FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE. Nr.1 MAR 2011 FSU NYT

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Nr.1 MAR 2011

FSU NYT

I dette nummer:

Leder - Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste, Generallæge Erik Darre

3-5

Første melding fra den nye Stabschef ved FSU, CHST Søren Worm-Petersen

6-7

Nyt fra OSYPL, Michael Wiberg

8

Militærmedicin som fagområde, Generallæge Erik Darre

9-14

MMMSG, STLG-1 Hans Ole Jørgensen

15-16

Afsked, Orlogskaptajn Benny Junker

17-20

Soldatens fysik skal passe til missionen, Sune Vadskjær Nielsen

21-23

Skadede soldater kan da også….., Bo Therkildsen

24-26

ED DOC på FHOSP I Bastion, RLG-2 Christina Ryhdal Lundin

27-28

Nyhedsbrev fra Camp Tombstone, november 2010

29-30

Fra Landkrabbe til havkarl, Bo Willumsen

31-34

Veterantræf ved FSU, Generallæge Erik Darre

35

Flyvemedicinsk Seminar 2011—OBS—NY DATO

36

Invitation til sygeplejersker i Forsvaret, SYPL-R Kirsti Andersen

37

Personalenyt

38-41

Redaktionelt, OSYPL Helle Blom

42

Deadline for indlæg til næste blad

15 JUNI 2011 2 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Chefens leder af

Generallæge Erik Darre VELKOMMEN TIL ÅRETS

og holdt på vanlig inciterende vis et spændende indlæg om sanitets- og sundhedstjenestens FØRSTE NUMMER AF FSU NYT udvikling gennem tiderne, og det var spændende at høre, hvad der i dag kan udrettes for Først og fremmest ønskes alle FSU NYT læsere et rigtig godt nytår med dette årets første at redde liv og lemmer. nummer. Vi planlægger igen i år at udgive 3 Derudover var der et meget spændende indnumre, og vi planlægger fortsat at udsende bladet i hard copy til læserne. Bladet vil herud- læg fra CFI/FSU ved Torben Koue og Christiover blive tilgængeligt på FSU hjemmesider på an Richardson om den fysiske trænings betydning set ud fra en idrætsleders synsvinkel intra- og internettet. I løbet af 2010 har Forsvarskommandoen gennemført en analyse af (Torben) og ud fra en dobbeltamputerets synstjenestestedsblade mv., og heldigvis peger re- vinkel (Christian). sultatet i retning af, at vi får lov til at bevare vort kommunikationsorgan, som i mine øjne også har en meget væsentlig plads i den vigtige kontakt til vores meget store rådighedsreserve. Med virkning fra 1. december 2010 er der sket udskiftning i redaktionen. Henrik Kähler gik som bekendt på pension med udgangen af november måned og er i stabschefsstolen og i redaktionen blevet erstattet af stabslæge-1 Søren Worm-Petersen. På denne plads skal der lyde en stor tak til Henrik for indsatsen siden 2006 og et velkommen til Søren – Helle Blom og jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde omkring FSU NYT. OLG Finn Warburg var hovedtaler

FSU NYTÅRSPAROLE 11. JANUAR Den 11. januar 2011 var næsten hele ”FSUfamilien” samlet på Skalstrup til nytårsparole. Det blev i mine øjne alle tiders dag, hvor vi bl.a. fik fin lejlighed til at byde velkommen til de mange nye medarbejdere, som netop 1. januar var startet som en konsekvens af forsvarsforliget. Krisepsykologerne var overført fra Forsvarsakademiet, og fysioterapeuter blev for første gang en fast del af organisationen. Overlæge Finn Warburg var årets hovedtaler

FSU FOKUSOMRÅDER FOR 2011 I forbindelse med nytårsparolen lancerede jeg i overskriftsform vore fokusområder for 2011 det vil sige de vigtige sagsområder, som jeg finder, at vi i meget høj grad skal have vores opmærksom rettet mod. Efter parolen er der blevet sat ”mere kød” på hvert enkelt område, og traditionen tro skal de præsenteres for FSU NYT læsere her i årets første nummer. 3

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

sikre og udvikle et sundt forsvar”, og vi vil samtidigt få ansvaret for ”hele mennesket” – ”Et Sundt Forsvar” med os i både det fysiske og det mentale. Det er vigtigt, at vi allerede fra årets start sætter alle sejl til FSU som rollemodeller for at sikre en rigtig god integration og få de I 2011 vil vores absolutte hovedopgave fortsat nye medlemmer af ”FSU-familien” til at føle sig være at sikre og udvikle et sundt forsvar. Vi vil virkelig velkomne. derfor have fokus rettet mod den fortsatte implementering af sundhedstriaden og det i den- Psykologernes opgavekompleks er under konne forbindelse vigtige sundhedsfremmende stant pres og ekspansion, og det er ingen arbejde inden for forsvaret. hemmelighed, at der allerede fra årets begyndelse er ressourceproblemer. FSU er allerede Som en naturlig del af de regelmæssige heli dialog med foresat myndighed med henblik bredsundersøgelser skal der sammen med på at finde en løsning på disse problemer. den enkelte medarbejder arbejdes med de nødvendige sundhedsfremmende tiltag inden Lønsumsstyring for KRAM områderne – kost, rygning, alkohol og motion. Nøglespillerne i denne sundheds- Med virkning fra 1. januar 2011 har FSU overtaget ansvaret for lønsumsstyringen ved egen pædagogiske indsats vil være vort infirmerimyndighed – det giver muligheder, men også personel og vore idrætsledere, og vi skal i 2011 arbejde på at klæde disse personelgrup- betydelige udfordringer. per endnu bedre på til opgaven. Formålet med lønstyringsmodellen er at skabe Det er vigtigt, at vi som ansatte i FSU går forrest som et godt eksempel. Der vil derfor i 2011 fortsat være meget fokus på, at vi som medarbejdere i FSU på alle områder kan fremstå som gode rollemodeller for ”Et Sundt Forsvar”. Herunder gælder det også, at vi skal være omhyggelige med at få gennemført periodiske helbredsundersøgelser og træningstilstandsprøver inden for egne rækker. Vi vil således inden årets udgang sikre, at alle, der er omfattet af sundhedstriaden inden for vores organisation, har været gennem den tidsfastsatte periodiske helbredsundersøgelse og fysiske træningstilstandsprøve.

den bedst mulige incitamentsstruktur ved forsvarets myndigheder til en omkostningsbevidst anvendelse af forsvarets ressourcer. En decentral lønsumsstyring skal således give myndighedscheferne et redskab til at optimere ressourceforbruget i forhold til myndighedens opgaveløsning.

lige kompetencer, som på fortrinlig vis vil kunne støtte op omkring vores hovedopgave ”at

Psykisk arbejdsmiljø

FSU vil nu få en øget indflydelse på egen organisation og kan således tilpasse denne inden for den samlede lønsum. Vi skal dog være meget opmærksomme på, at nye ansættelser kun kan gennemføres, såfremt vi har rådighed over den nødvendige lønsum. Det betyder, at vi nu fremover skal have fokus meget nøje rettet mod lønsumsforbruget i vores organisation, Integration af nye og vi skal her bl.a. også blive rigtig gode til at medarbejdere i ”FSU-familien” styre vores forbrug til rådighedsdage, timelæDen 1. januar 2011 kunne vi, som konsekvens rere, ”morgenlæger” og vikarer samt være opaf forsvarsforliget 2010 – 2014, byde velkom- mærksomme på, at særlige feriedage alt andet lige skal afholdes og ikke udbetales. men til nye medarbejdergrupper her i FSU. Forsvarets krisepsykologer med stab blev PAA vil være tovholdere i lønsumsstyringen. overført fra Forsvarsakademiet, og fysioteraDet er i den forbindelse vigtigt, at vore chefer peuter blev introduceret i vores struktur med 4 rettidigt informere PAA om ledige stillinger, faste stillinger og 10 reaktionsstyrkekontrakter. således at der kan blive taget stilling til De nye medarbejdergrupper bibringer væsent- genbesættelse.

4 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Som bekendt gennemførte vi i februar og Veteranområdet marts måned sidste år en arbejdsklimamåling og implementering her i FSU. Resultaterne blev straks drøftet lokalt, og ved det efterfølgende seminar i foraf Regeringens Veteranpolitik sommeren blev de lokale tiltag yderligere konkretiseret. Man er nu lokalt i fuld gang med at Som led i forsvarsforliget 2010 – 2014 blev det implementere fokusområder og handleplaner. slået fast, at Danmark skal have en veteranpolitik, og den 13. oktober 2010 blev RegerinVores samarbejdsudvalg har besluttet at arbej- gens Veteranpolitik offentliggjort. Forsvarskommandoen blev efterfølgende pålagt at de med overordnede handleplaner inden for fremlægge en implementeringsplan for de 16 områderne ”Kommunikation i FSU” og tiltag i Veteranpolitikken, som vedrører forsva”Samarbejde mellem enheder”. Ved samarrets område. FSU vil frem til afslutningen af bejdsmødet den 29. februar vil arbejdet blive afsluttet med en nedbrydning af de overordne- dette arbejde primo februar fortsat bidrage meget aktivt i processen og vil herefter konstant de handleplaner til en række enkeltaktioner. Den samlede handleplan efter AKM målingen være klar med faglige inputs, dersom dette blivil således ligge klar primo marts, hvorefter vi ver nødvendigt i processen frem mod den forresten af året skal holde fokus på at få de af- ventede endelige implementering medio 2011. talte initiativer til at virke til gavn for vores psykiske arbejdsmiljø. Lakmusprøven ligger alle- FSU vil bidrage aktivt inden for de tiltag, som rede nu klar, idet der er fastsat en ny arbejds- kræver vores organisations medvirken og vil klimamåling her ved FSU i uge 8 – 10 i 2012. konstant holde fokus på sikring af en optimal behandling af fysisk og psykisk skadede soldater fra forsvarets internationale missioner samt bidrage aktivt til den nødvendige koordination mellem civile og militære aktører på FOTOS: FSU området.

Torben Koue og Christian Richardson ved Nytårsparolen

5 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Første melding fra den ny stabschef ved FSU CHST FSU Søren Worm-Petersen Nye tider

Udfordring i jobbet

I sidste nummer af dette blad, annoncerede Stabslæge-1 Henrik Kähler sin pensionering med udgangen af november måned sidste år. Men han løftede ikke sløret for, hvem der skulle tage over. Det blev nemlig først ret sent afgjort hvem det skulle være. Men det endte altså med at blive mig, hvilket jeg naturligvis er meget glad for og stolt over.

Jobbet som stabschef er en udfordring og jeg har allerede mærket den store forskel på at være chef for et veldefineret sagsområde, som infirmerierne, og det at sikre at hele butikken kører, herunder også relationerne til overordnede og sideordnede myndigheder. Kunststykket er, tror jeg, at få FSUs dygtige medarbejdere til at arbejde med det de er bedst til og at lade være med at gå dem i bedene ved at forPARU seminar flyttes dybe sig i detaljerne, hvor spændende de end På grund af den lidt korte tid til overlevering, er måtte være. der desværre enkelte ting, som er skredet. BeLige nu er der især to påtrængende opgaver. klageligvis også annoncering af årets PARU Den ene er implementeringen af forsvarsforliseminar for læger, tandlæger og dyrlæger. Da get 2010-14, der først for alvor er kommet i jeg ved, at flertallet af seminarets brugere har gang nu. Her har vi ikke så mange konkrete brug for et rimeligt varsel for at kunne frigøre aktioner, ud over at få taget vel imod vores ny sig fra de civile pligter, har jeg valgt at skyde medarbejdere i Militærpsykologisk Afdeling og afviklingen til efteråret, mere præcist fra 01-03 fysioterapeuterne ved Center for Idræt. Den SEP 2011. På et eller andet plan er denne udanden opgave er at blive fortrolig med decenvikling lidt heldig, for der er mange ting i støbetral lønsumsstyring. Det skal virke, for ellers skeen, som det er vigtigt at orientere reserven mister vi vores handlefrihed fremover. Men jeg om, men som ikke er helt færdigstøbt her i viner fortrøstningsfuld, PAA har grundigt fat i det tersæsonen. Men jeg skal foreslå at reservere og vi har et godt samarbejde med de øvrige dagene, jeg ser allerede omridset af et spænaktører i FKO og FPT. dende seminar, der vil blive afviklet i Skalstrup. Og så er jeg glad for at have fået Jeg vil ikke her gå i dybden med hvad decenjobbet som formand for PARU, et job jeg i vir- tral lønsumsstyring indebærer, men blot fremkeligheden har haft før for en kortere bemærk- hæve, at FSU ikke længere har de samme frining, dengang det hed OFRU-FSU. Det er der hedsgrader til at ansætte folk ”sådan bare for sikkert ingen der kan huske, men jeg kan. Re- en kort bemærkning”. Vi har en maksimal lønservens vilkår ligger mig på sinde, dels er jeg sum, der ikke modsvarer vores strukturelle beer jo selv grunduddannet og opvokset i den manding og derfor er ledige stillinger desværre kreds, dels er jeg ganske bevidst om, at FSU ikke ensbetydende med at der kan ansættes ikke kan løse sine opgaver uden en aktiv med- folk. Decentral skal forstås på den måde, at virken fra ”badekaret”, som reserven også kal- det nu er den enkelte NIVII, der har ansvaret. des. Men uanset navnet er konsekvensen, at per6 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

soneldispositioner fremover skal foretages centraliseret og aldrig uden om PAA1. Det gælder for fast personel, såvel som for personel af reserven. Men det er spændende og udfordrende at have fået nyt job. Jeg glæder mig til igen at melde mig på banen i dette blad, for at fortælle om hvad der rør sig og ikke mindst glæder jeg mig til kontakten med rådighedsreserven.

Velkommen til den nye redaktør Glæder mig til samarbejdet og håber vi får mange gode artikler OSYPL Helle Blom

7 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Nyt fra OSYPL af

OSYPL Michael C. Wiberg

Nyt spændende år

hedsfagligt personel samlet i Helmand, hvor de kæmpende danske styrker også er. Der påSiden sidste nummer af FSU Nyt har vi taget går forhandlinger med England om kirurgholhul på et nyt år, og 2011 ser ud til at blive et af des størrelse, idet englændere og amerikanede mere spændende af slagsen set med sygere er vant til at arbejde med operationsteknikeplejerske øjne. re, en medarbejder type vi ikke rigtig er vant til For de fastansatte i den nationale struktur sker endnu. Der forhandles også om hvilke og hvor der ting og sager i Hæren. Det er besluttet at megen uddannelse vi skal gennemgå i England for at kunne indgå i deres teams. samle Hærens sanitet i een sanitetsbataljon ved Trænregimentet på Hvorup Kaserne, dette Den første SYPL er kommet hjem fra OMLT. betyder, at stillingen som LEDAFDSYPL/ Fra juli 2011 skal vi fast have en SYPL tilknytFHOSP flyttes fra DANILOG til Hvorup, samtitet OMLT, opgaven giver mange udfordringer, dig bliver der opslået et par SYPL stillinger til men som jeg har forstået også mange oplevelbl.a. undervisning ved SANBTN/TRR. Dette ser. Hvad angår de øvrige funktioner som betyder at antallet af fastansatte SYPL i den SYPL ved ISAF er der ingen ændringer. operative struktur fordobles. KFOR er, som I sikkert ved, blevet lukket hvad For AFDSYPL/INF er vi i fuld gang med at angår sundhedsfagligt personel. planlægge et efteruddannelsesforløb, som jeg håber vi kan afvikle i løbet af efteråret 2011 – Piratjagten ud for Afrikas østkyst forsætter ogforåret 2012. Der bliver tale om den efterudså i 2011, så her vil danske SYPL også gøre dannelse der udbydes til konsultations- og in- sig gældende. firmerisygeplejersker. I januar blev der gennemført det årlige seminar, som noget nyt var I har forhåbentlig tilmeldt jer til årets PARUseminar. Personligt syntes jeg at ”Den såredes sygeplejerske seminaret slået sammen med seminaret for ledende læger, den kombination Vej” er et meget spændende emne. Belært af viste sig, at være rigtig god for sygeplejersker- erfaringerne skal jeg nok en gang understrege, ne, og der er generel opbakning til at forsætte at hvis man er blevet indkommanderet til seminaret, får man løn for hele perioden og derfor med denne model næste år. er man naturligvis også tilstede under hele seFor rådighedsreserven tegner 2011 også til at minaret. Sidste år kunne jeg konstatere, at en blive et spændende år. I løbet af maj måned er del ikke mente, at de behøvede vise sige efter Danmark blevet bedt om at stille to intensivsy- frokost dag to, i år vil dette blive registreret og geplejersker til FHOSP i Camp Bastion, disse få konsekvenser. to stillinger skal dækkes frem til oktober 2011. Fra oktober 2011 vil Danmark i de næste seks måneder have et kirurghold på FHOSP Camp Bastion, efter seks måneder tager USA over i seks måneder, hvorefter vi har opgave igen og så fremdeles. I oktober 2011 flytter vi intensivsygeplejerskestillingen fra FHOSP i Kandahar til Camp Bastion, så vi fremover har alt sund8 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

MILITÆRMEDICIN SOM FAGOMRÅDE af

Generallæge Erik Darre Formand i Dansk Militærmedicinsk Selskab

HVAD ER ET FAGOMRÅDE Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har fastlagt følgende definition: Et fagområde afgrænser et særligt interesse interesse- og kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf. Initiativ til etablering af et fagområde kommer fra det pågældende lægevidenskabelige selskab, og ansøgning indsendes til paraplyorganisationen for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark – Dansk Medicinsk Selskab (DMS), fra 1. januar 2011 skiftet navn til Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber). DMS godkender og registrerer de enkelte fagområder på sin hjemmeside.

FORHISTORIE OG STATUS På Dansk Militærmedicinsk Selskabs generalforsamling i marts 2010 fik selskabets bestyrelse mandat til at arbejde for at gøre militærmedicinen til et lægeligt fagområde med en tilhørende diplomuddannelse. Arbejdet fik høj prioritet i bestyrelsen, og efter høring af det første forslag ved et medlemsmøde i selskabet den 8. november 2010, blev det endelige forslag indsendt til DMS den 14. december 2010. Sagsbehandlingstiden blev her meget kort, og primo 2011 modtog vi meddelelsen om, at militærmedicin nu var blevet et anerkendt fagområde og som sådant optaget på fagområdelisten på DMS hjemmeside. Fagområdebeskrivelsen kræves af DMS udformet efter en særlig skabelon med givne overskrifter, og nedenfor findes med kursiv angivet hele den godkendte fagområdebeskrivelse med tilhørende diplomuddannelse i militærmedicin.

Militærmedicin som fagområde Baggrund Militærmedicinen som støtte til de væbnede styrker har sine rødder langt tilbage i Danmarks historie. Fra omkring 1500-tallet var det de såkaldte ”bartskærere”, som senere fik navnet ”feltskærere”, der med basis i en ren håndværksmæssig uddannelse ydede bistand til sårede soldater.

I takt med medicinens udvikling blev der senere tilknyttet universitetsuddannede læger til forsvaret, men dette blev først generelt gældende fra midten af 1800-tallet. Fra 1864 og frem til slutningen af 1900-tallet deltog dansk forsvar ikke i væsentlige væbnede konflikter. Den første Golfkrig i 1991 blev begyndelsen til et øget internationalt fokus for dansk forsvar 9

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

og dermed for dansk militærmedicin. Den reelle indsættelse af danske militære enheder i krigs- og kriseområder understregede, til sammenligning med den netop afsluttede Kolde Krigs øvelsesscenarier, behovet for en robust uddannelse og øget professionalisering inden for dansk militærmedicin. Definition Fagområdet dækker det arbejdsfelt, hvor en læge anvender sine medicinske kompetencer i en militær ramme. Fagområdet vil dække den militære lægelige indsats såvel nationalt som under international indsættelse – en indsats med det overordnede formål at sikre soldatens helbred under alle forhold.

deltage i forsvarets fulde opgavekompleks. Forsvarets læger varetager endvidere undersøgelse og behandling af værnepligtigt personel. Herudover skal der kunne ydes lægefaglig rådgivning til forsvarets myndigheder på forskellige niveauer. Inden for helt særegne medicinske områder såsom flyve- og navalmedicin samt CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear-medicin) skal forsvarets læger også have en viden.

Internationalt er forsvarets læger ansvarlige for primær undersøgelse og behandling af udsendt dansk personel (primær sundhedstjeneste) og kan indgå i den videre lægelig behandling (f.eks. kirurgisk behandling (sekundær sundhedstjeneste)) i missionsområdet samt er Fagområdet har naturligt berøringsflader til en ansvarlige for militærmedicinsk rådgivning før, lang række lægelige specialer. under og efter international indsættelse af forsvarets enheder. Den militærmedicinske indBegrundelse sats vil under international indsættelse skulle Den første Golfkrig i 1991 blev som nævnt be- kunne leveres i et ofte ekstremt miljø, som stilgyndelsen til dansk militærmedicins øgede in- ler særlige krav til lægens uddannelse og træternationale fokus. Danmark bidrog dengang ning. på det medicinske område med 30 læger, sygeplejersker og hjælpepersonale til et engelsk Det er et faktum, at forsvarets læger arbejder i felthospital i Golf-området, et dansk bemandet et decideret kommandosystem. Erfaringsmilitært hospital i Danmark (Holstebro Militær mæssigt vil lægerne, såvel under national tjeneste som under international indsættelse, Hospital) og et fly til patienttransporter. kunne bringes i situationer, hvor de bliver udDet internationale engagement er siden fortsat fordret i forhold til lægeetikken. Det er vigtigt, og udbygget til vore dages indsættelse af dan- at lægerne under uddannelsen bibringes en ske militære enheder i reelle kampopgaver. viden og værktøjer til håndtering af sådanne Siden Den første Golfkrig har dansk sundsituationer. hedspersonale med tilknytning til forsvaret deltaget i missioner i bl.a. det tidligere Jugoslavi- I takt med de øgede krav til den militærmedien, Albanien, Etiopien/Eritrea, Sudan, Irak og cinske ekspertise er uddannelsen inden for Afghanistan samt på søværnets skibe som en militærmedicin blevet optimeret, således at del af indsatsen mod pirateri. I Afghanistan har lægen bibringes de nødvendige værktøjer til at vi i en årrække udsendt kirurghold til multinati- håndtere såvel de nationale som internationaonale felthospitaler, og i 2009 kom så den fo- le opgaver. reløbige kulmination, hvor 100 danske læger, sygeplejersker og andet personale i 3 måneder udgjorde grundstammen på det multinatio- Der foregår i dag inden for militærmedicinen nale felthospital i Camp Bastion i Afghanistans både nationalt og internationalt en betydelig Helmand-provins. tværfaglig forskning og udvikling. I samarbejde med danske universiteter og universitetshospiDe lægelige opgaver inden for militærmedici- taler har forsvaret understøttet og vil fremover nen er i den hjemlige struktur i høj grad rettet fortsat understøtte PhD-forløb indenfor det mimod sundhedsfremme for at sikre, at forsvalitærmedicinske område. Nationalt kan forskrets ansatte er helbredsmæssigt i stand til at 10 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

ningsindsatsen opdeles i følgende kategorier: • Epidemiologiske undersøgelser – f.eks. kræftrisiko- og selvmordsundersøgelser • Traumatologi og akut medicin • Udvikling af det kirurgiske område • Udvikling af rehabilitering • Det flyve- og navalmedicinske område • Det idrætsmedicinske og træningsfysiologiske område – f.eks. kortlægning af fysisk belastning i forbindelse med operativ indsættelse og på denne baggrund udvikling af de mest hensigtsmæssige træningsmetoder • Helbredsovervågning af både det fysiske og psykiske helbred. Organisatorisk og strukturel placering I forsvaret findes der i dag 72 faste stillinger på afdelingslægeniveau eller højere, hvor der stilles krav om en speciallægeuddannelse suppleret med en militærmedicinsk uddannelse. Der findes herudover 50 faste reservelægestillinger, hvor der ikke stilles krav om en speciallægeanerkendelse, men der stilles også her krav til en militærmedicinsk uddannelse. Den overvejende del af disse stillinger er strukturelt placeret under Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), mens en mindre del er placeret under forsvarets operative myndigheder (Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando). Forsvarets Sundhedstjeneste uddanner årligt 36 yngre læger (typisk 2-3 års kandidater) gennem et 5 måneder varende kursus efterfulgt af 7 måneders virke i både national og international tjeneste. Forsvaret har herudover kontrakt med en række læger (både med og uden speciallægekompetence) i det civile sundhedsvæsen, som lejlighedsvis gør tjeneste i forsvaret, såvel nationalt som internationalt. Denne lægegruppe, som omfatter ca. 350 personer, meddeles også en supplerende mili-

tærmedicinsk uddannelse. Videnskabeligt er militærmedicinen forankret i Dansk Militærmedicinsk Selskab (DMMS), som er et lægevidenskabeligt selskab stiftet i 1890, og som i dag er medlem af Dansk Medicinsk selskab. Lægelig kompetence Militærmedicin er et multidisciplinært område med berøringsflader til en lang række forskellige specialer, hvoraf specielt kan nævnes: kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi, samfundsmedicin, arbejds- og miljømedicin samt almen medicin. Fagområdet militærmedicin skal følgelig foreslås som en overbygning til de eksisterende speciallægeuddannelser. Uddannelsen i militærmedicin kan naturligt påbegyndes både før og efter erhvervelsen af en speciallægeanerkendelse. Fagområdet kommer således til at bestå af en speciallægeuddannelse og en af Dansk Militærmedicinsk Selskab udformet diplomuddannelse, som er nærmere beskrevet i bilag. Internationale forhold Militærmedicinen er ikke internationalt etableret som et lægefagligt speciale. I hovedparten af de lande, som vi normalt samarbejder med, foregår uddannelsen i militærmedicin sideløbende med den øvrige postgraduate uddannelse. De enkelte lande har opstillet krav og indhold til den militærmedicinske uddannelse for såvel nationalt som internationalt virke. Inden for NATO er nationerne blevet enige om de nødvendige militærmedicinske uddannelser inden deltagelse i internationale militære operationer – dette er fastsat gennem udgivelse af en såkaldt NATO STANAG (Standardization Agreement). I visse store lande som f.eks. USA og Tyskland findes et egentligt militært sundhedsvæsen med militære sygehuse og eget postgraduat uddannelsessystem. Der foregår et betydeligt samarbejde omkring militærmedicin inden for en lang række af NATO lægelige fora. På verdensplan er militærmedicinen knyttet op til International Committee of Military Medicine, som blev dannet i 1921, og som i dag har mere end 100 medlemslande. 11

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

DIPLOMUDDANNELSE I MILITÆRMEDICIN 1. Krav til diplomuddannelse i militærmedicin (nedenstående punkter a til e skal alle være opfyldt) a. Ret til selvstændigt virke som læge (B-autorisation) meddelt af Sundhedsstyrelsen b. Gennemført reservelægekursus ved Forsvarets Sundhedstjeneste, tidligere ved Forsvarets Sanitetsskole (i dag af 5 måneders varighed) 40 diplompoints c. Udsendelse som militær læge i en international mission (med hæren, søværnet og/eller flyvevåbnet) i minimum samlet 3 måneder 30 diplompoints d. Funktion som læge i en national militær lægeklinik (infirmeri) i minimum samlet 3 måneder 10 diplompoints e. Erhvervelse af yderligere suppleringspoints (jf. nedenstående) til opnåelse af i alt minimum 100 diplompoints, som kræves til erhvervelse af diplomuddannelsen i militærmedicin 20 diplompoints

2. Diplompoints til diplomuddannelse i militærmedicin a. Obligatorisk:

b. Suppleringspoints:

Reservelægekursus

40 diplompoints

International udsendelse (minimum 3 mdr.)

30 diplompoints

National infirmeritjeneste (minimum 3 mdr.)

10 diplompoints

Suppleringspoints

20 diplompoints

Gennemført supplerende militær uddannelse, (VUT-R, VEU, VUT-2)

15 points

Militærmedicinsk undervisning, foredrag

5/10 points* 12

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Publicerede militærmedicinske artikler

5/10 points*

Deltagelse i DMMS årsmøde

5/10 points*

Deltagelse i militærmedicinske arbejdsgrupper

5/10 points*

Nationale eller internationale øvelser

5/10 points*

National sejlads

5/10 points*

Organisatorisk arbejde i militærmedicin

5/10 points*

Deltagelse i militærmedicinske kurser

5/10 points*

Deltagelse i militærmedicinske kongresser

5/10 points*

SAR-læge vagter

5/10 points*

Anden militærmedicinsk aktivitet

5 points

* Efter DMMS bestyrelses vurdering Diplomuddannelsen giver ret til den af Dansk Militærmedicinsk Selskab meddelte betegnelse ”Diplomlæge i militærmedicin” i en periode på 5 år. Der stilles herefter krav om recertificering gennem opnåelse af 50 recertificeringspoints, jf. nedenstående.

3. Recertificering som ”Diplomlæge i militærmedicin” Der kræves opnåelse af minimum 50 recertificeringspoints inden for den forløbne 5 års periode. Recertificeringspoints kan opnås gennem følgende aktiviteter: Fuldtidsbeskæftigelse inden for militærmedicinen

50 points

Fuldtidsbeskæftigelse som læge på infirmeri

10 points pr. måned

Udsendelse som militær læge i international mission (med

hæren, søværnet og/eller flyvevåbnet)

20 points pr. måned

SAR-læge vagter

1 point pr. vagt

Supplerende militær uddannelse (VUT-R, VEU, VUT-2)

15 points

Deltagelse i DMMS årsmøde

5 points pr. møde

Publicerede artikler inden for militærmedicin

5 points pr. artikel

Deltagelse i militærmedicinske kongresser, kurser o.lign.

5 points pr. aktivitet

Undervisning, kursusledelse i militærmedicin

5 points pr. aktivitet 13

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Deltagelse i militærmedicinske arbejdsgrupper

5 points pr. aktivitet

National sejlads

10 points pr. måned

Nationale eller internationale øvelser

5 points pr. aktivitet

Anden militærmedicinsk aktivitet

5 points pr. aktivitet

4. Ansøgning om anerkendelse som diplomlæge i militærmedicin Ansøgning om erhvervelse af titlen ”Diplomlæge i militærmedicin” og evt. senere recertificering indsendes til Dansk Militærmedicinsk Selskab (Att. Sekretæren), idet nødvendig dokumentation for uddannelse, kurser mv. skal vedlægges. Bestyrelsen i Dansk Militærmedicinsk Selskab vurderer ansøgningerne og foranstalter udfærdigelse og udsendelse af diplom for tilfredsstillende uddannelse. Diplomanerkendelsen i militærmedicin er gældende i 5 år fra den på diplomet anførte dato.

5. Vurdering af indholdet i diplomuddannelsen Bestyrelsen i Dansk Militærmedicinsk Selskab evaluerer som minimum hvert femte år indholdet af diplomuddannelsen i militærmedicin. Hvordan bliver jeg ”DIPLOMLÆGE i MILITÆRMEDICIN” Det vil som omtalt kræve, at man har ret til selvstændigt virke som læge og yderligere kan indsamle i alt 100 diplompoints jf. de ovenfor angivne retningslinier. Bemærk, at der her stilles krav om militært reservelægekursus, international tjeneste i samlet minimum 3 måneder og infirmeritjeneste i samlet minimum 3 måneder samt yderligere 20 suppleringspoints. Dansk Militærmedicinsk Selskab er nu klar til at modtage ansøgninger om militærmedicinsk diplom anerkendelse. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for nødvendig uddannelse, international tjeneste, infirmeritjeneste og optjente suppleringspoints.

Ansøgning sendes til: Dansk Militærmedicinsk Selskab, Forsvarets Sundhedstjeneste, Postboks 240, 4000 Roskilde.

HVAD ER DANSK MILITÆRMEDICINSK SELSKAB Dansk Militærmedicinsk Selskab er et lægevidenskabeligt selskab, som blev stiftet den 19. december 1890, men stadig er fuld af vitalitet. Selskabet gennemfører i løbet af en sæson typisk 5 aftenmøder med videnskabelige foredrag og herudover et årsmøde normalt i marts måned. Årsmødet indledes med generalforsamling og herefter et videnskabeligt program resten af dagen. Om aftenen er der mulighed for at deltage i selskabets årsfest, som traditionelt afholdes i Officerslokalerne på Livgardens Kaserne i Gothersgade. Årsmødet i 2011 finder sted lørdag den 19. marts i Kastellet. Yderligere oplysninger om medlemskab med videre kan fås ved kontakt til undertegnede på tlf. 39 77 12 30 eller mail [email protected]. 14 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Multinational Medical Management Steering Group (MMMSG) -et tilbageblik af

STLG-1 Hans Ole Jørgensen Historik Siden 2005 har FSU været repræsenteret i Multinational Medical Steering Group (MMMSG) vedr. det medicinske backup i ISAF. I starten var det MMMSG opgave at følge og tilsikre bemandingen af det multinationale canadisk ledede Role 3 hospital i Kandahar (MTF KAF). I forbindelse med at danske styrker blev flyttet fra Kabul til Helmand i RC (S) samt vores aftaler med vores britiske samarbejdspartnere blev det fra sommeren 2006 aftalt at udsende et dansk kirurghold i 4 måneders perioder alternerende med udsendelse af et hollandsk kirurghold. Indledningsvis bestod kirurgholdet af én kirurg, en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske. Kirurgen blev henset til belastning og behovet for at beherske brede kompetencer ændret til en ortopædkirurg og en almen kirurg. Fra 2008 har vi tillige kontinuerligt haft udsendt en intensiv sygeplejerske, ligesom at vi fra november 2008 tilførte en ekstra operations-sygeplejerske til kirurgholdet.

MMMSG transformation

det til at dække RC (S) samlede medicinske backup og senest RC (S + SW) området (efter MMMSG bestod dengang af repræsentanter opsplitningen). Som følge af den succes som fra de lande (CA, NL, UK og DK) som havde denne gruppe havde vist sig at være besluttepersonel tilknyttet MTF KAF og møderne fandt de Medical Advisor i SHAPE, at der også skul2-3 gange årligt i respektive lande. Bl.a. blev le oprettes MMMSG for de øvrige RC i ISAF der afholdt et MMMSG møde i København i og at møderne fremover skulle ske 2 gange april 2008. Deltagelse i MMMSG gav et betyårligt og samtidigt (tid/sted). Det seneste delig kendskab til vigtige nøglepersoner i del”store” møde fandt sted i Tampa, USA 31.1 tagerlandene. Det var blandt andet i dette regi, 2.2.2011. at spiren til udsendelse af det danske felthospitalsbidrag i efteråret 2009 til UK R3 Camp Danske ønsker Bastion (CB) blev sået. I 2009/2010 forespurgte vi englænderne om Som følge af udviklingen og den tiltagende be- mulighed for at flytte dansk kirurghold fra MTF tydning for en velfungerende multinational KAF til CB. Baggrunden for dette ønske var sundhedsstøtte, ikke mindst i RC (S), blev del- dels et ønske om at samle vores bidrag, hertagerskaren i MMMSG udvidet med repræsen- under den medicinske støtte, til Helmand og tanter fra NATO kommandoer og bl.a. CENT- dels en viderebygning på gode erfaringer fra COM. Efterhånden blev ansvarsområdet udvi- udsendelse af dansk hospitalsbidrag til CB i 15 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

efteråret 2009. På grund af en nødvendig afvejning i de amerikansk - britiske dispositioner, herunder hensyntagen til risikoen for, at MTF R3 KAF kom • til at mangle et kirurghold og det forhold, at UK selv ønskede og ikke mindst var i stand til at stille nødvendige kirurghold til CB, var englænderne på daværende tidspunkt ikke umiddelbart interesserede i flytningen af det danske kirurghold. På det efterfølgende møde i MMMSG blev der dog udtrykt stor forståelse fra amerikansk og engelsk side for det danske ønske og en på sigt løsning af dette ønske. Dette viste sig dog være vanskeligere end som så. I sommeren 2010 så det så ud som om, at der var en åbning. Men det endte dog med, at NL overtog vores kirurgholdsdækning marts-juni 2011 og at muligheden for at komme til CB alligevel ikke var dér. FSU fandt dette bekymrende, idet det er af særdeles stor betydning for rekruttering og fastholdelse af sundhedsfaglige specialister i/ til forsvaret på mellemlang og lang sigt, at der er fortsat kan ske udsendelse af kirurghold mv.

Seneste udvikling Denne bekymrende situation er nu vendt til noget rigtig glædeligt. Som følge af at såvel NL som CA trækker soldater ud af RC S+SW bliver der store ændringer i bemandingen af det nu amerikansk ledede multinationale R3 (MTF KAF). Nye lande er så på banen til at dække de opståede vakancer. Under hektiske drøftelser ved det netop afholdte MMMSG møde lykkedes det DK at overbevise US og indgå aftale om, at DK flytter kirurgholdet fra KAF til CB. En vigtig brik var, at vi udvider kirurghold udsendelse fra 4 til 6 måneders udsendelse (hvilket set over et år jo er samme belastning for os). Dermed vil dansk kirurghold alternere med et amerikansk kirurghold (som i fasen hvor vi er i CB, så i stedet dækker opgaven i MTF KAF). Nedenfor er de samlede ændringer, som blev opnået ved MMMSG mødet, anført: •

•

så DK igen. Perioden oktober- april skyldes at vi skal følge de engelske og amerikanske rotationer på CB. DK stiller 2 ICU ekstra nurses fra maj og til oktober 2011- til CB som en engangsforeteelse. Dansk ICU nurse i KAF bibeholdes indtil at dansk kirurghold flytter til CB , dvs primo oktober. Herefter skal denne være kontinuerlig i CB, men kun denne ene position.

Afsluttende kommentar MMMSG er og har været et spændende og udviklende forum. Dansk deltagelse siden 2005 har været afgørende for at kunne tilsikre og tilvejebringe den mulighed, som vi har haft for at udsende sundhedspersonel til gavn vores egne og vores koalitionspartneres sårede og tilskadekomne soldater. DK har således bidraget med en efterspurgt vigtig sundhedsfaglig brik i den samlede medicinske støtte til udsendte sårede og tilskadekomne soldater. Men koordinationen af sådanne bidrag og mulighederne for relevant placering ved andre nationers felthospitaler kræver ”networking”, en aktiv indsats og det rigtige forum, at gøre dette i.

HUSK Deadline for næste blad er 15 JUNI

DK FLYTTER kirurghold til CB pr. OKT 2011 og 6 mdr frem, dvs til april. Herefter overtager US NAVY i de næste 6 mdr og 16 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Afsked af

orlogskaptajn Benny Junker

INDLEDNING - CV

Efter endnu en reorganisering af Personelstaben blev jeg i juni 1993 beordret til tjeneste Den 31. januar 2011 faldt det i mit lod at blive som sagsbehandler og udstikker i Personelforafskediget af Søværnets linje på grund af alder valtningssektion, Civilt Personel og FLGK, idet med pension efter 40 år, 6 måneder og 8 daforvaltningen af FIK personel overgik til Persoges tjeneste. nelforvaltningssektion, Søværnet. Denne konstruktion blev opretholdt frem til oprettelsen af Jeg blev indkaldt som kadetaspirant den 23. juli 1970 ved daværende Søværnets Eksercer- Forsvarets Personeltjeneste i 2005, hvor området blev tilført yderligere en udstikkerfunkskole i Auderødlejren og blev efter diverse tion, chefsergent Bjarne Johansen, hvor områgrund- og efteruddannelser udnævnt til sekondløjtnant med specialet intendantur i febru- det endvidere blev udvidet til også at omfatte militære sygeplejersker af reserven m.fl. ar 1977. Herefter fulgte knap 2 års sejlende tjeneste i Inspektionsskibene HVIDBJØRNEN Mit karriereforløb har været som følger: og INGOLF ved Færøerne og Grønland. I perioden 1979 – 1982 var jeg sammen med min 1977: Udnævnt til sekondløjnant af den familie udstationeret på Færøerne med tjene- tidligere B-linie ste som chef for Forvaltningsafdelingen ved 1981: Udnævnt til løjtnant Færøernes Kommando. Den 19. juli 1982 startede min tjeneste i perso- 1985: nelforvaltningen, idet jeg fra denne dato blev 1988: tilkommanderet Forsvarskommandoens (FKO) Personelstab med tjeneste i Søværnets stam- 1991: personelforvaltningssektion. I september 1989 blev jeg beordret til tjeneste ved FKO Personelforvaltningselement, Forsvarets Intendanturkorps og Forsvarets Lægekorps (FKO PIL), idet jeg primært fik ansvaret for udstikning af yngre intendanturofficerer, men blev også introduceret til forvaltningen af Forsvarets Lægekorps.

Udnævnt til premierløjtnant Udnævnt til kaptajnløjnant Udnævnt til orlogskaptajn.

Efter en større reorganisering af Forsvarets Øverste Ledelse (FØL) pr. 1. januar 1991overtog jeg ansvaret for udstikningen af alt fast officerspersonel af Forsvarets Intendanturkorps (FIK) og Forsvarets Lægekorps (FLGK) i FKO Personelforvaltningssektion stampersonel samt FIK og FLGK (FKO-PSF5). GLG Erik Darre Takker Benny Junker FOTO: FSU 17 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

HISTORIK

UDSTIKKERFUNKTIONENS

I forbindelse med oprettelsen af Forsvarskommandoen i Vedbæk i 1973/74 blev Forsvarets Intendanturkorps og Forsvarets Lægekorps nedlagt som myndigheder med selvstændige chefer. Fremover kunne FIK og FLGK mere kategoriseres som ansættelsesområder.

UDVIKLING

Som nævnt overtog jeg udstikkerfunktionen for det faste officerspersonel af FLGK fra 1. januar 1991 efter orlogskaptajn H.C. Petersen. Forvaltningsområdet omfattede primært tjenestemandsansatte overlæger og højere, stabsDefinitionen på et korps var – som jeg erindrer tandlægen, stabsdyrlægen samt de omkring dette – en myndighed bestående af en skole, 22 deltidsansatte overlæger, som vartede ledende læge-funktionen ved hovedparten af en stab samt egen personelforvaltning. Forsvarets tjenestesteder. I forbindelse med nedlæggelsen af korpsene Reservelæge- og reservetandlægeområdet blev Forsvarschefen formelt chef for de to korps og forvaltningen af personellet overført samt rådighedsreserven blev indledningsvis vartet af en andre udstikkere i det daværende til FKO. PSF5. Forvaltningen af hjemsendt officersperEn anden konsekvens blev, at generallægen, sonel af FLGK uden rådighedskontrakt blev i som tidligere havde været chef for FLGK, nu løbet af foråret 1991 overført til mobiliseringsblev en del af FKO og med en lille stab inteforvaltningerne ved de operative kommandoer. greret i Forsvarsstaben under betegnelsen Udstikkerfunktionerne for officerspersonel af Forsvarskommandolægen (FKOLG). Udover at være faglig rådgiver for FC blev GLG pålagt FLGK omfattede fra foråret 1991 vartning af følgende personelkategorier: rollen personelplejeansvarlig for personel af FLGK. Tjenestemandsansat officerer: OLG, STLG-2, FKOLG bestod udover GLG af en stabslæge STLG-1, STTLG, STDLG og GLG. af 1. grad for hvert af de 3 værn, stabstandlæKontrakt- og deltidsansatte officerer: OLG, gen, stabsdyrlægen, 2 militære sagsbehandleOTLG samt RLG og RTLG. re på major-niveau samt GLG sekretær. Værnepligtige læger, tandlæger og dyrlæger FKOLG blev i Vedbæk domicileret i bygning 1, samt Henriksholm og personelforvaltningen i de tilstødende bygninger, som man delte med Hjemsendt officerspersonel med rådighedsKommandantskabet i Vedbæk. Denne domici- kontrakt. lering tilgodeså det nødvendige tætte samarbejde med FKOLG og personelforvaltningen. Det skal her nævnes, at RLG- og RTLGfunktionerne op til slutningen af 1980´erne priI forbindelse med den tidligere nævnte større mært havde været besat med personel indreorganisering af FØL pr. 1. januar 1991 blev kaldt til værnepligtstjeneste. Ved Kundgørelse det besluttet at udskille FKOLG-embedet fra for Forsvaret B.5-1988 kom den første overFKO, og Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) enskomst indgået med Foreningen af Yngre blev oprettet som ny niveau-II myndighed på Læger om ansættelse af reservelæger på konJægersborg Kaserne. Udflytning medførte og- trakt – deraf navnet B.5-læger, som i mange år så, at Forsvarets Sanitetsskole (FSS) blev un- har været synonym med kontraktansatte rederlagt FSU som niveau-III myndighed. servelæger. I 1991 indgik man den første overenskomst med Tandlægeforeningen om Yderligere reorganiseringer medførte i 2002, ansættelse af reservetandlæger på kontrakt. at FSS blev nedlagt som NIV III og integreret som uddannelsesafdeling i FSU og i 2006, Rekrutteringen via værnepligten har været støt hvor infirmeristrukturen blev overført til FSU. faldende siden midt 1990´erne og er kulmineret med afskaffelsen af denne form for værne18 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

som afdelingslæger i lønramme 36. Samtidigt blev de gamle stillinger som deltidsansatte OLG nedlagt på nær en stilling ved Forsvarets Udstikkerfunktionen for OF FLGK havde frem Rekruttering. Oprettelsen af de nye stillinger til foråret 1991 alene til formål at servicere som OLG og AFDLG skulle således sikre konFSU, de operative kommandoer med undertinuiteten i den hjemlige driftsstruktur og – ikke lagte regimenter, flyvestationer og skoler samt mindst – sikre bemandingen af INTOPS. Søværnets Materielkommando, som havde Forsvarets engagement uden for landets flådestationerne underlagt. Forsvaret havde indtil kun en mission udenfor landets grænser grænser stillede større krav til FSU samt de – en særdeles fredelig mission på Cypern, der operative kommandoer på det sundhedsfaglige område. Dette kunne også ses i myndigheudgik midt i 1990´erne. dernes organisationsudvikling, hvor bl. a. SøI første halvår af 1991 startede optakten til værnets Operative Kommando og Flyvertakmarkante ændringer i det danske Forsvars op- tisk Kommando er opnormeret med egen komgaveportefølje, da Danmark engagerede sig i mandolæge. Herudover besættes også perden første ”Golfkrig” med udsendelse af dan- manente stillinger ved NATO HQ i Bruxelles ske læger og SYPL til et engelsk felthospital i samt MNC NE i Stettin. Saudi Arabien samt bemanding af et felthospital på Dragonkasernen i Holstebro. Endvidere I takt med ovennævnte organisationsudvikling, var der lægelig bemanding af en korvet, som herunder især FSU rolle som selvstændig NIV blev deployeret til den Persiske Golf under kri- II-myndighed meldte sig en problemstilling omkring personellets forudsætninger for at løse sen. opgaverne, idet de fleste af FSU chef- og Golfkrigen i 1991 samt opstarten af krigene på sagsbehandlerstillinger er normerede og klasBalkan i 1992/1993 medførte øget dansk en- sificerede til besættelse med læge-, tandlæge gagement uden for landets grænser med tileller dyrlægefagligt personel. Dette medførte svarende øgede krav til den læge- og tandlæ- et behov for at se nærmere på karriere- og gefaglig støtte til det udsendte personel. kompetenceudvikling af personellet til disse funktioner, hvilket bl. a. førte til, at dette persoDen 1. juni 1993 overførtes forvaltningen af OF FLGK til Forvaltningssektion Civilt Perso- nel fra 1995 har skullet gennemføre videreuddannelsestrin II ved Forsvarsakademiet før nel og FLGK, og kort tid herefter overtog jeg den samlede opgaveportefølje omkring udstik- indtræden i FLGK chefgruppe. pligt i forbindelse med implementering af forliget 2005-2009.

ning/forvaltning af såvel fast personel som personel med rådighedskontrakt, idet jeg blev støttet i denne funktion af 2 civilt ansatte overassistenter.

Udstikkerfunktionen for FLGK har over perioden 1991 – 2005 udviklet sig fra at skulle betjene en mindre stab i FKOLG-embedet, en nyopstartet mindre FSU-stab på Jægersborg Udviklingen omkring Forsvarets internationale Kaserne samt øvrige NIV II med underlagte engagement medførte på dette tidspunkt store infirmerier til at sikre bemandingen af en fuldt krav til bemandingen af missionen på Balkan, udviklet FSU organisation, kommandolægehvor standardbemandingen på det sundheds- funktionerne ved OKO, Danske Division, Feltfaglige område var 1 overlæge, 2 – 3 reserve- hospitalet/DANILOG, NATO-stabe og ikke læge, 1 reservetandlæge samt et antal SYPL. mindst vore missioner, hvor der i de senere år har været mindst 2 samt de sejlende enheder. Det blev her klart, at omgangstjenesten som OLG og ledende læge ikke kunne bestrides Udstikkerfunktionen for FLGK er fra 2005 med med daværende personelsammensætning af etableringen af Forsvarets Personeltjeneste få fuldtidsansatte OLG samt et mindre antal blevet styrket i flere omgange – startende med frivillige fra rådighedsreserven. I 1994/1995 tilgangen af egen udstikker for FLGK rådigoprettedes derefter 14 nye fuldtidsstillinger for heds- og reaktionsstyrkegruppe samt militære OLG i samt et antal tjenestemandsstillinger 19 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

sygeplejersker af reserven, som naturligt kunne henføres til FLGK i forbindelse med nedlæggelsen af mobiliseringsforsvaret i 2005. Siden 2003 er kravet til udstikkerfunktionens viden om DeMars og DeMarsløn også øget væsentligt, hvorfor oprettelsen af forvaltningsteams i regi af FPT 2008 har været yderst givende i forhold til svarberedskab og rådgivning. Det skal endeligt fremhæves, at udstikkerfunktionen for FLGK ikke kan virke i et rent FPTregi alene. Allerede ved min tiltræden i 1991 kunne jeg konstatere, at funktionen var særdeles afhængig af gode råd og vejledning fra den faglige myndighed m. fl. – dvs. FSU og respektive kommandolæger. Udstikkerfunktionen for FLGK adskiller sig også på et væsentligt punkt fra øvrige militære udstikkerfunktioner, idet funktionen også omfatter rekruttering. Udstikningen omfatter således rekruttering, personplanlægning samt kompetenceudvikling. Også på dette område har samarbejdet mellem udstikkerfunktion og den/de faglige kompetencepersoner myndigheder spillet en meget væsentlig rolle. Dette samarbejde er ”toppet” med etableringen af Rerkutterings- og Fastholdelsesafdelingen ved FSU, hvor FSU review klart konkluderede, at der var behov for denne funktion både i forhold til personellet og ikke mindst i forhold til at støtte FPT udstikkerfunktioner FLGK.

AFSLUTNING Jeg vil afslutte dette indlæg med at udtrykke en tak for en fantastisk spændende periode på godt 20 år som Jeres udstikker. Mange hilsner Benny Junker

Stemningsbilleder fra receptionen på Skalstrup FOTOS: FSU

20 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Soldatens fysik skal passe til missionen af

Sune Wadskjær Nielsen

Forsvaret ansætter fire faste fysioterapeuter og ti på reaktionsstyrkekontrakt. Deres opgave bliver at sikre det fysiske fundament hos soldaterne, således at de kan gennemføre den fysiske træning, der er en forudsætning for, at de kan matche det miljø, som de skal udsendes i. På selve missionen skal de hurtigt kunne behandle overbelastede soldater.

”I morgen angriber vi igen” I morgen angriber vi igen, hedder den berømte bog om ISAF 4’s seks dramatiske måneder i Helmandprovinsen i 2007. I virkeligheden havde ISAF 4 svært ved at angribe hver dag, fordi soldaterne var overbelastede. Deres fysik var ikke parat til de mange intensive kampe til fods i Green Zone.

omkring kropsstammen kan stabilisere rygsøjlen under de belastninger, soldaterne skal kunne honorere.

Da operationsmønsteret ændrede sig fra hold 3 til hold 4, hvor soldaterne i overvejende grad skulle patruljere afsiddet, krævede det noget helt andet af soldaten. Tidligere trænede vi Derfor har forsvaret først som forsøg sendt ofte mest i det aerobe spektrum, men erfarinfysioterapeuter til Afghanistan og nu implegen har vist, at vi skal prioritere det anaerobe menterer Forsvarets Sundhedstjeneste formelt ind – samt selvfølgelig core-træning. Det skal denne helt nye kapacitet. Den kommer til at være hårdt, kort og sjovt, forklarer Kurt Nisbestå af fire fastansatte fysioterapeuter, som sen, chef for Center for Idræt. Soldaterne skal får tjenestested på Center for Idræt på Svane- være stærke i forside og ryg, så de er i stand møllens Kaserne samt ved kamptropperne i til håndtere de mange kilo oppakning og udHolstebro, Slagelse og Høvelte. Endvidere an- styr, som soldaterne bærer på, når de patruljesættes ti fysioterapeuter på reaktionsstyrkerer til fods. De skal så at sige under hele pakontrakt, der skal dække behovet i Afghanitrulje være fysisk udrustet til - fra en akavet stan. knælende stilling – at foretage hurtige stillingsskift med 35 kg++ på ryggen. Fysioterapien i forsvaret har to formål: At behandle soldaternes skader og sørge for, at det Uhensigtsmæssig træning fysiske fundament er i orden, således at risikoen for at de udvikler skader under den missi- Forsvaret har allerede ansat en ledende fysioonsforberedende træning og i de operative ak- terapeut ved Center for Idræt på Svanemøllen tiviteter minimeres. Det fysiske fundament af- Kaserne. Det er Kenneth Hilt, som var i Afghanistan i 2009 og 2010. dækkes med en screening, der blandt andet undersøger, om der er tilstrækkelig fri bevæ- – Omkring 40% af de soldater, der opsøger os gelighed i de store led, samt om musklerne i Afghanistan, har problemer med lænden. Det 21 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

fylder utrolig meget i vores skadestatistik. Oprindelsen til skaderne i missionen fordeler sig med 30%, som er opstået ved direkte operative aktiviteter, 30% under løsning af opgaver i lejren, 10% har ”anden” oprindelse, og de sidste 30% er faktisk idrætsskader. De sidste er vi rigtigt kede af. Her vil vi for alvor sætte ind, så vi får udviklet en ordentlig træningskultur, forklarer Kenneth Hilt. Han skal sammen med sine tre kolleger herhjemme følge soldaterne i de sidste tre måneder, før de skal sendes af sted, og når de kommer hjem fra missionen i den såkaldte reintegrationsperiode. Det er vigtigt at få soldaterne vænnet af med at fokusere træningen på arme og bryst, således at de også husker bagsiden af brystregionen samt bugmuskulatur og lænderyg. Det er det fokus, vi skal have som fysioterapeuter. De fysiske trænere gør meget ud af at målrette soldatens træning mod dennes arbejdsopgaver. Vi skal bringe balance ind i billedet, så deres svageste områder kommer op på niveau med resten af kroppen, siger Kenneth Hilt

På mission i Adenbugten og Nordatlanten Fysioterapeuterne fokuserer primært på Afghanistan, fordi Afghanistan er forsvarets hårdeste mission, men andre missioner kan også få besøg af fysioterapeuter og fysiske trænere. Hvis enhedschefen ønsker det, kan Center for Idræt rykke ud med et såkaldt Military Physical Training Team (MPTT). MPTT består som udgangspunkt af en officer, en fysioterapeut og en fysisk træner, men andre konstellationer kan forekomme, da MPTT sammensættes efter den opgave, teamet skal løse. Vi har både spurgt søværnet og flyvevåbnet og søværnet bider rigtigt til bolle nu, som følge af nogle engagerede og entusiastiske skibschefer, der har bedt om at få besøg af MPTT, mens de er udsendt. Flyvertaktisk Kommando er også interesseret, og i flyvevåbnet er det Combat Support Wing, der er lokomotivet, siger Kurt Nissen.

Absalon og inspektionsskibet Vædderen har fået vejledning i kost og fysisk træning, mens de var på mission i henholdsvis Aden bugten og Nordatlanten. Kurt Nissens målsætning er, at Forsvarets Sundhedstjeneste, Center for I Afghanistan drejer det sig om hurtigt at få Idræt på sigt skal kunne give de operative soldaten kampklar igen. kommandoer et hurtigt og validt bud på, hvilVi skal bruge fysioterapeuter, som er uddanken fysisk kapacitet udsendte soldater skal net i kiropraktiske greb, da vi ikke kan forven- besidde (physical state of readiness), i det øjete, at der er tid til et længere behandlingsforblik Folketinget overvejer og beslutter at udløb med soldaten i Afghanistan. Ofte er det sende danske soldater i andre regioner end soldater, der kommer igennem hovedlejren, dem, vi opererer i nu. For Afghanistans vedCamp Price, hvor vi har vores klinik, og så er kommende tog det ca. 2 år at nå frem til de vi ude i en hurtig løsning, før de skal på vogn- anbefalinger, som Hærens Operative Komtoget igen og videre ud til de fremskudte bamando nu har godkendt for hæren og er i ser, fortsætter han. gang med at implementere – det er for lang tid, og det kan vi ikke byde vores soldater – Det er Kenneth Hilts erfaring, at fysioterapeunår vi nu ved, at vi kan gøre det bedre. terne i Afghanistan har været i stand til at løse 90% af soldaternes fysiske problemer. Han Vi vil således på sigt – med baggrund i vores håber, at fysioterapeuterne får bedre mulighe- erfaringer fra Afghanistan – være i stand til der for at servicerer soldaterne i de fremskud- hurtigt at komme op med et fagligt funderet te baser – som eksempelvis Patrol Base Line, bud på, hvordan soldatens træningstilstand da soldaterne dér kun sjældent har mulighed skal være for at operere i et givent område for at komme til klinikken i Camp Price. samt komme med en tilhørende anbefaling til relevante niveauer inden for Forsvarets Fysiske Test. Vores erfaringer viser, at soldaterne 22 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

inden for rimelig tid vil kunne træne sig op til et anbefalet niveau, så vi ikke står i den samme situation, som i 2007 – at vores soldater ikke er fysisk udrustet til at løse opgaverne under de givne operative, klimatiske og terrænmæssige vilkår. Det voldsomme skift i det fysiske krav til soldaten fra hold 3 til 4 viser, hvor vigtigt det er at træne rigtigt, når opgaverne og ikke mindst operationsmønsteret ændrer sig. Jeg håber, at blandt andet ansættelsen af fysioterapeuterne kan medvirke til at få forsvarets enheder til at indse, at man ikke må nedprioritere den fysiske træning. Som det er nu, er det vores indtryk, at den militære fysiske træning er noget af det første, der bliver skåret væk, hvis tiden bliver knap. Soldaterne har så meget andet, de skal lære, inden de bliver sendt af sted, men der er altså ikke noget, der kan erstatte en fysisk veltrænet soldat. Det hjælper ikke noget udstyret er i orden, hvis soldaten går ned, understreger Kurt Nissen.

FOTO: Sune Wadskjær Nielsen, FSU

23 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Skadede soldater kan da også deltage i den fysiske træning af

Bo Therkildsen, Handicapidrættens Videnscenter Kursus for idrætsledere i Forsvaret om, hvordan man kan inkludere de soldater, der er vendt tilbage fra internationale missioner med især fysiske skader. En gruppe, der vil vokse de kommende år, og som vil tiltrække stort fokus. To mand sniger sig fremad i dækning bag hver sin kørestol. Foran dem – gemt bag sammenrullede madrasser gemmer fjenden sig, og snart bryder kampen løs. Aviser rullet sammen til ”indendørs-snebolde” flyver gennem luften, krigerne har pulsen og koncentrationen på maksimum, og der tages absolut ingen gidsler. Det er selvfølgelig bare en leg, og efter slaget kan alle skadede soldater rejse sig grinende fra slagmarken. Men legen har en mere alvorlig baggrund, nemlig den, at de seneste års danske deltagelse i internationale kamphandlinger i Irak og især Afghanistan i stigende grad sender danske soldater retur med både fysiske og psykiske skader. Og hvordan inkluderer man soldater med fysiske skader i den fysiske træning på kasernen?

Torben Koue Dansk Handicap Idrætsforbund Det spørgsmål har idrætsleder på Svanemøllen Kaserne, Torben Koue, sat sig for at hjælpe med at besvare. Med en fortid som atletiklandstræner i Dansk Handicap Idræts-Forbund er han meget bevidst om de barrierer, der kan være for at tilrettelægge fysisk træning og idræt for mennesker med nedsat funktion – men han har samtidig indsigt i, hvad der skal til for, at det kan lykkes. Så derfor tog Torben Koue i samarbejde med Handicapidrættens Videnscenter initiativ til at afholde et 24 timers

seminar for alle idrætsledere i forsvaret i januar. Kurset foregik på Antvorskov kaserne, og målet for Torben Koue var dels at give sine kollegaer en øjenåbner i forhold til at tænke i inklusion af de fysisk skadede soldater, men samtidig at klæde dem bedre på i forhold til helt konkret at håndtere denne brugergruppe. ”Det er en gruppe af ansatte i Forsvaret, som der måske ikke er så mange af lige nu, men som vil vokse de kommende år, og som der vil have stor bevågenhed. Så det er meget vigtigt at have fokus på dette område,” mener Torben Koue. I løbet af kurset stiftede de 20 deltagende idrætsledere fra kaserne i hele landet bekendtskab med flere forskellige aktiviteter, der relativt enkelt kan tilpasses til at rumme deltagere, som måske sidder i kørestol, som går dårligt, som har nedsat arm- og håndfunktion mm. Deltagerne oplevede på egen krop at sidde i kørestol og gennemføre aktiviteterne, og de fik desuden besøg af flere ”gæstelærere” i form af skadede soldater for at få et billede af, hvordan aktiviteterne fungerer for målgruppen i praksis. To af disse ”gæstelærere” var Martin, der er dobbelt benamputeret og flere gang fingeramputeret, og Benjamin, der mangler højre underben og har nedsat funktion i den ene arm. Begge soldater er blevet sårede i Afghanistan. Benjamin er generelt en aktiv sportsmand og har stort set ingen problemer med at 24

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

deltage i aktiviteterne, mens Martin med sine meget alvorlige skader har brug for flere tilpasninger, hvis han skal kunne deltage. Den aktive deltagelse af de to skadede soldater og det, at idrætslederne på skift selv prøvede at sidde i kørestol tvang idrætslederne til at tænke i tilpasninger. For det blev afsløret med det samme, hvis aktiviteten var for svær at gennemføre.

Idrætsleder Jesper Hansen fra Ingeniørregimentet i Skive har ikke til dagligt kontakt med soldater, der er blevet skadede i direkte kamp, men flere af ingeniørtropperne vender hjem med påkørselsskader, som måske ikke resulterer i amputationer, men som giver smerter og mindre funktionsnedsættelser. Han har derfor været meget motiveret for at deltage i kurset.

”Til daglig forsøger jeg at lave træningsprogrammerne ud fra, hvad deltagerne kan og ud fra, hvordan de kan blive bedre. De skadede soldater hos os forsøger virkelig at deltage i idrætten, for de vil også være en del af fællesskabet i kompagniet. Men de har ondt og kan ikke deltage i præcis det, de gerne vil. Derfor vil jeg gerne have så stor indsigt i, hvordan man kan inkludere dem, som muligt – og også være bedre forberedt til den dag, da jeg må”Det har været vigtigt for mig at inddrage de ske får mere alvorligt skadede soldater til mine skadede soldater i dette kursus for at få deres idrætsaktiviteter,” forklarer han. perspektiv på, hvad idrætten kan bidrage med, men også for at bruge dem som ressourceper- Mens idrætslederne svedte og koncentrerede sig i idrætshallen på Antvorskov kaserne, stod soner og vise idrætslederne, at den bedste måde at lave tilpasninger på er at spørge dem Generallæge og chef for Forsvarets Sundhedstjenest, Erik Darre, på sidelinien og til råds, som tilpasningerne skal laves til. For det er jo dem, der bedst ved, hvordan det kan betragtede aktiviteterne. laves,” siger Torben Koue. Han er glad for, at der bliver sat fokus på netHele kurset skal ifølge Torben Koue i høj grad fungere som en øjenåbner for idrætslederne. Derfor har kurset også haft flere elementer af diskussioner og debat.

op dette område, selvom antallet at fysisk skadede soldater heldigvis ikke er enormt – for idræt kan være essentielt for de skadede soldater.

”Vi har diskuteret, hvilket mennesker det er, vi møder ude på kasernerne, og jeg synes virkelig, deltagerne på kurset har taget nogle nye ting ind under huden og forholdt sig til, hvad man kan gøre, når man står i den situation, at man skal lave idræt for skadede soldater,” siger han.

”Hvordan kan vi lade være med at være berøringsangste, når vi træner skadede soldater? Det er vel hovedproblemstillingen for dette kursus. At vi har skadede soldater i forsvaret er en realitet – og der vil komme ekstremt meget fokus på idrætsdeltagelse for dem. Idræt kan nemlig være et redskab for skadede soldater til at komme tilbage til samfundet, få en god hverdag og komme videre i livet efter udsending. Jeg mener, at fysisk aktivitet bør være del af hverdagen for både soldater med fysiske og psykiske skader. Der er jo evidens for, at idræt og bevægelse hjælper mod depression. Så det er vores opgave både at motivere medarbejderne og give dem mulighed for at lave fysisk aktivitet i hverdagen på kaserner25

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

ne,” siger Erik Darre. For Torben Koue rummer idrætten flere forskellige kvaliteter, som de skadede soldater kan få gavn af. ”Hvorfor er det overhovedet vigtigt at inkludere skadede soldater i idrætten? Det er det jo fordi, denne gruppe mennesker er gennem deres arbejde i Forsvaret vant til et system, hvor der stilles krav, og hvor det forventes, at man kan leve op til en række forskellige mål. Og præcis det kan idrætten også, da den er meget målbar. Så når idræt er en del af de skadede soldaters rehabilitering, vil der på samme måde kunne opsættes en række mål, som de vil kunne leve op til. Dermed får de fornemmelsen af at leve det samme liv som tidligere. Der vil være konsekvenser, hvis man gør det rigtige, og konsekvenser hvis man ikke gør det rigtige. Der skal stilles krav – men realistiske krav. Fx at man skal løbe 20 m i stedet for 100 m., hvis man mangler begge sine ben,” forklarer Torben Koue. Næste skridt i denne kompetenceudvikling hos idrætslederne bliver, at seks af dem deltager på udviklingsforløbet Hjem fra krig – et udviklingsforløb arrangeret af Handicapidrættens Videnscenter i samarbejde med Soldaterlegatet. Her vil en gruppe på 18 skadede soldater skulle igennem to ugers intensivt forløb med masser af idræt arrangeret af fagfolk på området. Det vil yderligere kunne belyse de udfordringer og løsninger, der er i forhold til at inkludere skadede soldater i idrætten i Forsvaret.

Alle fotos fra seminaret er taget af Bo Therkildsen

26 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

ED Doc på Felthospitalet i Bastion af

Reservelæge-2 Christina Rydahl Lundin Mission ISAF perioden: 22 december 2010 til 10. Februar 2011

En kort historie om en anderledes udsendelse til Afghanistan

ske sygeplejersker Jette og Otto i Medcenter Bastion og vente på at komme på hospitalet og hilse på. Jeg blev noget utålmodig, mens jeg stod der og friturestegte fiskefileter i ønskebrønden i Cookhouse.

Jeg er reservelæge i Forsvaret og var en ud af 18 læger, der startede det 5 måneder lange forberedelseskursus i Januar 2010. Min udsendelse til Afghanistan blev i fastlagt til 22.december 2010 – 10. februar 2011. Ganske lang tid at vente fra den afsluttende øvelse i Oksbøl juni 2010 til afgang. Jeg glædede mig til arbejdet og udfordringerne i FOB Price og muligvis Patrol Base Line eller FOB Budwan.

D. 27. december tog Nurse Jette mig så under armen, og vi kom af sted til felthospitalet. Den første dag gik med at hilse på det store rend af læger, sygeplejersker og medics. Det er britisk og amerikansk personale i en uhørt men skøn blanding. Britisk styret. På ED er der tre ”Consultants”, som er speciallæger i Emergency Medicine – et speciale vi ikke har i Danmark. De styrer slagets gang i det daglige arbejde. Så er der en enkelt ”Registrar”, som er To dage før afrejse, blev jeg ringet op af min under uddannelse til Emergency Medicine læSenior Medical Officer med beskeden om, at ge. Han arbejder minimum 12 timer dagligt og strukturen var blevet omlagt og Budwan skulle arbejder hver fjerde nat oveni hatten. The Old lukke. Der var for lidt at lave i Camp Price for School British Way. tre læger, og jeg var den, der var i overskud. Derfor havde hun lavet en uofficiel aftale med Jeg blev indplaceret ”under” The Registrar, felthospitalet i Bastion om en prøveordning men lavede stort set det samme som ham, bamed dansk læge som GDMO (General Duty re med lidt mindre ansvar og lidt kortere arMedicine Officer) på Traumecentret – The bejdstid. Allerede 2. arbejdsdag blev jeg grunEmergency Department. Planen var, at jeg det travlhed kastet ud i, at skulle lave primær skulle være i Bastion 3-4 uger og så til Price. og sekundær gennemgang på traumepatienterne. Min plads er på patientens højre side, Umiddelbart var jeg ikke begejstret for place- og så kører det ellers efter ATLS principperne, ringen. Vi havde trænet til Price, og vores hold dog modificeret en smule for at passe bedre til var der. Jeg havde set frem til at arbejde sam- de traumer, vi ser flest af her. De kalder det: men med Hest, Hane og Smed – vores tre The Bastion Way. Der er en consultant som dygtige sanitter. Desuden havde tidligere ligtraumeleder og anæstesilæge (ofte 2) til at nende opgaver, så vidt jeg var informeret, håndtere luftvejen, så min primære opgave er mest gået ud på at ”kigge på” og 3-4 ugers at gennemgå patientens vejrtrækning, cirkulakiggen på, var ikke lige sagen. De første tre tion, bevidsthedstilstand og antallet og karakjuledage gik da også med at lave julemad til teren af skaderne. Det kører fuldstændig på danskerne i Bastion 2 sammen med de 2 dan- rutinen hernede, så det har været nemt at ud27 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

føre opgaven, men jeg var da godt nervøs den første gang. Det var en britisk fodsoldat, der var gået på en IED og havde mistet begge ben. Værsgo JuniorDoc, alt imens 10 kirurger står på nakken af hinanden i baggrunden, og holder øje med skader, der muligvis skal opereres på efterfølgende. Jeg blev ramt af præstationsangst, men det gik godt og traumelederen var tilfreds. Siden da er det gået slag i slag. Jeg har indtil nu været undersøgende/behandlende læge på over 40 Kategori A patienter, hvilket er de allerhårdest sårede. Og jeg har været traumeleder på 5 kategori B. Oveni dette er der alle de almindelige skadestueting, og jeg er blevet indlemmet i nattevagtholdet. Bastion felthospital skulle efter sigende være verdens travleste traumecenter i øjeblikket – og det bedste. Fra 1. oktober-24.december talte de 50 stk dobbeltamputationer. Og så er der alle de andre skade. Her i den ”stille” vintertid, har der været omkring 170 større traumer, i de fire uger jeg har været her. Primært britiske og amerikanske soldater, men også ANA/ANP og lokale. Så jeg lærer en masse og det er udfordrende og spændende hver dag.

Til gengæld er jeg jo ikke rigtig med i fællesskabet i lejren. Jeg arbejder hver dag 10-12 timer, og de eneste jeg rigtig når at snakke med at Otto og Jette på Medcentret. Det er lidt ærgerligt, men er så prisen for den fede tjans. SMO og ledelsen her er kommet overens om, at jeg skal blive her hele perioden. De var her på ED ikke interesseret i ”turistlæger”, som de sagde, så 3 uger til mig og 3 uger til en anden efterfølgende, blev ikke en mulighed.

Team 1: En broget blanding af amerikanske og britiske sygeplejersker, medics og paramedics. Og en dansk læge. FOTO: Christina Lundin

Min mentor Cpt Turner. Læge i US Navy gennem mere end 20 år FOTO :Christina Lundin

Personalet har generelt været venligt og hjælpsomme. Jeg har en anelse svært ved at følge med i samtalerne i hyggerummet, da der vist er en 20-25 forskellige dialekter at holde styr på, men det går da fremad. Den ene Consultant – Captain Turner , en lille ældre hyggelig afroamerikansk US Navy Doc, har taget mig under sin vinge og ser det som sin mission, at finde lungehindedræn, intraossøsse adgange, intubationer og lignende procedurer til mig, så der har jeg været heldig.

Det er en skam, at der ikke er flere, der får muligheden for erfaringen herfra, men også forståeligt. Med den lange periode bliver jeg mere en hjælp end en byrde, og for mit eget vedkommende føler jeg mig bare heldig at få lov at opleve og lære af det superkompetente personale. Jeg får uvurderlig erfaring i traumebehandling. Jeg ved ikke hvor mange år man skal arbejde på Danmarks travleste traumecenter på Rigshospitalet for at få den rutine, men det er mange. Det næste halve år, sendes kun tre læger af sted til Afghanistan afgangen, så ingen kommer og erstatter mig. Jeg håber bolden bliver taget op, så vi ikke mister denne mulighed for at sende unge læger til dette enestående læringsmiljø. Det er en gevinst for Forsvaret men også samfundet generelt at uddanne ”Emergency Medicine Docs”. The Danish Doc 28

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Nyhedsbrev Fra Camp Tombstone November 2010

Sundhed og patientpleje i fokus på Shorabak af OLG Peter Ric-Hansen og OL Erik Nordahl-Pedersen, CO, OMLT hold IV

OLG Peter, RLG Stine og SYPL Elie FOTO: Leif Johannsen Artikel på næste side

29 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Sundhed og Patientpleje i fokus I forlængelse af Forsvarschefens besøg ved DA GHQ OMLT i foråret blev det besluttet at styrke det sundhedsfaglige arbejde på Shorabak. I konsekvens heraf blev OLG Peter RicHansen tilknyttet OMLT i en periode på 2½ måned her i efteråret 2010. I samme periode stillede DA BG velvilligt RLG Stine Thorup til rådighed i en måned som mentor på garnisonens klinik. Sammen med OMLT faste mentor Elie Kapalan er der efteråret igennem foretaget en minutiøs gennemgang af både vigtige indsats områder samt forhindrende faktorer for effektiv mentorering. Ved effektiv monitorering forstås rådgivning og vejledning, der op sigt skaber vedvarende og blivende udvikling for at højne den lægefaglige standard på klinikken.

Store udfordringer

Der er på grund af ovenstående et voldsomt overforbrug af medicin, men det skyldes også en kultur med en sygdomsopfattelse, hvor patienter ikke føler at det er en god læge, hvis de ikke får medicin. Føler de sig syge, så skal de have rigtig meget medicin, for så bliver de bekræftet i at de er meget syge. Får de ikke medicin, så er det en dårlig læge, og så klager de over lægen. Ovenstående er en kultur, som vi ikke får ændret på her og nu. Vi arbejder derfor meget på at ændre deres holdning til hygiejne, patientpleje, behandlerkultur, sygdomsopfattelse, medicinforbrug samt generelt at højne den lægefaglige standard. Desværre har det næsten været umuligt at mentorerer på lægerne, da de 2 tilknyttede læger kun har været til stede i sammenlagt 24 dage og chefen for klinikken er overhovedet ikke interesseret i mentorering.

Der er mange store udfordringer, da det ikke er nogen hemmelighed, at det sundhedsfaglige niveau i Afghanistan, herunder på Shorabak Garrison, har et helt andet niveau, end det På kort sigt er der virkeligt sket fremskridt inden for de hygiejniske forhold, patientregistrevi kender fra Danmark. ring, patientplejen for de indlagte patienter Afghanerne har en helt anden behandlerkultur m.m, selvom der fortsat er behov for at motiend vores. De afghanske læger bruger i prak- vere personalet, fordi det tager lang tid at indsis ca. 3-5 minutter på at høre hvad patienten føre nye tiltag og skabe ændringer. fejler, hvorefter de begynder at udskrive reHar indsatsen nyttet? Der er synlige og målbar cepter. Det er et kendt fænomen, at de sjælfremgang, men dent tager blodprøver, urinprøver m.m. eller foretager billeddiagnostiske undersøgelser, angående vurdering af nytteværdien, så får vi selvom der er mulighed for det. først svaret med tiden. Det er Der bliver derfor behandlet ud fra mistanken om hvad patienten kan fejle. For eksempel så først efter at vi er taget hjem, vi vil finde ud af fik en patient med et maveonde en syrehæm- om vores indsats har haft varig effekt. mer (mod mavesår), 2 slags antibiotika (mod tyndmave) samt et ormemiddel for en sikkerheds skyld. Der bliver heller ikke skrevet journal. Skriver man ikke noget ned, så kan man heller ikke blive stillet til ansvar for noget. Med deres behandlingssystem, så kan de nå op til 15-20 patienter i timen. Når de får at vide, at vi i en dansk praksis har mellem 4-5 patienter i timen, så ser de undrende ud. 30 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Fra landkrabbe til havkarl af Bo Willumsen

Sergent, projektleder ved CFI / FSU (p.t. CU stilling FPT ) Baggrund Søværnets 1. Eskadre afholdte i oktober et seminar i Fredericia. Forsvarets Sundhedstjeneste, Center for Idræt (CFI) var blevet inviteret til at holde oplæg om henholdsvis sund kost og fysisk træning. På baggrund af de to oplæg ved seminaret modtog CFI en forespørgsel fra Inspektionsskibet Vædderen (VDRN) om muligheden for uddannelse af skibets besætning i netop sund kost og fysisk træning for sejlende personel. CFI sendte derfor en mindre trup af sted mod Nordatlanten for at efterkomme VDRNs ønske. Denne artikel beskriver nogle af de oplevelser, som CFI truppen oplevede ombord på VDRN i perioden fra d. 14.-22. NOV 2010.

En kold velkomst

Arbejdsopgaver til søs

Det var en vindblæst og iskold destination, der ventede CFI truppen. De var vel nok forberedte på, at Nordatlanten ville være kølig i november måned. Men intet kunne have forberedt dem på den bidende kulde, der blæste igennem samtlige lag uld og direkte ind så knoglemarven frøs til is. Den bidende kulde medførte, at truppen primært opholdt sig inden døre det første døgn, mens skibet lå til kaj i Reykjavik.

Kort efter afgang begyndte CFI truppen sine arbejdsopgaver. Disse skulle dog tilpasses skibet rutiner, da skibets primære opgave ikke handler om sund kost eller fysisk træning, men derimod fiskeriinspektion og farvandsovervågning ved Grønlands Kommando. Skibets næstkommanderende indarbejdede CFI undervisning i skibets andre fastlagte rutiner, hvilket gav fundament for, at skibet kunne løse sine opgaver sideløbende med, at CFI kunne undervise den vagt- og arbejdsfrie del af besætningen. CFI måtte dog erfare, at et inspektionsskibs opgaver ikke altid er forudbestemte og planlagte. For midt under en lektion skrattede prajeanlægget med ordren: ”På post for helikopterflyvning”. Dette resulterede i at en større del af de besætningsmedlemmer, der deltog i den pågældende lektion, øjeblikkeligt forlod lokalet og efterlod en flok måbende CFI instruktører. Dette viste sig at være et gentagende mønster og CFI udsendte begyndte efterhånden at vænne sig til, at antallet af deltagende besætningsmedlemmer kunne variere meget i løbet af en enkelt lektion.

Afgang fra Island Dagen, hvor VDRN skulle stævne ud fra Island, bød heldigvis på et andet og mere mildt vejr. CFI truppen kunne derfor ånde lettet i forhold til de skrækscenarier om, hvad der var i vente på det stormfyldte nordlige Atlanterhav, som flere besætningsmedlemmer ellers så billedligt og ivrigt havde beskrevet. Hvorvidt det skyldes besætningens fortællinger eller en generel respekt for havets luner skal være usagt. Men for en sikkerheds skyld påførte CFI truppen sig af forebyggende grunde alle et søsygeplaster.

Den uendelige inspektion Storm i fjorden FOTO: BW

Som nævnt tidligere er en af VDRN primære opgaver fiskeriinspektion. Så det var derfor et rutineret inspektionsholds, der fløj af sted med helikopteren for at inspicere et estisk fiskerifartøj. Inspektionen udviklede sig dog til en noget 31

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

usædvanlig tur. For det første viste vejret sig ikke fra sin bedste side. Det var derfor en noget risikofyldt manøvre at få firet inspektionsholdet fra helikopteren og ned på dækket af fiskefartøjet. Der tonede billeder fra tegnefilm frem i hovedet på flere af CFI truppen, hvor gæve liansvingere klasker fladt mod et træ. Men heldigvis kom inspektionsholdet ganske uskadte ombord på fiskerifartøjet. Ombord udspillede der sig dog et mindre drama, da fartøjets kaptajn ikke umiddelbart havde i sinde at vedkende sig den klækkelige bøde, som inspektionsholdet mente, at han skulle betale for besiddelse af ulovligt fiskegrej. Det der skulle have været en rutinemæssig inspektion endte i et 23 timers inspektionsmarathon. Og for at gøre inspektionenshistorien helt fuldendt, så havde søen rejst sig i det døgn, som inspektionsholdet havde spenderet på fiskerifartøjet. Det blev derfor en noget actionpræget sejltur tilbage til VDRN. Særligt ombordtagningen af skibets gummibåd gav nogle kraftige bump med på vejen. Det var derfor et noget udmattet inspektionshold, der var vendt hjem til VDRN.

sig. Der var selvfølgelig stadig plads til både kage og snolder. Men nu blev det bare skyllet ned med et stykke gulerod.

Storslået natur Grønland er kendt for sin storslåede natur. Den fik CFI udsendte trup også oplevet på bedste vis. VDRN sejlede en solbeskinnet morgen ind i Prins Christians Sund i den sydøstlige del af Grønland. Dette sund er et mange mil langt sund, der flere steder kun er få hundrede meter bredt. På hver side af sundet rejser der sig sneklædte bjerge op af havet. Enkelte steder deler klippevæggene sig og indlandsisens tykke klare blå is strækker sig ud mod havet. Det er et fantastisk syn. CFI truppen benyttede derfor så meget tid som muligt på skibets bro eller istønde, der befinder sig 22 meter over havets overflade, under gennemsejlingen af sundet.

Et sejlende hjem Søværnet skibe er mere end blot sejlende tjenestesteder. Besætningsmedlemmerne er ombord for at udføre en funktion. Men da det ikke er muligt at forlade skibet under sejlads, er det også ombord man spiser, træner, vasker tøj, sover og holder fri. Omkring seks måneder af hvert år er skibet også besætningens hjem. Man må derfor træde varsomt, når man som CFI truppen forsøger at påvirke en besætnings livsstil. Messerne, hvor en del af fritiden bruges, kan sidestilles med vores dagligstue derhjemme. Man kan nok derfor nemt forestille sig, at besætningen ville brokke, sig, når der pludselig træder en flok ”idrætstosser fra København” ind i stuen. Særligt hvis de forsøger at blande sig i, hvordan tingene skal foregå. Men ikke desto mindre lykkedes det CFI truppens kostvejledere at få indført udskåret friske frugt og grøntsager i messerne. Om der blev brugt kvindelist eller rationel og faglig argumentation må stå hen i det uvisse. Men messemedlemmerne labbede i hvert fald frugten i

VDRN i Chr. Sund FOTO: BW

Der skulle dog vise sig at blive rig mulighed for at opleve de Grønlandske sund. To store lavtryk trak indover grønlands sydspids, hvor VDRN befandt sig. VDRN trak derfor i læ for den medfølgende storm i Tunugdliarfik, som er en lang og dyb fjord, der ender nær bygden Nassarssuaq. CFI truppen har intet forstand på hverken navigation eller meteorologi. Men med den smule erfaring, som sejladsen indtil nu havde bragt, opstod der hurtigt enighed om, at det virkede som et fornuftigt valg at sejle i læ fra de bølger, som en storm med vindstyrke på 30 m/s vil kunne medføre. Storm med vind af 30 m/s rusker godt op i havoverfladen, også selvom man befinder sig i 32

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

en fjord, der ligger i læ af de grønlandske bjerge. Vinden hiver fat i de små bølgetoppe og trækker lange hvide skumtunger henover overfladen. Det gør det svært at se mindre genstande, der ligger og flyder i vandet – særligt om natten. Af den grund fik CFI truppen sig en særlig overraskelse. En morgen kl. 0500 lød der et brag i skibet, der vækkede hele truppen. Herefter krængede skibet kraftigt til styrbord. Truppen fik derfor sat ny rekord i forlægning mellem køjen og broen. Det viste sig, at VDRN havde påsejlet en større klump sortis, som ikke havde været synlig for vagtholdet på broen før få meter fra kollision. VDRN er bygget til at bryde op til 80 cm is, så den lille isklump, var på ingen måde noget problem. Men den havde dog formået at få CFI truppens puls op nær maks. på ganske kort tid.

dene hører til i dette blad. Skibets Vedligeholdelsesofficer, der var ansvarlig for dagens øvelse, kom hurtigt frem til konklusionen, at sømændenes fysiske formåen havde en afgørende betydning for håndteringen af Hugo. Dette kunne CFI truppen kun bakke ham op i. Den fælles konklusion blev også underbygget af det faktum, at de, der gennemført den sidste træningstilstandsprøve i en god tid, også havde mere luft tilbage i røgdykkerapparatet. Derudover havde de ud fra en subjektiv karakterskala ikke oplevet situationen nær så hård, som de af deres kolleger, der var i mindre god form.

Det fine selskab

Alle der har set en film, der omhandler sejlads af den ene eller anden slags, vil helt sikkert nikke genkendende til, at det er noget særligt at spise middag med skibets Kaptajn. CFI truppen var derfor noget beæret, da de en dag fik invitation til at spise aftensmad med skibets chef, der i dette tilfælde var Kommandørkaptajn. CFI udsendte trups uniform er træningstøj, hvilket blandt andet skyldes, at CFI personel delvist består af civilt ansatte og at de militærtansattes uniform var strandet på FærøerRøgdykning ne grundet dårligt vejr. Sidstnævnte er en lænSøværnets skibes daglige rutiner stiller ikke de gere historie, som ikke skal uddybes her. Men store krav til besætningens fysiske formåen. da uniformen er træningstøj og anledning af Men besætningen må til enhver tid være klar nærmest episk ceremoniel karakter, var der til at handle i katastrofelignende situationer, ingen anden udvej for CFI truppen end at få hvis uheldet skulle være ude. Derfor træner strøget t-shirten og vandkæmmet håret, så skibet røgdykkere ofte forskellige scenarier man tilnærmelsesvis kunne se præsentabel ombord. CFI truppen fik også mulighed for at ud, når man nu skulle til middag hos Kaptajovervære en sådan øvelse. Øvelsesscenariet nen. var, at der var brand ombord i en sektion af CFI truppen kunne dog godt have sparret sig skibet og at der samtidig var et manglende be- de store forberedelser, der kunne sidestilles sætningsmedlem, Hugo. Røgdykkerne måtte med Askepots forberedelser før ballet på slotderfor iklæde sig fuldt udstyr og parvis bevæ- tet, for Chefen var som altid smilende og tilpas ge ned gennem trange luger og på smalle sti- uformel. Middagen, hvor menuen stod på det ger for at eftersøge Hugo. Hugo, der viste sig samme, som der hvor truppen normalt spiste, at være en øvelsesdykke, lå ”bevidstløs” to udviklede sig derfor hurtigt til en snak om vodæk nede. Han måtte derfor evakueres, hvil- res fagligt forskellige hverdag. ket ikke var nogen let opgave, da han vejede omkring 60 kg. Heldigvis er det svært at forstå, Det hele set lidt fra oven hvad det var for nogle ord, som sømændene fik frembragt bag røgdykkerudstyrets lungeau- Inspektionsfartøjer af samme type som VDRN tomat, da de fik at vide at Hugo skulle evakue- har oftest en helikopter ombord. Denne bruges res to dæk op. For jeg er ikke sikker på, at or- til fiskeriinspektion og som transport af læge 33 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

eller syge personer. Helikopterbesætningen bruger en del timer på at træne og vedligeholde deres forskellige operationer så som bjærgning af nødstedt personel direkte fra havet eller nedfirring af skibets læge med en efterfølgende evakuering af patient i hejsebåre. Men til tider når forholdende og opgaverne tillader det, bliver der udført såkaldte velfærdsflyvninger. Her får besætningsmedlemmer mulighed for at se skibet fra fugleperspektiv samtidig med at helikopterbesætningen får trænet deres procedurer ved transport af personel. CFI truppen blev spurgt, om de var interesserede i en tur i helikopteren, hvilket de naturligvis sagde ja tak til. Denne flyvetur blev den største naturmæssige oplevelse på turen. Turen gik fra skibet, henover havoverfladen mod land og derefter lavt op gennem brede kløfter i de bjerge, der rejste sig op af havet. Det var imponerende, at overvære hvordan piloten med sikker hånd styrede maskinen gennem kløften med, hvad der virkede til kun at være få meters luft til hver side af rotorbladende. Men den mest storslåede oplevelse kom i det sekund, hvor helikopteren steg over bjergtoppen og indlandsisen strakte sig ud i det uendelige. Man kom fra bjergets skygge op i solen der fik det massive ishav til at funkle. Synet tog fuldstændigt mælet fra CFI truppen, som fuldstændigt glemte at pege og tage billeder i en stund.

viste, at søens folk er hurtige, når det gælder. Der blev sprintet frem og tilbage på den opmålte bane, så sveden nærmest sprøjtede fra panden og der hang en lugt af afbrændt træningssko i luften på helodækket. CFI truppen afviklede ligeledes Styrketesten fra Forsvarets Fysiske test, mens de var ombord på VDRN. I første omgang dukkede der kun to besætningsmedlemmer op til test. Men da rygtet efterfølgende gik gennem skibet om testens relevans og de to besætningsmedlemmers formåen, blev efterspørgslen på endnu en afvikling af testen større og større. Det endte faktisk med, at CFI måtte afvikle testen tre gange, for at dække besætningens ønsker. Da træningsrummet ombord på VDRN har en begrænset størrelse blev styrketesten afviklet på forreste fortøjringsdæk. Her mellem pullerter, fender og trosser blev der rigget til, så det var muligt for besætningsmedlemmerne, at bevise hvilken styrke de var i besiddelse af i de fem øvelser, som testen består af.

Test af søens folk CFI truppen gennemførte Danish Military Speedtest, der er en del af Forsvarets Fysiske test, som er det testsystem, som CFI benytter sig af, når der udarbejde anbefalinger for operative enheders fysiske kapacitet. Testen blev afhold på VDRN helikopterdæk en kold, men solskinsrig dag. Det var frivilligt for besætningen at deltage, men alligevel mødte en god del frem taget i betragtning af at dagligt arbejde og vagter fortsat skulle passes. Særligt positivt var det, at stort set hele skibsledelsen mødte frem og gav de menige gaster kamp til stregen. Danish Military Speedtest er en intervaltest, der tester et besætningsmedlems evne til at bevæge sig hurtigt fra A til B gentagne gange. De fremmødte af VDRN besætning be-

DMST Panama og Planken FOTO: BW

Afskeden Efter 9 dage til havs var det tid for CFI truppen at tage afsked med VDRN. VDRN lagde derfor til kajs ved Nassarssuaq, så den lille trup kunne komme fra borde. Det havde været en storslået tur med et prægtigt skib og en imødekommende og stolt besætning, der ivrigt havde stillet op til alt, hvad CFI truppen havde budt dem. Der skal derfor lyde et stort tak til VDRN og 5. besætning fra de fire idræts- og sundhedsnørder fra CFI. 34

FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

VETERANTRÆF VED FSU ved

Generallæge Erik Darre

Det er blevet en rigtig god tradition i januar måned at afholde det såkaldte ” FSU Veterantræf”. I år var det anden gang, og fredag den 21. januar fra 10.00 – 14.00 mødtes FSU nuværende stab med tidligere generallæger, tidligere chefer for Forsvarets Sanitetsskole, tidligere medlemmer af særlig stab og tidligere administrative chefer. Det blev en meget hyggelig dag, hvor vi til et meget engageret publikum fik lejlighed til at fortælle om FSU nuværende opgavekompleks, organisationens udvikling og de væsentligste udfordringer.

”FSU Veterantræf” den 21. januar 2011 Fra venstre mod højre ses: OSYPL H. Blom, OL M. Kruse, GLG E. Darre, STLG-1 L. Vanggaard, GLG S. Trier, STLG-1 O. Clasen, GLG H.-M. Jelsdorf, OL S. Gildberg, STLG-1 S. Philip Jørgensen, STDLG T. Gregersen, OL B. Cornelius, STLG-1 S. Worm-Petersen, STLG-1 T. Stæhr-Johansen, STLG-1 H.O. Jørgensen, STLG-1 B. Bardrum, STLG-1 H. Kähler, STLG-1 W. Grønfeldt. FOTO: FSU 35 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Flyvemedicinsk Seminar

BEMÆRK NY DATO DA DET DESVÆRRE IKKE ER LYKKEDES AT FINDE TILSTRÆKKELIG KVALIFICERET UNDERVISERE I DEN PLANLAGTE PERIODE BLIVER VI NØD TIL AT FLYTTE NEDENNÆVNTE SEMINAR TIL PERIODEN

3 – 5 NOV 2011 Generel Flyvemedicinsk Videreuddannelse 2011

”Spatial Disorientation” Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvestation Skalstrup 3. – 5. november 2011 Faglig Koordinator: Overlæge Mads Klokker Arrangør: Forsvarets Sundhedstjeneste, Rekrutterings- og Fastholdelsesafdelingen

36 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Invitation til Sygeplejersker ansat i Forsvaret ved

SYPL-R Kirsti Andersen

Der er oprettet et forum hvor sygeplejersker der er ansat eller har rådighedskontrakt med forsvaret kan holde kontakt med hinanden. Dette forum giver mulighed for at lægge dokumenter ud, afholde debatter og oprette kalender, sende links og lave en blog der har fælles interesse for sygeplejersker der er ansat i forsvaret. Ønsker du at være medlem af dette forum kræves det at du er medlem af Dansk sygeplejeråd. Du bedes logge på www.dsr.dk/grupper Under ”Sygeplejersker ansat i forsvaret” kan du ansøge om deltagelse ved at sende din mailadresse til administrator: SYPL-R Kirsti Andersen.

37 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

PERSONALENYT Ansættelse LGVIK Anders Ludwig Elgborn, FSU-INFFRE, er ansat som lægevikar i perioden 1. september 2010 -31. januar 2012 ved infirmeriet i Fredericia TLG Anne Mette Schwartzberg, FSU-INFKOR , er ansat på kontrakt som militær reservetandlæge fra den 1. september 2010 med henblik på tjeneste i stillingen FSU-INFKOR AFDTLG Tomas Holt Zeuthen, FSU-INFFRH, ansættes som afdelingstandlæge fra den 1. november 2010 ved Infirmeriet på Flådestation Frederikshavn (FSU-INFFRH50) AFDLG Jens Korsgaard Jensen, er ansat pr. 1. december 2010 i stillingen FSU-INFKAR02 FYTERP, Kenneth Ernst Hilt, CFI, er fastansat som ledende FYTERP fra 1. januar 2011 ved CFI

Beordring OLG Bo Riebeling Nørnberg, FSU-RDU2, er beordret til midlertidig tjeneste som kommandolæge ved FTK pr. 1. oktober 2010. OLG udnævnes samtidig til STLG-2 AFDLG Jan Erik Tuxøe, FSU-RDU2, fungerer i stillingen FSU-CHRDU2 fra 1. oktober 2010 STLG-1 Søren Worm-Petersen, FSU-SD, er beordret til stillingen som FSU-CHST fra den 1. december 2010 STLG-1 Benny Bardrum, FSU-RD, er beordret til stillingen som FSU-CHSD fra den 1. december 2010 STLG-2 Hans Ole Jørgensen, FSU-RDU, er udnævnt til STLG-1 den 1. december 2010 og er beordret til stillingen som FSU-CHRD fra samme dato STLG-2 Jens Tingleff, DANILOG, beordres 1. april 2011 i stillingen som FSU-CHRDU

Udnævnelse SSG Dan Christiansen, FSU-RDR, er udnævnt til CSG 1. august 2010 OKS Lise Lindeskov Hansen, FSU-INFALM, udnævnes til OKS-1 pr 16. august 2010

Afskedigelse / Fratrædelse VPENS Knud Høier-Madsen, FSU-RD, fratræder sin stilling som vederlagslønnet pensionist ved FSU den 30. juni 2010 OLG Karen Møller, FSU-INFSKV, fratræder 28. februar 2011 i forbindelse med kontrakt udløb OLG Knud Kristian Nørgaard Rasmussen, FSU-INFAAL, ansættelse bringes til ophør 28. februar 2011 efter ansøgning RLG-2 Karen Margrethe Bæk Jensen , FSU-INFGDL, kontraktansættelse udløber pr. 31. marts 2011.

38 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Kommandørkorset af 1. grad Den 1. februar 2011 overrakte Forsvarschef General Knud Bartels Kommandørkorset af 1. grad til Generallæge Erik Darre.

Ridderkorset af 1. grad Mandag den 31. januar 2011 overrakte Chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Lasse Harkjær og Generallægen i fællesskab Ridderkorset af 1. grad til overlæge Kirsten Bjørnsen, Chef for infirmeriet i Høvelte.

25 års Hæderstegn OS Henrik A. W. Dahl modtog 25 års Hæderstegn mandag den 31 januar 2011 på Infirmeriet Holmen.

STLG Benny Bardrum overrækker.

39 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

40 års Fortjensmedalje i sølv SSG Eivin V. C. Hansen har onsdag den 2. februar fået tildelt 40 års Fortjenstmedalje i sølv.

GLG Erik Darre overrækker.

Inspektion af ISAF Infirmeri Generallæge Erik Darre Tog til Oksbøl fredag den 7. januar for at være med til afsluttende sanitetsfaglig inspektion af SANDEL/ISAF hold 11.

40 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Ambulance speciale august 2010 16 elever fra forsvaret på ambulanceassistentuddannelsen

I efteråret 2008 startede for første gang 16 elever fra forsvaret på ambulanceassistentuddannelsen. Det er en civil lærlingeuddannelse, der nominelt varer 2 år og 3 måneder. Holdet gennemførte svendeprøver ved EUC vest i august 2010, og uddannelsen afsluttes 28. oktober 2010 med overrækkelse af svendebreve til 13 nyuddannede ambulanceassistenter. (én er afgået fra uddannelsen, én afsluttede – grundet merit - uddannelsen allerede sidste år, og den sidste forventes – grundet sygdom – først at afslutte sin uddannelse senere i år).

Seminar for BM af stampersonel Gruppen I perioden 08. - 09. november 2010 er der blevet afholdt Seminar for BM af stampersonel gruppen, på Flyvestation Skalstrup 41 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

REDAKTIONELT Ved

OSYPL Helle Blom

Da jeg ikke er professionel journalist er det nødvendigt at bede alle jer ”artikelskrivere” om at overholde nogle regler.

Artikler og fotos til bladet skal: •

Være udfærdiget i et Word-dokument

•

Der skal helst ikke være billeder i artiklen. Hvis der er billeder / fotos med skal de sendes separat med angivelse af • Hvem der er med på billedet • Hvem der har taget det og • Hvis det er taget fra andet medie om vi må bruge det

•

Hvis artiklen har været trykt i et andet medie skal der gives tilladelse til at vi må bringe artiklen. Det skal fremgå: af hvem tilladelsen er givet og hvor den har været bragt før.

•

Undgå så vidt det er muligt at sætte teksten op med forskellige typer og afsnit udover hvor det er nødvendigt. Det giver meget arbejde at passe en opsat artikel til i bladet.

•

Send venligst artikler /fotos og andet direkte til mig eller CHST. Det er så nemmere at få fat i skribenten ved spørgsmål til indhold m.m. TAK.

Artikler og stof til bladet sendes til: [email protected] og/eller [email protected] 42 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011

Forsidebillede: Orlogskaptajn Benny Junker fotograferet ved sin afskedsreception på Skalstrup JAN 2011

FOTO: AFDLG Niels M. Nielsen, FSU

FORSVARETS SUNDHEDSTJENSTE

FSU-NYT REDAKTION: CH/ST Søren Worm Petersen OSYPL Helle Blom

ADRESSE: FSU-NYT Forsvarets Sundhedstjeneste Skalstrup Postboks 240 4000 Roskilde TLF: 39771200 FAX: 39771220

EMAIL: [email protected] / [email protected] INDLÆG: Kan sendes til ovenstående adresse / E-mail udfærdiget i Word. Deadline for indlæg til næste nummer: 10. Juni 2011

FORDELING: FSU-NYT udsendes til: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Læger / tandlæger med reserveofficersstatus. Sygeplejersker med rådighedspligt. Sundhedsfagligt personel med reaktionsstyrke eller basiskontrakt. Forsvarets Afdelingslæger på Rigshospitalet. Forsvarets Infirmerier. Læger i stabe. MG og BM i FLGK på reak -/ rådighedskontrakt. Hjemmeværnets distriktslæger.

TRYK: Forsvarets Trykkeri Korsør

43 FSU-NYT nr. 1 MAR 2011