forening Navn Adresse Post + By

Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Virksomhed/forening Halsnæs Kommune

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Den Konservative Vælgerforening Frederikssund Roskilde Kommune

Frederikssund Provsti Kong Frederik VII's Stiftelse paa Jægerspris

Navn v/ Jørgen Krog Lars Vendelbo Mauri Johansson v/ Karen Saksager v/ Henrik Biehl v/ Peter Krarup Birgit Langkjær Hoveling Niels Skytthe v/ Nils Sættem Ole Kjerulff Pia og Heino Jørgensen

Adresse Rådhuspladsen 1

Post + By 3300 Frederiksværk

Sportsvej 17 Arsenalvej 55

7441 Bording 9800 Hjørring

Rådhusbuen 1 Søgade 1A

4000 Roskilde 4180 Sorø

Baunehøjvej 16, Østby Kyndbyvej 20

4050 Skibby 3630 Jægerspris

Stenledsvej 3 Saltsøgårdsvej 2, Ferslev Andersen Nexø vej 25 Nordre Fasanvej 57 Vifilsvej 1, Kulhuse Vallekildevej 74

4050 4050 2860 2000 3630 2700

Bonderupvej 7 Svanholm Allé 4

4050 Skibby 4050 Skibby

Nakkedamsvej 88 Møllevej 104, Over Dråby

4050 Skibby 3630 Jægerspris

Kyndbyvej 66 Østergaardsvej 25

3630 Jægerspris 3630 Jægerspris

Kobbelvangsvej 11

3630 Jægerspris

Skuldelevvej 40

4050 Skibby

Nordsjællands Landboforening 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Svanholm Gods Grundejerforeningen Saltsøgårdsvej Bispebjerg Hospital Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund Klimaforening

23 24 25 26 Helsingør Stift 27 28

v/ Herdis Lindegaard Dam v/ Uffe Worm Katja Damm v/ Simon Fruelund Liselotte D. Nielsen Flemming Damm v/ Knud Eskesen Rene Pedersen v/ Carsten Cederholm Søren Find Andersen Knud E. Hansen Helene Rasmussen v/ Susanne Bauer John og Lisbet Madsen Freddy Petersen Karin Lykke & Morten Franch Jensen

29

Skibby Skibby Søborg Frederiksberg Jægerspris Brønshøj

Jesper Strøhøj-Andersen & Johnna Thygesen 30

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49

50 51

Grundejerforeningen Marbæk-Parken

v/ Hanne Kyvsgaard Thorbjørn og Karin Dalgas Naturværnsforeningen for Skuldelev By, Ås og Strand v/ Lennard Krogh Susan Vick Jytte Lau Wenkens Marianne Damgaard Porsborg Rie Nielsen og Michael Olsen Bjørn og Jytte Jahn Beboer for Havvindmøller på Havet v/ Frank Boas DOF Nordsjælland v/ Michael Wedel Sørensen Bjørn Tving Stauning Niels Hedetoft Carsten Cederholm Ian Salter Venstre i Frederikssund Kommune v/ formand Mikkel Hessner Charlotte Christensen Enhedslisten de rød-grønne i Frederikssund v/ Pelle Andersen-Harild Bettina og Søren Sørensen Mariann Bette Grøndahl Birgitte Seymour, Tove Clemmensen, Lilian Andersen, Ulf Andersen, Eg Westergren, Jane Tang, Jørn Skythe Susanne Schwaner Ottosen

Marbæk- Parken 17 Røglevej 2 Nikolajsensvej 7 Hellesø 6

4050 3630 4050 4050

Skibby Jægerspris Skibby Skibby

Thyrasvej 40 Teglværksvej 15, Selsø Teglværksvej 13, Selsø

3630 Jægerspris 4050 Skibby 4050 Skibby

Jernbanegade 29 D Svanholm Allé 3 Kongensgade 17P Teglværksvej 3

3600 4050 3550 4050

Ved Stranden 8 Jungedalsvej 9 Skyllebakke Havn 50

3630 Frederikssund 3630 Jægerspris 3600 Frederikssund

Teglværksvej / Selsøvej / Østbyvej Bavnen 18

4050 Skibby 4050 Skibby

Frederikssund Skibby Slangerup Skibby

HØRINGSSVAR NR. 1

Fra: Jørgen Krog [mailto:[email protected]] Sendt: 23. maj 2012 08:47 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: Sue Ling Choong Knudsen Emne: Debatoplæg vindmøller

Halsnæs Kommune har ikke nogen kommentarer til de foreslåede vindmølleområder. Der er ikke nogen potentielle vindmølleområder umiddelbart tæt på kommunegrænsen. Hvis det potentielle område 1 nord for Jægerspris bliver udpeget (i en eller anden form), vil disse møller dog kunne ses fra sommerhusområderne ned langs Roskilde Fjord kysten. Mindsteafstanden vil være cirka 3,5 km, så det bliver ikke brutalt – men synligt. Venlig hilsen Jørgen Krog Planlægger Direkte 4778 4415 · Mobil 5129 4663 · [email protected] Miljø og Teknik · Team Plan Rådhuspladsen 1 · 3300 Frederiksværk · Telefon 4778 4000 · Fax 4778 4090 Halsnæs Kommune · www.halsnaes.dk · [email protected] Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, vil jeg gerne have, at du informerer mig og sletter den.

HØRINGSSVAR NR. 2

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 23. maj 2012 19:04 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller” Alt skal være vindmøller for tiden, men er der undersøgt med dansk solcelle-udnyttelse? Kunne det give en bedre energi-udvinding og måske bedre økonomi og så slap vi for en masse høje grimme tingester, der rager op i naturen. mvh Lars Vendelbo

HØRINGSSVAR NR. 3

Fra: Mauri Johansson [mailto:[email protected]] Sendt: 6. juni 2012 11:48 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: [email protected] Emne: Debatoplæg vindmøller - dokumentation af faktiske helbredsskader mv.

Bedes forelagt de kommende beboermøder i Frederikssunds Kommune med de vedhæftede bilag. I Kreativ Fritid: Til Lisbet Madsen Man må være enig med beboerne i Frederikssund kommune, at de er udsatte for en uanstændig tilsidesættelse af demokrati og retsvæsen til fordel for enkelte spekulanter der har sikret sig god afstand til kæmpemøllerne og kun bruger dem som pengemaskiner. Vindmøller i Danmark er langt de fleste steder ineffektive, grundet for lave vindhastigheder. For at opnå 0,5 i kapacitetsfaktor, der er nederste grænse for rentabilitet, skal middelvinden højere op end 8 m/s, med mindre man går ned i møllestørrelse. Vestas har allerede fået en milliondom for at sælge møller med en angivet effekt der var alt for høj ift. den faktiske produktion. Det er nu også klart vist, grundet møllernes fremstilling, ofte meget lange transporter samt destruktion og vedvarende backupkrav fra konventionelt fyrede kraftværker, at de IKKE bidrager til at reducere CO2-udledningen (se Willem Posts artikel + links). Men den strøm de producerer er samlet set meget kostbar, hvis alle de faktiske omkostninger for samfundet tages med, herunder helbredsskaderne. Møllerne (> 2MW) udsender støj, der er generende for nattesøvnen på indtil flere kilometers afstand, afhængigt at en lang række lokale forhold. Miljøstyrelsens nyeste bekendtgørelse er IKKE nogen garanti for at man ikke bliver syg (se http://wattsupwiththat.com/2012/02/09/windfarmnoise-renowned-acoustician-denounces-double-standards-in-noise-regulations/ og de links der er der, bl a til forskning ved Aalborg Universitet). Bekendtgørelsen er skrevet efter diktat fra vmindustrien med salg for øje (se Ditlev Engels brev til miljøministeren, juni 2012). Det danske lægevidenskabelige selskab (DASAM = Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) har gjort meget alvorlige indsigelser imod udkastet til den ny vindmøllebekendtgørelse, men de er fuldstændig blevet tilsidesat. Der er meget mere videnskabelig dokumentation fra de seneste år, men alene det her medsendt bør få kommunen og beboerne til at sige NEJ nok en gang og sende møllerne ud på havet, hvor de i dag kan placeres billigt og nemt, frem for at ødelægge det smukke Danmark og desuden ødelægge møllenaboernes liv og helbred i strid med såvel Aarhuskonventionen (FN) og en række EUdirektiver samt landets miljølovgivning grundet fusk med tallene (se: http://stilhed.eu/wp/wpcontent/uploads/2011/12/helligeroterendekoer.pdf ). Der er meget mere på www.stilhed.eu . Jeg sender dette som speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin, men kan desværre ikke komme til Frederikssund til møderne. Jeg håber Lisbet Madsen vil sikre at materialet bliver læst, også af kommunens ansvarlige politikere og embedsmænd, gerne ved hjælp fra læger der kan forklare betydningen af fagtermerne, inden de endelige beslutninger træffes. I det store udland er

der omfattende erstatningssager på vej gennem retssystemerne fordi møllenaboerne og myndighederne er blevet vildledt af mølleindustriens lobbyingeniører, der stædigt benægter f eks den her vedlagte dokumentation. Og mere forskning er på vej. Fra dansk side er der intet lavet for at underbygge helbredsgenerne og Sundhedsstyrelsen er hold helt udenfor al indflydelse. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Sportsvej 17 7441 Bording

Fra: Mauri Johansson [mailto:[email protected]] Sendt: 20. juni 2012 22:47 Til: Sue Ling Choong Knudsen Emne: SV: Debatoplæg vindmøller - dokumentation af faktiske helbredsskader mv.

Tak for tilbagemeldingen, Sue Ling! Jeg vil se om der skulle komme noget nyt op før den 16. juli – det sker jævnlig, efter hånden. Er lægekonsulenten i jeres kommune løbende med i dette arbejde med vindmølleplanerne? Er områdets praktiserende læger det, og/eller embedslægerne? Som en vigtig smagsprøve (dybt alvorlig) er der fra den australske organisation Waubra Foundation, der passer på de lokale australske vindmøllenaboers helbred (der er uhyggelig mange af de slemme Vestas 2 – 3 MW møller i Australien, tæt på huse og hjem, og flere på vej, så længe de offentlige tilskud vælter ind i lomme på opstillere/mølle-ejere). Waubra-materialet der er vedhæftet her, bygger på FN traktater (menneskerettigheder, Aarhus-traktaten, handicaptraktaten samt WHO’s regler om forsigtighedsprincippet) og dertil en række EU-direktiver, ligeledes om forsigtighedsprincippet, som Danmark (herunder kommunerne) har pligt til at efterleve. Udgangspunktet er ikke alene i miljølovgivningen, men også i Sundhedsloven og Autorisationsloven og andre love der vedrører menneskets sundhed, trivsel mv., Disse love skal sikre at der skal inddrages sundhedsfagligt uddannede (læger) til vurdering og etablering af etablering af hensigtsmæssige overvågningsprogrammer for kommende vindmøllenaboer (alene støjmålinger er ikke nær nok – de kan ikke måle om folk er mere eller mindre syge, hvilket vi ved at en ikke ubetydelig del bliver når møllerne starter op), fordi der ikke endnu er tilstrækkeligt, omend dog hastigt tiltagende, ny viden om helbredsskader på mennesker, på langt og kort sigt. Kommunen har pligt til at følge med i denne udviklingen af ny viden om hvad mennesker bliver syge af og hvordan og hvordan det kan forebygges (mindre møller, længere afstande fra boliger, institutioner, særlig hensyn til handicappede (kronisk syge med f eks blodtrykssygdomme, hjertekarlidelser, migræne mv mv som mange jo døjer med her i landet, allerede før kæmpemøllerne kommer til og forværrer lidelserne, hvilket er veldokumenteret gennem mange år – måske bare ikke i NST/MSTsystemet hvor de sjældne dyr i skovbunden fylder meget mere?). Kommunerne er således omfattet af de før nævnte internationale regler, der også gælder for Frederikssund Kommune. MST/NST har syslet med det tekniske mv., men ikke taget hensyn til i hvilket omfang naboerne bliver syge (i sær børn, gamle, handicappede). Det har Miljøstyrelsens teknikere og deres forlængede arme, Vindmøllesekretariaterne, måske glemt også i jeres kommune? Det mangler i næsten samtlige kommuners vindmølleplaner, VVM –redegørelser mv. MST og Miljøsekretariatet har jo ikke lægeligt personale i deres institutioner. Men det fritager ikke kommunerne for denne del af deres ansvar, før de tillader opstilling af nye møller. De skal sikre en læge/sundhedsfaglige overvågning

af naboerne, indtil det med sikkerhed kan siges hvad ”sikre afstande” og ”sikre støjgrænser” handler om. Det ved ingen i dag og Vindmøllebekendtgørelse og –cirkulære sikrer ikke dette forhold. Det kan godt tage nogle år endnu at få de forsømmelser indhentet. Bliver naboerne syge er der erstatningsansvar for såvel sygdom som bolig, som det er vigtig at berørte beboere og områdets læger informeres om ved offentlige møder og som derfor bør tages op af egen drift af kommunen. Håber du vil snakke om dette med din chef og kommunens jurister så det ikke kommer bag på jer ved beboermødet! Miljøstyrelsen kan let bekræfte at de ikke administrerer Sundhedsloven, men også den lov har kommunerne et selvstændigt ansvar for. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin Sportsvej 17 7441 Bording Fra: Mauri Johansson [mailto:[email protected]] Sendt: 7. juli 2012 11:58 Til: Sue Ling Choong Knudsen Emne: Et nyt forsøg på at tale til fornuften i Frederikssund Kommune

Bedes journaliseret og nu også leveret til lederen af planafdelingen, Anker Riis og planudvalgets formand, John Schmidt Andersen (V). Jeg skal udbede mig journalnummeret på hele materialet af hensyn til fremtidig kommunikation. Af en tilstedeværende ved borgermødet er jeg informeret om, at kommunen ikke, trods min venlige anmodning, fandt det rimeligt at sikre at deltagerne blev gjort opmærksomme på eller delagtiggjort af det tidligere fremsendte materiale, der klart påviser helbredsrisikoen for naboerne ved de nu fastsatte regler for afstande og støjgrænser. Jeg fremsender derfor her yderligere materiale der dokumenterer at støj fra vindmøller kan skade og rent faktisk skader møllenaboernes helbred. Der er ikke viden nok til at dokumentere langtidseffekter og sikre afstands- og støjgrænser. Derfor skal EU’s forsigtighedsprincip tages i anvendelse og de i plan- og miljølovgivninger med dertil hørende vejledning udløse krav om at kommunen udformer en til sundhedsproblemerne egnet overvågningsplan, der sikrer at naboernes helbredstilstand løbende følge FØR igangsættelsen af møllerne og dernæst med passende korte intervaller i starten, for at følge evt. fremkomst af gener eller symptomer (f eks stigende blodtryk, der kan måles)(i sær børn og gamle), ændret (stigende) medicinering af forskellige sygdomme mv. Se bl a Vejledningens kap II og kap. XX. Enkelte støjmålinger en gang om året kan oplagt ikke svare på spørgsmålet om en række negative effekter. Se planlovens § 1, miljøbeskyttelseslovens § 1, miljøvurderingsloven samt hele vejledningen om miljøvurderingen af planer og programmer. Desuden Sundhedslovens bestemmelser (jf. i sær lovbemærkningerne) om kommunens ANSVAR for borgernes sundhed samt ansvaret for forebyggelse af f eks vindmøllestøjbetingende helbredsskader, symptomer eller sygdomme. Jeg fik aldrig at vide om I har haft kommunallægen eller andre læger (embedslægerne?) inddraget i arbejdet? Det vil jeg gerne bede om information om. Det er KOMMUNEN (sammen med Regionen), ikke MST eller Vindmøllesekretariatet, der efter Sundhedsloven har ansvaret for at forebygge borgernes sundhedsskader. Og alle disse skader kan til 100 % forebygges ved

tilstrækkelig afstand mellem møller og boliger/institutioner mv. Den nuværende vindmøllebekendtgørelses regler mv. sikrer IKKE imod disse skader. Jeg er til rådighed med yderligere oplysninger og uddybning. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdmedicin Sportsvej 17 7441 Bording Fra: Sue Ling Choong Knudsen [mailto:[email protected]] Sendt: 9. juli 2012 09:47 Til: Mauri Johansson Emne: SV: Et nyt forsøg på at tale til fornuften i Frederikssund Kommune

Kære Mauri Johansson Vindmølleplanlægningen er endnu kun på et indledende stadie. Via en indledende kortanalyse er der fremkommet 17 potentielle vindmølleområder – kommunallægen har ikke været involveret i denne indledende kortanalyse. Yderligere undersøgelser og konkrete vurderinger vil ske i forbindelse med den videre planlægning efter debatperioden. Dit høringssvar af 6. juni 2012 er journaliseret som et høringssvar til debatoplægget om vindmøller. Indkomne høringssvar blev ikke fremlagt på borgermøderne. Dit høringssvar samt nedenstående korrespondance om sagen journaliseres hos kommunen og vil blive fremlagt både planchef og Plan- og Udviklingsudvalget. Ligeledes vil høringssvaret blive behandlet i den videre planlægning for vindmøller. Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os igen. Journal nr.: 007623-2012. Med venlig hilsen Sue-Ling Choong Knudsen Byplanlægger Plan og Miljø Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup 47 35 10 00 / 47 35 24 09 [email protected] www.frederikssund.dk

Fra: Mauri Johansson [mailto:[email protected]] Sendt: 9. juli 2012 13:06 Til: Sue Ling Choong Knudsen Emne: SV: Et nyt forsøg på at tale til fornuften i Frederikssund Kommune nr 2

Kære Sue Ling Choong Knudsen (samt planchef og udvalget og gerne også kommunallægen, som I er så heldig at have i jeres kommune!). Tak for dit venlige og imødekommende svar. Min klare erfaring fra flere kommuner er, at det bredere grundlag man starter på, det bedre bliver slutresultatet for kommunens borgere og det færre opslidende konflikter bliver der i årene fremover som vi ser så mange steder i Danmark og verden over. Der er jo intet der haster lige nu her i landet – Vindmølleforeningen og producenterne raser, da de fristes af spekulationen, ikke folks sundhed på kort eller længere sigt. Der er masser af plads på havet hvor man let kan fremskynde udbygningen uden risiko for nabogener og havvindmøllerne er økonomisk i dag helt på linje med de meget mindre effektive landvindmøller. Skulle der hen i mod 2017 – 19 vise sig behov for yderligere store landvindmøller (tvivlsomt) vil man være væsentligt klogere mht. støj- og afstandsregler for en sund møllepolitik, forudsat at de ansvarlige, ikke mindst sundhedsmyndighederne, (herunder regionerne) får sat uvildig forskning i gang, kombineret med koordinerede overvågningsprogrammer som eksisterende love, bekendtgørelser og vejledninger forudsætter. MST/NST-systemet (ikke en læge er blevet involveret trods de tusinder andre akademiske faggrupper ansatte) med SST som passiv tilskuer siden 1980’erne – trods lovgivningen – har forsøgt at skjule det forhold, at det faktisk siden ca. 2003 og hastigt tiltagende siden, er videnskabeligt – også lægevidenskabeligt – dokumenteret, at en ikke uvæsentlig andel af vmnaboerne bliver syge og det i højere grad, hvis de i forvejen forud for opstillingen fejler nogle af en række almindeligt forekommende lidelser, som højt blodtryk, hjertekarsygdomme, hovedpine, migræne, lidelser i det indre øre, udviklingshæmmede børn eller børn med ADHD-lignende tilstande mv. Disse mennesker er alle omfattet af FN’s handicapkonvention og må ikke udsættes for diskrimination ved at de påtvinges møllestøj. Dvs. at jeres kommune er nødt til at tage hensyn til dem ved vm-planlægningen. Det kræver at I må opsøge alle de kommende naboer, så deres helbredstilstand, ved læger, kan vurderes før møllerne larmer løs, så man kan dokumentere en evt. forværring så snart den indtræder af hensyn til erstatningssager (hvem er økonomisk ansvarlig – kommunen, mølle-ejerne mølleproducenterne – det kør der mange ubehagelige retssager om i udlandet for tiden). Generne og symptomerne begynder erfaringsmæssigt fra timer til døgn for nogles vedkommende, senere for andre som også ses ved andre støjtyper (trafik, industri) – intet af dette er systematisk gennemforsket af uvildige, autoriserede faggrupper for møllernes vedkommende, og træffe ”relevante foranstaltninger” (som loven formulerer det – f eks reducere møllens støj, stoppe den aften-nat eller nedtage møllen). Støjmålinger højst en gang om året udvendig, som MST/Vindmøllesekretariaternes typisk kalder ”overvågning”, er helt i strid med forsigtighedsprincippet og beskrivelsen af relevante overvågningsprogrammer. De kontaktede, kommende naboer indenfor en radius på mindst 3 km fra den påtænkte møllen/møllerne skal undersøges, med lægefaglig deltagelse og anbefales at gå ind i forberedelsen af et relevant overvågningsprogram/-plan på individuel niveau, sammen med områdets praktiserende læger i en årrække fremover så langtidseffekterne kan dokumenteres. Dette er ikke sket nogen steder i verden endnu. Det fremgår klart af vejledningen om miljøvurdering af planer og programmer samt Sundhedsloven, at kommunen, i samarbejde og med bistand fra Regionen og SST /embedslægerne,

skal igangsætte denne type overvågning, således at de opsamlede erfaringer kan udnyttes også af andre kommuner og i udlandet, dvs. der skal videnskabeligt kompetent fagkundskab med i processen fra begyndelsen. Det materiale jeg sendte jer før og her supplerer, indeholder den lægelige og øvrige, uvildige videnskabelige, evidensbaserede og peer-reviewgranskede dokumentation, som såvel kommunen som de øvrige nævnte myndigheder er forpligtet til at løbende følge med i, da EU's (se vedhæftede) og WHO’s (se http://www.euro.who.int/en/what-we-publish/abstracts/precautionary-principle-theprotecting-public-health,-the-environment-and-the-future-of-our-children ) og UNESCO’s (se http://unesdoc.unesco.org/images/0013/001395/139578e.pdf ) forsigtighedsprincip gælder, grundet tiltagende velunderbygget mistanke om skader/sygdomme gennem en længere årrække, men fortiet af MST/NST og SST, der rammer mennesker (og dyr). Men det endelige ansvar for, hvis der senere opstår problemer, er entydigt kommunens, som planmyndighed. Hverken MST/NST eller VMsekretariaterne mv. kan på det tidspunkt lastes. De har dog for tiden, vurderet ud fra allerede gennemførte mølleplaner i kommunerne, glemt at indskærpe kommunerne, at disse har pligt til selv at sikre at Sundhedslovens forebyggelsestiltag i forhold til alle borgere og i sær de syge borgere skal overholdes (se vejledningen om regionernes forebyggelsesopgaver samt sundhedsloven bestemmelser og §§ 213 – 215 om Sundhedsstyrelsens forpligtelse og rolle samt bemærkningerne til loven §§ 18-119 vedhæftet) ud fra de gældende internationale og nationale love, ud fra samfundsøkonomiske hensyn (det er dyrt med syge mennesker) og ikke mindst menneskelige hensyn, da gener/skader/sygdomme kan forebygges til 100 % hvis afstanden er stor nok og støjen lav, eller at der slet ike opstilles store, stærkt larmende landvindmøller. Det er derfor mit forslag at I i Frederikssund Kommune allerede nu får jeres kommunallæge på banen og får pågældende specialuddannet på dette område i en fart – jeg og nogle af mine lægekolleger, som har arbejdet med de lægelige problemstilling vedrørende vm-naboskab i snart nogle år, stiller gerne op som undervisere på gældende betingelser. Ved dette kunne I som den første og hidtil eneste kommuner vise hele det øvrige Danmark eksempel og få den dødelige tavshed der råder i de centrale myndigheder brudt og en praksis etableret, der gavner borgerne og ikke alene industriens og mølle-ejernes pengepunge. Den nyeste vindmøllebekendtgørelse er IKKE noget der sikrer naboernes helbred – dertil er bestemmelserne alt for ”elastiske” og naboernes retsgarantier for svage. Tanken med møllerne var jo at de skulle være ”grønne” og gavne folkesundheden – ikke, endda på kort sigt, skade den. Jeg håber I vil overveje det alvorligt, så der ikke skal pilles møller ned om få år, fordi man ikke fulgte lovgivningen og også lyttede til den sundhedsfaglige sagkundskab. Med venlig hilsen Mauri Johansson, MHH Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin (Tidligere kommunallæge – nu pensionist)

Professor Warwick Anderson [email protected] Professor John McCallum [email protected] June 13, 2012 Dear Professors Anderson and McCallum, Re: Adverse health effects and industrial wind turbines I have been following with interest, the initiatives being taken in Australia regarding the risk to health and wind turbines. The commitment to review the National Health and Medical Research Council report and the affirmation that a precautionary approach for this issue is needed is welcomed by many. The purpose of this letter is to share the Ontario, Canada experiences regarding the serious risks to health that can occur when industrial wind turbines are sited in close proximity to residents. As background, I have held senior executive positions at a teaching hospital, a professional organization and Health Canada (PMRA). I am a former Director of Publications and Editor in Chief of the Compendium of Pharmaceuticals and Specialties (CPS), the book used by physicians, nurses, and health professionals for prescribing information in Canada. I am the author or co-author of five references published in a peer reviewed journal with more pending. I will be presenting three papers at an international noise conference and was given the opportunity to present current findings to the Canadian Standing Senate Committee on Energy, the Environment and Natural Resources, October 18, 2011. Contact with those experiencing adverse health effects which correlated with the onset of industrial wind turbine operations, inspired my research on this topic. I volunteer my time and expenses, self support research and other activities such as education regarding the science related to wind turbine health effects. Some of my activities include meeting with physicians, health and other authorities, locally, provincially, and federally. A colleague and I initiated a self reporting health survey in March 2009. WindVOiCe (Wind Vigilance for Ontario Communities) follows the principles for Health Canada’s Canada Vigilance Programs for self reporting suspected adverse events for prescription and consumer products, vaccines and other. The results of this research have been published in a special edition of a peer reviewed scientific journal. 1 1

Krogh, CME, Gillis, L, Kouwen, N, and Aramini, J, (2011), WindVOiCe, a Self-Reporting Survey: Adverse Health Effects, Industrial Wind Turbines, and the Need for Vigilance Monitoring, Bulletin of Science

I have also researched societal impacts relating to this topic. This article has also been published in a peer reviewed journal. 2 Based on several years of investigation: “My research demonstrates that IWTs were initially welcomed into communities. The reported adverse impacts were unexpected…” “In addition to physiological and psychological symptoms there are individuals reporting adverse impacts, including reduced well-being, degraded living conditions, and adverse societal and economic impacts. These adverse impacts culminate in expressions of a loss of fairness and social justice.” 3 Several months after the publication of my articles, Shepherd et al (2011) noted: “… wind turbines were initially welcomed by many communities due to their environmental credentials…” “… residents living within 2 km of a turbine installation reporting lower overall quality of life, physical quality of life, and environmental quality of life. Those exposed to turbine noise also reported significantly lower sleep quality …” 4 Nissenbaum et al (2011) et al. also states: “Most respondents in the present study welcomed the IWT installations as offering economic benefits.” “We conclude that IWT noise at these two sites disrupts the sleep and adversely affects the health of those living nearby… setbacks of less than 1.5 km must be regarded as unsafe.” 5 Shepherd et al (2011), Nissenbaum et al (2011) and my research, Krogh et al (2011), are cited in a March 2012 peer reviewed editorial published in the British Medical Journal. 6 Technology & Society 2011 31: 334, DOI: 10.1177/0270467611412551, http://bst.sagepub.com/content/31/4/334 2 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 321, DOI: 10.1177/0270467611412550, http://bst.sagepub.com/content/31/4/321 3 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 321, DOI: 10.1177/0270467611412550, http://bst.sagepub.com/content/31/4/321 4 Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life by Daniel Shepherd, David McBride, David Welch, Kim N. Dirks, Erin M. Hill. Noise & Health, September-October 2011, 13:54,333-9 5 Nissenbaum M, Aramini J, Hanning C. Adverse health effects of industrial wind turbines: a preliminary report. Proceedings of 10th International Congress on Noise as a Public Health Problem (ICBEN), 2011, London, UK. Curran Associates, 2011. 6 Hanning C,Evans A, Wind turbine noise, British Medical Journal March 8, 2012 :BM J2012;344:e 1527

Quality of life and social well being are important health considerations. I have found the stressors occurring within the home and community environment as the result of a change in the environment, i.e. industrial wind turbines, are contributing to adverse health effects. To date, there is no mitigation available to those suffering other than leaving the environs of the wind turbines. The Brown County Board of Health (Wisconsin) acknowledges that some individuals maybe unable to live in their homes: “…formally requests temporary emergency financial relocation assistance from the State of Wisconsin for those Brown County families that are suffering adverse health effects and undue hardships caused by the irresponsible placement of industrial wind turbines around their homes and property. The State of Wisconsin emergency financial assistance is requested until the conditions that have caused these undue hardships are studied and resolved, allowing these families to once again return safely to their homes and property.” 7 There is compelling evidence supporting the health risks associated with industrial wind turbines. An Ontario, Canada Freedom of Information request is helpful: “It appears compliance with the minimum setbacks and the noise study approach currently being used to approve the siting of WTGs will result or likely result in adverse effects…” [Ontario Ministry of Environment, memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, 2010 ] Note that Ontario’s Wind Turbine Guidelines have a minimum setback of 550 meters and a 40 dBA noise modeling (computer model) noise study. However, the approval of the wind facility allows up to 51 dBA with increased wind speeds. An increase of 10 dBA is perceived by the human ear as doubling in sound and a 3 dBA increase is a doubling of sound pressure. In 2009 The American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association funded experts to conduct a literature review which identifies a causal link (through annoyance) to the reported adverse health effects. The authors of the industry convened report determined the documented “wind turbine syndrome“ symptoms (sleep disturbance, headache, tinnitus, ear pressure, dizziness, vertigo, nausea, visual blurring, tachycardia, irritability, problems with concentration and memory, and panic episodes associated with sensations of internal pulsation or quivering when awake

7

Brown County Board of Health Resolution Requesting Emergency State Aid for Families Suffering Around Industrial Wind Turbines, January 18, 2012, Green Bay, Wisconsin, USA

or asleep are symptoms)“ are not new and have been published previously in the context of “annoyance”” and are the “well-known stress effects of exposure to noise”. 8 The Wind Turbine Sound and Health Effects – An Expert Panel Review – December 2009 states that: wind turbine sound/noise may cause annoyance [p. 5-3], stress [p. 4-3, 4-10] and sleep disturbance [p. 4-3], which may have other consequences [p. 4-3, 4-10]. 9 Annoyance may seem of little consequence in everyday language; however, in clinical terms it has negative health consequences. The term annoyance is acknowledged as an adverse health effect. 10 , 11 , 12 , 13 Now that the experts funded by members of the wind industry have identified a causal link steps must be taken to ensure these negative health outcomes are avoided. Three of the authors of this industry report testified at an Ontario Environmental Review Tribunal which was conducted under oath. Twenty-six expert witnesses from around the world testified (10 Appellants, 16 Respondents – Ministry of Environment and Suncor Inc developer). The evidence and testimony of this tribunal is further evidence that wind turbines can harm human health. The Ontario Environmental Review Tribunal Decision, July 18, 2011 states: “This case has successfully shown that the debate should not be simplified to one about whether wind turbines can cause harm to humans. The evidence presented to the Tribunal demonstrates that they can, if facilities are placed too close to residents. The debate has now evolved to one of degree.” 14 The indirect pathway is often given a low priority regarding this topic. The Ontario Environmental Review Tribunal expressed concerns with respect to The Potential Health Impact of Wind Turbines (Chief Medical Officer of Health (CMOH) Ontario Report) – May 2010. 8

Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review 2009. Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. http://www.canwea .ca/pdf/talkwind/Wind_Turbine_Sound_and_Health_Effects.pdf 9 Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review 2009. Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. http://www.canwea .ca/pdf/talkwind/Wind_Turbine_Sound_and_Health_Effects.pdf 10 Health Canada. (2005). Community noise annoyance. Retrieved from http://www.hc-sc.gc.ca/hl-vs/iyhvsv/life-vie/community-urbain-eng.php#he 11 Michaud, D. S., Keith, S. E., & McMurchy, D. (2005). Noise annoyance in Canada. Noise Health, 7, 39-47 12 Maschke, C., & Niemann, A. (2007). Health effects of annoyanceinduced by neighbour noise. Noise Control Engineering Journal, 55, 348-356 13 Suter, A. H. (1991). Noise and its effects. Administrative Conference of the United States. Retrieved from http://www.nonoise.org/library/suter/suter.htm 14 Case Nos.: 10-121/10-122 Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p 207

“…about the Director’s apparent lack of consideration of indirect health effects and the need for further work on the MOE’s practice of precaution…” 15 To better understand the importance of the indirect pathway, please note the World Health Organization noise schema below. Symptoms being reported are through the indirect pathway. Testimony under oath during the Environmental Review Tribunal acknowledged that the indirect pathway was not considered by the CMOH. 16 Statements indicating there is no evidence of a "direct" causal link may be accurate but is also an incomplete assessment of the health risks. The indirect pathway of noise annoyance, sleep disturbance and stress leads to consequences (cardiac). When one focuses on a "direct" effect one omits consideration of an equally significant part of the health equation i.e. indirect effects.

Reference: World Health Organization, Night Noise Guidelines for Europe, 2009 http://www.euro.who.int/InformationSources/Publications/Catalogue/20090904_12 Some have referenced that World Health Organization Noise Guidelines (2009) recommend a 40 dB noise level for industrial wind turbines; however, this is an incorrect interpretation of these guidelines. The WHO guidelines are based on road, rail and air craft noise, not on industrial wind turbine noise. Peer reviewed studies consistently acknowledge wind turbine noise is perceived to be more annoying than transportation noise or industrial noise at

15

Case Nos.: 10-121/10-122 Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p 206 16 Case Nos.: 10-121/10-122 Erickson v. Director, Ministry of the Environment Transcript of Dr. G. Rachamin, Mar, 4, 2011 [1] p. 211, [2] p. 216

comparable sound pressure levels. 17 Therefore the premise of 40 dB applying to wind turbines is not supported - research 18 and Ontario Ministry of Environment field officer 19 propose 30 to 32 dB. A December 2010 report commissioned by the Ontario Ministry of Environment, submitted as evidence during the Environmental Review Tribunal and released December 2011 by the Ministry notes: “The audible sound from wind turbines, at the levels experienced at typical receptor distances in Ontario, is nonetheless expected to result in a non-trivial percentage of persons being highly annoyed. As with sounds from many sources, research has shown that annoyance associated with sound from wind turbines can be expected to contribute to stress related health impacts in some persons.” 20 This report also states “Stress symptoms associated with noise annoyance, and in particular low frequency annoyance, include sleep interference, headaches, poor concentration, mood swings…” 21 During 2011, there has been significant progress in acknowledging the harm that can occur when industrial wind turbines are sited too close to residents. The recent Australian initiatives and a published recommendation by the Society for Wind Vigilance regarding a minimum 2 km setback is a starting point. 22 , 23 , 24 Indications are that further distances maybe required and it is anticipated that ongoing research will assist with clarifying guidelines which protect human health. Social well-being is acknowledged to be a determinant of health: “Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity” (World Health Organization [WHO], 1948). Many jurisdictions, including the 17

Pedersen, E., Bakker, R., Bouma, J., & van den Berg, F. (2009), Response to noise from modern wind farms in the Netherlands, Journal of the Acoustical Society of America, 126, 634-643 18 Thorne, B, (2011), The Problems With ''Noise Numbers'' for Wind Farm Noise Assessment, Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 262, DOI: 10.1177/0270467611412557, http://bst.sagepub.com/content/31/4/262 19 MOE memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, 2010 20 HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December 2010 21 HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December 2010 22 Amendment VC82, gazetted on 29 August 2011, Department of Planning and Community Development, Victoria Australia 23 Draft NSW Planning Guidelines: Wind Farms, State of New South Wales through the Department of Planning & Infrastructure, December 2011 24 A Global Guideline for the Minimum Siting Distance of Industrial Wind Turbines, the Society for Wind Vigilance, April 4, 2012 www.windvigilance.com

Canadian federal, provincial, and territorial governments and health officials have accepted WHO’s definition of health (Health Canada, 2004, vol. 1, p. 1-1).” 25 I am not certain whether the Government of Australia and its jurisdictions have accepted the WHO definition of health; however, it is widely accepted that social, physical and mental health should be evaluated when assessing adverse health effects. To summarize, the symptoms have been acknowledged through testimony under oath, and / or disclosure evidence and / or witness statements and through other references as briefly provided in this letter. There are some research gaps regarding the mechanism, the siting distances and noise levels that will protect human health. To conclude: “In all cases, noise should be reduced to the lowest level achievable in a particular situation. Where there is a reasonable possibility that public health will be damaged, action should be taken to protect public health without awaiting full scientific proof.” 26 I believe we are at the stage where authorities must acknowledge there are some suffering from exposure to industrial wind turbines. Furthermore it is time to move beyond literature reviews. There is an urgent need to conduct the research to determine the siting parameters based on dose response relationships, where the proxy for dose is distance, to ensure protection of health. Additional information is being provided a number of attachments that I trust will be of interest regarding this topic. Thank you for giving this matter your consideration. I am available if you require further information or any assistance regarding this topic. Respectfully submitted, Ms Carmen Krogh, BScPharm Ontario, Canada [email protected]

25

World Health Organization. (1948). Preamble to the constitution of the World Health Organization as adopted by the InternationalHealth Conference, New York, 19-22 June, 1946; signed on 22July 1946 by the representatives of 61 States (Official records of theWorld Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on7 April 1948. Cited Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 321, DOI: 10.1177/0270467611412550, http://bst.sagepub.com/content/31/4/321 26 World Health Organization. (1999). Guidelines for community noise. Geneva; OMS, 1999, p 94. Ilus, Berglund, B., Lindvall, T., and Schwela, D. H.

Attachments: Peer reviewed references Summary_peer reviewed references_March_2012 Communications with Ontario Ministries Letter - WCO to MOE - 12-01-03 – FINAL WCO - Letter to Ministers - REVISED - 11 11 23 Communications with Developer APPEC_-_Letter_to_WPD_re_White_Pines_Project_-_11-11-08[1]

The Waubra Foundation. PO Box 1136 South Melbourne Victoria, 3205 Australia Reg. No. A0054185H ABN: 65 801 147 788

How to Apply the Precautionary Principle to Wind Energy Projects A Guide to Responsible Authorities, Departments of Planning and Health and Wind Energy Developers The NHMRC’s Public Statement dated June 2010 included the words: “it is recommended that relevant authorities take a precautionary approach and continue to monitor research outcomes.” This statement does not offer the option of either or. The statement was repeated by the NHMRC’s CEO in his oral testimony on 31st March 2011 to the Senate Hearing into the Social and Economic Effects of Rural Wind Farms where he said “that is why (referring to the lack of high quality scientific literature) we were at pains to point out that we believe a precautionary approach should be taken.” The World Health Organisation states (in a 2004 document entitled: The precautionary principle: protecting public health, the environment and the future of our children): “The Principle states that in the case of serious or irreversible threats to the health of humans or the ecosystem, acknowledged scientific uncertainty should not be used as a reason to postpone preventative measures.” Despite the NHMRC’s recommendations about the need to apply the precautionary principle, regrettably there has been no detectable evidence that planning authorities, governments and developers have made an effort to actually apply the principle in a meaningful way. A principle is of value if it is simple to translate into action in the specific area for which it has been recommended; as long as it remains general, as in this case, it will be served with words rather than action. Any thoughtful and proper application of the precautionary principle to the wind industry is likely to require rethinking of current layouts and some delay in the development of approved and to be approved projects. One could understand the industry being reluctant to see this happen, but neither the authorities nor the Tel: 61 + 3 8640.0105

E: [email protected]

www.waubrafoundation.com.au

industry should be so reluctant if it involves possible detrimental and severe health problems for neighbours of yet to be built projects. Building wind projects designed on present incompetent noise guidelines certainly generates such problems. The Waubra Foundation has long concluded that such a general principle would fail through lack of specificity. By defining the elements of the appropriate caution in respect to wind energy projects, developers and the relevant authorities can be helped to focus on what they should be doing to adhere to the intent and purpose of the recommendation to apply the precautionary principle. After consulting with independent acousticians, a review of the most recent studies and its own field surveys, the Foundation has decided to publically state that the following elements need to be addressed in the specific application of the principle: turbine to turbine spacing must be at least at the minimum distances recommended by the manufacturer; noise impact assessments (essentially noise levels predicted by developers’ consultants) must be based on predicting the full frequency spectrum of 0.5 hertz to 4000 hertz; i.e., expressed as dB(Lin)1 as well as dB(A)2; base or background noise monitoring prior to construction should be measured at properly selected and sufficient sites, again in dB(Lin) and dB(A); noise emission levels under all meteorological conditions (including temperature inversions) should not exceed background noise +5dB(A) external to residential buildings, including correction for tonal and amplitude modulation where present; turbine locations in yet unbuilt projects should be positioned or repositioned so that the noise inside all dwellings will not exceed 20dB(A) or 60dB(G)3 in rooms used for sleeping in rural locations; post construction noise monitoring must be performed immediately any turbines are started and continue as turbines are brought on line and run through the full range of meteorological conditions and across the full frequency spectrum. In the event a wind project does not meet the above precautionary levels then regardless of present, or modified but still incompetent, government guidelines, the project must be wholly or partially taken off line until whatever changes are made and tested so that the above noise limits will be met; Tel: 61 + 3 8640.0105

E: [email protected]

www.waubrafoundation.com.au

all acoustic estimates, turbine spacing and other matters leading to the placement of turbines and the final layout must be signed off by the developer’s senior management and by an independent acoustician or acoustical engineer. a similar signoff is to be provided for the post start-up noise compliance study. An additional general caution has to be that where turbine locations and neighbours’ health are in conflict, this is not a matter for compromise.

Citizens’ health cannot be expendable or negotiable!

Note: (1) dB(Lin) or dB(L) is sometimes referred to as dB(Z) (2) dB(A) is basically a measure of audible sound. (3) dB(G) is basically a measure of infrasound and some low frequency sound.

Tel: 61 + 3 8640.0105

E: [email protected]

www.waubrafoundation.com.au

Industrial Wind Turbines and Health: Wind Turbines Can Harm Humans if too Close to Residents 1 A summary of peer reviewed articles their abstracts and citations regarding adverse health effects and industrial wind turbines 2 _____________________________________________________________________ The Noise from Wind Turbines: Potential Adverse Impacts on Children's Well-Being Arline L. Bronzaft Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 256, DOI: 10.1177/0270467611412548, http://bst.sagepub.com/content/31/4/291

Bio: Dr. Arline L. Bronzaft is a Professor Emerita of Lehman College, City University of New York. She serves on the Mayor’s GrowNYC, having been named to this organization by three previous M ayors as well. Dr. Bronzaft is the author of landmark research on the effects of elevated train noise on children’s classroom learning; has examined the impacts of airportrelated noise on quality of life; and has p ublished articles on noise in environmental books, academic journals and the more popular press. In 2007, she assisted in the updating of the New York City Noise Code. Abstract Research linking loud sounds to hearing loss in youngsters is now widesp read, resulting in the issuance of warnings to protect children’s hearing. However, studies attesting to the adverse effects of intrusive sounds and noise on children’s overall mental and physical health and well-being have not received similar attention. This, despite the fact that many studies have demonstrated that intrusive noises such as those from passing road traffic, nearby rail systems, and overhead aircraft can adversely affect children’s cardiovascular sy stem, memory, language development, and learning acquisition. While some schools in the United States have received funds to abate intrusive aircraft noise, for example, many schools still expose children to noises from passing traffic and overhead aircraft. Discussion focuses on the harmful effects of noise on children, what has to be done to remedy the situation, and the need for action to lessen the impacts of noise from all sources. Furthermore, based on our knowledge of the harmful effects of noise on children’s health and the growing body of 1

Excerpted from Case Nos.: 10-121/10-122 Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p 207 “This case has success fully shown that the debate should not be simplified to one about whether wind turbines can cause harm to humans. T he evidence presented to the T ribunal demonstrates that they can, if facilities are placed too close to residents. The debate has now evolved to one of degree.” 2 Summary focuses on the evidence regarding risk to health: summaries from published literature 2010 to March 2012

evidence to suggest the potential harmful effects of industrial wind turbine noise, it is strongly urged that further studies be conducted on the impacts of industrial wind turbines on their health, as well as the health of their parents, before forging ahead in siting industrial wind turbines. ______________________________________________________________ Wind Turbine Noise John P. Harrison Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 256, DOI: 10.1177/0270467611412549, http://bst.sagepub.com/content/31/4/256

Bio: Dr. John P. Harrison has expertise in the properties of matter at low temperatures with emphasis on high frequency sound waves (p honons). For the past 5 years he has studied wind turbine noise and its regulation. He has p resented invited talks on the subject at 3 conferences, including the 2008 World Wind Energy Conference. Abstract Following an introduction to noise and noise regulation of wind turbines, the problem of adverse health effects of turbine noise is discussed. This is attributed to the characteristics of turbine noise and deficiencies in the regulation of this noise. Both onshore and offshore wind farms are discussed. ________________________________________________________________________ Editorial Wind turbine noise Christopher D Hanning and Alun Evans British M edical Journal, BM J2 012;344d oi: 10.1136/ bmj.e1527 (8 March 2012) www.bmj.com

Bio: Christopher Hanning, BSc, MB, BS, M RCS, LRCP, FRCA, M D is an honorary consultant in sleep medicine Sleep Disorders Service, University Hospitals of Leicester, Leicester General Hospital, Leicester, UK Dr Chris Hanning is Honorary Consultant in Sleep Disorders M edicine to the University Hospitals of Leicester NHS Trust, UK. He retired in September 2007 as Consultant in Sleep Disorders M edicine.

After initial training in anaesthesia, he developed an interest in Sleep M edicine. He founded and ran the Leicester Sleep Disorders Service, one of the longest standing and largest services in the UK. He was a founder member and President of the British Sleep Society His expertise in this field has been accepted by the civil, criminal and family courts. He chairs the Advisory panel of the SOMNIA study, a major project investigating sleep quality in the elderly, and sits on Advisory panels for several companies with interests in sleep medicine. Bio: Alun Evans, is an epidemiologist, Centre for Public Health, Queen’s University of Belfast, Institute of Clinical Science B, Belfast, UK Except from BMJ web site: Seems to affect health adversely and an independent review of evidence is needed. The evidence for adequate sleep as a prerequisite for human health, p articularly child health, is overwhelming. Governments have recently paid much attention to the effects of environmental noise on sleep duration and quality , and to how to reduce such noise. However, governments have also imposed noise from industrial wind turbines on large swathes of peaceful countryside. The impact of road, rail, and aircraft noise on sleep and daytime functioning (sleepiness and cognitive function) is well established. Shortly after wind turbines began to be erected close to housing, complaints emerged of adverse effects on health. Sleep disturbance was the main complaint. Such reports have been dismissed as being subjective and anecdotal, but experts contend that the quantity, consistency, and ubiquity of the complaints constitute epidemiological evidence of a strong link between wind turbine noise, ill health, and disruption of sleep. The noise emitted by a typical onshore 2.5 M W wind turbine has two main components. A dynamo mounted on an 80 m tower is driven through a gear train by … ________________________________________________________________________ Literature Reviews on Wind Turbines and Health : Are They Enough? Brett Horner, Roy D. Jeffery and Carmen M. E. Krogh Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 399. DOI: 10.1177/0270467611421849 http://bst.sagepub.com/content/31/5/399

Bio: Brett Horner, BA, is a certified management accountant and has held senior manager positions in international business consulting groups. He has p rovided information technology consulting and accounting/auditing services to a wide variety of clientele. He has dedicated over 2 years reviewing and analyzing references on the subject of industrial wind turbines and reported health effects. Bio: Roy D. Jeffery, M D, is a rural family physician and a clinical preceptor for the University of Ottawa and the Northern Ontario M edical Schools. He practices rural medicine with special interests regarding geriatric home care and rural health. He has the distinction of being awarded the Ontario Family Physician of the Year–Northern Division in 2008. Bio: Carmen M. E. Krogh, BSc Pharm, is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hosp ital, a professional association, and Health Canada. She was a former director of Publications and editor-in-chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties, the book used in Canada by physicians, nurses, and other health professions for prescribing information on medication. Abstract Industrial wind turbines (IWTs) are a new source of community noise to which relatively few people have yet been exposed. IWTs are being erected at a rapid pace in proximity to human habitation. Some people report experiencing adverse health effects as a result of living in the environs of IWTs. In order to address public concerns and assess the plausibility of reported adverse health effects, a number of literature reviews have been commissioned by various organizations. This article explores some of the recent literature reviews on IWTs and adverse health effects. It considers the completeness, accuracy, and objectivity of their contents and conclusions. While some of the literature reviews p rovide a balanced assessment and draw reasonable scientific conclusions, others should not be relied on to make informed decisions. The article concludes that human health research is required to develop authoritative guidelines for the siting of IWTs in order to protect the health and welfare of exposed individuals. _____________________________________________________________________ Wind Turbines Make Waves: Why S ome Residents Near Wind Turbines Become Ill Magda Havas and Da vid Colling Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 414. DOI: 0.1177/0270467611417852 http://bst.sagepub.com/content/31/5/369

Bio: M agda Havas, PhD, is an associate professor at Trent University where she teaches and conducts research on the biological and health effects of electromagnetic and chemical pollutants. She received her BSc and PhD at the University of Toronto and did postdoctoral research at Cornell University on acid rain and aluminum toxicity . Bio: David Colling has applied his electrical engineering studies at Ryerson Polytechnical Institute and his specialized training in electrical pollution to conduct electrical pollution testing for Bio-Ag on farms, homes, and office buildings. Some of the homes tested are located in the environs of industrial wind turbines. Abstract People who live near wind turbines complain of symptoms that include some combination of the following: difficulty sleeping, fatigue, depression, irritability, aggressiveness, cognitive dysfunction, chest pain/pressure, headaches, joint pain, skin irritations, nausea, dizziness, tinnitus, and stress. These symptoms have been attributed to the pressure (sound) waves that wind turbines generate in the form of noise and infrasound. However, wind turbines also generate electromagnetic waves in the form of poor power quality (dirty electricity ) and ground current, and these can adversely affect those who are electrically hypersensitive. Indeed, the symptoms mentioned above are consistent with electrohyp ersensitivity. Sensitivity to both sound and electromagnetic waves differs among individuals and may explain why not everyone in the same home experiences similar effects. Ways to mitigate the adverse health effects of wind turbines are presented. ________________________________________________________________________ Industrial Wind Turbine Development and Loss of S ocial Justice? Carmen M.E. Krogh Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 321, DOI: 10.1177/0270467611412550, http://bst.sagepub.com/content/31/4/321

Bio: Carmen M. E. Krogh, BScPharm is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hosp ital, a professional association and Health Canada. She was a former Director of Publications and Editor-in-chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties (CPS), the book used in Canada by physicians, nurses and other health professions for prescribing information on medication. Abstract This article explores the loss of social justice reported by individuals living in the environs of industrial wind turbines (IWTs). References indicate that some individuals residing in proximity to IWT facilities experience adverse health effects. These adverse health effects

are severe enough that some families have abandoned their homes. Individuals report they welcomed IWTs into their community and the negative consequences were unexpected. Expressions of grief are exacerbated by the emotional and physical toll of individuals’ sy mptoms, loss of enjoyment of homes and property, disturbed living conditions, financial loss, and the lack of society’s recognition of their situation. The author has investigated the reported loss of social justice through a review of literature, personal interviews with, and communications from, those reporting adverse health effects. The author’s intention is to create awareness that loss of social justice is being associated with IWT development. This loss of justice arises from a number of factors, including the lack of fair process, the loss of rights, and associated disempowerment. These societal themes require further investigation. Research by health p rofessionals and social scientists is urgently needed to address the health and social impacts of IWTs operating near family homes. _____________________________________________________________ WindVOiCe, a Self-Reporting S urvey: Adverse Health Effects, Industrial Wind Turbines, and the Need for Vigilance Monitoring Carmen M.E. Krogh, Lorrie Gillis, Nicholas Kouwen, and Jeffery Aramini Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 334, DOI: 10.1177/0270467611412551, http://bst.sagepub.com/content/31/4/334

Bio: Carmen M. E. Krogh, BScPharm is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hosp ital, a professional association and Health Canada. She was a former Director of Publications and Editor-in-chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties (CPS), the book used in Canada by physicians, nurses and other health professions for prescribing information on medication. Bio: M s Lorrie Gillis is the process administrator for the WindVOiCe health survey. M s Gillis volunteers her time and ensures the processes for administering the protocols are maintained. Bio: Dr. Nicholas Kouwen is a Distinguished Professor Emeritus in the Department of Civil and Environmental Engineering of the University of Waterloo, Waterloo, Ontario, Canada. He is a registered Professional Engineer (Ontario) and a Fellow of the American Society of Civil Engineers. His field of expertise is in hydraulic and hydrological modelling and is currently involved in studies dealing with the impact of climate change on water availability . Bio: Dr. Jeff Aramini is a public health epidemiologist with expertise in the investigation of health concerns using epidemiological principles. DVM and M.Sc. from the University of

Saskatchewan; Ph.D. from the University of Guelph. Former senior epidemiologist with Health Canada/Public Health Agency of Canada. Currently, President and CEO of an organization that addresses public health, patient care, public safety and information management for clients in government, industry and academia. Abstract Industrial wind turbines have been operating in many parts of the globe. Anecdotal reports of perceived adverse health effects relating to industrial wind turbines have been published in the media and on the Internet. Based on these reports, indications were that some residents perceived they were experiencing adverse health effects. The purpose of the WindVOiCe health survey was to provide vigilance monitoring for those wishing to report their perceived adverse health effects. This article discusses the results of a self reporting health survey regarding perceived adverse health effects associated with industrial wind turbines. _____________________________________________________________________ Low-frequency noise from large wind turbines Henrik Møller and Christian Sejer Pedersen Section of Acoustics, Aalborg University, Fredrik Bajers Vej 7-B5, DK-9220 Aalborg Ø, Denmark, Acoustical Society of America [DOI: 10.1121/1.3543957] J. Acoust. S oc. Am. 129 (6), June 2011 PACS number(s): 43.50.Rq, 43.28.Hr, 43.50.Cb, 43.50.Sr [ADP] Pages: 3727–3744

Abstract As wind turbines get larger, worries have emerged that the turbine noise would move down in frequency and that the low-frequency noise would cause annoyance for the neighbors. The noise emission from 48 wind turbines with nominal electric power up to 3.6 M W is analyzed and discussed. The relative amount of low-frequency noise is higher for large turbines (2.3– 3.6 M W) than for small turbines ( 2 M W), and the difference is statistically significant. The difference can also be expressed as a downward shift of the spectrum of approximately onethird of an octave. A further shift of similar size is suggested for future turbines in the 10M W range. Due to the air absorp tion, the higher low-frequency content becomes even more pronounced, when sound pressure levels in relevant neighbor distances are considered. Even when A-weighted levels are considered, a substantial part of the noise is at low frequencies, and for several of the investigated large turbines, the one-third-octave band with the highest level is at or below 250 Hz. It is thus beyond any doubt that the low-frequency part of the sp ectrum plays an important role in the noise at the neighbors. ___________________________________________________________________________

Toward a Case Definition of Adverse Health Effects in the Environs of Industrial Wind Turbines: Facilitating a Clinical Diagnosis Robert Y. McMurtry Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 316, DOI: 10.1177/0270467611415075, http://bst.sagepub.com/content/31/4/316

Bio: Dr. Robert Y. M cM urtry is the former Dean of M edicine for the University of Western Ontario. He was a member of the Health Council of Canada for 3½ years and a member and sp ecial advisor to the Royal Commission under Roy Romanow on the future of health care in Canada. Dr. M cM urtry was a visiting Cameron Chair to Health Canada for providing policy advice to the Minister and Deputy M inister of Health. He was the Founding and Associate Deputy M inister of Population & Public Health, Canada. Dr. M cM urtry also sat on the National Steering Committee on Climate Change and Health Assessment. Presently Dr. M cM urtry is Professor (Emeritus) of Surgery, University of Western Ontario. Abstract Internationally, there are reports of adverse health effects (AHE) in the environs of industrial wind turbines (IWT). There was multidisciplinary confirmation of the key characteristics of the AHE at the first international symposium on AHE/IWT. The symptoms being reported are consistent internationally and are characterized by crossover findings or a predictable appearance of signs and sy mptoms present with exposure to IWT sound energy and amelioration when the exposure ceases. There is also a revealed preference of victims to seek restoration away from their homes. This article identifies the need to create a case definition to establish a clinical diagnosis. A case definition is proposed that identifies the sine qua non diagnostic criteria for a diagnosis of adverse health effects in the environs of industrial wind turbines. Possible, probable, and confirmed diagnoses are detailed. The goal is to foster the adoption of a common case definition that will facilitate future research efforts. _________________________________________________________________________ Properly Interpreting the Epidemiologic Evidence About the Health Effects of Industrial Wind Turbines on Nearby Residents Carl V. Phillips Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 303, DOI: 10.1177/0270467611412554, http://bst.sagepub.com/content/31/4/303

Bio: Dr. Carl V. Phillips is a consultant and author specializing in epidemiology, sciencebased policy making, and communicating scientific concepts to the public. He spent most of his career as a professor of public health and now works in litigation supp ort, scientific advising, and grant-supported research. He blogs at ep-ology.blogsp ot.com, which provides links to his other writings. Abstract There is overwhelming evidence that wind turbines cause serious health p roblems in nearby residents, usually stress-disorder type diseases, at a nontrivial rate. The bulk of the evidence takes the form of thousands of adverse event reports. There is also a small amount of systematically gathered data. The adverse event reports provide compelling evidence of the seriousness of the problems and of causation in this case because of their volume, the ease of observing exposure and outcome incidence, and case-crossover data. Prop onents of turbines have sought to deny these problems by making a collection of contradictory claims including that the evidence does not “count,” the outcomes are not “real” diseases, the outcomes are the victims’ own fault, and that acoustical models cannot explain why there are health problems so the problems must not exist. These claims appeared to have swayed many nonexpert observers, though they are easily debunked. M oreover, though the failure of models to explain the observed problems does not deny the problems, it does mean that we do not know what, other than kilometers of distance, could sufficiently mitigate the effects. There has been no policy analysis that justifies imposing these effects on local residents. The attempts to deny the evidence cannot be seen as honest scientific disagreement and represent either gross incompetence or intentional bias. _____________________________________________________________________ Occupational Health and Industrial Wind Turbines: A Case Study Robert W. Rand, Stephen E. Ambrose, and Carmen M. E. Krogh Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 359DOI: 10.1177/0270467611417849 http://bst.sagepub.com/content/31/5/359

Bio: Robert W. Rand is a principal author with over 30 years of experience in industrial noise control, environmental sound, and general acoustics. A member of the Institute of Noise Control Engineering since 1993, he runs a small business p roviding consulting, investigator, and design services in acoustics. Bio: Stephen E. Ambrose is a principal author with over 35 years of experience in industrial noise control. A member of the Institute of Noise Control Engineering since 1978, he runs a small business providing cost-effective environmental noise consulting services for industrial and commercial businesses, municipal and state governments, and private citizens.

Bio: Carmen M. E. Krogh, BScPharm, who p rovided health-related research and reference supp ort, is a retired pharmacist with more than 40 years of experience in health. She has held senior executive positions at a major teaching hosp ital, a professional association, and Health Canada. She was a former Director of Publications and Editor in Chief of the Compendium of Pharmaceutical and Specialties (CPS), the book used in Canada by physicians, nurses, and other health professions for prescribing information on medication. Abstract Industrial wind turbines (IWTs) are being installed at a fast pace globally. Researchers, medical practitioners, and media have reported adverse health effects resulting from living in the environs of IWTs. While there have been some anecdotal reports from technicians and other workers who work in the environs of IWTs, little is known about the occupational health sector. The purpose of this case study is to raise awareness about the potential for adverse health effects occurring among workers. The authors propose that there is a need for research regarding occupational worker exposure relating to IWTs. _____________________________________________________________________ Responses of the ear to low frequency sounds, infrasound and wind turbines. Alec N. S alt and T.E. Hullar. Department of Otolaryngology, Washington University S chool of Medicine, St. Louis, MO, 63110, US A. Hearing Research 2010 Sep 1; 268(1-2):12-21. Epub 2010 Jun 16

Abstract Infrasonic sounds are generated internally in the body (by respiration, heartbeat, coughing, etc) and by external sources, such as air conditioning sy stems, inside vehicles, some industrial processes and, now becoming increasingly prevalent, wind turbines. It is widely assumed that infrasound p resented at an amplitude below what is audible has no influence on the ear. In this review, we consider possible ways that low frequency sounds, at levels that may or may not be heard, could influence the function of the ear. The inner ear has elaborate mechanisms to attenuate low frequency sound components before they are transmitted to the brain. The auditory portion of the ear, the cochlea, has two types of sensory cells, inner hair cells (IHC) and outer hair cells (OHC), of which the IHC are coupled to the afferent fibers that transmit "hearing" to the brain. The sensory stereocilia ("hairs") on the IHC are "fluid coupled" to mechanical stimuli, so their responses depend on stimulus velocity and their sensitivity decreases as sound frequency is lowered. In contrast, the OHC are directly coupled to mechanical stimuli, so their input remains greater than for IHC at low frequencies. At very low frequencies the OHC are stimulated by sounds at levels below those that are

heard. Although the hair cells in other sensory structures such as the saccule may be tuned to infrasonic frequencies, auditory stimulus coupling to these structures is inefficient so that they are unlikely to be influenced by airborne infrasound. Structures that are involved in endolymph volume regulation are also known to be influenced by infrasound, but their sensitivity is also thought to be low. There are, however, abnormal states in which the ear becomes hy persensitive to infrasound. In most cases, the inner ear's responses to infrasound can be considered normal, but they could be associated with unfamiliar sensations or subtle changes in physiology. This raises the possibility that exposure to the infrasound component of wind turbine noise could influence the physiology of the ear.

__________________________________________________________________________ Infrasound From Wind Turbines Could Affect Humans Alec N. S alt and James A.KaltenbachInfrasound Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 296, DOI: 10.1177/0270467611412555, http://bst.sagepub.com/content/31/4/296

Bio: Alec N. Salt received his PhD from the University of Birmingham, UK, in 1977 and has been actively involved in research into the physiology of the ear for over 35 years. Bio: James A. Kaltenbach received his PhD from the University of Pennsylvania in 1984. He sp ecializes in the neurobiology of hearing disorders and is currently the Director of Otology Research at the Cleveland Clinic. Abstract Wind turbines generate low-frequency sounds that affect the ear. The ear is sup erficially similar to a microphone, converting mechanical sound waves into electrical signals, but does this by complex physiologic processes. Serious misconceptions about low-frequency sound and the ear have resulted from a failure to consider in detail how the ear works. Although the cells that p rovide hearing are insensitive to infrasound, other sensory cells in the ear are much more sensitive, which can be demonstrated by electrical recordings. Resp onses to infrasound reach the brain through pathways that do not involve conscious hearing but instead may produce sensations of fullness, pressure or tinnitus, or have no sensation. Activation of subconscious p athways by infrasound could disturb sleep. Based on our current knowledge of how the ear works, it is quite possible that low-frequency sounds at the levels generated by wind turbines could affect those living nearby.

_________________________________________________________________________ Public Health Ethics, Legitimacy, and the Challenges of Industrial Wind Turbines: The Case of Ontario, Canada Martin S hain Bulletin of Science Technology & Society , 2011 31: 256, DOI: 10.1177/0270467611412552, http://bst.sagepub.com/content/31/4/346

Bio: M artin Shain S.J.D. is trained in law and social sciences. He is p rincipal and founder of the Neighbour at Work Centre® and assistant professor at the Dalla Lana School of Public Health, Occupational and Environmental Health Division, University of Toronto. Abstract While industrial wind turbines (IWTs) clearly raise issues concerning threats to the health of a few in contrast to claimed health benefits to many, the trade-off has not been fully considered in a public health framework. This article reviews public health ethics justifications for the licensing and installation of IWTs. It concludes that the current methods used by government to evaluate licensing applications for IWTs do not meet most public health ethical criteria. Furthermore, these methods are contrary to widely held fundamental principles of administrative law and governmental legitimacy. A set of decision-making principles are suggested to address this situation that are derived from existing and emerging legal principles in Canada and elsewhere. These include the Precautionary Principle, the Least Impactful M eans (Proportionality) Test, and the Neighbor Principle. _________________________________________________________________________ Mitigating the Acoustic Impacts of Modern Technologies: Acoustic, Health, and Psychosocial Factors Informing Wind Farm Placement Daniel S hepherd and Rex Billington Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 389, DOI: 10.1177/0270467611417841 http://bst.sagepub.com/content/31/5/389

Bio: Daniel Shepherd has a PhD in psychoacoustics and holds a lectureship at the Faculty of Health, AUT University. As an environmental psychologist, he researches the psychological response to noise from both individual and social perspectives.

Bio: Dr. Rex Billington is a research health p sychologist at AUT University after 18 years with the World Health Organization including directorships in M ental Health and the Global Program on AIDS. Abstract Wind turbine noise is annoying and has been linked to increased levels of psychological distress, stress, difficulty falling asleep and sleep interruption. For these reasons, there is a need for competently designed noise standards to safeguard community health and wellbeing. The authors identify key considerations for the development of wind turbine noise standards, which emphasize a more social and humanistic approach to the assessment of new energy technologies in society . ___________________________________________________________________________ Evaluating the impact of wind turbine noise on health related quality of life by Daniel Shepherd, David McBride, David Welch, Kim N. Dirks, Erin M. Hill Noise & Health, September-October 2011, 13:54,333-9, DOI: 10.4103/1463-1741.85502 www.noiseandhealth.org

Abstract We report a cross-sectional study comparing the health-related quality of life (HRQOL) of individuals residing in the proximity of a wind farm to those residing in a demographically matched area sufficiently displaced from wind turbines. The study employed a nonequivalent comparison group posttest-only design. Self-administered questionnaires, which included the brief version of the World Health Organization quality of life scale, were delivered to residents in two adjacent areas in semirural New Zealand. Participants were also asked to identify annoying noises, indicate their degree of noise sensitivity , and rate amenity . Statistically significant differences were noted in some HRQOL domain scores, with residents living within 2 km of a turbine installation reporting lower overall quality of life, physical quality of life, and environmental quality of life. Those exposed to turbine noise also reported significantly lower sleep quality , and rated their environment as less restful. Our data suggest that wind farm noise can negatively impact facets of HRQOL. Acknowledgements: We are grateful to our colleagues and others whose reviews substantially improved the manuscript. We are especially grateful for the thorough review undertaken by Professor Rex Billington, who as the WHO Director of M ental Health in the 1990s oversaw the development of the WHO’s program into quality of life, health and the environment.

___________________________________________________________________________ The Problems With ''Noise Numbers'' for Wind Farm Noise Assessment Bob Thorne Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 262, DOI: 10.1177/0270467611412557, http://bst.sagepub.com/content/31/4/262

Bio: Bob Thorne, M Sc, PhD, is the principal consultant of Noise M easurement Services Pty Ltd, Brisbane, Australia. He holds a PhD from M assey University, New Zealand, in health science and is an environmental health research associate in the Institute of Food, Nutrition and Human Health at M assey University. His research work involves using advanced sp ecialized technology for intrusive noise assessment, and a specific application is personalized sound reinforcement for hearing assistive devices. Abstract Human perception responds primarily to sound character rather than sound level. Wind farms are unique sound sources and exhibit sp ecial audible and inaudible characteristics that can be described as modulating sound or as a tonal complex. Wind farm compliance measures based on a specified noise number alone will fail to address p roblems with noise nuisance. The character of wind farm sound, noise emissions from wind farms, noise prediction at residences, and sy stemic failures in assessment p rocesses are examined. Human perception of wind farm sound is compared with noise assessment measures and complaint histories. The adverse effects on health of persons susceptible to noise from wind farms are examined and a hypothesis, the concept of heightened noise zones (p ressure variations), as a marker for cause and effect is advanced. A sound level of LAeq 32 dB outside a residence and above an individual’s threshold of hearing inside the home are identified as markers for serious adverse health effects affecting susceptible individuals. The article is referenced to the author’s research, measurements, and observations at different wind farms in New Zealand and Victoria, Australia.

BMJ 2012;344:e1527 doi: 10.1136/bmj.e1527 (Published 8 March 2012)

Page 1 of 2

Editorials

EDITORIALS Wind turbine noise Seems to affect health adversely and an independent review of evidence is needed 1

Christopher D Hanning honorary consultant in sleep medicine , Alun Evans professor emeritus

2

Sleep Disorders Service, University Hospitals of Leicester, Leicester General Hospital, Leicester LE5 4PW, UK; 2Centre for Public Health, Queen’s University of Belfast, Institute of Clinical Science B, Belfast, UK 1

The evidence for adequate sleep as a prerequisite for human health, particularly child health, is overwhelming. Governments have recently paid much attention to the effects of environmental noise on sleep duration and quality, and to how to reduce such noise.1 However, governments have also imposed noise from industrial wind turbines on large swathes of peaceful countryside. The impact of road, rail, and aircraft noise on sleep and daytime functioning (sleepiness and cognitive function) is well established.1 Shortly after wind turbines began to be erected close to housing, complaints emerged of adverse effects on health. Sleep disturbance was the main complaint.2 Such reports have been dismissed as being subjective and anecdotal, but experts contend that the quantity, consistency, and ubiquity of the complaints constitute epidemiological evidence of a strong link between wind turbine noise, ill health, and disruption of sleep.3

The noise emitted by a typical onshore 2.5 MW wind turbine has two main components. A dynamo mounted on an 80 m tower is driven through a gear train by blades as long as 45 m, and this generates both gear train noise and aerodynamic noise as the blades pass through the air, causing vortices to be shed from the edges. Wind constantly changes its velocity and direction, which means that the inflowing airstream is rarely stable. In addition, wind velocity increases with height (wind shear), especially at night, and there may be inflow turbulence from nearby structures—in particular, other turbines. This results in an impulsive noise, which is variously described as “swishing” and “thumping,” and which is much more annoying than other sources of environmental noise and is poorly masked by ambient noise.4 5 Permitted external noise levels and setback distances vary between countries. UK guidance, ETSU-R-97, published in 1997 and not reviewed since, permits a night time noise level of 42 dBA, or 5 dBA above ambient noise level, whichever is the greater. This means that turbines must be set back by a minimum distance of 350-500 m, depending on the terrain and the turbines, from human habitation.

The aerodynamic noise generated by wind turbines has a large low frequency and infrasound component that is attenuated less with distance than higher frequency noise. Current noise measurement techniques and metrics tend to obscure the contribution of impulsive low frequency noise and infrasound.6 A laboratory study has shown that low frequency noise is considerably more annoying than higher frequency noise and is harmful to health—it can cause nausea, headaches, disturbed sleep, and cognitive and psychological impairment.7 A cochlear mechanism has been proposed that outlines how infrasound, previously disregarded because it is below the auditory threshold, could affect humans and contribute to adverse effects.8 Sixteen per cent of surveyed respondents who lived where calculated outdoor turbine noise exposures exceeded 35 dB LAeq (LAeq, the constant sound level that, in a given time period, would convey the same sound energy as the actual time varying sound level, weighted to approximate the response of the human ear) reported disturbed sleep.4 A questionnaire survey concluded that turbine noise was more annoying at night, and that interrupted sleep and difficulty in returning to sleep increased with calculated noise level.9 Even at the lowest noise levels, 20% of respondents reported disturbed sleep at least one night a month. In a meta-analysis of three European datasets (n=1764),10 sleep disturbance clearly increased with higher calculated noise levels in two of the three studies.

In a survey of people residing in the vicinity of two US wind farms, those living within 375-1400 m reported worse sleep and more daytime sleepiness, in addition to having lower summary scores on the mental component of the short form 36 health survey than those who lived 3-6.6 km from a turbine. Modelled dose-response curves of both sleep and health scores against distance from nearest turbine were significantly related after controlling for sex, age, and household clustering, with a sharp increase in effects between 1 km and 2 km.11 A New Zealand survey showed lower health related quality of life, especially sleep disturbance, in people who lived less than 2 km from turbines.12 A large body of evidence now exists to suggest that wind turbines disturb sleep and impair health at distances and external noise levels that are permitted in most jurisdictions, including

[email protected] For personal use only: See rights and reprints http://www.bmj.com/permissions

Subscribe: http://www.bmj.com/subscribe

BMJ 2012;344:e1527 doi: 10.1136/bmj.e1527 (Published 8 March 2012)

Page 2 of 2

EDITORIALS

the United Kingdom. Sleep disturbance may be a particular problem in children,1 and it may have important implications for public health. When seeking to generate renewable energy through wind, governments must ensure that the public will not suffer harm from additional ambient noise. Robust independent research into the health effects of existing wind farms is long overdue, as is an independent review of existing evidence and guidance on acceptable noise levels. Competing interests: Both authors have completed the ICMJE uniform disclosure form at www.icmje.org/coi_disclosure.pdf (available on request from the corresponding author) and declare: no support from any organisation for the submitted work; no financial relationships with any organisations that might have an interest in the submitted work in the previous three years; CDH has given expert evidence on the effects of wind turbine noise on sleep and health at wind farm planning inquiries in the UK and Canada but has derived no personal benefit; he is a member of the board of the Society for Wind Vigilance; AE has written letters of objection on health grounds to wind farm planning applications in Ireland. Provenance and peer review: Not commissioned; externally peer reviewed. 1

WHO. Burden of disease from environmental noise. 2011. www.euro.who.int/__data/ assets/pdf_file/0008/136466/e94888.pdf.

For personal use only: See rights and reprints http://www.bmj.com/permissions

2 3 4 5 6

7 8 9

10 11 12

Krogh C, Gillis L, Kouwen N, Aramini J. WindVOiCe, a self-reporting survey: adverse health effects, industrial wind turbines, and the need for vigilance monitoring. Bull Sci Tech Soc 2011;31:334-9. Phillips C. Properly interpreting the epidemiologic evidence about the health effects of industrial wind turbines on nearby residents. Bull Sci Tech Soc 2011;31:303-8. Pedersen E, Persson Waye K. Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose-response relationship. J Acoust Soc Am 2004;116:3460-70. Pedersen E, van den Berg F, Bakker R, Bouma J. Can road traffic mask sound from wind turbines? Response to wind turbine sound at different levels of road traffic sound. Energy Policy 2010;38:2520-7. Bray W, James R. Dynamic measurements of wind turbine acoustic signals, employing sound quality engineering methods considering the time and frequency sensitivities of human perception. Proceedings of Noise-Con 2011, Portland, Oregon, 25-27 July 2011. Curran Associates, 2011. Møller M, Pedersen C. Low frequency noise from large wind turbines. J Acoust Soc Am 2010;129:3727-44. Salt A, Kaltenbach J. Infrasound from wind turbines could affect humans. Bull Sci Tech Soc 2011;31:296-303. Van den Berg G, Pedersen E, Bouma J, Bakker R. Project WINDFARMperception. Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents. FP6-2005-Science-and-Society-20. Specific support action project no 044628, 2008. www.rug.nl/wewi/deWetenschapswinkels/ natuurkunde/publicaties/WFp-final-1.pdf. Pedersen E. Effects of wind turbine noise on humans. Proceedings of the Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg Denmark 17-19 June 2009. www. confweb.org/wtn2009/. Nissenbaum M, Aramini J, Hanning C. Adverse health effects of industrial wind turbines: a preliminary report. Proceedings of 10th International Congress on Noise as a Public Health Problem (ICBEN), 2011, London, UK. Curran Associates, 2011. Shepherd D, McBride D, Welch D, Dirks K, Hill E. Evaluating the impact of wind turbine noise on health related quality of life. Noise Health 2011;13:333-9.

Cite this as: BMJ 2012;344:e1527 © BMJ Publishing Group Ltd 2012

Subscribe: http://www.bmj.com/subscribe

25.9.2006

EN

Official Journal of the European Union

L 264/13

REGULATION (EC) No 1367/2006 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 6 September 2006 on the application of the provisions of the Aarhus Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters to Community institutions and bodies THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,

(3)

On 25 June 1998 the Community signed the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters (hereinafter the Aarhus Convention). The Community approved the Aarhus Convention on 17 February 2005 (5). Provisions of Community law should be consistent with that Convention.

(4)

The Community has already adopted a body of legislation, which is evolving and contributes to the achievement of the objectives of the Aarhus Convention. Provision should be made to apply the requirements of the Convention to Community institutions and bodies.

(5)

It is appropriate to deal with the three pillars of the Aarhus Convention, namely access to information, public participation in decision-making and access to justice in environmental matters, in one piece of legislation and to lay down common provisions regarding objectives and definitions. This contributes to rationalising legislation and increasing the transparency of the implementation measures taken with regard to Community institutions and bodies.

(6)

As a general principle, the rights guaranteed by the three pillars of the Aarhus Convention are without discrimination as to citizenship, nationality or domicile.

(7)

The Aarhus Convention defines public authorities in a broad way, the basic concept being that wherever public authority is exercised, there should be rights for individuals and their organisations. It is therefore necessary that the Community institutions and bodies covered by this Regulation be defined in the same broad and functional way. Under the Aarhus Convention, Community institutions and bodies can be excluded from the scope of application of the Convention when acting in a judicial or legislative capacity. However, for reasons of consistency with Regulation (EC) No 1049/2001 of the European Parliament and of the Council of 30 May 2001 regarding public access to European Parliament, Council and Commission documents (6), the provisions on access to environmental information should apply to Community institutions and bodies acting in a legislative capacity.

Having regard to the Treaty establishing the European Community, and in particular Article 175(1) thereof, Having regard to the proposal from the Commission, Having regard to the opinion of the European Economic and Social Committee (1), After consulting the Committee of the Regions, Acting in accordance with the procedure laid down in Article 251 of the Treaty, in the light of the joint text approved by the Conciliation Committee on 22 June 2006 (2), Whereas: (1)

Community legislation in the field of the environment aims to contribute inter alia to preserving, protecting and improving the quality of the environment and protecting human health, thereby promoting sustainable development.

(2)

The Sixth Community Environment Action Programme (3) stresses the importance of providing adequate environmental information and effective opportunities for public participation in environmental decision-making, thereby increasing accountability and transparency of decisionmaking and contributing to public awareness and support for the decisions taken. It furthermore encourages, as did its predecessors (4), more effective implementation and application of Community legislation on environmental protection, including the enforcement of Community rules and the taking of action against breaches of Community environmental legislation.

(1) OJ C 117, 30.4.2004, p. 52. (2) Opinion of the European Parliament of 31 March 2004 (OJ C 103 E, 29.4.2004, p. 612), Council Common Position of 18 July 2005 (OJ C 264 E, 25.10.2005, p. 18), and Position of the European Parliament of 18 January 2006 (not yet published in the Official Journal). Legislative resolution of the European Parliament of 4 July 2006 (not yet published in the Official Journal) and Decision of the Council of 18 July 2006. (3) Decision No 1600/2002/EC of the European Parliament and of the Council of 22 July 2002 laying down the Sixth Community Environment Action Programme (OJ L 242, 10.9.2002, p. 1). (4) Fourth Community Action Programme for the Environment (OJ C 328, 7.12.1987, p. 1), Fifth Community Action Programme for the Environment (OJ C 138, 17.5.1993, p. 1).

(5) Council Decision 2005/370/EC (OJ L 124, 17.5.2005, p. 1). (6) OJ L 145, 31.5.2001, p. 43.

L 264/14 (8)

(9)

(10)

EN

Official Journal of the European Union

The definition of environmental information in this Regulation encompasses information in any form on the state of the environment. This definition, which has been aligned to the definition adopted for Directive 2003/4/EC of the European Parliament and of the Council of 28 January 2003 on public access to environmental information and repealing Council Directive 90/313/EEC (1), has the same content as the one laid down in the Aarhus Convention. The definition of ‘document’ in Regulation (EC) No 1049/2001 encompasses environmental information as defined in this Regulation.

It is appropriate for this Regulation to provide for a definition of plans and programmes taking into account the provisions of the Aarhus Convention, in parallel with the approach followed in relation to the Member States’ obligations under existing EC law. ‘Plans and programmes relating to the environment’ should be defined in relation to their contribution to the achievement, or to their likely significant effect on the achievement, of the objectives and priorities of Community environmental policy. For the ten-year period starting from 22 July 2002, the Sixth Community Environment Action Programme establishes the objectives of Community environmental policy and the actions planned to attain these objectives. At the end of this period, a subsequent environmental action programme should be adopted.

legal act. It lays down rules for these institutions that comply to a great extent with the rules laid down in the Aarhus Convention. It is necessary to extend the application of Regulation (EC) No 1049/2001 to all other Community institutions and bodies.

(13)

Where the Aarhus Convention contains provisions that are not, in whole or in part, to be found also in Regulation (EC) No 1049/2001, it is necessary to address those, in particular with regard to the collection and dissemination of environmental information.

(14)

For the right of public access to environmental information to be effective, environmental information of good quality is essential. It is therefore appropriate to introduce rules that oblige Community institutions and bodies to ensure such quality.

(15)

Where Regulation (EC) No 1049/2001 provides for exceptions, these should apply subject to any more specific provisions in this Regulation concerning requests for environmental information. The grounds for refusal as regards access to environmental information should be interpreted in a restrictive way, taking into account the public interest served by disclosure and whether the information requested relates to emissions in the environment. The term ‘commercial interests’ covers confidentiality agreements concluded by institutions or bodies acting in a banking capacity.

(16)

Pursuant to Decision No 2119/98/EC of the European Parliament and the Council of 24 September 1998 setting up a network for the epidemiological surveillance and control of communicable diseases in the Community (2), a network at Community level has already been set up to promote cooperation and coordination between the Member States, with the assistance of the Commission, with a view to improving the prevention and control in the Community of a number of communicable diseases. Decision No 1786/2002/EC of the European Parliament and of the Council (3) adopts a programme of Community action in the field of public health that complements national policies. Improving information and knowledge for the development of public health and enhancing the capability to respond rapidly and in a coordinated fashion to threats to health, both of which are elements of this programme, are objectives that are equally fully in line with the requirements of the Aarhus Convention. This Regulation should therefore apply without prejudice to Decision No 2119/98/EC and Decision No 1786/2002/EC.

In view of the fact that environmental law is constantly evolving, the definition of environmental law should refer to the objectives of Community policy on the environment as set out in the Treaty.

(11)

Administrative acts of individual scope should be open to possible internal review where they have legally binding and external effects. Similarly, omissions should be covered where there is an obligation to adopt an administrative act under environmental law. Given that acts adopted by a Community institution or body acting in a judicial or legislative capacity can be excluded, the same should apply to other inquiry procedures where the Community institution or body acts as an administrative review body under provisions of the Treaty.

(12)

The Aarhus Convention calls for public access to environmental information either following a request or by active dissemination by the authorities covered by the Convention. Regulation (EC) No 1049/2001 applies to the European Parliament, the Council and the Commission, as well as to agencies and similar bodies set up by a Community

(1) OJ L 41, 14.2.2003, p. 26.

25.9.2006

(2) OJ L 268, 3.10.1998, p. 1. Decision as last amended by Regulation (EC) No 1882/2003 (OJ L 284, 31.10.2003, p. 1). (3) OJ L 271, 9.10.2002, p. 1. Decision as amended by Decision No 786/2004/EC (OJ L 138, 30.4.2004, p. 7).

25.9.2006 (17)

(18)

(19)

EN

Official Journal of the European Union

The Aarhus Convention requires Parties to make provisions for the public to participate during the preparation of plans and programmes relating to the environment. Such provisions are to include reasonable timeframes for informing the public of the environmental decisionmaking in question. To be effective, public participation is to take place at an early stage, when all options are open. When laying down provisions on public participation, Community institutions and bodies, should identify the public which may participate. The Aarhus Convention also requires that, to the extent appropriate, Parties shall endeavour to provide opportunities for public participation in the preparation of policies relating to the environment.

Article 9(3) of the Aarhus Convention provides for access to judicial or other review procedures for challenging acts and omissions by private persons and public authorities which contravene provisions of law relating to the environment. Provisions on access to justice should be consistent with the Treaty. It is appropriate in this context that this Regulation address only acts and omissions by public authorities.

To ensure adequate and effective remedies, including those available before the Court of Justice of the European Communities under the relevant provisions of the Treaty, it is appropriate that the Community institution or body which issued the act to be challenged or which, in the case of an alleged administrative omission, omitted to act, be given the opportunity to reconsider its former decision, or, in the case of an omission, to act.

L 264/15

HAVE ADOPTED THIS REGULATION:

TITLE I GENERAL PROVISIONS

Article 1 Objective 1. The objective of this Regulation is to contribute to the implementation of the obligations arising under the UNECE Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters, hereinafter referred to as ‘the Aarhus Convention’, by laying down rules to apply the provisions of the Convention to Community institutions and bodies, in particular by: (a) guaranteeing the right of public access to environmental information received or produced by Community institutions or bodies and held by them, and by setting out the basic terms and conditions of, and practical arrangements for, the exercise of that right; (b) ensuring that environmental information is progressively made available and disseminated to the public in order to achieve its widest possible systematic availability and dissemination. To that end, the use, in particular, of computer telecommunication and/or electronic technology, where available, shall be promoted; (c) providing for public participation concerning plans and programmes relating to the environment;

(20)

(21)

(22)

Non-governmental organisations active in the field of environmental protection which meet certain criteria, in particular in order to ensure that they are independent and accountable organisations that have demonstrated that their primary objective is to promote environmental protection, should be entitled to request internal review at Community level of acts adopted or of omissions under environmental law by a Community institution or body, with a view to their reconsideration by the institution or body in question.

Where previous requests for internal review have been unsuccessful, the non-governmental organisation concerned should be able to institute proceedings before the Court of Justice in accordance with the relevant provisions of the Treaty.

This Regulation respects the fundamental rights and observes the principles recognised by Article 6 of the Treaty on the European Union and reflected in the Charter of Fundamental Rights of the European Union, in particular Article 37 thereof,

(d) granting access to justice in environmental matters at Community level under the conditions laid down by this Regulation. 2. In applying the provisions of this Regulation, the Community institutions and bodies shall endeavour to assist and provide guidance to the public with regard to access to information, participation in decision-making and access to justice in environmental matters.

Article 2 Definitions 1.

For the purpose of this Regulation:

(a) ‘applicant’ means any natural or legal person requesting environmental information; (b) ‘the public’ means one or more natural or legal persons, and associations, organisations or groups of such persons;

L 264/16

EN

Official Journal of the European Union

(c) ‘Community institution or body’ means any public institution, body, office or agency established by, or on the basis of, the Treaty except when acting in a judicial or legislative capacity. However, the provisions under Title II shall apply to Community institutions or bodies acting in a legislative capacity; (d) ‘environmental information’ means any information in written, visual, aural, electronic or any other material form on: (i)

the state of the elements of the environment, such as air and atmosphere, water, soil, land, landscape and natural sites including wetlands, coastal and marine areas, biological diversity and its components, including genetically modified organisms, and the interaction among these elements;

(ii) factors, such as substances, energy, noise, radiation or waste, including radioactive waste, emissions, discharges and other releases into the environment, affecting or likely to affect the elements of the environment referred to in point (i); (iii) measures (including administrative measures), such as policies, legislation, plans, programmes, environmental agreements, and activities affecting or likely to affect the elements and factors referred to in points (i) and (ii) as well as measures or activities designed to protect those elements; (iv) reports on the implementation of environmental legislation; (v) cost-benefit and other economic analyses and assumptions used within the framework of the measures and activities referred to in point (iii); (vi) the state of human health and safety, including the contamination of the food chain, where relevant, conditions of human life, cultural sites and built structures in as much as they are or may be affected by the state of the elements of the environment referred to in point (i) or, through those elements, by any of the matters referred to in points (ii) and (iii); (e) ‘plans and programmes relating to the environment’ means plans and programmes, (i)

which are subject to preparation and, as appropriate, adoption by a Community institution or body;

25.9.2006

General environmental action programmes shall also be considered as plans and programmes relating to the environment. This definition shall not include financial or budget plans and programmes, namely those laying down how particular projects or activities should be financed or those related to the proposed annual budgets, internal work programmes of a Community institution or body, or emergency plans and programmes designed for the sole purpose of civil protection; (f) ‘environmental law’ means Community legislation which, irrespective of its legal basis, contributes to the pursuit of the objectives of Community policy on the environment as set out in the Treaty: preserving, protecting and improving the quality of the environment, protecting human health, the prudent and rational utilisation of natural resources, and promoting measures at international level to deal with regional or worldwide environmental problems; (g) ‘administrative act’ means any measure of individual scope under environmental law, taken by a Community institution or body, and having legally binding and external effects; (h) ‘administrative omission’ means any failure of a Community institution or body to adopt an administrative act as defined in (g). 2. Administrative acts and administrative omissions shall not include measures taken or omissions by a Community institution or body in its capacity as an administrative review body, such as under: (a) Articles 81, 82, 86 and 87 of the Treaty (competition rules); (b) Articles 226 and 228 of the Treaty (infringement proceedings); (c) Article 195 of the Treaty (Ombudsman proceedings); (d) Article 280 of the Treaty (OLAF proceedings).

TITLE II ACCESS TO ENVIRONMENTAL INFORMATION

Article 3

(ii) which are required under legislative, regulatory or administrative provisions; and

Application of Regulation (EC) No 1049/2001

(iii) which contribute to, or are likely to have significant effects on, the achievement of the objectives of Community environmental policy, such as laid down in the Sixth Community Environment Action Programme, or in any subsequent general environmental action programme.

Regulation (EC) No 1049/2001 shall apply to any request by an applicant for access to environmental information held by Community institutions and bodies without discrimination as to citizenship, nationality or domicile and, in the case of a legal person, without discrimination as to where it has its registered seat or an effective centre of its activities.

25.9.2006

Official Journal of the European Union

EN

For the purposes of this Regulation, the word ‘institution’ in Regulation (EC) No 1049/2001 shall be read as ‘Community institution or body’.

Article 4 Collection and dissemination of environmental information 1. Community institutions and bodies shall organise the environmental information which is relevant to their functions and which is held by them, with a view to its active and systematic dissemination to the public, in particular by means of computer telecommunication and/or electronic technology in accordance with Articles 11(1) and (2), and 12 of Regulation (EC) No 1049/2001. They shall make this environmental information progressively available in electronic databases that are easily accessible to the public through public telecommunication networks. To that end, they shall place the environmental information that they hold on databases and equip these with search aids and other forms of software designed to assist the public in locating the information they require.

L 264/17

(e) data or summaries of data derived from the monitoring of activities affecting, or likely to affect, the environment; (f) authorisations with a significant impact on the environment, and environmental agreements, or a reference to the place where such information can be requested or accessed; (g) environmental impact studies and risk assessments concerning environmental elements, or a reference to the place where such information can be requested or accessed. 3. In appropriate cases, Community institutions and bodies may satisfy the requirements of paragraphs 1 and 2 by creating links to Internet sites where the information can be found. 4. The Commission shall ensure that, at regular intervals not exceeding four years, a report on the state of the environment, including information on the quality of, and pressures on, the environment is published and disseminated.

Article 5 The information made available by means of computer telecommunication and/or electronic technology need not include information collected before the entry into force of this Regulation unless it is already available in electronic form. Community institutions and bodies shall as far as possible indicate where information collected before entry into force of this Regulation which is not available in electronic form is located. Community institutions and bodies shall make all reasonable efforts to maintain environmental information held by them in forms or formats that are readily reproducible and accessible by computer telecommunications or by other electronic means. 2. The environmental information to be made available and disseminated shall be updated as appropriate. In addition to the documents listed in Article 12(2) and (3) and in Article 13(1) and (2) of Regulation (EC) No 1049/2001, the databases or registers shall include the following: (a) texts of international treaties, conventions or agreements, and of Community legislation on the environment or relating to it, and of policies, plans and programmes relating to the environment; (b) progress reports on the implementation of the items referred to under (a) where prepared or held in electronic form by Community institutions or bodies; (c) steps taken in proceedings for infringements of Community law from the stage of the reasoned opinion pursuant to Article 226(1) of the Treaty; (d) reports on the state of the environment as referred to in paragraph 4;

Quality of the environmental information 1. Community institutions and bodies shall, insofar as is within their power, ensure that any information that is compiled by them, or on their behalf, is up-to-date, accurate and comparable. 2. Community institutions and bodies shall, upon request, inform the applicant of the place where information on the measurement procedures, including methods of analysis, sampling and pre-treatment of samples, used in compiling the information can be found, if it is available. Alternatively, they may refer them to the standardised procedure that was used.

Article 6 Application of exceptions concerning requests for access to environmental information 1. As regards Article 4(2), first and third indents, of Regulation (EC) No 1049/2001, with the exception of investigations, in particular those concerning possible infringements of Community law, an overriding public interest in disclosure shall be deemed to exist where the information requested relates to emissions into the environment. As regards the other exceptions set out in Article 4 of Regulation (EC) No 1049/2001, the grounds for refusal shall be interpreted in a restrictive way, taking into account the public interest served by disclosure and whether the information requested relates to emissions into the environment. 2. In addition to the exceptions set out in Article 4 of Regulation (EC) No 1049/2001, Community institutions and bodies may refuse access to environmental information where disclosure of the information would adversely affect the protection of the environment to which the information relates, such as the breeding sites of rare species.

L 264/18

Official Journal of the European Union

EN

Article 7 Requests for access to environmental information which is not held by a Community institution or body

Where a Community institution or body receives a request for access to environmental information and where this information is not held by that Community institution or body, it shall, as promptly as possible, but within 15 working days at the latest, inform the applicant of the Community institution or body or the public authority within the meaning of Directive 2003/4/EC to which it believes it is possible to apply for the information requested or transfer the request to the relevant Community institution or body or the public authority and inform the applicant accordingly.

25.9.2006

plan or programme of the type referred to in paragraph 1, taking into account the objectives of this Regulation. 3. Community institutions and bodies shall ensure that the public referred to in paragraph 2 is informed, whether by public notices or other appropriate means, such as electronic media where available, of: (a) the draft proposal, where available; (b) the environmental information or assessment relevant to the plan or programme under preparation, where available; and (c) practical arrangements for participation, including:

Article 8 Cooperation

In the event of an imminent threat to human health, life or the environment, whether caused by human activities or due to natural causes, Community institutions and bodies shall, upon request of public authorities within the meaning of Directive 2003/4/EC, collaborate with and assist those public authorities in order to enable the latter to disseminate immediately and without delay to the public that might be affected all environmental information which could enable it to take measures to prevent or mitigate harm arising from the threat, to the extent that this information is held by or on behalf of Community institutions and bodies and/or those public authorities.

The first subparagraph shall apply without prejudice to any specific obligation laid down by Community legislation, in particular by Decision No 2119/98/EC and by Decision No 1786/2002/EC.

TITLE III PUBLIC PARTICIPATION CONCERNING PLANS AND PROGRAMMES RELATING TO THE ENVIRONMENT

Article 9

1. Community institutions and bodies shall provide, through appropriate practical and/or other provisions, early and effective opportunities for the public to participate during the preparation, modification or review of plans or programmes relating to the environment when all options are still open. In particular, where the Commission prepares a proposal for such a plan or programme which is submitted to other Community institutions or bodies for decision, it shall provide for public participation at that preparatory stage.

2. Community institutions and bodies shall identify the public affected or likely to be affected by, or having an interest in, a

(i)

the administrative entity from which the relevant information may be obtained,

(ii) the administrative entity to which comments, opinions or questions may be submitted, and (iii) reasonable time-frames allowing sufficient time for the public to be informed and to prepare and participate effectively in the environmental decision-making process. 4. A time limit of at least eight weeks shall be set for receiving comments. Where meetings or hearings are organised, prior notice of at least four weeks shall be given. Time limits may be shortened in urgent cases or where the public has already had the opportunity to comment on the plan or programme in question. 5. In taking a decision on a plan or programme relating to the environment, Community institutions and bodies shall take due account of the outcome of the public participation. Community institutions and bodies shall inform the public of that plan or programme, including its text, and of the reasons and considerations upon which the decision is based, including information on public participation.

TITLE IV INTERNAL REVIEW AND ACCESS TO JUSTICE

Article 10 Request for internal review of administrative acts 1. Any non-governmental organisation which meets the criteria set out in Article 11 is entitled to make a request for internal review to the Community institution or body that has adopted an administrative act under environmental law or, in case of an alleged administrative omission, should have adopted such an act.

25.9.2006

Official Journal of the European Union

EN

Such a request must be made in writing and within a time limit not exceeding six weeks after the administrative act was adopted, notified or published, whichever is the latest, or, in the case of an alleged omission, six weeks after the date when the administrative act was required. The request shall state the grounds for the review. 2. The Community institution or body referred to in paragraph 1 shall consider any such request, unless it is clearly unsubstantiated. The Community institution or body shall state its reasons in a written reply as soon as possible, but no later than 12 weeks after receipt of the request.

L 264/19

2. The Commission shall adopt the provisions which are necessary to ensure transparent and consistent application of the criteria mentioned in paragraph 1. Article 12 Proceedings before the Court of Justice 1. The non-governmental organisation which made the request for internal review pursuant to Article 10 may institute proceedings before the Court of Justice in accordance with the relevant provisions of the Treaty.

3. Where the Community institution or body is unable, despite exercising due diligence, to act in accordance with paragraph 2, it shall inform the non-governmental organisation which made the request as soon as possible and at the latest within the period mentioned in that paragraph, of the reasons for its failure to act and when it intends to do so.

2. Where the Community institution or body fails to act in accordance with Article 10(2) or (3) the non-governmental organisation may institute proceedings before the Court of Justice in accordance with the relevant provisions of the Treaty.

In any event, the Community institution or body shall act within 18 weeks from receipt of the request.

TITLE V FINAL PROVISIONS

Article 11 Criteria for entitlement at Community level

Article 13

1. A non-governmental organisation shall be entitled to make a request for internal review in accordance with Article 10, provided that:

Application measures

(a) it is an independent non-profit-making legal person in accordance with a Member State’s national law or practice; (b) it has the primary stated objective of promoting environmental protection in the context of environmental law; (c) it has existed for more than two years and is actively pursuing the objective referred to under (b); (d) the subject matter in respect of which the request for internal review is made is covered by its objective and activities.

Where necessary, Community institutions and bodies shall adapt their rules of procedure to the provisions of this Regulation. These adaptations shall take effect from 28 June 2007. Article 14 Entry into force This Regulation shall enter into force on the third day following that of its publication in the Official Journal of the European Union. It shall apply from 28 June 2007.

This Regulation shall be binding in its entirety and directly applicable in all Member States. Done at Strasbourg, 6 September 2006. For the European Parliament The President

For the Council The President

J. BORRELL FONTELLES

P. LEHTOMÄKI

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 2.2.2000 KOM(2000) 1 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om forsigtighedsprincippet

resumé 1. Spørgsmålet om, hvornår og hvordan forsigtighedsprincippet skal anvendes, både i Den Europæiske Union og internationalt, afføder mange drøftelser samt blandede og undertiden modstridende holdninger. Beslutningstagerne står derfor konstant i et dilemma, hvor de skal opveje enkeltpersoners, erhvervslivets og organisationers frihed og rettigheder mod behovet for at mindske risikoen for negative følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. At finde frem til den rigtige balance, således at der kan gennemføres afbalancerede, ikke-diskriminerende, gennemsigtige og sammenhængende aktioner, forudsætter en struktureret beslutningstagningsproces med detaljerede videnskabelige og andre objektive oplysninger. 2. Denne meddelelse har fire formål: •

At beskrive Kommissionens strategi for anvendelse af forsigtighedsprincippet

•

At udarbejde Kommissionens retningslinjer for anvendelsen

•

At opbygge en fælles forståelse af, hvordan man vurderer, evaluerer, styrer og videreformidler risici, som videnskaben endnu ikke har kortlagt fuldt ud

•

At undgå uhensigtsmæssig anvendelse af forsigtighedsprincippet som en skjult form for protektionisme.

Den sigter også mod at nære den igangværende debat om emnet, både i og uden for Fællesskabet. 3. Forsigtighedsprincippet er ikke defineret i traktaten, hvor det kun er beskrevet på ét område - miljøbeskyttelse. Men i praksis er dets anvendelsesområde meget bredere, og især hvis der efter den indledende objektive videnskabelige vurdering er tegn på, at de mulige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet har valgt. Kommissionen er af den mening, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer af WTO har ret til at fastlægge det niveau for beskyttelse af især miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som det finder hensigtsmæssigt. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er et centralt aspekt i dens politik, og de valg, den træffer i den sammenhæng, vil også fremover påvirke de holdninger til, hvordan princippet bør anvendes, som den forsvarer på internationalt plan. 4. Forsigtighedsprincippet skal overvejes inden for strukturerede rammer for risikoanalyser, som omfatter tre elementer: risikovurdering, risikostyring og formidling af oplysninger om risikoen. Forsigtighedsprincippet er særlig relevant for risikostyring. Forsigtighedsprincippet, som beslutningstagerne især skal anvende i forbindelse med deres risikostyring, bør ikke forveksles med det forsigtighedselement, som forskerne anvender i deres vurdering af de videnskabelige data.

2

Anvendelse af forsigtighedsprincippet forudsætter, at man har identificeret mulige farlige følger af et fænomen, et produkt eller en proces, og at det ikke er muligt at udarbejde en videnskabelig risikobedømmelse og dermed definere risikoen med tilstrækkelig stor sikkerhed. Gennemførelsen af en metode baseret på forsigtighedsprincippet bør indledes med en så fuldstændig videnskabelig evaluering som muligt, hvor graden af videnskabelig usikkerhed om muligt identificeres på hvert stadium. 5. Beslutningstagerne skal have kendskab til den grad af usikkerhed, som er knyttet til resultaterne af evalueringen af de tilgængelige videnskabelige data. Det er hovedsageligt et politisk ansvar at foretage en bedømmelse af, hvad et "acceptabelt" risikoniveau er for et samfund. Beslutningstagere, som står over for en uacceptabel risiko og samtidig videnskabelig usikkerhed og en utryg offentlighed, har en pligt til at finde svar. Alle disse faktorer skal derfor tages i betragtning. I visse tilfælde kan det rigtige svar være ikke at gøre noget eller i det mindste ikke at indføre en bindende lovgivningsmæssig foranstaltning. Der findes en lang række mulige initiativer, hvis der skal gribes ind, lige fra en lovgivningsmæssigt bindende foranstaltning til et forskningsprojekt eller en henstilling. Beslutningstagningsproceduren skal være gennemsigtig og omfatte alle interesserede parter på et så tidligt tidspunkt og i så høj grad som muligt. 6. Hvis beslutningstagerne vurderer, at indgreb er nødvendige, skal foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet blandt andet: •

Være proportionale med det valgte beskyttelsesniveau

•

Anvendes ikke-diskriminerende

•

Stemme overens med lignende, allerede trufne foranstaltninger

•

Være baseret på en undersøgelse af potentielle fordele og omkostninger ved at gribe ind eller ikke at gribe ind (herunder en økonomisk costbenefitanalyse, hvis en sådan er hensigtsmæssig og gennemførlig)

•

Revideres i lyset af nye videnskabelige data, og

•

Gøre det muligt at tillægge ansvar for frembringelse af de videnskabelige resultater, der er nødvendige for en mere omfattende risikovurdering.

Proportionalitet vil sige, at man skræddersyr foranstaltninger til et valgt beskyttelsesniveau. Risici kan kun sjældent reduceres til nul, men ufuldstændige risikovurderinger kan i høj grad reducere det antal handlemuligheder, der står åbne for de ansvarlige. Et totalforbud er måske ikke et proportionalt svar på en potentiel risiko i alle tilfælde. I visse tilfælde er det dog den eneste mulige reaktion på en given risiko. Ikke-diskrimination betyder, at sammenlignelige situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre der er objektive grunde til at gøre det. 3

Overensstemmelse betyder, at foranstaltningerne i omfang og art skal stemme overens med dem, der allerede er truffet på lignende områder, hvor alle videnskabelige data er tilgængelige. Undersøgelse af fordele og omkostninger betyder en sammenligning af de overordnede omkostninger for Fællesskabet forbundet med handling eller manglende handling, både på kort og længere sigt. Der er ikke blot tale om en økonomisk costbenefitanalyse; den skal være meget bredere og omfatte ikke-økonomiske aspekter såsom de forskellige handlemuligheders effektivitet, og i hvor høj grad offentligheden kan acceptere dem. Der bør i gennemførelsen af en sådan undersøgelse tages hensyn til det generelle princip og Domstolens retspraksis, hvor beskyttelse af sundhed kommer før økonomiske hensyn. Revision i lyset af nye videnskabelige data betyder, at foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet bør opretholdes, så længe de videnskabelige data er ufuldstændige eller foreløbige, og risikoen stadig betragtes som værende for høj til, at samfundet bør udsættes for den i lyset af det valgte beskyttelsesniveau. Foranstaltningerne bør regelmæssigt revideres i lyset af det videnskabelige fremskridt og eventuelt ændres i overensstemmelse hermed. Tillægge ansvar for frembringelse af videnskabelige resultater er allerede en følge af disse foranstaltninger. Lande, som kræver en forudgående godkendelse (salgstilladelse) for produkter, som de forlods vurderer som farlige, har indført omvendt bevisbyrde, idet disse produkter behandles som farlige, indtil og medmindre erhvervslivet udfører det videnskabelige arbejde, der er nødvendigt for at påvise, at de er sikre. Hvis der ikke findes en forudgående godkendelsesprocedure, kan det være forbrugerens eller de offentlige myndigheders ansvar at påvise farens art og risikoen ved et produkt eller en proces. I disse tilfælde træffes der måske en specifik forsigtighedsforanstaltning for at placere bevisbyrden hos producenten eller importøren, men dette kan ikke gøres til en generel regel.

4

Indholdsfortegnelse 1.

Indledning.................................................................................................................... 7

2.

Formålet med denne meddelelse................................................................................... 8

3.

Forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union......................................................... 8

4.

Forsigtighedsprincippet i international ret .................................................................. 10

5.

Forsigtighedsprincippets forskellige bestanddele........................................................ 12 5.1 5.1.1

Faktorer, som udløser anvendelse af forsigtighedsprincippet ................................ 13 Identifikation af potentielt negative følger .......................................................... 13

5.1.2 Videnskabelig vurdering ........................................................................................ 13 5.1.3

Videnskabelig usikkerhed .................................................................................. 14

5.2.

Foranstaltninger, der har basis i forsigtighedsprincippet ....................................... 15

5.2.1. Beslutning om at gribe ind.................................................................................. 15 5.2.2. Arten af den aktion, som eventuelt besluttes gennemført .................................... 15 6.

Retningslinjer for anvendelse af forsigtighedsprincippet ............................................ 16 6.1.

Gennemførelse ..................................................................................................... 16

6.2.

Den udløsende faktor ........................................................................................... 16

6.3.

Gældende generelle principper ............................................................................. 17

6.3.2.

Ikke-diskrimination..................................................................................... 18

6.3.3.

Overensstemmelse ...................................................................................... 19

6.3.4. Undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling ................................................................................................... 19 6.3.5. 6.4.

Undersøgelse af den videnskabelige udvikling ............................................ 20 Bevisbyrde ........................................................................................................... 21 5

7.

KONKLUSION ......................................................................................................... 22

6

1.

INDLEDNING En række nylige begivenheder har vist, at offentligheden bliver mere og mere bevidst om de risici, som befolkningerne eller miljøet kan være udsat for. Den ekstraordinære udvikling af kommunikationsteknologier har fremmet denne nye bevidsthed om nye risici, før forskerne kan belyse problemet til bunds. De politiske beslutningstagere skal tage hensyn til befolkningens frygt og indføre forebyggende foranstaltninger for at fjerne eller i det mindste begrænse risikoen til et acceptabelt mindsteniveau. Rådet vedtog den 13. april 1999 en resolution, hvor den bl.a. opfordrede Kommissionen til "i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til retsakter og andre forbrugerrelaterede aktiviteter fremover i endnu højere grad at lade sig lede af forsigtighedsprincippet og opstille klare og effektive retningslinjer for anvendelsen af dette princip som en prioritet". Denne meddelelse er en del af Kommissionens svar. Forsigtighedsprincippets dimension er ikke begrænset til de problemer, som på kort eller mellemlangt sigt er knyttet til de forskellige risici. Det vedrører ligeledes udviklingen på langt sigt og dermed kommende generationers velvære. Beslutninger om at træffe foranstaltninger uden at afvente, at man råder over de nødvendige videnskabelige data, er en typisk anvendelse af forsigtighedsprincippet. Beslutningstagerne står konstant i det dilemma, at de skal opveje enkeltpersoners, erhvervslivets og organisationernes frihed og rettigheder mod behovet for at reducere eller fjerne en risiko for negative følger for miljø eller helbred. En korrekt balance mellem på den ene side proportionelle, ikkediskriminerende, gennemsigtige og sammenhængende beslutninger og på den anden det ønskede beskyttelsesniveau forudsætter en struktureret beslutningsproces med videnskabelige og andre objektive oplysninger. Denne struktur består af de tre elementer i en risikoanalyse: risikovurdering, valg af strategi for risikostyring og formidling af risikoen. Enhver risikovurdering skal være baseret på eksisterende videnskabelige og statistiske data. De fleste beslutninger træffes i situationer, hvor der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed til at indføre hensigtsmæssige, forebyggende foranstaltninger, men i andre tilfælde er disse data måske ikke fyldestgørende. Hvorvidt forsigtighedsprincippet skal anvendes, er en beslutning, som træffes i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre, og hvor der er tegn på, at de mulige følger for miljø eller menneskers, dyrs og planters sundhed kan være farlige og ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau.

7

2.

FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE Sigtet med denne meddelelse er at informere alle parter og især EuropaParlamentet, Rådet og medlemsstaterne om, hvordan Kommissionen anvender eller har til hensigt at anvende forsigtighedsprincippet, når den træffer beslutninger, som vedrører begrænsning af risici. Denne generelle meddelelse skal dog ikke opfattes som det sidste ord i denne sag, men snarere som et bidrag til de igangværende overvejelser, både i Fællesskabet og på internationalt plan. Meddelelsen sigter mod at skabe en fælles forståelse af de faktorer, der fører til, at forsigtighedsprincippet bringes i anvendelse og dets placering i beslutningsprocessen, samt at indføre retningslinjer for dets anvendelse, baseret på kvalificerede, sammenhængende principper. Retningslinjerne i denne meddelelse skal alene tjene som generel vejledning og ændrer eller påvirker på ingen måde traktatens bestemmelser eller sekundær EFlovgivning. Et andet formål er at undgå unødig anvendelse af forsigtighedsprincippet, fordi dette i visse tilfælde vil kunne bruges som begrundelse for skjult protektionisme. Udviklingen af internationale retningslinjer kunne følgelig gøre det lettere at nå dette mål. Kommissionen ønsker ligeledes med denne meddelelse at understrege, at den påtænkte anvendelse af forsigtighedsprincippet respekterer forpligtelserne under WTO-aftalerne og på ingen måde er et middel til at undgå at opfylde dem. Det er ligeledes nødvendigt at fjerne forvirringen mellem anvendelse af forsigtighedsprincippet og ønsket om helt at fjerne risici, hvilket meget sjældent vil kunne lade sig gøre i praksis. Ønsket om et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed samt miljø- og forbrugerbeskyttelse hører under rammerne for det indre marked, en af Fællesskabets hjørnesten. Fællesskabet har allerede anvendt forsigtighedsprincippet. Man har i årenes løb gjort utallige erfaringer på miljøområdet, hvor mange foranstaltninger har været baseret på forsigtighedsprincippet, f.eks. foranstaltninger til beskyttelse af ozonlaget eller vedrørende klimaændringer.

3.

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET I DEN EUROPÆISKE UNION Fællesskabet har altid søgt at nå et højt beskyttelsesniveau, blandt andet inden for miljø og menneskers, dyrs eller planters sundhed. I de fleste tilfælde kan man begrunde de foranstaltninger, som træffes for at nå dette høje beskyttelsesniveau, ud fra et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Når der imidlertid er fornuftige grunde til at være bekymret over, om potentielle farer påvirker miljøet eller menneskers, dyrs eller planters sundhed, men de videnskabelige data ikke gør det muligt at foretage en detaljeret risikovurdering, er forsigtighedsprincippet en politisk vedtaget strategi for risikostyring på en række områder.

8

For at give så fuldstændigt et overblik som muligt over anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union er det vigtigt at se på lovtekster, Domstolens og Retten i Første Instans' retspraksis samt de politiske retningslinjer. Lovtekster Udgangspunktet for analysen er de juridiske tekster, hvor der direkte eller indirekte henvises til forsigtighedsprincippet (bilag I, ref. 1). På fællesskabsplan findes den eneste udtrykkelige henvisning til forsigtighedsprincippet i kapitlet om miljø i EF-traktaten, især artikel 174. Heraf kan dog ikke udledes, at princippet kun finder anvendelse på miljøområdet (bilag I, ref. 2, 3 og 4). Selvom princippet er nævnt i traktaten, er det ikke defineret. I lighed med andre generelle begreber i lovgivningen såsom subsidiaritet og proportionalitet er det op til de politiske beslutningstagere og i sidste instans retsinstanserne at præcisere dette begrebs indhold. Med andre ord afhænger forsigtighedsprincippets dækningsområde af retspraksis, som til en vis grad er påvirket af de sociale og politiske værdier, der præger et samfund. Det kan dog ikke konkluderes, at fraværet af en definition automatisk medfører retlig usikkerhed. Praksis i forbindelse med fællesskabsinstansernes anvendelse af forsigtighedsprincippet og retssystemets kontrol betyder, at dette princip får et stedse mere præcist indhold. Retspraksis EF-Domstolen og Retten af Første Instans har allerede haft lejlighed til at kontrollere anvendelsen af forsigtighedsprincippet i sager, der er forelagt dem, og de har på den måde udviklet en retspraksis (se bilag I, ref. 5, 6 og 7). Politiske retningslinjer Disse retningslinjer beskrives af Kommissionen i grønbogen om de generelle principper for Den Europæiske Unions levnedsmiddellovgivning og i meddelelsen af 30. april 1997 om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed, af Parlamentet i beslutning af 10. marts 1998 om grønbogen, af Rådet i resolution af 13. april 1999 og af Det Blandede EØS-Udvalg (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) i resolution af 16. marts 1999 (bilag I, ref. 812). Kommissionen mener altså, at forsigtighedsprincippet er et princip, som finder generel anvendelse og navnlig skal tages i betragtning i forbindelse med miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring

9

for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau. 4.

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET I INTERNATIONAL RET På internationalt plan kom den første anerkendelse af forsigtighedsprincippet med det internationale naturcharter, som FN's generalforsamling vedtog i 1982. Princippet er senere medtaget i forskellige internationale konventioner om miljøbeskyttelse (jf. bilag II). På Rio-konferencen om miljø og udvikling, hvor man vedtog Rio-deklarationen, blev forsigtighedsprincippet knæsat med deklarationens princip 15: "Landene skal bruge forsigtighedsprincippet for at beskytte miljøet. Hvor der er trusler om alvorlig eller uoprettelig skade, skal videnskabelig usikkerhed ikke bruges til at udskyde konkurrencedygtige metoder til at forhindre miljøødelæggelse". Både i FN's rammekonvention om klimaændringer og konventionen om den biologiske mangfoldighed, som blev vedtaget på samme konference, henvises der til forsigtighedsprincippet. På konferencen med deltagelse af underskriverne af konventionen om biologisk mangfoldighed, som fandt sted den 28. januar 2000, blev forsigtighedsprincippets hovedfunktion bekræftet med protokollen om biosikkerhed vedrørende sikker overførsel, håndtering og anvendelse af levende bioteknologisk modificerede organismer (se bilag II). Det kan derfor konkluderes, at princippet gradvist er blevet konsolideret i international miljølovgivning, hvor det er blevet et generelt internationalt retsprincip. Dette forhold bekræftes i WTO-aftalerne. I præamblen til WTO-aftalen understreges det stedse tættere bånd mellem international handel og miljøbeskyttelse.1 En konsekvent strategi forudsætter, at forsigtighedsprincippet medtages i disse aftaler, navnlig i aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS) og aftalen om tekniske handelshindringer (TBT); dette med henblik på at sikre, at princippet anvendes hensigtsmæssigt i retssystemet. I henhold til WTO har hver medlemsstat derfor ret til selv at træffe beslutning om det beskyttelsesniveau for miljø og sundhed, som den finder passende. Den kan derfor indføre foranstaltninger, herunder baseret på forsigtighedsprincippet, som medfører et højere beskyttelsesniveau end et, der er baseret på de relevante internationale normer eller henstillinger. I medfør af aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPSaftalen) er det tilladt at anvende forsigtighedsprincippet, selvom ordet som

1

"Parterne til nærværende aftale …. erkender, at deres forhold på handels- og økonomiområdet burde orienteres mod at forbedre levestandarden, sikre fuld beskæftigelse, en stadig stigende realindkomst og effektiv efterspørgsel samt en stigning i produktion af og handel med varer og tjenesteydelser samtidig med, at verdens ressourcer udnyttes optimalt i overensstemmelse med målsætningen - en bæredygtig udvikling, dels for at beskytte og bevare miljøet, dels for at styrke midlerne til at nå dette mål på en måde, der stemmer overens med deres behov og bekymringer på forskellige niveauer af den økonomiske udvikling…"

10

sådant ikke nævnes eksplicit. Selvom alle sundhedsog plantesundhedsforanstaltninger som en generel regel skal baseres på videnskabelige principper og ikke opretholdes uden tilstrækkelig videnskabelig dokumentation, indeholder artikel 5, stk. 7, en undtagelse fra disse principper. Her hedder det, at: "Når det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt, kan medlemmerne midlertidigt vedtage sundhedseller plantesundhedsforanstaltninger på basis af de disponible, relevante oplysninger, herunder oplysninger fra de kompetente internationale organisationer og oplysninger, der stammer fra sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, som andre medlemmer har gennemført. Under sådanne omstændigheder skal medlemmerne søge at indhente yderligere oplysninger, så det bliver muligt inden for en rimelig tidsfrist at udarbejde en mere objektiv risikoanalyse og efterfølgende en undersøgelse af sundhedseller plantesundhedsforanstaltningen". I henhold til SPS-aftalen skal der, når der med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet gennemføres foranstaltninger på grund af utilstrækkelige og foreløbige videnskabelige data, gøres en indsats for at tilvejebringe eller generere de nødvendige videnskabelige data. Det er vigtigt at understrege, at foranstaltningernes midlertidige karakter ikke er knyttet til en bestemt tidsramme, men til fremkomsten af videnskabelige resultater. Ordene "mere objektiv risikoanalyse" i artikel 5, stk. 7, betyder, at en forsigtighedsforanstaltning kan være baseret på en mindre objektiv vurdering, men at den dog skal indeholde en risikovurdering. Begrebet risikovurdering i SPS skaber grundlag for forskellige fortolkninger af, hvad man kan bruge som basis for forsigtighedsforanstaltninger. En risikovurdering, der danner baggrund for en foranstaltning, kan udarbejdes på baggrund af ikke-kvantificerbare data af faktuel eller kvalitativ art, ikke nødvendigvis kun kvantitative, videnskabelige data. Denne fortolkning er blevet bekræftet af WTO's appelinstans vedrørende væksthormoner, hvor man forkastede panelets oprindelige fortolkning, nemlig at en risikovurdering skulle være kvantitativ og påvise, at der bestod en vis risiko. Principperne i SPS-aftalens artikel 5, stk. 7, skal overholdes for sundheds- og plantesundhedsforanstaltningers vedkommende; det er dog muligt på de forskellige områder, f.eks. miljø, at tage udgangspunkt i andre principper end forsigtighedsprincippet. Internationale retningslinjer er under overvejelse i forbindelse med anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Codex Alimentarius. Retningslinjer for denne og andre sektorer kan bane vejen for en harmoniseret strategi for alle medlemmer af WTO for, hvordan man udformer foranstaltninger vedrørende sundhed eller miljø og samtidig undgår misbrug af forsigtighedsprincippet, som ellers ville kunne medføre uberettigede handelsbarrierer. I lyset af disse betragtninger mener Kommissionen, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer har ret til at fastlægge det beskyttelsesniveau, navnlig inden for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som den finder hensigtsmæssigt. I den sammenhæng overholder Fællesskabet traktatens artikel 11

6, 95, 152 og 174. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er et vigtigt led i dets politik. Det står klart, at Fællesskabets valg indvirker på de holdninger, det forsvarer på internationalt plan, navnlig multilateralt, for så vidt angår forsigtighedsprincippets anvendelse. I lyset af selve forsigtighedsprincippets oprindelse og dets stadig større betydning i international ret og især Verdenshandelsorganisationens aftaler bør dette princip på internationalt plan afspejles på de forskellige områder, hvor det kan komme i betragtning. Kommissionen mener, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer af WTO har ret til at indføre det beskyttelsesniveau, især for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som det finder hensigtsmæssigt. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er en vigtig del af dens politik. Fællesskabets valg på dette område har og vil fortsat få følger for de holdninger, det støtter på internationalt - især multilateralt - plan, for så vidt angår anvendelse af forsigtighedsprincippet.

5.

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPETS FORSKELLIGE BESTANDDELE En analyse af forsigtighedsprincippet afdækker to helt forskellige aspekter: (i) den politiske beslutning om at handle eller ikke at handle, som hænger sammen med de faktorer, der udløser anvendelsen af forsigtighedsprincippet; (ii) efter beslutningen om at handle, hvad der da skal gøres, det vil sige de foranstaltninger, som en sådan anvendelse af forsigtighedsprincippet medfører. Der er uenighed om den rolle, som den videnskabelige usikkerhed spiller i risikoanalysen, og især om, hvorvidt den hører sammen med risikovurderingen eller risikostyringen. Uenigheden skyldes vanskelighed med at adskille forsigtighedsstrategi og forsigtighedsprincip. Disse to aspekter supplerer hinanden, men må ikke forveksles. Forsigtighedsstrategien er et aspekt af politikken vedrørende risikovurderinger, som fastlægges, før vurderingen foretages, og som omfatter de elementer, der beskrives i pkt. 5.1.3; den er derfor en integrerende del af den videnskabelige udtalelse fra de personer, der varetager risikovurderingen. På den anden side er anvendelse af forsigtighedsprincippet en del af risikostyringen, når den videnskabelige usikkerhed ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, og beslutningstagerne mener, at det valgte niveau for beskyttelse af miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed er truet. Kommissionen mener, at de foranstaltninger, der gennemføres i medfør af forsigtighedsprincippet, hører under de generelle rammer for risikoanalyse og navnlig risikostyring.

12

5.1

Faktorer, som udløser anvendelse af forsigtighedsprincippet Anvendelse af forsigtighedsprincippet er kun relevant i en situation med en potentiel risiko, selvom denne risiko på grund af utilstrækkelige eller foreløbige videnskabelige data ikke kan kortlægges 100%, dens omfang talsættes eller følgevirkninger afgøres. Det bør dog bemærkes, at forsigtighedsprincippet under ingen omstændigheder kan legitimere en vilkårlig beslutning.

5.1.1 Identifikation af potentielt negative følger Der bør gennemføres en evaluering af videnskabelige data om de pågældende risici, før forsigtighedsprincippet finder anvendelse. Et andet element går dog logisk og kronologisk forud for denne evaluering, nemlig identifikation af et fænomens potentielt negative følger. For at få et klarere billede af disse følger kan en videnskabelig undersøgelse vise sig nødvendig. Beslutning om at foretage denne undersøgelse uden at afvente nye oplysninger er knyttet til en teoretisk snarere end en konkret risikoopfattelse. 5.1.2 Videnskabelig vurdering De mulige negative følger bør vurderes videnskabeligt på grundlag af eksisterende data, når man overvejer, om det er nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. Hvis det er muligt, bør beslutninger om, hvorvidt forsigtighedsprincippet skal finde anvendelse, træffes ud fra en risikovurdering. Pålidelige videnskabelige data og logiske argumenter bør danne baggrund for konklusioner om, hvorvidt den pågældende fare overhovedet vil indtræffe og om dens eventuelle skadelige følger for miljø eller sundhed for en given befolkning, herunder også omfanget af den potentielle skade, hvor længe den varer, hvor uigenkaldelig den er, og om den vil få senere virkninger. Det er dog ikke muligt i alle tilfælde at foretage en fuldstændig risikovurdering, men der skal gøres mest muligt for at bedømme de eksisterende videnskabelige oplysninger. Der skal om muligt udarbejdes en rapport med en vurdering af den eksisterende viden og tilgængelig information samt forskernes holdning til vurderingens pålidelighed og tilbageværende usikkerhedsmomenter. Den skal om nødvendigt også indeholde en identifikation af emner for yderligere forskning. Risikovurderinger består af fire dele - nemlig identifikation af faren, dennes karakteristika, vurdering af eksponering og risikoens karakteristika (bilag III). Manglende eller ufuldstændige data kan påvirke alle disse dele og dermed også den overordnede usikkerhed og i sidste instans også grundlaget for beskyttende eller forebyggende indgreb. Der bør gøres et forsøg på at gennemføre disse fire stadier, før beslutningen om at handle træffes.

13

5.1.3 Videnskabelig usikkerhed Videnskabelig usikkerhed opstår normalt i forbindelse med fem karakteristika ved den videnskabelige metode: den valgte variabel, de foretagne målinger, stikprøver, anvendte modeller og den anvendte årsagssammenhæng. Videnskabelig usikkerhed kan også opstå på grund af uoverensstemmelser mellem eksisterende data eller mangel på relevante data. Usikkerhed kan være forbundet med kvalitative eller kvantitative elementer i analysen. En mere abstrakt og generel metode, som nogle forskere foretrækker, er at inddele alle usikkerhedsmomenter i tre grupper: systematisk fejl, tilfældighed og sand variabilitet. Andre eksperter definerer usikkerhed ud fra konfidensskøn, interval for sandsynligheden af, at risikoen indtræffer, og alvoren af farens følger. Dette emne er meget komplekst, og Kommissionen har iværksat et projekt om teknologisk risiko og usikkerhedsstyring under Det Europæiske Observatorium for Videnskab og Teknologi, ESTO. De fire ESTO-rapporter, der vil blive offentliggjort snarest, indeholder en omfattende beskrivelse af videnskabelig usikkerhed. De, der foretager evalueringen, tager normalt hensyn til disse usikkerhedsfaktorer ud fra forsigtighedsaspekter såsom: – At basere sig på dyremodeller for at undersøge de potentielle følger for mennesket; – At bruge kropsvægtkriterier til at sammenligne de forskellige arter; – At lægge sig fast på en sikkerhedsfaktor, når man vurderer den daglige tilladte dosis, og tage hensyn til forskellen mellem og inden for arterne; denne faktors værdi afhænger af de tilgængelige datas usikkerhedsgrad; – Ikke at fastlægge en daglig tilladt dosis for gentoksiske, kræftfremkaldende stoffer; – At anvende ALARA-niveauet (så lavt som med rimelighed kan nås) som grundlag for visse toksiske kontaminerende stoffer. De, der har ansvar for risikostyringen, bør have fuldstændigt kendskab til disse usikkerhedsfaktorer, når de vedtager foranstaltninger på grundlag af den videnskabelige udtalelse fra evalueringsholdet. Der findes imidlertid situationer, hvor de videnskabelige data ikke er tilstrækkelige til, at man kan anvende disse forsigtighedsaspekter i praksis, dvs. i tilfælde hvor manglen på modelparametre hindrer ekstrapolationer, og hvor der består en formodning om forholdet mellem årsag og virkning, som imidlertid ikke kan påvises. Det er i disse situationer, de politiske beslutningstagere står i et dilemma om, hvorvidt man skal gribe ind.

14

Anvendelse af forsigtighedsprincippet forudsætter – Identifikation af potentielt negative følger af et fænomen, et produkt eller en proces;

– En videnskabelig risikovurdering, som på grund af utilstrækkelige, foreløbige eller unøjagtige data ikke gør det muligt at påvise den pågældende risiko med tilstrækkelig stor sikkerhed. 5.2.

Foranstaltninger, der har basis i forsigtighedsprincippet

5.2.1. Beslutning om at gribe ind I en situation som den netop beskrevne, hvor de politiske beslutningstagere står over for et større eller mindre pres fra en bekymret offentlighed, har de pligt til at finde svar. At finde svar betyder dog ikke altid, at der skal træffes foranstaltninger. Beslutning om ikke at handle kan også være et svar. Valg af svar i en bestemt situation er derfor resultatet af en i overvejende grad politisk beslutning, som træffes på basis af det risikoniveau, som samfundet kan acceptere at blive udsat for. Med denne politiske beslutning sætter beslutningstagerne først og fremmest deres politiske ansvar på spil. Valg af, hvordan man skal reagere i en given situation, bestemmes derfor af en beslutning, som hovedsagelig er politisk og afhænger af, hvilket risikoniveau, det samfund, der skal leve med risikoen, finder "acceptabelt". 5.2.2. Arten af den aktion, som eventuelt besluttes gennemført Arten af den vedtagne handling har betydning for, hvilken form for kontrol der kan udøves. Anvendelse af forsigtighedsprincippet betyder ikke nødvendigvis, at man vedtager instrumenter, som skal have juridisk effekt og kunne kontrolleres af retssystemet. Alle handlemuligheder står åbne for de politiske beslutningstagere, når de beslutter at følge forsigtighedsprincippet. Beslutning om at finansiere et forskningsprogram eller om at informere offentligheden om de mulige negative følger af et produkt eller en proces kan også være en handling, som er affødt af forsigtighedsprincippet. Det er Domstolens opgave at sikre, at det, Fællesskabets institutioner beslutter, er i overensstemmelse med loven. Når Kommissionen eller en anden fællesskabsinstitution har vide beføjelser til at foretage et skøn, især for så vidt angår arten og omfanget af de foranstaltninger, som den vedtager, er EFdomstolens kontrol begrænset til en undersøgelse af, om udøvelsen af en sådan beføjelse er behæftet med tydelige fejl, eller om der er tale om magtmisbrug, eller om det er hævet over enhver tvivl, at den pågældende institution har overskredet sine beføjelser. Foranstaltningerne må ikke være baseret på et vilkårligt grundlag.

15

Anvendelse af forsigtighedsprincippet betyder ikke nødvendigvis, at man vedtager instrumenter, som skal have juridisk effekt og kunne kontrolleres af retssystemet.

6. RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET 6.1.

Gennemførelse Når beslutningstagerne får kendskab til en risiko for miljø eller menneskers, dyrs eller planters sundhed, som, hvis der ikke gribes ind, kan få alvorlige følger, opstår spørgsmålet om hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Beslutningstagerne skal sikre en struktureret og så fuldstændig videnskabelig vurdering som muligt af risikoen for miljø eller sundhed for at kunne vælge den mest hensigtsmæssige aktion. Før valg af aktion, herunder foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet, bør beslutningstagerne anmode forskere om at udarbejde en videnskabelig vurdering og eventuelt en så objektiv videnskabelig vurdering som muligt, som vil kaste lys over eksisterende videnskabelige data, huller i kendskabet til risikoen og videnskabelige usikkerhedsmomenter. Før der træffes beslutning om at gennemføre foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet, bør der om muligt foretages en så fuldstændig videnskabelig vurdering som muligt med angivelse af usikkerhedsgrad på hvert trin.

6.2.

Den udløsende faktor Når forskerne har udarbejdet den bedst mulige videnskabelige vurdering, kan denne danne grundlag for en beslutning om at anvende forsigtighedsprincippet. Det bør fremgå af konklusionerne af denne vurdering, at det ønskede beskyttelsesniveau for miljøet eller befolkningen er i fare. Den bør desuden omfatte en vurdering af de videnskabelige usikkerhedsmomenter og en beskrivelse af de hypoteser, der er anvendt til at kompensere for de manglende statistiske data. Der bør foretages en evaluering af de mulige følger af ikke at gribe ind, som så kan fungere som udløsende faktor for beslutningstagerne. Beslutning om at afvente eller ikke at afvente nye videnskabelige data, før man overvejer mulige foranstaltninger, bør træffes af beslutningstagerne med mest mulig gennemsigtighed. Manglen på videnskabeligt bevis på eksistensen af en årsagssammenhæng, et forhold mellem dosis/reaktion, der kan talsættes, eller en kvantitativ evaluering af sandsynligheden for, at der opstår negative følger ved eksponering, bør ikke anvendes som begrundelse for ikke at gribe ind. Selvom de videnskabelige data alene underbygges af et mindretal i de videnskabelige kredse,

16

skal der tages hensyn til dette mindretals synspunkter under forudsætning af, at dets troværdighed og ekspertise er anerkendt.2 Kommissionen bekræfter sin vilje til at gøre de fulgte procedurer så gennemsigtige som muligt og så tidligt som muligt at inddrage de berørte parter3. Det vil hjælpe beslutningstagerne til at vedtage legitime foranstaltninger, som efter al sandsynlighed kan sikre det beskyttelsesniveau, som samfundet har valgt for sundheds- eller miljøbeskyttelse. Beslutningstagerne bør vurdere de mulige følger af ikke at gribe ind og af usikkerhed i den videnskabelige vurdering, når de træffer beslutning om indgreb på grundlag af forsigtighedsprincippet. Alle interesserede parter bør i videst mulig udstrækning inddrages i gennemgangen af de forskellige risikostyringsmuligheder, som kan komme i betragtning, når resultaterne af den videnskabelige vurdering og/eller risikovurderingen foreligger, og proceduren bør være så gennemsigtig som muligt.

6.3.

Gældende generelle principper Disse principper gælder ikke kun for anvendelse af forsigtighedsprincippet. De gælder for alle risikostyringsforanstaltninger, og her bør det understreges, at en metode baseret på forsigtighedsprincippet ikke betyder, at der ikke i videst mulig udstrækning skal tages hensyn til de kriterier, som generelt anvendes, når der foreligger en fuldstændig risikovurdering. Anvendelse af forsigtighedsprincippet betyder med andre ord ikke, at der kan undtages fra de generelle principper for god risikostyring. De generelle principper er: • proportionalitet, • ikke-diskrimination, • overensstemmelse, • undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling, • undersøgelse af den videnskabelige udvikling.

2

jf: Rapport fra WTO's appelinstans i hormonsagen, afsn. 194: "I visse tilfælde kan selve det, at der findes divergerende holdninger blandt kvalificerede forskere, som har arbejdet indgående med det pågældende emne, være tegn på videnskabelig usikkerhed". 3 Der er allerede gjort en stor indsats vedrørende navnlig folkesundhed og miljø. For så vidt angår miljø, viste Fællesskabet og medlemsstaterne med underskrivelsen af Århus-konventionen i juni 1998, at de lægger stor vægt på adgang til information og retfærdighed.

17

6.3.1. Proportionalitet De forventede foranstaltninger skal gøre det muligt at nå det ønskede beskyttelsesniveau. Foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet skal stå i forhold til det ønskede beskyttelsesniveau og må ikke sigte mod at nå et nulrisikoniveau, som kun sjældent findes. Et ufuldstændigt skøn over risikoen kan dog i visse tilfælde medføre en betydelig begrænsning af de handlemuligheder, som står åbne for beslutningstagerne. I visse tilfælde er et totalforbud måske ikke en reaktion, der står i forhold til den potentielle risiko. I andre tilfælde kan det være den eneste mulige reaktion på en given risiko. Foranstaltninger til nedbringelse af risikoen kan omfatte mindre restriktive alternativer, som gør det muligt at nå et tilsvarende beskyttelsesniveau som f.eks. en hensigtsmæssig behandling, en nedbringelse af eksponeringen, stramning af kontrol, vedtagelse af midlertidige grænser eller henstillinger til den befolkningsdel, der er udsat for risikoen. Der skal ligeledes tages hensyn til muligheden af at udskifte de pågældende produkter eller processer med andre mere sikre - produkter eller processer. Foranstaltninger til nedbringelse af risici må ikke være begrænset til umiddelbare risici, hvor det er nemmere at vurdere aktionens proportionalitet. Det er i situationer, hvor de negative følger først indtræffer længe efter eksponeringen, at forholdet mellem årsag og virkning er vanskeligst at påvise videnskabeligt, og hvor forsigtighedsprincippet derfor ofte må anvendes. I dette tilfælde skal der tages hensyn til de mulige langsigtede følger i bedømmelsen af proportionaliteten i foranstaltninger, som skal begrænse eller fjerne en risiko, hvis følger først viser sig 10-20 år senere eller i kommende generationer. Dette gælder især i tilfælde, hvor der er tale om følger for økosystemet. En risiko, hvis følger først viser sig på et tidspunkt ude i fremtiden, kan kun fjernes eller nedbringes på tidspunktet for eksponeringen for risikoen, det vil sige øjeblikkeligt. Foranstaltningerne bør stå i forhold til det ønskede beskyttelsesniveau.

6.3.2. Ikke-diskrimination Princippet om ikke-diskrimination betyder, at sammenlignelige situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt berettiget. Foranstaltninger, der træffes ud fra forsigtighedsprincippet, skal gennemføres på en sådan måde, at man opnår et tilsvarende beskyttelsesniveau, uden at man udnytter den geografiske oprindelse eller en produktions art til at anvende de forskellige behandlingsformer vilkårligt.

Der må ikke diskrimineres i gennemførelsen af foranstaltningerne.

18

6.3.3. Overensstemmelse Foranstaltningerne skal stemme overens med foranstaltninger, der er truffet i lignende situationer, eller hvor der anvendes lignende metoder. Risikovurderinger består af en række elementer, som skal tages i betragtning for at sikre den mest fuldstændige evaluering. Disse elementer skal bidrage til at identificere og karakterisere farerne og navnlig belyse forholdet mellem dosis og virkning samt eksponeringen af den pågældende befolkningsgruppe eller miljøet. Hvis manglen på visse videnskabelige data betyder, at det ikke er muligt at karakterisere risikoen på grund af de til vurderingen knyttede usikkerhedsmomenter, skal de foranstaltninger, som træffes af forsigtighedsårsager, være af et omfang og en art, der kan sammenlignes med foranstaltninger, der allerede er truffet på lignende områder, hvor alle videnskabelige data er til rådighed. Foranstaltningerne skal stemme overens med lignende foranstaltninger, der er vedtaget under lignende forhold eller ved brug af lignende metoder.

6.3.4. Undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en sammenligning mellem de mest sandsynlige positive eller negative følger af handlingen for Fællesskabet, både på kort og langt sigt. De påtænkte foranstaltninger skal kunne skabe en overordnet fordel, dvs. nedbringe risikoen til et acceptabelt niveau. En undersøgelse af fordele og omkostninger må ikke kun være en økonomisk costbenefitanalyse. Den omfatter mange flere aspekter, også ikke-økonomiske hensyn. Undersøgelsen skal dog også omfatte en costbenefitanalyse, når dette er hensigtsmæssigt og gennemførligt. Andre analysemetoder såsom metoder, der vedrører effektiviteten af de mulige foranstaltninger, og i hvilken grad offentligheden kan acceptere dem, kan også komme i betragtning. Et samfund er måske rede til at betale højere omkostninger for at beskytte en interesse, f.eks. miljø eller sundhed, som samfundet betragter som meget vigtig. Kommissionen erkender i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, at krav forbundet med sundhedsbeskyttelse bør tillægges større vægt end økonomiske hensyn. Det er en forudsætning for at træffe foranstaltninger, at der foretages en undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller mangel på handling. Denne undersøgelse skal omfatte en økonomisk costbenefitanalyse, når dette er relevant og gennemførligt. Andre analysemetoder som f.eks. metoder, der vedrører effektivitet eller den samfundsøkonomiske indvirkning af de mulige foranstaltninger, kan også komme i betragtning. Beslutningstagerne kan desuden medtage ikke-

19

økonomiske hensyn såsom sundhedsbeskyttelse.

6.3.5. Undersøgelse af den videnskabelige udvikling Foranstaltningerne skal opretholdes, så længe de videnskabelige data er utilstrækkelige, unøjagtige eller foreløbige, og så længe risikoen formodes at være så høj, at samfundet ikke skal udsættes for den. Når der foreligger nye videnskabelige data, skal foranstaltningerne måske ændres eller ophæves inden for en bestemt frist. Dette bestemmes dog ikke af en tidsfaktor, men af udviklingen af videnskabelige data. Den videnskabelige forskning bør desuden fortsættes, således at det bliver muligt at foretage en mere avanceret eller fuldstændig videnskabelig vurdering. I den sammenhæng er det vigtigt, at forskere regelmæssigt følger foranstaltningerne op (monitoring), så det bliver muligt at revurdere dem ud fra de nye videnskabelige oplysninger. I henhold til aftalen om sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger (SPS) skal visse betingelser overholdes, når der er tale om foranstaltninger, som vedtages uden tilstrækkelige videnskabelige beviser. Disse betingelser vedrører med andre ord alene SPS-aftalens anvendelsesområde, men det er også muligt, at andre principper finder anvendelse på grund af særlige forhold i sektorer såsom miljøområdet. Artikel 5, stk. 7, i SPS-aftalen indeholder visse specifikke regler: •

Foranstaltningerne skal være foreløbige, idet man afventer mere uddybende videnskabelige data. Det forhold, at foranstaltningerne er foreløbige, hænger dog snarere sammen med, at der skal udvikles videnskabelige data, end en bestemt tidramme.

•

Der skal gennem forskning tilvejebringes supplerende videnskabelige data til sikring af en mere objektiv risikovurdering.

•

Foranstaltningerne skal regelmæssigt revideres, så der tages hensyn til nye videnskabelige data. Videnskabelige forskningsresultater skal anvendes i risikovurderingen og om nødvendigt i revisionen af foranstaltningerne, som sker med baggrund i konklusionerne.

•

Den rimelige frist, som er anført i SPS-aftalen, omfatter således dels den tid, der medgår til den relevante forskning, dels den tid, der medgår til at udarbejde risikovurderinger ud fra forskningsarbejdets konklusioner. Budgetmæssige begrænsninger eller politiske prioriteter må ikke udnyttes til at forlænge den tid, det tager at indhente resultater, revurdere risikoen eller revidere de foreløbige foranstaltninger.

Der kan også forskes i bedre metodologier og instrumenter til risikovurdering, herunder større integration af alle relevante faktorer (samfundsøkonomisk information, teknologiske udsigter osv.)

20

Selv om foranstaltningerne er foreløbige, skal de opretholdes, så længe de videnskabelige data er utilstrækkelige, unøjagtige eller foreløbige, og så længe risikoen formodes at være så høj, at det er uacceptabelt at udsætte samfundet for den. Hvorvidt de opretholdes, afhænger af den videnskabelige udvikling, som skal tages i betragtning under reevalueringen af dem. Det betyder, at der skal foretages yderligere videnskabelige undersøgelser med det formål at sikre rådighed over de mest fuldstændige data. Foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet skal revideres og om nødvendigt ændres ud fra nye videnskabelige resultater og overvågningen af deres indvirkning.

6.4.

Bevisbyrde • I henhold til de eksisterende EF-retsforskrifter og lovgivning i mange tredjelande har man indført princippet om forudgående tilladelse (positivliste), før visse former for produkter såsom lægemidler, pesticider eller fødevaretilsætningsstoffer kan markedsføres. Det er allerede i sig selv en måde at anvende forsigtighedsprincippet på, idet ansvaret for frembringelse af videnskabelige beviser flyttes. Det gælder navnlig for stoffer, som automatisk vurderes som farlige, eller som kan være det ved en vis absorption. I dette tilfælde har den myndighed, der udsteder tilladelsen, af forsigtighedsårsager vendt bevisbyrden, idet disse stoffer betragtes som farlige, så længe det modsatte ikke er bevist. Det er derfor op til virksomhederne at foretage det nødvendige forskningsarbejde til risikovurderingen. Så længe sundhedsrisikoen ikke kan vurderes med tilstrækkelig stor sikkerhed, har den lovgivende myndighed ikke beføjelse til at tillade anvendelsen af stoffet undtagen til forsøg. • I andre tilfælde, hvor der ikke findes en sådan procedure med forudgående tilladelse, kan ansvaret ligge hos brugeren, en privatperson, en forbrugersammenslutning, borgerne eller en offentlig myndighed, som skal påvise et produkts eller en proces' grad af farlighed eller risikoniveau. I visse tilfælde kan en handling, der træffes i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, medføre omvendt bevisbyrde, således at det bliver producentens, fabrikantens eller importørens ansvar; men en sådan forpligtelse kan ikke anvendes systematisk eller som generelt princip. Denne mulighed bør dog undersøges fra tilfælde til tilfælde, når der vedtages en foranstaltning ud fra forsigtighedsprincippet, hvor man afventer supplerende videnskabelige data, således at de, der har en økonomisk interesse i produktionen og/eller salget af processen eller produktet, får mulighed for at finansiere de nødvendige forskningsundersøgelser på frivilligt grundlag.

21

Foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet kan bidrage til at fastslå, hvem der har ansvar for at tilvejebringe de videnskabelige beviser, der er nødvendige for at sikre en fuldstændig risikovurdering.

7. KONKLUSION I denne generelle meddelelse har Kommissionen givet udtryk for sin holdning til anvendelse af forsigtighedsprincippet. Meddelelsen afspejler Kommissionens ønske om at sikre gennemsigtighed og dialog med alle parter. Samtidig er den et konkret redskab, som kan anvendes som retningslinje for anvendelse af forsigtighedsprincippet. Kommissionen vil gentage, at den lægger den største vægt på at sondre mellem den - hovedsageligt politiske - beslutning om at handle eller ikke at handle og de foranstaltninger, som følger af anvendelsen af forsigtighedsprincippet, og som skal overholde de generelle principper, der gælder for alle foranstaltninger til risikostyring. Kommissionen mener ligeledes, at enhver beslutning skal være baseret på en gennemgang af de eksisterende videnskabelige data og om muligt en så objektiv og fuldstændig risikovurdering som muligt. En beslutning om at anvende forsigtighedsprincippet betyder ikke, at foranstaltninger må baseres på et vilkårligt eller diskriminerende grundlag. Denne meddelelse bidrager også til at bekræfte Fællesskabets holdning på internationalt plan, hvor forsigtighedsprincippet stedse oftere bliver genstand for opmærksomhed. Kommissionen vil dog gerne understrege, at den ikke skal opfattes som et punktum for drøftelser af emnet, men at den tværtimod skal tjene som udgangspunkt for en bredere analyse af de vilkår, som risici skal vurderes, evalueres og formidles under.

22

BILAG I RETSGRUNDLAG OG ANDRE GRUNDLAG FOR EF'S BESLUTNINGER OM FORSIGTIGHEDSFORANSTALTNINGER

Lovtekster Ref. 1 I Amsterdam-traktatens artikel 174, som også var med i Maastricht-traktaten fra 1992, hedder det i: – "2. Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler … 3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets politik på miljøområdet tages der hensyn til: – Eksisterende videnskabelige og tekniske data,… – Fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den …." Ref. 2 I EF-traktatens artikel 6 hedder det, at "miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling". Ref. 3 EF-traktatens artikel 95, stk. 3: "Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceområder bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål". Ref. 4 EF-traktatens artikel 152, stk. 1: "Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter". Retspraksis

23

Ref. 5 I sin dom om gyldigheden af Kommissionens beslutning om at forbyde eksport af oksekød fra Det Forenede Kongerige for at begrænse risikoen for BSE (dom af 5. maj 1998, sag C-157/96 og C-180/96) præciserer Domstolen: "Når der er usikkerhed med hensyn til, om og i givet fald i hvilket omfang der er risiko for menneskers sundhed, må institutionerne kunne træffe beskyttelsesforanstaltninger uden at afvente, at det fuldt ud påvises, at der er en risiko, og hvilket omfang denne har" (betragtning 99). I den efterfølgende betragtning uddyber Domstolen sin argumentation: "Dette bekræftes af EFtraktatens artikel 103 R, stk. 1, hvorefter beskyttelsen af menneskers sundhed er et af Fællesskabets mål på miljøområdet. I henhold til artiklens stk. 2 tager Fællesskabets politik sigte på et højt beskyttelsesniveau og bygger bl.a. på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, ligesom kravene med hensyn til miljøbeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på andre områder" (betragtning 100). Ref. 6 I en anden dom vedrørende beskyttelse af forbrugersundheden (dom af 16. juli 1998, sag T-199/96) gentager Retten af Første Instans det afsnit, der er brugt i dommen om BSE (se betragtning 66 og 67). Ref. 7 Senest bekræfter Retsformanden for Retten i Første Instans i kendelse af 30. juni 1999 (sag T-70/99) de holdninger, der kommer til udtryk i førnævnte domme. Det er dog vigtigt at understrege, at der i denne retsafgørelse udtrykkeligt henvises til forsigtighedsprincippet, og at det atter bekræftes, at "krav forbundet med beskyttelse af folkesundheden skal prioriteres højt i forhold til økonomiske hensyn". Politiske retningslinjer Ref. 8 Kommissionen anfører i sin meddelelse af 30. april 1997 om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed (KOM(97) 183 endelig udg.), at: "Kommissionen vil i sin risikoanalyse tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i tilfælde, hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt, eller når der består en vis usikkerhed". Ref. 9 Kommissionen gentager dette udsagn i sin grønbog "De generelle principper for Den Europæiske Unions levnedsmiddellovgivning" af 30. april 1997 (KOM(97) 176 endelig udg.):

24

"I henhold til traktaten bidrager Fællesskabet til at sikre et højt niveau for sundhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. De foranstaltninger, der træffes i den sammenhæng, skal være baseret på en risikovurdering, der omfatter alle relevante risikofaktorer samt teknologiske aspekter, de bedste eksisterende videnskabelige resultater og metoder til kontrol, prøvetagning og testning. Når det ikke er muligt at foretage en udtømmende risikovurdering, skal foranstaltningerne være baseret på forsigtighedsprincippet". Ref. 10 Europa-Parlamentet anfører følgende i sin beslutning af 10. marts 1998 om grønbogen: "konstaterer, at fællesskabslovgivningen på levnedsmiddelområdet er baseret på princippet om en forebyggende sundheds- og forbrugerbeskyttelse; understreger, at politikken på dette område bør baseres på en videnskabeligt funderet risikoanalyse, der - om nødvendigt - suppleres med en effektiv risikopolitik baseret på forsigtighedsprincippet, og opfordrer Kommissionen til at foregribe eventuelle anfægtelser af Fællesskabets levnedsmiddellovgivning fra WTO's instansers side ved at anmode sine videnskabelige udvalg om at forelægge en udførlig argumentation baseret på forsigtighedsprincippet". Ref. 11 Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) vedtog den 16. marts 1999 en resolution vedrørende "levnedsmiddelsikkerhed i EØS". Her "understreges betydningen af at anvende forsigtighedsprincippet" (pkt. 5) og "bekræfter, at det er nødvendigt at anvende forsigtighedsprincippet i EØS i forbindelse med vurdering og evaluering af ansøgninger om salg af GMO'er, som skal indgå i fødevarekæden …" (pkt. 13). Ref. 12 Rådet vedtog den 13. april 1999 en resolution med en opfordring til Kommissionen om blandt andet "i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til retsakter og andre forbrugerrelaterede aktiviteter fremover i endnu højere grad at lade sig lede af forsigtighedsprincippet og opstille klare og effektive retningslinjer for anvendelsen af dette princip som en prioritet".

25

BILAG II FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET I INTERNATIONAL LOVGIVNING

Miljø Skønt forsigtighedsprincippet anvendes mere bredt, er det især udviklet med henblik på miljøpolitik. Det hedder således i ministererklæringen fra den anden internationale konference om beskyttelse af Nordsøen (1987): "Der er nødvendigt at anvende en forsigtighedsmetode i beskyttelsen af Nordsøen mod eventuelle skadelige følger af de farligste stoffer. Det kan forudsætte vedtagelsen af foranstaltninger til kontrol med emissioner af disse stoffer, også før man formelt har fastslået på videnskabeligt plan, at der består et årsagsforhold". På den tredje ministerkonference om beskyttelse af Nordsøen (1990) blev der udarbejdet en ny ministererklæring. Den er en præcisering af den foregående erklæring, og her hedder det: "De underskrivende regeringer skal anvende forsigtighedsprincippet, det vil sige træffe foranstaltninger for at undgå eventuelle skadelige følger af (giftige) stoffer, også selvom der ikke findes videnskabeligt bevis for eksistensen af en årsagsforbindelse mellem emissioner og følger". Forsigtighedsprincippet blev udtrykkeligt anerkendt på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og medtaget i den såkaldte Rio-deklaration. Siden da er forsigtighedsprincippet blevet gennemført i forskellige miljøinstrumenter, især i forbindelse med den globale klimaændring, ozonnedbrydende stoffer og bevaring af biodiversitet. Forsigtighedsprincippet er nævnt i princip 15 i Rio-deklarationen blandt de generelle principper om de nationale myndigheders rettigheder og forpligtelser: “Landene skal bruge forsigtighedsprincippet for at beskytte miljøet. Hvor der er trusler om alvorlig eller uoprettelig skade, skal videnskabelig usikkerhed ikke bruges til at udskyde konkurrencedygtige metoder til at forhindre miljøødelæggelse". Princip 15 gengives med lignende ordlyd i: 1. Præamblen til konventionen om biologisk mangfoldighed (1992): (…)SOM TILLIGE MÆRKER SIG, at mangel på videnskabelig sikkerhed i tilfælde, hvor der er fare for stærk nedgang i eller tab af den biologiske mangfoldighed, ikke må bruges som påskud til at udsætte foranstaltninger til at undgå eller mindske denne fare (…) 2. I artikel 3 (principper) i rammekonventionen om klimaændringer (1992): (..)Parterne bør træffe forsigtighedsforanstaltninger til at foregribe, forhindre eller mindske årsagerne til klimaændringer og afbøde de skadelige virkninger heraf. Er der risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, bør mangel på videnskabeligt baseret sikkerhed ikke bruges som et påskud til at udsætte sådanne foranstaltninger, da politikker og foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer bør være omkostningseffektive, så de kan medføre globale fordele til de lavest mulige 26

omkostninger. For at opnå dette skal der i disse politikker og foranstaltninger tages hensyn til de forskellige samfundsøkonomiske situationer; de skal være omfattende, dække alle relevante drivhusgaskilder, -dræn og -reservoirer og omfatte alle økonomiske sektorer. Bestræbelser på at løse klimaproblemer kan gennemføres i samarbejde med de interesserede parter. I Paris-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (september 1992) beskrives forsigtighedsprincippet som følger: " De kontraherende parter anvender forsigtighedsprincippet, dvs. træffer forebyggende foranstaltninger, når der er grund til at formode, at stoffer eller energi, der direkte eller indirekte tilføres havmiljøet, måtte bringe menneskets sundhed i fare, skade levende ressourcer og marine økosystemer, ødelægge rekreative værdier eller forhindre andre retmæssige anvendelser af havet, selv når der ikke er noget afgørende bevis på en årsagssammenhæng mellem tilførslerne og deres virkninger". På en konference med deltagelse af underskriverne af konventionen om biologisk mangfoldighed, som fandt sted den 28. januar 2000, vedtog man en protokol om biosikkerhed vedrørende sikker overførsel, håndtering og brug af levende bioteknologisk modificerede organismer, som er en bekræftelse af forsigtighedsprincippets vigtigste funktion. Her hedder det, at "mangel på videnskabelig sikkerhed på grund af utilstrækkelig relevant videnskabelig information og viden vedrørende omfanget af de potentielle negative følger af en levende modificeret organisme for bevaring og bæredygtig anvendelse af biologisk mangfoldighed hos den importerende part, hvor der desuden skal tages hensyn til risici for menneskers sundhed, ikke bør hindre denne part i at træffe en beslutning, som den finder hensigtsmæssig, med hensyn til import af de pågældende levende modificerede organismer som omtalt i ovenstående artikel 3, med henblik på at mindske sådanne potentielle negative følger". Desuden understreges det i præamblen til WTO-aftalen, at der består et stedse tættere forhold mellem international handel og miljø. WTO-SPS-aftalen. Skønt termen "forsigtighedsprincippet" ikke er udtrykkeligt nævnt i WTO-aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS), fastslår appelinstansen vedrørende EF-foranstaltninger vedrørende kød og kødprodukter (hormoner) AB-1997-4, stk. 124), at artikel 5, stk. 7 i aftalen giver grund til overvejelser: "Når det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt, kan medlemmerne foreløbigt vedtage sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger på basis af de disponible, relevante oplysninger, herunder oplysninger fra de kompetente internationale organisationer og oplysninger, der stammer fra sundhedseller plantesundhedsforanstaltninger, som andre medlemmer anvender. Under sådanne omstændigheder skal medlemmerne søge at indhente sådanne yderligere oplysninger, som er nødvendige, for at der kan foretages en mere objektiv risikoanalyse og herefter en undersøgelse af sundheds- eller plantesundhedsforanstaltningen inden for en rimelig tidsfrist."

Appelinstansen vedrørende hormoner erkender i afsn. 124, "at der ikke er nogen grund til at antage, at artikel 5, stk. er en udtømmende beskrivelse af forsigtighedsprincippets

27

anvendelsesområde". Desuden har medlemmerne "ret til at indføre deres eget sundhedsbeskyttelsesniveau, som kan være højere (dvs. mere forsigtigt) end niveauet i eksisterende internationale standarder, retningslinjer og henstillinger". Desuden accepterer den, at "ansvarlige, repræsentative regeringer ofte handler ud fra forsigtighedsperspektiver, når der består risici for irreversibel, dvs. livstruende, fare for menneskers sundhed". Appelinstansen vedrørende foranstaltninger, som påvirker landbrugsprodukter (AB-1998-8, afsn. 89) gør rede for de fire krav, som skal opfyldes for at vedtage og bevare de foreløbige SPS-foranstaltninger. Et medlem kan midlertidigt vedtage en SPS-foranstaltning, hvis den er: 1. indført i en situation, hvor "de relevante videnskabelige data er utilstrækkelige", og 2. vedtaget "på grundlag af tilgængelig, relevante oplysninger". Sådanne midlertidige foranstaltninger medlemsstat, som vedtog den:

kan

ikke

opretholdes,

medmindre

den

1. "søger at indhente supplerende oplysninger for at sikre en mere objektiv risikovurdering" og 2. "reviderer foranstaltningen i overensstemmelse hermed inden for en rimelig frist". Disse fire krav er tydeligvis kumulative og lige vigtige, når man skal fastslå overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5, stk. 7. Hvis ét af disse krav ikke er opfyldt, strider den pågældende foranstaltning mod artikel 5, stk. 7. For så vidt angår "en rimelig frist" til at revidere foranstaltningen, påpeger appelinstansen (afsn. 93), at denne skal defineres i det enkelte tilfælde og afhænger af de særlige omstændigheder, herunder problemer med at indhente de supplerende oplysninger, som er nødvendige for revisionen af og kendetegnene ved den midlertidige SPS-foranstaltning.

28

BILAG III DE FIRE ELEMENTER I EN RISIKOVURDERING Der bør gøres et forsøg på at kortlægge disse fire elementer, før der gribes til handling. • Identifikation af faren betyder at identificere biologiske, kemiske eller fysiske agenser, som kan få negative følger. Et nyt stof eller en ny biologisk agens kan vise sig farlig på grund af følgerne for befolkningen (sygdom eller død) eller for miljøet, og det kan være muligt at beskrive de faktiske eller potentielle følger for befolkningen eller miljøet, før der er foretaget en fuldstændig identifikation af årsagen. • Beskrivelse af faren består i kvantitativ og/eller kvalitativ fastlæggelse af arten og alvoren af de negative følger, der er knyttet til de kausale agenser eller aktiviteter. På dette trin skal det fastslås, om der består et forhold mellem mængden af det farlige stof og dets virkning. Forholdet er dog undertiden vanskeligt eller umuligt at påvise, f.eks. fordi årsagssammenhængen endnu ikke er påvist med 100% sikkerhed. • Vurdering af eksponering består i en kvantitativ eller kvalitativ vurdering af sandsynligheden for eksponering for den pågældende agens. Ud over oplysninger om agenserne (kilde, distribution, koncentrationer, karakteristika osv.) er der behov for data om sandsynligheden for, at befolkningen eller miljøet kontamineres eller eksponeres for faren. • Beskrivelse af risikoen svarer til kvalitative og/eller kvantitative skøn, hvor der tages hensyn til iboende usikkerhedsmomenter, sandsynlighed, hyppighed og alvor af de kendte eller potentielle negative miljømæssige eller helbredsmæssige følger, som kan opstå. Denne beskrivelse udarbejdes på hvert af processens trin på grundlag af de tre foregående, indbyrdes tæt forbundne elementer og er tæt knyttet til usikkerhedsmomenter, variationer, arbejdshypoteser og ekstrapoleringer foretaget på hver af processens stadier. Når de eksisterende data er utilstrækkelige eller ufuldstændige, vil det være fornuftigt og klogt at vælge en worst-case-hypotese i forbindelse med miljøbeskyttelse, sundhed og sikkerhed. Hvis sådanne hypoteser akkumuleres, når man frem til en overdrivelse af den reelle risiko, men det giver en vis sikkerhed for, at den i hvert tilfælde ikke undervurderes.

29

Response to noise from modern wind farms in The Netherlands Eja Pedersena兲 Halmstad University and University of Gothenburg, Halmstad University, P.O. Box 823, SE-301 18 Halmstad, Sweden

Frits van den Berg University of Groningen and GGD Amsterdam, GGD Amsterdam, P.O. Box 2200, 1000 CE Amsterdam, The Netherlands

Roel Bakker University Medical Centre Groningen, University of Groningen, A. Deusinglaan 1, 7913 AV Groningen, The Netherlands

Jelte Bouma University Medical Centre Groningen, University of Groningen, A. Deusinglaan 1, 7913 AV Groningen, The Netherlands

共Received 3 December 2008; revised 14 April 2009; accepted 8 June 2009兲 The increasing number and size of wind farms call for more data on human response to wind turbine noise, so that a generalized dose-response relationship can be modeled and possible adverse health effects avoided. This paper reports the results of a 2007 field study in The Netherlands with 725 respondents. A dose-response relationship between calculated A-weighted sound pressure levels and reported perception and annoyance was found. Wind turbine noise was more annoying than transportation noise or industrial noise at comparable levels, possibly due to specific sound properties such as a “swishing” quality, temporal variability, and lack of nighttime abatement. High turbine visibility enhances negative response, and having wind turbines visible from the dwelling significantly increased the risk of annoyance. Annoyance was strongly correlated with a negative attitude toward the visual impact of wind turbines on the landscape. The study further demonstrates that people who benefit economically from wind turbines have a significantly decreased risk of annoyance, despite exposure to similar sound levels. Response to wind turbine noise was similar to that found in Sweden so the dose-response relationship should be generalizable. © 2009 Acoustical Society of America. 关DOI: 10.1121/1.3160293兴 PACS number共s兲: 43.50.Qp, 43.50.Rq, 43.50.Sr 关BSF兴

I. INTRODUCTION

Community noise is recognized as an environmental stressor, causing nuisance, decreased wellbeing, and possibly non-auditory adverse effects on health 共Stansfeld and Matheson, 2003兲. The main sources of community noise are transportation and industry. Air transport is the most annoying of the dominant means of transport 共Miedema and Oudshoorn, 2001兲, though at comparable sound levels noise from road traffic has the largest impact in terms of number of people affected. Increasing awareness of the adverse effects of noise has led to noise management recommendations, including guideline values to limit health effects in various situations 共WHO, 2000兲 and action plans for reducing noise and preserving quietness 共END, 2002兲, all with the aim of decreasing the overall noise load. Noise impact is quantified based on the relationship between noise dose and response, the latter measured as the proportion of the public annoyed or highly annoyed by noise from a specified source. Several studies have explored the community response to transportation noise. The results of all available studies have been syn-

a兲

Author to whom correspondence should be addressed. Electronic mail: [email protected]

634

J. Acoust. Soc. Am. 126 共2兲, August 2009

Pages: 634–643

thesized and modeled to yield polynomials describing the expected proportion of people annoyed by road traffic, aircraft, or railroad noise 共Miedema and Oudshoorn, 2001兲. Dose-response curves have also been modeled for noise from industry and shunting yards 共Miedema and Vos, 2004兲, albeit in relatively few studies. The Lden 共day–evening–night兲 noise exposure metric has been found to best describe the noise load from these sources 共Miedema et al., 2000兲. This metric is based on long-term equivalent sound pressure levels assessed for different times of the day, to which penalties of 5 dB for evening and 10 dB for nighttime hours are added. These penalties reflect the need for quietness at specific times of day when the background sound levels are assumed to be lower. Wind turbines are a new source of community noise to which relatively few people have yet been exposed. The number of exposed people is growing, as in many countries the number of wind turbines is rapidly increasing. The need for guidelines for maximum exposure to wind turbine noise is urgent: While not unnecessarily curbing the development of new wind farms, it is also important to avoid possible adverse health effects. No generalized dose-response curves have yet been modeled for wind turbines, primarily due to the lack of results of published field studies. To the best of

0001-4966/2009/126共2兲/634/10/$25.00

© 2009 Acoustical Society of America

the authors’ knowledge, there are only four such studies, all of which find different degrees of relationship between wind turbine sound levels and annoyance: 共i兲 a European study carried out in Denmark, The Netherlands, and Germany 共Wolsink et al., 1993; Wolsink and Sprengers, 1993兲; 共ii兲 a complementary Danish study 共Pedersen and Nielsen, 1994兲; 共iii兲 the first Swedish study 共Pedersen and Persson Waye, 2004兲; and 共iv兲 a more recent Swedish study 共Pedersen and Persson Waye, 2007兲. The sizes and heights of wind turbines have increased over the time covered by these studies. The 1994 Danish study included 16 wind turbines of up to 150 kW nominal power with towers under 33 m high, while the latest Swedish study included wind turbines of up to 1.5 MW with towers up to 65 m high. Also, these studies included mostly single wind turbines, while groups of wind turbines, i.e., wind farms, are more common today. The studies all use the A-weighted equivalent sound pressure level under specific meteorological conditions 共generally winds of 8 m/s at 10-m height and, implicitly, a neutral atmosphere兲 as the metric for the sound immission levels—the standard for describing the dose of wind turbine noise. The results of these studies indicate that wind turbines differ in several respects from other sources of community noise. Modern wind turbines mainly emit noise from turbulence at the trailing edge of the rotor blades. The turbine sound power level varies with the wind speed at hub height. It also varies rhythmically and more rapidly as the sound is amplitude modulated with the rotation rate of the rotor blades, due to the variation in wind speed with height and the reduction in wind speed near the tower 共Van den Berg, 2005, 2007兲. Amplitude-modulated sound is more easily perceived than is constant-level sound and has been found to be more annoying 共Bradley, 1994; Bengtsson et al., 2004兲. In addition, sound that occurs unpredictably and uncontrollably is more annoying than other sounds 共Hatfield et al., 2002; Geen and McCown, 1984兲. Wind turbines are tall and highly visible, often being placed in open, rural areas with low levels of background sound and in what are perceived as natural surroundings. Consequently, wind turbines are sometimes regarded as visible and audible intruders in otherwise unspoiled environments 共Pedersen et al., 2007兲. Furthermore, the moving rotor blades draw attention, possibly enhancing the perception of sound in a multi-modal effect 共Calvert, 2001兲. In summary, wind turbine noise could be predicted to be easily perceived and—in some environments—annoying, depending on both sound levels and visual aspects. To assess possibly unacceptable adverse health effects, generalized dose-response relationships need to be estimated and related to those of other noise sources. To this end, a field study exploring the impact of wind turbine sound on people living in the vicinity of wind farms was carried out in The Netherlands in 2007. The objectives of this study, reported here, were 共i兲 to assess the relationship between wind turbine sound levels at dwellings and the probability of noise annoyance, taking into account possible moderating factors, 共ii兲 to explore the possibility of generalizing a dose-response relationship for wind turbine noise by comparing the results of J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

this study with those of previous Swedish studies, and 共iii兲 to relate annoyance with wind turbine noise to annoyance with noise from other sources. II. METHOD A. Site selection

The site selection was intended to reflect contemporary wind turbine exposure conditions over a range of background sound levels. All areas in The Netherlands with at least two wind turbines of at least 500 kW within 500 m of each other and characterized by one of three clearly defined land-use types 共i.e., built-up area, rural area with a main road, and rural area without a main road兲 were selected for the study. Sites dominated by industry or business were excluded, as these are not representative for residential areas and detailed examination showed that most of the nearest dwellings were not in the industrial areas but far from the wind turbines, thus adding to the already over-populated sound level classes in the study group. In The Netherlands, 1735 wind turbines were operating onshore in March 2006, 1056 of which were of 500 kW or greater nominal electric power. To rule out short-term effects, sites that had changed over the March 2006–March 2007 period 共when the study started兲 were excluded. B. Study population and sample

The study population consisted of approximately 70 000 adults living within 2.5 km of a wind turbine at the selected sites. The study sample was selected stepwise: 共i兲 The authors identified 4570 postal codes for the selected sites; 共ii兲 for these postcodes, they obtained 17 923 addresses with individual x and y coordinates from Adrescoördinatenbestand Nederland 共the Dutch coordinates file兲; 共iii兲 these addresses were classified into 5-dB共A兲 intervals according to A-weighted sound immission level due only to wind turbine sound, i.e., ⬍30, 30–35, 35–40, 40–45, and ⬎45 dB共A兲; and 共iv兲 further classified into the three area types. Statistical power calculations based on the results of previous studies indicated that approximately 150 respondents were required in each of the five immission level groups. As relatively few people were classified as belonging to the highest immission level groups, all people in these groups were assigned to the study sample. In the other groups, the sample was randomly selected, based on an expected response rate of 33%. The final study sample included 1948 people. C. Assessments of immission levels

A-weighted sound power levels in octave bands 共at 8 m/s wind speed at 10-m height in a neutral atmosphere兲 for all wind turbines 共n = 1846兲 at the selected sites were obtained from reports from consultancies, manufacturers, and reports used by local authorities, describing the results from sound power level measurements and used as input for calculating sound levels caused by wind turbines. When data were unavailable, which was more often the case for older and smaller wind turbines, the sound power level of a turbine of the same dimensions and electrical output was used. The Pedersen et al.: Response to wind farm noise

635

TABLE I. Study sample, number of respondents, and response rate according to 5-dB共A兲 sound level interval. Predicted A-weighted sound pressure levels 关dB共A兲兴

Study sample No. of respondents Response rate 共%兲

⬍30

30–35

35–40

40–45

⬎45

Total

473 185 39

494 219 44

502 162 32

282 94 33

197 65 33

1948 725 37

propagation of sound from the wind turbines toward the dwellings of members of the study population was calculated in accordance with the model legally required in The Netherlands 共VROM, 1999兲, the New Zealand standard as an example of a simple model 共NZS, 1998兲, and the international ISO standard model 共ISO, 1996兲. For all sites, the ground absorption was set to 1 共100% sound absorbing surface兲 and the receiver height to 5 m. A-weighted sound pressure levels of all wind turbines 共including those of ⬍500 kW nominal power兲 at the dwelling facade were added logarithmically. The values calculated in accordance with ISO will be used as the exposure variable in this paper. D. Social survey

Subjective responses were obtained through a postal questionnaire presented as a survey investigating general living conditions but also including a section on road traffic and wind turbine noise. The questionnaire was based on one previously used in Swedish studies 共Pedersen and Persson Waye, 2004, 2007兲. Response to wind turbine noise was measured using five different questions, all of which displayed high internal consistency 共Cronbach’s alpha= 0.87兲. In the present study, response to wind turbine noise was based on the answer to the following question: “Below are a number of items that you may notice or that could annoy you when you spend time outdoors at your dwelling. Could you indicate whether you have noticed these or whether these annoy you?” This question was followed by a list of possible annoyance factors 共i.e., olfactory, aural, or visual annoyances from different sources兲 of which wind turbine sound was one. The question could be answered on a five-point verbal rating scale, where 1 = “ do not notice, ” 2 = “ notice but not annoyed, ” 3 = “ slightly annoyed, ” 4 = “ rather annoyed, ” and 5 = “ very annoyed. ” The question was repeated for indoor perception. The scale was dichotomized into “do not notice” 共scale point 1兲 and “notice” 共scale points 2–5兲 when perception was analyzed, into “not annoyed” 共scale points 1–3兲 and “annoyed” 共scale points 4–5兲 for analyzes of annoyance, and into “not very annoyed” 共scale points 1–4兲 and “very annoyed” 共scale point 5兲 for studies of highly annoyed. The whole five-pointed scale was used when correlations between perception and annoyance on one hand, and other variables such as sound pressure levels on the other were studied. Noise sensitivity was measured on a five-point scale ranging from “not at all sensitive” to “very sensitive.” Attitudes toward the noise source were measured as the general opinion on wind turbines 共general attitude兲 and on the visual impact of wind turbines on the 636

J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

landscape 共visual attitude兲, as well as with eight polarized items, such as “pretty–ugly” and “dangerous–harmless,” all on five-point scales. The questionnaire also contained questions regarding the possibility of hearing the sound under different meteorological conditions, how often the sound was regarded as annoying, whether wind turbines were visible from the dwelling, and whether the respondent benefited economically from the wind farm, either by full or partial turbine ownership, or by being compensated otherwise. The respondents were also asked to choose descriptors of the wind turbine noise from among several alternatives; these descriptors were partly derived from a previous experimental study of the perception of wind turbine sounds 共Persson Waye and Öhrström, 2002兲. Of the selected study sample, 37% satisfactorily completed and returned the questionnaire 共Table I兲. There was no difference in immission levels between the respondents and non-respondents 共t = −0.38, p = 0.703兲. A random sample of non-responders 共n = 200兲 received a short questionnaire comprising only two of the questions from the original questionnaire, questions asking them to rate their annoyance with wind turbine noise outdoors and indoors on a scale of 0–10. There was no statistically significant difference in the answers to these two questions between the responders and followed-up non-responders 共t = −0.82, p = 0.412; t = −0.74, p = 0.458兲.

E. Analysis methods

Response to wind turbine noise is presented as proportions of the number of respondents in each 5-dB共A兲 interval, 95% confidence intervals being calculated in accordance with Wilson 共Altman et al., 2000兲. Differences between proportions were tested using the Mann–Whitney U-test. Correlations between two variables with ordinal scales were explored using Spearman’s rank correlation 共rs兲. Logistic regression analysis was used for the multivariate analyses, with a dichotomous response variable and a continuous scale of the exposure variable 共A-weighted sound pressure level兲. The Hosmer–Lemeshow test was used to determine the fit of the regression models to the data; here a p-value ⬎0.05 indicates a good fit, as no difference between modeled and observed data is desirable. Principal component analysis with Varimax rotation was used in constructing factors. All tests were two-sided and a p-value ⬍0.05 was assumed to indicate statistical significance. Pedersen et al.: Response to wind farm noise

TABLE II. Response to wind turbine noise outdoors or indoors, proportion of respondents 共n = 708兲 according to 5-dB共A兲 sound level intervals, and 95% confidence intervals 共95%CI兲. Predicted A-weighted sound pressure levels 关dB共A兲兴 ⬍30

30–35

35–40

40–45

Outdoors, n Do not notice 共%兲共95%CI兲 Notice, but not annoyed 共%兲共95%CI兲 Slightly annoyed 共%兲共95%CI兲 Rather annoyed 共%兲共95%CI兲 Very annoyed 共%兲共95%CI兲

178 75 共68–81兲 20 共15–27兲 2 共1–6兲 1 共0–4兲 1 共0–4兲

213 46 共40–53兲 36 共30–43兲 10 共7–15兲 6 共4–10兲 1 共0–4兲

159 21共16–28兲 41 共34–49兲 20 共15–27兲 12 共8–18兲 6 共3–10兲

93 13 共8–21兲 46 共36–56兲 23 共15–32兲 6 共3–13兲 12 共7–20兲

8 58 22 6 6

Indoors, n Do not notice 共%兲共95%CI兲 Notice, but not annoyed 共%兲共95%CI兲 Slightly annoyed 共%兲共95%CI兲 Rather annoyed 共%兲共95%CI兲 Very annoyed 共%兲共95%CI兲

178 87 共81–91兲 11 共7–17兲 1 共0–4兲 0 共0–2兲 1 共0–4兲

203 73 共67–79兲 15 共11–20兲 8 共5–12兲 3 共1–6兲 1 共0–4兲

159 61 共53–68兲 22 共16–29兲 9 共6–15兲 4 共2–8兲 4 共2–8兲

94 37 共28–47兲 31 共22–31兲 16 共10–25兲 6 共3–13兲 10 共5–17兲

65 46 共35–58兲 38 共28–51兲 9 共4–19兲 5 共2–13兲 2 共0–8兲

III. RESULTS A. Response to wind turbine sound

The degree of perception and annoyance increased with increasing sound level, for both outdoor 共rs = 0.50, n = 708, p ⬍ 0.001兲 and indoor annoyance 共rs = 0.36, n = 699, p ⬍ 0.001兲. The distribution of the response variables in relation to the sound level intervals is shown in Table II. In the 35–40-dB共A兲 sound level interval, 78% of respondents noticed sound outdoors from wind turbines, in the 40–45dB共A兲 interval 87% noticed, and in the ⬎45-dB共A兲 interval 92% noticed. As expected, the sound was not as frequently noticed indoors. The loudness of the wind turbine sound was perceived differently under different meteorological conditions. Of the respondents, 69% reported that the sound was louder than average when the wind was blowing from the wind turbines toward the dwelling 共downwind conditions兲, vs 5% who re-

⬎45 65 共3–17兲共46–70兲共13–33兲共2–15兲共2–15兲

ported that it was less loud under those conditions. In addition, 67% reported that the sound was louder downwind when the wind was strong vs 18% who reported that it was less loud, and 40% thought the sound was louder at night while 22% thought it was less loud. The rest of the respondents reported that there was no difference between sound levels or that they did not know. “Swishing/lashing” was the most common descriptor of the wind turbine sound used by those who noticed the sound from their dwellings 共75% of n = 335兲, followed by “rustling” 共25%兲, and “a lowfrequency/low-pitch sound” 共14%兲. Less than 10% reported “whistling/screeching,” “thumping/throbbing,” “resounding,” “a pure tone,” or “scratching/squeaking.” The proportion of respondents who were annoyed 共rather or very兲 by the sound increased with increasing sound level up to 40–45 dB共A兲, after which it decreased. 18% were annoyed in the 35–40- and 40–45-dB共A兲 intervals, and 12%

TABLE III. Description of possible moderating variables in relation to 5-dB共A兲 sound level intervals: proportion of respondents 共n = 725兲 per sound level interval and 95% confidence intervals 共95%CI兲 for subjective variables. Predicted A-weighted sound pressure levels 关dB共A兲兴

Economic benefits 共%兲

Wind turbine visible 共%兲 Rural area 共%兲 Rural area with main road 共%兲 Built-up area 共%兲

Noise sensitive 共%兲共95%CI兲 Negative attitude 共%兲共95%CI兲 Negative visual attitude 共%兲共95%CI兲

J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

⬍30 n = 185

30–35 n = 219

35–40 n = 162

40–45 n = 94

⬎45 n = 65

2

3

10

34

67

90 46 36 17

89 43 38 19

100 52 46 2

31 共24–38兲 19 共13–25兲 45 共37–52兲

31 共22–41兲 17 共11–26兲 39 共30–49兲

23 共15–35兲 9 共4–19兲 20 共12–41兲

Situational parameters 35 60 36 30 27 32 37 38 Subjective variables 36 共29–43兲 25 共19–31兲 14 共10–19兲 10 共7–16兲 33 共26–40兲 36 共30–43兲

Pedersen et al.: Response to wind farm noise

637

FIG. 1. 共Color online兲 Proportion of respondents in each sound immission interval who noticed sound from wind turbines outside their dwelling 共left column兲 or were annoyed by it 共right column兲; 关共A兲 and 共B兲兴 comparison between respondents who benefited economically and those who did not; 关共C兲 and 共D兲兴 comparison between respondents who could see at least one wind turbine from their dwelling and those who could not; 关共E兲–共F兲兴 comparison between respondents living in built-up areas, rural areas with a main road, and rural areas without a main road. ⴱ = p ⬍ 0.05, ⴱⴱ = p ⬍ 0.01, ⴱⴱⴱ = p ⬍ 0.001 共Mann– Whitney U-test兲, a = built-up vs rural with main road, b = rural with main road vs rural without main road, and c = built-up vs rural without main road.

at levels above 45 dB共A兲共Table II, outdoors兲. Almost all of the respondents that were annoyed by wind turbine sound had also reported that they were annoyed by sound from the rotor blades once a week or more often 共92%兲. The proportions of respondents annoyed indoors were lower: In the sound level intervals below 40 dB共A兲 less than 10% were rather or very annoyed by the noise indoors, at 40–45 dB共A兲 16% reported annoyance, and at levels above 45 dB共A兲 6% were annoyed. B. Moderating factors

Of the respondents, 100 reported that they benefited economically from the wind turbines, either by full or partial turbine ownership, or by receiving other economic benefits. Most of these respondents were subject to higher sound levels 共Table III兲, 76 being subject to a level above 40 dB共A兲. There was no difference in terms of noticing wind turbine sound between those who benefited economically and those who did not 关Fig. 1共A兲兴, though there was a difference in annoyance 关Fig. 1共B兲兴. Only 3 of the 100 respondents who benefited economically reported being annoyed by wind turbine sound. 638

J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

Almost all respondents subject to sound pressure levels above 35 dB共A兲 could see at least one wind turbine from outside or inside their dwelling 共Table III兲. The proportion of respondents who noticed sound from wind turbines 关Fig. 1共C兲兴, as well as the proportion annoyed by the noise 关Fig. 1共D兲兴, was larger for those who could see wind turbines from their dwellings than for those who could not. Only a few respondents who could not see any wind turbines were annoyed by the noise, even in the higher sound level intervals. The distribution of respondents between the three types of area was fairly even in the lower sound level intervals, but at the higher sound intervals only a few people lived in built-up areas 共Table III兲. Figure 1共E兲 indicates that at higher levels it was easier to notice wind turbine sound in rural areas without any main roads than it was in built-up areas, and that the sound was less noticeable in rural areas with a main road. In the lower sound level intervals, however, annoyance was more common in built-up than in both types of rural areas 关Fig. 1共F兲兴. The proportions of respondents who benefited economically were higher in the two types of rural areas 共19%兲 than in the built-up areas 共2%兲. The wind turbines, on the other hand, were more visible in the rural areas, Pedersen et al.: Response to wind farm noise

TABLE IV. Results of two logistic regression models using the response variables do not notice/notice and not annoyed/annoyed, respectively; the exposure variable sound pressure level 共continuous scale兲 and situational factors were used as moderating variables 共n = 680兲. Estimate 共B兲a Do not notice vs notice 共H–L兲d Sound pressure level 关dB共A兲兴 0.17 Economic benefits 共no/yes兲 ⫺0.04 Visibility 共no/yes兲 1.40 Area type 共reference: rural兲 Rural with main road ⫺0.74 Built-up ⫺0.18

SEb

p-value

Exp共b兲c

共p = 0.721兲 0.022 ⬍0.001 0.376 0.911 0.214 ⬍0.001

1.2 1.0 4.1

⬍0.01 0.451

0.5 0.8

0.231 0.240

Not annoyed vs annoyed 共H–L兲d 共p = 0.199兲 Sound pressure level 关dB共A兲兴 0.13 0.027 ⬍0.001 Economic benefits 共no/yes兲 ⫺2.77 0.665 ⬍0.001 Visibility 共no/yes兲 2.62 0.740 ⬍0.001 Area type 共reference: rural兲 Rural with main road ⫺1.07 0.372 ⬍0.01 Built-up 0.65 0.321 ⬍0.05

1.1 0.1 13.7 0.3 1.9

a

Coefficients of the independent variables in the logistic regression. Standard errors of the coefficients. c The exponential function of the coefficients of the independent variables in the logistic regression, which corresponds to the odds’ ratio. d Hosmer–Lemeshow goodness-of-fit test; p-value ⬎0.05 indicates there is no statistically significant difference between the modeled and the observed data. b

where 73% of respondents could see at least one wind turbine from their dwellings vs 54% in built-up areas. The situational variables were entered simultaneously in logistic regressions. First, “do not notice wind turbine sound” vs “notice” was designated a dependent variable. The probability of hearing the sound was greater if the wind turbines were visible than if they were not. At the same time, living in a rural area with a main road as opposed to an area without decreased the probability 共Table IV兲. Economic benefits had no statistically significant impact on perception of the sound. In the second regression model, the dichotomous variable “not annoyed by wind turbine sound” vs “annoyed” was designated as dependent. As before, the probability of being annoyed by wind turbine sound was higher if wind turbines were visible than if they were not 共Table IV兲. Respondents who benefited economically were less likely to be annoyed than those who did not benefit. Living in a built-up area as opposed to a rural area without a main road increased the probability of being annoyed, while living in a rural area with a main road decreased the probability. Both regression models displayed good fit. Approximately one of three respondents reported being rather or very sensitive to noise 共Table III兲. There was no statistically significant relationship between noise sensitivity and the sound pressure level of wind turbine noise; there was, however, a positive correlation between noise sensitivity and annoyance 共Table V兲. Noise sensitivity was also correlated with attitude toward the noise source. Of the respondents, 14% were negative 共rather or very兲 toward wind turbines in general 共general attitude兲, and 36% were negative toward the visual impact of wind turbines on the landscape 共visual attitude兲. Attitude was not related to sound levels, but J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

TABLE V. Correlations between sound pressure levels, response 共five-point scale from “do not notice” to “very annoyed”兲, and subjective variables; Spearman’s rank correlation test.

1. 2. 3. 4. 5. a

Sound pressure level 关dB共A兲兴 Response 共five-point scale兲 Noise sensitivity 共five-point scale兲 General attitude 共five-point scale兲 Visual attitude 共five-point scale兲

1

2

3

4

¯ 0.51a ⫺0.01 ⫺0.03 ⫺0.01

¯ 0.14a 0.24a 0.29a

¯ 0.14a 0.26a

¯ 0.65a

p ⬍ 0.001.

to annoyance 共Table V兲. The association between noise annoyance on the one hand, and the variables noise sensitivity, general attitude, and visual attitude, on the other, was confirmed by testing in a logistic regression with the dependent variable “not annoyed” vs “annoyed” and adjusting for sound levels 共Table VI兲. Of the three variables, visual attitude 共i.e., attitude toward the visual impact of wind turbines on the landscape兲 had the strongest relationship with annoyance. According to the eight polarized items, the wind turbines on average tended to be rated as relatively ugly 共vs pretty兲, repulsive 共vs inviting兲, unnatural 共vs natural兲, and annoying 共vs blending in兲; also, they were rated as efficient 共vs inefficient兲, environmentally friendly 共vs not environmentally friendly兲, necessary 共vs unnecessary兲, and harmless 共vs dangerous兲. Principal component analysis revealed that six of these items could be grouped to form two constructed factors: 共i兲 visual judgments, comprising “pretty–ugly,” “inviting–repulsive,” and “natural–unnatural” 共Cronbach’s alpha= 0.850兲, and 共ii兲 utility judgments, comprising “environmentally friendly–not environmentally friendly,” “efficient–inefficient,” and “necessary–unnecessary” 共Cronbach’s alpha= 0.804兲. These two factors accounted for 75% of the variance of the included items. The factor visual judgments was highly correlated with visual attitude 共rs = 0.602, p ⬍ 0.001兲 and, to a lesser degree, with general attitude toward wind turbines 共rs = 0.501, p ⬍ 0.001兲. The factor utility judgments was more highly correlated with general attitude 共rs = 0.513, p ⬍ 0.001兲 than with visual attitude 共rs = 0.381, p ⬍ 0.001兲. TABLE VI. Results of a logistic regression model with the response variables not annoyed/annoyed, the exposure variable sound pressure level 共continuous scale兲, and individual factors as moderating variables 共n = 670兲. Estimate 共B兲a

SEb

p-value Exp共b兲c

Not annoyed vs annoyed 共H–L兲d 共p = 0.977兲 Sound pressure level 关dB共A兲兴 0.10 0.025 ⬍0.001 Noise sensitivity 共five-point scale兲 0.35 0.138 ⬍0.05 General attitude 共five-point scale兲 0.54 0.172 ⬍0.01 Visual attitude 共five-point scale兲 1.04 0.215 ⬍0.001

1.1 1.4 1.7 2.8

a

Coefficients of the independent variables in the logistic regression. Standard errors of the coefficients. c The exponential function of the coefficients of the independent variables in the logistic regression, which corresponds to the odds’ ratio. d Hosmer–Lemeshow goodness-of-fit test; p-value ⬎0.05 indicates there is no statistically significant difference between the modeled and the observed data. b

Pedersen et al.: Response to wind farm noise

639

FIG. 2. Proportions of respondents annoyed 共a兲 and very annoyed 共b兲 by wind turbine noise outside their dwellings in four sound level intervals in the Dutch study 共only respondents who did not benefit economically, n = 586兲 and the Swedish studies 共n = 1095兲, with 95% confidence intervals.

C. Sound exposures

The calculated immission levels representing the levels of wind turbine sound outside respondent dwellings were similar for all three different calculation methods, and these values were highly correlated with each other 共r2 ⬎ 0.98兲. The differences between the levels calculated in accordance with the ISO standard and those calculated using the Dutch algorithm ranged from ⫺0.8 to 1.4 dB共A兲, the average difference being 0.3 dB共A兲. The differences between the levels calculated in accordance with the ISO and the New Zealand standards were somewhat greater, ⫺4.4 to 1.8 dB共A兲, the average difference being ⫺0.8 dB共A兲. There were no differences in the exposure-response relationships between the three different methods for calculating the exposure levels; the correlation coefficient for the relationship between sound levels and response to wind turbine noise outdoors was 0.50 in all three cases. IV. COMPARISONS WITH SWEDISH STUDIES

The proportions of respondents annoyed by wind turbine noise were compared with similar merged data from the two previous Swedish studies 共Pedersen and Persson Waye, 2004, 2007兲共Fig. 2兲. In the Swedish studies, the A-weighted sound levels were calculated in accordance with the Swedish stan640

J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

dard, which uses a simplified algorithm comparable to the New Zealand standard for receiver points 1000 m or less from a wind turbine, and an algorithm based on octave bands for greater distances. The sound power used was the level at a wind speed of 8 m/s at 10-m height assuming a neutral atmosphere, as in the present study. The high degree of agreement between the dose calculations, as demonstrated above, leads to the assumption that calculation of the sound levels in the Swedish study was comparable to those used in the Dutch study. In the Swedish studies, many of the respondents 共77% of 1059兲 could see at least one wind turbine from their dwellings, just as in the Dutch study. However, almost none of the Swedish respondents benefited economically from the turbines. The response to wind turbine noise found in the Swedish studies will therefore be compared with the responses of those not benefiting economically from the turbines in the Dutch study. Annoyance 共rather or very兲 with wind turbine noise displays great agreement between the studies for the lowest sound level intervals 关Fig. 2共A兲兴. For the 35–40-dB共A兲 interval, annoyance was greater among Dutch than Swedish respondents, the difference being statistically significant for respondents not benefiting economically from the turbines. In contrast, for the 40–45-dB共A兲 interval, the proportion of respondents annoyed was somewhat smaller in the Dutch study than in the Swedish studies, Pedersen et al.: Response to wind farm noise

though this difference was not significant. No Swedish data were available for higher sound levels. No differences between Dutch and Swedish respondents were found when comparing the percentages of very annoyed respondents 关Fig. 2共B兲兴. V. COMPARISONS WITH OTHER SOURCES OF COMMUNITY NOISE

The proportions of respondents annoyed by wind turbine noise were compared with the proportions annoyed by other sources of community noise. For transportation, third-order polynomials with the Lden exposure metric have been formulated by Miedema and Oudshoorn 共2001兲. These models are based on 19 aircraft studies, 26 road traffic studies, and 8 railway studies. The polynomials were forced to zero at Lden= 37 dB共A兲 for moderate annoyance and to 42 dB共A兲 for severe annoyance, i.e., it was assumed that no moderate/ severe annoyance with transportation noise occurred below these levels. For stationary sources, second-order polynomials were used, also with the Lden exposure metric 共Miedema and Vos, 2004兲. The data originate from one study of eight industries 共not seasonal兲 and two shunting yards. The A-weighted sound pressure levels used as the exposure variable in the wind turbine studies must be converted into the Lden metric to enable comparisons. The sound power level of a wind farm changes with wind speed, so the long-term equivalent level depends on the wind speed distribution at the hub. Van den Berg 共2008兲 suggested that A-weighted sound pressure levels capturing conditions at a wind of 8 m/s at 10-m height could be transformed into Lden values by adding 4.7⫾ 1.5 dB. These findings are based on the long-term measurement of wind speed at hub height of modern wind turbines, also taking into account the atmospheric states 共stable, neutral, or unstable兲 during the day and night and different locations 共coastal and inland兲. As meteorological data from the wind farm sites used in the present study were unavailable, this simplified transformation was used for the exposure variable in this study, i.e., 4.7 dB were added to the calculated immission levels. To allow comparisons between studies, Miedema and Vos 共1998兲 suggested standardized transformations of the proportion of annoyed respondents measured at different scales. The base is a scale from 0 共no annoyance at all兲 to 100 共very annoyed兲. The cutoff point for the proportion of respondents annoyed is 50 and for highly annoyed 72. The scale used in the present study uses two scale points in reporting no annoyance: 1—“do not notice” and 2—“notice, but not annoyed.” These two scale points were merged into one, to reduce the five-point scale to a four-point scale. Hence, with a cutoff point of 50 on a 0–100 scale, the proportion of respondents annoyed was represented by those reporting 4—“rather annoyed” and 5—“very annoyed.” Similarly, respondents reporting 5—“very annoyed” could be compared to those highly annoyed in previous studies. Only respondents who did not benefit economically from wind turbines were included, as it can be assumed that few respondents benefited economically from these other noise sources. The curves describing the dose-response relationship for J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

FIG. 3. 共Color online兲 Proportion of respondents annoyed 共a兲 and very annoyed 共b兲 by wind turbine noise outside their dwellings 共only respondents who did not benefit economically, n = 586兲 compared to the modeled response 关共A兲 percentage annoyed and 共B兲 percentage highly annoyed兴 to noise from road traffic, aircraft, and railways 共Miedema and Oudshoorn, 2001兲 and from industry and shunting yards 共Miedema and Vos, 2004兲. For wind turbine noise the median of sound immission levels in each 5-dB interval is at the abscissa.

sound sources other than wind turbines do not distinguish between outdoor and indoor responses. Here, outdoor annoyance with wind turbine noise was chosen for comparison. The comparison shows that the proportion of respondents annoyed with wind turbine noise below 50 dB共A兲 Lden is larger than the proportion annoyed with noise from all other noise sources except shunting yards 共Fig. 3兲. At higher sound levels, this is less certain due to the low number of respondents leading to large confidence intervals. VI. DISCUSSION

Noise from wind turbines was found to be more annoying than noise from several other sources at comparable Lden sound levels. The proportions of people annoyed by wind turbine noise lie between the proportions expected to be annoyed by noise from aircraft and from shunting yards. Like aircraft, wind turbines are elevated sound sources visible from afar and hence intrude both visually and aurally into private space 共Brown, 1987兲. A strong correlation between noise annoyance and negative opinion of the impact of wind turbines on the landscape was found in early studies of perceptions of wind turbines 共Wolsink and Sprengers, 1993兲; this was confirmed in the present study, as manifested by words such as “ugly,” “repulsive,” and “unnatural.” Three different landscapes were explored. Surprisingly, annoyance was highest in what was classified as built-up area, in this case, mostly small towns and villages. It cannot be excluded that reflections from buildings may have caused higher Pedersen et al.: Response to wind farm noise

641

sound levels than those calculated, though it is more plausible that nearby buildings would have reduced the noise. The higher annoyance levels found in towns could instead be interpreted as an effect of place attachment 共Giuliani and Feldman, 1993兲. In this view, new technical devices being deemed not beneficial for the living environment induce a negative reaction 共Lazarus and Cohen, 1977兲. This theory cannot, however, be confirmed from the present data set. Previously, the relatively high annoyance with shunting yard noise has partly been explained by the impulsive nature of some yard activities 共Miedema and Vos, 2004兲. Wind turbine sound also varies unpredictably in level within a relatively short time span, i.e., minutes to hours. It can be postulated that it could be even more important that neither type of noise ceases at night. In contrast, in areas with traffic noise and/or industrial noise, background levels usually return to lower levels at night, allowing residents to restore themselves psycho-physiologically. A large proportion of respondents in the present study reported hearing wind turbine sound more clearly at night, an observation supported by previous findings that, due to atmospheric conditions that are common over land in the temperate climate zone, nighttime immission levels can be higher than estimated from 10-m wind speeds using a neutral wind speed profile 共Van den Berg, 2007兲 and also because the average hub height wind speed at night is higher than the same wind in day time 共Van den Berg, 2008兲. In contrast, the near surface wind at night is often weaker in conditions that favor stronger high altitude winds, resulting in less wind-induced background sound from vegetation 共Van den Berg, 2007兲 with less capacity to mask the wind turbine sound or even distract attention for it. Taken together, this implies that nighttime conditions should be treated as crucial in recommendations for wind turbine noise limits. Using only the subsample that did not benefit economically from wind turbines in the comparisons with other noise sources could be questioned as the databases for the doseresponse curves for other sources than wind turbines do not take 共perceived兲 benefits into account. However, in contrast to the other noise sources 共in Fig. 3兲, wind turbines are special because they can provide direct profit to residents in a wind farm area. They could be owned by a single person or by a group of people, or the landowner could receive a yearly income. The benefits from the other noise sources are not as direct and not as clearly economical, but they could be taken into account in future studies with the aim to compare noise annoyance due to different sources considering the benefits of each source. There was great agreement as to how to describe the wind turbine sound. The dominant quality of the sound was swishing, a quality previously found to be the most annoying 共Pedersen and Persson Waye, 2004兲. Few respondents described the turbine sound as low frequency, in line with recent reports confirming that modern wind turbines do not produce high levels of 共audible兲 low-frequency sound 共Jakobsen, 2005兲. The proportion of annoyed respondents found by the present study was similar to that found by previous Swedish studies, indicating there were no cultural differences in the 642

J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

perception or appreciation of the sound between these two countries. However, annoyance was found to be significantly higher in the Dutch study in the 35–40-dB共A兲 interval. At these levels, it could be hypothesized that masking by background sound could have a large influence. The perceived difference could be due to the larger wind turbines included in the present study. Higher towers push the rotors to heights with stronger winds than found lower down, increasing the time a wind turbine operates and increasing differences between immission levels and the background sound levels of wind-induced noise in bushes and trees, especially at night when the atmosphere is stable for part of the time. This study found a stronger relationship between immission levels of wind turbine noise and annoyance than the previously reported Swedish studies. This could be due to the study design, which, rather than concentrating on sampling participants from only a few areas, sampled participants from all suitable wind farm areas in The Netherlands, thus avoiding the influence of uncontrollable local factors. The nonacoustical factor that had the highest impact on noise annoyance was economic benefit, which substantially decreased the probability of annoyance. As was expected, people benefiting economically from a noise source are less likely to be annoyed by it, though to the best of the authors’ knowledge this has not previously been demonstrated as clearly as in this study. The observed gap in annoyance between those benefiting economically and those who do not could be due to a more positive appraisal of the sound if it signifies profit. On the other hand, resentment against profiting neighbors among those not benefiting could have increased the annoyance in this group, also contributing to the gap. The study design with respondents from all over The Netherlands instead of fewer selected study areas should reduce the risk for local disputes to affect the results, unless these disputes, and the resentment they could cause, are occurring everywhere.

VII. CONCLUDING REMARKS

This study enlarges the basis for calculating a generalized dose-response curve for wind turbine noise usable for assessing wind turbine noise in terms of its environmental health impact, the number of people influenced by it, and, by extension, its role from a public health perspective. The study confirms that wind turbine sound is easily perceived and, compared with sound from other community sources, relatively annoying. Annoyance with wind turbine noise is related to a negative attitude toward the source and to noise sensitivity; in that respect it is similar to reactions to noise from other sources. This may be enhanced by the high visibility of the noise source, the swishing quality of the sound, its unpredictable occurrence, and the continuation of the sound at night. The study demonstrates that it is possible to model a highly needed generalized dose-response relationship for Northern Europe, and supposedly also for the rest of Europe and North America, if the different proportions of people benefiting economically from wind turbines in the different regions are taken into account. The study also Pedersen et al.: Response to wind farm noise

shows that mitigation measures can be directed to acoustical as well as non-acoustical factors that contribute to the impact of wind farms. ACKNOWLEDGMENTS

The study was financed by the European Union as a Specific Support Action, Contract No. 044628. The authors also thank former students Jan Oudelaar, Eildert Slim, and Rowan Rossing for their help, and Wind Service Holland for providing the wind turbine location data. Altman, D. G., Machin, D., Bryant, T. N., and Gardner, M. J. 共2000兲. Statistics With Confidence, 2nd ed. 共BMJ Books, London兲. Bengtsson, J., Persson Waye, K., and Kjellberg, A. 共2004兲. “Sound characteristics in low frequency noise and their relevance for the perception of pleasantness,” Acta. Acust. Acust. 90, 171–180. Bradley, J. S. 共1994兲. “Annoyance caused by constant-amplitude and amplitude-modulated sound containing rumble,” Noise Control Eng. J. 42, 203–208. Brown, B. B. 共1987兲. “Territoriality,” in Handbook of Environmental Psychology, edited by D. Stokols and I. Altman 共Wiley, New York兲. Calvert, G. A. 共2001兲. “Crossmodal processing in the human brain: Insights from functional neuroimaging studies,” Cereb. Cortex 11, 1110–1123. END 共2002兲. “European Noise Directive 2002/49/EC of the European Parliament and of the Council, of 25 June 2002, relating to the assessment and management of environmental noise,” European Parliament and Council. Geen, R. G., and McCown, E. J. 共1984兲. “Effects of noise and attack on aggression and physiological arousal,” Motiv. Emot. 8, 231–241. Giuliani, M. V., and Feldman, R. 共1993兲. “Place attachment in a developmental and cultural context,” J. Environ. Psychol. 13, 267–274. Hatfield, J., Job, R. F., Hede, A. J., Carter, N. L., Peploe, P., Taylor, R., and Morrell, S. 共2002兲. “Human response to environmental noise: The role of perceived control,” J. Behav. Med. 9, 341–359. ISO 共1996兲.“Attenuation of sound during propagation outdoors. Part 2: General method of calculation,” ISO 9613-2, International Organization for Standardization, Geneva. Jakobsen, J. 共2005兲. “Infrasound emission from wind turbines,” Low Freq. Noise, Vib., Act. Control 24, 145–155. Lazarus, R. S., and Cohen, J. B. 共1977兲. “Environmental stress,” in Human Behavior and Environment: Advances in Theory and Research, edited by I. Altman and J. F. Wohlwill 共Plenum, New York兲, Vol. 2. Miedema, H. M. E., and Oudshoorn, C. G. M. 共2001兲. “Annoyance from transportation noise; relationships with exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals,” Environ. Health Perspect. 109, 409–416. Miedema, H. M. E., and Vos, H. 共1998兲. “Exposure-response relationships for transportation noise,” J. Acoust. Soc. Am. 104, 3432–3445.

J. Acoust. Soc. Am., Vol. 126, No. 2, August 2009

Miedema, H. M. E., and Vos, H. 共2004兲. “Noise annoyance from stationary sources: Relationships with exposure metric day-evening-night level 共DENL兲 and their confidence intervals,” J. Acoust. Soc. Am. 116, 334– 343. Miedema, H. M. E., Vos, H., and de Jong, R. G. 共2000兲. “Community reaction to aircraft noise; time-of-day penalty and tradeoff between levels of overflights,” J. Acoust. Soc. Am. 107, 3245–3253. NZS 共1998兲. “The assessment and measurement of sound from wind generators,” New Zealand Standard 6808:1998, Standards Council of New Zealand, Wellington, New Zealand. Pedersen, E., Hallberg, L. R.-M., and Persson Waye, K. 共2007兲. “Living in the vicinity of wind turbines—A grounded theory study,” Qual. Res. Psychol. 4, 49–63. Pedersen, E., and Persson Waye, K. 共2004兲. “Perception and annoyance due to wind turbine noise: A dose–response relationship,” J. Acoust. Soc. Am. 116, 3460–3470. Pedersen, E., and Persson Waye, K. 共2007兲. “Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and wellbeing in different living environments,” Occup. Environ. Med. 64, 480–486. Pedersen, T. H., and Nielsen, K. S. 共1994兲. “Genvirkning af støj fra vindmøller 共Annoyance by noise from wind turbines兲,” Report No. 150, DELTA Acoustic and Vibration, Lydtekniske Institut, Copenhagen. Persson Waye, K., and Öhrström, E. 共2002兲. “Psycho-acoustic characters of relevance for annoyance of wind turbine noise,” J. Sound Vib. 250, 65–73. Stansfeld, S. A., and Matheson, M. P. 共2003兲. “Noise pollution: Nonauditory effects on health,” Br. Med. Bull. 68, 243–357. Van den Berg, F. 共2005兲. “The beat is getting stronger: The effect of atmospheric stability on low frequency modulated sound of wind turbines,” Low Freq. Noise, Vib., Act. Control 24, 1–24. Van den Berg, F. 共2007兲. “The sound of high winds: The effect of atmospheric stability on wind turbine sound and microphone noise,” Doctoral thesis, Rijksuniversiteit, Groningen, The Netherlands. Van den Berg, F. 共2008兲. “Criteria for wind farm noise: Lmax and Lden,” Proceedings of the Seventh European Conference on Noise control, EURONOISE, Acoustics ”08, Paris, France. VROM 共1999兲. Halndleiding Meten en Rekenen Insturielawaii (Manual for Measuring and Calculating Industrial Noise) 共Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, den Haag, The Netherlands兲. WHO 共2000兲. Guidelines for Community Noise, edited by B. Berglund, T. Lindvall, D. H. Schwela, and K.-T. Goh 共World Health Organization, Geneva兲. Wolsink, M., and Sprengers, M. 共1993兲. “Wind turbine noise: A new environmental threat?,” Proceedings of the Sixth International Congress on the Biological Effects of Noise, ICBEN, Nice, France, Vol. 2, pp. 235–238. Wolsink, M., Sprengers, M., Keuper, A., Pedersen, T. H., and Westra, C. A. 共1993兲. “Annoyance from wind turbine noise on sixteen sites in three countries,” Proceedings of the European Community Wind Energy Conference, Lübeck, Travemünde, pp. 273–276.

Pedersen et al.: Response to wind farm noise

643

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller - sagsnummer: 5114-00048. DASAM har med interesse læst forslaget til ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller. DASAM ser positivt på, at lavfrekvent støj fra vindmøller nu bliver underlagt de samme grænseværdier (GV) som lavfrekvent støj fra virksomheder om natten. DASAM mener imidlertid, at bekendtgørelsen ikke i tilstrækkeligt omfang beskytter mod sundhedsrisici ved støjgenerne, og foreslår derfor: - De generelle støjgrænser bør sænkes fra 39 dB(A) til 35 dB(A) - Der bør foretages en sundhedsfaglig vurdering af effekterne ved at introducere flere tusind vindmøller i Danmark -

Dette redegør vi for nedenfor: Med baggrund i aktuel viden om sammenhængen mellem støj fra vindmøller og effekter på mennesker samt den kritik der er rejst om kvaliteten af de foreslåede støjmålinger blandt andet fra Aalborg Universitet, er vi bekymrede for, om de foreslåede GVer for støj fra vindmøller sikrer tilstrækkeligt mod gener af at bo tæt på vindmøller. En række originalartikler og flere reviews viser, at mellem 10 og 40% af borgere, der bor tæt på vindmøller, føler sig generet eller meget generet af støjen, og det er vist, at antallet af generede personer stiger kraftigt, når støjen kommer over 35 dB (1-8). Generelt har det ikke været muligt at skelne mellem gener af henholdsvis støj og lavfrekvent støj. Flere af undersøgelserne tyder desuden på, at det at bo tæt på en vindmølle påvirker søvnkvaliteten, og i det seneste review konkluderes, at ”Wind turbine noise is causing noise annoyance and possible also sleep disturbance, which means that one cannot completely rule out effects on the cardiovascular system after prolonged exposure to wind turbine noise, despite moderate levels of exposure”(2). Flere casestudier beskriver vibroakustiske sygdomme og vindmøllesyndromet hos personer, der bor tæt på møller, men disse fund har ikke kunne bekræftes i de mere systematiske undersøgelser. De aktuelle GVer for støj, som er uændrede i det nye forslag til revision, er på 44 dB(A) ved 8 m/s (åbne land) og 39 dB(A) ved 8 m/s (støjfølsom arealanvendelse). I praksis vil støjbelastningen kunne være betydeligt højere, da der 1) ikke er skærpede GVer om natten, selvom det er veldokumenteret at støjdæmpningen kan mindskes med 3-15 dB om natten (910) og 2) at støjen kan stige ved højere vindhastigheder. For lavfrekvent støj foreslås som noget nyt en indendørs GV på 20 dB, hvor man dog som udgangspunkt accepterer, at GVen overskrides i 33% af nabohuse til vindmøller, hvilket Vivi Schlünssen (formand) Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Tine Rubak (sekretær) Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital

email: [email protected]

email: [email protected]

1

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin DASAM som udgangspunkt vurderer som uacceptabelt. Miljøstyrelsens beregningsmetoder af husenes isolationsevne ved lavfrekvent støj - herunder accepten af de mange overskridelser og den tvivlsomme brug af måleusikkerheder ved kontrolmålinger for støj har været kraftigt kritiseret af internationale eksperter i støj og akustik (11). I det tilsendte høringsmateriale er støj-isolationstallene sat op i forhold til tidligere; dette betyder at de beregnede indendørs niveauer af lavfrekvent støj bliver under 20 dB, selvom de reelt er betydeligt over 20 dB. Vi henviser til (11) samt til høringssvaret fra Aalborg Universitet for yderligere detaljer. Vi vurderer, at med de nuværende GVer for støj fra vindmøller vil et uacceptabelt antal borgere indenfor den afstand fra vindmøller som bekendtgørelsen regulerer være generet eller kraftigt generet af støjen. I de foreslåede grænser er der ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til særligt følsomme personer i befolkningen som pga. f.eks. forudbestående sygdom generes voldsommere af støj end befolkningen generelt. Der findes ikke undersøgelser, der belyser problemets omfang i Danmark, men baseret på udenlandske undersøgelser fra primært Sverige og Holland anbefaler DASAM, at støj GV sænkes fra de nugældende 39 dB(A), så der fremover ikke tillades mere end 35 dB(A) ved boliger ved en vindhastighed på 8 m/s. Der anbefales også at 35dB bruges som GV i støjsvage områder på landet – i dag vurderes de typisk under 44 dB GV. Herved bliver de danske GVer sammenlignelige med de svenske (12) og de new zealandske GVer (13). Baseret på den nuværende viden vil man forvente, at mindre end 10% af borgere, der bor i nærheden af vindmøller, så vil være generet af støjen. DASAM vurderer det som relevant, at Sundhedsstyrelsen foretager en sundhedsfaglig vurdering af effekterne ved som planlagt at introducere flere tusind vindmøller i Danmark. DASAM kan pege på en person, der kan påtage sig opgaven, hvis vi anmodes om dette, herunder komme med forslag til en evt. monitorering og evaluering af sundhedseffekter i fremtiden. Med venlig hilsen

Dansk selskab for Arbejds- og Miljømedicin v/formand Vivi Schlünssen lektor, speciallæge i Arbejdsmedicin, phd Institut for Folkesundhed, enhed for Miljø- og Arbejdsmedicin Aarhus Universitet e-mail [email protected] Tlf 2899 2499 eller 87168022

Vivi Schlünssen (formand) Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Tine Rubak (sekretær) Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital

email: [email protected]

email: [email protected]

2

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Referencer

1) Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. DELTA, marts 2011

2) Infrasound and low frequency noise from wind turbines: exposure and health effects; Environ. Res. Lett. 6 (2011) 035103 (6pp) 3) Health aspects associated with wind turbine noise – results from three field studies. Noise Control Eng J 59(1) 2011 4) Perception and annoyance due to wind turbine noise—a dose–response relationship; J. Acoust. Soc. Am. 116 (6), December 2004 5) Wind turbine noise, annoyance and self-reported health and well-being in different living environments; Occup Environ Med 2007;64:480–486 6) Response to noise from modern wind farms in The Netherlands; J. Acoust. Soc. Am. 126 2, August 2009 7) Health aspects associated with wind turbine noise—Results from three field studies; Noise Control Eng. J. 59 (1), Jan-Feb 2011) 8) Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life; Noise & Health, SeptOct 2011; 13:54,333-9) 9) Effects of the wind profile at night on wind turbine sound; Journal of Sound and Vibration; doi:10.1016/j.jsv.2003.09.050 10) Schneider, C.P.Accuracy of Model Predictions and the Effects of Atmospheric Stability on Wind Turbine Noise at the Maple Ridge Wind Power Facility, Lowville NY.2007 11) Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen, Steffen Pedersen, ”Miljøstyrelsens mystiske beregninger”, Kronik, Berlingske, 15. juni 2011 12 http://www.naturvardsverket.se/sv/Start/Verksamheter-med-iljopaverkan/Buller/Vindkraft/Riktvardenfor-ljud-fran-vindkraft/ 13 New Zealand Standard. Acoustics – Wind farm noise DZ 6808. REPORT DRAFT

Vivi Schlünssen (formand) Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Tine Rubak (sekretær) Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital

email: [email protected]

email: [email protected]

3

– en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

2009

REGIONERNES FOREBYGGELSESOPGAVER

Regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet af Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Faglig rådgivningsgruppe: Maj-Britt Laursen, Konsulent, Danske Regioner Lise Holten, Konsulent, Kommunernes Landsforening Jane Pedersen, Specialkonsulent, Region Nordjylland Lise Søndergaard, Sundhedskoordinator, Aalborg Sygehus Mette Kjølby, Kontorchef, Region Midtjylland Jens Rubak, Praksiskoordinator, Region Midtjylland Helle Rasmussen, Sundhedschef, Kolding kommune Anne Smetana, Chefkonsulent Region Syddanmark Margit Rasmussen, Chefkonsulent, Region Sjælland Ib Haurum, Chefkonsulent, Chefkonsulent, Region Hovedstaden Jean Hald Jensen, Sundhedskoordinator, Helsingør kommune Kategori: Vejledning Emneord: sundhedsloven, regioner, kommuner, forebyggelse, patientrettet forebyggelse, rådgivningsforpligtelse, sygehus, praksissektor Version 1.0 Versionsdato: 17. december 2009 Format: pdf Oplag: 1000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: 978-87-7104-026-5 (trykt) ISBN: 978-87-7104-025-8 (elektronisk) Udgivet af Sundhedsstyrelsen december 2009 Copyright: Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Telefon 70 26 26 36 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

Forord

Det er en løbende udfordring at sikre en sammenhængende og systematisk forebyggelsesindsats af høj kvalitet for patienter i et tiltagende specialiseret sundhedsvæsen. Der er fortsat brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem stat, regioner og kommuner for at løfte forebyggelsesopgaverne. Regionerne har med udgangspunkt i sundhedslovens §119, stk. 3 ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der foregår på sygehuset og i praksissektoren samt en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne med hensyn til deres forebyggelsesindsats. Denne vejledning rådgiver om måder at tilrettelægge de regionale forebyggelsesopgaver på og uddyber intentionerne med loven og de tilknyttede lovbemærkninger. Målgruppen for vejledningen er politikere, forvaltningschefer samt fagmedarbejdere i regioner og kommuner på de ansvarsområder, der har indflydelse på sundheden. Det er håbet, at vejledningen vil bidrage til løsningen af forebyggelsesopgaverne og medvirke til større systematik, kvalitet og sammenhæng i opgavevaretagelsen, både inden for regionen og på tværs af sektorerne. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke den faglige rådgivningsgruppe, der har bistået med rådgivning til vejledningsarbejdet og de mange høringsparter, der har kommenteret på udkast til vejledningen. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

1

2

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Indhold

1 Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

2 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

3

- Centrale aktører i forebyggelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - Rammer for den regionale forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - Forskning og kvalitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De regionale forebyggelsesopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8 11 13 17

4 Forebyggelse i praksissektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

5 Forebyggelse på sygehuset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

6 Regionernes rådgivning til kommunerne . . . . . . . . . . . . .

32

Bilag: Internationale strategier og resolutioner for forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

40

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

3

1 Læsevejledning

Vejledningen er delt op i tre dele: Den fælles første del (kapitel 2-3) diskuterer med udgangspunkt i sundhedslovens § 119, stk. 3 overordnet de regionale forebyggelsesopgaver samt rammerne for disse. De tværgående temaer forskning og kvalitet, som understøtter forebyggelsen, har et særligt fokus i denne første del. Den næste del af vejledningen (kapitel 4-5) omhandler forebyggelsesindsatserne i det regionale sundhedsvæsen, dvs. i praksissektoren og på sygehusene. I vejledningens sidste del (kapitel 6) belyses regionernes rådgivningsforpligtelse i relation til kommunernes forebyggelsesindsats. I princippet kan de to dele, forebyggelse i det regionale sundhedsvæsen og regionernes rådgivning til kommunerne, læses som to selvstændige og uafhængige vejledninger. Eftersom de er fastlagt i samme lovstykke, er de to dele her medtaget i én vejledning med en fælles indledning. Det gør at der kan forekomme visse overlap og gentagelser i vejledningen, som er nødvendige, for fuldstændighedens skyld. Indsat i teksten er fodnoter med litteraturhenvisninger, overvejende til Sund hedsstyrelsens faglige udmeldinger, samt tekstbokse med gode grunde til at forebygge – også i det regionale sundhedsvæsen.

4

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

2 Indledning

Ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende: Stat, regioner og kommuner samarbejder om at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorgrænserne. Samarbejdet gælder også de patientrettede forebyggelsesopgaver, der er et delt ansvar mellem regioner og kommuner som fastlagt i sundhedsloven, og hvorom de to parter indgår lovbundne sundhedsaftaler. Med sundhedsloven fra 2005 og strukturreformen i 2007 har organiseringen af forebyggelsen i Danmark ændret sig: Kommunerne har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og tilvejebringe forebyggende tilbud til borgerne lokalt, dvs. den borgerrettede forebyggelse. Kommunerne og regionerne har et fælles ansvar for at fremme sundhed og forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere hos patienter, dvs. den patientrettede forebyggelse. Vi lever længere Den danske middellevetid er steget over en lang årrække. Kvinder kan i gennemsnit forvente at leve, til de bliver 81 år og mænd til 76 års alderen. Når man lever længere, har man større risiko for flere leveår med kronisk sygdom og oftere brug for kontakt med sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen varetager den generelle sundhedsfaglige vejledning af regioner og kommuner om udførelse af opgaver efter sundhedsloven, herunder på forebyggelsesområdet, se bl.a. Sundhedsstyrelsens vejledning om kommunernes forebyggelsesopgaver fra 20071. Nærværende vejledning rådgiver om tilrettelæggelsen af den regionale forebyggelsesindsats efter sundhedslovens § 119, stk. 3. Formålet med vejledningen er at beskrive regionens forebyggelsesopgaver i henhold til denne lovparagraf og derigennem fagligt styrke den regionale forebyggelsesindsats. I vejledningen er der fokus på de muligheder, der er for at synliggøre, systematisere og videreudvikle den regionale forebyggelsesindsats, både indholdsmæssigt og organisatorisk, med det overordnede mål at sikre en bedre og mere ligeligt fordelt sundhed i befolkningen.

1

orebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. En vejledning til sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2, Sundhedsstyrelsen F 2007

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

5

Vejledningen præciserer opgavefeltet, men ikke den konkrete arbejdsdeling mellem aktørerne i region og kommune. Den specifikke opgave- og ansvarsfordeling i forhold til de patientrettede forebyggelsesopgaver skal fastlægges i sundhedsaftalerne eller i andre lokalt indgåede aftaler. Jf. sundhedslovens § 119, stk. 3 har den regionale forebyggelsesopgave to hensigter: • at tilbyde patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren • at rådgive kommunerne om varetagelsen af de kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsloven § 119 stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2 (dvs. kommunens etablering af sunde rammer og forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne). I bemærkningerne til Sundhedsloven påpeges det, at regionernes forebyggelsesopgave især knytter sig til den patientrettede forebyggelse, herunder samarbejdet med kommunerne om indsatsen i forhold til borgere med kronisk sygdom. Regionerne forudsættes samtidig at få tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelse. Det er væsentligt, at kvalitetsudviklingen sker parallelt i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen og følger fælles standarder. Regionernes opgaver i forhold til de tværgående opgaver vil desuden finde sted i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med kommunerne. Herved vil regionerne få en viden som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejde, erfaringer mv., mellem kommunerne i regionen. Regionerne kan derudover i samarbejde med kommunerne bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering.

6

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Ud over hvad der fastlægges i § 119, stk. 3, er der beskrevet mere specifikke regionale patientrettede forebyggelsesopgaver i en række andre paragraffer i sundhedsloven og tilhørende bekendtgørelser, fx forebyggende sundhedsydelser til børn og unge hhv. svangre, specialiseret tandpleje til børn og unge, vaccinationer, m.m., som denne vejledning kun berører perifert. I forhold til vejledning på disse konkrete områder henvises til Sundhedsstyrelsens specifikke anbefalinger, vejledninger og øvrige rådgivning. Ud over de i loven nævnte opgaver i praksissektoren og sygehusvæsen har regionerne som arbejdsgiver mulighed for at styrke forebyggelsen. Det gælder også inden for de andre ansvarsområder, regionen bestrider. Disse opgaver ligger dog uden for denne vejlednings område. Samarbejdet mellem de regionale ansvarsområder er en vigtig forudsætning for en vellykket sammenhængende forebyggelsesindsats. Dette samarbejde er imidlertid heller ikke omfattet af vejledningen.

Sundheden er ulige fordelt Personer med lav socioøkonomisk status eller med kort uddannelse har en højere risiko for sygdom, nedsat livskvalitet og tidlig død end andre. Derfor er det nødvendigt, at forebyggelsesindsatserne differentieres i forhold til forskellige befolkningsgruppers levevilkår, sundhedsadfærd og ressourcer og særligt, at de tænkes ind i allerede eksisterende tilbud og ydelser. Strukturelle forebyggelsestiltag vil alt andet lige gavne udsatte borgere mest.

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

7

3 De regionale forebyggelsesopgaver

Regionens opgaver på forebyggelsesområdet knytter sig specielt til den patientrettede forebyggelse og gælder såvel for patienter med somatiske som med psykiske sygdomme. Dertil kommer som nævnt rådgivningsforpligtelsen i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats, såvel borgerrettet som patientrettet. Derimod har regionen ikke ansvar for at udføre borgerrettet forebyggelse. I dette kapitel redegøres overordnet for de regionale forebyggelsesopgaver og væsentlige principper, rammer, begreber og aktører i relation hertil. Forskning og kvalitet drøftes som tværgående og understøttende funktioner for forebyggelsesindsatsen. Vejledningen bygger på følgende faglige strategiske principper fra Sundheds styrelsen, som bør være pejlemærker i regionernes opgavevaretagelse på forebyggelsesområdet: Faglige principper for den regionale forebyggelsesindsats Patientrettet forebyggelse skal på dagsordenen Prioritering af forebyggelsen i sundhedsvæsenet og blandt beslutningstagere, herunder i alle sundhedsrelaterede strategier og planer, er en forudsætning for en effektiv forebyggelsesindsats. Forebyggelse skal systematisk indgå i patientforløb Forebyggelse skal systematisk indtænkes i behandlingsindsatserne og i samarbejdet om patienterne på tværs af sektorgrænser. Patienterne i centrum Det er patienter og pårørendes ressourcer, motivation og tilbagemeldinger, der skal være omdrejningspunktet i den patientrettede forebyggelsesindsats. Behandlingsmiljøet skal fremme sundheden Behandlingsmiljøets rammer og rutiner skal være så sundhedsfremmende som muligt til gavn for både patienter og ansatte.

8

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Samarbejde er en forudsætning God organisering og dialog på tværs af fag- og sektorgrænser er nødvendig i den patientrettede forebyggelse. Høj kvalitet kræver kompetencer Forebyggelsesydelser af høj kvalitet kræver et forebyggelseskompetent og lærende sundhedsvæsen. Forskning og kvalitetsudvikling understøtter forebyggelsen Forskningsbaseret viden bidrager til at tilrettelægge, monitorere og evaluere omkostningseffektive forebyggelsesindsatser af høj kvalitet. Via de lovbundne sundhedsaftaler er regionerne og kommunerne i regionen forpligtet til at indgå aftaler om arbejdsdeling, sammenhæng, dialog m.v. om en sammenhængende forebyggelsesindsats over for patienter med behov herfor, jf. bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og til hørende vejledning, se side 15. Regionerne og kommunerne i regionen skal i regi af sundhedsaftalerne lokalt aftale arbejdsdelingen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, herunder fx hvem der konkret skal forestå de enkelte patientrettede forebyggelsestilbud. Regionerne kan, i tillæg til hvad der er fastlagt i sundhedsaftalerne, sikre implementering af forebyggelsestilbud i samarbejde med andre aktører og fx indgå aftaler om præoperative forebyggelsestilbud2 med kommunerne eller private udbydere (fx patientorganisationer og apoteker). Regionerne har således et solidt fundament og gode muligheder for at varetage og videreudvikle forebyggelsesarbejdet, herunder at løfte rådgivningsforpligtelsen over for kommunerne i relation til de lokale forebyggende indsatser på udvalgte områder og formidle samarbejde, erfaringer m.v. mellem kommunerne i regionen. Det regionale sundhedsvæsen omfatter praksissektoren med almen praksis som en væsentlig aktør, samt sygehusene i regionen. Forebyggelsesindsatserne kan her både ske i relation til den konkrete sygdomsbehandling og som en intervention med udgangspunkt i patientens samlede helbredstilstand og risikoprofil. Læs mere om opgaverne i kapitel 4 om forebyggelse i praksissektoren og kapitel 5 om forebyggelse på sygehuset.

2 Præoperativ forebyggelse: Forebyggelsesindsats der tilbydes patienter forud for operation med henblik på at opnå et så komplikationsfrit operationsforløb som muligt. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området: http://www. sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Regioner%20og%20forebyggelse/Forebyggelse%20paa%20sygehuse/ Praeoperative%20anbefalinger.aspx.

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

9

Nedenfor diskuteres kort centrale begreber i relation til den regionale forebyggelsesindsats. Centrale forebyggelsesbegreber i denne vejledning • Forebyggelse og sundhedsfremme vil overordnet sige, at man sø-

ger at undgå, at sygdom opstår og videreudvikler sig og sigter på at fremme sundhed, bl.a. ved at styrke de individuelle ressourcer, sociale sammenhænge og samfundsmæssige rammer, der påvirker vores sundhedstilstand og -adfærd. • Borgerrettet forebyggelse: forebyggelse rettet mod raske borgere.

Borgerrettet forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og forebygge, at sygdom og ulykker opstår og retter sig mod hele befolkningen eller udvalgte risikogrupper. • Patientrettet forebyggelse: Forebyggelse, der søger at undgå at syg-

dom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Man kan tale om to slags patientrettet forebyggelse:

a) Sygdomsspecifik forebyggelse: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til den sygdom, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Fx rygestopintervention hos en patient med KOL eller kostvejledning og patientuddannelse til patienter med diabetes.

b) Generel forebyggelse i sundhedsvæsenet: Patientrettet forebyggelse, der relaterer sig til patientens generelle sundhedstilstand og ikke kun til den årsag, der er anledning til den konkrete kontakt med sundhedsvæsenet. Målet er at forebygge, at yderligere sygdom opstår (multisygdom/komorbiditet). Indsatsen kan tage udgangspunkt i patientens risikoprofil og fx være et tilbud om rygestop til rygere med ikke-rygerelateret kronisk sygdom.

Ovenstående definitioner tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikation om terminologi på folkesundhedsområdet: Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005.

10

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Der er en glidende overgang mellem borger- og patientrettede forebyggelsesopgaver, idet man ofte benytter sig af de samme tilbud og metoder. Områderne er under stadig udvikling. Dertil kommer, at der ofte vil være en tæt sammenhæng mellem patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Der vil oftest indgå elementer af patientrettet forebyggelse i rehabiliteringsforløb. Den nærmere afgrænsning af rehabiliteringsopgaverne ligger uden for denne vejlednings rammer. Centrale aktører i forebyggelsen Myndighedsansvaret på forebyggelsesområdet er fordelt mellem regioner, kommuner og stat, mens en række andre aktører bidrager aktivt til implementering af forebyggelsesopgaverne. Dette afsnit omhandler de væsentligste aktører på forebyggelsesområdet. Regionernes forebyggelsesopgaver løses i et felt med mange andre væsentlige aktører og samarbejdsparter: Centrale aktører på forebyggelsesområdet Sundhedsstyrelsen Frivillige organisationer

Patientorganisationer

Kommuner

Borger Sygehuse Patient

Private aktører

Almen praksis

Øvrig praksissektor

Region

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

11

Regionen Regionen er myndighed for sygehussektoren i den pågældende region og ansvarlig for den patientrettede forebyggelsesindsats her. Regionen har ligeledes ansvaret for at tilvejebringe tilbud i praksissektoren gennem indgåelse af overenskomstaftaler med sektoren, herunder om forebyggelsesydelser i almen praksis. Endvidere kan regionerne, i samarbejde med kommunerne, varetage tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. borgerrettet forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering. Regionens samarbejde med kommunerne om den patientrettede forebyggelse fastlægges i sundhedsaftalerne, og dertil skal regionen understøtte det kommunale forebyggelsesarbejde gennem rådgivning, se kapitel 6. Regionerne og kommunerne bør med afsæt i sundhedsaftalen og på grundlag af monitorering af sundhedstilstanden aftale, hvordan regionen kan målrette dels deres forebyggelsesindsats, dels deres rådgivning til de lokale behov, muligheder og udfordringer i kommunerne. Samarbejdet med kommunerne gælder både det kommunale sundhedsområde og andre kommunale myndighedsområder og ydelser, som er relevante for sundhedsindsatsen. Regionerne har organiseret sig forskelligt med hensyn til at varetage forebyggelsesopgaverne. Det virker hensigtsmæssigt at trække på eksisterende dialogfora og samarbejdsstrukturer, herunder sundhedsaftaleorganisationen med kommunerne, frem for at skabe nye parallelle organiseringer med henblik på at løfte forebyggelsen. Man kan med fordel arbejde systematisk med forebyggelsen på tværs af de regionale ansvarsområder. Kommunen Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelsesindsats og varetager derudover patientrettede forebyggelsesopgaver i et delt ansvar med regionen. Kommunen har et medansvar for at sikre sammenhængende patientforløb, specielt for patienter (uanset alder) med kronisk eller langvarig sygdom. Det gøres bl.a. ved indgåelse af sundhedsaftaler med regionsrådene. Kommunens sundhedsområde og andre relevante myndighedsområder samarbejder således med almen praksis og sygehusene om de patientrettede forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen På statsligt niveau varetager Sundhedsstyrelsen nationale opgaver på forebyggelsesområdet, herunder udarbejdelsen af faglige vejledninger og anbefalinger til sundhedsvæsenet samt information af befolkningen om særlige sundhedsforhold. Sundhedsstyrelsen følger befolkningens sundhedstilstand og rådgi-

12

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

ver centrale og decentrale myndigheder, herunder regioner og kommuner, vedr. forebyggelsesfaglige områder. Som led heri udgiver Sundhedsstyrelsen løbende anbefalinger og rådgivningsmaterialer vedrørende mere konkrete fagområder inden for forebyggelse og sundhedsfremme, fx vedr. ulighed i sundhed, mental sundhed, dokumentation af forebyggelsesmetoder og etiske aspekter. Materialerne er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. Embedslægerne er placeret decentralt i Sundhedsstyrelsens lokale kontorer i hver region og har bl.a. som opgave at rådgive lokale myndigheder i sundhedsfaglige problemstillinger. Embedslægerne kan på forespørgsel rådgive såvel region som kommuner om samfundsmedicinske spørgsmål, fx relateret til sundhedslovgivning, miljø- og socialmedicin, epidemiologi, statistik m.v. Sundhedsstyrelsen er løbende i dialog med regioner og kommuner om udviklingen af forebyggelsesindsatserne på baggrund af styrelsens nationale overvågnings- og rådgivningsforpligtelse. Mens Sundhedsstyrelsens forebyggelsesrådgivning og -initiativer er fælles for alle regioner og kommuner, kan regionernes og kommunernes egen forebyggelsesdialog udspringe af viden om lokale sundhedsforhold og behov, og dermed i højere grad tilpasses nærmiljøet. Andre aktører En række frivillige organisationer og private aktører bidrager ligeledes til at skabe sunde rammer og etablere særlige patientrettede forebyggelsestilbud lokalt. Regionerne har mulighed for at indgå partnerskaber med relevante aktører med henblik på at løfte forebyggelsesopgaverne for patienterne. Der er gode erfaringer med fx patientorganisationer, som varetager tilbud inden for patientuddannelse, -netværk og information, mens andre aktører tilbyder rygestopkurser, kostvejledning eller fysisk aktivitet til udvalgte patientgrupper. Hvis private aktører leverer forebyggende ydelser som led i sundhedsaftalerne, bør deres funktion og opgavevaretagelse beskrives i aftalen. Rammer for den regionale forebyggelse En række internationale, nationale og regionale styringsredskaber skaber rammerne for den regionale forebyggelse. Afsnittet beskriver disse redskaber og centrale faglige værktøjer og påpeger særlige muligheder for at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i den regionale sundhedsplanlægning, implementering og monitorering. Internationale strategier Danmark har også engageret sig internationalt som medunderskriver af internationale politikker på forebyggelsesområdet, ligesom flere regioner arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i internationale partnerskaber, fx som led i forsknings- og udviklingsprojekter. Det kan derfor være nyttigt at kende

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

13

til internationale politikker og strategier, der har betydning for forebyggelsesområdet, se bilag. Nationale strategier, programmer og handlingsplaner Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet, de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010, fokuserer på forebyggelse af otte store folkesygdomme og deres risikofaktorer og fastlægger målet om, at ”forebyggelse bliver en integreret del af sundhedsvæsenets opgaver på linje med undersøgelse, behandling og pleje – og med tilbud, som svarer til patienternes motivation og behov”. Sund hele livet peger desuden på udfordringen med den fortsatte udbredelse og udvikling af effektive forebyggelsestilbud i sundhedsvæsenet. Regeringens Sundhedspakke 2009 har en målsætning om, at middellevetiden skal øges med tre år i løbet af ti år. I den tilhørende nationale handlingsplan for forebyggelse fremhæves en målrettet indsats over for de væsentligste risikofaktorer for udvikling af langvarig, kronisk og livsforkortende sygdom – usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Handlingsplanen formulerer 30 konkrete initiativer, der først og fremmest sigter på en borgerrettet og strukturel forebyggende indsats. Regionerne nævnes eksplicit i relation til samarbejdet om national monitorering af befolkningens sundhed og sygelighed på kommuneniveau. Nationale strategier og handlingsplaner på konkrete sygdomsområder, fx psykiatri- og kræftområdet har fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats generelt og specifikt i sundhedsvæsenet. Regionale strategier, politikker og sundhedsplaner Erfaringer viser, at overordnede tværgående regionale strategier kan bidrage til at skabe synlighed, synergi og samarbejde om fælles mål for arbejdet. Regionerne kan vælge at udarbejde strategier eller politikker for forebyggelsesarbejdet suppleret med implementeringsaftaler. Ofte er udgangspunktet den regionale sundhedsprofil, der synliggør forebyggelsesmuligheder og -behov og fører til formulering af konkrete målsætninger for indsatsen. Lige så vigtig som det færdige produkt er selve processen omkring udarbejdelsen af politikken. Det handler bl.a. om at sikre inddragelse af politikere og sundhedsbrugerråd samt en bred involvering af de faglige miljøer med henblik på at skabe ejerskab og berede vejen for implementering af politikken. Ledelsesmæssig prioritering og opbakning, gerne på tværs af enheder og ansvarsområder, er vigtig. Regionerne skal udarbejde sundhedsplaner for den samlede virksomhed på sundhedsområdet, herunder planer for sygehus, praksis og psykiatri, og skal, i henhold til sundhedslovens § 206, stk. 2, som led heri indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.

14

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Overvejelser om patientrettet forebyggelse, herunder planlægning af den forebyggende indsats i sygehusvæsenet, i almen praksis og i speciallægepraksis bør indgå i planerne, således at forebyggelsesindsatsen prioriteres og tænkes ind i sundhedsplanarbejdet. Det kan fx ske ved udarbejdelse af strategier for folkesundhed, ældreplaner, forebyggelsesaftaler med de enkelte sektorer m.m. Sundhedsaftaler Regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftaler (jf. § 205 i sundheds loven), om arbejdsdelingen og samarbejdet på obligatoriske indsatsområder på sundhedsområdet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler3 fastlægger de konkrete indsatsområder og krav til sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fra 2009 uddyber disse nærmere4. Der er herudover mulighed for at indgå frivillige aftaler på andre områder. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, er et obligatorisk indsatsområde med selvstændige krav til indhold i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalerne omfatter desuden indsatsområdet de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, som er reguleret af sundhedsloven § 120126. Formålet med sundhedsaftalen på dette område er at sikre, at borgere og patienter med behov tilbydes en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats. Aftalen kan være en anledning til at sikre fokus og prioritering af særlige fælles forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i region og kommuner rettet mod udvalgte risikofaktorer, kroniske sygdomme, målgrupper og arenaer. I den forbindelse er det oplagt, at regionens rådgivningsforpligtelse over for kommunerne aftales nærmere. Planlægning og opfølgning på sundhedsaftalerne samt organiseringen omkring dem er vigtige anledninger til at styrke samarbejdet og udviklingen af den regionale forebyggelse, herunder en konkretisering af rådgivningsforpligtelsen. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammer for kronisk sygdom er et vigtigt redskab til at skabe sammenhæng og systematik i indsatsen over for patienter med en konkret kronisk sygdom, uanset alder, på tværs af sektorer og faggrupper. Med baggrund i Sundhedsstyrelsens generiske model kan regioner og kommuner med fordel videreudvikle forløbsprogrammerne med henblik på at styrke integrationen af sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing i programmerne. 3 Sundheds- og forebyggelsesministeriets Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, BEK nr. 778 af 13.08.2009 4 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, VEJ nr. 9698 af 21/08/2009, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

15

Dette vil bidrage til at sikre og systematisere sammenhængende forebyggelsesforløb på tværs af sektorgrænserne. I den forbindelse er kommunikationen mellem praksis og sygehus og praksis og kommunerne central, ligesom dialogen mellem sygehus og kommuner. Den Danske Kvalitetsmodel omfatter standarder for samarbejdet mellem sygehus og primærsektoren (standard nr. 2.17.1-3). Patientens forebyggelsesbehov og iværksatte interventioner samt aftaler om opfølgning bør klart fremgå af såvel henvisninger som epikriser med henblik på at styrke kvaliteten og sammenhængen i forebyggelsesforløbet på tværs af sektorerne for patienten. Elektroniske henvisninger, statusmeddelelser og epikriser vil kunne lette dialogen om forebyggelsesforløbene mellem aktørerne. Udviklingspotentialer på området omfatter ”patientens forløbsprogram”, der er et forløbsprogram set fra patientens perspektiv med bl.a. patientinformation, værktøjer og uddannelse, der kan understøtte forløbet for patienten. Elektroniske beslutningsværktøjer baseret på evidensbaserede kliniske retningslinjer vil ligeledes kunne styrke patientforløbene, herunder den patientrettede forebyggelse. Pakkeforløb Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med kliniske arbejdsgrupper udarbejdet pakkeforløb for alle kræftformer samt pakkeforløb inden for hjerteområdet. Et pakkeforløb er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder om diagnostiske undersøgelser samt behandling, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbet starter ved begrundet mistanke om sygdom og slutter ved første kontrolbesøg efter færdigbehandling. Der arbejdes tillige fra centralt hold på at få integreret rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse i pakkerne. Sundhedsprofiler Efter aftale med de involverede parter5 skal alle regioner fra 2010 udarbejde sundhedsprofiler med udgangspunkt i en national sundhedsprofil og stille dem til rådighed for kommunerne. Sundhedsprofiler afdækker befolkningens sundhedstilstand og sundhedsadfærd, og de er et godt redskab til at inspirere, dagsordenssætte, planlægge og evaluere fremtidige forebyggelsesindsatser. Den nationale sundhedsprofil indeholder 51 obligatoriske og standardiserede spørgsmål og er dermed sammenlignelig på tværs af regioner og kommuner og giver desuden større mulighed for benchmarking. Den nationale sundhedsprofil skal gennemføres hvert 4. år og på samme tidspunkt i alle regioner. Resultaterne kan kobles med oplysninger fra de centrale registre. 5 Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed har i 2008 indgået aftale om organisering og finansieringen af den nationale sundhedsprofil

16

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

En sundhedsprofil for alle regionens kommuner kan bruges som prioriteringsredskab og på den baggrund medvirke til at initiere forebyggelsesindsatser både regionalt, for klynger af kommuner og for den enkelte kommune. Forskning og kvalitet På behandlingsområdet arbejder regionerne i videst muligt omfang evidensbaseret og kvalitetssikret. Der er stadig meget, vi ikke ved om den bedste tilrettelæggelse af effektive og sammenhængende forebyggelsesforløb, og der er brug for ny viden på området. Forskning og kvalitetsarbejde understøtter tilrettelæggelsen af forebyggelsesindsatserne. Dette afsnit giver nogle pejlemærker for regionernes forskningsforpligtelse og ser på muligheder for at styrke kvalitetsarbejdet i relation til forebyggelse 6. Forskning Forskningsforpligtelsen på sundhedsområdet er først og fremmest placeret i regionerne, mens kommunerne skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde, jf. sundhedslovens § 194. Regionernes forpligtelse til forskning gælder hele sundhedsområdet, herunder både den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. Af bemærkningerne til sundhedsloven fremgår, at regionernes forskningsforpligtelse omfatter forskning på sygehuse samt i praksissektoren, hvor forskningsarbejde sker som led i overenskomstaftalerne. Herudover skal regionerne i samarbejde med kommunerne bidrage til forskning, der relaterer sig til de kommunale sundhedsydelser. Det vil typisk være sundhedstjenesteforskning, hvor fokus særligt er at styrke patientforløbet og det tværsektorielle samarbejde samt at optimere opgavefordelingen mellem primær- og sekundærsektor, men naturligvis også klinisk forskning som grundlag for udvikling af ydelserne i fx hjemmesygeplejen. Regionerne skal således bidrage til, at der genereres ny viden og til at understøtte, at forebyggelsesindsatser tilrettelægges i henhold til den aktuelt bedste viden om årsager til og udbredelse af sygdom, effekter af indsatserne og den mest hensigtsmæssige implementering af disse. Det vil være centralt at inddrage borgere og patienters hverdagsliv og arbejde målrettet på at få mere viden om tilrettelæggelse af differentierede forebyggelsesindsatser. Regionen har gode forudsætninger for og bør formidle samarbejdet mellem forskning og praksis og være den koordinerende part mellem kommunerne og relevante forskergrupper. Det vil i den forbindelse være relevant, at regionen har eller kan trække på kompetencer inden for centrale forebyggelsesdiscipli6 Sundhedsstyrelsen har oprettet ”Evidensbasen: forebyggelse”, der indeholder to kategorier af publikationer om evidens i forebyggelsen: 1. evidensrapporter om effekten af forskellige forebyggelsesmetoder og 2. generel rådgivning om evidensbaseret forebyggelse. Se www.sst.dk/evidensbasen

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

17

ner, herunder epidemiologi, statistik, almen medicin, arbejdsmedicin, miljømedicin og socialmedicin, sociologi, sundhedspædagogik, sundhedsøkonomi, sundhedstjenesteforskning, sundhedspsykologi, etik7, evaluering og implementering. Dette kan eventuelt etableres i form af kombinationsstillinger mellem universitet og region af samme type, som allerede findes på det kliniske område. Flere regioner har allerede etableret et veludviklet samarbejde med forskningsinstitutioner, der understøtter regionernes og kommunernes forebyggelsesplanlægning og -praksis. Et sådant forsknings-praksis-samarbejde sikrer adgang til kompetencer, som de færreste kommuner selv har adgang til og giver mulighed for et integreret langsigtet samarbejde mellem regioner, kommuner og universiteter til gavn for alle parter. Forskningssamarbejdet mellem kommuner, regioner og forskningsinstitutioner bør bl.a. omfatte de områder, hvor kommunerne har brug for viden, herunder effekten af forebyggelsesindsatser samt viden om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af disse indsatser. Ud over den egentlige forskning kan kommunerne støttes i dataindsamling og monitorering samt gennemførelse af lokale kontekstafhængige analyser8. Kvalitet Som fastlagt i sundhedsloven påhviler det regioner og kommuner at sikre, at sundhedsvæsenets ydelser, herunder også patientrettede forebyggelsesydelser, tilbydes sammenhængende og er af en høj kvalitet. Sundhedsaftalerne understøtter, på baggrund af sundhedslovens § 193, kvalitetsudviklingen af den patientrettede forebyggelse. Kvalitetsudvikling bør, jf. Sundhedsstyrelsens nationale strategi for kvalitets udvikling i sundhedsvæsnet9, basere sig på WHO’s fem kvalitetsmål: • • • • •

Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet

Der er i de kommende år brug for en styrket indsats, hvor det eksisterende kvalitetsarbejde i forebyggelsen fastholdes og systematisk videreudbygges i regionerne (og kommunerne). I den forbindelse findes der allerede en række kvalitetssikringsværktøjer, som regionerne (og kommunerne i fællesskab) bør benytte sig af og fra starten medtænke i forebyggelsesindsatserne:

7 Vedr. etik, se Sundhedstyrelsens publikation ”Etik i forebyggelse og sundhedsfremme”, Sundhedsstyrelsen, 2009 8 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen, 2009 9 Sundhedsstyrelsen. Det nationale råd for kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen, 2002

18

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

• Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt og tværgående kva-

litetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv og bygger på akkreditering. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) koordinerer udviklingen af DDKM og står for driften af den. I den forbindelse er der udviklet 4 specifikke standarder med tilhørende indikatorer for forebyggelse og sundhedsfremme på sygehuse (standard nr. 2.16.1-4). Alle offentlige og udvalgte private sygehuse skal være akkrediteret inden 2012. Standardimplementering på det kommunale område er undervejs og er frivillig for kommunerne. • Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) er et kvalitetsudviklingsprojekt på

sygehusområdet, der blev etableret i 1999 og omfatter 10 sygdomsgrupper, herunder KOL og Diabetes, for hvilke der er defineret standarder og indikatorer. Sygdomsgrupperne er udvalgt på baggrund af hyppighed, alvorlighed og kompleksitet i patientforløbet og kvalitetsindikatorerne indgår i de sygdomsspecifikke akkrediteringsstandarder i DDKM, se ovenfor. • Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed - DAK-E er de praktiserende lægers

og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling af almen praksis. DAK-E arbejder med kvalitetsudvikling af almen praksis gennem bl.a. implementering af det såkaldte datafangstmodul til alle lægesystemer. Gennem samarbejdet med DAK-E kan regionerne bidrage til at sætte øget fokus på forebyggelse og kvalitetsudvikle indsatsen over for de kronisk syge i almen praksis. • Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) sætter fokus

på sygehuspatienters oplevelser og erfaringer og er et redskab til udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet. Undersøgelserne er siden år 2000 foretaget hvert andet år, men vil fra 2009 blive gennemført hvert år omfattende somatiske patienter på både offentlige og private sygehuse. LUP kan således yde et vigtigt bidrag til regionerne i forbindelse med kvalitetsudvikling inden for forebyggelsesområdet. Der forestår et udviklingsarbejde med at sikre tværsektoriel kvalitetssikring af patientforløb, dvs. akkreditering på tværs af sygehus og kommune. Implementering og monitorering af de eksisterende DDKM-forebyggelsesstandarder på syge husene og DAK-E-projektet i almen praksis bliver vigtige regionale opgaver, der vil bidrage til at synliggøre og styrke forebyggelsesindsatserne.

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

19

4 Forebyggelse i praksissektoren

Dette kapitel handler først og fremmest om almen praksis rolle på forebyggelsesområdet, herunder de forebyggelsesopgaver, som almen praksis’ kan eller skal varetage. Også på andre praksisområder, fx i speciallægepraksis og fysioterapipraksis, varetages opgaver, der kan betegnes som patientrettet forebyggelse. Almen praksis’ forebyggelsesopgaver Almen praksis’ har en central rolle i forhold til forebyggelse af sygdom, idet de fleste borgere er i kontakt med almen praksis flere gange i løbet af et år. Almen praksis kendskab til den enkelte patients sundhedstilstand og livssituation over tid, koblet med et godt lokalkendskab, giver nogle særlige forudsætninger og muligheder for at varetage det forebyggende arbejde. Undersøgelser viser, at borgere generelt er motiveret for at tale om forebyggelse, når de kommer til deres praktiserende læge. Dette giver almen praksis en enestående lejlighed til at tale om forebyggelse og livsstilsændringer med alle patientgrupper, såvel børn som voksne samt patienter med og uden kronisk sygdom. Almen praksis bør derfor inkludere forebyggelse mere systematisk i opgavevaretagelsen. Almen praksis’ forebyggelsesopgaver I relation til patientforløbet bør almen praksis’ forebyggelsesindsats omfatte: • Identifikation, registrering og opfølgning af patientens risikofak torer • Tidlig opsporing af og tidlig intervention over for sygdom • Vurdering af behov for forebyggelsestilbud, herunder patientuddannelse og præoperative forebyggelsesindsatser • Information, motivation og aktiv medinddragelse af patienter, der har behov for forebyggende tilbud • Vurdering af patientens ressourcer med henblik på en behovstilpasset indsats • Etablering af relevante forebyggelsestilbud • Henvisning efter lokale aftaler til relevante kommunale og regionale forebyggelsestilbud • Iværksættelse og justering af medicinsk forebyggende behandling, evt. i samarbejde med sygehuset

20

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Almen praksis varetager vigtige sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver, både inden for generel forebyggelse og som led i behandlingen af patienter med kronisk sygdom (sygdomsspecifik forebyggelse). I det følgende beskrives de eksisterende tilbud og aftaler om forebyggelse i almen praksis, ligesom en række kerneopgaver uddybes. Der gives herudover eksempler på patientrettede forebyggelsesydelser i andre dele af praksissektoren. Tilbud til patienter med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hovedvægten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom lægges i almen praksis og i det kommunale sundheds væsen10, 11 og ikke i sygehusvæsenet. En hensigtsmæssig opgavefordeling i forhold til den patientrettede forebyggelse er, at almen praksis identificerer og motiverer de patienter med kronisk sygdom, der har behov for forebyggende tilbud. Almen praksis kan indgå lokale aftaler med kommunen om, at lægen efter en individuel vurdering af patienten kan henvise patienten til specifikke forebyggende tilbud, fx rygestoptilbud, kostvejledning, træningstilbud og patientuddannelse. Almen praksis har derudover ansvaret for den grundlæggende medicinske forebyggende indsats, eventuelt i samarbejde med sygehuset. En kerneopgave i almen praksis er at varetage tovholderfunktionen for patienter med kronisk sygdom, uanset patientens alder. Funktionen er fx beskrevet i Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogram for kronisk sygdom,10. Tovholderfunktionen kræver samarbejde med dem, der indgår i patientens samlede forløb, fx praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, sygehusafdelinger og kommunen. Varetagelse af tovholderfunktionen forudsætter således, at lægen har viden og overblik over patientens forløb også i andre dele af sundhedsvæsenet. Der ligger en særlig ufordring i at sikre relevante forebyggelsesindsatser til etniske patienter og socialt udsatte patienter med kronisk sygdomme. Dertil kommer at inddrage og yde relevant støtte til pårørende til patienter med kronisk sygdom12. Speciallægepraksis og fysioterapipraksis m.fl. kan varetage forebyggelsesydelser i forhold til afgrænsede patientgrupper med kroniske sygdomme, fx opsporing, vurdering og iværksættelse af relevante interventioner. Det kan være med henblik på at forebygge forværring af sygdommene, fx øjenlæger og fodterapeuter, der udfører forebyggende kontroller af diabetespatienter. 10 Patienter med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 2005 11 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen, 2008 12 Pårørende. Lær at leve med andres sygdom. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2009

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

21

Tilbud til gravide, børn og unge Almen praksis indgår i svangreomsorgen og i de forebyggende sundhedsydelser for børn og unge og skal således tilbyde en række forebyggende helbredsundersøgelser til gravide, samt børneundersøgelser og vaccinationer i henhold til børnevaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger13,14 for indholdet i og tidspunktet for disse undersøgelser og vaccinationer (disse ydelser er ikke omfattet af §119, stk. 3, men medtages her for fuldstændighedens skyld). Overenskomstens parter har vedtaget ”profylakseaftalen” med henblik på at sikre et grundlag for, at de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Aftalen fastlægger honorarstrukturen for de forebyggende helbredsundersøgelser af gravide, for børneundersøgelserne og for vaccinationer i henhold til børnevaccinationsprogrammet. Endelig omfatter aftalen vaccination mod røde hunde og vaccination mod hepatitis B af visse særlige persongrupper. Der ligger en udfordring i at sikre udsatte gravide og gravide med risikoadfærd, fx rygning og alkoholforbrug, relevante og differentierede forebyggelsestilbud. Disse gravide kendetegnes ved at have et forebyggelsesbehov i en afgrænset tidsperiode samtidig med, at de modtager regionale sundhedsydelser. Det må lokalt aftales, hvem der varetager specialiserede forebyggelsestilbud for denne patientgruppe. Almen praksis skal samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste omkring børn med særlige behov og kan indgå lokalaftaler med kommunerne om henvisning af børn til lokale forebyggelsestilbud, fx i forhold til forebyggelse af overvægt. Tilbud til ældre Ældre patienter udgør en stor gruppe i almen praksis og en del af dem har en eller flere kroniske sygdomme, se side 21. Almen praksis, kan tilbyde opsøgende hjemmebesøg til skrøbelige ældre i samarbejde med kommunen. Formålet med disse besøg skal bl.a. være at identificere og forebygge og begrænse begyndende sundhedsproblemer hos den ældre, herunder jævnlig medicingennemgang, med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Social ulighed Almen praksis får, bl.a. gennem sin tovholderfunktion, en mere proaktiv rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det gælder særligt over for sårbare patienter med kronisk sygdom, men vil også kunne omfatte en systematisk tilgang til ulighedsproblemer i patientpopulationen. 13 Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, 2009 14 Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2010

22

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Arbejdet omfatter bl.a. opsporing og samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste og sygehusene om udsatte børn og gravide (fx børn i misbrugsfamilier, gravide med misbrug), indsatsen over for voksne uden for arbejdsmarkedet (fx lægens ændrede rolle i forhold til sygefraværsforløb), samt en fokuseret og systematisk tilgang til mental sundhed og trivsel blandt socialt udsatte i patientgruppen. Der forestår et arbejde med at udvikle værktøjer og kompetencer på området. It redskaber vil kunne lette arbejdet, fx med automatisk indkaldelse af (udeblevne) børn til vaccination og undersøgelse. Identifikation af risikofaktorer og tidlig opsporing af sygdom Almen praksis har en lang tradition for og stor erfaring i at opspore og diagnosticere sygdom og forstadier til disse samt i at iværksætte forebyggende behandling. Almen praksis varetager fx systematisk screening for livmoderhalskræft, mens opfølgningen sker i samarbejde med sygehusene. En systematisk identifikation, registrering og opfølgning af risikofaktorer hos patienten er en vigtig forudsætning for det forebyggende arbejde. Almen praksis bør arbejde systematisk med at identificere og registrere patienternes risikofaktorer, herunder livsstilsfaktorer, kognitive, psykiske og sociale faktorer. Hvor det er relevant, bør almen praksis motivere patienterne og henvise dem til lokale og regionale forebyggende tilbud på baggrund af lokalt indgåede aftaler herom. Det er vigtigt, at almen praksis identificerer behov for præoperative forebyggelsesindsatser og henviser patienten efter lokale aftaler, således at ventetid kan gøres til forberedelsestid. Fastlæggelse af de konkrete præoperative tilbud må aftales lokalt mellem aktørerne. Nogle interventioner kan med fordel varetages i almen praksis. Undersøgelser viser, at blot det, at lægen eller praksispersonalet taler kortvarigt med patienten om potentialet i livsstilsændringer, har en effekt. Og at gentagne samtaler har en endnu større effekt 15,16,17,18,19. Brug af praksispersonale Praksispersonale kan med fordel varetage mange forebyggelsesopgaver i almen praksis, herunder identifikation og registrering af risikofaktorer, motiverende samtaler og kontrol af visse kroniske sygdomme. Der kan fx være tale om, at 15 Alkoholintervention i almen praksis. Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen, 2010 16 Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, 2006 17 Langvarig stress og forslag til stress-forebyggelse. Rådgivning til almen praksis. Sundhedsstyrelsen 2007 18 Opsporing og behandling af overvægt hos voksne. Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, 2009 19 KOL – Kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen, 2007

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

23

En tidlig indsats betaler sig Hvis man finder risikotilstande og sygdomme tidligt i forløbet, er der bedre mulighed for at sætte ind med forebyggende indsatser og behandling, så man begrænser og evt. undgår sygdomme, ulykker og komplikationer. Sundhedsvæsenet er en central aktør, når det gælder om at tilrettelægge tidlig opsporing så det balancerer omkostningseffektivt og etisk. tilknyttet sundhedsfagligt praksispersonale varetager enkelt- eller gruppebaserede forebyggelsesydelser for patienter med kroniske sygdomme, evt. på tværs af flere praksis. Det er den praktiserende læges ansvar at sikre, at personalet har de fornødne kompetencer, herunder kompetencer i aktiv medinddragelse af patienterne, og får relevant supervision til at varetage opgaverne. Flere it- og dialogbaserede værktøjer er udviklet med henblik på at systematisere forebyggelsessamtalen ved praksispersonale i almen praksis. Praksiskonsulenter og praksiskoordinatorer Praksiskonsulentordningen (PKO) i regioner og kommuner består af praktiserende læger, der ansættes som praksiskonsulenter tilknyttet dels de psykiatriske og somatiske sygehusafdelinger, dels kommunerne. Ansættelsen er på få timer pr. uge. Koordination af praksiskonsulenternes arbejde foregår via praksiskoordinatorerne, én for hver hospitalsenhed. En af praksiskoordinatorerne koordinerer det regionale samarbejde samt kontakten til de kommunale praksiskonsulenter. PKO kan medvirke til samspil og ensartet varetagelse af forebyggelsesopgaver mellem hospital, kommune og almen praksis. Netværket mellem hospitals- og kommunale praksiskonsulenter er velegnet til udbredelse af gode samarbejdsformer og ensartede tilbud til borgeren vedrørende forebyggelse. Praksiskonsulenterne i det kommunale miljø har tæt kontakt med almen praksis i kommunen, og PKO bidrager til, at de kommunale tilbud vedrørende forebyggelse bliver kendt for kollegaerne via information på ”praksisinformationshjemmesiderne” og via de regionale forebyggelsesportaler. PKO kan være medvirkende til, at en teoretisk forebyggelsesviden i den regionale eller kommunale sektor omsættes til noget brugbart for borgeren. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i praksissektoren kan både ske inden for den enkelte praksis, mellem praksis og på tværs af praksis, sygehuse og kommune (fælles skolebænk). Der udbydes kompetenceudvikling inden for forebyggelse til både læger og praksispersonale i forskellig regi.

24

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Undervisningen af praksispersonale, som evt. kan foregå som fælles skolebænk med andet sundhedspersonale, bør omfatte viden om risikofaktorer, folkesygdomme, patientforløb og sundhedspædagogik, herunder aktiv medinddragelse af patienten samt praktiske øvelser i samtaleteknik. Erfaringer viser, at dialogen med kolleger i egen praksis er afgørende for, at forebyggelse bliver en del af den fremtidige praksis. Tolvmandsforeningerne kan være en god mulighed for kompetenceudvikling vedr. forebyggelse, ligesom de smågruppebaserede efteruddannelsesordninger. Regionen bør tilrettelægge forebyggelsesrelateret kompetenceudvikling på tværs af sektorer i samarbejde med kommunerne som en del af deres rådgivningsforpligtelse, se kapitel 6. Udviklingsmuligheder Forebyggelsesindsatsen i almen praksis bør styrkes og systematiseres. Det gælder udvikling af kompetencer og værktøjer på området, bl.a. sikring af systematiske forebyggelsesindsatser for mindre ressourcestærke og udsatte grupper, herunder sårbare børn og gravide. Vi er ofte i kontakt med sundhedsvæsenet Langt størstedelen af befolkningen er hvert år i forbindelse med sundhedsvæsenet. Borgernes kontakt til sundhedsvæsenet er en god anledning og indgang til at forebygge. Samtidig viser undersøgelser, at borgerne er indstillet på, at drøfte forebyggelse og sundhedsfremme, også selvom forebyggelsesemnet ikke har en direkte relation til den pågældende konsultation. Det er vigtigt, at almen praksis indgår i sundhedsaftalerne, så arbejdet i almen praksis bliver en integreret del af forebyggelsesindsatsen i sundhedsvæsenet. I den forbindelse bør regionen indtænke forebyggelse aktivt i lokalaftaler med almen praksis, således at de understøtter forebyggelsesarbejdet. It-værktøjer vil yderligere kunne understøtte varetagelsen af forebyggelsesopgaverne i almen praksis og ikke mindst kommunikationen mellem almen praksis og andre sundhedsaktører, specielt sygehuse og kommuner, om forebyggelsesforløbene.

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

25

5 Forebyggelse på sygehuset

Dette kapitel beskriver regionens ansvar, opgaver og muligheder for forebyggelse på sygehusene. Der er god evidens for, at forebyggelse bidrager til bedre behandlingsresultater for visse sygdomme og begrænsning af komplikationer og genindlæggelser. Undersøgelser viser, at langt de fleste patienter er indforstået med, at forebyggelse tages op som led i behandlingsforløbet. Kapitlet folder nogle temaer ud, der ses som særlig vigtige for en vellykket forebyggelsesindsats på sygehuset. Sygehusets forebyggelsesopgaver Sygehusene skal integrere forebyggelse i behandlingsforløbene. Selvom behandlingsindsatsen vil være i fokus på sygehusene, er en systematisk og målrettet forebyggelsesindsats på sygehuset en vigtig forudsætning for et godt behandlingsresultat og forebyggelsesforløb for patienten.

Sygehusets forebyggelsesopgaver I relation til patientforløbet bør sygehusets forebyggelsesindsats omfatte: • Identifikation, registrering og opfølgning af patientens risikofaktorer • Tidlig opsporing af og tidlig intervention over for sygdom, herunder hos nyfødte • Vurdering af behov for forebyggende tilbud, herunder præoperativ intervention og patientuddannelse • Vurdering af patientens ressourcer med henblik på en behovstilpasset indsats • Information, motivation og medinddragelse af patienter, der har behov for forebyggende tilbud • Etablering af relevante forebyggende tilbud i tilknytning til længerevarende forløb på sygehuset, evt. i samarbejde med kommunen og almen praksis • Tværsektoriel koordinering, herunder henvisning af patienten til relevante forebyggelsestilbud på sygehus, eller efter aftale med kommunen til lokale tilbud (evt. via almen praksis) • Iværksættelse og justering af medicinsk forebyggende behandling i samarbejde med almen praksis

26

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

• Integrering af relevante forebyggelseselementer i patientens behand-

lingsplan og epikrise • Koordination af komplicerede sygdomsforløb for udvalgte patienter

i samarbejde med kommune og almen praksis • Sikring af et sundhedsfremmende behandlingsmiljø

Sygdomsspecifik patientrettet forebyggelse skal indgå i de forløbsprogrammer og pakkeforløb, som udarbejdes i regionerne og anvendes lokalt på sygehuset. Den konkrete opgave- og arbejdsdeling i forhold til tilbuddene (herunder præoperative tilbud og patientuddannelse) må aftales lokalt, fx i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftaler. Vedrørende generel forebyggelse på sygehus henvises til afsnittet om identifikation, registrering og opfølgning af risikofaktorer se side 29. Sygehuset bør støtte patientens motivation og egenomsorg, herunder selvmonitorering, ved aktivt at informere, uddanne og inddrage patienten i både planlægning og fastsættelse af mål for den forebyggende indsats. Det kan her være relevant at medinddrage patientens pårørende og nære netværk. En sådan indsats, differentieret i forhold til sygdommens kompleksitet og patientens ressourcer, vil udgøre et godt fundament for den videre vejledning og opfølgning i almen praksis. I forbindelse med udskrivning bør sygehuset systematisk genvurdere behovet for opfølgende forebyggende indsatser og, efter indgåede aftaler med kommunen, formidle disse til relevante lokale aktører, evt. via patientens praktiserende læge. Relevante elementer af forebyggelse bør indgå på lige fod med andre tiltag i sygehusets afsluttende behandlingsplan for patienten. Udskrivningssamtalen mellem læge og patient bør således omfatte forebyggelse, og patientens forebyggelsesbehov bør fremgå af sygehusets epikrise til almen praksis og information til kommunen med henblik på at sikre et smidigt forebyggelsesforløb mellem sektorerne. I det følgende omtales nogle kerneområder, der er særligt vigtige for, at forebyggelsen på sygehus skal lykkes. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens rådgivningspublikationer på enkeltområder som fx patientuddannelse, kronisk sygdom og selvmordsforebyggelse20,21,22.

20 Patienter med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 2006 21 Guide til patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for sundhedsoplysning, 2007 22 Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen, 2007

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

27

Organisation og samarbejde Organiseringen af forebyggelsen på sygehuset bør fremme opgavevaretagelsen og sikre dokumentation i overensstemmelse med forebyggelsesstandarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Forebyggelsen må varetages på tværs af sengeafdelinger og fagligheder for at virke mest effektivt, og organiseringen bør understøtte dette. Flere sygehuse har udpeget sundhedskoordinatorer, uddannet forebyggelseskonsulenter på sengeafdelingerne eller nedsat arbejdsgrupper inden for specifikke fokusområder som fx ernæring og rygning som omdrejningspunkter for det forebyggende arbejde. Sådanne funktioner kan varetage vejledning af øvrigt sygehuspersonale med hensyn til konkrete forebyggelsesopgaver samt sikre implementering og koordinering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud på sygehuset. Derigennem bliver forebyggelsesindsatsen forankret, prioriteret og synliggjort på sygehuset. Sundhedskoordinatorerne og forebyggelseskonsulenterne kan derudover medvirke til at informere og henvise patienter, efter lokalt indgåede aftaler med kommuner, til sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i kommunerne. Andre sygehuse har gode erfaringer med eksterne konsulenter til at forestå undervisning og sparring om udvikling af mere integreret og systematisk forebyggelse i sygehusets hverdag. Patientforeninger kan inddrages i samarbejdet om forebyggelsestilbud til udvalgte patientgrupper. Det er sygehusets opgave at samarbejde med almen praksis og kommunerne om implementering og opfølgning af forebyggelsesindsatserne. Ansvarsfordelingen, koordinationen og dialogen mellem parterne om forebyggelsesforløb på tværs af sektorer, dvs. mellem sygehus, almen praksis og kommune, er fastlagt i sundhedsaftalerne, se kapitel 3. Indsatserne monitoreres bl.a. ved hjælp af kvalitetsstandarderne på området (se standard nr. 2.17.1-3 i Den Danske Kvalitetsmodel). Samarbejdet mellem sygehus og almen praksis faciliteres af praksiskonsulentordningen, se kapitel 4. Kompetenceudvikling Personalets kompetencer er centrale for kvalificeret varetagelse af forebyggelsesopgaverne på sygehuset. Endnu er forebyggelse og sundhedsfremme ikke fuldt tilgodeset i sundhedspersonalets grunduddannelser, og efteruddannelse, faglig debat og kvalitetssikringsprocesser er vigtige læringsfora. Dette kan gøres inden for det enkelte sygehus eller på tværs af flere sygehuse i regionen, evt. sammen med kommunale medarbejdere i form af fælles skolebænk, se side 38. Her bør regionen spille en initiativtagende og faciliterende rolle.

28

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Det er sygehus- og afdelingsledelsernes ansvar, at personalet har de fornødne kompetencer til at varetage forebyggelsesopgaverne kvalificeret, jf. kvalitetsstandarderne på forebyggelsesområdet i Den Danske Kvalitetsmodel, se side 19. Sygehuset kan overveje at blive en del af WHO-netværket Health Promoting Hospitals, http://healthpromotinghospitals.org/ og bl.a. få mulighed for gensidig erfaringsudveksling. Identifikation, registrering og opfølgning af risikofaktorer Systematisk og ensartet identifikation af patientens risikofaktorer er en vigtig forudsætning for at vurdere behovet for både sygdomsspecifikke og generelle forebyggende interventioner som led i behandlingsindsatsen. Sygehusene bør anvende de SKS-koder der er udviklet til registrering af risikofaktorer (underernæring, overvægt, fysisk inaktivitet, rygning og uhensigtsmæssig alkoholforbrug, se www.sst.dk/prik ) og til registrering af forebyggelsesinterventioner som led i patientforløbet. Ligeledes er der udarbejdet DRG-takster for forebyggelsesydelser på sygehus men de er ikke økonomisk attraktive p.t. Der pågår et udviklingsarbejde i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne med at få gjort forebyggelsen både synlig og økonomisk rentabel på sygehusene ved hjælp af SKS-koder og DRG-takster. Den primære opfølgning af de identificerede risikofaktorer påhviler sygehuset, fx ved tilbud om motiverende samtaler og andre forebyggende interventioner eller visitation, efter forudgående aftale, til relevante tilbud lokalt, evt. via almen praksis. Det er sygehus- og afdelingsledelsernes ansvar, at der foreligger klare retningslinjer på området, jf. kvalitetsstandarderne på forebyggelsesområdet i Den Danske Kvalitetsmodel, se kapitel 3. Akkreditering bidrager til at sætte fokus på identifikation, registrering og opfølgning af patienternes risikofaktorer på sygehuset. Differentierede indsatser og forløbskoordinatorer Patienternes forudsætninger er forskellige, og tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatser må tilpasses individuelt til patienternes behov og ressourcer, herunder kognitive vanskeligheder eller fysiske begrænsninger. Det er sygehusets ansvar at vurdere og registrere patientens ressourcer og medvirke til at formidle patienternes specifikke forebyggelsesbehov til almen praksis og, efter aftale, kommunale aktører, som skal varetage opfølgningen lokalt. Dette gælder ikke mindst i relation til socialt udsatte borgere, herunder visse grupper af etniske borgere, patienter med komplicerede forløb og svage ældre borgere, hvor en tværsektoriel indsats og dialog er særlig nødvendig for et godt forløb og resultat. Sundhedsaftalerne skal medvirke til at sikre denne dialog mellem aktørerne.

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

29

I forhold til udvalgte patientgrupper kan sygehuset tilbyde at koordinere forebyggelsesindsatsen og behandlingsforløbet ved hjælp af en forløbskoordinator. Det gælder særligt for patienter med komplicerede sygdomsforløb og for sårbare patienter. Forløbskoordinatoren støtter patientens gennemførelse og fastholdelse af forebyggelse, behandling og rehabilitering samt muligheder for egenomsorg. Samtidig formidler forløbskoordinatoren kontakt til relevante dele af sundhedsvæsenet, når patienten skifter mellem sektorer eller forskellige behandlere. Forløbskoordinatorer kan efter lokal aftale være forankret enten i sygehusregi eller i kommunalt regi, alt efter hvor koordineringsbehovet er størst for patienten. Psykiatrien Forebyggelse bør indgå i psykiatriske patienters behandlingsplaner, koordinationsplaner, udskrivningssamtaler, -aftaler og epikriser og integreres aktivt i behandlingen23. De psykiatriske sygehusenheder, herunder distriktspsykiatrien, har et særligt potentiale for at fremme sundhed og forebygge sygdom hos patienterne, som ofte har en lang og kontinuert kontakt til behandlingssystemet. Det giver mulighed for at iværksætte og fastholde meningsfulde interventioner i ambulante forløb, samt under og efter indlæggelse i samarbejde med kommunerne, fx socialpsykiatrien og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Patientgruppen har en overdødelighed af en række somatiske sygdomme, der blandt andet er funderet i følgerne af deres psykiske sygdom, den medicinske behandling og en uhensigtsmæssig livsstil. Nogle forebyggende indsatser har dokumenteret effekt i forhold til psykiske lidelser ud over den gavnlige somatiske effekt (fx fysisk aktivitet og alkoholbehandling). Psykiatriske patienters risikofaktorer bør, i lighed med andre patientgruppers, systematisk identificeres og registreres, og patienterne bør tilbydes motiverende samtale, lettilgængelig information og målrettede forebyggelsestilbud med inddragelse af patienten og relevante pårørende. Der ligger en særlig udfordring i at sikre relevante indsatser til børn af psykiatriske patienter i samarbejde med kommunerne. Nedbringelse af antallet af selvmord på psykiatriske afdelinger kræver ligeledes en målrettet indsats24.

23 Se National Strategi for Psykiatri, Sundhedsstyrelsen, 2009 og anbefalinger for fysisk aktivitet til indlagte psykiatriske patienter (Sundhedsstyrelsen, 2009) www.sst.dk/psykiatriogfysiskaktivitet 24 Styrket indsats for sindslidende. Handlingsplan for psykiatri. Regeringen, 2009

30

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Vi kan være syge, men sunde Sundhedsvæsenet har traditionelt fokus på at gøre syge folk raske. Men man kan godt være rask og usund eller syg, men sund. Sundhedsfremme og forebyggelse har fokus på at holde mennesker sunde og undgå sygdom, at støtte dem i at træffe sunde valg og i at mestre deres liv og sygdomme, så de lever bedst og længst muligt. Et sundhedsfremmende behandlingsmiljø Under indlæggelsen bør sygehusets behandlingsmiljø være så sundhedsfremmende som muligt med gode muligheder for fysisk og social aktivitet, sund kost25 og tilbud om rygestopkurser og alkoholbehandling samt relevant patientuddannelse. Det gælder alle patienter uanset alder, men ikke mindst ældre og immobile patienter samt patienter med psykiske lidelser. I den forbindelse er en løbende vurdering af egne rammer, fx kost, røg og alkoholpolitikker samt det fysiske miljø, en vigtig opgave for at sikre både patienter og personale et så sundt miljø som muligt. Se standard nr. 2.16.1 i Den Danske Kvalitetsmodel. Forskning viser, at personalets egne sundhedsvaner er af afgørende betydning for kvaliteten af den rådgivning, de yder til patienterne på forebyggelsesområdet. Regionen kan som arbejdsgiver bidrage til at understøtte personalets hensigtsmæssige sundhedsadfærd, herunder styrke deres viden på området. Udviklingsmuligheder Der forestår et udviklingsarbejde med at få systematiseret forebyggelsesind satsen og -kompetencerne på sygehuset, bl.a. med anvendelse af standarder for arbejdet. Regionerne kan bidrage til at udvikle it-værktøjer der understøtter forebyggelsesarbejdet og dialogen mellem aktørerne på området, herunder integrering af forebyggelse i den elektroniske patientjournal. Flere telemedicinske værktøjer vil kunne styrke patientens selvmonitorering og egenbehandling. Dertil kommer en mulighed for at sikre integration af forebyggelse i kliniske beslutnings- og kvalitetssikringsværktøjer, fx i kliniske retningslinjer og forløbsværktøjer som Map of Medicine. Endelig har regionerne en opgave i at fremtidssikre behandlingsmiljøet, så de fysiske rammer og indretningen af sygehuset er så helbredende og understøttende for patienternes sundhed som muligt. Det gælder også tilpasning til de forventede klimaændringer, især hedebølger. Det vil sige at sørge for en indretning med fx solafskærmning og tilstrækkeligt med rum, der kan køles i forskelligt omfang.

25 Se Anbefalinger for den danske institutionskost. Fødevarestyrelsen 2009

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

31

6 Regionernes rådgivning til kommunerne Dette kapitel vil med udgangspunkt i sundhedsloven og lovbemærkningerne give en vejledende beskrivelse af den regionale rådgivningsforpligtelse og dermed bidrage til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af rådgivningen, hvad angår indhold, omfang og rådgivningsformer. Kapitlet vil fremhæve de områder, hvor regionerne har særlige kompetencer, som med fordel kan udnyttes i rådgivningen til kommunerne. Målet er således at skabe større klarhed om kernen i den regionale rådgivning og bidrage til at klargøre arbejdsdelingen mellem stat og regioner, når det handler om rådgivning af kommunerne. Rådgivning betragtes i denne vejledning som en dialog mellem ligeværdige parter, der begge er i besiddelse af viden, som den anden part kan drage nytte af. Når regionerne tilbyder kommunerne rådgivning, kan dette således være både efterspørgsels- og udbudsstyret, og rådgivningen kan finde sted på initiativ af såvel kommunen som regionen. Kapitlet lægger ikke op til, at der er én generisk model for god regional rådgivning af kommunerne, men fremhæver de kerneområder, som regionernes rådgivning bør tage afsæt i. Hvordan den enkelte region tilrettelægger sin rådgivning vil være en lokal beslutning, som skal afstemmes med de kommunale behov, rammer og prioriteringer. Regionernes rådgivningsforpligtelse Ifølge § 119, stk. 3 skal Regionsrådet tilbyde rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter samme paragrafs stk. 1 og 2. Regionens rådgivning af kommunerne vedrører således hele den kommunale forebyggelsesindsats, dvs. både kommunens rammetiltag for sund levevis og de forebyggende tilbud til borgere og patienter. I bemærkninger til sundhedsloven lægges der vægt på, at regionen naturligt vil have tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og -sikring i forbindelse med den kommunale forebyggelsesindsats. Det nævnes ligeledes, at regionen i forbindelse med indgåelsen af samarbejdsaftaler med kommunerne vil få en viden, som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejdserfaringer m.v. mellem kommunerne i regionen. Desuden fremhæves, at regionerne – i samarbejde med kommunerne – kan bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det

32

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

regionale sundhedsvæsens erfaringer. Endelig nævnes regionens forudsætninger for at bistå kommunerne med metodeudvikling og evaluering. I vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fra 2009 nævnes i forbindelse med indsatsområde 4: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, at der i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftalen kan træffes nærmere aftale om regionens rådgivningsforpligtelse i forhold til kommunernes indsats. En sådan aftale i regi af sundhedsaftalen kan bidrage til at fastlægge det overordnede indhold i rådgivningen i overensstemmelse med regionens kapacitet og kommunens behov. Regionerne er som nævnt i kap. 3 ikke de eneste aktører, der yder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremmeindsatsen. Sundhedsstyrel sen, herunder de lokalt placerede embedslæger, har ligeledes et vigtigt ansvar for at yde faglig rådgivning og støtte til kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmearbejde. Regionerne har imidlertid på grund af deres lokalkendskab til kommunerne og de eventuelle særlige sundhedsproblemer og strukturelle vilkår i området en særlig mulighed for at yde en målrettet rådgivning til kommunerne og tilpasse deres rådgivning efter de lokale forhold og behov. Det er et fælles mål for de nationale og regionale aktører, at rådgivningen af kommunerne koordineres med henblik på at skabe synergi og for at udnytte rådgivningskompetencerne bedst muligt til gavn for kommunernes forebyggelsesarbejde og i sidste ende borgernes sundhed. Der er i den forbindelse brug for videndeling og gensidig dialog mellem regioner og de nationale sundhedsmyndigheder om rådgivningen af kommunerne. Sundhedsstyrelsen vil orientere regionerne om relevante nationale forebyggelsesindsatser, rådgivnings- og kampagnematerialer m.v., som er rettet mod kommunerne. Dette vil ske med henblik på orientering og muligheden for regional opfølgning og understøttelse af aktiviteterne. Faglige kerneområder i den regionale rådgivning Regionerne (og tidligere amterne) har erfaring og solide kompetencer i relation til drift og udvikling af sygehuse og praksissektoren. Det er den erfaring og disse kompetencer, som bør udgøre rygraden i den regionale rådgivning af kommunerne. Et væsentligt element i rådgivningen vil derfor naturligt være rådgivning vedr. forebyggelse til borgere med kronisk sygdom. Rådgivningen kan bidrage til at sikre sammenhæng og smidige overgange mellem region og kommune i forhold til kronikerindsatsen. Men også hygiejne, kvalitetsarbejde og overvågning er områder, hvor regionerne har opgaver og viden, der med fordel kan indgå i rådgivningen af kommunerne. Rådgivning i relation til kronisk sygdom Regionerne har indgående kendskab til patienter med kroniske sygdomme. Risikovurdering, initiering og løbende justering af behandling, patientinfor

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

33

mation og håndtering af konsekvenser af kronisk sygdom er væsentlige kerneydelser i det regionale sundhedsvæsen. Flere regioner har udarbejdet specifikke analyser af eller strategier for indsatsen for kronisk sygdom, ligesom kronikerindsatsen udgør et væsentligt element i sundhedsaftalerne. Regionerne har således et godt udgangspunkt for at yde rådgivning til kommunerne om forebyggelse i relation til borgere med kronisk sygdom. Dels kan regionen rådgive kommunerne om sygdomsspecifikke problemstillinger i forhold til patienter med konkrete kroniske sygdomme, dels kan regionen rådgive vedr. mere generelle aspekter i forbindelse med arbejdet med kronisk sygdom i kommunerne. I begge tilfælde bør regionen tilbyde relevant kompetenceudvikling på området. For så vidt angår rådgivning om sygdomsspecifikke problemstillinger, er det nærliggende, at regionen tager udgangspunkt i de evidensbaserede forløbsprogrammer, der er udarbejdet for de store kroniske sygdomme af regioner og kommuner i fællesskab. Der kan også være behov for rådgivning på helt specifikke fagområder, fx i forhold til patienter med kroniske smerter eller sår, eller i relation til borgere, der har flere kroniske sygdomme samtidig, og som kan have brug for en særlig faglig indsats. Det kan fx være konkrete kliniske opgaver, hvor kommunen har behov for rådgivning. Behandling er omkostningstung Risikofaktorer og de store folkesygdomme betyder mange ekstra kontakter til sundhedsvæsenet og mange ekstra sygedage. Patientrettet forebyggelse kan være med til at lette sygdomsbyrden for den enkelte og samfundet.

Visse sygdomsgrupper er sjældne og har særlige problemstillinger. Her kan det være relevant, at regionen, evt. i samarbejde med andre regioner og patientforeninger, koordinerer og rådgiver kommunerne om forebyggende tilbud i forhold til disse særlige problemstillinger. Ud over rådgivning om sygdomsspecifikke problemstillinger kan regionen tilbyde rådgivning om fx planlægning, kvalitetssikring og evaluering af forebyggelsesindsatser for borgere og patienter med kronisk sygdom, herunder brug af relevante forebyggelsesmetoder. Kommunerne bør således kunne hente rådgivning hos regionen om tværgående områder som fx tidlig opsporing af kronisk sygdom, differentiering af indsatser og patientuddannelse. At iværksætte tidlige opsporingsindsatser (screening) kræver et betydeligt evidensgrundlag og opfølgningsarbejde med henblik på at undgå unødige omkostninger for den enkelte og samfundet. Derfor bør regionen rådgive kommunerne

34

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

(fx sundheds- og ældreplejen) om, hvilke tegn og symptomer der bør give anledning til en henvisning til det regionale sundhedsvæsen, først og fremmest almen praksis med henblik på videre udredning for risikoadfærd og kronisk sygdom. Patientuddannelse vil ofte indgå som et naturligt element i relation til forebyggelse og behandling af kronisk sygdom. Arbejdsdelingen mellem regioner og kommuner med hensyn til patientuddannelse aftales i sundhedsaftalerne. Sygehusenes og almen praksis’ erfaring med patientuddannelse kan anvendes i rådgivningen til kommunerne. Rådgivning om hygiejne Hygiejne er et væsentligt element i forebyggelse af smitsomme sygdomme. Kommunerne har ansvar for opgaver i relation til almen hygiejne og smitsomme sygdomme i egne driftsområder (dag- og døgntilbud for børn, ældre og handicappede m.v., herunder hjemmeplejen og hjemmesygeplejen). For børneområdet er indholdet beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledninger om smitsomme sygdomme hos børn26 og om hygiejne i daginstitutioner27. Regionen har tilsvarende ansvar for egne dag- og døgntilbud samt sygehuse. Regionernes kompetence på hygiejneområdet er samlet i infektionshygiejniske afdelinger knyttet til sygehusvæsenet, der også rådgiver regionens egne dag- og døgntilbud. Mange kommuner har en størrelse, der gør det svært at opbygge og fastholde en tilsvarende generel kompetence om hygiejne. Den kommunale sundhedstjeneste (sundhedsplejen og kommunalt ansatte læger) kan på børneområdet søge rådgivning fra Embedslægerne i relation til almen hygiejne28 og de ikke-anmeldelsespligtige sygdomme29. Den konkrete vejledning i relation til forebyggelse af spredning af anmeldelsespligtige sygdomme varetages af Embedslægerne. I relation til andre dag- og døgntilbud samt plejesektoren har mange kommuner behov for rådgivning og vejledning til personalet om generel hygiejne og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Nogle regioner har tilbudt infektionshygiejnisk rådgivning til kommunerne, enten i relation til konkrete vejledningsopgaver eller som generel rådgivningsaftale. Det vil være relevant at arbejde videre med at sikre kommunerne adgang til rådgivning om generel hygiejne, fx via lokale aftaler indgået mellem region og kommune. Opgaverne kan omfatte kompetenceudvikling af kommunens personale og håndtering af konkrete hygiejniske problemstillinger. 26 Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre, 1996 27 Hygiejne i daginstitutioner, anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed, 2009 28 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, nr. 1183 af 28. november 2006 29 Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge, nr. 1515 af 13. december 2007

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

35

Meticillin Resistente Stafylokokker (MRSA) er en bakterie, hvor forebyggelse af smittespredning kræver en særlig indsats. Sundhedsstyrelsen har i sin vejledning30 anbefalet, at regionerne opretter MRSA-enheder, der bl.a. kan assistere kommunerne med opgaven. Rådgivning om kvalitet og forskning Kvalitetssikring og -udvikling er et vigtigt element i såvel det regionale som det kommunale sundhedsvæsen. Regionerne har stærke traditioner på kvalitetsområdet. Regionernes kompetencer og erfaringer fra dette arbejde kan anvendes i rådgivningen af kommunerne på kvalitetsområdet. Det kan være med henblik på, at der udvikles og implementeres fælles kvalitetskriterier og standarder på forebyggelsesområdet, bl.a. med afsæt i standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, se kapitel 3. Rådgivningen kan også vedrøre afklaring og videreudvikling af personalekompetencer og organisation af kvalitetsindsatsen i kommunerne. Indsatsen bør udvikles i et løbende samarbejde med kommunerne, således at rådgivningen kommer til at afspejle kommunernes behov. Med baggrund i det regionale arbejde vedr. den patientoplevede kvalitet, hvor patienttilfredshedsundersøgelser og -evalueringer i stigende omfang anvendes i den løbende kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet, kan regionerne rådgive kommunerne om metoder og tilrettelæggelse af arbejdet med sådanne tilfredshedsmålinger. Det vil være vigtigt, at patientoplevet kvalitet også kommer til at omfatte sundhedsydelserne på forebyggelsesområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Regionerne har ifølge § 194 en selvstændig forskningsforpligtelse, mens kommunerne skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde på sundhedsområdet. Regionen vil i forbindelse med forskningsforpligtelsen erhverve en række kompetencer om fx metoder og samarbejde med forskningsinstitutioner, som med fordel kan inddrages i rådgivningen af kommunerne. Desuden kan regionerne bidrage til at initiere og danne platform for partnerskaber om forskningsprojekter mellem flere kommuner og lette kommunernes adgang til og samarbejde med forskningsinstitutioner med henblik på at skabe ny relevant praksisbaseret viden. Det kan fx dreje sig om at sikre forskningskompetencer i forbindelse med systematisk evaluering af lokale forebyggelsestiltag. Der kan også være brug for tværregionale samarbejder på området.

30 Forebyggelse af spredning af MRSA, Sundhedsstyrelsen, 2006

36

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Rådgivning baseret på overvågning Flere regioner har erfaringer med at udarbejde regionale sundhedsprofiler for at afdække sundhedsproblemerne i den pågældende region og etablere et godt planlægningsgrundlag for såvel regionens som kommunernes forebyggelsesindsats. I en sundhedsprofil kombineres viden om borgernes sundhedstilstand med baggrundsviden om borgernes demografiske og socioøkonomiske forhold, se kapitel 3. Denne viden giver fx mulighed for at identificere særlige grupper af borgere, med specifikke behov for sundhedsfremme og forebyggelse. Med data fra sundhedsprofilerne vil kommunerne få et godt redskab til planlægningen af de lokale indsatser. Regionerne vil samtidig få et overblik over sundhedsproblemer på tværs af kommunerne i regionen. Denne viden giver et godt grundlag for dialog mellem region og kommuner om de lokale udfordringer på sundhedsområdet. Med udgangspunkt i deres skadesregistrering på sygehusene er regionerne desuden i besiddelse af vigtig information om fx ulykkesforekomst og -mønstre i regionen og kommunerne. Denne viden kan være væsentlig at videreformidle til kommunerne med henblik på forebyggelse af fx faldulykker, ulykker blandt børn, fyrværkeriulykker og trafikulykker. Geografiske informationssystemer, kaldet GIS, har til formål at inddrage et geografisk aspekt i forbindelse med analyse, planlægning og præsentation (visualisering) af data. Regionerne har ligesom kommunerne erfaring med GIS fra miljø- og planlægningsområdet, og det vil være nærliggende at udnytte denne ressource også til overvågning på sundhedsområdet. Rådgivningsformer Formålet med den regionale rådgivning er at bidrage til at kvalificere kommunernes forebyggelsesindsats. Dette vil ofte indebære rådgivning i form af envejsformidling af faglig viden om sygdomme, fx KOL, men rådgivningen kan også indeholde dialog og erfaringsudveksling kommunerne imellem, ligesom der kan være tale om etablering af egentlige fællesprojekter, fx i forbindelse med forskning eller evaluering. Herunder vil en række af de former, regionernes rådgivning kan antage, blive beskrevet. Rådgivning via kompetenceudvikling Regionen bør tilbyde kompetenceudvikling i form af fx undervisning til kommunerne, bl.a. inden for de nævnte kerneområder (jf side 33) Forudsætningen for dette er regionens stærke sundhedsfaglige kompetencer og erfaring med kompetenceudvikling til personalet i det regionale sundhedsvæsen, og at regionen kan udnytte de rammer for kompetenceudvikling, der i forvejen eksisterer i sygehusregi og bygge på stordriftsfordele ved at tilbyde kommunerne

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

37

(dele af ) kurser og undervisning, som fx tilbydes til personalet på sygehuse og i almen praksis. Det kan være undervisning vedr. egenomsorg, patientskoler, evalueringsmetoder m.v., men også mere specifik sundhedsfaglig undervisning, fx i forhold til indsatsen for borgere med kroniske sygdomme. Endelig gælder det, at regionen har gode forudsætninger for at tilpasse kompetenceudviklingen/undervisningen til lige netop de behov, kommunerne i deres region har. Kompetenceudviklingen kan foregå sammen med sundhedsprofessionelle fra sygehuse og almen praksis (fælles skolebænk) eller i rent kommunalt regi. Rådgivning via temamøder En anden rådgivningsform er temabaserede møder med fokus på udvalgte emner med relevans for forebyggelse. Fordelen ved temamøder i forhold til et netværk med faste medlemmer og en fast mødestruktur er, at temamøderne giver kommunerne mulighed for at sende netop den eller de medarbejdere, som arbejder med det pågældende tema til mødet. Det betyder også, at det for mange kommuner bliver mere overskueligt at deltage, fordi arbejdsbyrden til deltagelse i princippet fordeles på flere personer. Rådgivning i netværk Der lægges i bemærkningerne til sundhedsloven op til, at regionerne med fordel kan påtage sig en aktiv rolle i relation til at formidle samarbejde og erfaringer mellem kommunerne. I flere regioner har dette udmøntet sig i oprettelsen af netværk med kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme, som regionen understøtter fagligt og organisatorisk, fx ved at stå for sekretariatsbetjening af netværket. Medlemmerne af netværket mødes typisk i en fast kadence med henblik på gensidig orientering, faglig opdatering og erfaringsudveksling om forebyggelsesfaglige emner med relevans for kommunerne i regionen. Desuden kan både regioner og kommuner blive medlem af Sund By-netværket. Et regionalt medlemskab giver også sygehuse adgang til netværksaktiviteterne i regi af Sund By. Rådgivning som konsulentbistand Regionens rådgivning til kommunerne kan også være i form af faglig konsulentbistand. Fordelen ved konsulentbistand er, at den giver mulighed for en skræddersyet rådgivning tilpasset den enkelte kommunes behov. Dette er imidlertid ressourcekrævende og stiller krav om en vis kapacitet og relevante kompetencer i regionen. En mulighed er, at regionen påtager sig at formidle eller facilitere samarbejde med fx relevante forskningsmiljøer med henblik på, at de kan yde den ønskede rådgivning til kommunen. Netbaseret rådgivning Det er oplagt at bruge hjemmesiden til information om regionens rådgivningstilbud. På hjemmesiden har både borgere og fagfolk mulighed for at orientere

38

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

sig om regionens forebyggelsestilbud. Flere regioner har særlige funktioner på hjemmesiden, hvis indhold er målrettet kommunernes ansatte. I nogle tilfælde med interaktive elementer, der gør det muligt at have dialog både kommunerne imellem og mellem kommune og region. Sundhedsaftalerne skal bl.a. sikre, at aktørerne på sundhedsområdet har adgang til relevant information om forebyggelsestilbud på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne. Dette er vigtigt, for at fx almen praksis kan visitere deres patienter til det relevante kommunale forebyggelsestilbud, jf. indgåede lokalaftaler. Der er fortsat et potentiale i at udvikle hjemmesider, fælles platforme og andre elektroniske medier i relation til styrket brugervenlighed og udbyggede muligheder for dialog mellem aktørerne på sundhedsområdet. Rådgivning via nyhedsbreve og magasiner Som en del af rådgivningsforpligtelsen kan også magasiner og elektroniske nyhedsbreve tages i brug. Her kan regionen sætte fokus på relevante faglige emner, men det kan også være en måde at gøre opmærksom på regionens konkrete rådgivningskompetencer og -tilbud over for kommunerne.

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

39

Bilag Internationale strategier og resolutioner for forebyggelse WHO I 2003 tiltrådte Danmark WHOs konvention om tobakskontrol, hvorved Danmark forpligter sig til at implementere konventionens principper nationalt. Læs mere om Framework Convention on Tobacco Control på WHOs hjemmeside: http://www.who.int/fctc/en/ Europaregionen under WHO tiltrådte i 2006 den Europæiske strategi for forebyggelse og kontrol af kroniske sygdomme. Læs mere om WHO-EUROs forebyggende arbejde og se strategien på http://www.euro.who.int/noncommunicable Det globale WHO har udarbejdet en handlingsplan 2008-2013 for forebyggelsen af kroniske sygdomme, se http://www.who.int/chp/en/ I arbejdet for lighed i sundhed er WHOs rapport og resolution om sociale determinanter fra hhv. 2008 og 2009 vigtige milepæle: http://www.who.int/social_determinants/en/ Europaregionen under WHO lancerede i 2005 en deklaration om fremme af mental sundhed som Danmark er medunderskriver af: http://www.euro.who.int/mentalhealth/publications/20061124_1 WHO og Unicef lancerede i 1991 det spædbarnsvenlige initiativ, der understøtter amning med særligt fokus på fødestederne: http://www.who.int/nutrition/topics/bfhi/en/index.html FN I 2009 ratificerede Danmark FNs handikapkonvention, som blev lanceret i 2006 med fokus på rettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse: http://www.un.org/disabilities/ EU EU vedtog i 2007 deres sundhedsstrategi med ”Sundhedsfremme i et aldrende Europa” som en af målsætningerne: http://ec.europa.eu/health/ph_overview/Documents/strategy_wp_da.pdf Nordisk samarbejde I 2006 udfærdigede Nordisk ministerråd om et nordisk samarbejdsprogram ”Social- og sundhed”, der løbende følges op af årlige handleplaner fra det enkelte formandskab. I samme regi er der udviklet fælles nordiske kvalitetsindikatorer for forebyggelse (2007). http://www.norden.org/da/ publikationer/publikationer/2006-742/at_download/publicationfile, http://sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Maaling%20af%20kvalitet/Nordisk_ Kvalitetsmaaling.aspx

40

regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til sundhedslovens § 119, stk. 3

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 7222 7400 E-mail [email protected] www.sst.dk

Re: Wind Turbine Health Impact Study: Report of Independent Expert Panel January 2012 by Carmen Krogh, January 19, 2012 To: Jeffrey M. Ellenbogen, MD; MMSc Assistant Professor of Neurology, Harvard Medical School Division Chief, Sleep Medicine, Massachusetts General Hospital [email protected] Sheryl Grace, PhD; MS Aerospace & Mechanical Engineering Associate Professor of Mechanical Engineering, Boston University [email protected] Wendy J Heiger-Bernays, PhD Associate Professor of Environmental Health, Department of Environmental Health, Boston University School of Public Health Chair, Lexington Board of Health Email unavailable James F. Manwell, PhD Mechanical Engineering; MS Electrical & Computer Engineering; BA Biophysics Professor and Director of the Wind Energy Center, Department of Mechanical & Industrial Engineering University of Massachusetts, Amherst [email protected] Dora Anne Mills, MD, MPH, FAAP State Health Officer, Maine 1996–2011 Vice President for Clinical Affairs, University of New England Email unavailable Kimberly A. Sullivan, PhD Research Assistant Professor of Environmental Health, Department of Environmental Health, Boston University School of Public Health Email unavailable Marc G. Weisskopf, ScD Epidemiology; PhD Neuroscience Associate Professor of Environmental Health and Epidemiology Department of Environmental Health & Epidemiology, Harvard School of Public Health [email protected] Copy: Susan L. Santos, PhD, FOCUS GROUP Risk Communication and Environmental Management Consultants [email protected] January 19, 2012 Re: Wind Turbine Health Impact Study: Report of Independent Expert Panel January 2012 The purpose of this letter is to respond to the Wind Turbine Health Impact Study: Report of Independent Expert Panel of January 2012 that was prepared for the Massachusetts Department of Environmental Protection, Massachusetts Department of Public Health. I would like to share excerpts from Ontario, Canada experiences regarding the serious risks to health that can occur when industrial wind turbines are sited in close proximity to residents. As background, I have held senior executive positions at a teaching hospital, a professional 1

organization and Health Canada (PMRA). I am a former Director of Publications and Editor in Chief of the Compendium of Pharmaceuticals and Specialties (CPS), the book used by physicians, nurses, and health professionals for prescribing information in Canada. Contact with those experiencing adverse health effects which correlated with the onset of industrial wind turbine operations, inspired my research on the topic. I volunteer my time and expenses, self support research and other activities such as education regarding the science related to wind turbine health effects. Some of my activities include meeting with authorities, locally, provincially and federally. A colleague and I initiated a self reporting health survey in March 2009. WindVOiCe (Wind Vigilance for Ontario Communities) follows the principles for Health Canada’s Canada Vigilance Programs for self reporting suspected adverse events for prescription and consumer products, vaccines and other. The results of this research have been published in a special edition of a peer reviewed scientific journal. [1] I have also researched societal impacts relating to this topic. This article has also been published in a peer reviewed journal. [2] Based on several years of investigation : “My research demonstrates that IWTs were initially welcomed into communities. The reported adverse impacts were unexpected…” and “In addition to physiological and psychological symptoms there are individuals reporting adverse impacts, including reduced well-being, degraded living conditions, and adverse societal and economic impacts. These adverse impacts culminate in expressions of a loss of fairness and social justice.” [3] Several months after the publication of my article, Shepherd et al noted: “… wind turbines were initially welcomed by many communities due to their environmental credentials…” “… residents living within 2 km of a turbine installation reporting lower overall quality of life, physical quality of life, and environmental quality of life. Those exposed to turbine noise also reported significantly lower sleep quality …” [4] Quality of life and social well being are important health considerations. I have found the stressors occurring within the home and community environment as the result of a change in the environment, e.g. industrial wind turbines, are contributing to adverse health effects. To date, there is no mitigation available to those suffering. There is ample evidence regarding the health risks associated with industrial wind turbines. In 2009 The American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association funded experts to conduct a literature review which explicitly identifies a causal link (through annoyance) to the reported adverse health effects. The authors of the industry convened report determined the documented “wind turbine syndrome“ symptoms ( sleep disturbance, headache, tinnitus, ear pressure, dizziness, vertigo, nausea, visual blurring, tachycardia, irritability, problems with concentration and memory, and panic episodes associated with sensations of internal pulsation or quivering when awake or asleep are symptoms) “are not new and have been published previously in the context of “annoyance”” and are the “well-known stress effects of exposure to noise”. [5] This acknowledgement cannot be ignored. Peer reviewed studies consistently acknowledge wind turbine noise is perceived to be more annoying than transportation noise or industrial noise at comparable sound pressure levels. [6] Now that the experts funded by members of the wind industry have identified a causal link steps must be taken to ensure these health outcomes are avoided. Three of the authors of this industry report testified at an Ontario Environmental Review Tribunal which was conducted under oath. 26 expert witnesses from around the world

2

testified (10 Appellants, 16 Respondents – Ministry of Environment and Suncor Inc developer). The evidence and testimony of this tribunal is further evidence that wind turbines can harm human health. An Ontario Freedom of Information request and peer reviewed articles published during 2011 should also be considered. I have attached legal opinions and citations regarding the evidence including a summary which I presented to the Standing Senate Committee on Energy, the Environment and Natural Resources, October 18, 2011. The Ontario Environmental Review Tribunal Decision, July 18, 2011 stated: “This case has successfully shown that the debate should not be simplified to one about whether wind turbines can cause harm to humans. The evidence presented to the Tribunal demonstrates that they can, if facilities are placed too close to residents. The debate has now evolved to one of degree.” [7] A Freedom of Information request from the Ontario Ministry of Environment notes: “It appears compliance with the minimum setbacks and the noise study approach currently being used to approve the siting of WTGs will result or likely result in adverse effects…” [MOE memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, 2010 ] The Ontario Ministry of Environment documents are available at www.windyleaks.com I note that the Wind Turbine Sound and Health Effects – An Expert Panel Review – December 2009 states that: wind turbine sound/noise may cause annoyance [p. 5-3], stress [p. 4-3, 4-10] and sleep disturbance [p. 4-3], which may have other consequences [p. 4-3, 4-10] [8] Annoyance may seem of little consequence in everyday language; however, in clinical terms it has negative health consequences. The term annoyance is acknowledged as an adverse health effect. See attached Senate slides for some of the citations available regarding the term annoyance and its significance in clinical terms. The indirect pathway is often given a low priority regarding this topic. The Environmental Review Tribunal expressed concerns with respect to The Potential Health Impact of Wind Turbines (Chief Medical Officer of Health (CMOH) Ontario Report) – May 2010. “…about the Director’s apparent lack of consideration of indirect health effects and the need for further work on the MOE’s practice of precaution…” [9 ] To better understand the importance of the indirect pathway, please note the World Health Organization noise schema below. Symptoms being reported are through the indirect pathway. Testimony under oath during the Environmental Review Tribunal acknowledged that the indirect pathway was not considered by the CMOH. [10] Statements indicating there is no evidence of a "direct" causal link may be accurate but is also an incomplete assessment of the health risks. The indirect pathway of noise annoyance, sleep disturbance and stress leads to consequences (cardiac). When one focuses on "direct" effect one omits consideration of an equally significant part of the health equation ie indirect effects. World Health Organization, Night Noise Guidelines for Europe, 2009 http://www.euro.who.int/InformationSources/Publications/Catalogue/20090904_12 Some have referenced that World Health Organization Noise Guidelines (2009) recommend a 40 dB noise level for industrial wind turbines; however, this is an incorrect interpretation of these guidelines. The WHO guidelines are based on road, rail and air craft noise, not on industrial wind turbine noise. Peer reviewed research has shown wind turbine noise is more annoying than these three types of noise at comparable sound levels. Therefore the premise of 40 dB applying to wind turbines is not justified - research [11] and MOE field officer [12]

3

propose 30 to 32 dB. To conclude, a December 2010 report commissioned by the Ontario Ministry of Environment and submitted as evidence during the Environmental Review Tribunal and just recently released by the Ministry notes: “The audible sound from wind turbines, at the levels experienced at typical receptor distances in Ontario, is nonetheless expected to result in a non-trivial percentage of persons being highly annoyed. As with sounds from many sources, research has shown that annoyance associated with sound from wind turbines can be expected to contribute to stress related health impacts in some persons.” [13] This report also states “Stress symptoms associated with noise annoyance, and in particular low frequency annoyance, include sleep interference, headaches, poor concentration, mood swings…” [14] During 2011, there has been significant progress in acknowledging the harm that can occur when industrial wind turbines are sited too close to residents. Consideration should be given to recent Australian movements towards a minimum 2 km setback (see Senate slides attached for references). Furthermore in January 2012 the National Health and Medical Research Council reaffirmed their position that authorities are instructed to maintain a precautionary approach for this issue. Social well-being is acknowledged to be a determinant of health: “Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity” (World Health Organization [WHO], 1948). Many jurisdictions, including the Canadian federal, provincial, and territorial governments and health officials have accepted WHO’s definition of health (Health Canada, 2004, vol. 1, p. 1-1).” [15] I am not certain whether jurisdictions in the United States of America have accepted the WHO definition; however, it is widely accepted that social, physical and mental health should be evaluated when assessing adverse health effects. The symptoms have been acknowledged through testimony under oath, and / or disclosure evidence and / or witness statements and through other references as briefly provided in this letter. There are some research gaps regarding the mechanism and the siting distances and noise levels that will protect human health. To conclude: “In all cases, noise should be reduced to the lowest level achievable in a particular situation. Where there is a reasonable possibility that public health will be damaged, action should be taken to protect public health without awaiting full scientific proof.” [16] I believe we are at the stage where public health officials must acknowledge there are some suffering from exposure to industrial wind turbines. Furthermore it is time to move beyond repetitive literature reviews. There is an urgent need to conduct the research to determine the siting parameters including setback distances and noise levels to ensure protection of health. Additional information is being provided a number of attachments that I trust will be of interest regarding this topic. I was unable to obtain the email addresses for Kimberly A. Sullivan, PhD, Dora Anne Mills, MD, MPH, FAAP, Wendy J Heiger-Bernays, PhD. I would request that someone kindly forward a copy of this letter and documenst to each member on my behalf. Thank you for giving this matter your consideration. Respectfully submitted, Ms Carmen Krogh, BScPharm

4

Ontario, Canada [email protected] Attachments: Senate presentation List of peer reviewed articles – Senate presentation Letter - HC - 11-08-17 - FINAL Letter - HC - 11-09-23 - REPLY – FINAL APPEC_-_Letter_to_WPD_re_White_Pines_Project_-_11-11-08[1] WCO - Letter to Ministers - REVISED - 11 11 23 Letter - WCO to MOE - 12-01-03 – FINAL 1 Krogh, CME, Gillis, L, Kouwen, N, and Aramini, J, (2011), WindVOiCe, a Self-Reporting Survey: Adverse Health Effects, Industrial Wind Turbines, and the Need for Vigilance Monitoring, Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 334, DOI: 10.1177/0270467611412551, http://bst.sagepub.com/content/31/4/334 2 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 321, DOI: 10.1177/0270467611412550, http://bst.sagepub.com/content/31/4/321 3 Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 321, DOI: 10.1177/0270467611412550, http://bst.sagepub.com/content/31/4/321 4 Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life by Daniel Shepherd, David McBride, David Welch, Kim N. Dirks, Erin M. Hill. Noise & Health, September-October 2011, 13:54,333-9 5 Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review 2009. Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. http://www.canwea .ca/pdf/talkwind/Wind_Turbine_Sound_and_Health_Effects.pdf 6 Pedersen, E., Bakker, R., Bouma, J., & van den Berg, F. (2009), Response to noise from modern wind farms in the Netherlands, Journal of the Acoustical Society of America, 126, 634-643 7 Case Nos.: 10-121/10-122 Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p 207 8 Colby, W. D., Dobie, R., Leventhall, G., Lipscomb, D. M., McCunney, R. J., Seilo, M. T., & Søndergaard, B. (2009). Wind turbine sound and health effects: An expert panel review 2009. Prepared for American Wind Energy Association and Canadian Wind Energy Association. http://www.canwea .ca/pdf/talkwind/Wind_Turbine_Sound_and_Health_Effects.pdf 9 Case Nos.: 10-121/10-122 Erickson v. Director, Ministry of the Environment Environmental Review Tribunal, Decision, p 206 10 Case Nos.: 10-121/10-122 Erickson v. Director, Ministry of the Environment Transcript of Dr. G. Rachamin, Mar, 4, 2011 [1] p. 211, [2] p. 216 11 Thorne, B, (2011), The Problems With ''Noise Numbers'' for Wind Farm Noise Assessment, Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 262, DOI: 10.1177/0270467611412557, http://bst.sagepub.com/content/31/4/262 12 MOE memorandum, Ontario Senior Environmental Officer, April 9, 2010 13 HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December 2010 14 HGC (2010) Low frequency Noise and Infrasound Associated with Wind Turbine Generation Systems, A Literature Review, Ontario Ministry of Environment RFP December 2010 15 World Health Organization. (1948). Preamble to the constitution of the World Health Organization as adopted by the InternationalHealth Conference, New York, 19-22 June, 1946; signed on 22July 1946 by the representatives of 61 States (Official records of theWorld Health Organization, no. 2, p. 100) and entered into force on7 April 1948. Cited Krogh, CME, (2011), Industrial Wind Turbine Development and Loss of Social Justice? Bulletin of Science Technology & Society 2011 31: 321, DOI: 10.1177/0270467611412550, http://bst.sagepub.com/content/31/4/321 16 World Health Organization. (1999). Guidelines for community noise. Geneva; OMS, 1999, p 94. Ilus, Berglund, B., Lindvall, T., and Schwela, D. H.

5

Waubra Foundation, Australia 11th May, 2012 WIND TURBINE ACOUSTIC POLLUTION ASSESSMENT REQUIREMENTS On behalf of the many people around the world, suffering acute and chronic health damage from living near wind turbines, the Waubra Foundation demands that relevant authorities initiate: full frequency spectrum acoustic monitoring inside and outside the homes and workplaces of people claiming health problems caused by the proximity of operating wind turbines; the monitoring must be conducted for sufficient time, under the weather and wind conditions indicated by victims as being contributive to their symptoms; measurements must specifically include, infrasound and low frequency noise, (dBZ or dBLin, dBA, dBC, & dBG). The noise monitoring must be performed by accredited acousticians demonstrably independent of the wind industry, approved by the sufferers, and in a manner that will avoid any deliberate manipulation of turbine operation to reduce the acoustic emissions during testing. The results (including all the raw data and associated sound files) must be made available to all parties.

The Rationale for These Demands Most health practitioners are well aware of the links between chronic severe sleep deprivation1 chronic stress2 and poor physical and mental health. This is exactly what residents living near wind turbines are experiencing,3 together with other specific symptoms directly correlating with acute exposure to this sound energy.4,5,6,7 Knowledge of the damage to health from exposure to infrasound 8 and low frequency noise 9 (ILFN) has been known for many years. Despite this, little is known about the current exposure levels of residents to ILFN emissions from wind turbines inside their homes.

1

The link between chronic exposure to low frequency noise and chronic physiological stress, even when asleep, was clearly highlighted by Professor Leventhall et al in 2003.10 Most medical practitioners have been unaware of the problems associated with exposure to ILFN. This ignorance has not been helped by acousticians and others calling such problems “annoyance” without accurate clinical diagnoses.11 These symptoms have been reported to occur specifically with exposure to operating wind turbines by medical practitioners since 2003.12,13,14,15,16,17 Symptoms have been reported by acousticians, health practitioners and residents from countries including Denmark, Sweden, Germany, United Kingdom, France, United States, Canada, New Zealand and Australia. Symptoms have been reported historically up to 4 km from the nearest wind turbine, and more recently characteristic symptom patterns have been reported at distances up 10km away from the nearest wind turbine18. This is described especially with larger wind turbines (eg 3MW), and on occasions even further away, where turbines are sited at altitude19 or near expanses of water. These health problems consistently worsen over time, until the exposure ceases. Families are being advised by their treating doctors to leave their homes in order to regain their health. Many have nowhere else to go, and cannot sell their homes, so they become homeless “wind farm refugees”. Others remain trapped, unable to move20. Professors Moller and Pedersen, from the University of Aalborg in Denmark, have confirmed that larger more powerful wind turbines emit more low frequency sound waves as a proportion of their sound emissions21. These emissions are known to easily penetrate through the walls, roofs, and windows of homes and workplaces, due to the lower transmission loss of low frequencies. Recent acoustic survey work in the USA (Falmouth) 22 and Australia (NSW) 23 has confirmed that low frequency noise and pulsatile infrasound emitted by wind turbines have been measured inside the homes and workplaces of sick people, and occur when

2

they are experiencing the symptoms of Wind Turbine Syndrome. Currently governments around the world do not require measurement of the full sound and vibration spectrum, do not require measurement inside homes and workplaces, do not require evaluation of sleep or other disturbances, but instead limit almost all assessment to audible noise (dBA) only, outside homes and workplaces.

Summary The plight of people made ill by wind turbine acoustic pollution has been universally ignored by their respective governments. The current noise assessment practices and standards are incompetent and unacceptable, and must be changed to include full spectrum acoustic monitoring inside homes and workplaces as a matter of urgency.

References 1. Capuccio F et al, “Sleep Duration predicts cardiovascular outcomes: a systemic review and meta-analysis of prospective studies” European Heart Journal, (2011) 32, 1484-1492 2. McEwen, Bruce “Protective and Damaging Effects of Stress Mediators” NEJM 1998, 338 171-179 3. Shepherd, Daniel et al “Evaluating the impact of wind turbine noise on health-related quality of life” Noise & Health, September-October 2011, 13:54,333-9 http://www.wind-watch.org/documents/evaluating-the-impact-ofwindturbine-noise-on-health-related-quality-of-life/ 4. Pierpont, Dr Nina “Wind Turbine Syndrome, A report on a Natural Experiment” Published by K Selected Books, Santa Fe NM 2009 www.windturbinesyndrome.com see also http://www.windwatch. org/documents/wind-turbine-syndrome-excerpts-from-the-executivesummary/ 5. McMurtry, Professor Robert “Toward a Case Definition of Adverse Health Effects in the Environs of Industrial Wind Turbines: Facilitating a Clinical Diagnosis” Bulletin of Science Technology and Society 2011 31:316 http://bst.sagepub.com/content/31/4/316 6. Phillips, Prof Carl V “Properly interpreting the Epidemiological evidence about the health effects of Industrial Wind turbines on nearby residents” Bulletin of Science, Technology and Society vol 31 No 4 (August 2011) pp 303 – 315 http://www.wind-watch.org/documents/properly-interpreting-theepidemiologicevidence-about-the-health-effects-of-industrial-wind-turbineson-

3

nearby-residents/ 7. Leventhall, Benton & Pelmear May 2003, A report for DEFRA “A review of published Research on Low Frequency Noise and its Effects” http://archive.defra.gov.uk/environment/quality/noise/research/lowfrequency/ 8. NIEHS (National Institute of Environmental Health Sciences) November 2001, “Infrasound Brief Review of Toxicological Literature” 9. Leventhall, Benton & Pelmear, May 2003 op cit 10. Leventhall, Benton & Pelmear, May 2003 op cit Section 10

5 11. Pederson & Waye, “Perception and Annoyance due to wind turbine noise – a dose-response relationship” in J Acous. Soc. Am. 116 (6) 2004 pp 3460-70 12. Harry, Dr Amanda “Wind turbines, Noise and Health” 2007 http://www.wind-watch.org/documents/wind-turbines-noise-and-health/ 13. Iser, Dr David personal communication 14. Pierpont, Dr Nina “Wind Turbine Syndrome, A report on a Natural Experiment” Published by K Selected Books, Santa Fe NM 2009 www.windturbinesyndrome.com 15. McMurtry, Professor Robert “Toward a Case Definition of Adverse Health Effects in the Environs of Industrial Wind Turbines: Facilitating a Clinical Diagnosis” Bulletin of Science Technology and Society 2011 31:316 http://bst.sagepub.com/content/31/4/316 16. Hanning, C & Evans, A BMJ 2012: 344 e 1527 http://www.windwatch. org/documents/wind-turbine-noise-editorial/ 17. Laurie, Dr Sarah Medical Director, Waubra Foundation, Submission to the Australian Federal Senate Inquiry into Rural wind Farms, February 2011, accessible via www.waubrafoundation.com 18. Waubra Foundation Submission to the NSW Department of Planning, March 2012, at http://www.wind-watch.org/documents/response-to-nsw-planningdepartmentdraft-guidelines-for-wind-developments/ 19. Personal communication, Hubert De Bonneville, see also http://www.windturbinesyndrome.com/2012/french-writer-going-nuts-fromwindturbines-france/ 20. http://www.wind-watch.org/news/2012/03/09/letter-to-australian-primeministerfrom-dr-sarah-laurie/ 21. Moller & Pedersen “Low Frequency Noise from Large Turbines” J Acoustical Society America 2011 129: 3727 – 3744 http://www.windwatch. org/documents/low-frequency-noise-from-large-wind-turbines-2/ 22. Ambrose, Stephen & Rand, Robert “Bruce McPherson Infrasound and Low Frequency Noise Study” 2011 http://www.wind-watch.org/documents/brucemcphersoninfrasound-and-low-frequency-noise-study/ 23. Cooper, Steven “Review of Draft NSW Guidelines” March 2012 http://www.wind-watch.org/documents/review-of-nsw-draft-wind-farmguidelines/

4

http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/dom.pdf VestasDOM i Højesteret april 2012 om fejlvurdering af vindmøllers el-produktion LINK

Afsnit IX Kommunale sundhedsydelser LBK nr 913 af 13/07/2010 Gældende (Sundhedsloven) Offentliggørelsesdato: 15-07-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet _______________ Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens ansvar § 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX. Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme § 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. _______ Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsafdelingen 2.s.kt.j.nr. 2004-1200-59 Den 1. december 2004

Udkast til forslag til Sundhedsloven Specielle bemærkninger Til afsnit IX Kommunale sundhedsydelser Kapitel 34

1

Kommunalbestyrelsens ansvar Til § 118 Det fastslås med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at

tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter lovens afsnit IX. En af målsætningerne med strukturreformen er at give kommunerne et større ansvar og flere opgaver på sundhedsområdet. Oprettelsen af 5 regioner med ansvar for sygehusbehandling vil sammen med den generelle behandlingsteknologiske og strukturelle udvikling betyde færre og mere specialiserede sygehuse. Kommunalreformen sikrer samtidig borgerne sundhedstilbud i nærmiljøet. De sundhedstilbud, man som borger oftest har brug for, er typisk af vejledende, rådgivende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter. De leveres også i dag i den primære sundhedssektor, særligt hos de praktiserende læger. Der er samtidig tale om tilbud og ydelser, der allerede i et vist omfang er placeret i kommunerne, fx i sundhedsplejen og ældreplejen, og som kommunerne med kommunalreformen og med reformen på sundhedsområdet tilskyndes til at forstærke indsatsen på. Der bliver herved også skabt et forbedret grundlag for en sammenhængende opgaveløsning på det kommunale sundhedsområde. Et styrket kommunalt ansvar på sundhedsområdet skaber også forudsætningerne for, at kommunerne – eventuelt på tværs af kommunegrænser og i samarbejde med regionerne – udvikler og anvender nye organisatoriske løsninger. Der kan på pleje-, forebyggelses – og genoptræningsområdet være gevinster i form af styrket kvalitet, tværfaglighed, rekruttering eller stordriftsfordele mv. ved organisatorisk samling af opgaveløsningen i sundhedscentre el.lign. efter lokale behov. Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme Til § 119 Bestemmelsen, som er ny, giver kommunerne ansvar for at skabe rammer for en sund levevis for borgerne. Bestemmelsen har til formål at sikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats en forankring i kommunerne. Kommunerne er nær på borgerne. Det er en væsentlig ressource i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Forebyggelsen foregår bedst i de miljøer, hvor borgeren færdes, fx børneinstitutioner, skoler, hjemmeplejen og lokalsamfundet. Kommunerne har særlig god adgang til en række målgrupper. Det gælder fx børn og ældre. Samtidig har kommuner erfaring med driftsmæssigt at forestå forebyggende og sundhedsfremmende opgaver, fx den kommunale sundhedspleje, tandpleje og hjemmepleje. Kommunernes meget brede opgaveportefølje giver dem et godt udgangspunkt for at prioritere tværgående og overordnet på forebyggelsesområdet. Dette kan fx ske gennem udformning af sundhedspolitikker. 2

For at tilskynde kommunerne til at investere i den primære forebyggende indsats, men især den patientrettede forebyggelse skal kommunerne som led i reformen medfinansiere deres borgeres behandling i sundhedsvæsenet. Kommunernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område omfatter dels en indsats i forhold til kommunens indbyggere med henblik på at forebygge sygdom og ulykker (borgerrettet forebyggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer (patientrettet forebyggelse). Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne. Med hensyn til den patientrettede forebyggelse, herunder rehabilitering, forudsættes, at kommunerne og regionerne indgår aftaler, jf. § XX, med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb. Borgerrettet forebyggelse Med de større kommuner bliver der skabt bedre rammer for en borgernær forebyggende indsats, som sundhedsfaglig prioriteret afspejler de lokale sundhedsmæssige udfordringer og hvor indsatsen tilrettelægges ud fra lokale behov og forudsætninger. De større kommunerne får samtidig forudsætninger får at driftssikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, evt. i samarbejde med andre kommuner eller andre samarbejdspartnere. Som væsentlige opgaver for kommunerne på det borgerrettede forebyggende indsats kan nævnes: Rygestop, alkohol, svær overvægt, fysisk aktivitet og seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Patientrettet forebyggelse En af de store udfordringer, samfundet står overfor i de kommende år, er indsatsen i forhold til kronisk syge personer. Mere end hver tredje voksne dansker lever i dag med en langvarig sygdom, fx type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, muskelskeletlidelser. I en kommune på 30.000 indbyggere vurderes der at være ca. 1.400 med diabetes type 2, godt 1.700 med astma, ca. 1.100 med KOL (rygerlunger) og små 2.900 med ryglidelser. Kroniske og langvarigt syge har behov for regelmæssig og tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Der skal derfor ske tilpasninger i sundhedsvæsenets indsats. Kommunerne får fremover en væsentlig opgave med at samarbejde med regionerne om at udvikle og bidrage til indsatsen overfor denne patientgruppe. Sigtet er især at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv.

3

Det forudsætter et sammenhængende patientforløb. Tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse bør derfor være et obligatorisk punkt i sundhedsaftalerne jf. § 200. Det forudsætter, at den enkelte patient i videst muligt omfang får de kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at tage vare på eget helbred og udøve en god egenomsorg, fx. ved rehabilitering, patientundervisning og genoptræning. Almen praksis spiller en vigtig rolle i forhold til sammenhængende patientforløb. Tilrettelæggelse af indsatsen Det er kommunernes ansvar at tilrettelægge deres indsats, det gælder også på det forebyggende og sundhedsfremmende område. Også i forhold til de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver er det væsentligt, at de varetages fagligt prioriteret, på det bedst muligt dokumenterede grundlag og af personale mv. med de nødvendige kompetencer. Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges på forskellige måder, fx i form af et sundhedscenter. Det væsentlige er hvilke ydelser og aktiviteter, der tilbydes og med hvilken kvalitet. Specielt i relation til et udbygget samarbejde med de alment praktiserende vil det være relevant at overveje ydelser, som kan aflaste eller supplerende den praktiserende læge, fx i form af henvisningsmuligheder til rygestopkurser, kostvejledning, motion mv. Det kan evt. ske i et samarbejde med sygdomsbekæmpende foreninger.

4

Bording, den 26. april 2012 Mauri Johansson, speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin Sportsvej 17 7441 Bording

Til: Natur- og miljøklagenævnet (per e-mail: [email protected])

Klage over afgørelse i Ikast-Brande Kommune angående forsøgsmøller i Flø (lokalplan nr. 272 og kommuneplantillæg nr. 32 til Kommuneplan 2009-2021 samt dertil relaterede materialer). Ikast-Brande Kommune har den 28. marts 2012 offentliggjort Byrådets afgørelse i ovenstående sager, der er meddelt mig i brev af den 21.3.2012 (Sags ID: 2011/18766). Undertegnede har i perioden 28.10.2011 – 3.1.2012 indsendt knap 30 indlæg og indsigelser (overvejende vedrørende risikoen for helbredsskader og gener hos vindmøllenaboer), i forlængelse af en tidligere klagesag mod kommunens samlede vindmølleplan i 2010 – 11. Sidstnævnte blev behandlet i NMKN (j nr. NMK-41-00023 ref. JERJO) hvor der ikke blev givet mig medhold, blandt andet med henvisning til at der var tale om en overordnet plan, der kunne forventes fulgt op med konkrete lokalplaner med VVM og andet efter gældende lovgivning. Ombudsmanden anførte lignende overvejelser. Nu er konkretiseringen sket i form af mølleplanerne ved Flø. Jeg vil fortrinsvis henholde mig til kommunens brev til mig af den 21.3.12, VVM-redegørelsen og miljørapporten, september 2011, samt den sammenfattende redegørelse (1.3.2012). Brevet er en omtale af det af mig indsendte materiale, som anført i ovenstående, men det fremgår ikke, at materialet er vurderet. Jf. Miljøvurderingsloven og i sær den dertil relaterede Vejledning, har kommunen, trods at det af mig indsendte materiale klart peger på at vindmøllenaboer har en nu veldokumenteret risiko for gener og sygdomme ikke respekteret EF-direktivet 2001/42/EF, der udtrykkelig fastslår forsigtighedsprincippet til beskyttelse af netop menneskets sundhed og dertil forebyggelsesprincippet (herunder mølleafstanden fra bolig). Det fremgår intet steds i kommunens brev at sagen har været drøftet med lægefaglig sagkundskab, som f eks Vejledningen omtaler. Der foreligger heller ingen udtalelse fra en sådan fagperson. Kommunen har derved overtrådt gældende lovgivning og sagen bør tilbagevises til fornyet behandling. Direktivets forsigtighedsprincip og den danske lovgivning på området skal efter reglerne medføre at der skal beskrives en overvågningsplan til projektet, der er udformet således, at naboernes helbredsforhold undersøges før opstarten af møllerne og at det dernæst sikres at eventuelle gener,

1

symptomer og sygdomme der måtte manifestere sig efter at møllerne opstartes, hurtigt kan konstateres og nærmere lægelig og teknisk afklaring straks iværksættes. Da det til kommunen tilsendte materiale viser, at problemerne kan opstå i løbet af få døgn, er et overvågningsprogram med en (1) formentlig udendørs støjmåling helt meningsløs. Det er ligeledes klart vist, at den indendørs støj, i sær om natten, kan vise sig at være i strid med de nye grænser for lavfrekvent støj. Overvågningen kræver specialuddannet lægelig sagkundskab der kan medvirke løbende ved undersøgelser af møllenaboerne, evt. sammen med egen læge. Herved har kommunen klart overtrådt lovenes og vejledningens ånd og bogstav. Det er videnskabeligt dokumenteret, at den nye VM-støjbekendtgørelse IKKE sikrer naboernes helbred (se de vedhæftede filer fra DASAM (Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin) samt materiale fra professor Henrik Møller, Aalborg Universitet der ligeledes har dokumenteret en risiko for væsentlige overskridelser af bekendtgørelsens beregnede støjgrænser. Herved har kommunen overtrådt det forebyggelsesprincip der gælder for den i såvel miljølovgivningen som i Sundhedsloven, der endda ikke er nævnt i kommunens materialer, men som selvfølgelig skal overholdes i denne sag. Kommunen har ikke overholdt FN’s Aarhuskonvention ved ikke at tage hensyn til det materiale der er indsendt af mig og to andre læger, der begge er blevet afvist uden argumenter. Kommunen er, ud over Planloven og loven om miljøvurdering af planer og programmer med dertil hørende Vejledning også pligtig til at overholde sundhedslovens regler om forebyggelse mv. hvilket de i dette tilfælde tilsyneladende heller ikke har gjort. Hertil komme Miljøbeskyttelsesloven (se § 1 om støjbekæmpelse) og FN’s handicapkonvention, i det personer med kroniske lidelser kan blive tiltagende syge ved støjudsættelse. I den sammenfattende redegørelse anføres det under p. i, at der ikke er påvist direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Medicinsk set er ordet ”direkte” uden mening. Der er en klar og gennem mange år påvist sammenhæng mellem støj og stress, der igen fører til hjerte-karsygdomme, blodtrykslidelse, depression mv. Støjniveauet er ikke afgørende da der er stor individuel følsomhed overfor støj, med personer der er endda udtalt støjoverfølsomme og hurtigt får alvorlige gener. Så teksten er direkte vildledende. Støjbelastninger på mennesker er kumulative (tilstanden forværres over tid) og der er synergi med støj fra andre kilder (trafik, industri mv.). Dette undlader kommunen at omtale og medinddrage i overvågningsprogrammet. Under p. 3 (Overvågning) står det: ”Ikast-Brande kommune er forpligtet til at udarbejde en plan for overvågning af at mølle-ejeren overholder miljøkravene.” Såvidt jeg har forstået, skal denne plan for overvågning foreligge allerede ved kommunens afsluttende behandling af planen. Det offentlige møde om planen blev afholdt i december 2011, hvor den jo ikke var vedlagt, ej heller ved Byrådets behandling af sagen. Kommunens klagevejledning er meget knap og ikke udtømmende i forhold til lovens klageregler. Som klager er man herved dårligt stillet, ved at yderligere mangelfulde elementer i kommunens håndtering af denne sag ikke bliver medinddraget.

2

Kommunens behandling af sagen lever ikke op til den gældende lovgivning på en række afgørende punkter. I kommunens brev til mig den 21.3.2012 skrives der: ”Teknisk Områdes generelle vurderinger/bemærkninger til høringssvarene • Kommunen skal følge statens krav, lovgivning samt bekendtgørelser. • Teknisk Område kan ikke afvise, at der kan være sundhedsmæssige påvirkninger. Vi kan kun følge lovgivningen, der ikke afspejler sundhedsmæssige risici. Det er ikke Kommunens opgave at bevise påvirkninger ud over dem, der er lovgivet om.”

Vedrørende punkt 1: Som vist har kommunen netop IKKE fulgt statens krav, lovgivningen samt bekendtgørelser. Vedrørende punkt 2: Hvis kommunen erkender (hvilket den jo gør) at der kan være sundhedsmæssige påvirkninger må et på sundheds-/lægefagligt grundlag opbygget, relevant, overvågningsprogram vedtages og iværksættes før der kan arbejdes videre med Flø-projektet. Og dertil: det er ikke lovgivningens sag at bevise påvirkninger, men derimod kommunens ansvar at holde sig informeret om ny relevant viden (Se Vejledningen: Vurdering af virkninger skal understøttes

af fx referencer til forskning, fagdiskussioner eller høringen, som har hjulpet dem, der udførte miljøvurderingen, til at nå sine vurderinger. Miljørapporten skal dokumentere eventuelle vanskeligheder som fx tekniske mangler eller mangel på knowhow, der er opstået under miljøvurderingen. Antagelser foretaget i miljøvurderingen skal fremgå tydeligt). Desuden: Ved revision eller genvedtagelse af eksisterende planer bør man imidlertid være

opmærksom på, om eventuelle ændringer i det omgivende miljø eller udviklingen af den faglige viden siden planens oprindelige vedtagelse - betyder, at planens gennemførelse vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af miljøet ….). Mennesket

er i miljølovens forstand en integreret del af miljøet(MJ).

Dvs. at kommunen afviste de lægelige indvendinger ved behandlingen af den samlede Vindmølleplan i 2010 – 11. Disse er fortsat relevante at arbejde videre med i kommunen. Efterfølgende er kommunen forsynet med yderligere knap 30 aktuelle sagsakter bl.a. med nye forskningsreferencer i forhold til Flø-sagen. Miljøvurderingen er således i den nu foreliggende form baseret på forældet viden, og det har kommunen det juridiske ansvar for, ikke de centrale myndigheder eller ”lovgivningen”. Sagen bør tilbagevises til kommunen med henblik på relevant sagsbehandling til sikring af borgernes (her møllenaboernes) sundhed i respekt for deres livsvilkår (jf. Planloven). Med venlig hilsen Mauri Johansson Sportsvej 17 7441 Bording

3

Henrik Møller art Low frequency noise 2012 Maastricht LINK http://vbn.aau.dk/files/62413930/Maastricht_Moeller_et_al_2011_high_resolution.pdf

7.7.2012: Dokumentation for at vindmøllestøj skader menneskers helbred: Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter Slutrapport til Naturvårdsverket, novenber 2011. http://www.naturvardsverket.se/upload/07_verksamheter_med_miljopaverkan/Buller/vindkraftverk/Infralagfrekvent-ljud/Infra-lagfrekv-vindkraftverk-slutrap-rev20111128.pdf

Slutversion 2011-05-22 Slutrapport fra Karolinska Intitutet till Naturvårdsverket 15(19) Det har inte genomförts några epidemiologiska studier av vindkraftsbuller och risk för hjärtkärlsjukdom. Däremot har ett antal studier på senare år visat på samband mellan förhöjt blodtryck och vägtrafik- och flygbuller [61-63]. Det finns också några studier som visat på ett samband mellan vägtrafikbuller och förhöjd risk för hjärtinfarkt [64, 65]. En studie har också

funnit ett liknande samband för flygbuller.

09.03.11, skriver Delta til Sundhedsstyrelsen: Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer.

01.05.11,Sundhedsstyrelsen skriver vedrørende sammenhæng mellem vindmøllestøj og sygdom: De nævnte sammenhænge er dog ikke undersøgt i udtømmende omfang i større epidemiologiske generaliserbare studier for vindmøller (og kan derfor heller ikke hverken be- eller afkræftes), hvorfor tilstedeværelsen af det beskrevne syndrom – eller dele af det - blandt fx særligt følsomme grupper ikke kan afvises på det bestående videns grundlag.

Fra Folketingets EU-oplysning, udskr 9.4.2012 Leksikon › EU-Leksikon › Forsigtighedsprincippet Leksikon Forsigtighedsprincippet

Forsigtighedsprincippet kan anvendes, når der er behov for et hurtigt indgreb, fordi der muligvis foreligger en fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet i tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering.

EF-traktaten indeholder kun én eksplicit henvisning til forsigtighedsprincippet i kapitlet om miljøbeskyttelse. I praksis kan forsigtighedsprincippet imidlertid anvendes meget

bredere, bl.a. i forbindelse med forbrugerpolitik og menneskers, dyrs og planters sundhed.

Da der ikke findes en definition af forsigtighedsprincippet i traktaten eller i andre fællesskabstekster, har Kommissionen i meddelelse om forsigtighedsprincippet (KOM (2000) 1) udarbejdet retningslinjer for princippets anvendelse.

Sidst opdateret: 10-01-2007 - HEMR www.folketinget.dkFolketingets EU-OplysningChristiansborg1240 København Ktel.: 3337 3337email: [email protected]

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol

1

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap Præambel De i denne konvention deltagende stater, som a) erindrer om de principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, hvori menneskets naturlige værdighed og hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder anerkendes som grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden, b) anerkender, at De Forenede Nationer i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har erklæret og er blevet enige om, at enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er indeholdt deri, uden forskelsbehandling af nogen art, c) bekræfter på ny, at alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, samt at der er behov for at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde disse uden diskrimination, d) erindrer om den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder samt den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, e) anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre, f) anerkender vigtigheden af de principper og retningslinjer for politikker, der er indeholdt i verdenshandlingsprogrammet vedrørende personer med handicap og i standardreglerne om lige muligheder for handicappede, som grundlag for at indvirke på, hvorledes politikker, planer, ordninger og indsatser kan fremmes, udformes og evalueres på nationalt, regionalt og internationalt niveau med henblik på yderligere at fremme lige muligheder for personer med handicap, g) understreger vigtigheden af at inddrage handicaprelaterede emner som en integrerende del af relevante strategier for en bæredygtig udvikling, h) også anerkender, at diskrimination af en person på grund af handicap er en krænkelse af det enkelte menneskes naturlige værdighed,

2

i) endvidere anerkender mangfoldigheden blandt personer med handicap, j) anerkender behovet for at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer med handicap, herunder personer med behov for mere intensiv støtte, k) ser med bekymring på, at personer med handicap overalt i verden til trods for disse forskellige instrumenter og forpligtelser fortsat møder barrierer for deres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre, og at deres menneskerettigheder fortsat krænkes verden over, l) anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde for at forbedre levevilkårene for personer med handicap i alle lande, i særdeleshed i udviklingslandene, m) anerkender værdien af de nuværende og fremtidige bidrag fra personer med handicap til den generelle trivsel og mangfoldighed i samfundet, og at det vil give personer med handicap et stærkere tilhørsforhold og medføre betydelige fremskridt i samfundets menneskelige, sociale og økonomiske udvikling samt i udryddelsen af fattigdom, hvis deres mulighed for fuldt ud at nyde deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt deltage i samfundslivet fremmes, n) anerkender vigtigheden af, at personer med handicap har ret til personlig autonomi og uafhængighed, herunder frihed til at træffe egne valg, o) finder, at personer med handicap bør have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der vedrører dem direkte, p) ser med bekymring på den vanskelige situation, som personer med handicap befinder sig i ved at være udsat for multidiskrimination eller grov diskrimination på grund af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national, etnisk, oprindelig eller social herkomst, formueforhold, fødsel, alder eller anden stilling, q) anerkender, at kvinder og piger med handicap ofte, både i og uden for hjemmet, er udsat for større risiko for vold, fysisk skade eller overgreb, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, r) anerkender, at børn med handicap bør have fuld adgang til at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, og erindrer om de forpligtelser, som deltagerstaterne i konventionen om barnets rettigheder har påtaget sig med henblik herpå, s) understreger behovet for at indarbejde et kønsperspektiv i alle bestræbelser på at fremme de muligheder, som personer med handicap har for fuldt ud at kunne nyde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder,

3

t) fremhæver, at flertallet af personer med handicap lever i fattigdom, og anerkender i den henseende, at der er et afgørende behov for at tage hånd om de negative følger, som fattigdom har for personer med handicap, u) tager i betragtning, at fred og sikkerhed på grundlag af fuld respekt for de formål og principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, samt overholdelse af de gældende menneskerettighedsinstrumenter er afgørende for at kunne yde fuld beskyttelse til personer med handicap, i særdeleshed under væbnet konflikt og fremmed besættelse, v) anerkender vigtigheden af, at de fysiske, sociale, økonomiske og kulturelle omgivelser, sundhed og uddannelse og information og kommunikation er tilgængelige for at gøre det muligt for personer med handicap fuldt ud at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, w) erkender, at det enkelte menneske, som har forpligtelser over for andre og det samfund, som vedkommende er en del af, har et ansvar for at stræbe efter at fremme og overholde de rettigheder, der er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder med tillægsprotokoller, x) er overbevist om, at familien er samfundets naturlige og grundlæggende gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse, og at personer med handicap og deres familie bør ydes den nødvendige beskyttelse og bistand til at gøre det muligt for familien at bidrage til, at personer med handicap fuldt ud kan nyde deres rettigheder på lige fod med andre, y) er overbevist om, at en omfattende og samlet international konvention til fremme og beskyttelse af de rettigheder og den værdighed, som tilkommer personer med handicap, vil bidrage væsentligt til at rette op på den socialt dybt ugunstige situation, som personer med handicap befinder sig i, og fremme deres deltagelse i det civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv med lige muligheder i både udviklingslandene og i den industrialiserede verden, er blevet enige om følgende:

Artikel 1 Formål Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

4

Artikel 2 Definitioner I denne konvention: omfatter ”kommunikation” sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, omfatter ”sprog” talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, betyder ”diskrimination på grund af handicap” enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning, betyder ”rimelig tilpasning” nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. betyder ”universelt design” udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. ”Universelt design” udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor.

Artikel 3 Generelle principper Konventionens principper er: a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b) Ikke-diskrimination c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e) Lige muligheder f) Tilgængelighed g) Ligestilling mellem mænd og kvinder h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.

5

Artikel 4 Generelle forpligtelser 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til: a) at vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention b) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap, c) at tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personer med handicap i alle politikker og ordninger, d) at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention, og at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne konvention, e) at træffe alle passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination på grund af handicap fra enhver persons, organisations og privat virksomheds side, f) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter som defineret i konventionens artikel 2, der bør kræve mindst mulig tilpasning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de særlige behov hos en person med handicap, at fremme deres eksistens og anvendelse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejledninger, g) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af, og at fremme eksistensen og anvendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi, mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, som er egnet for personer med handicap, med særlig vægt på teknologi til en overkommelig pris, h) at sørge for tilgængelig information til personer med handicap om mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, herunder ny teknologi, samt andre former for bistand, støttetilbud og faciliteter, i) at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med personer med handicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder.

2. Med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal hver deltagerstat træffe foranstaltninger i videst mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er til rådighed, og, hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt samarbejde med henblik på den fremadskridende fulde virkeliggørelse af disse rettigheder uden at berøre de forpligtelser i konventionen, som er umiddelbart gældende i henhold til folkeretten. 3. Ved udvikling og gennemførelse af lovgivning og politikker, der tager sigte på at gennemføre denne konvention, og i andre beslutningsprocesser vedrørende forhold i

6

relation til personer med handicap skal deltagerstaterne indgående rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap, herunder børn med handicap, gennem de organisationer, som repræsenterer dem.

4. Intet i denne konvention påvirker bestemmelser, som er bedre egnede til at virkeliggøre de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, og som måtte være indeholdt i en deltagerstats lovgivning eller i folkeretten, som den er gældende for den pågældende stat. Menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, der i medfør af love, konventioner, regler eller sædvane anerkendes eller eksisterer i en i denne konvention deltagende stat, må ikke begrænses eller fraviges under foregivende af, at denne konvention ikke anerkender sådanne rettigheder eller frihedsrettigheder eller kun anerkender dem i mindre omfang. 5. Bestemmelserne i denne konvention skal uden begrænsning eller undtagelse finde anvendelse på alle dele af forbundsstater. Artikel 5 Lighed og ikke-diskrimination 1. Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven.

2. Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund. 3. Med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning. 4. Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller opnå reel lighed for personer med handicap, anses ikke for diskrimination i henhold til denne konvention.

7

Artikel 6 Kvinder med handicap 1. Deltagerstaterne anerkender, at kvinder og piger med handicap udsættes for multidiskrimination, og forpligter sig til i den henseende at træffe foranstaltninger til at sikre, at de fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre.

2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang og styrke deres selvstændighed, således at de får sikkerhed for at kunne udøve og nyde de menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastlagt i denne konvention. Artikel 7 Børn med handicap 1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn.

2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række. 3. Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret. Artikel 8 Bevidstgørelse 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger til: a) at øge bevidstheden i hele samfundet, herunder i familien, om personer med handicap, og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkommer personer med handicap b) at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund af køn og alder, på alle livsområder, c) at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap..

2. Foranstaltninger med henblik herpå omfatter: a) iværksættelse og opretholdelse af effektive offentlige bevidstgørende kampagner, der er beregnet til: i) at skabe forståelse for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap,

8

ii) at fremme en positiv holdning til og større samfundsmæssig bevidsthed om personer med handicap, iii) at fremme anerkendelsen af færdigheder, fortrin og evner hos personer med handicap samt deres bidrag til arbejdspladsen og arbejdsmarkedet, b) fremme – på alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle børn fra en tidlig alder – af en holdning af respekt i forhold til de rettigheder, der tilkommer personer med handicap c) tilskyndelse til alle medier om at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med denne konventions formål, d) fremme af uddannelsesordninger, der skal øge bevidstheden om personer med handicap og deres rettigheder Artikel 9 Tilgængelighed 1. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed, gælder bl.a. for: a) bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser b) informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester, herunder elektroniske tjenester og nødberedskab.

2. Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til: a) at udvikle, udbrede kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimumsstandarder og vejledninger for tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden, b) at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives til offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for personer med handicap, c) at sørge for, at involverede aktører undervises i de problemer med tilgængelighed, som personer med handicap står overfor, d) at sørge for, at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskrift og i letlæselige og letforståelige former, e) at sørge for forskellige former for bistands- og formidlingspersoner, herunder hjælpere, oplæsere og professionelle tegnsprogstolke, for at lette tilgængeligheden til offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter, f) at fremme andre passende former for bistand og støtte til personer med handicap for at sikre, at de har adgang til information, g) at fremme adgangen for personer med handicap til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunikationsområdet, herunder internettet,

9

h) at fremme udformning, udvikling, produktion og distribution af tilgængelig teknologi og tilgængelige systemer på informationsog kommunikationsområdet på et tidligt stadie, så denne form for teknologi og systemer bliver tilgængelige til den lavest mulige pris.

Artikel 10 Retten til livet Deltagerstaterne bekræfter på ny, at ethvert menneske har en naturgiven ret til livet, og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap effektivt kan nyde denne rettighed på lige fod med andre.

Artikel 11 Risikosituationer og humanitære nødsituationer Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den humanitære folkeret og de internationale menneskerettigheder, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre personer med handicap beskyttelse og sikkerhed i risikosituationer, herunder væbnede konflikter, humanitære nødsituationer og naturkatastrofer.

Artikel 12 Lighed for loven 1. Deltagerstaterne bekræfter på ny, at personer med handicap har ret til overalt at blive anerkendt som havende retsevne.

2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har retlig handleevne på lige fod med andre i alle livets forhold. 3. Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at give personer med handicap adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres retlige handleevne. 4. Deltagerstaterne skal sikre, at alle foranstaltninger vedrørende udøvelse af retlig handleevne i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder omfatter passende og effektive beskyttelsesmekanismer til at forebygge misbrug. Sådanne mekanismer skal sikre, at foranstaltninger vedrørende udøvelse af retlig handleevne respekterer den enkelte persons rettigheder, vilje og præferencer, er fri for interessekonflikter og utilbørlig påvirkning, står i forhold til og er tilpasset den enkelte persons situation, gælder i kortest mulig tid og gennemgås regelmæssigt af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller retslig instans. Beskyttelsesmekanismerne skal stå i forhold til, hvor meget sådanne foranstaltninger indvirker på personens rettigheder og interesser. 5. Med forbehold for bestemmelserne i denne artikel skal deltagerstaterne træffe alle passende og effektive foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har lige ret til at eje eller arve ejendom, til at styre deres egne økonomiske forhold og til at

10

have lige adgang til banklån, realkreditlån og andre former for økonomisk kredit, og skal sikre, at personer med handicap ikke vilkårligt fratages deres ejendom.

Artikel 13 Adgang til retssystemet 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang til retssystemet på lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af procesretlig og alderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for effektivt at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former for retssager, herunder på de efterforskningsmæssige og andre forberedende stadier.

2. Med henblik på at sikre effektiv adgang til retssystemet for personer med handicap skal deltagerstaterne fremme passende uddannelse af personer, der arbejder inden for retssystemet, herunder politi- og fængselspersonale. Artikel 14 Frihed og personlig sikkerhed 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap på lige fod med andre: a) har ret til frihed og personlig sikkerhed b) ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og at enhver frihedsberøvelse følger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse.

2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, herunder ved en rimelig tilpasning. Artikel 15 Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.

2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

11

Artikel 16 Frihed for udnyttelse, vold og misbrug 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale, uddannelsesmæssige og andre foranstaltninger til at beskytte personer med handicap mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug, herunder som følge af køn, både i og uden for hjemmet.

2. Deltagerstaterne skal ligeledes træffe alle passende foranstaltninger til at forebygge enhver form for udnyttelse, vold og misbrug ved bl.a. at sikre passende former for køns- og alderssvarende bistand og støtte til personer med handicap og deres familie og omsorgspersoner, herunder ved tilvejebringelse af information og uddannelse om, hvordan udnyttelse, vold og misbrug kan undgås, opdages og indberettes. Deltagerstaterne skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger er alders-, køns- og handicapsvarende. 3. Med henblik på at forebygge forekomsten af enhver form for udnyttelse, vold og misbrug skal deltagerstaterne sikre, at uafhængige myndigheder effektivt fører tilsyn med alle tilbud og ordninger, der er beregnet til personer med handicap. 4. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at fremme fysisk, kognitiv og psykisk helbredelse, rehabilitering og resocialisering af personer med handicap, der bliver ofre for enhver form for udnyttelse, vold eller misbrug, herunder ved tilvejebringelse af beskyttelsesforanstaltninger. En sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer den enkeltes helbred, velfærd, selvrespekt, værdighed og selvbestemmelse og tager hensyn til køns- og aldersbestemte behov. 5. Deltagerstaterne skal gennemføre effektiv lovgivning og effektive politikker, herunder lovgivning og politikker med fokus på kvinder og børn, for at sikre, at udnyttelse, vold og misbrug rettet mod personer med handicap opdages, efterforskes og, hvor det er hensigtsmæssigt, underkastes retsforfølgning. Artikel 17 Beskyttelse af personlig integritet Enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre.

Artikel 18 Retten til at færdes frit og til statsborgerskab 1. Deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap: a) har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab b) ikke på grund af handicap fratages deres mulighed for at erhverve, besidde og anvende dokumentation for deres statsborgerskab eller andre

12

identitetspapirer eller for at anvende relevante procedurer som indvandringsprocedurer, der måtte være nødvendige for at lette udøvelsen af retten til at færdes frit, c) har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, d) ikke vilkårligt eller på grund af handicap berøves retten til at indrejse i deres eget land.

2. Børn med handicap skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af deres forældre. Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre: a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet, c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov.

Artikel 20 Personlig mobilitet Deltagerstaterne skal træffe effektive foranstaltninger til at sikre personer med handicap personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed, herunder ved: a) at lette den personlige mobilitet for personer med handicap på en måde og på et tidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris, b) at lette adgangen for personer med handicap til mobilitetshjælpemidler, udstyr, hjælpemiddelteknologi af god kvalitet og forskellige former for kvalificerede bistands- og formidlingspersoner, herunder ved at stille disse til rådighed til en overkommelig pris, c) at sørge for undervisning i mobilitetsfærdigheder til personer med handicap og til specialiserede faggrupper, der arbejder med personer med handicap, d) at tilskynde producenter af mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi til at tage hensyn til alle aspekter af mobilitet for personer med handicap.

13

Artikel 21 Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved: a) at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger b) at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige, c) at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap, d) at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap, e) at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.

Artikel 22 Respekt for privatlivet 1. Ingen person med handicap må uanset bopæl eller boform udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin brevveksling eller andre former for kommunikation, eller for ulovlige angreb på sin ære og sit omdømme. Personer med handicap har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb.

2. Deltagerstaterne skal sørge for fortrolig behandling af personlige, helbredsmæssige og rehabiliteringsmæssige oplysninger om personer med handicap på lige fod med andre. Artikel 23 Respekt for hjemmet og familien 1. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination af personer med handicap i alle forhold vedrørende ægteskab, familieliv, forældreskab og personlige forhold på lige fod med andre med henblik på at sikre: a) anerkendelse af retten for alle personer med handicap i den giftefærdige alder til at indgå ægteskab og stifte familie på basis af de kommende ægtefællers frie og uforbeholdne samtykke

14

b) anerkendelse af retten for personer med handicap til frit og under ansvar at bestemme antallet af deres børn og intervallerne mellem dem og til at få adgang til alderssvarende oplysninger samt undervisning om forplantning og familieplanlægning, samt at der sørges for de nødvendige midler til, at de kan udøve disse rettigheder, c) at personer med handicap, herunder børn, bevarer deres fertilitet på lige fod med andre.

2. Deltagerstaterne skal sikre de rettigheder og det ansvar, som hhv. tilkommer og påhviler personer med handicap, med hensyn til værgemål, formynderskab, adoption af børn og lignende retsbegreber, såfremt disse retsbegreber findes i national lovgivning, dog således at barnets tarv altid er af altafgørende betydning. Deltagerstaterne skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn. 3. Deltagerstaterne skal sikre, at børn med handicap har lige rettigheder med hensyn til familieliv. Med henblik på at virkeliggøre disse rettigheder og forebygge, at børn med handicap skjules, forlades, vanrøgtes eller isoleres, forpligter deltagerstaterne sig til at give tidlige og omfattende oplysninger, tilbud og støtte til børn med handicap og deres familie. 4. Deltagerstaterne skal sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. Et barn må under ingen omstændigheder adskilles fra sine forældre på grund af, at enten barnet eller den ene eller begge forældre har et handicap. 5. Deltagerstaterne skal, hvis den nærmeste familie ikke er i stand til at passe et barn med handicap, udfolde alle bestræbelser på at tilvejebringe alternativ pasning hos den fjernere familie eller, hvis dette ikke lykkes, i samfundet i familielignende omgivelser. Artikel 24 Uddannelse 1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på: a) at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed og selvværd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed, b) at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud, c) at gøre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit samfund.

15

2. Ved virkeliggørelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre: a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap, b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor, c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse, e) at der ydes effektive individuelle støtteforanstaltninger i omgivelser, der giver størst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målet om fuld inkludering.

3. Deltagerstagerne skal gøre det muligt for personer med handicap at lære livs- og socialt udviklende færdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger, herunder: a) fremme indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt orienterings- og mobilitetsfærdigheder og fremme støtte fra ligestillede og mentorer. b) fremme indlæringen af tegnsprog samt fremme døvesamfundets sproglige identitet, c) sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshed børn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig boglig og social udvikling.

4. Som bidrag til at sikre virkeliggørelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at beskæftige lærere, herunder lærere med handicap, som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fagfolk og personale, som arbejder på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddannelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af passende forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt undervisningsmetoder og -materialer til støtte for personer med handicap. 5. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne sikre, at der sørges for en rimelig tilpasning til personer med handicap.

16

Artikel 25 Sundhed Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til køn, herunder sundhedsrelateret rehabilitering. Deltagerstaterne skal i særdeleshed:

a) give personer med handicap det samme udbud af sundhedsydelser og ordninger af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre, herunder inden for seksuel og forplantningsmæssig sundhed samt generelle folkesundhedstilbud, b) give de sundhedsydelser, som personer med handicap specifikt har brug for på grund af deres handicap, herunder tidlig udredning og indgriben, hvor det er hensigtsmæssigt, samt tilbud med sigte på at minimere og forebygge yderligere handicap, herunder blandt børn og ældre, c) give disse sundhedsydelser så tæt som muligt på folks lokalsamfund, herunder i landdistrikter, d) kræve, at sundhedsfagligt personale yder pleje af samme kvalitet til personer med handicap som til andre, herunder på grundlag af frit afgivet og informeret samtykke, ved gennem uddannelse og udbredelse af kendskabet til etiske standarder for offentlig og privat sundhedspleje bl.a. at øge bevidstheden om de menneskerettigheder, den værdighed og autonomi og de behov, som personer med handicap har, e) forbyde diskrimination af personer med handicap i forbindelse med sygeforsikringer og livsforsikringer, som skal tilbydes på retfærdige og rimelige vilkår, når sådanne forsikringer er tilladt efter national ret, f) forebygge diskriminerende nægtelse af sundhedspleje eller sundhedsydelser eller af mad og drikke på grund af handicap.

Artikel 26 Habilitering og rehabilitering 1. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger, herunder gennem støtte fra ligestillede, for at gøre det muligt for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold. Med henblik herpå skal deltagerstaterne arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliterings- og rehabiliteringstilbud og -ordninger, i særdeleshed inden for sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale område, således at disse tilbud og ordninger: a) iværksættes på det tidligst mulige stadium og baseres på en tværfaglig bedømmelse af individuelle behov og stærke sider, b) støtter deltagelse og inkludering i samfundet og på alle samfundsområder, er frivillige og stilles til rådighed for personer med handicap så tæt som muligt på deres lokalsamfund, herunder i landdistrikter.

17

2. Deltagerstaterne skal fremme udviklingen af grund- og efteruddannelse for fagfolk og personale, der arbejder med habiliterings- og rehabiliteringstilbud. 3. Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi, der er udformet til personer med handicap, i det omfang disse vedrører habilitering og rehabilitering. Artikel 27 Arbejde og beskæftigelse 1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning, til bl.a.: a) at forbyde diskrimination på grund af handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, herunder betingelser for rekruttering, ansættelse og beskæftigelse, fortsat beskæftigelse, karrieremuligheder og sikre og sunde arbejdsforhold, b) at beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag for arbejde af samme værdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder beskyttelse mod chikane, samt adgang til oprejsning ved klager, c) at sikre, at personer med handicap kan udøve deres arbejdstager- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre, d) at gøre det muligt for personer med handicap at få reel adgang til almindelige tekniske og erhvervsrettede vejledningsordninger, og jobanvisningsordninger og til erhvervsuddannelse og efteruddannelse, e) at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse, f) at fremme mulighederne for selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egenvirksomhed, g) at ansætte personer med handicap i den offentlige sektor, h) at fremme beskæftigelsen af personer med handicap i den private sektor gennem passende politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger med positiv særbehandling, incitamentsordninger og andre foranstaltninger, i) at sikre, at rimelig tilpasning ydes til personer med handicap på arbejdspladsen, j) at fremme, at personer med handicap får erhvervserfaring på det almindelige arbejdsmarked, k) at fremme ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap.

18

2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ikke holdes i slaveri eller trældom og på lige fod med andre er beskyttet mod tvangs- eller pligtarbejde. Artikel 28 Tilstrækkelig levefod og social tryghed 1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til en levefod, som er tilstrækkelig for dem selv og deres familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig, og til fortsat forbedring af deres levevilkår, og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret uden diskrimination på grund af handicap.

2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til social tryghed og til at nyde denne ret uden diskrimination på grund af handicap, og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret, herunder ved foranstaltninger til: a) at sikre personer med handicap lige adgang til forsyning med rent vand og at sikre adgang til passende tilbud, udstyr og anden bistand til handicaprelaterede behov til en overkommelig pris, b) at sikre personer med handicap, i særdeleshed kvinder og piger med handicap og ældre med handicap, adgang til ordninger for social tryghed og fattigdomsbekæmpelse, c) at sikre personer med handicap og deres familie, som lever i fattigdom, adgang til offentlig bistand til handicaprelaterede udgifter, herunder tilstrækkelig uddannelse, rådgivning, økonomisk bistand og aflastende pleje, d) at sikre personer med handicap adgang til ordninger med offentligt støttede boliger, e) at sikre personer med handicap lige adgang til alderspensionsydelser og ordninger.

Artikel 29 Deltagelse i det politiske og offentlige liv Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre og forpligter sig til: a) at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg, bl.a. ved: i) at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende, ii) at beskytte retten for personer med handicap til uden pression at afgive en hemmelig stemme ved valg og folkeafstemninger og til at stille op til valg, effektivt bestride et hverv og udføre alle offentlige funktioner på alle niveauer i den offentlige forvaltning,

19

idet det gøres lettere at anvende hjælpemiddelteknologi og ny teknologi, hvor det er hensigtsmæssigt, iii) at sikre, at personer med handicap frit kan give udtryk for deres vilje som vælgere, og med henblik herpå tillade, at de om nødvendigt og efter anmodning kan få bistand fra en person efter eget valg til at afgive deres stemme, b) aktivt at fremme et miljø, hvor personer med handicap effektivt og fuldt ud kan deltage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination og på lige fod med andre, og at fremme deres deltagelse i offentlige anliggender, herunder ved: i) at deltage i ikke-statslige organisationer og foreninger, som beskæftiger sig med landets offentlige og politiske forhold, og i politiske partiers aktiviteter og administration, ii) at etablere og melde sig ind i organisationer af personer med handicap med henblik på at repræsentere personer med handicap på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Artikel 30 Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt 1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap: a) har adgang til kulturstof i tilgængelige formater b) har adgang til fjernsynsprogrammer, film, teatre og andre kulturaktiviteter i en tilgængelig form, c) har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud og så vidt muligt har adgang til monumenter og steder af national kulturel betydning.

2. Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at gøre det muligt for personer med handicap at udvikle og udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle potentiale, ikke alene til gavn for dem selv, men også til berigelse af samfundet. 3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med folkeretten tage alle passende skridt til at sikre, at lovgivning til beskyttelse af immaterialrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende barriere for, at personer med handicap kan få adgang til kulturstof. 4. Personer med handicap er på lige fod med andre berettiget til anerkendelse og støtte af deres særlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og døvekultur. 5. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til:

20

a) at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer b) at sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idrætsaktiviteter og rekreative tilbud, og med henblik herpå at tilskynde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og ressourcer, c) at sikre, at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder, d) at sikre, at børn med handicap har adgang på lige fod med andre børn til at deltage i leg, rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter, herunder sådanne aktiviteter i skolesystemet, e) at sikre, at personer med handicap har adgang til tilbud fra arrangører af rekreative tilbud samt turist-, fritids- og idrætsaktiviteter.

Artikel 31 Statistik og dataindsamling 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at indsamle passende oplysninger, herunder statistiske og forskningsmæssige data, således at de kan formulere og gennemføre politikker, som udmønter denne konvention i praksis. Indsamlingen og ajourføringen af disse oplysninger skal: a) overholde de lovbestemte beskyttelsesmekanismer, herunder lovgivning om databeskyttelse, til at sikre fortrolig behandling af oplysningerne samt respekt for privatlivet for personer med handicap. b) overholde internationalt accepterede standarder for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt etiske principper ved indsamling og brug af statistiske oplysninger.

2. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med denne artikel, opdeles og anvendes til at bidrage til vurderingen af deltagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i medfør af denne konvention samt til at identificere og tage hånd om de barrierer, som personer med handicap møder ved udøvelsen af deres rettigheder. 3. Deltagerstaterne skal påtage sig ansvaret for at udbrede disse statistikker og sikre, at de er tilgængelige for personer med handicap og andre. Artikel 32 Internationalt samarbejde 1. Deltagerstaterne anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde og fremme deraf til støtte for nationale bestræbelser på at virkeliggøre formålet med og målsætningerne for denne konvention og forpligter sig til at træffe passende og effektive foranstaltninger hertil mellem to eller flere stater og, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer og civilsamfundet, i særdeleshed organisationer af personer med handicap. Sådanne foranstaltninger kunne bl.a. omfatte følgende:

21

a) at sikre, at det internationale samarbejde, herunder internationale udviklingsprogrammer, er inkluderende over for og tilgængeligt for personer med handicap, b) at lette og støtte kapacitetsopbygning, herunder gennem udveksling og deling af oplysninger, erfaringer, uddannelsesprogrammer og god praksis, c) at lette forskningssamarbejde samt adgang til videnskabelig og teknisk viden, d) at sørge for teknisk og økonomisk bistand, hvor det er hensigtsmæssigt, herunder ved at lette adgangen til og delingen af tilgængelig teknologi og hjælpemiddelteknologi og ved teknologioverførsel.

2. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke den enkelte deltagerstats forpligtelse til at opfylde sine forpligtelser i medfør af denne konvention. Artikel 33 National gennemførelse og overvågning 1. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres organisationsstruktur udpege et eller flere kontaktpunkter i centraladministrationen for forhold vedrørende gennemførelse af denne konvention og skal behørigt overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette tværgående indsatser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer.

2. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres retslige og administrative systemer i den enkelte stat opretholde, styrke, udpege eller opstille rammer, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, en eller flere uafhængige funktioner, med henblik på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af denne konvention. Ved udpegelsen eller oprettelsen af en sådan funktion skal deltagerstaterne tage hensyn til principperne vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status. 3. Det civile samfund, i særdeleshed personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, skal inddrages og deltage fuldt ud i overvågningsprocessen. Artikel 34 Komiteen for rettigheder for personer med handicap 1. Der skal nedsættes en komite for rettigheder for personer med handicap (i det følgende benævnt ”komiteen”), som skal varetage de nedenstående opgaver.

2. Komiteen skal på tidspunktet for konventionens ikrafttræden bestå af 12 eksperter. Når yderligere 60 lande har ratificeret eller tiltrådt konventionen, skal antallet af komitemedlemmer øges med seks, således at antallet når op på maksimalt 18 medlemmer. 3. Komiteens medlemmer skal virke i deres personlige egenskab og skal være af høj moralsk anseelse og have anerkendt sagkundskab og erfaring i det område, som denne konvention dækker. Ved indstilling af deres kandidater opfordres

22

deltagerstaterne til at tage behørigt hensyn til bestemmelsen i konventionens artikel 4, stk. 3.

4. Komiteens medlemmer vælges af deltagerstaterne, idet der skal tages hensyn til en rimelig geografisk fordeling, repræsentation af de forskellige kulturformer og de vigtigste retssystemer, en afbalanceret repræsentation af kønnene og deltagelse af eksperter med handicap. 5. Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning på grundlag af en fortegnelse over personer, der er indstillet af deltagerstaterne blandt deres statsborgere på møder blandt deltagerstaterne. Ved disse møder, der er beslutningsdygtige, såfremt to tredjedele af deltagerstaterne er repræsenteret, indvælges i komiteen de personer, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne. 6. Det første valg skal afholdes senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne konvention. Mindst fire måneder før hvert valg skal De Forenede Nationers generalsekretær skriftligt opfordre deltagerstaterne til inden to måneder at indstille deres kandidater. Generalsekretæren udarbejder derefter en alfabetisk fortegnelse over samtlige således indstillede personer med angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender den til de i konventionen deltagende stater. 7. Komiteens medlemmer vælges for en periode på fire år. De kan genvælges én gang. Embedsperioden for seks af de medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to års forløb; straks efter første valg udpeges navnene på disse medlemmer ved lodtrækning foretaget af formanden for det i stk. 5 nævnte møde. 8. Valget af de seks yderligere medlemmer af komiteen skal finde sted i tilknytning til de regelmæssige valg i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne artikel. 9. Hvis et medlem af komiteen dør, nedlægger sit hverv eller erklærer, at vedkommende af anden grund ikke længere kan varetage sine forpligtelser, udpeger den deltagerstat, som indstillede medlemmet, en anden ekspert, der besidder de kvalifikationer og opfylder de krav, som er anført i de relevante bestemmelser i denne artikel, til at virke i den resterende del af perioden. 10. Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden. 11. De Forenede Nationers generalsekretær stiller i nødvendigt omfang personale og øvrige faciliteter til rådighed for komiteen, således at komiteen effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne konvention, og indkalder til det første møde.

23

12. Med De Forenede Nationers Generalforsamlings godkendelse modtager medlemmerne af komiteen, der er oprettet i henhold til denne konvention, vederlag af de Forenede Nationers midler på de vilkår og betingelser, som generalforsamlingen måtte beslutte under hensyntagen til vigtigheden af komiteens ansvarsområder. 13. Komiteens medlemmer har krav på de faciliteter og privilegier og den immunitet, som tilkommer eksperter udsendt i særligt hverv for De Forenede Nationer, således som det er fastlagt i de relevante afsnit af konventionen om FN’s rettigheder og immuniteter. Artikel 35 Beretninger fra deltagerstaterne 1. Hver deltagerstat forpligter sig til gennem De Forenede Nationers generalsekretær at afgive en omfattende beretning til komiteen om de foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af dens forpligtelser efter denne konvention, og om de fremskridt, der er gjort i den henseende, inden to år, efter at konventionen er trådt i kraft for den pågældende deltagerstat.

2. Derefter skal deltagerstaterne afgive beretning mindst hvert fjerde år samt yderligere, når komiteen udbeder sig det. 3. Komiteen skal fastlægge eventuelle retningslinjer for indholdet af beretningerne. 4. En deltagerstat, som har aflagt en omfattende første beretning til komiteen, behøver ikke i sine efterfølgende beretninger gentage oplysninger, der er givet tidligere. Ved udarbejdelsen af beretninger til komiteen opfordres deltagerstaterne til at overveje at gøre dette ved en åben og gennemsigtig proces og til behørigt at overveje bestemmelsen i konventionens artikel 4, stk. 3. 5. Beretningerne kan angive forhold og vanskeligheder, som har indflydelse på, i hvilken udstrækning forpligtelserne i henhold til denne konvention opfyldes. Artikel 36 Behandling af beretningerne 1. Komiteen behandler hver beretning og fremkommer med de forslag og generelle anbefalinger til beretningen, som den måtte anse for passende, og fremsender disse til den pågældende deltagerstat. Deltagerstaten kan svare komiteen med sådanne oplysninger, som den ønsker. Komiteen kan anmode deltagerstaterne om yderligere oplysninger vedrørende konventionens gennemførelse.

2. Hvis en deltagerstat er betydeligt forsinket med afgivelsen af en beretning, kan komiteen give den pågældende deltagerstat meddelelse om behovet for at undersøge gennemførelsen af denne konvention i den pågældende deltagerstat på grundlag af pålidelige oplysninger, som foreligger for komiteen, hvis den pågældende beretning ikke afgives inden tre måneder efter meddelelsen. Komiteen

24

skal opfordre den pågældende deltagerstat til at deltage i en sådan undersøgelse. Såfremt deltagerstaten svarer ved at aflægge den pågældende indberetning, finder bestemmelserne i stk. 1 anvendelse.

3. De Forenede Nationers generalsekretær skal gøre beretningerne tilgængelige for samtlige deltagerstater. 4. Deltagerstaterne skal gøre deres beretninger almindeligt tilgængelige for offentligheden i deres egne lande og skal lette adgangen til forslag og generelle anbefalinger vedrørende beretningerne. 5. Komiteen fremsender, når den anser det for hensigtsmæssigt, til De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer samt andre kompetente organer beretninger fra deltagerstaterne med henblik på at tage hånd om en anmodning om eller en tilkendegivelse af et behov for teknisk rådgivning eller bistand, tillige med komiteens eventuelle bemærkninger og anbefalinger vedrørende disse anmodninger eller tilkendegivelser. Artikel 37 Samarbejde mellem deltagerstaterne og komiteen 1. Hver deltagerstat skal samarbejde med komiteen og bistå komiteens medlemmer med at opfylde deres mandat.

2. Komiteen skal i sit forhold til deltagerstaterne behørigt overveje, på hvilke måder og med hvilke midler den nationale kapacitet til at gennemføre denne konvention kan forøges, herunder gennem internationalt samarbejde. Artikel 38 Komiteens forhold til andre organer Med henblik på at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen og det internationale samarbejde på det område, der er omfattet af konventionen: a) skal særorganisationerne og andre af De Forenede Nationers organer have adgang til at være repræsenteret under gennemgangen af gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende de bestemmelser i denne konvention, som falder inden for rammerne af deres mandat. Komiteen kan opfordre særorganisationerne og andre kompetente organer, som den finder egnede, til at yde sagkyndig rådgivning om konventionens gennemførelse på områder, der falder inden for rammerne af deres respektive mandater. Komiteen kan opfordre særorganisationerne og andre organer af De Forenede Nationer til at aflægge beretning om konventionens gennemførelse på områder inden for rammerne af deres virksomhed b) skal komiteen som led i udøvelsen af sit mandat rådføre sig, som det måtte være hensigtsmæssigt, med andre relevante organer, der er oprettet i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner, med henblik på at sikre ensartethed i de respektive retningslinjer for beretninger, forslag og

25

generelle anbefalinger samt undgå gentagelser og overlap under udøvelsen af deres funktioner.

Artikel 39 Komiteens beretning Komiteen skal hvert andet år aflægge beretning om sin virksomhed til generalforsamlingen og til Det Økonomiske og Sociale Råd og kan fremkomme med forslag og generelle anbefalinger på grundlag af behandlingen af beretninger og oplysninger fra deltagerstaterne. Sådanne forslag og generelle anbefalinger skal medtages i komiteens beretning tillige med eventuelle bemærkninger fra deltagerstaterne.

Artikel 40 Konference 1. Deltagerstaterne skal mødes regelmæssigt til en konference for at behandle ethvert forhold vedrørende gennemførelsen af denne konvention.

2. De Forenede Nationers generalsekretær skal indkalde til en konference senest seks måneder efter, at denne konvention er trådt i kraft. De Forenede Nationers generalsekretær indkalder til efterfølgende møder hvert andet år, eller når konferencen træffer bestemmelse herom. Artikel 41 Depositar De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne konvention.

Artikel 42 Underskrift Denne konvention kan undertegnes af alle stater og af organisationer for regional integration i De Forenede Nationers hovedsæde i New York fra den 30. marts 2007.

Artikel 43 Samtykke til at være bundet Denne konvention skal ratificeres af de undertegnende stater og formelt bekræftes af undertegnende organisationer for regional integration. Den står åben for tiltrædelse af enhver stat eller organisation for regional integration, som ikke har undertegnet konventionen.

Artikel 44 Organisationer for regional integration 1. ”Organisation for regional integration” betyder en organisation, som består af suveræne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overført

26

kompetence i forhold, der hører under denne konvention. Sådanne organisationer skal i deres formelle bekræftelsesinstrument eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket omfang de har kompetence med hensyn til forhold, der hører under denne konvention. Efterfølgende skal de underrette depositaren om enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

2. Henvisninger til ”deltagerstater” i denne konvention finder anvendelse på sådanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence. 3. Med henblik på artikel 45, stk. 1, og artikel 47, stk. 2 og 3, medregnes instrumenter deponeret af en organisation for regional integration ikke. 4. Organisationer for regional integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udøve deres ret til at stemme ved konferencen med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i denne konvention. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og omvendt. Artikel 45 Ikrafttræden 1. Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 20. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For enhver stat eller organisation for regional integration, der ratificerer, formelt bekræfter eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det 20. af sådanne instrumenter, træder konventionen i kraft på den 30. dag efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, bekræftelseseller tiltrædelsesinstrument. Artikel 46 Forbehold 1. Forbehold, som er uforenelige med konventionens hensigt og formål, kan ikke tillades.

2. Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage. Artikel 47 Ændringer 1. Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til konventionen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til en konference med det formål at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter ønske om en sådan konference, skal

27

generalsekretæren indkalde til konferencen i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse.

2. En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den. 3. Hvis det ved konsensus besluttes af konferencen, træder en ændring, som er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, og som udelukkende vedrører artikel 34, 38, 39 og 40, i kraft for alle deltagerstater den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Artikel 48 Opsigelse En deltagerstat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 49 Tilgængeligt format Teksten til denne konvention skal foreligge i tilgængelige formater.

Artikel 50 Gyldige tekster De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne konvention har lige gyldighed. Til bekræftelse heraf har de undertegnende befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

28

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat) anerkender, at komiteen for rettigheder for personer med handicap (”komiteen”) har kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner undergivet dens jurisdiktion, som hævder at være ofre for krænkelse af konventionens bestemmelser fra den pågældende deltagerstats side. 2. Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der vedrører en stat, som er deltager i konventionen, men ikke har tilsluttet sig denne protokol.

Artikel 2 Komiteen skal afvise en henvendelse, når: a) henvendelsen er anonym, b) henvendelsen udgør et misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller er uforenelig med konventionens bestemmelser, c) den samme sag allerede er blevet behandlet af komiteen eller har været eller er genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse, d) alle retsmidler, der står til rådighed i hjemlandet, ikke er udtømt. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil føre til en effektiv afhjælpning, e) den er åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt underbygget, eller når f) de forhold, som er genstand for henvendelsen, fandt sted inden protokollens ikrafttræden for den pågældende deltagerstat, medmindre forholdene fortsatte efter den dato.

Artikel 3 Med forbehold for bestemmelserne i artikel 2 skal komiteen i fortrolighed gøre den pågældende deltagerstat bekendt med henvendelser fremsendt til den. Den modtagende stat fremsender inden seks måneder til komiteen en skriftlig redegørelse eller udtalelse til belysning af forholdet med angivelse af de eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet.

29

Artikel 4 1. Komiteen kan på ethvert tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der træffes en afgørelse om sagens realitet, med begæring om hastebehandling fremsende en anmodning til den pågældende deltagerstat om, at deltagerstaten træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at undgå en eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den påståede krænkelse.

2. Hvis komiteen udøver sit skøn efter stk. 1, indebærer dette ikke en afgørelse om antagelse af henvendelsen til realitetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold. Artikel 5 Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler henvendelser i henhold til denne protokol. Efter behandling af en henvendelse fremsender komiteen sine eventuelle forslag og anbefalinger til den pågældende deltagerstat og til klageren.

Artikel 6 1. Hvis komiteen modtager pålidelige oplysninger, som tilkendegiver, at en deltagerstat alvorligt eller systematisk krænker de i konventionen anførte rettigheder, skal komiteen opfordre den pågældende deltagerstat til at samarbejde ved undersøgelsen af oplysningerne og med henblik herpå at fremsende bemærkninger med hensyn til de pågældende oplysninger.

2. Idet komiteen tager hensyn til enhver bemærkning, som er afgivet af den pågældende deltagerstat, såvel som enhver anden relevant forhåndenværende oplysning, kan den udpege et eller flere af sine medlemmer til at foretage en undersøgelse og rapportere til komiteen herom omgående. Undersøgelsen kan, hvis det er berettiget, og deltagerstaten samtykker, omfatte et besøg til dens territorium. 3. Efter en gennemgang af resultatet af sådan en undersøgelse skal komiteen videresende disse resultater til den pågældende deltagerstat sammen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger. 4. Den pågældende deltagerstat skal inden seks måneder efter modtagelsen af de resultater, kommentarer og anbefalinger, som komiteen har videresendt, fremsende sine bemærkninger til komiteen. 5. En sådan undersøgelse udføres i fortrolighed, og samarbejde med deltagerstaten skal søges på ethvert trin i sagen.

30

Artikel 7 1. Komiteen kan opfordre den pågældende deltagerstat til i sin beretning i medfør af konventionens artikel 35 at medtage enkeltheder om de eventuelle foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en undersøgelse i medfør af protokollens artikel 6.

2. Komiteen kan om nødvendigt efter udløbet af den i artikel 6, stk. 4, anførte seksmåneders frist opfordre den pågældende deltagerstat til at underrette komiteen om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en sådan undersøgelse. Artikel 8 Enhver deltagerstat kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne protokol eller ved tiltrædelsen til den erklære, at den ikke anerkender komiteens kompetence i henhold til artikel 6 og 7.

Artikel 9 De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne protokol.

Artikel 10 Denne protokol kan undertegnes af alle stater og af organisationer for regional integration, der har undertegnet konventionen, i De Forenede Nationers hovedsæde i New York fra den 30. marts 2007.

Artikel 11 Denne protokol skal ratificeres af undertegnende og i denne protokol deltagende stater, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Den skal formelt bekræftes af undertegnende og i denne protokol deltagende organisationer for regional integration, som formelt har bekræftet eller har tiltrådt konventionen. Den står åben for tiltrædelse af enhver stat eller organisation for regional integration, som har ratificeret, formelt har bekræftet eller har tiltrådt konventionen, og som ikke har undertegnet protokollen.

Artikel 12 1. ”Organisation for regional integration” betyder en organisation, som består af suveræne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overført kompetence i forhold, der hører under konventionen og denne protokol. Sådanne organisationer skal i deres formelle bekræftelsesinstrument eller tiltrædelsesinstrument erklære, i hvilket omfang de har kompetence med hensyn til forhold, der hører under konventionen og denne protokol. Efterfølgende skal de underrette depositaren om enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

2. Henvisninger til ”deltagerstater” i denne protokol finder anvendelse på sådanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence.

31

3. Med henblik på artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, medregnes instrumenter deponeret af en organisation for regional integration ikke. 4. Organisationer for regional integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udøve deres ret til at stemme ved mødet blandt deltagerstater med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i denne protokol. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og omvendt. Artikel 13 1. Med forbehold for konventionens ikrafttræden træder denne protokol i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 10. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For enhver stat eller organisation for regional integration, der ratificerer, formelt bekræfter eller tiltræder denne protokol efter deponeringen af det 10. af sådanne instrumenter, træder protokollen i kraft på den 30. dag efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, formelle bekræftelseseller tiltrædelsesinstrument. Artikel 14 1. Forbehold, som er uforenelige med protokollens hensigt og formål, kan ikke tillades.

2. Forbehold kan til enhver tid trækkes tilbage. Artikel 15 1. Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til et møde blandt deltagerstaterne med det formål at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter ønske om et sådant møde, skal generalsekretæren indkalde til mødet i De Forenede Nationers regi. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse.

2. En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den.

32

Artikel 16 En deltagerstat kan opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 17 Teksten til denne protokol skal foreligge i tilgængelige formater.

Artikel 18 De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har lige gyldighed. Til bekræftelse heraf har de undertegnende befuldmægtigede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

33

Fejlskud på mange områder af vindmølleplanlægninger og med el-netstabiliteten (USA, Tyskland)

http://www.michigancapitolconfidential.com/16852 (Dyre el-priser grundet presset om grøn el) juli -12 http://toryaardvark.com/2012/01/30/germany-renewable-energy-is-destroying-the-economy/ Tysk grønne-krav ødelægger økonomien. http://notrickszone.com/2012/01/25/energy-expert-germanys-renewable-energy-transition-will-failspectacularly-heavily-damaging-the-economy/ Mere om de tyske problemer http://www.michigancapitolconfidential.com/16776 USA Subsidierne til vind og solanlæg løber løbsk og virker ikke. http://www.michigancapitolconfidential.com/15735 USA Subsidiebommerter af de store nov -11.

February 24, 2012

Der Spiegel: German industry moving abroad Green energy policy to blame "Berlin's energy policy affects all classic industrial sectors, from the steel and aluminum industry to paper and cement manufacturers, as well as the chemical industry. The metal industry, long an important sector in Germany, is already migrating to countries with cheaper electricity." ThyssenKrupp: "Some 5,000 jobs are in jeopardy within our company alone, because an irresponsible energy policy is being pursued in Düsseldorf and Berlin." "Electricity makes up a fifth of the mill's total costs, says Harald Behmenburg, the plant manager." "The price of electricity is moving in only one direction: steeply up. For the Krefeld plant, the cost of a kilowatt hour of electricity has tripled since 2000." "According to a recent survey by the DIHK, almost one in five industrial companies plans to shift capacities abroad -- or has already done so. The study also finds that almost 60 percent fear power outages or voltage fluctuations in the power grid, because wind and solar power are still too unreliable." "...there have already been some serious problems caused by split-second power outages, which ordinary consumers don't even notice, but that create difficulties for industry, with its highly complex production processes. Since Merkel's new energy policy was introduced, aluminum manufacturer Norsk Hydro has registered half a million euros in losses at its German plants because of power fluctuations. Even minimal power outages can cause the company's sensitive rollers to seize up." "Electricity and CO2-emissions costs are so high that the energy-intensive processes in the aluminum smelters is no longer profitable. Energy eats up about 50 percent of costs." Read the full article: www.spiegel.de/international/business/0,1518,816669,00.html

AGREEMENT ON TECHNICAL BARRIERS TO TRADE WTO 2012: http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/17-tbt_e.htm Members, Having regard to the Uruguay Round of Multilateral Trade Negotiations; Desiring to further the objectives of GATT 1994; Recognizing the important contribution that international standards and conformity assessment systems can make in this regard by improving efficiency of production and facilitating the conduct of international trade; Desiring therefore to encourage the development of such international standards and conformity assessment systems; Desiring however to ensure that technical regulations and standards, including packaging, marking and labelling requirements, and procedures for assessment of conformity with technical regulations and standards do not create unnecessary obstacles to international trade; Recognizing that no country should be prevented from taking measures necessary to ensure the quality of its exports, or for the protection of human, animal or plant life or health, of the environment, or for the prevention of deceptive practices, at the levels it considers appropriate, subject to the requirement that they are not applied in a manner which would constitute a means of arbitrary or unjustifiable discrimination between countries where the same conditions prevail or a disguised restriction on international trade, and are otherwise in accordance with the provisions of this Agreement; Recognizing that no country should be prevented from taking measures necessary for the protection of its essential security interest; Recognizing the contribution which international standardization can make to the transfer of technology from developed to developing countries; Recognizing that developing countries may encounter special difficulties in the formulation and application of technical regulations and standards and procedures for assessment of conformity with technical regulations and standards, and desiring to assist them in their endeavours in this regard; Hereby agree as follows:

Article 1 General Provisions 1.1 General terms for standardization and procedures for assessment of conformity shall normally have the meaning given to them by definitions adopted within the United Nations system and by international standardizing bodies taking into account their context and in the light of the object and purpose of this Agreement. 1.2 However, for the purposes of this Agreement the meaning of the terms given in Annex 1 applies. 1

1.3 All products, including industrial and agricultural products, shall be subject to the provisions of this Agreement. 1.4 Purchasing specifications prepared by governmental bodies for production or consumption requirements of governmental bodies are not subject to the provisions of this Agreement but are addressed in the Agreement on Government Procurement, according to its coverage. 1.5 The provisions of this Agreement do not apply to sanitary and phytosanitary measures as defined in Annex A of the Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures. 1.6 All references in this Agreement to technical regulations, standards and conformity assessment procedures shall be construed to include any amendments thereto and any additions to the rules or the product coverage thereof, except amendments and additions of an insignificant nature.

TECHNICAL REGULATIONS AND STANDARDS

Article 2 Preparation, Adoption and Application of Technical Regulations by Central Government Bodies With respect to their central government bodies: 2.1 Members shall ensure that in respect of technical regulations, products imported from the territory of any Member shall be accorded treatment no less favourable than that accorded to like products of national origin and to like products originating in any other country. 2.2 Members shall ensure that technical regulations are not prepared, adopted or applied with a view to or with the effect of creating unnecessary obstacles to international trade. For this purpose, technical regulations shall not be more trade-restrictive than necessary to fulfil a legitimate objective, taking account of the risks non-fulfilment would create. Such legitimate objectives are, inter alia: national security requirements; the prevention of deceptive practices; protection of human health or safety, animal or plant life or health, or the environment. In assessing such risks, relevant elements of consideration are, inter alia: available scientific and technical information, related processing technology or intended end-uses of products. 2.3 Technical regulations shall not be maintained if the circumstances or objectives giving rise to their adoption no longer exist or if the changed circumstances or objectives can be addressed in a less trade-restrictive manner. 2.4 Where technical regulations are required and relevant international standards exist or their completion is imminent, Members shall use them, or the relevant parts of them, as a basis for their technical regulations except when such international standards or relevant parts would be an ineffective or inappropriate means for the fulfilment of the legitimate objectives pursued, for instance because of fundamental climatic or geographical factors or fundamental technological problems. 2.5 A Member preparing, adopting or applying a technical regulation which may have a significant effect on trade of other Members shall, upon the request of another Member, explain the justification for that technical regulation in terms of the provisions of paragraphs 2 to 4. Whenever a technical regulation is prepared, adopted or applied for one of the legitimate objectives explicitly 2

mentioned in paragraph 2, and is in accordance with relevant international standards, it shall be rebuttably presumed not to create an unnecessary obstacle to international trade. 2.6 With a view to harmonizing technical regulations on as wide a basis as possible, Members shall play a full part, within the limits of their resources, in the preparation by appropriate international standardizing bodies of international standards for products for which they either have adopted, or expect to adopt, technical regulations. 2.7 Members shall give positive consideration to accepting as equivalent technical regulations of other Members, even if these regulations differ from their own, provided they are satisfied that these regulations adequately fulfil the objectives of their own regulations. 2.8 Wherever appropriate, Members shall specify technical regulations based on product requirements in terms of performance rather than design or descriptive characteristics. 2.9 Whenever a relevant international standard does not exist or the technical content of a proposed technical regulation is not in accordance with the technical content of relevant international standards, and if the technical regulation may have a significant effect on trade of other Members, Members shall: 2.9.1

publish a notice in a publication at an early appropriate stage, in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with it, that they propose to introduce a particular technical regulation;

2.9.2

notify other Members through the Secretariat of the products to be covered by the proposed technical regulation, together with a brief indication of its objective and rationale. Such notifications shall take place at an early appropriate stage, when amendments can still be introduced and comments taken into account;

2.9.3

upon request, provide to other Members particulars or copies of the proposed technical regulation and, whenever possible, identify the parts which in substance deviate from relevant international standards;

2.9.4

without discrimination, allow reasonable time for other Members to make comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account.

2.10 Subject to the provisions in the lead-in to paragraph 9, where urgent problems of safety, health, environmental protection or national security arise or threaten to arise for a Member, that Member may omit such of the steps enumerated in paragraph 9 as it finds necessary, provided that the Member, upon adoption of a technical regulation, shall: 2.10.1

notify immediately other Members through the Secretariat of the particular technical regulation and the products covered, with a brief indication of the objective and the rationale of the technical regulation, including the nature of the urgent problems;

2.10.2

upon request, provide other Members with copies of the technical regulation;

3

2.10.3

without discrimination, allow other Members to present their comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account.

2.11 Members shall ensure that all technical regulations which have been adopted are published promptly or otherwise made available in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with them. 2.12 Except in those urgent circumstances referred to in paragraph 10, Members shall allow a reasonable interval between the publication of technical regulations and their entry into force in order to allow time for producers in exporting Members, and particularly in developing country Members, to adapt their products or methods of production to the requirements of the importing Member.

Article 3 Preparation, Adoption and Application of Technical Regulations by Local Government Bodies and Non-Governmental Bodies With respect to their local government and non-governmental bodies within their territories: 3.1 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure compliance by such bodies with the provisions of Article 2, with the exception of the obligation to notify as referred to in paragraphs 9.2 and 10.1 of Article 2. 3.2 Members shall ensure that the technical regulations of local governments on the level directly below that of the central government in Members are notified in accordance with the provisions of paragraphs 9.2 and 10.1 of Article 2, noting that notification shall not be required for technical regulations the technical content of which is substantially the same as that of previously notified technical regulations of central government bodies of the Member concerned. 3.3 Members may require contact with other Members, including the notifications, provision of information, comments and discussions referred to in paragraphs 9 and 10 of Article 2, to take place through the central government. 3.4 Members shall not take measures which require or encourage local government bodies or non-governmental bodies within their territories to act in a manner inconsistent with the provisions of Article 2. 3.5 Members are fully responsible under this Agreement for the observance of all provisions of Article 2. Members shall formulate and implement positive measures and mechanisms in support of the observance of the provisions of Article 2 by other than central government bodies.

Article 4 Preparation, Adoption and Application of Standards 4.1 Members shall ensure that their central government standardizing bodies accept and comply with the Code of Good Practice for the Preparation, Adoption and Application of Standards in Annex 3 to this Agreement (referred to in this Agreement as the "Code of Good Practice"). They shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that local government and 4

non-governmental standardizing bodies within their territories, as well as regional standardizing bodies of which they or one or more bodies within their territories are members, accept and comply with this Code of Good Practice. In addition, Members shall not take measures which have the effect of, directly or indirectly, requiring or encouraging such standardizing bodies to act in a manner inconsistent with the Code of Good Practice. The obligations of Members with respect to compliance of standardizing bodies with the provisions of the Code of Good Practice shall apply irrespective of whether or not a standardizing body has accepted the Code of Good Practice. 4.2 Standardizing bodies that have accepted and are complying with the Code of Good Practice shall be acknowledged by the Members as complying with the principles of this Agreement.

CONFORMITY WITH TECHNICAL REGULATIONS AND STANDARDS

Article 5 Procedures for Assessment of Conformity by Central Government Bodies 5.1 Members shall ensure that, in cases where a positive assurance of conformity with technical regulations or standards is required, their central government bodies apply the following provisions to products originating in the territories of other Members:

5.2

5.1.1

conformity assessment procedures are prepared, adopted and applied so as to grant access for suppliers of like products originating in the territories of other Members under conditions no less favourable than those accorded to suppliers of like products of national origin or originating in any other country, in a comparable situation; access entails suppliers' right to an assessment of conformity under the rules of the procedure, including, when foreseen by this procedure, the possibility to have conformity assessment activities undertaken at the site of facilities and to receive the mark of the system;

5.1.2

conformity assessment procedures are not prepared, adopted or applied with a view to or with the effect of creating unnecessary obstacles to international trade. This means, inter alia, that conformity assessment procedures shall not be more strict or be applied more strictly than is necessary to give the importing Member adequate confidence that products conform with the applicable technical regulations or standards, taking account of the risks nonconformity would create.

When implementing the provisions of paragraph 1, Members shall ensure that: 5.2.1

conformity assessment procedures are undertaken and completed as expeditiously as possible and in a no less favourable order for products originating in the territories of other Members than for like domestic products;

5.2.2

the standard processing period of each conformity assessment procedure is published or that the anticipated processing period is communicated to the applicant upon request; when receiving an application, the competent body promptly examines the completeness of the documentation and informs the applicant in a precise and complete manner of all deficiencies; the competent 5

body transmits as soon as possible the results of the assessment in a precise and complete manner to the applicant so that corrective action may be taken if necessary; even when the application has deficiencies, the competent body proceeds as far as practicable with the conformity assessment if the applicant so requests; and that, upon request, the applicant is informed of the stage of the procedure, with any delay being explained; 5.2.3

information requirements are limited to what is necessary to assess conformity and determine fees;

5.2.4

the confidentiality of information about products originating in the territories of other Members arising from or supplied in connection with such conformity assessment procedures is respected in the same way as for domestic products and in such a manner that legitimate commercial interests are protected;

5.2.5

any fees imposed for assessing the conformity of products originating in the territories of other Members are equitable in relation to any fees chargeable for assessing the conformity of like products of national origin or originating in any other country, taking into account communication, transportation and other costs arising from differences between location of facilities of the applicant and the conformity assessment body;

5.2.6

the siting of facilities used in conformity assessment procedures and the selection of samples are not such as to cause unnecessary inconvenience to applicants or their agents;

5.2.7

whenever specifications of a product are changed subsequent to the determination of its conformity to the applicable technical regulations or standards, the conformity assessment procedure for the modified product is limited to what is necessary to determine whether adequate confidence exists that the product still meets the technical regulations or standards concerned;

5.2.8

a procedure exists to review complaints concerning the operation of a conformity assessment procedure and to take corrective action when a complaint is justified.

5.3 Nothing in paragraphs 1 and 2 shall prevent Members from carrying out reasonable spot checks within their territories. 5.4 In cases where a positive assurance is required that products conform with technical regulations or standards, and relevant guides or recommendations issued by international standardizing bodies exist or their completion is imminent, Members shall ensure that central government bodies use them, or the relevant parts of them, as a basis for their conformity assessment procedures, except where, as duly explained upon request, such guides or recommendations or relevant parts are inappropriate for the Members concerned, for, inter alia, such reasons as: national security requirements; the prevention of deceptive practices; protection of human health or safety, animal or plant life or health, or the environment; fundamental climatic or other geographical factors; fundamental technological or infrastructural problems. 5.5 With a view to harmonizing conformity assessment procedures on as wide a basis as possible, Members shall play a full part, within the limits of their resources, in the preparation by appropriate 6

international standardizing bodies of guides and recommendations for conformity assessment procedures. 5.6 Whenever a relevant guide or recommendation issued by an international standardizing body does not exist or the technical content of a proposed conformity assessment procedure is not in accordance with relevant guides and recommendations issued by international standardizing bodies, and if the conformity assessment procedure may have a significant effect on trade of other Members, Members shall: 5.6.1

publish a notice in a publication at an early appropriate stage, in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with it, that they propose to introduce a particular conformity assessment procedure;

5.6.2

notify other Members through the Secretariat of the products to be covered by the proposed conformity assessment procedure, together with a brief indication of its objective and rationale. Such notifications shall take place at an early appropriate stage, when amendments can still be introduced and comments taken into account;

5.6.3

upon request, provide to other Members particulars or copies of the proposed procedure and, whenever possible, identify the parts which in substance deviate from relevant guides or recommendations issued by international standardizing bodies;

5.6.4

without discrimination, allow reasonable time for other Members to make comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account.

5.7 Subject to the provisions in the lead-in to paragraph 6, where urgent problems of safety, health, environmental protection or national security arise or threaten to arise for a Member, that Member may omit such of the steps enumerated in paragraph 6 as it finds necessary, provided that the Member, upon adoption of the procedure, shall: 5.7.1

notify immediately other Members through the Secretariat of the particular procedure and the products covered, with a brief indication of the objective and the rationale of the procedure, including the nature of the urgent problems;

5.7.2

upon request, provide other Members with copies of the rules of the procedure;

5.7.3

without discrimination, allow other Members to present their comments in writing, discuss these comments upon request, and take these written comments and the results of these discussions into account.

5.8 Members shall ensure that all conformity assessment procedures which have been adopted are published promptly or otherwise made available in such a manner as to enable interested parties in other Members to become acquainted with them. 5.9 Except in those urgent circumstances referred to in paragraph 7, Members shall allow a reasonable interval between the publication of requirements concerning conformity assessment procedures and their entry into force in order to allow time for producers in exporting Members, and 7

particularly in developing country Members, to adapt their products or methods of production to the requirements of the importing Member.

Article 6 Recognition of Conformity Assessment by Central Government Bodies With respect to their central government bodies: 6.1 Without prejudice to the provisions of paragraphs 3 and 4, Members shall ensure, whenever possible, that results of conformity assessment procedures in other Members are accepted, even when those procedures differ from their own, provided they are satisfied that those procedures offer an assurance of conformity with applicable technical regulations or standards equivalent to their own procedures. It is recognized that prior consultations may be necessary in order to arrive at a mutually satisfactory understanding regarding, in particular: 6.1.1

adequate and enduring technical competence of the relevant conformity assessment bodies in the exporting Member, so that confidence in the continued reliability of their conformity assessment results can exist; in this regard, verified compliance, for instance through accreditation, with relevant guides or recommendations issued by international standardizing bodies shall be taken into account as an indication of adequate technical competence;

6.1.2

limitation of the acceptance of conformity assessment results to those produced by designated bodies in the exporting Member.

6.2 Members shall ensure that their conformity assessment procedures permit, as far as practicable, the implementation of the provisions in paragraph 1. 6.3 Members are encouraged, at the request of other Members, to be willing to enter into negotiations for the conclusion of agreements for the mutual recognition of results of each other's conformity assessment procedures. Members may require that such agreements fulfil the criteria of paragraph 1 and give mutual satisfaction regarding their potential for facilitating trade in the products concerned. 6.4 Members are encouraged to permit participation of conformity assessment bodies located in the territories of other Members in their conformity assessment procedures under conditions no less favourable than those accorded to bodies located within their territory or the territory of any other country.

Article 7 Procedures for Assessment of Conformity by Local Government Bodies With respect to their local government bodies within their territories: 7.1 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure compliance by such bodies with the provisions of Articles 5 and 6, with the exception of the obligation to notify as referred to in paragraphs 6.2 and 7.1 of Article 5.

8

7.2 Members shall ensure that the conformity assessment procedures of local governments on the level directly below that of the central government in Members are notified in accordance with the provisions of paragraphs 6.2 and 7.1 of Article 5, noting that notifications shall not be required for conformity assessment procedures the technical content of which is substantially the same as that of previously notified conformity assessment procedures of central government bodies of the Members concerned. 7.3 Members may require contact with other Members, including the notifications, provision of information, comments and discussions referred to in paragraphs 6 and 7 of Article 5, to take place through the central government. 7.4 Members shall not take measures which require or encourage local government bodies within their territories to act in a manner inconsistent with the provisions of Articles 5 and 6. 7.5 Members are fully responsible under this Agreement for the observance of all provisions of Articles 5 and 6. Members shall formulate and implement positive measures and mechanisms in support of the observance of the provisions of Articles 5 and 6 by other than central government bodies.

Article 8 Procedures for Assessment of Conformity by Non-Governmental Bodies 8.1 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that nongovernmental bodies within their territories which operate conformity assessment procedures comply with the provisions of Articles 5 and 6, with the exception of the obligation to notify proposed conformity assessment procedures. In addition, Members shall not take measures which have the effect of, directly or indirectly, requiring or encouraging such bodies to act in a manner inconsistent with the provisions of Articles 5 and 6. 8.2 Members shall ensure that their central government bodies rely on conformity assessment procedures operated by non-governmental bodies only if these latter bodies comply with the provisions of Articles 5 and 6, with the exception of the obligation to notify proposed conformity assessment procedures.

Article 9 International and Regional Systems 9.1 Where a positive assurance of conformity with a technical regulation or standard is required, Members shall, wherever practicable, formulate and adopt international systems for conformity assessment and become members thereof or participate therein. 9.2 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that international and regional systems for conformity assessment in which relevant bodies within their territories are members or participants comply with the provisions of Articles 5 and 6. In addition, Members shall not take any measures which have the effect of, directly or indirectly, requiring or encouraging such systems to act in a manner inconsistent with any of the provisions of Articles 5 and 6.

9

9.3 Members shall ensure that their central government bodies rely on international or regional conformity assessment systems only to the extent that these systems comply with the provisions of Articles 5 and 6, as applicable.

INFORMATION AND ASSISTANCE

Article 10 Information About Technical Regulations, Standards and Conformity Assessment Procedures 10.1 Each Member shall ensure that an enquiry point exists which is able to answer all reasonable enquiries from other Members and interested parties in other Members as well as to provide the relevant documents regarding: 10.1.1

any technical regulations adopted or proposed within its territory by central or local government bodies, by non-governmental bodies which have legal power to enforce a technical regulation, or by regional standardizing bodies of which such bodies are members or participants;

10.1.2

any standards adopted or proposed within its territory by central or local government bodies, or by regional standardizing bodies of which such bodies are members or participants;

10.1.3

any conformity assessment procedures, or proposed conformity assessment procedures, which are operated within its territory by central or local government bodies, or by non-governmental bodies which have legal power to enforce a technical regulation, or by regional bodies of which such bodies are members or participants;

10.1.4

the membership and participation of the Member, or of relevant central or local government bodies within its territory, in international and regional standardizing bodies and conformity assessment systems, as well as in bilateral and multilateral arrangements within the scope of this Agreement; it shall also be able to provide reasonable information on the provisions of such systems and arrangements;

10.1.5

the location of notices published pursuant to this Agreement, or the provision of information as to where such information can be obtained; and

10.1.6

the location of the enquiry points mentioned in paragraph 3.

10.2 If, however, for legal or administrative reasons more than one enquiry point is established by a Member, that Member shall provide to the other Members complete and unambiguous information on the scope of responsibility of each of these enquiry points. In addition, that Member shall ensure that any enquiries addressed to an incorrect enquiry point shall promptly be conveyed to the correct enquiry point. 10.3 Each Member shall take such reasonable measures as may be available to it to ensure that one or more enquiry points exist which are able to answer all reasonable enquiries from other Members 10

and interested parties in other Members as well as to provide the relevant documents or information as to where they can be obtained regarding: 10.3.1

any standards adopted or proposed within its territory by non-governmental standardizing bodies, or by regional standardizing bodies of which such bodies are members or participants; and

10.3.2

any conformity assessment procedures, or proposed conformity assessment procedures, which are operated within its territory by non-governmental bodies, or by regional bodies of which such bodies are members or participants;

10.3.3

the membership and participation of relevant non-governmental bodies within its territory in international and regional standardizing bodies and conformity assessment systems, as well as in bilateral and multilateral arrangements within the scope of this Agreement; they shall also be able to provide reasonable information on the provisions of such systems and arrangements.

10.4 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that where copies of documents are requested by other Members or by interested parties in other Members, in accordance with the provisions of this Agreement, they are supplied at an equitable price (if any) which shall, apart from the real cost of delivery, be the same for the nationals1 of the Member concerned or of any other Member. 10.5 Developed country Members shall, if requested by other Members, provide, in English, French or Spanish, translations of the documents covered by a specific notification or, in case of voluminous documents, of summaries of such documents. 10.6 The Secretariat shall, when it receives notifications in accordance with the provisions of this Agreement, circulate copies of the notifications to all Members and interested international standardizing and conformity assessment bodies, and draw the attention of developing country Members to any notifications relating to products of particular interest to them. 10.7 Whenever a Member has reached an agreement with any other country or countries on issues related to technical regulations, standards or conformity assessment procedures which may have a significant effect on trade, at least one Member party to the agreement shall notify other Members through the Secretariat of the products to be covered by the agreement and include a brief description of the agreement. Members concerned are encouraged to enter, upon request, into consultations with other Members for the purposes of concluding similar agreements or of arranging for their participation in such agreements. 10.8

Nothing in this Agreement shall be construed as requiring: 10.8.1

the publication of texts other than in the language of the Member;

10.8.2

the provision of particulars or copies of drafts other than in the language of the Member except as stated in paragraph 5; or

1

"Nationals" here shall be deemed, in the case of a separate customs territory Member of the WTO, to mean persons, natural or legal, who are domiciled or who have a real and effective industrial or commercial establishment in that customs territory.

11

10.8.3

10.9

Members to furnish any information, the disclosure of which they consider contrary to their essential security interests.

Notifications to the Secretariat shall be in English, French or Spanish.

10.10 Members shall designate a single central government authority that is responsible for the implementation on the national level of the provisions concerning notification procedures under this Agreement except those included in Annex 3. 10.11 If, however, for legal or administrative reasons the responsibility for notification procedures is divided among two or more central government authorities, the Member concerned shall provide to the other Members complete and unambiguous information on the scope of responsibility of each of these authorities.

Article 11 Technical Assistance to Other Members 11.1 Members shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, on the preparation of technical regulations. 11.2 Members shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding the establishment of national standardizing bodies, and participation in the international standardizing bodies, and shall encourage their national standardizing bodies to do likewise. 11.3 Members shall, if requested, take such reasonable measures as may be available to them to arrange for the regulatory bodies within their territories to advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding: 11.3.1

the establishment of regulatory bodies, or bodies for the assessment of conformity with technical regulations; and

11.3.2

the methods by which their technical regulations can best be met.

11.4 Members shall, if requested, take such reasonable measures as may be available to them to arrange for advice to be given to other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding the establishment of bodies for the assessment of conformity with standards adopted within the territory of the requesting Member. 11.5 Members shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions regarding the steps that should be taken by their producers if they wish to have access to systems for conformity assessment operated by governmental or non-governmental bodies within the territory of the Member receiving the request. 11.6 Members which are members or participants of international or regional systems for conformity assessment shall, if requested, advise other Members, especially the developing country Members, and shall grant them technical assistance on mutually agreed terms and conditions 12

regarding the establishment of the institutions and legal framework which would enable them to fulfil the obligations of membership or participation in such systems. 11.7 Members shall, if so requested, encourage bodies within their territories which are members or participants of international or regional systems for conformity assessment to advise other Members, especially the developing country Members, and should consider requests for technical assistance from them regarding the establishment of the institutions which would enable the relevant bodies within their territories to fulfil the obligations of membership or participation. 11.8 In providing advice and technical assistance to other Members in terms of paragraphs 1 to 7, Members shall give priority to the needs of the least-developed country Members.

Article 12 Special and Differential Treatment of Developing Country Members 12.1 Members shall provide differential and more favourable treatment to developing country Members to this Agreement, through the following provisions as well as through the relevant provisions of other Articles of this Agreement. 12.2 Members shall give particular attention to the provisions of this Agreement concerning developing country Members' rights and obligations and shall take into account the special development, financial and trade needs of developing country Members in the implementation of this Agreement, both nationally and in the operation of this Agreement's institutional arrangements. 12.3 Members shall, in the preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures, take account of the special development, financial and trade needs of developing country Members, with a view to ensuring that such technical regulations, standards and conformity assessment procedures do not create unnecessary obstacles to exports from developing country Members. 12.4 Members recognize that, although international standards, guides or recommendations may exist, in their particular technological and socio-economic conditions, developing country Members adopt certain technical regulations, standards or conformity assessment procedures aimed at preserving indigenous technology and production methods and processes compatible with their development needs. Members therefore recognize that developing country Members should not be expected to use international standards as a basis for their technical regulations or standards, including test methods, which are not appropriate to their development, financial and trade needs. 12.5 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that international standardizing bodies and international systems for conformity assessment are organized and operated in a way which facilitates active and representative participation of relevant bodies in all Members, taking into account the special problems of developing country Members. 12.6 Members shall take such reasonable measures as may be available to them to ensure that international standardizing bodies, upon request of developing country Members, examine the possibility of, and, if practicable, prepare international standards concerning products of special interest to developing country Members. 12.7 Members shall, in accordance with the provisions of Article 11, provide technical assistance to developing country Members to ensure that the preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures do not create unnecessary obstacles to the expansion 13

and diversification of exports from developing country Members. In determining the terms and conditions of the technical assistance, account shall be taken of the stage of development of the requesting Members and in particular of the least-developed country Members. 12.8 It is recognized that developing country Members may face special problems, including institutional and infrastructural problems, in the field of preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures. It is further recognized that the special development and trade needs of developing country Members, as well as their stage of technological development, may hinder their ability to discharge fully their obligations under this Agreement. Members, therefore, shall take this fact fully into account. Accordingly, with a view to ensuring that developing country Members are able to comply with this Agreement, the Committee on Technical Barriers to Trade provided for in Article 13 (referred to in this Agreement as the "Committee") is enabled to grant, upon request, specified, time-limited exceptions in whole or in part from obligations under this Agreement. When considering such requests the Committee shall take into account the special problems, in the field of preparation and application of technical regulations, standards and conformity assessment procedures, and the special development and trade needs of the developing country Member, as well as its stage of technological development, which may hinder its ability to discharge fully its obligations under this Agreement. The Committee shall, in particular, take into account the special problems of the least-developed country Members. 12.9 During consultations, developed country Members shall bear in mind the special difficulties experienced by developing country Members in formulating and implementing standards and technical regulations and conformity assessment procedures, and in their desire to assist developing country Members with their efforts in this direction, developed country Members shall take account of the special needs of the former in regard to financing, trade and development. 12.10 The Committee shall examine periodically the special and differential treatment, as laid down in this Agreement, granted to developing country Members on national and international levels.

INSTITUTIONS, CONSULTATION AND DISPUTE SETTLEMENT

Article 13 The Committee on Technical Barriers to Trade 13.1 A Committee on Technical Barriers to Trade is hereby established, and shall be composed of representatives from each of the Members. The Committee shall elect its own Chairman and shall meet as necessary, but no less than once a year, for the purpose of affording Members the opportunity of consulting on any matters relating to the operation of this Agreement or the furtherance of its objectives, and shall carry out such responsibilities as assigned to it under this Agreement or by the Members. 13.2 The Committee shall establish working parties or other bodies as may be appropriate, which shall carry out such responsibilities as may be assigned to them by the Committee in accordance with the relevant provisions of this Agreement. 13.3 It is understood that unnecessary duplication should be avoided between the work under this Agreement and that of governments in other technical bodies. The Committee shall examine this problem with a view to minimizing such duplication.

14

Article 14 Consultation and Dispute Settlement 14.1 Consultations and the settlement of disputes with respect to any matter affecting the operation of this Agreement shall take place under the auspices of the Dispute Settlement Body and shall follow, mutatis mutandis, the provisions of Articles XXII and XXIII of GATT 1994, as elaborated and applied by the Dispute Settlement Understanding. 14.2 At the request of a party to a dispute, or at its own initiative, a panel may establish a technical expert group to assist in questions of a technical nature, requiring detailed consideration by experts. 14.3

Technical expert groups shall be governed by the procedures of Annex 2.

14.4 The dispute settlement provisions set out above can be invoked in cases where a Member considers that another Member has not achieved satisfactory results under Articles 3, 4, 7, 8 and 9 and its trade interests are significantly affected. In this respect, such results shall be equivalent to those as if the body in question were a Member. FINAL PROVISIONS Article 15 Final Provisions Reservations 15.1 Reservations may not be entered in respect of any of the provisions of this Agreement without the consent of the other Members. Review 15.2 Each Member shall, promptly after the date on which the WTO Agreement enters into force for it, inform the Committee of measures in existence or taken to ensure the implementation and administration of this Agreement. Any changes of such measures thereafter shall also be notified to the Committee. 15.3 The Committee shall review annually the implementation and operation of this Agreement taking into account the objectives thereof. 15.4 Not later than the end of the third year from the date of entry into force of the WTO Agreement and at the end of each three-year period thereafter, the Committee shall review the operation and implementation of this Agreement, including the provisions relating to transparency, with a view to recommending an adjustment of the rights and obligations of this Agreement where necessary to ensure mutual economic advantage and balance of rights and obligations, without prejudice to the provisions of Article 12. Having regard, inter alia, to the experience gained in the implementation of the Agreement, the Committee shall, where appropriate, submit proposals for amendments to the text of this Agreement to the Council for Trade in Goods. Annexes 15.5

The annexes to this Agreement constitute an integral part thereof. ANNEX 1 15

TERMS AND THEIR DEFINITIONS FOR THE PURPOSE OF THIS AGREEMENT

The terms presented in the sixth edition of the ISO/IEC Guide 2: 1991, General Terms and Their Definitions Concerning Standardization and Related Activities, shall, when used in this Agreement, have the same meaning as given in the definitions in the said Guide taking into account that services are excluded from the coverage of this Agreement. For the purpose of this Agreement, however, the following definitions shall apply: 1.

Technical regulation

Document which lays down product characteristics or their related processes and production methods, including the applicable administrative provisions, with which compliance is mandatory. It may also include or deal exclusively with terminology, symbols, packaging, marking or labelling requirements as they apply to a product, process or production method. Explanatory note The definition in ISO/IEC Guide 2 is not self-contained, but based on the so-called "building block" system. 2.

Standard

Document approved by a recognized body, that provides, for common and repeated use, rules, guidelines or characteristics for products or related processes and production methods, with which compliance is not mandatory. It may also include or deal exclusively with terminology, symbols, packaging, marking or labelling requirements as they apply to a product, process or production method. Explanatory note The terms as defined in ISO/IEC Guide 2 cover products, processes and services. This Agreement deals only with technical regulations, standards and conformity assessment procedures related to products or processes and production methods. Standards as defined by ISO/IEC Guide 2 may be mandatory or voluntary. For the purpose of this Agreement standards are defined as voluntary and technical regulations as mandatory documents. Standards prepared by the international standardization community are based on consensus. This Agreement covers also documents that are not based on consensus. 3.

Conformity assessment procedures

Any procedure used, directly or indirectly, to determine that relevant requirements in technical regulations or standards are fulfilled. Explanatory note Conformity assessment procedures include, inter alia, procedures for sampling, testing and inspection; evaluation, verification and assurance of conformity; registration, accreditation and approval as well as their combinations. 16

4.

International body or system Body or system whose membership is open to the relevant bodies of at least all Members.

5.

Regional body or system

Body or system whose membership is open to the relevant bodies of only some of the Members. 6.

Central government body

Central government, its ministries and departments or any body subject to the control of the central government in respect of the activity in question. Explanatory note: In the case of the European Communities the provisions governing central government bodies apply. However, regional bodies or conformity assessment systems may be established within the European Communities, and in such cases would be subject to the provisions of this Agreement on regional bodies or conformity assessment systems. 7.

Local government body

Government other than a central government (e.g. states, provinces, Länder, cantons, municipalities, etc.), its ministries or departments or any body subject to the control of such a government in respect of the activity in question. 8.

Non-governmental body

Body other than a central government body or a local government body, including a nongovernmental body which has legal power to enforce a technical regulation. ANNEX 2 TECHNICAL EXPERT GROUPS

The following procedures shall apply to technical expert groups established in accordance with the provisions of Article 14. 1. Technical expert groups are under the panel's authority. Their terms of reference and detailed working procedures shall be decided by the panel, and they shall report to the panel. 2. Participation in technical expert groups shall be restricted to persons of professional standing and experience in the field in question. 3. Citizens of parties to the dispute shall not serve on a technical expert group without the joint agreement of the parties to the dispute, except in exceptional circumstances when the panel considers that the need for specialized scientific expertise cannot be fulfilled otherwise. Government officials of parties to the dispute shall not serve on a technical expert group. Members of technical expert groups shall serve in their individual capacities and not as government representatives, nor as representatives of any organization. Governments or organizations shall therefore not give them instructions with regard to matters before a technical expert group. 17

4. Technical expert groups may consult and seek information and technical advice from any source they deem appropriate. Before a technical expert group seeks such information or advice from a source within the jurisdiction of a Member, it shall inform the government of that Member. Any Member shall respond promptly and fully to any request by a technical expert group for such information as the technical expert group considers necessary and appropriate. 5. The parties to a dispute shall have access to all relevant information provided to a technical expert group, unless it is of a confidential nature. Confidential information provided to the technical expert group shall not be released without formal authorization from the government, organization or person providing the information. Where such information is requested from the technical expert group but release of such information by the technical expert group is not authorized, a nonconfidential summary of the information will be provided by the government, organization or person supplying the information. 6. The technical expert group shall submit a draft report to the Members concerned with a view to obtaining their comments, and taking them into account, as appropriate, in the final report, which shall also be circulated to the Members concerned when it is submitted to the panel.

ANNEX 3 CODE OF GOOD PRACTICE FOR THE PREPARATION, ADOPTION AND APPLICATION OF STANDARDS General Provisions A.

For the purposes of this Code the definitions in Annex 1 of this Agreement shall apply.

B. This Code is open to acceptance by any standardizing body within the territory of a Member of the WTO, whether a central government body, a local government body, or a non-governmental body; to any governmental regional standardizing body one or more members of which are Members of the WTO; and to any non-governmental regional standardizing body one or more members of which are situated within the territory of a Member of the WTO (referred to in this Code collectively as "standardizing bodies" and individually as "the standardizing body"). C. Standardizing bodies that have accepted or withdrawn from this Code shall notify this fact to the ISO/IEC Information Centre in Geneva. The notification shall include the name and address of the body concerned and the scope of its current and expected standardization activities. The notification may be sent either directly to the ISO/IEC Information Centre, or through the national member body of ISO/IEC or, preferably, through the relevant national member or international affiliate of ISONET, as appropriate.

SUBSTANTIVE PROVISIONS D. In respect of standards, the standardizing body shall accord treatment to products originating in the territory of any other Member of the WTO no less favourable than that accorded to like products of national origin and to like products originating in any other country. E. The standardizing body shall ensure that standards are not prepared, adopted or applied with a view to, or with the effect of, creating unnecessary obstacles to international trade. 18

F. Where international standards exist or their completion is imminent, the standardizing body shall use them, or the relevant parts of them, as a basis for the standards it develops, except where such international standards or relevant parts would be ineffective or inappropriate, for instance, because of an insufficient level of protection or fundamental climatic or geographical factors or fundamental technological problems. G. With a view to harmonizing standards on as wide a basis as possible, the standardizing body shall, in an appropriate way, play a full part, within the limits of its resources, in the preparation by relevant international standardizing bodies of international standards regarding subject matter for which it either has adopted, or expects to adopt, standards. For standardizing bodies within the territory of a Member, participation in a particular international standardization activity shall, whenever possible, take place through one delegation representing all standardizing bodies in the territory that have adopted, or expect to adopt, standards for the subject matter to which the international standardization activity relates. H. The standardizing body within the territory of a Member shall make every effort to avoid duplication of, or overlap with, the work of other standardizing bodies in the national territory or with the work of relevant international or regional standardizing bodies. They shall also make every effort to achieve a national consensus on the standards they develop. Likewise the regional standardizing body shall make every effort to avoid duplication of, or overlap with, the work of relevant international standardizing bodies. I. Wherever appropriate, the standardizing body shall specify standards based on product requirements in terms of performance rather than design or descriptive characteristics. J. At least once every six months, the standardizing body shall publish a work programme containing its name and address, the standards it is currently preparing and the standards which it has adopted in the preceding period. A standard is under preparation from the moment a decision has been taken to develop a standard until that standard has been adopted. The titles of specific draft standards shall, upon request, be provided in English, French or Spanish. A notice of the existence of the work programme shall be published in a national or, as the case may be, regional publication of standardization activities. The work programme shall for each standard indicate, in accordance with any ISONET rules, the classification relevant to the subject matter, the stage attained in the standard's development, and the references of any international standards taken as a basis. No later than at the time of publication of its work programme, the standardizing body shall notify the existence thereof to the ISO/IEC Information Centre in Geneva. The notification shall contain the name and address of the standardizing body, the name and issue of the publication in which the work programme is published, the period to which the work programme applies, its price (if any), and how and where it can be obtained. The notification may be sent directly to the ISO/IEC Information Centre, or, preferably, through the relevant national member or international affiliate of ISONET, as appropriate. K. The national member of ISO/IEC shall make every effort to become a member of ISONET or to appoint another body to become a member as well as to acquire the most advanced membership type possible for the ISONET member. Other standardizing bodies shall make every effort to associate themselves with the ISONET member. L. Before adopting a standard, the standardizing body shall allow a period of at least 60 days for the submission of comments on the draft standard by interested parties within the territory of a 19

Member of the WTO. This period may, however, be shortened in cases where urgent problems of safety, health or environment arise or threaten to arise. No later than at the start of the comment period, the standardizing body shall publish a notice announcing the period for commenting in the publication referred to in paragraph J. Such notification shall include, as far as practicable, whether the draft standard deviates from relevant international standards. M. On the request of any interested party within the territory of a Member of the WTO, the standardizing body shall promptly provide, or arrange to provide, a copy of a draft standard which it has submitted for comments. Any fees charged for this service shall, apart from the real cost of delivery, be the same for foreign and domestic parties. N. The standardizing body shall take into account, in the further processing of the standard, the comments received during the period for commenting. Comments received through standardizing bodies that have accepted this Code of Good Practice shall, if so requested, be replied to as promptly as possible. The reply shall include an explanation why a deviation from relevant international standards is necessary. O.

Once the standard has been adopted, it shall be promptly published.

P. On the request of any interested party within the territory of a Member of the WTO, the standardizing body shall promptly provide, or arrange to provide, a copy of its most recent work programme or of a standard which it produced. Any fees charged for this service shall, apart from the real cost of delivery, be the same for foreign and domestic parties. Q. The standardizing body shall afford sympathetic consideration to, and adequate opportunity for, consultation regarding representations with respect to the operation of this Code presented by standardizing bodies that have accepted this Code of Good Practice. It shall make an objective effort to solve any complaints.

20

HØRINGSSVAR NR. 4

Fra: FBE-HES10 Saksager, Karen Hjørringgaard [mailto:[email protected]] Sendt: 8. juni 2012 12:19 Til: Sue Ling Choong Knudsen Cc: HOK-MYN-HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO; HOK-PROG04 Christophersen, René Brøcher Emne: Debatoplæg om vindmøller [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har modtaget debatoplæg vedr. opstilling af vindmøller i Frederikssund kommune. Der er tale om 18 potentielle vindmølleområder. Totalhøjden på vindmøllerne vil være mellem 100 og 150 meter. I debatoplægget er placeringerne af de potentielle vindmølleområder afmærket på kortmateriale. FBE modtaget følgende bemærkning fra relevante militære myndigheder: Vindmølleområde 1 er placeret over lejede arealer, både øst og vest for Kulhusvejen i Jægerspris Skyde- og øvelsesterræn. Det er afgørende for hærens mulighed for at gennemføre realistisk uddannelse forud for udsendelse, at skyde- og øvelsesterræn er fuldt til rådighed uden begrænsninger. Begrænsninger under uddannelse vil i sidste ende forringe sikkerheden for soldater under udsendelse. Ubetingede kvalitative krav til uddannelsen, herunder ”train as you fight” kræver mulighed for gennemførelse af aktiviteter uden uvedkommende begrænsninger. Efter høring hos relevante militære myndigheder kan FBE ikke anbefale, at der opstilles vindmølleri vindmølleområde 1. FBE sagsbehandler er kontorfuldmægtig Karen Saksager, hvortil evt. spørgsmål kan rettes. Med venlig hilsen Karen Saksager kontorfuldmægtig sagsbehandler fysisk planlægning Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Handelsafdelingen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Tlf.: 99 24 15 16 Mobil: 41 96 42 10 E-mail: [email protected]

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller itsystemet, hvori den modtages og laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer, kan du finde information paa dette link http://forsvaret.dk/FKIT/Pages/winmail.aspx .

HØRINGSSVAR NR. 5

Fra: SQ-consulting [mailto:[email protected]] Sendt: 9. juni 2012 18:11 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Høringssvar Hej Hermed fremsendes høringssvar vedr. vindmøller

Frederikssund kommune Plan og miljø Torvet 2,3600 Frederikssund

høringssvar 2012.

Vindmølle

Debatoplægget om vindmøller har Det konservative Folkepartis vælgerforening følgende kommentarer til: Vi anerkender at vindmøller indgår i den teknologi der giver CO2 neutral energi. Vindmøller skal passe ind i landskabet og da Danmark er et småtskala landskab mener vi, at store dvs. over 80m.vindmøller bør stå på havet. Vi vil derfor gøre opmærksom på følgende kortbilag i kommuneplanen 2009-2021: Beskyttelsesområder s. 58 Landskabelige interesser s. 74 og Kulturhistorie s. 76. I forhold til disse kortbilag og megen anden lovgivning er det svært for andre former for bygningsværker at få tilladelse til opførelse og mener dette understøtter vores argument for at store vindmøller hører til på havet. Vi mener også støj og skyggepåvirkninger for mennesker er en væsentlig ulempe man må tage med i overvejelserne. Møllerne er grænseoverskridende på landskabet. Kyndbyværkets skorsten er 130 m. høj og kan ses utroligt mange steder fra, men påkalder sig ikke den opmærksomhed som roterende vinger vil gøre. I forhold til at Danmark skal mindske CO2 udledningen er vi uenig i regeringens udmelding om, at Danmark satser på vindenergi. Det er vi dels fordi, vindmøller i øjeblikket får tilskud til opførelse se side 10 i debatoplægget, hvilket skævvrider forholdene for andre CO2 neutrale opførelser. Vindmøllestrøm er desuden beregnet til at være dyrere for forbrugeren, hvilket ikke i vor optik er hensigtsmæssig.

Der findes mange andre CO2 neutrale energiformer: solcelleenergi, vandkraft, biogas. Kraftvarmeværker der kan omstilles til forskellige former for brændsler: naturgas, olie, halm, og træpiller i stedet for kul, som teknologi for øvrigt kan gøre mindre CO2 skadelig. Der opfindes til stadighed nye teknologier f. eks motortyper der kan køre på bioethanol, biodiesel eller gasformige brændsler som brint eller methan. Motoren kan få en effekt på 10kw. til mindre køretøjer (se Børsen nr. 22). Vi vil opfordre kommunen til at se mere varieret på, hvilke energiformer Frederikssund kommune bør bidrage til samfundsøkonomiens CO2 regnskab med. Indsætte et afsnit: ”miljøvenlige energiformer” i kommuneplanen, hvor vindmølle problematikken indgår på lige fod med andre energiformer til nedsættelse af CO2 niveauet. Vores indstilling til store vindmøller 100-150 m. som foreslået er derfor, at Frederikssund kommune skal afslå at disse store vindmøller sættes på land, men at de derimod sættes i havet. Med venlig hilsen Henrik Biehl Formand

Den Konservative Vælgerforening Frederikssund Mobil: 20 25 95 14 E-mail: [email protected]

HØRINGSSVAR NR. 6

Frederiksund Kommune Plan og Miljø Kongensgade 18 3550 Slangerup

Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 [email protected] [email protected] www.roskilde.dk

Høring af debatoplæg om vindmøller i Frederiksund Kommune

14. juni 2012

Roskilde Kommune har modtaget ’Debatoplæg om vindmøller’ og vil hermed kommentere oplægget.

Sagsnr. 84089 Brevid. 1479482 Ref. PKA

Roskilde Kommune er i gang med at udarbejde ny kommuneplan, der for første gang vil indeholde planlægning for vindmøller i kommunen. Der er fastlagt en planlægningsproces, der skal resultere i en endelig kommuneplan ultimo 2013. Det forudses i den sammenhæng, at der vil være behov for at koordinere planlægningen for vindmøller i Frederikssund og Roskilde kommuner.

Dir. tlf. 4631 3548 [email protected]

På den baggrund vil jeg opfordre til, at vi starter en dialog om kommunernes konkrete vindmølleplanlægning og om andre relevante emner i planlægningen.

Venlig hilsen

Peter Krarup Planlægger

Åbningstider Mandag-torsdag Fredag

10-15 10-14

Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

08-15 10-17 08-14

HØRINGSSVAR NR. 7 ThecaSag-88553 Movit-2395073

Robert & Birgit Hoveling Skehøjvej 18, Dalby Huse

Tlf. 4752 1295 mail: [email protected]

3630 Jægerspris

mobil: 2265 7969

15. juni 2012

Frederikssund Kommune [email protected]

Vedr.: bemærkninger til planlægning omkring placering af store vindmøller Hermed bemærkninger til de på debatmødet den 14. ds præsenterede oplæg m.m.: 1. Det blev omtalt, at Frederikssund kommune var pligtige at bidrage til en national grøn strategi på energiområdet. Øjensynlig var plan for placering af store vindmøller første skridt ad denne vej. Hensigten skulle være at opfylde en ’passende’ (kommunal) brøkdel af den overordnede energiplan. Som nævnt på debatmødet undrede det mig, at man ikke samtidig medtager f.eks. potentiale i biogasanlæg, solenergi o.a. Ganske vist blev det oplyst, at planen om de store vindmøller ’kun’ var 1. skridt. Men for en fuldstændigheds skyld er det min opfattelse, at et energipolitisk oplæg bør indeholde samtlige potentielle grønne energikilder. Kommunen har så mulighed for at bidrage med betragtninger omkring ydelser, finansiering m.m. således, at borgerne kan se, at der tænkes bredt og ikke énøjet. 2. Fra salen blev der spurgt til, hvorfor forslaget ikke indeholdt placering af store vindmøller ’til vands’. Øjensynlig skulle denne placering repræsentere en dårligere forrentning af investeringen – målt i ydelse sammenholdt med anlægsomkostningen. Dette regnestykke blev betvivlet af i hvert fald 2 indlæg fra ’salen’. Foranlediget heraf vil jeg opfordre til, at beregningerne bliver gjort tilgængelige på kommunens hjemmeside således, at ’sådan er det altså’ (oplægsholderens replik) kan erstattes af en fælles forståelse, baseret på konkrete facts. Min egen kommentar til at præferere for anlæg af vindmøller ’til vands’ er, at gener i forhold til beboelse åbenlyst er mindre ved en sådan placering. En kapitalisering af de eventuelle ’usynlige’ (menneskelige) gener bør indregnes i den samlede omkostningsvurdering. Oplægsholder var talsmand for, at man frit kunne søge (økonomisk) kompensation ved oplevede gener. Min indgangsvinkel til dette er, at man ikke kan

1/3

ThecaSag-88553 Movit-2395073

Robert & Birgit Hoveling Skehøjvej 18, Dalby Huse

Tlf. 4752 1295 mail: [email protected]

3630 Jægerspris

mobil: 2265 7969

’prissætte’ manglende nattesøvn o.lign. som følge af f.eks. lavfrekvent støj. En holistisk tilgang til prisberegning kunne derved (måske) munde ud i, at placering ’til vands’ ville kunne forsvares – også økonomisk. 3. Af det for debatten grundlæggende kortmateriale fremgik op til 17 (18) potentielle placeringer for store vindmøller. Øjensynlig var foretaget en sortering efter kriterier så som hensyn til kirkebeskyttelseslinier, nærhed til eksisterende bebyggelse, passende afstand til overordnede veje, internationale naturbeskyttelsesområder, fredede områder, fredskov, strandbeskyttelseslinier m.m. I det forbindelse savner jeg fuldstændig – som også påpeget og af indlægsholder bekræftet – den i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 af 2012 omtalte ’støj fra vindmøller’, hvoraf (punkt 6.), fremgår: Beboelse i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse I punkt 6.1. kan man læse: ’Til støtte for kommunernes administration af vindmøllebekendtgørelsen har Miljøstyrelsen vejledende udtalt, at hvis mere end en håndfuld huse ligger samlet i kort afstand fra hinanden, vil man normalt betragte det som et boligområde og dermed som støjfølsom arealanvendelse’. I punkt 6.5. rekreative områder står bl.a.: 

’Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til sommerhus, camping- eller kolonihaveformål, er støjfølsom anvendelse



Områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom rekreativ aktivitet, er støjfølsom arealanvendelse.

…. …. Sædvanligvis betragtes …. Den ændrede formulering har til formål at tydeliggøre både dette forhold og det forhold, at kommunen er ansvarlig for den konkrete vurdering, idet støjfølsomme rekreative områder skal udlægges som sådanne i lokalplan eller byplanvedtægt for, at de omfattes af støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse.’ Når jeg umiddelbart ser på de potentielle områder for store vindmøller undrer det mig, at områderne 3, 4 og (til dels) 5 er medtaget, idet nærheden til sommerhusbebyggelsen i Dalby Huse bør inddrages som et rekreativt område og ’mere end en håndfuld huse, som ligger i kort afstand fra hinanden – og dermed er at betragte som et boligområde og dermed som støjfølsom arealanvendelse’, jfr. ovenfor.

2/3

ThecaSag-88553 Movit-2395073

Robert & Birgit Hoveling Skehøjvej 18, Dalby Huse

Tlf. 4752 1295 mail: [email protected]

3630 Jægerspris

mobil: 2265 7969

Konkret bør tages hensyn til den byggelinie, som går langs hele grundejerforeningerne Skehøj og Hvilehøj mod marken syd for området således, at etablering af store vindmøller på disse 3 områder, bør respektere den rekreative anvendelse. 4. Der blev efterspurgt stillingtagen til en præference for de udlagte mølleområder. Afslutningsvis vil jeg derfor tilkendegive, at område 1 – placeret i det militære øvelsesområde nord for Jægerspris – forekommer at være det, der er bedst egnet. Ses bort fra de udpegede områder er det min klare holdning, at kommunen bør vende blikket mod vandsiden og undersøge mulighederne for at opstille de 6 store møller á 130-140 m, som efter oplysningerne på mødet, var målet for Frederikssund kommune. Kvittering for modtagelsen af disse kommentarer imødeses. Med venlig hilsen Birgit Langkjær Hoveling

3/3

HØRINGSSVAR NR. 8

Fra: niels skytthe [mailto:[email protected]] Sendt: 14. juni 2012 22:22 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg Vindmøller

Indsigelse imod udpegning af vindmølleområder Det er kritisabelt med store vindmøller på land Hvorfor udpege i Horns Herred,det er igen et skridt mod betegnelsen udkantsdanmark Lige nu skrives om manglende akutbehandling i sygdomstilfælde Manglende broforbindelse medfører trafikkaos Ikke muligt at HC handelssenter bruger Kyndbyværkets havn Stort fald i huspriserne Heftig debat om busbetjeningen Specielt område 14 og 15 i oplæget er uheldigt for beboerne på Teglværksvej fordi de generer både fra nord og øst Det er da også en hån mod naturen her,også fordi placeringen er tæt på fredninger. Vindforholdene kan da ikke være gode,med den lave placering i landskabet Område 14 ligger desuden i et udpræget vådområde I den videre planlægning kunne det måske overvejes om en tilknytning til en højbro kunne etableres i form af placering og økonomisk indtjening til driften Placeringen skal ske der hvor landskabet ikke er sårbart og under hensyntagen til beskyttelsesværdierne og den lokale befolkning Derfor er det fornuftigt at slette område 14 og15 i vindmølle oplæget Hilsen Niels Skytthe

HØRINGSSVAR NR. 9

Stenløse, den 18. juni 2012 Frederikssund Kommune Plan og Udvikling Torvet 2 3600 Frederikssund Sendt til: [email protected] Frederikssund Kommune – Debatoplæg om vindmøller Frederikssund provstiudvalg har med interesse gennemset Frederikssund Kommunes ”Debatoplæg om vindmøller” og har på det seneste udvalgsmøde den 6. juni 2012 specielt drøftet problematikken i forhold til de i debatoplægget skitserede potentielle vindmølleområder, hvor de store vindmøller vil blive opført relativt nær ved tre af provstiets middelalderkirker i Hornsherred. Såfremt de potentielle vindmølleområder bliver placeret som skitseret i debatoplægget ville det være til væsentlig gene for nedennævnte kirker, da det ville betyde at: 

Kyndby Kirke og kirkegård bliver helt omgivet af vindmølleområderne nr. 5, 6 og 7



Draaby Kirke og kirkegård får vindmølleområde nr. 2 i umiddelbar nærhed



Krogstrup Kirke og kirkegård får vindmølleområde nr. 12 i umiddelbar nærhed

Provstiudvalget forudser, at store vindmøller placeret i vindmølleområderne 2, 5, 6, 7 og 12 vil medføre uacceptable forstyrrelser - primært visuelle gener som lysglimt og skyggekast og sekundært støjmæssigt - i forbindelse med gennemførelsen af kirkelige handlinger på de berørte kirkegårde. Udvalget anbefaler derfor, at placeringen af de nævnte potentielle vindmølleområder revurderes, og såfremt de store vindmøller fortsat ønskes opført i de pågældende områder, at vindmøllerne så bliver placeret nord for de berørte kirker og kirkegårde, så de visuelle gener minimeres. Med venlig hilsen Frederikssund provstiudvalg p.u.v. Inge Bastkær Rasmussen Provst

Frederikssund provstiudvalg  Engholmvej 4  3660 Stenløse tlf.: 47 33 91 34  e-post: [email protected]  www.frederikssundprovsti.dk

HØRINGSSVAR NR. 10

Debatoplæg om Vindmøller. Frederikssund Byråd har udsendt debatoplæg om vindmøller i offentlig høring.

Sammenfattende finder Stiftelsen, at de nævnte forhold er af en så væsentlig betydning, at Ud af de potentielle 18 vindmølleområder det foreslåede område 1 skal udtages. er område 1 beliggende på Stiftelsens arealer. Af de udpegne lokaliteter, er dette område arealmæssigt det største.

Det anføres, at møllernes totalhøjde kan være op til 150 meter, og at de fortrinsvis opstilles i Med venlig hilsen grupper i et klart afgrænset geometrisk mønster. Endvidere fremhæves det samtidig, at Kommunen ønsker, at værne om det åbne lands landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier. Nils Sættem Internationale naturbeskyttelsesområder og fredskovsbestemmelser skal blandt andet respekteres. Endvidere skal der ved placeringen sikres passende afstand i forhold til direktør forsvarsanlæg. Yderligere skal der tages hensyn til støj- og visuelle gener. Område 1 er placeret på en del af et landbrugsareal, der historisk er opstået som resultat af en landhævning siden stenaldertiden, hvor den nordlige del af Horns Herred var adskilt fra den sydlige af et sund. Arealet fremtræder uden større niveauforskelle. Det flade landskab medfører, at møllerne vil være synlige over lange afstande. De omkringliggende skovarealer er udpeget som Natura2000 og omfatter et fuglebeskyttelsesområde samt to habitatområder. Det udpegne areal er af Stiftelsen bortforpagtet til Forsvaret, hvor den primære anvendelse er til skydeanlæg og som øvelsesterræn. Frederikssunds kommuneplan for perioden 2009 til 2021 angiver under afsnittet om de landskabelige interesser i det åbne land, at det er byrådets mål at bevare værdifulde landskaber, så der er mulighed for at opleve smukke egnskarakteristiske landskaber, der illustrerer dannelsesprocesserne, og som er særligt upåvirkede af indgreb. De flade markarealer med det omkrandsende skovbryn må anses for at falde ind under denne kategori af landskaber. Opsætning af en eller flere af de store vindmøller vil i et væsentligt og negativt omfang påvirke landskabsbilledet. Det fremgår af andet sted i planen, at der ikke ønskes skovrejsning – netop også for at bevare landskabsbilledet. De store vindmøller vil givetvis også påvirke de fugle, som er grundlaget for udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet. Arealafgræsningen sikrer endvidere ikke, at der tilstrækkelig afstand til nabobeboelse; eksempelvis ved Christiansminde. Store vindmøller vil samtidig ikke kunne harmonere med arealets anvendelse til militært øvelsesterræn, som i nogle sammenhænge omfatter eksempelvis lavtgående fly og helikoptere. Sammenfattende finder Stiftelsen, at de nævnte forhold er af en så væsentlig betydning, at det foreslåede område 1 skal udtages. Med venlig hilsen

1286vindmoeller2.dk18-06-2012

Nils Sættem direktør

1286vindmoeller2.dk18-06-2012

HØRINGSSVAR NR. 11

Udtalelse til

Ole Kjerulff Baunehøjvej 16 Østby, [email protected]

Frederikssund Kommunes ”Debatoplæg vindmøller” Generelt: Efter at have deltaget i debatmødet er det min opfattelse, at forslaget bygger på en faktuel analyse, der alene bygger på målbare afstandskrav til beboelse og støjfølsom nærhed. Derudover er der nogle upræcise hensyn til landskab og natur, som ikke umiddelbart har haft en signifikant indflydelse. Vindforholdene, som de er vist på side 8, har heller ikke vægtet meget. Kun i ét område er der ca. mellem 54% og 78% mere vind end i de øvrige områder.

Konklusion: Resultatet kan sammenlignes med en maskinoversættelse af en vejledning til en vigtig maskine, for hvordan i alverden kan man ellers helt ureflekteret placere 16 ud af 18 områder (svarer til 89%) i Hornsherred?    Overvejelser i retning af, at købe fx en landbrugsejendom for at finde områder med færre gener for mennesker, dyr og natur mangler.

Specielt om Hellesø‐Østby området: Forslaget til muligt egnede vinmølleområder på Hornsherred er placeret i et område af høj landskabelig værdi, og eventuelle møller vil, ved at bryde stjerneudskiftningsmønstret, påvirke de kulturhistoriske værdier. Møllerne er tænkt placeret i et område, der i regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er udpeget som beskyttelsesområde for landskab, kulturhistorie og kulturmiljø?   I Miljøministeriets skrivelse til alle kommuner vedr. administration af landzonebestemmelserne af 6.2.2004, fastslås det, at formålet med landzonebestemmelserne er at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse, og at bygninger skal placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.   I Kommuneplan 2009‐2021, vedtaget den 24.02.2010 fastlægges det om såvel Østby som Hellesø, at der kun må drives landbrugserhverv, samt sådanne erhverv som ikke medfører gener for de omkringboende og ikke ændrer områdets bevaringsværdige landsbypræg. Kommuneplanen fastsætter mål for kommunens udvikling, og den indeholder bestemmelser for hvor og hvordan der kan bygges boliger, erhverv, butikker m.v. Planen indeholder også retningslinjer for varetagelse af beskyttelsesinteresser i det åbne land ‐ for eksempel landskabelige, kulturhistoriske og biologiske interesser.   Om den geografiske placering: Områderne 12, 13 og 14 ligger alle vest for Østby / Hellesø.   De nævnte felter ligger alle på en linje, der går direkte fra Østby og passerer kun ½km. syd for Krogstrup Kirke. 1

Da Krogstrup Kirke ses tydeligt fra den vestlige del af Østby, vil alle de 150m høje møller i de nævnte felter rage uhyggeligt op i synsfeltet og spærre for udsynet til kirken. Møllerne vil derudover ”klippe” den sene eftermiddags og aftens sol i stykker til et sygdomsfremkaldende flimmer for alle med epilepsi og for mange med migræne og hovedpine. Om afstandskrav: Område 15 ligger kun lige 1 km. fra Hellesø og Østby og en støjfølsom støjgrænse på 900m forekommer at være yderst problematisk i vestlige retninger fra møllerne pga. den herskende vindretning. Om landskabelige bindinger: Byggeriet placeres i et område af høj landskabelig værdi og vil ved at bryde stjerneudskiftnings‐ mønstret påvirke de kulturhistoriske værdier. Møllerne er tænkt placeret i et område, der i regionplan 2005 for Hovedstadsregionen er udpeget som beskyttelsesområde for landskab, kulturhistorie og kulturmiljø.   I Miljøministeriets skrivelse til alle kommuner vedr. administration af landzonebestemmelserne af 6.2.2004, fastslås det, at formålet med landzonebestemmelserne er at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse, og at bygninger skal placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. I Kommuneplan 2009‐2021, vedtaget den 24/02/2010 fastlægges det om såvel Østby som Hellesø, at der kun må drives landbrugserhverv, samt sådanne erhverv, som ikke medfører gener for de omkringboende, og ikke ændrer områdets bevaringsværdige landsbypræg. Kommuneplanen fastsætter mål for kommunens udvikling, og den indeholder bestemmelser for hvor og hvordan der kan bygges boliger, erhverv, butikker m.v. Planen indeholder også retningslinjer for varetagelse af beskyttelsesinteresser i det åbne land ‐ for eksempel landskabelige, kulturhistoriske og biologiske interesser.   Om internationale naturbeskyttelsesområder: I internationale beskyttelsesområder må der ikke: …. ”Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trakanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. lufthavne, yvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og ‐parker, lossepladser og anlæg for deponering ….. ” I Kommuneplan 2009‐2021, vedtaget den 24/02/2010 fastlægges det endvidere, at der ikke kan planlægges for ændringer uden for områderne, som skader områderne.   Det smukke fredede fuglehabitatsområde ved Selsø Sø er efter min mening et sådant område, og en søgning via Google på ”fugletræk OG Selsø /Hornsherred” afslører, hvad mange ornitologer demonstrerer hvert år, at fuglenes trækruter meget ofte følger ned gennem eller op gennem Hornsherred. De mange kæmpestore møller vil ødelægge disse fugletræk og dermed hele ideen med Selsø Sø som en rasteplads for fugletrækkene.   Med venlig hilsen Ole Kjerulff 2

HØRINGSSVAR NR. 12

Fra: Venslev Maskinstation [mailto:[email protected]] Sendt: 26. juni 2012 12:23 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller

Indsigelse vedr. vindmøller Vi har følgende indsigelser mod placering af vindmøller på Kyndbyvej 47 . Vi mener placering af vindmøller i bl.a §3 område som en mulighed, vil være at skæmme natur og dyreliv unødigt. Vi har kødkvæg der afgræsser området så det ser fremkommeligt og naturskønt ud, dette vil vi ophøre med, da vi mener støjen vil stresse dyrene. Vi syntes i stedet at disse vindmøller kunne opstilles på henholdsvis Jungedalsvej 4 eller Kyndbyvej 56 a, som vi er ejere af. Jungedalsvej 4 er en landejendom uden beboere, og hvor vi agter at nedrive stuehus. Kyndbyvejvej 56 a er bygningsløs. Disse ejendomme ville give større muligheder for opsættelse uden at genere naboer samt overholdelse af afstandskrav. venlig hilsen Pia og Heino Jørgensen Kyndbyvej 20 3630 Jægerspris

HØRINGSSVAR NR. 13

til Frederikssund Kommune [email protected] Hillerød d. 20.-6. 2012

Debatoplæg vindmøller Nordsjællands Landboforening har med interesse læst Frederikssund Kommunes debatoplæg om vindmøller og fremsender hermed enkelte bemærkninger til dette. Vi anerkender naturligvis at Frederikssund Kommune tager ansvarlig del i den danske regerings mål om at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Den nye energipolitiske aftale er efter vor opfattelse ualmindeligt ambitiøs på vindkraftsiden, hvor planen er at vindkraft skal dække 50% af elforbruget i 2020. Når Frederikssund Kommune med dette udgangspunkt i debatoplægget fremlægger 18 potentielle områder for vindmølle-gruppeopstillinger, hvoraf de 16 er placeret i Horns Herred, er vi vel vidende om at disse områder ikke hermed er godkendte som vindmølleplacering, men bl.a. skal VVM godkendes efterfølgende, hvis egentlig opførelse planlægges. Vi finder det imidlertid paradoksalt, at det er lykkedes Frederikssund Kommune at foreslå 16 placeringer i Horns Herred til grupper af møller på mellem 100 og 150 m i højden. Dette udløst af vore medlemmers mangeårige erfaring med at Frederikssund Kommune vurderer de landskabelige værdier i området meget højt og i vid udstrækning afviser ansøgninger om tilladelse til opførelse af landbrugsbygninger i landzonen. Vi forventer at proportionerne og påvirkningen af landskabet vil blive vurderet efter samme skala, uanset om der er tale om opførelse af vindproduktionsanlæg eller landbrugsproduktionsanlæg. med venlig hilsen

Herdis Lindegaard Dam Formand Nordsjællands Landboforening. Industrivænget 22. 3400 Hillerød. Tlf. 48 22 52 00

HØRINGSSVAR NR. 14

Fra: Uffe Worm regnskabsgruppen [mailto:[email protected]] Sendt: 26. juni 2012 14:51 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: 'Energigruppen' Emne: debatoplæg om vindmøller

I forbindelse med kommunens høring om vindmølleplaceringer vil jeg på Svanholm Storkollektivs vegne gerne gøre opmærksom på. at Kollektivet har 2 mindre møller (200 kW) på placering 7. Disse er opsat i 1990 og fungerer stadig. I løbet af de kommende 5 – 8 år må det forventes, at de skal nedtages pga. slid. Det er i kollektivets interesse, at placering 7, som foreslået af kommunen, bibeholdes som vindmølleområde og at den tilladte totalhøjde hæves til 130 m. Det er nemlig ikke muligt at finde nye mindre møller (ud over husstandsmøller) på markedet. Senest er Vestas ophørt med at producere deres 850 kW mølle, som havde en totalhøjde på 80 m. Kollektivet har fået lavet en støjberegning på både Vestas 1,8 MW mølle, Vestas 2,0 MW og på Siemens 2,3 MW mølle og begge overholder, placeret i område 7, lovens krav. Kollektivet mener, at det er vigtigt, at bidrage til produktion af ren energi i Danmark. Støjberegningerne vedhæftes. Med venlig hilsen Uffe Worm Jarnved K/S Svanholm Gods Tlf. 47 56 66 70 Mobil 21 40 65 24

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 23:26 / 1 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 23:04/2.6.0.235

DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Siemens SWT 2,3 MW 92,6 80 m nav DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Ny mølle

Målestok 1:25.000 Støjfølsomt område

Møller ETRS 89 Zone: 32 Øst 1 2

Nord

Z

Mølletype Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator

ETRS 89 Zone: 32 [m] 683.685 6.185.996 27,5 2,5°, 300,0 m 683.686 6.186.297 27,5

Ja Ja

Power, rated [kW] Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300

Støjdata Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata af vindhastighed vindhastighed [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)] 92,6 80,0 USER Level 0 - - SIEMENS Oktavopdelt 106,5/104,8 dB(A) 6,0 104,8 8,0 106,5 Nej Ja 92,6 80,0 USER Level 0 - - SIEMENS Oktavopdelt 106,5/104,8 dB(A) 6,0 104,8 8,0 106,5 Nej Ja

Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Nr. Navn A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (1) A B Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (2) B C Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (3) C D Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (4) D E Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (5) E F Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (6) F G Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (7) G H Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (8) H I Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (10) I J Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (11) J K Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (12) K L Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (13) L M Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (14) M N Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (15) N O Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (16) O P Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (17) P Q Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (18) Q R Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (19) R S Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (20) S T Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (21) T Fortsættes næste side...

ETRS 89 Zone: 32 Øst Nord

Krav Lydniveau Krav overholdt ? Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)] 683.006 6.186.319 35,0 1,5 6,0 42,0 39,7 Ja 8,0 44,0 41,3 Ja 683.051 6.186.467 33,7 1,5 6,0 42,0 39,6 Ja 8,0 44,0 41,3 Ja 682.999 6.186.599 34,6 1,5 6,0 42,0 38,3 Ja 8,0 44,0 40,0 Ja 683.011 6.186.694 33,0 1,5 6,0 42,0 37,8 Ja 8,0 44,0 39,5 Ja 682.999 6.186.814 30,7 1,5 6,0 42,0 36,8 Ja 8,0 44,0 38,5 Ja 683.004 6.186.889 30,0 1,5 6,0 37,0 36,3 Ja 8,0 39,0 38,0 Ja 683.194 6.186.972 28,2 1,5 6,0 37,0 36,9 Ja 8,0 39,0 38,6 Ja 683.414 6.186.947 25,0 1,5 6,0 42,0 38,4 Ja 8,0 44,0 40,1 Ja 683.636 6.186.907 26,8 1,5 6,0 42,0 39,6 Ja 8,0 44,0 41,3 Ja 683.806 6.186.877 27,5 1,5 6,0 42,0 39,9 Ja 8,0 44,0 41,6 Ja 684.141 6.186.859 35,8 1,5 6,0 42,0 38,3 Ja 8,0 44,0 40,0 Ja 684.284 6.186.739 34,2 1,5 6,0 42,0 38,2 Ja 8,0 44,0 39,9 Ja 684.464 6.186.717 35,4 1,5 6,0 42,0 36,7 Ja 8,0 44,0 38,4 Ja 684.264 6.185.934 27,5 1,5 6,0 42,0 40,9 Ja 8,0 44,0 42,6 Ja 684.179 6.185.887 25,0 1,5 6,0 42,0 42,0 Ja 8,0 44,0 43,7 Ja 683.889 6.185.237 25,6 1,5 6,0 42,0 37,4 Ja 8,0 44,0 39,0 Ja 683.711 6.185.232 27,4 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja 8,0 44,0 39,3 Ja 683.569 6.185.232 28,2 1,5 6,0 42,0 37,5 Ja 8,0 44,0 39,2 Ja 683.291 6.185.294 31,3 1,5 6,0 42,0 37,2 Ja 8,0 44,0 38,9 Ja 683.129 6.185.282 33,1 1,5 6,0 42,0 36,2 Ja 8,0 44,0 37,9 Ja

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 23:26 / 2 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 23:04/2.6.0.235

DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Siemens SWT 2,3 MW 92,6 80 m nav ...fortsat fra sidste side Støjfølsomt område Nr. Navn U U V V W W X X Y Y Z Z

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (22) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (23) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (24) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (25) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (26) Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (27)

ETRS 89 Zone: 32 Øst Nord

Krav Lydniveau Krav overholdt ? Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)] 682.886 6.185.779 30,0 1,5 6,0 42,0 37,5 Ja 8,0 44,0 39,2 Ja 682.921 6.185.934 27,6 1,5 6,0 42,0 38,5 Ja 8,0 44,0 40,2 Ja 682.919 6.186.114 31,0 1,5 6,0 42,0 38,7 Ja 8,0 44,0 40,4 Ja 682.941 6.186.202 32,8 1,5 6,0 42,0 39,0 Ja 8,0 44,0 40,7 Ja 682.954 6.186.267 34,0 1,5 6,0 42,0 39,1 Ja 8,0 44,0 40,8 Ja 683.294 6.187.019 27,1 1,5 6,0 37,0 37,0 Ja 8,0 39,0 38,7 Ja

Afstande (m) SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Mølle 1 752 790 914 971 1068 1124 1091 989 912 889 976 954 1061 582 505 786 765 773 805 906 828 767 776 772 780 1096

2 680 657 751 783 860 904 835 705 612 592 724 744 884 682 641 1079 1065 1071 1077 1158 953 846 789 751 733 822

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 23:26 / 3 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 23:04/2.6.0.235

DECIBEL - KMS kort: K25HARD.IT Beregning: 2 stk Siemens SWT 2,3 MW 92,6 80 m nav

Fil: K25HARD.IT

0 250 500 750 1000m Kort: Kort25-0408_6200_660 6200_660, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 683.611 Nord: 6.186.077 Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 19:08 / 1 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 18:37/2.6.0.235

DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V80 67 m nav DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Ny mølle

Målestok 1:25.000 Støjfølsomt område

Møller ETRS 89 Zone: 32 Øst 1 2

Nord

Z

Mølletype Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat

ETRS 89 Zone: 32 [m] 683.465 6.186.044 32,5 -0,1°, 260,0 m 683.454 6.186.304 32,5

Ja Ja

Type-generator

Power, rated [kW] VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000 VESTAS V80-2.0MW-2.000 2.000

Støjdata Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata af vindhastighed vindhastighed [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)] 80,0 67,0 EMD Level 0 - - 105.1 dB(A) - 11-2004 6,0 103,3 8,0 104,9 Nej Generisk *) 80,0 67,0 EMD Level 0 - - 105.1 dB(A) - 11-2004 6,0 103,3 8,0 104,9 Nej Generisk *)

*)Bemærk: Een eller flere størjdata for denne mølle er generisk eller indtastet af bruger

Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Nr. Navn A A B B C C D D E E F F G G H H I I J J K K L L M M N N O O P P Q Q R R S S T

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (1) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (2) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (3) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (4) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (5) Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (6) Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (7) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (8) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (10) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (11) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (12) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (13) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (14) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (15) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (16) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (17) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (18) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (19) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (20) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (21)

ETRS 89 Zone: 32 Øst Nord

Krav Lydniveau Krav overholdt ? Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)] 683.006 6.186.319 35,0 1,5 6,0 42,0 41,4 Ja 8,0 44,0 43,0 Ja 683.051 6.186.467 33,7 1,5 6,0 42,0 41,2 Ja 8,0 44,0 42,8 Ja 682.999 6.186.599 34,6 1,5 6,0 42,0 39,1 Ja 8,0 44,0 40,7 Ja 683.011 6.186.694 33,0 1,5 6,0 42,0 38,2 Ja 8,0 44,0 39,8 Ja 682.999 6.186.814 30,7 1,5 6,0 42,0 36,8 Ja 8,0 44,0 38,4 Ja 682.994 6.186.882 30,0 1,5 6,0 37,0 36,0 Ja 8,0 39,0 37,6 Ja 683.109 6.186.922 28,2 1,5 6,0 37,0 36,4 Ja 8,0 39,0 38,0 Ja 683.414 6.186.947 25,0 1,5 6,0 42,0 37,2 Ja 8,0 44,0 38,8 Ja 683.636 6.186.907 26,8 1,5 6,0 42,0 37,4 Ja 8,0 44,0 39,0 Ja 683.806 6.186.877 27,5 1,5 6,0 42,0 36,9 Ja 8,0 44,0 38,5 Ja 684.141 6.186.859 35,8 1,5 6,0 42,0 34,5 Ja 8,0 44,0 36,0 Ja 684.284 6.186.739 34,2 1,5 6,0 42,0 34,0 Ja 8,0 44,0 35,6 Ja 684.464 6.186.717 35,4 1,5 6,0 42,0 32,6 Ja 8,0 44,0 34,1 Ja 684.264 6.185.934 27,5 1,5 6,0 42,0 35,8 Ja 8,0 44,0 37,4 Ja 684.179 6.185.887 25,0 1,5 6,0 42,0 36,7 Ja 8,0 44,0 38,2 Ja 683.889 6.185.237 25,6 1,5 6,0 42,0 33,9 Ja 8,0 44,0 35,5 Ja 683.711 6.185.232 27,4 1,5 6,0 42,0 34,6 Ja 8,0 44,0 36,1 Ja 683.569 6.185.232 28,2 1,5 6,0 42,0 34,9 Ja 8,0 44,0 36,5 Ja 683.291 6.185.294 31,3 1,5 6,0 42,0 35,5 Ja 8,0 44,0 37,1 Ja 683.129 6.185.282 33,1 1,5 6,0 42,0 34,8 Ja

Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 19:08 / 2 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 18:37/2.6.0.235

DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V80 67 m nav ...fortsat fra sidste side Støjfølsomt område Nr. Navn T U U V V W W X X Y Y Z Z

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (22)

ETRS 89 Zone: 32 Øst Nord 682.886 6.185.779

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (23)

682.921 6.185.934

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (24)

682.919 6.186.114

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (25)

682.941 6.186.202

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (26)

682.954 6.186.267

Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (27)

683.294 6.187.019

Krav Lydniveau Krav overholdt ? Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)] 8,0 44,0 36,4 Ja 30,0 1,5 6,0 42,0 37,8 Ja 8,0 44,0 39,4 Ja 27,6 1,5 6,0 42,0 39,4 Ja 8,0 44,0 41,0 Ja 31,0 1,5 6,0 42,0 40,0 Ja 8,0 44,0 41,6 Ja 32,8 1,5 6,0 42,0 40,5 Ja 8,0 44,0 42,1 Ja 34,0 1,5 6,0 42,0 40,6 Ja 8,0 44,0 42,2 Ja 27,1 1,5 6,0 37,0 36,0 Ja 8,0 39,0 37,6 Ja

Afstande (m) Mølle SFO 1 2 A 535 448 B 592 434 C 725 542 D 793 590 E 900 683 F 961 738 G 947 707 H 904 644 I 880 629 J 900 672 K 1059 883 L 1074 937 M 1204 1091 N 806 890 O 731 837 P 912 1153 Q 849 1103 R 819 1079 S 770 1023 T 833 1073 U 637 773 V 555 648 W 551 568 X 547 523 Y 558 501 Z 990 733

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 19:08 / 3 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 18:37/2.6.0.235

DECIBEL - KMS kort: K25HARD.IT Beregning: 2 stk Vestas V80 67 m nav

Fil: K25HARD.IT

0 250 500 750 1000m Kort: Kort25-0408_6200_660 6200_660, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 683.384 Nord: 6.186.105 Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 23:39 / 1 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 23:38/2.6.0.235

DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V90 1,8 MW 80 m nav DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Ny mølle

Målestok 1:25.000 Støjfølsomt område

Møller ETRS 89 Zone: 32 Øst 1 2

Nord

Z

Mølletype Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat

ETRS 89 Zone: 32 [m] 683.608 6.185.991 32,1 0,1°, 300,0 m 683.596 6.186.292 27,5

Ja Ja

Type-generator Power, rated [kW] VESTAS V90-1.800 1.800 VESTAS V90-1.800 1.800

Støjdata Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata af vindhastighed vindhastighed [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)] 90,0 80,0 EMD Level 0 - calculated - Mode 0 - 06-2005 6,0 102,2 8,0 103,7 Nej Generisk *) 90,0 80,0 EMD Level 0 - calculated - Mode 0 - 06-2005 6,0 102,2 8,0 103,7 Nej Generisk *)

*)Bemærk: Een eller flere størjdata for denne mølle er generisk eller indtastet af bruger

Beregningsresultater Lydniveau Støjfølsomt område Nr. Navn A A B B C C D D E E F F G G H H I I J J K K L L M M N N O O P P Q Q R R S S T

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (1) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (2) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (3) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (4) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (5) Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (6) Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (7) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (8) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (10) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (11) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (12) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (13) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (14) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (15) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (16) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (17) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (18) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (19) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (20) Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (21)

ETRS 89 Zone: 32 Øst Nord

Krav Lydniveau Krav overholdt ? Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)] 683.006 6.186.319 35,0 1,5 6,0 42,0 37,7 Ja 8,0 44,0 39,2 Ja 683.051 6.186.467 33,7 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja 8,0 44,0 39,1 Ja 682.999 6.186.599 34,6 1,5 6,0 42,0 35,9 Ja 8,0 44,0 37,4 Ja 683.011 6.186.694 33,0 1,5 6,0 42,0 35,3 Ja 8,0 44,0 36,8 Ja 682.999 6.186.814 30,7 1,5 6,0 42,0 34,2 Ja 8,0 44,0 35,7 Ja 683.004 6.186.889 30,0 1,5 6,0 37,0 33,6 Ja 8,0 39,0 35,1 Ja 683.194 6.186.972 28,2 1,5 6,0 37,0 34,1 Ja 8,0 39,0 35,6 Ja 683.414 6.186.947 25,0 1,5 6,0 42,0 35,4 Ja 8,0 44,0 36,9 Ja 683.636 6.186.907 26,8 1,5 6,0 42,0 36,3 Ja 8,0 44,0 37,8 Ja 683.806 6.186.877 27,5 1,5 6,0 42,0 36,3 Ja 8,0 44,0 37,8 Ja 684.141 6.186.859 35,8 1,5 6,0 42,0 34,3 Ja 8,0 44,0 35,8 Ja 684.284 6.186.739 34,2 1,5 6,0 42,0 34,0 Ja 8,0 44,0 35,5 Ja 684.464 6.186.717 35,4 1,5 6,0 42,0 32,5 Ja 8,0 44,0 34,0 Ja 684.264 6.185.934 27,5 1,5 6,0 42,0 36,6 Ja 8,0 44,0 38,1 Ja 684.179 6.185.887 25,0 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja 8,0 44,0 39,1 Ja 683.889 6.185.237 25,6 1,5 6,0 42,0 33,8 Ja 8,0 44,0 35,3 Ja 683.711 6.185.232 27,4 1,5 6,0 42,0 34,3 Ja 8,0 44,0 35,8 Ja 683.569 6.185.232 28,2 1,5 6,0 42,0 34,3 Ja 8,0 44,0 35,8 Ja 683.291 6.185.294 31,3 1,5 6,0 42,0 34,4 Ja 8,0 44,0 35,9 Ja 683.129 6.185.282 33,1 1,5 6,0 42,0 33,3 Ja

Fortsættes næste side... WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 23:39 / 2 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 23:38/2.6.0.235

DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 2 stk Vestas V90 1,8 MW 80 m nav ...fortsat fra sidste side Støjfølsomt område Nr. Navn T U U V V W W X X Y Y Z Z

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (22)

ETRS 89 Zone: 32 Øst Nord 682.886 6.185.779

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (23)

682.921 6.185.934

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (24)

682.919 6.186.114

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (25)

682.941 6.186.202

Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (26)

682.954 6.186.267

Noise sensitive area: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (27)

683.294 6.187.019

Krav Lydniveau Krav overholdt ? Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj [m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)] 8,0 44,0 34,8 Ja 30,0 1,5 6,0 42,0 35,2 Ja 8,0 44,0 36,7 Ja 27,6 1,5 6,0 42,0 36,3 Ja 8,0 44,0 37,8 Ja 31,0 1,5 6,0 42,0 36,6 Ja 8,0 44,0 38,1 Ja 32,8 1,5 6,0 42,0 36,9 Ja 8,0 44,0 38,4 Ja 34,0 1,5 6,0 42,0 37,0 Ja 8,0 44,0 38,5 Ja 27,1 1,5 6,0 37,0 34,0 Ja 8,0 39,0 35,5 Ja

Afstande (m) SFO A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Mølle 1 686 732 861 922 1024 1082 1056 975 916 907 1018 1008 1122 658 580 805 766 761 766 856 753 690 701 700 710 1075

2 591 572 672 710 794 842 790 680 616 622 787 821 966 757 709 1095 1066 1060 1043 1113 875 764 700 661 643 788

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.6.0.235 aug 2008 Projekt:

Udskrevet/Side

Svandholm

27-10-2008 23:39 / 3 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen Beregnet:

27-10-2008 23:38/2.6.0.235

DECIBEL - KMS kort: K25HARD.IT Beregning: 2 stk Vestas V90 1,8 MW 80 m nav

Fil: K25HARD.IT

0 250 500 750 1000m Kort: Kort25-0408_6200_660 6200_660, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 683.527 Nord: 6.186.072 Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

HØRINGSSVAR NR. 15

Ny indberetning om Debat om vindmøller Link til administration af denne indberetning: Debat om vindmøller 2 En indberetning er registreret med følgende oplysninger: Indberetningsdato 26-06-2012 Navn og id: Debat om vindmøller 2 Type * Kommentar til område Vælg område Vindmølleområde 15 Jeg er stærkt modstander af placeringen af havvindmøller i dette område af mange årsager. Dels bor jeg umiddelbart op af området og vil derfor blive generet kraftigt af støjen fra møllerne, da afstanden fra møllerne til min og områdets øvrige boliger er håbløst lille. Dernæst er dette vindmølleområde placeret midt i et særdeles naturskønt område, Kommentar / bemærkninger som i den grad vil blive skæmmet af placeringen af så markante møller (upload evt. fil i stedet, se som disse. Det ligger direkte op til vildtreservat og må formodes at nedenfor) udgøre en stor fare for de fugle der trækker forbi i området. Generelt finder jeg de foreslåede placeringer meget uheldige og uden hensyntagen til hverken boligejere eller natur. Den eneste reelle mulighed for at undgå at genere beboere i området, finder jeg er en placering i vindmølleområde 1. Men havvindmøller bør vel i bund og grund placeres på havet ..... Upload fil eller billede (én fil eller ét billede) Email * [email protected] Navn * Katja Damm Forening/Virksomhed Adresse * Stenledsvej 3 Postnr * 4050

HØRINGSSVAR NR. 16

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 27. juni 2012 11:50 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: [email protected]; [email protected]; [email protected] Emne: vindmøller   Kære Frederikssund Kommune På vegne af medlemmerne i Grundejerforeningen Saltsøgårdsvej vil jeg udtrykke bekymring for planerne om at opføre kæmpemøller i det såkaldte område 8. Vi frygter især for støjgener og for at de meget store møller vil skæmme landskabet. Efter vores mening hører møller i den størrelsesorden ikke hjemme på landjorden. Det er også tvivlsomt om den den fornødne afstand til nærmeste nabo kan overholdes. Der er således mindre end 400 meter fra område 8 til to af naboerne, jvf. kommunens eget kort: http://infokort.frederikssund.dk/borgerwebgis/kort.htm Vi håber man vil søge møllerne placeret i fjorden eller til nød i område 1 nord for Jægerspris. med venlig hilsen Simon Fruelund Saltsøgårdsvej 2, Ferslev 4050 Skibby

HØRINGSSVAR NR. 17

Fra: Liselotte Damm Nielsen [mailto:[email protected]] Sendt: 28. juni 2012 11:27 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg Vindmøller

Det er dybt bekymrende at høre, at Frederikssund Kommune påtænker at sætte vindmøller op i et område med så mange værdier, såvel naturmæssigt som historisk, at det er udlagt til en Margurite-Rute. Selsø Slot og Selsø Kirke kan føres tilbage til 1200-tallet og har en stor historisk tyngde for eftertiden, for slet ikke at tale om fortidsminder som de gamle stendyser. Dette bør være værdier, som Kommunen har respekt for og er stolt af og ikke ønsker at ødelægge. Venlig hilsen Liselotte D. Nielsen Andersen Nexø vej 25 2860 Søborg tlf.: 39673760

HØRINGSSVAR NR. 18

Fra: Flemming Kent Damm [mailto:[email protected]] Sendt: 27. juni 2012 20:39 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller

Det er direkte uartigt at udpege områderne 14 og 15 til potentielle vindmølleområder. Hvad er meningen med at udpege områder for 150 m høje vindmøller nær de naturskønne omgivelser ved Selsø sø, Selsø kirke og de omkring liggende fortidsminder. Er der ikke nogen i kommunen der fører kvalitetssikring med hvad der offentliggøres? Det virker helt grotesk.

De bedste hilsener Flemming Damm Akademiingeniør Direkte tlf.: 38 16 31 35 Mobil: 51 41 19 62 E-mail: [email protected] Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital FM-enheden Ejendomme Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Tlf: 38 16 38 16 Fax: 38 16 31 39 Web: www.bispebjerghospital.dk www.frederiksberghospital.dk

HØRINGSSVAR NR. 19

Frederikssund afdeling Frederikssund Kommune Plan og Miljø Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Debat om vindmølleplaceringer

Den 2. juli 2012

Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund ønsker generelt så stor en energiforsyning som muligt fra vedvarende energi som sol, vind og jord. Vi ønsker dog, at store vindmøller placeres til havs, hvilket Danmark også har stor erfaring med. Når Frederikssund Kommune så undersøger mulige placeringer til store vindmøller på landjorden, i vores natur, agerland eller ved bebyggelser har vi en række forbehold. Vi mener altså, at store vindmøller skal placeres som havvindmøller, og hvis der placeres vindmøller på land, at følgende områder skal friholdes for vindmøller:  fredede områder  skove  Natura 2000-områder  beskyttede naturtyper (eng, hede, mose, overdrev mv. i Naturbeskyttelses Lovens § 3)  strandbeskyttelszonen  udpegede, værdifulde landskaber i kommuneplanen Frederikssund Kommune præsenterer sig med:”Vi har natur, byliv og bæredygtighed” og ”Vi har urskov, åbent land, masser af vand, strande og smukke fjorde”. Det forpligter! De fleste af kommunens foreslåede mulige placeringer findes på Hornsherred, hvor vi netop kan få mange unikke naturoplevelser. Især den nordlige del af herredet er unik, idet der næppe i Nordsjælland findes tilsvarende store arealer med nogle meget smukke visuelle naturoplevelser. Visualisering for de enkelte områder er vigtig for debatten, da disse møller er voldsomt store og næppe indgår i befolkningens almindelige forestillingsverden om vindkraft. Værdien af større uforstyrrede landskaber, bl.a. vores fjordlandskaber, er absolut i top, hvilket jo også turisterhvervet forstår. Her har vi et særligt området øst for Skibby over Selsø og mod Roskilde Fjord Det er værdier, der ikke kan sættes på økonomiske regnemaskiner, men som vi alle har en forpligtelse til at værne om. DN mener desuden, at naturen ikke skal plastres til med store vindmøller, men, at det er vigtigt (hvis disse meget store møller skal placeres på land), at koncentrere de mulige placeringer i få og afgrænsede områder. DN Frederikssund foreslår i første omgang derfor, at eventuelle placeringsforslag begrænses til områderne 1 (med de senere indskrænkninger), 3, 4 og 5 (med de dertil hørende betragtninger).

Områderne 12, 13, 14 og 15 bør især friholdes, da de store møller vil skæmme voldsomt i det smukke landskab. Fra høje punkter ved Skibbyvejen ved Krogstrup eller Krogstrup Kirke kan dette smukke blødt bakkede landskab beskues, så man i klart vejr ser over Eskildsø til Roskilde uden forstyrrelse fra store voldsomme bygninger eller master. Dette bør bevares! I forhold til det videre arbejde med etablering af Nationalpark Skjoldungelandet er det også vigtigt at indtænke områderne op til Nationalparken således, at der her i videst muligt omfang undgås at placere nye store industrianlæg og infrastrukturtiltag. Områderne 16 og 17 bør udgå alene af den grund, at vindforholdene (middelvinden) er mindre gode end på vestsiden af Herredet. I område 1 bør man se på, at arealet øst for Kulhusvejen strækker sig meget langt nord og ind mod Nordskoven og Langevad Plantage. Vi mener, at der er flere grunde til at mindske dette område. Den nordlige del af det foreslåede område gennemskæres af beskyttede vandløb både syd/nord og øst/vest. Vi har også et helt særligt naturområde med det, der efter istiden var 2 øer ( Brandbjerg og Lygteholm ) i et sund, der gennemskar den nordlige del af Hornsherred. Den nordlige del grænser desuden op til et EU fuglebeskyttelsesområde, hvilket er endnu en grund til at mindske området mod nord/øst. Hvis der opstilles store vindmøller i denne nordlige del af det udpegede område, vil det skæmme naturoplevelsen og indtryk af skovbrynet og landskabet op mod skoven. Det er vigtigt, at man forstår værdien af større uforstyrrede landskaber, bl.a. vores fjordlandskaber. Eksempelvis findes der på Hornsherred nord for Jægerspris ikke noget, der rager højere op end træerne. Fugletrækruter skal respekteres. Eksempelvis er Skyde- og øvelsesterrænnet et Natura 2000-område og benyttes årligt af traner og talrige gæs (Louisesund). Vindmøller små som store udsender en karakteristisk støj. Selv om denne støj ligger inden for de fastsatte grænser, er støj i forbindelse med naturoplevelser meget forstyrrende. Den nordlige del af område 1 er generelt åbent for offentligheden og med følgende anvendelse som rekreativt område. Den sydlige del af område 1 vest for Kulhusvejen er generelt ikke åbent for publikum. Vi foreslår derfor, at område 1 afgrænses mod nord/øst af Kulhusvejen således, at Langevad Plantage og det åbne land mod Nordskoven friholdes, og, at der især planlægges vest for Kulhusvejen på det militære område syd for Hovnæsbanen. Område 3, 4 og 5 DN Frederikssund mener ikke, alle 3 områder skal være i spil, men alligevel tager vi de 3 områder under et, da de ligger så tæt og i et område, hvor vi mener at den naturmæssige skade mindskes af, at vi i denne del af herredet i forvejen har et stort industrianlæg med de meget dominerende højspændingsmaster og ledninger, der trækker et grimt spor hen over landskabet. Her kunne der i landskabeligt henseende opnås en samlet gevinst for natur og mennesker, hvis man så på muligheden for at få lagt el-masterne ned som landskabelig kompensation. Det vil samlet set give en langt roligere naturoplevelse med de bløde bakker og udsigt til fjord, hvis højspændingsmaster blev fjernet i forbindelse med placering at så store møller. DN Frederikssund Knud Eskesen,næstformand Vifilsvej 1 Kulhuse

HØRINGSSVAR NR. 20

Fra: Rene Pedersen [mailto:[email protected]] Sendt: 1. juli 2012 12:41 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Fw: Debatoplæg vindmøller

Vedr. Indsigelse mod opstilling af vindmøller i område 15. ---------------------------------------------------------------Der kan ikke placeres vindmøller i område 15, uden at komme i konflikt med Naturbeskyttelsesloven kapitel 2, §18-19, der omhandler blandt andet fortidsminder og kirker (Selsø Slot og Selsø Kirke ). Man vil ej heller kunne overholde lovgivning om afstand til nabobebyggelse med henvisning til: Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 2. stk 2-3-4. For uden gener som støj og risiko for møller der kollaberer (Lystrup Vindmøllelaug 24-02-12 ), vil det naturligvis skamfere dette naturskønne område. Her henvises til en lovpligtig VVM redegørelse. Don Quixote og hans tro væbner Sancho Panza tabte kampen mod vindmøller. (Miguel de Cervantes Saavedra 1605 ) Jeg håber Frederikssund Kommunes borgere i område 15 vinder deres kamp mod vindmøllerne. MVH Rene Pedersen Vallekildevej 74 2700 Brønshøj.

HØRINGSSVAR NR. 21

Fra: Carsten Cederholm [mailto:[email protected]] Sendt: 5. juli 2012 08:15 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Høringssvar, vindmølleplanlægning

Frederikssund Klimaforenings høringssvar i forbindelse med opførelse af store vindmøller i Frederikssund Kommune. Frederikssund Klimaforening mener, at det er yderst positivt, at Frederikssund Kommune går konstruktivt ind i arbejdet, med at finde egnede steder lokalt, hvor der kan placeres store vindmøller. Vi mener, at kommunen skal være ambitiøs og også gerne leve op til mere end vores andel af de statslige mål. Den mest bekvemme placering af store vindmøller, er at opføre dem langt til havs. Her vil de ikke være til gene for nogen - og de mere konstante vindforhold på havet, kan forlænge møllernes levetid. Til gengæld er de mere end dobbelt så dyre som landbaserede møller. I folketinget findes imidlertid ikke en bred tilslutning til en massiv udbygning af havvindmøller. Rentabiliteten er p.t. for lav og man skønner at Danmark, på nuværende tidspunkt, ikke har tilstrækkelig kapital til at gennemføre en udbygning i stor skala. De bidrag, som de planlagte havvindmølleparker kan præstere, er langtfra nok til at nå regeringens mål for de kommende årtiers CO2 reduktion - ligesom dansk forsyningssikkerhed vil blive truet indenfor en meget overskuelig årrække. Derfor kan ingen ansvarlig borger - eller politiker - blot afvise planer om opførelse af store vindmøller på landjorden. Et andet økonomibaseret aspekt, som taler for etablering af store vindmøller, er, at det i den nuværende krise, er vanskeligt at finde investeringsmuligheder, som er i nærheden af såvel et sikkert, som rimeligt afkast. F.eks. erkender pensionskasserne nu, at det er uladsiggørligt, at indfri de gyldne løfter om afkast, som blev givet under det økonomiske opsving. Vedvarende energianlæg er fremtidssikrede projekter. De vil skabe beskæftigelse her og nu, og kan fastholde danske arbejdspladser på sigt. Kæmpevindmøller er desuden store og svære at transportere, så der bliver tale om arbejdspladser i nærområdet. Det har også været fremført, at der findes andre vedvarende energikilder, som kan producere den energi, som der er behov for. Her tænkes på bølgeenergi, solceller, bio-brændsel, som eksempelvis rapsolie og meget andet. Klimaforeningen vil i allerhøjeste grad støtte de bestræbelser, der gøres på at udvikle og udbrede disse energiformer. Men som erstatning for vind, er det indiskutabelt, at de kommer til kort. De nye tiltag, med forekomst af skiffergas i den danske undergrund, kan for mange være fristende at pege på. Det er noget, der foregår flere kilometer under jordoverfladen og således udenfor synsvidde. Hvis man uden alvorlige gener kunne hente store mængder energi fra skjulte depoter, måtte det være her man satsede på fremtidens energiforsyning. Imidlertid er det forbundet risici i et hidtil ukendt omfang. De meget giftige kemikalier, der benyttes ved udvidelsen, truer grundvandet i en målestok, der er aldeles uacceptabel. I eksempelvis Frankrig er udnyttelsen totalt forbudt. Også atomkraft har været på tale. Vi skal ikke her gå ind i en diskussion om denne energiform, men minde om at den blev afvist af folketinget for 30 år siden. Frederikssund Klimaforening hilser derfor Frederikssund Byråds offentliggørelse af undersøgelsen velkommen og i især den medfølgende hensigtserklæring: "Frederikssund Byråd ønsker, at fremme anvendelsen af vedvarende energi, ved at forbedre mulighederne for opstilling af store vindmøller". I udtalelsen fremgår også "Opstilling af store vindmøller skal ske, under hensyn til det omgivende landskab og den lokale befolkning". Dette vil uden tvivl blive det punkt, der skaber den største debat. Mange mener, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt at opstille de store vindmøller langs Vesterhavet, hvor vindforholdene er betydeligt bedre. Men holdningen: "Vindmøller - ja tak, bare ikke i min baghave!", kan efter Frederikssund Klimaforenings opfattelse ikke forsvares med anstændige argumenter. Frederikssund er

en del af et velfærdssamfund og vi må tage vores del af ulemperne for at bevare det. Klimaforeningen er naturligvis også bekendt med, at der udover en forringelse af naturværdier, også eksisterer meget store problemer med skyggekast og støj (især den lavfrekvente). Dette kan ikke siddes overhørigt - men der er her tale om kendte teknologier. Man ved, hvad man har med at gøre, og det er indlysende, at disse mastodonter, ikke skal placeres for tæt på beboelse (og ikke som ved de to skrinlagte Kyndbymøller, opføres kun 650 fra bymæssig bebyggelse). Desuden kan de jo pilles ned igen, hvis der opfindes/opdages nye energikilder. Ved tidligere lejligheder, har Klimaforeningen peget på, at området ved kysten ud mod Isefjorden, 5 km nordvest for Jægerspris, vil være en særdeles velegnet placering. Dette område (i daglig tale omtalt som "Skydebanen") ejes af Stiftelsen for Jægerspris Slot og er p.t. udlejet til militæret. Lejemålet ophører i 2017 og vi kan ikke se noget til hinder for ikke at forlænge det. (Jægerspris' borgere vil i tilgift slippe for støjgenerne, når militæret afprøver deres materiel). Vi vil også pege på det område, der ligger tættest på Vinge (område 16), da der vil være en stærk signalværdi i synlige vindmøller tæt på den ny by. At de store vindmøller får en dominerende stilling i området, kan vi ikke komme udenom. Vores gæt er, at vingespidserne, med en vindmølleplacering nordvest for Jægerspris, kan ses fra tårnet i Slangerup Kirke. Til gengæld vil bare 5 - 6 møller klare over 2/3 af borgernes elforbrug i kommunen. I området nordvest for Jægerspris vil disse 5 - 6 store vindmøller overholde alle lovkrav til såvel støjgrænser som skyggekast - og mere til. Hele anlægget vil koste i omegnen af 150 millioner og producere ca 55.000 MWh/år. Med den nuværende el-produktionspris på 40 øre pr KWh (lavt sat), skabes omkring 22 millioner. kr. om året - i 25 år. Dvs. i alt over en halv mia. kr. Med de forventede stigende elpriser bliver resultatet antagelig mindst det dobbelte. Vi kan, hvis ovenfor nævnte område er beskyttet af EF-habitat (Natur 2000), tilslutte os en placering i område 1. Vedlagte økonomiske og støjmæssige beregninger kan umiddelbart overføres - måske med et mindre nedslag i indtjeningen pga. svagere og mere turbulente vindforhold. Vi har vedlag de beregninger, som konsulent Tue Nielsens udførte for Frederikssund Klimaforening, juni 2011. Med venlig hilsen Frederikssund Klimaforening

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:52 / 1 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:41/2.7.486

PARK - Hovedresultat Beregning: 5 stk Vestas V112 94 m navhøjde 149,9 m totalhøjde Skyggevirkningsmodel Beregnings-opsætning Lufts densitets beregning (mode) Resultat for mølle ved kote for nav Luftmassefylde i forhold til standard Kote for navhøjde over havoverflade Årlig middeltemperatur ved nav-kote Tryk ved møller

N.O. Jensen (RISØ/EMD) Individuel per mølle 1,243 kg/m³ til 1,251 kg/m³ 101,9 % 36,0 m til 104,0 m 7,4 °C til 7,8 °C 1.000,5 hPa til 1.008,8 hPa

Parametre for skyggevirkningsmodel Spredningskonstant 0,075 Åbent landbrugsland Skyggevirkningsindstillinger Vinkel [°] Vindhastighed [m/s] start slut Skridt start slut Skridt 0,5 360,0 1,0 0,5 30,5 1,0 Vindstatistikker Landsdelskorrektion

DK DANMARK '07.wws 0,91

WAsP version

WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13

Ny mølle

Målestok 1:40.000 Terrændata

Nøgletal for højden 90,0 m over terræn Terræn UTM ED50 Område: 32 Øst Nord Navn på vindhastighedsfordelin g

Type/version

A 685.392 6.195.852 Ruhedsfiler Jægerspris WAsP (WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13)

Vindenergi Middel vindhast. Ækvivalent ruhed [kWh/m²] 4.709

[m/s] 7,7

0,9

Beregnet årlig produktion for møllepark Mølle kombination

Vindmøllepark

Specifikke resultater¤) Resultat Resultat-10,0% BRUTTO (ingen tab) Park Kapacitets- Middel vindmølle Fuldlast Middelvindshastighed PARK Vindmøller effektivitet faktor resultat timer @navhøjde [MWh/y] [MWh] [MWh/y] [%] [%] [MWh/y] [Timer/år] [m/s] 60.880,5 54.792,4 62.200,1 97,9 41,7 10.958,5 3.653 7,9

¤) Baseret på Resultat-10,0%

Beregnet årlig energi for hver af 5 nye parkmøller med en samlet effekt på 15,0 MW Mølletype Terræn Aktuel Fabrikat

1 2 3 4 5

A A A A A

Ja Ja Ja Ja Ja

VESTAS VESTAS VESTAS VESTAS VESTAS

Type-generator Effekt, nominel [kW] V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000

Effektkurve Årlig energiproduktion Park Rotordiameter Navhøjde Forskydningshøjde Oprettet Navn Resultat Resultat-10,0% Virkningsgrad Middel af vindhast. [m] [m] [m] [MWh] [MWh] [%] [m/s] 112,0 94,0 0,0 EMD Level 0 - Mode 0 - Estimated - 08-2010 12.541,2 11.287 99,0 8,00 112,0 94,0 0,0 EMD Level 0 - Mode 0 - Estimated - 08-2010 12.454,8 11.209 98,1 8,01 112,0 94,0 4,0 EMD Level 0 - Mode 0 - Estimated - 08-2010 12.114,8 10.903 97,7 7,88 112,0 94,0 5,0 EMD Level 0 - Mode 0 - Estimated - 08-2010 11.956,5 10.761 97,2 7,84 112,0 94,0 7,0 EMD Level 0 - Mode 0 - Estimated - 08-2010 11.813,2 10.632 97,4 7,76

Mølleplaceringer

1 2 3 4 5

Ny Ny Ny Ny Ny

UTM ED50 Område: 32 Øst UTM ED50 Område: 32 684.000 683.809 683.701 683.681 683.748

Nord 6.196.237 6.196.636 6.197.066 6.197.509 6.197.947

Z [m] 10,0 10,0 5,0 5,0 4,0

Rækkedata/Beskrivelse VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m (9) VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m (10) VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m (11) VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m (12) VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m (13)

*) Includeret i parkberegningen er indflydelse fra 26 møller i området, der har status som "Kontrolmøller", se særskilt udskrift for disse. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:52 / 2 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:41/2.7.486

PARK - Kontrolmøller Beregning: 5 stk Vestas V112 94 m navhøjde 149,9 m totalhøjde Skyggevirkningsmodel Beregnings-opsætning Lufts densitets beregning (mode) Resultat for mølle ved kote for nav Luftmassefylde i forhold til standard Kote for navhøjde over havoverflade Årlig middeltemperatur ved nav-kote Tryk ved møller

N.O. Jensen (RISØ/EMD) Individuel per mølle 1,243 kg/m³ til 1,251 kg/m³ 101,9 % 36,0 m til 104,0 m 7,4 °C til 7,8 °C 1.000,5 hPa til 1.008,8 hPa

Parametre for skyggevirkningsmodel Spredningskonstant 0,075 Åbent landbrugsland Skyggevirkningsindstillinger Vinkel [°] Vindhastighed [m/s] start slut Skridt start slut Skridt 0,5 360,0 1,0 0,5 30,5 1,0 Vindstatistikker Landsdelskorrektion

DK DANMARK '07.wws 0,91

WAsP version

WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13

Målestok 1:200.000 Eksisterende vindmølle

Ny mølle Terrændata

Nøgletal for højden 90,0 m over terræn Terræn UTM ED50 Område: 32 Øst Nord Z Navn på Type/version Middel vindhast. Ækvivalent ruhed vindhastighedsfordeling [m] [m/s] A 685.392 6.195.852 0,0 Ruhedsfiler Jægerspris WAsP (WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13) 7,7 0,9

Beregnet årlig energi for hver af 26 kontrolmøller med en samlet effekt på 5,1 MW

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Mølletype Terræn Aktuel Fabrikat

Effektkurve Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn nominel af

A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A

-150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 M750-250/50 M750-250/50 M750-250/50 MK IV-600/120 MK IV-600/120

Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN MICON MICON MICON BONUS BONUS

[kW] 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 250 250 250 600 600

[m] 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 31,0 31,0 31,0 44,0 44,0

[m] 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 36,0 36,0 36,0 40,0 40,0

EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD

fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 1.225 25.00 -2.00 1.225 25.00 -2.00 1.225 25.00 -2.00 Man. 03/02 Man. 03/02

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

Beregnet Vindkorrigeret Godhed prod. produktion uden nye møller [MWh] [MWh] [%] 271,4 240,0 88 268,3 240,0 89 266,1 240,0 90 269,4 240,0 89 272,4 240,0 88 272,9 240,0 88 273,2 240,0 88 275,8 240,0 87 277,9 240,0 86 279,5 240,0 86 278,3 240,0 86 279,4 240,0 86 284,5 240,0 84 286,6 240,0 84 288,6 240,0 83 294,7 240,0 81 302,1 240,0 79 307,8 240,0 78 312,2 240,0 77 317,7 240,0 76 322,0 240,0 75 599,6 748,0 125 600,9 748,0 124 638,8 748,0 117 1.035,0 1.009,0 97 1.000,8 1.009,0 101

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:52 / 3 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:41/2.7.486

PARK - Kontrolmøller Beregning: 5 stk Vestas V112 94 m navhøjde 149,9 m totalhøjde Mølleplaceringer

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

UTM ED50 Område: 32 Øst UTM ED50 Område: 32 682.584 682.534 682.485 682.436 682.387 682.337 682.289 682.237 682.184 682.133 682.081 682.046 682.003 681.960 681.916 681.872 681.837 681.802 681.767 681.732 681.697 681.330 681.189 681.058 687.231 687.351

Nord 6.187.800 6.187.876 6.187.951 6.188.026 6.188.102 6.188.177 6.188.252 6.188.325 6.188.401 6.188.473 6.188.547 6.188.630 6.188.736 6.188.841 6.188.946 6.189.053 6.189.136 6.189.222 6.189.306 6.189.392 6.189.476 6.189.561 6.189.632 6.189.581 6.187.970 6.187.958

Z [m] 28,6 26,8 25,1 24,1 22,8 20,9 20,0 19,7 18,4 17,1 15,8 15,0 15,0 15,0 15,0 16,5 17,7 19,1 19,6 19,8 18,8 1,9 0,0 0,0 20,0 20,0

Rækkedata/Beskrivelse 570714700000000386: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000393: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000409: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000416: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000423: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000430: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000447: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000454: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000461: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000478: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000485: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000492: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000508: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000515: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000522: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000539: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000546: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000553: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000560: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000577: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000584: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000591: 400 kW MICON - Kyndby 570714700000003509: 400 kW MICON - Kyndby 570714700000003516: 400 kW MICON - Kyndby 570714700000003691: 600 kW BONUS - Skuldelev Sogn 570714700000014345: 600 kW BONUS - Skuldelev Sogn

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:52 / 4 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:41/2.7.486

PARK - Kort Beregning: 5 stk Vestas V112 94 m navhøjde 149,9 m totalhøjde

0 250 500 750 1000m Kort: Kort25-0810_6200_660 6200_660, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: 683.998 Nord: 6.197.091 Ny mølle Eksisterende vindmølle Terrændata WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Orienterende beregning. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller. Tilsvarende effektkurver skal anvendes i produktionsberegning

03-06-2011 09:57 / 1 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 09:55/2.7.486

DECIBEL - Hovedresultat Beregning: 5 stk Vestas V112 3,0 DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i 10 m højde) 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Målestok 1:40.000 Ny mølle

Vindmøller UTM ED50 Område: 32 Øst

1 2 3 4 5

UTM ED50 Område: 32 684.000 683.809 683.701 683.681 683.748

Nord

Z

6.196.237 6.196.636 6.197.066 6.197.509 6.197.947

[m] 10,0 10,0 5,0 5,0 4,0

Rækkedata/Beskrivelse

Mølletype Aktuel Fabrikat

VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m ...Ja VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m ...Ja VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m ...Ja VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m ...Ja VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 94,0 m ...Ja

VESTAS VESTAS VESTAS VESTAS VESTAS

Type-generator Effekt, nominel [kW] V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000 V112-3.000 3.000

Støjdata Rotordiameter Navhøjde Oprettet af [m] [m] 112,0 94,0 EMD 112,0 94,0 EMD 112,0 94,0 EMD 112,0 94,0 EMD 112,0 94,0 EMD

Navn

Level 0 - Mode 0 - - 08-2010 Level 0 - Mode 0 - - 08-2010 Level 0 - Mode 0 - - 08-2010 Level 0 - Mode 0 - - 08-2010 Level 0 - Mode 0 - - 08-2010

Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata vindhastighed vindhastighed [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)] 6,0 104,5 8,0 106,5 Nej Generisk *) 6,0 104,5 8,0 106,5 Nej Generisk *) 6,0 104,5 8,0 106,5 Nej Generisk *) 6,0 104,5 8,0 106,5 Nej Generisk *) 6,0 104,5 8,0 106,5 Nej Generisk *)

*)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af bruger

Beregningsresultater Afstande (m) Vindmølle 1 2 3 4 5

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Orienterende beregning. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller. Tilsvarende effektkurver skal anvendes i produktionsberegning

03-06-2011 09:57 / 2 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 09:55/2.7.486

DECIBEL - Kort 6,0 m/s Beregning: 5 stk Vestas V112 3,0

0 250 500 750 1000m Kort: Kort25-0810_6200_660 6200_660, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: 683.840 Nord: 6.197.092 Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s Ny mølle Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Orienterende beregning. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt støjreducerede møller. Tilsvarende effektkurver skal anvendes i produktionsberegning

03-06-2011 09:57 / 3 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 09:55/2.7.486

DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: 5 stk Vestas V112 3,0

0 250 500 750 1000m Kort: Kort25-0810_6200_660 6200_660, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: 683.840 Nord: 6.197.092 Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/s Ny mølle Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:19 / 1 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:10/2.7.486

PARK - Hovedresultat Beregning: 6 stk SWT 3,0-101 89,5 140 m totalhøjde Skyggevirkningsmodel Beregnings-opsætning Lufts densitets beregning (mode) Resultat for mølle ved kote for nav Luftmassefylde i forhold til standard Kote for navhøjde over havoverflade Årlig middeltemperatur ved nav-kote Tryk ved møller

N.O. Jensen (RISØ/EMD) Individuel per mølle 1,243 kg/m³ til 1,251 kg/m³ 101,9 % 36,0 m til 99,5 m 7,4 °C til 7,8 °C 1.001,1 hPa til 1.008,8 hPa

Parametre for skyggevirkningsmodel Spredningskonstant 0,075 Åbent landbrugsland Skyggevirkningsindstillinger Vinkel [°] Vindhastighed [m/s] start slut Skridt start slut Skridt 0,5 360,0 1,0 0,5 30,5 1,0 Vindstatistikker Landsdelskorrektion

DK DANMARK '07.wws 0,91

WAsP version

WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13

Ny mølle

Målestok 1:40.000 Terrændata

Nøgletal for højden 90,0 m over terræn Terræn UTM ED50 Område: 32 Øst Nord Navn på vindhastighedsfordelin g

Type/version

A 685.392 6.195.852 Ruhedsfiler Jægerspris WAsP (WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13)

Vindenergi Middel vindhast. Ækvivalent ruhed [kWh/m²] 4.696

[m/s] 7,7

0,9

Beregnet årlig produktion for møllepark Mølle kombination

Vindmøllepark

Specifikke resultater¤) Resultat Resultat-10,0% BRUTTO (ingen tab) Park Kapacitets- Middel vindmølle Fuldlast Middelvindshastighed PARK Vindmøller effektivitet faktor resultat timer @navhøjde [MWh/y] [MWh] [MWh/y] [%] [%] [MWh/y] [Timer/år] [m/s] 62.827,0 56.544,3 64.976,4 96,7 35,8 9.424,1 3.141 7,8

¤) Baseret på Resultat-10,0%

Beregnet årlig energi for hver af 6 nye parkmøller med en samlet effekt på 18,0 MW Mølletype Terræn Aktuel Fabrikat Type-generator

1 2 3 4 5 6

A A A A A A

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Siemens Siemens Siemens Siemens Siemens Siemens

SWT-3.0-101, DD-3.000 SWT-3.0-101, DD-3.000 SWT-3.0-101, DD-3.000 SWT-3.0-101, DD-3.000 SWT-3.0-101, DD-3.000 SWT-3.0-101, DD-3.000

Effekt, nominel [kW] 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000

Effektkurve Årlig energiproduktion Park Rotordiameter Navhøjde Forskydningshøjde Oprettet Navn Resultat Resultat-10,0% Virkningsgrad Middel af vindhast. [m] [m] [m] [MWh] [MWh] [%] [m/s] 101,0 89,5 0,0 USER Standard Power Curve Rev1. 0 dB 11.099,7 9.990 98,4 7,90 101,0 89,5 0,0 USER Standard Power Curve Rev1. 0 dB 10.957,2 9.861 97,0 7,91 101,0 89,5 0,0 USER Standard Power Curve Rev1. -1 dB 10.724,1 9.652 96,5 7,92 101,0 89,5 5,0 USER Standard Power Curve Rev1. -2 dB 10.088,1 9.079 96,2 7,75 101,0 89,5 5,0 USER Standard Power Curve Rev1. -2 dB 10.030,6 9.028 95,8 7,74 101,0 89,5 7,0 USER Standard Power Curve Rev1. -2 dB 9.927,2 8.934 96,2 7,66

Mølleplaceringer

1 2 3 4 5 6

Ny Ny Ny Ny Ny Ny

UTM ED50 Område: 32 Øst UTM ED50 Område: 32 684.000 683.853 683.749 683.691 683.679 683.714

Nord 6.196.237 6.196.532 6.196.845 6.197.170 6.197.500 6.197.828

Z [m] 10,0 10,0 10,0 5,0 5,0 3,3

Rækkedata/Beskrivelse Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (3) Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (4) Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (5) Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (6) Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (7) Siemens SWT-3.0-101, DD 3000 101.0 !O! nav: 89,5 m (8)

*) Includeret i parkberegningen er indflydelse fra 26 møller i området, der har status som "Kontrolmøller", se særskilt udskrift for disse. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:19 / 2 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:10/2.7.486

PARK - Kontrolmøller Beregning: 6 stk SWT 3,0-101 89,5 140 m totalhøjde Skyggevirkningsmodel Beregnings-opsætning Lufts densitets beregning (mode) Resultat for mølle ved kote for nav Luftmassefylde i forhold til standard Kote for navhøjde over havoverflade Årlig middeltemperatur ved nav-kote Tryk ved møller

N.O. Jensen (RISØ/EMD) Individuel per mølle 1,243 kg/m³ til 1,251 kg/m³ 101,9 % 36,0 m til 99,5 m 7,4 °C til 7,8 °C 1.001,1 hPa til 1.008,8 hPa

Parametre for skyggevirkningsmodel Spredningskonstant 0,075 Åbent landbrugsland Skyggevirkningsindstillinger Vinkel [°] Vindhastighed [m/s] start slut Skridt start slut Skridt 0,5 360,0 1,0 0,5 30,5 1,0 Vindstatistikker Landsdelskorrektion

DK DANMARK '07.wws 0,91

WAsP version

WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13

Målestok 1:200.000 Eksisterende vindmølle

Ny mølle Terrændata

Nøgletal for højden 90,0 m over terræn Terræn UTM ED50 Område: 32 Øst Nord Z Navn på Type/version Middel vindhast. Ækvivalent ruhed vindhastighedsfordeling [m] [m/s] A 685.392 6.195.852 0,0 Ruhedsfiler Jægerspris WAsP (WAsP 6-9 for Windows RVEA0011 1, 0, 0, 13) 7,7 0,9

Beregnet årlig energi for hver af 26 kontrolmøller med en samlet effekt på 5,1 MW

7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

Mølletype Terræn Aktuel Fabrikat

Effektkurve Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn nominel af

A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A

-150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 -150/24 M750-250/50 M750-250/50 M750-250/50 MK IV-600/120 MK IV-600/120

Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN DANWIN MICON MICON MICON BONUS BONUS

[kW] 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 250 250 250 600 600

[m] 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 31,0 31,0 31,0 44,0 44,0

[m] 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 36,0 36,0 36,0 40,0 40,0

EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD EMD

fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 fab 1.230 25.00 0.00 1.225 25.00 -2.00 1.225 25.00 -2.00 1.225 25.00 -2.00 Man. 03/02 Man. 03/02

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

Beregnet Vindkorrigeret Godhed prod. produktion uden nye møller [MWh] [MWh] [%] 271,2 240,0 88 268,2 240,0 89 266,0 240,0 90 269,2 240,0 89 272,1 240,0 88 272,6 240,0 88 273,0 240,0 88 275,5 240,0 87 277,9 240,0 86 279,2 240,0 86 278,0 240,0 86 278,5 240,0 86 284,0 240,0 85 284,8 240,0 84 288,5 240,0 83 293,6 240,0 82 300,5 240,0 80 307,2 240,0 78 311,1 240,0 77 317,2 240,0 76 322,2 240,0 74 598,7 748,0 125 599,7 748,0 125 637,6 748,0 117 1.034,6 1.009,0 98 1.000,7 1.009,0 101

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:19 / 3 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:10/2.7.486

PARK - Kontrolmøller Beregning: 6 stk SWT 3,0-101 89,5 140 m totalhøjde Mølleplaceringer

7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

UTM ED50 Område: 32 Øst UTM ED50 Område: 32 682.584 682.534 682.485 682.436 682.387 682.337 682.289 682.237 682.184 682.133 682.081 682.046 682.003 681.960 681.916 681.872 681.837 681.802 681.767 681.732 681.697 681.330 681.189 681.058 687.231 687.351

Nord 6.187.800 6.187.876 6.187.951 6.188.026 6.188.102 6.188.177 6.188.252 6.188.325 6.188.401 6.188.473 6.188.547 6.188.630 6.188.736 6.188.841 6.188.946 6.189.053 6.189.136 6.189.222 6.189.306 6.189.392 6.189.476 6.189.561 6.189.632 6.189.581 6.187.970 6.187.958

Z [m] 28,6 26,8 25,1 24,1 22,8 20,9 20,0 19,7 18,4 17,1 15,8 15,0 15,0 15,0 15,0 16,5 17,7 19,1 19,6 19,8 18,8 1,9 0,0 0,0 20,0 20,0

Rækkedata/Beskrivelse 570714700000000386: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000393: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000409: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000416: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000423: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000430: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000447: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000454: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000461: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000478: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000485: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000492: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000508: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000515: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000522: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000539: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000546: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000553: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000560: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000577: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000584: 180 kW DANWIN - Kyndby 570714700000000591: 400 kW MICON - Kyndby 570714700000003509: 400 kW MICON - Kyndby 570714700000003516: 400 kW MICON - Kyndby 570714700000003691: 600 kW BONUS - Skuldelev Sogn 570714700000014345: 600 kW BONUS - Skuldelev Sogn

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

WindPRO version 2.7.486 Jan 2011 Projekt:

Beskrivelse:

Udskrevet/Side

Jægerspris NV

Beregningerne er udført uden besigtigelse og kun som overslagsberegning.I et evt. fortsat arbejde med projektforslag på siten skal mere gennemarbejdede beregninger gennemføres. Der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. Beregningen er udført ved hjælp af kortfiler og produktionen skal evt. korrigeres foranlediget af kontrolmøllernes resultater.

03-06-2011 10:19 / 4 Brugerlicens:

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C 86 11 26 00 Tue Nielsen / [email protected] Beregnet:

03-06-2011 10:10/2.7.486

PARK - Kort Beregning: 6 stk SWT 3,0-101 89,5 140 m totalhøjde

0 250 500 750 1000m Kort: Kort25-0810_6200_660 6200_660, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum UTM ED50 Område: 32 Øst: 683.998 Nord: 6.197.091 Ny mølle Eksisterende vindmølle Terrændata WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: [email protected]

HØRINGSSVAR NR. 22

Ny indberetning om Debat om vindmøller Link til administration af denne indberetning: Debat om vindmøller 10 En indberetning er registreret med følgende oplysninger: Indberetningsdato 06-07-2012 Navn og id: Debat om vindmøller 10 Type * Kommentar til område Vælg område Vindmølleområde 12 En 150 meter høj vindmølle i område 12 vil være stærkt generende for mig specielt m.h.t. støj hertil kommer at den skæmmer området og Kommentar / forringer værdien af min ejendom jeg vil defor frabede mig at der bemærkninger (upload evt. kommer en vindmølle i område 12. Generelt er jeg imod så store fil i stedet, se nedenfor) vindmøller opsat i et naturområde som Hornsherred - et enestående stykke natur med landbrug tæt på hovedstaden bør friholdes for store Vindmøller der hører hjemme på søterritoriet. Upload fil eller billede (én fil eller ét billede) Email * [email protected] Navn * Søren Find Andersen Forening/Virksomhed Adresse * Bonderupvej 7 Postnr * 4050

HØRINGSSVAR NR. 23

Fra: Knud E. Hansen [mailto:[email protected]] Sendt: 7. juli 2012 16:12 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: [email protected] Emne: Debatoplæg

Til Frederiksund Kommune Jeg vil ikke have havvindmøller stående på min jord. Så store vindmøler bør stå på havet. De ødelæger naturen. Deforringer livskvaliteten for mine nabor og mig selv De gør ejendommene usæljelig Hilsen Knud E.Hansen Svandholm alle 4. 4050 Skibby.

HØRINGSSVAR NR. 24

Fra: Helene Rasmussen [mailto:[email protected]]   Sendt: 12. juli 2012 10:44 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: vindmøller i Røgerup mose Kommentar til plan om at opsætte vindmøller i Røgerup mose område nr 9 Det er med stor undren, at jeg ser, at Røgerup mose er et af de mulige områder til at opsætte vindmøller i. Området er et utrolig naturskønt område, med enge,skov og en å der løber gennem mosen. Der er masser af fugle, rådyr og andet vildt som lever uforstyrret i dette dejlige moseområde. Derudover er området meget lavtliggende og jeg tænker at det er bedre at vindmøller står højere oppe... For os der bor tæt på mosen, vil det være en katastrofe, hvis der bliver sat kæmpe vindmøller op i dette dejlige naturområde. Vi er mange lokale der nyder dette dejlige område, og tanken om at det kan blive totalt ødelagt at disse møller, kan kun bekymre og gøre os triste til mode. Jeg og min familie er også så heldige at have en pragtfuld udsigt fra vores hus ned mod mosen.... Jeg synes absolut ikke disse kæmpe vindmøller hører til på land, men må kunne placeres i vandet/havet så de genere mennesker mindst muligt. Jeg har ikke en masse udregninger og andre tekniske argumenter for ikke at opsætte møller i område nr. 9 ‐ men jeg ved bare at det vil være en kæmpe fejltagelse at ødelægge dette dejlige naturområde med kæmpestore vindmøller. Venlig hilsen Helene Rasmussen Nakkedamsvej 88 4050 Skibby

HØRINGSSVAR NR. 25

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: 12. juli 2012 23:34 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: oplægsdebat vindmøller hej kommune vi synes det vil ødelægge horns herred området yderligere at vi skal have flere vindmøller op. det er nok med dem der allerede er samt de mange på stribe ved kyndby. hvorfor skal det lige gå ud over horns herred??? lige siden kommune sammenlægningen, har denne del af den nye sammenlagte kommune været nærmest glemt og ikke betænkt med bedre fordele. når i så endelig kommer i tanke om hvad i kan gøre for horns herred, så er det kun for at belaste os med en irritations faktor som i ovre på den anden side ikke selv vil have, derfor tvinger i dem i yderkanten. det er lidt groft skåret ud synes i nok, men det er sådan vi føles os angrebet. jeg kan sinpelhed ikke forstå hvorfor der ikke er lavet foreslag til andre alternative løsninger, vi er for de miljørigtige løsninger, men ikke hvis det bliver til større gene. fx vil jordvarme anlæg ikke genere i samme grad, så kan det godt være at i siger at jamen på denne metode er fortjensten ikke lige så stor som på vindmøller. men her er det at i som kommune bør varetage borgernes interesse og lave en løsning som er mindst mulig generende selvom det giver et mindre udbytte, for at bevær den kønne natur og en god tusist magnet. der er sikkert ikke mange turister der vil leje sommerhuse i hornsherred hvis de ikke føler sig i et område der er i ballance med deres indre sjæl. hvad med de undersøeske vindmøller der er på stor udvikling. vandmøller der bliver drevet af strøm gennemgang ved flod og ebbe.???? jeg mener ikke at vi skal have vindmøller på hverken isefjorden eller roskilde fjord. det er de for smalle/små til at rumme. vi synes at i skal lave foreslag til staten om et forenet samlet område som er tiltænkt hele danmarks energibesparelse. her tænker vi på havvindmøller i nordsøen eller kattegat/skagerak ???? eller her de førnævnte vandmøller under havoverfladen. ??? Med Venlig hilsen hustanden på møllevej 104, overdråby 3630 jægerspris mail: [email protected]

HØRINGSSVAR NR. 26

Helsingør Stiftsøvrighed Den 12. juli 2012 Dok.nr. 75492/12 Frederikssund Kommune [email protected]

Stiftsøvrighedens bemærkninger vedr. Frederikssund Kommunes debatoplæg om vindmøller Helsingør Stiftsøvrighed har indhentet vedlagte udtalelser fra Frederikssund provstiudvalg og fra den kgl. bygningsinspektør - Rønnow Arkitekter af henholdsvis 18. og 22. juni 2012. Stiftsøvrigheden tilslutter sig fuldt ud det anførte i disse udtalelser om vigtigheden af beskyttelse af middelalderkirkers omgivelser. En placering af store vindmøller som skitseret ses at kunne får uheldig betydning for blandt andet Kyndby, Draaby og Krogstrup kirker og kirkegårde. For at undgå negative virkninger på kirkernes omgivelser i bred forstand må der på grund af vindmøllernes store højde foretages en række vurderinger, inden der træffes beslutning om eventuel placering af sådanne vindmøller i visuel nærhed af kirker. Dette gælder blandt andet en nøje vurdering af topografiske forhold, landskabets kurvatur, om der er bebyggelse eller større bevoksninger mellem kirkerne og vindmølleområderne m.v. En placering af vindmølleområder som skitseret i debatoplægget ses at ville være til væsentlig gene særligt for nedennævnte kirker, da det ville betyde at: - Kyndby Kirke og kirkegård bliver helt omgivet af vindmølleområderne nr. 5, 6 og 7 - Draaby Kirke og kirkegård får vindmølleområde nr. 2 i umiddelbar nærhed - Krogstrup Kirke og kirkegård får vindmølleområde nr. 12 i umiddelbar nærhed. Som Frederikssund provstiudvalg og den kgl. bygningsinspektør anbefaler stiftsøvrigheden, at placeringen af de nævnte vindmølleområder revurderes af hensyn til den visuelle nærhed til kirkerne. Såfremt de store vindmøller fortsat ønskes opført i de omhandlede områder, foreslås det, at en placering af vindmøllerne nord for og i stor afstand fra de berørte kirker og kirkegårde overvejes, blandt andet således at gener i form af lysglimt og skyggekast m.v. minimeres.

Vor Frue Kloster Hestemøllestræde 3 A Postboks 109 3000 Helsingør Telefon 49 21 35 00 Telefax 49 21 35 16 e-mail [email protected]

Stiftsøvrigheden forbeholder sig sin stilling i forhold til eventuelle konkrete lokalplanforslag m.v., der måtte forekomme. Med venlig hilsen Thorkil Bo Jørgensen stiftsfuldmægtig

Kopi til: Frederikssund provstiudvalg Den kgl. bygningsinspektør - Rønnow Arkitekter

Helsingør Stiftsøvrighed Vor Frue Kloster Hestemøllestræde 3A 3000 Helsingør

Holbæk, den 22. juni 2012

Vedr. Frederikssund kommunes debatoplæg om vindmøller

Med anmodning om en udtalelse har Stiftet hertil fremsendt Frederiksund kommunes debatoplæg om vindmøller. Debatoplægget har til hensigt, at indkalde ideer og forslag til kommunens videre arbejde med den vindmølleplanlægning, der skal indgå i kommuneplan 2013. Efter vedtagelse af kommuneplanen skal der for hver enkelt vindmølleprojekt udarbejdes en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen med VVM-redegørelse, som belyser projektets indvirkning på miljøet, inden der kan gives tilladelse til opførelse af møller. Udgangspunktet er, at vindmølleområderne skal kunne rumme møller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 meter. Det skal anerkendes, at kommunen er opmærksom på, at kirkebeskyttelseslinjer som udgangspunkt skal respekteres. Med så høje møller, som der her er tale om, er dette dog ikke tilstrækkeligt, for at undgå negative virkninger på kirkernes omgivelser. Mange andre aspekter skal tages i betragtning, herunder de topografiske forhold, landskabets kurvatur, om der er bebyggelse eller større bevoksninger mellem kirkerne og vindmølleområderne mv. Disse forhold må nødvendigvis inddrages i vurderingen af de enkelte områder og de konkrete projekter i den videre planlægning. Provstiudvalget har ved skrivelse af 18. juni 2012 anbefalet, at vindmølleområderne 2, 5, 6, 7 og 12 revurderes af hensyn til nærheden til Kyndby, Draaby og Krogstrup kirker. Vi kan støtte denne anbefaling, og i det hele taget anbefale, at Stiftsøvrigheden forbeholder sig sin stilling til de konkrete lokalplaner der vil fremkomme.

Med venlig hilsen For Camilla Løntoft Nybye Arkitekt m.a.a.MSc., Kgl. Bygningsinspektør

Gunilla M. Rønnow

Rønnow Arkitekter A/S E [email protected] www.ronnowarkitekter.dk CVR-nr. 18 73 82 95

Hovedkontor Jernbanevej 18 DK-4300 Holbæk T +45 59 44 32 00

Filial Klosterstræde 14 DK-1157 København K T +45 33 11 61 61

Indehavere Gunilla M. Rønnow, arkitekt m.a.a. Mette Prip Bonné, arkitekt m.a.a. Camilla L. Nybye, arkitekt m.a.a./MSc

Bank Jyske Bank Reg. nr. 5037 Kontonr. 118587-2

HØRINGSSVAR NR. 27

John & Lisbet Madsen Dineslyst Kyndbyvej 66 Dk-3630 Jægerspris Tlf.: 47 52 12 84 Mobil: 20 48 24 51 Mail: [email protected]

Til Frederikssund kommune [email protected] Kyndby, den 13. juli 2012 Bemærkninger til tilsendte materiale vedr opsætning af store vindmøller. Efter at have 15 af de 21 vindmøller stående på vores marker i 25 år har vi følgende bemærkninger. Når man har landbrug, dyrker markerne og har dyr som afgræsser, er det voldsomt generende at arbejde i, med støjen rundt om en. Det har vi levet med siden 1988. Vi lever med og i naturen.   I det område vi bor i, er der et råstofområde, vi har tilladelse til at udvinde grus og opfylde med ikkeforurenet jord. Det stemmer ikke overens med område 5 i debatoplægget. Der er ikke mange steder der er egnede udvindingssteder, og ikke mange steder, hvor det kan lade sig gøre at holde grusgrav kørende i krisetider.   De møller vi havde stående fra Dong var 32 meter høje de påtænkte havvindmøller vil være højere end skorstenen på Kyndbyværket med en fodboldbane kørende rundt.  I oplægget som blev fremlagt den 14. juni, blev det nævnt at møllerne skulle stå i grupper af 3. Det bliver umenneskeligt og voldsomt pga støj og reflekser. Vi har set film bl.a. fra Skjern hvor ejendommene har lige hvad der tillades af afstand til Havvindmøllerne, ingen kan komme fra deres ejendomme, da de er usælgelige. En gårdsplads på 1000 meters afstand af en havvindmølle lyder som en lastbilmotor der kører – ikke kun om dagen ‐ også om natten. Selv 2000 m fra ejendommene er der støj.   I de landbyer som ligger rundt om os, område 4,5,6 og 7 Kyndby, Kyndby Huse, Venslev, vil boligerne blive usælgelige, handelen og samfundene går i stå udviklingen sættes i stå. Vi er kommet på landkortet som udkantsdanmark, vi skal have alle de dårlige ting som man ikke ønsker i Frederikssund og øst for broen.

1

John & Lisbet Madsen Dineslyst Kyndbyvej 66 Dk-3630 Jægerspris Tlf.: 47 52 12 84 Mobil: 20 48 24 51 Mail: [email protected] Frederikssund kommune er pligtige til at bidrage til national grøn strategi på energiområdet, hensigten må også være at borgerne i udkantsdanmark har en chance for overlevelse, både fysisk, psykisk og økonomisk. Det er vores opfattelse at et energipolitisk oplæg bør indeholde samtlige potentielle grønne energikilder. Kommunen har for at bidrage med et bredere og mere nuanceret energioplæg, hvor der tænkes bredt og ikke ensidigt. Det er en kæmpeinvestering af kommunekroner, på dage hvor det ikke blæser skal der også være strøm. Nu er vore marker fri for vindmøller, landskabet er genetableret, jorden i brug udseendemæssigt er det karakteristiske morænelandskab gendannet, støbematerialerne fordelt i jorden. Der er meget at samle op endnu fra vindmøllernes fundamenter mm. I dag kan man se vand og udsigt 3 steder fra Kyndbys klokkerbakke. Reflekserne og støjen fra disse er væk, der står stadig 3 møller tilbage på stranden – lad det blive ved det vi har gjort vores borgerpligt. Det er nu et år siden møllerne blev nedtaget, i al den tid har embedsmænd siddet og arbejdet med nye planer med vindmøller til lands og ikke til vands‐ uden at skele til de menneskelige omkostninger. Eller til de indsigelser vi før har indsendt  helt fra 2004 i det seneste projekt, hvor vi var i Østre Landsret og højesteret. Den demonstrationsmølle som er indtegnet i kortmaterialet har ikke længere en vvm godkendelse, den er udløbet. Embedsmænd kigger på vindmøller det er et projekt, et arbejde, 8‐16 job derefter kører man hjem, til sin storby. Politikkere kigger på vindmøller, det er der stemmer i, stort set alle politikere som sidder i byrådet synes det er fantastisk, specielt må det bemærkes at de ansvarlige ikke har nogle placeret i nærheden af deres bopæl.   Naboer til vindmøller bliver modstandere af vindmøller, da det er dem som må leve med de gener der følger med, embedsmændenes beregninger, møder, timer bag en computer i al den fritid man har for at forklare, støj nat og dag, reflekser økonomiske tab mm.  Vindmøllenaboer ta’r væk når støjen er uudholdelig er bundet til stedet for boligerne bliver usælgelige. Se link under www.stilhed.eu. Det er Naboer til vindmøllers hjemmeside med 160 foreninger tilknyttet, som er dybt frustrerede over de gener de bliver påført. De eneste som vinder noget er investorerne som spekulerer i tilskud.

2

John & Lisbet Madsen Dineslyst Kyndbyvej 66 Dk-3630 Jægerspris Tlf.: 47 52 12 84 Mobil: 20 48 24 51 Mail: [email protected] Gevinsten for investorerne i foretagendet er udelukkende baseret på statens automatiske milliontilskud. Og for kommunen er fortjenesten, at man får fingrene ned i statens grønne pengetank, der også automatisk udløser kontanter ved opsætning af nye møller.   I stedet for at skabe store, effektive vindmølleparker på havet er kommunerne i gang med at skabe små, vindmøllegrupper på steder, hvor man er stensikker på at møde negativ respons. En tåbelig tilskudspolitik gør det økonomisk interessant for vindmøllefirmaer at opstille vindmøller, som alle er enige om – på nær de private investorer – ødelægger mere, end de gavner. Det skader energipolitikken langt mere, end det gavner – og fortjener. Havvindmøller er langt at foretrække, på havet, der blev på debatmødet henvist til, at det er dyrere at etablere, men der blev også nævnt at en Mølle på havet yder optil 40 % mere energi.   Hvis der absolut skal vindmøller op igen er det eneste egnede område i Jægerspris nord nr 1. Det er militærets område, stiftelsens område det er det område hvor der er færrest mennesker som får gener i form af støj reflekser og økonomiske tab.  Det er muligt at militæret og stiftelsen har større magt end nogle landsbyer, men militæret er der ikke hele tiden, sommerhusgæsterne ej heller. I kommunens landskabsanalyse over Det Åbne Land fra referatet den 13/6‐12, her nævnes De 9 landskabskarakterområder heri nævnes Horns Herreds Bundmoræneflade, stjerneudskiftede landsbyer, gårde levende hegn og bevoksning, lad os bevare det, brug biogas, skifergas, solenergi og spar kommunekassen for flere vindmølleprojekter. Med venlig hilsen John og Lisbet Madsen Dineslyst Kyndbyvej 66 3630 Jægerspris

3

HØRINGSSVAR NR. 28

Fra: Freddy Petersen [mailto:[email protected]] Sendt: 14. juli 2012 12:05 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller

Hej.    Jeg må på det kraftigste protestere mod udlægning af område 18 til vindmølle(r).      Den eksisterende husstandsmølle, står kun ca. 250m fra mit hus på Østergaardsvej 25 og selvom jeg ikke kender reglerne, kan det da ikke være meningen at vi skal have endnu større møller op så tæt på Dalby. 25 meter kan vi leve med og det er vel også derfor det er grænsen for husstandsmøller på fritliggende ejendomme.    I det her land, hvor vi subsidierer vindmøllestrøm så kraftigt som vi gør, er det vel kun rimeligt at vi kræver at møllerne opstilles så de ikke generer.      Mvh.    Freddy Petersen

HØRINGSSVAR NR. 29

Fra: Maleri-Konserveringsværkstedet [mailto:[email protected]] Sendt: 14. juli 2012 16:48 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Indsigelse mod opsætning af vindmøller i område 1.

Vi ønsker at gøre indsigelse mod opstilling af vindmøller i vindmølleområde 1. Området er omfattet af beskyttelsesinteresserne ”Værdifuldt Landskab” samt ”Biologisk Kerneområde (i modsætning til biologiske spredningskorridorer)”. Området udgøres af hævet havbund - den fossile fjord ”Louisesund” med de markante holme ”Løjtholm/Louiseholm” og Brandbjerg. Louisesund var i stenalderen det farvand, der adskilte Hornsherred fra en større ø, der udgjorde de 5 nordligste kilometer af det, der i dag er Hornsherred med Kulhuse og Nordskoven. Vindmølleområde 1 er udpeget i det ellers ubebyggede, autentiske og formidlingsegnede landskab. Vi finder at placeringen af tekniske anlæg som vindmøller i dette område er uforeneligt med det følsomme landskab og dets grad af uforstyrrethed. Med venlig hilsen Karin Lykke & Morten Franch Jensen Kobbelvangsvej 11 3630 Jægerspris Tlf.: 47 53 11 74 Fax: 47 50 10 40 Mail: [email protected]

HØRINGSSVAR NR. 30

Skibby, den 14. juli 2012 Indsigelse i forhold til debatoplæg om vindmøller fra Frederikssund Kommune. Som vi kan forstå, vil Frederikssund Kommune kræve, at der i de udpegede vindmølleområder skal være en minimums totalhøjde på 100 – 150 meter på de vindmøller der placeres i de udpegede områder, i klynger af minimum 3 stk og således, at området udnyttes optimalt. Det er ikke Kommunen der opsætter vindmøllerne med udefra kommende investorer og der sker således ikke ekspropriation til formålet. Generne er således ikke for den enkelte lodsejer, der blot kan sige nej, men generne er for naboerne til de lodsejere der siger ja, og hvilket både bliver i form af gener og værdiforringelse af den enkeltes ejendom. Vi siger nej til placering på land, af ovennævnte størrelse vindmøller, der indgår i debatoplægget til placering af vindmøller – dette på baggrund af de gener, som vindmøllerne påvirker mennesker og natur, herunder bl.a. i forhold til støj, refleksion, lys, glimt og skyggekast og landskabsværdierne m.m. samt i forhold til værdiforringelse af den enkelte ejendom m.m. Der er ikke noget krav om, at Frederikssund Kommune skal udpege områder, hvorfor det er muligt for Kommune, at meddele at der ikke i kommunen kan udpeges egnede steder. Frederikssund Kommune ligger til grund, at for at tiltrække investorer til vindmøller er det nødvendigt, at udpege områder til ovennævnte størrelse vindmøller. Det virker som om, at Kommune værdisætter hensynet til udefra kommende investorerne som ikke skal bo i området mere end hensynet til kommunens borgere og natur. Selv den ”største” jordbesidder i området Stiftelsen og Forsvaret (Den Danske Stat) siger nej til placering på skydeterrænet. I forhold til den tidligere Kyndbysag, blev resultatet, at der ikke blev stillet store vindmøller op på land. Hvad er forskellen på de tidligere store vindmøller og de nuværende store vindmøller? Generne fra vindmøllerne ved Kyndby bliver ikke mindre af, at vindmøllerne bliver placeret andre steder på land. I Kommuneplan 2009-2021 under det åbne land fremgår det, at størstedelen af kommunen er udlagt som beskyttelsesområder for landskab, natur og miljø. I Plan- og Agenda 21 – strategi 2011 under landskab fremgår det fortsat, at størstedelen af kommunen er udlagt som beskyttelsesområder, men at det skal være muligt at placere fremtidens energi-, fritids- og industrielle landbrugsanlæg i det åbne land. Placering skal ske der hvor landskabet ikke er sårbart og under hensyntagen til beskyttelsesværdierne og den lokale befolkning. Som det fremgår skal der således tages hensyn til beskyttelsesværdier i de områderne der er udlagt som beskyttelsesområder. Allerede her må områderne til vindmøller begrænset til områder udenfor de områder der er udlagt til beskyttelsesområder. I forhold til vindressource fremgår det af debatoplægget, at der er stor forskel på vinden øst og vest for (Amtsvejen) og hvor der er betydelig mere vind vest for end øst for. Placering af vindmøller øst for Amtsvejen giver således ikke den af Frederikssund Kommune forudsatte optimale udnyttelse.

I debatoplægget fremgår, at der er et afstandskrav på 4 x møllens total højde i forhold til nabobeboelse og som oplyst er der et afstandskrav på 6 x møllens total højde i forhold til støjfølsomt anvendelse (så som 10 beboelser, byer og institutioner). Uanset om der er tale om en enkelt beboelse (hvor der er betydelig mindre støj end ved 10 beboelse, byer og institutioner) eller der er tale om beboelsesområde er der tale om den samme støjfølsomme anvendelse. Det må ligges til grund, at Frederikssund Kommune betragter sine borgere ens uanset og man bor i nærheden af andre eller ej. Dette også set i forhold til forvaltningslovens lighedsprincip. Afstandskravet må således være den samme og med 6 x møllens total højde som minimum. I det det er en lodsejer der kan sige ja, må det dog være en betingelse, at vindmøllerne opsættes maksimalt 4 x møllens total højde fra lodsejeren egen beboelse ellers kan lodsejere der er bosiddende langt fra vindmølleområdet være ligeglad med generne, i det lodsejeren ikke bliver berørt i samme omfang som naboerne. Dette medmindre en placering tæt på lodsejerens beboelse vil medfører endnu flere gener i forhold til naboerne. I forhold til støj må der i forhold til den enkelte beboelse tages udgangspunkt i den støj der forinden er omkring beboelsen og således, at den værende støj ikke påvirkes med højere støj fra vindmøller. I forhold til den restriktive tilgang til bebyggelse i det åbne land som Frederikssund Kommune udviser overfor borgerne, herunder ved oplysning om, at Kommune ønsker at undgå yderligere spredt bebyggelse i det åbne land, ses det således ikke muligt, at placerer spredt bebyggelse i det åbne land til vindmøller. Dette også set i forhold til forvaltningslovens lighedsprincip. Alternativ energi kan komme fra andre former, så som solenergi. I Hornsherred er allerede henholdsvis placeret et stort solfangeranlæg (Landerslev) og planlagt et yderligere stort solfangeranlæg (Skuldelev) – så det sydlige Hornsherred har allerede medvirket til placering af store anlæg for alternativ energi. Solfangeranlægget i Skuldelev må dække over placering til vindmøller i debatoplægges område nr. 11, 13, 14 og 15 ellers bliver der både placeret stort solfangeranlæg og vindmøller indenfor et meget begrænset område, hvorfor områderne allerede af den grund skal udtages. Både område nr. 14 og 15 er jf. kommuneplan 2009-2021 og I Plan- og Agenda 21 – strategi 2011 beliggende i beskyttelsesområde, herunder indenfor kystnærhedszonen, i område udlagt med landskabelig interesse og kulturhistorie samt mellem og tæt på både Selsø og Skuldelev Ås, hvor begge områder er fredet og Selsø er udlagt som Natura2000-område af hensyn til fuglelivet. Hele området betragtes som et sårbart landskab. Placering af vindmøller vil både påvirke, landskabet, kulturhistorien, fredningerne og de fugle, som er grundlaget for udpegningen af landskabs- og fuglebeskyttelsesområdet, i negativ retning, hvorfor områderne af den grund skal udtages. Område nr. 14 er tillige placeret lavt mellem bakker og på et lavbundsområde – Dybemosen – og området for Dybemosen’s pumpelaug. Der må derfor beregnes ekstrafundering og dermed ekstra omkostning for investor. Det må samtidig forudsættes, at der ikke skal pålægges yderligere omkostninger til pumpeanlæg og drift af Dybemosen pumpelaug, hvorfor området også af den grund skal udtages.

Sammenfattende finder vi, at de nævnte forhold er af en så væsentlig betydning, at Frederikssund Kommune med den mulighed kommunen har, skal meddele at der ikke i kommunen kan udpeges egnede steder, og især finder vi, at de yderligere nævnte forhold omkring område nr. 11, 13, 14 og 15 tillige er af en så væsentlig betydning, at disse områder som minimum skal udtages. Ved placering af vindmølleområder, der medfører direkte som indirekte værdiforringelse, opgjort på basis af markedsværdi, på de af os ejede ejendomme og ved evt. efterfølgende placering af vindmøller, der medfører gener og/eller yderligere direkte og indirekte værdiforringelse, opgjort på basis af markedsværdi, på de af os ejede ejendomme – forbeholder vi os vores krav og retsstilling også udover ordninger i VE-loven. (Lov om fremme af vedvarende energi) Mvh Jesper Strøhøj-Andersen Johnna Thygesen Skuldelevvej 40 4050 Skibby

HØRINGSSVAR NR. 31 Fra: Hanne Kyvsgaard Sendt: 15. juli 2012 12:26 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: debatoplæg vindmøller

Hermed sendes Marbæk-Parkens høringssvar til Frederikssund kommunes oplæg vedrørende vindmøller. Med venlig hilsen Hanne Kyvsgaard Frederikssund kommune Torvet 2, 3600 Frederikssund

Høringssvar til oplægget vedrørende Vindmøller. Grundejerforeningen Marbæk-Parken, 4050 Skibby mener, at store vindmøller 80 – 150 m. bør stå i havet, idet Danmark er et småskala landskab. En 150m høj vindmølle har i flg. Naturstyrelsen flg. visualiseringskonsekvenszoner: Nærzone: Mellemzone: Fjernzone:

0 - 4½ km 4½ -10 km 10 - 16km

hvor generne er klart størst i nærzonen. I forhold til forslag 8, 9, 12, 13, 14, og 15 er Marbæk-Parken i nærzonen. I øvrigt synes vi ikke nogle af disse afstande er langt nok væk i forhold til befolkningstætheden i Danmark. Vindmøllers støj og lys/skygge påvirkninger influerer negativt på folks helbred. Miljøministeriet anbefaler i forhold til roterende skygger, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Det er jo ingenting i forhold til 365 dage på et år og kan i vor optik ikke bruges til noget. De anbefalede decibelgrænser for støj i vindmøllebekendtgørelsen er måske ikke en høj støjgrænse, men når støjen er til stede hvert døgn, hver time 365 dage om året bliver det uudholdeligt. Ligeledes er det en støj, man ikke selv bestemmer over. Vindmøllers vingerotation opfattes af øjet og virker grænseoverskridende i landskabet. Ud over at store vindmøller bør stå i havet, anbefaler vi derfor at de nævnte forslag 8, 9, 12, 13, 14, og 15 til placering af vindmøller ikke benyttes. Med venlig hilsen Hanne Kyvsgaard Grundejerforeningen Marbæk-Parken Marbæk- Parken 17 4050 Skibby

HØRINGSSVAR NR. 32

Bemærkninger til debatoplæg vedrørende vindmølleplanlægning som skal indgå i Kommuneplan 2013. I Frederikssund Kommunes debatoplæg om vindmøller er der fremlagt potentielle områder der muligt er egnet til vindmøller med en total højde på mellem 100 og 150 meter. Frederikssund kommune har fast sat en mindste højde for vindmøller fra 100 meter og op efter og at de skal placeres i grupper. Ved placeringen af møller på op til 150 meter skal der udvises hensyn til omgivelserne. For at undgå støjgener skal de placeres i afstand til beboelse og påvirkning af det åbne landskab. Sådan skriver i jeres krav til opsætning af store vindmøller. Vi mener at vindmølleområde 5 og 6 på de potentielle udpegede områder i Frederikssund kommune for vindmøller ikke er egnet for 100 og op til 150 meter høje vindmøller. Fordi 1. Vi har siden 1988 levet med Kyndby vindmølle park som nærmeste nabo, med alle dens gener så som støj, lysreflekser og is afkast fra vingerne..   2. Vi mene også at de store vindmøller ikke kan overholde de støjgrænser der er for vindmøller opsat på land. 3. Fordi en ting er støjgrænsen som man har skrevet om på papiret, men støj overholder ikke altid disse grænser,( så kan der skrives så meget om dette men vi mener noget andet, da vi selv har mærket det på vores krop i så mange år.) 4. Der er lavfrekvens støjen som skal tage med i beregningerne. 5. Det vil bremse udvikling af bysamfund/byudvikling.(3 byer vil blive berørt) 6. Der er råstof område i 5 på kortet. 7. Naturen bliver skæmmet/ forstyrret af de høje vindmøller i området.   8. Der må også kunne være andre områder hvor der kan opføres vindmøller af den højde og dimission, hvor der ikke vil genere andre mennesker, f.eks. på havet, ja det er dyrere men kan man gøre menneskers helbred og liv op i penge?   Hvorfor vil vi så anbefale at der kan stå vindmøller fra 100 meter og op efter i område 1 selv om vi er imod så høje vindmøller på land? 1. For investorer/vindmølleudvikler vil det blive mere interessant da det er et samlet område. 2. Fremtidssikret muligheden for flere møller. 3. Sikre muligheden for udvikling i store dele i Hornsherred. Den Danske regering skal vil ikke først have et mål, at vi skal være uafhængig af de fossile brændstoffer i 2050 og at vi skal bassers på den vedvarende energi inden for vindkraft, for dernæst at sige de skal stå på land med deres gener for menneskene. Hilsen 2 som har levet med vindmøller som nærmeste nabo siden 1988 og nu endelig har fået lidt nattero da de kom ned. Thorbjørn og Karin Dalgas. Røglevej 2 Kyndby Mark 3630 Jægerspris  den 15‐07‐12

HØRINGSSVAR NR. 33

Fra: Lennard Krogh [mailto:[email protected]] Sendt: 15. juli 2012 19:17 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Plan og Miljø Vindmøller 1

Plan og Miljø Frederikssund

Naturværnsforeningen for Skuldelev By, Ås og Strand

15-7-2012 Vindmøller i Frederikssund Kommune Naturværnsforeningen går helt ind for alternativ energi, vindkraft, bølgekraft, jordenergi, solenergi og biogas m.m. De af Frederikssund Kommune udpegede områder for opstilling af vindmøller kan vi heler ikke opponere mod. Men Naturværnsforeningen kan absolut ikke acceptere havvindmøller på 100 – 150 m. højde, opstillet på land. Og dette gælder både beboede områder, industriområder eller landområder. Begrundelsen er bla. at de er for visuelt dominerende med de store roterende vinger, men mest på grund af støjforholdene, ikke kun den hørbare støj, men også den lavfrekvente lyd (infralyd) som de udsender, de er ikke umiddelbar hørlige af mennesker, men kan være skadelig for helbredet på langt sigt. Desuden er vindmøller af den størrelse farligere end man vil indrømme, derfor skal sikkerheds afstandene være meget større end de er i dag. Vores konklusion er at vindmøller i den højde 100 – 150 m. hører til på havet. Der kan opføres flere tusind vindmøller i Østersøen, Kattegat, Skagerrak og Nordsøen så langt fra land at de næsten ikke kan ses. Og så kan man opstille 2 møller på 50 m. i stedet for 1 stor. Der skal også regnes på økonomien, altså uden stats og EU tilskud. Regulære priser. Det er i sidste ende borgeren der betaler det hele. MVH. Lennard Krogh formand for ”Naturværnsforeningen for Skuldelev By, Ås og Strand” Nikolajsensvej 7 Skuldelev 4050 Skibby

HØRINGSSVAR NR. 34

Fra: Susan Vick [mailto:[email protected]] Sendt: 15. juli 2012 22:51 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller Kære Frederikssund kommune Jeg deltog i kommunens 1. debatmøde om opsætning af 18 150 meters høje vindmøller i primært Hornsherred Efter mødet var jeg meget i vildrede om, hvad der er bestemt af regeringen og hvad der kan besluttes lokalt (af kommunen). Jeg fik oplevelsen af, at Frederikssund kommune skjulte noget og ikke var interesseret i, at borgerne fik det egentlige grundlag oplyst - især svarene om det hidtidige og kommende forløb vedrørende vindmøllernes antal var meget uldent. Det er vældigt trist, at man som borger sidder tilbage med den oplevelse - vel at mærke i et demokratisk samfund! Med hensyn til opsætning af op til 150 meter høje vindmøller på land, er min indsigelse:       

Vindmøller af den størrelse bør opstilles på havet. Kommunerne bør indgå fællesskab om havvindmøllerparker Der er stor risiko for, at kommunegrænserne i Danmark bliver plasteret til med vindmøller, da generne indenfor egen kommune dermed bliver begrænset Energiforsyningen i Danmark bør ikke være et kommunalt anlæggende, da kommunerne er meget forskellige og de lokale forhold / hensyn skal være afgørende Der bør planlægges ud fra alle energiformer - sol, jord ,varmepumpe mm - hvis Frederikssund kommune vil være selvforsynende. (Kommunale) tilskudsordninger kan tilskønne dette Landvindmøller bør placeres hvor de udgør mindst gene - f.eks ved motorveje hvor landskab og lydniveau allerede er påvirket. Muligvis er dette ikke en ideel placering ift vindforhold, men opsætningsarealet er derimod så stort, at det kan kompensere for dette Ved alle ny anlæg - veje, broer, havne, bygninger mm - bør der indtænkes energiløsninger (vind, sol, varme, jord mm) og dermed ikke som hidtil kun de negative miljøkonsekvenser, men derimod hvilke muligheder der findes Hensynet til bevarelse af kulturlandskabet bør indgå i beslutningen af placeringen af landvindmøller. Det synes besynderligt, at der tæt på et fredet areal kan opstilles så store vindmøller

Med venlig hilsen Susan Vick Hellesø 6 4050 Skibby 47 52 41 19

HØRINGSSVAR NR. 35

Fra: jyttewenkens [mailto:[email protected]] Sendt: 15. juli 2012 23:09 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: debatoplæg vindmøller Plan og Miljø Frederikssund Vi skal ikke have vindmøller i det åbne land. De skal ud i vandet. Ingen undersøgelser af hvad er sker med mennesker, der er bosiddende tæt på vindmøller. Vi kan supplere med solvarme, der ikke kræver store investeringer og ødelægger naturen. Disse vindmøller skal ikke trækkes ned over befolkningen, der absolut ikke ønsker disse. Venlig hilsen Jytte Lau Wenkens 22 79  09 88

HØRINGSSVAR NR. 36

Fra: Marianne Porsborg [mailto:[email protected]] Sendt: 16. juli 2012 09:09 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Cc: John Schmidt Andersen Emne: Debatoplæg vindmøller

Til Frederikssund Kommune og Frederikssund Byråd, I forbindelse med Byrådets nyligt fremsatte debatoplæg om eventuel satsning på vindmølleopsætning i Frederikssund Kommune, vil jeg hermed gerne kommentere kortfattet på debatoplægget. Helt grundlæggende mener jeg at Frederikssund Kommune, med al den lettilgængelige viden der foreligger om støjgener, refleksgener mv. fra vindmøller generelt, bør skrinlægge enhver idé om opsætning af vindmøller i større omfang i vores kommune. Vindmøller i størrelsesordenen 100-150 meter er i min optik havvindmøller. Havvindmøller skal ikke opsættes på dansk landjord, det er vores land helt enkelt for lille til, arealmæssigt set. Naturligvis er det prisværdigt, at Frederikssund Kommune vil følge Regeringens politik om investering i mere vedvarende energi, men vindmøller så store som det foreslåes i kommunens oplæg hører altså, med al respekt på de gode intentioner, slet ikke til på landjord. I stedet vil jeg foreslå Frederikssund Kommune og -Byråd, at satse på investering i solcelle-energi. Det varer sikkert ikke mange år førend solcelle-teknologien er langt mere udviklet og effektiv end nu, og så vil en satsning på solceller give langt mere positiv vedvarende energi, end opsætning af havvindmøller på land nogensinde ville kunne. Solcelleanlæg kan med fordel opsættes på tagene af kommunens mange bygninger (skoler, rådhusbygninger, institutioner mv.) og genere alternativ energi der hvor den skal bruges. Derfor foreslår jeg Byrådet, at erstatte planerne om vindmølleenergi med solcelleenergi, i kombination med flere generelle energisparetiltag, når kommunen skal udarbejde den kommende Kommuneplan 2013. -De bedste hilsner Marianne Damgaard Porsborg Thyrasvej 40 3630 Jægerspris

HØRINGSSVAR NR. 37

DEBATOPLÆG VINDMØLLER Høringssvar vedr. vindmøller i område 14 og 15 fra Michael Olsen og Rie Nielsen Teglværksvej 15, Selsø, 4050 Skibby 15. juli 2012 Støjgener – op imod 80 % af husstandene i nærmiljøet vil opleve støjgener over grænsen på 20 decibel: Frederikssund Kommune skriver i debatoplægget, at vindmøllerne skal overholde Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj. Denne bekendtgørelse siger, at der er en grænse for lavfrekvent støj på 20 decibel. Men en række problemer ved den måde, man beregner støjgenerne på, betyder, at op imod 4 ud af 5 husstande i nærområdet vil opleve meget højere støj end grænsen på 20 DB, selv om reglerne er overholdt. Det skyldes bla. at man måler støjen henne ved vindmøllerne og beregner lydeffekten henne ved husene. Og at man i selve beregningsmodellen har sat standarden for husenes lydisolationstal alt for højt. Med andre ord: Jo højere tal for lydisolation jo mere støj kan vindmøllerne lave uden at genere naboerne – på papiret altså. I virkeligheden vil virkelig mange husstande blive massivt generet af støjen. I vores tilfælde og vore naboers tilfælde – vi bor med omkring 500 meter til område 14 mod nord og område 15 mod sydøst – er der risiko for at støjen bliver så sundhedsskadelig, at vi slet ikke kan bo her. Vi har vedlagt følgende, som belyser disse forhold nærmere: -

Aalborg Universitets høringssvar vedr. bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 22. november 2011. (Heri beskrives en række af de problemer der er med den beregningsmodel der anvendes til måling og beregning af lavfrekvent støj fra vindmøller. Forskernes høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lydisolationstallene)

-

Artikel i Weekendavisen ”Hellige roterende køer” 9.12.2011 (Artiklen samler op på forløbet omkring udarbejdelse af bekendtgørelse om støj gennem interview og anden dokumentation. I artiklen udtaler forsker ved Aalborg Universitet, at op imod 4 ud af 5 husstande i nærområdet vil opleve støjgener over 20 DB pga. den anvendte beregningsmetode)

Som følge af risiko for støjgener mener vi, at kommunen bør ”beskytte” sine borgere og arbejde med en langt større sikkerhedsafstand ift. vindmøllerne end de 4 * møllernes højde, som er reglen. Enestående natur og kulturhistoriske værdier. Vi har meget svært ved at forstå, at Frederikssund Kommune har oplistet områderne 14 og 15 som mulige steder, hvor vindmøller kan placeres. Vi antager, at der er tale om et stykke skrivebordsarbejde. For vi kan ikke forestille os, at nogen i kommunen vil ødelægge det helt enestående smukke landskab mellem Møllekrogen, Selsø Sø, Selsø Slot og Skuldelev Ås ved at placere kæmpe industrielle vindmølleanlæg her. Det er helt utænkeligt at der nogen sinde ville blive givet tilladelse til placering af en bygning med fx 3 skorstene på over 100 meter – netop på grund af hensynet til områdets helt enestående skønhed.

1

Området som sådan rummer desuden store kulturhistoriske værdier. Museet Færgegården har flere gange haft udgravning på stenalder boplads på vores grund, kaldet Lollikhuse. Her er bla. fundet rester af stenalder boliger, som Lejre Forsøgscenter i dag har genopført samt en masse genstande, der er udstillet på Færgegården. Vi har gravhøje i området samt historiske bygninger som Selsø Hovedgård og Selsø Kirke. Område 15 grænser op til det fredede område omkring Selsø Sø med fuglereservat. Der er tale om et område, kommunen selv tidligere har godkendt som værdige til at få status af nationalpark. Vi kan faktisk ikke forestille os, at områderne 14 og 15 ville stå på listen, hvis planlæggerne ved selvsyn havde været ude at se områdernes skønhed. Usælgelige boliger: Naturen er faktisk det eneste vi har herude - Det er årsagen til, at vi i 2006 flyttede herud og det er dagligt en stor glæde. Husenes værdier er lige som alle andre steder ikke just steget de seneste år. Men hvis der bliver opført kæmpevindmøller i område 14 og 15 vil vore huse blive stort set usælgelige – eller i hvert fald falde meget i værdi. Godt nok ydes en vis økonomisk kompensation til nogle husejere i nærområdet afhængig af, hvor tæt på møllerne man bor. Men vi ved det er et minimum, netop fordi vi ”kun” er naboer. Den højeste kompensation der er blevet givet er så vidt vi har erfaret på 175.000 kr. Det vil derfor aldrig kunne opveje værditabet, som erfaringsmæssigt er meget, meget højere. -----------------------------Samlet set er vi derfor absolut modstandere af placering af kæmpevindmøller i område 14 og 15. Helt generelt vil vi anbefale Frederikssund Kommune at placere kæmpevindmøllerne på havet – hvor de oprindeligt hører hjemme. Evt. gå sammen med andre kommuner om etablering af havvindemølleparker. På land kan der eksperimenteres med solcelle anlæg, som ikke vil skæmme naturen og genere naboer i samme grad. Der bør ikke eksperimenteres med borgernes sundhed ved at placere havvindmøller på land.

Med venlig hilsen Michael Olsen og Rie Nielsen Teglværksvej 15, Selsø, 4050 Skibby

2

Akustik Institut for Elektroniske Systemer Fredrik Bajers Vej 7 B5 DK-9220 Aalborg Ø Tlf. 9635 8710 Fax 9940 7510 http://es.aau.dk/acoustics

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K

Aalborg, 22. november 2011

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vi glæder os over, at Miljøstyrelsen – efter adskillige års afvisning af problemet – endelig erkender, at der er behov for regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. Vi kan derimod ikke tilslutte os de foreslåede regler. Grænsen på 20 dB er den samme som for andre virksomheder om natten, og det giver indtryk af, at borgerne er beskyttet på samme måde overfor vindmøllestøj. Det er dog langt fra tilfældet, især fordi støjen fra vindmøller skal beregnes og ikke måles hos naboerne. Den beregningsmetode, der er givet i forslaget, giver for lave værdier. De to vigtigste årsager er: 

De lydisolationstal for danske boliger, der er benyttet ved udarbejdelsen af forslaget, er ikke målt korrekt. Kort fortalt er fejlen, at man ikke har opsøgt målepositioner, hvor støjen er kraftigst indenfor rummets opholdsarealer, sådan som Miljøstyrelsens anbefalede målemetode gør opmærksom på, er vigtigt.



Herudover tager forslaget udgangspunkt i, at grænseværdien må overskrides i 33 % af nabohusene og ikke som i et tilsvarende tilfælde kun i 10 %.

De følgende kommentarer tager udgangspunkt i den eksisterende bekendtgørelse1 og Miljøministeriets forslag til ændring2.

Specifikke kommentarer vedrørende lavfrekvent støj 1. Vi er enige i, at grænseværdien for lavfrekvent støj bør være den samme som for andre støjkilder, og da vindmøller kører døgnet rundt, bør det som foreslået være værdien for aften og nat på 20 dB3. 2. Vi har forståelse for, at det kan være hensigtsmæssigt at måle støjen tæt ved møllen og beregne støjen hos naboerne, fremfor at måle direkte hos naboerne. Det må så til gengæld

være et absolut krav, at beregningen udføres på grundlag af den bedste tilgængelige viden, og det er ikke tilfældet i forslaget. 3. Der er lavet flere systematiske fejl i de lydisolationsmålinger4, der danner grundlag for forslagets værdier for lydisolation. a. Der er lavet fejl i lydmålingerne inde, sådan at tallene for lydisolationen bliver for høje og ikke kan anvendes til at beregne den støj, personer udsættes for indendørs. Problemstillingen ved lave frekvenser er, at støjens styrke varierer meget indenfor et rum. Ifølge Miljøstyrelsens anbefalede målemetode3 skal man derfor tilstræbe at måle i positioner indenfor rummets opholdsarealer, hvor støjen er særligt kraftig. Dette skete imidlertid ikke under målingerne af lydisolationen. Sammen med en svensk kollega har vi påpeget fejlen i en kommentar i det videnskabelige tidsskrift, hvor målingerne blev publiceret5, og vi har herhjemme forklaret fejltagelsen i en kronik i Berlingske6. I et svar7 til kommentaren synes Miljøstyrelsens medarbejder, Jørgen Jakobsen, at mene, at det er ligegyldigt, om man måler i de kraftigste områder eller ej. Dette er selvsagt forkert. Medforfatteren fra Delta til den oprindelige publikation har ikke underskrevet svaret, og det er ikke lykkedes at opklare, om han deler synspunkterne deri. Når den aktuelle fejl begås, er målemetoden stort set lig med en internationalt standardiseret metode (ISO 140-58), som er beregnet til et helt andet formål. På den tekniske forhøring9 erklærede Miljøstyrelsen netop, at ISO-metoden ikke er egnet til vurdering af støjeksponeringen af personer indendørs (Jørgen Jakobsen: ”…. og jeg vil give Christian fuldstændigt ret i, at ISO 140, som han pegede på, ikke er egnet, ikke er beregnet til at vurdere støj indendørs.”). Miljøstyrelsen bør således ikke være i tvivl om, at isolationsmålingerne ikke kan anvendes i bekendtgørelsen. b. Det er en systematisk fejl i isolationsmålingerne, at det stort set kun er facaden, der er eksponeret med lyd. Når lyden kommer fra en vindmølle, eksponeres hele huset, inklusive bl.a. taget. c. Det er en systematisk fejl i isolationsmålingerne, at alle målinger er lavet med lukkede vinduer. Data for lydisolation (forslagets tabel 1.4) må rettes og baseres på lydisolationstal, som er målt korrekt. 4. Huse har forskellig lydisolation, og forslaget har som udgangspunkt, at grænseværdien gerne må overskrides i 33 % af naboernes huse. Det, mener vi, ikke er rimeligt. Miljøstyrelsen har tidligere benyttet 10 % (for en anden støjkilde10) og i 2010 argumenteret for 10-20 % (for vindmøller4). Miljøstyrelsen har tydeligvis været i vildrede på dette punkt, idet den først udsendte version af forslaget til bekendtgørelse11 indeholdt isolationstal baseret på 25 %. Om 25 % versionen skrev Miljøstyrelsen endda til Miljøministeren ”Miljøstyrelsen finder det ikke fagligt forsvarligt at slække på de foreslåede regler”12. Med de 33 % i det aktuelle forslag er det ikke desto mindre sket.

Side 2 af 7

Vi anser Miljøstyrelsens oprindelige opfattelse på 10 % som et rimeligt kompromis mellem beskyttelse af naboer og mulighed for opstilling af møller, og data for lydisolation (forslagets tabel 1.4) må korrigeres i overensstemmelse hermed (på basis af korrekt målte tal, se punkt 3). 5. Det er en systematisk fejl, at jordrefleksionen er beregnet i 2 meters højde, uden at højdens betydning er undersøgt. I det virkelige liv eksponeres facaden i alle højder fra jorden og opad. Miljøstyrelsen har fået lavet beregninger for forskellige møllehøjder og afstande til møller13, men betydningen af beregningshøjden, som påvirker lydtrykket langt mere, har man – på trods af flere opfordringer – ikke undersøgt.

Generelle kommentarer 6. Bekendtgørelsen pålægger principielt ejeren af en vindmølle ansvaret for at overholde støjgrænserne, herunder på forhånd at dokumentere, at møllen kan overholde støjgrænserne, og efterfølgende ved målinger at vise, at de er overholdt. Ikke desto mindre eksisterer der en administrativ praksis, hvor man under planlægningen ignorerer måleusikkerhed og spredning mellem møllerne, og ved kontrolmålinger ligefrem lader usikkerheden komme mølleejeren til gode14. Bekendtgørelsens tekst bør præcisere det grundlæggende princip med følgende bestemmelser: a. Ved anmeldelse af vindmøllen skal støjen deklareres i henhold til IEC TS 61400-1415. Ifølge denne tillægges der en margin for måleusikkerhed og variation mellem møller, inden værdien sammenlignes med grænseværdien. Herved opnås en høj grad af sikkerhed for, at støjkravene faktisk vil blive overholdt, selv når der dimensioneres lige til grænsen. Med ”typiske” eller ”gennemsnitlige” værdier for en mølletype, er sandsynligheden, for at støjgrænserne vil blive overskredet, 50 %, og det er således på ingen måde dokumenteret, at støjkravene vil være overholdt. Det bemærkes, at forslaget til bekendtgørelse netop gør opmærksom på, at der må forventes forskelle i støjen fra ens vindmøller på ±2-3 decibel (bilag 1, afsnit 2.12). Vindmøllefabrikanter har argumenteret, at måleusikkerhed og variation mellem møller er meget små for moderne møller, men dette forhold tages der netop hensyn til i IEC TS 61400-14; hvis disse vitterligt er meget små, bliver tillægget tilsvarende lille. Såvel Miljøstyrelsen som mølleproducenter har argumenteret, at usikkerhed på støjeffekten ved anmeldelsen alene må være en sag mellem mølleejer og leverandør af møllen, altså hvor stor risiko, mølleejeren vil acceptere for at rende ind i problemer ved efterfølgende kontrolmålinger. Det er naturligvis noget sludder; forhåndsanmeldelsen er en integreret og væsentlig del af det offentliges tilsyn med vindmøllestøj, og den skal netop vise, at møllerne hinsides rimelig tvivl vil kunne overholde støjkravene. b. Ved kontrolmåling skal måleusikkerheden lægges til den målte værdi, inden den sammenlignes med grænseværdien. Kun herved kan mølleejeren vise, at grænseværdien ikke overstiges. Side 3 af 7

I den aktuelle administrative praksis14, trækkes usikkerheden i stedet fra den målte værdi, inden den sammenlignes med grænseværdien. Hvis der eksempelvis måles 46 dB, og grænsen er 44 dB, forekommer det paradoksale forhold, at der ikke skal gribes ind, selvom målingen har vist, at støjen mindst er 44 dB! Rent faktisk er det lige så sandsynligt, at der reelt er 48 dB eller mere, som at grænsen er overholdt! Tilsvarende gælder for de øvrige grænser, inklusive grænsen for lavfrekvent støj. Forholdet er til tider blevet sammenlignet med politiets hastighedsmålinger, hvor måleusikkerheden trækkes fra, inden målingen sammenlignes med hastighedsgrænsen. Disse to ting kan ikke sammenlignes; det er netop ikke bilistens ansvar at vise, at hastighedsgrænsen er overholdt, men politiets opgave at vise, at den eventuelt er overskredet. For vindmøller er forholdet omvendt. Det er mølleejeren, der skal vise, at støjgrænserne ikke overskrides; derfor vender usikkerheden omvendt. 7. Store (og svært læselige) dele af bilag 1 bør erstattes af en henvisning til den internationale standard IEC 61400-11. 8. Beregning og tildeling af tonetillæg bør opdateres til den internationale standard ISO 1996216 i stedet for den ældre danske metode. Den internationale metode giver tillæg for toner, der er knapt så fremtrædende som i den danske metode. Tillægget er desuden gradueret og ikke blot en fast værdi. 9. I forslaget er der sket nogle justeringer i formuleringen af støjfølsomme områder, som har vidtrækkende og formodentlig utilsigtede konsekvenser. I den gældende bekendtgørelse1 regnes rekreative områder som støjfølsomme, uanset om de i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt som rekreative områder, eller de ”blot” anvendes som sådanne. Ifølge forslaget er det kun udlagte rekreative områder, der regnes for støjfølsomme. Herved falder en lang række eksisterende rekreative områder antageligt ud af definitionen, fordi de aldrig er blevet officielt udlagt som rekreative områder. Desuden kræves ifølge forslaget, at områderne er udlagt til ”støjfølsom rekreativ aktivitet” (vores understregning). Herved falder formodentlig alle hidtidige rekreative områder udenfor definitionen, da begrebet støjfølsom rekreativ aktivitet næppe er anvendt i lokalplaner og byplanvedtægter. Ændringen kan have haft det fornuftige formål at fjerne visse rekreative formål, som ikke er støjfølsomme, fra definitionen (for eksempel motorbaner og skydebaner). Der må imidlertid findes en anden formulering, som stadig omfatter normale rekreative formål, og hvad enten området er officielt udlagt eller ej. 10. Støjkravene gælder for vindhastigheder på 6 og 8 meter per sekund i 10 meters højde. På grund af den typiske sammenhæng mellem vindhastighed og støj har det hidtil været tilstrækkeligt med grænser ved disse to vindhastigheder. Med moderne elektronisk styrede vindmøller kan denne sammenhæng imidlertid ændres, så møllerne kan overholde grænserne ved de to vindhastigheder, samtidig med, at de støjer mere end ventet ved andre vindhastigheder. Det bør sikres, at den elektroniske styring ikke udnyttes til at holde støjen lav lige netop ved de vindhastigheder, hvor der er krav. Der kan eksempelvis indføres krav ved andre vindhastigheder. 11. Det bør undersøges, om lydudbredelsen over vand ikke bedst beskrives som cylindrisk fra en vis afstand, sådan som det eksempelvis er angivet af det svenske Naturvårdsverket17. I så fald giver ligning 1.2.1 for lave lydtrykniveauer for havvindmøller, og den må rettes. Side 4 af 7

12. Det er blevet almindeligt at stille møller op, som kun kan overholde støjkravene, hvis de kører i en effektbegrænset indstilling. Det bør præciseres, at møllerne efterfølgende kun må køre i den indstilling, hvori de er støjgodkendt. 13. Ved store vindmøller er det lavfrekvente bidrag ikke uvæsentligt, og det bør derfor regnes korrekt med i alle beregninger. Ved beregning af det samlede A-vægtede lydtryk bør de lidt højere tal for jordrefleksionen ved lave frekvenser, som er givet i tabel 1.4, derfor benyttes i stedet for de 1,5 dB i ligning 1.2.1. 14. Møllerne er blevet meget højere end tidligere, og det vil oftere forekomme, at der er meget vind i møllehøjden og lidt ved jorden. Det bør overvejes, om det skal have indflydelse på støjkravene. 15. Svenske og hollandske forskere har i adskillige undersøgelser vist, at antallet af generede og stærkt generede personer stiger kraftigt, når det beregnede lydtrykniveau ved en vindhastighed på 8 meter per sekund kommer over 35 dB18, 19, 20. Tilsvarende har Delta anbefalet, at støjen holdes under 33-38 dB21 ved samme vindhastighed. Det anbefales derfor, at støjgrænserne sænkes, så der ikke tillades mere end 35 dB ved boliger ved en vindhastighed på 8 meter per sekund.

Med venlig hilsen

Henrik Møller professor

Christian Sejer Pedersen lektor

Bilag: Referencerne 5, 6, 7.

Side 5 af 7

Steffen Pedersen civilingeniør

Referencer: 1

”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller”, Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006, Miljøministeriet, København. 2

Udkast til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Miljøministeriet, korrigeret version af 7. november 2007.

3

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1997.

4

D. Hoffmeyer, J. Jakobsen, “Sound insulation of dwellings at low frequencies”, Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 29 (1), 15‐23, 2010.

5

Henrik Møller, Steffen Pedersen, Kerstin Persson Waye, Christian Sejer Pedersen, ”Comments to the article ”Sound insulation of dwellings at low frequencies””, Letter to the Editor, Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 30 (3), pp. 229‐231, 2011.   6

Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen, Steffen Pedersen, ”Miljøstyrelsens mystiske beregninger”, Kronik, Berlingske, 15. juni 2011.

7

Jørgen Jakobsen, ”Reply to ”Letter to the Editor” by Professor Henrik Møller et al.”, Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control, 30 (3), pp. 233‐234, 2011.

8

ISO 140‐5, ”Acoustics – Measurement of sound insulation in buildings and of building elements – Part 5: Field measurements of airborne sound insulation of facade elements and facades”, International Organization for Standardization, Geneva, 1998.

9

Møde om teknisk forhøring af kommende regler om lavfrekvent støj fra vindmøller, Hotel Scandic Aalborg, Miljøstyrelsen, 29. juni 2011.

10

”Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter”, Bekendtgørelse nr. 821, Miljøministeriet, København, 1997.

11

Udkast til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Miljøministeriet, oprindelig version af 3. november 2011.

12

”Revision af vindmøllebekendtgørelsen, så der fastsættes grænser for lavfrekvent støj”. Indstilling til ministeren om offentlig høring, Miljøministeriet, MST‐5114‐00019, 4. oktober 2011.

13

Birger Plovsing, “Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller”, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, Nr. 2, 2011.   14

”Hvordan man som myndighed tager højde for usikkerheden i støjberegning og ‐måling”, Naturstyrelsens hjemmesider, http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/ Vindmoellesekretariatet/FAQ_nyt/Placeringshensyn/Stoejbering_maaling.htm, 14. marts 2011, hentet 20. november 2011.

15

IEC TS 61400‐14, ”Wind turbines – Part 14: Declaration of apparent sound power level and tonality values”, International Electrotechnical Commission, Geneva, 2005.   16

ISO 1996‐2, ”Acoustics – Description, measurement and assessment of environmental noise – Part 2: Determination of environmental noise levels”, Second Edition, International Organization for Standardization, Geneva, 2007.

17

“Ljud från vindkraftverk”, Rapport 5933, Naturvårdsverket, Stockholm, 2010.

Side 6 af 7

18

Eja Pedersen, Kerstin Persson Waye, ”Perception and annoyance due to wind turbine noise – a dose‐ response relationship”, Journal of the Acoustical Society of America, 116 (6), 3460‐3470, December 2004.

19

Eja Pedersen, ”Perception and annoyance due to wind turbine noise – a dose‐response relationship”, Doctoral thesis, The Sahlgrenska Academy, Göteborg University, Sweden, 2007.   20

Eja Pedersen, Fritz van den Berg, Roel Bakker, Jelte Bourma, ”Response to noise from modern wind farms in The Netherlands”, Journal of the Acoustical Society of America, 126 (2), 634‐643, August 2009.   21

Torben Holm Pedersen, Knud Skovgård Nielsen, ”Genevirkning af støj fra vindmøller”, Rapport nr. 150, Delta Akustik & Vibration, revideret udgave august 1996.

Side 7 af 7

# 49 9. december 2011

Samfund Weekendavisen

uldskalalaboratorium. Ordet optræder i sjette afsnit af det åbenhjertige brev, som vindmøllefabrikken Vestas’ koncernchef, Ditlev Engel, i slutningen af juni i år skrev til daværende miljøminister Karen Ellemann. I brevet, som Weekendavisen er kommet i besiddelse af en kopi af, udtrykker Vestas-chefen sin dybe bekymring over udsigten til nye regler for lavfrekvent støj fra vindmøller. Hidtil har der ikke været specifikke regler for lavfrekvent støj fra møller, men de er på vej i en revideret støjbekendtgørelse, som lige har været i høring og nu kun venter på at blive underskrevet af miljøminister Ida Auken. »Vore analyser viser nemlig, at de mest økonomiske møller, 3 MW-klassen, med de nye regler vil blive hårdt ramt. Dette gælder især i det åbne landskab, hvor lavfrekvent støj i fremtiden kan komme til at diktere og øge afstandskravene til naboerne,« skrev Ditlev Engel i sit brev til den daværende miljøminister. Han fortsatte: »I et lille land som Danmark vil dette for et betydeligt antal projekter betyde, at de ikke kan realiseres, idet disse forøgede afstandskrav ikke vil kunne imødekommes med opretholdelse af en for investor tilfredsstillende business case ... Qua sin store vindpenetration, 24% i 2010 – stadig verdensrekord for noget land – har Danmark en rolle som foregangsland og som fuldskalalaboratorium for omstilling til vedvarende energi.« I slutningen af brevet skriver Vestas-chefen: »Du vil på dette tidspunkt have spurgt dig selv, hvorfor Vestas ikke blot ændrer møllerne, så de støjer mindre? Det simple svar på dette spørgsmål er, at det rent faktisk ikke er teknisk muligt på nuværende tidspunkt, og vil kræve tid og ressourcer, da vi er på kanten af, hvad der i dag er teknisk muligt for vores store møller, som også er de mest effektive.« Citat slut. Efter Ditlev Engels mening er der altså hverken tid, råd eller teknologi til at dæmpe møllestøjen. Og lytter man til interesse- og brancheorganisationen Vindmølleindustrien, så vil strammede regler koste både arbejdspladser og eksportkroner, og udbredelsen af landbaserede vindmøller vil blive skadet i betragtelig grad. »Stramningerne varsler dårligt nyt for fremtidens planlægning på land,« lyder det i en pressemeddelelse fra Vindmølleindustrien. Spørgsmålet er imidlertid, om der overhovedet er tale om stramninger. Spørger man på den anden front, i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, vil de nye regler i bedste fald bevare status quo.

F

Af MORTEN BEITER

Hellige roterende køer fra målinger tæt på møllen, og så beregner man, hvor meget støjen bliver hos naboerne. En vigtig faktor i denne sammenhæng er naturligvis tallene for husenes lydisolation. Det er sådan set meget enkelt: Jo bedre isolation, desto mindre støj slipper igennem. Og ved at skrue op og ned for disse tal giver resultatet vindmøllesektoren henholdsvis bedre eller dårligere forhold. Sådan skete det. Allerede i forhøringen til den reviderede bekendtgørelse, som blev afholdt i Aalborg i juni, blev de berørte parter præsenteret for lydisolationstal, som ifølge akustikerne på Aalborg Universitet er alt for optimistiske. Og universitetet blev bakket op af en anden stor international kapacitet på området, den svenske professor i arbejds- og miljømedicin Kerstin Persson Waye. »Den danske miljøstyrelses målinger af lydisolation er fundamentalt forkerte, og dataene bør kasseres,« skrev Persson Waye i efteråret sammen med Aalborg-forskerne i det videnskabelige tidsskrift Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control. Ikke desto mindre fastholder Miljøstyrelsen stadig i dag, at der ikke er noget galt med dens målinger og tal for lydisolation. Som – når dagen er forbi – er de mest gunstige for vindmølleindustrien. Dermed sluttede samarbejdet med Aalborg Universitet om den reviderede bekendtgørelse, næsten inden det var begyndt. »Vi nåede at holde et par møder og skrive frem og tilbage hen over foråret og sommeren, inden vi gav op. Hver gang vi nærmede os materien i det faglige, blev vi ignoreret og mødt med forslaget om endnu et møde. Det var tydeligt, at Miljøstyrelsen kun talte med os, fordi de var blevet pålagt det, og at de ikke var interesseret i at bruge vores viden,« fortæller Henrik Møller til Weekendavisen. I et brev til direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen, skrev Henrik Møller den 14. oktober: »Som jeg skrev, så har vi påvist, at det ikke er muligt at indføre 20 dB-grænsen for indendørs lavfrekvent støj målt med Miljøstyrelsens målemetode, uden at det betyder en skærpelse af støjreglerne. Det er derfor en umulig opgave, som kun kan ’løses’, hvis man beregner støjen forkert. Det kan vi ikke medvirke til,« skrev professor Møller til Miljøstyrelsens direktør. Således måtte Miljøstyrelsen et par uger efter sende udkastet til revideret bekendtgørelse i høring hos myndigheder, organisationer og foreninger uden opbakning fra Aalborg. I første omgang dog med isolationstal, der lå lidt tættere på de tal, Aalborg Universitet arbejder med. Men der gik ikke mere end et par dage. Så trak Miljøstyrelsen uden at afgive nærmere forklaring forslaget tilbage og udsendte med henvisning til en »fejl« en ny udgave.

Lavfrekvent vindmøllestøj. Miljøstyrelsen har langt om længe indset, at de gældende regler om støj fra vindmøller ikke altid beskytter naboerne mod generende lavfrekvent støj. Alligevel er der ikke udsigt til mere fred inden døre med den nye bekendtgørelse, som er på trapperne. De strategiske og erhvervsmæssige interesser er for store.

4

LAYOUT: LENA THURMANN

Fra hus og hjem Et af de mennesker, som på egen krop for alvor har følt, hvad det vil sige at bo midt i det, Ditlev Engel kalder et »fuldskalalaboratorium«, er Joan Rafn. Hun er chokeret over Vestas-chefens ordvalg. Men på den anden side er han jo meget præcis, mener hun. »Det svarer jo til det, vi oplever. Vi bliver ikke betragtet som andet end forsøgskaniner,« siger hun. I over et halvt år var hun sammen med sin mand og datter nabo til otte af de 3 MW Vestasvindmøller, som Ditlev Engel nævner i sit brev. Møllerne begyndte at snurre i midten af december 2010 i en klynge på en mark uden for landsbyen Ådum ved Tarm i Vestjylland. Den nærmeste kun 553 meter fra Joan Rafns stue. 1. august 2011 opgav hun og resten af familien at blive boende, og de flyttede væk fra området, opgivende et tomt, usælgeligt hus, som de nu er i gang med at tømme, trailerlæs efter trailerlæs. »Det er ikke overdrevet at sige, at vi er blevet jaget fra hus og hjem af de møller. Men til sidst havde vi ikke andet valg. Selv den værste influenza kan ikke beskrive det, min datter og jeg oplevede,« fortæller Joan Rafn til Weekendavisen. Hun nævner trykken for ørerne, »som om trommehinderne stod og svingede hele tiden«, og generelt ubehag, som blandt andet gjorde det umuligt at sove om natten. I flere måneder måtte datteren rykke ud af sit værelse og sove på en gammel sofa i baggangen, hvor den lavfrekvente, brummende støj føltes mindre generende. Joan Rafn er dybt berørt, mens hun fortæller det. For hun og manden Michael havde regnet med at blive boende i slægtens hus, indtil de blev gamle. Nu vender de kun tilbage til huset for at hente et læs flyttegods mere eller åbne for interesserede, som vil mærke på egen krop, hvordan det er at være nabo til store vindmøller, et tilbud godt 300 indtil nu har benyttet sig af. Ifølge miljørapporten, der blev udarbejdet for

effektive.« Citat slut. Efter Ditlev Engels mening er der altså hverken tid, råd eller teknologi til at dæmpe møllestøjen. Og lytter man til interesse- og brancheorganisationen Vindmølleindustrien, så vil strammede regler koste både arbejdspladser og eksportkroner, og udbredelsen af landbaserede vindmøller vil blive skadet i betragtelig grad. »Stramningerne varsler dårligt nyt for fremtidens planlægning på land,« lyder det i en pressemeddelelse fra Vindmølleindustrien. Spørgsmålet er imidlertid, om der overhovedet er tale om stramninger. Spørger man på den anden front, i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, vil de nye regler i bedste fald bevare status quo. »Der er kun lagt op til nogle stramninger på skrømt, fordi den politiske verden ikke ønsker at lægge vindmølleindustrien hindringer i vejen,« siger repræsentant for foreningen, læge Christian Buhl. Således står miljøministeren – både den gamle og den nye – samt Miljøstyrelsen til dumpekarakter over hele linjen. Og der er heller ikke rosende ord fra Danmarks mest uafhængige og kompetente institution på området, Aalborg Universitet. Her mener professor i akustik Henrik Møller, at de nye regler kun vil få »ringe effekt« i forhold til problemerne med lavfrekvent støj.

Dogmets fald Uanset videnskabelige beviser for det modsatte holdt dogmet stand frem til januar 2011 og balladen omkring det nationale testcenter for havvindmøller i Østerild Klitplantage i Thy. Så kunne forligskredsen bag den politiske aftale omkring testcentret – spændende fra Dansk Folkeparti over regeringspartierne til Socialdemokratiet og SF – ikke længere sidde de voksende protester overhørig, og da slet ikke i et valgår. Noget måtte der ske, som beroligede befolkningen og industrien på samme tid. »Der er en udbredt bekymring for lavfrekvent støj, når der planlægges vindmøller ... vi skal have større klarhed på området, så folk kan være trygge ved vindmøllerne. Derfor vil jeg gerne have en ekstra grænseværdi for lavfrekvent støj,« udtalte daværende miljøminister Karen Ellemann således i slutningen af januar i år. Hun fortsatte: »Miljøstyrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både

Ringkøbing-Skjern Kommune inden godkendelsen af vindmølleklyngen ved Joan Rafns hus, er alle støjregler overholdt til punkt og prikke. Alt er altså i skønneste orden – på papiret. Men ikke desto mindre viser erfaringerne, at de gældende støjregler ofte gør det svært, og nogle gange direkte umuligt, at leve som nabo til de nye store vindmøller, som i forhold til deres mere ydmyge forgængere er veritable, roterende kraftværker med en enorm strategisk og erhvervsmæssig betydning. Men efterhånden som de store møller er kommet op i de mest forblæste egne af landet, har protesterne rejst sig over generne ved at bo tæt på møllerne. Et af omdrejningspunkterne for modstanden er netop den lavfrekvente støj, som den seneste forskning har vist er større og mere udbredt ved store møller, men som bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fra 2006 slet ikke tager højde for. Hvis de almindelige støjgrænser er overholdt, så vil den lavfrekvente støj aldrig være et problem, lød Miljøstyrelsens dogme, der var som skræddersyet til vindmøllesektorens behov og den politiske agenda. for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne.« Dette kunne ministeren sige i god tro og gjorde det måske også. For hvis det virkeligt var sandt, som Miljøstyrelsens lydeksperter i årevis havde påstået – altså at lavfrekvent støj aldrig kunne overstige en almindelig anerkendt grænse på 20 decibel (dB), når de almindelige støjgrænser var overholdt – så var en indskrivning af den lavfrekvente støj i en revideret bekendtgørelse om støj fra vindmøller vel mere eller mindre en gratis omgang. Men det var åbenbart alligevel ikke tilfældet. Få måneder senere var Miljøstyrelsen i hvert fald pludselig blevet meget klogere. I et notat til ministeren, dateret 5. maj 2011, konkluderede styrelsen, at »Beregningerne på baggrund af nye fortrolige oplysninger fra industrien har imidlertid vist, at nogle typer af vindmøller ikke kan overholde en grænseværdi for lavfrekvent støj på 20 dB ...« Det var noget af en melding fra Miljøstyrelsen. Med andre ord eksisterede der et virkeligt problem. Ganske som Aalborg Universitet, som er anerkendt verden over for sin forskning i lavfrekvent lyd, i årevis havde sagt. Og som massevis af vindmøllenaboer lige så længe havde beklaget sig over, dog uden at nogen af parterne var blevet hørt. I endnu et notat til ministeren formulerede Miljøstyrelsen det selv således: »Det kan ikke udelukkes, at der er beboelser, som i dag er udsat for lavfrekvent støj over den kommende grænseværdi, som er identisk med Miljøstyrelsens skrappeste anbefalede grænse for lavfrekvent støj, fordi der er opstillet et antal møller af de typer, som er fundet problematiske. Dette kan give anledning til kritik.« Men åbenbart ikke anledning til selvkritik i Miljøstyrelsen. Tværtimod fortsatte man i det sædvanlige spor. Videre i notatet skrev Miljøstyrelsen til Karen Ellemann: »Ministeren har udtrykt, at de nye regler forventes færdige inden sommerferien, men de konstaterede udfordringer gør det ikke muligt. Vindmølleindustrien ønsker, at reglerne er bearbejdet grundigt, og de ser en række udfordringer.«

En kvajefejl Med folketingsvalget skiftede det politiske scenarium. Men problemet fulgte med. Den nye miljøminister, Ida Auken, fik samme redegørelse som sin forgænger, da hun tiltrådte i oktober. I mellemtiden var der dog arbejdet på en løsning, som forsøgte at stille industrien tilfreds. For vindmøller beregnes støj af praktiske årsager ud

De gamle regler fik altså lov at være gældende lidt endnu, indtil der blev fundet en løsning. I mellemtiden opfordrede miljøministeren kommunerne til at fortsætte, som intet var hændt. I et underskrevet udkast til et brev til Kommunernes Landsforening blev det opdukkede problem nævnt, dog pakket ind i nogle blødere vendinger, og Karen Ellemann konkluderede, at »Miljøstyrelsen skal henstille til, at planlægningen for vindmøller ikke sættes i stå. De nye regler vil ikke få tilbagevirkende kraft, og planlægningen må derfor fortsætte efter gældende regler.« For yderligere spørgsmål henviste ministeren til fabrikanterne. Om baggrunden for holdningsskiftet forklarer specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Jørgen Jakobsen, over for Weekendavisen: »Da Miljøstyrelsen i foråret indledte arbejdet med de nye regler for lavfrekvent støj fra vindmøller, opstod behovet for at analysere konsekvenserne af de påtænkte regler for en række planlagte vindmølleprojekter, og hertil havde styrelsen brug for oplysninger om kildestyrken fra nogle konkrete, moderne typer af vindmøller.« På spørgsmålet om, hvorfor Miljøstyrelsen ikke meget tidligere havde indhentet målinger, der kunne bruges til konkrete analyser, svarer Jørgen Jakobsen: »Miljøstyrelsen har løbende set på lavfrekvent støj fra vindmøller, og har herved vurderet, at når vindmøllerne overholder de støjgrænser, som de skal, vil der ikke være problemer med lavfrekvent støj.« Hvad angår krititikken fra Aalborg Universitet, nævner specialkonsulenten en gammel strid om målemetoder og konkluderer, at universitetet ikke har »belæg« for sine konklusioner.

En revideret støjbekendtgørelse venter nu på at blive underskrevet af miljøminister Ida Auken. Men bekendtgørelsen betyder ikke, at vindmøllerne vil ophøre med at genere naboer, mener eksperter fra Aalborg Universitet. FOTO: SCANPIX

KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT

dørs lavfrekvent støj målt med Miljøstyrelsens målemetode, uden at det betyder en skærpelse af støjreglerne. Det er derfor en umulig opgave, som kun kan ’løses’, hvis man beregner støjen forkert. Det kan vi ikke medvirke til,« skrev professor Møller til Miljøstyrelsens direktør. Således måtte Miljøstyrelsen et par uger efter sende udkastet til revideret bekendtgørelse i høring hos myndigheder, organisationer og foreninger uden opbakning fra Aalborg. I første omgang dog med isolationstal, der lå lidt tættere på de tal, Aalborg Universitet arbejder med. Men der gik ikke mere end et par dage. Så trak Miljøstyrelsen uden at afgive nærmere forklaring forslaget tilbage og udsendte med henvisning til en »fejl« en ny udgave. Hvilken fejl det drejede sig om, blev ikke præciseret nærmere. Den måtte man selv gå på jagt efter. Og den viste sig at være lydisolationstallene, som i den reviderede udgave var blevet rettet tilbage til de gamle, mere lempelige tal. Hvilket kan vække undren, idet Miljøstyrelsen selv i et notat til ministeren nogle få uger forinden havde pointeret, at »Miljøstyrelsen finder det ikke fagligt forsvarligt at slække på de foreslåede regler, som sikrer et miljømæssigt acceptabelt beskyttelsesniveau«. På det tidspunkt havde de lidt lavere lydisolationstal ellers siden august været fast inventar i forslaget til nye regler. Men de blev altså alligevel i 12. time skiftet ud med de ’nye’ gamle lydisolationstal. Der var tale om en »kvajefejl«, som specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen, udtrykker det over for Weekendavisen. Han forklarer desuden, at den med »den faglige forsvarlighed« var møntet på de gamle tal. Altså de mere lempelige tal. Som altså bare ikke er dem, som optræder i bilagene til det dokumentet til ministeren, hvor citatet om den faglige forsvarlighed findes. Forvirring er der nok af, i arbejdet med at skabe større »klarhed«, som Karen Ellemann udtrykte sig for mindre end et år siden. Men konsekvensen af anstrengelserne er ifølge professor i akustik, Henrik Møller, at op mod fire femtedele af de huse, der ligger tættest på møllerne, kan komme til at opleve overskridelse af grænsen på 20 dB for lavfrekvent støj, selv om reglerne er overholdt. »I bund og grund betyder det, at den nye bekendtgørelse om støj fra vindmøller stort set ikke vil ændre noget i forhold til i dag. Der bliver ganske vist indført en grænse for lavfrekvent støj. Men de fejlagtige lydisolationstal gør, at denne grænse er så elastisk, at den i realiteten ikke vil beskytte vindmøllenaboerne bedre mod lavfrekvent støj, end tilfældet er i dag. Derfor kan jeg ikke se, at vindmølleindustrien skulle have noget at være nervøs over, hvad angår de nye regler. Det kan vindmøllenaboerne derimod have,« siger Henrik Møller. Weekendavisen har bedt Henrik Møller om at regne på, hvilke konsekvenser de nye støjregler ville have haft for Joan Rafn, hvis de havde været gældende for den klynge Vestas-møller, som i august drev hende fra hus og hjem i Vestjylland. Resultatet er: Ingen konsekvenser. »Hvis mølleprojektet blev præsenteret i dag, ville de nye regler ikke forhindre, at de blev stillet op. Ej heller at de fortsatte med at snurre efter de nylige kontrolmålinger. I hvert fald hvad angår Joan Rafns hus. Hun ville være akkurat lige så udsat som i dag,« siger Henrik Møller.

HØRINGSSVAR NR. 38

HØRINGSSVAR NR. 39

                                               Frederikssund Kommune                                                                                Venslev den 16.juli 2012 Plan og Miljø Torvet 2 3600 Frederikssund Foreningen Beboer for Havvindmøller på Havet V/ Frank Boas Bavnen 16 4050 Skibby Indsigelse og kommentar vedr. plan 2013 Foreningen, Beboer for Havvindmøller på Havet, (i det følgende BHH.) For det første vil vi gerne takke for de møder Planudvalget har arrangeret og specielt for fremmødet til vores eget møde i Kyndby med Borgmester Ole Finn Jensen og planchef Anker Riss som deltagere. Det var og er glædeligt, at så mange i vores lokalområde mødte så talstærkt op til BHH mødet, som handlede om orientering og udpegning af potentielle mølleområder i kommunen. På mødet koncentrerede vi os i store træk om lokalområdet, selvom debatten var generel for hele kommunen. Vi er også meget glade for den store opbakning, der har været efterfølgende borgermødet. I BHH har vi gennem mange år kæmpet imod havvindmøller på land (møllerne ved Kyndby Værket), og som nu igen er en reel mulighed og trussel, at få opstillet i vores lokalområde. Vi køber ikke argumenterne om, at det er for dyrt, at opstille møllerne på havet. I følge artikler i nyhedsmedierne de seneste måneder er dette blevet væsentligt billigere indenfor blot de sidste år blandt andet på grund af brugen af flydende fundamenter. Og teknologien er kendt, i det Vestas netop i juni i år har indviet en stor havvindmøllepark på flydende fundamenter i Portugal. Og om en havvindmølle i omkostninger er 30 – 40 øre dyrere pr. KW end en landmølle er ikke væsentligt. Forbrugerne betaler ca. kr. 2,05 og en havvindmøllen koster ca. 1,05 øre i produktion pr. KW.   I dette regnestykke vil det være staten, der får et lavere afgifts provenu. Om så staten sætter prisen op pr. KW time betyder det blot, at alle i samfundet vil være med til at betale de ekstra omkostninger. Hvis møllerne sættes op i vores lokalområde, vil det være beboerne/ naboerne her, der kommer til at betale prisen med: ‐ voldsom forringet livskvalitet og velfærd, i form af  veldokumenteret støjforurening og sundhedsmæssige gener jf. b.la. Mauri Johansson som har skrevet til Planudvalget. De talrige klager fra beboer nær møller, se www.stilhed.eu samt forskningsresultater fra Torben Møller, Ålborg Universitet

‐

‐    ‐

Værdiforringelser af boliger/ ejendomme. Erstatningerne som kan udbetales til             naboer, er en hån mod ejerne af ejendommene. Erstatningen kan på ingen måder hverken i  størrelse og omfang kompensere for de gener folk må leve med fx skyggekast og konstant visuel forstyrrelse i omgivelserne Følelsen af at være til total til grin i forhold til de gener folk skal leve med, når det blæser meget og vindmøllestrømmen bliver sendt gratis til nabolande samt at forbrugerne stadigvæk skal betale til producenterne (PSO afgift)

Ovenstående scenarie må nødvendigvis blive meget ofte i takt med, at der sættes så mange møller op, som folketinget har vedtaget. Det er jo ikke besluttet at tage et eneste eksisterende kraftværk ud af drift i takt med opsætningen af møller. Der kan ikke skrues ned for el‐produktionen i et kraftværk, så PSO betalingerne forsætter i det uendelige!!          Man har  før hørt udtrykket ”Die dummen Dänen”

   Det er BHHs opfattelse af en opsætning af vindmøller  tæt på byerne Kyndby, Venslev   og Dalby, vil fremme en affolkning af  disse bysamfund, med ubeboelige ejendomme og forfald til følge.  Hvert eneste af de foreslåede mølleområder vil påvirke mindst 3 bysamfund foruden landbefolkningen. Dette harmonerer ikke med Kommunens planer om at fremme byudviklingen, som Ole Finn Jensen beskrev bl.a. på BHH mødet, af samfundene i Horns Herred. Vi må derfor tage den kraftigste afstand fra opsætning  af møllerne her, som på sigt vil fremme en affolkning af området. Nogle medlemmer i BHH har i over 20 år levet med de møller der stod langs Jungedalsvej. Der har i gennem tiden været meget store støjgener fra møllerne. Dette medførte, at flere af naboerne måtte bygge deres huse om, så soveværelser kom væk fra støjen. Deres tiltro til myndigheder og mølleejer er langt under 0 punktet. Deres klager er aldrig blevet taget alvorligt. Nu er de så truet af  at få møller der er 4 gange så store og i tilgift lavfrekvent støj og meget lange skyggekast.   Horns Herred er et natur‐ og historisk område der skal bevares. Vi har bl.a. Bavnen som er en tusindårig bavn fra vikingetiden. Den er med til at præge landskabet i området og gøre det unikt. Dette skal ikke ødelægges af mastodonter af vindmøller. Dele af områderne er udlagt til råstofområder. Det vil ikke give nogen mening af  afskære samfundet for at få grus og sand, fx til en ny  bro over Roskildefjord eller en Femernbro, frem for vindmøller i nærheden af Kyndby. Nedlægges råstofområderne, vil der også forsvinde lokale arbejdspladser og omsætning med negativ vækst til følge. På de borgermøder, der har været afholdt, lægges der op til en mindre borgerkrig.   På møderne har alle folk peget på område 1 som det område, hvor møllerne vil genere mindst muligt.

Stiftelsen har her det største område, hvor der stort set ikke bor mennesker, og hvor der ikke er landsbyer . Der vil ikke være noget større ejendomsværditab. Her vil det være interessant for investorer, at have et samlet område til møller. Militæret har også sagt nej til møllerne med nogle tvivlsomme begrundelser. Militæret er en del af staten. De må tages deres andel i den samlet energiplan og gå forrest, specielt, når der ikke bor mennesker på deres område. ‐ o ‐ I BHH er vi i høj grad klar over, at folketinget har vedtaget en ”energiplan” der pålægger de lokale embedsmænd og politikere, at udpege møllerområder og tage beslutning om hvor møllerne kan og skal stå.   Det største problem er, hvis en lokal jordbesidder vil have møller op på sit udpegede område, er der ikke noget til hinder for at han kan genere naboer og omgivelser på det groveste. Dette til trods for forsikringer om VVM redegørelser, anparter og ubrugelige erstatninger. (Man kan kontakte møllegruppen på Tåsinge)

I BHH må vi på det kraftigste tage afstand fra den del af energiforliget , der pålægger kommunerne, at godkende opstilling af disse kæmpe møller, samt at støtte op om planen. BHH vil foreslå  politikerne og embedsmændene, at være yderst kritiske i forhold til alle de kendte og omtalte gener, naboer til vindmøller bliver belastet med og kæmper imod.   Det er jo ikke uden grund, at naboerne klager.   Politikere og embedsmænd er og må være ansvarlige for, at borgerne kan leve et sundt og roligt liv med vækst i Frederikssund  Kommune også i landsby‐ og landområder. Dette må de tage meget alvorligt og i sidste ende tage ansvaret herfor, samt eventuelle erstatningskrav der måtte komme. Med den befolkningstæthed der er i Horns Herred (med undtagelse af område 1) kontra mange andre områder i Danmark, bør der slet ikke udpeges vindmølleområder her. En kritisk holdning til energiforliget, kunne meget vel føre til at kommunen sendte opgaven tilbage til folketinget, med krav om at kæmpemøller ikke skal i stå i Frederikssund Kommune, men ude på havet. Venlig hilsen Formand for   Beboere for Havvindmøller på Havet Frank Boas 2329 0772

HØRINGSSVAR NR. 40

Fra: Michael Wedel Sørensen [mailto:[email protected]] Sendt: 16. juli 2012 12:18 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Høringsvar vedrørende Debatoplæg om vindmøller

Tak for det fremsendte materiale.

Efter af have set på det udsendte debatoplæg om vindmøller i Frederikssund Kommunen har jeg et par få kommentar.

Generelt er DOF for vedvarende energi og erkender behovet for at udpege egnede opstillingsområder.

På den anden side er det også en bruttoliste og der er områder der ligger tæt eller direkte op til fuglebeskyttelsesområder.

Her tænkes især på område 1 op i mod Nordskoven og til dels 14 og 15 ved Selsø.

Det vil derfor være DOF’s anbefaling at disse områder fjernes fra bruttolisten i det videre arbejde. Med venlig hilsen Michael Wedel Sørensen DOFNordsj

--

HØRINGSSVAR NR. 41

Fra: Bjørn Tving Stauning [mailto:[email protected]] Sendt: 16. juli 2012 23:25 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller

Høringssvar fra Bjørn Tving Stauning Angående placering af store vindmøller på kommunens område Det er oplagt at vi i en tid med en hastigt sn meltende indlandsis på Grønland og udyddelse af i titusindvis af korelrevenes mangfoldige dyrevearter, ikke kan forsvare at lade stå til – end ikke med udsagn som ”uerstattelige naturværdier”. Det er udenfor enhver tvivl, at vindenergien skal spille en hovedrolle i fremtidens energiforsyning i Danmark. Eftersom folketinget har besluttet, at der kun skal udbygges i moderat tempo med havvindmøller, mod til gengæld at opføre et anseeligt antal på land (og i kystnære områder), er det meningsløst at argumentere for de store vindmøllers placering på havet. Ligeledes er det besluttet at en række trafikanlægsinvesteringer skal prioriteres, før staten kan finansiere den massive udbygning der er behov for. Derfor må det forventes at finansieringen i høj grad skal foregå gennem borgernes bidrag. Til gengæld er der åbnet for en række garantiordninger og medfinansiering i øvrigt. Det kan vise sig at være en særdeles lukrativ forretning at have anparter i vindmøller. Ejerskabet til vindmøllerne spiller en central rolle. Det er oplagt, at de skal ejes lokalt og i det forsyningsormåde de virker i. Det vil være rimelig med en garantiordning, som sikrer at mindst 51 % forbliver på de lokale forbrugeres hænder. Da de tættestboende er dem der må yde i form af ulemper, for at de øvrige kan nyde, bør de ligeledes tilgodeses på en mærkbar måde. Et forslag kunne være, at der simpelt hen gives rabat på anparter, udregnet efter en boligs afgstand til møllerne. Hvis man således forestiller sig, at der etableres vindmøller i område 1, skal samtlige borgere i Jægerspris begunstiges med f.ex. anparter til 75 % af markedsværdien - denne rabat nedtrappes så for hver kilometer, man fjerner sig fra møllerne. Frederikssund Klimaforening har foranstaltet nogle glimrende beregninger over ydeevne og støjgener for et konkret antal store vindmøller. Heraf kan man læse, at 5 Vestas 112 V møller vil kunne dække op mod 2/3 af kommunens indbyggeres forbrug i private husholdninger. Den sidste tredjedel antages at kunne dækkes gennem andre vedvarende energikilder, f.ex. solceller. Dette må være det første pejlemærke, altså vindmøllekapacitet nok til at klare forbruget i 2/3 af de private husholdninger i Frederikssund Kommune. Og det bør være kommunens tilbagemelding til staten.

Undertegnede kan som de fleste andre se fordelene ved at opføre disse møller i klynger fremfor som enkeltstående. Derfor er det oplagt at pege på område 1 i kommunens oversigt. Hvis udregningerne skulle tage højde for det totale el-forbrug pr borger (altså incl industri og transport), ville tallene se noget anderledes ud, idet der så skulle opføres ca 27 møller i den omtalte dimension. Og altså 18 stk, hvis vi forventer at 1/3 af forbruget klares af andre energianlæg. Hvordan det lige skal gribes an, må være op til diskussioner i en ikke alt for fjerne fremtid. Det er påfaldende, at Frederikssund Kommune først tager fat på dette vigtige samfundsanliggende, når der fra statslig side fremsættes krav om det. Det sætter kommunen i klasse med de mindst aktive, de mindst fremadrettede og de mindst visionære. Jeg skal ikke forklejne værdien af de TO offentlige høringer som forvaltningen har sat i værk, men mener dog det er et yderst beskedent bidrag i forhold til, hvor væsentlig en sag, det med stor hast er på vej til at blive. Det er også påfaldende at kommunen ikke har foretaget beregninger på nogle af de parametre der er i spil - som et minimum en beregning over ydeevne og støjgener på de foreslåede lokaliteter. Derfor bør kommunen meget hurtigt bringe dens kompetancer op på et mere rimeligt niveau og måske ansætte medarbejdere med større indsigt på området. Med venlig hilsen Bjørn Tving Stauning

-Bjørn Tving Stauning Kastanie Film Jernbanegade 29 D 3600 Frederikssund Tel. +45 2854 4299

HØRINGSSVAR NR. 42

Fra: Niels Hedetoft [mailto:[email protected]]   Sendt: 16. juli 2012 23:13 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller Vedr. Havvindmøller Hornsherred Som navnet siger havvindmøller er der kun at sige, ud hvor de hører hjemme, havet! Hornsherred er et af de naturskønne områder der findes, ødelæg det nu ikke!!! Og lad beboere være i fred for larm og blink. Med venlig hilsen Niels Hedetoft Svanholm All'e 3 4050 Skibby

HØRINGSSVAR NR. 43

"Debatoplæg vindmøller" Frederikssund Kommune Plan og Miljø Torvet 2 3600 Frederikssund

16. juli 2012

Sæt ambitionerne højt og ha´ is i maven. Der er mange højtråbende modstandere af vindmøller i Frederikssund Kommune. Derfor er det vigtig at holde fast i, at der er et stort tavst flertal af borgere, som bakker op om, at vi skal finde steder, hvor de store vindmøller kan stå. Når først møllerne står der, bliver det muligt, at opleve hvor få problemer møllerne reelt giver og modstanden ebber ud. Det har vi set før, f.eks. med frygten for stråling fra mobilmaster. Den nyeste forskning viser, at store vindmøller støjer meget mindre, end mindre vindmøller gør. Samtidigt er det en skrøne, at store vindmøller giver problemer med infralyd. De store vindmøller kan give lidt problemer med lavfrekvent støj, for dem som bor tæt på. Den lavfrekvente støj støder vi på til daglig, f.eks. som den rungen man kan fornemme i kroppen, når en lastbil i nærheden står i tomgang. Vi kender den fra motorer, kompressorer, ventilations- og køleanlæg, industrianlæg, kraftværker osv. Vi lever i en verden med teknologi. Teknologi som syner i naturen og laver støj. Vindmøller er blot en lille del af det billede. I forhold til mobilmaster, biler og ventilationsanlæg er store vindmøller fredelige og så ser de i mine øjne pæne ud, særligt når man tænker på al den grønne energi, der kommer ud af dem. Jeg vil foreslå at sætte lidt mere fokus på, hvilke fordele der kan være, for den enkelte, ved at udpege områder til de store vindmøller, (udover at bidrage til at løse globale miljøproblemer). F.eks. muligheden for, at komme først i køen, til de fordelagtige vindmølleanparter. Hvis de penge, der er sat af pr vindmølle, til kulturelle aktiviteter, blev øremærket lokalsamfundene tæt på møllerne, ville debatten komme til at handle om andet end støj og skygge fra møllerne. Det samlede elforbrug i Danmark, alt inklusivt, er ca. 39.000.000 mWh pa. Med Frederikssund kommunes 44.345 indbyggere (2012) er vores andel ca. 310 gWh pa. Det vil kræve 30-35 store vindmøller, at gøre kommunen 100% selvforsynende med strøm, i en dansk sammenhæng, og det selvom industri, jernbaner, vejbelysning mm. regnes med. Der er rigtig gode vindforhold i Frederikssund Kommune, særligt i Hornsherredet, som ligger ideelt mellem Roskilde Fjord og Issefjorden. Derfor bør vi naturligvis også bidrage, til at løse vores del af klimaproblemerne. Min personlige holdning er, at Frederikssund Kommune skal udpege alle områderne; måske lige frataget dem, som er alt for små, til at der reelt kan opstilles store vindmøller. Område 1 må gerne udvides til også at omfatte skydebanen. Så vil møllerne skyde op, der hvor det bedst kan betale sig. Med venlig hilsen Carsten Cederholm Kongensgade 17P, 3550 Slangerup

HØRINGSSVAR NR 44

Frederikssund Kommune Plan og Miljø Torvet 2 3600 Frederikssund Teglværksvej 3 Selsø 4050 Skibby 12-07-2012 Til rette vedkommende Vedr. Debatoplæg Vindmøller Siden offentliggørelsen af Debatoplæg om Vindmøller, har vi haft store bekymringer angående opførelse af vindmøller ved område 15 ved Selsø. Selvom vi deltog på begge offentlige høringer (hhv. d. 14. juni 2012 og d. 5. juli 2012), er vores bekymringer ikke blevet mindre. Vi mener ikke at område 15 er egnet til vindmøller af følgende grunde: risiko for støjgener, forringelse af landskabets store kulturværdier, reel mulighed for tab af biodiversitet samt forringelse af landskabets naturværdi. Støjgener: - Der er 400m afstand fra grænsen af vindmølleområde 15 til nærmeste beboelse. Det betyder at der er særlige risici for støjgener i de huse. - Vores hus ligger ca. 700m fra vindmølleområde 15. Selvom den måske overholder de normale støjgrænser, og at man skal tåle mere støj ud på landet, så er vi meget bekymrede for den såkaldte lavfrekvens støj, som er ikke særlig velundersøgt og muligvis har stor sundhedspåvirkninger. - Da alle kender til vindmølle + støj, er vi sikker på at hvis område 15 bliver til virkelighed, vil det have en negativ effekt på vores huspris. Forringelse af landskabets store kulturværdier: - Selsø har en rig historie, fra den forsvunden vikingeby ved Vestby, til den lange perlerække af kalkede husmandssteder langs vejen. Selvom mange af de gamle gårde er bygget omkring 1927, er det sikkert at området ligner sig selv fra dengang takket være fredningen. - Fra kirkebakken er der mange der nyder udsigten over markene mod mejeriet. Denne kirkebyggelinje vil blive forstyrret af kæmpe vindmøller. - Landskabet har også inspireret nobelpris vinderen Henrik Pontoppidan der boede i Østby og gik den daglig tur fra landsbyen til kirken for at besøge sin datters grav. Undervejs nød han at hvile sig ved udsigtshøjen der ligger meget tæt på område 15. Biodiversitetsrisici: - Der er 40 meters afstand fra grænsen af vindmølleområde 15 til Selsø Sø frednings område - Der løber ca. 200m beskyttede sten- og jorddiger igennem vindmølleområde 15 - de ville muligvis være påvirket af projektet, f.eks. ved ledningsarbejde. - Der er 300m afstand fra grænsen af område 15 til beskyttede naturtyper såsom mose og søer. - Der er 1 km fra grænsen af vindmølleområde 15 til Selsø Sø som er EF Fugle beskyttet område og EF Habitat Område. Der er mange sjældne og ikoniske fuglearter der benytte området, f.eks. Havørn, Sang Svane, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Vandrefalk og Rørhøg. Der er også 1 km fra grænsen af vindmølleområde 15 til det EF Fugle beskyttede område og EF Habitat Område der hedder "Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø". Placeringen imellem Selsø Sø og Roskilde Fjord betyder at område 15 ligger midt i korridoren imellem 2 naturområder af europæisk- samt international betydning. Vi har lagt mærke til at der er mange skarver der flyver ind over området på vej til deres store redekoloni ved Selsø Sø. Fuglen er fredet, og har nok svært ved at undgå en møllevinge da den har tendens til at svæve. - Trækfugle som grågæs og knortegæs bruger markene omkring Selsø som foderstationer, og flyver meget lavt ind over markene. Det er også tit man hører ravnen over området især i vintermånederne. - Vi har også lagt mærke til de mange flagermus der ses i vores område - dette faktum hænger nok sammen med de gamle bygninger i området, f.eks. teglværket, slottet og kirken.

Forringelse af landskabets naturværdi: - Selsø Sø er opgivet som en "spændende naturoplevelse" på kommunens digitalkort - og Møllekrogen blev kåret sidste år som kommunens naturperle nr. 1 af lokale beboere - 2 betegnelser der kan diskuteres, hvis der kommer kæmpe møller synlige fra hele området. - Man har tidligere overvejet at lukke pumpestationen ved Selsø Sø for at genskabe lavtliggende moseområder i hele området og dermed skabe fantastisk nye muligheder for naturen. Vindmøller ved område 15 ville forringe naturværdien af dette tiltag.

I øvrigt har Frederikssund Kommune selv udpeget området som egnet til deltagelse i Nationalpark Skjoldungelandet. Det fremgår af referatet fra et ekstraordinært møde i Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget den 14. december 2011, at: ”En nationalpark er et kvalitetsstempel for et udpeget stort landskabsområde med klare natur- og landskabsværdier af national betydning”. Desuden blev der noteret at: ”Ud over Eskildsø, som Roskilde og Lejre har peget på, er der umiddelbart oplagte områder omkring Selsø Sø, Selsø slot og Østskov. Ud over at det naturmæssigt er oplagt, har området den fordel, at der kun er to ejere. Administrationen har været i dialog med Selsø-Lindholm gods, som allerede har arealer inden for det foreslåede område i Lejre Kommune, og ejeren har tilkendegivet tilslutning til at områderne i Frederikssund Kommune også kan indgå i en ansøgning om udpegning til Nationalpark. Administrationen anbefalede således, at ”Frederikssund Kommune tilslutter sig anmodningen om udpegning til Nationalpark, med ønske om at områderne ved Eskildsø, Selsø Sø, Selsø Slot og Østskov indgår i en Nationalparkudpegning”. Dermed ligger grænsen til vindmølleområde 15 lige ved grænsen til et område, der er udpeget til at have de kvaliteter der gør den egnede til at være nationalpark, dvs. klare natur- og landskabsværdier af national betydning. Hvis nationalparkprojektet bliver til noget, kan man risikere at der er en vindfarm lige på grænsen til beskyttede natur af national betydning, og det må stritte imod samtlige EU natur direktiver. I konklusion, område 15 er ikke egnet til vindmølle. Med venlig hilsen

Ian Salter og Laila Sørensen

HØRINGSSVAR NR. 45

0

+

Y)RUPDQG LNNHO HVVQHU 5RVNLOGHYHM)UHGHULNVVXQG0LNNHO#+HVVQHUHX

)UHGHULNVVXQGGHQMXOL

6YDUSnGHEDWRSO JRPVWRUHYLQGP¡OOHUL)UHGHULNVVXQG.RPPXQH

9HQVWUHL)UHGHULNVVXQG.RPPXQHDQHUNHQGHUGHQHNVWUDK¡ULQJVPXOLJKHGVRPNRPPXQHQ LJHQQHP8GYDOJHWIRUSODQRJXGYLNOLQJKDUJLYHWERUJHUQHI¡UGHQIRUPHOOHSURFHVIRUVHOYH NRPPXQHSODQHQ9LILQGHUGHWSRVLWLYWDWNRPPXQHQSnGHQQHPnGHLQGGUDJHUERUJHUQH I¡UGHWHUIRUPHOWSnNU YHWLNNHPLQGVWLHQVDJVRPGHQQHKYRUERUJHUQHVOLYNDQEOLYH SHUPDQHQWSnYLUNHWLGHUHVHJHWKMHP 9HQVWUHL)UHGHULNVVXQG.RPPXQHVW¡WWHUPnOHWRPJUDGYLVWDWUHGXFHUH'DQPDUNV DIK QJLJKHGDIROLHRJJDVPHQHQHUJLSURGXNWLRQHQVNDOVHVLHQJOREDOUHJLRQDORJQDWLRQDO UDPPHKYRUKYHUHQNHOWNRPPXQHLNNHQ¡GYHQGLJYLVVNDOY UHVHOYIRUV\QHQGH'HWWHHUHM KHOOHUHWNUDYLGHWHQHUJLIRUOLJGHUOLJJHUWLOJUXQGIRUGHQORNDOHGHEDW 9L¡QVNHUDWWDJHKHQV\QWLOEnGHQDWXURJODQGVNDEHUPHQYL¡QVNHULK¡MJUDGRJVnDW EHVN\WWHPHQQHVNHULGHWWHWLOI OGH)UHGHULNVVXQG.RPPXQHVERUJHUHRJGHWVLGVWHHUYRUHV SULP UHVLJWHLGHQDNWXHOOHGHEDW 9HQVWUHHUJHQHUHOWVNHSWLVNHRYHUIRUHWDEOHULQJDIVWRUHYLQGP¡OOHUSnODQGLNNHPLQGVW IRUGL¡NRQRPLVNHUDWLRQDOHUVNDEHUHWSUHVIRUVWDGLJWVW¡UUHYLQGP¡OOHUGHWHUGLVVHVWRUH GLPHQVLRQHUGHUJLYHUInHOOHULQJHQSODFHULQJHUGHULNNHYLOY UHWLOGLUHNWHJHQHIRU ERUJHUQHL)UHGHULNVVXQGNRPPXQHLGHUHVSULYDWHKMHP 9HQVWUHYLOGRJLNNHEORNHUHIRURSV WQLQJDIP¡OOHULNRQNUHWHRPUnGHUKYRUGHW,..( P¡GHUPRGVWDQGIUDQDERHUPHQ¡QVNHUHQVN USHWLQGVLJHOVHVUHWIRUQDERHULIRUELQGHOVH PHGXGDUEHMGHOVHDINRQNUHWHORNDOSODQHUI¡UHQG9HQVWUHYLOPHGYLUNHWLODWYHGWDJHVnGDQQH 9HQVWUH¡QVNHULNNHDWJ¡UHNRPPXQHQWLOSDUWLHWDEOHULQJDIYLQGP¡OOHDQO JRJDIYLVHU HQW\GLJWDWHNVSURSULHUHMRUGWLOGLVVHDQO J6nIUHPWSULYDWSHUVRQHUIRUHQLQJHUHOOHU YLUNVRPKHGHU¡QVNHUDWHWDEOHUHVnGDQQHDQO JPnGHNRPPHUFLHOOHIRUXGV WQLQJHUVNDEHV SnPDUNHGVYLONnUKHUXQGHUHUKYHUYHOVHDIMRUGWLODQO JJHW 'HUHUHQU NNHPXOLJKHGHUIRUUHQWSUDNWLVNDWLPSOHPHQWHUHHQVN USHWEHVN\WWHOVHDI PHQQHVNHUGHUVWU NNHUVLJIUDREMHNWLYHNULWHULHUVRPDIVWDQGIUDP¡OOHQVRPHQIDNWRUDI P¡OOHQVK¡MGH WLOPHUHVXEMHNWLYHNULWHULHUVRPPDQNHQGHUIUDDOPLQGHOLJHGLVSHQVDWLRQV QDERK¡ULQJHULIRUELQGHOVHPHGIHNVDOPLQGHOLJWSDUFHOKXVE\JJHULWLOE\JQLQJHU 0HGYHQOLJKLOVHQ 0LNNHO+HVVQHU )RUPDQG9HQVWUHL)UHGHULNVVXQG.RPPXQH

HØRINGSSVAR NR. 46

Fra: Kim & Charlotte [mailto:[email protected]] Sendt: 16. juli 2012 17:06 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg vindmøller Til jer der sidder med planlægningen af placeringen af KÆMPEVINDMØLLER. Jeg synes det er meget trist og ødelæggende for Hornsherred at Frederikssund kommune har planer om at sætte KÆMPEVINDMØLLER på land. De støjer og skæmmer landskabet så os der bor her får påvirket vores liv meget negativt, og måske får det fuldstændigt ødelagt. Lavfrekvent støj er ikke at spøge med - se bare på andre steder i Danmark hvor de kæmper en urimelig kamp mod KÆMPEVINDMØLLER og har fået deres liv ødelagt. De bliver tvunget til at flytte fra hus og hjem. Vi har her i Danmark en af verdens førende eksperter i påvirkning fra vindmøllestøj nemlig professor Henrik Møller fra Ålborg Universitet,som har forskningsresultater der viser at jo større vindmølle jo mere støj som bl.a kan give stress og søvnproblemer. Og vi ved jo alle hvis man ikke får sin søvn så er der jo ingenting som fungerer! Lavfrekvent støj kan høres 3 km væk i flg professor Henrik Møller - det er jo tankevækkende... Det kan ikke være meningen at vi, som har valgt at bo på landet i ro og fred, nu skal straffes med KÆMPEVINDMØLLER og alle de kvaler der følger med i kølevandet. De vindmøller der er tale om i debatoplæget fra Frederikssund kommune er jo det man tidligere kaldte HAVVINDMØLLER .... de hører til på havet hvilket må være indlysende efter min mening for der kan de ikke genere nogen. Hvis de KÆMPEVINDMØLLER bliver sat op rundt om i Hornsherred så er det en værdiforringelse - vi kan nok ikke få solgt vores ejendomme og man kan da godt forstå evt købere for hvem gider være nabo til et kæmpe monster af en vindmølle som forpester livet omkring den ? Det er min familie og jeg i hvert fald ikke interesseret i, og jeg håber inderligt at I der sidder og beslutter og tilrettelægger alt det med disse KÆMPEVINDMØLLER virkelig lytter til os der bor her og sørger for at de IKKE bliver opført på land. For det er jo gennemgående den holdning der er blandt borgerne i Hornsherred og som kom til udtryk ved borgermøderne. med venlig hilsen Charlotte Christensen

HØRINGSSVAR NR. 47

de rød-grønne i Frederikssund 16.7.2012 Frederikssund Kommune Plan og Miljø Torvet 2 3600 Frederikssund Sendt pr mail: [email protected]

Vedrørende udpegning af områder for store vindmøller i Frederikssund kommune Enhedslisten – de rød-grønne – i Frederikssund har med interesse gennemset det udsendte forslag til udpegning af områder for store vindmøller. Som hovedprincip er inddragelsen af vedvarende energi i energiforsyningen en nødvendighed. Udpegningen af områder i tætbebyggede områder er naturligvis vanskelig og det udsendte forslag må derfor betragtes som foreløbigt, idet det er behæftet med en række fejl. Disse fejl vedrører i første omgang, at der for flere områders vedkommende ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til afstanden til naboer med henblik på at minimere støjgenerne. Enhedslisten skal derfor opfordre kommunen til at gennemarbejde og revidere det udsendte udkast, således, at der tages fornødne hensyn til naboer. Enhedslisten skal ligeledes kraftigt opfordre Frederikssund kommune til i den kommende kommuneplan, at indtænke blandt andet de fornødne landskabelige hensyn ved udpegning af områderne. Mere konkret vil Enhedslisten opfordre Frederikssund kommune til at udarbejde en række kort, der kan konkretisere mulighederne for opførelse ikke alene af vindmøller med en højde på op til 150 meter, men også for møller med højder på 100 meter og 75 meter. Formålet med en sådan kortlægning vil være, at undersøge om der er mulighed for opstilling af flere møller med en mindre højde, men således at den samlede kapacitet ikke mindskes væsentligt. To placeringer mener Enhedslisten ud fra naturmæssige betragtninger er problematiske:

1) Det gælder placeringen af et område nordøst for Selsø (område 15 på kortet). Dette område ligger umiddelbart op til meget vigtige rastepladser for vandfugle (gæs, sangsvaner og vadefugle). Disse vandfuglegrupper er ifølge den foreliggende forskning følsomme for forstyrrelser fra vindmøller. Samtidig er området ved Vestby enge et område som landbrugsmæssigt har ringe dyrkningssikkerhed og som med tiden må forventes at blive naturgenopretttet som vådområde, hvilket vil øge områdets betydning som rasteplads for de nævnte fugle yderligere. Da vindmøller har en levetid på 20-30 år vil det være uhensigtsmæssigt at udpege dette område som potentielt område for etablering af vindmøller. 2) Det andet område er område 1 ved Jægerspris skydeterræn. I dette område foregår der i træktiderne – især om efteråret – et stort træk af rovfugle fra Skandinavien ned over Nordsjælland og Hornsherred til vinterkvartererne i Vesteuropa. Trækket foregår typisk fra Nordsjælland ned over området ved Dyrnæs og til området ved Jægerspris Nordskov. Efter passagen af Roskilde Fjord cirkler fuglene typisk i opvindene omkring Nordskoven inden de fortsætter trækket sydpå gennem Hornsherred. Undersøgelser i USA viser, at især svæveflyvende rovfugle er udsat for kollision med vindmøller. I Jægerspris Nordskov kan i øvrigt forventes etableret et ynglepar af Havørn. Det forventede yngleområde ligger i tæt tilknytning til det udpegede vindmølleområde. Havørne er sammen med Røde Glenter de rovfuglearter, der er i størst risiko for kollision med vindmøller. I en udredning foretaget af de svenske naturbeskyttelsesmyndigheder anbefales det at holde en afstand til ynglepladser for Havørn på mindst 2 km. I det udpegede områder ligger i øvrigt en række boliger og der er ved udpegningen heller ikke taget hensyn til en afstand i størrelsesordenen 4 x møllehøjden fra disse. Enhedslisten anbefaler derfor følgende:   

at de to nævnte områder udtages af udpegningen at alle områder gennemgås og revideres i de tilfælde, hvor der er for kort afstand til boliger at hele Frederikssund kommune gennemgås på ny og der udarbejdes kort for mulige placeringer for møller med højder på hhv 150 meter, 100 meter og 75 meter.

Til slut skal Enhedslisten i Frederikssund opfordre til, at man sideløbende med udpegningen af mulige vindmølleområder samtidig arbejder mere intensivt og målrettet med energibesparelser samt planlægningstiltag, der kan mindske energiforbruget i Frederikssund kommune. Det kan f.eks. ske ved at revurdere behovet for ny motorvej til Frederikssund, en sydlig forbindelse over Roskilde Fjord, udpegning af nye industri- og boligområder samt stille skærpede krav til energieffektivitet ved nybyggeri samt opprioritere den offentlige trafik. Alene elforbruget i Frederikssund kommune svarer til elproduktionen fra omkring 40 3 MW vindmøller. Det er derfor klart, at der skal en meget kraftig indsats til – også fra kommunal side – for at leve op til de energimålsætninger, der er indeholdt i det for nyligt vedtagne energiforlig. Enhedslisten står naturligvis til rådighed for uddybning af vore synspunkter og også gerne med henvisning til relevant litteratur. Med venlig hilsen Pelle Andersen-Harild Kontaktperson for Enhedslisten de rød-grønne i Frederikssund Ved Stranden 8 3630 Jægerspris Tlf: 23 63 69 22 e-mail: [email protected]

HØRINGSSVAR NR. 48

Frederikssund Kommune Plan og Miljø Torvet 2 3600 Frederikssund

Kyndby den 16. juli 2012

Emne: Debatoplæg vindmøller

Vi ved ikke, hvordan man gør i en sådan situation her, men vi er meget kede af at høre, at kommunen er blevet pålagt at udpege vindmølle områder i Frederikssund kommune og at alle de foreslåede områder er i Horns Herred. Vi er netop sluppet af med alle møllerne, der stod langs Jungedalsvej og har først fundet ud af hvilken støj de leverede, nu de er væk. Vi har nu åbent vindue om natten og vækkes ikke længere af vind- og mekanisk støj fra møllerne, men af fuglekvider. Det kan lyde sentimentalt, men man bør prøve det over en længere periode, før man forstår, hvor meget det går en på med bl.a støjen Der har været afholdt nogle gode møder fra kommunens side, hvor vi har fået meget information og debat. Tak for det. Men det har været påfaldende, hvor meget økonomien har fyldt fra kommunens side (Anker Riss) og at det skal være områder til store møller (o/100m), der skal udpeges, da der er bedst økonomi i disse. Kan dette skyldes, at nogle velhavende indflydelserige personer allerede har rettet henvendelse til kommunen om, at opføre disse store vindmøller, hvor tilskudene (PSO betalinger) er størst mulige og stort set uden risiko for investorerne? Oftest er det jo, dækket ind under ordet ”netværk”, når der begåes insider aftaler. Men ikke desto mindre er det usmageligt og ulovligt. Dette forventer vi ikke er sket i vores kommune, men vi vil følge med i udviklingen for at sikre, at dette heller ikke sker. Men hvis der så skulle udpeges et område til store møller i kommunen, tror vi ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at område 1 er det mest oplagte, når der tages hensyn til mennesket. Dette har da også været næsten entydigt foreslået på debatmøderne, men der er jo kommet svar i avisen fra Stiftelsen om, at det ønsker de ikke af hensyn til fuglelivet. Området er det tyndest befolket (af mennesker) i Horns Herred,

Militæret har også udtalt sig imod opstilling af vindmøller i område 1 med henvisning til at begrænsninger i uddanelsen af vore soldater vil kunne forringe sikkerheden for disse under udsendelse. Dette kan vist ingen være i tvivl om, at vi skal undgå. Men de skriver også ”train as you fight”, hvilket indebærer, at der kan være højhuse, skorstene, vindmøller mv. man skal kunne bevæge sig uden om i real life. I øvrigt kunne vi godt tænke os, at høre om, hvor meget området bliver brugt til disse øvelser, hvor der ingår flyvende materiel kontra de vestjyske områder, som militæret råder over. Eksempelvis ville det måske endda være mere økonomisk, at samle aktiviteterne på færre steder. Derfor vil vi stadig fastholde, at hvis kommunen er pligtig til at indstille områder til vindmølle placering, at det bliver område 1, der indstilles. Dette område har samtidig har en størrelse, som kan indeholde et større antal møller, uden at de skal spredes ud på mange områder med deraf følgende gener for mange mennesker. At lodsejer så måske er imod placering af vindmøller er en helt anden sag, men kommunen har opfyldt deres pligt til udpegning af områder Og der tages herved også størst mulig hensyn til mennesket frem for dyrene. En anden ting, som vi også var meget glade for at høre fra Borgmester Ole Finn Jensen, på borgermødet i Kyndby, var den helt klare udmelding om, at kommunen fortsat vill satse på udvikling af de lokale samfund i Horns Herred hvilket giver os forhåbninger om, at der også vil blive taget hensyn til dette, når vindmølle områderne skal udpeges. Alle ved, at værdien af huse forringes i et område, der opsættes vindmøller i. Og specielt hvis det er store møller! Så for at sikre den fortsatte udvikling, som nævnt af Borgmesteren, vil det være mest hensigtsmæssigt med udpegning af område 1 udelukkende for Frederikssund kommune. Ellers ville det kun være en matematisk (beregning på kort) løsning, hvis andre områder også blev udpeget. Og det behøver vi ikke at belaste kommunens folk med, der skal koncentrere sig om, at sikre borgerne de bedste vilkår i Frederikssund kommune. Og vi vil fortsat være glade for vores genfundende ro og nattesøvn. Med venlig hilsen Bettina og Søren Sørensen Jungedalsvej 9 3630 Jægerspris

HØRINGSSVAR NR. 49

Fra: Marianne Grøndahl [mailto:[email protected]] Sendt: 16. juli 2012 15:05 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: indlæg ang vindmøller i frederikssund Jeg synes at det er SÅ godt at Frederikssund nu er med på at indvinde energi på andre og mere bæredygtige måder. Jeg har hørt kritiske røster sige at vindmøller påvirker een og at heste ikke kan være ved dem. Jeg er netop hjemkommet fra et højskoleophold hvor mit værelse var med udsigt til en vindmølle ca 500 meter væk. Under den græssede tre glade nordbakker - der bl.a altid sov i enden af folden, der var op mod vindmøllen. Der var een nat hvor det blæste meget hvor vi var nødt til at lukke vores vindue - pga lyden fra vindmøllervinger. Ellers så var vindmøllerne kun til glæde og gavn. Håber i finder et godt sted til dem hvor vi kan nyde deres smukke udseende og det vartegn de er for at Fredeikssund også er med i klimaarbejdet. Med Venlig hilsen Mariann Bette Grøndahl Skyllebakke Havn 50 3600 Frederikssund

HØRINGSSVAR NR. 50

HØRINGSSVAR NR. 51

Fra: Susanne18 [mailto:[email protected]] Sendt: 18. juli 2012 08:17 Til: Plan og Miljø (Funktionspostkasse) Emne: Debatoplæg Vindmøller

Til Plan og Miljø Jeg fremsender hermed min kommentar til jeres debatoplæg jeg er ejer af Stolpegaarden Bavnen 18 i Skibby, lige ved Vindmølleområde område 5. Afstanden til det udpegede område opfylder ikke lovens krav, og yderligere er der en højdeforskel på omkring 15 m. fra det udpegede område til min beboelse.

Jeg kunne erfare at de der bor i lodsejere der er direkte under det udpegede område har fået brev, hvad med alle os der bor for tæt på området? Jeg mener stadig at der bor mange lodsejere i området, der ikke har set jeres annoncer pga. travlhed midt i høst m.m. Det er første gang jeg deltager i disse høringer, og det var tydeligt at det var mange af de organiserede foreninger, der var mødt op naboer fra mit område, var ikke til stede, pga. høst. Hvilket også var synligt ved mødet i Jægerspris, hvor traktorerne susede forbi vinduerne imens mødet blev afholdt. I øvrigt rummer min grund Skarndal Grøft som i forvejen er omfattet af en lokalplan, afstanden fra område 5 til dette område er endnu mindre. På hele Bavnen yngler den langørede flagermus som er fredet, og omfattet af tror jeg nok… Habitætdirektivet.

Fundet på min ejendom, Bavnen 18 Der er over 10 boliger på Bavnen der alle ligger tæt op ad Område 5 og 6, en nabo har allerede taget konsekvensen, og har købt en ny bolig, imens er vi andre dårligt stillet så længe evt. potientielle købere kan se der forslag som i har udpeget på nettet. Så allerede nu er vores ejendomme faldet i værdi. Område 5 er udpeget både på tværs af Kyndbyvej og råstofindvinding. Bund er sansynligt grus da der findes Grusgrav i området. Så det vil være et dyrt sted at bygge. Jeg ved ikke hvilke kompetencer jeres ”projektleder” har, jeg er teknisk tegner til hverdag og har bla. med kort at gøre til dagligt, jeg har aldrig set lignende…… jeg ved i kun er ved forprojekt, men i kunne da have så meget respekt for beboerne i området at i via de gode digitale kort der nu en gang findes, havde sat jer ind i hvad der fandtes i de pågældende udpegede områder…… En stor udfordring for min familie er også den støj som møllerne udsender, den er måske ikke over de tilladte dB, men der skal skelnes skarpt mellem konstant støj, og periodisk støj,

jeg har en søn på 12år som har ADHD, i forvejen er vi sidste år flyttet fra Hofvej i Frederikssund hvor vi var udsat for naboens gule røg fra hans brændeovn (han fik brænde fra Junkers fabrikker klagede til kommune men nabo fortsatte), hvilket sandsynligvis er medvirkende til at min datter på 19år nu er ramt af en kronisk tarmsygdom. Min søn sover pga. hans sygdom dårligt i forvejen, og en konstant lyspåvirkning (flyverlys) lys/skygge påvirkning (sol/skygge) og en konstant lav/højfrekvent lyd vil være katastrofal for hele familiens natte søvn. For slet ikke at tænke på hvor mange af vores heste der græsser på vores grund ned til Skarndal åen, der om natten sandsynligvis vil løbe igennem hegn m.m. og komme til skade pga. stress,lyd/lys påvirkninger om natten???? Jeg syntes det var fint at talsmanden fra Jægerspris lejren var til stede ved borgermødet i Jægerspris, og selv udpegede 2 områder som de gerne ville foreslå til opstilling af Havvindmøller, men jeg er enig med ham, Havvindmøller hører til på Havet, deraf navnet. Jeg er som udgangspunkt ikke modstander af alternativ energi, men mener at vi her i området gør alt for at bevare vores bygninger i pagt med naturen, og så høje hvide glasfibermøller vil skæmme området. De mindre vindmøller der lige er nedtaget som stod i en linie fra Kyndby Huse generede os ikke, men ifølge Dongs ledelse, så ønsker de ikke at opstille havvindmøller til lands, det er simpelt ikke rentabelt, og de yder så meget mindre end de til havs. Mit forslag vil være at der udpeges placeringer til havs eller i fjorden, at der bygges Co2 neutralt i Vinge, med tilhørende Vindmøller og at eks. Mobilsendere tænkes indbygget i møllerne da vi så at sige intet mobilsignal har her i området. Alternativt bygges mindre møller, så flyverlys, lyd, sol/skygge effekter m.m. undgås. Eller der lukkes op for lån til borgerne i området, så de kan etablere solenergi på deres tage, jeg har eks. 1600m2 driftsbygninger med en meget stor tagflade, og mange af mine naboer har lign. Der er ingen gener, og de ses kun fra luften……og deres LCA er væsentlig bedre end jeres ”vindmølleprojekt” Jeg kan blot konstatere at vi kigger efter en ny landejendom, så vores familie slipper væk fra Frederikssund kommune, for i forbinder land med industri og ikke fred og ro, i tænker slet ikke på at de borgere der vælger buen fra måske har nogle meget personlige grunde til at vælge frisk luft og ro i stedet for larm og røg….. Andre kommuner kan sige nej, på deres borgeres vegne, så kan i også på jeres borgeres vegne, når det er den besked i får på både det ene og det andet borgermøde….. Hilsen Susanne Schwaner Ottosen. Bavnen 18 4050 Skibby. 28912526

forening Navn Adresse Post + By

Recommend Documents