^ Bit
Wi# f fSI%:v ^^x
-^
"mi '^
^c
h 'hkiS
^7^ V*'Si|
m
\w
:
s*
Y4M^'
'm
<-^,-;
>i.
'^\
m^:
Wl
m
^?
Hr
;•*""-?/-
HB
W 5-
-j
n -AV K.;-:,-««
:?«?
Æ^
i'pti^:
li*^--
\
'
*
7^.
CARCINOLOGISKE BIDRAG TIL
NORGES FAUNA. AF
G. O.
SA.RS. I.
MONOGEAPHI OVBE
DE VED NORGES KYSTER FOREKOMMENDE
MY
S
I
TRE[»IE
MED
31
D E
R.
HEFTE
lUTOQRAPHISEE PLANCHER,
UNIVERSITETS-PROGRAM FOB FØRSTE HAIVAAR
CHRISTIANIA. TRIKT HOS
A.
W, BRtJOGER.
18 79.
1680.
Forord. Materialierne
til
nærværende Monograpbi have allerede
idet samtlige Arter forlængst af
i
mig ere blevne underkastede en
mange Aar i
ligget færdige,
Detaillerne gaaende
Un-
dersøgelse, ligesom baade Habitusfigurer og Figurer af de anatomiske Detailler have været
udførte af alle.
Midler sin
til
Forskjellige
Aarsager,
Planchernes Udførelse, have imidlertid
Helhed.
Ved Bistand
af
samme,
hidtil hindret
vil
tidligere
har
stillet sig
i
Ved den
til
til
at anstille
ved vore Kyster.
ved en enorm Besparelse baade ved Understøttelse
i
at
ialt
8 lithographerede
min Afhandling,
mig
i
de senere Aar
Veien for en mere udførlig Publication af i
en lang
Række
af
Aar har
Jeg udfører nu selv mine Plancher, hvor-
Tid og Penge vindes.
fra Universitetets Side
Trondhjem har jeg
at overvinde en af de væsent-
de mange og forskjelligartede zoologiske Undersøgelser, jeg havt Anledning
af
i
blive af uberegnelig Nytte for fremtidige
naturvidenskabelige Arbeider, har jeg nu seet mig istaud ligste Hindringer, der
i
et forholdsvis lidet Afsnit af
der omfatter omtrent et dobbelt saa stort Antal Arter.
anvendte autographiske Methode, der vistnok
paa tilstrækkelige
Afhandlingens Publication
paa 2 Hefter med
fordelt
Denne Del udgjør dog kun
in 4to.
navnlig Mangelen
det Kgl. Norske Videnskabers Selskab
rigtignok faaet udgivet en Del af
Plancher
hvoriblandt
faa
Det har derved blevet mig muligt
min Monographi endelig helt
afsluttet
og illustreret med de tilstrækkelige Afbildninger, uden at jeg heri har behovet at foretage
nogen væsentlig Reduction. tidligere publicerede
til
De her
leverede Plancher, hvis Numerering slutter sig
denne Monographi hørende, ere væsentlig udførte ved Hjælp
til
af
de
Pen
og Tusch, dog saaledes,
at
der ved Habitusfigurerne
dem den fornødne Rundning ogBlødhed. Tilfælde
colorerede Tegninger,
Til
udførte efter
corrigerede efter Spiritusspecimina.
Grund
tillige
er anvendt Kridt. for at give
for disse
sidste ligge
levende Exemplarer
Alle Afbildninger ere udførte
i
de
allerfleste
og senere omhyggeligt
medTilhjælp
af
lucida og deres Correcthed derved garanteret. Forfatteren.
Camera
Fortegnelse over de hidtil ved Norges Kyster observerede
M med Henvisninger
Genera
til
ys
i
d e
r,
Beskrivelserne og Afbildninger
et species.
i
Hefte
i
dette Værk.
Genera
et species.
Gen. VII. Boreomysis, G. 0. Sårs 18.
Boreomysis
Krøyer
arctica,
„
tridens, G. 0. Sårs
20.
„
megalops, G. 0.
21.
.
Sårs
Dana
Siriella,
G. 0. Sårs.
Siriella norvegica,
.
Gen. IX. Leplomysis, G. 0. Sårs 22. 23.
Leptomysis „
gracilis,
0. Sårs
G.
Sårs
lingvura, G. 0.
.
Gen. X. Hemimysis, G. 0. 24.
Hemimysis abyssicola, G. 0. Sårs
25.
Mysis flexuosa, Muller
Gen. XI. Mysis, Latreille
....
„
neglecta, G. 0. Sårs
27.
„
inermis, Rathke
28.
„
spiritus,
29.
„
ornata, G. 0. Sårs
30.
„
Lamornæ, Couch
26.
31.
,,
Norman
oculata, Fabr.
.
Loven
.
relicta,
32.
n
33.
„
mixta, Lilljeborg
„
vulgaris,
34.
.
.
.
.
Thompson
.
Gen. Xn. Mysidella, G. 0. Sårs 85.
36.
Mysidella typica, G. 0. „
typhlops, G.
Sårs 0.
Pg-
III
10
.
19.
Gen. VIII.
Hefte
Sårs
Tabiilæ.
Gen. VI.
Mysideis,
iseo.
g. o. sars.
Charact. gener.
Corpus forma et habitu eldem generis Mysidopsis non dissimile. Scutuni dorsale breve cephalothoraceni imperfecte obtegens, antice medio
ro-
tundato-productum.
Oculi
niagni, pyriformes, leviter complanati, pedunculis brevibus.
Antennarura superiorum pedunculus mare lobo magno
breviore, in
et hirsuto
sat robustus, articulo basali ceteris junctis
ad apicem inferne instructus; inferiorum sqvama
lanceolata, undiqve setis marginata.
Mandibulæ
niagnæ, extremitate incisiva
securiformi,
processu molari
bene
di-
stincto, paipo valde hirsuto, articulo ultimo brevi.
Maxillæ Imi iJdi paris intus
2
paris ramis valde incurvatis, interiore cordato setis pluribus obsito;
solummodo
margine interno pectine magno se-
lobis incisivis instructæ,
toso ornatæ.
Maxillipedes ultimo
lato, fere
Pedes
et Imi et 2di paris robustissimi,
palæformi et sat
magni,
fortiter spinifero, spina
niaxillipedibus
2di paris
elongatis et complanatis setisqve numerosis marginis
articulis
ex parte
complanatis,
mediana majore, ungviformi. multo longiores, articulo 3tio et 4to interioris ornatis,
tarso 3-articulato,
fasciculato-setoso, ungve terminali paruni conspicuo.
Laminæ incubatoriæ
feminæ
6,
anteriores bene evolutæ.
Appendices genitales maris breves, extus setiferæ. Pleopoda feminæ ut vulgo rudimentaria, structura fere maris omina bene evoluta, natatoria, biramea, ramo articulato,
apice obtuse rotundato,
non exserto,
interno in
ut in genere Mysidopsi,
Inio pari brevissimo, uni-
externo penultimi
Dilatatio externa ad basin rami
interni
laminam subovatam ad apicem
teriorum setis auditoriis longis ornatam formans.
valde elongato,
paris
parte ultima setis destituta aculeo singulo terminali margine altero dense
ciliato instructo.
et
marginem ex-
:
evolutuin, elongato-triangulare, apice breviter fisso setisqve 2 elonga-
Telson bene
Uropoda luto, otolitho
magno
et incrustato.
have gjenfundet denne Form
med
flere
til
den
er grundet paa
insignis, som jeg dengang kun kjendte dog snart
Erkjendelsen
af,
i
af
flere Exeraplarer,
slægter synes den
efter
skiller
sig
Efter senere
Hanner som Hunner, kom jeg
som Typen
Mysideis.
men
maatte,
en
for
Blandt de
den ydre Habitus nærmest at slutte
den dog bestemt
My sis
1864 kortelig beskrevne
saavel
opfattes
senere foreslog Benævnelsen
sig
til
Sl.
Lighed
i
egen Slægt,
for
Myside-
øvrige
Mysidopsis
'),
ved en væsentlig forskjellig Bygning af saavel
Slægten indeholder for Tiden kun en eneste
Kindbakkerne som det 2det Par Kjæver. i
i
den ikke var nogen ægte Mysis,
at
hvilken jeg 5 Aar
Art, og de
mig
et enkelt fuldvoxent Hun-Individ.
i
andre af mig opdagede Mysider,
fra hvilken
fortiter aculeatis.
acustico ad basin laminæ interioris bene evo-
organo
structura solita,
Nærværende Slægt
at
loborum terminaliuin
ornato, uiarginibus lateralibus et apice
tis
generisk Henseende udmærkende Characterer
ville
derfor
nærmere
blive
om-
handlede ved dennes Beskrivelse.
ITtysicIeis insignis, G. 0.
13.
IX &
(Tab.
Mysis
Sårs, Zoologisk Reise
insignis, G.
Mysideis insignis,
G.
X.).
1803, pg. 21.
Undersøgelser
Sårs,
0.
i
Sårs.
over
Christianiafjordens
Dybvandsfauna,
pg. 28.
Charact.
Corporis forma sat robusta,
spee.
cephalothorace leviter dilatato,
corpore postico
illo
nonnihil angustiore.
Scutuin dorsale breve, segmenta 3 postica eephalothoracis supine nuda relinqvens, angulis
iufero-lateralibus
rotundato-productis, lamina
frontali
inter
oculos leviter
exerta
et anguste rotundata.
Oculi permagni et
lati,
approximati, breviter pyriformes, latiores
pedunculis brevissimis, pigmento
Antennarum partem æqvans,
')
maximam
superiorum
magno
longiores,
partem occupante intus profunde emarginato.
pedunculus tertiam
articulo ultimo sat
Se 2det Hefte af denne Monographi.
oculi
qvam
circiter eephalothoracis
et basali vix breviore.
longitudinis-
Antennanim inferiorum sqvama Sies fere longior
qvam
latior,
Pedes longitudinem
perlunciilo
superiorum vix duplo longior, lanceolata,
apice obtuse conico, setis marginalibus numerosis ornata.
scuti dorsalis circiter æqvantes, articulo 3tio et 4to longitudine
subæqvalibus, tarso articulo antecedente paulo breviore.
Telson qvartam corporis postici longitidinis partem vix superans, elongato-triangulare,
sensim attenuatum, apice incisura parva inermi,
fisso,
lobis terminalibus truncatis spinis 3 elongatis armatis, marginibus lateralibus iu tota
vero 2 longis et plumosis ornata
setis
22—24.
longitudine æqvaliter aciileatis, aculeis utrinqve
Uropoda elongata, lamina interna telsone nonnihil
modo
leviter
diktata, serie obliqva aculeorum 5 pone
lanceolata,
longiore,
organum acusticuni
ad basin
arinata, externa
fere tertia parte longiore, sublineari, apice truncato.
illa
Corpus totum pigmento læte rubro
aurantiaco ornatum, marsupio feminæ utrin-
et
qve intense coccineo colorato, oculis obscure fuscatis. Longit feminæ adultæ: 25mm.
;
niaris paulo minor.
Beskrivelse af Huiiueu.
Længden Blad
Enden
til
af de største
Exemplarer
Halevedhæng,
af de ydre
regnet fra Spidsen af de nedre Antenners
er,
25""ii.,
og den hører saaledes
vore anseligste
til
Mysider.
Farven sigtige
Legeme
er paa friskt indfangede er nemlig overalt prydet
Exemplarer særdeles
med
et
Det halvgjennem-
brillant.
vakkert morgenrødt,
tildels
i
purpurrødt
overgaaende Pigment, der ikke viser den hos de egentlige Mysider sædvanlige dendritiske
men
Forgrening, forskjellig
Vis
er afsat
slyngede
i
talrige
Baand.
smaa Punkter
eller Pletter,
der delvis oidne sig
Paa Bagkropssegmenterne danne
mere sammenhængende og temmelig brede Tværbaand ved Enden tint
og Munddelene mere ensformigt røde.
skinner Tyggemaven
med ste
en
smuk carminrød
Del prydet
falder noget
i
med en
Farve.
intensiv
Fortil
Hunnens Brystpose endelig
er
til
De
Segment.
purpurrødt, Fodderne
igjennem Rygskjoldet hver bide
i
den båge-
Øinenes Pigment er mørkt,
skarlagenrød Skygning.
paa
i
Pigraentpletter
af hvert
med
nedre Antenners Blad og Halevedhængene ere
punkterede
disse
men
det brunlige.
Kropsformen
er (se Tab.
IX,
Fig.
1
og
2)
denne Henseende mestArterne af Slægten Mysidopsis.
temmelig
kraftig,
Forkroppen er
og den ligner
fortil
i
betydelig bre-
dere end Bagkroppen, hvilken sidste Del kun afsmalnes ganske svagt bagtil og har sidste
Segment forholdsvis
kort,
Rygskjoldet
paa langt nær ikke opnaaende de 2 foregaaendes Længde.
er forholdsvis lidet udviklet og
dækker kun ufuldstændigt Forkrop-
pen, saa at dennes 3 sidste Segmenter oventil blive ganske ubedækkede. reste Hjørner danner
til
hver Side en temmelig
ker de nedre Antenners Grunddel (se Fig.
2).
stor,
Dets nedre for-
stumpt tilrundetLap, der delvis dæk-
Oventil
i
Midten gaar Rygskjoldet ud 1*
i
en
der skydev frem
smalt tilrimdet Pandeplade,
dækker.
Cervicalfuren
er
med den
ganske jevnt hvælvet,
mellera Øinene,
tydeligt markeret og
hvis Insertionspunkter den
temmelig dyb.
Oventil er Rygskjoldet
øvre Contour temmelig lige og horizontal.
Man bemærker
her bag Cervicalfuren det sædvanlige bagtil tungeformigt udløbende Felt, der betegner det
hvor Rygskoldet danner den umiddelbare Begrændsning af Kropscaviteten.
Parti,
Øinene
ere overordentlig
men rage desuagtet, da de staa tæt sammen, De ere af en meget bred pæredannet men noget fladtrykte. Den pigmenterede og facette-
store,
ikke særdeles meget ud over Rygskjoldets Sider.
Form, betydeligt bredere end lange,
rede Del indtager den overveiende største Part af Øiet og viser indad en dyb Udrandning. Selve Øiestilken er derimod ganske kort og indad konisk tilløbende.
De øvre Antenners saa langt
Skaft (Fig. 4) er af temmelig kraftig Bygning, omtrent V3
som Forkroppen og bestaar som sædvanlig
af 3 Led.
Iste
Led
er oventil noget
indhulet, og dets ydre tilskjærpede Kant har ved Basis den sædvanlige Gruppe
børster og løber
Enden ud
i
2det Led
Fortsats.
i
med
en kort,
neppe halvt saa
er
nogle lange
stort og viser oventil en liden
en lang Torn og nogle korte Fjærbørster.
frestet
divergerende
Sidste
Led
af
Høre-
Fjærbørster besat
Knude,
hvortil er
er af betydelig Størrelse
neppe kortere end Basalleddet, jevnt tykt og ved Enden forsynet med den sædvanlige mellem Svøbernes Insertion.
skjælformige Plade
Rand
indre
de
altid
lige
Langs Basis
nøiagtigt angives.
Lugtetraade fæstede
paa
sin
i
hæng 5
er ikke fuldt dobbelt saa langt
skraatgaaende
Sutur
af hele
er ved
ere
til
Overlæben
øvrige
det
Blad.
i
(ibid.
Skaft, lancetformigt,
næsten
Langs saavel den ydre som den stærke Fjærbørster, hvoraf
Svøben
er særdeles lang, vistnok
ingen af mine E.xemplarer fuldstændig.
øvre Antenners Skaft,
Dens
men meget smalere og
Saavel dette som sidste Led
hel Del knippevis ordnede Fjærbørster. er
som hos de
gaaende ud 1
bladdannede Ved-
talrige
særegne Afsatser fæstede
(Fig. 6, L.)
Underlæben
bestaar af
hvoraf det sidste paa den
Det
som de øvre Antenners
af 3 Led, hvoraf det 2det er længst.
eller fortil
ovale,
fra
Form og
en stumpt tilrundet Spids, der ved en tydelig, noget
;
Enden forsynet med en
menhængende
i
men den er paa samme Længde som de
som sædvanligt
hjelmdannet Form
er af sædvanlig
Segmenter,
den indre Kant ere de længste.
i
Legemets Længde
Skaft er omtrent af
bestaar
sondret
er
Rand samt Spidsen
som sædvanligt de
korte
5)
en temmelig stærk tornformig Fortsats.
i
Gange længere end bredt og ender
indre
mindre ufuldstændige, kan ikke de-
den ydre og længere Svøbe ere de sædvan-
Grunddel (se Fig.
nedre Side tydeligt begrændsede
ydre Side løber ud
eller
en regelmæssig Rad.
De nedre Antenners 3,
af
lille
det indre Hjørne og langs ad den
Til
Svøberne ere stærkt forlængede, men, da
er fæstet flere stærke Fjærbørster.
paa de indfangede Exemplarer ere mere
Længde
res
og
og Fig.
7)
i
er
fleste
Mysider temmelig voluminøs og af
en stump konisk Fortsats.
meget mindre og bestaar
den indre Kant tæt cilierede Lapper.
af 2
ved Basis sam-
Kindbakkerne Ende
indre
med
Parti og et bågeste
en
Mellem begge
som Tandbevæbningen paa det forreste
Palpen
venstre Kindbakke.
et forreste grovt tandet
findes en svag Udrandning, og
meget betydeligt Antal
et ikke
denne er fæstet
og tilskjærpet, visende
Brolægning af rue Knuder besat, noget fremspringende
fin
Parti (den saakaldte Tyggeknude). af
(ibid. p.
af bøiede Torner,
stort,
pladeformigt,
med
ydre tæt besat
med den
og Fig.
8) er
hvis Udseende, lige-
noget længere end selve Kindbakken.
Derimod
2detLed
er
indre Kant paa Midten stærkt udbuet og ligesom den
cilierede Børster, der tildels staa
halvt saa stort, af oval
Bunden
i
forøvrigt er noget forskjellig paa høiere og
Parti,
Af dens 3 Led er det Iste som sædvanligt særdeles lidet og smalt.
meget
Deres
ud vikle de og af den typiske Bygning.
(Fig. 6) ere kraftigt
(Fig. 9) er øxeformigt udvidet
i
Rader.
flere
Sidste
Led
er
neppe
Form og har foruden de sædvanlige kamformigt ordnede Torner
ved Enden, 3 Længderader af stærke Fjærbørster.
Iste Par
Kjæver
temmelig sraaa og udmærkede derved,
(Fig. 10) ere
at
begge
Grene ere overmaade stærkt indbøiede, dannende en næsten ret Vinkel med Grunddelen.
Den ydre Gren afsmalnes
Den
Del temmelig lange Torner. der
i
Spidsen er forsynet
mod Enden,
jevnt
med
indre Gren cilierede
3
Langs den ydre Side
Børster.
der er tvært afkuttet og bevæbnet
af
med en
hel
danner en tynd, næsten hjertedannet Plade,
Torner og
i
med
hver Kaut
en Del
Grunddelen bemærkes en fremstaaende,
kortere
cilieret
Kant,
der forestiller den rudimentære Vifte.
2det Par Kjæver dommelighed,
Bag
at her
disse
11) ere
(Fig.
som sædvanlig pladedannede og
kun findes 2 Tyggelapper
(lobi incisivi),
3.
af
tynde og bøiede, kamformigt ordnede Børster.
en membranøs, triangulær Plade, der bærer
Dennes
med
Tyggelapperne fortsætter Kjæven
sidste
disses Tal normalt
Led
ialt
sig
Viften er ikke meget udviklet og danner circa 20 fint cilierede Børster.
som sædvanligt
er af en noget uregelmæssig oval
Form og
i
en
2-leddet
Imellem Endedel.
langs sin ydre Kant forsynet
en regelmæssig Rad af fortilrettede Fjærbørster.
Iste Par
Kjævefødder
De beståa af undgaar Opmærksomheden.
sætsig Bygning. let
den Eien-
Lapper viser Grunddeleus indre Kant den sædvanlige tætte Besætning
er
Viften og
medens
vise
(Tab. X, Fig.
Basalleddet
1)
ere af en særdeles kraftig og under-
hvoraf dog
tydelige Led,
G
er
det 2det er
nogen bemærkelig laminær Udvidning indad.
3die
samme
Størrelse,
indad forsynede
hvortil
der ligesom paa de 2 foregaaende
Led, der
med
noget pladedannede,
eller
Led
saa
kort, at det
meget bredt, transverselt og danner ikke og 4de Led ere indbyrdes omtrent af
med
er fæstet en tæt
en tilskjærpet
Rad
Kant,
Fjærbørster.
af
5te
foregaaende danner en stærk knæformig Bøining, er omtrent af dettes Længde,
stærkt indknebet ved Basis ,og udvidet
Kanter besat med en Del tynde, der er ubevægeligt forbundet
i
med
i
Enden, der er tvært afskaaret.
forskjellige Ste, er
Retninger bøiede Børster.
Det er
Sidste
Led
i
begge
endelig,
ganske kort, men meget bredt, næsten spadefor-
migt og foruden med en hel Del tynde Børster forsynet langs Kanterne med
circa 12 stærke
med Undtagelse
Torner, der alle ere cilierede
Svømmegreuen
der forestiller Endekloen.
Dens Grunddel gaar paa den ydre Side ud Led.
af Basalleddet, er
tæt bag Svømmegrenen
er fæstet
mindre og gaar indad ud
stort
lig
meget kort og
og meget bredt,
talrige lange
(Fig
i
i
2) ere ligeledes af en
en kort tungeformig,
Enden skjævt
er omtrent af
i
Iste
Derimod
er 3die
Rand udbuet og
indre
og ved Mangel
Udseende som paa
stærkt indknebet ved Basis
Led har en lignende
Sidste
og
Iste
Fødderne
i
bred,
af
sig fra de øvrige
Svømmegrenen
Ciliering.
er
fuldkommen
ere ordnede knippevis.
Led
og bestaar selv foruden
Endedelen Endekloen
tilsammen, de ere alle forsynede 4)
er liden
noget
med
eller
med
talrige tynde Børster, der
eller
Endekloen
tætte Knipper af fine Børster. fra sidste
(se Fig.
Led udgaaende Bør-
af 2 Afsnit, en tykkere Basaldel, der egentlig forestiller
Svømmegrenen, der
Fodens sidste Led, og en tynd tornformig Endedel.
Brystposen
af ens
paa 4de
Tarsen er noget kortere end det foregaaende
ganske som paa Kjævefødderne, rækker fortilstrakt omtrent
.5),
Af deres
af 3 Led, hvoraf det Iste er større end de 2 øvrige
og tynd samt næsten ganske skjult mellem de
Den bestaar som sædvanligt
Længde.
sammentrykte og indbyrdes omtrent
den indre Kant forsynede
i
samme
af
Udseende, temmelig kraftigt hyggede og bety-
(Fig. 3) ere alle af ens
og 4de mest udviklede,
Begge ere
ved sin betyde-
Par Kjævefødder.
Led
ster.
5te
begge Kanter, men spadedannet Form
delig længere end sidste Par Kjævefødder eller omtrent af Rygskjoldets er 3die
med men neppe
forsynet
3die,
den indre Kant forsynet med nogle faa korte Børster.
Ogsaa her udmærker den mediane Torn
ligere Størrelse
Længde.
Led temme-
Par Kja^vefodder og ogsaa en lignende Bevæbning m.ed Torner, der dog her
ere talrigere.
Led
2det Led
børstebesat Fortsats,
tret
4de Led er adskilligt længere end
samme Længde,
navnlig den ydre, tæt børstebesat.
som paa
usædvanlig robust Bygning
Basalleddet er forholdsvis bety-
afskaaret.
med den
pladedannet,
og stærke Fjærborster.
mere end halvt saa bredt og
Led
den ydre
til
noget kortere end dette og af lancetdannet Form.
2det Par Kjævefødder delig
Endedelen er sammensat
Hjørne.
og noget, skjøndt ikke betydeligt længere eud Iste Par.
€r ogsaa her
midterste Torn,
er adskilligt længere end selve Kjævefoden. et skarpt
i
Viften, der som sædvanligt
af 11
Ende
den betydelig stærkere
af
til
Enden
i
af
alt
forholder sig
Fodens 4de Led.
Kla^kkehulen dannes paa hver Side af 3 tydelige Plader (Fig.
der udgaa fra Basis af de 3 bågeste Fodpar.
De
forreste Plader ere vistnok betydelig
mindre end de øvrige, men dog tydeligt udviklede og som hine forsynede med de sædvanlige tynde Randbørster.
Bagkroppens
Buglemmer
rudimentære Udseende.
Længderad
De
ere
(Fig. 6
af Fjærbørster forsynede
i
eiendommelige saakaldte Hørebørster.
som
Iste Par (Fig. 6).
— 7)
forholdsvis
ere af det for Mysidehunnerne sædvanlige
korte og brede samt foruden den sædvanlige
begge Kanter med Sidste Par
et
(Fig. 7)
usædvanlig stort Antal af de er omtrent dobdelt saa langt
Det midterste Halevedliæng kim
ligt
(Fig.
Længde og kun
y^ af Bagkroppens
forholdsvis teoimelig kort, nemlig
er
8)
længere end sidste Segment.
lidet
er det aflangt triangulært, bredest ved Basis og successivt afsmalnende
kanterne ere
i
23—24 paa hver Vedhænget
kommen
viser
i
De ved
Børster.
hvoraf de
Midten
et
yderste
Indsnittet
længere
noget
ere
end de øvrige.
Enden
af
ganske kort vinkelformigt Indsnit, der er begrændset affuld-
Rande, medens der
glatte
Side-
Længde bevæbnede med temmelig ensformigt udviklede Torner,
sin hele
Side,
Af Form
mod Enden.
fra
Bunden
af
samme
dannede terminale Lapper
af
hvoraf de 2 yderste
afkuttede og bære hver 3 Torner,
rage frem 2 lange, tæt cilierede
Vedhænget
ere
i
Enden tvært
temmelig lange, medens den
ere
inderste er ganske kort.
De yd re Halevedhæng smale Endeplader.
Den
lancetformig og ved Basis
melig stor og
af
den
den sædvanlige Bygning med temmelig
af
forsynet
med
sædvanlige Høreapparat.
det
Den ydre Plade
nærmere den indre Kaut en skråa Rad mere end
er
'/s
Otolithen er tem-
Tæt bag Hørecaviteten
normale haarde, glasagtige Beskaffenhed.
sees paa den nedre Side
Torner.
ere
(Fig. 9)
indre Plade er adskilligt længere end det midterste Halevedhæng,
af 5 tæt
sammentrængte
længere end den indre, næsten overalt af ens
Brede og langs begge Kanter samt den tvært afkuttede Spids tæt børstebesat.
Hanueii (Tab. IX, Fig.
end Hunnen og
ialmindelighed noget mindre
er
3)
let
kjendelig fra denne ved de stærkt udviklede Bagkropslemmer.
De øvre Antenners Skaft
(Tab.
X, Fig. 10) er endnu noget plumpere bygget
end hos Hunnen og ved Enden nedentil forsynet med det sædvanlige tæt haarede Appendix. Dette er temmelig
stort,
talrige børsteformige
omtrent af Skaftets halve Længde og af konisk Form.
Filaraenter,
pendix, bortfjernes (Fig. 11),
som
viser
kostforraigt udstraale
det
sig,
at
de
til
alle
Kanter
udspringe fra et
alle
Naar de Ap-
fra dette
smalt, 3
Gange
zigzagformig bugtet Baand langs den nedre Side.
De nedre Antenners, Munddelenes væsentligt fuldkommen overens
og
Føddernes
med samme hos Hunnen.
sædvanlig hos Hannerne, noget stærkere udviklede,
Dog
Bygning stemme
ere Svømmegrenene,
med Grunddelen
i
alt
som
bredere og stærkere
muskuløs.
De ved vis korte
Basis af sidste Fodpar udgaaende
Spidsen er utydelig tvelappet og forsynet til
Kjønsvedhæng
med
(Fig. 12) ere forholds-
med en tæt Rad
og tykke samt langs den forreste Side forsynede
af Fjærbørster.
en Del tynde ucilierede Børster, hvoraf de
den forreste Lob fæstede ere længst og stærkt krummede.
Bagkroppens
Buglemmer
hos de høiere Decapoda macrura.
pladedannet og
med
ere alle udviklede
De beståa
med stærke Muskler
fyldt
lange cilierede Børster besatte Grene,
(se Fig.
Basaldel,
til
kraftige
13—15)
til
hvis
Svømmeredskaber som
af en bred, 4kantet,
Ende
noget
ere fæstede 2 leddede,
hvoraf den indre ved Basis udsender en tynd,
«val, skraat udadrettet Plade,
hel Del
fint cilierede
den indre Gren
ved Euden og
der
Hørebørster (se Fig.
og kun yderst ubetydeligt uddraget.
iste Par (Fig. 13) er
med Enden
Dens ydre pladedannede Udvidning
4de Par
den ydre Gren er stærkt forlænget,
Led udgaar en
Paa
16).
ganske rudimentær og uleddet,
(Fig. 13 a)
mindre end paa de øvrige Par.
af sidste
den forreste Kant er forsynet
i
(Fig.
med
udmærker
15)
som sædvanlig
simpelt tilrundet
er ogsaa forholdsvis
de øvrige derved, at
de 3 ydre Led uden Fjærbørster.
enkelt stærk Torn (Fig. 15
Sidste Par er noget mindre
sig fra
a),
der
med en
Fra Spidsen
den ene Kant er tæt haaret.
i
end de nærmest foregaaende og skiller sig fra disse derved,
at den indre Gren tæt bag den basale Plade har
den ydre Kant en kort konisk Fortsats,
i
hvortil er fæstet en enkelt cilieret Børste (se Fig. 16). I
Halevedhængenes
Bygning er ingensomhelst Forskjel at bemærke
fra
samme
hos Hunnen.
Nærværende smukke Mysideform blev
Drøbak paa 120
F. D.
i
et
af 100 F.
I
funden
i
Christianiafj orden
ved
Hasvig
indtil
i
Vestfinmarken.
Derimod er
observeret udenfor Norge.
hidtil ikke I sin
forst
Senere har jeg gjenfundet den paa mange,
enkelt Exemplar.
andre Localiteter ved vor Vestkyst og nordlig
den
mig
af
Levevis er den en udpræget Dybvandsforni, der neppe træffes før størst Antal
har jeg
tåget den
i
Søtræernes
eller
i
en Dybde
Dybsøcorallernes Region
paa 150-300 F. D.
Gen. VII.
Boreomysis,
g. o. Sars.
i869.
Charact. gener.
Corporis forma minus robusta, cephalothorace latiore. Scutum dorsale cephalothoracem plus minusve complete
obtegens, antice sæpius
productura.
Oe ul
i
longe sejuncti pyriformes, pedunculis brevibus inserti.
Antennarum supine producto
et
superiorum pedunculus sat magnus, articulo Imo majore et ut 2do
setifero,
terminali
lobo
dilatationem filamentis olfactoriis
brevissimo, flagello exteriore ad basin
numerosis obsitam præbente; inferiorum sqvama subli-
nearis, ad apicera truncata, margine setiferis.
maris
e.xterna
nuda
in
dentera excurrente, interna et apice
Maudibulæ magnæ,
extremitate iucisiva securiformi, processu molari conspicuo,
palpi articulo ultimo augusto.
Maxillæ structura solita. Maxillipedes Irai paris haud
magni, articulo basali intus in laininatn niagnam
ungve terminali distincto;
setiferam excurrente. ultimo conico,
2di
paris
validissimi
illis
multo longioribus, articulo 3tio et 4to elongatis, ultimo compresso et valde hirsuto.
Pedes
maxillipedibus 2di paris vix longiores,
tenues,
culis 3 vel 2 composito,
tarso ex arti-
dense setosi,
ungve terminali bene conspicuo.
Marsupiura feminæ
laminis 14 bene evolutis de basibus
pedum omnium
et
max-
illipedum 2di paris prodeuntibus formatum.
Appendices genitales maris breves et Pleopoda feminæ angusta, apice tenuiter tatoria, biramea,
in
omnia bene
tamen ut vulgo
evoluta, na-
brevi,
uniarticu-
paris ad apicem spinis nudis pro setis nata-
3tii
lamina basali rami interioris
toriis ornato,
Inii paris
ramis valde elongatis, interno
apice plus minusve exserto, externo
lato,
crassæ. exserto, maris
Imo
pari brevi, in ceteris obtuse conico, setis
auditoriis ab apice remotis.
Tels on elongatum, apice ginum
marginibus fissuræ valde aculeatis,
fisso,
lateralium numerosis, inæqvalibus, ad basin telsonis
Uropoda instructa,
externa
magna, illa
non
aculeis
mar-
extensis.
lamina interna lanceolata otolitho rudimentari non incrustato
multo niajore,
parte basali plus minusve distincte sejuncta et raar-
ginem exteriorem nudum ad apicem aculeis 2 armatum præbente.
Typen land
for
beskrevne
begge Kjøn. har det
med
denne Slægt er den af Krøyer efter et enkelt Hun-Exemplar
Mys is
I
are ti ca, som senere af mig blev gjenfunden ved vore Kyster
Ved
Evidens kunnet godtgjøres, hvad ogsaa Krøyer allerede
for
opmærksom paa de
Boreomysis, og Characterer. Da jeg
Slægten Benævnelsen vigtigste destinctive
Denne Character, som jeg
Brystposens
Dannelse hos
alene er indskrænket af 3 Par Plader,
til
Hunnen.
først
senere blev
Medens hos
at
øvrige
samme
vigtig Character her forbi-
opmærksom
alle
gjorde ved
imidlertid dengang
paa'),
refererer sig
bekjendte Mysider
til
denne
den hageste Del af Forkroppen og idethoieste kun er sammensat
indtager den her ligesom
hos Lophogaster hele den nedre Side af For-
kroppen bag de egentlige Munddele og dannes
af ikke
der udgaa fra Basis af samtlige Fødder og fra
')
formodede,
generisk skilles fra de øvrige bekjendte Mysi-
endnu ikke havde fundet ægbærende Hunner, var en særdeles gaaet.
i
fuld
1869 foreslog jeg
Leilighed
Grøn-
den nøiere Undersøgelse, jeg herved har kunnet anstille af denne Form,
den ikke er nogen virkelig Mysis, men maa der.
fra
Undersøgelser oTer Hardangerfjordens Fauna, pg. 21.
mindre end 14 vel udviklede Plader,
sidste Par Kjævefødder.
Alene denne ene
10
Character vilde gjøre det iiodvendigt at
Men
hertil
kommer endnu
denne Form generiskt
skille
Del andre vigtige Characterer,
en
Basis af den indre Haleplade indsluttede Otolith.
maa fremhæves
Beskafienhed af den
i
Fornden den typiske Form har jeg endnu
som nedenfor nærmere Alle disse
tæller altsaa for Tiden 3 distincte Arter.
de øvrige Mysider.
hvoraf især
Bagkropslemmernes Bygning hos Hannen samt den rudimentære
ved vore Kyster fundet 2 andre Arter,
fra
ialfald
ere,
Slægten
skulle omtales.
hos
os,
udprægede Dyb-
vandsformer.
Boreomy^iis arctica,
14.
Kroyer.
(Tab. XI -XIII).
Ml/sis arctica, Kroyer, Naturhistorisk Tidsskrift, 3die
Boreomysis
arctica, G. 0. Sårs,
forma
pg. 34, Tab.
1,
1,
tig.
5.
spee:
Chai'.ict.
Corporis
Række, Bd.
Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna, pg. 26.
cephalothoraee
subgracilis,
leviter
corpore postico
dilatato,
illo
nonnihil angustiore.
Scutum dorsale magnum, totum productum
et in
cephalothoracem obtegens,
fere
processum acuminatum, rostriformem,
medio sat
antice
vergentem excurrens,
leviter supra
angulis infero-lateralibus exsertis et acurainatis.
Oculi parvi fere semiglobosi,
pcdunculis perangustis inserti, pigmento fulvescente.
Antennarum superiorura pedunculus
tertiam
validus,
cephalothoracis longitudinis
partem superans, articulo basali ceteris 2 junctis longitudine æqvali, 2do guhiri, fere patelliformi, finita,
supine valde elevato;
brevi,
forma sin-
dilatatio basalis fiagelli exterioris
bene de-
laminari.
Antennarum inferiorum sqvama magna, duplam dinem asseqvens,
5ies longior
qvam
latior, apiceni
fere pedunculi
superiorum longitu-
versus leviter attenuata, margine externo
recto læviqve dente brevi terminato, inferno in parte postica paulo arcuato, apice anguste
truncato; pedunculus fiagelli dimidiam
sqvamæ longitudinem æqvans,
articulo
2do majore.
Palpus mandibularis bene evolutus, articulo 2do laminari margine altero dense setifero,
ultimo elongato et angusto Maxillæ. 2di paris
magnæ,
illo
parum
articulo
breviore.
terminali
insolito
modo
incurvato,
fere
rhom-
boideo, setis longis et recurvatis marginis exterioris ornato.
Maxillipedes 2di paris validissimi iisdem Imi paris duplo longiores, articulo ultimo brevissimo, ovato-triangulari.
11
Pedes
articulo 4to majore,
tenuissimi,
tarso
illo
subæqvali,
longitudiue
distincte
3-articulato.
Telson tertiam circiter corpoiis
longitudinis
postici
partem æqvans, segmeuto
ul-
timo distincte longius, apicem versus sat attenuatum, incisura postica 5tam telsonis longitudinis partem occupante, lobis terminalibus angustis et vix divergentibus adqve apicem
obtusum aculeis 4
arraatis.
Uropoda angusta, lamiua iuterna
tari,
longiore
aculeis 3 intervallo
marginalibus externa
ota
illa
armata,
sejunctis
otolitho
minimo
rudimen-
et
minus distincte
basali
divisione
parte longiore sublineari,
circiter
intus sub setis
æqvaute,
longitudinem
telsonis
sejuncta.
Corpus totura pellucidissimum fere absqve pigmento. Longit feminæ adultæ: SSmm. maris: 27mm. ;
Beskrivelse af Huunen.
Den til
ægbærende Hun opnaar en Længde
fuldt udviklede,
af
2bmm. og hører altsaa
de største af vore Mysider.
Hele Legemet er gjennemsigtigt og af hvidagtig Farve, Pigmentering.
gumenter,
uden
udviklet
tydeligt
Flere af de indre Organer skinne derfor tydeligt igjennem de tynde Inte-
og navnlig er den
Tarmen
det bagre Parti af
Legemets adskilligt bredere
Form
den forreste Del
i
af
Forkroppen liggende Tyggemave samt
iøinefaldende.
er
Tab. XI, Fig.
(se
Denne
end Bagkroppen.
og
1
2)
temmelig slank, med Forkroppen
sidste afsmalnes
kun ganske sagte
bagtil,
og
af dens Segmenter er det sidste stærkt forlænget og af de 2 foregaaendes Længde.
Rygskjoldet kroppen,
er
meget
saa at det næsten fuldstændigt dækker hele For-
stort,
kun ladende en ubetydelig Del
af sidste
skarpt og tydeligt markeret og beliggende ved
Rygskjoldet stærkt udbuet og gaar der er rettet skraat ners Basalled.
i
i
Midten ud
Veiret, og ovenfra
De nedre
seet
forreste Hjørner
Segment
Enden i
et skarpt,
rækker
fri
til
ere
meget
sniaa,
ud over Rygskjoldets Sidekanter. rettere skaalformig, lig
med den
men Den
ere uddragne
saa vidt adskilte,
Fertil er
vostrumlignende Fremspring,
til
triangulært tilspidsede
at
til
Siderne (se Fig.
de desuagtet
fortil-
2).
rage adskilligt
egentlige Øieglob er næ^sten halvkugleforraig, eller
indad vendte Flade noget concaveret, og Øiestilken usædvan-
smal og noget vreden, hvorved øinene faa en eiendommelig,
Form.
Cervicalfuren er
foran Midten af de øvre Anten-
rettede Flige, der delvis dække de nedre Antenners Grunddel
Øinene
oventil.
af den forreste Trediedel.
Øiepigmentet er af en
lys gulrød,
næsten
paddehatlignede
hos levende Exemplarer briliaut guldglindsende
Farve.
De øvre Antenners saa lang som Forkroppen.
Iste
Skaft
Led
(Fig. 4 og 5) er af kraftig
er
omtrent af
Bygning
samme Længde som
og omtrent Vj de 2 øvrige
til-
13
sammen og I sin til
Enden
viser ved
af den ydre
Kant det sædvanlige borstebesatte Fremspring.
med
forreste Del er det desuden oventil forsynet
er fæstet
simple
nogle
Børster,
2det Led er ganske kort og af
de 2 bågeste ere længst og opadkrummede.
hvoraf
en meget eiendommelig, næsten skivedannet Form, Oventil er det hævet
fra Iste Led.
meget skarpt afsnøret
en vinkelformigt bøiet Kant, hvor-
hvorpaa er fæstet en Del cilierede Børster.
Fortsats,
Form, med Brede og Længde omtrent
ens,
Sidste
Led
Rad
ere stærkt udviklede;
men, da de altid
som de øvre Antenners
Dets største Brede, der kun
i
lige
vis korte.
Spidsen,
er af betydelig Størrelse,
6)
men
afLængden, falder
'/s
næsten dob-
meget smal, næsten lineær Form.
af en
i
den bagreDel, hvor-
Den ydre Rand
der er tvært afskaaret.
med en ganske kort tornformig Fortsats. Den buet, men derpaa temmelig lige. Langs denne og
og glat samt ender
Rad
Svøben
er stærkt udviklet og rimeligvis er omtrent
i
indre
Spid-
complet Tilstand af hele Legemets
som
saa langt
halvt
er
udgaaende ere forholds-
af talrige Fjærbørster, hvoraf de fra Spidsen
Dens Skaft
Længde.
mod
den bågeste Del svagt
sen er fæstet en
(se Fig.
Skalt,
lidet overstiger
fra det ganske sagte afsmalnes
er
med Bestemthed
at angive
af lange, bøiede Lugtetraade.
De nedre Antenners Blad
Raud
næsten 4-kantet
Kant og ved det
Den ydre Svøbe har ved Basis en skarpt begrændset lamellær Udvidning,
deres Længde.
hvortil er fæstet en tæt
fuldkoramen
er af
samt
fortilbøiet
indre
sin
paa de indfangede Exemplarer ere incomplette, er det vanskelig
belt saa langt
noget
en konisk,
og bærer langs
Svøberne
indre Hjørne nogle cilierede Børster.
i
Bladet,
og af dets 3 Led er det
2det længst.
Over- og
Underlæbe
Kindbakkerne Tyggefladerne (Fig.
fl)
Kant
cilierede Torner.
der
Kanten er
i
delt
i
(Fig. 8) ere kraftigt
udviklede og ligeledes af sædvanlig Bygning.
vise saavel det forreste tandede Parti
Mellem begge
viklede.
fuldkommen normalt Udseende.
(Fig. 7 a, b) ere af
findes
som Molarfortsatsen
paa venstre Kindbakke 6 grove, stærkt bøiede og
Hertil modsvarer paa høire Kindbakke en tynd talrige
den ene
tilskjærpet Plade, er
udviklet og
vel
Dens 2det Led er som sædvanligt pladeformigt
betydelig længere end selve Kindbakken.
udvidet og langs den ydre Kant tæt børstebesat.
længet og smalt samt langs den ene Kant,
kamformigt ordnede Torner.
Palpen
kamformigt ordnede Tænder.
i
vel ud-
Sidste
næsten
Ved Basis bærer
det
i
i
Led
hele
er ualmindelig
dens
stærkt for-
Længde bevæbnet med
hver Kant nogle længere cilierede
Børster.
Iste Par Kjæver af
Grunddelen forsynede med en tydelig
2det Par Kjæver temmelig
store,
fuldkommen normalt hyggede, og langs Ydersiden
(Fig. 10) ere
(Fig.
med usædvanlig stærkt
ske overordentlig stort Antal af
cilieret
11) vise
fine,
Kant (rudimentær
derimod
Udseende.
Kant bærer
De
ere
et
gan-
over hvilke igjen ere fæstede
med
udviklet Grunddel,
bøiede Børster,
regelmæssige Mellemrum nogle tynde Torner.
Vifte).
et noget afvigende
hvis indre
Tyggelapperne ere
alle 3 vel
udviklede og
13
Form og
med
af sædvanligt
Udseende.
Fjærbørster.
Endedelens sidste Led er meget bredt, næsten af rhombisk Form og stærkt
indad bøiet.
Det bærer langs
Viften er af elliptisk
forsynet
ydre Rand en tæt Rad
sin
eiendommelige, at de ikke som sædvanligt ere fortilrettede,
Par Kjævefødder
Iste alt
(Tab. XII, Fig. l)ereaf
Basalleddet
tæt børstebesatte.
gaar
er,
omend
kort,
af de 2 yderste
Sidste
i
flere
af Fjærbørster,
men
middelmaadig Størrelse og over-
en temmelig stor tungeformig Lap,
i
Rader ordnede Fjærbørster.
Led endelig
(Fig.
1
a)
5te
det,
omtrent
eller
Form og ved Spidsen
Dens Grjmddel
med
en vel ud-
er stærkt udviklet og betydelig længere end
Form og danner udåd
er af oval
Endedelen er sammensat af 19 Led.
forsynet
foruden en hel Del simple Børster, en enkelt Rad
Svømmegrenen
af tynde cilierede Torner.
selve Kjævefoden.
lidet
Led indknebet ved Basis og stærkt udvidet mod Enden.
er af konisk
præget Klo; langs Kanterne bærer
2det Led
Led kun
3die
længere end de 2 foregaaende tilsammen,
stort,
LedsLængde;
der vise det
stærkt bagudkrummede.
dog meget tydeligt udviklet og indad noget udvidet;
4de Led temmelig
større;
ud
indad
der laugs Kanterne er forsynet med stærke,
stort Antal af
et
Viften
skarpt Hjørne;
et
Form og
er af smalt lancetdannet
adskilligt
længere end Kjævefodens Grundled.
2det Par Kj ævefødder belt saa lange
som
Iste
Af Leddene er det 4de størst og noget
Par.
ligeledes stærkt forlænget og ikke 2 a) forholdsvis
Form
at dets
divergerende
meget
lidet,
(Fig. 2) ere særdeles kraftigt udviklede
meget kortere end 4de.
stærkt sammentrykt,
langs
Randene
af
2
Led
som paa foregaaende
Par,
Leddet en enkelt Rad
Fødderne Børster.
Paa
Iste
neppe længere end
(Fig. 3) ere
Par
(Fig. 3)
i
er
(Fig.
til
Kanter
alle
ganske
af grovere,
Svømmegrenen
Forskjel,
at
for-
Endedelen har
sidste
Par Kjævefødder og
af en langt
den indre Kant, tæt besatte med temmelig lange og tynde
udgaa desuden
fra
vanlig stærkt udviklede og tæt cilierede Børster.
Enden
Led udåd nogle usæd-
af 4de
Forøvrigt ere
alle
Fodpar
fuldkom-
af
Af Leddene er det 4de længst, betydelig længere end det foregaa-
raen ens Udseende.
ende.
Led
flere.
spinklere Bygning samt, navnlig
lige
med den
alene
Led
5te
trekantet og saa tæt børstebesat,
korte og cilierede Torner, hvoraf den terminale er kraftigst udviklet.
holder sig ganske
bøiet.
er sidste
Ved Compression bemærkes mellem de
vanskeligt erkjendes.
tynde Børster
oval
Derimod
og mere end dob-
Tarsen, der er noget længere end 4de Led, er særdeles tynd og bestaar af 3 tyde-
Led, hvoraf det Iste omtrent er saa langt som de 2 øvrige tilsammen og
Kant forsynet med
Endekloen
5 tætte Børsteknipper.
og som sædvanlig 2-Ieddet.
Svømmegrenen stemmer
i
(Fig. 4) er alt
overens
i
sin indre
meget tydeligt udviklet
med samme paa
sidste
Par Kjævefødder.
Brystposen bemærket det ket
til
eller
fra alle øvrige
Marsupium
(se
Tab. XI, Fig. 2) viser,
Mysider meget afvigende Forhold,
det bagre Parti af Forkroppen,
men
at
som
allerede
ovenfor
den ikke er indskræn-
indtager hele dennes Ventralside lige fra
Mund-
14
regionen
Den sammensættes
af.
(se
Tab. XII, Fig.
5)
mindre end
af ikke
Par
7
ud-
vel
viklede lancetdanuede Plader, der udspringe fra Basis af samtlige Fødder samt sidste Par
Kjævefødder.
tyude, kort cilierede Børster (se ogsaa Fig. 2 og
Bagkroppens
Buglemmer
med den
usædvanlig smale,
Enden tyudt uddragen.
Det midterste Halevedhæng V3
'if
(Fig. 8) er
som
saa bred
men derpaa
med noget
ulige
ere
i
udviklede Smaatorner,
Spidsen af Vedhænget har
af Indsnittet ere (se Fig. 9)
nede Tænder.
Endelapperne
paa Griind
Længde er af en
der neppe
ganske
man
glatte,
tæller paa
Midten et temmelig dybt og bredt Ind-
i
bevæbnede med en tæt Piad
ere
mod Enden, hvoraf
i
Det
sin forreste Trediedel
der iudtager noget mere end Vs ^^ Vedhængets Længde^
Kanter
lige
Sidekanterne
Basis.
tæt besatte
hver Side over 40. snit,
omtrent
stærkt udviklet,
som
G).
Bagkroppen og betydelig længere end dennes sidste Segment.
temmelig smal Form, bredest ved Basis og successivt afsmalnende er halvt
basale Ud-
Sidste Par (Fig. 7) er
sædvanlig det længste og mere end dobbelt saa langt som Iste Par (Fig.
ligt
og
lange
3).
(Fig. G^-l) ere
vidning kun svagt fremtrædende og
med
navnlig den bagre, besatte
Alle Plader ere langs Kanterne,
af Indsnittets
De noget Sformigt bøiede kamformigt ord-
af stærke
Brede ganske smale, næsteu
med
bagudrettede og paa den stumpt tilrundede Ende bevæbnede
4 Torner, hvoraf den
næstyderste er den længste.
De ydre Halevedhæng Bagkroppens
halve
(Fig.
Ved Basis
midterste Halevedhængs Længde.
Otolithen (Fig. 11) er meget liden og ikke
blød og forgjængelig Beskaffenhed,
ganske og aldeles opløses.
ere af temmelig spinkel
10)
Den indre Plade
Længde.
Den
er
hvorfor
dog
den
Kant
ved
findes 2
et
med
er
Randen ganske
glat,
af
næsteu lineær Form,
der er tvært afkuttet.
Iste Trediedel en skarpt
at
I
af en
meget
Kalilud hurtigt
det sædvanlige Nerveapparat,
eller
markeret Afsats, hvortil er fæstet 2 Torner.
Hos
i
Den ydre Plade
kun ganske svagt
den ydre Kant ftndes ved Enden
uden de sædvanlige Randbørster.
hvis
Under Randbørsterne
længere Mellemrum skilte tynde Torner.
er omtrent V5 længere end den indre,
smalnende mod Enden,
men
incrusteret,
ogsaa ved Anvendelse
forsynet
af
Men
viser den det sædvanlige Høreapparat.
som sædvanlig
Traade danne en tæt Krands omkring Otolithens halve Omkreds. den indre
Form og næsten
lancetformig og omtrent af det
er smalt
af
af-
den
Foran denne Afsats
enkelte Individer sees en
utydelig Tværsutur at strække sig paaskraat over Pladen fra denne Afsats, hvorved er antydet en lignende Segmentering
Den lig indtil
som hos Slægten
fuldt udviklede flan (Tab.
Siriella
og hos de høiere Decapoder.
XIII, Fig. 1) er noget større
27mm. lang, og synes noget slankere,
idet
Bagkroppen
i
end Hunnen, nem-
Overensstemmelse med
de mægtigt udviklede Buglemmer er noget større.
De øvre Antenners Skaft
(Fig. 2
og
3)
er forholdsvip
end hos Hunnen samt ved Enden nedenunder forsynet
med den
endnu noget robustere
sædvanlige haarede Lap,
15
dog her er usædvanlig kort og afstumpet
(ler
rende Børster ere fæstede
til
et
De ydre Kjønsvedhæng Spidsen og her forsynede
Bagkroppens skaber,
med
(Fig.
er
med nogle
Buglemmer
usædvanlig stærkt
i
De
Spidsen.
talrige,
kostformigt diverge-
temmelig bredt dobbelt Baand langs ad Lappens Underside. (Fig. 5) ere
korte
og tykke,
tvelappede
tydeligt
i
korte Fjærbørster. ere
alle
udviklede
forlængede og
talrige
i
til
særdeles
Led
kraftige Svømraered-
Paa
delte Grene.
Iste
Par
øvrige Mysider,
idet
men mindre rudimentær end hos de den næsten opnaar den ydre Grens halve Længde. Ved Basis har
den
den
sædvanlige
(5)
som sædvanlig den indre Gren
(se Fig.
7)
Spidsen tvært afskaaret.
pladedannede Udvidning,
ydre
Den bagenfor
overalt af ens Brede og ender
med
9,
med regelmæssige Mellemrum ordnede Grenens Længde.
den basale Udvidning strækker sig tværs over Grenen en
end den ydre.
I
sin indre
Den basale Udvidning har her
(se Fig.
10)
til
Midten
af 12 stærke Fjærbørster, Pi,ad
skjøndt noget kortere
Formen
rettet smalt elliptisk eller næsten konisk tilløbende Plade, der
i
og
af korte Hørebørster.
den indre Gren vel udviklet,
(Fig. 8) er
i
Kant har den
tynde Torner, der strække sig omtrent
Langs den nedre Flade tindes en Rad
Paa de øvrige Par
der er ganske kort og
liggende Del af Grenen er smalt uddragen, næsten
en stumpt tilrundet Spids.
af
fra
uleddet,
af en skraat
bagud-
Midten af den ydre Kant
har den sædvanlige Gruppe af lange Hørebørster, 3die Par (Fig. 9) skiller sig fra de øvrige derved, at den ydre Gren er usædvanlig
stærkt forlænget, bestaaende af ikke mindre end 20 Led, samt derved at dens 5 ydre Led ere forsynede
med
korte Torner istedetfor de sædvanlige Svømmebørster.
Par, der ialmindelighed hos
Mysidehannerne er det mest omformede,
af
Derimod
er 4de
fuldkommen nor-
mal Bygning.
Denne eiendommelige Mysideform vet af Krøyer
efter et enkelt
gjenfandt jeg den
i
Exemplar,
Christianiafjorden
i
er,
som
allerede ovenfor bemærket, først beskre-
en Hun,
har jeg derimod tåget den ikke saa ganske sjelden
som
I
Aaret 1868
i
Hardangerfjorden saavel
i
Senere
den ydre
indre Del; endelig har jeg et enkelt ganske ungt Individ fra Lofoten.
Den i
nedsendt fra Grønland.
begge Kjøn, men her kun yderst sparsomt.
er ved vore Kyster en
udpræget Dybvandsform, som jeg aldrig har
en Dybde af 200 Favne; hvorimod den
i
Hardangerfjorden gaar ned lige
til
truffet før
400 Favne.
1&
Boreomysis
15.
tridens,
G. 0. Sårs.
(Tab. XIV).
Boreomysis
tridens, G. 0. Sårs,
handl,
f.
Nye Dybvandscrustaceer
fra Lofoten; Chr. Vid. Selsk.
For-
1869, pg. 153.
Charact. spee:
Antecedenti valde
affinis,
(Femina).
sed corporis forma paulo robustiore.
Scutum dorsale magnum, antice sat productum inqve processus
3 acuminatos subæ-
qvales excurrens, angulis infero-lateralibus acute exsertis.
Oculi
qvam
in B. arctica majores, breviter pyriformes,
Antennarum superiorum pedunculus minus angusta, 4ies circiter longior
qvam
pigmento obscuro.
fere exacte ut in B. arctica
inferiorura
;
sqvama
margine interno postice sat arcuato, dente
latior,
anguli exterioris apicis fortiore.
Fartes masticationis et pedes structura ab iisdem in B. arctica parura discrepantes.
Telson tertiam corporis postici longitudinis partem æqvans,
apicem versus parum
niodo attenuatum, incisura postica et armatura ut in B. arctica.
Uropoda minus angusta, lamina externa sutura
distincta obliqve transversa in seg-
menta 2 divisa, aculeis laminæ internæ magis approximatis. Corpus imprimis posticum pigmento
rubro ornatum.
difiuso læte
adultæ: 27n"n.
Longit. feminæ
Beskrivelse af Huuneu. I fuklt udviklet Tilstand
Legemet
er
halvt
naar Hunnen den anseelige
Længde
men
med
gjennemsigtigt,
altid
prydet
af
et
27mm. tydeligt
udviklet,
smukt minierødt Pigment, der navnlig paa Bagkroppen er meget iøinefaldende og ger
i
Intensitet bagtil.
I
den
forreste
Tyggemave igjennem med en dyb purpurrød Farve, og den gjennem Bagkroppen kende Tarm viser en lignende Pigmentering. ligeledes
tilta-
Del af Forkroppen skinner den usædvanlig store
Munddelene og
sig stræk-
ogsaa Fødderne ere
tildels
smukt rødfarvede.
Kropsformen
er
(se Tab.
XIV,
Fig.
1)
noget kraftigere og
mere
undersætsig
end hos foregaaende Art, men forøvrigt meget nær overensstemmende.
Rygskjoldet
viser en lignende
derved, at Pandedelen gaar ud (det egentlige Rostrum)
mige,
i
Form og Udstrækning, men
3 tilspidsede Fortsatser (se Fig. 2),
neppe er større end de
laterale og ikke
Øinene ere forholdsvis større end hos B. arctica med Stilkene jevnt afsmalnende indad. Pigmentet
skiller sig
mærkeligt
hvoraf den midterste
mærkbart opadrettet.
og mere regelraæssigt pæreforer
ogsaa af mørkere Farve og
viser hos levende Individer et særdeles brillant guldglindsende Skjær.
17
I
Kroppens
Vedhæng
forskjellige
findes deu største
Overensstemmelse med samme
hos foregaaende Art, saa at alene mindre væsentlige Differentser lade sig finde frem.
De øvre Antenners Skaft af
skiller sig alene
2detLed og
(Fig. 3
og 4) viser deu
samme eiendommelige Form
ved en forholdsvis noget kortere og mere undersætsigForm.
De nedre Antenners Blad end 4 Gange saa langt som bredt,
(Fig. 5) er forholdsvis
med den
indre
Rand
neppe mere
noget bredere,
bagtil
stærkere
udbuet og den
tandformige Fortsats ved Spidsens ydre Hjørne noget større.
Munddelene hos
og
Fødderne
(Fig. 6) ere
Det midterste Halevedhæng Enden, med Basis kun samme Beskafienhed som hos foregaaende lidet
gets
med samme
saa nær overensstemmende
neppe nogen bemærkelig Forskjel kan paapeges.
B. arctica, at
bredere
mindre
(Fig. 7) er
end Apex. Art,
stærkt
Det bagre Indsnit
men
afsmalnende er
mod
fiildkommen
af
indtager her næsten V4 af
Vedhæn-
Længde.
De ydre Halevedhæng Endeplader.
hyggede med bredere
(Fig. 9) ere forholdsvis kraftigere
nedenunder
Paa den indre Plade findes som hos foregaaende Art ved Basis
men disse staa her tættere sammen. Otolithen Den ydre Plade er kjendeligt er fuldkommen af samme Beskaffenhed som hos B. arctica. bredere end hos hin Art, og fra den ydre, med 2 Torner bevæbnede Afsats strækker sig
Kandbørsterne
i
den indre Kant 2 Torner,
her en meget distinct Sutur paaskraat overPladen, delende denne Skjøndt,
som man
vil
have
seet, overordentlig
tomiske Detailler, er denne nye Art dog
i
nærstaaende
enhver Alder
Paudepladens characteristiske Bevæbning, Øinenes Form
2 tydelige Segmenter.
i
i
saagodtsom
let kjendelig fra
alle
ana-
foregaaende ved
og Størrelse, den noget kraftigere
Kropsform og det tydeligt udviklede Pigment.
Det eneste
Sted, hvor jeg har truffet
nærværende smukke Myside,
hvor den lever paa de største her forekommende Dybder
fra
300—400 Favne.
været Skraaven, hvor jeg første Gang fandt den, erholdt jeg kun optog jeg
i
et enkelt
den igjen paa en
Forskjel fra
hvorvidt der
samme
og
nylig,
Vestfjorden,
Ved Fiske-
yngre Individer.
Senere
under sidste Nordhavs-Expedition fandt
anden Lokalitet, udenfor Tranø.
var kun et Par Stykker Hanner, ikke kan angive,
i
Skrabekast ved Risvær, længere Øst, og paa et Dyb af nær 400 F.
Uere fuldvoxne, ægbærende Exemplarer, vi
er
i
og disse endnu
Iblandt de indsamlede Exemplarer
ikke fuldt udviklede, hvorfor jeg heller
Bagkropslemmernes Bygning skulde være nogen
hos foregaaende Art.
specifisk
18
Boreomysis
16.
(Tab.
ineg'alops,
G. 0. Sårs.
XV— XVI).
Boreomysis megalops, G. 0. Sårs, Undersøgelser over Hardangerfjordens Fauna, pg. 21. Charact. spee:
Corporis forma gracilis, cephalothorace leviter
nuissimo
illo
Scutum dorsale qvam antice
haud
modo
dilatato,
corpore postico te-
multo augustiore. in speciebus ceteris minus,
parum productum, lamina
postice profundius emarginatum,
frontali obtusa vix prominente, angulis
iufero-lateralibus
minuto armatis.
exsertis, dente vero
Oculi portentosæ magnitudinis scutum utrinqve longe superantes, fere globosi, pe-
dunculis ad basin tenuissimis, pigmento niagno, læte fulvo.
Antennarum siiperiorum pedunculus longiore, 2do supine
parum modo producto,
sat angustus,
articulo
Imo
2 junctls
ceteris
dilatatione basali flagelli exterioris
haud bene
definita.
Antennarum inferiorum sqvama parva
qvam
longior, Bies fere longior
prominente et
in
et
angusta,
pedunculo
superiorum parum
ad apicem obliqve truncata, angulo exteriore magis
latior,
spinam sat validam excurrente; flagellum tenuissimum, pedunculo brevi,
ne dimidiam qvidem sqvamæ longitudinem asseqvente, articulo 2do majore ad apicem supine
processum obtusum bisetosum formante. Palpus mamlibularis perangustus, articulo 2do plane non dilatato et fere nudo.
Maxillæ 2di paris articulo terminali ovato, parum incurvato, setis modo 4 marginis exterioris ornato.
Maxillipedes 2di paris et ad
qvam
in
speciebus ceteris angustiores, articulo ultimo majore
apicem valde hirsuto. Pedes
tenuissimi,
tarso
articulo
antecedente
breviore et ex
articulis
modo
2
composito.
Appendices genitales maris ovatæ, apice simplice, non
rieopoda
bene
maris
exserto. externo et 2di
et
3tii
evoluta,
ramo inferno Imi
setifero.
paris
brevi, ad
apicem conico-
paris producto, articulis ultimis setis non ciliatis ex parte
spinæformibus instructis. Telson tertiam corporis postici longitudinis partera rainime asseqvens, valde angustum, incisura postica mediocri, marginibus dense aculeatis, lobis terminalibus leviter divergentibus, acuminatis, aculeo apicali unico sat longo armatis.
Uropoda rioris
gracilia,
lamina interna telsone paulo longiore, aculeo unico marginis inte-
sub setis marginalibus prope basin
sito
arraata, otolitho sat
magno, sed ut
in ceteris
19
lamina externa valde angusta, parte basali leviter definita adqve
speciebus non "incrustato,
apicera extus aculeis 2 arniata.
Corpus pellucidissimuin fere absqve pigraento. Longit. feminæ adultæ: ITmm.
Beskrivelse
Den fuldvoxne Hun's
Længde
at"
Hnuuen. 17mm, og den er saaledes bety-
overskrider ikke
delig mindre end de 2 øvrige Arter.
Legemet
Hele
Pigmen tering.
er
hos
klart og gjenuemsigtigt, næsten
Dyr
det levende
XV,
er (se Tab.
Fig.
1
og
2)
Modsætning
i
til
særdeles smal og spæd, og navnlig er Bagkroppen udmærket ved en
Medens Forkroppen, ovenfra seet
(Fig.
overalt
er
1),
som ved
Dens sidste Segment
Basis.
samme Længde som de 2 foregaaende tilsammen. Rygskjoldet dækker vistnok ogsaa her dog
adskilligt
mindre
er
to øvrige
Arter
usædvanlig
ganske af
nogenlunde er
ens
mere end
og omtrent af
forlænget
stærkt
men
Størsteparten af Forkroppen
det er
Det er saaledes bagtil
end hos de 2 foregaaende Arter.
udviklet
de
Enden neppe
Brede, afsmalnes Bagkroppens successivt bagtil, saa at den ved halvt saa bred
al
Deriraod vise Øinene en pragtfuld gulrød Farve.
K rops f or men Spinkelhed.
uden
stærkere udrandet, ladende hele sidste Forkropssegment ubedækket oventil, og dets forreste
Del er langtfra saa stærkt fremspringende, idet den meget korte og stumptvinklede Pandeplade lader Øienstilkenes Insertion fuldkommen ere
ligeledes
kun yderst svagt udtrukne,
ubedækket.
skjondt
de
ogsaa
De nedre her
ende
forreste Hjørner
med
spidst
et
Fremspring.
Øinene skjoldets Sider.
ganske enormt udviklede
ere
De
ere
og rage
Størsteparten
tages af den pigmenterede og facetterede Del, der, livlig
langt
oventil ved
Led
er
som
af
den egentlige Øieglob ind-
allerede ovenfor bemærket, viser
gulrød Farve.
De øvre Antenners Skaft saa
hver Side langt ud over Ryg-
næsten af kugledannet Form og ved særdeles tynde, horizontalt
udåd løbende Stilke fæstede nær Midtliuien.
en
til
som Rygskjoldet.
Iste
temmelig spinkel Form og omtrent Vs er længere end de 2 øvrige tilsammen og viser
(Fig. 4
Led
og
.5)
er af
Enden en lignende vinkelformigt bøiet Kant som hos de øvrige
mindre
ogsaa mindre
skarpt
afsat
stærkt hævet.
fra
foregaaende end dette er Tilfældet
Sidste
Led
er
tydeligt
udvidet
lios
Arter.
2det
disse og oventil
mod Enden,
eller
næsten
kølleformigt og bærer ved det indre Hjørne og langs den indre Kant en Del Fjærbørster.
Svøberne ere særdeles tynde og paa de indfangede Exemplarer sædvanlig mere ufuldstændige.
Langs Basis
og bøiede Lugtetraade,
af
den
og Svøben
ydre Svøbe er
her
noget
er fæstet
tykkere,
eller
mindre
en regelmæssig Rad af lange
uden
at imidlertid en
saadan
skarpt begrændset pladeformig Udvidning som hos de 2 øvrige Arter lader sig paavise.
20
De nedre Antenners Blad
(Fig.
Det er
end de ovre Antenners Skaft.
Den ydre Kant
er
som hos de
.30
— 40
lidet
og kun ubetydelig længere
med Spidsen
Form, næsten 6 Gange
skraat afskaaret
i
Retningen udenfra
øvrige Arter ganske glat og løber
i
Enden ud
Langs den indre Kant og Spidsen ere fæstede
temmelig lang tornformig Fortsats. skilte Afsatser
meget
af en særdeles smal, lineær
saa langt som bredt og noget udadbøiet, indad.
er
6)
de 7 udgaa
hvoraf
Fjærbørster,
fra
til
en
i
sær-
Svøbeus Skaft er
Spidsen.
ganske kort, neppe halvt saa langt som Bladet og viser en meget eiendommelig, ligesom vreden Form, idet 2det Led oventil
gaar nd
en afrundet
i
med
et
Par stærke
besat Lap, der næsten tager sig ud som et selvstændigt Led (se ogsaa Fig.
Munddelene stemme
vistnok
i
Børster
7).
Hovedsagen overens med samme hos de
2 fore-
gaaende Arter, men vise dog enkelte distincte Afvigelser.
Kindbakkernes Palpe dens
2det
Led
er
langt
som
som sædvanlig pladeformigt
ikke
udvidet,
og kun yderst sparsomt børstebesat.
overalt af ens Brede
men meget
Derimod ere 2det Par
Kjæver
(Fig.
10)
Endeleddet er saaledes forholdsvis
mindre,
ydre Kant kun forsynet
med
melige Bøining bagud.
Viften har langt
sin Bygning.
for
fra
samme
hos de
Mysiderne sædvanlige Form.
Form, kun svagt indbøiet, og
oval
af
i
temmelig forskjellige
med den
2 foregaaende Arter og mere overensstemmende
dobbelt saa
Form og Bevæbning.
udmærkende
(Fig. 9) vise intet særligt
smalt, næsten
Det er næsten
sidste Led, der viser den for Slægten characteristiske
Iste Par Kjæver
Form, og
af en usædvanlig spinkel
(Fig 8) er saaledes
i
den
4 Børster, der dog ogsaa her vise den for Slægten eiendom-
færre Børster
og heller ikke Grunddelens Børstebesætning er saa
Iste Par Kjævefødder stemme
de 2 foregaaende Arter,
væsentligt overens
alt
i
end hos
rigelig.
med samme hos de
2
foregaaende Arter.
Par Kjævefødder (Tab. XVI, Fig. 1) vise ogsaa en lignende Bygning, men ere forholdsvis smækrere, med sidste Led betydelig stærkere forlænget, næsten af lancetdannet Form og ved Enden særdeles tæt børstebesat. Svømmegrenen har saavel her som paa Fødderne langt færre Led Endedelen end dette er Tilfældet med de 2 foregaaende •2 det
i
Arter, nemlig
kun 12
Fødderne
—
13.
(P'ig.
2)
ere særdeles tynde
De
øvrige Arter temmelig rigeligt børstebesatte. kortere,
paa langt nær
sammensat
af 2 Led.
Det samme
ikke
af
foregaaende
Endekloen forholder
er ogsaa Tilfældet
sig
og svagt hyggede samt ligesom hos de
skille sig
derved, at Tarsen er forholdsvis
Leds Længde, samt derved,
at
den kun er
fuldkommen som hos de øvrige
med Brys tp os
en,
Arter.
som ogsaa her dannes
af 7
Par
vel udviklede, lancetformige Plader.
Det midterste Halevedhæng (Fig. 3) Det afsmalnes noget mod Enden,
sidste Segment.
uligestore Torner, der dog ikke strække sig
til
er
meget smalt og neppe længere end
og Sidekanterne vise ogsaa her talrige
den basale Del, hvis Kanter som hos de øvrige
21
Det bagre Indsnit
Arter ere fuldkommen glatte.
convexe Kanter ere
hængets Længde, og de det begrændsende, noget ensformigt udviklede Tænder.
bære hver en
omtrent
(se Fig. 4) indtager
tæt
af
Ved-
besatte
med
'/«
og noget divergerende, samt
Endeloberne ere tilspidsede
temmelig lang terminal Torn.
enkelt,
De ydre Halevedhæng
(Fig.
ere
5)
meget smækker Bygning.
af
Den
indre
Plade er noget længere end det midterste Halevedhæng og af den sædvanlige lancetdannede
ved Basis
Høreapparatet
Form.
Arter og Otolithen betydelig skaffenhed
som hos
større,
stærkere udviklet end hos de 2 foregaaende
noget
er
men
den samme bløde og
af
Tæt bag Hørecaviteten
disse.
Den ydre Plade
Be-
let forgjængelige
under Randbørsterne
er
i
den indre
særdeles smal og omtrent Vs længere
Kant fæstet en
enkelt Torn.
end den indre.
Ligesom hos de øvrige Arter er dens basale Del ved en utydelig Tværden
sutur sondret fra
øvrige Del og
XV,
(Tab.
den ydre Kant begrændset ved en stærk Afsats,
Foran disse er den ydre Kant
hvortil er fæstet 2 Torner.
Haunen
i
er
Fig. 3) er
omtrent
af
samme
af
Pladen ganske
Størrelse
glat.
som Hunnen og
let
kjendelig fra denne ved sine stærkt udviklede Bagkropslemmer.
De øvre Antenners Skaft
(Tab. XVI, Fig. 6) har sidste
Led stærkere
opsvul-
met end hos Hunnen og ved Enden nedenunder forsynet med den sædvanlige haarede Lap, der
i
Form og Beskaffenhed stemmer nær overens med samme hos Hannen af B. Fødd erne (Fig. 7) have Svømmegrenen stærkere udviklet og næsten
Fodens Længde, med
arctica.
af
hele
betydelig bredere Basaldel end hos Hunnen.
De ydre Kjønsvedhæng
(Fig.
8)
simpelt ovale eller elliptiske uden
ere
al
Børstebevæbning. I
Bagkropslemmer nes
Bygning fiudes følgende Afvigelser
fra
samme
hos B.
arctica.
Paa
Iste
Par
(Fig. 9) er
Dens basale Udvidning
den indre Gren betydelig mindre og
af en forskjellig
er nemlig (se Fig. 9 a) noget stærkere fremtrædende,
ydre Del er langt kortere og koniskt tilløbende.
I
Form.
medens den
den indre Kant har denne Gren 2 tem-
melig lange og stærke Torner, og langs ad den nedre Side den sædvanlige Rad af Fjærbørster. Saavel 2det
som 3die Par
bestaaende af 15 Led, hvoraf
(Fig. 10
og 11) har den ydre Gren stærkt forlænget og
de 5 yderste ere forsynede
Børster, der paa 3die Par (se Fig. Ila) antage
paa den indre Gren (se Fig.
Nærværende ved let kjendelige
13) viser en lignenne
sin
Art adskiller
sig,
usædvanlig
som man
ubetydeligt fra de 2 foregaaende.
overens
med
disse,
Formen
Da den
med ganske
af Torner.
Form som hos Hannen
spæde Kropsform og vil
have
seet,
imidlertid
i
i
flere
af B.
arctica.
colossalt udviklede Øine
Henseender ikke saa ganske
andre væsentlige Punkter stemmer
har jeg ikke for Tiden fundet tilstrækkelig Opfordring
generiskt fra samme.
korte, ucilierede
Den basale Udvidning
til
at skille
den
22
Jeg traf den første Gang
80—100 det den
men kun
F. D., i
Exemplarer
i
et enkelt fuldvoxent Hun-Individ.
Bredsuudsdybet S
Hasvig
fra
den ydre Del af Hardangerfjorden, ved Mosterhavn paa Senere har jeg gjennemfun-
Exemplarer, saavel Hanner som Hunner paa et nordligere Punkt ved vor
talrige
Vestkyst, nemlig
i
i
for
Aalesund paa 200
Vestlinmarken, tagne
i
F. D.
omtrent paa
Endelig har jeg et Par
samme Dyb.
Det fremgaar
udpræget Dybvaudsform.
heraf, at den ligesom de 2 øvrige Arter af Slægten er en
Gen. VIII
Siriella, Dana 1802. Cynthia,
Thompson, non Sav.
(mas).
Charact. geuer. n'
Forma
gracilis et elegans,
cephalothorace angusto, corpore postico elongato.
Scutura dorsale parvum cephalothoracem imperfecte obtegens,
antice
medio
plus minusve productuni, angulis infero-lateralibus obtusis.
Antennarum
superiorum pedunculus elongatus
et angustus, articulo basali raajore,
lobo hirsuto maris angusto de facie inferiore articuli ultimi prodeunte; inferiorum sqvama brevis margine externo nudo in dentem excurrente.
-Labrum antice in spinam elongatam productuni. Mandibulæ bene evolutæ, extremitate incisiva dentata, pos^ice laminari,
leviter
dilatata,
antice fortiter
palpus elongatus, articulo ultimo
processu molari subobsoleto;
angusto.
Maxillæ Imi piloso, lobis incisivis
paris structura solita; 2di paris parvæ. parte basali brevi intus sparse
solummodo
Maxillipedes Imi ultimo conico
ungve
paris
distincto
articulo terminali elongato,
2,
non incurvato.
pediformes, articulo basali brevi intus haud producto,
armato;
terminali
2di
paris
illis
paulo
majores, articulo
ultimo elliptico et valde hirsuto, ungve terminali incouspicuo.
Pedes ultimo majore
robusti et
ad
apicem
curvato, ramo natatorio
Marsupium tibus formatum.
maxillipedibus fasciculo
multo majores,
tarso
rigido,
biarticulato, articulo
denso setarum instructo, ungve terminali
forti et
valido, parte basali sat dilatata.
feminæ laminis
6 de
basibus
pedum parium
3
posteriorum prodeun-
-23
Appendices genitales maris parvæ Pleopoda feminæ parvæ, dilatatione natatoria, biramea,
evoluta,
Imo
interno
rarao
et
angustæ ad apicem longe setiferæ.
externa
incouspicua;
omnia bene
inaris
ad basin extus appendice plerumqve bifida
et,
et ultimo pari exceptis, spiraliter involuta ornato.
Tel sou plus miuusve elongatum
angustum, apice sæpius integro, marginibus
et
lateralibus inæqvaliter aculeatis.
Uropoda
structura a ceteris Mysidis sat discrepante, lamina interna anguste lan-
ceolata intus sub setis marginalibus aculeata, apparatu acustico bene evoluto, externa
illa
multe latiore extus fortiter aculeata, parte ultima sutura distincta a cetera lamina definita.
Den som
i
sit
Arbeide,
Paa Grund
som har observeret en herhen hørende Forni
første Zoolog,
af
Researcher
Zoological
Thompson
ansaaes for Gjeller, opstillede
Cynthia.
nelsen stillet
1852 beskrev Dana
I
for i
kun
paavist'),
skilte sig
til
en
er V.
fuldt udviklet
af
Navn maa
Han.
Bagkropslemmerne, som afham
store Reiseværk 3 Arter sig
nær
til
Claus
ved Føddernes Bygning.
falde
af en af
ham op-
Mysis, fra hvilken den hoved-
Sl.
har Fortjenesten af først at have
sammen, den
repræsenterende
første
Hunnerne, den sidste Hannerne af en og samme Slægtstype, for hvilken det slaaede
Thompson,
denne Mysideform en ny Siægt under Benæv-
og Thompson's Slægter
at Daua's
og
Vedhæng
sit
ny Mysideslægt, Siriella, der slutter
sageligt
omtaler
I,
de eiendommelige spiraldreiede
afbilder
af
Dana
fore-
da Thorapsons Benævnelse, Cynthia, allerede var anvendt
bibeholdes,
Savigny for en Ascidieform.
Fra de
Mysider
øvrige
skiller
nærværende Slægt
sig,,
ved Føddernes
foruden
Bygning og Beskafienheden af Bagkropslemmerne hos Hannen, ved Kindbakkernes Bevæbning samt Bygningen af 2detPar Kjæver og Halevedhængene, hvilke sidste navnlig
Form og Bevæbning.
sig ved den ydre Plades
Slægten rede ikke
saa
synes
ganske
Thompsoni, med aabne Atlanterhav.
i
Udbredning hovedsagelig at være sydlig og indeholder
sin
Arter
faa
S.
endnu
alle
fra
nemlig
')
die
Havstrøg.
Den
først
opdagede
Art, S.
Videre er anført
Ocean.
Hav desforuden
2 nye Arter. S.
Claus
ii
Art, S.
1
4 Arter er af opførte
Form
jålt en sis fra
mig ^) beskrevne
tør
Foruden den her nedenfor opførte norske
være identisk Art,
kommer
en ved de britiske Øer observeret Myside, der aabenbart ogsaa hører herhen,
Mysis Griffitsiæ,
Uebcr
stille
hvoraf dog maaske den som
Gattung Cynthia
Zool. XVIII. ')
det
jaltensis, Czernikowsky. hertil
forskjellige
Cynthia inermis synes at være identisk, er fra det Det samme er Tilfældet med den af Claus beskrevne Art, S. Edwardsii.
det sorte Hav, og frådet røde
med
fra
alle-
hvilken Krøyers
Dana's 3 Arter vare
fra Middelhavet,
udmærke
Middelhavets Mysider.
Bell,
ala
med
hvilken
Geachlechtsform
jeg
anser
Gosse's
Tom Mj-sideengattung
Mysis pro ducta
Siriella.
Zeitschrift
fur
for
wissensch.
24
komme meget nær, ora ikke at være identisk med S. arm a ta Edw. (se mit ovenciterede Arbeide). Med temmelig Sikkerhed kan saaledes for Tiden henregnes til denne Slægt mindst 10 forskjellige Arter. Da Arterne ere hinanden særdeles lige, tilidentisk.
Den synes
at
trænges for en præcis Adskillelse
omhyggeligere
og nøiagtigere baade Undersøgelser og
Afbildninger end de, der af tidligere Autorer sædvanligvis ere leverede.
I§iriella norveg^ica^
17.
(Tab. Siriella norvegica, G. 0. Sårs,
G. 0. Sårs.
XVII -XVIII).
Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna, pg. 30. Charact. spee:
Corporis forma gracilis et elongata, cephalothorace antice corpore postico vix latiore.
Scutum dorsale breve segmentum posticum totum tium
2—3 nuda
basalis
lamina
relinqvens,
frontali
partem dorsalem anteceden-
et
producta ad medium circiter
acute
articuli
antennarum superiorum porrecta. Oculi
mediocres,
cylindro-clavati,
scutum utrinqve
leviter
superantes,
pigmento
nigerrimo intus vix emargiuato.
Antennarum superiorum pedunculus tertiam
fere cephalothoracis longitudinis
æqvans, articulo basali ceteris 2 junctis paulo longiore, ultimo
in
partem
femina leviter applanato;
flagellum externum interno pluries longius.
Antennarum inferiorum sqvama longitudinem pedunculi superiorum æqvans, rhomboidea, triplo longior
qvam
latior,
ad apicem
obliqvissime truncata, angulo interno longe
ante spinam anguli externi exserto, setis marginalibus numerosis (40
Pedes sat
— 50).
fortes, tarso articulo antecedenti longitudine æqvali.
Pleopoda maris appendice branchiali bene evoluta instructa. Telson tertiam corporis postici longitudinis partem superans, anguste lanceolatum,
prope basin
leviter
instrictum,
apice integro
spinis
2
majoribus et inter easdem lamina
minuta tridentata dente mediano longiore ornato, marginibus lateralibus dense aculeatis, aculeis inæqvalibus,
3
—5
minoribus majoribus interpositis, anterioribus 4 utrinqve subæ-
qvalibus et intervallo majore a ceteris disjunctis.
Uropoda telsone parum
longiore,
lamina interna intus sub
tota longitudine dense aculeata, aculeis inæqvalibus, externa
marginis exterioris circiter
partem asseqvente.
18,
illa
setis marginalibus in
plus duplo latiore, aculeis
segmento ultimo lingvæformi tertiam fere laminæ longitudinis
25
marsupium tamen feminæ
et fere absqve pigmento,
Corpus totum pellucidissimura
maculis arboresceutibus obscure brunneis ornatum. Longit. feminæ adultæ 19mm.
Beskrivelse af Hxiuueu.
Den til
fuldt udviklede,
ægbærende Huns Længde
er lOmm-,
og den bører saaledes
de større Arter af Slægten.
Kun paa den
Hele Legemet er gjennemsigtigt og næsten vandklart. de øvre Antenners Skaft og paa Munddelene
Hunnens Brystpose
Pigmentpletter.
dog temmelig
er
faa lidet forgrenede
nogle
undertiden
sees
indre Side af
rigeligt forsynet
med
dendritisk for-
grenede Pigmentpletter af mørkebrun Farve.
Kropsformen hos de
er (se Tab.
XVH,
1
og
Enden neppe forlænget,
afsmalnes
dens forreste Del,
i
mere end halvt saa bred som
er
men dog
meget
er
i
ubedækkede.
Midten er stærkt
indbugtet,
Fortil gaar Rygskjoldet
ud
i
vise
frit
Segment er temmelig
sidste
nær ikke fuldstændigt For-
Da
frem bag samme. ogsaa
oventil
sig
2—3
dets bagre
andre Segmenter
en horizontal, skarpt tilspidset Pandeplade, der
skyder sig frem mellem Øinene og omtrent rækker led.
Dens
og dækker paa langt
lidet
kroppen, hvis sidste Segment træder helt og holdent tillige
saa at den ved
successivt bagtil,
fortil.
kortere end de 2 foregaaende tilsammen.
Rygskjoldet Rand
samme
og hele Legemet
Bagkroppen, hvis Brede ved Basis om-
derfor ovenfra seet (Fig. 1) af smal, lineær Form. trent er lig J'orkroppen
slank og elegant, ikke ulig
2)
er ikke mærkeligt opsmulmet,
Forkroppen
egentlige Mysiser.
Fig.
til
Midten af de øvre Antenners Basal-
Sidehjørnerne ere stumpt tilrundede og kun lidet uddragne.
Øinene brede og rage
ere af middelmaadig Størrelse, cylindrisk-kølleformige, noget længere end
til
hver Side noget ud over Rygskjoldet.
Den pigmenterede og
Del indtager omtrent den ydre Halvpart og er indad neppe udrandet.
facetterede
Pigmentet er af en
dyb sort Farve.
De øvre Antenners Skaft
(Fig.
4 og 5)
er omtrent Vs saa langt
som For-
kroppen og af en temmelig smal Form. Basalledet er noget længere end de 2 øvrige Led 2det Led er meget kort
tilsammen og viser udåd den sædvanlige børstebesatte Fortsats.
og gaar paa den ydre Side ligeledes ud af korte Børster.
samt langs
sin
Sidste
indre
Børster udgaar ogsaa
Led
i
det
indre
3
Hjørne.
stærke P'jærbørster;
med den De nedre Antenners Blad
Derimod
sædvanlige (Fig.
Længde som de øvre Antenners Skaft og
af
med
en
Række
stærkt tladtrykt
en Gruppe
af lignende
Af Svøberne er den indre forholdsvis kort,
neppe mere end dobbelt saa lang som Skaftet. længet og ved Basis forsynet
mod Enden
er noget længere end bredt og
Kant forsynet med fra
en konisk Fortsats, der er besat
6)
Række
er
den ydre Svøbe stærkt
er af
forholdsvis
rhombisk Form,
for-
baandformige Lugtetraade.
3
kort,
omtrent
af
samme
Gange saa langt som bredt, 4
26
buet; Spidsen er særdeles skjævt afskaaret
uddraget
Ende
til
som
adskilt
med en
ydre Kant lige og glat samt endende
med deu
tandtormig Fortsats, deu indre svagt
Retningen indenfra udåd og det indre Hjørne
i
temmelig stor tungeformig Lap, hvis Spids ved en tydelig Tværsutur er
en
et terminalt
af Bladet er tæstet en tæt
Rad
hele
den indre Kant og den skraat afskaarne
af stærke Fjærbørster,
længere end
neppe
dog
temmelig lang,
Langs
Segment.
Antenners
øvre
de
er betydelig kortere end Bladet og af smal cylindrisk
neppe mere end
40 — 50
i
ydre
Tallet.
Svøben
Svøbe.
Dens Skaft
Form, med sidste Led ganske kort,
V3 saa langt som andet Led.
Overlæben
og 8
(Fig. 7
udmærker
a)
opadkrummet
en lang og skarp, noget
derved,
sig
at
den
er forsynet
fortil
med
tornforraig Fortsats.
Underlæben (Fig. 8b) viser den sædvanlige Bygning. Kindbakkerne (Fig. 7) have den indre Ende eller Tyggefladen
mindre stærkt
temmelig eiendommelig Bygning (se
øxeformigt udvidet end sædvanligt og ogsaa af en Fig. 9).
er
Det forreste Parti danner paa høire Kindbakke en
enkelt, noget boiet og
i
En-
den skraat afskaaret samt her grovt tandet Plade, medens der paa venstre Kindbakke findes
dækkende tandede
2 hinanden delvis laris) er
Den
Plader.
saakaldte Tyggefortsats (processus
mo-
yderst liden og rudimentær og repræsenteres kun af det bagre, svagt fremspringende
og med nogle Parti vise
Haar besatte Hjørne.
fine
Kindbakkerne
men næsten vel udviklet,
lige
en tynd
Mellem dette Hjørne og det
tilskjærpet
Kant, der ikke
som sædvanlig
samt bevæbnet med 8 smaa simple Torner.
men
af
temmehg
spinkel Form,
Form som
viser en lignende smal
forreste tandede
Palpen
med 2det Led kun
hos foregaaende Slægt og er
(Fig. 7
lidet udvidet. i
er udrandet,
og 10) er Sidste
Led
den indre Kant, bag de
kamformigt ordnede Torner, forsynet med 7 lange Fjærbørster.
Iste Par
Kjæver
have begge Grene stærkt indbøiede. Den indre Gren Form og mangler ganske Børster den bagre Kant. 2det Par Kjæver (Fig. 12) vise et fra samme hos andre Mysider temmelig afvigende Udseende. De ere forholdsvis smaa og have kun 2 med stærke Torner bevæbnede Tyggelappe. Den indre Rand af Basaldelen mangler deu sædvanlige tætte og regelmæser
temmelig smal, næsten
sige Børstebesætning,
i
(Fig. 11)
af
delen.
i
hvis Sted der
Viften er af triangulær Form, ster.
konisk
i
kun
findes nogle faa korte
og spredte Smaabørster.
Enden smalt uddragen og forsynet med
circa 18 Fjærbør-
Endedelen er forholdsvis stærkt udviklet og mere end dobbelt saa lang som Basal-
Dens
sidste
Led,
der er
lige fortilrettet, viser
og er langs den indre Kant forsynet
med en dobbelt Rad
Leddets Ende udgaar circa 7 cilierede Børster og noget længere og tyndere Børster, der ere
Iste Par
Kjævefødder
(Tab.
i
en smal oval eller elliptisk
Form
af forholdsvis korte Børster.
Fra
den ydre Kant findes 3 lignende, men
krummede bagud.
XVHI Fig.
1)
have Basalleddet forholdsvis lidet og
ganske manglende nogen indre pladeformig Udvidning, hvorved den hele Kjævefod faar et
mere fodformigt Udseende, end
dette er Tilfældet hos andre Mysider.
De
3 følgende
Led
27
ere
indre Kant
den
i
er betydelig kortere
Led
med
forsynede
Kjævefodden,
selve
skarpt Hjørne.
Led
cilierede
er kraftigt udviklet, længere end
stærkt pladeformigt udvidet og udåd
Basaldelen
Sidste
Endeklo foruden en Del
den sædvanlige lancetdannede Form og
Svømmegrenen
end Basalleddet.
med
distinct
Viften viser
fine Haarbørster.
længere
er adskilligt
med en meget
5te
Størrelse.
i
end 4de og af den sædvanlige kølledannede Form.
er koniskt tilløbende og forsynet
Torner og talrige
korte Børster og tiltage successivt
endende
i
et
Endedelen er sammensat af 13 Led.
2det Par Kjævefødder (Fig. 2) ere noget, skjøndt ikke betydeligt længere end Iste Par og have 4de og 5te Led som sædvanligt stærkere forlængede ogindbyrdes omtrent Sidste Led er af smalt elliptisk Fonn og særdeles tæt børstebesat, uden ai ens Længde. Svømmegrenen
nogen tydelig Endeklo.
Led
flere
i
noget
i
end paa Iste Par og har
hos
meget characteristisk Udseende, der minder
vise et
(Fig. 3)
De
de høiere Decapoder.
ere forholdsvis kraftigt hyggede;
dobbelt saa langt som 3die og noget afsmalnende
bundne Led, hvoraf det fine Børster,
som sædvanligt
med den
med hinanden
af 2
et
egentlige
Tarsen er omtrent af 4de
med
Svømmegrenen
i
et
foi--
tæt Knippe af
Endekloen er
fint cilierede.
knivformigt tilskjærpet og
Spidsen krummet.
(se
Den
der ved en meget skjæv Sutur forbinder
særegent basalt Afsnit,
Klo.
indre og tildels
og som det synes ubevægeligt
den ydre Halvpart
i
udviklet,
fast
og ved Spidsen forsynet
sidste er længst
der ere 2-leddede og
Fig. 4) usædvanlig kraftigt
sig
aftage
Af Leddene er det 4de længst, næsten
mod Enden. Langs den
ogsaa ydre Kant ere begge disse Led besatte med korte Børster.
Leds Længde og hestaar kun
viser
adskilligt
men
Størrelse bagtil, saa at sidste Par er betydelig baade kortere og tvndere end Iste
Forøvrigt er deres Bygning fuldkommen ens.
Par.
udviklet
Endedelen.
Fødderne om samme
stærkere
er
særdeles
er
kraftig
og
af
samme Bygning
som paa Kjævefødderne.
Brystposen, der
ofte
(se
XVH,
Tab.
Fig.
1
og 2) danner et særdeles stærkt,
næsten kugleformigt Fremspring under den bagre Del af Forkroppen er sammensat
Par
vel udviklede Plader (se Tab.
Bagkropslemmerne ning næsten umærkelig.
De
XVHI, 6
(Fig.
tiltage
Fig. 5), der hurtigt tiltage
og
noget,
7)
ere
skjøndt
af 3
Størrelse bagtil.
i
meget smaa og have den ydre Udvidikke betydeligt
i
Størrelse bagtil og
ere forholdsvis kun sparsomt børstebesatte.
Det midterste Halevedhæng end sidste Segment,
og mere
knibning, hvorfra det successivt
saa langt
væbnet med 2 stærke Torner, mellem hvilke
findes en liden tynd,
udgaaende samt med 2 korte Børster forsynet Plade
Vedhænget ere bevæbnede med
længere
som Bagkroppen. Det er af en meget svagt concaveret, og viser nærmere Basis en tydelig Indafsmalnes mod den stumpt koniske Spids. Denne er be-
end V3
smal lancetdannet Form, oventil
(Fig. 8) er stærkt forlænget, betydelig
et
(se Fig. 9
og
i
3 uligelange 10).
Tænder
Sidekanterne af
stort Antal af uligestore Torner, der ere grupperede
28
saaledes, at der mellem 2 større
har derimod paa
Mellemrum
er lidt kortere
opsvulmet
mindre.
Den
basale Del af
Vedhænget
og disse ere ved et længere
skilte fra de øvrige. (Fig.
Form som Bevæbning temmelig
i
—5
udviklede Torner,
hver Side 4 ensformigt
De ydre Halevedhæng saavel
findes 3
alticl
end
det
ulige
kun
ere
lidet
længere end det midterste og
samme hos andre
Den
Mysider.
indre Plade
midterste Halevedhæng og særdeles smal, dog ved Basis noget
den sædvanlige Bygning og er forsynet
for Høreapparatet, der viser
udviklet, skjøndt ikke
11)
meget
bevæbnet med en tæt Rad
Plade under Randbørsterne
med en
Langs hele den indre Kant
stor, glasagtig Otolith.
yderste og læugste udgaar nøiagtig fra Pladens Spids.
af uligestore Torner,
Den ydre Plade
er
vel
denne
hvoraf den
er noget længere
og mere end dobbelt saa bred som den indre og viser en meget tydeligt udpræget Segmentering, idet den ydre Trediedel ved en vel markeret noget skjævt gaaende Tværsutur
Dette ydre Parti er tungeformigt og rundt
er skilt fra den øvrige Del.
den indre Rand
Hvor
disse høre op, findes
i
(Tab.
XVH,
ligesom hele
i
Længde
tiltagende Torner.
den ydre Kant en stærk Afsats, der her afmarkerer Grændsen
mellem det basale og terminale
Hauuen
med lange Fjærbørster. med circa 18 stærke, bagtil
besat
af Pladen
Pladens basale Afsnit bevæbnet
om
Derimod er den ydre Kant af
Afsnit.
Fig.
er
3)
noget slankere bygget end Hunnen og klar som
Vand, uden Spor af nogen Pigmentering paa Legemet.
De øvre Antenners Skaft Himnen og
XVHI,
med den sædvanlige haarede
Fig. 12) er kraftigere bygget end hos
Lap, der dog viser adskilligt eiendom-
Den indtager saaledes her næsten hele Undersiden af sidste Led og rager derfor
meligt.
kun
forsynet
(Tab.
lidet
mentrykt
ud over dettes Ende. fra
Fremdeles er den
(se Fig.
13)
meget smal, stærkt sam-
Siderne og har langs Undersiden kun 2 smale parallele Længdebaand
fæstelse for de borsteformige
Svømmegrenene
til
Be-
Vedhæng. paa Kjævefødderne
og de egentlige Fødder ere forholdsvis
endnu kraftigere udviklede end hos Hunnen, med særdeles brede og stærkt muskuløse Basalafsnit.
Sidste Fodpar
(Fig.
14) er betydelig
mindre og spinklere end de øvrige og har
Tarsen stærkere forlænget.
De ydre Kjønsvedhæng
(ibid.
driske og noget fortilkrummede samt ved
og Fig.
Enden
15) ere forholdsvis smaa, smalt cylin-
forsynet
med
4 stærke fortilrettede Fjær-
børster foruden nogle faa hoiede Torner.
Bagkropslemmerne skaber, der ere
i
høl
ere
alle
omformede
til
kraftige, tvegrenede
Svømmered-
Grad udmærkede ved den eiendommelige Udvikling og den indre
Grens basale Udvidning.
Denne hos andre Mysider simpelt pladeformige Udvidning har
nemlig her antaget en Form og Structur, der giver den en stor Overensstemmelse
med
en
29
Gjelle,
og den er ogsaa af tidligere Forskere bleven tydet som saadan, uden at dog dens
denne
pendix ligeledes tvedelt, Iste Par
Appendix,
Mest compliceret er
hvor den danner et
a),
i
og spiralformigt sammenrullede Lappe udgaaende og ved en smal Hals
Paa
Basis af den indre Gren fæstet Appendix.
Paa
bleven erkjendt.
er
paa de 3 midterste Par (se Fig. 17 og 17
Udvidning
pølsedannede
andre Mysider
Eqvivalent hos
morphologiske
(Fig.
men Endelapperne
IG og 16 a) indtages
sidste
den indre Grens Plads
af
et
den ene Kant med
i
Ved Basis
Stamme.
egentlige
a)
er dette
Ap-
ere her lige, ikke spiralformigt sammenrullede.
paa hvilket dog her. den indre lige og
Lap maa ansees som Grenens
Par (Fig. 18 og 18
2 til
lignende
tvedelt
3 Børster besatte
den ydre Lap saavel her
af
som paa de øvrige Par findes den for den basale Udvidning hos andre Mysider characteristiske alle
Gruppe
af
Den ydre Gren
divergerende Hørebørster tæt sammentrængte.
Par af fuldkommen ens Bygning og omtrent af
samme Længde som den
er
paa
indre.
kommer den her omhandlede nærmest den middelhavske Form, S. crassipes G. 0. Sårs, med hvilken den stemmer overens Formen af de nedre Antenners Blad og det midterste Halevedhæng. Den skiller sig dog kjendeligt Af de
tidligere
beskrevne Arter
i
ved betydeligere Størrelse, mindre kraftigt hyggede Fødder samt bredere ydre Haleplade.
Jeg fandt denne elegante Myside første Gang Sommeren 1868 ved Bollærene ydre Del af Christianiafjorden,
bærende Hun.
men dengang kun
synes
streife vidt
mærke
sig
den
Exemplar, en fuldvoxen æg-
Senere har jeg imidlertid gjenfundet den ikke saa ganske sjeldent ved vor
sydlige og vestlige Kyst og nordlig
men
et enkelt
i
i
helst
forekomme paa
at
om og
til
ere idethele
Stadt.
Den
mere pelagiske
er ikke
nogen egentlig Dybvandsform,
grundt Vand
forholdsvis i
mellem Alger.
sin Levevis end
ved sine særdeles hurtige og kraftfulde Bevægelser.
Huunerne.
Hannerne
Begge ud-
Ved en energisk Krum-
ning afBagkroppen kan de endog gjøre høie Sprang over Våndet, og det er ofte af denne
Grund forbunden med
adskillig Vanskelighed at observere
denne Form
i
levende Tilstand
under Mikroskopet.
Gen. IX.
LeptOmysiS,
G. O. Sars, 1869.
Charact. gener.
Forma gracilis et Scutum dorsale productum.
elegans eidem Mysidis non dissimilis.
breve cephalothoracem imperfecte obtegens antice medio acute
30
Antennarum producto et
sup eriorum
setifero, lobo
perl unculus phis
mimisve elongatus, articulo 2do supine
maris structura solita: inferiorum sqvama angusta, lan-
hirsuto
ceolata, distinctissime biarticulata. imdiqve setifera.
Partes masticationis
Pedes
angusti
structura solita.
debiles
et
intus
longe
setiferi,
tarso Sarticulato, ungve terminali
tenuissimo fere setiformi.
Marsupium
feniinæ laminis 6 distinctis formatum.
Appendices genitales Pleopoda feminæ parva natatoria, in
ramo
maris breves et crassæ.apice setis curvatis ornato. et
maris
angusta,
vero
omnia bene evoluta, biramea,
interne Imi paris brevissimo uniarticulato, apice obtuso, dilatatione basali
omnibus paribus simplice, angusta, apice
ramo exteruo penultimi
setifero,
paris elongato,
articulis 3 ultimis setis destitutis sed spinis 3 validis armatis.
Tel son
plus miuusve lingvæforme,
apice integro, aculeis
niarginalibus numerosis
apicem versus inæqvalibus.
Uro poda
Typen
lamina interna
angusta.
basi sat tumefacta, otolitho
denne
for
dengang kun forelaa
magno; externa Slægt
er
den
intus sub setis marginalibus fortiter aculeata,
af
mig
i
1864 beskrevne
setifera.
Mysis gracilis, som
Efter senere at have fundet fuldt udviklede
et enkelt Huu-Individ.
i
multo longiore, sublineari, undiqve
illa
Hanner, kora jeg dog snart paa det Rene med, at denne Form nødvendigvis maatte generiskt fra Slægten Mysis.
bestyrkedes jeg end mere
og
i
i
til
fra
af
meget næstaaende
en
at der her forelaa en
samme Benævnelsen Leptomysis.
1869 foreslog jeg for
nye Arter komne
Ved Fundet
min Antagelse,
Art,
skilles
M, lingvura,
ny Slægtstype afMysider,
Siden den Tid ere endnu 3
Middelhavet, saa at Slægten for Tiden tæller ikke mindre end 5
forskjellige Arter. I sin
ydre Habitus
Slægten Mysis.
Dog
ligne
kjendes
Hunnerne
af
denne Slægt særdeles meget Hunnerne af
de strax fra disse ved den eiendommelige smale Form. af
de nedre Antenners Blad, paa hvilket den ydre Del er skarpt afgrændset som et særskilt
Endesegment.
Hannerne
skille sig
meget væsentligt
ningen af Bagkropsleraraerne, der ligesom hos de lige ere
som
i
omdannede
til
i
Hannerne
af Sl. Mysis ved
Byg-
det foregaaende omtalte Mysider samt-
tvegrenede Svømmeredskaber.
det følgende nærmere skulle blive beskrevne.
fra
Slægten indeholder 2 nordiske Arter,
31
Y^cpfoitiysis graeiliiii,
18.
XIX- XX).
(Tab.
Mysis gracilis, G. 0. Sårs, Beretning Mysidopsis hispida,
om
en
G. 0. Sårs.
i
Sommeren 1863
foretagen zoologisk Reise, pg. 23.
Norman, Last Report on ciredgiug among the Shetland
of the British Association for the
Advancement
isles:
Report
of Science for 1868, pg. 267.
Leptomysis gmcilis, G. 0. Sårs, Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna, pg. 29. Charact. spee: Corporis
forma gracillima
cephalothorace autice
angusta,
et
corpore postico vix
]atiore.
Integumenta ubiqve sqvamulis minutis subimbricatis hispida.
Scutum dorsale breve segmentumposticum totum nuda relinqvens, antice medio
in
laminam frontalem
sat
et
partem dorsalem
magnam
3— 3
aliorum
triangularem apice acute
exserto ad finem fere articuli basalis antennarum superiorum producto excurrens, angulis
parum vero
infero-lateralibus distinctis,
magni,
Oculi
longitudinem
exsertis.
fere
antennarum
pedunculi
superiorum
asseqveutes,
scutum utrinqve longe superantes, pyriforraes, pigmento nigro intus leviter emarginato.
Antennarum superiorum pedunculus 2 junctis longitudine
circiter
sat elongatus.et angustus, articulo basali ceteris
æqvali, 2do supine sat producto et serie transversa setarum
ornato, ultimo cylindrico, duplo circiter longiore
qvam
Antennarum inferiorum sqvama pedunculo angusta,
segmento
terminal!
tertiam
fere
setisqve 10 obsito; pedunculus flagelli
superiorum fere duplo longior, valde
sqvamæ
sqvama
latiore.
longitudinis partem occupante lineari
tertia parte brevior.
Pedes tenuissimi scuto breviores, tarso articulo antecedenti longitudine æqvali. Telson
segmento
parte ultima sensim
ultimo
attenuata,
longius,
apice
anguste
obtuse
lingvæforme, basin propius instrictum,
conico aculeis
intermediis 2 brevioribus,
4,
40—50) apicem versus valde inæqvalibus. telsone parum longiore, basi sat tumefacta,
armato, aculeis lateralibus namerosis (utrinqve
Uropoda perangusta, lamiua interna otolitho
magno, margine inferno toto sub
setis raarginalibus aculeato, aculeis inæqvalibus,
lamina externa interna tertia parte longiore, tenuissima,
lineari,
apice truncato.
Corpus pellucidissiraum maculis solummodo singulis minutis luteo-rufescentibus facie ventrali
segmentorum corporis
in
postici ornatum.
Longitudo feminæ adultæ Hmm. Beskrivelse af Hunueu.
Den
fuldt udviklede
Hele Legemet er
i
Hun's Længde overstiger ikke ]4min. høi
Grad gjennemsigtigt og næsten vandklart med kun yderst
32
sparsomt Kropspigmeut.
Ved Enden
Plet.
sig
som
der
Dette,
viser
en gul
overgaaende Farve, er hoved-
rødligt
i
paa Bagkroppen, hvor der paa hvert Segments Bugflade bemærkes en liden
sageligt afsat
Segment udbreder denne Plet
af sidste
et diffust rødgult
Paa Siderne
de ydre Halevehæng.
sig
opad Siderne og fortsætter
Pigment over det midterste Halevedhæng og af Brystposen
delvis ogsaa
sædvauligvis
findes
nogle
nedover
mere
eller
mindre dentritisk forgrenede Pigmentpletter af rødlig Farve. Integumenterne vise ved nøiere Betragtning overalt en eiendommelig ru Overflade, idet der fra
dem hæve
som Sraaapigge
sig
XIX,
(se Tab.
smaa rhombiske
talrige
Kropsformen
er
ud
er ikke blot tydelig
dennes forskjellige Vedbæng.
fleste af
Tab. XIX, Fig.
(se
Profil tåge sig
i
Denne eiendommelige Structur
Fig. 6).
paa selve Kroppen, men ogsaa paa de
seet (Fig. 1) næsten lineær,
Skjæl, der seede
1
og
og spæd, ovenfra
særdeles slank
2)
medForkroppen neppe bredere end Bagkroppen. Denne
som sædvanlig
afsmalnes kun ganske svagt bagtil og har sidste Segment
sidste
længst, skjøndt
ikke meget længere end det foregaaende.
Kygskjoldet
meget
er forholdsvis
kroppen, hvis sidste Segment
Omkreds træder
hele
sin
i
og dækker paa langt nær ikke hele For-
lidet
frit
Da den
frem bag samme.
bagre Rand af Rygskjoldet er temmelig dybt udrandet, bliver den dorsale Del ogsaa af de 2
—3
foregaaende Segmenter ubedækket.
en skarp Spids endende Pandeplade, Basalled.
Til hver Side er
De nedre
forreste Hjørner
Fortil gaar Rygskjoldet
der rækker næsten
denne Pandeplade begrændset danne
en
tydelig,
ud
Enden
til
en triangulær
i
af de øvre
med
Antenners
af et kort Indsnit (se Fig. 4 og 5).
skjøndt ikke meget stærkt fremspringende
Vinkel.
Øinene dets Sidekanter.
Den
Mellemrum.
ere
De
af
betydelig Størrelse og rage
ere
af
pæredannet Form og
facetterede Del indtager
til
hver Side langt ud over Rygskjol-
skilte
i
Midten ved
et
temmelig langt
end Halvparten af Øiet og har
mere
et dybt
sort Pigment.
De ovre Antenners Led
er omtrent saa langt
Skaft (Fig. 7 og 8)
som de
gaaende oventil ud
i
lange bøiede Børster. bart udvidet forsynet
Sidste
Led
dets
Blad
skarpt
som de øvre Antenners i
er
nær
af cylindrisk
Iste
den ydre Kant
stærkt fortykket,
7—10
Form, uden at være mærk-
den yderste som sædvanlig længst og ved Basis
sædvanlige Lugtetraade.
cetdannede Form og
Enden samt
er noget
AfSvøberne
De nedre Antenners langt
men
2det Led er ganske kort,
i
bygget.
en konisk Fortsats, hvortil er fæstet en skråa Tværrække af
mod Enden.
med de
spinkelt
forholdsvis
tilsammen og har ved Enden
2 øvrige
den sædvanlige børstebesatte Fortsats.
er
(Fig. 9)
hvoraf de
i
sig
udprægede Segmentering.
Skaft,
bredest
begge Kanter og ved Spidsen
fæstede Fjærbørster,
udmærker
den
ved
sin
Det
er
særdeles smale, lan-
næsten dobbelt saa
ved Basis og successivt afsmalnende forsynet
indre Kant
med stærke
som sædvanlig
til
mod
særegne Afsatser
ere længst.
Den ydre
33
Del
ved et skarpt markeret Led
af Bladet er
Bladet viser sig tydeligt 2-leddet.
Længde,
den bagenfor liggende Del, hvorved
skilt fra
der uæsten indtager
Dette Endesegraent
med
og ialmindeliglied noget indadbøiet samt forsynet
er særdeles smalt
af Bladets
'/j
ialt
10
Randbørster, hvoraf 3 udgaa fra den indre Kant, 4 fra den ydre Kant og 3 fra Spidsen.
Svøbens Skaft er temmelig kort, neppe mere end V3 saa langt som Bladet.
Svøben selv
Legemets halve Længde.
er omtrent af
Munddelene vise idethele den typiske Bygning. Overlæben (Fig. 10 og 11) er hjelmformig og gaar fortil ud en stump Fortsats. Underlæben (Fig. 12) har Endekloberne uregelmæssigt afrundede og den indre i
i
Kant
fint cilierede.
Kindbakkerne
(Fig. 13) ere af
middelmaadig Størrelse og have den indre Ende
som sædvanlig øxeformigt udvidet med tydeligt udviklet Tyggeknude. Bevæbningen forøvrigt er meget lig samme hos Sl. Mysis. Paa venstre Kindbakke findes fortil 2 (Fig. 15)
tildels
af disse
Grene meget liden og har Udseendet
krummede
cilierede og stærkt
6
længere
Kant tæt børstebesat.
Kindbakke svarer en tilskjærpet
Torner, hvortil paa høire
Palpen
Led
Sidste
er
temmelig
stor,
Af dens 3 Led er det 2det længst og især
selve Kindbakken.
end
paa venstre Kindbakke 3 grovt
findes
ordnede Tænder udgaaende Plade.
kamformigt
den bågeste
er
af en tornformig, lige indadrettet Fortsats.
Tyggeknuden
Iraellem det forreste tandede Parti og
i
paa høire Kindbakke
hinanden dækkende grovt tandede Grene;
er
neppe
XX,
Fig.
i
betydelig
den indre
og viser den sædvanlige Form
halvt saa stort
og Bevæbning.
Iste Par Kjæver
(Tab.
2det Par Kjæver
(Fig.
og bag
Tyggefortsatser elliptisk
Form og
gulær og bærer
2)
Sidste
forsynet
med
Kjævefødder
af 8
i
Led.
med en enkelt lang 2det Par Kjævefødder
Basis forsynet
som sædvanligt 4de og
vel udviklede
forholdsvis lidet, af
Viften er trian-
5te
smaa og
svage.
Basalleddet har
Svømmegrenen
er af sædvanligt
cilie-
Udseende
Viften er forholdsvis liden, oval-lancetformig og
nær
Børste. (Fig.
4)
ere
kun
Led stærkere forlængede.
lidet
længere end Iste Par og have
Sidste
Led
er af oval
cilierede Torner.
Form og
be-
Svømmegrenen har
end paa Iste Par.
Fødderne alle af ens
er
Enden stumpt afrundet og forsynet med nogle
væbnet med en hel Del temmelig lange og bøiede flere
hyggede med 3
Derimod ere de 2 følgende Led neppe udvidede
en hel Del fine Børster.
og har Svøben sammensat
Led
Udseende.
sit
6 cilierede Børster.
(Fig. 3) ere forholdsvis
er ganske kort,
rede Torner foruden
et
i
18 Fjærbørster.
ialt
Led
udmærkende
Endeleddet
en bred Børstebræm.
disse
indad en tydelig udviklet Tyggefortsats. indad.
vise intet
ere ligeledes normalt
langs sin ydre Kant
Iste Par
1)
Bygning.
(Fig.
5)
ere forholdsvis
4de Led
er
smaa og
spinkle, kortere end Rygskjoldet og
noget længere end 3die og ligesom dette
i
den indre
34
Kaut forsynet med lange Børsteknipper.
Tarsen
saramensat af 3 Led, hvoraf det Iste er af
samme Længde som
Endekloen sig
(se
Fig.
de 2 følgende tilsammen.
Svømmegrenen forholder
særdeles tynd, næsten børsteforraig.
er
6)
Leds Længde og
omtrent af 4de
er
ganske som paa 2det Par.
Brystposen
er
som hos de
i
det foregaaende omtalte Mysider saramensat af 6
tydeligt udviklede Plader (se Fig. 7).
Bagkropslemmerne
(Fig.
8-9)
ere
den sædvanlige rudimentære Beskaffen-
af
hed og meget smale med forholdsvis faa Randbørster. er vel
markeret og forsynet
med
stærkt,
af
hele
med
og ender
tornbesatte.
I
den
en koniskt-tilrundet Spids.
Sidekanternes Torner saa umærkeligt over
Grændse kan
i
i
(Fig.
11) af ulige
paa hver Side udmærke sig størst;
dog gaa
Spidsens, at egentlig ingen bestemt udpræget
Ved Basis
med
der er vel udviklet
stor
usædvanhg spinkelt hyggede.
12) ere
Den
indre
end det midterste Halevedhæng, er af den sædvanlige
ubetydeligt længere
er
lancetdaunede Form.
viser den en stærk oval
Opsvulmniug
for Høreapparatet,
Langs hele den indre
og fuldstændig incrusteret Otolith.
Kant af denne Plade findes under Randbørsterne en tæt Rad af ulige lange Torner; yderste af disse er størst
saa lang
sin
fastsættes.
De ydre Halevedhæng Plade, der
5— G
Fra Spidseu udgaa 4 Torner, hvoraf de yderste ere
ved større Længde.
Bagkrops-
Sidekanterne ere
bagre Trediedel ere Tornerne (se Fig.
med temmelig regelmæssige Mellemrum
Størrelse, idet
sidste
Noget bag Basis indknibes det temmelig
derfra sin Brede nogenlunde uforandret indtil den bagre Trediedel,
afsmalnes
Længde tæt
nogetlængere end
(Fig. 10) er
en meget smal tungedanuet Form.
men beholder
der hurtigt
Fortsats
de sædvanlige divergerende Hørebørster.
Det midterste Halevedhæng segment og
Den ydre pladedannede
som den
og udgaar fra selve Spidsen.
noget udåd
indre,
Den ydre Plade
er
og særdeles smal, samt rundt
boiet
den
mere end
om
besat
'/s
med
lauge Fjærbørster.
Hauueu
(Tab. XIX, Fig. 3)
med Hunnen, men
stemmer
er let kjendelig fra
Størrelse,
i
denne ved de secundære sexuelle Characterer, der
fremtræde under en lignende Form som hos de
De øvre Antenners Hunnen, (Fig.
14)
forsynet
og
navnlig
er
er
kortere
end
med
et 2
sidste
Skaft
(Tab.
i
XX,
Led kjendeligt
Skaftets
Kropsform og Farve nær overens
sidste Led,
det foregaaende omtalte Mysider. Fig.
større
13)
er
men temmelig
Gauge zigzagformig bøiet Baand,
kraftigere
bygget end hos
Det haarede Vedhæng
og tykkere.
tykt og paa sin nedre Side
hvortil de lange
til
alle
Kanter diver-
gerende børsteformige Vedhæng ere fæstede.
De ydre Kjonsvedhæng tvelappet og forsynet
med
(Fig.
15 a) ere forholdsvis smaa,
medSpidsen
utydeligt
6 bøiede Børster.
Bagkropslemmerne
(Fig.
lG-19)
ere alle udviklede
til
tvegrenede Svømraered-
35
skaber ligesom hos de (Fig.
16 og 16 a) er
Den
det foregaaende omtalte Mysider.
i
som
neppe længere end den ydre Grens
indre
med Enden
sædvanlig rudimentær, enleddet,
Gren paa
paa dette som de øvrige Par simpel, ganske smal og paa Enden forsynet med Næstsidste Par
ster.
(Fig.
udmærker
18)
mod Enden
stærkere forlænget og
i
sin
ydre Halvpart
Christianiafjorden,
byggede Myside blev
fint
men kun
enkelt
et
i
i
flere
Exemplarer,
Vestkyst, hvor jeg har
og
til
mig.
i
Hardangerfjorden
Den
i
Den
af
sig
kun
et
i
af
med den
i
det indre
en
Den forekommer fremdeles ved vor Nærheden af Stavanger, ligeledes af
Nordligere
Dyb
mig 1863
fuldvoxen ægbærende Hun.
fra 10
er
— 30
den derimod ikke forekommet
Favne og synes
Norman som Mysidopsis hispida
19.
skiller
Fjorden, nemlig ved Holmestrand, og
i
betydelig Antal
ved Mosterhavn.
er utvivlsomt identisk
19)
a).
forst fundet af
Exemplar,
Hanner som Hunner.
lever ialmindelighed paa
blød Lerbund.
Form
saavel
tåget den
Par (Fig
bag den indre Grens basale Udvidning tindes en kort
Senere traf jeg den igjen paa en anden Lokalitet
her
forreste af disse Torner er længst
Sidste
en enkelt Børste endende Fortsats (se Fig. 19
Nærværende vakre, af
Den
a).
med
selve Spidsen, de 2 øvrige fra den
fra
en tæt Segmentering.
fra 2det og 3die derved, at der lige
konisk med
Hørebør-
6
de sædvanlige Svømniebørster forsynet
istedetfor
ydre Kant af de 2 foregaaende Led (se Fig. 18
og viser
er saavel
de øvrige derved, at den ydre Gren er
sig fra
den ene udgaar
hvoraf
3 grovt cilierede Torner,
Par
konisk-tilrundet og
Den ydre pladedannede Fortsats
Iste Led.
Iste
fra
at foretrække
Shetlandsøerne opførte
her omhandlede Art.
Ijeptoiiiysis ling-viira,
G. 0. Sårs.
(Tab. XXI).
Mysis
lingvura, G. 0. Sårs, Beretning
om
en
Sommeren 1865 foretagen
i
zoologisk Reise, pg.21.
Charact. spee:
Corporis forma qvam
in L. gracili
Scutum dorsale antice medio ultra
medium
articuli
magis abbreviata.
leviter
productum, lamina frontali brevi, triangulari,
basalis antennarum superiorum
vix extensa.
Integumenta lævia, sqvamulis nuUis ornata. Oculi sat magni et crassi, pyriformes, haud longe sejuncti.
Antennarum
superiorum
ceteris 2 junctis longiore,
pedunculus
2do supine
setis
oculis
modo
longitudine
æqvalis,
articulo
basali
2 longioribus ornato, ultimo subclavato.
Antennarum inferiorum sqvama pedunculo superiorum plus duplo
longior, anguste
5*
36
lanceolata,
terminali
articulo
biarticulata,
4tam chxiter sqvamæ longitudinem occupante
setisqve 11 instructo. iu specie
Pedes structura fere ut
antecedente, sed paulo minus graciles.
Telson segmento ultimo vix longius, distincte lingvæforme, juxta basin subito sat instrictum, parte ultima vix attenuata, apice late et æqvaliter rodimdato, aculeis marginalibus numerosis ad
apicem inæqvalibus, 6 eorum
Uropodorum lamina interna
arcte
telsone
parum
longior, ad basin
interno sub setis marginalibus dense et æqvaliter aculeato, acu-
valde tumefacta, margine leis anterioribus
multo longioribus.
ceteris
breviter lanceolata,
lamina
appressis,
externa interna
tertia
fere parte longior, valde
angusta, apice obliqve truncato.
Corpus pigmento luteo diffuso ornatum, segmento ultimo ad finem macula majore dendritica per telson extensa instructo.
Longit. feminæ adultæ 14"™.
Beskrivelse af Huuiieu.
Længden
er omtrent
som hos foregaaende
nemlig 14n"n.
Art,
Legemet er mindre gjennemsigtigt og delvis prydet med et gulagtigt, diffust Pigment, som især paa sidste Segment og det midterste Halevedhæng er meget tydeligt. Desuden findes ved Enden af hvert Bagkropssegment paa Bugfladen en morkere dendritisk Pigmentplet.
Paa
Segment udsender denne Pigmentplet stærke Forgreninger opad,
sidste
det midterste Halevedhæng.
der fortsætte sig ud over rigeligt forsynet
med Pigmentforgreninger
Kropsformen
er
(se
af
Brystposen er ligeledes temmelig
mørk brunlig Farve.
Tab. XXI, Fig.
og
1
forholdsvis
2)
betydelig
kortere og
mere undersætsig end hos foregaaende Art, og Forkroppen er kjendeligt bredere end Bag-
mod Enden.
kroppen, der successivt afsmalnes
Piygskjoldet
er
som hos foregaaende Art meget
kroppen bliver ubedækket. Fortil der dog er betydelig kortere
i
Midten gaar det ud
end hos foregaaende
af de øvre Antenners Basselled.
Heller ikke
er
i
kort, saa at en stor
Del af For-
en triangulær Pandeplade (se Fig.
Art, idet
den neppe rækker
til
3),
Midten
den ved nogen laterale Indsnit begrænd-
set fra det øvrige Rygskjold.
Integumenterne
ere
fuldkommen
glatte,
uden
at vise Spor
til
den eiendom-
melig skjællede Structur, der udmærker foregaaende Art.
Øinene
ere temmelig store og tykke, af den sædvanlige
pæredannede Form, men,
da de ere fæstede temmelig nær sammen, rage de langtfra saa langt ud over Siderne af Rygskjoldet som hos foregaaende Art.
De øvre Antenners Skaft
Pigmentet er
kroppen og
skiller sig fra
samme hos
(Fig. 4
og
5)
af
er
mørkebrun Farve. omtrent Vs
L. gracilis derved, at 2det
saa
langt
Led mangler
som For-
oventil
skråa Tværrad af Børster, samt at sidste Led er forholdsvis kortere og tykkere.
den
37
De nedre Antenners Blad
end dobbelt saa langt som de
mere
er
(Fig. 6)
Form som hos foregaaende
øvre Antenners Skaft og viser en lignende smal lancetdannet
delt
Længde og
af Bladets
og 3
Endesegmentet
2 Segmenter.
i
her omhandlede Art er Bladet ved en stærkt markeret Tværsutur
den
Ogsaa hos
Art.
dog her forholdsvis kortere, neppe indtagende
er
bærer
heller ikke saa smalt; det
ialt
11 Randbørster, 4
Par Kjævefødder
er 2det
Fød de me vise forøvrigt en
(Fig.
(Fig. 8) af forholdsvis 9)
ere
Det
seende.
derpaa
er
herved
10)
neppe længere end sidste Segment,
denne Character.
lige
til
af
er
gracilis,
men
meget characteristisk Ud-
bag Basis stærkt indknebet, meii
lige
som
Spidsen,
et
idet
ulige,
;
enkelte
imellem
dem
ogsaa
sig
til
med Torner, der den forreste Del ere af Mod Enden blive de derimod lidt efter lidt større og med bestemte Mellemrum udmærke sig ved betydelig i
den afrundede Ende
Navnlig ere 6 af de fra
betydelig Størrelse
Det
er bredt og jevnt afrundet.
Sidekanterne ere tæt besatte
ens Størrelse og temmelig korte.
Længde.
(Fig.
udpræget tungedannet Form, og Artsbenævnelsen refererer
en
meget
mindre spæde end hos L.
meget lignende Bygning.
temmelig ens Brede
af
Dog
foregaaende Art.
noget mere undersætsig Form.
noget
ligeledes
Det midterste Halevedhæng
tillige
'/^
hver Kant
Spidsen.
i
Munddelene stemme fuldkommen overens med samme hos
faar
i
staa
De ydre Halevedhæng
2—3
(se Fig.
11)
udgaaende Torner
af
neppe halvt saa store Torner.
(Fig. 12) ere af en lignende
Bygning som hos foregaa-
ende Art, men forholdsvis mindre slanke. Den indre Plade, der kun er ubetydelig længere
end det midterste Halevedhæng, har Basis usædvanlig stærkt opsvulmet med stor og delig Otolith. lidt tiltage
ligesom en indre,
i
Langs den indre Kant findes en regelraæssig Rad
mod Enden.
Størrelse
sammenhængeude Bræm.
meget smal og
i
Nærværende Art
Ved Basis
staa de
Den ydre Plade
er
ty-
af Torner, der lidt efter
saa tæt, at de tilsammen danne
mere end
'/s
saa lang som den
Spidsen skraat afskaaret.
er let kjendelig fra L. gracilis ved sin
mere undersætsige Krops-
sammen staaende Øine og navnlig ved det midLangt større Lighed vise den terste Halevedhængs eiendommelige Form og Bevæbning. med den af mig fra Middelhavet beskrevne Art, L. sardica, som dog bestemt skiller sig
form, den korte Pandeplade,
de tættere
ved betydelig kortere Antenneblad.
Jeg fandt den her omhandlede Art Sandbund, men kun
i
et enkelt Exemplar.
første
Gang
Senere
i
1865 ved Farsund paa
har jeg
trufifet
10—12
Lokaliteter ved vor Vestkyst, nemlig Moldøen og Aalesund, paa begge Steder kun faa Exemplarer, samtlige Hunner.
-
F.
den igjen paa et Par i
meget
38
Gen. X.
Hemimysis,
g. o. sars, iseg.
Charact. gener.:
Corp or is forma
subgracilis,
cephalothorace
corpore
latiore,
postico
angusto,
depresso.
Scutiim dorsale magnum cephalotlioracem parum modo productum. Oculi bene
evoluti
An tenn ar um
fere complete obtegens antice
medio
pigmento fulvo insignes.
superiorum peduuculus structura
hirsuto instructus; inferiorum
sqvama
Partes masticationis
solita,
in
mare lobo magno
et
lanceolata, spina nulla marginis exterioris.
fere
ut
in
Myside;
palpus
tamen raandibularis
leviter
discrepans, articulo 2do valde dilatato, laminari, dense setifero, ultimo angusto.
Pedes
sat
magni
et dense setosi,
nato, tarso raultiarticulato, flexibili,
Marsupium
articulo 3tio plus
ungve terminali
feminæ laminis 4 magnis
et
minusve dilatato et compla-
teuui, setiformi.
rudimento 2 aliarum formatuni.
Appendices genitales maris mediocres, structura solita. Pleopoda feminæ ut vulgo rudimentaria, subsimilia, maris
vero inter se sat
discrepantia; paria ejusdem 2 anteriora simplicia ut in femiua, 3tium par imperfecte natatoriura,
4tum parlongissimum,
styliforme, retro vergens,
ultimum par natatorium, birameum,
longe setiferum.
Tels on
angustuni, apice fisso.
Uropoda
laminis inæqvalibus, undiqve setiferis, interna ad basin organo acustico
bene evoluto instructa.
Nærværende Slægt tomiske Detailler sig
ved
vendig.
enkelte
kommer nærmest den ikke
i
det foregaaende omhandlede den, der typiske Slægt,
uvæsentlige Chracterer,
der synes
Mys is,
fra
i
de ana-
hvem den dog
skiller
at gjøre dens Bibeholdelse nød-
Af disse Characterer kan fremhæves den langt stærkere Udvikling af Rygskjoldet,
Bagkroppens sidste Par
medens
er af alle de
eiendommelige
spinkle
og nedtrykte Form, endelig Bygningen af Hannens
Bagkropslemmer, der ere udviklede
dette Par hos alle virkelige
Udseende som hos. Hunnen.
til
virkelige, tvegrenede
Mysishanner er enkelt og af
Svømmeapparater,
et lignende
rudimentært
Slægten indeholder for Tiden kun en enkelt Art, som
følgende nærmere skal beskrives.
i
det
39
Heinimysis abyssicola,
20.
XXII-XXIII).
(Tab.
Hcmimysis
abyssicola,
G. 0. Sårs.
Undersøgelser
Christiaiiiafj ordens
over
G.
0.
sat
magnum partem modo parvam segmenti
Sårs,
Dybvands-
fauna, pg. 32. Cliaract.
Scutum dorsale
supine iiudam relinqvens,
spee:
medio obtuse angulatum, lamina
antice
ultimi ceplialothoracis frontal! nulla distincta,
angulis infero-lateralibus rotundatis.
Oculi haud magni, fere globosi, scutum ad latera
parum modo superautes, pigmento
fulvo in speciminibus viventibus splendide aurescente insignes.
pedunculus
Antennarura superiorum vix æqvans, articulo
basali
ceteris
tertiam
cephalothoracis
2 junctis breviore, ultimo ad
longitudinis
partem
augulum interiorem
setis
longis plumosis ornato, appendice liirsuta maris dimidio pedunculo longiore.
Antennarum inferiorum sqvama parva, pedunculo superiorum parum lanceolata, setifera;
vix
qvater
pedunculus
longior ac latior, parte basali marginis exterioris excepta undiqve
flagelli
Pedes corpus
longior, breviter
sqvama parum modo
anticum
longitudine
fere
brevior.
æqvantes, articulo 3tio majore
in
paribus
saltem anterioribus sat dilatato et complanato, tarso articulo antecedente nonnihil longiore, attenuato, ex articulis
4—5
composito.
Pleopoda penultimi paris terno
brevissimo,
biarticulato,
in
mare ad apicem
setifero,
externo
inæqvalibus, altero biarticulato, terminato
;
incisura postica
uropodorum porrecta, rarao nudo,
5-articulato,
in-
flagellis
2
rami ultimi paris sæbæqvales, C-articulati.
Telson segmento ultimo longitudine
sensim attenuatum,
fere
styliformi,
qvartam
circiter æqvale, sat
fere
angustum, apicem versus
telsonis longitudinis
partem occupante
dentibus regularibus marginata, lobis terminalibus angustis, acuminatis, aculeo singulo terminali sat
magno
armatis, aculeis lateralibus utrinqve circiter 20, minutis, æqvalil)us,
non
ad basin extensis.
Uropoda
gracilia, laraina interna telsone nonnihil longiore,
sat tumefacta, margine interno
anguste lanceolata, basi
sub setis marginalibus aculeis 6 intervallis longioribus se-
junctis armato, lamina externa interna 5ta circiter parte longiore,
sublineari,
apice rotun-
dato-truncato.
Corpus
pellucidum,
pigmento tamen læte rubro,
maculas
minutas arborescentes
irregulariter dispositas formante ornatum, partibus masticationis et pedibus splendide pur-
pureo
tinctis.
Longit. feminæ adultæ 14n>m.
40
Beskrivelse af Hnnuen.
Længden Legemet
er
Tydelighed skinne
neppe 14mm-
af de største Individer overstiger i
Grad gjennemsigtigt, saa
liøi
at flere af de indre
igjennem de tynde Integuraenter.
Organer med stor
Disse ere hist og her prydede
smaa, uregelmæssigt fordelte Pigraentstjerner af en vakker rosenrød Farve.
pen sees
saadanne saavel
flere
sine forskjellige
Vedhæng
purpurrøde og gulagtige Tværbaand.
med
Paa Bagkrop-
Hele Mundregionen
med
dyb purpurrød Farve, og paa Fødderne sees afvexlende
er af en
kugleformige Tyggemave
ad Ryggen som Siderne.
langs
med
I
den forreste Del afForkroppen skinner den
store,
stor Tydelighed igjennem og viser en lignende intensiv pur-
purrød Farve som Munddelene.
Kro ps form en hos Arterne
XXII, Fig.
(se Tab.
er
det sidste længst,
saa
lige
2)
temmelig slank, ikke
er temmelig stort og
samme
Af dens Segmenter
1)
overalt omtrent ens Brede.
dækker næsten fuldstændigt Forkroppen, kun
ladende en ubetydelig Del af sidste Segment oventil
frit.
Cervicalfuren er særdeles tydelig
og dyb, beliggende ved Enden af den forreste Fjerdedel af Eygskjoldets Længde. danner Rygskjoldet
Pandeplade kan
i
Midten kun
Fortil
ganske kort, stumpt Fremspring, uden at nogen tydelig
et
De nedre
adskilles.
er
Forkroppen, der er
2 foregaaende tilsammen.
kjendeligt bredere end Bagkroppen, viser ovenfra seet (Fig.
Rygskjoldet
ulig
den sig strax ved Bagkroppens
skiller
stærkt nedtrykte Form.
som de
langt
og
Dog
den egentlige Slægt Mysis.
af
langt svagere Bygning og eiendommelige,
1
forreste Hjørner ere heller ikke uddragne
men
sim-
pelt afrundede.
Øinene
ere
ud over Rygskjoldets
deligt
viser et
smaa, næsten af kugledannet Form og rage kun ubety-
forholdsvis Sider.
Den
facetterede Del indtager Størsteparten af Øiet og
Hos levende Exemplarer have Øinene
smukt gulrødt Pigment.
i
Lighed
med
flere
andre Dybvandsformer et særdeles brillant guldglindsende Skjær.
De øvre Antenners saa langt som Forkroppen. forsynet
Iste
med den sædvanlige
Enden og ved
Skaft (Fig. 4) er af middelmaadig Størrelse, ikke fuldt Vs
Led
er noget kortere end de 2 øvrige tilsammen
børstebesatte Fortsats.
det indre Hjørne nedentil forsynet
noget kortere ere fæstede
til
med
Sidste
Led
8 divergerende Fjærbørster.
den indre Kant af dette Led.
og udåd
er noget udvidet
mod
2 andre
Af Svøberne er den ydre mere
end dobbelt saa langsom den indre og ved Basis, hvor den sædvanlige Rad
af
Lugtetraade
er fæstet, temmelig tyk.
De nedre Antenners end de øvre Antenners Skaft. langt
som
ganske
Den
bredt,
glat.
Blad (Fig.
Det
5)
er forholdsvis lidet,
er af kort lancetdannet
med den ydre Kant mod Midten
Forøvrigt
er
Kanterne
af Bladet
kun ubetydeligt længere
Form, ikke fuldt 4 Gange saa
noget udbuet og
rundt
om
besat
i
den bagre Trediedel
med
lange Fjærbørster.
yderste Spids af Bladet er ved en vel markeret Tværsutur skilt fra den øvrige Del
som
41
selvstændigt Endeled.
et
Dens Skaft
Led
kun
er
lidet
Svøben
er
kortere
end Bladet
særdeles
næsten
lang,
og af simpel
Legemets Læiigde.
hele
af
cylindrisk
Form, med 2det
længst.
Over- og Underlæbe (se Fig. G) ere af sædvanligt Udseende. Kindb akk erne (Fig. 6) ere kraftigt udviklede og have den indre Ende
samme Bygning som hos Slægten
omtrent af
Palpen
Mysis.
(Fig. 6
og
8) er
(Fig. 7)
meget
stor
og har 2det Led ganske usædvanlig stærkt pladeformigt udvidet samt rundt ora tæt børSidste
stebesat.
Led
er
neppe mere
end halvt saa langt og af en temmelig smal Form
med
samt, foruden de kaniformigt ordnede Torner ved Enden, forsynet
3
Rader
af tynde
Børster.
Kjæver (Fig. 9) vise intet udmærkende sin Bygning. 2 det Par Kjæver (Fig. 10) have ligeledes alle Dele normalt udviklede. Viften stor, elliptisk Form, af samt forsynet med et stort Antal af korte forholdsvis meget Iste Par
er
i
Endeleddet er
Fjærbørster.
af oval
Form og
langs den ydre
Kant bevæbnet med
circa
12 cilierede Torner foruden en hel Del fine Haarbørster.
Iste Par
Kjævefødder
(Tab. XXIII, Fig.
med
har indad en temmelig stor, lamellær,
de øvrige Led simple og
i
med
er betydelig
en
Rad
ere
smaa.
forholdsvis
stærke Børster besat Udvidning.
den indre Kant som sædvanligt børstebesatte.
er neppe længere end det foregaaende,
forsynet
1)
af cilierede
Iste
Derimod
Led ere
Næstsidste Led
og sidste Led er meget kort og afstumpet samt
Torner foruden en hel Del
fine Børster.
Svømmegrenen
længere end selve Kjævefoden og har Endedelen sammeiisat af 8 Led.
Vif-
ten er forholdsvis stærkt udviklet og af bred lancetdannet Form.
2det Par Kjævefødder
ere noget
(Fig. 2)
og have 3die Led temmelig bredt og sammentrykt. lere og indbyrdes omtrent af ens
Længde.
forlængede end Iste Par
4de og 5te Led ere betydelig sma-
Led
Sidste
stærkere
er af oval
Form og
langs Kanterne
bevæbnet med lange bøiede Torner.
Fødderne
(Fig. 3) ere betydelig større
De
Forkroppens Længde.
ere tæt børstebesatte og
melige sammentrykte og pladedannede Form,
fremtrædende.
sig
ved Sdie Leds eiendom-
i
den indre Kant forsynet
med
Tarsen er temmelig stærkt forlænget, næsten af Sdie Leds Længde,
lange Børsteknipper.
af 4,
udmærke
der dog paa sidste Par (Fig. 4) er mindre
4de Led er betydelig kortere end 3die og
tydeligt afsmalnende
Par
end 2det Par Kjævefødder og næsten af
mod Enden og meget
paa bågeste Par
af 5 Led,
der
bøielig. alle
Den sammensættes paa de
bære lange Børsteknipper.
5 forreste
Endekloen er
tynd og børsteformig. •
Brystposen.
der ofte er særdeles stor og fremspringende (se Tab. XXII, Fig. 2)
er ligesom hos Slægten Mysis
Dog bemærkes ved (ibid. c),
sammensat
Basis af 4de Fodpar
af 4 store bøiede Plader (se Tab. XXIII, Fig. 5). et
ubetydeligt Rudiment af
der dog her ere saa smaa. at de ikke kunne siges at deltage
i
nok
Par Plader
et
Brvstposens Dannelse. 6
42
Bagkropslemmerne
og
(Fig. 6
Dog
Udvidning kun lidet fremtrædende.
7)
smaa og smale, med den basale
ere meget
adskiller Iste Par (Fig. G) sig
i
denne Henseende
noget fra de øvrige Par.
Det midterste Halevedhæng sidste Segments, er af en
mod Enden, i
der ved et dybt, næsten
og
hvis
10),
Længde omtrent
er
lig
af.Vedhængets Længde indtagende Indsnit er delt
'/^
2 tilspidsede Lappe, hvoraf enhver ender
med
en temmelig lang, lige bagud rettet Torn.
bevæbnede med ensformigt udviklede og kamformigt ordnede Tæn-
Indsnittets Kanter ere der.
(Fig. 9
temmelig smal Form, bredest ved Basis og jevnt afsmalnende
Langs Sidekanterne
af
Vedhænget
strække sig
ner, der imidlertid ikke
De ydre Halevedhæng
til
meget smaa Tor-
den basale Del, hvis Kanter ere ganske
Den
(Fig. 8) ere af spinkel Bygning.
er adskilligt længere end det midterste viser ved Basis den sædvanlige
findes paa hver Side omtrent 20
Halevedhæng,
Opsvulmning
for
smal
er af
glatte.
indre Plade, der
lancetdannet
Form og
Høreapparatet; dette er udviklet paa nor-
Langs den
mal Vis og har Otolithen af middelmaadig Størrelse og glasagtig Consistens. indre Kant af denne Plade findes under Randbørsterne
6,
ved længere Mellemrum skilte
Torner, hvoraf den bågeste har sin Plads ved Begyndelsen af den bagre Trediedel af Pla-
dens Længde.
med
Den ydre Plade
afkuttet Spids, og rundt
Hannen
(Tab.
XXH,
om
omtrent V5 længere end den indre,
er
besat
Fig. 3) er
med stærke
af lineær
Form,
Fjærbørster.
omtrent af Hunnens Størrelse og
let kjendelig fra
samme ved den eiendommelige Udvikling af Bagkropslemmerne. De øvre Antenners Skaft (Tab. XXHL Fig. 11) er betydelig kraftigere bygget end hos Hunnen og ved Enden forsynet med det sædvanlig haarede Vedhæng, der næsten er af hele Skaftets Længde og nedenunder (se Fig. 12) forsynet med et dobbelt zigzagformigt bøiet Baand
til
Befæstelse for de talrige
De ydre Kjønsvedhæng
(Fig.
migt bøiede og ved Enden forsynede
Af
men
af
Bagkropslemmerne
med
alle
til
Kanter divergerende Haarbørster.
13 a) ere af kort cylindrisk
en Del
krummede
Form, noget S-for-
Børster.
ere de 2 forreste Par (se Tab.
samme rumentære Bygning som hos Hunnen, hvorimod
XXH,
Fig. 3) fuldkom-
de 3 hageste Par ere eien-
dommeligt og indbyrdes meget ulige udviklede. 3die
Par Baghropslemnier
(Fig. 14) beståa hver af en bred,
bundter fyldt og noget pladedannet Basaldel,
Grene ere fæstede.
Den
med
det tilsvarende Par
afsat
som
inderste af disse
Lemmer
et særskilt Endeled.
til
hvis
stemmer
hos Hunnen, dog
Den ydre Gren
Ende i
sin
spredte Muskel-
2 ulige store og ulige formede
Bygning temmelig nær overens
med den
(Fig.
med
15) er
Forskjel, at den ydre Del er
ganske rudimentær,
nende en ubetydelig med 2 simple Børster besat Knude, der dog er
tydeligt
kun dan-
begrændset
fra Basaldelen.
4de Far BagJcropslemmer (Fig. 16) ere udviklede paa den for Slægten Mysis cha-
43
racteristiske
Maade, dannende lange,
Enden
lige
bagud rettede styletformige Apparater, der næ-
ydre Halevedhæng.
af de
Ved nøiere Undersøgelse kan man paa
sten
række
dem
ligesom paa foregaaende Par adskille en tykkere, muskuløs, her af 2 tydelige Segmen-
til
Den
og 2 ulige udviklede Grene.
ter bestaaende Basaldel
indre Gren (Fig. 17)
er
meget
liden og tynd, bestaaende af 2 Segmenter, hvoraf det forreste er pladeformigt udvidet i
den ydre Kant forsynet
med
medens det bågeste
5 Hørebørster,
er smalt
og og
elliptisk
med en regelmæssig Rad af stærke Fjærbørster, hvoraf den terminale er længst. Den ydre Gren er enormt udviklet, af smal cylindrisk Form og delt 5 tydelige Led, forsynet
i
hvoraf
Iste, 3die
afskaarne
Ende
ene Kant
fint
er 2-leddet test,
og 4de ere længst.
tandet samt delt
med
i
Led
Sidste
2 bagudrettede Svøber,
er ganske kort og bærer ved den tvært
mod Enden
hvoraf den ydre er længst og
talrige korte
Segmenter
(se Fig.
det basale Led, der egenthg er at betragte
Den
18).
som Grenens
den
Svøbe
sidste Led, kor-
Eudeleddet smalt, tornformigt. ute
Far Baglcropslcmmer
(Fig.
19)
endelig ere omformede
til
vel
udviklede,
grenede Svømmeapparater af en lignende Bygning som hos Hannerne af de
ende omtalte Mysider.
med
indre
i
Begge Grene ere omtrent
af ens
Længde, 6-leddede og forsynede
Den indre Gren danner ved
stærke, cilierede Svømmebørster.
tve-
det foregaa-
i
Basis en tydelig,
om-
end mindre stærkt fremtrædende pladeformig Udvidning, hvortil ere fæstede 6 Hørebørster.
Nærværende smukke Myside delige
Dyb
af
250 Favne.
i
Christianiafjorden,
i
Fjorden, fra
Senere traf jeg den igjen paa en vidt adskilt Lokalitet, nemlig
hvor den ikke synes at være saa ganske
150—200 Favne.
Endelig har jeg tåget den
fjorden, hvor den væsentlig holder truftet
den paa
store Dyb.
I
flere
sine
i
til
i
i
sjelden store
Dybsøcorallernes Region.
Våndet, som
paa de største Dyb
Mængder
heller ikke at kunne'
man kan
tillade
i
Hardanger-
Enkeltvis har jeg ogsaa
andre Punkter ved vor Vestkyst (Florø, Moldø),
Bevægelser synes den ikke at være synderlig
viklede Bagkrop synes
Sprang
blev først af mig opdaget ved Lofoten paa det bety-
livlig,
overalt
kun paa
og dens svagt ud-
den at gjøre de energiske og hurtige
observere ved de fleste øvrige Mysider.
Gen. XI.
MysiS,
Latreille.
Charact. geuer.:
Corp ris forma Scutum dorsale
vulgo gracilis, cephalothorace corpore postico parum latiore,
haud magnum,
cephalothoracem
imperfecte
obtegens, antice
medio plus minusve productum. 6*
44
Oculi bene
Antennarum
siiperiorum pedunculus plus
minusve claviformis,
articulo
basali
ad angulum interiorem longe setifero, lobo hirsuto maris bene evo-
niajore, ultimo brevi
luto; inferiorum
pigmento obscuro.
evoliiti,
sqvama forma
magnitudine diversa in diversis speciebus.
et
Labrum et labium structura solita. Maudibulæ bene evolutæ, extremitate
armatura
securiformi,
incisiva
solita;
palpo niagno, articulo 2do dilatato, ultimo brevi.
Maxillæ Imi
paris structura solita; 2di paris sat
lobis 3 incisivis et pectine
spinis
plerumqve
magno setoso
ornata,
articulo
basali lato intus
rigidis marginato.
Maxillipedes Imi
paris
raediocres,
articulo
ornato, seqventibus 2 intus plus minusve dilatatis,
marginato;
magnæ, parte
terminali plus minusve dilatato
2di paris
illis
parum modo
longiores,
magna setosa
intus lamina
basali
ultimo brevi et obtuso spinis articulo
ciliatis
ultimo elliptico spinis longis
uniseriatis ornato.
Pedes haud
elongati, setosi, tarso
multiarticulato, flexibili,
ungve terminali parum
conspicuo.
Marsupium
feminæ ex
2
modo
paribus laminarum compositum.
Appendices genitales maris breves, apice sparse setifero. Pleopoda feminæ structura solita; Imum, 2dum et ultimum par in
in
mare
fere ut
femina; 3tium par sæpius imperfecte natatorium; 4tum par elongatum, styliforme, retro
vergens.
Tel son bene
Uropoda
evolutum, spinosum, apice integro vel
fisso.
structura solita, lamina interna lanceolata organo acustico bene evoluto
instructa, externa sublineari, undiqve setifera.
I
i
mere
den Begrændsning, hvori nærværende Slægt her tåges, er den væsentlig charac-
ved Bagkropslemraernes eiendommelige Qdvikling hos Hannen, ligesora den ogsaa
teriseret
eller
mindre Grad
skiller sig fra
de
i
det foregaaende omtalte Mysider ved
delenes og Føddernes Bygning samt ved Brystposeus Sammensætning.
/ære repræsenteret
i
de
fleste
Have; dog er
tidligere en
senere have vist sig at tilhøre særegne Slægter. forskjellige Arter,
de 10
til
Indsøer
i
1
6 Arter
forekomme
i
Art ved Grønland og Spitsbergen.
Nordeuropa og Nordamerika.
Del Former regnet herhen, som
For Tiden kjendes ikke mindre end 19
som med Sikkerhed kunne henregnes
Norges Fauna.
Østkyst; og
til
denne Slægt.
Middelhavet;
Desuden
er
3 Arter 1
Efter Bygningen
Af
disse høre
ved Nordamerikas
Art kjendt fra de større
Arterne gruppere sig naturligt
der maaske kunne betragtes som Underslægter.
Mund-
Slægten synes at
af
til
Underafdelinger,
det midterste Hale-
vedhæng og de nedre Antenners Blad kunne de sammenstilles paa følgende Maade:
45
Synopsis specierura generis Mysidis hucusqve cognitamm.
Mysis flexuosa, „
neglecta, G. 0. Sårs.
extus nuda,
„
inermis, Rathke.
dente margi-
„
spiritus,
nis exterio-
„
ornata, G. 0. Sårs.
armata,
„
Helleri, G.
„
assimilis, Gr.
antenn, infe-
„
arenosa, G. 0. Sårs.
riorum
„
ferruginea,
„
Lamornæ, Couch.
sublinearis.
vis Ifisso. I
Miill.
rhomboidea.
Sqama
Telsou apice
undiqve setifera, dente marginis exterioris
nulla.
Norman.
0. Sårs. 0. Sårs.
v.
Bened.
„
bahircnsis, G. 0. Sårs.
„
oculata, Fabr.
Loven.
„
relicta,
„
raixta, Lilljeb.
„
stenolepis, Smith.
„
vulgaris,
„
americana, Smith.
„
truncata, Heller.
„
longicornis,
I
integro.
Sqvama
antenn, inferiorum
undiqve
21.
setifera.
JTIysis (Tab.
Cancer flexuosus,
Miiller, Zool.
Dan.
t.
flexuosa,
fig.
Edw.
(Miiller).
XXIV— XXV).
66,
Thomps.
.
1—9.
Cancer astacus multipes, Montagu, Lin. Transact. IX, pg. 86, tab.
3.
fig.
86.
3Iysis spinulosa, Leacb, Lin. Transact. XI, pg. 350.
Mysis Chamæleon, Thompson, Zool. Researches Mysis ChamæleoH, Mysis
pg. 28. tab. 2,
fig.
1
—
10.
Bell, British stalkeyed Crustacea, pg. 336.
flexuosa, Krøyer, Nat. Tidsskr. 3die
navie, Crust. tab. IX,
fig.
1
—
Række
pg.
2.
Gaimard
Voyage en Scandi-
3.
Mysis Chamælco, van Beneden, Recherches sur pg. 14, tab. II -V.
I,
la faune littorale
de Belgique.
Crustacés,
46
Cliaract.
Forma
gracilis,
sublinearis,
spee:
cephalothorace angusto, corpore postico sat robusto
posteriora versus sensim atteuuato.
Scutum dorsale parvum, segmentum posticum
cephalothoracis
totiira
partem
et
dorsalem 2 aliorum nuda relinqvens, antice medio leviter productum, laminam frontalem
medium
distinctam sat latam ad
circiter articuli basalis antenn,
superiorum extensam
for-
mans, angulis infero-lateralil)us acutis sed haud multum exsertis. Oculi cylindro-clavati,
sat
angusti,
duplo fere longiores qvam latiores,
scutum longe superantes, pigmento partem modo minorem
Antennarum superiorum pedunculus qvartam
utrinqve
oculi occupante.
circiter
cephalothoracis
longitudinis
partem æqvans, articulo basali ceteris 2 junctis distincte longiore.
Antennarum inferiorum sqvama valde elongata, duplam pedunculi superiorum gitudinem excedens, anguste
linearis, plus Sies
longior
qvam
attenuata, margine externo nudo aculeo minuto terminato,
latior,
apicem versus
lon-
leviter
apice paulum obliqve truncato
et ut margine toto interiore setifero; pedunculus flagelli brevis ne tertiam
qvidem sqvamæ
longitudinis partem asseqvens.
Maxillarum 2di paris articulus terminalis haud magnus, ovatus, margine externo setis tenuibus et spinis
modo 4
—G
apici approximatis instructo.
Maxillipedum Imi paris articulus 2dus et 3tius intus parum
dilatati.
Pedes mediocres, tarso articulo antecedente longiore 6-articulato,
tamen
5-articulato,
ungve terminali
Pleopoda penultimi paris
in
distincto, sed
haud
in
ultimo pari
forti.
mare ad extremitatem
telsonis circiter porrecta,
ramo
externo flagello singulo biarticulato, dimidiam rami longitudinem non asseqvente terminato.
Telson sat magnum, elongato-qvadrangulare, aculeis marginalibus vix
minutis,
apicem
sensim
attenuatum,
æqvalibus, (utrinqve circiter 24), apice breviter
fisso, fissura
versus
sextam telsonis longitudinis partem occupante, lobis terminalibus obtusis intus dense
aculeatis extus nudis, aculeo singulo minuto ad
Uropoda haud libus aculeis
10
— 12
elongata,
armata,
angulum exteriorem armatis.
laraina interna telsone breviore intus sub setis margina-
otolitho
magno, externa
illa
qvarta circiter parte longiore,
sat lata, apicem versus leviter attenuata.
Corpus
colore pallide
flavescente
maculis singulis arborescentibus sat regulariter
dispositis ornatum.
Longit. feminæ adultæ 26mm, maris palulo minor.
Beskrivelse af Hunnen.
Længden
af de
største Individer gaar op
til
26nini,
og den hører saaledes
til
de
større Arter af Slægten.
Legemet
er sædvanlig
temmelig gjennemsigtigt, af bleg gulagtig Farve, men
altid
47
med
prydet
vist
et
regelmæssigt
Antal
ordnede Pigmentstjerner.
Eftersom disses For-
greninger ere mere ere mindre udviklede, antager Legemet en mørkere eller lysere Far-
Mest iøinefaldeude ere disse Pigmentstj arner paa Bagkroppen. Her findes paa hvert Segments Rygside nøiagtig i Midtliuien en meget distinkt Pigmentplet med en mørk Langs Bugsiden Kjerne, hvorfra forskjelligt farvede Udløbere straale ud til alle Sider.
vetone.
mere jevnt fordelt mørkt Pigment, hvorfra mere eller mindre stærke ForgreninPaa Forkroppen bemærkes ogsaa en Del forgrenede Pigger strække sig opad Siderne. mindre skarpt udprægede. Ogsaa forskjellige af Legemets Vedere der dog mentpletter,
tindes et
hæng
ere
paa en lignende Maade udstyrede.
tenners Skaft
gende paa den
lighed
ind
Paa de nedre Antenners Blad
den indre Svøbe.
i
nærmere den indre Kant en Række
af Pigmeutsjerner, og
sig
i
til
hver Side et større Antal,
belig-
tildels
findes ialmindelig-
Brystposen
parvis.
sanimenløbendePigmentstjerner, der ordne
to Partier.
Kropsformen 1)
øvre Aner
paa Hale viften sees
nende Pigmentpletter, der paa det midterste Halevedhæng ere ordnede viser endelig
paa de
constant
nedre Side af 2det Led og hvorfra Udløbere udstraale saavel bagtil som
selv langt
fertil,
Saaledes sees
en mere eller mindre stærkt forgrenet Pigmentplet, hvis Kjærne
næsten lineær,
bagtil,
med
Denne
Bagkroppen.
XXIV,
er (se Tab.
særdeles
Forkrojipen er
sidste
Fig.
1
og
smal
2)
og
særdeles slank, ovenfra seet (Fig. fortil
med sidste Segment kun lidet længere end de øvrige. Rygskjoldet er forholdsvis meget lidet og lader
samt det dorsale Parti
af 2
neppe engang saa bred som
meget kraftig Bygning, cylindrisk og jevnt afsmalnende
af
hele sidste Forkropssegment
foregaaende Segmenter ubedækket.
Fortil danner det
i
Midten
med den stumpe De nedre forreste Side-
en tydelig og temmelig bred Pandeplade, der dækker Øinenes Insertion og Spids rækker omtrent
til
Midten
hjørner er ikke meget uddragne,
Øinene og af næsten
ere
af de øvre
men
Antenners Basalled.
vise et tydeligt spidsvinklet Fremspring.
temmelig smale, idet de omtrent ere dobbelt saa lange som brede,
cylindrisk
Form
kun ubetydeligt udvidede mod Enden.
eller
De rage
hver Side langt ud over Rygskjoldets Sider og bæres ialmindelighed retvinklede axen. i
Den
facetterede Del
til
til
Krops-
indtager kun det yderste Parti af Øiet og viser et dybt sort,
gronligt skiftende Pigment.
De øvre Antenners V4 saa langt
som Forkroppen og
gere end de 2 øvrige
springende.
med
Skaft (Fig. 4) er noget længere end Øinene eller omtrent
Sidste
tilsammen,
Led
4 stærke Fjærbørster.
smal køUedannet Form.
af
er noget
med den udvidet
Led
er adskilligt læn-
mod Enden og
kun
lidet frem-
langs den indre Kant forsynet
Fra det indre Hjørne udgaa desuden 10—12 lange diverge-
rende, ligeledes tæt cilierede Børster.
som
Iste
ydre børstebesatte Fortsats
Af Svøberne er den indre næsten 3 Gange saa lang
Skaftet og den ydre endnu adskilligt længere.
Langs den basale Del
Svøbe findes den sædvanlige Rad af baandformige Lugtetraade.
af
denne sidste
48
De nedre Antenners som de
og af en meget smal lineær Form, idet Breden kun er
øvre Antenners Skaft,
Det afsmalnes ganske svagt mod Enden, som
omtrent Vs ^f Længden. skraat afskaaret
Blad (Fig. 5) er af anselig Længde, over dobbelt saa langt
(se Fig. 6) er
Retningen iudenfra udåd, dog saaledes, at det indre Hjørne ikke over-
i
Denne
rager den ved det ydre Hjørne fæstede Torn. rettet og tydeligt aisat
Den ydre Kant
fra Bladet.
sidste er
er
temmelig
fuldkommen
liden, lige fortil-
og
glat
ikke den indre Kant viser nogen bemærkelig Krumning uden ved Basis. indre Kant ere
til
Tilfældet et
eller
er hos
og heller
særegne Afsatser fæstede omkring 50 forholdsvis korte Fjærbørster og fra
de
er det indre Hjørne ved eu tydelig
Mysider,
fleste
særegent Endeled.
Saaledes som
Tværsutur adskilt
Svoben er noget længere end de øvre Antenners ydre Svøbe
omtrent af Legemets
Vi saa langt
lige,
Langs hele den
den skraat afskaarne Ende udgaa 7 lignende, men endnu kortere Børster.
som
lig
noget
halve
som Bladet og
Dens Skaft er ganske
Længde.
af simpel cylindrisk
Form med de
kort,
2 yderste
neppe mere end
Led omtrent
af
ens Længde.
Overlæben
(se Fig. 7) er af
den sædvanlige lijelmdannedeForm og
fortil
stumpt
tilløbende.
Underlæben fint
Form og
10) har Sidelapperne af oval
(Fig.
langs den indre Kant
haarede.
Kindbakkerne
(Fig.
tydeligt øxeformige indre
Ende
Grene,
hvoraf
Kanterne
fint
7)
ere
udviklede
vel
har
(se Fig. 8)
og af den sædvanlige Form.
bågeste paa høire Kindbakke har Formen
den
saugtakket Fortsats.
Tyggeknuden
er
Den
2 tildels hinanden dækkende, tandede
fortil
af en tynd, tornformig,
i
paa begge Kindbakker tydeligt udviklet.
Imellem denne og det forreste tandede Parti findes paa venstre Kindbakke 3 grove bøiede Torner, hvortil svarer paa høire Kindbakke en tynd,
Palpen
(Fig.
7 og 9)
er
længere
adskilligt
i
fire
spidse
Tænder udgaaede
melig stærkt pladeformigt udvidet og langs Kanterne tæt børstebesat. holdsvis kort, neppe halvt saa langt lige
som
Plade.
end selve Kindbakken og har 2det Led tem-
2det, og af oval
Form
kamformigt ordnede Torner ved Spidsen, forsynet langs
Sidste
Led
er for-
samt, foruden de sædvan-
sin
ydre Kant
med
8 stærke
fortilkrummede Børster.
Iste Par Kjfever hjerteformig
(Fig.
og har foruden
11)
vise
den sædvanlige Bygning.
Den
de 3 stærke fra Spidsen udgaaende Torner
i
indre Gren er
begge Kanter
nogle betydelig kortere Fjærbørster.
2det Par Kjæver
med
3 tydelige Tyggelapper
Viften er af elliptisk Form,
Endeleddet er forholdsvis faa
(Fig.
have Basaldelen temmelig bred og indad forsynet
12)
og bag disse med en tæt Besætning fortil
noget
lidet, af oval
uddragen, og forsynet
Form, og
i
af lange bøiede Børster.
med
talrige Fjærbørster.
den ydre Kant kun forsynet
med
nogle
(5—6) nærmere Spidsen fæstede Torner, forresten med sædvanlige Børster. Iste Par
Kjævefodder
(Tab.
XXV,
Fig. 1) have Basalleddet omtrent saa langt
49
Led tilsammen og indad forsynet med en temmelig stor pladeformig, med stærke Børster besat Fortsats. De 2 følgende Led ere derimod kun lidet udvidede Sidste Led (se Fig. 2) er ganske kort, sammentrykt og i Enden stumpt tilrundet indad.
som
de øvrige
alle
samt langs Kanterne forsynet med en enkelt Rad
af cilierede Torner, foruden en hel
Svømmegrenen har Basaldelen temmelig smal og udåd gaaende ud
tynde Børster.
Del et
i
Viften er temmelig stor og afden
skarpt Hjørne; dens Endedel er sammensat af 12 Led.
sædvanlige lancetdannede Form.
2det Par Kjævefødder
(Fig. 3) ere noget, skjøndt ikke
Par og have Basalleddet kortere, medens 4de og Ste Led
Led
Sidste
(Fig. 4)
regelmæssig Rad
af
er af oval
elliptisk
eller
Form og
meget større end Iste
ere forholdsvis
langs
temmelig lange eiendommelige Torner
Kanterne forsynet med en
(Fig. 5),
der paa Midten ere
begge Kanter grovt tandede, medens den ydre Del danner en bøielig
Svømmegrenen
snært.
Fødderne Udseende og
Størrelse.
Led
Tarsen
og sammensat paa de 5 forreste Par Børsteknipper forsynede Led.
Svømmegrenen
kraftig.
er
adskilligt længere
paa
af 6,
Endekloen
sidste
end
Ende-
temmelig ens
Længde og
i
den
end 4de Led, meget bøielig
Par (sml.
Fig. 15) af 5
med
(Fig. 7) er tydeligt udviklet, skjøndt ikke
noget kortere
i
flere.
alle af
indbyrdes omtrent af ens
ere
er
fint cilieret
Led
1
end Rygskjoldet og
noget kortere
3die og 4de
Kant tæt børstebesatte.
indre
end paa Iste Par og har
er adskilligt større
(Fig. 6) ere
mere forlængede.
tætte
meget
Foden og har Endedelen sammen-
selve
sat af 14 Led.
Brystposen sammensættes kun udgaa
fra Basis af de 2 sidste Fodpar.
Rudiment
af 2
Par store bøiede Plader
Af noget 3die Par er her derimod ikke det mindste
at se.
Bagkr op slemmer ne
(Fig.
9—10)
ere af den sædvanlige rudimentære Beskaf-
fenhed og tiltage noget, skjøndt ikke betydeligt, er fra
meget
lidet
Længde
i
alle
bagtil.
Langs ad den nedre Flade flndespaa
en Rad af temmelig lange og stærke Fjærbørster.
Det midterste Halevedhæng end sidste Segment, mindre end
den
Denne
i
og af aflang firkantet Form,
halve
Midten
Længde ved
temmelig
(Fig. 11) er
Basis,
med den
De ved
(se Fig.
Indsnittet
12)
betydelig
stort,
længere
største Brede, der er noget
mod Enden. Vedhængets Længde ind-
hvorfra det successivt afsmalnes
ganske kort, neppe Ve ^f tagende vinkelformigt Indsnit, hvis Kanter er tæt besatte med viser
Torner.
Den basale Udvidning
fremtrædende, neppe mærkelig, skjøndt dens Plads kan bestemmes ved de
den ydre Kant udgaaende 4 stærke Hørebørster.
dem
(se Fig. 8), der
et
fremkomne Endelober
ere
i
fine
kamformigt ordnede
Enden tilrundede og have ved det
ydre Hjørne en meget liden bagudrettet Torn, hvorimod deres ydre Kant forøvrigt er ganske glat.
Sidekanterne af Vedhænget ere paa hver Side bevæbnede
smaa og snittets
ligeligt
udviklede Torner,
hvoraf den bågeste
med
circa 24 forholdsvis
omtrent staar
i
med
Linie
Bund. 7
Ind-
50
De ydre Halevedhæng som Bagkroppen.
lange
Den
indre Plade er noget kortere end det midterste
med
og af lancetdannet Form,
børsterne 11 Torner, hvoraf den bågeste er fæstet
mod
smalnes successivt
om
V3 saa
Halevedhæng
Basis noget opsvulmet for Høreapparatet, der viser en tem-
Langs den indre Kant
melig stor glasagtig Otolith.
ydre Plade er omtrent V4
neppe mere end
13) ere forholdsvis korte,
(Fig.
af
denne Plade findes under Rand-
Den
betydelig Afstand fra Spidsen.
i
end den indre og noget bredere end denne, men
længere
af-
Pladen er som sædvanlig rundt
Spidsen, der er skraat afskaaret.
børstebesat.
Hannen
(Tab.
XXIV,
Fig.
noget mindre
er sædvanligvis
3)
end Hunnen og
let
kjendelig fra denne ved Bagkropslemmernes eiendommelige Udvikling.
De øvre Antenners med
det
Skaft
og ved Enden forsynet
noget kraftigere bygget
er
Dette er mere
sædvanlige haarede Appendix.
og af en meget smal, noget sammentrykt Form (se Tab.
end halvt saa langt som Skaftet
XXV,
B'ig.
14).
Langs dets nedre
Flade lindes et tyndt 2 Gange zigzagformigt bølet Baand, hvorfra de forholdsvis korte,
men
tætte Haarbørster udgaa.
De ydre Kjønsvedhæng
15 a) ere af kort cylindrisk
(Fig.
en noget fremspringende halvcirkelformig Lap, der er besat
mede
med
Form og
vise
Enden
i
nogle simple bagud krum-
Børster.
Af
Bagkropsleramerne
Derimod
samme
og det sidste Par fuldkommen
vise de 2 forreste
rudimentære Bygning som hos Hunnen.
ere
og éde Par eiendommeligt
Sdie
omformede.
3die Par
Bagkropslemmer
16) beståa
(Fig.
af
en temmelig tyk og muskuløs
Den indre af Den ydre
Basaldel, hvortil er fæstet 2 uligestore og ulige udviklede uleddede Grene. disse viser omtrent
Gren
med
er
samme Udseende som
omtrent halvt saa lang,
mod Enden
simpel konisk og
4de Par Bagkropslemmer Maade
til
i
hos Hunnen.
den ydre Kant forsynet
(Fig.
De
Spidsen af det midterste Halevedhæng.
indre Gren (Fig. 18) er
kort og danner Sidste
Led
er 3
til
meget
hvis liden
Ende
Gange saa
langt,
uden Børster og
delt
og 5te ere ganske korte.
i
meget
ulige udviklede Grene.
og bestaar af 2 Led, hvoraf det første 5
i
Enden koniskt
af Fjærbørster.
tilløbende
Den ydre Gren
af
denne
Led gaar paa den ydre Side ud en
ganske
kort
simpel Torn.
samt langs
er smalt cylin-
5 tydelige Led, hvoraf Iste og 3die ere længst, sidste
er
Den
divergerende Hørebørster besat Udvidning.
ganske smalt og
med en Kad
Dette
Fortsats og bærer ved Siden
beståa af en muskuløs, af 2 tydelige Seg-
er fæstet 2
udåd en pladeformig med
ad den nedre Flade forsynet
udviklede paa den for denne Slægt
ere
17)
bagudrettede styletforraige Apparater, og række omtrent
lange
menter bestaaende Basaldel,
drisk,
Lemmer
3 simple Torner.
characteristiske til
de tilsvarende
Fra Enden
i
medens 2det en tilspidset af dette
Led
51
udgaar en enkelt 2 leddet Svøbe, der er noget kortere end selve Grenens Stamme. Dens sidste Led, der omtrent er halvt saa langt som det første, viser (se Fig. 19) paa Midten en hel Del sraaa Torner, der ere ordnede
gaaende
Eække;
Spidsen
selve
en skrueformigt eller spiralt omkring Leddet
i
uøgen
er
og
med
ender
knapformig Udvidning
en
(se Fig. 20).
Nærværende
der let kjendes ved sine lange og smale, lineær Antenneblade,
Art,
er allerede beskrevet ogafbildet at 0. Fr. Muller
Den
bleven fra
senere
er
af
beskrevet,
forskjellige
Zoologer
Danmark, Bohuslan, Østersøen
Hos
tiske Øer.
ogsaa paa
flere
gjenfundet
lige
op
til
den
mere
Punkter af vor Syd- og Vestkyst.
eller
Bugt,
botniske
meget almindelig
os har jeg observeret den
ken ved Lofoten
og
mindre
Foruden ved Norge
Benævnelser.
under andre
tildels
hans bekj endte Værk, Zoologia Danica.
i
i
udførligt
kjendes
den
de
bri-
og
Belglen
Christianiafjorden, ligesom
Derimod har jeg ikke
truffet
den hver-
Finmarkens Kyst, hvorfor den idethele maa betragtes som en mere
eller
sydlig Form.
Den
er
i
sin Levevis
udpræget
en
især paa ganske grandt Vand, hvor Bunden er bevoxet gelser er den ialmindelighed ikke synderlig livlig;
løse Bagkrop sætter
dog istand
den
til
at
og alene at træffe nær Stranden,
Art
littoral
men
med Græs og
Tang.
I
sine
dens kraftigt udviklede og
Bevæmusku-
foretage meget raske og energiske Sprang
i
Våndet, naar den forfølges af sine Fiender.
22
Mysis
neg-lecta, (Tab.
Mijsis neglecta, G. 0. Sårs, Undersøgelser
G. 0. Sårs.
XXVI).
over Christianiafjordens Dybvandsfauna, pg. 37.
Charact. spee:
Antecedenti valde
Scutum dorsale ad medium
affinis
fere
articuli basalis
sed statura minore et corporis forma minus
ut in M.
flexuosa, lamina frontalis
tamen paulo
gracili.
brevior,
non
antennarum superiorum porrecta.
Oculi forma et magnitudine ab iisdem speciei antecedentis
Antennarum superiorum pedunculus paulo magis robustus,
parum discrepantes. articulo basali ceteris
2 junctis vix longiore.
Antennarum inferiorum sqvama duplam pedunculi superiorum longitudinem minime asseqvens,
forma sublineari. Sies
circiter
longior
qvam
latior,
apice sat obliqve truncato,
angulo externo spina sat valida obliqve extus vergente armato, interno ante spinam por-
53
margine externo nudo, interno
recto,
pedunculus
et apice setiferis;
tertiam
flagelli
sqvamæ
longitudinis partem vix superans.
longitudine
Pedes posteriora versus
parum longiore
decrescentes, tarso articiilo antecedente
sat
in paribus anterioribus 5-articulato, in ultimo pari 4-articulato.
Pleopoda penultimi paris
in
mare
apicem telsonis porrecta, structura
ultra
simili
ac in M. flexuosa sed flagello terroinali multo longiore, longitudinem ranii superante.
Telson elongatum, apicem versus sat attenuatum, incisura postica otam fere telsonis longitudinis
partem occupante antice valde angusta,
lobis terminalibus obtusis aculeo mi-
nuto ad angulum exteriorem armatis, lateribus telsonis utrinqve aculeis circiter 20, ultimo ab apice remoto, munitis.
Uropoda structura
simili
ac in
M.
flexuosa, sed paulo magis elongata et otolitho
multo minore prædita.
Corpus totum sæpius pigmento olivaceo vel fusco-roseo arborescente dense ornatum, setis
sqvamarum antennalium
uropodorum læte rubris
et
vel violaceis.
Longit. feminæ adultæ vix 20n"n superans.
Beskrivelse af Huuneu.
Længden skilligt
mindre end foregaaende Art.
Legemet
forgreninger, pen
neppe 20™™. og den er saaledes ad-
af de største Individer overskrider
ville
de
i
er sædvanligvis overalt saa tæt prydet
mangfoldigt delte
en intensiv gulbrun eller rødbrun Farve.
at det antager
Midten
med
3r det ofte alene
Paa Bagkrop-
Segment beliggende Pigmentstjerner kunne erkjendes; men
af hvert
med de
da deres Forgreninger paa mangfoldig Vis forbinde sig og blande sig
kommende,
Pigment-
de mørke
fra
Bugsiden
som forraade deres Nærværelse.
Kjerner,
Tydeli-
gere ere de paa Autennebladene
og Haleviften tilstedeværende Pigmentstjerner, der idet-
hele vise en lignende Anordning
som hos foregaaende
Art.
gaaende Fjærbørster ere ialmindelighed af en vakker rød
Kropsformen
er
(se
Tab. XXVI, Fig.
undersætsig end hos foregaaende Art, fra
De
fra disse
eller violet
1) forholdsvis adskilligt
Form kjendes
og nærværende
Vedhæng udgaa-
Farve. kortere og mere
allerede herved let
samme.
Rygskjoldet
forholder sig visnok idethele
som hos M.
den noget mindre fremspringende og rækker neppe salled.
til
Midten
flexuosa.
Dog erPandepla-
af de øvre
Antenners Ba-
Fremstaaende ligesom hos følgende
Under den sees en
tydelig tornforraig
Øinene
meget lignende Form og Størrelse som hos foregaaende
ere af en
De øvre Antenners
Skaft (Fig. 3) er af noget kraftigere Bygning, og Iste
her neppe længere end de 2 øvrige tilsammen. stærkt udvidet
i
Sidste
Led
er forholdsvis større og
Art.
Art.
Led
er
mindre
Enden.
De nedre Antenners
Blad
(Fig.
4)
opnaar neppe de øvre Antenners Skafts
53
dobbelte
Længde og
det forholdsvis bredere,
5) er
temmelig skraat afskaaret, saa
deligt afsat fra Bladet,
glat og
temmelig
lige,
lidt
at det indre
lig
V5 af Længden.
afsmalnende
Ligeiedes er
Af Form er det
mod Enden,
der (se Fig.
Hjørne rager tydeligt frem foran Spidsen
Denne
fæstede Torn.
sidste er
Kant udgaar omtrent 40 stærke Fjærbørster og
lignende.
Art.
som hos foregaaende Art tytemmelig stærk og skjævt udadrettet. Den ydre Kant af Bladet er skjønt ikke saa fuldkommen som hos foregaaende Art. Fra den
af den ved det ydre Hjørne
indre
den største Brede er
idet
dog noget bredere ved Basis og ganske
lineært,
end hos foregaaende
kortere
altsaa betydelig
er
fra
den skraat afskaarne Ende 8
Svøbens Skaft er betydelig kortere end de øvre Antenners Skaft og overskrider
neppe V3 af Bladets Længde.
Munddelene stemme
alt væsentligt
i
fuldkommen overens med samme hos
fore-
gaaende Art.
Fødderne holdsvis
betydelig
(Fig. 6) vise
kortere,
ogsaa en meget lignende Bygning, men have Tarsen for-
og kun sammensat af 5 Led forudeu Kloleddet.
Sidste Fod-
par (sml. Fig. 10) er betydelig kortere end de forreste og har Tarsen kun 4-leddet.
megrenen har ligeiedes færre Led
Endedelen end hos foregaaende
i
Det midterste Halevedhæng væbning som hos M. flexuosa, men
i
meget lignende Form og Be-
ved Beskaffenheden af det bagre Ind-
Dette er forholdskis dybere, idet det næsten indtager V5 af Vedhængets Længde, og
snit.
er
(Fig. 7) er af en
skiller sig strax
Svøra-
Art.
sin forreste Del
særdeles
næsten
smalt,
spaltforraigt.
Tallet af Sidetorner er altid
mindre end hos foregaaende Art, nemlig kun omtrent 30 paa hver Side.
De ydre Halevedhæng
8) ere forholdsvis
(Fig.
smalere og mere langstrakte, og
Otolithen er kjendeligt mindre.
Hannen red
de
ovenfor
(Fig. 2) ligner
for
Hunnen
meget Hannen
af foregaaende Art,
Mærker,
anførte
ogsaa
noget
i
men de
skiller sig,
foruden
secundære sexuelle
Characterer.
Det
til
de
øvre Antenners
Skaft fæstede haarede Appendix (Fig. 9) er saale-
des forholdsvis kortere, neppe mere end halvt saa langt
De ydreKjønsvedhæng sidste
(Fig.
10)
ere
som
Skaftet.
derimod større og tykkere, næsten
af
Fodpars halve Længde.
3die Par
Bagkropslemmer
(Fig. 11)
have den ydre Gren simpelt konisk og
kun forsynet med en enkelt terminal Børste.
4de Par Bagkropslemmer midterste Halevedhæng.
hos foregaaende Art,
I sin
men
(Fig.
12)
række
adskilligt udenfor Spidsen af det
Bygning ere de meget nøie overensstemmende med samme
skille
sig
strax
ved
den meget betydeligere Længde
af
den
ydre Grens Endesvøbe.
Nærværende
Art, der vistnok tidligere har været
sammenblandet med foregaaende,
54
kjendes
let
fra
denne ved
Størrelse,
ringere
sin
mere undersætsige Kropsform,
rigelige
Pigmentering, samt ved de kortere og bredere Antenneblade.
Den
blev
først
sammen med M.
inermis.
og Vestkyst
til
lige
mig observeret ved
af
Senere har jeg
Lofoten, dels
i
truffet
med
Selskab
Christiania, hvor den ikke er ualmindelig
den paa
andre Steder ved vor Syd-
flere
med M.
hin Art, dels
Den
iiexuosus.
er
ligeledes af Dr. Meinert opført fra de danske Kyster.
23.
inermis.
ITIysis
XXVU).
(Tab.
Mijsis inermis, H. Rathke, Beytriige
Mysis
Rathke.
Fauna Norvegens,
ziir
pg. 20.
Akad. Handl. 1852, pg.
inermis, Lilljeborg, Øfversigt af Vet.
3.
Række I, pg. 26, tab. 1, fig. 3 a— g. om en Sommeren 1863 foretagen zoologisk
3Iysis eornuta, Krøyer, Nat. Tidsskr. 3die
Mysis
truHcatida, G. 0. Sårs, Beretning
i
Reise,
pg. 16 (monstrositas).
Mysis inermis, Norman, Last Report on dredging among the Shetland
isles.
Report of
the British Association for the Advancement of Science 1868, pg. 266.
Charact. spee:
Corporis forma sat abbreviata, cephalothorace antice corpore postico vix angustiore,
segmento ultimo sat elongato.
Scutum dorsale breve, segmentum cephalothoracis posticum
et
partem dorsalem
antecedentis nuda relinqvens, antice medio perparum productum, margine frontali æqvaliter arcuato, spina frontali inter oculos libere porrecta.
Oculi sat magni et crassi, cylindro-clavati, utrinqve scutum longe superantes, pig-
mento dimidiam
circiter oculi
partem occupante.
Antennarum superiorura pedunculus tudiuis
sat fortis, tertiam circiter cephalothoracis longi-
partem asseqvens, articulo Imo ceteris 2 junctis longitudiue æqvali; flagellum externum
interno plus duplo longius.
Antennarum inferiorum sqvama pedunculo superiorum forma oblongo-lineari, apice sat
obliqve
ubiqve
truncato,
fere
angulo
latitudine
externo
eandem producto, margine externo omnino pedunculus
flagelli
Pedes sat
sqvama dimidia parte validi, tarso articulo
terminali bene conspicuo.
eadem, qvater spina
recto
sat
tertia
circiter
modo
parte longior,
longior
qvam
latior,
vadida armato, interno longe ante
læviqve, interno et apice longe setiferis;
brevior.
antecedenti longitudine æqvali, 4-articulato,
ungve
55
Pleopoda penultimi paris
mare
in
apicein
ultra
telsonis
poirecta,
ramo externo
elongato instructo.
flagello singulo biarticulato sat
Telson tertiam corporis postici longitudinis partem æqvans, elongato-qvadrangulare,
fere
partem
longitudinis
telsonis
terminalibus
attenuatum, postice medio profunde incisum, incisura tertiam
sensim paulo
apicein versus
anguli
aculeo
obtusis
occupante exterioris
antice
valde angusta, fere rimæformi, lobis
brevi armatis, spinis marginalibus utrinqve
circiter 16, ultimo ab apice sat remoto.
Uropoda angusta, lamina interna teisene paulo breviore sub
intus
dita,
marginalibus
setis
otolitho sat rnagno
præ-
aculeis 6 armata, externa illa plus 4ta parte longiore,
sublineari.
Corpus nunc
pellucidum
maculis
arborescentibus
singulis
regulariter
dispositis
ornatum, nunc totum dense fulvo vel brunneo pigmentatum. Longit. feminæ adultæ ISn"". niaris paulo minor.
Beskrivelse af Huunen.
Længden de 2
i
sædvanlig omkring ISmm, og den er saaledes betydelig mindre end
er
det foregaaende omtalte Arter.
Farven
er
meget
variabel.
nemlig Legemet ganske gjennemsigtigt og
Snart er
næsten vandklart, snart er det saa tæt pigmenteret, en mere eller mindre intensiv
regelmæssig Anordning.
paa
hvert Segment
En anden
sees
Halevedhæng
der
Dette
Som
sædvanlig ere de tydeligst udprægede paa Bagkroppen, hvor
sees
i
Midtlinien
svagere eller stærkere Forgreninger udgaa. distinkt Pigmentplet,
ganske ugjennemsigtigt og af
kommer af den mere eller Kjerner man vil finde have en meget
Forgrening af Pigmentpletterne, hvis
mindre stærke
der
at det bliver
gul eller rødbrun Farve.
har
en
dorsal
og
en ventral Pigmentplet, hvorfra
Paa de øvre Antenners Skaft findes en meget
den samme Beliggenhed som hos de 2 foregaaende Arter.
paa de nedre Antenners Blad nærmere dettes Ende.
findes
i
Paa det midterste
den forreste Del 2 jevnsides stillede Pigmentstjerner og paa enhver
af de 2 Sideplader en lignende.
Disse Pigmentpletter danne tilsammen over Haleviften en
enkelt noget buet Rad.
Kropsf ormen end hos de 2
i
er (se Tab.
XXVII,
Fig.
1)
betydelig kortere og mere undersætsig
det foregaaende omtalte Arter, og Forkroppen er
smalere end Bagkroppen.
Denne afsmalnes kun ganske svagt
i
sin forreste
Del neppe
bagtil og har sidste Seg-
ment af temmelig betydelig Længde.
Rygskjoldet stændigt Forkroppen.
er
meget kort og dækkersom hos de foregaaende Arter kun ufuld-
Fortil
i
Midten er det kun ganske svagt udbuet, uden nogen tyde-
hgt markeret Pandeplade, hvorfor den temmelig stærke fra Panden mellem Øiueues Insertion
udgaaende tornformige Fortsats træder tydeligt frem.
som hos de
De
nedre forreste Hjørner ere
2 foregaaende Arter tydeligt vinkelformigt fremspringende.
56
Øinene ere temmelig store og tykke, men kun
lemrum, rage de
Da
Form.
af næsten cylindrisk
de
ere
De øvre Antenners Sidste
Led
Den
Led
Iste
mod Enden
noget udvidet
er
mod Enden,
derfor
et
temmelig betydeligt Mel-
Den
facetterede Del indtager
det grønlige faldende Pigment.
i
Skaft (Fig. 3) er forholdsvis kraftigt udviklet, omtrent V3
som Forkroppen og har
Hjørne 8 Fjærbørster.
mørkt
et
udvidede
lidet
Midten ved
i
hver Side langt ud over Rygskjoldet.
til
omtrent Halvparten af Øiet og viser
saa langt
skilte
samme Længde som de
af
og har
2 øvrige tilsammen.
den indre Kant 2 samt ved det indre
i
Svøbe er omtrent dobbelt saa lang som Skaftet, den
indre
ydre dobbelt saa lang som den indre.
De nedre Antenners
Blad
end hos de 2
Skaft, altsaa betydelig kortere
kun V3 længere end de øvre Antenners
4) er
(Fig.
det foregaaende omtalte Arter.
i
Det
er af
aflang lineær Form, næsten overalt af ens Brede og neppe mere end 4 Gange saa langt
som
Enden
bredt.
er
meget skjævt afskaaret
Hjørne rager langt frem
foran den
i
Retningen indenfra udåd, saa at det indre
Denne
er som hos Den ydre Kant af
det ydre Hjørne fæstede Torn.
til
de 2 foregaaende Arter tydeligt afsat fra Bladet og noget udadrettet. Bladet
er
og den
glat
skraat
Fjærbørster.
og fuldkommen
lige,
afskaarne Ende er
til
særegne Afsatser fæstet 30—40 lange og stærke
Svøben er noget længere end de øvre Antenners ydre Svøbe; dens Skaft er
omtrent halvt saa langt som Bladet og af ens
Langs denne sidste
den indre ganske svagt buet.
af cylindrisk
Form, med de 2
sidste
Led omtrent
Længde.
Munddelenes
I
Bygning er der ingen væsentlig Forskjel
samme
fra
hos de 2
foregaaende Arter at notere.
Fødderne
(Fig.
det foregaaende Leds
5)
ere
af
temmelig kraftig Bygning og have Tarsen omtrent
Længde samt kun sammensat
Endekloen er tydeligt udviklet, skjønt ikke meget ligt
Udseende og har 10 Led
i
er omtrent lig V3
af
Led, hvoraf det Iste er længst.
Svømmegrenen
kraftig.
er af
sædvan-
Endedelen.
Det midterste Halevedhæng Længde
af 4
af
Bagkroppen.
betydelig Størrelse,
(Fig.
G)
er
Det
er
af den
af
Form, bredest ved Basis og jevnt afsmalnende mod Enden.
idet
dets
sædvanlige aflangt firkantede
Denne har
i
Midten
et dybt,
næsten Vs af Vedhængets Længde indtagende Indsnit, der i sin forreste Del er særdeles De ved Indsnittet fremkomne smalt, næsten spaltformigt, med Kanterne fint tandede. Endelober
ere
noget
bagudrettet Torn.
skjævt afrundede
i
Smaatorner, hvoraf den bågeste er fæstet
De ydre Halevedhæng er noget kortere end det midterste
Høreapparatet ved
den forreste Del
Spidsen
og bære ved det ydre Hjørne en kort
Langs Vedhængets Sider findes paa hver Side omtrent
den
indre
nogen Afstand
Rand
lignende
fra Spidsen.
temmelig spinkel Form. Den indre Plade
Halevedhæng og
Basis er vel udviklet af
i
(Fig. 7) ere af
16
af
den sædvanlige lancetdannede Form.
og har en temmelig stor glasagtig Otolith.
findes
under Randbørsterne
6
Langs
Torner, hvoraf den
57
bågeste er fæstet
Den ydre Plade
i
nogen Afstarui
af smal lineær
V4 længere end den indre og
er omtrent
Hauueu
de øvrige, omtrent ved Midten af Pladens Længde.
fra
(Fig. 3) er sædvanligvis noget
Form.
mindre end Hunnen og viser de sædvanlige
sexuelle Eiendommeligheder.
Den haarede Lap
paa de øvre Antenners Skaft
end halvt saa lang som Skaftet og viser
De ydre Kjønsvedhæng
med en
tykke, og forsynede ved Enden
under
oftest
9)
af det sædvanlige
ere
temmelig
Udseende, temmelig
(Fig.
have den ydre Gren bestaaende af
10)
med hinanden forbundne Segmenter uden
en Vinkel
mere
stor,
en tydeligt markeret Afsats.
tynd, halvmaaneformig Kant, der er tint cilieret.
3die Par Bagkropslemmer
som
den ene Kant
i
(Fig.
(Fig. 8) er
2,
Børste- eller
al
Tornbevæbning.
4de Par Bagkropslemmer Halevedhæng og stemme
i
Den ydre Grens
gaaende Arter.
række udover Spidsen
(Fig. 11)
af det midterste
Bygning meget nær overens med samme hos de 2 fore-
sin
sidste
Led
dog ikke tydeligt afsat
er her
den enkle,
fra
meget stærkt udviklede Endesvøbe, og den ved Basis af denne fæstede Torn eller Børste er betydelig længere end hos hine Arter.
maa anse
Jeg
det for givet, at den her omhandlede Art er identisk
med den
af
Rathke under ovenstaaende Navn omtalte Form. Beskrivelsen passer idethele fuldkommen paa nærværende
Art,
og,
Gange saa langt som
Tilfælde
hvilket
M. co
at
muta
(sml.
er den
Fig.
samme
1)
Krøyer her har havt
truncatula
at
de nedre Antenners Blad ikke er fuldt 3
dette aabenbart deraf, at Rathke ikke har iso-
et
terste
at sige.
Dr. Meinert
den selvsamme
for sig
Halevddhængs Jeg har
er imidlertid
Ligeledes
Art, der let kjendes ved sin forholdsvis korte
Indsnit, synes at
truffet
den
i
af de
op
til
.
tilbøielig
maa den
til
af
at antage,
mig som M. aabenbart
Exemplar
af
af det
mid-
være den ved vore Kyster almindeligst forekommende
større eller mindre
Mængde saagodtsom paa
den botniske Bugt, samt fra de britiske Øer. et enkelt
og undersætsige Kropsform,
nedre Antenners Blad og
til
den enduu er særdeles hyppig. Udenfor Norge er den kjendt
har fundet
At Krøyers
hvorpaa Arten er grundet,
her nøiereundersøgte Lokaliteter, ligefra Christianiafjorden
lige
Dyret sees ovenfra,
Hvad Krøyer har kunnet ment ved
Art.
fremragende Frontaltorn samt ved Formen
Mysisart.
viser sig, naar
god Del af Bladet er skjult af Øinene.
monstrøst udviklet Individ af M. inermis.
Nærværende frit
en
opførte Art udgaa, da det Exemplar,
kun har været
den
heder,
kommer
Art, er ligeledes afgjort.
M. inermis, er ikke godt
sin
det
saa
samme, men blot betragtet det saaledes som det
leret i
naar
bredt,
de af mig
alle
Vadsø, paa hvilket sidste Sted
fra
Danmark og
Sveriges Kyster
Krøyer anfører endelig
denne Art mellem Mysis oculata, nedsendte
(1.
c),
at
han
fra Spitsbergen.
Den forekommer ialmindelighed ganske nær Stranden paa 2—20 Favnes Dyb, især hvor Bunden er stenet og bevoxet med Alger. 8
58
24.
]fly<$i
spiritns, Norman.
(Tab. XXVIII).
Mysis
spiritus,
Mysis
Norman, Ann. Nat. G.
spiritus,
Reise, pg.
Beretning
Sårs,
0.
Hist. Ser. 3, Vol. VI, pg. 431, tab. 8,
om
en
fig.
1.
Sommeren 1865 foretagen zoologisk
i
19.
Charact. spee:
Corporis fonna gracillima, cephalothorace antice valde attenuato et corpore postico
multo angustiore.
Scutum dorsale parvum segmentum totum posticum ceplialothoracis dorsalem 2 antecedentium
nuda relinqvens, antice medio
leviter
productum
et
partem
et obtuse an-
gulatiim, angulis infero-lateralibus obsoletis.
Oculi elongati et angusti, subcylindrici, scutum utrinqve longe superantes, pigment» nigro partem
modo parvam
oculi occupante.
Antennarum superiorum pedunculus valde angustus, paulo longiore extus fiagella
qvam
ad apicem setis 2 validis recurvatis ornato, ultimo leviter dilatato;
solito breviora.
Antennarum inferiorum
sqvama pedunculo superiorum
subrhomboidea, phis qvater longior qvam longe exserto, margine exteruo lævi
pedunculus
articulo basali ceteris 2 junctis
fiagelli
eidem
latior,
parum
longior,
anguste
apice obliqvissime truncato, angulo interno
dentera excurrente, interno et apice longe setiferis;
in
superiorum
longitudine
circiter
æqvalis,
articulo ultimo
qvam
antecedente multo breviore.
Maxillarum
2(ii
paris
articulus terminalis apicem versus dilatatus, subspathulatus,
spinis circiter 10 validis marginis exterioris armatus.
Maxillipedum
Imi paris articulus 2dus et 3tius intus
in
processus laminares seti-
feros producti.
Pedes angusti ungve
et
longe
setiferi, tarso
valde elongato
ex articulis 7 — 9 composito,
terrainali obsoleto.
Appendices genitales maris sat
Pleopoda penultimi paris nihil excedentia,
in
magnæ
et crassæ, extus setis 6 ciliatis ornatæ.
mare permagna, apicem appendicum caudalium non-
parte basali ad apicem subito coarctata, ramo externo 5-articulato flagellis
2 inæqvalibus terminato.
Telson
segmento ultimo
vix
longius,
elongato-subqvadrangulare, prope basin sat
constrictum, dein leviter attenuatum, marginibus lateralibus subflexuosis et aculeis utrinqve
OQ
— 30
circiter
minutis, ultimo ab apice telsonis
longitudinis
leviter
partem
remoto, armatis, iucisura postica sat
lata, sextani
occupante, lobis terminalibus angustis et sat diver-
gentibus intus subtiliter pectinato-dentatis, extus ad apicem aculeo minuto armatis.
59
Uropoda angusta, lamina mefacta, otolitho magno,
margiiie
interna
longitudinem telsonis æqvarite, ad basin sat tu-
interne
fere toto sub setis spinis numerosis pectinatim
ornato, lamina externa interna tertia parte longiore, valde angusta, sublineari.
Corpus pellucidissimum, hyalinum,
fere
absqve pigmento.
Longit. feniinæ ISmm.
Beskrivelse af Huuueu.
Længden neppe
omtrent
er
samme
den
som hos foregaaende Art og
overskrider
18"""-
Hele Legemet er
Pigment. Rygside
høi Grad gjennemsigtigt og næsten vandklart,
i
med kun
yderst lidet
Af de hos de øvrige Arter saa iøinefaldende Pigmentstjerner langs Bagkroppens
Kun paa Bugsiden
her intetsomhelst Spor.
saaledes
findes
af hvert Bagkrops-
segment sees en liden mørkebrun Pigmentplet, der paa enkelte Individer udsender en tynd, lidet forgrenet
Udløber opad Siderne.
stjerneformigt
forgrenet
Paa Brystposens Sider sees dog en temmelig
Pigmentplet
Basis af det midterste Halevedhæng.
og
lignende
en
Forresten ere
er
alle
temmelig constant
tilstede
stor,
ved
Kropsvedhæng vandklare som det
øvrige Legeme.
Kropsformen
er (se Tab.
kroppen afsmalnes stærkt
Denne
sidste
aftager
XXVIH,
Fig. 1) særdeles slank
og langstrakt, ogFor-
saa at den her selv er betydelig smalere end Bagkroppen.
fortil,
successivt
i
Brede
bagtil
og har sidste Segment temmelig stærkt
forlænget.
Eygskjoldet
er
sale Del af 2 foregaaende
meget
lidet
og lader hele sidste Forkropssegment og den dor-
Segmenter ubedækkede.
Fortil
i
Midten er det noget udbuet,
dannende en stumpvinklet Pandeplade, der dog kun dækker en ubetydelig Del Antenners Basalled.
af de ovre
Rygskjoldets nedre forreste Hjørner ere yderst lidet fremspringende
og bredt tiirundede, uden nogen saadan tandformig Fortsats, som hos de 3
i
det foregaa-
ende omtalte Arter. in
ene
brede og rage
til
ere særdeles smale, næsten cylindriske,
mere end dobbelt saa lange som
Den
hver Side langt ud over Piygskjoldets Sider.
facetterede Del ind-
tager kun den yderste Trediepart af Øiet og viser et dybt sort Pigment.
De øvre Antenners
Skaft (Fig.
3)
er
af en
ganske ualmindelig spinkel Form
og har Iste Led noget længere end de 2 øvrige tilsaramen.
Fra dette Leds ydre Fortsats
udgaar 2 stærke bagudkrummede Fjærborster foruden nogle betydeligt kortere og mindre tydeligt cilierede Smaabørster.
2 korte Fjærbørster; 6
—7
Sidste
Led
er
noget udvidet og bærer
noget længere saadanne ere fæstede
til
i
den indre Kant
det indre Hjørne.
Svø-
berne ere begge usædvanlig korte, dog den ydre noget længere end den indre.
De nedre Antenners
Blad
(Fig.
end de øvre Antenners Skaft og
af en
meget smal rhombisk Form, idet den største Brede
4)
er forholdsvis lidet,
kun ubetydelig længere 8*
60
neppe er
Enden
er
særdeles skraat afskaaret
udtrukket
til
en
'^ af Længden.
lig
udåd, og det
indre Hjørne
i
Retningen indenfra
smal tungedannet Fortsats,
der ved Spidsen
Den ydre Kaut af Bladet er ganske glat og gaar fortil det foregaaende omtalte Fremspring, der ikke, som hos de 3
viser den sædvanlige Tværsutur.
ud
et kort tandforniigt
i
i
Hele den indre Kant og den skraat afskaarne Ende er derimod
Arter, er afsat fra Bladet.
med
forsynet
neppe
en Rad af meget lange og stærke Fjærbørster.
Længde; dens Skaft
Forkroppens
af
omtrent af
er
Svøben er forholdsvis
samme Længde som
kort,
de øvre
Antenners Skaft, simpelt cylindriskt, med sidste Led betydelig kortere end næstsidste.
2det Par Kjæver
spadeformigt udvidet ogforuden i
med
atEndeleddet er stærkt, næsten
sig derved,
de sædvanlige Børster
bevæbnetmed
circa 10 stærke,
tandede Torner.
sin ydre Del tint
Kjævefødder
Iste Par
udmærke
(Fig. 5)
(Fig. 6)
have 2det og 3die Led indad udgaaende
tun-
i
geformige, saramentrykte børstebesatte Fortsatser.
Fødd erne
(Fig. 7) ere af
Børster ordne sig her saa lang
som
bågeste Par 7 Led
i
3
forreste
senteret af en ubetydehg Knude, er af kraftig Bygning,
med
hvortil
er
(se Fig. S)
firkantede
der
omtrent
Form og
indtager
divergerende Endelober, der
med
Ve i
er
(Fig.
9)
og ere bevæbnede paa hver Side i
^^
Det
med
det
fremspringende,
midterste
Denne
er ved et
Vedhængets
sædvan-
viser den
temmelig bredt, vinkelformigt Ind-
Længde,
Kant ere
med henimod
fint
delt
i
2 tilspidsede
og
stærkt
tandede og ved Spidsen forsynede
30 smaa, ensformigt udviklede Torner, livoraf
noget
(Fig. 11) ere af spinkel
med
hvis
sig
navn-
Længde omtrent
Halevedhæng, har nemlig indad under Randbørsterne en skarp
buet
Kant,
hvortil
er fæstet til
de sædvanlige Randbørster.
opsvulmet og indeholder
Bygning og udmærke
Denne Plade,
eiendommelige Bevæbning.
kamformigt ordnede Torner, der dog ikke naa og alene forsynet
det
temmelig Afstand fra Spidsen.
ved den indre Plades
er lig
i
Sidekanterne af Vedhænget have et noget bugtet Forløb
De ydre Halevedhæng lig
end hos de
er forholdsvis kortere
nær Basis temmelig stærkt indknebet, men derpaa
sin indre
en liden bagudrettet Torn.
den bågeste staar
Svømmegreiien
Basaldelen tenmielig bred og Endedelen sammensat af 9 Led.
mere jevnt afsmalnende mod Enden. snit,
af talrige
rudimentær, kun repræ-
aldeles
foregaaende omtalte Arter og neppe længere end sidste Segment. atiangt
den indre Kant
mod Enden og sammensat
er fæstet 2 ulige lange Børster.
Det midterste Halevedhæng lige
i
den indre Kant fæstede
Fodpar har jeg fundet 9 paa 4de Fodpar 8 og paa de 2
Endekloen
Tarsen.
i
Tarsen er stærkt forhenget, næsten dobbelt
Knipper.
tydelige
til
det foregaaende Led, jevnt afsmalnende
Paa de
korte Led.
temmelig spinkel Bygning og navnlig
4de Led er betydelig kortere end Sdie, og de
tæt børstebesatte.
et overordentlig stort Antal af fine,
selve Spidsen, der er smalt udtrukken
Basis af denne Plade er meget stærkt
en stor og noget fladtrykt, glasklar Otolith.
omtrent Vs længere end den indre og af en meget smal lineær Form.
Den ydre Plade er
61
Hauuen
(Fig.
samme
omtrent af
er
2)
som Hunnen og ligesom denne
Størrelse
særdeles gjennemsigtig og næsten vandklar.
Det
Skaft fæstede
øvre Antenners
de
til
som Skaftet og
langt
af
Appendix
13) er over halvt saa
(Fig.
den sædvanlige Bygning, men forsynet med usædvanlig lange og
tætte Haarbørster.
De ydre Kjønsvedhæug uden de
fine
(Fig. 13) ere forholdsvis af betydelig Størrelse
Børster ved Spidseu forsynede paa den ydre Side
Bagkropslemmer
3die Par
Længde som den sen udgaaende
(Fig.
af simpel konisk
indre og
14)
Form samt
(Fig.
samme
forsynet
med
en enkelt fra Spid-
Stykke udenfor Spidsen af de ydre Halevedhæng.
række
selv et godt
pludselig stærkt indknebet, idet den indre
Den
holder særdeles kraftige Muskelbundter.
tære Beskatfenhed.
Derimod
fin
i
mod
indre Gren er af den sædvanlige rudimen-
ere
ganske korte.
Til det
med
den ydre Kant bevæbnet
Den
traadformig Endesnært.
hvoraf det sidste er længst og ligeledes
fint
Sidste Par Bagkropslemmer derved, at et kort Basalled
Basaldelen er
er stærkt concaveret, og inde-
noget udvidede sidste Led
divergerende Svøber, hvoraf den ydre
Halvpart tæt ringet samt en
Kant her
den ydre Gren enormt udviklet og bestaaende af 5 cy-
er
hvoraf de 2 sidste
er fæstet 2 ulige lange
til
ere overordentlig kraftigt udviklede og
15)
Enden
er udtrukket
6 stærke Fjærbørster.
have den ydre Gren omtrent af
cilieret Børste.
4de Par Bagkropslemmer
lindriske Led,
med
og for-
længst og
er
korte Torner.
i
Enden
sin
af
bagre
Svøben
indre Svøbe bestaar af 2 Segmenter,
ringet eller leddet. (Fig.
16)
skille
sig
fra
samme
Hunnen
hos
har afsnøret sig fra den øvrige Del, saa at dette Par bliver
2-leddet.
Nærværende
let kjendelige Art,
som ved
sin
smækre Kropsform,
det næsten vand-,
Legeme og de smale forlængede Øine noget minder om Macropsis Slabber i, v. Fjærepytter og af ham Bened. 1), blev først opdaget af Norman ved Kysten af Durham
klare
i
paa ovenanførte Sted beskrevet og afbildet. Kyster
paa
en
enkelt
Masser, dannende langs geslaget blev ført snart Lokalitet,
hvor jeg
Lokalitet
Stranden
nærmere
hidtil
ved Danmarks Kyster.
Sommeren 1865
gjenfandt jeg den ved vore i
enorme
næsten sammenhængende Baaud, der
af Bøl-
ved Lister, hvor den forekom et bredt,
op,
har observeret den.
givne Opgift, at den er tåget langt ud
Se mit Arbeide over Middelhavets Mysider.
i
en grund Vig
snart længere ud paa Bugten.
i
Dette er den eneste
Efter Dr. Meinert forekommer den ogsaa
Derimod maa jeg betragte den
følgende Art.
')
I
af
Goés
efter
Kindbergs Autoritet
Nordsøen, som beroende paa en Forvexling
med
62
ornata,
JTIysis
25.
XXIX).
(Tab.
Mijsis
G.
ornata,
Sårs,
0.
om
Beretning
G. 0. Sårs.
en
Sommeren
i
1863
foretagen
zoologisk
Reise, pg. 18.
Mysis
ornata,
Norman, Last Report on dredging among tbe Shetland
Report of
isles.
the British Association for the Advancement af Science 1868, pg. 266. Charact. spee:
Forma qvam
M.
in
minus
spiritu
cephalothorace antice corpore postico
gracilis,
vix augustiore.
Scutum dorsale breve, antice medio parum prominens, margine
frontali
obtuse an-
gulato, angulis infero-lateralibus rotundato-exsertis.
Oculi breves
et
crassi,
longiores
vix
parum modo superantes, pigmento
plus
qvam
dimidiam
scutum utrinqve
latiores, pyriforraes,
occupante intus leviter
partera
oculi
emarginato.
Antennarum superiorum pedunculus
sat
robustus,
articulo
Imo
ceteris 2 junctis
longitudine cireiter æqvali, extus in processum setiferum sat promineutem excurrente, ultimo sat dilatato; ttagella elongata, e.xterno interno duplo longiore.
Antennarum inferiorum sqvama brevis pedunculo superiorum 4ta modo parte longiore,
rhomboidea, vix triplo longior qvam
longe exserto,
margine externo nudo
excurrente, interno
et
apice
longe
in
latior,
apice perobliqve truncato, angulo interno
dentem ab apice ac
setiferis;
pedunculus
æqve remotum
a basi fere
flagelli
eodem superiorum paulo
longior, articulo ultimo antecedente breviore.
Partes masticationis fere ut in M. spiritu.
Pedes tennes, tarso articulo antecedente paulo longiore 5-articulato, ungve terminali tenuissimo, setiformi.
Pleopoda penultimi structura
simili
paris
ac in M. spiritu,
in
mare ad apicem appendicum
flagellis
tamen minus
elongatis,
caudalium interno
porrecta,
qvam externo
dimidia parte breviore. Telson sat magnum, segmento ultimo longius, apicem versus sat attenuatum, sura postica qvartam fere telsonis longitudiuis partem occupante, sat lobis terminalibus
lateribus telsonis
approximato
parum leviter
flexuosis
aculeis
utrinqve
aculeo
cireiter
apicali
lata,
sat
fundo rotundato,
magno
armatis,
30 sat elongatis, ultimo apici
instructis.
Uropoda structura facta,
acuminatis,
divergentibus,
inci-
otolitho magno,
solita,
intus
sub
lamina interna telsone paulo breviore ad basiu sat tumesetis
marginalibus
externa interna tertia parte longiore, anguste liueari.
aculeis cireiter
16 elongatis armata;
63
Corpus ubiqve pigmento læte rubro, fulvo
et
brunneo arborescente ornatum.
Longit. feminæ adultæ 16™™-
Beskrivelse af Huuneu
Længden
hos fuldvoxne Individer er ialraindelighed noget mindre end hos fore-
gaaende Art og overskrider neppe 16™™-
Legemet er prydet med
Hele
overgaaende Skygninger.
Anledningen
forgrenet
Pigment, der
Legemet
faar
til
men
stjeruer;
herved
ere
forskjellige
i
sam.ler sig
en
temmelig
mere
ingen
sees
eller
castaniebrun
med mørke
mindre tydeligt farvede med
et diffust rødgult
XXIX,
er (se Tab.
Brede
Rygskjoldet kropssegment
kun
og
dorsale Del
og den
Insertion ganske ubedækket.
der delvis dækker
in
Da
ene de
til
ere
tillige
1)
vistnok temmelig slank,
er
Denne
i
men
langtfra
af
det
i
fortil
er kraftigt udviklet og aftager succes-
temmelig stærkt forlænget.
som hos de foregaaende Arter meget
er
den
lidet fremspringende,
Form.
Segment
bagtil; dens sidste
P'ig,
Pigment.
Forkroppen afsmalnes heller ikke saa stærkt
og er her neppe smalere end Bagkroppen. i
Arter.
Paa de nedre Antenners Blad og Haleved-
Farve.
den Grad som hos foregaaende Art.
sivt
som hos de foregaaende
Pigmentforgreninger, at den faar
begrændsede Pigmentstjerner; derimod ere disse Vedhæng
tydeligt
Kro psf ormen
rødt og brunt
temmelig regelmæssigt fordelte
større,
skarpt markerede
saa
langtfra
ensformig
gult,
eiendommelig broget Udseende, hvilket har givet
et
Brystposen er ialmindelighed saa tæt prydet
hængene
i
Farvenuancer,
Paa Bagkroppens Rygside sees de sædvanlige Pigment-
Artsbenævnelsen. disse
et
kort, saa at sidste For-
foregaaende bliver ubedækket.
Fortil er det
Midten stumpvinklede Panderaud lader derfor Øinenes
De nedre
forreste Hjørner ere
uddragne
til
en afrundet Lap,
Siderne de nedre Antenners Basaldel. tykke, 'neppe længere
korte
og
staa
tæt
end brede og af kort pæredannet
sammen, rage de kun yderst ubetydeligt ud over Ryg-
skjoldets Sider.
De øvre Antenners Iste
Led
er omtrent
saa
er tydeligt
8 stærke
udvidet
Fjærbørster.
(Fig.
3)
som de 2 øvrige tilsammen og gaar udåd ud med en Del divergerende Børster besat Fortsats. i
mod Enden og bærer Svøberne
ere
Dets
er temmelig kort og kraftigt bygget.
langt
melig stærkt fremspringende,
Led
Skaft
i
den indre Kant
3,
en temSidste
ved det indre Hjørne
temmelig stærkt forlængede, og den ydre omtrent
dobbelt saa lang som den indre.
De nedre Antenners Blad
(Fig. 4) er
ganske kort,
neppe mere end
gere end de øvre Antenners Skaft, og af en meget eiendommelig skjæv,
Det i
er ikke fuldt 3
'/4
I^en-
rhombisk Form.
Gange saa langt som bredt og har Enden særdeles skjævt afskaaret
Retningen indenfra udåd, saa at det indre Hjørne
sats rager langt frem foran det ydre.
i
Form
Den ydre Kant
af en
af Bladet
smal er
tungeformig Fort-
ganske glat og løber
64
fortil
ud
i
en
tandformig Fortsats, der omtrent er
lideii
Hele den indre Kant
fra Basis.
og
den
Svøben er
lange og stærke Fjærbørster.
lige langt fjernet fra
Ende
afskaarne
skraat
Spidsen som
rundtom besat med
er
mere end det halve Legemes Længde; dens
af
Skaft er noget længere end de øvre Antenners Skaft og har 2det Led længst.
Mund delene Fødderne satte
stemme idethele uøie overens med samme hos foregaaende
(Fig. 5) ere af
end hos foregaaende
temmelig spinkel Bygning og mindre
4de Led er ogsaa her kortere end 3die, og Tarsen noget,
Art.
skjøndt ikke meget længere end hint samt sammensat 6) særdeles
næsten
tynd,
Art.
rigeligt børstebe-
Endekloen er
af 5 Led.
Svømmegrenen forholder
børsteformig.
sig
(se Fig.
omtrent som hos
foregaaende Art.
Det midterste Halevedhæng men
foregaaende Art,
større, ikke ubetydelig
til
Spidsen, saa at 6
—7
staa bagenfor Indsnittets Bund.
end
og noget kortere
mindre stærkt divergerende
(se Fig. 8)
have den indre Plade mere regelmæssigt lan-
(Fig. 9)
det
stærkt
er
Langs den indre Kant
med temmelig regelmæssige Mellemrum
16
Dens Basis
midterste Halevedhæng.
opsvulmet og indeholder en meget stor glasagtig Otolith. Plade findes kun
er saaledes forholdsvis
Sidetornerne ere ligeledes betydelig længere og strække
større.
De ydre HaleVedhæng cetdannet
Det
længere end sidste Segment, og har det bagre Indsnit baade noget
Endeloberne ere derfor ogsaa
dybere og smalere.
temmelig samme hos
vistnok
ligner
7)
dog enkelte constante Uligheder.
viser
og har den apicale Torn sig lige
(Fig.
af
denne
Den ydre
stillede Torner.
Plade er omtrent Vs længere end den indre og af smal lineær Form.
Hannen
med
prydet
2)
til
de
øvre
af hele Skaftets
noget mindre end Hunnen og ligesom denne
ialmindelighed
er
forskjelligt farvet
Det næsten
(Fig.
Pigment.
Antenners
De ydre Kjønsvedhæng
fæstede
Skaft
Længde, forøvrigt (Fig.
af
Appendix
(Fig. 10)
er
meget
stort,
normalt Udseende.
11) vise ligeledes
den sædvanlige Bygning og ere
af raiddelmaadig Størrelse.
3die Par
Bagkropslemmerne
2 tydeligt afsatte Segmenter,
besat
med
talrige
langs sin nedre
Gren
hvoraf
det
lange Hørebørster,
Flade forsynet
er betydelig kortere,
med
(Fig.
forreste
er
bredt,
medens det bågeste en
enkelt
Gren bestaaeude af
12) have den indre
Rad
af
pladeformigt og er
stærke
i
Kanterne
ganske smalt, lineært og Fjærbørster.
smal konisk og forsynet med en enkelt
fra
Den ydre
Spidsen udgaaende
Børste.
4de Par Bagkr op slemmer omtrent
til
Enden
med samme hos
af
(Fig.
Halevedhæng.
foregaaende Art.
og stærkt indknebet mod Enden.
13)
I sin
ere
meget
kraftigt
udviklede og række
Bygning stemme de temmelig nær overens
Ligesom hos denne erBasaldelen
Den ydre Gren bestaar ogsaa her
af
uregelmæssigForm
af 5 cylindriske Led,
65
men
Længdeforhold
indbyrdes
disses
noget
her
er
De
forskjelligt.
2 Endesvøber ere
forholdsvis mindre og den indre neppe niere end halvt saa lang som den ydre.
Bagkropslemmer
Sidste Par
(Fig. 14) vise
en svag Antydning
til
en lignende
Afsnøring af et kort Basalled som hos foregaaende Art.
med hvem den her omhandlede Art har
spiritus,
Fra M. kjendes den
Legemet, de korte og tykke Øine, Antennebladenes Form at
komme
ass mil i
en
is,
adskilligt tilfælles,
ved sin mindre slanke Kropsform, den stærke og brogede Pigmentering af
let
Middelhavet forekommende
i
dog
der
og af mig
ogsaa frembyder tilstrækkelige
Meget nærmere synes den
etc.
nærmere beskreven
c.)
(1.
Characterer
M.
Art,
til
ikke at
Christianiafjorden
og ved
distinctive
kunne forvexles med samme. Jeg fandt denne smukke Drøbak.
Senere
Form
først
har jeg gjenfundet den paa
som Vestkyst og
nordlig
indre
af
mange andre Punkter
Udenfor Norge
Lofoten.
til
det
i
er
saavel ved vor Syd-
den observeret ved de britiske
Øer (Norman) og ved Danmark (Meinert).
Den
en udpræget Dybvandsform og
er
fra de øvrige Arter
har
aldrig
truffet
af
den
denne Slægt, som for
i
en Dybde
i
af
skiller sig
herved uiærkeligt
Regelen ere mere
15—20
mindre
eller
i
sin Levevis
littorale.
Jeg
Favne, hvorimod den ofte gaar ned
til
mindst 50 Favne.
2G.
JTIysis Tjaitiornæ, Couch. (Tab.
XXX).
llysis Lamornæ, Norman, Ann. Nat. Hist. ser.
3,
VI, tab. 8,
fig.
4—5.
Mysis Lamornæ, Goes, Crustacea decapoda podophthalmia Sveciæ,
Mysis aurantia, G.
0. Sårs, Beretning
om
en
i
Sommeren 1863
CUaract. spee
Forma
pg.
:
brevis et obesa, cephalothorace dilatato, corpore postico
Scutum dorsale cephalothoracis
nudam
sat
15.
foretagen zoologisk Reise, pg. 20.
illo
multo augustiore.
magnum, partem tamen dorsalem segmentorum
relinqvens, antice
parum productum, margine
2 posteriorum
frontali
medio obtuse
angulato, angulis infero-lateralibus obtusis.
Oculi breves et crassi, fere globosi, scutum utrinqve
mento nigerrimo maximam
oculi
parum modo superantes,
pig-
partem occupante.
Antennarum superiorum pedunculus tertiam
circiter
cephalothoracis
longitudinis
66
pavtem æqvans, stractura
basali
articulo
solita,
2
ceteris
æqvali;
junctis
sat
flagella
elongata.
Antennarum inferiomm sqvama brevissima pedunculo superiorum subrhomboidea, vix
spina vel dente arraato medio sat arcuato, paite
rum paulo
dimidia postica nuda,
longe setiferis
toto et parte dimidia antica exterioris
vix longior, ovato-
obtuse acuminato, margine externo nulla
triplo longior qvara latior, apice
margine
;
interno
eodem superio-
pedunciilus flagelli
brevior, sat fortis, articulo 2do longiore.
Maxillarum 2di paris articulus
valde dilatatus fere circularis
terminalis
spinis IG
arcte appressis armatus.
Maxillipedum Imi paris articulus 2dus et 3tius intus parum
num
flabellum
dilatati,
mag-
securiforme.
Pedes teuues lato, articulo
Imo
ungve terminali bene conspicuo qvamqvam haud
magnum, qvartam
Telson haud
antecedente parum longiore 4-articu-
et longe setiferi, tarso articulo
niajore,
circiter corporis postici longitudinis
oblongo-qvadrangulare, apicem versus sensim attenuatum,
cali armatis,
latei'ibus
partem æqvans,
postica qvintam circi-
lobis terminalibus acuminatis aculeo longo api-
partem occupante,
ter telsonis longitudinis
incisura
forti.
telsonis in parte dimidia
nudis dein aculeis utrinqve 10
anteriore
minutis, ultimo ab apice remoto, præditis.
Uropoda mediocria, lata,
laniina interna longitudineni telsonis circiter æqvante,
haud magno, intus sub
otolitho
setis
marginalibus aculeis 7 armata,
lanceo-
externa
4ta
illa
parte longiore, sublineari.
Corpus pellucidum, maculis instructum,
cephalothorace
læte sangvineo
tamen
arborescentibus parum
minutis toto et
extremitate
corporis
hie et illic
distinctis
postici
pigmento
diffuso
tinctis.
Longit. feminæ adultæ vix lOmm- superans.
Beskrivelse af Hnuueu.
Længden
af
den fuldvoxne ægbærende
den hører saaledes
til
de miudste Arter af Slægten.
Legemet vanlig
Farve,
er
temmelig gjennemsigtigt,
idet hele
men
synes neppe at overskride
viser
af
Bagkroppen
derimod kun svage Spor paa Bagkroppens Segmenter.
forskjellige
vedbæng, paa hvilket
Vedhæng et
Kropsf ormen
Om™-,
og
er prydet
med
Af de sædvanlig stjerneformigt forgrenede Pigmeut-
usædvanlig store kugleformige Tyggemave tydeligt igjennem
Legemets
1
dog en meget distinkt og usæd-
Forkroppen og den yderste Ende
et diftust intensiv blodrodt Pigment.
pletter findes
Hun
ere farveløse, alene
Fortil
skinner den
med en dyb brunsort Farve.
med Undtagelse
af det midterste Hale-
Par stjerneformige Pigmentpletter af rød Farve bemærkes. er (se Tab.
hvorved denne Art skiller sig fra de
XXX, fleste
Fig. til
1
og
2)
usædvanlig kort og undersætsig,
nærværende Slægt hørende
Arter.
Forkrøp-
67
pen er temmelig tyk og lineær Form,
ganske umærkeligt
kun
Denne
bredere end Bagkroppen.
betydelig
fortil
afsmalnende
bagtil og har sidste
næsten af
er
Segment noget,
skjøndt ikke betydelig længere end de øvrige.
Rygskjoldet skyve
temmelig
er forholdsvis
idet de bagre afruudede Sidelober
stort,
Da
noget ud over Siderne af sidste Forkropssegment.
sig
tid er stærkt
udrandet
det foregaaende ubedækket.
Pandeplade kan
dets bagre Kant imidler-
men ogsaa
Midten, bliver den dorsale Del ikke blot af dette,
i
kun
Fortil er Rygskjoldet
lidet udbuet,
af
saa at ingen tydelig
Panderauden danner imidlertid paa Midten en tydelig stump
adskilles.
De nedre
Vinkel, der dog lader Øinenes Insertion ubedækket.
forreste Hjørner ere lidet
fremstaaende og simpelt tilrundede.
Øinene
ere særdeles korte og tykke,
gende over Rygskjoldets
Den
Sider.
næsten kugleformige og kun
lidet fremra-
facetterede Del indtager Størsteparten af Øiet og viser
et dybt sort Pigment.
De øvre Antenners og af sædvanlig Bygning, Sidste
Led
med
er tydeligt udvidet
(Fig. 3) er
Skaft
omtrent
mod Enden og bærer Svøberne
som sædvanlig længere end den
indre.
De nedre Antenners
Blad
ere
i
den indre Kant 2 og ved det indre
temmelig stærkt forlængede,
(Fig. 4) er
særdeles
omtrent
spring.
en
Rad
lig i
Vs af
sin
med den
Den ydre Kant er paa Midten stærkt,
Længden.
Hele den indre Kant
og den forreste Halvpart af den ydre er Selve
Enden
og af temmelig plump cylindrisk Form,
2det Par Kjæver bevæbnet med
af Bladet
stumpt
er
Brede
Frem-
derimod besat med mangler
og
tilspidset
Svøbens Skaft er noget kortere end de øvre Antenners Skaft
den sædvanlige Trærsutur.
circulært og
største
næsten vinkelformigt
ethvert Spor af Torn eller tandformigt
bagre Halvpart nøgen, uden
af lange Fjærbørster.
og den ydre
neppe længere end de
lidet,
øvre Antenners Skaft, og af en skjævt oval eller rhombisk Form,
bøiet og
Længde
'4 af Forkroppens
omtrent saa langt som de 2 øvrige tilsammeu.
Basalledet
Hjørne omtrent 6 Fjærbørster.
lig
(Fig. 5)
med
2det Led længst.
have Endeleddet stærkt pladeformigt udvidet, næsten
16 tæt sammentricngte Torner, foruden de sædvanlige Børster.
Viften er temmelig stor, af smal elliptisk
Form og
forsynet
med
et betydeligt Antal korte
Fjærbørster.
Iste Par indad.
Kjævefødder
(Fig. 7)
have 2det og 3die Led kun
Viften er af en usædvanlig Form, idet den gaar ud
i
lidet
udvidede
hvorved
2 tilspidsede Flige,
den næsten bliver øxeformig.
Fødde r ne ens Længde.
(Fig. 8)
ere
temmelig
spinkle
og have 3die og 4de Led omtrent af
Tarsen er kun lidet længere end 4de Led og sammensat af 4 Led,
det Iste er temmelig stort, længere end de 2 følgende tilsammen. er tydeligt udviklet. skjøndt
meget svag.
Svømmegreneu
Endekloen
(se Fig. 9)
er usædvanlig kraftig,
saldelen bred og pladeformig og Endedelen sammensat af 9 Led. 9*
hvoraf
med Ba-
G8
Det midterste Halevedhæng
10 og 11) er
(Fig.
Det neppe opuaar mere end V4 af Bagkroppens Længde. Form og afsmalnes ganske jevnt lige fra Basis af,
idet det
fuldstændig
lige Forløb.
saa at Sidekanterne
Halvpart ere disse ganske nøgne,
sin forreste
I
læugere bagtil staa paa hver Side omtrent 10 smaa Torner, fjernet fra Spidsen.
Bagtil er
Vedhænget ved
tageude, vinkelformigt Indsnit delt
i
hvoraf den bågeste er noget
temmelig dybt,
et
af dets
V5
Længde
2 tilspidsede Fiige, hvoraf enhver paa Spidsen
en usædvanlig lang bagud rettet Torn.
kort,
den sædvanlige
viser
aflangt tirkantede
faa et næsten
temmelig
forholdsvis
Indsnittets Kanter
som sædvanligt
ere
ind-
bærer
fint
og
regelmæssigt tandede.
De ydre Halevedhæng er omtrent
samme Længde som
af
med
Basis samt her forsynet
Langs den indre Rand
Mellemrum
Halevedhæng,
midterste
det
en vel udviklet,
skjøndt ikke
Den ydre Plade
er
Den
Udseende.
indre Plade
opsvulmet ved
stærkt
meget
denne Plade findes under Randbørsterne
af
Torner.
skilte
12) ere af sædvanligt
(Fig.
stor glasagtig Otolith. 7
med temmelig
lange
omtrent V+ længere end den indre og af
lineær Form.
Hauueu kjender jeg kun
efter
endnu aabenbart ikke
mindre,
et
fuldt udviklet
Exe m pl ar. Det
til
de øvre Antenners Skaft fæstede
en ubetydelig konisk Fortsats uden 3
die Par
al
Appendix
var kun tilstede
i
Form
af
Børstebesætning.
Bagkropslemmer
havde den ydre Gren ligeledes særdeles kort og
knudeformig.
4de Par Bagkropslemmer kortere end hos de sidste Segment.
I
foregaaende
det
i
sin
(Fig.
13)
vare
omtalte Arter,
hos Hunnen.
Længde og
inddelt
med en
Efter nøiere
anse denne
Form som
af
mig
identisk
let kjendelig fra
blodrøde
Farve
i
tidligere
tilsvarende af Basalde-
var læugst, de 2 sidste ganske
efterat
have confereret med Norman, maa jeg nu
som en ny Art under Benævnelsen M. af
af
Basaldelen var
samme Udseende som de cylindrisk Stamme
5 Led, hvoraf det Iste
Enden
til
forholdsvis kort, ucilieret Torn (rudimentær Svøbe).
Undersøgelse og
med den
alle
de neppe rakte
Den ydre Gren dannede en simpel
korte og hvert bevæbnet
lens dobbelte
idet
Bygning lignede de meget samme af følgende Art.
simpel aflang-firkantet, og den indre Gren omtrent af
Lemmer
mere udviklede, skjøndt betydelig
nævnte Forsker
(1.
c.)
beskrevne M.
a
ur an
a opførte
ti
Lam om æ.
Den
er
vore Mysiser ved sin usædvanlig korte og undersætsige Kropsform,
samt ved
Antennebladenes
og
det
midterste
Halevedhængs
Form og
Bevæbning. Arten er foruden ved Norge kjendt (Goés) og Danmarks Kyster
(Meinert),
fra
de britiske Øer (Couch, Norman), Bohusliin
men synes
overalt at være
sjelden.
Hos
os har
69
jeg truffet den paa 2 vidt
begge Steder kun
i
enkelte Exemplarer.
ved
nemlig
Lokalitetei-,
adskilte
Den synes
i
Christiania
og Lofoten, paa
Regelen at forekomme paa maadeligt
Dyb (6—10 Favne), men gaar dog undertiden betydelig dybere ned, nemlig fra hvilket Dyb det af mig ved Lofoten erholdte Exemplar optoges.
27.
til
50.
Favne,
ITIysis ocnlata, Fabr. (Tab. XXXI).
Cancer oadatus, 0. Fabricius, Fauna grønlandica No. 222.
Mysis
Fahricii, Leach, Lin. Transact.
XI
Ilysis oculata, Krøyer, Nat. Tidskr. 3die Crust., tab. VIII,
fig.
2
pg. 350.
Række
pg.
13.
Gaimard voyage en Scandinavie,
spee:
Cliaract.
Forma
I,
a- r.
subgracilis, cephalothorace antice latitudinem corporis postici æqvante.
Scutum dorsale mediocre, antice medio
leviter
productum, lamiua frontali distincta,
sed brevi, anguste rotundata, angulis infero-lateralibus obsoletis. Oculi
magni,
pyriformes,
paulo
longiores
qvam
latiores,
utrinqve scutum longe
superantes, pigmento partem raajorem oculi oecupante intus leviter emargiuato.
Antennarum superiorum pedunculus qvartam
cephalothoracis
circiter
longitudinis
partem æqvans, sat robustus, articulo basali ceteris 2 junctis fere æqvali, processu externo setifero sat prominente, ultimo clavato setis longis
et
Antennarum inferiorum sqvama duplam
fere
asseqvens, ovato-lanceolata, 6ies circiter longior
qvam
ginibus undiqve
setiferis,
eodem superiorum
externo
brevior, articulo
subrecto,
interno
plumosis anguli interioris instructo. pedunculi latior,
leviter
superiorum
longitudinem
aplce obtuse acuminato, mar-
arcuato
;
pedunculus
2do majore.
Maxillarum 2di paris articulus terminalis latissimus, spathulatus, spinis lidis
flagelli
20—30
va-
marginis exterioris armatus. Maxillipeduni
Imi paris articulus
2dus et 3tius intus
in
processus
lingvætormes
setiferos exserti.
Pedes dense
6—7
setiferi,
articulo 4to antecedente breviore,
tarso elongato ex articulis
composito, ungve terminali tenuissimo, setiformi.
Pleopoda maris culato; 4ti paris
3tii
paris ramis longitudine subæqvalibus, externo cylindrico 4-arti-
segmentum ultimum parum
superantia,
ramo externo truncum simplicem
6-articulatum aculeis 2 brevibus pro flagellis instructum formante.
70
Telson sat magnum, tertiam fere
corporis
elongato-qvadrangulare, apicem versus leviter (utrinqve 20
— 30),
longitudinis partem asseqvens,
postici
attenuatum,
numerosis
lateralibus
aculeis
ultimo apici approximato, incisura postica sat profunda qvintam telsonis
longitudinis partem occupante,
marginibus
fundo rotundato,
parum
antice
divergentibus,
fere parallells, et dense aculeatis, lobis terminalibus obtusis aculeo minuto apicali munitis.
Uropoda elongata, lamiua interna tamen basin modice
tumefacta,
magno,
otolitho
longitudinem non asseqvente, ad
telsonis
intus sub setis marginalibus aculeis 7 armata,
externa interna fere tertia parte longiore, sublineari.
Corpus imprimis
in superficie
dorsali
maculis
obscuris
valde arborescentibus et
regulariter dispositis ornatum.
Longit. feminæ adultæ 24nim.
Beskrivelse af Huunen.
Længden så a
til
af de
nærmere uudersøgte Exemplarer gaar op
24nim.
til
Den hører
alt-
de større Arter af Slægten.
Legemet
med stærkt
er altid prydet
navnlig langs Rygsiden ere tydelige
Derimod ere Kroppes Vedbæng fordetmeste
Halevedhæng
altid
i
dets forreste
mørkebrune Pigmentstjerner, der
forgrenede
mindre
mørk Farve.
Dog bemærkes paa
det midterste
og give Dyret en mere farveløse.
Del 2 mere
mindre
eller
eller
stærkt
forgrenede,
jevnsides
stillede Pigmentstjerner.
Kropsformen end
f.
er
Tab. XXXI,
(se
Ex. hos M. flexuosa.
Forkroppen
neppe meget smalere end Bagkroppen.
Denne
Segment temmelig stærkt forlænget, næsten
Rygskjoldet delvis
dække
sidste
temmelig slank,
Fig. 1)
afsmalnes vistnok noget aftager noget
Brede
i
dog
i
mindre Grad
men
fortil,
er
dog her
bagtil og har sidste
foregaaende Segmenters Længde.
af de 2
er forholdsvis temmelig stort, idet dets bagre afrundede Sidelapper
derimod bliver den dorsale Del
Segment;
gaaende Segment ubedækket.
Fortil
i
tilrundet Pandeplade, der skyder frem
Midten danner det en
mellem Øinenes
saavel af dette
som
fore-
omend kort, smalt De nedre forreste Hjør-
tydelig,
Insertion.
ner ere simpelt afrundede. in
ene
ere forholdsvis
meget
dannet Form, noget længere end brede,
Den
store,
stærkt fortrykkede
og rage
til
i
Enden
eller af
pære-
hver Side langt udover Rygskjoldet.
facetterede Del indtager Størsteparten af Øiet og viser et mørkt,
i
det grønlige spil-
lende Pigment.
De øvre Antenners lig V4
af
Forkroppens Længde.
gaar paa den ydre Side ud Sidste
Led
er stærkt udvidet
i
Skaft (Fig. 3) er af temmelig Iste
Led
en temmelig
er
saa
stærkt
mod Enden, næsten
langt
kraftig
som de
Bygning og omtrent
2 øvrige
fremspringende
tilsammen og
børstebesat
køUeformigt, og bærer
i
Fortsats.
den indre Kant
71
Svøberne ere temmelig lange og vise
/ed det indre Hjørne 9 stærke Fjærbørster.
4 Og
det sædvanlige indbyrdes Forhold.
De nedre Antenners
Blad
som de øvre Antenners
saa langt
med den
(Fig. 4) er
Skaft, og af en
Brede neppe større end
største
med den sædvanlige
spidset og forsynet
^^
'/g
af
Længden.
Ende
Bladets
Den ydre Kant
Tværsutur.
er
er
stumpt
næsten
Rundt
dens den indre viser en ganske svag og jevn bueformig Krumning. Bladet, fra Basis
næsten dobbelt
betydelig Størrelse,
temmelig smal, oval-lancetdannet Form,
alle
lige,
til-
me-
Kanter af
Spidsen fiudes en uafbrudt Rad af stærke Fjærbørster, hvoraf de
til
Svøbens Skaft er kortere
den indre Kant fæstede ere længst.
med 2det Par Kjæver
til
end de
øvre Antenners
bredt,
spadeformigt og
2det Led længst.
Skaft, cylindriskt,
(Fig.
med
langs den ydre Kant forsynet
Endeleddet
have
5)
en regelmæssig
Rad
særdeles af circa
24 Torner.
Viften er for-
holdsvis liden og af triangulær Form.
Kjævefødder
Iste Par Plade særdeles skraat
fortil
med stærke
rettede tungeformige,
Fødde r ne Leddene
have den
(Fig. 6)
indad udgaaende
Basalleddet
fra
og de 2 følgende Led ere ligeledes stærkt udvidede indad, dannende
stor,
er det 3die størst
Bønster besatte Fortsatser.
temmelig stærkt forlængede og
(Fig. 7) ere
og betydelig længere end 4de.
Af
rigeligt børstebesatte.
Tarsen er stærkt udviklet, idet
den omtrent indtager Va afFodensLængde og sammensættes af G — 7 Led foruden Endekloen,
Svømmegrenen
der er særdeles tynd og svag.
er
af
sædvanligt Udseende
og har Ende-
delen sammensat af 9 Led.
Det midterste Halevedhæng af
(Fig. 8)
er af betydelig Størrelse,
Bagkroppens Længde, og viser den sædvanlige langstrakt-firkantede Form.
temmelig jevnt
ogsaa Sidekanterne have
bagtil, hvorfor
et
næsten
gt
Vs Det afsmalnes li
Paa
kun svagt bugtet Forløb
hver Side ere disse bevæbnede med henimod 30 stærke Torner, hvoraf den bågeste staar ubetydelig Afstand fra Spidsen.
indtagende Indsnit delt idet
Bunden ikke
kun ere
i
men
Hos
end hos de voxne.
afrundet,
og
Flige.
V,.i
i
afVedhængets Længde
Indsnittet er temmelig bredt,
dets Kanter, der
i
den forreste Del
næsten parallele, ere bevæbnede med de sædvanlige tæt
Ved det ydre Hjørne
Størrelse og Beskatfenhed
bende Række.
er ved et temmelig dybt,
Enden stumpt afrundede
lidet divergerende, eller
samme
lige
2,
er vinkelformig,
stillede tine Torner.
af
i
Denne
af
enhver af Endeloberne staar en enkelt Torn
som Sidetornerne, med
hvilke den danner en fortlø-
meget unge Exemplarer har det bagre Indsnit en helt anden Form
Det
er nemlig her (se Fig. 10) vinkelformigt,
med Sidekanterne næsten
og stærkt divergerende, hvorved det faar et meget lignende Udseende som hos
føl-
gende Art.
De ydre Halevedhæng
(Fig.
9)
ere af temmelig langstrakt Form.
Plade opnaar dog ikke fuldt det midterste Halevedhængs
lancetdannede Form.
Længde og
viser
Den
indre
den sædvanlige
Basis er noget, skjøndt ikke betyd eligt opsvulmet og indeslutter en
r
72
Langs den indre Kant af Pladeu
temmelig stor glasagtig Otolith.
Den ydre Plade
Del under Randbørsterne 7 tynde Torner.
er
fiudes
i
dens forreste
næsteu V3 længere end den
indre og af smal lineær Form.
Hannen
er omtrent
(Fig. 2)
af
Hunnens Længden og temmelig
sexuelle Characterer ikke ere her saa skarpt fremtrædende sora hos de
lig i
denne, da de
det foregaaende
omtalte Arter.
Det anselig
til
de øvre Antenners Skaft fæstede
Længde, nemlig næsten som hele
Skaftet,
men
af
(Fig.
11) er vistnok af
meget
meget enklere Bygning end hos
Det danner nemlig kun en ganske simpel smalt konisk Fortsats udeu
de øvrige Arter.
ethvert Spor af det hos de øvrige Arter
Haarbesætning.
Appendix
Jeg antog
at
først,
forekommende zigzagformige Baaud med
de af mig undersøgte Hanner
sin tætte
endnu ikke vare
fuldt
men efter senere at have undersøgt et stort Antal Exemplarer fra forskjellige maa jeg antage, at dette Vedhæng ikke udvikler sig videre. De ydre Kjønsvedhæng (se Fig. 2) ere temmelig smaa, men vise forøvrigt den
udviklede;
Lokaliteter,
sædvanlige Structur.
Par Bagk opslem nierne
3 die
Den
Længde.
Lemmer hos Hunnen. Den saa
det Ste er længst, et Par
(Fig.
Gren er uleddet og
indre
af
12)
have begge Grene omtrent af samme
samme Beskaffenhed som de
ydre Gren er cylindrisk og delt
langt
meget smaa Børster
som de
eller
øvrige tilsamraen.
i
tilsvarende
4 tydeligt afsatte Led, hvoraf
Fra Enden
Torner og en lignende er fæstet
af sidste til
Led udgaa
den ydre Kant af
ethvert af de 3 foregaaende Led.
4de Par Bagkropslemmer
(Fig.
13) ere forholdvis
ikke synderligt ud over Enden af sidste Segment. alt
jevn bred.
Den
indre Gren
grændsede Segmenter. en simpel cylindrisk,
i
er
af
er ikke
Led
inddelt
uligestore
lidet udviklede
og række
Basaldelen er temmelig svag og over-
sædvanligt Udseende og bestaar af 2 utydeligt be-
Den ydre Gren (3
kun
meget længere end Basaldelen og danner
Stamme.
Istedetfor de sædvanlige Ende-
svøber findes kun 2 korte ucilierede Torner, hvoraf den ene udgaar fra Spidsen den anden fra
den ydre Kant af næstsidste Led.
Sidste Par
Bagkropslemmer
(Fig.
have
14)
ved Roden
et
tydeligt
afsat
Basalled.
Nærværende ved Baskaffenheden foregaaende omtalte
let kjendelige
af
de nedre Antenners Blad fra
Ca.ncer oculatus, senere nøiere beskrevet og
Den hvor den
til
er en ægte arktisk visse
hvaler ligesom
Tider
ogsaa
for
Teisten
de
i
det
afbildet af Kroyer.
Form og forekommer
af Aaret
alle
Art er forst opstillet af 0. Fabricius under Benævnelsen
skal
udgjøre
i
enorme Mængder
i
de polare Have,
den fornemste Næring for visse Barde-
og andre Søfugle.
Foruden ved Grønland, hvor Arten
73
først
opdaget,
blev
er
Desuden
(Labrador).
(Reikjavik) og ved
den har
kjendt
Jan Mayen,
reise fandt
den ved Jan Mayen
Exemplarer vare er efter et ved Jan
Arten synes
i
Mayen
dog
at
i
ved
Island
ganske enorme
i
men paa min
Varangerfjorden
i
sidste Finmarks-
ved Vadsø og Mor-
enkelt Henseender noget fra
disse
Alle de af
specifisk Adskiilelse.
Forskjelligheder
mig
i
nogen
i
Varangerfjorden ind-
Den her givne Afbildning
ægbærende Hunner.
fuldvoxne,
forekom
den
sig vistnok
forekommende Form, uden
Maade kunne begrunde nogen samlede
skille
Nordamerikas Nordostkyst
fra
Nordhavs-Expedition
hidtil ikke antruffen;
De her forefundne Exemplarer
tensnæs.
under vor
temmelig sparsomt
skjøndt
den,
jeg
samt
Spitsbergen
den
paa hvilket sidste Sted
Ved Norges Kyster var den
Mængder.
Hannen
fra
tåget
jeg
af
tåget Exemplar.
Regelen at forekomme paa maadeligt Dyb, fra
til
fi
20 Favne.
ITIysis relicta, Loven.
28.
(Tab. XXXII).
Mysis
relicta
Mysis
oculata, var. relicta,
Loven, Øfversigt af Vet. Akad. Førh. 1861, pg. 285.
Norvége
Mysis
relicta,
I,
pg.
14,
G. 0. Sårs, tab.
Histoire
naturelle
des Crustacés d'eau douce de
I— III.
Smith, Crustacea of the fresh waters
of the United States.
Commission of Fish and Fisheries, Commissioners Report 1872—73, 1,
fig.
United States pg. 642, tab.
2.
Charact. spee: Speciei antecedenti forma et structura valde affinis et verosimili ab
eadem
orta.
Scutum dorsale sat magnum partem modo dorsalem segmentorum 2 posteriorum cephalothoracis
nudam
relinqvens, margine postico medio inciso-marginato, lamina frontali
brevi, obtuse angulata.
Oculi magni, pyriformes, scutum utrinqve longe superantes.
Antennarum superiorum pedunculus structura
fere exacte
eadem ac
in
M. oculata.
Antennarum^ inferiorum sqvama pedunculo superiorum qvarta modo parte longior,
qvam latior, marginibus undiqve sqvamæ longitudinem æqvans.
ovato-elliptica, qvater longior
diraidiam
setiferis
;
pedunculus
flagelli
Partes raasticationis et pedes fere exacta ut in M. oculata.
Pleopoda penultimi paris
ramo externo ne duplam qvidem
in
mare brevissima segmentum penultimumparumsuperantia,
interni longitudinem asseqvente.
10
74
Telson segmento ultimo vix longius, oblongo-qvadrangulare, apicem versus sensim attenuatum, marginibus lateralibus subrectis aculeis utrinqve circiter vallis lougioribus inter
brevissima etlata, vix
se dispositis,
uonam
16, posterioribus inter-
ultimo ab apice sat remoto, armatis, incisura postica
telsonis longitudinis
partem occupaute, fundo augulato, margini-
bus rectis et divergentibus, lobis terminalibus triangularibus aculeo apicali sat longe armatis.
Uropoda structura
eadem
fere
ac in M. oculata, sed paulo breviora.
Corpus pellucidum maculis regularibus parum arborescentibus ornatum. Longit. feminæ vix ISmm. superans.
Beskrivelse af Hiiuueu.
Længden
de største af mig undersøgte Exemplarer overstiger
af
'ike
Ibmm, og
den er saaledes betydelig mindre end foregaaende Art.
Legemet er temmelig gjennemsigtigt, vist Autal
kun
af
svag gulagtig
lidet forgrenede Pigmentpletter, hvis
Farve
Anordning er
med et ganske den samme som og prydet
hos foregaaende Art.
Kropsformeu Dog
synes Forkroppen
er
(se
bagtil
Tab.
XXXII,
Fig.
1)
omtrent som hos foregaaende Art.
noget bredere og Bagkroppen stærkere afsmalnende
mod
Enden.
Rygskjoldet sidste
Forkropssegmenter
udrandet.
forholdsvis
er
Pandepladen
det kun lader den dorsale Del af de 2
idet
stort,
Dets bagre Rand er
fri.
forholder
i
Midten stærkt, næsten vinkelformigt
omtrent som hos
sig
foregaaende Art,
men
er noget
mindre afrundet.
øinene
men stemme forøvrigt hvad Formen med samme hos M. oculata. ogsaa Tilfældet med de øvre Antenners Skaft (Fig. 3) der indtil
synes forholdsvis ikke fuldt saa store,
angaar fuldkommen overens
Det samme er
de mindste Detailler er ens bygget.
De nedre Antenners er nemlig forholdsvis
Blad
Ligesom hos foregaaende Art
er
forskjelligt.
Det
og neppe mere end V4 længere end de øvre Anstørste Brede omtrent lig Vi^f Længrundtom forsynet med stærke Fjærbørster.
med den
tenners Skaft, af oval eller elliptisk Form, den.
synes derimod temmelig
(Fig. 4)
betydelig kortere
det
Svøbens Skaft er omtrent halvt saa langt som Bladet og viser det samme indbyrdes Forhold af Leddene som hos foregaaende Art.
2det Par Kjæver
(Fig.
gaaende Art og bevæbnet med disse
Kjæver ligesom
de
et
øvrige
6)
have Eudeleddet ikke fuldt saa bredt som hos fore-
ringere Antal
(omtrent 16) Torner.
Munddele fuldkommen
overens
Forøvrigt
stemme
med samme hos M.
oculata.
Heller ikke at opdage.
i
Foddernes Bygning
(se
Fig.
7)
er der
nogen bemærkelig Forskjel
75
Det midterste Halevedhæng
(Fig.
Det
gaaende Art og neppe længere end sidste Segment.
mod Enden,
afsmalnes ganske jevnt Forløb.
er af atlang firkantet
lios fore-
Form og
saa at Sidekanterne have et næsten fuldstændig lige
med
paa hver Side bevæbnede
Disse ere
end
forholdsvis mindre
er
8)
meget tæt sammen, men mod Enden
— 20
16
blive videre adskilte.
der ved Basis staa
Torner,
Navnlig er dette Tilfældet
med
de 3 bågeste Torner; den sidste af disse er ligeledes fjernet adskilligt fra Spidsen. bagre
Indsnit
(se Fig. 9)
Vedhængets Længde. gerende og forsynede
Bunden
med
neppe indtagende mere end
særdeles kort og bredt,
er
er vinkelformig og
de
Kanterne fuldkommen
'/g
af
stærkt diver-
lige,
Ved Spidsen
sædvanlige tæt stillede Torner.
Det
af de korte,
triangulære Endelober er fæstet en enkelt, temmelig stærk, bagud rettet Torn.
De yd re Halevedhæng sagelig
10)
skille
Den
Halevedhæng og har
det midterste
Hannen kun
(Fig.
kun ved forholdsvis mindre Længde.
(Fig. 2)
fra
samme hos M.
oculata hoved-
omtrent saa lang som
er
den indre Kant kun 4 Torner.
i
særdeles
ligner
sig
indre Plade
meget Hunnen og har de sexuelle Characterer
fremtrædende.
lidet
De øvre Antenners
Skaft (Fig. 11) er noget kraftigere bygget end hos Hunnen.
Det ved Enden fæstede Appendix
12) er
(P'ig.
neppe mere end halvt saa langt som Skaftet
og viser en lignende simpel Bygning som hos foregaaende Art.
De ydre Kjønsvedhæng
(se Fig.
ere meget
2)
smaa,
forøvrigt af sædvanligt
Udseende. 3
Par Bagkropslem mer
die
og 2 Grener. svarer
i
sin
Basaldelen
Bygning nøie
til
særdeles liden, neppe halvt
13) beståa
(Fig.
meget kort og
er
de tilsvarende
saa
lang
som sædvanlig hver
Enden skraat
i
Lemmer
som den
indre
hos
af
enBasaldel
Den
indre Gren Den ydre Gren er
afskaaret.
Hunnen.
og af smal cylindrisk Form samt
bestaaende af 3 Led, hvoraf det Iste er længere end de 2 øvrige tilsammen.
4de Par Bagkropslemmer
(Fig.
rage kun lidet ud over næstsidste Segment.
med samme hos M.
oculata,
man
vil
Characterer,
have
ere
sin
forholdsvis
Bygning er
meget
vise de stor
forholdsvis
lidet udviklede
og
Overensstemmelse
langt kortere og neppe
indre.
hvorved nærværende Form
hovedsageligt
seet,
I
men den ydre Gren
mere end dobbelt saa lang som den
De
14)
Formen og
det midterste Halevedhængs Bygning.
I
skiller
Størrelsen af de
sig
fra
M. oculata,
ere,
som
nedre Antenners Blad samt
begge disse Characterer er der
i
Virkeligheden,
naar man betragter fuldvoxne Exemplarer af hver Form, en ikke ubetydelig Forskjel, saa at herefter vel en lertid
af
kunde være begrundet.
Anderledes
stiller
imid-
man sammenligner den her omhandlede Art med ganske unge M. oculata. Man vil da tinde en mærkværdig Overensstemmelse mellem
Forholdet
Exemplarer
specifisk Adskillelse
sig,
naar
10*
76
Ungerne
begge Fonner.
M. oculata have Antennebladene fuldkommen af
af
og Størrelse som hos de fuldvoxue Exemplarer af M.
levedhæng
XXXI,
(se Tab.
Fig.
samme Form
og ogsaa det midterste Ha-
relicta,
storLighed med samme hos den her omhandlede
10) viser
Art og har navnlig det bagre Indsnit af en fuldkommen lignende Beskaffenhed.
paa Grund heraf al
tidligere
c.)
(1.
nedstammer
Sandsynlighed direkte
som min Anskuelse,
udtalt det
hin høinordiske Art,
fra
Jeg har
nærværende Form
at
efter
og at den kun under de
usædvanlige Forhold, hvorunder den nu lever, har antaget et bestemt Præg, der giver den
mere Lighed med Ungerne fremdeles
er
oculata, har jeg
af
dog troet
at
og fra M. oculata
let kjendelig
blev først
nu
ialfald
svenske Indsøer, Vettern og Venern, senere gjenfunden
andre Indsøer
Sverige, Finland og Rusland og nylig ogsaa
i
Nordamerika.
Hos
skal
den
os har jeg alene observeret
mindelig.
paa
Desuden
6-20
Den
er
Favne,
især at
træflfe
den i
i
i
Uere
Øvre-Søen og Michigan-Søen
Goes ogsaa forekomme
efter
i
den
botniske
Bugt.
vor største Indsø, Mjøsen, hvor den er meget
i
Kanten
men gaar ogsaa ned
2'J.
M.
nogle andre, utvivlsomt fra Havet stammende Dyr-
i
i
til
Form.
sammen med
store
Skjøndt jeg
Tiden optræder som en bestemt udpræget
for
former opdaget
de
de Voxne.
genealogiske Forhold
opføre den her særskilt under det af Loven for den
kunne
anvendte specifiske Navn, da den
Den
med
den oprindelige Stamform end
samme Anskuelse angaaende denne Forms
af
af
den fra Laud
al-
mod Dybet heldende Bakke
meget betydelige Dyb (200 Favne).
til
Mysis
inixta,
Lilljeborg.
(Tab. XXXIII).
Mysis mixta, Mysis
Lilljeborg, Øfvers. Vet.
latitans,
Akad. Førhandl. 1852, pg.
Krøyer, Nat. Tidskr. 3die
Mysis mixta, G. 0.
Række
I,
pg. 30, tab.
6. 1,
lig.
4
a— b.
Sårs, Undersøgelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna, pg. 35.
Charact. spee:
Forma
sat gracilis, cephalothorace
antice angusto, corpore postico attenuato, seg-
mento ultimo sat elongato.
Scutum dorsale breve, segmentum totum posticum cephalothoracis salem antecedentis
nuda relinqvens, antice
leviter
productum,
et
partem dor-
lamina frontali distincta,
sed brevi, anguste rotundata, angulis infero-lateralibus obsoletis. Oculi sat magni, pyriformes, paulo longiores
qvam
superantes, pigmento partem majorem oculi occupante.
latiores, utrinqve
scutum longe
77
Antennarum superiorum
qvartam cephalothoracis
pediinculiis
longitudinis
partem
æqvans, articulo basali ceteris 2 juuctis distincte longiore, appendice hirsuta maris perlonga et angusta.
Antennarum inferiorum sqvama valde
et
apice
externo toto setiferis,
qvam
spinam acutam excurrente;
in
superiorum paulo brevior, tertiam
pedunculo superiorum fere triplo
elongata,
Oies circiter longior
longior, anguste lanceolata vel subulata,
sqvamæ
margine interno
latior,
pedunculus
flagelli
eodera
longitudinis partem æqvans, articulo 2do majore.
Partes masticationis iisdem M. oculatæ simillimæ.
Pedes angusti, articulo
3tio majore, tarso valde elongato ex articulis 8
—
!)
composito,
ungve terminali parum conspicuo. Pleopoda
penultimi
paris
mare
in
sat
magna, ad apicem
fere
appendicum cauda-
lium porrecta, ramo externo elongato fiagellis 2 iuæqvalibus terminato.
Telson
parum
magnum apicem
sat
iiexuosis
utrinqve
postica sat profunda,
fere
versus
circiter
aculeis
30,
sensim
attenuatum,
ultimo
apici
lateralibus
qvartam telsonis longitudinis partem occupante, lobis termina-
libus augustis et acuminatis, vix divergentibus aculeo
minuto apicali
Uropoda angusta, lamina interna telsone paulo breviore aculeis circiter 14 armata,
marginibus
approximato, armatis, incisura
otolitho
sat
instructis.
intus sub setis marginalibus
magno, externa interna fere
tertia parte longiore,
peraugusta, lineari, leviter extus curvata.
Corpus pellucidum maculisarborescentibus fulvo-brunneis plus minusve variegatum. Longit. femiuæ adultæ 30mm.
Beskrivelse af Hnunen.
Længden Legemet farvet forgrenet
gende Kjærner.
gaar op
er
til
SOmm., og den er saaledes den største af alle vore Mysiser.
temmelig gjennemsigtigt, men mere
Pigment, der Som sædvanlig
eller
mindre broget
udstraaler fra tydelige langs Midtlinien af ere disse
rnentstjerner, og 2 lignende
Legemet
belig-
Kjærner tydeligst fremtrædende paa Bagkroppen,
men bemærkes ogsaa paa Forkroppen, navnlig paa dennes bagre Dog bemærkes pens Vedhæng ere mindre rigeligt pigmenterede. nærmere Spidsen en Del
den indre Kant af Antennebladene
af forskjellig-
utydeligt
nær Basis
have sin Plads jevnsides
frie
Segmenter.
Krop-
ialmindeligbed langs ad
begrændsede Pig-
af det
midterste Hale-
vedhæng.
Kropsf ormen
er
(se Tab.
XXXIII,
Fig.
1)
meget smal og
stærkt forlængede Antenueblade og Halevedhæng bidrage end ydermere
afsmalues tydeligt kraftig
fortil
og er her neppe saa bred som Bagkroppen.
Bygning og aftager hurtigt
i
Brede bagtil; dens
forlænget og neppe mere end halvt saa bredt
Rygskjoldet
er forholdsvis
lidet
som
sidste
Segment
langstrakt, hertil.
Denne er
og de
Forkroppen er af
meget
temmelig stærkt
Iste.
og lader hele sidste Forkropssegment og den
78
dorsale Del af det foregaaende Segment ubedækket.
Fortil
i
Midten er det noget frem-
springende, dannende en tydelig, skjøndt ikke meget stor, smalt afrundet
dækker
De nedre
Øinenes Insertion.
Pandeplade. der
stumpe og simpelt
forreste Hjørner ere særdeles
af-
ruudede. in
ene
pæredannet Form og rage
til
end hos M. oculata.
Den
hver Side langt ud over Rygskjoldet.
mere end Halvparten
indtager
mindre
temmelig store, skjøndt forholdsvis
ere
og viser
af Øiet
noget
mørkt,
et
facetterede Del
det grønlige
i
af
spillende
Pigment.
De øvre Antenners og af sædvanlig Bygning.
Skaft
Led
Iste
er tydeligt længere
den ydre børstebesatte Fortsats temmelig udvidet børster.
mod Enden og bærer
i
omtrent
(Fig. 3) er
V4 af Forkroppens
Længde
end de 2 øvrige tilsammen og har
fremspringende.
stærkt
den indre Kant
lig
Led
Sidste
er stærkt
ved det indre Hjørne 8 stærke Fjær-
3,
Svøberne ere temmelig stærkt forlængede og den ydre som
sædvanlig længere
end den indre.
De nedre Antenners
Blad (Fig.
Gange saa langt som de øvre Antenners
meget betydelig Længde,
er af
4)
næsten syldannet Form, med den største Brede neppe udgjørende mere end V9 den.
Torn
Det afsmalnes ganske successivt mod Enden, der løber ud bag hvilken der ikke er Spor
(se Fig. 5),
ligefra Basis
indre og ydre Kant,
men stærke
forholdsvis korte,
Antenners Skaft
eller
omtrent
den
til
i
^^
Læng-
en spids fortilrettet
Langs hele den
nogen Tværsutur.
at se af
omtalte Endetorn,
er fæstet en enkelt
Rad
af
Svøbens Skaft er noget kortere end de øvre
Fjærbørster. lig
næsten 3
og af en særdeles smal lancetdannet eller
Skaft,
Længde,
V3 af Bladets
cylindrisk,
med
sidste
Led noget
kortere end andet.
2det Par Kjæver som hos denne
er
(Fig. 6)
have stor Lighed
med samme hos M.
Endeleddet særdeles bredt, spadeformigt og bevæbnet
oculata.
med
Lige-
en Rad af
circa 24 Torner.
Iste Par Kjævefødder
(Fig. 7)
have
2det og 3die Led
indad udvidede
til
lange og smale, skraat fortilrettede tungeformige Fortsatser ligesom hos den omtalte Art.
Fødderne
(Fig. 8)
ere
temmelig
Tarsen er meget stærkt forlænget, omtrent indtagende
paa Iste og sidste Par af ganske tydehg.
8,
paa de øvrige Par
Svømmegrenen
(Fig. 9)
gere end sidste Segment, og stærkt afsmalnende
hvoraf den bågeste er fæstet
dybt, næsten V4 af
kun
Led
længst.
er saramensat
Endekloeu er meget tynd. men dog Bygning og har Endedelen 9-leddet.
er af anselig
mod
3die
afFodens Længde, og
Spidsen.
ganske nær Spidsen.
Vedhængets Længde indtagende Indsnit
lidet divergerende Endefiige, der
og have
Længde, betydelig læn-
Sidekanterne ere kun gan-
bevæbnede med omkring 30 ensformigt udviklede
ske svagt bugtede og paa hver Side Torner,
'/s
Led.
af 9
viser den sædvanlige
Det midterste Halevedhæng
hyggede
spinkelt
hver bærer
i
Denne delt
i
er ved et temmelig
2 smale og tilspidsede,
Spidsen en Torn af
samme
Beskaffen-
79
hed som de besatte
til
Indsnittets Kanter ere
Vedhængets Sidekanter fæstede.
med fine Torner. De ydre Halevedhæng
er noget kortere
meget spinkel Form.
(Fig. 10) ere af
eud det midterste Halevedhæng og
med
temmelig stærkt opsvulmet og forsynet
af
af
Den ydre Plade
er næsten Vs længere end
Den
indre Plade
smal lancetdaunet Form,
med
omtrent 14 tynde
Basis
Langs
en stor og tydelig glasagtig Otolith.
denne Plade findes under Randbørsterne
den indre Kant
som sædvanlig tæt
Torner.
den indre, særdeles smal, lineær og svagt ud-
adkrummet.
Hauueu
Hunnens Størrelse og
er omtrent af
let kjendelig
ved de her me-
udprægede sexuelle Characterer.
get skarpt
Det lig
(Fig. 2)
til
Appendix
de øvre Antenners Skaft fæstede
(Fig. 11) er
ganske usædvan-
stærkt forlænget, selv noget længere end Skaftet, og af en særdeles smal, sammentrykt
Det
Form.
den nedre Kant besat med tætte, men forholdsvis korte Haarbørster.
er langs
De ydre Kjønsvedhæng
(Fig. 12) ere af
sædvanligtUdseende og middelmaadig
Størrelse.
."die
Par Bagkropslemmer
skuløs, af atlang firkantet
Form og
cylindrisk
delt
i
Form.
Enden
til
af de ydre
et
kort
hos de øvrige Arter delt
i
Den
5
Den
begge vise
den ydre;
Basaldelen er temmelig smal, indre
Gren er
af sædvanligt
med
uden nogen
Udseende og be-
stærke Fjærbørster
er særdeles stærkt forlænget, smalt cylindrisk og
Led, hvoraf
3die og 4de omtrent ere ens lange,
Iste,
indre af disse er 2-leddet og neppe mere end
mod Enden
en tæt Leddeling og ere
i
som
medens
Fra Enden af sidste Led udgaa 2 ulige lange,
2det og 5te ere betydelig kortere.
gerende Svøber.
smal
særdeles kraftigt udviklede og række
og bredt basalt og et smalt
Den ydre Gren
besat Endesegment.
have Basaldelen temmelig stor og muer noget længere end den indre, af
(Fig. 14) ere
Halevedhæng.
bemærkelig Indknibning ved Enden. staaende af 2 Segmenter,
13)
4 tydelige Led, hvoraf det Iste er størst.
4de Par Bagkropslemmer omtrent
(Fig.
Den ydre Gren
diver-
saa lang som
halvt
den ene Kant besatte med
fine Torner.
Sidste Par Bagkropslemmer
(Fig.
15)
have et tydeligt afsat kort Rodled,
hvori et Par tynde Muskelbundter sees.
Nærværende ved Formen Arter
let
kjendelige
Kyster (KuUaberg).
mark
af
Antennebladene
anselige Mysis
Den
er
blev
først
almindelig
det foregaaende omtalte
ved Skaanes
opdaget af Prof. Lilljeborg
Dan-
Nordamerikas Nordostkyst (Smith) samt Island,
hvor
fra
de svenske
jeg selv har tåget den under Iste Nordhavs-Expedition.
ved Lofoten og hele Finmarkens Kyst
fjorden samt
i
Østersøkyster (Goes),
desudeu kjendt
(Meinert), Grønland (Krøyer),
fra alle de
paa en enkelt Lokalitet
i
lige
Hos til
os har jeg trufiet den meget
Vadsø,
endelig
i
Trondhjems-
det indre af Christianiafj orden (Svelvik).
80
Arten er udentvivl
som en ægte
betragte
at
baade er meget hyppigere og
Region
sin Levevis synes
den
egentlig
af
arktisk Form, da den
i
vor arktiske
langt anseligere Størrelse end længere Syd.
være en Dybvandsform, da jeg aldrig har
at
truffet
I
den
nær Stranden mellem de øvrige Mysisarter, men først paa en Dybde af 20—30 Favne. Den af S. Smith ') beskrevne Mysis stenolepis fra Nordamerikas Østkyst kommer nærværende Art overordentlig nær; men Smith har paa nedenanførte Sted fremhævet visse constante Afvigelser, der synes at maatte sætte dens Artsforskjel udenfor
mod
Krøyers M. la tit ans ganske sikkert identisk med den her omhandlede Art.
er
JTIysis viilg'aris, Thompson.
30.
(Tab.
3Iijsts
Deri-
al Tvivl.
vuhjaris,
XXXIV).
Thompson, Zool. Researches
I,
pg. 30, tab.
1.
3iysis vulgaris, Bell, British stalk-eyed Crustacea, pg. 339.
Mysis, vulgaris, Krøyer, Nat. Tidsskr. 3die Mijsis vulgaris, V. Beneden, 13,
tab.
Recherches
Række
sur
la
I,
pg. 21.
faune
littorale
de
Belgique,
Crust. pg.
1.
Charact. spee:
Forma
subgracilis, cephalothorace antice corpore postico paulo angustiore.
Scutum dorsale breve, segmentum posticum cephalothoracis nuda
relinqvens, antice
medio
leviter
productura,
partem antecedentis
et
lamina frontali distincta, acuta. angulis
infero-lateralibus exsertis et acuminatis.
Oculi haud magni, anguste pyriformes, scutum utrinqve leviter superantes, pigmento
dimidiam
circiter
partem oculi occupante.
Antennarum superiorum pedunculus brevis qvartam cephalothoracis partem vix asseqvens, articulo basali ceteris 2 junctis breviore altero de facie dorsali prodeunte prædito, ultimo sat
magno
lanceolata vel subulata, setiferis,
sqvama
lOies
circiter
apice in spinam acutam sejuncta;
pedunculus
longior
excurrente,
flagelli
parte
latior,
fere triplo longior, anguste
margine
et interno et
externo
ultima sexta sutura distincta a cetera
eodem superiorum paulo brevior,
subæqvalibus.
')
plumosis
setis 2 longis et
et crasso.
Antennarum inferiorum sqvama pedunculo superiorum
qvam
longitudinis
Smith, Stalk-eyed Crustaceans of the atlantio coast of North America.
articulis 2 ultimis
81
Labrum
antice in processum acuminatiim exsertum.
Maxillarum
paris
2cli
terminalis
articulus
magnus,
sat
ovatus,
niargine externo
setis 5 ciliatis, nullis vero aculeis instractus.
Maxillipedum Imi paris articulus 2dus
Pedes haud
elongati, articulo
et 3tius intus
otio majore,
parum
dilatati.
tarso 6-articulato,
ungve termiuali
di-
stiucto sed debili; ultimura par a ceteris paulo discrepans, magis robustum, articulo 4to sat
dilatato
spinis
et
marginis
validis
3
armato,
iuterioris
tarso
magis
elongato
et
8-articulato.
Appendices
maris breves
genitales
crassæ, extus serie setarum ornatæ, apice
et
distincte bilobato.
Pleopoda
paris
3tii
segmentum ultinium
paris ultra
angusto
maris
ex
articulis
modo
composito,
2
æqvante spinis apicalibus 2
eadem
parte basali brevissima,
porrecta,
vix
exacte
structura
simplicia
ac
in
feniina;
4ti
ramo externo valde
ultimo tertiam antecedentis longitudinis partem
elongatis, subæqvalibus instructo.
Telson qvartam circiter corporis postici longitudinis partem æqvans, elongato-subtriangulare,
apice
anguste
exserto, integro,
truncato,
spinis 4,
intermediis 2 brevissimis,
armato, lateribus telsonis leviter liexuosis aculeis utrinqve circiter 22 subæqvalibus, posterioribus magis a se remotis, præditis.
Uropoda mediocria, lamina interna telsone paulo breviore, intus sub nalibus crista
brevi
pectinatim
subtiliter
magno, lamina externa interna plus
setis
margi-
ornata, basi leviter tumefacta, otolitho
aculeata
tertia parte longiore,
anguste sublineari.
Corpus pellucidum, pigmento vero arborescente plus minusve variegatum. Longit. ferainæ adultæ 17mm.
Beskrivelse af Huuueu.
Længden forekomme Individer Legemet Pigmentpletter,
Farve.
er
der
synes
Regelen ikke
i
overstige
17mm,
om
der end af og
til
kan
af uoget betydeligere Størrelse.
temmelig gjennemsigtigt, men forsynet med de sædvanlige forgrenede give
ofte
Paa Bagkroppen
ere
ventrale stærkt iøinefaldende pletter er
at
Dyret en mere
eller
disse Pigmentpletter
mindre
niork graabrun eller grønlig
tydeligst
markerede, og navnlig den
Forgreningen af de dorsale Pigment-
ved sin mørke Farve.
temmelig eiendommelig og ikke som sædvanlig regelmæssig stjerneformig.
de øvre Antenners Skaft og de nedre
Antenners
Paa
Blad seas ligeledes uregelraæssige Pig-
mentforgreninger, og paa det midterste Halevedhæng tindes ved Basis en større Pigmentplet,
der udsender Grene bagud lige
Kropsformen som hos foregaaende
er (se Tab.
Art.
til
Spidsen.
XXXIV,
Fig.
1)
temmelig slank, dog ikke
Forkroppen afsmalnes tydeligt
fortil
den Grad
i
og er her adskilligt small
Denne aftager ganske successivt
lere end Bagkroppeii.
ment
meget længere
noget, skjøndt ikke
Rygskjoldet
er
en Del af det foregaaende ubedækket.
og lader hele bågeste Forkropssegment samt
Fortil
Midten danner det en tydelig, skjøndt ikke
i
nedre forreste Hjørner af Rygskjoldet ere uddragne
Antenners Basaldel.
ne ne ere forholdsvis
i
Da de
som brede. dog
dække Siderne
tilspidsede Flige, der
til
De
Øinenes Insertion.
tilspidset Pandeplade, der skyder frem over
meget fremspringende,
af de nedre
bagtil og har sidste Seg-
de ovrige.
entl
kort
forholdsvis
Brede
i
ud
adskilligt
ere adskilte
Midten ved
i
et
temmelig betydeligt Mellemrum, rage de
Den
af Rygskjoldet.
Siderne
over
og næsten dobbelt saa lange
smalt pæreformige
smaa,
indtager omtrent
Del
facetterede
Halvparten af Øiet og viser et niorkt, brunligt Pigment.
De ovre Antenners mere end
V4
ene udgaar
temmelig
med
forsynet
2
Led
Iste
usædvanlig
er
og opsvulmet
stort
Desuden
findes
langs
den
i
Led
Sidste
fortil.
den
hvoraf
og tynde cilierede Børster,
lange
samt bærer
end de 2 øvrige
kortere
adskilligt
den ydre Fortsats, den anden fra den dorsale Side
fra
Fjærbørster.
Forkroppens Længde.
af
tilsammen og
Skaft (Fig. 3) er forholdsvis kort og tykt, neppe opnaaende
er
den indre Kant 4 og ved det indre Hjorne S
Rad
ydre Side en
af korte, ucilierede Børster.
Svøberne ere temmelig lange og den ydre som sædvanlig betydelig længere end den indre.
De nedre Antenners syldannet
Blad
(Fig. 4)
Form som hos foregaaende
Sjettedel her (se Fig. 5) ved en
Art,
har
men
sig
skiller
meget tydelig Tværsutur
er
lancetdannet
smal
lignende
en
derved,
strax skilt
som
eller
den ydre
at
særeget Ende-
et
Bladet er næsten 3 Gange saa langt som de øvre Antenners Skaft og 10 Gange
segment.
Det afsmalnes jevnt mod Enden, der løber ud
længere end bredt.
skarp tornformig Spids. indre Kant ere længst.
kortere end de
en temmelig lang og
begge Kanter staa talrige F'jærbørster, hvoraf de
Langs
Svøben er omtrent
ovre Antenners
i
af
Forkroppens Længde;
cylindriskt
Skaft,
i
den
dens Skaft er noget
og har de 2 sidste Led
indbyrdes
af
omtrent ens Længde.
Overlæben
(Fig. 6)
udmærker
sig derved, at
tornformig Fortsats ligesom hos Arterne af Slægten
2de t Par Kjæver Langs dets ydre Rand
(Fig.
7)
den
lortil
i
en skarp
Siriella.
have Endeleddet temmelig
er fæstet 5 cilierede Børster;
hos de øvrige Arter forekommende Torner.
er uddraget
stort
derimod er der
og
intet
af oval
Form.
Spor af de her
Viften er forholdsvis liden, af triangulær
Form
og har den fra Spidsen udgaaende Børste betydelig længere end de ovrige.
Kjævefødder
Iste Par odie Led
kun
lidet
udvidede
(F'ig.
indad
8) vise
den sædvanlige Bygning, men have 2det og
og sidste Led
forholdsvis
større
end hos de øvrige
omtrent
af ens
Længde.
Arter.
Fodderne dene
er det 3die
(Fig. 9) ere
størst
temmelig smaa og
og betydelig
længere
alle
end 4de.
Af Led-
Tarsen er omtrent af 3die Leds
83
særdeles
Lanigde,
Denne
Endekloen.
med
de 5 første Fodpar
af
Svømmegrenen
er
svagt udviklet.
skjøndt
er tydelig,
Det
10) skiller sig kjendeligt fra de øvrige Par.
har 3die og 4de Led betydelig tykkere samt forsynede Til fra
den indre Kant af 4de Led er fæstet
Enden, den
fra
.Sdie
paa de øvrige Par og bestaar
sidste
Segment,
noget mindre end
og
den halve Længde,
indskaaret, samt tvært
afkuttet.
(Fig.
11)
er
Form,
triangulær
afiang
af
meget
kraftig,
Sidste
Fodpar
er forholdsvis kraftigere bygget
med meget
og
kraftige Muskelbundter.
Tarsen er forholdsvis længere end
mindre end S Led foruden Kloleddet.
af ikke
Det midterste Halevedhæng end
Led foruden
stærke fortilrettede Torner, hvoraf de 2 udgaa
:}
stærkt Afsats fra Midten.
en
(>
udvidet og Endedelen sammensat af 9 Led.
Basaldelen pladeformigt
(Fig.
sammensættes paa
og
boielig
temmelig
med
Enden
ved Basis.
længere
stort, betydelig
den
er smalt
der
Brede,
største
uddragen og
er
ikke
hel,
paa hver Side forsynede med circa 22
Sidekanterne ere
smaa, ensformigt udviklede Torner, hvoraf de hageste ere ved større Mellemrum fjernede fra
Fra selve den afkuttede Spids
hinanden end de øvrige.
rettede Torner, hvoraf de 2 yderste
(se Fig.
temmelig lange, medens
ere
udgaa 4 bagud-
12)
de 2
mellemste neppe
ere halvt saa store.
De ydre Hale ved hæ.ng Den
indre Plade er neppe
dannet
l<'orm,
med
•en kort,
som
saa lang
Basis temmelig
have de 2 Endeplader af meget ulige Længde.
13)
stærkt
Tæt bag Høreapparatet
glasagtig Otolith.
men
(Fig.
Hauneu
af kort lancet-
nærmere den indre Kant paa Undersiden
tindes
tydeligt fremspringende Crista (Fig.
af
og
opsvulmet og indesluttende en stor og tydelig
14),
Rad
hvortil er fæstet en
Den ydre Plade
regelmæssigt kamformigt ordnede Torner.
den indre og
midterste Halevedhæng
det
er
mere end
af talrige^
længere end
V3
meget smal lineær Form.
(Fig. 2)
er
i
mindre end
noget
Regelen
Hunnen og meget
denne,
lig
skjøndt kjendelig ved de sædvanlige sexuelle Characterer.
De øvre Antenners Skaft
(Fig.
15) er kraftigere
bygget end hos Hunnen og
ved Enden forsynet med den sædvanlige haarede Lap, der er mere end halvt saa lang som Skaftet og af sædvanligt Udseende.
De ydre Kjønsvedhæng den ydre Side med en Rad reste
Lap
forsynet
med
(Fig.
ere
16)
Enden
af 9 Fjærbørster.
talrige
krummede
Sdie Par Bagkrop slemmer fra samme hos Hunnen. 4de Par Bagkropslemmer
korte og tykke samt forsynede
langs
med den
er tydeligt tvelappet,
for-
Børster.
(Fig.
17) ere ganske
simple og skille sig
i
ingen
Henseende
udviklede
til
(Fig. 18)
ere derimod
styletformige, bagudrettede Apparater.
melig afvigende fra
samme hos
ler ikke betydelig, idet
de kun
de
i
lidet
som hos de
øvrige Mysiser
Deres Bygning er imidlertid her tem-
det foregaaende omtalte Arter og deres
overrage
sidste Segment.
Basaldelen
Længde er ir'=
hel-
særdeles
84
kort og utydeligt begrændset fra den indre Gren, af
samme Udseende som
de tilsvarende
Lemmer
stærkt forlænget og overordentlig tynd, cylindrisk af 2 Led, hvoraf det
Enden
den ene Kant
i
Nærværende
fra de
tint
sidste,
Led bærer paa
Sidste
tandede Torner
er derimod
Den bestaar kun
samt noget bugtet.
den ydre Kant forsynet med en kort Torn.
i
betydelig længere,
Den ydre Gren
Gange saa langt som det
er længst, omtrent 3
lst''e
pladeformig og omtrent
der er enkelt, hos Hunnen.
sin
Spids 2
Svøber af ens Længde.
eller
det foregaaende omtalte let kjendelige Art bører
i
samt ved
til
en sær-
egen Underafdeling af Slægten Mysis, der væsentlig er characteriseret derved, at det midterste Halevedliæng er enkelt, ikke kløftet
Eiendommeligheder.
men
i
andre Have
Den
Smith.
Denne
Enden, samt ogsaa udmærket ved
nærstaaende Former,
flere
truncata
sidste ligner særdeles
saaledes
i
meget vor
og som jeg selv ved egne Undersøgelser
har
men
Art,
er dog,
1
os;
Art,
M. americana
af
Smith paavist
som
overbevise mig om,
kunnet
andre
JMiddelhavet 2 Arter, M.
ved Nordamerikas Østkyst
Heller,
flere
som forekommer hos
den eneste Art af denne Gruppe,
er
findes
longicornis Edw. og M.
i
sikkert arts-
forskjellig.
Den her omhandlede Art Senere er den gjenfunden paa glens Kyst
(v.
Bugt (Goes).
Beneden),
Hos
fremdeles ved Vallo
blev først opdaget af V.
flere
os har jeg truftet den
sin
i
østersøen
betydeligt Antal
i
og Tønsberg samt ved Trondhjem.
om
Levevis er den en udpræget
den og paa ganske grundt Vand.
i
et
lige
med
op
til
den botniske
Brakvand nær
Derimod
findes
dens Forekomst ved Finmarken
bart paa en ^lisforstaaelse eller Forvexling I
af Irland.
andre Punkter ved de britiske Øer, fremdeles ved Bel-
ved Danmark (Kroyer) og
arktiske Region, og Angivelserne
Thompson ved Kysten
Christiania,
den ikke
i
vor
grunde sig aaben-
andre Arter.
littoral
Form, som alene er
at træffe
nær
Stran-
Især synes den at ynde saadanne Steder, hvor Søvandet
er mindre salt eller brakt.
Gen. XII.
Mysidella,
g. o. sars, is7l
Charact, geuer.
Corporis forma Sc uturn dorsale
brevis et obesa.
plus
lateralibus rotundato-exsertis.
minusve
evolutura,
supine sat arcuatum, angulis infero-
85
Oe ul nunc bene evoliiti, Antenn ariim superiorum i
nuiic rudiinentaves.
pedunculus brevis, lobo hirsuto
mare
in
mininio, tuber-
culiformi; inferiorum sqvama parva, obtuse lanceolata, undiqve setifera.
Partes masticationis
Labrum
structura ab iisdem in ceteris Mysidis sat discrepantes.
forma singulari, antice obtusum, postice
in
geuteni medio profunde incisani vel in lobos duos inæqvales
Labium lobos sat magnos et Mandibulæ magnæ, extremitate
laminam tenuem
tissa
m
retro ver-
productum.
membranaceos forma irregulari præbens.
maxime
minimum dentium
qvidem
integram ne rudimentum
incisiva
vel
dilatata et complanata, aciem
aculeorum præbentem formante,
palpo brevi et angusto 3-articulato.
Maxillæ Imi subspathulato, interno
truncato
minimo tuberculiformi,
parum
ticulato, articulo ultimo
Maxillipedes Imi apicem
2do brevissimo,
numerosis
parvæ
angusto instructæ,
flabello
et
compresso,
ungviforniibus
curvatis,
armato,
et debiles, intus lobis
trunco mediano brevi, biar-
dilatato, intus setifero, extus nudo.
validæ,
paris
3tio
aculeis
setis validis ornato; 2di paris
3 incisivis fortiter aculeatis, extus
structo,
magno
paris fortissimæ, rarais valde intlexis, externo
obliqve
acie
minimo
basali
penultimo
tumefacto,
sat
fortiter aculeatum, ultimo
articulo
intus
dilatato
nulla lamina incisiva insetis
nudo sed extus ad
et angusto aculeo longo apicali
armato; 2di paris
multo debiliores, pediformes, articulo antepenultimo sat clongato, ultimo mutico
illis
setis
longis apicalibus ornato.
Pedes
parvi et debiles, sparse setosi, tarso pauciarticulato, ungve terminali
parum
conspicuo.
Marsupium
feminæ utrinqve ex
3 laminis compositura, pari anteriore
tamen minimo
et rudimentari.
Appendices genitales setis
maris forma
insolita,
valde
elongatæ,
antice porrectæ,
nudæ.
Pleopoda
in feraina et
mare
similia,
omnia rudimentaria, laminas simplices
seti-
feras fonnantia.
Tel son breve,
in
Uropoda haud
parte postica utrinqve subtiliter aculeatum, apice breviter laminis parum inæqvalibus, undiqve
elongata,
setiferis,
fisso.
interna
ad basin organo acustico bene evoluto instructa.
Som
af
ovenstaaende Diagnose
miske Cliaracterer særdeles meget troet at burde opføre
')
Smith, som er identisk
Middelhavets Myaider.
sees, afviger
fra alle øvrige
nærværende Slægt
bekjendte Mysider.
den sidst som den mest anomale Repræsentant
tidligere bekjendte Mysideslægter
mysis
vil
synes
med
Sl.
den at vise mest Lighed
Chiromysis
mihi').
i
sine anato-
Jeg har derfor ogsaa af Familien.
Af de
med Slægten Heter
o-
Med denne Slægt stemmer
86
den overens derved, at Hannerne have Bagkropslemmerne
af
samme rudimentære Bygning
som hos Hannerne, fremdeles ved Formen af de nedre Antenners Blad og tildels ogsaa Hos denne sidste Slægt ere imidlertid Munddelene fnldkommen noraf Halevedhængene. malt byggdde, og af Fødderne alene Iste Par eiendorameligt udviklet, medens hos den her
omhandlede Slægt Slægten Kyster og
i
Dele ere høist eiendorameligt hyggede.
alle disse
indeholder
nærmere
det følgende
21.
Mysiddla
tt/pica,
som begge forekomme ved vore
Tiden 2 distincte Arter,
for
skulle omtales.
ITIysidella typica, G. (Tab. XXXV— XXXVI).
O. Sårs.
G. 0. Sårs, Undersøgelser over Hardangerfjordens Fauna. pg. 23.
Charact. spee:
Forma
sat
abbreviata,
corpore autico dilatato, subgibbo, postico
stiore, cylindrico, leviter attenuato,
segmento ultimo
illo
nuilto angu-
brevi.
Scutum dorsale breve, margine postico profunde emarginato, segmenta 2 posteriora cephalothoracis ex parte nuda relinqvens, antice medio leviter productum, margine frontali distincte angulato.
Oculi bene evoluti sed haud magni, breviter pyriformes, intervallo sat longo sejuncti,
pigmento læte
fulvo.
Antennarum superiorum pedunculus
tem asseqvens,
articulo basali brevi,
fere
vix
æqve
qvartam cephalothoracis longitudinis parlato ac longo, ultimo
parum
dilatato:
fla-
gella sat inæqvalia, inferno qvani externo multo breviore et angustiore.
Antennarum inferiorum sqvania pedunculo superiorum breviter lanceolata, triplo longior
apice obtuse acuminato,
setis
qvam
latior,
vix
tertia
parte longior,
margine externo subrecto, inferno sat arcuato,
marginalibus sat elongatis;
pedunculus
flagelli
eidem supe-
riorum longitudine æqvalis, sat robustus, cyliudricus, articulis nitimis 2 subæqvalibus. ^laxillipedum Inii paris articulus penultimus antecedente major, aculeis 3 arraatus,
Habellum subsecuriforme.
Pedes Imi paris maxillipedibus 2di paris vix majores, articulo 4to longiore, tarso illo
breviore, biarticulato, ungve
terminali
tenuissimo, setiformi;
tudine æqvales, articulo 3iio longiore, tarso 3-articulato ores, valde angusti, tarso elongato, 3-articulato.
;
ultimi
2di'
—
5ti paris illis longi-
paris ceteris multo longi-
87
Appendices genitales maiis valde angustæ, cylindricæ, apice dilatato
et indistincte
trilobato.
Telson
qvartam
vix
duplo circiter longius qvam libus ia parte
dimidia
postici longitudinis
corporis latius,
anteriore
partem asseqvens, lingvæforme,
apicem versus sensim attenuatum, marginibus lateradeiu dense
nudis,
aculeatis, aculeis utrinqve circiter 18
postice seusim longioribus, apice medio breviter inciso, incisura angusta, marginibus rectis
utrinqve dentibus 4 minutis armatis, lobis terminalibus obtusis.
Uropoda tertiam
corporis
telsone paulo lougiore intus diocri,
externa
in
partem æqvantia, lamina interna
longitudinis
postici
tota longitudine aculeata, basi sat tumefacta, otolitbo
me-
vix Svo parte longiore, sublineari, apice subtruncato.
illa
Corpus pellucidura pigmento sparso rubro hie
et
illic
ornatum.
Longit. feminæ adultæ vix 8mm- superans.
Beskrivelse af Huiiueu.
Længden Legemet rødligt
af fuldvoxne,
temmelig
er
Pigment,
Den
med
de tynde Integumenter
Kropsformen samme hos
at overskride 8mm.
med
smukt
et
der er afsat af iine Smaaapuukter uden tydelige Forgreninger og uden
nogen bestemt Orden.
noget
ægbærende Exemplarer synes neppe
gjeunemsigtigt og kun hist og her forsynet
store kugleformige
Tyggemave skinner
igjennem
fortil tydeligt
en lignende intensiv rød Farve.
er (se Tab.
XXXV,
Fig.
1
og 2)
kort
og undersætsig
Forkroppen
visse Arter af Slægten Mysidopsis.
og ligner
temmelig opsvulmet
er
og oventil hvælvet, med Mundregionen stærkt fremspringende, Bagkroppen betydelig smalere
og noget aftagende
i
Brede
med
bagtil,
sidste
Segment ganske
kort,
neppe længere
end de ovrige.
Eygskjoldet
er forholdsvis kort og har
denbagre Rand dybt iudbugtet
saa at de 3 bågeste Forkropssegmenter blive oventil ganske er
meget tydeligt markeret og temmelig dyb.
Fortil
i
ubedækkede.
Antenners Basis
Øinene
til
De nedre
i
et
forreste
en smalt tilrundet tungeformig Lap, der delvis dækker de nedre
Siderne.
til
ere
med Længden noget
normalt udviklede, skjøndt temmelig smaa og af pæredannet Form, større
facetterede Del
Da
end Breden.
temmelig betydeligt Mellemrum,
Den
Midten
Midten gaar Rygskjoldet ud
ganske kort, vinkelformigt Fremspring, der skyder frem mellem Øinene. Hjorner ere udtrukne
i
Cervicalfuren
indtager
rage
mere
de
end
de imidlertid ere adskilte
i
Midten ved
et
dog adskilligt ud over Siderne af Rygskjoldet. Halvparten
af
Øiet
og viser
et
smukt rødgult
Pigment.
De ovre Antenners Forkroppens Længde. trent ligesaa bredt
som
Skaft (Fig. 4) er forholdsvis lidet, neppe opnaaende
'/<
af
Basalleddet er meget kort, neppe længere end sidste Led og omlangt; den ydre
Kant bærer de sædvanlige Hørebørster ved Basis
88
Og gaar
ud
fortil
en temmelig stærkt fremspringende børstebesat Fortsats.
i
meget skraat afskaaret
Svøberne
Fjærbørster.
som
Enden og bærer
i
Led
Sidste
fint cilieret.
meget
ere
den indre Kant 2 Børster, livoraf den ene er
i
Form og bærer ved
er af qvadratisk
Den
ulige.
2det Led er
det indre Hjørne 4 korte
indre er neppe mere end dobbelt saa lang
Skaftet og særdeles tynd; den ydre er betydelig længere og ogsaa tykkere samt langs
Basis forsynet
med de sædvanlige baandformige
De nedre Antenners øvre Antenners Skaft, og Vs af
lig
Længen.
Kant
ydre
(Fig.
5)
næsten
er
om
det er rundt
med stærke
forsynet
dens Skaft omtrent
2 ydre
Munddelene
lidet,
Led
af ens
Brede omtrent
største
en tydeligt markeret Tværsutur.
som sædvanlig de
er omtrent af
de ovre
Bla-
den indre
fra
Legemets halve Længde;
Antenners Skaft, temmelig
robust,
Længde.
meget eiendommelige og afvigende
ere
længere end de
'/j
den indre derimod temmelig stærkt
lige,
Svøben
neppe
med den
Fjærbørster, hvoraf
ere længst.
samme Længde som
af
med de
cylindriskt,
meget
med
buet og Enden stumpt tilspidset samt forsynet
Kant og Spidsen udgaaende
Lugtetraade. er
kort lancetdannet Form,
en
af
Dets
Blad
i
sin
Bygning
fra
samme
hos andre Mysider.
Overlæben
og
(Fig. 6
et dybt vinkelformigt Indsnit
Kindbakkernes indre Ender
i
er fortil
7)
stumpt
XXXVI,
(se Tab.
Underlæ, ben har Sidelapperne
tilrundet,
Lapper
2 uligestore
Fig.
delt
Det bagre
viser intet særegent
end
kortere
Enden Sidste
selve
i
sin
indbøiet;
er
og
Palpen
forsynet
det er
i
til
Ende sær-
med
den indre Kant
af
hverken Tænder
eller
Bør-
Tyggeknuden hos andre Mysider, men
(se Fig. 9)
bestaar af 3 Led,
er
hvoraf
forholdsvis
det
liden,
betydelig
2det er længst og ved
nogle faa ucilierede Børster
neppe halvt saa langt og
en ved
med Tyggeranden paa begge Kindbakker
uden det mindste Spor
Structur.
Kindbakken
den indre Kant
i
Led
glat,
noget udtrukne Hjørne svarer
i
Cilier.
ere af betydelig Størrelse og have den indre
(Fig. 9)
ganske simpel og
(se Fig. 10)
ud
rager ud over
særdeles tynde og menabranøse samt af
(Fig. 8)
deles stærkt udvidet og pladeformigt tilskjærpet,
ster.
bagtil
som
1).
en uregelniæssig kantet Form, uden Spor af Børster eller
Kindb akkerne
men gaar
tynd Plade,
(udeladte
i
Figuren).
Form, med Spidsen noget uddragen og med en Del Torner og simple Børster, men
af oval
forsynet
forøvrigt nøgent.
Iste Par Ivjæver
(Fig.
11)
ere af en særdeles kraftig Bygning.
tyk og muskuløs samt langs sin nedre Side forsynet Kant.
Den ydre Gren
er
stærkt
indbøiet,
Grunddelen, og betydelig større end den indre. stærkt sanimentrykt fra Siderne skaaret og langs i
eller
en noget fremspringende bugtet
den omtrent danner en ret Vinkel
med
Af Form er den næsten spadedannet,
eller
idet
mod Enden, der er meget skraat afRand bevæbnet med en Rad af circa 16 udenfra indad
og
den tilskjærpede
Længde aftagende krumme
med
Grunddelen er
noget udvidet
kloformige Torner.
Den
indre Gren, der er noget
mere
89
meget
er
skraat fortihettet,
samt
Spids 3 stærke Fjærbørster
indre Kant
den
i
bærer paa deu
afstumpede
en betydelig mindre do.
Fra Enden
knudeformig
næsteu
liJen,
og
af Grunddelen udgaar endnu ved det ydre Hjørne en kort, hjertedannet membranøs, med en enkelt kort Børste forsynet Lap, der forestiller den rudimentære Vifte.
2det Par Kjæver Grunddelen bestaar
nede.
med
indvendig forsynet
udgaar indad
Form og
3,
Fra det sidste Segment
hinanden krydsende Muskelbundter.
flere
udåd
Segmenter, livoraf det Iste er ganske simpelt og
af 2 tydelige
tornformige Børster besatte Tyggelapper, alle omtrent af ens
med stærke
Størrelse,
smaa og svage og noget pladedan-
forholdsvis
ere
(Fig. 12)
meget smal, næsten seglformig, med 10 stærke Fjærborster
en
iudadkrummet Stamme. Denne
forsynet Vifte og fra Midten fortil en 2-leddet noget er forholdsvis meget liden og
med
smal,
Led
sidste
af aflang oval
sidste
Form samt ved Enden
og den indre Kant besat med en Del lange Børster.
Kjævefødder
Iste Par og ligeledes meget stort,
mod
men
der
er
Spor
intet
2)
ere
4 stærke Børster.
og ogsaa noget kortere samt forsynet indad
lange, lige
2det
Led
3die
Led
Det
viser intet
fortilrettede Torner.
alene forsynet betydelig
med
kortere
Spor
Sidste
igjen
er
Endedelen sammensat
end 4de og noget
i
er særdeles lidet og smalt, koniskt tilløbende og
Svommegrenen
med Basaldeleu
Kjævefoden,
af 7 Led.
adskilligt større
med den indre Kant lige, den ydre stærkt bueformen har ved Enden den ydre Kant 3 stærke
Led endelig
selve
Form
4de Led er betydelig sma-
af Børster,
en enkelt lang sylformig Endetorn.
end
meget kort noget udvidet
er
er stærkt opsvulmet, af oval
den indre Kant nærmere Basis med 2 meget
i
Led
Ste
rettede Børster.
udvidet samt sammentrykt fra Siderne,
migt bølet.
særdes kraftig Bygning
Basalleddet er ikke meget
Mysider.
og viser langs sin indre Kant en regelraæssigRad af Børster. lere
af
den indre Kant forsynet med 2 uligelange Børster; deri-
nogen Tyggefortsats.
af
med
indad og her forsynet
i
Fig.
samme hos andre
afvigende fra
stærkt krummet og
XXXVI,
(Tab.
Den membranøs e
af
er forholdsvis liden,
uregelmæssig oval Form og
Vifte er vel udviklet og af noget uregel-
mæssig, næsten øxedannet Form.
samme Længde som Iste Par, og fodformige. Basalleddet har langs sin indre udbuede Rand flere 2det og 3die Led ere forholdsvis korte; derimod er 4de Led stærkt
2det Par Kjævefødder
men
langt spinklere
stærke Fjærbørster. forlænget
med
4,
i
og ganske nøgent.
.'jte
(Fig.
Led
og
afstumpet
i
De
ere
ere indbyrdes noget forskjellige
Iste Fodpar
(Fig.
4)
1
Led
smaa og
forholdsvis i
Sidste
Børste.
udmærke
er noget større end paa Iste Par og har
Fødderne
1
det bærer
Enden;
hvoraf 2 af de fra Spidsen udgaaende
ere omtrent af
adskilligt kortere og
er
med
den indre Kant ved Enden
ganske smalt
3)
6,
sig
i
Led
i
er
den ydre Kant forsynet
neppe halvt saa
den ene Kant
fint
ved betydelig Længde.
langt,
tandede Børster,
Svommegrenen
flere.
spinkle samt meget sparsomt børstebesatte.
sin Bygning.
ligner
adskilligt
i
Udseende 2det Par Kjævefodder og
er
90
ogsaa omtrent
samme
af
og
kortere
den indre Kant
med
bestaar
kun
stærke
fint
5
ligesom
er
Den følgende Del
ogsaa her det 4de er læugst. adskilligt
Det
Størrelse.
sammensat
disse
af 6 Led, hvoraf
Foden, der repræsenterer Tarsen, er
af
Led, hvoraf det Iste er størst og forsynet langs
af 2
tandede Børster.
Sidste
Led
er
neppe halvt saa langt
og bærer 3 lignende Børster samt en tynd børsteformig, af 2 tydelige Segmenter bestaaer
fuldkommen
(Fig. 5) er
omtrent af
Svømmegrenen
ende Endeklo.
samme Udseende som paa
af
2det Par
Kjævefødder.
2det Fodpar
samme
som
Størrelse
Iste Par,
men tem-
4de Led er her forholdsvis kort og noget opsvulmet paa Midten,
melig uligt bygget.
eller
næsten tenformigt, og ialmindelighed forbundet med det foregaaende Led under en større mindre Vinkel.
eller
af
3die
Led
er
derimod stærkt forlænget og smalt.
4de Leds Længde og sammensat af 3 omtrent
bærer
i
Enden
Udseende ere ogsaa de
og rudimentær Endeklo
3 følgende
Sidste Fodpar
(Fig.
de 2 øvrige
7)
skiller
sig
er
Sidste
Led har
Af fuldkommen
6).
4de Led
sin
og
smal, 3-leddet,
særdeles
3 saa-
samme
meget betydelige Længde.
med Iste Led med et Par
det følgende kun forsynet
ligesom
og
tilsamraen
derimod ved
meget korte Smaabørster. Endekloen forholder megrenen
(se Fig.
Fodpar.
end
Tarsen er her noget længere
end
Led, hvoraf de 2 første hvert
den indre Kant 2 stærke divergerende Børster.
af
danne og en meget lideu
længere
lige store
Tarsen er omtrent
som paa de 4 foregaaende
sig
Par.
Svøm-
neppe mere end halvt saa lang som selve Foden og har Endedelen kun be-
staaende af 7 Led.
Brys tp os en
er
sammensat
Par
(Fig. 9) er særdeles lidet,
med
lange og tynde Børster.
skjøndt
Bagkropslemmerne
Par Plader (se
af 3
(Fig.
udviklet
tydeligt
10—11)
(Fig.
11)
ved bredere og kortere
Det midterste Halevedhæng Vj af
Bagkroppens Længde.
Midten
et
meget
og
til
hver Side forsynede
i
Par
Iste
(Fig.
er forholdsvis lidet,
(Fig. 12)
10) skiller sig fra
færre Børster.
neppe opnaaende
mod Enden.
Denne
er stumpt tilruudet,
men
viser
i
lidet og smalt vinkelformigt Indsnit (se Fig. 13), hvis Kanter ere ganske
forreste Halvpart nøgne, bagtil noget
Form samt
Af Form er det tungedannet, omtrent dobbelt saa langt som
bredt, og ganske svagt afsmalnende
lige
og langs sin ene Kant forsynet
ere af den sædvanlige rudimentære Beskaf-
fenhed, kun dannende simple børstebesatte Smaaplader.
de øvrige
dog det forreste
Fig. 8), hvoraf
Længde
med
Sidekanterne af Vedhænget ere
4 Smaatoruer.
men derpaa
forsynede
til
hver Side
med
i
den
en tæt Rad af circa 18,
tiltagende Torner, hvoraf de 3 bågeste ere fæstede
til
Enden
af
de
korte afstumpede Endelober.
De ydre Halevedhæng altsaa temmelig
hæng og
af
den
korte.
Den
sædvanlige
(Fig.
14)
indre Plade
ere omtrent lig
er noget
lancetdannede Form,
'/j
af
Bagkroppens Længde,
længere end det midterste Haleved-
med
Basis
temmelig stærkt opsvulmet
91
og forsynet med hele den indre
en
tydelig
Rand
Den ydre Plade
af
kun
er
glasagtig Otolith af raiddelmaadig Størrelse.
lulviklet
denne Plade staar under Børsterne en tæt Rad
Langs
af circa 30 Torner.
end den indre, af lineær Form og rundtom
ubetydelig længere
børstebesat.
Hauuen lig
(Tab.
XXXV,
Fig.' 3)
er
omtrent af
samme
Størrelse
som Hunnen og meget
denne.
De øvre Antenners end
bygget
hos
Hunnen og
XXXVI, Fig. 15) er forholdsvis noget kraftigere med det sædvanlige haarede Appendix. Dette er
Skaft (Tab. forsynet
neppe rækker frem foran Skaftets forreste Rand,
imidlertid her saa særdeles
kort,
og har mere Udseendet
en stump Knude,
lange,
i
af
at det
der dog let falder
i
Øinene ved de talrige
Retninger divergerende Haarbørster, hvormed det er besat.
alle
Disse Haarbør-
ster tåge sit Udspring fra et dobbelt, uregelmæssigt slynget Baand, der hos levende
Exem-
plarer viser en eiendommelig guldglindsende Farve.
De ydre Kjønsvedhæng
(Fig.
16a)
ere særdeles smale og rettede lige
saa at de mere eller mindre fuldstændig skjules mellem Føddernes Basalafsnit.
noget udvidet
og
viser
3
fortil,
Enden
er
utydelige børsteløse Lapper, mellem hvilke Aabningen for Vas
deterens er beliggende.
Bagkropslemmerne
ere
alle
fuldkommen
af
samme rudimentære Beskaffenhed
som hos Hunnen.
Denne
lille
eiendommelige Myside blev
ved Mosterhavn og Utne, den paa den
et
i
meget faa Exemplsrer.
i
Hardangerfjorden
Senere har jeg gjenfundet
Par andre Lokaliteter ved vor Vestkyst, Bukken og Aalesund.
Udenfor Norge er
hidtil ikke iagttaget. I
til
men kun
opdaget af mig
først
sin
Levevis
er
den
en
udpræget Dybvandsform, der neppe gaar høiere op end
80 Favne, hvorimod den gaar ned lige
32.
til
et
Dyb
af
200 Favne.
JTIyi^idella typhlopis, G. 0. (Tab.
Sårs.
XXXVH).
Mysidella typhlops, G. 0. Sårs, Undersøgelser over Hardangerfjordens Fauna, pg. 25. Charact. spee:
Forma qvam postico
illo
in
antecedente adhuc magis abbreviata, corpore antico sat dilatato,
raulto angustiore, sublineari.
12*
92
Scutum dorsale magnum, totum cephalothoracem obtegens ad latera etiam superans, margine postico parum emaiginato, frontali medio distincte angulato. Oculi rudimentares,
medio
natum excurrente, neqve pigmento neqve
lentibiis crystallinis vel corneis instructi.
Antennarum superiorum pedunculus teni asseqvens, articiilo basali sat dilatato,
Antennarum
subfusiformes, apice in processum acumi-
vel
dilatati,
fere tertiam ceplmlotboracis longitudinis par-
sed 2 ceteris junctis breviore.
iuferiorum sqvama brevissima, pedunculo superiorum perparum
qvam
longior, breviter lanceolata, triplo longior sat arcuato; peduuculus flagelli
sqvama
latior,
marginibus undiqve
setiferis,
modo
interno
longior, articulo ultimo antecedente breviore.
Partes masticationis structura iisdem M. typicæ sat similes. ]\Iaxillipedum Imi paris articulus penultimus antecedente vix
major ^culeis 4 mar-
ginis exterioris arraatus, tiabellum lanceolatum.
Pedes
structura simili ac
M. typica, sed paulo robustiores, ungve terminali in
iu
Inio pari sat forti.
Appeudices genitales maris portentosæ magnitudinis, longitudinem totius cephalothoracis æqvantes, cylindro-conicæ, apice simplice integro.
Telson breve segmento ultimo parum longius, oblongo-subtriangulare, apicem versus sat
attenuatura,
marginibus
aculeis circiter 12 et utrinqve
armatis,
laleralibus
parte
in
diraidia
anteriore
nudis,
dein utrinqve
subtruncato medio leviter emarginato vel obsolete fisso
apice
aculeis 2 fortibus longitudine inæqvali arraato.
Uropoda
brevia, laminis fere æqvalibus, interna telsone paulo longiore intus dense
aculeato, otolitho minimo.
Corpus pellucidum
vero
globulis
numerosis rainutis oleaceis regulariter dispositis
impletum. Longit. feminæ adultæ vix s™»" superans.
Beskrivelse af Huuueu.
Længden
af
den fuldvo.xne ægbærende
Hun
er knapt
mere end 5mm, og den er
saaledes den mindste af alle Mysider og idethele af alle bekjeudte Podoplithalmier.
Legemet findes
i
det
er
indre
uden
gjennemsigtigt
en
Mængde smaa
fordelte og selv strække sig ind
i
noget
gulrode
tydeligt
Oljeblærer,
forskjellige af
udviklet
Pigment.
Derimod
der ere temmelig regelmæssigt
Kropsvedhængene.
Dyret faar herved et
meget eiendommeligt ligesom embryonalt Udseende.
Kropsf ormen i
er (se Tab.
XXXVII,
Fig. 1) .særdeles kort og undersætsig, og det
endnu langt hoiere Grad end hos foregaaende
sin forreste Del
næsten
dobbelt
og omtrent af ens Brede overalt,
Rygskjoldet
saa bred
med
er forholdsvis
Art.
Forkroppen er stærkt opblæst og
som Bagkroppen.
sidste
Segment kun
lidet
Denne
er forholdsvis
i
smal
længere end de øvrige.
meget stort, saa at det ikke blot fuldstændig dækker
93
Forkroppen, men ogsaa
hver Side rager
til
lidt lul
over Bagkroppen (sml. Fig.
bagre Rand er kun meget svagt indbugtet og den forreste Rand danner
omtrent som
vinkelformigt Fremspring
ere temmelig stærkt uddragne
gende længere bagtil
Øinene
De
I
deres Indre i
tilfølge,
skraat
ere
fortil
Kanter af
rettede og af næsten teudannet Form, idet de
forholder
der
sees Synsnerven,
den
forreste Hjørner
at de nedre
ganske rudimentære, idet de mangle ethvert Spor af Pigment
sig
De øvre Antenners
til
at
en tilspidset Fortsats.
Yderst
i
Øiet eller umid-
har jeg bemærket en liden kugleformig Blære,
tilspidsede Fortsats
der dog er altfor svagt contureret
til
omtrent som hos andre Mysider, idet
Midten af Øiet danner en stærk Udvidning (Ganglion).
delbart indenfor
et kort
Cervicalfuren er meget tydelig og belig-
opsvulmede, medens Enden er udtrukket
paa Midten ere noget
den
hvilket har
Midten
i
Dets
end sædvanligt.
(Fig. 3) ere
Synselementer.
eller
De nedre
hos foregaaende Art.
tilrundede,
indbugtede paa Midten,
dybt
Rygskjoldet blive
og
2).
kunne gjælde som noget
virkeligt Synselement.
Skaft (Fig. 4) er forholdsvis noget større end hos foregaa-
Dets Bygning forøvrigt er den
ende Art og har Basalleddet bredere.
samme og
ligeledes
Svøbernes indbyrdes Forhold.
De nedre Antenners som hos foregaaende
Blad
Det
Art.
er
(Fig. 5) er ligeledes af et
større
enduu mindre end hos denne og
imidlertid forholdsvis
kun ganske ubetydeligt længere end de øvre Antenners
meget lignende Udseende
Skaft.
Svøbens Skaft er derimod
adskilligt
længere
end Bladet og har sidste Led kortere end det
Munddelene stemme
idethele
meget nær overens med samme hos foregaaende
og
kraftigere,
foiTgaaende.
Art og vise alene
i
Detaillerne nogle mindre væsentlige Forskjelligheder.
Overlæben
(Fig.
Endepladen noget smalere og dens 2 Lapper er her
har
6)
enduu mere ulige end hos foregaaende
Kindb akkerne næsten fuldkommen
(Fig.
ere
7)
forholdsvis
Palpen forholder sig
lige.
Kjæver
Iste Par
Art.
(Fig.
indbøiet samt kun bevæbnet
2det Par Kjæver
større
det nærmeste
og
have
Tyggeranden
som hos foregaaende
Art.
have den ydre Gren noget kortere og mindre stærkt
8)
med
i
noget
10 Torner.
(Fig. 9)
have bag Tyggeloberne 3 cilierede Børster, og Ende-
leddet er forholdsvis eudnu mindre end hos M. typica.
Iste Par Kjævefødder Basalleddet er saaledes bøiet.
3die
Led
er
af
en
(Fig.
forholdsvis
samt forsynet ved Enden
har 8 Led
Endedelen.
lancetdannet Form.
Viften
Derimod
større.
er
i
den
mere udprægede Forskjelligheder.
Form og paa Midten næsten
noget afvigende
foregaaende i
10) vise noget
er
5te
ydre Kant
forholdsvis
mindre
Led her neppe
med
4 Torner.
vinkelformigt
større end det
Svømmegrenen
end hos M. typica og
af simpel
94
3det Par Kj æ vefødder ende
vise ingen
bemærkelig Forskjel
fra
samme hos
foregaa-
Art.
Heller ikke
Fødd erne
11—12)
(Fig.
meget
ere
De
forskjellige.
synes imidlertid
noget kraftigere byggede, og Iste Par (Fig. 11) har en meget tydeligt udviklet og temmelig
stærk Endeklo.
Det midterste Halevedhæug gaaende Art og af aflang triangulær
men
14) afstumpet,
er (se Fig.
viser
mod Enden. Denne
Kanter have paa hver Side en enkelt kort Tand.
enhver af de korte Endelapper
af
Midten en svag Udraudning
i
ere
som hos foregaaende Art
den
i
af
Den
under Randbørsterne
indre
med
rudimentært Ind-
eller
den tvert afskaarne Ende
Til
som den
inderste.
forreste Halvpart
nøgne,
Sidekanterne afVedhænget
den bågeste derimod be-
i
circa 12 smaa, eiisformigt udviklede Torner.
De ydre Halevedhæng ens Længde.
sidste
fæstet 2 bagudrettede Torner, hvoraf den yderste
er
er temmelig stærk, omtrent dobbelt saa stor
væbnede paa hver Side med
fore-
største Brede, der er adskilligt større
end den halve Længde, ved Basis og derfra hurtigt afsmalnende
snit, hvis
end hos
13) er forholdsvis kortere
(Fig.
Form, med den
meget korte og have begge Plader omtrent
15) ere
(Fig.
som hos foregaaende Art forsynet langs den indre Kant
er
Rad
en regelraæssig
Basis er temmelig op-
af tynde Torner.
svulniet og viser indad en knudeformig Udstaaenhed.
Otolithen er særdeles liden,
men
af
den sædvanlige glasagtige Consistens.
Hanueu
(Fig. 2)
er
samme
omtrent af
Størrelse
som Hunnen og
let kjendelig fra
denne ved de enormt udviklede ydre Kjonsvedhæng.
Det
de
til
ovre
Antenners Skaft fæstede
Appendix
(se Fig.
rudimentære Beskaffenhed som hos foregaaende Art og har kun Formen
16) er af
samme
af en stump, lidet
fremragende Kuude, der imidlertid er forsynet med særdeles lange og tætte
til
alle
Kanter
divergerende Haarbørster.
De ydre Kjonsvedhæng af hele
ske eller noget afsmalnende I
(Fig.
17)
Forkroppens Længde, samt skraat
det indre af disse
Vedhæng
Legeme.
fylde det øvrige
mod Enden,
ere
ganske overordentlig udviklede og selv
fortilrettede.
Af Form ere de cylindrisk-koni-
der er simpel uden tydelige Lapper eller Børster.
sees en hel Del af de
samme smaa
rødgule Oljeblærer, der
Langs Midten gaar det smale Vas deferens, der er omgivet
af
en eiendommelig, ved regelmæssige Indsnoringer ligesom segmenteret Skede. I
Bagkropslemmern es
nogen Forskjel Saa at
at se
ulig
mellem Hau og Hun.
end denne
mærkværdige pygniæiske Myside ved
være den foregaaende Form,
tomiske Characterer, som
hos begge.
Bygning er der ligesaalidt som hos foregaaende Art
man
tilhører
vil
have
første
Øiekast
synes
den dog aabenbart samme Slægtstype, da de anaseet,
i
alt
væsentligt
stemme fuldkommen overens
95
Den blev
opdaget
først
indre Del af Hardangerfjorden.
mig
af
et
i
enkelt
mandligt Exemplar ved Utne
i
den
har jeg truffet deu igjen paa en anden Lokalitet
Senere
Paa begge Steder forekom den paa meget betydeligt Dyb, nemlig
ved vor Vestkyst, Florø.
omkring 200 Favne.
Supplement. 33.
Parerythrops aby««sicola,
G. 0. Sårs.
(Tab. XXXVIII).
Parerythrops ahjssicola, G. 0. Sårs, Prodromus descriptionis Crustaceorum
Mathem. og Naturvidenskab, Bd.
etc.
Archiv
f.
pg. 343.
I,
Charact. spee:
Forma
et habitu P.
Scutum dorsale medio
leviter
Oculi
sat
obesæ valde
magnum
affinis.
arcuatum,
et
postice
parum emarginatum, antice
productum, angulum distinctura inter oculos prominentem formans.
qvam
in
P.
obesa
multo
minores, breviter pyriformes, pigmento fulvo in
speciminibus viventibus splendide aurescente.
Antennarum superiorum pedunculus
sat
fortis,
articulo
ultimo
ceteris
2 junctis
paulo breviore, appendice hirsuta maris permagna et crassa.
Antennarum inferiorum sqvama brevissima, peduuculo superiorum perparum gior,
rhomboidea, vix triplo longior qvam
gitudinis
ab
apice
remota;
pedunculus
latior,
lon-
spina marginis exterioris tertia parte lon-
robustissimus
flagelli
eodem superiorum paulo
brevior.
Partes masticationis fere exacte ut
Pedes paulo
graciliores,
multo longiore, 3-articulato,
tarso
articulo
in
Imo
in
P. obesa.
Imo
pari articulo antecedente paulo, in ceteris
ceteris
junctis
breviore;
ultimum par
ceteris
multo minus et angustius.
Pleopoda marrs
Imi paris simplicia rudimentaria, cetera bene evoluta, natatoria,
biramea, ramis ambobus 6-articulatis.
Telson segmento ultimo parum longius, subtriangulare, latitudine maxima ad basin sita
dimidia longitudiue majore, apice anguste exserto et truncato spinis 4 valde inæqva-
libus et setis 2 intermediis instructo, marginibus lateralibus nudis, subconcavis.
96
Uropoda parum elongata, lamiua interna telsone sexta modo parte longiore in parte antica aculeata,
iiitus
minimis, basi sat tumefacta, otolitlio vero parvo, lamina
aculels
externa interna qvarta circiter parte longiore, sublineari.
Corpus pigmento læte rubro plus minusve variegatum. Longit. feminæ adultæ 12™™- maris paulo major.
Beskrivelse af Hiiuueu.
Længden Enden
af de
Exemplarer
største
regnet fra Spidsen af Antennebladene
er,
Halevedhæng, omtrent ISmm, og den er saaledes noget mindre end den
af de ydre
typiske Art, P. obesa'), der efter dette Maal naar en
Legemet
Farve, men
mere
altid
Exemplarer temmelig gjennemsigtigt og
levende
hos
er
eller
mindre prydet med
et
Kropsformen som
Segment
afsat fra
som Forkroppen,
saa bred
kun
er
lidet
Øinene
facetterede
kugleformige Tyggemave
store,
Farve.
særdeles kort og undersætsig, om-
Denne
den spinkle Bagkrop.
kun yderst
og
cylindrisk
neppe mere end halvt
er fortil
lidet
afsmalnende
bagtil.
Sidste
længere end de øvrige.
De
hos P. obesa.
derfor, trods
Del
1)
ere meget smaa, af kort pæredannet
mod Enden som rum og rage
Fig.
er afsat
langs Bagkroppens Ventralside.
Forkroppen er som hos denne stærkt opblæst og oventil hvælvet
hos P. obesa.
samt meget skarpt
XXXVIII,
er (se Tab.
hvidagtig
af
smukt lyserødt Pigment, der
men en dyb purpurrød
igjeunem de tynde Integumenter
af 14mm.
Længde
som Smaapunkter og uregelmæssige Skygninger, navnlig I den forreste Del af Kroppen skinner den usædvanlige
trent
til
indtager
deres
ere
i
Midten
Foim og ved
skilte
langtfra saa stærkt udvidede et
meget betydeligt Mellem-
ud over Rygskjoldets
ringe Størrelse, noget
Sider.
Den
noget mere end Halvparten af Øiet og viser et smukt gulrødt
Pigment, der hos levende Exemplarer har et særdeles brillant guldglindsende Skjær. D'e
øvre Antenners
og robuste Form
og
Skaft (Fig. 3) er af den for Slægten eiendommelige korte
opnaar neppe Vs af Forkroppens Længde.
Basalleddet er ganske 2det Led
kort og har den ydre børstebesatte Fortsats stump og kun lidet fremragende. er
Enden særdeles skraat afskaaaret
i
med
forsynet
en
liden
noget kortere end de 2
øvrige
tilsammen
De nedre Antenners omtrent
'3
lig
de
øvre
Vs af
Sidste
og
ved
indenfra
Led
er
udåd og paa den øvre Side
meget
stort
og
men dog med nogle
tykt,
det indre Hjørne forsynet
Svøberne ere stærkt forlængede, og den ydre som sædvanlig betydelig
faa korte Børster.
end
Pietningen
børstebesat Knude.
baade længere og tykkere end den
gere
i
Blad
(Fig. 4) er
meget
lidet,
kun ganske ubetydeligt læn-
Antenners Skaft, og af den sædvanlige rhombiske Form,
Længden.
Se Iste Hefte, Tab.
indre.
III.
Den ydre Kant
er glat og gaar fortil
ud
i
med Breden
et kort taudfor-
97
migt Fremspring, der omtrent er beliggende ved Enden
Enden
dets Længde.
er
særdeles skraat
afskaaret
i
af
den forreste Trediedel
Retningen indenfra udåd, med det
Langs den
indre Hjørne stærkt fremspringende og forholdsvis bredere end bos P. obesa.
Kant og den skraat afskaarne Ende
indre
Svøben er omtrent
er fæstet en
Rad
af circa
Legemets halve Længde; dens Skaft
af
af Bla-
30 lange Fjærbørster.
er særdeles
plumpt bygget,
noget kortere end de øvre Antenners Skaft og har de 2 sidste Led stærkt opsvulmede og
forbundne med hinanden ved
et
Munddelene stemme
meget skjævt Led. idethele
meget nøie
overens
med samme
bos den typi-
ske Art.
2det Par Kjæver sin
ydre Rand
forsynet
(Fig. 5)
med
8
have Endeleddet
af oval
Form og
langs
Viften er forholdsvis liden og af
cilierede Børster.
fint
eller elliptisk
triangulær Form.
Fødd erne
(Fig.
6
— 8)
noget spinklere end hos P. obesa,
Tarsen er paa Iste Fodpar (Fig.
en meget lignende Bygning. følgende (Fig. 7 og
ere
6)
forøvrigt af
kun ubetydeligt, paa de
Den bestaar som hos den
meget kjendeligt længere end 4de Led.
8)
men
typiske Art af 3 Led, hvoraf dog det Iste ber er tydeligt kortere end de 2 øvrige tilsam-
men.
Endekloen forholder
Fodpar
sig
(Fig. 8) er betydelig
med Endekloen meget I
omtrent som hos hin Art, ligeledes Svømmegrenen.
Sidste
mindre end de næstforegaaende og ogsaa af svagere Bygning,
tynd.
Bagkropslemmernes
Bygning er ingen væsentlig Forskjel
fra
samme hos
P.
obesa at notere.
og af
Det midterste Halevedhæng triangulær Form, med den største
Længde, ved
Brede,
3
og
afstumpet samt
Gange saa lange som de
kun
der
lidet
længere end sidste Segment
er betydelig
mod Enden.
Basis, hvorfra det hurtigt afsmalnes
get smalt udtrukket
næsten ere
(Fig. 9) er
større end den halve
Denne
er (se Fig. 10)
me-
bærer 4 ulige lange Torner, hvoraf de inderste
yderste,
samt
i
Midten 2 tynde Børster.
Sidekan-
terne af Vedhænget ere noget concaverede og ligesom hos den typiske Art ganske glatte,
uden Spor
af Torner.
De ydre Halevedhæng Den
indre Plade er
(Fig.
11)
ere
kortere
forholdsvis
kun ubetydeligt længere end det midterste Halevedhæng og paa
nedre Flade, noget indenfor den indre Rand, forsynet
med en Rad
der dog kun rækker lidet ud over Midten af Pladens Længde.
opsvulmet og indeholder en
tydelig, skjøndt
(Fig. 2) er ialmindelighed
af særdeles
sin
smaa Torner,
Basis er temmelig stærkt
meget liden glasagtig
er omtrent V4 længere end den indre og af lineær
Hannen
end hos P. obesa.
Otolith.
Den ydre Plade
Form.
noget større end Hunnen og ligner meget Hannen
af P. obesa.
Det
til
de øvre Antenners Skaft fæstede
Appendix
(Fig. 12) er
meget 13
stort
og
98
tykt,
af
uregelmæssig konisk Form
slynget, hos levende
og paa den nedre Side forsynet
Exemplarer guldglindsende Baand, hvorfra de
knippevis divergerende Haarbørster tåge
De ydre Kjønsvedhæng
sit
(Fig.
med
talrige,
i
et tiere
Gange
Retninger
alle
Udspring.
neppe
skille sig
13)
i
sin
Bygning
fra
samme
hos P. obesa.
Af
Bagkropslemmerne
Iste Par
er
(Fig.
samtlige
omformede
til
14) ligesom hos den typiske Art af
Derimod ere de øvrige Par
samme rudimentære Beskaffenhed som hos Hunnen.
tvegrenede Svømmeredskaber af
kraftige
(Fig. 15)
samme Udseende som
hos hin Art.
Nærværende Art skilles
ment
som
vistnok særdeles nær P. obesa,
staar
Den
Spedes.
et distinct
Farve end hos
viser en lysere
er let kjendelig ved de
P.
Forøvrigt viser den,
vistnok mindre væsentlige,
men
ved Hasvig og
Den
i
i
i
nogle
faa, for
det meste ganske unge
temmelig betydeligt Antal paa
i
Punkter af
flere
Varangerfjorden ved Bugønæs.
er en
ægte Dybvandsform, og det
optræde paa
et
Dyb
i
endnu høiere Grad end den typiske
af over 100 Favne.
Dybsøcorallernes eller de store Søtræers Region fra 150
34.
Meterythrops robusta,
Smith,
Hyppigst har jeg
—200
Parerytlirops robnNta, (Tab.
America.
den anatomiske Bygning.
i
Hardangerfjorden, ved Florø og Moldø, endelig ogsaa ved Finmarken,
idet den først synes at i
meget smaa Øine, hvis Pig-
som ganske mangler den anden
constante Forskjelligheder
Senere har jeg truffet den
vor Kyst, saaledes
maatte
af ovenstaaende Beskrivelse vil sees, ogsaa en Del andre,
som
Arten blev først fundet af mig ved Lofoten Exemplarer.
at
obesa og hos levende Exemplarer desuden udmær-
ker sig ved et særdeles pragtfuldt guldglindsende Skjær, Art.
men synes dog
trufiet
Art,
den
Favnes Dyb.
(Smith).
XXXIX).
The stalk-eyed Crustaceans
of the Atlantic coast of
Trans. Connecticut Akad. Vol. V, pg. 93, tab.
XH,
fig.
1
&
North
2.
Charact. spee:
Forma
brevis et robusta, corpore antico valde dilatato, postico angusto, sublineari.
Scutum dorsale forma medio obtuse angulato.
et
magnitudine fere ut
in
speciebus ceteris, margine frontali
99
Oculi permagni et crassi, apicem versus valde dilatati, fere globosi, scutum utrin-
qve longe superantes, pigmento obscuro.
Antennarum superiorum pedunculus robustus, appendice
subæqvali,
longitudine
ultimo
articulo
ceteris
2 junctis
maris dimidiam circiter pedunculi longitudinem
hirsuta
æqvante.
Antennarum inferiorum sqvama pedunculo superiorum 4ta rhomboidea, longe
plus
porrecto,
pedunculus
qvam
longior
triplo
spina
anguli
latior,
exterioris
4ta
apice obliqvissime truncato, angulo interne circiter
eodem superiorum multo brevior
flagelli
circiter parte longior,
parte longitudinis ab apice remota
dimidiam
et
circiter
sqvamæ
longitu-
dinem æqvans. Partes masticationis structura fere exacte
Pedes
elongati
sat
et
articulo
longiore, 3-articulato,
dense
Imo
eadem
ac in ceteris speciebus. tarso
fasciculato-setosi,
ceteris junctis vix majore,
articulo antecedente multo
ramo natatorio
parte
forti,
terminali ex articulis numerosis brevibus composita.
omnia natatoria, biramea, ramo interno Imi paris
Pleopoda maris culato, apice obtuse
conico,
in
brevi, uniarti-
bene evoluto et ut ramo externo ex articulis
ceteris vero
numerosis brevibus composito. Telson
elongatum
valde
partem asseqvens,
angustum, tertiam fere corporis postici longitudinis
et
elongato-subtriangulare
maxima dimidiam longitudinem minime attenuatum, apice tenuiter exserto setis 2 intermediis ornato,
Uropoda
et
vel
lanceolatuni,
superante,
truncato,
supra excavatum, latitudine
prope basin subito instrictum
spinis 4, interioribus paulo majoribus, et
marginibus lateralibus nudis.
sat elongata, lamina interna telsone paulo longiore, intus sub setis
ginalibus aculeis circiter 30 per totam fere longitudinem dispersis armata, facta, otolitho
et sat
magno, lamina externa interna
mar-
basi sat tume-
fere tertia parte longiore, sublineari.
Corpus pigmento læte rubro plus minusve variegatum
et maculis 2 sulphureis in
superficie dorsali segmenti ultimi cephalothoracis ornatum.
Longit. feminæ adultæ 17mni, niaris nonniWl major.
Beskrivelse af Hunnen.
Længden
af
den fuldt udviklede ægbærende Hun er omtrent 17mm, og den er
altsaa betydelig større end de 2 øvrige Arter af Slægten.
Legemet lyserødt
er
som hos de
Pigment, der
i
Regelener
uregelmæssigt fordelte Pletter. langs Rygskjoldets
ment
2
elliptisk
øvrige
bagre Rand.
afsat
Arter mere i
eller
Formafsmaa,
mindre prydet med
af
Desuden bemærkes paa Rygsiden stillede svovelgule
smukt
utydeligt forgrenede og temmelig
En noget mere regelmæssig Rad
meget iøinefaldende, jevnsides
et
saadanne Pletter findes af sidste
Forkropsseg-
Pigmentansamlinger af oval
Form, hvortil jeg ikke har fundet noget Spor hos de øvrige Arter. 13*
eller
100
Kropsf ormen
XXXIX,
er (se Tab.
Fig. 1) den for Slægten characteristiske korte
Forkroppen er stærkt opsvulmet og ovenfra seet mere end dobbelt
og undersætsige.
Denne
saa bred som Bagkroppen.
er særdeles spinkel og
kun meget svagt afsmalnende
med sidste Segment noget, skjøndt ikke meget længere end de øvrige. Rygskjoldet er forholdsvis stort, uden dog fuldstændigt at dække P"orkroppen bagtil, og af den sædvanlige Form, med Panderanden tydeligt fremspringende og stumpCervicalfuren er særdeles skarpt raarkeret og bueformigt bøiet, med Convexivinklet. bagtil,
teten bagtil.
Øinene
ere
af
hos P. obesa, stærkt i
Midten
ved
i
Den
Da
kugleformige.
rage de
end
de ere adskilte
hver Side langt ud over
til
facetterede Del indtager Størsteparten af Øiet og viser et mørkt,
det brunlige faldende Pigment.
De øvre Antenners som
Skaft (Fig. 3) er særdeles kraftigt bygget og opnaaer ikke
Forkroppens Længde.
fuldt V3 af
bredt
Størrelse, selv forholdsvis ikke lidet større
mod Enden og næsten
temmelig betydeligt Mellemrum,
et
Rygskjoldets Sider.
noget
meget betydelig
udvidede
langt,
sidste
indre Hjørne forsynet
Basalleddet
Led omtrent saa
stort
med en Del temmelig
undersøgte Exemplarer mere
eller
af firkantet
er
som de
Form og omtrent
2 øvrige
lange Børster.
ligesaa
tilsammen og ved det
Svøberne vare paa de
af
mig
mindre defecte, og deres Længde kan derfor ikke med
Nøiatighed angives.
De nedre Antenners Arter, omtrent
'/,
Blad
(Fig.
4)
er
forholdsvis
længere end de øvre Antenners Skaft,
Form, med den største Brede omtrent
lig
'/4
af
Bladets Længde. Fjærbørster.
Længden.
Enden til
er særdeles skraat af-
det ydre fæstede tand-
ved Begyndelsen af den sidste Fjerdedel af
Langs den indre Kant og Spidsen staar en tæt Rad
af circa
44 lange
Svøbens Skaft er betydelig kortere end de øvre Antenners Skaft og omtrent
halvt saa langt
som
selve Bladet samt af den sædvanlige robuste Form.
Munddelene stemme
saa nøie overens
neppe er nogen bemærkelig Forskjel
Fødderne de øvrige Arter, er det Jste
end hos de øvrige
og af den sædvanlige rhombiske
skaaret, og det indre Hjørne derfor langt fremragende foran den
formige Fortsats, der omtrent er beliggende
større
(Fig. 5) ere
med Tarsen
som sædvanlig
at
med samme hos de
øvrige Arter,
at der
udhæve.
temmelig forlængede og rigeligere børstebesatte end hos
betydelig længere end det foregaaende Led.
størst,
dog neppe længere
ved en meget skjæv Sutur forbunden med det næste. omtrent som hos de øvrige Arter.
Svømmegrenen
Af dens
3
Led
end de 2 øvrige tilsammen samt
Endekloen
er særdeles
(se Fig. 6) forholder sig
kraftigt
Basaldelen stærkt pladeformigt udvidet og muskuløs og Endedelen
udviklet og har
sammensat
af talrige
(14) korte Led.
Det midterste Halevedhæng
(Fig. 7) er
usædvanlig stærkt forlænget og smalt,
næsten opuaaende V3 af Bagkroppens Længde og betydelig længere end sidste Segment.
101
Af Form er det aflangt triangulært let,
med den
neppe
største Brede, der
er
bag denne indknibes det pludselig stærkt, Siderandene næsten kuttet og
kun ere
lid et,
den halve Længde, ved Basis.
saa at den ydre Del bliver
Enden
og som sædvanligt ubevæbnede.
lige
som hos de
større end
med
øvrige Arter forsynet
Det indbyrdes Forhold raellem Tornerne
ster.
lancetformigt samt oventil stærkt indhu-
næsten
eller
Tæt
meget smal, med
er (se Fig. 8) tvert af-
4 bagudrettede Torner og 2 tynde Bør-
er imidlertid her et andet, idet de inderste
neppe mere end Vs længere end de yderste. (Fig. 9) ere temmelig stærkt forlængede, forøvrigt
De ydre Halevedhæng Den
den sædvanlige Bygning. terste (se
Halevedhæng og har
Fig.
10),
der ved
Spidsen af Pladen.
afsmalnende
staa særdeles tæt
Basis
temmelig stærke Torner
af circa 30
sammen og
bagtil
næsten strække sig
til
er temmelig opsvulmet og indeslutter en meget stor glasagtig
Basis
Den ydre Plade
Otolith.
indre Plade er kun høist ubetydelig længere end det mid-
den indre Kant en Rad
i
af
næsten Va længere end den indre og af lineær Form, dog noget
er
mod Enden.
Hannen
(Fig. 2) er betydelig større
end Hunnen og
let kjendelig fra
Hannerne af
de øvrige Arter ved Bagkropslemmernes Udvikling.
Det
til
de øvre Antenners Skaft fæstede
Appendix
(se Fig. 2) er
omtrent af Skaf-
Længde og af den for Slægten characteristiske Bygning. De ydre Kjønsvedhæng ere forholdsvis smaa, men forresten normalt hyggede.
tets halve
Bagkropslemmerne med
ere alle udviklede tiljkraftige, tvegrenede Svømmeredskaber,
særdeles bred og muskuløs Basaldel og mangeleddede Grene.
Iste Par
Bagkropslemmer samme
(Fig.
II),
der hos Hannerne af de 2 øvrige Arter
som hos Hunnerne, ere her udviklede paa en lignende Maade som de øvrige Par, dog med den Forskjel, at den indre Gren (Fig. 12) som sædvanligt er rudimentær og uleddet. Den er neppe mere end Vs saa lang som den indre Gren og har ved Basis en temmelig stærkt fremspringende, skraat udadere ganske rudimentære og af
rettet
pladeformig Fortsats,
stumpt koniskt tilløbende
hvortil
enkle Bygning
er fæstet
og forsynet
med
7 Hørebørster.
en Del
(12)
Selve Grenens
Stamme
er
uregelmæssigt fordelte korte
Børster.
De øvrige Bagkropslemmer
(Fig. 13) ere alle af ens
omtrent samme Længde samt delte
Udseende og have begge
Grene
af
Led.
Den indre Gren har ved Basis den sædvanlige pladeformige
er af
samme Udseende som paa Nærværende
Smith
Hjælp
i
New Haven af
i
talrige
med
lange cilierede Børster besatte Fortsats, der omtrent
Iste Par.
anselige Art, den største af Slægten, er først beskrevet af Prof. Sidney efter en
Bundskraben
i
St.
Del
mere
eller
mindre mutilerede Exemplarer optagne ved
Lawrence Bay og Massachusetts Bay.
Smith har paa Grund
102
af Iste
Slægt
Pai'
Bagkropslemmers afvigende Bygning hos Hannen
Da den
Meterythrops.
slutter sig
til
tilstrækkelig
imidlertid
alle
i
andre
opstillet
for
den en egen
Henseender paa det nøieste
de øvrige Arter af Slægten Parerythrops, synes mig ikke denne ene Character
Arten
den generiskt fra
at adskille
til
er
ved sin betydelige Størrelse, ved Øinenes mørke,
kjendelig foruden
let
disse.
næsten sorte Pigment, det stærkt forlængede midterste Halevedhæng og endelig derved, hos Hannen samtlige Bagkropslemmer ere udviklede Allerede
for
til
tregrenede Svømmeredskaber.
Aar siden havde jeg ved Bodø tåget nogle Exemplarer
flere
Parerythrops, som skilte sig mærkeligt fra den typiske Art ved
som jeg
derfor foreløbig
nophthalma.
Da
de
af
indtil jeg
havde fundet
af
merikanske Art,
er
ganske
arktisk og cirkumpolar er
under den
som de øvrige Arter
steilt
og
sikkert,
tør
indeværende
fuldvoxne Individet
med den
Virkeligheden er identisk
i
man
i
i
norda-
heraf ogsaa slutte, at den er en ægte
Form.
Bodø toges den paa GO— 80 lige
endnu
samme
Varangerfj orden og her
i
At den her omhandlede Art
begge Kjøn.
Den
Bugønæs
P. mela-
alle
Dette lykkedes mig først
fuldvoxue Exemplarer.
Aar, da jeg fandt Arten igjen ved
med
en
Beskrivelsen af
mig her indsamlede Exemplarer aabenbart
vare ganske unge Individer, ansaa jeg det for rigtigt at opsætte
af
mørke Øiepigment og
sit
havde eliqvetteret som en ny Art under Benævnelsen
imidlertid
at
af Slægten
F. D. og ved
i
sin
Levevis en ægte Dybvandsform.
Bugønæs forekom den ikke saa ganske
mod Dybet nedskraanende Bakke paa nær
den under vor sidste Expedition
i
Porsangerfjord paa 130 F.
udenfor Sydspidsen af Spitsbergen paa omtrent
35.
Psendomma
150 F. D.
D. samt
i
Ved
sjelden
Endelig toges
et enkelt
Exemplar
samme Dyb.
trnncatnni,
Smith.
(Tab. XL).
Fscudonima truncatum, Smith, the stalk-eyed Crustaceans of the Atlantic coast of NorthAmerica.
Trans. Connecticut Acad. Vol. V, pg. 99, tab. XII,
Charact. spee Corporis forma et habitu P. roseo valde
Scutum dorsale breve
nuda relinqvens, margine
Lamina
et
fig.
3,
4.
:
affine.
angustum, segmenta 2 posteriora cephalothoracis ex parte
frontali æqvaliter arcuato, angulis infero-lateralibus obtusis.
ocularis semilunaris, in
externo brevi spatio subtiliter serrato.
mare
leviter angulata,
medio breviter
fissa,
margine
103
Antennarum superiorura pedunculus brevissimus ne qvintam qvidem cephalothoracis
partem
longitudinis
hirsuta maris
asseqvens,
magna longitudinem
ultimo ceteris 2 junctis longiore, appendice
articulo
fere pedunculi asseqvente.
Antennarum inferiorum sqvama pedunculo superiorum duplo rhomboidea, triplo longior qvam
tertia parte longitudinis
ducto, externo dente valido vix
culus flagelli
eodem superiorum
longior, anguste sub-
apice obliqve truncato, angulo externo longe pro-
latior,
ab apice remoto armato
;
pedun-
longior, cylindricus, articulis 2 ultimis subæqvalibus.
Partes masticationis ab iisdem in P. roseo vix discrepantes.
Pedes
etiam
structura
simillima,
tenuissimi,
posteriora versus
longitudine valde
crescentes, ultimo pari corpore antico nonnihil longiore.
Appendices genitales et pleopoda maris fere exacte ut
in P. roseo.
Telson sat breve longitudinem segmenti ultimi minime asseqvens. oblongo-subtriangulare,
sensim
postice
7 minimis armatis,
attenuatum,
marginibus lateralibus subrectis et utrinqve aculeis
apice fere ad lineam rectam truncato, præter setas 2 intermedias spinis
4 elongatis subæqvalibus et utrinqve aculeo minimo anguli exterioris instructo.
Uropoda structura
solita,
lamina interna telsone 5ta parte circiter longiore, lance-
olata, intus inermi, basi sat tumefacta, otolitho mediocri,
lamina externa interna vix tertia
parte longiore, oblongo-sublineari, apicem versus leviter attenuata.
Corpus pellucidum pigmento pallide rubro hie Longit. feminæ adultæ
et illic
ornatum.
15n»m, maris paulo major.
Beskrivelse af Hunueu.
Længden Legemet somt prydet med
er
af
den fuldvoxoe ægbærende
Hun
er omtrent 15mm-
temmelig gjennemsigtigt, af bleg gulagtig
et lyst rødligt
fortil
igjennem Integumenterne
Kropsformen hos den
er (se Tab.
typiske Art, P. roseum').
afsmalnes ikke
bemærkeligt
fortil.
med
XL,
Den
1)
ubedækkede.
er forholdsvis kort
Panderanden
hver Side
lidet
og meget
Se Iste Hefte Tab. IV.
Iste
Segment
med en fremspringende Kant;
som de
samme
bredere end Bagkroppen og
sidste
2 foregaaende tilsammen.
og de nedre forreste Hjørner danne
Cervicalfuren er meget skarpt markeret og beliggende
omtrent ved Enden af den forreste Trediedel af Rygskjoldets Længde.
')
lig
og lader de 2 sidste Forkropssegmenter delvis
er jevnt bueformigt bøiet,
en tydelig, skjøndt stump Vinkel.
og langstrakt
smal
Forkroppen er kun
til
Tyggemave
en brunlig Farve.
Fig.
er stærkt forlænget, næsten saa langt
Rygskjoldet
store kugleformige
Bagkroppen er smal cylindrisk og har
noget bredere end de øvrige og forsynet
Segment
og kun meget spar-
Pigment, der er afsat som temmelig regelmæssigt fordelte
Skygninger saavel paa Forkroppen som Bagkroppen. skinner
Farve
104
Øiepladen og
i
Midten forsynet
med
et kort Indsnit,
Den ydre Kant
ter er antydet.
Synselementer er her ligesaa
som hos de
Skaft
et børstebesat
med
2 symetriske Halvpar-
i
Af Pigment
saugtakket.
fint
er særdeles
Fremspring
hvoraf den ene er meget lang og
forsynet
Stykke
halvmaaneformig
er
2 øvrige Arter nogetsomhelst
(Fig. 3)
i
af
eller
Spor at opdage.
neppe opnaaende Vs
kort,
samme Udseende som Led
Sidste
af
i
den ydre
2 Fjærbør-
som
er omtrent saa langt
samt ved det indre Hjørne
smalere end disse,
Svøberne vare hos
nogle faa tynde Børster.
det
med
den indre Kant forsynet
fortilrettet.
de 2 foregaaende tilsamraen og adskilligt
mine Exemplarer mere
alle
mindre defecte, saa at deres Længde ikke noiagtigt kan angives.
eller
De nedre Antenners Antenners Skaft
Den ydre Kant
og
er
Blad (Fig. 4) er omtrent dobbelt saa langt som de øvre
rhombisk Form, med Breden omtrent
smal
af
som hos de øvrige Arter Enden
tandformigt Fremspring. ikke
hvorved en Adskillelse
et kort
2det Led er ligeledes særdeles kort og
Kant. ster,
paa
Den
roseum.
P.
Basalleddet er bredere end langt og har oventil en fremspringende
Forkroppens Længde.
med
er
lidt
De øvre Antenners Kant, der ender
som hos
forholder sig omtrent
er
glat
og løber
meget skraat afskaaret
fortil
ud
i
lig
et
Va af
Længden.
temmelig
stærkt
Retningen indenfra udåd, dog
i
den Grad som hos de 2 øvrige Arter, og det foran den tandformige Fortsats frem-
i
skydende tungeformige Endeparti er derfor heller ikke saa langt som hos her kun indtager noget mere end V* af Bladets Længde.
disse, idet det
Randbørsternes Antal er noget
mindre end hos P. roseum, og langs den skraat afskaarne Enderand tælles kun 9 saadanne Svøbens Skaft er noget længere end de øvre Antenners Skaft,
(hos P. roseum 15).
med
driskt,
de 2 sidste Led omtrent af ens Længde.
Det
cylin-
Yderside ud-
fra Basaldelens
skydende tandformige Fremspring er som hos de øvrige Arter meget stort og viser naar Dyret sees oveefra I
(Fig.
M nuddelenes
ragende frem
1)
til
sig,
hver Side af Øiepladen.
Bygning er der neppe nogen bemærkelig Forskjel
fra
samme
hos P. roseum.
Fødd erne lertid
vare paa alle de af mig erholdte Hunner afbrækkede.
kunnet undersøge dem hos en fuldvoxeu Han og fundet dem
stemmende med samme hos Længde, til
saa
idet de hurtigt tiltage
langt
som
forholder sig ulig.
Iste
Par
imod den paa de følgende Par er den (Fig. 11) næsten 3
Arter bestaar den af
4,
øvrige
tilsammen,
langt.
Ligeledes
Længde er
Iste
det
alt
væsentligt overens-
Par
ulige
saa at sidste Par er mere end V2 Gang
som
denne kortere end det foregaaende Led, hvor-
Iste Par.
afsatte Led,
(Fig. 9) er
sidste
meget
af
væsentlig det ydre Parti eller Tarsen,
10) bliver lidt efter lidt længere, og
meget tydeligt
Paa
hvorimod det paa er
bagtil,
herved
(Fig. 9) er (Fig.
i
Ligesom hos denne Art ere de
Gange saa lang som paa
ikke
repræsenterer Endekloen.
i
Det
Iste Par.
Paa
roseum.
P.
Jeg har imid-
Par
paa sidste Par
Ligesom hos de
2 øvrige
hvoraf dog det sidste egentlig
dens Iste Led neppe længere end de
(Fig.
11)
endog er næsten
3
Gange saa
indbyrdes Længdeforhold af de 2 følgende Led her noget
afvi-
105
gende,
Led
3die
idet
stærkere
er
men have ved Enden en tæt Dusk
Fødderne ere meget sparsomt børstebesatte, Haarbørster, der næsten ganske skjule det
Bagkropslemmer ne vise ingen Det midterste Halevedhæng Form som Bevæbning. Det er Segments Længde. Af Form er det
vel
Længden ved
dekanterne
ere
næsten
ster
i
med
Midten, forsynet
en lideu Torn af
bemærkelig Forskjel (se Fig.
er
5)
med den
Basis, hvorfra det hurtigt
fuldkoramen
lige
fra
samme
bos P. roseum.
derimod temmelig afvigende saa-
idet det ikke
aflangt triangulært,
engang opnnar
sidste
største Brede, der
om-
og jevnt afsmalnes bagtig.
Si-
og bevæbnede paa hver Side med
Enden
smaa og eusformigt udviklede Torner.
af fine
stumpt koniske Endeled.
lille
forholdsvis kort,
i
trent er lig Vs af
omtrent dobbelt saa langt som 2det.
og
forlæiiget
7 særdeles
er tvært afkuttet og, foruden 2 tynde Bør-
med 4 meget lange bagudrettede Torner samt ved de ydre Hjørner samme Beskaffenhed som de til Sidekanterne fæstede.
De ydre Halevedhæng Plade er omtrent Vs længere end
(ibidem)
ere
mere
af
sædvanlig Bygning.
cetdannede Form, med Basis temmelig stærkt opsvulmet og forsynet
med
indre
en tydelig, skjøndt
Pladens indre Kant mangler ethvert Spor af Torner.
ikke meget stor Otolith,
Den
det midterste Halevedhæng og af den sædvanlige lan-
Den ydre
Plade er ikke fuldt V, længere end den indre og af aflang lineær Form samt noget afsmal-
nende mod Enden. melig ligesom
fint
Hauneu
Saavel disse Plader som det midterste Halevedhæng vise en eiendomskjællet Structur.
(Fig.
ialmindnlighed
er
2)
noget større end Hunnen og har Bagkroppen
forholdsvis kraftigere bygget.
Øiepladen
(Fig.
men
ogsaa forholdsvis noget større,
De øvre Antenners med Længde og synet
det af et
sædvanlige
med
forøvrigt fuldstændig af
Skaft
(Fig.
børstebesatte
paa Fødderne
7)
samme Bygning.
betydelig kraftigere og ved
er
Appendix
(Fig.
Enden
for-
der næsten er af Skaftets
8),
P. roseum.
(se Fig. 9
og 10)
ere
ligeledes
meget
krafti-
særdeles bred, pladedannet Basaldel og Endedelen sammensat af 9 Led.
De ydre Kjønsvedhæng cylindriske
noget mere kantet Form end hos Hunnen og er
meget lignende Udseende som hos
Svømmegreuene gere,
en
viser
6)
Form som hos
P.
(Fig.
12)
samme eiendommelige hos denne kun forsynede med en
ere
roseum og ligesom
af
den
smalt enkelt
apical Børste.
Bagkropslemm erne fra
samme
(Fig.
13—14)
skille sig heller
ikke
i
nogeu mærkelig Grad
hos denne Art.
Skjøudt særdeles nærstaaende den typiske Form, P. roseum, er denne Art dog kjendelig fra
samme ved
let
det forskjelligt farvede Kropspigment, Antennebladenes Udseende
og navnlig ved det midterste Halevedhængs meget afvigende Form og Bevæbning. 14
106
Den
er ligesom foregaaende
plarer fra St. fjorden, en
Exemplarer
Lawrence Bog.
Myside først beskreven
Selv fandt jeg
Smith efterExem-
af Prof. S.
den paa min sidste Finmarksreise
i
Bugø-
Arm af Varangerfjorden paa et Dyb af 150 Favne, Lerbund. Endelig toges 2 for Spitsbergens Sydaf samme Art under vor sidste Nordhavs-Expedition S
pynt paa 140 F. D.
xTIys^ideis g^raudis, (Goes).
36.
(Tab.
XLI— XLII).
Mysis grandis, Goes, Grustacea decapoda podophthalmia marina Sveciæ,
pg. 16.
Charact. spee:
Forma
robusta, corpore antico leviter dilatato, postico sat forti apicem versus sen-
sim attenuato, segmento ultimo ceteris paulo lougiore.
Scutum dorsale nuda relinqvens,
antice
sat
magnum, segmenta tamen
medio
productum,
leviter
data inter oculos prominente et spinam frontalem
2 posteriora cephalothoracis ex parte
lamina frontali distincta anguste rotun-
minutam obtegente,
angulis infero-late-
ralibus fere rectangularibus.
qvam
Oculi magni et crassi, pyriformes, paulo longiores
longe
superantes,
pigmento
partem majorem
obscuro
oculi
latiores,
utrinqve
occupante,
intus
scutum
profunde
eraarginato.
Antennarum superiorum pedunculus asseqvens, subclaviformis,
articulo ultimo
tlagella elongata, exteruo interuo plus
apicem versus dilatato
sat
sqvamæ
longitudinis
multo breviore^
magna, duplam pedunculi superiorum longitu-
fere Gies longior
apice obtuso, margiuibus undiqve setiferis; et tertiam
et basali
partem
duplo majore.
Antennarum inferiorum sqvama dinem nonnihil superans, lanceolata,
vix tertiam cephalothoracis longitudinis
partem
qvam
pedunculus
circiter
latior, antice
flagelli
æqvans,
sensim attenuata,
eodem superiorum
cylindricus,
articulis
brevior
ultimis
2
subæqvalibus.
Fartes masticationis et pedes structura fere exacte eadem ac in M. insigni.
Pleopoda feminæ structura
solita; maris vero
ab iisdem speciei typicæ sat discre-
pantia et fere ut in Myside, Imo, 2do et ultimo pari iisdem feminæ simiUbus, 3tio et 4to pari vero birameis, retro vergentibus, in
ramo externo
cylindrico in illo breviore 4-articulato,
hoc valde elongato 5-articulato spinisqve 3 curvatis ad apicem instructo. Telson sat
magnum
tertiam
fere
corporis
postici
longitudinis
partem asseqvens.
107
anguste lingvæforme vel lanceolatum, prope basin subito sat instrictum, dein sensim attenuatiim, marginibus lateralibus leviter flexuosis et dense aculeatis, aculeis paulo inæqvalispinis 2 elongatis retro vergentibus et 2 aliis inter-
bus, apice integro, anguste truncato,
mediis
iriulto
minoribus armato.
Uropoda laminis valde inæqvalibus, interna telsoue nonnihil
sub setis aculeato, basi leviter tumefacta et otolitho
margine intevno toto
plus
interna
lamina externa
structa,
parte
tertia
lanceolata,
breviore,
permagno
oblongo-sublineari,
longiore,
in-
apicem
versus sat attenuata.
Corpus pellucidum pigmento luteo et fusco hie et
ornatum.
illic
Longit. feminæ adultæ 27inm.
Beskrivelse af Himnen.
Længden
af
de
gaar op
Individer
største
til
27n"n.,
og den er saaledes en
af
vore anseligste Mysider.
Legemet skjelligt farvet,
i
er
altid
brunt og rødligt overgaaende
men som mere
af forgrenede Stjerner,
nede paa
men
temmelig gjennemsigtigt,
gult,
eller
menteret og ogsaa Fødderne ere mere
eller
mindre broget af
der ikke er afsat
i
for-
Form
mindre tydeligt begrændsede Skygninger, ord-
mere ensformigt rødbrundt
Brystposen er ialmindelighed
forskjellig Vis.
mere
Pigment,
pig-
mindre intensivt farvede paa lignende
eller
Vis.
Dog strækker sig
De øvrige Kropsvedhæng ere deriniod mindre rigeligt pigmenterede. Enden af sidste Segment en temmelig intensiv rødbrun Skygning ud over ste
hele det midter-
Halevedhæng.
Kropsformen
er (se Tab.
kraftigere
Bygning og
noget, skjøndt ikke
fortil
sig
Kant
stumpt tilrundet Pandeplade, tydelig,
ere
meget
Da
de ere adskilte
i
sidste
af
')
en langt
Segment
er
øvrige.
idet de bagre af-
Midten er temmelig dybt udrandet, blive dog de
i
store,
Fortil
der skyder frem
G)
omend
i
Midten danner Rygskjoldet en
Midten ved
et
ty-
mellem Øinene, hvis Insertion den
De nedre
for-
noget udtrukne og danne en næsten ret Vinkel. forholdsvis
Art, og af temmelig regelmæssig pæredannet
den.
Dens
skjøndt ikke meget stor Frontaltorn.
reste Hjørner ere (sml. Tab. XLII, Fig
Øinene
typiske Art, M. insignis
udover Siderne af sidste Forkropssegment (sml. Tab. XLII,
imidlertid den bagre
dækker; under den sees en
som hos den
noget større end hos M. insignis,
2 sidste Segmenter oventil delvis ubedækkede. delig,
1)
smalere end Forkroppen.
lidet
er forholdsvis
rundede Sidelapper hvælve
Da
kun
meget længere end de
Rygskj eldet Fig. 6).
XLI, Fig.
Bagkroppen er imidlertid hos nærværende Art
temmelig kort og undersætsig.
'
fra
noget mindre end hos den typiske
Form, med Længden noget større end Bre-
temmelig betydeligt Mellemrum, rage de
Se Tab. IX.
14*
til
hver
108
Den
Side langt ud over Rygskjoldet.
lios
mere end Halvparten af
Del indtager
facetterede
Pigmentet er
Øiet og viser indad en dyb Udrandning.
ai'
mørk Farve som
en lignende
Arterne af Slægten Mysis.
De øvre Antenners
og viser en noget køiledannet Form.
Led tilsammen og 2det Led er synet
liar
opnaar neppe Va af Forkroppens Længde
Skaft (Fig. 2)
Basalleddet er adskilligt
end de 2 øvrige
kortere
den ydre børstebesatte Fortsats temmelig
stærkt
fremspringende.
Enden skraat afskaaret og paa den øvre Side ligesom hos M.
i
med en
tynd Torn og nogle Børster.
mod Enden samt
leddet og noget udvidet
Hjørne med 9 lange Fjærbørster.
Sidste
Led
end Basal-
kortere
betydelig
er
den indre Kant forsynet
i
insignis for-
med
4,
ved det indre
Svøberne ere temmelig forlængede og den ydre mere
end dobbelt saa lang som den indre.
De nedre Antenners største
Enden, saavel
Brede neppe større end
som
er
den
lig
(Fig. 3) er af betydelig
af
Ve
Længden.
Størrelse,
Det afsmalnes
ydre
som
Rand og Spidsen strækker
indre
sig
Form,
Langs
(se Fig. 4).
en uafbrudt Rad
den indre Kant som sædvanlig ere længst.
i
over
adskilligt
med den ganske successivt mod
af smal lancetdannet
stumpt tilrundet og forsynet med en tydelig Tværsutur
Fjærbørster, hvoraf de af
Blad
som de øvre Antenners Skaft og
dobbelt saa langt
stærke
af
Svøben er omtrent
Legemets halve Længde; dens Skaft er noget kortere end de øvre Antenners Skaft og Vj af Bladets
Længde,
af cylindrisk
Form, med de 2
sidste
Led indbyrdes
af
omtrent
ens Længde.
Munddelene stemme typiske Art og vise kun
i
i
alt
nær overens med samme hos den
væsentligt meget
Detaillerne enkelte Forskjelligheder.
Kindbakkernes Palpe (Fig. 5) er stærkt udviklet og særdeles tæt børstebesat, med 2det Led meget stort og noget pladeformigt udvidet. Sidste Led er neppe halvt saa stort, af oval Form og forsynet med 3 Rader af Børster. Iste Par Kjæver (Fig. 6) udmærke sig derved, at den større Gren har en meget stærkt markeret Afsats eller tilspiilset Fortsats
2det Par Kjæver
(Fig.
Torner bevæbnede Tyggelapper.
maanedannet,
og Endeleddet
7)
Midten
i
af
den ydre Kant
have ligesom hos den typiske Art kun 2 med stærke
Viften er noget bredere end hos M. insignis. næsten halvaf
10—12 stærke Fjærbørster
Form med
elliptisk
i
den
ydre Kant.
De
2
Par Kjævefødder
(Fig. 8
buste Bygning og skille sig kun lidet fra Heller ikke skjel.
Fødde r ne
og
9) vise
samme
(Tab. XLII,
Fig
den for Slægten characteristiske ro-
hos den typiske Art. 1
og
2) vise
nogen iøinefaldende. For-
De ere som hos den typiske Art særdeles kraftigt hyggede og omtrent
kroppens Længde.
3die
Led
Led noget smalere og paa noget længere
end
hint og
er stærkt fortykket og noget Iste i
Par (Fig
1)
af
sammentrykt
fra
af hele
For-
Siderne,
4de
samme Længde, paa de øvrige
den indre Kant forsynet
med
talrige
(Fig. 2)
tætte Børsteknipper.
109
end 4de Led og bestaar af 3 Led,
Tarsen er noget kortere
end de øvrige tilsammen og ligesom disse især
i
Iste er
længere
den indre Kant tæt borstebesat.
Ende-
hvoraf det
kloeu er tydelig, skjøndt meget tynd og skjules for en Del af de fra foregaaende Led ud-
Svømmegrenen
gaaende Børster. har 2 Led færre
i
Udseende som hos M.
men
insignis,
Endedelen.
Brystposen Plader.
lignende
er af et
som hos den typiske Art sammensat
er
Det forreste Par
(Fig. 2, a)
temmelig stort og
er
af 3 Par tydeligt udviklede af
bred
Form
lancetdannet
samt langs Kanterne tæt børstebesat.
Bagkropslemmerne vise ingen væsentlig Forskjel fra samme hos M. Det midterste Halevedhæng (Fig. 3) er af betydelig Størrelse, længere
end
sidste
Segment og omtrent
meget smal tungedannet
eller
lig
Vs
af
Bagkroppens Længde.
udskilligt er af en
næsten lancetdannet Form, med den største Brede, der er
beliggende ved Basis, neppe halvt saa stor som Længden.
og afsmalnes derpaa successivt
pludselig temmelig stærkt
Det
insignis.
Tæt bag Basis indknibes det mod Enden, som er (se Fig. 4
og 12) hel og tvært afkuttet samt bevæbnet med 4bagud rettede Torner, hvoraf deyderste
mere end
ere
3
Gange saa
noget bugtet Forløb og ere
som de inderste. Sidekanterne af Vedhænget vise et hele Længde tæt besatte med fine, tildels noget ulige ud-
store i
sin
viklede Torner, hvoraf jeg har talt omkring 50 paa hver Side.
De ydre Halevedhæng
(Fig.
have Endepladerne
5)
af
meget
ulige
Længde.
Den
indre Plade er adskilligt kortere end det midterste flalevedhæng og af den sædvan-
lige
lancetdannede Form.
Den
agtig Otolith.
synet
med
Basis er noget opsvulmet og indeholder en særdeles stor glas-
indre Kant
af
Pladen er
i
sin hele
Længde under Randbørsterne
Torner, der ved Basis staa særdeles tæt og tiltage successivt
Den ydre Plade
er
mere end
'/j
i
Længde
for-
bagtil.
længere end den indre og af aflang lineær Form, bredest
nær Basis og temmelig stærkt afsmaluende mod Enden.
Hannen af
samme
(Fig. 6)
Størrelse
lede, da det
til
ster og de ydre
kjender jeg
kun
efter
et
Par Exemplarer, der skjøndt omtrent
som den fuldvoxne Hun, dog endnu ikke synes
at
være fuldt udvik-
de øvre Antenner fæstede Appendix endnu ikke viser noget Spor af Bør-
Kjønsvedhæng kun
Bagkropslemmerne
ere af ringe Størrelse.
samme hos Hannen af den typiske Art, idet de ikke som hos denne ere udviklede til Svømmeapparater, men vise en meget lignende Bygning som hos Hannerne af Slægten Mysis. I Lighed med disse ere nemlig Iste, 2det og sidste Par (Fig. 7, 8, 11) fuldkommen af samme enkle og rudimentære Bygning som hos Hunnen,
kun
skille sig
meget væsentligt
forestillende
fra
simple børstebesatte Smaaplader.
ere 3die og 4de Par (Fig. 9 og 10) eiendommeligt udviklede og bagudrettede.
Par vise en temmelig overensstemmende Bygning, men ere
af
meget
ulige
Derimod
Begge
disse
Længde, idet
4de Par omtrent er dobbelt saa langt som 3die Par og rækker bagtil langt udover sidste
no Paa begge kan
Segment.
Gren
er
derimod simpelt cylindrisk og inddelt
kun omtrent
Iste er størst,
det
i
sidste
V,^
ganske
lidet
(Fig.
det Iste er næsten dobbelt saa langt
og koniskt tilløbende samt forsynet
(Fig. 9)
som
alle
med
2 korte
derimod denne Gren særdeles stærkt
er
10)
sidste Led, de 2 øvrige fra den ydre
Kant
5
i
de øvrige tilsammen.
udgaa 3 lauge og noget boiede Torner (Svøber), hvoraf en udgaar lille
Den ydre
Paa 3die Par
tydeligt afsatte Led.
i
længet og smal, mere end 4 Gange saa lang som den indre og delt
deles
disse er af fuld-
af
længere end den indre og sammensat af 4 Led, hvoraf det
Paa 4de Par
Spidsen.
indre
Lemmer hos Hunnen.
en lignende Bygning som de tilsvarende
af
er denne Gren
Torner
Den
Basaklel,
paa begge Par, dannende en spidst tilløbende med Børster besat
ens Udseende
tynd Plade
Enden skjævt afskaaret
i
og ulige formede Grene.
hvortil er fæstet 3 ulige store
stændig
og tyk,
kort
en
adskilles
,
for-
Segmenter, hvoraf
Fra Enden af Grenen
fra
Spidsen af det sær-
af de 2 foregaaende Led.
At den her omhandlede Form ikke er nogen virkelig Mysis fremgaar tydeligt nok af
Munddelenes og Føddernes
med samme
Bygning,
som derimod paa
den ovenfor omtalte Slægt, Mysideis.
hos
det
med
stemmer overens
Trods den afvigende Udvikling af
Hannens Bagkropslemmer, maa den derfor ubetinget henføres og følgelig en Modifikatiou foretages
noieste
til
den sidstnævnte Slægt
de ovenfor givne Slægtscharacterer.
Foruden ved Bagkropslemmerues afvigende Bygning hos Hannen,
omhandlede Art forskjellige
hængs
let fra
kj endes
M. insignis ved Bagkroppens betydelig kraftigere Udvikling, Øinenes
Form, de længere og smalere Anteuneblade samt ved det midterste Haleved-
forskjellige
Form og Bevæbning.
Arten er først opdaget af Loven ved Finmarken og senere af Goés
beskreven som en Art af Slægten Mysis, nærmest ved M. vulgaris.
kommer den i
ogsaa ved Spitsbergen.
Varangerfj orden
kun ganske
den her
og ved Hasvig
paa
(1.
c.)
nærmere
Efter Goes fore-
Selv har jeg kun tåget den paa 2 Punkter, nemlig
Sørøens Vestside.
Paa begge Steder forekom den
enkeltvis.
I sin
Levevis synes den at være en Dybvandsform,
den typiske Art.
Alle
skraben fra et Dyb af er bjergig og bevo.xet
de fra
af
30
omend ikke saa udpræget som
mig tagne Exemplarer ere ophentede ved Hjælp til
med Alger
100 Favne. eller
Den synes
helst at
Hydroider og Polyzoer.
af
Bund-
forekomme, hvor Bunden
.
...
..
:
111
Tabula distributionis. a a
fflysidæ
%
Norvegiæ.
^
Y,
Speoiea
1.
Erythrops Gocaii, G. 0. Sara
2. 3.
4. 5. 6. 7.
aerrata, G. 0. Sara
„
microphthalma, G. 0.
„
pygmæa, G.
.
.
10.
„
robusta, Smith . roaeura, G. 0. Sara affine, G. 0. Sara
11.
„
truncatum, Smith
8. 9.
12. 13. 14.
15. 16.
„
Paeudomma
19.
20.
21.
22. 23. 24. 25. 26.
30—100. 30—200. 60-450.
+
+ +
'
+
.
60
150.
+
150-300. 30-150. 3—10. 6-10. 100—300. 30—100. 200—400. 300—400. 80—200. 6-20. 10-30.
+
150-300. 0-6. 2—10. 2-20. 0-3. 15-50. 6-50. 6-20. 6—200. 20-100. 0-3.
+ + +
.
grandis, Goea
....
+
Boreomysis, arctica, Krayer tridens, G. 0. Sara „ megalops, G. 0. Sara „ Siriella norvegica, G. 0. Sara Leptomyaia gracilia, G. 0. Sara lingvura, G. 0. Sara „ Heraimyaia abyasicola, G. 0. Sara Mysis fiexuoaa, Miiller neglecta, G. 0. Sara „ .
.
.
.
.
„
inermis,
Rathke
spiritus,
Norman
29.
„ „
ornata, G. 0. Sara
30.
„
Lamornæ, Couch
31.
„
oculata, Fabr.
32. 33. 34.
„
relicta,
„
mista, Lilljeborg
„
vulgaris,
.
10
+
.
+ +
.
.
+
.
Loven
— 150.
100—450. 100-200.
.
„
— 12.
i
+ + +
+
3
100—300. 50—250. 100—300.
+
+
.
.
27.
36.
m «IS
;
abbreviata, G. 0. Sara Myaidopsia didelphya, Norm. . gibboaa, G. 0. Sara „ angusta, G. 0. Sara „ Myaideis insignia, G. 0. Sara
28.
35.
Sr
3 MlO
+
+ + + + + + + + !+ +
Amblyops
17. 18.
S;
0. Sara • abysaorum, G. 0. Sara „ Parerythropa obeaa, G. 0. Sara abyasicola, G. 0. Sara , „
02
+
+
')
+ + + +
Thomps
Jlysidella typica, G. 0. Sårs typhlops, G. 0. Sårs „
')
In lacu Mjøseu; ceterum in lacubua Sveciæ et Rosaiæ distributa.
^)
In lacubua majoribus.
+
50
— 20.
— 150.
150-
200.
A:
112
Som
vore 36 Mysider 10
i
eu simpel Opsummering af ovenstaaende Tabel
ved
det
22 Arter
Trondhjemsfjorden,
i
vil
findes af
sees,
Christianiafjorden, 15 ved vor Sydkyst, 25 ved vor Vestkyst,
20 ved Lofoten,
Hvad deres Udbredning udenfor Norge
12
ved Vestfinmarken
angaar,
saa
forekomme
og 9 ved 7 Arter
Østfinmarken.
ved Spitsbergen,
2 ved Island, 2 ved Jan Mayen, 3 ved Grønland, 6 ved Amerikas Nordostkyst, 5 Arter
Østersøen, 10 ved Danmarks Kyster, 2 ved Belgien, 9 ved de britiske Øer og 3 havet.
1
skrænket
Art (Mysis til
relicta)
er
hos
os
vor største Indsø, Mjøsen,
hidtil ikke
1.
i
Middel-
en udelukkende Ferskvandsform og alene iud-
men har
udenfor Norge en temmelig vid geogra-
phisk Udbredning.
Følgende Arter ere
i
observerede udenfor Norge:
113
garls
de
til
britiske
Øer, 2 Arter:
Erythrops pygmæa, Mysidopsis Følgende Arter ere
Som
M.
2.
Pseudorama truucatum.
3.
Mysideis grandis.
4.
Mysis oculata.
til
Belglen og 3 Arter:
Middelhavet.
maa
følgende ansees
Erythrops Goésii.
abyssorum.
„
Parerythrops robusta.
3.
4.
vulgaris
liga til
Parerythrops robusta.
2.
abyssicola.
„
.
5.
Pseudomma
6.
roseuni.
truncatum.
„
7.
Mysideis grandis.
8.
Boreomysis
9.
Mysis inermis.
arctica.
10.
,,
oculata.
11.
„
mixta.
Afdissegaa7 Arter: Erythrops Mysideis grandis, Mysis inermis,
Goiisii,
Farerythrops robusta, Pseudomma truncatum,
M. mixta og M.
Mysis oculata og M. mixta
Farerythrops robusta,
M.
1.
1.
mysis
og
hos os ikke fundne søndenfor Polarcirkelen:
hidtil
utvivlsomt arktiske Arter
arctica,
flexuosa
og M. angusta
(jihhosa
Fseudomma
roseian,
til
oculata
til
Grønland og
F. truncatum,
:
Boreo-
Erythrops
Goesii,
Spitsbergen, 3 Arter 6
Arter:
Mysis oculata og M. mixta
Amerikas Nordostkyst.
15
til
Explicatio tabularum.
mysideis
insig'iiis, G. 0. Sårs. Tab. IX.
Fig.
1.
Femina adulta gravida superne
visa,
Sies aucta.
,,
2.
,
3.
Eadem a latere dextro exhibita. Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
.,
4.
Pedunculus antenuæ superioris feminæ superne
„
5.
Basis antenuæ inferioris
„
6.
Regio oralis cum niandibulis;
cum sqvaraa
L
visus, ISies auctus.
inferne visa.
labrum;
I
labiura;
p palpus mandibularis.
„
7.
Labium separatum.
,,
8.
Palpus mandibularis a latere exhibitus.
„
9.
Extremitates incisivæ mandibularura superne visæ, 34ies auctæ.
„
10.
Maxilla Imi paris, 18ies auctæ.
„
11.
Maxilla 2di paris.
Tab. X. 1.
Maxillipes Imi paris feminæ 18ies auctus.
.,
2.
Maxillipes 2di paris.
„
3.
Pes
,,
4.
Extremitas ejusdem fortius aucta.
„
5.
Laminæ incubatoriæ
„
6.
Pleopodum Imi
„
7.
Pleopodum
„
8.
Telson superne visum.
„
9.
Uropodum
„
10.
Fig.
3tii
paris.
sinistræ a facie interna exliibitæ.
paris.
ultimi paris.
sinistrum, setis omissis, inferne visum.
Pedunculus antennæ superioris maris a latere externo exhibitus.
„
11.
Appendix ejusdem terminalis
„
12.
Appendix
„
13.
Pleopodum Imi
,,
14.
Pleopodum
2di paris.
„
15.
Pleopodum
4ti paris:
„
16.
Basis rami interni pleopodi ultimi paris 34ies aucta.
pilis
denudata, inferne
visa.
genitalis a latere exhibita.
paris;
13a ramus ejusdem internus fortius auctus.
1.5a
spina terminalis rami ejusdem externi, 77ies aucta.
?'ig-
116
Fig.
6.
Pleopodum Imi
paris.
interuus fortius auctus.
„
7.
Ramus ejusdem
„
8.
Pleopodum
2di paris.
„
9.
Pleopodum
3tii
„
10.
paris.
Basis rami interni ejusdem fortius aucta.
Boreoniysis tridens,
G. 0. Sårs.
Tab. XIV. Fig.
1.
Femina adulta gravida superne
„
2.
Pars antica scuti dorsalis superne visa, fortius aucta.
„
3.
Pedunculus antennæ superioris superne
„
4.
Idem a
„
5.
Basis antennæ inferioris
„
6.
Pes
Stii
visa,
Sies aucta.
visus,
Loies auctus.
latere interno exhibitus.
paris
cum sqvama superne
cum lamina
visa.
incubatoria.
„
7.
Telson superne visum.
„
8.
Extremitas lobi alterius terminalis ejusdem fortius aucta.
„
9.
Uropodum
siuistrum, setis omissis, inferne visum.
Boreomysis
nieg-alops,
G. 0. Sårs.
Tab. XV. Fig.
1.
„
2.
Femina adulta gravida superne
visa,
Sies aucta.
„
3.
Eadem a latere dextro exhibita. Mas adultus a latere dextro exhibitus.
„
4.
Pedunculus antennæ superioris feminæ superne
„
5.
Idem a
„
6.
Basis antennæ inferioris
„
7.
Pedunculus
8.
Palpus mandibularis 45ies auctus.
„
visus, 24ies auctus.
latere externo exhibitus.
flagelli
cum sqvama superne
visa.
ejusdem antennæ superne visus.
117
Fig.
9.
Maxilla Irai paris.
„
10.
Maxilla 2di paris.
Tab. XVI. Fig.
Maxillipes 2di paris feminæ
cum lamina
inciibatoria aiitica, 24ies auctus.
Pes Imi paiis cum lamina incubatoria. Telson superne visum. Extreraitas ejusdem fortius aucta.
Uropodum
sinistrum, setis omissis, inferne visum.
Pedunculus antennæ superioris maris a latere externo Pes ejusdem
3tii
exliibitus.
paris.
Appendices genitales.
Pleopodum Imi
paris; 9a
ramus ejusdem internus
fortius auctus.
Pleopodum
2di paris; 10a extremitas rami ejusdem externi fortius ailcta.
Pleopodum
3tii
Pleopodum
4ti paris.
paris; Ila extremitas rami ejusdem externi fortius aucta.
Basis rami interni pleopodi ultimi paris fortius aucta.
118
Tab. XVIII. Fig.
1.
Maxillipes Imi paris feminæ 18ies auctus.
„
2.
Maxillipes 2di paris.
„
3.
Pes Imi
„
4.
Extremitas ejusdem cum ungve terminali, 34ies aucta.
„
5.
Laminæ iucubatoriæ dextræ
„
6.
Pleopodum Imi
„
7.
Pleopodum
„
8.
Telsoa superne visum, 18ies auctum.
„
9.
Extremitas ejusdem
„
10.
„
paris.
a facie interna exhibita,
lOies auctæ.
paris 24ies auctum.
ultimi
])aris.
4.5ies
aucta.
Apex cum
spinis terminalibus
11.
Uropodum
sinistrum inferue visum, ISies auctum.
„
12.
Pedunculus antennæ superioris maris a latere externo exhibitus.
„
13.
Appendix ejusdem terminalis
112ies auctus.
pilis
„
14.
Pes ultimi paris cum appendice
„
15.
Appendix
„
16.
Pleopodum Imi
denudata, inferne
visa.
genitali.
genitalis 34ies aucta.
paris ISies
auctum; 16a ramus ejusdem internus (branchia)
for-
tius auctus. „
17.
Pleopodum
3tii
„
18.
Pleopodum
ultimi paris; 18a.
paris: 17a
ramus ejusdem internus (branchia)
fortius auctus.
ramus ejusdem internus (branchia)
Eieptoitiysis gracilis,
fortius auctus.
G. 0. Sårs.
Tab. XIX. Fig.
1.
Femina adulta gravida superne
visa.
9ies auctæ.
„
2.
Eadem
„
3.
Mas
„
4.
Pars antica scuti dorsalis superne visa,
„
5.
Eadem
„
6.
Particula integumenti 192ies aucta, sculpturam singularem exhibens.
„
7.
Pedunculus antennæ superioris feminæ superne
„
8.
Idem a
„
9.
Basis antennæ inferioris cum sqvama superne
„
10.
a latere sinistro exhibita.
adultus a latere sinistro exhibitus.
Labrum
1.5ies aucta.
pars a latere sinistro exhibita.
visus, 24ies auctus.
latere externo exhibitus.
inferne visum.
visa.
119
Idem a
Fig. 11.
latere anteriore exhibituni.
„
12.
Labiuni.
„
13.
Mandibula cum palpo.
„
14.
Palpus mandibularis 34ies auctus.
„
15.
Extreniitates incisivæ mandibularuni superne visæ, 56ies auctæ.
Tab. XX. Fig.
1.
Maxilla Imi paris feminæ
„
2.
Maxilla
„
3.
Maxillipes Imi paris '24ies auctus.
„
4.
Maxillipes 2di paris.
„
5.
Pes Imi paris.
„
6.
Extremitas ejusdem fortius aucta.
„
7.
Laminæ incubatoriæ dextræ
Mi
.34ies aucta.
paris.
a facie interna exhibitæ, 15ies auctæ.
„
8.
Pleopodum Imi
„
9.
Pleopodum
„
10.
„
11.
„
12.
„
13.
Pedunculus antennæ superioris maris a latere externo exbibitus.
„
14.
Appendix ejusdem terminalis
„
15.
Pes ultimi paris cum appeadice
„
16.
Pleopodum Imi
„
17.
Pleopodum
2di paris.
„
18.
Pleopodum
4ti paris;
„
19.
Pleopodum
ultimi paris;
paris 45ies auctum.
ultimi paris.
Telson superne visum 24ies auctum. .
Extremitas ejusdem 45ies aucta.
Uropodum
sinistrum inferne visum.
paris; 16a
pilis
denudata, inferne visa.
genitali.
ramus ejusdem internus
fortius auctus.
18a extremitas rami ejusdem externi fortius aucta. 19a basis rami ejusdem interni fortius aucta.
lieptomy^iis lin^vnra,
G. 0. Sårs.
Tab. XXI. Fig.
1.
Femina adulta gravida superne
„
2.
Eadem
„
3.
Pars antica scuti dorsalis superne visa, 15ies aucta.
„
4.
Pedunculus antennæ superioris superne
visa, 8ies aucta.
a latere sinistro exhibita.
visus, 24ies auctus.
120 Fig.
5.
Idem a
„
G.
Basis aiitennæ inferioris
„
7.
Extremitas sqvamæ
„
8.
Maxillipes 2di paris 24ies auctus.
Pes Imi
latere externo exhibitus.
setis
cum sqvama superne
visa.
deiuulata, 45ies aucta.
paris.
„
9.
„
10.
Telson superne visum.
„
11.
Extremitas ejusdem 45ies aucta.
„
12.
Uropodum
sinistrum inferne visum.
Heininiysis abyssicola,
G. 0. Sårs.
Tab. XXII. Fig.
1.
„
2.
Femina adulta gravida superne
visa, Sies aucta.
„
3.
Eadem a latere sinistro exhibita. Mas adultus a latere dextro exhibitus.
„
4.
Pedunculus antennæ superioris feminæ superne
„
5.
Basis antennæ inferioris
„
6.
Regio
„
7.
Extremitates incisivæ mandibularum inferne visæ, 34ies auctæ.
oralis
cum
cum sqvama superne
visus, 24ies auctus.
visa.
raandibulis, labro et labio in situ exhibita.
„
8.
Palpus mandibularis.
„
9.
Maxilla Imi paris.
„
10.
Maxilla 2di paris.
Tab. XXIII. Fig.
1.
Maxillipes Imi paris feminæ 24ies auctus.
„
2.
Maxillipes 2di paris.
„
3.
Pes Imi
„
4.
Pes ultimi
„
5.
Laminæ
„
6.
Pleopodum Imi
„
7.
Pleopodum
paris. paris.
incubatoriæ dextræ a facie interna exhibitæ, lOies auctæ. paris 24ies auctura.
ultimi paris.
„
8.
Uropodum dextrum
„
9.
Telson superne visum.
„
10.
Extremitas ejusdem 45ies aucta.
„
11.
Pedunculus antennæ superioris maris a latere externo exhibitus, 24ies auctus.
inferne visum.
121
Fig. 12.
Appendix ejusdem terminalis
pilis
denudata, inferne visa.
„
13.
Pes ultimi paris cum appendice genitali
„
14.
Pleopoda
„
15.
Ramus eorum externus
„
16.
Pleopoda
„
17.
Ramus eorum
„
IS.
Extremitas
„
19.
Pleopoda ultimi
Fig.
3tii paris.
fortius auctus.
4ti paris.
internus fortius auctus.
flagelli
terminalis exterui.
paris.
(a).
Fig.
123
antennæ superioris feminæ iuferne
Fig.
3.
Peflunculiis
„
4.
Basis antennæ inferioris
„
5.
Pes Imi paris.
„
6.
Telson superne visum.
„
7.
Uropodum
„
8.
Appendix pedunculi antennæ superioris maris
„
9.
Appendix
,,
10.
Pleopodum
„
II.
Ramus ejusdem
„
12.
Pleopodum
cum sqvama
visus. 28ies
setis denudata,
auctus.
superne
visa.
sinistrum, setis oiuissis. inferne visum. setis
denudata inferne
visa, 36ies aucta.
genitalis, 28ies aucta. 3tii
påvis
externus 86ies auctus.
4ti paris.
Mysis
spiritus, Norman. Tab. XXVIII.
Fig.
1.
Feraina adulta gravida superne visa, Ties aucta.
„
2.
Mas
„
3.
Pedunculus antennæ superioris feminæ superne
„
4.
Basis antennæ inferioris
„
5.
Maxilla 2di paris 4.5ies aucta.
„
6.
Maxillipes Imi paris 34ies auctus.
„
7.
Pes
„
8.
Extremitas ejusdem fortius aucta.
adultus a latere
sinistro exhibitus.
cum sqvama superne
visus, 24ies
auctus.
visa.
2di paris 24ies auctus.
Telson superne visum.
,,
9.
„
10.
Extremitas ejusdem 45ies aucta.
„
11.
Uropodum
„
12.
Pedunculus antennæ superioris maris a latere externo exhibitus.
„
13.
Appendix
,,
14.
Pleopodum
3tii
„
15.
Pleopodum
4ti
.,,
IG.
Pleopodum
ultimi paris.
sinistrum, setis omissis, inferne visum.
genitalis.
paris. paris.
16*
Fig.
^ig-
12f)
OTysis mixta,
Lilljeborg.
Tab. XXXIII. Fig.
1.
Femina adulta gravida superne
visa, 4V2ies aucta.
,,
2.
Mas adultus
„
3.
Pedunciilus antenna? superioris feniinæ inferne visus, 18ies auctus.
„
4.
Basis antennæ inferioris
„
5.
Extremitas sqvamæ setis denudata 34ies aucta.
„
6.
]\Iaxilla
Maxillipes Imi paris 24ies auctus.
a latere sinistro exhibitus.
cum sqvama superne
visa.
2di paris 2Sies aucta.
„
7.
,,
8.
Pes Imi paris ISies auctus.
„
9.
Telson superne visum.
„
10.
Uropodum
„
11.
Appendix terminalis pedimculi antennæ superioris maris a latere exhibita.
„
12.
Appendix
„
13.
Pleopodum
3tii
„
14.
Pleopodum
4ti
„
15.
Pleopodum
ultimi paris.
Fig.
sinistrum, setis omissis, inferne visum.
genitalis. paris. paris.
127
Fig. 13.
Uropodum
siiiistrum, setis omissis, inferne visum.
laminæ internæ ejusdeni
,,
14.
Crista pectinata
„
15.
Pedunculus antennæ superioris maris a latere externo
.,
16.
Appendix ejusdem
„
17.
Pleopodum
3tii paris.
„
18.
Pleopodum
4ti paris.
fortias aucta.
genitalis.
ITIysiflella typica. G.
1.
„
2.
Femina adulta gravida superne
0. Sårs.
XXXV.
Tab. Fig.
visa,
15ies aucta.
„
3.
Eadem a latere siuistro exliibita. Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
„
4.
Pedunculus antennæ superioris feminæ superne
5.
Basis antennæ inferioris
„
G.
Labrum
„
7.
Idem
cum sqvama superne
visus, 45ies auctus.
visa.
inferne visum.
a latere dextro exhibitum.
„
8.
Lobus
,,
9.
Mandibula a
„
10.
Extremitates incisivæ mandibularum inferne visæ.
„
11.
Maxilla Imi paris 77ies aucta.
„
12.
Maxilla 2di paris.
alter labii. facie externa exliibita.
Tab. Fig.
1.
e.xhibitus.
XXXVI.
Cephalothorax feminæ, pedibus omissis, inferne visus, antennas et partes masticationis in situ exhibens, 34ies auctus.
Maxillipes Imi paris 45ies auctus. Maxillipes 2di paris.
Pes Imi paris.
Pes 2di
paris.
Extremitas ejusdem fortius aucta, setis 2 apicalibus omissis.
Pes
ultirai paris.
8.
Lamina incubatoriæ sinistræ a
9.
Lamina incubatoria antica
facie interna exhibitæ, 24ies aucta.
45ies aucta.
128
Fig. 10. „
11.
Pleopodura Imi paris.
Pleopodum
ultimi paris.
„
12.
Telson superne visum.
„
13.
Extreinitas ejusdem fortius aucta.
„
14r.
Uropodum sinistmm,
„
15.
Pedunculus antennæ superioris maris inferne
„
16.
Basis pedis ultimi paris
setis omissis. inferne visum.
cum appendice
visus.
genitali (a).
inysidella (yplilops,
G. 0. Sais.
Tab. XXXVII. Fig.
1.
Femina adulta gravida superne
„
2.
Mas adultus
„
3.
Oculus sinister superne visus COies auctus.
„
4.
Pedunculus antennæ superioris feminæ superne
„
5.
Basis antennæ inferioris
„
6.
Labrum
,,
7.
Mandibula a
„
8.
Maxilla Imi paris.
„
9.
Maxilla 2di paris.
„
10.
visa,
ISies aucta.
a latere dextro exhibitus.
cum sqvama superne
visus.
visa.
inferne visum. facie externa exhibita.
Maxillipes Imi paris.
„
11.
Pes Imi
„
12.
Pes 2di paris.
paris.
„
13.
Telson superne visum.
„
14.
Extremitas ejusdem 150ies aucta.
„
15.
Uropodum
„
16.
Extremitas pedunculi antennæ superioris maris inferne visa.
„
17.
Appendix
sinistrum, setis omissis, inferne visum.
genitalis.
^^ig.
Fig.
131
3.
Telsou superne visum.
4.
Extremitas ejusdem 34ies aucta.
„
5.
Uropoduin sinistrum,
„
6.
Mas
Fig. ,,
setis omissis, inferne visum.
a latere sinistro exhibitus, 6ies auctus.
„
7.
Pleopodum
Inii paris
„
8.
Pleopodum
2di paris.
„
9.
Pleopodum
3tii
ejusdem a latere exhibitum ISies auctum.
paris.
„
10.
Pleopodum
4ti
,.
11.
Pleopodum
ultimi paris.
„
12.
Extremitas telsonis 34ies aucta.
paris.
17*
Tujx:.
6-
O Oeers
au/a^y.
L.FeJu-fUtAJnjC.
MZysiiie-is ens
_ir.O.Sccr-s.
Tz^xr.
ffC- ifa^rj itMToofi
.
^oreomyjis^
urcZiC.
j-^knj-f iitA.frz£C.
T^UOL
L. FeTiJ-' UCfz-^ J-iT-si^
é!.O.J'ars a.u.lefr'.
-?
•
'/^ifXIK.
(r-
O- i-Pa rj
.
L Ji/ir^ UCAln^t.
Tzf.xiv:
-L
4..
jc^ir ^ U4?i. /n^o
FeArf liifi^. IjuC.
^^
i-ysis '/teau.io^vJ^
J (^.fix^rs.
Tz^.xyr.
^ O.
tS^ac-y^J
a^U^9 1^,
Z.Æ/iTjf lUJv.LKt-
^o
nyjc-r me^a.^en.s, ff d Sc^
7Z^-xi7r.
(z(^..J*xi'J
«-
v».
L.Eefirf li6k^ Inst.
'f
Strcei^cc norve^ica^j
/? C>J'a^s.
Ti^xmf.
^CJa.ya
Z. Ee/irf UCA. /it^st
ayciropr^.
Sircella^ ^(ff^feffcc^a^,
(? (P.Jiti^S
TZ^XIK.
é^ O^ecrj a.icra^j
J^eyttaTnysis yraci/ry^ ff O-Jie.
2g^XX.
^•^tJ^rj
»^To&-> Aé./i./o/7iiyJzs ^T^^ceYtS^ Ir-^-S^cr^.
T^^XXL.
^0-%Pa.yj
I.FeArPi^AMsér.
«ae*cJ^^3
Zé
t^^c
/5>
.
TZ^^XXIL
é^-O.Jix./-^ a^/oc^-i,^.
1 FeÅj-^ Z££h,/ns-t. -Jl/eTnini^sis a-^j/JStco/^ctJ, é^ O
Surs
.^'^r:<^
.
Tlf. XXI/f.
tr-OSctrs
icci.l^tf?^.
jnLefniV/ijfSts u.iryjr!'co^it^, é-''£^S^^s
ii^.jxcv:
ff
O Jlrrs -xu To f
r-.
y^yS/S
IfcjCUOSa^, Ailu[/i.3
2Zf.jocy:
å^'
(^•ij'urj ic*<7ay/~.
Z. /cArf uiA,//i^i:^
Jn-yjts *Uij.ua^a^,^uUur-^
7ZfX}(VI.
Z.FeÅrrlzVA../nsi^.
^4.yjitj rtcO^Lcia^, ff
y
Soltes.
TU.XKYir.
ja.rj KA
Z.Fe/ipfllih.lrMt.
Jifys/s fnermts^Jf^J^afÅAe^.
Ts.^xxym.
ff.O-Sttrs
Z.FehfflUA^.Irt^t.
auTooTT
^Æyj/s
^ncrotuSyJ\li)rman/.
TU.XJdX.
(^<
y-
Z. Fehr r htÅ.
0- %f{tyrj di^to,
/VJysis (P-r^ctctéu, ér {7JiZ/-j.
//U-t.
Tsfi^xx:
^CJetrS ttii^y. l..J^e7ir?lM^..Iris£,
unysij Jj a/rj or/zen ,A^^rj7?a./7J.
TU.JCXXC.
^-
Sarj
cct^TcTa
r-.
Z. Ju-Ar? Lt/-u.Irus^
jylyjis ocii^fcté^ ^ J^a-ifr:
.
m^jcy^yjc
fi
O -0%rs tk^uCtcoT".
J^Fehrfia^.In^ir.
Jy^s/s
2'eZicCa^,
J^oyé}-?J
Taja:xui.
6-
u
I
octrJ cciitoar^.
/nyjis
?7zixt£i^,
J^iCue^or-o.
Fehi-^liifi.In^-C
TZ^
(r
ifurJ e^uToq-r.
XXXJK
L.Fe;ir?liih.//ué:
yuyjiS vulquris ^
L4-ic.cJij.
TS^.JCXXK
Ir 0'
Jui^S ccuToi^r'.
Z.^eArf/iM.ln^é
^yiyj L oU ila^
lyructt,
t-
•
OJnui^j
.
7^.j<,xxvr
6--C-tJa.rj au^Tofr'.
I. il^/a-^Ut/t.Inst.
J/lys i
Cy/iiCiz^,
^•^- «Æro
iz^-XKxyii.
b-OJarJ ocutooi
1. Fe/t^f li^/t'. /njt.
ynyj i'de l/oL-
tyrJiIenS,
^O-Ja^S.
Tz^jixxvm.
&-U
iJa^r\s
Z
a.iltdo7-
ficrerytAro.-LS aSyssico{!
FøAr?
Ui/v. fn^ér.
,
:^/_xxxvx.
v-O-Oca^i
a.ujtc^ffr:
l.rehrriiih.In^i:
Ja-rerytAr-o^s rolu^tjx^^f S^nctÅ-)
2U .XL
rUJiiTS
«^Lctoor'.
.
M^*C£io^rLmay
Cr-u.n.caéic>72^,
Fekrrli:åh.//ij-i-.
.
Tu^-XLr.
Z.I!eJir?l^>éA..Inst.
(r-O-Surs CLuToyr-
/
Jjlyjldtis aya.7T.oUs ,{6^o'tsJ
W.,
>*a
K^' m
\
1
7^1-
$ 0- tfars
XLIC.
Z .FehrFia/i..//is^.
o-utoi.
y/lysioua
arac-ndts, (ffo&sj.
SIDNEY New
I.
SMITH,
Haven,
Conn.
^^-
x
