Introhæfte 2014 Læreruddannelsen i Jelling
1
Indhold Velkomst ved uddannelseschef s. 3 Studiestart og introdage s. 5 Velkomst ved Introudvalg Program for studiedagene Studiestarten Kontaktliste for tutorer Det studiesociale miljø s. 12 Idrætsaktiviteter Musikarrangementer Kulturaktiviteter Socialt samvær og fester Jelling s. 16 Byen Jelling Jellings kultur- og fritidsliv Boligforhold Information, hjælp og vejledning s. 19 Studiekontoret Biblioteket Studievejleder Praktiske oplysninger s. 21 Adgang til bygningerne Sange s. 23 Godmorgen, lille land Er lyset for de lærde blot Sang om jorden Kort over bygningerne s. 26
2
3
Velkommen til Læreruddannelsen i Jelling Kære nye studerende på Læreruddannelsen i Jelling. Læreruddannelsen i Jelling byder dig velkommen. Vi ser frem til at møde dig ved studiestart den 20. august og til det fremtidige samarbejde med dig og dine medstuderende. På Læreruddannelsen i Jelling tilbyder vi dig et studium, hvor du udfordres og lærer i en vekselvirkning mellem studieaktiviteter på læreruddannelsen og i skolens praksis. Du bliver allerede fra studiets start tilknyttet en mentor på en af vores partnerskabsskoler, og du vil gennem studiet møde forskellige skoleformer gennem både praktik og andre former for samarbejde og samspil om undervisning i skolen. Ligesom du har en mentor på skolen, som vil støtte dig i at opnå viden og kompetencer i forhold til skolens praksis, vil du også have en studiementor på læreruddannelsen. Studiementor er en underviser på uddannelsen, der støtter dig i at opnå det bedste udbytte af dit studie. Du vil møde din studiementor i løbet af introdagene. Vi har på læreruddannelsen i Jelling fokus på, at undervisning og andre studieaktiviteter støtter dig i at bidrage til udvikling af en inkluderende skole, hvor der tages udgangspunkt i børn og unges forskellige læringsforudsætninger. Vi har et tæt samarbejde med folkeskoler, fri- og privatskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser og du får gennem dette samarbejde en solid og aktuel viden om, hvad der rører sig i skolen. Studiet er en vekselvirkning mellem forskellige former for studieaktiviteter. Vi vægter en meningsfuld sammenhæng mellem disse forskellige studieaktiviteter og at man som studerende har indflydelse på indholdet i undervisningen og de arbejdsmetoder og studieformer, der anvendes. Vi forventer du er aktivt deltagende og bidragende, således du opnår det bedst mulige læringsudbytte af studiet og opnår de kompetencer, der skal til for at være en del af en spændende og udfordrende profession. Læreruddannelsen i Jelling har et tæt samarbejde og fælles studieliv med pædagoguddannelsen, der har til huse i de samme bygninger. Begge uddannelser og samarbejdet mellem uddannelserne er kendetegnet ved et godt og nært studiemiljø. Et læringsfællesskab er båret af dialog, gensidig respekt og anerkendelse af forskellighed, og af at vi tør udfordre hinanden. Derfor har vi fokus på at styrke og understøtte samarbejde i studieteam og på holdet. Medarbejdere og ledelse vil gøre hvad de kan, for at du kan få en god uddannelse i et udfordrende og spændende studiemiljø. Endnu en gang velkommen!
Med venlig hilsen Ulla Riisbjerg Thomsen Uddannelseschef v. Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling
4
Studiestart og introdage Velkommen til University College Lillebælt, Læreruddannelsen i Jelling! Introudvalget byder dig velkommen her på Læreruddannelsen i Jelling. Vi glæder os til at møde dig og håber, at du vil få nogle rigtig gode år sammen med os. Her vil du få rig mulighed for at uddanne og udvikle dig. I samarbejde med læreruddannelsens tutorer, ser vi frem til at hjælpe dig med at komme godt i gang med dit nye studie. Introudvalget består af fem nuværende studerende, der sørger for at arrangere introforløbet, for at du kan føle dig godt til rette på uddannelsesstedet i den første tid, men også fremadrettet. Du og dit nye stamhold vil den første dag få tilknyttet tutorer, der består af nuværende studerende. Deres funktion er at stå til jeres rådighed og hjælpe jer i den første tid på læreruddannelsen. Som et led i introforløbet har introudvalget arrangeret to sociale arrangementer, som vi vil opfordre dig til at deltage i. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen og hold eftermiddagen og aftenen åben den 22. august, hvor der afholdes stamholdshygge med efterfølgende fest i Underhuset, samt den 12. september, hvor der holdes introfest for alle nye studerende. Prisen for stamholdshygge er 50 kr. og prisen for introfesten er 110 kr. Vi glæder os til at møde dig!
Venlig hilsen Introudvalget 2014
Bagerst fra venstre: Malene F. Nilsson 2. årgang Kennet Guldbrand Jensen 4. årgang Forrest fra venstre: Kamilla Hansen 2. årgang Nicolai F. Jepsen 3. årgang Brian M. Petersen 3. årgang
5
Program for introdagene 2014 Onsdag d. 20. august 2014 9.00-9.50 Auditoriet Velkomst ved introudvalget Tale ved Uddannelseschef Ulla Riisbjerg Thomsen og introudvalget Fællessang 9.50-10.30
Hallen Dans Opdeling på LG-stamhold
10.30-12.00 Stamhold Velkomst på holdet med rundstykker, kaffe og the Præsentation af holdet, LG-underviser, studiementor og tutorer Udlevering af skema m.v. 12.00-12.30 Kantinen Frokost ved holdborde 12.30-13.45 Stamhold Holdfotografering Fotografering til studiekort 13.45-15.20 Social aktivitet Husk tøj, der må blive beskidt
HUSK: - Stamholdshygge d. 22/8 - Introfest d. 12/9
6
Program for introdagene 2014 Torsdag d. 21. august 2013 8.30-9.50 Stamholdene Rundtur på og omkring uddannelsesstedet 9.50-10.10
Kantinen Pause
10.10-11.00 Information fra uddannelsesstedets rådighedspersoner Information om mulighed for udlandspraktik 11.00-12.00 Introduktion til Fronter – medbring computer 12.00-12.30 Kantinen Frokost ved holdborde 12.30-14.30 Auditoriet Cafe med mulighed for at møde kontaktpersoner fra diverse udvalg og organisationer 14.30-15.20 Mulighed for at gå i UH og få en enkelt sodavand eller øl
HUSK: - Stamholdshygge d. 22/8 - Introfest d. 12/9
7
Program for introdagene 2014 Fredag d. 22. august 2014 8.30-9.50 Stamholdene Tid på stamholdene med tutorerne 9.50-10.10
Kantinen Pause
10.10-11.40 Auditoriet Undervisningsfagscafe med mulighed for at møde undervisere Mulighed for at få vist undervisningslokaler 11.40-12.10 Kantinen Frokost ved holdborde 12.10-15.00 Stamholdene Stamholdshygge med mødepligt til kl. 15.00 Efterfølgende hygge er frivilligt, men som regel er der fantastisk tilslutning til dette. Vi forlader stamholdslokalerne senest kl. 20.00 og fortsætter i UH
HUSK: -
Stamholdshygge d. 22/8
-
Introfest d. 12/9
Stamholdshygge er et arrangement på dit stamhold, hvor du sammen med dine holdkammerater og tutorer bruger en eftermiddag og aften på at lære hinanden bedre at kende igennem leg, hygge, spisning m.v. For de som har lyst, kan aftenen efterfølges af fest i Underhuset (uddannelsesstedets studiebar), hvor du får mulighed for at møde uddannelsesstedets øvrige studerende. Prisen for at deltage i stamholdshygge er 50 kr. Der er mødepligt til arrangementet frem til kl. 15.
8
Kontaktliste for tutorer Her kan du se hvem der er tutor for de forskellige Lærerens Grundfaglighed hold. Har du spørgsmål om studiestart og introdage, er du velkommen til at kontakte Kennet Guldbrand Jensen via mail
[email protected] eller via tlf. 25 66 80 91
LG 1: Kennet Guldbrand Jensen,
[email protected], tlf. 25 66 80 91 Mads Medom Papsø Laursen,
[email protected] tlf. 28 12 09 88 Malene Filtenborg Nilsson,
[email protected] tlf. 30 29 44 42 Tine Maria Østergaard,
[email protected] tlf. 42 36 32 67 LG 2: Brian Møller Petersen,
[email protected], tlf. 20 40 04 40 Kamilla Hansen,
[email protected] tlf. 42 42 66 21 Marco Sønderskov Carlsen,
[email protected] tlf. 31 71 95 67 Pia Sundahl Pedersen,
[email protected], tlf. 28 56 62 50
LG 3: Annika Winther Nielsen,
[email protected], tlf. 41 66 62 28 Charlotte Vedstesen Hansen,
[email protected], tlf. 30 66 46 48 Nicolai Frank Jepsen,
[email protected], tlf. 22 93 36 13 Pia Tidemann Henriksen,
[email protected] tlf. 60 22 64 08
9
Studiestarten Efter introdagene begynder de faglige studier. Samtidig er der planlagt yderligere to introforløb. Det drejer sig om it-intro og biblioteksintro. It-intro It er integreret i studiet og er derfor en naturlig del af hverdagen på læreruddannelsen. Kommunikationen mellem studerende, undervisere og administrationen foregår via Fronter. I fagene får du mulighed for at indsamle, behandle og formidle data i form af tekster, tal, billeder og lyd. I løbet af introdagene bliver du logget på og får undervisning i brug af vores netværk og Fronter. - i øvrigt forefindes trådløst netværk i alle bygninger! Biblioteksintro I løbet af studiestarten får du introduktion i brugen af biblioteket. Biblioteket er for få år siden omog udbygget, og de smukke lokaler rummer ud over den store udlånssamling, læsesale og gruppestudierum. ”Endelig et bibliotek der ikke er kedeligt og lugter af gamle bøger, men som har atmosfære, sjæl og fremmer lysten til at studere.” Citat studerende 4. årgang
10
Praktiske informationer Lektionernes placering Lektioner og andre studieaktiviteter placeres i tidsrummet 8.00 - 16.30. Der er frokostpause 12.00 12.45. Tog - og bustransport Tog og busser holder lige udenfor seminariet, og den daglige undervisningsstart er lagt, så den passer bedst muligt med ankomsttiderne. Parkering Med godt 850 studerende på grunduddannelserne kan der være trængsel om parkeringspladserne. Du er velkommen til at parkere på arealet langs banen med indkørsel lige efter stationen og op mod gangbroen. Også på Bredager er der altid god plads på parkeringspladserne langs banen, og så er der kun få meter, når du går over broen. Se i øvrigt på kortet sidst i hæftet, hvor du må parkere. Kantinen Kantinen har åbent på alle undervisningsdage. Du kan dagligt købe friskbagt morgenbrød, kolde og varme retter, salat, frugt, te og kaffe m.m. Studiekort Du skal ved studiestart erhverve dig et studiekort. Pris kr. 100. Studiekortet vil være klar til udlevering i løbet af den første uge. Du får nærmere besked herom. Studiekortet anvendes som elektronisk adgangskort til bygningerne. Se ”Øvrige praktiske informationer” side 20. Print og kopiering Du har mulighed for at printe- og kopiere på stedet. Du indbetaler til din private print- og kopikonto via http://stud.ucl.dk. Litteratur m.m. Du skal påregne at bruge ca. kr. 2.500 i studiestarten til køb af litteratur, studiekort m.m.
11
Det studiesociale miljø Seminariet i Jelling har et rigtigt godt og aktivt studiemiljø, hvor du har mulighed for at udfolde dig socialt og dyrke dine interesser, alene eller i fællesskab med andre studerende. Hvis du har en god idé, er det bare med at komme i gang! Som studerende kan du frit benytte stedets lokaler fra 7.00 – 23.00. Se: ”Øvrige praktiske informationer” s. 20.
Idrætsaktiviteter Jelling seminariums idrætsforening - JSI JSI er en aktiv idræts- og udelivsforening for både lærer- og pædagogstuderende, ledet af en gruppe frivillige studerende. I JSI arrangerer vi faste ugentlige idrætsaktiviteter for de studerende, samt særlige udelivsaktiviteter i løbet af studieåret. I det kommende studieår vil JSI bl.a. tilbyde følgende faste aktiviteter: • En dag med skiftende aktiviteter – her veksles der mellem hockey, fodbold, volley, høvdingebold, badminton mv. • Badminton • Volley • Løbeklub – begyndere er meget velkomne JSI’s kerneværdi er, at det skal være sjovt at være aktiv. Derfor er aktiviteterne for alle studerende, uanset niveau. Udelivsaktiviteterne i JSI indbefatter bl.a. kajaksejlads på Fårup Sø, mad over bål og vandreture. Som medlem af JSI kan du få indflydelse på aktiviteterne, ligesom du frit kan bruge hallen og idrætsfaciliteterne på stedet, når JSI råder over dem. Et medlemskab gælder i HELE din studietid og koster kun 200 kr. I JSI’s Facebookgruppe ”JSI og Udeliv” kan du læse mere om, hvem vi er og følge med i, hvad der sker. Du er også velkommen til at kontakte Annika Winther på mail:
[email protected] Vi ser frem til at møde en masse friske nye medlemmer! De venligste hilsner Bestyrelsen for JSI FC UCL – Fodboldforening for de studerende Er du den aktive type eller går du bare ind for et godt fællesskab? Så kan du spille fodbold for UCL Jelling. Vi kaldes for FC UCL Jelling og vi kan lide fodbold! Om du er på superliga-niveau eller du bare er her for hyggens skyld – det betyder intet for os! Alle er velkomne! Men hvad laver vi så i FC UCL Jelling: - Træningsweekender - Alm. Træning - Kampe. - Ture - Socialt samvær - Støtter andre foreninger og arrangementer på UCL Jelling. Vi er desuden meget interesserede i at starte et kvindehold op, så piger er meget velkomne. Vil du høre mere om holdet, så kontakt Lasse Bekke på tlf: 20 97 51 57 Kom og vær med til at støtte op om et aktivt fællesskab både for lærere og pædagoger! Med venlig hilsen Bestyrelsen FC UCL
12
Musikaktiviteter Vi har meget fine aktivitetsmuligheder indenfor musik, og ser gerne at musikgangen syder af energi og aktivitet. Læs her om nogle af mulighederne og kontakt gerne en musiklærer for at høre nærmere. Niels Kvium:
[email protected] (kontor lokale D4) Poul Lauridsen:
[email protected] (kontor lokale D7) Se også vores hjemmeside her: http://korturl.dk/qur Koncerter og caféer Musikafdelingen arrangerer i årets løb de traditionsrige jule- og forårskoncerter, og arrangerer evt. også lidt mere uformelle musikcaféer, hvor der spilles, synges, fortælles historier osv. Desuden er der mulighed for at lave musikindslag til vores ”Fællessamlinger” i aulaen, der finder sted en gang om måneden. Nærmere info herom på infoskærme, opslag og Fronter. Kor (åbent for alle) Koret øver en gang om ugen umiddelbart efter alm undervisningstid. Koret medvirker ved musikturne, julekoncert og forårskoncert. Tilmelding sker ved blot at møde op eller ved kontakt til korleder Poul Lauridsen,
[email protected]. Start: torsdag d. 28. august 15.10, men hold altid øje med infoskærme og "kor-rum" på Fronter. Vi synger overvejende rytmisk (rock, soul, reggae, swing.). Eksempler på repertoire fra tidligere år: ”Soul shadows" (Crusaders), Bohemian Rhapsody (Queen), Aquarius (musicalen Hair), I'm ready for the sun (Hanne Boel). Rytmisk kammerkor For sangere i det almindelige kor, der har særlig korerfaring, og derfor ønsker ekstra udfordringer, arrangeres der rytmisk kammerkor i forbindelse med det almindelige kor. Vi har tidligere sunget Birdland (Manhattan Transfer), All of me (swing). Seminariets Bigband Bigbandet øver hver anden uge. Repertoiret er fortrinsvis glad swing - In the Mood, Satin Doll, Basin Street Blues, men også lidt rock. Bigbandet spiller ved jule- og forårskoncerterne, og hvor der ellers er brug for et festligt indslag. Bigbandet har flere gange optrådt på Jelling Musikfestival. Kontakt Niels Kvium på
[email protected], lokale D4.
13
Sammenspilsgrupper Musiklokalerne kan reserveres via reservationssedler foran musiklokale D1 og D2. Det giver god mulighed for at starte sit eget band. Man kan evt. efterlyse andre til et band via Fronter. Der kan selvfølgelig ikke reserveres, hvis lokalerne anvendes til undervisning. Lydstudie Vi har i foråret 2007 indrettet et lydstudie i musiklokale D1. Dette kan benyttes af alle interesserede efter nærmere aftale med en musikunderviser. En kort instruktion i brugen af udstyr foregår ved en musikunderviser eller ved en særlig udvalgt studerende. Filmstudie Vi har i foråret 2013 indrettet et semi-professionelt filmstudie. Her vil studerende efter nærmere aftale og instruktion kunne optage og redigere film på både Mac og PC. Apple Kursuslokale I april 2008 er vi officielt blevet et Apple RTC (Regionalt træningscenter), hvor vi tilbyder interne og eksterne kurser i brug af Apple. Kursuslokalet findes på musikgangens lokale D5, og musikstuderende og andre bliver naturligt vejledt i brugen af det. Lyd- og lysteknikere Vi har ofte brug for hjælp til afvikling af lyd og lys til koncerter og andet. Interesserede må meget gerne henvende sig til en musikunderviser. Musical Der er tradition for at sætte en musical op på Læreruddannelsen i Jelling Tidligere har vi lavet Atlantis, Joseph, Grease, Rent, en multimedieforestilling med musik af Sting og senest en musical med musik af Elvis. De deltagende består af studerende fra såvel pædagoguddannelsen som læreruddannelsen, og ofte også tidligere studerende. Seneste musical projekt indeholdt som noget helt nyt, undervisning i hvordan man laver en musical med børn og unge.
Kulturudvalget
14
Kulturudvalget er det kulturelle midtpunkt på Læreruddannelsen i Jelling. I løbet af året er det os, der står for at arrangere en række foredrag, koncerter og andre sjove ting. I det forløbne år har vi blandt andet stået for en politisk debat inden byråds- og regionsvalget, hvor kandidater fra de forskellige partier deltog. Det er også os, der står for at arrangere Årsfesten, som er en fed fest med live musik og spisning, for både undervisere, nye og gamle studerende. Kulturudvalget gør også meget for at samarbejde med de andre udvalg på læreruddannelsen bl.a. Underhuset, De Lærerstuderendes Råd og Lærerstuderendes Landskreds. Hvis du er interesseret i at være med til at arrangere fremtidens kulturelle arrangementer, så mød op til vores generalforsamling, hvor vi bl.a. også skal have valgt en ny formand og næstformand. Generalforsamlingen vil finde sted i starten af skoleåret - det præcise tidspunkt og sted vil blive offentliggjort ved skolestart. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Josephine Carlsen på mail:
[email protected] Vi glæder os til at se dig DLR - De Lærerstuderendes Råd DLR repræsenterer ”de studerendes råd” på UCL Jelling. Vores formål er at varetage de studerendes uddannelsespolitiske og studiesociale interesser på UCL Jelling. DLR sidder som de studerendes repræsentanter ved ledelsesbordet, når de vigtige beslutninger skal træffes i forhold til bl.a. praktikken, studiemiljøet, eksamensformerne, studieprodukterne, udformningen af dagligdagen og meget, meget mere, som er vigtig for netop at din og de andre studerendes uddannelse bliver så god, som den kan blive. DLR har et tæt samarbejde med ledelsen og underviserne i forbindelse med vores arbejde i de forskellige råd og udvalg. Det er DLR som er med til at sætte de studerendes præg på udviklingen af uddannelsen – dette kan også blive dig. Alle studerende kan melde sig ind i DLR og du kan få indflydelse fra den dag, du starter på uddannelsen! For at få mere information, er du velkommen til at kontakte Charlotte V. Hansen på mail:
[email protected] LL-klub Jelling – Lærerstuderendes Landskreds Lærerstuderendes Landskreds (LL) er en partipolitisk uafhængig organisation som arbejder for dig som lærerstuderende. Dette sker både på det nationale, såvel som det lokale plan. Nationalt er LL med i debatten omkring den nye reform på Læreruddannelsen, for at sikre de lærerstuderende, den bedst mulige læreruddannelse. Lokalt arbejder LL sammen med DLR og de andre udvalg. På det studiesociale område står LL for større arrangementer, såsom stand-up eller underholdning på storskærm. Som medlem af Lærerstuderendes Landskreds får du støtte, hvis du i løbet af din studietid oplever problemer – det kan være i din praktik eller i forbindelse med din eksamen - men også i hverdagen. Du modtager desuden bladet ”Folkeskolen” og har mulighed for at komme med til udvalgte arrangementer gratis, samt nedsat kontingent i de studerendes fodboldforening FC UCL. Du kan læse mere på www.llnet.dk eller finde os på Facebook som "Lærerstuderendes Landskreds Jelling". Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicolai F. Jepsen på mail:
[email protected]
15
Socialt samvær og fester Underhuset Når du begynder på læreruddannelsen i Jelling, har du mulighed for at droppe forbi den super hyggelige fredagsbar ”Underhuset”. I Underhuset er alle velkomne, lige meget om du er pædagogeller lærerstuderende. Når fredagens undervisning er forbi, kan man sidde og vende ugens begivenheder over en kop kaffe eller en enkelt øl. Bliver du til aften, er der helt sikkert også plads til fest. I løbet af året, arrangerer vi en masse fede tema-fester. Det kan f.eks. være halloweenfest, casinoaften, farmerfest og mange flere - kun fantasien sætter grænser. Hvert år optages et eksklusivt udsnit af studerende, som kommer med i det udvalg, der står for driften af Underhuset. Ud over at stå i baren og stå for den generelle drift af underhuset, er det at være medlem af Underhuset også en mulighed for at være social på en helt anden måde. Hvert år gennemgår medlemmerne af Underhuset en række gamle og meget hemmelige ritualer, samt deltager i nogle eksklusive arrangementer. Der er kun chance for at blive optaget i Underhuset på første år, nemlig når vi holder vores optagelsesprøve. Du kan møde op enten den 5. september kl. 18.00 eller den 8. september kl. 15:30 under det store træ i gården. Så kom med en spandfuld godt humør, hvis du mener, du har hvad der skal til for at blive en ægte underhuser. Har du ikke mulighed for at deltage i optagelsesprøven på nogen af datoerne, kan du ringe til formand Kennet Guldbrand Jensen på tlf. 25 66 80 91. Hvad enten du satser på at blive optaget i underhuset, eller du kommer for at nyde den gode stemning, glæder vi os meget til at se dig. Mvh. alle underhuserne
Traditionsrige fester På læreruddannelsen afholdes hvert år to store fester: Introfesten og årsfesten. Introfesten Hvor alle nye lærerstuderende er inviteret til spisning og efterfølgende fest. Efter spisningen slår vi festen sammen med de pædagogstuderendes introfest, og senere åbnes dørene for alle studerende gamle som nye. Det er derfor til denne fest, at du har mulighed for at begynde en masse nye venskaber. Introfesten finder sted fredag d. 12. september – så sæt allerede nu kryds i kalenderen! Prisen for festen er 110 kr. pr. person. Årsfesten Der er gang i den, når årsfesten løber af stablen. Der er fælles spisning og derefter live musik og fest. Festen er både for undervisere og studerende på lærer- og pædagoguddannelsen.
Jelling Jelling er en by i rivende udvikling. Her bygges, udvides, laves om og flyttes grænser hele tiden. Allerede efter kort tid i byen vil du finde ud af, at der er masser at tage sig til og engagere sig i – lige fra sport til spejderbevægelse og ølbrygning. Selve fundamentet for Jelling hører i bogstaveligste forstand fortiden til. De store gravhøje, runestenene og kirken er verdensberømte og trækker årligt tusindvis af turister til, hvor museet Kongernes Jelling kan supplere med viden. I 1994 blev monumenterne, som de første i Danmark, optaget på en liste over verdens mest bevaringsværdige historiske mindesmærker på lige fod med for eksempel pyramiderne ved Giza i Egypten. Derfor har historien altid spillet en væsentlig rolle for livet og dagligdagen i byen. Det samme har skoleliv, børneliv og kultur. Jelling er kendt for sine engagerede mennesker, der kan stable både små og store arrangementer på benene. For eksempel har byens musikfestival, der begyndte som et lille lokalt initiativ med bands fra ungdomsskolen, på 25 år udviklet sig til landets tredjestørste af slagsen, så byen hvert år fyldes med 30.000 glade festivalgæster i den sidste weekend i maj.
16
Seneste skud på initiativ-stammen er Byens Hus med egen biograf, café og mikrobryggeri, hvor alt drives på frivillig basis. Derudover findes også borgerservice og biblioteket i Byens Hus. Der er gode muligheder for at klare alle nødvendige daglige indkøb i byen. Der er fire dagligvarebutikker, ligesom der blandt andet er pizza- og grillbarer, apotek, bager, brugskunst, blomster og tøjbutikker m.m.. Men er der noget du mangler, ligger Vejle cirka 12 kilometer fra Jelling. Vejle kan nås med både tog og bus hver time, og har du lyst til at tage endnu længere væk, så kan du for eksempel nå til København direkte fra stationen i Jelling på godt 2 ½ time.
Har du lyst til at engagere dig i byens kultur- og fritidsliv er mulighederne mangfoldige. Her er nogle links til inspiration: Jelling Forenede Sportsklubber: www.jellingfs.dk Jelling Naturklub for børn med forældre: www.dn.dk/sw26299.asp Lokalhistorisk forening: www.jellingbib.dk/Arkiv/ Jelling Kunstforening: www.jellingkunstforening.dk Musikskolen Vejle Kommune, Jelling afdelingen: www.vejlemusikskole.dk FDF Jelling: www.spejderonline.dk Jelling musikfestival: www.Jellingmusikfestival.dk Jelling Golf Klub: www.jellinggk.dk Volteringsklubben Thommysminde: www.voltigevkt.dk
Du kan i øvrigt finde meget mere om Jelling på Vejle kommunes hjemmeside: www.vejlekommune.dk
17
Boligforhold i Jelling Hvis man er en af dem der gerne vil spare tid på transport til seminariet, så er det en oplagt mulighed at bosætte sig i Jelling. Selv hvis man bor i udkanten af Jelling, er der aldrig mere end 10 minutter til UCL. I Jelling er der 3 forskellige former for kollegier. Afdeling A ”Familiekollegiet” Denne afdeling bliver kaldt familiekollegiet, fordi kollegiet har de største lejligheder, så man kan have plads til børn og dyr. Kollegiet omfatter 22 lejligheder i forskellige størrelser fra 68 m2 til 110 m2, og disse kvadratmeter befinder sig i henholdsvis toværelses-, treværelses – og fireværelseslejligheder. Afdelingen er bygget i 1959/60 med renovering og ombygning til lejligheder i 1985 og 1993. Desuden er alle lejligheder sidste år blevet udstyret med nye vinduer. Familiekollegiet ligger kun få hundrede meter fra byens butikker, tandlæge, læge, museum og ikke mindst uddannelsesstedet.
”I Jelling finder du rigtig gode børnepasningsmuligheder og skoler med fantastiske faciliteter.” - Citat lærerstuderende og mor til 2 Fårupledkollegiet Kollegiet er bygget i år 1996/2000 og består af 40 etværelseslejligheder og 24 toværelseslejligheder, som alle er i et plan. Yderligere har kollegiet et fælleshus med køkken, som alle på kollegiet kan benytte. Fælleshuset bliver ofte brugt til arrangementer som sportskampe på storskærm, fællesspisning, spilleaften og fest. Omkring kollegieboligerne er der grønne arealer med bålplads, samt borde og bænke. Fårupledkollegiets beboerudvalg arrangerer årligt flere arrangementer, hvor alle fra kollegiet er inviteret, således at vi har mulighed for at lære hinanden at kende. En del af arrangementerne afholdes i samarbejde med Højagerkollegiet, som ligger ca. 1 km. fra Fårupledkollegiet. Afstanden fra Fårupledkollegiet til Læreruddannelsen i Jelling er knap 1,5 km. Kontakt: Pernille Bergedorf, tlf: 31 65 05 31 Højagerkollegiet Kollegiet er bygget i år 1983/84 og består af 63 lejligheder fordelt på 1, 1½ og 2-værelses som alle er i et plan. Kollegiet har et fælleshus med køkken, som alle på kollegiet kan benytte. Fælleshuset bliver her også ofte brugt til arrangementer som sportskampe på storskærm, fællesspisning, spilleaften og fest. Omkring kollegieboligerne er der grønne arealer med bålplads, borde og bænke og en meget hyppigt benyttet volleybane. Her samles beboerne ofte og hygger sig sammen. Afstanden fra Højagerkollegiet til Læreruddannelsen i Jelling er knap 1,2 km. Kontakt: Jeanette Fruensgaard Jørgensen, tlf: 41 62 00 52, e-mail:
[email protected] Er du interesseret i en af ovenstående boliger, eller vil du vide mere om ledige lejligheder og priser, så se mere på http://www.domea.dk/organisationer/jelling-boligselskab eller kontakt Jelling Boligselskab v. Domea på tlf.: 76 64 76 50. Meld dig allerede nu ind i Facebookgruppen ”Kollegierne Jelling (officiel)” og bliv opdateret omkring, hvilke sociale arrangementer der afholdes.
”På Højagerkollegiet er der masser af fælles hygge, og man kommer hurtigt til at kende de fleste på kollegiet, ellers arrangerer man bare en volleyballkamp en aften, tænder for grillen eller lignende.” Citat lærerstuderende og beboer på Højagerkollegiet 18
Information, hjælp og vejledning Ud over underviserne er der en lang række personer, der står parat til at hjælpe og vejlede dig i forbindelse med studiet. Se nedenfor, hvor du kan møde dem og hvormed de kan være dig behjælpelige. Studiekontoret Studiekontoret hjælper alle studerende, kursister og øvrige brugere af stedet. Her varetages bl.a. SU-vejledning, udstedelse af studiekort, aflevering af opgaver m.m. Endvidere er der vejledning vedrørende orlovsansøgning, linjefagsskift, karakterudskrift og studierelaterede spørgsmål i øvrigt. Åbningstider Mandag, tirsdag og fredag kl. 10.30 – 12.30 Torsdag kl.10.30 – 14.30 Onsdag lukket Telefontider Mandag - torsdag kl. 8.00 – 15.00 Fredag kl. 8.00 – 14.00 Tlf: 63 18 46 00 SU Ønsker du SU i forbindelse med dit studie, skal du gøre følgende: Gå ind på www.su.dk og log på ved hjælp af din NemID på MinSU. Her ansøger du også om evt. studielån. SPS - Special pædagogisk støtte SPS skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre. Du kan søge om SPS via studiekontoret, når du er optaget på uddannelsen. Se mere på www.spsu.dk Kopiering Du skal bruge dit bruger-id og password, når du skal kopiere. Du skal selv sætte penge ind på din konto med et betalingskort. På http://stud.ucl.dk/ under ”Print og kopiering” kan du finde yderligere informationer. Bemærk! – vær opmærksom på at der ikke udbetales resterende penge, der måtte stå på din konto, når du afslutter din uddannelse.
19
Biblioteket På hylderne finder du materialer til hjemlån: bøger, videoer og CDer - både faglitteratur, skønlitteratur og børnebøger samt en fagdidaktisk samling af lærebøger til folkeskolen. Desuden abonnerer biblioteket på ca. 140 tidsskrifter og 6 daglige aviser, du kan læse på biblioteket. Biblioteket formidler lån fra andre biblioteker og Center for Undervisningsmidler. For yderligere information se: http://stud.ucl.dk/bibliotek/. I biblioteket er der PC’er med tekstbehandling og netadgang samt enkelte PC’er, der udelukkende anvendes til informationssøgning. Der er trådløs netforbindelse til din bærbare PC i hele biblioteket. Biblioteket står desuden for udleveringen af AV-udstyr f.eks. videokamera, diktafoner mv. I biblioteket findes en læsesal, hvis du ønsker fred og ro til at studere. Eller grupperum, hvis I er flere, der ønsker at arbejde sammen. Du kan kontakte biblioteket på
[email protected] eller tlf. 63 18 37 24 Åbningstider Mandag – torsdag kl. 8.00 – 15.30 og fredag kl. 8.00 – 14.00 ”Bibliotekarerne er der altid med en hjælpende hånd – selv når man falder ned af en stol, bliver man trøstet! Her er man aldrig til ulejlighed.” Citat Trine og Sarah, 2. årgang
Studievejledning Studievejlederne står til rådighed for vejledning og rådgivning af studerende. Henvendelser til studievejlederen betragtes som fortrolige, og der er ikke nogen form for registrering. Studievejlederen har tavshedspligt om studiemæssige og private forhold, der måtte komme til den pågældendes kendskab.
Åbningstider på studievejlederkontoret kommer til at fremgå af infoskærmene
20
Øvrige praktiske informationer Adgang til bygningerne Som studerende kan du frit benytte lokalerne fra kl. 7.00 – 23.00. Adgang kl. 7.00 – 16.00 De elektroniske hoveddøre åbner automatisk i tidsrummet kl. 7.00 – 16.00. Adgang til nogle faglokaler kan kræve brug af dit studiekort. Hold kortet foran søgeren, og døren låses op. Lås døren igen ved at holde studiekortet foran søgeren, når du forlader lokalet. Adgang kl. 16.00 – 23.00 og i weekender I dette tidsrum skal du anvende dit studiekort som adgang til stedets bygninger. De elektroniske yderdøre låses automatisk igen, når du har passeret dem. Du åbner og låser de faglokaler, du har adgang til, på samme måde som i dagtimerne. Luk døren, når du er i lokalet, ellers vil en hyletone fremkomme. Kort før kl. 23.00 vil et signal fortælle, at du skal forlade lokalerne og bygningerne. Forlad bygningerne gennem de elektroniske yderdøre. De låser automatisk, når du har passeret. OBS. De manuelle yderdøre må i dette tidsrum ikke åbnes. Husk at lukke eventuelt åbne vinduer i lokalerne.
Kantinen
21
Billeder fra afleveringscafé 1. maj 2009
22
Godmorgen, lille land Tekst: Niels Brunse. Musik: Carsten Johs. Mørch. Sunget af Poul Dissing ved åbningen af Storebæltsbroens vejdel den 14. juni 1998.
1. Godmorgen, lille land! et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af is, koldt eller venligt skiftevis. 2. Godmorgen, ø ved ø! Nu ser vi Danmarks buetegn med blink af hav og sø, de slanke, lyse broer. I sol, i blæst, i regn bærer de os fra egn til egn.
3. Godmorgen, hver og en, som sidder ved sit morgenbord fra Skagens hvide gren til Gedsers lange odde, på vores prik mod nord her på den kuglerunde jord.
4. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind
23
Er lyset for de lærde blot Tekst: N.F.S. Grundtvig.(1839). Musik: Erling Lindgren (1984)
1.
Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde.
2.
Er lyset i planeter kun, som ej kan se og mæle? Er ikke ordet i vor mund et lys for alle sjæle? Det giver os for ånder syn som solens skin for kroppe, det slår i sjælen ned som lyn fra skyerne hist oppe.
3.
Er lys på visse vilkår blot så halvvejs at ophøje? Gør det ej alle vegne godt, er lys ej livets øje? Skal for misbrugens skyld måske på åndens himmelbue, vi heller mulm og mørke se end solens blanke bue?
4. Nej, aldrig spørges det fra Nord, vi lyset vil fordunkle! Som nordlys i fribårne ord det sås på himlen funkle, og ses det skal ved nordens pol, ej blot i kroppens rige; midsommerens den bolde sol vil ej for midnat vige!
5.
Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet; Den springer ud af folkedåd og vokser, som den vugges, den stråle i vort folkeråd til aftenstjernen slukkes.
24
Sang om jorden Tekst: Inger Christensen. Melodi: Asger Pedersen Sunget første gang ved Jelling Seminariums 150 års jubilæum i 1991
1. Mens jorden driver roligt rundt, fordeler solens strålebundt fra sted til sted sin herlighed og drejer livets solskinsur en tur. Her vandrer vi ad himlens sti, Som om vi var så evigt fri, mens sagen er, at her som der er vi kun gådefulde spor af jord.
4. Fra Gorms og Thyras Jelling kom vor lange livsfortælling om en omgangsform hvor livets norm får alle til at leve kvit og frit. Så vi kan stå på talefod med viljen til at gå imod den brede strøm den fede drøm om grådighedens posefuld af guld.
2. Det er et overjordisk held, at jordens drejning om sig selv i Mælkevejens himmelleg forvandler rummets stjernestøv til løv. Så selv en sten kan blomstre op på jordens grønne plantekrop, hvor ild og vand og luft og sand har blandet jordens bjergmassiv til liv.
5. Har ordet skabt, hvad det har sagt, forunderligt som solens magt at ingenting får alt i sving og spreder os som jordens salt i alt. Da løfter sjælens sommerfugl sig fra sit mørke vinterskjul og flagrer frit fra dit til mit, og ingen ønsker mer, jo mer de ser.
3. Her bor vi ved en himmelrand hvor der er mere vand end land, et paradis i tågedis, her bygger lykkens sommerland på sand. Men når det skrider under os, og ingen mer misunder os, har vi så mod i overflod til selv at kalde landets savn ved navn.
6. Det er en meget dejlig jord, en frugt så saftiggrøn og stor, hvor alle sprog blir bragt i kog, så vi på dansk kan rime jord på ord. Den ligner mest forbuden frugt, jeg tænker, den er alt for brugt, så ingen gud tør gribe ud og plukke den, så alting skabt går tabt.
25
26