Haldum
Udviklingsplan 2013
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Danmark og EU investerer i landdistrikterne.
Indhold
Haldum
Forord
1
Lidt om Haldum
3
Borgernes beskrivelse på kort
5
Fakta
6
Haldums historie
7
Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser
9
Landskabet omkring Haldum
11
Bybeskrivelse af Haldum
13
Borgermøde 30.maj 2011
15
SWOT-analyse
17
Udviklingsønsker og indsatsområder
19
Indsatsområde 1 Byforskønnelse og byfornyelse
21
Indsatsområde 2 Stier
23
Indsatsområde 3 Attraktiv by
24
Støttemuligheder Haldum Kirke set fra Vittenvej
Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG´s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. 2
Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gennem etablering af flere arbejdspladser. / Favrskov Kommune og LAG Favrskov 2012
Luftfoto af Haldum
Luftfoto Cowi 2010
Målestok 1:6.000 3
Haldum Forsamlingshus ved Skanderborgvej
Øst for Jordemodervej ligger husene tæt ud til Vittenvej
Vittenvejs slyngede forløb gennem Haldum og beplantningen skaber et tæt byområde
Haldum er plaget af den gennemkørende trafik på Vittenvej. Udformningen af rundkørslen på Skanderborgvej bremser ikke trafikhastigheden fra nord ned.
Lidt om Haldum Stednavnet Haldum kan dateres til de første århundreder efter Kristi fødsel. Endelsen -um er i sin oprindelse ordet heim (:hjem), Hall betyder hældning. Navnet fortæller, at byen er en gammel landsby, som lå på en skråning. I forbindelse med vejomlægning i 2004 foretog Moesgård Museum de første udgravninger ved kirken, disse bekræfter at byens nærmeste omgivelser allerede før kirkens opførelse i 1100-tallet har haft stor betydning. På højdedraget omkring kirken er der registret en halv snes sløjfede gravhøje fra ældre bronzealder ca.14001200 f. Kr. En af højene anes stadig ved kirkegårdens sydside, og den har muligvis været udgangspunkt for en vikingegravplads anlagt i 900-årene. Ved Moesgårds udgravninger i 2004 og senere i 2006 blev der blotlagt i alt 21 vikingegrave, hvoraf flere har ”et aristokratisk præg”. Der blev gjort flere bemærkelsesværdige fund bl.a. beslag fra et fornemt skrin af samme konstruktion, som et skrin fundet i Bamberg i Tyskland. Et andet vidnesbyrd om Haldumvikingernes samhandel med omverdenen var fundet af et bronzesmykke magen til smykker fundet i Irland, England, Sverige og på Island. Ved udgravningerne viste der sig også spor efter hegn og gårdanlæg omkring kirken, som vidner om, at der har været et større anlæg på stedet længe før den nuværende 4
Haldum Kirke (”Vikingernes Aros” og ”Årsberetning 2006”, Moesgård Museum) Haldum Kirke er Sabro herreds største kirke, den var fra ca. 1670-1922 ejet af Frijsenborg Gods. Herefter blev kirken overdraget til selveje, og der blev bygget præstegård i Haldum. Præstegården blev nedlagt i 1970’erne, hvor Haldum Sogn blev lagt sammen med Vitten og Grundfør Sogne med præstegård i Grundfør. En opgørelse fra 1688 fortæller, at Haldum bestod af 12 gårde og 3 huse med jord. En enkelt gård var selvejergård, mens resten var fæstegods, først under Aarhus Domkapitel og dernæst under Frijsenborg. Ved ophævelsen af markfællesskabet efter 1850 blev gårdene selveje og enkelte af de gamle gårde flyttede i midten af 1800-tallet ud fra byen, men byens gamle struktur blev ikke ændret. Den væsentligste ændring i byens form skete, da landevejen sent i 1800-tallet blev flyttet øst om byen og dermed afskar kirken fra byen. Hvor der blev plads efter de udflyttede gårde, blev nye husgrunde udstykket eller pladsen blev taget i brug til først den ene senere den anden skole, til Brugsforeningen, Forsamlingshus, til andelsmejeriet, smeden, købmandsforretninger, bager osv.
Haldum
Landsbyafgrænsning Erhverv Aktiv landbrug Boligområde Forsamlingshus Kirkegård Sportsanlæg Parkering Matrikelgrænse
Kort over Haldum i målestok 1:4.000
Vandløb
Målestok 1:6.000 Sø
Skov
5
Målebordsblad over Haldum ca. 1848 (Kilde KMS historiske kort)
Haldums historie Haldum er en uregelmæssig vejforteby. Det vil sige, at byens gårde oprindeligt lå placeret omkring en meget uregelmæssig fælles byplads, hvorover også landevejen fra Randers til Skanderborg passerede, og hvorfra vejene mod Vitten og Tinning udgik. Først med udstykningen af to grunde ved Trekanten i 1970’erne og fire grunde kort efter årtusindskiftet omkring Vestermarken blev byens gamle afgrænsning brudt. Vejen mellem Tinning og Haldum hedder Jordemodervej, selvom der aldrig har boet en jordemoder på vejen. Hun boede i sin tid på Vittenvej lige overfor Jordemodervejs begyndelse, der hvor der i dag ligger en gammel garage og venter på nedrivning.
Faurskov Birks nordlige del, blev det placeret nedenfor kildevældet og fik vand herfra. I nogle år herefter var der en lille pumpe på dækslet, så der stadig kunne hentes vand fra kilden. (Boye-Nielsen: Hist og Her i Hinnerup). I Haldum by er der ca. 30 husstande, som stort set alle forsynes med vand fra Haldum Vandværk. Vandværket er sammen med Forsamlingshuset private fællesanlæg for Haldum og det nærmeste opland.
På hjørnet af Damvej og Jordemodervej blev et gammelt kildevæld i slutningen af 1990-erne restaureret, så der i dag er en hyggelig plads ved Bybrønden med rindende vand fra kilden, og en bænk hvorfra der er et kik ned over engen mod Frijsenborgskovene. Indtil 1880’erne var kildevældet et kendt vandingssted på den tidligere Randers-Skanderborg landevej, og da Haldum i 1886 fik det første andelsmejeri i Frijsenborg6
”Haldum Samtalestation” nu Jordemodervej 1
97 indbyggere
Administration
Indbyggere i 2012
Haldum
Bibliotek og Kulturhus
befolkningsprognose for 2031: 114
Hinnerup 3 km
Bus
Borgerforening
7,7 km Tog og Bus
Skole og SFO Vuggestue og børnehave
Hinnerup Hadsten Randers
Specialbutikker
Aarhus Aalborg København
Svømmehal
Dagligvarebutikker
Aarhus 19 km
Havn
Universitet
Hospital
Kulturelle tilbud
Musik Film Teater Kunst Sport
Specialbutikker
Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Strand
Tog og Bus
Til hele landet
Der er god opbakning fra byens borgere omkring fællesarrangementer som høstfest, sommerfest, Sct. Hansbål, fælles nytårsaften i Forsamlingshuset og det seneste initiativ fra efteråret 2011, hvor ”Haldum Heksene” startede en årlig tradition for et kræmmermarked. Folk i Haldum er som hovedregel beskæftiget i de omliggende byer, kun få arbejder i byen og da hovedsaglig omkring landbruget eller som kunsthåndværkere. Indtil Haldum-Hinnerup skolen blev bygget midt i 1950’erne, var der to skoler i Haldum, en på hver side af Vittenvej. Midt i 1990’erne blev der etableret cykelsti og tunnel under Skanderborgvej, så det nu er sikkert for børn at færdes til skole og sportsfaciliteter. Det helt dominerende karakteristiske træk er Haldum Kirke højt beliggende over landsbyen, der ligger på den vestvendte skråning af en svag lavning i landskabet, kompakt samlet omkring sit gamle, karakteristisk slyngede vejnet. Bebyggelsen består af gårde og huse med stor aldersforskel, spændende lige fra traditionelle bindingsværkshuse til nyere parcelhuse, men alle med saddeltaget som fælles hovedtræk, særligt fremtrædende set fra vest fra Vittenvej.
Vittenvej 1 Bebyggelsen er både langs Vittenvej og Jordemodervej overvejende placeret tæt på vejkanten og medvirker til at understrege det slyngede vejforløb gennem byen og danner et lukket byrum, blandt andet medvirkende til at dæmpe hastigheden for trafikken gennem byen. / Borgerne i Haldum 7
Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Haldum ligger fint placeret på et platau op ad skråningen gående fra det laveste punkt i skoven mod syd op til højeste punkt ved grusgraven på Lyngballevej. Særligt for Haldum er, at man fra byen har udsigt til skoven mod syd. Haldum kirke er omfattet af en 300 m kirkebyggelinje, kirkeindsigtlinjer mod syd og øst samt en såkaldt Provst Exner fredning. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi, fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950’erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende.
8
Fredskov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / §3-områder Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I Haldum er der udpeget flere beskyttede naturområder, som ligger koncentreret mellem Skanderborgvej og Jordemodervej inden for kortet til højre. Alle disse beskyttede naturområder er udpeget som beskyttede søer og vandhuller. Nedenfor er bestemmelserne omkring søer og vandhuller beskrevet: Søer og vandhuller er beskyttede, når de er over 100 m². Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min. 2.500 m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer.
Haldum
Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser
Målestok 1:5000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet ntur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje
Kort over Haldum i målestok 1:5.000
Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb
9
De våde enge syd for Jordemodervej af- vandes i en bæk i et smukt landskabstræk langs en egetræsbevokset skrænt til Haldum Bæk i Frijsenborgskoven
Haldum Bybrønd på hjørnet af
Haldum afgrænser sig mod det omgivne landskal med store træbevoksninger og mod nord af landbrugsbygninger
Engarealet syd for Jordemodervej
Landskabet omkring Haldum I det store landskabsbillede er det Haldum Kirke der markerer hvor byen ligger. Selve byen ligger dykket landskabet og er udefra meget præget af bevoksning med hegn og store træer. Stort set kun landbrugsbygningerne ligger åbent ud til markerne. Dette giver byen et samlet præg og en klar afgrænsning som skal videreføres i forbindelse med opførelse af nye huse i byen. Haldum ligger øverst i en sidelavning til det dalstrøg gennem Frisenborgskovene, som afvandes af Haldum Bæk fra Dronning Dagmarskilde mod øst til Lilleåen, en karakteristisk og hensigtsmæssig beliggenhed på kanten mellem de våde enges græsningsarealer og det ovenfor liggende agerland som har været bestemmende for landsbyen placering De våde enge og overdrev strækker sig i dag fra Vittenvej vest for Vinkelvej og videre syd for Jordemodervej kantet mod vest af en markvej og mod øst af en markant skrænt med store egetræer langs hvilken et mindre vandløb afvander engene til Haldum Bæk i Frijsenborgskoven. Dette karakteristiske landskabstræk er en væsentlig del af landsbyens samlede kulturmiljø. 10
Haldum er plaget af gennemkørende trafik på Vittenvej. En stor del af trafikken er tunge køretøjer. Trafikstøj, hastighed og begrænsede oversigtsforhold omkring Vittenvej er afgørende parametre for byens fysiske trivsel og for mulighederne for flere boliger i byen. Udformningen af rundkørslen på Skanderborgvej har medført at trafik nordfra kører hurtigere ind i og gennem byen end tidligere. Samtidig muliggør rundkørslens geometri at sydkørende trafik ofte passerer rundkørslen med høj fart hvormed udkørslsforholdene fra Vittenvej stadig er risikable på grund af de begrænsede oversigtsforhold mod nord. / Borgerne i Haldum
Haldum
Landskabet i og omkring landsbyen
Målestok 1:10.000 Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej
Kort september 2012
Læhegn Bygning
11
Flyfoto Haldum 2008
Bybeskrivelse af Haldum Haldum ligger umiddelbart nordvest for Hinnerup kun adskilt fra Hinnerup af et mindre dyrket areal og det nyeste byudviklingsområde ved Århusvej. Haldum består af en blanding af nyere og ældre huse, som ligger relativt tæt omkring vejforløbet ved Vittenvej. Landsbyen er stadig præget af store landbrugsbygninger, hvoraf nogle stadig er aktive. Byen fremstår meget grøn, især når man ankommer til Haldum fra nord, vest og syd bliver man mødt af store gamle træer, der omkranser landbrugsejendommene her, og giver en flot ankomst til byen. Vestermarken, en sidevej til Jordemodervej, er det sidst udbyggede område i Haldum. Den anseelige kirke, markant på bakketoppen har fået sit nuværende udseende efter en hovedrestaurering i 1865. Kirken er opført i romansk tid, og er noget af det første man ser, når man nærmer sig Haldum. 12
Kirken ligger på den anden side af Haldum by efter en omlægning af Skanderborgvej. Der er flere udviklingsmuligheder i Haldum (se kortet på modsatte side). Når de store landbrug i landsbyens vestlige del engang ønskes afviklet, er der mulighed for at udviklige landsbyen mod vest. Derudover findes der en udbygningsmulighed mellem Skanderborgvej og Haldumvej. Flere af de nuværende lanbrug og forhenværende landbrugsbygninger kan ligeledes i fremtiden ombygges til boliger eller andre formål. / Favrskov Kommune
Haldum
Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09
Målestok Målestok1:6.000 1:5.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Bebyggelse før år 1900 Markant vejforløb Bygning Vandløb
Kort september Kort over Haldum i2012 målestok 1:5.000
Sø Skov
13
Borgermøde 30. maj 2011 Borgerforeningen i Haldum inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 30. maj 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Haldum? Ca. 35 deltog i fællesspisningen, hvorefter de fremmødte, i 4 grupper, bidrog med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Haldum. På borgermødet den 30. maj 2011 blev borgerne opfordret til at skrive sig på en liste over aktive personer til etablering af arbejdsgrupper. Borgerforeningens bestyrelse er ansvarlig for, at der nedsættes en eller flere grupper, der arbejder med de 14
af borgerne prioriterede ønsker. Prioriteringen af opgaverne og ideerne vist på de følgende sider sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke prioriterede ideer, såfremt arbejdsgrupperne finder det naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. Der opfordres til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne.
Workshop
HVAD ER GODT? •
Forsamlingshuset
•
Busser
•
Skolenærhed
•
Fælles aktiviteter
•
Rundkørsel i princippet
•
Attraktivt område for børnefamilier , Skole, Sport m.m
•
Cykelstier
•
Stærk Social befolkning
•
Godt sammenhold
•
Kirken og dens historie og beliggenhed
•
Godt kunstnerisk miljø
•
Mange ildsjæle
•
God vækst nye huse
•
Naturen, mange muligheder
HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? •
Busforbindelser
•
Svært at motivere folk, altid de samme
•
Nye folk i fælleskabet
•
Tæt ved Storby – Hinnerup
HVAD ER SKIDT? •
Trafik
•
Trætte bygninger – Slum
•
Ejendomme med eksterne ejere
•
Manglende indflydelse på vigtige beslutninger
•
Meget tung trafik igennem byen, byen bliver delt
•
Mange lastbiler, Erhverv i byen
•
Manglende udendørs samlingssted
•
Rundkørsel placering og udformning
•
Dårlig mobildækning
•
Ingen Butik / Indkøbsmulighed
•
Manglende tilbud til børn/unge
15
Swot analyse S (STYRKER) •
Sammen kan vi meget
•
Aldersfordeling
•
Kreativitet / idérigdom /åbenhed
•
Det er de få, der gør meget
•
Bred befolknings sammensætning
•
Manglende udendørs samlingssted
•
Tæt på Hinnerup og Århus
•
Få børnefamilier
•
Kendskab til hinanden / respekt
•
Manglende tilbud til børn og unge
•
Kirke
•
Få ældreboliger
•
Tæt ved natur, skov og mark
•
Manglende økonomi til fælles aktiviteter
•
Opbakning til forsamlingshuset
•
Manglende fælles forening
•
Fælles aktiviteter
•
Gennemgangslejr
•
Ildsjæle
•
God historie
O (MULIGHEDER)
16
W (SVAGHEDER)
T (TRUSLER)
•
Tiltrække yngre mennesker
•
Politisk nedprioritering
•
Smuk natur
•
Øget trafik
•
Frisk luft – det meste af året
•
Alderspukkel
•
Flere kirke arrangementer, koncerter m.m.
•
Forladte bygninger
•
Midler til legeplads
•
Hinnerup kommer tættere på
•
Mindre trafikstøj / fart
•
Tordenskjolds soldater
•
Bedre modtagelse af tilflyttere
•
Centralisering
•
Byudvikling (flere folk)
•
Embedsmandsvælde
•
Haldum fjernvarme / halmfyr
•
Udbrændte ildsjæle
•
Udstykninger / vækst
•
Bedre samarbejde kirke og forsamlingshus
•
Udvidelse af forsamlingshus
Udviklingsønsker •
Trafik forhold er forbedret væsentlig / lyddæmpet asfalt
•
Flere hustande 10- 30 inden for byskiltet
•
Bylejligheder / oldekolle
•
Indkøbsforening
•
Hjemmeside / Infocenter
•
Fælles energi forsyning fjernvarme, jord og sol
•
Spændende fælles udearealer
•
Delebiler, elbiler
•
Flere arbejdspladser – it -nethandel
•
Flag allé og Byport
•
Alle trætte huse er væk
•
Forsamlingshus ejer hele bygningen og haven
•
Aktivitets hus
•
Udvidet forsamlingshus med motionscenter
•
Flere kirkearrangementer
•
Ringvej nord
•
Haldum naturpark i gl. grusgrav
•
Udstilling vikingegård i samarbejde med moesgaard
•
Bedre cykelvej på Aarhus vej
•
Fælles fibernet
•
Bybrønd
•
Fælles areal ved søen
•
Privat daginstitution
BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE • BYFORSKØNNELSE / BYFORNYELSE • INFRASTRUKTUR • ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR
17
BYFORSKØNNELSE / BYFORNYELSE •
Trætte huse skal væk
•
Flagallé og byport
•
Lokal udstilling om vikingegård og -grave
HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Borgerforeningen kan tage kontakt til ejendommenes ejere med henblik på dialog omkring bygningernes udseende og renovering. Det er endvidere muligt, at søge støtte til renovering eller nedrivning via Favrskov Kommunes nedrivningspulje. Byrådet har de næste tre år afsat ½ mio. kr. årligt til forskønnelse af landsbyer og landdistrikter. Nærmere oplysninger om ordningen fremgår af kommunens hjemmeside. Etableringen af en flagallé er et spørgsmål om, at indsamle midler til indkøb og vedligeholdelse af flagalleen, det kan f.eks. ske ved at ansøge fonde om tilskud. Favrskov Kommune skal højst sandsynligt godkende placeringen af flagalleen, bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden. Opsætning af byporte skal ligeledes godkendes af Favrskov Kommune, men ellers er det vigtigt at lave en projektbeskrivelse. Her beskrives projektet konkret via tekst, fotos og kortmateriale, så det præcist fremgår hvad der ønskes udført og hvor det ønskes placeret. Det fremgår ikke fra borgermødet hvad der helt konkret ligger bag ønsket om vikingeudstillingen. Hvis det er en udstilling, der ønskes etableret i samarbejde med Moesgård Museum er det først og fremmest et spørgsmål om at tage kontakt til Museet. Her er det igen vigtigt, at beskrive projektet og få afdækket behov i forbindelse med udstillingen. Favrskov Kommune skal formentlig igen meddele tilladelse.
Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 18
infrastruktur •
Trafiksanering
•
Fælles energiforsyning: Fjernvarme / halmfyr / sol / jordvarme / vind
•
Privat daginstitution / skovbørnehave
•
Delebiler / elbiler
•
Hjemmeside
HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Ønsker om trafiksanering skal indsendes til Favrskov Kommune, hvor de vil indgå sammen med øvrige ønsker og behov i forbindelse med budgetlægningen. Ønsker man at skifte opvarmningskilde skal man først undersøge, om der evt. er tilslutningspligt til naturgas. Hvis det er tilfældet, er man forpligtet til fortsat at betale de årlige faste afgifter til naturgasselskabet, også selvom man skifter opvarmningsform. Dernæst skal en skorstensfejer kontaktes. Han vil kunne vejlede om både anlæggets funktion og indretning samt om eventuelle krav til lovliggørelse. Hvis en bygning f.eks. skal indrettes til fyrrum, vil det kræve en byggetilladelse fra Favrskov Kommune. Ønskers varmeforsyning suppleret med et solvarmeanlæg, skal der indsendes en beskrivelse af projektet vedlagt de tekniske specifikationer for det ønskede anlæg til Favrskov Kommune. Herefter vil byggesagsafdelingen tage stilling til, om projektet kræver en byggetilladelse fra kommunen. Ønskes der etableret et jordvarmeanlæg, skal man have tilladelse fra Favrskov Kommune, Natur og Miljø. De øvrige tiltag er alle nogle arbejdsgrupper selv kan iværksætte, måske med inspiration fra andre, som har startet delebilordninger, hjemmesider og lignende.
Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 19
Attraktive levevilkår •
Forsamlingshus / Kulturhus/Samlingssted/ Have
•
Nye boliger 10-30 Hustande
•
Boliger ved søen
•
Ældreboliger oldekolle
•
Fælles udendørs samlingssted (faciliteter , bænke , borde bålplads , grillhytte)
hvordan kommer vi videre? For byggerier, anlægsprojekter og lignende skal der udarbejdes en projektbeskrivelse, som sendes til forhåndsgodkendelse hos Favrskov Kommune. Heri skal det beskrives hvad projektet går ud på og hvor der findes et egnet areal. På baggrund af projektbeskrivelsen udarbejdes et konkret projekt og der søges henholdsvis landzonetilladelse og byggetilladelse hos Favrskov Kommune. Byggeri i landsbyer må ikke blive af et sådant omfang, at der er tale om egentlig byudvikling. Grundlaget for centerbyerne må ikke udhules. Ved placering af bygninger og anlæg skal der ske en afvejning i forhold til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling. Der skal ligeledes tages hensyn til landskabelige, kulturhistoriske samt natur- og miljømæssige interesser. Byggetakten i landzonebyer må normalt ikke overstige 10 boliger over fire år, og udbygningen skal foregå indenfor landsbyafgrænsningen. En mulighed for at indrette ældreboliger findes i de tiloversblevne landbrugsbygninger, hvor der med kun en byggetilladelse kan indrettes én bolig. Hvis der ønskes indrettet flere boliger på en tidligere landbrugsejendom kan der efter en konkret ansøgning måske gives tilladelse til at indrette et begrænset antal boliger, når ejendommen ligger indenfor landsbyafgrænsningen.
20
21
Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.lag-favrskov.dk Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: www.realdania.dk Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i.
Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.loa-fonden.dk Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.matas.dk
I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte ’calls’, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012 , deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke.
Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til 15.000 kr.
www.byggerietsildsjaele.dk
Ansøgningsfrist: Løbende.
Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.friluftsraadet.dk
22
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.tuborgfondet.dk Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.nordeafonden.dk
Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.trygfonden.dk Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad der findes af støttemuligheder udover ovennævnte fonde. Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: www.tilskudsbasen.dk
23
For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade 7 8540 Hammel Kontaktperson i Haldum Else Post Udviklingsplanen for Haldum kan ses på www.favrskov.dk
