HANDBOUND AT THE
UNIVERSITY OF
TORONTO PRESS
MAALOG MINNE NORSKE STUDIER UTGIT AV BYMAALS-LAGET VED
MAGNUS OLSEN
1917
KRISTIANIA.
BYMAALS-LAGETS FORLAG
$3 rf
DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI
INDHOLD 8ide
Av Hjalmar Falk Ivar Aasen: Grundtanker til en A f handling om Alf Torp.
Exempel-Samling
Knut
for
en
norsk
Sprogform.
Meddelt ved
Liestøl
4
Av
Amund
Av
Naboopposition— knot. Ullevaal.
Planen
til
!
—
en norsk Sprogform.
B.
Lar se n
:u
Magnus Olsen
47
om
sagatidens sko. Av Hjalmar Fa lk Færøyske og norske folkevisor. Av Knut Liestøl Litt
Veiledning ved indsamling av folkeminder. sen. (Fra Norsk folkemindesamling.
51 81
Av Reidar Th. Christian113
I.)
Kjønsbøiningen av adjektiver og partisipper paa en
i
norske maalfore. Av
Didrik Arup Seip Gaardnavn
Om
i
137
Av Ludvig Solheim
Stavanger amt.
fastgrodd artikkel
Ordet klid (dansk).
nordisk.
i
143
Av Didrik Arup
Seip Traditioner
141*
om
Nordvest-Donegal. Av Alf Sommerfelt 161 156 Av Ed v. Bull Søndre Gudbrandsdalen.
skandinaverne
Det hedenske kultcentrum
i
i
.
.
Smaastykker. I.
II.
Skokler og skjæker.
Endnu
et par ord
om
om
Forskjellig
IV.
g er land og M. Flekkjen paa Aua.
VI. VII. VIII.
IX.
X. XI. XII.
J.
Mørland
64
Av H. E. Berner Av Henrik Ussing, Heinz Hun
«Skoklefall».
Var5lokur.
III.
V.
Av
Av Ludvig Solheim Av Ludvig Solheim Skjerva. «Skyssa futen». Av Ev al d Lid én Av G. Stoltz Litt om bergensk brød. Av G. S Pastinak. Kattespy. Av G. S Naar kjørene slippes. Av G. S Bokne. Av G. S Av Anathon Bjørn Museringen paa Vaagsø i Søndmor.
65 6&
66 67 67
.
.
Side
Av Eilert
Mo
XIII.
Eit adverb ifraa eldre rindalsmaal.
XIV.
Dei rindalske formene for dativ eintal hokyn av nokre pronomen.
Av Eilert XV.
Dat.
fem.
av
Amund XVI. XVII. XVIII.
XIX.
XX. XXI. XXII. XXIII.
XXIV.
XXV. XXVI. XXVII. XXVIII.
XXIX.
Um
B.
Mo
70
eiendomspronominerne
i
vore
71
Av Thorleif
Homme
De oldnorske oversettelser av Vilhelm av Sabinas Av Fredrik Scheel Palatalisering foran labialer.
og
Av Didrik Arup Seip
73 .
.
.
AvO. Nordgaard Av O. Nordgaard
Nogle fiskenavne
—
73 forordninger.
fra
bukker?
.
76 77
fjersing.
Tors frokost. Sild og
Av
bj^gdemaal.
Larsen
Sætesdalsmaalet.
Fløifisk
69
79
Eddas nafnapulur. Av Marius Kristensen 111
Av Halvdan Koht
Av Hal vd an Koht Et elvenavn og et hølnavn. Navnet Frisvik. Av G. Tank Et par skoleskikker fra Horten. Av Olaf Broch En eiendommelig skik. Av Th. Petersen Plantenavnet buxhørn
i
«Postola sogur».
Av Albert Joleik «Paa kvantsvis». Av Halvdan
Av Jens Holmboe
163 165
165 166
168
168 169
Skjaks.
Koht
Forfatterne er alene ansvarlige for bidragenes indhold.
171
ALF TORP var
som
aldrig
klassisk
elev av
Aubert og Curtius og løsrev sig de syn paa sproglige fænomener. Skjønt
filolog
helt fra deres
Torps første store arbeide («Den græske Norninalflexion», 1890) utkom efterat «junggrammatikerne» hadde reformert den lingvistiske tænkning fra roten av, bunder dets grundbetragtning dog i den ældre skole. Det laa ikke for Torps naturel at underkaste sin tanke den møisommelige dressur som en sammenhængende jennemarbeidelse av sprogvidenskapens principper forutsætter. Den naturvidenskapelige betragtning av sprogenes struktur og vekst
som danner grundlaget
for den yngre tyske lingvistik, blev ham altid væsentlig fremmed. Derfor forsøkte han heller ikke, efterat hans interesse var vakt for moderne lydhistorie og dialektforsk-
ning, at indhente den mangel paa fonetisk skolering som karakDen i de seneste aartier vaagteriserer den ældre tids filologer.
nede sans for sprogmaterialets reale indhold, for den psykologiske
som
avspeiler sig i ordenes betydningsinteresforandringer, og som allerede har ført til betydelige og den ikke heller sante resultater for tænkning og viden. grep )g kulturelle
utvikling
—
Torp med nogen
styrke.
Disse mangler ved en saa rikt utstyret forsker som Torp er ikke tilfældige, de staar tvertimot i den inderligste sammenhæng Det var ikke først og fremst Led hans begavelses egenart. trinvise slutninger at Torp fandt eksakt
tænkning og jjennem frem i sprogenes vildnis. Han var den skapende aand, hvis ilede forut for tanken og saa resultatet som i et levende forestilling
lynglimt.
Skjønt han
i
tumlet praksis mest
med
ord og endelser,
han var hans anlæg utvilsomt mere indstillet paa det stilistiske; hadde det fineste øre for uttrykkets nuancer og for sproglig 1
—
Maal og minne.
1917.
Hjalmar Falk.
2
Fra studenterdagene av moret han sig med at efteri prosa, og ligne ældre tiders sprog og stilformer paa vers og drev det særlig til mesterskap i latinen. Det sterkt fremtrædende æstetiske eller artistiske drag i hans natur gjorde ham det let velklang.
at leve
ind
sig
i
tiders
forskjellige
og folkeslags
forestillinger
snek sig ind i hans var en Han sjelden fugl blandt sprogsammenkunstpræstationer. lignere en kunstner blandt lingvisterne.
ingen falske
saa
og uttryksmaater,
toner
:
Skjønt i utpræget grad en sluttet personlighet, uten higen ut over sine grænser, trængte Torp altid et puf utenfra, som kunde sætte ham i bevægelse derfor blev ogsaa hans viden;
i
skapelige produktion
væsentlig
mon
bestemt av hans omgivelser.
Sammen med Sophus Bugge studerte han lilleasiatiske sprog om end hans metode her paa en fordelagtig maate Da Bugge var død, forlot ogsaa Torp skilte sig fra hans lærers. næsten helt disse gaadefulde sprog, om hvilke man for en stor og etruskisk,
del ikke ei.
engang
vet,
hvor han
hjemme
kommet
ind paa
var han
I mellemtiden
raader,
enten de hører
i
en aarrække arbeidet
veren av disse mindeord.
I Torps sidste
i
vor folkeæt eller
mer moderne omsammen med nedskri-
leveaar var det særlig bragte ham til at
omgangen med ungdomsvennen Hægstad som ta fat paa den
hvor Hægstad til
etymologiske ordbok over de norske bygdemaal, altid stod
ham
bi
med
sit
indgaaende kj endskap
lydforholdene;
Da Torp i de bedste manddomsaar blev revet væk fra arbeidet, kunde han se tilbake paa en rik produktion paa vidt forskjellige felter. Han hadde en arbeidsiver og jernflid som bare trængte liten hvile. Han arbeidet f abelagtig hurtig i løpet av faa dage kunde han skaffe tilveie bunker av notater hentet fra en lang række av skrifter. Hans læsning strakte sig langt ut over den snævrere fagvidenskap, og hans hukommelse var glimrende. Derfor blev ogsaa hans lærdom enestaaende næsten alle indo;
;
europæiske sprog var hans
Gjennem for at skaffe
bevarte
Torp
alle sine
sig et sin
møisommelige arbeidsaar
var dette
— hvor
strævet
utkomme optok en urimelig bred plass ungdoms kjærlighet uformindsket med :
halve sjæl levet han altid for klassisk
eie.
i
aand og sprog.
ikke en lærds
—
sin
brændende av en hellig ild Naar Torp forfattet digte paa latin, oldtiden,
kaprice,
men en ganske
Disse poesier er da ogsaa ikke blot fuldendte
i
naturlig ting.
form,
men
tillike
Alf Torp.
gjennemtrængt av fuld natur
han
i
med
meget
3
klassisk
livssyn og stemning. Skjønt en ildsterke usedvanlig sympatier og antipatier, hadde
tilegnet sig den stoiske livsbetragtning og en dertil
Med sit skjønne jupiteren romer hensat blandt helt frem-
svarende værdighet
i
hode frembød han
billedet av
mede
Naar han nu
omgivelser.
offentlig optræden.
er vandret dit hvor hans ideale
Homer, Horats og Egil Skallagrimssøn skal han mindes som den der forbandt den førstes
forbilleder
lighet med den andens smag og elegante sterke følelser og vennesælhet.
er gaat forut, friske oprinde-
form og gamle Egils
Hjalmar Falk.
IVAR AASEN:
GRUNDTANKER TIL EN AFHANDLING OM EN NORSK SPROGFORM. (Marts 1854).
Meddelt ved Knut Liestøl. avhandling um ei norsk maalform med eksempelsamling hev aldri fyrr vore prenta. Berre nokre smaa utdrag er tekne inn i den artikkelen um Ivar Aasen som eg skreiv i «Syn og Segn» 1913 (s. 315—351). Ei stund etter at Aasen var kom en attende til Sunnmøre hausten 1850, tok han til aa arbeida med planen til den skriftformi Den 27de november for bygdemaali som han tenkte aa setja upp. skreiv han i dagboki si: «Begyndt paa en Ordning af Materialet Den 16de december skreiv til Planen for en norsk Sprogform.» han: «Begyndt Exempelsamling til Planen for en norsk Sprogform» og den 21de december er han «Færdig med Exempelsamlingen». Til denne eksempelsamlingi hev me baade utkastet og reinskrifti,
Denne til
;
som
er prenta her. «Planen for en norsk Sprogform» høyrer me ikkje meir gjete eit par aar. Noko av «Materialet» er tydeleg nytta i iunleggi hans i maalstriden 1852, og i november samme aaret dreiv han atter paa med «Ordning af Materialet til en Af handling om en norsk Sprogform». Dei fyrste maanadene av 1853 arbeidde han med planen for det «Normalsprog», som han la fram i «Prøver af Landsmaalet». Men so i 1854 skreiv han i dagboki si den 16de mars: «Begyndt Grundtanker til en Af handling om en norsk Sprogform» og den 21de mars er han «Færdig med Grundtanker».
Aasen gav aldri ut desse «Grundtanker», men ein vil finna at han hev nytta avhandlingi i ymse utgreidingar som han sidan skreiv um norsk maal; sjåa «Skrifter Samling» III og «Norsk Grammatik» «Forord» og «Om Landssproget» s. 357 ff.). (serleg Handskriftene til baade «Grundtanker» og «Exempelsamling» i
i
Grundtanker er
til
en
A f handling om en
norsk Sprogform.
3
Norsk Folkeminnesaniling (NFS. Aasen
i
Det er tvo smaa 8). graatt umslag, og baae er sers vel fraaseggjorde, men Aasen hev skrive so tett og smaatt, at skrifti av den grunn stundom er hefte
1
noko
uskili.
i
Handskriftene er prenta av bokstavrett. Ymist som er ujamt rettskriving og i avstyttingar hev eg late staa. Nokre skiljeteikn
er sette
til.
stend
sett
til
til»
dette
merknad millom
Nokre avstyttingar i
utelate s.
I
[].
«Afhandling»
«(Det
:
11!
I
er
øvrige
soleis at det som er 16 er etter ordi «en Stubbe anført under No. 10)» sjåa
utfyllte, st.
er
;
«Exempelsamling»
hev handskrifti
punktum
g
ordi.
^
Ordning. 1.
Sprogkundskabens
Tilstand.
12.
Planer
til
2.
Historiske Omstændigheder.
13.
En ny
Sprogform.
3.
Felger af disse Omstændigheder.
14.
Hindringer for samme.
4.
Nuværende Tilstand. Germaniske Sprogforholde.
16.
Dens Mulighed.
16.
Indvendinger imødegaaede.
5.
6. 7.
Norskens ydre Forholde. Norskens indre Forholde.
større Benyttelse.
17.
Dens Nytte.
18.
Indvendinger imødegaaede.
Dens Nødvendighed.
8.
Grammatiske Forholde.
19.
9.
Lexikalske Forholde.
20. Iværksættelse.
10.
Sprogets Brugbarhed.
11. Hidtil
.
værende Benyttelse.
1.
21. Almindelige Formaal. 22. Særskilte
Formaal.
Sprogkundskabens Tilstand.
Indledning. Tid vore om Kundskaben Sprogforholde var til den sidste det af gamle Sprog gjorde meget lidéai. Den flittigere Studering Mærke til vort FolkeMan heri. en lagde Forandring endelig Afstand imellem dette og det dansprog og fandt snart en stor ske Skriftsprog. Der har vist sig nogen Stræben efter en større Benyttelse af Landsmaalet. i det denne Benyttelse saavelsom om Sprogets Stilling mest de dunkle og gaae Hele ere dog Begreberne endnu meget
Om
i
forskjellige Retninger. Det er derfor først nødvendigt at oplyse
Sagen fra
alle
fei-
de forskjellige Planer og deraf udvælge der, at granske og veie den bedste. ,. umoden Kundskab og forudfatsom sig paa grunde Forseg,
Ivar Aasen.
tede Meninger, af vises. Maskinen er fim og meget sammensat, saa at ikke enhver Haand er skikket til at rive og rette den.
Det altfor
sigte
er nødvendigt, at
Reform-Forsøgene
mange Retninger. Der maa
men
til;
Den, som ikke
gen. forholde sig rolig. 2.
Gamle
veed,
maa man
hvor han
vil
sprede sig
i
bestemt Maal at
et
opstilles
for at dette kan skee,
ikke
først granske Sa-
hen,
gjør
bedst
i
at
Historiske Omstændigheder. Land
Skrifter vise os, at vort
i
Middelalderen havde
Det samme blev -et selvstændigt, rigt og meget udviklet Sprog. ogsaa dyrket paa Island og var noget forskjelligt fra Svensk og Dansk. deri,
Der vare mangfoldige og
men de
Tar opfunden. Dette Sprog er høit anseet af
Fuldkommenhed og
Da
tildeels
Bøger skrevne
store
bleve ikke trykte, fordi Prente-Kunsten ikke endda alle
Kjend[e]re for dets indre
fortrinlige Uddannelse.
kom
Prentekunsten
Brug, og den større OplysniDg efsig, var vort Land kom-
i
ter Reformationen begyndte at udbrede
met under Danmark og fik al sin Oplysning derfra. En aandelig Sløvhed var indtraadt iblandt Folket, saa at man rolig fandt sig i
det danske Væsen, medens derimod Island holdt ved det gamle.
En Overgang til nyere Sprogf ormer havde paa samme Tid medført en stor Forvirring i Nabolandenes Sprog, hvorved fremmede, især tydske Former strømmede ind i Mængde. Nordmændene have rimeligviis ladet sig narre af den flygmellem nyere Norsk og For godt som det andet. skyldte ved den stærke Paavirkning Danske i Kirken og Skolen og ved
tige Lighed
Dansk
ligesaa
Resten ere de noksom und-
-de
fremmede Storfolk 3.
Følger
i
Landet. af
til
at ansee det
udenfra, ved
til
det
den mægtige Indflydelse af
.
disse Omstændigheder.
Det gamle Sprog blev ikke længere skrevet
man
Vanen
ene
eller
læst,
og
blev efterhaanden aldeles uvidende derom.
Man
vante sig
ning deri;
man
til
at læse
blev nødt
til
Dansk; man
fik
al sin
Undervis-
at skrive deri.
ikke engang noget Bogtrykkeri, førend længe efter at det danske havde faaet fast Fod. blev Bogvæsenet styrt fra Danmark, og de skriveføre Nordmænd rettede kun efter
Norge
fik
sig
Dansken, for ikke at ansees for
dumme
Bæster.
Gmndtanker
til
en Afhandling
om
en norsk Sprogform.
7
Norsken blev altsaa kun et Talesprog for Almuen, overlad! til Forfald, og uden Understøttelse af nogensomhelst Skrift. Den Tro udbredte
sig, at dette var kun en forvansket Dialekt af Dansken, Kun Dansken hav de og at kun Dansk var det rette norske. ved siden Barnelærdommen og de noget helligt og værdigt sig, En Bøn eller Psalme paa hellige Skrifter vare prentede deri.
Norsk vilde ansees som en Gudsbespottelse. Saadanne dumme Begreber om Sprogforholdet medførte, at det fremmede Stormandskab gjorde Nar af Norsken, naar og hvor det kunde komme til, og at de indfødte Storfolk abede efter hine for at give sig Skin af Dannelse, og at gyndte at ringeagte sit gamle Sprog. 4.
Nuværende
endog
Almuesfolk
be-
Tilstand.
unaturlige Stilling er altsaa indtraadt, at Danmark og have Skriftsprog tilfælles, medens Sverige har sit eget for Norge Den selv. Underlighed er ogsaa indtraadt, at uagtet Norge sig Danmark er skilt fra og blevet selvstændigt, vedbliver dog Nordmanden at dyrke og hævde Dansken med større Flid end nogen-
Den
sinde før.
Da man endnu
ikke har været istand
til
at
udrydde Folke-
Landet, et Bymaal som holsom har intet at holde sig til. Landsmaal et Dansken, og
sproget, gives der altsaa to Sprog
der sig til Store Forandringer
Almuens
Læsning,
megen
Oplysning,
i
i
større Stilling ere indtraadte; Deeltaoftere Samfærsel,
større
under andre Oinstæn-
Dette, som offentlige Forretninger. gelse digheder skulde styrke Nationaliteten, hjælper i
svække den.
Den
nu kun
til
at
stærke Stræben efter ydre Dannelse driver Folk
Mode, og dette er fremmede Ting. Det er 1 engang skikkelig Dansk. Vort bliver en utrolig Grad forvansket ved fremmed Tilsætning, og forhaOversættere og overfladiske ved dagligdags mere forvansket til
det,
som
er mest
i
Skriftsprog er ikke
efterabede af de ulærde stede Forfattere, hvilke atter blive trolig
Skribenter.
men tager oftest en galen Forandring viser sig nok, Dansk ortofonisk efter den rominengske Vei, saasom at skrive ti eller tolv smaalehnske Udtale og kalde det Norsk, at optage at indskyde en Snees den Norsk, Ord i Dansken og saa kalde svenske Ord deri o. s. v. m eu det er stroke ut. [H«ta av utg.] Lyst
til
Im ,e r fvrstskriveagershusiske,
Ivar Aasen.
8
Germaniske Sprogf orholde.
5.
Sprogenes Slægtskab og indbyrdes Forhold
maa
foreløbig
undersøges.
Der
som
ere adskillige Ord,
Sprog, hvilke her ikke Der er mange Ord,
komme som
i
ere omtrent lige
i
mangfoldige
Betragtning.
ere omtrent lige
i
alle
de germaniske
Hertil høre de simpleste og (tydske, engelske, nordiske) Sproggrene. Ord. ældste altsaa (Exempelsamlingen af 1850, No. 1). nødvendigste, omtrent lige i de nordiske Sprog ere som er Der mange Ord,
og ere særegne for
Der
er
disse.
(Exempels. No.
mange Ord, som
findes
i
2).
Norsken
alene,
og ikke
i
de andre. (Exempels. No. 3). De Ord, som i senere Tid ere indkomne fra andre Sprog ikke høre til de før omtalte Fællesord, kalde vi fremmede og
—
Exempels. 4). Nogle af dem ere meget gamle i Norsk, Nogle ere senere indkomne i Dansken fra Tydsk (Ex. 22. 23) r Fransk (Ex. 24) og flere. De mange fremmede Ord ere til megen Skade ved det at Ord.
(
de fordærve
Sprogsandsen,
megen Leilighed Lignende Konstruktion Hele.
til
gjøre
Mistyding.
skadelig
—
Skriften
nforstaaelig
og give
(Ex. 25).
Indflydelse
har
den
fremmede
og den pedantisk-lærde Udtryksmaade Ved saadanne Ting er Dansken yderlig udskjæmt.
stive i
det
Ogsaa
Islandsken derimod bevarer en merkværdig Eeenhed. No. (Exempls. 26). Svensken.
Norskens ydre Forholde.
6.
Ved Norsk
forstaae vi det norske Landsmaal.
Det nuværende Norske grunder sig paa det gamle Norske og har altsaa mest Lighed med Islandsk og Færøisk, nogen Lighed med Svensk og mindst Lighed med Dansk. Det adskiller sig fra det gamle Sprog ved færre og simplere grammatiske Former og ved adskillig Afvigelse i Udtryksmaade og Konstruktion, hvorved det nærmer sig til Svensk og Dansk i deres populære, ikke
i
deres videnskabelige Form.
Nogle gamle Ord ere blevne forældede pier ere samlede).
eller sjeldne.
(Exem-
*
Mange Ord findes, som see ud til at være gamle og ægte, men som ikke forekomme i det gamle Sprog. (Ex. ere samlede. ) 1
1
Jfr.
Norsk Granimatik,
s.
370.
[Merkn. av utg.]
Grundtanker
til
en Afhandling
om
en norsk Sprogform.
£
Uagtet Nordmandens omhyggelige Afsondring fra Svensken og omhyggelige Sammenrøring med Dansken er Norsken dog mere lig Svensken end Dansken. (Ex. paa norsk-svenske Ord
—
maa
1
samles).
Danskens Former
ere meget afvigende, og sjelden til det bedre. (Exempels. 1850, No. 21). Mange danske Ord, som ikke ere norske (Exempelsaml. No. 18).
Norsken har mangfoldige Ord, som ikke kjendes i Dansken. Endeel Ord ere tildeels optagne i Dansk (Ex. No. 16). Endeel Ord passe aldeles ikke til Dansken (Ex. No. 17). Endeel Ord have en ganske anden Betydning i Dansken (Ex. 19), og mange Ord have grundforskjellige Betydninger (Ex. 20). 7.
Norskens indre Forholde.
Efter de før omtalte et
Talesprog
i
mange
Omstændigheder
gamle Sprog og nogle nærme
Den som bedømmer Sproget feilagtigt
er
Norsken nu kun nær ved det Svensk og Dansk.
Dialekter, hvoraf nogle staae sig
noget
til
efter de ringeste Dialekter, faaer et
Begreb derom.
Dialekterne ere tildeels meget forskjellige, men have dog saa meget fælles, at de tilsammen danne et eget Sprog forskjelligt De mærkeligste Afvigelser findes i de fra Dansk og Svensk. kristiansandske Dial[ekter] (med bløde Kons.) og i Østerdalsk og
Guldalsk (med svækkede Diftonger). Endog i de Maal, som ligge langt ifra hinanden, findes overraskende Ligheder. I hele Rækken findes en vis Overeensstemmelse, saa at man, endog uden at kjende det gamle Sprog, deraf kunde No. 10). opstille en fælles Grundform. (Exempels. ved er Det Anm. Forsøg, at Læsestykker i en godtgjort
saadan Fællesform forstaaes ialfald ligesaa godt som Dansk, og at Viser i en saadan Form kunne med smaa Læmpninger synges i
fleste Dialekter.
de
De mange forekommende
vise sig tydelig det gamle Sprog.
Overgangsformer
som er at søge i udgaaede fra en Grundform, med at sammenligne dem med hinanden og Det er interessant som her. andre Sprog, hvor slige Overgange ere ligesaa hyppige (Exempels. No. 11). af SyDe lexikalske Uligheder grunde sig paa den Rigdom ene den idet Sted i det gamle Sprog, nonymer, som har fundet 1
Jfr.
Norsk Grammatik,
s.
369.
[Merkn. av utg.]
Ivar Aasen.
10
Dialekt har beholdt det ene og en anden et andet; den ene er Disse Synonymer vilde være til en rig og den anden fattig. uskatteerlig
dannet
Hjælp
Stiil.
(Ex. 8.
Ved
til
at betegne nærbeslægtede Begreber
No.
i
mere
12).
Grammatiske Forholde.
at holde sig
til
den Dialekt[-]Række, som mest ligner det
man
for det første et Lyd- System, som paa gamle en mærkværdig Maade harmonerer med de ældste og ægteste germaniske Idiomer. Omlyd og Aflyd befinde sig her i en saa fortrinlig Stand, at kun eet af de germaniske Sprog, nemlig Høitydsk, kan sættes ved Siden (foruden Isl.) og at Svensk og
Sprog, finder
Dansk System
Enkelte Afvigelser fra det gamle staae langt nedenfor. finde Sted, men langt mindre end i Svensk og Dansk.
En harmonisk Lydstilling ansees som Fortrin ved et Sprog. den Henseende staar Norsken over Dansken allerede ved sine vexlende Endevokaler (a, e og 6) og tillige over Svensken ved 1
sine Diftonger.
De som
holde særdeles meget af den danske Lydstilling, til en liden Besigtigelse af samme
behage at lægge Mærke {Efter Exempels. No. 21).
ville
De grammatikalske Egenheder ved Norsken
ville
forhaabent-
lig ikke være saa saare af skrækkende, da de ere meget lige de Islandske, som ere saa meget roste af de Lærde ikke mindre i Danmark
end
i
Norge.
Her mærkes
især Fleertals-Endelserne, de tre
Kjøn
og Artiklens Brug (som i Svensk), Omlyden i Præsens af de stærke Verber og visse Afvigelser i Syntaxen. Ved en ny Sprogform burde man dog ikke optage alt for mange Former; man kunde saaledes udelade Dativformen og flere. Indvendingen om det ubestemte og uregelmæssige i de norske Former har ingen Vægt. Hvis man vil dyrke Sproget, kan man faae dem bestemte nok, og ialfald mere bestemte og regelmæssige end visse danske Former, f. Ex. Fleertallet paa e og er (Aar, Huse, Værker).
9.
Lexikalske Forholde.
Da
det gamle Sprog havde et meget rigt Ordforraad, og den største Deel deraf er gaaet i Arv til Landsmaalet, saa at den Slump, som nu mangler, ikke er ret meget stor, kan man alle-
rede deraf vide, at Dialekternes samlede Forraad
udgjør et gan-
Grundtanker
til
en Afhandling
om
en norsk Sprogform.
1
|
ske anseeligt Sprogstof. Det er ialfald meget rigere end det Danske, naar man nemlig adskiller dets fremmede Udfyldning fra
den ægte Stamme.
Yistnok er der en stor Forskjel paa Dialekterne, da nogie ere meget fattigere end andre; men alligevel gives der dog en stor Mængde særegne norske Ord, som ere meget udbredte
og meget
brug[e]lige saa godt
iblandt de sjeldnere
som overalt i Landet. (Exempels. No. 5). Og Ord ere mange saa gode, at de kun behøvede
at blive mere bekj endte for at
No.
pels.
komme
i
almindelig
Brug.
(Exem-
.
9).
Man
lægge Mærke til endeel af de mest udtryksfulde Ord, som vanskelig kunne gjengives ved nogen Oversættelse (ExemFremdeles erindres endeel Ord som vilde være særpels. No. 6). deles tjenlige
til
kunde bruges
i
Brug
Poesie (Ex. No.
i
7),
og endeel som endog
Stedet for fremmede Ord (Ex. No.
8).
Ordene maa man og lægge Mærke til TalemaaHeraf gives især i nogle Dialekter en stor Mængde. De derne. vilde nok ikke være mere uværdige til Hævd end de fremmede
Ved Siden
af
Talemaader, som
man 10.
idelig
prakker paa
os.
Sprogets Brugbarhed. (Fortrin og Mangler).
Det kunde forudsættes som Fortrin ved et Sprog, at det har et Navn paa ethvert Begreb, som fortjener et Navn, at det har flere at der ikke gives for mange lige Betegnelser for de vigtigste Begreber, for meget forskjellige Betydninger. Ord, og at Ordene ikke have Efter denne Forudsætning har Sproget sine Fortrin og sine Mangler. Det har tildeels en overordentlig Mængde Synonymer vilde det har Ord, som endog ved en rig Dyrkning No. 12), (Ex. blive overflødige (Ex. No. 14),
skjellig
Betydning (Ex.
Den
største
og det har Ord med meget
for-
13).
Rigdom
af Betegnelser gjælder
Landets Natur
ForFolkets Levemaade, ligeledes Udseende, Lyd, Bevægelser, td skikket særdeles saaledes Det er
og nemmelse og Stemning. forsaavidt Poesie. Derimod er det uskikket til Forretningssprog, Til abi Dansk. man ikke vilde optage fremmede Ord, ligesom Ord ikke har det naturligvns strakte
videnskabelige
Begreber
nok men det har ikke Dansken '
heller
uden fremmed Hjælp
.
men
ut; 4 i stykke 16 fraa . Ville vi» og av Aasen, «>m i etter tilvising 16 dette er dutt til stykke -Merk», av ntg. ved No. 10 maa nyttes md>. ist. 16 hev skrive til: «Anm. i Margen i
Her hev hdskr.
i
margen passus
««^ ££
I var
12
Som
Aasen.
Ord have
Udskeielser kan nævnes, at enkelte gode
faaet
en forandret Brug paa Grund
af en utidig Fiinhed (Ex. No. 15), og at nogle Ords Betydning har tabt sin Styrke ved for hypx
pig
Brug Der
1851, 3). imidlertid
(Opt. vilde
vel blive Leilighed til at rette paa blev naar dyrket. Nabosprogene have egentSproget Manglerne, har blot af hjulpet dem ved Laan man lig de samme Mangler, og af andre Sprog.
11.
Hidtil værende Benyttelse.
Uagtet Sprogkundskabens daarlige Tilstand i forrige Tider, have dog flere af de Forfattere, som have behandlet vort Landsmaal, fun det saa
Hævd.
større
megen Magt
de have ønsket det en
at
deri,
Exempler anføres af Jensen, Pontoppidan, Wilse
2
og Hallager. Blandt dem, som have beskrevet Landet og Folkeskikkene, have ogsaa flere anvendt endeel Ord og Talemaader af Norsken, nogle endog i betydelig Mængde. (Gunnerus, Hammer, Arentz, 3 Smith, Chr. Sommerfel[d]t. ) Af nyere Forfattere mærkes Aall, 4
N. Hertzberg og Wergeland. 1
Eg
veit ikkje visst
Grammatik» 2
1646.
s.
383—384.
Zetlitz).
kva handskrift dette sigtar
til.
Jfr.
elles
«Norsk
[Merkn. av utg.]
Christen Jensen
—
(Frimann,
(f 1653)
i
«Den norske Dictionarium
Erik'
eller
Glosebog»
Pontoppidan (1698—1764) i » Glossarium Norvagicum » 1749, og naturlige Historie» 1752—54. — Jacob Nicolai Wilse (1736— 1801) ,
«Norges gav ut «Beskrivelse over Spydeberg» (med ei norsk ordbok) og «Beskrivelse over Eidsberg» (Topographisk Journal 2. 16. 17). Laurents Hallager
—
fleire
«Norsk Ordsamling» 1802.
[Merkn. av utg.] 3 Johan Ernst Gunnerus (1718 1773) m. a. i «Flora nor vegica» og i Chriutgreidingar i Det trondhjemske Videnskabers Selskabs Skrifter.
(1777—1825)
i
—
—
stopher Hammer
(1720
—
— 1804)
gav m.
a.
ut «Sognebeskrivelse over Hadeland
Med Arentz er vel meint Hans Ar entz (1731— 1793) (Top. Journal 20 ff.). som gav ut «Beskrivelse over Sandfjord» (Top. Journal 28 ff.). Ein kann og tenkja paa Hans Arentz (1713 1790) som gav ut «Beskrivelse over Stavanger
—
Amt»
(1779).
—
Axel Christian Smith (1744—1823)
—
gav ut «Beskrivelse
over Trysild Præstegjeld» (Top. Journal 19 ff). Christian Sommerfeldt (1746 1811) gav ut «Etterretning angaaende Christians Amt» (Top. Journ.
—
14,15); i Landhusholdningsselskabets Skrifter skreiv han m. a. «Agerdyrkningscatechismus for Norge». [Merkn. av utg.] 4 Jacob Aall, eidsvollsmannen, nytta norske ord, serleg i si umsetjing av Snorre (1838). Nils Hertzberg (1759 1841)i «Kinservigs Beskrivelso
—
(tillegg,
Budstikken 1821).
—
[Merkn. av utg.]
Grundtanker
til
en Afhandling
om
en norsk Sprogfc
13
Som anført er ogsaa endeel Ord virkelig blevne optagne i Skriften. (Ex. 16). Flere have været forsøgte, men have maattet vige for andre og mindre berettigede. Dette Optagelsesværk har dog ikke været drevet med
syn-
Det skortede
derligt Held.
for
meget paa Sprogkundskab. Man skrev Ordene paa en plump og skjødesløs Maade. Det manglede paa Eenhed og man optog altsaa en Mængde Synonymer (M[ærkj
Man optog kun Navne paa Smaating, som man ikke Livøre). vidste andet Navn paa; Ord af høiere Betydning blev derimod ikke bemærkede.
Optagelsen
blev
ikke synderlig bemærket
Ordene blev kun anseede
for Provindsialismer,
eller
som
efterfulgt.
let
kunde give
Skin af Mangel paa Dannelse. Et Uheld har det ogsaa været, vore mest begavede Forfattere have sædvanlig kommet fra de
:at
søndenfjeldske Byer,
hvor det egentlige norske Maal er
ailer-
mest ubekjendt. 12.
Planer
til
I den seneste Tid har
større Benyttelse. ellers mærket en meget stærkere
man
Stræben efter at anvende Landsmaalet Man har gjort mange Forsøg paa
Skrift.
i
at
skrive
Dialekterne,
i
streng Henholdelse til Udtalen og deels med restituForsaavidt disse Forsøg ikke ere forfuskede ved erede Former. af Skrift sproget, kunne de være meget nyttige til JDfterligning
med
deels
Oplysning om Sproget, men faaer derved ikke eet, men
smaa
til
at gjøre
stort ti
mere due de
eller tyve
heller ikke
Sprog, og
til.
Man
disse blive for
nogen Lykke.
Man
har forsøgt at fornorske endeel Former, f. Ex. at sætte haarde Konsonanter istedetfor bløde, hvilket dog ikke synes at ville føre til og møder ialfald alvorlig Modstand.
nogen Forbedring,
har forsøgt at optage norske Ord i større Mængde •end forhen, og denne Plan synes ogsaa at vinde Bifald. Det er alligevel tvivlsomt, om der er mere Gavn end Skade Harmonie, da de norske Ord ved den. Den
Man
forstyrrer Sprogets
kræve særegne Former, og mange norske Ord
slet
ikke passe
til
skaber en Mellemting, som hverken er nærmest et Trælkvindebarn med Trælle-
Dansken (Ex. 17). Den Dansk eller Norsk, men mærket indsviet i Sind og [Sett
til i
Skind.
1
Den
er
utilstrækkelig,
idet
Trælen Bastard af en Herremand og en margen:] Ligner nærmest æ llemærket&c.
kvinde,medenBlandingafHerre[-]NykkerogTrællenykkerogmedTr
]
Ivar Aasen.
4
optages Navne paa ubetydelige Ting, medens Spro1 Skal den drigets rette Malm og Kjerne vil blive ubemærket. ves saa vidt, at den bliver til virkeligt Gavn for Folket, vil den der kun
vil
ogsaa kræve saa megen Umage, at en ny Sprogform.
13.
man
ligesaa let
kunde antage
En ny Sprogform.
En
tryggere Udvei vilde være at opstille en særegen norsk Sprogform efter de bedste Dialekter, d. e. de som mest ligner det
gamle Sprog, dog saaledes at Ordforraadet, saavidt behøves, kunde tåges af samtlige Dialekter, og Formerne i nødvendigt Fald kunde rettes og udfyldes efter det gamle Sprog. Denne Form kom altsaa til at blive ganske adskilt fra Dansken, ihvorvel den paa Grund af Sprogenes Slægtskab kom til at have adskillig Lighed med Dansken, dog meget mere med Svensken. Den vilde staa nær 2 ved Islandsken i Ordforraadet, og nærmest ved Svensken i Formerne.
Ved
saadant Sprog vilde Dialekterne faa et fælles Støttepunkt at holde sig til. De bedste og ægteste vilde staae det saa nær, at de udgjorde saagodt som eet dermed, og de nyere Dialeket
mange Maader kunne
Et skreslutte sig dertil. i Udtale kunde læses med Stykke forskjellig Sprog de forskjellige Dialekter; en Vise kunde ligeledes synges i de forskjellige Maal, saaledes at man kun udfyldte de forkortede
ter vilde ogsaa
vet
i
dette
i
Endelser.
Man
fik
herved et fast Middelpunkt for vor hele Folkepoesie med mere. Man fik den bedste Udsigt T
vore Sagn og Æventyr
Harmonie imellem Sprogets Grundværk og Sprogets Tilbygninger, saasom Stedsnavne og Personsnavne, lokale Udtryksmaader
til
og ordsproglige Talemaader.
14.
Denne Plan
Hindringer for samme.
støder paa
Folket er ikke vant 1
[Sett til
og Fisk, paa 2
i
Mad
til
mange Hindringer. noget andet
Skriftsprog
end Dan-
margen :] Og der hører mere til et Sprog end Navne paa Fugl og Klæder, paa Kopper og Kar.
[Skrive yver:] nærmest.
Grundtanker
til
en
om
Afhandling
en norsk Sprogform.
,
;,
sken, som i saa lang Tid har været alene herskende, og som idelig styrkes ved al Undervisning og alt Bogvæsen. Heraf opstaaer den Tro, at dette er det eneste rette Sprog, at Landsmaalet er altfor plumpt og plat til en ædel Stiil, og at de hellige Ting vilde der-
ved vanhelliges. Landsmaalet er udyrket og derfor lidet skikket til at kappes med Nabosprogene i en Behandling af Nutidens vigtigste Anliggender. Det er naturligviis for f attigt for den abstrakte og sammentrængte Stiil, som nu er mest i Mode. Man maatte altsaa enten laane Ord (ligesom Naboerne) eller danne nye
til
dette Brug.
Sprogformen maatte paa en Maade bestemmes vilkaarlig efter et Skjøn. Dette kunde vel give Anledning til Tvist og til Klager fra de Steder, hvis Dialekter syntes tilsidesatte. Det kunde ogsaa give Anledning til meget Fuskerie og Indsmugling af uduelige Ting. Hvor let det nye Sprog endog kunde falde for Almuen, saa vilde der dog altid blive noget nyt at lære, og Almuen er just
ikke villig
gen med
til
at lære noget nyt.
Uvillie, navnlig
i
Den
vilde altsaa betragte Tin-
Begyndelsen.
Vi have ikke mange Forfattere, som kunde gjøre noget grunVore skriveføre Folk have tænkt sig saaledigt ved denne Sag. des ind i Skriftsproget, at de ikke kunne hjælpe sig uden dette, og de holde
sig for
gamle
til
at lære noget nyt.
Mange troe ogsaa, at vort holde en egen Litteratur.
15.
Folk er for
lidet
til
at
under-
Dens Mulighed.
Imod disse Hindringer stille sig dog adskillige Omstændigmaa ansees mulig. heder, som ere saa gunstige, at en Reform til
Rigets nylig gjenvundne Selvstændighed giver Leilighed en Stræben efter at ogsaa at tænke paa en aandelig Frigjørelse, siden afbrudte Udviklingsgjenoptage vor engang begyndte og som passer Process, og altsaa gjenvinde den sproglige Stilling, bedst til Landenes Beliggenhed og Folkenes Slægtskab. Kundskaben om de gamle Sprogforholde har i den sidste for denne saa store Fremskridt, at en mægtig Interesse Tid
gjort
hos de læsende og skrivende Sag maa formodes at ville opstaae Musik o. i Digtning, Sang, Sandsen for det nationale ,
har ogsaa steget saa betydelig, at man maa
slutte,
at
Folk. s.
v.
en fuld
Ivar Aasen.
\Q
tommen
ikke
Fornorskelse af Sproget Uvillie ovenfra som forhen.
Der har ogsaa
viist sig adskillig
nu
Trang
vil
til
møde en saadan en Reform
i
Spro-
Digtere at stræbe efter mere Norskhed. Man vil formodentlig efterhaanden indse det mislige ved de forsøgte Skinf or bedringer og stræbe efter noget mere grundigt, altsaa en radikal Reform. get; blandt andet
Der
er
synes
stor
Trang
vore
en populær Litteratur, samt
til
til
et
Fortællinger, Dramaer og forfremme behøves en grundig Reform i Stiil og Tone, og denne Reform kræver saa megen Umage, at man vel med det samme kan optage en ny
Forraad
nationale
af
Livsbilleder,
Til dette
Sangværker.
at
Sprogform.
16.
Indvendinger imødegaaede.
Man
siger, at Folket selv ikke ønsker nogen Reform. Meget man har saalænge indbildt Folket, at det urette var rimeligt; Men Folket bør oplyses om sin ret, at Folket maa vel troe det.
Trang, saa vel
i
dette Stykke,
som naar der
tales
om
Skolevæ-
sen, Agerbrug, Næringsflid, Brændevinets
Brug og saadant mere. Man henviser til Nordtydskerne, Skotterne og Irerne. Vi spørge først, om Forholdene ere ganske de samme, dernæst om have tabt meget ved at give Slip paa sit Sprog, og tilsidst det er skeet med deres gode Villie og fulde Vidende om det rette Forhold. Og om andre give Slip paa sin Ret, skulde vi •de
om
dog ikke gjøre
Man Forsøg
som
siger, at
er istand
nøie
til
den stigende Kultur
Men dermed
til intet.
saa istand sig
det.
til
at
Man net Tale.
gjøre slige Reformdet nok ikke gaae saa fort. Den
imodtage en saa fortræffelig Kultur er ogOg lader det norske Folk
at reformere sit Sprog.
med
en Skinkultur,
Tingene, at det veed at give spilde vore
vil
vil
Ord paa
og
dem
det ikke trænge saa dybt i et eget Navn, saa vil vi ikke vil
det.
at Sproget er utilstrækkeligt og udueligt Svar: Det er ialfald ligesaa tilstrækkeligt som
siger,
til
dan-
Dansk
og strækker kanske en Stubbe til. Ville vi bare laane og indsmugle udenfra, ligesom vore Naboer, saa har det ingen Nød med Fattigdommen, thi paa den Maade kan endog den fattigste Dialekt blive et saa rigt Sprog, som nogen vil ønske sig. Og (Trykt 30. mars 1917.)
Grnndtanker
ogsaa;
boer
en Afhandling
om
en norsk Sprogforn,.
danne nye Ord af national Bod, saa
vil vi
det
til
til
have idetmindste
vi
lige
saa
Man
siger, at vort
Her maa
Folk er for
Raad
til
meget som vore Na-
at tåge af.
Litteratur.
er der god
17
lidet
at
til
underholde en
minde om, at det længe har holdt sin egen Lit[teratur] uden Hjælp af Danmark, og at mange Bøger og Blade finde Folk nok i en liden Part af Landet. Saa minde
om
vi
vi
Islænderne.
17.
Dens
En ægte norsk Sprogform
Nytte. være
vilde
til
megen Nytte.
Saasnart den første Møie var overstaaet med at vænne sig til Læsningen, vilde Norsken være lettere at forstaae for vor Almue end noget andet Sprog. Den Deel af Folket, som er fjernest fra de ægte Dialekter, vilde lære dette snart som et
Sprog ligesaa
andet.
Det blev meget lettere at bruge, saasnart man havde Besked den vedtagne Norm for Skrivemaaden. Selve Nationen kunde da tåge Deel i dets Dyrkning, medens nu alt maa drives af en
om
liden udvalgt
Hob med møisommelig
Studering.
Der blev mindre
^uskerie.
Alt blev mere hjemligt og hyggeligt.
man
Man
vidste
da,
at
brugte eget og hævdede sin ældgamle Fædrene[-]Arv. Man vidste at man havde noget, som var værdt at arbeide paa, og vilde holde enhver Prøve. Med hvilken Interesse et Folk kan omfatte en Litteratur, som svarer nøie til dets Nationalitet, kunne vi see paa Island, hvor der er ikke flere Folk end i et Par Fogsit
derier hos os,
men dog
en meget betydelig Bogskat. vække National[-]Aanden og styrke Tanken om Folkets Eenhed som selvstændige og værdige Ætlinger af de gamle Nordmænd og ikke som en Trællehob under et fremmedt Herskab. Det vilde vække Humanitet og gjensidig Agtelse mellem de forskjellige Stænder.
Det
vilde
dettes AnvenDyrkningen af det fortrinlige Sprogstof og delse paa nye Begreber vilde skjærpe Tænkningen langt anderhvis ledes end den aandløse Indpugelse af fremmede Kunstord,
Eod ingen
kj ender.
Nabofolkene at see ogsaa være nyttigt for Islænsine egne. af et reent og ægte nordisk Sprog ved Siden
Det
2
—
vilde
Maal og minne.
1917.
Ivar Aasen.
lg
dingerne staae alene, lidet kj endte og lidet anseede, som Opholdere af den rene nordiske Stiil. Lad dem faae en Sidemand. 18.
Man
Indvendinger imødegaaede. nu forstaar Dansken bedre, end det Det maatte da være Folket i de sønden-
siger, at Folket
vilde forstaae Norsken.
For Resten vilde det være underligt, om et Folk fjeldske Byer. At man ikke skulde forstaae et andet Sprog bedre end sit eget. forstaaer at læse et Sprog, før
man
har vænnet sig
dertil,
er
en
anden Sag.
Man
Almuesfolk ogsaa skrive paa Dansk og gjøre Ja det ganske godt. naturlig, de have vel ikke seet anden Skrift end Dansk. Jeg veed dog ikke, om vor Almue forfatter bedre Vore Folkeviser synes ikke at paa Dansk end paa Norsk. siger, at
bekræfte det.
Man
at Folk vilde faae megen Møie med at studere Møie have Folk havt i lang Tid. Lad Denne et nyt Sprog. Folk faae halv saa megen Undervisning i Norsk som i Dansk, siger,
hvad det gjør. siger, at Norsken vilde indeholde mange Ord, som ere Dette er en Nødsjeldne og lidet bekjendte paa mange Steder.
saa
vil vi
see
Man
vendighed. Men lad dem først blive brugte nogle Gange, saa blive de ei længere ubekj endte. Det er ikke værre at lære et ubekjendt norsk Ord end et ubekj endt dansk, tydsk eller fransk.
dog noget, som man nu idelig maa lære. siger, at den begyndte Kultur vil standses derved. Det maatte da være en vis ydre Form af Kulturen og ikke denne selv. Den Kultur, som ikke stikker dybere end til Ord og Navne,
Og
dette er
Man
maa
gjerne standse.
Man
siger, at vi
derved bortkaste vor ældre Litteratur.
In-
genlunde. Hvad der er skabt til Varighed kan beholdes eller oversættes. Og Døgn-Litteraturen kaster sig selv bort uden vor "Medvirkning. Og desuden har vi Danskerne til at holde paa det
gamle.
Man
siger, at Forslaget grunder sig paa en socialistisk TenJa hvorfor ikke ? Kommer ingen værre Socialisme, saa har det ingen Nød. Det ægte Sprogvæsen er altid socialistisk. Thi Sproget er en Gave, som er givet alle uden Forskjel. For Resten kunne de lærde Folk skrive sine lærde Skrifter paa Dansk
dents.
eller
Tydsk, hvis de ikke
komme
tilrette
med Norsken.
Grundtanker
til
19.
en Af handling
om
en norsk Sprogform.
X9
Dens Nød vendighed.
En
norsk Sprogform maa endog ansees nødvendig, og det og fremst fordi, at det er Ret og Skyldighed mod Folket at lade dets Sprog komme til Hævd. Det Sprog, som tilhører Folket lige fra Landets Bebyggelsestid, og som saa
først
igjennem
mange Trængsler vise sig
uden
er hidtil
saa vidt bevaret, at det endnu Skam, bør ikke uden videre blæses bort.
kan
En reen norsk Sprogform er den bedste og eneste gode Udvei at faae et nationalt og almeentydeligt Sprog. Alle Dialekter henvise dertil, og det er kun i en saadan Grundform de kunne
til
Hævd. Vore Sagn, Viser, Stev og Ordsprog kræve netop et saadant Sprog. Vore Stedsnavne og Personsnavne kunne ikke harmonere med noget andet Sprog. Skal der være noget Sprog, som skal hedde norsk, da maa
finde sin Forklaring og sin
det være dette og intet andet. Der er ikke Sandhed i noget andet under dette Navn. Skal der være mindste Sandhed i vor
om
maae vi gaae en saadan Vei. Skryde vore Forfædre, da maa vi see til at ligne dem. Vil vi skryde af vor nationale Skik, da maa vi see til at holde den oppe. Dersom ikke en saadan Støtte kommer til, vil den gamle
Tale vi
Nationaliteten, da
af
Bygning efterhaanden forfalde og forringes. Og vi have dog Vi sandelig for meget at tabe, og for lidet at vinde i Stedet. mellem have at vælge mellem Selvstændighed og Trældom, Ophøielse og Fornedrelse. Der mangler et Led i det nordiske Tretal. Forenet med Danmark og adskilt fra Sverige er Norge ogsaa sproglig Henseende en Uting. Vore Naboer maatte gjerne ville see en tredie Magt udrustet imod den svækkende Indflydelse fra Udlandene. i
Men løie
at undertrykke den ægteste nordiske
den uægteste, det
Sprogmagt for
at op-
er dumt.
20.
Iværksættelse.
studeret og arbeidet paa altsaa, at der bliver at Tingen tåges grundigt, at Fu:ingen, at der gives Exempler,
Det udkræves
skerier afvises.
Begyndelsen skeer bedst Jistorier, Stev og Folkeviser.
med
Sagn og
traditionelle Stykker,
Derfra kan
Noveller )eskrivelser, Naturskildringer,
man
gaae
og Poesier
til
eller
Lands-
populære
Ivar Aasen.
20
Det ReliHistorie og andre interessante Emner. da Fordommen er stærkest paa giøse maatte udsættes til sidst, Smaaskrifter
denne
i
Side.
Man
maatte ikke tåge fat paa Sagen,
førend
man havde
studeret Sproget tilbunds, saa at man kunde undgaae saavel al ved Efterligning af vort Skriftsprog som al eensidig Vedhængen
enkelt Dialekt.
Hvad man skrev, maatte være beregnet paa alle Slags Læmest nødvendigt, at denne sere, men især paa Almuen, da det er Kundskab om Sagen og vænnes
faaer
til
at
forestille
sig
et
norsk Sprog.
Dem, som have Anlæg slaae sig til denne Sag, Felt at arbeide paa.
til
Poesie, vilde
vi
især
da de her vilde finde
et
anbefale at fortræffeligt
For Resten blev der natur! igviis fuld Frihed for enhver
til
blev
I Forretningssager og deslige at holde ved det gamle. Hvad vi først og sidst fordette ogsaa indtil videre nødvendigt. eller om dette Sprog, skulle skrive ville i at de som er, lange
først undersøge det.
21.
Almindelige Formaal.
sjeldne og overordentlige Leilighed, som man her har til at grundlægge et Sprog med det fortrinligste Materiale og de
Den
smukkeste Former, bør ikke forsømmes og ikke heller misbruges.
Man
bør her gjøre sig
kundskaben
Man
i
Gavn
af de store Fremskridt,
den seneste Tid har
gjør vel
at overholde
som Sprog-
gjort.
Sprogets fortrolige, kvikke
og gnomiske Maneer. Ligesaa den humane, medfølende og venlige Tone, hvori det skildrer Folks Stilling og Befindende. Sprogformen bør være kun een, hvori de bedste forekommende Former bringes i et bestemt og indbyrdes harmonerende System, og Ordene tåges af det samlede Forraad, dog især af de bedste Dialekter. Dog kan der vel være Frihed til, især i Vers, at anvende en og anden Variation af en grammatisk Form, f. Ex. i
stend og stender. Eensidig Vedhængen ved en enkelt Dialekt bør ikke finde Imidlertid vil en Forfatters Herkomst fra en vis Egn al-
Sted.
have en vis Indflydelse paa hans Sprog; men dette vil ikke skade synderligt, forsaavidt hans Dialekt er en af de gode. Vi
tid
Grundtanker
til
en Afhandling
skulde derfor ønske, at især vilde slaae sig
til
om
en norsk Sprogform.
Fjeldbygdinger
denne Sag.
>
,
og Bergenhusinger
Etterligning af Dansken med dens ndenfra optagne Ord og dens lærde Konstruktion er meget at vogte sig for. Forfatteren bør have tænkt sig aldeles ind i det norske Idiom, førend han skriver. Oversættelser fra de nyere Sprog er derfor ikke at til raade, da de idelig friste til at tænke paa Dansk. Kiimstykker eller Poesier vilde være et fortrinligt Middel til at befæste Sproget med, men de udkræve en meget stor Forsigtighed,
da Eimet
idelig frister
til
at
læmpe Formerne,
at ind-
smugle Dialektformer og optage Forkortninger.
22.
Særskilte Formaal.
Det ægte gamle Vokalforhold maa bevares, saa at man ikke giver efter for den brede Udtale, som hærsker i nogle Dialekter, f.
Ex. ved Kristiania og Trondhjem.
Hvor den lexikalske Form er afstumpet ved en maa den restitueres efter de beslægtede Sprog; dog
slåp Udtale,
skulde
man
ikke gaae videre heri end høist nødvendigt. De grammatiske Former maae ikke være for mange. Dativ kunde udelukkes dog kunde Fleertallets Dativ af og til optages ;
Vers og proverbiale Talemaader. Infinitiv og det svage Feminin bør ende paa a og aldeles Det stærke Eeflexivformen skulde ende paa st. ikke paa e.
Præsens burde ende med Koden, dog for, at det skulde ende med er.
er der ogsaa
nogen Grund
har givet Ordenes Beutidig Fiinhed eller deslige føres tilbage til det denne bør tydning en falsk Bestemmelse, eller omfattende udvidet mere At anvende Ordene i en rette.
Hvor en
Betydning,
vil ofte
være nødvendigt.
Hvor der ere mange Synonymer, kunde de vel fordeles paa at man slåp her at in Eække af nær beslægtede Begreber, saa for det førudelukke dem. Hvor der er flere lige Ord, optages ste kun det vigtigste eller mest bekjendte. af en Kod, som Hvor et nyt Ord behøves, maa det dannes er bekiendt
Ord.
og
let at finde, eller
ved Sammensætning af bekjendte
Det maa være saa simpelt dannet,
nyt Ord.
at det ikke seer
ud som
Ivar Aasen.
29
IVAR AASEN:
EXEMPEL-SAMLING TIL PLANEN FOR EN NORSK SPROGFORM. (December 1850). 1.
Ord somerefællesfordegerruaniskeSprog.
(Udvalg).
Braud, Broder, Dag, Dot•all, Arm, Auga, Bein, bita, blaasa, Bok, ter, driva, Dyr, ny, Ende, eta, Fader, fella, Fingr, finna. Fisk, njota, Folk, fri, Fugl, fylgja, giva, gjelda, god, Gras, halda, halv, Hand, Haar, Heim, hjelpa, Horn, Hungr, Hus, høyra, Is, Jord, Kalv,
Klæde, Kne, klinga, lang, lata, laus, liggja,
koma, lik,
Korn, Kungje, kvit, Lamb, Land, mange, Mann, Maane, mild, Mjølk,
liva,
Moder, Morgon, Munn, Namn, Natt, ned, nord, ny, ofto, open. Ord, Pening, Ramn, raud, Regn, rida, Ring, Rom, Rygg, Sak, Sand, segja, «enda, Sida,
sitja,
sjåa,
Skip, Snø, Son, spinna, standa, Stein, stela,
Sumar, svart, svinga, Syster, søkja, takka, Tal, tenkja, tie, Timbr, Ting, tolv, Tonn, Traad, Tanga, Ukse, Ull, Ulv, under, ut, vaka, varm, Vedr, Veg, veik, venda, Vest, vid, Vika, vill, Vind, Tin ter, ynskja, Æra, Øyra. still,
2.
Egne for de nordiske Sprog.
Agn, Ande, aldri, auka, Barn, Baal, bida, blaut, Bord, brjota, By, Bylgja, byta, Bøn, Dreng, draga*, dryg, dylja, Eld, elska, Elv, Eng, Farm, faa? Fjell, fjuka, Flokk, Foss, fram, freista, Frø, gamall, Gaata, gjera, gjøyma, Glugge, gløyma, Golv, Granne, Graut, graata, Grein, Hake, Hale, han, Haus, Haust, Hav, Hest, Hjesse, Hold, Holm, Hug, igaar, II, Jol, kaat, Kid, Kjepp, kjær, Kjøt, kjøyra, Krus, Kveld, kvila, *Kvist, Laar, Laas, laata, leika, Leir, Lit, Lok, lyda, lækja, *Makje, Mark, *Mat, Minne, Muge, Myrk, naa, *Nebb, Neve, Odd, orka, Os, Ost, Rad, Reid,n. Rid, rista, rugga, røra, Saar, sein, Seng, *Serk, Sild, *Skjegg, skjelva, Skog, smaa, snar, snu, sova, spak, spaa, spyrja, steikja, stor, *styra, svelta, søma. tapa, Taus, tegja, *tom, *Torv, Troll, Tryne, tung, Tust, *tver, Vaar, Vegg, venta, vera, Vik, Vin, visen, Voll, vond, Vott, Ørn, Øy? Øyk.
—
(Tiltrænger Eftersyn).
3.
Ampe, Brya,
Egne
for det Norske.
andast, att, attaat, attmed, Baara, bikka, Bride, dissa,v. dunsa, einkvar, Farang, Filla, Fjos?
dikke,
Brum,
Flaga, Glada, Gjenta, Olenna, greid, grøta, Gut, Haank, heksa, Hit, hjaa, Hugbit, hækjen, innar, kaga, kava, Kaangel, kipen, Kleve? knetta, Kola, kry, v. Kumar, Kveita, kvekka, kverva, Laan, linka, ljot, løgjen, masa, Moe, Flokje,
fremmeleg,
furta,
Færing,
Gaupa,
Gjeil,
Ezempel-Samling
til
Planen for on norsk Sprogforn,.
skumpa, snaud, Snoa, sprik a Stekk S, svana Ta„e ire Val Vaak VeiIa Tima Vi
23
^
8kr n "' '
Taa^^ S^a,- XZt, %
S,5
'
-
-
-
8l
£a,
--
*£ *£
(Tiltrænger Ettersyn).
M[ærk]: bein, Flo, heppen, Kubbe, stød?
Fremmede Ord som
4.
ere gamle
i
det Norske.
Alter, Apostel, Artikel, Baron, Bibel, Bisp, Brev, Dekn, Djevel, Doktor, Engjel, Epistel, Evangelie, Fest Figur, Flint, Grad, Historie Hospital, Kalk, Kapellaan, Kapittel, Klerk, Kloster, Kor, Kort Kross' Kruna, Krønik, Kyrkja, Leksa, Lilja, Meister, Messa, Munk' Mynt' Natur, Non, offra, Olje, Olmosa, Orga, Pakt, Part, Paaske, Pen, Pert^ Person, Pest, Pina, Pinse, preika, Prest, Profet, Provest, Pund Regla, Rosa, Salme, signa, Skule, Tavla, Tekstr, Testamente, Vers', Vin. Tillæg.
Agnestei, April, Attest, Bas, Beist, dubbel, Dukat, Eksempel, FaFriigt, Juli, Juni, Kamar, Kassa, Kos, Krit, Kropp, Kryter, Kvartel, Lin, Lina, Mai, Mil, Million, Mina, Mynstr, Note, Nummer, Pass, Pipar. Plaastr, Port, Post, Pulver, Renta, Rest, Rim, milie,
Rips,
5.
Salve,
Setel, Silkje,
Meget brugelige
Spegjel, Stil, Sukker, Svovel.
og meget udbredte norske Ord.
Agn, ala, Ank, åtte, attpaa, Aur, avsølt, Aas, bar, bein, Beite, Berg, Bil, blakk, blinka, Bløyta, Bol, Bolk, braa, Brun, bry, bræda, Bul, Bunad, burt, Buskap, Bygd, Byrå, bøta, Dagsraand, dengja, detta, Dott, dragna, Draatt, drygja, dubba, Dya, Eid, Eim, einkvar,
Emne,
etla, Evja, Fang, Fant, fata, feig, Fella, Fetling, Filla, Fjos, Fjøra, flakna, flåa, adj. flira, Flis, Flo, Flokje, Flus, folka s[egj, Fonn, fortenkt, fram um, frøsa, furta, Fyremun, Færing, Føre, gapen,
Gjenta, Gjær, gjæta, Glenna, glytta, gløgg, gnella, Gom, grann, Greida, gretten, Grind, grøta, Gut, Hagje, hall, hava i, Haa. haal, Heid, Helg, Hella, heppen, herma, Hit, Hola, Hugnad, hugsa, Gil, gild,
—
—
Kall, kanta, kara, ihop, ill, imist, innar, Jar, Hyggje, høva, kneggja, knett», Klyv, kl.//pa, Klave, klora, kipen, kjennespak, Kjerve, knoda, Koll, Kove, kram, krasa, kreka, Krim, Kubbe, kuven. Kveld,
kverva,
kvida,
Leiv, lengta,
kvik,
lettna,
k?/ta, Lag, laga, langsam, laata, Lefsa, leid, Lid, lida, lika, Lit, livna, Logg, Love, Lut, lyda,
moka. Moro, Lysing, løypa, Mannskap, Maag, Meis, minka, minnug,
I yar
24
mima,
Aasen.
Mær, møda, Nabb, Naust, Not, Nysta, Nævr, nøyta,
M?/r,
—
orka, Os, Otta, Plagg, plent, pruta, radt, rangt, Reina, reka, rettleida, Rid, Ristel, rom, Rot, rugga, sangra, Sand, saar, Segn, Rumpa, Runn, ruska, Røyr, Røyta, siga, Sigd, sin, Sinne, skaka, Skalle, Skar, Skaak, Skida, Skjæra, Skodda, Skolt, skumpa, skuva, skvetta, skyld, Slaatt, smetta, snaud, Snelda, snild, sopa, sovna, spretta, Stabbe, stella, Strangje, Strigje, stulla, stutt, Stuv, styr, stødt, sund, Svad, svella, syna, sæl, sær, Sæter, tagna, Talle, Taus, Taag, Taatt, te (des), Ting, Tein, Tele, titrudig, tidna, Tina, Tjønn, togna, trakka, tråa, trivla, trjota, Tros,
Odda, Onn,
rauta,
or,
—
raaka,
Tugga, tyta, tøva, tøygja, Ufs, ulna, unda, uppatte, valen, vanta, Vase, veil, Vor, voren, vyra, vøla, Ykt, Æva.
ten, Tuft,
6.
Ur 7
Meget gode Ord,
tildeels vanskelige atoversætte. (Udvalg) Agg, Ampe, andføttes, Annsemd, attra, aud, avdaga r Avsøla, aalljost, baag, bein, beita, bikka, Bil, Blokka, bogjeu, Bos, Brank, Brun, Bul, Bunad, bægja, bærkast, bærsynt, Bøle, Dagsmun, Daam, Dim, Dokk, Dov, n. dragna, drygja, Dumba, dæsa, Eid, Einstøding, Elde, emna, etla, f ala, Fang, Farang, faatenkt, Fella, Flaga,
Framtak, frøysa, fullsøvd, furta, Fyretankje, Gald, Gil, Givnad, Gjeil, gjosa, Glenna, gløgg, gnella, grann, greid, Greida, Grind, Grjon, grøda, grøta, Hamlit, Handyvle, havande, Haank, Heimhug, Helg, Hella, Helsebot, herma, Hima, Hola, hugheil, hugleggja, Husfang, hæv, Høve, Illhug, Innsig, Jamlengd, KaldFlo, Flokje, Flus, fora,
Kave, kipen, Kjeim, Kjella, Kjøl, Klakje, klessa, kloklypa, knetta, Koll, kovna, kram, krava, krota, kry, kubben, kvæva, kvekka, kverva, kvida, kulsa, kura, kaven, Kveikje,
rid,
kava,
ven,
Laan, f. laata,[-]ast, Ljom, Lod, Lunnende, Lyd, lydast, Lægd, Læta, løypa, løyva, mangment, mannast, Mauk, Maalemne, Maat, Meinlyse, minka, minnug, mislika, Mo, morkjen, Mun, mima, Mæl, Nauds?/n, nauva, nedaleg, neisa, nita, nyggja, nækja, Nøgd, Odda, Onn, orvonast, ottast, Ovverk, Plagg, Pretta, Rabb, rakna, rangsøles, Raas, Reina, Reit, reka, Renning, Rettabot, rettleida, Rid, Rim, Ris, risa, roa, romlendt, Rot, roven, rukla, Runn, ruva, rynja, ryr, røkja, røyna, samfengd, sannspaadd, saar, segjast,
Lagnad, langdrøg, lava,
Lad,
Lag,
leid,
lengta,
lettfør,
lettvinna,
Lid,
laaglendt, livna,
seintenkt, siga, sikka, singla, sjølvmint, Skant, Skar, skipa, Skjeid,n. skjøyta, Skor, skrekka, Skrinna, skumpa, skuva, skyld, Slaatt, slitna,
smalka, smaaleitt, smjuga, snarfør, snaud, Snoa, Snæv, Solspretting, sottnæm, sovna, Spik, spretta, sprikja, staden, Stell, Stille, stortøk, Strangje, stiira, stuttenkt, stød, Sut, Svangje, svæva, sæl, Sæla, tagga, tagna, Taag, Taatt, Teig, tiden, tjota, To, tokka, Tokkje, traust, tråa, trjota, Trott, Trøsk, trøyta, Tun, tungsam, tvihuga, tyd, tyta, tøk, tøva, Ulenda, Umrøme, unda, uppljos, Urd, uvyren, vand, veil, Vend, vikja, Vitord, Von, vægja, vøla, Ykt, øsa, Øyr.
Exempel-Samling 7.
til
Planen
Tjenlige
til
for en
Brug
norsk Sprogform.
i
25
Poesie.
Agga, andast, Augleite, avdagast, Beinlaus, Blaa, blåa, Blaanw/r Brimhest, Brimtot, Bærsyn, Dagslit, dregla, elsaar. Endeløysa, fjetra* flaga, flekka, fossa, Furtekove, Garvord, glima, glisa, glyggja gråa' graana, grøna, gula, Ham, Haustlit, Heljora, Hermegast, hildra, hoa' hugstolen, Hugverk, Hysebygd, Illbyste, Kag, kjøleleg, klumsa^ -bite, kløkkja, Krabbegang, kura, Kveldslit, kvita, Kvitefluga, labba, Landtroll, lava, leida, livmykjen, ljoska, Løgje, løkja, Mannbjønn] Mismenne, Mukka, myrkja, Myting, Nedburd, Netjesky, Næme, ormegta, orminnast, Ovring, Ramnemat, rauda, rennast, risa, Runespegjel, ruva, Saknaddaude, Saagidn, sikla, silla, singla, Sinnepdse,
Skjeid, n. skola, Skorfeste, Skrømt, skuta, Slaatt, slikja, Solspretting, sprik ja, stava, stiira, sumrast, svipa, svorta, Sæla, Sømnora, Tankesetel, tidna, tira, tokka, tora, Trollgrip, tiira, t#ta, Ufselag, ungleg, y/ra,
Upplyse, vaarast, vengla, æsa, øgjen, øra.
8.
Tjenlige
til
Vederkvild,
Tydning
af
Vidheim,
fremmede
vikja, vitraM.
Ord.
Annsemd, Attrabod, aabryen, Aama, Beingrind, Blokka, Bot, Brøyte, busliten, bærka, Børt, Driv, dælt, Døyve, Eid, einhøg, einstaka, emna, Fang, Fella, Flaga, Fløkje, fora, Fotslag, Frende, Føre, Gagnløysa, Gir, greida,
Ham, Hamar, Herm, Himmelsyne, Homn,
Kjøyla, Knott, K6r, Kring, hysa, illhuga, Kappjag, krota, Kvarv, Kvitsun, Kvoda, Kynde, Lag, Lagmann, Laan, f. Leite, Maallika, Livaadr, L6t, Lunnende, Læte, marfreisten, Maal, -emne, Maat, Mot, Mun, mæta, Naudsyn, Nymaate, nøgjen, Ogje, Orbær, orhitten, rad, raust, Raad, Reiddeia, reika, Riksstyr[e], roven, Riiv, ruven, Røknad, Røynsla, samd, Samraad, Sending,m. Skant, skapt, skila, skipa, Skjeid, Skotning, Skruvlag, Slaatt, Smeit, sokna,
Husbunad,
Sæla, Sæmja, Sott, Syn, Spel, Stille, Stiir, stød, Sut, Syndaukje, Tal, Tevling, tilsett, tokka, Tokkje, traust, Troll, Træv, tungsam,
Tverelv, tyda, tydleg, um (forbi), Upplag, uvand, Varagn, Vend, Veng, Vord, Vovde, Være, vøla, øgjen.
rføre, Vette, Von,
9.
større Anvendelse. Sjeldne Ord, som fortjene en Aida, Andlaat, Annsemd,
avleites,
Augleite,
baag,
bjart
Bærsyn, Dim, dregla
Bri-
Dygd,
byrja, byrta, bærkast, floda, fora, freista frels, dælt, einhøg, Elde, Enne, Fal, Finne, flaga, Haatt, heppa.Herm, Haad, hag, fry, Gaum, Gaat, Gir, Gjed, glyggja, kløkk a. Kann, Kjella idast, Hold, Homn, hugram, hylla, Hærad, Lot, hvja, Langsemd Kynde, Knott, kovt, Kvende, Kverve, Kvik, sing, busliten,
Menne, Muta Lyd, Løgje, mannheilt, Maang,
næk
Møle
rad, raust, Reiddeia, a, Ogje, orvonast, pista,
Naudsyn, Nog,
Repp,
rita,
R6v r
I yar
26
Aasen.
røkja, Sam, samd, Skinna, skola, Smeit, spea. Stade, styven, støra, Surka, svipa, svæsa, syvjad, tagga, Taar, Tel, Togn, tokka, Tokkje, traud, Trot, tvigild, tyda, tøk, Umrøme, Upptak, Varagn, Våas, Vend, Vette, vima, Vitende, vitra, Vovde, Yta, yvja, øgjen, øsa. Jf. med G. N. åa, einka, hegna, Flira, Gren, hætt, Kjerte, Kvi-
kjende, Likom, ram, 10.
Ræ
&c.
Exempler paa Sprogets Eenhed.
Ord som gjenfindes
i
langtfr aliggende Distrikter.
Bæra, Daam, daamlaus, daamleg, Dogur, File, Fit, fjetra, (i Sammsætn.), Fetling, Flogrogn, fremmeleg, Gitord, glosa, glupa, Gor (Dynd), Gron, Gygr, hag, Haa, Haaball, hira, Hogd, Hol, Hold, Hombot, Ilaat, imist, ira, Kause, Kavle, kjeppast, Kjøsel, klyva, knoda, Knue, Jar, kaga, Kok, Kop, Lekk, Ljosbarn, Lunnende, læ, Løk, Maggjer, Meis, Mennar, Mjølk, Mældr, nekkja, Oskjæl, Ota, Palme, Ram, Randaas, remba, Ristel, Rjome, Romhelg, ser, Skripne, skrinn, Skrjona, skum, Sloga, snarp, Snart, Snerkje, Snerpa, Spænel, starva, stremben, svinn, tauvra, Tel, tevla, Tidur,- Tinar, Tjeld, Tjo, Tjønn, traud, traudt, Træve, Tumarsfingr, Turhylma, Utangje, Vegjende, Veiende, vitja, vægja, Ækra, æsa, øsa. Aida, Barlog,
Dugnad,
braga,
farga, Farre, faa
Tillæg
:
Aabit,
Gjeiskor, la,
kovt,
Lagklauv,
Ore, Tev,
Vetra-
braut.
11.
Ord med mange Overgangsformer.
anderleis, Auger, Aabyrgsla, Bite, braga, brjota, dei, dikke, eg, einkvar, Falskje, Fetling, Fivreld, Flus, frak, Gil, Gredung, Grjon, Grjot, Hadna, Havre, Hjell, Hjupa, Hogd, Hoka, Hola, Hombot, ho-
nom, Hovud, Hævel, Kaangel, Kjakje, Kjetel, knoda, Knue, Kogla, korleis, Kraa, kva, kvar, kven, Kvoda, lada, Lefsa, Lemende, Ljon, Ljos, Lunnende, Marflo, meg, mid, mjølka, Mjøm, mogeleg, Morgon, Myhank, Nattvor, Netla, Neve, nittan, nokon, okke, Olbogje, Ore, Orveld, Otta, Poka, rangsvævd, rangsøles, Reka, Renning, Ride, Rise, Rjome, rjuka, roda, Rus, Ryste, Save, sjautan, Skjor, Skodda, Skyle, Sloga, Snø, Sopling, Spegjel, Spoda, Stykkbonn, styr, Sumar, Suvl, Svide, svimra, Svola, Svoll, syd, Syftesoke, Sysvorta, Tele, Tev, Tjo, tjukk, Tjønn, Torvol, Turhylma, Turkestova, Tverel, Tvoga, Tvora, umogeleg, uvita, Uvlid, Vadmaal, Vegjende, Veita, Veiende, Vér, m. Vorfrumyss, Ykt, ymse.
12.
Med mange Samnævninger (Synonymer).
Angje, Ank, .attra, Aure, Aabit, Aare, baska, Baara, Bil, blyg, brya, bræka, Buskap, bægja, Bøle, Dam, Dengsla, dragsa, drygja, Eim, fagna, Falskje, Far, fitla, Fivreld, Flokje, fremmeleg, Frosk,
Gaman, Gaara,
Gil, glana,
Gopla, Grugg,
Gumme,
Halsbrune, Hima,
Exempel-Samling
til
Planen
for en norak Sprogform.
•_>;
Holt hua Hævel la, ill, Jol, Kaangel, Kipa, kjeik, Klatra, Knabb, Knesbot, Kogla, Kolla, kovt, Kragablom, kry, Knmla, kvekka Kri Kvik, Lakje, laak, Leksing, Likfær, Livaure, Ljon, Lot, Læm Marbakkje, masa, Merkjesgar, Moe, Mokdungje, Mukka, Mukkr, Nattvor neisa, nesta, Norve, Nysta, Ogje, orvhendt, Piraal, P6ka, Raftestokk' Raggar, Reide, Reist, Rekstr, Rid, runa, Samhald, skrida' Skalle,
Sletta,
Sloga,
Snoa,
spraaka,
Stade,
stella,
stia,
stutthalt,
Styng
Stytting, Tad, Tendved, Tepperot, Tev, Tidung, Tjønneblom, Toppa! Trave, træla, Tullesott, Turkestova, Umfar, Uppfar, Uvlid, Vassmaal, Vele, Vér, Verlyse, Vetrabraut, Vetteljos, Vigga, vima, øgjeleg, øyra.
13.
Ord med meget forskjellige Betydninger.
Ark, Avl, Bak, Bekk, blekkja, br/yna, dauv, D6v, draga, Elde, Fang, faa,v. Finn, Flåa, fletta, fli, Flo, Frau(d), fræk, Fyr, Føre, Gand, Gil, Gjær, Grein, Hald, Hav, Haatt, Hempa, Hold, Horg, Hummel, hyggja, Hæl, hæra, hæsa, høg, Kall, Kalv, Kast, Kjelkje, Kjøl, klekka, kneppa, Koll, Kolla, Kor, Kost, kry,v. Kveis, Kvende, kyta, Lag, Lakje, Land, Last, Laan, Lest, likka, Lim, Liv, Lo, Loga, lova, Lur, luta, Lyse, Mark, Maal, menna, Merke, Mor, Mork, m//ta. Nygla, nøra, Orkast, Os, Pikk, Pil, rada, Rak, ralla, Ram, rapa, rassa, Raa, Raad, reida, Reiv, Repp, Rett, retta, rida, Ride, Rim, Rist, rista, rjota, Ro, Rot, Rot, Rova, Rune, Rust, Røyr, sin, Skap, Skare, Skarv, skipa, Skjaa, Skeid, Sk6ra, Skur, Slag, Slaatt, slekkja, sletta, sokna, sola, Spann, spenna, Staal, stekkja, strida, Stol, Su, Syn, sval, sæta, Tak, Tal, tina, Tjon, To, T6ka, tokka, Toll, tora, tråa, Ufs, vand, Varp, Vaag, Vegg, vekkja, Vend, Vest, Vinda, Vor, Esja,
Vær,
?/ra,
Ætt, Øla.
14.
Over flødige Ord.
(Lidet Udvalg). Andmarkje, Andvoka, Attebera, aakaar, Aalegras, m. baksa, Balgje, Begaving, bala, Beskjeng, Bisk, Blesma, bli, Bol, eismall, drunta, Ekkje, braska, bøl, Bøling, Dape, Dika, Donskap, Fantri, Faan, fesse, fjatla, Fli, Flygjel, Frau, Frukost, Gidd, Gjeim, gjønsværug, glaame, gleine, Haggar, halda,adj. Hir, Hokk, Holgje,
Kaggje,2. Kalbot, kaltra, Kjeld, Kjona, Kjos, Kjøyte, Kvende, 2. Klot, Knubb, Kollbytta, Kor, kos, Kru, knitla, Kupa, Lump, Lukting, Kvitaal, Kylp, Land,2. Lid, f. Loddar, loka, Lopp, Niss, Naus, Nare, mækra, Makje,2. Marald, Mokkok, Murkl, Mylske, hyrtig,
Igraal,
Prins, Noda, Nottr, Nykla, Ome, otra, Peis, piren, Pjokk Skrubb. Skrinde. Saubukk, Skjeim, rakla, Rane, ring, adv. Rungstut. Spro, Staal,2. Skukk, skværa, Slamp, Slams &c., Slo, Snik, Spikk, Sælaba', Tart, telgje, tisa Stæk, Surp, Stuple, strumla, Strump, umhender Ippset, Tjon,2. Trausk, Tripsa, trokla, Ture, Tympa, Vøla, yra,2. Æhng, øla. Vindbragd, vedvoren, Vage, Vassgaas,
Nistr,
—
'
I yar
28 15.
Med
en
Aasen.
mærkelig Forandring
i
Brugen.
amper, arg, byrg, Bøle, daud, dum, Døla, døya, fagna, Fant, Fesja, fljuga, Fud, ful, Fyrkja, fysen, fæl, fælt, gjera, grad, grovt, grum, gruvelege, Heljora, Hosa, inderlege, Jute, kaldlege, Kjæft, kvat, langsamt, laupa, kjølelege, kneppa, Kolla, Krekse, kuseleg, Lort, Luft, Mus, mæteleg, Møy, Niding, orimelege, overslege, Pikk, Rauv, Rnga, Rumpa, Rygj-a, sjuk, Skalk, skamlaus, Skarv, slett, snild, stygg, svart, Svein, Taus, Trønska, umogelege, vaasa. I
Forhold
til
G. N.
duga, etla, Flor, frøkjen, gjøda, granda, Harm, hyggja, Hæming, kanna, letja, Lyd, Mugje, Møy, næma, od, Rakkje, raust, Rauv, spak, starva, stygg, svinn, tigga, Time, verpa. Tillæg: banna.
arg,
berja, Bø, drepa,
holl,
Uegentlig Brug. Bol, Brya, Brot, Filla, Græv, Dogg, Skol, Skvett, aula, bala, grava r krjupa, rota, skrapa, skvetta.
16.
Ord som ere tildeels optagne
i
Skr if tsproge t.
Agn, Ard, Aas, Bar, Beite, blakk, Blanda, Bord, Bride, Brote, Budeia, Bygd, bygsla, Draug, Dugnad, Døl, Eid, Elv, Emne, Fant, femti, Fjos, Fjøra, Flaum, Folga, Færing, Føderaad, Gaupa, Gjenta, gjæta, Gopla, greid, Grind, Gut, Haa, Heid, Helg, Hella, Hesja, Hide, Holt, Huldr, hyg[g]jeleg, Isbride, Kaldvæta, karva, Kavl, Kavring, Kjelkje, Kleiv, Kleppfisk, Klubba, knoda, Knøsk, Kor, Krabbe, Kveld, kvida, Laft, leid, Leiglending, Lemende, Lendsa, Lensmann, lettvint, Lid, Livaure, Ljaa, Lykkja, Meinføre, Mo, Myr, Mysa, Naust, nitti,. Not, Næpa, Nævr, Older, Onn, Ore, 'Prestegjeld, Rauk, Rjupa, Rogn, Røy, Røysekatt, Saud, Seid, Selja, Sik, Skare, Skreid, Skur, Skyts, Slaatt, Snelda, Sopp, Stabbur, stella, sturen, stød, Surpa, Sætr, Tangje, Tare, Tele, Tjønn, tralla, Trost, tungvint, tur ka, Tvora, tøygja, Urd, Vassdrag, Vaag, Veita, Vil kor, Vintring, Vallhøy, Ækra, Øyr. Follog, Fonn, Hold, Kvern, Nype.
—
17.
Norske Ord som ikke passe
til
Dansken.
Auger, Aur, Aakr, Aat, Beite, Botn, Braut, Brote, Bru, Bu, Draug, Dugnad, Eid, Eik, Finn, Fit, Flot, Fonn, Fot, Gaupa, gjæta, Gota, greid, Grjot, Gut, Hagje, Haug, Heid, Heim, Hella, Hola, Høydal, Kleiv, Knaus, Koll, Krikje, Kval, Kvam, Kveita, Lake (Fisk), leid, Lein, Leir, Leite, lika, Livaure, Løk, Mold, Molta, Mot, Mynne, Naust, Nipa, Not, Nup, Nype, Næpa, Onn, Poll, Rauk, Reina, Reit, Rjupa, Rot, Røyr, Saud, Seid, Sik, Sjø, Skalle, Skata, Skaut, Skjeid,
Exempel-Samling
til
Planen
for en
norsk Sprogform.
Skog, Skreid, Stein, stella, Straum, Sæt(r), Teig, Teina, Tjønn, Tuft Tveit, Vassdrag, Vassenden, Vatn, Veita, Vik, Voll, Ækra, Øy', Øyr.' Personsnavne.
Audgun,
Aslak,
Aslaug, Bergsvein, Eiliv, Einar, Eirik, Finn, Oulleik, Gunnar, Halstein, Haavar, Kjetel, Knut, Kolbein, Ljot, Osstein, Stein, Steinar, Svein, Sveinung, Talleiv. Af G. N. Frøya, Viking.
18.
Danske Ord som
ikke ere norske.
Ambolt, Bed, Bede, Blaar,
blotte, blusse, Bregne, broute, brække, Bugle, but, Bylt, bøge, dadle, deilig, disig, dorsk, dratte. Drog, Dynd, Ebbe, Elletræ, Fag, Faar, Finne, Fjante, Flig, fnyse, forstumme, Frø, Fætter, føle, Gane, geil, Gitter, Gjæller, grye, Gunge, Gyde, gynge, harke, hen, Hindbær, hos? hurtig, hvis, hæslig, Høved,
Bræmme,
jo (dog), Kane, keitet. Kjertel, Klippe, klirre, Knag, Knald, Knevel, kradse, Krat, krænge, Kølle, Lase, luge, Lyske, løi, man, meie, Mudder, Musling, mylre, mæske, Naboe, Neg, nidkjær, Orne, Pleiel, pludre,
Praas, Pukkel, rasle, ridse, risle, ruge, runge, samt, Skimmel, Skjæve, Skjød, Skrømt, Skyldner, Sløife, smidig, snappe, Stemme, strikke, stænke, Svigerinde, Svoger, sysle? taus, Taande, thi, Trin, Trøske, Tusmørke, uhyre, ulme, Valle, Valse, vansmægte, Vikker, Voer. vrimle, Vrøvl, Yngel, Ævred, øm.
Kun
i
faa Dial.
—
Byld, Esse, Hase, Lune, Nøgle, pibe,
Slev,
svag, Taage, Trevle, Vod. 19.
Ord med
en
anden Betydning
Dansk.
i
Aften, arm, Aare, Bakke, Bane, blende, Blik, brøle, Bytte, Dige. forraade, Dreng, Duft, dum, Dyne, Egn, feig, Flis, Fold, forgive, gyse, hamle, Gris, grum, grine, Gift, gispe, Gane, gide, Fure, Tykt, ile, Kamp, hylle, handle, hefte, hekse, hele, hikke, Hu, hungre, langsom, kvække, kyndig, Kul, Knøs, klatre, kaad, Kegle, kjek, maale, Mose, Larve, led, ledig, Lem, lige, (Lugt), lyne, Lyske, male, Rand, ralle, Plads, prate, Myre, mæle, Niding, Orm, parre, pibe, skrække skimte, Skjæl, Skaar, sinke, samt, sige, Ror, Rov, Rumpe, sperre, Splint, slæbe, snakke, snild, Sokker, Sommerfugl, sparke, Teen, lot, svæve, syne, Stump, Strand, springe, sprætte, stemme, viske, vinke, ville, Tudse, Tælle, tøve, Uting, Valle, vaase, vikle, .
Vold, Voer, ælte.
Mærk:
Art, blive, Flos, Gavl, haardfør,
,
,
..
kradse, nyde, stige.
hemme,
Ord paa Grund Tilfældig Lighed med norske gang og Skrivemaade.
af Over-
Braad Brest Bud Bug, Buk. And, Ave, bande, bide, Bog, Fod, fra*, Grande, Hage, flode, falde, bytte, Dug, døie, eie, Fald, .
,
I yar
30
Aasen.
Hat, helde, Hop, Hug, hugge, Høi, Kage, Kjær, Kok, Krave, Kul r Kurv, Kvit, Lav, lave, let, Lid, lide, Lod, Lok, Lov, Lukke, Lykke, læse, Mad, Mage, Muud, mæt, møde, Nat, Nød, rage, Rok, Sag, sande, save, Skat, Skide, Sot, Spyt, svige, Sæt, Tak, Tap, Tog, Torv r træde, vaage, Vid, Vind, vinde, Vold, Øre, øse, Øse.
20.
Med grundforskjellige Betydninger.
(Svarende til to norske Ord), bede, bløde, blødt, Brud, (brød), Bønner, Dug, Eg, fly, Greb, Hede, lade, Lader, Led, lede, Lem, Lid, lide, Lod, lyde, løbe, løst, male, mod, Møde, Nød, rage, Raad, Rev, røde, røre, Skab, Skade, Sod, Strøm, Stør, Sæde-, sømme, træde, trætte,
Tømmer,
Mærk
:
ved, vid, vide, vinde, bide, fløde, let, leve, ret, sige, Ør.
21. 1.
Afvigende Ordformer
—
fra enkelte Vokaler.
Dansken.
i
a:
Sted, Jern, Græs, Gaard, h[aard], Baade, é Fæ, Knæ, Træ. &c. é: Ild, Hilde, gplde], K[ilde]. 6: Bud, u: boe, Bro, Ko, snoe, Tro, Bod. Brud, Dug, Dukke, Gulv, hugge, &c. 2. Diftonger: heel, reen, steg, veed &c, Øe, Hø, Mø, løse, støde,
Overgang
Læs, Næse, hælde, Bold, Fold, holde, hvor,
—
— —
det,
—
sort,
:
&c. bød, brød, Løv, løs, øse. 3.
Mellemlyd
baaren, om, op, styrke, &c).
Næs, læse, bære, Led, Kneb, Streg, Laag, Bør, for, først, mørk, (M[ærk] Kid,
:
Tomme,
taale,
sove r
Konsonanter.
—
4. Overgaaede Avne, Bov, Plov, Skov, :
5.
Bortfaldne.
g.
Ave, gnave, lyve &c.
Have,
Krave,
lav,
Gavn,
flyve,
g: Bue, due, Flue, Hu, Lue,
sue.
v: Due, grue,
Hue, Skrue, Stue, Tue.
d 6*.
:
bie,
Skee, Skier, skue. g: dølge, spørge, sælge, vfælge], sværge, v[ærge],
svie,
Indskudte.
— bande, d:brænde,
Fjed, Hjem, ihjel, jeg, sjette, Sjæl, stjæle, G[uld], H[uld], Hylde, hælde, ilde, kalde &c. -kjende, ind, Mand &c. j:
falde, fuld,.
Stjert,
finde,
Fordoblede. d: Edder, hedder, sidder, raadden. 1: spille, skulle, M[ærk:] tælle, ville, skille, m: komme, sømme, tømme,, &c. n: skinne, lønne, Bønner. S: vissen, frosLemmer, glemme, 7.
Skaller.
—
sen, t: bytte, knytte, (flytte, 8.
Hærdede: nok, væk,
—
sætte).
vække,
dryppe,
Skipper,
lytte,
støtte,
(bytte, knytte).
Blødnede. k: båge, bruge, Dug, koge, lig, skabe, slibe, støbe, tabe, gabe &c. t bide, liden, ud, vide &c. 9.
løbe,
:
Rige. p:
Fad,
Fod,
kjøbe, lade,
Exempel-Samling
Planen
til
^tlSHT^SS
for en norsk Sprogform.
kr,1,e '
KilliDg>
,iIle -
3,
Nelde
-
Vand
'
ii
Vokaliserede. d: Veir, beile, Møie, Teir. g: Leie leie i,,™ veae Øie, beie, drei, Hoi, hei ei, leierlfg, „£, V16 BU6 &C f6ire Heire ' seile Heide' Heire, Tøile &c Vei,
,
EK/™'
'
H
-
'
>
>
A.
^1^-
Undtagelser:
Ved *o.
4
Dag
drage,
3 [age], kl[age], n[age], pl[age], mager, Drog, Tog, Vog, knuge, Byge. 6. dvæle, tælle, smøre M[ærk :j hæve, kræve, vænne, (d) stille, ville, hylle, Finner, kunne 9. Høker, Kvæker, Rype, dryppe &c, braute, fløite, føite, Kjøter, Note, prate, Skøite, sprøite.
-
sagen,
22.
— — —
Stof,
Med
straffe,
Ef terligninger af Tydsken.
F: Skifer,
sløife,
streife.
—
effen,
Hof, skaffe,
Skuffe
treffe.
Mærk: Gaffel, Kuffert, Med ss, ds, ts (z).
—
hidse, hidsig, Klods,
kradse,
Sluffe, Taffel,
Vaffel.
Zimmer, zire, zitre, beitse, fraadse, mæssig (retmæssig, lovmæssig, regel-
mæssig), pludselig, pudse, ridse, Sats, Skyts, Spids, svadse, Trods.
Mærk Smuds, Tridse, Svands, Valse, Erts. Med t==d. træffe, trække (Mods. dække), Ridt,
Sprosse,
stndse,
:
lytte,
støtte,
sp[alte],
Skridt, Snit (Jf.
skotte, g[otte], Midte), Bart, Fart, varte, Vert, fort, valte,
Telt, Felt, Skilt. I
Orddannelsen.
afhængig, anrette, antage, bearbeide, bedrage, bekræfte, berettiget, Besked, bevilge, Bidrag, Bisag, erkyndige, ernære, foranledige, foretrække, forhøie, formodentlig, forrette, forurolige, Gjenstand, HenRosigt, hyppig, Lidenskab, mandhaftig, opdrage, Optog, ordentlig, senkrands, Videnskab, væsentlig.
23.
Tydske Ord optagne: an-
Afsked, Andagt, anfegte, anmode, Ansigt, Anstalt, anstille, bestændig, anvende, befale, befordre, begegne, begeistre, begynde, beskytte, beskeden, beskjæftige, beskaffen, kymre, bemægtige, berømt, be-
bestemme, bestyrtet, betale, Betjent, betragte, bevare, bevidst, dunkel, Dæmvæge, Bifald, Bistand, bivaane, blot, Dekk,n. drægtig, erobre, erstatte, flink, ring, elendig, entledige, erfare, erindre, erklære, forkeert, forforanstalte, forbi, forbindtlig, fordre, forfatte, forgjette,
Fornuft, forsigtig, lange, forlegen, forlibt, forloren, formode, fornem, forvikle, forforvandle, forvalte, fortsætte, forsikkre, forske, forstille, Gebærde, Geburtsdag, ære, Fragt, Fryd, Frygt, Fætter, føle, Gebeet,
I var
32
Aasen.
gediegen, Gehalt, Gehør, geil, geistlig, Geled, Gemak, Gemal, gemeen, Gemyt, Gesandt, Gestalt, Gevinst, Gevær, Gift, græsselig 4 Gunst, handle, henstille, hoffærdig, hykle, hæslig, indskrænke, Indvaaner, indvende, Isenkram, Kegle, Kreds, Krig, krum, Kummer, liderlig, lyksalig, Mangel, Mistbænk, munter, nederdrægtig, offentlig, omsonst, opbragt, opfatte, opf ordre, Opgjeld, ophøre, opmærksom, ordentlig, Pligt, pludselig, regelmæssig, oprigtig, Opsigt, opvarte, Skilt, skaffe, Skildvagt, Skjerm, skjændig, skjøn, rigtig, sikker, Skranke, skrække, Skurk, Skyts, slet, Smerte, smuk, Snabel, Spalte,
Stemme, Stervboe, Stof, Strømpe, stum, stump, svanger, Svigerfader, Svoger, Søile, tapper, traurig, underholde, undertræffe, trække, udvikle, ufeilbar, underhandle, Vaisenhus, Vandel, vankelmodig, Vee, rette, undersøge, Vaaning, veemodig, veldædig, viderværdig, vidløftig, vikle, Vilkaar, Vinkel, virkelig, Væsen, Zahlkasse, zittre, ækkel, ærbar, ærbødig, ømfmdtlig. Tillæg. Anledning, anstaae, anvise, befinde, beflitte, begunstige, bekræfte, besidde, bestandig, bestræbe, besøge, betinge, bibringe, spids, spise, Sprog, standhaftig, steil,
Bilag, erholde, erkjende, erlægge, fordøie, forslagen, fortrolig, fortørne, forædle, frygte, fugtig, Gartner, Gehæng, Gevæxt, Herkomst, kostbar, om bringe, opmuntre og fl.
24.
Franske Ord.
Adieu, Adresse, Allee, Armee, Artillerie, avancere, Beet,
Billet,
Bonitet, Brigade, Bure[aju, Butik, Capitaine, Cavallerie, Chef, Commis sair, Committee, Commune, Compagnie, Contoir, Corps, Cousine, Debat, Departement, Directeur, Dusin, Emploi, Etage, Facade, Facon, Gage, Garnison, genere, Genie, honet, Honeur, Hotel, Humeur, Infanterie, jaloux, Journal, Lieutenant, logere, Logis, Malice, Marsch, Medaille, militair, Missionair, Møbler, Officeer, Onkel, Ordre, Palais, Paraply, Passageer, Peloton, populair, Portrait, porøs, Project, Pøbel, Qvalitet, Rang, Rapport, Recrut, Redacteur, reel, Reglement, religiøs, Ronte, Secretair, Sergeant, Sujet, Tambour, Tante, Terrain, Tour, voluminøs. Italienske. Bankerot, brutto, Conto, Dato, ditto, Furore, Franco, Intermezzo, Kasse, netto, Porto, Rente, Risico, Saldo, Tempo.
25.
Exempler paa Mistydning af fremmede Ord. Accord, accordere, appellere, Appetit, Bas, Beet, berette, beske den, Charakteer, Constitution, Distrikt, Dokument, Emploi, fallere Fantasie, Financer, forbruge, foretrække, forstille, fundere, Gallerie Gardist, Geburt, geistlig, genere, Genie, handle, honet, interessant Interesse, Kapellan, Korteer, Kritik, Leverance, marschere, Medaille Moral, Motiv, Nuance, Obligation, opponere, Opposition, Pistol, Por (Trykt 31. mars 1917.)
Exempel-Samling
til
Planen
for en
norsk Sprogfonn.
33
træt, Prokurator,
Præmie, real, Recrut, Reglement, retirere, RevoluRitual, Rival, Secret, Sofa, Station, Statur, Takt, Talent, Taxt, Text, Trumf, vaccinere, Vicepræses, visitere, våtere. TJdsatte for Forvanskning i Formen: tion,
Almanak, Apothek, Auction, Expresse, Garnison, kapitulere, Konfirmation, kontrær, Lieutenant, Logis, menagere, observere, Plairangere, Sergeant, Soldat, strabadsere.
sir,
26.
af det
Exempler
Islandske paa Muligheden
ov er s ætte
f
af at
remmede Ord.
Aristokratie, valmennastjorn. Bibliothek, bokahirzla. civiliseret, mentaftr. Deputeret, fulltriii. directe, beinlinis. District, herao. Eleexecutiv Magt, framkvæmdarvald. Filosofi, ment, hofuSskepna.
heimspeki filosofisk, heimspekilegr. Fysik, edlisfrædi. Geometrie, landmæling. Harmonie, samhljoft. indskrænket, takmarkaor. Kapital, innstæ8i. Kaution, ve5. Klima, lopzlag. Kommission, nefnd. Kolonie, nf/lenda. Koncept, frumvarp. Kontrakt, samningr. litterær, boklegr. Mathematik, mælifræSi. Moralitet, si5fer5i. Nationalitet, J)j65erni. Natur, eftli. Original, frumrit. Pest, drepsott. Petition, bænarskrå. ;
skamtr. Proces, {ringskapr. Proposition, rikisstjorn. Statskasse, rikissjoor. Stil, ordfæri. håskoli. (Mythologie, guoafræfti). Universitet,,
Poesie, skaldskapr. Portion,
uppåstunga. Regjering,
Theologie, gu5fræth\ valgbar, kjorgengr. Vice-, vara. Votum, atkvæ5i.
Forslag Oversættelse med norske Ord. 27.
til
Buslit. Begeistring, Alfabet, Stavtal. Analogi, Likemaal. Bankerot, Midstad. Demokratie, Folkevald. De-
Centrum, Foranstalt Drama, Stevsmaal. extra, Overlags. Framvit. Gallerie, UppVære. Fornuft, Forfatning, aing, Fyrelagnad. interessval. Genie, Stornæme. Horizont, Synsmaal. imponere, øgja. samlik. Konstitution, konsekvent, Himmellag. sant, hugfesten. Klima, Magazin, Varbiid. Kkslog. Litteratur, Bokverk, logere, hysa seg.
Jugvarme
(-bite).
jutation, Sendelag.
Undertal. Nationalitet, Folkelag. Orden, Skipnad, paralle Avkoma. Register, Upptal. Replik Svarsmaal. xiiddregien. Produkt, ,
linoritet,
Samhug. Talent,
3cene, Synstad. Subjekt, Emning. Sympatbie, unnad. Termin, Dagseta. Theater, Stevhus. ubeskeden, storvyrdig. ruvsam. voluminøs, hitten, ierhandle, samtinga, vittig, ordhøv,
3
—
Maal og minne.
1917.
—
NABOOPPOSITION Av Amund
B.
KNOT.
Larsen.
gamle græske literatur var der visse lyriske digtarter, fornemmelig dramaets korsange, som paa grund av en fast liteIden rær tradition skulde skrives i dorisk dialekt, uten hensyn til hvilken dialekt den som skrev digtene, og de for hvem han skrev dem, ellers brukte i skrift og tale. Men naar forfatteren saa var athener, var det en selvfølge, at den dorisk han præsterte, Det er ialfald et faktum, at ikke blev saa ganske fuldkommen. attisk end dorisk; og det var mer som der der fandtes adskillig I andre tilfælde gjorde generte vist ikke de attiske tilhørere. han for meget av de egenheter hvorved det dengang var hvermand bekjendt at dorisk skilte sig fra attisk. Den vigtigste
av
disse
var,
at
dorerne hadde a-er
i
mængde hvor athenerne
dorerne hadde sagtens ogsaa e-er iblandt men den attiske digter visste jo ikke altid saa nøie i hvilke tilfælde dette
hadde
e-er
;
;
dette indtraf, kunde han skrive a hvor baade hans eget sprog og det doriske hadde e'er, og saaledes bli mer dorisk han skrev hyp er dorismer 1 end dorerne
Naar
var.
—
.
Netop paa samme maate
er
det
med
overfor
os
svensk:
man i Norge synger eller citerer svensk forekommer der jævnlig hypersvecismer, og likesom hyperdorismene bestaar disse allermest i overflod av a-er; man anbringer a ogsaa hvor naar
svenskerne likesaavel som heter
Men ser
som
«gettar»
vi selv
har
e.
for «getter», «han
Der kan sovar»
findes urimelig-
for
navnet hypersvecisme passer jo ogsaa paa andre overdrivelav svenskheten, f. eks. da engang et av vore dagblade
gav nogen Kristiania-skuespillere som skulde optræ i Stockholm, den nyttige formaning med paa veien, at de skulde passe sig for En meget gammel terminus i den græske filologi. 1
Naboopposition
—
knot.
de svenske «bjornor» (feil for «bjornar.o: rykkere); enten feite. var forfatterens eller sætterens er for sprogvidenskap^n likegyl-dig undtagen hvis feilen er skedd ved feillæsning av en „iv delig a. Eksempler paa feil av samme slags forekommer idelig saasnart vi vil anvende litt av et sprog som vi i virkeligheten ikke kan. Det beror paa det at vi 1) vet at der er
den og den forskjel mellem vort eget sprog og det enkelte anledning
vil
men
vi
ved den
ikke vet nøiagtig besked om betingelserne for denne forskjels indtræden, og derfor 3) lager til anvendelse i det os fremmede et sprog uttryk som likesaa litet er rigtig der som i vort eget. benytte,
2)
—
—
Naar man begaar
slike forandringer i andre sprog end det har dette forholdsvis sjelden sedvanlig bruker, nogen indflydelse paa andres talebruk, og det har derfor temmelig liten sproghistorisk
man
Men
betydning.
i
sit
eget sprog indvirker jo enhver
med paa
hvad andre blir vant til at høre, og enhver er saaledes med til at bestemme sit sprogs fremtidige utvikling. Og ogsaa i vort vi er alle mener mere eller mindre mennesker, eget sprog jeg,
—
uvidende, en større
—
mindre del av den bagage hver enkelt bærer med sig i hukommelsen av sproglig stof, behersker han kun usikkert, kanske oftest fordi av sproghistoriske eller sprogeller
geografiske grunde to eller flere analogier paa en gang byr sig frem for ham til anvendelse. Naar der er en saadan usikkerhet i ens eget maal tilstede, kan erindringen om et fremmet forvirringen rigtig stor, saa man enten uten at vite av det «laaner» noget helt fremmet eller man blir utsat foråt over-
idiom
p*' re
drive det hj emlige sprogs særegenheter av frygt for at henfalde til det fremmede; den samme sjælelige proces som (s. foran) er aarsak til urigtigheter sprog som er i
(mer til
eller
mindre) fremmede
at forvanske de talendes
for den
eget
—
talende,
virker likesaa vel
enten positivt, idet den
talende indsætter noget selvlaget som synes ham at være ægtere end det rigtige, eller negativt, idet han kasserer noget som er laan fra en historisk rigtig i hans sprog, i den tanke at det er har jeg pleiet fremmet sprogform. Begge disse arter av tilfælde at kalde naboopposition.
Naboer
er
som bekjendt
ofte
At sproghænder især
indbyrdes uenige.
uenighet om
sproget, forskjel blir til virkelig som dog er skilt ofte naar to hinanden nærstaaende sprogformer i
historisk, kulturel eller
social henseende,
kommer nær ved
si-
Amund
36
B. Larsen.
endog i samme by. Det uvenlige forhold mellem dem, betegnes da ofte ved det at de to sprogleire anvender det nedsættende ord knot om hinandens Dette betegner egentlig en moralsk feil, maate at tale paa. forutsætter at affektationen har hævnet men sproglig affektation, anden en eller ved sproglig særegenhet som den der bruker sig ordet knot betragter som urigtig, en feil f. eks. i fonetisk, syntaktisk eller fraseologisk henseende. Beskyldningen for knot vil sie en beskyldning for at man gjør en sprogfeil for at undOftest anvendes det gaa at ligne sine sproglige motstandere. fra den side hvor der er mindre fordringer til at sproget skal være nøiagtig og regelret, altsaa sedvanlig fra dem som har en mindre fyldig skolentdannelse og i det hele er lavere socialt stillet, mot den sprogform som hører de « finere « til; man betegner dannelsen hos den som sies at knote, som falsk, saa at han ikke er tilstrækkelig gjennem dannet til at kunne bruke den dannede den av hinanden,
i
samme land
eller
Men ordet brukes sprogform rigtig let, naturlig og nøiagtig. ogsaa omvendt, om den som forsøker at anvende en mere udannet eller mere utvungen sprogform end han efter sin opdraog utvikling kan gjøre paa en rigtig naturlig maate. Kulturelle, sociale og nationale forhold kan her ofte virke likedan eller virke sammen, kanske her i Norge mere end de fleste andre steder. Hos en theolog som var mig meget sympathisk, fandt jeg i hans ungdom den feil at han ofte, ja endog i præken, brukte tyk 1, saa godt han kunde uttale den, ikke alene i slike ord som dal, men ogsaa hvad der er aldeles enestaaende i saadanne som alle. Han var av embedsmandsslægt og var væsentlig opvokset paa Vestlandet; men paa Østlandet hadde han lagt sig til en «nogenlunde tyk» 1, hvis rette anvendelse han aabenbart ikke hadde den fjerneste forestilling om enten han brukte tyk 1 paa grund av specifikt norske eller av demokratiske alderstrin ikke tilbøieligheter, kunde man paa hans daværende Det er kanske ældre i gjøre sig nogen sikker formening om. landet, er ialfald mere almindelig bekjendt, at man driver den naboopposition som av somme blir kaldt «at knote dansk» av andre dem som selv har mer demokratiske end nationale gelse
—
—
;
—
tendenser
Det
;
—
kaldes det
bare
«at knote»
eller
«at knote fint».
især diftongene som staar lavt i rangklassen eksemkjender jo alle: jeg skal nævne at en frue paa Sørlandet som var steget baade i rang og i fint sprog, sa om en anden
pler
er jo
;
—
Naboopposition
frue
som var
blit efter
«W»
heter nemlig
hvor
anstødssten,
«Tænk, hun
:
der.
den
o-
knot.
sier
«hode»
med au'» «hode»
Eksempler paa en anden velkjendt
sjælelige
ogsaa
er
faste,
men
proces
nabooppositionen og hvor resultatet er blit former i et levende talesprog (Bergens
typisk
for
uhistoriske
vulgærsprog), er «abatitt» for «appetit» og «abatek» for «apothek». Disse former opstod der og forresten ogsaa paa flere andre steder fordi
—
—
adskillige menne1) visste at det fine eller danske pleiet at ha b, ikke p saadanne stillinger som p har i disse ord, men i 2) ikke visste at disse to ord efter sin oprindelse ligger utenfor disse regler, der-
sker der
for 3) laget de former
foran
s.
som ikke hørte nogensteds hjemme, smlgn.
I en langt
35.
mere oplyst
disse to urigtige former høres,
del av befolkningen
hører
end der
man
(jeg hadde nær sagt: den urigtige adjektiv form « sved » Der er jo et væsentlig dansk substantiv «sved» og et verbum «svede»; fortids particip av dette verbum er det som brukes som adjektiv i dansk, skre-
overalt)
.
efter vor retskrivningsreform av 1907 skal det skriuttales «svett», likesom partic. av vore bygdemaals «sveita» og eller «sveitta» heter «sveitt», som ogsaa brukes som adjektiv.
«svedt»
vet
;
des
Et
adj.
«sved»,
som nu
saa ofte høres, er rent uberettiget, men overtaket i vore byers befolkning og adskillig
synes nu at ha utenfor den. Det er likesom sition
mot den
f undet urigtige
efter
«abetitf»
og «abetek'» nabooppofor hans stilling i sam-
vedkommendes mening
haarde konsonant
;
i
nogen grad virker
jo ogsaa det
er (den rigtige) skriftform efter vor gamle reti norske bygdemaal skrivning for det tilsvarende substantiv rette d den er for i den «sveite» eller «sveitte» gjengivelse for jo Led at «sved»
—
—
om adjektivet
skulde ordet naboopposition likesom kunne brukes som den specielt filologiske terminus ordet folkeetymologi ikke brukes om rigtige etymologiske av folk utenfor faget, men bare forklaringer, selv om de gjøres ikke er saa utsat for at gjøre. som om de t efter vokal.
Bare
fagmænd urigtige der naboopposition indtræder omvendt Og
eller
fra utpræget norsk
vendt dagligdagshet
side
ved
eller norskhet.
—
fra
demokratisk
urigtig anBlandt eksempler paa det vil
overdreven
eller
gutter som aabenbarlig er kommet jeg først det gamle dem: blandt findes mest endnu skolealderen og vel for tiden i anvendelse i Bergen. bergenske Mk bek, avtar nu dett* i Som bekjendt bestaar en stor del av Bergens beboere kanter av Bergens stitt. aarhundrede av indflyttere fra forskjellige
nævne
ett
fra
i
Amund
3g
B.
Larsen.
uttaler alle det nævnte ord (næsten eller nøiagtig) som Dette bek. opfatter størstedelen av den opvoksende slegt som en fin form; fine vil de fremfor alt ikke være; de vil være kjække, hvad der i dette tilfælde, og særdeles ofte blandt dem,
Disse
sammen med at være norsk, de uttaler ordet med diftong Et meget nærbeslegtet eksempel har optraadt paa universitetet; en filologisk studerende skulde oversætte til landsmaal en oldnorsk tekst hvor ønavnet Leka forekom, og gjengav i oversættelsen navnet med Leika. I øieblikket var dette naturligvis en følge av det at han var opøvet til at ombytte riksmaalets skrevne e
falder beik.
med
ei;
men
norsk nok
som det
til
allikevel
—
ham, han
vilde været hvis
—
det var jo
stillet
han
saa,
en fordring
vilde
ha
at til
oldn.
e ikke
var
oldnorsken omtrent
at verbet «lesa» skulde hete
«leisa». Begge disse eksempler paa en overdreven og urigtig national bestræbelse for at støtte diftongen ei, var ikke bygget Men saa er der jo nok av andre som paa egentlig eftertanke.
præsenterer sig desto mere «vel» overtænkt; saasom i et vestDet blev landsk blad, jeg tror det var i 1908 jeg traf paa det. der med megen, men uægte, autoritet hævdet at pron ominalf ormen dem, med uttalt m, ikke er norsk; det skulde være dei,
m, som var norsk. Der er ikke mulighet for tvil om, at de norske bygdemaal, som har m'en i dette ord (omtrent fra Larvik og Fredrikstad til Senjen) har arvet den uten brud i nogen
uten
generation fra oldn. J)eim; og i de allerfleste av disse maal er i det av andre deler av ordforraadet klart, at £>eim ikke
m
kunde
været lydlovmæssig bortfalden der, som i vestnorsk. Forf. i det nævnte blad maa være kommet til sin paastand om denne den han at den vestnorske maate, paa kjendte regel at bortfalder i ubetonede stavelser, og paa det grundlag har han
m
m
opgjort sig sin theori at dem er av svensk eller dansk oprindelse, for der heter jo ordet saa. Feilgrunden ved denne nabovar det at forf. er enten trodde at bortfaldet av opposition
m
langt mere utbredt
Norge end det er, eller at vestnorsk har en langt høiere grad av betydning for spørsmaalet om hvad der er norsk, end det virkelig har. Sprogf ormer kan undergaa samme forandringer som de naboopposition volder, uten bevisst stræben efter at forandre; da i
er der jo ikke nogen opposition, og ordet naboopposition vilde i det tilfælde være meget urigtig anvendt. Men man maa kjende de sprogtilstande man har at gjøre med, særdeles vel for at
Naboopposition
kunne
vite hvilken
finder et
tyske
undertiden
ragen),
tyske någen, væsentlig
vak
knot.
grad av bevissthet overgangen har været
Naar vi nu daglig verbum at rake (—
saget av.
—
ubestemt (av
lat.
i
i
led-
forskjellige
slags trykprodukter
veiret,
frem
om end
—
sjeldnere,
av det
osv.,
nake
ogsaa
samme ord som norsk gnage) og vagus), hvilket
(av adj.
forekommer hos
sidste
om hvem man skulde tro det var rent umulig, saa er der ikke tvil om at det er naboopposition, ikke mot tysk eller mot latin, men mot dansk, som saa ofte bar g hvor vi har k. Men
forfattere
det franske og tyske
mode,
naar det nu yderst almindelig i Norge tilsynelatende er ganske likedan stiler det slet ikke sikkert at det er naboopposition. Thi kort let, er i g meget almindelig norske bygdemaal mellem to vokaler eller i
uttales «mote»,
i
i efter vokal, utlyd
-indre
distrikter;
f.
som
eks.
men
i
gnage, sage, dag, undtagen
kort d
i
samme
i
slags stillinger er
etpar
meget
sjeldent undtagen i en mindre landsdel, bortset fra fremmetord Hvor det gjelder d kan derfor manog blotte skriftord.
gelen paa vane til at høre og uttale lyden i slik stilling ha virket direkte til forandringen til t, uten at der heri var noget be-
motsætningsforhold mot de bløte konsonanter i vor gamle retskrivning og den bokstavtro tale og læsning efter denne; foruten at at gjøre d «norvagisere» d til t, gjør man det undertiden ogsaa ved I rake, eks. av dansk slud dels slitt dels sludd, til dd, f. visst
nake og vak, rope,
i
Nordland
komote
er det netop
og alene
den oppositionelle stræben som har virket. - Likeledes er det bare troskap mot dialekten, den vane at betone ordenes første -
stavelse,
som
fremmetords
har været aarsak til at østlige del av landet aksent flyttes fra en senere til første stavelse. De i
den
30 aar siden (sammen med avisene) utover bredte ordet telefon' i formen telVdfon, sjeldnere tclla/on, den mot motstand at for gjøre Østnorge, de gjorde det ikke kunde ikke de fordi men remmede betoning paa sidste stavelse, altid endnu mere ubevisst og j,ndet. Aksentforskjel behandles
mennesker som for
ansvarsløst
har nogen
ca.
fordi
av publikum end sproglydene selv, alment utbredt terminologi om aksenter.
man
ikke
Uagtet
indrømme at der findes en lette synes mig utvilsomt, som vet likesaa vel som vi at .tor mængde østnorske bondemænd skal jeg
«det ikke
heter»
telefon,
men
sier
saa
allikevel.
De
tenker.
en bonde den bygd, jeg maa tale som «Jeg er bonde, fra den og dem for frir det Det er for dem det letteste, fra den bygd.»
Amund
40 mistanke for at
B. Larsen.
ut fra sin stand (ved knot); det historisk berettigede; og at gjøre
ville skille sig
dem
kort sagt, for er jo det motsatte av naboopposition. er,
det
det
Ogsaa i ordvalget optræder nabooppositionen ofte, og den har aabenbarlig opigjennem tidene hat stor indflydelse paa sprogenes gloseforraad. Men der skal megen kundskap til for ved de enkelte eksempler at kunne fastslaa om det er ved naboopposition i fortiden eller ved andre faktorer de er f. eks. sat uten-
Det ser ut for det nuværende sprog. tilfælde er en glose først blit sjelden, har
til
at
særdeles
i
mange
en begrænset av en andre eller begrænset geografisk forekomst, grunde, betydning kanske mere ubevisste; men efterat den saa var blit sjelden, kom f.
eks. faat
der naboopposition til, og den, alene eller sammen med andre I en saadan proces staar ting, fik utryddet ordet fuldstændig. Paa mange steder, mest i for tiden hunkjønsordet å hos os. nordlige dele av landet, men i det hele tat i de fleste egne av Norge, er det aldeles ikke i bruk, især ikke utenfor sammensatte elvenavn. delig
i
Derfor tror mange at det er dansk; for det er jo alminJeg merket alt som skolegut, at en av de
Danmark.
kundskapsrike og dygtige huslærere som den tid fandtes paa den kant paa Oplandet hvor jeg bodde, stod i den formening at å var et rent dansk ord. Denne mening forundret høilig mig, for
paa de kanter er der ikke mer end én «elv>, nemlig Glommen, mens alle vandløp som i størrelse staar imellem bækker og «elven» kaldes aaer. Nu for tiden faar og deres antal er stort man idelig spørsmaal Om det ikke er et dansk ord, som ikke bør brukes i norsk. Aasens og Rosss ordbøker gir bedre besked, og omtaler det ikke alene som navneled i sammensatte elvenavn, men ogsaa som selvstændig ord, og nævner flertalsformene av det. Tiitrods for det Ross i sin ordbok s. 23 hadde anført om ordets anvendelse i Norge, ogsaa paa Østlandet, er han senere
—
v
kommen
—
i
skade
for,
i
Tillæg 1902
at uttale, at der ikke vites noget
Østlandet brukes uten
s.
om
2 under artikelen »Aafiske» at
ordet
å overhodet paa
Han
er formodentsammensætninger. i klørne lig paa nogen der var mer hildet i naboopposition end han selv, og som har narret ham l til denne Øm ordet aften eller avgjort urigtige anførsel i
som gammel mand
faldt
.
1
han ser
Hvis da ikke hans «vides ikke» er bare sagt om ham personlig; hvad maa han uttale hvad han vil om; men jeg henvihans ordbok s. 23, hvor han visste noget som jeg vet er sandt, om den sak.
selv visste eller ikke, det til
—
—
Naboopposition
41
knot.
som tvilsom, aptann, hvis norskhet ogsaa av mange betragtes det horer at for være ikke meningstorskjel kan det gjenstand talesprog saavelsom i oldni.r li.lligaftalle vore bygdemaal, eller omtrent saa, brukes det i det i fuld bruk nernes navn. I de søndenfjeldske bygdemaal er som har brukt usammensat, rigtignok, «oftest» (det er Ivar Aasen med en betydning som ikke tekker alle ordet) i formen æfta og som gaar ind under den moderne betydning de timer av
hjemme
i
det almindelige norske
i
døgnet
man gik man nu end dager
av aften;
nemlig tidligere
i
seng
i
hverdagslag
i
gamle
Det synes mig derfor ikke disputabelt pleier. den som beror paa at at det er den virkelige naboopposition, for os, naar mange vi man er feil underrettet i sit eget sprog, har indføre kveld over hele linjen. vil avskaffe dette ord rent og vor tale er jo kveld rigtig anvendt Efter det faktiske forhold i .kke at jeg indrømmer utvilsomt er utvungen
-
der hvor tonen Men det er jo ikke altid tonen aften er utelukket da heller. berøver man at anvende kveld ogsaa da, er saa utvungen, og ved ut av Og for at dra en ahnensætmng si£r et nvangseringsmiddel. i vort aUn.ndel.ge et ørd forekommer dfsse eksempler: det at til at utf ømme de tilstrekkelig grund skr tsprog, er ikke nogen om der desuten er endel bygdemaal Selv av Ten no ske ordbok. b* bare har det i en spec.al.sert ikke kjender ordet eller ande for svake
L. Lng kunde
blir
grundene
vi snart miste substantivet
stræk ning er ubrukelig
haand
man
isteden;
£
kan
præpositionen landet, baade
er brukbar.
være, v eT:Le ved
3
c
regne
tor det ror
.
J ^^ ^^t, v>d
^ temmel.
^«
Ten
del av overordentlig stor dtsom .kke
saago g kke e1 hvor by og bygd, & o aften er a som ord At man ikke v.l anvende
^
*^
i
,
£Z ^ ^ **t53^t?S
knot som her En ganske ve d ordet
arm som
ønt a e
likeSOm mange r
,
UM
for utelukkelsen
og optrær negativt særdeles gift.g
gj^jjog*
^P^*
at U
]eg aerveu gJ noget hensyn ikke nut slet er det sag' før; ergen I Kr.st.an.a og nit anskuelige. ^B men «kløyse heter det ikke «klyse», til
^f^^
kløyse
er
<&
t»,
to
ordets rigtige form, me>>, d en «hypernørvag. storisk; det er
de norske diftonger hjemme
.
ordet,
^pUhcere iighet
[k ke tar
ensteds
har
det er det
men moål med omegn)
}
^ ^ .^
^
^
^^^^ + er uhi
Amund
42 drig at
samme
ord
og norsk
ryge
som
dansk har y, har
i
er
røyke
B. Larsen.
ikke
samme
øy
ord).
norsk (dansk
i
At ordet
bare
i
Kristiania og Bergen har formen kløyse, saavidt bekjendt, er I betragtning av dette forhold har jeg opbygget karakteristisk. min forstaaelse av formens oprindelse, og den er saa ordet indehol:
der en ubehagelig forestilling og bør derfor helst ikke brukes i konversation; byfolk som hadde bedre rede paa slike sømmelighetsregler end paa det lydlovmæssige forhold mellem det dannede
norske bymaal og vulgær- eller bygdemaalene, hadde leilighetsvis bruk for ordet, men betegnet at ordet laa utenfor deres eget talesprog og tilhørte en ganske anden samfundskreds, ved at utstyre det med vulgaritetens schibboleth, en diftong; at det blev en uhistorisk motsvarighet
var en feiltagelse.
man
Den
derved
var
ikke tilsigtet, det nævnte byform er saaledes paa én gang fik,
eksempel paa «hyper-»sprogene hvor man feiler fordi man kan forlitet av det fremmede idiom som man forsøker at bruke, og paa (negativ) naboopposition, hvor man vil fornegte noget der i virkeligheten ikke bør regnes for fremmet i det sprog man jo i det hele tat kan, og av disse grunde tilsammen siger man noget som ikke hører hjemme noget sted. Det er en slags parodi, og lignende naboopposition forekommer ofte ogsaa i literaturen paa parodierende eller travesterende steder. Men andre tilfælder som rent grammatisk set kan ligne dem, behøver ikke derfor at indeholde nogen ondsindethet hos den talende. Jeg er f. eks. enig med Gerhard Stoltz naar han (MM. 1916 s. 97) om tinn^dJcåkålnd i Bergen, et ord som rimeligvis er sammensat med bygdemaalsordet tinde (= tagg, spids f. eks. i en harv), uttaler at naar et par av hans meddelere i Bergen istedenfor tinne- sa tedne- og teine,-, saa «maa man kanske ha lov til at opfatte [detl som by m andens mere velvillige end forstaaelsesfulde imøtekommenhet overfor landbefolket
ningen». Det er ikke nogen opposition tedne
er
mologier, fuglenavnet kj endte fiskeredskap.
At nabooppositionen mellem tier,
to
indvirker
tjener
terne,
dem, det er folkeetyog teine er fra det be-
i
som kampmiddel
patriotiske,
som
bygdepatriotiske det kan sees av de her
eller
i
stridigheter sociale par-
anførte eksempler, i det hele ikke
ikke paa art og form for dens optræden og er
av nogen egentlig sprogvidenskabelig interesse men det hjælper os til at belyse fænomenet. Eedskaper som anvendes i en strid, ;
blir jo
temmelig almindelig bek j endte, og der
blir saaledes
mange
Nabooppositiou
—
knot.
er vel eksempler tilgjængelige, idet de ogsaa blandt publikum vilde være vanskeligere at tale om Det forstaat. kjendt og bare kjendte den under mere gemytnaboopposition hvis man lige forhold.
Imellem de
bygdemaal
forskjellige
man
faar
indtryk av den rakka
end at nabooppositionen har været mere uskyldig som her foran er git. Nabobygders befolkninger er i
eksempler
mindre forskjellige fra hinanden jo ogsaa
end befolkningsklassene
i
byene
sikker paa hvorledes det var
de
i
i
levevis
og tankegang være saa store næ-
Man kan jo ikke tider da man hadde
er.
men den sætergrændene oppe paafjeldet; er steder meget livlig som jo de fleste gjensidige sprogkritik, at den i nutiden ikke den forestilling mellem vore bygdemaal, gir beror paa slet naboskap. mig at optræde Naboopposition mellem bygdemaal synes som utgjør en ord faatal et eller ikke alene ved enkelte ord hvad der kanske ikke forekommer i liten gruppe, men ogsaa været aarsak til lydsaaledes at de synes at ha bymaalene har skrevet om før), Mit hovedeksempel (som jeg ogsaa 1 over Aari Sogn, især Lærdal og er fra' nogen av de inderste bygder res «g Halhngdal den gamle alfarvei til Vald dal, altsaa" ved avst.k vore i den bygdemaal yderst T Lærdal o* Aardal raader oldm i P som i fttt og oldn.
sten aarlige slagsinaal
i
-
-
kende rege^at den
brytningsdiftong av O med med v-omlyd som i høggir og £rt 5 (baade hv.lke med en å-lyd, nten hensyn til omlyd som i Søv' 3 r) uttales v detson Min opfatning « i nærheten. y°d ir lar ^oreg* ^ /isse vokaloverganger, «, med ^
av e
i
-
o
V» borj ogUkmed
O og
o:
Ame,
«^f ^U^aT
de nævnte
rokk, bodn
-
at
maal mot har tat parti for Sogns
men
til
da
det øvrige Sogn hadde, likesom om det å-lydene,
i
dette
d
*£« ^
føgte
^
,
^
hadde
ind3atte O-lyd.
De
ddelnorsk kjot
J
Mg — v* whW^
on. søtr.
^
««^^"S -om
oldn
form har altsaa (som hovedregel) mn. av oldn. kipt, l^dla av mn. ~*o£ og on. Øks,
*søvoR,
ar
tjeWByg
mot 6-lydene; å-lydene, alle korte o-lyd, og for de var bange sig
som
^^ ^^
f jeldbygder,
<;bnu
^
sikkert
^
^ mn
,
.
at den ne
Amund
44
B. Larsen.
O og
meget gammel, helt fra middengang var var Hall. nuværende. anderledes end de Eimeligvis og Vald s drøpe, rokk osv. dengang omtrent *drope, *rokk; Lærdal &c.
sammenblanding av delnorsk
oldn.
er
tid, er det vel utvilsomt at vokalsystemene
hadde kanske vokaler som stod dette nær og desuten for
som var væsentlig
fra
oldn.
deres
ip og
vokaler
lange 6
naboopposition har det jo været allikevel, vokaler dengang laa hinanden nærmere forvekslede de
om
selv
i
forskjellige
opr.
Men
søt.
end de vokaler som hersker der nu
l
Et beslægtet
.
tilfælde,
en
naboopposition, er der i Hof i Solør. lydlov paa grund av i Solør utgjør en nordlig og en sydlig hoveddiaBygdemaalene a. bl. er som lekt, forskjellige deri, at i syd uttales g'en i forman har en hdug, i 9iig 3, å Idiigd, men i nord saa bindelsen aug, uttales g i den stilling ikke; aug blir der uttalt likedan som aud, baade g og 5 er bortfaldne: hdw (haug), dww^d (auge), teww d (lauge) er ikke lydlig forskjellige fra slike som ddw (daud), sdw Præstegjeldet Hof vakler mellem begge hoveddialekter; (saud). i den her omtalte henseende slutter maalet sig tilsynelatende til den sydlige gren: det har dug, men det har Mig i alle tilfælde, K
:
s
man
sier der
ogsaa dn den
ddiig sdiig.
sin tilslutning til
sydligere
Man
overdriver
dialektform.
dette
mærke) i
Sønd-
nogen av maalene der har aug (i utlyd) forandret til andre har bevaret g og indført det ogsaa i slike eksempler
hordland
:
vet jeg her ikke om de sidstnævnte Solør; efter det der foreligger, ser
som dau6 og sau6.
Dog
utgjør et grænsebelte, det nærmest, ut som
som
i
om
maalene der
og
(i
Likesaa
sexxg eller
alle
enten
har
heng
hen og seu.
Naboopposition som ikke har saadant vidt omfang, men bare (saavidt vides) er rettet mot enkelte ord eller visse uttaleformer av dem, findes der i overordentlig mængde i vore bygdemaal,
men de er likesaa vanskelige som de der spænder videre ut tilfælder
hvor
jeg, ialfald
stændigheterne vel nok
til
at i
konstatere
med vil
fuld sikkerhet
bare nævne etpar
sproget. Jeg for øieblikket, synes jeg kjender omat ha den overbevisning, at det er
naboopposition som er aarsak, ialfald én av aarsakene, 1
ø>
Med samme
til
den
å indtraadt i slags foranledning er den samme overgang det sydvestlige av Trondhjems stift, især meget i Sundalen, med Da leipks f., smår n., hggg pr. hugger, såv sover, sløtyfo slænge, sgtffo synke. lighetsvis ogsaa y er blit til å (dår dør, ktåv kløv) hører overgangen der en visse
maal
i
senere sprogperiode
til.
Naboopposition
foreliggende
uregelmæssighet.
Oplandet og
i
—
knot.
Paa mange
Mr
av oldn. sidste led her, ulv, er uten al tvil opstaat brukelig nu uten
ikke synes sat
eks.
f.
steder,
paa Det
Bergenhus, benævnes hubroen bergulv.
S.
At
sammensætninger.
i
ugle,
som
er
ind-
1
dialekter, har jo én den nævnte sammensætning hette ulv i det at der ellers f andtes et ord som
disse
i
i
.
nødvendig betingelse
men
jeg mener
det var ogsaa en væsentlig faktor, at
man
visste
forsvandt og hvor bygdemaal hvor 1 i slik stilling mærkes saadan regel omtrent derfor ordet ulv uttaltes uv; nu i forekommer nogen faa eksempler fra Siljord til Kvinesdal, og saadan at de ikke er art til det ægteste Østland, og eksemplenes dette bortsaaledes har tid kan antas at ha vandret. I en viss
om
besked
fald av
1
foran kons. (særlig velar
mindelig som
tendens
eller
labial
kons.)
det sydlige Norge, og
i
været
al-
tale ikke alene
i
men
i oldn. haandskrifter, hersket langt mer end det viser sig Paa de steder hvor runeindskrifter. ef ter ut til ogsaa mer end det ser
f
kun var svakt repræsentert, blev det sedvanhg jernet de fænomen der bare horte hjemme ved naboopposition, som et Likesom jeg hen hævder stift. nævnte deler av Kristiansands ef er nut.dens
dette bortfald
^
maalt lang distangse, pposition paa temmelig med en anden særegenhet forekomster, såldes ogsaa
nr
in dre
bygdemaal
Halling-
som
^^^^^^9^
forled,
.eks.
f.
vedkommende
Hall "S sta
er det
Ake
Lv
nær ved
ved dette opr n ,
Om
™
nabooppositmnen borte, om den begyndte
det er
^g
jo kan ikke avgjøres; men form. denne har fastslaat og utbredt
,
J
unmj
foranlediget derved vmere kreds bekjendti langt
Man vi
ove rgangen S
„
,
^^^^tL ^Jj^
gaardnavnenes
^^ ,
de
ved
,
*,
ett eller
\^
e suller
Z
«"S g
selv mig hvorledes jeg et væsentlig som betragter den
som væsentlig
andet standpunkt til
langt
skri ft3prog,
°
sknftsproge
overgang, elle r
ville
spørre
øm
jeg nabooppøsitionen, frem kalder sprogfeil
moment
der.
Amund
46 eller
væsentlig
som
ett der
B. Larsen.
medvirker
i
fremtidens sprogutvikling.
gi noget samlet svar paa et saadant spørsmaal. En absolut sprogfeil er det som ikke har nogen chance for
Jeg kan ikke
at trænge igjennem; det kan man jo sjelden vite. som reform sprogfeil er det der naar det optraadte
En relativ i
sproget, ikke
kunde vinde almindelig indpas uten uforholdsmæssige ulemper Som det fremgaar eller anstrængelser, kort sagt: omkostninger. av det foregaaende, vilde jeg aldeles ikke være den som talte for man har i oldn. Peim, eller at avskaffe i nutidssproget den å ordet under alle omstændigheter, erstatte avskaffe som vilde og, det med elv, avskaffe aften og erstatte med kveld. Jeg synes ikke der er nogen gevinst i at reformere ved at avskaffe, særOg lig ikke ved at avskaffe det som har en særegen nyangse.
m
om
noget hvorved der hænger genekunde jeg umulig, saaledes som Ross gjør, anvende adjektivet stinn som en grammatisk terminus iste-
jeg synes ikke
at
rende biforestillinger ville
indføre
;
denfor grammatikens almindelige «stærk» om bøining av substanog verber. Men der er jo, som før sagt, en hel
tiver, adjektiver
del ting
som optræder
fast fot der bli
ved at
utviklingen.
i sproget ved naboopposition, og har faat dennes paa sproghistoriske præmisser, og saa vil det være. Naboopposition er en fast faktor i sprog-
ULLEVAAL. Av Magnus
Olsen.
har længe været paa det rene med, atUllevaal (gaard47 i Aker herred, Akershus den gamle og store amt) gaard straks nordenfor Kristiania bys gramse har et navn, som sandsynlig henviser til dyrkelsen av Ull guden (Ullr, gen. Derimot har navnets 2det Ullar). sammensætningsled -vaal
Man
—
nr.
—
voldt forskerne- alvorlige vanskeligheter. Gaardnavnet kjendes fra flere middelalderske kilder: a Ullaruale Diplomatarium Norvegicum («DN.») Is. 112, a Ulleruale DN. I 139, 1319.
1301».
af Vllaruale Biskop Eysteins Jordebog
av
H
(den røde Bog) utg. Huitfeldt, Chr.a 1879, s. 211, 268, 550 (c. 1400). formerne fra 16de— 18de aarh., som har det tilfælles, at
J.
Av
2det led er misopfattet som «-vold», fortjener særskilt at nævnes
den tostavelses form Vllduold fra 1617, som stemmer godt med den nuværende bygdeuttale vfllvål.
over-
ens
O.
Den Rygh
sidste,
som har
uttalt sig
om
gaardnavnet Ullevaal, er
Rygh opstiller som gammelnorsk grundform Ullarvåll. Han er tilbøielig til at opved et indføiet «anfatte Ullar- som genetiv av gudenavnet Ull svak tvil han for en og han anser det for tagelig» gir uttryk fra østlandske stedsdet kan være kun at 2det led -våll givet, er ryddet ved som navne velkjendte ord våll m. «rydning», «jord i
«Norske Gaardnavne» II
s.
101.
— — ,
brænding» (Norske Gaardnavne, Indl. s. 84). Imidlertid har han at et saadant ord tydelig hat en følelse av det besynderlige i, Det er skulde ha indgaat sammensætning med et gudenavn. først opstedsnavne av ved en tydningen nemlig grtmdregel at man ikke maa anta gudenavn stillet av Johs. Steenstrup
—
—
sammensætning med
ord,
i
,
som
direkte henviser
til
rydning
eller
Magnus
43
Rygh har
mennesker.
bosættelse ved
Olsen.
derfor
en
følt
trang
til
bort fra et gaardnavn Ullarvåll med den oprindelige Men han tvilte, som betydning «Ulls-rydningen», «Ulls-sveen». han saa sig nødt til at var 2det led at ikke våll, og paa, sagt, at
komme
som gudenavnet, og da mente han,
forståa Iste led
at
den bed-
av vanskeligheterne var at tænke sig, at gaarden ophett Våll hadde og hadde «faaet Gudenavnet tillagt, rindelig efter at den var bleven et ham tilhørende Tempels Eiendom». Rygh har sikkert ikke anset denne forklaring for mere end en usikker gjætning: tempeleiendomme under hedendommen er ste vei ut
i og for sig en noksaa tvilsom ting, og uten betænkelighet er det heller ikke at uttale en formodning om et enkelt gaardnavns
skjæbne
i
man
oldtiden, naar
ikke har sikre
forhistoriske
paral-
den formodede navnehistorie. Skulde der dog ikke være andre utveier til at forklare navnet Ullevaal end den, som Rygh har foreslaat? En ganske enkel løsning av det hele spørsmaal frembyr leler til
man retter sin tvil mot våll som det oprindelige i 2det isteden antar ordet hvåll m. og sidste ord er særdeles almindelig i stedsnavne. dette Ogsaa O. Rygh taler utførlig om det i N. Gaardn. Indl. s. 56 under sig,
naar
led
holl,
som ansees
for en
gammel sideform
til
hvåll:
m. og det ligebetydende hvåll, isoleret Høide, helst en Den sidste av de to Former synes nu i Norge kun rundagtig. at være bevaret i Stedsnavne. Den første er mest brugt i den aholl
Del af det Søndenfjeldske og nordenfjelds, den sidste i den og paa Vestlandet; de forekomme flere Steder om hinanden i de samme Bygder. dog paa østre
vestre Del af det Søndenfjeldske
Kan
forveksles
Det
vilde
.
.
.
med
våll
være ganske
et -h- var faldt bort
i
i
...» overensstemmelse
Ullarvåll (av
med
* Ullar-hvåll).
lydlovene,
Av
de
om
mange
eksempler paa en saadan lydutvikling, som kan anføres fra stedsnavne, kan merkes Esval i Nes Rom., skrevet i Øyesuale, i Øyswole Røde Bog s. 474, 476 (c. 1400) og i Øghiosualom smst. s. 291 (senere tillæg), hvori O. Rygh (N. Gaardn. II s. 346) ser en utvilsom sammensætning med hvåll. Jfr. ogsaa det gammelnorske
mandsnavn
Sigvatr, av Sighvatr (Noreen, Altisl.
Gramm. 3 s. 190), som 2det led i
samt de hundreder av eksempler, hvor -heimr stedsnavne optrær i formen -eimr (Frignareimr N. Gaardn. II 316, Algareimr smst.
319,
o.
(Trykt
s. 3.
v.).
Den
april 1917.)
s.
lydrette utvikling av
Ullevaal.
*Ullarhvåll
Ullarvdll
til
som ordet
hvormed
vått,
hadde saa meget lettere for at indtræ, Ullarvåll kunde associere sig, forekom i
ikke faa sammensatte stedsnavne Mens en oprindelig
samme trakter. sammensætning VUarmli «Ullsrydnin-
«Ulls-sveen»,
gen»,
vilde
gi
derimot vor antagne form navneskik.
De hedenske guder
*
de
i
en paafaldende mening, stemmer UUarhvåll fortræffelig med gammel
dyrkedes ofte paa mindre høider, paa
«holer» og «berg». Minder herom i Norge er: Baldrsholl, Balleshol i Nes (gaard-nr. 77, 78), Hedemarken; *Njar6ark6ll, Nardo ved Trondhjem, Strinden gn. 66—70; Frøyjuberg, Frøberg i Fur-
nes (gn. 305), Hedemarken; Frøyberg, Freberg
og
98)
Sem
Sandeherred
i
88
(gn.
92),
Vestfold.
53),
(gn.
—
etterlatt sig spor.
(gn. 85),
Vestfold; I disse
Vestfold;
Borre
i
*Baldrsberg
Ullarberg,
i
Ulleberg
(gn.
Basberg i Brunlanes
%
navne har Balder, Njord, Frøia og Ull
Man maa
særskilt fæste
sig
ved de to sam-
* Ullarberg, d. e. UlTs og ved en danner god paralleltil *UUarkvåU. berg, som efter sin betydning Ved *Ul-
mensætninger med
larhvåll
r
« ,
U
holl (== hvåll)
11 s -
wjo#>
>
holen» eller «Ulls-haugen»,
maa man tænke den
paa eller
hvåll
rundagtige
høide, oppe paa
hvilken gaarden Ullevaal ligger.
Av
det
vedføil
ede
kart
man
faa et ind-
av
:
5 lUmaals.
/
•
vil
V-Ah
&i/øehuse>
situa-
tryk tionen paa steI det kudet.
Varienbfitqp'
~~i^l
hærer «g Vestre Akers kirke og Taasen perede terræng mellem som med en gammel been række mindre høider eller hauger, En av de mest utprægede kaldt hvålar. tegnelse knnde være med fald til tre sider og med særhg ogiøinefaldende av disse Ullevål er den, hvor nu husene paa brat fald mot nordøst
-
Efter .Kart over Kristiania omegn 4
—
Maal og minne.
1917.
i
6 blade
i
maale»tokken
1
:
25,000. IT».
Magnus
50
Olsen.
Denne har paa en eller anden maate været knyttet til guden UH's dyrkelse, og ved forledet Ullar- kunde den saaledes staar.
x
adskilles fra de andre hvålar
*
nærheten.
i
Ullarhvåll blir altsaa
en særdeles passende benævnelse. Guden Ull omtales kun sparsomt
i den norrøne, litterært saadan en overleverede mythologi og paa maate, at hans kultus aabenbart ikke har staat ved magt ved heden dommens slutning. Vi
maa vende
os
om
andre kilder end Edda-digtene og Snorres my-
til
lære Ull nærmere at kjende. Et dypereav kan studium stedsnavnene her os et stykke hjælpe gaaende Ialfald er vei. det hævet over al at han har været tvil, paa thologi,
vi
vil
en hovedgud over store dele av Norge og Sverige
i
tiden før
vikingetiden.
Navnet
*
berettiger ikke til videregaaende Her skal jeg bare tillate mig en religionshistoriske utredninger. av Ullevaal med det nærliggende Aler, som har sammenstilling Ullarhvåll
alene
navn 2
og hvori jeg har trodd at finde et 3 Man skal gudsdyrkelse knyttet til en hellig aker. kanske tænke sig, at Ull ogsaa har været dyrket paa åkeren nær git AJcrs sokn (Aker)
minde
,
om
det sted, hvor
nu Gamle Akers kirke
man har
staar, likesom
spor
navnet Uttar akr paa etpar steder i Sverige. Det er dog ikke let at si noget bestemt om, i hvilket forhold Ullsdyrkelsen paa haugen (* Ullarhvåll) har staat til Ulls-dyrkelsen
til
«Ulls-akrer»
akren
paa
De
(AJcr).
d.
e.
(luftlinje)
ind paa; ning av
—
Aker
blandt hvilke ogsaa findes et eng (Ulleren, gn. 28), i c. 4 Vs km.'s avfra Ullevaal tør jeg her ikke gaa nærmere
øvrige kultsteder
*Ullar-vin,
stand
i
i
Ull's
man kan dem uten
—
ikke vente at naa langt at ta
med
i den reale granskundersøkelsen materiale fra endnu
i
videre omraader. 1
dende
XIX
Gaarden sees
—
—
153
Kr.a 1915, 2
s.
hvilken
fra syd, fra
paa fig. (s. 169) aarhundrede (Kr.a 1916).
i
C.
W.
side
hvdWen
mindst fremtræ-
er
Schnitlers Norske haver
i
det
174.
Gamle Akers kirke (som ikke
sees paa kartet) ligger 2
km.
(luftlinje)
sydøst for Ullevaal. 3
XVIII og
Ogsaa avbildet hos A. Collett, Familien Collett,
Se Hedenske kultminder
i
norske stedsnavne
I (1915)
s.
212
f.
i
LITT
OM SAGATIDENS Av Hjalmar
Da
SKO.
Falk.
jeg paa en reise paa Vestlandet i sommer fik anledning til at studere de meget alderdommelige metoder som der endnu
flere steder
anvendes ved skohaandverket, slog det mig at omraade hvor Norge har bevaret den ubrutte tradition fra oldtiden bedre end noget andet nordisk land, og at man ved hjelp av dette fyldigere materiale vilde kunne kaste lys
paa
vi
her
har
et
over og bringe
sammenhæng i en del av det som i de gamle sagaer optrær som enkeltstaaende uttryk eller løsrevne træk. Hovedinteressen i den følgende fremstilling turde være at søke paa dette punkt.
Man
har ment at kunne
en bestemt type for de gam-
opstille
melgermanske sko. Saaledes konstruerer M. Heyne i sit bekjendte verk Fiinf Biicher deutscher Hausaltertiimer III, 213 en grundform
som væsentlig
hentet fra Damendorf- og Torsbjergfundene. passer daarlig paa de sko som er fundet i Osebergskibet, heller ikke stemmer synderlig med flere gamle beskriveler
men som og
og billedfremstillinger. Saken er den, at forholdet visselig har været av samme art som det som avspeiler sig i den gamle islandske og norske literatur, som henviser til en række av tykarakteristisk for visse per, av hvilke dog hver enkelt har været ser
lag av folket eller for visse landsdele. helt sagatiden, likesom ned i den nyeste tid, væsentlig drevet som husindustri, selv om der alt paa Havamåls tid ogsaa synes at ha eksisteret professionelle
Det almindelige bondeskomakeri
blev
i
Hjalmar Falk.
52
skomakere
1
Først senere optrær
.
tyske skomakere, betegnet
med
i
byerne de laugsmæssige, mest
tyske navne (skbmakarar, sutarar).
sig ogsaa en hel del nye benævnelser, som metoder og et rikere utvalg av skosorter. tyder paa nye Skomakerens arbeide avvek ikke synderlig fra enhver anden
Fra denne
tid
viser
Benyttet blev en kniv, en syl, en skonaal og syLikesom kvinderne gjerne paa reiser tok med synaal materiaJe. 2 saaledes mændene de nævnte rekvisiter for reparationers traad og
lærarbeiders.
—
skyld,
,
Saaledes heter det
mand
sende
blandt flere paa hvor
holdbare de gamle Biskupa sogur I, 377 om en reiat han tok skonaal og rem til at sy med op av sin
et bevis
sko var.
litet
i
3
Kniven var vel den almindelige skindkniv (shinnhnifr). sylen (air), hvormed man boret huller til traaden og til skoremmen, findes en avbildning i Ryghs Oldsager fig. 444 dette eksem-
pung
.
Av
;
Skonaalen (skbnål) var vistnok av ben, plar har firkantet spids. i et øie med midten, saaledes som den endnu fornylig langagtig 4 t>lev brukt i Sætesdal Symaterialet (seymi) var i ældste tid .
5 dyresener likesom i det gamle Grækenland; tidlig kom dog ogsaa smale lærstrimler (seymisjjvengr) i bruk og holdt sig ned igjennem tiderne 6 Det tekniske uttryk for skindets sammensyning var ikke ,
.
længer det oprindelige syja (hvorav seymi), men rifa såman, varet i shetlandsk riv (sml. gl. fransk rivet «skorand»). anvendelse av skolest var der ikke
i
be-
Om
likesom skone ikke blev
en høire og en venstre). Forsaaling den ældre tid, hvorfor skone dudde litet til længre
lavet efter foten (d.
var ukjendt
tale,
7
v.
s.
Biskupa sogur I, 669 heter det saaledes: Ravn en hud til skor for Tor valds mænd, eftersom de var næsten skoløse, da de hadde gaat en lang vei dit, skone holdt
vandringer;
i
lot skjære
—
altsaa ikke ut en længre vandring engang. Materialet i sagatidens bondeskor var vistnok gjennemgaaende ugarvet skind, d. v. s. huden blev eltet med en braak (bråk) og indsat med salt og 1
Sml.
str.
126: skosmidr
Jrii
\
3
ne skeptismibr ,
verir
skor er skapadr Ula eb*a skapt sé rangt, 2 Sml. f. eks. Bisk. I, 360.
|
\
fm
j
nema sjålfum
fiér;
\
er J)ér bgls bedit.
Tok skondl ok seymis])veng or pungi sinum ; sml. SkiSarima 10. Se Skar, Gamalt or Sætesdal IV, fig. 27. 5 Denne betydning har seymi i Grag. 516 og Flat. III, 519. 6 Sml. nynorsk skbda «sy (sko) med skindrem» (Ross, Norsk Ordbog; Skar, anf. st. s. 56): oldnorsk skødi «skoskind». 7 Oplysende for hele denne terminologi er et sted i Snorres Edda I, 344 f., hvor en dverg syr munden igjen paa Loke. 4
Litt
om
sagatidens sko.
men ikke behandlet med barklut. Som skmd av storkvæg og kalver, rensdyr og fett
skomateriale omtales
men
gjeter \
ogsaa huder av lam, hester og svin anvendtes vistnok alt dengan ff likesom senere. Saa længe skindet holdt sig mykt, var disse sko bekvemme til husbruk og til at klatre i fjeldet med, da tærne hadde let for at finde fæste. Men de blev let haarde og skarpe, naar de tørret efter at ha været gjennemvaate. Saaledes fortelles i Haavards saga 25 om nogen mænd som satte skone fra sig
da de hastig skulde ta dem paa igjen, var de tørket ind (sJcorpnat) i solskinnet, saa de tok huden av hælene. Og i Hårbar5slj63 35 bruker Tor vendingen: emkat ék sva hrlhH, hudskor forn å vår, hvormed sigtes til de lodne vinterskor som
paa volden,
at
ikke taalte vaarvæten.
Hvor haardt denne ulempe føltes, fremgaar av den billedlige talemaate skorpnar skor at føti om den som kommer i en vanskelig stilling. 2
Som skobaand saks, scohfiwang),
tjente sedvanlig blev trukket
som
Et slikt hul het æs (f ærøisk ås\ et
=
lærremmer (MJwengr angelgjennem huller i skoranden.
interessant ord derved at det beviser
hele indretningens ælde den germanske grundform *ansio (*anso) stiller sig nemlig direkte til latinsk ansæ crepidæ, sandalens rem:
huller.
At
disse
skoremmer kunde være meget
viser
lange,
for-
sine egne skotællingen om kong Hjorleiv som blev hængt baand. De blev da slynget om læggen fra ankelen av, saaledes Umdna som det berettes om Sigurd syr: hann hafdi upphåva i
M
at legg (Fms. IV, 73).
Vi har her
et
gammelgermansk træk, som
Hos Franutstyret med
karakteriserte dragten like ned idet 11. aarhundred.
kerne var enderne av disse lange skobaand ofte siden av leggen prydelige beslag, som hang ned paa
pynt gjenfindes paa nordisk grund.
denne
8
Ogsaa
.
Saaledes heter det
i
Eireks saga rauoa kap. 4 om den tryllekyndige Torbjørg at hun hadde lodne kalvskindssko paa føtterne og deri lange og sterke remmer med store messingknapper paa enderne. Paa Eyrby<:_ 4 kvaster i enden av de lange remmer sagaens tid var det mote at ha .
1
Sml. NgL.
kan Det almindelig opførte mandstilnavn jøltafttfr i nord. lilol. I. MelsingStnd. Lidén, da den rette form (efter III, 219.
ikke anføres her, fors 1910, s. 19 f.) er geitskgr.
karl
Fms. VI, 45. Lignende i g l.svenske love: sko ikdrpU en som av nøden tvinges til at sælge sin jord). Alterthnmskunde • Se Lindenschmit, Handbnch d. deutschen 2
i
(om
at fot i
;
4
sté
Kap. 43: Egill hafdi skufaU
hann
skojjvengi,
i pvengjarskufinn ])ann er dragnatii.
tem
h
var
s,or
I,
Ml hl
.
f.
.
.
I»i
Hjalmar Falk.
54
om Odin siger han hadde upphåva shia ok Jcnepta at 77 har et lignende uttryk hann legg; den sene Fljotsdøla saga s. Skospænder [skosylgjur) kippir skbm å føtr sér, en Jcneppir eigi. omtales derimot først i 1340, i fortegnelsen over kong Magnus Istedenfor baand anvendtes dog ogsaa knapning;
Nornagests |)åttr kap. 5, at
:
Erikssøns inventar (D.N. III, 180). De gamle bondeskor var forskjellige, eftersom de særlig var
De første hadde haar beregnet paa vinter- eller sommerbruk. paa yttersiden, de sidste var almindelig haarløse. Beskaffenheten av vinterskone fremgaar av de sorter som dels endnu mandsalder siden var
bruk paa Norge (Voss, Hardanger, Sogn, Telemarken, adskillige Hallingdal, Numedal, Valdres, Nordland). Det gamle navn paa de lodne vinterskor er hiibskor, og endnu er hudsko i Norge den almindelige benævnelse herfor. Kun for kalvskindsskone har oldnorsk en anden betegnelse lodnir kålfskinnsskuar omtales i Kj alnes. 417 som baaret av en ung taape, i Eireks saga rau5a kap. 4 som del av en tryllekyndig kvindes dragt arbeides dels like steder
til
for en
i
i
:
og
i
mot
Sturlunga
II,
sterk kulde.
212 som brukt under ridning
Merkelig nok skal
«laanesko»
til
(d.
e.
beskyttelse
lodnesko)
endnu paa Voss særlig betegne de av kalveskind lavede hudskor. Disse gjøres av forskjellige dele av kalveskindet, saaledes ofte av liodehuden (den saakaldte «hedna»), for smaa barn ogsaa av benskindet.
Denne
siste art
hudsko
—
de som laves av skindet paa bakfortjener en mere indgaa-
benene av kvæg, rensdyr eller hester ende omtale, baade paa grund av
—
ælde og for den fremrahar i vort land like til den nyeste tid. spillet gende rolle som de Deres oldnorske navn er fitskor, av fit «foten paa et skind» i sin
;
Norge
kaldes
de fetasko
(fitasko), fete, fetling og fitjung, paa Færøerne fitingskbgvur. Benævnelsen fitjung mener jeg at gjenfinde i navnet Fitjungr i Håvamål str. 78, hvor det heter: Fullar grindr så ek fyr Fitjungs sonum, nu berå Jjeir vånarvgl (fulde kveer hadde Fitjungs sonner, nu bærer de tiggerstav.) Professor Magnus Olsen har i
«Stedsnavnstudier» s. 63 ff. tolket navnet som «bonden fra Fitje», hvorved skal sigtes til gaarden Fitjar paa Stord strofen henHarald til haarfagres erobring av de vestlandske fylker, tyder hvorved Fitjeættens gamle odelsgaard kom i hans eie. Naar jeg :
ikke kan slutte mig
til
denne skarpsindige og bestikkende forkla-
:
Litt
om
sagatidens sko.
ring, er det først
og fremst fordi jeg intet eksempel kjender fra eddadigtene paa en slik indførelse av en levende person ved navn, mens et symbolsk navn intet anstøt gir. Dernæst fordi jeg ikke fra historisk tid kjender noget sikkert eksempel paa en saadan navnedan neise, hvor eieren av en gaard betegnes suffikset -ung
føiet
gaardens navn Endelig ventet man naar Fitjung er «den siste odelsbonde» paa gaarden, tanken rest uttrykt saaledes: fulde kveer hadde Fitjung, nu bærer hans 1
til
.
i
sønner tiggerstav. Naar jeg da ser mig om efter en anden forden ældre har M. 0. efter min mening gjort det av med klaring vil jeg helst følge den gamle for alle tider regel at operere med de
—
—
ord som kjendes. Et slikt er netop fitjung «en fetasko», som efter sin dannelse maa ha eksistert alt i oldnorsk tid. Anvendt om bæreren av slike sko har fitjungr oprindelig hat karakter av et tilnavn. Sidestykker hertil vil jeg senere faa anledning fremføre flere av. Her skal jeg bare nævne det fra aaret
kjendte mandstilnavn bellingr (DN. V,
til
at
134»)
oprindelig ht inlingr og identisk med nynorsk helling, egentlig skindet av et dyrs I Håvamål er Fitjmujs ben, dernæst derav lavet benbeklædning. nr.
71),
en slags eponym synir efter min mening bønderne, og Fitjungr for bondestanden, som altsaa benævnes efter sit almindeligste fotde sjøfarende eller av de fornemme tøi, som hverken bruktes av denne med opfatning av uttrykket blir det høvdinger. Ogsaa i forbindelse med Håvamålstrofen selvfølgelig mulig at sætte odel. Nødvendig er kong Haralds tilegnelse av bondegaarde og der er nok av andre maater hvorpaa bønderne dette dog ikke, naturpest, uaar, voldsomme kan faa kvæg og gaarden ødelagt,
—
begivenheter o. vilde det være,
—
Av interesse om man for den
s.
v.
dialektordet fitjimgs omraade.
for eddakvadets
oldnorske tid
Fra nutiden er
tilblivelsessted
kunde det,
begrænse
saavidt jeg
kun paavist i Nordland. En betraaden. Efter denne digression skal jeg gjenopta i «Ny Samling af skrivelse av fetaskone har M. Schnabel git fetasko Norsk Videnskabsselskabs Skrifter, I, 317: Haringernes skindet d. v. s. av laves av kvægets eller rensdyrenes «fetar», hvor disse begynder av det fra punkt av bakbenene
vet,
den nedre del
hvor A .Norske Gaardnavne> VII. 271 f., 1430 «rn aar 294 [omk, D.N. IX, Kjær tyder Mxlongkar i Konteksten er dog her eierne av gaarden d Meli, nu Mali. Granske, Kollag og Huakene, idet ordet sammenstilles med gaardnavnene t
M. O. har senere henvist
til
J^fffJ? ™%^T
Hjalmar Falk.
jjQ
at bli smale. Huden skjæres op fortil like til «natklauvene» (dialektform for lagklauvar, d. v. s. ankelklovene eller de smaa klover paa hælene av kjør og "ren, ogsaa kaldt biklover). Skosnuten blir hel, idet det posede skind paa dyrets høkjel eller bakknæ blir Skone sys samspidsen.
men paa begge samt
risten
av
sider
saa
baktil,
biklovene
kommer
staa
hver
til
at
av
side
paa Fetasko av ren-
hælen.
brukes lodne som
skind
vinterskor; av naut bru-
mest
de
kes
sorte
smurte, som andet
En tindes
Segner
i
fraa
Disse
«fetskor».
brukelige
Bygdom
I,
xxxviii
indsættes
med
og lær.
lignende beskrivelse av de i Valdres tjæremeisk, for
at
haarene ikke skal falde av, og «lakklauvidn» vender saaledes at de holder igjen ved hælen, saa en ikke glir, naar en gaar nedover Istedenfor strømper tjener 14 skokluter som vikles om fetasko eller fetlinger hvis tilvirkning jeg hadde anstudere paa Voss og delvis i Sogn, laves av det at til ledning av forskjellige dyrs bakben: av hester, rensdyr, skind behaarede
bakke. foten.
De
storkvæg og kalver Huden av svin. tilberedes
(d e t sidste
dog bare for
barn), tidligere ogsaa
med
-
salt, og skone indnaar de sættes,
er
med
færdige, 1
d. v.
s. tjærelog det første uttræk ,
av tjæren (foretat i meiskebryer av sten). Til
smøring anvendes talg eller klovefett. selvfølgelig ved hesteskind).
Hælene har lagklauver (undtagen Skone laves
dels bare av feten, dels
forlænges de opad ved tilskjøting av et stykke garvet (altsaa Det tilskjøtede stykke haarløst) skind med huller til skoremmer. 1
Sml. Chr. Jensøns
lighedsstellet
i
Norge,
s.
Norske Glosebog 319.
u.
tjærelov;
E.
Sundt,
Om
Ken-
Litt
om
sagatidens sko.
kaldes æse, et ord dannet av remhullernes gamle navn æs. Et eksemplar av sidstnævte art, set fra to sider, er her avbildet
tint
(i
grånet er tat av overlærer Leiv Heggstad paa Voss). At den oldnorske fitskor var av samme art som
de nu fremgaar av en fortælling i Olav Trygvesom først ved at sammenstilles med nutidens feta-
værende
fetasko,
søns saga, sko faar sin
Det heter her Derinde var belysning. nogen renskind, og de skar fetene av dem og bandt dem bakvendt under sine føtter. De hunde som forfølgerne satte paa renssporet, fulgte dette i den retning som lagklauvene rette
—
feterne viste
:
altsaa
nende fortællinger for
1
paa motsat retning av den rigtige. sko som man tar bakvendt paa føtterne
—
i
om
narre forfølgerne ved sporet, findes
at
mark og Tyskland, under Sko. En bestemt
sort
sml.
citaterne
fetasko
kom
til
i
ellers
Feilbergs
anvendelse
baade
i
I
Dan-
ordbok
jyske
ved den saa-
kaldte ætledning (adoption og legitimation), en symbolsk handling av lignende art som den gammeltestamentlige devestitur ved skoen \
Ordene lyder Frostatingsloven IX, 1 saaledes skal hgggva uxapr> ran ok flå af heming (v. 1. hpmung) af eptra føti hi mon hågra fyrir ofan høkilinn* ok gera sko or, o. s. v. Gulatingsloven 58 har falskt herfor: skal hgggva vid nxa pritidiing ok flå affit affremra med Det sko. ok syfor eptra flt gera af føti høgra megin av hom avledet er eller angelhpmungr nonyme hemingr Det tilsvarende ansaks, hamm «baksiden av knæet, knæhase». i
:
—
—
=
hemming betegnes som ruh scoh (behaaret sko) og gjenstøvle av raat og behaaret skind. latinske det pero, d. v. s. gir Det over hele Norden utbredte mandsnavn Hemingr tyder paa at har hat betydi ældre tid tillike ogsaa det nordiske appellativ Zeitschrift fur Detter F. har (i Rigtignok ningen «fetasko». helt forskjellig deutsches alterthum, N. F. 24, s. 14 ff.) git en
gelsaks,
han av den omstændighet at man i sagnhistonen slutter Hamr, Hamall og Hemingr forbundet, tre. Men alle for Hammel) sig til en betydning «gjeldbukk» (tysk sikkert helt vedkommende navnes to de for er denne tolkning
forklaring, idet finder navnene
forfeilet (snarest
har vel
Hamr
i
sat det behandlede sagn været hreinstokur
i
n„kkurar, ok ska ru
Fms. IV, 336: jar vdru inni En Jnnulanur rfUu undir fotr ser frir af Mamar ok bundu ofgar vitat af hreinsjitjunum sporit pangat sem klaufirnar hg/du «•**'*• >
OH
152,
.
.
.
213 1 Sml. Grimm, Deutsche Rechtsaltertumer hælen paa bakbenet knæet og mellem Her om læggen hokel), ikke selve knæleddet. *
,
(se
Koss
Hjalmar Falk.
58
med hamr
forbindelse fåttr
III,
(Flat.
siger her
405)
navnet
identificerte til
med
Herning:
Et uttryk i Heinings desuten likefrem, at vore forfædre det anførte appellativ; Harald haardraade «forklædning»).
viser
eigi vildi eh sjå
på
hiib, er
pu
ert einn
he-
sem hann er Jcalladr. mingr I vore bygdemaal er der endnu en benævnelse for fetasko Dette er som efter sin dannelsesmaate synes at være gammel. Ordet hører utvilhehlung, paavist fra Helgeland og Namdalen. af; eigi er hverr slihr
—
—
sammen med hbhjel (oldn. høhill) som Torp antar * somt «knæled paa dyrs bakben, bakknæ>. Hvad formen angaar, stiller denne sig til den form som ordet høJcjel har paa Helgeland, nemlid hæhjel, hæhhel, hvilket knnde være en avlydsdannelse, direkte avledet av «hake», mens høhill stiller sig til nynorsk høh «krumRoss bemerker under hehlung : «Den politiske flok ning, vinkel». ha tør faat navn av en slik fotbedækning, i motsætHehlungar
Denne forklaring av partinavnet fortjener den grund at overveies, at den gir et motsætningsnavn som netop skulde ventes betegnelsen var birkebeinernes Herefter maa kong Magnus' gjengjeld for deres eget opnavn. ha faat dette navn parti nordpaa. For folk sørpaa var det uf orstaaelig de maatte naturlig forbinde Hehlungar med helda ning
til
Birhibeinar».
allerede av
:
:
mandskappe (almindelig med hætte)», hvilket skulde — gi betydning «kappeklædte mænd», ganske som Jon huflungr fra hvem partinavnet Kuflungar stammer kaldtes efter den eller munkekutte som han da bar munk. Da imidhan var hufl «en slags
—
lertid en slik forstaaelse
av navnet Hehlungar utvilsomt har væ-
ret utelukket ved de faktiske forhold, sees
den etymologiserende ha tyet til en historie som skal ha hændt nogen av Magnus' mænd i Viken Disse hadde, heter det (Sverres saga ranet delt mellem kap. 41), og sig endel sølvpenge som de foikefantasi at
:
fandt indsydd i en hekla som en gammel tiggerkjærring efterlot sig; da birkebeinerne spurte dette, kaldte de dem Hehluarfa eda Hehlunga. Hvordan det forholder sig med det faktiske, sagn-
denne fortælling, lar sig vel vanskelig utrede at den forklaring av navnet Hehlungar er litet sandsynlig, forekommer mig uimotsigelig. Ikke blot er det mindre rimelig at hele kongspartiet skulde ha faat navn efter en slik ubetydelig handling foretat av nogen av dets tilhængere. Men ogsaa selve navne-
mæssige
i
;
som
1
Ross' henføring av ordet
til
hgkulskuadr er formelt utilstedelig.
høkul «ankel» og sammenstilling
med
oldn.
Litt
dannelsen
være
vilde
om
sagatidens sko.
paafaldende:
«
tilhørighetssuf fikset
ved de av konkreter dannede personbetegm at altid vedkommende person virkelig særkjendes ved grundordet,
betegner
jo ellers
ikke et bvilketsomhelst
forhold
fjernere
til
At denne
dette.
vanskelighet ved etymologien ogsaa har været følt, derpaa tyder det aapenbart opdigtede uttryk Hekluarfar, som skal tjene ti begrunde ordet Heklungar. Med rette gjengir Vigfusson sam-
—
med
tidig
at
han
citerer stedet
Sverres
i
— HeJdungar med saga
«frockmen», d. v. s. kappeklædte mænd; og Munch norske Folks Historie 3, 107) refererer sagaens forklaring
(Det i
for-
beholdne ord («ifølge en Historie, der fortaltes i Viken»), Forsaavidt synes da den av Boss antydede tolkning at være holdbar: ''heklungr maa isaafald være dannet av *hehill efter t-omlydens
Men
om hæJcjel er en depalatalisert form av høkj
tid.
(hvilket
selv
turde
forkortelse foran de to konsonanter.
En urgammel
benævnelse paa en hudsko i almindelighet er i den fremmede Parcehriflingr, et ord som vistnok bare er optegnet valsaga,
men
allikevel
maa
tilhøre
ordforraad.
det egte nordiske
denne saga (Riddarasogur s. 4) beskriver den bånda Percevals dragt: hon (moren) gerbi honum klæbi eptir unge honum at bami drymbu nyja. hafa, fekk byrjabi sid, sern Jcotkarls
Et interessant sted
i
stakk ok hettu ofan i frå, vindinga ok å føtr hriflinga. Dette sted indeholder ikke mindre end tre ord som ellers er ukjendt i nordisk :
drymba, ord.
vindingr,
hriflingr,
Den nye drymba
striga og svarer
til
—
alle s.
gamle og
egte
germanske
10 som skyrta ny ok
betegnes ordene de canevas grosse remise
i
8tbr
qj
den gammel-
franske tekst; etymologisk er drymba beslegtet med oldhøitysk laena», gl. trembil «trabea (romersk krigerkappe), paenula, toga, Ordet vindingr gjenfindes i gainnedertysk dremil «trabea». som betegnelse for omviklinger om bemeltysk og angelsaksisk
omtalte hriflingar var tænkt som sko av ren efter s 13 cjort av dyrs hud, altsaa vel 336 ff.) var nhbahn al frUek skind; i Wolframs Parzival (127, d. v. s. gjort av et kalveskrnd. rilch kelberin von einer hilt gesniten, de Troyes) har formen ugarvet og behaaret; originalen (Chestien det (kun paa dette eller uns reveUns. Hverken det gammelfranske
nene,
som
traadte
istedenfor hoser.
De
ord er hjemlige sted forekommende) middelhøityske
i
disse sprog.
Hjalmar Falk.
(30
Derimot frembyr angelsaksisk
et tilsvarende
ord som ikke er laant,
idet et glossar gjengir latinsk obstrigellus (en snøresko) med rifiUng, som staar for hrifeling (sml. i samme glossar rægl for hrægl).
I nutiden er riveling kjendt i Skotland og paa Orknøerne, hvor ordet betegner «a rough shoe made of undressed hides, with the
hair on them».
Av
navn Hriflingr
at forklare,
dette skonavn er utvilsomt det opdigtede
hvorav Fornald.
s.
III,
utleder ordet hriflingabjgrg «nødtørft» (dette hører
i
mands-
538 falskelig
virkeligheten
til
middelnedertysk gerif «nødtørft»); likesom hriflingr var en bondesko, saaledes blir ogsaa bæreren av navnet betegnet som en simpel
bonde (sml. Hriflingr karl paa anførte sted). Ordets indoeuropæiske karakter fremgaar av dets etymologiske slegtninger (græsk xpnmc, latinsk crepida, carpisculum, o.
De
s.
v.).
var, som nævnt, nærmest vinterplagg. Til sommerbruk tjente haarløse skor, som undertiden var sværtede, vistnok med samme midler som anvendsærlig sværtejord
behaarede
skor
—
—
l
til sortfarving av vadmel Alt i Njåls saga (Kap. 120) omtales upphåvir svartir skimr; da disse skor tilhørte den pragtelskende Skarphedin, er det sandsynlig at de blev anseet for at være en finere sort. Efter Biskupa s. I, 453 holdtes sorte sko for
tes
.
en upassende luksus for kvinder. Ifølge en islandsk kjøpsætning (trykt i D. I. IV, 277) blev svartaskor indført til Island fra England. Mens vi fra nutidsforhold kan slutte os til hvorledes de gamle fetaskor blev forarbeidet, er dette ikke gjørlig for de andre skosorter. En liten antydning gir dog Snorres Edda fra aar 1420
I,
192: bjbrar (trekantede stykker) fteir er skolæret) sinum fyrir tam eda hæl.
(d. v. s.
menn sniba Herav synes
or
skam
at frem-
man tok et firkantet stykke skind og skar ut en hvorefter rænderne syddes sammen, mens der fortil baktil, nok skares bort to trekanter. at
gaa,
Baade
vinter-
og sommerskone sees at ha faldt
i
to
kile vist-
klas-
de høie og de lave. De første kaldes upphåvir skttar; allerede navnet gir en antydning av den maate hvorpaa den større høide kom istand: upphår betyr, likesom nynorsk upphøg, «forhøiet». ser:
Der blev
altsaa,
æse, skjøtt
saa
har
kom man 1
til f.
til
som ved de omtalte vestlandske fetasko med
et stykke ovenfor ankelen,
at beståa eks.
av to
dele.
En
hvorved disse skor slik
paasydd paa de skor som fandtes paa Damendorfliket
Sml. Olafsens og Povelsens Reise igiennem Island 337 (44)
Norske Glosebog
alt-
u. sverte.
tilskjøting
;
;
Chr. Jensøns
Litt
om
sagatidens sko.
61
dog dækker skjøten her bare baksiden av foten
Som
'
nes, var de
det sy
ovenfor omtalte lange læggebaand likesom læggeknappingen forbeholdt denne sort: sml. uttrykkene upphåva bundna at legg om Sigurd syrs sko og upphåva *Ma t* Blandt de nye moter som Olav KV legg om Odins sko. var —93) indførte, lange og trange ærmer og høie sko utsydd med silke og tildels prydet med guid 2 I Sturlunga saga omtales en mand ved navn Halhardr Efter Saxo har den gidlslwr. .
guldsmed som ædelstene
beilet
(instratæ
til
kongsdatteren
Helga,
skor besat
med
geminis
crepidæ). Lignende prydelser var hyppige paa kontinentet, saaledes som det sees av uttalelser hos 3 gamle tyske forfattere De synes tildels at ha været meget .
for
gamle,
munken
len siger
fra St. Gal-
at
de
gamle
franker hadde sko som var
utvendig
prydet
med guid og var net med tre alen
forsy-
snørebaand.
anden
halvdel av
I 12.
lange
aarhun-
dred betegnes de høie
som gammeldagse;
skor
om
det heter
nemlig (Fornm.
s.
VII,
321
kong Magnus Erlingsøn, at han bar forn» deriblandt lange ærmer og høie skor. At de allikevel
far av
Erling,
Mædabunad,
aldrig gik av bruk, beviser en retterbot fra 1377 (NgL. III, 201),
hvor der skjelnes mellem upphåvir og lågir shuar. Den diametrale motsætning til de høie skor danner ankelNavnet er skone, phdsJcuar, svarende til de romerske talares. i
adjektivet (tyghdsknadr (Fms. IX, 518 men det lever endnu i vore Flat. III, 151), iført ankelsko
oldnorsk bare bevaret
=
i
;
er ensbygdemaal, hvor gaa høkuMom el. bkleskono (hbkutekodd) bare med d. v. s. gaa betydende med gaa Uppskonom [kippskodd), Disse skor hadde saaledes ingen snøring, sko uten strømper. som bruktes inde i huset eller om sommeren tøfler men var en
slags
uten anden fotbeklædning, likesom den angelsaks, sliepe-, lUtfescok. Med denne oversigt er nu emnet langtfra uttømt. Sagatid, m
hein
68.
1
Se Hevne, Fiinf Biicher
2
Fms. IV, 40: upphåvir skimr
3
F. eks. Servatius 483: der herre in zwéne schuoche
stat,
wan då daz
etc.
III,
fig.
allir silkisaumatir
rote golt schein, vil
manee
wollen; Meleranz 712: zwén vrouwenscbuoche
,
rn sumir yuUlagdtr. trat.
edeler stein
daran was de-
was darnmbe
eleine mit golde wol gezieret.
be-
Hjalmar Falk.
62
hadde endnu mange sorter sko, hvorav enkelte kj endes antydningsvis, mens andre kan sluttes med større eller mindre sikkerhet. Mest paafaldende er det, at den nyere tids Ijoresho ikke kan Disse laves nu av et haarløst og raabarpaavises i gammel tid. ket stykke skind, hvori indsættes en «bjor(e)», d. v. s. et kileDen side 61 avbildede bjoresko fra f orm et stykke, som overlær. Voss har senere paasatte saaler. At føre bjoren ind i raaranden
paa de opbrættede kanter av underskindet, slik at der ikke opstaar en stor kunst. Det tekniske uttryk herfor er
folder, ansees for i
Hardanger «stæla», samme ord som
i
oldnorsk brukes
om
at
indsætte eggstaalet i den uthugne rand i jernet før sammens veisningen. At der her foreligger et eiendommelig nationalt skotøi av betydelig ælde, er høist sandsynlig. Ogsaa andre nynorske betegnelser for skosorter, er
endnu dunkle m.
h.
som «tæse» og «snaukoppasko» (Sogn)
—
t.
oprindelse. skotøi av kvæg- og renhuder; men der
Jeg har
hittil
bare omtalt
ogsaa andet maAt sjøfolk anvendte sælhundskind, saaledes som lapperne endnu gjør, tør ansees for sikkert. Billig og daarlig skotøi av haakjerringskind (sJcråpr) var efter Olaf sens og Povelsens «Beise igiennem Island» endnu i 18. aarhundred i bruk paa Island, og her har vi ogsaa et sagasted at paaberope os, nemlig Har5ar x saga kap. 38 liggr léskråpr einn idar i torfbåsi, oJc taki hann 2 Uldne sko kj endtes antagelig ogsaa, (trællen) sér par af skødi av lignende art som de i senere tid paa Island (se Olafsens og Povelsens Reise 339) og paa Færøerne (se Winther, Færøernes Oldbruktes
teriale.
:
.
tidshistorie 493) brukelige,
hvor ulden er valket
til filt eller
sterkt
Fund av træskojern og redskaper
til forarbeidelse gjennemsydd. av træsko i norske grave beviser denne skosorts ælde. Tilnavnet hålmskbr (DN. I, 243) kunde nok til nød tydes derhen at vedkommende hadde halm i skone, hvad der i ^"orge tidligere var
ganske almindelig; men det er vel rimeligere attænkepaa virkelige halmsko, slike som i middelalderen bares av tyske bønder (Schultz,
Das
hofische Leben I, 329). De oftere omtalte jernsko (jårnsMar) tilhører derimot helt eventyrets verden og mytologien.
Med det laugsmæssige skomakeri i byerne begyndte, som alt nævnt, en ny utvikling med nye metoder særlig garvning med
—
1
Første led i dette ord forklares urigtig i ordbøker. At sammenstille er nynorsk leskinn (lereide, ljofotj «skind (dække, pute) under salen, for at mindske gnidningen»; dertil ogsaa oldn. lena i samme betydning. 2 Skødi betyr skoskind, lær til sko, ikke som Fritzner o. a. mener skotøi.
—
—
Litt
bark
—
sko,
slik
om
sagatidens sko.
68
og med en række nye skosorter, fremforalt støvlerne, navne hvis (botar og styflar) beviser deres fremmede oprindelse. Tysk er benævnelsen spezskfiar (Fms. VIII, 358), d. v. s. snåli
de findes avbildet
ryskir skor (NgL. IV,
med gjennembrudt Magnus Eriksøns III,
143,
note
361),
i
Flatøboken.
luktir
—
skor,
Endvidere nævnes
uthgggnir skor
(d.
v.
s.
en fortegnelse over kong
overlær) begge eiendele (D. N. III, 180) pløsuskor (NgL. hektuskor (af boleisku skinni lodnu, Samsons 7), i
—
,
fagra kap. 15). En fremtrædende rolle spiller nu ogsaa de saakaldte skinnhosur, en slags langstrømper av skind, som bruktes uten skor ved ridning. Disse maa dog være av ældre oprindelse, s.
man
tør tro sagaens beretning om Sigurd syrs korditnuh av korduanlær). Flere av disse nye skosorter hadde vist(hoser
ifald
nok selvstændige og optrær
i
saaler; betegnelsen herfor
—
soli
litteraturen først henimot aar 1200.
—
er
fremmed
SMAASTYKKER. I.
I
tilslutning
til
Skokler og skjæker.
hr.
Kristian Bugges
opfatning av betyd-
ningsforskjellen mellem skokle og skaak (i 3die hefte av «Maal og Minne» for 1916), kan jeg oplyse at man i Telemarken gjør et De blandes aldrig sammen. skarpt skille ved bruken av disse ord. Skokler betegner aldrig de træstænger som gaar helt fra vognen eller slæden frem til hesten og fæstes ind paa orderemmen ved
hjælp av ordepinden (sælepinden). ker,
Denslags drag kaldes altid skjæ-
langskjæker.
En skokle bestaar av et kort træstykke, en kort skaak, som fæstes paa orderemmen og naar et godt stykke bort paa hesten, og saa fortsætter i et rep, et taugdrag, som vel er det man oprindelig Man siger saaledes, at «hekaldte en skokle (cf dansk skagle). sten trær i skoklerne, faar skoklen om benet». Det forreste stykke, som altsaa er den fremste del av en skaak, kaldes forskaak (dansk Men i almindelighet brukes «skokler» skaglestaug, vestlandsk tindld). om hele indretningen. De egentlige skokler (o: skokledragene, hamlerne) er fæstet til Midt paa dette tværstykke er tværstykke noget bakom hesten. der en jernkrok til at hegte ind i det som skal trækkes o: plogen eller harven. Det ligger i sakens natur at skokler ikke godt kan brukes foran Vognen og slæden skal jo «styres» av hesten, vogn eller slæde. som derfor maa kunne «holde igjen» i bakken eller «vike» dem i Det er derfor underlig at man paa Ringerike har brukt veisvingene. Da maa skokler foran høivogner eller høislæder med bakhjul. vistnok «skokle» ha faat en egen betydning paa østlandet. Cf. Ross. I Telemarken brukes skokler bare foran plog og harv, som styrer sig selv eller styres av kjørekaren. Der brukes dog enslags skokler (o: taugdrag), naar man spænder en hest foran en anden, for at greie tunge las i bratte bakker. Den slags skokler, som er uten tværstykke, kaldes for skokler («førskokler»). et
(Trykt
2.
april 1917.)
Smaastykker.
Der
er ogsaa en
opfatningen av skjæker og og følger kjøredoningen som en uadskillehg del av denne, regnes skoklerne næsten med til sæletøiet og følger hesten. j Mørland. skokler.
væsensforskjel
Mene ekjækerne hænger
II.
Endnu
i
fast
et par ord
i
om „SkoklefalR
Hr. Kristian Bugge har i «Maal og Minne» for 1916 s. 169 søkt at hævde, at «saavel skoklefalddagen som ordet skokler synes at vise, at skoklefald paa de fleste steder maa ha været den
dag
om
vaaren, da bruken av plog og harv ophørte eller med andre ord den dag da vaararbeidet var avsluttet.» Hertil er at merke: 1) at de samme skokler, som brukes eller bruktes til pløining eller harving med plog eller harv, ogsaa ialfald for en 60 70 aar siden paa mange, kanske de fleste, steder paa Østlandets bruktes til de slæder flatbygder med 2 hjul noget bakenfor midten av slæden, som høi og korn dengang almindeligst kjørtes ind paa. at pløining og 2) foruten til vintersæden i juli eller harving Ander sted ogsaa om høsten, naar skuraannen er tilende. august maaned Bruken av skokler knytter sig vel saaledes ikke alene til vaaren, H. E. Berner. men ogsaa til andre aarstider.
—
—
—
—
—
III.
Forskjellig (Jfr.
MM.
om
1916
Yar&lokur. s.
1
ff.)
Vardlokur maa vel være beslægtet med eller det har i min Hjemegns ViVsdaicn d. e. Varstayn Var dette kan vel være enten vårsto'w Vårtegn eller x-iTstaicn Her i bruges Fredericia ved er Jylland. stævne. Min Hjemegn for Død Ordet Vårstavn om de Varsler og Tegn, der gaar forud Gaarden, rumle Aftenen Vogne og Begravelse. Man hører om Loft og Høvlen og Saven i Storstuen, Skramlen og Grydestøj paa vil der foregaa, naar alt som Varsel om, h vad Køkken o. Første Led
i
samme som man
;
i
i
lign.
—
den «feje» dør og Begravelsesgildet skal holdes fuldstændig Forespejling af Ligfærden.
—
somme
Tider en
Henrlk rssing
Sorø.
-
2.
[Av
MM. 1916 warth 5
—
i
s.
et brev
utgiveren av
21
A
1916: ]
De ikke!h* fondet 18 (anm.) bemerker De, at skotsk. i Ordet forekommer imidlertid vgrtr.
betydningen
Maal og minne.
til
1917.
Smaastykker.
(36
Jeg Ander det i Pocket Dictionary of the Scottish Idiom ete. by Robert Motherby, Konigsberg 1826, s. 205; paa dette sted henvises «an apparition, a spirit, the ghost of til Wraith, som forklares som a person whose appearance is said to forebode that person's approaching Wraith er velkjendt for min hustru, en irlænderinde fra death». Antrim, i denne betydning, mens hun derimot ikke mindes at ha hørt warth. Osnabriiek.
Heinz Kung erland.
Professor C. Marstrander har gjort mig opmerksom paa et i Rob. Buchanan's The Hebrid Isles, new. ed., London 1883, 160 f. (findes paa Universitetsbiblioteket i Kristiania), hvor icars. En mand kunde helbrede sykdom, men bare paa lock forekommer. én maate, ved at overføre den paa budet, som hentet ham til den En dag kom én ridende til ham og bad ham følge sig til en syke. dødssyk. «The warlock» steg til hest og fik det laget slik, at han Men da de kom forbi en gammel kone, selv kom til at ri først. ropte hun til ham, som red bakerst: «Ri, ri, og kom først frem til den Da sprængte «the warlock» avsted, men syke eller du er dødsens!» blev indhentet av den anden, som naadde først frem. natten sted
Om
M.
døde den syke.
0.
IV. Flekkjen paa Aua. Erik Bergaland forteller 1 Eg jekk paa Fortsættelsesskulen paa Jelsalande. Og ein Dag Hu fekk eg so vont i de eina Aua. So jekk eg te Fru Thorsen. skulle veta Raa for so maangt. La meg faa sjåa, sa 'u. Aa, du Gaa te 'an Ola Barkelannshidleren, han veit Raa! har Flekkjen! :
'an Ola straks. Dagadn va kostbare. Ola saag paa meg. sa de e Du maa jelpa meg, sa eg. Han stakk 'an. Ja, Flekkjen, Derme va Tongespissen inn paa Aua tri Gonger og momla noke. eg ferige og Dajen itte va eg goe. Seinare jekk eg te 'an Ola og sa Du maa læra meg den KonItte noke Parlementering sa 'an sten. Om Vaaren, naar Paddedn kjerne, ska du me' Vott paa Neven ta ei Padda og stikka Tongespissen tri Gonger paa Paddeaua, so har du Lækjekraft eit Aar. Naar du ska jera aat for Flekkjen, so stikke du Tongespissen inn Jeg jør dig ren som det klareste Vand som rinpaa Aua og seie I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, der paa Jorden. Amen. Dette jere du tri Gonger.
Eg
te
:
:
:
Flekkjen paa Aua har jeg gjengit i Bygdemaal, desværre ikke med LydVi er i Jelsa paa Grænsen mellem bløte og haarde Konsonanter, de r i «var« og «er» og lignende høres haarde høres mest paa selve Jelsalandet. -nd høres, naar ikke, men r i ubestemt Flertal høres som i inste Eyfylke. der kommer Vokal efter: «Lann», men «Lande», «Sann», men «Sandadn» og «Sanden», -ng høres som guttural Nasal uten g. 1
skrift.
Smaastykker.
67
Selve Formularen læste Ola saa neie efter trykt Bok som han kunde. Da virked Formularen best. Jeg har ikke fundet Paralel til denne Formular i Bangs Hexeformularer.
^^ ^^
V. Skjerva.
Fra Hekseformularerne
er dette Ord vel Blandt de kjendt. der blev læst for, forekommer denne ofte. Jfr. Biskop Bangs Hexeformularer. Hvad Slags Sykdom dette er har der nok været Tvil om. Biskop Bang siger i «Den norske Kirkes Historie i Reformationsaarhundredet» Side 269: en ubestemmeRoss har i Nyt Tillæg til sin Ordbok: lig Brystsygdom.
mange Sykdommer som
Cardialgi.
Shl.
Naustdal
I
Søndfjord hørte jeg dette Ord brukt som Navn ikke paa Sykdommen men paa Lokaliteten, hvor Cardialgi kjendes, Fordybningen like nedenfor Brystbenet. Skulde dette maaske være det oprindelige og Sykdommen avledet? Kan Etymologien løse
Gaaten?
1
Ordet forekom
Form som
stemt
i
i Søndfjord, som naturligt er, bare i besvagt Hunkjøn. «Eg har so ilt i Skjervene».
Ludvig Solheim.
VI. „Skyssa futen". (Till.
MM.
1916
s.
199.)
Det kan ha något intresse, att detta forsmadliga uttryck for allmogens gamla hat mot ordningens och skattevåsendets representant på landsbygden har sin fulla motsvarighet på svensk botten: åtminstone i Våstergotland (Borås- trakten) hores of ta nttrycket stussalænsman (skjutsa lansmannen) i betydelsen ca car e. Evald Lidén.
Goteborg.
VII. Litt
om
bergensk brød.
—
Til de der givne oplysninger om valknutens « - - vilkaarJørgen Moes uttalelse i et brev: valknuder som fabelen paa et knuder paa lig indslængte motiver, tid s. 241.) nat. d. oltømmer.» gjennembr. (Fra par Til 1916 s. 102. Knepkaken anføres efter Falk og Torp opknakende kaldt efter den lyd som hørtes under tygningen.
Til
1916
s.
forekomst kan
96.
føies
—
substantiv knap et hollandsk Jeg er senere kommet over det blir kanske og som navn paa en «gebrannter Honigkuchen», efter denne uten at gaa direkte kake vor at da rimeligst opkalde har omveien om lyden, som den hollandske knap derimot rimeligvis t
tat
navnet [»
ordbok.
fra.
«Vistnok for stjerv
—
f.
M.
0.1
:
Nynorsk etymologisk gno. stjarfi stivkrampe» Torp,
Smaastykker.
43g
VIII. Pastinak. Til rigtig fiskesuppe hører i Bergen for 10 øre i suppegrønt, og Navnet har tre forskjellige foriblandt dette hører en pastinakrot. mer som synes at holde sig konstant i de forskjellige familier og
jeg ikke har hørt blandet sammen hos nogen: pastinak' cl, pinde to første ogsaa med kort a og kk. Falk og pastlenakk' og Torp anfører at man ogsaa i hollandsk har tre ord: pastenakel, pinsternakel og pastinak, og det er vel rimelig at alle tre navnene Den smule derfor er. kommet fra Holland sammen med selve roten. forandring de har gjennemgaat lar sig vel uten vanskelighet forklare. Bergens bymaal s. 92 anfører en række eksempler paa omsætningen av -stel- til -stie-, og et indskutt r er heller ikke noget ukjendt
som
sHp nåk'ql
;
(
fænomen. Naar ældre dansk har pestenak og pastinakel, og niiddelnedertysk pasternake, er vel det paa samme maate utviklinger av de hollandske ord, da det jo maa være rimeligere at anta ett ophav for denne lille roten end at tænke at den kommer fra flere land. Og naar man ikke blander navneformene sammen, tyder det paa at roten maa ha været meget benyttet i suppen, samt at der i de gamle bergenske familier har hersket en stærk tradisjon i mere
i
klærne og de ydre former.
G. S.
IX. Kattespy. Saa heter de lette hvite fjærskyer (makrelskyer kalder sjøfolkene dem ofte) som paa klare dager ligger i tynde striper over himmelen og som minder om den krusning et enkelt litet vindpust frembringer paa en ellers blank vandflate. Jeg har ikke støtt paa ordet i ordbøkerné men antar at sjømænd har bragt det hjem fra England hvor caVs-paw brukes om det vindblaff som frembringer denne krusning paa våndet. At la navnet gaa over fra vinden til selve krusningen laa noksaa nær, og veien til en lignende «krusning» paa himmelen var vel heller ikke længere end at man kan ha gaat den. G. S.
-qo qioT §o ilu"*
milX Naar
kjørene slippes.
BI6I
bnwlatnl nei 40 aar fortalte en siden, gammel bygmester mig, var det ^ov ^ endnu skik i Lindaas at kjørene blev klinet til med tjære, som skulde beskytte dem, naar de om vaaren blev sluppet ut paa marken. Likeens blev fjøsdørene smurt, og man pleiet lægge en sigd under fjøshellen den dagen, for det var svært betryggende naar kjørene gik over «Nu tror man ikke paa saant længere», sa han overlegent. staal. C 9 [jrøi
iøL
Smaastykker.
XI. Bokne.
"blHSi^Nt^ V
boknef
6 ** Daar
den
"
Denne proces
gjøres her i Bergen aldrig me d andre fiskesorter hvor selvfølgehg salter og tørrer nærsagt alle slags Aasen anfører ordet bokna eller boknast i betydningen terres bh halvtør, skrumpe sammen som brnkelig i Bergen-TrondhjemNordland altsaa netop fiskedistriktene. Koss har fra Lyngdal boknost bh boken d. v. s. halvtør. Saavitt jeg vet brukes ordet her knn i den nævnte forbindelse, byen og saa i spøkende utledning herav, som at det vaskete tøiet bare er boknetørt.
man
imot
=
i
Det
rigtige bokneveir er tørt og mildt.
G. S.
XII. Museringen paa Yaagsø
i
Søndmør.
Ret ut for mundingen av Røvdefjorden Søndmør ligger øen Her findes omtrent midt paa øen en lav Vaagsø. ringformet forhøining i jordsmonnet med en traktformet fordypning midten. Til dette sted knytter sig følgende sagn som jeg fik høre i sommer da jeg var beskjæftiget med arkeologiske undersøkelser paa Vaagsø. For meget længe siden var der en ustyrtelig masse mus paa Vaagsø. Folk vidste ikke hvad de skulde gjøre for at bli disse plagedyr kvit. Da kom der en finne til øen og han paatok sig at faa mui
i
sene bort.
Han
gik ut paa marken, slog en ring med stokken sin, gjorde midten og bad alle musene forsvinde hullet. Musene kom styrtende til fra alle kanter og for ned i aapnin-
et hul
i
i
Tilslut trodde man ikke der fandtes flere men finnen sa at der manglet endnu en og efter en stunds forløp kom den ganske Den hadde sittet fastklemt i en dør rigtig, hinkende paa tre ben.
gen.
strævet saa længe for at komme løs at den tilslut hadde Siden den dag har der ikke været en mus at se paa benet av.
men hadde slitt
Vaagsø. Jorden
museringen har den egenskap at den kan holde mus som er meget plaget av mus. Der findes endnu til Vaagsø og henter en haandfuld jord fra museletvinte maate at bli kvit mus. denne for ringen paa Meddelt av hr. ekspeditør Karl Rønneberg, Larsnes. i
borte fra gaarder folk som drar over
Anathon Bjørn.
XIII. Eit adverb ifraa eldre rindalsmaal. I
merknad 43
i
«Stavingsdeling
i
rindalsmaale» (Videnskapsselskaanna ogso umtala eit adverb,
er millom pets forhandlinger for 1914. No. 2)
70 eitt
Smaastykker.
som
for ikkje lang tid sidan vart dette orde hev faatt
Meu den forma
bruka i
i
Rindalen (Nordmøre).
merknaden
(jo]]),
er
visst
De er helst truleg at de vart uttala jo"]], med ikkje so vel rett. delt «einstavingstonelag» (stavingsdeling). De vart bruka i uttrykk som «de e (e:) så *jo"]]: fær mylfy :» o: de er so alt (alldeles, reint,
greid t)
gamalnorske
for
my
kje, gørla eller gjprla
—
og
(=
maa
gerla),
vera same orde som de som vart bruka med ty-
Dette orde skulde i rindinga «fullkomleg, skil leg, greidt». Nokon grunn daismaale ha faatt uttalen jo"]], med delt tonelag. for slyffing av stavingsdelinga, kann eg ikkje skyna de hev vore i Naar adverbe gjarna hev faatt uttalen jé"n, skulde dette tilfelle. gørla, gjprla ha faatt uttalen jo"]]. Adverba fl (
{
austlandsk itte, inte) i]f (no sjeldan bj]; sml. vert heller ikkje uttala som delt staving. Grunnen til at stavingsdelinga vart sly ff a i dette orde, maa vera at de ofte kjem etter (tildels ogso millom) andre ord i tonelagsvald, og sumtid vert bruka alldeles vegtlaust (såman med vegtlause hjelpeverb eller vegtlause usjølvstendige verb). (Naar substantive styftjf i rindalsmaale og andre nordanfjelske bygdemaal hev udelt einstavingstonelag (ikkje stavingsdeling), kjem
trykk,
f.
eks.
Adverbe verta like
i
uttrykk som «får^å:
e
styfy»,
«gå:
e
styft»,
o
1.)
ha hovudtrykk, og de kunde ikkje eins som noko tilsvarande adjektiv eller anna ord, um *jo"]] laut vel
alltid
stavingsdelinga vart slyffa.
Ein kann heller ikkje gjera uttalen jo]] (udelt tonelag) sannsynved aa samanlikna med adverbe og adjektive (talorde) føst. Dette orde skil seg ut ifraa dei andre superlativane ved de at staGrunnen til dette er venteleg den vingsdelinga vantar (sml. sé"st). at orde ogso vart bruka som konjunktion (= so snart som). I Tinn i Telemarka vert de bruka eit adverb jolVe «grunleg
=
dig, (grunn-)vel» sjåa «Festskrift til professor Alf Torp> s. 163. I normalisera nynorsk maatte vel telemarkisk jolVe og rindalsk jo"]] faa forma g jolla eller gjolle.
—
;
Eilert
XIV. Dei rindalske formene for datiy
eintal
Mo.
hokyn av
nokre pronomen. Den gamalnorske endestavinga
-in eller -en hev i rindalsmaale Millom den gamalnorske og den notids rindalske uttalen maa ein tenkja seg at de hev vore ein (millomnorsk?) med
faatt uttalen
ein nasal 1
e-
-a.
eller æ-ljod
som endestaving
Desse adjektiva hev kort vokal
i
ubunda
(nasal midttunge-a?). (sterk)
form inkjekyn
eintal.
Smaastykker.
71
Men i dativ eintal hokyn av nokre pronomen hev -a korne i staden for gamalnorsk -i (utan n etter): hæn(n\a (ljodveikt nd) gmln. henni; mfna, dfn'a, s rVa, vår'a gmln. minm, pinm, sinni, vårri; dåk ra, sml. gmln. ykkarri. Millom dei gamalnorske formene paa -i og dei formene paa a som vert bruka no i rindalsmaale, kann de ikkje ha vore millomformer med ein nasal vokal som endestaving. Ein kunde ha venta at henni (like eins som i stime andre nor-
=
=
x
danfjelske maalføre) hadde faatt uttalen **"fjfj (ljodveikt en), og at minni, o.s.b. hadde vorte einstavingsord. (Med hovudtrykk' burde dei vel havt delt tonelag; men daa de vilde vera vanskeleg aa halda paa ei serskilt form for dette høve, maatte vel orde faa uttalen utan stavingsdeling um de hadde sml. adverbe hovudtrykk
Kann de
dg
at desse dativane hev endevokalen
itt.)
;
-a,
koma av
ei
sa-
millomnorsk?) av genitiv og dativ, so dativ i desse tilfelle fekk den forma som etter retten høyrde Etgenitiv til? ter di genitiv og dativ av eitt av pronomena hev same forma no i rindalsmaale hæn(ri) a, nei, kunde ein finna dette sannsynleg. Ei samanblanding av genitiv og dativ hev maalføre i eit anna
manblanding
(i
—
x
:
tilfelle
dg,
i
uttrykk som
:
1
hat} jikk:
o
:
han gjekk ho hå }
o:
—
si
:
få' sinå:
styvlane hans far sinom pa' se: træy^a na: mo' sina: i
ho hadde paa seg trøya hennar mor
De kann desutan høva
feer
stev lå hass
ti
sko]] (for
—
si
aa ta
med
her, at
i
;
sine.
rindalsmaale styrer
skuld) dativ:
fær +bår$Yfå: si ~^sko]l: (for bornom si skuld; sml. fær Jfr. Larsen & Stoltz: Bergens bymaal, +sko]]:, for mi skuld). Eilert
139—140, fotmerknad.
XV. I
Dat. fem. ar eiendomspronominerne anledning av Eilert Mo's meddelelse
i
^~mi
:
side
Mo.
Tore bygdemaal.
om a
i
dat.
fem. mVna,
dCna sVna osv. i Rindalsmaalet, hvor han ogsaa uttaler en opfatning en anav disse former som jeg er ganske enig i, benytter jeg her litt almindelig until at gi ledning som redaktøren har budt mig, dativer. saadanne om derretning De bygdemaal som bruker dativ av substantiver, pleier ogsaa av den svakt bet at ha dativ av eiendomspronominerne; paa grund som bekjendt i regelen e f te r nede stilling de som oftest har Det reducert. er deres form oftest temmelig lydlig substantivet
—
-
alle kjøns dat. sing. er enslydende. almindeligste er saaledes at er denne form I Sætersdalen og tildels i andre fjeldbygder vekslende med min mine den er gjerne mi; mest almindelig Paa efter sætningens rytme. eller minne vekslende med minn, i stø " tede1 og Oplandet, i Østerdalen, Gudbrandsdalen den som raader. Men enkelte bygde hjems stift er det sedvanlig
^
72
Smaastykker.
dog nær de oldnorske former minum, minni, Voss og enkelte deler av Valdres og Hallingdal har Andre deler av disse omtrent: m. mino, f. mine, n. mino. dat. fem. mfna, likesom Lærdal i Sogn det fjeldbygder har eneste præstegjeld i Inderste og Midtre Sogn som egentlig bruker har mino, mfna, mfno. dativ Fjordene og Søndmøre synes ialMen i nordligere deler av fald væsentlig at ha mina i alle kjøn. Romsdals amt synes der at være et stærkt centrum for fulde former av dativ, med avlæggere ind i Søndre Trondhjem foruten fra Rindalen kjender jeg det især fra Sundalen med mjno og fem. mfna, men tilsvarende former er der vist ogsaa flere steds paa Nordmøre. Og det imot Sundalen tilgrænsende Opdal har m. mrnåm og mfna og skilt derfra ved enstavelsesformer, Selbu mtnåm og Selbu og Guid. s. 52. Skjønt ogsaa pron. for Iste f. mfna, se Oplysn. Selbygmaalet, vor og dor, pleier at ha nasal og 2den pers. flertal a i dativ f. s., er det vel den n som gik foran a'en i dat. av entalspronominerne minn, dinn, sinn som er aarsak til at denne a er blit nasal, likesom med håna eller hanå hende. Eilert Mo synes mig at ha fuldstændig ret i det at den histo-
maal
kommer
minu
;
f.
eks.
—
i
—
;
i
risk likesaa uberettigede a i dat. fem. egentlig hører fem. efter min mening har genitivs form trængt ind ;
hjemme i
i gen. disse dativer
flere grunde. Begyndelsen var vel det at oldn. dativ ikke sjelden kan anvendes hvor genitiv efter vor sprogfølelse ligger nærmere, f. eks. om legemsdele som setr å munn sér, hvor vi i det mest ugenerte talesprog kan efterligne den gamle konstruktion ved at bruke præpo-
av
munden paa sig. Senere, især i middelnorsk, blev dette, jeg fremstillet det i Arkiv f. n. filol. XIII s. 246 f., ført videre, saa at ikke alene dativ styres av subst., f. eks. samf)yct allu logfjingeno hele lagtingets samtykke (1396) men ogsaa et subst, i dativ kan staa attributivt til et andet substantiv i genitiv, f. eks. eruingium Karls Smidzsyni i den Røde bok, hvorI ved gen. og dat. rent ut synes slaat sammen til ett. det talte det skrevne, hvor man sprog var dette dog vel noget begrænset gik mer bevisst frem, var vel oftere uavhængig av naturlig sprogsition
:
som
—
Ut av denne tilstand er der levnet til nutiden mange fordenne sammenblanding av gen. og dat. Den i nutiden vigtigste av disse er vel det at man sætter genitivendelse til efter dativendelsen i forbindelser som for skuld, mig især bekjendt fra Solør, Guldalen og Selbu, men rimeligvis meget utbredt. I Dalmålet i Sverige har saadan genitivdannelse vistnok en noget større anvendelse, skjønt gen. av substantiver heller ikke der forekommer ofte. De tidligste eksempler jeg har set paa slike genitiver er i et brev fra Rendalen av 1546 bondomss og barnomss. Endnu mere direkte overensstemmende med middelnorsk er det naar oldn. dativform av h6n nu er blit genitiv, i Sæters-
følelse.
skjelligartede eksempler paa
—
dalens
henni
fair' enni
(ogsaa,
men derav
hendes fader.
rende dativ har faat sin
opstaat,
hennis) hendes,
f.
eks.
Langt mere utbredt er det at den nuvæform fra den gamle genitiv hennar; især
Smaastykker. er r'en
meget almindelig
men
heimer
73
i de sydligere deler av landet, hvor forlignende (derav f. eks. i Id i Smaalenene ny genitiv henn'drds, smlgn. foran bondomss og Sætersdalens hennis paa andre kanter er det a fra hennar som er be varet, f. eks. i Inderste og Midtre Sogn hinna og gen. hinna eller likesom
er
eller
.
hinnas,
de pers. pron. ogsaa har i 2 pers. plur. dikka dere dativ og 'likka Det synes saaledes at være umiddelbar tilsluteller dikkas i gen. ning til denne form, naar Lærdalsmaalet har mina osv. i dat. f. og naar Selbygmaalet, med dat. av h6n i formen hiinå eller hanå, har mina. De ytterste maal i Sogn har derimot gen. hit^a (ogsaa i
hcniia osv.) og deka, i dat. hir} f}' 9 og dck9, og i dat. fem. av eiendomsSelv om dette er den rette forklaring, kan man pron. rnirmty) osv.
dog ikke vente at overensstemmelsen allesteds skal være synlig nutiden. Jeg tillægger genitiven styret av til en særskilt stor indflydelse ved genitivs optræden for dativ, og det især ved personlige pronominer som hennar og ykkar. i
Amund B.
XVI.
Um
Sætesdalsniaalet.
MM.
(Jfr.
Larsen.
1916
s.
159
ff.)
Dativ personpronomenet hev lang lukt e naar det er tungt, kort open i naar det er lett: Han gav de ti me, inkje ti de. Men: han gav mi a bok. Han tok de ti se, men: han tok det ti si. Desse ordleidinganne finn ein ofte Han va de dei sa at va koDe æ vondt aa ut aa Kvæ va de da (dei) sa at va komen? men. i
—
:
kjøyre i sovore veir. Stutt d etter lang vokal finst etter r i ordet verd: a verd, verdi,
som fraa
vel er fraa dansk
(?),
so (fen
utropet:
i i
i
verdin'.
ei
eit,
dei
aa du gode mann! og utrop: aa du verden!
dette ordet kan
dansk paaverknad. Ein
I
maahenda skriva .
heiter:
Ainn,
aitt,
ai,
dai naar dei
er
tunge,
Hjelpeverbet
«*•*"*
men: ska eller vi vare gipt iaar», Inkje: «Eg ser du Skal eller for. til gjenta ho spaar vare oipt iaar», segjer spaakona Finst den konstrukhenne. I" kunde der mistydast og stoyta
andre bygdemaal? Ein merkjeleg konstruktion er: Lat » have det, lat Inkje: (Val.e).
tion
.
i
.
Lat hav
»
vere.
æ
det!
^^ ^
av Vilhelm XVII. De oldnorske oversettelser
forordninger. i
VOnel. av »W*
^
1247 (Norges gamle Love
I
,
Lat ieræ.
av
Baktal
,^«1^
«Jon-ta 4o3 ff.) tillates
'
74
Smaastykker.
grund av landets strenge klima at høste hø, korn og anden markens grøde paa helligdage: si tamen per alios dies propter intemperiem Oversetteren gjengir denne betintemporis operari fuerit impeditum. av Sabina fortsetter: Ita krefr». Vilhelm «ef med naudsyn gelse tamen, quod si de huius intemperie vertatur in dubium, utrum talis fuerit propter quam debuerit quod supradictum est concedi nee ne, hoc dyocesani Oversetteren faar sagt det samme med «En biskup iudicio terminetur. skal naubsynir meta skynsamliga».
Men hans gammelnorsk
mellem
kanonisk og Vilhelm av Sabina forordning biskopperne at nyde de ledige presteoverfor
instinkt
forskjellen
var ikke altid like sikkert.
lovstil
i den samme embeders indtegter: Intelleximus præterea quod vacantibus ecclesiis episcopi quandoque [stundom] earum redditus in proprios usus convertunt, Oversetteren griper først til den sætquod omnino fieri prohibemus. det gamningsbygning, som i stor utstrækning er den bærende melnorske lovsprog, med ef (nu, nu ef, en ef) om tilfældet, efterfulgt av en hovedsætning med f)å (eller konjunktiv) om paabudet (saadan som man har den i «ef maftr ver5r hoggvinn å })ingi, J)å skulu allir menn eptir renna til skogs»). 1 Han faar: «ef nokur
forbød
i
kirkja ver5r personalaus e5a prestlaus, J)å skal biskup ei taka skyldir hennar e5a tiundir hennar, e5a Qnnur fong til sin sniia.» Her-
med er forbudet git; det falder overflødig, naar oversetteren tinder at maatte legge til: «ok |)at firirbjoftum ver firir hvarn mun». Først i en lignende sætning senere i brevet er det gaaet op for ham, at kan strykes.
tillegget
Det
er heller ikke
oldnorskens side. per som har tat
dem
at gi
I
at
den kortere uttryksmaate
om
(restitui)
:
cum fructibus
Dette gjengives omstændelig saaledes: ast til
er
|)ar
umbota I
hefr
af
verit
tekit,
firir
er
paa
helligdage paalegges det bisko-
besiddelse eiendommer,
i
tilbake
altid,
forordningen
som
tilhører ledige kirker,
deductis
«ok utan
[skal]
expensis perceptis.
er
J)at
alt uppgjaldbiskup hefr lagt
|)at
2
eigninni.»
forordningen
om
kirkens rettigheter (NgL.
I
450
ff.),
som
forøvrig
neppe er oversåt av samme mand, indledes den norske tekst med: «ollum Guds vinum })eim sem {)etta bref sea e5a heyra kvedju ----.» En aapning av denne art var oprindelig stammende fra latin alt dengang saa indforlivet i det norske diplomsprog, at oversetteren ikke har merket, at han førte i pennen en anden variant, end der
—
—
i
dette
universis
tilfælde Christi
svarede
til
grundteksten.
fidelibus presentes
literas
Denne indledes med: salutem. Ogsaa
inspecturis
indledningen til det andet brev har «sea eoa heyra», den latinske tekst bare inspecturis. I det andet brev har mot slutten den norske tekst et karak1
Frosta]). 1
1.
IV.
9.
Oversetterens opfattelse av stedet har vel sandsynligheten for
sig,
Bruken av perceptis er rigtiguok paafaldende. hjælper til forstaaelsen. kunde tenke det er feil for receptis, og at oversetteren har lest dette.
og
Man
-
Smaastykker.
j
teristisktilleg; det siges uten nogen |>essu moti at ganga, J)å er så
hjemmel
i
cEn så
latinen:
dirfM
er
sannliga i olyoni vior påfann ok oss.» Oversetteren har fundet at der manglet noget, om ikke en av de i middelaldersk lovgivning vanlige trudsler mot den som brøt
loven
kom med. 1 at man
Paa hodet
i
hver
med
har
fri
oversettelser at gjøre
opmerksom.
linje
Der legges stadig
blir
man
over-
trækkes
eller
til
Allikevel blir man klar over, at de oldnorske tekster ikke bare gjengir indholdet av de latinske breve, men at de maa betragtes som virkelige oversettelser. Flere av de steder hvor oversetterne
fra.
tilsynelatende fjerner sig fra grundteksten,
heten at være
tør
vise
sig
i
virkelig-
stilrigtig oversåt.
Monuimus universum populum coram rege et archiepiscopo blir overver konunginn å ok krumma, erkibiskupinn baruna ok allann almugann i landinu.» Ved her at sette kongen først, legge baruna til og tilslut lade almuen følge fremfører overKrununa er uten hjemmel setteren sin samtids stændersamfund. Denne faar sig ogsaa i latinen sat til som pryd for kongemagten. en større æresplads anvist end grundteksten strengt tat tillater, naar
såt
med «mintum
-
instantia populi convicti
et
ideo
de
consensu
praelatorum
blir
-
•
gjengit
Håkonar konungs ok annarra kanonisk sprog dækket imidlertid neppe
med
«eptir bønastaft ggfugligs
herra
Populus i goSra manna». Den norske tekst noget begrep, men var en arv fra Moseloven. forteller ialfald mere paalitelig end den latinske hvad der virkelig om kongen er kun et epitheton ornans var «Gofugligr» foregaaet. Naar contra regem et regnum (ogsaa brukt om Magnus Lagabøter). risa i moti konungi sinum» til blir kun «upp Norvegiae insurgere saa er, om man overhodet tør legge vægt paa stedet, den oldnorske mere overensstemmende med Middelalderens tankegang, end
vending den latinske. den man Et vidnesbyrd om den ene oversetters stilsans har salutem gjengives allittererende til uttryk; han frihet hvormed griper kirkers med «heilsu ok hamingju». Hvor talen er om de ledige ok med geymi». «gæti indkomster oversettes (qui) fructus colligat i gjengivelsen av * Sansen for bogstavrim kommer ogsaa frem i
En fast forbindelse av lignende det var forøvrig «villa og vantru»; art i det gammelnorske lovsprog giengav kirkesprogets heresis. overfor latinens mere abOldnorskens konkrete uttryksmaate der tales om sildefiske hvor for dagen, strakte kommer udmerket UHus oUuleritse og ( q uandocun q ue) piscationis Men naar i forordningen om å land». perpetuum
med «um
«hvar sem hon
(sild)
^rnrXhet recursum
aldr ok æfi».
r
ad
habeat
W«* *pØ
j J*
dominum papam
«hvarrsem kæra vildi moti -
Fritz
Kem,
Zeitschr. Bd. 115
tiber die s.
*^ *^~™*
gengr
513.
vel
erkibiskupi
mittelalterliche
^^ ^^^
f "°„ r™^™™™^ hann
|)a
skildi
Anschauung vom
fara
til
patans
Keeht.
Sybels
Smaastykker.
76
ok kæra sik {)ar elligar firir hans legata» har aapenbart oversetteren Der kan ha foresvævet ham et uttryk opfattet recursus for direkte. som i erkebisp Eriks statut (av 1189 el. 1190) «fara til papans med riti biskups» (for at faa utløsning av det kirkelige ban). Ellers er der i oversettelserne gode eksempler paa hvorledes oldnorske utSprogene dækker hvertryk lot sig anvende i overført betydning. andre helt, naar (earum redditus) in proprios usus convertunt gjengives med «(onnur fong) til sin smia». At skape et oldnorsk terminus technicus for ius patronatus er Paa første sted ikke lykkedes for oversetteren av det første brev. det forekommer renoncerer han i virkeligheten paa enhver overpossidere med «hafa ok eiga settelse, og gjengir ius patronatus sem henni Paa et alla skyldu [kirkiu] bar til at hafa». J)å følgende sted oversetter han hdbeant ius patronatus in eis [capellis] -
-
-
med «skildi eiga kapellur f)ær». Ved denne oversettelse kom dog Senere prøvet forfatteren av den norske ikke kaldsretten frem. version av settergerden i Tønsberg (1277) sig med «kirkna frelsi». Dette uttryk var imidlertid flertydig, og trængte ikke igjennem i Erkebisp Jon gjengir i sit statut (1280) ius patronatus speciel bruk. med «forræoi å kirkjunni», men synes dog heller ikke dermed at ha faat skapt noget terminus technicus. I den første forordning dateres ogsaa den norske tekst paa latin {Datum Bergis XVI kal. septembris pontificatus domini InnoI den anden kaldes Vilhelm «Sabicentii papae quarti anno quinto). nensis biskup». Latinske ord og deklinationsformer er overhodet ikke sjelden instrødd i kanonisk oldnorsk. I det lengere uttog av Latinen settergerden er saaledes kapiteloverskrifterne paa latin. øket respekten for hvad der var skrevet, og gav det en nuance i Eller den gjorde samme virkning som den retning av høitidelighet. røde mønje paa pergamentet. Av den maate erkebisp Jon citerer Vilhelm paa, fremgaar det at han har hat for sig den latinske tekst. Den oldnorske hadde formodentlig sin lese- eller tilhørerkreds paa de aarlige prestesynoder. (Se erkebisp Paals statut 1334.) Fredrik Scheel.
XVIII. Palatalisering foran labialer. I MM. 1916 s. 54 skrev jeg om en eiendommelig lydovergang foran labialene. I visse sydvestnorske og østdanske (sydsvenske) mål blev u (og au) palatalisert foran p, b og m. Jeg forklarte overgangen som en assimilation mellem vokal og konsonant: vokalen blev
munnen
fordi konsonantene som fulgte etter, laa munnen. Nå er jeg blitt opmerksom paa en tilsvarende lydutvikling ved i og y i Narike. Bengt Hesselman greier ut om den i sin bok «De korta vokalerna i och y i svenskan» (Uppsala 1909 10). Der
nyttet frem i langt fremme i
—
Smaastykker. blir
det
oplyst
(s.
197) at
Narike «finnes en saregen forandring
i
och jf-ijnden»; «slutnare, mera och //ljn.l. framflyttade tiska med motsv. langa vokaler, stå framfor de konsonanter', hvil kas artikulationsliige ligger langre fram munnen, labialer och dentaler, dåremot oppnare, mera tilbakaflyttade ljud framfor dem, som bildas langre tillbaka, kakuminaler och velarer.» Av eksempler nevnes en hel del, således: slippæ, binnæ, mot stekkæ af
i*
t*.
i
(«stikke»),
leggæ («ligge»).
Her
altså
blir
vokalen
palatalisert
hindret) ikke bare av labialene (t,
d,
n,
l,
En formen
(b,
(eller
p, m, /),
depalatalisering
men
blir
også av dentalene
s).
paralell støbe
som
utviklingen søbe av supa har man uten tvil finnes brukt i eldre dansk (ved siden av stube, jfr.
til
i
Således heter det støbendis regn (Coruinus; 1539); vi subé). stand koldbøtter faar at støbe (Sorterup, Poetiske Smaasager s. 1714); som en utæmt hest saa kaalebøtter støbe (Holberg, Peder Paars).
ogsaa
paa I
disse
eksempler,
(og ikke
til
steypa).
som Jfr.
er hentet hos Kalkar, svarer støbe
svensk
XIX.
Fløifisk
Friis 1
stupa
kultbyttor,
og fjersing.
Fløifiskens videnskabelige navn
Peder Claussøn
til
norsk stupe krake. Didrik Ar up Stip.
stupa
opføres
Hos
Callionymus lyra Lin.
er
en
fisk
med navnet siokock
Det oplyses, at siokock egentlig er det danske navn. mens fisken ved Norges sydkyst kaldes knude. Friis skriver ogsaa storm. at fisken galer over våndet som en hane, naar den venter identificert sjøkokken med CallionyI en fotnote har Gustav Storm Sverige og mus lyra, idet han støtter sig til, at nysnævnte navn Danmark betegner den fisk, som kaldes «sjøkok d. v. s. sjøhane paa men den frembringer ingen lyd». grund av sin ophøiede rygfinne, «Navnet knude kjendes ikke note: samme i Videre sier Storm dansk nu » Betegnelsen «knude» er sandsynligvis ogsaa etgammmelt
eller
knude.
i
været benyttet paa Sørlandet. Ifølp fiskenavn, som i sin tid har den fisk, som nu al ni ti2 i Skanderborgegnen det Fedde r s en betegner er laant fra tysk. navn hvilket kvabbe, delig i Danmark kaldes fleste steder i Norge for de kaldes paa Kvabben (Lota Iota Lin.) den „av..,t aa steder i Trøndelagen bærer lake, men paa enkelte noihsk, er navne Den første forfatter som benytter kjø se. 3 Han skriver om «fløyfisk eller flyvende fik, i
-
Pontoppidan ££££££ Strom, nok
uttaler
at
M *£«£K
.
Ungt
over
våndet,
er en «fløyfisk ikke
som man av navnet skulde '•
rf f
slutte, r
t
Pl il
^;^l^\^.
men
kaldes saa, fordi den
v
Gustav Storm. «"»•
' •
Samlede skrifter otg. av dr. natn, Vore ferske vande. Danmarks bd. Norges naturlige Historie,
2, a.
m*
s.
180.
«4, Kjobenl. «n København, l.o3.
1809.
umkr
Smaastykker.
78
tiden sees at springe op og skyde sig et stykke frem over våndet.» Strøm leverer forøvrig en god beskrivelse av fisken og oplyser, at den undertiden fanges ved Søndmør i sildnot. Rimeligvis forledet
av Pontoppidans og Strøms uttalelser fremholder Ivar Aasen i sin bekjendte ordbok, at fløyfisken «skulde heller hete flogfisk», hvilket navn Aasen aabenbart har ment hang sammen med det oldDe moderne fiskeDet er neppe riktig. norske ord flog, flyving. kjendere vil ikke indrømme, at denne fisk enten galer som en Navnene hane eller foretar glideflugt i likhet med aviatikerne. sjøkok eller sjøhane og flogfisk (flyvefisk) er saaledes ikke begrundet
i
fiskens natur.
ganske betegnende navn, som passer serDisse er nemlig forsynt denne art. som er saa lang, at den i nedklappet I forplantningstiden, stilling strekker sig til mitten av halefinnen. som falder omkring sankthans, reiser hannen meget ofte den fløieller vimpellignende finne sandsynligvis for at gjøre indtryk paa hunnen. Den eiendommelige kurtise, som finder sted mellem et elskende fløifiskpar, er iakttat av naturforskeren Savi lle-Ken t, og jeg har ogsaa hat anledning til at se den ømme lek av et saadant par ved Hunnen er mere passiv, mens hanTrondhjems biologiske station. nen manøvrerer med rygfinnen og ruller med de vakre øine. Det later ogsaa til, at der indgaaes et sæsongiftermaal, idet den ene han holder sig til den ene hun i løpet av forplantningstiden, men noget giftermaal for livet er det neppe. Paa grund av rygfinnens eiendomkurtisens tjeneste er navnet fløifisk melige bygning og dens bruk serdeles treffende. Det folkeinstinkt, som har diktert navnet, har vel serlig været paavirket af rygfinnens form. Naar Gustav Storm mente, at fisken kaldes sjøkok eller sjøhane paa grund av sin op-
Derimot er
fløifisk et
deles godt paa hannerne av med en forreste rygfinne,
i
høiede rygfinne,
det saaledes ikke saa aldeles riktig opfattet. mot nord til Trondhjemsfjorden. Ross har nav-
er
Fløifisken er utbredt
net fløyfjæsing eller fløyfjersing paa Callionymus lyra. Som bekjendt er fjæsing eller fjersing (oldn. fjgrsungr) den samme fisk som Trachinus draco Lin 1 Fjæsingen forekommer hos os paa kyststrekningen fra Kristianiafjorden til Bergen. Likesom fløifisken har den to .
—
7 stive pigstraaler, rygfinner, hvorav den forreste er kort med 6 som er forsynet med giftkjertler. Paa gjellelaaget har den likeledes en pig med etpar giftkjertler i dertil indrettede furer. Stikker man sig paa en av disse pigge, kan det foranledige meget alvorlige blodforStikket av den engelske slegtning, Trachinus vipera Cut. giftninger. et Val. skal være endda farligere. Under deltagelse i fiskeriundersøkelser paa kyststrekningen nord for Liverpool sommeren 1899
hadde jeg nær faat knæ paa dækket og erfaren
mand
en fjæsing
Det er 1
Se
i
av en
f jæsing. Jeg laa paa da materialet, pludselig en gammel, Han hadde opdaget lynsnart rev min haand tilbake.
et
stik
rotet
engelsk
i
fiskedungen. vel
MM.
rimelig, at navnet fjæsing eller fjersing
1912,
s.
60.
er
avledet
-
Smaaatykker.
.
,
av det oldnorske fjgrsungr, og det kunde ha sin interesse at kjende betydningen av dette navn. Nogen tilknytning til det gammelnorske navn i andre sprog har jeg ikke kunnet finde. Tran draco heter paa hollandsk Pieterman, engelsk: great weever fransk' vive, tysk gemeine Queise. Da fjgr paa oldnorsk betyr liv, kunde man muligens ledes til at anta, at det er dette ord, som forekom:
mer i forbindelsen fjgrsungr. Fjgrsmadr oversetter Fritzner med en mand, som vil ta livet av en, og da kunde fjgrsungr som fiskenavn kanske tolkes som den fisk, der vil ta ens liv. Denne
forklaring vilde støttes av den omstændighet, at fisken utsondrer en farlig gift. Imidlertid maa vel det forhold, at være at befjæsingen er en giftfisk,
som en sekundær egenskap spørsmaalet om navngiving, som for fiskenes vedkommende særlig retter sig efter form og farve. Hvad fjæsingen angaar, har den ret iøiuefaldende farvetegninger med grønne og azurblaa flekker samt blekblaa og gule tverstreker. Ross tragte
har
ved
i
sin ordbok et andet ord fjersing eller fjæsing,
i
med
vekslende
striper,
og han
antyder,
som betyr
furu-
at «den fælles
stri-
bethet betinger maaske det fælles navn med fisken». Jeg er tilbøielig til at tro, at Ross har ret. Fjgr- har sandsynligvis i oldnorsk ogsaa hat betydning av det brogete eller det stripete. Fjgrsungr som fiskenavn skulde saaledes bety den stripete
og betegnelsen fløifjersing paa Callionymus lyra er da at tolke stripete fisk med fløi eller vimpel, hvilket ogsaa er en god karakteristik i navnet. Efterat ovenstaaende var skrevet, gjorde professor Magnus Olsen mig opmerksom paa den tolkning av ordene fløifisk og fjæordbok (s. sing som Falk og Torp har git i sin etymologiske er pragtfarve Fiskens Trachinus draco). 164): «Fjæsing (en fisk, fuld med mangeførvede striper og pletter; benævnelsen hører følge«furuved med vekslende striper lig sammen med n. dial. fjersing,
fisk,
som den
—
Germ. grundform ferhsunga
av fetved».
.
.
.
,
sml.
lat.
ab-
perca,
De nævnte forbor, gr. jrepxvoq, broget, sauskr. prqni, spættet.» har navn efter fløifisken at fattere har ogsaa været opmerksom paa, som har ledet tanken hen paa en fløy eller en sin store rygfinne,
vimpel
(1.
c.
s.
176).
I
nævner «Nynorsk etymologisk ordbok» den at lyra) og oplyser,
128) fløyfisk og fløyfjæsing (G. kaldes der fliegende Teufel og Wirnpfelfisch. (s.
Mit bidrag bringer saaledes
ikke egentlig
som en
noget nyt,
liten støtte
kan forhaabentlig betraktes Falk og Torp har klaring som sprogmændene
0.
tysk
men
det
den formaa være den
for,
git,
Torp i
at
^rdgaard.
riktige
I
ord
i
sangen
munden:
XX. Tors frokost. om HårbarSr den ældre edda i
,
hvild å5r ek heiman for
Åt ek sildr
sa5r
ok hafra, ek enn
em
])e8S.
lægges
Tor
følgende
Smaastykker.
gO
Karl G-jellerup
den danske oversættelse av
I
(1895)
lyder
disse linjer:
Jeg aad i Mag, før op jeg brød, Sild og Havre, sent bli'er jeg sulten.
Og
Godecke
den svenske gjengivelse av
i
Forrn jag hemifrån
(1877) staar der:
reste,
ro jag åt
i
sill
och hafre;
ånn haller jag mig matt
Mortensson
1905 gjengir Ivar landsmaal saaledes I
dåraf.
eddaens ordlyd paa norsk
:
Fyrr eg fekk eg
f raa
garde for
meg mat,
havrebraud og
sild,
eg hungrer inkje endaa.
Og
1913 oversætter Erik Bråte paa følgende maate:
i
i ro forrn jag reste hemifrån, sill och havregrot,
Jag åt
hungrig jag
Ordet ha/ra oversættes
an
år.
saaledes
—
regrøt.
ei
med
havre, havrebrød og hav-
Jeg har længe tvilt paa riktigheten av, at hafra i denne forbindelse er en bøiningsform av hafri, m., havre. Det er ikke rimeDet synes ogsaa lig, at Tor til frokost spiste havre som en hest. være noget overflødig at anføre om en mand som Tor, at han aat havrebrød til silden, og det tør være tvilsomt, om havregrøt var
nogen frokostret i vikingetiden. saadan tungarbeidskar foruten
Det synes mig sandsynlig, at en ogsaa maatte ha kjøtmat til
sild
frokost. Sproglig set, er der vel heller intet i veien for det; ti Den hafra kan jo tillike være akkusativ flertal av hafr, m., bukk. svenske zoolog J. G. H. Kinberg, som har skrevet «Eddas Naturhistoria» 1 har. været inde paa, den formentlig riktige tydning, idet han skriver (1. c. s. 31): «Tor hade atit hemma sill och hafre(?), hafra hårvid år dock att marka, at ordet åfven betyder bock, en ,
;
tydning som synes vara riktigare, då bockkott ansågs vanliga
tillhora
Tors
f oda.»
Jeg gaar et skridt videre og paastaar, at det er uriktig at oversætte med havre, havrebrød eller havregrøt. Sangens forfatter maa ha tænkt paa bukkekjøt, da det var Tors livret. I norsk riksmaal bør derfor oversættelsen lyde: Jeg aat
i
ro,
før jeg hjemmefra for, sild og bukkekjøt, 2 mæt jeg er endnu. 1
vid
0. Nordgaard. Veterinår-Institutets
af
Opnandet Kongl. i Stockholm den 21. September 1880. Maatte oversættes: [ «bukker», da hafra er flertal. M. O.] gjøre den foreslaaede opfatning betænkelig. Inbjudningsskrift
nya
Byggnader 2
—
(Trykt
2.
april 1917.)
Dette synes
at
FÆRØYSKE OG NORSKE FOLKEVISOR. Av Knut
Liestøl. Dr.
Jan de V ries:
sche balladen.
Studien over Færo
Haarlem 1915.
I.
er
den
største
utgreidingi som enno er utgjevi um Hovudemnet i dette verdfulle verket er Sjiirdar Jcvædi, dei visone som gjeng um Sigurd Faavnesbane eller paa ein eller annan maate heng såman med segnene um denne kjempa. Det gamle vidgjetne emnet i desse visone hev
Dette færøyske folkevisor.
lokka
fleire
granskarar
aa løysa spursmaalet
E. Muller, Golther, Boer) til aa prøva grunnlaget for dei og den fyrste heim-
(P.
um
staden deira. Men aldri hev etterrøkjingi samstundes fenmt so vidt og vore so umhugsam og umstendeleg som her hjaa den hollandske granskaren. Han gjeng igjenom visone bolk for bolk, stundom vers for vers og jamfører med sogor og andre visor. Han granskar den indre bygnaden i visa og prøver aa skilja det egte og upphav lege f raa det uegte og nyare. Han gjer greide for dei avvik i
som
visone hev
sogegrunniaget, og syner koss desse avvik hev korne upp. Dette gjeld ikkje berre hovudemnet: dei færøyske visone, men det gjeld liksovel dei norske, danske og svenske vi f raa
i
sone som h øyrer til same segnkrinsen. Me f ær t. d. utgreidingar um dei norske visone Sigurd svein, Lindarormen og Gunseli-visa. Baadev»«l sovorne einskild-etterrøkjingar og ved dei upplysningane boki elles vert bo gjev um samhøvet millom norsk og færøysk visedikting,
my kje forvitneleg og Ho er klaart skrivi, aa faa yversyn yver 6
—
Maal og minne.
1917.
lærerik for alle
og det.
som granskar norske
so tilfanget er greidt skipa,
visor.
det er lett
Knut
82
Der
fem kapitel
er
eller
Liestøl.
hovudbolkar: Regin smiour, Brinhild-
og ende! eg Ismal- og Genselinbolkane inneheld utgreidingi um dei rette eller fyrste
tåttur, Hogni-visa, Ragnars-tåttur
Dei
visa.
tri
eigenlege Sigurds-visone
;
umhandlar dikt som berre
dei tvo siste
hev ein meir ytre samanheng med Sigurds-kvædi. Me skal fyrst gjeva ei stutt yversyn yver dei resultat som forfattaren
kjem
I bolk
1,
Han
smiftur, syner forfattaren at taatten fylgjer igjenom og at det fleire stader er ordrett sam-
Regin
Volsunga saga svar.
til.
all
Dei
viser at fleire vers er nyare tillegg.
kjem seg av yvergangen til umlagingar, som den eldste formi av
fraa soge-grunnlaget
dg i
er dei
avviki
fleste
eller
viseformi, visa
hev fenge
traditionen.
Forfattaren gjeng so yver til aa granska Landstads tekst av I den fyrste luten av den norske folkevisa um Sigurd svein. visa (Landstad str. 1 22) ser han berre den vanlege forteljingi
—
um
ung mann som dreg ut og som me kjenner fraa andre
skal
ein
slikt
Hjørdis
er
mor
hans
Eit undantak er berre
man med
det
v.
far
sin;
det
er
Visediktaren
dg.
han hev berre knytt den og alt som høvrer såman med den, til at ikkje stort anna um Sigurd enn
byggjer ikkje paa gamalt soge-tilf ang vanlege leik voll- tilburden, Diktaren veit Sigurd.
hemna
folkevisor
8,
hesten
at
og
;
hans
heiter
Grane.
som umtalar Greip og som heng
som sidan stend
i
visa
(s.
18
—
19).
Møtet med
såri-
sen er og
eit nyare tillegg. Skildringi av koss Sigurd kjem til Greipe-garden og vert motteken der, inneheld mange stereotype Gamle er dg nokre brot me hev strofar, men ogso gamle drag. att av samtalen millom Sigurd og Greip. Men heile forteljingi
um
koss Sigurd kom med i oskoreidi er eit yngre tillegg. Nokre av dei strofane Landstad hev i tillegget, høyrer til ei serskild
um Sigurds daude. Naar det Sigurd svein er tale um Nivlungar, um harpa som Gunnar slo paa, um Rinarfossen der Grane braut sin fot og um ei kiste med gull som Sigurd slepper vatso er alt dette berre uklaare minne um ein gamall kjend net, vise
i
i
som kunde finnast i ulik samanheng og i skiftandeform. Denne norske Sigurd-diktingi kann ikkje vera grunnlaget for den færøyske Regin smiour. Det einaste som visone hev sams,
tradition,
er leikvoll-tilburden
fortelje-maate
(s.
;
elles
er
dei
heilt ulike
baade
i
innhald og
25).
Innhaldet av den
danske
visa
<
Sivard Snarensvend» svarar
i
Færøyske og norske
folkevisor.
38
den norske Sigurd svein; men ho hev mykje yngre bunad, hev mist mange sermerkte drag, og tonen i visa er ein annan. Likevel er der so stor likskap millom den norske og den danske visa, at dei baae maa gaa attende til ei sams grunnform. Den svenske formi av same visa er heilt umlaga, fordi at dei
store
eit
upphavlegt
gurd) er
drag
til
Hundingssøner
umlaga
kven faderbanen
til
Men
er.
halde paa forteljingi
(banemennene til far aat SiDet er mori som fortel
systersøner.
um
til
vederlag hev den
faderhemnen, som er tapt
i
svenske
visa
dei andre form-
ingane.
Endskapen paa granskingi av dei ulike formingane er, at baade den svenske og den danske maa gaa attende til ei gamall norsk form av Sigurd svein. Her er Vries samd med Golther II (Zeitschrift fiir vergleichende Litteraturgescbichte. Neue Folge Men han er usamd, naar Golther vil gjera s. 269 ff.).
den færøyske Eegin smidur til ein avleggjar av den norske Den færøyske visa byggjer paa Volsunga-saga, den norske paa maatte Sigurds lagnad Gripisspa. Skulde dei hava sams grunnlag, traditionen norske i den ha vore fortald tvo gonger fyrst i i
:
sidan i sjølve hendingane Gripes spaadomar (etter Gripisspå) og Forfattaivn dei andre eddakvædi); men det er urimelegt. (etter
den færøyske taatten ikkje kaim Ut ifraa dei resultat han hev byggja paa den norske visa. form av so aa korne til, prøver han setja upp ei meir upphavleg igurd svein enn den Landstad gjev. Brinhiid Etter at Vries umstendeleg hev gjenge gjenom slær atter ein
gong
tattur, kjem han
til
fast
at
same endelykti som Golther,
at fyrste luten
(v.
siste luten derimot (v. 191 ff.) 1—190) byggjer paa Volsunga-saga, Golther at nokor norsk aa Didriks-saga. Men han trur ikkje som den ise hev vore millomlekk millom sogone og fæwyskejiaa. men ingen stad kann tvo dei sogone, et er nok ymse avvik fraa Berre eitt vers ein skyna at diktaren hev nytta andre kjeldor. Svendal* og eitt fraa er laant fraa den danske visa «Ungen ho beinvegs paa sogone. Sivard og Brynhild»; elles byggjer visa Sivard og Brynhild byggjer paa
Den danske men hev
Jak GoMber
nordiske dra,. upp einskilde g m danske visa samstavast pa peika paa at denne tvo baae i at med di Late med den færøyske Brinhiid tattur, ved for ein og same staden, inn paa sette den tvske traditionen
tradition,
teke
•
<
^
g4
nm
teljingi
korleis Sigurd
Knut
Liestøl.
kom
av dage.
Av
dette slutta Golther
sams kjelde: ei norsk vise. Men Vries finn ingen nærare samanheng millom den danske og den færøyske visa det einaDet er ste er at den færøyske hev laant eitt vers fraa den danske. i tradition berre i synom at det slær yver tysk paa same staden i baae dikti. For grunnlaget for den danske visa er nettupp forteljingi nm Sigurds daude diktaren hev berre sett til ei innleiding, og til den hev han nytta baade nordisk og tysk tradition (s. 94). Heller ikkje dei norske broti av ei vise um Sigurds daude gjev oss nokon rett til aa tru at det i Norig hev funnest ei vise med same innhald og same lengd som den færøyske. Ein ser nok at det i Norig hev vore visor um Sigurd og Nivlungane, men ein kann ikkje at dei baae hadde
ei
;
;
Golther slutta at heile soga um Sigurd med alle einskilddrag hev funnest i viseform. Det vesle som er leivt synest aa peika i den leidi, at i den seinare tidi hev soga um Sigurd meir
med
vore grunnlaget for kunstdikting enn for folkedikting (s. 98). Ved Hogni-taatten kjem Yries til nettupp same resultat
som Boer 1
:
kjelda er Didriks-saga,
men
i
siste
luten av taatten
hev diktaren gjort heller store avvik. Ein kann ikkje med Golther tru at Hogni-taatten og den danske visa «Grimilds hævn» baae gjeng attende til ei eldre dansk vise; det kann berre vera tale
um
innverknad
i
færøyske taatten.
det
einskilde
Um vendt
hev
fraa
den danske
visa
paa den
«Den hvenske krønike»
laant
av den færøyske taatten. Grunnlaget for den danske visa ser helst ut til aa vera den eldste nedertyske redaktionen av Niebelungenlied.
Dei
tri store
færøyske Sigurdskvædi
tåttur og Hogni, hev soleis ikkje eldre men byggjer alle beinvegs paa skrivne
:
Eegin smiour, Brinhild folkevisor sogor.
til
Det
grunnlag, er
so
nær
samanheng millom dei tri kvædi, at dei maa vera tri tætter av eitt kvæde, og det er ein diktar som hev skapt dei alle tri. Etter alle merke hev denne diktaren vore ein færing, og ein finn ikkje noko spor etter eit norsk visegrunnlag. Desse færøyske kvædi er paa mange maatar ei kunstdikting, som lik jest mykje paa og hev samanheng med den islendske rimur-diktingi. Dei stend ved enden av ei lang utvikling, som fører fraa den lyriske dansevisa til den lange Det siste stiget i denne utvikling! vart teke i episke dansevisa. slutten
av 14de hdr.
enn
denne
til 1
Arkiv
f.
tidi nord.
Lenger attende fyrstningi av 15de. synest ikkje Vries aa vilja setja Sjuroar kvædi.
til.
eller
XX
i
142
ff.
Færøyske og norske
Men
seinare enn
dei; for
til
folkcvisor.
16de hdr. karm han heller ikkje vilja * at den hvenske krønike be?
han gjeng ut fraa
drag fraa eit av dei.. Vries jamfører so
1;
den færøyske
visa
Ragnar i
tut tur
med Ragnars-saga og
Det syner seg at visa Bagnarssona-[)åttr. i det store og heile hev same innhaldet som Ragnars-saga, men med nokre ny are tillegg etter andre visor og etter eventyr. Alle dei dragi som visa hev sams med Ragnars-saga, finst i Ragnarssona-J)åttr og.
Men paa
dei stadene
ringare eller uheil tradition,
der Ragnars-saga hev
fylgjer visa Ragnarssona-jmttr.
ein \\
det kann ein draga den slutningi at visa ikkje kann byggja paa
den formi av Ragnars-saga som me no kjenner, men ho maa gaa attende til ei eldre og meir upphavleg forming. Den norske visa Linda r or men er umlaga etter Gralver-
—
Men elles 11 og 13 hjaa Landstad er egte. 1 danske tilsvarande den «Lindarormen» norske den baade og gjeng til ei eldre norsk vise, som so atter bygattende «Ormekampen» av Ragnars-saga. Det er soleis ingen gjer paa den gamle formi visa her samanheng millom den norske og den færøyske visa; berre str.
>einvegs Leller.
Regnfred og Kragelill og Karl og attende til den norske visa um Aslaug Kraaka
Dei danske visone
ragelill gjeng
byggjer paa gamle segner fraa Spangereid hadde uppfraa Spangereid. Men desse segnene Fraa fyrsten aa gjera. med Ragnar Lodbrok lavleg ingen ting
som Ramus umtalar, og denne
visa
Kraaka, segnene um Aslaug formed Kraaka utan samanheng jo- der var segner um Aslaug av formi Lodbrok. Fyrst i den eldste teljingane um Ragnar forteltil um Aslaug Kraaka knytte Ragnars-saga vart segnene fann Lodbrok. Denne samanknytingi lin gane um kong Ragnar eldste er avleidde av denne ein dif or i alle dei diktingene som hev no RagnarssonaBagnar-onahev, me som ,a: den Ragnars-saga s-saga: Den førRagnars tattur. den færøyske pattr i Hauksbok, og fonn. den yngre øvske Gests rima derimot byggjer paa , med Ragnar-for Utan samanknyting Ragnars-saga. ej er som dei tvo danske visone
^r der
ein
Ragnar-tradition
vert daa Ramus-visa og
-
utan
^^^^J^^
Ein hev difor med tvo hev verka paa d en «dr* men det er mogelegt at den eine paa kann ha vi danske visa «Regnfred og Kragelill» «Karl og Kragelill visa, og Ragnars-saga paa av den.
øyske
Knut
gg Forfattaren granskar
i
Liestøl.
ein serskild paragraf
samhøvet millom viser han at
Med gode grunnar
Volsunga-saga og Ragnars-saga. hev urett naar han segjer at Volsunga-saga er sett i hop som ei innleiding til Ragnars-saga. Baae sogone hev fraa fyrsten
Mogk
men dei er sidan sette innaat med seg ileire brigde. Vries fyrst Genselin-vi sa fyre
vore ihopsette kvar for seg, dette hev ført
ein-
annan, og I femte kapitlet tek seg. Han greider ut um samhøvet millom dei ulike færøyske og danske formingane, og han gjeng ogso nøgje igjenom den svenske og
den norske formi. Han kjem til den endskapen at den gamle formi av Genselin-visa hev vore dansk og hev vore utan innverknad Av denne gamle fraa Torsvisa (d. v. s. utan brudlaups-scenen). formi er dei færøyske variantane avleidde; dei viser ingen innverknad fraa Torsvisa, medan skildringi av brudlaupet alt hadde trengt seg inn i den danske formi som beinvegs ligg til grunn for dei danske variantane
svarar
i
fleire
best
ting
som me no hev. Den norske med den danske traditionen.
visa sam-
«Het
is
dus waarschijnlijk, dat een zeer verbreide overlevering van de Deensche ballade, waarin trekken uit verschillende redacties samen-
gekomen waren, in Noorwegen bekend was; de halfdeensche taalvormen wijzen in eik geval op sterken Deenschen invloed, die van verschillende zijden kan hebben gewerkt» (s. 247 f.). Men sumt ført hendingane yver i troll verdi, og såman med det gjeng der ei umlaging av namni; Thelemand Thinn t. d. hev vorte til Timi trolli. At det, som Bugge meinte, den norske visa hev
skulde ha funnest
i
ei
Genselin-vise paa Sunnmøre,
—
er
det
ikkje
Um
den færøyske Ismal-visa fullgode grunnar meiner Vries aa kunna prova at ho ikkje inneheld gamall tradition, men at ho er ei nydikting og dif or utan verd naar ein skal granska upphavet aat Genselin-visa. Dei smaa likskapane det finst millom Ismal- og Genselin-visa er um ikkje tilfellelege, i minsto sekundære. Kvar Genselin-visa hev emnet fraa, vaagar "ikkje Vries aa segja noko visst um, men i utgreidingi um namn til
aa
tru.
—
peikar han
paa ymist som kunde tyda paa samanheng Desse meiningane vik mykje av fraa dei Artus-segnene. som Sophus Bugge og Moltke Moe hev uttala i «Torsvisen»
i
visa,
med
101 ff. at « Genselin- visen er en forandring af en gammel dansk vise om Jarmunrik og Svanhild, som paa den ene side har behandlet et sagn, der var nær beslægtet med det, Saxo s.
.
-
kjendte,
men som paa den anden
side tildels
grundede
sig
paa
Færøyske og norske
folkevisor.
gf
en nedertysk digtning Digtet ora Jarmunrik og Svanhild blev meget tidlig, da det endnu havde afsnittet om brylluppet men uden burlesk tilsnit, og da det overhoved var meget oprindeligere end den os foreliggende danske Genselin-vise, overført til
hvor
Færøerne,
norsk-islandske
er ogsaa, ført visen
men
om
afsnit
et
sagn,
af
omdigtet
det blev, under paavirkning af
til
Fra Danmark
Ismal-kvædet. til
sandsynlig meget senere, greven af Jansalin» (s. 105).
Færøerne blevet over-
Spursmaalet um Genselin-visa og Isinal-visa er my kje vandt og ihopnøkt, og eg skal ikkje her gjeva meg inn paa nokor dryfting av samanhengen. Derimot skal me sjåa noko nærare til ved dei paa dei resultati som den hollandske granskaren kjem andre Sjurdar kvæ5i. Desse resultati rører ved spursmaalet am samanhengen millom den norske og den færøyske visediktingi i det
heile.
„,
Mange
stader hev
etterrøkjingane
aat Vries kasta nytt ljos
norske folkevisor. Han fer jamt baade yver baade færøyske og det er ingen tvil um at metodisk, grundigt og varsamt fram, og han er komen til, vil veita mange av dei einskilde resultati Vries med dette verket standande. Men det var ikkje ventande at
um
uppløysing paa spursmaalet med dm samhøve deira um hav og alder aat Sjur&ar kvæoi og den Heile færøyske andre nordiske folkevisediktingi um Sigurd. so ein kann ikkje sjåa Sjurøar visediktingi er for lite utgreidd, sitt
kunde gjeva nokor endeleg
kvæoi
i
ljoset fraa etterrøkjingar
um
dei andre
færøyske^
M
ei paalitande utgreidmu' Serie- var det turvande aa hava hev vorte umd.kta visor eldre spursmaalet nm kor mange aa finna nt kor Færøyane. Ein burde sjåa hev nytta k, hev vore, og kor ofte de, umdikting i kvart tilfelle De, av visor med soge-emne. so^or til hjelp ved nmdiktingi den Seheimanelom ligg nærast upp til med serleg tanKe paa utgranska uu s ia heller ikkie er Lallpr lKJrje
^W"**»"j«
^
og den norske,
^
samanhengen med
^^£"£ «
^ **-*£**
Vnrkie dei
dei
færøyske
norske visone
...I
fullstendig færøyske eller dei hev med lite fyrearbeid, so vore det hev Ein vil daa so lett sjåa spursmaal, for Vries.
v
tnno
.solera,
og
*
Knut
gg
Liestøl.
ein fraa einskildgranskingi lyfta seg upp til vidare utsyn, vert ein gjerne altfor my kje bunden av dei resultati ein er komen til
ved dei faa einskilde
ein
tilfelle
sjølv
hev gjenomgranska.
Ein
kann daa so snøgt koma til aa visa fraa seg ymist, som ut fraa ei meir aalmenn yversyn kunde synast mykje trulegt og som ein i
alle
høve
maa rekna med.
—
Yries hev ikkje havt høve
til
aa
nytta heile tilfanget av vise-variantar. Han hev lote halda seg Dette fører med seg at såmantil dei prenta tekstene berre. likningi millonl norske og færøyske visor surne stader vert ufullYries skynar godt at ei nærare gransking av alle varistendig. antane kann føra med seg at han i sumt maa brigda paa slutningane sine, og han skil seg retten til aa taka spursmaali uppatt til dryfting, naar ein, som han vonar, um ikkje lenge f ær ei fullstendig utgaave av visone.
i
Forfattaren er mykje gløgg til aa skil ja han paaviser ofte koss det finst
visone, og
millom
egte og uegte av tilsetningar forunderleg handfast
fleire lag
Men han hev samstundes ein brigde. maate aa taka variantane paa. Han fester seg stundom so sterkt ved den eine formingi av visa som han hev fyre seg, at han kann koma burt i ei gransking av versfylgja som synest nyttelaus, naar ein kjem i hug kor sterkt versfylgja skifter i dei ulike variantane og
sjåa t. d. s. 55 Vries greider ut
um um
—
;
29 der Sigurd svein, eller s. 27 den danske visa Sivard snarensvend. Paa den sistnemnde staden vert resultatet mindre paalitande ogso av den grunn at forfattaren ikkje reknar med den sermerkte vise-teknikken. Naar han vil vraka v. 4 fordi det sluttar med dei same tvo linone som v. 5 byrjar med, so er det utan grunn. Det høyrer med til folkevise-stilen at siste luten av eit vers ofte vert teken uppatt i næste.
Sjåa
t.
d.
v.
15 og 16
DgF 290
A, v.
i
18—19:
Det saa var den yngste broder, hand giorde iche lenge der-aff: saa tog hand sin gamble fader sa[a] listelig paa sin bag. Saa tog hand sinn gamble fader saa listelig paa sin bag; saa laked hand till stranden neder alt med saa megen umag.
—
90 A., v. 2—3, 100 A, v. 11 12, Isl. fkv. 31 A, fl. st. Det er som Steenstrup segjer at «Gjentagelser præge ofte Billedet dybere ind i Tilhørernes Bevidsthed» (Vore folkeviser, s. 202; cfr. N. M. Petersens Literaturhistorie Is. 146). Svend Grundtvig let baade v. 4 og v. 5 staa i sin restitution av Sivard snarensvend. Vries trur ogso at ein ikkje kann forklaara at v. 3 i Cfr.
v.
1
—2
DgF.
o.
Færøyske og norske
denne visa
er sett
i
ein gjeng ut fraa at vers er noko ein ofte
vera tale
nm
t™
hon av
folkevisor.
H9
v,„i^
^' Z^Z^tXi^^ ^Z^Z,?^ £"+i~<* "1
1
J skipling av versfylgja fleire stader at Vries ikkje nyttår ut parallelar fraa S,t fyremaa1 S 182 *• * *« det ,j,!„ aa fl dTtri f 6 T6rS1 ' GeStS n ma Vik aT traa hadde det vore velkorne aa peika paa likskapen med Harpu rima der de, finn hket av i aai
Det hender
kv^ uJZ
'
\ ^n
Z
-.
'
K^—saga,
møyi
og gjer
harpe av det:
ei
Tad komu tveir dreingir oman funnu å sum likio la.
vid
a,
Teir tokn hennara reydargullring, gullharpan undir skinn.
bom
Teir féru seg
sum
ein gard,
uti
teir vistu, bryllup var (E)
Dette heng tydeleg såman
med
Gests rima:
Gestur gekk sår nioan vid a fann hann hvår id harpan lå. Gestur gjorSi sår meira omåk
harpuna tok hann å Gestur gekk sår gisti
moy sum
sitt
båk.
ein gård kelling var. i
Men endaa
dette er so, trur eg likevel ikkje med Vries at denne Gests rima er ntan samanheng med det Torfæus forinnleidingi Som tel, og eg skal dif or snart koma attende til spursmaalet. fyrr nemnt trur Vries at «Hnndingssøner» i den svenske formi av Sigurd svein er trengt undan av eit «systersøner». Grunnen til dette var at namnet Hunding var ukjent i Sverike, og at det var Her vanlegt i diktingi aa nytta skyldfolk ved slike hemnferder. kunde Vfies ha gjort si meining endaa rimelegare, um han med det til
—
at det finst ikkje noko slag skyldfolk som er meir nytta i visone enn nettupp systersøner. E. v. d. Recke segjer jamvel at «ganske i Almindelighed kan det siges, at Visen fortiden end MorSlægtskaberne i første Grad ikke kjender andet saadaut broder og Søstersøn» (Dania VII, s. 133). Ved den tekstrettingi av Sigurd svein som Vries gjev s. 51— 58 hev visa vorte mykje meir heilstøypt og svarar visseleg betre til den gamle formi enn Landstads tekst. Men som alltid i slike
same hadde upplyst
1
vert det
V.
5,
1.
mangt som
er
tvilsamt.
4 hev Vries som hjaa
Eg
skal
Landstad:
nemna
«han
tvo-tri
ein ikkje maa lesa bleike», men spør er vel ei mistyding eller ei misskriving for «kinni»
um
i»
«saa bleike
ting.
sine
sette .
kinn
i
Dotte «kinn (n. pl.
bundl
Knut
qq
Liestøl.
kann jamføra heile ordlaget med gn. «setti sem drep væri i hlaupit» (Biskupa sogur I 386 34 ),
Ein
form av kinn). fotinn sva blån,
15 (Fms. VII 145 ), «Serena setr sik 28 alle dømi etter Fritzner). har5la gla5a ok bli5a» (Clarus saga 12 Same tyding hev verslina «ho gjorest i kinni bleike» i Ivar Elison. Landstad v. 17 hev Vries skote ut; men det bør vera med. Det
«konung
setti
dreyrrauåan»
;
—
lyder so: Hjørdis geng i stogo in, hon blandar mjø5 og vin, så sender hon de5 på høge hesten til sæle sonen sin.
Den som dreg burt, skal Dette byggjer paa ein gamall skikk. hava ei velfarskaal (gn. velfararminni). Eit gamalt stev gjev oss noko av same situationen som i Sigurd svein :
Guro gav meg osten skera, han va so tykk i brdno, so kjem ho ette mæ mungaatskaali, so rei eg so glatt oto tone.
Cfr. segni um haugbuen som kjem ut or haugen og vil gjeva V. 36 bør ogso vera med, av di det ridaren drikke av eit horn. er parallelvers til v. 37. Vries vil ikkje gjeva oss sjølve grunnformi av Sigurd svein, men berre «het onmiddellijk voorbeeld van de tegen woordige Norweegsche ballade» (s. 51). Likevel skyt han ut ikkje berre episoden
—
Rise-episoden er ogso heile draget um oskoreidi. ha kann han lett korleis Vries knytt seg til syner visseleg ung, og v. 29 (hjaa Landstad). Oskoreid-episoden derimot kann vera heller gamall, for alt tidleg er Gudrun Gjukadotter og Sigurd svein knytte
med
til
risen,
men
oskoreidi.
Eg
minna draum ser
skal berre
um
forteljingi
i
Sturlunga-saga,
kvinne koma ridande paa ein graa hest. Fyrste gongen fortalde ho at ho kom nordan «or Nåsheim», tridje gongen fortalde ho at ho var Gu5riin Gjiikadottir, f jorde gongen hadde ho «mann bundit i tagl hestinum». Dette viser at Gudrun alt i 14de hdr. hev vore tenkt som daudegudinne og soleis paa ein eller annan maate hev vore knytt til det ridande fylgjet av daudingar som paa Sørlandet i Norig heiter oskoreidi. Denne islendske forteljingi forklaarar og tilnamnet hennar: Rysserova Helland, Bratsbergs amt I, s. 419). Sigurd svein (cfr. Moltke Moe er etter folke trui førar for ferdi såman med Guro, og denne trai «r so rotfest, at ho maa vera gamall. Med grunnlag i denne trui kann oskoreid-episoden alt tidleg ha sett seg fast i visa. der J6rei5r
fire
gonger
i
ei
i
ein ser paa det skiftande syn som vitskapsmenn framigjenom tidi hev havt paa dei færøyske Sjurbar kvæ5i, vil ein finna at granskingi meir og meir hev kome til det, at grunnlaget
Naar
Færøyske og norske
for dei var a a finna
i
folkevisor.
skrivne bøker.
91
Golther held dei
store
tri
Sjuroar kvædi for aa vera avleidde av andre folkevisor. I: smidur og Brinhild byggjer etter hans meining paa norske visor. og Hogni paa ei dansk vise, som sjølv byggjer paa ei tysk. Men Boer fann at Hogni byggjer beinvegs paa Didriks-saga, og no finn Vries at dei alle tri hev litterære kjeldor: Volsunga-saga og Didriks-saga. Dei er etter hans meining ikkje folkedikting,
men
kunstdikting, og er alle
Berre
eit
tri
dikta av
ein
og same mannen.
og anna verset er laant fraa andre
visor. Ogso An«Lied und Epos»*(s. 19) uttala at alle Sjuroar kvæoi truleg er sette i hop av ein diktar. Ved Golthers meining laag vansken i det, at ein ikkje kuml»'
dreas Heusler hev
i
prova at dei norske visone
um
Sigurd hadde vore so
store, at dei
kunde vera grunnlaget for dei færøyske. Men denne vansken kunde ein koma undan dersom ein gjekk ut fraa: 1. at største luten av dei norske visone hadde kome burt, og 2. at dei færøyske visone hadde vorte til ved ei umdikting av det eldre visegrunnVed teorien aat Vries kjem ein derimot ut i vanskar som laget. det til dessa ikkje hev lukkast aa faa burt, ja som det ikkje einundan. ^ong hev vore gjort nokon freistnad paa aa koma Provføringi hjaa Vries gjeng ut paa: 1. aa skil ja den færøyske Sigurd-diktingi fraa den
mde norske og
tilsva
danske. r
aa gjera den færøyske Sigurd-diktingi til kunstdiktii.L um samanheng i framFylgjone av dette for spursmaalet ksteren av den færøyske visekvedingi, hev Vries ikkje korne inn 2.
La.
Men
er det
som Vries meiner,
so
maa
det
an ten
dei
ha
ingi
noverande
funnest paa Færøyane, fyrr er den gamle dikting] unge Sigurds-kvædi vart til, eller Her eru tveir kostir ok er hvårrgi g66r. Lest sporlaust burte. ei forklaanng Vries prøver ut ifraa sin synsstad aa finna den andre noraa nokre av likskapane millom den færøyske og Desse likskapane skal me no gjenomgaa. iske Sigurd-diktingi. eins baade i den norske Sigurd Leikvoll-episoden finst like Vries meiner at denne rein og i den færøyske Regin smiour. kan risoden er so vanleg, at han godt Men han finn del baae desse visone uavhengig av einannan. norske visa hev laant av den mykjr^rimeTegt at den°f æroyske de Bfed mest for seg. et er ikkje neittande at dette siste hev er det Færøyane, sterke samkvæmet det var millom Norig og igurd-dikting Eller
'
Knut
92
Liestøl.
mest utenkjelegt at den norske Sigurd-diktingi ikkje skulde ha Baade nordmenn og færingar hev i vore kjend paa Færøyane. halde desse diktingane for sers gjæve. Naar ein daa lange tider i diktingar um same mannen finn same episoden paa same staden i forteljingi og jamvel mest ordrett like eins, so er det vandt aa koma ifraa, at ein her hev med laan aa gjera. Men er dette so, daa maa den norske visa liggja til grunn for den færøyske iden bolken
medgjeve, ligg leis
med
kvæfti.
som Golther trudde. Og er fyrst dette detovende nær aa tru at det kann hava seg same-
minsto,
i
dei
I alle
soleis
andre likskapane millom Sigurd svein og Sjurdar høve er spursmaalet ei etterrøkjing verd.
held fram,
Yries
at
Sigurd
svein
byggjer paa Gripisspå,
medan Regin smi5ur byggjer paa Yolsunga-saga. Men dersom no visone hev drag sams som ikkje finst i desse norrøne kjeldone, maa dette helst koma seg av paaverknad fraa den eine visa paa den andre. Ved leikvoll-episoden kunde ein slaa paa at det var laan fraa andre visor, men det kann ein ikkje ved surne av dei likskapane som me no skal tala um. Fyrst skal me nemna ein likskap som Yries ikkje hev fenge auga paa, av di han ikkje hev havt fyre seg alle variantane. Ein variant av Regin smiftur fraa Norderøyane hev desse versi (CCF. 1 C, v. 92—94; cfr. Sj. kv., s. 14—15): Arla var
um
morgunin
ta5 ro5ar fyri sol
:
hann bindur uppå Grana bak gullkistur tolv.
Tolv gullkistur hvorju minni
tå,
bann
SjiirSur
bann omanå
Sjurftur
sioan setst
omanå. Siftan setst
at rioa
:
Grani sprakk yvir Lindåir, vreiour var
Han
rid
so
Hammershaimbs
bann
tå.
gjenom skogen og kjem var.
s.
15.
I
andre
til
versionar
Aldiruna, som i det fortalt at
er
—
Dette «sylgjan sundur gekk» daa Grane sprang yver Lindara. er tydeleg same episoden som me finn i Sigurd svein i mange av variantane
:
Færøyske og norske
folkevisor.
Sigurd reid på Rinarfossen og Grane braut sin fot, så sekte han ned den gull kista. da baudst der 'ki meire bot. Sigurd helt
og kista
i
gullringin
flaut ifrå,
nie vore dei fossehoggi laut springe då.
som Grane
(Landstad
Baae stadene
i
det (grunnen
gjeng
sund,
i
er
ulik:
i
kjenner eg ikkje
fraa
gullkistor,
og baae stadene misser han ei vanheppe med Grane som er skuld den færøyske er det «sylgjan» som ei
elv,
den norske bryt han foten til
4'J— 50.
som kjem ridande med
er det Sigurd
baae stadene skal han yver gullet, baae stadene er det
v.
Noko
sin).
liknande
andre diktingar.
Liksom Hjørdis i Sigurd svein gjev Sigurd den raadi at han skal gaa til Greip og faa raader av honom, soleis viser Brinhild i det færøyske kvædet SjurSur til Budli «at taka af honum råd». Versformi minner jamvel: Høyre du min sæle sone. eg
deg inki eggje,
vil
men gakk
Greip'e, mo'rbro'r din.
til
han kan deg
rådi leggje.
(Landstad,
v.
8.)
Hoyr tad Sjurdnr Sigmundarson ver nu
gakk
ei so
brådur,
tår flrst
og tak åf
i
fåoir
honum
mins gård
råd. (Sj.
Her dis
i
ser ein at Brinhild
i
kv.,
s.
24. v. 90.
den færøyske' visa ^svarar
til
Hjor-
den norske.
fortalt at mor I nokre versionar av Sigurd svein er det fyrst Grane og gjev Sigurd, men til Sigurd gjeng til stallen og løyser At sorn gjer det same. siclan er det ei kvinne i Greipegarden tvo gonger, maa vera ei forvending, Sigurd soleis f ær same hesten Telemark, og men det finst i so mange uppskrifter baade fraa Etter Gripisspa kjem Sigurd Sætesdalen, at det treng ei tyding. ban dreg ridande til Gripir. Han hev alt fenge hesten fjrr
aa tru den norske visa. Det ligg nærast at Sigurd ter he*» diktaren beintfram hev sett draget um ut,
liksom
i
M
Knut
94
Liestøl.
Ein kunde so atter tenk ja. inn i den gamle forteljingi. umtalen av Grane i Greipegarden var skuld i at ein der dg fær høyra um koss Grane vert løyst og gjeven til Sigurd. Den siste staden hev soge til seg drag fraa den fyrste. Men
mor
si
seg at
spursmaalet er ikkje so lett løyst. Ser ein berre paa visa utan tanke paa grunnlaget for henne, so spør kva for ein av dei tvo episodane er den upphavlege, og siste; for det er den vanlege av mor si, fyrr han dreg ut. fær hesten kjempa inn ved jamlaging med andre visor Dette kunde dif or lett koma
so
kann svaret berre vera: den
vise-formelen at
og trengja episoden med hesten i Greipegarden undan, ikkje umvendt. Men kvar kunde so tilburden med Grane i Greipegarden ha korne fraa? I ein av versionane er den kvinna som steller med hesten i I ein annan version fær Sigurd Greipe-garden, kalla Brynill. hesten av
Brynjill, mor
si.
Dette vender straks tanken mot
Didriks-saga, der det er fortalt at Sigurd svein bed Brynhild um hesten Grane: «Nu fær hon til menn at taka hestinn, ok eru f)eir
daginn at taka hestinn ok geta
at allan
kveldit at
vift
eigi tekit,
ok fara heim
Ok er Siguror J)å nott i godum beina. 12 menn, ok ferr hann nu sjalfr hinn XIII. 12 til ok eltaz lengi vi5 hestinn ok få eigi tekit,
sva buit.
morni fær hon
Ok nu
fara
ok åor
léttir
{>eir
hestsins, en
um En
til
Siguror få ser beizlit, ok gengr han nu til hestrinn gengr at moti honum, ok tekr hann nu bior
ok leggr vi5 beizl ok stigr å bak. Nu ri5r Siguror å braut ok J>akkar vel Brynhildi sina beina» (Ungers utg. s. 170). Her er det likskapar med Sigurd svein som ikkje hev noko
hestinn
—
,
Baade i Gripisspå eller i Volsunga-saga. fær Grane visa og av, Didriks-saga er det ei kvinne som Sigurd og baae stadene heiter denne kvinna Brynhild. Baae stadene sam- I tilsvarande
i
korkje
i
stavast
i
slike detaljer
som
at hesten spring laus og Denne bolken maa difor
at Sigurd
hava upphavet sitt i Didriks-saga, og Gripisspå kann soleis ikkje vera den einaste kjelda for Sigurd svein. Baade den nordiske og den tyske segnformi hev gjenge såman, likso vel som i det tilsvarande færøyske kvædet og i den danske visa Sivard og Brynild. Det er ikkje berre Hjørdis og Brynhild som er blanda sjølv legg beislet
såman 1
i
visa,
paa han.
men
ogso Gudrun og mor hennar Grimhild
Her og kann nok den tyske traditionen ha verka med.
1 .
Guro
færøyske o K norske
hev
folkevisor.
vorte
trollkunnig, liksom Grimhild trollkjerring V1 l ho rida paa ein lime.
var
Som
det.
Sigurd segjer
«Guro, du hev en Grane
han eller
i
ein
annan
gjeres so stiv
i
til
ei
egte
h,,
villt,
taumo,»
version:
«No hev Guro Grane forvillt, han gjeres so stiv i taum.»
Dette svarar hild
i
Brinhild
til
128, der det er fortalt at
v.
Grim
dyreskapnad møter Sigurd: Hestin
villti
hann måtti I fleire versionar av
striden
millom Guro
hon undir honum, ei
finna lei6.
der det
Sigurd svein,
og Brynil,
finn
ein
er
dette
um
fortalt
eller
liknande
vers: A Brynjil fruva kasta nykleknippe, de sang i Guros fang: <Å visseleg hev du han Sigur lokka,
me du hev Denne
gjeve han navn.»
siste lina er tydeleg
Sophus Bugge hev
forvend,
men ho
minner,
som
um
Brynhilds ord i den tilsvarande scenen i «Hon Volsunga-saga [Grimhildr] bar Sigurdi grimt ol, sv;i at mundi hann mitt nafn» (Magnus Olsens utg. s. 71). eigi sét,
:
Um maa
Brynhilds ord dei sigta
til
i
at
den norske visa skal hava nokor mein
Guro
hev gløymt Brynhild. visa,
der
Gudrun
Og
i
ni:
hev gjeve Sigurd uminnes-ølet, so han dette
samsvarar med den færøyske
gjev SjurSur drykken;
—
men
der er det mor
At Gudrun er trollkunnihennar som nøyder henne til. dif or ikkje noko som er sermerkt for dei færøyske visone, og in kann ikkje nytta dette draget til prov for at dei tri Sjur<\ir kvæth* er av same diktaren. Me hev sét ovanfor at Hjørdis (Brynhild) i den norske svarar til Brinhild i den færøyske, i den scenen der ho viser SiBaade i den gurd til ein mann som kann gjeva honom raader. til denne mannen. færøyske og i den norske visa dreg so Sigurd Dersom det no verkeleg var nokon samanheng millom don norske at det og vilde visa seg og den færøyske visa, skulde ein venta
Knut
<)Q
ein likskap
i
Liestøl.
som
sjølve dei raadene
vert gjevne.
det er
Og
Golther saag at dei raadene som Budle gjev Sigurd
fellet.
i
til-
den
færøyske visa, svar ar til dei som Greip gjev Sigurd i den norske. Baae stadene er det tale um koss det skal gaa Sigurd og dei tvo kvendi Sigurd skal faa Gudrun og missa Brynhild, og :
den som ber skuldi for at Sigurd ikkje f ær Brynhild. Golther trudde difor at desse versi i Brinhild upphavleg hadde høyrt heime i Regin smiour. Vries held dei for uegte, og trur at dei er sette i hop etter samtalen milloni Sjurbur og Brinhild nett framfyre. Desse tvo samtalane er so like, at dei kann ikkje baae ha stade i diktet fraa fyrsten. Men ein kann ikkje gaa ut fraa at samtalen millom Sjurdur og Brinhild er grunnlaget for samtalen millom Sjurbur og Bubli. Det ligg nærare aa linna grunnlaget i Sigurd svein. Daa kann ein tyda den likskapen, at i baae diktingane ei kvinne (vel upphavleg den same baae stadene) sender same mannen til ein skylding av henne, med det serlege fyremaalet at han skal faa gode raader. Og so hev attpaa innhaldet av desse raadene vore det same baae stadene, sovidt ein no kann sjåa. Um ein gjeng ut fraa det færøyske diktet og spør kvar diktaren av Brinhild kann ha fenge greide paa
Gudrun
er
dette innhaldet,
so
vert
ein
vist
ogso
til
For
Sigurd svein.
i
Tolsunga-saga, som «Brinhild» hev nytta, finst ikkje alle spaadomane. Der stend det i samtalen millom Sigurd og Brynhild berre: «Pu munt eiga Gubrun Gjukadottur», og um samtalen millom Sigurd Gripir er det berre fortalt at Gripir sagde Sigurd «oil forlog hans eptir J)vi sem eptir gekk sioan». Vil ein faa innhaldet av spaadomane,
•og
maa
ein
gaa
til
Gripisspå eller
til
Sigurd svein;
men
sidan det
noko likjende til at det færøyske kvædet hev nytta Gripisspå, maa det ha aust or Sigurd svein. For det talar ogso at Gudrun etter spaadomen skal verta skuld i at Sigurd gløymer elles ikkje er
Brynhild.
Den
norske verslina
um
maa
til
at
Gudrun
«skil
at
dikkons
den færGudrun, liksom øyske visa, gjev Sigurd uminnes-ølet, so han gløymer Brynhild. Det var ikkje ein ny kjærleik til Gudrun som skilde Sigurd og Brynhild, men nettupp trolldrykken daa den slutta aa verka, vakna den gamle hugen att. Etter den gamle segnformi er Gudrun utan skuld. lynde»
(eller
«sinn»),
sigta
at
i
:
Spaadomane kann godt ha stade i den same visa som forum sjølve hendingane. Det treng difor ikkje aa verta
talde
nokor uppatt-taking
i
vanleg meining. (Trykt
i
16.
mai
Spaadomane berre
1917.)
leikar
Færøyske og norske
folkevisor.
q«
inn paa hendingane og vekkjer hugen etter aa høyra koss desse spaadomane sidan røynleg gjekk fram. Det er den up Peaava som draumar og spaadomar jamleg hev i
Jamfører ein hovuddragi sjåa at det er
ein
Liksom Hjørdis soleis
raader,
folkedikting!
Brinhild og Sigurd svein vil ein likskap i raama for desse diktingane
viss
i
viser
Sigurd til Greip, so han kann faa gode Brinhild Sjurour til Buoli, so han kann Sigurd dreg til Greip; Sjurour dreg til Buoli.
viser
faa gode raader.
Liksom Greip spaar for Sigurd, soleis spaar Buoli for Sjurour. lnnhaldet av spaadomane er baae dikti i stor mun det same. Liksom Sigurd- paa ferdi burt fraa Greip raakar Guro, soleis raakar Sjurour Gudrun daa han dreg fraa Buoli. Baade i
i
svein og
i
Brinhild
er
og Brynhild. Desse likskapane ein held dei
um
o van for.
i
det
fortalt
um
ein strid millom
hovuddrag fær so mykje meir
Sigurd
Gudrun
vegt, naar
såman med dei detalj likskapane som me hev Det er, som o van for sagt, slett ikkje so, at
tala alle
desse likskapane finn si tyding i grunnlagi for visone. Fleire av dei er resultatet av ei ser-utvikling innum sjølve folkevisone.
Ein kann ikkje tyda dette, utan ein gjeng ut fraa hev nytta ei eldre folkevise til grunnlag.
at Brinhild
Avviki fraa den gamle segnformi maa ha korne upp ved i den norske visa. I staden for at Sigurd
såman draging f er
til
ei
1
Gripir og so sidan raakar Brynhild, hev den norske visa
honom raaka henne
i Greipegarden. Daa han so dreg fraa Ved trollkunstene sine fær raakar han Gudrun. Greipegarden, ho honom til aa gløyma Brynhild, som han hev lova tru. Det færøyske kvædet, som er umdikta etter soga, kunde ikkje
late
—
av di nytta draget um at Sigurd raaka Brynhild i Greipegarden, som at det etter soga tok upp forteljingi um Brynhild laag sotil Greip vande innanfor vaverlogen. Med det same fall ferdi burt.
I staden
for
Greip
kom
Budli, og sidan Sigurd alt fyrr viser Sigurd til far
hadde raaka Brynhild, vart det no ho som
staden for at Hjørdis viser Sigurd til bror sin. millom den boi Endskapen paa granskingi av likskapane kvædi vert daa Sigurd svein og tvo av dei færøyske Sjuroar den norske med denne: Kegin smi5ur og Brinhild samstavast annan eller ein at det paa Sigurd-diktingi i so mange drag, maate maa vera ein nærare samanheng millom dei. Likskai sin,
i
Maal og minne.
1917.
Knut
98
Liestøl.
kann tyda dei alle ut f raa eit sams eddakvæde. Skyldskapen maa dif or liggja
er av det slaget at ein ikkje eller
sogor grunnlag eit sams grunnlag tilhøvi ha v ore so i
i
i
Sovidt eg kann skyna,
folkevisor.
maa
:
I Norig hev det funnest fleire
Sigurds- visor
i
det 14de hdr.
Desse visone hev ogso vore kjende paa Færøyane. Færingar hev kom til aa høva betre med Volsunga-saga Denne umdiktingi hev vore so djupgjengd, at og Didriks-saga. dikta dei um, so dei
no
det
maaten stend
etter
lite
att
av
det upphavlege grunn-
laget.
Denne tydingi støyter ikkje paa slike vanskar som teoriane aat Golther og serleg aat Yries gjer, og ho forklaarar mangt baade i dei norske og i dei færøyske visone. Det einaste motmælet som hev nokor vegt, er at ho reknar for mykje med diktingar som skal ha vore til og som no er burtkomne. Men det er stundom rettare aa rekna med det som av historiske grunnar truleg hev vore so, enn aa visa det fraa seg og berre halda seg til det
som
hev
tilfellet
gjeve
oss
Um
hende.
i
nokosinne so gjeld
dette her.
Det
er
mangt som
talar for at
um
Norig kjent godt til segnene mykje av desse segnene maa i
alle
form.
det
14de hdr. hev dei
i
•
Fraa det 13de hdr. hev stolar
som ber vitnemaal
Norig
i
svein,
i
Volsungar og Nivlungar, og høve ha funnest i folkevise-
um
me
utskurder
paa kyrkjedører og
Sigurd-segnkrinsen var kjend i dei landslutene der ein sidan hev funne visa um Sigurd at
Telemarki og Austagder.
Paa
desse
utskurdene ser
me
bilæte av: boti for Otr (Lardal i Vestfold), Regin og Sigurd prøver sverdet (Hylestad, Vegusdal), Sigurd drep Faavne (Hylestad, Lardal),
Sigurd steikjer hjarta paa Faavne, fuglane i treet (HyleGrane med skatten (Hylestad, Vegusdal), Sigurd
stad, Vegusdal),
drep Regin (Hylestad, Vegusdal), Gudrun gjev sendemannen ein ring (Hitterdal), hjarta vert skore
or
Hogne
(Austad),
Gunnar
i
ormegarden (Hylestad, Austad, Uppdal). At denne segnkrinsen vart sett i bilæte paa kyrkjedører, viser kor vel kjend og kor godt umtykt han hev vore. Ser ein so paa dei leivningane
me no hev
av Sigurds-visor og spanar yver ein stor lut av Av Volsung-segnene. personår kjenner visone Sigurd, Hjørdis, Greip, Grindil, Guro, Brynill, Gunnar, og der er spor etter
fraa Norig,
vil
ein finna at dei
Færøyske og norske
folkevisor.
mange segndrag: Far fl
Sigurd er burte, Sigurd er med m or ai eggja til burtferd, dreg til Greip og vert vel mottoken der Greip spaar for hono». Bfen* fe8 ter Brynhild; daa kjem Gudrun, og dei tvo kvinnone strider u,u Sigurd. Gunnar spelar paa harpe i ormegarden. .Flogudrakjeu» «lambehjarta,, som vert steikt, og gullkista som Grane
em
kjaa
Sl gurd vert
konge.
ber
-
mmne nm
er
daa Sigurd drap Faavne. At eit y vers vn ulikt som Gripisspå kunde slaa rot og skjota ein nyrenning"i Norto viser og at i minsto alle hovuddrag i Sigurd-segnene maa ba vore kjende.
Dette saag Golther, og han drog den
Norig hadde vore
ei
slutningi,
at
det
i
eller tvo folkevisor,
som umstendeleg hadde som ovanfor neinnt, i dei
nm Sigurds liv. Vries finn, norske broti av Sigurds-visor berre uklaare minne um ein gamall kjend tradition, som kunde finnast i ulik samanheng og i skiftande form. Det finst ikkje ev av prov for at det hev vore ei stor vise, men det er mogelegt at det hev funnest fleire mindre visor, som hev gjenge um einskilde bolkar av det store emnet. fortalt
Med visse kann ein berre segja med grunnlag Gripisspå, og
ei
i
at ei
det hev funnest tvo visor: som gjekk um Sigurds daude
24).
(s.
Det er rett nok at ein ikkje med Golther kann slutta seg til nokor einskild stor norsk folkevise, som hev svara til dei færøyske. Slike visor hev me elles ikkje døme paa fraa Norig, og dei høyrer vel heime i ei utvikling som er sermerkt for Færøyane. Men naar ein som Vries medgjev at dei norske broti verkeleg er
kva
um form
vera
eitt:
minne
ein gamall Sigurd-tradition, so vert det spursmaal denne traditionen hadde, og daa kann svaret I»
folkevisor.
kann ikkje vera anna enn
um
Det som no berre finst i lause stev, Naar ein reknar med
brot av visor.
at desse folkevisone berre hadde vanleg lengd og so
samstundes
minnes kor vidt dei broti me no hev femner, maa dreg seg ein rekna med at det hev funnest fleire visor enn ei um ferdi til
til
Greip og
Men vorte
ei
um
kvi hev
Sigurds daude. so
denne
vidgjetne emnet er vel den at emnet hev vore for
diktingi
gløymd? Hovudgrunnen
med
det
Folkeminnet hev ikkje i lengdi kunna halda alle dei einskilde dragi såman, og den store segnkrinsen hev løyst seg upp stort.
;
berre
ei
einskild vise
Ein god parallel hev
hev halde seg. og nokre brot av andre
me Draumkvædet. Liksom i
-
Sigurd-diktiirøii.'
Knut
1QØ
Liestøl.
hadde det eit stort emne, liksom i Sigurd-diktingane hev ikkje kvedarane kunna halda den vide raama såman, liksom i Sigurddiktingane var versemaalet det same som i gamle stev, og liksom ved Sigurd-diktingane
gamle
stev,
liver
no brot av det
storfellte
stundom umdikta.
kvædet som
•
kann dette og ha korne seg av brjoting millom den gamle nordiske formi og den yngre tyske i Didriks-saga. Eg hev alt synt kor store brigde det hev ført med seg at drag fraa Didriks-saga hev korne med i visa um Sigurd svein, og Heusler hev med rette karakterisera
Naar
Sigurd-diktingi so lett løyste seg upp,
dei færøyske Sjurftar kvæoi u.
Epos,
Den
s.
som «seltsam widerspruchsvoli» (Lied
19).
norske visa hev vorte
Grane som
um
mest likso mykje um hesten Dette kjem seg ogso av at tradi-
ei vise
Sigurd svein. Sigurd svein hev bleikna. Faderhemnen fall ut, og so fekk ein ei vise um Sigurd, der det ikkje vart fortalt um noko storverk han gjorde, men der det var skildra koss han f ær tionen
um
den gjæve hesten
sin,
sadlar
han og
rid burt.
forgrunnen, som Vries hev halde fram.
So kom hesten
i
Hesteskeidi heldt uppe
vyrdnaden for dei gode stridshestane heilt til ut i det 19de hdr. Vedunderlege hestar finn me i mange av dei norske folkevisone T Hugaball, Beiarblakken, ffcosensfolen, Aasmund FrægdeMillom dei gamle gjæva, Ramnen ber bod, Lindarormen o. fl. stevi, som hev same versemaalet som Sigurd svein, finn ein mange t.
d.
i
som skildrar den gjæve hesten, mannen og hesten, og hesteskeidet. Her kann ein atter jamføra med Draum kvædet, der det i fleire versionar hev sprengt seg inn stev um hesten. Ein vil av dette skyna at folkevisone um Sigurd var serleg" utsette for brigde fram igjenom tidene, og det er, som me hev
vandt aa gjera seg upp nokor meining um koss dei millomMen so mykje skynar ein, at del alderlege formene hev vore. hev lege n æ r a r e dei norrøne sogone og hev innehalde m e i r enn det me no hev leivt. Det vil med andre ord segja at den sét,
I
gamle norske formi hev lege den noverande færøyske nærare, soleis som Golther meinte. Det er difor ikkje berre ei laus gissing at det i gamall tid maa ha vore fleire likskapar enn me no kann peika paa. So sant det fraa fyrsten var nokon samanheng r vil utviklingi
her
som
elles
føra
med
seg
at
lenger og lenger fraa einannan. Dessutan hev det vel i gamall tid funnest
variantane kjem
I
variahtar av
I
fleire
Færøyske og norske
folkevisor. j
n
j
Sigurd svein enn dei me no hev. Uppskriftene er berre fraa Telema ri ogSætesdal, liksom ved dei fleste andre folkevisene. Men son: mange andre folkevisor, er der til aa tru
i
fullgode grunnar ut visa um gamall tid hev vore kjend vidare ikring. Me hev enno i folkediktingar minne um Sigurd Faavnesbane fraa Telemai vesty ver og nordy ver heilt til Nordfjord, dvs. nettupp fraa dei bygdene i Norig som synest aa ha stade i det næraste sambandet med
Sigurd svein
i
i
Telemarki og Sætesdal er Sigurd Faavnesbane kalla Sigur svein lenger sud og vest heiter ban Sjuran svein eller Sjur svenn, former som svarar til den færøyske Sjiirdur svein. I
Færøyane.
;
Etter alt likjende kann ikkje den norske visa um Si svein vera yngre enn fraa 14de hdr. Er no dei færøyske SjurAar kvæfii, soleis som Vries meiner, ikkje eldre enn fraa 15de lidr eller tidlegast fraa slutten av 14de hdr.,
og er dei det siste stiget lang utvikling, so er det mest utenkjande at færingane ikkj** skulde kjenna til dei norske Sigurds-visone den gongen dei dikta i
ei
kvædi. Men jamvel um ein gjeng ut fraa at dei var norske visone kjende paa Færøyane og at dei var mei r gamle nærare sogone enn dei broti me no hev. umstendelege og laag vert det likevel eit langt sprang millom den vanlege typen av sine Sjurdar
norske visor og elet store færøyske kvædet. Ein maa likevel rekna med ei umdikting av det gamle norske grunnlaget. Til ei sovori umdikting hev me neire sidestykke nettupp innum dei færøyske visone. Naar same emnet fanst baade i sogeform og vise-form, og det ikkje var samsvar millom soga og visa. visa um, so liev færingane halde soga for autoriteten og dikta eit godt me hev det ho kom til aa høva betre med soga. Paa «Norske trollvisor og norrøne «Arngrims synir» (sjåa mine Paa same maaten hev det seg vel med skilsogor», s. 114 f.). naden millom den norske og den færøyske Hemings-visa. andre tilfelle stend den færøyske visa nærare soge-grunnlaget, aa gjera, utan at ein kann segja um ein hev med ei umdikting halde hev som eller det berre er den gamle visetraditionen d. Alvur kongur og betre paa Færøyane enn andre stader (t.
døme
i
I
Briisaiokils kvædi).
.
stend lite att av dei nppseg at det em berre kann jamvel vera tilfellet nm ja dette at det utan aa gjera versionar av same kvædet
Ei umdikting fører havlege versi
-
hev med ulike hev gjenge fyre seg ulike førmingane
av
med
døme er de. umdikting. Gode Bu. Raamunds-visa og av Kvikjesprakk. ,
ei
.nedviti
Knut
102
Liestøl.
ikkje godt venta meir samsvar i versformi millom kvæ5i og Sigurd svein enn me no finn, daa visst ikkje Sjur5ar naar ein dreg seg til minnes kor nppløyst den norske tradi-
kann
dif or
tionen
er.
Vries held so sterkt fram at dei færøyske Sjuroar kvæfti er kunstdikting, medan dei andre nordiske Sigurds-visone er egte
Dei
tri
ein
og same mannen.
folkedikting. alle dikta av
av det store færøyske kvædet er Dette minner mykje nm
tættene
Gustav Storms meining, at dei danske folkevisone Grimilds hævn, Samson, Kong Diderik og hans kæmper og Kong Diderik og løven skulde vera dikta av same mannen etter den svenske Didrikskrønike,
«hvoraf altsaa viserne ere uddrag, satte paa vers» s.
(Sagnkredsene,
210).
Eg skynar
ikkje rettare enn at ein godt
kann tyda samsvaret millom dei tri tættene av Sjurftar kvæoi paa den maaten, at dei same kvedarane hev kunna alle tri, hev kjent samanhengen millom dei og so lempa den eine etter den andre. Dette er beste tydingi paa mangt av det motsetningsfulle og usamanhangande jamlagingi hev aldri vore heilt gjenomførd. At dikt som upphavleg var skilde, er samanknytte ;
sidan, ser
me m.
a.
av det færøyske Ivenskvædet.
um kunstdikting eller um ord, for di grensone
Spursmaalet verta ein strid
folkedikting
vil
so
lett
millom dei tvo dikt-slagi
I dette tilfellet kann ein f ør a grunn ar er alt anna enn skarpe. baade for den eine og den andre meining-i. Men det er mest som talar for aa rekna Sjiir5ar kvæ5i til folkedikting. Det er
nok
so at fleire av dei færøyske visone er uvanleg lange, og dei Men lengdi kjem fylgjer eit litterært grunnlag heller nøgje.
seg mykje av uppatt-takingar, parallelvers og stereotype skildringar, og slikt er nettupp kjennemerke paa folkediktingi i motset-
ning
til
kunstdiktingi,
som krev
Sjuroar kvæoi kjenner
me
paa folketunga, dei er dei likjest andre folkevisor fleire variantar. livt
individualisering og variation. Til ikkje diktaren, dei hev i lange tider i
eit
ogso
vanlegt i
det,
folkevise-versemaal, og dei hev kløyvt seg i
at
III.
I bolken
som ved
um
Ragnars tåttur kjem Vries
dei tri Sjuroar kvæoi: det er ingen
til same endelykti samanheng millom
Færøyske og norske
folke vis., r.
dei færøyske visone og dei andre nordiske. tale
nm
103
Det kann berre vera
laan av einskilde drag og vers. hev dei norske visone Lindarormen
No
og Ramus-visa (som «Karl og Kragelilb og cBegnfred og Kragelill») ihoplagde same innhaldet paa lag som Ragna! og det ligg daa o vende nær aa spyrja nm ikkje norske visor hei lege til grunn for det færøyske kvædet, so tilhøvi her hev
hev svara
til
dei
danske
\
same som ved Regin og Brinhild. Naar det fyrst dei andre nordiske landi fanst visor med same innhaldet som Ragnars tattur. dei
i
so er det rimelegt at dei hev vore kjende og kvedne paa Færøyane; og daa kann dei ha vorte støypte såman og uindikta •
Ragnars -saga. Ser ein nærare paa Ragnars laust bygd, at 61 er eit 1
—
DrukkiS var gingu so
bæch*
liv, i
Ragnar og hans
slutningi
svarar
\
slut
teirra bnioleypift,
kått vår teirra
Denne
tattur, vil ein finna ai lian er so
han i grunnen er sett såman av tvo tætter. kvæde for seg. Det endar med eit typisk
eina song viv.
dessutan
til
den slutningi paa visa (
Lindarormen som Bugge hev late prenta i DgF III s. 7 .Wb, mere ægte» enn slutog som han med full rett finn er «rimelig
nm
ningi
i
dei andre variantane.
—Vers 71—94
er so atter ei sjølv-
som
det
store
og «Regnfred og til er fyllekalk til aa faa såmannen* 62—70 Vers Kragelill*. er utan noko millom dei tvo lutene av taatten; mest altsaman stendig vise heile svarar
med
—
greidt avrunda dei danske «Karl og Kragelill» og innhald,
i
tilsvarande
Um
i soga. ein ser paa einskilde drag og vers,
er
det
mange
dei norske visone som tyder paa ein serskild samanheng millom
og Ragnars tattur. i «Kagnars 1 Baade i den danske visa «Ormekampen* og vil drepa or, som tattur> er det fyrst ein annan enn kjempa ,
,
men
.
finst
Dette draget han. ikkje for n det hede hev same i elles som At dei tvo visone, navstade same sknlde ha teke inn dette draget paa
det
soga. haldet,
hen-^ av rimelegt.
lukkast
&k£ .
ha gjenge fyre seg, men einannan, kann nok
er
Knut
104
Liestøl.
Det verset der rustningi norske og den færøyske visa.
er skildra, er
2.
I
Færøysk:
tjoru kålkar
uttan ivir
i
hann klæoi
mykje
likt
i
den
sini
sandi,
ti
hann
iif
ormsins eiturblandi.
vildi einki njota
Fyrst velter du deg uti tjøra
Norsk:
og så uti fjørusand, de5 vil eg fer sanning seja er het' hell' brynje
og brand.
Siste helvti av det norske verset er forvend, so det er
vandt
aa vita kva der upphavleg hev stade; tridje lina er den vanlegaste av alle fyllelinor, og 1. 4 er variera paa ymse maatar i uppskriftene
hev
vore,
formi,
som
hell brynjeband»). Men koss det no aa sjåa at baae visone hev same segnseg nt baade fraa Eagnars-saga og Eagnarssona-
«æ bære
d.
(t.
er
det
skil
lett
{)åttr.
Baade
den færøyske visa er det forder ormen var, høyrde dei paa siglferdi koss ormen bles, alt daa dei var langt utpaa havet. Korkje Eagnars-saga eller Eagnarssona-J>attr hev noko tilsvarande. 4. Baade i den norske og i den færøyske visa vert det fortalt at ormen vert varsla nm at kjempa er komi og at det skal I den færøyske er det Eagnar sjølv som vekkjer verta strid. den sovande ormen, i den norske (nppskrift fraa Mo, DgF III s. 799 Korkje a) er det møyi som gjeng inn og segjer fraa. 3.
talt at
i
den norske og til
det
i
landet
Eagnars-saga eller Eagnarssona-J)åttr hev noko slikt. Dette gjeld berre fyrste lnten av Eagnars tattur;
men
der
er ikkje likskapane so store som i den siste. Ved forteljingi um Aslaug Kraaka er det lett aa sjåa at det er nær samanheng
millom dei færøyske visone paa den eine sida og Spangereidtraditionen med dei avleidde danske visone paa hi. Den bolken der Vries prøver aa burtforklaara desse likskapane, er den minst yvertydande i verket hans. Ein kann nok finna ntvegar til aa koma nndan desse likskapane ein for ein, men med det hev ein
Den vegt dei ikkje forklaara kvifor dei er der alle samstundes. f ær, naar ein tek dei under eitt, er heilt avgjerande for spursmaalet.
For det fyrste synest det meg
heilt tvillaust, at segni fraa
Færoyske og norske
folkevisor.
106
Spangereid og Ramus-visa (og med den dei tvo danske visone) hev vore knytte til Ragnar Lodbrok so langt attende som me kann fylgja dei, og at ein difor ikkje paa den maaten som Vi gjer kann rekna med tvo skilde traditionar. Torfæus segjer beintfram at segni fraa Spangereid fortalde at Aslaug vart gift med ein dansk konge. Hev me etter det me elles veit nokon rett til aa tru at ein annan dansk konge enn Ragnar Lodbrok er meint? Spangereid-traditionen maa ogso ha visst at Aslaug var dotter av Sigurd og Brynhild; for i visa um Karl og Kragelill at mor hennar var Bryn ny 11. Det er ingen aa meina at dette namnet er innkome seinare. Spangereid-traditionen hev difor liksom den norrøne saga-traditionen
segjer Kragelill
grunn
til
knytt segni
um
hi sida
til
paa
Aslaug paa den eine sida segnene
um Ragnar
til Volsungsegnene og Lodbrok. At den norske
lokal-traditionen og den norrøne saga-traditionen
er ein og den
dette stykket same, vil vel ingen neitta, naar ein hugsar paa at i
ogso saga-traditionen er heimfest til Spangereid. Det er eit mistak naar Vries, liksom Gustav Storm, trur at namneformi Aadlow hjaa Torfæus kann vera det gamal-norske med namnet i SpanOddlaug, og at det difor hev vore vingling I «Series dynastarum et regum Daniæ» (1702), gereid-traditionen. der
synest aa
Torfæus
seg fyre
gjera
med aa
skriva
minsto
i
etter uttalen, segjer han: «Otlougam fyrste staving i namnet l dictam fuisse ajunt» Aatlou(g) er nettupp den (vel Aatlougam) .
< Series» ikkje hev vore Sidan den formi av Aslaug-segni som er gjevi i her skal prenta henne av: eg nytta noko vidare, og boki er sjeldsynt, filiis illius agit, confnsa de ubi «Ragnaris Lodbrochis vitam, 1
binos
commiscere Lodbroches, nnper innuimns,
Ceterum magnam
&
inferias
planum fanene
tnulitm.
eadem illa historiæ isti auctoritatem conciliat, qvod dehtuit. eos solos tot annorum centums
qvæ Uteris Islandorum consignata apud etiam hodie magnam parten. inc«r» in Norvegiæ isthmo Spangareidensi referunt, ««.ven majon.u, constanter incolæ
Etenim tractus illius vigeat. sinn an.ulnv, se in exiguo qvodam _n,an ; accepisse perbibent, inventam apud fuerit parvula citharam auream, cujus cavitati inclusa K am , tandemqve Danne c„u pecora ibidem postmodum paverit, dictam fuisse ajunt; cujus
^^^ ^ ,
Otlougam (vel Aatlongam) tractu nuper vixit, qv* nominis
idqve ab
illius
sui
tempore in sua familia
adbuc in hoc eodem tractu
» -*-»^£ £ rdA* <*™^"^^J£Z
originem ad
colliculus,
qvem
eandem
r
.
accohe OUou,
.
-
Knut
106
Liestøl.
venta i maalføret paa Lista, der g-n. sl hev Aslak til Atlak. Til den siste tid hev det i desse kvinnor med namnet Otlu (Oslau og Oslu austanfor,
formi ein skulde vorte
til
//:
livt
bygdene
der gn. sl hev halde seg). Korkje i gamall eller i ny tid finst det ev til at namnet Oddlang hev vore i bruk i Agder eller paa SørNamnet er (etter Lind, Dopnamn, s. 803) landet i det heile. ikkje funne i Norig, utan kanskje i stadnamnet Ullaugarud i Naar Torfæus i Hist. Norv. skriv Aadlow, maa dette Vestfold.
vera ein mindre ljodrett skrivemaate for uttalen Aatlau, dersom det daa ikkje er samanblanding med namnet Addlau, som enno liver
i
Adlow
Ramus
Vestagder.
skriv
Aatløg 1719, medan
Holm
skriv
same hdr. I si utgreiding unl «Sagn fra om Kraaka» Spangereid (Helland, Lister og Mandals amt I s. 489 ff.) hev Moltke Moe sett fram den tanken, at segni f raa fyrst hev vorte knytt til Spangereid, av di at der var det ein bekk som heitte Kraakebekken. Han segjer: «Maaske hænger det hele saaledes sammen, at Ragnar Lodbrok er en historisk personligav
slutten
i
hed, og at man til hans forherligelse har gjort hans dronning til en datter af Sigurd Faavnesbane og desuden derefter knyttet til
om
hende eventyret saa
er
det
kom
Kraaka, som
klædt og dog uklædt, og
hele
sagn meget tidlig lokaliseret paa Spangereid, fordi her var en bæk, som hed Kraaka. Ligesom Herredagsvisen er lokaliseret og bevaret i Spind, fordi her er en gaard, som
heder Gautland, saaledes er dette sagn
Kraaka olim
dedici,
Camerarii
cum
officio
in
om Ragnar Lodbrok
og^
paa Spangereid, fordi her var en bæk Kraaka.
lokaliseret
Diæcesi Stafangriensi redituum Kegiorum curatoris, seu nonnulla eorum me docuit, ac qvæ ipse observave-
fungerer
:
ram confirmavit Spectatissimus
vir Nicolaus Toldorphius, Regius
apud Listenses
& Mandalenses Qvæstor, qvi de singulis mei causa accurate denuo inqvisivit Ifæc si cum ipsa Ragnaris historia conferantur, ad veritatem seu fundamentum illius illa
stabiliendum abundé sufficiunt.
Sigurdi Fafnericidæ
filia,
qvæ
namqve nomine celebris fuit suæ marito, Rege & ipso, nomine Germaniå profugo, in Spangareidam
Aslaugis
å materteræ
dictum
est,
nomen paululum ab
interitu
paræciam,
alvo
citharæ
inclusa
depravatum, in certa dicti tractus vindicatum perpetuaqve successione per licet
plura secula in neptes transfusum mansit.
Nee omitti debet
rivulus, aureo isti
propinqvus, Kraakebecken i. e. Krakæ rivulus etiamnum dictus, cujus etymon etiamsi accolæ nunc ignorent, Ragnaris tamen historia claré satis aperit ubi Reginam istam, dum in memorato sæpius loco pecora custodiret, Kracani sinui
sese nuncupasse nos docet.» (Series
dynastarum
et
regum Daniæ
I s.
35
— 36).
Færøyske og norske
-
folkevisor.
](l
Om det hele blev digtet en norsk vise, som nu er tabt, men som danner grundlaget for et par senere danske folkeviser, saavelsom de nuværende sagn fra Spangereid.» Dette er mykje rimelegt; for som Moltke Moe nemner er Kraaka
ikkje berre fuglenamn og persontilnamn,
uvanlegt
elvenamn.
det eventyrdiktingi
um
men
eit ik
Som verkelegt namn derimot lntil, og med eventyret maa det ba vandra
Aslaug
inn
Ragnar Lodbrok Utanum denne forteljingi finn me baade Kraka og Grima millom trollkvenna-beiti i Snorra-edda. Paa Island er der ei liti ali Kråku-å; segni segjer at bo bev namnet sitt etter ei trollkjerr i
forteljingi
Kråka som s.
sagen,
ein
47).
Sigurdsdotter
1
og
.
gong demde elvi upp (Maurer. Islandiscbe VolksHjaa Søegaard «I Fjeldbygderne» (s. 17) er Kraake
Lange namnet paa den vonde styvmori
i
ein variant av eventyret
um
I tvo variantar fraa Hardanger av MHM Kari Trestakk. eventyret beiter den stygge kjerringdotteri Kraaka (Asbjørnsen og Moes eventyr, 2. utg. s. 416 og 420; cfr. s. 414). I færøyske eventyr beiter kjerringdotteri Kråkudottir (Jakobsen, Færøske nr.
eventyr,
Kraaka
19
tydeleg
og 20;
cfr. til
sigta
s.
det
I
594). ljote
og
skal
eventyri
myrke
ved
namnet kjerring-
Baade Kråka og Grima synest aa tyda noko slikt som «den myrke» eller «den svarte». Og soleis tek baade Spa ngereidtraditionen og Ragnars-saga det. Paa Spangereid fortalde dei at dotteri.
av di bo gjekk i svarte Ragnars-saga (M. Olsens utg. s. 127) segjer:
Aslaug fekk tilnamnet eit vers
i
sitt
]>vi
kla-de.
og
enik Kråka kplluo,
kolsvortum vpoum
i
at hefik grjot of gengit ok geitr me5 sjo reknar.
inn i Ragnars-saga. hev eventyret hev trengt vilde føra for vidt aa det Vries ikkje granska noko nærare, og at no daa det er koma inn paa det her. Eg skal berre nemna ein att variantar av eventyret, kjenner drege fram slik ei mengd vel er de. ogso Millom mange av eventyrdragi i Ragnars-saga. di han trur at ho av vanda Aslaug, um at Ragnar vil
Kor djupt
forteljingi
er av laag ætt,
og
Rett nok flnst det
14de hdr.
til.
taka
vil
i
ei
kongsdotter
i
staden.
Gu5mundar k v æ 5i av Anwrimr
ubu.i.
men
U
b.
Knut
IQg
Baade personnamni,
historiske
dei
for hendingane hev vore dei
Liestøl.
tilknytingane og staden
same baade
i Spangereid-traditionen Skai ein difor løysa spursmaalet um det
og
i
er
nokon
saga-traditionen. serskild sam anheng
millom Spangereid-traditionen og
maa ein sjåa etter um desse tvo traditionshev sams avvik f raa saga-traditionen. me tek fyre oss den færøyske traditionen, vil ein finna
dei færøyske visone,
greinene
Um
han vik av fraa saga-traditionen i desse hovudstykki: 1. Etter paabod av mori vert Asia kasta i vatnet; ho kjem rekande til lands og vert teki upp. Denne segnformi finn ein i Brinhild (v. 177 178) og i Gests rima. I Ragnars tåttur er det ikkje fortalt koss Asia er komi til Haki. Forteljingi nm barnet som i i kasta vatnet eit skrin vert lagt og sidan funne att, er som og at
—
Vries segjer eit vanlegt motiv.
nnst
ikkje mindre
i
enn
tri
Her
skal
me
berre
ha vore eit umtykt drag i den merkande at i alle tri visone er det mori som
som
nemna
at det
l
so det synest aa norske folkevise-diktingi. Det er
norske folkevisor
,
set barnet nti, lik-
Brinhild.
i
Grunnen til at Ragnar er ute paa ferd og møter Kraaka, annan i Ragnars tåttur enn i Ragnars-saga. I taatten er Ragnar ute og leitar etter ei festarmøy, i soga vil han berre raaka vener og kjenningar i Norig. 3. Daa Ragnar skal føra Aslaug burt med seg, kjem kallen ho hev vore hjaa og vil faa henne attende, men han fær gull 2.
er
ein
og
fe
staden.
i
paa den norske visetraditionen, soleis som me Ramus-visa og i dei tvo avleidde danske visone « Regnfred og Kragelill» og «Karl og Kragelill», so hev den og nettSer ein no
hev han
i
upp dei
tri
same avviki fraa saga-traditionen:
1.
Møyi kjem drivande til lands i ei harpe (Ramus visa). At det er styv mori som set barnet i vatnet, er vel som Vries meiner eit Baade
Regn fred og Kragelill og i Karl og Kragelill er dei paa leiting etter møyi som i Ragnars tåttur. 3. I Regn fred og Kragelill kjem den gamle mannen og vil faa jomfrua attende. Her ligg segnformene so nær einannan, at det kann ikkje vera tale um anna enn beinvegs samanheng. Ein kann jamføra Regnfred og Kragelill A sein are tillegg etter styvmor-eventyri.
15—16 1
nr.
(cfr.
2.
i
B 20—21):
Heggstad og Griiner-Nielsen, Utsyn yver gamall norsk folkevisedikting,
140, 143 og 165.
Færøyske o K
™™ke
folkeviser. ,,,,,
Og hand Og hand
reod over de ågre, reed over de tofte:
Efter løh den gamle mand,
Saa
fast
paa Kragdild raabte.
Hand gav ham baade guid og Og dermed løb hand bort: Saa førde hand hende saa
hiem
med Ragnars
tåttur
v.
til
sølv,
listelig
det højeloft,
92
93:
Kallur kemur a bakkan oman, ropar allvæl hatt :
tar håvio tikiS greiftiti
mina
håna aftur
Settu teir frugv
i
dottur,
bratt.
opp
lifting
vid so mikid nos,
kallinum govu frugv skal
Samsvar
i
teir gull
og te:
filgja os.
desse og andre vers viser at Ragnars
t;ittur ikkje
berre hev laant segnformi, men ogso beintfram hev laant versformi surne stader fraa den norsk-danske visa. Dette hev Axel Olrik peika paa, Han jamfører tåttur 84:
Ragnars
Håki kall er fa5ir at mar, hvonn dag goymi eg geit, Kraka eri eg kallaft sjal v, tao er
med Regnfred og
til
navns at
leita.
A
11 (B 16): En gammel mand er min fader,
Kragelill,
Hand genner
de geder af mose: Selv da heder jeg Kragelild,
Min byrd
Han karl»
legg
som
til
at «ogsaa
«hr. Karl»».
vil
i
jeg
ej
rose.
Karl og Kragelill genfindes «Hak
«Mærkeligst er det fællesvers,
hvoraf
i
vi
at alle tre folkeviser udgaar fra en og den samme grundform har af visen, og at denne ligesom den islandske overlevering ser,
ladet
—
—
Kraaka være
historie II
s.
96).
datter af Sigurd Faavnesbane» (Sakses Dette verset er:
Sjurour frægi var fadir at mar. i ormsins bltåi,
hann sto6 Asia fru
eri
eg kallaS
sjiilv,
Brinhildvar min mooir. Bagiian tdttur M.
old-
HO
Knut
Liestøl.
Her Karll hede mynn fader, kannd døde y worme-gaard: fru Brynnyll hede minn moder, selff lieder
ieg Adell-run.
(Karl og Kragelill
Olrik peikar serleg paa den lina
ormen:
«hann st65
Naar Brynhild
er
i
som
sigtar
til
ormsins bl65i», «han døde
nemnd
i
same verset og
i
A
21.)
striden
med
orme-gaard».
dei ulike
formingane av andre lina tydeleg gjeng attende til ei sams grunnform, der det hev vore tale um ein orm, so er det meg uskynande koss nokon kann neitta at det er Sigurd og striden med Faavne som er meint.
Paa alt dette er der berre ei tyding: Ragnars tåttur maa vera bygd paa dei norske folkevisone likso vel som paa RagnarsTvo norske visor (Lindarormen, Ramus-visa) ligg til grunn saga. hev og gjeve ho vudtilf anget men desse visone er knytte såman ;
til
ei
og retta noko paa etter den skrivne soga.
SMAASTYKKER. XXL
Nogle fiskenavne fra Eddas nafnaf)ulur (Jfr. MM. 1912 s. 54 fig.).
Biandt kilderne til kendskab om det gamle nordiske ordforråd skaldekvadene og navneræmserne ikke de mindst vigtige, og især gælder det sådanne ord, som af naturlige grunde sjældent nævnes den almindelige litteratur, således bl. a. fiskenavnene. er
i
Det er derfor
fortjænstfuldt, som hr. 0. Nordgaard har gjort i MM. 1912, at oplyse disse navne; jeg mener dog at kunne give et par bidrag til en rigtigere forståelse af enkelte ting.
Der er et par synsmåder, som må gøres gældende overfor de navne, «fmlur»ne optager, og som forklarer ejendommeligheder, der ellers ikke let kan forstås.
Hensigten med skjaldeteknisk holdssted)
dels
;
dels
af
disse nafnajmlur er ikke naturhistorisk, men omskrivning af havet (fiskenes land, op
til
orm
(land-fisk),
sjældnere
af
sværd
el.
havde man brug navne, f)ulan første
godt
endnu
pil,
for fiskenavne, og det er en række hertil brugelige indeholder. Men det er øjensynligt, at ialfald til den
række omskrivninger egner navne på andre havdyr
sig
li*,
som
fiskenavne, ja bedre end skålgi (som forøvrigt på dansk stadig bærer sit gamle navn skalle, Arkiv XXV, 145) eller udprægede færskvandsfisk. De to sidste vers i |>ulan. som
andre Nordgaard ikke medtager, er da også næsten udelukkende hvalnavne. og ind mellem fiskenavnene har vi navne som humarr, krabbi, iyull. fskelfiskr, navne på dyr, zoologerne ikke regner til fiskene. For øvrint gør Nordgaard sig skyldig i en anakronisme, nar han antager det
samme om
Selve navnet skeljiskr viser, at fisk ikke zoologisk ordensbegreb i hin tid (og navne som korsfisk for krabbe viser, søstjærnen, og den engelske folkeetymologi crayfish for at selv i nutiden er ulærde folk ikke bange for at henregne andet end 'pisces' til fiskene). Set fra Jmla-digterens synspunkt er de da hummer og muslinger. lige gode «fisk» allesammen, både hvaler og Dette gælder imidlertid i langt ringere grad deres brugbarhed i den at kalde ormen «lyngål» el. «buskål» anden række af er
hin tids
folk.
et
omskrivninger;
Smaastykker.
\\2
natnrligt, og forekommer da også i folkelig prosa den dag idag og der er en del andre fisk, hvis udseende er så nær åleagtigt, at de nok også kan poetisk forsvares men når den kaldes foldar humarr
er
r
;
(Liknarbraut 51, F. Jonsson, Skjalded. II B, 174) eller heidar hvalr (Håttalykill 2 b, sst, IB, 488, Merlinusspå 1,46, sst. II B, 19), er vi inde i en tid, da skjaldene digter på grundlag af deres Jmla-viden og ikke efter deres eget syn på naturen. Men når hensigten er skjaldeteknisk, er det forståeligt at der kan mangle ret vigtige navne det savnede r/sa citeres hos Fritzner og Svb. Egs. kun fra et eneste sted (Skjaldedigtn. IB, 369) og bruges dær ikke i omskrivning, men om selve den nævnte fisk. At man kan glemme et enkelt ord er forøvrigt let at forstå; sål. har Nordgaard selv mellem nr. 13 og 14 glemt aurridi (Salmo trutta), skønt det sikkert er lettere at følge en given navnerække end at digte en sammen fra en mængde kvad. ;
til digternes brug egnede egennavne på bestemte fisk sig Dette forklarer, hvorledes andvari er godt som appellativer. kommen med. Andvari er ingen fiskeart, men egennavn for en dværg, som i lakseskikkelse levede i en fos, altså en laks. Vartari er maske indkommen ved en ren misforståelse ifølge SnE. I, 346 kaldes «så {)veDgr, er mudrinn Loka var såman rifaSr», Vartari. Nu kan en orm kaldes både pvengr leidar, lyngva og fiskr leidar, lyngva. Dersom en skjald i et vers, som nu ikke er kendt, har brugt kenningen vartari lyngva el. vartari leidar, kunde det af en ])ula-digter let opfattes, som om vartari var et fiskenavn. Det er slet ikke umuligt, at de «fiskenavne», som endnu ikke
Og
lige så
;
er identifieerede, som glgmmungr og prgmmungr, kan skyldes lignende forhold, som nu ikke længer kan opredes og det er meget muligt, at allerede |)ulans forfatter har været ganske uyidende om, hvad ;
disse ord betød. tydningen «fisk»
men efter
blot har tåget
dem ud
af kenninger,
hvor be-
hans opfattelse gav mening.
Det er egentlig snarere at forbauses over, at så mange af disse navne endnu kan tydes. Med hensyn til et af disse, glunn, bør dog jævnføres Blandinger udg. af Samfund til ndg. af gl. nordisk litteratur s. 59 flg., hvor det gøres sandsynligt, at der er ment en færskvandsfisk af lakseslægten.
Marius Kristensen.
Askov.
(Trykt
16. mai. 1917.)
FRA NORSK
FOLKEMINDESAMLING
VEILEDNING VED INDSAMLING AV
FOI Kl
MINDER. Av Reidar Th.
Christiansen.
Indledning. Dei hadde so mange Truer, der rur alt som (/jekk dei til. Johanna
tru
med
g
til
vort folks historie bygger paa mange og forFørst og fremst har vi de skrevne dokude har samlet sig op aar efter aar, fra vore
Kjendskapet skjellige kilder. menter,
slik
som
dages mængder av forhandlinger og aktstykker, lover og beslutninger og bakover i tiden gjennem aarhundrerne til de ældste krøniker og kongebrever. Jo længer bakover vi kommer, des færre blir der av dem, og tilslut slipper de helt saa forskop,
ningen maa
se sig
om
efter andet
materiale.
Her trær archæo-
logien til og søker av gamle mindesmerker og redskaper at læse ut hvad de har at fortælle om fortidens liv, og haand i haand hermed gaar sprogvidenskapen (filologien), og søker av sprog» vinde bidrag til landets og folkets historie. For nemlig at lære folket i sin helhet at kjende trænger man at lære av alle minder det har efterlat sig, av de redskaper det har brukt, av de huser det har levet i, og mens de skrevne kilder mere gir os det hele folks og ledernes historie, maa vi ut paa bredere grund om vi
lære at kjende og forståa det
vil
liv
som
levedes av llmindelig en hel gjort, og paa
folk i by og bygd. Et stort arbeide er række punkter trær de svundne tider os klart og levende imøto Naar man i vore dage snakker med ældre folk, vil man litt
—
komme
Maal og minne.
efter at der netop 1917.
i
den seneste
tid
har foregaat
J
Reidar Th. Christiansen.
14
Der lever endnu mange som vet at forkultur. da forholdene var saa ganske anderledes, da alt samkvem faldt besværligere og tyngre, og utover i bygderne kan vi tildels endnu se spor av det gamle levesæt som holder paa at gaa bort, idet det nye, den internationale bykultur trænger ind, sikkert og uundgaalig, baaret ind paa tusen veie ved jernbaner et stort skifte
om
tælle
og
i
tider,
aviser.
Nyt som kommer, vil altid trænge noget gammelt tilside, og det gamle som nu forsvinder, er vor gamle landsens kultur og I vor tid er man heldigvis kommet ut over den naive levesæt. det nye, som med likegyldighet ser paa at alt gamover glæde melt stues væk paa mørkloftet, eller sælges ut av landet. Det gaar tvertimot mange slik, at de med en viss sorg ser det gamle gaa væk, naar de møter alle de overgangsformer det nye antar, i levevis
rundt
og
i
om
i
bygningsskik, med jernbanestationerne som eentrum vort land. Det er derfor gjort meget og godt arbeide
paa at redde med sig over i den nye tid det av det gamle som virkelig hadde værdi, og rundt om i vore museer vidner tusen ting om kunst og smag, om farvesans og formglæde hos de tidligere slegter, og gir rike og sterke impulser til dem som lever i den nye tid. Det blir dog bare en side av den ældre kultur som her kommer til orde for al kultur gir sig utslag ikke bare i Saa er det ogsaa med vor ting, men ogsaa i tanke og tro. gamle landsens kultur, og det er disse minder som Norsk Folkemindesamling har sat sig til opgave at søke at redde. Nu er der ved disse folkeminder i snevrere forstand visse ;
eiendommeligheter, som gir dem en videre interesse. De gamle aandsliv var enklere og mere ensartet, vel fordi det var blit til under enklere forhold. Som al anden kultur tok det op
tiders
stof, men langsomt og menter forunderlig seigt og
nyt
•den internationale, litterære kultur, litt
Foreteelser
langsommere.
og det bevarte
forsigtig, trofast.
gamle
ele-
nyt ind fra folkekulturen gik likesom
Stadig sivet der
men
som var
blit
gammeldags og avlægs
blandt de litterært dannede klasser, levet sit liv videre i landsens liv og tænkesæt, og blandt ting som en fremmed halvveis drog kjendsel paa, dukket der op tanker og skikker, hvor man savnet de omgivelser
som kunde er spiret tid,
saa
kommer
gi dem sin forklaring. Forskningen har vist at slike ting frem av en livsanskuelse som tilhører en meget gammel
gammel over
at vi fra det liv
til
som
er eget for et enkelt folk,
noget almenmenneskelig.
Derfor
træffer
vi
Veiledning ved indsaraling av folkominder.
overalt
folkeminderne de samme store grundtanker, ja tildels uttryk for dem, og derfor blir studiet av tan ikke en samlen av kuriositeter og men
de
i
samme
det blir en vei
snurrepiperier,
tilbake
til
det store
almene
grundlag, hvorfra sidst al menneskelig kultur er grodd frem.
Disse
museer
slik
utslag av gammelt
liv lar sig
aandelig
og de blir for dem, og
intet er
stort tidsskifte
ikke samle
i
i
som
mere skjæbnesvangert for dem end det
der
i
de
senere
Derfor ber Folkemindesamlingen
at redde det
Hvad
syvende og
som indbo og redskaper for de lever jo folks minde, borte med dem som mindes dem, eller med interessen ;
land.
til
som endnu
et slikt
aar er gaat over vort
alle
om
med
at være
til
lever.
er der her gjort, og hvad staar tilbake at gjøre? med norske folkeminder er ikke nyt av aaret,
Arbeidet
det
har tvertom gode traditioner i vort land. Landstad samlet og utgav vore gamle folkeviser, og Asbjørnsen og Moe gav os i folkeeventyrene en national skat, hvis indflydelse i norsk aandsliv vi stadig klarere
faar
mængder av
tradition og utnyttet
folkelig
øie for.
Sophus Bugge samlet
dem med
sit
store
geniale
skarpsyn, og Moltke Moe med sin dype forstaaelse av folkelig tænkesæt og sine enestaaende vide kundskaper kunde baade
samle ind rike skatter av folkeminder og stille dem rundt om i vore bygder lys, og ogsaa senere har der
i
det rette
levet
mænd
som hele sit liv arbeidet med nævne en enkelt, saa har Sætersdalen i Johannes Skar hat en samler, som har formaadd at gi et klart og imponerende uttryk at redde folkelig tradition.
For at
Men alle disse særprægede, rike aandsliv. at finde mindre blir der at over folkemindesamlere klager Det samle? at endnu der er noget man kan med rette for
dette
dalføres
spørre: disse ældre samlere særlig søkte, var den friere folkedigtning, nu kanske blit vanskelig at viser, og disse er det
eventyr og finde.
lever
Men
er eventyrene, de rigtige gamle eventyr,
endnu de
kortere, humoristiske
historier,
hvor
borte,
saa
der
ofte
endnu kan man nok faa skjuler sig gammelt, interessant stof, og eller andet eiendomhøre dyrehistorier med sin forklaring av et de gamle viser Synges ikke
melig træk hos vedkommende dyr. viser om ulykkelig mer, saa gaar dog endnu de nyere k^rli^et. om mord og sørgelige hændelser fra bygd til bygd. Folkelig elaatter og dunser musik, melodier til salmer og sange, gamle findes forbantil kan der ofte Lever endnu, og i leker med sang
Reidar Th. Christiansen.
\ 1(3
sende
meget av gammelt
Saa
har
vi alle barnesangene, barna bruker naar de levuggeviser, barnerim, tælleremser som ker, vi har ordsprog og munclheld, og vi har gaaterne, i hvis korte, koncise sammenligninger der ofte gjemmer sig ældgamle
tanker og anskuelser.
stof.
Her
findes ting
som
vel alle er
kommet
i
berøring med, og end mere gjælder dette naar vi kommer over til det omraade, hvor der kanske er mest at finde, gammel skik og bruk. Gammel sedvane var sterk før i tiden, og om hele livet slynget der sig et væv av gamle tanker og meninger, som grep sindene med en egen mystisk magt. Tilsammen gir alt slikt os et billede av gammelt liv, langt sterkere og klarere end de skrevne dokumenter kan, og der er en uendelig variation i disse ting like fra
ældgammel
skik
med
mat paa Vætte-
ut
at sætte
De aller haugen, og uviljen har selv støtt paa noget av dette, eller visst om folk som har kjendt til det, og det som Norsk Folkemindesamling ber om, er da at ta vare paa alt slikt ved at skrive det op. mot
til
at sitte
tretten
tilbords.
fleste
Nu
man kanske
vil
er kjendt fra før.
si
at
man
Sikkert er nu
bare
dette
tak i ting som for det er forbau-
faar
ikke
;
sende mange ting som vi bare kj ender antydningsvis, og selv om det er kjendte ting, har de sin store værdi for forskningen. For nemlig at kunne tegne et sikkert billede av den gamle kul-
forskningen besked om utbredelsen av de enkelte og hver ny optegnelse kan hjælpe paa vei mot dette
tur trænger foreteelser,
maal.
At samle folkeminder
blir
derfor ikke et vanskelig,
hemme-
lighetsfuldt arbeide, men det blir noget hvor alle kan hjælpe til. Stort apparat skal der ikke til, det blir bare at være opmerksom
paa det en hører av slikt, og saa at skrive det op. Det er gamle folk som vet mest slikt, og det gjælder derfor at benytte anledningen til at spørre dem, mens man kan, med hver av dem gaar ^det de vet, i graven. Det er selvsagt mest at finde av slikt utover bygderne, men ogsaa i byerne er der stof nok, det er jo saa mange av folkene der som er flyttet ind fra landet, for godt i
eller for
godt at
dem
Hvordan en skal samle, er det ikke saa noget almindelig om. Hovedsaken er jo at en faar
en kortere si
tid.
der vet noget, til at fortælle, og dette sker bedst, naar de merker at den som spør, virkelig har interesse for slikt, og da kan en opleve hvordan det ene dukker frem efter det andet, minde kjeder sig til minde i samtalens gang. Er en fortælling
Veiledning ved indsa.nlin- av folkeminder. i
n7
gang, skal en nødig avbryte, i høiden gripe regulerende ind for komme til det en vil ha fat i. Spørsmål
at
godt paa i
vei,
disse ting,
get som han
bjalp
og det
viser sig at naar
kan man
ofte faa
man
fortælleren
ha glemt. For Norsk
ellers vilde
orientering er det at lille veiledning for samlere.
selv er til
at
li:
huske paa
at gi en hjælp
til
en
Folkemindesamling sender ut denne
En
kan selvsagt ikke gi og egenartet aan; som det der lever i vore folkeminder, men den vil i stor.gjennemgaa de grupper hvori dette bestaar. Først kommer alt som hører med ved de store almenmenneskelige noget fuldstændig billede av
slik
liste
et saa
rikt
:
begivenheter, bryllup, fødsel, begravelse (A), videre alt som hører til det daglige arbeide (B), og endelig aarets skiftende gang i helg og løgn, og dets indflydelse paa menneskenes liv (C). Dernæst gaar den
over
de ting en hadde at ta til, naar noget usedvanlig var paa (D), og endelig tar den med det dulgte liv folketroen
til
færde
tænkte sig bak alle de ting, som møtte den i naturen (E). er om disse væsener og deres virke at der fortælles i de av de beretninger som
med
disse
man
kan det passe
bygdefortælling,
at kalde sagn, og sammen den gruppe som man kan kalde
pleier
at ta
eller
Det fleste
om gammelt
tradition
steder.
Nu
har der videre
om
bygdeliv, i tidens
løp merkelige personer og dannet sig en viss sum av tro og meninger, knyttet til naturens fænomener, og i F gis en kort oversigt over hovedtrækkene i denne «folkelige naturvidenskap», og saa følger endelig en kort av den egentlige folkeorientering over de vigtigste omraader
av folkets skapende fantasi. ligtning (G), de færdige produkter er der i anmerkningerne der hvad menes, av Som en antydning vidtstrakte land,
av vort eksempler fra forskjellige dele kan de vise hvad der sigtes til, dels kan de hjælpe
jit
til
at
dels
frem-
kalde ting i fortællernes bevissthet. Om optegnelserne gjælder saa likt den det først og fremst at det nedskrevne skal være
Det
derfor
er
bedst
om num
aundtlige beretning som mulig. kan man ikke det, :an bruke den fortællendes egen dialekt, og karakteristiske uttryk og ..a man iallefald se at faa med de tilføies hvem der en der ved optegnelse vendinger; endelig skal har det fra. man hvor ti den og st edet, har fortalt det, og Saa ber Norsk Folkemindesamling
r interessert for
gammelt
liv
rundt
alle
om
i
om
by og
hjælp,
bygd^
alle
som
folkvlraditi.for indsamlingen av fjerne bli et centralinstitut
Hg
Reidar Th. Christiansen.
den har det meste av de ældre samlinger, og ved at sende dit det de hører, kan medarbeiderne være sikre paa at det blir bevaret, og at det blir med til at danne et billede av vort folks aandelige
liv fra slegt til slegt.
De
A.
store begivenheter
Frieri og bryllup,
1.
tilkommende
sin
kunster
Om
etc.
,
opsøke
Hvordan en faar
Hans
vite
bestemte tider
til
etc.),
bestemte steder
om
ved visse
varsler, drømme, fremgangsmaater for gutter
slike varsler tas
kveld, Nytaarskveld, St.
man
a.
livet,
ved merker,
forskjellige
Skulde
jenter.
1
i
2
og
(Jule-
ved andres bryllup. Skulde for at f aa vite om slikt
(Drømmenuten).
Kan man paa nogen maate
b.
øve
indflydelse
vække kjærlighet
sind,
eller had. Vinde en andens Hvordan en gut skal gjøre det, eller en pike.
kjærlighet. Hvilke
midler
bruktes.
Hvordan det blev
etc.)
4
3
(Planter gjort.
,
dyr
,
mat, klær, haar, blod
Kjendes fortællinger
5
om bruken
Sætte splid mellem
av slike kunster, og hvordan det gik.
forlovede, eller egtefolk, hvordan
det blev gjort
6 .
Hvor-
Hvordan man kan skaffe verge sig mot slikt sin om varsler tilkommende, underretning og merker som
dan en kan sig
paa andres
7
.
hvordan de
viser
c.
blir
i
egteskapet
8
Frieri og forlovelse.
(om piken er jomfru etc). Er der bestemte skikker
En
skulde faste julekvelden og saa stille frem tre glas, ett med øl, ett med vand. Om en stund kommer der en og drikker. Tar han ølglasset, er det rent hra, tar han vinen, gaar det ogsaa an; men tar han bare Sitte Glomskveld (Televandglasset, blir det den rene elendighet (Valdres). 1
med
vin, ett
m[arken]) bake drømniekaker. 2
Ligge
«i
draume» paa Svarvarneten (Sætersdal).
3
Koke Elskovsgras
4
En
5
svaleunge
Kan da
faa
ti
i
(Nordland).
tungen av en ravn (Skaabu ho av dit eiget blod utan ho veit um øl (Valle);
inkje bære seg (Gausdal). 6 I 1325 vilde en kone
.
det, so
kan ho
i Bergen, Ragnhild Tregagaas sætte splid mellem manden, Baard, for sig selv. Hun la bryllupsnatten fem brød og likemange erter i sengen til dem og et draget sverd ved hodeputen og saa sang hun en tryllesang over dem. Ragnhild blev idømt en streng straf
et par egtefolk for at faa
7
8
Gaa en mil i nye sko, held saa vin i dem og drik. En som er glad i kaker, blir en snil egtemand (alm.).
Veiledning ved iudsamling av folkeminder.
j.,
j
(belegut). Er der fri,
Brukte
hertil.
knyttet
brudgommen en
bestemte tider
holde bryllup.
eller iagtta
noget
paa aaret
at
til
— dager
Bør brud og brudgom passe i
for
fri
1
sis
da man bør
sig
for noget,
tiden før brylluppet.
Bryllup og bry llups skikker før og nu. Om Klær før og nu, brudekrone, naar den (kronebrur). Indbydelse til bryllup. Hvem blev budne
d.
brudens utstyr. bruktes
og hvem frembar indbydelsen (kjøgemester, faste formFørning (sending, fønn), naar den blev bragt, og hvem
(bearlag), ler).
Færden til kirke, optog, musik. 1 kirken. bragte den. Varsler og merker for brudeparrets fremtid (av veiret* etc.), for -de
andre
deltagere.
Paa hjemveien
Ankomsten
5 .
4 varsler. bryllupshuset var der da noget at passe paa tid og bordskik, faste retter. Gi i skaalen. Var ;
stemte danser (konedragt). til
gjester
der
næste
(stabbedansen)
;
skulde bruden
Hvorlænge varte bryllupet. anden eller tredje dag.
gang blev brudefolk.
til
Maal-
,
der be-
skifte dragt
Var der bestemte Merker paa hvem
Flytning
til
det
hjem
nye
(hjemkommerøl). Fødsel og barnedaab. 2. blir
gut eller pike
den
hun gaar med
tid
Hvad hun
barn 6 b.
i
.
barn,
senere
barnets
paavirke
skjæbne.
v og te sig gjøre, og hvad hun skal med truer kvinder som gaar farer som
derfor skal
Om
for.
Hvordan en faar vite om det a. Hvordan kan morens opførsel
5
.
Selve fødslen.
Hvordan den kan
gjøres let
7
hvor-
;
dan den kan virke paa barnets senere liv. (Efterbyrd, seiershue). merHvordan man kan holde farlige magter borte. Tegn og 1
Ikke mandag (Gudbrsdl.), tirsdag
lenene), torsdag (alm.). Vind varsler ufred (Sætersdal);
eller
fredag (Sparbu),
en regnskur varsler for
alteret,
rig*» blir
staar sætter foten lamgst frem, naar de brudefolkene; det varsler ufred. mellem maa passere Ingen 3 en anden vei (Romerike). Hjemreisen skal foregaa brød (Odalen. « mor skulde række dem sukker og
som
Brudens
Den
alm.
herre
i
ta
s v,vske ut av doren, og tilbundne øine ri pa. en ser en en det gut. Uto en kar, bindet for einene. Ser en da forst •
v.k
(Smaa-
fredag
En
skal
med
kvinde. blir det en pike (Valdres, Kaade). fi
7
Sogn Bjørnen er efter dem (Telemarken. knuter alle (alm.;. løse skal En
.
Reidar Th. Christiansen.
120
keren
skal gi agt paa, og
hvad de
(av tiden, dagen, stjernene etc.)
sier
Det
om
barnets senere skjæbne
første
badevand
1 .
Udøbte
barn. Hvilke farer truer dem. Fortællinger om Byttinger. Hvordan man skal bli dem kvit 2 Hvordan barn kan vernes mot alle farlige magter, (røke over dem; med c.
.
3
salmebok, la lys brænde, ikke la barnet være alene Er der ellers ting som skal gjøres med udøbte barn 4
sølv
staal,
,
.
etc.).
Da ab en.
Naar barnet
Valg av faddere. her skik bestemt eller hadde det følges nogen Navngivning, 5 fik navn at hvad barnet si Varsler noget og merker ved daaben 6 Skulde der gjøres noget bestemt, naar barnet kom hjem 7 d.
skal
døbes.
.
.
.
Stel
e.
med barn
skal vogte sig for (vugge
forøvrig. Er det bestemte ting en tom vugge, ikke la fremmede se barnet
Naar barn fælder
etc).
tænder 8
.
Varsel og merker paa at en 9 er feig (skal dø). Feigdarbod. Varsler av dyr (hare, skjære,, hakkespætt, ugle, ravn, orm etc). Varsler av lyd, fornemmelser 10 (rop, suse ørene, klør øiet etc). OvernaturligeDød og
3.
likfærd.
a.
i
varsler
(draug,
Hvordan en
selv
i
nøkk, naalys, drauveljos
Lægge en
).
kan ta varsler om hvem der
dette skal gjøres (juleaften dres likfærd. 1
ll
skilling
i
13 ,
nytaar, St. Hans).
badevandet
(Halsene).
Ikke
Andre skal
varsler
dø
—
12 .
naar
Varsel ved an-
slaa
det nordover
Elverum). 2
Kise dem paa gjødselhaugen. snakke og derved røbe sig.
Koke
i
et eggeskal, for at faa
dem
til
at
3
Lægge, sølje i vuggen (Valdres). Smette dem igjennem et vindu (Sparbu). 5 Dei som hadde eit vondt liv, dei sytte dei med at reise uppatt. vilde ikkje namnet skulde lida vondt ein gong til (Sætersdal). 4
Dei
6
Læser presten feil under daaben, faar barnet epilepsi (Sogn). Det skulde lægges paa en brødleiv (Valdres). 8 Man skulde kaste den fældede tand i varmen og si: «Mus. mus, gi mig en bentand for en guldtand» (alm.). 9 Drar haren sig ind mot husvæggen, er der feigt folk paa gaarden 7
(Valdres). 10
Syng det
11
Det
fyre øyro, er der feigt folk (Sætersdal).
som en lysflamme, men
ser ut
er litt
blaaere, viser sig
baade ute
og inde (Valdres). 12
Av
skaret
i
lyset juleaften (Valdres).
11
Ser en gjennem vinduet utenfra juleaften, ser en dem som skal dø, sitte uten hode (Telemarken). En kan gaa til kirken julenat, saa ser en dem som skal dø
i
bygden (Valdres).
Veiledning ved Indsamling av folkeminder.
Ved
b.
—
død
dødsleiet.
Kan man
fjerne hindringer for døden. skal gjøre like efter døden
man
mm
hjælpe den ijke til en let Ting en bør iagtfe. Hvad
1
(lukke
derne) for at den dødes sjæl skal faa
fri
øinene,
folde
h
at drage bort Hvad skal der gjøres for at hindre 2 Brukte man at føre liket ut av huset
Brænde likhalmen.
døde fra at g a a igjen gjennem den vanlige indgangsdør.
adgang
til
.
gjøre det, og hvorda
med
Skal den døde ha noget
man
Brukte
hvorfor. c.
dage.
i
Vakt ved
kisten
at melde dødsfaldet
liket.
(mat, til
Hvordan man
Begravelse (gravøl).
Bære ut
Stelle liket.
skal det gjøres.
i
til
Kjøre
—
kirke
Hvem
liket
i
penger
lik
skal vake).
etc.)
og
dyrene paa gaarden. feiret gravøl
naar den døde
i
gamle
dr<>
:
av gaarden for sidste gang (velfarsskaal). Jordfæstningen. Varsler om den døde blev salig eller ikke (av kistens tyngde, av kirkeklokkerne, dyr
stilling,
begraves Tro selskoner). sker
B.
liv.
Daglig
Hus og hjem.
1.
æins)
Hvad man
.
Skal enkelte slags menne-
færdig (kranselag).
Hugst av bygge-
Valg av tomt
(sætte
iagtta under bygningen.
skal
bar-
Stel og arbeide.
Bygningsskik før og nu.
unmer, naar det bør gjøres. 8
etc.).
paa særlig vis (selvmordere, myrdede, om graven og dens stel.
Indflytning.
hus
til
Naar huset
Vern mot ildebrand og
Trær paa tunet (tuntræ, tomtetræ). Indredning av rummene og bohave, slik som det var før og nu. Gravning av brønd. Hvordan en kunde finde brønd (ønskekvist). Lden ulykke.
Klær og dragter
2.
gamle dage og nu.
i
Naar en slaar utvand, og Indearbeide og stel. 5 Naar en 4 Naar en henter vand Lvad en da skulde si 3.
.
.
Sætte et speil foran den Sætte op alle vinduer (Sparbu). 1
døde (Romerike).
Dække
alle
speiler
.alm.).
huset (Elverum, Romerike). H kj.irrel omat bygge, tar man og sætter kvelden før en skal da morp»,,» der Hvis vendt ute paa bakken, der hvor en tænker at bygge. at der har hgget hendt har det men efter ikke er noget under det, er en tryg; anden tomt en orm under, og da er det bedst at vælge en C^aWi * Gaa undav f, r het SogD bur. under som de Agte dykke, skal ,1,1 ripte. » Hvis vLd er hentet efter at det er mørkt, 2
Man
^
Om
skulde strø linfrø
om
til
.
~d
(Valdres).
M
Keidar Th. Christiansen.
122
klipper haar og negler, hvordan det gik
ellers 2
*.
maatte en
Varmen paa peisen
kjæmme
eld.
Matlagning, gammel matskik, brukte at spise før i tiden og nu.
man
.
da noget at passe paa,
smør 5
eller visse
3 ,
gjøre op
bestemte
og
at
visse
naud-
ild,
Naar
retter.
Brødbakning,
merker
Var der
Vask, Spind e.
.
paa dem,
Naar man ikke skulde klippe negler
eller
sig
vare
ta
4
var
der
Kjerne
iagtta tider da .
man
ikke
6
og hvordan gaar det dem som gjorde det allike7 Ved væven; var der visse ting at passe paa naar væven vel blev sat op 8 mens man vævet 9 eller naar man tok den ned 10 Slagt. Skulde der gjøres noget med bestemte stykker av kjødet. Naar skal der slagtes (paa flo sjø, ved nymaane). In de ar-
maatte spinde
,
.
.
,
,
beide og husflid.
Beskrivelser av gamle inethoder og gammel redskap. Om husflid før i tiden og nu. Forholdet til naboer og omgivelser. Naar der kommer 4. Hvorfor det kan være farlig (stjæle lykken fra fremmede ind n Om at laane bort noget. Naar en kan gjøre det, en, ondt øie). .
og naar det
er betænkelig.
Utearbeide.
5.
Fællesarbeide
(doning, dugnad).
Paa aker og eng. Arbeide vaarGamle redskaper. Haaballen. P ø a.
i
1 ionn, høionn og skurd. merker naar en skal var der at paa passe ning, begynde; noget paa ved pløiningen. S a a n i n g. Naar skal man saa, og hvem skal gjøre det. Lægge noget i saa-asken. Merker, naar man
skal saa. at
Kan man
høit.
bli
gjøre noget for at faa
skulde gjøres, og hvad en skulde 1
man
Token
kornet (græsset)
Gjøre aker og eng frugtbare. si
12 .
Verne aker og eng
ikke vare paa haaret, kunde fuglene faa fat
i
til
Naar det
det,
mot
og da
fik
hodepine. 2
«Kveldskaarne negler og nordkjæmrnet haar, faar
ei
ro
i
kirkegaard»
(Hedemarken). 8 En skulde gi ilden salt og mel, ellers brændte den op huset (Enebak). 4 Blev sidste brødleiven stor, saa blev man aldrig fattig (Sætersdal). 5
Sætte draugestein eller kors i kjernen (Valdres). Man skulde ikke spinde torsdag aften (alm.). 7 Pike gaar igjen, viser en blodig haand og sier: «Her ser du hvad jeg vandt, for hver lørdagskveld jeg spandt.» 8 Den skulde vigsles med varme (Valdres). 6
Man
skulde ikke spise, naar
man
sat
i
væven,
for
da aat en op veften
(Valdres). 10
Kom
11
Man
12
der ind nogen, mens man tok ned væven, rik han epilepsi (Valdres). skulde svinge en brand mot fremmede som kom ind (Romsdal). «Vaagner op, vaagner op baade aker og eng, ti nu har du sovet saa
længe paa din seng, at nu er den hellige Jonsokdag kommen» (Ørsten).
Veiledning red indsamling av folkeminder.
skad yr
lj;;
ved ord (bønner), visse kunster o.s.v.
(fugle, insekter)
Hadde man noget navn paa bevægelsen kornåkeren naar det blaaste, eller sa man at der bodde nogen væsener kornet, f. eks. at skræmme barn væk fra åkeren. Indhostn i n g. Naar den skal begynde (visse tider, merker Skulde etc.). der gjøres noget med redskapene. Var der noget særlig ved det første eller sidste neg som blev indhøstet. La man merke til hvem som fik det sidste neg, og fik denne noget bestemt i
i
Skulde noget (av græsset eller kornet) staa igjen, og av hvilken grund 1 Holdt man nogen fest efter slaatten (eller
navn.
.
man da nogen man da nogen bestemt
efter skurden). Brukte eller fulgte
og nye maater
bestemte retter (slaattegrøt), T e r s k i n g. Gamle
skik.
at terske paa, redskaper.
Skulde noget av kornet
Hvilke naar, og hvad skulde det brukes til. lægges tilside, for. man før. de andre navn nu end korn Hadde sorter dyrket man Lindyrkning. Dyrket man lin før, og hvordan stelte til
med
det (skjekting), beskriv fremgangs maaten. I fjøs og st a Id. Bygning og
b.
uthus.
Naar nye dyr kommer
med dem
gjøre
2
(eller si til
til
gaards.
dem) for at faa
indrednini: M Hvad skulde en dem til at trives.
8 Hvordan skulde man faa god lykke med sine husdyr og verne dem mot onde magter 4 De enkelte husdyr. Hesten. Merker paa god hest. Stel av hester. Tussefletter. Hvordan en verner hesten mot onde magter. Maren. Fortællinger om maren som rir hestene. Hvordan en holder maren borte (Simons.
svipa, død skjære, sigd, at faa gode kjør.
aimanak over
spiltauget).
Ko og
kalv.
dem en møter Om Bedækning; Var kalvet*. naar kjørne skulde man gjøre noget bestemt av
varsler
beite". Skulde der noget at passe paa, naar dyrene skulde paa 7 elden 8 Naar der gjøres noget med busaltet eller med bj .
V Man
skulde ikke rake ind sidste høidotten.
Huldren
skulde ha
den
dyrene sine (Jarlsberg). 2 La dem drikke av bjelden (Valdres). orm, førend gjøken pier, • For god trevna paa hestene: «Ta en levende heg ham: «Jeg tager dig for mine heste., og og sig til ham, naar du tager Fron). Eker, ham i dørstokken. Det hjælper» (Romedal,
til
4 5
•
Sætte kors over dørene (alm.). Kalven tas tre gange om sin mor (Valdres). man sKu.de forses m ed tjæ re (Valdres),
£2 ££
dørstokken (Hedemarken). ildmørje ' Det skulde blandes med briskenaaler og den i 8 salt (Valdres Man skulde lia ild og .
.
ta» s,»a. •
,
Vnlil
(AaLl.-
f.nu,
Reidar Th. Christiansen.
124
Kunde man sæters Hvad sa hvad sa man da 2 1
dyrene skulde til
udyr (klomse),
.
3 pent veir
faa
.
for
eller
,
at holde
buskapen mot
verne
gjæterguttene for at 4 Naar man udyr borte om høsten, var der hjem .
nyttet ind paa sæteren, Sæterbruk og sæterstel før i tiden da noget at passe paa. melkestel. Verne om melkelykken, nu. Melking og og man kan skaffe sig Trold hvordan melk. katten, stjæle den og verne sig mot den. Andre husdyr. Gris, sau, gjet, Var der særlige skikker knyttet til stellet høns, bier etc. med dem. c. Jagt og fiske. Om jagt og fiske i ældre tider, og de vaaben og redskaper man da brukte. Fortællinger om store jægere og f i s\k e r e fra gamle dage. Varsel naar man gaar paa jagt eller fiske, heldig og uheldig møte 5 Hvad reiste
eller
.
en skal gjøre for at faa god fangst 6 læse fiskebøna 7 Børsen. Om at skjærn me en børse 8 og gjøre en skjæmt børse god 9 Hvad en skal gjøre med fiskeredskaperne for at igjen .
,
,
.
faa god fangst
10
Hvad en
skal bruke
agn. Menneskekjøt som agn, og hvordan det gik med folk som brukte det. Ute paa fiske. Var der visse personer man ikke maatte ha i baaBrukte
ten.
var paa sjøen
.
man andre navne paa dyr og ting, 11 Hvad man ikke fik gjøre naar man .
De skulde røkes med
1
til
vivang,
tysbast,
kjærringhank
man
naar var
baat,
i
brænnestein
og
(Valdres). 2
hans i
tJeg klomser bjørnen i nmnden, som roden i granden. Jeg klomser tænder og hans tunge, Hans lever og hans lunge. Jeg klomser ham
klo,
en sten» (Nordfjord 1862). 3 Lova lova Lina! Gjev sole maatte skina yver
folk yver
fe,
yver topp, yver
meg og yver mine, yver yver aaker, yver eng, yver jomfru Maria si
tre,
raude gullseng (Telem.). 4
kunde
Hjuringen
sa:
«Kjære Bedstefar, gaa
fra
mig», og bad
saa
godt
dem
(Bø, Telem.).
5
6
Møter en en hare, kan en likegodt snu med det samme (Valdres). skal ikke ønske lykke spytte efter (alm.)
En
;
7
Aabar, aabar Roke, bit paa mine kroke. Biter du saa drar jeg. Hænger du saa har jeg. Kjil paa kroken, kjil paa kroken Pøi, Pøi, Pøi (Urskoug). 8 Skjære op en torv, naar en hører skuddet, og la det grønne ligge ned. Bøssen kan ikke træffe, saalænge torven ligger slik (Eker ca. 1850). !
9 10
Løsne en græstorv og smyge bøssen under Kroken smøres med heirefett Valdres).
^Valle).
En
(Brunla). 11
Man
rik
!
ikke nævne gris paa sjøen (Volden).
skal
spytte
paa anglen
Veiledning ved indsamling av folkeminder.
., ,
,
og hvorfor den
til
1 .
sig.
Hvordan man kunde skræmme Hvordan man fik vind 2
Andet utearbeide.
d.
fisken
elle*
,,,
.
smien.
I
Tømmerhugst
(merker, varsler, skikke), arbeidsmaater og levevis.
Kulbr;
ding. Fremgangsmaate. Ved kvernen. Kjøbmandskap marked og byreiser i gamle dage Gamle f ær d(fortellinger). selsveier. 6.
Om
Tjener og husbond.
Hvad
tjeneste tiltræs.
stede for
Tjeneres kaar før
Flyttedagene.
godt.
at
skal en gjøre
skal
kan gaa
tjenesten
tiden.
i
Aarets tider og merkedager.
C.
Naar
tjenere.
at
Helg.
Aarets gang.
1.
Primstaven
Almanak, planetbøker, «aspekterne». Om og dens tegn. Bondepraktika, kj endes den.
Merkedager
a.
Brettemesse (11
Sante Knut
(utenfor høitiderne). 4
Tyvende dag
jan.);
jul
;
5
8
(7 jan.)
Paalsmesse (25 6 Dortemesse (6
;
jan.);
Kyndelsmesse (2 febr.) Blaasmesse (3 febr.) febr.); Peders Stol (22 febr.); Mattis (24 febr.) 7 Gregorsmesse (12 mars) 8 Voffrumesse (24 mars) 9 Marimesse (25 mars) 10 Sommerdag (14 ;
;
;
;
;
11
april)
;
Gaukmesse
;
12
mai); Hallvardsdag (15 mai)
(1
(22 mai); Petrus og Paulus (21 juni); Syftunsok (2
med Ljaaen
14
(10 juli) 15
gaar ind (24 juli) Larsok (10 august); 1
Ikke plystre
2
Ved
8
at klø
Kingjer
joli
Marit Vassause (20
;
Syvsoverdag
;
Barbrodag
(24
man storm
6
Er
!)
10 11
12 13 14 15
16 17
;
(alm.).
ut (alm.).
12 Kyndelsmessetøyr er godt paa garden, som
første vaardagen, blaaser is.
Knut
(alm.).
5
8
;
Hundedagene
;
Er vinteren halvgaat, men det værste
Bryt
13
juli);
4
7
Bjørnevok
Olsok (29 juli) 18 17 Kvernknarren august)
(27
eller bande, for saa lik
masten
juli);
;
juli)
Er der ingen
Nat og dag er Sætte ut vand
is,
liv
Er vaaren ventande. Sumarneterna koma
om
visst,
lass hoi Telen».
.
alt (Bø):
saa gjør han
like vid (Berg). for at se
i
staar igjen.
is.
Kommer
skjæren (Aaseral).
det fryser (Valdres).
men
ner sumaren kjem, er in
Hallvardsokodag er bedste saadagen (Seljord). setter seg i lag og varer
skyi Syftunsokodag driver bonden ned Kjell Fnt og Sante Knut
Gaar de ind med regn, regner det Olsoko røyta er oftaste viss.
til
til
obokodtf
ljaaen nt.
de gaar nt (alm.
Barsokofrost gjerer mange matlause (Seljord).
.
IM.genke
.
Reidar Th. Christiansen.
126
1
(Ægidii dag, Yrjans dag)
Mikkelsmesse (29
2
sept.) 4
(Helgamess) (30
nov.)
(1
sept.)
;
;
Klemets dag (23 nov.)
;
Nilsmesse
nov.);
;
Fingergullsmesse (12 sept.); Yinternætterne (14 okt.) 3 Alle Helgen (1
(6
dec); Lnssimesse
5
Andreas Fisker
;
6
(13 dec.)
Tommes-
;
7
messe (21
dec.)
.
8 og utsagn om aarets maaneder. Januar 9 Juni. Juli. Februar. Mars. April. Mai August. September.
Rim
b.
.
.
December. Ukens dage. Deres indflydelse paa menneskenes hand10 Søndag. Hvordan det gaar dem som arbeider søndag
November.
Oktober. c.
linger.
.
Mandag
13
12
11
.
Fredag
.
2.
alle
Hvad en
.
Lørdag
for
Vigtig tid
Torsdag. Onsdag Tirsdag 14 Underjordiske og troll viser sig. magiske kunster bør gjøre paa torsdag, og hvad en ikke bør gjøre 15 .
.
16 .
helligaften.
Aarets høitider.
Lussifær
rene sier da.
Før
a.
Lussinat, hvad
jul.
dy-
17
(cfr.
Forberedelser og stel oskorei) matskik. Imberaften. Jule.
—
uken før
jul (skarkjeuken)
kvelden.
Hvilke arbeider der skulde gjøres, og naar en skulde
um
1
Er Yrjansdagen
2
Mikelsmess
3
Naar vetterneterna koma, ska en venta vetteren med.
turr, verdt det
vandt
kvennavatten (Telem.).
tid skal avlen vera inne.
4
Helgamess er vetteren viss. Naar Sante Klemet kjem, ska alla skipi ligje i hamn. Fraa Lussi langenat til jol er kvar dag merkjedag. Lussinat længste nat (Bø) og den har sit navn derav at lusen rækker at krype 8
er
aarets
tre senge-
længder (Eid).
Kjem Tommes med hytta aa gjev maltvatten til jol. Efter nyaaret længes dagen et hanefjed. Torre med Borni under solevegg. Gjøe med sit skin lokkar Borni inn. 7
8
9
kjem
Turr mars, vaat april og kall mai er merke til ho ei treng ein neve høi (Valdres.
eit
sit
skjegg lokkar
godt aar.
Mai møy
aldri so seint, 10
dalen). 11
Har en druknet sondagssydd
De En
tøi paa,
kan han ikke hndes igjen
(Øster-
en skjærer søndag blir brændt paa ens haandbak i hel vede. laak mandag betyr en god uke (Søndmøre). En skal ikke flytte fliser
Ikke saa (Sogn).
(Gudbrsd., Ringerike). 12
Er
13
Stend midt
14
En som
15
Ikke spinde (alm.). Holde bryllup (Gausdal), ikke barnedaab ikke slippe ut kjør (Østerdalen).
folket tidugaste. i
vika og ser etter baade Heljom (Trondhjem).
er født torsdag, er fri for trollskap (Lister). (Id),
ikke
flytte (Mandal),
w
dags veir 17
(Vikør).
Barn, født paa fredag, faar det onde øie (Sparbu).
Fredagsveir er søn-
(alm.).
Et selskap med
mænd
og kvinder
med
hester
var
ute
3die dag jul
Veiledning ved indsamling av folkeminder. ,
være færdig.
Sætte op
j
u len eg.
Hvordan stuen
helgen.
blev
Einge
eller sky te n Lauge sig. Skulde det
pyntet.
i
man
bestemte retter mat. Laa Skulde der brænde lys
.1
i
en bestemt orden, eller paa en bestemt Skulde bordet dækkes paa nogen bestemt vis.
ske
.,7
inaate.
Spisning. der brukt
Blev
julenatten anderledes end ellers \
stuen,
eller staa mat paa bordet over julenatten, og av hvilken grund. Bruktes der uleleker. j 2 Skulde der sættes ut mat, paa laaven, paa under haugen 3 Blev det brukt visse trær at smøre visse billeder i
,
.
(Fakse), eller stener
merker
4 ,
og hvorfor blev det
Om
paa julekvelden.
gjort.
ens tilkommende,
Varsler og om nogen var
Forskjellige maater at ta varsler paa, støpniDg dyrene ha noget særlig for 5 Maatte man verne
feig (se ovenfor).
Skulde
etc.
.
dyrene mot onde magter, og hvordan kunde man det. Var det Var de overnaturfarlig at gaa utenfor om kvelden. 6 færde væsener troll paa jolesveinar, lige (oskorei, underjor,
diske, døde). Fortællinger om folk som kom dødes midnats messe. Har nogen været
ste
dag
Kirkefærd.
jul.
noget særlig
med
hestene den dag
Julemerkerne
10
med
eller
til
Besøk
.
den dag
8 .
7 .
ut
for slikt.
Var der
Andendag.
Kjendtes
De Før-
tilstede der.
Staffans
navn
og merker
Nytaar.
flørte særlige varsler
nat.
Hellig Tre konger.
Var det
stjerneguttene gik omkring. Hvad sang de. Naar sluttet julen (13 dag og 20 dag); var 12 dag gamle julekvel-
skik at
den.
Kjendtes
Eldbjørgdagen.
Man laa paa «juladott» paa gulvet (Eid). nyaars.lagj. n Vettehaugar var her paa mange gardar. Joleftdagjen nissane (Fyresdal til vettehaugen paa dei mat og slo ned øl aa brændevin for aarets gwde. 3 ek en til man ofret Vennesla i Paa Vigeland 1
M
2
.
te
4
:
Juvasteinen
«Tak
i
Seljord.
Man
satte for den det
nedste
av
jolekosim
Ofl
for sidst Juvastein.»
sa til hver enkelt Julekveld gav de kjorene havreneg og sa en naar gik ut av fjoset, t vel og trivs vel, ikveld er det julekveld,» og «I Jesu namn» (Raade). et digert troll: ,l,t hadde • Paa gaarden Hankodd kom der hver julekveld Aa.-ral dråk op alt juleollet et stort følge med sig, spiste op al julematen og 7 første (Sparbu). dag Alle skulde være hjemme red rundt • laane hesten,- paa ,aanlen og :
5
Ottegrima.
Anden dag
fik
tjenesteguttene øl og vin (Tromø).
Saa var folk ute med
huset, 9
Gi hestene
«Staff ans vatten» (Sætersdal).
- Sætte merker
i
vinduet
for
veiret for næste aars 12 maaneder.
de
12
første
dage
efter
jul.
D.
Keidar Th. Christiansen.
128
Fastelavn.
b.
Kj endtes nogen
særskilte skikker knyttet
fastelavn.
til
Pa as ken.
c.
Bruktes særskilte skikker Skjærtorsdag, LangPaaskenat; er da de onde særlige retter mat.
eller
fredag \
væsener
ute.
Paaskemorgen
2
Hørte
(Solen danser).
merker
visse
med til paasken. Kj endtes paaskeegg. Pinse. Kj endtes nogen særlige skikker som
eller varsler d. til
var knyttet
pinse.
Sankt Hans.
e.
Hans baal
St.
skikke.
Jonsok.
-
— springe over varmen —
Bruktes noget optog,
løvbusker.
Kjendtes bestemte Jonsok
med
at foreta sig visse
pynte med Brukte man samle blomster, vaake ute visse sange.
magiske kunster, 4 Ta varsler om kjærester og frieri duggen Samle urter f. eks. ved at knytte stråa, sove paa bestemte steder. 5 til lægemidler Besøk ved kilder eller kirker Vaakekirker)
om
natten
—
3
.
,
.
(
Overnaturlige (magiske) kunster. raad i sygdom og fare.
D.
Om
Tarsel og spaadom.
1.
ovenfor).
Om 7
død og likfærd
om
Hjælp og
giftermaal og kjærlighet
(se ovenfor).
Om
—
ulykker
f.
(se i
eks.
1
8
Forskjellige maater at ta varsler og spaa- A lykke Drømme- 1 dom paa. Om drømmer og deres betydning 9 bøker. Om a t s p a a. I kort, i kaff egrudd, i hænderne. Spaa ved stopning (av bly), ved eggehvite i vand, med sold og saks,
ildebrand
,
.
.
med
salmebok.
hund, gjøk
10 ,
Spaadom og ravn
1
11 ,
ugle,
varsler
lom
2
etc).
Var det
Langfredagsris (Brunla). langfredag, blev det skinaar (Fyresdal).
som
fint,
med dyr (kat, med andre tingl
følger
Varsler blankt
veir
Det hus hvor der paaskemorgen først blev tændt
skjærtorsdag eller
ild,
skulde rammes
av en ulykke (Telem.). 3 Laa en ute Jonsoknat, lærte en at skjønne fuglene (Sparbu). 4 Hjælper mot blindhed og sygdom. 5
Blomster
6
Hægeland kirke var vaakekirke (kjendt 1785). Naar hakkespett drar sig ind mot husene paa en gaard,
7
til
medicin var kraftigst naar de blev tat Jonsoknat (Elverum). blir
der
snart
ildebrand (Valdres). 8
Hvis den første orm en ser om vaaren, kræker motbakkes, skal en faa det ondt hele aaret, gaar den derimot utfor bakken, blir alt bra (Sætersdal). 9 Drømme om ild betyr at træffe vondt folk. Drømme om penge stor sorg. 10
Gjøken
sier en
hvorlænge en skal leve
(alm.).
Nordgjøk
—
naa gjøk,
østgjøk sørgegjøk, søgjøk pengegjøk, vestgjøk glædegjøk (Elverum). 11 Hører en ravnene laate mens en slaar, er det et godt merke (Sætersdal).
(Trykt
6.
juli 1917.)
Veiledning ved tndeamling av folkemln. i
(skar
r* t
Naarbor
mat, slagtede dyr etc).
lyset, ild,
v ar sle
as og magiske kunster
Paa bestemte dager i solnedgang. bestemte dager i aaret (julekveld, jonsok).
efter
lige
Bør
Skuddaar.
dage.
steder.
slike
kirken.
i
Bestemte ting som er av betydning ved magiske Stjaalne og fundne ting, arvede ting (arvesølv), staal, *,
vand
speil,
kirken
har med klokker,
bibel,
(nordenrindende),
Fra
salmebok).
2
Dyr
.
eller deler av
Andre
planter
dyr.
nøkkel,
rust fra kirke-
vin,
kirkegaard etc.).
kunster.
Ting som
vielsesring.
at gjøre (døpevand, oblat,
ben, gravmuld, spiker fra kiste er myrdet med (skakniv). Visse
vildgræs
Paa
Lykkelige og ulykke-
2.
hestesko
el
ting gjøres paa bes paa dørtærskelen, ved brond, paa kor>
I peisen,
paa kirkegaard,
helst
Før solopgang uken (torsdag).
gjøres.
(dødning skalle, Kniv som en
ting.
(marihaand, hrklover),
tal
Mystiske
og tegn.
Heldige og uheldige tal (f. eks. tretten). Figurer. Femodd (penta gram), marekors, hakekors, ring, øie, planettegn, o. s. v., runer.
Andre magiske
Almindelige magiske handlin-
figurer.
være naken, ha klærne bakvendt 5 Gaa ger. rundt noget, gaa baklængs, gaa motsols, trække igjennem et hul Faste
3
,
tie stille
4
.
,
6 puste paa, blaase paa, smøre, røke (smyge) 9 i træ etc.
7 ,
,
maale
8 ,
sætte bort
Hvordan man faar den. Den sorte Svarteboken. Om folk som har hat den, pr* ut. ser den Hvordan skole. den kvit. Om ukyndige l bli at om ha årer ved at den, ar kommet til at bruke den (løse fanden). 3.
4.
man kan Hvordan man faar
Trollting
dukke.
farer ved at ha den. 1
2
Ogsaa Tullstraa,
den.
Fortællinger
Finde hestesko med søm traar
i
man
Dragefor, on Trollkat (imw
lage eller skaffe
Hvad den
om den
betyr lykke
paa
10 .
sig.
er
god
(alm.).
det, gaar en vild,
og man vende
et
plag-
for at linde frem igjen (Gudbrandsd.). 3 tilkommende. F. eks. for at faa vite om sin 4 5
6 7
F. eks. ved skattegravning. For at finde frem naar en er gaat F. eks.
mot svek
F. eks.
udøbte barn (Valdres).
vild.
(engelsk syke).
Mot mosot. Ved tandverk. » Naar ein mann hev Dragedokka
8
9
i
hus. sjåa Mft
»
av gongen. han vil; han fer ikkje meir enn tvo skjeMing sover han (Xordhordl.) mens handen paa manden - Mard og minne.
1917.
fer
-
han penpr naar -Uk- han .
den
Reidar Th. Christiansen.
130 l
kat, tuss)
Om
.
Hvordan man
skaffer sig
den og har nytte av den.
de spor den efterlater sig (trollkatspy).
Hvordan man verner
Andre lignende ting. den 2 den, og kjørne sig 3 1 d r e h a u usynlighetst) Lykkeskilling. Usynlighetshat (h 4 Ønskekvist, hvordan den tas og græs, sprængegræs
mot
fra
frir
.
,
.
Ganflue,
brukes.
fortællinger
om
den.
Og trolldom. Fortællinger om troll kjærAt bli trollkjærring. Deres aarkunster. deres ringer og de møtes (Bloksbjerg, Lyderhorn hvor Naar stevner. og lige 5 dit de kommer Hvordan (paa kvernsten, sopelime etc.) etc.). Hvordan de melker andres kjør. Hvordan trollkjærringer Hekseri
5.
.
Trollmænd. er opdaget, deres død, henrettelse i gamle dage. Finner og deres kunster, de f årer i hvirvelvind etc. kunster, hekseri og forgjøring. Ska folk og fæ, sende udyr
Onde
Om
paa buskap, ta lykken fra. Sætte sygdom paa folk, hekse med dukker. Vinde og vende kjærlighet (se ovenfor). Hekse veir og vind, lage storm. Synkverving. Hvordan en slutter pakt med ham,
om
og hvad man derved kan Han beskytter og henter sine; Om vern mot hekseri og forgjøring (ved:
Farer ved en
opnaa.
at mane.
Om pakt med d jævelen.
slik pakt.
kors, bønner, bibel, salmebok, spytte
med
klær bakvendt paa)
planter
(f.
paa, eks.
paa kjæften, ta
slaa
rogn.
flygraun),
For-
tællinger om kloke
folk. Prester som har hat svarteboken 6 som maner fanden gjennem et hul i vindusruten, kjører med fanden til hjul (Petter Dass). 6. Sygdom og raad for dem. Folks meninger om sygdom, hvad de kommer av. Folkelige navn paa sygdom (svek, ,
elveblæst). Sygdom som er sendt Hvordan man kan verne sig mot slikt 1
Trollkatten faar ben av tanen
2
Man
i
.
Raad
tøvr,
etc).
for sygdom.
lyset (Sætersdal).
fanger den og kaster den paa varmen, saa den ind, og skriker og slaar vand over sig (Valdres). 3 Man henter den hos de underjordiske, idet man gamle bedstefarshatten din.» 4
avind,
(skott, 7
kommer hun som sier:
eier
«Laan mig den
Man
finder et hakkespettrede, og kliner igjen hullet med lere, og lægger klæde under. Fuglen kommer hjem, og flyr saa for at hente sprænggræsset, aabner redet og slipper saa græsset ned paa klædet, som den tror er et rødt
ild
(Namdalen). 3
Trollkjærringen 6
«Lisle Jæger»
i
Ringebu.
Bygland. Røkenpresten etc. 7 Bøn mot tøvr. Ri paa din egen husbond, ri ikke paa mor din og far din, reis ind til Hel vedes pine (Solør 1865). i
min
ko,
ri
paa
Veiledning ved indsamling av Mkeminder.
,..,
Mot
svek (støpe, smyge), gulsot, mosot (maale), faldesyk,. bylder tandverk, g!gt, ormbit, finner, vorter, liktorn. benbrud.T Trena knarren barnesygdomme, ved blødning, ved brandsaar'
nU^
Midler recepter, 1
vred
(maale, støpe, smyge). Planter som lægemidler lægebøker. Aatgjerd (signeformler, vesser).
mosot, svek, gigt
,
«,
stemme blod, avind, mot mare 7 mot udyr 8
bit
,
E.
,
barnsnød, tandverk, flein» ornv stanse
Som
sig.
Om
sovende.
Sagn og
mus, orm, at
Merker paa
varulv.
mot hveps*
ildebrand,
fortælling.
Tro og fortællinger om menneskenes
1.
den viser en
skott
i
6
.
,
bjørnehamm.
I
byld,
4
rare
Mot-
skifte som
folk
hamm. er
det.
Hvordan
sjæl.
munden paa
insekt, kryper ut av
Varulv.
Hvem blir om varulv.
Fortællinger
Fortællinger om folk i bjørnehamm. Mare til at en blir mare. Hvordan det raerke3 at
Granden (murua). en er mare. Fortællinger den er
om mare som plager folk, og hvordan At verne sig mot maren paa folk og (vardyvle). Beretninger om folk som har vardøgr.
blit fanget.
V ard øgr
f æ.
1
Jesus og Sankte Per
rei
over
eit le,
da havde Sankt Pers
«Sæt dig ne,» sa Vaar Herre Jesus; «og læg
faali
vred.
ei
saa har du bot»
le for le,
I;
rike ca. 1860) 2
Vor Herre Jesus reiste sig veien frem; der motte han Gigte-niand.
skal
tilbage skal vende
det røde hav, der skal du staa
til
til
dommedags (GndhndL
1830). 8
Du
for flein; er,
med
saks og
(Ullensaker 4
og jeg er to og jomfru Maria den
ca.
med
sverd og
ta
dødelig sølv
inkje
i
ein
bæk me
drite, te at o
Dag, den mand
men
i
V V
aat
gjurt-
og muslingen
i
«Fe eg gaadde deg inkje,» sa ormen.
o bloet langsomt
vind,
Vi skal
som
i
verden
samnn
1880).
navn ... (Bo 1878). 3 Møte finnkjerring ve 6
med
Bjug laag innonde Linderot, stakk han opp
læ?» sa Jesus.
lat
tredje.
for jordflein, for steinflein, for svarflein, for al den fleiu
med den
ein
«Hvi gjorde dn
.Jesu fot.
kke.
Ni tongerot.
tjyrukop.
Lat
o
bekskoea
Ute,
denne kjyre boter (Valle 1847).
brokutte
kjol.
Du
skal stinga din slyng
i
OM
kjøt aa blod (Kvikne 1880).
du herut. IL Muro, Muro Minne. Er du herinne, so ska Her e Simons svipa inne (Telem.) spjut. 8 frem paa viden vold. I Jesu navn slipper jeg mine kreaturer alle klodyr J-.ker klomsede smaa 3 sine og Maria negler jomfru tog
hei
7
Jesus og .
Reidar Th. Christiansen.
132
Mennneskets
etc.
De døde.
Gjengangere, fred
folk
dræpt ro
hvem
f orbrydelse
efter ;
der
dem
vern mot
graven,
i
anden
efter
har dem, fortællinger om uten skygge (folk skygge), billede, navn Hvordan de døde har det. Hvor sjælen er.
deres utseende,
Fylgjer, dem.
om
(se
ovenfor).
mord, efter at ha
komme
flyttet grænseskjel,
kristen jord. Barn Hvordan man skal bringe den til
at
i
dølgsmaal (ut bor). den navn). Bringe gjengangere
(gi
Hvorfor faar ikke
Finde druknede
i
Mane
ro (verp, kast).
til
Hvordan de døde Spøkelser. viser sig, deres utseende (uten hode), de banker. Lygtemænd.
døde.
1
.
Deildegaster. De døde paa kirkegaard eller paa sjøen. dødes messe jule- eller nytaarsnat. Vern mot døde og
De gjen-
gangere.
Overnaturlige væsener.
2.
reien der er
med
i
I
a.
(oskorei, joleskrei, Lussifær),
Hvorfor den er
den.
verne sig mot den. og hvad de varsler.
Drager
luften.
Aasgaard s-
naar den er paafærde. farlig.
Hvem
Hvordan man kan hvordan de viser
(flogdreken),
sig,
Ivand. Nøkken. Hvordan og naar den viser sig (som Beretninger om den. Den tar folk («timen er kommen, men ikke manden»), den taaler ikke at høre sit navn. Binde nøkken. Fossegrimen. Han spiller, og lærer folk at Om folk som har lært av ham. Havfrue og havfolk. spille. b.
f.
dyr,
Hvordan den viser Marmælen. utseende, deres dyr. han viser sig; om hvordan den. fortællinger Draugen,
Deres sig,
eks. hest).
liv,
hvad han i
varsler.
Beretninger
indsjøer og fjeldvand. I
om
draug.
Hvordan den
Sjøorm.
I havet,
viser sig.
berg og jord.
Troll, jætter, jutul, rusul, rise, Deres bøig. Hvor de lever, besøk hos dem. alder, de prøver folks styrke, lar folk ro sig over et vand (Dyre Yaa), kaster sten efter kirke. Berg tat. Fortællinger om folk c.
Bergmand, bergfolk,
.som var bergtat. skyss
med
jutul
Hvordan de hadde (Johannes
Hvordan de
det.
Blessom).
Dverger,
fris
ut
2 ;
dvergemaal.
Bergfolk raar over skatter. Underjordiske (tusser, vætter, Hvor de bor, deres utseende 3 Hvordan de blev til haugefolk). .
1
2
En
skal ha en hvit hane
Ringe
med
i
haaten, og der hvor den galer, er liket (Lom).
kirkeklokker (alm.).
Usynlige. Fortællingen om gntten som faar et hud med til en gaard av en stemme som roper at han skal si: «Dæld dat i Eld.» Det viser sig at der er en hulder paa gaarden som skriker: «Aa det var harnet mit, det.» 8
Veiledning ved indsamlin- av folkeminder.
(Evas første barn). Fortællinger om dem, de liker ikk.(kv eld v art). Deres gaarder (hul dr eg ard, fundegard). bor under fjøset, saa dette maa Dr
støi
De kommer Folk paa besøk hos dem. Kone I jul (kjætten paa Dovre). jordemor hos dem. Deres gaardsbruk. De ligger paa sæteren. Vil gjerne gifte sig med folk (Klævarsagnet). Hulder. Hulder og tømmerhugger. Kone av huld hendes styrke. Huldreslaatt. Horn tat fra haugafolk (Vadflyttes.
darehaugjen. £
ru
om
a,
Hoelshornet
alver, elvef olk etc.
i
Rennebu). i n d o r
m
L
|
Skogsvætter. Skogsog drag
e.
Fortællinger
De vogter skatter. Merker paa hvor skatter er (blaaOm skattegravning. Hvordan skatter kan hæves. lys). Hvad man faar se, og hvordan man skal forholde sig. I hus og gaard. Nisse (tuftekall, tomte). Dens ard. dem.
paa gaarden (steller hestene). Hvordan man skal stelle med den (sætte ut mat og klær til den). Hvordan den hevner Gar dv or. Hvordan den skal behandles slet behandling. Haugebonde (Haugtuss). Bokke etc. - offer paa haugen. beide
Paa kirke gaard. Spøkelser, kirkegrim, helhest etc. e. Andre overnaturlige væsener. Paa veiene; svart hund. Hvitorm (visorm), ormekonge. Alrune (Marihaand) etc. mennesker 3. Bygdefortælling. Om ting, steder, merkelige Forklaring av merker
etc.
efter St.
paa het,
Olav
Sagn om
etc).
slike steder,
i
sten og berg (jutulhugg, spor
daler, gaarder,
Kilder.
og forklaring av dem.
lægende virkninger; beretninger
bækker
om
etc.
Deres
besøk ved dem.
Navn hellig-
Sten-
tradiaug er, gamle gruber, jættegryter, bygdeborger etc., materiaaV kirker, Kirker. Om bygning tion om slikt.
h
blev
lerne
flyttet
om
natten;
om
bygmesteren og
troll
(Finn,
Lovekirker.
Vaakekirker (Røldal), Om kirkeklokkerne, hvad de sier Sunkne kirkeklokker. om Historier om helgener (de hænger vaatter paa solskin), beom religiøse St. Olav - om prester (rare prækener etc), folk, sold, sterke Om militære. vægelser, om gamle Skalle
og
St.
Olav),
1
.
Minder Minder
mordere
om
om S vart uaar. om krig og ufred, om sult og
levesæt paa gaardene, gammelt '
Ding dang.
.
forbrydere (tyver, pengemake^ edøden gammel bebyggelse (Hedals kil,;,
røvere, slagskjæmper,
Makan
ligger
i
etc.
Tune vand Tune).
Gammelt
liv
Keidar Th. Christiansen.
134
Tro og fortælling om naturens fænomener. Himmel og himmellegemer. Solen, hvad man skal 1. Maanen. Hvad den gjøre naar den viser sig første gang kan varsle om veir og vind. Om ny og næ (nytaarsny). Hvad flekkene i maanen er (manden maanen). Stjerner 2 navn paa stjerner og stjernebilleder. Stjerneskudd, ønske sig noget naar en ser dem. Kometer. Hvad de er, og hvad de Melkeveien 3 (Vintergutua). Himmelegnene og varsler. 5 4 deres betydning Regnbuen. Nordlyset Lyn og tor6 den Vind og veir (se merkedage). Varsler om vind og veir av F.
1
.
i
,
.
.
.
himmelens
farve,
av berg
etc.
Dugg og dens
Hvad
skapelse. nu. Varsler og
Merker paa regn,
Om Dommedag,
egenskaper. Tro og fortæl Unger
2.
7
om
sne,
haggel.
verdens ende.
Om
dyr og planter.
dyrenes
Hvad de
de sa den tid de kunde snakke.
sier
merker knyttet til dyr (se ovenfor). Firbente dyr. Husdyrene: Hest 8 ko, sau, gjet, hund, kat etc. Vilde dyr. Bjørn, alv, ræv, hare, ekorn, rotter ,
og mus, flaggermus
etc.
Fugler. Ravn ken)
12 ,
1
9
skjære, hegre hakkespett, kraake, trane etc.
Naar solen
første
2 3
svale
eller
sætte
en
ring
11 ,
gjøk (herme gjø-
ljoren, skal
av smør
i
Møte nysolen og spaa med en salmebok (Salten). Kan en se 7 stjerner i syvstjernen, kan en faa hvad en Er den stor, blir der meget sne (Hedemarken).
4
Kjæmme
5
Man
6
,
gang skinner ind gjennem
smørklat for den (Vennesla), dalen).
10
,
haaret
en
lægge en
ljorehullet
vil
(Sun-
(Trøndelagen).
mot nord
er farlig (Hedemarken). Nordlyset for at faa det i bevægelse (Gudbrsd.). Lynrammet træ maa ikke nyttes (Eid). Katten skal jages ut i torden-
plystret
til
veir (Søndhordl.). 7
Naar Tustra faar skjegg, og Hesten faar man, da bør sig hver sjømand skynde paa land (Sørfrøia). 8 Djævelen skapte hesten og satte øinene paa benene dens, hvor der endnu er merker (Telem.) Hesten spiser bestandig, fordi den engang ikke vilde bære jomfru Maria over en bæk (Lister). Hesten er synsk, ser underjordiske (alm.) 9 Er den klokeste av fuglene, kan hebraisk (Valdres). 10 Hegren fløi ut før Vorherre fik skapt den færdig. Saa hev han benene efter den og derfor sitter de saa langt bak (Eid).
at
11
kvi.
Den overvintrer paa sjøbunden (Trøndelagen). Den
Ho jomfru Maria skulda meg
for
skjæra
si;
sier:
Kvittr, kvittr,
ikke har eg skjær, ikkje har
eg skjær (Lom). 12
Hermer en efter gjøken, blør den sig Den blir til hok om høsten (alm.)
(Elverum).
ihjel,
merker paa aspebladene
Veiledning ved indsamling av folkeminder.
Fisk.
Kveite
navet
i
grisen
(hvorfor
den
etc.
har skjæv mund), berggylt er
1
Kryp. Huggorm staalorm (slæve), snog>, marihøne (hvad man sier naar den flyr) ,
«,
øienstikker
4
5
snile, lus
,
Planter.
tordyvel
gramen.
,
Rogn
firnsle,
edderkop (kongroa)'
6 ,
tibast
7
(tysbast)
,
8
ener
Folkelige navn
paa
visse
planter,
(hvorfor
asp
,
bladene skjælver), hassel, mistel.
planter
med
sær-
egenskaper, medicinske planter.
lige
O.
Friere folkedigtning.
Man kan skyld
skille
inden den friere folkedigtning mellem prosa og poesi. Til den
Av
eventyrene.
en
oversigts
første
hører da
for
disse har vi først og fremst de
egentlige
eventyr om kamp med troll og uhyrer, om befrielse av prin sesser, om store og vanskelige arbeider, om forhekselse og befrielse om trolddom og underbare skatter. Videre har vi de humoristiske eventyr, hvor det overnaturlige trær tilbake, de kortere anekdoter og lystige historier, og endelig d y r ehistorierne. En anden sort er de trykte folkebøker, om Keiser Karl den store, om Fortunatus pung, om Ridder Tistrand og Indiane, Jerusalems skomaker
og am s e r mundheld, r
fra
(f.
bestemte
etc.
Videre findes der
eks. humoristiske auktionsplakater),
slike
som
bygder.
regler
ordsprog og om folk
lever efter visse personer, eller
Som
eksempler
tAv
kan nævnes:
19
Gunaas. Gu trøste Frostinga er de 20 tjuvar,» «Eg er fra Lesje aa bære mæ, eg har 'kje sjett konn paa 7 aar» (Lom). Hit faar er paa vers. vi vel regne ga at ene, skjønt de ofte
ogsaa
Til 1
2
3
den poetiske folkedigtning hører folkeviserne
Den kan rulle som et hjul (alm.). Naar snogen blir gammel, skal den paa sjoen og do (Kid). min Mari Gullhøne, fly nor, fly sør, fly aust, fly vest, fly dit
har de bedst (Telem.). 4 Den flyr ind gjenuem det ene øre og ut gjennem blir
man 5
6
det
andet.
kj
Bakefter
tunghørt (Trøndelagen).
Lusen gaar altid mot nord, naar den er paa fri med Rogn skjærmer husene; men tar man rogn
fot i
alm.).
haat. blir
(Nordland). 7
et
Bundet om kjørnes Enebærverset.
haler, verner den
mot ulykker
F.ker).
«let
ulykke
Keidar Th. Christiansen.
136
navn som i almindelighet brukes oia de ældre viser. Blandt disse kan man skille mellem forskjellige arter, som: trollviser, omskapningsviser, gjengangerviser, legendeviser, kjæmpeviser og ridderVed siden av disse staar de saakaldte nyere viser, som
viser.
har et meget broget og vekslende indhold, saa man vanskelig kan De er svært ofte sørgelige, faa delt dem op i enkelte grupper.
handler
om
ulykkelig kjærlighet,
og de stammer oftest fra en
eller
mord og
sørgelige
anden visebok
eller
hændelser, fra skil-
viser trykt paa løse blade, som i ældre tider, endnu læses utover bygdene. Videre findes de kortere og stev, hvor man efter versmaal og alder kan skille mellem gammelstev og nyste v, samt de forskjellige arter av barnever s, som vuggeviser, barnerim, remser, tælleremser, som barna bruker
lingsvisene,
—
delvis
naar de leker. Lokkinger, hjuringlok, kulok og huldrelok. Hit hører ogsaa alslags musik: til salmer og aandelige sange, til viser og barnerim, og sla atter og dansemusik og endelig ogsaa beskrivelser av de forskjellige sorter av folkelige musik-
instrumenter, som burmanshorn,
horn,
Endelig
Det leker
kommer
i
fele,
klarinet, langeleik,
langelur,
bukke-
— beretninger om spillemænd. gruppe for sig lekene med beskrivelser.
samt
en
sangleke hvortil hører ord og melodi, og det er andre som panteleker etc, og uteleker og spil, som f. eks.
er
Ved
alle
leker
bør fremgangsmaaten
«hoppe paradis»
etc.
skrives nøiagtig,
og hvor der hører ord
gjengis saa nøiagtig
som mulig.
eller
be-
saug med, denne
KJØNSBØININGEN AV ADJEKTIVER OG PARTISIPPER PAA -EN I NORSKE MAALFORE. Av '
1
MM.
1916
s.
Didrik Arup Seip.
147
ff. ga cand. theol. interessant oversikt over den stilling d
Knut Kopperstad en
> 8 hadde
i sunnmørsdiaVi fikk se hvordan bortfallet av 8 hadde bredt sig g stadig bredte sig «som en snikende farsot» til Sunnmør Nord-
lekten.
og
fjord,
hvor ennu nogen bygder holder paa
Jeg skal her læren.
I stor
gi
monn
en oversikt over
et
opr.
fænoraen fra bøiningsi ferd med aa gi op
er de norske dialekter
en særskilt form for hunkjøn av adjektiver og partisipper paa -en. Utjevningen synes aa ha gaatt for sig iallfall mange steder først i de siste halv hundre aar (se nedenfor).
Det normale forhold maa -en
paa hunkjøn fulgte maalene hadde f. eks. døra i
oprindeiig ha været at adj. og part. de sterke substantiver, saa at bygdeer opa eller
døri er
opi
eller
>/
paa samme maate: brura er kom(m)a, brurier kom{m)i, I samhøve med det er det at landsmaalet Jcom(m)aa.
er opaa osv.;
bruraa er
bøier døri er opi, bruri er komi. De norske dialekter har imidlertid som nevnt svært ofte gitt
op denne hunkjønsformen, særlig i prædikativ stilling (som eksemplene ovenfor), men ogsaa i attributiv stilling Oftest er det hankjønsf ormen som har trengt inn i hunkjøn, stundom er det intetkjønsformen. I somme maalføre har inteti
{>
I norsk hankjøn. har felleskjønsadjektivene
kjønsformen av partisippene trengt inn ogsaa riksmaal er det som bekjent
slik at
i
form og intetkjønsform, partisippene har bare intetkjønsform
\luni
baade hun, det er kommet); det siste er ikke konsekvent overholdt; kommen. i skrift og tale brukes til dels: han, hun er Amund B. LarEosss
Paa grunnlag av Aasens grammatik,
og
Didrik Arup Seip.
138
over de norske bygdemaal, forskjellige dialektFor de trøndske skal jeg gi de følgende oplysninger. monografier maal har jeg faat særdeles fyldige oplysninger fra amtsskoleoversikter
sens
For telemaalene har jeg oplysninger av uniSkulerud; maalførene i Vest Agder og versitetsstipendiat Ytre Ey fylke og en del av maalene omkring Kristianiafjorden kjenner jeg personlig til. Fra Agder har jeg ogsaa en del opstyrer Jørgen Reitan.
Olai
Knut Østnorske maalføre.
lysninger fra dosent 1.
a.
Liestøl.
har trengt inn i hunkjøn i følgende Alle flatbygdmaal, kystmaal og bymaal (om intetkjønshunkjøn i Kristiania vulgærmaal se nedenfor). Av
Hankjønsformen
maalføre: f ormen
i
fjellbygdmaalene hører hit maalene
Syd- Østerdal,
i
Gudbrands-
nord ogsaa intetkjønsformen, se nedenfor), tildels Valdres, Hallingdal, Numedal, Øst Telemark. b. Intetkjøns formen har trengt inn i hunkjøn (til dels i hankjøn ogsaa, særlig i partisippene) i følgende maalføre: Nordal
(i
dre Gudbrandsdal (konkurrerer
med
hankjønsformen), tildels
i
Kri-
stiania vulgærmaal. c.
Hunkjønsf ormen tildels
Telemark,
i
brukes
følgende maalføre:
i
Nordre Østerdalen,
i
Vest-
Nordre Gudbrandsdal og
J
Valdres. 2.
Trøndske maalføre
1 .
har trengt inn i hunkjøn i: NamFosen, Innherred, den nedre og øvre del av dalene i SydTrøndelag (i part. tildels bare intetkjønsf ormen), Tolga, Eøros, a.
Hankjønsformen
dal,
Kvikne, bymaalene. b.
Intetkjønsformen
hunkjøn
i
deler
av
oplysninger om det i (se Ivar Hoel i MM. c.
av partisippene
har trengt inn
i
Syd-Trøndelag og ogsaa ellers (se Reitans noten nedenfor), til dels ogsaa i bymaalene 1915 s. 43).
Hunkjønsformen
den midtre del av dalene
i
brukes
følgende
Syd-Trøndelag.
steder:
Nordmør,
2
1
Vesentlig etter Reitan. Reitan tilføier (i brev): «Det er saaledes de sydlige dele av stiftet som har særskilt hunkjønsf or ni, mest regelrnæssig i vest, mindre i øst. Overalt sy2
nes det at være hankjønsformen som fortrænger hunkjønsformen. Men det vil neppe føles som feil om man bruker intetkjønsformen av part. ogsaa i hank.
—
De brukes i intetkjøn. og hunk., ialfald ikke i Aalen; her kan ogsaa iftj gamle regler for participbøining er i fuldstændig opløsning. Fosensk og Namdalsk synes bare at bruke intetkjønsformen av participiene.»
]
Kjønsbeiningen a T adjektiver og partisipper
pM
,,„
,
norske
^^ ^
Nordlandsmaalførene.
.
a s.
H.nkJMiform
166),
i
hunkjen
i
(se Aasen gram • Tromsø amt, Finmar-
Helgeland
nordligste del av Nordlands
amt,
kens amt.
Intetkjønsf ormen
b.
minkj øn.
har neppe nogen steder trengt i„d
i
c. Hunkjønsformen synes aa være i bruk i Salten- men det mangler fullstendige oplysninger (se dog Birger Martinussen: Maalet i Bø i Vesteraalen s. 15).
Vestnorske maalføre.
4.
Hankjønsform
a.
i
hunkjøn
i
Bamle
Agder
fogderi,
(-f- det meste av Aamli prestegjeld, en del av Mykland, Valle, Bygland), Dalane, Ytre Eyfylke (særlig i partisippene, til dels ogsaa i adjektivene), bymaalene.
b. i
Intetkjønsformen
har neppe nogen steder trengt ind
hunkjøn. c.
fra
Hunkjønsformenbrukesibygdemaalene(ikkebymaalene) Eomsdal til og med Jæren (-f- Ytre Eyfylke); indre
bygder
av Øst. Agder
Nesten
ovenfor 4
(se
a).
alle steder synes liten
ning, slutter sig altsaa
til
aa gaa etter den oprindelige
bei-
de sterke hunkjønssubstantivene. Det
allikevel maalføre, hvor hankjønsf ormen brukes ved siden av hunkjønsformen i dette ord, saaledes i aasdølmaalet (V. Agder): fins
ho u 'æ
Vhn (og: Vtæ; jfr. Seip, Lydverket aasdølmaalet s. 48). Sammen med liten gaar oftest (men ikke altid) eigen og ingen. l
e
l
e
i
1
Ogsaa ved de pronominale
adj.
atman er
einkvar, nohon og
det foregaatt utjevning. Videst utbredt utjevningen ved nmkvar. I de allerfleste maalføre er hankjønsf ormen trengt inn i led hunkjøn ogsaa (som i Jcvar). I nogen maalføre bøies første I de men annet led er det samme i begge kjøn. er
(ein
— 1
ei),
Reitan skriver
om
disse adjektivene
i
trøndsk:
«Det eneste adj. som htm.
saavidt jeg kan
overalt har en særskilt hunkjønsform (paa a) er, vil gjerne byttes eigen synes at ha en usikker tilværelse det ;
med
M
sjøl
adskilt
Aalen: sjøVsmin osv., saaledes tildels ogsaa i Fosen, eller v, sin egen kniv (sætningtl) kaa sjøl: «han har kniven sin sjøl» for Sparbumaalet «eigjen» med Braset han sin har selv opfører kniv). bety: pron.
—
I
I
hunkjønsformen «eigja»
=
(side 12).»
i
i
Didrik
140
Amp
og hordemaal
—
til og med Jæren ~ en man samme forskjel som i
Romsdal
ekte vestnorske bygdemaal (fra del rygemaal
Seip.
gjor
*)
landsmaalet (einkvar eikor); saa ogsaa i Gudbrandsdal. dre maalføre brukes en og samme form i alle tre kjøn ( V. Agder).
Utjevningen
Her
rene.
fins
noJcon
i
mange
og annan gaar ikke saa vidt ulike
former;
brukes
dels
I anf.
eks.
maalfø-
i
hankjøns-
formene i hunkjøn; dels brukes forskjellige hunkj øn sf ormer i samhøve med sterke hunkjønssubstantiver. Særlig har -a-for-
men
stor utbredelse: no(k)a,
nokor og onnor (som
Grunnene kjønsformen
i
til
i
anna som
at maalførene
disse
Formene
inga, eiga.
lita,
landsmaalet) har liten utbredelse.
i
adjektivene,
saa stor
monn har
adjektiviske
gitt
op hun-
pronomenene
og
partisippene er flere. Først kan nevnes innfly deise fra adjektiver som svart, hvit, breid og fra de svake partisipper som dømd, send, trudd. stor,
Ved
disse ordene var hunkjønsforraen falt sammen i store deler av landet;
nominativsmerket vokal
o,
i
hankjøn gno.
-r
og hank jønsf ormen lydrett i
de
var denne vokalen overført ogsaa
enkelte maalføre kunde
somme
fleste
levde videre
adj.
til
dialekter hvor]
som svarabhaktihunkjøn.
ha kjønsbøining, som
men
Bare i
Sæ-
Hardanhunkjøn. nwy'd hankjøn, 2 ger: han er rik!u, men: ho er rik (Aasens gram. § 184 anm. Litt videre gaar kjønsbøiningen av adj. som gam{m)al. Men det store og hele maatte manglen av særskilt hunkj ønsf orm tesdal nmjr'd («ny»)
i
I
i
disse adjektivene hjelpe til at adj. paa -en ga op sin hunkjønsI de svake partisippene er utjevningen ofte gaat videre. form.
—
De har
ofte bare én form, enten intetkjøn som: dømt, sendt (som saa har virket paa fortidsformen, saa den har faatt -te for -de, dømte, sendte) eller hankjøn-hunkjøn som: naadd, trudd. Disse
svake partisippene har naturligvis virket paa de sterke. Saa har sikkert innflydelse fra flertalsf ormene av adjektivene
Her er kjønsbøiningen ennu mer utjevnet nynorske maalføre enn den er i ental av adj. paa -en. Ogsaa syntaktiske grunner har gjort sig gjeldende. Det vi-
gjort sig gjeldende. i
ser sig 1
i
det forhold at utjevningen er gaat
Jens Tvedt skriver ofte einkvan ogsaa
i
videst
hunkjøn.
i
prædikativ
Kjønsbøiningen av adjektiver og partisipper paa
derfor er partisippene
killing;
en
i
norske niaalføre.
rammet hardest
a\
14]
utjevning
var adj. ikke saa nær knyttet til substant prædikativ stilling Det er jo ogsaa mange bygdemaal som absolut ikke b tivet. let prædikativt adj. hverken i kjøn eller tall, slik som forhol
—
Ikke sjelden er subjektet et personlig pronomen tysk. da du er kjenslen av grammatisk kjøn lite utviklet, eller Mj)eg saa her kan utjevningen være begynt. Et morsomt vidnesl Idet er
i
;
om
det
finner
vi
i
lands maalsliteratu ren.
Jens Tvedt
f.
eks.
gjennemfører kjønsbøiningen av adj. paa -en som normal-landsmaalet. Likevel skriver han (i sin siste bok «Blomstølsumaren»):
«Eg vart berre sa ho
(s.
231);
smilte ho (s. 222); «eg er so svolter fegen» (om Jardtrud s. 305). »eg litt løgjerø»,
;
Endelig kan nevnes det moment hvor naturlig og grammatisk kjøn ning.
mot hverandre.
strir
Slike
forhold
Sorenskriveren paa Ringerike
fullmegt». Oo-saa ellers
i
maa
averterer
skrevet landsmaal finner
denne utjevning; ope«»; «ban meinte at tida no maatte vera komen.» i
-i
Det synes som denne utjevning det
siste.
utjev-
fullskrivew»
Nogen
I Aasens grammatik
vak/'»
intet-
(Garaasen;
intetkjon).
er foregaatt
§ 185 anm.
;
forfattere
sterke bunkjønssubstantiver, bruker
av adjektivene: «kanhende laag ho han skriver sola, bygda osv.; men vakj ogsaa i
kjøn paa
en
«eidsvoren
man vidnesbyrd om
«boka er
«kaffistova er
som bruker a-forma
lette
etter
mange
steder
i
heter det bare:
med «n.. f. Eks. dog ogsaa en Form har Boss komin (Hal, Num., Helg.).» Derimot
«Imidlertid forekommer
ho er komen,
el.
diai det store og hele skildret forholdet fra Trøndelag og lektene som ovenfor. Men Reitans oplysninger at utjevningen er gaatt meget Skuleruds fra Øst-Telemarken viser da Ross samlet sme oplysvidere nu enn den synes aa ha gaat holder gamle folk Ul dels paa I aasdølmaalet (V. Agder) ninger. den op. mens ungdommen har gitt kjønsbøiningen, om det enn »kke det samme, maalet (Ytre Ryfylke) er forholdet er kommet saa langt.
(Norske bygdemaal)
i
!««»«£
Didrik Arup Seip.
142
Det vilde være i god overensstemmelse med norsk maalveks og norsk maalbruk om landsmaalet lot hunkjønsf ormen falle i Som nndtagelser kunde det være adjektivene og partisippene. føre til aa op Uten, eigen, ingen og vel ogsaa noJcon og grunn annan med særskilt hunkjønsform (lita, eiga, inga, no(k)a, anna). Gaar landsmaalet til denne reform, vil det i det store og hele komme til aa faa samme former som riksmaalet (i all fall i adjektivene), som i dette viktige bøiningsforhold stemmer med flertallet
!
av de norske dialekter.
Til slutt skal jeg
MM.
1916
s.
158)
til
minne om Magnus Olsens opfordring (se som har «oplysninger om et enkelt
alle
dialektfænomens skridtvise utbredelse rere
omraade»
om
aa
i
ny
tid indenfor
et
snev-
komme frem med dem. Det spørsmaal som er et som man forholdsvis let kan under-
ovenfor er behandlet, søke, selv om man ikke har fonetisk opøving.
Docent Elias Wessén gjør mig opmerksom paa at ogsaa tre kjøn i substantivene, har opgitt særskilt Disse svenske dialektene harH adjektivene og partisippene.
Korrekturnote
:
mange svenske maalføre som har hunkjønsform vesentlig
for
samme
undtagelser (liten osv.) som de norske
GAARDNAVN
STAVANGER AMT.
I
Av Ludvig Solheim. Ueland, 51, og
Heskestad» gaard-nr.
Uvik, Avaldsnes
Ogne
17,
gn. 40,
Varhaug gn.
gn. 26.
En bestyrkelse i tolkningen av Ueland (Ualand) som *l'faland, av w/r, bergugle (Norske Gaardnavne X s. 41 f.), har vi i øydegard navnet Uadalen i Bjerkreim (smst. s. 54). Dette er endnu levende bruk likesom ogsaa Uadalsvatne (ikke Ualandsvatne). Jeg har ogsaa hørt navnet Storrsheivatne. Paa den ene side av våndet, i
der kjøreveien gaar, strækker sig Storrsheiæ fra Auseholan (under gaarden Vaule) like til Utfaldsosen. Uadalen ligger da ikke langt fra Utfaldsosen, men danner ikke dal for elven. Uadalen er nærmest en kvam med merker nærmest våndet efter aakerreiner. Dalen brukes nu som utslaatt. Jeg har set høystakker der. Der er ingen bekk uten i flom. Men skorerne ovenom Uadalen er netop slik, at berguglen kan holde sig der om høstnætterne. Det samme maa være tilfældet med Uvik. Like ovenfor gaarden, som skraaner jevnt ned mot viken, er en større høide, som kunde være tilhold for berguglen. Det er den største høide i den nærmeste de ulike vokaler a i være tyngre at utI Uavik vilde omkreds.
end de
tale
like
—
a— a
«Hommæ»,
i
Ualand.
Bjerkreim gn. 19 (NG.
gard, brukes bare
kaldes gaarden Brus-Eigj top i nærheten. [Jeg nytter leiligheten
er
til
Jendem
Jo nek nu den.
med
indfødte.l
i
s.
51).
-
at rette
til
eld
et.
—
Er nu øyde-
har
selv
X
s.
CTttalen
99).
—
er
I
Brusaknuden,
kværme.
Bjerkreim en fjeld-
Paa Moifjeldet amtskortet. Dette har O.Rygh brukt som
Frænen (NG. XIII
Jeg
-
97).
gn. 38 (NG. el an n efter
Bjerkreim er nevnt Jondef j
analogi
X
gn. 25 (NG.
Ei gel and- ana, Ogne
i
s.
sauebeite.
til
Kv er me, Ogne
X
s.
Det virkelige navn mange gange sammen
294).
været der
Ludvig Solheim.
144
—
Som gn. 8,3 (NG. X s. 104, 457). det tænkes at hænge sammen med «alvadans»,
Alveneset Nærbø, noksaa nyt kan
Jæren. Navnet har da grund i overlndenfor den firkantede eller næsten runde rende eller fordypning til avledning av våndet tænktes alverne at holde til med sin dans. Sandsynligvis her sigtende til «kjelm»en Det er bare løs tanke. Jeg har ikke været der. (hjelm-)tufter.
som der
troen,
findes
av
paa = alvernesmange danseplass,
—
Gamle folk har forNærbø, Nærbø gn. 22 (NG. X s. 108). mig, at da kirkerne paa Bø og Njæreim i 30-aarene blev revne og de to sogn slaat sammen, laged man navnet paa det nye sogn av de to gamle (Nær- av Njæreim, som vanlig i den tid blev Nærbø kirke staar paa Skjerpe (gn. 21). Navnet skrevet Nærem). skulde være saa gammelt som det nye sogn. talt
—
Like ved Elverullen, Varhaug gn. 49 (NG. *X s. 116). Stavanger, nu indenfor byen, ved Stokkaveien, er en løkke av den gamle Stavanger bymark, som er kaldt Rodlaa. Den ligger høit
og tørt
med
en stor glacialsten paa det høieste.
—
Like utfor Skretting, Varhaug gn. 59 (NG. X s. 118 f.). Avaldsnes, i Karmsundet, ligger et skjær som bare er synligt ved fjøre sjø og er kaldt Skrattas kj ære t.
—
Jeg ser ikke Kyllingstad, Gjesdal gn. 31 (NG. X s. 160). anført O. Ryghs formodning om Kylling i Grytten (NG. XIII s. 236), at det kan være diminutiv av kollr. Ved Kyllingstad er nogen smaa
runde topper, hvorav den nærmest gaarden godt kunde være dim. av kollr.
X
—
Paa østre side s. 164). gn. 7,1 (NG. av Jelsavaagen har vi Klubbenes e. Inst inde i vaagen stikker et
Storeklubben, Høiland
utoverhengende fjeldstykke denne er et baatbyggeri.
op
og
har
navnet
Sleggjaa.
Under
Det populære navn paa Nyhagen og Svingen, Hetland gn. 21,23 og 21, 33 (NG. X s. 199), er «Kraagaa» efter et skjær i Før disse løkker var utparcellerte var der visst Gannafjorden. ikke andet navn end Kraagaa. Kraagebakkjen er kjendt nok for alle lasskjørere. Selve skjæret heter nu Kr a ag esk jæret, men har visst oprindelig baaret navnet Kraagaa.
—
Jærbuen siger Hillevaag, Hetland gn. 22 (NG. X s. 199). vistnok Helevaag, men Stavangermanden siger Hillevaag. Den siste kan mistænkes at uttale «ette skriptæ» (Eigersundsdialekt). Men hvem vet,
om Stavangermanden har ret paa en maate. Fra sjøsiden er Skjæraberget utoverhengende og stikker slik frem, at berget nok kunde gi vaagen navn (av hellir m., utoverhengende bergvegg). En uttale med -dl- (for oldn. -U-) (Trykt
6.
juli 1917.)
Gaardnavn
høres
maatte
bondsk
ut
i
i
Stavanger amt.
Stavanger.
«temmer med den eneste opbevarte
i
,-
Den
antydede forklaring skriftform fra matrikelen 1721 i
iHillewaag).
Gaardene under Hetlands Prestegaard, «Hetlandsraarkjaa», gn. 23, NG. X s. 199 f.), er alle nye eller næsten alle! Gamle folk kan endnu huske Hetlandsmarken som lyngmark. K a
(Hetland
i
Rævedalen
og Straumvigjaa er vistnok gamle. Eigjeland er opkaldelse efter opdyrkerens fødested. Likesaa Gilja •efter Erik Et gammelt navn under PresteGilja fra Høgsfjord. gaarden er ikke nævnt. Det er Marøy na a. Den har vist oprindelig været hestebeite. vig,
Kalhammaren
under Tasta (Hetland gn. 28). NG. X s. 201. vistnok for langt at rope efter baat til Buøynaa. Jeg mener det er Kalvhammaren. Den var let at avgjerde til kalvet Uttalen med 11 er tvilsom.
—
Det
er
•
Hetland
Hommersaag,
gn.
37
X
(NG.
s.
203
f.).
—
Paa
-dampbaatsruten stod Hommersand. Derav byuttalen. Alle de indfødte siger Hommarsaag. Hommarsaang har jeg aldrig hørt i de 2 jeg var prest
•aar,
i
Hetland.
—
Kirken staar nu paa Harestad (Hetsogn. land gn. 49), ikke paa Viste. Uttalen af Harestad er ikke ha rasta s. 206), men håWesta. {NG.
Randeberg
X
Ro da, Finnø gn. Rodastølen Suldal, i
--
Hertil
kan
nævnes
Rota -- men med
i
to-
Finnø.
—
l'nder 1 og 2). Sjernerø (gn. for sig selv, avgjemt, en noget Golv, en av disse gaarde ligger plass men synlig fra sjøen. Til
I
X
s. 250). helst uttalt
Stølen ligger ved et stort vand, støl der Froastølvatne. største den vistnok kaldes efter
stavingstone som Roda
«om
22 (NG.
maaske
S,
Rø reim
eller
Jørstad
i
«Tinenes» 1723 under Augland, Hjelmeland gn. Har vistnok ikke noget med pjofr at gjøre. 322)
—
X
8 (NG.
Det er
<
en mand paa Folloynaa Jeg har det fra bar navnet Tju enesen. og Jelsa, som var opvoksen paa Tjuenes kløftet nes,
Røikjenes,
Jelsa gr, 2 (NG.
-
er Jeg synes der stormen Enten
X
s.
332).
størst sandsynligbet for røykr, røk. fra eller fra nordvest fra Ombofjorden (mellem Ombo og Jelsa) staa over neset. vil
tomrn^
strandsfjorden,
—
Maal og minne.
Ne-
sjøraaket
X s. Bandeberg, Jelsa gn. 4 (NG. Bandaanaa evende bruk: Bandaasen, 10
I
«ei tjua».
1917.
332
fA
-
H,r
og Bandura.,
«J
Ludvig Solheim.
146
en plass ved sjøen tæt ved Bandaanaa. Bandaanaa kommer i skaret mellem Bandaasen og den øvrige del av skar gaar gangeveien til Tjeltveit og Buer. dette Ombo. Gjennem Paa skraaningen, men høit oppe ligger I dette skar ligger Seltveit. Bandaberg, nær Bandaanaa. Der er ingen ting i veien for, at ordet Ellers er Bandaasen den beste band n. her kan ha anvendelse. Den vil sees i Hjelmeland, Nestrand, Vindavarde i Ryfylke. fjorden, et stykke av Sandsfjorden og langs hele Jelsalandet. siste
er
fra et litet tjern
—
Jelsa gn. 11 (NG. X s. 333 f.). Den fjord som begrænses av Jelsa, Ombo, Sjødnarøyadn, Nestrand og Vindafjorden med Hibnes, er vid og rummelig. Aapningen utenfor Nestrand til Boknafjorden er ikke saa svært bred. Den er bredere indenfor. Saa ligger Folløynaa i dette rummelige basseng og merker sig ut. Jeg tænker mig, at denne fjord likesaa godt kunde hete Fold som Kristianiafjorden og Folla ved Namdalan. Jfr. Falla (gn. 74 i Volden,.
Foldøen,
Søndmør).
Mallestuen (under Hebnes), Jelsa gn. 13,4 (NG. X s. 334). Madlastaavaa blir av de indfødte forklaret som Mydlaastaavaa, den mellemste stue. Kvindenavnet Malla har ikke været i bruk i Den vanlige form av dette er Madlin. Ryfylke.
—
—
Frammigar (under Hebnes), Jelsa gn. 13,6 (NG. Xs. 334). Det heter i stedets Ligger nærmest sjøen, d. v. s. landingsplassen. dialekt:
—
fram
til
sjøen.
Bjørnevaagen Har navn
Kalvik,
som
(under Tveite), Jelsa gn. 14,3 (NG. i fjeldet som ligner en bjørn.
X
s.
335).
etter et blek
Jelsa gn. 20 (NG.
X
s.
336).— Det
opfattes av folket
et oprindelig kalvebeite.
Haug,
X
—
s. 336). Jelsa gn. 21 (NG. Gamle folk, i sin tale, sa «Reff sby gd aa». De som
være korrekte
bygdaa» var mundvalne
i
som vilde sa
«Ress-
likefrem mening.
—
Ved selvsyn Aaserøen, Jelsa gn. 29. 31 (NG. X s. 338). en opmerksom paa, at det er den ytre gaard som er den opPaa den indre side av den saarindelige og gamle gaard. kaldte Aasarøyholmen og over paa det egentlige fastland (holmen er ikke omflydt) er jevnt og flat jordsmon, som indbød til dyrkning Dertil kommer havn paa begge sider av eidet. Fra og bosættelse. Sandsfjorden, indenfra, ser det ut som en holme som er ubebodd. .
blir
Man op
i
som
et hustak. Den indre gaard ligger i nogen skorer brat adkomst til sjøen. Siden skogen blev kostbar Der er svære salgsvare, blev den indre gaard den vigtigste.
ser saavidt
fjeldet
i
med
husebygninger og rikdom.
Aasarøy maatte
i
dansketiden
skrives-
.
(iuardnavn
i
unt
Startinger
14-
Aaserø. Derfra gaar ogsaa den populære forklaring ut. er 30 kjendt 1 Ryfylke. Jeg tror, at uttalen har
Rø
vne t
I
bi
y
la ndrøio
Analogien oprindelige. Tysnes rækker neppe til. I Tysnes er det visst ikke en omtydning til øy. Det maatte hete fa n hører vistnok til stammen i røino eller -næ. beininger baade i Nord- og Søndhordland ved hunkjønsord som ender paa vokal. i
—
Ottøen, Jelsa gn. 34 (NG. X s. 338 f.). Der er ingen elv paa fastlandet midt for øen. Jeg tror navnet kommer likefrem av Det er en skræk at komme forbi denne otti. for seilfartoi. Er strømmen mot, maa man tåge havn paa indre siden av øen.
—
Jelsa gn. 41 (NG. X s. 340). Like ved gaarden vand, som har et kort løp gjennem en fjeldsprække Dette tror jeg er kaldt «barken». Derav har vi til Økstraf jorden. baade Barkeneset, Barkaasen og Barkeland. De to første trænger ikke at være elliptiske. Det nevnte vand er saa stort, at det driver en sag, Barkelandssagjaa, og langagtig. Indsnævringen i fjeldsprækken gav mig tanken om «barken». Indsnevringen i Økstrafjorden er ikke saa stor, at den skulde gi anledning til navnet. Barkeneset, Barkaasen og Barkeland ligger i en halvcirkel om «barDen dyrkede mark gaar like til våndet. Mellem «barken» ken». Mellem det ytste neset og ligger Barkeneset. Økstrafjorden og Under Barkaasen paa ytre Barkaasen ligger Barkelandsvaagen.
Barkeland,
ligger et litet
siden ligger da plassene s. 464 og 458).
NG.
Tandraneset
og
Rongarvikjaa
(nevn*
X
Romsbotn,
Jelsa
gn.
43
(NG.
X
s.
340
f.).
—
Elven som
driver sagbruket, kommer ikke fra botnen. Den kommer fra et vand ved Lovraslaattaa. I selve Romsbotn er bare en liten bekk i flomtid. Navnet tror jeg kommer likefrem av rams. Ved assimilation er
*Ramsbotn
blit
og Erøen, Jelsa gn. ør eller older kan trænavnet av Forklaring
Erfjord,
_
342).
Romsbotn. Jelsa gn. 50,
51 (NG.
X
s.
min me-
efter
Iste led er vist fuglenavnet. ning her ikke komme i betragtning. den egentlige Erø, er Erfjordforbi ind har Naar en fjorden svinget arme Fjorden har sine synet. gaarden den største og ligger like efter gaardene inst med særskilte navn, Tyssefjorden og Kilafjorden ind 1 disse Men disse gaarde ser en ikke før en kommer inde. at netop Erfjord-gaarden har fjordarme. Jeg tinder det forklarlig har navn efter navnet og at Erøen som fjorden kredser omkring i
fjorden.
-
Gaarden ligger-hott Jelsa gn. 57 (NG. X s. 344). navn .Gaarden under en bergkoll, som jeg tror har givet gaarden del her betyr koll. «Stø» tror jeg ligger ved foten av denne staa har eller staar som «stø» i stakkstø (der en høistakk
Kols tø,
>™
.
er da
med
stakken. II
taler
mer
Gaarden har sin sjøvei for min forklaring end
til
Jyffr^J^l
kol. for forklaringen av
Ludvig Solheim.
|48
—
Grims tølen, Sand gn. 22,2 (NG. X s. 350). Adjektivet grimm betyr i Ryfylke «styg av utseende». Heter våndet Gr ni sv and et kan dette være elliptisk. i
Nævøen, Sand keip
med
et tydelig
gn. 40 (NG. X nev (keipsnev).
skjæringer siste sted
352).
Skaare gn. 19,6 (NG. X under Økstra i Jelsa heter
«Baasmyr», føies, at en plass
s.
i fjeldet like er roskifte.
i
sjøen
i
— s.
Denne
417).
—
Baasen
Erfjord heter
ø likner
Hertil
en
kan
og to ind-
Baasadn. Ved
det
OM FASTGRODD ARTIKKEL
NORDISK.
I
ORDET KUD
(DANSK). Av Didrik Arup Seip.
etterhengte
artikkel
har stundom hatt
Dennordisk
den
skjebne
i
at den har grodd fast med sit substantiv, slik at rent er gått tapt for sprogfølelsen. Skal et slikt substantiv
den
bestemt form, må artiklen på ny legges til. Et godt eksempel er dansk verden opstått av veroldin bestemt form av I bestemt form heter verden nå verold (jfr. sv. varla, no. verd). staa
i
verdenen og verden (se Knut Kopperstads eksempler i MM. 1916 Et tilsvarende eksempel har svensk i lehamen «legeme». 156).
s.
Det motsatte
finner vi
i
drott «konge», opstått
ved at -inn
i
gno.
drbttinn blev tatt for den bestemte artikkel.
bestemte Særlig hvor substantivet ender på vokal har den I norske dialekter finnes former lett for å gro fast. I bestemt form mo, sko, snø, ljå. mon, skon, snøn, ljån
artikkel
som
=
følger denne n også med: monen,
tilsvarende former.
sJconen, snønen, ljånen.
=
hunkjon er former som brun(a) Hønan Mørne temmelig utbredd, særlig I
=
bru(a),
Uon(a)
I flertal
=
klo(a),
sydvestnorsk (se^ Aasen åsdølmålet s. 47). i gram. § 131 anm.; jfr. Seip, Lydverket Av intetkjønsord har man en del sikre eksempler fra norske del Aasen opfører i sin grammatikk (§ 126 anm.) en målføre. Telemark ord fra Sogn: knett [kne), butt (bu), mytt i
og
Setesdal,
nevner
Ross (my), frætt (fræ), høytt (høy). Vest-Telemark. fra s. 43) maal også ket
en
i
(1909 åsdølmålet»
ljå»
(
s.
47, hvor er nevnt et
fler
i
Jfr.
tfd»tt
n.
Norske bygdeogså
«Lydver-
«boimngen pa
Didrik Arup Seip.
250
Hit har Aasen og Ross henført sunnmørske former som I MM. 1916 s. 154 ff. tred, stråd, frød, tjød likesom svensk trad. artikkel en annen forklainteressant i en gir Knut Kopperstad
under paavirkning av den sterke stilling søndre-søndmørsk». Og forfatteren tenker sig
ring; 6 er her «tilføiet
6 endnu indtar
i
—
mot tidligere forklaringer svensk tråd forklart på samme vis av Rydqvist, Sundén og Axel Kock (som nevner mange eksempler fra eldre språk i sin «Undersøkningar i svensk språkhistoria» s.
10
f.,
rilcen,
og som jevnfører
med nysvenske
flertalsformer
som
bon).
Mot Kopperstads
analogi forklaring
kan
det
gjøres
sterke
For det første formene i andre norske målføre innvendinger tvil uten er opstått ved fastvoksing av artiklen som han kjøn sord og hunkjønsord (eksempler ovenfor). For det andre hadde sunnmørsk en mengde andre vokalendende ord som ikke fikk d tilHvorfor fikk ikke disse ord lagt (Mo, mo, by, sky, tå, osv. osv.). ord måtte verne intetkjønsordene tre, slike kunne d? Og tillagt For d. det tredje fins dette d tilmot en analogisk strå, frø, tjø lagt også i dialekter som ikke har bevart opr. d, således i Gudbrandsdal. Det heter hos Ross (Norske bygdemaal, 1907 s. 46 f.): «Inkjekynsord som endar med sjølvljod hev tidt dB (de) tillagt i bunde eintal, sjeldnare i bunde fleirtal; detta dd er mest i bruk i Lom, Skjaak o Lesja.» Av eksempler nevner Ross: detta tre' da, Dette må sikkert også være «fastæppledd, stykydd, ougade o. fl. grodd» artikkel; men den fins bare i bestemt form. l
.
:
Uttalen dåd for familjenavnet
Då
beviser heller ikke Kopper-
stads opfatning; tillegget 6 er her en helt naturlig ting, en slags «naboopposition», eller rettere en «proportionsdannelse»; likesom utenbygds-uttale Mo svarte til blod, måtte då svare til dåd. Men slik proportionsdannelse kunde ikke så lett gjøre sig gjældende ved hjemlige ord. Jeg tror derfor det er tryggest å holde sig til den gamle artikkel-teori også for sunnmørsmålet. Det er interessant at vi også i dansk finner slike intetkjøns-
en
former.
Således heter det frød
arten på Sejerø forklaring finnes frød
som hos
s.
til
i Sejerømålet (Thorsen Sproghvor analogi med brød er antatt, altså en dels stemmer med Kopperstads). I eldre dansk :
56,
Herm. Weigere (nevnt hos Kalkar, som antar
1
geu,
Eldre svensk trådh i ubestemt bruk taler bvad Kopperstad synes å nekte (s. 155).
jo netop for artikkelforklarin-
';
Oni fastgrodd artikkel
i
nordisk.
161
«fejlagtig overførelse fra den best. form» og henviser
frod og sammenligner med sv. er brukt i eldre danske skrifter, sv.
nytestamente» fra 1524 (Matt. fins ikke denne form
jeg vet,
Derimot
7.17;
se
13.31;
og
Saavidt
Kalkar).
nogen nydansk
i
no.
til
Også formen tf\ saaledes i «Hans Mikkel-
tråd).
dialekt.
en form Uid [Wd) i dansk riksmål (og dialeksom tenker jeg mig er opstått som sv. tråd og de norske ter), formene som blev nevnt ovenfor, ved fastvoksing av artiklen. fins
Dansk Mld, nno. og Mle
Imidlertid er det
ordb.).
ordet
som
Ml
nsv.
Falk og Torp
Idige (så
i
er opfattet
som
Etym. ordb. og Torp
flere
forhold som
taler
lånt
mnt.
fra
Nyn. etym. mot a opfatte i
lånt.
Som
nevnt heter ordet i nsv. Mi, likeså i msv. men bade i har man også formen Mf/; denne siste formen formsv. nsv. og klares av Axel Kock som opstått ved w-omljå (nom. akk. sg. *kliiv My jfr. ght. Jclhva, germ. *Mhcon; se Kock, «Svensk ljud;
>
historia» s.
212).
§ 567 og «Umlaut nnd Brechung im Altschwedischen » Denne formen kan da neppe være lånt; formen Mi
skriver sig fra de ikke ^-omlydte kasus (så Kock), selv Som sv. mnt. ord kunde tenkes å ha spillet inn.
forklares en eldre dansk form, skrevet
My
(se
om
det
khj
må
Kalkar supplement).
Det er nok mulig å forklare formene med y i da. og annen måte også. Det kan foreligge samme runding som
sv. i
pa
ver-
bene Myve (msv. nsv. Myva) og Myppe «klippe». Rundingen i i kasus hvor My for Ml er da fremkaldt av hl (+ følgende labial mda. fiy da. fli», I låneordet fly «rekke, gi, w blev %
stående).
nno. // eldre nyda. også fli, msv. flia fly(i)a, nsv. (di) fli fly, ved runuten kan formene med y neppe forklares mnt. vVi(g)en
ding av foregående historia § 122)
hjemlige lite
fly
sikker.
om
fl (labial
labialisert
«rømme», som også hette
—
Formen My
for ordet,
Kocks
T).
teori (Ljud-
en slags lydsubstitution ved påvirkning av det
men Den danske form
ophav
+
vlien
i
mnt.,
er
i
all
fall
behøver altså ikke å bevise hjemlig
gjør det sannsynlig. kan heller ikke godt forklares ut
MW
for sig utenkelig at d
kunde
Era
skyl-
mnt. Mi(g)e; det var ikke i og som har utvikl, des et forsøk på a gjengi den mnt. spirant Mittelniederdeutsche grammaetter % i Mige (jfr. Agathe Lasch: b kan derimot Men det er ikke sannsynlig; formen med tik § 132). av bestemt artikkel; en slik me-et godt være opstått ved fastvoksing tunn imot lan. sammensmeltet form taler likesom en mulig «-omlydt
Didrik Arup Seip.
152
Den danske
uttale
hos Falk og Torp
i
MW
Etym.
(det er ikke bare grafisk å som hevdet ordb.) har tilsvarende former i eldre
språk, saaledes etter Kalkar Midt og My (se ovenfor), Mi og Miid.
Den
Midden
(best.
form) foruten
dansk synes å vise at fastvoksingen av artiklen er foregått før overgangen t >> 6 var fullført. Ved denne overgang blev vokalen i forveien oftest forkortet (jfr. Seip Låneordstudier § 6 ff.), og i Jclid holdt den sig kort i lukket stavelse,, en korthet, som også trengte inn i åpen stavelse Midet (jfr.
—
korte vokal
i
Låneordstudier § 37, 7). Også en da. dialektform som Med (Thorsen, Sprogarten på Sejerø s. 82) taler mot lån fra mnt. og for at her foreligger
glas
glasset,
fastgrodd artikkel.
Den
fastgrodde artikkel som finnes sporadisk over hele Normorsomt eksempel på at et opr. selvstendig ord helt
den, er et
kan
bli
slukt ved enklise, så det mister
å få frem den oprindelige betydning knytte artiklen til nok en gang.
enhver betydning.
må man
restaurere
For ordet,,
TRADITIONER OM SKANDINAVERNE NORDVEST-DONEGAL. I
Ved faa steder
Alf Sommerfelt.-
Irland har det irske sprog en saa sterk stilFra The Rosses i sydvest til henDonegal. imot Letterkenny i nord-øst er irsk i overveiende grad talesproget, og der findes steder hvor man sjelden hører engelsk; man kan endog træffe mange gamle som ikke kan dette sprog.
Paa ling
Endnu
som
i
i
lever der igjen endel av
shannachi
=
man kan
høre
historiker)
dem
de
saakaldte seanchaidher
som har bevaret
fortælle og synge
om
(utt.
folketraditionerne
og
kveldene naar husets
folk samler sig om peisen og naboer og venner kommer indom for at slaa av en passiar. Det er alslags eventyr og sagn de fortæller,
sagn
om
Finn og Ossian og
deres
krigerfølge
I de fleste fortællinger de har bevaret
nierne.
om
—
—
—
fe-
skandinaverne
er disse bragt i for det meste temmelig avblekete minder forbindelse med fenierne. De vil derfor desværre snart forsvinde
—
i alle da Finn-sagnkredsen ikke kommer til at holde sig længe foretrækker realistisk mere er fald i Donegal. og Ungdommen de humoristiske smaahistorier om Sean Mac an Bhåird og lig-
nende
Uglespil-figurer. et ophold i dalen
Torr sommeren og vinteren HU 5 16 forsøkte jeg at faa vite hvad bønderne der visste om skån dem av en mand dinaverne. Jeg fik ogsaa et par historier om som hadde et stort fond av al slags John Mac
Under
— —
Duggan
—
at skjelne gammelt dog temmelig vanskelig ind kommet gjennem skoler og bøker. traditionsstof fra det der er Navnet Lochlann f. ex. som er almindelig kjendt, er sikkerlig 1 hvormed de forbinder et land pai ikke gammelt og 9 yiruird forreste «ti av N betegner en kraftig n-lyd med tungespissen og den
folklore.
Det
er
1
tungen presset mot overtænderne.
i
er en
high-mixed-wide vokal.
Alf Sommerfelt.
154
den anden
side av havet, er vel en forvanskning av det engelske
De
Norway.
fleste vet at
der for længe siden fandtes et folk
i
større og kraftigere end irlænsættes skatte gjerne i forbindelse med dem; Bortgjemte der skal saaledes være begravet en skat nede ved kysten ved Anagary nordligst i The Eosses. Folk skal ogsaa, fortælles der,
Irland
som de mener var meget
derne.
den for ikke saa længe siden; men da de hadde gravet en stund og støtte paa en tømmerstok, turde de ikke
ha gravet
efter
fortsætte.
Jeg har sat disse historier fra lydskrift over til den almindelige ortografi som brukes* ved gjengivelse av Ulster-folklore.
Den
dem Den er
første av
distrikter.
motiv som
er vel kjendt
i
Irland,
særlig merkelig fordi er saa vel kjendt fra AtlakviSa.
mhac.
a
leis
engelsk-talende
finder anvendt det
og hans
søn.
Bhi Lochlannach agus a mhac i téicheadh n-déidh cogaidh ag agus rinneadh priosunaigh diobh-
Hubhradh
i
Nordm an de n
An Lochlannach agus
tha.
endog
man
da
n-inn-
En nordmand og hans
søn
og blev tat blev sagt til
flygtet efter et slag til
Der fange. at hvis han fortalte
ham
dem
seochadh sé diobhtha go de an doigh i n-deånfaidhe leann do an
paa hvilken maate man kunde lave øl av lyng, saa skulde
fhraoch, go léigfidhe a g-cinn leo. «Bhal, arsa an t-athair, marbh-
de
faa
sa
faren,
aigh mise
mo mhac
agus innseochaidh Marbhadh an mac.
é.»
«Marbhaigh mise anois nå ni innseochaidh mise go bråthach é.»
Den sagn
om
Thainic curaidh
mruwd
ann
—
skal
Sønnen mig nu aldrig
i
—
fåthach
on
a bhi
ag siubhal na fairrge. Chonnaic na fiannaidhe é ag tar'S-é Goll an fear raingt orthu. a ba låidireacha acu agus d-iarr
min
sønnen
dræp
det.»
«Dræp
fortæller det
for jeg
evighet.»
Hærmanden
tuinn as
mor
«Vel
livet.
jeg fortælle blev dræpt.
følgende historie er tyde ligvis paavirket havuhyrer, fomorer.
Curaidh 6'n tuinn. 9
saa
beholde
av de
mange
fra havet.
Der kom engang en hærfra havet fra Norge en stor kjæmpe var det
mand
—
gaaende over sjøen. saa
ham komme mot
var den sterkeste av
—
Fenierne sig.
Goll
dem
os:
Traditioner
om
skandinaverne
Nordvett-Donegal
1
55
an mhuintear eile a dhul bh folach agus clmaidli sé f hein isteach aig n-a bhan a's dubhairt sé go robh fåthach mor a^ tarrain^t
han bad de andre gjemme sig og gik selv ind til sin kone, og sa at nu kom der en stor
orthu 6'n fhairrge a mhuirbhfheadh uilig iad. D-iarr sé air ab han doras na gaoithe a fhågbhåilt
og han vilde dræpe dem tik sammen. Han bad konen La
sé air i
foscailte
mot dem
kjæinpe
døren
Den
store
an teach. D-fhiafraigh sé do'n bhan cad chuige a robh doras na gaoithe foscailte. Dubhaht
ende
til
go robh na seilg
vindsiden
paa
aapen
ag
bavrei
l
agus luigh séf hein ansa chliabhån mar bhéadhleanbh ann. Thainic an fåthach mor go d-ti
si
fru
fir
chroc
uilig 'sa
agus nå robh aoh-fhear Chu-
'sa bhaile le n-a thionntå.
selv
og
som
vuggen
Han
at alle
mændene
var
i
svarte fj eldet
paa jagt saa der var ingen der til
at
snu
han greidde ikke
Han
at
Han
huset.
a
thi-
Hun
siden stod aapen.
agus ni robh
é
sporte
konen hvorfor døren paa vind
bort for
sé
i
1.
kjæmpen kom gaa
toig-he
sé åbalta
si ur
litet
huset.
aidh sé sin a thionntå an onntå.
han
la
et
snu
huset;
snu
at
gik
men det.
mændene
tænkte da at
Smaoitigh go g-caithfeadh na fir a bhéith iongantach låidir nuair nå robh sé sin åbalta
maatte være forfærdelig sterke naar ikke han var istand til
Chuaidh sé annamharc air an leaig
at snu det. Saa gik han ind for at se paa barnet som laa
é a thionntå. sin
suas
anbh a bhi
'sa
chliabhån
agus
thog an leanbh a chionn agus bhain sé bår na h-6rdoige dé. Smaoitigh sé nuair a bhi na fir
go
låidir
agus go d-tionntåchadh
vuggen. Og barnet huv.-t hodet og bet spissen av tomHan melfingeren av ham. i
tænkte da at naar mændene var saa sterke at de kunde snu huset, og barnet
siad an teach, agus an leanbh a bhi 'sa chliabhån åbalta bår na
bhaint
h-6rdoige a
robh an
tam
do san, go
D-imthigh sån céadna
stand
til
at
tommelfingeren
i
vuggen
bite
spissen av
av
ham, saa
na
fir.
var det paa tide for ham at komme sig av gaarde før mæn-
annsin amach an
ca-
dene kom.
aige
san a bhéith
air siubhal sul a d-tiocfadh sé
i
Og saa drog han
b«
ni
samme vei som han var kommet.
air ais.
2
PM hver lang i Kjøkkenet indtar midtpartiet av en bondestue Donegal. altid lukket, doren holdes blaaser fra, vinden side væg er der en dør. Paa den mens bare den anden brukes. 1
2 [
i
En
har Alf Sommerfelt meddelt tredje lignende historie
«Morgenbladet» 1916
nr.
508
(8. okt.)
—
Red]
i
orers.
DET HEDENSKE KULTCENTRUM GUDBRANDSDALEN. Av Edv. orn
fortælles Sagnet
I
SØNDRE
Bull.
Olav Haraldsson og Dalegudbrand, slik som det likt i de forskjellige redaktioner av
nogenlunde
1 Olavssagaen, er utvilsomt et lokalsagn som har været fortalt i Det fremgaar bl. a. av den sikre topobygden ved Hundorp.
At navnet Hundorp har holdt sig, er ikke grafiske lokalisering. Men naar sagsaa rart; det er jo der, hele historien foregaar. net ogsaa har bevaret navnet paa den gaard, hvor (Listad, et par kilometer længer nord i dalen), men
Olav bodde hvor iøvrig
ingenting foregik, saa er det en ting av rent lokal interesse, og dette navn vilde neppe ha holdt sig i overleveringen, medmindre
«agnet var av rent lokal
Men
art.
er det rigtig, at sagnet er
videre, at det
maa være med
fuld
lokalsagn, følger derav det lægger dalens religiøse
et
ret,
og politiske centrum paa Hundorp. I en slik sak kan man ikke ha tat feil i Gudbrandsdalen selv, og hvad man end kan mene
om
sagnets paalitelighet forøvrig,
i
dette stykke
maa
det sikkert
være fuldt a a stole paa.
Hove kaldes i 1483 Diplomene peker i samme retning. for den rette tinggaarden (stefnubyr), 2 og Hove, som bare ligger 200 300 meter nordvest for Hundorp, har sikkert oprindelig
— 1
eller
Det kjendes ikke av Ågrip, Theodricus Monachus, Historia Norvegiae som en sikkert med urette Biskop Bang opfatter det
legende
med
væsentlig
Skr. 1897). 2
DN V
924.
—
—
Fagrskinna.
litterære
røtter
(Dale-Gudbrand,
Kria.
Vid.
Selsk.
Det hedenske kultcentrum
Sondre Gudbrandsdøl.-,,.
i
]
57
hørt under denne gaard. Et par ganger i det 14. aarh. nm riktignok ogsaa Garlaus som tingsted; men det kan mulL komme ut paa det samme. Garlaus navnet bet v r en som er uten gjærde omkring, altsaa bestemt 1
—
lig
—
bruk
rimeligvis
til
offent-
nu længer som egen gaard (om det
eksisterer ikke
da nogensinde har været det); den er gaat ind und.-r gaarden, og da der mellem prestegaarden og Hove ingen gamle gaarder
fins,
man
fristes
til
aa
tro,
at
ogsaa Garlaus har
heri
Under alle omstændigheter er a\ Hundorp-Hovegaarden. standene her saa smaa (1 km. fra Hove til Garlaus), at man med fuld ret kan betragte tingstedene Hove og Garlaus som praktisk talt det samme. Nutildags ligger jo centrum i denne midtre del av Gud-
til
brandsdalen utvilsomt en mils
vei
men
saa har det
i
alle
stedsnavnene at
ledes,
der
i
ikke i
været
Ringebu
hele
længer nede
oldtid
er unge;
i
dalen,
i
og middelalder. karakteristisk
prestegjeldet bare
fins et
er
eneste
Ringebu;
Næsten det saavin-navn.
I Søndre Frons
hovedbygd derimot, omkring Hundorp og kirken, en hel stor klump av aapenbart meget gamle navn: Hundorp, Hove, Berge, Hjetlund, Garlaus, Skiplum, Grov, Oden, Steig, Alme, litt længer syd Forr, paa den andre siden av elven har
vi
Isum og Tofte; dertil kommer saa i samme nabolag en lang række med stad-navn og bare nogen ganske faa rud-navn og andre yngre navn. Bygden her har øiensynlig ikke været stort sva,kere bebygget i det 10.— 11. aarh. end i det 19., og som stedsnavnet
Hove
viser,
ifølge sagaene viet
til
har den ogsaa hat
Tor.
sit
hedenske gudshus,
2
Fra middelalderen kjender
vi
tre
sikre
kirker
i
Hundorp-
paa sognekirken paa laft vei mils halv en længer Steig og kirken paa Alme; nordvestTofte Isum kirkerne er og paa kirken paa Kjorstad. Tvilsomme siste sier dog Hiorthøy (Gudbrandsdalens denne om Hove; paa
bygden,
nemlig
foruten
Listad,
kapellet
og
er der III 302 Tinget paa Forr i 1359 (DX frist være kunde Det der. imot øiensvnlig bare leilighetsvis Mit holdt Garlaus, som * aa gjætte paa, at heredstinget for Fron blev holdt paa for hele Sondre Gudbrands mens III tinget 240), steds uttrykkelig siges (DN dalen blev holdt paa Hove. saaledes i Fa* Vi kjender ogsaa andre hov i Gudbrandsdalen, v;,re fristende kanske kunde -Det i Skjaak. Øier, i Nordre Fron, i Vaage og (gaanl,n navn Hjetlund uklare aa anta, at ogsaa det med lund sammensatte, aa gjøre. hedensk gudsdyrkelse med har noget like nedenfor Hundorp) 1
DNIII
240, 302;
IV
161.
Ed v.
158 Beskrivelse,
men
den,
Kbh. 1785, II sporene
er
95),
vist
Bull.
er «kiendelig Spor» efter «Levninger af en indhegnet
at der
bare
Kirkegaard». talende end stedsnavnene er imidlertid fortidsde som endnu lins og de som vi bare kjender baade minderne, fra det 18. aarh.s topografiske litteratur, fra Schønings reise1 beskrivelse fra 1775 og fra Hiorthøys Gudbrandsdalens beskri-
Endnu mer
Baade paa Listad, Garlaus,
velse.
Steig,
Alme og Oden
saa
Garlaus
JeHimd
QlaVfcLbaaget?
)Orr?kr k
Schøning og Hiorthøy gravhauger og bautastener i det vigtigste og interessanteste er dog det. de haugene paa Hundorp.
Naar man kommer ovenfra
man
(o:
=
94m
tensætmng
stort tal;
fortæller
men
om
fra nordvest), er ifølge Schø-
paa tæt ved veien, en anselig stor rund kjæmpehaug, som kaldes Gudbrands-haugen (efter Schønings
ning det første,
støter
mening ikke opkaldt efter Dale-Gudbrand som blev kristen og derfor neppe hauglagt, men efter en ældre Gudbrand, muligens den første, dalens eponym); ovenpaa denne haug staar en lav sten, rundagtig ovenpaa, som Schøning gjætter paa kan ha været 1
Avskrift blandt Kildeskriftfondets manuskripter i det kgl. bibl. i København.
originalen
(nr.
149)
i
Univ. bibl.;
Det hedenske kultcentrnm
en
offersten. Hiorthøys
anderledes; han
Søndre GndbrawUdah».
beskrivelse
at der er
sier,
i
fem
av
denne
store
bang
,;,.,
er
-
alle
hauger,
den ene haug, som staar nær ved kongeveien haugen opreist en stor bautasten, fem alen høi to alen bred; paa et andet sted sier han forresten, at den bare
gaarden; øverst
var
i
i
alen høi; han grov haugen ut tilbunds og forteller et sted, at han ingenting fandt, paa et andet at han under stenen fandt nogen smaa levninger av forraadnede raenneskeben. han traditionen Ogsaa kjender om, at Dale-Gudbrand ftkal fire
—
i denne haug, men tror ikke paa den. Baugen Ena den dag idag, paa venstre side av den vei som fra hovedi gaar ned til Hundorp jernbanestation; den bærer tydelige spor av at være utgravet, og bautastenen er væk
begravet
forlængsi.
(b,
paa
ridset).
Paa den andre
(sydlige) siden av Hundorp gaard, længer nede saa elven, Schøning en endnu større kjæmpehaug, hvor der før hans tid hadde staat en to alen høi bautasten; men da han saa den. var den gjort lavere og paa toppen var anlagt en kaalbave. Sandsynligvis er det den haug som blev utgravet i
mot
aarene
1829— 31.
1
Øst for denne haug og øst for gaarden saa Schøning endnu en stor rund kjæmpehaug og søndenfor (nedenfor) den en mindre av samme slags. Nord for gaarden stod desuten paa hans tid en del store stener opreist, uten tvil levninger efter flere, som
paa hans
tid var nedbrutt eller tat væk; oprindelig antar han, at de har oingit en rund plads paa 30 skridts diameter; de stod i 7 skridts avstand fra hverandre, og han antar, at det oprinde-
lig
Her mener han, har været tingstedet 1- a\ Ifølge Hiorthøy var der i 1785 er der neppe nogen levninger igjen av
har været 30 av dem.
for hele Gudbrandsdalen.
«dommer-stene»
disse
dem, men en 1
I
av
;
dem
nu
blev tegnet av Sehøning.-
universitetets oldsakssamlings
gravning, som blev
foretat av en
arkiv
fins
bonde som ledte
en
beretning
om dennr
efter en skjult skat.
ut-
Ifølge
denne beretning skal baugen ba været ca. 180 alen i omkreds ved jordMatrn 1 Ved og 13 /* alen i lodret bøide paa toppen var der anlagt en kaalbave. av reiwlyret fun det tænder, redskap blev det og nogen dyreben gravningen horn og nogen sammenrastede malmstykker; ikke noget av del Ojjbeteiei nu ;
længer
i
mer inde
oldsakssamlingen.
Beretningen fortoller
efter prof. A.
nu kommet væk.
Bevaret
fins
i
om
et
W. Brøggers mening
haugen; synligvis fra ældre jernalder. 2 Som flere andre av tegningene i
litet
stensat gravkam-
skriver
dette >ig Bend-
denne til Schønings manuskript er ogsaa vedkommende manuskriptet bare en tegning
Edv. Bull.
160
Like vest for denne «dompladsen» saa Schøning endnu en kjærnpehaug (som. nu er væk) og et stykke nedenfor den, paa sydsiden av veien og like ved gaarden en til; denne siste fins endnu, straks utenfor (nordenfor) Hundorps have (a, paa ridset). Like ved denne haug og
like
ved gaarden, fortæller Schøning opreist, omtrent i en av-
videre, har der staat endel store stene
Fire eller
lang firkant.
fem av
disse
stenene
fins
endnu, dels
indenfor, dels utenfor
Hundorps havegjærder. Ogsaa denne plads mener Schøning maa ha været tingsted, dog ei for almuen, men for høvdingens husting, og til «kongshaug» ved denne samlingsplads skulde da ha tjent den største av som laa et litet stykke alle haugene 116 skridt i omkreds fins endnu Denne haugen og paa toppen av den længer øst. blev det i 1907 reist en bautasten for Olav den hellige. Billede av denne haugen under navnet Gudbrandshaugen (som altsaa
—
—
paa ridset kaldt Olavshaugen) Skillingsmaga-
ikke er gammelt; zinet 1869,
Straks
s.
105.
—
—
og ligger endnu omringet (denne indhegningen er
nedenfor denne haugen laa
en med stener indhegnet eller nu forsvundet) plads, paa 13 14 skridts gjennemsnit, helt broLike øst for denne plads laa der tre smaa, lagt med stener. runde gravhauger og et stykke længer bort en stor, rund kjæmpe-
—
Alle disse
haug.
fire er
nu væk.
Om andre
der før Schønings tid var endnu fler gravhauger eller fortidsminder paa og ved Hundorp, er ikke godt aa si,
men kan være
sandsynlig nok, naar man tænker paa, hvor meget forsvundet i de 140 aarene fra Schøning til nutiden
som
er
men
bare det som er kjendt fra Schøning
;
og Hiorthøy, ja
Hundorp, nemlig det her avbildede knivskaft med underskriften:
selv
«Et Kniv-
skaft som er funden paa Molbye paa Hedemarken, og et andet Ligeleedes funden paa Hundorp i Froens Præstegield».
(Trykt 23. oktober 1917.)
er
Det hedenske kultcentrum
i
Søndre Gudbrandsdalen.
tø]
bare de kummerlige rester som endnu fins, peker paa at Hundorp har været et høvdingesæte av usædvanlige dimensioner Nu har Magnus Olsen i Vaage paavist et baade verdslig o* religiøst centrum, et kultsted hvor ogsaa tinget for Nordre Gud brandsdalen blev holdt, og da dalen fra ældgammel tid av 8yne 8 aa ha været delt i to, 1 maa Hundorp rimeligvis ha været centret for Søndre Gudbrandsdalen.
Noget centrum av som Hundorp fins ikke
tilnærmelsesvis
saa store dimensioner Søndre Gudbrandsdalen. Hovland og Ulland like i nærheten av hverandre i Saksumdalen i Faaberg, hører ikke til den egentlige Gudbrandsdalen, og ellers har vi bare slike enkeltstaaende kultnavn som Hove (Hof i
hele
vin),
Gausas utløp i Laagen, Frøisen (Freys-vin) i Østre Gausdal, ca. 3 km. nord for kirken, Hov i Øier, ca. 1 km. nord for kirken, Vang i Eingebu, ca. 2 km. nord for kirken 8 og Hov i Nordre Fron, ca. 1 km. syd for Vinstras utløp i Laagen -+- altsammen øiensynlig rene bygdehelligdommer uten ret overfor
videre rækkevidde.
Heller ikke er der
i
nærheten av dem nogen
faste fornlevninger av betydning som ved Hundorp og forresten ogsaa ved det store tingstedet i Vaage, hvor Schøning saa over et halvt snes hauger og desuten en rund av
stensætning
nende
art
Efter
lig-
som den ved Hundorp. kristendommens
bodde
indførelse
det
ikke
længer
med Gudpaa Hundorp; brand og sønnen hans; karakteristisk er det, at sagaene ikke vet noget navn paa denne sønnen, uagtet han ikke spiller saa liten en rolle i fortællingen han er vel aldrig kommet saa langt, at han blev høvding for sig selv, er kanske død ung. Bare femogtyve aar efter Dalegudbrands nederlag paa Hundorp (1021) er det ialfald en anden æt som raar i Gudbrandsstore høvdinger
ætten er vel dødd ut
;
dalen; det er folkene paa Steig. Det er ikke langt fra Hundorp færdelig
brat
saa
op,
en
gaar
det
til
Steig:
men
det
er for-
knapt paa en halv time.
dalsiden er det Steig ligger, med vid utsigt Oppe paa baade opover og utover dalen (rigtig en beliggenhet for et høvved siden av Hun•dingesæte) og endnu den dag idag er Steig et
1
knæ
i
Skillet gik ved Eosten, det bratte og ubebyggede strøket mellem
Kvam
og Nordre Fron. 2
Efter
Magnus Olsens opfatning aa
«avnet Faavang. 11
—
Maal og minne.
1917.
sidestille
med
det nuværende
sogne-
Edv BulL
162 clorp
-
en av de
Steig var
gildeste gaardene
siden Olav
i
den helliges
hele tid
i
dalen. slegt
Ætten her pas
med
kongehuset,
og sikkert ogsaa med Hundorpætten det var naturlig nok, at den kom til aa avløse den gamle. Men fortællingen om Steigarmændenes 60aarige ledelse av Gudbrandsdalen er en anden ;
historie,
som ikke hører
hit.
SMAASTYKKER. XXII. Konservator O.
Sild
og
Nordgaard
— bukker? har
her i «Maal og Minne» ok hafra» i Hårbarosljoft sedvanlig maate som «sild og havre», men som «sild og bukkekjøt», Magnus Olsen anmerker at det ialfall maatte hete «sild og bukker», noget som unegtelig blir værre aa melte. Forklaringen er ældre enn Nordgaard vet om. Den tyske professor F. W. har fremsat den allerede i 1872 i sin kommentar-utgave av «Das Graubartslied» (s. 81, 98 og 113). Han begrunner oversættelsen for det første med at havregraut ikke var saa mæt en kost, mens «bockfleisch und ochsenfleisch galt flir
(1917, s. ikke paa
79—80) prøvd aa
forklare
«sildr
—
Bergmann
—
herom viser han til Fornm. sogur VI 95 nahrung» (= Morkinsk. 23), den temmelig apokryfe historien om hvorledes Torkjel Dyrdil muntret kong Magnus den Gode (i Flat. I 406 er det Olav Trygveson) med aa la ham slagte en bukk. Dernæst vet Bergmann aa oplyse, at bukkekjøttet var av Tors egne bukker, som Tor hadde slagtet denne gangen ikke først om kvelden, saaledes som da han var paa færd til Utgardsloke (da var de forresten seks mann om aa æte op bukkene), men alt om morgenen, fordi han ikke hadde havt bruk for dem i Jotunheimen (nu da han kom derifra, kunde han vel ellers havt god bruk for dem). vorztigliche
—
Jeg hugser fra mine studenterdager, at Sophus Bugge mest søkte han gjorde nar av denne forklaringen som noget av det Det er av hadde set lærd fortolkningskunst. jo ogsaa løierlig at man her skulde ville forkaste havren, fordi den er for ring en kost, kost. manns Og som det tydelig netop gjælder aa skildre simpel holdt sammensætningen «sild og havre» har helt til vaare dager A. 0. Vinje fortæller fra sig som særmerke for slik levemaate.
—
1853
i Samling I 132): «Fjeldmannen skjelæder Havre og Sild og «sype» Velling, han selv standsskilnaden «Havregampar».» Og i 1859 definerer «Det er slik (Skrifter I 249): mellem stakkarar og herremennar Skilnaden millom at eta Sild og snpa Havrevelling, og at^sitja kring En undersøkelseskommissjon fra 1765 gir det eit Stormannsbord.»
Telemarken der
i
Utmannen ud
(Skrifter fordi han
Smaastykker.
\ (54
av nordhordlændingenes fattigdom, naar den sier: billede «Deres Føde bestaaer meest i Havrebrød, Havregrød og Havrevelling med nogen Fisk og Sild» (Saga III 494). Tor tegner sig selv som almuesmannen, naar han i sin troskyldighet skryter av den sild og Hele spotten i diktet kommer bort, derhavre han aat til dugurs. som en her skal oversætte «sild og bukker». Nordgaard synes ikke det er rimelig at Tor til dugurs aat havre som en hest han tror ikke rigtig paa havregrauten heller, Jeg vil og fik Tor havrebrød, saa var det overflødig aa nævne. ikke paata mig aa avgjøre i hvilken form Tor likte havren best. Men jeg vil fæste opmerksomheten paa sammensætningen hos Vinje beste
;
:
Og jo virkeligheten gjængs kost i og havrevelling. alle norske sjøbygder; «sild og velliDg» eller «sild og supa» hører Enten er silda kokt i selve vellingen (av bygg stadig sammen. eller havre), og det blir gjort med baade fersk og salt sild («sildedet
sild
er
i
Naar Ivar vellingen ætt attmed silda. edda-oversættelse bruker vendingen «havrebraud og sild», og naar Erik Bråte har «sild och havregrot», saa er jeg tilbøielig til aa foreslaa varianten «sild og havrevelling». Det reelle som lar sig innvende mot havren i dette tilfællet, det er at vi ellers ikke hører det minste om havre i Norge i saa gammel tid, og at vi ikke kjenner havre fra oldfundene heller. Men det kan likevel ingen tvil være om at havredyrkning var beDet maa være i gynt i det minste i sjøbygdene alt i vikingtiden. den tiden at ordet er blit optat fra nordisk (norsk) i engelske diaI Haus paa Nordhordland fins en gammel gard lekter. HafraJ)veit, første gang nævnt 1360, hvor avledningen av havre visstnok er utvilsom. Paa Oplandet har vi sikre vitnemaal om havredyrkning fra første halvdel av 14de aarhundred (Romerike 1331, DN. I 173 gryn»),
eller
ogsaa
Mortensson
i
blir
sin
—
174; Elvrom 1346, DN. V 148, mannsnavnet Jon Havre; Odalen, biskop Eysteins jordebok, s. 465, mannsnavnet Eirik Havre), og i
sjøbygdene
maa den være meget
ældre. 1
og havre er nævnt i Hårbarftsljoft, tør man visstnok derav slutte noget om diktets hjemsted. Det peker paa en motsætning mellem utmænn og innbygdinger, og nærmest vil en kunne tænke sig at* det er en dikter fra de indre fjordbygdene paa Vest2 landet, som her gir uttryk for sin foragt for den fattige strilen. Halvdan Koht.
Naar
sild
Efterat dette var baade skrevet og sat, har professor S. Hasund i en avhandling i «Syn og Segn» for september 1917 git en række gode grunner for den meningen at havren var vigtigste kornslaget paa flatbygdene og paa Vestlandet alt ifra gammel tid. 2 fra en i mand Indre [ Ogsaa Sogn er kommet en x>rotest mot Nordgaards opfatning av stedet i Harbarosl j65 «At O. Nordgaard vil faa Tors frokost til at være sild og bukkekjøt, synes jeg er urimelig, ja jeg tinder dette er en umulig frokost; men derimot god spekesild og flatbrød er for os bondefolk en utmerket kost, som særlig før blev meget brugt om sommeren spekesild og bokesild (tørret vaarsild) og flatbrød eller grøt til var noget de gamle likte, » 1
:
;
Bed.]
Smaastykkor.
Et elvenavn og
XXIII. I
et brev fra
.
1347 (DN.
I
244,
..
et hnliiavn.
jfr.
I
192) er det git
Hovedøens kloster og Nonnesæter i Oslo våndet Folanger og i elven Løxa op til
at
skal
ha
dom
for
fiskerett,
Gustav Storm Trogh-hølene. (norsk Hist. Tidsskr. 2. R. V 223) har med lethet kunnet paavise, at Folanger er det nuværende Engervand straks ovenfor Sandvika i Bærum, og vi vet fra biskop Jens Nilssons Visitatsbøger (s. 276) at Løxa eller Leksa er det gamle navn paa Sandvikselva, som renner ned gjennem vestre Bærum. Men det er litt misvisende, naar Storm siger at «Våndet Folangr havde Udløb til Fjorden igjennem Aaen Løxa»; for det er ingen umiddelbar sammenheng mellem Den elv som danner Engervandet Engervandet og Sandvikselva. heter Øvelandsaaa, efter Øveland i østre Bærum, og fra Engervandet er det saa en liten elvestub paa et par hnndred meter ned til
ut
Sandvikselva,
—
de
to elvene gaar
sammen
straks før de naar
til
fjorden. Den vesle elvestubben fra
Engervandet
Rønne-elva; paa den gamle
brua
over
til
den
Sandvikselva heter staar det
«Rønne
Bro». Dette elvenavnet har jeg ikke set i litteraturen, og jeg vil ikke prøve paa aa forklare det, jeg overlater det herved til maalgranskerne. Jeg har spurt efter om det fins noget sted Rønne i Sandvika men det har jeg faat nei paa. Navnet Trogh-høl skulde i Bærums-maal nu regelrett hete TrauMen noget slikt hølnavn fins ikke nu. Derimot blir den høl. øverste store hølen i Sandvikselva, der som beste laksefisket slutter, det er straks nedenfor kallt Troa (med enstavelses tonelag), og det er vel rimelig at det er navnet fra garden Vøien
—
;
(Vui),
1347 som har holdt
—
—
sig her.
Halvdan Koht.
XXIV.
Navnet Frisvik.
Gaardnavne, IV, 1, s. 45 er blandt forsvundue navne i Skiaaker i Gudbrandsdalen opført Frisvig 1723 med følgende tilføielse «Kan ialfald være Frioreksvik, af Mandsnavnet Fridrekr (Fredrik)». I Garmo findes en gaard Frisvold, og dette navns Iste led Rygh opstiller her den formodning, at ogsaa 1. c, s. 48. Om navn Friorekr, ved eier skriver sig fra en tidligere en meddele oplysning, det førstnævnte gaardnavn Frisvik kan jeg at Ryghs formodmng at man med sikkerhed kan slutte, der I
O. Rygh:
Norske :
gjør,
om
dette
navn maa
bortfalde.
I
fortegnelsen over
uvis indtægt af
for Gudbrandskongens gods, der beror blandt fogedregnskaberne hr. Bendt Fnis anført: «Bøgt dalen for 1682, er nemlig følgende udi Kgl. Majeen liden rødningsplads, han selv har ladet oprydde skinds nu han angiver for to stæts alminding nafnlig Friisvig, som
Smaastykker.
IQQ
hvorfor det udi næstkommende aars jordeaarlig landskyld og leie, i betalt vorder bygsel 3 rd.» indført, bog Heraf sees, at sognepresten i Lom hr. B. Friis har faaet bygselseddel paa denne rydningsplads N. L., landsleiebolkens kap. 59,
«bygge» almenning, naar han Christian den 5tes N.
L.
3
i
den 4des til Christian bestemmer, at kongen kan smlgn. den nugjældende regel i henhold
der
— 12 — 4 vil,
om
bortbygsling
af
pladser
i
Naar man læser ovennævnte, vil man ikke nære nogenalmenning. somhelst tvil om, at sognepresten har opkaldt rydningspladsen efter Skrivemaaden «Friisvig» er isaahenseende talende nok. sig selv. Det tør ikke være saa sjelden, at man ved et nærmere studium af lens- og fogedregnskaber i Riksarkivet kan faa vink om eller enddog faa fuld klarhed over gaardnavnes oprindelse. G.
XXV.
Tank.
Et par skoleskikker fra Horten.
Mindre Fra skolegårdene har vi sikkert alle en række minder. kanske fra de store kjedelige, trivielle kasser som nu vansirer så mange av vore småbyer; men desto mere fra de gamle nedlagte, hvor hverken klasserum eller gårdsrum, kanske ikke altid undervisningen heller, stemte med moderne krav til hygiene og pædagoJeg kan den dag idag ikke passere «Hortens Sparebank», gik. uten at det myldrer frem med ansigter, med erindringer fra beDer står de «store guttene» gi venheternes og stemningernes verden. efter konfirmationen ute i gården langs renden fra den evig silrende nu sikkert længst uttørrede olle, viser frem de nye tambaksur, skryter hver av sit, og ender med den store hovedprøve: hvem som kan holde sit længst neddakket, uten at der kommer vand ind i det. Der ligger Nils, klassens værste bandit, over pulten for at straffes offentlig av selveste bestyreren for fusk og løgn han spræller og brøler øredøvende under de kraftige salver fra spanskrøret men i pauserne kikker han muntert under armen ut mot klasDer trækker skjæren de første kvister til sen, blåser og flirer. redet i eken tvers over veien, og jeg hører den endnu, den fine
—
;
—
dæmrende vaartone varsel
Jeg vet ikke plads; steds
i
men
—
i
om
mens øinene varme og og frihet.
guttesjælen,
om sommer, om
sollys
de er fulgt
den gamle hadde
med vi
til
følger
det
første
den nye bygning og gårdssom sikkert mange-
gutter
—
bestemte skikker overfor nye elever, indvielsesceremonier, som der ikke var vei utenom. Mot sykelige tok man visse hensyu, bare at formerne paa sæt og vis blev overholdt; mot andre var
behandlingen ikke just altid så lempelig;
især
hvis
nogen
strittet
Smaastvkker.
.,.-
Loj
-
det larmet sig bedre at bøie imot, sig rolig for sin skjæbne Før man var «døpt», «kronet» og «dallet», var ingen fuldgod borMan holdt nøie ger av skolens gårdsplads. regnskap med at ingen slåp unna; for det kunde jo hænde at ordenen måtte forandres
en del av ritualet utsættes,
eller
kanske
fordi
friminuttet blev for
kort eller et strengt forbud foreløbig kom påtvers. ellers det hele for sig «promte», uten større
Som
gik
regel
avbrytelse.
Da «dåben» normalt skulde ske i sne, kom de tre ceremonier mest til utfoldelse ved begyndelsen av vinteren. Nar der var sne nok (ofte lite nok!), måtte de nykomne en efter en lægge sig næsegrus i bakken, med armene under ansigtet, for at sparkes til med sne (og jord!). Når de ældste fandt at var bra fik
man
ordre
—
at stå op
til
haugen
tror
jeg
nok,
at «stått op»
var
kommando-
ordet.
Efter dåben fulgte «kroningen». ker,
med
luen
med armene eller et par,
over hvis
hodet,
man
Flokken
Den nykomne
hånden.
i
hver gav
og
fik
stilte
løp rask
ham
sig
i
to
ræk-
mellem rækkerne,
et slag
med
luen
—
tid.
Derpå blev gutten grepet av faste hænder for at «dalles». Flokken bar ham i liggende stilling, med ansigtet tilveirs, bort til en stolpe i en fremspringende vinkel av gjærdet. Angjældendes ben blev spilet fra hverandre og løftet litt tilveirs, og så blev hans bakdel i taktfaste slag dunket et antal ganger mot stolpen. Det skedde gjerne under en slags «opsang», såvidt jeg husker; dels dels en rimet strofe, med en egte guttehø bare et ø hø, ø agtig allusion til vor gamle elskværdige lærer Rakkestads navn
—
—
.
.
..,
—
:
her er sjau, rakkerer i haug her er sjau, rakkerer i haug Det er mulig at sådan opsang forekom mere leilighetsvis og ellers var mere knyttet til andre lekeskikker. Dållingen var ihvertfald, som man nok forstår, en hverken vakker eller helt ufarlig ceremoni; «å det var rimelig nok, at den var mindre velseet av lærerne. .
.
.
Vore gutteinterHos skrædderen bad man om «møe fesj i buksene», for at ligne mest mulig på de stramme gaster, skjønhetsidealet med de engelske matrosers snit På skolen drev vi med at «kaste fisken», som en benklærne.
Horten er
jo militærbyen, orlogsverftets by. herav. esser, vort liv og sprog bar levende præg
på
Om varen, nar blek efterligning av banjerens himmelspret. verftet at til lov få at slippe ind pa masten blev reist, gjaldt det og
ovelse-
entre,
gutten,
til
op
som kom
«salingen», som visergut
«æselsørene».
til til
—
Lille bleke fattig-
økonomen på korpskasemen, var
han pludselig en dag blev os en fremmed, ukjendt fugl mester i opnavn; fiffet op medtitelen «koksmatt» av vor ««^"Pj er træk i flæng, blandt Slikt det gav ham hjemstavnsret i flokken. for storartet miliø, hundreder. Og det v a r også et eiendommelig guttefantasien
!
indtil
168
Smaastykker. .
Fra samme kant må vi også naturlig søke oprindelsen til vore Om «dopingen» ovenfor beskrevne indvielsesceremonier på skolen. kan jeg ikke si noget bestemt dåbsceremonier er vist nokså utbredte ;
ved denne og lignende slags skikker. «Kroningen» fortsætter tydelig en gammel straf; det er sikkert den sidste utløper av fordums militærlivs
«spissrot», hvis væsen og virkninger jeg kan selv at studere i Dostojevskis «Erindringer
overlate
mine læsere døde hus».
fra
det
Men «dållingen» f Jeg har længe forgjæves søkt efter en tilMen den «opsang», som ialfald stundom var knyttet til knytning. ceremonien, tør føre på spor. Jeg passerte engang tilfældig forbi en flok verftsfolk som arbeidet ved kanalbredden med en rambukk, Flokken nappet i takt i enderne av en av gammel konstruktion. for lette det trosse at tunge lodd, og slåp det i takt ned mot opdelt pælen, i taktfaste slag til en liten opsang, som med een gang vakte mindet om «dållingen» i skolegården. Et lignende arbeide med en rambukk i horisontal stilling og vi har prototypen for dållingen levende for øie.
—
Likesom «kroningen» er et ekko av gammel straf, rimeligvis gjennem mellemled av spøkefuld matrosceremoni, så er «dållingen» vistnok et ekko av gammeldags matrosarbeide, muligens også dette gjennem tapte eller mig ukjendte spøkefulde mellemled fra livet ombord. Olaf Broch.
En eiendommelig
XXVI.
Paa en undersøkelsesreise hr.
Wedøe
i
Hevne at
man
skik.
øienlaak, angivelig for
at
holde
disse
sommer
ifjor
inde
mig hadde den merkelige skik at lægge en femøre distriktslæge Hj.
nede.
i
paa
De
meddelte
Snildf jorden hvert
av
likets
to
myntstykker At den opgivne aarsak ikke kan fulgte dog ikke liket i graven. være den oprindelige, forekommer mig sandsynlig, og jeg har tænkt mig muligheten av at vi her har at gjøre med en bevaret levning av dødsofferet, eller kan vi maaske gaa helt tilbake til Charonspen1 gen? Jeg sender ialfald meddelelsen videre til sakkyndiges observation.
Th. Petersen.
XXVII.
Plantenaynet buxhorn
i
«Postola sogur».
Det heter i «Postola sogur» i fortællingen om døperen Johan«sumir visir menn segja, at Johannes hafi grasa neytt j)eirra, sem f)eir nefna locustas, ])au gros kalla menn buxhorn» (Unger, nes
:
1
Jfr. H. Schetelig: f «Færgepengen. Spor av en græsk gravskik (Afhandlinger viede Sophus Bugges rninde, 1908, s. 1 ff.).]
i
Norge»
Sniaastykker.
,,j
(
,
Postola sogur, s. 872, Christiania Dette plantenavn h,r 1874). ikke kunnet tyde; i sin «Ordbog over det gamle norske Sprog» (2. utg., bd. I, s. 218, Kristiania 1886) oversætter han det med «et Slags Græs eller Urt».
Fntzner
Der kan imidlertid sikkert ikke plante her er ment.
være nogen
tvil
om, hvilken
Johannesbrødtræet (Ceratonia Siliqua L.), som i Syrien og Palæstina overalt er almindelig som plantet og fra gammel tid forvildet i enkelte trakter sandsynligvis ogsaa som oprindelig vildt sende, har netop faat sit navn fordi dets frugter efter den ældgamle kristne tradition tjente døperen som føde under hans ophold
—
ørkenen. Mens navnet Johannesbrød («Pain de Saint-Jean», «Johannisbrot», etc.) først synes at være kommet i bruk i middelalderen, kaldtes træet av de gamle forfattere xepcovict (Theophrast) i
xepana (Strabo, Dioscorides, m. fl.); adskillige oplysninger herom er bl. a. sammenstillet hos H. 0. Lenz (Botanik d. alten Griechen u. Romer, s. 733, Gotha 1859) og Karl Koch (Baume u. Straucher des alten Griechenlands, 2. Aufl., s. 212, Berlin 1884). Frugterne kaldte de gamle xepdnov; paa nygræsk kaldes de den dag idag xepdnov eller ^uXoxéparov. Disse navne kommer av, at de modne frugter i form og farve minder om smaa
eller
bukkehorn (smlg. P. Gennadius, The Carob-Tree, s. 10, Nicosia 1902). Ogsaa træets tyrkiske og albanesiske navne betyder direkte oversåt «gjetehorn», og Ulf ilas har oversåt Lukas-evangeliets
med
xepdnov 6.
liaurn
(V.
Hehn,
444, Berlin 1894). Locustas (akk.), som nævnes
Aufl.,
Kulturpflanzen
u.
Hausthiere,
s.
i
«Postola sogur» er det
latinske
ord for græshopper, som Johannes efter det nye testamente ernærte Ogsaa ellers er dette sig av i ørkenen, sammen med vild honning. ord i fortællingen om Johannes oftere blit forvekslet med Johannesbrød (smlgn. Gennadius, 1. c, s. 5), og træet heter endnu moderne engelsk locust-tree (ved siden av det almindelige caroh Vi maa efter dette trygt kunne slutte, at navnet buxhorv i
i
«Postola sogur» betegner Johannesbrødtræet, og at det, direkte eller av det græske xepana indirekte, er fremkommet ved oversættelse J™ s Holmboe. eller
xepdnov.
XXVIII.
Skjaks.
Aasen og Ross greider-ut um og Hægstad og Torp, Det er eit korn-ugras (lohum nynorsk skjak, av gamalnorsk skjaoak. I gamle usunt. øl av slikt korn vert at som gjer-til témulentum) tid skjaks ol. vaar i og øl, dagar hende det at folk fekk skjae-aks Fritzner
°§
S
Genitivrormi skjaks vert daa bruka
i
«fordæryverførd meining
2
Smaastykker.
70
Endaa lneir i yverførd meining brukar dei velses, fordærvelig». Det var ein av frændarne mine, som folk ordet heimi Sunnfjord. For han hadde soge i sagde hadde «sjåks tdnge» (skjaks tunga). Ei gamall kona var so rædd at han skulde laata-vel av tri fastor. kyrne hennar; for med di at han hadde skjaks tunga, so vart dei (Jfr. Bibelen, der er nemnt folk med tunga som øydelagde av det. ein tynande eld). Eg veit ikkje av at frenden min vart til skjaks med sin tale nokosinn, men folketrui var der no like vel. Mest i Karl Braset med noko anna namn same trui finn me ogso Paa s. 206 stend: sine «Æventyr, Sagn». «Baann som syg i tri langfredaaggaa skjærn me de som dæm
—
—
sjer paa.
Baann som syg i tri langfredaaggaa fe sjettaugan. som hi sjettaugan, skjæmme de som dæm sjer Og so nemner han at dei skjemmer kaffibrenna, og
Dæm
og grytorne og kjelarne,
paa.» slagtiug,
brennevinspanna, og skorsteinarne, og
og
byrsorne.
Ein kunde ogso tenkja paa Sjettaugan er landsmaal skitaugo. maalskifting skjaks augo sjæsaugo (liksom dei segjer sjæs øl i Dalbygderne) og at sjæsaugo ved folketymologi sidan vart ei tolka skitsaugo endaa nyare form (utan genitiv-s) vart daa ei
—
—
;
skitaugo, sparbu maal sjettaugan.
Skilnaden
umerkande.
same
folketrui,
millom
barnet saug
tri
Sparbu og Sunnfjord, var mest langfredagar eller tri fastor, vart
vel 24 maanader, med endegrensa paa lag same tid paa Sparbu-born fekk daa skitaugo, og Sunnfjord-born skjaks Dei fyrste saag «til fordærvelse», dei andre tala sameleis. Under yverskrifti «Skjaks» vil eg ogso nemna eit forunderlegt hev heimi Sunnfjord det er ikkje i ordbok enno. Det er
tidi,
aaret.
tunga.
—
ord
i
Um
me
—
;
«jakopsbæin» tungerotbeinet (det er skapt paa lag som ein X). Det vert aalment sagt naar ein et tunga og kjem til «jakopsbæine» at ein gong, kunde dyri tala, men so fekk dei jakopsbæin i tunga, og det
at dei er maallause.
gjer-til
Eg kann
ikkje
finna
Me hev nok
dusti meining
i
ordformi
jakopsbæin
Fenresulven) og AdamsMen Jakop Isakson kann ikkje ha vorte uppattkalla i norske eple. naut. Einaste løysing eg kann gissa, er at jakopsbæin er ei svært radikal vanskaping av skjaks bein («fordærvelses ben»), naar folk hadde gløymt ordet skjak og berre hadde att skjaks i "adjektivisk bruk. Skjaks bein høver nettupp i lag med skjaks augo, skjaks tunga, skjaks ost og øl. o: Jakobs-bein.
u(l)v-lid (etter
—
—
Albert Joleik.
Smaastykker. 1
XXIX.
i
1
„Paa kyantsvis*
Uttrykket «paa kvantsvis»
eller «paa kvantvis», som er komnedertysk, blir i ordbøkerne (f. eks. Falk og Tora s 429), betegnet som «forældet dansk», og ingen mennesker bruk,' r eller forstaar det nu, uten de har lært det av det
met inn
fra
—
for et syns skyld, paa skrømt. dansk litteratur fra 16de aarh.
Det
fins
bøker, ikke saa rent
b.
gjeld,
(Christiern Pederssøn, Nils
HemmingsOrdbog II s. 669, samstundes ogsaa i svensk, se Rietz's Ordbog s. 369. Senere blir det mest brukt i den kortere form «kvantsvis», uten nogen præposisjon; men det døde ut med Holberg, hos ham forekommer det to steder: i Peders Paars, 3dje bok, Iste sang («Hun qvantsviis sagde»), og i Ulysses von Ithacia, akt 2, scene 10 («De slaaes qvants-viis»). En skulde da trygt kunne kalle ordet forældet. søn,
Anders Vedel),
se
—
Kalkars
—
Professor Verner Dahlerup meddeler mig, at ordet somtid dukker op igjen i den nyere danske litteratur; men det er da altid Saaledes skriver Sophus Bauditz, Komedie paa KronHolberg-citat. borg (1903), s. 26: de «sloges med os, ikke kvantsvis, men for Alvor». Og Edvard Brandes viser beint fram til Holberg, naar han skriver (Det unge Blod, s. 31): «Det er Kvantvis-Fægtning ligesom Chilian og Marcolfus». En tør vel ogsaa gaa ut fra at naar en Holberg-dyrker som Henrik Hertz bruker ordet (Dramatiske Værker II 93 [1854]), har han laant det fra Holberg. Imidlertid ser det næsten ut til at det ældre uttryk «paa kvantsvis» har holdt sig selvstændig i live. Dahlerup kjenner det bare fra et eneste sted i det 19de aarh.s litteratur, fra Rahbeks Erin-
—
dringer III 213: «saaledes gav tit et Epigram Anledning til et Par andre, hvori samme Tanke blev anvendt fra en anden Side, berigJeg kan dertil føie et tiget, gien drevet paa qvantsviis o. s. v.» citat fra den bekjente «Mor Koren», den danskfødde, i Norge bosatte dikterinde Christiane Koren; hun skriver i sine dagbøker skeer ogsaa for (I 186) under 28. mai 1810: «Saadanne Raadførsler det meste kun paa qvansviis». Begge forfattere tilhører jo i virkedet 18de aarhundred, og senere er uttrykket ukjent i ligheten
dansk
litteratur.
Høist besynderlig virker det derfor aa støte paa det i nær-sagt alment bruk i Norge i 1860-aarene, og det uten at ordet har holdt har gjort i svenske. Jeg sig i norske bygdemaal saaledes som det Det begynner med statsraad har notert en hel liten række citater.
Mantheys Dagboger under 14. mai 1860 (I Udseende af at være gjort paa Kvantvis».
152):
det
«vilde
Og samme
faa
forfatter
Kvants-
«han omfavner paa (II 35): skriver i et statsraad, H. Chr. Petersen, Tidsskrift brev av 11. juli 1861 til statsraad Manthey (Historisk saadan en faa at 4. R. IV 384): «er det passende paa Qvantsviis den kunde istand saa silde, at Aarsagen er ophørt inden skriver under 28. august 1867
vis».
En annen norsk
Regjering
Sniaasty kker.
IJ 2
1 et stortingsmøte den 12. mai 1866 træde ind i Virkeligheden?» Toten-bonden Ole Hammerstad (Storthingstidende 1865 66, Forhandlinger i Storthinget, s. 900): «Tingen var, at han ikke vilde have en Anmodning stillet til Regjeringen paa qvansvis». Og Johan
—
uttalte
Sverdrup svarte øieblikkelig (sammesteds): «Man behøvede ikke at tåge Sagen paa qvanvis, fordi man ikke bandt sig ved, hvad Regjeringen forelagde». En maa spørre hvorledes kan det ha sig at et aapeubart forældet dansk uttryk saaledes med én gang, men rigtignok bare for Det ligger nær en kortere tid, viser sig i full livskraft i Norge? aa tenke at det i Norge, liksom hos yngre danske forfattere, kan :
fra Holberg, og jeg har ogsaa funnet at Ulysses von Ithacia blev spillet paa det norske Studentersamfunds teater først i 1857 og derefter 29. november 1864 (F. B. Wallem, Det Norske Stu-
være laant
dentersamfund,
s.
En paavirkning
358 og 504).
langtfra umulig; statsraad ivrig medarbeider ved godt ha været tilstede
Petersens
søn
samfundsteatret,
fra denne kant er Richard Petersen var en og Ole Hammerstad kan
ved Ulysses-opførelsen i 1864, idet han netop da laa i Kristiania som medlem av en kgl. vernepligtskommissjon. Men en maatte da ha ventet at uttrykket var blit optat i Holbergs form «kvantsvis», ikke «paa kvantsvis», og bare opførelsen kunde ikke godt bringe ordet i kurs, for det staar ikke i en replik, men i en sceneanvisning. Aarsaken til at uttrykket saa plusselig dukker op igjen, blir da fremdeles det uvisse. Men det er paafallende at det, efter alt jeg har set, er innskrænket til politiske kresser, og jeg antar derfor at det av en eller annen ukjent grunn er kommet inn i tidens politiske jargon. Det blir da et eksempel paa kortlevde moteord, optat i enkelte interesse-kresser fra død i
litteratur.
Halvdan Koht.
(Trykt 23. oktober 1917.)
BINDING SECT.
PD 2601 M3 1917
MAY 2 9
1967
Maal og minne; norske studier
PLEASE
CARDS OR
DO NOT REMOVE
SLIPS
UNIVERSITY
FROM
THIS
OF TORONTO
POCKET
LIBRARY
