2011 Forsøgsansøgninger November 2011 Vejle Kommune
Indledning Her er anden runde af forsøgsansøgninger fra Vejle Kommune i forbindelse med frikommuneforsøget. Vejle Kommune fremsendte i august 2011 i alt 31 konkrete forsøgsbeskrivelser. Vejle Kommune har siden arbejdet videre med at identificere nye forsøgsområder. Derfor fremsendes i denne ansøgning fire nye konkrete forsøgsbeskrivelser. Vejle Kommune ansøger om konkrete forsøg indenfor følgende områder: •
Børne- og Ungeområdet
•
Sundhedsområdet
•
Voksenområdet
Vejle Kommune er fortsat glade for – og stolte af – at være en del af frikommuneforsøget som vi forventer os meget af. Vi har sat gang i en spændende periode med frikommuneforsøget i Vejle Kommune, hvor vi inddrager borgere, virksomheder og medarbejdere Vi vil fortsat medvirke til at skabe og udvikle det fremtidige kommunale tilbud. Det er et stort arbejde, men vi tror stadig på, at det bærer frugt.
Side 2 af 13
Indholdsfortegnelse Ansøgning på Børne- og Ungeområdet .................................................... Fritagelse fra standariseringsreglen i § 41 om merudgifter til familier, der har børn og unge med handicap ..................................................................................4
Ansøgninger på Sundhedsområdet .......................................................... Den Kommunale Tandpleje deltager i Kommunens SSD-samarbejde, jf Servicelovens § 49a. ..............................................................................................6 Informeret samtykke til tandbehandlinger ..............................................................8
Ansøgninger på Voksenområdet ............................................................... Manglende fleksibilitet i centrenes anvendelse af de afgiftsfrie busser .............. 10
Side 3 af 13
Ansøgning på Børne- og Ungeområdet Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning
1. Beskrivelse af forsøget
Vejle
Fritagelse fra standariseringsreglen i § 41 om merudgifter til familier, der har børn og unge med handicap Startdato
1. januar 2012
Helle Stork Telefon 76815810 25. november 2011
Slutdato
1. december 2014
E-mail
[email protected]
Målgruppe: Familier der opfylder betingelserne for at få udbetalt merudgifter efter § 41. Kommunalbestyrelsen skal efter loven yde dækning af nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et barn/ung i hjemmet. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne. Beregning af merudgifter: Den nødvendige merudgift er differencen mellem den udgift, familierne har ved forsørgelsen af barnet/den unge med handicap og forsørgelsesudgiften for et barn/unge uden handicap. For at en udgift skal kunne dækkes, skal den være nødvendig og en konsekvens af barnets/den unges nedsatte funktionsevne. Familien skal have merudgifter, der overstiger gennemsnitlig 12 gange 1/8 af standardbeløbet eller pt. 4.248 kr. indenfor 12 måneder, før de kan få udbetalt en merudgiftsydelse (§ 41, stk. 2 og 3) Merudgiftsydelsen fastsættes således med udgangspunkt i et standardbeløb på 354 kr om måneden. Ligger merudgifterne mellem standardbeløbene rundes op eller ned til nærmeste standardbeløb. Hvis familierne søger flere gange om året, kan det betyde, at beregningen skal ændres. Ydelsen er uafhængig af indkomst, og den er ikke skattepligtig. Merudgiftsberegningen og logikken bag den er svær for familierne at forstå. Nogle gange får de mere udbetalt, end de har udgifter for og andre gange mindre. Reglen betyder, at der bruges meget tid på udmåling og administration af reglerne med meget lidt gavn for familierne. Med forslaget søger vi om, at vi må fravige reglerne omkring standardisering, og i stedet får regelfritagelse på området, så vi kan kompensere familierne krone for krone, når de har merudgifter, som overstiger minimumsgrænsen. Det vil give logik og forståelse for familierne. Med forslaget søger vi også om, at der sker en samlet sagsbehandling af familiens merudgifter højst 2 gange årligt med henblik på at undgå at
Side 4 af 13
sagsbehandle marginale ændringer af familiernes økonomi. Hvis ansøgningen om højest at sagsbehandle familiens merudgifter 2 gange årligt ikke imødekommes ansøges alternativt om, at der indføres en minimumsgrænse på 2.000 kr, som familiens nye merudgifter skal overstige, før udgiften sagsbehandles. 2. Mål og forventede resultater
Det overordnede formål med loven er at kompensere familien for den merudgift de kan have ved at deres barn/unge har et handicap. Med regelforenklingen sikres at familien bliver kompenseret krone for krone, deres retssikkerhed øges og deres oplevelse af et bureaukratisk system mindskes. Mål: •
3. Hvordan nås de opstillede mål?
At Handicaprådgivningen nedsætter sagsbehandlingstiden. Der er i dag 6 ugers behandlingstid fra sagen er fuld oplyst. Med regelfritagelse på området, er målet at nedsætte sagsbehandlingstiden til 5 uger svarende til en reduktion på 16,6 % At borgerne kan gennemskue og forstå beregningen
• • Ved at sagsbehandle familienes merudgifter højst 2 gange årligt eller alternativt med indførsel af en minimumsgrænse og ved at benytte krone til krone kompensation opnås en mere effektiv sagsgang og derved kortere sagsbehandlingstid. Ved at overgå til krone til krone kompensation fremfor standardtrin bliver beregningerne enkle og letforståelige for borgerne.
4. Forsøgshjemler
• • •
5. Evaluering
Lov om socialservice § 41 Socialmin. bek. nr. 347 af 18/4-11 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, §§ 1-5. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 9 a.
•
Socialmin. vejl. nr. 11 af 15/2-11 om særlig støtte til børn og unge og deres familier, pkt. 144.
•
Vi vil måle om sagsbehandlingstiden er nedsat med mindst 16,6 %. Vi vil lave en før og efter måling i 20 sager ift. om familierne forstår beregningen. Der er pt. 504 aktive sager om merudgifter.
•
Side 5 af 13
Ansøgninger på Sundhedsområdet Frikommune Titel på forsøg
Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning
Vejle
Den Kommunale Tandpleje deltager i Kommunens SSDsamarbejde, jf. Servicelovens § 49a. Startdato
1. januar 2012
Slutdato
Overtandlæge Jytte Winther Carlsen Telefon 7681 5500 E-mail 25.november 2011
1. januar 2014
[email protected]
Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget I Servicelovens § 49a er der givet hjemmel til at nærmere angivne myndigheder, institutioner m.v. indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold om et barn eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis det anses for nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende arbejde om udsatte børn og unge. Udvekslingen kan normalt ske én gang, men i særlige tilfælde også ved et opfølgende møde. Dette tværfaglige samarbejde kaldes SSD-samarbejdet. Tandlæger i den kommunale tandpleje er ifølge Socialministeriet udelukket fra samarbejdet. Tandplejen ønsker at deltage i samarbejdet i Vejle Kommune og i fortrolighed kunne udveksle om barnets og familiens situation med andre kommunale personalegrupper med kendskab til familien. Inddragelse af kommunalt ansatte tandlæger i kredsen der kan udveksle oplysninger, anfægter ikke det grundlag, at udveksling af oplysninger sker i en kreds af personer der er uddannet til at håndtere fortrolige oplysninger. 2. Mål og forventede resultater
Målet med forsøget er • at kvalificere og effektivisere tilrettelæggelsen af det opsøgende arbejde over for familier, som udebliver fra indkaldelser og aftaler i Tandplejen. Tandplejen bruger mange ressourcer på denne opgave og i enkelte tilfælde desværre uden resultat, så barnet eller den unge ikke modtager tandpleje en længere periode • at kunne afkræfte eller bekræfte så tidligt som muligt om Tandplejens observationer af barnet og familien, som giver anledning til bekymring for barnets situation, skal udmøntes i en underretning i henhold til Servicelovens § 153. Tandplejen har kontakt til næsten alle børn og unge og har derfor en unik mulighed for at registrere unormal adfærd, som kan være tegn på mistrivsel eller en følge af overgreb. En undersøgelse i 2008 viste at manglende afklaring af en sådan mistanke kan være en hindring for, at Tandplejen foretager indberetning.
Side 6 af 13
Det forventede resultat er • at øge kvaliteten af Tandplejens tilbud til børn og unge og familier, som ikke umiddelbart tager imod Tandplejens tilbud, med anvendelse af færrest mulige ressourcer • at understøtte Tandplejens aktive deltagelse i Kommunes samlede indsats over for børn og unge med særligt behov for støtte. 3. Hvordan nås de opstillede mål?
Den ansvarlige behandlende tandlæge i Tandplejen tager kontakt til en anden nøgleperson med kendskab til familien, når Tandplejens egne muligheder for kontakt til familien vurderes udtømte i forbindelse med udeblivelser fra tandpleje, og når Tandplejens observationer giver anledning til bekymring for barnets / den unges tarv. Det aftales nærmere internt i Kommunen, hvordan kontakten og udveksling af oplysninger skal foregå.
4. Forsøgshjemler
Servicelovens § 49a undtager tandlæger fra muligheden for at udveksle oplysninger i SSD samarbejdet. Undtagelse ønskes ophævet for tandlæger ansat i Vejle Kommunale Tandpleje.
5. Evaluering
Alle kontakter og oplysninger journaliseres i patientens tandplejejournal. Tandplejen registrerer alle forløb, hvor der udveksles oplysninger i SSD- samarbejdet. Efter forsøgsperioden udtages en stikprøve på mindst 10 forløb som vurderes mht hvad muligheden for at udveksle oplysninger i SSDsamarbejdet har betydet for • om barnet / den unge har modtaget tandpleje og for Tandplejens ressourceforbrug til det opsøgende arbejde over for familien • om Tandplejen har fået afkræftet eller bekræftet, om der skulle foretages indberetning.
Side 7 af 13
Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning
Vejle Kommune
Informeret samtykke til tandbehandlinger Startdato
1. jan. 2012
Marit Nielsen-Man Telefon 76 81 83 03 25. nov. 2011
Slutdato
1. jan. 2014
E-mail
[email protected]
Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Ansøgning er et kopiforsøg fra ansøgning sendt af Odense Kommune. I Sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet vedr. informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra sundhedspersonens side. Dette er relevant og fornuftigt i forhold til patientsikkerheden, når det i tandplejen drejer sig om større omfattende og/eller langvarige behandlinger. Tandplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente informeret samtykke første gang, når det drejer sig om mindre, kortvarige og kendte behandlinger dvs. patienterne giver deres samtykke til f.eks. lakeringer generelt. Tandplejen anvender relativt mange ressourcer på at indhente informeret samtykke til almindelige kendte tandplejeprocedurer. I forsøget ønsker tandplejen at fravige reglerne om konkret informeret samtykke til tandundersøgelser, forebyggende og almindelige kendte simple tandbehandlinger.
2. Mål og forventede resultater
Loven er lavet for at sikre patientens retsstilling ved at medinddrage dem i beslutninger vedr. behandling. Tandplejen mener ikke, at patientens (rets)sikkerhed tilsidesættes ved den ændrede procedure. Formålet med forsøget er:
•
• •
Bedre patientoplevet service, da behandlingen oftest kan udføres samme dag, og de ikke skal møde unødvendigt mange gange. Den uhensigtsmæssige lange venteliste nedsættes. Tandplejen forventer ingen økonomisk gevinst ved at ændre proceduren for indhentning af informeret samtykke.
Tandplejen har følgende delformål:
• • • 3. Hvordan nås de opstillede mål?
At implementere ovenstående procedure 1. jan. 2012. At smidiggøre arbejdsgange med tandplejens kerneopgave. At dokumentere via journalføring, at de ændrede regler for indhentning af informeret samtykke overholdes.
Klinik- og afdelingsledere informeres på tandplejens ledermøde. Herefter informerer klinikledere medarbejderne på lokalklinikkerne. For at kunne håndtere loven smidigt og effektivt i praksis, foreslår Vejle
Side 8 af 13
Kommune jf. Odense Kommunes ansøgning følgende fremgangsmåde:
•
•
•
•
4. Forsøgshjemler
5. Evaluering
Der skal indhentes informeret samtykke til behandling første gang til almindelig tandbehandling som fyldninger, bedøvelse eller lakeringer. Der skal altid indhentes informeret samtykke før tandudtrækninger, oprationer, tandreguleringer, behandling i narkose, præmedicinering og andre komplicerede eller længerevarende behandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til at kalde børn i klassen, undersøgelser inkl. Røntgen, afpudsninger/tandrensninger, mundhygiejneinstruktioner og fluorbehandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til akut behandling.
Der udfærdiges en ”Vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger” til støtte for implementering af den nye procedure. Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni 2005. Afsnit III. Patienters retsstilling. Kap. 5; § 15 - § 21. Bekendtgørelse af Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010; kap. 5 § 15-21. Autorisationsloven. Kap. 11, 21 oh 22. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, klinisk diætisters, kliniske tandteknikers, tandplejers, optikers og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (BEK. Nr. 1373 af 12/12/2006). www.retsinformation.dk Vejle Kommune evaluerer jf. Odense Kommunes ansøgning. ”Vejledningen i patienters medinddragelse i beslutninger” hvordan patienternes informerede samtykke skal journaliseres i form af fire valgmuligheder. Dette gør det muligt via journalaudit at vurdere om målet er nået. Målet er nået hvis en stikprøve på 10 journaler fra hver klinik i perioden fra 1. jan 2012 til jan. 2014 viser, at mindst 80 % af journalerne er korrekte i forhold til indhentning af informeret samtykke.
Side 9 af 13
Ansøgninger på Voksenområdet Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning
Vejle Kommune
Manglende fleksibilitet i centrenes anvendelse af de afgiftsfrie busser Startdato
1. januar 2012.
Troels Andersen Telefon 7681 6025 25. nov. 2011
Slutdato
Ultimo 2015.
E-mail
[email protected]
Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Vejle Kommune har en række centre, hvor borgere med psykiske lidelser og/eller fysiske handicaps er tilknyttet som beboere, via åbne dagcentre etc. Centrene har som led i deres tilbud til borgerne en eller flere afgiftsfrie busser, der ejes af centrene selv. Udgangspunktet for ansøgningen ligger således i en todelt problemstilling i forhold til de afgiftsfrie busser og centrenes brug af disse: Ad 1. Nuværende lovgivning, fastlægger at ikke alle borgere, tilknyttet centrene, automatisk har mulighed for at køre med, hvilket er frustrerede for både medarbejdere og borgere. Herudover centrenes generelle muligheder for at udnytte busserne optimalt. På nuværende tidspunkt, er det således kun borgere, visiteret efter Servicelovens §§ 104, 107 og 108, tilknyttet kommunens handicap og psykiatricentre, der lovligt må transporteres med de afgiftsfrie busser jf. vejledning fra SKAT. Det vil samtidigt sige, at de borgere, der er visiteret efter servicelovens §§ 85 og 103, som endvidere har tilknytning til kommunens centre, ikke må/kan transporteres med de samme afgiftsfrie busser. SKAT har åbnet en mulighed for at andre §§ kan få en dispensation men gives kun i sjældne tilfælde. Endvidere hindrer nuværende lovgivning, at busserne bruges mere fleksibelt eks. hvis medarbejderne skal på kursus etc. da busserne kun må køre, såfremt mindst én passager er visiteret efter Servicelovens §§ 104, 107 eller 108. Ad 2. Nuværende procedurer, der opleves som bureaukratiske og komplicerede. Jf. nuværende lovgivning og vejledning fra SKAT, er proceduren, at når en institution ønsker at købe en afgiftsfri bus, skal der søges om tilladelse og herefter udarbejdes toldattest til køretøjet. Såfremt andre institutioner ønsker at benytte samme køretøj skal de enkeltvis søge tilladelse, således at det kan tilføjes køretøjets toldattest. Herudover kan det enkelte center søge om dispensationer såfremt andre borgere, end de borgere der er givet tilladelse til, med tilknytning til centret, også skal kunne benytte køretøjet. Alternativt skal hele behovet for den afgiftsfrie
Side 10 af 13
bus afdækkes inden anskaffelse og der vil således kunne gives dispensationen til brug af bussen til flere institutioner på én gang, hvor hvert center sender ansøgning til SKAT særskilt. Nuværende lovgivning beskrives således af centrene som kompliceret og bureaukratisk, hvilket ofte resulterer i at centrene ikke får søgt de nødvendige tilladelser, hvilket har den konsekvens at busserne ikke bruges optimalt. Endvidere er medarbejderne ofte i tvivl om den enkelte bus har den nødvendige tilladelse til at en pågældende borger må transporteres med. Centrene lejer derfor ofte busser til aktiviteter, hvor der er tvivl om et køretøj må anvendes eller hvor andre borgere skal med, hvilket igen resulterer i forhøjede udgifter til beboerne. Derudover har der været sager hvor medarbejderne har brugt deres egne biler til transport af borgere, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da evt. skader på køretøjet, forvoldt af borgen, ikke pr. automatik er dækket af nogen forsikring. Konkret ønsker Vejle Kommune at søge om dispensation til at de nuværende afgiftsfrie busser samt de afgiftsfrie busser, der anskaffes i forsøgsperioden 2012-2015 kan bruges mere fleksibelt imellem de centre, hvor borgerne er visiteret efter Servicelovens §§ 85, 103, 104, 107 og 108, uden at der hver gang skal søges om ændring at køretøjernes toldattest. Herunder:
•
•
•
At alle borgere, der er tilknyttet kommunens centre under Servicelovens §§ 85, 103, 104, 107 og 108, i følge med en medarbejder, kan transporteres med de afgiftsfrie busser. At centrene frit imellem kan disponere over de afdragsfrie busser på tværs af centrene ved transporter der vedrører borgere visiteret efter Servicelovens §§ 85, 103, 104, 107 og 108. At medarbejderne på centrene imellem kan benytte de afgiftsfrie busser til intern kørsel, uden borgere, til eksempelvis uddannelsesaktiviteter, bortkørsel af borgerens affald til losseplads etc.
Vejle kommune har 9 centre, hvor der visiteres efter Servicelovens §§ 85, 103, 104, 107 og 108, fordelt geografisk over hele kommunen. Forsøget vil som udgangspunkt indbefatte disse 9 centre. Fordelingen på de enkelte pladser kan ses i nedenstående skema. Opgørelse over antal borgere på handicap og psykiatri Pladser §108 §107 §101 §104 §105 §103 §85 I alt
2. Mål og forventede resultater
473
10
4
391
64
I alt
187 1167 2.296
Det forventes, at både borgere og medarbejdere vil opleve større grad af fleksibilitet og mindre bureaukrati ved brug af de afgiftsfire busser. Herudover vil der ske en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den sam-
Side 11 af 13
lede bus kapacitet centrene imellem. Mål:
•
•
•
At der ikke bruges midler på leje af busser i forsøgsperioden da alt transport, der vedrører centrene, varetages af de afgiftsfrie busser. At borgerne ikke oplever udgiftsstigninger da transportudgifter alt andet lige kun dækker brændstof til de afgiftsfrie busser og derfor kan finansernes via centrets normale driftsbudget. At busserne som udgangspunkt altid er fyldt 2/3 ved kørsel til arrangementer og der ikke er beboere, der afvises som tidligere fordi de var visiteret efter andre §§ i Serviceloven.
Forventede resultater: For borgerne gælder:
• • • • •
• •
Større oplevelse af frihed. Større oplevelse af fleksibilitet i forhold til transport til aktiviteter. At systemet er mere ”smidigt”. Færre udgifter for den enkelte beboer. At der bliver arrangeret flere ture da medarbejderne har mulighed for at ”fylde op” og derfor nedbringe evt. omkostninger. At medarbejderne har mere overskud, da de ikke skal afvise borgere. Bredere og flere tilbud af ture til borgerne
For medarbejderne gælder:
•
•
• • • •
Bedre arbejdsmiljø, da medarbejderne ikke behøver afvise borgere som skal til samme aktiviteter som §§ 104, 107 og 108 borgerne, men ikke må transporteres med, da de er visiteret efter andre §§ i Serviceloven. Bedre arbejdsmiljø, da der har været tilfælde hvor medarbejderne har været i tvivl om enkelte beboere havde lov til at blive transporteret med og hvilke dispensationer den enkelte bus havde. Større oplevelse af frihed, i forhold til at give borgerne oplevelser. Større oplevelse af fleksibilitet i forhold til transport til aktiviteter og ved ferie/spidsbelastningsperioder. Mindre oplevelse af bureaukrati. At kursusaktiviteter nemmere kan gøres i fællesskab
For centrene gælder:
• • • • •
Mere optimal udnyttelse af ressourcer. Mere fleksible transporttilbud til borgerne. Mulighed for at ”hjælpe” hinanden på tværs. Risikoen at enkelte medarbejdere kommer til at bryde lovgivningen forsvinder. At kursusaktivitet bliver billigere og derfor bedre muligheder
Side 12 af 13
for at medarbejderne kan få efteruddannelse – herunder tænkes også centrene imellem.
3. Hvordan nås de opstillede mål?
4. Forsøgshjemler
5. Evaluering
De afgiftsfrie busser skal fortsat ejes af de enkelte centre og det vil som udgangspunkt være centret selv, der disponerer. Der vil blive stillet elektroniske hjælpemidler til rådighed for centrene, hvor man kan reservere et andet centers bus. Det vil blive indskærpet overfor centrene at leje af eksterne busser kun er i yderste nød. På nuværende tidspunkt er det kun muligt for borgere visiteret efter Servicelovens § 104, 107 og 108 i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2 stk. 1 nr. 6a. samt SKATs vejledning E.A.8.1.3.3, kan transporteres med et centers afgiftsfrie busser. Der ansøges om kompensation for, at de borgere, der yderligere er tilknyttet centrene, efter servicelovens §§ 85 og 103, endvidere må transporteres med samme afgiftsfrie busser. Forsøget vil være aktivt i hele frikommuneperioden. Der vil hvert år blive rundsendt et spørgeskema til centerlederne, hvor der spørges til anvendelsen af de afgiftsfrie busser med udgangspunkt i ansøgningens forventede resultater – herunder spørgsmål i forhold til om den øgede fleksibilitet har påvirket borgernes udgiftsniveau og centerets økonomi. Herudover vil der hvert år blive gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt de tilknyttede borgere. Tilfredsheden måles via kvalitative interviews på to centre og to nye året efter - begyndende ultimo 2012. Respondentgrundlaget er 6 borgere årligt, der udvælges stikprøvevis blandt borgerne, der er tilknyttet de to skiftende centrene. Erfaringer fra registrering og tilfredshedsundersøgelsen samles i en slutevaluering.
Side 13 af 13
