INSPIRATION TIL INNOVATION 24 INNOVATIVE KOMMUNALE PROJEKTER
Forord
Innovation: "Et nyt tiltag med merværdi, der kan dokumenteres og som kan implementeres i praksis”
Vi nærmer os årsdagen for opgave- og strukturreformen. Mange udfordringer er overkommet, og en stor del af reformens langsigtede visioner omkring ”helhed i opgaveløsningen”, ”effektivisering” og ”borgeren i centrum” understøttes i praksis af en stærk kommunal innovationskultur.
I KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) arbejder vi med at konkretisere, hvad innovation betyder i en kommunal sammenhæng. Vores opfattelse er, at innovation er mere end kreativitet og gode ideer. Innovation handler om etableringen af en bredt forankret innovationskultur i den politiske og administrative ledelse og generelt blandt kommunale ledere og medarbejdere. En innovationskultur skal være risikovillig og åben for nye ideer, men ledelsen spiller samtidig en central rolle i den strategiske prioritering af de gode ideer. De gode ideer skal kunne omsættes i praksis - og samtidig skal nye tiltag bidrage med en dokumenteret merværdi. I denne publikation har vi samlet 24 eksempler på kommunale innovationsprojekter. Projekterne handler om et bredt udsnit af de kommunale opgave- og fagområder som: borgerservice, sårbare børn og unge, spildevand, erhvervsudvikling, uddannelse, planlægning, folkeskolen, kommunikation, arbejdsmarked, energi, organisations- og ledelsesudvikling, digitalisering, borgerinddragelse m.m. De 24 projekter indgår i konkurrencen om kåringen af det mest innovative kommunale projekt på den Innovationskonference og -Camp, som KLK afholder i samarbejde med COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), Kommunaldirektørforeningen (KDF), Foreningen af Offentlige HR-chefer (OHRC) og Foreningen af Udviklingskonsulenter (FFUK) den 20-21. november 2007. Vi håber, at de mange eksempler vil skabe inspiration og energi til nye kommunale innovationsprojekter. God læselyst! Morten Knudsen Center- og Konsulentchef
SIDE 2
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
Indledning
Nærværende publikation ”Inspiration til Innovation” består af tre dele: 1) Casebeskrivelser af fem kommunale innovationsprojekter i Vejle, Fredericia, Vejen og København (2 stk.) baseret på kvalitative interviews. 2) Inspiration fra to innovative virksomheder fra det private erhvervsliv: Novozymes og Zentropa – baseret på kvalitative interviews. 3) 19 korte beskrivelser af deltagerne i konkurrencen om det mest innovative kommunale projekt – baseret på informationer fra tilmeldingsformularen til konkurrencen. Samlet set deltager 24 kommunale projekter i kåringen af det mest innovative projekt. Beskrivelserne af de mange eksempler er i hovedtræk struktureret efter den innovationsmodel, som vi i KLK har udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden om innovation samt vores generelle viden og erfaringer. Innovationsmodellen består af fem faser: 5) Dokumentation af merværdi
1) Idegenerering
4) Implementering
2) Vurdering af forventet merværdi
3) Prioritering
På baggrund af vores udviklingsarbejde med innovation har vi sammenfattet hovedtendenserne i de mange gode innovationseksempler i følgende syv læringspunkter om, hvad der fremmer kommunale innovationsprocesser: 1) Risikovillighed En risikovillig innovationskultur blandt topledelse, ledere og medarbejoder, hvor der er vægt på at understøtte vilde, sårbare og skæve ideer frem for primært at sikre kontrol og forudsigelighed. Både ledere og medarbejdere skal løbende udfordre hinanden på at eksperimentere. 2) Ledelsesmæssig opbakning og anerkendelse Politisk og administrativ ledelsesmæssig opbakning - herunder anerkendelse af og tillid til, at medarbejderne kan løfte og forstærke innovationsprocesserne. Tillid og uddelegering er vigtig for, at der kan komme fart og dynamik i innovationsprocesserne. 3) Stimulering, strategisk prioritering og opfølgning En kommunal ledelse, der på den ene side stimulerer til iderigdom og kreativitet, og på den anden side bidrager med den strategiske prioritering af og opfølgning på de mange gode ideer.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 3
INDLEDNING
(fortsat)
4) Tværgående tænkning En satsning på tværfaglige samarbejder, hvor fagområderne udfordres og beriges af hinandens forskellige tilgange og metoder. De tværgående områder har risiko for at ”falde mellem to stole” - men hvis de ”gribes”, har de ofte et stort innovationspotentiale. 5) Input fra det private, udlandet, trendsættere, forskningsverdenen, brugere og borgere Eksterne inspirationskilder fra det private erhvervsliv, udlandet, forskningsverdenen, trendsættere, borgere, brugere og andre offentlige organisationer, der inspirerer og konkretiserer de kommunale innovationsprocesser. 6) Spredning af viden og de gode erfaringer En høj grad af spredning af de gode ideer, viden og erfaringer samt en øget interesse for at følge op på innovative projekter i andre dele af kommunen. 7) Dokumenteret merværdi En systematisk indsats for at dokumentere den merværdi et innovationsprojekt bidrager til, således at innovationsprocessernes kvalitative og kvantitative effekt synliggøres. Det er samtidig vigtigt at fokusere på de positive sideeffekter - ”spin-offs” - som en innovationsproces ofte bidrager til.
Ledelsesmæssig opbakning og anerkendelse Stimulering og strategisk prioritering
Risikovillighed
Dokumenteret merværdi
INNOVATION
Spredning af viden og erfaringer
Tværgående tænkning
Eksterne input
Læs mere om KLK’s arbejde med innovation via: www.kl.dk/klk/innovation Kontaktpersoner:
Stud.scient.adm Stine Hald Larsen, KL’s Konsulentvirksomhed (KLK),
[email protected] Konsulent Anne-Mette Scheibel, KL’s Konsulentvirksomhed (KLK),
[email protected]
SIDE 4
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
6
Københavns Kommune: Kbh.dk - et socialt digitalt netværk
8
Fredericia Kommune: Innovation i folkeskolen
11
Vejle Kommune: Erhvervsudvikling af de kreative erhverv
15
Vejen Kommune: Kortere afstand mellem borgere og politikere
17
Københavns Kommune: Et tværgående integrationsbarometer
20
Novozymes: Mere radikal innovation
23
Zentropa: ”Erkendelsesrejser” og ”Jagten på den hårde nød”
24
Projektbidrag til konkurrencen om det mest innovative kommunale projekt
35
Mere information om projekterne - kontaktpersoner
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 5
KØBENHAVNS KOMMUNE
Kbh.dk – et socialt digitalt netværk Projektet Kbh.dk giver københavnerne moderne digitale muligheder for at udvikle sociale netværk. Københavnerne kan via www.kbh.dk oprette en profil samt danne grupper og sociale relationer ved at synliggøre deres interesser. Kommunikationen vil bl.a. foregå gennem blogs og digital udveksling af fotos og videoer. Der vil også blive etableret mødesteder på gaderne, så københavnerne kan mødes med deres virtuelle relationer i byen. Ideen er politisk født, og projektets udviklere er inspireret af de internationalt succesfulde tjenester Facebook, Myspace og Youtube. Initiativet blev taget i 2006 på baggrund af et bredt og stærkt politisk ønske om at nytænke kommunens rolle overfor borgerne. Konceptet omhandler etableringen af det brugerdrevne digitale netværk, der styrker københavnernes sociale relationer og giver flere anledninger til at mødes i det fysiske byrum. ”Vi vil gerne give københavnerne muligheden for at få mere ud af hinanden og øge mulighederne for oplevelse, underholdning og social aktivitet. Københavnerne får nem adgang til at finde sammen om det, der interesserer dem, og forhåbentligt lettere ved at deltage i de mange muligheder en by som København har at byde på. Samtidigt er det vigtigt at forstå, at kommunen blot er skaber af den tekniske løsning. Det spændende er, at det er københavnerne selv, der i fællesskab får lov at udvikle og skabe indhold i netværket omkring kbh.dk .” (Ritt Bjerregaard, overborgmester)
Flere aktive københavnere - der mødes på tværs Kbh.dk har til formål at skabe merværdi til borgerne ved at skabe nye rammer for de sociale relationer mellem københavnerne. Ny teknologi skal gøre det lettere og sjovere for borgerne at gå i dialog med hinanden og finde andre at dyrke deres interesser med. Det er målet, at borgerne via Kbh.dk kommer til at bruge byen og hinanden mere på tværs af foreninger, kvarterer og sociale og etniske grupper. Projektets karakter som et BETA-projekt, der løbende udvikles, lægger op til, at borgerne løbende bidrager til udviklingen af det digitale netværks tekniske funktionaliteter. Endelig har Kbh.dk til formål at give byens foreningsliv og eventarrangører ny inspiration til aktivitetsudvikling, da Kbh.dk vil give et mangfoldigt indblik i borgernes behov og byens trends. Der vil blive fulgt op på om Kbh.dks brugerskare dækker alle grupper af københavnere. Derudover vil fokus være på antallet af besøgende og oprettede profiler, og om det digitale netværk resulterer i konkrete tiltag og arrangementer, som københavnerne deltager i.
Politiske mål: Input fra borgerne og demokratisk merværdi Ud fra en politisk vinkel er den forventede merværdi, at kommunens rolle i forhold til borgerne nytænkes radikalt. Kommunen indtræder i en ny rolle, hvor den understøtter borgernes moderne velfærdsbehov, såsom selvrealisering, påskønnelse og sociale netværk.
SIDE 6
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
KØBENHAVNS KOMMUNE
(fortsat)
Den politiske baggrund for at sætte projektet i gang bunder samtidig i et ønske om at skabe en demokratisk merværdi. Gennem Kbh.dk forventes det, at politikerne og embedsmænd kan få et værdifuldt indblik i, hvad der optager borgerne. Det er dog ikke tanken, at Kbh.dk skal være et decideret borgerhøringsforum. ”Kommunikationen på kbh.dk foregår borger til borger, frem for fra kommune til borger, eller fra borger til kommune. I forhold til den demokratiske merværdi bliver det interessant at se, i hvilket omfang der i de kommende år skabes nye politiske tiltag på baggrund af de debatter og ideer, som beskæftiger københavnere. ” (Bjørn Borre, projektleder)
De eksterne input bidrager med øget innovationskraft En fremmende faktor for projektets udvikling er, ifølge projektleder Bjørn Borre, at projektet er skabt i dialog med eksterne aktører og i et særskilt innovativt miljø. Gennem processen er der blevet hentet inspiration fra kreative kræfter i form af bl.a. Leif Skov (tidl. Roskilde Festivalen), Ronnie Rocket (digital konceptudvikler) og en gruppe universitetsstuderende, der arbejdede med projektet på en sommer-workshop hos Zentropa. Samtidig er trends blevet kortlagt gennem analyser af nye internationale digitale netværk som Facebook, MySpace og YouTube.
Projektets radikale karakter er en udfordring Kbh.dks radikale satsning på brugerstyring medfører, at projektet let kan opfattes abstrakt og løst. Undervejs har det været afgørende, at der har været en stærk politisk og ledelsesmæssig opbakning til projektet. Som projektleder Bjørn Borre udtaler: ”Kbh.dk er ikke en klassisk kommunal opgave. Det vil være det første by-skabte brugerdrevne digitale, sociale netværk og dermed en international milepæl. Og det skaber naturligvis sine udfordringer. Vi har konkret skulle ”forsvare” projektet mod at blive lagt i for snævre gammelkendte kommunale lænker. Kbh.dk er reklamefrit, og vi stiller ikke krav om brug af digital signatur, da log-in skal være let tilgængeligt for alle.”
Kbh.dk åbner i 2008. Men interesserede kan allerede nu melde sig som betatester på www.kbh.dk
Læringspunkter: :: Projektets politiske oprindelse har muliggjort gennemførelsen af den radikale projektide. :: Nye digitale og internationale trends kan skabe inspiration. :: Vægt på brugerdreven innovation kan sikre løbende udvikling.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 7
FREDERICIA KOMMUNE
Innovation i folkeskolen I 2004 tilbød Fredericia kommune en international linje i udskolingen på en af kommunens folkeskoler - et tiltag der skulle vise sig at give inspiration til diskussion om forudsætningerne for høj motivation i udskolingen. Overbygningen er for elever fra 7. til 9. klasse, og som noget helt nyt for folkeskolen gives eleverne mulighed for at tilvælge et nyt læringsrum, hvor der både er danske og engelsksprogede lærere. Formålet med den internationale linje har været at højne motivationen for læring i udskolingen, da motivationen her ofte opleves som dalende. Samtidig har linjen skabt en positiv multikulturel profil på skolen og dermed fremmet, at børn med dansk baggrund søger skolen til trods for dens store etniske diversitet.
Øget motivation, bedre omdømme og højere karakterer Den internationale overbygning har skabt en værdifuld merværdi for både elever, lærere og kommunen som helhed. Skolen har fået et nyt omdømme, og der er i dag større interesse for skolen. Lærerne er blevet udfordret og motiverede gennem samarbejdet med de engelsksprogede lærere, og der er skabt en stolthed omkring arbejdet på skolen. De første evalueringer viser, at eleverne på den internationale linje klarer sig rigtig godt fagligt, og at de synes, det er blevet mere interessant at gå i skole. ”Vi har haft positive evalueringer, der viser, at når børnene selv vælger, så synes de faktisk, at de bliver - ikke nødvendigvis klogere til engelsk - men bedre til andre fag, fordi de selv har fået lyst og motivation af at kunne vælge.” (Kirsten Berntsen, skolechef) Kommunen har påbegyndt en systematisk evalueringspraksis af elevernes oplevelser af deres læringsrum. Alle skoler benytter evalueringsredskabet ”God Skole” til at måle udviklingen i elevernes livsglæde, hvilket sammenholdes med elevernes faglige progression.
En visionsdrevet styring og ekstern inspiration til innovation Fredericia Kommunes visionsdrevne styring har været fremmende for innovationsprocessen. Styring gennem langsigtede politiske mål, visioner og værdier betyder, at institutionerne og de enkelte medarbejdere har stor frihed til at udvikle, afprøve og forbedre nye ideer. Det er byrådets vision om, at Fredericia Kommune i 2012 skal være Danmarks bedste børneby målt på børns livsglæde, der har dannet grundlag for at skabe de innovative læringsmiljøer i udskolingen. ”Visionen er det vigtige. Medarbejderne har alle mulige metodefriheder, men de skal kunne se den røde tråd, motervejen, vi kører hen ad. Vi skal som politikere skabe rammerne for innovation, så både politikere, ledere og medarbejdere bliver vænnede til at tænke innovativt.” (Jane Findahl, formand for Børne- og Ungdomsudvalget)
SIDE 8
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
FREDERICIA KOMMUNE
(fortsat)
Samtidig har det været fremmende for innovationen på skolerne, at der har været stabilitet inden for politikken på børneog ungeområdet og i ressourcetilførslen. Innovation tager tid og kommunens langsigtede indsats og vedvarende politiske og administrative opbakning til indsatserne har lagt en klar linie for skolerne. ”Vi har skabt kontinuitet, så medarbejderne trygt kan bruge deres energi på at udvikle deres og børnenes arbejde.” (Jane Findahl) For at sikre institutionernes opbakning arbejdes der med at skabe de rette fagafdelinger og økonomiske rammer, så nye tiltag løftes i et fællesskab. Fx er der etableret en centralt koordineret indsats i efter- og videreuddannelsen af kommunens lærere og pædagoger. Her er der fra politisk hold afsat midler til massiv efteruddannelse på diplomniveau. Og den praktiske organisering af uddannelsesaktiviteterne er blevet foretaget af Pædagogisk Udviklingsafdeling i samarbejde med fagafdelingerne. Satsningen på kompetenceudvikling har medført en mere positiv tilgang til nye udfordringer og opgaver blandt lærerne. I Fredericia er de optagede af at skabe positiv energi og få nye spændende perspektiver gennem inddragelse af folk udefra. På kommunens særlige overbygningstilbud er der fx tilknyttet engelsksprogede lærere, sprogassistenter fra EU og private virksomheder, som alle bidrager til at give et forfriskende og udviklende syn på skole og undervisning.
Lovgivning som en barriere for nytækning Fredericia Kommune har erfaret, at lovgivningen kan være en barriere for innovation. Undervisningsministeriet og partierne omkring folkeskoleloven har ikke vist opbakning til kommunens innovative tiltag i udskolingen, da de vurderer, at de internationale linjer ligger uden for folkeskolelovens rammer. Trods benspænd vil kommunens politikere, pga. de positive resultater, dog fortsætte med at arbejde for den internationale linje, og kommunen er i fortsat dialog med Undervisningsministeriet: ”Der har vi besluttet os for, at der giver vi os bare ikke! Fordi det her, det er godt for børnene!” (Jane Findahl) Lærernes arbejdstidsaftale er også en barriere, fordi de centrale reguleringer af lærernes tid ikke efterlader meget plads til at tænke fleksibelt og anderledes.
En lavine af nye motiverende tiltag Succesen med den internationale overbygning har medført, at flere skolebestyrelser og elevråd på kommunens øvrige folkeskoler er blevet interesserede i at udvikle nye tiltag. I dag er der således oprettet tilbud i udskolingen på flere skoler, og flere initiativer er på vej indenfor idræt/kropslig dannelse, miljø/natur og innovation.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 9
FREDERICIA KOMMUNE
(fortsat)
ET AFFØDT PROJEKT Innovation på skoleskemaet På tre af kommunens folkeskoler er der i dette skoleår opstartet et innovationsforløb for elever og lærere. Innovationsklasserne er opstået som et samarbejde mellem de tre skoler, LEGO Education, Innovationsrådet under MandagMorgen og SIS Akademi. I innovationsklasserne arbejdes der med at udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer ved hjælp af undervisningsmateriale udviklet af Lego og pædagogiske metoder, der fremmer innovativ tænkning. SIS Akademi har bidraget med input til indretning af et læringsmiljø, der indbyder til innovation samt med evalueringsværktøjer. Fra start har der været fokus på, hvordan effekten af undervisningen i innovationsklasserne kan dokumenteres. Projektets parter har videreudviklet evalueringsredskabet ”God Skole”, så redskabet er blevet tilpasset vægtningen af de innovative kompetencer og elevernes faglige og innovative udvikling Den synergi, der er opstået mellem projektets samarbejdsparter, har bidraget til en god energi i projektet, som giver lyst til at fortsætte arbejdet med innovation i skolen. Samarbejdet med de eksterne parter har en positiv effekt på måden at tænke skole og læringsrum på: ”Det er ikke kun de private virksomheders penge, der har vist sig at være en fordel for skolerne, men især deres anderledes indfaldsvinkler og måder at se verden og undervisning på har været utroligt udviklende for lærerne.” (Per Midtgård, skoleleder)
Læringspunkter: :: Politisk stabilitet og opbakning til den fastlagte linje skaber ro og lyst til innovation på skoler og institutioner. :: Visionsdrevet styring, der giver skolerne frihed i processen, skaber rum for nytænkning og øget motivation blandt medarbejderne. :: Inddragelse af eksterne samarbejdsparter rykker ved fastgroede opfattelser og handlemønstre og inspirerer til at gå nye veje. :: Økonomisk prioritering af kompetenceudvikling understøtter lærerne og skolelederne i udviklingen af nye tiltag. :: Spredningen af tiltag til nye udskolingsforløb bygger på, at skolerne fra centralt hold indbydes til at udvikle nye ideer.
SIDE 10
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
VEJLE KOMMUNE
Erhvervsudvikling af de kreative erhverv I Vejle Kommune har man igangsat projekt Biz-Art i 2003. Projektets overordnede formål er at styrke den kreative erhvervsudvikling i kommunen. Der arbejdes ud fra en ide om, at kunst og kultur er vigtige drivkræfter i udviklingen af nye virksomhedstyper og nytækning af eksisterende virksomheder. Projektet er placeret i Spinderihallernes tidligere produktionshaller. De rustikke og storslåede fysiske rammer har til formål at understøtte projektets kreative kraft. Målet er, at virksomheder inde for design, reklame, produktudvikling, kunst og kultur, gennem de fælles fysiske rammer, vil udvikle nye og spændende projektet. Spinderihallernes karakter som et vækstområde skal samtidig være med til at bidrage positivt til den generelle udvikling i kvarteret Vejle Vestby. Under Biz-Art er der igangsat flere delprojekter fx: 1.
Quasar - et idehus, der udvikler involverende kulturbegivenheder.
2.
KataKULT - BIZ-ArT - forretningsudvikling.
3.
ART-Innovator - BIZ-ArT - kompetenceudvikling.
Øget iværksætteri og innovation via nye kreative samarbejder Projektet har til formål at bidrage med merværdi på forskellige niveauer. På det strategiske niveau er det Vejle Kommunes vision at: ”Være landets bedste til at skabe de møderum, udviklingsfora og netværk, som er en forudsætning for innovation, udbredelse af viden samt generel udvikling af området.” Gennem projektet ønskes der skabt et miljø, der tiltrækker højtuddannede innovative ildsjæle - og dermed bidrager til øget bosætning og iværksætteri. Tanken er, at der gennem Biz-Art vil opstå synergi gennem de tværfaglige samarbejder, hvilket forventes at forbedre innovationskraften og antallet af iværksættere i kommunen. Som sekretariatschef Søren Grotkjær formulerer det: ”Vi satser på spændingsfeltet mellem kultur og erhverv. Erhverv er fokuseret på den økonomiske bundlinie, mens kultur bidrager med vildskab og nogle løsere kreative rammer - Vejle er jo blevet kåret til årets iværksætterby, og her er Biz-Art en vigtig brik i at understøtte og udvikle det segment, som populært kaldes for oplevelsesøkonomien.”
Effektiv arbejdsdeling har banet vejen for projektet En af de faktorer, der har bidraget til, at projekt Biz-Art er kommet godt i gang er, at der har været en effektiv arbejdsdeling mellem projektets forskellige ”bagmænd”. Den politiske og administrative ledelse har et velfungerende samarbejde
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 11
VEJLE KOMMUNE
(fortsat)
med projektets kreative ildsjæle. Og kommunens embedsværk sørger løbende for at håndtere potentielle juridiske og formelle benspænd, hvilket projektets projektleder, Lene Lawaetz, kommenterer: ”Det er jo fedt for sådan en ”krøllet hjerne” som mig, at jeg ikke skal bekymre mig om juridiske spørgsmål. Jeg har fået frihed til at bygge stedet op – og heldigvis skal jeg ikke samtidig forholde mig til lovgivning og byggetilsyn, det har vi jo fagfolket til” Et andet fremmende element har været, at der fra opstart er blevet skabt et bredt politisk ejerskab til projektet. Ejerskabet blev bl.a. skabt gennem en inspirationstur til et lignende projekt i London, som af viceborgmester Arne Sigtenbjerggaard, bliver beskrevet som ”en øjenåbner”. Til trods for, at projektet i sin startfase har haft en uklar profil, har byrådet været parat til bakke op om projektet. Som vice-borgmester Arne Sigtenbjerggaard formulerer det: ”Biz-Art er et godt eksempel på, at vi som politikere har turde springe ud i noget, som var på et ukonkret niveau. Ofte vil vi politikere gerne have, at en bevilling medfører et konkret produkt. Vi skal jo kunne forklare borgerne, hvad pengene er blevet brugt til. Men jeg tror, at hvis vi ikke vover at tage nogle spring med et vist ambitionsniveau, så kommer vi kun til at køre på det jævne.” Sagt på en anden måde har byrådspolitikerne i Vejle været villige til at løbe risici ved at sige ja til nogle spændende og utraditionelle tanker, uden at der har været 100 procent klarhed over projektets endelige mål. Politikerne har været nødt til at fralægge sig ideen om, at projekter i Biz Art følger et lineært udviklingsforløb: ”Vi tænker generelt for meget i planer. Her opstod en ide, som skal udvikle sig til et resultat, der ikke er stationært. Derimod skal projektet hele tiden udvikles, og der skal genereres nye ideer.” (Arne Sigtenbjerggaard) Udover at understøtte projektet gennem juridisk sagsbehandling har Vejle Kommune etableret et udviklingssekretariat, der er i gang med at etablere et internt udviklingsnetværk. Netværket skal gennem sin sammensætning på tværs af de traditionelle faglige enheder stimulere til nytækning.
Innovationskultur – mange nye projekter på vej De positive erfaringer, som Biz-Art har bidraget med, har medvirket til, at byrådet har fået skabt en øget risikovillig innovationskultur, hvor der er plads til skæve og anderledes projekter: ”Projektet har da haft indflydelse på byrådets generelle arbejde. Vi har i byrådet fået fokus på, at mere utraditionelle og skæve ideer sagtens kan udvikle sig til kommunale succeser. Biz-Art har konkret banet vejen for andre projekter, der er højtravende og eksperimenterende.”( (Arne Sigtenbjerggaard) Et udpluk af nyere innovationsprojekter er: Isbjerget (en indendørs skibakke), Økolarieet (et bæredygtighedsprojekt) og Campusområdet (et samarbejdsprojekt ml. uddannelsesinstitutioner og idrættens hus).
SIDE 12
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
VEJLE KOMMUNE
(fortsat)
BIZ-ArT - 3 delprojekter
KataKULT – BIZ-ArT forretningsudvikling KataKULT er et forretningsudviklingsforløb for kulturelle iværksættere – nuværende og fremtidige. Projektet går på tværs af traditionelle brancheopdelinger - og samlingspunktet er, at de kulturelle iværksættere og virksomheder arbejder med kreativitet som drivkraft.
Formålet med projektet er at: :: Tilbyde skræddersyede forretningsudviklingsforløb for potentielle og nyetablerede kulturelle/kreative iværksættere :: Skabe et iværksættermiljø i Spinderihallerne i Vejle :: Skabe netværk mellem potentielle og etablerede kulturelle/kreative iværksættere :: Styrke iværksætterrådgivningen for denne målgruppe ved at give rådgiverne/konsulenterne en viden om målgruppens særlige behov. I løbet af 2004-2007 er der gennemført 6 seksforløb med over 60 deltagere. En stor del af disse har med succes startet og udviklet egen kreativ virksomhed på det grundlag. Ca. 20 har etableret sig med fælles forretningslokaler og værksteder i Spinderihallerne.
ART-Innovator – BIZ-ArT kompetenceudvikling ART-innovator er en erhvervsakademiuddannelse. Uddannelsen er primært rettet imod professionelle kunstnere, der kan dokumentere en kunstnerisk/kreativ uddannelse eller et professionelt kunstnerisk virke, men er derudover åben for alle.
Formålet med uddannelsen er at: :: Give kunstnere en bedre baggrund for at bruge deres kunstneriske kompetencer i fx et samarbejde med en virksomhed eller en kulturinstitution :: Udvikle kunstnernes personlige udvikling og ledelse af egen virksomhed gennem en faglig vægtning af ledelse, projektledelse, kommunikation, kultur, filosofi og innovationsprocesser. På det første hold, som startede i august 2007, var der 18 tilmeldte fra hele landet. I løbet af to år er der gennemført forløb med over 35 deltagere. En mindre del af disse har efterfølgende deltaget i KataKULT og har med succes startet og udviklet egen kreativ virksomhed på det grundlag.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 13
VEJLE KOMMUNE
(fortsat)
Quasar - et idehus, der udvikler involverende kulturbegivenheder Quasar er et idehus ”uden vægge”, hvor kunstnere og kulturelle iværksættere sammen med foreninger, kulturelle institutioner og virksomheder går forrest for at skabe opmærksomhed om behovet for kreativitet, nytænkning og erhvervsudvikling i hele Vejle Kommune. Quasar tager udgangspunkt i de initiativer, der findes i lokalsamfundene og skal bygge bro mellem borgerne i de fem sammenlagte kommuner.
Formålet for dette eksperimentarium for kulturbegivenheder er at: :: Gennemføre kunstneriske projekter af høj kunstnerisk standard. :: Markedsføre Vejle kommune overfor oplevelsesturister, potentielle bosættere og investorer. :: Udvikle alliancer mellem lokale kreative iværksættere og erhvervslivet. :: Skabe samhørighed mellem borgerne. Quasar har skabt mange nye kulturelle begivenheder fx talentkonkurrencen Quasar Rock, Lysende Vejle med lys-installationer i byrummet, Hands ON–Eyes ON - en 3-D videoinstallation på Vejle Kunstmuseum, De 5 stisystemer - LandArt projekter i Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle og Video-biennalen Machine-RAUM.
Læringspunkter: :: Biz-Art projektet har skabt en risikovillig innovationskultur blandt politikere, ledere og medarbejdere, hvilket har skabt rum og opbakning til nye eksperimenterende projekter. :: En effektiv arbejdsdeling ml. administration, jurister og de kreative ”hjerner” understøtter innovationskraften. :: Samarbejde mellem erhverv og kultur skaber innovativ synergi. :: Den politiske opbakning kan sikres gennem fælles studieture, som kan eksemplificere et konkret resultat af “store” ideer.
SIDE 14
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
VEJEN KOMMUNE
Kortere afstand mellem borgere og politikere Omkring 50 procent af Vejen kommunes indbyggere bor på landet, i forbindelse med udviklingen af kommunens landdistrikspolitik, valgte Økonomi & Planafdelingen at nytænke metoderne til borgerinddragelse. Det resulterede i en overvældende mængde af input og forslag. Økonomi & Planchef Peer Rexen mener selv, at succesen skal findes i de nye kombinationer af kendte inddragelsesmetoder såsom høring, spørgeskemaer og debatsider, der blev bragt i spil for at komme i dialog med borgerne som optakt til et borgermøde.
Fra borger til politiker - den mentale afstand mindskes De nye kombinationer af inddragelsesmetoder som fx spørgeskemaundersøgelsen og landdistriktsbloggen på kommunens hjemmeside betyder, at politikerne nu står med langt mere viden om, hvad der optager kommunens borgere. For eksempel fandt politikerne på baggrund af det elektroniske spørgeskema ud af, at borgerne vægter gode offentlige transportforbindelser højere end fritids- og kulturtilbud. Sammensætningen af nye inddragelsesmetoder har medført, at borgerne i høj grad føler sig hørt af politikerne. Til borgermødet d. 7. juli 2007 etablerede Økonomi & Planafdelingen et fysisk set-up, der betød, at mindst én politiker sad med ved hvert rundbord og fungerede som ordstyrer. ”Alle ved jo, at det som borger er lettere at komme med forslag i et mindre forum end at stille sig op til et traditionelt borgermøde og sige sin mening.” (Peer Rexen, Økonomi & Planchef). Politikerne kunne viderebringe deres bords forslag og input til resten af forsamlingen. På den måde opstod der langt flere forslag end ved et traditionelt borgermøde. Som en konsekvens heraf blev diskussionerne til borgermødet derfor mere nuancerede, konstruktive og præcise. Politikerne er gennem borgerinddragelsesprojektet også kommet tættere på borgerne. På bordene til borgermødet lå duge med billeder fra kommunens landområder og udsagn fra hjemmesiden, som deltagerne kunne lade sig inspirere af. Dugene har efterfølgende været udstillet forskellige steder i kommunen.
Positive sideeffekter – borgerinddragelse såvel som politikerinddragelse De gode erfaringer med borgerinddragelse har ført til, at Natur & Miljøafdelingen har anvendt dele af de nye metodekombinationer, da afdelingen for nylig gennemførte et borgerinddragelsesmøde. Det er dog ikke kun borgernes rolle, der er blevet nytænkt. Hvor det tidligere var administrationen, der præsenterede landdistriktspolitikken for byrådet, overlades det nu til de politikere, der har arbejdet mest med landdistriktsproblematik-
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 15
VEJEN KOMMUNE
(fortsat)
kerne. Formålet er at skabe nye rammer for den politiske diskussion af landdistriktspolitikken. I Økonomi- og Planafdelingen håber de, at de udviklede metoder og rammer vil sprede sig til endnu flere sektorområder i kommunen.
Blogger man i Vejen Kommune? Udviklingen af de nye inddragelseskombinationer har også taget overraskende drejninger. Eksempelvis kom det bag på Økonomi & Planafdelingen, at der ikke var flere borgere, der bloggede på hjemmesiden, når borgerne viste så stor interesse for landdistrikspolitikken. Som Peer Rexen udtaler: ”Vi forstod ikke, hvorfor borgerne ikke ville diskutere med hinanden. Det var jo meget simpelt at gøre, meget lettere end at skrive et læserbrev”. Efter intern diskussion fandt afdelingen frem til, at blogs som debatform er et generationsspørgsmål. Og de borgere, der er mest optaget af landdistrikspolitik, er ikke nødvendigvis erfarne bloggere. De manglende input på bloggen blev modsvaret af et stort antal besvarelser af den elektroniske spørgeskemaundersøgelse på kommunens hjemmeside, hvor borgerne kom med konstruktive forslag, input og kritik.
Når politikere bakker op og cheferne tør satse Borgmesteren er interesseret i, at de gode erfaringer fra projektet spredes til resten af kommunen, og projektmedarbejderne har nydt godt af, at deres leder har været villig til at satse – både økonomisk og indholdsmæssigt. ”Vores chef har en pragmatisk holdning til projektet. Vi kom med ideerne, og så sagde vi, hvad det ville koste.” (Anne Langgaard, projektleder) Helt frem til et par dage inden borgermødet skulle løbe af staben, var der alt for få tilmeldte. Det betød, at udbyttet af borgermødet ville blive langt lavere end forventet. Lidt utraditionelt valgte de derfor, at hele afdelingen skulle ringe personligt til de borgere, de forventede ville komme til borgermødet. ”Det gav pote, men det var på et hængende hår.” (Peer Rexen, Økonomi & Planchef).
Læringspunkter: :: Nye inddragelsesmetoder skaber nyt engagement og udvikling hos både borgere og politikere. :: Succesen med nye metoder kan skabe inspiration på tværs af organisationen. :: Ledelsens risikovillighed giver medarbejderne stor frihed i projektet og mulighed for at bruge utraditionelle metoder.
SIDE 16
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
KØBENHAVNS KOMMUNE
Et tværgående integrationsbarometer I Københavns Kommune har de i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen valgt at sætte integrationspolitikken på en fælles formel, så effekten af integrationsindsatsen kan måles. Med afsæt i kommunens integrationspolitik, er barometret bygget op om seks indsatsområder og mål. Målepunkterne består af 32 indikatorer for udviklingen på de politiske mål, og hver indikator og integrationsområde bliver løbende grøn, gul eller rød efter et trafiklysprincip. Barometret er en fornyelse, fordi det nu er muligt for borgere, politikere og forvaltningerne at følge med i integrationsindsatsen i København, ikke mindst gennem de halvårlige opdateringer. Før integrationsbarometret var kommunens initiativer på integrationsområdet præget af en større grad af enkeltstående projekter, hvor der var mindre overordnet styring af og opfølgning på indsatserne og projekterne. ”Der var på det tidspunkt ret stor kritik af integrationsområdet. I den nye integrationspolitik skulle der være fokus på mål og resultater.” (Lise Valentin Bayer, projektleder). Derfor valgte kommunen udover udviklingen af et integrationsbarometer også at udarbejde en årlig statusrapport, der opsummerer status på udviklingen i integrationen og status på integrationspolitikkens aktivitetsmål. Derudover er der blevet oprettet en projektbank, hvor alle igangværende og afsluttede projekter ligger. Projektbanken bruges til videndeling om integrationsindsatser internt i kommunen og på tværs af kommuner. Målet med de nye værktøjer er at sikre overvågning, ledelsesinformation og koordinering af integrationsindsatsen forvaltningerne imellem.
Tydelige resultater og enkle incitamenter skaber merværdi Etableringen af integrationsbarometret betyder, at politikkerne i Københavns Kommune lettere kan aflæse resultaterne af deres politikker og derved bedre korrigere retningen, hvis behovet opstår undervejs i udmøntningen af politikken. Forvaltningerne arbejder efter klarere incitamenter til at udmønte de politiske visioner, og borgerne er sikret håndterbar information om kommunens arbejde med integration. Den større synlighed omkring mål og resultater fordrer, ifølge kontorchef Jacob Eberholst, innovation i kommunen: ”Der er grund til at tro, at indførelsen af klare indikatorer for de politiske mål, vil fremme innovationen blandt både kommunale og frivillige aktører på integrationsområdet. Når vejen er tydeliggjort, bliver det eksempelvis lettere at formulere og afprøve alternative veje til at fremme integrationen.” Samtidig medvirker projektbanken til, at en stor kommune som København ikke opfinder den samme dybe tallerken flere steder. Målet er, at større gennemsigtighed og tættere koordination mellem forvaltningerne, bidrager til højere effektivitet og kvalitet i de igangværende indsatser og projekter.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 17
KØBENHAVNS KOMMUNE
(fortsat)
Udover at barometret lægger op til nytænkning i de forskellige fagforvaltninger, er barometret i sig selv et nyt dokumentationsværktøj. Ifølge Lise V. Bayer har det centrale mål for barometret været, at det kan dokumentere tilbagegang, stilstand eller fremgang på hvert indsatsområde i forhold til de klare politiske mål.
Barometer -tankegangen spreder sig i kommunen Selve barometerkonceptet har Københavns Kommune også taget til sig i andre sammenhænge. Det overvejes blandt andet, om man skal udvikle et tilsvarende ledelsesbarometer som led i økonomikontorets ledelsesinformationssystem, samt et beskæftigelsesbarometer til at måle effekten af beskæftigelsesindsatsen generelt. Arbejdet med at udvikle barometret har som en positiv sideeffekt skabt en fælles referenceramme for de syv forvaltninger, som også kan bruges ved fremtidige tværgående projekter og samarbejder.
Benspænd på vejen Udviklingsperioden for barometret har dog samtidig været præget af overraskelser og udfordringer. Projektlederen måtte tidligt i fasen sande, at barometret ikke kan måle alle de effekter, arbejdet med integration omfatter. Det skyldes blandt andet, at der mangler kilder til indsamling af data, og at det kan være en udfordring at sætte afgrænsede mål på dele af integrationspolitikken. Afdelingen har også brugt mange kræfter på at udvikle IT-understøttelse af projektet. Det har været et stort ønske, at tilgængelighed og brugervenlighed i opbygningen af barometrets internetportal kan matche behovet for at formidle en stor mængde af tal og analyser.
Afgørende opbakning fra den politiske og den administrative ledelse Fordi Integrationsbarometret er et nyt værktøj i kommunen, har der ligget et naturligt arbejde med at få de implicerede forvaltninger til at bruge tid og kræfter på at bidrage til projektet. En afgørende fremmende faktor er her, at barometret fra start er blevet politisk bestemt og derfor bakket op af politikerne og den administrative topledelse. Det indebærer, at den administrative og politiske ledelse for hver forvaltning og afdeling har forpligtet forvaltningen på et samarbejde.
”Integration og innovation: To områder, der ofte falder mellem to stole” En af de afgørende udfordringer som projektet har haft er skabelsen af ejerskab til Integrationsbarometret i opstartsfasen. ”Jeg tror, at problemstillingen ved integration i Københavns Kommune tidligere var, at det ikke var en kerneopgave nogen steder.” (Jacob Eberholst, kontorchef).
SIDE 18
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
KØBENHAVNS KOMMUNE
(fortsat)
Jacob Eberholst er af den opfattelse, at integrationsopgavens tværgående karakter medfører, at opgaven ikke bliver prioriteret på lige fod med forvaltningernes faglige kerneopgaver. Projektets succes har derfor i stor udstrækning været afhængig af, at de afdelinger, der besidder specialviden for eksempel omkring statistisk materiale, også melder tilbage til projektlederen med oplysningerne. Mens arbejdet med at udvikle barometret har skredet frem, er målene blevet tydeligere ligesom den fælles referenceramme er blevet styrket.
Læringspunkter: :: Den politiske og ledelsesmæssige forankring har skabt opbakning i forvaltningerne til det tværgående dokumentationsværktøj. :: De klare politiske mål på integrationsområdet forventes at fremme afprøvningen af alternative metoder blandt medarbejdere og frivillige. :: Integrationsbarometeret er en ny måde at skabe sammenhæng på et tværgående opgaveområde, som ofte
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 19
NOVOZYMES
Radikal innovation
Inkrementel innovation
Opfindelse af banebrydende produkter eller
Finjusteringer af eksisterende
processer. Ofte kræver det et nyt tankesæt.
produkter eller processer.
Fx: Informationsteknologi
Fx: Arbejdsgangsanalyser
Mere radikal innovation En af Danmarks succesrige virksomheder - Novozymes - har de sidste 10 år været bevidste om løbende at udvikle innovationskulturen i virksomheden. Virksomheden arbejder blandt andet med kreative ideudviklingsprocesser og idekonkurrencer. Det er Novozymes’ ambition, at 1/3 af deres omsætning skal komme fra produkter, der er udviklet inden for de seneste fem år. Det betyder, at virksomheden, der blandt andet forsker i og producerer enzymer, investerer op til 12-13 procent af omsætningen i forskning og udvikling. Virksomheden er rigtig god til inkrementelle innovationsprocesser, men de oplever at famle lidt mere, når det angår den mere vilde radikale innovation. Som direktøren for People & Organisation Nickie Spile formulerer det: ”Store dele af vores organisation kører virkelig som en velsmurt maskine. Det er vigtigt for os for at kunne være effektive og tjene penge. Men når det så kommer til at håndtere nogle, til tider kaotiske, radikale innovationsprocesser, så kan den meget strukturerede tilgang til tingene være en hæmsko for at tænke radilkalt anderledes.” Et øget fokus på radikal innovation indgår derfor som et centralt element i Novozymes’ virksomhedsstrategi. ”Det er vores strategi, at vi gerne vil være gode til innovation - både den inkrementelle og den radikale.” (Nickie Spile)
Organisationskulturen udfordrer den radikale innovation Udviklingen af radikal innovation kræver en anden adfærd og kultur end inkrementel innovation. Den radikale innovation kræver accept af mere kaotiske og usikre processer, og derfor arbejder Novozymes med at blive mere risikovillige og ’vilde’.
SIDE 20
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
Mere radikal innovation
(fortsat)
”Vi fandt ud af, at radikale ideer og projekter faktisk har det hårdt hos os. Når man kommer til ledelsen eller til andre medarbejdere med en idé, så har vi nok en kultur, der betyder, at ideen vil blive udfordret relativt meget. Måske er det en ingeniøragtig tilgang til tingene, og vi har nogle gange en tendens til at udfordre og lede efter fejl, snarere end at acceptere fejl, og måske endda ønske fejl velkommen” (Nickie Spile). Omstillingen til en mere risikovillig kultur er startet i koncenledelsen. Både topledelsen og organisationen er generelt præget af en naturvidenskabelig ’ingeniørkultur’, hvor detaljer og korrekthed dominerer. Der arbejdes derfor med at udvikle en læringsbaseret kultur, hvor nye projekters uklarheder, løbende udforskes. Samtidig fokuseres der på, hvilken læring fejlslagne projekter bidrager med. ”Det mest hæmmende for innovation er det kulturelle og den adfærd, du som leder eller medarbejder praktiserer. Derfor handler det om at ændre adfærd, så vi bliver bedre til at favne det mere radikale.” (Nickie Spile)
Front-end champions og topledelsens opbakning Tværgående ideer, som ikke kan placeres entydigt i en industri, risikerer at gå tabt i Novozymes’ innovationsprocesser. Når de tværgående ideer befinder sig i en meget spæd fase, er det svært at koble dem til én bestemt industri. Samtidig kan det være svært for industrierne at forudse ideens økonomiske potentiale. For at sikre at radikale ideer og projekter får en fair chance i virksomheden, og at der er ledelsesmæssig forankring af udviklingen af radikal innovation, blev der i 2006 udnævnt to topledere fra virksomheden til at agere som ’front-end champions’. Disse to ’innovationsagenter’ skal sørge for, at de radikale ideer ikke går tabt. Det gør de ved at udfordre Novozymes’ forskellige industrienheder til at opprioritere de radikale ideer. ”Vores front-end champions skal udfordre de eksisterende industrier på ikke at bruge alle ressourcerne på ’små fedterier’, eksempelvis et enzym til vaskepulver, der dybest set ikke driver noget særligt, indtjeningsmæssigt. Vi vil ikke risikere at putte penge i noget forskning, der ikke rigtig batter.” (Nickie Spile) De to front-end champions rapporterer direkte til topledelsen og kommer med deres anbefalinger til, hvilke projekter der skal satses på og hvordan. Topledelsens engagement i prioriteringen af de innovative projekter er, ifølge Nickie Spile, med til at sikre, at projekterne får en reel mulighed for at udvikle sig.
Front-end champions med pondus og gode samarbejdsevner Det at agere som front-end champion kræver personlig og faglig pondus. Derfor har det taget tid at finde de rigtige personer til opgaven. Udover faglig og personlig pondus har det været vigtigt at finde frem til to samarbejdsorienterede personer, som er respekterede i organisationen.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 21
Mere radikal innovation
(fortsat)
”Det skulle helst ikke være to terrier typer, vi sendte af sted. Typisk sidder sådan nogle folk og laver noget andet, som de er glade for. Derfor sagde mange nej tak, da de opfattede det som et øretæveindbydende job.” (Nickie Spile) Nickie Spile fremhæver, at deres inddragelse af eksterne aktører i form af forskere og studerende med faglig og akademisk indsigt i innovation har været med til at fremme arbejdet med radikal innovation. Novozymes har blandt andet samarbejdet med forskere om, hvordan man både stimulerer og strukturerer kreativiteten i organisationen.
Læringspunkter :: Innovationsagenter med ledelsesmæssig pondus kan sikre, at innovative ideer ikke går tabt. :: Inddragelse af eksterne parter med en akademisk tilgang til innovation kan bidrage med ny viden og fremme arbejdet med innovation. :: Det er vigtigt at få skabt en kultur og adfærd, hvor fejl er acceptable, og hvor kontrollen slippes. :: Tværgående samarbejde og koordinering imellem forskellige afdelinger kan sikre, at ideerne ikke bliver tabt imellem to stole, samtidig med at et tværgående fokus inspirerer til nye ideer og processer. :: Ledelsesmæssigt fokus på både at stimulere idegenerering og strukturere det videre arbejde, sikrer ideerne en fair chance og en målrettet udvikling.
SIDE 22
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
ZENTROPA
”Erkendelsesrejser” og ”Jagten på den hårde nød” Zentropa er som filmproducent en af de danske virksomheder, som har udvist en høj grad af innovationskraft i forhold til at nytænke metoder til udvikling og produktion af danske film. Udover at være et filmselskab består Zentropa bl.a. også af Zentropa Interaction og Zentopa WorkZ. Zentropa Interaction arbejder som design- og rådgivningsvirksomhed med organisationskultur, læringsspil og oplevelsesdesign, mens Zentopa WorkZ er specialiseret i radikale innovationsforløb. Innvationskulturen skal baseres på en tillidskultur I Zentropa Interaction arbejdes der ud fra en antagelse om, at en innovationskultur er afgørende for den enkelte organisations evner til at være innovativ. En barriere for udviklingen af en innovationskultur i mange private og offentlige organisationer er, at der er en dominerende ”troskultur” frem for en ”tillidskultur”. Troskulturen er karakteriseret ved at være præget af hierarkiske beslutningsstrukturer, loyalitet, lydighed, frygt og en nulfejlskultur. Der er derfor behov for at få opbygget en tillidskultur, hvor både medarbejdere og ledere tør satse på de gode ideer og alternative løsninger. Ifølge adm. direktør for Zentropa Interaction Ask Agger er kulturelementet lige så vigtigt som organisationens formelle struktur. Selvom mange organisationer forsøger at indrette sig mod en mere flad og netværksbaseret organisation, så udgør det dominerende og forankrede ”mindset” ofte en afgørende barriere for vellykkede innovationsprocesser. Radikal innovation: ”Erkendelsesrejser” og ”Jagten på den hårde nød” Zentropa WorkZ arbejder primært med radikal innovation, hvor de bistår organisationer med at ”nytænke uden for horisonten”. Det handler om at udfordre organisationernes selvopfattelse og omverdensforståelse, ikke mindst deres kunde/brugeropfattelse. Når Zentropa WorkZ tilrettelægger innovationsprocesser sammen med offentlige og private organisationer, sker det i form af en ”erkendelsesrejse”, der fører ledere og medarbejdere væk fra hverdagens travle praksis og ud bag horisonten for organisationens eget synsfelt. Målet er at udfordre organisationens tavse viden og grundlæggende forudsætninger for derved at fremavle og kvalificere nye ideer, der ellers er ”utænkelige” og derved usynlige. Eksempelvis handler det om, at organisationerne giver sig lov til at arbejde med potentielle ideer, selv om de umiddelbart virker enten politisk ukorrekte eller økonomisk urealistiske. En anden metode, som Zentropa WorkZ benytter, er arbejdet med kreative ”benspænd” - en teknik, der er brugt med stor succes i Dogme-filmene. Grundtanken er, at innovation og kreativitet handler om at finde og skærpe den rette udfordring eller ”nød”, som det gælder om at finde den rette løsning på. Arbejder organisationen med en ”blød” nød, der kan knækkes med halvdårlige ideer, ender man alt for ofte med lutter halvdårlige ideer. Det er derfor et vigtigt princip for Zentropa WorkZ, at man ikke stopper idearbejdet allerede efter de første gode ideer er kommet frem, men at man fortsætter, også efter det begynder at gøre lidt ondt. Konkrete metoder til at understøtte radikal innovation tæller bl.a. visualiseringsteknikker, spildynamikker, iscenesættelse og storytelling.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 23
PROJEKTBIDRAG TIL KONKURRENCEN OM DET MEST INNOVATIVE KOMMUNALE PROJEKT
SIDE 24
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
PROJEKT 1
Aktiv borgerinddragelse og praktisk landdistriktsudvikling
HEDENSTED KOMMUNE
Hedensted blev der i 2006 oprettet 26 lokalråd og et Fælles Landdistriktråd med repræsentanter fra alle lokalrådene. Lokalrådene fungerer som høringsfora og udarbejder udviklingsplaner som idegrundlag for kommuneplanen. Det Fælles Landdistriktsråd fungerer som løbende sparringspartner for byrådet. Formålet med projektet er at: :: Indfri kommunens vision om at styrke involveringen af borgerne og derigennem den lokale udvikling. :: Styrke borgernes engagement. :: Sikre liv og aktivitet i ydre områderne. :: Sikre lokal forankring af og nye input til kommuneplanlægningen. Forankring og spredning :: Initiativet til projektet er taget af en gruppe lokale borgere. :: En styregruppe bestående af lokale ildsjæle og en kommunal proceskonsulent har afholdt borgermøder i hele kommunen. :: Byrådet benytter lokalrådene og det Fælles Landdistriktråd som sparringspartner og høringsfora. :: En landdistriktskoordinator hjælper lokalrådene med redskaber, inspiration, sparring og fundraising mm. :: Udviklingsplanerne fra rådene bruges konstruktivt i lokal- og kommuneplanlægningen samt i erhvervs-, kultur-, fritids-, og turistpolitikken. Merværdi :: En aktiv borgerinvolvering og større medansvar og engagement blandt lokalbefolkningen. :: En lokal forankring af kommuneplanlægningen. :: Tilflyttere udtrykker, at kommunens vision har haft positiv indflydelse
PROJEKT 2
på deres valg af Hedensted som bosætningskommune
Folkeskolens fantastiske fortællinger
BRØNDERSLEV KOMMUNE
I Brønderslev kommune indsamler skoleledere, lærere, elever og forældre gode historier fra kommunens folkeskoler. Historierne er indsamlet og publiceres i bogen ”Folkeskolens fantastiske fortællinger” der udkommer 1. marts 2008 Formålet med projektet er at: :: Skabe fokus i folkeskoledebatten på de positive historier og den gode kvalitet i folkeskolen. :: Medvirke til at øge stoltheden blandt medarbejdere og brugere og bringe respekten om lærerrollen tilbage. :: Forbedre mulighederne for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på skolerne. :: Medvirke til den fortsatte kvalitetsudvikling af folkeskolen ved at sprede de mange eksempler på best practice. Forankring og spredning :: Projektet har en meget stærk bruger og medarbejder forankring, da historierne er indsamlet og fortalt af brugerne og medarbejderne selv. :: Der er nedsat projektgrupper bestående af ledere, lærere og forældre, som har været de primære bidragsydere til projektet. :: Eleverene er blevet inddraget gennem videointerview. :: I 2008 opstartes et fortælleprojekt på én af kommunens skoler, hvor fokus er på effekten af positiv storytelling til inspiration for de øvrige skoler. :: Der oprettes en hjemmeside om storytelling som kommunikations- og involveringsredskab, og storytelling drøftet på pædagogiske dage, skolelederseminarer og fagudvalgsmøder. Merværdi :: Et mere positivt fokus på folkeskolen. :: Et større antal ansøgninger på skolernes ledige stillinger. :: Fortælleprojektet skal sætte fokus på, hvordan merværdien af arbejdet med storytelling kan dokumenteres.
PROJEKT 3
Indflydelse på eget liv
ESBJERG KOMMUNE
Projektet er et undervisningsforløb rettet mod beboerne på et af kommunens huse for handicappede. Beboerne blev i perioden fra november 2005 til oktober 2006 undervist i forståelse og formidling af begreberne brugerindflydelse, brugerinddragelse og selvbestemmelse. Beboerne tager i dag rundt i landet og holder oplæg om indflydelse på eget liv. Formålet med projektet er at: :: Udvikle beboernes kompetence til at formidle og være i dialog om deres viden om begreberne brugerindflydelse, brugerinddragelse og selvbestemmelse. :: Øge beboernes egenindsigt i forhold til deres ønsker for eget liv. :: Øge personalets egenindsigt i forhold til deres rolle i beboernes hverdagsliv. Forankring og spredning :: Alle beboere har været inddraget i processen på forskellige niveauer. :: Beboerne holder løbende oplæg om projektet. :: Projektet har taget udgangspunkt i, hvad beboerne gerne ville lære frem for personalets opfattelse af beboernes behov. :: Projektet er en del af det landsdækkende kvalitetsprojekt "Indflydelse på eget liv" - med fokus på brugerindflydelse, brugerinddragelse og selvbestemmelse for handicappede. Merværdi :: Projektet har været medvirkende til et øget fokus på hvordan begreberne brugerindflydelse, brugerinddragelse
PROJEKT 4
og selvbestemmelse realiseres i hverdagen.
Start2Work
FREDERIKSHAVN KOMMUNE
www.start2work.dk er en hjemmeside, hvor virksomheder i Frederikshavn Kommune kan tilmelde én eller flere jobprofiler. Sammen med hjemmesiden blev der arrangeret virksomhedsbesøg i september 2007. Hjemmesiden er en ny måde at vejlede unge i deres uddannelsesvalg. Formålet med projektet er at: :: Give kommunens unge kendskab til kommunens erhvervsliv samt jobmuligheder. :: Profilere det lokale erhvervsliv. :: Få flere unge til at vælge og gennemføre en uddannelse. Forankring og spredning :: Ideen til Start2Work er udviklet af Ungwelt (unge, politikere, erhvervsfolk og ungdomsuddannelsesledere/lærere). :: De unge bliver inddraget aktivt i projektet :: Kommunen overvejer at videreudvikle projektet til at omfatte mellemlange uddannelser m.m. Merværdi :: De unge får tidlig kontakt til virksomhederne og mulighed for at spore sig ind på mulige uddannelsesvalg. :: Erhvervslivet får hjælp til at tiltrække den fremtidige arbejdskraft gennem den tidlige kontakt.
PROJEKT 5
Attraktiv og effektiv arbejdsplads
ALBERTSLUND KOMMUNE
Projektet søger at koble og undersøge sammenhængen mellem den attraktive og den effektive arbejdsplads bl.a. gennem arbejdsgangsanalyser og analyser af samdriftsmuligheder. Projektet startede op i marts 2007. Implementeringsinitiativerne fastsættes først, når arbejdsgange og organisering er analyseret. Formålet med projektet er at: :: Iværksætte initiativer, der er med til at skabe en effektiv organisation, som er karakteriseret af kvalitet i ydelserne og god borgerservice. :: Definere hvad man i kommunen lægger vægt på ved begreberne attraktiv og effektiv arbejdsplads. :: Sikre Albertslund Kommune som en attraktiv arbejdsplads, der fastholder og rekrutterer dygtige og engagerede ledere og medarbejdere. Forankring og spredning :: Projektet er forankret i den øverste ledelsesgruppe samt i udviklingsafdelingen, men er endnu ikke implementeret. Merværdi :: Der etableres kendskab til medarbejdernes opfattelse af, hvad der er en attraktiv og effektiv arbejdsplads.
PROJEKT 6
:: Der er allerede nu fundet effektiviseringer i kommunens arbejdsgange.
PIPELINE I, II og III – Det fuldendte vandkredsløb
RUDERSDAL KOMMUNE
Projektet dækker over tre delprojekter og omhandler nedlæggelsen af to mindre og utidssvarende renseanlæg til større og mere moderne renseanlæg. Status på projekterne er, at PIPELINE I blev gennemført i 2005 og er i drift, mens PIPELINE II er i opstartsfasen, og PIPELINE III er under planlægning og forventes færdig i løbet af de næste 2 år. Formålet med projektet er at: :: Sikre en bedre og mere sikker rensning af spildevandet. :: Finde den teknisk set mest økonomisk optimale løsning for den fremtidige spildevandsrensning – og få mest miljø for pengene. :: Igangsætte et fælles projekt for natur- og miljøgenopretning i Mølleåsystemet samt inspirere andre kommuner til at genanvende ekstra renset spildevand til naturformål. :: Opnå en naturtilstand så tæt på forholdene før starten af det 20’ende århundrede. Forankring og spredning :: Projektet er udført som et samarbejde mellem kommunen, rådgiveren Krüger og entreprenøren Skanska Merværdi :: Projektet har medført en gennemgribende naturgenopretning af historiske naturområder. :: Projektet har styrket samarbejdet med det private erhvervsliv, nabokommunerne samt de lokale statslige instanser.
PROJEKT 7
Lokalpolitisk Galathea-ekspedition
GULDBORGSUND KOMMUNE
I forbindelse med udarbejdelsen af kommunens planstrategi, blev kommunalbestyrelsen samlet på en skonnert og sejlede i tre dage i maj 2007 rundt til kommunens seks havnebyer. Formålet med projektet var at: :: Sikre en koncentreret, veloplagt og sjov planstrategisk proces. :: Give kommunalbestyrelsen konkret input til strategiarbejdet i form af oplevelser, møder med borgere samt billeder på sammenlægningskommunens nye ”fysik”. Forankring og spredning :: Projektideen kom fra planchefen, kommunaldirektøren og det teknisk udvalg. :: Borgerne har fået indsigt i arbejdet gennem de regionale og lokale mediernes interesse for projektet. Merværdi
PROJEKT 8
:: Det er en klar opfattelse i forvaltningen, at planstrategien har fået større politisk forankring end sædvanligt.
Avatarprojektet: ”Emma”
ÅRHUS KOMMUNE
Avatarprojektet er et borgerserviceprojekt, hvor borgerservicen varetages af en animeret digital kommunal medarbejder ”Emma”. Projektet går i luften primo december 2007. Formålet med projektet er at: :: Borgeren får mulighed for at stille spørgsmål og få svar gennem en animeret borgerservicemedarbejder via hjemmesiden. :: Forbedre selvbetjeningsmulighederne og serviceniveauet. :: Illustrere hvordan der kan arbejdes innovativt indenfor borgerservice ved at skabe et element af personificering i den netbaserede dialog med ”Emma”. :: Skabe en facilitet, der skaber tilgængelighed for borgerne. Forankring og spredning :: Projektet er tværkommunalt forankret. :: Projektet er blevet inspireret af det svenske skattevæsen og den private sektor generelt bl.a. IKEA. :: Projektet har fået løbende sparring gennem et borgerpanel. :: Fokus i projektet er pt. på pas og kørekort, men spredningsmulighederne undersøges i forhold til de kommunale serviceområder. Merværdi :: Projektet skaber en automatiseret erfaringsopsamling, når ”Emma” ikke kan svare på en borgers henvendelse. :: ”Emma” er en nyskabelse, der bidrager til kvalitetsudvikling. :: Borgerne opnår øget tilgængelighed og hurtigere svar på skæve tidspunkter. :: Borgeren får en fornemmelse af en personlig betjening via dialogen med ”Emma”. :: Kommunen kan nedbringe antallet af personlige henvendelser.
PROJEKT 9
Lysende energispareidé - Ny metode til energibesparelser i kommunale bygninger
MIDDELFART KOMMUNE
Projektet er et energi- og ejendomsprojekt, hvor kommunen vil indgå i et partnerskab med et privat firma. De forventede energibesparelser skal benyttes til helt eller delvist at finansiere energi- og ejendomsforbedringer. Kommunen har i 2007, netop prækvalificieret 3 firmaer til at byde på opgaven. Formålet med projektet er at: :: Realisere det store potentiale for energibesparelser i de kommunale bygninger. Et forstudie viser potentielle energibesparelser på 19-24% i Middelfart kommunes bygninger. :: Skabe bedre bygninger, herunder bedre indeklima og indlæringssituation. :: Påvirke brugerne af offentlige bygninger og de ansatte til energibesparelser generelt. Forankring og spredning :: Projektet er forankret i et samarbejde mellem kommunen og et privatfirma. :: Det foreløbige forstudie er baseret på 16% af de kommunale bygninger. Merværdi :: Baseret på kommunens eget forstudie forventes en investering i de kommunale bygninger på 30-40 mio. kr. over knap 2 år. :: Projektet kan gennemføres uden, at kommunen skal have penge op af lommen eller ansætte egne energieks-
PROJEKT 10
perter.
Iværksætteri - et folkeskolefag
VIBORG KOMMUNE
Projektet går ud på at tilbyde faget "Iværksætteri" til 8-9 klasses eleverne på Rødding Skole i Viborg kommune. Faget udbydes som valgfag med to timer om ugen i et halvt år (i alt 40 timer) og tilrettelægges i samarbejde med det lokale erhvervskontor. Projektet har været i gang siden august 2007. Formålet med projektet er at: :: Styrke iværksætter- og selvstændighedskulturen i skolesystemet. :: Gøre det muligt at ramme folkeskolens brede målgruppe. Forankring og spredning :: Initiativet til at sætte valgfaget i gang er taget af skolelederen. :: I undervisningen inddrages gæstelærere (lokale iværksættere, erhvervskonsulent) og virksomhedsbesøg (bl.a. i væksthuset Visionhouse). Merværdi :: Der er sat handling bag ønsket fra regering, Globaliseringsrådet, Undervisningsministeriet og erhvervslivet om at styrke iværksætterkulturen i skolesystemet.
PROJEKT 11
Villa Ville Kulla
MORSØ KOMMUNE
Morsø Kommune oprettede d. 1. juni 2006, deres egen døgninstitution for børn fra 0 -14 år med eller uden deres forældre. Projektet har indført en tænkning og metoder i hele almen- og specialsystemet på børne- og familieområdet, som tager udgangspunkt i at udvide normalitetsbegrebet og normalsystemet. Projektet gør det tilladt også at ”gå baglæns” - og hermed minimere risikoen for at blive ekskluderet fra almensystemet. Projektet er inspireret af Astrid Lindgrens tænkning, derfor navnet Villa Ville Kulla. Formålet med projektet er at: :: Skabe en model for hvordan kommunerne kan sikre virkningsfulde tilbud til børn og deres familier i en sammenhængende helhedsorienteret indsats i lokalmiljøet. :: Opnå bedre resultater for de udsatte børn og deres familier gennem en større sammenhæng mellem almenog specialsystemet. :: Opgaverne i stadig stigende omfang finder sin løsning i almensystemet. :: Øge mulighederne for at forældrene fortsat kan være en større del i børnenes liv også i anbringelsessituationer. :: Børnene ekskluderes så lidt som muligt og kan beholde tilknytningen til deres kendte miljø - skole, dagpleje, børnehave, familie, kammerater etc. :: Skabe håb og tro om, at det kan ende godt. Forankring og spredning :: Morsø Kommune er blevet "herre i eget hus" både fagligt og økonomisk. Der er skabt en helhedsorienteret, sammenhængende sagsbehandling i lokalmiljøet, som sikrer, at bestiller- og udføreropgaverne kompetenceudvikles. Merværdi :: Større direkte mulighed for at følge op på, om indsatsen fører til de ønskede resultater. :: Projektet har skabt et innovativt miljø, som udvikler kompetence i et fællesskab mellem almen- og specialsystemet. :: Børnene får så få skift som muligt og kan i meget større omfang bibeholde deres kendte miljø og dagligdag i lokalmiljøet. :: Økonomisk billigere og samtidigt mere effektivt. :: Projektet har skabt en større arbejdsglæde, håb og tro i alle personalegrupper om, at vi kan arbejde på en ny måde
PROJEKT 12
- og om at det kan ende godt for børn og forældre.
Det entreprenante skolevæsen
IKAST-BRANDE KOMMUNE
Projektet tager udgangspunkt i, at ca. 40 % af den aktive arbejdsstyrke i Ikast-Brande Kommune ikke har anden uddannelsen end grundskolen, imens området betegnes som et sted med stort innovativt potentiale. Projektet startede i 2007 og handler om at udvikles en kultur i skolen, ungdomsuddannelserne, erhvervslivet, foreningslivet og familierne, hvor børn og unges læring bygger på innovation og kreativitet. Konkret er tre lærere på hver af de fem deltagende pilotskoler blevet undervist i metoder til udvikling af entreprenant, kreativ og innovativ undervisning. Formålet med projektet er at: :: Udvikle entreprenørskab, innovation, kreativitet og iværksætteri i folkeskolekulturen fra 1. til 10 klasse og i ungdomsuddannelserne. :: Opbygge et "egnsudviklingsprojekt", der på sigt skal udvikle kreative, innovative unge mennesker i arbejdsstyrken. :: Skabe en tættere kontakt til erhvervslivet. Forankring og spredning :: Der er nedsat en styregruppe, som bl.a. består af fire skoleledere, tre ledere fra ungdomsuddannelserne, en friskoleleder samt repræsentanter fra skoleafdelingen. Borgmesteren er protektor for projektet. :: Projektet behandles politisk i november 2007 med det formål at blive kommunalt indsatsområde i en 4 års periode. Merværdi :: Projektet skal bidrage til at mindske frafaldet både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. :: Projektet skal støtte unges lyst til at starte egen virksomhed/iværksætteri. :: Der indgås forpligtende partnerskaber mellem grundskoler og virksomheder/foreninger.
PROJEKT 13
ROSKILDE KOMMUNE
Stifinder
Projektet fokuserer på vejledning og opkvalificering af unge kontanthjælpsmodtagere på Roskildes Erhvervsskoler. Gennem straks-aktivering bliver de unge sat i gang med uddannelse. Projektet har været i gang siden 2005. Formålet med projektet er at: :: Den enkelte deltager starter på en ordinær uddannelse eller alternativt bliver selvforsørgende gennem ordinært arbejde. :: Modvirke passivitet og isolation blandt de unge. :: Medvirker til opfyldelse af velfærdsreformens mål om, at 95 % unge har en ungdomsuddannelse i 2015. Forankring og spredning :: Projektet understøttes af et mangeårigt godt samarbejde mellem Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats og Erhvervsskolerne i Roskilde :: Der er etableret en BUM-aftale med de tre erhvervsskoler med Roskilde Handelsskole som entreprenør. Merværdi :: Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er faldet gennem de sidste år, hvilket har en værdi for de unge og for den kommunale økonomi. :: De unge er typisk glade for at være tilknyttet stedet.
PROJEKT 14
:: Erhvervsskolerne kan rekruttere og fastholde elever
Kildemarksprojektet
NÆSTVED KOMMUNE
I Næstved Kommune blev der i januar 2003 udarbejdet en redegørelse: ”Analyse af Børn- og Ungeområdet i Næstved Kommune”. På baggrund af redegørelsen blev det besluttet at gennemføre et pilotprojekt i Kildemarksskolens distrikt, hvor man eksperimenterer med at decentralisere den økonomiske og beslutningsmæssige kompetence på børne- og ungeområdet. En større evaluering af projektet blev gennemført af KR i efteråret 2006. Efter evalueringen i 2007 er projektet forlænget til 2011. Formålet med projektet er at: :: Sikre en hurtig og tidlig indsats overfor distriktets sårbare børn, unge og deres familier :: Udvikle nye og bedre løsninger med udgangspunkt i børnenes nærmiljø og i områdets ressourcer :: Bryde den stigende udgiftskurve blande distriktets sårbare børn og unge Forankring og spredning :: Der er etableret et tværfagligt team bestående af sagsbehandlere, psykolog, sundhedsplejerske, dagplejepædagog, lærer, pædagog, som er flyttet ud i kontorer på skolen. :: Det tværfaglige team drøfter, beslutter og iværksætter foranstaltninger over for distriktets sårbare børn. Teamet fungerer som rådgivningsforum for distriktets ansatte og foreslår forebyggende tiltag. :: Der er et frugtbart samspil mellem kommunale og frivillige netværk. :: Der er oprettet en social arbejdsgrupper for børn af sindslidende forældre. :: Der er gennemført af kursusvirksomhed, som giver indtægter til udvidelse af projektet. :: Projektet har medført en række nye tiltag som familieklasse, familieinstitution, og der er planer om flerfamilieterapi. Merværdi
:: Projektet har udfordret andre etablerede foranstaltninger i Næstved Kommune med det resultat, at der også her tænkes i andre løsningsmodeller.
:: Projektet har udfordret andre etablerede foranstaltninger i Næstved Kommune med det resultat, at der også her tænkes i andre løsningsmodeller. :: Der udvikles nye og kreative løsninger i projektet, skræddersyet til familiernes problemstillinger. Fx betales børns fritidsaktiviteter, der oprettes samværsgrupper for sårbare børn og der tildele en ”reservebedsteforældre”. :: Projektet har en incitamentsstruktur, som frigør energi og giver arbejdsglæde hos de ansatte : Der er høstet positive erfaringer med det tværfaglige samarbejde. :: Der er oprettet en række inkluderende tiltag på skolen i form af små klasser til sårbare børn med fortsat tilknytning til klassen, brug af rollemodeller, brug af det tværfaglige team mv.
PROJEKT 15
Voressilkeborg.dk
SILKEBORG KOMMUNE
Silkeborg kommune har afholdt et digitalt fremtidsværksted som et idegenererings- og dialogredskab i forbindelse med kommunens udviklingsstrategi. Borgerne har kunne indsende digitale billeder af deres ideer til kommunens fremtidige udvikling til en billeddelingshjemmeside på voressilkeborg.dk. Hjemmesiden blev officielt åbnet d. 10. september 2007. Der er stadig drift på hjemmesiden, men selve høringsfasen sluttede d. 5. november 2007. Formålet med projektet er at: :: Skabe fælles viden og retning for udviklingen i den nye kommune. :: Skabe et grundlag for en konkret og forpligtende debat på hjemmesiden og i det politiske system. Forankring og spredning :: Der er på nuværende tidspunkt indsendt 170 billeder, og der har været debat på siden om de 123. :: I forbindelse med lanceringen af tjenesten har der været en stor markedsføringskampagne bl.a. videopressemeddelelse og radioreklamer. :: Der er oprettet et ambassadør korps, der lægger billeder op og kommenterer på de indsendte billeder. :: Der er lavet et fotomarathon i samarbejde med en lokal fotoklub. :: Der er ugentlige konkurrencer om det bedste billede og en afsluttende hovedkonkurrence. Merværdi :: En troværdig borgerindvolvering i idegenereringsfasen af kommunens udviklingsstrategi, der fokuserer på de muligheder borgerne ser. :: Kommunen har opnået viden om, hvad borgerne finder er vigtigt i den fremtidige udvikling og inspiration til mange nye ideer.
PROJEKT 16
:: Administrationen har fået positive tilbagemeldinger fra både politikere og borgere.
GENTOFTE KOMMUNE
Genvej
Projektet er en personaliseret digital indgang til kommunen, hvor borgerne gennem et enkelt login med Digital Signatur får adgang til informationsservices fra kommunen og andre offentlige hjemmesider - herunder også NemPost. Genvejen har været kørende siden februar 2007 og kan findes på www.gentofte.dk, hvor det løbende udvides med nye services. Formålet med projektet er at: :: Øge borgernes brug af den Digitale Signatur og kommunens selvbetjeningstilbud til at få svar fra kommunen, når det passer dem bedst. Forankring og spredning :: Der er stor opbakning fra ledelse og medarbejdere, som har fået et øget fokus på kvalitetssikring, i form af bl.a. brugervenlighed og data- og forvaltningsregler :: Der er oprettet et ”Udrykningskorps”, som hjælper borgere og medarbejdere, der oplever problemer med Genvej Merværdi :: Der er opnået en øget bevidsthed blandt medarbejderne om mulighederne i digital selvbetjening samt digitalisering og effektvisering af kommunens arbejdsgange :: Meget positiv respons fra borgerne, som værdsætter at have flere services samlet ét sted.
PROJEKT 17
Kompetencegivende lokalt forankret lederuddannelse
ALBERTSLUND KOMMUNE
Albertslund Kommune har siden 2004 haft et samarbejdet med Danmarks Forvaltningshøjskole om udviklingen af en lokalt forankret lederuddannelse på Diplomniveau. Lederuddannelsen er speciel, da der er fokus på lokale problemstillinger, værdier, skabelsen af et lokalt netværk m.m. Formålet med projektet er at: :: Øge professionaliseringen af ledelsesforståelsen i Albertslund Kommune – herunder vægte den personlige del af ledelsesopgaven. :: Etablere netværksdannelse mellem ledere på tværs af forvaltninger og sektorer og dermed øge helhedstækningen. :: Skabe refleksion over egen ledelsespraksis samt en fælles ledelsesmæssig bevidsthed. Forankring og spredning :: Initiativet kommer fra en gruppe af kommunens ledere, som ønskede en egentlig kompetencegivende uddannelse og ikke blot endnu et kursus. :: En arbejdsgruppe bestående af ildsjæle har udarbejdet oplæg til indhold. :: Den lokale tilrettelæggelse af lederuddannelsen medfører, at der kan opnås tilskud fra Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til deltagerne og hermed finansiere deltageromkostninger til Center for Videregående Uddannelse (CVU). Merværdi :: 93 ledere har pt. gennemført Albertslund kommunes ordinære lederuddannelse :: Deltagerne utrykker stor tilfredshed med uddannelsens indhold og form – især med den netværksskabende del, med at undervisningen er gennemført af lokale instruktører fra Albertslund Kommune og med muligheden for at inddrage lokale eksempler.
PROJEKT 18
:: Økonomisk er det godt, at uddannelsen lever op til SVU betingelserne.
GENTOFTE KOMMUNE
Nextjob
Siden år 2000 har projekt Nextjob arbejdet med at få udviklingshæmmede ud på det ordinære arbejdsmarked. Jobkonsulenterne klæder de udviklingshæmmede på til at komme i job gennem uddannelsesforløb i projekt Nextjob og på de tekniske skoler. Derudover har jobkonsulenterne en tæt kontakt til erhvervslivet for at fremme praktik- og jobmuligheder. Formålet med projektet er at: :: Få udviklingshæmmede ud i job med løntilskud. :: Skabe øget selvværd og livskvalitet blandt de udviklingshæmmede. Forankring og spredning :: Projektet var tidligere forankret i Københavns Amt, og der arbejdes nu på tværs af kommunerne i RegionHovedstaden. :: Projektet samarbejder med de tekniske skoler. :: Der er god kontakt til virksomhederne pga. den tætte kontakt til jobkonsulenterne. Merværdi :: Der er kommet 100 udviklingshæmmede i job med løntilskud. :: Samfundsmæssig og økonomisk merværdi, da de udviklingshæmmede bliver en del af samfundet og delvist bliver selvforsørgende. :: Kommunen skal ikke betale for en plads på et beskyttet værksted, når den udviklingshæmmede er integreret på arbejdsmarkedet.
PROJEKT 19
Opkvalificering af borgere gennem brancherettet virksomhed
SLAGELSE KOMMUNE
I jobcenter Slagelse har de siden februar 2007 arbejdet med opbygningen og implementeringen af en tværgående ”virksomhedsorganisation”. Projektorganisationen og samarbejdsformen tilgodeser de overordnede mål i beskæftigelsesplanen omkring: brancheopdeling, fokus på flaskehalsområdet og den korteste vej i job. Den tværgående organisering tilgodeser i særlig grad den målrettede indsats over for den enkelte borger, hvor det er nødvendigt at arbejde tværfagligt. Projektet forventes implementeret i marts 2008 Formålet med projektet er at: :: Nytænke måden at samarbejde med kontanthjælpsmodtagere på. :: Arbejde målrettet med flaskehalsproblematikken i forhold til at skaffe virksomhederne arbejdskraft. Forankring og spredning :: Projektet er opstået på baggrund af et politisk ønske om at nytænke aktiveringsprojekterne i kommunen i retning af opkvalificering. :: Det tværgående projekt blev igangsat med en fælles opstarts- og dialogdag for samtlige projektmedarbejdere. :: Via temadage med projektmedarbejderne, møder og interview med projektlederne og gennem diverse tværfaglige arbejdsgrupper (bestående af virksomhedskonsulenterne, forvaltninger og institutioner) har mere end 100 personers udtalelser, ideer og debatter skabt grundlag for udviklingen af "virksomhedsorganisationen". Merværdi :: Projektet har motiveret medarbejderne over i andre ønskede tankemønstre gennem en aktiv involveringsindsats. :: De værdibaserede projekter, som ikke er regelstyrede, er med til at give borgerne en langtidsholdbar motivation og skabe et værdigrundlag, der tager afsæt i borgerens egenudvikling og medansvar herfor.
Mere information om projekterne via:
Attraktiv og effektiv arbejdsplads
Kbh.dk - et socialt digitalt netværk
Albertslund Kommune
Københavns Kommune
Udviklingskonsulent Kathrine Skaastrup.
Specialkonsulent og teamleder Bjørn Borre.
Kompetencegivende lokalt forankret lederuddannelse
Lysende energispareidé
Albertslund Kommune
Middelfart Kommune
Chefkonsulent Ebbe Nistrup.
Teknik- og Miljødirektør Thorbjørn Sørensen.
Folkeskolens fantastiske fortællinger
Villa Ville Kulla
Brønderslev Kommune
Morsø Kommune
Projektleder Mette Krogh Jacobsen.
Børne- og Familiechef Anne Løngaa.
Indflydelse på eget liv
Kildemarksprojektet
Esbjerg Kommune
Næstved Kommune
Afdelingsleder Bente Szkopek.
Skoleinspektør Jørgen Nielsen.
Innovation i folkeskolen
Stifinder
Fredericia Kommune
Roskilde Kommune
Skolechef Kirsten Berntsen.
Jobcenterchef Anne Haarløv
Start2Work
PIPELINE I, II og III - Det fuldendte vandkredsløb
Frederikshavn Kommune
Rudersdal Kommune
Ungdomschef Britta Andersen.
Direktør Carl Steen Berggreen.
Genvej
Voressilkeborg.dk
Gentofte Kommune
Silkeborg Kommune
Projektkonsulent Andreas Smedegaard.
Udviklingskonsulent Flemming Poulsen.
Nextjob
Opkvalificering af borgere gennem brancherettet virksomhed
Gentofte Kommune
Slagelse Kommune
Jobkonsulent Anette Storgaard Pedel.
Udviklingskonsulent Anette Steffensen.
Lokalpolitisk Galathea-ekspedition
Kortere afstand mellem borger og politikere
Guldborgsund Kommune
Vejen Kommune
Planchef Peter Vergo
Udviklingskonsulent Anne Langgaard Jepsen.
Aktiv borgerinddragelse og praktisk landdistriktsudvikling
BIZ-ArT - Erhvervsudvikling af de kreative erhverv
Hedensted Kommune
Vejle Kommune
Udviklingskonsulent Lene Lomholt.
Projektchef Lene Lawaetz.
Det entreprenante skolevæsen
Iværksætteri - et folkeskolefag
Ikast-Brande Kommune
Viborg Kommune
Pædagogisk konsulent Dorte Georgsen.
Skoleleder Birger Saugmann.
Integrationsbarometer
Avatarprojektet ”Emma”
Københavns Kommune
Århus Kommune
Fuldmægtig Lise Valentin Bayer.
Chef for Borgerservice Lene Hartig Danielsen.
INNOVATIONSKONFERENCE OG -CAMP DEN 20.-21. NOVEMBER 2007 I ODENSE CONGRESS CENTER
SIDE 35
INSPIRATION TIL INNOVATION 24 INNOVATIVE KOMMUNALE PROJEKTER ”Inspiration til Innovation”, udgivet november 2007. Publikationen er skrevet af :: Konsulent Anne-Mette Scheibel, KL’s Konsulentvirksomhed :: Stud.scient.adm Stine Hald Larsen, KL’s Konsulentvirksomhed :: Specialestuderende/stud.scient.pol Karen Meisner Christensen Publikationen kan downloades gratis fra www.kl.dk/klk/innovation Publikationen er udarbejdet på baggrund af et samarbejde med COK Grafik og layout www.g7.dk