geoforum.dk KORTDAGE 2004 Mødestedet for geografisk information November 2004

November 2004

geoforum.dk Mødestedet for geografisk information

Infrastrukturen for Stedbestemt Information – er den på plads? Teknisk måske – men hvad med organisation og økonomi? Se lederen side 3 Ortofoto bliver nu anerkendt som basisdata. Geoforum er proaktiv og har lavet en vejledning som indgår i det fortsatte FOT-arbejde. Se hjemmesiden og side 4-5

KORTDAGE 2004

Der er gang i skoleGIS. En landinspektør og en gymnasielærer ser på Kortdagenes specialprogram for gymnasieelever og sætter det i relation til gymnasiereformen. Se side 6-7 GIS for Mennesket. Det var overskriften for Kortdage 2004 i Odense. Der er klip, referencer og fotos fra begivenheden på Side 8-9 Rosa Luxemburg – Hvad har hun med Kortdagene at gøre? Brevkassen rummer betragtninger af Ole Jacobi, som filosoferer over sammenhængen mellem sundhedssektoren og vores adressesystem samt de udfordringer strukturreformen indebærer. Se side 10 Vil du lære mere om fotogrammetri mm. via nettet. EuroSDR tilbyder distance eLearning kurser. Se side 12

JERNBANEMUSEET Møder/seminarer: - Kongresser og mødekalender, se side 14 og 15

Tak for sidst til de 370 deltagere der var med på toget

60

geoforum.dk november 2004

geoforum.dk ISSN 1602-4435 Medlemsblad for Geoforum Danmark, som er en ideel forening, der på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Lindevangs Allé 4 Postboks 218 Tlf.: +45 38 86 10 75 [email protected] www.geoforum.dk

Bestyrelse og udvalgsformænd Bestyrelse Peter Normann Hansen, BlomInfo A/S, [email protected] Lars Brodersen, Aalborg Universitet, [email protected] Johnny Fredericia, GEUS, [email protected] Per Friborg, Vejdirektoratet, [email protected] Hans Skov-Petersen, FSL, [email protected] Bente Neerup, Hjørring Kommune, [email protected] Mads Staunskjær, Euman A/S, Frederiksberg, [email protected] Suppleanter Tommy Mostrup, Ringkøbing Amt, [email protected] Else-Marie Ulvsgaard, Brøndby Kom., [email protected] Sjællandske arrangementsgruppe (ArrØst) & geoforum.dk Lars Tyge Jørgensen, KMS, [email protected] Jyske arrangementsgruppe (ArrVest) Carsten Sandgaard Christensen, Vejdirektoratet, [email protected] Tidsskriftsgruppen Henning Sten Hansen, DMU, [email protected]

Redaktionen Ansvarshavende Lars Tyge Jørgensen Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf. 35 87 51 60 Fax 35 87 50 55 [email protected]

Uddannelsesudvalg Jacob Gadd, KRAK, [email protected] Geodataudveksling Søren Nørmølle, Landmålergården, [email protected] Danske Kortdage 2004 & INSPIRE back-up Inge Flensted, Herning Kommune, [email protected] Basisgeometrigruppen Lars Bodum, Ålborg Universitet, [email protected]

Vagn W. Laursen Geoforum Danmark Lindevangs Allé 4 Postboks 218 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 10 75 Fax 38 86 02 52 [email protected]

WMS/WFS gruppen Bo Overgaard, Carl Bro, [email protected] Ortofotogruppen Søren Buch, BlomInfo A/S, [email protected]

Trykkeri C.A Backhausen aps Fuglevangsvej 12 C 1962 Frederiksberg C Tlf. 35 35 12 90 Fax 35 35 16 66 [email protected]

Kommende numre Deadline Nr. Nr. Nr. Nr.

61 30. november 62 7. januar 63 4. februar 64 4. marts

2004 2005 2005 2005

www.geoforum.dk

Indholdsfortegnelse: Leder: Organisation og økonomi ................................................. 3 Ortofotos – en dansk vejledning om ortofotos - referat af aftenmøde i Geoforum i KMS ....................................... 4 GiS i skolen - Indtryk fra Geoforum’s kortdage ”Gis for mennesket” i Odense 25.-27. oktober ................................ 6 Eksempler på Kortdagespræsentationer ........................................ 8 Fotocollage fra Kortdagene 2004 .................................................. 9 Blandede oplysninger ................................................................10 EuroSDR bestyrelses – og videnskabskomité møde i Madrid ...........11 Short courses of EuroSDR ......................................................... 12 Julemøde i København, Michael J.D. Linden-Vørnle MARS - den røde planet ............................................................ 12 Julemøde i Aalborg for gruppe Vest ............................................ 13 Kongresser og møder 2004 - 2005 ..............................................14 Geoforum mødekalender ...........................................................15 Aktuelle arrangementer i Øst og Vest ..........................................16

geoforum.dk november 2004

Leder:

Organisation og økonomi

Der er i den seneste tid, dvs. det sidste 1½ år, sat turbo på standardiseringsarbejdet med henblik på at opbygge fundamentet for en Infrastruktur for Stedbestemt Information.

ledning om Ortofoto. Status: En arbejdsgruppe under Geoforum har udarbejdet et udkast, der foreligger i en 1. udgave, oktober 2004, som kan findes på Geoforums hjemmeside.

Vi er alle sammen meget glade for alle de initiativer, som Servicefællesskabet for Geodata har sat gang i på dette område og for det positive samarbejde, som vi også nyder godt af i Geoforum.

Nyt Plansystem for kommunale plandata. Status: Rapport i høring foråret 2004.

Det er her på sin plads at liste de initiativer, som der tænkes på i denne sammenhæng. Udvalg til Nytænkning vedrørende Basisdata. Status: Rapporten og formandens indstilling er netop afleveret til styregruppen for SFG, som behandlede den på mødet den 17. november. Vejledning i Web Map Services. Status: Rapporten blev afleveret til SFG af Geoforum i maj 2003 og har siden kunnet downloades fra Geoforums hjemmeside. Vejledning i Web Feature Services. Status: Rapporten blev afleveret til SFG af Geoforum i august 2004 og har siden kunnet downloades fra Geoforums hjemmeside. GML Basisgeometri – Forslag til implementeringsstrategi i Danmark. Status: Rapporten blev afleveret til SFG af Geoforum i september 2004 og har siden kunnet downloades fra Geoforums hjemmeside. Arbejdsgruppe til færdiggørelse af FOT specifikationen: Status: Der foreligger en afrapportering fra oktober 2004 men der arbejdes videre under overskriften: Etablering af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Dette arbejde med FOT specifikationen henviser nu også til Vej-

Udvalg til nytænkning af ejendomsdannelsen. Status: Arbejdet er i gang og forventes afsluttet med udgangen af 2005. Der er også andre initiativer i gang, men disse er måske nogle af de vigtigste på det tekniske område. Men der er måske især et område, som ikke fremgår af denne liste, et område, som flere af rapporterne henviser til og et område, som i den sidste ende nok kommer til at spille en afgørende rolle for den samlede implementering af alle disse tekniske bidrag til og selve opbygningen af Infrastrukturen. Det er som titlen på lederen siger: Organisation og økonomi. Servicefællesskabet havde oprindeligt planer om at nedsætte en arbejdsgruppe med titlen: Projektudvalg til nytænkning vedr. økonomi og jura på geodataområdet. Det var bl.a. tanken, at Udvalg til nytænkning vedrørende Basisdata skulle aflevere sin rapport til denne gruppe, som så skulle finde ud af, hvordan resultatet skulle implementeres, samt hvordan vilkår for udnyttelse af data herunder prissætningen skulle være.

MEN! Af en eller anden grund er projektudvalget aldrig rigtig kommet i gang med sit arbejde. Hvorfor kunne man spørge? Vi vil gerne her fra Geoforum give en stærk opbakning til at få sat gang i diskussionerne omkring de organisatoriske spørgsmål herunder i højeste grad også finansieringen af disse initiativer. Vi håber selvfølgelig på, at parterne i disse spørgsmål først og fremmest fokuserer på den meget store nytte hver enkelt organisation har af de fælles initiativer. Vi tror på, at disse fælles løsninger nu må være erkendt som en forudsætning både for • at gennemføre strukturreformen med de omlægninger af centrale og decentrale datasamlinger, som dette medfører, men også for i det hele taget • at gennemføre tankerne om digital forvaltning. Som ikke bare vi men mange andre gang på gang har peget på i den senere tid, er det nu parterne skal kende deres besøgelsestid, trække på samme hammel og finde en organisatorisk og økonomisk model for realiseringen af Infrastrukturen. Hvis det ikke lykkes lige nu, inden 1. januar 2007, kan det nemt vare endnu 30 år før der gives en lignende oplagt lejlighed til at få den moderne, digitale infrastruktur til at blive andet og mere end en ren floskel.

Peter Normann Hansen

Vi kan også udlede af afrapporteringen fra FOT udvalget at en række spørgsmål nødvendigvis må henvises til at blive behandlet på et ”politisk” niveau med henblik på at fastlægge retningslinierne for opbygningen af fælles løsninger og finansieringen af disse.

3

geoforum.dk november 2004

Ortofotos – en dansk vejledning om ortofortos. Referat af aftenmøde i Geoforum I KMS Tirsdag 9. november 19:30. Søren Buch, formand for arbejdsgruppen indledte: I sommeren 2003 nedsatte Geoforum en arbejdsgruppe med det formål at få udarbejdet en vejledning/specifikation om ortofotos til brug i Danmark. Gruppen var bredt sammensat med repræsentanter for alle private firmaer, de to universiteter, fra amter, kommuner, Vejdirektoratet, KMS og fra GEUS. Formålet var, at få beskrevet, på en let og forståelig måde, de forhold og parametre, der har betydning for produktionen af ortofotos, deres kvaliteter og fejl og dermed også hvilke forhold, der har indflydelse på prisen på ortofotos. Vejledningen foreligger nu på Geoforums hjemmeside til download. Rapporten starter med en generel introduktion til begrebet ortofoto og beskrivelser af begreber, der har betydning for produktionen af ortofotos. Herefter gennemgås en række parametres betydning for nøjagtigheden af det færdige ortofoto, ligesom de muligheder, der er for at efterbehandle et ortofoto så det kommer til at se ”pænt” ud, beskrives. Rapporten munder ud i et forslag til klassifikation af ortofotos, så disse deles op i tre klasser, ORTO1 ORTO2 og ORTO3 svarende til TK99 specifikationens inddeling af de tekniske kort i de tre klasser TK1, TK2 og TK3. Peter Schack Madsen, Århus Kommune indledte med en generel

Karakteristika

Periode Tid Solhøjde Slagskygger Indsyn Farver

Eksempler på anvendelse

4

beskrivelse af brugen af ortofotos set ud fra en større kommunes synspunkt. Han fremhævede blandt andet, at ortofoto anvendes i den kommunale forvaltning fordi ortofotoet er målfast og sømløst, passer med kommunens øvrige kort og sidst men ikke mindst ”viser virkeligheden”. I den kommunale forvaltning anvendes ortofoto til mange opgaver: visualisering, projekteringsgrundlag, analyser, genkendelse af objekter, baggrundsbillede for anden information, borgerinformationer og lokalplaner, digitalisering af særlige emner og temaer, måling af afstande og arealer, kontrol af andre kortprodukter, ændringsanalyser, historisk dokumentation og 3D visualisering ved drapering på højdemodel. Han anførte følgende forhold, der har betydning for anvendelsen af ortofoto: flyvehøjden, optagelsestidspunktet, den foretagne kontrastudjævning (når man gør ortofotoet ”pænt” mister man information), den bagved liggende terrænmodel, den anvendte kameratype (normal/vidvinkel) linse og til sidst ”true ortofoto”. Peter kom med nogle overvejelser om hvorvidt ortofoto kan erstatte stregkort og gav selv det entydige svar: nej. Ortofotoet kan erstatte enkelttemaer f.eks. hegn, dyrkningsgrænser osv. men ikke hele stregkortet. Han anførte, at ortofotoet er væsentlig ”tungerer” at arbejde med end et vektorkort og der er problemer med at få ortofo-

toet overført til print/plot, PDAer og mobiltelefonterminaler. Han sluttede med stille det etiske spørgsmål om ortofotoet kan blive for godt og hvornår krænker vi privatlivets fred ved at lave ortofotos med meget stor opløsning? Claes Hviid, Amtsrådsforeningen, Fyns Amt, fortsatte med at fortælle om årstidernes betydning for anvendelsen af ortofoto og tog udgangspunkt t TK99 specifikationens definitioner af fotoperioder og gennemgik den typiske anvendelse af flyfotos taget på forskellige tidspunkter set ud fra et amts synspunkt. Søren Buch, Formand for arbejdsgruppen, BlomInfo A/S gennemgik de overordnede linier i vejledningen og fremhævede en række forhold, der er væsentlige, hvis man står i den situation, at man skal bestille et ortofoto. Fototidspunktet er væsentlig for hvad man kan se på et ortofoto jf. Claes Hviids indlæg, dog var der ikke helt enighed om perioden løvspring, hvor Søren slog løvspring og sommer sammen til en periode dækkende 15. marts til 31. juli. Andre vigtige forhold var kameratypen dvs. vidvinkel contra normalvinkelt kamera, solhøjden dvs. tidspunkt på dagen, hvor billederne bliver taget lige som billedoverlappet har betydning for hvilken del af

Forår

Løvspring

Sommer

Efterår før løvspring

Efterår efter løvspring

Vinter

15.3 - 5.5 middel middel godt brune og grå nuancer

6.5 – 31.5 stor små faldende lysegrønne og brune nuancer

1.9 – 31.10 middel - lav middel - lange dårligt brune, gullige og røde nuancer

1.11 – 15.15 lav lange godt mørkebrune og grå nuancer

16.12 – 14.3 meget lav meget lange godt el. dårligt mørkebrune og grå evt. hvide nuancer

Teknisk og topografisk kortlægning Geologi Hydrologi Arkæologi

Bestemmelse af træarter. Kulissekort. §3 registrering

1.6 - 31.8 stor små dårligt mørkegrønne, brunlige og evt. gullige nuancer. Rig variation i vegetationen Vegetationsanalyse

Differentiering mellem nåle og løvtræer. Alternativ til forårsbilleder ifm. jordkartering

Arkæologi Alternativ til forårsbilleder – hvis man ikke kan vente

Når man ikke kan vente

geoforum.dk november 2004

Ortofotos – en dansk vejledning om ortofortos.

billedet der kan anvendes til produktionen af ortofotoet. Da al ortofotoproduktion i dag foregår digitalt skal de analoge billeder omsættes til digital form. Her er en række muligheder for at vælge hvilken opløsning, man vil arbejde med. Typiske opløsninger er 7 – 12 µm, 12 – 18 µm og > 18 µm. Det er væsentligt at få defineret den plane nøjagtighed af ortofotoet da den har stor betydning for hvad ortofotoet kan bruges til. Der blev anført 3 hovedforhold, der har betydning for ortofotoets nøjagtighed: Kvaliteten af det grundlæggende billedmateriale, orienteringen af billederne og nøjagtigheden af højdemodellen. Det blev anført, at ortofotopixlen (selvfølgelig) skal være større end eller lig med skanningspixlen og som håndregel skal man regne med, at pixel størrelsen normalt skal være ca. 1/3 af nøjagtigheden i ortofotoet. Men der vil altid være argumenter for at vælge noget andet. Det kommer an på den konkrete brug af ortofotoet. Ligeledes anførtes det, at den efterbehandling af ortofotos, der foregår når de sættes sammen til sammenhængende mosaikker også har betydning for kvaliteten af det færdige ortofoto. Det er i sammenskæringerne, at man kan danne sig

et billede af nøjagtigheden af ortofotomosaikken. Til slut gennemgik Søren den klassifikation af ortofotos, gruppen har opstillet i vejledningen. Formålet med denne klassifikation er, at hvis den følges, gerne skulle kunne gøre det muligt at sammenligne ortofoto stammende fra forskellige producenter. Udgangspunktet for sammenstillingen er TK99 specifikationens nøjagtighedsdefinitioner af højdemodeller, Ud fra denne definition kan man, med en række forudsætninger, komme frem til 3 klasser af ortofots, der matcher TK99 specifikationens kort TK1, TK2 og TK3. Efter pausen udspandt der sig en livlig diskussion hvor mange forhold blev berørt. Et spørgsmål drejede sig om true ortofoto, dvs. et ortofoto hvor man også har flyttet genstande over terræn på plads i billedet. Problemerne med true ortofoto er, at det kræver et detaljeret beskrivelse af forholdene over terræn. Hvis denne haves på forhånd, vil det formentlig være en mindre merudgift at producere et true ortofoto i stedet for et almindeligt ortofoto. Det blev påpeget, at når man kan adskille de enkelte processer i pro-

duktionen af ortofoto, vil der i fremtiden vil opstå en større fleksibilitet i produktionen. Hvis flyfotoene ikke også skal anvendes til at producere en DTM fra, fordi den allerede haves, så giver det en større fleksibilitet ved planlægningen af fotoflyvningen, f. eks. ved valg af kamera, ligesom en allerede eksisterende trådmodel over et byområde giver muligheden for væsentlig billigere true ortofotos. Der er ogs å mulighed for, at flyve med større længde og sidelap for derved at kunne undgå at anvende ”yderkanter” af fotoet til produktion af ortofotoet På spørgsmålet om radiometrisk kvalitet af ortofotos havde gruppen fundet det for svært at give konkrete værdier for histogrammer med mere, og i stedet udarbejdet en eksempelsamling, til illustration af en række af de problemer, man vil opleve, når man beskæftiger sig med ortofoto. Både vejledningen og eksempelsamlingen kan downloades fra: http://www.geoforum.dk/

Lars Tyge Jørgensen

5

geoforum.dk november 2004

GIS i skolen Indtryk fra Geoforums kortdage “Gis for mennesket” i Odense 25.-27. oktober. Af Asger S. Kristensen, Den danske Landinspektørforening og Karl-Erik Christensen, Silkeborg Gymnasium. Kortdagene i Odense var set fra sidelinien en stor succes. Ca. 75 foredragsholdere, et fyldigt og professionelt program, fire parallelsessioner to af dagene og fire gode key-note foredrag. Godt vejr og 370 tilfredse deltagere. Megen ros til arrangørerne. Geoforum ser fremad. De fleste “trækdyr” i GIS-verdenen er enten skaldede eller gråhårede. Eller i hvert fald langt på den forkerte side af de 40. Og der skal nødvendigvis snart sadles om! En speciel tirsdags-session var lagt til rette for elever fra Odense Katedralskole. Flemming Sigh hedder deres geografilærer, og han er én af disse gråhårede, engagerede GIS-folk, som man må tage hatten af for, - og som kæmper for at få GIS-undervisning kørt på skinner i de danske gymnasier. Danmark har 153 af dem - men endnu kun 25 ildsjæle…. Nye elevforventninger og nye kompetencekrav giver parallelt med hastigt udviklende ny teknologi anledning til nye arbejdsformer i skolen. Både i folkeskolen og i gymnasiet. Eleverne sættes i centrum og der fokuseres i højere grad på deres aktive læring, som det er lærernes opgave at tilrettelægge rammerne for. Man prøver at give eleverne udfordringer, som de “tænder på”, værktøjer og metoder, de kan arbejde med samt et teoretisk og begrebsmæssigt redskab, som sætter arbejdet og dets resultater i perspektiv. I den situation ser man som lærer, at GIS-værktøjer og geodata rummer helt enorme muligheder for at generere aktive lærerprocesser, som engagerer og stimulerer læring. Gymnasie-reformen udgør den overordnede, fremtidige ramme for dette. Ind i mellem de traditionelle fag skabes der i det nye gymnasium nogle nye flerfaglige arbejdsrum, f.eks. almen studieforberedelse og

6

naturvidenskabelige grundforløb. Disse giver plads til samspil mellem de traditionelle fag, som bringes i spil udenfor egne rammer. Her skal fagene på en ny måde vise deres berettigelse i gymnasiet. Det er ikke alene et snævert pensumkrav, men snarere en tydelig relevans set fra både fra elevernes, omverdenens synspunkt, som skal legitimere undervisningens indhold. Pensumkravene til de traditionelle fag er i gymnasiereformen omformuleret, og der lægges i højere grad op til et samspil med andre fag. Der er skabt rum til utraditionelle tiltag og inddragelse af nye emner og værktøjer, hvor GIS og bearbejdning af geodata er en helt oplagt mulighed. Geografifaget er omdøbt til >Naturgeografi< og har fået en skarpere naturfaglig profil. I reformens bekendtgørelser nævnes ordet GIS og der lægges op til arbejde med fremstilling af kort…! Det er åbenlyst for enhver, at GIS er let at stave, men at forstå betydningen? Ulla Tørnæs og departementet har med gymnasiereformen gjort et lidt intetsigende, spædt forsøg. Det kan gøres bedre! Tilbage til Odense. Geoforum havde kørt kanonerne i stilling over for de unge gymnasielever. Ian Berg Sonne (Nordjyllands Amt), Thomas Balstrøm (Københavns Universitet), Hans Skov-Petersen, (Skov&Landskab, KVL), Lars Bodum (AAU), Keld Dueholm (DTU) og Ole Hjort Caspersen (RUC) førte eleverne gennem mulighedernes land. Og disse lyttede, sov ikke. Geodata og GIS-værktøjer til at lege med er pirrende, og håbløst at falde i søvn til. Så hellere børsnoteringer eller aktiekurser som sovepiller. Eleverne på Odense Katedralskole havde fået til opgave at “bygge en ny by”, bare en lille én på 3000 indbyggere. Et sted ude i landskabet på Fyn. Det var imponerende at følge elevernes analyse af, hvad man kunne og ikke kunne. Analyser vha. GIS-værktøjer og data fra Fyns Amt.

Der skal bygges en ny by. Hvordan sikres at alle love og regler overholdes?

De elever har sund fornuft. Konkretiseret i deres nedsættelse af en koordinationsgruppe under projektarbejdet. De fandt i forløbet lynhurtigt fundet ud af, hvor besværligt det var at lege samfund…. Katedralskolen havde den gode oplevelse, at eleverne bad om, at få skolen åbnet i week-end’erne, så de kunne få projektet bragt til ende og serveret ordentligt. En anden ildsjæl i gymnasieverdenen er geografilærer Jens Saugstrup fra Frederikshavn Gymnasium. Hans elever er også på GIS-vognen og kan lide det. De er faktisk så gode til det, at de har været i USA og præsenteret deres projekt i forbindelse med “GLOBE”programmet. To gymnasie-elever fra Frederikshavn havde gennem en overraskende grundig GIS-analyse fokuseret på grundvandsbeskyttelse og drikkevandsforsyning og viste uddrag af deres projekt. Givetvis fra USA-besøget var de blevet scene-vante og leverede en professionel fremlæggelse. Der var senere på eftermiddagen flere gode indlæg fra Hanne Brande-Lavridsen, Lars Brodersen, Bent Hulegaard Jensen og Mette Arleth, alle AAU, og fra Mathilde Lissau, lærer ved Bodilsker Skole på Bornholm (og GIS-redaktør for folkeskoleområdet i Geografiforlaget), som berettede om GIS på hendes egen folkeskole. Hendes engagement var helt udover det sædvanlige. Igen til gymnasiet. Der er malurt i bægeret. Det ser nemlig ud til, at man på mange gymnasier indret-

geoforum.dk november 2004

GIS-opdragelse - og hvordan harmonerer det med gymnasiereformen?

ved at installere en kopi af det pågældende amts sagsbehandler-gis på gymnasierne i amtet. Gymnasierne sorterer jo endnu under amterne og er dermed omfattet af amtets ret til brug af geografiske data.

Bare 19 år. Fra Frederikshavn gymnasium. Top-professionel fremlæggelse. Drikkevand, jordbundens beskaffenhed, landskab.

ter den nye reforms studieretninger således, at fagkombinationen Kemi og Naturgeografi bliver umulig for de unge at få. Det er katastrofalt. Kemi er adgangsgivende fag til naturvidenskabelige studier, f.eks. geofysik, geologi, geografi, og det er formodentlig sådan, at de unges interesse for at arbejde med stedbestemte data skal fødes i faget Naturgeografi. Det taler for, at kombinationen kemi-naturgeografi bør være mulig i gymnasiet. Som det ser ud nu, vil studenter fra naturfaglige studieretninger i gymnasiet således ikke kunne få faget naturgeografi fremover. I det nye gymnasium er det op til skolens bestyrelse og ledelse at fastlægge fagene på skolens studieretninger. Men der lægges fra forskellig side mange kræfter i at gøre GIS til et almindeligt arbejdsredskab i gymnasiet. Foruden ildsjælene opleves velvillig støtte fra bl.a. Informi GIS og flere dataejere.

De store dataejere (KMS, Cowi, GEUS, KRAK m.fl.) har stillet en række data, bl.a. landsdækkende ortofotos og tekniske grundkort, til rådighed for en kortportal, som er under opbygning hos UNI-C. Også datasæt fra Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser vil efterhånden indgå. Danmarks Statistik stiller kommune- og amtsbaserede statistikker til rådighed. Skoler med abonnement på Skolernes Database Service (SKODA) får adgang til en ArcIMS, som giver mulighed for at browse i kortene og kombinere de forskellige kortprodukter. Der bliver også mulighed for at udskære vilkårlige kortudsnit (dog af begrænset udstrækning), f.eks. dækkende skolens lokalområde, og downloade disse som intelligente data til egen harddisk. En stor forhindring for GIS-brugere i skolen er herved overvundet, dvs. adgangen til relevante data. Geografforlagets GOGIS gruppe har sammen med UNI-C været igennem lange slidsomme forhandlinger, for at få denne konstruktion til at falde på plads. Nu, hvor kontrak-

I samarbejde mellem Geografforlagets GOGIS gruppe, geografilærernes faglige forening og InformiGIS har været afholdt en række introduktionskurser på gymnasier landet over, hvor en stor del af landets geografilærere har opdaget de enorme potentialer i GIS som pædagogisk værktøj. Amternes Natur- og Miljøkontorer har typisk været meget velvillige samarbejdspartnere, og flere af disse har endog medvirket aktivt

terne er underskrevet glædes alle over, at det trods alt kunne lade sig gøre.

Kort og GIS er et godt grundlag for diskussion omkring planlægning

Gad vide hvad der er på skærmen?

Eksempler på GIS anvendelser i gymnasiets undervisning bliver flere og flere og en række undervisningsmaterialer er allerede udarbejdet. På www.gogis.dk og www. edugis.dk kan ses eksempler på cases til fri download. De rummer baggrundsmateriale, datasæt og opgaver med brugervejledning til eleverne. Til det nye gymnasiefag, Naturgeografi, er nye lærebøger undervejs, hvor GIS og analysearbejdet med geodata får en central placering. Så det hele ser måske ikke så mørkt ud endda. På flere konferencer har det vist sig, at man i det øvrige Europa og i USA følger nøje med i, hvad vi foretager os i lille Danmark præcis på dette felt. Men, men. GIS i Danmarks gymnasier er stadig et sejt, sejt træk.

Gymnasieeleverne fra Odense Katedralskole gør sig klar til at høre om GIS-uddannelsen.

Asger S. Kristensen Karl-Erik Christensen

7

geoforum.dk november 2004

Eksempler på Kortdagspræsentationer Se flere præsentationer på www.kortdage.dk

8

geoforum.dk november 2004

Fotocollage fra Kortdagene 2004

9

geoforum.dk november 2004

Blandede oplysninger

Brevkasse Det var spændende igen at opleve Geoforums kortdage 2004 i Odense. Et meget stort arrangement, hvor det største problem for deltagerne var at vælge mellem de mange parallelt kørende foredrag og emner. På tredje dagen var jeg inde og høre emnet ”Hurtig hjælp til de syge”, en session hvor brugen af GIS i sundhedssektoren blev behandlet. Det var interessant at høre, hvilke problemer man står overfor, når man vil begynde at anvende GIS inden for en faglig sektor, hvor man ikke tidligere har benyttet geografiske informationer. De problemer, man slås med i sundhedssektoren nu, ligner til forveksling de problemer, man tidligere har haft i alle andre fag, der er startet med GIS: vanskelig tilgang til egne data, problemer med sammenknytning af egne data, manglende informationer om hvordan data er skabt, og alle de øvrige ting vi kender så godt. Derfor varer det et stykke tid, inden man kan hente fremmede data ind og kombinere dem med egne data. Sundhedssektoren har en enestående mulighed for at udnytte geografisk relaterede data, fordi vi i Danmark meget tidligt indførte CPR-nummeret. I folkeregisteret kan man følge det enkelte individs bosætning via adressen, og på denne måde knytte geografisk relaterede informationer til hvert enkelt individ igennem et livsforløb. Derfor er adressen en meget vigtig nøgle i de danske informationssamfund, og det leder frem til foredraget : ”Når en strukturreform udfordrer geografien”, som blev holdt af Morten Lind fra KMS og Erhvervs- og Byggestyrelsen på den første af kortdagene. I de sidste 35 år har adresserne i Danmark været forsynet med en nøgle, bestående af et trecifret kommunenummer, en firecifret vejkode, et trecifret husnummer og et eventuelt bogstav. Hvis boligen ligger i en etageejendom, kan der yderligere være angivet etage og dørbetegnelse. I forbindelse med strukturreformen, hvor man planlægger en sammenlægning af flere danske kommuner, vil adressens nøgle blive berørt, idet der så vil kunne optræde flere veje med samme vejnummer i de nye kommuner. Problemet med nøgler i databaser er, at de ikke må indeholde information, som kan blive ændret. Fx ændres CPR nummeret ikke hvis vi skifter navn, hvad der er mange som gør, blandt andet ved indgåelse af ægteskab. Vejnavne duer heller ikke som nøgle, da vejnavne ofte ændres. Et eksempel herpå stammer fra Berlin, hvor man efter murens fald og genforeningen for 15 år siden fjernede alle de kommunistiske vejnavne fra Østberlin. Kun Rosa Luxemburg og et par andre gamle kommunister fik lov at beholde deres gadenavne. Dette skabte stor forvirring blandt taxachauffører og postbude, og sikkert også i de østtyske databaser. I Danmark er forslaget at erstatte kommunenummeret med et postnummer for at få en entydig adresse. Men hvilken garanti er der, for at postnumrene ikke ændres. PostDanmark kan have ønsker om at ændre postdistrikterne på grund af rationalisering af postudbringningen, eller nye brevsorteringsmaskiner til automatisk aflæsning af postkoden, for slet ikke at tale om et salg af PostDanmark til et udenlandsk postfirma, der har erfaringer med helt andre måder at dele et land ind i postdistrikter på. Så hvorfor ikke benytte de eksisterende adressenøgler som en unik nøgle? Nøglen vil så være en ren databasenøgle, og man skal ikke forsøge at afkode de enkelte cifre i nøglen for at finde oplysninger om kommune, vej eller husnummer. Nøglen vil i så fald skulle udbygges med et krydsreferenceregister, hvor man med nøglen som input kan aflæse det for tiden politisk korrekte vejnavn, den for tiden aktuelle kommune, postdistriktet, det husnummer som for tiden hænger over indgangen, og de koordinater som adressen har i det for tiden gældende referencesystem. Hvis man sørger for at gemme dette register, vil man sikre de historiske data vedrørende adressen for fremtidige sundhedsundersøgelser og lignende videnskaber, som graver i vores fortid. Ole Jacobi

10

I vores augustnummer af geoforum. dk (57) annoncerede vi en ”1st EU day” på INTERGEO i Stuttgart den 14. oktober. EU-dagen var blevet til i et samarbejde mellem EUROGI og DDGI, den tyske GI-organisation som parallelt med Geoforum Danmark er medlem af EUROGI, den europæiske paraplyorganisation for de nationale GI-organisationer. Vi har efter gennemførelsen af dette arrangement modtaget denne mail fra vores tyske kollega, Wolfgang Steinborn, som bl.a. rummer en reference til de foredrag, som blev holdt på EU-dagen. Dear EUROGI members, With great pride and joy I share with you the good news that the 1st EU day in Stuttgart/Germany was a grand success. The morning started with a visit to 7 selected companies from all across Europe in the Exhibition Hall. Speaking to an audience of over 100 delegates, presentations were made by EUROGI member representatives in The Netherlands, France, United Kingdom, Hungary and Luxembourg. Mr. Forster, Director of the DG Information Society, opened the session with a presentation on the economic importance of GI and assigned it a high priority in future EU funding strategies. In addition, industry captains from TeleAtlas, Progis and GAF presented exportable GI-based product and service examples. All presentations are uploaded to EUROGI’s Latest News website: http://www.eurogi.org/news/latestnews.html or directly on http://www. eurogi.org/news/EU%20Day/EU_ Day_2004.htm Meanwhile our Portuguese member has confirmed to host the 2nd EUDay within the GIS-Planet Show near Lisbon on 1.June 2005. Also for 2006 there have already been expressions of interest. Kind regards Wolfgang NB! Det nævnte GIS-Planet show kan du finde information om på disse referencer:

Fortsættes næste side

geoforum.dk november 2004

EuroSDR bestyrelses - og videnskabskomite møde i Madrid Referat af Joachim Höhle

Dear GI fellow, GIS PLANET 2005 is a global, independent and open event, designed to involve many organizations and targeting the participation of the wor ldwide community, where more than 2 500 delegates are expected, being the largest in Europe dedicated to Geographic Information. It will gather experts and professionals from many backgrounds and fields, bringing research, institutional, technical and users’ perspectives to converge into one single event, within the framework of the Geo Information Society (GIS) development. More information can be found at www. gisplanet.org . The call for papers and call for workshops are now open. Please feel free to widely distribute this message. Be spatial, GIS PLANET 2005 Organizing Board

Den europæiske forskningsorganisation for rumlige data (EuroSDR) holdt deres 105. møde den 27.29. oktober i Madrid. Som på alle EuroSDRs bestyrelsesmøder informerede værtsnationen først om faglige aktiviteter indenfor deres geodata produktion, forskning og uddannelse. Den spanske produktion af geodata gennemføres af Instituto Geografico Nacional (IGN) og i fire private firmaer. Forskning og uddannelse i landmåling, kortlægning og GIS ligger i hænderne på seks universiteter. Spanien er et stort land (12 gange større end Danmark), og en del af

opgaverne er distribueret til statslige kort- og geodataorganisationer i de 19 regioner af Spanien. IGN har iværksat et stort ortofotoprogram for hele landet. Hvert andet år optages 45 000 flybilleder i målforhold 1: 30 000 og konverteres til ortofotos med en opløsning på 0.5m x 0.5m. Desuden fremstilles i regionernes geodatainstitutioner ortofotos med 0.2 x 0.2 m pixel for specielle områder. Sidstnævnte opgave gennemføres vha. flybilleder i målforhold 1:12 000 og højdemodeller med en nøjagtighed af =0.5 m. Spaniens private firmaer bearbejder opgaver i Europa, Afrika og Sydamerika. I præsentationen af firmaet “ Aerocarto” blev også vist deres udvikling af et digitalt stereoskop (kaldet “stereovisor”), som muliggør stereobetragtning af store områder inkl. display af XYZ koordinater af udpegede punkter (se billede). Forskningen sker på universiteter og især på “Institut de Geomàtica” i nærheden af Barcelona. Efter denne information startede EuroSDR’s videnskabelige komite med præsentationer af status for forskningsprojekter samt diskussion om nye projektforslag. Projektet “Test af digitale kameraer” sammenligner resultater opnået med flere digitale kameraer. Flere testområder blev fotograferet vha. digitale kameraer, bl.a. i Danmark, og resultater analyseres i pilotcentre ved Stuttgart Universitet /Tyskland. I projektet “Automatiserede udtrækning af huse vha. flybilleder og laserscanningsdata” deltog også en gruppe af studerende fra Aalborg Universitet. Deres resultater var på højde med dem fra de andre deltagere i projektet. Status i projektet “Automatiserete kontrol af DTMs” blev præsenteret af undertegnende. Flere forskningsgrupper vil deltage for at finde nye metoder og procedurer til at kontrollere DTMs. Et PhD-projekt ved AAU udarbejdede, for eksempel, en automatisk metode som kontrollerer DTMs vha. to ortofotos og parallakse-målinger.

Fejl eller korrekturer for eksisterende DTMs kan afledes. Et nyt EuroSDR-projekt “Forandringsanalyse i topografiske databaser” blev startet. Et seminar i Madrid kort før bestyrelses-mødet diskuterede detaljer i opgaven. B. Olsen, KMS, rapporterede der om resultater af sit for nyligt på DTU afsluttede PhD-projekt. Andre nye projekter rummer automatisk kortlægning af træer og et survey af ukonventionelle platforme for sensorer, f.eks. ubemandede fly. En arbejdsgruppe om standards og normer er også startet op. Desuden gennemfører EuroSDR seminarer og kurser. Bl.a. blev der annonceret seminarer om “GI in desaster management” i Delft, 21.3.2005, og om “Automatisk DTM-kontrol” i Aalborg, 18.-20. august, 2005. E-learning kurser om “Digitale kameraer”, “Co-ordinate systems and transformations for spatial position”, Positional accuracy improvements in GI databases” organiseres i foråret af 2005 og indledes med et seminar den 31.3.-1.4. 2005 i Dublin. Nærmere informationer om kurserne og andre seminarer findes hos http://www.dit.ied/geolearn eller EuroSDRs hjemmeside http://www. eurosdr.org.

J. Höhle

11

geoforum.dk november 2004

Julemøde i København OBS! Ny dato

Torsdag den 9. december, Kl. 17.00 - 21.00 Kort & Matrikelstyrelsen NB! Nyt mødetidspunkt Geoforum Danmarks julemøde Program: 17:00 - 18:00 Michael J.D. Linden-Vørnle Michael J.D. Linden-Vørnle er født 1968. Cand.scient. og ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik. Michael J.D. Linden-Vørnle arbejder som astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium i København,

Short Courses of EuroSDR European Spatial Data Research

hvor han udbreder kendskabet til astronomi og rumforskning gennem en bred vifte af formidlingsmæssige aktiviteter som fx Planetariets nyhedstjeneste på internettet, foredrag og opbygningen af udstillinger. Også tilknyttet Dansk Rumforskningsinstitut, hvor han er involveret i den europæiske satellitmission, Planck, der skal studere universets tidligste barndom - det såkaldte “big bang”. Linden-Vørnle holder foredrag om Mars - den røde planet

EduServ3, the third module of EduServ - the education service of EuroSDR - will take place from April to June 2005 and consist of the following three Two-Week Distance eLearning courses: 1: Digital Cameras 2: Co-ordinate systems and transformations for spatial position 3: Positional Accuracy Improvement in GI Databases The courses, which follow the ‘learning by doing’ principle, are based on the experience and outcomes of EuroSDR projects and workshops either ongoing or recently completed. They are intended for those working, studying or generally participating in the spatial information sciences or users of Geographical Information. They cover material not normally covered in university programmes and are delivered in a manner that enables participants to follow the courses from their workplace or home at a time and pace that suits them. Participants may choose to follow any number of courses they wish as they will run consequtively. The courses will be preceded by a two-day pre-course workshop from 31st March to 1st April 2005 in Dublin, Ireland at which participants will receive course material, hear background presentations about the ubjects and become familiarised with the structure and expectations of the courses including the necessary instructions for using the course conferencing systems. For full details of the courses and the related logistics and registration, please visit the EduServ3 web site at

Planeten Mars har en ganske særlig plads i vores bevidsthed. Den er nemlig uadskilleligt bundet sammen med tanken om, at finde liv udenfor Jorden. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, om livet nogensinde har slået rod på den røde planet. Ved hjælp af en mini-flåde af rumfartøjer har rumforskerne i de seneste år lært utrolig meget om Mars, og der er meget mere i vente. I januar i år ankom to amerikanske marsrobotter og en europæisk sonde til den røde planet og i de kommende år vil der i gennemsnit ankomme en ny rummission til Mars hvert andet år. Måske inden for de næste 30 år vil vi se en bemandet mission til planeten. I foredraget fortæller Michael Linden-Vørnle om den seneste viden og de seneste resultater fra udforskningen af den røde planet. Han vil også fortælle om planerne for de kommende års missioner til Mars - herunder muligheden for en bemandet rejse.

http://www.dit.ie/DIT/built/environment/EduServ3/eurosdr_eduserv.pdf

Pause 18:00 - 18:30 An application form can be downloaded from http://www.dit.ie/DIT/built/environment/EduServ3/eurosdr_applic.pdf

18:30 - 21:00 Spisning i KMS kantine

and has to be send to the EuroSDR Secretariat by Friday 3 rd of December 2004. J. Höhle

Tilmelding på hjemmesiden, der vil blive opkrævet 80,- kr. for spisningen.

12

geoforum.dk november 2004

Julemøde i Aalborg for gruppe Vest Mandag den 20. december, Kl. 14.00 - 16.00 Aalborg Universitet, Fibigerstræde 11

Byen, Vejen og Landskabet Under denne overskrift gemmer sig et stort forskningprojekt med deltagelse af forskere fra AAU, KVL og Vejdirektoratet. Projektet har til formål at analysere motorvejenes effekt på by- og landskabsudviklingen i Danmark. Første fase fokuserer på udviklingen i pendling, byggeri og beskæftigelse omkring motorvejsnettet igennem de sidste 20 år. Thomas S. Nielsen vil præsentere en række analyser og kortlægninger fra denne fase baseret på kvadratnettet. Anvendelse af kvadratnet og disaggregerede pendlingsdata gør det muligt at ”slippe fri” af de gængse administrative grænser og tegne nye Danmarkskort. Kortlægninger har i projektet være suppleret med statistiske analyser og opgørelser. Indlægget præsenterer de gennemførte kortlægninger og konklusioner mht. motorvejenes betydning for pendlingsmønstre og byudvikling. Kortet viser pendlerflow (startende, sluttende eller gennemrejsende

pendlere - opgjort på 2x2 km grid) 2002. Se evt mere om projektet på www.bvl.aau.dk

Tilmelding er nødvendig (senest 13. december) af hensyn til bestilling af mad og drikke.

Efter oplægget bydes der på noget godt til ganen og der er tid til en hyggelig snak med kolleger og fagfæller.

Tilmelding kan ske på www.geoforum.dk

Også i Vest

Ortofotos - en dansk vejledning om ortofotos

“Publicering af GIS-data på WWW. Hvad er status i dag? Hvor langt er systemerne kommet mod at kunne dele data og hente data hos forskellige dataleverandører på internettet? Der kommer oplæg fra forskellige leverandører, f.eks. Geomedia, MapXtreme, ArcEMS og Mapserver.

Møde i Geoforum – Arrangementsgruppe Vest

Torsdag den 2. december, Kl. 14.00-16.00 i Århus Hos

Århus kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J

En arbejdsgruppe nedsat af Geoforum har udarbejdet en vejledning om fremstilling og anvendelse af ortofotos til brug i Danmark.

Mødet blev første gang holdt i København i november. Se derfor det fulde program i geoforum.dk nr. 59 på side 11 eller på vores hjemmeside under sidste nyt!

Arrangementet afholdes 13. januar 2005 kl. 14.00-16.30 et sted i Jylland eller på Fyn. Stedet for arrangementet fastlægges snarest.”

13

geoforum.dk november 2004

Kongresser og møder 2004 - 2005

DATO

TITEL og STED

2005

9. - 10. marts

Intergraph Brugerkonference på hotel Munkebjerg i Vejle

21. - 23. marts

The First International Symposium on Geo-information for Disaster Management, Delft, Holland, http://www.gdmc.nl/gi4dm/

16. - 21. april

»From Pharaohs to Geoinformatics«, 8th International Conference on The Global Spatial Data Infrastructure (GSDI-8) and the FIG Working Week 2005, Semiramis Intercontinental, Cairo, Egypt, www.gsdi.org

9. - 16. juli

International Cartographic Conference »Mapping approaches into a changing world«, A Coruña, Spanien, www.icc2005.org

14. - 16. september

ISGI 2005 - International Symposium on Generalization of Information, Berlin, se: http://www.horst-kremers.de/isgi/

12. - 13. oktober

DDH-data afholder sin årlige brugerkonference 2005 på Hotel Munkebjerg. Se http://www.ddh-data.dk

For detaljerede programmer vedrørende ISPRS arrangementer, se: http://www.isprs.org/calendar.html

Bliv automatisk orienteret om møder og arrangementer i Geoforums Mødekalender

Vi arbejder på at lave en ny huskeservice på vores egen hjemmeside

14

geoforum.dk november 2004

Geoforum Mødekalender

DATO

STED

TITEL

Torsdag 2. december Kl. 14.00

Århus

Gentagelse af medlemsmøde om ortofotospecifikation hos Århus Kommune, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Se programindhold side 13 Bemærk ! Der er tilmelding til arrangementet. Det gennemføres kun hvis der er nok tilmeldinger.

Torsdag 9. december

København

Julemøde i Øst. Michael Linden-Vørnle fortæller om Mars. Se annoncen side 12.

Mandag 20. december

Aalborg AAU, Fib. 11

Julemøde i Vest. Thomas S. Nielsen præsenterer analyser og kortlægning baseret på kvadratnettet i forbindelse med projektet: Byen, Vejen og Landskabet. Se annoncen side 13

Tirsdag 11. januar

København

Rundt om kommunalreformen. Arbejdstitel.

Torsdag 13. januar

Jylland/Fyn

Publicering af GIS-data på www. Se side 13

Tirsdag 1. februar

København

SMekko og GML. Arbejdstitel.

Tirsdag 1. marts

København

Matrikulære projekter i fremmede lande. Arbejdstitel.

Tirsdag 5. april

København

Titel endnu ikke fastlagt

OBS! o t Ny da

2005

Onsdag 27. april

Generalforsamling

Tirsdag 10. maj

København

Titel endnu ikke fastlagt

Tirsdag 7. juni

København

Titel endnu ikke fastlagt

Møder i København afholdes, hvor intet andet er anført, kl. 19.30 hos:

Møder i Vest afholdes, hvor intet andet er anført, kl. 14.00 hos:

Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV

Naturgas Midt-Nord I/S Vognmagervej 14 8800 Viborg

15

Geoforum Danmark Lindevangs Allé 4 Postboks 218 2000 Frederiksberg

Ortofotos - en dansk vejledning om ortofotos Der er møde den 2. december, kl. 14 i Århus Kommune, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Mødet er en gentagelse af mødet i København den 9. november

Se mødekalender side 13

Du bliver nødt til at flytte dit X i kalenderen Der er Julemøde den 9. december, kl. 17-20 NB! Læg mærke til NY DATO.

MARS med Michael Linden-Vørnle Emnet er stadig

Mere info side 12

Sæt allerede nu et stort X i kalenderen Der er Julemøde i Vest den 20. december Thomas S. Nielsen præsenterer analyser og kortlægning baseret på kvadratnettet i forbindelse med projektet:

Byen, Vejen og Landskabet.

Mere info side 13