FORSLAG TIL TRAFIK OG GRØN PLAN NV
JUNI 2003
FORORD Trafik og Grøn Plan NV
FORORD - KØBENHAVNS KOMMUNE Endnu en lokal trafik- og bymiljøplan er udarbejdet - denne gang for kvarterløftområdet i Nord-Vest. Planen er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra lokalområdet, Kvarterløft Nord-Vest og Københavns Kommune. Endnu engang et frugtbart samarbejde, hvor kommunen og borgerne har lært en masse af hinanden. Det er godt både for kommunen, for lokalområdet og for kvarterløftet at have en sammenhængende plan, der viser, hvilke principper der skal lægge til grund for fremtidige aktiviteter i området. En plan som først og fremmest har til formål at koordinere indsatsen på det trafikale og grønne område i kvarteret og sikre, at kommende forandringer i kvarteret hænger sammen og passer ind i en samlet helhed. Der er ikke afsat penge til at føre planen ud i livet. . Trafik og Grøn Plan NV er en langsigtet plan, som vil indgå i kommunens løbende planlægning og prioritering af projekter, f.eks. i trafiksikkerhedsarbejdet eller ved prioritering af midler til cykelstier. Kommunens politikere har til opgave at varetage hele kommu-
nens interesser. Derfor må de forskellige projektønsker i Nord-Vest ”kæmpe med” projektønskerne i resten af byen. Men lokalområdet behøver jo ikke at vente på, at kommunen igangsætter projekter. En meget stor del af vejene i Nord-Vest er private fællesveje, hvor grundejerne selv har ansvaret for vedligeholdelse og istandsættelse. Dannelse af netværk og vejlav er allerede godt i gang i kvarteret, hvilket jeg personligt synes er en rigtig god udvikling. En forskønnelse og udvikling af kvarteret forudsætter nemlig, at de private grundejere gør en stor indsats. Mange af indsatsområderne og principperne i Trafik og Grøn Plan er målrettet de private fællesveje. Planen kan derfor være med til at skubbe private projekter i gang og fungere som støtte og inspiration for private grundejere. Jeg vil gerne takke for den store indsats, som borgerne i kvarterløftområdet har lagt i denne proces. Jeg håber, at der på sigt bliver nogle gode og synlige resultater ud af arbejdet.
Søren Pind Bygge- og Teknikborgmester
2
Trafik og Grøn Plan NV
FORORD - KVARTERLØFT NORD-VEST Så har Nord-Vest fået en plan for trafikken og en plan for det grønne i et og samme produkt. Med denne Trafik og Grøn Plan NV har vi mulighed for at sætte fokus på de behov, vi har inden for vores kvarter, så vi ikke drukner eller glemmes i det store spil i Københavns Kommune. Vores indtryk er, at de fleste borgere i kvarteret er glade for Nord-Vest. Tilflyttere og folk uden for bydelen har derimod i højere grad en negativ opfattelse af Nord-Vest. Lad os få sat fokus på de positive værdier i kvarteret, og lad os bevare og udvikle dem. Lad os ændre de negative opfattelser, der til en vis grad kan begrundes med manglende kendskab til kvarteret. Vi har smukke, planlagte boligbebyggelser, tegnet til datidens arbejderfamilier af tidens bedste arkitekter. Vi har de stadig mere attraktive og særprægede erhvervsområder, der er blandet med boligbebyggelse. De har mere atmosfære, mangfoldighed og udadvendthed end traditionelle erhvervsområder. Vi har en befolkning, der er blandet både socialt og etnisk, og som alle bidrager til at opretholde et aktivt og særligt kvarter med stor farverigdom. Nord-Vest Kvarteret skal være et kvarter, hvor værdierne bevares og udvikles, og hvor man har lyst til at leve. Derfor skal der sættes fokus på det miljø der omgiver os. Vi er underforsynet med parker, pladser og grønne gaderum. Vi er med andre ord underforsynet med rekreative værdier, som kan give vores kvarter flere herlighedsværdier. Når man ser på Bispebjerg Bydel som helhed, så er der er en del grønne områder, men når vi ser specifikt på vores kvarter, så er der ikke meget grønt at komme efter, og der er langt til de nærmeste grønne områder. Derfor håber vi at kunne friholde eller begrænse byggeri på de få ubebyggede pletter, vi har tilbage i kvarteret til fordel for etablering af parker og mindre grønne pladser. Desuden er der behov for at beplante mange af vores gader, så vi på sigt kan få et rart, smukt og grønt kvarter. Tilsammen vil det give Nord-Vest en klar grøn profil.
Trafik og Grøn Plan NV
På trafikområdet gælder det om at sikre god kollektiv trafik i området samt gode forhold for cyklister og fodgængere, således at flere tilskyndes til at benytte andre transportmidler end bilen. Det gælder om at fredeliggøre lokalområderne, og sikre at smutvejstrafikken kører på de overordnede veje, og det gælder om at ordne parkeringen samt om at styrke handelsstrøgene Frederikssundsvej og Frederiksborgvej og om at sikre, at også virksomhedernes transportbehov tilgodeses. Der skal rettes en stor tak til de beboere og andre lokale, der har deltaget i arbejdet. De har lagt et stort stykke frivilligt, indsigtsfuldt og engageret arbejde i denne plan. Også en stor tak til Københavns Kommune for samarbejdet med udarbejdelsen af Trafik og Grøn Plan NV. For både os og kommunen har det været en spændende udfordring. Resultatet af samarbejdet har været positivt. Vi ser at Kommunen i høj grad forstår, at vi har et godt lokalt kendskab, og at det er værd at lytte til vores forslag. Nu håber vi, at vi med denne plan kan sætte yderligere fokus på samarbejdet som vejen frem. Også når planens mange projekter på sigt skal videreudvikles, planlægges og implementeres. Med det engagement der er lagt i Trafik og Grøn Plan NV, både fra deltagere i arbejdsgruppen og fra andre interesserede i kvarteret, så er det tydeligt, at kvarterets borgere er parate til at gøre en indsats for vores fælles bymiljø. Vi er derfor i høj grad klar til at fortsætte samarbejdet med Københavns Kommune i det videre forløb, så vi i fællesskab kan løfte vores kvarter. Med venlig hilsen Torben Groth Formand for Styregruppen for Kvarterløft Nord-Vest
Kristian Jensen Næstformand for Styregruppen for Kvarterløft Nord-Vest
3
4
Trafik og Grøn Plan NV
INDHOLDSFORTEGNELSE Trafik og Grøn Plan NV
6
Trafik og Grøn Plan NV
INDHOLD FORORD .............................................................1 FORORD - KØBENHAVNS KOMMUNE ............................................ 2 FORORD - KVARTERLØFT NORD-VEST.......................................... 3
INDHOLDSFORTEGNELSE ............................5 FORUDSÆTNINGER........................................9
HVAD ER TRAFIK OG GRØN PLAN NV?........................................ 10 NORD-VEST HER OG NU ................................................................. 14
MÅLSÆTNINGER ...........................................27 MÅLSÆTNINGER FOR DET GRØNNE........................................... 31
INDSATSOMRÅDER .......................................33
PROJEKTKATALOG........................................61 - UDVALGTE KONKRETE PROJEKTER .......61 GLUD & MARSTRAND-GRUNDEN ................................................. 62 RENTEMESTERVEJ ............................................................................. 64 FREDERIKSBORGVEJ ......................................................................... 70 FREDERIKSSUNDSVEJ....................................................................... 74 NØRREBRO STATIONS-OMRÅDE................................................... 79 OMRÅDET VED HT-GRUNDEN ........................................................ 81 MÅGEVEJ.............................................................................................. 84 ØRNEVEJ .............................................................................................. 88 VIBEVEJ ................................................................................................ 90 PROVSTEVEJ........................................................................................ 93 BIRKEDOMMERVEJ............................................................................. 95 ANDRE PROJEKTER PÅ DE OVERORDNEDE VEJE ...................... 97
ØKONOMI OG PRIORITERING....................99
ØKONOMI OG PRIORITERING...................................................... 100 DELTAGERE ....................................................................................... 104
PENDLING ........................................................................................... 36 TRAFIKAFVIKLING PÅ DE OVERORDNEDE VEJE ....................... 38 LOKALOMRÅDERNE ......................................................................... 41 PRIVATE FÆLLESVEJE....................................................................... 46 PARKERING ......................................................................................... 46 CYKEL- OG FODGÆNGERTRAFIK ................................................. 48 GRØNNE GADER OG FORBINDELSER.......................................... 52 PARKER................................................................................................. 54 PAUSEPLADSER, LEGEPLADSER OG GRØNNE GÅRDRUM...... 56 GADEUDSTYR .................................................................................... 59
Trafik og Grøn Plan NV
7
8
Trafik og Grøn Plan NV
FORUDSÆTNINGER Trafik og Grøn Plan NV
HVAD ER TRAFIK OG GRØN PLAN NV? FORARBEJDET Kvarterplan Nord-Vest 2001 Udgangspunktet for Trafik og Grøn Plan NV er den overordnede målsætning om social og miljømæssig bæredygtighed i Kvarterplanen fra 2001. Ifølge den skal kvarterets fysiske miljø indrettes, så det tilgodeser så mange forskellige behov og ønsker som muligt og dermed fastholde en bred sammensætning af beboere, detailhandlere og virksomheder i kvarteret. Det betyder, at alt det, der fremover skal ske i kvarteret, skal forbedre levevilkårene ikke blot for de mennesker, som bor og arbejder i kvarteret nu, men også på en sådan måde, at kvarteret kan fastholde og udbygge værdierne og blive attraktiv for dem, som måtte komme til. Nord-Vest skal ikke blot forbruges, men også bygges op og vedligeholdes. Kvarterplanen indeholder en lang række forslag til initiativer og projekter, som kan udmønte den sociale målsætning. For trafikken og bymiljøet peger Kvarterplanen på, at det skal ske gennem en generel trafikal fredeliggørelse, som kan åbne op for etablering af bedre byrum med større rekreative værdier. Alle mennesker - ikke mindst børn, ældre og handicappede - skal kunne færdes sikkert rundt i kvarteret. Nye byrum og grønne træk skal give kvarteret byarkitektoniske og rekreative kvaliteter. Trafik og Grøn Plan NV er en videreudvikling og konkretisering af Kvarterplanens principper og strategier.
Hvad er bæredygtighed? Begrebet bæredygtig udvikling blev defineret i Brundtlandrapporten "Vor fælles fremtid" i 1987. Her defineres det som "(... )en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Bæredygtig udvikling rummer to begreber: "Behov", især de grundlæggende behov hos verdens fattige, som bør have absolut førsteprioritet, og "tanken om de begrænsninger som teknologiens stade og den samfundsmæssige organisation lægger på miljøets muligheder for at opfylde de nuværende og fremtidige behov". Rapporten fastslog endvidere, at bæredygtig udvikling handler om helhedsorienteret udvikling, baseret på tre hoveddimensioner, der indbyrdes skal afbalanceres: • Sociale forhold • Miljømæssige forhold • Økonomi Definitionen er siden hen forkortet, omskrevet og/eller ændret til mange variationer. En ofte gengivet omskrivning er ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers muligheder for at få dækket deres behov”. Kvarterløft Nord-Vest i gang med at udarbejde en kortlægning af kvarteret - Økologisk og Bæredygtigt NV - som skal danne grundlag for en videreudvikling og kvalificering af Kvarterplanens mange projekter med økologisk og bæredygtig profil bl.a. i relation til den kommende byfornyelsesindsats.
10
Trafik og Grøn Plan NV
Bispebjerg Kirkegård
Bispebjerg Kirkegård
Delområde
1 Delområde
Gl a Br ofo svej ge Bly dv tæ ej kk er ve j
ev ej
ev ej
ev ej
Sva ne
j ve jre
vej
Vib
åg
ev ej
Læ
Tra n
rk
sv Mu
ve j
j
Grøndalsvængets Skole j ve be Vi Hillerødgade
bød
erv
ej
Teknisk Skole Dre jerv ej
re Fa sanv ej
Pr ov ste ve j
Sn ep pe ve j
ev ej
ær
St
j
Fyr
Nørrebro Station
Nord
ns All e
se
Ib
j
Pe ter
ve
rve
Lyngsies Plads
He
vej
ste
Ørn eve j
j
Sva ne
j ve jre He
Må ge
ev ej Vib
ej ev Tra n
Ug le
Gl a Br ofo svej ge Bly dv tæ ej kk er ve j
ev ej åg
ev ej
Læ
rk
sv Mu
ve j
me
Lygten
j
ve
ej ev
al
rg ve er
ng
sa
re Fa sanv ej
Pr ov ste ve j
Ib
Bisiddervej Re nte
Rebslagervej
Hulg årds vej
Nørrebro Stationsområde
te en
tte
r Rø
Genforeningspladsen
Gl
Na
j ve ke fin g Bo
e rv ge an rs Kæ le ej Al sv ps ru Bo
Falk e
vej
Glentevej
j ve
se
ej
åm
Bl
Glentevej
rd
j ve
se
ej
åm
Bl
Trafik og Grøn Plan NV
vej
Nørrebro Station
j
ve
re
æ
St
å rg
j
Frederiksberg Kommune Fra Kvarterplan NV: Skitse til trafikplan
Bellahøj Campingplads
Lyngsies Plads
Falk e
sund svej Th Th Brand st. ora ek sv lav Hulgårds ej ej El. st. Plads Fr.sundsvejens Fr ed Skole er iks Politi su nd HT - anlæg sv ej
te
j
ve
ej ev
al
rg
j
Grøndalsvængets Skole j ve be Vi Hillerødgade
eriks
Fyr bød erv ej
Teknisk Skole Dre jerv ej
Ørn eve j
te en
Gl
tte ve er
ng
sa
1
j
j ve Birkedommervej ds år Do g r the s ave Do m rthe j To ave j Bis Mø pev ntm ej est erv ej
s Ve
Na
r Rø
e rv ge an rs Kæ le ej Al sv ps ru Bo
rd
gå er
st Ve
Genforeningspladsen
ej
rve
Fred
e All
e All
j ve ke fin g Bo
sv
ste
Parken
ps
ps
2
5
nd
me
Grønne gader Lersø
ru Bo
ru Bo
j
ve
re
æ St
6 e
Re nt
Lygten
Politi Bellahøj Campingplads
Th ora ek sv lav Hulgårds ej ej Plads Fr.sundsvejens Skole Fr ed er iks HT - anlæg su
Bisiddervej
Rebslagervej
3 El. st.
Th
Må ge
svej Brand st.
Nord
ns All e
se
4
sund
Pe ter
eriks
Ug lev ej St ær e ve Sn j ep pe ve j
Fred
Frederiksborgvej
j ve Birkedommervej ds år Do g r the s ave Do m rthe j To ave j Bis Mø pev ntm ej est erv ej
Plads/legeplads/parkområde Utterslev Torv
Hulg årds vej
Utterslev Torv
Frederiksborgvej
Evt. ensretning Nyt signal Særlig trafikforanstaltning Lersø Plads/legeplads/parkområde Parken Gade med særlig status Frederiksborgvej/omprofilering Ny cykelsti Ny stiforbindelse Nørrebro Stationsområde
Frederiksberg Kommune Fra Kvarterplan NV: Skitse til grøn strategi
11
HVORDAN ER PLANEN BLEVET TIL? Arbejdsgruppe med lokale repræsentanter Trafik og Grøn Plan NV er blevet til i et samarbejde mellem kommunen og beboere samt organisationer i lokalområdet. Således har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra lokalområdet samt en projektbestyrelse med repræsentanter fra Kvarterløft Nord-Vest, Grøn Guide for Bispebjerg og Københavns Kommune. Projektets organisering fremgår af bilaget bagest i planen. Arbejdsgruppens opgave har været i samarbejde med kommunens repræsentanter at præcisere, hvilke problemer og muligheder der er i bydelen, samt at arbejde med konkrete løsningsprincipper. Der har været afholdt to weekendseminarer, en række aftenmøder og to arbejdslørdage. Og desuden har en byvandring i Nord-Vest og en tur rundt i København været til stor inspiration for arbejdet.Vej & Park har arbejdet videre med de udarbejdede forslag, og resultatet er denne plan. Der er enighed om mange af løsningsmodellerne, men på enkelte områder har kommunen og lokalområdet forskellig opfattelse. Disse forhold vil blive afklaret ved en senere projektudvikling og er beskrevet nærmere under konkrete udvalgte projekter bagest i planen.
Arbejdsgruppemøde
12
Imellem de to weekendseminarer blev der afholdt et borgermøde samt efterfølgende udstilling i Lygten Station, hvor alle interesserede kunne møde op og komme med kommentarer. Et udkast til planen har været til debat i området. Kommentarer indkommet i ”ros- og risperioden” er i videst mulig omfang indarbejdet i denne plan. Planens indhold Trafik og Grøn Plan NV indeholder i dette afsnit en beskrivelse af Forudsætningerne for planen – Kvarterplanen, befolkning, bebyggelse, planlægningen, trafikken og det grønne. Dernæst kommer der et afsnit om planens Målsætninger vedrørende trafikken og det grønne, efterfulgt af de Indsatsområder, som følger op på planens målsætninger. Til sidst indeholder planen et Projektkatalog med forslag til konkrete løsninger og projektideer i en række gader og på udvalgte pladser. Planen er således et detaljeret program for, hvordan trafikken bør reguleres, og bymiljøet forbedres i fremtiden, samtidig med at den anviser konkrete principforslag til projekter, som kan være til inspiration for andre, senere projekter i kvarteret.
Arbejdsgruppen på inspirationstur i København: Degnestavnens legeplads Trafik og Grøn Plan NV
HVAD KAN PLANEN BRUGES TIL? Planen som grundlag for det videre arbejde Planen udløser ikke i sig selv, at der f.eks. igangsættes vejarbejder, at trafikken reguleres, at der plantes træer, eller at der sker andre fysiske forandringer i kvarteret. Planen har først og fremmest til formål at koordinere indsatsen på de forskellige områder og sikre, at kommende forandringer i kvarteret hænger sammen og passer ind i en fælles helhed.
Økonomi Selvom kommunen ikke har afsat midler til gennemførelse af de projekter, planen foreslår, vil det dog være muligt at fremme enkeltprojekter i kvarteret, da de indgår i en sammenhængende planlægning. Eksempelvis kunne nogle af planens projekter indgå i prioriteringen af midler til trafiksikkerhedsarbejde. Endvidere har Kvarterløft Nord-Vest mulighed for at prioritere mellem projekterne med henblik på at gennemføre projekter for de midler, kvarterløftet har til rådighed.
For Københavns Kommune er Trafik og Grøn Plan NV først og fremmest et redskab til at sikre, at der er et fælles udgangspunkt for de aktiviteter, der sættes i værk i kvarterløftområdet. Planen skal sikre, at forskellige indsatser prioriteres og koordineres internt i Vej & Park og Bygge- og Teknikforvaltningen samt med de øvrige forvaltninger. Trafik og Grøn Plan NV har ikke nogen formel status, sådan som kommuneplanen og lokalplaner har. Foreslåede ændringer f.eks. i den trafikale eller grønne struktur vil imidlertid komme til at påvirke kommuneplanen, eksempelvis ændringer i den grønne cykelrutes forløb. Ligeledes vil Trafik og Grøn Plan NV være udgangspunkt for udarbejdelse af fremtidige lokalplaner i området. De viste indsatser og konkrete projekter er altså ikke et udtryk for endelige løsninger, som kan udføres umiddelbart, men de er retningsgivende for en eventuel senere detailprojektering og planlægning i kvarteret. For Kvarterløft Nord-Vest er Trafik og Grøn Plan NV et redskab til at iværksætte og prioritere mellem konkrete projekter. For private grundejere kan planen fungere som inspiration og være retningsgivende i forbindelse med, at de vil renovere deres private fællesvej. Derudover er planen et vigtigt dokument, når der skal søges om økonomisk støtte hos andre. Det kan være kommunen, der søger private fonde, eller det kan være grundejere i kvarteret som f.eks. søger kommunens- eller Statens puljer og/eller private fonde. Her vil Trafik og Grøn Plan NV kunne fungere som dokumentation for en samlet planlægning i området, og dermed støtte det eller de enkeltprojekter, der søges på. Arbejdsgruppen på inspirationstur i København: Utterslev Torv Trafik og Grøn Plan NV
13
NORD-VEST HER OG NU MANGFOLDIGHED OG FORSKELLIGHED Nord-Vest er et farverigt kvarter med plads til mange slags mennesker. Der er mange unge og mange enlige. Nord-Vest har også plads til mange forskellige etniske grupper, skæve eksistenser, hjemløse og psykisk syge. Kvarteret huser også familier, men det er de unge og de enlige, der er flest af. Nogle har boet i kvarteret i mange år, andre er lige kommet til. Mange bor kun i en årrække i Nord-Vest.
Fordelingsgader
TO
EJ GL AS V
DS V
J NVE
00
NOR
DRE
LÉ
17.60
AL
00
FASA
MÅ
23.0
0
GE VE
J
J
GVE
0
OR KSB
32.200
UN
EJ
PS
.8
14
SS
ERI
HULG
IK
0 14.5
ÅRDS VEJ
ED ER
D FRE
FR
RU
Det er blandingen af mange forskellige funktioner - erhvervsvirksomheder, butikker, skoler, kirker, institutioner og boliger - side om side, der giver NordVest sin helt egen uhøjtidlige charme og identitet og et mangfoldigt liv hele døgnet. Det betyder også, at kvarteret opleves som et puslespil af selvstændige delområder med hver deres egne kvaliteter og særpræg, lige fra det selvgroede klondykemiljø nord for Frederikssundsvej til ordnede og regelrette bebyggelser syd for.
54
BOLIGER OG ERHVERV GIVER IDENTITET OG SÆRPRÆG Nord-Vest er et frodigt og uhøjtideligt kvarter med en unik blanding af små og store, nye og gamle, tilfældigt opståede bygninger og større planlagte boligbebyggelser. Der er også mange små og store erhvervsvirksomheder, lige fra de ydmyge autoforhandlere til filmstudier, grafiske virksomheder og ISS domicil. Bebyggelsen repræsenterer en bygningshistorie fra 1800-tallet og frem til i dag. Nogle er stilfærdige og prunkløse repræsentanter, andre er tegnet af tidens bedste arkitekter.
0
50
. 33
Lokale veje Hverdagsdøgntrafik 2002
31.280
14.100
Å
SG
M
Bydelsgader
KEDOMMERVEJ
LYGTEN
SV RD
BI R
EJ
BO
De mange små og relativt billige lejligheder betyder, at kvarteret er tiltrækkende for unge og for enlige, og er på den måde med til at give området friske impulser og evigt nye kræfter. De bliver sjældent i kvarteret. Fraflytningsfrekvensen er høj - hele 16 procentpoint højere end i kommunen som helhed. Især flytter man, når familie skal stiftes, og der kommer børn. Kun 12% af husstandene huser børn i dag. Fraflytningen skyldes de små lejligheder og områdets få tilbud m.h.t. kultur og idræt, men skyldes også i stor udstrækning mangel på grønne områder og mødesteder.
Regionale veje
HILLERØDGADE
Eksisterende overordnet vejnet i Nord-Vest
Handelsgaderne Frederikssundsvej og Frederiksborgvej er kvarterets hovednerver. De er meget livlige med mange og forskellige forretninger. Skiltningen er af vekslende kvalitet og oftest ikke afstemt med bebyggelsens arkitektur.
Trafik og Grøn Plan NV
VEJNETTET I NORD-VEST Vejnettet i kommunen er opdelt i offentlige veje, private fællesveje og interne færdselsarealer. I Nord-Vest er de fleste overordnede veje offentlige og de fleste lokale veje private fællesveje. Det har betydning for, hvordan udgifterne til bl.a. drift og vedligeholdelse skal fordeles, og for om det er muligt at gennemføre vejomlægninger mm. Bagest i planen kan ses et kort over Nord-Vest med vejnavne på.
Offentlige veje Private fællesveje Interne færdselsarealer
Offentlige veje Nord-Vest er omkranset og gennemskåret af nogle af de mest trafikerede veje i Københavnsområdet. Sydvest og nordvest for kvarteret forløber hhv Borups Alle og Hulgårdsvej/Tomsgårdsvej. De er vigtige strækninger i det Storkøbenhavnske Regionale vejnet. Størsteparten af biltrafikken er derfor gennemkørende. Kvarteret gennemskæres herudover af Fordelingsgaderne Frederikssundsvej, Nordre Fasanvej/Lygten og Frederiksborgvej. Også på disse gader er en stor del af biltrafikken gennemkørende. Alle regionale veje og fordelingsgader er offentlige veje. Endelig spiller Mågevej/Glasvej og Hillerødgade en vigtig rolle som Bydelsgader. De har til opgave at forbinde det overordnede vejnet med lokalgaderne, og den overvejende del af biltrafikken har derfor ærinde i Nord-Vest. Birkedommervej og Landsdommervej er også bydelsgader, men har en mindre central betydning for det overordnede vejnet. Nogle af bydelsgaderne samt nogle få lokalgader er offentlige veje. Det overordnede vejnet • Det regionale vejnet skal sikre sammenhængen mellem København og det øvrige hovedstadsområde. • Fordelingsgaderne sikrer sammenhængen mellem bydelene i København og med de kommuner, der grænser op til Københavns Kommune. De skal kunne afvikle den vigtigste bus-, cykel og biltrafik i bydelene. • Bydelsgaderne forbinder det overordnede vejnet med lokalgaderne. • Lokalgaderne giver adgang til de enkelte ejendomme.
Trafik og Grøn Plan NV
Offentlige og private fællesveje i Nord-Vest
Københavns Kommunes Borgerrepræsentation er vejmyndighed for disse gader, og er således ansvarlig for driften og vedligeholdelsen. Administrationen heraf og de daglige opgaver er delegeret videre til Vej & Park.
15
Private fællesveje I Nord-Vest har de fleste lokalgader status af ”private fællesveje”. Det betyder, at grundejerne i fællesskab ”ejer” vejarealet og skal betale for vejens drift og vedligeholdelse (også vintervedligeholdelsen) samt fysiske forandringer som f.eks. trafikdæmpninger, ny belægning, beplantning osv. Det er derfor grundejerne, der skal tage initiativ til at gøre de private fællesveje i Nord-Vest bedre at færdes og opholde sig på. Grundejerne kan imidlertid ikke gøre, hvad de vil med vejene. Københavns Kommune er nemlig vejmyndighed for de private fællesveje. Af skemaet på næste side fremgår ansvarsfordelingen for de forskellige vejtyper.
lægningerne, med mindre projektet er iværksat på initiativ af kommunen, f.eks. sikring af skoleveje. Kommunen kan dog kun kræve forandringer på de private fællesveje, hvis de er færdsels- eller sikkerhedsmæssigt begrundet. Ellers skal grundejerne samtykke. Hvis der er tale om en mindre renovering (f.eks. etablering af bump eller plantning af træer) skal mindst 60% af grundejerne tilslutte sig projektets gennemførelse. Hvis der er tale om en mere omfattende renovering, hvor de trafikale forhold ændres væsentligt (f.eks. ved anlæggelse af plads eller opholds- og legeområde), skal alle direkte berørte grundejere tilslutte sig projektets gennemførelse.
Drift og vedligeholdelse:Vej & Park fører tilsyn med, om vejene er i god stand. Hvis det viser sig, at en privat fællesvej er i dårlig stand og sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, kan Vej & Park give grundejerne et påbud om at udbedre forholdene inden for en bestemt frist, ofte ca. 4 uger. Hvis tidsfristen overskrides uden, at man har aftalt det, skal Vej & Park lade arbejdet udføre for grundejernes regning.
På grund af disse særlige regler for private fællesveje er det vigtigt, at grundejerne - f.eks. i forbindelse med en trafikal fredeliggørelse - er aktive, hvis de ønsker forholdene ændret. Dette gælder 1) formulering af ”vejens ønsker”, 2) den kreative fase med ”udarbejdelse af et projekt”, 3) ”godkendelse i Kommunen” og 4) ”beslutning om betaling og etablering”.
Renovering og trafiksanering: Måske ønsker grundejerne at plante træer, skifte belægning eller dæmpe trafikken. Det er kun grundejerne, som kan beslutte og gennemføre en renovering. Det er også grundejerne, der skal betale for om-
Kvarterløftsekretariatet vil udarbejde en slags ”kogebog” for de private grundejere, som ønsker at vide mere om, hvilke regler der gælder for private fællesveje, og hvordan f.eks. en privat trafiksanering kan gennemføres.
Vej & Parks pjecer vedrørende hhv. vedligeholdelse og renovering af private fællesveje
Svanevej er en privat fællesvej. Grundejerne er ved at organisere et vejlav.
16
Trafik og Grøn Plan NV
Ansvarsfordeling for henholdsvis offentlige veje, private fællesveje samt interne færdselsarealer Offentlige veje
Private fællesveje
Interne færdselsarealer
Ejerskab
Vej & Park
Grundejer/Grundejerforening /Vejlav
Grundejer
Vedligeholdelse
Vej & Park
Grundejer/Grundejerforening /Vejlav
Grundejer
Renholdelse og sner ydning
Vej & Park har ansvaret for renholdelse og sner ydning på cykelstier og kørebane, mens den enkelte grundejer har ansvaret for renholdelse og sner ydning på fortovene.
Grundejer
Grundejer
Ændring i anlægsforhold
Vej & Park
Grundejer/Grundejerforening /Vejlav
Grundejer
Trafiksanering
Vej & Park
Grundejerforening/Vejlav/ Vej & Park *
Grundejer
Tilsyn
Vej & Park
Vej & Park
Byggeri & Bolig/Politiet
Myndighed
Vej & Park/Politiet
Vej & Park/Politiet
Byggeri & Bolig/Politiet
* Hvis ønsket om trafikregulering er et lokalt ønske, vil det oftest være grundejerne, der selv betaler. Er der tale om et offentligt ønske, f.eks. sikring af en skolevej, vil det være Vej & Park, der betaler. Er der sammenfaldende interesser, deles udgifterne oftest ved forhandling
Trafik og Grøn Plan NV
17
TRAFIKERET BYDEL Biltrafikken Biltrafikken er generelt stigende i København. Sådan er det også i Nord-Vest. Det skyldes dels den øgede pendling igennem kvarteret, dels at folk i al almindelighed anskaffer sig flere og flere biler. Virksomhederne og detailhandelen medvirker også til pendlingen, da kun en relativ lille del af de ansatte bor i kvarteret.
65 - 70 dB mere end 70 dB
Biltrafikken er med til at skabe liv og dynamik på de store veje, men medvirker også til støj- og luftforurening, nedsat trafiksikkerhed og en vis barriereeffekt. I de enkelte bolig- og bolig/erhvervsområder er der nogen smutvejskørsel, og på visse strækninger køres der for stærkt. Der er en del tung trafik og varetilkørsel til og fra virksomhederne og detailhandlen. Det lokale miljø i gaderne omkring husene er bortset fra de private grønne områder ikke særlig velegnede til ophold og rekreation. Der findes kun få områder med rekreative udfoldelsesmuligheder. Hvis trafikken ikke dominerede så meget, kunne der etableres opholdsarealer i gaderne.
Trafikstøj Til beskrivelse af støjen fra vejtrafik anvendes det gennemsnitlige støjniveau over hele døgnet. En stigning i støjen på 8-10 dB svarer til en fordobling i den oplevede støj, og en ændring på 3 dB er tydeligt hørbar. En ændring på 3 dB svarer til en halvering eller fordobling i trafikmængden. Miljøstyrelsen har fastsat en vejledende grænse for støj fra vejtrafik på 55 dB i boligområder, hvilket typisk vil sige, at 10-15% vil føle sig stærkt generet af støjen. I tætte eksisterende boligområder, accepterer man dog et støjniveau på op til 65 dB.
Kortlægning af trafikstøj i Nord-Vest
Knap 2.500 boliger eller ca. 25 % af boligerne i kvarterløftområdet vurderes at være udsat for et uacceptabelt støjniveau over 65 dB.
18
Trafik og Grøn Plan NV
S
42, 43
Eksisterende buslinier Eksisterende S-togsnet
185
Ændringer som følge af A-busnet Planlagte metrostationer på metroringen
69, 6A 21, 271E
42, 43
6A
21
69 67, 68, 250S
171E S
100S, 39
5A, 350S
S 5A, 350S 171E, 100S, 39 Den kollektive trafik i Nord-Vest
S
69
Kollektiv trafik Før Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) omlægninger af busruter, som netop gennemføres, har der været en rimelig forsyning med kollektiv trafik internt i Nord-Vest og fra Nord-Vest til andre områder i København, dog med nogle sårbare yderområder. Omlægningerne betyder, at der på nogle linier bliver en højere frekvens, mens andre linier – særligt til yderområderne – kommer til at Trafik og Grøn Plan NV
Fremkommeligheden og omstigningsforholdene på de overordnede veje er dog nogle steder utilstrækkelige, især ved kvarterets knudepunkt omkring Nørrebro Station som udgør den trafikale flaskehals med mange forskellige, krydsende og kørende trafikanter på relativt lidt plads. Med sit pulserende liv er stationsområdet et stort tilskud til miljøet i området. Cykel- og fodgængertrafik Fremkommeligheden for cyklister og fodgængere er ikke god nok i Nord-Vest. Der er for få forbindelser - særligt nord-syd - og nogle af de vigtige cykelforbindelser på tværs er ensrettede.
68 67, 250S
køre med en lavere frekvens med risiko for, at f.eks. ældre og gangbesværede kan få vanskeligt ved at komme rundt i kvarteret og til vigtige funktioner uden for kvarteret.
Sikkerheden og trygheden kan også forbedres flere steder i kvarteret. Der er farlige og uoverskuelige kryds og strækninger, hvor oversigtsforholdene kan forbedres og riskoen for uheld kan reduceres. Med en række forbedringer vil kvarteret imidlertid være velegnet for færdsel både på cykel og til fods. Parkering Antallet af parkerede biler på vejene i Nord-Vest er i de senere år steget og forventes at stige yderligere, ikke mindst fordi beboerne i kvarteret anskaffer sig flere og flere biler. Parkeringen sker både på offentlige og private fællesveje, på private parkeringspladser og i nogle få P-huse. På vejene er parkeringen ofte rodet og foregår helt op til krydsene, så oversigtsforholdene forringes. Både beboernes og virksomhedernes biler fylder meget i gadebilledet. Generelt er der en god parkeringsdækning, men den foregår mange steder uorganiseret, og pladsen kunne udnyttes bedre. På sidevejene til Frederikssundsvej og Frederiksborgvej samt i erhvervsområdet ved Vibevej/Ørnevej benyttes en forholdsvis stor del af vejarealet til parkering. Med en regulering og forskønnelse af gadearealerne vil der samtidig med en mere hensigtsmæssig parkering kunne frigøres arealer til andre formål, som f.eks. ophold eller små steder for idræt eller lignende. 19
Indregistrerede personbiler udgør 85% eller mere af antal parkeringspladser på offentlig og privat fællesvej Indregistrerede personbiler udgør mellem 75% og 84% af antal parkeringspladser på offentlig og privat fællesvej
Indregistrerede personbiler udgør mindre end 75% af antal parkeringspladser på offentlig og privat fællesvej Zone for natlastbilparkering
Parkeringsdækning i Nord-Vest Der er ikke foretaget en egentlig registrering af udnyttelsen af parkeringsmulighederne i kvarteret. Forholdet mellem antallet af indregistrerede personbiler og antallet af parkeringspladser på offentlige veje og private fællesveje giver dog et billede af, hvorledes forholdene er. Flere karreer og ejendomme har parkeringspladser på privat grund. Disse parkeringspladser indgår ikke i opgørelsen, hvorfor parkeringsdækningen i disse karreer er bedre end angivet på kortet. I erhvervsområderne kan billedet ligeledes være noget anderledes end angivet på kortet, da mange medarbejdere kommer i bil om dagen, men ikke er der om aftenen. Normalt regnes en udnyttelse af parkeringspladserne på 80% som grænsen for, hvornår det begynder at blive svært at finde en parkeringsplads i acceptabel gangafstand fra målet. >84%: Parkeringsdækningen er dårlig, og det er vanskeligt at finde en pplads i acceptabel gangafstand fra målet. 75%-84%: Parkeringsdækningen er rimelig, dog på grænsen til at det er vanskeligt at finde en p-plads i acceptabel gangafstand fra målet. <75%: Parkeringsdækningen er god
Parkeringsdækning i Nord-Vest
Parkeringsmulighederne til butikkerne er ikke alle steder gode nok, idet der er for få parkeringspladser med tidsbegrænsning.
stedet for i de områder, hvor der kun er virksomheder. Virksomhederne er i øvrigt under omdannelse fra industri til servicevirksomhed, hvilket giver færre lastbiler og flere personbiler i kvarteret.
Der er flere strækninger, hvor lastbiler må parkere om natten, dog flere steder uhensigtsmæssigt. F.eks. må der nogle steder parkeres ved skoler og boliger i
20
Trafik og Grøn Plan NV
GRØNNE MULIGHEDER Større parker og naturområder Selvom der omkring Kvarterløftområdet ligger flere større rekreative områder som bl.a. Utterslev Mose, Lersøparken, Bellahøjmarken, Bispebjerg Kirkegård, Nørrebroparken og Genforeningspladsen, så er det vanskeligt at udnytte disse i større udstrækning i det daglige. Dertil ligger de for langt væk, og samtidig udgør flere af de overordnede veje en al for stor barriere for at komme derhen.
Offentlige grønne områder omkring Kvarterløft NV Offentlige parker/anlæg i kvarterløftområdet Offentlige legepladser Eksisterende offentlige grønne gader
Begrænsede muligheder tættere på I kvarterløftområdet findes ”Pipfuglekvarteret”, som er en lille oase med fine, private, bolignære grønne områder, men området rummer ikke de store muligheder for, at børn og voksne kan udfolde sig med større fysiske aktiviteter, og de bolignære arealer er ikke offentligt tilgængelige. Derudover findes der forskellige mindre grønne anlæg som f.eks. Hulgårds Plads. 2
Hulgårds Plads vurderes som et fint, mindre parkanlæg, der dog trænger til en kærlig hånd. Den er anlagt med to opdelte funktioner - en bemandet legeplads og et lille parkområde - hvilket begrænser de rekreative muligheder. Med flere stærkt trafikerede gader i nærheden er området herudover meget støjplaget.
1 3
4
1. Hulgårdsvej 2. Bisiddervej 3. Alexandravej 4. Rørsangervej 5. Mejsevænget
5
Eksisterende grøn struktur i Bispebjerg Bydel
De meget små og forsømte anlæg ved Bisiddervej og Alexandravej udgør heller ikke den store rekreative værdi. I øvrigt er der kommunale planer for inddragelse af begge de små anlæg i forbindelse med bebyggelsesmæssige udviklingsplaner.
Hulgårds Plads - park og legeplads Trafik og Grøn Plan NV
21
Stort behov for grønne områder Hvad angår grønne, offentlige friområder må kvarterløftområdet således henregnes som et lavstatusområde. I parkpolitisk henseende opfylder Kvarterløftområdet ikke hverken kommuneplanen eller Københavns Kommunes Sundhedsplans mindstemål med hensyn til udvikling af byens rum og miljø. Hvis der skal være mulighed for mere omfattende aktiviteter med leg og idræt, kræves større sammenhængende offentlige, grønne områder end dem, der findes i dag. Disse aktiviteter og anden rekreativ udfoldelse bør herudover styrkes lokalt med mindre, lokale grønne pladser. Gode muligheder for at etablere nye områder Nord-Vest indeholder et stort potentiale for at udvikle attraktive parker, større pladsrum og mindre, lokale pladser og grønne åndehuller. Desuden kan gaderummenes klare interne struktur og sammenhæng til resten af byen understreges og styrkes af træplantninger og andre grønne tiltag. Større offentlige uderum Kvarterets centrum omkring Nørrebro Station kan udvikles til en attraktiv ramme for et varieret udeliv. Det er bydelens helt centrale byrum - et enestående møde mellem Nørrebro og Nord-Vest, understreget af højbanens portvirkning mellem Frederikssundsvej og Nørrebrogade.
Trekantsgrund ved Glentevej kan blive til et grønt åndehul
22
Større private grunde På hver sin side af Frederikssundsvej ligger de to ubenyttede grunde, henholdsvis Glud & Marstrand-grunden ved Rentemestervej og HT-Grunden ved Ørnevej. Begge udgør betydelige potentialer for rekreativ anvendelse og omdannelse til centrale kvarterparker. Skolernes friarealer De enkelte delområder har ingen eller kun få lokale mødesteder i form af nedslidte legepladser, som ligger isolerede og glemte i periferien af boligområderne. Der arbejdes imidlertid med at åbne skolernes friarealer for bydelens beboere, så friarealerne kan indgå i kvarterets uderum efter skoletid. Det vil medføre en betydelig værdiforøgelse i kvarteret. Grønne gadeforløb I dele af ”Pipfuglekvarteret”, bl.a. på Nattergalevej og Rørsangervej, ses fine rækker og spor af de oprindelige gadetræsbeplantninger, som sammen med bebyggelsen og de åbne grønne friarealer samt nyere gadetræer giver denne del af Nord-Vest en grøn karakter og identitet. Ellers er der kun få gadetræer, og kvarteret som helhed savner de strukturerende grønne træk, som tidligere var karakteristisk for gaderummene i Nord-Vest.
Legeplads ved Rørsangervej Trafik og Grøn Plan NV
FORURENET JORD En kortlægning har vist, at der i kvarterløftområdet er 18 grunde med jordforurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Disse grunde kan ikke anvendes til rekreative formål, før der er sket en oprensning eller indkapsling af den forurenede jord. Herudover er der en række potentielt forurenede grunde - dvs. der har været aktiviteter på eller i nærheden af grunden,
Institutioner med forurenet jord Anmelde virksomhed Liste virksomhed Grund tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje Forureningskortlagt grund Nuværende og tidligere industri
som kan have været kilde til en væsentlig jordforurening. Det drejer sig om hovedparten af de arealer, der ligger nord for Frederikssundsvej. Da store dele af kvarterløftområdet har været præget af industriel aktivitet, er der en risiko for, at disse aktiviteter har efterladt jorden forurenet. GENBRUGSSTATION Rentemestervej Genbrugsstation er meget velfungerende og den mest besøgte af kommunens fire genbrugsstationer. Den ligger imidlertid uhensigtsmæssigt i forhold til den forventede byomdannelse til boliger og grønne områder både på Glud & Marstrand-grunden og den overfor liggende grund ”Enigheden”. Lokalt peges der på, at genbrugsstationen er en vigtig brik for kvarteret og de nærtliggende byområders mulighed for at komme af med affaldet. Der peges derfor på, at genbrugsstationen skal flyttes fra Glud & Marstrand-grunden, men
Genbrugsstation En genbrugsstation, som den på Rentemestervej hvor der er fuldt sorteringskoncept for både private og erhverv med tilkørsel af biler, kræver et areal på 5.000 – 10.000 m2. De mindre nærgenbrugsstationer, der har et arealbehov på 500 – 1.000 m2 vil få et begrænset sorteringskoncept for private og erhverv uden tilkørsel med bil. Nærgenbrugsstationerne vil kunne betjene et opland på ca. 15.000 husstande. Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke fraktioner de mindre nærgenbrugsstationer skal kunne modtage. Det vil dog være muligt, at kunne aflevere almindelige husholdningsfraktioner så som olie- og kemikalieaffald, batterier, glas, metal og malerrester. Det er mindre sandsynligt, at man vil kunne aflevere større fraktioner som kølemøbler, dæk, møbler, bygningsaffald o.lign. Endelig opereres der med kvartersmiljøstationer med et arealbehov på 200 – 500 m2. Disse vil kun kunne benyttes af private, hvorfor der kun kan afleveres husholdningsaffaldsfraktioner – undtaget dagrenovationsaffald. Der vil ikke være adgang med bil. Kortlægning af forurenet jord i Nord-Vest Trafik og Grøn Plan NV
23
det er kvarterets ønske, at den forbliver i kvarteret eller placeres i umiddelbar nærhed heraf. En genbrugsstation skal ligge et sted med gode tilkørselsforhold, og hvor den ikke generer de omkringliggende funktioner. Da det generelt er svært at finde arealer til genbrugsstationer i København, er der udviklet et nyt koncept for nærgenbrugsstationer – eller mindre genbrugsstationer – hvor der kan afleveres færre affaldsfraktioner end på en genbrugsstation, som den på Rentemestervej. Der arbejdes også på, at finde egnede lokaliteter til disse mindre genbrugsstationer. Københavns Kommune er enig med borgerne i Nord-Vest om, at det er meget vigtigt at bevare en større genbrugsstation i denne del af kommunen. Miljøkontrollen forsøger sammen med kommunens planmyndigheder at finde alternative placeringsmuligheder i eller i umiddelbar nærhed af kvarteret. Se afsnittet om Glud & Marstrand-grunden. Såfremt det ikke er muligt at placere en ny genbrugsstation i området, bør det overvejes, om den eksisterende genbrugsstation skal erstattes alene af en eller flere nærgenbrugsstationer.
AKTUEL PLANLÆGNING Lokalplaner En stor del af kvarterløftområdet er i dag lokalplanlagt. De vedtagne lokalplaner har bl.a. til formål at sikre og styre den fremtidige anvendelse, fastlægge bygningshøjder, bebyggelsestæthed og trafikal tilgængelighed, friarealer mv. I forbindelse med de seneste års nybyggeri bl.a. på Glasvej og Theklavej er der dispenseret fra gældende lokalplan bl.a. med hensyn til parkeringsareal på privat grund og bygningshøjder mv. Det har bl.a. medført, at presset på parkeringspladser på de tilstødende veje er steget, og at behovet for grønne områder og mødesteder er blevet skærpet. På en række grunde, som enten er ubebyggede, eller hvor den hidtidige anvendelse er ophørt, er der gennemført eller igangsat en planlægning med henblik på at etablere nye boligbebyggelser. For nogle af disse grunde er der en gældende lokalplan, for andre er udarbejdelse af en ny lokalplan igangsat. Det drejer sig om: Svanevej/Falkevej: På en 12.000 m2 stor grund ønsker Marselis Ejendomme ApS at nedrive en eksisterende erhvervsbebyggelse og i stedet opføre 125 1- eller 2-værelses kollegieboliger. Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2003 vedtaget lokalplan nr. 366, som muliggør byggeriet. SUMA-grunden: Der er interesse for at opføre boliger på grunden. Den eksisterende servicestation forudsættes integreret i projektet, der ikke har fundet sin endelige form. I henhold til lokalplanen for området kan stueetagen bruges til butikker o.l. Rentemestervej 40-42: Der er udarbejdet et projekt til opførelse af boliger. Området er omfattet af lokalplan 261. Blytækkervej 3 og 4-10: Der er interesse fra flere sider til at opføre boliger på begge sider af vejen. Byggerierne er af så begrænset omfang, at de ikke udløser lokalplanpligt.
Rentemestervej genbrugsstation
24
Trafik og Grøn Plan NV
Frederiksborgvej 13-19: På denne strækning af Frederiksborgvej er der udarbejdet tillæg til strøggadelokalplanen for Frederikssundsvej-Nørrebrogade. Tillægget fastlægger, at stueetagen her kan bruges til liberale erhverv og altså ikke skal bruges til butikker o.l. Tillægget nord blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen 20. marts 2003. Byudviklingsmuligheder Nord-Vest rummer en række områder, der giver mulighed for en byudvikling, og som kan være med til at løfte kvarteret, hvis de udvikles i en retning, der tilgodeser kvarterets behov og ønsker. lderve
j
j
Frederiksborgvej
ve
ds
år
sg
j
ve ns ge Ta
Skoleho
LERSØPARKEN
m To
the
sv
ave
ej
j
ENIGHEDEN/ BYGMESTERVEJ
SUMAGRUNDEN
Re nte
me
ENIGHEDEN/ BYGMESTERVEJ
ste
rve j
ed
ss u
borg eriks
GLUD & MARSTRAND
eri k
nd
sv ej
DSB AREALERNE
vej
HTGRUNDEN
Lygten
Fr
LYGTEN 4
Fred
Hulgå
rdsvej
HULGÅRDS PLADS
Glud & Marstrand-grunden: Den 20.000 m2 store grund, som ejes af Teknisk Skole, er udlagt til offentlige formål. Ifølge Kvarterplanen ønskes grunden gerne omdannet til kvarterpark med et varieret udbud af kultur- og idrætstilbud og muligheder for rekreation, leg og ophold. Grunden er stærkt forurenet, og den ligger tæt op af den kommunale genbrugsstation. Den fremtidige anvendelse og udformning har været drøftet i en arbejdsgruppe med repræsentanter for den mulige køber Søtoftegård A/S og Kvarterløft Nord-Vest.
en
g Ta
Dor
Planlægningen er for de fleste områders vedkommende endnu på idestadiet. Generelt indeholder områderne muligheder for bebyggelse samt grønne områder og pladsdannelser, som kan få stor betydning for kvarterløftområdets tilbud om rekreative områder:
ve j
SKODAGRUNDEN ge
Ør
Mu
svå
ne
ve j
NØRREBROS TORV EN /BASARGRUND Mime rs
NØRREBRO ST.
gade
Gl j
ve
te
en
SVANEVEJ/ FALKEVEJ
FOLMER BENDTSENS PL.
Nø
KOMMUNALT AREAL/ GRØN FORBINDELSE
og br
rre
GENFORENINGS PLADSEN
ad
ej ev
e
b Vi
TREKANTGRUNDEN
En ændret anvendelse kræver udarbejdelse af ny lokalplan og ændrede kommuneplanrammer. Et foreløbig projekt med en kombination af ny boligbebyggelse og kvarterpark er nærmere beskrevet i projektkataloget. HT-grunden: Grunden ejes af HUR, som har sat den til salg, idet planer om at genbruge arealet og bygningerne til garageanlæg er opgivet. Grunden er stærkt forurenet. Bygge- og Teknikforvaltningen har planer om at indlede et bredt samarbejde om helhedsplanlægning for et større område inden den fremtidige anvendelse fastlægges i en lokalplan. Området kan evt. udnyttes til kvarterpark med et kultur- og idrætscenter. Enigheden (Bygmestervej): Den ubebyggede ca. 20.000 m2 store del af mejerigrunden er omfattet af Lokalplan 304 ”Enigheden”, der bl.a. muliggør ny erhvervsbebyggelse. Den ventes afløst af en ny ”Bygmestervej” indeholdende boliger og offentligt grønt område. En redegørelse herom ventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget medio 2003.
Hillerødgade
Bispeengbuen
Lundtoftegade
FUGLEBAKKEN ST.
NØRREBROPARKEN
ps A
llé
an sga d
Bo ru
Ste f
Trafik og Grøn Plan NV
e
Byudviklingsmuligheder i og omkring Nord-Vest (nyt kort kommer til den endelige udgave, hvor hele kvarteret er med).
25
Lygten 4: Denne kommunale ejendom er omfattet af lokalplan 216, der fastlægger området til serviceerhverv med mulighed for at indpasse et begrænset antal boliger. I ”Debatoplægget om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station” peges på, at et boligindslag på grunden i forbindelse med den kommende cykelrute over jernbanen kunne bidrage til at knytte områderne på begge sider af banen tættere sammen. Der arbejdes aktuelt på at opnå tilladelse til at opføre ”institutionslignende boliger”. Iflg. samme lokalplan kan opføres 5 punkthuse i op til 12 etager til serviceerhverv på DSB-arealet nærmest Tagensvej – uden for kvarterløftområdet. På grund af manglende interesse for at opføre erhvervsbebyggelse på grunden, er der udarbejdet projekt for kollegiebyggeri i de to østligste punkthuse.
Nørrebro Station: Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte på mødet den 24. april 2002, at indstillingen om ”Debatoplæg om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station” danner grundlag for den nærmere udformning af kvarteret i dialog med borgerne, herunder de to kvarterløft. ”Bellahøj Cirkusplads”: I øjeblikket arbejder Bygge- og Teknikforvaltningen på at finde alternative placeringsmuligheder i kommunen til cirkusforestillinger, således at grunden kan bruges til byggeri. Lykkes dette ikke, skal pladsen renoveres. Politisk afklaring forventes medio 2003.
"Skodagrunden": I indstillingen om ”Debatoplæg om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station” indgik, at kommuneplanrammernes byggemulighed opretholdes. Der henvises til beskrivelsen af byudviklingsmulighederne i projektkataloget under afsnittet om Nørrebro Station.
HT-grunden
26
"Skodagrunden" Trafik og Grøn Plan NV
MÅLSÆTNINGER Trafik og Grøn Plan NV
MÅLSÆTNINGER FOR TRAFIK Nord-Vest skal udvikles miljømæssigt bæredygtigt. Kvarteret skal være et smukt og indbydende sted, og udviklingen skal tage udgangspunkt i kvarterets særlige identitet og særpræg. Det handler om at fremme arkitektonisk kvalitet, grønne områder, mødesteder og en sikker trafik. Ikke blot overordnet, men også ned i nærmiljøet omkring den enkelte bolig eller virksomhed.
PENDLING Det er målet, at pendlere, d.v.s. trafikanter som færdes igennem kvarteret (transittrafik), som bor i kvarteret og arbejder udenfor (udpendlere), eller som bor udenfor og arbejder på virksomheder i kvarteret (indpendlere), skal tilskyndes til at benytte kollektiv trafik eller cykel i stedet for bilen.
Der skal være en afbalanceret blanding af boliger, erhverv, butikker og institutioner. Gamle områder skal fornyes, og ledige arealer skal udnyttes på en måde, som passer ind i helheden og opfylder kvarterets behov på kort og lang sigt. Desuden skal det hele afstemmes lokale behov og stedernes funktioner. I det følgende opstilles en række målsætninger for trafikken og det grønne.
Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområder: • Togforbindelserne skal forbedres. • Den kollektive trafik skal dække Nord-Vest, så alle har mulighed for at bevæge sig rundt uden bil. • Den kollektive trafik skal køre med en frekvens, som gør den til et attraktivt transportmiddel. • Fremkommeligheden for busserne og omstigningsforholdene skal forbedres. • Nørrebro Station skal udbygges som et velfungerende omstigningspunkt. • Fremkommeligheden og sikkerheden for fodgængere og cyklister skal forbedres.
Nørrebro Station skal udbygges til et velfungerende omstigningspunkt
Der skal fortsat være en god fremkommelighed for biler på de regionale veje - her Borups Allé
28
Trafik og Grøn Plan NV
TRAFIKAFVIKLING PÅ DE OVERORDNEDE VEJE Biltrafikken i kvarteret skal som hovedregel ikke stige. Det er målsætningen, at de overordnede veje skal afvikle så stor en del af smutvejstrafikken igennem kvarterløftområdet som muligt. Der skal fortsat være en god fremkommelighed for biler på de regionale veje og fordelingsgaderne, så bilerne ikke holder i kø og oser.
LOKALOMRÅDERNE Gaderne i lokalområderne herunder bydelsgaderne skal fredeliggøres, uden at omvejskørslen inde i lokalområderne øges. Smutvejstrafikken skal så vidt muligt ledes ud på de overordnede veje, og bilernes hastighed skal generelt reduceres. Den nødvendige adgang til virksomhederne skal sikres, og erhvervstrafikken skal kunne afvikles, så den generer lokalområderne mindst muligt.
De to centrale strøg, Frederiksborgvej og Frederikssundsvej, skal styrkes på en måde, så bydelens nærbutikker tilgodeses med bedre forhold for kunder samt af- og pålæsning.
Formålet er, at skabe mulighed for etablering af et bedre lokalt bymiljø med små pladser og grønne åndehuller samtidig med mere velordnede parkeringsforhold og større sikkerhed og tryghed for fodgængere og cyklister.
Bydelsgaderne Birkedommervej, Landsdommervej, Mågevej og Glasvej skal gøres mere sikre og fredelige.
Med henblik på at føre disse målsætninger ud i livet foreslås følgende indsatsområder: • Der skal etableres 40 km/t- zoner. • Der skal etableres strækninger med hastighedsanvisning til 30 km/t. • Der skal indføres opholds- og legeområder. • Der kan enkelte steder indføres ensretninger. • Vejarealer skal omdannes til grønne pausepladser. • Trafikanterne skal motiveres til bedre trafikvaner.
Med henblik på at føre disse målsætninger ud i livet foreslås følgende indsatsområder: • En del af lokaltrafikken skal flyttes over på de overordnede veje. • Handelsstrøgene skal styrkes. • Bydelsgaderne skal fredeliggøres. • Støj- og luftforureningen skal begrænses.
Gaderne i lokalområderne skal fredeliggøres - her Rentemestervej Trafik og Grøn Plan NV
Bydelsgaderne skal fredeliggøres - her Mågevej
29
PRIVATE FÆLLESVEJE Det er målet at forbedre driften, forøge vedligeholdelse samt forskønne de mange private fællesveje i kvarteret. Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområde: • Der skal etableres grundejerforeninger, vejlav og netværk. PARKERING Det er målet, at der ikke skal etableres mere parkering på vejene i kvarteret. Der skal ryddes op i den eksisterende parkering både for privatbiler og lastbiler – især på de private fællesveje – så den bl.a. ikke foregår på fortove og op til krydsene, og den skal indrettes, så den tilgodeser beboernes og virksomhedernes behov. Med henblik på at føre disse målsætninger ud i livet foreslås følgende indsatsområder:
Parkering på gaderne skal ordnes - her Ørnevej
30
• • • • • •
Parkering på gaderne skal ordnes. Parkeringen skal tilrettelægges, så der kan ske en større dobbeltudnyttelse. Der skal indføres korttidsparkering. Nye P-pladser skal anlægges i bygninger eller kældre. Natparkering for lastbiler skal begrænses. Færdselspolitiet og parkeringsvagter skal overvåge parkeringssituationen.
CYKEL- OG FODGÆNGERTRAFIK Det er målet, at sikkerheden og fremkommeligheden for de bløde trafikanter i kvarteret skal forbedres både på de overordnede veje og i lokalområderne. Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområder: • Der skal etableres nye stiforbindelser på tværs i kvarteret. • Sikkerheden og oversigtsforholdene skal forbedres for de bløde trafikanter • Ensretninger for cyklister skal ophæves. • Der skal anlægges flere cykelstier. • Der skal anlægges grønne cykelruter. • Der skal etableres mere cykelparkering.
Sikkerheden og fremkommeligheden skal forbedres for fodgængere og cyklister Trafik og Grøn Plan NV
MÅLSÆTNINGER FOR DET GRØNNE GRØNNE GADER OG FORBINDELSER Det er målet, at kvarteret skal være ”De grønne gaders” bydel. Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområder: • Der skal etableres grønne gader med gennemgående træplantning. • Der skal etableres grønne gader med punktvis beplantning. • Eksisterende beplantning skal bevares. • Der skal etableres nye grønne stiforbindelser og grønt område ved Enigheden. PARKER Det er målet, at der bliver en større parkdækning i Nord-Vest. Dermed sikres mindre afstand til større rekreative områder. Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområde: • Der skal oprettes flere parker og større rekreative områder. PAUSEPLADSER, LEGEPLADSER OG GRØNNE GÅRDRUM Det er målet, at der bliver en større dækning med mindre, grønne områder i Nord-Vest. Dermed sikres mindre afstand til grønne pausepladser, legepladser samt grønne gårdrum i kvarteret.
Der skal etableres grønne gader med punktvis beplantning - her Vestergårdsvej Trafik og Grøn Plan NV
Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområder: • Der skal anlægges flere grønne pausepladser. • Legepladserne skal renoveres. • Skolernes friarealer skal åbnes og udnyttes. • I forbindelse med byfornyelse skal der etableres grønne gårdrum. • De byøkologiske hensyn skal varetages i parker og friarealer. GADEUDSTYR Det er målet at bevare og udbygge kvarteret som en bydel med sit eget arkitektoniske særpræg. Byrummenes kvalitet skal styrkes, og der skal være smukke ting at se på. Med henblik på at føre denne målsætning ud i livet foreslås følgende indsatsområder: • Belægningerne skal forbedres. • Belysningen skal forbedres. • Der skal opsættes flere bænke, affaldskurve m.m. • Der skal udarbejdes og vedtages en fælles kunstpolitik.
Belægningerne skal forbedres
31
32
Trafik og Grøn Plan NV
INDSATSOMRÅDER Trafik og Grøn Plan NV
GEOGRAFISK OVERBLIK OVER INDSATSOMRÅDER 1. Fodgængerstøttepunkter og lysregulering 2. Rentemestervej, cykelrute og erhvervsgade - eksempelprojekt 3. Provstevej, områdets trafikale akse 4. Nye stiforbindelser for fodgængere og cyklister 5. Birkedommervej/Landsdommervej, pladsdannelser og fodgængerstøttepunkter 6. Frederiksborgvej, allébeplantning og cykelstier 7. Glud & Marstrand-grunden, kvarterpark og boliger 8. Forslag til ensretninger 9. Nørrebro Stationsområde, trafikalt knudepunkt og mødested 10. Centrale knudepunkter, bedre sikkerhed og pladsdannelse 11. Bedre oversigt 12. Opholds- og legeområde med beplantning 13. Hastighedsdæmpning, bedre oversigt og cykler mod ensretningen 14. Mågevej, allébeplantning og større sikkerhed for cyklister og fodgængere 15. Stærevej, hastighedsdæmpning 16. HT-grunden, Hulgårds Plads og Frederikssundsvejens Skole kvarterpark med kultur og idræt Pausepladser og legepladser
34
Trafik og Grøn Plan NV
1.
5.
4.
1.
4.
12.
2. 3. 8.
16.
4.
10.
7.
6.
8.
4. 15.
10.
12.
9.
13.
14. 11.
13.
11.
Kortet kommer i en forbedret kvalitet i den endelige udgave Trafik og Grøn Plan NV
35
PENDLING TOGFORBINDELSERNE SKAL FORBEDRES Metroen skal udbygges til Nørrebro Station og på sigt gerne dække både periferien af København og sikre god betjening mellem Københavns bydele. Den kommende Ringbane og en evt. udbygning af metroen vil på sigt styrke forbindelsen mellem Nord-Vest og resten af byen og dermed forøge kvarterets attraktionsværdi. Beboere og pendlere vil på den måde nemmere kunne komme på tværs i byen. Ringbanen giver forbindelse til metroen og til alle „fingrene” i S-togs- og regionaltogsnettet. Med Ringbanen forventes antallet af daglige brugere af Nørrebro og Bispebjerg stationer at stige til op mod det firedobbelte.
DEN KOLLEKTIVE TRAFIK SKAL KØRE MED EN FREKVENS, SOM GØR DEN TIL ET ATTRAKTIVT TRANSPORTMIDDEL Det er vigtigt, at bussernes frekvens også på mindre strækninger fastholdes. Omlægningerne, der netop er trådt i kraft, betyder, at der på nogle linier bliver en højere frekvens, mens andre linier – særligt til yderområderne – kommer til at køre med en lavere frekvens. Lokalområdet udtrykker stor betænkelighed ved disse omlægninger, da der er fare for, at f.eks. ældre og gangbesværede får vanskeligere ved at komme rundt i kvarteret og til vigtige funktioner uden for kvarteret.
DEN KOLLEKTIVE TRAFIK SKAL DÆKKE NORD-VEST, SÅ ALLE HAR MULIGHED FOR AT BEVÆGE SIG RUNDT UDEN BIL Ud over togforbindelserne til de øvrige bydele er det vigtigt, at den interne busbetjening dækker hele området. Især ældre og handicappede er helt afhængige af gode busforhold uden for megen omstigning. Hvis den kollektive bustrafik ikke dækker hele området, vil der være risiko for, at mange vil være nødt til – og dermed vænne sig til – at bruge bil med støj, luftforurening mm. til følge.
Planlægning af metro I planlægningen af en metroring indgår Nørrebro Station som en station på linien. Nærmeste stationer forventes at blive Nørrebros Runddel og Rådmandsmarken. Etablering af Metroringen forventes tidligst iværksat efter åbningen af Metroens 3. etape.
Omlægning af buslinier og ændring af køreplaner I forbindelse med iværksættelse af anden etape af A-busnettet i København har HUR besluttet at ændre busnettet i Nord-Vest. Ændringerne er netop trådt i kraft. Linie 16, som i dag kører 6 gange i timen fra området nord for Frederikssundsvej til Indre By, nedlægges. Nord for Frederikssundsvej erstattes den af linie 69, der kører 6 gange i timen i dagtimer og 4 gange i timen i aftentimer. Endelig erstattes linie 10 af 6A. Frekvensen fastholdes i normaltimen, men i spidstimerne er frekvensen lavere. Kongens Nytorv Metrostation
36
Trafik og Grøn Plan NV
FREMKOMMELIGHEDEN FOR BUSSERNE OG OMSTIGNINGSFORHOLDENE SKAL FORBEDRES. Bussernes fremkommelighed og omstigningsforholdene skal forbedres. Især Frederikssundsvej og Nørrebro Stationsområde er en flaskehals. Der bør etableres flere busbaner, og der bør ske en prioritering af bussernes fremkommelig i lyskryds. Herudover er det vigtigt, at der er gode forhold ved stoppesteder. Det gælder både god plads til af- og påstigning samt gode ventemuligheder.
FREMKOMMELIGHEDEN OG SIKKERHEDEN FOR FODGÆNGERE OG CYKLISTER SKAL FORBEDRES Det er vigtigt, at forholdene er gode for cyklister og fodgængere, så der gives gode betingelser for disse alternativer til bilen. Fremkommeligheden for fodgængere og cyklister skal forbedres, og samtidig skal sikkerheden øges på de problematiske steder (se afsnittet om Cykel- og fodgængertrafik).
NØRREBRO STATION SKAL UDBYGGES SOM ET VELFUNGERENDE OMSTIGNINGSPUNKT Nørrebro Station skal fortsat være et trafikalt knudepunkt, men det skal fornyes. Der har været arbejdet med forslag til forbedring af sikkerhed og tryghed for de bløde trafikanter, bedre omstigningsforhold og cykelparkeringsmuligheder. Endvidere går forslagene på at forbedre forbindelsen på tværs af jernbanebroen og skabe en egentlig plads foran Føtexbygningen. (se desuden afsnittet om Nørrebro Station).
Nørrebro Station skal udbygges som et velfungerende omstigningspunkt Trafik og Grøn Plan NV
Eksempel på gode vente- og af- og påstigningsforhold ved busstoppestedet - her Lergravsparken Station
37
TRAFIKAFVIKLING PÅ DE OVERORDNEDE VEJE EN DEL AF LOKALTRAFIKKEN SKAL FLYTTES OVER PÅ DE OVERORDNEDE VEJE De overordnede veje skal kunne afvikle en del af ”smutvejstrafikken” igennem lokalområderne. Herved kan disse trafikfredeliggøres, og bymiljøet kan forbedres. Der skal fortsat være en god fremkommelighed for biler på de regionale veje og fordelingsgaderne, så der ikke opstår kødannelser med megen trafikos, støj og stressede situationer til følge. En overordnet og lokal indsats for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og en indsats for at forbedre betingelserne for cyklister og gående er helt afgørende for en fredeliggørelse af kvarterets lokalområder. De ændrede forhold i Trafik og Grøn Plan NV vurderes at kunne afvikle dagens trafik, men hvis biltrafikken fortsat stiger i byen, kan den blive nødsaget til at søge ad andre veje.
Forslag til trafikstrukturer i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
Tomsgårdsvej som er regional vej, er en del af Ring 2
38
Trafik og Grøn Plan NV
HANDELSSTRØGENE SKAL STYRKES Frederiksborgvej og Frederikssundsvej er to vigtige trafikårer og centrale strøg igennem kvarteret. De skal styrkes og ved hjælp af en bevidst træplantning omdannes til grønne opholdsgader og virke samlende og identitetsskabende for hele området. Kvarterets butikker skal desuden tilgodeses med bedre parkeringsforhold for kunder samt bedre betingelser for af- og pålæsning. Fodgængere skal sikres optimale forhold med så brede fortove som muligt og med små pladsdannelser. Med henblik på at styrke de to handelsstrøgs funktion og udtryk er de to kryds ved hhv. Frederiksborgvej/Rentemestervej/Glasvej og Frederikssundsvej/ Frederiksborgvej meget vigtige. Det er centrale krydsningspunkter, og de udgør desuden et potentiale for dannelse af centrale mødesteder for kvarterets borgere. Forholdene i disse kryds skal forbedres mht. trafiksikkerhed og arkitektonisk udtryk, og der skal skabes mulighed for ophold. (Se afsnittene om Frederiksborgvej og Frederikssundsvej).
Forslag til indsatser på de overordnede veje i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
Krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej er et centralt knudepunkt i kvarteret Trafik og Grøn Plan NV
39
BYDELSGADERNE SKAL FREDELIGGØRES Mågevej og Glasvej skal fortsat være bydelsgader, da deres trafikale funktion vurderes at være vigtig for trafikafviklingen i området. Det smalle stykke på Mågevej mellem Frederikssundsvej og Ørnevej er privat fællesvej. Stykket foreslås overtaget som offentlig vej, dels fordi strækningens funktion som bydelsgade belaster private grundejere økonomisk, og dels fordi en overtagelse som offentlig vej vil muliggøre en samlet løsning for hele Mågevej. En evt. overtagelse afventer udarbejdelsen af en samlet strategi for overtagelse af de private fællesveje i kommunen, der indgår i det overordnede vejnet. Som led i en fredeliggørelse af Mågevej vurderes det hensigtsmæssigt at dæmpe bilernes hastighed på hele strækningen, dvs. lade den indgå i 40 km/t zone for hele området. (Se desuden afsnittet om Lokalområderne samt Mågevej). Birkedommervej og Landsdommervej indgår i kommunens overordnede vejnet som bydelsgader. Begge strækninger er dog kraftigt trafikdæmpede, de er begge ensrettede mod Frederiksborgvej, og Landsdommervej er på en strækning med skolebørn fartdæmpet til 30 km/t. Dette betyder, at de i praksis ikke har funktion som bydelsgader. Derfor kan begge strækninger ændres til lokalveje – dvs. tages ud af kommunens overordnede vejnet. Det vil give mulighed for, at begge strækninger kan fredeliggøres yderligere.
Mågevej skal hastighedsdæmpes til 40 km/t
40
STØJ- OG LUFTFORURENINGEN SKAL BEGRÆNSES Støj- og luftforureningsniveauet er størst på de meget trafikerede veje. Det er imidlertid vanskeligt at reducere det, så længe vejene er så trafikerede. Der kan dog opnås en vis forbedring ved indførsel af støjsvag belægning på vejene, støjisolering af boligbebyggelser og evt. ved opsætning af støjskærme.
Indsats mod trafikstøj Prioritering af midler til støjsvag belægning skal ske på kommunalt niveau i kommunens Trafik- og Miljøplan. Kriterier som trafikmængde og antal boliger ud til den pågældende vejstrækning vil indgå i prioriteringen. Isolering af støjramte boliger langs overordnede gader har høj prioritet ved tildeling af midler fra kommunens pulje til ”Aftalt boligforbedring”. Denne kan dog kun søges af private udlejningsejendomme. Herudover kan der via byfornyelsen i Kvarterløft Nord-Vest søges om midler til bl.a. støjisolering. Her kan alle boligejendomme komme i betragtning.
Birkedommervej skal ændres fra bydelsgade til lokalgade Trafik og Grøn Plan NV
LOKALOMRÅDERNE DER SKAL ETABLERES 40 KM- ZONER Lokalområdet omkring Mågevej er generet af en del gennemkørende biler, som kører med for høj hastighed i forhold til, at vejen fungerer som skolevej. Det er derfor en god idé at lade Mågevej indgå i en 40 km/t hastighedszone for hele området mellem Frederikssundsvej, Nordre Fasanvej, Hillerødgade, Borups Allé og Hulgårdsvej (se afsnittet om Mågevej). For at sikre at trafikken ikke blot spreder sig til de andre veje i lokalområdet, skal en hastighedsgrænse på 40 km/t på Mågevej følges op af hastighedsdæmpning af parallelgaderne, Vibevej og Stærevej. På Glasvej vurderes en hastighedsgrænse på 50 km/t fortsat at være relevant, fordi den skal fungere som aflastning af det nederste stykke af Frederiksborgvej og Lygten.
Hastighedsplan for Københavns Kommune Af Københavns Kommunes Hastighedsplan fremgår det, at alle boligområder i kommunen skal fredeliggøres ved etablering af zoner med en hastighedsgrænse på 40 km/t. Hastighedsplanen omfatter som udgangspunkt ikke bydelsgader, dvs. Mågevej og Glasvej i Nord-Vest. Trafik og Grøn Plan NV har tilvejebragt et detaljeret grundlag for en projektudvikling med henblik på at gennemføre 40 km/t hastighedszoner i hele kvarterløftområdet. Forslag til 40 km/t hastighedszoner i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
Trafik og Grøn Plan NV
41
DER SKAL ETABLERES STRÆKNINGER MED HASTIGHEDSANVISNING TIL 30 KM/T I princippet kan alle private fællesveje i området indrettes til 30 km/t, hvis blot grundejerne kan blive enige om det. Også selvom de indgår i en 40 km/t zone. 30 km/t hastighedsdæmpning vil genere trafikken på de veje, hvor der overvejende er erhvervskørsel. Derfor anbefales det kun at anvende 30 km/t hastighedsdæmpning på de erhvervsveje, hvor det vil løse problemer i forhold til tryghed og sikkerhed. Det vurderes, at Stærevej bør hastighedsdæmpes ud for HT-grunden og Vibevej mellem Glentevej og Kærsangervej. Formålet er at tilskynde den uvedkommende trafik til at holde sig på de overordnede veje. Samtidig vil det gøre forholdene bedre for cyklister og fodgængere ved privatskolen ved Glentevej og Grøndalsvænget Skole ved Rørsangervej samt ved et fremtidigt lokalt samlingspunkt på HT-grunden. (se desuden afsnittene om Vibevej og Området ved HT-grunden). Rentemestervej er udpeget dels for at tilskynde erhvervstrafikken til at køre den korteste vej til/fra nærmeste overordnede vej, Frederiksborgvej og Tomsgårdsvej, dels for at sikre bedre forhold for den kommende cykelrute på Rentemestervej. (se desuden afsnittet om Rentemestervej).
Forslag til 30 km/t hastighedsanvisning i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
Hastighedsdæmpningen på Theklavej mellem Provstevej og Peter Ibsens Allé skal sikre skolebørn ved den private skole på Theklavej, og som på Rentemestervej tilskynde erhvervstrafikken til at køre den korteste vej til/fra virksomheden. Endelig foreslås Birkedommervej hastighedsdæmpet for at sikre dens nye status som lokalvej. (se afsnittet om Birkedommervej). Billedtekst
42
Trafik og Grøn Plan NV
Midler til hastighedsdæmpning Generelt skal vejene udformes således, at hastighedsgrænsen på 40 km/t eller 30 km/t overholdes. Dette vil medføre, at der skal udføres forskellige hastighedsdæmpende foranstaltninger så som hævede kryds, kryds med kuglebump, vejindsnævring og bump. Kryds med kuglebump anbefales på lokale veje med små trafikmængder, og hvor behovet ligeledes er at sikre bedre oversigtsforhold og krydsningsmuligheder, eksempelvis Provstevej/Theklavej (se afsnittet om Provstevej).
hastighedsdæmpning og tilskynde en del af erhvervstrafikken til at benytte andre veje. Samtidig vil det give bedre plads til cyklister og fodgængere. (se afsnittet om Ørnevej). Herudover kan der etableres opholds- og legeområde på Peter Ibsens Allé mellem Rentemestervej og Dortheavej. Herved kan strækningen både fungere som pladsdannelse for beboerne i lokalområdet i aften og weekend, og den kan fungere som parkeringsareal i dagtimerne for virksomhederne.
Hævede kryds med tilbagetrukket parkering og bedre oversigtsforhold anbefales i belastede kryds mellem større lokale veje. Krydsene Ørnevej/Mågevej og Ørnevej/Vibevej er udpeget som belastede (se afsnittet om Vibevej). Indsnævring af vej og etablering af bump er løsninger, der anvendes på en samlet strækning, eksempelvis Stærevej (se afsnittet om HT-grunden). DER SKAL INDFØRES OPHOLDS- OG LEGEOMRÅDER På lokale veje - primært i boligområder - kan en vejstrækning udformes som et opholds- og legeområde. På Ørnevej, som forløber parallelt med Frederikssundsvej, foreslås det at etablere et opholds- og legeområde ud for biblioteket på Ørnevej på strækningen mellem Musvågevej og Lærkevej. Det vil sikre en Hastighedszoner, hastighedsanvisning og opholds- og legeområde 40 km/t zoner er zoner med påbudt hastighed på max. 40 km/t. Der skal kun skiltes ved indkørslen til disse zoner. 30 km/t benyttes på strækninger, hvor vejen er indrettet til en hastighed på 30 km/t. Der er tale om en anbefalet hastighed. Opholds- og legeområder etableres primært i boligområder. Bilerne skal færdes på fodgængernes præmisser, og vejen skal indrettes til en hastighed på 15 km/t. Parkeringen skal begrænses og foregå i afmærkede båse. Forslag til opholds- og legeområder i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne) Trafik og Grøn Plan NV
43
DER KAN INDFØRES ENSRETNINGER Der er flere steder ønsker om at ensrette biltrafikken i de snævre gaderum. Nogle steder er der ikke plads til, at to biler kan passere hinanden, andre steder er der behov for at skabe bedre plads til parkering, fodgængere og cyklister. Endelig er det med ensretninger muligt at styre den lokale trafik til og fra boligområderne. Ensretninger har den ulempe, at de skaber omvejskørsel og hurtig kørsel, når bilisterne ikke møder modkørende biler. Dette er specielt et problem i de områder, der har virksomheder med meget erhvervstrafik. Forslagene til ensretninger er derfor i Trafik og Grøn Plan NV begrænset til nogle få steder. De to strækninger, der foreslås ensrettet, er Theklavej fra Glasvej til Provstevej og Uglevej mod Frederikssundsvej. I Kvarterplanen var der forslag om ensretninger på flere af vejene i „Pipfuglekvarteret“. Og flere beboere har efterfølgende udtrykt ønske om at gennemføre ensretninger for netop deres vej. En anden mulighed for at skabe plads til, at to biler kan passere hinanden, er at etablere en vigeplads.Valg af løsning afhænger af grundejerne. Hvad skal der til, før en vej kan ensrettes? At der i Trafik og Grøn Plan NV ikke er rejst forslag til flere ensretninger betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Såfremt der lokalt ønskes etablering af ensretninger på en privat fællesvej, skal de berørte grundejere blive enige, før Vej & Park kan vurdere en ansøgning. Ensretning af en privat fællesvej vil normalt kræve accept fra de tilstødende veje, som risikerer at overtage trafikken i den anden retning.
44
Forslag til indsatser på de lokale veje i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
Trafik og Grøn Plan NV
VEJAREALER SKAL OMDANNES TIL GRØNNE PAUSEPLADSER Der er to muligheder for at skabe ekstra opholdsrum op til eller på vejarealer. Den ene mulighed er at spærre et vejstykke helt for biltrafik.Vejspærringer giver de bedste muligheder for at indrette vejrummet til ophold og anden rekreativ anvendelse. Den anden mulighed er at indsnævre vejarealet, således at fortovsarealet kan udvides og dermed bedre udnyttes til ophold. Der vil således stadig være biltrafik gennem området, men det udvidede fortovsareal giver dog god mulighed for at skabe et bedre lokalt bymiljø. En realisering vil alene afhænge af grundejernes tilslutning. De to skitserede løsningsmuligheder kan anvendes mange steder i kvarteret. I Trafik og Grøn Plan NV har der konkret været arbejdet med begge muligheder på Birkedommervej og Landsdommervej ved Frederiksborgvej (se afsnittet om Birkedommervej), Peter Ibsens Allé (se afsnittet om Rentemestervej), Ørnevej (se afsnittet om Ørnevej), Stærevej, Blytækkervej og Brofogedvej (se afsnittet om Frederikssundsvej).
Princip for vejspærring eller -indsnævring
TRAFIKANTERNE SKAL MOTIVERES TIL BEDRE TRAFIKVANER Mange projekter til vejforbedringer vil med fordel kunne følges op af lokale kampagner. Et af kvarterløftets mål er at styrke netværk, vejlav etc. Disse netværk vil lokalt kunne være med til at påtage sig lokale aktiviteter. F.eks. at vise nye måder, hvorpå vejarealerne kan anvendes og udformes, agitere for større hensyn i trafikken, lave en årlig vejfest og på den måde sprede budskaber lokalt. Skolebestyrelser og andre eksisterende netværk er også vigtige lokale parter i denne sammenhæng.
Adfærdskampagner Der udføres både på nationalt og kommunalt plan kampagner for at flytte korte bilture til gang og cykling og de lange ture fra bil til busser og tog. Der udføres kampagner ved skolestart og for særligt udsatte bløde trafikanter. Mulighed for etablering af pauseplads på Stærevej Trafik og Grøn Plan NV
45
PRIVATE FÆLLESVEJE
PARKERING
DER SKAL ETABLERES GRUNDEJERFORENINGER,VEJLAV OG NETVÆRK Da der er så mange private fællesveje i kvarteret, er dannelsen af Netværk og Vejlav et meget vigtigt projekt i Kvarterplanen for Nord-Vest. Projektet anses for afgørende for oprustning af netværk generelt og for organisering af grundejere i forbindelse med vedligeholdelse og forskønnelse af kvarterets mange private fællesveje. Der er flere repræsentanter fra forskellige boligejendomme i kvarteret, som er i gang med at afdække mulighederne for at etablere egentlige vejlav. Der arbejdes med udformning af vedtægter tilegnet de enkelte lav. Der foregår opsøgende arbejde til naboejendomme. Der debatteres omfang af vejlavene og økonomiske fordelingsnøgler for at opnå retfærdige økonomiske byrder for de enkelte ejendomme.
PARKERING PÅ GADERNE SKAL ORDNES. Generelt er der tilstrækkeligt mange parkeringspladser i Nord-Vest, men der kan lokalt være problemer afhængigt af tidspunktet på dagen. Der er et stort behov for at rydde op og organisere parkeringen særligt på de private veje. Oprydning i parkeringen vil lokalt give færre parkeringspladser, men samtidig mulighed for at skabe bedre plads på fortove og kørebaner, og der kan sikres et pænere byrum og bedre forhold for eksempelvis de bløde trafikanter. Hvis grundejerne kan blive enige herom, vil en mulighed være at etablere parkeringsbåse med punktvis beplantning på de private fællesveje. Dette gælder også offentlige veje, hvor det er kommunen, der skal prioritere.
Kvarterløftsekretariatet bidrager med råd og vejledning, og Vej & Park er tilknyttet projektet som vejleder i forbindelse med spørgsmål, som angår vejenes renovering, drift og vedligeholdelse. Kvarterløft Nord-Vest vil videreudvikle projektet og udarbejde en ”kogebog” til grundejere og andre interesserede. ”Kogebogen” skal udgøre en lokal vejledning og give opskrifter på dannelse af vejlav, samt tip om hvor der i øvrigt kan hentes gode råd. Et af de steder i kvarteret, hvor der er taget initiativer til at danne netværk, er i kvarteret omkring Provstevej og Rentemestervej. Her har beboerne dannet et netværk, som hedder Provstetinget (Provstetingets initiativer er beskrevet nærmere i afsnittet om Provstevej).
Rodet og princip for ordnet parkering
Provstevej er en af mange private fællesveje, der trænger til en kærlig hånd
46
Trafik og Grøn Plan NV
PARKERINGEN SKAL TILRETTELÆGGES, SÅ DER OPNÅS STØRRE DOBBELTUDNYTTELSE Hvor det er muligt kan lokale netværk arbejde med fordelingsnøgler for karreer og eventuelt en dobbeltudnyttelse af parkeringspladser. Det forudsætter et samarbejde mellem beboerne og virksomhederne og en nøjere kortlægning af parkeringsbehovet og kapaciteten de enkelte steder.
NYE P-PLADSER SKAL ANLÆGGES I BYGNINGER ELLER KÆLDRE I forbindelse med evt. nybyggeri eller i forbindelse med større omlægninger af offentlige gaderum er det vigtigt at indtænke fremtidig parkering i konstruktion enten i P-kældre eller i P-Huse. På den måde skabes gode betingelser for ophold og rekreative arealer ved nybyggeriet eller de nye pladsrum.
DER SKAL INDFØRES KORTTIDSPARKERING Butikkerne lider under konkurrencen fra de store bydelscentre og discountbutikkerne. Derfor skal de lokale butikker styrkes ved at sikre gode parkeringsog vareleveringsmuligheder.
NATPARKERING FOR LASTBILER SKAL BEGRÆNSES Registreringen af forholdene har vist, at zonerne med skiltningen for lastbilers natparkering er ufuldstændig. Lastbilerne skal ikke holde til gene, og hvor der er boliger og uddannelsessteder, skal natlastbilparkeringen fjernes. Der er ikke modtaget klager over forholdene, men Vej & Park vil sammen med politiet udarbejde et oplæg til en begrænsning af zonerne til natlastbilparkering.
Der er mulighed for at fordele parkeringen bedre, specielt langs strækninger, hvor der er behov for en stor udskiftning – såsom forretningsgader. Et af virkemidlerne er f.eks. 15 minutters eller 1 times parkering på vejene op til forretningsgaderne. Dette vil samtidig give bedre forhold for vareleveringen. I erhvervsgaderne kan det også være en god idé at indføre timebegrænsning på parkering i dagtimerne. På den måde udnyttes den eksisterende kapacitet bedre og det sikres, at parkeringen anvendes til kundebesøg og varetilkørsel til virksomhederne. Om aftenen kan parkeringskapaciteten udnyttes af omkringliggende boligejendomme, eller gaden kan ligge hen uden parkering.
FÆRDSELSPOLITIET OG PARKERINGSVAGTER SKAL OVERVÅGE PARKERINGSSITUATIONEN Generelt er der mange ulovligt parkerede biler og lastbiler i kvarteret. Der er behov for en øget indsats mod disse lovovertrædelser. Det forslås derfor, at der skal følges op med en øget trafikkontrol, når vejene efterhånden istandsættes og parkeringen reguleres. Korttidsparkering i Brokvarererne Der er i de fleste af Københavns Brokvarterer indført korttidsparkering og parkeringsforbud for af- og pålæsning på sidevejene til forretningsgaderne både på offentlige veje og private fællesveje – enten alene ved privat initiativ eller ved både privat og offentlig initiativ. Disse restriktioner kan være med til at forbedre trafiksikkerheden ved at skabe luft og oversigt, hvor det i dag ofte er vanskeligt for to biler at komme ud og ind af vejen samtidig. Ofte er det fodgængere og cyklister, der generes, når biler pludselig holder på tværs og hverken kan komme frem og tilbage. Restriktioner på lokalveje, som er private fællesveje, skal aftales med de berørte grundejere og forretninger. Der er specifikt peget på Vibevej mellem Frederikssundsvej og Ørnevej (se afsnittet om Vibevej).
Parkeringen foregår flere steder uorganiseret, her Drejervej Trafik og Grøn Plan NV
47
CYKEL- OG FODGÆNGERTRAFIK DER SKAL ETABLERES NYE STIFORBINDELSER PÅ TVÆRS I KVARTERET For at sikre bedre forbindelse på tværs i kvarteret indeholder planen forslag til fire nye stiforbindelser, alle i retning nord-syd.
SIKKERHEDEN OG OVERSIGTSFORHOLDENE SKAL FORBEDRES For de bløde trafikanter – særligt fodgængerne – kan forholdene specielt i krydsene forbedres meget både på de overordnede og på de lokale veje.
Den første er en forbindelse mellem Dortheavej og Birkedommervej. Her er der i dag ingen forbindelse, dvs. fodgængere og cyklister er nødsaget til at færdes via Tomsgårdsvej eller Frederiksborgvej for at komme på tværs. Den anden er en ny stiforbindelse i forlængelse af Uglevej mod Stærevej. Begge indgår som en del af Provstevej/Uglevejs gennemgående forløb i kvarteret, som i dag ender blindt i begge ender.
Ud over knudepunkterne ved Nørrebro Station, Frederikssundsvej/ Frederiksborgvej samt Frederiksborgvej/Rentemestervej/Glasvej er der nogle kryds på de overordnede veje, hvor sikkerheden skal forbedres for de bløde trafikanter. Det drejer sig om:
Den tredje ligger i forlængelse af Peter Ibsens Allé. Her kan der skabes bedre tilgængelighed mellem delområderne, og således kan det undgås, at man skal bevæge sig ud på Tomsgårdsvej for at komme til og fra de forskellige delområder.
• • • • •
Frederiksborgvej/Birkedommervej Tomsgårdsvej/Birkedommervej Tomsgårdsvej/Rentemestervej Nordre Fasanvej/Glentevej Nordre Fasanvej/Ørnevej
Endelig ligger den fjerde som en forbindelse fra Glud & Marstrand-grunden og Bygmestervej til Bisiddervej. Herved skabes en tiltrængt mulighed for at binde områderne nord for Bisiddervej sammen med kvarterløftområdet.
Fodgængerstøttepunkter og svingbaner er mulige løsninger (se også afsnittene Frederiksborgvej, Frederikssundsvej, Nørrebro Stationsområde og Andre projekter på de overordnede veje).
Hvordan kan stiforbindelserne realiseres? Stiforbindelsen fra Provestevej til Birkedommervej indgår i lokalplanen for Provstevejområdet, stien fra Bygmestervej til Bisiddervej vil blive fastlagt i forbindelse med lokalplan for området ved Enigheden. Stiforbindelsen i forlængelse af Peter Ibsens Allé og stiforbindelsen fra Stærevej til Uglevej er ikke fastlagt i lokalplaner. Det gælder for alle fire forbindelser, at de forløber hen over privat areal. Der skal således indgås særlige aftaler med grundejerne, før de kan realiseres. På det tidspunkt, hvor arealerne bliver disponible, er det muligt at stille krav om de forskellige stier i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for området eller i forbindelse med den konkrete byggesag. Ønske om at forlænge Provstevej til Birkedommervej gennem muren på billedet
48
Trafik og Grøn Plan NV
På de lokale veje holder der ofte biler parkeret helt til hjørnerne, og det er derfor vanskeligt at se, om der kommer biler. Dette gælder i næsten hele kvarterløftområdet, men der er udpeget nogle særligt dårlige kryds. Den principløsning, der har været arbejdet med, går ud på at udvide fortovsarealerne, således at parkeringen trækkes væk fra krydset og gangafstanden bliver kortere. Det giver samtidig mulighed for at gøre krydset smukkere ved f.eks. at plante træer. (se afsnittet om Vibevej)
ENSRETNINGER FOR CYKLISTER SKAL OPHÆVES Som udgangspunkt ønskes alle nuværende ensretninger ophævet for cyklister. Det gælder således Birkedommervej og Landsdommervej mod Frederiksborgvej samt Vibevej i begge ender. Både Birkedommervej/Landsdommervej og Vibevej er vigtige cykelforbindelser i kvarteret. Vej & Park kan ikke anbefale at ophæve ensretningen for cyklister på Vibevej mellem Kærsangervej og Borups Allé, da krydset (Hillerødgade/Borups Allé) er for uoverskueligt, og det vil kunne skabe farlige situationer.
Krydsene i Provstevej-kvarteret samt på Vibevej og Mågevej er udpeget som problematiske i forbindelse med fodgængere og cyklisters sikkerhed og tryghed. I forbindelse med indførelse af hastighedszoner og hastighedsdæmpning er disse kryds i fokus. Ligeledes kan oversigtsforholdene gøres bedre ved at udvide fortovene lige omkring krydsene og derved tvinge parkeringen væk fra krydset (Se afsnittene om Mågevej,Vibevej og Provstevej). Især i Provstevejskvarteret er der problemer med højrevigepligten, og det skal i forbindelse med indførelse af 40 km/t hastighedszone overvejes, om der skal indføres almindelig vigepligt.
Krydset Vibevej/Ørnevej er udpeget som problematisk i forhold til fodgængeres og cyklisters sikkerhed Trafik og Grøn Plan NV
Forslag til indsatser til forbedring af forholdene for fodgængere og cyklister (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
49
Københavns Politiet vurderer, at der skal etableres cykelsti eller cykelbane på strækningerne i Nord-Vest. Om ensretningen for cyklister på Birkedommervej og Landsdommervej skal ophæves, og hvilken løsning, der foretrækkes, er op til grundejerne, da vejene er private fællesveje.
Cykelstierne på Mågevej indgår ikke i kommunens prioriteringsplan, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke ud fra et lokalt synspunkt vil være en god ide at etablere cykelstier på den del af Mågevej, der endnu ikke har det. Der er blot en række andre strækninger, som umiddelbart er prioriteret højere set i forhold til hele kommunen (se afsnittet om Mågevej).
DER SKAL ANLÆGGES FLERE CYKELSTIER Der skal etableres cykelsti eller forstærket cykelbane langs de overordnede veje, der ikke i dag har cykelstier. Der mangler cykelstier på noget af Frederiksborgvej, på Nordre Fasanvej samt på Hillerødgade. Endvidere er der et stort ønske om, at der etableres cykelstier på resten af Mågevej.
DER SKAL ANLÆGGES GRØNNE CYKELRUTER To foreslåede cykelruter løber gennem kvarterløftområdet. Oprindeligt var det forslået, at den ene – Hareskovruten – skulle forløbe ad Rentemestervej via Skaffervej til Bisiddervej og over Lygten til DSB-arealet. Denne linieføring vurderes imidlertid at være uhensigtsmæssig. Det forslås derfor at lade cykelruten forløbe mere logisk ved at forsætte hele vejen ad Rentemestervej til Lygten, evt. med en ”afstikker” bag om Enigheden til Fyrbødervej. (se afsnittet om Rentemestervej og Glud & Marstrand-grunden)
Københavns Kommunes Cykelstiprioriteringsplan Cykelstier på Frederiksborgvej, Nordre Fasanvej og Hillerødgade mellem Borups Allé og Nordre Fasanvej (sydlige vejside) er omfattet af Københavns Kommunes Cykelstiprioriteringsplan. Målet er at etablere forstærkede cykelbaner på disse strækninger inden 2006. (se afsnittene om Frederiksborgvej og Andre projekter på de overordnede veje).
Den anden – Grøndalsruten – kommer fra Frederiksberg Kommune og løber på vestsiden af banedæmningen, under banen ved Ørnevej og op til Mimersgade. Dens forløb omkring Nørrebro Station er vanskelig at fastlægge, fordi området er meget trafikeret både hvad angår bil-, bus-, cykel- og gangtrafik (se afsnittet om Nørrebro Stationsområde).
Konsekvenser af cykling mod ensretning Generelt skal cyklister mod ensretningen ifølge færdselsloven have en særlig cykelbane eller cykelsti, så der ikke opstår farlige situationer – kun i særlige tilfælde dispenseres fra dette krav. Etablering af cykelbane eller –sti vil ofte betyde, at andre funktioner må nedprioriteres, eksempelvis parkering (se afsnittene Vibevej og om Birkedommervej). Nyanlagt del af Nørrebroruten forbi Nørrebrohallen
50
Trafik og Grøn Plan NV
DER SKAL ETABLERES MERE CYKELPARKERING Kendetegnende for Nord-Vest og i øvrigt de fleste andre områder i byen er, at behovet for cykelparkering er større end antallet af cykelparkeringsmuligheder. Samtidig foregår parkeringen anarkistisk i den forstand, at cyklen parkeres så tæt på destinationen som muligt. Derfor er cykelparkeringen oftest rodet og skæmmer byrummet. Cyklerne står tit i vejen for andre trafikanter, og dårlige cykelparkeringsforhold er ligeledes til gene for cyklisterne selv. I Nord-Vest skal der sættes særlig fokus på cykelparkering ved butikker og centre samt ved boligerne. Specielt er peget på et stort behov for cykelstativer langs den vestlige side af Nordre Fasanvej mellem Frederikssundsvej og Ørnevej, på Lyngsies Plads samt på pladsen foran Føtex (se afsnittet om Nørrebro Stationsområde).
Grønne cykelruter i kommunen og i Nord-Vest
Rodet cykelparkering ved Nordre Fasanvej/Frederikssundsvej Trafik og Grøn Plan NV
Rodet cykelparkering ved Nørrebro Station
51
GRØNNE GADER OG FORBINDELSER DER SKAL ETABLERES GRØNNE GADER MED GENNEMGÅENDE TRÆPLANTNING På de omgivende veje findes der i dag mange yngre, smukke gadetræsplantninger, der giver et venligt indtryk, når man ankommer til området. Sådanne plantninger skal overføres til det interne gadesystem, så kvarterløftområdet vil blive kendt som ”de grønne gaders” bydel. Særlige gadestrækninger og gadeforløb foreslås således tilplantet med gennemgående trærækker, der sammen med trafikken skærer sig som ”grønne floder” gennem de forskellige kvarterer. Specielt er fokus rettet mod Frederiksborgvej, Rentemestervej, Mågevej og Vibevej. (se afsnittene om Frederiksborgvej, Rentemestervej, Mågevej og Vibevej). Disse ”grønne floder” vil kunne give nogle af de ældre erhvervsområder en mere klar struktur og samtidig fungere som smukke grønne forbindelser, hvor man nemt og sikkert kan færdes til fods eller på cykel. De kan også skabe forbindelse til og fra de foreslåede kvarterparker med videre forbindelse til de omkringliggende eksisterende grønne områder.
Forslag til indsats for grønne gader i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
Eksempel på strukturerende træplantning på en trafikeret vej - en "grøn flod" - her Kristianiagade
52
Trafik og Grøn Plan NV
DER SKAL ETABLERES GRØNNE GADER MED PUNKTVIS BEPLANTNING Det mellemliggende gadenet foreslås tilplantet med mere punktvise gadetræsplantninger på strategisk udvalgte steder. Det kan være udvidede fortovsarealer, der indrettes som grønne pausepladser. Eller det kan være i gadernes krydsningspunkter, evt. på private arealer stødende op til vejarealet, hvor træernes kroner vil markere sig i gaderummet og medvirke til at forskønne og forstærke bymiljøet. Hvis vækstbetingelserne for træer er dårlige, kan en beplantning i f.eks. søjleformede plantestativer eller klatreplanter på bygningsfacader være en fin måde at forskønne og mildne kvarteret på. EKSISTERENDE BEPLANTNING SKAL BEVARES Den eksisterende beplantning skal bevares og understreges, da den er med til at formgive kvarteret. Et eksempel herpå er de ældre trærækker på f.eks. Nattergalevej og Rørsangervej i „Pipfuglekvarteret“. Desuden skal grundejerne på private fællesveje tilskyndes til at samarbejde om en ensartet beplantning langs den enkelte vej, idet de gerne må benytte danske plantesorter. Denne strategi for gadetræsplantning skal så vidt muligt også gennemføres på de offentlige gader.
På Tranevej ses eksempel på, hvordan punktvis beplantning er med til at forskønne bymiljøet Trafik og Grøn Plan NV
NYE GRØNNE STIFORBINDELSER OG GRØNT OMRÅDE VED ENIGHEDEN De grønne gader foreslås suppleret med grønne forbindelser kun for fodgængere og cyklister. Disse tænkes anlagt på kryds og tværs af kvarterløftområdet og med forbindelse til de omkringliggende byområder (se afsnittet om Cykel og fodgængertrafik). I henhold til de kommunale planer for en evt. kommende boligbebyggelse på en del af den gamle mejerigrund ”Enigheden” er det meningen at indrage det lille grønne anlæg ved Bisiddervej og i stedet etablere et offentligt grønt område på grunden. Her kan en grøn forbindelse fra Glud & Marstrand-grunden via Bygmestervej forbindes til Bisiddervej, cykelruten fra Rentemestervej til en krydsning af Lygten ved Fyrbødervej. I forbindelse med en eventuel nedlæggelse af det lille grønne anlæg ved Bisiddervej er det tanken, at den eksisterende brede græsrabat i Bisiddervejs sydlige side respekteres i sin fulde udstrækning fra Frederiksborgvej til Lygten. Dette vil indgå i overvejelserne omkring lokalplanen for området.
Værdifuld trærække på Nattergalevej
53
PARKER DER SKAL OPRETTES FLERE PARKER OG STØRRE REKREATIVE OMRÅDER Kvarterløftområdet indeholder i dag væsentlige grønne potentialer som HTgrunden og Glud & Marstrand-grunden. Deres centrale beliggenhed i kvarteret vil kunne forbedre de rekreative muligheder og skabe ideelle grønne friområder til kvarteret. Disse ubenyttede og stort set ubebyggede, grønne ressourcer bør ideelt set erhverves af kommunen - enten alene eller gennem et økonomisk partnerskab - og udlægges som offentlige kvarterparker. Kvarterparkernes beliggenhed og størrelse vil værdiforøge kvarterløftområdet og give beboere såvel som de ansatte i erhvervsområderne nogle ideelle og tiltrængte åndehuller. Og det vil betyde kortere afstand til de rekreative områder, hvilket vil kunne give mulighed for at nyde friluftslivet - også i hverdagen. Selv om det skulle lykkes at erhverve og udlægge HT-grunden og Glud & Marstrand-grunden til kvarterparker, vil kvarterløftområdet stadig indeholde boligområder, der ikke dækkes af de foreslåede nye parkers indflydelsesområde. Succeskriteriet for kvarterløftområdets parkdækning vil, udover selve afstandskriteriet, være et kvarterløftområde med et varieret udbud af grønne områder lige fra en bydelspark til kvarterparker, lokalparker og grønne frimærker og pladsdannelser. Det skal være målet, at kvarterløftområdets samlede parkareal med tiden vil nå kommunens gennemsnit på 25m2 parkareal pr. indbygger. Kommunens indsats Kommunens løbende grønne planlægning prioriterer de bydele, der er underforsynede med grønne rekreative områder. Der gennemføres i den forbindelse løbende undersøgelser af ledige arealer, der vil kunne forbedre de rekreative muligheder. Endvidere vil grønne gader og en generel forbedring af forholdene for de ”bløde” trafikanter medvirke til at skabe mere trygge forbindelser til kvarterets grønne områder. Igangværende drøftelser mellem kommunens forvaltninger skal endvidere medvirke til en større gensidig udnyttelse af de enkelte forvaltningers grønne ressourcer til gavn og glæde for borgerne. 54
Eksisterende og potentielle parker og legepladser i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
Trafik og Grøn Plan NV
Forslag til Parkpolitik: Parkhierarki for bydelene Bydelsparker: Størrelseskrav, min. 3 ha./30.000 m2. Afstandskrav: Ingen. Det er et forslag til parkpolitisk mål, at hver bydel indeholder mindst én bydelspark. For flere af kommunens bydele fungerer bydelsparkerne samtidig som regionalparker. Bydelsparkernes geografiske placering og størrelse, med et spændende robust naturindhold og med aktivitetstilbud til bl.a. leg og idræt, skal gøre den specielt attraktiv for voksne, unge samt større børn, hvor afstanden mellem bolig og park ikke er så afgørende. Eksempler på bydelsparker: Hans Tavsens Park, Remiseparken, Nørrebroparken, Lergravsparken. Bydelspark - Lergravsparken
Kvarterparker: Størrelseskrav, min. 0.5 ha./5.000 m . Afstandskrav: 200m. Det er et forslag til parkpolitisk mål, at hver bydel indeholder et antal kvarterparker, og hvor afstanden mellem bolig og kvarterpark ikke overstiger 200m. Kvarterparker skal opfattes som mindre, grønne oaser. Størrelsen begrænser aktivitetsmulighederne, men typisk indeholder de legeområder og opholdsarealer for kvarterets børnefamilier, institutioner og ældre borgere. Kvarterparkerne skal udover græsarealer og legeplads have en afvekslende beplantning med vægt på blomsterpragt og frugtsætning. Eksempler på kvarterparker: Rødegårdsparken, Gandis Plæne, Classens Have, Skotlands Plads, Glyptotekshaven. 2
Lokale anlæg/grønne pausepladser: Størrelseskrav: Ingen. Afstandskrav: 50m Det er et forslag til parkpolitisk mål, at der spredt i bydelen etableres mange små lokale og bolignære, offentlige, grønne anlæg og mødesteder. Arealerne kan typisk være mindre, offentlige arealer eller private ubenyttede grunde, som kommunen erhverver eller midlertidigt lejer. Udformning og indretning er betinget af størrelsen. En bænk og et træ på et solbeskinnet, udvidet gadehjørne kan ofte udgøre et hyggeligt lille opholdsareal og socialt knudepunkt overvejende til lokalområdets ældre. Eksempler på lokale anlæg/grønne pausepladser: små grønne anlæg, udvidede fortovsarealer, Landgreven (grønt anlæg), Hauser Plads (grønt anlæg og legeplads), Silkeborg Plads (legeplads), Århus Plads (grønt anlæg og legeplads), Musholmgade (grønt anlæg og legeplads), Georginevej-Gyldenlakvej (grønt anlæg og legeplads).
Kvarterpark - Dannebrogsgade - Estlandsgade
Pauseplads - Århus Plads Trafik og Grøn Plan NV
55
PAUSEPLADSER, LEGEPLADSER OG GRØNNE GÅRDRUM DER SKAL ANLÆGGES FLERE GRØNNE PAUSEPLADSER Foruden de større parkområder skal der skabes små opholdspladser - grønne pausepladser. Det kan være på mindre, ubebyggede arealer eller på udvidede fortovsarealer rundt omkring i kvarteret. Pladserne skal anvendes til ophold, idræt, udeservering, træer, bænke, cykelstativer, kunst o.lign., og kan også i forbindelse med butikker være med til at skabe mere liv. LEGEPLADSERNE SKAL RENOVERES Spredt i kvarterløftområdet ligger fire offentlige, ubemandede legepladser Mejsevænget, Rørsangervej, Bisiddervej, Alexandravej - og en bemandet legeplads på Hulgårds Plads. Legepladsredegørelse Kommunens ubemandede legepladser er i 1999 blevet registreret af kommunen, jf. legepladsredegørelse. Her er konklusionen, at Mejsevænget er nyrenoveret og vurderes i registreringen at fungere tilfredsstillende. De øvrige legepladser foreslås omlagt. Den bemandede legeplads på Hulgårds Plads administreres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og er derfor ikke medtaget i registreringen.
Forslag til grønne pausepladser i Nord-Vest (se i øvrigt kort s.37 med vejnavne)
"Skodagrunden"
56
Trafik og Grøn Plan NV
Det har vist sig, at legepladserne ikke fungerer optimalt i forhold til kvarterets behov. Der bør derfor ske en nytænkning omkring kvarterløftområdets legepladser. Inspireret af legepladsen ved Degnestavnen skal der tænkes mere helhedsorienteret. Legepladserne skal i højere grad integreres med det tilstødende bymiljø. Legepladsernes indretning og udstyr kan endvidere revurderes således, at det i højere grad lever op til flere aldersgruppers behov for leg og bevægelse - ikke kun de helt små børn. Gode lege- og væresteder er væsentlige for børnene. De udgør bolignære, sociale baser, der giver såvel barnet som forældrene tryghed i hverdagen. Det er kommunens opgave, at planlægge, anlægge, vedligeholde og udvikle byens offentlige legepladser for at give børnene de nødvendige og sikre arealer tæt på boligen, der giver dem mulighed for leg og anden fysisk adspredelse i hverdagen.
Uinspirerende legepladser giver ofte anledning til hærværk. En legeplads skal være dynamisk og kunne tåle forandring, så den til stadighed kan tilfredsstille kvarterets børn. Omlægning eller forbedring af de offentlige legepladser skal, for at opnå det bedste resultat, udvikles i dialog med lokalområdet. Således vurderer Vej & Park, at kommunens legepladsredegørelse med heraf følgende prioritering skal revideres med henblik på at sikre et bredt udbud af lege- og opholdssteder tilpasset til kvarterløftområdets behov.
Det er vigtigt, at legepladserne og friarealerne har den rigtige størrelse med et inspirerende og tilpas udfordrende udstyr for de forskellige aldersgrupper.
SKOLERNES FRIAREALER SKAL ÅBNES OG UDNYTTES Skolerne i området (Grøndalsvængets Skole, Frederikssundsvejens Skole og lige uden for kvarterløftområde: Bispebjerg Skole) har relativt store friarealer til rådighed, hvor der er plads til at spille bold og lege. Grøndalsvængets Skoles friarealer omlægges nu og åbnes op for bydelens borgere efter skoletid. Dette betyder en stor værdiforøgelse for kvarteret, hvorfor en fortsat dialog med skolerne er vigtig for oprustning af kvarterets rekreative tilbud.
Eksempel på nyrenoveret legeplads på Degnestavnen
Grøndalsvængets Skoles friareal
Trafik og Grøn Plan NV
57
I FORBINDELSE MED BYFORNYELSE SKAL DER ETABLERES GRØNNE GÅRDRUM Et supplement til de grønne arealer er grønne gårdrum udformet som fælles gårdanlæg for flere ejendomme. Disse kan etableres i forbindelse med ansøgning til byfornyelsespuljen i Kommunen eller i Kvarterløft Nord-Vest. Grønne gårde er meget værdifulde, specielt for børnefamilierne, idet de udgør ideelle og sikre, bolignære friarealer til ophold og leg for de mindste. Fælles gårdanlæg erstatter dog ikke de offentlige, grønne områder, men er et vigtigt supplement for kvarterets rekreative tilbud. BYØKOLOGISKE HENSYN SKAL VARETAGES I PARKER OG PÅ FRIAREALER Der skal i forbindelse med den fysiske udvikling af kvarterløftområdet tænkes miljøbevidst. Det er vigtigt, at der til stadighed foregår samarbejde med lokale brugergrupper i forbindelse med parkernes anlæg og drift.Varetagelse af økologiske hensyn er en forudsætning for såvel anlæg som drift af alle offentlige, rekreative områder.
Da nye grønne områder i kvarteret må forventes en optimal udnyttelse, foreslås områderne udformet som robuste og funktionelle anlæg, med vægt på et varieret indhold af træer og buske med henblik på at skabe smukke og hyggelige omgivelser for brugerne og gode levesteder og spredningskorridorer for områdets flora og fauna.
Retningslinier for miljørigtig anlæg, pleje og drift af parker og friarealer Københavns Kommune har udarbejdet byøkologiske retningslinier for kommunale og støttede anlæg og byggeri, hvilket fremgår af publikationen ”Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri”. De grønne områders pleje og drift skal ske uden anvendelse af gødningsog sprøjtemidler. Forurenet jord skal fjernes eller afdækkes på alle offentlige grønne områder, og på de offentlige legepladser skal der ske afgravning og bortkørsel af forurenet overfladejord. Der må ikke anvendes trykimprægneret træ på offentlige områder. I stedet skal der anvendes træarter som bl.a. lærk og ceder, der har et naturligt indhold af beskyttende olier. Giftfrie materialer skal genbruges i videst muligt omfang. Træernes løv og grene m.v. komposteres og genanvendes.Vand fra evt. soppesøer, tagnedløb m.v. foreslås opsamlet i jordtanke med henblik på genanvendelse til vanding af bl.a. gadetræerne. Der skal så vidt muligt undgås afvanding til kloak. I det omfang at overfladevand kan ledes til naturlig nedsivning skal denne løsning benyttes. Der henvises til Forskningscentret for Skov & Landskabs Park- og Landskabsserien nr. 26, 1999, ”Økologiske muligheder i byens grønne struktur” samt til ”Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri”, 2001.
Billedtekst
58
Trafik og Grøn Plan NV
GADEUDSTYR Kvarteret fremstår i dag som et specielt område i byen med sit helt eget særpræg. Dette særpræg skal bevares og understreges, samtidig med at forholdene gøres bedre. Byrummene skal forskønnes uden at blive ”friserede” og gerne med forskellige elementer afhængig af lokalitet og særpræg. Elementer som belægning, forskelligt gadeinventar, beplantning og kunst i byrummet bidrager hver især til at forme kvarteret og styrker enkeltområdernes særpræg. For at fastholde og styrke de enkelte delområders bebyggelses- og byrumsmæssige kvaliteter og potentialer skal der for de enkelte kvarterer og/eller på de enkelte vejstrækninger arbejdes ud fra en fælles politik for valg af træplantning, belægning og gadeinventar. En fælles politik skal tage udgangspunkt i en lokal, rumlig/æstetisk undersøgelse samt i en social, trafikal og økonomisk vurdering. En afvejning af disse forhold vil således danne udgangspunkt for et fælles valg. På de private fællesveje vil dannelse af vejlav være en god løftestang for en fælles politik på området. På offentlige veje gælder de samme parametre for valg af strategier og konkrete tiltag.
BELÆGNINGER SKAL FORBEDRES Det generelle billede af Nord-Vest efterlader et hovedindtryk af asfalt, og kun ganske lidt grønt. Der er asfalterede fortove, kørebaner, cykelstier og gangstier. Forskellen mellem arealerne er utydelig, hvilket yderligere understreges af, at bilparkeringen har overtaget de brede fortovsarealer i de enkelte kvarterer. Brug af forskellige belægningstyper kan være med til at understrege forskellige funktioner samt forskønne kvarteret og skabe grobund for forskellig anvendelse af byrummet. Belægningen kan være forskellig alt efter, hvilken trafikantgruppe der færdes på stedet.Ved valg af belægningstype er det væsentligt at vurdere både æstetik, miljømæssige forhold, funktionalitet og økonomi. F.eks. kan asfalt virke visuelt meget dominerende og ”hårdt”, mens det for bilister og cyklister er det mest behagelige at færdes på. Asfalt er samtidig en relativt billig belægningstype. Brosten kan være med til at få et byrum til at virke rart og venligt, mens det kan være ubehageligt at færdes på som f.eks. cyklist eller kørestolsbruger. BELYSNINGEN SKAL FORBEDRES Belysningen er hovedsagligt ophængt relativt højt i gadebilledet og dermed tilegnet biltrafikken. Belysningens ret ensartede udtryk medfører, at de enkelte kvarterers særpræg og identitet sløres om aftenen ligesom trygheden for gående svækkes. I Kvarterplanen er der udtrykt ønske om at udarbejde en egentlig belysningsplan. Formålet er at udvikle en strategi, „der kan bryde med den nuværende situation, hvor belysningen hovedsageligt er tilegnet de kørende. Hvor især boligområderne er svagt belyste, og hvor privat og offentlig belysning er ikke koordineret. Hvor der er forskellige lyskilder med forskellige farvegengivelser, og hvor den vekslende armaturafstand og lyskildernes forskellige watt-værdier giver ubehag, manglende orienteringsevne og utilstrækkelig mulighed for genkendelse af kvarteret og dets farver.“ (Kvarterplan Nord-Vest 2001, s.35)
Eksempler på belægning - brosten og chaussésten Trafik og Grøn Plan NV
59
Målsætningerne for en belysningsplan: • Miljørigtige og økonomisk rentable løsninger. • Øget lysniveau på udvalgte strækninger. • Bedre lysfordeling i delområderne. • Særligt fokus på bløde trafkanter. • Særligt fokus på koordinering af offentlig belysning og privat opsatte armaturer på bolig og erhvervsejendomme. • Særligt fokus på skiltebelysning langs handelsgader. • Bedre farvegengivelse for lyskilder. • Kunstnerisk belysning f.eks. på gavle, ved træplantninger, særlige hjørner mm. • Belysning af markante bygninger, f.eks. belysning af højbanen og Nørrebro Stationsbygning. • Ejerskab, drift og vedligeholdelse. (Kvarterplan Nord-Vest 2001, s.35) Arbejdet med en belysningsplanen vil blive igangsat i 2004. DER SKAL OPSÆTTES FLERE BÆNKE, AFFALDSKURVE M.M. Ligesom kvarteret i dag er fattigt på gode og varierede mødesteder, mangler der også siddepladser mange steder. Det har stor betydning for muligheden for de kortere ophold, for uforpligtende at tage del i og betragte udelivet og har betydning for især de ældre borgere i Nord-Vest, som har brug for hvil undervejs på spadsereturen.Valg af bænke skal bero på en lokal vurdering og fælles retningslinier.
Retningslinier for omdannelse af byrum I sommeren 2003 udgiver Vej & Park publikationen „Retningslinier for omdannelse af byrum“ som håndbog. Retningslinierne beskriver Kommunens faglige standarder og minimumskrav til belægning, beplantning, belysning, byudstyr og de grundelementer, som knytter sig til bymiljøet. Dette underbygges med faglige redskaber som for eksempel erfaringspriser og plantevalg, og læseren indføres i nogle grundlæggende begreber indenfor de fem temaer. Endelig beskrives procedurer for myndighedsbehandlinger af eksterne projekter, og hvordan samarbejdet med Kommunen kan forløbe. Håndbogen henvender sig til partnerskabsprojekter, kvarterløftprojekter og andre projekter med stor grad af borgersamarbejde. Målet er, at projektledere og borgerne får en faglig indsigt, der kvalificerer diskussioner i forbindelse med anlægsopgaver. Det er håbet, at håndbogen kan medvirke til, at samarbejdet mellem projektmager og myndighed sker i en atmosfære af dialog og respekt.
Flere affaldskurve kombineret med en højere tømningsfrekvens samt ændrede vaner kunne også råde bod på en del af det henkastede affald i gaderne. DER SKAL UDARBEJDES OG VEDTAGES EN FÆLLES KUNSTPOLITIK Det er vigtigt, at der også arbejdes med forskellig slags kunst i Nord-Vest. Eventuelt kan de enkelte delområder i kvarteret i samarbejde med lokale kunstnere gives et specielt særkende. Derudover bør sættes særlig fokus på stationsområdet, krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej samt femvejskrydset. Her kan udsmykning tilegnet byrummene og indtænkt i særlige strategier højne kvaliteten og synliggøre stedernes betydning i kvarteret. Eksempler på belysning og bænk
60
Trafik og Grøn Plan NV
