Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder
vækst
Accelerace — din vej til hurtig
Accelerer din vækst
Fra idé til marked – hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til at få det bragt hurtigt og effektivt til markedet? Så er Acceleraceprogrammet måske det helt rigtige for jer. Accelerace er et eksklusivt og internationalt fokuseret forretningsudviklingsprogram målrettet ambitiøse iværksættervirksomheder, der har et unikt produkt, men som mangler ressourcer, specifikke kompetencer eller netværk til at bringe det hurtigt til markedet. Gennem et fem-måneders intensivt forløb udvikler vi sammen en målrettet strategi, der optimerer jeres markedsmuligheder og sætter jer i kontakt med de rigtige kunder, partnere og potentielle investorer. Det er gratis at deltage i programmet.
65
virksomheder har deltaget i Accelerace
30%
har gennem Accelerace fået adgang til yderligere funding
100%
mener, at Accelerace har påvirket deres Go-to-Market strategi positivt
Strategien skabes i mødet med kunden I Accelerace tror vi på, at succesfulde virksomheder skabes gennem handling. Derfor lægger vi vægt på at møde markedet og kunderne og få afdækket deres krav, forventninger og behov. Det gør vi blandt andet ved at opsætte møder med de førende industrieksperter i jeres branche eller med potentielle kunder, hvor vi indsamler viden om behov, trends og markedsmuligheder. Det er den viden og indsigt, vi skal bruge for sammen at fastlægge jeres forretningsmodel og strategi, herunder en plan for de konkrete aktiviteter, der skal iværksættes for at sikre jer international succes. Vores proces kan beskrives ud fra fire overordnede faser:
1
Analyse
2
Fastlæggelse af strategi
3
Aktivitetsplan & ressourcer
4
Eksekvering
Ressourcer der gør en forskel Vi ved, at mangel på tid og ressourcer kan være en barriere for at realisere jeres virksomheds potentiale. Derfor tilfører vi jer en række unikke ressourcer, der sætter fokus på projektets fremdrift og som både udvikler virksomheden og jeres kompetencer: Flere medarbejdere: I får tilknyttet en konsulent, som arbejder for jer 1-2 dage om ugen, og tager aktiv del i det strategiske og operationelle arbejde. Læring fra internationale eksperter: I deltager i en række heldagscamps sammen med førende internationale eksperter, der giver jer inspiration og konkrete værktøjer til at skabe jeres virksomheds succes. Netværk: I får adgang til vores store netværk af kunder, eksperter og investorer, som åbner døre til markedet, og giver jer input på ad-hoc-basis og feedback på konkrete udfordringer.
Kapital til at realisere vækstplaner Gennem programmet fokuserer vi på jeres eventuelle behov for at rejse kapital til at realisere jeres ambitiøse vækstplaner. Vi udvikler derfor i fællesskab en investorpræsentation og via vores netværk, sætter vi jer i forbindelse med førende nationale og internationale investorer inden for jeres felt. Accelerace Invest For udvalgte virksomheder tilbyder vi finansielle lån på attraktive betingelser. Lånet målrettes proof-of-business, break-even og lignende, som kan bringe jer nærmere en større investeringsrunde. Alternativt kan det anvendes til at tiltrække eksterne investorer, der ønsker en syndikeringspartner.
Vi søger ambitiøse virksomheder Alle danske ambitiøse iværksættervirksomheder kan sende en ansøgning til programmet. På baggrund af en individuel evaluering udvælger vi de virksomheder med det største potentiale, som herefter bliver en del af det fem-måneders spændende udviklingsforløb. I udvælgelsen lægger vi særligt vægt på kriterier som: • Er produktet unikt og innovativt – og kan det tilføre kunderne stor værdi? • Kan forretningsmodellen skaleres internationalt? • Har virksomheden kompetencerne og viljen til at få det til at lykkes? Hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres virksomhed opfylder vores krav, så kontakt os for et uforpligtende møde.
Send jeres ansøgning i dag Accelerace starter programrunder to gange årligt, men vi er altid åbne for nye ansøgninger, som vi behandler løbende. Skriv til os på
[email protected] eller ring 39 17 94 04 for at høre nærmere om programmet. Du kan også læse mere og ansøge på www.accelerace.dk.
Partnere og sponsorer THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund
Steen Haunstrup, CEO Sproom Deltager i Accelerace:
‘
Accelerace har givet os første-klasses sparring samt kompetent strategisk rådgivning, hvilket har bragt os tættere på markedet end nogensinde før. Særligt føler vi os godt klædt på til en ny investeringsrunde, ligesom vi nu har fået lagt en klar strategi for kommercialisering af vores produkt.
Frederik Gundelach, CEO Heatgear Deltager i Accelerace:
‘
Gennem programmet fik vi hjælp til at opsætte møder med en række kunder inden for militærindustrien. Vores tilknyttede konsulent deltog i de første kundemøder og var afgørende i forhold til at få de første ordrer. Vi har siden fået tilført kapital fra Accelerace Invest og har fået kontor på Symbion, hvor vi har nem adgang til løbende sparring.
Investing in your future
Accelerace Management A/S Fruebjergvej 3 2100 København Ø Telefon: 3917 9404 E-mail:
[email protected] Web: www.accelerace.dk
- et forretningsudviklingsprogram under forskerparken Symbion