1
Ideer til Undervisning
Udvalget har forsøgt, at udarbejde et idékatalog vedrørende undervisning. Det er et kolossalt stort emne, og der var rigtig mange idéer, både dem vi fik fra sognene og dem vi har fundet andre steder. En del emner/ idéer er beskrevet helt nøjagtigt og nogle kun i stikordsform. Fælles for alle idéerne er, at de kan inspirere til anderledes tænkning omkring det kirkelige arbejde i sognene. Sidste side er kun idéer i stikordsform, så vi forbeholder os ret til at revidere/ udvide listen. Er der spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til udvalget.
Arbejdsgruppen: Alfrida K. Pedersen, Bjolderup Anne Marie Henriksen, formand, Kollund Elisa B. Sørensen, Bylderup Holger Lauritzen, Bylderup Majbrit Daugaard, Kollund Helen Nielsen, sekretær, Ensted
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
2
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.................................................................................................................................. 2
For mindre børn. ............................................................................................................................. 3 Babysalmesang!....................................................................................................................................... 4 Børnegudstjeneste under gudstjenesten. ................................................................................................... 5 Børnepasning under gudstjenesten. .......................................................................................................... 6 Folkekirkens Dåbsklub............................................................................................................................. 7 Kirkeskole. .............................................................................................................................................. 8 Legestue. ................................................................................................................................................. 9
For børn. ....................................................................................................................................... 10 Børnekorarbejde. ....................................................................................................................................11 Gospelkids!.............................................................................................................................................12 Korspirrivipper! ......................................................................................................................................12 Gospelkor. ..............................................................................................................................................12 Gospel Joy…. .........................................................................................................................................12 ”JESUS PÅ SLOTTET” .........................................................................................................................13 Minikonfirmander. ..................................................................................................................................17 Julevandring ...........................................................................................................................................18 Påskevandring.........................................................................................................................................24 RAMS. Kirke-skolesamarbejde i Ribe Amt. ...........................................................................................28 Pinse. Kirke – skolesamarbejde. .............................................................................................................29 Reformationsgudstjeneste. ......................................................................................................................30 Salmesangsprojekt ..................................................................................................................................34
For unge........................................................................................................................................ 35 Pizza-video-aften med gamle konfirmander.............................................................................................36 Teenklubber............................................................................................................................................37
For voksne. ................................................................................................................................... 38 Alpha-kurser. ..........................................................................................................................................39 Bibelmaraton. .........................................................................................................................................40 Bibelvandring. ........................................................................................................................................42 Højskoledage ..........................................................................................................................................43 Salmestafet! ............................................................................................................................................44 Salmestudiegruppe..................................................................................................................................45 Voksenkor! .............................................................................................................................................46 Blandede bolcher. ...................................................................................................................................47
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
3
For mindre børn.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
4
Babysalmesang! Babysalmesang findes i et utal af kirker i hele Danmark. At synge for sit nyfødte eller måske sit ufødte barn kan være en oplevelse for livet både for mor og barn. Der skal ikke de store ressourcer til for at lave babysalmesang, men det kræver selvfølgelig menneskelige ressourcer samt tid til forberedelse og til reklame. På kirkemusikskolen i Løgumkloster afholder man kurser en gang imellem, både for mødre med babyer, men også for interesserede, der vil prøve at lave babysalmesang hjemme i deres egne kirker. Kurserne foregår i Øster Højst kirke og ledes af lærer på Kirkemusikskolen, Elsebeth E. Johansen. Man er velkommen til at ringe til Kirkemusikskolen, telefon: 7474 4070 og høre om der er kurser på vej. Hvis man på www.Google skriver babysalmesang, så kommer der et utal af henvisninger til kirker der har det på programmet. Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
5
Børnegudstjeneste under gudstjenesten. Målgruppe: børn fra 3 til 9 – 10 år (så længe de gider) Er der lokaler ud over kirkerummet, er der mulighed for at tage børnene ud under salmen før prædiken. Hold en kort gudstjeneste for dem, mens de voksne hører prædikenen. Under salmer efter prædiken kommer de ind igen, så de kan tage del i nadveren. Materialer: Bøger til forberedelse af børneprædiken, instrumenter (f.eks. en guitar) til at ledsage sangen med. Alfrida K. Pedersen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
6
Børnepasning under gudstjenesten. Formålet med børnepasning er, at give småbørnsfamilier mulighed for at deltage i gudstjenesten. I kirker, hvor der er flere lokaler, er der mulighed for at trække ud af kirkerummet med børnene, hvor de så kan udfolde sig. Det er også muligt at fjerne et par bænke og opsætte vægge af plexiglas, så børnene kan være i kirkerummet samtidig med, at eventuel støj fra dem ikke generer de andre kirkegængere. Er der samtidig placeret en højttaler i lokalet/bag plexiglasset, kan de voksne, der er sammen med børnene følge med i gudstjenesten. Materialer: Et langt bord med en bænk på hver side, evt. legetæpper til de mindste, legetøj, malebøger og farveblyanter, bøger til højtlæsning, samt diverse bøger (sansebøger, billedbøger o.a.) Kun fantasien sætter grænser. Alfrida K. Pedersen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
7
Folkekirkens Dåbsklub. Hjemmenes Dåbsklub er et tilbud inden for folkekirkens rammer. Materialet bygger på den lutherske kirkes grundlag, og er en god hjælp til de forældre, der gerne vil giver deres døbte barn en kristen oplæring. Den kristne tro er baseret på frihed og kærlighed - det gælder også for hjælpemidlerne i Hjemmenes Dåbsklub. Muligheder Som medlem af Hjemmenes Dåbsklub får du alle disse muligheder: - En god mulighed for at give det døbte barn en kristen dåbsoplæring. - Barnet får en pakke på sin dåbsdag, og en på halvårsdagen. - Barnet får en værdifuld samling af store og små bøger. - Du får, som forældre, mange nyttige værktøjer til dåbsoplæringen. - Du får også bøger om børneopdragelse og samliv i familien. Abonnementsordning Hvordan fungerer abonnementsordningen?: - Man betaler hver pakke via giro. - Pakkernes indhold er afpasset efter barnets alder. - Pakkerne sendes i barnets navn halvårligt. (A-pakkerne på dåbsdagen. B-pakkerne på halvårsdagen.) - Der gives 35% rabat i forhold til katalogpriser. - Mulighed for at springe på og hoppe af abonnementet løbende. - Mulighed for betaling fra anden adresse end leveringsadresse. - Fuld returret på alle pakker. Yderligere info: www.lohse.dk Majbrit Daugaard
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
8
Kirkeskole. Målgruppen er børn i alderen 3 – 6 år. Inviter dem til at mødes en eftermiddag i ugen i kirken. Forløb ca. halvanden time. Start i kirkerummet. Brug det første kvarter her. Nogle børn vælges til at bære noget af kirkens ”ting” ind og give dem til en af de voksne henne ved alteret. Tingene, der bæres ind er altersølvet, dåbsfadet, en salmebog, bibelen, alterbogen. Spørg dem, hvad vi bruger disse ting til. Eks.:
Hvad står der i salmebogen? – Salmer! Hvorfor synger vi salmer? – Fordi vi er glade! (Der findes sikkert andre svar)
Der fortælles en kort bibelhistorie og der synges børnesalmer. Derefter er der aktiviteter. De får boller / kage og saftevand. De maler, klipper, klistrer, laver noget i perler eller hvad man kan finde på. Man kan lade årstiderne bestemme, hvad der skal laves ( advent, jul, fastelavn, påske, pinse, høst). Gækkebreve til bedsteforældre er altid populære. Det kræver, at der er flere voksne med til det. Materialer til andagten i kirken. Her er der mange muligheder, alt efter, hvor mange penge, man vil og må bruge på det. Alt fra flonellograf til AV-projektor. Til aktiviteter. Papir, karton, sakse, lim, farveblyanter, maling m.m. Alfrida K. Pedersen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
9
Legestue. Formålet med legestue er at møde børnefamilier, på børnenes præmisser. Sådan kan de lære kirken at kende på en anderledes måde. Dørtærskelen til kirken kan på denne måde blive lav nok til at træde hen over om søndagen. Målgruppen er forældre på barsel og småbørnsforældre. Der skal synges sange og laves sanglege. Der skal leges. Samtidig skal der haves for øje, at evangeliet forkyndes hver gang på den ene eller den anden måde. Materialer: F.eks. lagener til at vugge børnene i, måtter at ligge og sidde på. Der skal også være et sted at stille barnevognene. Alfrida K. Pedersen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
10
For børn.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
11
Børnekorarbejde. Det er vigtigt for kirkens arbejde som helhed, at der er korarbejde ved kirken. Minikonfirmandarbejdet er et godt springbræt til korarbejde, for der møder børnene måske for første gang de salmer, det være sig morgen/aftensange, julesalmer m.m. som de senere støder på i korarbejdet. Det er måske hos minikonfirmanderne man kan rekruttere sine kommende korbørn. Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad man vil med sit kor! Skal det være et arbejdskor, der synger hver søndag i kirken, eller skal det være et kor, der synger ved specielle lejligheder, højtider, konfirmation el. lign. Det afhænger selvfølgelig af hvor stort ”kundegrundlaget” er. Skal koret aflønnes? Skal de have kordragter? Hvor skal de øve? Og hvad skal de synge? Hvordan starter man kor? Er man nybegynder som korleder, er det bedste bud er et lille og ikke ret dyrt hefte: ”Børnekor i kirken” som kan erhverves på ”Løgumkloster Kirkemusikskole”! Det er skrevet af Kirsten Kolling Langberg og dækker stort set, hvad der bør vides inden man går i gang med at etablere kor. Man kan arbejde hen imod at tilmelde koret til Folkekirkens ungdomskor, FUK som giver mange gode tilbud til børne- og især ungdomskor. Husk, at korarbejde står og falder med den organist, der underviser børn og unge. Og dermed kommer vi frem til, hvem der udbyder korarbejdet: Det er naturligvis menighedsrådet, der udbyder rent formelt, men det er organisten, eller sognemedhjælperen, der gør det rent praktiske arbejde. Når jeg skriver sognemedhjælperen, så kan han/hun også være en del af korarbejdet. Økonomi: Underviserne skal selvfølgelig have løn. Hvis koret er søndagssangere og erstatter en kirkesanger, skal de også have løn. Kordragter koster penge, og skal skifters ud med jævne mellemrum. Træningsweekender, gerne et andet sted, koster penge. Skal et kor blive et godt og loyalt arbejdsinstrument, skal der frynsegoder til. Det kan bl.a. være en koncerttur el. lign. Det en god idé, hvis der i menighedsrådet er en person tilknyttet koret, både m.h.t. praktiske ting, men også med almen interesse for koret. Hvordan får man fat i et kor? Er man heldig, har man en god kontakt med den/de lokale skole/r. Så kan man måske få lov til at komme i en time og fortælle om korarbejdet, og de muligheder det indebærer. Og er man så så heldig, at der bliver en stor flok, skal man ikke være bange for at lave to kor. De store kan nå meget langt, hvis de ikke skal vente på de små. Målet må absolut være, at man har brugbare kor til det kirkelige arbejde, og at der bliver en stor glæde i koret ved at deltage i korarbejdet. Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
12
Gospelkids! Gospelkids er nok næsten det samme som ovenfor beskrevet, men musikvalget er et andet. Men mange børn og unge, ja og voksne, fanges let af den rytmiske musik. Gospelkids kan også startes som musikalsk legestue, men kræver selvfølgelig en korleder, der interesserer sig for den rytmiske musik.
Korspirrivipper! Kor kan også begynde på en anden måde, nemlig ved at lave musikalsk legestue i/ved kirken, hvis der er mulighed herfor. Med mulighed menes plads, tid og kræfter. Musikalsk legestue vil være en rigtig god begyndelse for børnenes interesse for kirken. Man kan synge sammen, spille på forskellige instrumenter, gerne nogle de selv fremstiller, trommer, rasleinstrumenter o.l. Man kan opføre små dramaer/teaterstykker og synge sange der passer til. Der skal også være tid til at spise kager og drikke saftevand sammen. Og endelig kan man da udbyde korskole for tredjeklasserne, eller hvilken aldersgruppe man nu foretrækker at begynde med.
Gospelkor. Beskrivelse af: ”Oprettelse af Gospelkor ”et sted i provstiet”” Så er det her! Et kor for børn og unge, hvor der skal synges glad og kristen sang. Derfor hedder koret også ”Gospel Joy”. Koret er for alle fra 4. klasse og opefter, der har lyst til at synge gospel. Vi skal synge både danske og engelske sange, og det eneste krav er, at man skal kunne synge rent. Vi håber, der er rigtig mange, der har lyst til at være med, for gospelmusik er bedst, når der er mange. Dette kor opstod i samarbejde mellem to sogne, og to skoler. Der øves på den ene skole, og synges ved gudstjenester i begge kirker. Anne Marie Henriksen
Gospel Joy…. …hedder et nyt kor, som er startet. I Gospel Joy synger vi glad, kristen sang, og skal synge i både Bylderup og Burkal kirker. Koret har været på tegnebrættet et stykke tid og bliver nu en realitet gennem et samarbejde mellem de to sogne, Bylderup skole og Bylderup Bov Kristne Friskole. Koret er for alle fra 4. kl. og op i teenalderen, som har lyst til at synge og har lyst til at dele den glæde, det giver, med andre. Der er både nye og ældre gospelsange på repertoiret, og vi synger både på engelsk og dansk. Vi øver hver fredag eftermiddag på Bylderup Skole fra kl.14-15, og har du lyst til at være med, så mød op eller ring til Helle Bonde-Petersen, tlf.74734009. Elisa Bagger Sørensen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
13
”JESUS PÅ SLOTTET” Målgruppen her er alle tredjeklasserne i alle skoler i hele provstiet. Og udbyderen er naturligvis hele provstiet. (Kilde: Sønderborg provsti) Der udvælges en hovedansvarlig – udover provsten, samt nogle mennesker, der vil ofre tid og kræfter på et sådan projekt. Det er vigtigt, at der er nogle sognemedhjælpere involveret, da dette er en oplagt arbejdsopgave for sognemedhjælpere. Men der skal også være et stort antal frivillige fra sognene, som vil bruge tid og kræfter på dette. Desuden er det ønskeligt, om næsten alle provstiets præster kan og vil deltage – mere eller mindre selvfølgelig; og efter ønsker og kræfter. Derudover kan alle interesserede naturligvis deltage: menighedsrådsmedlemmer, organister, kirketjenere, gravere m. fl. Målet med dette projekt er, at levendegøre bibelhistorien for børn, så de oplever det næsten på egen krop, hvordan det har været at gå rundt i Palæstina på Jesu tid.
----------------------------------------------------------------------------------------------------PROJEKTBESKRIVELSE! Man tager et slot!!! Eller noget der ligner og kan bruges. Man vælger de historier og de personer, der optræder i historierne. Her er en beskrivelse af projektet i Sønderborg september 2006: De første, børnene møder, er disciplene, og hver gruppe/klasse børn får en discipel, der følger dem rundt på slottet hele den formiddag, det nu varer. Børnene har naturligvis hjemmefra i timerne i kristendomskundskab fået nogen forberedelse i, hvad og hvem de skal møde. Desuden har de produceret palmegrene og fisk. Der er også to sange, som børnene har lært hjemmefra. Disciplene laver deres egen velkomst til børnene og fortæller en lille smule om, hvad de skal.
Personer der skal/kan bruges: Jesus. Zakæus, den lille tolder i træet. Bartimæus, den blinde, som Jesus helbreder. To romerske soldater. En hornblæser.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
14
Johannes Døberen i fængslet under Jerusalem Paulus, også i fængsel i Rom Apostlen Peter efter det første fiskedræt, hvor Jesus har sagt til ham: ”Du skal fiske mennesker!” Apostlen Peters mor, der fortæller om, hvordan det var, da Jesus kom ned til søen, og de ingen fisk havde fanget. Maria Magdalene efter korsfæstelsen, hvor hun sidder ved den tomme grav. Jomfru Maria, også efter korsfæstelsen. Kaifas, ypperstepræsten, som er en meget ubehagelig herre at møde. Det er vigtigt, at alle personerne har dublanter. Det kan næste ikke lade sig gøre uden. Samt X antal disciple til at guide børnene rundt. Køreplan: Man starter udenfor slottet med at modtage børnene, når de kommer med bus eller lign. Og disciplene har forberedt en lille tale, hvor de forbereder børnene på, hvad de skal opleve den dag. Disciplene må/skal gerne skabe deres egen identitet, som en figur fra det nye testamente. Den første børnene møder efter mødet med disciplen, er Jesus! Jesus spørger børnene, om de vil gå med ham til Jerusalem, og fejre påsken. Der bliver gerne lidt spørgsmål og svar i denne situation, afhængig af hvor mange børn man har med at gøre. Den næste, de møder, er Zakæus. (Den lille tolder i træet). Han sidder i træet, fordi han er så lille, at han ikke kan se Jesus, og derfor kravler han op i træet. De voksne, der er med i optoget, kan ikke lide Zakæus og håner ham, men Jesus siger: ”I aften vil jeg spise mit aftensmåltid sammen med dig.” Zakæus bliver naturligvis meget glad for dette, og siger, at han vil skynde sig hjem og forberede aftensmåltidet. Optoget fortsætter, og så møder de den blinde Barthimæus. Barthimæus er ked af det, fordi han er blind, med Jesus siger: ”Kom herhen Barthimæus, og så velsigner han ham, og så kan Barthimæus kan se”. Så møder de et æsel af træ eller lign., som Jesus sætter sig op på, og børnene trækker ham ind til byporten. Mens de trækker æslet ind til byporten synger de den første af de to sange/vers, som de har lært hjemmefra. En god forsanger er absolut nødvendig, men ingen musik. Alt dette foregår udenfor slottet! Som i dagens anledning er forvandlet til byen Jerusalem. Så møder de byporten, som er lukket og to romerske soldater, der står vagt foran.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
15
Adgangsordet er den gamle sætning: ”Løft Jer i porte, løft Jer i ældgamle døre, thi ærens konge kommer hid.!” Det råber man nogle gange inden de ”romerske soldater” lukker porten op. Inde i gården deler børnene sig op i grupper med hver deres discipel Der er 6 steder hvor der sidder en bibelsk person med en historie. Vedkommende har ca. 6 – 8 minutter til at fortælle den, til at gøre lige netop sin del af bibelhistorien levende. Børnene starter hvert sit sted, så der kan ikke være en fortløbende rækkefølge i historierne. Fortælleren/den bibelske person starter med at fortælle, hvem han/hun er, og hvorfor han/hun sidder, hvor han/hun sidder. Og dernæst følger så historien. Disse 6 personer bør helst være præster, og de laver selv deres historier. Dette gør også historierne meget mere levende. Efter ca. 8 - 10 minutter lyder der et hornsignal fra et sted, hvor alle kan høre det, og alle skifter til et nyt sted og en ny fortælling. De palmegrene, som børnene har haft med hjemmefra (lavet i formning, eller klippet af den største potteplante læreren nu kunne finde,) bruger børnene naturligvis til at vifte med på vej ind til Jerusalem. Fiskene derimod tager de med hen til apostlen Peter og hans mor, som får fiskene i et net, som klassen bagefter får med hjem. Børnene får i stedet, en stor lakridsfisk at spise. Når de har været på alle 6 poster, mødes de alle i slottets største sal, hvor Jesus og Zakæus har forberedt et måltid. Det kan være mange ting, men hvis der er mange børn, er store gulerodsboller og en juicebrik en rigtig god idé. Bagefter synger de den anden af de to sange, og så er tiden gået, og børnene skal ud til busserne og hjem igen. Projektet i Sønderborg havde mellem 800 og 900 børn, og næsten 100 voksne hjælpere involveret. Det er ikke noget, man planlægger 14 dage i forvejen. Målet er at levendegøre bibelens fortællinger, så børnene, næste gang de kommer med i kirke, måske er så heldige, at der bliver henvist til en person, som de har hørt om. Planlægning! Der skal skabes en kontakt til skolerne, og man skal have en præcis tilbagemelding på, hvor mange børn OG voksne der vil deltage. Der skal findes de personer, der skal spille rollerne som de bibelske personer. Og der skal findes et antal disciple.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
16
Dernæst skal der organiseres buskørsel fra skolerne og tilbage til skolerne igen. Der skal findes tøj til dragter, og syes dragter til ALLE medvirkende, hvilket er en stor opgave. Naturligvis ikke til børn og lærere, men til alle disciple og bibelske figurer. Der skal være en ”fællesstation” for de voksne hjælpere, hvor de kan være, når de ikke er ude at gå med børnene. Der skal også være lidt forplejning til hjælperne. Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
17
Minikonfirmander. Før skoleårets afslutning inviterer præsten til deltagelse i undervisningen. Målgruppen er eleverne i tredje eller fjerde klasse. Målet er at give eleverne en basisundervisning i kirke og kristendom. Derunder hører kirkeåret, kirkerummet, skabelsen, syndefaldet, dåben, Fadervor samt Jesu lære. Man skal være mindst to personer til projektet. I de sogne, hvor der er sognemedhjælper, er det naturligt at inddrage ham/hende i undervisningen. I de sogne, hvor der ikke er ansat en sognemedhjælper, anbefales det, at der ansættes en person som medhjælper i undervisningen. Undervisningen bør foregå umiddelbart efter skoledagens ophør. Hvor der er langt mellem skole og præstegård/sognegård, bør en voksen hente og bringe den i skolebussen. Og det er vigtigt, at det er den samme person, da det skaber tryghed og tillid hos børnene. Der anbefales min. 10 gange 2 lektioner. Der afsættes løn til medhjælper. Anslået arbejdstimer: 4. Derudover kommer evt. kørsel med bussen sammen med børnene. Du kan lave dit eget undervisningsmateriale, eller du kan bruge en af de mange bøger, der allerede findes. Dem finder du ved at søge på www.google.dk Derefter søger du under ”minikonfirmander” og finder titler på bøger. Af materialer kan der bruges blyanter, farveblyanter, sakse, limstifter, papir, karton, silkepapir, træpinde til kors, ler, aviser og tapetklister til papmache, maling m.m. Til materiale bør der afsættes 6.000 – 7.000 kr. pr. år. Noget af materialet kan jo genbruges (f.eks. sakse). Det første år, der er minikonfirmander, er der få, der tilmelder sig. Men derefter kommer der flere. I sogne, hvor der har været minikonfirmander i flere år, kan der være over 90 %, der bliver tilmeldt. Glæden ved undervisningen er engagerede børn, der trofast møder op gang på gang. Når man senere får dem som konfirmander, har de den grundlæggende viden, der gør, at vi ikke skal starte forfra, men kan gå dybere ind i emnerne. Alfrida K. Pedersen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
18
Julevandring Julevandring for børn Udarbejdet af Thomas Hougesen Hvorfor julevandring? Julens evangelium bliver levende, når børn selv får lov til at lege år nul. Børnene oplever julens budskab fortalt på en måde, som de selv forstår. Der er to grundprincipper for Julevandringen: oplevelse og deltagelse. Alle, både børn og voksne deltager. Vandringen foregår i, og ved en kirke ca. 45 minutter og undervejs har alle en rolle og hermed en mulighed for at opleve juleevangeliet med alle sanser. Dem der har afprøvet julevandringen oplever, at børnene helt indlever sig i fortællingen. Alvorlige og engagerede tager børnene imod julens budskab; de vandrer frem mod underet i Betlehem. --------------------------------------------------------------------------------------------------Beskrivelse af julevandringen: Børnene kommer til et lokale i nærheden af kirkerummet, hvor deres tøj kan hænges op, og de modtages af kejser Augustus. I sin gyldne bog skriver han børnene i mandtal, og det er ham der leder vandringen. Børnene klædes nu ud : 3 vise mænd, hyrder, engle, hjælpere, Josef, Maria og folket. Når Augustus er færdig med at skrive i mandtal, begynder vandringen. Vi skal først op at hente Gabriel og på vandringen synges et vers af ”Her kommer Jesus dine små”. I Himmelrummet (Kirketårn el. lign.) hvor Gabriel er, får de udvalgte engle deres dragter på og Gabriel lærer englene at synge: ”Ære være Gud i det høje” og at sige i kor: ”Frygt ikke”. Nu skal de med Gabriel ned på jorden og fortælle om det særlige, der er ved at ske netop nu. Sammen med Gabriel synger alle vandringssangen og går ind i kirken. Her er der tændt ”bål” på gulvet og rundt omkring sidder hyrderne og varmer sig. Gabriel og englekoret synger ” Ære være Gud i det højeste” og siger i kor ”Frygt ikke”. Gabriel fortæller nu hyrderne om Jesus, der netop er født, og hvor de kan finde ham. En lysende stjerne leder de syngende børn længere ind i kirken mod stalden, men først skal de forbi ”kroen”, hvor Josef og Maria banker på. Kromanden modtager dem, og fordi alt er optaget, viser han dem over i stalden. Det er området bag alterskranken. Her kan de være i nat. I stalden står en krybbe, hvor Jesusbarnet ligger og putter sig i halmen. De Hellige tre konger/Vismændene kommer med gaver og hyrderne ligger på knæ og englene synger. Som afslutning synger vi en salme og Augustus, der nu er blevet præst, læser juleevangeliet.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
19
Julevandringen – Mål:
At give deltagerne en oplevelse af juleevangeliet med alle sanser. Vandringen foregår i en kirke, alle klædes ud, både børn og voksne Julevandringen varer max. 45 minutter. Roller:
Kejser Augustus (Præsten), Kroværten (En voksen fra skolen eller børnehaven) Englen Gabriel (En voksen fra skolen eller børnehaven, som skal lede sangen) Augustus tjener (voksen/barn), Josef og Maria (børn) hyrder (børn) engle (børn), vise mænd (børn), folket (børn).
Mødested: Et lokale/ våbenhus i den lokale kirke/kirkesal. Første station: Augustus:
Kejser Augustus møder børnene ved kirken og byder dem velkommen. ”Velkommen. Nu skal vi sammen ud på en rejse. Jeg hedder Augustus, og er kejser Jeg bestemmer over Romerriget. Det er et meget stort rige Det er et meget stort rige, og der bor mange, mange mennesker. Jeg vil Gerne vide hvor mange, så jeg har bestemt, at alle der bor i mit rige, skal hen til den by, hvor de blev født og blive skrevet op. Det hedder en folketælling. Jeg vil også skrive Jer op i min gyldne bog!”
jeg tage
En tjener overrækker Augustus en folketællingsbog og en stor blyant. Augustus skriver alle børnenes navne ind i bogen. Nu udklædes alle børn og voksne. Englene bliver først udklædt oppe hos Gabriel i Himmelrummet. Augustus;
”Nu skal vi alle af sted. Mens vi gå, synger vi vores vandringssang. Skal vi lige prøve den inden vi går?”
Alle:
”Her kommer Jesus dine små, Til dig i Betlehem at gå; Oplys enhver i sjæl og sind At finde vejen til dig ind.”
Herefter vandrer alle syngende af sted mod Himmelrummet, kirketårnet, hvor Gabriel venter på os. 2. Station/Himmelrummet: Gabriel:
”Frygt ikke! Kom bare ind!”
Augustus trækker sig tilbage, og nu er det Gabriel der tager over. Gabriel:
Jeg er ærkeengelen Gabriel, en af Guds engle. Her i himmelen er vi meget spændte, for vi venter på, at der snart sker noget fantastisk i Betlehem i Palæstina. Vi tror det sker i nat.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
20
Når det er sket skal vi ned på jorden og synge, så vi skal øve på en sang Vi skal også øve os på at sige: ”Frygt ikke”. Det betyder: Vær ikke bange”. Det skal vi sige når vi kommer ned til jorden. Vil nogle af Jer være engle? De udvalgte børn bliver klædt ud som engle. Gabriel: Augustus:
Kan I sige ”Frygt ikke” (gentages nogle gange) Så skal vi også øve os på sangen ”Æren er Guds i det høje” (Det er sidste linie i hvert vers i ”Kimer, I Klokker” nr. 100 i salmebogen) Nu skal alle engle og alle vi andre gå til Betlehem, mens vi synger vandringssangen. ”Her kommer Jesus dine små”
Alle: marken.
Børnene vandrer nu ned på jorden og nærmer sig Betlehem og hyrderne
på
De udvalgte hyrder er placeret omkring et ”bål”.
Tredje station/På marken: Augustus:
”Nu nærmer vi os Betlehem”
På markerne udenfor byen er der nogle fattige hyrder der passer får. De sidder rundt om bålet (børnene der er udklædt som hyrder er i forvejen placeret om bålet inden andre kommer ind i kirken) Augustus:
de
Hyrderne var de første, der fik besked om barnet, der engang skulle være konge. Det blev meget lyst, da englene kom, så hyrderne blev meget bange.”
Nu træder Gabriel frem sammen med englene. Gabriel:
”Frygt ikke!” ( i kor sammen med alle englene)
Se jeg forkynder Jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er født Jer en frelser i Davids by, Betlehem. Han er Kristus, Herren og dette er tegnet, I får. I skal finde et barn, som svøbt og ligger i en krybbe. Gabriel og engle: ”Æren er Guds i det høje.” Augustus:
”Kan I se stjernen? Den skal vi følge til Betlehem. Lad os gå og vi synger vores vandringssang, mens vi går.”
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
der er
21
Fjerde station/Herberget: Alle går nu frem mod stjernen. Undervejs kommer de til kirkens prædikestol, som er lavet om til herberget/kroen. Josef og Maria træder nu frem. Augustus:
”Josef og Maria kom til Betlehem om natten. De var meget trætte, for de havde rejst langt for at blive talt ved folketællingen. De skulle nu have et sted at sove. Maria var højgravid og skulle snart føde. De havde banket på mange døre og havde spurgt om de kunne få et sted at sove, men alle steder var der optaget på grund af folketællingen Nu kom de igen til en kro, og Josef bankede på. Kroværten: ”Godaften, hvad vil I?” Josef:
”Kan Maria og jeg overnatte her, for Maria skal snart føde?”
Kroværten: ”Nej, desværre. Her er fyldt op, I må finde et andet sted” Josef og Maria går lidt omkring og kommer igen tilbage til den samme kromand. Kroværten: ”Hvad vil I. Har jeg ikke fortalt, at jeg ingen plads har, I må gå.” Josef:
”Kan vi ikke blive her i nat. Maria skal snart føde!”
Kroværten tænker sig lidt om og siger Kroværten: ”Jeg har en stald, der kan I være i nat.” Kroværten fører nu Maria og Josef til stalden (som er området foran alteret) Her er der en krybbe med en lille dukke. (hvis der ikke lige er et barn ved hånden.) Femte station/Stalden: Augustus: ”Der i stalden blev Jesus født den nat. De havde ingen seng til ham, så blev lagt i en krybbe (den skål som dyrene spiser af). Der kunne han ligge trygt og godt i halmen, når hans far og mor ikke ham. Lad os tænde et lys for at bede det lille barn velkommen.”
han holdt
Alle børnene får nu et lys i hånden undtagen de tre vise mænd, som holder gaver og røgelsespinde. Hyrder og vismænd går nu ind i stalden. Augustus:
”Lad os nu give gaverne til barnet.”
Nu klæder Augustus om, og bliver til præst.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
22
Præsten: ”Hvad hedder de gaver som de vise mænd har givet til det lille barn?” (Præsten spørger nu børnene og forklarer hvad guld, myrra og røgelse er. En røgelsespind bliver tændt, så børnene kan fornemme duften.) Præsten: ”Her i bibelen står hele historien om Josef og Maria. Det hedder juleevangeliet, og nu skal I høre.” Præsten fortæller juleevangeliet! Efter juleevangeliet synges: Et barn er født i Betlehem. ----------------------------------------------------------------------------------------------Rollerne: Kejser Augustus: Kejser Augustus kan spilles både af mænd og kvinder. Det er vigtigt, at den der har rollen ”spiller med”. Augustus skal opleves som en myndig kejser, der har overblik over rejsen og deltagerne. Augustus skal skrive børnene i mandtal og det er vigtigt, at alle børnene bliver råbt op. Augustus er den der leder vandringen. Tjenere:
Der er nogle medhjælpere til Augustus. Hjælperne skal hjælpe med, at klæde alle børnene på.
Ærkeengelen Gabriel: Han kan spilles både af mænd og kvinder. Det er godt, hvis den person der skal være Gabriel også kan synge. Vismændene:
3 af børnene.
Engle:
7 – 10 børn.
Hyrder:
7 – 10 børn.
Kroværten:
Det er en lille rolle, men ikke uden betydning. Spilles af en kirkelig medarbejder eller an af de andre voksne, der er med børnene.
Josef og Maria:
2 børn.
Ekstraroller: Alle der ikke har en rolle bliver klædt ud som ”Folket” Vigtigt: Sange:
Alle de børn, der skal have roller, skal udvælges i forvejen, inden børnene kommer i kirken. Vandringssangen er 1. vers af ”Her kommer Jesus dine små” Til slut synges ”Et barn er født i Betlehem”
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
23
Antal vers aftales med præsten. Juleevangeliet: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus, om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op, fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var der kom tiden da hun skulle føde, og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og hold nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og herrens herlighed strålede over dem, og de blev grebet af stor frygt. Men engelen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se jeg forkynder Jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født Jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får; I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
24
Påskevandring. Kilde: Menighedernes børne- og ungdomsarbejde i Sydslesvig/ Thomas Hougesen. Deltagere: 1. – 6. klasse Fortæller: Lærer eller Præsten Hjælpere: Elever Rekvisitter: Bibel – to borde – hvid dug/lagen – brødkurv – brød – hvide servietter – vaskefad – håndklæde(lille) – lysestager – sort klæde – palmegrene – 3 spyd – 4 kapper(røde) – svamp – hvid lagen(gravsted) – røgelse – et sværd(træ) – penge(judaspenge) – et kors(sort) – et kors(guld) – påskeliljer – 2 vaser – byskilt(Jerusalem) Roller: Jesus – 12 diciple – farisæere – Kaifas(ypperpræsternes gård) – en pige(Peters fornægtelse) – Pilatus – Simon fra Kyrene – Maria – Maria Magdalene og Salome – Engel. Introduktion til påskevandring. Præsten byder velkommen til skoleeleverne og fortæller: Da I var her før jul, handlede det om dengang for længe siden, da Jesus blev født i Betlehem. Jesus voksede og blev større, ligesom I vokser og bliver større. Han var først barn som Jer, så blev han teenager, og til sidst blev han en voksen mand – men han var ikke som andre mennesker – han var noget specielt – han var Guds søn. Han kom fra Gud til menneskene. Han var sammen med mennesker, andre ikke ville være sammen med. Han var anderledes end andre. Mange troede han var den nye ”konge”. Han gjorde syge raske igen – han kunne endda gøre døde levende igen. Jesus havde nogle venner han var meget sammen med. De blev kaldt for Jesus Disciple. Nogen var fiskere, og nogen var toldere. De holdt op med at arbejde og fulgtes med Jesus, hvor han gik. Jesus var deres leder og deres lærer. Og så var han deres bedste ven. Disciplenes liv blev forandret, da de begyndte at være sammen med Jesus. Nu skal vi ud på en vandring - hvor I skal opleve påsken med alle sanser.
Post 1: Palmesøndag Fortælleren: Da Jesus havde været voksen i nogle år og havde været meget sammen med sine disciple, rejste han sammen med dem til den store hovedstad, Jerusalem, for at fejre påske. Ved påsketid var Jerusalem fuldt af mennesker. Jødiske pilgrimme kom i tusindvis fra alle egne i landet for at deltage i påskefesten. Nogen havde hørt, at Jesus skulle komme – ham som de mente var den nye konge og de gik ham derfor i møde. Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
25
Men Jesus vidste, at mange tænkte på ham som en konge og hersker og derfor lånte han et æsel, som han kunne ride på det sidste stykke vej ind til Jerusalem. Æslet er et lille og fredeligt dyr. Jesus ville ikke ride ind til Jerusalem på en hest, som var normalt for en konge, men valgte et æsel. Nu kan vi jo ikke få Jesus at se, men vi skal prøve at tænke os til, hvordan det var, da Jesus red ind i Jerusalem. 1. 2. 3.
De 12 disciple står i våbenhuset, og begynder at gå ind når de hører sang. Døren går nu op og ”processionen” kommer ind, mens der synges: ”Vi venter på Jesus” Der lægges kapper og palmegrene foran Jesus
Rekvisitter: Palmegrene og kapper Salme: ”Vi venter på Jesus” Post 2: Skærtorsdag De tolv disciple og Jesus sætter sig rundt om et bord, dækket af en hvid dug – en kurv med en hvid serviet og et rundt brød. Ved siden af bordet: en stol, et vaskefad, evt. en kande og et stykke sæbe samt et hvidt håndklæde. Fortælleren: Nogle dage efter palmesøndag skulle Jesus og hans disciple spise sammen – det vi kalder et påskemåltid. Det var et festmåltid som de plejede at spise sammen i påsken. Vi er vant til at vaske hænder før vi spiser. I det land, hvor Jesus og hans disciple levede, var der meget varmt. Derfor gik de med bare ben eller i sandaler, og de blev snavsede og støvede på fødder og bed i løbet af dagen. Derfor plejede de at vaske deres ben, før de spiste. Det var meget almindeligt, at de havde tjenere til at gøre dette. Men nu gjorde Jesus noget, som disciplene syntes var meget mærkeligt og dog meget dejligt. Han begyndte at vaske deres fødder én efter én. Jesus, som var deres leder og lærer, gjorde det, som deres tjenere plejede at gøre. Jesus ville vise sine disciple, hvor glad han var for dem, og han ville vise dem, hvordan venner skal være overfor hinanden. Gode venner hjælper hinanden. NU vaskes børnenes fødder(de skal nok beholde deres sokker på eller?) De sætter sig én efter én i en stol og ”Jesus” vasker deres fødder. Når alle har fået vasket deres fødder, sætter de sig tilbage til bordet. Fortælleren: Så skulle Jesus og hans disciple spise sammen. Jesus havde glædet sig meget til dette måltid, men han vidste også, at det var sidste gang han skulle spise sammen med sine disciple. Derfor var han meget ked af det og meget bange også fordi han vidste hvad der snart skulle ske. Det er godt at være sammen med gode venner når man er bange og bedrøvet. Når vennerne sidder omkring det samme bord og man spiser af det samme brød - så føler man, at man hører sammen. Nu skal vi vi prøve at føle, hvordan det er. Vi synger et bordvers inden vi begynder at dele brødet: ”Ham takker alle vi med sang” på melodien ”Nu falmer skoven”. Jesus deler nu brød og vand ud til alle/ også dem der står omkring. Jesus siger til sine disciple: ”En af Jer vil forråde mig”! Alle siger: ”Det er vel ikke mig Herre”?
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
26
Judas siger til Jesus: ”Det er vel ikke mig Herre”? Jesus siger: ”Du sagde det selv”. Jesus siger: ”Tag dette og spis det; dette er mit legeme. Jesus siger: ”Drik alle heraf; det er mit blod som gives til syndernes forladelse. Post 3:Jesus i Getsemane og tilfangetagelsen Vi ser Judas forråde Jesus til ypperstepræsten og får sølvpenge. Herefter går vi videre til ”haven”, hvor Jesus er med de 12 disciple. Vi ser Jesus knæler – beder og disciplene sover. Jesus går tilbage til disciplene og finder dem sovende og bliver ked af det – går igen tilbage og knæler og beder. For anden gang går han tilbage til disciplene og finder dem sovende – han går tilbage og knæler og beder. For tredje gang går han tilbage og siger: vågn op, han som forråder mig er her allerede. To soldater kommer sammen med ypperstepræsterne og Judas udpeger Jesus med et kys på kinden. Peter tager sit sværd og slår ud efter soldaten.
Post 4. Forhøret hos ypperstepræsten Kaifas + Pontius pilatus Kaifas spørger ham: ”Er du Guds søn”? Jesus svarer: ” Du sagde det selv” Kaifas siger: ”Han har spottet Gud; vi overgiver ham til Pontius Pilatus”. Pontius Pilatus spørger Jesus: ER du Guds søn? Jesus svarer: Du siger det selv. Pontius Pilatus: Jesus er en oprører – straffen er henrettelse – han skal dø på korset. Alle går sammen med Jesus med korset op til alteret. Post 5. Langfredag – den mørke dag. Et lys er tændt på et bord Vi ser Jesus med korset over skulderen – falder sammen og Simon af Kyrene griber korset og bærer det for Jesus. Et billede beames op på et lærred (Korsfæstelsen) Der er røg – mørke – musik. Fortælleren: Så førte de ham bort. Da de kom til det sted, som hedder Golgata og korsfæstede ham. Men Jesus sagde: ”Far tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør. Og nu var de omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes: Og forhænget i tempelet flængedes (Vi ser forhænget blive flænget midt igennem.) Jesus råber med høj røst: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd” da han havde sagt det udåndede han. Lyset på bordet slukkes – alt bliver mørkt. To elever går op til alteret og dækker det til med et sort klæde.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
27
Fortælleren: Efter at Jesus var død, fik disciplene lov til at nedtage Jesus og begrave ham i en klippehule, som lå i en have i nærheden; en ny grav, hvor der ikke var begravet nogen – fordi denne grav var lige i nærheden. (sted: Evt. Præsteværelset – Rund sten) Der spilles noget musik – Langfredagsmusik, som går over i noget lyst og let musik. Post 6. Påskedag – nyt liv, glæde og håb. Fortælleren: Da det blev søndag, og sabbatten var forbi, gik Maria Magdalene og Maria (Jakobs mor) og Salome ud til graven for at salve Jesus. Da de kom til graven så de, at stene var væltet fra indgangen og de blev bange. (Vi ser kvinderne stå foran den tomme grav.) De gik ind i graven og så en ung mand i hvide klæder og blev meget bange – men han sagde til dem: ”Frygt ikke – I søger efter Jesus – han er ikke her – han er opstået. Men gå nu hen til hans disciple og til Peter og sig, at de skal gå til Galilæa og der vil han møde dem, som han har sagt det. To elever går nu hen og fjerner det sorte klæde fra alteret – tænder alterlysene. Alle får en påskelilje som sættes i to vaser å alteret. Alle Elever går nu tilbage og danner en halvcirkel foran alteret og tager hinanden i hænderne og der synges tre vers af ”Opstanden er den Herre Krist” Fortælleren slutter: ”Tak fordi I kom i kirken og var med til påskevandring” Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
28
RAMS. Kirke-skolesamarbejde i Ribe Amt. Bylderup Menighedsråd har tilmeldt sig RAMS. Til gengæld modtager skolen undervisningsmateriale til undervisningsforløb for 2. - 10. årgang - undtaget herfra er 7. årgang. De enkelte menighedsråd tilmelder sig RAMS, hvilket indebærer, at der på menighedsrådets budget skal afsættes et beløb til RAMS. Kirkeministeriet har ydet et startbeløb på 600.000 kr. Menighedsrådenes beløb til RAMS afhænger af menighedens størrelse. De tilmeldte menighedsråd har hvert en repræsentant i Repræsentantskabet, som er RAMS’s øverste myndighed. Dette vælger forretningsudvalget. Undertegnede er repræsentant, men desværre har det endnu ikke været muligt at deltage i det årlige møde, der bliver afholdt. For 2. år skal 2. årgang fra Bylderup Skole fremføre projektet: Noa, Josef og alle de andre I en faguge arbejder 2. årgang med bibelske tekster. Børnene får en tekst med hjem (lang), og en kortere tekst, der bliver læst op i kirken. Børnene har lavet en illustration til teksten, som bliver vist ved hjælp af projector under oplæsning af deres tekst. I løbet af fagugen er der et samarbejde med den lokale præst og organisten - foregår både på skolen og i kirken. Organisten hjælper med at indøve salmerne, der hører med. Der bliver aftalt en søndag aften, hvor projektet kører i kirken. (Meget velbesøgt og god aftengudstjeneste) Tværfagligt projekt for 4.-6. klasse - dansk, kristendom, billedkunst, musik Et udvalg af de korteste lignelser fra NT og et tilsvarende antal af H.C. Andersens korteste eventyr. Der bliver leveret et undervisningsoplæg med konkrete elevopgaver og sangtekster. Et møde med den danske salme - forskellige temaer, bl.a. Sorrig og glæde, Jul i Himmelby for 3. 6. kl. - ligeledes undervisningsoplæg, afsluttende med salmesang i Ribe Domkirke i november måned. Tværfagligt projekt for 8.-10. klasse - dansk, kristendom, historie, samfundsfag - for eksempel: Fordomme - eller gensidig forståelse - Mødet mellem kristendom og islam Yderligere oplysninger kan hentes på www.skolekirke-ribeamt.dk Elisa B. Sørensen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
29
Pinse. Kirke – skolesamarbejde. Materialet er blevet udarbejdet til en fagdag i kristendomsundervisning i 2.klasse i samarbejde med sognepræst Eva Jerg. Tid til rådighed kl. 8.15 – 12.00 afbrudt af et par frikvarterer. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12.
Synge: Apostlene sad i Jerusalem v. 1, 4, 5, 8 (En sang om den første Pinse) Fortælle: Babel-fortællingen (Pinse) Læse: Babel teksten Leg: ”Sig det videre”: ”Babel betyder forvirring – sig det videre”. Eller ”Alle må være med – sig det videre” Genfortælle: Pinsedag Læse: Pinse 2 Tegne til ét vers af: Apostlene sad i Jerusalem C.S.Lewis: De forstenede får liv (den røde farve, ånd i os, ånd-ånde/liv) Uro/mobile laves Synge: I al sin glans nu stråler solen Hvad skal vi sige videre? Synge: Apostlene sad i Jerusalem.
Ad 1. Ad 2. Ad 3. Ad 4.
Efterhånden som vi sang, snakkede vi om teksterne. En voksen fortæller. Børnene får udleveret teksten og nogle af børnene læser den højt i klassen. Den gamle leg, hvor man sidder i en rundkreds og hvisker det til sidemanden, som man lige har fået hvisket fra den anden side. Ad 5. En voksen fortæller. AD 6. Som ved 3. Ad 7. Børnene vælger, hvilket vers de vil illustrere. De får udleveret et A4 ark, hvorpå det valgte vers er trykt. Ad 8. Fra C.S.Lewis: Løven og heksen. Ad 9. Børnene laver en mobile af 3 knæksugerør (enten helt hvide eller rød-hvid stribede), der sættes sammen så de danne en trekant. Inde i trekanten hænges en lille due (tegnet på hvidt karton og klippet ud) Under trekanten hænges: · ildtunger/flammer klippet af rødt karton · et hvidt dun · en lille bog med ord tegnet på hvidt karton eller en mund med ord klippet af rødt karton Børnene fik tilbudt skabeloner til due, bog, ildtunger og mund Ad 10. 1. vers synges. I forbindelse med pinsefortællingen snakkede vi bagefter ud fra en transparent: ”Helligåndens komme” tegnet efter kalkmaleri fra Undløse kirke, og et maleri af Susanne Krage, der også viser den første pinse. (Maleriet tilhører vist Det Danske Bibelselskab). Helen Nielsen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
30
Reformationsgudstjeneste. Kilde: M.B.U. Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde i Sydslesvig. Præludium. Indgangsbøn A: B: A: B: A: B: A B: A:
(bedes som vekselbøn, af to børn) ”Kære Gud Nu er vi i din kirke” ”Hør vores bønner til dig” ”Hør, at vi synger for dig! ”Sig til os at du elsker os,” ”og luk vores ører op” ”så vi kan høre det” ”og tro på det” ”Giv os din velsignelse” ”Amen”
Salmeforslag: D.D.S. 749: I østen stiger solen op Introduktion til gudstjenestens tema: I dag mødes vi på reformationsdagen. Reformation betyder, at noget ændres eller laves om. For ca. 500 år siden ændrede Martin Luther sit syn på forholdet mellem Gud og mennesket og mange mennesker hørte, hvad han sagde og fulgte ham. Dengang Martin Luther voksede op, troede de fleste mennesker, at Gud var en meget streng Gus, som holdt øje med om menneskene opførte sig godt, og behandlede hinanden pænt. Hvis et menneske gjorde flere gode ting i sit liv, så gav Gud det lov til at komme i Paradiset, når det døde, Men hvis man havde gjort mange slemme ting, så skulle man i Helvede. Det var mange mennesker bange for. Som ung mand blev Martin Luther munk. Han var forfærdelig bange for Gud, for han syntes hele tiden at han kom til at gøre eller tænke forkerte og onde ting. Han var sikker på at Gud var vred på ham og at han ikke kunne få lov til at komme i Paradis, når han døde. Martin Luther læste meget i bibelen og pludselig gjorde han en stor opdagelse. Han læste igen og igen for at være helt sikker. Han opdagede, at han helt havde misforstået, hvad der stod om Gud og mennesket. Gud var slet ikke streng og vred – Nej han fandt ud af, at Gud er kærlig og tilgivende og at Gud holder af alle mennesker. Salmeforslag: ”Han har den hele vide verden i sin hånd” (Salmer og kirkeviser) Tekstlæsning: Evt. ”Det fortabte får”. Salmeforslag: ”Tak Gud for denne lyse morgen”
(Salmer og kirkeviser)
Prædiken:
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
31
Kirkebøn: Kære Gud! Vi beder dig om hjælp til at gøre det rigtige. Vi ser tit nogen, der trænger til hjælp. Hjælp os til at kunne hjælpe på den rigtige måde. Når det onde kommer til os, så hjælp os til at lade være med at sende det videre. Vi beder dig for alle, som vi holder af. Vi beder dig også for dem vi ikke kan lide. Tak fordi du tilgiver dem, Ligesom du tilgiver os. Amen Salmeforslag: DDS 15: ”Op al den ting som Gud har gjort”. Nadverindledning: (evt. ved en lærer) Den dag vi blev døbt, skete der noget fantastisk for hver af os. Vi blev fundet af Gud og løftet ind i tryghed hos Ham. Når vi farer vild igen, kan Gud altid finde os. Hver gang vi mødes til nadver, finder Gud os igen. For Gud er det meget vigtigt, at han får inviteret os alle til at kommet til sit nadverbord, fordi vi alle sammen hører til hans flok. I nadveren siger vi ”Ja” til at blive fundet af Gud og få sat en stor streg henover de dumheder, vi gør og siger. Indstiftelsesord: Uddeling:
(præst)
(evt. Med hjælp fra lærerne)
Takkebøn:
(præst)
Velsignelse:
(præst)
Salmeforslag: DDS: ”Vor gud han er så fast en borg” Udgangsbøn: (Bedes som vekselbøn af to børn) A: B: A: B: A: B:
”Kære Gud Tak for gudstjenesten” ”Tak fordi du fandt os igen” ”Bliv nu hos os” ”og gå med os alle steder” ”så vi kan være lysets børn” ”i hele verden” Amen
Postludium
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
32
___________________________________________________________ Historie! (Lærermateriale forud for Reformationsgudstjenesten) Det var den katolske kirke der omvendte danskerne efter vikingetiden og den fik stor magt i middelalderen. Den katolske kirkes øverste myndighed var paven, som boede i Rom. Menneskene dengang var overbeviste om, at der var et liv efter døden. Man kunne enten blive frelst og komme i Himmelen, eller man kunne blive fortabt og havne i Helvede. Folk ville selvfølgelig gerne sikre sig det evige liv i Himmelen og var derfor parate til at følge kirkens love og skikke. Martin Luther blev født i Eisleben d. 10. november 1483. Som attenårig begyndte han at studere jura i Erfurt (1501) en af Tysklands største byer. Der var 25 kirker11 klosterkirker. Midt i et semester vandrede Luther hjemad til sine forældre i Mansfeld. Måske for at flygte fra pesten, som var brudt ud i Erfurt. Ved landsbyen Stotternheim blev Luther overrasket af et frygteligt uvejr. Lynet slog ned tæt ved ham og kastede ham til jorden. Han råbte til den hellige Anna (Jomfru Marias mor, som er beskytter i uvejr) ”Jeg vil være munk, hvis du redder mig”. Få dage efter oplevelsen, d. 17. juli 1505, henvendte Luther sig til Augustinerklostret i Erfurt og bad om at blive optaget. Martin Luther holdt sit løfte – han blev munk i Augustinerklostret i Erfurt. Han blev endda en dygtig munk. Han læste flittigt bibelen og passede klostrets tidebønner. Men han havde det ikke godt. Han var meget bange for, hvad der skulle ske ham når han døde. Han mente nemlig, at Gud var en streng dommer, som ville dømme mennesket efter deres gode og onde handlinger. Havde han mon gjort gode gerninger nok? Og elskede han virkelig Gud nok til at han kunne få tilgivelse for sine onde gerninger? Ville han komme i Himlen eller i Helvede? En dag han læste i bibelen gjorde han pludselig en stor opdagelse. Pludselig forstod han: Gud er barmhjertig! Gud tilgiver alle mennesker og alle deres synder, bare de tror på ham! I den katolske kirke Mene man, at når et menneske døde, så måtte det først ind i skærsilden før det kunne komme i paradis. Skærsilden var en forfærdelig smertefuld ild, som rensede mennesket helt fri for synder. Havde et menneske syndet meget, måtte det være i skærsilden i lang tid. Det var folk meget bange for. Men nu kunne man købe sig fri af skærsilden. Paven i Rom udstedte nemlig Afladsbreve. Hvis man købte sådan ét, så blev man helt fri for synd og straf. Det ville folk jo gerne, så der blev solgt i tusindvis af afladsbreve, selvom de fleste mennesker var meget fattige. Paven i Rom var glad. Han havde nemlig brug for penge for at kunne bygge den kæmpestore Peterskirke færdig i Rom. Luther blev vred over disse afladsbreve, og han besluttede sig til at bekæmpe handelen med dem. Luther mente jo, at der kun var én som kunne tilgive menneskenes synder - nemlig Gud.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
33
Ved middagstid d. 31. oktober 1517 lod Luther en stor plakat slå op på slotskirkens dør i Wittenberg. På plakaten var der skrevet 95 sætninger, teser. I sætningerne påstod Luther, at menneskelige gerninger aldrig vil kunne have betydning for et menneskes frelse. Han mente derfor også, at kirken ikke kunne fri mennesket fra synd med afladsbrevene. Luther sagde også, at Gud var barmhjertig, d.v.s. at Gud tager sig af de mennesker, som tror og stoler på at han tager sig af dem. Folk var begejstrede. Her mødte de en person der turde angribe kirken og dens udsugning af den tyske befolkning. Paven blev rasende over Luthers sætninger. Men Luther stod fast. Han var parat til at kæmpe for sine synspunkter. Og hermed havde han brudt med den katolske kirke. Luther blev, af vigtige kirkefolk og fyrster inviteret til et møde i Worms. De ønskede at han offentlig skulle trække sine synspunkter tilbage. Luther tog til mødet. Men han ville ikke tilbagekalde alt det han havde sagt og skrevet, for han kunne ikke handle imod sin samvittighed. ”Her står jeg, jeg kan ikke andet” sagde han. Luthers svar blev taget ilde op. Han blev erklæret fredløs. Så snart han havde forladt Worms, måtte enhver dræbe ham uden at live straffet. På vejen hjem blev Luthers vogn pludselig standset af nogle maskerede ryttere. De hev ham ud af vognen, trak en sæk over hans hoved og red bort med ham. Alle mente, at Luther måtte være død, for der blev fortalt vidt og bredt, at Luther var blevet overfaldet og bortført. Men i virkeligheden var han blevet bortført af sine venner. De gemte ham på slottet Wartburg og her blev han klædt ud som Junker Jörg. Luther opholdt sig i Wartburg i 10 måneder. De sidste uger brugte han på at oversætte Det nye Testamente fra græsk til tysk. Luther mente nemlig, at alle selv burde læse bibelen. For ingen var på forhånd bedre end andre til at forstå den. Luther giftede sig med en tidligere nonne, Katharina von Bora. Det var den 13. juni 1525. Luther og hans kone kom til at bo i det tomme Augustinerkloster, hvor Luther havde været munk. De fik mange børn og levede lykkeligt sammen. Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
34
Salmesangsprojekt Provstiet inviterer alle elever i Aabenraa kommunes 5. klasser. Målet er at lære eleverne nogle kernesalmer og give dem en stor oplevelse, ved at de får mulighed for at synge de lærte salmer i Haderslev Domkirke sammen med mange jævnaldrende. I foråret udsendes en folder til skolerne, hvor dansk/klasselærerne til det kommende års 5. klasser inviteres til at tilmelde sig projektet. Det gøres så tidligt, at lærerne har mulighed for at indarbejde projektet i årsplanerne for fagene dansk, kristendom, musik og billedkunst. I efteråret kontaktes de tilmeldte lærere med materialer: plakater, CD’er med salmerne indsunget og evt. materialer til kors, som børnene får tilbud om at lave og bære i Domkirken. Hele materialet med baggrundsstof og salmer er lagt ud på Provstiets hjemmeside: http://www.aabenraa.provsti.dk under punktet : "Salmesangsprojekt" Der lægges op til, at elever og lærer undervejs i forløbet aftaler et besøg i den lokale kirke med præsten. Den fælles salmesangsdag afholdes i Domkirken en dag i maj måned. Skolerne bestiller selv bustransport, men regningen betales af det lokale menighedsråd. Projektet har været gennemført gennem flere år med et stort antal tilmeldte børn (400-500). En arbejdsgruppe på 3 præster og 2 lærere står bag materialerne. Helen Nielsen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
35
For unge.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
36
Pizza-video-aften med gamle konfirmander. I Bov har jeg med succes inviteret mine gamle konfirmander, -dvs. de, der blev konfirmeret i foråret, til pizza-video-midnatsandagt efter sommerferien. Vi mødes ca. kl. 18. Spiser pizzaer, -de har tilmeldt sig og jeg har bestilt pizzaer til alle, -menighedsrådet betaler. Derefter ser vi 2-3 film. Sidst så vi: Bænken. Life of Brian. Ernst og lyset. De unge medbragte selv tæpper, puder og slik. De omformede hurtigt pizza-spisesalen til et videolokale, -og de ryddede det lige så hurtigt op. Efter filmene gik vi over i kirken til en kort andagt med prædiken/ bønner over filmene. Personalet gik frivilligt med til det, -men var i stor stil frivillige fra menighedsrådet. Majbrit Daugaard
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
37
Teenklubber. Klubarbejde for unge findes i mange afskygninger i allerede organiseret form. Man kan selvfølgelig vælge selv at lave sin egen klub, -evt. i samarbejde med andre sogne. Men der er givet så meget hjælp og færdigt materiale i de eksisterende organisationer at det kan være til stor hjælp. Der findes også lederuddannelser, supervision og fællesarrangementer. Dette arbejde kræver i den grad entusiastiske frivillige kræfter, der brænder for ideen. Få gerne unge med i opstartsfasen. Eller betal en sognemedhjælper, -evt. på provstiplan, -eller flere sogne sammen. Hvilket færdigt materiale/ hvilken organisation man skal vælge kan være et større udvælgelsesarbejde, hvor man måske skal have førstehåndskendskab til organisationen. Her vil blot blive ridset nogle få op. Umiddelbart ser det ud til at alle ungdomsklubberne tilbyder hyggelig, afslappet, aktiv fælles forum og mødested for unge. Skimmer man programmerne tilbydes der alt fra fodbold, biografture, strandture, madlavning, andagter, foredrag og diskussionsaftner, samt weekendture. KFUM og K, Luthersk Mission og IMU er alle ikke uniformerede tilbud til unge. KFUM og K vil gerne møde unge til åben dialog om kristendommen og nutiden. IMU har faste holdninger til eksempelvis bøsser/lesbiske, sex før ægteskab og kvindelige præster. Men holdningen fra klub til klub kan variere meget. KFUM-spejderne og KFUK, de grønne pigespejdere, er begge udspringere af KFUM og K, men er uniformerede korps, hvis primære aktivitet er spejderliv. FDF og FPF er uniformerede, men IKKE spejdere, -dvs. at de er en kristen uniformeret organisation på linie med KFUM og K, IMU og Luthersk Mission, og de har IKKE spejderarbejde som primære aktivitet. DDS er uniformerede spejdere, og er ikke som sådan en kristen organisation. (Dette er åbent for redigering, men er forsøgt beskrevet efter bedste evne.) Majbrit Daugaard
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
38
For voksne.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
39
Alpha-kurser. Alpha-kurser (og efterfølgeren: Beta-kurser) er konceptkurser. Alt om Alpha-kurser kan læses på hjemmesiden: alphadanmark.dk, hvor nedenstående også er taget fra. (Erfa: Jørgen Jørgensen i Aabenraa) Alpha-kurset er tværkirkeligt og giver folk det helt grundlæggende i kristentroen - hvad man ellers bør vide om kristentroen eller kirkesamfundet, fx om dåb og nadver, kan så tages op på efterfølgende kurser. Alpha-kurset er en mulighed for alle til at udforske den kristne tro på en afslappet måde, en aften om ugen i 10 uger med afsluttende weekendkursus. Alpha er et 14 lektioner langt introduktionskursus til kristentroen, der specielt henvender sig til dem, som ikke ved ret meget eller slet ingenting om kristendommen. - Eller til dem, som vil genopfriske børnelærdommen. Alpha er det første bogstav i det græske alfabet. - Og det skal udtrykke, at dette er kirkens ABC. Alpha-kurserne stammer fra Holy Trinity Brompton Church i London. Det er en kirke under Church of England, som er det engelske sidestykke til den danske folkekirke. Materialet blev oprindeligt udviklet som et undervisningstilbud til dem, som kom i kirken og ønskede at vide, hvad det egentlig var de troede på. Kirkens daværende præst holdt disse undervisnings-aftener i sin dagligstue, men siden voksede det ud af kirken, og er nu vokset til over 28.000 kurser på verdensplan, fordelt over alle kristne kirkesamfund. Materialet i sin nuværende form, er blevet udviklet af Nicky Gumbel, en tidligere erklæret ateist og advokat, nu præst i Holy Trinity. Der er ingen forpligtelser knyttet til Alpha, og du kan holde op hvornår du vil. Som regel starter et Alpha-kursus med dem, som plejer at komme i kirken. Så er kurset en slags studiekreds. Derefter gentager man kurset sammen med deres venner og bekendte. Dåbs- og konfirmandforældre vil i den forbindelse være oplagte at tilbyde et sådant kursus. Når kurserne så vokser, kan man rekruttere nye gruppeledere blandt de tidligere kursusdeltagere. Man kan køber en startpakke til 350,- og en ledermanual til 40,(Der findes også UngdomsAlpa og Ægteskabskurser). Majbrit Daugaard
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
40
Bibelmaraton. Bibelmaraton er et læseprogram, der fører dig gennem hele Bibelen. Bibelmaraton kombinerer fælleslæsning med læsning på egen hånd. Ideen er, at du hver 14. dag mødes med andre maratonlæsere og læser et kort afsnit. Ind imellem læser du på egen hånd. På den måde kommer du igennem hele Bibelen i løbet af et år. Det er krævende - og givende! Bibelselskabet har tilknyttet en bibelfremmekonsulent på deltid. En af konsulentens opgaver er at hjælpe grupper igang med et bibelmaraton eller holde inspirations- og spørgsmålsaftener midt i et forløb. Hvis du ønsker bibelfremmekonsulentens hjælp kan du skrive til
[email protected]. Tag mig i hånden, kom, lad os løbe! Sådan lyder opfordringen - med et lån fra Højsangen i Det Gamle Testamente - på de plakater, som reklamerer for Bibelmaraton. Plakaterne er sendt ud til menigheder i hele landet. Konceptet lægger op til, at man er samlet til Bibelmaraton hver 14. dag for at læse 2-3 kapitler op for hinanden og få en kort introduktion til det næste store afsnit. Dette læser man individuelt over de næste 14 dage, indtil gruppen mødes igen. Maratonguiden viser vej gennem Bibelen og er maratonlederens hjælpeværktøj. Guiden foreslår, at man i forbindelse med de regelmæssige samlinger indleder med en kort andagt. Forslag til en sådan findes også i guiden. Endvidere vil det være oplagt at give mulighed for spørgsmål til og kort samtale om de kapitler, som hver især har læst siden sidst. De enkelte bibelmaratongrupper aftaler selv, hvor man mødes, på hvilket tidspunkt, og hvor lang tid de regelmæssige samlinger må vare. Materialet lægger op til, at de foregår i kirken og varer ca. 45 minutter. Nederst på siden findes svar på de spørgsmål, der ofte dukker op, når man ønsker at gå i gang med en maraton. Det Danske Bibelselskab har udgivet et materiale til Bibelmaraton. Det er lavet af sognepræst Knud Ove Mandrup. Han havde selv afholdt et bibelmaraton i sit eget sogn og med så god erfaring, at han gav ideen og materialet videre til Bibelselskabet. Materialet består af en maratonguide til hjælp for maratonlederen, en deltagerfolder og et bogmærke til hver enkelt deltager. Materialet kan bestilles i Bibelselskabets Boghandel. Bibelselskabet har også udgivet en plakat og brochure til brug ved forhåndsomtale af Bibelmaraton. Dette kan bestilles hos
[email protected] eller på telefon 33 12 78 35. Hvor lang tid varer en bibelmaraton samling? De fleste steder varer de regelmæssige samlinger hver 14. dag under en time. Tiden bruges til en kort andagt, højtlæsning, gennemgang af næste "etape" og mulighed for samtale/spørgsmål. Nogle grupper kører med et oplæg, som mere har præg af en studiekreds, og der sætter man en hel aften af til hver samling. Hvor ofte og hvornår mødes man til Bibelmaraton? De fleste grupper mødes hver 14. dag på et tidspunkt, som passer den enkelte gruppe bedst. De fleste mødes sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, således at de deltagere, som har andet for den aften, kan nå det.
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
41
Hvor meget tid skal man som deltager regne med at bruge på Bibelmaraton? Ud over de regelmæssige samlinger hver 14. dag skal hver deltager påregne at bruge gennemsnitligt 15 minutter dagligt til at læse de kapitler igennem, som hører til den næste etape - eller ca. 3 timer per etape - afhængig af hvor hurtigt man læser. Ønsker man desuden at læse baggrundsmateriale, studere kort og tidslinjer, kommer den tid oveni. Hvem kan være med i et Bibelmaraton?
Der kræves ingen forudsætninger, hverken til alder eller forhåndsviden. Blot at man kan læse. Blinde eller svagtseende har mulighed for at låne Bibelen på lydbånd. Hvad får man ud af at være med i et Bibelmaraton?
Det afhænger af de forudsætninger, man kommer med, men også hvilken forventning eller indstilling, man kommer med. Man får først og fremmest mulighed for at få et overblik og kendskab til hele den bibelske fortælling, møde de personer som Bibelen handler om og få et indblik i, hvad Bibelens Gud har gjort med og sagt til dem. Kan man løbe et Bibelmaraton alene?
Ja, det kan man selvfølgelig. Man følger bare de afsnit, som maratonguiden har delt Bibelen ind i, og holder selv øje med, om man "holder tempoet". Men man mangler fællesskabet og den oplevelse, det er at gøre dette sammen med andre. Dette er en vigtig del af hele bibelmaraton-ideen. Hvem kan tage initiativ til et Bibelmaraton? Det kan hvem som helst og hvor som helst. De fleste grupper er startet ud fra en kirke eller flere kirker i fællesskab. Ofte er det præsten, der har taget initiativet og står med lederansvaret. Men sådan er det ikke alle steder. Man kan gøre det i en bibel- eller studiekreds eller på en arbejdsplads. Man kan også arrangere det på biblioteket. Anne Marie Henriksen / Majbrit Daugaard
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
42
Bibelvandring. Søndag den 3. juni 07 mødtes en flok entusiastiske kirkegængere kl. 10.30 på det rekreative område ved Varnæs Vig for at deltage i den Bibelvandring, som Det danske Bibelselskab ved pastor Povl Callesen, Varnæs, havde arrangeret på det fredede område ved Varnæshoved. Vejret var det flottest tænkelige: høj blå himmel med strålende sol og en let brise fra vandet. Landskabet præsenterede sig på smukkeste vis med bakker, dale, høje skrænter og en lang dyb sø med meget klart vand Der var masser af fuglesang på turen og en symfoni af dufte fra den afvekslende vegetation. Som indledning sang vi: Det dufter lysegrønt af græs Derpå blev deltagerne delt i 4 grupper med hver sin guide, som præsenterede deres program for turen. Man kunne vælge mellem to ruter på hhv. 5,8 og 8,8 km. Undervejs på særligt smukke steder blev der holdt pauser, hvor der blev læst tekster fra Bibelen. Efter vandringen kunne man nyde sin medbragte mad på det rekreative område ved Varnæs Vig eller i konfirmandstuen ved Varnæs præstegård. Kl. 14 var der en kort musikgudstjeneste i Varnæs Kirke. Man glæder sig allerede til næste års Bibelvandring. År 2006 foregik bibelvandringen ved Skamlingsbanken. Hvor bliver det næste gang? Helen Nielsen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
43
Højskoledage Foredragsforeningen i Bylderup har igennem mange år afholdt højskoledage i Slogs Herreds hus. Højskoledagene foregår i den sidste hele uge i september fra mandag til fredag, deltagerantallet er på 200 ( der er ikke plads til flere),der er altid venteliste. I begyndelsen af sommerferien udsendes programmer til sidste års deltagere, der er ingen annoncering kun mund til mund metoden. Afholdelse af højskoledagene sker med frivillig arbejdskraft samt husets personale. Højskoledagene får ingen støtte fra det offentlige, arrangementet skal hvile i sig selv. Deltagerbetalingen ligger på 1200-1300 kr. pr. mand pr. uge, det dækker morgenmad-middag med 2 retter mad og eftermiddagskaffe samt udgifter til foredragsholdere. I løbet af ugen er der 15 foredrag samt afsluttende gudstjeneste i Bylderup kirke fredag formiddag. Dagsprogram:
900 930 1000 1145 1330 1500
Morgenmad. Indledning ved dagens begyndelse. Foredrag. Middag. Nyt foredrag. Kaffe/afslutning.
I løbet af efteråret og vinteren bestilles nye foredragsholdere til det efterfølgende år, og programmet sammensættes. Bestyrelsen m. fl. hjælper til med serveringen samt alt forefaldende arbejde i forbindelse med arrangementet. Holger Lauritzen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
44
Salmestafet! Vælg X antal kirker i din nære omegn, min. 4, max. 7-9 stykker. Kontakt præster og organister og/eller sognemedhjælpere i de valgte kirker. Man ku’ jo holde et lille møde, hvis der var tid! Ellers er e-mail en udmærket kontaktmulighed. Hver kirke vælger en måned og et tema fra salmebogen. Samt er ansvarlig for enkeltannoncering i den måned arrangementet foregår der. Fællesannoncering til at begynde med kunne evt. være en provstiopgave. Temaer: Morgen og aftensange. Julesalmer Påskesalmer Pinsesalmer Salmer der ikke står i salmebogen Reformationssalmer Gamle salmer Nye salmer Salmer af Kingo, Brorson, Grundtvig, Aastrup, samt alle dem vi ikke har nævnt. Kun fantasien sætter grænser her. Tidspunkt: Jamen kl. 17.00 er et fint tidspunkt. Så kan man måske nå hvad man ellers skal bagefter. Hvis man har små børn er det et skidt tidspunkt. Men dem kan man måske gå til Babysalmesang med?? Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
45
Salmestudiegruppe. Enten stort offentlig arrangement, men mindre privat arrangement er afprøvet og fundet godt (6-8). Man udvælger en salme eller to, som alle er bekendte med inden, så den kan gennemlæses. Selvfølgelig skal den synges, -gerne på flere forskellige melodier. Man kan inddrage hvad det betyder for de enkelte deltagere. En kort indføring i forfatter og evt. baggrund for salmen. Derefter kan man gennemgå vers for vers. Til dette formål anbefales: Jørgen Kjærgaards Salmehåndbog, bind 2 Salmekommentarer. Med den bog i hånden kan alle afholde dette. Majbrit Daugaard
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
46
Voksenkor! Voksenkor ved kirken kan være meget forskellige. Dygtige organister/korledere kan nå langt, og hente kormedlemmer langt væk fra. Det er dejligt, at få lov til at synge i disse store og dygtige kor, hvor der er meget udfordring, og mange gode oplevelser samt mulighed for stor musikalsk udvikling. Men mindre kan sagtens gøre det. En flok sangere der synger unisont sammen, kan være have stor fornøjelse af det og kan være til stor glæde for menigheden, når de deltager i gudstjenesten. Og har man sunget sammen en tid, så kan der da også synges både to- og trestemmigt sammen, og så begynder det at blive både udfordrende og morsomt. Ligeledes kan det udvikle sig til samarbejde flere kor imellem, så man ved nogle gudstjenester kan få et rigtigt stort kor med i kirken. Anne Marie Henriksen
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag
47
Blandede bolcher. Kirke for småfolk Kirkehøjskole fælles for provstiet Læsegrupper Musicals med konfirmander Rollespil, krybbespil og levendegørelse af bibelens historier Sogneaftener: www.sogneaften,dk Studiekredse i sognene Ungdomsgudstjenester som de unge selv laver Ægteskabs- og samlivskurser
Arbejdsgruppe 6 under Aabenraa provstis Visionsdag