Gør din virksomhed sund
Ole Nisbeth
Gør din virksomhed sund
HISTORIA
Gør din virksomhed sund Copyright © Ole Nisbeth Forlagsredaktion: Jack J. Frederiksen og Maria Groth Rasmussen Omslag: Jack J. Frederiksen Bogen er sat med palatino hos Historia og trykt hos Toptryk Grafisk i Gråsten ISBN 978-87-92892-26-3 1.udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2014
Indhold Forord.........................................................................................................7 Hvad er sundhed?....................................................................................9 Tjek din sundhed....................................................................................18 Sundhedsretorik.....................................................................................22 En model for implementering af sundhed i din virksomhed.............34 Den Fysiologisk vinge............................................................................70 Den Sociale Vinge...................................................................................74 Den Sociologiske Vinge .........................................................................87 Den Psykologiske vinge........................................................................98 Sundhedsimplementering i virksomheden - 3 trins raketten.........110 Afrunding..............................................................................................115 Litteraturliste.........................................................................................117
5
Forord Hvad er sundhed? Og hvordan implementeres sundhed i virksomheden?
Denne bog er blevet ”født” af en masse praktisk arbejde med sundhed gennem mange år. Der er ikke nogen facitliste, når emnet er sundhedsimplementering i virksomheden, så du kan bruge bogen som inspirationskilde. Her er eksempler på, hvordan det er blevet gjort i en virksomhed med 600 ansatte. For at implementere sundhed i din virksomhed er det vigtigt at have en bagvedliggende forståelse for, hvad sundhed egentlig er for noget. Det er ikke sikkert, at den begrebsafklaring, der afsøges i denne bog, stemmer overens med din egen; men så får du muligheden for at reflektere over begrebet. Ej heller er det sikkert, at implementeringen er den samme i din virksomhed; men igen - her kan du få en idé til en strategisk metode at angribe sundhedsimplementeringen på. Jeg har lavet en model for implementering, som giver dig et overblik over, hvilke områder du skal huske at arbejde med i 7
implementeringen. Jeg har lavet en tjekliste for hvert område og således er du godt på vej. Slutteligt har jeg lavet en ”trin for trin” implementering af sundhed – således du kan følge din egen proces henimod en rigtig sund virksomhed. Denne bog var aldrig blevet til noget, hvis ikke det havde været for de mennesker, som er kommet med input og de mennesker, som har læst og kommenteret indholdet. Tak til vicedirektør Susanne Poulsen, kommunikationschef Henrik Bøgh Vinther, tidl. rektor Finn Pedersen og ikke mindst min kone Hanne Nisbeth! – Tak.
God læselyst!
Ole Nisbeth cand. scient., sundhedskonsulent
8
Hvad er sundhed? Denne bog indeholder 2 elementer: 1) Et forsøg på en begrebsafklaring af sundhed, samt en diskussion af sundhedsretorik. 2) En model for implementering af sundhed i en organisation med udgangspunkt i Bornholms Hospital.
Hvad er sundhed egentligt? Vi er tilbøjelige til at tro, at vor egen tids kropsopfattelse er eviggyldig. Historien viser dog, at enhver tid har opfattet og tilstræbt at omdanne kroppen ud fra tidens syn på, hvordan den ideelt set burde se ud, og hvad den skulle bruges til (SST, 1994). I antikkens Grækenland dyrkede man kroppen. I den antikke kultur opfattedes mennesket som dobbelt: både krop og sjæl – og sjælen var det vigtigste, fordi den var uforgængelig, mens kroppen blev anset som bærer af sjælen og et spejl på de sjælelige rørelser. Var man flot og klarede sig godt, havde man også en ren sjæl. Og med en ren sjæl kom man tættere på guderne. At dyrke kroppen var altså en måde at dyrke guderne på, og derfor havde kroppen en altafgørende betydning (Bender, 2006).
9
Romerriget var præget af en stærk kropskultur. Men til forskel fra grækerne så dyrkedes guderne ikke på samme måde; til gengæld var det hygiejnen, der var afgørende. Romerne brugte 1000 liter vand / dag – og man skabte respekt, ved at vise god hygiejne og godt helbred. Legemskulturen var præget af badeanstalter. Legemskulturen har historisk set præget opfattelsen af, hvor sund individet var. Det, at se sund ud, forbindes da også i dag med opfattelsen af at være sund. Personer, som styrketræner i fitnesscentre, har en opfattelse af at være sunde, fordi kroppen er stærk og reduceret for fedtmasse. De kan ryge efter træning, samt gå i byen og drikke hjernen ud i weekenden og stadig mene, at de er ”sunde”. Overvægtige opfattes som ”usunde”, og når kroppen signalerer slaphed, så må karakteren jo også være præget af dovenskab og magelighed. Tynde opfattes som ”sunde” (selvom begrebet tyndfed, har vundet indpas), og som personer, må de jo være effektive og ihærdige. Da kroppen er vores visitkort udadtil, så har det sammen med samfundets udvikling været med til at præge legemskulturen til at dyrke fitness og jogge / løbe i en grad, vi ikke har set før.
10
Nu er sundhed jo præget af andre elementer end at SE sund ud. Hvis man slår op i ”Den store Danske”, finder vi igen rødder tilbage til det antikke Grækenland: ”På græsk hedder sundhed hygieia (da. hygiejne), og i den græske mytologi er navnet på sundhedens gudinde Hygeia. Hun er datter af Asklepios, lægekunstens gud. Det har altid været naturligt at se sundhed i nær forbindelse med lægedom for sygdom. Sundhed står således i modsætning til sygdom, og sund synes nærmest at være ensbetydende med rask. I samme retning går det med selve ordets oprindelse. Ordet sundhed har rod i oldgermansk og betyder egentlig styrke eller kraft. Ordet helbred har rod i oldnordisk og betyder at være hel uden skavanker.
Nutidige opfattelser af sundhed I den medicinske verden er der en relativ høj grad af konsensus om, hvad der er sygdom og ikke sygdom. Lægekunsten er en del af det Naturvidenskabelige Fakultet, og det er ikke underligt, at det leder frem til det naturvidenskabelige, biomedicinske sundhedsbegreb: ”Sundhed er først og fremmest karakteriseret ved fravær af sygdom. Sygdomme indskrænker menneskets udfoldelsesmuligheder, og er der tale om alvorlige sygdomme, kan de desuden forkorte ens 11
levetid. Derfor er fravær af sygdom i sig selv en livskvalitet” (Wolff, 2005). Sundhed er dermed et spørgsmål om, hvordan man kommer sygdom til livs. Sundhed betyder rask og der indgår ikke åndelige, mentale eller kulturelle aspekter i meningen med sundhed (Wistoft 2009). Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har således udvidet begrebet sundhed, så det både handler om en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende hos det enkelte individ. Dette billede breder opfattelsen af sundhed ud, hvilket også fremgår, hvis man ser på det humanistiske sundhedsbegreb. I et humanistisk perspektiv sættes sundhed derfor i forhold til disse begreber. Sundhed er kun en del af livet og må forstås i forhold til resten af det liv og de måder at tænke på, som praktiseres af befolkningen. Sundhed ses som tæt sammenknyttet med bredere kulturelle mønstre (Maibom, Holm 2009). Maibom og Holm definerer flere sundhedsbegreber: Det subjektorienterede sundhedsbegreb og det åbne sundhedsbegreb, som ikke vil blive gennemgået her.
12
DET DEMOKRATISKE SUNDHEDSBEGREB (Det brede positive sundhedsbegreb).
Kilde: www.uvm.dk
Type 1 er forbundet med den enkeltes livsstil, adfærd og fravær af sygdom (det som før blev beskrevet som det naturvidenskabelige, biomedincske sundhedsbegreb) – altså du kan selv sørge for at være rask ved at have en sund livsstil. Om type 4 skriver Maibom og Holm: Det er Det demokratiske sundhedsbegreb – også kaldet det brede og positive sundhedsbegreb, som er et helheds- og handlingsorienteret sundhedsbegreb. Det helhedsorienterede omfatter to forskellige del-helheder, nemlig den totale person (omfattende både fysiske og psykiske dimensioner) i det totale miljø (omfattende både livsstil og levevilkår). Levevilkår 13
har her to dimensioner. Dels levevilkår med direkte indflydelse på sundhed (f.eks. forurening, arbejdsmiljø, bolig) og dels levevilkår som en indirekte størrelse, idet livsstil til en vis grad anses, som udviklet og fastholdt af vore levevilkår. Bag denne forståelse ligger den grundlæggende antagelse, at mennesket eksisterer i en kulturel, økonomisk og social sammenhæng, og derfor påvirkes heraf. I det demokratiske sundhedsbegreb er sundhed et positivt begreb, hvor sundhed både indeholder livskvalitets- og sygdomsmæssige dimensioner. Ovenstående sundhedsbegreb er komplekst, og derfor kan det være vanskeligt at definere sundhed. Med reference til det brede og positive sundhedsbegreb skriver Jensen og Johnsen, 2005 at:
”Ovenstående indfaldsvinkel til sundhed, hvor der tages udgangspunkt i type 4 i det brede og positive sundhedsbegreb, kommer til at stå i skærende kontrast til det fremherskende paradigme i det biomedicinske sundhedsbegreb.”
15
Det dobbelte KRAM KRAM (S) – faktorerne, står for kost, rygning, alkohol og motion (og stress/søvn). Disse livsstilsfaktorer spiller en rolle for vores biologiske helbred. Så hvis man har en sund livsstil, så bliver man også sund i kroppen. Forudsætningen for at have en sund livsstil er, at man har ressourcer til en sund livsstil. Derfor spiller venner, familie og levevilkår en ganske stor rolle for, at individet oplever sundhed og er i stand til skabe de handlinger der giver en sund livsstil. Peter Thybo (sundhedsfremme i hverdagen) kalder det for det dobbelte KRAM.
16
Forudsætningen for KRAM (helbred i et biologisk perspektiv) er KRAM (sundhed i et livsperspektiv). Ved at arbejde med sundhedsfremme, således at individet oplever en stærk følelse af sammenhæng (begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed), har individet stor mulighed for at få et godt helbred via god, sund livsstil. Ved at arbejde med forebyggelse og ændre på livsstilsfaktorerne, bliver helbredet bedre, hvilket igen kan spille en rolle for, hvordan vi oplever vores egen sundhed. Der er altså mange parametre der indgår i sundhedsbegrebet. I denne bog er der udviklet en model (sommerfugle-modellen) for at få alle parametre med. Den kan bruges på det enkelte individ og i denne bog, vil den udover dette, også blive brugt som model til at implementere sundhed i virksomheden (mere om selve sommerfuglen-modellen under sundhedsimplementeringen).
Lotte Clevin (2013) 17
Tjek din Sundhed Du kan herunder spørge ind til din egen sundhed og alle 4 vinger er lige betydningsfulde. (Det er inspiration til at vurdere din egen sundhed og andres).
Den Fysiologiske vinge: • Hvad er dit kondital? • Hvor mange armbøjninger kan du tage? • Hvad er dit taljemål? • Hvad er din højde? • Hvad er din vægt? • Hvad er dit BMI? • Hvad er dit blodtryk? • Hvad er din hvilepuls? • Hvor lang tid kan du ligge i planke? • Hvor mange maveøvelser kan du tage? • Hvad er din fedtprocent? • Hvad er din blodsukkerværdi (fastende)?
18
Den Sociologiske vinge: • Hvor mange gange dyrker du motion pr. uge (i motionstøj)? • Hvor mange gange går du en tur pr. uge? • Hvordan transporterer du dig til arbejde? • Hvordan vurderer du din fysiske form? • Ryger du? • Hvor meget alkohol drikker du pr. uge? • Tænker du over hvor meget du drikker og hvornår? • Hvordan vurderer du dine kostvaner? • Planlægges indkøb pr. uge? • Hvor meget sodavand drikker du pr. uge? • Er der weekendtraditioner for hygge-slik? • Hvor mange gange pr. uge spiser du fastfood? • Tager du medicin? • Hvor mange timer sover du pr. nat? • Hvordan er din økonomi? • Prioriterer
du
i
din
økonomi,
sund
levevis
(økologi,
træningscenter) etc? • Hvor meget fjernsyn ser du pr. uge? • Hvor meget tid bruger du på din PC pr. uge? • Hvordan vurderer du dine evner til at mestre sund levevis? • Er der nogle kompetencer du mangler for at leve sundt?
19
Den Sociale vinge: • Har du gode arbejdskollegaer? • Har du gode venner? • Har du gode familierelationer? • Har du gode naboer? • Har du gode bekendte? • Har du tætte relationer, hvis du har brug for hjælp / støtte? • Er du nogen gange alene, selvom du helst ville være sammen med andre? • Er du socialt udadvendt eller indadvendt? • Er du lidt af en enspænder? • Hvordan vurderer du dine evner til at mestre sociale relationer? • Er der nogle kompetencer du mangler for at have gode sociale relationer?
Den Psykologiske vinge: • Er du almindeligvis glad, lykkelig og tilfreds? • Føler du livet giver mening og fremtiden ser lys ud? • Accepterer du andre mennesker som de er? • Har du generelt tillid til andre mennesker? • Er du generelt optimist? • Har du en tendens til at være bekymret? • Føler du dig afslappet og ”hviler du i dig selv”? • Skal der meget til før du føler dig såret?
• Indrømmer du, hvis du har taget fejl? • Føler du dig styret af dine omgivelser? • Har du tid til det du gerne vil? • Har du overskud til det du gerne vil? • Føler du dig ustresset? • Føler du dig stresset og presset? • Synes du, at du husker godt? • Er du glad for at gå på arbejde? • Har du lyst til det seksuelle liv? • Føler du dit sexliv er tilfredsstillende? • Har du en god selvkontrol? • Er du perfektionist? • Føler du dig symptomfri? • Føler du dig ensom? • Synes du, at du mestrer livet? • Mangler du kompetencer for at ”cope” livet?
21
Sundhedsretorik Udover en forståelse for hvad sundhed egentlig er italesætter vi sundhed, og den måde vi italesætter sundheden på, spiller en rolle for hvordan vi opfatter sundheden. Selve ordet Sundhed bruges mange-facetteret: Udtryk som en ”sund sjæl i et sundt legeme”, en ”sund tankegang”, en ”sund indstilling”, ”sund fornuft” og - om genstande - en ”sund tagkonstruktion” betyder i alle tilfælde, at her er der sundhed af forskellig art. Mens der fx med en ”sund latter”, en ”sund søvn”, et ”sundt arbejdsmiljø”, en ”sund livsstil” og ”sunde vaner” i almindelighed forstås, at disse fremmer sundhed. Det er sundt at spise grøntsager og ikke at ryge. Sund mad ejer ikke sundhed, men befordrer sundhed. Altså du bliver, hvad du spiser.
Pligt, tugt og puritanisme ”En sund sjæl i et sundt legeme” ... Det er din egen skyld – at erkende sin skyld er betingelsen for med held at øve selvtugt
22
og selvopdragelse – uden disse discipliner vil vi aldrig Faa i eje: (Jespersen, 1934)
Sundhedsapostlen Kaptajn Jespersen (se billede s. 25) sætter ord og moral på legemskulturen. Legemskulturen skal være en fuldgyldig parallel til åndskulturen. Dannelsesidealet er kendetegnet ved: ”Hærdning, nøjsomhed, pligtfølelse og udholdenhed”. Kaptajnen skriver: ”at den vilje- og muskeltræning, der nødvendigvis maa gaa haand i haand med bestræbelserne for at holde sin krop stærk, skøn og sund, vil medføre en sjælelig og legemlig træning, som nok skal: ”borteliminere den veghed, sjælelig sarthed, blødagtighed og selvopgivelse, som i almindelighed præger det utrænede menneske”. I.P. Muller som blev verdensberømt med sin bog ”Mit system” (1904) skriver i samme sundhedspædagogiske kontekst at: ”By-kontorist typen er ofte i en sørgelig fremtoning. I den unge alder allerede duknakket, skævskuldret og skævhoftet af den forvredne kontorstilling, bleg filipenseret og pomadiseret, med den tynde hals 23
stikkende frem af en flip, som en normal mand kunne bruge som manchet, den lapsede påklædning efter nyeste mode, med ærmer og bukser slaskende om tynde pibestilke”
Kaptajn Jespersen: Stavsystemet (Gjellerups Forlag).
24
