145527 omslag
30/01/02
15:55
Side 4
G r ø n t
r e g n s k a b
2001 Grønt regnskab For den kommunale virksomhed
Høje-Taastrup Kommune
2 0 0 1
145527 omslag
30/01/02
16:01
Side 1
G r ø n t
2005
r e g n s k a b
2 0 0 1
Vi fejer for egen dør! ........................................
3 3
Miljøpolitik .............................................................
4 4
Årets tema: børn 0-6 år ...................................
5 5
Grønne indkøb og miljøstyring ......................
9 9
Grønne områder og økologisk drift ............
10 10
Affald .......................................................................
12 12
Vand, varme og elforbrug i de kommunale bygninger samt CO2 udledningen ..................................................
13 13
Resultater siden sidste grønne regnskab ..
18 18
Mål frem til 2005 ................................................
19 19
145527_indhold
30/01/02
15:34
Side 3
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
fejer forDØR! egen VIVi FEJER FOR EGEN Formål
dør!
gå uden brug af pesticider og uden brug af kunstgødning. Regnskabet redegør for, at kommunens mål om, at den bortforpagtede jord skal drives økologisk eller som minimum pesticidfri, er opfyldt. Regnskabet rummer endvidere en opgørelse af den samlede affaldsmængde fra alle kommunens bygninger. Denne opgørelse skal bruges til en målrettet indsats på affaldsområdet. Målet er, at der skal ske en bedre udsortering af affaldet så mere kan genbruges. Sidst, men ikke mindst, viser regnskabet, at de kommunale ejendommes miljøbelastning med CO2 er faldende. Anders Bak, borgmester.
Formålet med dette regnskab er, at kommunen – som den største virksomhed i kommunen – har styr på sin miljøpåvirkning og sit ressourceforbrug. Det grønne regnskaber giver ikke en miljøgevinst i sig selv, men kan tjene til at belyse, hvor indsatsen bør lægges.
Årets tema: børn 0-6 år Årets tema handler om vuggestuerne og børnehavernes miljøarbejde i forbindelse med Aktion “Grønne Spirer” og projekt “sund mad og økologisk”. Regnskabet viser, at mange institutioner hovedsageligt køber økologisk mad, at der spares på el, vand og varme, og at der arbejdes med temaer omkring affald, natur og miljø m.v. At børn i alderen 0-6 år er valgt som årets tema hænger sammen med, at netop en bearbejdelse af holdninger hos børn og unge kan være med til at ændre og forbedre den fremtidige miljøtilstand. Hertil kommer, at Høje-Taastrup Kommune var årets børnekommune i 2000. Høje-Taastrup Kommunes Grønne regnskab 2000 består denne gang af en hoveddel og et bilag. Hoveddelen beskriver forskellige indsatsområder under mottoet: Vi fejer for egen dør! Bilaget på Internettet indeholder de detaljerede oplysninger om kommunale ejendommes forbrug af varme, el og vand. Ligeledes er udarbejdet et udvalgt tema, som omhandler forbrugene på de enkelte børneinstitutioner (0-6 år).
Årets Børnekommune 2000
Diplom til Høje-Taastrup Kommune Morgenavisen Jyllands-Posten har blandt 8 nominerede kommuner valgt HøjeTaastrup Kommune, som den kommune, der har de bedste, bredeste og mest spændende initiativer for børn og unge. Juriens medlemmer med blandt andre indenrigsminister Karen Jespersen begrundede deres valg med følgende ord: “Høje-Taastrup kommune har skabt trygge rammer for børn og forældre. Der er pladsgaranti og tilskud til forældreorlov. Kommunen har vist vilje til at inddrage borgerne i planlægningen ved at vedtage projekt “Barnet i Centrum“ og har med familiecentrene skabt en organisation, som kan tage vare på familier med behov for hjælp. Høje-Taastrup har gjort en prisværdig indsats for at integrere to-sprogede børn i institutioner og skoler. Kommunens brede vifte af fritidstilbud er imponerende.”
Resultater Regnskabet viser, at andelen af miljøvurderede indkøb er steget til 25%. Der er desuden igangsat en del aktiviteter omkring miljøstyring. Kommunens pleje af grønne områder skal fore-
3
145527_indhold
30/01/02
15:35
Side 4
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Miljøpolitik MILJØPOLITIK Miljømålsætninger Høje-Taastrup Kommune ønsker at fremstå som en kommune, der er på fortrin med udviklingen og udviser en miljømæssig bæredygtig adfærd. Høje-Taastrup Kommune vil i sin planlægning og drift vurdere alle aktiviteter ud fra miljøhensyn og bæredygtighed. Høje-Taastrup Kommune ønsker at mindske sin belastning af miljøet mest muligt, bl.a. gennem anvendelse af renere teknologi.
Hakkemosen.
Miljømålsætninger for Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune vil udnytte naturressourcerne og energien bedst muligt.
Byrådet vedtog i foråret 1996 en miljøpolitik for kommunens egne aktiviteter. Miljøpolitikken er udformet inden for rammerne af kommunens vedtagne Agenda 21 politik om en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En bæredygtig udvikling har som mål at tilfredsstille den nuværende generations behov uden at mindske fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov. Miljøpolitikken indebærer, at alle kommunens institutioner, skoler, værksteder, kantiner m.m. skal arbejde efter en række miljømålsætninger. Miljøpolitikken skal også ses i sammenhæng med, at mange private virksomheder via miljølovgivningen er forpligtet til at reducere miljøbelastningen og udarbejde grønne regnskaber.
Høje-Taastrup Kommune vil styrke principperne om genanvendelse i al sin virksomhed. Høje-Taastrup Kommune vil inddrage økologiske betragtninger i sin indkøbspolitik, herunder tilskynde sine leverandører til at levere miljøvurderede og miljødeklarerede produkter og serviceydelser. Høje-Taastrup Kommune vil gennemføre miljøledelse som en del af mål og rammestyring i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder og informere offentligheden om resultaterne ved udarbejdelse af bl.a. grønne regnskaber.
4
145527_indhold
30/01/02
15:35
Side 5
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Årets tema: ÅRETS TEMA: BØRN 0-6 ÅR
børn 0-6 år
Grønne spirer og “spirediplomer”
Følgende institutioner har opnået “Spirediplom”
Aktion “Grønne Spirer” startede i marts 1998 som en kampagne på daginstitutionsområdet. Formålet med kampagnen er, at støtte det pædagogiske arbejde med at give børn en forståelse for samspillet mellem menneske og natur. For at sætte fokus på institutionernes grønne aktiviteter uddeles hvert år et “Spirediplom”. Holdet bag aktion “Grønne Spirer” er en repræsentant for Vestegnens Genanvendelses- og Affaldssamarbejde I/S, Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter, Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Kulturforvaltning samt kommunens naturvejleder. Aktion “Grønne Spirer” bæres dog først og fremmest af de mange engagerede pædagoger, medhjælpere, børn og forældre i daginstitutionerne.
Institutioner Agerhønen Bamsen Bisværmen Bjælken Blishønen Blåkilde vuggestue Blåkilde Bogen Bolden Engen Firkanten
For at få diplomet skal institutionerne fremvise følgende
Grønhøj (privat) Gyngehesten
Påviselige miljøforbedringer i institutionernes daglige liv. Aktiviteter gennem året, hvor børnene har været aktivt inddraget. Formidling af disse aktiviteter til forældre og andre.
Hallandsparken Højen Lindevang Lyngen Nørreby Oasen
Der er undervejs sket en samordning af Aktion “Grønne Spirer” og projekt “Sund mad og økologisk”. Hensigten med samordningen er, at den information og forslag til aktiviteter, som institutionerne modtager om grøn hverdag i institutionerne, får et ensartet og koordineret udtryk. Der er f.eks. udarbejdet en folder for hvert af de 4 temaer, som indgår i aktion “Grønne Spires” materialesæt. Materialesættet er udformet som en samlemappe til hver institution med navnet den “Grønne Værktøjskasse”. Samlemappen skal støtte og formidle erfaringer fra forskellige projekter under aktion “Grønne Spirer”.
Planten Refsmosegård (privat) Rævegraven Solhøj Stenbuen Stenmøllen Troldebo (privat) Tumlebo Taastrupvang Vesterby Åen
5
1998 1999 2000
145527_indhold
30/01/02
15:35
Side 6
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Uld/Robin Hood projekt. Tema om den grønne kunst. Troldeprojekt med skovens materialer. Indsamling af skovbundsplanter. 3 dages indianertur. Pasning af terrarier med snegle, larver og regnorme. Hønsetema (tilberedning af en høne fra grunden af). Samle blomster og bær. Vikingeprojekt. Ture til Hedeland med indsamling af dyr og planter. Etablering af jordovn. Plante træer.
Vand, varme og el
Bamsen.
En del institutioner har som led i aktion “Grønne Spirer” forsøgt at reducere vand-, varme- og el- forbruget ved hjælp af følgende initiativer: Opsætning af vandsparefiltre, vask ved 60° og fylde maskinen helt op, regnvandsopsamling, udskiftning af alm. pære til energisparepærer, udendørs lysføler, bedre udnyttelse af varmeskabe til vådt tøj, tætning af døre og vinduer samt almindelig omtanke ved brug af vand og varme.
Den grønne værktøjskasses temaer Naturoplevelser Energi og vandressourcer Sund mad og økologisk Affald og genbrug
Affaldssortering, genbrug og miljøvenlige materialer Som led i aktion “Grønne Spirer” har en del af institutionerne valgt at arbejde med affaldssortering. Der er arbejdet med udsortering af organisk affald til kompostering, indsamling af batterier, besøg på VEGA, brug af miljørigtige materialer så som maling og træ, brug af naturmaterialer til legepladsen, og brug af miljømærkede produkter.
Vuggestuernes varmeforbrug 200
1997
180 160 140
1998
Temaer om natur og grønt miljø
120 100
Der er i forbindelse med aktion “Grønne Spirer” lavet et væld af aktiviteter for børnene omkring natur og miljø.
80
1999
60 40 20
Eksempler på aktiviteter
0
2000
d lun up str Taa bo lde Tro n ne Sva n nte Pla let Føl en ms Ba en ling Tum ten an Firk e kild Blå
Besøg på landbrug, gartneri og frugtavl. Fisketure, fange vanddyr, snegle og haletudser. Passe høns. Stenaldertema. Høstfest med egen avl.
Vuggestuernes korrigerede varmeforbrug kWh/m2.
6
145527_indhold
30/01/02
15:37
Side 7
G r ø n t
r e g n s k a b
På kommunens hjemmeside under www.htk.dk – Kommunens service / Teknik og miljø / Miljø / Grønt regnskab, kan du finde søjlediagrammer, som indeholder data for vuggestuer og børnehavers vand-, varme- og el- forbrug. På foregående side er som eksempel vist et diagram over vuggestuernes varmeforbrug.
2 0 0 1
Alle 41 daginstitutioner med madtilbud har deltaget. Projektet er blevet finansieret af Arbejdsformidlingen, Voksen Uddannelses Støtte, Den Grønne Jobpulje, Strukturdirektoratets pulje til fremme af økologiske indkøb og Høje-Taastrup Kommune. Projektet har bl.a. omfattet uddannelse af køkkenpersonale samt uddannelse af 15 ledige til køkken- og rengøringsopgaver.
Grønne Spirer under revision Projektets mål
I stedet for at uddele årlige diplomer til miljøbevidste institutioner, skal der fremover ske en miljømærkning af institutioner, der søger om at blive kvalificeret. “Grønne Spirer” vil dog fortsat eksistere som inspiration for institutionerne.
At institutioner, hvor mad indgår som en del af tilbudet, inden år 2001 har omlagt kosten til at være sund, varieret og baseret på 90 % økologiske fødevarer og miljøvenlig køkkendrift. At institutionspersonalet uddannes til at gennemføre kostomlægningen på en måde, der skaber sammenhæng mellem miljø, sundhedspædagogik og kost. At fremme børnenes basale miljøbevidsthed og daglige adgang til en kost, der er optimal, i forhold til at sikre deres sundhed og trivsel.
Succesfuld omstilling Projekt “Sund mad- og økologisk” er gennemført med succes. Børnene får nu tilbudt en sund og økologisk kost. På det pædagogiske område er der sket en sammenkædning mellem sund og økologisk mad og indsatsen for en basal miljøforståelse hos børnene. Projektet er blevet en del af det tværgående lokale initiativ, Aktion “Grønne Spirer”. I den forbindelse har en del daginstitutioner etableret køkkenhaver, plukket frugt og bær, etableret eget hønsehold, kompostering af grønt affald samt lavet forskellige former for madlavning, hvor børnene inddrages. Alle 41 daginstitutioner, som deltog i projektet, køber mindst 90% økologiske fødevare. De 90% skal forstås således at gennemsnittet af alle institutioner anvender 90% af fødevarebudgettet til økologiske varer. På næste side er vist vuggestuernes og børnehavernes % andel økologisk indkøb.
Agerhønen.
Projekt: “Sund mad- og økologisk” Som et led i Høje-Taastrup Kommunes Agenda 21 politik blev projektet “Sund mad- og økologisk” iværksat i 1998. Projektet er afsluttet ved udgangen af 2000.
7
145527_indhold
30/01/02
15:38
Side 8
G r ø n t
r e g n s k a b
Bredere indsats fremover
2 0 0 1
Der arbejdes i øjeblikket med udvikling af et projekt, som skal sikre, at nogle af de gode kostvaner og miljøvaner kan fortsættes i de kommunale tilbud, børnene møder i deres skole- og ungdomsliv.
Erfaringerne fra projekt “sund mad- og økologisk” skal bruges til en bredere indsats i kommunen med det formål at sætte fokus på sund og økologisk mad alle steder, hvor kommunen fremstiller mad eller sætter rammer op for måltider (f.eks. rammer for skolebørns spisning af madpakker).
Vuggestuer
Integr. daginstitutioner
100
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
0
n pe Top n kke n Klo ne hø rie Ma n ølle nm Ste en rm væ Bis n ne hø Blis jen Hø ark dsp llan Ha set hu lde Tro
n Åe n ge Lyn
d lun up str Taa bo lde Tro n ne Sva n nte Pla let Føl en ms Ba en ling Tum ten an Firk e kild Blå
Vuggestuernes % andel økologiske indkøb.
Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb
Integr. daginstitutioner
Integr. daginstitutioner 100
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
0
j hø up str l Taa da up str Taa rby ste Ve n de Lun by rre Næ n ave kh Par by ter Øs en bu ten B.S en bu ten A.S en øn erh Ag
n ge En j lhø So len Hu n rke Læ Bn rke Læ g Avan up str Taa
sen Oa n lke Bjæ en rav veg Ræ en bu gn Re rby ste Ve Ny
Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb
Integr. daginstitutioners % andel økologiske indkøb
8
145527_indhold
30/01/02
15:38
Side 9
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Grønne indkøb GRØNNE INDKØB OG MILJØSTYRING og miljøstyring
Ny, grøn indkøbspolitik
Som grundlag for miljøvurdering af bilerne blev tilbudsgiverne stillet 5 overordnede spørgsmål til virksomheden og 14 mere konkrete spørgsmål til den enkelte, tilbudte bil. Tilbudsgiverne blev bl.a. spurgt om, hvorvidt lakken på bilerne er uden organiske opløsningsmidler og tungmetaller, om bilerne kan køre på miljøvenlig diesel, og om bilernes brændstofforbrug. Besvarelserne blev derefter givet point i forhold til kommunens vurdering af de enkelte spørgsmåls miljømæssige betydning i den samlede vurdering. I miljøvurderingen tillagde kommunen de tilbudte køretøjers egenvægt stor betydning i pointgivningen. Køretøjernes vægt har nemlig betydning i flere sammenhænge: lavere vægt medfører lavere energiforbrug ved fremstilling, mindre slid på vejene og mindre energiforbrug ved kørsel. Alt i alt er der foretaget miljøvurderinger i forbindelse med indkøb af 49 varevogne, 13 traktorer og 14 andre køretøjer samt 4 lastbiler til Driftsbyen. Ved vurderingen var køretøjernes egenvægt en væsentlig faktor. Derfor forventer kommunen, at Driftsbyens energiforbrug til kørsel falder, fordi de gamle biler er udskiftet med nye og mere energieffektive køretøjer.
Byrådet har i maj 2001 vedtaget en ny miljøvenlig indkøbspolitik for kommunen. Den overordnede målsætning er fortsat at tilgodese miljøhensynet på lige fod med de øvrige hensyn ved valg af produkt og leverandør. I praksis sker det ved, at de tilbudte produkter miljøvurderes, når kommunen indhenter tilbud. Her lægger kommunen særligt vægt på, om tilbuddene kan leve op til kravene for tildeling af ét eller flere miljømærker: Det europæiske miljømærke Blomsten, det tyske miljømærke Der Blaue Engel eller det nordiske miljømærke Svanen.
Andelen af grønne indkøb vokser I 1997 blev ca. 8% af kommunens indkøb miljøvurderet. Målet var, at andelen af grønne indkøb målt i kroner skulle stige til 5% af kommunens indkøb i løbet af 4-5 år, og på sigt, at ca. 80% af kommunens indkøb er miljøvurderet. Dette mål er endnu ikke nået, men vi er på vej. Ved årsskiftet til 2001 er andelen af miljøvurderede indkøb steget til 25%, så vi mangler endnu 55% i at nå målet. Kommunen har altså fortsat en stor opgave med at miljøvurdere varer, når der skal indgås nye aftaler med leverandørerne. Det er de enkelte skoler og institutioner, der står for indkøbene. De decentrale indkøbere er ifølge den vedtagne indkøbspolitik forpligtet til at benytte de rammeaftaler, som kommunens indkøbsafdeling indgår. Det sikrer, at kommunens institutioner køber varer, hvor miljøhensynet bliver tilgodeset. For at gøre det nemmere for kommunens institutioner at bruge rammeaftalerne, har kommunens indkøbsafdeling lavet et katalog over aftalerne. Kataloget opdateres med nye aftaler efterhånden som de indgås. Kataloget ligger på kommunens intranet, som kan bruges af alle institutioner.
Grønne indkøb i 2001 I 2001 forventes flg. indkøb at blive miljøvurderet: uniformer og vask vask af hjemmeboende pensionisters tøj ortopædisk fodtøj og indlæg diabetesudtyr og stomiartikler kopipapir vask og leje af linned
Kvalitets- og miljøledelse i kommunens Driftsby Som et særligt indsatsområde for 2001 gennemfører kommunen et miljøledelsesprojekt i Driftsbyen. Formålet med miljøledelse er at etablere et enkelt og praktisk system, der sikrer, at kommunens egne virksomheder til enhver tid kan leve op til miljøkravene og være i front på miljøområdet.
Indkøb af biler I 1999 købte Høje-Taastrup Kommune nye lastbiler og varevogne til Driftsbyen. I forbindelse med udbuddet blev det besluttet, at Driftsbyens gule biler skulle udskiftes med grønne biler, fordi den gule lak indeholder tungmetallet krom.
9
145527_indhold
30/01/02
15:38
Side 10
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Grønne områder GRØNNE OMRÅDER OG ØKOLOGISK DRIFT økologisk drift
og
Afgræsningsprojekter Kommunen arbejder med afgræsning som en ny, men gammelkendt driftsform. Målet er at skabe oplevelsesrige, bynære arealer. Det sker ved at genskabe en gammel landskabstype, som i dag næsten er forsvundet i hovedstadsområdet. På disse områder vil en varieret flora udvikle sig, da den er tæt knyttet til det afgræssede landskab. I dag afgræsses arealer i St. Vejleådalen, langs Vadsby Å i Fløng, Sejlbjerg Mose og nu følger et projekt ved Nørreled i Fløng og et afgræsningsprojekt i det rekreative område Hakkemosen.
Bækstien i Fløng.
Målsætning for de grønne områder Den overordnede politik for kommunens grønne områder er, at driften skal foregå på et bæredygtigt grundlag. Det betyder i praksis, at Høje-Taastrup Kommune ikke bruger pesticider og kunstgødning i driften af områderne.
En ren by uden kemikalier Pesticiderne er siden 1996 fuldstændigt afskaffet i kommunens vedligeholdelse af de grønne arealer. Sejlbjerg Mose.
Bekæmpelse af ukrudt sker ved en kombination af:
Økologisk drift af kommunens boldbaner
Flisdækning i bedene Børstning af belægningerne Afbrænding af ukrudt med gas Dækafgrøder f.eks. hør, morgenfruer Plantning af stauder
Brug af gødning er nødvendig på boldbaner, for at skabe den vækst, der harmonerer med det store slid, på disse baner. Binadan (hønsemøg) er brugt som gødning i kommunen de sidste 3 år. Kommunen har ikke modtaget klager over lugtgener eller lignende. Fordelene ved at anvende hønsemøg til gødning af boldbaner er at: Gødningen ikke bliver udvasket. Næringsstofferne bliver frigivet efterhånden som planterne har behov for dem. Det er økologisk. Det er billigt. Det er let at anvende.
Ved at arbejde med forskellige plejeniveauer kan de grønne områders fremtoning varieres mellem havepræg (højt plejeniveau), parkpræg (middel plejeniveau), og naturpræg (lavt plejeniveau). Plejeniveauerne fortæller noget om mål og ressourceindsats. Ud fra ønsket om at tilføre byen en mere varieret flora og fauna bliver der udført forsøg med udsåning af vilde blomsterarter. Succesen er bl.a. afhængig af jordbundsforholdene.
10
145527_indhold
30/01/02
17:45
Side 11
G r ø n t
r e g n s k a b
I forbindelse med udspredning af hønsegødning skal der tages hensyn til, at det kan lugte lidt 1-3 dage efter gødskningen. Den økologiske drift af boldbanerne er fortsat en succes. Græsset vokser fint. Boldbanerne er nemmere at pleje, idet de har en mere jævn vækst. Der bliver udtaget jordbundsprøver til kontrol af, at jorden ikke mangler kvælstof eller mikronæringsstoffer. Der er ikke konstateret problemer. For at skabe optimale boldbaner uden brug af pesticider, foretages løbende luftning, vertikalskæring, topdressing og eftersåning af banerne.
2 0 0 1
1997
2001
Konventionel drift Økologisk Pesticidfri
Økologisk eller pesticidfri drift af forpagtningsjorden
“Fra 2001 bliver alt kommunens bortforpagtede jord, som udgør ca. 115 ha, drevet økologisk eller pesticidfri.”
I 1997 besluttede byrådet, at de kommunalt ejede landbrugsarealer til byudviklingsformål skulle forvaltes på et bæredygtigt grundlag og overgå til pesticidfrie driftsformer, primært økologisk drift. Målet med denne politik er at medvirke til at sikre rent grundvand for fremtiden. I takt med at de gamle forpagtningsaftaler er udløbet, er der i de nye forpagtningsaftaler stillet betingelse om, at jorden skal drives økologisk og som minimum pesticidfrit. Kommunens bortforpagtede jorde udgør ca. 115 ha. I 1997 blev 20% af den bortforpagtede jord drevet økologisk. I 2001 bliver alt kommunens bortforpagtede jord drevet økologisk eller pesticidfri.
11
145527_indhold
30/01/02
17:46
Side 12
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Affald fra AFFALD FRA KOMMUNENS BYGNINGER
kommunens bygninger
Affaldsfraktion Mængde (ton) Restaffald/dagrenovation 1.074 Papir 26 Pap 26 Flasker og glas 1 Plast 1 Jern og metal 8 Dæk 3 Haveaffald 14 Andet genanvendeligt 22 Elektrisk og elektronisk affald 9 Køleskabe og frysere 4 Forbrændingsegnet affald 119 Affald til deponering 20 Farligt affald 11
VEGA’s affaldsforbrændingsanlæg.
I alt
Affaldet fra de kommunale bygninger indsamles af kommunens egen driftsafdeling. Dagrenovation og farligt affald indsamles dog af eksterne vognmænd. I 2000 blev der indsamlet 1.338 tons affald fra kommunens bygninger. Affaldet kan fordeles på affaldsfraktionerne i faktaboksen. Som det ses af viste tabel, består affaldet primært af restaffald/dagrenovation. Når affaldet er indsamlet skal det behandles. Ifølge regeringens overordnede målsætning skal genanvendelse prioriteres over forbrænding og deponering. Det affald, der blev indsamlet i HøjeTaastrup Kommunes bygninger i 2000, gennemgik en behandling som vist på figuren. Da en meget stor del af kommunens affald er restaffald/dagrenovation, er det ikke overraskende, at 89% af kommunens affald bortskaffes til forbrænding.
1.338
Affaldets behandling i 2000
Specialbehandling 1%
Genanvendelse 8% Deponering 2%
Forbrænding 89%
Mål Det er dog Høje-Taastrup Kommunes mål at flytte en større del af affaldsmængderne fra forbrænding til genanvendelse. Affaldssorteringen er således ikke optimal ved alle kommunens bygninger, hvorfor det vurderes, at papir/pap og glasfraktionen til genanvendelse kan øges.
12
145527_indhold
30/01/02
17:46
Side 13
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Vand, varme og
VAND, VARME OG ELFORBRUG elforbrug I DE KOMMUNALE BYGNINGER
i de kommunale bygninger I 1996 vedtog Byrådet sin energipolitik, der bl.a. skal være med til at gennemføre Folketingets målsætning om nedbringelse af CO2 udledningen og forbruget af varme, elektricitet og vand.
årligt et check af de tekniske installationer i kommunens bygninger og foretager herunder de nødvendige reparationer. Som led i energisekretariatets informationsvirksomhed udarbejdes bl.a. månedens energispareråd til institutionerne. (Se eksempel nedenfor). Blandt de seneste tiltag kan nævnes lysrenovering, lysstyring, vurdering af varme, el og vand ved nybygninger.
Energimålsætninger Høje-Taastrup Kommunes institutioner og medarbejdere skal være med til at sikre: At driften af bygninger og tilhørende tekniske anlæg sker så forbrugseffektivt som muligt, således at anvendelsen af energi til opvarmning, elektricitet og vand sker på den forbrugsøkonomisk bedste måde. At forbrugseffektiviteten prioriteres højt ved nybyggeri samt om- og tilbygninger. At allerede opnåede besparelser i forbrug bliver fastholdt, og der gennemføres yderligere besparelser inden for varme-, elektricitets- og vandområdet inden år 2005. At bevidstheden om forbrugets størrelse fortsat højnes hos samtlige medarbejdere gennem orientering og uddannelse, således at deres gode adfærd i forbindelse med forbrug fastholdes og forbedres. At effektiviseringen af forbrugene prioriteres højt blandt andet ved anskaffelse af nye forbrugssparende apparater.
Månedens energi Der er stadig institutioner, der bruger gammeldags glødepærer, også hvor der uden problemer kunne sidde sparepærer (Apærer). Man kan kalde det letsindig omgang med ressourcerne og kommunens penge, fordi A-pærer kun bruger 1/4 af den strøm, som glødepærer bruger A-pærer reducerer tilsvarende CO2 udslippet til 1/4 A-pærer holder 5-15 gange længere end glødepærer A-pærer findes i mange forskellige typer med forskellige sokler A-pærer kan tåle at blive tændt og slukket 10.000-30.000 gange A-pærer er blevet meget billige – kan fås fra kun 25 kr. A-pærer sparer i sin levetid typisk mere end 400 kroner pr. pære i forhold til glødepærer A-pærer er stikprøvetestet hvad angår levetid, tænd/slukantal og lyskvalitet.
I 1996 blev energisekretariatet oprettet. Arbejdet omfatter energistyring og andre energiopgaver. Energistyringen omfatter alle kommunens institutioner og større ejendomme, i alt ca. 190 institutioner og andre bygninger med et samlet areal på ca. 250.000 m2. Udgiften til energi og vand i disse bygninger udgør ca. 30 mill. kr. om året. Styringen omfatter de tre hovedområder varme, el og vand. Forbrugsregistreringen foregår på baggrund af månedlige aflæsninger, der foretages af de enkelte brugere. Hertil er der udpeget en energiansvarlig på alle institutioner. Der udarbejdes sammenlignelige kvartals- og årsoversigter for de enkelte institutioner. Kommunens Driftsby foretager mindst en gang
Årlige gennemsnitsforbrug På kommunens hjemmeside under www.htk.dk.– Kommunernes service / Teknik og miljø / Miljø / Grønt regnskab, er der redegjort for de årlige gennemsnits-
13
145527_indhold
30/01/02
17:46
Side 14
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
forbrug pr. m2 i årene 1997, 1998, 1999 og 2000. Institutionerne er samlet i beslægtede grupper. Alle registrerede forbrug er medtaget i en af grupperne samt i gruppen “Alle bygninger”, som er vist nedenfor.
Samlet forbrug i de kommunale bygninger Opvarmning Hovedparten af kommunens ejendomme er fjernvarmeopvarmede. Derudover opvarmes med olie og gas. Nogle få bygninger er elopvarmede. Nedenfor ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh. Opvarmningsforbruget er graddagereguleret. Det betyder, at vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes.
El Nedenfor ses det samlede el-forbrug i MWh.
Opvarmningsforbrug (MWh) 1997 1998 1999 2000 Samlet forbrug 30.004 30.866 30.401 29.837
Elforbrug (MWh) 1997 Samlet forbrug 9.829
Sammenlignet med 1999 har der for det totale varmeforbrug været et fald på 1,9%, mens varmeforbruget til bygningerne pr m2 er faldet med 1,8% i forhold til 1999, jfr. nedenstående figur.
1998
1999
2000
9.526
9.782 9.652
Sammenlignet med 1999 har der været et fald på 1,3% for det totale el-forbrug. El-forbruget til bygningerne pr. m2 er faldet med 1,2%, jfr. viste figur.
Korrigeret varmeforbrug kWh/m2
Elektricitetsforbrug kWh/m2
135
41 40
130
39 125 38 120 1997
1998
1999
37
2000
1997
Udviklingen i opvarmningsforbruget pr. m2.
1998
1999
2000
Udviklingen i el-forbruget pr. m2.
14
145527_indhold
30/01/02
17:48
Side 15
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Miljøbelastning Ved forbrænding af kul, olie og naturgas o.a. sker der udledning af bl.a. kuldioxid (CO2) til atmosfæren. Kuldioxiden bidrager til dannelsen af drivhuseffekten. Nedenstående figur viser miljøbelastningen med CO2 fra kommunens bygninger. Hovedparten af bygningerne er opvarmet med fjernvarme, 20 bygninger er gasfyret, 12 er oliefyret og 20 mindre bygninger er elopvarmet. El-varme giver en høj udledning af CO2, nemlig 0,8 kg CO2/kwh. Fyringsolie bidrager med 0,27 kg CO2/kwh. Naturgas bidrager med 0,20 kg CO2/kwh og endelig bidrager fjernvarme med 0,12 kg CO2/kwh. CO2 udledning i ton
Vand 12.400
Vandforbrug (m3 ) 1997 1998 1999 2000 Samlet forbrug 155.244 116.224 144.357 114.632
12.250 12.100 11.950 11.800 1997
Sammenlignet med 1999 har der været et fald på 20,6 %. Der har ikke været et fald i vandforbruget til bygningerne pr. m2 i forhold til 1999, jfr. nedenstående figur.
1998
1999
2000
CO2 udledningen på grundlag af korrigeret energiforbrug pr. normal år i ton.
CO2 udledning i ton
Vandforbrug m3/m2 0,49
50
0,48
49
0,47
48
0,46
47 1997
1998
1999
2000
1997
Udvikling i vandforbruget m3/m2.
1998
1999
2000
CO2 udledningen på grundlag af korrigeret energiforbrug pr. normal år i kg/m2.
15
145527_indhold
30/01/02
17:48
Side 16
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Energibank I 1996 oprettede kommunen en energibank. Bankens formål er, at udlåne penge til energibesparende foranstaltninger i kommunens institutioner m.m. Banken råder over et beløb på op til 1 mill. kr. Den enkelte institution kan “låne” til energibesparelser, der kan tilbagebetales over højst 8 år. Kapitalen regenereres, idet de udlånte midler tilbagebetales i takt med besparelserne på driftbudgetterne. Ordningen medfører, at ved tilbagebetalingsperiodens udløb kan brugerne frit disponere over halvdelen af besparelserne. Energibankens midler kommer fra energibesparelser, idet en fjerdedel af den samlede nettobesparelse tilgår banken til fortsatte energiinvesteringer. I 1997 var der ca. 500.000 kr. til rådighed, og investeringerne havde dette år en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 3 år. I 1998, 1999 og 2000 var der 1 mill. kr. til rådighed og investeringerne havde en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 3 år i 1998 og 6 år i 1999 og 2000.
En vandhane, der drypper, koster dyrt: Hurtige dryp: 100 l. pr. døgn = ca. 1000,- kr. pr. år.
Konklusion For at få styr på forbruget af varme, el og vand bliver der som tidligere nævnt foretaget månedlige aflæsninger. Hvis der er afvigelser på tallene fra sidste aflæsning, er det vigtigt hurtigt at erkende årsagen hertil. Der er mange grunde til, at forbruget pludselig stiger. Nogle af de hyppigst forekommende årsager er: løbende toiletter og vandhaner samt fejl i ventilationssystemet, der kan påvirke el og varmeforbruget. Det er vigtigt hurtigt at finde fejlen og få den rettet. Det ses tydeligt på forbrugstallene, når en institution et år har haft en uregelmæssighed, som ikke er blevet stoppet straks. Generelt kan det derfor konkluderes, at jo mere den energiansvarlige på institutionen går op i sin opgave omkring institutionens energi- og vandforbrug, herunder holder sig orienteret om forbruget og mulighederne for at nedbringe forbruget, jo lavere bliver institutionens energi- og vandforbrug.
Energisparebelønning Der blev også i 1996 indført en energisparebeløning. Ordningen medfører, at institutionerne får halvdelen af et års nettobesparelser på de ordinære energikonti tilbagebetalt til fri afbenyttelse. Nedenstående tabel viser de udbetalte beløb. Forbrugene er sammenlignet med forbrugene i 1997.
År 1997 1998 1999 2000
Udbetalt 500.000 kr. 180.000 kr. 360.000 kr. 460.000 kr
Antal institutioner 72 70 147 80
16
145527_indhold
30/01/02
17:48
Side 17
G r ø n t
r e g n s k a b
Indsatsområder Et af energisekretariatets indsatsområder på vandspareområdet er, at nedbringe vandforbruget ved toiletskyl. I den forbindelse blev rådhusets toiletter udskiftet til vandsparende toiletter. På kommunens institutioner bliver der installeret en vandbesparende indsats i de bestående ældre toiletter. Vandbesparelserne vil først rigtigt slå i gennem i et efterfølgende grønt regnskab. Varmeforbruget på ældreområdet er stigende, hvorfor energisekretariatet vil søge at mindske varmeforbruget. Indsatsen skal dog ses i sammenhæng med, at klientellet på plejehjemmene m.v. bliver dårligere og dermed også mere varmekrævende.
Udskiftning af toiletter I 2000 blev rådhusets 75 toiletter udskiftet til den nye 2-skyls type med 3 og 6 liters skyl. Resultatet kan allerede efter et halvt år ses. I forhold til samme periode i 19971999 har målingerne for 2001 vist en besparelse på 38%. Dette svarer til en reduktion på 1700 m3 vand om året. Omsat i penge betyder det en besparelse på 48.000 kroner om året for en investering på kr. 306.000,–. Investeringen vil med de nuværende priser på vand og vandafledning således være tilbagebetalt på 6,3 år.
17
2 0 0 1
145527_indhold
30/01/02
17:49
Side 18
G r ø n t
r e g n s k a b
2 0 0 1
Resultater RESULTATER SIDEN siden SIDSTE GRØNNE REGNSKAB sidste grønne regnskab I kommunens grønne regnskab fra 1998 blev der opstillet en række mål.
påbegyndt systematisk miljøledelse af aktiviteterne i Driftsbyen og indkøb af varer og tjenesteydelser. Erfaringerne fra miljøledelsesprojektet i Driftsbyen skal bruges i det videre arbejde omkring udbredelse af miljøledelse til andre kommunale områder. Miljøafsnittet og Teknisk Forvaltning har ikke arbejdet med miljøledelse. Det vurderes, at miljøledelsesprojekterne har størst miljømæssig effekt i Driftsbyen. Miljøinitiativerne i forbindelse med rådhusets kontoraktiviteter skal vurderes samlet for hele rådhuset. Der er eksempelvis udskiftet toiletter til mere vandbesparende modeller på hele rådhuset. Projekt “sund mad og økologisk” er gennemført med succes. Børn i alderen 0-6 år får tilbudt en sund og økologisk kost. Grønne indkøb udgør nu ca. 25% af kommunens indkøb. Der mangler således 55% i at nå målet på 80%.
Mål på kort sigt Indførsel af et miljøledelsessystem i rengøringsafsnittet som kan certificeres efter ISO 14001 og 9002 standarden. Miljøledelse i Driftsbyen. Miljøledelse og kvalitetsstyring i Miljøafsnittet. Udarbejdelse af grønt regnskab for Teknisk Forvaltning. Gennemførese af projekt “sund mad og økologisk”.
Mål på langt sigt Udbredelse af miljøledelse til alle forvaltningsområder på baggrund af erfaringerne fra miljøledelsesprojekt i teknisk forvaltning. Udarbejde et samlet grønt regnskab for kommunens væsentligste aktiviteter. Udarbejde informationsmateriale til offentligheden og private virksomheder med det formål at synliggøre indsatsen og inspirere til efterfølgelse. Der er indført et miljøledelsessystem i rengøringsafsnittet, som kan certificeres efter ISO 14001 og 9002 standarden. Målet er at rengøringen i vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem m.m. udføres på en sådan måde, at miljøet belastes mindst muligt samtidig med, at der opnås et godt arbejdsmiljø og indeklima. I efteråret 1999 er der foretaget en miljøgennemgang af rengøringen. Der er målt på vand og kemikalieforbrug på repræsentative skoler. Det har resulteret i doseringsanlæg som forhindrer overdosering af vand og kemikalier. Det skal efterfølgende undersøges om initiativet har mindsket forbruget. Kommunen har foretaget indledende initiativer til gennemførelse af miljøstyring i Driftsbyen, på baggrund af tidligere udarbejdet miljøteknisk beskrivelse af aktiviteterne. Der bliver fra efteråret 2001
Kommunen opfylder med dette grønne regnskab målet om at udarbejde et samlet grønt regnskab for kommunens væsentligste aktiviteter. Samtidig formidler kommunen resultaterne til offentligheden, og resultaterne kan ligeledes inspirere til efterfølgelse. Kommunen har i 2001 afholdt et borgermøder vedrørende kommunens miljøarbejde. Der er ligeledes planlagt afholdt et møde for virksomheder og leverandører vedrørende grønne indkøb. Formålet er, at øge samarbejdet med og information til lokale virksomheder om “grønne indkøb”.
18
145527 omslag
30/01/02
16:01
Side 2
G r ø n t
r e g n s k a b
Mål frem til MÅL FREM TIL 2005 Miljømærkning af institutioner, der søger om at blive kvalificeret. Målet er, at miljøbevidstheden skal være en integreret del af institutionernes dagligdag på alle områder. Erfaringerne fra projekt “sund mad- og økologisk” skal bruges til initiativer, der sikrer at de gode kostvaner og miljøvaner fortsætter i de tilbud børnene modtager i deres skole- og ungdomsliv. De grønne indkøb skal udgøre 50% af kommunens samlede indkøb målt i kroner. Slutmålet er at de grønne indkøb skal udgøre 80%. Gennemførelse af kvalitets- og miljøstyring i Driftsbyen. Projektet opstartes i efteråret 2001, og forventes afsluttet primo 2003. Bedre udsortering af affaldet ved kommunale bygninger med henblik på genanvendelse. Gennemført 2002. Kommunen vil søge at mindske det stigende varmeforbrug på ældreområdet.
19
2 0 0 1
2005
145527 omslag
30/01/02
15:52
Side 3
Grønt regnskab 2001
Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf.: 43 59 10 00 Fax: 43 59 10 05 E-mail:
[email protected] www.htk.dk Februar 2002
Grønt regnskab 2001 med supplerende oplysninger om vand, varme og elforbrug i de kommunale bygninger findes på www.htk.dk. – Kommunens service/Teknikog miljø/Miljø/Grønt regnskab.
Redaktion: Miljøafsnittet ved Kirstine Thorsen oplag: 2000
