ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
HIT MED HISTORIEN 4 Grundbog Af Jens Aage Poulsen
Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 4, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.
www.syntetisktale.dk
Hit med Historien!
Hit med historien!
Bogens illustrationer:
Grundbog til 4. klasse
Buch, Poul/Polfoto: s. 63 Baaner, Rasmus/Polfoto: s. 11ø.
1. udgave, 1. oplag 2002
Dehlholm/Moesgaard Museum: s. 26
© 2002 by Gyldendalske Boghandel,
Fones, Finn/Scanpix: s. 16
Nordisk Forlag A/S, Copenhagen.
Frandsen, Finn/Polfoto: s.17 Frimand, Jens-Jørgen: s. 38
Forlagsredaktion: Charlotte Madsen
Moe, Louis/ Saxo Danmarks Krønike: s. 27
Tegninger: Peter Bay Alexandersen
Poulsen, Jens Aage: s. 30
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: 2 Krogh MDD |MGK
Det Kongelige Bibliotek: s. 33, 45, 59, 60, 54
Teksten er sat med Stone Serif og Stone Informal 12/15,9
Gyldendals Billedbibliotek: s. 26, 35, 36, 42, 49, 60n.
Trykt hos Nørhaven Book, Viborg
Kalundborg Museum: s. 47
Printed in Denmark 2002
Københavns Bymuseum: s. 44, 50
ISBN 87-02-00835-1
Langelands Museum: s. 25 Nationalmuseet: s. 20, 46, 48, 21
Kopiering fra denne bog er kun tilladt
Nordjyllands Kunstmuseum: s. 58
i overensstemmelse med overenskomst
Odense Bys Museum: s. 55
mellem Undervisningsministeriet
Scanpix: s. 11n, 63 n.
og Copy-Dan.
Om Hit med Historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på 3.-8. klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende internetbaseret materiale. Hver grundbog omhandler 4-6 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på www.hitmedhistorien.gyldendal.dk.
Jens Aage Poulsen
Hit med Historien! Grundbog til 4. klasse
Indhold Vi er med i grupper og fællesskaber, som fx familie, venner, klassen og kommunen. Det danske samfund er også et fællesskab. Det består af alle, der bor i landet. I alle fællesskaber er der regler. De fortæller, hvordan man skal opføre sig, og hvad der er rigtigt og forkert. Nogle regler er skrevet ned. Andre er ikke. Overtræder man reglerne, kan man blive straffet. Regler ændrer sig i tidens løb. Det fortæller denne bog om. Den handler også om, hvem der gennem historien har bestemt, hvad der er rigtigt og forkert. Og du kan læse om straffene for at overtræde reglerne.
Rigtigt og forkert? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Nogle regler er skrevet ned som love, der gælder for alle i landet. Dem skal vi rette os efter. Overtræder man lovene, kan man blive straffet. Andre regler er ikke skrevet ned. Alligevel følger vi dem. Gør vi det ikke, bliver vi måske lukket ude af fællesskabet.
Jernbyrd og blodhævn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 I vikingetiden var der ikke noget politi. Blev man udsat for en forbrydelse, skulle man selv finde gerningsmanden og få ham straffet. Men man var ikke alene. Man fik hjælp hjælp fra sin slægt. Derfor gjaldt det om at have en stor slægt.
Du må ikke slå ihjel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 1200-tallet er midt i middelalderen. Danmark havde været et kristent land i et par hundrede år. Kongen fik lovene skrevet ned. Fx blev blodhævn forbudt. Men lovene var forskellige for stormænd og for bønder.
Skræk og advarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 40 Omkring år 1700 var straffene brutale. Man mente, at det ville få forbryderne til at lade være med at begå kriminalitet igen. Folk skulle se, når forbrydere blev straffet. Så turde andre nemlig ikke at gøre noget ulovligt.
Bedre mennesker? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 52 For 125 år siden arbejdede de fleste danskere flittigt og gjorde, som de skulle. Men nogle få var anderledes. Derfor var der fængsler og andre anstalter. Her fik man afvigerne til at opføre sig bedre. Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 64
Rigtigt og forkert?
Marias far tog hende ofte med på museum. Lidt for ofte, mente Maria. Faren var god til at fortælle om det, de så. Alligevel syntes hun, at mange museer var kedelige. Men hun glædede sig til at besøge fængselsmuseet. Det skulle vise, hvordan man straffede forbrydere i gamle dage. Maria blev ikke skuffet. På museet kunne hun se, hvordan en celle så ud for 100 år siden. Cellen var halvt så stor som Marias værelse. Vinduet med tremmer sad så højt, at fangen ikke kunne se ud. En taburet, et lille bord og en jernbriks var de eneste møbler. I hjørnet stod toiletspanden. „Her var fangen i flere år,“ sagde faren. „Måske havde han bare stjålet noget nogle få gange.“ 6
Hit med Historien!
„Det må have været forfærdeligt,“ mente Maria. „Men hvis det var en morder, så var det i orden.“ „I dag bor alle fanger bedre,“ smilede faren. „Også mordere. Og lovene er lavet om, så straffene ikke er så hårde.“ „Hvem laver lovene?“ spurgte Maria. „Det gør Folketinget. Engang var det kongen.“ Maria og hendes far gik videre til et andet rum. Her var redskaber, som politiet brugte til at pine folk, der var mistænkt for at have gjort noget ulovligt. „Det kaldes tortur,“ forklarede faren. „På den måde fik man folk til at fortælle, hvad de havde gjort.“ Maria kiggede på en slags skruetvinge. Den kunne spændes om tommelfingrene. Det måtte gøre for-
færdeligt ondt. Ligesom at få fingrene i klemme i en dør. Men det her ville bare blive ved. „Jeg ville indrømme alt. Også selv om jeg ikke havde gjort det,“ sagde Maria. „Netop derfor holdt man op med at bruge tortur,“ sagde faren. De kom ind i et nyt rum. „Ved du, hvad det er?“ spurgte faren. På gulvet stod noget, der lignede en skrå bænk. Øverst sad to bøjler af jern. Maria tænkte sig om. Mon man havde spændt fangerne fast til bøjlerne, så de ikke stak af? Så fik Maria øje på øksen. Den var enorm. Hovedet var lige så bredt som hendes underarm. „Har man …?“ Hun gøs og førte en hånd over sin hals.
Faren nikkede. „Mordere og andre farlige forbrydere blev dømt til døden og halshugget.“ „Bliver de stadig det?“ spurgte Maria. „Nej, ikke i Danmark. Men nogle lande har stadig dødsstraf.“ Maria pegede på øksen. „Har den været brugt til at hugge hovedet af folk?“ „Nu skal jeg se.“ Faren kiggede på et skilt. „Tre gange. Sidste gang var i 1892, da Jens Nielsen blev halshugget.“ „Hvad havde han gjort?“ „Det ved jeg ikke,“ svarede faren, „men vi kan finde ud af det.“
Rigtigt og forkert?
7
Regler i skolen
Nu om dage Love er regler, der gælder for alle i Danmark. De vedtages af Folketinget. Overtræder man dem, kan man blive idømt en straf. Andre fællesskaber som fx familien og skolen har også regler, man skal overholde.
8
Hit med Historien!
Alle skoler har ordensregler. De kan være forskellige fra skole til skole. Men de fleste steder skal eleverne møde til tiden. Forældre skal give besked, hvis deres børn ikke har været i skole. Der står måske også, at eleverne skal binde skolens bøger ind. Og at det er forbudt at larme på gangen, når der er undervisning. Der er ikke de samme regler for alle elever. Fx må elever i 8.-10. klasse
måske forlade skolen i de store frikvarterer, og når de har mellemtimer. Indtil år 2000 måtte store elever ryge et bestemt sted på skolen. Nu er det forbudt. Lærerne må dog stadig ryge i et særligt lokale. De fleste regler er ikke skrevet ned. Fx er der forskel på, hvordan lærerne vil have, at eleverne opfører sig i timerne. Nogle vil have helt ro. Hos andre må eleverne snakke – bare de arbejder.
Ordensregler Her er nogle regler fra Overlund Skole ved Viborg: „Du skal gå i op til 10 år på Overlund Skole. Det er derfor vigtigt, at du får det godt med dine lærere, og at du behandler dine skolekammerater, som du gerne selv vil behandles.
Du skal bidrage til, at Overlund Skole er et godt sted at være. Det betyder bl.a., at du skal være aktiv i timerne og være med til at skabe en god stemning i frikvartererne. Det forventes, at du er samarbejdsvillig både i forhold til elever og til lærerne.“
Hvem bestemmer på skolen? Folketinget bestemmer lovene om undervisningen. Men det er kommunalbestyrelsens ansvar, at skolerne i kommunen er i orden. Ved alle skoler er der en skolebestyrelse. Den bestemmer, hvordan undervisningen skal være på den enkelte skole. Den skal dog rette sig efter lovene og kommunalbestyrelsen.
Skolebestyrelsen består af fem eller syv forældre samt to lærere og to elever. Skoleinspektøren deltager også i bestyrelsens møder. Er der 5. klasse på skolen, skal der være et elevråd.
Vi bestemmer lovene om undervisningen.
Folketinget
Vi sørger for, at der er skoler til alle børn i kommunen.
Kommunalbestyrelsen
Vi bestemmer, hvordan undervisningen skal være her på skolen.
Skolebestyrelsen
Rigtigt og forkert?
9
Hvad kan man tillade sig?
Du følger sikkert bestemte regler, når dine forældre har gæster. Når du er på dit værelse sammen med dine kammerater, gælder der andre regler.
10
Hit med Historien!
Det er pinligt, hvis du bøvser eller prutter ved bordet. Det var det ikke i middelalderen. Når man havde spist, slap man en vind og ræbede. På den måde fortalte man, at man var mæt, og at maden havde smagt godt.
Da din bedstemor gik i skole, rejste hun sig op, når læreren kom ind i klassen. Hun sagde „De“ til ham og tiltalte ham med hans efternavn. Læreren sagde „du“ og kaldte eleverne ved fornavn. De voksne brugte „De“, når de henvendte sig til chefen og til andre
Pigerne på billederne er 9-11 år. Det øverste foto er fra 2002. Det nederste er fra 1980’erne.
Rigtigt og forkert?
11
Regler Regler fortæller, hvordan man skal opføre sig. Der findes regler for næsten alt. Fx hilser man på gæster, som kommer på besøg. Gør man ikke det, er man uhøflig. Mennesker er sammen i familier, i skolen, på arbejdet, i fritiden og i andre grupper og fællesskaber. Her er regler nødvendige. Man må nemlig kunne regne med, hvordan andre opfører sig. De fleste regler er uskrevne. De er blevet vaner. Man retter sig efter dem – uden at tænke over det. Andre regler er skrevet ned. Fx ordensreglerne på en skole eller i en forening. Der er regler eller love, der gælder for alle i landet. Fx bestemmer en lov, at man skal have lys på cyklen, når der er mørkt. Overtræder man lovene, kan man få en bøde. Gør man noget alvorligt forkert, kan man komme i fængsel.
12
Hit med Historien!
voksne, de ikke kendte. Man var kun „dus“ med familie og venner. I din oldefars barndom skulle børn tie stille, når de voksne talte. Opførte børnene sig dårligt, fik de lussinger. I dag lytter de voksne mere til børn, og det er forbudt at slå dem. Gør børnene noget forkert, nøjes de voksne med at skælde ud. Din oldefar fik måske en pibe i konfirmationsgave. Når man blev konfirmeret, var man voksen. Og voksne røg. I dag prøver man at få børn og unge til ikke at begynde at ryge. Nu om dage bruger mange 10-12-årige piger sminke. Deres mødre var mindst 15-16 år, før de begyndte at sminke sig. I dag er det almindeligt, at kærester flytter sammen og får børn uden at være gift. Det skete meget sjældent for 50 år siden. Dengang blev børn, som var født af en ugift kvinde, kaldt uægte. Blev en lærer gravid, uden at hun var gift, kunne hun blive fyret. Noget, der engang var forkert, er måske i orden nu om dage. Og noget, man kunne tillade sig i gamle dage, er nu forbudt. Sådan går det med mange regler.
Hvem bestemmer? De voksne vælger medlemmerne af Folketinget. Folketinget vedtager lovene. Det er også Folketingets medlemmer, som bestemmer, hvem der skal sidde i landets regering. Regeringen består af en række ministre med statsministeren i spidsen. Regeringen foreslår lovene. Vedtager Folketinget lovene, får ministrene dem gennemført i praksis. Lad os forestille os, at Folketinget vedtog, at der skulle være kørekort til cykel. Så skulle trafikministeren sørge for, at der blev lavet nogle regler om kørekortet: Hvad skulle cyklisten kunne for at bestå køreprøven? Hvem skulle afgøre, om han bestod? Hvor skulle man kunne tage kørekortet? Justits-ministeren bestemmer over politiet. Politiet beskytter folk mod fx overfald, tyveri og andre slags kriminalitet. Politiet kører og går på patrulje. På den måde kontrollerer de, at der er ro og orden, og at folk retter sig efter lovene. Der er forskel på at køre for stærkt i sin bil, stjæle en cykel og slå et
Jeg er dommer. Jeg dømmer efter lovene.
Regeringen Vi foreslår lovene. Bliver de vedtaget, sørger vi for, at de bliver gennemført.
statsministeren
andre ministre Domstol justits-ministeren
Vi bestemmer, hvem der skal være i regering. Vi vedtager lovene.
Folketinget
Politiet Vi vælger Folketinget. Vi beskytter folk. Vi opklarer forbrydelser og arresterer de mistænkte.
Folk i Danmark der er fyldt 18 år
menneske ihjel. Men det er alt sammen eksempler på noget kriminelt. Politiet prøver at opklare kriminalitet og arrestere de mistænkte.
Men politiet afgør ikke, om de mistænkte er skyldige. Politiet bestemmer heller ikke straffen. Det gør en dommer. Han dømmer efter de love,
som Folketinget har vedtaget.
Rigtigt og forkert?
13
Forbrydelse og dom En røver plyndrer en bank.
Hov, hvad laver han?
Politiet prøver at opklare røveriet. De afhører vidner, finder spor og andre beviser.
Politiet arresterer den mistænkte. En dommer afgør, om politiet har gode beviser. Har de det, bliver den mistænkte sat i fængsel. Hvis ikke, bliver han løsladt.
Klokken er 20:35 og du er arresteret!
Den anklagede idømmes fem års fængsel
Thi kendes for ret …
Den mistænkte er nu anklaget og kommer for en domstol. Politiet er anklager og prøver at bevise, at den anklagede er skyldig. En forsvarer prøver at bevise, at han er uskyldig.
… eller frikendes
14
Hit med Historien!
Jubii!
Hvorfor i fængsel? Hvorfor sætter man kriminelle i fængsel? Det får dem ikke til at overholde loven – tværtimod. Mange indsatte har siddet i fængsel flere
gange. Nogle tilbringer det meste af deres liv i fængsler. Måske virker straffen på dem, der ikke er i fængsel. Truslen om straf får nemlig de fleste til at lade være med et gøre
Domme i Danmark Politiet skal få folk til at rette sig efter loven. Blandt andet skal man have lys på sin cykel, når det er mørkt. Har man ikke det, og er man fyldt 15 år, kan man få en bøde. Voksne kan også få en bøde, hvis de fx kører for stærkt i bilen. Hvert år uddeler politiet ca. 400.000 bøder. Dvs. at hver 10. voksne får en bøde. Drejer det sig om tyveri, vold og andre former for kriminalitet, kommer sagen for en domstol. Dvs. en dommer bestemmer straffen. Hvert år afgør dommerne ca. 40.000 sager om kriminalitet.
Kriminalitet i Danmark Forskellig slags kriminalitet, der blev meldt til politiet i 2000. Drab og forsøg på drab 222 Voldtægt 500 Vold 9.800 Tyveri af biler 32.000 Tyveri af cykler 72.000 Indbrud 100.000
8.500 straffes med fængsel.
noget kriminelt. Når farlige forbrydere er spærret inde, gør de ikke skade. Det kan også være en grund til at sætte dem i fængsel. Jo grovere forbrydelse, des længere tid i fængsel.
2.500 ingen straf (frifindes).
8.000 får betinget dom. Kun hvis de igen gør noget ulovligt, bliver de straffet.
21.000 straffes med bøde.
Straf Når en dommer dømmer, tager han hensyn til, hvor grov forbrydelsen er. Her er nogle eksempler på straf for forskellige slags kriminalitet. Mord Voldtægt Grov vold Røveri Lave falske penge Tyveri
Fængsel fra 5 år til livstid Fængsel fra 1⁄2 til 10 år Fængsel op til 8 år Fængsel op til 10 år Fængsel op til 12 år Bøde eller fængsel op til 1 1⁄2 år
I alt sidder ca. 3.500 fanger i danske fængsler.
Rigtigt og forkert?
15
Straffen er altså en slags gengæld eller hævn. Det skulle forbydes! Det er usundt at ryge. Hvorfor er det så ikke forbudt? Det skyldes, at de fleste mener, at man selv må
I USA er det svært at være ryger. På arbejdspladser, på restauranter og mange andre steder er rygning forbudt. Også i Danmark bliver der færre og færre steder, hvor det er tilladt at ryge. Måske bliver det en dag helt forbudt.
16
Hit med Historien!
bestemme, om man vil ryge eller ikke. En lov virker kun, hvis de fleste synes, at den er god. Hvad man mener, der er rigtigt og forkert ændrer sig. Derfor laves lovene også om. Her er nogle eksempler: I dag kan man se sex i fjernsyn og blade. For 50 år siden var det strafbart at vise den slags. For 50 år siden arbejdede mange børn fra de var 10-12 år gamle. I dag er det forbudt at arbejde, hvis man er under 13 år. I løbet af 1990’erne fik unge råd til at købe flere ting. Nogle brugte mange
penge på at købe alkohol. Det brød de voksne sig ikke om. Derfor blev der lavet en lov, som forbød butikkerne at sælge øl og spiritus til unge under 15 år. Mange mener, at overfald og vold er et stort problem. Nu bliver flere dømt for vold. Og man får ofte længere fængselsstraf for vold end for 20 år siden. Der kommer også love på nye områder. Fx tænker vi nu om dage meget på naturen og miljøet. Hvis en fabrik forurener, kan dens direktør blive idømt flere års fængsel.
Ved hjælp af love kan man få folk til at opføre sig anderledes. Men der er også andre måder. Man kan bruge oplysning og kampagner. Fx har man prøvet at få cyklister til at bruge cykelhjelm.
Nøglespørgsmål: 1) 2) 3) 4)
Hvilke lande har dødsstraf i dag? Synes du, at der skal være dødsstraf i Danmark? Hvilke regler gælder på din skole? Nævn eksempler på både skrevne og uskrevne. Hvilke grupper og fællesskaber er du med i? Hvordan er reglerne? Regeringen og andre laver kampagner for at ændre børns og voksnes måde at opføre sig på. Nævn nogle eksempler. Synes du, at kampagnerne virker?
Rigtigt og forkert?
17
Jernbyrd og blodhævn
Kongen Harald Blåtand havde sine høvdinge til fest på kongsgården i Jelling. De sad tæt ved borde omkring ilden i den store sal. Luften var tung, og sveden glinsede på høvdingenes pander. I mange timer havde de spist og drukket meget. Nogle høvdinge råbte og sang. Andre vrøvlede med sidemanden. Enkelte var sunket sammen og sov med hovedet på bordet mellem sjatter af øl, afgnavede ben og væltede krus. Ingen tænkte længere på munken, der også var inviteret med. Kongen havde fortalt, at han hed Poppo, og at han var udsendt fra ærkebiskoppen af Bremen. 18
Hit med Historien!
Høvdingene havde skumlet. En kristen hund havde ikke noget at gøre blandt landets fornemme krigere. Og så gav kongen ham oven i købet plads ved sit eget bord! Lyden af et krus, der blev hamret mod et bord, trængte gennem larmen. Det var Poppo. Han rejste sig og truede ad en høvding, der sad over for ham. „Der er kun én Gud, og Jesus er hans søn!“ råbte Poppo. „En død slapsvans, der hænger og dingler på et kors!“ Høvdingen klaskede sig på lårene af grin. „Sikke en gud! Han kan intet stille op mod Odin og Tor?“ Folk morede sig.
„Du lyver!“ Poppos øjne skød lyn. „Jesus er den stærkeste!“ skreg han. „Ro!“ råbte kong Harald. Da der blev ørenlyd, sagde han til Poppo: „Du beskylder en af mine høvdinge for at lyve. Du må trække anklagen tilbage. Ellers må du bære glødende jern som bevis.“ „Jeg lyver ikke,“ fnøs Poppo. „Jeg vil bevise, at Jesus er stærkere end Odin og Tor. Men først vil jeg bede.“ Poppo forlod salen. Høvdingene lo og så på hinanden. Den tossede munk ville bære jernbyrd. Godt med lidt underholdning. En træl lagde et stykke jern på ildstedet.
Folk stirrede på jernet. Langsomt skiftede det farve. Da Poppo kom tilbage, havde det et rødligt skær. „Tag det så!“ sagde kongen til trællen, der stod klar med en tang. „Vent,“ smilede Poppo. „Det er ikke varmt nok. Læg mere brænde på.“ Der blev stille i salen. Kun flammernes knitren hørtes. Langsomt blev jernet blændende hvidt. Poppo nikkede til trællen, der fiskede jernet ud af ilden. Høvdingene holdt vejret. Poppo greb om det med hænderne. Stjerner af gløder sprøjtede fra jernet, da han løftede det over hovedet. „Se selv! Jesus er den stærkeste!“ Jernbyrd og blodhævn
19
Danskerne blev kristne
Vikingetiden Vikingetiden begyndte i første halvdel af 700tallet og sluttede omkring år 1050. Høvdingene og kongen bestemte i landet. De stod også i spidsen for religionen. Man troede på Odin og Tor og en række andre guder.
Poppo beviste, at Gud og Jesus var stærkere end de gamle guder, Odin og Tor. Derfor lod kong Harald og hans høvdinge sig døbe. Kongen bestemte, at alle i hans land skulle være kristne. Sådan fortæller historierne om Poppo i hvert fald. Det var også en fordel for Harald Blåtand at gå over til kristendommen. Syd for Danmark herskede kejser Otto over et mægtigt tysk rige. Otto ville erobre Danmark og gøre danskerne kristne. Paven boede i Rom. Han var leder af kirken
i hele Europa. Og han holdt med kejseren. Han sagde, at det var Guds vilje, at alle blev kristne. Også selv om de blev tvunget til det. Hvis Harald selv indførte kristendommen, havde kejseren ikke en undskyldning for at erobre Danmark. Men Harald bestemte ikke alene. Høvdingene havde stor magt. Derfor måtte kongen have dem til at blive kristne. Måske var jernbyrden aftalt spil mellem Harald og Poppo. Hvad var Danmark? På et kort kan man se, hvad der hører med til Danmark. Sådan har grænserne været siden 1920. Før vikingetiden var landet delt i større og mindre områder. I hvert af dem bestemte en høvding.
Billedet er lavet af en guld-plade, og er fra o. 1200. Poppo holder hånden i en jernhandske over et bål. Sådan er nogle historier om hans jernbyrd. Jernbyrd blev brugt som bevis i mange hundrede år. Først i løbet af middelalderen blev jernbyrd afskaffet.
20
Hit med Historien!
Jernbyrd og tvekamp Ville man bevise, at man havde ret, eller at man var uskyldig, kunne man bære jernbyrd. Dvs. at man løftede et stykke glødende jern. Talte man sandt, sørgede guderne for, at man ikke fik brandsår.
Høvdingene førte ofte krig mod hinanden. På den måde erobrede de land fra hinanden. Efterhånden kom nogle høvdinge til at herske over store områder. I vikingetiden blev flere høvdingedømmer slået samlet. Høvdingen med den stærkeste hær blev konge. Kongens
Man kunne også afgøre sagen ved en duel eller en tvekamp. De to parter kæmpede mod hinanden med sværd eller økse. Guderne beskyttede den, der havde ret. Derfor ville han vinde.
vigtigste opgaver var at sørge for ro og orden. Han skulle holde fjenderne ude af landet og stå i spidsen for store vikingetogter. Desuden var kongen en slags ypperstepræst, der stod i spidsen for religionen. Man mente nemlig, at kongens slægt nedstammede fra guderne.
I Jelling rejste Harald Blåtand en stor sten. På den står der med runer, at kong Harald erobrede hele Danmark og Norge og gjorde danskerne kristne.
Jernbyrd og blodhævn
21
Omkring år 800 herskede kongen over det meste af det nuværende Danmark. Men så blev riget delt igen. Måske var det svenske høvdinge, der erobrede dele af landet. Man ved ikke, hvor stort kong Haralds rige var. Da Harald blev konge
i midten af 900-tallet, herskede han måske kun over den sydlige del af Jylland og Fyn. Men det lykkedes ham at erobre flere områder. Forskel på folk „Rigs vandring“ er et digt, som er mere end 1.000 år gammelt. Det handler om guden Heimdal. En dag rejste han til menneskenes verden. Ingen skulle genkende ham. Derfor var han forklædt, og han kaldte sig Rig.
Rig besøgte tre huse. Ni måneder efter hans besøg, fødte kvinden i hvert hus en søn. De blev stamfædre til de tre slags mennesker, der fandtes: trællene, bønderne og høvdingene. Sådan foregik det naturligvis ikke i virkeligheden. Men digtet fortæller, hvordan man i vikingetiden mente, at samfundet var opdelt. Dengang var der forskel på folk. Ens status afhang af, hvilken familie og slægt man blev født i. Digtet fortæller også om den yngste søn i høvdingefamilien. Han var både klog og modig. Han kunne skrive runer, kendte fuglenes sang og var dygtig til at slås. Han hed Konungr, som er et gammelt ord for „konge“. Man mente altså, at kongen skulle være af høvdinge-slægt.
Harald Blåtands rige Harald byggede veje og broer, så hans hær kunne komme frem og erobre nyt land. Han opførte også borge rundt om i riget. Her sørgede Haralds soldater for, at han beholdt magten i de erobrede områder.
22
Hit med Historien!
Min slægt nedstammer fra guderne.
Fri e
konge Vi giver kongen gode råd. Hver af os bestemmer over et landområde.
høvdinge Vi tager også med høvdingen og kongen på togt til fremmede lande.
bønder og håndværkere
Ufr
ie
Kongen, en høvding eller en bonde ejer os. De kan gøre med os, hvad de vil. Vi har ingen rettigheder.
trælle
Tinget Hver egn havde et ting. Der var over 100 tingsteder i Danmark. Kun frie mænd måtte møde på tinget. Her dømte man i stridigheder, bestemte lovene og idømte straffe. Mændene på bænken afgjorde sagerne. Men man skrev ikke noget ned. Tilskuerne så til, at det gik rigtigt til.
Jernbyrd og blodhævn
23
Den vigtigste forskel var dog mellem frie og ufrie. Høvdinge og bønder var frie. Det betød, at de havde bestemte rettigheder. Fx måtte de være med på tinget. Trælle var ufrie og havde ingen rettigheder. De frie Man ved ikke, hvor mange høvdinge der var i Danmark. Nogle steder herskede en høvding måske kun over et par lands-
24
Hit med Historien!
byer. Andre steder bestemte han over områder på størrelse med Møn. Høvdingen havde en lille hær på ti og op til et par hundrede krigere. De fleste var unge mænd fra høvdingens egen slægt. Krigerne hjalp høvdingen med at holde ro og orden. Når kongen skulle i krig, sendte han bud efter høvdingene og deres krigere. Høvdingene havde stor magt. Engang imellem kaldte kongen dem
sammen for at få deres råd. Var høvdingene utilfredse med kongen, afsatte de ham og valgte en ny. Kunne de ikke blive enige, blev det afgjort i krig. En høvding stod også i spidsen for religionen. Han bestemte hvad og hvem, der skulle ofres til guderne. Gik det dårligt for hans folk, skete det, at høvdingen selv blev ofret. De fleste frie mennesker var bønder. Nogle
ejede selv deres gård. Andre havde lejet den af en høvding eller kongen. Trælle Handelen var vigtig i vikingetiden. Varer blev sejlet fra fjerne egne til handelspladser ved de danske kyster. Vikingerne drog også på togter og plyndrede klostre og byer i fremmede lande. Trælle var en af de vigtigste „varer“, man bragte med hjem.
Hedeby var et vigtigt marked for trælle. Her kostede en ung og stærk mandlig træl det samme som en hest. En træl havde ingen rettigheder. Ejeren kunne behandle ham, som han ville. Men en træl kostede mange penge. Derfor ønskede ejeren at bevare hans arbejdskraft så længe som muligt. Fik trællene børn, blev de også trælle. Det var almindeligt at skære trællenes næsebor
op. Så kunne man altid se, at de var trælle, hvis de stak af. Til de religiøse fester ofrede man kostbare ting til guderne. Engang imellem ofrede man endda trælle. Når høvdingen døde, dræbte man en af hans trælle. Trællen blev begravet sammen med høvdingen. I livet efter døden havde man jo også brug for trælle. Det skete dog også, at ejeren gav en træl fri. Måske fordi trællen havde arbejdet trofast i mange år. Præster og munke fra den kristne kirke sagde, at det var forkert at have trælle. Men trælle var nyttige. Så selv om danskerne blev kristne, havde de stadig slaver. Først i løbet af 1200-tallet blev slaveriet afskaffet.
I en grav fra vikingetiden har arkæologer fundet skelettet af en fornem høvding. Ved siden af lå en træl. Hans ben var bundet sammen, og halsen var brækket. Trællen var dræbt, så han kunne tjene sin ejer i livet efter døden.
Jernbyrd og blodhævn
25
Intet politi I vikingetiden var der få love. De var ikke skrevet ned. Men det var ikke et problem. Folk i området havde jo selv bestemt lovene. Derfor kunne de huske dem. Nogle steder havde man dog en lovmand. Han kunne lovene udenad. Han kunne også huske de straffe, man havde dømt. I vikingetiden var der ikke noget politi. Man måtte selv opklare forbrydelsen og få den skyldige straffet. Det kunne foregå sådan:
I moser har man fundet lig, der var flere tusinde år gamle. Man mener, at de blev ofret til guderne. Grauballemanden blev ofret for ca. 2100 år siden
26
Hit med Historien!
Nogen havde stjålet bonden Bjarkes kalv. Bjarke mistænkte smeden. På tinget beskyldte Bjarke smeden for tyveri. Han tog sin nabo med som vidne. Naboen havde ikke set tyveriet. Men han aflagde alligevel ed på, at smeden var skyldig. Smeden nægtede. På tinget drøftede man sagen. Der var ikke nogen, der ville sværge på, at smeden var uskyldig. Derfor blev han dømt. Som straf skulle han betale Bjarke det dobbelte af, hvad kalven var værd. Sådan havde man før straffet tyveri af mindre dyr. Ved alvorligere forbrydelser kunne tinget dømme folk til døden. Den person, der havde rejst anklagen, skulle selv sørge for at få gennemført straffen. Kunne man ikke
klare det alene, fik man hjælp af sin slægt. Slægt og hævn I dag sørger politiet for ro og orden. Bliver man syg eller arbejdsløs, får man hjælp af det offentlige, blandt andet kommunen. I vikingetiden var der hverken politi eller kommune. Landsbyen var et fællesskab, der gav en vis beskyttelse. Men det vigtigste fællesskab var slægten. Nu om dage er det almindeligt at holde slægtsfester. Én gang om året mødes hele familien med bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner osv. I vikingetiden blev halvfætre og længere ude i familien regnet med til slægten. Jo større slægten var, des større ære og anseelse havde den.
I slægten hjalp man hinanden. Et overfald på en person blev anset for et angreb på hele hans slægt. Det betød tab af slægtens ære. Kun ved at få erstatning eller hævn kunne slægten genvinde æren. Nogle angreb kunne
ikke erstattes. Det gjaldt fx voldtægt og mord. Her kunne slægten kun få sin ære igen ved at dræbe gerningsmanden eller en i hans slægt. Det kalder man blodhævn. Slægten havde både ret og pligt til at hævne
sig. Hvis den ikke gjorde det, mente man, at slægten var svag. Blodhævn førte ofte til krige mellem slægterne. De kunne blive ved i mange år og koste mange mennesker livet.
Lodbrogs sønner dræber kong Ella.
Lodbrogs død og sønnernes hævn En gammel historie handler om den danske konge Regnar Lodbrog. Han drog på vikingetogt til England. Her blev han taget til fange af kong Ella. Ella smed Regnar Lodbrog i et fangehul med giftige slanger, som dræbte Lodbrog. Det var flovt for en viking at dø af slangebid. I flere år forsøgte Lodbrogs sønner at hævne deres far og genvinde slægtens ære. Langt om længe lykkedes det sønnerne at bortføre kong Ella. De bandt ham nøgen til et træ. Bagefter skar de hans ribben over ved rygraden og knækkede dem ud til siderne, så de stod som vinger fra ryggen. „Det hedder at riste en ørn,“ sagde en af sønnerne. „Hævnen er sød,“ sagde en anden. Bagefter festede de til farens ære.
Nøglespørgsmål: 1) 2) 3) 4) 5) 6)
Bogen fortæller, hvorfor Harald Blåtand lod sig døbe. Kan der være andre grunde? Hvorfor brugte man jernbyrd som bevis? Hvilken rolle havde slægten i vikingetiden? Hvorfor har slægten ikke længere den samme betydning? Hvem klarede politiets opgaver i vikingetiden? Hvad mener du om det? I vikingetiden blev lovene skabt af de mennesker, der skulle leve efter dem (se side 25-26). Er det en god måde at lave love på? Hvordan var der forskel på folk i vikingetiden?
Jernbyrd og blodhævn
27
Du må ikke slå ihjel
En grå søjle steg op fra røghullet i taget. Kvinderne lavede mad. De var stille, for mændene sov til middag. Sigrid og hendes lillebror Ask sad på en stor sten på gårdspladsen. „Præsten sagde, at det var Guds vilje, at Niels skulle dø“ snøftede Sigrid, „men det er ikke retfærdigt.“ Ask nikkede og bed sig i læben. En søn af en stormand græd ikke. Slet ikke når man var af Sunes slægt. Heller ikke på dagen, hvor ens bror blev begravet. Så langt tilbage, nogen kunne huske, havde der været fjendskab mellem Sunerne og Hvide-slægten. Til en fest havde Stig Hvide og Niels drukket om kap. De begyndte at skændes om et eller andet. Til sidst kom de op at slås. 28
Hit med Historien!
Værten stoppede dem og sagde, at de skulle gå uden for. Her kunne de afgøre sagen med de bare næver. Niels var den stærkeste. Men pludselig trak Stig sin dolk og stak ham ned. „Stig er en fej hund!“ Ask samlede en sten op fra jorden. Sigrid nikkede. Hun vidste, at mænd viste deres mod ved at slås. Men det skulle være en ærlig kamp. „Og nu ligger Niels i jorden.“ Tårerne løb ned ad hendes kinder. Som andre stormænd var Niels begravet inde i kirken. Her var man tættere på Gud, end hvis man blev begravet på kirkegården. „Hævn!“ Ask kylede stenen efter en flok høns. De kaglede og flaksede til
alle sider. „Vi skulle hugge hovedet af Stig og hele hans forbandede slægt.“ „Du lyder ligesom bedstefar.“ „Jeg er enig med ham.“ Mændene i familien havde holdt møde om, hvad de skulle gøre. Bedstefaren havde råbt, at mordet på Niels var en krænkelse af Sunernes ære. Kun ved at hævne sig kunne slægten få sin ære igen. „Blodhævn er syndigt,“ sagde Sigrid. „Du hørte selv, hvad præsten sagde.“ „Præsten!“ vrængede Ask. „Far er enig med ham,“ sagde Sigrid. Faren havde sagt, at hævn ville føre til et blodigt opgør mellem Sunerne og Hviderne. Måske ville mange mænd blive slået ihjel – ligesom i gamle dage.
„Blodhævn er også ulovligt,“ tilføjede Sigrid. „Det har kongen bestemt.“ Hun puffede til Ask. „Vil du gerne dømmes fredløs?“ „Det bliver jo heller ikke til noget,“ sagde Ask. Faren bestemte i familien. Hans brødre ville heller ikke hævne sig. De var gået med til, at Stig og hans familie betalte en stor bøde i erstatning. „Det er jeg glad for,“ sagde Sigrid. Men hun tænkte alligevel på bedstefarens ord. „Kan din søns liv gøres op i penge?“ havde bedstefaren spurgt og var gået ind til sig selv.
Du må ikke slå ihjel
29
Konge, kirke og stormænd
1200-tallet Danmark havde været et kristent land i et par hundrede år. Kongen og kirken havde fået mere magt. Kongen bestemte, at lovene skulle skrives ned. Det sørgede kirkens folk for. Derfor blev de gamle love ændret, så de passede til kristendommen.
Oudrup kirke i Himmerland. Det ældste af kirken er fra 1100-tallet. I 1100- og 1200-tallet byggede stormænd og kongen et par tusinde kirker rundt om i landet.
30
Hit med Historien!
Omkring 965 bestemte kongen, at Danmark skulle være et kristent land (se side 20). Det skete dog ikke fra den ene dag til den anden. I begyndelsen var mange imod den nye tro. De blev ved med at være hedninge og dyrkede de gamle guder. Derfor havde kirken brug for kongens opbakning og beskyttelse. Til gengæld fik kongen støtte af kirkens folk. De fortalte, at Gud havde
bestemt, at kongen skulle regere. Det var en fordel for begge parter. Kongen var afhængig af stormændene. De var hans krigere, og de kunne afsætte ham, hvis de var utilfredse med hans måde at regere på. Men kirken blev stærkere. Efterhånden fik biskopper og abbeder også indflydelse på, hvordan landet skulle styres. Lovene Der har sikkert altid eksisteret love. Men i
Danmark blev de først skrevet ned omkring år 1200. Før den tid var lovene – og straffene for at overtræde dem – noget, man huskede. Det var ikke et problem. Lovene var enkle. Det var også sjældent, at de blev ændret. Mange love stammede fra tiden før år 1000. Dvs. før kristendommen blev indført. Det gjaldt fx retten til selv at tage hævn. Kunne man ikke få ram på gerningsmanden, måtte man hævne sig på én i hans slægt.
Det gode samfund Ifølge kirken havde Gud bestemt, hvordan det gode og lykkelige samfund skulle være: Alle mennesker tilhørte en bestemt gruppe. Hver gruppe havde bestemte opgaver. Kirkens folk og stormændene havde særlige rettigheder. Blandt andet betalte de ikke skat. De havde deres egne domstole, og der gjaldt andre love for dem end for bønder og borgere. Kongen
Jeg styrer landet. Biskopper og stormænd hjælper mig.
Vi skaber forbindelse mellem Gud og menneskene. Vi lærer folk, hvordan de skal tænke og opføre sig som kristne.
Præster, munke, biskopper og andre af kirkens folk
Vi er kongens krigere. Vi beskytter samfundet.
Stormænd
Vi arbejder. Vi betaler afgifter til kongen, kirken og stormændene.
Bønder og borgere
Du må ikke slå ihjel
31
Ombudsmand Et par hundrede stormænd var kongens livvagt, hirden. Nogle folk fra hirden blev ombudsmænd. De boede på kongens borge rundt om i riget. De styrede et område for kongen. De krævede skat ind til kongen, og de holdt øje med, at folk overholdt lovene.
I dag er lovene ens over hele landet. Sådan var det ikke i 1200-tallet. Dengang havde Skåne, Sjælland og Jylland hver sin lov. Kongen kunne foreslå nye love, men de skulle først godkendes af landstinget. De vigtigste landsting var i Lund, Ringsted og Viborg.
32
Hit med Historien!
Det var kirkens folk imod. De sagde, at det var den enkeltes eget valg, om han gjorde noget ulovligt. Derfor måtte han selv tage ansvaret for sin handling. En morder skulle dømmes. Men man måtte ikke hævne sig på hans slægt. Kirken var også imod, at man kunne bevise noget ved at bære jernbyrd. Derfor mente kirkens folk, at lovene skulle laves om. Nogle af dem foreslog, at kongen skulle bestemme lovene helt alene. Det ville stormændene ikke være med til. De gik dog med til, at nogle love blev ændret, så de passede til den kristne lære. Fx gik de med til at forbyde retten til blodhævn. Som noget nyt blev lovene skrevet ned. Kongen skulle sørge for, at lovene blev overholdt. Til at hjælpe sig havde han ombudsmænd rundt om i landet. Øje for øje „Når nogen skader sin næste, skal der gøres mod ham, som han har gjort: brud for brud, øje for øje, og tand for tand. Samme skade, han tilføjer en anden, skal gøres mod ham.“
[illu 29 – Første side af Jyske Lov (Kgl. Bib.) + billedtekst]
Jyske Lov er fra 1241. Loven gjaldt i flere hundrede år. Denne udgave af loven er fra 1590.
Du må ikke slå ihjel
33
I middelalderen var der forskel på folk – også når de skulle henrettes. En stormand havde ret til at blive halshugget med et sværd. Det var nemlig det mest ærefulde. At blive hængt var ydmygende. Den døde blev hængende i galgen i mange måneder. Det værste var nok, at en hængt blev begravet på galgebakken og ikke på kirkegården.
34
Hit med Historien!
Sådan står der i Bibelen. I lovene fra 1200-tallet fik kirken fjernet retten til hævn. I stedet fik gerningsmanden en bøde. Han skulle betale erstatning. For drab var bøden tre gange 15 mark sølv, dvs. i alt 45 mark sølv. I dag prøver man at tale sig til rette, hvis man er uenige. I middelalderen afgjorde man ofte sagen ved at slås. I lovene stod der, hvordan man straf-
fede, hvis man skadede hinanden alvorligt. Stak man modpartens øje ud, skulle man betale en halv mandebod. Dvs. halvdelen af bøden for drab. Det var dog alvorligere at hugge næsen af. Det kostede nemlig en hel mandebod. På ét område havde man dog stadig ret til at hævne sig: Hvis en mand overraskede sin kone i sengen med en anden
Mandebod Mandebod var en bøde for at slå en person ihjel. Den dræbtes familie fik pengene. Morderen skulle betale 1⁄3 af bøden. Resten skulle hans slægt betale.
mand, måtte han dræbe både hende og elskeren. Som bevis skulle manden fremvise det blodige lagen på tinget. Og to mænd skulle sværge på, at manden talte sandt. Tyve hænger man Det er røveri, hvis man fx med våben truer de ansatte i en forretning til at give sig penge. Det er tyveri, når man stjæler noget i forretningen og prøver at undgå, at per-
I 1200-tallet var mandeboden tre gange 15 mark sølv. Én mark sølv var ca. 75 gram sølv – eller prisen på en okse. Så det var mange penge.
sonalet opdager det. Nu om dage straffes røveri hårdere end tyveri. I middelalderen var det omvendt. Dengang kaldte man røveri for ran. Bøden for ran var tre mark sølv. Og så skulle man selvfølgelig levere det røvede tilbage. Stjal en tyv for mere end 1⁄2 mark, blev han hængt. Prisen på en kvie var ca. 1⁄2 mark. Var det stjålne mindre værd, kunne han „nøjes“ med at få brændt tyvemærket
I middelalderen var der ca. 200 tingsteder i Danmark. Tingets medlemmer sidder på „tingstokken“ og hører på de to parter.
Du må ikke slå ihjel
35
kirke. Det var tyveri fra Gud. Først knuste bødlen den dømtes knogler. Så blev hans arme, ben og hoved hugget af. Hovedet blev sat på en stage og kropsdelene lagt på et hjul. Mordet på kongen
Erik Klipping og hans følge havde været på jagt ved Viborg. Da det blev mørkt, lagde de sig til at sove i en lade. I løbet af natten kom nogle mænd. De myrdede kongen. Bagefter satte de ild til laden.
i hånden eller i panden. Mærket var et omvendt „L“, der lignede en galge. Greb man tyven på fersk gerning, måtte man dræbe ham. Hvorfor var der forskel på ran og tyveri? 36
Hit med Historien!
Et ran foregik åbenlyst. Man måtte have våben og måske nogen til at hjælpe sig for at gennemføre et ran. Derfor mente man, at rans-manden have råd til at betale en bøde. En tyv var fattig. Han stjal af nød og kunne ikke betale erstatning. Lovene var vedtaget af mænd, der ejede noget. De brugte lovene til at beskytte deres ejendom. De strenge straffe skulle få de fattige til at lade være med at stjæle. Den værste forbrydelse var at stjæle noget i en
I 1286 blev den danske konge Erik Klipping myrdet. Mordet er aldrig opklaret. Men enkedronningen beskyldte ni stormænd for at have slået kongen ihjel. De sværgede på, at de var uskyldige. Men dronningen fik 36 mænd til at sværge på, at de ni var morderne. Sagen var afgjort, og de ni blev dømt fredløse. Dengang var der nemlig ikke noget politi til at opklare mord og andre forbrydelser. Blev man udsat for tyveri eller overfald, skulle man selv sørge for at få sagen afgjort. Det foregik sådan: Man fik fat i et par mænd, der skulle være vidner. Sammen med dem henvendte man sig til den mistænkte. Man fortalte ham om anklagen og sagde, at han skulle møde på tinget. På tinget drøftede parterne sagen. Var der ikke klare beviser eller øjenvidner, blev sagen
Gud tilgiver dig. Giv en gave til munkene på Sankt Jørgens Gården. Jeg fortryder, at jeg jog en tigger væk fra min gård.
ofte afgjort ved at sværge. Hvis den anklagede nægtede og sammen med 11 andre aflagde ed på, at han var uskyldig, blev han renset for anklagen. Selvfølgelig kunne man prøve at bestikke nogen til at aflægge ed. Men det var ikke så lige til. Den, der sværgede
falsk, kom nemlig i Helvede. Mellem Himmel og Helvede Alle troede på Gud. Ingen tvivlede på, at Djævelen var til. Han havde været en engel,
der havde stået i spidsen for et oprør mod Gud. Derfor var han smidt ud af Himlen. Nu herskede han over Helvede. Gud havde skabt livet på Jorden. Han havde Du må ikke slå ihjel
37
Fredløs Tinget kunne dømme en person fredløs. Det skete fx, hvis han var idømt 1 ⁄4 mandebod, og modparten nægtede at modtage erstatning. En fredløs blev lukket ude af fællesskabet, og han måtte flygte. Alle måtte dræbe ham. Og det var strafbart at hjælpe ham. Kongen tog hans ejendom. Man behøvede dog ikke at være fredløs hele livet. Hvis modparten ombestemte sig efter nogen tid, kunne den fredløses slægtninge betale erstatning. Det blev kaldt at købe fred. Kongen fik 1 ⁄3 af beløbet.
vist, hvordan det gode samfund skulle være (se side 31). Men det prøvede Djævelen og hans hjælpere at ødelægge. Derfor var der altid kamp mellem Gud og Djævelen – mellem det gode og det onde. Folk mente, at livet på Jorden var en slags forberedelse til det virkelige liv. Det begyndte efter døden, hvor man kom i Himlen eller i Helvede. Man skulle gøre sig fortjent til at komme i Himlen og blive frelst. Kirkens folk fortalte, hvordan folk skulle leve og opføre sig. Kirken idømte straffe, hvis man 38
Hit med Historien!
gjorde noget syndigt. Fx skulle man betale en bøde, hvis man kom for sjældent i kirke eller bandede. Mindst én gang om året skriftede man. Dvs. at man fortalte præsten om de forkerte ting, man havde gjort. Fortrød man sine synder, fik man til-
Kalkmaleriet er fra slutningen af 1400-tallet. I middelalderen mente folk, at Verden bestod af Himlen, Jorden og Helvede.
givelse af Gud. Til gengæld gav man kirken en gave.
Nøglespørgsmål: 1) 2) 3) 4) 5) 6)
Hvordan vil Ask hævne sig? Man kan hævne sig på forskellige måder. Kender du nogen, der har hævnet sig? Hvorfor tror du, at blodhævn blev ulovligt? Hvorfor blev lovene skrevet ned? Hvilke love synes du, der er de vigtigste i et fællesskab? Sammenlign forbrydelser og straffe for 800 år siden med i dag. Hvorfor er der forskelle?
Du må ikke slå ihjel
39
Skræk og advarsel
Karen stod på tæer og strakte hals. Gaden var pakket med mennesker. Det var umuligt at se noget. „Her er plads!“ Nabokonen, Metteskomager, vinkede efter hende. Karen masede sig frem til hende. „Du skal se, hvad der sker med en forbryder.“ Mette gav Karen et klem. En af byens bagere havde dræbt sin kone og to børn. Nu skulle han have sin straf. „De kommer!“ Fra svinget dukkede rakkerens kærre frem. Bageren sad bundet på ladet. Han havde nøgen overkrop. Borgmesteren, præsten og bødlen gik bag ved 40
Hit med Historien!
kærren. Bødlens ansigt var skjult af en maske. Han bar øksen over skulderen. Karen gøs ved synet. Et fad med ild stod på ladet. Der lå tænger i flammerne. Kærren standsede. Bødlen tog en tang. Bageren stirrede forfærdet på dens glødende hoved og tiggede om nåde. Han skreg, da bødlen kneb ham i armen. En ækel stank af svedent kød rev Karen i næsen. „Gid du må rådne i Helvede!“ Folk truede og råbte ad bageren. Andre spyttede eller kastede sten efter ham. Bysvendene havde nok at gøre med at holde de mest nærgående på afstand.
Folk fulgte efter kærren. Den fortsatte ud gennem byporten til galgebakken. En bysvend hjalp rakkeren med at slæbe fangen af vognen. Bagerens ansigt var kridhvidt. Han vaklede, og rakkeren måtte støtte ham. „Har du igen fået for meget brændevin, bager!“ blev der råbt. Præsten løftede hånden. Der blev ro. Han holdt en kort tale: „Du skal straffes for din forbrydelse mod kongen og landet,“ sagde han. „Må Gud i Himlen tilgive dig.“ Så bad han en bøn for bageren. Rakkeren og bysvenden bandt bagerens krop til en stor træblok og gav ham bind for øjnene.
Bageren havde begået en meget alvorlig forbrydelse. Derfor havde dommeren idømt ham lovens strengeste straf. Bødlen tog sin økse. Der blev helt stille. Med øksens bagside knuste han fangens arme og ben. Karen holdt sig for ørene og var ved at besvime. Så greb bødlen om økseskaftet med begge hænder. Han hævede øksen højt. Ét hug – og bagerens hoved var skilt fra kroppen. Blodet pumpede fra halsen. Borgmesteren nikkede til bødlen. Godt håndværk. Den dømte havde ikke lidt mere, end han skulle. Skræk og advarsel
41
Danske Lov
Omkring år 1700 Kongen var enevældig. Det betød, at han kunne bestemme alt. Han lavede nye love, og han kunne arrestere og dømme folk. Kongen ønskede, at alle levede som gode kristne. Det betød blandt andet, at folk skulle arbejde flittigt til gavn for landet. Rettede man sig ikke efter kongens love, var straffen hård.
I 1700-tallet var aviser sjældne. Når der skete noget særligt, blev der trykt sange om begivenheden. Sangene kostede kun et par skilling. Derfor kaldte man dem skillingsviser. Her er en skillingsvise om en sømand, der blev henrettet.
42
Hit med Historien!
Adelen og kongen bestemte i landet. Men i 1660 hjalp borgerne kongen med at tage magten fra adelen. Borgerne mente nemlig, at det var bedst for landet, at kongen bestemte alene. Han skulle være enevældig. Kongen kunne i praksis ikke overkomme at regere alene. Derfor fik han hjælp af en regering og nogle embedsmænd. Tidligere var der forskel på lovene i forskellige
dele af landet. Lovene var heller ikke ens for adelsmænd, borgere og bønder. Kongen lavede en lov for hele landet. Den var ens for alle. Loven blev kaldt Danske Lov. Straffene i Danske Lov var hårde. Man mente, at det ville skræmme forbryderne, så de ikke gjorde noget forkert igen. Men det vigtigste var, at straffene skulle få folk til at overholde loven. Derfor skulle så mange som muligt se, når den dømte blev straffet.
Straffe efter Danske Lov For hver forbrydelse var der en straf. Her er nogle eksempler: Spotte Gud: Tungen skæres ud. Halshugning: Hovedet sættes på en stage. Trolddom: Man brændes på bålet. Majestætsfornærmelse: Højre hånd hugges af. Kroppen parteres og lægges på hjul og stejle. Hovedet sættes på en stage. Mord: Dødsstraf Grov vold: I jern på livstid Voldtægt: Dødsstraf Tyveri: Miste sin hud
Adel og borger I middelalderen var stormændene kongens krigere. I slutningen af middelalderen begyndte stormændene at kalde sig adelsmænd. Adel betyder ædel.
Borgerne var håndværkere og handelsfolk i byerne. I 1500- og 1600-tallet voksede handelen, og borgerne tjente mange penge. Nogle blev rigere end mange adelsmænd. Derfor mente borgerne, at det var uretfærdigt, at adelen havde særlige rettigheder.
Skræk og advarsel
43
Det gamle billede viser, hvad der skete med Struensee og hans hjælper.
44
Hit med Historien!
Struensee På torvet eller ved kirken stod en pæl, kagen. Den dømte blev bundet med nøgen overkrop til kagen. Så blev han pisket med et spanskrør, en tamp eller en kat. Straffen betød, at huden på kroppen blev revet op. Derfor blev det kaldt at „miste sin hud“.
Omkring 1770 ansatte kongen en læge ved navn Struensee. Han nøjedes ikke med at behandle kongens sygdom. Han begyndte også at blande sig i landets styre. Kongen lod ham gøre det. Struensee var også kæreste med dronningen. Efter et års tid var det faktisk Struensee, der regerede. Så fik folk i regeringen og ved hoffet nok. De fik kongen til at arrestere Struensee. Han blev dømt for majestætsfornærmelse.
Fire ferler (øverst) Spanskrør Tamp
Penge i statskassen Kongen stod i spidsen for landets styre, økonomi, militær osv. Altså alt det staten tager sig af i dag. Folk med forstand på penge sagde, at staten skulle være så rig som muligt. Derfor ville kongen have folk til at arbejde flittigt. Så kunne de betale mere skat til statskassen. Kongen var også kirkens leder. Præsterne fortalte folk, hvad de skulle gøre for at tjene Gud og kongen. Gjorde man ikke det, eller opførte man sig dårligt, blev man straffet.
At fornærme kongen Det værste, man kunne gøre, var at sige noget dårligt om den enevældige konge og hans måde at regere på. Det blev kaldt majestæts-fornærmelse. I Danske Lov står der: Den, som fornærmer kongen, skal have sin højre hånd hugget af. Så skal hans krop skæres i stykker og lægges på hjul og stejle. Hovedet og hånden skal sættes på en stage.
Skræk og advarsel
45
„For hver fejl, man havde i sin stil, slog læreren, så hårdt han kunne.“ Sådan skrev en mand, der gik i skole i 1700-tallet.
Lavede man ballade på torvet – eller arbejdede man om søndagen, blev man sat i gabestokken. Den bestod af en jernring, der kunne låses om synderens hals. Jernet var gjort fast med en kæde i en væg eller til en pæl.
46
Hit med Historien!
Den spanske kappe var en tønde uden bund og med hul til hovedet i toppen. Fyldebøtter, slagsbrødre og vægtere, der var faldet i søvn på deres vagt, kunne dømmes til at gå rundt på gaderne med „kappen“ i nogle timer.
De fleste mente, at straf var den bedste måde at lære folk, hvordan de skulle opføre sig. Derfor blev børnene slået i hjemmet og i skolen. Det var almindeligt, at faren tæskede sine børn lørdag formiddag. For enten havde børnene gjort noget slemt
i ugens løb, eller også ville de gøre det i den næste. Tilstå eller… I dag opklarer politiet forbrydelser. De finder vidner og andre beviser på, at den mistænkte har gjort noget kriminelt.
Den spanske kappe var for tung for kvinder. De blev i stedet sat i en fedel. En mand kunne også få sin kone i fedlen, hvis hun ikke rettede sig efter ham.
Skræk og advarsel
47
Redskaber, der blev anvendt til „pinligt forhør“.
Redskab til at åbne den mistænktes mund.
Knæknuser
Paternoster-båndet blev spændt om hovedet på den anklagede og strammet til.
Den mistænktes tommelfingre blev spændt fast i tommeskruen.
48
Hit med Historien!
Omkring 1700 fik politibetjente et særligt tegn: En hånd med et øje i håndfladen.
For 300 år brugte politiet ikke tiden på at lede efter beviser. I stedet arresterede de den mistænkte. Indrømmede han ikke forbrydelsen, kunne han blive udsat for „pinligt forhør“. Det betød, at politiet brugte tortur. Der var dog regler for, hvor meget politiet måtte pine folk. Arbejde i jern Straffen for tyveri, vold og andre alvorlige forbrydelser var „arbejde i jern“. Fangerne blev anbragt på
Holmen. Det var et skibsværft i København. Eller også kom de til Kastellet, som var en fæstning i hovedstaden. Fangerne fik jernlænker om benet, om livet eller halsen. De blev kaldt slaver. De skulle arbejde hårdt og fik kun lidt at spise. Mange blev syge og døde. Men for staten var det en fordel at få slaver til at bygge skibe og fæstninger.
Bysvende, vægtere og politibetjente sørgede for ro og orden i byerne.
Det var dyrt at sende fangerne til København. Efterhånden kom der tugthuse i flere større byer. Også her blev slaverne sat i jern og skulle arbejde hårdt. Skræk og advarsel
49
Manufakturer var en slags fabrikker uden maskiner. På mange manufakturer fremstillede man tøj.
Man kunne leje en slave til hårdt arbejde. Manden i midten viser med stokken, hvor slaven skal feje. Til venstre med den trekantede hat står en politibetjent. Til højre ses to vægtere.
50
Hit med Historien!
Nyttige fattige I dag får man hjælp fra kommunen, hvis man ikke kan klare sig. Det gjorde man ikke for 300 år siden. Dengang måtte familien hjælpe, når man blev fattig, gammel og eller syg. Men ikke alle kunne få hjælp af familien. Man regner med, at mindst hver 10. dansker var nødt til at tigge og stjæle for at klare sig. Det var et problem, mente kongen. For de fattige var jo ikke nyttige for landet. Derfor bestemte kongen, at arbejdsløse, fattige og forældreløse børn skulle bo på særlige anstalter. Her skulle de arbejde, „så de ikke længere er til besvær“. Ved flere tugthuse blev der bygget en slags fængsler til tiggere og forældreløse børn. Her arbejdede de i manufak-
tur-huse. Nogle børn lærte et håndværk, som de kunne leve af som voksne.
Fattig kvinde fra 1700-tallet.
Nøglespørgsmål: 1) 2) 3) 4) 5)
Hvordan brugte man straf til at opdrage folk? Tror du, at straffene fik folk til at lade være med at gøre noget kriminelt? For 300 år siden var kongen enevældig. Hvilke fordele og hvilke ulemper var der ved at give kongen al magten? Det gjorde ikke ondt at bære den spanske kappe eller fedelen. Hvordan kunne det så være en straf? For alvorlige forbrydelser blev man dømt til at „arbejde i jern“. Hvorfor gør man ikke det nu om dage?
Skræk og advarsel
51
Bedre mennesker?
Dommeren så ned på de to drenge. Hans på 12 år og den lidt ældre Niels kiggede ned i gulvet. De var vasket, klippet og friseret. Tøjet var strøget, men det var slidt tyndt ved ærmerne og trævlede i kraven. Til højre for dem sad deres forsvarer. Der var dødstille i retssalen. Udenfor larmede hestevogne på gadens brosten. Dommeren tog sin briller på. På tilhørerpladserne sad to kvinder i lange, mørke kjoler. De bar hatte med brede skygger. En af kvinderne stirrede ud ad vinduet. Den anden prøvede at skjule tårerne bag et lommetørklæde. Mødrene, tænkte dommeren. De var sikkert alene. Måske arbejdede de som tjenestefolk eller syersker på klædefabrikken. Typisk for den slags kvinder. En respektabel kvinde ventede med at få børn, til hun var gift. Og se, hvad der kom ud af det! Han så igen på drengene. 52
Hit med Historien!
Politimesteren rømmede sig. „Nå, ja.“ Dommeren blev revet ud af sine tanker. „Lad mig høre, hvad knægtene har bedrevet.“ Politimesteren rejste sig og rettede på uniformen. Hans blik fik drengene til at synke mere sammen. Han rømmede sig og læste anklagen op: I ly af mørket havde Hans og Niels stjålet tovværk på havnen. Nogle gange havde de endda skåret reb fra skibenes master. De havde solgt reb og tove og brugt alle pengene. „Det er både tyveri og hærværk,“ sluttede politimesteren. „Derfor bør de straffes, så de lærer at opføre sig ordentligt.“ Nu var det forsvarerens tur. Han fortalte så, at drengene var vokset op hos enlige mødre. „De kommer altså fra fattige kår, så …“ „Mener De dermed, at fattige har ret til at stjæle?“ afbrød dommeren.
„Nej, nej.“ Forsvareren rystede ivrigt på hovedet. Han fortalte, at Hans og Niels fortrød, hvad de havde gjort. „De har allerede siddet i arresten en måned,“ fortsatte han. „Det må være straf nok. Derfor mener jeg, at de skal løslades.“ „Har De noget at tilføje hr. politimester?“ Det havde politimesteren. Politiet havde engang givet Niels en advarsel, fordi han havde prøvet at narre penge fra en ældre dame. Den advarsel havde altså ikke hjulpet. „Det skyldes,“ mente politimesteren, „at der i deres såkaldte hjem ikke har været fædre, der har opdraget dem.“ Han stoppede og kiggede ned på de to kvinder. De så ned på gulvet. „Derfor må samfundet opdrage drengene,“ fortsatte politimesteren. „De skal have en alvorlig lærestreg. En måned i arresten er ikke nok.“
Dommeren tænkte sig om. Hans og Niels var ikke konfirmeret endnu. Og de var allerede på vej til at blive kriminelle. Skulle han få dem sendt på opdragelses-anstalt? Nej, det ville være for dyrt for samfundet. Det var bedre, at drengene fik en ordentlig forskrækkelse. „Thi kendes for ret.“ Dommeren slog sin lille hammer mod pulten og afsagde dommene. Hans blev idømt to gange 15 slag og Niels to gange 20 slag med riset. Hans og Niels blev ført tilbage til deres celler. Her ventede de i 10 dage, før politiet havde tid til at straffe dem. Drengene fik lænker om hænderne. En betjent slog dem med et bundt grene på deres nøgne rygge. Næste dag blev straffen gentaget. Huden på drengenes ryg hang i laser. Arrene forsvandt aldrig. Bedre mennesker?
53
Sofies historie
Omkring 1875 Der skete store forandringer i Danmark. Mange mennesker flyttede fra landet og ind til byerne for at arbejde på de nye fabrikker. Kongen bestemte ikke længere lovene. Det gjorde en forsamling af mænd, der blev kaldt Rigsdagen.
Nye love beskyttede det enkelte menneske. Fra 1837 måtte politiet ikke bruge tortur. Og politiet kunne ikke bare sætte folk i fængsel. Senest et døgn efter, man var anholdt, skulle en dommer afgøre, om man skulle anklages.
54
Hit med Historien!
Som lille havde Sofie boet hos forskellige plejefamilier. Her havde hun ikke haft det godt. I de sidste par år havde hun boet hos sin mor og stedfar. Han levede af at sælge hæfter med historier fra Bibelen. En dag blev Sofie sendte ud på landet for at sælge hæfter. Et sted stjal hun en pung og et smykke.
Politiet fik hurtigt fat i Sofie. Hun blev sat fire uger i arresten og syv uger på fattiggården. Så faldt dommen. Selv om hun ikke var fyldt 12 år, blev hun idømt 14 dages fængsel. Bagefter kom hun tilbage på fattiggården. Men moren og stedfaren havde ikke travlt med at hente hende. Det varede et par uger, før hun kom hjem. Få måneder senere blev Sofie igen meldt til
Jeg udnævner regeringen. Først når jeg har skrevet lovene under, gælder de.
Kongen
Vi foreslår lovene. Bliver de vedtaget, fører vi dem ud i livet. Regeringen
Landstinget 26
+ 12 + 1 Færøerne
+
Valgt af kongen
27
Valgt af de rigeste
Folketinget 100 medlemmer
Valgt af mænd over 30 år
Vi vedtager lovene.
Mænd over 30 år. Vi har egen husstand. Dvs. vi og vores familier bor i bolig, vi har lejet, eller som vi ejer. Vi må stemme ved valgene til Folketinget og Landstinget. Kvinder, tjenestefolk, folk, der får fattighjælp, eller som har været straffet. Vi må ikke stemme.
politiet for at stjæle. Hun kom i fængsel. Da hun blev løsladt, skulle hun bo hos en ny plejefamilie. Nye tider De fleste mente, at alle efterhånden ville få det bedre. Lægerne blev dygtigere til at helbrede sygdomme. Der var mange nye opfindelser og maskiner. Fabrikkerne fremstillede flere og billige varer, så flere fik råd til at købe dem. Mange troede, at alle problemer
Billedet af Sofie Andersen er fra omkring 1870. Fra film kender du sikkert politiets forbryderalbum. Folk er fotograferet forfra og fra hver side. I gamle dage fotograferede den lokale fotograf forbryderne.
Bedre mennesker?
55
Fattiggård En fattiggård var en gård, som kommunen ejede. Her boede kommunens fattiglemmer. Sådan kaldte man fattige, forældreløse børn og andre, der ikke kunne klare sig selv. Fattiglemmerne skulle arbejde i stalden og på markerne. De fik ingen løn, kun mad og et sted at sove.
Forklaringen var, at afvigerne havde arvet dårlige egenskaber fra deres forældre. Det gjaldt fx kriminalitet, åndssvaghed og drikkeri. Man mente altså, at man var født til at blive forbryder. Forskere målte folks kranier og krop. De mente nemlig, at kriminelle så ud på en bestemt måde.
regning og andre nyttige ting, de ville få brug for, når de fik arbejde. Børnene lærte, at danskerne – rige som fattige – altid havde holdt sammen. De fik også at vide, at Danmark var deres fædreland, som de skulle holde af og kæmpe for.
Danmark
i samfundet snart kunne løses. Nogle prøvede også at finde ud af, hvorfor folk var forskellige. Hvorfor blev nogle anderledes, fx kriminelle eller åndssvage?
Gode og flittige danskere Opfindelser og ny viden var ikke nok til at skabe fremgang. Alle måtte hjælpe til for at gøre samfundet bedre og rigere. Forældrene og skolen opdrog børnene til at være flittige og adlyde de voksne. I skolen blev eleverne undervist i læsning og
En historiebog fra begyndelsen af 1900tallet fortalte dette til børnene: „Drenge og piger! Danmark er vort land. Det holder vi af! Det er et smukt land med salt, hav og frisk vind. Vort folk lever … under lykkeligere kår end næsten alle andre folk i verden. Er det derfor vi holder så meget af vores land? Nej, det er vist snarere fordi, her har vi hjemme. Her voksede vores far og mor op og deres forældre før dem. Og vi ved, at her har vort folk levet fra fjerne tider …“
En forsker måler en drengs hoved. Dengang mente man, at hovedets form fortalte om ens egenskaber.
56
Hit med Historien!
Forsider fra historiebøger fra begyndelsen af 1900-tallet.
Straf og opdragelse Moren og faren opdrog børnene. Men manden var familiens overhoved. Så han bestemte også over konen. Hvis hun ikke gjorde, hvad han sagde, måtte han straffe hende. En bonde havde også ret til at slå sin karl og pige og andre ansatte. Kunne manden ikke selv straffe sin søn eller sin ansatte, kunne han sende bud efter politiet. Så kunne de give ved-
Hvad en dreng bør lære • • • • • • • • • • • • • •
At lukke døren om sommeren for at holde fluerne ude. At lukke døren uden at larme. At lukke døren om vinteren for at holde kulden ude. At gå ærinder hurtigt og med glæde. At blive færdig til at gå, uden at moren behøver at skynde på ham. At være god mod sine søstre. At rede sin seng. At sy knapper i og stoppe en strømpe. At være god mod dyr. At svømme. At være kæk og modig. At have respekt for de ældre At lade cigaretter være. At tale sandhed.
Sådan stod der i „Dansk Børnetidende“ i 1903.
Bedre mennesker?
57
Drengen venter på at blive straffet.
kommende et par lussinger. Når børn var 10 år kunne de blive idømt en straf. Som regel slap de med, at politiet slog dem med ris. I værste fald blev de sat i fængsel. Havde eleverne ikke lavet deres lektier, eller hvis de var frække, straffede læreren dem. Han måtte stikke dem en lussing eller slå dem med spanskrør. Først i 1967 Smæk skal der til! Omkring 1900 fik eleverne i første klasse en læsebog med dette vers: Riset siger: „smæk, smæk, Stå nu op, din dovne krop! Riset sprang på drengen, Og så sprang Lars af sengen.
58
Hit med Historien!
blev det forbudt for lærerne at slå eleverne. De anderledes Man mente, at kriminelle, åndssvage og andre afvigere var til besvær. Lægerne fandt en løsning: Afvigerne blev samlet på institutioner. Her blev de holdt borte fra andre mennesker. I 1800-tallet byggede staten store institutioner til kriminelle, åndssvage og sindssyge. Forbryderne skulle sættes i fængsel. Her var fangerne helt adskilt fra andre mennesker. Det skulle lære dem at sætte pris på samfundet. Det ville få dem til at overholde loven i fremtiden. Jo alvorligere forbrydelse,
des længere fængselsstraf. Men man var ikke enige om, hvordan fængslerne skulle indrettes. Nogle syntes, at fangerne skulle sidde helt alene. De skulle bruge tiden til at tænke på de forkerte ting, som de havde gjort. Andre mente, at fangerne skulle arbejde hårdt. Kun på den måde blev de bedre mennesker. Derfor besluttede regeringen, at der skulle bygges to særlige fængsler: Statsfængslet Vridsløselille og Horsens Tugthus. Vridsløselille Fangerne var isolerede. Det betød, at de havde så lidt kontakt med andre som muligt. Man mente,
at det ville få dem til at tænke over, hvad de kunne gøre for at forbedre sig. I hver celle var der en seng, et wc og en vandhane. Fangen var i cellen det meste af tiden. Her arbejdede han. Maden fik han gennem en lille lem i celledøren. Kun når fangen skulle i kirke, i skole, i bad eller på gårdtur, kom han ud af cellen. Til fange-dragten hørte en særlig hue. Huens skygge var en maske, der kunne slås ned foran ansigtet. Var fangen uden for cellen, skulle han have masken slået ned. Når fangerne gik på gangene, skulle de holde mindst 15 skridts afstand fra hinanden, og de måtte ikke tale sammen. Fangerne i Vridsløselille var idømt fra 8 måneder til 6 års fængsel.
de fangerne i smedjen, snedkeriet eller et af de andre værksteder i fængslet. Nogle fanger blev lejet ud til arbejde uden for fængslet. Der var strenge regler for, hvordan fangerne
Fange i Vridsløselille. Vridsløselille Statsfængsel.
Horsens Tugthus De farligste forbrydere kom i Horsens Tugthus. Om natten var hver fange alene i sin celle. Her skulle han være helt stille. Om dagen arbejde-
Horsens Tugthus.
Bedre mennesker?
59
Fanger fra Horsens Tugthus arbejder i en grusgrav.
skulle opføre sig. De skulle adlyde betjentene og andre ansatte. De skulle tale pænt til hinanden. Når de var på arbejde, måtte de kun hviske til den nærmeste medfange. Overtrådte fangerne reglerne, fik de pisk. Man mente, at fangerne var blevet kriminelle, fordi de var dovne. Derfor skulle de lære gode vaner og arbejde flittigt. Når de blev løsladt, håbede man, at de var i stand til at leve et normalt liv. Fangerne i Horsens Tugthus havde domme fra 2 år til livsvarigt fængsel. Arbejdsløs bøddel
Hvis en fange brød reglerne i fængslet, blev han straffet. Han blev lænket til den „kolde jomfru“.
60
Hit med Historien!
Der var kun dødsstraf for mord. Sådan havde det været siden 1866. Derfor havde Danmark kun én bøddel. Han havde dog ikke travlt. De fleste mordere slap nemlig med fængsel på livstid. Fra 1866, til dødsstraffen blev helt afskaffet i 1930, blev der kun henrettet fire. Den sidste var Jens Nielsen. Han blev halshugget i fængselsgården
En fanges dag En fanges dag i Horsens Tugthus Kl. 4.45: • Vækning. • Stå op og rede seng. • Navneopråb. Fangerne stiller sig op uden for deres celler. • Afdelingens fanger marcherer til vaskerummet. • Morgenbøn på værkstedet. Kl. 5.30-12: • Arbejde afbrudt af morgenmad kl. 7.30-8 og en halv times gårdtur. Kl. 12-13: • Middagsmad og hvil. Kl. 13-20: • Arbejde afbrudt af aftensmad kl. 17-17.30. Kl. 20.30: • Aftenbøn. Herefter låses fangerne inde i deres celler. Dagsordenen gjaldt også søn- og helligdage. På disse dage måtte noget af arbejdstiden bruges til at læse. Fangerne skulle komme til gudstjeneste i fængslets kirke.
Bedre mennesker?
61
Billedet er fra en sang om Jens Nielsens henrettelse. Det var bødlen Theodor Seistrups sidste henrettelse.
i Horsens Tugthus i 1892. Jens’ forældre var meget fattige. Moren var invalid. Politiet arresterede flere gange faren for tyveri. Da Jens var otte år, blev faren sat i fængsel. Jens og hans mor kom på fattiggården. Men 62
Hit med Historien!
Jens kunne ikke lide at være på fattiggården. Han stak af flere gange, og under flugten stjal han mad. Så kom han på en opdragelsesanstalt. Men der flygtede han også fra og begik flere tyverier. Når han blev fanget, fik han prygl. Som 15-årig kom han et år i fængsel. Fængslet gjorde ham ikke til et bedre menneske – tværtimod. Der var ikke
mere at gøre. Derfor sendte politiet ham ud af landet. Det gjorde man dengang med mennesker, der blev ved med at være til besvær. Jens kom til Canada. Her var han i to år. Så fik han arbejde på et skib og kom til London. Han kunne ikke få arbejde, og han stjal for at klare sig. Flere gange røg han i fængsel. En dag satte han ild til et hus på havnen. Ilden bredte sig, og branden ødelagde for 27 mio. kr. Det svarer til flere milliarder kr. i dag. Jens nåede at flygte til Sverige. Også her stjal han og blev fængslet. Til sidst blev det svenske politi træt af ham og sendte ham tilbage til Danmark. Efter kort tid arresterede politiet ham. Jens blev anklaget for tyverier og for at have sat ild til flere huse. Jens tilstod. Han fortalte også, at han var skyld i den store brand på Londons havn. Dommen lød på 16 år i Horsens Tugthus. Mens han sad i Horsens Tugthus, fik han en idé: Han ville hævne sig på samfundet ved at tvinge det til at henrette ham. Derfor prøvede han at dræbe en fængselsbetjent med et stykke jern.
Jens blev dømt til døden. Men i sidste øjeblik benådede dommeren ham. Så forsøgte Jens at slå en betjent ihjel med en mursten. Igen blev han dømt til døden, men så alligevel benådet. Der gik næsten et år. Pludselig en dag brækkede Jens et bordben af og angreb en betjent. Så var dommerens tålmodighed slut. Jens skulle henrettes.
En kold morgen i november lagde Jens hovedet på blokken i tugthusets gård. Bødlen, Seistrup, hævede øksen. I ét hug skilte han Jens’ hoved fra kroppen. Kun tugthusets fanger og de ansatte så henrettelsen. Jens havde håbet på mange tilskuere.
Mange lande har afskaffet dødsstraffen. I nogle lande kan man stadig blive dømt til døden for alvorlige forbrydelser som mord. Fx bliver ca. 100 mennesker henrettet om året i de stater i USA, hvor man stadig har dødsstraf.
Nøglespørgsmål: 1) 2) 3) 4) 5)
Hvilken straf ville du have givet Hans og Niels? I dag begår store børn også kriminalitet. Hvad synes du, at man skal gøre ved dem? Hvordan prøvede myndighederne at få folk til at være flittige borgere? Hvad mente man om straf for 125 år siden? Hvorfor tror du, at Jens Nielsen blev kriminel?
Bedre mennesker?
63
Register a adel 42-43 afviger 56, 58 anklager 14, 53
b Bibelen 34, 54 blodhævn 27, 29, 32 bonde 31, 42, 57 borger 31, 42-43 borgmester 40-41 bysvend 40-41, 49 bøddel 40-41, 60, 62-63 bøde 34-35
d Danske Lov 42-45 Djævelen 38 dommer/domstol 13-15, 52-53
e ed (sværge) 36-38 elev 8, 10 elevråd 9 Ella, kong 27 enevælde 42 Erik Klipping 36-37
f familie 12, 51, 57 fange 6-7, 58-63 fattig/fattiglem 51, 56 fedel 47 ferle 45 Folketinget 6, 9, 12 forbryder/kriminel 13-15, 26, 56 forhør 14 forsvarer 14, 53 fredløs 29, 38 fri 24 fællesskab 8 fængsel 15, 58-63
i institution 58
j Jelling 18, 21 Jens Nielsen 60, 62-63 jernbyrd 19-21, 32 Jesus 19-20 Jyske Lov 33
k kag/kagstrygning 45 kampagne 17 Kastellet 49 kat 45 kirke 20, 25, 28, 30-32, 38 knæknuser 48 kommunalbestyrelse 9 konge 18-24, 30, 32, 42 kristendom 20-21, 30 København 49
l lov/lovmand 8, 12-13, 16-17, 30-36, 42 lussing 58 lærer 8, 10, 46
m majestætsfornærmelse 43, 45 mandebod 34-35, 38 manufaktur 50-51 middelalder 28-39 minister 12-13
o
g gabestok 46 galge 41 Gud 18-20, 28, 36, 38, 43
h handel 25
64
Harald Blåtand 18-22 Hedeby 22, 25 Helvede 38, 40 henrettelse 7, 34, 43, 60, 62-63 Himlen 38, 41 hird 32 Holmen 49 Horsens Tugthus 58-63 hævn 26-29, 34 høvding 18-25
Hit med Historien!
Odin 18-19 ombudsmand 32 opdragelse 57-58 Otto, kejser 20
politi 12-15, 49, 52, 54-55, 60 Poppo 18-20
r rakker 40-41 ran 35-36 regel 8-10, 12, 60 regering 12-13 Regnar Lodbrog 27 religion 20, 24-25 Rigs vandring 22 Rigsdagen 54
s Sjællandske Lov 32 skat 45 skillingsvise 40 skole 8, 12, 46-47, 56 skolebestyrelse 9 skrifte 37 Skånske Lov 32 slave 50 slægt 26-27 spansk kappe 47 spanskrør 45 statskasse 45 stormand 28, 30-31 Struensee 44-45
t tamp 45 ting 23, 35-36 tommeskrue 6, 48 Tor 18-19 tortur 6-7, 48, 54 træl 24-25 tugthus 49, 51 tvekamp 21 tyveri 26, 35-36, 52
u ufri 25
v vikingetiden 18-27 vold 15, 43 Vridsløselille Statsfængsel 58-59 vægter 49
æ ære 26-27
p
å
paternosterbånd 48
åndssvag 56, 58
