1
Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3. Hvilken sammenhæng er der mellem demokrati og menneskerettigheder? Hvor opstod ideen om menneskerettigheder? Hvad var baggrunden for dem, og hvad var de vigtigste punkter? 4. FN og Europarådet blev etableret for at sikre demokrati og menneskerettigheder. Undersøg nærmere, hvad de to internationale organisationer laver. Undersøg evt. også de resultater, de har opnået, og om de har fået ris/ros for deres indsats. 5. I teksten står der, at demokrati er blevet en del af vores måde at tænke og handle på. Giv eksempler på, hvordan det kommer til udtryk i din hverdag.
Aktivitet: Lav et tankekort om demokrati Kig på omslaget af bogen. Se på fotos. Læs bagsideteksten. Tag et hvidt A4-ark og skriv demokrati midt på det. Hvilke ord dukker op i dit hoved, når du kigger på ordet demokrati? Tegn streger ud fra centrum og skriv alle de ord ned, du kommer i tanke om. Det kan være både være positive og negative ting. Når du er færdig, så sammenlign dit tankekort med din sidemands. Hvilke forskelle og ligheder er der? Har I forskellige opfattelser af demokrati? NB. Gem dit tankekort til evalueringen.
2
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
Kapitel 2: Demokratiets vugge: Athen 1. Beskriv det demokratiske styre i Athen. Hvad vil det sige, at der var et direkte demokrati? Hvilke institutioner var der? 2. I det gamle Grækenland var der kritik af demokratiet. Hvad gik kritikken på? 3. I faktaboksen Lodtrækning side 19 står der: ”Det lyder umiddelbart underligt, at grækerne valgte folk ved lodtrækning. Men det var et meget bevidst valg. For dem handlede demokratiet ikke nødvendigvis om den bedst egnede, men om at vise, at alle var lige. En persons egenskaber og rigdom måtte ikke spille ind på, om man havde indflydelse.” Er det mere demokratisk at vælge folk ved lodtrækning end ved afstemning? Diskuter hvilke fordele og ulemper, der er ved de to metoder. Diskuter også, hvorfor lodtrækning ikke bliver brugt ret meget nu om dage.
5. Læs boksen: Det er kanon? Er det en god ide at lave en demokratikanon … hvorfor/hvorfor ikke? Hvad kan man bruge viden om demokratiets historie og udvikling til?
Aktivitet: Find oplysninger og billeder af mindst tre gamle grækere på internettet. Fortæl om dem, deres liv og hvilken betydning de har for os i dag.
Peter Bejder
4. Hvordan har det græske demokrati påvirket vores opfattelse af demokrati? Kan vi lære noget af det græske demokrati?
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
3
Kapitel 3: På vej mod demokrati i Danmark 1. Hvad var baggrunden for, at der blev indført enevælde i Danmark? Hvad kendetegner et enevælde? Og hvad er kendetegnende for den tid, hvor enevælden blev indført? 2. Hvad er oplysningstiden? Hvordan påvirkede den tankegangen i Danmark og Europa? 3. Hvad er grundideerne i Den amerikanske forfatning og i den forfatning, der blev lavet under den franske revolution? 4. Læs faktaboksen om liberalisme og konservatisme. Hvad kendetegner de to ideologier? Spiller de to ideologier en rolle i dag? Undersøg, om der er politiske partier, der er præget af hhv. liberalisme og konservatisme. 5. Historisk set har oplysning og fornuft ofte stødt sammen med tro og kirke. Hvordan ser det ud i dag? Er det religion eller naturvidenskab, der dominerer mest? Kan de to tankegange eksistere fredeligt side om side? Eller vil de altid være i konflikt?
Aktivitet:
Claus Haagensen
Del klassen op i fire grupper. Hver gruppe skal finde ud af flere oplysninger om hhv. liberalisme, konservatisme, kommunisme og socialisme. Lav et politisk parti med den pågældende –isme som grundholdning. Find tre politiske mærkesager for partiet og præsenter dem for resten af klassen. Argumenter for valget.
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
4
Kapitel 4: Danmark får en grundlov 1. Hvem var aktive i diskussionen om grundloven? Hvilke argumenter var der for og imod en grundlov? 2. Beskriv kort indholdet af grundloven. Hvilke hovedprincipper bygger den på? Hvem fik rettigheder med grundloven? Og hvem fik ikke?
4. Udvælg tre politikere, og spørg dem om deres vurdering af grundloven. Er den god nok, som den er? Eller bør den justeres? 5. Kom med jeres egen vurdering af grundloven. Hvilke styrker/svagheder har den? Er der paragraffer, der skal ændres eller justeres?
Aktivitet: Vi skruer tiden tilbage til 1849 før grundlovens vedtagelse. Del klassen ind i tre grupper. Gruppe 1 repræsenterer bønderne, gruppe 2 De National-liberale og gruppe 3 godsejerne. Hver gruppe finder argumenter og forbereder sig til en debat om en evt. kommende grundlov. Hver gruppe vælger en repræsentant, der fremfører synspunkterne og debatterer med de to andre. De skal forsøge at blive enige og finde et kompromis, der både tilgodeser deres egen gruppe og helheden.
www.folketinget.dk
3. I bogen bliver det første danske demokrati beskrevet som et husbonddemokrati. Hvad vil det sige? Og hvad fortæller det om den tid, hvor grundloven blev vedtaget.
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
5
Kapitel 5: Et land i bevægelse – om bonde-, arbejder- og kvindebevægelsen 1. Forklar, hvad Systemskiftet i 1901 og indførelse af parlamentarisme betød for dansk politik. 2. Hvordan har bondebevægelsen været med til at påvirke den demokratiske udvikling i Danmark? Spiller den stadig en rolle i dag? 3. Hvad er Septemberforliget? Og hvad kom det til at betyde for forholdene på det danske arbejdsmarked? 4. Hvordan er det gået med kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder? På hvilke områder er der ligestilling, og på hvilke er der ikke? Tror du nogensinde, der vil komme fuld ligestilling. Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke ting påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder? 5. Hvorfor er foreninger og folkelige bevægelser så vigtige for et demokrati? Er du selv med i nogen foreninger? Og er det med til at gøre dig til en bedre demokrat?
Aktivitet:
Claus Haagensen
Brug internettet til at finde ud af mere om enten arbejder-, andels- eller kvindebevægelsen. Find oplysninger og fotos om bevægelsens historie, udvikling og de resultater, den har opnået. Produktet skal være en photo story eller power point præsentation.
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
6
Kapitel 6: Skal folket styre eller styres? - om Hal Koch og Alf Ross 1. Hvad er forskellen på demokrati som livsform og demokrati som styreform? Er de to opfattelser uforenelige, eller kan de eksistere side og side? 2. Hvad skal der ifølge Hal Koch til for, at en samtale er demokratisk? Find eksempler på demokratiske og udemokratiske samtaler. Fx ved at lytte til radioprogrammer eller kigge på nyhedsudsendelser på tv.
4. Hal Koch og Alf Ross frygtede begge, at nazistiske kræfter igen kunne vinde over demokratiet. Men de var uenige om, hvordan man bedst sikrer demokratiet. Hvad mente Koch? Og hvad mente Ross? Hvem er du mest enig med? Begrund dit svar. 5. Frihed – også for frihedens fjender! mener Alf Ross. Hvad mener du? Burde man forbyde foreninger som det danske nazistparti og Hizb-ut-Tahrir? Eller bør der også være plads til udemokratiske stemmer i et demokrati?
Aktivitet: Demokratisk samtale er en måde at tale sammen på. Undersøg hvilke andre samtale- og andre argumentationsformer, der findes. Hvad sker der, når forskellige samtaleformer mødes? Lav forsøg i klassen. Aktiviteten kan også laves som skriftlig øvelse – fx ved at skrive læserbreve. Kig i dagens avis og find en sag, der optager dig. Giv din holdning til kende i et læserbrev og overvej, hvordan du vil argumentere for den.
www.folketinget.dk
3. Hvorfor mener Alf Ross, at det repræsentative demokrati er den bedste styreform? Hvad bygger han sin holdning på? Er du enig eller uenig i hans argumenter?
7
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
Kapitel 7: Dagens Danmark: Velfærdsstat og demokrati folder sig ud 1. Hvad kendetegner den danske velfærdsstat? Hvilke modeller bruger man i andre lande – fx i Tyskland og Spanien? 2. Hvordan er den danske velfærdsstat organiseret? Hvem tager sig af hvad? 3. Hvordan bliver en lov vedtaget i det danske folketing? Udvælg en lov, der er blevet vedtaget for nylig. Hvad er baggrunden for lovforslaget? Hvilke argumenter har der været for/imod lovforslaget? Har debatten ændret på forslagets endelig indhold? Find oplysninger på www.folketinget.dk 4. Hvilke internationale samarbejder deltager Danmark i? Hvilken betydning har det for det danske folkestyre? 5. I interviewet svarer Emilie på 18 år på spørgsmål om, hvad der er det bedste og det værste ved den danske velfærdsstat. Hvad vil du svare til de samme spørgsmål?
Aktivitet:
Peter Bejder
Læreren gennemgår de vigtigste principper for notatteknik (få inspiration til undervisningen på www.emu.dk). Eleverne læser kapitlet om velfærdsstaten igen og tager notater undervejs. Fortæl hinanden to og to om de vigtigste principper for den danske velfærdsstat ud fra jeres notater.
8
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
Kapitel 8: Krigen der aldrig blev helt varm, øst-vest og EU 1. Hvad er den kolde krig? Og hvem stod konflikten imellem? 2. Hvad var baggrunden for sammenbruddet i Østeuropa? Hvad skete der i de østeuropæiske lande efter sammenbruddet? 3. Udvælg et politisk parti og undersøg, hvilken -isme (grundholdning) det bygger på. Hvad betyder grundholdningen for partiets politik? Find eksempler. 4. Giv eksempler på fælles europæiske samarbejder. Fortæl også med hvilket formål, det enkelte samarbejde er etableret. 5. Tag et blankt stykke papir. Skriv alle de europæiske lande ned, som du kan huske. Hvor mange har du med? Og hvilke mangler? Siger dit svar noget om din opfattelse af Europa. Er der fx bestemte dele af Europa, der er udeladt. Sammenlign dit svar med dine klassekammeraters svar.
Aktivitet:
Peter Bejder
Del klassen ind i grupper af 3-4 elever. Hver gruppe vælger et land i Østeuropa. Find oplysninger på internettet om landets historie, befolkning og politiske styre. Præsenter resultatet for resten af klassen.
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
Kapitel 9: Demokrati i skolen 1. Hvilke forskellige former for demokrati praktiseres der i en folkeskole? Hvad siger teksten? Og hvad er din egen oplevelse? 2. Kig på faktaboksen For meget Hal Koch? Er du enig/uenig i det synspunkt, der bliver fremført. Kom med dit bud på, hvordan en skole kan gøre eleverne til gode demokrater. 3. Frihed og fællesskab kan uden problemer gå hånd i hånd, står der i teksten. Er det også din oplevelse? Kan man sige sin mening i klassen uden at frygte at blive udelukket fra fællesskabet? 4. Valgretsalderen bør sættes ned til 16 år, mener Danske Skoleelever. Er du enig? Begrund dit svar og kom med et bud på, hvad der skal være afgørende for fastsættelse af valgretsalderen. Er det modenhed, viden, deltagelse i samfundet eller helt andre ting, der tæller? 5. Undersøg, om unge bliver inddraget i din kommune og er med på råd, når der tages beslutninger, der vedrører unge. Find byrådet på kommunens hjemmeside og spørg tre politikere om, hvordan de samarbejder med unge om ungdomspolitik.
Aktivitet:
Pietro Naj-Oleari/Europa-Parlamentet
Del klassen op i to halvdele. Den ene halvdel skal finde argumenter for, at valgretsalderen skal sænkes. Den anden skal finde argumenter imod. Hver gruppe vælger en talsmand. Talsmændene diskuterer med hinanden. Hvem har de bedste argumenter?
9
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
Kapitel 10: Fremtidens demokrati. Skal vi stemme mere? 1. Find argumenter i teksten for et teledemokrati. 2. Find argumenter i teksten imod et teledemokrati. 3. Læs faktaboksen To vigtige begreber. Er det danske demokrati mest præget af konkurrencedemokrati eller deltagelsesdemokrati? Udvælg en lov, der er blevet vedtaget for nylig, og undersøg i hvor høj grad borgerne er blevet inddraget i vedtagelsen af den. 4. Terror og fundamentalisme er en trussel mod demokratiet. Er der andre trusler? Hvordan kan man forhindre, at udemokratiske kræfter får overtaget? Og hvordan kan man forebygge, at unge bliver fascineret af fundamentalistiske bevægelser og vender demokratiet ryggen? 5. Hvor bevæger demokratiet sig hen? Hvordan ser det ud om fem eller ti år? Kom med dit bud – læs evt. interviewet med fremtidsforsker Johan Peter Paludan og brug det som afsæt.
Aktivitet:
Pietro Naj-Oleari/Europa-Parlamentet
Lav en dagsorden til møde i klassen. Tag udgangspunkt i noget aktuelt eller i dette fiktive punkt: Klassen har fået tildelt 10.000 kr. fra en fond. Kom med mindst 10 forslag til, hvad pengene skal bruges til. Opstil nogle regler for, hvordan der kan stemmes om forslagene. Der stemmes via sms. Diskuter fordele og ulemper ved at stemme per sms.
10
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
Kapitel 11: Demokratiske dilemmaer De demokratiske dilemmaer, der ridses op i bogens afsluttende kapitel, egner sig alle til en nærmere undersøgelse og diskussion. Under hvert punkt er der nogle igangsættende spørgsmål. Byg selv videre på temaet og find kilder til mere viden i bogens litteraturliste og henvisninger til internetsider. Demokratisk vs. diktatur Demokrati er bedre end diktatur. Men hvordan udbreder man demokratiet på en demokratisk måde. Krigene i Afghanistan og Irak har for alvor stillet skarpt på det spørgsmål. Undersøg baggrunden for de to krige og hensigten med dem. Er missionen med dem lykkedes og de to lande blevet demokratiske? Undersøg også hvilke internationale regler, der gælder for invasion af et andet land. Er reglerne blevet overholdt i forbindelse med de to krige? Terrorpakker Efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 har Danmark vedtaget to terrorpakker. Undersøg indholdet af disse love? Hvilken politisk debat er der gået forud for vedtagelsen af disse lovpakker? Hvilke argumenter for og imod har der været? Er der nogen demokratiske problemer ved terrorpakkerne? Ytringsfrihed Vi har ytringsfrihed i Danmark. Men hvor går grænsen for den? Det blev for alvor sat på prøve, da Jyllands-Posten i 2005 bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Debatten har bølget frem og tilbage lige siden. Undersøg, hvad lovgivningen siger om ytringsfrihed. Hvad må man sige, og hvilke grænser er der? Nogle mener, at ytringsfriheden skal være total. Andre mener, at grænserne er rimelige. Undersøg, hvilke argumenter der er for hhv. det ene og det andet. Hvad er din egen mening? Skal grænserne for ytringsfrihed bevares eller sprænges? Tørklæder og burka Muslimske kvinders brug af tørklæder og af klædedragter som burka og niqab har givet anledning til heftig debat. Nogle mener, at det er en påklædning, som kvinderne er påtvunget, og at de er undertrykte. Andre har den holdning, at det er en privatsag, fordi der er religionsfrihed i Danmark. Undersøg en af de sidste debatter, der har været om dette emne. Hvad var argumenterne for forbud eller begrænsning, og hvad var argumenterne imod en indgriben? Spørg evt. nogle indvandrerkvinder, hvad deres holdning er. Vurdér, om et forbud mod en bestemt beklædning vil være i strid med grundloven. Spørg evt. nogle eksperter om deres holdning til spørgsmålet.
11
IDEER TIL UNDERVISNINGEN
EU Danmark er medlem af EU og en stor del af de love, der vedtages i Folketinget, stammer fra EU. Undersøg, hvordan EU er bygget op, og hvordan magtfordelingen er mellem EU og Folketinget. Er det et demokratisk problem, at EU har så stor indflydelse på dansk lovgivning? Spørg evt. tre politiske partier om deres holdning og vurdering. Mediernes magt Medierne har stor indflydelse på dansk politik. Det er hævet over enhver tvivl. Men hvor stor er mediernes magt egentlig? Og omvendt … hvordan forsøger de politiske partier at påvirke medierne til at tage bestemte sager op. Lav spørgsmål til en avis eller tv-station og spørg dem om deres samarbejde med politikerne. Og gør det samme til et politisk parti om deres samarbejde med medierne. Spørg dem også om magtforholdet mellem politikere og medier. Hvem er stærkest? Evaluering Når arbejdet med demokrati og bogen om samme emne er afsluttet, evalueres der. Hvad har vi lært om demokrati? Hvilke punkter er blevet grundigt belyst, og hvilke kunne det være spændende ved en anden lejlighed at undersøge nærmere. Kig også på de tankekort, som I hver især lavede efter læsning af første kapitel. Har I fået mere viden om de ord og tanker, som I skrev ned. Hvis I skulle lave et nyt tankekort om demokrati, hvordan ville det så se ud?
12
