Helsinge Gymnasium Østergade 52, 3200 Helsinge

HELSINGE GYMNASIUM 2006 1

2

HELSINGE GYMNASIUM 2006 3

Helsinge Gymnasium Østergade 52, 3200 Helsinge Telefon: 48 79 84 10 Telefax: 48 79 84 07 Lærerværelset: 48 79 86 20 e-mail: [email protected] - personlige e-mail-adresser findes på hjemmesiden Hjemmeside: www.helsingegymnasium.dk Rektor Kirsten Jeppesen træffes efter aftale. Kontoret er åbent fra kl. 8.00 til kl. 15.00. Om fredagen lukkes kl. 14.00. Studievejlederne træffes dagligt efter aftale. Midlertidig skolebestyrelse Filialdirektør Keld Jepsen (Formand), Lisbeth Larsen (repræsentant for Gribskov Kommune), Vagn Heitmann (repræsentant for Region Hovedstaden), Bente Thomsen (Lærerrepræsentant), Nina Vindegaard Grønberg (Elevrepræsentant), Kirsten Jeppesen (rektor)

Ledende inspektor: Karsten Duus Inspektorer: Keld Hilding Hansen og Anne Marie Thomsen Sekretærer: Gitte Boje og Susanne M. Larsen Pedeller: Stig P. Iversen og Leif Kruse Forside: Årskriftet vil til næste år ikke være at finde i traditionel form. Forsiden i år er derfor udvalgte forsider fra de sidste 15 år. Øverst fra venstre: 1992, 1994, 1997, 1999, 2000, 2002, 2003, 2004 (årsskriftet var dette år et jubilæumsskrift) og 2005 Redaktion: Årsskrift 2006 er redigeret af Susanne Bressendorff, Per Volck, Keld Hilding Hansen (ansvh.) og Henrik Juul Jensen og tilrettelagt af Keld Hilding Hansen. Fotos taget af Keld Hilding Hansen med undtagelse af side 5 (venstre), side 7 (venstre), side 11, side 12, side 13 og 14 (Christopher Sabroe), side 16 4

Velkommen Nu, da vi alle forhåbentlig er godt solbrændte, glade og fulde af energi, er det for nogle tid at dreje hovedet mod, for andre tid at vende tilbage til, gymnasiet. Gymnasiet! - denne såkaldt almendannende institution, som det så fint hedder sig. Dannelse forbindes af mange med Emma Gad og høflig tale, men som nyankommen kan man være ganske rolig, gymnasiet indeholder ikke mange formaninger. Her er derimod frihed til at modtage god, solid og spændende undervisning, og her er rig mulighed for at opnå venskaber på tværs af kommunegrænser, interesser, politisk overbevisning eller andre mere eller mindre fiktive skel. Starten på et nyt skoleår kan overvælde de fleste; mange nye ansigter, arbejdsopgaver og nye, store bygninger, men på et tidspunkt bliver det hverdag med op- og nedture, og netop da mærker man, hvordan klassen langsomt, men sikkert, bliver et socialt holdepunkt, der kan gøre hårdt arbejde til at holde ud, og som samtidig giver støtte og accept. Samtidig er der alt det, som ligger udenfor og parallelt med undervisningen: fester, fællestimer, idrætsdag og skovtur, studieture og ekskursioner, projektfremvisninger, morgensamlinger, skolekomedie, forårskoncert og meget, meget mere. På et sådant skoleår lærer man ufatteligt meget, lige fra at bære det ubærlige til konkrete, faglige begreber, og således opnår både den målrettede og den tvivlende elev hver dag en lidt større viden om verden og om sig selv. Denne type dannelse, man tager med sig altid, findes i de store, lyse bygninger. Her er altså mulighederne, det er bare at tage dem. Rigtig godt skoleår 2006/2007! Nina Vindegaard, 1y, Formand for Elevrådet

Med dette årsskrift tager vi afsked med studenterårgang 2006 og byder velkommen til nye elever og nye lærere. Årsskriftet gør status over det netop afsluttede skoleår: aktiviteter, oplevelser, hændelser sammen med et tilbageblik på gymnasiereformens første år og en næsten færdigudbygget skole. Helsinge Gymnasium er nu et moderne gymnasium med flotte fysiske rammer, der i dag rummer 18 klasser. Det stigende elevtal i disse år og mange år ud i fremtiden er baggrunden for, at vi i de sidste år har været i gang med en stor udbygning, der dels øger kapaciteten, dels fører lokaler, udstyr og faciliteter op til kravene i fremtidens gymnasium. I denne forbindelse var november, januar og april nogle særlige måneder. I november blev naturfagsområdet og den kunstneriske fløj indviet, i januar åbnede den økologiske kantine Café Ø (se side 17) og i april foregik den samlede indvielse i Gribskov Kultursal. Helsinge Gymnasium er en åben og levende skole, hvor vi lægger vægt på at skabe et miljø, der er fagligt udfordrende, og som samtidig giver plads til kreative og kunstneriske udfoldelser. Du vil i din gymnasietid møde en undervisning, der er tilrettelagt i blokke med mulighed for faglig fordybelse, og hvor der lægges vægt på varierede elevaktiverende undervisningsformer, bl.a. projektarbejde. Din gymnasietid vil udvikle dine faglige almene, personlige og sociale kompetencer, og dermed den studiekompetence, som giver dig grundlaget for videregående studier efter studentereksamen. Jeg håber, du vil føle dig velkommen på skolen og vil gribe de muligheder, skolen tilbyder – vi glæder os til at arbejde sammen med dig. Kirsten Jeppesen, rektor 5

Linhs historie - en god historie i 1a I 2003 kom Linh Phuong Nguyen som 15-årig til Danmark fra Vietnam som uledsaget flygtningebarn. Linhs far, der døde af narkomisbrug, skyldte penge til nar”Linh er en del af os, kohandlere. De drev Linh og hendes mor til Moskva, hvor og derfor kæmper Linhs mor blev tvunget til at vi imod hendes arbejde som prostitueret. For udvisning.” at Linh ikke skulle sendes ud i prostitution, satte moderen Linh på en ukendt busfærd via Polen. Linh endte i Gribskovlejren. Her lærte hun hurtigt dansk og kom i skole i Græsted. Hun søgte om asyl og fik afslag, mens hun gik i 9. klasse på Græsted Skole. Her lykkedes det elever og lærere at påvirke daværende integrationsminister Bertel Haarder til at genoverveje beslutningen. Imens flyttede hun ind hos en plejefamilie, der frivilligt tilbød hende et hjem hos sig. Linh startede i 1.g. på Helsinge Gymnasium i august 2005. For Linh blev det faretruende at fylde 18 år før jul 2005. Som myndig person uden opholdstilladelse i Danmark måtte Linh ikke længere blive i Danmark trods plejefamilie, skolegang, netværk, kæreste og masser af andre ressourcer. Integrationsministeriet havde mellem jul og nyt6

år 2005 skrevet til hende, at hun senest 18. januar 2006 skulle rejse hjem til Vietnam. Mellem linierne stod der næsten, at da du er fyldt 18 år, udvises du. ”Hvad vender Linh tilbage til?” ”Kan hun forsørge sig selv?” Mange flere spørgsmål stillede vi. Noget måtte gøres. Derfor tog vi et initiativ. Det skete fra den ene dag til den anden. Linh fortalte sin historie til hele skolen ved en morgensamling og fik enorm opbakning. Vi skrev et åbent brev til Folketinget. Vi protesterede mod Integrationsministeriets beslutning om at udvise Linh. I brevet skrev vi blandt andet: ”Linh går i dag på Helsinge Gymnasium. Hun fungerer rigtig godt socialt og er en af de dygtigste i klassen rent fagligt. Vi spørger os selv, hvad ideen er med at smide Linh ud, når nu den danske regering vil have ressourcestærke indvandrere.” Vores brev blev kopieret i 500 eksemplarer, der blev delt ud som løbesedler på skolen og mange andre steder. Resten blev bragt ind til Christiansborg og afleveret til alle folketingsmedlemmerne. Vi startede en underskriftsindsamling – som endte med at blive til 1417 underskrifter – som vi afleverede i Integrationsministeriet. De følgende dage fik vi endnu flere underskrifter. Vi fik tilladelse af politiet og Københavns Kommune til at arrangere en demonstration på Christiansborg Slotsplads d.12. januar kl. 17. Der kom journalister og pressefotografer på skolen og i klassen. Linh kom i aviserne, og flere TVprogrammer bragte Linhs historie. Trine, vores

kampagneleder, Linh selv og flere andre blev udsat for telefonstorm fra folk, der gerne ville støtte og hjælpe. Også Danske Gymnasieelevers sammenslutning gik ind i sagen og fik lavet en hjemmeside for Linh – www.redlinhnu.dk

Trine Poulsen - klassekammerat og kampagneleder i de hektiske januardage 2006

Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads blev et højdepunkt for os alle. Elever fra Helsinge og andre gymnasier, lærere, rektor og mange andre fra hele landet stod med fakler og lyttede til talerne. Cirka 350 mennesker var mødt frem. Linh holdt selv en bevægende tale og viste de mange fremmødte, at hun gør Danmark rigere. Mange andre gode kræfter har været i gang. Ombudsmand, værge, advokat og plejefamilie, læserbreve, ordførere fra de politiske partiers udlændinge- og integrationsudvalg, økonomisk støtte fra mange private mennesker,

gode råd fra folk med erfaringer i flygtningesager osv. Linh modtog den 17. januar 2006 brev fra Integrationsministeriet med udsættelse af udvisningen. Det foreløbige resultat er blevet, at ”….Linh kan i hvert fald blive til den 1. juli 2006.…” Det er vi meget, meget glade for. Og vi håber, at den åbne formulering ”… i h v e r t f a l d ...“ betyder, at Linh får lov at blive i Danmark. Vi ønsker at blive studenter sammen med Linh. Der må være en fremtid for Linh her blandt os. Vi kan slet ikke undvære hende. 1a, Helsinge Gymnasium Lindh og 1a samlet i klasselokalet. Hvad er situationen lige nu?

7

Fra kaos til kosmos Som det også fremgår af forrige artikel, er mange af gymnasiereformens 1.g’ere såvel iagttagende som analytiske og handlekraftige. Vi har bedt to elever fra 1.s om at videreformidle indtryk og oplevelser fra det første år i det nye gymnasium. ”Carpe diem, quam minime credula postero.” – Grib dagen, udsæt mindst muligt til i morgen, siger Horats. Dette er indbegrebet af gymnasiet, og Helsinge er ingen undtagelse! Hermed ikke ment at vi skal haste gennem livet uden at lægge mærke til de små ting, men at der også skal findes plads til at standse op og nyde duften af roserne. Vi bliver hovedkulds smidt ud i gymnasiet og videregående uddannelser for at vi hurtigt kan komme igennem uddannelsessystemet. I stedet for at begynde i gymnasiet for dine forældres eller regeringens skyld, hva’ så med at komme for fællesskabets, løjernes, og alt det andet nyes skyld! At være 1.g’er på Helsinge Gymnasium har været både fantastisk forunderligt og fantastisk forvirrende. De fleste af os på denne årgang har følt os som prøvekaniner for regeringens gymnasiereform, og lærerne med for den sags skyld. Den-

ne manglende organisering og indsigt i udformningen af dette nye har gjort at vi alle har famlet lidt i blinde for at finde vej. Dette er specielt kommet til udtryk i de højprioriterede projektforløb, som har fået os alle til at undres over om ordet kompetence er det eneste der findes i Nudansk Ordbog. Hen ad vejen er kaos dog blevet vendt til kosmos, hvor både lærere og elever har fået mere hold på tingene, og vi har alle fået øjnene op for hvad formålet med reformen er. På Helsinge Gymnasium er der plads til alle. På vores årgang er alt og alle repræsenteret. Et hurtigt kig ud over fællessalen ved frokosttid vil vise gymnasiets mangfoldighed, både hvad angår tøjstil og politiske overbevisninger. Her er både Guccitasker og hanekamme. Alle disse forskellige holdninger er også repræsenteret i skolens mange udvalg. Der er bl.a. kantineudvalget, hyggeudvalget, pædagogisk råd og en hulens masse

Gymnasiereformens veje kan synes snørklede! Er det fysik eller naturvidenskabeligt grundforløb, vi har lige nu?

8

andet som alt sammen går ud på at varetage elevernes interesser på skolen. De to selvstændige udvalg, festudvalget og caféudvalget, sørger for at vi kan holde nogle gode, ordentlige og hyggelige fester med god musik og øl til rimelige priser – vi er jo trods alt kun fattige studerende. De fleste tror gymnasiet kun består af hårdt arbejde, men det er også det tidspunkt hvor man udvikler sig og møder en masse nye og spændende mennesker. Caféaftenerne er et genialt tidspunkt til at udvide sin horisont. Her er alt fra jazzaften til talentaften: der snakkes, drikkes og hygges indtil man kommer i tanke om den uskrevne tyske stil der skal afleveres dagen efter. De sagnomspundne gymnasiefester, som nok er det de fleste studenter husker bedst fra deres gymnasietid, sætter vi alle stor pris på. Her har man en mulighed for at lære endnu flere at kende - hvis du da ikke allerede kender alle. Der er ingen skel mellem årgangene, og alle fester med. Det store tilløbsstykke, især efter introfesten, er scorelisten hvor aftenens bedrifter bliver slået op til offentligt skue. Udover de almindelige fester er der en årlig temafest hvor man kan fyre den godt af, som fx pimp n’ hoe, Kaptajn Klo eller hvad temaet nu er sat til. I feststemning! - introfest august 2005

Med mange af festerne følger traditioner som oftest går ud over 1.g’erne, fx den berømte og berygtede fanefest hvor 3.g’erne tager afsked og derfor må udnytte 1.g’erne på værst tænkelige måder. 1.g’ernes opgave er ved alle former for fedteri og slikken sko at opnå de eftertragtede og præstigefyldte faner. En anden tradition er skolekomedien (se side 21). Den er altid et stykke politisk satire til lattermusklerne, skrevet af vores alle sammens Lars Kaaber. Her har alle mulighed for at tage en god gang pis på sig selv, andre og historien. Helsinge Gymnasium er, selvom man til tider kunne lokkes til at tro andet, ikke kun en fest. Arbejdet i det daglige skal selvfølgelig overstås, som Horats minder os om, for ellers kan afleveringer og lektier godt blive uoverskuelige. Her er det dog rart at vende sig mod lidt anden livsvisdom nu og da, for som Horats også sagde: ”Dimidium facti qui coepit habet.” – Han som har begyndt arbejdet, er halvt færdig. Sidse og Klara, 1s

Tilbage til skolen - 2z har sagt farvel til gæsterne fra Plzen, Tjekkiet

9

Vi ville have gjort det igen... Hvis vi havde flere børn, ville vi igen have opfordret dem til at søge til Helsinge Gymnasium! Men det har vi ikke; for os er en æra slut!

af fællesskabet. Også i dette skoleår 2005-06 har vi spist sammen med mindre søskende til skolens fødselsdag! Og skolesangen kan vi!

Vi har haft 3 børn på Helsinge Gymnasium, og det har været en travl tid – også for os forældre. For der stilles krav til os forældre, sådan forstået at man skal holde ørerne stive, hvis man skal følge med i, hvad der sker med ens børn gennem de 3 år, de går i gymnasiet. Ørerne stive og benzin på bilen! Der er en del at hente og bringe til – i og uden for skoletid. Undertiden forstår man godt ord som curlingbørn og serviceforældre. Men det er travlt at gå i gymnasiet; det er fuldtidsjob for vores unge – og dertil kommer jo, at ret så mange af dem har et job ved siden af.

De ”små” dengang kom med til skolekomedierne og fik oplevelser, der gav dem smag for ’scenen’. Familien har bestræbt sig på at se forestillingerne alle tre opførelsesaftener, og sådan fik vi lært sangene, så vi stadig kan synge med på mange af dem fra ”1819”, ”Whodunnit?” og ”Slaget på Rheden”, som så også var dette års skolekomedie. De små, Markus og Anna, oplevede, at ventetiden var lang, til det blev deres tur, men det blev det! Vi har været gennem ’Renaissancen’, Danmarks ’Guldalder’ og har oplevet spiritusforbudet i USA.

I 1994 trådte den ældste af vores ind ad døren på Helsinge Gymnasium, og en hel ny verden åbnede sig. Hun kom til at elske sit gymnasium. De følgende 3 år blev det en bane, hvor hun oplevede bolde blive kastet i luften, bare for at de skulle gribes: fagligt og menneskeligt. Som daværende rektor Jens Anker Jørgensen sagde om de unge, så var den unge, der var begyndt i 1. g, næsten ukendelig året efter.

”Vi får en dims – og giver den til den ved siden af…” Sådan ca. lyder en linje fra en af ’vore’ skolekomedier, og det beskriver meget godt gymnasiet. Ikke at der skrives af og snydes, men at der modtages og videregives inspiration til mange ting. Man halter som forældre bagefter og bliver tilskuer til, hvordan bredden sikres gennem faglighed, fællestimer, stimulerende musiske udfordringer, etc. De tre år i gymnasiet betyder bevidstgørelse – og er i høj grad år, hvor vores børn har fundet sig selv, har taget standpunkter, politisk og menneskeligt. De har taget del i elevråd og siddet i fællesudvalg med lærerne. Den globale ansvarlighed er sat på prøve gennem Operation Dagsværk, den internationale horisont er blevet udvidet på studierejser til udlandet – og den lokale solidaritet bevist ved at deltage i årets skolefester, heriblandt Fundraising-festen, hvor overskuddet går til gymnasiets rejselegat.

Men afgørende for familien blev, at hun tog os andre med. Så hendes forældre og små søskende, der dengang var bare 8 og 10 år, oplevede storesøsters gymnasium til dets fødselsdage, hvor vi skulle have mad med, og hvor der var ”optræden”. Vi oplevede også forårskoncerter, med optræden af alle dem, der ville – og hvor alle musikholdene viste, hvad de kunne. Og lærerne optrådte med deres helt eget band! Gennem årene oplevede vi, at små og store søskende, familiemedlemmer, bedsteforældre etc. blev en del 10

2001 kunne Markus begynde i 1. g og alt, alt for hurtigt, syntes han, var det overstået. Ét år lykkedes det os at have to børn på Helsinge Gymnasium samtidig. Det var nogle år med mange indtryk og mange udtryk, hvor diskussionerne gik højt, og det blev påkrævet med ordstyrer ved middagsbordet. Det var sjovt for dem - og for os! Og vi lærte gymnasiets lærere at kende, både socialt, men også ved de årlige forældrekonsultationer, hvor fag og fremtid, muligheder og umuligheder vendes. I en årrække sad Mogens også med i skolebestyrelsen. Tre børn betød, at vi fik spredt vores år og forbindelse til skolen ud over en periode fra 1994 -2006. Anna, den sidste, bliver nu student til sommer. Alle vores er altså blevet studenter før den nye gymnasiereform, næsten før udvidelsen af Helsinge Gymnasium bliver færdig og meget større med flere lærere, flere spor og valgmuligheder. - Helt hvordan det vil blive i fremtiden, ved vi ikke, men vi tør godt sige, at hvis den ”ånd” på skolen, som vi har kendt til, fortsætter, ja, så ville vi godt have været med, hvis vi altså havde kunnet! Nia og Mogens Schulin-Zeuthen

Mange forhold er med til at konstituere en skoles ”ånd”. Her er fire bud: Bygningerne, cucumber-sandwiches til den sidste idrætstime med cricket, skolefødselsdag med elever, forældre, personale og fællesdans og fernisering på udstilling af billedkunstprojekter (der serveres sodavand og kage og eleverne fortæller om egne værker)

11

I Nepal med Nordea Danmark Fonden Det hele gik så godt i starten! Det var juni, alle var glade, og vi var, om muligt, endnu mere glade, for vi havde lige fået huer på samt 25.000 kr. fra Nordea Danmark Fonden til at arbejde frivilligt på et børnehjem i Thailand – kan man ønske mere? Det viste sig dog, at det desværre ikke var så nemt. Vi fandt ud af, at vi skulle være fyldt 21 år for at deltage i projektet i Thailand. En dag poppede sætningen ”Volunteer in Nepal?” op på skærmen... Nepal? – tja, hvorfor ikke? Dette projekt var 2 uger kortere end det i Thailand, men til gengæld med en uges undervisning i Nepals kultur, religion, historie, politik og sprog. Glade, forventningsfulde og med blod på tanden tog vi til Nepal i slutningen af januar 2006. Den første uge, mens vi fik undervisning, boede vi i hovedstaden Kathmandu; en meget stor, larmende og forurenet by – den får næsten Bangkok til at ligne Helsinge city på en lørdag! Den første undervisningsdag gav vores lærer os nepalesiske navne. Han mente, at navnene Camilla og Susanne ville sætte nepalesernes tunger på overarbejde...! Camilla fik navnet 12

Chetana, som betyder ’bevidsthed’, og Susanne Sapana, som betyder ’en drøm’! Efter kun fire dages undervisning i nepali var vi til eksamen...! Bare ordet får en til at ryste, ik’?! Prøv så at forestille dig, at du kun har haft faget i fire dage!!! Vi bestod hedigvis begge med karakterer over middel. Herefter boede vi 4 dage hos en lokal familie. Utrolig spændende. Vi indgik som en naturlig del af familien og varetog de opgaver, som nepalesiske piger på 20 år har (bl.a at lave mad, vaske tøj, passe de mindre søskende osv.). Efter dette ophold tog vi videre til børnehjemmet ”Meg’s Children Home” et stykke uden for Kathmandu. Det, der mødte os, da vi kom derud, var et hus i ret dårlig stand, bl.a. kunne døre og vinduer ikke lukkes, og der var svamp på væggene. Bygningen var meget lille, der var ikke engang plads til, at alle børnene kunne sidde ned i køkkenet samtidigt, så nogle børn sad på gulvet og spiste. På værelserne sov børnene 3 i en 1½-mandsseng! Der hørte næsten ingen grund med til huset, så børnene må bruge den lokale skoles ”legeplads” (et gyngestativ uden gynger, en gammel rut-

sjebane og en meget knoldet jord-fodboldbane). Men dette børnehjem er et af de pæneste og mest vefungerende i Nepal! Børnene er på Meg’s Home af forskellige årsager. Det er ikke alle, der er forældreløse. Nogle forældre er bare så fattige, at de ikke kan betale for børnenes skolegang. Meg’s Home er for disse børn det eneste sikkerhedsnet. Staten hjælper ikke, hverken med bistand i form af mad eller penge til skole. Til trods for al denne elendighed er de 19 børn, vi har lært at kende, utrolig taknemmelige og med mod på fremtiden! Det, der også mødte os, da vi kom, var 19 glade børn, der kom hjem fra skole. De var utrolig interesserede i os, ikke mindst pga. vores hudfarve og vores hår. Da vi så deres reaktion, vidste vi med det samme, at vi ville elske dette ophold! Vores daglige arbejde bestod i at hjælpe med at lave mad, lave lektier med børnene, lege med dem og især at give dem en familiefølelse, bl.a. ved at spise sammen med dem, snakke om hvordan dagen var gået, skælde ud, når det skulle til, og vigtigst af alt: at give dem en masse kram og kærlighed! Det burde jo være sådan, at vi kom med overskuddet og gav dem en masse input i deres hverdag. I dag er vi ikke så sikre på det – vi er overbevist om, at de mindst har givet os lige så meget, som vi gav dem!

var der næsten lige kommet en ny dreng. Han havde været der i 3 uger. Bikash (den frivillige daglige leder af hjemmet) havde fundet ham på gaden, hvor han tiggede om mad. Arjun, som drengen hedder, tog i starten stor afstand fra os begge, og han var meget voldelig og aggressiv over for de andre børn. I den tid, vi var der, lærte han at stole mere på andre mennesker, betragte de andre børn som venner, ja endda som familie, og udtrykke sig verbalt i stedet for med vold. At bidrage til en sådan udvikling er en stor oplevelse. Vi er utrolig glade for at have haft muligheden for denne rejse til Nepal. Det har på alle måder været en meget givende oplevelse. Nu synes vi, det var et held, at vi kom til Nepal i stedet for Thailand, for det, de 19 børn har givet os af oplevelser og personlige udfordringer, er ubeskriveligt! I denne sammenhæng bringer vi en stor tak til Nordea Danmark Fonden - uden legatet var vi aldrig kommet afsted! Til sidst vil vi sige til jer, kommende studenter: ”Gør det!”. Det er ufatteligt, hvor stor en oplevelse og glæde det er at arbejde i udlandet på denne måde – vi gør det helt sikkert igen! Tag en pause efter din eksamen og hjælp verden..! Det gavner meget mere, end du aner! Camilla Larsen og Susanne Ramtung Nielsen, begge studenter 2005

Da vi kom til børnehjemmet, 13

Turen går til Mykene Jeg sidder på min plads i flyet, og alle er helt udmattede efter den lange, sjove, lærerige og mest af alt interessante tur med 2x til Athen. Jeg hører musik, imens jeg kigger i ”Turen går til Athen”. Jeg falder over beskrivelsen af Mykene og kommer til at tænke på den dag, vi besøgte stedet, og alt det, vi oplevede der. Klokken er syv om morgenen, og jeg vågner af Maria Helenes mobiltelefons alarm. Vi er tre piger: Cathrine, Maria Helene og jeg, der deler værelse, så hver morgen er en kamp om badeværelset. Jeg er den sidste i dag, så jeg når lige at spise en hurtig morgenmad, før vi skal ned i lobbyen og mødes med de andre. Vi skal til Mykene med et stop på vejen i Naphlion. Vi skal køre længe med bus, men turen er fantastisk med et varieret landskab og dejligt vejr. Det er helt anderledes end hjemme og minder mig om noget, jeg har set i tv eller i en bog. Vi ser dale, høje bjerge og vindunderlige appelsinog citronmarker, mens Jonna ivrigt fortæller om de ting, vi ser på vores vej. Efter en lang bustur er vi endelig i Mykene. Jeg er blandt dem, der skal fremlægge om den store patriarkalske magtborg, og jeg har derfor sat mig yderligere ind i emnet. Da vi når frem til løveporten, og jeg skal til at fortælle, må jeg stoppe tankerne, der løber af sted, for at koncentrere mig om mit foredrag. Jeg føler, at jeg bliver ført tilbage i historien til den gang, der var mennesker på borgen, og den mykenske kultur blomstrede. Løveporten er kæmpe stor. Det må have været en vanskelig opgave at bygge den, men den står her stadig - over 3000 år og en masse hærgende krige senere. Det er en underlig og god følelse. Mykene er hele rejsen værd. Arkæologiske un14

dersøgelser i Mykene har givet os indgående viden om den rige, krigeriske kultur, der varede i omkring 500 år. Da vi går igennem den tre meter høje indgang med de to flotte løver på toppen, kommer vi ind til den såkaldte gravcirkel. Her har man blandt andet fundet 19 lig. Man ved ikke, hvem de gravlagte er, men ifølge myterne er det de mest magtfulde konger. I en af gravcirklerne har man fundet ”Agamemnons guldmaske”, som man dog senere har fundet ud af stammer fra det 16. århundrede før Kristus. Det kan derfor ikke være Agememnons maske, da han af Homer er omtalt i Illiaden, som foregår omkring år 1200 f.kr. Da vi når ned på det lille museum bag borgen, hvorfra der er en fantastisk udsigt, finder vi masken. Den er meget fascinerende, og jeg synes, det er utroligt, at noget så gammelt kan være så velbevaret. Jeg tænker straks på min mor, der er arkæolog, men lige nu er i Norge på skiferie. Jeg ved, at hun må være misundelig og gerne ville have oplevet alt det, jeg er i gang med nu. Jeg tager et billede af masken med min mobil og sender den til hende. Lidt efter modtager jeg en lidt jaloux svarmeddelelse, der siger tak, og at hun gerne ville have været med. Jeg kommer til at tænke på den tyske arkæolog Heinrich Schliemann, der fandt den berømte dødemaske og de mange andre guldskatte under udgravningerne i 1870’erne. Det må have været en kæmpe oplevelse.

Mens jeg går rundt på museet, får jeg igen den fornemmelse af at blive draget tilbage i fortiden. Jeg ser forskellige lertavler med skrifttegn og regnskaber. På lerkrukkerne er afbildet motiver fra dagligdagen. På en krukke vinker en flok kvinder farvel til deres mænd, der er iført rustning og kampudstyr. Der er mange bronzesværd, skjolde og rustninger, hvilket viser, at det har været en magtfuld, patriarkalsk styret borg. Jeg tænker på Homer, der i Illiaden beskriver Mykeneborgen som ”guldrig” og ”mursvær”. Han har ret. Der er også fint forarbejdede kvindesmykker. Alt fra bittesmå perler i mange forskellige slags materialer til guldsmykker i alle størrelser. Jeg tænker på min mormor, der har købt en ring, som er en kopi af en original græsk ring. Jeg får lyst til at gøre det samme, men fortryder, da jeg ser prisen. Da vi lidt senere forlader Mykene, kigger jeg tilbage en ekstra gang og betragter de kæmpe kyklopiske mure, der omgiver den. Nogle af de tilhugne sten vejer op mod 100 tons. Man kalder murene kyklopiske, fordi sagnet fortæller, at de er bygget af kæmper. Jeg tænker tilbage på en historietime i 1.g, hvor vi lærte om Egypten og teorierne om, hvordan de byggede pyramiderne. Denne opgave virker lige så umulig. Jeg kigger en sidste gang på billedet af Mykene og lukker rejsehåndbogen. Besøget i Mykene var overvældende og spændende. Jeg håber, jeg får den at se igen. Der er næsten helt stille i flyet. Camilla Kristine Appel, 2x

Baggrund: Teatret i Epidauros Herover øverst: Løveporten i Mykene

15

På kanotur ved Furesøen Idræt mellemniveau havde besluttet sig for at lave et kanoforløb som en del af deres praktiske undervisning, hvilket var til stor glæde for deres lærer Ole Andreassen. Turen gik til Furesøen, og man kan vist roligt sige, at den eneste, der havde styr på sin kano, var Ole.

lettere brændt anretning. Drengene spiste det med stor jubel og følte sig som rigtige mænd, i modsætning til pigerne, der tog mindre portioner med stor skepsis. Efter morgenmaden var det ned i kanoerne igen, og eftersom vi alle var blevet ok til at padle

Da vi ankom første dag ved eftermiddags-tid, skulle vi padle et lille stykke, ifølge Ole, til det sted, hvor vi skulle slå lejr. Dette lille stykke kom til at tage fire til fem timer, og vi havde først fast grund under fødderne, da mørket havde lagt sig, hvilket gjorde det til et mindre problem at slå de lavuer op, som ingen havde nogen idé, om hvordan skulle samles. Næste morgen stod vi tidligt op og spiste morgenmad tilberedt på bål, hvilket resulterede i en

efter de fem timer dagen før, gik vi direkte til kæntringsøvelser. Iført våddragter tæs-ke-de hele idræt mellemniveau rundt i Furesøen for at prøve at vende og tømme kanoerne for vand. Det skal dog tilføjes, at alle til sidst blev rimelig gode til det. Da vi havde spist vores frokost, var det i vandet igen, og da aftenen kom nærmere, og vi var færdige for den dag, var alle trætte og våde. Der blev tændt bål igen og lavet mad. Ting, som man aldrig ville have rørt, hvis man var hjemme, blev til et festmåltid. Da alle havde spist, var der

16

historiefortælling fra Ole, som alle rundt om bålet spændte lyttede til. Næste dag var lørdag, og det var den sidste rigtige dag, inden vi skulle hjem. Nu var det forskellige måder at padle på, der var dagsordenen, og der gik ikke lang tid, før vi alle kunne vende og dreje kanoen, som det passede os, og ingen fik brug for kæntringsøvelserne fra dagen før. Om aftenen, da vi endnu engang havde spist et royalt måltid, besluttede drengene sig for at tage ud og fiske, og de lavede så en katamaran ud af to kanoer. Det, var vi enige om, var en god opfindelse, så da vi næste dag skulle sejle hjem-ad, tog de fire drenge det meste opbakning og drønede der-ud-ad. Der gik en lille time, inden de, efter at have tømt hver kano for 100 kubikmeter vand, fandt ud af, hvorfor der er et mellemrum i en katamaran. Idéen blev droppet, og turen forsatte tilbage til start. Da alle var kommet sikkert i land, var turen færdig, og det må siges at være en god oplevelse for hele holdet, ingen våde sokker. Morten Magh, 3a Med på turen var: Akira Hirono, Mille Eilskov, Christian Danielsen, Karoline Rasmussen, Kenneth Sommer, Kinna Knudsen, Kristine Waidtsløv, Morten Grubbe, Nanna Østensgård, Nuno Pedersen, Sofie Nielsen og Sophia Lopes.

Café Ø – Den økologiske Kantine! Hvem er vi – os der har forpagtet Kantinen, den lille ø midt i læringens og tænkningens højborg, hvor det summer af liv, konstruktivt gruppearbejde, snak, kæresteri, musik og positiv indtagelse af vores økologiske traktementer? Open Road – er et symbol på, at det er vejen til uddannelse og job for mange af dem, som aldrig har fået mulighed for at komme i gymnasiet og dermed få en kompetencegivende uddannelse. Open Road er en uddannelsesinstitution, der henvender sig til mennesker, der har behov for erhvervsafklaring og et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Open Road er en pædagogisk metode. Den bygger på et virksomhedskoncept. Det betyder, at der etableres virksomheder på steder, hvor der i forvejen er andre aktiviteter og dermed et eksisterende kundegrundlag. Vi driver Museumscafé på Jægerspris Slot, Skolekantine på VUC i Helsingør, Café, Konference og Gårdbutik i Esrum. I Café Ø er der pr. 1. maj tre faste personaler – Anne, Georgios og Ulla. Så er der Henriette, som er ansat i job på særlige vilkår. Det faste personale sikrer den daglige drift af kantinen, men er samtidig ansvarlige for optræning og undervisning af de kursister, som kommer til os for at blive erhvervsafklaret og videreuddannet. Undervisning og vejledning er en del af hverdagen, og derfor har vi et undervisningslokale til rådighed, hvor vi kan trække os hen, når der skal foregå samtaler og en mere teoretisk undervisning. 17

Café Ø med elevøjne Alle, der arbejder i et køkken, skal f.eks. have undervisning i hygiejne, så vi sikrer, at den mad, I spiser, er tilberedt uden fare for jer. Denne måde at lave ”skole” på giver mulighed for at arbejde med uddannelse af vores kursister i virkelighedsnære rammer. For mange er det meget lettere at forstå teoretisk stof, når det er sat ind i en praktisk sammenhæng. Endvidere gælder det, at når kursisterne oplever, at vores kunder – det er fx jer – sætter pris på det, de laver, bliver de glade og får lyst til at gøre det endnu bedre, og de får efterhånden mod på og lyst til at komme ud og få et job et andet sted. Og det er målet. Derfor er I med jeres positive holdning og accept af den nye kantine med til at gøre en indsats i bestræbelserne på at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Virksomhederne baserer sig på et økologisk grundprincip. Det gør de, fordi vi som virksomhed tror på nødvendigheden af at gøre en indsats for at værne om vores miljø. Vi tror også på nødvendigheden af, at vi alle og ikke mindst børn og unge får en god, lødig, ernæringsrigtig og giftfri mad, så vi kan undgå mange af de velfærdssygdomme, vi ser i dag, og ikke mindst sikre os, at vores hårdt arbejdende hjerner får energi. Tak for jeres positive modtagelse af os lidt skæve. Ditte West, Forstander, Open Road

18

En virkelig ø midt i et vildt pulserende og travlt gymnasie-miljø! En oase er skabt på fællestorvet. Her strækkes ben, her snakkes, her fyldes maver! Og med hvad? Jo, Café Ø laver økologisk mad. I dag var det lasagne, i går indbagt laks, i forgårs var det kalkun i kokosmælk med basilikum, og i morgen gratineret pandekage med rodfrugt-parmesanfyld. Altid er der en bolle, en sandwich, altid en salat i en ny spændende krydret marinade, altid et stykke frugt. Vi nyder Søbogaard til en billig penge og lader os friste af de små stykker økologisk chokolade, som vi ”leger” er lidt ”sundere” i kraft af Ø’et. Og den lune kage om eftermiddagen har reddet mange lave blodsukre før 4. blok. Er maven tom, er der råd for det, og er det kun for selskabs og hyggens skyld, så har man råd til det! Det er faktisk en succeshistorie med Café Ø, og at driften af den sker fra Esrum Møllegård, både med økologisk målsætning og som jobbeskæftigelse, gør ideologien fuldkommen. Mht. hvor mange kokkehuer Cafe Ø skal have, så er der selvfølgelig delte meninger og ”cafégenerationen”, som vi vel tilhører, er forvænte. Vi sammenligner ikke mere med pizzeriaer eller McDonald’s, men med ”in-steder”, som har kokkehuer. Café Ø kan være med! Nanna Østensgård og Anna Schulin-Zeuthen, 3z

I løbet efteråret 2005 kunne fagene medie, musik, drama og billedkunst tage de nye lokaler i den kunstneriske fløj i brug. Centreret omkring den nye Gribskov Kultursal har fagene først og fremmet fået meget bedre pladsforhold, hvilket har givet helt nye muligheder for aktivitet og udfoldelse. Desuden har vi endelig fået egne lokaler specielt indrettet til de enkelte fags formål og aktiviteter. Musik har således både pladsmæssigt og på udstyrssiden oplevet et væsentligt løft. Hvor faget tidligere havde halvandet lokale til rådighed, har faget nu et stort lokale og to projektrum. Det store lokale har projektor i loftet og er desuden lyddæmpet og akustisk

korrekt udformet – bl.a. med trægulv. Foruden den bedre plads har musik fået flere instrumenter, således at faget kan leve op til reformens krav til samspil. Pt. arbejdes også med at integrere et dugfriskt lydstudie-computerindspilningsprogram, som vil give nye muligheder i den daglige undervisning. På længere sigt håber faget også at få et flygel i lokalerne. Drama nyder godt af at have fået et ekstra lokale og en garderobe til opbevaring af rekvisitter og kostumer. Dramalokalet er dog som flere af de nye lokaler noget skæmmet af akustikproblemer, men det er ved at blive løst, idet lokalet indrettes med teatertæpper. Lokalet har som alle andre lokaler i den kunstneriske fløj også en projektor i loftet, og der arbejdes pt. på

19

en større teaterhistorisk timeline, som kommer til at hænge på væggen i lokalet. Billedkunst har fået et dejligt stort arbejdslokale med ”højt til loftet” og mulighed for opdeling af de praktiske arbejdsprocesser. Desuden er både depotfaciliteter, og sikkerheden blevet væsentligt forbedret. Undervisningsmidlerne er blevet moderniserede, og billedkunstlokalet har f.eks. projektor til fremvisning af billeder, malerier og kunstfilm samt moderne computerfaciliteter og farvelaserprinter. I mit eget fag – mediefag – er der ligeledes sket en betydelig opgradering af de eksisterende faciliteter og udstyr. Foruden et stort lokale til klasseundervisning og filmfremvisning har vi nu to til tre mindre projektrum til gruppearbejde og filmproduktion. I det store lokale har vi desuden fået en fast projektor i loftet med tilhørende lydsystem og elektroniske persienner, som nemt og hurtigt mørklægger lokalet. Det gør, at vi i forbindelse med filmanalyser kan skabe en topmoderne audiovisuel fremvisning, der nærmer sig mange biografers. Endelig har mediefagslærerne i forbindelse med indflytningen til de nye lokaler gennemført et teknisk systemskifte inden for filmredigering, idet vi nu er gået over til 100% digital PC-redigering. Med det nye udstyr er der stort set ingen tekniske begrænsninger for, hvad der kan produceres. Fællesområdet og miljøet omkring den kunstneriske fløj har indtil videre været noget stille, hvilket til dels skyldes byggearbejdet og placeringen lidt væk fra fællestorvet, men vel også, at eleverne først skal opdage området og ”gå det til”. Med tiden håber de kunstneriske fag dog på at kunne sætte eget særpræg omkring ”det kunstneriske torv” – skolens foyer ved Kultursalen. Det vil bl.a. kunne ske gennem udstillinger, små filmfremvisninger og forestillinger samt musikalske events. Foruden den fælles platform omkring foyeren vil Kultursalen også give bedre faciliteter for de traditionelle og meget populære arrangementer som skolekomedien og forårskoncerten samt nye tiltag – som f.eks. en årlig Oscarlignende filmpris-event for mediefagselever og andre interesserede. Lars Due Arnov, Mediefag 20

Da man nærmede sig juletid 2005 og multisalen ikke var køreklar som ellers planlagt, måtte vi jo se i øjnene, at den projekterede forestilling om Helsinges berømte bysbarn, Jens Laurits Gram (hvem?) måtte vente, og at en genopsætning måtte være redningen. Valget faldt på ”Slaget på Reden” fra 1997, og da vi genlæste historien gik det op for os, at den faktisk passede lige så godt, om ikke bedre, end for 9 år siden. I 1997 var det 133 år siden Danmark sidst var i krig, men ved genopførelsen i januar i år havde vi nyligt været det igen, og endda med et skib opkaldt efter Flådechef Fischer fra Englandskrigene. Hvad angår stykkets skildring af danskernes urealistiske selvopfattelse og provinsielle storhedsvanvid, så har det vel ikke forandret sig, og der er heller ingen tegn på, at det vil ske foreløbig. Stykkets skuespillerkorps var i mellemtiden steget fra 38 aktører (dengang i ’97) til lidt over 70 i år (så man forstår jo ikke, at slaget på Reden også blev tabt i denne omgang), og Søren Svagins sange blev suppleret af to nye numre af Bo Brøndsted, så vi fik plads til en ekstra historie om de spanske soldater, Napoleon sendte herop, og som ikke gjorde nogen videre skade på englændere, men til gengæld smadrede Koldinghus og befrugtede flere af vore danske møer. ”Slaget på Reden” spillede for fulde huse (baren var åben), og alle medvirkende blev hyldet med en tapperhedsmedalje i form af en øl og en god middag ved afmønstringen. Lars Kaaber

21

Helsinge Gymnasium a, b ... z Skoleåret 2006-2007 er det sidste med to parallelle bekendtgørelser i gymnasieskolen. Vi bestræber os på at præcisere, hvis der er forhold, som kun er gældende for elever efter hhv. ny eller gammel ordning. Befordringsgodtgørelse Blanket til ansøgning om befordringsgodtgørelse fås ved henvendelse til skolens kontor. Bøger De bøger, der skal bruges i undervisningen, lånes for størstedelens vedkommende på bogdepotet (se også afsnittet om ordbøger). Sædvanligvis deler læreren bøgerne ud, og eleverne kvitterer for modtagelsen. Er eleven fraværende, er det elevens egen opgave at hente bogen på bogdepotet, og der kvittere for modtagelsen. Ligeledes giver lærerne besked om, hvornår bøgerne skal afleveres. Og det er vigtigt, at beskeden bliver efterkommet, for andre elever står måske og skal bruge bogen. Bøgerne afleveres på bogdepotet, hvor der også udleveres en kvittering for afleveringen. Gem denne kvittering! Og husk at skrive navn, klasse og årgang i bøgerne. Læg bind om bogen. Bogdepotets åbningstider er slået op på døren. Caféaftener 5-6 gange om året afholdes der på aktive elevers initiativ caféaften for såvel elever som lærere. Ideen er at skabe en ramme, hvor man kan mødes under andre og hyggeligere former, end dagligdagen ellers byder på. Der er sædvanligvis arrangeret en eller anden form for underholdning: musik, oplæsning, foredrag eller optræden. Underholdningen leveres for det meste af skolens egne bands etc., men af og til kommer der også indslag udefra. Computere På Helsinge Gymnasium har vi ca. 60-70 computere, som er til rådighed for eleverne. De har bl.a. Word tekstbehandling og kan komme på internettet med Internet explorer. I studiecentret og i det naturvidenskabelige område er 27 af dem placeret. Her kan eleverne søge informationer på internettet eller på anden vis

22

arbejde med deres opgaver. De kan naturligvis også printe opgaver, de skriver her eller har med hjemmefra på disketter. Der står 15 maskiner i datarummet i s-fløjen. Her kan være undervisning, hvor computerne bruges i skolens fag. Resten af tiden står maskinerne til rådighed for eleverne på samme måde som i studiecentret. Det er en generel bestræbelse, at der findes en computer i hvert klasselokale. Fag som fysik, biologi, musik og andre har computere med fagspecifikke programmer. Den større skriftlige opgave I 3.g - efter den gamle ordning - skal eleverne udarbejde „den store skriftlige opgave“ i enten dansk, historie, et af elevens højniveaufag eller som tværfaglig opgave. Selve skriveprocessen omfatter en uge, hvor der gives lejlighed til at fordybe sig i et emne efter eget valg. Sædvanligvis ligger skriveperioden i ugen op til juleferien. I 3.g - efter den nye ordning (stx) - skal eleverne skrive et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsprojekt på A-niveau og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller fagene dansk A og historie A. Elevråd I elevrådet deltager først og fremmest aktive og interesserede elever - ikke nødvendigvis en repræsentant fra hver klasse - men det tilstræbes. Elevrådet har stillet sig følgende opgaver: - at modtage og formidle oplysninger - at forbedre kommunikationen mellem skolen, lærerne og eleverne - at sikre et godt arbejdsmiljø på skolen - at sende repræsentanter til forskellige gymnasieorganisationer Elevrådet er repræsenteret i skolens bestyrelse, i fællesudvalget, i en række faste udvalg nedsat af lærernes pædagogiske råd samt i ad hoc udvalg. Elevrådet holder møde i elevrådslokalet hver 14. dag.

Helsinge Gymnasium a, b ... z Evaluering Udover standpunktsevalueringen af eleverne stiller stx-bekendtgørelsen (gymnasiereformen) krav om en række interne evalueringer, der bl.a. omfatter studieplanen, undervisningens tilrettelæggelse og alle større projekter. Det hele er samlet i skolens evalueringsplan. Ferieplan 2006-2007 Efterårsferie: uge 42 Juleferie: 22.12.06-3.1.06 (begge dage incl.) vinterferie: uge 7 Påskeferie: 31.3.06-9.4.06 (begge dage incl.) Sommerferie: uge 27... Fester Elevernes festudvalg arrangerer en række skolefester i løbet af året for både elever og lærere. Nogle fester er lukkede fester uden gæster, mens man ved andre fester kan invitere en veninde eller ven med. Ved skolens fødselsdag i november inviteres forældre med. Der kan købes øl og almindelig bordvin ved festerne, og det giver i almindelighed ingen problemer. For god ordens skyld gøres især de nye 1.g’er opmærksom på, at også på dette område betragtes eleverne som voksne og selvstændige mennesker. Skolen forudsætter, at eleverne har gjort visse erfaringer med øl og vin og har et vist styr på sig selv, og skolen kan naturligvis ikke påtage sig noget ansvar, hvis den enkelte sætter sig ud over almindelig god skik ved festerne. Det anbefales, at elever og forældre snakker lidt sammen om emnet, så skolens fester kan bevare den karakter og det niveau, de hidtil har haft. Gamle elever kan komme til festerne, hvis de bestiller billet på skolens kontor i forvejen. Forsømmelser Der er mødepligt i gymnasiet, dvs. at eleverne har pligt til at følge og aktivt deltage i undervisningen og til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges. Skolen har pligt til at føre nøje regnskab over elevernes forsømmelser, både elevernes fravær og deres manglende aflevering af skriftlige arbejder. Forsømmelsesprocenten kan løbende følges i skolens skemaprogram lectio. Umiddelbart efter fravær angives i lectio årsagen til fra-

været. Ved sygdom af mere end 1 uges varighed bedes man orientere skolen telefonisk. Det er afgørende at såvel elever som forældre sætter sig ind i skolens studie- og ordensregler (findes på skolens hjemmeside). Et omfangsrigt fravær - hvadenten det er samlet eller på enkeltfag - kan få konsekvenser, jvf. studie- og ordensreglerne. Tænkningen om fravær i gymnasiet skal sidestilles med arbejdsmarkedet: Man passer sine ting dagligt, men kan indimellem blive forhindret i at møde op pga sygdom! Hvis man undtagelsesvis vil bede sig fri i en eller anden anledning, skal det ske i god tid inden den aktuelle begivenhed og ved henvendelse til rektor. Der vil ikke blive givet fri til tandlægebesøg, køretimer, køreprøve, session osv. Fritagelse for idræt i længere perioder kræver lægeattest. Udgifter til lægeattest afholdes af hjemmet. Antager en elevs fravær, henholdsvis manglende aflevering af de skriftlige arbejder, et betænkeligt omfang, bliver den pågældende elev advaret. Fortsætter forsømmelserne, kan det medføre, at man skal til eksamen i alle fag, eller i grovere tilfælde bortvisning. Der kan være grund til at fremhæve, at der ikke kan gives fri til ferie og lignende på andre tidspunkter end i skolens ferier. Fx falder skolens vinterferie ikke altid sammen med forældrenes vinterferie, men i så fald må man afstå fra at holde vinterferie sammen. Skolen har lige så meget krav på at blive respekteret som forældrenes arbejdssted, og man gør nok sine børn en dårlig tjeneste, hvis man vænner dem til at se stort på de arbejdsforpligtigelser, de har påtaget sig. Selv om den enkelte elev mht. standpunkt og forsømmelsesprocent tilsyneladende kunne tåle at være væk et par dage, vil der være tale om en usolidarisk adfærd med uheldige virkninger for den fælles undervisningsplanlægning, for gruppearbejder og for hele klassens arbejdsmoral. Forældrekontakt Midt i september 2006 arrangeres et møde for 1.g-eleverne og deres forældre. På mødet gives dels en fælles orientering, dels en orientering i klasserne om fag, arbejdsmetoder og planlagte projekter. Forældre og elever inviteres til en kort samtale med lærerne i sidste halvdel af november umiddelbart efter

23

Helsinge Gymnasium a, b ... z offentliggørelsen af første standpunktskarakter i lectio. Eleverne får skriftlig besked med hjem, og på en slip angives de lærere, man ønsker samtale med. Slippen afleveres derefter på skolen, som giver besked om aftaletidspunkterne. Fællestimer Hvert år afholdes 4-6 fællestimer. Fællestimer er fælles undervisning for hele gymnasiet. De kan have form af foredrag, koncerter, debatmøder o.a. I skoleåret 20052006 var nogle af emnerne valgmøde i forbindelse med kommunevalget og foredrag med Catharina Ammitzbøll, tidligere FN-medarbejder i Afghanistan. Introduktionsprogram for 1.g Skoleåret starter mandag den 14. august 2006 kl. 9.30. Den første dag vil du få udleveret skema og bøger og få nærmere oplysninger om den første tid af skoleåret. Den første dag slutter ca. kl. 13, så tag frokost med. Det er også muligt at købe mad i kantinen. De følgende uger består af en blanding af almindelig undervisning og introduktions-program. Du får det endelige program udleveret den første dag på gymnasiet. Disse uger afsluttes med en introfest fredag d. 25. august og en tur til Melbylejren (Nyvej, Asserbo) mandag og tirsdag d. 28. og 29. august. Transporten til Melby foregår på cykel. Du skal møde med cykel og lappegrej på Helsinge Gymnasiums parkeringsplads mandag kl. 8.30. Bagagen bliver kørt til lejren. Medbring: håndklæde, praktisk tøj/sko, idrætstøj, badetøj, regntøj samt papir og blyant. Sengetøj og sengelinned er der i lejren. Husk en lygte til natorienteringsløbet. Lejropholdet koster (inkl. frokost, aftensmad og morgenmad) 150 kr., som betales mandag den 14. august. Programmet i lejren er færdigt tirsdag kl. ca. 11.30, hvorefter vi cykler tilbage til gymnasiet. Karaktergivning Lærerne skriver standpunktskarakterer midt i november og i slutningen af februar i Lectio. Derudover års-

24

karakterer og karakterer ved årsprøver og eksaminer i maj og juni. Beståelseskarakteren er 6, både i gennemsnittet af årskaraktererne og i gennemsnittet af eksamenskarakterne. For de fag, der ikke udtrækkes som eksamensfag, overføres årskarakteren som eksamenskarakter, så den opnåede årskarakter tæller i begge gennemsnit. Kantine Økologisk kantine Café Ø. Pizza, salat, sandwich, dagens ret, kage, sodavand, slik m.m. Alt økologisk! Konferencetime Konferencetimen er placeret hver anden onsdag kl. 12.00-12.50 og skal bruges til at diskutere og afklare emner, der er aktuelle i klassen. Skulle der ikke være aktuelle emner på programmet, kan timen bruges til forberedelse. Lectio Lectio er skolens skemasystem. Her kan elevers og klassers/holds skemaer ses. Ændringer, supplerende oplysningen o.l. taster lærerne og/eller skolen. Ændringer kan ses på måneds-, uge- og dagsbasis. Lærerne taster karakterer i Lectio, og på en given dato frigives de. Man kan slå op og se tidligere karakterer. I Lectio kan man også se fraværsregistreringen, og det er her årsagen til fravær angives. Lektiecafé To eftermiddage om ugen afholdes der lektiecafé. Sædvanligvis er åbningstiden ca. halvanden time. Eleverne kommer i cafeen på eget initiativ, eller fordi de har fået det anbefalet af deres lærer. Opslag og meddelelser på morgensamling vil give de mere præcise informationer. I lektiecafeen er der ro til at koncentrere sig, og der er faglig hjælp at hente. Lommeregnere Gymnasiet anbefaler at vente med indkøb af lommeregner, indtil matematiklæreren i august har orienteret klassen om de mærker, som anbefales. Det er hensigtsmæssigt, at hele klassen har den samme type lommeregner. Matematikerne må påregne en udgift på

Helsinge Gymnasium a, b ... z ca. 1500 kr til lommeregner. Morgensamling Der er morgensamling 2 gange om ugen. Morgensamlingerne er et vigtigt informationsforum. En lille gruppe af elever og lærere planlægger sammen indholdet. Ofte omtaler rektor/kontoret en række kommende begivenheder/datoer, hvorfor det er vigtigt at være tilstede og være lydhør. Indimellem er der elev- og/eller læreroptræden. Som afslutning synges i fællesskab en sang. Netstudier Netstudier er et konferencesystem, som skolen hidtil har brugt, men det er nu under afvikling. Sørg for at få gemt dine vigtige filer et andet sted!!!!! Ordbøger Eleverne skal selv anskaffe ordbøger til såvel dansk som fremmedsprogene, og det er vigtigt, at de anskaffer dem så hurtigt som muligt. Til dansk anbefales Nudansk Ordbog, mens Gyldendals røde ordbøger (eller ordbøger af tilsvarende omfang) anbefales til fremmedsprogene. For sproglige må ligeledes påregnes køb af en engelsk-engelsk ordbog. Ordbøgerne skal helst være i så nye udgaver som muligt. Da ordbøger til mange fag kan være en stor udgiftspost, kan man jo sætte en ordbog øverst på ønskelisten til jul eller fødselsdag. Ringetider 1. blok: kl. 8.00 2. blok: kl. 9.50 3. blok: kl. 12.00 4. blok: kl. 13.50

-

9.40 11.30 13.40 15.30

Hver anden onsdag holdes konferencetime kl. 12.0012.50, hvorfor 3. blok holdes kl. 12.50-14.30, og 4. blok bortfalder. Rygning Ifølge de nugældende rygeregler er det forbudt at ryge i skolens bygninger. Eneste rygezone er den fri natur. Til at beskytte rygerne mod vejrliget er der opsat små

pavilloner ved indgangene, der forbinder hovedbygningen med idrætsanlægget. SFN-dag - Sidste Fredag i November er en mulighed for gamle elever til at møde hinanden på skolen. I 2006 er datoen fredag den 24. november fra kl. 19.30 Skolens kantine er åben med mulighed for køb af snacks, kaffe/te, øl/vand/vin. Skoleåret 2006/2007 begynder mandag den 14. august kl. 9.30 (for eleverne). Studie- og ordensregler Med baggrund i Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser har skolen vedtaget nye studie- og ordensregler. De trådte i kraft 15.8.2005 og gælder for alle skolens elever. Den fulde ordlyd findes på skolens hjemmeside. Her skal kun et par enkelte forhold trækkes frem: - studie- og ordensreglerne hviler på en forudsætning om, at eleverne er bekendte med samfundets almindelige regler for ordentlig adfærd, - eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne - der er mødepligt til undervisning, eksamen og øvrige undervisningsaktiviteter samt pligt til at deltage aktivt i undervisningen - der er pligt til efter fravær skriftligt eller elektronisk at underrette skolen samt til at orientere sig om arbejdet i klassen - de hidtidig kendte %-grænser for fravær eksisterer ikke længere. Fremover foretager rektor et skøn vedrørende hvorvidt en elev har for meget fravær, bl.a. derfor er det meget vigtigt at angive fraværsårsager i Lectio. Studievejledning Gymnasiet har et fast tilbud om uddannelses- og erhvervsvejledning. Orientering om studievalg varetages af „Studievalg København“, som gennemfører arrangementer herom for alle klassetrin. På Helsinge Gymnasium har hver klasse tilknyttet en

25

Helsinge Gymnasium a, b ... z studievejleder. I skoleåret 2006-2007 er klasserne fordelt således: BenteThomsen: 1a,1t,1x, 1y, 2a, 2s, 2y, 3a, 3y, 3z og Rudi Pedersen: 1b, 1m, 1s, 2b, 2m, 2x, 3b, 3x. Aktiviteterne i forbindelse med vejledningen foregår på studievejledernes initiativ i form af informationstimer med hele klassen eller ved individuelle samtaler. Desuden kan den enkelte elev altid henvende sig til studievejlederen. Samtaler kan også aftales efter lærernes tilskyndelse. Studievejlederne er parate til at yde eleverne støtte, hvis de har problemer af personlig art, hvad enten de ligger inden for eller uden for skolens liv. Studievejlederne har tavshedspligt. Studievejlederne råder over en samling materialer om uddannelses- og erhvervsvejledning - samt materialer til information om og udvikling af elevernes studiemæssige færdigheder. Ekskursioner og studieture Ekskursioner er en del af uddannelsestiden. Ekskursioner med en deltagerbetaling, der højst udgør 50 kr. pr. er omfattet af den alm. mødepligt. Alle andre ekskursioner er frivillige, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager. Udenlandsekskursioner og udvekslingsrejser En elev på Helsinge Gymnasium kan deltage i én udenlandsekskursion i sin tid på skolen. En ekskursion varer max. 5 skoledage. Der skal altid være 2 deltagende lærere på et rejsemål i udlandet. Udenlandsekskursionerne tager udgangspunkt i et fælles projekt, tværfagligt emne eller evt. et AT-forløb. Det forudsættes dog, at fagkombinationerne er: mellem et fællesfag og et studieretningsfag eller mellem to studieretningsfag. Det faglige indhold skal indgå i de deltagende fags pensum. En udenlandsekskursion må koste max. 3.250 kr. for rejse, ophold på hotel incl. morgenmad samt afbestillingsforsikring, men ekskl. udgifter til øvrig forplejning, entreer og lokal transport. Der skal tegnes en afbestillingsforsikring på skolen. Udlandsekskursionen kan placeres i en på forhånd

26

fastlagt rejseuge i foråret i 2.g eller i efteråret i 3.g. Flerdages indenlandsekskursioner En elev på Helsinge Gymnasium kan deltage i én flerdages indenlandsekskursion i 2. eller 3.g. En flerdages indenlandsekskursion varer max. 2 - 3 skoledage (2 overnatninger). En flerdages indenlandsekskursion må koste max. 500-800 kr. til ophold (vandrerhjem eller lignende), morgenmad samt entreer og lokal transport. Transporten sker som DSB frirejse, der skal bestilles min. 10 uger før rejsen. SU (Statens Uddannelsesstøtte) Elever, der er fyldt 18 år, kan modtage økonomisk støtte fra Statens Uddannelsestøtte. Elever på 18 og 19 år er afhængige af forældreindkomsten ved beregning af stipendier. Alle får dog et grundstipendium på 1.046 kr. om måneden. Derudover bliver der, afhængig af forældreindkomsten, givet et tillæg til grundstipendiet op til højeste stipendiesats på 2.346 kr. Udeboende elever med dispensation fra satsen for hjemmeboende får et grundstipendium på 3.029 kr. med højeste stipendiesats på 4.724 kr. Studievejlederne orienterer om reglerne, og på studievejledningskontoret kan du afhente ansøgningsskemaer. Se også www.su.dk. Team Danmark Er du eliteidrætsudøver og godkendt som Team Danmark elev, kan du optages på et forlænget gymnasieforløb. Det vil sige, at du har 4 år til at tage din studentereksamen. Samtidig bliver der undervejs i forløbet mere tid til træning og konkurrencedeltagelse i din idræt. Antal fag, antal timer i de enkelte fag og indholdet i fagene er det samme som for det 3-årige forløb. Det er kun fordelingen af timetallene, der er anderledes. For elever, der er godkendte Team Danmark elever, men som ikke ønsker det forlængede forløb, er der mulighed for at ansøge Team Danmark om økonomisk støtte til ekstraundervisning ved godkendt fravær.

Skolens personale - på skolens hjemmeside www.helsinge-gym.dk findes en adresseoversigt med e-mailadresser

Anja Olsen servicemedarbejder Fredskovhellet 48, st.tv 3400 Hillerød 48 24 20 25

Anne Elverskov la, old, fr Godthåbsvej 1C 3400 Hillerød 48 22 49 43

Anne Erben re, en Arnesvej 10 2700 Brønshøj 33 32 48 14

Anne Marie L. Thomsen re, en, inspektor Selskovvej 42 3400 Hillerød 48 25 05 48

Anne-Mette Reiche årsvikar id Hjortevej 1A 3230 Græsted 48 39 80 62

Bente Alberg fr, en Uraniavej 20 1878 Frederiksberg C 33 31 93 25

Bente Nielsen sa, en Amagergade 1 E, 1.tv 1423 Kbh. K 32 95 03 64

Bente Steen sa, id Uglebrovej 6 3200 Helsinge 48 71 71 22

Bente Thomsen hi, ge, polsk, studievejleder Roret 227 3070 Snekkersten 47 94 07 07

Birgit Kastberg ty, sp, id Mikkelborg Alle 98 2970 Hørsholm 45 86 98 49

Bo Brøndsted fy, ma, na Ramsvej 19 3200 Helsinge 48 71 19 08

Claus Kristoffersen ma, fy, na Skippermosen 5 3400 Hillerød 48 26 34 59

27

Erik Bendtsen fi Edvard Falcksgade 3, 5.th. 1569 København V 33 14 20 90

Frithiof Staunsholm mu, hi Toldbodgade 6, 3. 1253 København K 33 15 38 45

Gitte Boje sekretær Idrætsvej 9 3200 Helsinge 48 79 89 86

Helge Nørgaard Andersen fy, ma, na Ollonborrevägen 4 S24017 Sødra Sandby, Sverige 0046 4658535

Henning Høy Carstens id, sa Ternehaven 101 4000 Roskilde 46 32 30 52

Henning Vølund Tømmerholt ke, fy, na Bryggervangen 12, 1.tv 2100 København Ø 20 72 57 87

Helle Trier da, id, ps, fr Winthersvej 8 B 3480 Fredensborg 48 48 12 61

Henrik Juul Jensen ty, da Pinievangen 38 3450 Allerød 48 16 10 66

Janne Gjerløv fy, ke, ma, na Dommervænget 26 D, 1.th 4000 Roskilde 46 35 44 09

Janne Aaris-Sørensen bi, ge Saltrupvænge 19 3230 Græsted 48 39 24 02

Jesper Jacobsen udd.stilling ty, da Frederikssundsvej 71, 4.th 2400 Kbh. NV 38 19 12 02

Jochen Clement mu, da, ty Nordre Parkvej 23 3200 Helsinge 27 28 32 98

Jonna Poulsen hi, fr Egetoften 2 st. 2900 Hellerup 39 62 77 81

Judith Wonsbeck Jensen fr, ty Tvingsbakken 32 3200 Helsinge

Jørgen Michael Kaufmann mu Søvang 12 3460 Birkerød 45 81 01 70

Karin Christensen årsvikar ol Landskronagade 3c, 1.tv 2100 Kbh. Ø 22 25 50 41

28

n

erige

Karsten Duus Jørgensen sa, ft, ge, ledende inspektor Laugø Gade 6 Laugø 3200 Helsinge 48 79 75 57

Keld Hilding Hansen ge, id, inspektor Sjølundsparken 37 3150 Hellebæk 49 70 76 17

Kirsten Ahlgren-Ussing årsvikar bk Syrenvænget 2 3520 Farum 44 95 11 65

Kirsten M. Augustesen da, hi Tvingsbakken 23 3200 Helsinge 48 79 67 48

Kirsten Jeppesen rektor, id, ge Arresøgårds Sidealle 17 3200 Helsinge 48 76 33 30

Kirsten Johansen da, ty, ol Bybakken 9 3200 Helsinge 48 28 74 78

Kirsten-Marie H. Larsen id, bk Classensgade 38, 1 2100 København Ø 35 42 47 17

Lars Due Arnov hi, sa, me Vigerslev allé 23, 3.th 2500 Valby 36 30 01 85

Lars Kaaber en, dr, ft Jellerød Parkvej 24 2980 Kokkedal 45 86 01 60/28 38 67 69

Leif Kruse pedel Idrætsvej 9 3200 Helsinge 48 79 89 86

Lone Valery Studiecenterleder Græstedvej 43, Sletelte 3200 Helsinge 48 79 24 23

Marianne Boss da, sp Marstalsgade 13, 2.th 2100 København Ø 35 42 84 12

Marianne Hjortlund da, hi Laugø Gade 6, Laugø 3200 Helsinge 48 79 75 57

Margit Nordskov Nielsen en, da, ps Strandboulevarden 31, 2.tv 2100 København Ø 35 38 94 62

Marina Thimm Rasmussen udd.stilling bi, id Fjenneslevvej 8, 2.th 2700 Brønshøj 61 12 19 29

Merete Hjorth Jensen sp, en Egevej 24 3200 Helsinge 48 79 82 17

29

Mikkel Willum Johansen ma, fi Ægirsgade 63, 2.th 2200 København N 35 85 81 84

Niels Henrik Jørgensen fy, ma, na, dt Sofievej 12, 2.tv. 2840 Holte 45 42 45 23

Ole Andreassen id, hi Hindsehovgården 2 3120 Dronningmølle 49 71 10 61

Per Volck Mortensen da, re Sophienborg Alle 2D, 3-11 3400 Hillerød 48 26 02 77

Rudi Valther Pedersen bi, id, studievejleder Stenlandsvej 24 3200 Helsinge 48 79 03 07

Signe Aaen udd.stilling re Vilhelm Birkedalsvej 11, st.th 2400 Kbh. NV 35 82 38 26

Stig Iversen pedel Stærevej 24 3200 Helsinge 48 79 82 63

Susanne Mørkeby Larsen Sekretær Granbakken 62 3400 Hillerød 48 24 60 50

Søren Svagin en, mu Betulavej 13 3200 Helsinge 48 70 70 60

Thomas Krumholt udd.stilling bi, ma Holsteinsgade 27, 1.th 2100 Kbh. Ø 25 48 74 87

Thomas Kruse da, en Skovledet 79 3400 Hillerød 48 24 04 24

Torben Christensen fy, ma, na, as Engsvinget 7 3200 Helsinge 48 79 82 51

Ulrik Ravnborg bi, ke Granbakken 1 3400 Hillerød 48 26 83 79

Vibeke Salmonsen årsvikar sa Septembervej 135 2730 Herlev 44 92 02 26

30

Vi siger tak for indsatsen til

- og velkommen til Marina Rasmussen - uddannelsesstilling i biologi og idræt

Suzanne Bressendorff som har undervist på skolen siden skolens start i 1979 Mona Grøntved - mangeårig medhjælp på lærerværelset

Jesper Jacobsen - uddannelsesstilling i dansk og tysk Annemarie Kraglund Madsen* - årsvikar i mediefag Vibeke Salmonsen - årsvikar i samfundsfag

Lisbet Walbeck - medhjælp i bogdepotet Helle Andersen - årsvikar i erhvervsøkonomi Peter Brøndum - årsvikar i samfundsfag Marie Habekost - årsvikar i geografi Esben Lorenzen - årsvikar i matematik Jens Malmquist - årsvikar i fysik * Der er ikke portrætfoto af Annemarie i ”portrætgalleriet”. Adresse m.v. bringes derfor her: Annemarie Kraglund Madsen årsvikar me Hallandsgade 6A 2.th 2300 Kbh. S 32 54 46 56

31

Den gamle og den nye skole set fra luften april 2006

32