Håndtering af varer til reparation
Indhold: Side 1
Reparationsgenstande
1
Ansvar for varen – hovedregelen
2
Forretningens ansvar for varen
2
Indleveringsbeviset
2
Håndtering af varer til reparation
3
Bevis for tilbagelevering
3
Hvis indleveringsbeviset er væk
4
Omhyggelig opbevaring!
4
Ansvar for skader under reparationen
5
Ansvar, når kunden ikke henter varen
5
Forsikring – dækker kundens eller forretningens?
5
Kan forretningen kræve betaling for opbevaring?
6
Må forretningen sælge uafhentede varer?
6
Hvad skal forretningen gøre for at finde frem til en kunde?
Mange forretninger har en ”skuffe” med varer, der enten er på vej til reparation eller ligger til afhentning af kunden. Nogle gange sker det, at varen ikke er i ”skuffen”, andre gange at varen er kommet til skade.
Reparationsgenstande
Det giver anledning til mange spørgsmål om, hvornår en forretning er ansvarlig for skader og uheld på den vare, som en kunde har indleveret for at få repareret eller ændret. Hvis der er tale om en aftale om reparation eller forandring af en vare, er der ingen lovgivning, men der en vis retspraksis om forretningens ansvar, og det handler denne orientering om – altså reparationsgenstande. Købelovens regler gælder, hvis reparationen skyldes en reklamation i forbindelse med et køb eller nye varer, som kunden endnu ikke har hentet.
Skade eller bortkomst giver især anledning til spørgsmål om erstatning for værdien af varen, og om kunden skal betale for det arbejde, som forretningen har udført.
f:\dokumenter\line\erhvervsret\reparationgaranti\håndteringreparationapril2007.doc
Ansvar for varen hovedregelen
1/7
Hovedreglen er, at forretningen har ansvaret, indtil det modsatte er bevist. Det vil sige hvis varen er udleveret til kunden eller hvis varen er gået til grunde, er bortkommet eller er blevet beskadiget, og det ikke skyldes fejl fra forretningens side.
Hvis kunden selv afleverer varen, begynder ansvaret, når forretningen modtager den. Ansvaret ophører, når varen igen udleveres til kunden.
Forretningens ansvar for varen
Sendes varen til forretningen, begynder ansvaret, når forretningen modtager varen fra postvæsnet eller en anden transportør. Forretningen kan indgå en aftale om, at kunden har risikoen ved forsendelsen og for værdien af det udførte arbejde. Forretningen skal sikre sig bevis for aftalen og for, at varen er afsendt på forsvarligt.
Den seddel, som forretningen giver kunden som bevis på, at den har modtaget en vare, skal dateres. Ellers risikerer forretningen, at kundens krav aldrig forældes.
Indleveringsbeviset
Indleveringsbeviset kan bruges til at dokumentere, hvad forretningen har aftalt med kunden. Særligt når det drejer sig om kostbare genstande, bør beviset give en klar beskrivelse af varen, så kunden ikke kan kræve en urealistisk høj erstatning, hvis uheldet er ude. Hvis varen har skader, som ikke skal repareres, kan det være en god idé at notere dem på indleveringsbeviset, så der ikke kan opstår tvivl, om skaden er sket i forretningen eller på værkstedet.
Det er vigtigt, at forretningen finder en fornuftig måde at håndtere varer til reparation.
Håndtering af varer til reparation
Forretninger, der kun lejlighedsvis modtager varer til reparation, har ofte ikke sat opbevaring og registrering i system. De forretninger er meget sårbare over for de problemer, der kan opstå, hvis en kunde venter længe med at hente sine ting. Vi anbefaler derfor, at forretningen, uanset antallet af reparationer, overvejer følgende fremgangsmåde: Varer, der indleveres, bliver registreret og beskrevet på indleverings-seddelen til kunden
f:\dokumenter\line\erhvervsret\reparationgaranti\håndteringreparationapril2007.doc
2/7
Forretningen sikrer sig bevis for, at varen er leveret tilbage til kunden efter reparation ved at sikre sig kundens genpart af indleverings-beviset Forretningen sørger for sikker opbevaring af kundens vare alt efter dens værdi Forretningen bør sikre sig navn og adresse – og gerne telefonnummer og e-mailadresse – på kunden
Når en kunde har et indleveringsbevis og derved kan dokumentere, at han/hun har indleveret varen, er det forretningen, som skal kunne bevise, at den har leveret varen tilbage.
Bevis for tilbagelevering
Det sikrer forretningen sig mest enkelt ved, at kunden afleverer sit indleveringsbevis, når han/hun henter varen. Da kundens krav på erstatning forældes efter tre år, kan forretningen overveje at gemme de tilbageleverede indleveringsbeviser, kvitteringer eller lignende dokumentation i lidt over tre år.
Hvis kunden har mistet sit indleveringsbevis, er der altid en risiko ved at udlevere varen. Her er det vigtigt, at forretningen sikrer sig bevis for identiteten på den person, som i givet fald får varen udleveret og ligeledes sikrer sig en kvittering fra den pågældende.
Hvis indleveringsbeviset er væk?
Det sikrer dog ikke, at varen er udleveret til den rette ejermand. Hvis den rette ejermand senere kommer med indleveringsbeviset, risikerer forretningen at skulle betale en erstatning. Ved at sikre sig bevis for identiteten på den person, som varen blev udleveret til, har forretningen imidlertid sikret sig en mulighed for at finde frem til den person, der uberettiget har fået kundens vare udleveret. Hvis en kunde har mistet sit indleveringsbevis, anbefaler vi, at forretningen spørger kunden om, hvornår varen blev indleveret beder kunden om en præcis beskrivelse af varen og beder kunden om andre relevante oplysninger, som den rette ejermand må forventes at kende. Men selv om forretningen udviser denne forsigtighed, vil den bære ansvaret, hvis varen er blevet udleveret til en forkert person. Særligt når det drejer sig om kostbare genstande, skal forretningen være opmærksom på, at kunden ikke mister ejendomsretten til sin vare, hvis forretningen ved en fejl udleverer varen til en anden person.
f:\dokumenter\line\erhvervsret\reparationgaranti\håndteringreparationapril2007.doc
3/7
Gennem en fogedforretning kan kunden hævde sin ejendomsret over for den person, der har fået udleveret varen, men det forudsætter naturligvis, at varen kan identificeres. Kundens mulighed for at få varen tilbage fritager ikke forretningen for ansvar, men det kan være en nyttig oplysning til kunden, hvis der er tale om en genstand af høj affektionsværdi.
Forretningen har ansvar for at opbevare kundens ting omhyggeligt for at undgå tyveri og skader mv.
Omhyggelig opbevaring!
Hvis forretningen har været uforsigtig, og en vare beskadiges eller forsvinder, skal forretningen erstatte varen. Forretningen er ikke ansvarlig for hændelige uheld. Det vil sige begivenheder, som forretningen ikke har indflydelse på, fx brand, lynnedslag, indbrud mv. Når en vare er forsvundet, vil det ofte være umuligt at finde ud af, hvad årsagen var. Hvis årsagen ikke kan findes eller bevises, vil forretningen være erstatningsansvarlig, indtil det modsatte er bevist. Det betyder, at forretningen hænger på alle uforklarlige fejl eller skader.
Hvis håndteringen af en vare ligger under sædvanlig håndværksmæssig standard, vil eventuelle skader normalt medføre et erstatningsansvar.
Ansvar for skader under reparationen
Hvis reparationen indebærer en risiko for, at kundens vare kan blive skadet, vil forretningen blive holdt ansvarlig, selvom arbejdet er udført helt fagmæssigt forsvarligt. Forretningen er fri for ansvar, hvis den kan bevise, at kunden har accepteret risikoen. Beviset skal være skriftligt, og det vil være naturligt at skrive et sådant forbehold på indleveringsbeviset. Forbeholdet bør være konkret, individuelt og tydeligt, så der ikke bagefter kan opstå tvivl om, at en eventuel skade ikke er forretningens ansvar. Hvis forretningen ikke selv kan vurdere risikoen for skader, fx fordi den ikke selv udfører arbejdet, anbefaler vi, at forretningen har en aftale med værkstedet om, at værkstedet holder forretningen fri for ansvar, eller at værkstedet selv tager forbehold over for kunden.
f:\dokumenter\line\erhvervsret\reparationgaranti\håndteringreparationapril2007.doc
4/7
Når kunden ikke henter den indleverede vare, er udgangspunktet, at forretningen bliver ved med at have ansvaret for den. Derfor skal der være en god begrundelse for, at forretningen kan blive fritaget for sit ansvar.
Ansvar, når kunden ikke henter varen
I praksis sker det, at varer bliver væk ved lang opbevaring. Problemet kan undgås, hvis forretningen ved en aktiv indsats forsøger at kontakte kunden og få ham/hende til at hente sin vare. Vi anbefaler derfor, at forretningen sikrer sig kundens navn, adresse og eventuelt telefonnummer og e-mailadresse, når varen indleveres. Navn og adresse er altid nødvendige, så man kan være sikker på at finde kunden igen. Krav på erstatning forældes efter tre år regnet fra det tidspunkt, hvor kunden har kunnet kræve, at varen var klar. Man kan argumentere for, om passivitet fra kundens side fritager forretningen for ansvar på et tidligere tidspunkt, men det er der ingen klar retspraksis om. Det er vigtigt at bemærke, at kundens ejendomsret ikke forældes.
Ifølge forsikringsaftaleloven, at det er kundens forsikring, der dækker de skader, som forsikringen omfatter.
Forsikring – dækker kundens eller forretningens?
Det gælder uanset, om det drejer sig om en forbruger eller om en erhvervsdrivende. De fleste forbrugeres indboforsikringer dækker tyveri, røveri, brand- og vandskade. Det betyder, at kunden ved sådanne skader selv skal anmelde dem til sit eget forsikringsselskab. Transportskade, herunder bortkomst, er ikke dækket af den typiske forbrugers indboforsikring. Det er derfor forretningen og forretningens eventuelle forsikring, der dækker i de tilfælde.
Udgangspunktet er, at betaling for opbevaring kun kan kræves, hvis det er aftalt eller fremgår af omstændighederne (eksempelvis ved opbevaring af pelse).
Kan forretningen kræve betaling for opbevaring?
Er der tale om en vare, der er indleveret til reparation, men ikke bliver hentet af kunden, er der som udgangspunkt ikke krav på betaling for opbevaring. Det gælder navnlig, når det drejer sig om en meget lille vare, som fx et ur eller et smykke. Vi anbefaler derfor, at forretningen sender kunden en regning for reparationen og samtidig gør opmærksom på, at fakturaen forrentes i overensstemmelse med renteloven. Rentelovens bestemmelser om rykkegebyrer kan bruges til at fremskynde betaling og afhentning af varen.
f:\dokumenter\line\erhvervsret\reparationgaranti\håndteringreparationapril2007.doc
5/7
Endelig kan forretningen også skrive, at der opkræves et rimeligt vederlag for opbevaring, hvis varen ikke hentes inden en vis frist, fx 14 dage.
Udgangspunktet er, at forretningen ikke må sælge en kundes vare.
Må forretningen sælge uafhentede varer?
Hvis der går meget lang tid, uden at kunden henvender sig, kan det skyldes forhold som sygdom eller anden personlig force majeure. Årsagen kan selvfølgelig også være, at kunden har mistet sin interesse for den reparerede ting og gerne vil undgå at betale for reparationen. Derfor er det en god idé at overveje, om reparationer skal betales forud. I retspraksis er det tilladt at sælge forbrugerens ting, hvis forretningen i det konkrete tilfælde har gjort kunden opmærksom på, at varen vil blive solgt, hvis kunden ikke inden en rimelig frist afhenter den og betaler reparationen. Men - der skal gøres en rimelig indsats for at finde kunden, og et eventuelt overskud ved salget skal tilfalde kunden, hvis man kan finde ham eller hende. Hvis man ikke kan finde kunden, må forretningen sælge varen, når der er risiko for, at provenuet af et salg ikke længere kan dække forretningens omkostninger for reparationen og eventuelt vederlag for opbevaring. En tekst som ”reparationsgenstande opbevares kun i seks uger” giver ikke forretningen ret til at skille sig af med en kundes ejendel. Vi anbefaler derfor, at forretningen ikke benytter sådan en klausul, da den ikke får nogen juridisk betydning, og fordi teksten i værste fald kan opfattes som en vildledning af kunderne med hensyn til deres rettigheder.
Forretningen skal gøre en rimelig indsats for at finde frem til en kunde, hvis han/hun er flyttet. Hvor stor en indsats, forretningen skal gøre, afhænger af varens værdi. Varer af beskeden værdi, kræver ikke samme indsats som varer af høj værdi.
Hvad skal forretningen gøre for at finde frem til en kunde?
Forretningen kan lette eftersøgningen af kunder, der er flyttet, ved at have en påtegning på sine kuverter med teksten: ”Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse”. Det kan sikre fremtidig kontakt til de kunder, der har anmeldt en adresseændring. Det er dog ikke sikkert, at en forretning vil gå fri for ansvar, hvis en kunde er flyttet uden at anmelde det.
f:\dokumenter\line\erhvervsret\reparationgaranti\håndteringreparationapril2007.doc
6/7
Vi anbefaler derfor, at forretningen også eftersøger kunden på offentlige databaser på Internettet, fx www.krak.dk eller www.eniro.dk. Hvis søgeresultatet giver flere muligheder, fordi kunden har et almindeligt navn, har forretningen næppe pligt til at kontakte dem. Som en sidste mulighed kan forretningen eftersøge kunden folkeregistret. En folkeregisteroplysning koster ca. 52 kroner (2007), og udgiften kan debiteres kunden.
f:\dokumenter\line\erhvervsret\reparationgaranti\håndteringreparationapril2007.doc
7/7
