HARVARD UNIVERSITY
LIBRARY OF THE
Museum
of
Comparative Zoology
^z^«^*^^^_>
Videiiskabeliite Meddelelser
^!^a^uÅ^>^
f,a
den naturhistoriske Forening
i
Kjöbenhavn^
for
Aarene 1849 og 1850.
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.
Hjobeiiliavii« Trykt
lios Kgl. Ilofliosli
ykker B
i
a n
co L
u iio.
s
V^y
Oversigt
de rideoskabelige moder i
naturhistoriske
tieii
fra
Vii:lcrpii
1848
Viiitfrcii
lil
Foreiiliii I8ÖÜ.
1848. (I.
8de Dccbr.
"lof. Sleensfrup meddelte nogle I5eniærkninger
logiske Forhold
i
Danmarks ældste
Oversigt over Vidensk. Selskabs Forhandlinger
og gav dernæst Oplysninger
d.
paa
Cijamus
en
Auclt.)
den færiiiske
om
eller forhistoriske
1848 Nr.
i
om Forekomsten Grindehval
flere
1
geo(See
Tid.
&
2)
;
af en Otion og
(Delphinus globiceps
(See Pag. 95.)
26de Decbr. læste Cand. Vaupell over
flere
Forhold
i
vore Torvemoser.
1849. d.
12te Jan. fore\iste Piof. Steensirup fossile Elsdyrhiogler fra en
Torvemose ved Kastrup Sjælland, der ved Velvillie af d'Hrr. Etatsraad Neergaard , ForAalter Conradsen og Forstcand. Mourier-Petersen i
vare
komie
i
Universitetsnuiseets Besiddelse.
om
Inspeeteur Reinhardt meddelte Oplysninger
Albuekjertlen
hos Hannen aï en Flagermus., Emba!laniira canina'(indfört
i
Annals
of natural history 1849 p. 386),
og om Phyllamphion, en ny Stomatopodslægt staaende midt imellem Phyllosoma og Amphion. d-
(Pag. 2)
26de Jan, meddelte Mag. Orsted nogle Iagttagelser over en hidtil ukjendt almindelig Udbredning af mikroskopiske Planter i Verdenshavet, samt Bemærkninger over Forholdet mellem Havets Dyre- og Plan-
teverden (see Pag. 6.} d.
9dc Febr.
I
en Discussion over Mag. Örsleds Foredrag
loge
d'llrr.
Tvivl
i
forrige
IJebmann, Reiniiardt, Stcenstriip og
med Hensyn
til
den disse Sniaaorganismcr
flere,
og yttrede
tildelte Rolle.
Derefter meddelte Prof. Steenstriip Bemærkninger Isis
Mode del-
cm Slægten
og de tinder Isis hippuris Linn. sammenblandede Arter. (Pag. 66.)
IV
18J9. (1,
28(le Febr. holdt Prof.
Lielmann
el
Foiedrao; over del Iropishe Amerikas
med Nordeuropas.
Ferslu-andsvegelalion, sammenli<çnrt d.
d.
9de Marts holdt Cand. Vaupell et Foredrajr over Rhhomets Bygning hos Primula auricula og chinensis (Pag. 76.) 23dc. Marts meddelte Cand. Puggaard Ihnnæikinnger over de «jcognostiske
Forhold
Möens Klint, og fremviste
i
ten (senere publi' eret d.
28de Marts læsto Inspecteur Reinhardt over nogle særegne Kjertier, som aabnc sig paa den bagerste Deel af Ryggen hos nogle Bæltedyr, og om de
d.
sin store Proliltegning af Klin-
hans Værk: Rlöens Geologie.)
i
4de
April. Prof.
d. Ilte April
tidligste Stadier
af Cirripediernes Udvikling.
Liebmann: om Mexicos Aroideer.
holdt Jlag. Ôrsied et Foredrag
hos Dyrene
i
(Pag. 11.)
om Lovene
for Farrefordelingen
Havels forskjelligc Dybder.
mod Mag.
Inspecteur Reinhardt fremsatte nogle Indvendinger Örsteds Theori, hentede fra Phyllosomerae,
Atalanla, Phyllirhoë,
Scyllæa og Aleduscrne, og
begyndte dernæst sine Meddelelser om nye sydamerihanshe Ferskvandsfiske. d,
20de
.^pril
refererte Prof. Steenstrup Joh. Müllers Iagttagelser over Echi-
nodermernes Udvikling, og knyttede
dertil
d.
25dc April holdt Cand. Lange
9de Mai
fortsatte Inspecteur
for
den
rette.
Foredrag om nogle danske Planters ForGrændser for deres Udbredelse (S. 77.)
et
deling og de formodede d.
om
nogle Bemærkninger
den Tydning af disse Iagttagelser, han ansaae
Reinhardt sine Meddelelser
om Syd -Amerikas
Fersk\ andsfiske. Prof. Steensirup meddelte Hidrag
til
Kjendskab om Udbrcdnin-
gen af nogle nordlige oceaniske Dyreformer, nemlig: Clio pyramidala Wrownc, der af Lægen Ogmundsen og af 1. Stp. er iagttagen saavel c.
20-30
Miil
S.
f.
paa Opreisen
denne Ü
;
til,
som Nedreisen
fra Island,
af Hink er den nedsendt fra Havet
mellem Island og (iiönland paa
r)8°
— 59°
Br.
i
Selskab
med
Cliono
borealis. 2.
Af Slægten Tomopleris Esch. (Briareus Quoy og Gaim.),
hvoraf Museet havde gjcnnem
Mængde Exemplarer
Rink modlaget
Dr.
en
Art
i
eii
Nordsoen og Atlanterhavet, dels faa Miil fra den norske Kyst, dels Havet omkring Örkcnöerne og Færoerne indlil 60° N. B. Arten {T. seplentrionalis Slp.) ansaae han for fra
i
overeensslcmmende med de af (i'ch. Joh Müller og Dr. Busch iagttagne og beskrevne Ira Helgoland, af
Quoy og
(îaim. ved Gibraltar
(T. scolopendra), og de alFsihsch, scil'ormis)
af
l'or
aldeles
men maalte ansee de
og af Krohn
i'orskjclligc.
i
i
Sydhavet iagttagne (T. onisIdet han bekraMlede de fleste
Grube gjorte Iagttagelser maatte han med denne
blandt Ledormene.
tidligere
Middelhavet fundne
Forf. sætte den
En Art Physophorn — livilken Slængt tidlij^cre var anscet for — med rod Svotnmcblære o? punschegule Ten-
3.
iidelukkrndc liopisk
takler blov iagllaffet paa Meddelerens Reise til [sland, o
Anledning af dette
Farver tog Stp. Anledning
ojr til
de
fleste
at yltre sig
beslægtede Dyrs rodlige
imod den
i
Meidet d. 11te
Aprd angivne Sammenhæng imellem Dyrenes Farver og de
Belter,
hvori de leve. d. ';3dc
Mai meddelte Mag. Orsled
et
Bidrar/
til
besvare det Spörgsmaal,
at
hvilken Plads Slægten Sagitta bor indtage
han satte den
idet d.
15dc Juni
i
Nærheden
fortsatte Inspecteur Reinhardt
sine
opstillede en ny Art Tyrannus
d.
Nærheden
Systemet (Pag. 26.),
ichlhynlogiske Meddelelser,
(tilligemed de foregaaende aftrykte S. 29
i
i
af Gordiacei.
— 57),
og
(T, negleclus Rdt,),
slaacnde
af T. melancholicus Viellot.
20dc Juni gav Cand. Vaiipell en Fortsættelse af sine Undersögelser over Rhizomet hos Potenlilla Ouciiesnei, Viola odorala, Piimula clalior.
Anemone
neniorosa og Geranium pratense.
Forf. var
kommen
til
det Resultat, at enkelte af de dicotyledone
Rhizomer have samme anatomiske Bygning som de monocotyledone, og at alle dicotyledone og monocotyledone Rhizomer have Udvikling tilfælleds. d. J2tc
Dccbr. læste Mag. Orsled over Algernes Farver og Fordeling
i
Havet,
(fornemmelig efter Arreschongh.) Inspecteur Reinhardt: a) fremviste en ny Didelphis-\\l (pime-
/w/aRdt) havde en /S)
med
fra Brasilien,
en mærkelig kort og tyk Hale,
Lighed med Halen hos
vis
Phaseogale
der
crassicauda
;
udviklede, at Artsnavnet Did. albiventris har Prioritet fremfor
Azarræ A. Wagner, og hvorledes Kjönsforskjelligheden hos Dyr er udtrykt Farven y) fremlagde Sorex americanus Rdt., hjembragt af Piof. Liebmann fra Mexicos Palmeregion. Den horer
D.
disse
til
cf)
i
;
den amerikanske Underslægt Blarina Gray (BrachysorexDuvern.);
gav .Meddelelser om en mærkelig llahlöshed hos
flere brasili-
anske Pattedyr (I'ag. 110.) d.
21de Decbr. holdt Cand. Lange
et
Foredrag over Efleraarsknopperne hos
de danske Arter af Slægten Epilobium.
d.
Ilte Jan. holdt Prof i
-Modet den
og Fordeling
Liebmann
et
Modforedrag mod den af Mag.
Orsted
12te Dec. 1849 givne Fremstilling af Algernes Farver i
Havet.
d. 16de Jan. læste Mag. Orsted over Planariernes Öinc. 1
den derved opstaaede Discussion deltoge d^Hrr. Steenstrnp,
Frosch og Reinhardt. d.
25de Jan. læste Cand. Vaupell over Træernes Fruglgrene.
d.
30le Jan. meddelte Inspecteur Reinhardt Oplysninger
Lilhotryas Evne
til
at bore sig ind
i
om
Cirrepedslægtcn
Steenblohhe (Pag.
1.)
VI
i\i'
8dc Fcbr. pav
non[Ic
Mdtiunulk -Knogler her
dette Dyr, fundet d.
gnv
Steeiistnip
Prof.
Fund
i
forclöbijjo
(Vid. Selsk. Overs. 1851
Jylland.
om
Uiulciictiiin
et
L;uidet, oj; foit'viste Iloltebcnet af
i
S.
32-35.)
Steenslrup et Refcrnt af Van Uenedens Undersogclse
l'rof.
over Udvihlingeti af Indvoldsormen Lingualula.
Nedens
B.
v,
licnsætter
Lin«^.
i
Nærheden
troede Stp., stöttet paa flere Overecnsstenitnelser
hensælle den
at l)urdc
nin'î,
Deniodex og
i
samme
af Lcinæerne,
den indre Byg-
Araehnidernes Ka>Kke ved
i
det Særejjue
denne Indvoldsorms geographiskc
i
(Senere har C. Voj^l
i
„zoologisehe Briefe'' anviist den
Plads.)
MajT. Orsled
meddelte
forelubifj
Undenclning om
Art af Siwglen Pijrula Lmh. (Ficula Swains.) (Pag. d. 12te
Febr. meddelte Lieutenant Liilhen nogle r>emærkningcr
Syslemalik
nes
(^hovedsagelig
som Referat
naked-eyed niedusæ.) (Pag.
british d.
iSiden af
]\ærheden af Tardijjraderne, idet han derhos jrjordo
opmærksom paa Forhold.
i
22dc Febr. holdt Presch,
lir.
Morch
et
af
eil
om Meduser-
af Forbes history of
15.)
Foredrag over Cranchia (Owenia) megalops
meentc
han
hvilken
Dijrel
9.)
henhore under Loligopsiderne.
at
(Pag. 57.) d.
var bestemt
27de Febr.
til
fremstillet
Frosch
sig
stilling,
for d.
det ved
at disenlcre
paa Bane bragte Emne.
Ur.
Marchs Foredrag
Efter at Prof. Stecnstrup kortelig havde
Hovedpunkterne af det af M. fremforte, udtalte Ur. .M. Overeensstemmelse med sin tidligere Frem-
imod Ur.
i
hvoiimod Reinhardt og Sleenslrup udtalte
sig
til
Fordeel
den af Ur. M. yttrcde Anskuelse.
8de Marts læste Prof. Liebmann over Mexicos Juncaceer (Pag. 36), Derefter meddelte Cand. Vaupell Bemærkninger om Sphag~
mlm-Arternes Foreliomst hvorledes
viste,
man
Torven,
i
af Cellevæ\ els
naar Exemplarerne ere for fintdeelte
navnlig
i
Form kan til
at
Skovmosernes,
og
i)estenjnic Arterne,
være kjendelige
for det
blotte ()ie. d.
13dc Marts læste Prof. Liebmann o\ev 2 nye mexicanske Valdnüdder, (Corya
racemosa og Juglans pyriformis Liebm.)
(Pag. 78.)
Mag. Ursted udtalte sig over en egen Form af Opfostringen hos visse Annelider, navnlig hos
fasthæftede Udvikling,
kom
til
(j.
Bugfladen,
havde
i
Exogone, hvor Hunnen barrer Ungerno hvilken Stilling de gjennemgaae deres
tidligere
derhen, men af senere af
været uvis om, hvorledes Ungerne
ham
Undersögelscr fremgik, at de som d.
selv
Æg
og af Kölbker anstillede
gaae ud gjenneni Huden.
22de Marts anstillede Mag. Orsled Betragtninger over Grændserne mellem de forskjellige Dyrerækker, og navnlig mellem Orme- og Straaldyrræ'kken; dvæ'lede ved Spörgsniaalet eller
der tah'dc for det Forste. satte
om
iS(/J!»(tv//)f/t'/7it;
vare Oinie
Echinodcrmcr, og udha-vede hvormeget af den indre lîygning
han saaledes:
Sin Inddeling af denne F9milip frem-
Ml Gephyrea Quntrof.
Giupper o^ iölgende Slægter:
2
i
med
a) beklædte
Vorter.
I'liascolosonia.
Tliysanosoma O. Dendiostoiniis O. Choiidiosoiiia O.
b) ndgne.
Homalosoma 0. Kegastoma O. og yttrede
sig endelig
men
varcSipuiiculider nais d.
at Thalasseina
derhen,
lAinibricincr,
kunde betiagtes som
i
ß, trifarium
iiepjie
et .Mellemled.
12te April læste Cand. Vaupell o\ er de Avlcv af
« og
og Echiunis
hvilken Henseende l-umbrico-
Hypmim (aduncum,
og cordifolium), som danne Moslaget
i
fluitans
vore Skov-
mosers Torv. Prof Sleenstnip opsUWeåe en
Anlipalhum; denne
chilus
en Pyrula
l.,mk.
af Anlipathes;
(i
lille
iiy
Gnsleropod-Slægl og Arl, Ilhiio-
Snegl, der
i
sin
yngre Alder ligner
videste Forstand), lever fastklæbet paa Grenene
Oversigterne
jfr.
over Vid. Selsk.
18j0
ForhdI.
Pag. 75. d.
17de April fremlagde Prof. hiebmunn en ny Slægt af Familien Ulmaceæ, Chæloptelea.
Mag.
Gruppen
:
(Pag 74.)
Ö/s/fif/
fremviste Tegninger af en ny Slægt afSynapla-
Synaplula vivipara, flagen
Vestindien paa
i
lavt.
Vand
mellem gronne Coralliner og andre grönne Dyr, ligesom den sehen af grönlig Fare fjfr. Pag. 63).
IMag. Ü. forklarede dens indre
Bygning (üine, Hudkjertlcr, Kalkankernes Udvikling) og Hovedtrækkene af denne levende-fodende Holothuries Udvikling, der danner et interessant Modstykke til den Udvikling, som af Joh, ^luller er d.
bleven iagttaget
lios
de ægte Holothurier.
10de Mai meddelte Cand. Vaupell nogle Bidrag
Indlæg af et
Hypnum
Naaletræ
fra
fluitans
Valdby-Bakke, som
ved Abies Hoedliana
;
et
lit
vor fossile Flora
if.
sin
sin
Reise studeret omtrent 50 Arter af
Aclinier; Tegninger af flere af disse forevistes, sit
Foiedrag med
;
Structur staaer nærmest
Naaletræ fra Sylt, med tydelige Harpixgange).
Mag. Ursled har paa tede
(et
en Mergelgrav ved Viintappermosen
i
at
og Mag. O.
slut-
henlede Opmærksomheden paa Overeens-
stemmelsen mellem hans Iagttagelser over Actiniernes Farver og
Forekomst og den af ham
i
disse Meddelelser (Pag. 57 o.
s.
v.)
fremsatte Thcori. d.
24de
.Mai
gav
.Mag.
Ursled en Oversigt over de 87 af
ham
i
Centralamerika
samlede Arter a( Echinodertner, nemlig: 2 Crinoideer, 51 Asterider, 14 Echinider 4 ä 5 ere nye;
og 20 Holothurier, henhorende
til 36 genera, hvoraf nye Arter ere 33. Blandt ovennævnte udhævedes:
Pentacrinus caput medusæ, og 2 nye Slægler af Familien Eiiryaleæ, der begge ved Hudbedækningens og Generationsspalternes Cliarakterer ere vel adskilte fra Slægten Asteronyx.
vm d. 20(le IVov. J'rof.
Lielnnann meddelte de
i
aliiyktc Hidrag
5
IVr.
lil
Mclios-
vtecrnes Familie. Prof.
Sfeenslnip nieddelle Bidia;?
hvorpaa Diodnn d.
np|)ustei'
6te Decbr. pav Mao[. Orslcd Bidrajj
Monolropa.
til
at
oplyse den Maade,
si";.
Kun
til
om Slægterne
Giinnera og
(En ny Art, Gunneia costariccensis blev beskreven,
Ofr
de bekjendte Arters fjeograpliiske Fordeling blev «rjennemgaaet
opf
foroviist
ved
derover udkastet Kort.
et
Monolropa coccinea, tidligere lunden
i
Lij^eledes
l'orevistes
Mexico, og Meddeleren slut-
almindelige Bemærkninger m. 11. t. Floreines SamNord og Syd Costa-Kicca, livis Vulkankjcde ligesom danner en Tvervæg mellem nordlige og sydlige Florer.) tede
med nogle
menstod
fra
i
Prof. Slcenulrup foreviste nogle
i
en Ostersdynge ved Hatelse
fundne Kunstproducter, og fremstillede den hele Samling af Skaller
mellem
og Indblandingerne Steenalderen for 1851 INr. d.
1
&
disse
som
en
Kjökkcnmödding
fra
Oversigt over Vidensk. Selskabs Forhandlinger
(jfr.
S.
2.
4—12.)
Ilte Dee. læste Cand. Vaupell over Birketræets Bijgning og Udbredning nu og
i
Fortiden.
(Den
fossile Birk
i
Moserne afviger ved
Charakterer (Barken, Bladene, Frugterne og Skjællene)
gode Skov-
liere fra
birken. d.
20de Decbr. gav Prof. Liebmatm Bidrag
udhævede navnlig
flere
til
Urticeernes Systernatik. (Prof.
I^.
Mærkeligheder ved denne Families ydre
Beklædning, og dennes Brugbarhed som Charactecr for hele Slægter
som
og Grupper; vil
carpus
,
derhos opstilledes 2 nye Slægter Lencococcus,
faae sin Plads mellem Parietaria og Bochmeria og Disco-
nærbeslægtet med Myrioeapus.)
Mag Orsted Pahnenödder og Beennödder og gav en Fremstiiling af Nödderiies Bygging og af de Træer, hvorfra Derefter foreviste
de hidröre (Attalea funifera, Phyteleplias).
Videnskabelige Meddelelser fra
den naturhistoriske Forening
1849.
Udgivne af
det
Forening
kun
oprindelig
Formaal ved abnen fattelige Forelæsninger Kundskaber iblandt
historiske
Tid
længere
for
Nf, 1-2.
Selskiibets Bestyrelse.
Medens den naturhistoriske sig
Kjöbenliavn.
i
forenet sig for
siden
særegne Moder
i
videnskabelige Emner.
Kreds
en starre
mindre Antal
et
af
eller
mindre
som
,
Formaal
deres
som
og dröfte
at tneddele
blevne
Udspring
derfor
dem.
fra
og
ikke
have
mere
,
Fblelsen
1
af
have havt for Sel-
og
Moder ligesom
videnskabelige
disse
mange
ere
forelagte
Forelæsninger
holdte
de saaledes kunne have
vare
,
blevne anerkjcndte
Undcrsügelser
Selskab
större
det
umiddelbart
den Belydning skabets
og
Meddelelser
af de for
faa
allerede
Medlemmer
gangen stod aaben for ethvert af Foreningens Medlemmer, forskjeliige
stille
Sammenkomster^ hvortil iövrigt Ad-
disse
I
dog
havde
^
Selskabets
dettes Locale
i
havde
at udbrede natur-
Del af Foreningetis Virksomhed, for hvil-
en
ken der regelmassigen er aflagt denne Regnskab.
Mængde har
Meddelelsernes
meget for skj eilig
og
,
Forhold
i
i
de
dertil
större eller mindre;
men
Aar havde
en stadigere Interesse
er
vist
der fra flere
tagelser
gjensidige
og
Sider
til
oftere,
yttret
Undersög eiser
Belæiing,
Tjenligt for
udbredes
sig
.^
Önske
som
ikke
men som antoges
Videnskaben,
derved,
större at
en
Kilde
efter at der
at
blot at
de
deseneste
meddelte
der
tjente
i
Sammenkomster,
for disse
Iagt-
Medlemmernes
til
indeholde
til
forogct
Kreds.
noget
Dette
JSyt
og
tillige
troede
man
Bestyrelse besurgede
Foreningens
dem periodisk udgivne, og man haabede ning at skabe
,
været
Moderne været
i
maatte ved Trykken bevares for denne og
Videnskabsdyrkernes
bedst at kunne bevirke
Livet
og navnligen
det
Aaringer
forskjeliige
har
i
Virksomhed
en slig i
Foranstalt-
de videnskabelige 1
'
2 Et
Moder.
med
dette
midler I
Retning
denne
i
paa
ind
lieredvillighed
Overensstemmelse hermed videnskabelige
Mödir
gaae
som
Tidsskrift^
eget
et
den naturhistoriske Fore-
i
Fremtiden ud-
forelagte Meddelelser for
drage Omsorg
at
de
ville
nings
Bestyrelsen
de fornodne Penge-
og bevilgede
,
bringe Sagen igang.
al
til
Selskabet indgivet Andragende gik
til
og
,
Udgivelse
hvis
for
paaligger
det
denne har overdraget Redactionen
Undertegnede.
til
De
enkelte
Numwere^
forste
halvaaret
Summere udkomme
Meddelelserne
de
ville
saavidt muligt umiddelbart efterat
De
forelagte.
Foreningens Medlemmer^ og desuden
alle
Vinter-
fra
men for Fremtiden
samlede'^
arkvis^
Selskabet
ere
Meddelelserne
indeholde
der
i848 — 49 udgaae
ville
vil
et
blive
ombragte
passende Antal
til
Exem-
piarer blive forbeholdt Boghandelen.
F. lAehninnn.
J. Steensfrup.
Reinhardt.
J.
Phyllanipliion, en ny Slægt af Stomatopodernes Orden. Af
Reinhardt.
J,
Paa Reisen med Corvetten Gaiathea havde jeg en særdeles gunstig Leilighed
lilfiildc
om,
at
af
Rigdom paa Former,
samle og iagttage
donne (Iruppe
indiske og cliinesiske lig
at
danne Stomatopod-Familien
staceer, der
mig
til
Hav
tildeels
men
ville
og overbeviiste
de tropiske og navnlig
med
tillige
gjore
hesynderlige Cru-
Ripcltata,
ikke blot optræder
Individer,
der
i
de
med
i
det
en overordent-
en stor Mangfoldighed
Opstillingen
af
nye
Sla'gter
nödvendig.
Jeg disse ]\\v
skill
lici'
r\|i('r.
mcddi'lc tier
en
daniirr
iorelohig et
in<''gft
riiderretning
iiilcrcssant
om
en af
Hindeled mel-
3 lem de
hidtil
to
Bygningen
i
Phyllosoma og Atnphion^ og
vidt adskilte Slægter
Dele
af visse
noie
slutter
medens den ligesom laaner Formen
sig
den ene af dem,
til
Organer
andre
af
den
fra
anden.
Denne mærkelige Slægt har paa en
Amphion
en fladtrykt et
Maade Udseende
af
er
blevet udpresset
til
Cephalskjold
hvis
,
bredt, papirstyndt Blad;
vis
eller
med andre Ord: Hovedskjoldet
bedækker her ligesom hos Amphionslægten hele Brystskjoldet og endog Randen
skjuler
af
Bagkroppens
som hos Phyllosomerne udbredt
en stor,
til
men
forreste Ring;
det er
tynd Plade,
yderst
og er meget bredere end det ligesaa tynde Brystskjold, hvormed det kun
er
sammenvoxet
Stykke
et
Hovedskjoldet er paa det
og
har
Form
omtrent
dets bageste
kroppen, og
Rand fra
en
af
nærmeste ligesaa bredt som
med
Fiirkant
forsynet
er
Midten
Medianlinien.
i
med
skraat opad rettet Pandehorn, en Deel, der
hos
Phyllosomerne,
slægten;
men hos denne
nye Art
fra
des
fladtrykt,
men
ogsaa
hidtil
den nordlige Halvdeel
af
men
lobe derpaa
det dets
ikke fin-
Amphion-
frakjendtes
Spor
dertil
Hav.
stille
et kort,
paa en
Dtt er
Siderande ere
Be-
i
sammen, og danne en
fiin
kort Spidse.
De
indre Folere
ældre Slægter; er det længste,
lede
og
som bekjendt
har jeg dog fundet
og meget bredt ved Roden;
gyndelsen parallele,
Udsnit for Bag-
svagt
et
dens forreste Rand udspringer
af
langt,
Hjürner;
afrundede
Vedhæng,
have
samme Form som hos
de bestaae af
et
treleddet Skaft,
Familiens hvis
to
Grundled
og hvis tredic Led bærer tvende jevnsides
stil-
det ydre er et lancetformigt, randhaaret
af hvilke
enkelt Led, det indre en mangeleddet Svöbe,
som
er kjendelig
længere end det forrige.
De ydre Folere ere væsentligt hos Amphionslægten, "les
Skaft
phyllosomes ordinaires"; (h\is
de
Grundled dog kun
Hovedskjoldets
Rand.
forskjellige
fra
de tilsvarende
men stemme derimod ganske med dem hos
og
ikke
bestaae er
en
noget
nemlig af
ledformig virkeligt
et
treleddet
Forlængelse
Led) 1*
og
af
af en
maiisoloddot
der omtrent
Sv(il)o,
det saakaldte Grundled hærer
tet;
Torn paa
atter
mangler eller
to
Torne;
smaae
Torne
Folere
Indsnit, og en
lille
den överste Ende en stærk
i
ganske
tre
disse
uch'tifor
Skaf-
udvendige Side; det andet Led er kortere end de
dci)
og
andre
som
dohlxdt saa lang
er
Ende.
överste
sin
i
derimod
hærer
tredie
Rand
Ceplialskjoldets
er
Lidt
med
forsynet
haard halvkugleformig Knop
lille
dem
ved Roden af
det
sidder
et
lige
paa Skjoldets Underflade.
Öinene ere pærefojmige, og Oiestilkene, hvis Udspring skjules
ere vel kortere end det
af Pandeliornet,
men dog
hos Phjilosomerne,
Munden
sidder
lige
Reglen er Tilfældet
i
hetydelig længere end hos Amphion.
under Midten
af
og
Hovedskjoldet,
i
denne Henseende holder den nye
Sla'gt altsaa
veien mellem de tvende ældre.
Munddelenes Form synes den
at
skjönnc
uden
Inden ler,
i
til
Cephalskjoldet sees de
en
samme
Ror
fine
eller
Kana-
findes
hos begge de andre Slægter, og successive
enkelt
Stamme
hver
fra
kun
ere disse Kanaler
livskraftigt;
lidet
kjendelige,
men ved Döden
indmunder
der
Side,
Digestionskanalen noget bagved Mundaabningen.
kommen
kunnet
vidt jeg har
foretage nogen virkelig Dissection.
at
som ogsaa
samles
I
stemme med Phyllosomerne, saa
nærmest
ligeledes Middel-
Som
saalænge Dyret er fuldbliver
Vædske,
den
fylder
dem, melket og uklar, og de stikke da skarpt
(ivrige
gjennemsigtige Deel af Skjoldet.
Brystskjoldcl danner
Længde end Rrcde, og
en viser
af
yderst tynd Plade af
oval,
Spoer
Leddeling
til
i
sædvanlig
i
der
mod den
lidt
större
syv temmelig
tydelige Tverstriber.
FoOparrencs
dens
at
Antal
er
der kun findes sex
ligesom hos denne
alle
3 Par.
,
men de et
cre fjer-
hvorimod jeg aldrig har fundet nogen Ph\llo-
VedhaMig;
hvor delte ikke manglede
paa
et
eller
flere
Fodpar.
paa del bageste, eller de 2 forreste eller paa Hvert
me-
Phyllosomerne,
hos Amj)hionslægten
S(»ina,
sig
hos
uden Undtagelse forsynede med
haaret
va're
som
syv
Reen bcsliiaer
af
ti
Led.
al
h\ilke
alle
det
disse
(îrundledel
paa
er
Uii(|pr.si(l(Mi
fiirslo
Fodpar.
hæng, der bestaaer
med Led
to
Rader
iiuui
aiidot
Ltni*)
med
derne besatte
Haar
stive
Ned-
maiigclcddel,
Det
Svöbe.
sidste
Vrå 3die Led af ere Föd-
eller
Torne,
fine
navnligen
der
Det forste Fodpar er
næstsidste Led.
ere talrige paa
eii
paa
imdlaf^cii
()\eiuiævnte
os
besat
krummet Kloe.
lidet
det
Skaft
Haar
Ixiielige
Turii
sla'ik
bærer
af et eiikeltleddet
lanj^e
kun
er en
en
forsonet
Det
flere
Gange
kortere end andet; de övrige frembyde ikke synderlig Forskjel Störreise; de
imidlertid
tiltage
lidt
Længde
i
indtil
i
Ide og blive
derpaa atter successive kortere.
Bagkroppen er næsten ligesaa lang som Hovedskjoldet, altsaa
af
saa stor
vel
som hos Amphionslægten
dens enkelte Led angaaer
Underslægten
"les
Mellemrummet mellem
dannet som hos
Den
phyllosomes ordinaires". det sidste Fodpar,
er
Den bestaaer
Længde indbyrdes; kun foregaaende, ret kraftig
har
Form
Halefinne
7
af
Led,
lidet
i
Bredei
som
det
og danner en
en afstumpet Triangel,
med
hele
variere synderligt
der ikke
det sidste er dobbelt saa langt af
Forbindelse
i
optager
Gange smallere
,3
end Hovcdskjoldet, aldeles fladtrykt og aftager kun bagtil.
og
men hvad Formen
den ganske
er
,
;
Leds store
det næstsidste
Svommefödder.
De
övrige
sædvanlig af
et
Svommefödder ere kun
Grundled
,
smaae,
og
bestaae
der bærer tvende jevnsides
som
stillede,
i
Spidsen randhaarede Blade; det indre er paa sin inderste Rand forsynet
med
et
lille,
som
som hos Slægterne Alima
det synes, indleddet
og Erichthus;
derimod ikke som hos disse noget Spor
"•')
Hvad Jlilnc
jei;
her ligesom
Edwards hos
iios Phyllosoiiicriie
disse:
grande lame thoraciquc"
til
det
Vedhæng, ydre
d.
lige-
\iser
Gjællerudimenl.
ansccr for Gnnidlcddct, kalder
"ini proloiigeiiieiil cylindiifjiic (hist.
Blad
Crust. H. 474.).
du bord de Ja
og Vedhænget sidder
derfor efter hans Mening paa forste Led; hos de Arter, jeg
i
saa
Hen-
seende har undcrscigt, trocr jeg dog med temmelig Sikkerhed at turde sige, at
denne 'prolongement' er
et virkeligt Led,
6
Criislaror.
hciiiic
phion*} rlvgans^
kun
en
Slæbenættet efter
erholdt
paa,
'.]
det cliinesiske Hav, hvor jeg
Kxemplarer
nogle Miles Afstand
i
man
som
.
dog
med
fangedes
Öen Luron
fra
lysskye
som
kommer
forst
saa
at
Phyllosomerne
haade -
Former,
op
det
lader
heraf,
tor slutte
Alima- og Erichthus len
i
vælger Navnet l'hylLtm-
jeg
li\ilkcii
Par Timer
et
Solnedgang (d. 11. Juni 181(5). Saavidt
saa
liar
har
(iang
lur
hjemme
der
Vandskorpen,
i
man kun meget
at
og
de
min
efter
beslægtede
Erfaring
Keg-
i
Mörket
naar
om Dagen
sjeldent
den er lige-
til,
linder
falder
dem
i
Slæbenættet.
Det levende Dyr er fuldkommen Phyllosomerne;
et
svagt
Skjær
l)legrüdt
Legemet, og ved den yderste Ende kene og
Folerne
blodröde Pletter. glindsende
kede jeg
l'arve intet
samt
ligesaa gjennemsigtigt
Bagkroppen
samme
Öinene have
blaae,
Dets Bevægelser
Störreisen
til.
vare
er
langsomme
over hele
paa Oiestilfindes
smaae
næsten metallisk
Phosphorescens mær-
som hos Phyllosomerne.
Spor
udbredt
Fodleddene,
af
paa
endelig
er
som
omtrent 23 Millim.
og
træge
ligesom Phyl-
losomcrnes.
Iagttagelser over en hidtil ukjendt almindelig Udbredning af
microscopiske Planter Af Mag.
A.
S.
Naar Naturforskeren forlader Foraarsmaaneder Verdensdele,
*)
Sammensat
da
for vil
at
han
gaae
af yr/Aor, et Hliid.
i
Verdenshavet.
Örsted.
sit
over
gjerne
i
nordlige det
store
Hjem
i
Ocean
de tidlige til
fjerne
nogle Tger ved de ustadige,
og Amphion.
ofte
voldsommo.
Vinde
U\aiilli(Ml
ofï
Soen
til
see sig foriiitulret
ir
i
at
sin Begjerlighed
tilfredsstille
Han
Havets Organismer.
Glæde den Leilighed
större
frembyder
som her
Udrcisen
Paa paa
Höiden
Vestindien
til
Madera
af
jeg havde staaende
stadigen
store Glas
i
den rolige Seilads
Mængde omgive
vrimlende
i
meget
saa
Passalen
i
Skibet.
1815
i
desto
Dyr og Planter,
Iagttagelser over Havets
anstille
at
til
ofte
med
derfor
som
,
indsamle og undersöge
efter at
griber
var
beskjæftiget
med Havvand,
omtrent
jeg
med Dyr,
som
undersöge
for at
deres Levemaade og Udvikling, og fandt da, at Vandet aldrig var
fuldkomment
klart,
men, især ved
eiendommelig Uklarhed holdt sig svæveude
,
som
Lyset, viste en
der
disse
at
men ved
Fnug vare organiske Dele
af o|ilöste
dem under Microscopet
betragte
at
som
det sig, at de vare selvstændige microscopiske Planter,
viste
saaledcs
mensat
i
af
utallig
meget
Mængde
oscillatorieagtige
fine
at
udgaae straaleformigt
fra
Traade vise
til
Sider
alle
det Væsentlige
i
hed, saa at de latorierne
i
Traade,
derimod
fine,
De
eet Punkt.
eller
enkelte
udmærker
som
gjennemsigtige og have
have de ikke saa stor en Stiv-
denne Henseende mere svare
Da jeg antog,
med Hensyn
til
Tilstedeværelsen
at
Planter
i
til
de
med
Oscil-
af
senere
Reise paa det
paa
hele
herfra stille
Havets Vand for
at
en
saa stor
Mængde
nogle hidtil gaadefulde Forhold
hvis det viste sig,
og almindelig Udbredning, saa var min
henvendt herpaa
af
Verdenshavet ikke var uden Betydning
Forklaringen
Havets Naturhistorie,
,
et
enten ligge
Bundt,
beslægtede Conferver.
microscopiske
indien
som
de danne
samme Bygning,
Oscillatorierne; idet de ere meget
en utydelig Leddeling;
Ethvert Fnug er sam-
opfyldte Havet.
tæt op ved Siden af hinanden, saa
i
mod
den hele Vandmasse.
i
Jeg formodede,
Dyr og Planter,
holdes
at
hidrörte fra meget fine Fnug,
til
den
komme
Flere til
de havde en stor
Opmærksomhed
övrige Deel af Reisen
Centralamerika
Ocean.
at
og
ligeledes
stadigen til
Vest-
ved
en
Gange dagligen undersögtes
Kundskab, om disse Planter vare
deri.
lilslcdc
snart
storre
sif,'
al
,
sammentrængte
Overflade en brunlig Farve,
een iiang
Hobe,
nemlig
Nærheden
i
Nicaragua.
Aldrig manglede de ganske.
overalt den
samme
som
Arter, ligc
blive
rimeligviis ville
til
2
eller
forekomme
microscopiske Planter
disse
som
Deel af del Atlantiske og Stille Ocean,
ilet
Havels
San Juan de
3 forskjel-
Slægter af Oscillatoriernes Familie.
Da
hed
til
overalt
linde det over-
vil
heraf at gjöre den Slutning, at de ogsaa findes
men
,
de her
at
i
den övrige
have unddraget sig
hidtil
Opmærksomhed paa Grund
Naturforskernes
af deres
ringe Stör-
reise, ligesom de heller ikke tidligere vare blevne iagttagne
hvor
Deel af Oceanet,
de
ifölge
Verdenshavet
sig
naar
selv
,
være aldeles klart
at
at indeholde en
^
over en sporadisk Fremtræden
rende
til
samme
de
ven iagttaget
eller
nærmere Undersögelse
microscopiske
Planter*).
desuden
bestyrkes af
som
Naturforskere,
have
foretaget Reisei- over
alle
net,
meddele nemlig Beretning om store Strækninger af
mange Miles Omfang,
Mængde
saadanne
af
*) Uafitet
(le hidtil
der næppe nof^en i
iiile
l)j Ilder,
|;)iand(Mi
tætte
i
hvor
om,
i
NæOceaHavet,
Skarer sammenhobede Planter antog
kun cie blevne '\'\\\\
er ble-
ved den utrolige
Overlladcn
(See Beretninger herom
en egen Farve.
henho-
Verdenshavet.
sten
ofte
Erfaringer
Planter,
meget nærstaaende Arter, som i
befindes
Men denne
mange
ved
microscopiske
de forskjelligste Steder
paa
V^andet
at
den umiddelbare Belragtning viser
dog ved en
Mængde
stor
Gyldighed
Sætnings
det for
den
Allerede heraf troer jeg al
udlede det almindelige Resultat:
at
til
i
de her meddeelte Iagttagelser
dog have en almindelig Udbredning. være berettiget
den
i
jeg har havt Leiiig-
undersöge, saa troer jeg ikke man
at
Deel af Verdenshavet
i
i
fandtes 5 forskjellige
henföre
at
af
i
Det var imidlertid ikke
men efterhaanden
Art;
de
fandtes
meddeelte
de
at
snart
overalt
latidlcs
di-
Kun
Mængde.
ringere
i
tæt
saadannc!
visic
I)
at
iiigtlajirio
i
af
Banks og Solander,
IVæilicdcn af Overfladen,
de jo findes, vistnok
i
al'tîiji'ende
ei-
.Mænjjdo,
da de ligesom de Iritsvömmeiide Ferskvandsplanter, efter-
som de doe
bort,
synke ned
til
linndcn.
Permi, Cliamisso
Hinds, Darwin, Montagne
,
der ikke noget Sted, hvor de synes
og
ligen
heden
saa
i
af
som
Udstrækning
stor
Ny-Holland.
Sö-Saugspaan,
de
da
Sydliavet,
i
De
Mængde
saadan
som har
den,
Anledning
givet
have en almindelig Udbredning
Hav,
man
hvor
fremtrædende
liave
faael
at
som
rod Farve,
Iagttagelser findes
Da nu
disse
meddeelte Iagttagelse
dem
fundet
sporadisk
de meddeelte Havet en egen
Farve, saa bliver det saa meget desto sandsynligere, at en agtig Undersögelsc
det Atlantiske
Hav og
visse Steder
paa
vil
i
vise,
de
at
ogsaa
dem
en
i
men
i
let
om
Almindelighed,
i
som man
det Misforhold,
være godtgjort,
at
det ogsaa synes
microscopiske Planter
og Planter
nemlig paa den ene Side var bekjendt,
meget indskrænket Udbredning
af
fastvoxne
200
— 300',
til
en
kun findes
Sixle
fand-
i
i
at
Havet,
Nærheden
af
Havet
i
at
til
herved
antage fandt
Medens
det
Planterne kun have en
de,
idet
Kysten
forsaavidt de
indtil
en
Dybde
og forsaavidt de ere fritsvömmende, ere indskræn-
lille
Deel
kaldte Sargassohav,
den
de
dog indeholder
Havet.
i
i
forsvinder
saa
har været nödt
hidtil
Vandet
at
aldeles klart,
Mængde,
rigelig
Sted iraellem Massen af Dyr
kede
at
de hidtil kun
iöinefaldende Masser.
Antages det saaledes
ere
Mængde, at
Opmærksomhed, hvor de
have tiltrukket sig de Reisendes tes
visse Tider og
til
utrolig
ogsaa der have en almindelig Udbredning,
nöi-
den sydlige Deel af
i
man dog
Sydhavet, hvor
har fundet
i
det er
at
stor Deel af det Atlan-
en
havde
ikke
hidtil
Nær-
i
dem nemlig
Havs Navn.
ovenfor
over
saadan Mængde,
i
de
at
man maa antage,
dette
til
den
ifolge
især
kalde
af en
franske Reisendes
flere
det rode Hav, at
i
microscopiske Planter
tiske
men
Det er en lignende Plante,
Ehrenbergs og
efter
er
som Saugspaan spredte ud over
sig
vise
Dog
a.)
11.
Det er ogsaa kun der,
en egen Benævnelse blandt de Söfarende.
Havet.
o.
forekomme saa alminde-
at
af
det
Atlantiske
Hav
mar de Sargasso}, saa var
en almindelig anerkjendt Erfaring
bredte over det
(nemlig det saa-
hele
Hav,
da
man
deels
,
at
har
det j)aa den an-
Dyrene ere udfundet
dem
i
de
10
Havene
opfylde
o\eraIl
Men
piske Dyr.
smaa
Ha\et
at
,
om-
endog naar det
,
ved denne Mangel af Planter
er det sandt,
at
de
de
störrc
mindste?
og dcels
,
med Dyr,
er opfyldt
den allerstörste
i
var det nmnligt at
hvorfra alle disse Dyr tilsidst erholdt deres Næring;
forklare sig,
Fode,
iindcr.sri^e
aahne Hav levende Dyr
ligesom del ogsaa ved Ehrenhergs
,
som dog
Deel af Havet,
kiiiinot
det
i
dog indelioldcr en stor Mængde microseo-
synes aldeles klart,
vel
de
cllor
IJnder.sogelser er godtgjort
fattende
thi
liar
liidlil
oceaniske
de
at
man
soin
Dyhdor-.
störste
vccd,
af
Hvorfra
de
mindre
som
,
o.
Dyr
Havets s.
leve af dyrisk
Men nu
v.
de
tilsidst
mange Infusionsdyr og de mange
erholde de
Entomostraceer
af
fleste
den Grad
i
opfylde Havet
at
,
det
fornemmelig er dem, som ved deres lysgivende Egenskab forherNætterne
lige
tropiske Have,
de
i
været et uafgjort Spörgsmaal, hvorvidt
der leve paa Landet, fra
at
hele
Dyrs Ernæring,
Lov med Hensyn ogsaa
Ved
i
Havet at
udbredte
leve
i
som
for
stammer
tilsidst
störste Deel
Der
som
er
nu neppe
disse over del
microscopiske
Plantestof
dem,
til
Planter
de mindste
denne Henseende gjelder samme
i
dyrisk Fode
al
som
Planterne.
Dyrenes Ernæring
til
Fode
dyrisk
hidtil
antage, at den
Havet,
i
den Rolle,
tilsidst
undersoge Indholdet
de smaa Dyr,
leve
fornödne
del
der allsaa
at
man kunde
som danner den
fra
er
almindeligen
frembyde
de
at
det jo
at
Verdenshav
spille,
af
i
Havel som paa Landet:
stammer fra Planteriget.
Tarmekanalen hos mange
af
del aabne Hav, er jeg bleven bestyrket
Rigtigheden af denne Sætning
for
al
Legeme, hidrorer
om,
nogen Tvivl
i
nemlig
Planteriget, at al den Kulstof,
af det dyriske
at
som
gjelder for de Dyr,
disse
alle
med andre Ord
Havets mindste Dyr deres Fode? Det har
samme Lov
erholde
hvorfra
,
da det altid fandtes al bestaae
en stor Deel af disse microscopiske Planler.
(Da Hr. over del
Prof.
Steenstriip
for
kort Tid siden
(see Oversigt
kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger
henledet
1849, Pag. 52)
har
croscopisk smaa
Organismer,
Opmærksomheden
paa nogle mi-
som have megen Lighed med de
Il
er hieven at
og
Betragtning, draget
bemærke,
været istand
i
at
de Organismer,
gjorte
,
hvis
det
maaskec ikke være ovcrflödigt
ved
mig
velvilligen
meddeelt Prove har
hvis Plantenatur ovenstaaende Beviisförelse
Form
"brune"
Natur
være meget
at
denne sidste kan
En
er
ikke er bleven
Medens
forskjellig.
i
meget
vel
liig
henhore
samme
samme
til
mig
Den "grönne" forekommer mig
klar,
jeg derfor ikke drager
Dyreriget,
saa
om
i
Tvivl,
derimod
tillader
mig ikke
udtalte Udviklingsmaade
skulde gjelde
at
den brune Form.^
Mexicos Aroideer. Af
den
Iblandt
bekjendtgjort andetsteds.
blive
vil
Om
tropiske
F.
Liebmann.
Zones
meest characteristiske Plante-
former horer iblandt andre ogsaa Aroideeriies Familie.
i
de af mig
udförligere Fremstilling af disse Iagttagelser, ledsaget af
oplysende Figurer,
herligt
med
undersöge, hvorvidt de stemme overcens
at
antage, at det
ham
af
vil
paa
Bygningen og den
Gjenstaiid
en
fundne Planter, men dog generisk forskjellig*).
derimod
til
IMantenatur
T\i\l,
Den
er grundet.
blevne
ere
disse Organismers
da
jeg
at til
her
der
microscopisko Planter, for
formede
saftige
oftest lleeraarige
Blade
denne Familie, tilkjendegive Nödvendigheden
,
De
store
som forekomme
af en
bestandig höi
Temperatur Forening med megen Fugtighed. Det er dog fornemmelig i
som
Halvparasiter, der ved talrige Luftrödder klamre
Stammer
og Grene, og snart
(^Pothos, Anthurium),
snart
danne
med
sig fast
til
store Tuer paa Skov træerne
den
ubegrændset forlængede
stigende klamrende Rodstok ligesom overvæve de uhyre Stammer,
")
Dens generiske Overensstemmelse
eller
Uoverensstemmelse med de af
Mag. Orsted iagttagne Former kan jeg ikke afgjörc men vist er det, at den som Art neppe kan skjelnes fra de af Elirenhcrg, Montagne o. fl. be;
skrevne Former og
Cia
de Söfarendcs ''Sea-sawdnsl".
J.
Stp.
12 der
.skjules
tildccl.s
de iiedliaMiKeiide
\e(l
Philodendron, Sjngonium),
stora,
uudtömmelige Fylde
Det
Landskab.
piske
som udmærker
ogsaa forholdsviis
er
Moii-
(
de fremkalde Billedet af den
al
V^cgetationon,
i
]{lade
skiiiiieiide
del ægle
tro-
Repræsentanter
faa
Familien, som findes udenfor Vendekredsene.
af
Af Familien ere enumeratio plantarum
23 angives
for
amerika*};
5
Tiden 29i Former bekjendte
for
Heraf
3).
v.
tilhöie
Nord-America;
17
ere
Vestindien
fælles
Nord- og Syd -America;
for 1
135 Arter America.
for Vestindien;
Nord-
for
Kunth
(^efter
10Ô
for
og Sydamerica; og
Syd
-
Syd1 for
America
samt
Vestindien.
Undersögc
hvorledes Familiens Forhold er
vi,
Mexico, da
i
finde vi et paafaldende lidet Antal Arter hekjendt fra dette Land. 1
Reliquiæ
Hænkcanæ
angiven
Endl.)
finde
Mexico uden nöiere Stedbestemmelse;
fra
det er hoist sandsynligt
men
canske Flore, nemlig
erc
Aroideer
Iblandt
omtalte.
(Anthurium og
Schldl.)
Bentham
taler
ikke horer
slet
Stedangivelsernc
er peruansk.
den mexi-
til
i
hiint
i
A.
Schiedes Samlinger
Dr.
Schlechtcndals Angivelse
sinervio
Værk
Pistia
1
{P. spathulata Mchx.} og
Schlechtendalii Kth. pocbtph^lliini
Plantæ Hartwegianæ
indeholdes
en
(Pothos
Schldl.}.
Arisæma
aff.
Endelig
cras-
om-
macrospathum
det vestlige Mexico. Til disse
5
eller,
naar A. myosuroides rettere udelukkes,
4 indskrænkede vor Kundskab Betænker man
*)
den
at
det Hele hoist usikkre.
i
2 Anthuria
fra
,
men
de humboldt-bonplandske Værker findes ingen mexicanske
I
efter
en Art (Anthurium myosuroides
vi
Ved
at
imidlertid, at
sig
grjenncmgaac Kuriths Fiemslillin«? af Aroidcerne
som sydamciicanske; men
hvilke Fædrelandet ikke :in
lil
Familiens Forekomst
,
bliver nbekjeiidt.
Mexico.
om ogsaa
(or
man
vel
M Arier.
I'oi
vil
troer jeg efter nöiajjtig Overveieise at
og ydre umslændiohcder
Sydamericiis Flora,
i
disse
den betydeligste Strækning af delte store
iliUun findnOi Aller tiirviicdc
alle indre
om
til
at
det er ulvivlsomt, al de iienliöre
deres spcriellerc Fudcland endnu for-
13 Landligger indenfor Ycndekredsenj og altsaaliar
meget hedt
et
Clinia,
fremdeles er udsat for Virkningen af den meget fugtige Ostpassat,
hvorved altsaa begge Hovedbetingelser
for
være saa gunstige som muligt; saa maatte
denne Familiens Fattigdom klarligt ligeoverfor
seender
Men Mexico
som
netop af
i
i
hidtil
ost-
;
har været saa mangel-
mindst undersögt
er bleven
de vidtstrakte Strækninger
medens de
andre Hen-
med den
Det er netop Mexicos planterige tro-
hidtil
de östligc Cordillerer
alle
Kundskabers öieblikkelige Stand
Kundskab, som
denne Henseende.
piske Ostkyst,
i
over
finde det ufor-
er ingenlunde saa fattig paa Aroideer,
det maatte synes efter vore
i
ellers
Overeensstemmelse
stor
saa
det er blot selve vor fuld
Land; man maatte
dette
den vestindiske Flora, som
frembyder
mexicanske.
som
i
Familiens Forekomst maa
man særdeles undres
det er
Golfen og indtil Foden
langs
Aroideerne
at
;
spille
den vigtigste Rolle,
det törre og koldere Indre, og paa den meget törre
Vestkyst cre sparsomt repræsenterede.
den foreliggende Fremstilling af Mexicos Aroideer
I
finde Antallet bragt op
des forekommer vil.
Forholdet
i
i
de
til
27,
vil
man
hvoraf en ikke ringe Deel ligele-
nordlige Dele
Sydamcrica;
af
og
herved
Familiens Udbredning vise sig langt mere harmo-
nisk end tidligere.
Mjetnuftceæ» 1.
Lemna minor
L.
Findes paa stillestaaende Udvidelser afAalöb
Höiland ved Iiidierlandsbyen Chinautla
7000'}, imellem Azoller, Ranunculus
(i
i
det mexicanske
Departementet Puebla,
fiuitans
o.
dl.
Pistiiiceæ. 1.
3. p. 8.
Pislia occidentalis
Jacq. Amer. 234.
Meget almindelig Aacr
i
Mexicos
Vera Cruz, (alle
i
I
el
Blume Rumphia t.
79. Kth.
Enum.
pi.
148.
stillestaaende
i
hedeste
1.
ostlige
Vand,
Region;
jeg
Sumpe,
Laguner,
samlede
den
Morro de Boquilla, Rancho nuevo,
ved
Laguna verde
Dep. Vera Cruz). \'o\age
of
the
Sulpliur
p.
169
omtales en Pistia Strå-
—
—
14 L.
tiotes
rimeligt,
paa Mexicos Sydliavskyst.
Tepic
fra
samme
det er den
at
Ostkysten, tor jeg dog
som
Art,
det
Skjöiidt
er
saa almindelig paa
er
ikke ligefrem udtale det,
da jeg ikke har
seet Exemplarer fra Vestkysten. Pistia spathulata Michx.
2.
Linnæa
0.
v.
23?
p.
c.
1.
Paa stillestaaende Kjær imellem
&
Cham.
Stratiotes
P.
Kunth
efter
Schldl.
9.
p.
og Cahrestros ved Rio
Pital
Nautla, Dep. Vera Cruz.
Den runde
meget mindre end den foregaaende, har næsten kreds-
er
noget omvendt ægformige ved Grunden pludselig
eller
til-
spidsede Blade, paa hvis Underside Ribherne træde meget mindre
Jeg
frem.
anseer
det
langt sandsynligere,
at
om
overordentlig tvivlsomt
for
Synonym horer
chamisso-schlechtendalskc
det
maa höre
ogsaa det
det synes
hertil;
mig
foregaaende Art.
til
Ælt Vf et f fi cut in æ, Arisæma macrospalhum
1.
enum.
3.
v.
pi.
Ilartweg
in
lienth.
Hartw.
pi.
52. Kth.
p.
oSl.
p.
samlede
den
Skove
skyggefulde
i
Morelia
ved
Mig ubekjendt.
(Michuacan, vestlige Mexico}.
Caladieæ, Xanthosoma
1.
44. Meyer esseq.
Rhizoma
per
1
2
lata,
maxima
pédalo
intus
pro
flavescens.
apice
sagittata ,
ab
p. 19.
1.
nentibus
Folia
insertione
abrupte
acutata
ad
petioli
p.
—5 2
pedalia
ped.
apiceni
lobi
costa
et
peinsu-
basilaribus
lobis
,
,
1^
peda-
media antice
nervis 9 validis rubescentibus utrinque promi-
percursa,
petiolo crasso antice
pagina
obscure
anteriori
lato-canaliculato
membranaccis. Pcduncnliis Spallia
4
longa,
vergente, posteriori glatua, sinu basilari
siiisculiis.
c.
1.
suhterraneum
parte
rotuiulato-truncatis, margine undulato,
leviter canaliculata,
Kth.
272.
pcd. longis, lamina 3 ped.
amplissimis libus,
p.
—2
annulatum
dense tiolis
1
Melet.
cdule Schott.
12
i)revis
\\ poll,
,3
—
'viridi
in
olivaceum
profundissimo angusto;
postice con\exo marginibus
1 poll, longus crassus comftrcs-
longa spadicc longior medio con-
7
15 lato-lanceolato
limbo
stricta,
8
spadice
,
—9
obtiiso
pollicari
compresso.
Voxer til
1500
—
den hyppig ligeledes
og her
de tætteste Urskove
i
i
Nærheden
Vanddrag.
Jeg fandt
ved
Rio Naulla;
Pital
Den dyrkes
Dep. Oajaca.
i
Navn
under
Mexico
af
og
af Jicaltepec
Districtet Chinantla
i
i
den hede üstlige Region ind-
i
2000' Hoide paa Bredderne
Mafafa
af
Mira-
ved
saaledes
;
hist
dor (3000'}.
Middelstokken Kartoflen.
eller
og
koges,
Bataten
,
regnfulde skovdækte Chinantla bruge In-
det
I
med Varer
naar de belæssede
dianerne,
Yams
ligesom
benyttes
overfaldes af Regnskyl,
de store vandskydende Blade af denne Aroidee som en fortrinlig
Et Blad er nok
Regnkappe.
Bladrandene falde da
ning;
Voxer paa
Skovegne
omkring
paa fugtige lerede Bjergsider ved
Denne Art
1.
19.
p.
Arum
157.
den hede og varm-
i
Jeg fandt den
.3000' Hoide.
indtil
Flodbredder
paa
t.
Steder
skyggefulde
fugtige
Melet.
Scholl.'
Jacq. hort. Vind. 2.
tempererte ostlige Region
omkring Lænderne.
store Folder
i
Xanthosoma sagiUifolium
2.
sagittifolium L.
dække Hoved, Ryg og Lad-
at
til
i
(Dep. Vera Cruz);
Colipa
Mirador.
træffes alene vildtvoxende
Mexico
i
,
den dyrkes
og benyttes ikke saaledes som andensteds.
Xanthosoma mcxicanum Liebm. acaule,
3.
pcdalibus, petiolo 3
6
poll,
poll,
longa
lata
laribus
,
,
ad
abrupte
divaricatis
—5 in
lobi
9
basilaris
acumen acutissimum
angulato - acutis
sagittatis
vix
lamina ad insertionem petioli
poll, longo,
apicem
foliis
,
sinu
undulato, costa media utrinque convexa,
poll,
longa
,
6
—
attenuata, lobis basi-
amplissimo,
nervis
validis
marginc 6 rubes-
centibus utrinque prominentibus percursa, petiolo compresso basin
versus
dilatato
canaliculate;
pubescente; spatha 4 stricta
violacea,
—
-6
—
pedunculo 4
poll,
5
tereti
cano-
longa lanceolata acuta medio con-
limbo subcucullato
flavo,
extus imprimis in parte
iMferiorip.ybcscente, intus glabra; spadice spatha 1 poll, longo
poll,
pcnnamcygneam crasso
parum
cylindricoapice
breviore.3^
parum
—
attenuate.
16
Voxcr
Græsse
2500
Ilalvgræsse
oj?
— 3000'
46.
t.
191.
Arum
Meget
L.
almindelig
Boca del
rio,
Mirador,
o.
varm-tempererte
Region
höie
imellem det
i
Jnli.
Melet.
Schott.
Plum. arner.
3000'.
indtil
imellem
Concejicion og Comaltepec
la
de hede
i
Smaadoder
rivende
1.
19. Kth.
p.
1.
c.
58. Jacq. h. Schoenbr.
t.
og varm-tempererte Skove paa
Jeg samlede
den ved Medellin,
Antigua, Hacienda de Sta Barbara, Colipa, Misantla, St.
11.
Den yngre
som
Plante bar en forskjellig Bladform,
beskrive,
\il
i
auiitum
aiiritum
Mexicos Ostside
kortelig
i
Blomstrer
Syngonhim
1.
af
den
ved Trapiclie de
Oajaca.
ostlige
p.
IJrcddcnic
j)aa
jeg her
da jeg intetsteds seer den omtalt,
og især
fordi jeg formoder,
at
den Potbos
som Kuntb.
.3.
ÖO.} tvivlende anförer iblandt Synonymerne
til
fen.
pi.
Pbilodendron tripartitum,
korte Beskrivelse,
man kan
saavidt
benborer
profundissimc tripartita,
vel
tripbylla Willd.
bertil: foliolis
bb. no. 3107,
skjonne
den
af
plantæ junioris ternata
folia
lateralibus
(_lobis3
di\aricatis
inæquilateris basi inferiori semisagittato-rotundatis.
Den meget
Syngonium auritum eiendommeligc
for
den bos Philodendron forekommende,
afviger fra
lettest afgjöre
Nervation
om min
Gisning
,
vil
der
aller-
om den Willdenowske
Plante er
caulescens
scandens
rigtig.
Philodendron inæquilaterum
1.
radicans, latis,
basi
fobis
petiolatis
parum
oblongis
20
inæquilateris
lato-cuneatis, margiue integro
viridibus
|)ostice ,
j)allidioribus,
prominente scmiteretc, nervis in
—22
Liebm.
longis,
poll,
medio
6
poll,
apice breviacuminatis acutis, leviter
costa
13 —-14
ipso margine confluentibus, petiolis
undulato,
antice
applanata,
cujusque (i
—7
antice
lateris
læte
poslice parallelis
pollicaribus
semile-
retibus alatis antice canaliculatis.
Findes Jicallcpec
Arten
(
i
den bede ostlige Skovregion paa Træstammer ved
l>cp. i)liver
A'era
(auz).
at indiaiigcre \ed
P.
caniia-foiiuin
Mari.
—
— 17
Philodendron
2. c.
I.
hederacetim
Schott.
c.
1.
49.
p.
Udbredt
de
i
Skove
üstlige
liede
1000 Fods Höide,
indtil
voxende paa Træstammer, hvorfra dens yngre Grene hænge Jeg fandt den ved
lange Festons.
i
og Maloapam, ved
Isleta
Kth.
19.
p.
Colipa,
Bladene ere meget foranderlige
Bladpladen holder 2
udgaaendc
hver Side
Blade
fra
Tm.
'3^
2 Tm.
ned
Skove imellem
la
Ældre
Alderen.
efter
— 7 Tommer Længde —2^ Tm.
i
fuldt
lange, hvoraf
-5
1
,
i
Brede,
Bladene have 4 tydelige Sideribber
lang.
Den yngre Plantes
af Middelribben.
meget mindre,
ere
frit
Pital.
udviklede Planter have Blade, der ere
Bladstilken 1
i
Bladpladen kortere
end Bladstilken,
og aldeles uden Ribber.
Fhilodmdron dæmonum Liebm. caulescens scandens radi-
3.
cans,
longcpetiolatis cordato-hastatis
foliis
S
tiolis
— 10 — 13
poll,
lamina 11
longis
poll,
subteretibus
longa,
4
tundatis, sinu parabolico,
antice
— 71
acuta, lobis basilaribus divaricatis
1^
—2
leviter canaliculatis,
lata,
poll,
pedalibus, pe-
apice
parum deorsum
costa media
vexiuscula, nervis utriusque lateris
6
acuminata
productis ro-
utrinque prominente con-
—
-7
antice immersis postice
prominulis percursa, utraque pagina concolori læte viridi nitente; spatha 6 luta
—7
poUicari coriacea crassa cylindrica arctissime convo-
apice acuta, medio levitcr ventricosa, basi sensim in
pedun-
culum transeunte, margine membranaceo, pallide virentc purpureomaculata; spadice toto incluse 6 poll, longo digitum crasso cylin-
Voxer af
Mexico
træer
parura attenuato obtuso
apice
drico,
i
;
pedunculo brevi cylindrico.
den hedc og varm-tempererte Region
indtil
3000' Höide;
man
og paa Barankernes lodrette
paa Östsiden
finder den baade paa Skov-
Klippevægge.
Jeg samlede
den ved Colipa, Mirador, Potrero de Consoquitla. Planten er
giftig
og benævnes
med Hensyn
dertil af
Mexica-
nerne Hoja demon; den kaldes ogsaa Lengva de vaca.
Den nærmest staaende Art 4.
Philodendron
er P. fragrantissimum Kth.
sagittifolium
Liebm.
caulescens 2
scandens
18 radicans,
bipedalibus,
elongato-sagittatis,
longepotiolatis
foliis
lamina ad iiiscrtioiicm potioli 15 pollicari, ad apiccm lobi hasila-
IS poUiccs longa, 6
ris
4
lobi
doorsum
\alde
divaricatis
— 4^
obscure
non
inflorescentia
Voxer
profundo
media
utrinquc
lata
subimmersis,
fundo
o
colore
antice
postice pallidiori; pctiolo compressiusculo;
visa.
bede Urskove ved
de
i
sinu
costa
obsoletis
nervis
nitente,
viridi
ab insortionc petioli ad apiceni
curvato-aniplialo,
prominente,
leviter
prodiictis,
subangulato-obtusis,
poll.,
sensim
acutiusculo
apice acuta, lobis basilaribus
lata,
poll,
Nautla paa gamle Stammer
paa Bredderne af Rio
Pital
som den overvæver med
,
klam-
sin
rende Rodstok.
Den
afviger
foregaaende
fra
Art ved
et
længre Blad, hvis
Lapper ere meget forlængede, og ved Bugten
bagtil vendte
Den
her er meget dybere og smallere.
med
er beslægtet
,
som
P. gran-
difolium Schott., P. Simsii Ktb., P. fragrantissimum Kth. 5.
Schott.
Caladium lacerum W. Humb.
50. h.
lacerum
Philodendron
Schoenbr. 4.
t.
indtil
c.
p.
Kth.
19.
Kth. uov. gen.
c.
1.
p.
80. Jacq.
1.
468.
Meget almindelig Skovregion
tfc
1.
den
i
hede
varm-tempererte
og
overvævende Træstammerne med
3000' Höidc,
Jeg har samlet den
sine rodslaaende Stængler.
ostlige
paa
Hac. de
Sta Barbara, ved Colipa, Misantla, Tlapacoyo, Mirador. 6.
Philodendron tripartitum Schott.
Voxer paa Egestammer
1.
c.
Skovene ved
i
Kth.
p. 19. S.
1.
c. p.
50.
Bartolomé imellem
Iluatusco og Jalapa paa 4500' Höide.
Da jeg sis,
ikke har
paa hvis
t.
Adgang
190 Arten
Jacquins hortus Schoonbrunnen-
til
er
afbildet,
men
ikkun
bestemme min Plante
efter
den korte Beskrivelse,
Kunths enum.
og
Willd. sp.
plant,
fuldkommen Sikkerhed
i
for at
min
giver derfor en Beskrivelse efter
Planta 1^
caulescens
pedalibus, 8 poll,
sea ridens
latis
v.
4.
p.
491
har kunnet
som ,
findes
i
er der ikke
Plante er rigtig bestemt.
Jeg
mine Exemplarer. radicans,
foliis
(inter a|)ices loborum
longepetiolatis laleraliuin
f(»liij.
19 profunde
lamina
læte
tripartita
nitida,
viridi
majori ovato-lanceolato acuminato acuto 6 lato,
— 65
lobo
medio multo
poll,
longo 3 poll,
Costa antice plana, postice promiiuila convexa
6
ralibus
—8
confluentibus
cujusque
nuatis;
4
nervis late-
venis tenuissimis densissimis parallelis ante mar-
J
ginem anastoraosantibus lanceolatis
,
arcuato-parallelis in ipso margine
lateris
poll.
petiolo
8
longis
—-10
lobis
,
patentissimis
lateralibus
polJicem circitcr
,
nudo
pollicari
falcato-
acutis basi atte-
latis
teretiusculo,
vagina
basi
membranacea convoluta circumdato.
Atiaporeœ. Dieffenbachia
1.
Arum seguinum Voxer
i
Segume
Scholt.
L. Jacq. amer.
20. Kth.
c. p.
1.
i
.53.
p.
loi.
t.
de fugtige skyggefulde varme Skove
Landskab Chinantla
1. c.
i
del bjergige
det ostlige Oajaca.
Catieee, Monstera Adansonii Schott.
1.
Dracontium pcrtusum L. Jacq. Almindelig region indtil
i
den hede
h.
c.
1.
p.
21. Kth.
Schoenbr.
60.
p.
184. 185.
t.
varm-tempererte
og
c.
1.
ostlige
Skov-
2500 Fods HöidCj voxende paa gamle Træstammer
og paa Barankernes lodrette Vægge;
saaledes ved Boca del
rio,
Antigua, Colipa, Papantla, Jicaltepec.
Bladformen hos den unge Plante afviger meget Plantes, og hin kan
her maa pertusa
gjöre
2.
tibus
in
longa,
foliis
Folia
2
poll,
Liebm.
lata,
leviter
falcata
scandens radicans
longepetiolatis, petiolis bipedalibus basi
pedali ovato-cordata pertusa,
in
basi
petiolo bipollicari.
caulescens
marginibus undulato-dilatatis
non
plantæ junioris
apicem versus
sursum compressis apicem versus
convexis
—3
poll,
Monstera deliciosa
articulata,
derpaa.
ovato-oblonga
4
den ældre
antages for en forskjellig Art, hvorfor jeg
opmærksom
obliqua
obtusa, lamina
let
fra
antice
subtere-
applanatis dorso
atropapillosis;
lamina
2-J
junioribus margine integro,
vetustioribus pinnatifido, laciniis falcatis antice truncatis acutis,
forarainibus pluriseriatis oblongis inter nervös mediis, costa antice canaliculata postice convexa,
nervis validis utrinque convexis pro2*
20 minulis, utraquc pagina
atroviridi
4^5
ribus axillaribus, 8 poll, longis, tibus, pedunculis
polliceni
mentaceis
— 6;
in
—3
pcripheria,
viren-
longis
nigro-
poll,
demum
Stamina
in toto
spadice ovariis
filamenta lincaria plana carina dorsali notata;
ovula
Ovaria bilocularia,
loculo
in
medio umbilicatæ, stigmate oblongo
antice truncatæ
parum prominente, epicarpium tandem
abjicientes.
Denne mærkelige nye Art voxer paa Mexicos dillerer
i
Departementet Oajaca
Region paa 5
mon
— 7000'
Höide,
anseessom en
stor
Navnet antyder
at
Navn
er
Haver
I
den
Cor-
vestlige
den tempererte
Byen Oajaca har jeg
Den modne Kolbcaxe sod aromatisk Smag.
er af en
(PiîïaJ
i
Strög, hvor Chirostei
af Piîïanona.
Lækkerhed og
Dette
samme
det
i
Ananassens
findes forenede.
Skovtræer
paa
platanoides horer hjemme.
seet den dyrket under
basin
Stylus nullus.
Baccæ liberæ obverse *pyramidatæ regu-
Stigma papilla oblonga.
6gonæ,
ad
bina
dissepimenti subcollateralia adscendcntia anatropa.
lariter
deciduis.
minutæ globosæ bilocularos longitudinaliter dé-
antheræ apicales hiscentes.
6
crassis albis, siccis fragilibus,
Spadix pseudoherraaphroditus. circumposita 4
poll,
crassioribus
8 pollicaribus cymbæforniibus crustaceo-pcrga-
papillosis; spathis rigidis
spadicihus plu-
coriacoa;
lævi
og Anonens Smag bekjendle
forste
denne
i
Aroidee
med
spiselig Frugtdeel.
Orotîtiticeœ* Anthurium violaceum
HBK.
nov, gen.
Almindelig
1. i
t.
Schott.
1.
c.
Den mexicanske Plante bærer
eller
med
violette,
Smalhed,
violette,
den
1.
c.
p.
67.
og
altid
,
til
hvilke
den löselig
Jeg fandt den paa Ha-
sine lange Luftrödder.
cienda de Jovo, Tlapacoyo, Huitamalco,
seet den
Kth.
den hede og varm-tempererte Region paa Ost-
siden af Mexico, voxende paa Skovtræer er befæstet ved
22.
p.
19.
Zacuapan og Mirador. hvide Bær; jeg har aldrig
skjondt Bladformerne variere meget
den
bredbladede
smalbladcdc
saaledes mindre passende.
Form hvide
Form hos Kunth Ba'r.
i
Brede
tillægges
Artsnavnet synes
— 21 Anlhurium Schlechlendalii Kllu
2.
crassincrvio Schldl.
iii
Liniiæa
6.
v.
c.
1.
Pothos
7-5.
p.
aff.
22.
p.
Dr. Schiede fandt den forst paa Træer paa Hac. de
la
Lagiina;
den findes ogsaa omkring Mirador og Zacuapam. Anthurium mexicanum
3.
obovato-oblongis
latis,
coriaceis
—14
in
nitidissirais
stice
piano, lateribus compressis
poll,
longa, 9
bipedali
tereti;
poll,
spadice 3
spatha reflexa bipollicari
—4
,
acutemarginato, po-
Lamina
pianis.
4
nervis
crebrioribus,
— 30
Pedunculo
digitum crasso attenuate;
costa
antice
sursum convexa deorsum plano-angulata planilateris,
21
torta.
Species distinctissima ab A. crassinervio differt: primariis
folii
ß pollicari.
pollicari lata
poll,
12
costa antice acutangula, po-
petiolo
lata,
angustatis,
utrinque
basin versus dorso et lateri-
leviter canaliculate
bus pianis; petiolo antice
valde
primariis
nervis
ipso margine confluentibus,
—-10
versus
basin
obtusis,
penninerviis,
crassiuscula sursum convcxa
stice
acaule, foliis breviter petio-
Liebtn.
foliis
obtusis,
acutangula,
postice
lisdcm
antice leviter canaliculata.
subtetraquetris
petiolis
,
differentiis
ab A.
Schlechtendalii, Hookeri, acauli satis diversa.
Yoxer parasitisk paa Træer Levende Exemplarer findes
i
Skove ved Colipa og Misantla.
den botaniske Have
Anthurium umbrosum Liebm. acaule,
4. tis,
i
lamina petiolo multo breviore
i
foliis
horizontali
Kjöbenhavn. longe petiola-
cordato-ovata acuta
coriacea nitida sub lente punctulata pedatinervia, lobis basilaribus
longe productis rotundatis subparallelis
lamina
petiolis
bus, antice
canaliculatis
erectis;
,
lateribus
,
sinu amplo distantibus
compressiusculo -
longioribus
apice incrassato-teretibus
striatis,
culatis
subduplo
pianis
spadicibus
;
dorso
,
;
tereli-
convexis
longissime pedun-
spathis spadice dimidio brevioribus remotiusculis
lanceolatis acutis patulis
demum
recurvis.
Dimensiones omnium partium secundum ætatem valde variabiles.
Folia scilicet infima
laminam
insertione petioli ad apicem,
16
poll,
22
latamj nervös primaries
habent
pollices ad
11;
folia
15
poll,
apicem
longam ab
lobi basilaris,
superiora multe sunt
•
22 I
minora lohi
basilaris
li
—2
folii
7
,
2—3
dunculi
nervi 7;
lata;
i)oll.
spadix
pédales;
longa
jiclioli
12
,
10—20
pctioli
3
Horens
—
viridis,
laete
—7
pe-
poll.,
spatha
poUicaris,
1
Color
poll.
postice flavido-viridis.
Kth. proxima,
A. cordifolio
Species
ad apifcm.
poll,
spadix fructificans 7 poll., spatha 6
poll.,
aiitice
iiiscilidiic
al)
\)o\\.
{)
,
diftcrt:
utrinque
foliis
conspiciie punctatis, lohis basilaribus subparallelis nee divaricatis,
spatha lanceolata, spadice multo breviore, p.
Voxer
Baranker
skyggefulde
i
og
pi.
Bjerg-Urskove
i
i
den
varm-tempererte ostlige Region af de mexicanske Cordillerer; jeg fandt i
den
paa 4
paa Cuesta de Teotalcingo
— 5000
Districtet Chinantla, Dep. Oajaca, ligeledes
Mirador paa 2 Jeg Bot.
—3000'.
formoder
Mag.
at
1584
t.
i
Blomstrer og bærer Frugt
end
andet
er
et
Juli.
i
Kth. Pothos
sagittatum
A. ikke
Fods Höide
Baranker omkring
Sims.
sagilt.
Exemplar
ungt
af
denne Art. Anlhurium andicola Liebm.
5.
Acaule,
longe petiolatis
foliis
lamina petiolo breviore, lalo-
,
cordata acutata undulato-repanda coriacea nitida tinervia,
lobis basilaribus rotundatis
epunctata peda-
sinu infimo scnsim ampliato
e
truncato-rotundatis subparallelis aut leviter conniventibus
acutangulis
obtusis
cylindricis
erectis
apice
canaliculatis
antice
brevioribus angulatis
;
longe
tumidis;
vix
pedunculis
pedunculatis,
spatha spadice parum
pctiolis
;
spadicibus folio
breviore approximata
lato-lanceolata acuta patula.
Lamina
insertione petioli
ab
17
lobi basilaris
poll.,
pallidior flavescens,
minentibus convexis. culi
2^
12
— 16
poll.
poll,
12
—
-13
12
—
^13
poll,
lata,
poll,
longa,
læte
ab
viridis
ai)ice
sublus
pcdato-9ncrvia, nervis costaquc utrinquc pro-
Intimus
longi.
sinus
Spadix 2
—3
2
—2^
poll,
poll,
latus.
longus,
Pedun-
spatha 1^
—
longa, pollicem lata.
Species
e
confinio A. grandifolii Kth.,
sed di\ersa:
pctiolis
pedunculisque acutangulis, lamina lato-cordala nec clongato-cordata.
j
23 Ihicrvia
lier
spadicequc
7 iieivia, spatlia
spadiccm subæquantc,
brevioribus, spatha
iiuillo
pi.
p.
Dette er den hoiest gaaende Aroidee, jeg har fundet
Den voxer paa nen Orizaba
i
p.
Linnæa
Schlchtdl.
hyppig
i
Barankerne
p.
22.
jeg fandt den
me-
Zacuapam
paa
6.
v.
80.
Schiede fandt den forst ved Jalapa;
Dr. get
c.
1.
— 7500
September.
i
Anthurium podophijUum
(sub Potho) Kth.
Maria Alpatlahua paa 7
Sta
af
Fods Höide, og blomstrer 6.
ved Foden af Vulka-
fugtige skyggefulde Klipper
Nærheden
Mexico.
i
omkring
Mirador
og
2—3000'. Anthurium undatum Schott.
7.
Voxer
Træstammer
paa
(Dep. Vera Cruz}, hvor den fandtes
Denne beskreven lin,
Fædreland
Arts efter
og antoges
var
at
höre hjemme
i
22. Kth.
Frugt
i
hidtil
levende Exemplarer
p.
1.
c.
p.
82.
hede Skove omkring Colipa
de
i
c.
1.
i
i
Marts.
usikkert,
idet
den
den botaniske Have
i
var
Ber-
Brasilien.
Tvivlsom.
Ånlhunum myosuroides Endl. Pothos myosuroidcs HBK. gen.
1.
75.
t.
18. Rel.
Mexico, Hænke.
Hænk.
1.
p.
nov.
147.
Er vistnok ikke mexicansk, men peruansk.
IWydnostachyon JLiebm, nov, gen. Spatha
rumque
cochleariformis
persistens
foliacea
cum pedunculo
connata
decurrens.
pedicellatus cylindricus,
Perigonium
Stamina 5
5—8
—
'8
apice libera basi
Spadix supra spatham ple-
lloribus
hermaphroditis obsitus.
phyllum, phyllis apice truncatis cucullato-inflexis.
libera,
filamentis brevissimis vel subnullis, antheris
bilocularibus loculis rima longitudinali dehiscentibus
longo
albido
longitudinaliter
loculare ovulis axi appensis.
trigonum.
Baccæ
flexuoso - striato.
,
polline ob-
Ovarium
Stigma sessile truncatum
cylindrico-pyramidatæ
rostratæ,
uni-
obsolete
uniloculares
—— 24 5
-Ö
spermæ. Semina ovata albumiiiosa
funiculis longiusculis
afTixa,
horizontalia hemianatropa. Folia oblonga
Ilerbæ acaules. petiolis longis
pseudopenninervia,
Spatha
svaveolcntes.
Flores
vaginantihus.
longe
iiitcgra,
extus viridis, spadix viridis.
intus alba
*
Genus post Spathiphyllum Schott inserendum. Hydnostachyon cochlearispathum Liebm. acaule,
1.
foliis
oblon-
integerrimis basi rotundato-obtusis j)arum in petiolum decur-
gis
apice abrupte apiculatis;
rentibus,
petiolis
sursum subteretibus
deorsum longe vaginantibus; spadicibus longe pedunculatis , pedunculo supra spatham non continuato, cylindricis obtusis, ovariis spathis
rostratis;
cum
basi
oblongo - lanceolatis
cochleariforrnibus
pedunculo
connatis
valde
obtusis
acutis
spadicem
infra
productis.
Lamina 18 tus
pallidior,
—22
longa. 7
poll,
nitens herbacea,
—
^8 poll,
et
in
petiolus
5
^g
5
—6 poll,
1^ —
^2^
(3000')
Skovbunden.
poll,
cum
pedalis
utrinque
lata
,
ner-
leviter inflexis
nervis parallelis;
spatha
subteres;
concolor viridis;
longus.
Voxer meget hyppig Mirador
pedunculus
pollicaris;
longa,
poll,
spadix 2^
marginem
confluentibus, venulis
sub-
subtus
leviter canaliculata
primariis numerosis parallelis propc
ipso margine
imprimis
utrinque
costa
prominente convexa basin versus antice vis
atrovirens,
lata
i
Den
i
det
de fugtige skyggefulde Skove omkring tykke
blomstrer
som
Humuslag,
og bærer Frugt
fra
bedækker October
til
December. 2. tiolatis,
vel lis
Hydnostachyon longirostre Liebm. acaule, lamina elongato - lanceolata
integcrrima,
foliis
longe pe-
basi
rotundata
apicem versus sensim attenuata acuta
leviter cordata,
sursum subteretibus deorsum longe vaginantibus;
,
petio-
spadicibus
longe pedunculatis pedunculo supra spatham conlinuato, cylindricis
obtusis
rostratis;
spatha
spathis
3plo
brevioribus,
elongato-lanceolatis
ovariis
longius
cochleariforrnibus
et
acute
utrinque
— 25 acuminatis
apice
attenuatis
valde
basi
acutis,
spadicem
infra
pedunculum longe decurrentibus, demum cucullato-
productis, in reflexis.
Lamina 30 spatha 7
— 11
9
lata;
poll,
—3
petioli
2
spadix
lata;
poll,
pédales;
1^
—4
poUi-
pollicem crassior.
Voxer paa fugtige
skyggefulde
Steder
i
Blomstrer og bærer Frugt
omkring Colipa.
Hydnostachyon
3.
23
longa,
poll,
fructificans
caris,
longa,
poll,
i
Marts og April.
Liebm. acaule,
brevii ostre
lanceolatis acutis basi inæquilateris
Urskove
hede
de
foliis
oblongo-
petiolum parum decurrcn-
in
tibus margine undulatis, petiolis lamina brevioribus sursum sub-
deorsum
teretibus
longe
vaginantibus
plo brevioribus, cylindricis obtusis,
cochleariformibus
lato - ellipticis
basi
cum pedunculo Lamina 10
longa, 2î
mum
—
i
Fod,
den
22
—26
— 5^
poll,
pollicaris;
spadix 1^
—2
saaledes
Trapiche
paa
varm
-
la
Teotalcingo
Concepcion
omkring Tonaguia (5000'}
,
samtlige
Den blomstrer og bærer Frugt
i
i
S
6—7 poll,
digitum mini-
Cordillereheldnin-
— 5000
imellem
3
imellem
Chuapam
— 5000'}, (2500 — 3000'} 4
Chinantla,
(Districtet
de
de
6
viridis.
Region
tempererte
Cuesta
petioli
lata;
pollicaris,
Spatha intus alba extus
ostlige
longeacuminatis,
spatha
fugtige skov- eller kratbedækte
og Teotalcingo tepcc,
longa, 4^
poll,
lata;
vix crassus.
Voxer paa ger
— 14
poll,
'3
abrupte
^4
spathis
ovariis brevirostribus;
apice
—
connatis, infra spadicem productis.
pedunculus
longi;
poll,
spatha 3
pedunculo supra spatham continuato,
pedunculatis,
longissime
spadicibus
;
Comal-
ved
og
i
Skove
Departementet Oajaca.
Juli
og August.
26
Et Bidrag-
at
lil
besvare det Spörg-smaal, hvilken Plads
Slægten Sagitta bor indtag-e Af Mag. A.
Örsled.
S.
mere vore Kundskaber udvides
Jo
som
Systemet.
i
ere udbredte
os ogsaa istand
Jorden og
over
Systems F'ordringer
naturlige
Havet,
i
som danne de
Riger, bestandigen træder klarere frem.
nye Former
af
ligesom
store Vanskeligheder, inden
ofte
Erkjendelse
af
de Rækker
,
slutter sig
til
heder maae dighed
ene
det
eller
rette
paa
en
Forbindelse
træder frem,
rigtige i
en af
endnu ere
mangelfuld Opfattelse af Organisationsblevne
ere
ikke
Dette sidste har jeg saaledes Grund
anvise
Undersögelser,
til
nogen
som
Slægten Sagitta^ tilfredsstillende
hidtil
Plads til
i
at
tillagte
i
at
at
hidtil
med
det
formode ikke har
Systemet. anstille
den
De
over en
kun har været meget ufuld-
stændigen kjendt, have nemlig overtydet mig om,
som man har fundet
til
som man
jeg har havt Leilighed
som, hvis den ikke er ny,
ligheder,
sig
antage, at de enten grunde sig paa en Ufuldstæn-
med Hensyn
kunnet
anvise
Systemet, fornemmeligen grunde sig paa,
for
den
Værdie, hvorved det Tilfældige er bleven forvcxlct
Væsentlige.
i
til
der
Led gjennem umærkelige Overgange
forholdene, hvorved Charaktererne
Art,
kunne komme
Fuld-
vore Kundskaber, idet nogle af de mellemliggende Led,
i
ukjendte,
gjelder
til
Hvor der findes saadanne Vanskelig-
det andet.
ved hvilke forst den
rette
enhver
at
ny Steen
en
den Plads som en ny Form bor anvises
hvor
vi
vi
store organiske
Dog frembyder
store Bygning.
endelsen af Systemets
vi
derved det
Det er derfor,
föier
see
lettere at
da den noie Forbin-
tilfredsstilles,
delse mellem alle de enkelte Led,
Opdagelse
desto
kutme ordne dem saaledes,
at
til
de organiske Væsener,
lil
at
de Vanske-
denne Slægt en Plads at
man har
megen Vægt paa nogle mindre væsentlige Forhold
i
lagt alt-
dens Bygning.
27 Sagitta
den
fleste
af en
Pteropoderne.
af
har h'rohn fremsat den Mening, henföre
skjellig
som
,
alle
somheden paa nogle Slægter med
til
i
Betænkning
dette Resultat,
1845, hvor den
Kanalen og
i
i
Mængde.
at
,
af Slabber
eens baade
•
hidtil
den
væsentlige
alle
i
man
at
ikke
deres umiddelbare
i
af
denne Art; det er
til
Nordsoen,
vil
at
med åen
og af
men dog
Krohn og er
gjennem hele
Hav forekom
i
nogen omstæn-
i
,
er blevet beskreven
det Væsentlige
ligeledes
stemmer over-
med den
af
Wilms***}
mærkeligen forskjellig baade
idetmindste hvad mig er bekjendt ,
Mai
den samme, som allerede 1781,
den
at
give
i
her være tilstrækkeligt at
meget ufuldstændig Maade cit.},
Vestindien
af det Atlantiske
Det er ikke min Hensigt
beskrevne Arter derved
længelser af
—
•
ogsaa
fra
fra
disse
alle
andre
at den mangler de finneagtige For-
Huden paa Siden af Kroppen.
Allerede herved
*) Krohn: Anat. pliys. Beobacht. über die Sagitta bipunctata
')
om
han henforer
idet
jeg troer,
at
stille
den sydlige Deel
det rimeligviis
(loc.
beskrevne Art,
—
Forestilling
Art, hvis Undersögelse har ledet
den nordlige Deel
rigtignok paa en
og
Slægten, er vistnok
opstillet
paa Udreisen
jeg
fandt
delig Beskrivelse af
bemærke
at
Den
Gordiaceernes Orden.
utrolig
er for-
Klasse*).
Det er Slægterne Angvillula Ehrb. og Phanoglene Nordm.
Nærhed. af
tage
at
denne
af
at
dette har
at
mange Punkter
saa
hvilke Sagitta
Forhold stemmer saa noie overeens,
behover
dog ogsaa,
Systemet,
i
være
vilde
Jegskal nemlig her henlede Opmærk-
Indvoldsormene**}.
til
i
de senere Iagttagere
havt den rigtigste
har
som den bor indtage
den Plads, den
af
stillet
Former
som har
Slabber^ der er den forste,
ogsaa den
finder
bekjendte
hidtil
alle
fra
Blod-
henförl
nærmest
den
at
da den
sine store Vanskeligheder,
vis
Blandt
Men han
Anneliderne.
til
til
ydre Lighed har
bleven
Forfalteie
man paa Grund
Nærheden
i
de
af
er
hvor
dyrene,
Martinus Slabber: Pbysicaiische Belustioungen.
***) Wilms: Observationes de Sagitta. Disserî. inaiig.
p. 14.
Niirnbero; 1781.
Berlin 1846.
faacr
28 den strax
med
Slægter,
den ogsaa
hvilke
Form
samme des
have
og
en
alle
om Hudens
gjælder
Underfladen
Legemets Det
og Musklernes Beskaffenhed;
ligele-
og den
eiendommelige
Stilling
af
Forplantningsorganerne
Halen.
foran
samme Beliggenhed
have væsentligen den
i
tydelig adskilt Flale.
om Tarmkanalens Bygning
Gadboret paa
saaledes overeens
Kroppen
fra
ovennævnte
de
mange andre Henseender har
i
De stemme
saa meget tilfælleds.
med
mere Lighed
del Ydre mef;eii
i
Æggestokkene
nemlig:
imellem Tarmkanalen og Yderhuden og demandlige Forplantningsorganer
At Sagitta er Hermaphrodit, medens de andre
Halen.
i
have adskilte Kjön
kan
,
Mangelen
Forskjel.
ikke
mere ansees
af tydeligt Aaresystera
dem
alle.
Forskjellen
ofte
findes
imellem
i
Nervesystemet
er charakteristisk for
större end den
ikke
er
Grupper
nærstaaende
nogen væsentlig
for
Ormenes
i
Række.
Öine ere tilstede hos Phanoglcne ligesom hos Sagitta, men mangle
Den
hos Angvillula. imellem Sagitta og bestaae
Hovedet hos den
man
forste,
(t.
man
være tilstrækkelig
til
Amphitrite),
,
da
da
vil
de
i
i
bliver
ellers
i
tilbage
saaledes
til
at
findes paa Siden af
Men betænker
disse.
denne Henseende gjör
sig
de forskjellige Familier af Ledor-
Ex. imellem Serpula, Sabella, let
hinanden
som
men mangler hos
imellem Slægterne
orraenes Klasse
vil
kommer
Slægter,
de store Forskjelligheder som
gjeldende
ikke
nævnte
som
Forskjel,
Rækker hornagtige Hager,
to
i
de
væsentligste
indrömmc, at alle
fjerne
at
en
disse
Terebella
og
saadan Forskjel
Slægter meget
fra
andre Henseender stemme saa
noie overeens. Ifölge
dette
vil
Sagitta
blive
at
henföre
til
Orden, hvor den dog maaskee maa danne en egen
Gordiaceernes Familie.
Videnskabelige Meddelelser fra
den naturhistoriske Forening
1849,
Kjöbenhavu.
i
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.
Nye sydamerikanske Beskrevne af
]\l»,
3-5.
Ferskvandsfiske. Reinhardt.
J.
I.
Paa de forskjellige Punkter af Sydamerikas Kyster, som jeg besögte paa Corvetten Gaiatheas Jordomseiling, Reise
nere
i
var Studiet
maal,
for
Zoologien satte mig
og Indsamlingen
hvorpaa
som vor afdöde Konges
Indre af Brasilien,
det
varme Interesse
jeg
særlig
skjöndt den korte Tid,
og paa den se-
istand
af Ferskvandsfiskene
hvortil
Ophold
mit
et
foretage,
af de For-
Opmærksomhed; og
min
henvendte
at
til
paa
de
forskjellige
Steder var indskrænket, nödvendigviis for en stor Deel har gjort Udbyttet afhængigt af tilfældigt Held, mig, navnlig under mit Ophold lille
Bye Lagoa santa,
beskrevne
i
Grund
at
til
at
samle
den Litteratur,
saa
er
det
dog lykkedes
Provindsen Minas geraës
i
flere
jeg har
Arter,
som
Adgang
til,
i
den
jeg ikke finder
og som jeg har
antage for nye.
Det er Beskrivelser af disse,
som
jeg
Tid efter
anden
\il
meddele her*}.
*)
Med Hensyn
til
de tvende
i
det folgende
beskrevne Characiner maa
jeg her bemærke, at det har været nüdvendigt senere at modificeie den Meddelelse om dem, som jeg oprindelig havde forelagt Selskabet, paa Grund af de nye Bidrag til dcnneFamilies Historie, som indeholdes idet i
Sommerens Lob udkomne 22de Bind af
histoire des poissons.
30 1.
Liepipferus corvùift Rhdt. som
Denne Fisk, under Navnet i
Omegnen
i
de mindre Aaer og Bække der
jeg har kunnet bringe
denne
Deel
af
Lagoa santa
forekommer saavel
"coriJiwa",
som
de talrige Smaasöer, hvormed
i
Provindsen Minas geraës
af
bekjendt
Egnen, men mangler, saavidt
i
Erfaring,
i
er
Rio das Velhas
i
Det
opfyldt.
er
en anseelig Fisk, som opnaaer en Længde af noget over en
og hvis Kjöd skattes være der
i
Egnen,
af
Indbyggerne;
idet
er
Fod
hyppig synes den ikke
at
mindste har jeg under mit Ophold kun
seet tvende Exemplarer.
næsten
I
Finnernes Skjælbeklædning,
i
Störreise af Gadborfinnens slutter
melse
den sig ganske
strækker sig endog
og
antal
til
den eneste Art,
til
til
den synes
Organisationsforholde,
væsentlige
alle
Tandforholdet,
til
2den
Pigstraale, endelig
Lopipterus-Slægten;
i
ja
i
Skjælforraen
denne Tilnær-
hvorpaa denne Slægt er grundet, ud-
en Overeensstemmelse
en paafaldende Lighed at
navnlig
den overordentlige
i
i
Finnernes Straale-
Det eneste,
Farvetegningen.
i
have forud for den nævnte Slægt, ere nogle smaae
Porer paa Snuden og Hagen
der
,
i
det mindste ikke omtales
i
Cuviers Beskrivelse. I
sine
lidet fra
Omrids derimod og
i
Legemsformcn
afviger den ikke
den langstrakte Lepipterus Francisci og opvækker
Henseende
mere Forestillingen
langt
den
brina, fra hvilke
meget smaae og
iövrigt
afviger
fine Floielstænder
om paa
en Corvina eller
saa
i
Um-
den ene Side ved sine
og skjælbeklædte Finner*J, og
paa den anden Side ved Mangelen af Hagetraad.
*) Rigtio-nok anföier Cuvier (Hist.
(C. Furcraea)
,
som har
d. poiss. T.
lutter Floielstænder
V. S. 111) en ,
Corvina-Arl
og hos hvilken Ryg- og
Haletinneu tildeels ere skjælbeklædte; ligesom imidlertid allerede Cuvier selv ved den
Maade
,
hvorpaa han omtaler denne Art, synes
at ville
an-
tyde, at den ikke horer ret hjemme blandt de normale, saaledes synes rigtignok den skarpere Regrændsninjj al' Slægterne, som nu almindelig gjores gjældende
,
at
kræve denne Fisks Udsondring
fra
Corvinaslægten.
31
Den
Snuden og Hagen
samme
indenfor
værelse
man
ofte
denne Familie saavel findes som mangle
i
troer jeg heller ikke,
Slægt,
rigtigst
henföre
at
Lepipterus-Slægten,
til
blive
hente
at
deres Tilstæde-
at
hvis
min
som den
aiiden
Charakterer
altsaa
"corvina"
væsentlige
Tandforholdet, Finnernes Skjælbeklædntng, samt
fra
som en
Analfinnens colossale Pigstraale; og
Slags Bestyrkelse
paa denne Anskuelse turde det maaskee anföres, ældre
hidrörer
fra
Ved den
samme Flodsystem som den valgte Artsnavn
det
med
Lighed
habituelle
jeg
har
den
ogsaa
at
endog netop
og
sydamericansk Ferskvandsfisk
er en
Art
at
,
Det er derfor fore-
desaarsag skulde danne en nye Slægt.
Art
Porer paa
da
og
dette Tilfælde bor tillægges en saa stor Betydning
i
kommet mig
fra
Legemets Omrids synes imidlertid ikke
i
nogen synderlig Vægt;
indrömmes
kunne
at
Forskjel
blotto
nye. villet
minde
som
Corvina-Slægten
saavel
om
om
Fiskens
fire
Gange
brasilianske Navn.
Hovedets Længde
Artsmærke: Totallængden
og
^
er
lig
talrige
Rygfinnerne besatte med smaae uregelmæssige nes 2.
Straaleantal er: 7.
Halef.
18.
Legemet
Gange
i
16.
af forste
Totallængden*},
holdes 2^ Gang
i
1.
aflangt,
RygfinneJ
medens
sorte
mürke
i
er
Striber',
Finner-
Pletter.
Gadborf.
5.
saa at den störste Höide
indeholdes
omtrentlig
4
at den störste Tykkelse inde-
Höiden.
Hvorvidt den maalte slutte sig
Mening yttre,
Bugf.
sammentrykt og
er
skraae
2den Rygf. 1.33.
10.
1ste Rygf.
Brystf.
(ved Begyndelsen
Farven
med Kroppens störsle Höide.
Ryggen forsynet med
sölvglindscnde',
omtrent
indeholdes
til
Lepipterus, derom tor jeg ingen bestemt
da jeg kun kjcnder den
af den
korte Beskrivelse
i
hist.
d. poiss.
*3 Det lader
til
at dette
Forhold varierer noget efter Alderen
die Exemplar indeholdes Ilöiden nemlig Udi over
paa
et storre er
fire
Gange
i
lire
;
Gange
paa et niini
Længden,
Höiden derimod forholdsviis storre og indeholdes knap
Længden.
32 den
Bagved
afrundede Snude
butte
opad
Nakken,
til
Bue op
hvilket
fra
Begyndelsen
til
næsten
lige
Hovedets Længde lig
Oinene ere middelstore, en Femtedeel
trent
diametren,
saa
Gadborfinnen
til
Gjællelaagets
af
i
en
flade
Dets Sider ere næsten
Længdediameter udgjör om-
og
er
lidt
de ere noget aflange;
at
atter
Tverretningen.
i
deres
Hovedets
af
Enden
til
störste Hoide.
Pandefiaden hvælvet
lodrette.
den
af bageste Rygfinne.
Retning.
lige
(regnet
med Legemets
en stærk
i
den en temmelig skarp Böining
her' danner i
sig
hvorpaa
Enden
til
Spidsen af Underkjæben
fra
Linie;
og skraaner derpaa opad
Pig} er
i
Rygfinne,
forste
af
Profil
en lige Linie skraat
Punkt Ryglinien hæver
langsomt og jevnt skraaner nedad Buglinien löbcr
Hovedets
bliver
noget udhulet over Oinene og stiger dorpaa
end Höide-
stiirre
de
sidde
nærmere
lidt
ved Forgjællelaaget end ved Snudespidsen, og deres indbyrdes Afstand (o: Pandens Brede} er noget större end deres störste Diameter.
Næseborene sidde tes
tæt op
til
Oict omtrent
Midte; det bageste er aflangt og skraat
betydeligt mindre og kredsrundt,
Rand, og adskildt
fra
omgivet
det bageste
ved
et
i
Hoide med detdet
stillet;
forreste
af en lidt ojtstaaende
Mellemrum
af
omtrent
en Millimeters Storrelse.
Munden skraaner kun ganske at
Bagranden
naar Munden
kommer
til
af
er
Mellemkjæben
opad; Gabet er
at
selve
Mundvigen
under det forreste Næsebor.
ling skjules Overkjæben fuldstændig
Infraorbitalbuen dannet
Rand,
der
lille,
saa
nedenunder Oiets Forrand,
falder
medens
lukket,
at ligge
lidt
under en af er
I
omtrent
denne
Stil-
Næsebenene og
ganske glat uden noget-
Læberne cre middelmaadig tykke, og Munden
sorahelst Indsnit,
temmelig fremskydelig; naar den aabnes og udskydes, skeer det i
en skraa Retning nedad omtrent
som hos Umbrinerne skjöndl
i
ringere Grad;
den bageste (nederste} Deel
af
Overkjæben Saavel
staaer
af
og
forst da bliver
synlig.
Mellemkjæbens lutter
meget
fine
som Underkjæbens Tandgruppe beFluielstænder
uden
nogensomhelsl
33 Indblanding af större Tænder;
den
dere og större end Underkjæbens.
0\ermunden
i
er noget bre-
Foruden de nævnte Been ere
Knuderne paa Gjællebuernes indvendige Rand forsynede med mesmaae og
get
Tænder; og endelig
fine
med Tænder,
satte
end dem
der synes at være
ere
Svælgbenene tæt be-
om end kun meget
större
lidt
Mellem- og Underkjæben.
i
Tungen
meget
er
kort,
saa at dens forreste
Rand
ligger
hen-
ved 2 Centimetre bagved Spidsen af Underkjæben; den afsmalnes stærkt
fortil
med en
og ender
Paa Hagen
bagved
tæt
tilrundet Spidse.
Underkjæbens
der ere ordnede
smaae Porer,
i
Spidsen fortilvendende Tri-
og 2 lignende sidde foran paa Snuden
angel,
hvorunder Mellemkjæbebenenes Afstand af 6
med 16
Randen,
i
Green skjules,
en
i
Trediedelc af Forgjællelaagets Rand ere for-
lo
17 meget smaae Torne,
til
Gjællelaagets bageste
en halv Millim.
og er desuden omgivet af en
der neppe overstige
Rand ender
Hudbræmme.
I
en flad Spidse
i
Gjællehuden tælles
Bigjællen bcstaaer af et betydeligt Antal smaae Blade.
7 Straaler.
Med
opstigende
lige
7 Millini. indbyrdes.
til
De nederste synede
huden
en
Symphysis findes 5
Undtagelse
er hele
af
Læberne,
Overkjæbebenene og Gjælle-
Hovedet skjælklædt, og der sees derfor udvendigen
ingen Grændse mellem Kinderne og Infraorbitalbuen.
Rygfinnes
Forste
og dens
Totallængden,
end Længden. ;
den;
de
höi i
folgende
Straaler lille
Straaler
som anden, og derpaa
forste.
at
omtrent
i
,
ere
meget
tiltage
jevnt
den femte aftage
i
Höide
Straale
den tiende kun er ubetydelig
en
Pigstraale,
er
de folgende jevnt
der
er
indtil
den
omtrent saa
men
höiere
Straalerne
den forreste Deel beklædt med nogle
med
af
og temmelig
spidse
Den bageste Rygfinne stoder umiddelbart op og begynder
Sjettedeel
omtrent 5 Gange kortere end an-
Langs Basis af Finnen er den
navnlig
en
Höide er henved en halv Gang mindre
der er den höioste;
Holde, saa
Hud
Dens
den forreste er
spinkle
fjerde,
Længde udgjör
hurtigt
end
den
forbindende
faa
smaae Skjæl.
til
den forreste
noget höiere 3
end
den
34 bageste
sin
Enden.
i
men
Længdestræknin^
som
Den
forstes.
ning;
det
for
de
övrige
Straaler
leddede
cre
paa
er
meget
dobbelt
bagtil.
saa
med dem paa Kroppen; og dernæst
Rod 2
dække
fuldkommen
selve Straalerne
til
3
stemme
er Finnens övrige Deel næsten
den överste Rand forsynet med Skjæl
til
stor
hele Udstræk-
sin
langs dens
der nemlig
lober
lavere
lidt
nærmeste
det
skjælbeklædt gjennem
er
forste
kun
bliver
Skjælrader^i hvilke Skjællene i Störreise og Retning omtrentlig
heelt op
og
Umiddelbart bag forste Straale opnaaer Finnen
Höide;
storste
Dens
Rygfinne;
forste
i
spaltede
som uden
,
at
den dem forbindende
skjule
Hudj og som baade ved deres ringere Störreise og ved den næsten lodret opad vendte Retning
udmærke
sig
fremfor
dem,
Halefinnen er næsten
deres
af
der beklæde rhonibisk
Rand kjendeligen
frie
Roden
den bageste Rand overalt saa tæt besat med lerne
med Vanskelighed kunne
kun
forskjellige
fra
dem paa Halen
og
tælles;
kun
blive
af Finnen.
og heelt ud
tilskaaren
Skjæl,
at Straa-
Skjællene lidt
til
ere ikke
efter lidt
min-
dre ud imod Randen.
Gadborfinnen
omtrent under Midten
sidder
den bageste
af
Rygfinne; dens Længde er kun ringe og udgjör ikke meget mere
end det Halve
af
de 2 forreste
Halen;
den forste er kort men tyk;
af hvilke
dentlig Störreise,
kun
lidet
Straaler ere Pigstraaler,
den anden er
ubetydelig lavere end den forste af de
den storste
i
Finnen og mere
leddede Straaler,
end dobbelt
Ogsaa paa denne Finne
bageste.
fortsætte
saa
naae
Rygfinne
og
lige
saa
langt
samme Længde
have
bagtil
Bugfinneine saa
at
Straale
deres i
forreste
Rand
forste Rygfinne.
tyk Pigstraale der er lidt
et
ubetydeligen
udspringe
falder
som
lang
i
lige
den
ringe Antal.
som den
som Bugfinnerne;
udvendige Side gaaer Skjælbeklædningen
der er
Skjællene sig langs
Roden ud paa den Straalerne forbindende Hud dogkun Brystfinnerne
af overor-
krummet, stæikt sammentrykt, og kun
forreste.
paa
den
Stykke ud paa Finnen.
bagved
Brystfinnerne,
nedenunder
den anden
Deres forreste Straale er en temmelig
mere end
halv
saa lang
som den
for-
35 den
reste af de loddede,
större eller mindre
længste af
dem
ledes findes der ogsaa paa Bugflnncrne
som
Straalerne nogle Skjælrader,
men som
den af Straalerne,
Ligesom det
alle.
i
Grad er Tilfældet med de övrige Finner, saa-
Mellemrummene mellem
i
Finnernes Rod folge Ran-
fra
fremtræde paa Finnens un-
navnlig
og ere meget mindre udbredte paa den
derste (bageste) Flade
modsatte Side. Paa Kroppen
Længdeaxe,
Rygfinne ned laaget
Bugen
til
med
med
parallelt
med
lober
Sidelinien
i
Green
fiin
Paa de
en af 9
og
Linie,
som er
i
som
Spiritus
hvorved
omtrentlig
den
mörke
forste
fra Gjælle-
Pletter,
for-
der danne en meget
fiint
til
fra
fortsætter
Vifte.
Ryg og Bug omtrentlig sig
Skjæl
foran sin
lidt
(^Roddelen) er
11 Straaler bestaaende
Afstand
dens
Deel
skjulte
ere
ud
paa
Halefinnen
forsynede
med
en
Ende udsender
bageste
opbevarede Exemplarer er Farven sölv-
der
er hvert Skjæl forsynet
dannes
ned
naae
Straalerne
til
meget
smalle
Hud
en
graaStriber,
paa begge Rygfinnerne
Sidelinien;
forbindende
med skraae
besat
med uregelmæssige
der ere noget större paa forste Rygfinne end paa
Paa den levende Fisk ere de skraae Striber mindre tyde-
anden. lige,
en Linie
i
end den fra
hver Side.
til
glindsende; langs Ryggen lig
bagtil
en Tverrad
i
dog ud imod Bagranden
Striber,
Deres
lige
Ryglinicn
rörformig Sliimkanal,
en
af fine
dens bageste Rand;
til
mere
ligger store,
henved 30 og
tælles
Skjællet.
truncat og forsynet
lige
smaac end
Deel er glat,
frie
Bræmme
en
Rand om
takket
saale-
Begyndelsen af Halcfinnen omtrent 90.
til
Skjællenes synet
Ende
nederste
erc snarere
skraac Rader
i
Rand danner en Vinkel med Legemets
frie
idet deres
De
överste.
ordnede
ere Skjællene
des, at deres bageste
og den
sölvhvide Farve
antager
paa Ryggen
Skjær, der ovenpaa Hovedet spiller over
En
nöiagtig
i
et
graagrönt
Violet.
anatomisk Undersogelse af Indvoldene har jeg
ikke kunnet anstille og
maa
derfor indskrænke mig
Bemærkninger desangaaende.
til
et
Par enkelte
Cardia og Pylorus sidde meget tæt
36
sammen, og Maven danner saaledes en næsten
cylindrisk forneden
stumpt afrundet Sæk; omkring Pylorus sidde 11 Blindtarme, der
kun
differere
snever.
lidet
i
Tarmen
Længde indbyrdes.
Svommeblæren synes
at
mangle
alle
af
2 Exemplarer
Millimetre:
i
A.
Tolallængde Stöiste Höide
Höide ved Haleiiniiens Rod Hoide over Oiet
Tykkelse over FoijTJællelaaget Tykkelse over Giulboret
Tykkelse ved Flaicfinnens Rod Afstand fra Snudespidsen
til
Spidsen af Gjællc-
laagets Torn
Afstand fra Snudespidsen
Forgjællelaagets
til
Bagrand Afstand
fra
Snudespidsen
til
Öicts Forrand
.
.
Oiets Længdedianieter
Oiets Höidediameter
Oinenes indbyrdes Afstand Afstand
fra
Snudespidsen
til
det
forreste
Næsebor Afstand fra Snudespidsen
til
forreste Rygfinne
Afstand fra Underkjæbens Spidse Afstand fra Gadboret 1ste Rygfinnes
til
til
Gadborfinnen
Gadborct
....
kængdestrækning
2den Rygfinnes ],ængdestrækniug Istc Rygfinnes liöieste (4de) Straale
Gadborfinnens Længdestrækning Gadborfinnens 2den Pigstraale Bugfinnernes
Længde
Brystfinnernes
Længde
....
temmelig
de hos denne Familie
saa hyppig forekommende Vedhæng.
Maal
er
37
2.
Epicyrtus æenodon Rhdt.
som
Exeraplarer,
Flod
lille
særdeles
Rio das
W. Lund
P.
Foruden
Hjemrcise
mig om,
Störreise,
erholdt
fra
og da jeg
har
saa
brasilianske Fisk
med
fuld
med
har kunnet sammenligne den
tillige
at overbevise
jeg i
tillige
som Pro-
Universitetets zoologiske
til
kunnet
som en egen
opstillos
skce neppe vilde været istand
afgjöre
at
til
Gronovs ßcskrivolse
til
,
om,
mig
forvisse
Henseender væsentligen
flere
Ret maa
været indskrænket
authentisk
et
og Troschels Epicyrtus gibbosus^
af Müllers
fessor J. Müller selv har sendt ,
til
de Forhold, der udmærke denne Fisk, ere constante;
at
Exemplar
og
syv
Velhas.
Jeg har saaledes havt tilstrækkelig Leilighed
seum
jeg
benytte
forskjellig
af
har
disse
kunnet
min
efter
Ribeiro do mato^ en
i
Beskrivelse
Exemplarer
conserverede
vel
Professor
hjembragt tvende
jeg
med Næt
Lagoa santa.
af
nedenstaaendc
til
har
Fisk
lille
fangede
ere
Nærheden
i
endvidere
som
mærkelige
denne
Af
Muden
at
afviger fra denne,
Art, hvad jeg
maa-
dersom jeg havde
og Afbildning af den
ældre Art. de
I
saa
Kroppens
at
hos
Længde. den stige
fra i
Höide
den
brasilianske
den
forholdsviis lidt kortere,
neppe
Art næsten
3
indeholdes
Gange
Spidsen af Halefinnens Flige, medens
til
Ogsaa er Hovedet Snudespidsen
til
det
lidt kortere,
Punkt
,
hvor
i
i
at
den hele
og navnlig er Afstan-
Nakken
begynder
at
mindre hos min nye Art.
Ueiret,
af disse ubetydelige Modificationer
der maaskee neppe
Arterne for sig,
fattelige
er
ældre Art rigelig indeholdes 3\ Gang
den
Ved Siden
af
kun
.,
störste
Totallængden, regnet
den
stemmer
Omrids
ydre
ganske med E. gibbosus
ville
bemærkes
af den,
i
Kropformen,
der kun har den ene
findes der imidlertid væsentligere og let op-
Eiendommeligheder.
Saaledes
er Oiet
betydelig
mindre hos E. xenodon^ saa
at
38 mellom
Brede
Pandens
medens
ses Diameter,
Oinene
end
slorre
kjendelig
er
dis-
det modsatte er Tilfældet hos
netop
at
den ældre Art. Endvidere lober den fremragende Beenkam, hvori Cingulura
som hos
osseiim ender nedenunder Brystfinnernes Udspring, ikke
ud
E. gibbosus
en lang
i
men
Torn,
spids
ender bagtil
i
et
fremspringende afrundet Hjörne, medens den iövrigt ganske forholder sig
som hos sidstnævnte
Art.
Navnligen er det dog Tandforholdet, der frembyder de vigtigste
Afvigelser
hvert enkelt
og
,
derfor
en nærmere Fremstilling af
kræver
de tandbærende Been.
af
Mellemkjæben findes
I
saaledes for det forste en Deel smaae coniske Tænder, der
Bække
stillet
frembrydende
enkelt
denne Bække
nedad
Spidsen
vende
sædvanlig
uregelmæssig
sidder
,
og
noget
en
i
der hist og her er fordoblet ved en
men
Erstatningstand;
desuden
der
ordnede
ere
som
i
Stykke
et
udenfor
hvert Mellemkjæbebeen tre,
ved Basis temmelig tykke, coniske Tænder, der ere rettede næsten saa at de staae ganske udenfor
horizontalt udad,
Randen
af
De
Snuden.
ere stillede
endog
Tilfælde
af
to
disse
Tænder
begge Mellemkjæber.
i
forreste (överste}
spidse Tænder
,
Ende
en
hvorpaa
tæt
folge
I
i
Række nogle
byrdes, og hvis Antal sædvanlig er 3, til
2
Sider af
endog
1
,
den
der sidder
ene eller
Overkjæben
Form, men kjendelig större, som staae
eller
indbyrdes
Undertiden mangle
ved Mellemkjæbens Maxillarende. eller
Mundhulen paa
nogen Afstand
nærmest ved den,
saaledes, at den midterste staaer
en
i
af
6
enkelte i
imidlertid i
sjeldnere
findes der til
Tænder
större
i
den
S meget smaae af
samme
Mellemrum ind-
men undertiden reduceres
være sig paa den ene eller paa begge
det
Munden; bagved
disse
findes
ingen
flere
Tænder, saa
at rigelig de bageste to Femtedele afKjæbebenet ere ganske tand-
löse.
I
Underkjæben endelig findes
Tænder, blandt hvilke enkelte ere for
denne Række findes
forst en lidt
Række smaae coniske
större end Resten;
uden-
dernæst 4 Tænder (2 paa hver Side
af
39 Symphysis), der tale
i
Mellemkjæbebenene paa Randen
med
ere besatte
Man
denne Fremstilling see,
af
vil
Tandforholdet
ning
forsvares
steramelse
man
der
,
seer
hele
i
duelle Afvigelser,
i
hen
den
holdet hos Exodon,
Tænder
af
men
at
större Betyd-
maa
mellem
hersker
som de
indivi-
Rækken staaende Tængjöre
En vaersom med
megen Betydning.
ikke
denne Tilnærmelse
blot ved
Tandsystemet
at
hos
For-
til
den brasilianske Art
den ældres; en anden mærkelig Forskjel er Mangelen i
stort Stykke
et
hos E. gibbosus er besat
Tænderne
af
med
Overkjæben, medens en tæt
Tandrække
Denne svagere Bevæbning
bageste Ende. at
Bygning
og det saa meget mindre
for
Det er imidlertid
den
lidt fra
den fuldstændige Overeens-
til
övrige
Antallet af de udenfor
dem
ikke at tillægge
derved
Tandstillingen
der hos E. xenodon er underkastet,
af
den nye Art fremby-
Artskjendetegn, kan dog visselig ikke
et
Gronovs og min Fisk,
afviger fra
at
Tandsystemet, som frem-
af
unægtelig
sig
Modification
være
at
naar
,
Svælgbenene
Snuden.
Charakteer for Epicyrtus-Slægten;
denne
den
end
fjerner
tagne
tillægge
den Udvikling
til
den
og
de horizon-
udpræget hos Müllers og Troschels Exodon pa-
træder stærkere
radoxus^
af
til
Floielstænder.
fine
der en B^yndelse
ville
og Form ganske svare
Stilling
i
i
lige
det Hele taget ere mindre,
rigelig
hen
til
den
viser sig endvidere
og
i
i,
Overeensstem-
melse hermed er ogsaa Gabet kjendelig mindre, saa
benene og Underkjæben
Been
dette
at Maxillar-
ere en Femtedeel kortere end hos
den ældre Art.
Hvad Beskrivelsen
af de
övrige Forhold angaaer, saa
kunne lade det beroe ved nogle enkelte
Ligesom hos Epicyrtus gibbosus findes der 4 Straaler
huden og meget
lange
orbitalbuens og Gjællelaagets Art.
jeg
i
Gjælle-
börsteformige Forlængelser paa den ind-
vendige Rand af den forste Gjællebue;
med ovennævnte
vil
Angivelser.
enkelte
ogsaa
i
Formen
af Infra-
Stykker stemmer min Fiks
10
samme
Det
gjælder
i
det
om
væsentlige
Finnernes
Stilling
og Form. Rygfinnen er omtrent dohhclt
i
2
Höide, saa
den
at
bageste er
forreste Straaler ere udeclte
rige
af
spalte sig
lang
;
dens for-
anden, der er den höieste
og bag hvilken Straalerne aftage
af alle,
som
saa höi
neppe Halvdelen
reste Straale udgjör
men meget
ligelig
stærkt
De
4 Gange lavere end anden.
men dog
de öv-
tydelig leddede;
mod Enden.
Gadborfinnen, der ikke har nogen Skjælbeklædning langs Basis,
begynder med 4 udceltc men leddede Straaler, som i
Höide, saa
den 4de tilligemed
at
ere de höieste af alle;
langsomt
i
paa
end jeg
hos
51.
I
forreste
aftager
atter
af
bagtil
tiltage
de spaltede
Finnen jevnt og
og er ved sin bageste Ende 3 Gange lavere
Höide,
höieste
det
bag disse
den
forskjcllige
Individer
det Hele synes
Antallet
Sted.
fundet
dens
af
mellem
vexlende
46
55
Halefinnen er temmelig dybt spaltet
spidst
i
ligesfore
to
Bryst- og
- Finnerne
spidst
lobe
til
cre forholdsviis lidt kortere, og
denne
snarere
erc
lidt
ligesom
tillo-
hos den
medens
længere
end
at
,
Jeg
Bug-
Brystfin-
er det modsatte Tilfældet hos den nye Art, dog
skjellen
plarer
Bug
men hos
finnerne
er For-
kun meget ubetydelig. tilföier
Straaleantallet
hos
3 aldeles complette Exem-
:
Rygf.
Gadborf.
Halef.
Nr. 1.
11 C2.9.>
48 Cå.U.').
28 (4.19.5.3.
Nr. 2.
11 (2.90-
49 C4.45.>
Nr. 3*). 11 (2.9.).
51 (4.47.>
*)
Straaler.
Flige.
ældre Art
nerne
og
det dog at være lidt ringere end hos E,
gibhosus^ hos hvilken jeg har talt 52, og Gronovius
bende
har
Straaler
lUUe Exemplar var
niiiidic
Brystf.
Bugf.
IA-
8-
28 (4.19.5.>
15.
8.
28 (4.19.5.).
14.
8.
nid bcpgo de andre.
]
41 Skjællenes Störreise er omtrent den bosus] langs Sidelinien har jeg paa el
paa
Skjæl,
andet 62
et
medens jeg hos
60 Skjæl
De
63 og
til
Universitetets
Exemplar
lille
57
talt
— 58
paa det störsfe 66;
endelig
Exemplar
E. gib-
59
af E. gibbosus fandt
til
Sidelinien.
i
Ryggen end paa Bugen, og noget uregel-
ere mindre paa
mæssig
ovale.
ganske
hvert
Deres
Spor
Rand
frie
og over Midten
dem
af
er ganske glat,
Viftestriber
til
imod ere de forsynede med
talrige
strækker
mæssigt bugtet Forlob men dog
i
nærmere Ryggen end Bugen;
concentriske Yæxtstriberj
sig
ovenfra nedad ligesom et
der have
noget uregel-
et
Hovedsagen ere
dens
Kanal,
en simpel rörformig
der-
fine
Sidelinien löber
Skjællets Höideaxe.
og de mangle
den bedækkede Deel;
i
Belte af fine og meget tætte Striber,
med
samme som hos
parallele
en næsten
i
ere forsynede
enkelte Skjæl
der
ikke
med
Linie lidt
lige
spalter
sig
i
Grene
bagtil.
Ogsaa Farven synes den levende Fisk
Art;
Ryggen;
hele
lidt
ovenfor
Millimetre
og
lig,
i
være den samme som hos den ældre
med
er solvblank
Skjær over
et gronligt
der er
ovenfor Sidelinien löber en Sölvstribe,
lidt
end
skinnende
mere
at
Resten
Sidelinien
Diameter;
undertiden
findes
den
er
den
er
af
en
Legemet sort
imidlertid
saa
godt
,
bag
og
rund
Skulderen omtrent
Plet
temmelig
ofte
som
aldeles
5
utydeudvisket
paa den ene Side, medens den staaer ganske skarp paa den an-
En
den.
dog
lignende
mindre
skarpt
begrær.dset
Plet
fin-
des ved Roden af Halefinnen. Uagtet den efter Antallet af de fangede Exemplarer at just ikke
synes
kunne
at
være synderlig sjelden
dog ikke kunnet
Lagoa Santa,
har
Navn
og Professor Lund skriver mig,
for den,
har været heldigere I
jeg
i
i
domme
Omegnen
af
erfare noget brasiliansk at
han heller ikke
saa Henseende.
den nedenstaaende Tabel
over Udmaalingerne af
2 Exem-
42 piarer af denne Art,
Maal
har jeg
af Epicyrtus gibbosus
den
i
sidste
Spalte
en Sammenligning,
til
Millimetre.
i
E. gibbosus.
E. xenodon.
Totallænpfdc (niaalt
til
Spidsen af Ilale-
115
finnons F ige)
Afstand fra Sinidcspidsen
Indsnittet
til
86
105
Snudespidsen
fra
92
i
Halefinnen
Afstand
nogle
tilföiet
alt
Halefinnens
til
96
78
19
16
15
Höidcn foran forste Rygfinne
40
30
28
Höiden ved Haielinnens Rod
8
7
6
Rod Höiden
bag Öiet
lige
.... ....
Tykkelsen over Foigjællelaaget Tykkelsen over forste Rygfinne
Længde (maalt
Hovedets
til
til
Oiet
....
Öiets Höidediameter üiets
Længdediameter
Pandens Brede mellem Oinenc Afstand
det
fra
Næsebor
bageste
101
8
10
7
25
20^
8
^s
Enden af
Gjælielaaget)
Afstand fra Snudespidsen
79
22
65
5
6j
5
6^
8
6j
5
6^
til
3
2
Overkjæbens Længde
12
10
12j
Underkjæbens Længde
13^
11
13
50
40
39
45
34
4
3
25
21
Öiet
Afstand
Snudespidsen
fra
forreste
til
Rygfinne Afstand
Spidsen
fra
af
Underkjæben
fil
Gadboret Afstand
Afstand
fra
Gadborfinnen
fra
forste
til
Gadboiet
Rygfinne
til
.
Hud-
finnen
...
11
9
.... ....
23
19
47
38
19
14è
16
18
14
17
Forste Rygfinnes Længdestrækning Forste Rygfinnes höiesle Straale
Gadboifinnens Længdestrækning Brystfinnernes
Længde
Bugfinnernes Længde
Nogen Tid lelse
om denne
efter at
nye Art
jeg ,
.
liavde forelagt Selskabet en
bragte
den 22de Deel
Medde-
af histoire
des
43 detailleret Fremstilling
en
poissons
Den omtalte Slægt fremtræder Arter, af hvilke den ene
som Typus
des poissons ikke anerkjenopstilles
\ære Müllers
skal
Exodon para'
og Troschcls
men
egen Slægt
for en
anden
den
som
beskriver under
som Valenciennes Exemplar bevarede
fra
Surinam
fra
maa være en
,
Navn
dette
det Indre Brasilien og
"Epicyrtus
og Troschels Epicyrtus
Det forekommer mig imidlertid utvivlsomt,
gibbosus.
som
,
berömte Værk med 2
dette
i
er Müllers
doxus^ der af Forfatteren af histoire
exodoîi"',
Slægten
-
nærmere Oplysninger nödvendige.
gjör nogle
des
Epicyrtus
af
efter
smaae
flere
i
torret
et
Spiritus
de Berlinske
fra
den Fisk,
at
op-
Ichthyolo-
gers forskjellig Art.
For det forste tillægger han nemlig sin Fisk der
i
og
et
ligner det
alt
som udmærker den
,
Art; og da jeg ovenfor har afviger
sentligt
samme
det
Müllers
fra
være
viist,
denne
at
Epicyrtus
med
Tilfældet
gibbosus^
den
Henseende væsaa
histoire
i
Tandforhold,
mig beskrevne
af
saa
i
et
altsaa
vil
poissons
des
beskrevne Fisk. Dette
ningen at
mets
er
Omrids
fjerne
sig
om
geste til
sin
saa
at
end
ikke
lavere
Brystfinnerne
næsten
Ende, medens de hos E.
Halvdelen af Bugfinnerne.
betydeligt
Rygfinne naae
gibbosus
Endelig
og
,
hen
ikke tæller
Afbild-
;fter
Art desuden
Hr. Valenciennes's
Fisk; endvidere har den en finner,
den eneste Forskjel;
ikke
imidlertid
domme maa
fra
Lege-
i
Müllers
kortere til
disses
Bugba-
naae længere end
Valenciennes
hos
Art ikke færre end 110 Skjæl langs Sidelinien, hvorimod jeg
ikke finder flere end
60 paa det
fra
Professor Müller
rorende Exemplar af hans E. gibbosus^
maa have dobbelt Alle
disse
saa store Skjæl
saa
som den
meget væsentlige
tildeels
mine Oine umuligt at antage Valenciennes's
samme
Art;
forstnævnte
og det ikke
har
er
vist
kunnet
blot
den
anstille
at
denne Art altsaa
franske Forfatters. Afvigelser
gjöre det
i
og Müllers Fisk for
Omstændighed en
selv hid-
,
at
den
umiddelbar Sammen-
44 ligning
ham
har ladet
der
,
oversee Forskjellen mellem disse 2
Former.
om
Spörgsmaalet bliver nu,
som Overeensstemmclsen
modning,
som Valenciennes
ikke den Art,
sammen med min E. xenodon^
falder
sig
har havt for
Tandforholdet
i
en For-
let
kan op-
dette
kan
Forst og fremmest har nemlig Valenciennes's Art (hvis
man
vække;
det er imidlertid
at
let
ikke
heller
vise at
være Tilfældet.
domme
tor
hvad
fra
ydre
de
en
Afljildningen}
angaaer
Omrids
Henseende
god
en
giver
Afbildningen
at
om
Forestilling
Formforskjel
Siden af denne generelle paavise talrige Afvigelser
paafaldende
saa
Forfatters Cynopolamus gibbosus^
end
anden Habitus
ligner
til
der
knap kan indeholdes 3 Gange ,
naar
udtrykkelig,
Munden
nu ogsaa
sig
at
Roden uden Skjæl
med
Roden beklædt med
og
deres ene
ingen
aldeles
for saa vidt,
den
at
Ende
rage i
er hos min Art, nemlig
60.
thi
medens
til
den
og
Tilfældet
hos
derved deelt
i
lidt
tvende
at
er
bagtil
Række
af
3 Gange har langs
Kroppens
ned paa Finnen; ogsaa anstörre end del
Endvidere er Halefinnens Form
anden
Art bagtil
er
dybt klöftet
i
2
kun svagt indskaa-
afrundede Lapper,
nederste er betydelig större end den överste.
den Omstændighed,
Rader Skjæl,
flere
Skjælbeklædning
nederste
hos min
ligestore Flige, er den hos den
ren
er
denne Finne endeel
gives Antallet af Stranlerne
forskjellig;
modsatte
det
Overkjæben,
sig foran
denne Finne hos Epicyrtus xenodon
lavere end fortil,
saa
fremstiller Valenciennes's Figur Analfinnen lige
hol for og bag, og langs
medens
Art,
Hovedets Længde (maalt
Fremdeles udhæver denne For-
hvorimod
lukkes;
Dernæst
min Art.
i
Underkjæben lægger
at
Ved
medens det hos E. xenodon kun ud-
gjör en Fjerdedeel af Hovedet. fatter
saa
de enkelte Forhold.
i
Gjællelaagets Bagrand}
i
Fisk.
Saaledes er Ôiet meget störrc hos Valenciennes's at det
der
denne
denne
af
min
lader
min,
Og
af
hvilke
dçn
endelig synes
der hos Valenciennes's Art findes næsten
45
mange
saa
dobbelt
aldeles
gjöre det Arter, selv
Skjæl
langs
nödvendigt
om man
Sidelinien
som hos min*},
dem som
adskille
at
ikke skulde finde sig
at
forskjellige
foranlediget dertil ved
de ovenfor angivne Differentser. Saaledes
kommer
altsaa Epicyrtus-Slægten
E. exodon QEcuodon paradoxus M.
af
Tvende
Arter.
distincte
samme Egne,
de
cre
til
der begge
med Fradrag indeholde
at
tre
hjemme
have
i
poissons sammenblandede
des
histoire
i
T.)
dem,
af
selv
under Navnet E. gibbosus^ og det bliver altsaa Spörgsmaalet hvilken
af
disse
det Linneïske
det
Navn
som Gronov
er,
har
havt
for sig
Saavidt jeg imidlertid kan
tilhorer.
synes baade Gronovs Afl)ildning og visse Udtryk velse
(saasom Angivelsen om Tandforholdet
ket:
cauda bifida) snarere
Müller
Form; denne
og maaskee kunde man
Navn,
og
domme,
navnlig Udtrykhvorefter
end paa den senere
sidste
til
som
hans Beskri-
i
hen paa den Art,
har udkastet Slægtens Diagnose,
Valenciennes beskrevne nyt
at tyde
og
maa
altsaa
om
Erindring
af
have et
en af dens
væsentlige Særkjender kalde den E. microlepis.
De
tre
Arter
ville
kunne
let
adskilles
ved folgende Arts-
mærker: E. gibbosus (Linn.) M.
Hole Overkjæbens Rand forsynet
T.
med Tænder; Mellem- og Underkjæben bærer kun Skjæl
i
en
enkelt
udenfor den
af
Overkjæben tandlös;
regelmæssige Tandrække
Mellem- og Underkjæben
'')
Jeg
vil lier
bemæike,
denne Fisk ikke er
men
at
den
i
fremstillet
60
Sidelinien.
Den bageste Deel
E. xenodon m.
Tandrække.
findes
i
nogle
histoire aes poissons givne Afbildning af
med
det
i
Texten anförte Skjæl-Antal,
være indloben en Trykfeil Texten, og Figurens ringere Skjæl-Antal skulde være det rigtige, saa er det dog ialfald endnu saa meget storre end det hos E. xenodon (nonl'S heniniod 9Ü), selv hvis der skulde
at det
synes at forbyde at slaae disse Former
i
sammen
til
en Art.
46 mere
faa
mindre horizontalt udad
eller
rettede Tænder.
60 E.
microlepis
m.
— 66
(E.
Skjæl
gibbosus
hos
Oincne middelmaadige. Sidelinien.
som
Tandforholdet
Val.)
Oinene store.
forrige.
110
Skjæl
Sidelinien.
i
3.
Hydropardus rapax Rhdt. Under
Ophold
mit
Fisker mig en stor, ved
mærket Characin, bruges
om
et
Montevideo
i
som han
1S47 bragte en
April
i
og spidse Hundetænder ud-
lange
sine
kaldte "denludo"
(et
Navn der ogsaa
Par andre af Plataflodens Fiske}, og udgav for en
der paa Stedet overmaade langt höiere oppe
i
Floden
tidligere vidstes at have
sjelden ,
Giest,
hvis
som kun
og
forvildet sig saa
rette
meget
i
langt ned
Hjem
var
Tilfælde
faa
imod Mundin-
gen, hvor Vandet endnu er brakket under Flodtiden.
Den des
er
i
alle
andre Henseender en ægte Haphiodon
som denne Slægt nu maa
opfattes,
har rettet Manglerne ved den
oprindelige
den mangler hvert ydre Spor
til
*} Hist. d. poiss.
T. 22,
p. 323.
Navnet Cynodon
for
Hydrohjctis, der
som bekjcndt
efter
at
Slægtsdiagnose)
Bug finner
^
(saale-
Valenciennes*^ ,
men
og frembyder saale-
Valenciennes, som löviigt atter optager forener dermed
denne Slægt, er
dannet
Müllers og Troscliels
for en Art,
som
disse Forfattere
ansee for Cuvieis Hydrocijon scombernïdes. Men det synes at være undgaaet ham,
at
den Fisk,
som
i
horae
iclithyol.
opstilles
som den nye
samme Art som den, han hist. d. poiss. kalder Cynodon scomberotdes, med mindre der har indsneget sig ^æsentet af de pa;igjældendc Værkei-. Angivelserne om disse Fisk ligc Fed Slægts Typus, iUkc kan være
i
i
Tili
hos den Art,
i
som Müller og Troschel have
iindersögt,
skal
Bugen
være tilrundel, og Antallet af Shjællene i linea lateralis teere 125; hvorimod Valenciennes iios sin Fisk lindcv 200 Skjæl langs Sidelinien , og kalder Bugen „tranchant sans être
dentelé'"''.
Da han udtrykkelig
anlörer?
47 paa en apod Form indenfor Characiner-
des det forste Exempel nes Familie.
Derimod
der
findes
Bækkenknoglerne;
Omstændighed
denne
og
indvendig
rigtignok
om
gjorde mig længe tvivlsom
som
denne Art,
som Skjællene
var
Men
nes Plads maatte have været.
mig
været
ikke
muligt
nogen
Straaler eller blot ler ikke
Spor
jeg derfor antage,
mangler Bugfinner,
stændig Vished
men
at
den ydre
af
afbrækkede
Hud
og hel-
;
Bækkenrudiment kunnet see
i
saa Henseende:
henlede Zoologernes
ogsaa Hovedhensigten
denne Fisk
virkelig af
indrömme,
gjerne
vil
andre Exemplarer
Undersögelse af
at
Hul
i
hvor Finner-
Leden har det dog
al
Levning
Rift eller
en
at
Indtil
Naturen
gjentagen
er onskelig for at skaffe fuld-
fremkalde en saadan,
at
Opmærksomhed paa denne
med denne min
Fisk, er derfor
Saalænge imidlertid Bugfinnernes Mangel maa antages
kan finde sin Plads Forsvinden
ligesom
R. vulpinus^
y
bliver
i
at
for at
denne Fisk neppe
Raphiodonslægten (om endog Bugfinnernes
forberedes
men maa
den
ved
Meddelelse.
være naturlig, skjönner jeg ikke rettere end,
der
mere,
det nogensinde skulde have haaret en Finne.
at
maa
meget
saa
nogen
det indvendige
har jeg paa
til,
videre
finde
at
uagtet
med
Exemplar
det ikke skulde være et
berövet Bugfinnerne,
af
R. vulpinus Sp.,
störste Delen ere afgnedne der,
for
Rudiment
Forbindelse
i
med
den paafaldende Lighed, som denne Fisk har
af
et
ved
opstilles
ovennævnte
deres
som Typus
for en
Forms
aequatoriale
Störreise
ringe
hos
nye Slægt,
Repræsentant
i
Platafloden, og for hvilken jeg foreslaaer Navnet Hydropardus.
at
Parisenmiscet endnu besidder det tonede Exemplar,
opstillede sin Ihjdracyon scomberoïdes
der jo ingen Tvivl være
om
CynodoH scomberoïdes , der ligt er
det,
at
,
er
at
det
(Mem. er
d.
den
i
hvorpaa Ciivier
Mus. T. V.
p.
hist. d. poiss.
357), kan
beskrevne
den æo;te Cuvierske Art; men besyndertil 200
Valenciennes sætter Tallet af Sideliniens Skjæl
den oprindelige Beskrivelse omtrent 100, en Angivelse der ikke kunde vække Mistanke bos de berlinske Icbtbyologer om, at deres Fisk kunde være en
uden
at tllföie videre Oplysning, uagtet det
kun angives
i
til
nye Art, især da Bugens Form ikke omtales
i
Cuviers korte Beskrivelse.
48 Charaktercrne
samme som de,
denne
for
Slægt
nye
udmærke Raphiodonslægtcn,
der
Mangel fraregnet, og en Slægtsdiagnose
formet
,
som Müller og Troschel have udkastet
den,
komme
at lyde
til
Squamae
ossea
altsaa
vil
,
dentes
abdcmine
branchialis
maxima.
Processus interni arcuum branchialium
sunt^
Pinna
ventrales nullae.
compressum
Apertur a
parvae.
Radii branchiostegi quinque.
parva tubercula
denne,
minutissimi granulosi'^
elongalum
Corpus
velutini.
carinato.
med
dentes anteriores mandibulae foveis
palatini
palali recipiuntur', dentes
pharyngei
Bugfinncrncs Analogie
maxiUari clongato^ mandihula conici
caninis magnis mixti^
uniseriales,
i
saaledes:
osse intermaxillari^
dentes in
for
ganske de
blive
ville
subtilibus
aculeis
ornata.
Pinnae
Pinna anaiis
dorsalis supra analem.
longissima^ basi squatnata.
Dct er allerede ovenfor bemærket,
Grad
skuffende
kan
domme
ligner
synes den dog
lertid
Raphiodon
efter Beskrivelserne at
Maal
,
vulpinus
saavidt
(Spix')
i
en
man
og Afbildningen af denne*}; imid-
være endnu mere langstrakt, hvorved der
fremkommer en gjennemgaaende relative
denne nye Fisk
at
som
saaledes
om end
det
ikke stor Forskjel
vise
vil
sig
i
i
de
nedenstaaende
Beskrivelse.
Det er en sammentrykket, er tilrundet
meget langstrakt Fisk;
og temmelig kjodfuld, og
lidt
nedad Siderne
Ryggen tiltager
Kroppens Tykkelse endnu noget; men derpaa sammentrykkes Legemet Kjöl. lige
opad
stedse
Fra Linie
og
Rygfinnen,
,
mere
Snuden böier
antager fra
mere,
og
Nakken
til
sig
derpaa
p. 76.
at
T.
en
næsten
Bugen danner en skarp Ryglinien
lober
ved Begyndelsen
hvilket Sted
») Spix. pisc. bras.
saa
af
—
en
aldeles
ganske
lidt
horizontal Retning lige
den atter skraaner
XXVF.
i
Ryggen
lidt
nedad
til
Hist. d. poiss. T. 22. p. 333.
til
Ro-
49 den
Buglinien
af Halefiiinen.
med
Krumning
en stærk
Rod
Brystfinnernes
til
Bue opad, Efter
fortsat
hüier
Lob
sit
Gadborfinnens Begyndelse
Munden
naar
,
derpaa
sig
er lukket,
Spidsen af Undcrkjæben
fra
i
noget concav
en
bliver særdeles fremspringende.
et kort
næsten parallel
ning, bliver den
ved
og
saa at Brystregionen
have
at
stiger
ned
steilt
med
Stykke
i
ovennævnte Ret-
Ryglinien og skraaner forst
ganske
opad mod
lidt
Ilalefin-
nens Rod.
Som störste
en Folge af denne Bugliniens Retning
Höide
under Brystfinnernes Udspring og indeholdes
lige
Gange
paa det nærmeste sex
i
Totallængden,
Raphiodon vulpinus kun udgjör en Femtedcel Forskjel
i
Forholdet mellem Höide
Totallængden
den hos
Denne
af denne.
saa at Höiden ved
Gad-
næsten 8 Gange (noiagtigere
boret hos den nye Art indeholdes i
medens
og Længde hos disse 2 Fisk
vedligeholder sig ogsaa længere bagtil,
7| Gang)
Legemets
falder
hvorimod hos den anden HiJidcn ved
,
Bugfinnerne (altsaa tæt foran Anus} kun skal udgjore en Siettedeel af
Kroppens Længde*}.
Höiden
tre
Legemet
Totallængden.
i
er tykkest lidt
mellem Tykkelsen
bagtil bliver
det
lidt
og over Gjællelaaget kun ubetydelig;
her
tykt
er ubetydelig
*) Ojjsaa Forhuldet
Slægtstypus
Snudespidsen indeholdes
til
Længde
större end
til
hos
(fregnet
Kroppens
og dets Gjælle-
til
störste
Höide
rotallængden viser, at den nye
langstrakt end R. vulpinus.
det meest fremspringende
nemlig
det tykkeste Sted.
meget sammentrykt,
Dets
af et andet Maal
maa være mere
saa at det ved Haleroden
som paa
ligesom Kroppen
Hovedet er
Sider convergere lidt nedad.
Rand}
bag Brystfinnerne, dog er Forskjel-
efter lidt tyndere,
kun er en Trediedeel saa
laaigets
endelig er
Gange mindre end over Brystfinnerne, og indeholdes
næsten 19 Gange
len
Ved Halefinnens Rod
Afstanden
fra
Punkt mellem Brystfinnerne
forslnævnte 41 Gang
i
Totallængden,
medens
Forhoidel af disse Maal hos den sidste synes at være som 1:3^, saavidt
man kan donnne
efter Afbildningen;
thi
det omtales ikke
Beskrivelserne.
4
i
nogen af
50 og indeholdes 5^ Gang
Ende
bageste
Fisken
og
stor
ordentlig
saa
Stilling,
Ryggen holdes
at
Overkjæbebenene
af
er over-
Overkjæbebenets
at
med den
parallel
Den overveiende Deel
horizontale Grundflade*}.
Rand dannes
nedad,
steilt
under Midten afOiet, naar man bringer
falder lige
en saadan
i
Mundspalten
Tolallængden.
i
stiger
af
Overkjæbcns
der ere halvtredie Gang læn-
,
gere end Mellemkjæbebenene, og hvis bageste Halvdeel er ganske
Naar Munden lukkes, lægger Underkjæben
svagt S formigt böiet. sig foran
Overkjæben
,
Gabet
naar
og
opspiles
Halvdelen af den frem foran Snudespidsen; er den udvendig lige
i
rager
,
rigelig
sin forreste
i
Ende
Symphysis forsynet med en temmelig dyb
og bred Grube.
af
omtrent
adskilles
men
ere
,
i
Ende en
ubetydeligt Mellem-
et
der
samme Form,
have
hen
naac
og
Tandrækken
slutter
til
med
den en
bageste
Tand
af
kun endnu mere comprimeret,
forste
den næsten er tveegget.
med en
enkelt
ligeledes
Tandrække,
spidse, omtrent en Millira. lange
paa Grund
af
den
successive
skudte nogle endnu mindre; fyrretyve I
forreste
det andet Mellemkjæbebeen;
1(5,
til
mindre
livor
Overkjæbebenene ere satte
1-5
Form som den
Störreise og
saa
Gange
flere
og kun ved
Millim.
den tilsvarende
fra
Benet
af
at
,6
denne Tand folge
bagved
Ende
den
i
dog noget comprimeret, svagt krummet Tand, der har en
Længde rum
Mellemkjæbebeen findes
hvert
I
conisk,
i
langs
deres hele Rand be-
som bestaaer
af
Tænder, blandt
Udvikling
hist
lutter
smaae
hvilke der
og her
dog
ere ind-
deres Antal er nogle og tredive
til
hvert af Overkjæbebenene.
Underkjæben findes
for det forste
paa hver Side af Sym-
*) Paa Spix's Figur af R. vulpinus falder derimod Enden af Ovcikjæliehcnet et
SlykUe bagved Oict, og hvis denne Afbildning er ganske noiaglig,
maa Mundspaltcn
altsaa
være
lidt
mindre
stei!
hos denne Fisk.
51
Form
physis en krummet, meget spids Tand, der ganske har en Slangetand, og adskilles
dog
og conisk, der
18
er
20
som
saa stor
28
Tænder
meget
lig
3
af
der
,
op
rage
de
selv
folge endelig
Eg
forsynet Tand,
meget mere de
alle
spids
lige
end
andre;
dobbelt
derpaa
og
30 spidse, comprimerede, næsten tveeggede
til
Storrelse
ulige
en
navn-
hvilke
mellemstaaende
opnaae
og
blandt
,
ved
adskilles
andre
de
af
næsten
en
skarp
en
og
længste
indbyrdes
over
lang
Millim.
ved den oven-
tilsvarende
sidder
bag med
og
for
til
den
fra
denne
bagved
Grube;
omtalte
af
Længde
mindre,
af en
7
til
8
Millimetre.
Naar Munden derste to
Tænder
lange
af
Tænder
lukkes
Gruben
i
skjules
da
Underkjæbens Symphysis, og dennes
Ganeseglet;
benene udenfor
Overmundens tvende mid-
optages
,
dybe
to
i
endelig
Huller der
findes
Mellemkjæbe-
i
indenfor
dette
nogle mindre Fordybninger, hvori Ujiderkjæbens övrige forlængede
Tænder passe
ind.
Gane- og Vinge-Benene ere
med
besatte
tæt
Tænder, hvis Störreise er saa ubetydelig,
yderst smaae
de kun frembringe
at
en for Foleisen lidet mærkelig Ruhed.
Svælgbenene
besatte
ere
med
Floielstændcr
smaae men dog större end Ganetænderne. paa Gjællebuernes indvendige Rand
med
en
Tænder
eller
man uden Lupe neppe
bliver
dem
vaer
Knuden,
der
ere
satte
til
fine
4 paa Toppen
af
Torne
som
,
Række Knuder saa
af
vel ere
Endelig Andes der
ringe
,
tæt be-
Störreise, at
med Undtagelse Here Gange
af de
större
3
end
Resten.
Næseborene sidde meget nærmere ved Snuden end ved Oinene og vise intet eiendommeligt.
Oinene ere næsten kredsrunde og middelstore, saa
Diameter (regnet
indeholdes
omtrent
som forhen}
og
fire
sex
Gange
Gange
i
i
Hovedets
Afstanden
fra
Spidsen af den Beensplint, hvori Craniet bagtil ender. ved forste Blik mindre,
end
de
virkelig
ere,
at
deres
Længde
Snuden
til
De synes
paa Grund af
to
52 lodrette, ubevægelige Ôielaag
dem og dannes
af en
tyk,
som desuden udbreder Den
plader.
dor
,
næsten
sig over en Deel
forreste af disse
efter
let
Oiet,
end den bageste Det
bredt.
tredie
er
betydeligt
er
dets
bageste
folge
endnu
og
Rand 3
smaae
end
som
en
Oiebeen,
der
de
Bue.
betydelig
som næsten ganske
skjules
de
af
imidlertid
forste
tre
er
Rectangel,
den anden; det
men mindre end
andet
paa Kinden
beskriver
som Benet smal
en
af
större
ovenfor Oiet og ere skudte aldeles
tildeels
dem og
end
ned
er betydelig længere
lang
saa
Form
har
Gange
fire
större
det naaer ligcsaa langt
Rand
dobbelt
andet Oiebeen
og skjuler hele
den er oventil skraat udhu-
forreste
og omtrent
Diameter
ene
hvis
dens
at
af
Been-
af Iiifraorbitalbuens
meget stor
er
den indre Rand af Overkjæbebenet; saa
Halvdelen
skjule
noget gjennemskinnende, adipos Hud,
bort
to
forrige
Efter ligge
og
dette
bagved
Kinden,
fra
idet der
,
forste,
mellem
Forgjællelaagct kun bliver et Stykke tilbage af lidt större
Brede end det andet Oiebeen, hvor Kindmusklernc blot bedækkes af
den sölvglindsende temmelig tykke Hud, der
sætter
ganske
sig
glat
ud
over
Randen
af
fra
Kinden
fort-
Forgjællelaaget
og
saaledes tildeels skjuler denne. Forgjællelaaget Gjællelaagets bageste
kantet
med
har
Form
en
af
stumpvinklet Triangel, og
Rand danner en afrundet Vinkel
Straaler,
af
Hvad
hvilke til
er
den yderste
er
i
bred
Gjællehuden tælles 5
og
sölvglindsende
og
Mellemgjællelaaget, der tildeels bedækker den.
angaacr
Formen
af
Skuldersystemets Knogler findes
der en fuldkommen Overeensstcmmelsc vil
der
Hudbræmme.
en temmelig bred
Gjællcspalten er overordentlig stor;
ligger tæt op
,
være tilstrækkeligt for deres
med
R. vulpinus, saa at det
Vedkommende
at
henvise
til
Va-
lencieiines's Beskrivelse.
Finnernes Straaleantal er: Rygf. 2. 10.
Gadborf. 2. Al.
Halcf.
4
17.4.
Brystf 1.15.*).
*) Gadborfinncns og llalcfimicns Siraalcr cro vanskelige at tælle, saasoni de
53
De
uparrede
op
Finnens
over
Gadborfinnen
paa
Fjerdedeel;
og
nederste
den femte
2
Maade kunde
en
regnes
kort Finne, hvis Længdestrækning
den
Höide;
Gange ligelig
længste
i
Höide
Straale
den
end
længere
saa
,
saa at dens for-
Dens
mod Spidsen
dele sig
Roden
lige fra
saa at
,
Det er en
Straaler.
for to
er betydelig
mindre end dens
den anden, der er henved
er
bageste
Finnens
at
eller
derimod
Gadborfinnen.
i
Grene, og den bageste er spaltet
den paa
en
af disse Finner.
forste Straaler erc udcelte, de folgende flere
den
er
rykket meget langt tilbage,
er
reste Straale sidder ovenover
i
Feratedeel
Halefinnen
mere udbredt og indtager over Halvdelen Rygfinnen
med
ved Ruden beklædte
alle
Paa Rygfinnen naaer denne Skjælbeklædning
neppe
imidlertid
ere
F"iiuier
skjællet Ilud.
tyk,
Straalerne
og
,
Rand
överste
aftage
tre
bagtil
danner en
lige
Linie.
Hudfinnen
viser
den tredie
falder ovenover
Denne
finnen.
med 2
sidste
udeelte Straaler
Gange
og
lidt
efter lidt lavere
som den anden;
Længde
indeholdes
rigelig
forholdsviis
lidt
at
hvilke
af
,
saa
,
Gadbor-
i
den begynder
lav;
den anden er den
kun
synes tabe
at
Gang
4^
kortere
der
den
at
imidlertid
betydelige
stemmer med,
meget lang men
Rand
bageste
sidste Straale
fjerde
eller
er
dens
störste af
længere end den forste; bagtil blive Straalerne
alle
tre
eiendommeligt;
intet
hos
Finnen dog paa Grund af sin lidet
i
Höide
Totallængden
i
end
neppe er halv saa höi
sidste
hos
og
vulpinus,
R.
Den
bagtil.
saaledes
er
ogsaa
hvilket
denne Fisk findes 5 Straaler
flere
i
denne Finne. Halefinnens ene Flig har
Beskadigelse,
hvorfor Finnens
tildeels indhylles af
af flere Tællinger, I
medens
,
Form
levede
ikke kan angives
en tyk skjællet Hud.
som ere
Fisken
anstillede saa
De angivne
Tal
,
lidt
med
en
fuld-
er Resultatet
omhyggeligen jeg foimaaede.
den venstre Brystfinne findes en overtallig 16de Straale, der patholo-
gisk er spaltet fra en af de andre.
54
kommen
Nöiagtighed
den sjnes
;
have afstumpede Hjörner og
at
en lige afskaaren Bagrand; at den midderste Straaic skulde for-
Rand
længe sig udover finnens
R. vulpiiius,
jeg meget betvivle.
maa
Brystfinnerne ere indleddede
op
og tæt
for
dannede lijörne;
af Gjællelaaget
det
til
meget skraa Retning
i
spidse, seglformige og meget store, saa er lig
Spor
viser intet
den
tede Straaler, idet Leddelingen
Den
grenes.
.
forst
er fladtrykt,
forste
uspaltet
den yderste Fjerde-
i
med de
sidste er ogsaa Tilfældet
dette
deel;
de ere
Deres forreste Straaler
Leddeling forend
til
ud
lige
Længde næsten
deres
at
störste Höide*}.
med Kroppens
meget massive og plumpe;
erc
og
som hos
saaledcs
forste af de spal-
begynder der, hvor de
dog
anden Straale er længst,
for-
den forste kun
er
lidet kortere.
Som
omtrent paa
domme maae
som de
dem
og
og
af hele
Det
ler.
jeg
nærmere Sammensætning
hvis
Skaft
dannes
af et
gende Beenstykke, der har en Længde bliver lidt
tykkere
Grene,
fortil
Inor
,
det
hvilke den höire er
af
desuden ikke ,
kan
Bækkensystemets Form men af enkelte
af
lille
i
henved
udsender
33
Mill,
Knog-
og har Form af
hele Knogleapparat er yderst spinkelt
en Stemmegaffel,
tynde
da
omgivende blöde Dele
aldeles fra de
jeg kun give en Beskrivelse ikke gaae ind paa den
Knog-
betydelig beskadigede ved det Snit,
hvormed Bughulen var bleven aabnet, har turdet losne
Finnernes Stilling at
efter
Uheldigviis vare disse
have hos R. vulpinus.
overskaarne
blevne
ler
samme
Plads,
fin-
der ligge meget langt bag-
Bækkenknogler,
des der indvendigen til
men derimod
allerede anfört mangle Bugfinnerne,
Midtlinien lig-
12 Millim.
2 meget
fine
og og
og noget længere
end den venstre.
meget
Skjællene ere i
Störrelsc
ned
ad
smaae
mod
*) 1)011 venstre i5ryslliinic er cl nes,
paa tirund
;if
Ryggen,
langs
Sidelinien,
hvor
Slykkc korlcif
ciid
de
tiltage
derpaa
störste
findes,
den höirc, som del sy-
en Ceskadifrclse medens Fisken levede.
55 og
derpaa
blive
dog
Kjöl,
mindre
atter
ned
mod Bugens
ad
de her endnu stedse betydelig
ere
Ryggen. Deres Form vexler paa de forskjellige Steder
men
intetsteds
de
cre
synderlig
de nogenlunde runde,
og ned ad Bugen
med afrundede
langs
have
De
Hjörner.
deres bedækkede Deel
eller
vise
en
af
Spoer
intet
Crenulationer
til
Kroppen;
uregelmæssig trekantede
Form
tildecis
af
paa Ryggen ere
regelmæssige;
Sidelinien
de
skarpe
end paa
större
i
Rand, derimod ere de forsynede med meget
skjæv
Fiirkant
Viftestriber
til
den
frie
i
bageste
concentriske
talrige
Væxtstriber. Sidelinien
udmærker
det mindste ikke omtales
de
med
delbart
i
men
hinanden,
Eiendommelighed,
en
som
i
Beskrivelserne af Raphiodon-Arterne;
forsynede
Sliimkanal
paa
ved
sig
Skjæl
med
vexle
nemlig
folge
umid-
ikke
Skjæl af sædvanlig Byg-
ning; da imidlertid hine ere betydelig större end disse, hore der
(det ene ovenover det andet)
tvende simple Skjæl
Rummet mellem 2 med
Sliimkanaler forsynede.
aabner Kanalen sig
bagved Midten
lidt
at udfylde
til
disse sidste
I
af Skjællet,
og udsender
Punkt
til
hver Side en Green, der
ning lober hen
til
Hjörnerne af Skjællets bageste truncate Rand,
fra
dette
noget skraae Ret-
i
og langs hvilken atter udspringe kamformigen
Smaagrene, som
indbyrdes parallele Skjællets
Rand
seende.
Da mange
Antal
ikke
og
angives
ganske
det;
er
til
Deel mindre,
Retning lobe hen et
riflet
til
Ud-
Skjæl mangle, kan deres hele
man med temmelig
dog kan
noie,
mellem 240 og 250. langs Ryggen
blaagrön
en
bageste Deel
dettes
af Sideliniens
Sikkerhed anslaae det
Farven
hele
give
lige
i
den övrige Deel er sölvfarvet med
Angaaende den indre Bygning
og et
kan
Overfladen af Hovegyldent Skjær.
jeg
kun
tilföie
et
Par
enkelte Bemærkninger.
Spiseroret gaaer uden
danner en lang (18 drisk
Sæk,
Bunden,
hvis
til
nogen
Indsnöring
over
i
Maven der
19 Centira.}, men temmelig snever cylin-
Vægge
og indvendigen
tiltage
ere
noget
forsynede
i
Tykkelse
nedad mod
med Længdefolder,
der
56
blive
Afstand
af
og skarpere
talrigere
l)na(ic
en
Bunden
ovenfor
Centimetre
tolv
i
i
en
Maven, som
af
Et
saaledes danner en meget betydelig Blindsæk. fra
sidder
Pylorus
nedad.
Stykke
lille
Tarmens. Udspring begynde Appendices pyloricac, der ere 17
Tallet,
40
til
50
lange og indbyrdes
Millim.
forenede ved
et
tyndt Mesenterium.
Bagved Appendices pyloricae
mod
Leveren, böier
Maven var
Gadboret.
Maal angivne
derpaa alter nedad,
sig
en mindre Bugt opad,
Tarmen en Bugt op ad
gjor
og löbcr dernæst
i
gjor lige
senere
Retning hen
Millimetre:
i
686.
störste
122.
Höide
Legemets Höide füian Gadborfinnen
93.
Legemets Höide ved Haielinnens Rod
37.
Legemets Tykkelse ved Brystfinnernes Udspring
....
Legemets Tykkelse over Rygfinnen
fra
Spidsen
af
Underkjæben
15. til
Gjællelaagets
Bagrand (ved lukket Mund) Afstand fra Snudespidsen
ti!
Nakken
Afstand fra Snudespidsen
til
forreste
.\fstand fra Snudespidsen
til
46. 28.
Legemets Tykkelse ved Halcfinnens Rod Afstand
126. 77.
Næsebor
Oiehulens forreste Rand
25. .
.
34.
Fandens Brede mellem Oinene
25.
Öicts Höidediameter
20.
Öiets Længdediametor
18.
Det opspilede Gabs Höide
82.
Underkjæbens Længde
85.
Ovcrkjæbebenets l^ængde
57.
Overkjæbens og Mellenikja'bens Længde tilsammen
.
Hovedets Tykkelse over Infraorbitalbuen Afstand
fra
Afstand
fra
Snudespidsen
til
forste
Spidsen af Underkjæben
aaben Mund) Afstand
fra
til
tom.
aldeles
Totallængde
Legemets
endnu
Rygfinnen
Rygfinne til
80. 43.
439.
Gadborfinnen (ved 465.
til
Hudfinncn
Rygfinnens Længdeslrækning
86.
34.
I
57 Rygfinnens anden Straalc
58.
Gadborfinnens Længdestrækninf^
155.
Gadborfinnens anden Straale
32.
Afstand fra Generationsaabningen
Lovene
Dyrene
...
Gadborfinnen
26.
Længde
Brystfinnernes
Om
til
114.
hos
Farvefordelingen
for
Havets forskjellige Dybder.
i
Af A.
S.
Örsted.
For den umiddelbare Betragtning frembyder Havet stor Ecns-
formighcd
i
udfolde det
til
samme eensformige
rakteren af Bjergene
Denne Forskjel
er
og
Planternes
i
imidlertid
var vort Oie istand
Vandet som Luften,
og Havet
Sydpolen,
da vilde
modtage det samme Indtryk
mere tilsyneladende end
vi
og Dyre-Verdenen
dommelig Charakteer. Bredegrader,
sine
at
der
i
charakteristiske
i
forskjellige
Planter,
de ulige Dybder.
Væseners Udbredning
at
i
virkelig;
gjennemtrænge
Naturens Physiognomie. i
de forskjellige
Havet optræde
Planter og Dyr fremherskende eller
Cha-
Havet frembyder Steder
en
eien-
Det er ikke alene under de forskjellige
men ligesom de
og Dyr,
i
ogsaa ved Betragtning af Havet
af Afvexling
paa
fra
overalt
og Dyrenes Physiognomie.
Ogsaa Havet har sine Bjerge og Dale, ogsaa Plante-
Afvexling
störste
med samme Lethed
til
reise vil
medens de omgivende
Billede,
Lande paa ethvert Sted frembyde den
thi
Man kan
Sammenligning med Landene.
Nordpolen over Verdenshavet
i
Men
forskjellige Arter af Planter
Regioner af Bjergene have
saaledes ere i
ogsaa visse Arter af
de ulige Hoider af Havets Bjerge
vore Kundskaber
Havet strække sig
Hundrede Fod under Overfladen.
i
til
de organiske
Regelen kun
Over de större Dybder
til
faa
hviler
58 der endnu ning,
af 2-5,300
fremdeles,
som
Tryk,
et
at
der frembyder
(mere
de
sig
i
Som
i
Vi
Gaacr man ud
og det luftformige Medium Forandringer, Luftens
af
og aftagende Varme og Gjenncmsigtighed. större Dybder, at disse Forandringer
raturen og Tætheden angaae,
her
Medens der
phæren fornemmeligen
kun
som endda kun
Intensitet, i
vil
meget betydelige Höider,
allerede
i
Nærheden
Beskaffenhed;
")
blive
idet
i
i
sig
som
fra
i
til
som bc-
den Grændse,
beröre
hinanden,
foregaae opad, i
i
tilta-
en tiltagende Tæthed
Men
det
er
forst
i
Havets Vand, hvad Tempe-
de
paa taget
600 Fod) forcgaaer den
c.
til
at
let,
Undersogelser
saa betydelige,
blive
have nogen væsentlig Indflydelse
fladen
for
Varme og Tæthed og
gende Gjcnncmsigtighcd, nedad derimod,
Beskaffenhed.
1500 Fod udover
de omgivende Mediers Beskaffenhed,
som
og
her kun tage Hensyn
ville
en regelmæssig Aftagen
den Dybde,
en
de organiske Væseners Udbred-
for
da bestaae de væsentligste
I
,
Vandet og Luften, maa der gjöre
virkes ved en Hiiidoforskjel.
hvor det flydende
i
Miil}
en Folge af den forskjellige Beskaffenhed
Havet end paa Landet.
de Forandringer
af
Vanskeligheder
störste
ganske andre Love gjeldende ning
Bunden
geographisk
Dybde
en
i
fundet
har
een
Betænk-
i
30 Atmosphærer, saa indsees det
til
de omgivende Medier,
af
end
Vandet allerede svarer
denne Retning.
i
Steder ikke
nogle
Fod
Tager man
Mörko.
fuldstændigt
man paa
at
Dybde
næsten
i
de kunne
at
organiske
Væsener*).
Betragtning (fra Over-
störste Forandring
Lysets
i
de forskjellige Holder af Athmos-
finder viser
saa
en Forandring sig
i
Sted
foregaaer der derimod store Forandringer
af Overfladen
Lysets
i
nogen mærkelig
Grad
Vandel
i
i
Lysets
nemlig Lyset ved at gaae igjcnnem Vandet
Hav Temperaturen, som OverDybde af 5,600 Fod at rykke til 7,5. Man kjcnder vel ikke nöiagtijyen Lovene for Progressionen af Temperaturens Altagen Havet; men saa meget synes dog vist, at Varmen Begyndelsen aftager meget langsomt og derpaa större Dybder pludseligen synker. Sabine
(anrlt
saaledes
fladen var 28,5 forst
i
i
det Caraibiske
i
en
i
i
i
59 brydes saaledes,
i
Det
Havet.
de forskjelligen farvede Solstraaler,
at
sammensat,
det ufarvede Lys er
det gröiine o.
saa
v.,
s.
Havet
disse Regioner
og
Orden som Farverne
den
den blaa,
violette
Vi vide vel ikke, ker sig
og
v.,
s.
nemlig
Henseende der
rode
hvorunder Solstraalerne
maa
træffe Havfladen,
,
har
Steder
nogle
det viist sig,
da den Vin-
er forskjellig},
rode Lys,
er fremherskende
allerede
saa at altsaa der
det
at
andre
de
alle
idetmindste paa
en Dybde af 60 Fod,
i
maa
Farvebelter
ligge imellem
Da en Forandring
menter
tilsvarende Forandring
altid
er ledsaget af en
tage
i
de
med
,
tropiske
hvilke de staae
Lande paa de Höider
samme Temperatur som de samme
Charakteer,
som
i
som
i
som Lyset undergaaer
maatte
Overfladen,
hvori de leve,
Farven.
ligen vist, i
Havet.
ter,
som
vise
—
de Orga-
i
saaledes an-
der have
Bjergene,
af
Mo-
•
forud
man
saa kunde
med Hensyn
Havet, sig
—
de Forandrin-
til
slutte
af det
sig
til,
hos Havets Dyr og Planter
at
de
i
de
Regioner af Havet, som ikke ligge meget dybt under
forskjellige
i
Lande
det Forcgaaende er fremsat i
de ydre
i
nordlige Lande, ogsaa Vegetationen
disse
ger,
Forskjelligheder,
Beröring
i
men
med Dykker-
denne Dybde og Overfladen.
nismers Natur
nedad Region.
vise sig store
de Forsög, som af Harvey ere blevne anstillede
ifölge
klokken
naar
Regioner stræk-
af disse
upaatvivlclig
Forskjelligheder under de forskjellige Bredegrader, kel,
samme
i
oven
fra
den
nederst
Dybde hver
hvilken
til
hvilken
(i
o.
de forskjellige
i
som frembringes,
det Farvebillede,
i
Sollyset gaacr igjennem et Glasprisme,
den
til
Regioner
i
hinanden
paa
folge
dernæst
trænger ned
er fremherskende ville
hvoraf
dybt ned
lige
tilbage,
kunne inddeles
saaledes
som
Farven af det Lys,
efter
Höider;
forst
rode Lys
det
at vil
trænge
alle
og blaa Lys kastes
violette
störste Dybde.
ikke
eller
grunde
sig
paa
med andre Ord
Indvirkningen bestaae
i
af
det Lys,
en Forskjellighed
De senere Tiders Undersögelser have nu ogsaa at
dette gjelder
Algerne, der
som her komme
i
med Hensyn
med
faa
til
virke-
de Planter, som voxe
Undtagelser ere de eneste Plan-
Betragtning, ere ogsaa den eneste Klasse
60 blandt Planterne, hvor Farven afgiver en af de væsentligste Charakterer for de Ordener, hvori den inddeles,
Benævnelserne
herfra har hentet
man endog
saa at
og inddeelt dem
for disse,
Grunalger (Chlorospcrmeæ), Brunalger (xMelanospermeæ)
Men
alger (Rhodosperraeæ). lige
som man
Forhold,
Ordener ikke voxe
som
voxe nærmest Overfladen
Rodalgerne
man maa
den
i
vistnok fortjener,
det
derpaa
,
disse
300 Fod),
til
sammen med
disse Regioner falde
at
at
3
Brunalgerne og endelig
folge
Dybde (omtrent
störste
antage,
en saa almindelig
ikke har tillagt
samme Dybder af Havet ^ men Grönalgcrne
de
i
og Rod-
her viser sig nu det hoist mærke-
hidtil
physiologisk Betydning,
i:
saa
at
de oven
omtalte Lysregioner af en tilsvarende Farve, eller at Algerne have
samme
som
Farve
det Lys, der er fremherskende
den Region,
i
hvori de voxe*^.
Paa min Reise af de
over Planternes
i
er
med de
Farvcfordclingen,
planterne, saa at
som
at
de tropiske Have,
for
Dyrene
Farve,
maa
i
det
Inddelinger ikke forskjellige
som
have
en
vis
Dybde (og
seet at gjælde for
i
det Lys^ der findes
de
til
kan
Korthed
i
Have
tropiske
bemærkes, drages
i
Hav-
at
der
den Region^ hvori de at
her
nogen
Dyrene,
som ßndes
Farve, hvorefter Regionen bærer Navn;
henfores
som ved
skarp
i
en
efter
alle
deres
saadanne
Grændse imellem de
vis
i
hinanden, og
at
Region have den
men denne Farve
Agardh: Novitiæ floiæ Svcciæ ex Algarum
regionibus marinis p. 36.
leve.
beskrive de Regioner,
kunne
Regioner, da de gaae gradviis over
heller ikke alle
*) Scc:
til
de
at
underkastede den samme
ere
,
vi
det Resultat,
til
bundne
erc
fleste)
Ligttagclser
de forskjellige Dybder
i
være kommet der
at anstille
var det en
ogsaa Dyrene ligesom Planterne have din Farve,
fremherskende
Inden jeg gaaer over hvortil
mig,
sat
og Dyrenes Udbrediiing
og jeg troer
dette er Tilfældet
Lov
Vestindien og Central -Amerika
Hovedopgaver, jeg havde
af Havet;
Dyr
i
familia,
er frem-
og Oisled:
De
61 herskende hos de Dyr, som
ere de overveiende og saa-
bestemme Regionernes Charaktcer, saa
ledes
Vandet
sig
Masse
i
der dog ikke vilde vise sig skarpt
af forskjellig Farve,
begrændsede, men gaae gradviis over
De
1.
violette
Mange Dyr
nemlig hele deres Liv
tilbringe
komme
ikke
Æquator
selskabelig
Havet under
opfylde
tætte
i
og
lige
da
bringes
Polerne
fra
de
leve
ofte
Masser, meddele de Havet undertiden
Omfang en eiendommelig
Miles
Breder
alle
Mængde,
en næsten uendelig
i
saa at de
tilfældigviis
pelagiske eller ocea-
Disse saakaldte
af Kysterne.
niske Havdyr til
Overfladen af dette,
i
Over-
i
af de forskjelligste Klasser
Beroring med Bunden og kun
i
Nærheden
i
hinanden.
i
og blaa Dyrs Region er fremherskende
fladen af det aabne Hav.
tænkte
Dyr træde frem
bort, vilde de forskjellige Regioner af
som Bælter
man
at hvis
i
mange
Det tilsyneladende saa
Farve.
eensformige og döde Hav viser sig ved en nærmere Undersögelse at
rumme
maaskee
end
stürre
er
Ehrenberg
Dog
Organismer*).
godtgjort,
dog
klart,
aldeles
man
vil
som ved
dem,
det er
om
Oceanet skjelligen
næsten
taale
den Grad,
Pteropoder,
at at
Indvirkningen
om
Monatsber.
det
af
Natten
rier Bcri.
i
de
ere
i
stor
ja
stærke
Nærheden
Akad.
Flammehav. saa
meget
bevirke
de
dog
have
gjennemsigtige
maaskee de
om
m.
fleste,
Dagen.
af Overfladen,
p. 18.
a.
at
for-
vanskeligen bliver
o.
at
Hvor
Mængde, saaledes de
Sollys
det
sig de pela-
Egenskab
Meduser
Mai 1844.
om
man betænker,
byggede,
man meget
Salper,
Havdyr,
af pelagiske
derfor kun
')
i
et
overalt,
forestille
naar
lysgivende
iövrigt ere
de ogsaa ere tilstede
Phyllosomer,
Mængde
Dyr end
det tilfælleds,
alle
om
kunne
Mængde,
Overflade.
med microscopiske
opfyldt
er
Natten faaer Udseende af
disse
vandklare, ofte vaer,
deres
Havet
at
lettest
giske Havdyrs næsten utrolige
Jordens
der
Liv,
af organiske
paa
nogetsteds
saaledes
har
synes
ogsaa
Rigdom og Mangfoldighed
en
En
og
dem fleste
stor
kunne ikke
De
leve
men gaae om
62 Dagen
Undtagelse
som
ere saaledes
De
Der
Dagen
nemlig nogle,
er
kunne sænke
de ikke
at
hele
lige
Vendekredsene gjengiver
der imellem
ned
sig
i
Overfladen af Havet,
i
dybe
Himmelhvælvingens
men
de have ogsaa alle uden Undtagelse en stærk violet
blaa Farve
Saaledes de gaadefuldc Physalier, der ved de-
blaa Farve; eller
byggede,
tilbringe
Dyr, som gjöre en
er der nogle
denne almindelige Regel.
fra
Dybden.
Dog
Dybder.
störrc
i
Udseende
res luftfyldte Blære faae
saaledes
10 Arter
alle
Sæbebobler,
af prægtigtfarvede
Slægten Velella,
af
Actinecta,
saaledes
Glaucus og Jan th Ina. 2.
De jordfarvede og brogede Dyrs Region findes ogsaa
fladen af Havet,
ger
det
Stand,
de Dyr,
ligger
sig derfor
stadigcn
der
Forskjellighcd
i
saa
lige
heller
höicste
meget
indta-
og laveste
Luften
i
Over-
ikke her saaledes
som
i
som hos
under Vandet nogen bestemt Farve
leve
Rene Farver
gjeldende.
hvor den
af Kysterne,
imellem Havets
Dyrene her leve
at
Der gjor
Vandet.
Nærheden
i
som
Bælte, saa
men
i
Charakteren
Dyrene
af
Den
meget sjeldne.
ere her
i
störste
beroer
denne Region
paa Kystens Beskaffenhed, eftersom den dannes af
steile
Strand-
Paa de
steile
Strand-
skrænter
eller
en flad sandig Strandbred.
skrænter er det
Arter af Slægterne Chiton, Siphonaria, Littorina,
Turbo, Trochus, Nerita, thurier og Artinier, tilbage, for
blive
som
Cerithium og desuden Ascidier, erc fremherskende.
de siddende fasttrykkcde
til
Klippen,
ere fremherskende. til
deres
En
underjordiske
Deel af Dagen, deres Fode.
er
det
utallig
udsatte i
Paa
leve.
fornemmeligen Krabberne, som
Mængde
Boliger,
ofte
Disse Dyr ere
Indvirkningen af de brændende Solstraaler.
Almindelighed jordfarvede som Klippen, hvorpaa de de flade sandede Kyster
Holo-
Naar Vandet viger
hvor
Huller de
i
Sandet fore ned
tilbringe
medens de om Natten komme frem
Saale.dcs Arter af Slægterne Gecarcinus,
den störste for at
söge
Gelasimus,
Ocypoda og Albunea. 3.
De griinne Dyrs Region
hvor Vandel er
roligt,
er
ikke udviklet uden
i
Bugter,
og hvor iblandt Algerne de grönne Cau-
63 lerper
Hos de mange
Havets Middelstand.
sig indtil
som
ere charakteristiske
denne Region, er den grönne Farve overveiende.
saa her, at de forskjellige Arter
Fod under
faa
Arter af Slægterne Aplysia,
Holothuria og Actinia,
Actæa, Synapta, for
Den strækker
fremherskende.
er
Det er og-
Slægter Dicho-
af Corallinernes
udmærkede
tomaria. Udotea, Halimeda og Penicillus, der alle ere
ved en grön Farve, have deres egentlige Hjem.
De gule og brune Dyrs Region strækker
4. c.
50 Fod under
Overflade.
som omgive de
Koralrevene,
med Kysten
Havets
fra
Dannelsen af disse Rev,
Störreise, at de paa Havets
samme.
som
pora palmata og H. cervicornis,
ved
denne
Til
vestindiske Ocr
vexlende Afstand
i
da
c.
Region
10
til
hore
og lobe parallelt
Det er især Hetero-
den
spille
de
sig fra
opnaae
vigtigste
en
saa
Rolle
betydelig
Bund træde frem ligesom paa Lan-
det Skovenes Træer over den
De have
lavere Vegetation.
som de her fremherskende Arter
af Slægterne
lige-
Manicina,
Porites,
Millepora, Nullipora en brun eller gul Farve, hvilket ogsaa gjel-
dcr
om
de her forekommende Gorgonier,
saasom Gorgonia Fla-
bellum, Eunicea succinea, Eunicea suberosa
De rode Dyrs Region strækker
5.
Bælte
til
en
Dybde
af
omtrent 500 Fod.
har jeg ikkun været istand til
en
Dybde
af
200 Fod;
opfange Dyr ved Dröbak
ved 600 Fod.
Astrogonium
I
i
til
(1.
fra
a.
det
foregaaende
Ved Amerikas Kyster
kunne undersoge denne Region
at
derimod lykkedes
det mig
Christianiafjord fra en
i
Dybde
1S15 af
at
hen-
denne Dybde fandtes Astrogonium granuläre,
Miilleri v.
Düben, Spatangus purpureus, Araphidotus
roseus, Holothuria elegans og Virgularia
herskende.
o.
sig
Hos dem
alle
mirabilis at være frem-
er den rode Farve overveiende,
hos
nogle endogsaa meget stærk og uden Indblanding af nogen anden Farve.
Det samme fandtes
veiende Antal af Dyr,
Have.
Næsten
alle
Farve.
være Tilfældet
leve
i
som
leve
i
med
denne Region
Arter af Crustaceer,
Straaldyr og Polyper,
rod
som
at
det langt overi
Annelider,
de tropiske Mollusker,
denne Dybde have en aldeles
Üd
6.
Havet,
Region
De
hvide
som
ligge
gaaer,
Dyrs
sammen med
falder
med
i
Havet,
under Capitain Ross
man ved
fandtes
i
Dybde
en
Gibraltar fundet Brudstykker
Dybde
men
en
i
i
störe
Dybde
seer
man hen
Dybder, der
Lyell)
i
1500 Fod belöbcr
af
sig
Vel
har
en Dybde af
i
i
denne
det uhyre Tryk
til
at
—43
Beregning
som alle-
750 Pund paa hver
Saltholdigheden (ifölge
saadannc Dybder er mange Gange större end ved Over-
fladen, og at
Temperaturen her
sig constant paa
store
at
de
1841
der ogsaa
at
til
efter Parrots
Quadrattomme, betænker man fremdeles,
i
1620.
af
Skaller
af
det bliver sandsynligt,
findes Dyr;
Vandet udover
til
fra
1416 Fods Dybde,
fra
5700 Fod, hvorved
rede
som
1440 Fods Dybde og endeligen microscopiske
fra
som ved den engelske Sydpolsexpedition
(?),
hvilken
til
kjender
hidtil
i
denne
dyht
Spörgsmaal,
et
De Dyr, som man
Sikkerhed.
Dentalium sp.
Dyr
Dyr
findes
Dybder ere: Umbellularia Encrinus
störste
Hvor
Spörgsmaal,
det
den nærværende Tids Kundskaber ikke er istand
efter
besvare
de store Dybder
alle
under den foregaaende.
Dybde der overhovedet
man
omfatter
Region
Dybder
af
—
d'Urvillcs
efter
Beregning holder
2", saa bliver det meget sandsynligt, at
Havet
alt
organisk
i
de
cfterhaanden forsvinder,
Liv
ligesom paa Toppen af de höieste Bjerge.
I Fiskene
bundne
til
blandt
cre
Opholdet
i
alle
i
Nærheden
af
som have
bestemt Dybde den Farve i
den Region, hvori de
som
hvorved de
Overfladen, snart
synes ogsaa hos dem,
de,
at
et
komme i
som
mange
en bestemt Dybde;
regelmæsigen Vandringer, snart
Havets Dyr
til
mindst ere
foretage at
betydelige Dybder.
mere
stadigt
endog
opholde sig
Ophold
Dog i
en
være fremherskende, som Lyset har Jeg skal
leve.
her kun gjörc opmærk-
paa, at den blaa Farve er overveiende hos Scomberoides og
hos Clupeacoi,
der maaskec
af
alle
Fisk ere de,
som
tilbringe
65 den længste Tid
lige
Overfladen af det aabne Hav, den gronne
i
og brune derimod hos PIcuronectidæ, Gadoides og Apodes, som fortrinsviis
leve
Vestindien fandt
i
de aldeles rode Arter af Slægten Chironectes bundne i
maa
en Region, hvor det gronne og brune Lys
i
antages at have Overvægten, og endelig at jeg
til
Opholdet
de rode Dyrs Region.
Breder ikke
At der under de höiere skjellighed
hos
Farven
i
der*), har vistnok sin
Grund
Overfladen under meget
deri,
viser
leve
sig
samme For-
forskjellige
i
Dyb-
da Lysstraalerne her træffe
at,
forskjellige Vinkler
de forskjellige Aars-
i
saa trænge de forskjelligen farvede Straaler heller ikke al-
tider, tid
som
Dyr,
de
lige
langt ned,
saa
der
at
altsaa
i
samme Dybde kan være
overveiende rödt Lys paa een Aarstid, medens paa en anden det
brune
eller
gule Lys er fremherskende
Æquator derimod,
paa Overfladen omtrent under den en vis alle
til
Dybde
Lysstraaler
At
Tider.
det kun
Farve er fremherskende
leve
v.
s.
Nærheden
I
af
samme
maa ogsaa
Vinkel,
i
den samme Farve have Overvægten
af
hos
er
de
imod ikke ved Kysterne, synes Dyrene her
o.
hvor Solstraalerne hele Aaret igjennem falde
i
i
let
det aabne Hav,
den blaa
at
Overfladen levende Dyr,
der-
kunne forklares derved,
at
under Indvirkningen
af
det
at
Havbunden og
fra
Kysten tilbagekastede Lys, som ikke har nogen blaa Farve, medens det blaa Lys er fremherskende Havet, fra
som
Bunden
er
fjernet
fra
tilbagekastede
Landet
Overfladen af den Deel af
i
og som er saa
Lysstraaler
dybt,
ikke
kunne
at
den Lov,
have
at
de
nogen
Indflydelse.
Jeg skal her endnu kun bemærke, det Foregaaendc
Havets Dyr,
har
nemlig
sögt at vise at
de have
der hvis Indvirkning de leve,
*)
at
talt
ved de löde Dyrs Hejjion.
jeg
i
gjörc sig gjeldendc blandt
samme
Farve
maaskee ogsaa
At denne Forskjel ogsaa her liæder frem
som
i
en vis
som vil
det Lys, un-
kunne
Dybde
tjene
er allerede
til
om-
66
mange Dyr, som
hvorfor
at forklare,
stemmer med de Planter
eller
leve
i
Luften,
den Jordbund
Farve sam-
i
hvorpaa de for-
,
nemmeligen have deres Ophold (Exempler herpaa ere saa talrige blandt Firbenene, Slangerne og Insecterne), idet disse Dyr ogsaa leve under Indvirkningen af Lys af en bestemt Farve, det nemlig
som
kastes tilbage fra Planterne eller Jordbunden.
Om
Slægten Isis og de under Isis
hip pur i s Linn. sammenblandede Arter. Af
De
Museerne
i
Prof. J. Slemsirup.
Navnet
under
mende Koralformer frembyde Tanke
kunde
let
opstaae,
saa,
navnlig ling
og jeg mener
som
mer,
har
jeg
rigeligere Antal, 1.
virgatis
Isis
til
havt Leilighed
Linn. Stp.
rigidis;
articulis
dricis, duplo-triplo longioribus
tibus
;
nodis
gissimis,
til
at
corneis,
at
raniosa,
;
calcareis
qvam
undcrsöge
linde et
at
i
et
III.
t.
CX.
ramis longis elongatis,
latioribus,
brevissimis;
passim processus
Thes.
Korallens Grende-
kunne henföre de For-
articulis
,
noget
lig.
1.
p.
202.
sub-
subcylin-
sæpc coalescen-
ramulorum
rameiligeros cmittentibns. hine
bi-cornibus. Scba.
i
folgende Arter:
hippuris
strictis
Leddene gaaende
Forskjelligheder
disse
i
Arternes Forskjellighed, og
for
alle
fremvise
og væsenligere Forskjelligheder,
denne Leddenes Grundform samt
i
m. m.,
Udtryk
mindre væsenlige Form-
igjenncm
af en
Grundform, findes andre
indbefat-
viser da og-
samme Koralbusk
som Leddene paa
og som kjendelig beherskes fælleds
Arter maatte være
Siden af den Række
der ved
at
liere
En nærmere Undersögelse
tede under dette Navn.
forskjelligheder,
Linn. forekom-
saa forskjelligt Udseende, at den
et
at
hippuris
Isis
lonuiii-
— 67
Sol
Ellis.
III.
t.
1—5.
fig.
Esper. Isis. Tab. III. A.
Tab.
Isis.
Stammen stive
har
Grene,
der
1—4.
fig.
2
III.
(Stamme og
105—7.
p.
iig.
-3
(Copie
Tykkelse
2
af
—4
have
Linier
dem berövc dem noget
ved disses Væxt
ere
og ofte
Grene
paa
allerede
större Partier
3
af
foroges endmere den Stivhed get ved
til
'4
stor
Da
end hos andre Arter,
man
Tykkelse træffer
sammensmeltede Kalkled;
herved
Grenene, som allerede var betin-
i
Kalkleddenes Form og Hornleddenes Korthed. et
aldeles
lige
De
for
Lob ned
de lange Led og, hvor disse ere sammensmeltede, ned af hele
Grenen og antyde Forholdet
altsaa,
de hule Ror
at
hos nærstaaende Slægter deri
hos denne Art have en uafbrudt
udgaae ligeoverfor hinanden og
saa
Kalkleddene, dækkes de
Liniers
Slægten eiendommelige dybe Furer have af
Gange
nye Grene, paa Siderne af
-tidligere
—
aldeles
af
—3
med en
de
saa
Forhold endnu længere,
i
til
Forhold
i
Tykkelse langt
i
trinde,
,
deres valtseformede Udseende.
af
Hornleddene ere saa korte
2
en
ofte
men de smaae Torne, Grundleddene
1.
end hos de folgende Arter.
dele sig sjeldnere
Leddene ere valtseformede og temmelig lange,
Længde; de tyndere og ydre Led
fig."^
35. 37.
p.
opsende lange
at
til
I.
Sol. Ell.)
ogsaa
rimeligvis
,
tytkere Grene)
Tilböielighed
efter
ville
altsaa
retliniet to
Analogie
i
have
med
deres Leie,
De mindre Grene
Lob.
modsatte Sider af de större,
give
,
enhver större Gren
et
mere
mindre fjerdannet Udseende.
Af de anförte Figurer er unægtelig skjöndt
meget
ogsaa
Espers
voxne Ledpartier
de
af
sin
Bark,
fore herhid,
har
som
i
Grene og Stammerne.
tildels
fremstiller
Korallen i
Figuren
dækket
Betænkning
at
Beskrivelsen er fremhævet, at Kalkleddene
som Solander
den Forskjel, Formerne
fortrinligste,
gjengiver samraen-
saameget mindre taget
jeg
det
vare cylindriske og
der
den
Sebas
charakteristisk
större
hos Solander og Ellis ^
med
som
paa Exemplarer, der ere nogenlunde fuldstændige,
ved denne tveradcde Stilling eller
fra
,
maa
i
selv
har været
opmærksom paa
don Henseende fremböd.
68
mon om
Arten er ostindisk,
de nærmere Forhold ved dens
Forekomst og Udbredning kan jeg kun anföre, havde
Stykke
deres
ved Amboina; p.
229
en
Sundastrædet
fra
Island} paa Sydsiden
af
Sumatra, og
idetmindste
med
Isisform
en
fra
,
Ellis
Oe (Prince
lille
den rimelig ogsaa findes
at
Rumph
omtaler
Solander og
at
Herb. Amboin. VI.
i
som
lange og sammensmeltende Led,
jeg formoder er denne; forholder dette sig saa, synes Arten efter
domme, hvorpaa den
de Steder at
komme men
i
Nærheden
med
fore-
at
Brænding,
stærk
större Dybder.
i
2. articulis
moniliformis',
Isis
ramis
ramosior;
calcareis brevioribus
neos longiusculos et
Havet opkastes,
af
Kyster
af klippefulde
Iaxis;
medio incrassatis, ad nodos cor-
,
mimis attenuatis,
constrictos plus
at
longioribus
ramulos
rameilos moniliformes constituentibus. Seba. Thesaus.
CX.
fig.
2.
p.
Rumph. Herb. Amboin. VI. Esper. Isis. Tab.
(^efter et
II.
202.
pi.
84.
C*).
fig.
Exemplar sendt
som
ikke
forekommer sjelden
ligesaa charakteristisk
ved
sine
Denne
Isis,
Hornlcds
stærke
ved sine Kalkleds eiondommelige Form. Tykkelse ere Hornleddene
end Kalkleddene, der eller
Kile ligge
i
mange
alle
Tilfælde
i
Forhold,
de andre Arter af Slægten.
Udvikling
Grene
Paa
ligesaa lange eller
af
endog længere
Paa
de
men dog
tyndere
altid
de
mindre
Grene
megen
Furerne paa Overlladen synes
men
andre Arter,
den
•*),
foregaaende
Senere er
Jc
ikke
lobe lige efter Art.
Kalklcddene ere tykke,
Mineraalcn
fuldt
Længden
1ste Decis 17«le Sluk. I'laat.
som hos
,
Fremstaacnhedcr
bescliryvin«,^
Kiffnrcn Irenistiller Modstykket
og give
som hos de
Leddene
af
iler
Dirren
CWXI.
lidt
Perlesnor.
en
saa dybe
bleven opiiiiPiksüin paa en ret Kjendelii; Fiffur
o. s.v.
slerchiMi 1772.
med
Lighed
De grenbærendc
Natuuilyke historie of nilvocrij^e
Grene
længere end
smallere imod begge Ender, ofte aldeles bonneformede, navnlig
som
3 —4'"
som en tynd Skive
kun
mellem Ilornpartierne.
ere de vel noget kortere
hos
ofte
Chemnitz}.
fra
Samlingerne, er
i
Ii?>. I.
paa
lloiittuyns
i
Platilrn en
.
p.
med Stanuner.
239.
Am-
69 Leddene ere særdeles korte o^ uddanne fælde kun
Knude
en
til
man endog Grenene udgaac
seer
sig
i
de allerfleste Til-
Bukkel paa Leddene;
eller
Llornleddene, saaledes
fra
allerede
Seba har bemærket det
om
bildede
Stykke
ex
("ramulis potius
sjelden
ikke
sit
som
ovenanförte Figur af-
i
cornea materie prognascen-
tibus"}.
Af Figurerne
Espers den' mest
er
charakteristiske
,
da den
baade fremstiller de mindre og de större Grene. Arten er sikkert
fra
Rumph omtaler under hans
Indien.
Form med meget frem-
Art af Accabarium, at der forekommer en
Det
herskende Hornled.
med
84
A.
og
voxer
almindelig
PI.
som
er en Kystform,
efter
Rumph
skorpen,
Da
at
hvad Chemnitz sendte ham,
af
nær ved den
staaer iövrigt
beskrevne
derfor
Esper sendte Stykke
til
vore Chinafarere.
Denne Art
saa
Chemnitz
Hovedmassen
var vistnok, ligesom
hjembragt
fra
paa
2
Vandet
der kun forekommer
Favne Vand
og Bandoöcrne
at
228
nær
saa
Isis
Vand-
Jeg vilde
forlade den.
beholde Navnet
og
meget ringe Dybde,
i
endog
ja
kan
visse Tider
til
ogsaa foreslaae
Pag.
Accabarium littoreum, som
afliildedede
omkring Mollukkerne
—4
Rumph
af
littorea
den.
for
jeg ikke for Oieblikket har Exemplarer for mig, kan jeg ikke
her
gaae
ind
paa
nærmere
en
findes den at afvige fra ere længere og
I.
Beskrivelse af den
derved
moniliformis
;
imidlertid
dens Kalkled
at
mere aftyndede imod Enderne; Hornleddene ere
langt svagere og paa Grene af 3
— 4'"
Tykkelse
hos Esper Tab.
efter
I.
de sjelden
ville
En
udgjöre mere end | af Kalkleddenes Længde. Art findes ogsaa fra
forste
Figur af denne
sendt
Stykke,
et
ham
Chemnitz.
Den Tanke har
oftere
foresvævet
mig,
maaskee kun var en sygelig udviklet Form af en
eller
anden Grund
uddanne Kalkleddene,
ikke
men
havde
jeg
er
havt
I.
moniliformis
for
hyppig
af en
littorea,
I.
Evne
til
som
kraftigen at
dog stedse kommen længere
bort fra denne Anskuelse af flere Grunde.
kommer
moniliformis
at I.
i
For det forste fore-
Samlingerne
til
at
kunne
70
Hornlcd,
havt de tyndere Grenes
tillige
og budtede Form ogsaa
godt
er
Rumph
i
som
,
gjengivet
Figur B. PI. 84 at have afhildet
hvoraf han
komst form
60
fra
ganske
afvige
I.
—,
væsenligt
paa
vilde Arten altsaa
species
betydelige sin Fore-
i
Lavvands-
ovennævnte
den
fra
Stamme-
men kun Rod- og
forekomme
skulle
80 Favne
til
synes
endelig
skal være hans
Grenene
kjender
netop
der
Stammestykkerne,
Dybder —
ikke
den og som
for
det nederste
stykke af denne Art, og da denne Figur
marina,
den tykkere
af
Esperskc Figur;
den
i
Kalkled
eiendommelig
saa
er
de
alle
den charakteristiske store
scet, foruden de hos
Stykker, jeg har
have
dernæst
Jîuske;
sygelige
antages at være tilfældig
littorca.
ramosissima;
I polyacantha',
3.
sæpe
diffusis,
multoties
divisis
tudinis,
ramorum
,
ramorum
minus
plus
ramulis
semitortis, in
unum
flcxuosis
variæ
longi-
obliqve-truncatisj
hine poly-
coalitis,
(sulcis profundissimis,
cruciatis, multispiiiis, ramclligeris;
articulorum
et
articulis
coalitis;
subcylindricis,
ramulorum vero longioribus, pluribus morphis,
ramis
flexuosis
,
ramulorum
vero
undulatis, tortuosis).
denne Form
Skjöndt
og private Samlinger,
lige
finde den omtalt eller
turde dog Pallas
Udtryk synes
at
forekommet mig hyppigst
er
har
afbildet
tillige
ikke
nogen
Form
Den
meget
henpege.
med Sikkerhed kunnet
jeg
hos
havt denne er
offent-
i
Maaskee
Forfatter.
for sig,
hvorpaa enkelte
kjeiidclig ved
den tætte
uregelmæssige Forgrening og de mindre Grenes forskjelligformede
Led
,
lang,
ger, idet flere
mer
hvis
eller
mindre
men ligesom vreden og den bærer 2
—
eller
Grundled
haanden fortykkes paa
Mere
af
dene nærme
tornet
i
flere
Retnin-
de större
til
mange med Leddet sammen-
Sidegrene.
til
disse Torne eller sig derved
eller
lange Fremstaaenheder, der udgaae
Sider og tydeligen ere ligesaa
voxne Sideled,
og
-5
er temmelig
valtseformede Axedel pigget
Idet
Leddene
eflcr-
Grene, optages kjendelig mere
Grene
i
selve Axedelen, og
mere Valtseformen
temmelig uregelmæssige og halvvredne.
,
men
ere
Led-
dog stedse
Derfor have de dybe og
71
brede
Furer
vredet
Lob
Leddenes Overllade
paa
og
Tornene lobe sammen med
fra
halv saa höie
indtil
men
jeg
mærker
americanum
("mare
rika
,
Furene
hvorfra denne Art er;
unde ipse
som bekjendt be-
Pallas
at
have faact sine Exemplarer af
at
böict og
hvor
meget indknebne.
altid
angive
opmærksom paa,
gjöre
vil
mere
et
Hornleddcne ere stærke,
dem.
som Kalkleddene, mon
med Sikkerhed
Jeg kan ikke
ogsaa
Udseende
ligesom forgrenet
et
Isis
hippuris
habui'J, og
fra
Ame-
Lamouroux
at
mærkeligt nok siger: "ainsi que Pallas, tous les échantillons que vus
j'ai
de
venaient
,
Grund
Iraod disse bestemte Vidnesbyrd er der ingen
en amerikansk Forms Tilværelse,
min
har
Imidlertid
del.
mig Vished
om
at
det
hidtil
endnu
som
deres
i
men
smaae Ydre
hele
nogen Artsmærke stillede
paa de striber
i
efter
mener
nægte
antage, at
2
findes der upaatviv-
jeg
Selskabsöerne
fra
3 Tommers Höide,
til
fra
de ovennævnte;
jeg
tor
ikke
udkaste
Begge Exemplarerne, som ere op-
dem.
under Navn af
Universitetsmuseet
Isis
saiicornia^ vise
Hornleddene stodende Ledflader langt stærkere Straale-
til
end de foregaaende.
Efter saaledes at
for
har af
smaae,
saa
ere
at
at
der.
vise sig forskjellige
da Exemplarerne
til
".
denne Verdens-
fra
omtalte Arter
Exemplarer
til
Antilles
været mig muligt at skaffe
ikke
idetmindste
andre;
flere
tvende
erholdt
fristes
hidröre
Formen forekommer
Foruden de her kortelig lelig
og jeg
kunde
polyacantha maaskee
/.
des
principalement
l'Amérique
kunne
at
mine Grunde
have
maa
opstille,
at lade
til
sögt at charakterisere de jeg
med
den ældre
i
Navn.
nemlig denne Form
som man
vil
er
see
af
Sebas
som har mest Lighed med har givet Anledning
met mig sandsynligt,
til
Par Ord gjöre Rede
en af de Former,
være indbefattede Dels
et
Isis
hippuris,
Figur;
den
Arter, jeg
som
jeg anseer at
endnu beholde
dette
en af de ældst bekjendte,
og
Plante
dels
er
det
den Art,
(Equisetum Linn.), der
det ældre Navn; endelig er det forekomat
det
maa have været denne, som Linné
72 nærmest
lunt
har
lor
Tessinianum; je^ maa nemlig
den Tessinske Samling
museet, og at der blandt de heri Koraller ere
Stammer og
jeg har kaldet
Led
og
Grene
ligne
ikke
Sandsynlighed
der
fra
Grene
for
at
at
Universitets-
i
de ældste Tider opbevarede
Buske
store
af
af de
de
af
Linnée
det
er
den
Arter
to
Da nu denne
hippuris og polyacantha.
I.
Museum
i
denne Henseende bemærke,
i
Tid blev indlemmet
sin
i
lorstc Beskrivelse
ved sin
()ie
sidstes
Figurer,
citerede
Linné
forstnævnte
er
har
beskrevet.
Da
anförte Kjcndetegn
ovenfor
de
Leddenes Form,
ere tagne af
mindeligt fælleds Præg, lelsen
Led,
af
endvidere eller
i
deres
mest
de allertyndeste Grene
,
Det er nemlig
dringer.
ikke
hvis et
Led som
Retning
efter
disse
Led endnu
oftest ligger
flere
deres Længdeaxe
,
tillige
der
at
i
Icdes
L i
at
i
liere
Grund
til
Tilfælde
Foran-
man
for hvert
enten det
ikke
i
af
een hine
en fremherskende Længde-
som Smaagrene ud Led
denne Ret-
fra
mere
bliver
fliget
lange cylindriske Led hos Isis hippuris cre saa-
fremkomne derved
mensmeltede
heller ikke
stillede
,
hvilket
ning, hvorved det deraf opstaaende större
De
Reglen cre sam-
i
undergaae
mindre
Smaaled sammensmeltede större faaer strækning, eller stillede
eller lappet.
Man maa
Punkt, hvorpaa jeg mener at
har været tilstrækkelig opmærksom, större
paa Koralstokkcn,
Udvikling.
de allertykkeste Grene,
tage i
Adskil-
til
hele Partier af
sammenhængende Koralmasse,
en fast
til
samme Plads
Leddene
da
Stammedelinger,
mensmeltede
man
Selvfölge at
eiendommelige
Sammenligning
til
overalt vedligeholder et al-
maa sammenligne
Arter
indtage den
omtrent
og som ere
en
det
er
de forskjellige
der
og denne ikke er aldeles ens paa
om den endog
den hele Koralstok,
Arterne fornemmelig
for
hvert;
at
en Rad af 2, 3,
medens
4 Smaaled
de Higede næsten
ere
sam-
tornede Led af
polyacantha antyde Sammenvoxninger af en Gruppe af Smaaled forskjellige
undersöge
Overgang
til
Stillinger.
de tynde
den
Man kan Kndegrene
overtyde
og
sig
deri
fuldutlviklcde charaktcristiske
derom
forfÖlge
Form
,
dels
ved
Leddenes dels
ved
73 at
gjennemslibe Leddene eller gjöre tynde Plader
dem
af
hvor-
,
ved de oprindelige Hornpartier, der sammenbandt Smaaleddene, enten
komme
fundet
Sted,
aldeles
robe
indre Bygning
Længden
deres
C
fig.
eller
gaaende
Furerne
staaenheder
Da
forklares
maae
Torne
forste
Led
alle
efter
hvorfor de
Frem-
disse
thi
Foranförte
det
oprindelig
Hornpartierne
fra
sammen
smeltede
ere
Gæa
furede
de storre Led, have
fra
som udgik
senere
Hefte af
ere
herved let,
det
ifölge
Smaaled, der
har
Absorption
næsten lodret paa Leddenes,
eller
Smaaled,
de
udkommende
— C".
Torne, der udgaae
have været selvstændige
mellem
om
eller,
Beliggenhed ved Kalkleddets
tidligere
paa Overfladen,
Fremstaaenheder
tilsyne
snart
det
(jfr.
H.
Tab.
Danica.
tydelig
et
til
storre.
Denne Oprindelse Leddene
af
Fremstaaenhederne
syneladende Afvigelse mellem Slægten Koralslægter, navnlig Mopsea]
roux fjernet
Tornene paa
eller
uden Betydning, forsaavidt den forklarer en
er ikke
Isis
fra
,
og de andre leddede
Isis
sidstnævnte Slægt
paa Grund
saakaldte Barks Tykkelse
men
af
en
Lamou-
blev af
formentlig
skiller sig
ogsaa
Forskjel fra
i
En
det
i
omvendte Forhold, der formentes
Kalkleddene og Hornleddcne
som en Folge
herpaa
deraf,
udspring.
skjellige
i
disse
som
maaskee Grenene
to
en
Grund
(maaskee
og dertil)
for
begge Slægter
stændigen saaledes (Korallenthiere des rothen Meeres Mopsea. "stirpe
mellem
være
at
Slægter
burde
at
det for-
Hans
og Knopperne skulde have.
Slægtscharakterer
stillede
men
og mere physiologisk Be-
langt væsenligere
grundelse af denne Slægt har Ehrenberg imidlertid troet sætte
den
ved de
Isis
overordenlig lange cylindriske Led, der ikke ere dybtfurede blot stribede.
til-
lyde p.
fuld-
44):
Isis.
nodosa";
"articulis
(internodiis) cakareis^
non "geniculis
"stirpe nodosa";
ramiferis "
;
(nodis) corneis^ ramiferis".
"articulis
(^internodiis)
corneis^
non ramiferis"; "geniculis (nodis) calcareis, ramiferis".
74 Heraf skulde man
antage
Modsætning
dobbelt
en
mellem
disse to Slægter, den ene udtalt deri, at hvad der er hornagtigt
hos
er
Isis
af
et
naar Hensyn
men
Kalkleddene,
sec
Sammensmeltning
eller
samme
tages
af
til
at
söge
i
til
den
ovenanförte
mange
ligge
Isis
et
til
Grund
og at
större,
Men
Mopseas Hornled
Hornled hos
Kalkleddene,
i
altsaa
for
og det
en
Del
de
svare
til
Hornleddene
Den
andre leddede Koraller. paa en af
feilagtig
igjen ere at finde
Kalk-
i
Slægtscharakteren
Modsætning,
maa
denne
og
,
hos Mopsea
eller nodi
forste
Sammenligning,
er
Kalkled, deraf fölger dog
Isis's
Isis
op-
fordi visse
leddene hos Mopsea; og enhver Sammenligning viser noksom ogsaa
af
en
i
samme Forhold og paa
skjulte
Smaadele indenfor
ikke, at de blivende
sin
en oprindelig Overensstemmelse, idet
i
som hos Mopsea.
af
Dannclsesmaade
kun har
Knopper fremskyde under
visse
sidste
og bor som
Slægtcharakteren,
i
Horn- og Kalkled
liere
Hornled hos
Homologe
anden
Denne
rigtig
bibeholdes
Modsætningen
at
vi
Steder hos Isis
rindelige
N'edkommende
Kjendotegn
den genetisk oploser sig
Grene
den
versa,
hos Isis af de kalkagtige.
Ydres
er for det
gribeligt ydre
let
og vice
Knopper og nye Grene udskyde hos Mopsea
de hornagtige Partier,
Modsætning
Mopsea
hos
kalkagtigt
yttrende sig deri, at
derfor
bor
som
og
at
de
grundet gaae ud
nödvendig
omformles
formentlig
saaledes:
Mopsea.
Isis.
"stirpe nodosa"; "articulis
"stirpe nodosa":
(_internodiis} calcareis,
non ramifcris"
(internodiisj calcareis, ramiferis"
;
at
tillægge disse
Slægtcharakterer större
Vægt, end der virkelig tilkommer dem, med Hensyn len
i
disse Formers indre
leddene
hos
Isis
ere
Væsen,
blevne
til
maa man erindre,
grenbærende derved,
optaget de ellers grenbærende Hornled af Charaktererne
;
"nodis corneis, non ramiferis".
"nodis corneis, ramiferis.
For imidlertid ikke
'articulis
i
sig.
maa man desuden, ligesom
Forskjclat
at
Kalk-
de have
Ved Benyttelsen tidligere,
see
bort
75 der undertiden hos Mopsea, ligesom ogsaa hos Melitæa, kan
fra at
imod Reglen udgaae en Gren hos Isis,
imod
ligeledes
springende af
danne
som
lober jevnsides
den man finder hos
med paa
samme Koralbusk,
moniliformis hyppig nok seer en saaledes
som
lille
bemærkede
allerede Seba
dertiden endnu træffer et kalket
Kalkled,
lille
Hovedleddet, hvorimod hos
til
overmaade
I.
med
sammensmelter
tidligt
de
Arter
af
forskjellige
man hos
idet
Gren udgaacnde
som
fra
Isis
Horn-
(ramulis po-
det
og hos
ex cornea materie prognascentibus),
tius
ovennævnte
de
Ja
findes ud-
Henseende indbyrdes en Formrække,
den
i
yngre og ældre Led
leddet,
Grene nu og da
större Hornled.
et
endog
Isis
medens omvendt
Kalkled,
et
fra
Reglen,
hippuris un-
I
ikke er bleven fast-
polyacantha et det
sligt
Led og
Kalkled
större
danner de især hos denne Art stærkt fremstaaende Torne.
Da hos
alle
Mopsea og
litta,
Hornleddene
forsvinde
nodi
Stammen,
i
af
leddede
Me-
Koraller:
og ikke mindre hos den uddöde Moltkeana,
Isis,
eller
Grene og
störste
levende Slægter
tre
baade
aldeles
med dem
og
altsaa
alle
de
hidtil
an-
i
de
vendte væsenligste Charakterer hos Slægterne, skal jeg ikke nægte, at
jeg anseer Slægterne langt bedre betegnede ved den Forskjel,
vi
allerede kjende
i
Kalkleddenes indre Bygning, Form og Over-
fladens Beskaffenhed, Forhold, der alle ere væsenlige Udtryk for
som
de indre Deles Organisation, og terer
de Tilfælde, hvor
i
kan have löse Stykker
alle
eller
afgive anvendelige
andre svigte,
Led,
saa ofte er Tilfældet, eller hvor
Ex, hvor
f.
som
saaledes
man kun
har
det
med
Charak-
man kun
med de
fossile
sammen-
voxne Stamraestykker at gjöre. Slutning endnu dette
Til
lective
Art
nemlig
I.
I.
Beskrivelse saavelsom
tilbage
i
,
Ehrenberg har foruden
den
col-
Denne maa
imidlertid efter den oprindelige
efter Philippis
senere Iagttagelse, Erichsons
elongata/^amrr.
Archiv 1S4Ö
:
hippuris Linn., endnu een Art under Slægten Isis,
gaae over
Slægten
Isis
til
Mopseaslægten.
kun de Arter, hvori
Der
Isis
bliver saaledes
hippuris
deles.
76
Oni Rhizomets Bygning hos Primula
og
auricula
Af Chr.
Af Lyst
til
prove,
at
der ligesom de
uden
Interfoliardele,
over Rhizomet
jeg
i
et
hvorvidt
har
jeg
anstillet
tvende
de
Mode
den
især
,
ere Stengler
anatomiske Undersögelser
Primula-Arter:
disse
af
i
Rhizomerne
Palmestammer
om
Love
de Mohi-Ungerske omfattede
bedst kjendte
Resultaterne
chinensis.
lagde
af
Vaupel.
Væxt ogsaa
dicotyledone Stengiers (lem,
chinensis.
P. auricula
og P.
ledsagede af Tegninger frem-
den
Forening
naturhistoriske
9de
Marts 1849.
Karbundterne
hos
Aurikelrhizomet
amylumholdige Celler ligesom
i
sig ikke
med Aarene, men
mellem de
en Palmestamme, uden Tendents
danne sammenhængende Ringe.
at
til
spredte
ere
Dette Forhold
—3
2
gjenfindes hos
forandrer
og fleer-aarige
Karbundterne opstaae samtidig med Bladene alene
Rhizomer.
Toppen; andetsteds terne Sted,
nemlig
Rhizom kan
sige
i
Planten finder ingen Udvikling af Karbund-
i
ikke
det
Peripherien,
i
hvorfor
man om
Samme som om Palmestammen,
at
dette
Kar-
bundterne have en begrændset Udvikling. Disse Eiendommeligheder
zomet der ter.
af
Primula chinensis.
ingen
peripherisk
Derimod
angaaer,
ikke
Udviklingen*) gjenfinde
Væxt,
ligesom de
i
vi
hos Rhi-
Toppen, og besid-
monocotyledone Plan-
Karbundterne, hvad de anatomiske Forhold
ere
leirede efter
dicotyledone Typus
i
Det voxer alene
i
en
,
den monocotyledone, men
ikke
efter
den
sammenhængende. Kreds omkring
Marvparenchymet.
Af disse Undersögelser
Rhizomer at
*)
i
er det klart,
at
de tvende ovennævnte
deres Udvikling forholde sig saaledes,
somMohl
beskriver
det finder Sted hos de monocotyledone Stengier. „Physiologiske" Eicndonimcliglicdcr citer nogle nyere Forfattere.
I
Videnskabelige Meddeleiser fra
den naturhistoriske Forening
1849.
Om
i
Kjöbenhavn.
Udgivne af Selskabels Bestyrelse.
'Nv, 6.
nogle danske Planters Fordeling og
formodede Grændser for deres Udbredelse. Af Joh. Lange. (Udtog af
et
Modet
i
d. 25. April
De Meddelelser, historiske Forening
i
jeg
at
Modet
d.
danske Flora,
Florer
Grændser. ninger
uden
ville
at
til
over
Da
den Hensigt der-
i
deels de Bemærkninger,
jeg
af
endeel
Danmarks
jeg imidlertid antager,
af
Momenter
de Kort, hvortil
af
Planter
de
at
til
samme,
samme
Foreningens
i
til
det
at
Naborigernes
og
Danmarks
indenfor
omtalte
tabe endeel af deres Betydning ved
ledsages
ved
den
mellem
dets Heelhed, indskrænket mig
vigtigste
indlededes
,
i
Plantefordelingen
jeg istedetfor at indsende i
illuminerede
natur-
Kortenes Forstaaelse, deels nogle Be-
over Forholdet
samt
,
25. April 1849
hvortil jeg knyttede
den
forelægge
at
anskueliggjöre F'ordelingen
maatte ansec fornodnc tragtninger
mig
tillod
en Foreviisning af nogle Kort,
ved mere
1849 meddeelt længere Foredrag.)
at
offenliggjöres
at
i
selv
har
Foredraget
Bestyrelse
Haab,
Bemærk-
vare knyttede,
meddele
egne
et
Udtog de
en slig kort
78 og forelöbig Meddelelse*) kunde foranledige en tanikcr,
serne,
som enten opholder
Det
sultaterne af disse.
Virksomhed
Kundskab end den
Jeg behover ncppe betragtes
som
ofTenliggjörc
at
bemærke,
lorelöbigt
samme
i
vi
i
i
angaaende de
jeg haaber senere Forbindelse
i
det Hele
De Egne
fnldstændigste Materiale deels
igjennem
til
skriftlige
at
maa
kunne
med de oply-
kun ere forelöbige, for-
ofFenliggjorte Meddelelser
en saa nöiagtig Beskrivelse, at jeg deraf bar været istand et sikkert Resultat.
opnaae
Landet enten ere ufuldstændigt undersögte
gjennem
idetmindste ikke
at
Re-
fortsatte at
alene nærværende Uddrag
Form
en mere udforlig
saavidtsom adskillige Egne
besidde
hidtil
at ikke
sende Kort, men at mine Optegnelser
eller
og
forenede
Fleres
den Betydning,
i
Provind-
i
denne Retning man kan haabe endelig
i
en sikkrere
*)
ved
er
anden Bo
eller
foretager Reiser
eller
Iagttagelser og bekjendtgjore
lignende
anstille
at
til
sig
i
Danmark,
for
Afbenyttelse
eller
have erholdt at uddrage
til
hvilke jeg har havt det
egne
deels fra
Iagttagelser,
Andre ere: af Roeskilde og Kjôben-
trykte Meddelelser af
Sjælland den nordösllige Deel (mellem Helsingör
,
bavn) samt den vestlige Deel (især Omegnen af Sorö og derfra til Skjeiskjör og Holbek), af Fj/e« Egnen omkring Hofmansgave, Hindsholm samt Strækningen
Randers
til
fra
Svendborg til Faaborg; den oslligc Kyst a{ Jylland fra samt Ôerne Lolland- Falster, Möen og Bornholm. disse mere gjennenisögte Egne Meget tilbage at opdage
Kolding,
Er der nu end og berigtige, saa gjælder dette dobbelt om de botanisk Henseende mindre bekjendte Dele af Landet, f. Ex. det vestlige Fyen og flere af de i
i
omkring Fyen spredte Smaaöer; Ocrne Samso og Læso; Jylland N.
for
Limljordcn (en Egn af Landet, som vistnok ofte og af Forskjellige har
været bereist
i
botanisk Oicn)ed,
beklage, at medens Planter, ristiskc
man kjender
men om
hvilken
man dog
ligefuldt
angaaende det Characteo. s. v.), dernæst de Agger til Hjerting. Hvad ende-
er næsten aldeles Intet bekjendtgjort
ved Vegetationen, de Arter, som der savnes
kun sparsomt bcsögtc Vesterhavsegne fra da horer dette Hertugdomme vistnok lig Slesvig angaaer ,
mende har Novitiæ
benyttet, cre ikke faa, nemlig: fl.
llolsaticæ
selv har havt Leilighed
og Bidrag til
at
til
de bedst
til
undersögte Dele af Landet, og selv de Materialier, jeg for dets
tes
maa
en stor Deel der forekommende sjeldne
Vedkom-
Hornemanns Plantelære,
F'iora
IVol-
Danica, de Iagttagelser, jeg
optegne paa en Reise
i
adskillige
Egne af
Hertugdömmet, men især de I5idrag, som Dr. Poulsen velvilligt har meddeelt mig, og som ere byggede deels paa egne Iagttagelser under et fleeraarigt Ophold der, deels paa Gjennemsyn af Andres Herbarier. Men
79 Forekomst
enkelte Arters
Landet og dettes
i
og det har været mit Haab, ved det Ar-
forskjellige Provindser,
beide,
Begrændsning
og
hvoraf ncdenstaaende Linier ere et Uddrag, at bidrage en
liden Skjærv
Da
Oiemeds Opnaaelse.
dette
til
jeg foretog
mig
at
de ovennævnte Kort,
illuminere
jeg ud fra den Forudsætning, at de Planters Fordeling,
derved önskede sig
i
at
betegne,
ved
Erindringen
end paa sædvanlig Maade
tion valgte jeg
et
1848.
i
som
temmelig
en
paa
et
Voxesteder.
liden Maalestok o.
s.
v.
med
hvilken
Sted, hvor Plantens Forekomst var des, at hvor jeg var sikker
paa
den ri^e Skat af Krfaring
i
tation, nödvendigviis
Novitiæ
udkom,
udgivet Kort
til
,
valgte
og det saaleFordeling over
ligelige
mange opgivne Data havde
som
Slesvigs Flora,
til
Prof. Noltc,
har undersögt dette Hertugdönimes Vege-
maa have samlet
i
den KækUe
er desværre hidtil utilgjængelig for
er saaledes rimeligt, at en
nyttes
jeg
sammes
Henseende
Til
illuminerede ethvert
mig bekjendt,
stürre Distrikt eller idetmindste af
den, der læn^rst og grundigst
Kort
G. A. Müller
af
For enhver Plante, som jeg herpaa vilde betegne
jeg en tilsvarende Farve,
et
af
fæster
lettere
Farver
jeg
en Prove foretagne Illumina-
med Hertugdöramerne
Danmark
over
igjennem
Opregning
ved
forelobig Afbenyttelse ved den
og
oversees
hurtigere
antydes
at
gik
som
hvad der
stor Deel af
Kundskab om Slesvigs Flora
,
al'
Aar siden hans
Publikum
vilde modificeres
og det
,
for ()ieblikket
kan be-
eller
endog
omstödes hvis den længe og længselluldt imödeseete Flora over Hertug-
dommerne
af
Ogsaa er det
at
den nævnte Videnskabsmand forelaae
Afbenyttelse.
til
beklage, at det Herbarium for Hertugdommerne, som
udgives af Cantor Hansen, aldeles ikke angiver de deri indeholdte Planhvilket af de Voxesteder, ja ikke engang indeholder Oplysning om Hertugdömmcr de enkelte Arter ere samlede, saa at denne Samling, der forövrigt indeholder mange interessante Planter, ingensomlielst Betydning kan have for den, der kun betragter Slesvigs Flora med Udelukters
i
3
kelse af Holsteen og Lauenburg.
TildetForanstaaende kunde jeg önske
at foie
den Bemærkning,
jeg erkjendtlig paaskjönner de talrige og vigtige Bidrag den danske Flom, som jeg allerede
fra
til
Flere har modtaget,
at
ligesom
Kunilskab onr vil
jeg frem-
80 Grund
antage en saadan. blev dette antydet ved hcel Illu-
at
til
mination af den paagjældende Strækning, hvorimod jeg ved spredte
som
Farvepletter antydede Voxestederne for de Planter,
mindste
Ved
bredelse. finde
videre
indtil
at
maattc
at
vor Flora for at ud-
i
paa denne Maade
til
frem-
at
fandt jeg disse at være af et ikke meget stort Antal,
jeg har
samle
kunnet
de
vigtigste
trinsviis
kun kunde
som
Egne
nogle
i
eller aldeles
sparsomt
om
være Tale
at
at der for-
saadanoe Plante-
Landet forekomme hyppigt,
af
mangle,
uagtet
Betingelser for deres Forekomst synes hvilke det da ligger
naturligt,
optage
nær
de
samme
andre
i
eller lignende
der at være tilstede,
drage den Slutning,
at
og
med omtrent
paa 10 Blade
Det er nemlig
10 Arter paa hvert Blad*).
om
have en sporadisk Ud-
gjennemgaae Arterne
der meest egnede sig
dem,
stilles,
arter,
antage
jeg idet-
Landet finde deres geographiske Begrændsning
i
at
og
de her
i
en eller anden
Retning.
deles
væie taknemmelig' for enhver Bemærkning og Iagttagelse denne som disse og andre Botanikere med hvem jeg ikke hidtil i
Henseende
,
har staaet
i
,
Forbindelse, vilde belroe mig
til
Afbenyttelse.
Uagtet jeg
maa onske Bidrag fra de ovenfor nævnte mindre omhyggeligt saa ville dog Meddelelser fra enhver Egn være mig undeisögte Egne fortrinsviis
,
kjærkomne
hvad enten disse indeholde Berigtigelser og Udvidelser af
,
det her Fremsatte eller aldeles nye Iagttagelser.
jeg troer at en Botaniker,
som
Den Vei, ad hvilken en vis Egn og un-
stadigt opholdir sig
i
og opnaae det sikkreste Resultat, er at affatte saa fuldstændige og nöiagtige Lister over denne Egns Planter som muligt, og ved hver Art at angive hvilken Rolle den spiller Vegetationen der, f. Ex. om den forekommer hyppigere eller sjeldnere dersöger denne,
vil
virke
til
störst Nytte
i
der end andetsteds, sporadisk o. s. V.
önskeligt
og
,
I
tvivlsomme Tilfælde,
om
i
f.
Ex. ved kritiske Arter, vilde det være
Exeniplarer af disse maattc ledsage Benuerkningerne.
*) Et storre Antal
Forvirring
om den har en ligelig Udbredeise eller kun viser sig om den er bunden til visse Jordbundsforhold
isaafald
kan vanskeligt rummes paa eet Kort uden
Ovcrsiüloti.
at bevirke
81
Herved lededes jeg over
med Nabodorerne syn
hiin
til
for at
en Sammenligning
til
komme
et sikkrcre
til
af vor Flora
Resultat
med HenVed.
forelöbige Slutnings Rigtighed eller Urigtighed.
som her have en ind-
saaledes at gjennemgaae alle de Planter,
skrænket Udbredelse og sammenligne denne deres Udbredelse
Danmark med Angivelserne Arbeider
stiske
med
Arter
tages her
har
,
de vigtigste nordeuropæiske
i
troet
jeg
i
Landet
Sandsynlighed kunde an-
af
en Grændse
finde
at
flori-
et Antal af noget over 100
at
Grad
större eller mindre
i
for
deres Voxekreds,
nemlig omtrent paa folgende Maade:
som
Planter,
a.
i
Danmark synes
have Grændse
at
i
nordlig Retning
som
Planter,
b.
ostlig
i
som
Planter,
i
i
linien
8.
har anvendt for
jeg
i
som med Hensyn i
Danmark
Grisebachs
deler en Oversigt over de Planter, tages af Forf. at finde
Grændsen
mange
essere sig for
at
Skrift *),
at til
udfinde det deres Ud-
ophore, er omtrent "Die Vegetations-
som Tabelform medi
der af lignende Grunde anfor
deres
Voxekreds
i
det af
Gebeet.
*) Særskilt Aftryk af Göttinger Studien 1847.
holder
i
.55
af Planter,
fulgt
have Grændse
at
des nordwestlichen Deutschlands"
ham omhandlede
i
18.
Europa synes netop
den samme, som er
have Grændse
at
Danmark synes
Den Fremgangsmaade,
bredelse
i
30.
Danmark synes
sydlig Retning
ovenstaaendc Antal
have Grændse
at
Retning
vestlig d.
Danmark synes
Retning
som
Planter,
c.
i
54.
interessante Oplysninger, sliffe
Undersogelser.
Til dette Skrift,
som inde-
henvises de Læsere, som inter-
82 Det falder nu vistnok strax
Forhold kunne
end netop de climatiske en Plante indenfor en
meget ved
at antage,
den störrc Deel
af
de
mange andre Grunde
at
virke
Det
i
Meddelelse til
er
opstille
at
kommen), men jeg troede at
ikke
om
der for disse er
,
indenfor
vor
(dertil
ikke vilde være uden Interesse
at det
som
paa Grund af dets Beliggenhed
Nordsoens og Ostersöens,
som
et
i
Land, der
vel
forbindende Led mellem
et
mellem de nordiske Bjerglandes og
det nordtydske Slettelands Florer altid fortjener
maaskee netop
bedst
som en Mellem-
eller
ere
egnede
Grændseflora.
ket Udbredelse paa Grund af Jordbundsforhold,
nedenstaaende Bemærknin
nen
i
Fyen)
som her
i
vil
man endvidere
i
i
adskillige Exenipler
fiiidc
Nabolandene,
alle
eller af
,
men
sandsynligviis
,
da de
efter alle
samme
maa söge«
i
i
Hindsholm, hvor den er almindelig.
forekomme andre
Arter,
f.
I
de
i
fortsatte Iagttagelser
til
ikke er funden
Fyen med Undtagelse af
samme Egne hvor denne mang-
Ex. Eciiium vulgare, Arclium tomentosuni
kun yderst sjeldent og sporadisk, medens disse andetsteds land) hore
da de
,
Exempelviis
andre Aarsager.
Aarhus og ligeledes ikke
samme
at
de Egne, hvor de fore-
de Meddelelser, jeg har erholdt af Andre, S. for
de
Arter fore-
Jordbunds-Forskjellighoder
nævntes her Plantago media, som efter mine egne paa llalvoen
I
paa Planter,
Landet have en bestemt afgrændset Udbredeise, uden
synes at forholde sig ligegyldigt imod disse
komme
have en indskræn-
er bckjendt nok.
hvad der er anfört om Vegetatio-
kan forklares hverken af climatiske Grunde
komme
Opmærksomhed,
characterisere vor Flora
at
til
*) At en stor Mæno;de Planter her, ligesom andetsteds,
ler,
Flora
og for sig har nogen meget eiendommelig Vegetation, men
i
og
nærværende
ved
vore Jordbundsforhold altfor ufuld-
det omtrentlige Antal af Arter,
erfare
ogsaa ved Planter har
Hypotheser angaaende de særegne Grunde
min Kundskab
Ex.
dog neppe
som den mæg-
Sum samlede
min Hensigt
ikke
hver enkelt Plantes Begrændsning f.
feiler
goographiske Fordeling,
ovenstaaende
desuden
var
begrændse
de climatiske Betingelser,
at
den væsenligste Indflydelse paa den Grændse antaget.
at
til
men man
Kreds*),
vis
Potens ved Planternes
tigste
Oinene,
i
de almindeligste Veiplantcr.
(f.
Ex.
i
Sjæl-
83
med
Sammenligningen
ved
Lettelse
Til
Nahoflorerne med-
en Oversigt over disses resp. Artsantal ug over de Arter,
deltes
som Danmark har forud
nærmest
Sverige
ere
anstillet,
er
med
De Lande,
enhver af dem.
for
Sammenligningen
hvilke
og
Norge*), Storbrittanien**) og Tydskland***), dog er ved Bestem-
Begrændsning
melsen
af
syn
de fjernere Lande: Holland****), Belgien
til
de
enkelte Planters
stadigt
taget
Hen-
Frankrig -|"{-),
-J-),
de russiske Östersö-Provindser-{"}"|-), og Finian d-J-f-j-j-). Artsantallet i
phanérogame og höiere cryp-
Florerne er uddraget af de
alle
togame Planter, med Udelukkelse
Nedenstaaende
togamer.
Tabel
af
Mosser og
angiver
de
lavere Cryp-
alle
Sammentælling
ved
udfundne omtrentlige Talstörrelser^):
*) Fries,
flori, 4
Koch
&
iSynopsis florae Gernianiæ
,
Hartman,
Handbok
i
Uppl.
**) Babin^ton, manual of british botany, 2 *"'•"")
—
Veojetabilium Scaiidiiiaviæ.
Siiinina
Skandinaviens
hanoverana excursoria.
—
b)
edit.
Helvetiæ ed.
Wimmer, Flora
Flora
a) 3Ieyer,
2.
v. Schlesien.
****) Hall, Flora Belgii septentrionalis. -j-)
Lcjeunc
&
Courtois,
Compendium
{f) Loiseleur-Deslongchamps, de France, •{-f
f ) Ledebour
flora
,
Rossica.
floræ Belgicæ.
flora tallica.
—
—
^
Grenier
Weinmann, enum:
& Godron, stirpium
in
flore
agro
Petropolitano.
f fti) 1)
Summa
Fries,
Veg. Scand.
At forövrigt Talstörrelser som de nyttes
i
den vedföiede Tabel anförte maa be-
med Vaisomhed ved Sammenligningen,
er en Solvfölge.
Saaledes
Kochs Flora omfattede Gebeet baade paa Grund af den store Udstrækning og de meget afvexlende Localforliold egenlig mindre egnet
er det af
til
Sammenligning med vor Flora, og jeg har derfor
Antallet af ,\rter Specialflorer
Meyers
fl.
,
i
et
nemlig
i
Parenthes vedföiet
Far af de bedst undcrsögte og beskrevne tydske a)
den hanovershe Flora (indbefattende, efter
Hanov. 1849, foruden Kongeriget Hanover, Oldenburg, Lauen-
burg og Holsteen med tilgrændsende Dele af Alecklenburg, Brandenl)urg, Sachsen og Westphalen) og h) Schlesien (efter Wimmer).
Da den
forste
Egne af Tydskland, som have störst Lighed Vegetationen med Danmark og den sidste M.) ikke afAreal (830 viger betydeligt fra Danmark med Slesvig (848 iM.), ansaae jeg deres
af disse Florer omfatter de i
Q
i
Q
6"
84 Tydskland og Sch\\eitz. Anl.'iJIcl af
Arter
i
hver
af de sammenlignede
Florer
De Arter, som findes Danmark, men sav-
i
nes resp.
i
de andre
Florer, udgjöre trent
om-
85 u
86
§
Il
£
2
-C
—
85
5
=-
£ "^
9-
tii
— s 01Ï5
=
S
9d — w
_.
87 Ved
gjennemgaae de ovenfor som Exempel nævnte Plan-
at
man
ter vil
finde,
adskillige
at
af
samme men
absolute Grændse for deres Udbredelse,
komme
tydeligt Spring atter
incana, der
mark
kommer
forst
Melampyrum
frem igjen
der ere antagne her
nogle af disse forekomme
have
at
men som bekjendt have
som
mod
paa enkelte Punkter længere
mod den
get Modbeviis
Naar det
,
om
vor Flora
saaledes
samme
aldeles eiendommelige Arter;
ere enkelte Arter
Schum.
costata
,
udelukkende
af
at
Voxekreds
maa her dog nævnes Oer
i
i
i
Den savnes af at
i
af
maa
skulde
er
den
er
f.
for
ikke en
Danmark,
til
ville
vel
thi
Ex. Poa
ere
kun
at
i
L.
,
ansee
for
maaskee ved nærmere
Nordeuropa er indskrænket
de
mange
end
tilgrændsende Lande.
de
Iris spuria
alle
adskillige
dette ikke for-
besidde
maaskee
disse
andre
Ostersöen (Saltholm, Oer
kan forklares
ja
Danmark har da
Corallorhiza ericetorum, Ruraex
men nogle
Undersögelsc ogsaa findes
borg}.
neppe være no-
kun beskrevne og bekjendte herfra,
nærstaaende Arter,
Plante, hvis
faa
Arters Forekomst
altsaa
indskrænket
Poa adspersa,
Helolapathum Drej.,
Former
de besidde ikke
Disse
X. kan
staaes
eneste Planteart
at
,
Arter forud for ethvert af Nabolandene,
som
altsaa
her antagne Begrændsning.
bemærkedes,
ovenfor
og Gottland,
de
er at
hine Oer en fra det övrige Sve-
sydligere Climater.
tilhore
som
for
tilföies
i
under hvilke de hos os ere
Vegetation navnlig derved
rige afvigende
Ud-
dette
i
finder Sted
deres Nordgrændse,
Oland
paa
igjen
paa nordligere Bredegrader end de
Arter,
flere
som
En anden Bemærkning som maa
Sletteplanter.
fundne;
Schweitzer-Alperne
,
deres Udbredelse
kun
altsaa
Dan-
for
S.
Polygonum viviparum,
Den Begrændsning,
gjælder
vor Flora for disse,
sig
og nemorosum foruden
silvaticum
tog ikke nævnte Arter.
Planter,
Pyrenæerne
i
be-
et
Ex. Draba
f.
men
er sjelden,
Omtrent ligesaa forholde
og Kaukasus.
de efter
at
frem som Fjeldplanter,
Lande ikke
nordligere
i
have den
her
ikke
til
der forekommer
Som
en
Danmark, paa
flere
Nakskovfjord, Iholm ved Svend-
tilgrændsende Lande (hvilket ikke
undgaaet Opmærksomheden,
da
den
88
kommer
er en anseeli}^ og forlængst l)okjendl Art),
Mellemrum frem
langt
hvor den dog kun findes
igjen ved Mainz,
men
sporadisk paa Færskvandsenge,
forst efter et
er
Sydeuropas Bjerge, som
i
det synes, almindelig udbredt (Pyrenæerne, Sydfrankrig, Osterrig,
Ungarn og derfra
Siebenbürgen,
samme
Flora,
Art
idet
som
antage denne Plante
at
,
en
Indvandring
tilfældig
synes mindre rimelig paa Grund
den og-
hvor
Det ligger altsaa nær,
ikke overhovedet nægter Muligheden af flere
man for
Kaukasus,
til
saa forekommer paa Saltstepper}.
Udgangspunkter
oprindelig for vor
dens sydlige Centrum
fra
den
af
naar
lange Afstand og dens
Forekomst her baade som virkelig vildvoxende og som Strandplante. Ligeledes
det
er
paa Grund af
at
somt forekomme
et
ubetydeligt Antal
hoist
Centrum
Kystplanter,
og
i
holde
De herhen horende
Danmark.
fortrinsviis
sig
med Angivelse
deres Udbredelse. Til
den
Danmark og
her
udtogsviis
Nabolandene,
paa
nana og
Zostera
,
speciellere
Grændser
en
föicdes
,
Sammenligning
raeddeelte
grundet især kort
paafaldende
Vegetations-Forskjelligheder
Provindser.
Det bemærkedes
Land
liden
for
,
at
paa
et
Fremstilling af de meest
Danmarks
i
denne Henseende
i
mellem
bestemt Antal
forskjellige ville
et
i
,
Udstrækning og med en saa ringe Höide over
Havet som Danmark Indflydelser spille
de tilgrænd-
Som Exempel
baltica
de
af
til
,
Planters Udbredelse
af saa
sig
Kattegattet og Nordsoen.
saadanne Planter nævntes Ammophila
cre især
de vestlige Östersö-
til
Kyster, hvorfra deres Voxekreds udstrækker
Kochia hirsuta
spar-
Nabolandene, kunde formodes
af
eller flere
et
at have deres
sende Partier af
men kun
de her ere temmelig udbredte, i
som
af Arter,
Jordbundsforholdene og andre
naturligviis
,
en
langt
större Rolle end
Climatet,
men
da,
efter hvad der ovenfor er bemærket, nærværende Meddelelse mere
gik
ud paa
at
Forf. bekjendte til
vise
hvorledes
,
Planternes
Data forholder sig
denne Udbredelse
i
det Enkelte
störst mulig Almindelighed
og
end ,
paa
blev
Udbredelse al
de
angive Grundene
Fromstillingen
indskrænkede
efter
sig
holdt
nærmest
til
i
at
89 antyde
de
af de
og Antallet
som
Korthed,
i
"Bemærkninger
Danmark"
hidtil
maa
videre
indtil
characteristiske Planter,
knn
ere fundne
angaaende
Kbhavn 1821
,
jeg
Afhandling
,
Hornemanns
til
Vegetationen
af
som
,
en enkelt
i
eiendommelige
dette Afsnit fatte
i
henvise
Forskjelligheden en
som
betragtes
kunde
her
jeg
fornemmelig ved
oplyste
meest
Og saameget mere kunde
denne.
mig
som
Arter,
Provinds og altsaa for
Fordcliiigsforliold,
vigtigste
af de for hver Provinds
Angivelse
i
gjÖre de
vilde
folgende Bemærkninger overflödige, hvis ikke de siden dens Udgivelse fortsatte IJndersogelser havde frembragt et
seender lective
Arter nu ere deelte
Folge
af de
,
som
Danmark nye Arter
deels
et
betydeligt foröget Totalsum*}
men ogsaa
,
som
fremdeles,
deels
en
fra
enkelt
temmelig stort Antal
udkommer
opdagede,
ere
da
bekjendte
vare
mange Hen-
Undersögelse,
yderligere
flere,
i
i
ikke faa dengang col-
flere,
eller
kun
da
nu ere fundne
Provinds,
2
i
enkelte Landsdeles
adskillige Planter
for
Da nemlig
forskjelligt Resultat.
ikke alene en
meget
et
forskjelligt
Talforhold af de for hver Provinds eiendommelige Arter**).
Ligesom folge
den citerede Afhandling
ogsaa
disse
dog
deling, hvortil
Bemærkninger
maa bemærkes,
som dengang medregnedes
dinavien og Tydskland
Grændse
man ved
2
deels fordi de
lukkede,
hver at
for
Danmark
*) See
vil
sydligere
fra
,
Egne
91
finde
og
Vegetation
med Anm.
o. figd. ,
,
,
her
ere ude-
have
Skan-
i
taget Eideren
til
med
at
,
faaer
stort
ere
den
for
ved
at
altsaa Billedet af
bliver
et
som aabenbart
mere
reent
som Sydgrændse.
pa
man
,
og Lauenburg,
deels og fornemmelig fordi
den danske Flora
i
saaledes
,
Forfattere
floristiske
Koch
Floregebeet
characteristiske
pag-.
den danske Flora
regne de nævnte Hertugdommer
benytte Eideren
**) See
Hornemann
Holsteen
at
vigtigste
Fries og
,
sit
Antal Planter indlemmet
indvandrede
til
af
den almindelige Provinds-Ind-
Ved
*).
at sammenliorne de der anförle Talstönelser
at Antallet af
er betydeligt ringere end
de for hver enkelt Fiovinds særegne Arter
dengang antoges.
90
Uulcöeil
llagtol
sammes
lil
Flora
b) Als og Femern
og
hen
hensigtsmæssigt knnne deles andet Ö.
den
for
forsaavidt
Denne
med Halvöen. 2 Hovedpartier,
i
dette ved en
og dyrket Jordbund, frodig Skovvæxt og den
Da
med samme næsten ud
Ostkysten
til
forekomme
lige
paa
og
Höideryg*},
da adskillige
Syltengene
end
at
til
af
og
skarpt
eiendommelige Planter
fordi
Landsdeel har
hiin
bemærkede
i
er
Fjorde
heller
,
til-
kan
ikke her
Ved Sammentællingen
adskilt
fra
ikke ringe Antal Arter,
paa
nogle
de
af
I Klitterne paa Vestkysten: arenar., ticus
naae
,
Marskplanterne
Xörre-Jylland,
som
ikke ere
meest characteristiske
eiendommelige} Planter paa Halvöen nævntes
1.
S.
de
de andre danske Provindser.
Som Exempel tildeels
og
angive de Planter der ere charac-
Slesvig
er et
Hede-
disse Betingelser
Ostkystens
langs
teriserende for de forskjellige Localiteter. af
til
mere Irugtbar
mange Egne, især mod
i
Adskillelsen vanskeligt fastholdes
gjennemfört videre
til
selv vilde
Hedestrækningerne
imidlertid
folgende Planter
de
det ene V., det
gaaende
hunt characteriseret ved endeel Planter, der holde sig
moserne, Klitterne og Marskengene,
knyttede Vegetation.
dog
for de sidstnævnte Oer synes at
igjennem Landet
midt
maa
Vesterhavet,
i
Oerne Samso og Læso
c}
störst Lighed
paa
a) Oerne
henregnes
faa Angivelser, der erc tilstede
tyde
Oerne,
adskilles fra
iialiirligst
[»assonde
(^og
:
Amraophila arenaria, Elymus
Phieum arenarium, Köhleria glauca, Juncus bal-
og atricapillus (Drej.}, Hippophäe rhamnoides, Rosa
spinosissima, Silène Otites. 2.
/ Marskegnene:
Glyceria
maritima,
Hordeum maritimum
*) Maaskec kunde endog et tredje Parti passende adskilles fra de övri<;c, nemlijî den Deel af Nörrc-Jylland, o"^
som beorrændses mod
S. af
Limfjorden
Mariager-Fjord, da delte har ikke faa eiendommelige Planter.
netop dige
om denne
til
Deel cre mine Kundskaber
at jeg tilstrækkeligt
herom Hörnern,
i
kan begrunde Adskillelsen.
anf. St. p. 179.
Men
det Enkelte for ufuldstæn-
Sml. forövrigt
91 og pratense, Halymus portulacoides,
maritimum
o.
samt
Saltplanter;
fl.
Butomus,
paa V^estkysten:
Triglochin
Salicoriiia, i
og ved de slore Aalöb
natans, Subularia aquatica, Potamogeton densus, lius,
fluitans,
zosteræfolius o.
mus
Andromeda
Serpyllum,
Rhyncospora alba
Paa Ostkysten:
4.
&
Thymus
,
Rubus glandulosus, Po-
Chamædrys,
Cirsium
Melampyrura
heterophyllum,
Arum maculatum,
lanuginosus, Primula acaulis.
Ualvöen
Petasites
Ranunculus Convallaria
Luzula maxima.
verticillata,
5.
idæa. Thy-
Narthecium,
Centaurea phrygia, Sonchus palustris.
albus,
Erica
Lycopodii sp.
Ilex Aquifolium,
Phyteuma,
silvaticum,
Vitis
Pneumonanthe
fusca,
procumbens.
tentilla
Vaccinium
polifolia,
Gentiana
Myrica
Empetrum nigrum,
Gale, Arctostaphylos officinalis, Tetralix,
curvifo-
fl.
Juniperus communis,
Betula,
/ Hedestrækningen:
3.
Alisma
Stratiotes,
Sagittaria,
Sarothamnus, Genistæ sp., Or-
Almindelighed:
i
montana, Arnoscris
Arnica
nithopus perpusillus.
pusilla,
Epilobium virgatum, Hypericum pulchrum, Utricularia neg-
Potamogeton oblongus.
lecta,
Eiendommelige
Arter
Halvöen
for
fremfor
0erne ere
Hele
udelukkende
for Jylland
udelukkende
for
fælles for
Fyetl^
Grund
hvortil
Æro
fra
af sin
*)
ogsaa
til
paa
i
de
17*).
Slesvig
36.
begge Provindser
rettest
Langeland
25.
samme
liggende
(begge indbefattede},
har paa
Landets Centrum,
hvorved
knyttes
Beliggenhed omtrent
den tager Deel skee
det
78.
nemlig:
Ögruppe
i
i
den
S.
for
omgivende Provindsers Specialflorer,
Grund
af
maa-
mindre afvexlende Jordbundsforhold,
I Hornemanns citerede Afhandling angives Tallet af de dommelige Arter til 35.
for Jylland eien-
92 mindst særegne Vegetation
don
vistnok
af
danske Provind-
alle
ser.
Dette fremgaaer deels af det ringe Antal Planter,
den
ore
Apliaca
Lathyrus
pens,
som hor
Arter,
andetsteds
Thymus
,
synes
nævntes
mod
mod
af
Gale
o.
s.
Helianthemum
Delen næsten I
i
vulg.,
kun bemærkede savnes
Vacci-
Tetralix,
nogle
i
af
ganske
paa Arter
eller
Ex.
(f.
störste
for
Halvöen Hindsholm,
hvor de
Mængde***).
ug nordlige
Deel
har
megen
Fyen
sig
Plantor: Genista anglica og tinctoria, Ornithopus,
taurea phrygia. Ilex Aquifolium,
ostlige
et
Plantago media, Echium, Anchusa, Carduus
forekomme
Luzula
Lyngen
Empetrura, Lyco-
stommelsc med Halvöens Ostkyst, hvilket viser
januginosus,
Papavor
de fleste andre Egne; Fleer-
Arctium tomentos.) enten aldeles
den vestlige
faa
end
aquatica,
S.),
indtager
Andromeda, ere
v.)
Fyen med Undtagelse alle
i
Fremdeles
enkelte Localiteter**).
de
sammos Mamjd paa ad-
Lyngen ledsagende Planter (Erica
nium Vitis idæa og uliginosum,
acanthoidcs,
er
Saaledos
Planter.
tallet
Myrica
en
En anden Omstændighed som bor
mere indskrænket Areal end
podia,
(især
re-
af
Rolle
vestitus
Rubus
langt
de
Af
Plantor.
Scrophularia
N. O.).
andetsteds hyppige
,
maculatura,
omtales ved den fyenske Vegetation skillige
deels
noget större
en
spille
at
for
(Helosciadium
3*}
coronopifolia)
char aderistis lie
Arum
Charaædrys,
Rhocas (især
Cotula
paa
Mangel
iöinefaldende
kun
nemlig
eiendommdige ^
som
maxima,
og sydlige Egne af Fyen
Phyteuma spicatum
Melampyrum ligne
Overeens-
ved folgende Arnica, ,
Cen-
Ranunculus
silvaticum.
—
Ue
derimod mere de östligero
Öer (Vest-Sjælland, Lolland, Falster) ved den hyppige Forekomst
*) Efter llornein. 12. **) .Mangelet) af de her paapegede Planter har
Fyen
tilfælles
med Lolland og
Sydvest-Sjælland.
**) De
her nævnte Arter erc ogsaa i)aa llalvöcn
sjeldne.
S. for
Randers Fjord yderst
93 Acer carapestre, Origanum, Gal^obdolon, Ajuga rep-
af Carpinus,
Verbascum Thapsus
tans,
Ogsaa
mellem de
paafaldende
en
ostlige
o.
(1.
Sted,
Halvö, der begrændses
og som, især
mod
N.
,
Egne
forskjellige
Forskjellighed
f.
Sjwiifind
af
Fjord og Oresundet
Roeskilde
af
har endeel
tilfælles
finder
mellem den nord-
Ex.
med
—
Jylland,
og
den sydvestlige Deel, der mere stemmer overeens med de syd-
Som Exempel
Oer.
lige
paa Planter^ der næsten
medens de
almindeligt udbredte
ere
meget sjeldne maa nævnes:
ere
i
Sjælland
hele
i
andre Provindser savnes
Alopecurus
eller
Plantago
pratensis,
media, Melampyrum nemorosum, Verbascum thapsiforme, Cynan-
chum Vincetoxicum, Campanula
Carduus acanthoides,
persicifolia,
Arctium tomentosum, Scabiosa Columbaria, Helianthemum vulgare.
De
i
den nordostlige
Saro-
ere
Planter
char acter istiske
Deel meest
thamnus, Rubus Chamæmorus og suberectus. Rosa spinosissima,
Hypericum pulchrum, Arnica montana. Lobelia, Thymus Serpyllum. Viola mirabilis, chzeria,
Juncus
europæa.
For
det
pinus Betulus, teus, Statice
Dipsacus
Statice
Primula farinosa, Scheu-
rariflora,
Calamagrostis
capitatus,
sydvestlige Sjælland
Struthiopteris
stricta,
maa især fremhæves
Car-
:
Acer campestre, Ajuga reptans, Galeobdolon lu-
Behen,
silvestris.
Tetragonolobus
maritimus.
Crépis biennis,
Origanum vulgare, Thymus Chamædrys
o.
fl.
Antallet af eiendommelige Planter for Sjælland ere 30*).
Lolland- Falster.
—
liggende Ogruppe forenedes
Ligesom den
Iflöen.
med den
O,
större
S.
for
saaledes
Fyen
kunde
ogsaa de her nævnte Oer ifolge deres naturlige Beliggenhed for-
enes
med
Sjælland.
Da de
imidlertid
have
en
i
mange Hen-
seender særegen Vegetation, ere de her (ligesom hos Horn. St.)
anf.
betragtede særskilt.
De Planter, endeel
som
Ukrudsplanter
*) Efter Hornem. 54.
disse i
Oer have indbyrdes
Sæden,
som
i
de
tilfælles
nordligere
ere
især
Egne
af
94
Danmark
ere sjeldnere
arvensis,
Neslia panicùlata, Scandix Pecten, Valerianella Morisonii,
eller
Melampyrum arvense*).
aldeles
savnes,
Ogsaa Ranunculus Philonotis, Dianthus
Armeria, Verbascum Thapsus og Dipsacus paa
alle
ere hyppige
silvcstris
de 3 Oer.
Paa Lolland og
de meest characteristiske Planter:
Falster ere
Acer campestre, Carpinus, Galium Mollugo, Ori-
Tilfa parvifolia,
ganum,, Teucrium Betonica
Ranunculus
Ex.
f.
Scordium,
Ajuga reptans,
Alopecurus agrestis.
officinalis,
ere 5**): Lathyrus heterophyllus,
Galeobdolon
Eiendommelige
lut.,
Planter
Galium spurium, Physalis Alke-
kengi, ChaiturusMarrubiastrum, Mentha Pulegium
(?).
For Möen og navnlig Klinten maa fremhæves som de meest
betegnende Planter: Juniperus communis, Hippophaë rhamnoides, Ribes alpinum,
flere
Orchideæ,
Carex digitata. Primula acaulis,
Arabis arenosa, Lithospermum officinale.
Dianthus ter
jjrolifcr,
ere 5***) (Sorbus torminalis,
cosa,
Erysimum
Caucalis daucoides, Alsine vis-
(mod Christiansö) har
med den
övrige
danske Flora,
forholdsviis ikke faa særegne Planter.
kan regnes: Carpinus Betulus,
Til
Quercus
Acer platanoides, Bctula,
neaster,
ifölge
sin
Beliggenhed
særegne Jordbundsforhold mere Lighed med den
svenske end
folia,
hieracifolium,
Eiendommelige Plan-
hieracifolium, Epipactis atrorubens).
Bornholm og sine
Erysimum
Holosteum umbellatum.
de meest characteristiske Tilia
parvi-
Sorbus Aria og scandica,
Coto-
sessiliflora,
Helianthemum vulgare. Thymus Serpyllum,
Thapsus, Campanula acauthoidcs.
") Endeel
pcrsicifolia,
Crépis biennis,
af de
fra sydligere
Egne.
**) Efter Hörnern. 10. *•') Eller llornein. 10,
,
Carduus
Inula
salicina,
Serratula tinctoria.
In ilkel
Verbascum
Artemisia Absinthium,
her nævnle UUiudspIaiiler foiekoinme
paa Femern o^ Bornholm
syd-
og besidder derfor
ojrsaa almindeligt
synes at lyde hen paa en Herkomst
95 Galium boréale, Seduni Telephium og album,
Endeel
af disse
har Öen
tilfælles
med
land-Falster; desuden forekomme alene eller f.
fortrinsviis
med
Bornholm
adskillige
Lolhidtil
den jydske Halvö bekjendte Planter,
fra
Juncus balticus
Ex.
paa
Pilularia globulifera.
Sjælland, endeel
og
capitatus,
Lycopodium complanatum,
neglecta, Pyrola media, Nasturtium silvestre, Spergula
Utricularia
pentandra, Gnaphalium luteoalbum, Trigonella ornithopodioidcs, og
man overhovedet
hvis
sammenligne Bornholm med nogen anden
vil
Deel af Danmark, har dens almindelige Vegetations-Characteer, naar
man
seer bort
fra
Afvigelser
i
meest Lighed med
det Enkelte,
de midterste og vestlige Egne af Halvöen paa Grund af den store Rolle S.
Lyngen
Mangel paa Bogeskov og de mod
dens
spiller,
O. ikke ubetydelige Sandklitter.
Eiendommelige Arter for Bornholms Flora ere 8 (Sorbus Aria
og scandica, Cotoneaster vulgaris,
Mentha
annua**),
Stachys
rotundifolia,
Imperatoria Ostruthium (?)*),
Asplenium
Adianthum
nigrum, Aspidium angulare (Christiansö***).
Beniæikning om Forekomsten af en Otion og en Cyamus paa den færoeske Grindehval (Delphinus Forelöbig'
globiceps auctL). Af Prof.
Da gjort
jeg
i
sf
Steenstrup.
1844 var paa Færoerne, blev jeg
opmærksom paa
Finnerne
J.
en
nogle
sygelig
og
særegne Dyr,
af liere
som
vare
udmagret Grindehval,
Færinger sete
der
ved
paa en
Grindefangst nogentid iforveien var bleven dræbt tilligemed talrige
*)
Denne Arts Forekomst paa Bornholm
er do^ tvivlsom
funden siden Kyllings Tid. **) Funden 1847 af Prof. Liebmann. **••)
Funden 1849 af Skibslæge
Oidriclisen.
,
da
den ikke er
96 Desværre var
andre.
Exemplar
intet
med
og ligesaalidet var dette Tilfældet
Dyrene blevet opbevaret,
af
man gav
Beskrivelsen,
Kroppen
Hvallus, Ci/omus, og
Finnernes Rand og af Cirripedslægten
samme
Hval.
jeg
at
en Art af vir-
Klaser hang ud
i
fra
som Fryndser omgave denne. Former
tildels
For
Otion.
man kunde
saavidt
som
de Dyr,
i
erkjende
Utöiet
i
nærmere Forcspörgsel angaves, de
erindre vare
Steder af den saarede Finne,
Vedkommende maa
sidstnævntes
det endnu bemærkes, at det paa at
af
mig, var imidlertid saa betegnende,
uden stor Vanskelighed maatte kelige
som anga-
Slags Utöi,
et
ves at have været temmelig hyppigt paa
hæftede
alle
Hud og
hvor
saadanne
til
Sener vare borte og
de nogne Fingerled stak frem.
Da
Snyltedyr
disse
megen Interesse
have
maatte
anmodede jeg mine Venner om
nere blevet opfyldt, idet Hr. Sysselmand
nedsendt Stykker
og med Utöi plaget Grindehval, og som fandtes
Tænder
ikke
som have
har
have
mödt
Om
af en
til
i
omtrent
Munden.
af
stærkt
—
de
begge
Gjenstand
for
til
Univer-
en udmagret
har været saaret
-
7
Otion^
fra
rynket
og
og
riibe
den modsatte i
selv ere
derved
at
Kjæbe.
disse Rynker sidde
Cyamus.
saaledes
om
blottede
de
Dusin
et
Tænderne
Gummer
de nævnte Snyltedyr ere egne Arter,
Ct/amusformen, og Otions
af
der paa en Række af 6
at
de haarde
af
er
lille
sig paa Grindehvalen,
komst
tidligere
nogen Modstand
Huden omkring dem Exemplarer
Müller har
paa og omkring Tænderne og der-
ud
Siden
til
vise,
Stilke
voxede meget langt ud de ikke
som
mindre end
siddet
hæftet deres
have hængt
deraf,
en paa Midtvaag d. 30. Juli 1846 fanget Grinde-
De ncdsendte Stykker
flok.
fra
i
//.
Kjæberanden
af
mig,
og dette mit Onske er se-
saasnart de atter maatte forekomme,
sitetsmuseet
Exemplarer
opbevare
at
for
som
som
blot opholde
det navnlig er at formode
om
de blot lindes paa saarede Hvaler, hvilket
Knogler og Tænder indskrænkede Fore-
nævnte
Tilfælde
senere Meddelelser.
(Meddelt den 8dc Uecciiibcr 1848.)
synes
at
antyde,
vil
blive
videnskabelige Meddelelser fra
(len iintui'liistoriskc
1849.
Forcuiug
Kjobeuhavn.
i
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.
7.
]Vr,
Nogle Bemærkninger om Efteraarsknopperne'") hos de danske Arter af Slægten Epilobium. Af Docent (foredraget
JJet er
i
eller liar
skrivende Botanik
der
hentede
ere
den naturhistoriske Forening, December 1849).
idetmindste været en stor Sjeldenhed at fra
anvende
til
lidet iöinefaldende,
en saa sildig Aarstid,
at
Efteraar
sigtes
henimod
eller
overvintre
paa
som
vise
ling, eller
Slægt.
Grene Selv
som
eller
sig
ved i
et,
der
bedst
Vinteren,
de Uligheder
hos Knopperne
Sammenligning
Henseende
til
er i
til
kun
at
Det Forhold, iagttages
i
faa
ikke
Bo-
hvortil
det sildige
den forskjclligc Maade
Henseende
af
og som forst træde
tidligt
tanikere have begyndt deres Undersögelser.
nærmest
som under
Opmærksomheden
længere er henvendt paa Planten, eller saa
her
den be-
i
Arternes Adskillelse Kjendetegn,
saadanne Forhold hos Planten,
Blomstringsperioden kun ere tydeligt frem paa
Lange.
J.
Form og
til
at
Stil-
det folgende Aars Stængler forskjellige
Træernes
Arter
Knopper
i
samme
staaer vistnok
ikke Lidet tilbage for Fremtiden at undersögc eller idetmindste at
*) Jeg bellover neppe her forelöbigt at
det Folgende,
at
bemærke, hvad der
jeg ved ECteraars-Knopper forstaaer de
vil til
fremgaae af Dannelse af
det folgende Aars Stængler bestemte Knopper ved den Gi ad af Udvikling,
som disse have naaet det værende Aar er afsluttet. i
sildige Efteraar,
naar Væxten for det inde-
98 indlemme dor
Planlobcslirivolsornc,
i
om
dette
men
i
endnu höicre Grad pjælDet mangler nu
de vedvarende Urters Knopper.
vistnok ikke paa grundige og værdifulde Iagttagelser
men
ning,
specielt
fatterne
blevne
ere
bemærkede og benyttede Studium
har Prof. Nolle
leveret
om
ikke upaaagtede,
af de
der
Botanikere,
og Morphologi, end af For-
af Physiologi
den systematiske Botanik,
i
denne Ret-
der for storstc Pelen findes
Resultater,
Tidsskrifter,
i
mere
dog
saa gjöre
vundne
de
omkring
spredt
i
For
at
nævne
et
Exempel,
Bemærkninger om Knopdan-
interessante
nelsen hos Stratiotes og Sagittaria*), og for den sidstnævnte Slægt Iagttagelserne
ere
og udvidede
fortsatte
af Dr.
men
Hlünter'^*)^
det er en Aarrække siden hine interessante Forhold forst
uagtet
bleve beskrevne, cre de
de allcrûeste systematiske Værker ikke
i
omtalte.
En
af
som
de Forfattere,
anvendt
disse
er Prof.
E. Fries ^
og lignende idet
tidligst
og raeest conseqvent har
Forhold ved sine Plantebeskrivelser,
denne udmærkede Botaniker baade
Al-
i
mindelighed har gjort opmærksom paa den store Betydning, som Forhold
have for Arlsbegrebets Fastsættelse,
Plantens
biologiske
og
paa næsten ethvert Blad
tillige
ter
det
den beskrivende
i
ham anvendte
af
Slægter,
som mere
Botanik Princips
specielt
i
har
sine tajiige og vigtige Skrifleveret slaacnde Beviser for
Værd.
Det er derfor især
i
de
have været Gjenstand for monogra-
phisk Undersogelse og Bcarbeidelse af den omtalte berömte Forfatter,
at vi
finde
Hjælpemidler nogle
til
Exempler
de biologiske Kjendetegn anvendte
nærstaaendc Arters Adskillelse. blandt
mange behover man
som
For
blot at
at
vigtige
nævne
erindre
om
Slægterne Calamagroslis, Salix, lïieracinm, Epilobium.
Jeg har iaar perne
hos
de
fleste
danske Arter
*) Rolanisclio Homcrkuiiffcn *'^)
IMoliJ u.
nogle Iagttagelser over Efteraarstnop-
anstillet
iilier
Stratiotes u. LSafjittaria.
Schicclilciulal but. Zeitung
***) Lcvciiile Exoinplaicr af K.
af sidstnævnte
viigaliitii
Slægt***),
og
Kopenliag. 1825.
IS-lf), pag-. 68'.'.
og puipiiiemii
Iiave iklvc slaacl
mig
99 naar jeg allerede nu tillader mig at meddele det forelobige Udhylte af disse Undersögelser, uagtet jeg er saare langt fra at be-
én skeer dette nærmest, fordi jeg ikke
tragte disse sora afsluttede,
kan
paa selv at faae Leiliglied
stole
Iagttagelser
i
den nærmeste Tid,
Andre, som have Ledighed Arter
de
og bringe
at fortsætte
denne Slægt
i
ofte
har
Spor
til
Linné
og
Decandolle
i
;
num de
höre
man herom hos
filiformes,
Arter
enten
nullis":
til
(saavelsom
men
til
Hooker:
de af
Arternes faa
Saaledes omtale
Rritish Flora)
i
deres
om
vi
E. hirsulum og alpi-
give
liden
eller
Kun
ingen Oplysning
lidet
Reichenbach (Flora german. excurs.
E.
lade
eller
finde
disse ufuldstændige Udtryk, forsaavidt
herhen,
excurs. Hafn.
lones
virgatum)
Henseende
i
Former
1:42, pag. 18i}, kun yderst
stedfindende Forhold.
virkelige
Drejer (Fl.
findes der
de have en krybende, E. pubescens og tetrago-
at
overhovedet det
i
har været paaaglet.
Hornemanns Plantelære
en trævlet Rod,
om
Plads
denne An-
Epilobium aldeles ikke sammes Formeringsorga-
af
num bemærket
i
anviste de forskjeliige
vigtig III
dette Forhold
at
Beskrivelser
ner
(Nov. Mant.
gjenncmgaae,
at
til
for Fries
Rodskud hos Epilobium en Bestemmelse
Adskillelsen
til
tvivlsomme Arter.
Leilighed
havt
beskrivende Arbeidcr,
Re-
fast
et
til
Saa vidt jeg kan skjönne af det Materiale, jeg ledning
opfordre
at
baade har almindelig botanisk In-
der
og specielt er af Vigtighed med Hensyn
teresse af
og derfor önskcde
stadigt at iagttage de paagjældendc
til
fil
Undersögelse,
en
sultat
Aarstider,
alle
i
fortsætte de begyndte
at
til
hirsutura rad.
dette
kun
1838},
sora
tillægge
stolonif.
,
mere
1830
erfarer
— 32)
og
E. palustre sto-
men
for de
övrige
Forhold aldeles uomtalt (E. roseura og
give
en
negativ
Bestemmelse („stolonibus
E. pubescens og montanum'"*) Drej.}, og de her citerede
Raadifjhed ved Undersögelseine
komme
i
dette Efteraar,
da de ikke fore-
Omegnen af Kjobenhavii, og jeg har derfor maattet benytte tonede, men med Knopper forsynede Excmplarer, samlede Aug.— Sept. i
*)
i
tidligere Aar.
For den sidstnævnte Art angiver Rciclienbacli en „radix repens."
100 Beskrivelser synes allsaa at vidne om,
de 2 nævnte Forfallore
at
have anet, at de nnderjoidiske Organer hos den omhandlede
vel
kunde
Slægt
endog
men hverken have
nöiagtigere Sammenligning mellem alle Arierne eller
foretaget en
undersögt
sammes
som Artskjendetegn.
benyttes
disse
nok
tilstrækkeligt
Beskrivelse anvendte Udtryk
i
for
de
bringe
at
til
Samklang med deres egne,
andre analoge Tilfælde antagne Tlieoricr.
i
Ligcsaa
som Plantebeskrivelserne
ufuldstændigt
omtale Knopforholdet hos Epilobium,
man
istand
Paa
ninger.
som
Unde herom ved de
alle
Tavler
Stoloner;
eller
kun 3 (E. hirsutum
Flora
Iconographia
Her
fortjener
dog
at
nikens Fædre for Linné,
som de nyere
hold, af
Epilobium
der
rigtigt
(eller
i
Nöiagtighed
findes
at vi
hos
flere
32)
der synes
II.
alle
af
hvilke saa ofte nöiagtigt fremstille
have overseet,
de
under Navn
af
81 Tab. 8. under
dede Hovcdligfur horer utvivlsomt
til
F'or-
siliquosa),
Saaledes har Do~
Pseudolysimachium 1
E. roseum og er forsynet
forestille
at
Bola-
finde Afbildninger
som den da benævntes Lysimachia
Den paa anföite Sled
af
Sfwrms Deutschlands
disse Organers Tilstedevæ-
gjengive det stedfindende Forhold.
givet en Figur,
*)
om
bemærkes,
Forfattere
(perapt. I, 3,
(lunæus
Afbild-
palustre og virgatum*)} fremstillede
,
paa en Maade, der giver Begreb relse.
for sin
^
bot.
tetragonum) og
1 (E.
med
English botany^
tindes end ikke et eneste Spor
Reicltenbachs
i
bekjendle
fordeelagtigt
saa
danske Epilobia kun
raadföre sig
og
Tid
hiin
Oplysning er
liden
ligesaa at
hlora danica
i
fremstille Arter af Epilobium,
Knopper
til
at
til
fra
Navn
uf E. letiaffonum afbil-
E. viifraluin Fr.
baade paa Grund af
Stoionerne ogBladformen, hvorimod de vedlöiede Stængchinalyser synes at
Derimod
bidröre fra E. tetragonum.
virgiilum
mere
lig
E. tclrag.
,
hvortil
er den paa Tab. 6 albildede E.
oj^saa Koch. (Syik III,
1023) nu
dog ligne Stængelanalysernc paa denne Tab. virg. At en Ombytning af de afbildede Planter
for en Deel hcnlorer den,
mecsl den mærkelige
E.
og Analyser kan tænkes
man
seer,
al
have fumhl Sled, er ikke usandsynligt, naar
hvor vanskeligt Koch og
flt-re
andre tydske Botanikere have
ved at oplatle Adskillelsen mellem disse 2 meget distincte
.Arter.
101
med meget
hvor
Instre,
de findes
komne
ôoô
Rodstokken*).
fi;i
p.
de
forlængede Sloloner ere gjengivne saaledes
Forfatterne
efterat Fries
de floristiske Ilaandböger.
af
Nöiagtighed
denne Henseende,
i
hyggelige Phytographer,
og
Uppl.
1844)
deles
undladt
f.
man
at benytte de
med
slemmende
v.
de
Godron
de
(Flore
France
1844)
aldeles overeens-
Babington
af
1S4S)
de endog benyttede
ere
(irupper: da imidlertid
i
som
jeg har
(Sect.
I
rescunt. riones
&.
In
holde
ingen
sammen-
Summa
i
„hybridæ"
&
,
breves
.
.
.
.
speciebus
in
illæ
evanescunt ipsæque species inclarosea
E. felragono
rosulati,
til
Vegetab. Scan„.
innovatione .... distinctis formæ
facile
E. montano*^) in
den
til
os udelukkende
1845, pag. 176), hvor det hedder:
foliosos
seruntur
vi
fuldstændigst er fremstillet
diversa radicis indole
ambiguæ
kunne
Beskrivelse,
givne
Fries
denne, som
e
i
til
fuldstændigst have gjengivet hvad der hidtil var bekjendt
lignet,
din.
an-
af Fries
angaaende dette Forhold, er tilkommet noget nyt Moment af
al-
kun benyttet saa-
har
anvendte:
der af alle,
de 2 sidstnævnte Florer,
Skand. Flora 4
Artsbeskrivelserne, og af Grenier
i
Inddeling af Epilobiura-Slægten af
i
1847) ere dog de
ed.
2.
endog om-
flere,
med Udtryk
Forfatter
givne Forskjelligheder optagne
hvor-
Knopperne hentede Kjendetegn,
fra
ældre
af
et,
Schlesien 2. Ausg.
germ. ed. 2, 1843)
fl.
(manual of British botany
og dog have
nogle faa Arter og det
for
som
vente at finde en stÖrre
Ex. Hartmann (Handb.
Wimnicr (Flora
k'och (Synops.
danne
:
der ere ud-
havde fremhævet dette Forhold som
paa der burde lægges Vægt, kunde
og
Tabcrnæmont
I
Epilobium, utvivlsomt pa-
er afbildet en
II,
Naturen.
i
Hos
Knopper
tydelige
Rräiilterbuch
,
tt
pnrpureo nullos inveni tu-
alpiuo
E. virgaio
.
lincari
e
origanifolio
radice ex
&
pahislri
Den samme V]g. findes aflryUt saavcl hos Lobelius (icon, stirp. p. 343) som hos Ciiisius (raiior. plantar, hist. Iih. 4). **) De med större Tryk udhævede Arter ere snadanne, som forekomme den danske Flora, og til hvilke alene er taget Hensyn delte Arbeide, *)
i
i
102
pubesccns cre (\ov.
omtalt
Hensyn at
stolonosi,
clongati,
e basi caulis
lier
113;
|).
fuliis
hcskrcviio;
ikk<;
iiar
Forf.
tidligere
vol
93—91), dog nærmest med
Scan. p.
Fi.
E. hirsiitum og
sparsis.
disse
Rodens og Rodslokkens Forskjellighcder uden
til
specielt
beskrive Knopperne.
Inden
som
jeg
den
gaaer
forudskikke
Epilobiernes Knopper
omtale
at
til
jeg
hos denne
underjordiske Axedele
de
maa
disse Bemærkninger,
for
Ord om
Par
et
over
Gjenstand
egcnligc
Slægt, skjöndt jeg, hvad disse angaaer, ikke har nogen Udviklingshistorie give,
voxne
mig
stötte
at
hvad
og altsaa kun forraodningsviis kan an-
til
anseer for det sandsynlige Forhold efter de ud-
jeg
Exemplarcr,
har havt
jeg
Jeg maa
Undersögelsc.
lil
for
det Forste antage, at næsten overalt hvor Udtrykket „radix" bru-
ges
Plantebeskrivelserne,
i
skal betegne den
om
det endog for tvivlsomt
Rod; jeg anscer ægte Rod;
dette ikke
hyppigst
Epilobiernc have en
fundet talrige ligestærkc Adventiv-
har jeg
rödder, af hvilke vistnok en enkelt kan udvikle sig
Bekostning tillige
er
derved
og
Form
antage
samme
skjellige
Exemplarer
bunden,
hvori de voxe, kan jeg
den
fra
egenlige
Rod
at
kan
underjordiske Axe,
den
have
det
at
villet
er
og da del
dennes
noget
sikkert
Kjendetegn
er
der vel neppe nogen Tvivl om, er stærkest udviklet og hvorfra er en
liodstok^
Beskaffenhed Forfatterne
forskjellige
betegne ved de Roden
at
tillagte
Termini.
være mere constant og det kunde
ved nöicre Undersogelse var istand typisk
Arter
Form
af
skal jeg
Rodstok.
bemærke,
og Retning hos de
af
give hvilke Udtryk hos
til
som
Uagtet denne
sandsynligviis ogsaa modificeres endeel efter Jordbunden,
den dog
for-
ethvert Fald ikke troe, at der
i
som Knopperne udgaae,
saavel Adventivröddernc
ligesom
eu Pælerod,
af
de övriges
Art varierer betydeligt efter Jord-
hentes
Derimod
Arternes Adskillelse.
i)aa
som om Röddernes Retning hos
forekommet mig, af
cgenlige
Ved
til
at
enhver
vel
være,
synes
man
at
angive en for hver Art af
de
nedenfor omtalte
hvorledes jeg har fundet dennes
mig uiulersögte Exemplarer, og
F^rm
tillige
an-
de tidligere Forfattere almindeligst cre be-
103 nyttede
for
Gjcntagelser
undgaae
dennes Bcskaffenlied.
betegne
at
i
Folgende,
det
For imidlertid
maa jeg her engang
angive de Termini jeg antager meest passende
alle
istedetfor de
tes
ning er
men
Pælerod,
det
for
l)rngt
saakaldte
ombyttes
betegne
at
don Betydning
i
er
da
mig
at
overbeviist
sloloniferum.
sildige
fandt jeg deres
traadformede
Stoloner
decussata).
tæt
Ifölge
logformede
Rodskud
disse blive
disse, for
i
eller
med
bemærke med
jeg
som
med
Ledstykker
forlængede
men derimod
sammenhobede,
Knop
jeg
allerede under Blomstringen udvik-
med
i
i
men den er
det
forkortede Led-
korsviis
Bladrosetter,
omtalte,
tilsvarende
dog med
det
deres Spidse
stillede
Blade
i
at
sammes Spidse
Organ
til
andre
den Forskjcl,
at
Forbindelse med Rodstokken og danne det folgende
Aars Stængler, fra
til
denne Iagttagelse maa jeg formode
ikke den traadformede Stolon,
adskilt
Kun maa
næsten kugleformet Knop
slykker og kjödfulde,
Arters
Henseende
overcensstemmende
aldeles
Efteraar aldeles henvisnede,
dannede,
det jeg fore-
finde Forholdet hos de Arter,
at
Bestemmelser,
dannet en liden,
(folia
i
i
E. palustre^ at paa de Exemplarer af denne,
til
undersögte, lede,
om
hvilket ogsaa blev Tilfældet.
Hensyn
rigtigst
klartseende og nöiagtige Forsker Prof. Fries har an-
positive
disse,
Andre
af
Begge disse Udtryk kunde
undersöge de danske Epilohia
den
hvilke givet
den
til
med krybende
synonymt med den
H\ ad dernæst Knopperne angaaer, da var jeg, tog
„radix re-
andre Tilfælde er
i
Planten er forsynet
at
og
„radix sfolonifcra."'
med rhizoma
naturligviis
til
nogle Tilfælde sandsy niigviis
i
repens eller horizontale:
(E. hirsutun)
Stoloner,
udgaae
det
Rodstok (E. montanum} og maatte da om-
horizontalt krybende
med rhizoma
ingen af Arterne typisk har
nemlig som Modsætning
Dette Udtryk sigter
byttes
at
bor
Fald
ethvert
i
hvori det oftest er taget,
pens.^
kunne sæt-
Udtrykket y,radix fibrosa^ maattc naturligviis bort-
rigtig.
dersom det skulde befindes
falde
at
for
den ovenfor antydede Forudsæt-
hvis
tidligere,
at
hiin
derimod
Moderplanten
for
synes
at lösrive
næste Aar
at
sig
og overvintre
danne en aldeles ny
101
Plante.
I
Tilfælde
dette
gemma
plantipara
skrevne
Forhold
her
vilde
med den
analog
omtrent
Sted
Om
Schleid.**)
en
Formeringsraaade finde
heskrevne*)
Sagittaria
for
imidlertid
del
det almindeligt stedfindende,
er
af de faa
söge,
ikke kunne afgjöre
'***),
ligesaalidet
mig be-
af
skal jeg,
Exemplarcr, jeg har havt Ledighed
Grund
til
en
o:
paa
undcr-
at
som om den samme
Formeringsraaade finder Sted hos E. virgatum, hvilket dog sjncs troligt
Gruud
paa
af
den store indbyrdes Lighed mellem Stolo-
nerne hos disse 2 Arter.
Derimod var det mig Vintertilstanden
vigtigt
vort Clima
i
ikke ere beskrevne
erfare
at
Formeringsmaaden og
de Arter,
for
eller udtrykkeligt
Inis
omtales
ingen bladbærende Rodskud-}-) crc iagttagne. disse,
som
Knopper enten
som saadanne, hvor De Exemplarer
af
jeg har undcrsögt, have da givet mig folgende Resul-
tater:
Hos E,
hirsutum L. fandt jeg en ret,
*) Sand. de ovenfor citerede Forfattere
**) Gnindz. der wiss. Bot.
men temmelig dybt
om denne
Slægt.
198.
2. Aufl. Il,
***) Efterat jeg forgjæves havde gjennemsögt den störst mulige Skrifter,
for at erfare
hvad der
i
om
Mængde
disse Forhold tidligere maatte
være
bckjendt, og efter at jeg allerede havde nedskrevet os meddeelt disse Be-
mærkninger, er jeg endelig bleven opmærksom paa en Artikel aflir. Th. bmisch Bot. Zeitung 1847 pag. 5 om E. palustre, hvilken det af i
i
mig for denne Plante angivne Knoploi hold
findes bekræftet
og
i
en langt
udförligerc Beskrivelse end den jeg ifolge en blot forelöbigUndersögelse
var istand
at
til
meddele.
Uagtet mine Iagttagelser over den nævnte
Art altsaa ikke have Prioritctsret, har jeg dog ikke anseet det overflödigt at offenlifrgjöie disse Bemærkniuffer, fordi jeg deri har sögt at levere
nosle Bidrag
undlade her
til
at
Sammenligning aï
henvise
Forfatter (Th. Irmisch,
alle Epilobiinn-Avter.
Jeg kan ikke
det senere udkomneSkrift af den ovennævnte
til
zur Morphologie der monocolyl. Knollen- und
Zwicbclgewäi'hse, Berlin 1850), som har behandlet de her omtalte Forhold paa en grundig og interessant
skaber
i
denne Retning
Maade og derved bragt vore Kund-
et betydeligt Skridt videre.
f) Skjondt jeg ikke er aldeles sikker paa den authentiske Fortolkning af „turioiies foliosi", er jcj;det Folgende gaaet ud fra den Forudsætning^, at dette Udtryk bcleoner enhver Knop paa Rodstokken med forkortede i
Ledstykker og kjendelige Blade.
iOo Dyndet nedsænket Rodstok, og
Advcntjvrödder
lalrige
ligeledes
Leddene
bemærke,
andres
ovenfor
som
Natur
maa fremhæves,
at
ikke
Stolonerne hos E. j)alustre
Roth
E. pubescens
nærmest
til
skulle o.
horer
jeg altsaa kun
og
,
med
og
antages
raaalte
Stolonernes
at
ufuldkomne
med Hensyn
Rodstok udgaae
Fra en snart meget
oftest
flere,
med
Knopdannelsen
til
stillet
E. tetragonum,
forkortet
og underjor-
snart mere forlænget og da ovenfor Jordskorpen
disk,
Blade
censartede
for
for-
fl.
den Afdeling, hvortil Fries har
alpinum og lineare.
næsten farvelöse
til
Koch, Bab.)
Maade
foreslaaede
underjordiske
de
forlængede l.ed-
radix repens (Horn., E. Bot.,
(Rchb., Drej..
stolonifera
den
paa
særegne
med
Rodtrevler og begrænd-
fine
Ved denne Art har
de ældre Udtryk:
at
og radix
udskyde
lange og temmelig tykke,
flere
der ere reducerede
svagt rödligc Skjæl.*)
Fr.)
især nedentil,
Stoloner
udsendende
ofte
sede af modsatte Blade,
at
tillige
Dyndet nedskydende
i
stykker, ved
eller
hvilken,
fra
og,
idetmindste
i
opstigende
forste
Tilfælde,
ganske tæt samlede Bladrosetter med forkortede Ledstykker, hvis Blade
det sildige Efteraar (Oct.
i
— Nov.) fandtes
stærkt udviklede.
(Allerede langt tidligere, under Blomstringen, har jeg seet disse
Rodskud dannede).
Paa
de af mig undersögte Exemplarer ere
disse Rosetters Blade omvendt-ægformede, svagt tandede, aldeles
og
glatte
paa Underfladen
hos E. tetragonum
ere
(De
rod-violette.
lysgrünne
begge
paa
tilsvarende
Flader
Blade
og tættere
tandede).
De cre
i
hidtil
gaaende. II.
bckjendte Beskrivelser
Henseende
CC.)
omtalte.
Af
„caule
De
Fr.
til
er
basi fleste
'O Stolonerne hos
i
Florerne
af
denne Art
Knopperne endnu ufuldstændigere end
fore-
dens Rodstok beskreven
Scan.
declinata
radicante",
Forfattere indskrænke
(Nov. og
Fl.
men Knopperne sig
til
at
tillægge
ikke
den
denne Art ligne meget dem, der foreUonime hos Lysimachia thyisiflora og hos adskillige Labialer, f. Ex. Stachys-Aiter, Teucrium Scordium.
— 106 en ^radix fibrosa" (Horn., Sturm, C. BotO og af Andre tillægges
der angives hvad
der
montamim
E.
Exemplarcr og
til
har jeg fundet
fra
Rodskud omtrent
Koch,
(Drej.,
nullis"
„stoloriibus
L.
træder
Gren.
Balj.,
de
Lstcdetfor
Godr.) uden
tfc
at
manglende Stoloner.
Af denne Art har jeg sammenlignet mange
Hos dem
forskjellige Tider af Efteraaret.
alle
en almindeligviis horizontal Rodstok udgaaende af lignende
Beskaffenhed som hos foregaaendc
;
den eneste Forskjel jeg har kunnet opdage imellem disse bestaacr i,
Knopperne hos E. raontanum have noget forlængede Led-
at
(dog ikke mere end
stykker
naaer
til
dene
nedre Bladpar idctmindste
det
at
Midlen af det næste Par ovenfor samme),
ere
mere fjernede
mindre fuldstændigt
men derimod
hinanden,
fra
Tommes Længde med
t
tiltrykte
og
tildeels
indbyrdes og
tydeligt adskilte
over Jordskorpen,
hævede
hvorhos
antaget en gron, paa Underfladen violet Farve.
synes
ning
disse
Knopper
lidet
kjendelige
^\ov.) fandt jeg de enkelte Blade
Blade; senere paa Aaret (Oct.-
mere udviklede,
Septbr.
I
Form og omtrent
kun
og
senere og
—
udviklede end hos E. pubesc.
har jeg fundet disse Knopper af langstrakt-oval
— ^
hvorved Bla-
fra
Stængelpartiet,
de
tillige
havde
Form og Ret-
I
danne en Mellemform imellem
at
de
underjordiske Stoloner hos E. hirsut. og de forkortede Bladrosetter
hos E. pubesc. og
hvilke de
jeg
ogsaa
kun
skille
nærmest
rosetter forsynede.
tetrag.,
vilde
dog nærmere de sidstnævnte,
fra
de ovenfor angivne Mærker, hvorfor
sig ved
denne Art
henregne
Maaskee
er det den
til
de
ovennævnte
med Bladtildeels
om
Stolonerne mindende Form hos denne Arts Knopper, som er Aar-
sag idet
til
der ere blevne
de afvigende Beskrivelser,
det
snart
hedder „stolonibus
Gren.), snart „radix repens" (E. forstaaes paa en dobbelt
Maade
Bot., (s.
samme
nullis" (Koch.,
Rchb,),
ovf.),
men
tildeel,
Drej.,
Bab.,
hvilket da
kunde
rimeligst
maa an-
tages at betegne dens horizontale Rhizom.
E. purpureum Fr. har jeg, lighcd
til
at
nndersögc
i
Exemplarer, men jeg har
som ovenfor
anfört,
ihke havt Lei-
denne Henseende ved Hjælp i
af levende
mit Herbarium et Exemplar, samlet
i
107 paa
August,
Form
Rodstok
hvis
som de,
og Störrclse
jeg
i
Knop omtrent
hos den
har iagttaget
Sept.
samme
af
og hvis jeg kunde drage nogen Slutning
foregaaende Art,
Exemplar,
enkelt
en
findes
jeg
vilde
altsaa
et
ved
nærmest
denne
stille
fra
E. montanum. Ë. roseum Schreb. har jeg ved Undersögelsen af endeel
Hos
Excmplarer
Begyndelsen
i
meget forkortet og
fra
samme udgaacnde næsten kuglerunde Rod-
af et middelstort
skud omtrent
Jordbærs Störreise; de vare decls
under Jordens Overflade, og da blegt rodgule, löglignende,
lidet
med Blade reducerede
kredsrunde,
til
deels
Skjæl,
taglagte
trykt
over
med noget udstaaende
og
men
Spidse,
Jeg fandt stedse dens Knop-
violet Underflade.
med Rodstokken,
per kun meget löst forbundne
til-
Jordskorpen
vare mindre saftige,
der
en ligeledes kredsrund Form,
mörkgrönne med
concave og
kjödfulde,
hævede
lidet
da mere udviklede Blade,
havde af
Novbr, hyppigst fundet Rodstokken
af
hvilken
Omstæn-
dighed (som jeg ogsaa har bemærket hos E. pubescens) maaskee
kan
have
bidraget
noget
manglende Rodskud, hed drages op
af
At Knoppen,
mærksomheden. saa
paa
befandtes ters,
synes
Udvikling slaaer
umiddelbart
og
sildigt
dette
E. roseum,
et
at
af
vidne
om
blomstre
mering
Knopper
ere af
Juli
baade
,
i
Art blev undcrsögt
senere
med
de
andre Arter.
Vinterkulde,
end de andre Arog ufuldstændigere övrige.
(Muligv'iis
den Omstændighed,
altid
August og vedbliver langt ind pubesc.
,
at
har en noget senere
Dens normale Blomsti
montan, og virgatum
og Begyndelsen af Aug.)
saagodtsom
med Varsom-
indtrædende
hos
end
vor F'lora,
i
fleste
Ex. E. hirsut. i
en
nogen Forbindelse
idetmindste
periode falder nemlig her f.
den
som
og saaledes undgaae Op-
uagtet denne
for
Eftcraarsknoppen i
af
mindre fremrykket Stadium
Blomstringstid end de
medens
falde
let
ere beskrevne
Arter
naar Planten ikke
disse,
idet
Jorden,
flere
at
til,
ingen Oplysninger
de Fleste aldeles ikke omtales,
Om
denne Arts For-
tilstede, af
Sept.,
typisk
idet
dens
Andre angives
at
108 mangle, Gren.
saavel
tt
som
af Stoloiier
ved
jeg,
vil
Korthed
i
de ovenstaacnde Bemærkninger,
skjelligheder
som 1.
Bladrosetter (Pr., Bab.,
Godr. }
Maaskec af
Form
i
sammendrage
at
lette
Resultatet
Oversigten over de For-
Formeringsmaaden hos de danske Epilobium-Arter,
i
ved den forelöbigc l'ridersögelse af disse har fundet.
jeg
Rodstokkcu udskyder Stoloner med forlængede Ledstykker. Stolonerne underjordiske^
a,
med ufuldkomne
Blade Stolon,
fe,
(og
i
E, hirsutum.
med fuldkomne Blade
overjordiske
Spidsen frembringende en Knop,
som ved
Stolonernes
skilles
Moderplanteii)
Ingeu
2.
i.
fra
men
Stoloner^
Henvisnen
adZ.
E. palustre.
3.
E. virgatum{?)
Rodskud
tætbladede
udgaae umiddelbart fra Rodstokken. Rodskuddenes Blade
a,
(i
det sildige Efter-
aar) fuldt udviklede. *
Bladene paa begge Flader grönne
** Bladene paa
Bladene mecr
6,
*
Undernaden
eller
Rodskuddene
.
med
indbyr-)
6.
E. montanum.
)
7.
E. purpureum.
8.
£. roseum.
med
tæt
taglagte Blade
Næstefter
bemærke,
at
at jeg lige
den
har hentet disse
mærkninger
at
al
jeg har undersögt saa
sildige Aarslid
fra
mange
forskaffe
£.\-
mig og
de for enhver Art meest eiendomme-
henlede
UndersÖgelse
Opmærksomheden
af adskillige
finde
Flere
Egne og paa Plantens
forskjellige
sin
specielt paa
Spörgsmaal
som kun kunne i
kunde
öiiskede jeg, inden jeg sluttede nærværende Be-
Localiteter,
ligere
i
teiragonum.
E. pubesccns.
.
mindre ufuldkomne.
langagtige,
Rodskuddene kugleformede,
emplarer som jeg
E.
5.
des lidet adskilte Blade **
i.
.
rüdviolette
Losning
ved
blandt
fortsatte
den yderde
mange,
Iagttagelser
af
forskjellige Udviklingstrin;
109
1.
iagttagelse
—
Plante 2.
—
som hos den ældre
saavel hos den spirende
af Röddernes
og
Rodslokkcns Fuivi og Retning
denne Henseende kan gives
for
udfinde
at
Angivelse af den forskjeliige Udviklingsgrad
3.
enhver Art
hos
har
opnaaet
hvorvidt
der
i
enhver Art typisk Forhold.
for
et
paa
de
som Knoppen
,
forskjeliige Tider
af
Aaret. 4.
Undersogelse af hvorvidt og
hvilken
i
Grad afvigende Jord-
kunne bevirke en Forandring
bundsforhold
i
de for enhver
Art antagne typiske P^orhold, samt 5.
lignende Undersogelse
en
ning
det sidste Spörgsmaal angaaer, da forekommer det mig
om end
ikke usandsynligt, at
Clima constant jeg
sig
anderledes i
i
al
alle
være forsynede
Arterne
skulde vise sig
med Efteraars-Knopper,
i
vort
saaledes
Aar har fnndet dem, dette dog muligviis kunde forholde
som
Ex.
de elimatiske Forholds Betyd-
denne Henseende.
i
Hvad
f.
af
under forandrede
elimatiske
Betingelser,
og
at
det nordlige Svcrrige, hvor Vinteren varer saa meget læn-
gere og Vegetationsperioden altsaa er betydeligt kortere end hos os, at
et tale
noget forskjelligt Forhold kunde finde Sted. ikke alene den
o\enfor
citerede
Herfor synes
Bemærkning
af Fries
om
nogle Arter, hos hvilke han ikke har fundet bladbærende Rodskud,
men ogsaa
en anden Vttring af
samme
Forf. (Nov.
Mant. 3, p. 1S4)
„observandum, rosulas subterraneas sæpe deficere tantum præsentes speciei indolem afdöde Hartmann
i
sin
Flora
illustrent",
(4 Uppl.)
men kun ligesom
num bemærker: „Har
oftare bladskott från
tilfældigviis
at
den
omtaler
ved E. tetrago-
roten, hvarigenom den
Troligen härrör dock delta af yttre inflytelser". Jeg
perennerar.
kunde derfor önske norske Botanikeres der
omnibus, ul
ikke
forövrigt
Epilobiernes Knopper,
hvad
in
og ligeledes
i
i
Særdeleshed
Opmærksomhed
det höinordiske
at anbefale
til
de svenske og
en yderligere Undersogelse
Clima
er
det
typiske
Forhold
af,
for
enhver Art og hvorvidt Aarets forskjeliige Characteer kan bidrage til
at
frembringe Moditicationer heri.
110
Iagttagelser
om
en besynderlig liyppig, abnorm Hale-
löshed hos flere brasilianske Pigroller. Af
JJa Professor A. Wagner
J.
Reinhardt.
Mesomys
opstillede Slægten
1845
i
for
en afNatterer hjembragt halelos Pigrotte*), og blandt Slægts-Charaktererne optog Mangelen af Hale ifölge
Opdagerens Angivelse
man anscc Gyldigheden Det
grundet. af
vil
af
med den være
skulde
Tilsætning,
at
„oprindelig",
denne Charaktcer
dette Dyr**),
at
Hale
forsynet
Foster inden
i
sig,
Halelöshed
for
tilfældig,
men
endnu
Arten ecaudatus og bibeholder Ordene caitda nuUa^ længere
i
Slægts- saa dog
i
en
vil
stedse
antage kalder
om end
ikke
Arts-Diagnosen.
Jeg berörer denne Sag her, fordi jeg önsker
Meddelelsen
med
og det er vanskeligt
hvorfor Forfatteren efter en slig Oplysning ikke
Moderens
be-
det er be-
skrevet efter et eneste qvindeligt Exemplar, der havde et
at fatte,
maattc
for tilstrækkelig
derfor vist have overrasket de fleste at erfare
Wagners senere Meddelelser om
lydelig
den
af nogle Erfaringer,
som
dertil at knytte
jeg selv har havt Ledighed
*) ErichsonsArchiv fiirNalurseschiclite. EilfterJahroaiiir, Ister Band, S. 145. **) Abhandl. der malh.-physical. Klasse der Königl. Bayerisch. Academic
der Wissenschaften.
5len Bandes 2le Abthl. (München 1848)
S.
293.
m til
gjore
at
usædvanlige
ganske
saa
ere
mærke,
og som
Brasilien,
i
;
jeg under mit Ophold
at
somys-Slægten
Land kun kjendte Me-
den forelöbige Diagnose
af
ikke
dog forud raaa be-
jeg
dette
i
at slige Tilfælde
vise,
ialfald
hvorhos
Archiv für Naturge-
i
schichte.
Natlerers Art er fra de store, lavtliggende Urskove ved deiratlodens Udlob
Udsigt
skulde
jeg
at
til,
Solimoës
i
;
den igjcn midt
finde
tationens Centrum paa Hüisletterne
og
af
lertid
til
om
hörte tale
Ma-
der kunde derfor ikke være stor
Campos-Vege-
i
Minas geraës; da jeg imid-
i
en halelos Pigrotte,
ledtes
Tanken
dog naturligen hen paa en lignende Form, og jeg gjorde mig
Umage
for
Endeligen
den.
erholde
at
bragte
Jæger
en
ogsaa virkelig en Pigrotte, der ikke havde mindste Spor
men
Hale,
med
smalle,
hvis lange,
til
al
mig
nogen
svagt buede Kloer
fladtrykte,
dannede
forsynede Forfodder
iövrigt öiensyniig vare
og væsentlig afvege fra
Mesomys-Slægtens brede, kortfingrede, med
krumme, sammentrykte Kloer væbnede Fodder.
spidse,
nærmere Betragtning Spor
Gravning
til
af
det
viste
sig
som
Lemlæstelser,
flere
imidlertid,
det
dette
at
havde
tidligere
Ved den Dyr bar der
lidt;
manglede saaledes en Taa paa den venstre Forfod, og det höirc Oie
var
saa
at
Huden
Da der herved opstod en
Arret.
det
atter
borte,
rent
Halen
hvor
Sted,
mindste Spor
til
den
at
ganske glat
Tvivl hos mig,
skulde
finde, ja
gik
siddet;
at
kunne
fole,
at
mæssig brede og kantede, fremgik
men
der var ikke
der fandtes end ikke noget Ar
det
da
ogsaa
de bageste Hvirvler vare uforholds-
og ved den anatomiske Undersögelse
tydelig
af deres
Form,
umulig oprindelig kunde have endt saaledes,
gang maatte have været forsynet med Hale. til
lÖse"
Art,
over
nogen haarlös Plet; derimod troede jeg gjennem Huden og
eller
Muskellaget
met
hen
undersögte jeg
dette Resultat,
Pigrotte
at Hvirvelsöilen
men
Azaras rat épineux^ til
i
i
de Egne
kom-
min „hale-
Echimys spinosus Desm.
de sjeldncrc
Minas, som jeg har besögt.
Dyret en-
Efter at være
erkjendte jeg da ogsaa snart
der iövrigt horer
at
^
en
af Provindsen
112
Denne en
finde fik
om
halelos Pigrotte,
virkelig
flere Efterretninger fra
hvilken jeg
Jagt,
Mile
nogle
en
fra
saadan
en
i
Omegnen,
at
jeg rigelig
Opholdssted liggende Flekke
mit
fra
som han havde
,
som den
just
lidt
halelos Pigrotle, og nogen Tid derefter bragte en
vilde betale en
Jæger
efter
samlede paa eengang.
Det var imidlertid bleven bekjendt
Sumiduro
lidt
at
der endog tildcels
ret paalidelige Folk,
seet flere Stykker af den
vilde have
om
dog ikke Ilaabct
opgav jeg
uaglct
Skuiïe'se
Hovedet frem
stak
paa
skudt af
et
en Capivar-
Hul
en
i
Træ-
stamme. Det var en,
med
kortfingrede,
den forrige meget
fra
Kloer væbnede Forfödder
egernagtige
spidse,
hvis brede,
forskjellig Art,
tydede paa en ganske anden, dendrobat Levemaade, og fuldkom-
men stemmede
overeens
Hvad Mangelen
see
der
Tilfælde:
forste
og intet Ar
være noget
mys, der
jo
i
finde;
at
saa var Forholdet aldeles
for
for,
at
Hvirvler
at
saa vidt syntes der altsaa ikke
forsynede
med
med Loncheres-Slægten;
der af
lilfældigen
om
skulde
mod
ogsaa
sjeldne Arter vare faldne
to
samme Maade,
have
ommede mig
Spiritus,
og jeg
Forhold
anatomisk
;
at
drægtig
Hun med
være om,
,
og
Saa paafaleneste
Exem-
for
at
den
halelöse Pigrotte.
kunde opbevares
i
derfor ved at undersöge Hvirvlernes
hcldigviis
kom
jeg
til
Vished ad en anden
fandt jeg, at det var en
det allerede temmelig udviklede Foster var
en lang Hale,
hvorledes
to
imid-
mine Hænder, begge
det kun
Da jeg nemlig aabnede Bughulen,
forsynet
i
de
saa at der altsaa ingen Tvivl kunde
det forholdt sig
med Moderens Halelöshed.
Jeg har senere uiidersögt Tandforholdet, og er derved
.
de sidste
og det endog ganske paa
mistet Halen,
ny Repræsentant
denne
at
Meso-
blev jeg dog naturligviis derved mistænkelig
saa
Dyret var imidlertid saa forskudt,
Vei.
Huden,
stærke Forlængelser.
dende et Træf det nu ogsaa vilde være, plarer,
til
det kunde være en virkelig
Habitus skal stemme
vare
i
at
troede jeg atter her at fole gjennem
lertid
som
Hale
end ikke det mindste Spor
var
Hinder
tij
med Fodformen hos Loncheres-Slægten.
Hale angik,
af
kommet
til
I
113 Vished
om,
at
Hensù
som
han
^
fundne levende,
og
Lunds Phyllomys
er Professor
men
har
aldrig
været
heldig at træffe
saa
det er derfor saa meget uheldigere,
Exemplar, som det
brasi-
grundet paa nogle Brudslykker af Cranier
har
Huler*),
i
Dyr
delte
er lykkedes
hidtil
at
det eneste
erholde, kun tilsteder en
at
ufuldstændig Beskrivelse**).
*) Kongl. S.
**)
243
Ved
Danske Viilcnskab. Tal..
X\I
stumpe Snude, sine korte Ôren og
sin lykke,
Fodforni,
sin
Selsk. naturvid. o
Fig. 13.
Pigge slutter dette Dyr sig unægtelig ganske hvilken det ogsaa henfores af Waterliouse,
til
tid
Forskjcllen
Pliyllomys
Iiist.
of
til
derpaa at begrunde
Mammalia Tart. 19 S. 330J. Da imidlerOverkjæbens lundlænder hos konrhert's os
(lie
Foinicn af
i
td
,
hvem de Eiendommclighcder,
soniTandfoilioldet viser, ikke synes væscntiigc nok
en egen Slægt (Nat.
talrige
Loncheres-SIægten
lader sig udtrykke fuldkonnncn bestemt og tydelig, og ikke,
saavidt jeg vccd, udviskes ved Overgange, synes det mig dog, at der
nok kunde være Grund
td at
afdeling af Loncbeies.
Da
Kindtænderne
i
Overkjæbcn
beholde Lunds Slægt,
bemærke,
skal jeg her
,
Kindtænder ikke som hine erc deelte striber
som en Under-
ialfald
Professor I>und kun beskriver og afbilder
i
fire
smalle,
Underkjæbens
at
af elliptiske Email-
omgivne, paralcllc Tvcrplader, men mere ligne dem hos Lonche-
res-SIægten,
i
del de paa den udvendigeSide erc forsynede
den indre med 2 skraat
fortil
med
eet,
paa
retlede Indsnil; da imidlertid det ydre Ind-
moder det forreste af de lo paa Tændernes indvendige Side, deles Tandkronen derved 2 Tverplader, af hvilke den forreste nogenlunde har Form af en smal Ellipse cllei' rettere llahniaane, medens den bageste er hjerteformig eller Vformi«!- indskaaren paa den foireste af Kindtænderne findes der imidlertid, ligesom hosLonclicrcs-Slæglen, fortil endnu en
snit
i
;
lille
accessorisk tredie Tverplade, der ligesom den bageste er bjerlefor-
niig, saa al
den smalle enkelte Flade her
tvende hjerteformige
den indre 4
og
til
at ligge midt niellent
at
—
Indsnit.
Rygsiden rustrod
kommer
denne Tand paa den ydre Side har 2 paa Fortænderne ere ufarvede, hvide. Farven er paa ,
hist
rene som Piggene fra
og her isprængt med hlaagraat, idet saavel HaaRoden af ere graaligc et kortere eller længere i
Stykke, og derpaa blive levende rustfarvede, hvilken Farve dog paa sine Steder,
navidig paa Piggene langs Ryggens Midte,
niörk graabruunlig belleguul.
i
den yderste Spidse.
fleste
ende
i
en meget
Spidse (ligesom Azaia angiver det Spidse mangler, tydlig,
gaaer over
til
Piggene ere som sædvanlig flade og rendeformig udhulede
paa Oversiden; de
man
atter
Undersiden er meget lys isa-
at
om
fiin,
sin ral
böielig,
épineux^,
haarlignende
og hvor denne
og Piggene altsaa have en virkelig stikkende Od, seer den er
afslidt;
jeg niaa imidlertid her bemærke, atjeg
ill Jeg kau ikke nægte,
mig Troen
vcde
skulde
jeg
at allerede
næsten herü-
dette Tilfælde
paa Tilværelsen af en virkelig halelos Pigrotte;
endnu gjüre en
imidleitid
samme
Erfaring af
Iredie
Slags.
Paa
Udflugt
en
Lagoa santa
fra
Knogle-Huler fandt jeg en Morgen Gnaver uden Hale,
lille
jeg uden
Cavie, at
lille
lod Dyret flaae,
Reisen.
Forst
nærmere
at
at
gjüre mig videre Betænkeligheder
medens der
undersuge Skindet,
og kort
Familie
viste
fortælle
at
at en
ikke Iroer,
til
hertil
slij?
Hast
jeg Leiliglied
fik
og jeg saae da
til
min Overra-
til
en ganske anden Gruppe end Ca-
at det
sig da,
hörte
til
Craniet
Pigrotternes
ikke var andet end et sin
Hale be-
Beskaffenhed af Pijfgene er nojret eiendommrlijjt
denne og Azaias Art (saaiedes som man
for
i
at fortsætte
til
fem Tæer paa bogge Fodparrene;
idet der findes
nu udtaget, og det
blev
blev truffet Anstalter
min Hjemkomst
efter
nogle fjernere liggende
der saa ganske havde Udseendet af en
skelse, at det maatte höre vierne,
til
en af de opsatte Fælder en
i
for den Sidstnævntes VedUoinniende),
men
hidtil
synes at iiave antaget
tvertimod er meget sædvanii;:,
maaskee endog Regel, saavel hos Loncheres- som hos Echinomys-Sla'gten til
;
i
det mindste har jeg stedse fundet Forholdet saaiedes hos de sex
syv Arter,
jejj
har havt Ledighed
til
at
undersoge;
dog er den haai-
lignende Spidse af forskjellig Længde.
Halen synes, saa vidt man tor at
være
lidt
domme
efter Forholdet hos Fosletet,
kortere end Hoved og Krop tilsammentagne.
findes 3 Biystvorter,
Paa Iner Side
der som sædvanlig hos denne Familie sidde meget
höit op paa Siderne, hvor disse endnu have Ryggens Farve, et Stykke ovenfor den Linie, hvdken Lemmerne træde ud fraKioppen; det forreste Par sidder omtrent en tyve Millimeter hag ved Forlemmerne, det hageste omtrent ligesaa lan«it foran Baglemmerne, det midderste noget næri
mere det Jeg
forreste end det sidste Par. tiiloier
nogle Maal tagne af det nylig skudte Dyr:
210
Hoved og Krop lilsa'mmenlagne Fra Snuden til Oiet
—
—
—
()rets
23
Forrand
43
urets llöide
—
Brede
Bagfodens Længde
maalt
midterste (længste) Tiia
Forfodens Læng
til
.Millini.
— —
IS
—
13
—
Fnden af 3()
19
— —
115
Exemplar
rövct
under Navn
Vi Iiave saaledes lært Halelöslied hos
fire
havde
nomys
,
der
Pigroltcr,
Grund
andet end
et
Jeg har
Exemplar
alt
blot Tilfælde troet
at
Sandlopper,
hyppig
for
Grund
til
Grunden
der
i
at
til,
Abekatte
i
den
ti'byder
og
hos
2
i
efter
i
jeg
Halen,
paa
stændighed,
at
de saa-
de omtalte Til-
ligesom
i
man
Ulceration saa hyppig
for,
eneste,
at
være ikke
der for Oieblikket
at
og
jeg
at
dette Utöi Ivertimod
nemlig
kun meget sjeldent findes paa Orene,
ligesom
sig
at
Sandlopperne virkelig bore
der hyppig plages deraf,
disse sidstnævnte
Men
lemlæste deres Haler.
sig paa
Udseende;
Sandlopperne bore
Hypothese,
i
anden Side ikke nægte,
den
men derimod anhober
i
Phænomenet synes
af
Par beslægtede Former,
ora
at
Halerne hos disse Former,
monströst
kunde söges
de ere bragte
at
men endog den
Husene levende Musearter,
aldeles
selv
kan
selv
bestemte Erfaringer har
et
have sin
at
der ikke skulde ligge
de plagede Dyr
at
Forklaring
nærmeste sig,
sig ind
til
Minas ere en yderst almindelig Plage
Fangenskab
endskjöndt denne
ingen
man nu
lægger
dem.
for
muligviis
ved Udviklingen af Sandloppernes xEg,
blot
ogsaa han efter
maa antages kun
Oieblikket
ælde selv afgnave deres Hale,
seer
at
Minas temmelig udbredte Sagn om hale-
i
Mennesker og Dyr,
for
endnu
den nysnævnte Echi-
af
manglede hele Halen;
for
forekomme
at
kaldte
Exeniplcr paa en abnorm
lignende Kjcndsgjerninger, saa synes disse Lemlæstelser
i
næsten
fire
tilskrevet mig,
faaet et
der
disse Ligttagelser det löse
beslu-evet
Pigrotte-Arter, og jeg kan
Lund har
min Hjemreise antricola
kjende
at
forskjellige
femte, idet
et
lillöie
som Professor Lund har
Dyr,
det
af
Echinomys aniricola.
af
da
som derved heller ikke
Dyr ikke synes ind
i
den,
er
at
faae
den
et
Om-
afbide Halen,
gunstig for min
116
Tvende Breve
Linnée
fra
Lorenz
Spencjler.
Meddelte af Professor (Brevene, som med andre Papirer lers
Auction, bleve
seum
i
i
1847 af Kjöberen
tilligemed endeel Papirer,
Da de
dettes Archiv.
syntes
risk Interesse, meddeltes de
Conchyliesamlereu
til
J. Sleenslniji.
sin Tid solgtes «rivne
som angik
til
paaElatsraad C. Speng-
Universitetets zoologiske AIu-
dette Mnseuni,
mere end een Henseende
i
et af
i
at
og ophcvares nu
i
kunne have histo-
Foreningens videnskabelige Moder).
A.
Brevets Ud
s
kiift:
à
Munsieur
Mons. Lorenz Spengler Königl. llolkunstdrechsler.
Copenhagen,
frjbr.
Min Herre T.
S.
Itled mycken fiignad har jag
f;itt
Min Herres högtäradc
af d. 10.
vvördsam tacksäjelse.
Jag har
januariij for hvilket jag aüäggcr
länge
äger
hwad
hört
conchilier,
uti
Europa.
ste
i
dar
tili
med
\ackraste
förduhhlar
m. H. s
det
qualitet.
uti
Men
hört,
sjähl
stor
att
sambling hvilka
af Prof.
utom
estime
in.
Forskähl
förra
som kan ho
och
bägge
uti
raycken
H.
täflar
och
insickt
m. H.
med de
Hr. Falk
stör-
har jag
meriten, m. H. skall äga den en menniskio kropp,
hvilket
jag stadse skall hysa für en Person af
117 M.
Alt
conchilier,
komma
lärer
dem
Ehuru jag
nog
mycken
lågenhet
fattats
Hennes
affection
desse
i
M'. Drotningen
für
museum
och Gref Tessin
man
bor
kunnal .\t
få
Listers
bok som
Han
icke.
är en sin
har
ty
andra wär-
Man wet
af
att
sällan
ickc
de onmgängeligaste. Gr. Molkes sambling*)
mig veta
lålit
fattas
tillbiirlig Hil,
Des utom har jag
med
flit
anwända
skall
tillgång på objecter.
gjort
dem anwända
hwart finnes något som
i
hafwa
jag
aldra
mer an på dem
iiger;
landet.
i
om man här på
Hr. Prof. Forskåhl twiflar
utan
är complet:
annat; altså
ett
i
med
har mig dock
på
att
warit
tillgång
dige cabbinetter finnes intet här ett
Jag wäntar Hr. dagar,
conchilier,
lander
afliigsne
som här pä ingen
flit;
om 11
och dar på gifwa tacksamt swar.
betrakta,
haft
Upsala
till
naturalier och
r.ara
då mit forstå och angcniimastc gioremål skall
storsta triingtan, blifwa alt
manga och
sii
mig den aldra storsta gafwa.
Ur
som
Falk,
sandt mig
täckts
II.
dar af,
och hans
upraärksamhct har jag mig bekant. Jag sporde af en som
kom
sända
mig
forbuden
warder dock att
i
mig
föranlatit
om
det
ei
blefwit
*) Prof.
at
kunnat
några
frön
at
Eder
indierne
hit
foras
mig,
Pr. Forskåhl blifwct
dem han samblandes
af
Men
ej.
honom
uptäcka for
ej
från
förunnas
det; annars hade
Danmark
det är sant wet jag
friska
frijn
aldrig
ut
om
Arabien;
bewara
for at
alt
ifrån
3
hele
innan
de
nytt invent,
4 åhren,
à
warit
skall jag och
Ilortus Botanicus
ett
detta har
ej
skamde;
som så
forunna andra
genom honom kunna
den aldra härligaste.
Forskâl havde paataget sig at iidar])eide en Beskrivelse af Grev
denne Trykken hvorfor det ikke lilev udinden Forskals Reise til Arabien; Aarsagen givet, er mig ikke ret bekjendt; det indeiiolder mange dongang nye ArA. G. .^loltkes da meget berömtc Concliyliesaiiiling.
1ste Bind af
Beskrivelse omfattende Bivalvia og Multivalvia var færdigt
til
,
ter.
Manuskriptet
til
taget Afskrift deraf,
dette Bind,
tillige
med en med Spenglers flaand vedkommende Papirer, som
var blandt de Museet
Museet paa ovennævnte Maade erholdt,
HS Delt blifwcr mig altfor fâgnesamt
nya boskrifningen *)
att läsa
ȕfvcr
Hr. Rcgonfuss conchilior, sodaii jag für dctta länge sedan
fatt
Kratzensteins heskrifning.
lir.
Mera
Jag förhlifver
näst.
liär
Min Herres hörsamste tienare
Carl Linnæus
Upsala 1761
Riddarc.
Januarii
d.
Efterskrift
Om
jag
Margenen:
i
flere
blifver
med M. H.s
ganger fägnad
bref,
skrifves
titulen utan på brefvet: Societati Rcgiæ Scientiarum Upsaliæ^ då
det
säkert och jag opnar alla societetens bref.
kommer
B.
Brevets Udskrift:
à
Monsieur
Monsieur de Spengler Tourneur
artificiel a la
cour de Roi.
Kopenhafn.
fribr,
Högacktade Herre.
After tili
ett
oss
täckts
oändeiigt wäntande
och
brackte
med
kom
änteligen Hr. Falk
Paskhälgen
den makalösa gafwa Min Herre
sig
sända mig.
Dett wackra wärket öfwer Conchjlierne har jag läsit
nöje och fägnad
Herre äger
i
;
som wisar
tydeligen,
desse hcligdomar.
anwända 8 dagar dar
mod
hjärtans
hvad anselig insickt Min
Jag tackar
för
och jag skall suga mig must og iärdom dar af jag får
i
det ufan ända, i
sommar,
då
på.
*) Nemlig den af Spengler og Ascanius
i
Forening med den oprindelige
Texlforfattcr Prof. Kratzenstein udarbeidede tydske og franske Text
ti!
dette fra den derpaa anvendte Kunsts Side næsten enestaaende Pragtværk.
119
mânga
For så
noga examinera dem. sä snart jag
skall
ledige,
som
jag så
många
kan ske
ei
Jag
tiden.
öka milt cab-
für an Maji
leclioner,
bar
på
får
månad kommer;
knapt en (imma är
att
sida npsatt
fölliande
par dagar
ett
det
nu bar
ty
(ifrig
som
bar jag noga undcrsökt;
af Rimini
tyckes wara särskild från från
rariteter
dem
Min
bar
bördt
all
det
ej
Min Herre
eller
skall
bafwa
Mnrex H. C.
— Y. O.
Trochus
A.
— —
B. C.
genus
blive folgende 13 af de afSpengler sendte
Ciiina nienar jag
Tranqvebar
wara
.
.
det der henvises
i
ere optagne deri,
af In-
med
— — — —
til
til
eller
46
t.
f.
C.
ny och nära
släckt.
286. 287. 502.
516.
kanske varietet af den
forrå.
Spondylus Vestindien card, perpendic. 127. Gallus Tranqvebar
96 varietet.
Venus depiessa
113.
Chama
muricata america
Donax pubescens .
enus sroi tum
aldeles
ny
for mig.
i ;
j
103 arc aldeles
Donax
til
genus. ='
Nr.,
de
Figurer
varietet af den forrå.
406
til
i
Artsnnm-
486.
Gualtier
Buccinum A. Tranqvebar
— —
nyll
paa anden Maade betegnede Conchylieaitcr henföite
delte Værk, og forsaavidt de ikke Rumph, Argenvilla.
F.
ett
kan blifwa Scolopendra?
Syst. natur. edit. X. af Linnée optagne Aiter, i
affection
all
Efterskifl:
Paa Brevets Bagside
(juaiteri,
med
Förbl.
Carl Linnæus.
mon
Bogstaver
Jag tackar
lydige tienare
Randen som
sect;
— —
fått
bciglärade Herres
April I
nierne
som
så snart jag får minsta
skall,
Upsala 1761
Jag
den sanden jag
i
woro mig ocb ganska fägnesamme.
nogare se de andre concbilier.
lid,
3.
dar jag fant en
jag funnit
samans oändeligen, och
für alle
\
füll
italien.
De andra
•r
mål-
für
straxt
ögonen; men det andra bör noga examineras.
i
Sanden
d.
fâr
jag ewig tacksäjcise; det war en dyrbar gäfwa.
aflägger
binel,
Jag
wackra snäckor med hvilka jag
i
120 S8b. Tranqvebar
.
.
Venus canrellnta
.
.
Cardiiim ostlVisicum
—
scalaie
.
—
107
a. h,
(îiiiiltirr
88
t.
I),
ny for m\g.
86.
soinistabrum 66 varietet.
Tuibo
llcgcnliiss
.
539.
487
487.
112?
112.
48?
48.
41
41.
Ruinph
43.
35
35.
42
42 men guhl.
O
f.
66.
.......
84 129
f
76.
OJÏ
139
.
.
.
129.
.
O
Cardium
84.
94. caiicdlatiiiii 109.
124.
124
88
88.
74?
76.
87
87.
41
41
405
405.
O
297.
men
färgen fattas.
345
356.
452
452.
434
427 som det tyckes, dock varietet.
438
Miiiex vcrtnsjus.
Tellina ucbulosa
.
.
Humph 30
f.
K.
(Jualt. 57.
f.
T).
Algen V. 14
f.
35 som jag
iioft
P.
Videnskabelige Meddelelser fra
den naturhistoriske Forening
1S50.
Om
Kjobenhavn.
i
Udgivne af Selskabels Bestyrelse.
Slægten Litholryas Evne
at
lil
1— O.
i\Y»
bore sig ind
i
Steenblokke. Af
/.
Reinhardt,
(Forelagt for Selskabet dea 30te Januar 1850.)
Skjöndt del er 25 Aar siden stillet,
formaaer selv
kun
er en
bore sig ind
at
eller
i
som
Blainville
har formodet,
sædvanlig Anatifa-Form, der benytter de af klippebo-
og
med
sin
Stilk hæfter sig fast
De
Levningerne af de deri tilbageblevne Skaller.
matikere, der omtale Slægten, skrivelse*), og
den levende; at
virkelig
Stenene og Klippeblokkene, hvori
raaaskee snarere,
rende Bivalvcr dannede Huller til
Slægten Lithotrya blev op-
dog endnu stedse tvivlsomt, hvorvidt den
er det
den findes,
at
kjende den kun
af
ingen synes at have havt Leilighed
de
anföre derfor
i
fleste
Syste-
Sowerbys Betil
at iagttage
Reglen begge Anskuelser uden
erklære sig bestemt for nogen af dem, og Videnskaben savner
endnu stedse en fyldestgjörende Opklaring **} hold
til
Skallen,
len, hvori den
som den bærer paa Enden sidder.
*) Sowerby: Genera of recent and fossil shells
**) Conf,: the
af Lithotryens For-
af Stilken,
Athenæum
P. VIII.
Nr. 1143 (1849 Septbr.) S. 966.
og
til
Hu-
Jeg trocr derfor, her meddeler
det kan have nogen Interesse, naarjeg
at
Bidrag
et
Spörgsmaalets Losning.
til
Under mit Ophold paa Nikobarerne fandt jeg paa den hori-
som omgiver den
zontale Deel af Koralrevet,
Bölgerne lösreven Koralblok,
ny Art af denne
lonie af en
Slægt;
den laae omtrent
Yderrand, saa adskillige
der var befolket
kun
hidtil
langt fra
lige
Ôe
med
disse
og sad uden Undtagelse skjulte
Milu, en af
en heel Ko-
Vestindien bekjendte
fra
Strandbredden og Revets
under Ebben dens överste Deel lodes
at
Lithotryerne;
af
lille
tor tilligemed
vare nogle og tredive
Tallet,
i
Huller, der vare afpassede efter
i
Individernes forskjellige Störreise, og af hvilke kun Skallerne ra-
og naar man saae,
gede frem;
hvorledes disse næsten paa
Exemplarerne vare deels overgroede og gjennemborede
kunde
Dyr deels sönderbrudte og beskadigede ved ydre Vold,
man
fristes
det Ly, de blöde Stilke besidde,
at betragte
til
en nödvendig Beskyttelse i
deres Huller, saa
at faae
dem ud;
fra
Koralblokken maatte hugges
at
dette
efterat
var
den ældre Art
med
sin övrige
plarer i
at
være forsynede
som med
og fandtes
Deel rager
dets Sted hængte da
dette et
sönderslagne Hules Bund
Vold lösne
fra
denne;
vi
som fast
alle
Stykker for sig
med
ligesom
da
en flad uregelmæssig Kalk-
Siden af Stilken og
til
op langs denne.
frit
imidlertid
syntes
med
ene Ende er fæstet
sin
i
endeel
lode
skeet,
Lethed udtage af deres knuste Boliger
plade,
De sad
Naturens Haand.
alle
andre
af
skalformige
Paa andre Exeni-
Vedhæng
at
mangle;
större eller mindre Brudstykke af den fast
ved
skulle
i
Stilken
det
og lod sig kun
Folgende see,
at
med denne
Forskjel kun er tilsyneladende og bercer paa individuelle Tilfæl-
digheder.
Undersöger man den ved Stilkens Ende fastsiddende Kalkplade,
saa finder
man
vel,
at
den
tildeels
har Udseende af
et
Brudstykke, idet dens Form er noget uregelmæssig og vexlende,
dens överste
frie
Rand stedse afbrudt
temmelig ujevn og knudret;
dens indre
lidt
concave
men man
Overflade
er
og
dons
ydre Overflade
bliver tillige let vaer,
ganske jevn og
glat,
at at
som
den bcstaaer af Lag,
Axe og
Stilkens
tcglstcensformig
ligge
sidder
den, og navnlig at den stedse
maae enhver
saa
Stilken,
fra
i
Retningen af
hen
skudte
samme
i
om den
Tvivl
hinan-
ovei
Stilling
til
Lösner man endelig en
nemlig paa dennes Rygside. plade
hinanden
paa
folge
Stilken,
Kalk-
slig
afsondres af
Dyret forsvinde; der viser sig nemlig da paa det Sted, hvor den sad
en
fast,
opad vendende,
skraat
skarpt begrændset
Flade,
der
det
er
opstaaende
Hudrande
skalafsondr ende
Partie*^',
af
den er svagt hvælvet og danner en opad Oval,
(fortil)
noget smallere
hvilken den bageste Deel af Kalkpladen nöiagtig passer,
til
medens
den övrige Deel, som sagt, rager
at
med
Reröring
Stilken,
idet
frit
Afsætning stedse skyde sig ind mellem de ældre
drende Flade;
op uden nogen
Lag under den fremskridende
nye
Kalkpladen voxer altsaa saa
og den afson-
sige ved bestan-
at
dige Skalskiftninger, hvorhos de gamle Skalparticr dog forblive
Sammenhæng med de
nye, og den hele Plade bestaaer saaledes
Række paa hinanden folgende
egentlig af en
med Hensyn
ogsaa strengt taget
Skallens
til
man
Skaller, hvorfor
Form kun bor see
den bageste Deel, der svarer den afsondrende Flade.
hen
til
stet
til
det
samme
Sowerby udhæver udtrykkelig,
at
den vestindiske Art
Hulens nederste Ende ved Hjælp
man nemlig
er et
af de
saa
vil
man
af Stilkens
med den nikobarske
Tilfældet
manglede Kalkpladen, fast,
i
er fæ-
Kalkplade; lösner
Lithotrya;
ovenomtalte Exemplarcr, der tilsyneladende fra
Bunden
finde,
at
af
Hulen, hvortil de vare voxede
Stilkens skaldannende Partie ogsaa
hos disse afsætter den sædvanlige ovale, neglformige Skal,
denne er med hele
sin
ydre Flade fastkittet
de ældre Skallag kunne forfolges
licclt
op
til
til
dens
men
Hulens Væg, og
Munding som en
uafbrudt smal Stribe**); heraf fremgaaer altsaa uimodsigcligen, at Lithotryen udenfra
blokken
i
lidt
efter
lidt
er
trængt dybere ind
samme Forhold som Kalkpladen
*) Tab.
1. fio'.
**) Tab.
1. fig.
1.
2 og 3.
i
Koral-
er voxet ved nye Tilsæt-
ninger bagtil den
F'ci,
Erindrer
ralmasscn.
frembud
ikke
seer
man
Skalslriben er ligefrem
:
og
nu,
paa
at
let,
her
de ved
at
brækkede
lös
Forandring
hele
de
fra
Forskjellcn
have
ikke
Sönderslagning
turde
fælde vel kunne finde sin Forklaring
ældre Skallags Beskaffenhed, og tiden kan
en
tage
har jeg et Exempel
yngste Partier,
langt hoierc
i
et
i
blevne
ere
Form
Hulens
i
ialfald
af-
Væg-
en
slig
eller
i
de
Skalafsætningen under-
Grad anomal Retning,
derpaa
afsættes
selve Stilken
i
samme Retning som de
og
dækkede
aldeles
ligge
dennes Hud, der er stramt udspilet over dem.
Kunne afsætter
altsaa ansee
vi
den
til
Stilken
det afgjort, at Lithotryaen virkelig selv
hæftede
Kalkplade
sidder fastvoxet ved Hjælp af denne
trænger stedse dybere ind os
sidst til
paagjældende Til-
de
i
ind-
Exemplarerne, hvor Kalkpladens tvende
istedetfor at
ældre, ere voxede ind af
at
i
af
,
de
at
,
forste
saa
Hulen fastvoxede Lag;
til
Kalkpladens Forhold
i
ved
umiddelbart
sig
Koralblokkens ældre
den
er
fæstet
den
Hulens Væg
til
Ko-
i
Rand stedse
frie
hvor
de Individer,
Maal for
et
Vandring ind
sin
Kalkpladens
at
syntes af have hængt fast
Lag
gen,
man
Brudflade
"en
Blik
satte
med andre Ord
;
som Lilhoiryen tilbagelægger paa
til
andet
det
i
,
endvidere
Skaldannelse
og desuagtet
Koralmassen, saa skulle
Spörgsmaal
:
den
at
hvorledes Hulerne,
vi
nu vende
hvori disse
Cirripeder sidde, ere frembragte.
At de for det forste ere dannede af selve Lithotryaerne synes ikke at kunne være nogen Trivi underkastet; herfor taler allerede
den Omstændighed,
at disse
gen af Hulen;
hvis
vanskeligt at fæstet
sig
til
thi
indsee,
hvorfor Cirripeden
Bunden;
dighed
et
ovalt
at
være afgjörcnde,
at
i
Gjennemsnit,
Modsætning der bliver
til
lidt
og endelig synes den Omstæn-
Hulerne nöiagtig ere afpassede
forskjellige
dot
er
strax skulde have
ikke
desuden have Hulerne
imod den ydre Aabning,
de iboende Individers
ved Mundin-
denne havde været foruddannct,
de klippeborende Bivalvers större
forst have siddet fast tæt
Störreise.
efter
Det gjælder derfor
kun om
pgeiiüig efter
lidt
Maaden,
at vise
hvorpaa Lithotryaen formaaer
udhule Koralmassen.
at
lidt
Naar man betragter Bunden strax at
og
at
der
ind
i
nedenunder
Hulens Va^g *)
;
endnu findes en
det
ved nærmere Eftersyn
denne egentlig kun er Enden Hulens ene Væg, tydelig derved, at sig
der
Tilfælde kan spores
der rager
lidt
man
finde
,
at
üvrige
Lob
mindre
bliver
lige
op
til
den
skjöndt
dog ogsaa
visse
i
Naar Dyret sidder
denne.
Ende
i
sin
af Stilken,
udenfor den skaldannende Flade, idet den krummer
mod den
sig noget over
Side, hvor denne findes, og umiddelbart
neden under den danner en
Ende
sit
i
optager denne Fordybning
Hule,
Fordybning
lille
vil
Bunden
den udfyldes af Skalstribcn og sædvanlig taber
op imod Mundingen,
lidt
til
svag Fure eller Rende langs
af en
imidlertid
man
en Lithotrya-Hule seer
af
Kalkpladens yngste Lag ikke naaer heelt ned
lille
af Stilken, ligger altsaa
Den nederste
overkrænget Dup.
hvormed Litho-
bagved den Deel,
tryaen sidder fast, og det er öiensynlig den, som afgiver det egentlige
Borcredskah
hvis
^
borer længere ned^
opgive
at
blik
forlænges ved
Værk den ovennævnte Hende
Fasthæftning
sin
Hulens
til
denne Maade skeer Boringen indad; af
Væg
,
nye Tilsætninger, medens Dyret
allsom den
er;
glider Dyret bagefter og det uden
eneste Oie-
et
Kalkpladen
idet flytter
den engang dannede Hule synes derimod hele Stilken
sætte
ved
bestandige
sine
Paa
sig.
den nÖdvendige Udvidning
Sammentrækninger
og
at
iværk-
Udvidninger;
Hullerne formes derved nöiagtig efter Stilken, og saaledes kan det forstaaes, hvorfor de blive ovale,
gen bidrog
Tvivl
virkelig
Vægge,
Sowerby aldeles ikke turde indlade
der navnlisig paa at
hvorledes disse Huler dannedes, skjöndt han ikke var
forklare, i
at
til
en Omstændighed,
om,
at
de jo vare selve Cirripedernes Værk.
sin hele
i
Længde
derpaa har
man
er istand
et Beviis
ældste Partier af Skalstriben op ad
*) Tab. i
fig. 3.
i
til
at virke
At Stilken
ind paa Hulens
den Omstændighed,
mod Hulens Munding
at
de
hyppigen
mere
(indes i
mindre bortslidte,
eller
er Tilfældet
at det ikke
og
endnu större Udstrækning synes fornemmelig
en
Grund
Skalstriben
at
i,
have
at
er beskyttet ved at ligge
tildeels
sin
den
i
omtalte Ilende.
Det staaer tilbage forholde
den skikket 1
undersoge, hvorvidt Stilkens Structur-
at
saaledes at virke
til
nogen med Undtagelse
som
blive nemlig Skjællcne
og gaaer
over
imidlertid strengt taget ligesaalidt
den
for
nikobarske
smaae,
meget
i
omkring den overstå
Hos begge
Art.
dette Belte lidt efter
i
Slibe-Kcdskab.
eller
af et smalt Skjæl-Belte
Ende; denne Angivelse gjældcr den vestindiske
som Bore-
gjöre
dorsalis siger Sowerby, at Stilken er
sin Beskrivelse afLithotrya
for
der kunne
frembyde Eiendommcligheder,
maatte
lidt
mindre nedad,
ubevæbnede Oie netop
for det
synlige Korn, der fortsætte sig nedover hele Stilken, give den et
en forFölelsen meget
yderst svagt grynet Udseende og frembringe
Under Microscopet
kjendelig Ruhod.
smaac cylindriske noget gjcnncmskinnende
Huden fremragende Ende nede
i
Tvcrrader
og
staac
i
Stifter,
de
ujevn;
er
Korn
disse
vise
gjennem
hvis
nogenlunde ord-
ere
Begyndelsen meget
sammen;
tæt
nedad mod Stilkens nederste Ende fjernes de noget mere
anden og
blive
lidt
mindre men
tillige
deres Haardhed er saa betydelig,
det
G.
hoist
de
at
,
de idctmindste
ende Grad bestaae af phosphorsuur Kalk, omtrent dobbelt saa haard lige
i
med Lethed
Forchhammer havde den Godhed sandsynligt
som den
Betragtning, at Virkningen
tryerne saaledes besidde
af stærke
Cirripeder
ere
i
Stilkens
af
en
i
der
kulsurc.
fuldstændig
ved
at dette skeer saaledes
er
Tager man nu
det Slibe-Apparat,
til
overvei-
aldeles
Hud, understottes
udrustede
gjorde
,
som bekiendt
til-
som Litho-
af et
ganske
meget
Længdemuskler, saa maa man indromme,
udhule deres Boliger, og
hin-
ridse den
foretage
at
overordentligt udviklet Muskelsystem og navnlig af et
Lag
fra
det synes spidsere;
og en chemisk Undersögclse, som Pro-
islandske Dobbeltspath, fessor
at
som
som
sig
at
tykt
disse
mekanisk Kraft
at
og ikke ved en che-
misk Indvirkning, delviser ogsaa selve Hulernes Udseende, idet man
finder den fine Textur
den bliver synlig at
bore selv
for
borger
fremmede
i
i
Koralmassen aldeles uforandret
disses Vægge.
i
haardcrc Masser end
Omstændighed
den
tilfældig
overalt, hvor
At endelig Lithotrycrne formaae
den poröse Koralkalk, der-
Hulerne
at
,
undertiden
Koralmassen indsluttede Legemer
i
beröre
Ex. de
f.
haarde Laag af Trochus-Arter, af hvilke da en större
eller
min-
dre Deel er bleven slebet bort.
Ligesom mange andre Cirripcd-Slægtcr alene opstillet efter Charakterer,
Antal og Stilkens Forhold; saa
som
godt
endnu
intet
jeg
;
meddele nogle
at
faa
hos jeg dog maa beklage,
om
ogsaa Lithotrya
er
der erc hentede
Bygning vecd man
selve Dyrets
derfor
vil
Skallernes
fra
Leiligheden
benytte
Bemærkninger desangaaende; at
til
hvor-
kun har kunnet sammenligne
jeg
den med SKTgterne Anatifa, Otion og Cineras, men derimod ikke
med
med
PoUicipes,
hvilken den vel er
Den noget sammentrykte Krop der iövrigt
nærmest beslægtet.
kortere end Tilfældet er saavel hos Otion
De
til
Roden
af
men hos
skrænkede
Par
I
til
det
forreste
Munddelenes Antal
ere forholdsviis
som hos
Födderne hæftede Gjæller,
findes paa alle Fodparrene,
og
Form
,
Födderne,
bönncformig;
er
frembyde noget eicndommeligt,
ikke
Anatifa
mangle
stemmer
hos
allerede
aldeles
den
Anatifa.
der
Otion
ere ind-
hos Lithotrycn. det
i
væsentlige
ganske overeens med Anatifa-Slægten.
Den
saakaldte Hale, hvori
Kroppen ender
sig
nem Forplantningsorganernes Udföringsgange aabne holdsviis
Fodpar;
temmelig kort,
den
er kulsort,
neppe
halv
af dette
som
er
for-
det bageste
er besat hos visse Anatifer.
Organ findes der paa hver Side
aabningen en spidst tülöhende
Længde som
sig,
meget tydelig ringet og mangler ganske
de Haar eller Börster, hvormed den
Ved Roden
saa lang
og hvorigjen-
leddel Borste^
af
der omtrent har
Gadbor-
samme
Halevedhænget, og öiensynlig er en videre Udvikling
8 af de
to
ganske smaae kcgleformige Forlængelser, der paa samme
Sted findes hos Anatifa-Slægten (men derimod hverken hos Otion
Cineras},
eller
kunne
og -som hos de forskjellige Arter af denne Slægt
variere lidt
men dog
Störrelse,
i
aldrig blive leddede eller
som hos
blot tilnærmelsesviis saa store
Lithotryen.
Jîefraglede under Microscopet vise disse börsteformige
hæng
sig at bestaae
trent ligesaa
af
18 Led,
af
oglængere ud imod Spidsen, dog uden skeer fuldkomment regelmæssigt og
Krands
mod et
at
Bundt Torne,
af
hvilke
I
eller i
længste
ere
mindre
hele
stor
Længde Ende
fuldstændig
det hele blive större
Led ender med
fuldt saa lange
selve Leddet; foruden disse Torne findes der paa de 7
Led en
i
deres forreste
saa at det yderste
de
smallere
(ivrige blive
denne Tiltagen
at
indbyrdes uligelange Torne, der
af
Spidsen af Vedhænget,
de
gradviis.
Leddene forsynede med en mere
ere
de nederste ere om-
h\ilke
brede som lange, medens
Ved-
Mængde mange Gange mindre, hvormed
som
S nederste
til
disse Leds
Overflade er ligesom oversaaet.
Tab. 1
fig. 1.
Lithotrya nikobarica Rhdt. seet fra Rygsiden efter at
Stilkens Kalkpladc
er
lösnet
for
at vise
den skalafsæt-
tende Flade.
Tab. 1
fig.
2.
sin
Tab. 1
fig.
3.
Samme
scet fra Siden siddende fæstet
Væggen
af
gjennemsaugede Hule.
Den sammensaugcde Hule med den
hæftede Kalkplade, til
til
der
som en
den udvendige Aabning.
Figurerne ere
i
naturlig Störreise,
til
Væggen
fast-
Stribe forlænger sig op
Forelöbig- Underreliiing-
om Dyret
af on Art af Slægten
Pyrula Lamk. 1801.") (Ficula Swains. Af A.
1835.)
Örstcd
S.
Forelagt for Selskabet
Febr. 1850.
d. 8.
uagtet flere Arter af Slægten Pyrula Lamk. saasom P. flcus, ficoidcs
og reticulata ere meget almindelige og allerede omtales
i
de
ældste Værker, som heliandle Bloddyrene, saa er det dog kun Skallerne af disse Arter,
som man
danner disse Skaller, endnu
som
det,
ora
stöttede
Maade med de
neste
Pyrula
i
men de Meddelelser
ficus^
Fund
ere optagne
i
forskjellige
det Folgende skulle see, ikke
fjer-
i
Det var mig derfor meget
virkelige Forhold.
under mit Ophold paa Cental-Amerikas Vestkyst, hvor jeg
kjært,
nogle Maaneder
tilbragte at
vi
til
dette
til
Værker, stemme, hvad
Vel har E.Rousseau
er aldeles ukjendt.
paa sin Reise fundet Dyret
som
har kjendt, medens Dyret,
hidtil
i
Realejo, fornemmeligen beskjæftiget
indsamle og iagttage Havets Dyr,
en Art
at
denne Slægt som opfangedes
af
100 Fod.
Jeg
forskjellige
udförte
Stillinger,
vedligeholdt opbevaret
strax
lære Dyret at kjendc
Spiritus
i
det
Dyr
af det levende
og det hjembragte Exemplar i
til
en Dybde af henved
fra
Tegning
en
med
kongelige
nu
findes
i
vel
naturhistoriske
Museum. *)
Lamarck har oprindeligen lagt Bulla ficus L. og de under samme indbenærstaaende Former til Grund for Slægten Pyrula, (Systeme Denne Slægt var altsaa des animaux sans vertèbres 1801 p. 82). hans senere VærLamarcks ældre System snævrere begrændset end
fattede
i
i
ker. til
at
udvidede han den efterhaanden saaledes, at den kom indbefatte en .Mængde .\rter, som kun havde en vis Overeensstem-
melse
disse
I
i
Form, (superne ventricosæ), men
ellers
vare meget forskjellige.
den senere Tid opiöst denne Slægt, idet man har henfort nogle Arter til Purpura og Fusus og af andre dannet egne Slægter, Men paa saasom: Melongena Sclium. Pyrella Swains. Ficula Swains.
Man bar
derfor
i
denne Maade kommer Slægten Ficula Swains, netop
til
Betydning som Pyrula oprindeligen havde hos I.amarck. vistnok feilet Arter,
i
ikke
at
Lamk. 1801.
have samme
Man har
Lamk som Synonym
beholde Slægtsnavnet Pyrula
da Ficula Swains. 1835 maa betragtes
at
derfor
for til
disse
Pyrula,
10
Den Art, hiev
tragtning,
Navn
Dyr her
hvis
(Wood.
den
træder
Senere
som
cula,
henf()res pi.
1.
1847J
saalcdes
synes fra
den 9^
—
nödvendige
tes
fra
hele
—
njæl[»emidler
—
med
for
•
saalcdes
•
Dec.
c.
(I.
Den
Mazatlan.
Amerikas Vestkyst
her for Tiden
Uagtet
Monographie
Menke
af
20, 21
Livr.
Undes de
ikke
mangler iblandt
Sikkerhed
kunne
at
der ikke under de ovennævnte Synonymer indbefat-
om
afgjöre,
den
ogsaa
hvilken
til
Illustr.
Mollusker
over
udbredt langs
Br.
n.
littéraire
Reeves
andre
være
at
23°
Sow.
Menkes Malacozoo-
i
Chenu.
nævnes
Endeligen Fortegnelse
hans
3.).
f.
.3.
Pijrula ventiicosa
af
desussata,
Ficula
ventricosus Rouss.
1.
fig. i
I
benævnes den
Ficus
pi.
Reeves Monographie over Slægten Fi-
jeg dog kun kjender af Citater
Zcitsch.
log.
under
heskrevct
og
supplem.
test.
under Navn
frem
(Tankcrv. Cat. p. 62).
Ind.
(ijonstand for Be-
til
Panama
ved
fundet
forst
af Bulla decussata
gjörcs
skal
ncre Arter,
og
hvilken
til
da
disse
af
den af mig fundne
Art vilde være at henföre, saa er dog saa meget utvivlsomt,
om
maae disse Arter
saa var Tilfældet,
nær og kunne ikke antages hed
Dyr her
meget
stærkt
derved,
at
sidste
synderlig
Forskjellig-
de almindeligen bekjendtc
Skallen er forsynet
fremtrædende
med mellemliggende mindre. den stærkt bugede
Længderibber, Forhold
Delte
Vinding og den
i
med
som
hele
man
det levende Dyr,
seer man,
at
Denne Art
det er
i
Bevægelse,
det som en bred brun Brenime,
med regelmæssige *)
medens
vil
afvexle
med
Forbindelse
om Dolium maculatum Lamk.
minder
nogle
temmelig regelmæs-
sige Fordeling af brune Pletter paa Ribberne, bevirker,
Habitus
meget
hinanden
Pyruhi decussata*) eller den Art, hvis
adskiller sig fra
skal omtales,
Arter af denne Slægt större
nogen
at vise
Dyrets Beskaffenhed.
i
staae
at,
at
dens^
Retragter ovenfra,
da
der er o\ersaaet
ovale lysere Pletter, omgiver og tildeels diek-
altsaa
komme
lil
at
have följjende Synonymer:
Pijrula decussala
Bulla decussata
Wood. Ind. test. Sow. Tankw.
I'yruia ventiicosa
Ficus vcntiicosus Houss. Chenu. Kicula decussata
Cat. III.
Heevc iMongiaph,
11
ker Skallen Tal). ning
let
til
1.
Man
4.
fig.
antage,
at
Det
betragte Dyret fra Underfladen. fri
derne langs
Rand (limbus
den
saaledes Voluta.
Hos Cypræacea
peranden
Sted
hele
i
Rand,
Omkreds;
Skallens
Tilsvarende hos Cypræacea,
fra
samme.
i
ligger
i
samme
ner den ligesom en Tilsætning
muskulöse Bygning Bevægelsesorgan
som ved
oven
bliver
;
bliver
bliver
af
samme,
tydelig ved
da
og at
denne
(fig.
\ed
som
sig
omslutter Idet
2, a).
omkring Foden, danog
skikket
Ved Betragtning
dette
desto mere skuffende,
Hjælp
ogsaa
er forskjellig
ganske
der
samme,
til
den
Dyret kryber frem
Foden.
herved
nærmest finder
Kappen fornemmeli-
af
slutter sig tæt
i
Hos Pyrula
den udbreder
idet
som
Flade
endog
nogle
der vel
,
er nemlig Udviklingen
horizontal Retning,
denne Deel af Kapperanden
vel
hos
men dog væsenligen
muskulös meget bred Bræmme,
Foden og
ydre Flade:
Skallens
en saadan Forlængelse af Kap-
nu Kappen udviklet paa en Maade
flad
paa
linder
er
Her
Bræmme hos nogle
sig
hos Ilarpa og endnu mere hos
sit
en
Gasteropo-
hos
forlænger
om
er
antaget en ganske
der
,
det
at
den dækker hele Skallens Yderllade.
at
gen foregaaet
da,
sig
Side
venstre
paa
den Grad,
som
sig let, ved at
kun fremtræder som en smal
og slaaer sig
paa den ene Side
viser
Ka])peraiiden
indvendige
Skallens
en stor Fod ligesom
som her har
pallii)
Udvikling.
Almindelighed
i
med
i
derom overbeviser man
saaledcs omgiver Skallen,
eiendommelig
hviler
At det imidlertid ikke er Foden,
hos Natica og Ancillaria.
Kappens
ved den forste Betragt-
fristes
Skallen
at
ved til
Hjælp
af det
sin
af
stærke
som
tjene
at
den ligesaa
levende Dyr
fra
Organs Lighed med Foden saa meget
man
seer det bevæge sig fremad ved
Adskillelsen
mellem disse Organer
forst
Herved
iagttage Dyret fra Bngfladen.
bli-
ver det nu ogsaa forklarligt, hvorledes Rousseau ved en overfladisk
Betragtning af Dyret hos Pyrula ficus er bleven forledet
til
at tillægge
Dyret hos Pyrula en stor Fod ligesom Harpa.*} Det horizontale Parti af
*)
Kapperanden stoder sammen med den opstigende Lamarck:
Histoire natur, des anim.
bigny: Piet. univers. Art. Ficus,
s.
vcrt. 2
edit. T.
9
p.
503
skaldæk-
0{j
D'Or-
12 kende, utidor en meget spids Vinkel, saa Disse
Kant. fra
Partier
to
den
at
desuden meget tydeligen adskilte
ere
der hos den underste er meget lysere,
liinanden ved Farven,
og derved
dannet af en
er
«iverste
den underste er forsynet med pen forlænger sig stærkt,
fortil
(fig.
slaaes
5,
tilside,
forlænge sig
(fig.
meget
et
i
af Overlladen
Paa Enden ,
Oinenc sidde ved (Irundcn Fulehornene rizontal
Enden
i
med
Spalte
af
den
er
undertiden
spidse
Den
bagtil
Her
Form
Beskrivelse
Animal condendum. discedens^
Rand
med
Tungemem-
versus
som sidder nærmest mod Rachis
er bre-
de vil
kunne charakteriseres
Limbus
pallii
andre.
Sipho
(Fig. S.)
longa.
Solea
ovenfor meddeelte
paa folgende Maade: nniplum^ testa tarnen re-
anrplissimc dilutatus
simulante^
og
den
ifölge
horizontali valida
infcriori
tenuis.
to
limbi pallii dilatatiune
indolcm
externe amplectente.
ginem
med 3
forskjellig fra
insolita
noget Laag.
med Kjæber, som
pleuræ
Slægten Pyrula
altera
dante ejusque
begge
lysere
ikke
findes
forsynet
er
forsynet med een Tand
Hager, af hvilke den,
til
til
forreste
brun
Overfladen
paa
brun.
eensfarvet
branen har Rachis
i
Foden er
fortil
Fodens
Paa
Flige.
er
afrundet,
bestaae af to smaa ovale meget tynde Hornplader.
Dyret
graa.
Under
Folehornene paa Ydersiden.
Den lange udkrængelige Snabel
dere og
til
Kapperandens Underflade; paa Undcrfladen der-
Pletter ligesom
imod
op
tæt
en tynd fremstaaende Underlæbe.
dyb Fure.
findes en
kegle-
to
slutte
Hovedet danner Mundaabningen en ho-
af
to
i
Hovedet sidde
af
brune ovenpaa,
udad mod Randen meget tynd, Sider forlænget
kugelformede Krop
som ved Grunden
ligeledes
ere
næsten
den
kegledannet Hoved, der paa Midten
lille
dannede spidse Folehorn
De
Kappe-
Kapperanden
og
borttages
paa Siderne derimod og paa Underlladen
er brunt,
graat ligesom Kroppen.
hinanden.
Kap-
rage langt frem foran
at
Skallen
sees
6},
medens
meget stærkt Muskellag.
et
til
Naar
b).
Hud,
tynd
Aanderör, der kan uihide sig meget
et
i
kommer
saa at det
randen
de danne en skarp
at
altera
Pes
,
m
crassa
duas
laminas
soleam
circum-
icnui
s^iperiore
mediocris
suhrcctangularis
depressa
antice
tcstam
mar-
utrinque
in
13 appendices acuminatos dUatata^ lum.
horizonlalis
lis
acuminata, approximata. boscis
Oculi
recondenda
longa valida,
conica
corum basi externe immersi.
Pro-
den af
i
den senere Tid have Nogle
I
Nærheden
Harpa og Dolium
af
antog
ovenfor meddeelte Beskrivelse
den fjerneste Lighed
gena og
med
med Hensyn
staaer det
rende Kundskaber
det
Dyret hos Pyrula frembyder
være
rigtigt
Familie
meget desto
mere,
da
lægge
et
videnskabeligt
af
af Vigtighed
at
Princip
i
at
den
Grund
til
Det at
vil
rakteer
i
rand, og
at
denne
Slægtskab;
den
hos
den
i
at
speciellere
Henseende andre
Arter
Imidlertid
synes
Slægt har sin væscnligste Cha-
den meget eiendommelige Udvikling af den at
ved
Tid
begyndt
denne
kjende
for
bestemme med
har
denne Slægt og hos nærstaaende Slægter.
det temmelig sikkert,
nærvæ-
som Typus
seneste
for i
det Hele
i
nærmeste
sit
forst
Dyret
lære
det være
Beskaffenhed
Classification af Gasteropoderne.
være
derimod
efter vore
den
stille
har
man
Munddelenes
af
at
vil
denne
Undersogelsen
maaskee
at det
hvor
Sikkerhed,
Den
Dyret af Pyrula ikke har
at
Harpa og Dolium;
af
Vanskeligere
en egen Familie.
saa
vil
paa Grund
en feilagtig Forestil-
Hovedets Form temmelig nær Melon-
til
Men
Fusus.
burde sætte
ifölge
viser,
mange Eiendommeligheder,
saa
troet al
fornemmeligen
mellem Dyrene hos disse Slægter.
Sted
fandt
iingvalis
nærmest Fusus og
stillet
den Overeensstenimelse, som man
ling
Membrana
Pleurae uncinis tribus.
Slægten Pyrula blev af Lamarck Fasciolaria.
Teniacula
involvenda.
,
Rachis unidentata.
fili/ormis,
Apertura oris terminairct'ia,
labio inferiore producto.
^
Operculum nul-
poslice rolundata.
Caput minutum conicum, rostro nuUo.
denne Henseende
slatter sig
fri
nærmest
Kappetil
Cy-
præacea og Lamellariacea (^Slægterne Lamellaria Mont, og Coriocella Bl.)*)
Den synes her
at
stemmer nemlig med Hensyn
"3
Sec:
Loven
öfversigt af Kong.
supplere et manglende Led.
til
Beskaffenheden
af
Vetenskaps-Akademiens
Den
Kapperandens
Förli. 1847.
14
med Cypræacea; derimod
överste Flig ovorecns
Füg uddannet
tale
paa
hvor den ligeledes staacr sig
er den horizon-
samme Maadc som hos Bevægelsens Tjeneste.
i
Lamellariacea,
Tænker man
Kapperanden hos Pyrula endnu noget mere forlænget, og de
forlængede Flige sammenvoxne over Ryggen af Skallen,
der sig den störste Overeensstemmelse
Slægtskabet imellem disse 3 Familier bestyrkes end-
Lamellaria.
lig
med
rachis forsynet
uden
Hos dem
Tungemembranens Bygning.
videre ved
der
viser
ogsaa
sig
Rand har dannet
forend den omböiede
Jeg vover imidlertid ikke
stor.
Mening om denne Slægts Plads
Hos begge
den at
Des-
nederste
ere de
derimod
udtale nogen bestemt
Senere Tiders Un-
Systemet.
i
nem-
dennes yngre Alder,
i
sig.
meget tilbagetrængte,
överste Vindinger
er
Form nogen Tilnærmelse
Skallens
i
alle
med 3 Kroge.
een Tand og pleurae
imellem Pyrula og Cypræa, fornemmeligen
meget
da viser
imellem denne Slægt og
dersögelser maac afgjöre, hvormegen Betydning der kan tillægges
de Charakterer
Cypræacea
som
tre
som
,
om
Beskaffenhed,
naturlige
Tab. 1 er
fig. i
sig
niiie
ikke
sammen
Familier,
4.
Pyrula decussata seet ovenfra, medens Dyret
(
fig.
5.
Samme
seet
Samme
seet fra
6.
have henligget
randen
er
borttaget og
bleven
fremstrakt Aan-
7.
meget
komme
To Rækker
Figurerne af Dyret ere
i
af
Dyret er her tegnet
Siden.
Spiritus,
i
Kapperanden
og Hovedet kunne fig.
med
itedenfra
b}.
efter at
Tab. 1
slutte
om
Bevægelse. fig.
deriir
Tab. 1
Kappens og Munddelenes
Pyrulacea og Lamellariacea
,
Tab. 1
ere hentede fra
Pyrula skal forblive blandt Caiialifera eller
Inorvcd især Kappe-
sammentrukken.
Skallen
er loftet i\eirel, for at tilsyne.
Tungemembranens Tænder.
halv Ttörrelse.
er
Foden
15
Bemærkninger om
Nogle
med Hensyn
navnlig
Inddeling,
Medusernes
systematiske
Forbes' s History
til
Medusœ,
of brittish naked-eyed Af Chr. Lütken.
Indtil
for
faa
Aar siden
var den Inddeling af de egentlige
Meduser QAcalcphæ discophoræ)^ som EschschoUz havde nedlagt bekjendte
sit
han
egne
paa
sig
den almindelig gængse.
der Akalephen^
''''System
stöttede
Iagttagelser af
27 Arter
i
Idet
anstillede
,
under en Jordomseiling, fordeelte han, som bekjendt, Meduserne to
i
store
Phancrocarpæ og Cryptocarpæ^ hvilke Benæv-
Grupper,
nelser antydede den væsentligste Forskjel at
mellem disse
finde
have "Kimsækkc",
det
som han havde
,
Grupper; Phanerocarpæ raeentes
to vil
sige Forplantningsorganer
aldeles mangle
disse Organer;
ikke fundet Kjönsorganer hos
nogen Art
af
var imidlertid ikke den eneste Charakteer,
kunne sondre
sine to store Afdelinger;
Meduser havde
rokarpe i
Skivens Rand, og
at
i
han iagttog,
at
de phane-
hvert af disse Indsnit sad et
om
man
senere har været enig
man
ikke synes at være bleven enig,
som
et
Ore.
at
i
see et Sandseorgan,
om man
Disse Indsnit
i
mörkt
lille
Legeme, hvis Betydning man dengang ikke forstod, men
Öie eller
Det
denne Afdeling.
hvorved E. troede at
Almindelighed 8 regelmæssige Indsnit
i
der
skulde
mindste var der dengang
det
i
at
den anden
,
Cryptocarpæ,
paa Slægter og Arter langt rigere Gruppe,
troet
alle
hvilket
skjöndt
skal opfatte det
som
et
Klokkens Rand og disse
"Randkorner', "Öicpletter" skulde derimod mangjc hos
alle
Aca-
lephæ discophoræ cryptocarpæ.
Den Basis,
hvorpaa EschschoUz
opförte
dette
ved senere Undersogelser bleven aldeles undergravet. af E.s
System,
Hos
er
flere
Cryptocarpæ have Milne Edwards og Andre fundet Kjöns-
organer, og
i
Forbes''s
Monographie
af
de engelske lavere Meduser
16
man Kjönsorganerne angivne, beskrevne og
finder
legemer",
"Oieplettcr"
fundne hos de
Ex.
f.
Meduser
der
som
et
Da
hos
af
alle
ham
Tentaklerne
af
som han be-
Oie (ocellus), og en "Otolithblære",
der indehol-
som
Legeme,
snart at være
stille,
næsten
Forbes
Farveplet,
fastere
et
bleve
som opdagedes
de opsvulmede Bases
i
fundet disse Organer, bestaaende tragter
dem,
kalde
og bleve Gjenstand for en uöiere Under-
har
Saaledcs
sogelse.
iagttagne lavere
vil
kryptokarpe Meduser,
allerfleste
de europæiske Have
i
hvad man nu
eller
afbildede hos
Ogsaa de mörke "Rand-
et aldeles overvciendc Antal af Arter.
af en
snart er iagttaget at ligge aldeles
en zittrende Bevægelse, altsaa
i
Cryptocarpæ
som
ligesaavel
et
Phanerocarpæ
Ore.
have
Esch.
baade Kjöns- og Sandscorganer, har Eschscholtzs System altsaa vil
man
der ligger dog en sund
Op-
mistet sin videnskabelige Begrundelse, og ikke destomindre
nödig opgive det, fordi man fattelse
af
Naturen
til
foler,
Naturen
i
end
större Antal Former,
at
en Opfattelse, der jo og-
anstillet
dybere Studium og det
nogen anden Systematiker kunde
Man
rose sig af at have iagttaget.
kunde bevise det,
—
Grund derfor
saa var bygget paa et af et
at
fölte
mere end man egentlig
paa den ene Side de
to
Familier
Medusidæ
og Rhizostomidæ, der hos Eschscholtz udgjörc Discophoræ phanerocarpæ,
sammenknyttedes ved
Lighed
bituel
i
i
Maaden, hvorpaa de optage deres Fode, og
alle
de Gopleslægter,
—
naturlig Forbindelse
En ny Brandt
sliglc
Iagttagelser
fordeelte
i
paa
de 4 Famii
en
men man savnede bestemte Charak-
videnskabelig Basis for Medusernes Classification forat
give;
i
sin Bcarbeidelse
beholdt han
men
Monostomæ og Polyslomæ.
lierne
Oceanidæ,
af de
af ^/ertc«s efterladte
de af Eschscholtz opstillede 6 Familier
deres oprindelige Omfang,
per,
som E.
at
der kunde benyttes for Systematiken.
terer,
i
Baand, ved en ha-
Oceanidæ, Æquoridæ, Geryonidæ og Berenicidæj staae
lier:
vis
naturligt
det Mindste, uanscet den meget væsentlige og vel
bekjendte Forskjel
den anden Side
et
fordeelte
dem
De Eenmundede
Æquoridæ og Medusidæ.
Som
i
2
store
Grup-
omfattede Famiet
Tillæg under
17
Navn
ai
Aslomœ
med Tiden
Former
,
nævnte
to
i
Mund ha\de
ingen
slet
vel
salte Urandt Familien Berenicidæ,
vilde
fundet, idet han yttredc det Haah, at
enten een eller liere
finde
Munde hos
og altsaa kunne
indordne
dem under
store Grupper.
Tildeels
er ogsaa
man
disse
en af de oven-
Haah
dette
gaaet
Opfyldelse, da Forbes har opdaget en Slægt Willsia^ der staaer
og som har en
Berenice overmaade nær,
med
hulhed i
hos hvilke Peron
Meduser
Mund
een
med
een
den velhekjendte stomiderne,
men
at
Maven ud
fra
Kar antages
punkter af disse
Mund mellem lukket;
deres Mave,
og Æquoreernc ere
fine
Sted for-
dets
som ligesaamange Suge-
at virke
ere Rhizostomiderne
kan opsuges gjennem de
i
de 4 Arme,
Armene, og de aabnc Ende-
i
Medens Medusidcrne kunne optage
munde.
paa
de ægte Medusider og Rhizo-
hine have en virkelig
at
Sin Hovedinddeling
Munde grundede Brandt
flere
mellem
disses Mavehulhed derimod er
Kanaler sig
grene
med
og
Forskjel
klokkeformig Mave-
fri
—
ligesom Oceania.
henviste
Kanaler
större Fodemidler til
saadan Fode som
deres Arme.
i
i
Oceanierne
denne Henseende organiserede ligesom Me-
i
dusidcrne,
Geryonierne
merne, kun
at
Brandts Mening ligesom Rhizosto-
efter
de have færre Sugeror
den saakaldte
i
Stilk eller
Snabel. Eschscholtz^ og Brandt efter
fine
Kanaler,
opfatte nemlig en Geryonia
Stilken dannes af de samraenvoxne
paa folgende Maadc. de
ham.
som man
seer lobe gjennem den, svare
rorene hos Rhizostomerne og aabne sig
Sugemunde, og
flere
oventil
i
af
Klokken, ansces
Straalkar
til
for at
Randen
af
lertid
urigtig,
som og
til
Afbildninger.
en
med
i
en Mavehulhed, hvis Bi-
under den överste Deel
fra
dem udgaae de sædvanlige et
i
Ringkar.
Geryoniernes Organisation er imid-
det navnlig uimodsigeligt fremgaaer af Forbes' s
Klokken ovenfor Basis ikke Bisække
af
Suge-
Spidsen af Stilken
Klokken, hvor de samle sig
Hele denne Opfattelse
Beskrivelser
være;
Arme;
ligge
Klokken
sække de bladformige Organer, der
i
til
Der
af Stilken;
de
ligger
ingen Mavehulhed
bladformige
Mave, men Kjönsorganer,
der
i
Organer
ere
som hos
alle
2
18 nærstaacnde Gopler ligge saaledcs,
af Forplantningsorganerne.
voxne Arme
Med
Stilken
elier Læbellige;
Enden
sidder paa
som
dannet
ikke
er
den
thi
fra
De
Occaniernes.
samnien-
af
nerne
til
i
Stilk,
sig
og de adskille sig kun
Meduser derved
den midterste Deel
—
en lang Stilk
i
\ogct
rigtig;
Tima
nu, da
sig
\i
kun med Moie
fra
ret
er trukken
opfattede han
ogsaa den Eschsholtzske Sammenstilling af Slægterne
Heldigere Inddeling,
teenth meeting
''History
er
som
Tima stod nemlig
of
of
the
british
Hovedindholdet
Tima aldeles
Ved denne
til
svare
i
til
til
1846",
Medusœ"
—
,
senere (1848)
Inddeling som
en
Eschscholtzskc
bedækkede
af
og
saaledes
Forbes's Gymnopthal-
Cryptocarpæ
Hos Steganoplhalmata
som Navnet antyder
"Reiiort of the six-
i
en ny Begrundelse.
Hovedsagen
Phanerocarpæ.
den
Familier
andre Charakterer grundede
association,
naked - eyed
ligesom
,
til
for blandt Oceaniderne.
har fremsat
forst
british
svarer
ligesom giver denne
mata
paa ganske
Forbes
at
,
Geryoniernes Organisation, lader
Sammenstilling bliver Brandts System betydelig ændret
den
Blumen-
mærkeligt
adskille fra Slægten Geryonia.
lider en Forandring.
"een-
de andre lavere
Klokken
af
Det er
medens Eschsch. misforstod Geryonierne, bedre kjende
— uden
virkelige
forresten Rathkia
hvortil
bachii allerede viser en Begyndelse.
der
,
maae gaae op
Klokken, hvor de
Saaledes ere Geryonierne
at
ere ikke
gaae hen over Kjönsorga-
mundede" Meduser, ,
Stilken
naturligviis i
—
nogen fælleds Hulhed
Randkarret.
i
Maven udgaaende Straalkar
fra
Maven sidder paa en
samles
i
Mave
4 korte Læbeflige.
i
Kanaler
fine
gjennem denne inden de udbrede
i
Spidsen
klokkeforraige
lille
og klover sig
af Stilken
Sugeror men de sædvanlige her, hvor
ned
af Straalkar-
Undtagelse af at den maaskcc er noget mere aaben, er den
aldeles
at
de halveres
at
kunde sec ud, som om disse udgik
rene, hvorfor det
,
Stcganopthalmata
—
ere Sandseorgaiierne
egne smaa
Flige
Gymnopthalmata derimod savne de denne Beskyttelse.
,
hos
Ved
at
gjeniiemgaae Ehrenliergs, Esehseholtzs, Afertens's og Forbes's Beskrivelser og Afbildninger finder
man
altid
dette Forhold
udpræ-
.
19
med nogenlunde Skarphed.
hvor disse Organer ere iagttagne
get,
En anden
Charakteer, hvorved Forbes sondrer disse to store Afde-
er den, at Slraalkarrene
linger,
hos Gymnopthalmata,
og
om
Almindelighed ikke ere forgrenede
i
man derimod
det
—
de forgrene sig
—
fældet hos Familien Willsiadæ F.
hvilket
er
seer paa alle Afbildninger
Karsystemet hos
af
de steganopthalmc Slægter: Rhizostoma, Aurelia, Sthenonia
dog anseer jeg denne Charakteer
mindre
for
som
begge Afdelinger er en Gruppe,
Steganopthalmata)
paa hvilke
,
der
i
Straalkar
istedetfor smalle (f.
o. s. v.;
da
vigtig,
have sækformedc Udbugtninger af Mavehulheden
og Ægina blandt Gymnopthalmata,
Til-
anastomosere Grenene ikke,
•
Ex. Carybdea
og Chrysaora blandt
Pelagia
Charakteer altsaa ikke lader
hin
sig anvende.
de
Til
kunne
Hos
nogle
fole
alle
der
,
Medusidæ
Sandseorganer,
Forbes har
fremhævede Forskjelligheder troer jeg
Forbes
af
og
i
Aurelia, Öine*'
deres Optræden
ved
holde
disse
Organer
—
flere
meer
men
sig
til
eller
med
disse;
men
i
Bases
organernes Leie
synes
sees
Tentaklernes
de
—
Ogsaa
i
—
Oreblærer
overtalligc afvexle
Henseende
altid, til
de
i
4
(8) eiendom-
Hænde, fik jeg Wills Iloræ tergestinæ hans Polyxenia Icucoslyla ogGcryonia planata synes at
*) Efter at delte Foredrag var holdt, at
i
giöre en Undtagelse fra den af mig fremsatte almindelige Regel.
blærernc angives nemlig at ligge afvexlende i
eçfnc Indsnit af
naar
Kjüns-
der at være en gjcnnemgribende Forskjel-
lighed: hos alle steganopthalme Meduscr ligge
og seer deraf,
hos
nögne
'''med
opsvulmede Bases;
mindre udviklede og
tydeligt
Gopler
alle
Tentaklerne findes de
af
de overhoved ere iagttagne *}.
Ex.
f.
Ilos
og Farvepletter end der er Tentakler, da
iagttaget
afbryde altid Tenlakel-
de
hvilket
,
Cyanea, Heccaedecomma.
der kan være
har
egne Indsnit af Klokkens Rand (som alle-
rede Eschscholtz har fremhævet} krandsen
,
Opmærksomhed.
man
hvor
de ikke alene dækkede af egne Flige (som
ligge
viist}
hans
undgaaet
have
og Rhizostomidæ
at
Klokkens Kand.
Otolith-
med Tentaklerne; dog
ikke
20 aahne
nedadtil
meligc
Hulheder
mene under Mavehulheden;
Ilos de gymnoptlialme
de
ligge
hænge
KjönsstofTer
udviklede
de
af
Klokken mellem Bases
i
Klokken
til
Kjönsorgancrne og da
Straalkarrene,
de hver af
sit
Kar
ogsaa
Læbelligene
der hvor denne sto-
eller
tem-
ofte
mod Klokkens Rand (Thaumantias), men
egne Hulheder.
med
Klokken nedhæn-
fra
Willsiadæ), eller ind under Klokken,
(
melig langt ned i
Hulheder.
af disse
Meduser, hvor man har fundet Æggestokke,
gende Mavehulhed (Oceanidæ Forbes} der
ud
de
udenpaa^ enten udenpaa den
altid
Ar-
af
kun naar de ere meget opsvulmede
ligge
lige
i
—
Da
kommer man
aldrig
Flugt
i
disse, deles
Armene
—
hvilket
•
eller
Ex.
f.
det Resultat,
til
Saalcdes ere de Forskjelligheder
som man
linder
mellem de höiere
eller uvigtige.
— OmForskjelligheden (Report
p.
Henseende
i
84) kun,
at
<&c."
p.
faa
Kjönsorganerne
de "hoodcd-eyed" have "a
conspicuous and comparatively complicated (smlgn. "History
til
i
(ste-
ganopthalme) og de lavere (gymnoptlialme) Gopler, hverken
yttrer Forbes
at
Linie med Armene, hos de höiere Meduser
derimod afvexlende med Armene.
ydre og indre Bygning,
altid
med
Antal
i
med Karrene
Linie
i
sees tydeligt hos Gcryonia
Kjönsorganerne her ligge
ligge
sidceens Halvdele.
to
i
de ere
dernæst
reproductive
system"
78).
Endeligen har Forbes ogsaa
ir it
Udviklingshistorien hentet
Be-
viser for Naturligheden af den af
ham
trænger vistnok nutildags ikke
Bevis, at alle Gopler avles ved
en
Generationsvexel
af en kjönslös
Meduse avler
,
Amme
Æg
hvis
at
i
der
,
p.
avles ved
Tverdeling af en
skjöndt en fastsiddende Meduse,
Meduser,
og
— som •
sammenlignes med de
Forbes opmærksom
eller
,
Amme,
j»aa,
at
alle
de
,
og
der vel
men dog
Meduser.
den
Aurelia
Forbes bemærker
lavere
hverken
ligner
den
som den
selv
Meduser
—
Chrysaora
—
steganopthalme
Alle
om Cyanea
det Mindste
"Knopskydning"
eller
Almindelighed
82).
Det
foreslaaede Inddeling.
"Tverdeling" i
den er udviklet,
(smlgn. Forbos
det vides
synes
af
ved
o:
til
p.
Paa
er en
Meduse,
ikke ligner de höiere
78
—
nærmest maa
den anden Side
Gophr som man
Itar
seet
gjör avles
21 af KüUe- og hloldepolyper
red Knopskijdning
thalme Mcduser (Forbes p. 82). staae,
—
Köllepolypcrnes Slutiiingsgencration
at
thi
værd gymnop-
have
man hverken paa-
Rigtignok kan
Meduse
er en
altid
hos Hydra, "Corync squamata" og Flere naacr den aldrig
—
dette Udviklingstrin
Goplepolyper
eller at
Ammer;
til
thalmc Meduser ikke
faa
gymnopthalmc Meduser have
alle
t^ertimod
,
der
der
er
Ammer, som
ere kjonslöse
selv
gymnop-
hlandt de
frembringe Meduser ved Knopskydning og altsaa maae udgaae af Systemet, saasnart
Dog
Afkom. Meduser
sig
synligt, at
til
vi
deres Sted kunne optage deres fuldkomnere
i
det
staae fast
vil
at
,
i
man
vil finde
Hele slutte de tavere
det
Det
GOj Icpolyperne, de Miere ikke.
Goplepolyper,
virkelige
er
aldeles
der
usand-
avle steganop-
thalme Meduser.
Saaledes forekommer det mig,
Meduseklassc klover
hele
sig
at Alt
Rækker
to
i
tyder hen paa, at den for
,
hvilke jeg ikke
veed nogen mere passende Betegnelse end som höiere og lavere
Man kunde sammenligne
Meduser. ernes
,
klove
der
sig
i
to
mangearmede og de ottearmede
ude
fra
som aabenbart
,
med Anthozo-
og Slægter,
af Familier
men dog ved skarpe og
indbyrdes Slægtskab, terer holdes
dette Forhold
Rækker
staae
i
naturlige
el
de noie
Charak-
hinanden.
Fra dette Udgangspunkt
ville
vi
gaae videre
og
anstille
en
Undcrsögelse om, hvorledes man bedst kan begrændsc Familierne, de mindre Afdelinger
Række. Stof ter,
til
Det
,
indenfor de lavere Medusers omfangsrige
atter Forbes
en slig Undersögelse.
fordeelte
opstillet
er
eller
18 Slægter,
i
,
som
forsyner os
med udmærket
Af 46
for störste
Delen nye Ar-
som han
dog skarpere bestemt,
for
en stor Deel selv har
har han givet udmærkede
Beskrivelser og Afbildninger, der for hver Art give alle önskelige
Oplysninger
om Klokkens og Mavens Form
Antal og Ydre,
om
,
om Sandseorganernes, Karrenes
Tentaklernes
og Kjönsorga-
nernes Form, Lcie og Antal.
Ved de han
let,
at
rige Materialier,
hvoraf Forbes var
i
Besiddelse, saa
det var umuligt at beholde de Eschsçholtzske Familier.
22 sin
I
seas"
i
for the
"on
Oversigt
the
Pulmogradc Modusæ
of the british
"Report of the sixteenth meeting of the british association
advancement of science, held
at
Southampton 1846"
for-
deler Forbes de dengang kjendtc brittiskc Slægter af "Pulmograda
Maade
with naked ocelli" paa folgende isle
:
Forgrenede Kar.
Familie.
Willsia F.
ligge langs
Æggestokkene ere bngtede og
Simple Kar.
2den Familie,
ned ad den stilkformede Mave (ovaries convoluted and
lining the pedunculated
stomach). Turris Less.
Saphenia Esch. Oceania Péron.
Æggestokkene
Simple Kar.
3dic Familie.
i
Linie
med Kar-
rene paa sub-umbrclla. a)
med 8
Kar.
Æquorea Péron. Circe Mertens.
b)
med 4
Kar.
Thaumantias Esch. Slabberia F.
Geryonia Péron.
Tima Esch. Simple Kar.
4de Familie.
Knopskydcnde
A}
Stilken
(^
med
"ovary
in
substance of peduncle".
"gemmiparous"). Sidelapper; Tentaklerne
i
Knipper.
Bougainvillea Less. Lizzia F.
B}
Stilken oppustet; Tentaklerne sidde ikke
C}
Stilken
Moodeeria langstrakt;
a)
med 4
b)
med
i
F.
Tentaklerne sidde ikke
Tentakler:
Knipper.
i
Knipper.
Sarsia Less.
een udviklet Tentakel alene: Steenstrupia F.
23 Denne
Opstilling
tidligere
man
finder
i
"History
naked-eyed medusæ ISIS", modificeret saaledes 1.
IVillsiadæ,
med
forgrenede Kar.
2.
Oceanidœ,
med
simple Straalkar;
Willsia.
i.
Siderne af den
ligge paa
Mave.
frie
3.
Saphenia.
4.
Oceania.
Æquoreadæ. Karrene simple, 8
Æggestokke
("linear")
de bugtede Æggestokke
Turns.
2.
3.
of british
:
ligge
i
eller
Flugt
flere.
De
langstrakte
med Karrene
i)aa
Klok-
kens Underflade.
4.
(in
Stomobrachium. Polyxenia.
8 Kar; ligesaamangc korte ("small") Æggestokke
Circeadæ.
paa
5.
6.
the course of)
5.
Geryoniadx.
Klokkens Underflade.
Circe.
7.
4 simple Kar;
dem paa Klokkens
4 Æggestokke
i
Linie
med
Undcrfladc.
8.
Geryonia.
9.
Tima.
10.
Geryonopsis.
11. Thaumantias. J2. 6.
Slabberia.
4 simple Kar; "ovaries
Sarsiadæ.
in
the substance of the
peduncle". 13. Sarsia.
14. Bougainvillea. 15. Lizzia. 16. Moodeeria.
17. Euphysa.
18. Steenstrupia.
Denne Inddeling lidt
ind
paa
,
idet
skal
jeg
jeg
tillade
rigtignok
mig her nærmere
aliène
maa beraabe
at
gaae
mig paa
24 cgno Boskrivelscr og Afbild iiiugcr.
Forbes^s
samme Bygning
Organisation blev ovenfor fremstillet;
Ligeledes
Slægten Geryonia's
Dianæa^
have Gcrj/o-
med Forbes som
nopsis
og
Tima.
Typus
for
denne Slægt tage Forskals Medusa [)roboseidalis
med den
rons Geryonia hexaphylla,
hvis
ogsaa
ikke
derved,
denne Familie
i
at
Fe-
,
ene Undtagelse, at Karrenes
og dermed Kjönsorganernes Antal her er til
vi
Jeg seer ingen Grund
6.
der vel afviger
optage Circe^
den har 8 Kar og 8 Æggestokke, en mere cylindrisk
at
Klokkcform og en noget kortere
men ligesom de ovennævnte
Stilk;
Slægter have Arterne af Slægten Circc en
klokkeformet 4-fli-
lille
nedhængende
get Mave, siddende paa en lang fra Klokken
og op gjennem denne lobe Straalkarrcne inden
de
Stilk,
fordele sig
i
Skiven, altsaa netop hvad der er eiendommeligt for de ægte Ge-
Vi skulle ret snart see, at der indenfor meer end een
ryonidcr.
Række
naturlig Familie er en
Organer.
—
•
Den
Geryonider,
blandt sine
fremhævede Charakteer
denne
fordi
brachimn
umiddelbart
af
Klokken ligesom
Æquoreaderncs Familie;
Organisationsforhold
og jeg vilde
Slægt Thaumantias
noget Slægtskab, ene Endepunkt
i
det
ikke fra
over
ham
af
stillet
Familien
for
Men
tvcrtimod slutter
,
hos Slægten Stornonöicre Sammenligning
Stomobrachium
dobbelte tage
i
Antal
med
,
Æquoreaderne,
at
saa
er
Kar og
Betænkning
Geryoniderne til
ved
Klokken.
af
disse to Slægter have alle væsentlige
at
tilfælleds.
med
en Thaumantias
har Forbes
dem paa Underfladen
til
viser det sig endogsaa,
ber,
den har den
Geryonierncs stilkede Mave
slet ikke
sig
tiltagende Antal af
have 4 Straalkar og ligesaamange Kjöns-
at
redskaber liggende under
den har
med
af Slægter
Slægt Thaumantias
artrigc
den
den
hvor den
Slægternes naturlige Folgerækkc;
sige
Kjönsredska-
flytte
hvilke
at
hele
ikke
har
danner det
mellem Thau-
mantias med 4 og Æquorea og Mesoiiema med 20til200Kar og
Kjönsrcdskaber staaer Stomobrachium med 8 og 12.
Endnu mere Sarsiadæ.
har jeg at
Den betegnedes
benuerke
tidligere
med Hensyn
(1846)
til
Familien
ved en formentlig
Forplantning ved Knopskydning, der dog kun er iagttaget hos
to
25 Slægter af do 6, hvoraf Familien hcstaaer; maaslvoe er det netop
Grunden
ries
Forbes senere
at
til,
derimod finde
tryk;
in
vi
f
1848) ikke har beholdt
the substance of the peduncle".
den Iagttagelse,
sin Forklaring
i
afLizzia skyde
Meduseknoppernc frem
med nogen Sandsynlighed kunde komne Former
vilde
men man
tillige,
seer
Æg
formentlige
De deligen
i
Ud-
at
slutte,
Det kunde maaskee have
hos een Sarsia og
to
Arter
Maven, hvoraf man
af
vel
hos de tilsvarende fuld-
at
Kjönsorganerne ligge paa det samme Sted; at
hos Euphysa og
F.
den saakaldte
Stilk
liere
troede at finde
(Maven}.
Familien Sarsiadæ F. optagne Slægter sondre sig tyde-
i
Grupper, hvilket ogsaa Forbes ("Report"
to
i
ovenfor, og "History" p. 96) synes at være tilböiclig
den ene,
Til
dette
begge Steder anvendt Udtrykket "the ova-
for hvilken jeg foreslaaer at
at
fil
85, see
p.
anerkjende.
beholde Navnet Sarsiadæ^
henförer jeg alle de Gopler, der have en overmaade lang rörfor-
mig Mavehulhed
,
der
kan
strækkes
betydelig
udenfor Klokken
eller igjen trækkes indenfor dens Rand, og hvis Mundaabning er
uden Læbeflige,
altsaa
Slægten Sarsia^ samt Steenslrupia og Eu-
physa, der udmærke sig ved en eiendommelig Eensidighed,
kun
der
maade lang og redskaberne
i
tyk Tentakel;
Slægterne
endvidere S/a66eria, som har Kjöns-
Lighed med Thauraantias, og derfor af Forbes blev
hensat blandt Gcryoniderne. af
idet
ene af Klokkens Hjörner er udviklet en over-
det
fra
— Den
anden naturlige Familie dannes
og Lizzia,
Bougai7ivülea
i
Nærheden
af hvilke
For-
bes ogsaa sætter den af Brandt paa Oceania Blumenbachii Ratlikc opstillede Slægt Rathkia] gainvillea
;
de
have
Tentaklerne fordeeltc
organer
forenede
der iitdenfor
flere
i
for
alle i
4
à
denne foreslaaer jeg Navnet Bou-
eiendommelig
forgrenede
8 Grupper og de tilhorende Sandse-
lignende Hobe.
Naar jeg
Familier er en Tiltagen
i
for yttrede
et
Exempel.
af Tentakler,
begge.
Lizzia
Bougainvillea
vi
at
lille
Familie
har 4 Straalkar og 4 Grupper
4 Kar og 8 Tentakelbundter,
Noget tilsvarende kunne
,
Antallet af de straalfor-
mig fordeelte Organer, kunde jeg have anfört denne
som
Læbeflige,
Rathkia 8 af
endelig forfölge hos en
Række
af
•
26 Méduser (Carybdca,
lavere
som
og Polyxenia), fra
en Tid da
om
hvilke
man
dog
Cunina, Eurybia, Ægina, Æginopsis
rigtignok
kun kjcndes
ovcrsaa Kjöns-
smalle Straalkar, der forene sig
i
men
og Sandseredskaberne,
Beskrivelser angive,
alle
af ældre Beskrivelser
at
Ringkar,
et
Maven
ikke afgiver
men udvider
ligesom hos Pelagia og Chrysaora blandt de höiere Meduser flere i
korte
og brede Bisække,
12
til
i
Antallet af disse Maveforlæn-
Almindelighed ere Forlængelser.
gelser stiger nemlig gjennem hin
—
Hulheder
hvilke Tentaklernes
fra
—
sig
Række
af Slægter fra 4, S,
10,
18 og 32.
Efter at have paaviist formeentlige Unaturligheder
Gruppering
ligger
det
nær
at
forsöge
den Skikkelse, det ved disse Rettelser
at vil
Slægternes
i
Systemet
fremstille
i
erholde.
Oversigt over de frie lavere Medusers Inddeling
i
Familier.
Maven udgaae
ikke smalle Straalkar,
A.
Fra
B.
Fra
Maven udgaae smalle Straalkar
sig
samles
i.
'
a)
Maven
i
et
Fam. Ægineæ. ,
der uden
at
forgrene
Ringkar.
er klokkeformig eller lav, ringförmig,
1) og slutter umiddelbart
«)
men brede Bisække.
Munden
er snart
til
Klokken.
med, snart uden Læbeflige; Kjöns-
redskaberne ligge paa Klokkens Underflade. 2. jS)
Munden
Fam. Æqvoreadæ.
omgives af 4 simple Flige;
Kjönsredska-
bcrne ligge ned ad Siderne af Maven. 3. y')
Fam. Oceanidæ.
Læbefligene ere forgrenede, Tentaklerne og Sandse-
organerne fordeelte
i
Grupper;
(Kjönsrcdskabcrne
ubekjendte). 4.
2)
Maven sidder paa en
fra
5.
Fam. Bougainvillcæ. Klokken nedhængende
Fam. Geryonidæ.
Stilk.
27 b) Maven er lang, snabelformig, meget udstrækkclig.
Fam.
6.
Maven udgaae forgrenede
C. Fra
Fra Maven udgaae uden at
Bisække;
Fam. Æguieæ. ikke
danne
ud
dens Bisække sig
eller
^
Fam. Willsiadæ.
?.
1.
Sarsiadce.
Straalkar.
Straalkar,
smalle
men
brede
korte
Ringkar fortsætter Mavehulliedcn
noget
Tentaklerne.
i
Slægterne af denne Familie kjendes kun af ældre Beskrivel-
dem
ser af Eschscholtz og Brandt; ingen af bes's Monographie.
Saaledes kjende
ere beskrevne
i
For-
med Sikkerhed Sandse-
ikke
vi
og Kjönsredskaber hos nogen af dem, og de Eiendommeligheder, der tillægges de enkelte Slægter, er en betydelig
Mavens 10 sis
hos
stiger
Cunina
4 hos
fra
og
Ægina
,
og
18
runde
med
V Læbeflige,
fremstaaende
Mund en
deslige.
hver af
,
stor I
og
Mave
synes
til
af 8,
hos Æginopbliver
Ma-
fremtrædende og
Ægina
uden Læbeflige
en
om den
have en meget stor Mave
at
uden Læbehud
simpel Mundaabning
Almindelighed udgaaer en
Mavens Bisække,
frit
Cunina
Eurybia,
tragtformig
Polyxenia
ganske
.32
Udvikling
svinde; saaledes har Carybdea og Æginopsis en
simpel
Antallet
Læbefligc og ydre Munddele for-
ven större, Bisækkene mindre,
Mavehulhed med
Der
stadfæstes.
Carybdea og Eurybia til
med denne
Parallelt
Polyxenia.
og
at
til
Formrigdom indenfor denne Familie:
Bisække
12
à
trænge
Tentakel
fra
eller
Spidsen
af
hos Ægina og Æginopsis udgaae der-
imod færre Tentakler midt oppe paa Klokken
mellem Bases
af
Bisækkene. Slægtscharaktercrne sammensættes skjelligheder. 1.
let
De herhen hörende Slægter
Carybdea. M. Edw. Ann.
d.
2.
Eurybia. Esch. S. d. Akal. p.
3.
Cunina. Esch. p.
116.
t.
9.
4.
Ægina. Esch.
113.
t.
11.
p.
nat.
se.
118.
2 og
f.
f.
4
og
af
de nysnævnte For-
ere:
T. 28. t.
8
n.
f.
5.
3. t.
10.
f.
3.
28 Brandt Mem.
Æginopsis.
5.
p.
;i63.
t.
Esch.
6. Polyxcnia.
de
de
I'Atad.
P. VI.
St.
T. 2.
s.
6.
118.
p.
10.
t.
Brandt
1.
f.
p.
c.
I.
364.
7*3.
t.
Ægincæ kunne paa den ene
med
Side sammenlignes
Pelagia
blandt de steganopthalme Meduser, paa den anden Side forekom-
mer det mig
rimeligt,
de gjennem Polyxenia Esch. slutte sig
at
Æquoreadæ. (Wills Beskrivelse
til
stinæ p. 61}
og
,
af P.
(Horæ
leucostyla
der omtales "Magenzacken"'
Iivor
korte
terge-
Straalkar
Ringkar, samt Kjönsorganer, der optage næsten hele Klok-
et
kens Underflade, bestyrker mig
i
denne Formodning).
Fam. Æquoreadæ.
2.
Fra Mavehulheden udyaae Straalkar^ der uden samle
sig
i
et
Ringkar
at forgrene sig
Kjönsredskaberne ligge paa Klokkens
\
Un-
derßade under Straalkarrene.
Ogsaa indenfor Grændserne
af
denne Familie
er
der en rig
Formudvikling. Æquorea har saaledes en meget stor Mavehulhed,
aaben
den kun begrændses af en
der
staaer
Hos
de andre Slægter er den klokkeformig og ender
et
meget
stort Antal Flige
mantias, 8
à
Slægter,
(_Thaumanrias og Stomobrachiura
er Antallet altid
jeg henregner
kjender indeholdes
i
eller
— MeThau-
7.
8.
Stomobrachium Brandt
9.
Mesonema Esch.
*) At Polyxenia,
iiicd
til
meget
indtil
stort,
denne Familie,
200.
og hvis Sær-
Ovenstaaende, ere:
Thaumantias Esch.
Forbes.
p.
de
to
1.
112.
c.
p.
359.
Brandt
p.
t.
Forbes.
3.
359.
t.
Angivelsen af "Magenanhänge''.
Polyxenia Aldcri F. ikke kan slaae
hvorom Forbes ogsaa
4.
Arter cyanostylisE. og flavibrachia Brandt, vir-
kelig bor have sin Plads her, er vel mindre sikkert; til
Ringhud.
med 4
12 hos Stomobrachium, og indenfor Slægterne Æquo-
Mesonema
De
lav
Antallet af Straalkar og Kjönsredskaber er 4 hos
sonema).
rea og
da
,
jeg har slottet mig
Saameget forekommer mig vist at Slægt med de to ovennævnte Arter, ,
i
selv synes at Iiavc havt
nogen Tvivl
(p.
32 og 97).
29 Æquorea
to. nat.
sc.
2.
Fra Mavehulheden Læbeflige,
sig
der
^
altid
udgaae 4 Straalkar,
Ann.
klokke förmig og ender
er
d.
med
der uden at forgrene sig samle
Mavens
Fire foldede Kjonsredskaber ligge nedad
Ringkar.
et
i
i
Farn. Oceanidæ.
3.
4
Milne Edwards
108.
p.
16.*)
T.
s.
Escli.
Sider.
t.
11.
Oceania Péron, Forbes.
12.
Saphenia Forbes. **)
13.
Turris
Lesson,
Forbes
Brandt
(^Conis
c.
1.
p.
355.
2.)
maaskee ogsaa
denne Familie.**'^)
til
Fam. Bouga'mmlleæ.
4.
de foregaaende er klokke-
Fra Mavehulheden., der ligesom hos
udgaae 4 forgrenede tentakel-
formig og afgiver udeelte Straalkar, Tentaklerne sidde
agtige Læbeflige.
hvis Basis de tilhorende
*)
med Vished
Modeeria Porbes, bvis Kjonsredskaber ikte
14.
ere iagttagne, horer
i
Almindelighed
Sandseorganer
ligge
"Cytæis polysfyla^^ Wil! niaa sandsynligviis ningen
Horæ
i
tergestinæ
p.
68 og tab.
i
Knipper, ved
sammenhobede.
efter Beskrivelsen
II
5 optages
fig.
i
og
Albiltl-
Æquorea-
dcriies Familie.
**) Til den af Forbes under Navnet Saphenia dinema beskrevne Oceanide
anföres
som Synonymer Ferons Geryonia dinema, hvoraf Lamarck
gjorde Campanolla dinema og Blainville Dianæa dinema. nalfigur er copieret
en
i
Sammenligning turde vise,
skjeilige.
teraturen, efter
Deraf bliver det p.
Ferons og Forbes's Dyr ere for-
Forbes
efter mit
sm Oversigt over LitKègne animal i
Skjon fuldkommen rigtige Bemærkning,
Gople maaskee horer naturligviis ikke
til
Familien Sarsiadæ,
i
sin Flåds
i
at
hvilket Tilfælde
denne Navnet
kan bibeholdes.
"Cytæis tetrastyla" Will maa efter Beskrivelsen
have
i
Ferons Originaltegninger, opregner netop Geryonia dinema Féron
med den
*••*)
at
forklarligt, at
blandt de Figurer, der ere copierede
97,
Ferons Origi-
den illustrerede Udgave af Cuviers Règne Animal;
Familien Oceanidæ.
i
Horæ
tcrgestinæ ogsaa
30 Formudviklingon
som
nes Antal,
er
4 hos
Grupper
Antallet af
i
denne
indenfor
Familie
Karre-
i
som
og Sandseorganer, Lizzia
Læbefligenes udvikling gaaer
de ere mindst hos Ralhkia,
ning;
mest
sig
og Lizzia, 8 hos Katlikia
Boiigaiiiviilea
af Tentakler
8 (4 större og 4 mindre) hos
hos Boug.,
hos Rathkia.
viser
er
;
4
og 8 ligestore
den modsatte Ret-
i
mere forgrenede hos
Lizzia,
Bougainvillea.
lios
Nogle Arter ere beviisligen Ammer. BougainviUeal^ess. Forbes (Hippocrene Mertens, Brandt
j5. p.
i
392.
2).
t.
16.
Lizzia Forbes.
17.
liathkia Br.
Mern. prés, à Tacad. de
Mavehulheden ^ Lcebeflige,
paa
en
fra
Slraalkar j
Klokken
der
sluder
i
II).
lilokkeformet og deler sig
ikke umiddelbart
nedhængende
der lobe
samles
P. T.
aliid er lilleø
sig
denne
St,
Fam. Gertjonidæ.
5.
4
paa Oceania Blumenbachii Rathke
(opstillet
lang
men
Klokken,
til
Fra Maven udgaae
Stilk.
op gjennem Stilken og uden at forgrene
et
Kjonsredskaberne
Ringkar.
i
sidder
ligge
sig
i
paa Un-
derfladen af Klokken, under Karrene.
Antallet af ter,
Kar og Æggestokke
6 hos Dianæa, 8 hos Circe.
Geryonia Péron, Esch (p. p.) Forbes.
19.
Tima Esch.
20.
Gcryonopsis Forbes.
p.
103.
Esch.
=
Zooph.
8.
52.
f.
3)
og
3.
f.
Forbes.
Herhen horer
Horæ
tergestinæ
hexaphylla Péron, afbildet
pi.
efter t.
IL
Geryonia
i
Circe Merl.
Forbes f.
Cuvier R. An.
hexaphylla
p.
101
8.
Brandt
p.
353.
t.
i.
edit,
Brandt
18.
22.
Slæg-
Herhen höre Geryonia proboscidalis
Dianæa (Forbes).
21.
t.
forste
Slægterne ere:
18.
ogsaa Geryonia pellucida Will
t.
4 hos de 3
er
Forbos.
p.
illust.
389.
31
Fam. Sarsiadæ.
6.
Meduser med 4 Siraalkar og Ringkar.
Deres Særkjende er
en lang meget udcidelig snabelformig Mave, der kan strækkes langt
nedenfor Klokken lille
Mund
er
og
af Sarsia
2 Arter
ten
ere
har
Sarsia
;
hos
Thaumantias.
4 Tentakler
Euphysa kunne betegnes som eensidige, og tyk
desuden en
lille
Tentakel
hvert af de
i
4
ene
det
i
den
af
Knop paa Enden.
Slahberias have en
er een lang
kun
Kjönsorganerne som
Ammer
ere
sædvanlige Form; strnpia og
Den
dennes Rand.
indenfor
uden Læbeflige.
Slabberia
Ilos
trækkes
igjen
Steen-
idet der en-
Hjörnc,
eller
Iljörner.
Slægterne ere: 23.
Sarsia Less.
24.
Slabberia F.
25.
Steenstrupia F.
26.
Euiihxjsa F.
Fam. WiUsiadæ
7.
har
til
Særkjende forgrenede Straalkar^ (een Green for hver Ten-
takel).
27.
Willsia F.
28.
Proboscidactyla Br.
29.
Berenice Pérou.
smlgn. F.
p.
er Slægten
klokkeformig Mave
hvor
Straalkar;
med 4
Maven efter
à
t.
19.
F.
p.
pi.
97.
53.
f.
1
og 2,
stoder
Willsia;
at
har (lere Læbedige.
til
Klokken.
eller
forholde sig
Hos
den
har 6 Straalkar,
en
6 Flige, og 6 Kjönsredskaber, der ligge
Mertcns Afbildning
og Kjönsredskaber
Mund, Mave
390.
97.
Bedst kjendt
der,
p.
Cuv. R. A. Zooph.
at
Proboscidactyla
domme
som hos
Willsia,
Berenice er der hidtil
Kjönsredskaber.
har
4
synes dens Mave
kun
at
den
hverken iagttaget
32
Man maa
imidlertid
matisk Forsug,
saalcdes
Som af Kölle-
derfor
bekjendt
forholdene
maae
disse
;
altsaa
have levet
efterat
Tid
om
en
Meduser, men sidde
ere
stand udvikle
vi
hen
og Yngelen udklækket, visne de Tilfældet Tvivl
med
med
ogsaa
med Tiden duser er
mede
Campanularia
ville
let
at
Kuld
Organer, Individer,
man
at
som Æggestokke det
man dog
maa erklære dem
eller
som Meduser, hæmmede paa vikling.
Der
er
Méduses Udvikling
et
i
endog som
uden
Lovcni,
de
paa
opamendnu
et
selv-
al
dem som
Æg,
Me-
lavere
blotte
som
og ikke
med de andre Goplcpolyper
meget
tidlig
dem
det at opfatte
er
Punkt
af deres
Ud-
enhver ved Knopskydning frembragt
den
i
Tentakler
sees kun den allange Mave,
Fordöiciseshulhcd.
navnlig
er
Organer og
Tidspunkt, da den er en
formig Klokke uden Aabning
uden Sandseorganer,
alle
Rigtigere et
Til-
At ogsaa disse
opüUtet
har
Analogie
i
for at viere.
nemlig
Coryne
staaende
blive
den Grad mangle
stændig Livsvirksomhed,
denne
Atter hos andre Arter kan det
forudsee.
i
Det
Systemet blandt
i
i
naar det er fuldbragt
og döe.
geniculata,
optagne
forplantningsdygtige
lavere Trin, hvor de
opammede Kuld
hvis
Sertularia pcnnata.
Cavolinis
blive
der gives
at
deres hele Liv og
fast
denne Til-
i
med Vished,
Forplantningsstoffer;
deres
de allerfleste Gople-
der forst
Arter af de selvsamme Goplepolypslægtcr, vel
System, som
de höiere Vandlag, udvikle
i
Imidlertid vide
Forplantningsstoffer.
et
i
optaget Udviklings-
under de lavere Medusers Række
opamme fritsvömmende Meduser,
polyper
I
Systemet.
i
de lavere Meduser
af
have
at
Det synes som
som deres Ammekuld.
stand,
Mængde
fuldstændig
inddrages
sig,
i
ere kjendte af ældre ufuldstændige
en stor
og Klokkepolyper
vil
endnu kommer,
hvortil
endnu ikke kunne indordnes
opammes
Fordring paa
gjöre
ethvert syste-
at
det for OieljJikket kan gjöres,
kun
en heel Deel Slægter
Beskrivelser og
vil
som
Ufuldkommenheder,
lide af to væsentlige at
ikke være blind for,
en
o.
frie s.
v.;
lille
Ende, i
Forhengelse
stilket
uden
pærc-
Straalkar,
dens indre Hulhed
Ammepolypcns
fra
Gaaer Mcdus1?knop|)en videre
i
sin
Udvikling,
Z
33 Sandseorganer og Tentakler. Straal- og Ringtar, aab-
faaer den
ner Klokken sig, da gjcnkjende vet sig op
til
geniculata
laria
Andre
de
ene
af
derimod
og
Former
udvikle
af
holde
—
Række; kan man end
de
Ammernes
som uden
seer
sitica
og
dog være
umuligt
med Goplepolyperne
Og
hvis
—
dende Efteraarskuld
paa Grund
det
aldeles
at
o:
Æg
kan
da eller
Sæd bere-
samme Bygning og
have
dem endog Ferskvandsraeduser.
iieden kalder
digen at opfatte denne hele Række, i
et
til
At
at
Men
kunne
til
parallelisere
Lighed
i
de
"Fruchtkapseln",
Udvikling
ikke antage
Be-
fuldstæn-
gjengive
hidtil
savne
opstillede
vi
alle
endnu Mate-
Goplepolypfamilier
*) Frey o^ Leuckart blive staaende ved den ældre Opfattelse
redskabcr,
holv.
System, der nogenlunde naturtro afspeilede samt-
Udviklings- og Organisationsforhold,
rialier.
v.
heller
som de kjönslöse knopskydende Sommerkuld,
Organisation
fra
para-
Clava
Lovéns og
Sarsii,
nægte,
ikke lader sig
synes
den
i
dem ude
holde
at
des ude af de lavere Medusers store og formrige Række.
lige
trække
Slægten Hydras noie Slægt-
ikke den, uagtet dens forplantningsdygtige
dens Led
af for
Medusers
lavere
denne Henseende
Podocoryne carnea og
Fritillaria,
Benedens Campanularier. skab
i
er
med den
Muligheden
vil
kun
beskrevne
af Sars
af de
blive
tidligere
Det
det jeg dog meget betvivler
Man sammenligne
hinanden.
og
Organer,
alle
ikke
Formor ude
fleste
overordentlige Lighed og Overensstemmelsen
Opfostringsmaade
hele
endnu
hint
skarpe Grændser mellem hine 3 Kategorier, af
sig lös
rive
paa
Forplantningsstoffer.
Jeg
slige
alle
de
staaende;
Podocoryne carnea
(P. Sarsii Stp.}. *) at
Campanu-
af
Hydractinia echinata og
Clava parasitica,
de under Navn
Fremtiden
idet
de
Ex.
f.
blive
slaaende
hvor de ere saa godt Störreise
i
med
Tilfældet
Udviklingen,
i
blive
Standpunkt, tiltage
hvorpaa
opammede Meduser
gaae endnu videre frie.
Medusen, og den har nu hæ-
vi
det Standpunkt,
dem
med Meduscknoppernes
for
Ener,
som Kjöns-
uagtet de meget klart have opfattet deres
fordi
tidligste Stadier;
denne Antagelse
de kunne
"alle unsere ßegrilTe
von den Organisationsverhältnissen bestimmter Thierformen über den Haufen stöszt". 3
34
med
de naturlige Afdelinger
af de
Grund,
Den anden hidtil
kjendtc Former
hvorfor
af
System
et
og
frie
dige Undersögelser, er den, at
saare
blive
vil
Forandringer ved fremti-
endnu ere
vi
begrundet paa de
Meduser
lavere
ufuldkomment og undergaac væsentlige
at
Gojiler lader sig alde-
lavere
ikke gjcire. Nærstaaendc Polyper avle de forskjelligste Gopler.
les
iiödtc
til
Systemet
i
optage foruden de fuldhaarne Gopler ogsaa dem, der selv ere
knopskydende Ammer,
Kuld
tidligere
skrivelser
Ammer
bckjendte
deres
lære
vi
Saadanne
kjende.
at
indtil
Cytæis
forplantningsdygtige
deels de af Sars's Be-
ere
(Lizzia
octojjunetata,
F.J
hvor Knopperne skyde frem af Maven, og Thaumantias multitirrata
hvor de skyde frem af Klokken der, hvor Æggestokkene
S.,
deels de af Forbes beskrevne Sarsia gemmifera
ellers ligge;
proliféra,
Knopperne frem
hvilke hiin skyder
af
af
den lange Mave,
Foruden disse
denne ligeover Tentaklernes Grunddeel.
der en
er
Deel Former, navnligen af Forbess Familie Sarsiada-, der ikke erc iagttagne
om
per, eller at
med Kjönsorganer, om
om
ikke kan vide,
Ammer,
de ere
Grund
det er paa
man
hvilke
der siden
—
—
Tilfælde
Imidlertid
er
det
mere derunder end
et
blot
vel
de Meduser,
ljd\ikliMg
at
hvis
lettest lade
löse
med saadanne, om
Ammer.
Saaledes
paa pg. 81,
nutans
Arter
carnea
Srs. Srs.
(^Oceania
t.
mere almindelig
saameget bliver
ammer
selv
erc
i
alle
Steenstruj)ia
endog
Eudendrium ramosum
Iagttagelserne
en Lizzia F. lede nogen
til
Fritillaria
maaskee
Sarsia,
en
Sars),
ere eller
for
faa
til
gjort
Stp.
komne ved Omdannelse
tinde
F.,
til
Sarsia v.
opmærksom
og Corymorpha
15.
Podocoryne tubulosa
heraf at kunne
særegen Udviklingsgang;
af Polyper
af en
af
Æg
F.
sandsynligviis
Fald rimeligt, at hine knopskydende
opammcde
vi
med bestemte Ammegop-
som Forbes har
Chna
til
Slægten
af
have iagtta-
hvilke det er muligt, at de cre kjöns-
ere,
Meduserne
hidtil
vi
sammenligne med dem,
sig
opförte blandt Sarsiadæ Forbes, altsaa ler eller
endnu
altsaa
af deres Alder eller Aarstiden,
og der skjuler sig
get paa Polyper,
hidtil
skyde Knop-
ville
de ikke have havt udviklede Kjönsstoffer.
interessant
og
ud-
men
Meduse-
og ikke umiddelbart frem-
udklækket Yngel.
35 Xaar imidlertid af
de
som
snart
vil
nemföre,
vil
de
kjendte
men
livis
Omfang
—
at antyde,
Maade som
Slægter
indskrænke mig
til
man kan danne
af
vil
liar
lavere frie
forsögt,
Reform
en
for
vi
være
til
Oiegjcn-
at
sammen-
Meduser
Et kort Udkast
muligt.
Sammenstilling er det, jeg
at
til
—
Anskuelser,
det va^re et nödvendigt Forarbeide at have
godt
naturlig
saa
de anföite Facta hegrundet Reform
vise sig uundgaaelig,
maae indskrænke os
blikket
stillet
paa
en
gjældende systematiske
hidtil
i>aa
en
en saadan
idet jeg nafurligviis
maattc
de Slægter og Arter, der ere saa godt kjendte, sig en
tvdelig Forestilling
om
deres Bvarninsr.
Som Bidrag til det Spörj^smaals Afffjörelse, hvorvidt de Gopler, som sin Familie "Sarsiadæ" niaaskee alle maatte være knopForbes henstiller skydende eller opanimende Former Off som saadannc maaskee al'vioe fra Fornieine med l'uldkomment Kjön, vil jeg ikke undlade allerede her at bemærke, at jeg har fundet Gopler af idetmindste den ene Slægtsfoim: Bougainvillea .MargelisStp.)*) med vel udviklede Kjönsstoifer, Less. (= Hippocrene.Mrt., ognavnligen hyppigere med Sæd; (den under.«ögte Ai t, M. principis Stp., slutter sig nærmest til den typiske Form, B. brittanica Forb., men synes at blive 2-H Gange större og har langt talrigere Tentakler (30) h^ert Knippe; den forekom Sommeren 1845 temmelig Mængde omkring Færoerne (Vaagoe, Sandevaag). -r Dermed vd jeg aldeles ikke antyde, at ikke tillige knopskydende Former skulde forekomme indenfor denne Slægt, tvertimod vilde jeg efter Analogien fra de friere Amiucformer f Ex. Aphiderne, Dapliina. Cvpris,) være mest tilböielig til al antage, at ifald Slægten har opammende Gopler, diyse da det Ydre, med Undtagelse aliene af kjönsredskaberne, ville ligne de kjönnede. I denne Henseende bor jeg ikke lorbigaae, at Universitetsmuseet den senere Tid har erholdt særdeles velbevarede Exemplarer af to Arter (begge fra Al'ricas Vestkyst), som slutte sig nöic til Slægten Bougamvilleas ikke-typiske Side (B. nigritellaForb.) og som begge udskyde talrige Knopper af Mavens Grund omtrent som hos Lizzia Forb. Ved at see hen til den forskjellige Udspring, som Knopperne hos forskjellise Slægter have, kan jeg ikke undlade at vise hen til den af mig omtalte (Hermaphrodit, p. 87) Overensstemmelse mellem Kimstokkenes og yEg- eller Sædstokkenes Beliggenhed, men forholder dette sig saa, er der ikke aliene een Grund mere til at sondre disse mindre typiske Former af Bougainvillea Less, som en egen Slægt (NigritinaStp.), eftersom hos }\. principis Kjönskjertierne hænge ned fra Skiven en bred Fold om .Maven, men ogsaa en stor Rimeliehed for, at Saisia proliféra Forb. og lignende Former med Knopper fremskydende fra Skiven ikke kunne henfores til Slægter og Familier, som ikke have Kjönsredskaberne liggende omtrent paa sanunc Sted, hvor Knopperne frembryde, idetmindste saalænge somKiönsredskabernes Leie optages væsenlisen med Slægt- eller Fai
=
i
i
i
(
.
i
i
—
i
i
miliekarakteren. J.
*)
Steensirup.
er af den ældre Jussieu anvendt som Slægtsnavn paa en Plante, og da det Martensske Navn Hippocrene allerede er bragt Anvendelse andre Dyrklasser, foreslaaer jeg for disse nydelige Smaagopler Navnet Margelis (en Perle).
Da Bougainvillea forlængst i
i
Meddelt den 13. Februar 1850.
3G
Mexicos Juncaceer Yod
Af Sivfamilien ore dclse af
Kunth
Liebmann.
F,
den nyeste monoRraphiskc Bearbei-
efter
Knumeratio plantarum
i
og tredive Arter hckjendte, hvoraf rica
,
22
i
En
rica.
findes
Syd-America, og 4 ere fælles
for
Nord- og Syd-Ame-
70,
stor
Luzula vernalis
maxima, L.
familien
er
arcuata,
L.
,
fælles
bulbosus,
J.
communis,
i
hypcrborea,
L.
Juncus triglumis,
tenuis,
J.
J.
acutiflorus
J.
i
Overensstemmelse finder Sted imellem det nord-
spicata,
trifidus,
glaucus,
Ame-
Nord-Ame-
44
saaledes fordelte,
saaledes
Americas og det nordlige Europas Juncaceer;
lige
J.
Halvdelen tilhorer
rigelig at
nemlig
rica,
hundrede og nogle
v. 3.
J.
Gerardi,
J.
filiformis,
L.
castaneus,
J.
bufonius,
J.
arcticus,
J.
den
er
Siv-
den kold-tempererte
i
aftagende imod Æqvator,
stærkt
J.
maritimus,
J.
begge Continenters nordlige Dele.
for
det hele taget fremherskende
Zone og Region;
campestris,
L.
biglumis,
J.
ere
med
mindre anseelige Bjerghöider skaffer Kolighed og den Fugtighed,
som
er
lige
nödvcndig
saa
for
denne Familie som
for
Cypera-
ceerne.
Da Mexico, Zone,
uagtet
for störste
pererte
og
Delen er
kolde
et
Region
höit Bjergland,
gunstige
Imidlertid ere hidtil ikkun
indenfor
Beliggenhed
sin
Betingelser
bekjendte
Arter
faa
har det for fra
den tropiske i
den tem-
Sivfamilien.
Mexico,
ja
det har selv været luidvendigt yderligere at indskrænke det ringe
Antal af Juncaceer, tes i
som
som mexicanske,
Californien
Mey.
J.
i
de ældre systematiske Værker opfor-
idet de
af
Ilænke
Tid ved Monterey
sin
samlede Arter (June. Rostkowii Mey.,
patens Mey.,
J.
falcatus
Mey.}
mexicanske Flora nu uvedkommende. ikkun
i
folgende
June.
tilbage:
og
Willd.
stryge
som den
J.
mosa Desv. bragtes
Humboldt pg Bonpland
II.
J.
ebractealus
B. K. og Luzula
Mey. skyldes Ilænke; af
at
xiphioides
Efter denne Udsondring bli\e
tennis
compressas
blive
J.
;
J.
race-
coinnuinis Mey.
37 og
radicans Schld.
J.
samt nye Voxostedor
.
tvivlsomt
om den
nævnte
microcephalus H. B. K. virkelig
J.
Mexico fundne Juncaceer,
i
som
mexicansk
hjemmehörende
er
Snmmen
i
indskræn-
af vor
hint Land.
i
en Fremstilling af nogle nye
give
at
til
comprcssus,
J.
Det synes meget
Hæiik.
Sivfamiliens Forekomst
Idet jeg gaaer over
mig
Rel.
i
disse 6 Arter
var
om
kede Kundskal)
E. Meyer
af
Saaledes
Mexico.
af
for
Luz. racemosa skyldes Dr. Schiede.
toiuii.s,
J.
jeg
vil
optage
tillige
de
af
Forgængerne vundne Resultater, hvorved en bedre Oversigt over Familiens Rolle
Land
dette
i
erholdes.
vil
Juncus
anthcla latcrali.
a.
Linnæa Willd.
comprcssus
Junciis
1.
6.
v.
&
II. li.
Schult,
v.
7.
Humboldt og Bonpland stin
de
Holde,
begge
cuevas,
las
Real
ved
samt
Schiede fandt den
p.
235. Schld.
p.
439.
mexicanus
J.
S.Augu-
fandt den ved Chapoltepec,
Mexico
i
monte
del
paa
18.
v.
1.
178.
p.
Nærheden
i
Orizaba,
Vulkanen
K. nov. gen.
Schld. Linnæa
41.
p.
Roem.
L.
-
Dalen
i)aa
1430
Hovedstaden,
af
Bredderne
Höidc;
Toisers
Foden
ved
af
brakke Laguna de
den
af
1200 Toisers
paa
Huatulaca.
Juncus communis ß
2.
Enum.
pi.
18.
442.
p.
3.
V.
J.
Schiede
p.
.320.
den
fandt
i
i
sagte
den
Region
Puebla
i
i
p.
12. Kth.
p.41. Schldl. Linnæa
rindende
April,
i
Concepcion
la
tempererte
6.
Vand ved
November; jeg fandt den
tropiske Region ved Misantla
ved Trapiche de
Januar;
Linnæa
effusus L. et auct.
ved Jalacingo
August,
E. Meyer, June.
cfj'usus
Schldl.
paa
i
i
i
den
ved
Den
er saaledes
ostlige
S.
Juli;
i
Antonio Huatusco
den kolde Region paa over 7000' ved Chinautla Mai.
i
den subtropiske Region
Dep. Oajaca (3000')
4500'
Jalapa
udbredt igjennem
Regionerj og blomstrer hele Aaret igjennem.
alle
i
i
i
Dep.
Mexicos
33 Jwicus œmulans Liebin.
3.
mido
culmo
:
tcrcti
liipcdali
striate
coii.s|)iciie
lenaci
fpiiui
glauco intus medulla continua rcpleto apicc pungenti, vaginis 2-3
dcorsum rubcscenlibus sursuni straminpis apicc ob-
pollicariinis
anthela latcrali 3-4 pollicibus infra apicem culmi
tusis; sita
decompo-
poUicari, ramis inæqualibus crccto-patcntibus densis, pediccl-
Hs uninoris, bractcis ad basin podunculorum lato-lanccolatis cronatis
stramincis
bus
mucronatis
fuscis;
staminibus
dorso
fuscis;
pliyllis
antheris filamentis similibus oblongis
brcviore obovata
subnuUo, stigmatibus 3 sis
minutis
apicc
triquetra
tortis
mubinis
phyllis 3
lanceolatis acuminatis
;
interiori-
margine pallide-
subduplo
ilavidis
truncata
brevioribus,
capsula perigonio
umbonata fusca,
fibrillosis fuscis,
curvatis fuscis basi
ellipticis
perigonii
viridi-fuscis
perigonii
3,
singulo
flore
margine pallidioribus,
dorso fusco-castancis
lanceolatis
sub
parum longioribus
cxtcrioribus interioribus
acutissimis
pclhuidc
cuspidatis
lato-Ianceolatis
bractoolis
polhicidis,
stylo
seminibus numero-
parum
dilatatis
testa
,
bumectata pcllucida.
Fandtes paa Bredden
af en
Aa ved Cerro Leon
i
Nærheden
afPerote paa den mexicanske Höislettc paa omtrent 7000' Ilöide,
blomstrende I
Udseende
cus Elirh., for
Juli.
i
samme.
er den
man udcn
at
Den
len er opfyldt
saa
overensstemmende med June, glauUndersögelse maa
nöiere
afviger imidlertid
med
i
antage
folgende Punkter:
en ensformig Marv,
medens Marven
den
Stængehos
J.
glaucus er afbrudt; Blomsterstanden sidder nærmere imod Stængelens Spids end hos
glaucus 6hannet
;
J.
glaucus;
(IrilTelet
Blomsten er 3hannet,
næsten forsvindende
vendt-ægformig ligesom tverafskaaren og indtrykt tere
end Blomsterdækket.
af de
nævnte Charakterer
Med
J.
tilfælles;
denne ved sin blaagr/inne Sla'ngcl, forsvindende
(irilVel,
diffusus
hos
Kapslen om-
;
i
Spidsen, kor-
Hoppe har den
dog kjendes den ogsaa
3hannede Blomster,
t\erafhugne Kajisel.
J.
ilere fra
næsten
—
5
39 4.
Onzabæ
Junctis
Licbm,:
compressis
polliearil)u.s
nis fusco-stramineis vel
(luabus
bus
rigidis
1
bus, silibus
compressis dorso carinatis,
striatis
supremis
hasi vaginatis foliatisquc;
striatis
foliiferis;
foliis
pollicil)us
infra
instructo;
suprema
floribus
;
laterali-
apicem cnhni, ternis binisve subses-
squamæformibus circumdatis
basi bracteis pliiribus
singulo basi bractcolis 2
vagi-
compressis anguste lineari-
recur\is strictis culmo brcvioribus
2
—
culmis cæspitosis dcnsis 3
ihiz(»mato horizontali repente,
ovatis
acutis
flore
;
fusco-stramineis
involutis
perigonii exterioribus 3 inferioribus subdnplo
pbyllis
cuspidatis
longioribus
lanceolatis
subhyalinis,
interioribus
minus
margine
castancis
carinatis
dorso fuscis ceterum
cuspidatis
hyalinis; staminibus 3 phyllis perigonii brcvioribuSj antheris obtusis
stigmatibns 3 scssilibus. capsula
flavis;
Yoxer paa Vulkanen Orizaba
i
.
en Hüide af omtrent 12,000'
paa fugtige grusede Heldninger, og blomstrer
See
hen
vi
Afdelingerne
til
Afdelingernes
til
arcticus
er
kjende
vi
J.
et
Da vor Art
Gruppe
efter
Række
ikke
Skjöndt
dog
let
et
mine
nogen
som
ny.
vil
som sædvanlig
vist
i
virkelig
affin
have
Art
Kunth
1.
1ste Afdelings i
at
J.
H. B. K.
men
er bladlos,
fcfr.
forresten opstillet
ikke
maae
vil
bladbærende og
compressus
er trchannet horer den
Exemplarer
kjendelig
Art,
er J.
i
Blad paa Stængelen
Kunth, men have
den
alierede
Exempel paa en
er
Nærværende Art har aabenbart
uagtet
,
Men
dog undertiden faaer 318).
W.
arcticus
bladlos.
imidlertid
ny opdagede Planter,
ved
enhver Systematiker indrömme.
da
holde os strængt
ville
vi
At Afdelingerne
Charaktcrer.
kunne udvides og modificeres
Affinitet
September.
i
Kunths Enumeratio,
i
der intetsteds Plads for denne Art, naar til
.
.
c.
p.
2den
en slig kunstig slutte
udviklet Frugt,
sig
til.
er Arten
— 40 anthcla terminali.
h.
sep
foliis
a.
tran
tis
Junctts brcvifoiius Liebm.
5.
cæspitosa,
6
culmis
foliatis;
striatis
ver
—3
ep
in te rc
s is
ti s.
compressis
pollicaribus
cum
basilaribus numerosis
foliis
culmeis 2
pollicaribus,
— 10
s :
subtiliter
lamina plerumque
remotis,
3
vaginis
3i
polliccm
non superante, compressis ensiformibus angustc linearibus acutis inconspicuis intercepts,
scptis
carinatis
usque ad basin
vaginis bipollicaribus compressis
maxima pro
fissis
subraembranaceis apice bidcnticulatis posita supradecomj)ositave
parum
libus
patuiis
anthela breviore;
neis
,
—3
ramis iiiæqua-
floris
folio
;
florali
sessilibus involucratis, bractcis involu-
flor^bus
cuspidatis fulvo-strami-
lato-lanceolatis
perigonii æqualibus lanccolatis acutis atrocastaneis,
phyllis
;
minutis 2
decom-
terminali
erecta,
pollicari
-1^
fasciculis
membranaceis
crantibus
1
—
parte liberis margine
anthela
;
exterioribus navicularibus, interioribus planis
staminibus 6 peri-
;
gonio brevioribus, antheris ovalibus flavidis; capsula ovata trigona apicata perigonium superante atrocastanea,
bus 3 fuscis,
Yoxer
er i
Skeder,
som
J.
intet
J.
Arter;
fra
ere J.
de
vigtigste
fusco-ater. hvis
Plader
brcvifoiius Rostk.
^ære iveicn for
at
er
fusco-ater Schreb.,
Den
ere forsynede
6
de mindre Blomster,
Stængelbladcne,
Da
acutis
Carex
og
korte,
Tvervægge
utydelige
Blomsterdækkets
Side,
sammen,
adskilles
med
Spidsen
i
spidse Blade, tæt
stigmati-
utrinquc
Dep. Puebla paa 7000'
i
Eriocaulon
,
Störrelsc og Habitus ligner.
Bladplade
hver
Cliiiiautla
Kuntliii
nærmest beslægtet med
dannede
paa
stylo brevi,
ellipticis
Mai.
i
Den ken den
vaade Enge ved
i
Rhynchospora
blomstrer
minutissimis
humcctata pellucida.
testa
atrofuscis,
imellem
seminibus
med
,
en
lille
ligedannede,
som sidde
Mærker,
sværd-
frastaaende spids
Tand
lancetformige,
to
sjeldncre tre
hvorved vor Plante kan
Artsbenævnelsen ere
flade,
de
hvil-
har
Hensyn
til
dobbelt kortere end Skederne.
Synonym
til
Luzula lactea W.,
bruge Benævnelsen
til
vil
der
en ny Juncus Art.
9
41 Linnæa
Juncus radicans SchUU.
6.
den
Dr. Schiede fandt
men
pus Ehrb., for
Oie
skal
Forf.
Vand ved Jalapa
med
beslægtet
Mig
er Shannet.
i
November.
i
være
Arten
18 p. 442.
sagte rindende
i
Mai og August, og ved Jalacingo Efter
v.
J.
lamprocar-
denne Art ikke kommen
er
Mexico.
i
Juncus
7.
trincrvis
Liebm.
:
rhizomate repente, culmo compresso subfiliter striato foiiato; loculoso-fistulosis
foliis
subulatis,
teretibus
margine membranaceis stramincis; composita phæricis
ramis
,
folio
;
erecto-patulis
florali
,
anthela breviori;
oblongis
albo-flavidis
6
— 15
bracteis fusco-stramineis
perigonii phyliis 6 æquali-
parum
brevioribus, anthe-
duplo longioribus
tilamentis
(immatura} ovata trigona acuta perigonio breviore, exserto, «.
tibus
2
;
capsula
stylo elongato
stigmatibus 3 fuscis tortis.
culmo bipedali,
elatus:
septis
,
—4
hemis-
floris
basi viridi-fuscis apice margineque
triner\iis
atro-castaneis; staminibus 6 perigonio ris
compressis
anthela terminali plus minus fasciculis
membranaceis lato-lanceolatis acutis; bus lanceolatis acutis
vaginis
C
pollicari
—9'"
remotis
in
culmum æquan-
basilaribus
foliis
junioribus densioribus,
anthela
decomposita supradecompositave, fasciculis 6
—
floris.
Voxer
Bredden
paa
af
rindende
(7000') Dep. Puebla, blomstrer ß.
minor:
gracilior,
Vand
Leon
Corro
ved
Juli.
i
culmo 4
—8
vioribus septis densioribus, anthela 3
pollicari,
—
foliis
7cipiti,
culmo bre-
fasciculis
S
— 15
floris.
Voxer paa fugtige grusede Bjergskraaninger ved Hac. de Castresana
i
det ostlige Oajaca paa 7500', blomstrer
Denne Art
er
nærmest beslægtet med
men foruden andre Charakterer som
overhovedet
fra
de
fleste
J.
i
Juni.
Rostkowii E. Mey.,
er den let adskillelig fra denne, til
samme
Afdeling henhorende
Arter ved sine tydelig trenervede Perigonialblade.
J. fasciculatus
42 og
Schousb.
med
tilfælles J.
vor
faseiculatus
Plante,
enhladet Stængel,
ere
denne
have
Charakter
andre Henseender forskjellige.
i
med
mindre og aarig IMante
en
er
som
Schousl).,
strialiis
J.
rodlig Skede,
Rod,
trevlet
udsj)ærret straalende Blomster-
stand, 3 ydre Perigonialbladc noget mindre end de 3 indre, ved
Grunden svagt puklede. June.
striatus
kan
Blomster,
bredere
med
forvexles
lettere
Form, men har bredere Skeder,
mindre
Artens
större Blomstcrhoveder,
lysere farvede
Perigonialbladc
med
storre
en bred
Rand.
klar
Jtincus ebractcatus E.
8.
Kth.
I.
c.
Mey. June. 28. Rel. Hænk.
Hænkc
Samlet af
caceernes geographiske Forhold at
143
Acapulco angives
det vestlige Mexico.
i
som dens tvivlsomme Voxested, men
troe,
p.
331.
p.
Kjendskab
efter mit
dette Land,
i
til
Jun-
skulde jeg snarere
den er samlet paa Veien imellem Acapulco og Hovedsta-
den Mexico
i
betydeligere Höide.
T
.
Juncus
microcephalus
\ i
II.
V
1
li.
s o
m
:
nov.
K.
gen.
1.
p.
237. Rel.
Ilænk. p. 142.
Mexico angives
som Fædreland
vel
da Arten forresten ikkun er udbredt
Forbytning af Exemplarerne
peruansk Plante er
ß. 9.
næa. Fl.
6.
Dan.
Juncus p. t.
41.
kommen
foliis tenuis
j)
i
en
Willd.
men
mexicansk Plantepakke.
Linn.
Rel.
18
24(58. J. cognatus Kth.
paa Mexicos Ostside og
Ilænkeanæ,
Ilænkes Samling skeel, hvorved en
Ian is vel
Schldl.
Almindelig udbredt
Salvador
i
Rel.
i
Syd-America, er maaskee en
i
c a n a
1
icu la
Ilænk. p. p. 1.
440. c.
p.
t i
s.
143. Kth.
Schldl. I.
c.
p.
J.in-
318.
319.
den tempererte og kolde Region baade
i
i
det Indre.
Schiede fandt den ved S.
(paa Veien imellem Jalapa og Las Vigasj
;
C.
Ehren-
I
43 berg
Barranken ved Regia; jeg fandt den imellem Iluatusco og
i
Byen
Orizaba
Mai; ved Castresana Gertrudes,
alle
Chinautla
(7500')
er
Mit rige Materiale viser,
deler ganske Schlechtendals
cognatus inddrages under
J.
foliato
gramineis
medio
nervo
antice
supradecomposita
culis 5
—7
licaribus)
floris; ;
pianis
2
latera-
supra
nervis
—2^
Voxer paa
pol-
cuspidatis;
perigonii
muoronatis carina viridi-fusca
capsula perigonium æquante vel pa-
seminibus
ellipticis
stylo
nullo,
curvatis fuscis,
testa
relaxata.
fugtige
Vera Cruz paa 4500',
Steder ved
blomstrer
dede trchannede Arter, som sig især ved
carinatis
trigona breviter apiculata fusca,
3 fuscis,
humectata baud
—^
staminibus 3 perigonio ^ brevioribus, an-
oblongis flavo-fuscis;
stigmatibus
3 brevibus selaceis (i
ovato-lanccolatis
rum superante ovata
anthela termi-
ramis patulis inæqualibus, fasci-
lato-lanceolalis
æqualibus
pollicaribus
subæquantibus membranaccis pallide
flores
lateribus rufcsccntibus; theris
floralibus
foliis
bracteis
fusco- stramineis phyllis
bipollicari,
canaliculato
linearibus
margine membranaccis stramineis ore auriculatis; nali
J. tenuis.
vaginarum emortuarum ob-
compresso
insuper
et
subtus
til
An-
Exemplarer.
conspicuis percursis, vaginis compressis 2
libus
St.
:
fibris
alfiori
et
pedalibus
obtusiusculis
apice
nodoso
erasso
bipedali
foliis
;
forskjellige
Juncus canaliculatus TJebm.
culmo
i
endnu större Forskjelligheder end de
at
fremhævede kunne forefindes hos
rhizomate
og Hac. de
Talea
Grad varierende horer den dog
Jeg
skuelse, hvorefter Kunths
sito,
Dep. Puebia (7000'}
August,
i
hoi
i
lettest gjenkjendelige.
10.
i
Dep. Oajaca.
i
Skjöndt Arten de
ved
Juli;
i
den (lade
i
S.
August.
hidtil ere
fortil
Antonio Huatusco
i
Dep.
Fra de faa Hadbla-
beskrevne, udmærker denne
rendede Stængel.
1
44
Luzitla D. C.
LuzuUi vukanica fAcbm.:
i.
culmo lalis
conglomcrato-spirata.
antlielu
a.
6
solitario
subterctibus
sparse
dense
pollicari
1^
rigidiusculis
glabrisve;
pilosis
anthela
florali
breviori
vaginis brc-
glabii.s,
^
—
infimo rcmotiusculo
,
nuinerosis
bracteis
,
canalicii-
foliis
margine sparce
anthela lobalo-spicata
pollicarc nulantc, glomerulis conduenlibus folio
foliato;
olivaceis
culmo multo brevioribus
pilosis, basilaribus
vibus ore
—
imolutis
flores
;
involu-
crantibus eosque fere oblegentibus fusco-stramineis membranaceis
ncrvosis
margine pilosis,
lato-lanceolalis
bracleolis
pcrigonii 6
sul)hyaliriis
æquabbus oblongo-
lanccolatis
apice laccris
lanceolatis
cuspidatis undulatis atrosangvineis glabris; staminibus
3 perigonio 2
—3
phyllis
;
plo brevioribus, antheris fifamentis brevioribus
ovalibus, filanientis tenuibus; capsula pedicellata subgloboso-obovala oblusa atrocastanea perigonio multo breviore,
sligmatibus 3
scssilibus.
Voxer 14000'
paa
hiiie
paa
Orizaba
A^ijkanen
Den voxer der
den höieste Sneekegle.
og Ranunculus Arter, og blomstrer slutter
x\rten
sig
nærmest
L.
til
Luzula raccmosa
2.
Kth.
I.
curus H.
IÎ.
c.
p.
313.
1.
og
Höide), fandt den
Bonpland og
i
i)aa
fandt
Linnæa
den
ved
ikkun 3 Stövdragere.
C''-^
v.
6
p.
1.
I(j2.
43.
L.
i
Toluca
(paa
have
ikke
0.
f.
Alope-
Nærheden
af
saaledes
Hum-
1.380 Toisers
Schiede
den evige Snee;
jeg fandt den ligeledes paa Orizaba imellem 12-14000'
Mine Exemplarer
t.
parte.)
Playas de Jorullo (406 Toisers Höide);
Vulkanen Orizaba
det
og er den
,
Forekommer baade paa Mexicos Vest- og Ostside. boldt
i
med Phieum
Selskab
spicata Desv.
med
238.
p.
i
Steder
umiddelbart under
Journ. de bot.
Desv. Schldl.
K. nov. gen,
sig
September.
i
eneste af de hidtil beskrevne Arter
3.
sumpige
som udbreder
Sandplateau,
som
i
September.
det
hedder
i
— 45 Beskrivelsen
mærket ved ogsaa
de
at
men derimod
plana,
stemmer Beskrivelsen
Forövrigt
tave.
ket
folia
findes
tre
nüie,
og da Arten er ud-
min
hos
har jeg
Plante,
Grnnd
ingen
culmis 6
cæspitosa,
gramineis
— 12 3
linearibus
pollicaribus striatis foliatis;
—4
poll, longis
2—3'"
contracta lobato - spiciformi
inferioribus
1
—2^
erecta
pedunculatis, pedun-
spicam
æquantibus
parum
ribus
perigonii phyllis 3 exterioribus
margine repandulis
brevioribus
;
ovatis
filamenta æquantibus iisve
albidis
fuscis
stylo elongate,
stigmatibus 3 fuscis, seminibus apice
cancellatis
subtiliter
er
eiendommelig
dillereregion iraellem 7
for
Omegnen
blomstrende
Naaleskoven
af i
Jeg fandt den
-lOjOOO'.
Chinautla
i
Mai og Juni;
notatis.
den kolde ostlige mexicanske Cor-
groede Bjergsider, der vare bedækkede i
spongiosa
appendice
alba instructis, interne rhaphe prominente albida
Den
mucronatis
capsula perigonium æquante subglobosa trigona api-
culata nitida nigra,
3
oblongis
interioribus
staminibus 6 perigonio subduplo
ecarinatis;
antheris
brac-
parum longio-
interioribus
castaneis apice margineque pallidioribus,
brevioribus,
bracteis
margine albo-fibril-
navicularibus carinatis fusco-
acuminatis
o\ato-lanccolatis
floralibus
foliis
superantibus,
acuminatis
teolisque hyalinis lato-lanceolatis losis;
sessilibus,
floribus
,
rarius
superioribus decrescentibus,
longis,
poll,
glomerulis subconduentibus
an-
;
terminali axillaribusque,
terminali subpoUicari, axillaribus minoribus culis
foliis
mar-
latis
gine albo-pilosis, vaginis fissis margine et ore albo-pilosis thela
at
til
Rigtighed.
Luzula barbala Liebm.:
3.
pianis
conduplicata involu-
ydre Pergonialblade ere randhaarede, hvil-
om min Bestemmelses
tvivle
folia
Dep.
med sparsom
Puebla
ligeledes
paa
græsbe-
paa
imellem
Fyrreskov,
7 og SOOO',
Vulkanen
Orizaba
omkring Vaqueria del Jacal (lOOOC) blomstrende
i
i
September, Arten er nærmest beslægtet
Meyen, men fornemmeligen
med
adskilt
L. chilensis derfra
ved
Nees ab E. de
med
et
tydeligt
46 Bihang
forsynede
Spidsen
i
Fro
ved
,
den
mörkere
tilspidsede
ved Perigonialbladenes Forhold,
farvede Kapsel,
ved de
Ran-
i
den lividtrevledc Bractecr. anihela paniculalo-cymosa.
0.
Luzula dcndculata Liebm.:
4.
rliizomate obliquo repente, füliato;
3
lato-lincaribus
foliis
—4'"
latis
culmeis 2
—
pianis,
—
'3
pedali tercti glabro
4
basilaribus
longis
I)<)11.
margine sparse albo-pilosis denuim glabrcscentibus,
sursum sensim brevioribus,
1? poll,
paniculato-cymosa
aulhela
lanatis;
culnio li
laxa
vaginis ore albo-
3
nutante
ramis filiformibus inæqualibus flexuosis, ramulis intermcdio subsessili, lateralibus pedicellatis
;
—7
pollicari,
tri-billoris,
foliis
floralibus
Hore
pe-
dunculis suis multo brevioribus, bracteis bracteolisquc vaginaiiti-
bus
margine
castaneis
stramineo-pellucidis
margine
fibrillosis
perigonii phyllis 6 subæqualibus ovato-lanceolatis cuspidatis
gine denticulatis hyalinis
apice
plerumque 3dentalis
;
mar-
atro - casta-
neis; staminibus 6 perigonio duplo brevioribus;
capsula perigo-
parum brcviore obovata
trigona apiculata
subæquante
nium
vel
fusco-purpurea nitida, stylo brevi, stigmatibus 3 capsula brevioribus fuscis, diculatis
scminibus ovalibus lævibus atro-castaneis exappen-
basi obtusa
Voxer meget
subtilissiniis i
den
elasticis
fugtige
affixis.
Skov omkring Vaqueria
paa 10000' Hoide paa Vulkanen Orizaba, blomstrende
del Jacal i
filis
liyppig
September.
Denne Art borer villora
Whlbg.
carpa Desv., Arter ved 5.
de
til
Typus,
men i
til
den vanskelige Gruppe, der har L. og slutter sig nærmest
adskiller sig fra
L.
melano-
denne og övrige nærstaaende
Spidsen tandede Perigonialblade.
Luzula lætevirens lAcbm.
:
cæspitosa, culmo bipedali tereti foliato; pianis,
til
|)ar-
basilaribus
G —S
rarius
12
— 16
foliis
poll,
lalo-linearibus
longis,
4'"
latis
læteviridibus gramineis glabris, junioribus margine sparse pilosis,
vaginis viridibus 1
—2
pollicaribus
ore nudis; anthela paniculato-
47 cymosa
4
laxa iiutaiite
inæqualibus tenuibus
—8
longa supradocompoiita
poll,
liliformibu.s,
ramulis unifloris;
bus pedunculis suis brevioribus, bractois bractcolisqne bus marcidis apice lanccolatis
duplo
antberis
brevioribus,
llavis
staminibus
6
stigraatibus
3
seminibus
fuscis,
vagiiianti-
perigonio
capsula pcrigonium æquante
,
lato-ovata trigoua apiculata straminea fusco-punctulata,
gato,
florali-
plnllis 6 a'qualibus ovato-
stramineis;
carinatis
acutis
perigoiiii
fibrillosis;
ramis
,
foliis
ellipticis
stylo clon-
utrinque acutis
læviusculis atro-fuscis appendice perparva.
Paa Vulkanen Orizaba fandt jeg denne Art
lem 9
— 10,000
Fod voxende
rolacecr, blomstrende
i
Regionen imel-
Skoven imellem Ericinecr og Py-
i
September.
i
Fra foregaaende Art adskilles denne ved de meget længere tyndere lysgrönne Blade, de straagulc og lancetformige belrandede Perigonialbladc sel,
,
bred-ægformige
den
de elliptiske Fro
med
et
lille
Luzula lalifoUa Liebm.
tj.
culmo 2
— 3 pcdali basi
den överste Ende.
:
6
tcreti
glabro
— 7 poll, longis 8 — 6'"
pianis subcoriaceis purpureo-maculatis glabris margine den-
ticulis
obsoletis apicem versus scabridis, vaginis
paniculato-cymosa
laxa
subnutante
posita, rarais inæqualibus ris,
i
pennam cygneam crasso
foliato; foliis lincari-lanceolatis, inferioribus latis
Kap-
gulige brunprikkede
Anhang
floribus pedicellatis;
10 — 6
liliformibus
foliis
i)ollicari
flexuosis,
floralibus
glabris; anthela
1^—2
supradccom-
ramulis 2
pollicaribus
—3
flo-
sursum
decresccntibus canaliculatis subulatis basi purpurascentibus, bracteis
bracteolisque vaginantibus dilute fuscis apice margineque hya-
linis laceris;
rantibus
perigonii phyllis 3 exterioribus interiora
ovato-lanceolatis
lanceolatis
acutis;
cuspidatis
capsula
carinatis fuscis
perigonio
medio impresso,
se-
utrinque obtusis albo-spongiosis in-
terne rhaphe alba prominente notatis, albis
interioribus
longiore lato-ovata trigona
apicata fusco-flavida nitida, valvarum nervo
minibus ovalibus atro-fuscis
parum supe,
filis
subtilissimis elasticis
affixis.
Denne udmærkede Art
fandt jeg
i
Xaaleskoven paa den höie
48
som kaldes Cumbre de
Bjergkam,
Oajaca, frugtljæreiide
Ved
i
Væxt,
kraftige
sin
hredc
sine
Blomsterstand er denne Art
rige
nærmest skeder,
gigantea Desv.
L.
til
Ixtepec (10,000'}
o.
fl.
Depart.
,
men
Blade,
læderagtige
Den
kjendc.
at
let
som
sin
s'utter sig
de glatte Blad-
afviger ved
den sniudsig-gulige Kapsel,
Blomsterdækket,
i
September.
er noget længere
end
a.
Af ovenstaaendc Fremstilling frcmgaaer 1} at Juncaceerne i fortrinsvis erc fremherskende i den kolde Region 2} at
Mexico
;
ere hyppigst paa Mexicos
3J at Slægten Luzula i Juncus, og har et mere taget höiere end Slægten det Hele gaaer de
Ostside
;
indskrænket Belte end denne. Ikkun
gende Regioner
men
pererte Region
men
;
de
3 Arter,
det
i
den kolde Region imellem 7
J. brevifolius
Liebm.,
den ostlige tem-
i
— 14,000 June.
findes
J. tenuis
indtil
sin
i
den tempe-
nedre Grændse
over 7.500 Fod, og
11 Arter ere charakteristiske
indre Hoiland.
kolde Cordillère - Skraaning
den ost-
mellemlig-
June. radicans Schldl.,
tenuis Willd. lindes
den kolde Region
i
i
alle
forstnævnte ere alene fundne
to
stiger op
er udbredt
7000'. J.
igjennem
stiger derfra
medens den sidstnævnte ikkun har
rerte Region,
der,
indtil
Liebm. og
J. canaliculatus
for
June. communis Mey. stiger ned
en Art,
tropiske Region,
lige
W.,
J.
Paa den ostlige
Fod.
compressus H. B. K.,
Orizabæ Liebm., Luzula bar-
bata Liebm., L. lætevirens Liebm., L. denticulata Liebm., L. vulcanica
H. B. K., J. tenuis trinervis,
De
Liebm.,
trinervis
Luz. höiest
W.
J.
den indre
Paa
Liebm., L. racemosa Desv.
findes June.
Cordillerehöidcrne
latifolia
kolde Höislette
æmulans Liebm., i
J.
compressus
det Indre have June.
Liebm., Luz. racemosa.
gaaende Arter ere Luz. vulcanica (14,000'),
L.
racemosa
(12—14,000'), L. barbata (10,000'), L. lætevirens (9-10,000'), L. denticulata (10,000'), L. latifolia (10,000'),
June. Orizabæ (12,000'). Fra Vestsiden kjendes ikkun
gion
er
tvivlsom,
J.
ebracteatus Mey.,
som angives
og L. racemosa,
JoruUo (2500'), hvilket synes meget anomalt
med Sikkerhed
kjendte Localiteter (Meddelt
i
fra
efter
Mexico.
d. 8. 3Iarlz
Trykt hos Kgl. llofbogtrykker
1850.)
Bianco Lun o.
hvis
Re-
Playas de
Artens andre
Videnskabelige Meddelelser fra
(leu naturhistoriske Forciiiug
1850»
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.
Bidrag
til
Forening
Kjöbcnhavn
i
udsende
at
mindre undersögte Egne
under
Danmark
i
længere Ophold;
et
Maal, og da vort Kjendskab
til
ringe,
blev
det Hverv at reise derover
den til
28dc
Mai
i
de
af
og
flere
Privatmænd intil
Reisens
denne Oes Foraarsflora var temSlutningen
fra
botaniske Forening
af
Mai
overdrog mig
og
ankom
samme Dags
Aften
Rönne.
Som
bekjendt
ere
Bornholms Jordbundsforhold
end det övrige Danmarks.
Medens Graniten
ostlige Deel paa mangfoldige Steder træder frem
er
en
ovennævnte Hensigt; jeg tog derfor
Kjöbenhavn
fra
til
der at iagttage Floraen
Bornholm blev udscet
til
Den
Juli.
den botaniske
en Botaniker for
Opholdet der bestemt
Begyndelsen af
Lange
Joh.
Foreningen
teresserede sig for Forslaget,
melig
Schiötz.
T/i.
Foraar foreslog Hr. Cand.
afvigte
4.
]Vr,
Bornholms Flora.
Af
1
Kjöbeuliavn.
i
den vestlige
i
anderledes
den nordlige og
som nögne
og sydlige Deels Formationer,
Klipper,
der hovedsagelig
bestaae af Steenkuls-, Jernsteens- og Skiferlag, bedækkede af et sandigt, temmeligt ufrugtbart Jordsmon, hvoraf betydelige Stræk-
ninger ledes
endnu henligge uopdyrkede. uopdyrkede Hoilyng,
gjennem Midten
af
ville,
fra
Nord
tilligemed den ligetil
Syd
strækker
Öen, indtage omtrent en Trediedeel
hele Fladeindhold og
Fælleder
der
Disse
ere
maaskee
til
fælleds
Brug
med Undtagelse
for
af
af
Beboerne.
sig
dennes Disse
den sydvestlige og
50
som
sydlige Deel,
lunne
lade
endnu
fra
til
og
Rcgjoringens Side
skce
ihvorvel
4000 Tdr. Land
omtrent
forstmæssig IJehandling
i
Af Höilyngen indhegnet
blevet
gen tilliörende Skov, Almindingen; for
Rönne
for
i
om
nogle Aar
Denne Formening
synes
og Rönne
bedækket med
er
til
som sand-
en indbringende Skov.'
for
efterat
være forstmæssigt
20 Aar siden
med
enkelte
Partier Birk og Ælleskov, der næsten allerede formaaer at
Omkostningerne ved övrigc
Danmark
Almindingen
i
Bornholm har en
sin Bestyrelse.
afvigende Trævegetation,
komme
vil
Tid
men
plantede.
efter
pedunculata,
tremula.
Quercus
betydelig Störreise
Danmarks.
sessiliflora,
hvorefter da en
Eeg bemærkedes Træer
meddele
Underskov
ikke
i
disse
ere:
udmunde
gliilinosa
sig
i
af
bediekke Lavningeine
paa Oen;
Dette
Klippeklöfterne,
Havet.
Betula, i
i
disse,
Salix
som
Reglen som foretages,
Denne
Rodskud fremkommer.
eget Præg. i
sin
og Populus
Betula
imellemstunder
de övrige Skove
et
i
Carpinus,
det klippefulde Terrain,
Omhugning
paa Nordostsiden
Skovene löbene
ta't
Al-
i
opnaaer adskillige Steder en meget
men formedelst
en almindelig
Enkelte
disse
ere
oprindelige Træer
Quercus
sessiliflora ;
övrige
sædvanligviis bevirker dets tidlige Dod, holdes det idet
Skoven
i
Ex. ved Skovfogedboligen
f.
Forstmændenes Mening
Denne Skovs
Qucrcus
Krat,
det
Præg med
hvorfor Skovens
det
ligne
at
til
Bogetræer findes dog paa Öen, mindingen,
der
skjöndt
dække fra
de senere Aar er anlagt betydelige Plantninger af
Naaletræer og Bog, som trives godt,
Tiden
at
endnu
frodig Naaleskov
en
under
tages
at
anseelige, Regjerin-
den Kjendsgjerning,
ved
medens den nu,
var en vild Sandflugt,
behandlet,
op
berettfget
mellem Hasle
Strækningen
vil
og paa Hedestrækningen Syd
voxe
vil
Jorden
dog
de senere Aar
er nylig anlagt en Plantning af Naaletræer,
synligviis
Skridt
delte
at
er
med den
Forbindelse
Klitter,
for at udskifte
forvente Lebocrne,
den nærmeste Fremtid.
i.
anseelige
afgjörende
intet
foretaget
er
Fordeel for Agerbruget,
danner
og
Flyvesand
er
opdyrke,
sig
men
gjælder
andre
især
om
hvorigjennem Aacaj)raea
medens Aeer
og Alnus
plalanoides.
51
Ulmus montana, Fraxinus, Qucrcus pcdunculata,
Cerasus avium,
Sorbus aucuparia,
Betula,
Carpinus,
tremula
indtage Pladsen
Aria,
torminalis,
S.
somme
Plads
og
Randen
de
af
Sorbus
og
Takke med den spar-
til
Mærkværdigt
mod
Klipper
steile
tage
er det,
formaae
parvifolia
Tilia
Jordsmon,
hüiere
scandica
S.
Klipperifterne.
i
Cotoneaster
Aria,
paa det
og Populus
parvifolia
Tilia
hvor den
Havet,
Sorbus
at
at friste
Livet paa
skarpe So-
som Buske vox-
vind ved sin idelige Paavirkning tvinger de her
ende Træers Væxt ind over Landsiden paa samme Tid, som den udtörrer og afblæser Bladene
ganske mangle disse.
den Grad,
i
Ikkun ved
mangfoldige Grene
at
Johns Kapel paa Ringebjerg
St.
forekom Sorbus Aria og Cotoneaster uberörtc af det barske Veirlig
og dannede derfor ved deres frodige Væxt en smuk Modsæt-
ning
deres mindre begunstigede Södskende paa Ostkysten.
til
Udenfor Granitterrainet pedunculata
Fraxinus
,
udgjöre Quercus
Sydvestsiden
paa
og Ulmus montana
den vigtigste Deel
Skovene.
Hist og her forekomme enkelte Exemplarer
scandica;
ved
Limensgade,
brudte Skiferlag, synes den ret
paa Lagenes
Frodighed,
hemme
uagtet
med
land
;
faa
Slægten
Forskjæl
Corydalis
den
der
er
i
kun
er
mila
i
Almindingen og
og C. fabacoa
Gagea spathacea Skov
eller
sjælden
er
Lund paa
og
G.
G. stenopetala
tilsyneladende
bemærkedes
hist
hele
fandtes
i
og her
kun
i
Almindingen
Sjæl-
i
Echo-
i
et
Öen
,
blev henvendt
paa
i
i
den.
nogen
hvorimod G. lutea er temmelig
forekommer ikke
meget
og
Krat ved Oster
meget almindelig og mangler neppe
minima
maa
Foraarsplanter
nogle Smaaskove paa Ostkysten; C. pu-
i
megen Opmærksomhed
uagtet
Mængde og
Forholdet af deres Udbre-
Adoxa moschatellina fandtes kun
sparsomt. Larsker,
stor
sparsomt repræsenteret ved
vore tre Arter, hvoraf C. bulbosa iagttoges
dalen
i
samme paa Bornholm som
de
de
hjemme; nogle Steder
sig
Skovbundens
Indtrængen.
Undtagelser
men nogen
delse.
fole
gjennem
flyder
haarde Masse
Skiferens
Rödderncs
ere
at
forekommer
Sider
steile
Læsaaen
hvor
af
Sorbus
af
tilsyneladende
Skovene,
hvorimod
slet
ikke.
den voxer
i
52 Sand ved Arnagcr, den
og
hjemme paa denne usædvanlige
sig godt
Primula
er hyppig;
al
Skov.
at
forekomme paa Bornholm,
voxer P.
Individernes Antal
efter
officinalis
tilligemed
acaulis
men
at
domme
Localitet
fjernt fra
elatior angives
P.
ogsaa
derimod
iagttoges intetsteds;
stængelskydende Afart
sin
fandt
Krat
et
i
ved Nexö. Charakteristiske Skovhundsplanter ere
Galeohdolon, Anemone
:
hepatica og A. nemorosa, Allium ursinum, Geranium
M.
men
övrige Skove
de
der Skovbunden
et
i
höi
Grad
de
Paa Höilyngen
ikke
vel
zoncra
Juncus squarrosus. Nardus
midalis,
og Carex af C.
Hvor det
ericetorum.
sambucina
i
conopsca
holde
sig
hidindtil
morio,
derfra,
O. mascula
Orchis
de
til
hvor Orchidcerne
ore allerede kjendle
Scirpus caespitosus
og
O.
og
og
ere
noppe noget
der
ere saa rigt repræsenterede
paa Bornholm.
Nitten Arter
og rimcligviis forekommer der endnu
ubemærkede.
Engvegetationen
or
Caltha
fattig:
palustris
og Menyanlhes
bedække Lavningorne paa disse og forraade derved en culturen
uheldig
Paa
more
de
farinosa,
dor
maculata
fugtige Steder
Overhovedet er
yderst almindelige.
Danmark,
Ileli-
Ajuga pyra-
erecta,
mod Syd og adoses
paafaldendc Mængde.
i
ved Scor-
flade Terrain aflöses af kratbevoxede,
baade ved Individer og Arter som
flere
stricta,
aftager
fremkomme Orchis
ofte
Gymnadenia ligeledes
som dog
pilulifera,
bakkede Strög,
Sted
Orobus tuberosus. Luzula
vulgare,
Ho-
vulgaris
repens den Rangen
Potentilla tormentilla,
Aiitcnnaria dioeca,
humilis,
anthemum
meget eens-
disse Strækninger
charakteriseres
Forövrigt
er
Calluna
naturligviis
vedrollen; paa Vestsiden derimod gjör Salix stridig.
Almindingen,
Præg.
livligt
uopdyrkede Fælleder
spiller
i
meget almindelig og meddeler
den
er
paa
Vegetationen formig.
Melampyrum pratense og
digitate,
Sidstnævnte bemærkedes
cristatum. i
Carex
squamaria,
Lathraea
silvaticum,
Ansamling
törre
Stoder
af
en
or
der ofte forekommer
Vand
i
om
For-
og
yp[)ig Vegetation
saa stor
Mængde,
at
for
Eng-
Eftoraarot. af
Primula
man
der-
53 ved
det
faacr
montanum en
men
usædvanlige,
af
smukke Syn
rode Enge.
af
Maria og Peders Kirke er Trifolium
Vester
Aakirkeby,
31ellem
Engenes almindeligste
Planter.
Slægten Carcx spiller en temmelig ubetydelig Rolle. arenaria,
og
C. Oederi
pallescens,
C.
C. vulgaris,
de hyppigste; C.
ere
pseudocyperus synes ganske
Sandbankerne
Paa
forekomme
meget sjælden; C.
er
flava
C. panicea
mangle.
at
Kysten
langs
de
foruden
C. vesicaria,
Carex
almindelige
Snogebæk
fra
Hasle
til
saasom:
Flyvesandsplanter
Amraophila arenaria, Elymus arcnarius, Eryngium maritimum og Viola ericetorum, træffes her
ogsaa
dom
om
de
til
som
oversvömmedc Steder,
Vinteren
med
Selskab
De
Folge
paa Bornholm
deraf er
Oen
især holder
forekomme neppe,
Stratiotes
at
tilstede,
og
om
det er tilfældigt
flere
ere
i
saa
de bemærkes.
Adskillige
Nuphar og
Mængde
ringe
Nogle Arter erc
dog meget hyppige, saasom Myriophyllura alterniflorum og rella
og Ostsiden.
næsten findes
der
lacustris,
Det
samme
Syd- og Vestsiden.
Uagtet Torvegravene i
Ostersöens flere
vandet, blev
,
Litlo-
Vandhul paa Nord-
gjælder for Butomus umbellatus
Alisma
Plantago
ere
Potamogeton
og A. ranunculoides.
med Vand,
vare velforsynede
paa
Vegeta-
var
disse dog paafaldende fattig; muligt er det, at Torve-
jordens Natur virker
at
ethvert
Udbredte over hele Oen
natans og P. gramineus
tationen
i
Lov-
til
om Sommeren.
udturres
og anseeligste som Nymphaea,
af vore almindeligste
stun-
;
Sandklitter.
i
paa Vandplanter.
fattig
um-
dog findes den
her holder sig
Jylland forekommer
i
Vandlob
fleste
en
som
Pyrola media,
skoven, medens den
Som
spurius, Holosteum
Skoven Almindingen under de sædvanlige Forhold
i
i
Juncus balticus meget udbredt; sporadisk
baltica, Petasites
Lathyrus maritimus og Pyrola minor,
bellatum, sig
tillige
Ammophila
af de
ogsaa
hemmende paa
ringe
Planter,
kunde
Saltholdighed
som ved findes
Planternes Udvikling.
hjemler
den
Formodning,
Sverrigs Kyster gaae ud
ved Bornholms Kyster.
denne Formodning ikke stadfæstet,
uagtet
i
Salt-
Alligevel
megen Opmærk-
54 somhcd
honvoiuU
l)lcv
Kysten saml
störstc Deel af
Aalobenc bicve eftersete ved deres Udlob, men
alle
manglede
overall
Den
paa dette Forhold.
Fcrskvandsplanterne,
endogsaa
ja
den
AalöbenCj som ved Ilöivande kunde modtage Yand
af
var
blottet
Om
disse.
for
delte
hold paa Nordvestsiden, som,
den
eller
Skyld heri, skal her lades uafgjort.
Deel Havel,
fra
Bund
sandige
var"
Imidlertid viste sig et For-
idelmindste
paa
delle Sted, viste
Forskjellen mellem Ostersöens og det ferske Vands Indvirkning
Vegetationen.
paa Belle
meget nær
men
disse,
machia
holdt
Delte
planlerne.
hvor Kilder
al
med
og
(Efter Joh. Langes
Haandbog
som her gaae
Syltengs-
fra
nlvivlsonit
i
at,
Sallvand
Vandstand, paa Stedet fandtes
at
voxe
intet
Lysi-
ved
pseudacorus
Iris
i
St.
Havet.
Saltvand =') paa Hara-
i
den danske Floia).
i
CorrecturlæsninjTcn tilniældt mig,
voxede den
S.
dog de nævnte Planler traadte ud
Vel angives Polamogeton oblongus
*)
maritimus,
delle Belle var
med Rumex maximus og
Tilfælde
var
Johns Kapel, uden
Bakkerne,
bestemt afsondrede
sig
ved Hasle
vulgaris
af Scirpus
fra
et
sivede frem og adskillige Ferskvandsplanter
Ilavel,
til
Kysten
langs
marilima og Juncus botnicus;
Planlago
overalt gjennembrudt,
fulgte
beslaaende
af Syltengsplanter,
glaucus,
nemlig
fremkaldte
Iliinl
lir.
har under
L.
der hvor han fandt Potaniog. oblong,
og
i
Spor
INivean
med den almindelige men Sylt-
FersUvandskildcr,
til
engsplanter: Carcx extensa, C. distans og Grimmia maritima voxcdc paa
Bredderne mellem Klipperne hoierc været
et
at jeg uagtet en
kede den
Derfor mener
opjie.
andet Sted jeg har fundet Planten.
i
omhyggelig Undersögelse af
det nævnte Bassin,
ogsaa Fro ned
i
et lavere
fra dette flod
Vandet og
At disse ikke
lingende Bassin.
at det har
L.,
maa jeg bemærke, den hele Kyst kun bemærHertil
forte udentvivl
kom
til
Udvik-
Smagen var fersk, forraadte dog en Mænfjde Stykker af Fucus vesiculosiis, som Beroring med det. Ved en usædvanlig laae deri, at Havet jævnlig kom höi Vandstand, som en Fremmed let kan antage for den almindelige, formedelst den store Lighed, der er Formen af Klipperne og Skærene paa
ling
tilskrev je
thi
uagtet Vandet
l'or
i
i
Hammeren, Kilden
vil
vil
fyldes
mit Findested ganske svare
med Saltvand
voxe mellem Klippeino ovenfor. gus er af os fundet paa
samme
,
til
Syltengsj)lanler
det af L. bi'skrevne
—
med (Jrimmia marilima
Jeg antager dcilor, atPnlamog. oblonSted, og det
snamegetmere som mit Fin-
dested neppe kan va^e bleven overseet af L.s opmærksonune üic.
men
meren;
har
stand
dette
der
Tangbelte,
en usædvanlig höi A^and-
at
Salomons
Saltvand;
i
ligger
den
hvori
Virkeligheden er
i
som kun undtagelses-
med Havet, Fod
flere
Kapel,
thi
en Ferskvandskilde,
Beröring
i
fra
ved
fandtes
for
komme
kan
viis
den
Bassin
et
hidröre
Vandhullet
fyldt
dengang
voxer,
kan
dette
hvilket det opkastede
end Bassinet,
lavere
tydeligt
tilkjendegiver.
Uagtet
indhold
Egne for
et
Ophold
som Bornholm gjorde
gjentagne Gange,
vor
de
i
incana, Medicago
dog
ingen Tvivl
Fund endnu
ville
Aar ere fundne
senere
minima,
ringe Flade-
af saa
muligt at besöge de vigtigste
det
der
er
værdifulde
Flora
som
Planter
Uger paa en Ô
af 6
at
flere
der.
saasom Farsetia
der,
Dianthus prolifer,
om,
kunne gjöres
Spergula pentandra
og Stachys annua, blcve under dette Ophold forgjæves sögte paa de
angivne
Planter,
som
fandtes
derimod
torminalis
tidligere vare
fra
nu;
j)rægtige
disse
Bobbeaaens Rlöfter
store Kyststrækning
iöinefaldeiide
nævne Sorbus
her
jeg
vil
og Lindholmsklipperne,
og Cerastium
voxe;
strigosum
hvor
og
i
Skandinavien
vulgaris
fra
Randkloveskaar,
Viola uliginosa
gaardsmose, Peucedanum Oreoselinum
Rönne, fra
en Skoveng
Orchis
Giintheri fra
Potentilla
ved
Rönne,
Sidstnævnte
ustulata.
fra
den
findes
voxer
Selskab
med paa
især vir-
paa Planternes Udvikling paa Bornholm
at
lade Kreaturerne
udyrkede Strækninger,
gaae
frit
viridis
almindelig
i
Hvad der
deraf folgende forskjellige botaniske Udbytte er
brugelige Skik
Vallens-
fra
Habenaria
forresten
lignende Uocaliteter udenfor Granitterrainet. ker forstyrrende
fra
Aqvi-
Almegaardsbakken ved
Hammershuus, hvor
sin
kun
hidindtil
Öland og Gottland bckjcndtc Anthyllis vulncraria coccinea; legia
den
fra
mellem Bobbeaaen og Randkloven den ved
udmærkede
Farve
meget
tildeels
undgaaede Botanikernes Opmærksomhed
blandt
Potentilla cinerea
tillige
Andre
Voxesteder.
den
af
omkring
og det
Beboerne paa
de
hvorved naturligviis mange Planter afgna-
ves og gjöres ukjendelige.
Om
tvende Planter,
der hidindtil have nydt Borgerret
i
vo
56 Flora,
fortjener
og Mentha
Impcratoria Ostruthinum
nemlig
maaskec
tiet
Bönderhavernc
til
bemærkes
at
men
Vetcrinairbrug,
dyrkes
som
er ikke kjendt
voxcr
Sidstnævnte
voxende der paa Öen.
,
rotundifolia,
Forstnævnte
at
i
vild-
med Hya-
Selskab
cinthus pictus paa et Sted, hvor fordum har s'taaet et Huus, det
derfor være rimeligt,
turde
dighed, at Menthaen er betydeligt vil
kunne
forklare ved
let
at
forstaae,
man maa-
Aflagende, hvilket
i
den
den Efterstræbelse,
men
kernes Side har været udsat for; ikke
fra
og
en tid-
For denne Mening taler ogsaa den Omstæn-
ligere Ilavecultur.
skee
begge ere Rester
at
i
hvorledes den
fra
Botani-
antages dette, bliver det
har overlevet
den Tid,
da
dens Voxcsted var underkastet en Ilaveculturs Omvæltninger. Disse ere de vigtigste Notizer, det paaligger
stemmelse. mit
være
Ophold derfor
mig At
at
meddele
efter
jeg
har indhentet,
opregne det specielle
floristiske
paa Bornholm har afgivet, vilde fore
nok
til
Slutningen
har Værdi for os, er det optaget
ken værende Haandbos
i
at i
og som
den botaniske Forenings Be-
bemærke,
at
Udbytte,
som
vidt,
det
forsaavidt
det
for
Hr. Cand. Langes under Tryk-
den danske Flora.
om
Cranchia megalops af O.
Owen og
Eifterat
Mörch.
d'Orbigny havde befriet Cranchia- Slægten
de tildcels meget forskjelligartede vare blevne henforte i
de tvende Arter,
den,
Former, som Tid
den paa Grund
til
Hr.
indtil
som Typus
Prosch
beskrev*) i
for
nu skulde dele
at opstille
til
fra
anden
atter reduceret
Leach oprindeligen havde dannet en
lille
Cephalopod
han meente
hvilken
skjöndt en enkelt Særegenhed
ham
anledigede
hvilke
nordlige Deel,
Atlanterhavets
en Cranchia,
V.
for
efter
Overeenssfemraelsc
af en
mindre væsentligt Forhold, var denne Slægt
et enkelt
til
P r o s ch
i
at
fra
erkjende
dens Bygning for-
den under Navn af Owenia megalops
en egen Underslægt af Leach's Genus, som altsaa
sig
i
tvende mindre Afdelinger (^Cranchia og Owenia)
og danne en egen Subfamilia indenfor Tcuthidernes Gruppe. Jeg maa
om
Anskuelse Slægten,
der synes mig at
at jeg
dette nye
og skal
mærkning,
Forms
tilstaae,
at
jeg
tillade tale i
ikke kan
dele den ærede Forfatters
Subgenus og dets Forhold
mig korteligen
imod den,
min noget
idet jeg
forskjellige
naturlige Slægtskab stötter mig,
*) Kongrl.
Danske Vidensk.
at
Selsk. Skrifter 5te
fremsætte
til
de
forudskikker
Cranchia-
Grunde, den Be-
Opfatning af den nye
foruden paa
de ved Hr.
Række, natuiv. og niathem.
Afdeling 1ste Bind; ogsaa særskilt aftrykt af disse Skrifter libhavn 1817
58 Proschs Afhandling vundne Resultater,
samme Exemplarcr,
netop de
den store
slappe
henfore sin
at
til
være folgende:
at
Sæk med yderst smaac cnde-
foldede
Finner,
stillede
2.
Armenes
3.
Sækkens umiddelbare Sammenhæng med Tragten.
Fangarmene, og endelig
Stilling indenfor
frembyder den
Vel
af
hans Raadighed.
til
Forfatteren
Cranchia- Slægten, angiver han selv
til
1.
Undersögclsc
en
der have staaet
De Forhold, der have bevæget Art
paa
Form
nye
ogsaa
nogle
Afvigelser
fra
Cranchia- Slægten, idet nemlig:
mellem Hoved og Sæk ikke
Forbindelsen
1.
ved en Sammcnvoxning men
ved
en
er
tilveicbragl
saakaldt
Led-
falsk
forbindelse,
Fangearmene gjennem deres hele Længde ere
2.
med
Oinene ere paafaldende store og frerastaaende
3.
men med Undtagelse
kan som sagt
efter
eensstemmelsc
„i
berettige
til
den
af
forste
hans Mening ved Siden saa
godt som
den
opstille
at
alle
tillægge
denne
og selv
den övrige Over-
af
som
kun
Punkter"
væsentlige
Form
nye
;
kun
Forfatteren
vil
Betydning som Artskjendctegn,
Afvigelser
disse
forsynede
og
Sugere,
Subgenus
et
af
Cranchia -Slægten.
Jeg skal ikke opholde mig ved nærmere dien af denne fra
Forbindelsen
i
saa
godt
som
alt
skulle
stilles
en Underslægt af den
umiddelbart ved
berettigede Slægter.
Men
römme Forudsætningens Forfatteren neppe
ganske
rigtigt,
i
eet
jeg
og
saaledes
alt
har
sidste
Siden
maa
Rigtighed,
har
han
om den
af
og
ojjfattet
deels
eller
at jeg
jeg
at
med
overeens
for
en
forstnævnte rettesi
hinanden
tilstaae,
hentede
Owenien forresten
mindre væsentligt og
stor Deel afhængigt af subjeclivt Skjön,
som
at
Væsentligt stemmer
Cranchien, vistnok maa ansees for
opstilles
undersöge Vær-
mellem Hoved og Sæk
Charakteer, da det under den Forudsætning, virkelig
at
om
de
som
hellere lo
lige-
ikke kan ind-
Iroer,
at
ligesom
Cranchiens Charakteer
ikke
bemærket
alle
de
59 der
Afvigelser,
den nye Form
mellem
findes
deels ikke taget tilbörligt
Hensyn
til
og
Cranchien,
som han
alle
dem,
den
Angivelse
virkelig
fundet.
liar
Hvad saaledes
det
for
forste
Fangearmene hos Cranchia skulle være Kreds,
som
maa
saa
bemærke,
jeg
at
der ikke
angaaer,
at
udenfor Armenes
stillede
nogen
er
Forfatter,
directe tillægger disse Organer en saadan Stilling hos Cranchia;
Owen
de af til
og
givne Afbildninger synes mig heller ikke at berettige
supponere den, og denne Forfatter bruger endog netop
at
et
Udtryk, der viser at Fangarmene ikke ret vel kunne være stillede
udenfor Armene, idet han siger,
mellem
er afbrudt
at
dette
i
maatte falde bort.
at
Paa den anden
har
Side
Forfatteren
vel
stemme Slægtens systemastiske Plads har han
thi
man maaskee end
Klap, saa er det dog
gopsidernes indenfor
ikke
paavise
vist,
at
ialfald
vecd, aldrig mangler hos
den
Familie;
den,
det
vilde
skulde
af,
Tilfældet, at
naar han mener
han at
vilde
har
Huden
eller
efter
hvad man
findes
hos
det
er besynderligt,
Cranchier.
Ôiets
hidtil
af
Loli-
om
ene at
og
dens
Dersom
Forhold mindre
til
dette
Er-
rigtigt,
fortyndet Tilstand gaaer forbi Lindsen.
Öiet forholder sig nemlig hos Owenia
gopsidernes Familie,
Betydningen af denne
han vistnok være kommet
opfattet i
Hensyn
gjöre det;
ikke har vakl Tvivl hos Forfatteren
mod dennes Slægtskab med de ægte været
at
be-
at
desaarsag være paafaldende
Cranchia -Slægten
Mangel hos Owenia megalops
kjendelse
til
Decapoderne med Undtagelse
mangle hos det andet Subgenus, og det
havde
ikke taget
skjöndt der dog synes at være Opfordring
kan
Beskrivelse
sin
i
Owenia mangler Klap, men ved
omtalt, at Tragten hos
dertil,
de tykke og trinde
Owenien og Cranchien,
Punkt skulde findes mellem
synes altsaa
at
Den Overcensstcmmelse, som
Tentakler udfylde Mellemrummet. der
den Armene forbindende Hinde
og fjerde Par, og
tredie
i
eet og alt
med andre Ord Owenien
som hos
Loli-
er en oigopsid
Decapod, hvis Öie mangler den saakaldte Sinus lacrymalis,
medens
60 at
Cranchicn, cftcr hvad
kjcndcr
hidtil
vi
til
hörcr
den,
den
til
myopside Afdeling. Endvidere synes Owenien endnu at
sig
fjerne
Cranchien,
fra
nok
i
Angivelse skal have retractile Fangarme,
med den
Tilfældet
Man
see,
Owenien og Cranchicn og
angiver,
ville
derimod ikke
er
ere flere og
de
mellem
Uovcreensstemmelserne
at
stille
vi
hinanden, saa finde
end Forfatteren
væsentligere
vigtigste
af
dem
mod
saralede
vi
hos Cranchien
Ôinene bedækkede
1.
hvilket
d'Orbignys
efter
forstnævnte.
saaledcs
vil
Punkt
et væsentligt
denne sidste
idet
hos Owenien:
:
af
Huden.
1.
Ôinene fremtrædende gjennem en af en kredsrund Fold bc-
grændset Aabning.
Sækken umiddelbart sammen-
2.
voxct med Bagsiden
Tragten forsynet
3.
med
Klap.
4.
Tragten uden Klap.
Fangarmene ikke tilbagetræk-
og kun forsynede mod Sugere
kelige,
gjennem hele Længden
den översteEiule; stilledein-
besatte
med 4 Rader Sugere;
Arme-
stillede
udenfor
i
denfor (eller maaskce
i)
De de
Par Arme forene-
tre forste
kun Ligheden
lildeels
i
Störreise,
Charaktercr
Former, synderlig
der
Forbindelse
Hovedets
med
og
da
neppe
ringe
altsaa
Armenes
At imidlertid Finnerne ikkun afgive
den
Stilling
de
er udelukkende fra
og
Sækken og endelig
meget underordnet Betydning,
Modvægt mod de
og Armenes
en forbindende
Hud.
Stilling.
en
desuden ikke
vil
egentlige
meget væsentlige Afvigelser staaer
Tragtens
anerkjcndt;
Cranchien
dets
af
Armene mangle
Sækkens Beskaffenhed,
Finnernes Form og
ligt
5.
med en Svömraehinde.
Imod disse
ringe
de
Arme.
nes Kreds. .5.
Sækken forbunden med Hovcdet ved en Ledforbiiidelse.
3.
Fangarmene tilbagetrækkelige
4.
2.
af Hovedet.
disse
have
hos
er
alminde-
Owenien og
indskrænket
til
disse
Organer kunne hentes nogen
paaviste Uovorecnsstemmelser.
Hove-
hos
andre
Störreise
findes
ligcsaavel
61
Former som hos Cranchien, og sammenligner man Hovedels Form hos Owenien
med
man
vil
BeskafTenhcdcn
Cranchien.
Sækken
er
og
i
Slægten; tvertimod finde
Sækken ikke
da
tvertimod
vilde gaae
den
gjöre
Cranchien charakterisliske,
hos
Tragten for,
er
blot
Beskaffenheden af de omtalte Forbindelser.
efter
Spiritus
et
raaatte
dersom man
Loligopsis,
en
ligger
den er en Cranchia,
at
Hvad angaaer den slapfoldede Sæk (der kun
Owenien
sammenvoxet med Hovedet,
til
en
af
som mellem
Sækken og Tragten
med
er
tillige
Combinationen
forst
paa ingen Maade noget Bcviis
altsaa
man
er
det for
er
Sammenvoxning
Sækkens
ja,
det
saavel mellem
Sækken og Hovedet, der i
med
samme
den tilveiebragt paa ganske den
vi
Maade hos Loligopsiderne; Sammenvoxning
Tragtens
af
end
Loligopsis
Forbindelse
noget eicndommcligt for Cranchia-
ikke
sig
for
Lighed med
större
finde
iövrigt naturligviis
-Exemplarerne tilkommende Kjendetegn) og
dens næsten membranöse Beskaffenhed,
saa
Sær-
disse
findes
kjender ogsaa hos Loligopsis; hvad endelig selve Sækkens Form angaaer, saa
vil
beröre den; her
neppc
taget
jeg
maa
at
böielige
gjnre
til
at
at
den
hvis
ikke
Sæk og Hoved,
f.
havde
fremgaae af det foregaaende, deler
med
og
de hverken enkeltviis
at
Cranchien,
at
deler
have
at
det hele
i
Ex.
været
anföre
til-
Owens
den ciendommeligc
ikke generisk
Loligo uagtet dens besynderlige Kropform.
fra
kunde
Jeg troer
skilles
at det vil
deEiendomraeligheder, som Owenien
den
eller
ogsaa
med andre Decapoder
samlede kunne opveie de væsent-
Forskjclligheder*), der findes mellem disse to Former; saa-
lige
jeg
vidt
'^)
Forfattere
kan man
derfor
det,
Cranchien,
til
tillægge den nogen afgjörende
heller ikke tidligere
Forbindelse mellem
nærmere komme
det være nok at bemærke, at det
er lilraadeligt at ville
Betydning; og
Yttring,
det folgende noget
i
Da
kan
skjönne,
sig
Crancliiens Anatomie er saa godt
natiiili
sin indre
derfor ikke blot
som
ugjörligt,
aldeles ubckjeiidt,
har
jejj
ikke ved ovcnstsiaoiidc Sammenliijning mellem disse to Hor-
mer kunnet tage Hensyn i
viser det
Bygning,
lil
de Eiendünimeligheder, Owenien IVenibj der
62 Former sammen som Underslægtcr
de paagjældende
at stille
samme
men Owcnien
Ilovedslægt,
utvivlsomt
vil
nærmere beslægtet med en anden Slægt end med Gjennemgaacr man Owenien,
man
vil
og
som udmærke
finde (hvad ogsaa tildeels allerede
antydet
er
forekomme hos Loligopsidernc,
det foregaaende,} at disse ogsaa
i
Crancliicn.
de Eicndomnielighcdcr,
alle
af
vise sig langt
navnligen denne Families væsentlige Særkjende, nemlig:
at 1.
de ubedækkede (oigopside), sinus Lacrymalis manglende, Oine,
2.
Mangelen
3.
Mangelen
4.
Legemets hudagtige Consistents,
don indvendige Tragtklap,
af af
Bindchud mellem Tragten ogllovedet, ogendelig
alle
gjenfindes hos Owenien.
om,
at
Der kan saaledes neppe være
Owenia maa henfores
den da
slutter sig
atter
denne Gruppe,
til
meget nær
ved folgende Eiendommeligheder
indenfor hvilken
Loligopsis- Slægten
selve
til
Tvivl
:
1.
Ledforhindelsen mellem Nakken og Sækken,
2.
Tragtens Sammenvoxning
3.
det
4.
de ikke tilbagetrækkelige, udenfor Armene staaende, Fang-
lille
med Sækken,
Hoved med udstaacnde, næsten
stilkede Oine,
arme, Misforholdet
5.
mellem Sækkens Indhold
Rummelighed,
og
og endelig
(som jeg mener)
den
6.
langstrakte
cylindriske
tilspidsede
~ Sæk.
Da denne
som
Ilrr.
jeg her dvæle fatteren kun, slet i
ikke,
det
til
kun
Sækken
har*);
man
eller
er
i
man
af Maaleiic
Strid
med
I
i
men eller
berörer
For-
iövrigt
hvad Form den
denne Henseende tvende
nærmcie opfatte den udspændt Tilstand i
Indtryk,
sin Beskrivelse siger
foldet,
der fremstille
Dyrets Bredde
det
Henseende opvækker, maa
fladtrykt,
altsaa
hans Afbildninger,
U(lniaalin
og
er stor
den er trind
*) Heller ikke knii
saa
i
længere ved den.
lidt
at
om
hele
henviist
sidste Angivelse staaer
Prosch's Afhandling
aliène
forskjellige
rijrtiffc
Form, da
er givet.
63 det ene fra Rygsiden,
Individer,
sammenligner man
disse
samme Krav paa Troværdighed, Rygsiden
fra
til
Bugsiden
det andet (det mindre) fra Siden
man
vil
forlioldsviis
Dyrets Brede tvers over Ryggen;
man
Gange mindre end
omtrent som Sepien,
Sæk,
miske Undersogelse;
Dette Resultal
man
at
er
med
et
originale
sikkert
trcdie betydeligt storre
de
at
to
at
fra
Sækken, saa
om den
oprindelige
Exemplar, som jeg har
afbildede
en væsentlig forskjellig Kropform,
andet ud end,
det
hans anato-
derimod ubeskadiget, og paa dette er Sækken
antage,
ikke
til
gjennem hele Længden op-
derfor
kunnet undersöge og som var fuldkommen
man nu
Exemplarer;
tjent Forfatteren
domme
imidlertid ikke
langstrakt og aftyndes nedad, hvilket ogsaa er
forlioldsviis
Tilfældet
er
vil
Hovedet endog lösrevet
længere kan
ikke
Form; det mindre trind,
som har
det
klippet og udspilet og
af
man
kan
Owenien maa have en deprimeret
man undersöger de
naar
storre af disse er det,
Hjælp
Form,
(den ved Finnernes Stilling og Form
frembragte Forskjel fraregnet). bekræftes,
ved
altsaa
begge de givne Figurer combinere sig Sækkens ikke faae andet Resultat end, at
have
at Gjennerasnittet
finde,
er flere
vil
maa
begge
der jo
Figurer,
to
saa kan
vel
conserveret.
Vil
Exemplarer have havt raan
vel
neppe
faae
Afbildningen af det storre Individ ikke er ganske
correct; at Tegneren navnligen har fremstillet Dyret bredere end det burde være; og at det virkelig turde være saa,
en Angivelse
Bredde ved
er
det
i
Texten
at tale,
fremkommet ved
neppe
at
hvoraf
man
derfor synes
seer, at dette Individs
udspænde den foldede Krop, hvor-
kunde undgaacs,
at
Sækkens Brede
er
blevet
foröget paa Trindhedens Bekostning*).
Ved Siden vi
af
gjennemgribende Slægtskabsforhold,
det
saaledes finde mellem Owenien
*) Det fremgaaer iövrigt o
armene og Armene),
at
som
og Loligopsis- Slægten, frem-
Tegneren ikke har formaaet tydeligt
Fang-
at opfatte
de virkelige Forhold, ligesom det ogsaa er paafaldende, at Afbildningen, der freinstillcrDyret seet sliller
det
med
fra
Ryggen,
er ligesaa bred,
opklippet tilsideslaaet Sæk.
som den, der Irem-
64 byder den
nogle
maa fremhæves de
hvilke navnligen
med
dog ogsaa
forste
Rader Sugere besatte Fangarme, Mangelen
fire
Bruskstriber, hvormed Sækken
Form
af
Finnerne;
f.
værelsen af Hjerteören der maaskee
Siden
kan
vel
hertil
af de smalle
Grund en
til
lidt forskjel-
endnu nogle Særegenheder stilkede
paa Gjællehjerterne,*)
som
blandt
Længden
det mindste hos Loligopsis gut-
Mavernes
Ex.
være
Loligopsis
af
man
föier
den indre Bygning,
i
i
Grant er forsynet paa Bugsiden, endvidere don
tata lige
Eiendomrneligheder, lykke gjcnnem hele
Form, Tilstæde-
mener
saa
beholde
at
sideordnet,
jeg,
at
Owenien ved
om end meget nær-
staaende, Slægt. Til
Slutning
Cranchien hold
hos
skal
kun
hidtil
endnu gjöre opmærksom paa,
jeg
er ufuldstændig undcrsögt
maaskee endnu ore tvivlsomme,
den
og da
kan
at
flere
det
da
For-
gjerne
være, at senere Undersogelser kunne vise, at den hidtil har været
og isaafald alter nærme de her adskildte Former
urigtig opfattet, til
hinanden,
kan skee
men
derved,
og ikke derved, her har sögt at
*} Mindre Væjjt
jeg at
at
maa udtrykkelig udhæve,
man
i
Owenien
at
dette
da
kun
Cranchien erkjænder en Loligopsis, miste den Plads,
atter
skulde
læ
paa den Forskjel
jeg
hævde den.
maa jeg derimod
voldene, som Hr. Proscli fremhæver mellem
Owenia og
i
Leiet af Ind-
Loligopsis;
hos
begge naae nemlig dog de qvindclige [\jündsori;anrr heelt iicd til Bunden af Sækken, og lægger man Prosch's Afhildning af drn opklip|)ede
Owenia ved Siden af den lignende, Grant har
Videnskabelige Meddelelser fra
(len naturhistoriske Foreuini^
1850.
Udgivne af Selskabets bestyrelse.
Bidrag
til
Liige fra den Tid, sophical Journal
som
Bygning
stens
Liebmann.
da Walker Ariiolt
og mærkelige Uregelmæssighed
afvigende
var
fra
nærværende Oieblik ere de
indtil
henregnede
bourgh
en
til
da
Sapindaceerncs
Javæ beskrev
osma,
,
som Rox-
fürstbeskrevne Art af Familien, kunde
maatte dette Navn
Da
Blume
derfor
hörende Arter under Navn
herhen
dog
den Yngre havde benyttet det
allerede Linné
nogle
i
Flora
af Meli-
gives Fortrinet for det allerede benyt-
tede Millingtonia, og Familien fülgclig benævnes Meliosraeæ. hidtil
beskrevne Arter af Meliosma
ere
Linnæa
ere af
16 Litteratur-Bericht
v.
W.
Jack
fra
Pulo Nias
Siebold og Zuccarini er en V.
af Arnott
2 Arter beskrevne
16
i
ved
Malacca;
det baierske
p.
395 under Navn
Med Hensyn
til
1
Junghuhn
1,
Fra Ostindien
Art
2 Arter
Academies
americansk Art bleven beskrevet
3,
127).
p.
og Wjght.
De
Fra Java ere
folgende.
4 Arter bekjendte, hvoraf Blume har beskrevet de (ofr.
og
beskrevne Former blevne
hidtil
Betegnelse for en Bignoniee Slægt.
til
Blom-
i
Familie,
Slægtsna\nct Millingtonia
Slægt.
den
tillagde
ikke bestaae,
Edinbourgh New philo-
i
15 opstillede den nye Familie Millingtoniaceæ,
v.
Stenfrugt
sin
5.
]\l*.
Meliosmeernes Familie af F.
ved
Kjöbenhavn.
i
er beskrevet fra
Japan
Endelig
Skrifter.
af Schlechtendahl
af
i
Linnæa
af Millingtonia alba.
denne sidste maitte det allerede være paa-
GG faldende at scc en Slægt, syd-ostlige Dele
Asien,
af
samtlige
hvis
optræde
at
övrige Arter lilliore de
med
en
enkelt Art
i
Slægtens Centrum saa fjerntliggende Land som Mexico.
fra
den
synes
hed
lærde Forfatter
ikke
liavc
at
denne Henseende, siden han,
i
havt nogen Betænkelig-
efter
have givet en sær-
at
udtömmende Beskrivelse, ender saaledes: „Videhis
deles
cum
Arnottiana
Millingtonia
Indian Botany
53
tah.
hac
ex
nostram Mexicanam omni nota esse conge-
descriptione stirpem nerera
et
Dog
Wightii
quacum
depicta,
Illustrations
in
habitu
toto
et
of
optime
congruit."
man
Sammenligner
hlot p.
med den
imidlertid Schlechtendals Beskrivelse
med de
den mexicanske Art
Slægtscharakter
,
som
findes
Prodromus Flora Indiæ
i
v.
1.
finde tilstrækkelige Forskjelligheder
imellem
skillelse
til
amerikanske
de
M. alba Bægeret
forskjellige
thcrer)
fra
torummedc (urceolus
de
Endlichers Gener
forsynede
Kant.
discus
M.
med en
som
Honningskivcn alba
har
man
vil
De
asiatiske Former.
Schlechtendal angiver hos
skal
medens Meliosma har de
to
have
ydre Blade
erc
torummede An-
Stövknappe.
opspringende
Tænder,
5
Arnott og
da
begrunde en Slægtsad-
hvoraf
M. alba
af
givne,
med Længdcspalter, medens Meliosma har
sig
paatvcrs
med
indre.
tre
Schldl.,
endende ligesom
fircbladet
som aabne
at
og affaldende,
vedblivende Bæger,
fembladct
p.s
og de
vigtigste Forskjelligheder ere folgende:
et
i
1074, hvilken væsentlig er den samme som den
Wight
af
ostindiske eller javanske Arter, eller
Endl.) hvilke
med
som
kort Griffel,
umærkeligt Ar; Meliosma skal have
to
et
Honningskivcn
som
Schlechtendal
Spidsen ere
i
kjiidet Kjertel;
triangulær et
beskriver
fortykkede,
og
hos Meliosma angives
Smaatændcr ved ender
et
i
hver
tilspidsot
noget tolappet Ar.
Frugt-
knuden hos M. alba er torummet; hos Meliosma trerummet.
Man med
vil
vist
tilstaae,
det geographiske
strækkelige
til
at vise,
at disse
Moment maa at
Forskjelligheder betragtes
i
Forbindelse
som mere end
Millingtonia alba Schldl.
er en
fra
til-
de
67 Mcliosmcr
asiatiske
forskjellig
Slægt,
for
livilkcn
jeg foreslaaer
Navnet
Kingsboroughia Licbm^'). Calyx (Jeciduus tetraphyllus, scpalis per paria fere sitis,
petala 5, 3 cxteriora inæqualia orbicularia subcmarginata,
minora
riora
bifida
stcrilia
tria
petala minora;
ante
tilia
Slamina 5
acuta.
ima basi subcoalita,
iis
oppo-
sibi
exterioribus paullo minoribus, æstivatione irabricatis.
CoroUæ
2
inte-
cum
opposita et
petalis
ante petala majora, duo fer-
starainum sterilium cucullifor-
filamenla
mia, fertilium plana, antherœ biloculares internæ, loculis oppositis
rima
dchiscentibus
longitudinali
convexo
adnato.
filaraento
tibus apice incrassatis,
bus oppositis, quinlo
solitario
monosperma
1.
Ovarium biloculare
in latere disci.
Stylus simplex brevis in stigma
Drupa abortu unilocu-
excentrica oblique globosa (sec.
Arbor mexicana,
foliis
den-
odentatus,
conjunctis stamini-
jjaria
inconspicuum acutum indivisura transiens. laris
dorso
cupuliformi
hypogynus
dentibus 4 per
ovula in loculis gemina.
sessile,
connexivo
,
Discus
descr. Schldl.)
impari-pinnatis.
Linnæa
(Millingtonia)
Kiugsboroiighia alba Schldl.
v.
16
395.
p.
Dr. Schiede
og ved
S.
fandt dette
Træ ved
Jalapa, blomstrende
Andres Tlacbicomula med Frugt
i
April,
i
August.
Saalænge en Plantefamilie ikkun grunder sig paa en eneste Slægt,
betragtes
den
mange Systematikere
som
enten
Familie
Værk
af
Botanikerne
foretrække
at
stille
forelöbig Anomalie,
med
en vis Mistillid;
Slægten
eller
til
en
större
det höieste
i
som
Forst naar flere Slægtstyper blive bekjendte, blive
Underfamilie.
*) SiæjTten er
ofte
opkaldt efter Lord Kingsljorougli.
Antiquities of Mexico,
Udgiveren af det priBglige
comprising Facsimiles of ancient paintings
and hieroglyphics, together with the monnmenls of
New
Spain (London
1830), paa hvilket denne Privatmand har anvendt större Omkostninger
end
lettelig
nogen Ucgering vilde
Foretagende.
iuive lilstaaet
til
et
lignende litterært
68 Natiirforsliornc
Almiiidoliglied
i
Selvstændighed,
Familiens
mere
vi
i
saaledes Meliosmeæ stillede
pendix,
Emancipation
fra
bidrage
derfor
det
vil
Sapindaceerne,
som
naar jeg foruden den
adskilte Kingsboroughia,
som egen Slægt
endnu
Former
ikke
en ny Slægtstypus, ere
blot
Henseende
i
[til
hjembragt
to
som hverken kunne bringes
til
jeg
har
Fra Mexico Familie,
til
men danne
boroughia,
at
vist,
saaledes,
gamle Verdens, men endog henhore
ovenfor
det efterfulgcnde
i
Familien flere nye Former, og faaer
holder
Familie.
bevirke Meliosmeernes
at
til
Ap-
Slags
et
der ikke endnu har vundet Selvstændighed
Udentvivl
tilfort
Sapindaceæ som
til
forsl»jelli-
Genera finde
Endlicliers
I
Familie-
i
naar det viser sig
Slægter.
forskjelligc
anerlîjende
at
til
Kelydningsfulde
dot
idet
eliaraeteren bliver bedre opfatteligt,
gen modificeret
lilhöiolige
Familien inde-
de americanske
at
Slægt forskjellige
Træer
af
Mcliosma
den
fra
Slægter.
forskjellige
to
faaer
Meliosmeernes eller
Kings-
til
en egen Slægt, for hvilken jeg foreslaaer
Navnet Lorenzanea*). har Magister Orstcd
Senere
ham
skrivelse tre af
Slægt,
opfores
med fem nye
saa
Lorenzanea
overladt mig
altsaa
at
denne nye Slægt
til
Be-
hcnhörendc
Costa rica samlede Arter,
i
samme
velvilligen
til
paa engang kan
Arter.
afviger
fra
Meliosma
ved
fembladct vedbli-
el
vende snart dækbladlost snart med nogle Dækblade forsynet Bæger, yderste Blad
det
hvoraf
fembladet Krone, hvis deragtige
med
er
tre
hætteformig
mindre end
de andre
fire;
ved
eii
ydre större Blade ere kredsrunde læindböiet
Rand,
medens de
to
indre
mindre ligne dem hos Meliosma forekommende; ved don undersædige vedblivende Honningskive, tiltrykte
Rum
til
Frugtknuden
slaaer
feil,
ved Grunden
af
;
(^
—8
det
spidse
Tænder
lille
kjödet Ophöiniiig
andel excentrisk og skjæ\l udviklede
.Mexico 177Ü),
ere
ved den torummede Frutgkiiude, livisene
og bliver tilbage som en
-) Opkaldt citer ErkcbisKop boicnziiiia KüpaTia
hvis 5
,
FüifiiUcr af
cii
!li«loiia
de
Rum;
IVueVi'i
— 69
som
Griffelct,
den modne Frugt
hos
sidder
og tilspidses
kort
er
et
i
udelt forsvindende Ar,
den ene Side imod Frugtens
paa
(jrund imellem det udviklede og feilsiagne
Rum.
Det er Træer med enkelte helrandede Kingsborougliia
Fra
Bæger,
vedblivende
Kronens 5
Lorenzanea
afviger
Tveropspringning
tandede Blade.
eller
ved
ydre Blade hæfteformig indrullede,
tre
S Tænder
Rum,
Honningskivens
Træer med
fortyndede imod Spidsen.
og
spidse
fembladet
et
Stövknappenes
af
enkelte Blade.
Herefter stiller Slægtscharakteren sig saaledes
Lorenzanea Calyx persistens nudus
v.
tcrioribus
subæqualibus
bricatis.
Corollæ petala
bracteis
uno
cumdatus pentaphyllus, sepalo
5
3 minutis adpressis
exteriori minori,
demum
patulis
:
Liebni.
receptaculi
æstivatione im-
reflexis,
margini
Stamina
minora bifida acuta. subcoalita
,
sterilia
tria
ante minora,
fcrtilia
petala
fdamenta plana,
majora
duo interiora
poro
longitudinali
terminali
notatum.
Discus
dentatus, dentibus acutis inæqualibus ovario
Ovula
sessile biloculare. liter
affixa.
Stylus simplex
divisum transiens. trica
oblique
tuberculata.
in
v.
ima basi
duo
pollen
loculis
cupuliformi
oblongum
bypogynus
adpressis.
5
—
-8
Ovarium
gemina prope basin latcra-
loculis
sensim
brevis
Drupa abortu
globosa
iis
cuculliformia,
carnoso insidentibus transversim dehiscentibus, flavidum
cum
antherœ biloculares,
connexivo
globosis
introrsis
coliateralibus
5 petalis opposita et
ante
decidua,
inserta
exteriora orbicularia cucullato-involuta imbricata,
tria
cir-
quatuor in-
in
unilocularis
pyriformis
basi
stigma acutum in-
monosperma excen-
abortu
loculi
alterius
subrotundum proluberantia interna indurata
Semen
pyrenæ circumpositum
et intrusura,
Embryonis exalbuminosi con-
duplicati cotyledoncs oblongæ, radicula incurva infera.
Arbores mexicanæ nlternis tatis; tis
exstipulatis
paniculis versus
albis
sessilibus
et
centro-americanæ, gemmis nudis,
simplicibus pennincrviis integerrimis
v.
ramorum
v.
foliis
den-
apices axillaribus, floribus minu-
pedicellatis.
— 70 * fructibus globosis, 1.
Lorciizanea dciitata Liebm.
dcntibus
dcntatis,
irregularitcr
natis
oliovalo-lanccolatis
coriaceis
pcliolatis
foliis
acumi-
lanccolatis
v.
supra
apiculatis,
glabris
subtus ad nervös ferrugincos rufo-pilosis, drupis subglobosis basi tuberculo carnoso instructis.
Udbredt
Mexico
i
de
i
Cordillercregioner
liöicrc
Paa Vulkanen Orizaba fandt jog den
træernes Region. llüido,
blomslrcndc
Oajacas
östb'ge
i
og med Frugt
Juni,
Bjerge
imellem Yavesia og Zoochila
den
jeg
fandt
Septcnd)er;
i
paa
gemmis nudis
obovato-lanccolatis
coriaceis margine undulatis
basi
apiculatis,
tibus
ante
cuneatis
lepidotis, poll,
subtus pallidis
longis
3
poll,
tis
terefoliis
lanceolatis
v.
sensim
— 10
petiolum
in
attenualis
reticulato-venu-
ad costam nervosque cinereo-
nitidis
petiolis
latis,
pedicellis
den-
subtus promiiicntibus ferru-
2
semipolliccm
tcretibus
3pollicaribus
rufo-pilosis;
ramorum ramulorumque paniculæ
deciduis,
aeuminatis
dentatis,
ad coslam nervosque rufo-pilosis, 5^
paniculis
lepidoto-pilosis;
ad basin
raraulis
marginem arcuato-anastomosantibus,
supra obscure viridibus
losis,
Dep.
rufo-pilosis;
irregulariler et remote
costinerviis, nervis utrinsccus 9
gineis
i
de Lacbopa
Cuesta
Arbor raediocris patulo-ramosa babitu Quercus,
petiolatis
-SÔOO'
Juni.
i
tibus fuscis rufo-pubescentibus; alternis
Naalc-
i
S—
i
i'"
ciliatis
'6
longis bracteis
semiorbiculatis cilia-
crassis
longis
ccutibus; floribus minutis, calycibus
—
rugulosis
glabres-
coriaceis; drupa
mag-
nitudine Cerasi avium 5'" longa 4'" lata nigra subglobosa obliqva basi tuberculo carnoso (e loculo abortive orto) instruota, mesocarpio exsucco, pyrena obovato-globosa crassa durissima basin ver-
sus obsolete qvadricostata.
omnibus partibus minus
Var. minor:
angustioribus,
parum
3
—
i
1
— 1^"
i)i!osis;
latis,
foliis
subintegris
minoribus
margine
rcüexis.
Denne Form sana
5" longis
faiidl
jcg
i
iJjcrgdalen ved Hacienda de Caslre-
Dep. Oajaca paa 7500', blomstroiule
i
Juni.
71
Stundom
Anm.
man begge Frugtknudens Rum udviklede;
finder
Frugtens Form ligner
da de
forenede JJær af Lonicera
lo
Xylosteum. * fructibus
*
pyriformibus.
Lorcnzcinea Ira Liebui.
2.
membranaccis obovato-clongatis abrupte acuminatis
petiolatis
foliis
sensim
basi
petiolum attenuatis
in
margine
remote denticulatis utrinque glabris
drupis
nitidis,
magno carnoso
formibus' basi tul)erculo
medio
a
ad
apicem
obliqve
pyri-
notatis.
Magister Orsted fandt dette Træ, som af Indbyggerne kaldes Ira,
ved Naranjo
Arbor gonis
elongatis
apicem
alternis
foliis
abrupte acuminatis
remote
secus 10
denticulatis
— 11
basi
2
centibus; ribus,
glabris
nitidis
latis,
petiolis
subtus
fructiferis
—
'9"
tri-
obovato-
medio ad
nervis utrinreliculato-
fuscescentibus
5— 7|"
subpollicaribus subangulatis glabres-
gemmis nudis minutis rufo-puberulis 8
a
marginem arcuato-anastomosantibus
ante
— 34"
margine
cuncatis
utrinque
ramulis
membranaccis
petiolatis
venulosis supra saturate viridibus longis
Mai.
i
ramis teretibus verrucosis fuscis,
elata,
glabris;
med Frugt
Costa rica
i
longis
teretibus
;
paniculis
arboreis
axilla-
persistentibus
ramulis deciduis fructu uno alterove maturesccnte; drupa oblique
magnitudine
pyriformi lata in
Avellanæ Lambertianæ
9'" longa
<"'
rugosa basi tuberculo magno carnoso instructa, stylo minuto
fovea supra tuberculum persistente.
3. foliis
in
fere
Loreuzanea glabrata Liebm. petiolatis
coriaceis
obovato-lanceolatis
acutis
basi
sensim
petiolum attenuatis margine obsolete répandis utrinque glabris,
petiolis glabris
supra canaliculatis, paniculis axillaribus divaricato-
raraosis.
Magister Orsted
blomstrende
Arbor glabris;
i
dette
Træ
i
Costa
rica
ved Turialva
Mai.
ramis
foliis
fandt
teretibus
approximatis
verrucosis alternis
fuscis,
petiolatis
ramulis angulatis obovato-lanceolatis
—
—
72 sensim
acutis basi
glabris
dis
petioliim attenuatis margirie obsolete répan-
in
nervis
coriaceis
utrinsecus
— 15 5 — 6|" 12 — 12
petiolis
latis,
giabris supra canaliculatis
in
lateralibus
(livaricato-ramosis,
1
ramis
—
2"
longis
2"
6'" longis; paniculis
dclapsorum 4
foliorum
axillis
marginem
ante
arcuato-anastomosantibus reliculato-veiiulosis
longis
—
'6"
longis
rufo-Icpidotis;
patulis
Iloribus
congloineratis sessilibus bracteatis, sepalis orbicularibus ciliolatis.
Loreuzanca reruicosa Liebni.
4.
petiolatis
fuliis
siusculis
crassis coriaceis corrugatis obovalo-ellipticis oblu-
subobliquis
undulatis
inargine
reflexis
basi
cuneatis
supra nitidis glabris subtus rcsinoso-papillosis ad costam ncrvos-
que adpresse pilosulis sensim glabrescentibus, subteretibus supra obsolete
rotundato-marginata
basi
petiolis rufo-pilosis
drupa oblique pyriformi
canaliculatis,
parum prominente
tuberculo
attenuata
instructa.
Magister Orsted
Blomst og Frugt Arbor
i
ramis teretibus
rufo-lepidoto-pubesccntibus ceis corrugatis
— 11
subtus
slomosantibus supra et
Costa
i
ved Naranjo
rica
med
ellipticis
v.
verruculosis
Irigonis
petiolatis crassis coria-
alternis
foliis
;
ramulis
fuscis,
obtusiusculis subob-
obovato-ellipticis
basi cuncatis marginc undulatis subredexis nervis utrinsecus
liquis
9
den
fandt
Mai.
nitidis
promineiitibus
vakle
transversis
vcnulis
saturate
glabris
adpresse rufo-pilosulis
subtus
fuscescenlibus
adpresse
pilosulis
ad
marginem arcuato-ana-
ante
anastomosantibus
viridibus
junioribus adspersc
(fol.
costam nervosque
rcsinoso-papillosis
sensim
glabrescentibus
rcticulatis
ad
densius pilosis)
costam
(junior,
nervosque
imprimis ad
— 10'"
nervös rufo-pilosis) 5
—
longis
crassiusculis
teretibus
pilosis
sensim glabrescentibus; gemmis nudis ovatis rufo-pilosis;
()"
longis
2^
supra
2|"
latis,
obsolete
petiolis
3
canaliculatis
ruto-
paniculis lateralibus in axillis foliorum delapsorum florifcris 5
G"
longis supradecomposite ramosis, ramis divaricatis, rliachi universali
rhacheolisque
centibus,
subangulafis
rufo-puborulis
denuim
floribus conglomcratis sessilibus tribracteolatis,
glabressepalis
— 73 paiiiculis
suborbiculalis ciliolatis;
lamis flexuosis
ciramosis,
drupa
tis;
uiicatis
v.
oblique
sessili
longis pau-
uno alterove instruc-
friictu
magnitudinc pyrenæ Persicæ
pyriforini
communis 11'" longa 9'"
7—12"
friictifcris
parum compressa rotundato-mar-
lata
ginata rugosa basin versus attenuata tuberculo parum prominente instrucla.
Loreuzauca graudifolia Liebni.
5.
coriaceis
petiolatis
foliis
margine
obovato-lanceolatis
supra
undulatis
glabresccntibus
magnis integcrrimis
ad
nervosque
costara
drupa oblique pyriformi parum com-
lepidotis subtus rufo-villosis,
pressa rotuiidato-marginata subangulata basi tuberculo subcvanido instrucla.
Yoxer fandt
den
i
i
4
alternis latis
15
elata,
petiolatis
integris
subtus
Hüide
Jeg
varm-tempererte Skovregion. (Dcp.
Chinantla
— 5000'
Bregner med Frugt
Arbor
ostlige
Districtet
i
Tcotalcingo
Mexicos
i
Selskab
Cuesta
paa
Oajaca)
med Palmer og
de
træagtige
November.
i
ramulis compressiusculis Icpidoto-villosis; coriaceis 9
margine
— 12"
undulatis
basi
4"
latis
obovato-lanceo-
nervis utrinsccus
cuneatis
marginem
prope
prominentibus
longis
arcuatis
et
demum
valde
supra
attenuatis flexuosis anastomosantibus reticulato-venulosis,
junioribus adpresse pilosis
foliis
in
glabresccntibus obscure viridibus
ad costara nervosque parum lepidotis, subtus rufo-villosis, petiolis
poUicem longis terelibus pilosis;
5" longis
drupa brevipedicellata oblique pyriformi parum compressa
subangulata diametro
paniculis axillaribus
pilosis;
rotundato-marginata
majori
carpio exsucco,
7
S'"
in
9
-
1Ö'"
longa
—
9'"
lata
diametr. miiiori glabra nigra,
pyrena angulata minus crassa
i'" longo crasso rugoso.
8
et
dura,
in
mcso-
pcdiccllo
Chætoptelea,
en ny Slægt af Elmenes Familie, af F. Liehmann,
Cilmenes Familie
er
den senere Tid bleven
i
systematiske Arbeide r, hvorved vor Kundskab
over
Annales
i
des
sciences
er ble-
Forfattere ere
Familie
Tribus
enige
ikke
i
Medens
men ikkun
Ulmaceerne,
fra
Subtribus,
eller
Spach
Slægterne.
Tribus
deler
dem
have
ville
de derimod
afvige
Ulmideæ
stillede
som
Begrændsningen
i
Sect.
i
disse
som egen
Celtidcerne
adskille
at
XV. og
Serie 3. vol. X., givet den
nyeste Oversigt over Familiens Slægter og Arter. to
der-
to Artikler
Serie 2. vol.
naturelles.
og Planchon har sammesteds,
5
for flere
E. Spaeh har bekjendtgjort
ven betydeligt udvidet.
XVI.
Gjenstand
om samme
af
Ulmeæ med
1
Slægterne Ulmus Tournf. og Microptelea Sp., og Sect. 2. Planereæ
med Slægterne Planera Gmel. og Zelkova en Orden Urticaceæ, hvorunder
stiller
—
Sp.
som Tribus höre Ulmaccæ,
Moreæ og Artocarpcæ.
Ulmaceæ henfalde dernæst
Ulmideæ og Subtrib.
Celtideæ.
meæ med
2.
Slægterne
sidste deles
i
Holoptelea
Underslægterne
Planchon op-
Ulmideæ deles
Subtrib.
i
i
Sect.
Ul-
1.
og Ulmus L.,
Planch,
1.
hvilken
A. Oreoptelea Sp., B. Dryoptelea
Sp., og C. Microptelea Sp. Sect. 2.
deles
Planereæ indbefatter ikkun Slægten Planera Gmel., der
Underslægtorne: A. Planera Gmel. og B. Abelicia
i
Idet Planchon
rcnde
Da
til
opregner
Subtrib. Ulmideæ,
jeg paa min Reise
i
alle
indtil
Belli.
da kjendle Arter hcnhö-
som mexikansk.
findes ingen omtalt
Mexico har bemærket
to
Træer
af
denne
Gruppe, hvoraf dog det ene ikkun fandtes uden Blomst og Frugt, saa at dets Slægt ikke
med Sikkerhed kan erkjcndes,
det er let deri at gjenkjendc en
Beskrivelse af det andel,
Elm,
vil
saa meget mere,
jeg
give
som
en
skjöndt udforlig
det viste sig
danne en udmærket ny Slægt, nærmest henhörendc
til
Planereer-
ncs Afdeling paa Grund af den vingelöse Frugt, dog noget
gende
,
saa
at
Sectionens
Charakter
maa
lide
at
afvi-
en Tillempning.
lo Jeg skulde dog snarere være linde sig foranlediget
til
Ulmcæ og Planereæ,
ling
tilbüielig
idet vor nye
Maade midt imellem begge.
kelig
see,
Vi
Overensstemmelser
hvilke
ville
og
saraara V.
aphyllis,
membranacea
Ulmeæ:
denne
nævnte
to
for
Uoverensstemmelser
vor
v.
gem-
floribus hermaphroditis,
disco nullo,
stigmatibus accrescentibiis,
chartacea lenticulari reticulata æquilatera
subæquilatera brevislipitata alata.
Af
de
give
'
Efter Spach defineres floralibiis
mær-
Ulmeæ og Planereæ,
Plante frembyder.
mis
man maa
at
Slægt staaer paa en
Forfatteres Definitioner paa Afdelingerne at
troe,
at
lil
opgive Adskillelsen imellem en Afde-
at
Charakter
Folia obliqua.
passe Betegnelserne for Blomsternes
Kjönsforhold, Blomsterknopperne, Skiven, Arrene og Stængelbla-
dcne paa vor Plante; Resten, det
sige Frugtens Betegnelse,
vil
ikke.
Planchon definerer Ulmeæ saaledes: Flores hermaphroditi Filamenta
polygami.
æstivatione
Samara
recta.
latere
a
v.
com-
Cotyledonum commissura antica rhaphi respon-
pressa cito caduca. dens.
Vor Slægt
afviger
men
Frugten,
i
Henseende
overensstemmende
er
Stövlraadenes Knopleie og
lil
i
Henseende
Blomsten
til
og Frobladenes Retning imod Navlestriben. See
vi
dernæst hen
til
Definitionerne
Plane-
for Afdelingen
reæ, da viser vor Slægt ogsaa her Afvigelser ved Siden af Over-
ensstemmelser.
Spach definerer Planereæ:
floribus
axillaribus
et
lateralibus
glomerulatis polygamo-monoecis(masculis magis numerosis
hermaphroditis
solitariis,
fcrtilibus
litariis
subsolitariis)
v.
fertilibus.
disco
,
anthcris indehiscentibus so-
v.
nullo
v.
solummodo
in
floribus
Stigmatibus marcescentibus, fructu obliquo aptero pa-
rum compresso fractuoso osseo.
stipitato
v.
sessili,
Folia æquilatera v.
Den nye Slægt Chætoptelea har sterstand,
nunquam
men
derimod
en
chartaceo squamuloso
v.
an-
subæquilatera. ikke en nögleleformig
mellembrudt
Kjön er ikke polygam-monoecistisk, men
altid
Top;
Blom-
Blomsternes
tvekjönnet; Arrene
— 76
men
uvinget og stilket,
er rigtignok
Frugten
men derimod vedblivende og udvoxende;
hoiivisnendc,
ikke
ere
Bladene ere ikke symmetriske men
skjællct eller rynket;
Planchon definerer Planereæ saaicdes
Semen
imperfecte anatropum,
skjæve.
Filamenla æsti-
lateribus gibbosis.
anticc concaviusculum.
Cotyledo-
médius rhaphi respondens, cominissuræ contra
iiervus
ikke
Flores monoico-poly-
;
marccsccns.
Utriculus crustaceus obliqvus
vatione incurva.
Mum
eampanulatum
Periantliium
gami.
skjæv,
ikke
latora
fructus spectantes.
Herfra
Chætoptelea
nu
afviger
folgende
i
Frugten
lilomster erc tvekjönnede og frugtbærende. trisk
fladtrykt
med
modlobende (anatrop),
i
Flugt
med
Sammenfatte Chætoptelea
Forhold,
i
vi
Ulmus,
Kjcrnens
symme-
er
fuldstændigt
Retning aldeles
Frobladenes
nu denne Sammenligning, til
Foreningslinie
vil
det sees,
og Bladenes Form
hvorfra
den
afviger
overens-
er
Stüvtraadcnes
i
Med Planereæ stemmer den
Knopleie og Frugtens Art.
at
Biorasternes Kjönsfordeling, Arrenes
indre Bygning
med Ulmeæ,
stemmende
o:
er
Alle
Navlestriben, ikke paatvers imod denne.
Henseende
Fröets
Fröet
Sider.
plan-convex.
med
overensstemmende lobende
livclvede
lidet
Punkter:
traadencs Knopleie og Frugtens Art,
afviger
i
Arrenes
i
Stöv-
Forhold,
FYugtcns Form, Fröets Bygning.
Endelig bor bemærkes, de
i
l)egge
Saaledes troer jeg et
at
Blomsterstanden er afvigende
at
have godtgjort,
at
Mellemled imellem Ulmeæ og Planereæ,
Chætoptelea danner hvis
Oplosning den
maa medföre, da den hverken kan höre
nödvendigvis eller
fia
Afdelinger forekommende.
saaicdes
anden Afdeling,
sede, med mindre man
Frugtens Art, saaledes,
vil
at
som de
for
Ulmeæ
begrænd-
Tiden ere
indskrænke Cliaraktererne ere betegnede
den ene:
til
ved
den ene
til
en
vinget
Nödj Planereæ ved en vingelos Nöd.
Den nye Slægt
vil
defineres ved
folgende
Slægtscharaktcr:
Chætoptelea Liebin. Flores
hcrmaphroditi.
eampanulatum
4
Perigonium
Globum marccsccns.
membranaceum
plicatum
Stamina æstivatione in-
— 77 porigoiJi
fiindo
ciirva
anthcræ
marginatum tropa.
Stylj
— 6,
filamcnla
rima longididinali la-
loculis
,
pendula ana-
1 ex apice cavitatis
lineares corapressiflexuosi interne stigma-
lenticulari-compressus
chartaceus
longestipita-
raarginatus, stipite compresso mar-
rcticulatus
Semen pendulum,
gine utriculi stylis externe barbalo-ciliatis.
legumcnlo mcmbranaceo tenerrimo,
in-
ad basin semi-
lateral!
rliaplii
Embryo cxalbuminosus
nis procurrentc.
exscrta,
filiforniia
loiigostipitatum obovatuni lenticulare
gcmmula
2 accrescentcs
monospcrmus
tiis
Gcrmen
uiiiloculare;
Utriculus
losi.
4
biloculares
suprabasifixæ
(Ichisccntihus.
teral!
inscrta
rectus anatropus, cotyle-
donibus obovatis plano-convexis lævibus, commissura cotyledonuni raphi respondente, radicula brevi supera.
Gemmæ
cana.
coætaneæ.
rales
glabra,
via
perulatæ distichæ,
laterales
excelsa raexi-
majores
aphyllæ late-
annua petiolata penniner-
Folia alterna disticha
Flores fasciculato-racemosi
vernatione conduplicata.
secus ramulos
— Arbor
florales
annotinos
medio
pedicellis
pedicellati,
articulatis.
Chætoptelea
1.
o:
niexicana
lignum centum annulorum.
Arbor 50-60 pedalis;
frondosam
niam
„Scmpoalebuatl" Mexicanorum,
Licbm.
truncus strictus erectus
terminans.
2^
Folia
—3
co-
teres in 1
pollicaria
— 1^
poll,
lata ovata acuminata basi obliqua duplicato-serrata utrinque gla-
bra nitida, petiolus 3'" puberulus 1
Ir^
culât!
poll, pilosi.
longus.
Pedicelli
demum tenues
Racemus
glabrescens.
2'"
medio
longi
arti-
Stamina peri-
Perigonium violaceura, lobis obtusis.
cum
stylis
5'" longus laferibus leviter pilosulis reticulatis viridi-fuscis,
mar-
gonio duplo longiora, antberis subglobosis.
Utriculus
ginibus longe et dense incano-ciliatis.
Habitat in in tio
declivilate
oriental!
Mexicanarum
Cordillerarum
regione calido-temperata pr. Hac. de Mirador, ubi Ilorentem
Træet er
legi.
af Störreise
og
Form
vor Avnbög, hvilken den ogsaa ligner
emplar har jeg seet, nemlig
Bakkeskrænt
menseMar-
lige
et
som gamle Exemplarer i
Bladene.
gammelt Træ,
Ikkun
som
ved Sukkermullen paa Mirador.
et
af
Ex-
stod paa en Efter
Planta-
78 Udsigende
Hr. Sartorius's
geoicrcns
endaens Skove, men godt kjendt
som har Hensyn
de Navn,
Stammen
Tversnittet af
er Træet sjeldciit
Haci-
i
under ovenstaaen-
af Indianerne
som
det store Antal Aarsringc,
til
udviser.
Talrige og velbevarede Excmplarer cre hjembragte
denne
af
interessante Plante.
To nye Valnodarter
Mexico
fra
beskrevne af F. Liehmann.
1 America
som
er,
bckjcndt, Valnödfamilicn
nordlige Halvkugle, og alle hidtil fra
Canada
Man
sydlige Dele
de
til
troede hidtil ikke
piske Zone teresse
at
i
at
N. B.
repræsentere Familien
America
kunde synes paafaldcnde,
at
henvendt paa disse Træer,
meget skjönne
til
de
Byerne
kraftige
Nærheden
lille
By
S.
Vulkanen Orizaba,
den tro-
Slægter,
to
her ikke
da
som
af i
Frugter,
den nordlige
anden paa 1?°
den
Opmærksomheden
Træformer,
spiselige
olierige i
fundet vildtvoxende
den
fra
nemlig Juglans
,
med Nordamericas Valnodtræcr,
mer og
af
Familien overskred Vende-
som
om
uanseelige
men netop om
Störreise kunne maalc
i
levere
hvorfor
Gavntom-
fortrinligt
de
ogsaa
en dyb og brod \ulkansk KUift
Juan Coscomatepec ved og plantet
i
Det
ikke for er bleven
plantes
Den nye Juglans har
Husene.
Nord-
i
og Carya.
er Tale
som ingen bekjendt Anvendelse have,
Væxter,
sig
at
nye Valnodarter
to
Mexico, og henhörende
i
nordamcricanskc Fristater.
den ene opdaget paa 19°,
tropiske Zone,
den
Beltet
derfor formentlig have nogen In-
vil
kjende
tii
i
de
America,
i
Det
America.
lære
af
vildtvoxende Art var beskrevet fra
ingen
kredsen, idet
indskrænket
bckjendte Arter udbredte
selve Byen.
den
i
i
jeg ikkun
Nærheden
östlige
Da denne
Fod lille
af
By
ligger meget afsides, er den sjelden bleven besögt af europæiske
Naturforskere hidtil
,
saa
at
man nok
har kunnet uiidgaae
Opmærksomheden.
saa höit, at det iielop derved
Det var kun \ed
at
blive
begriber,
lettere har
hvorledes denne Art
Desuden
er
Træet
kunnet forblive ukjendt.
opmærksom paa de nedfaldne
Frugter,
—
— 79 at jeg
bragdes
Carya
fandtes
Oajacadal rig
i
derimod
Nærheden
af
stor
i
Mængde
Hovedstaden
Mængde Europæere
hvori en
By,
en nærmere Undersogelse af Træet.
til
den brede
frugtbare
samme Navn,
en folke-
i
af
300 Aar have havt
i
saa at det rigtignok er mærkeligt,
Bolig,
Træ,
skyggefulde
rige,
Frugter
hvis
at
i
om
fast
dette skjonnc, lov-
faldbydes
Oajaca, er forblevet ukjendt for Botanikerne.
have eftersögt Underretning
Den nye
paa Torvene
Efter
i
forgjæves at
Juglandeers Forekomst
i
Mexico
har jeg maattet antage begge Arier for ubeskrevne,
trykte Skrifter,
og skal derfor meddele Beskrivelser
samme.
af
Juglans pyriforniis Liebm. impari-pinnatis 9
foliis
basi rotundatis
v.
jugis, pinnis alternis v. suboppositis
acuminatis
elongato-ovatis
sessilibus falcatis
— 15
parum
subobliquis
réflexe
leviter
cordatis margine serrulatis supra
glabris subtus fuscis ad nervös pubesccntibus, fructu sessili glo-
punctato-verruculoso
boso-pyriformi
depressa
longitudinaliter
acute
et
subglobosa
pyrena
,
profunde
sulcata
basi
crassissima
durissima. Habitat in Barranca de Coscomatepec, inque oppido S. Juan
Coscomatepec
ad
radices
gubernii Vera Cruz,
Arbor villosa,
excelsa
pinnis
laribus ovatis
4
alt.
c.
frondosa;
5|"
montis
orientales
6000'.
Septbr.
ignivomi
olivaceo-viridis griseo-verruculosa,
;
rhachi
fusco-
gemmis supraaxil-
longis pollicem fere-latis;
angulatis fusco-villosis
Orizaba
maturo.
fruct.
2pedalia,
1^
folia
c.
drupa 2" longa l^"
lata
mesocarpio exsucco coriaceo,
putamine crasso duro intus lacunoso semibilobo dissepimento incomplete crasso.
men lere,
Af de beskrevne Arter nærmer den
sig
afviger ved et större Antal
som
i
til
J.
nigra L.,
ere længre,
smal-
Randen forsynede med mindre Tænder, og mindre haarede
paa Undersiden.
gamot-Pærer,
men
Finner,
mest
Frugterne
siddende;
ere större,
Stenen
ligner
af
Form som vore Ber-
meget den hos
J.
nigra,
Tversnittet frembyder dog Forskjellighcder.
Mærkelige ere de Hulheder,
som
findes
i
den meget tykke
— 80 opstaac
Ligesaa
Cellcvæv.
liiidclige
som
og
liaarde Sten,
«^
ved Absorption
hos denne, som
lidet
lindes der
under Spiringen en Opspringning det liaarde
per,
idet
Spor
til
foliis
impari-pinnatis,
Lag
hos
Stenen
nigra,
J.
Klap-
to
i
ensformig Tykkelse og uden
en
er af
af
op-
det
af
Som.
Carya tctraptera Licbni. foliolis
versus increscentibus, cunealis
basi
natis
fuscescentibus
subtus
(6
sparsifloris
Habitat n.
et
—5
glabris,
ad nervös
floris),
longa
puberulis;
foem.
spicis
sessilibus ovalibus telrapteris.
Quilapa
et
Junio
alibi,
umbrosissima, ramis teretibus fuscis lenticellosis
elata
Ir^
2'",
gemmæ
ramulis puberulis;
— 2^"
Fclia
lala,
8
—4
axillares ovatæ angulatæ acutæ
— 12" longa, pinna 2 — 4" longæ 1
laterales
pinnæ terminalis subpoUicaris;
berula sensim glabresoentia.
2
parce
fructibus
longins
punctatis,
glabris
nitidis
acnmi-
falcatis
majori
terminali
,
supra
clliplico,
convalli Oajacccnsi in vico
in
olivaceo-lepidotæ.
—
redexe
latcralibus obliquis
sursuni
peliolulatis
altoriiis
fr.
Arbor
1
—7
duplicato-serratis
æquilatero
pcliolulato
11
fasciculata
antheræ
ovatæ
bipollicaria
biloculares
pubescentibus;
dehiscentibus
flexuosa angulata glabra,
spica
gracilia
alis
suffnlta;
longitudinali
bipoliicaris,
focra.
1^" longus
fructus
pu-
pcdunculata
flava
rima
oppositis
— 5"
petiolulique
lato-ovata
bractea
4
latæ; petioluii
i^/'
rhachis
Amenta mascula
loculis
lerrainalis
rhachi
quatuor acutis
undulatis laterumque convexiusculorum costa media deorsum desi-
nentc notatus,
mesocarpio exsucco coriaceo
ovali; stigmata
4 crassa papulosa
Denne Art (Juglans),
men
er
putamine lævi
tenui,
reflexa.
nærmest beslægtet med
afviger derfra ved færre
C. olivæformis Michx.
Smaablade, som erc
stil-
kede, længre, mere seglformede og tilbagebiiiede, Endesmaabladet er
meget större end Sidesmaabladene, den aflange Frugt har
meget skarpt fremtrædende Vinger, skjællet,
den
let
Kno|)perne ere ligesaa.
fire
Frugtens Overflade er melet
Fra C. aquatica Michx, kjendes
ved sine siddende Frugier.
Trykt hos Kgi. Hofbogtrykker B
i
(MeddeU
i
L ii
ii
a
ii
c o
Mails 1850.)
o.
Indhold. 1849. Side.
Fhyllampliion, lajTitairelser
ny Slægt af Stomalopodenies Orden.
cii
over
piske Planter
Om
hidtil ukjeiidt
cii
i
til
at
Af
Af
yl. -S.
Orsted
Lovene
Om
Slægten J.
6.
!!•
F. Licbinann
i
S. Orsted
Af A.
Systemet.
Nye sydamerikanske Ferskvandsfisk, beskrevne
Af A. Isis
hos Dyrene
Farvefordelingen
for
Dybder.
S.
26.
af
J. Äei/t/t«/
...
og de under
57.
Isis
hippuris
sammenblandede
Af
Arter.
66.
Steensirup
Rhizomets Bygning hos Primula auricula og
Om
nogle danske Planters Fordeling og formodede Grændser for deres
ciiinensis.
Af Chr.
Vaupell
76.
Udbredning.
Af
J.
Forelöbig Bemærkning
Lange
.
.
færoeske Grindehval
77.
,
om Forekomsten
af en Otion
og en Cyamus paa
(Delphinus globiceps
anctt.*).
Af
J.
Steensirup
95.
Nogle Bemærkninger
om
Slægten Epilobium. Iagttagelser
29.
Havets forskjellige
i
Orsted
Om
den
1.
besvare det Spörgsniaal, hvilken Plads Slægten Sagitta
hor indtage
Om
Reinhardt
J.
almindelig Udbredninfj afmicrosco-
Verdenshavet.
Mexicos Aroideer.
Et Bidiagf
Af
om
Efteraarsknopperue hos de danske Arter af
Af
brasilianske Pigrotter.
Tvende Breve
J.
fra
Linnée
til
deeltc af J. Steensirup
Af
97.
Lant/e
en besynderlig hyppig, abnorm Ilalclöshed hos
flere
110.
J. Jieinhardl
Conchyliesamleren Lorenz Spengler.
Med116.
185 0. Side
Om
Slægten I.ilholrjns Evne Reinhardt.
(Heilil Tab.
FoiclöbifT Undcrretninjr
I.
til
fiff.
om Dyret
IhOl (Ficula Swains. 1835).
al
bore
1
- 3)
al'
si
i
Siccnblohkc.
Af
J. 1.
vn Art af Slæjjlcn Pyrula l.amk.
\ï A.
S. Örsled.
(Hertil
Tab.
T.
iijr.
4-7)
9.
Nogle Bemærkninger over Meduscrncs systematiske Inddeling, navnlig
med Hensyn Af
C.
til
IMexicos Juncaceer.
Bidrag
Om
til
Forbes's History
til
brilish
naked-eycd Medusae. 15.
Ved
F. Liebmaitn
Bornbolnis Flora.
36.
Af Th. Schiölz
Crancbia megalops Proscii.
Bidrag
ol'
Linken
iMeliosmecrnes Familie.
Af
49.
O. jUiirch
Ai'
F.
58.
Liebmann
Chaetoptelea, en nye Slægt af Elmenes Familie.
To nye Vainüdarter
fra
Mexico, beskrevne af
AÇ Samme
Samme
65. 74, 78.
7h/^
Æ
'^^''.'c--
^.
fc'~ \"'
/.
1
3 2044 106 254 659
Date Due
