Fremtidens muligheder Nutidens handlinger
Fire veje til grøn vækst Scenarier for Danmark i 2050
Udarbejdet af DAMVAD & Kairos Future 1 / 06
Udarbejdet af DAMVAD og Kairos Future
En del af projekt DK2050 Se mere om projektet på dac.dk/dk2050 Følg projektet på twitter @DK2050_DAC og #DK2050 ISBN 978-87-90668-64-8 2. oplag Ved brug af materialet krediteres: Dansk Arkitektur Center DK2050 samt DAMVAD/Kairos Future ved brug af grafer.
2
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Indhold OM RAPPORTEN. . . . . . . . . . . . .3 SAMMENFATNING. . . . . . . . . . . .5 1. INDLEDNING. . . . . . . . . . . . 13 2. SCENARIEMETODEN BAG DK2050 . . . . . . . . . . . . . . . 17 2.1 Scenarieudvikling som metode . . . . . . . . . 17
6. GRØNNE NETVÆRK . . . . . . . 57 6.1 2050: Mål fra oven
– handling fra neden. . . . . . . . . . . . . . . . 57
6.2 Sådan skete det. . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 6.3 Timeline for Grønne Netværk . . . . . . . . . 64
MATRIX FOR 10 DANSKE BYER I 2050 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
2.2 Trends og usikkerheder. . . . . . . . . . . . . . 17
7. GRØN GUERILLA . . . . . . . . . 71
2.3 Strategiske usikkerheder. . . . . . . . . . . . .18
7.1 2050: Marked og civilsamfund styrer . . . . . 71
2.4 Problemstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
7.2 Sådan skete det. . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
2.5 Interaktivt, iterativt, kvalitativt. . . . . . . . . 19
7.3 Timeline for Grøn Guerilla. . . . . . . . . . . . 78
2.6 Scenariernes afgrænsning. . . . . . . . . . . 20
3. DANMARK FØR OG NU UDGANGS-PUNKTET FOR FREMTIDEN. . . . . . . . . . . . . 25 3.1 Historien om den grønne omstilling. . . . . . 26 3.2 Tal på udviklingen – før, nu og i fremtiden. . 28
4. TRENDS OG STRATEGISKE USIKKERHEDER . . . . . . . . . . 37 4.1 Arbejdet med trends og usikkerheder. . . . .37 4.2 Trends – sikre udviklinger . . . . . . . . . . . .37 4.3 Usikkerheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 4.4 Strategiske usikkerheder. . . . . . . . . . . . .41 4.5 Fire scenarier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
5. GRØN STAT. . . . . . . . . . . . 45 5.1 2050: Grønt for staten og kollektivet. . . . . 45 5.2 Sådan skete det. . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 5.3 Timeline for Grøn Stat . . . . . . . . . . . . . . 54
8. GRØNNE KOMPROMISSER . . . 81 8.1 2050: Vækst for staten og kollektivet . . . . .81 8.2 Sådan skete det. . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 8.3 Timeline for Grønne Kompromisser . . . . . . 88
MATRIX FOR DE FIRE SCENARIER . . . . . . . . . . . . . . 90 9. BYERNES OG DANMARKS STRATEGISKE DILLEMMAER. . 93 LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . 97 APPENDIX I – NORDEUROPÆISKE STORBYERS ERFARINGER . . . . . . . . . . . . . . 101 APPENDIX II – BYFORSKNING GENNEM TRE ÅRTIER. . . . . . . . . . . . . . . . . 107
1
Om rapporten Denne rapport ’Fire veje til grøn vækst’, omhandler både komplekse og udfordrende problemstillinger omkring Danmark og danske byers grønne omstilling i et fremtidsperspektiv. Alle er enige, om at en omfattende grøn omstilling bredt i erhvervslivet og i samfundet er nødvendig for at nedbringe CO2udledningen. Men hvad er forudsætningerne for dette, og hvad er handlerummet? Det må ikke gå ud over væksten og livskvaliteten i Danmark. Hvordan er det muligt? Hvilke udviklingstendenser tegner sig for danske kommuners grønne omstilling frem til 2050. For at kunne svare på disse komplekse problemstillinger tages scenariemetoden i anvendelse. Rapporten giver først en introduktion til scenariemetoden og det store kollektive arbejde med trends og usikkerheder, som er foregået i projektet over det seneste år. Dernæst foretages et historisk tilbageblik på de begivenheder og hændelser, som betinger de fremtidsperspektiver, der er i centrum for vores opmærksomhed. Som vi kan læse ud af de historiske begivenheder, er det ikke langt at kigge 35 år ud i fremtiden. Det er for eksempel allerede 35 år siden, at man ved Ulfborg i Vestjylland, under oliekrisen og med hjælp fra forskere fra udlandet, DTU og Risø byggede ”verdens største vindmølle”. Og det er allerede 17 år siden den faste forbindelse over Storebælt blev åbnet. Scenarier er på den måde minder fra fremtiden. Minder er i grunden kvalitative. Scenarier er derfor ikke det samme som prognoser eller lineære fremskrivninger af dagens situation. De rækker længere ud. De kræver kreativ tænkning, diskussioner og forestillingsevne. Alligevel kan scenarier have god nytte af at forholde sig til virkeligheden, som den ser ud i dag, og som den kan fremskrives 10-15 år frem ved hjælp af prognoser. For selv om meget kan forandre sig vil en del også være stabilt eller kun forandre sig gradvist over tid.
Derfor har vi sat tal på udviklingen. Med statistiske data viser vi, hvordan Danmark ser ud i dag på energi og miljøområdet, på transportområdet, på erhverv og økonomi og i forhold til befolkningsudviklingen, med videre. Det historiske tilbageblik og det statistiske overblik efterfølges af en grundig beskrivelse af fire forskellige scenarier. For alle fire scenarier gælder det at vi gennemgår udviklingen frem mod 2050 med fokus på den internationale og den nationale udvikling, udviklingen i forskellige bystørrelser og byer, og udviklingen på områderne energi, transport, erhverv, økonomi, befolkning og samfund. I alle scenarier er der også opmærksomhed omkring hvilke hændelser, der var de vigtigste trædesten frem mod 2050. Endelig tager rapporten fat på hvilke strategiske dilemmaer, der kan tegnes for fremtidens grønne omstilling set i lyset af vores fire scenarier. Hvad er konsekvenserne, og hvad er betydningen for Danmark og de danske byer? Hvad skal de forholde sig til? Hvilke usikkerheder er der, når de vælger strategi for fremtiden? Afslutningsvis beskrives fem nordeuropæiske storbyers konkrete erfaringer med specifikke grønne omstillingsprojekter, som vi mener de danske byer kan lære af. Ligeledes har vi lavet en oversigt over, hvordan byforskningen har udviklet sig gennem de seneste tre årtier. Oversigten viser, hvordan forskellige videnskabelige områder opnår en stadig større integration, som indikerer en stigende andel af tværfaglig forskning. Det kan skyldes, at forskerne har opdaget, at løsningerne på de udfordringer, som byerne står overfor, ikke kan løses med ensidige indsatser, men at det kræver bredere forankring for at kunne lykkes. Det er et billede, som går igen i flere af scenarierne, og det der kommer frem, når man anlægger på den grønne omstilling, som vi gør her.
GOD LÆSELYST OG GOD DEBAT. 3
Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi
Individuelle værdier og livsstile dominerer
GRØNNE NETVÆRK
GRØN STAT
hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
GRØN GUERILLA
GRØNNE KOMPROMISSER
Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi
Sammenfatning DK2050 er et unikt scenarieprojekt, der ledes af Dansk Arkitektur Center. Projektet samler repræsentanter fra ti større og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan vi kan komme til at bo og leve i byer og byregioner i fremtiden. DK2050 forholder sig til de mulige fremtider og retninger, de danske byer og regioner kan styre mod for at indrette sunde og bæredygtige byer. Hvilke valg og fravalg kommer byer og regioner til at tage i lyset af den grønne omstilling med behovet for at reducere CO2-udledningen frem mod 2050? Det gennemgående spørgsmål for scenarieudviklingsprocessen har været: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Formålet med at udvikle scenarier er ikke at levere ét nøjagtigt billede af fremtiden, men at stimulere til refleksioner og eftertanke omkring, hvad der kan være de centrale elementer og variable i udviklingen, som kan påvirke og forme denne fremtid. Scenarieudviklingsprocessens formål er at motivere os til at udvide vores tænkning om nogle af de forhold, der påvirker byerne, samfundet og den grønne omstilling i bredere forstand. Målet er at fremme en livlig, inspirerende og frugtbar diskussion om alt det mulige og udfordrende, som kan forme fremtiden for byerne og samfundets grønne omstilling over de næste 35 år.
På tre camps, med deltagelse af mere end 100 repræsentanter fra de ovennævnte institutioner, er identificeret en lang række trends og forandringer i samfundet og økonomien. Disse har været genstand for dybdegående analyse, test, nuancering og beskrivelse hos scenarieteamet fra DAMVAD og Kairos Future, suppleret af værdifulde input og kommentarer fra eksperter inden for energi, transport, geografi og byudvikling i et videnskabeligt panel og hos Dansk Arkitektur Center. På den baggrund er de identificerede trends blevet suppleret og justeret eller fravalgt. Resultatet er en liste med sikre trends og en liste med usikkerheder, som har betydning for forskelle i udviklingsvejene i de fire udviklede scenarier. Usikkerhederne er særlig interessante for projektet at arbejde videre med, for det er dem, der kan give forskellige udviklingsretninger formet af deres forskellige udfald. To usikkerheder fremtræder fra denne proces som specielt vigtige. For det første er det usikkert, i hvilken grad kollektive eller individuelle værdier kommer til at dominere. For det andet er det en vigtig usikkerhed, om samspillet mellem politisk handling og grøn teknologi kommer til at virke eller ej. På baggrund af de to strategiske usikkerhedsdiskussioner, har vi udviklet fire forskellige scenarier, som hver udgør en mulig beskrivelse af Danmark i 2050. De fire scenarier, og de overordnede strategiske usikkerheder, illustreres bedst i scenariekryds, vist på forrige side.
5
Grøn Stat Det første scenarie, har vi valgt at kalde Grøn Stat. Her beskriver vi, hvordan staten i 2050 har fået en revival og taget styringen over den grønne omstilling. Statens stærke rolle understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne stemmer rødt-grønt og prioriterer kollektive grønne løsninger, som er igangsat og implementeret af offentlige aktører og finansieret gennem det fælles skatteog afgiftssytem. Der er et stærkt samspil mellem den statslige politik og den grønne teknologiske udvikling og implementering. Det internationale samarbejde i EU, FN og i Norden gennemsyres af de samme kollektive strømninger, om end med nogle regionale variationer. Klimaudfordringer og grøn omstilling står højt på den internationale agenda, og der er stor konsensus mellem verdens avancerede økonomier om at forfølge fælles mål om CO2-reduktioner og energieffektiviseringer. Rammerne er forpligtende. De fleste lande, med Rusland som en vigtig undtagelse, har underskrevet aftaler, hvor de har forpligtet sig til år for år at reducere deres CO2-udledning. Der er generelt et lavt internationalt konfliktniveau. Der er dog regionale spændinger og ind imellem væbnede konflikter, både i Afrika og Østeuropa, hvor der er lande med store etniske mindretal. Konflikterne involverer i hovedsagen kun lokale parter. USA, EU, Rusland, Kina og Indien blander sig ikke i konflikterne. Spændingerne mellem Rusland og EU omkring Krim og Ukraine i 10’erne ansporede til en hidtil uset enighed mellem EUlandene om at frigøre sig fra afhængigheden af gas fra Rusland og satse på vedvarende energikilder. Danmark, og de største danske byer, indgår ikke bare aktivt men er ledende i det internationale klimasamarbejde. I 2050 er Kina og Indien blevet økonomiske
6
vækst- og magtcentre. Kinas BNP er dobbelt så stort som USA’s i 2050. De to lande har næsten fået styr på tidligere problemer med fattigdom, ulighed, forurening og korruption. Den enorme kinesiske og indiske middelklasse driver efterspørgslen og udviklingen i megabyer. Dette fremmer innovationen, og den grønne omstilling i verden udspringer fra Kina i 2050. Danmark og andre vestlige økonomier orienterer sig derfor kraftigt mod de to store asiatiske lande. Klimaet står højt på dagsordenen i Asien. Allerede i 2040 udfasede Kina kulkraften i energiforsyningen og satsede på sol, vand og vindenergi som de primære energikilder. Det er også her, i de nye i de store asiatiske megabyer at de nye, effektive byløsninger inden for byggeri, energi, affaldshåndtering og transport udvikles og testes. Hurtigt herefter introduceres de i byer i andre dele af verden. Af samme grund står CO2-reduktion og grøn omstilling også højt på den nationale danske dagsorden. Staten og kollektivet styrer igen, men nu i forening med det stærke fokus på CO2-reduktion, vedvarende energi og anden grøn omstilling. Dermed er der også en prioritering af energieffektive løsninger og mere koncentreret befolkningsudvikling. Som følge heraf har Danmark i 2050 opnået at blive 100% uafhængig af fossile brændsler, og er i stedet blevet 100 % CO2-neutral og baseret på vedvarende energi. Det har skubbet yderligere til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt de mellemstore byer (de klassiske købstæder) er der nogle, der klarer sig godt, og andre der klarer sig mindre godt. De mellemstore byer, der klarer sig godt, er dem, der funktionelt er koblet på de fire store byers arbejdsmarked og erhvervsudvikling. De små
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
byer og lokalsamfund prioriteres generelt ikke, de har mistet betydning, og udviklingen er stagneret med enkelte undtagelser. Den grønne omstillingsambition er generelt høj på tværs af byerne. Den cirkulære økonomi og det grønne BNP-mål er blevet en realitet. Borgere og virksomheder prioriterer grøn livsstil, klimatilpasningen er proaktiv, og der en høj grad af central genanvendelse. Der bygges grønt, og der bygges i højden. Bygningsmassen koncentreres og bliver mere homogen. Energiforsyningen til boliger og erhverv er baseret på tværnationale storskalaløsninger med et højt niveau af vedvarende energi og med en prioritering af især vind og biomasse som forsyningskilder. Der har været en lignende tendens til, at erhvervslivet er blevet mere koncentreret. Big Business lokaliseres i og omkring de største byregioner eller, i nogle tilfælde, i de mellemstore byer, som funktionelt er koblet på de store byer.
Grønne Netværk I det andet scenarie, Grønne Netværk, er byog samfundsudviklingen i Danmark i 2050 gennemsyret af værdier og adfærd, som hylder den individuelle valgfrihed. Den teknologiske udvikling og digitalisering understøttes af ambitiøse mål om grøn omstilling med fokus på netværk, integration og funktionalitet på tværs af mange forskellige grønne løsninger. Teknologier har ligeledes styrket mulighederne for, at borgere og virksomheder individuelt og lokalt har stor autonomi til at foretage egne valg. Der er et fravær af store tværnationale beslutninger omkring fysisk infrastruktur, som kan koble storbyerne og de mellemstore byer funktionelt sammen i større fungerende regioner. Men aktører og systemer er knyttet
sammen digitalt. Der er store forskelle på valg af løsninger, og hvor godt byerne er lykkedes med at opretholde og styrke deres attraktivitet og udviklingsevne i konkurrence med andre byer. Internationalt står klima højt på dagsordenen. Samarbejdet i EU og internationalt sker ud fra fælles og ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning og energieffektivisering. Men rammerne er ikke forpligtende. Lande, byer, virksomheder og borgere har mulighed for at vælge forskellige veje til grøn omstilling baseret på teknologiske muligheder, forskelligheder i markedet og forskellige traditioner, kulturer og muligheder. Internationalt har flere lande, og mest af alle Kina, investeret enorme ressourcer i at blive ledende inden for forskning og innovation i nye grønne teknologier. Kinas dominerende position i 2050 har stor betydning for danske virksomheders succes indenfor Cleantech. Ud fra ambitiøse danske satsninger på grønne klynger og eksport af grøn teknologi i 10’erne og 20’erne har de danske virksomheder haft god tid til at satse på udvikling af danske styrker på det kinesiske marked. De er således forberedt på, at standarder og udviklingsretning i så høj grad sættes på det asiatiske marked i 2050. Konfliktniveauet er lavt internationalt. Regionale konflikter og krige er blevet færre og optager ikke sindene eller klimadagsordenen. I Danmark står klimaet da også højt på dagsordenen. Den mindre forpligtende internationale rammesætning passer godt til den danske politiske selvforståelse, hvor statens rolle især er at forene nationen om de fælles mål og lade markedet og borgerne om at levere og vælge løsninger, som lever op til de overordnede mål. Grønt BNP og cirkulær økonomi er implementeret, og det udfyldes af en grøn livsstil og adfærd blandt borgere og virksomheder.
7
Der er en høj grad af sortering og genanvendelse på affaldsområdet. Energiforsyningen er divers men med et højt niveau af vedvarende energi. Der bygges meget grønt men ikke så meget i højden og meget forskelligartet. Det vigtigste er, at de nye eller tilpassede byggerier fungerer energieffektivt og er integrerede smart i storbyens økosystem. Urbaniseringen buldrer afsted. De ambitiøse mål for den grønne omstilling er der enighed omkring. Der er dog samtidig store udsving og mulighedsrum for byers forskellige udvikling. Nogle vil vokse kraftigt, andre vil stagnere og gå kraftigt tilbage. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for de fire største byer og for de små byer. De innovative muligheder og markedsudviklingen udfyldes bedst af de store byer med deres kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Jo større jo bedre. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er også gode, dog afhængig af deres specielle historiske fortrin, unikke herlighedsværdi og lokale ildsjæle. Logikken er, at der ikke skal så meget til for at skabe en succes i en lille by under de eksisterende betingelser. Under de frie rammer trives bottom-up løsninger og de individuelle valg godt i de små byer, som har viljen. Derimod har mange af de mellemstore byer (de traditionelle købstæder) fået ondt i væksten i 2050. Med fraværet af statslig indblanding og tværnationale løsninger er de mellemstore byer ikke koblet tilstrækkeligt funktionelt op på de største byer, og de mangler i sig selv den kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Samtidig har
8
borgerne og virksomheder forventninger om, at byerne kan levere på de fælles mål om grøn omstilling og attraktivitet, som er formuleret overordnet, uden at der er tilstrækkelige ressourcer dertil. Man kan sige, at de mellemstore byer er fanget i at være for små til at kunne udnytte de frie rammer til at vælge egne effektive løsninger og tilgange til grøn omstilling samtidig med, at de er for store til at have de muligheder for lokal herlighedsværdi, livskvalitet, lokale ildsjæle m.v., som nogle af de mindste byer har. Der er dog enkelte undtagelser på mellemstore byer, som klarer sig godt, enten fordi de er lykkedes med at satse på at være unikke, eller fordi de ligger meget tæt på en storby, som for eksempel Høje Taastrup. Logikken er den samme for erhvervslivet som for byerne. De store virksomheder har i dette marked alle forudsætningerne for at udnytte de frie rammer og den mere tilbagetrukne stat. De helt små trives også godt, fordi de har lavere omkostninger og stilles overfor færre krav. De mellemstore har det svært i konkurrencen med big business og small business. Erhvervslokaliseringen sker primært i og omkring de største byer, hvor talenter og videninstitutionerne er lokaliseret med en vis kritisk masse.
Grøn Guerilla Det tredje scenarie har vi givet navnet Grøn Guerilla. I dette scenarie er den grønne omstilling i Danmark karakteriseret ved, at individuelle markedsaktører og borgergrupper selv tager ansvar og definerer mål og rammer. Der er et fravær af statslig styring og fælles oversigt og koordinering. Resultatet er en enorm variation med tusindvis af større og mindre lokale projekter, som hver for sig gør en forskel, men som ikke er integrerede eller forholder sig til andet end realisering af egne mål.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Bagtæppet for denne markedsdominerede bottom-up tilgang til grøn omstilling er det politiske systems langvarige handlingslammelse. Dette både internationalt og i EU og Danmark. På den internationale dagsorden og i EU er klimaproblemstillingen kun oppe med halvårlige mellemrum og ofte i forbindelse med, at man skal forholde sig til, hvordan man afbøder konsekvenserne af et mere ustabilt vejr og flere klimaflygtninge. Diskussionerne leder ikke frem til konsensus om fælles mål endsige nogen former for forpligtende aftaler. Samtidig er den internationale agenda karakteriseret af et højt konfliktniveau med en række regionale konflikter i Østeuropa, Mellemøsten, Asien og Afrika, som engagerer Rusland, EU, Kina og USA. I en verden uden mål og middel til grøn omstilling, og med fokus på andre problemer, er der ikke store mulighederfor et lille land som Danmark til at gå enegang og være mere ambitiøse end omverdenen. Det er da heller ikke den tilgang, danske politikere har valgt. Statens grønne lederrolle faser ud i løbet af 20’erne og mangler i 2050 både fokus og handlingskraft. Det har umiddelbar afsmittende effekt på erhvervsinvesteringerne og innovation, som begynder at gå udenom Cleantech-sektoren. Det betyder, at grøn teknologi ikke står på listen over de største danske eksportgrupper i 2050 på trods af, at der en væsentlig efterspørgsel på grønne løsninger fra store byudviklingsprojekter i lande som Kina, Indien, Brasilien og mange af de afrikanske vækstøkonomier. Et grønt BNP og den cirkulære økonomi er stadig noget man diskuterer, men der er ingen politisk vilje til at gå i denne retning for Danmark som helhed. De største byer trækker væksten, men den er ikke fulgt af høje ambitioner for grøn omstilling. Trængsel, mangel på boliger, vand, energi og
andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer søges løst lokalt og uden store offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning. Det mindsker befolkningsvæksten og den økonomiske vækst hos erhvervslivet, der ikke kan absorberes som følge af manglende helhedstænkning i den grønne omstilling. Teknologiudviklingen er ligeledes mere anarkistisk, og der sker en uensartet udbredelse og anvendelse i og uden for Danmark. Der bygges spredt og meget forskelligartet men ikke altid grønt. Energiforsyningen er storskala og forældet med et lavt niveau for vedvarende energi, som følge af manglende offentlige ambitioner. Det har til gengæld skabt grobund for et ulmende oprør i form af selvstændige initiativer fra både enkelte store virksomheder og handlekraftige borgergrupper. Særlige genanvendelsesanlæg koblet til store virksomheder lokalt og små lokale vindmøller og solceller er eksempler på initiativer, der kommer fra neden. Men det sker afkoblet fra det eksisterende offentlige energisystem og uden statslige støtteordninger eller økonomiske incitamenter. Det er alene båret af ønsket hos aktørerne i de enkelte projekter om at gøre en forskel for klimaet og miljøet lokalt. Uden tværnationale løsninger på transportog energiområdet afkobles de mellemstore byer fra væksten i de største byer og mister generelt betydning. Mange af de lokale initiativer finder sted i storbyernes progressive kvarterer med en stor andel af unge og ressourcestærke talenter eller i små byer med stor herlighedsværdi, lokale ildsjæle og små virksomheder, som kan samle interesse og kapital om deres projekter. De mellemstore byer, de klassiske købstæder, har svært ved at konkurrere med både de store og de små, og de er derfor alvorlig klemte.
9
Grønne Kompromisser Endelig har vi som det fjerde scenarie beskrevet et samfund kaldet Grønne Kompromisser. I 2050 står staten her stærkt og understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne ser ikke CO2-udledning og klimaforandringer som en del af trusselsbilledet. I stedet har flere årtier med lav vækst, gradvise velstands- og velfærdsforringelser og et generelt stigende internationalt konfliktniveau, fået danskerne til at stå sammen om en stærk stat og tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling og vækst højere end grøn omstilling. De samme tendenser og mønstre ses i de fleste andre EU og OECDlande. Globale NGO’er forsøgte igen og igen at sætte den manglede grønne omstilling på dagsordenen, men uden held, da nye internationale og geopolitiske konflikter dominerede. Urolighederne i Rusland og Østeuropa, som startede med Ruslands annektering af Krim og urolighederne i Ukraine i 2014, fortsatte langt ind i 2020’erne. Først i 2024 lykkedes det at sætte en dagsorden for forhandlinger og politisk stabilitet mellem Rusland, EU og USA. Som følge af den ”russiske krise” opstod der et udbredt ønske i de fleste EU-lande om at blive uafhængig af gas fra Rusland. Som en konsekvens heraf øgedes efterspørgslen efter fossil energi, og Danmark begynder igen at investere kraftigt i udvinding. Samme tendens til en ny fossil strategi sås i andre vestlige lande, og USA blev set som et mønstereksempel med landets succesfulde udvinding af skifergas.
10
Samtidig var årene fra 2015-2040 stærkt påvirket af flere globale og internationale kriser og konflikter. Flere af disse var delvist afstedkommet af klimaforandringerne, der skabte folkevandringer og flygtningestrømme samt kampe om ressourcer, idet store områder blev ubeboelige. Reaktionerne på dette i Danmark, og andre mere klimaheldige lande, var økonomisk støtte til de ramte områder og hjælp til opbygning af beredskab hos modtagerlande for flygtninge. Udviklingen kædes ikke politisk sammen med menneskeskabte klimaforandringer. Andre udfordringer ses som vigtigere. Med en stærk stat samt tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling i hele landet, er der ikke fokus på grøn omstilling. Alligevel har Danmark i 2050 opnået at reducere CO2-udledningen og gøre sig delvis uafhængig af fossile brændsler. Det skyldes den forsatte udvikling og implementeringen af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme og kommunale affaldssystemer. Der er nu fokus på at koble de mellemstore og små byer på Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg, så vækstmulighederne kan nå ud i hele landet. Det har den konsekvens, at urbaniseringstendensen, med den hidtil store tilflytning og vækst i de største byer, mister lidt af sin kraft. Det er dog ikke nok til at stoppe urbaniseringen. De største byer fort sætter således med at vokse, men fraflytningen fra de mellemstore er ikke dramatisk, og de får til gengæld indbyggere fra de små byer, som generelt går tilbage.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Den lave grønne omstillingsambition hos politikerne stemmer godt overens med flertallets ønsker i 2050. Der opføres en del nybyggeri, og der bygges spredt og forskelligt og sjældent grønt. Energiforsyningen er storskala. Der satses fortsat på afbrænding af fossile brændsler og fjernvarme med et lavt niveau af genanvendelse og vedvarende energi. Transporten tænkes både kollektiv og tværnational, men uden at det har fortrin i forhold til privatbilismen. Hybridbiler er almindelige, men elbilen har ikke fået det gennembrud, man forventede i 10’erne. Dansk erhvervsliv består især af mange små virksomheder og enkelte meget store. Deres lokalisering er spredt ud over hele landet men med en tendens til koncentration i de største byregioner omkring Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Vi har valgt at supplere de fire scenarier med data og skitseringer af vigtige udviklinger frem til i dag, prognoser og fremskrivninger på data, tidslinjer med mulige vigtige hændelser og begivenheder samt litteraturundersøgelser, som beskriver den videnskabelige debat på området. I forlængelse af scenariebeskrivelserne er desuden tentativt skitseret en række centrale strategiske udfordringer og dilemmaer i forhold til de valg, de danske byer skal tage for at gennemføre grøn omstilling. De strategiske udfordringer drejer sig selvfølgelig om byudvikling og grøn omstilling men i lige så høj grad om indretningen af skatte- og afgiftssystemet, energiforsyning, teknologivalg, velfærdsstatens finansiering, demografi, erhvervslivets omstilling og konkurrenceevne, transportformer og borgernes og forbrugernes adfærd.
11
1
1. Indledning Byerne har altid spillet en væsentlig rolle i omstillingen af samfundet. Men koncentrationen af menneskelige ressourcer, virksomheder samt viden- og uddannelsesinstitutioner gør i dag mere end nogensinde før byerne til naturlige centre for udvikling. Det gælder på alle områder, og ikke mindst når det handler om den grønne omstilling af det danske samfund. De stærke trends, som har præget udviklingen af byerne med betydning for den grønne omstilling, er relativt lette at aflæse i nutiden og i bakspejlet. Det gælder ikke mindst den kraftige urbanisering, hvor bosætningen og væksten koncentreres mere og mere omkring de største byer, den øgede transport og mobilitet mellem bycentrene og den teknologiske og digitale udvikling, som mere og mere former interaktionen mellem mennesker i de moderne byer. Fremtiden er imidlertid en anden og mere usikker historie. Vi kan antage, at værdier vil skifte, men vi ved meget lidt om, hvordan dette vil påvirke udviklingen og omstillingsretningen. Den kollektive politiske handlekraft kan på samme vis antages at blive udfordret, men hvordan og hvor meget ved vi ikke. Vi kan antage, at fremtiden også vil byde på store teknologiske forandringer, men på hvilke områder og hvordan det vil påvirke os, er også usikkert. Usikkerhederne er således mange og store. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan fremtiden for danske byer og den grønne omstilling kan udfolde sig over de næste 35 år. I projekt DK2050 skal vi udvikle scenarier, som beskriver mulige udviklingsretninger, der gør det muligt at identificere, hvordan de danske byer og Danmark vil se ud i lyset af den grønne omstilling med reducering af CO2udledningen frem mod 2050.
Det gennemgående spørgsmål for scenarieprocessen har således været: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Formålet med at udvikle scenarier er ikke at levere ét nøjagtigt billede af fremtiden men at stimulere til refleksioner og eftertanke omkring hvad, der kan være de centrale elementer og variable i udviklingen, som kan påvirke og forme denne fremtid. Scenarieudviklingsprocessens formål er at motivere os til at udvide vores tænkning om nogle af de forhold, der påvirker byerne, samfundet og den grønne omstilling i bredere forstand. Målet er at fremme en livlig, inspirerende og frugtbar diskussion om alt det mulige og udfordrende, som kan forme fremtiden for byerne og samfundets grønne omstilling over de næste 35 år. Gennem diskussioner på heldags-camps og workshops med deltagelse af mere end 150 repræsentanter fra mindre og større danske byer, regioner, ministerier og private fonde og virksomheder, og gennem indhentning af international viden og inspiration og dybdeanalyser af tendenser, er fire mulige scenarier blevet destilleret. De repræsenterer forskellige udviklingsretninger for de danske byer og det danske samfund i lyset af den grønne omstilling. Alle fire scenarier identificerer muligheder og risici forbundet med den samfundsudvikling, som byerne skal operere i. Det drejer sig om transportsystemer og mobilitet, energi og miljø, erhvervsliv og vækst såvel som borgernes liv i byen.
13
Det er det, som giver scenarieudviklingsprocessen værdi. Scenarierne skal gøre det muligt for byerne at planlægge deres grønne omstilling med udgangspunkt i realistiske men også udfordrende forestillinger omkring muligheder og trusler i fremtiden. Strategier for fremtiden er kun stærke, såfremt de kan håndtere og forstå de væsentlige usikkerheder, som kan påvirke udviklingen.
Byerne som økonomiske vækstmotorer Verdens byer har indtaget en stadig mere central rolle i den globale økonomi. Utallige analyser viser, at byer er vigtige for økonomisk vækst, fordi de tilbyder gode rammer for udvikling ved at fungere som mødesteder for mennesker, virksomheder og økonomisk aktivitet1. Urbaniseringen og fremkomsten af megametropoler har ført til, at over 50% af verdens befolkning i dag lever i byer. Samtidig er byerne de væsentligste drivere af væksten, og det er estimeret, at 80% af verdens BNP skabes i byer og hele 50% i de 380 største byer i den vestlige del af verden. Dette er også tilfældet i Danmark, hvor storbyregionerne har domineret den økonomiske vækst og jobskabelsen gennem de seneste årtier2, mens små og mellemstore byer uden for disse vækstområder har kæmpet med stagnation eller faldende beskæftigelse3.
1. Se f.eks. Van den Berg & Van Winden. (2004). Cities in the knowledge economy. Report to the Ministry of the Interior and Kingdom Relations; OECD. (2001). Cities and Regions in the New Learning Economy; OECD. (2006). Competitive Cities in the Global Economy. 2. Hansen, H. K. & Winther, L. (2010a) The spatial division of talent in city regions: location dynamics of business services in Copenhagen, Tijdschrift voor Economische en Sociale Geografie, 101: 55-72.
14
Samtidig er konkurrencen om at tiltrække økonomisk aktivitet til byerne i form af investeringer, virksomheder, arbejdskraft, turister og nye borgere intensiveret i takt med, at staten har overført dele af ansvaret for den kommunale og regionale udvikling til byerne selv. Det fordrer nye strukturer for konkurrence, samspil og udvikling, når byerne i højere grad selv skal varetage den økonomiske og sociale udvikling4.
Byernes grønne omstilling En velfungerende by er samtidig en by, som formår at tilpasse sig muligheder og udfordringer i den globale videnøkonomi, og hvis præstation bygger på vedvarende konkurrencefordele. Dette betyder, at byers vækststrategier skal være langsigtede og tage højde for udviklingen i den globale videnøkonomi. Det er veldokumenteret, at menneskets nuværende levevis ikke er bæredygtigt i forhold til det pres, det sætter på klodens ressourcer (se mere herom i kapitel 5). Den presserende problemstilling, kombineret med byernes stigende autonomi, kan ses som en unik mulighed for byerne til at gå forrest og skabe fremtidens grønne by. Byerne som en stigende magtfaktor ses blandt andet ved dannelsen af bysamarbejdet C40.
3. Andersen & Winther, 2010; Hansen, H.K. & Winther, L. (2012a) The Urban Turn: Cities, talent and knowledge in Denmark. Aarhus: Aarhus University Press. 4. Andersen, H.T., Samson, J. & Winther, L. (2010) Kunsten at sælge et sted – stedsidentitet og branding, Samfundsøkonomen, december 2010(6): 28-32. 5. Andersen, H.T. & Winther, L. (2010) Crisis in the Resurgent City? The Rise of Copenhagen, International Journal of Urban and Regional Re-search, 34(3): 693-700.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Udfordringen er til at tage og føle på. Der er mange parametre på spil, og mens byerne kan øve indflydelse på nogle, er andre mindre påvirkelige. Men byerne har utvivlsomt en historisk åbning til at tage udfordringen op og strategisk reformere byerne inden for både infrastruktur, erhvervsmiljø og herlighedsværdier til borgerne. Her spiller de politiske beslutninger og udmøntningen af disse en væsentlig rolle, da omstillingen mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler forudsætter offentlig regulering. Grundlæggende fordi ”markedet” ikke af sig selv er i stand til at prissætte værdien af holdbare klimaforandringer, øget forsyningssikkerhed osv.
For at realisere en sådan strategi, kræver det modige, langsigtede politiske beslutninger for byerne. Modige, fordi de på nogle områder gør op med traditionelle tilgange og metoder. Langsigtede, fordi omstillingen er langsigtet og permanent. Det er netop denne grønne, langsigtede vækststrategi og omstilling, som de udviklede scenarier i dette projekt skal være med til at understøtte.
Den grønne omstilling kan her være nøglen til, at byerne kan skabe nye arbejdspladser, når der investeres i ny infrastruktur samt til understøttelse af nye konkurrencedygtige industrier. Eksempelvis har den tyske regering estimeret, at de globale greentechmarkeder står til at blive mere end fordoblet til 4.400 milliarder euro i 2025. En grøn omstilling har mange positive aspekter for byerne. Ud over en grøn energiforsyning indbefatter det blandt andet også tiltrækning af nye vidensintensive industrier, renere luft, grønne arealer og andre herlighedsværdier.
15
2
2. Scenariemetoden bag DK2050 ”Scenarier er minder fra fremtiden” - David Ingvar Neurofysiologen David Ingvar mente, at så snart vi tænkte os ind i en fremtidig verden, skabtes hukommelsesspor i hjernen. Så hvis den tænkte fremtid opstod, ville vi kunne ”huske” den, som om vi tidligere havde oplevet den i virkeligheden, præcis på samme måde som med virkelige hændelser. Scenarier fungerer netop sådan: De skaber forestillinger om fremtidige hændelser ved, at vi ”mindes” dem. Når de indtræffer, forstår vi, hvad der kræves af os, og vi kan handle hensigtsmæssigt. Dermed bliver scenarier et fundamentalt værktøj for strategiudvikling og den strategiske dialog
2.1 SCENARIEUDVIKLING SOM METODE Formålet med scenarier er ikke at forudsige fremtiden men at udforske mulige udviklinger for at hjælpe beslutningstagere i planlægningen af, hvad der i dag kan forekomme ”utænkeligt”. Fremtidsscenarier handler om at identificere tilstedeværende udviklinger og finde ud af, hvad de betyder for vores samfund. Scenarierne er en vigtig del af fundamentet for diskussioner og nytænkning i det moderne samfund. Scenarier giver dermed mulighed for at flytte strategiske diskussioner væk fra et umiddelbart og nutidigt fokus, til en mere fjern fremtid og et fokus på de større perspektiver. Scenarierne i DK2050 udgør forskellige fortællinger om fremtider, som kan ske, og som på en tankevækkende måde kaster nyt lys på de strategiske beslutninger, vi står overfor. Hvert scenarie spænder et mulighedsrum ud for hvad, der kan ske, og scenarierne er gode, hvis de provokerer læseren til at tænke frugbart og nyt om de udfordringer, som man skal tage stilling til i den nære fremtid. Her
tilbyder scenarierne et fælles sprog og et fælles grundlag for en diskussion af fremtidens muligheder og udfordringer. For at muliggøre den grønne omstilling af det danske samfund, har flere eksperter peget på nødvendigheden af langsigtede strategier, (i.e. Klimakommisionen, 2011). Det gør scenarier til en velvalgt metode, som bidrager med viden til beslutningstagernes strategiske arbejde, når vi ser nærmere på byernes og Danmarks grønne omstilling. De fire scenarier i denne publikation udgør forskellige portrætter af en sandsynlig, fremtidig verden. Scenarierne er et oplæg til diskussion, og samtidig er det op til den enkelte læser eller organisation at afgøre hvilket scenarie, der findes som et attraktivt fremtidigt Danmark at leve i. Scenarierne er ikke skrevet med udgangspunkt i et lave ”gode” og ”mindre gode” scenarierer for Danmarks fremtid. Det afhænger af ens præferencer.
2.2 TRENDS OG USIKKERHEDER Vi inddeler verden i tre dele; omverden, nærverden og indverden, som illustreret i figur 2.1. De forandringer – trends og usikkerheder – som er de vigtigste, findes i omverdenen. Det handler om langsigtede forandringer, som vi ikke kan påvirke, men som vi er nødt til at forholde os til. Nogle af disse kan vurderes som sikre i den forstand, at vi med stor sikkerhed kan sige, hvordan de kommer til at udvikle sig frem til år 2050. Eksempler på dette er jordens befolkningsfremskrivning, klimaforandringer m.m. Disse ”sikre” udviklinger kalder vi for ”trends”. Andre forandringer i omverdenen er meget sværere at forudsige. Disse forandringer vurderes frem mod 2050 at være meget usikre.
17
Det handler eksempelvis om menneskers værdier, politisk indretning, industriers udvikling mm. Disse forandringer kalder vi for ”usikkerheder”, hvoraf nogle af dem er af stor strategisk betydning og vurderes at være ”strategiske usikkerheder”. Scenarierne, billederne af fremtiden, udgøres således af en kombination af trends og usikkerheder. De sikre trends betragtes som sikre frem mod 2050. De udgør fundamentet for en fremtidig udvikling. Eksempelvis udgør et varmere klima en sikker trend, hvorfor denne trend vil være gennemgående i alle scenarier. Der kan være forskel i detaljerne omkring hvor meget varmere et klima, det enkelte scenarie præsenterer. Usikkerhederne kan derimod udvikles helt forskelligt i forskellige scenarier. De valgte strategiske usikkerheder udgør fundamentet for scenarierne. Øvrige usikkerheder kan udvikle sig i forskellige retninger afhængigt af, hvordan de relaterer til de strategiske usikkerheder.
2.3 STRATEGISKE USIKKERHEDER Vi har i dette projekt baseret scenarierne på en ”traditionel” metode, som indebærer at søge de vigtigste faktorer, der kan påvirke vores problem og ud af de faktorer, identificeres der to særligt vigtige ”strategiske usikkerheder”, som vi har baseret vores scenarie-matrix på. Metoden er beskrevet i litteraturen, se eksempelvis Heijden (1996) eller Lindgren & Bandhold (2009). De strategiske usikkerheder er grundlaget for scenarierne – de udformer og styrer, hvordan vi tolker mulige udviklinger mod fremtiden. Udfordringen i denne scenariemetodik er at finde frem til de mest velegnede strategiske usikkerheder. Disse skal være af stor, strategisk betydning for problemstillingen, og de skal være reelle usikkerheder. Desuden skal de strategiske usikkerheder være uafhænginge af hinanden. Naturligvis kan der findes flere forskellige strategiske usikkerheder, og vi har valgt dem, som scenarieteamet vurderer som værende af størst vigtighed.
FIGUR 2.1
Omverden – nærverden – indverden Kilde: Kairos Future 2014
Medier Regler
Økologi, miljø & sundhed
Behov
18
Økonomi & Marked
Nærverden
EU
Samarbejdspartnere
Indverden Egen organisation og spørgsmål Regering og Folketing
Politik
Borgere
Distribution
Substitut Teknik & videnskab
Omverden
Institutioner (struktur)
Leverandører Virksomheder
Myndigheder
Social & livsstile
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
De valgte strategiske usikkerheder præsenteres i akser i et ”scenariekryds”, hvor yderpunkterne på akserne udgør de ekstreme mulighedsudfald af de respektive usikkerheder. Hvert scenarie består derfor af kombinationen af to ekstreme udfald, som reflekteret i figuren neden for.
2.5 INTERAKTIVT, ITERATIVT, KVALITATIVT Scenarieprocessen i dette projekt bygger på interaktioner og deltagelse. Ved at invitere og involvere folk fra flere af Danmarks kommuner, regioner og ministerier, har vi skabt et bredt grundlag for studiet af fremtiden og til at forstå, hvad der virkelig påvirker problemet.
FIGUR 2.2
Scenariekryds
Usikkerhed Y Udfald Y1
Usikkerhed X Udfald X2
Scenarie Scenarie B A
Usikkerhed X Udfald X1
Scenarie Scenarie C D Usikkerhed Y Udfald Y2 Kilde: DAMVAD og Kairos Future 2014
Grundlaget for scenarie A i figuren udgøres således af, at X1 og Y1 sker samtidigt, mens scenarie B baseres på det kombinerede udfald af X2 og Y1. Tilsvarende opnås scenarie C og D.
2.4 PROBLEMSTILLINGEN Projektets hovedspørgsmål, som har været styrende for at søge trends, usikkerheder og andre faktorer, er: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Spørgsmålet anvendes som en rød tråd gennem hele projektet.
Scenarierne er hovedsageligt kvalitative, men for at styrke historien, har vi tilføjet kvantitative data, der indikerer de tænkte niveauer ved forskellige fremtidige årstal. Selv om en del af disse data er prognoser, benyttes de her som illustrationer til de respektive scenarier. Scenariet i sig selv er ingen prognose. Ud over dette har vi et solidt fakta- og datamateriale, som viser positionerne frem til 2014.
Processen Gennem ”trendspotting” ved Camp 0 søgte deltagere fra flere danske kommuner, regioner og ministerier efter tendenser og faktorer i omverdenen. I scenarieteamet, der er en mindre analysegruppe, er dette materiale blevet samlet og analyseret. Scenarieteamet identificerede to strategiske usikkerheder (se afsnit 5.7), og udviklede herudfra en matrix med fire scenarier (se afsnit 6). Vores analyser og input fra deltagerne ved Camp 1 har bidraget til at skabe en liste af kriterier, som beskriver de afgørende funktioner og skillelinjer for hvert scenarie (se afsnit 8). Hvert scenarie baseres på indholdet i denne kriterieliste. Til dette har vi søgt statistik og data for forskellige områder såsom transport, energi, miljø m.m.
19
2.6 SCENARIERNES AFGRÆNSNING
Fem temaer der påvirker byernes grønne fremtid En lang række faktorer spiller en rolle for den grønne omstilling i byerne. Det være sig alt fra nye teknologier, ændret forbrugeradfærd over til offentlig regulering af ressourcer med videre. Spektret er bredt. Når vi ser frem mod Danmark i 2050, er det derfor også usandsynligt at inddrage alle de faktorer, som påvirker byernes udvikling. Derimod er det muligt at fokusere på udvalgte faktorer, som er af kritisk betydning for vores omstilling til et grønt samfund, hvilket er formålet med denne scenariepublikation. Derfor har vi fokuseret på fem temaer, som har grundlæggende betydning for byernes grønne omstilling, og som vil være gennemgående for strukturen i rapporten. Disse temaer vil således danne rammen om præsentationen af hvert af de fire scenarier. De fem temaer udgør: • Borgere og samfund • Energi og klima • Miljø • Erhverv og økonomi • Transport og mobilitet
Valget af temaer bygger delvist på de input, der er kommet fra de medvirkende partnere i projektet i forbindelse med afholdelse af camps og workshops, samt på baggrund af gennemgang af national og international litteratur på området (se litteraturliste). For at konkretisere temaerne beskrives i det følgende kort hvilke kriterer, der primært tages udgangspunkt i for hvert tema.
Borgere og samfund Grøn livsstil og præferencer Vores fremtidige (grønne) adfærd har stor betydning for byernes indretning. Vores livsstil og præferencer kan for størstedelen af befolkningen blive et markant fokus, eller det kan blive skubbet i baggrund af andre præferencer. Byggeri inden for bolig og erhverv Bygninger er langsigtede investeringer, som står i mange år og har stor indflydelse på vores energiforbrug. Omfattende renovering af eksisterende bygningsmasse og opføring af nye bygninger har derfor langstrakte konsekvenser for, hvorvidt vores byer bliver energieffektive, og hvordan de tager sig ud æstetisk.
FIGUR 2.3
Projektets forløb
Camp 0
Tendenser identificeres
20
Dataindsamling, interview, scenarieskitser
Camp 1
Borgmester debat
Bearbejdninger Analyse & Rapport
Camp 2 ekspert input
Bearbejdninger analyse & rapport
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Energi og klima
Trafik og mobilitet
Energiforsyning For at foretage en grøn omstilling af byerne frem mod 2050 skal der ske markante ændringer i vores energiforsyning. Energiforsyningen kan være struktureret i et spektrum fra centrale storskala-løsninger til fragmenterede løsninger.
Kollektiv vs individuel Vores transportsystemer har stor indflydelse på borgernes mobilitet og dermed også på arbejdsmarked og bosætning.
Vedvarende energi Andelen af vedvarende energi i vores energiforsyning er naturligvis et afgørende parameter for, om byernes grønne omstilling lykkes frem mod 2050.
Tværnational vs regional/lokal Det har stor betydning, om infrastrukturen planlægges med tværnationale løsninger eller mere regionalt og lokalt.
Bytypologier
Miljø
De danske byer har forskellige forudsætninger for deres udvikling frem mod 2050. Derfor er det centralt, at der differentieres mellem forskellige typer af byer, når vi ser fremad.
Affald/ressourcer Vores evne til at udnytte affald og genanvende vores ressourcer er centralt i en verden med en voksende befolkning og begrænsede ressourcer. Byerne spiller her en vigtig rolle, da størstedelen af befolkningen vil bo i byer i 2050.
Der findes ingen harmoniseret definition af en by, der er udarbejdet en del analyser de seneste år ,nationalt og internationalt, med fokus på, hvad der karakteriserer en by eller et byområde/byregion, som vi hellere vil kalde det her.
Erhverv og økonomi Erhvervsstruktur Erhvervslivet spiller en væsentlig rolle for den grønne omstilling, da det er her, de væsentligste andele af CO2-udledningen ligger. Erhvervslokalisering Lokalisering af erhvervslivet er tæt knyttet til lokalisering af arbejdsstyrken. Grøn økonomi Omstillingen til en økonomi, der er drevet af grønne services og produkter, er fundamentalt for, at en grøn omstilling kan blive en realitet. Byerne kan påvirke dette på mange parametre, eksempelvis gennem indkøbspolitik og regulering.
I forbindelse med The City Regions Project fra 2011, udarbejdet af DAMVAD, blev en byregion defineret som det samlede byområde, der udgøres af en centerkommune, og det opland som grænser op til byen. Der opereres i analysen med begrebet funktionelle byregioner, fordi de, i modsætning til administrative kommunegrænser, tegner et mere præcist billede af en by. Det er i den funktionelle byregion, der skabes vækst. Administrative grænser mister i den kontekst betydning. OECD har arbejdet med at udvikle en generel definition og opgørelsesmetode af byregioner. OECD betragter to byer som sammenhængende, hvis mere end 15% af befolkningen i den ene by pendler til arbejde i den anden by, herunder at oplandsbyer er tilknyttet centerbyen.
21
Små byregioner er her byområder med mindre end 200.000 indbyggere. En stor del af de danske byområder falder således uden for OECD’s definition. Danske byregioner kan også afgrænses i forhold til pendlingstid til og fra hovedbyen. Her vil man kunne tale om en byregion defineret af op til én times pendlingstid. Landsplanredegørelserne har ofte benyttet pendlingstid som en central faktor i den fysiske planlægning. Opgørelse af pendlingsstrømme har blandt andet været medvirkende til det, som vi i dag omtaler som det østjyske bybånd. The Network of European Metropolitan Regions and Areas (METREX) har opstillet følgende kendetegn for byregioner: •
Stor koncentration af arbejdskraft, virksomheder og institutioner
Analysens konklusion er, at decentralisering og spredning, sammenholdt med en stærk gruppe af større byer i et land, kan medvirke til at skabe stærk økonomisk vækst. Det betyder, at der skal være en balance mellem investering i hovedstæder og et lands større byer, og at der skal være en mulighed for at koble mere perifere områder op på en positiv udvikling, for at hele landet får mulighed for at bidrage til den økonomiske vækst. I OECD’s publikation ”Redefining “urban”: A New Way to Measure Metropolitan Areas”, er der kun blevet plads til København, Aarhus, Aalborg og Odense som såkaldte danske økonomiske funktionelle byregioner, der er karakteriseret ved at have en tæt befolket bykerne og tilhørende oplande (hinterlands) hvor arbejdsmarkedet er stærkt integreret med bykernen. OECD skelner mellem fire størrelseskategorier.
• Koncentration af videnintensive virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner
1.
Små byregioner: Mellem 50.000 og 200.000 indbyggere
•
Netværk og klynger mellem specialiserede virksomheder
2.
Mellemstore byregioner: Mellem 200.000 og 500.000 indbyggere
•
Voksende kritisk masse der driver jobmuligheder, faglig og social inklusion samt højere levestandard
3.
Metropol-regioner: Mellem 500.000 og 1,5 mio. indbyggere
•
Investering i bløde lokaliseringsforhold som kultur og livskvalitet
4. Store metropol-regioner: Med over 1,5 mio. indbyggere
I England har man et veludviklet fokus på sådanne funktionelle byregioner og herunder deres samspil med oplandet. I 2012 lavede Centre for Cities en kortlægning af 31 hovedstæder og 124 andre storbyer i Europa for at kunne vise betydningen af byer.
22
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Vi har udfra ovenstående, og med respekt for en dansk kontekst og geografi, valgt at arbejde med tre typer af danske byområder, som størstedelen af de danske byer kan kategoriseres inden for:
Storbyregionen Indbefatter: Hovedstaden (inkl. Høje Taastrup), Aarhus, Odense og Aalborg Er funktionelle byregioner, der er karakteriseret ved at have en tæt befolket bykerne og tilhørende oplande, hvor arbejdsmarkedet er stærkt integreret med bykernen. Storbyregioner er desuden karakteriseret ved at have stor diversitet og internationale koblinger.
Mellemstore byregioner/ købstæder Indbefatter: Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Kalundborg, Ringkjøbing-Skjern Er små byregioner med ca. 50.000-200.000 indbyggere. Disse omtales også ofte som second-tier byer.
Små byområder Små danske byer med under 50.000 indbyggere. I scenarierne vil disse tre bytyper blive anvendt for at afspejle de danske byer bedst muligt. For hver bytype forholder vi os i hvert scenarie til graden af vækst, grøn omstillingsambition og geografisk rolle (betydning i geografien).
23
3
3. Danmark før og nu – udgangspunktet for fremtiden Hvordan står det til med samfundets og erhvervslivets grønne omstilling, og hvordan har udviklingen været frem til i dag? Det er vigtigt at vide for at forstå udgangspunktet for scenarierne for fremtidens byudvikling og grønne omstilling i Danmark. I det følgende beskrives dette udgangspunkt for fremtiden ved først at skitsere de væsentligste forandringer i samfundet, som siden 1960’erne har haft med betydning for vore dages samfund og mulighedsrum for grøn omstilling. Dernæst sættes tal på udviklingen inden for de fem hovedtemaer, der vurderes som essentielle for at forstå samfundets grønne omstilling, og som derfor også er gennemgående for scenarieanalysen, nemlig: 1) Borgere og samfund 2) Energi og klima 3) Miljø 4) Erhverv og økonomi 5) Transport og mobilitet
Udgangspunktet for fremtiden Hvilket udgangspunkt giver det så for fremtiden? Hvor står vi i dag med den udvikling, der er foregået indtil nu? Med respekt for at der skrives store bøger om nutidens samfund, at man skal være varsom med at kommentere på nutidens førte politik, og at dette først og fremmest er et scenarieprojekt, vil vi kun ganske kort skitsere, hvor vi mener nutidens samfund og grønne omstilling befinder sig overordnet og i forhold til de to akser, som definerer scenarierne. Læseren kan så med dette danne sig sit eget indtryk og læse de følgende scenariebeskrivelser i dette billede.
De historiske begivenheder, handlinger og reformer giver et billede af Danmark som et land, hvor der opereres med ofte meget ambitiøse mål og planer kombineret med en mere liberal bottom-up tilgang til, hvordan målene skal nås. Danske politkere har en historisk evne til at beslutte store reformer og tiltag af betydning for byudviklingen og den grønne omstilling uanset, om det handler om infrastruktur, energisystemer, uddannelsesreformer, erhvervsinitiativer m.v. Den historiske evne til at understøtte grøn teknologisk udviklig har generelt også været høj i Danmark gennem de seneste årtier. I flere af vore nabolande, som er præget af større beslutningstræghed, beundres denne kollektive evne til at træffe større beslutninger. Der er dog i Danmark historisk også en del eksempler på, at selv store beslutninger henover midten af det politiske spektrum, ændres, når der kommer en ny regering, og at beslutsomheden først rigtig har kraft, når der for alvor er en negativ udvikling eller krise, der kræver handling. Dansk økonomi er dog også, i modsætning til vore nabolande, karakteriseret af mere kraftige op- og nedadgående vækstkurver, eller kriser og opture om man vil. Ligeledes er Danmark historisk også kendt for et vist oprør fra neden, som fx med den første store vindmølle bygget af Tvind og Christiania, som de mest kendte historiske ”Grøn Guerilla” initiativer. Af disse grunde placerer vi ”Danmark anno 2014” som vist på næste side.
25
Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi
Individuelle værdier og livsstile dominerer
GRØNNE NETVÆRK DK
hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
GRØN GUERILLA
2014
GRØN STAT
GRØNNE KOMPROMISSER
1960’erne: Moderne tider på vej
Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi
3.1 HISTORIEN OM DEN GRØNNE OMSTILLING I arbejdet med at analysere fremtidens forskellige udviklingsveje kan det være interessant at se tilbage på udviklingen, der er gået forud for det samfund, vi har i dag. Hvilke store begivenheder, reformer og samfundsændringer har været med til at forme vores tids løsninger og adfærd? Når man ser tilbage i tiden, opdager man, at 35 år, som er dette scenarieprojekts tidsregning, både er meget lang tid og meget kort tid. Det er lang tid set i lyset af de teknologiske forandringer og den globalisering m.v., som vi har oplevet de seneste 35 år og frem til i dag. Men det er kort tid, når man ser på de store politiske og institutionelle forhold, som præger samfundet. Når man ser på dem, opdager man at mange af de strukturer og institutioner som, former vores handlerum i dag, blev skabt for mere end 35 år siden. Nedenfor har vi kort skitseret de væsentligste forandringer i samfundet, som har betydning for vore dages samfund og muligheder for grøn omstilling. Vi starter i 60’erne.
26
üü Fortsat udbygning af Hovedstadsområdet og motorvejsudbygning på baggrund af fingerplanen fra 1947 üü Arbejderne flytter fra byerne til forstæderne üü Parcelhusets og forstadslivets indtog üü Markant øget erhvervsfrekvens (kvinderne) üü Den almene boligsektor skyder frem üü Landsplanlægning påbegyndes med Landsplanudvalg og Zoneplanen üü Territoriel opdeling af Nordsøen 1965 üü Eneretsbevilling gives til efterforskning og udvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund 1962 üü Der kommer bevidsthed om miljø spørgsmålet på grund af Rachel Carsons bog ”Det tavse forår” fra 1962.
1970’erne: Det moderne samfund skabes üü Danmark etablerer verdens første miljøministerium (1971) üü Første internationale klimakonference (Stockholm 1972) üü Andelsboligen bliver populær, da lejere får mulighed for at købe deres ejendom og organisere et boligsocialt fællesskab üü Beslutning om elektrificering af DSB’s hovedstrækninger üü Arealplanlægning og interessekonflikter mellem by og land påvises i landsplanlægningen üü Perspektivplan 1 og 2 om den offentlige sektors udvikling üü Energikriser i 1973 og 1978 giver ny dagsorden üü Fra fuld beskæftigelse til høj ledighed på få år skaber nye og voksende sociale problemer i storbyer üü København og andre byer må optage lån i udlandet üü Privat byggeri stagnerer – væsentligste
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
byggeri er det sociale boligbyggeri üü Første samlede energiplan i Danmark (1976) üü Varmeforsyningsloven og tilslutningspligt (1979) üü Beslutning om naturgasnettet (1979) üü Kommunalreformen – 275 nye kommuner og 14 amter üü Sidste sporvogn kører i København
1980’erne: Nye balancer findes üü Støtte til byggeri af private andelsboliger i form af mindre tæt-lav bebyggelse üü Naturgasnettet indvies (1984) üü El-varme forbud i nybyggeri (1988) üü Beslutning om nej til atomkraft (1985) üü Brundtland-Kommissionens rapport (1987) – begrebet ”bæredygtig udvikling” kommer til üü ”Energi 2000”-planen om reduktion af energiforbrug og udledning af CO2 üü Første danske elbil – ”ellerten” üü Beslutning om fast storebæltsforbindelse üü Opbruddet i Østeuropa üü Gigantiske underskud i København som følge af store sociale udgifter üü ”Hovedstaden – hvad vil vi med den? ” Rapport fra den, af Schlüterregeringen nedsatte Initiativgruppe om Hovedstadsregionen. Skaber alliance mellem Københavns Kommune og staten og starter en lang række beslutninger om offentlige investeringer i København (1989)
1990’erne: Provinsens storhedstid üü üü üü üü
Store byfornyelsesprojekter i større byer Genrejsning af København: Beslutning om statslige investeringer i Københavns lufthavne, Øresundsbro, kultur- og uddannelsesinstitutioner og Ørestad. Hele S-togsnettet er elektrificeret Regler om landsplanlægning indføres
üü International klimafoncerence i Rio de Janeiro (1992) üü Kyoto-aftalen og ”Agenda 21” üü El-varmeforbud i eksisterende byggeri (1994) üü Kraftig udbygning af vindenergien i Danmark üü Politisk aftale om udbygning af kraftvarme, naturgas, biomasse med videre. üü Miljø og Samfund – første status over miljøtilstanden i Danmark üü Det store H fuldendt med åbningen af Storebæltsforbindelsen (1997/1998) üü Beslutning om Metro i København üü Internet og email udbredes
00’erne: Tiltagende ubalancer üü Decentral kraftvarme rammevilkår forbedres (2002) üü Nye klimastrategier i 2000 og 2003 üü Regering stopper kvoteordning üü Dansk kvoteordning for CO2 afløses af europæisk i 2005 üü Bosætningsmønstrene udtynder perifere landområder üü Spredt byvækst omkring landets største byer üü Boligprisboble springer üü Økonomisk optur og nedtur med krise üü Elektrificering af hovednettet opgives, og der satses på dieseldrift, og IC4 tog købes üü Strukturreformen medfører 94 nye kommuner og 5 regioner üü Landsplanlægningen styrkes væsentligt med strukturreformen üü Landsplandirektiv: ”Fingerplan 2007” üü Det østjyske bybånd tager form üü Nordsøaftalen (2003) üü Beslutning om Femernforbindelse 2008 üü Beslutning om metro cityring 2008 üü Første A-bus i København (2002) üü Samarbejde mellem Better Place og DONG om introduktion af elbiler i Danmark
27
üü Lavpris flyselskaber erobrer store markedsandele üü Digitalisering benyttes til energioptimering üü Forsøg på global klimaaftale mislykkedes üü En visionær dansk energipolitik frem til 2025 formuleres (2007) üü Øget fokus på energieffektivitet i byggeriet, specielt isolering üü Universitetsreformen koncentrerer institutionerne i de større byer üü Etablering af Professionshøjskoler koncentrerer institutionerne i regionale centre üü Forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner üü Global finanskrise indledes efter Lehman Brothers’ konkurs (2008)
10’erne: Store byområder sætter tempo üü Fortsat økonomisk krise og slow recovery üü Søgning mod byerne intensiveres üü Ny byggepolitisk strategi üü Liberalisering af lukkeloven üü Internethandel vokser markant üü Togfonden DK – elektrificering og timemodel mellem de største byer üü Nationalparker udpeges üü El-bus i citycirkel i Købehavn üü Større forsøg med el-busser i København påbegyndes 2014 üü Bilerne er blevet markant mere energieffektive üü El/hybrid-biler har endnu ikke fået gennembrud üü EU bindende klimamål afventer globale aftaler üü Politisk aftale om energipolitikken frem til 2020
28
3.2 TAL PÅ UDVIKLINGEN – FØR, NU OG I FREMTIDEN I 2050 er vi, ifølge prognoserne, over 500.000 flere indbyggere i Danmark. Urbaniseringen har fået storbyerne til at vokse markant, og aldersfordelingen har flyttet sig opad. Hvis udviklingen fortsætter, pendler vi også mere. Men hvad er udgangspunktet for denne udvikling? I det følgende sættes tal på udviklingen frem til i dag, og der præsenteres prognoser for fremtidens udvikling inden for hovedtemaer, som tilsammen giver et talmæssigt udgangspunkt for at forstå Danmarks fremtidige grønne omstilling. 1) Borgere og samfund 2) Energi og klima 3) Miljø 4) Erhverv og økonomi 5) Transport og mobilitet
Borgere og samfund I Danmark tæller vi i 2014 over 5,6 millioner danskere, hvilket er næsten en halv million flere end for 30 år siden. Denne tendens ventes at fortsætte, så vi runder 6 millioner danskere i 2036. Vi bliver flere danskere, men ser vi på befolkningstilvæksten globalt, er billedet endnu tydeligere. Globalt forventes det, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker, mod 6,1 milliarder i 2014. 75% af dem vil bo i urbane områder mod ”kun” 50% i dag. I et grønt omstillingsperspektiv sætter denne stigning store krav til, hvordan vi fremadrettet anvender jordens begrænsede ressourcer, og hvordan vil udvikler vores byer.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Stærk urbanisering I urbaniseringen af Danmark de sidste 30 år er befolkningstilvæksten især koncentreret omkring Østjylland og Hovedstadsområdet, mens Aalborg og Odense også har oplevet en markant tilvækst af borgere i perioden. Det ses af figur 3.1, hvor udviklingen er fordelt på på danmarkskortet. Urbaniseringen er en global trend, som forventes at fortsætte. Det sætter både de større byer under pres for at kunne modtage de mange nye borgere, mens områder, der affolkes, skal tage hånd om denne udvikling.
De store byers befolkningsudvikling Urbaniseringen, som særligt sker mod de større byer, er dog ikke en entydig størrelse. Ser vi lidt ud over Danmarks grænser og sammenligner den forventede befolkningsvækst i Danmarks to største byer med større byer tæt på Danmark, ses udsvingene i prognoserne tydeligt.
FIGUR 3.1
Befolkningsudviklingen i Danmark fra 1986 til 1999 (tv) og fra 1999 til 2012 (th)
Vi har i figur 3.2 sammenstillet den forventede befolkningsudvikling for Hovedstadsområdet, Østjylland, Hamborg, Stockholm, Oslo og Amsterdam. I indekseret form viser figuren, at der forventes markant befolkningstilvækst for Hovedstadsområdet, Stockholm og Oslo, mens Østjylland og Amsterdam også vil opleve en pæn befolkningstilvækst frem mod 2040. Derimod viser prognoserne kun meget begrænset befolkningsvækst for Hamborg.
Befolkningen bliver ældre Ud over væksten i antallet af mennesker og urbaniseringen er et andet vigtigt karaktertræk ved befolkningsudviklingen aldringen for gennemsnitsdanskeren. En dansker er i dag gennemsnitligt 40,7 år gammel. Det gennemsnit forventes at stige med omkring 2 år frem mod 2025 til 42,6 år og til 43,4 år i 2040. Dette lyder måske ikke af meget, men udviklingen vil først og fremmest ske ved, at mange flere bliver meget ældre, end de gør i dag. Det fremgår af figur 3.3. Kilde: DAMVAD 2014 på baggrund af Danmarks Statistik Note: Den gennemsnitlige befolkningsudvikling i første periode var 4 pct. og i anden periode på 5,1 pct.
29
FIGUR 3.2
Befolkningsudvikling i udvalgte byer 2015-2040, indeks 2015 = 100 Kilde: DAMVAD 2014 pba. Danmarks Statistik, Stockholm Låns Landsting, Stastistisk sentralbyrå (Norge), Planbureau voor de Leefomgeving (Holland)
FIGUR 3.3
Udvikling i aldersgrupper 1980-2040 Kilde: DAMVAD og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2013 Note: 0-17 og 65+ år aflæses på venstre akse, 18-64 år på højre akse
FIGUR 3.4
Udvikling i andelen af 20-64 årige i udvalgte byer, index 2014 = 100 Kilde: DAMVAD 2014 pba. Danmarks Statistik, Stockholm Låns Landsting, Stastistisk sentralbyrå (Norge), Planbureau voor de Leefomgeving (Holland) Note: Data for Hamborg er ikke tilgængelige
30
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Denne markante ændring i befolkningssammensætningen vil stille krav til, hvordan vi i velfærdsstaten tager højde for dette stigende antal ældre.
FIGUR 3.5
Fordelingen af Danmarks energiproduktion, 2012
Den aldrende befolkning er et træk, der går på tværs af byregionerne i og omkring Danmark, hvilket ses ved, at andelen af 20-64 årige forventes at falde frem mod 2040. Det ses af figur 3.4. Amsterdam er den byregion, hvor andelen af 20-64 årige forventes at falde mest, mens Østjylland er den region, hvor det laveste fald er forventet.
Energi og klima En af de største trusler mod den fortsatte udvikling af det menneskelige samfund er stigningen i drivhusgasser (herunder CO2) i atmosfæren. Produktion af energi baseret på fossile brændsler er en stor kilde til CO2udledninger, og derfor forsøger man i stigende grad at benytte vedvarende alternativer. Den danske regering har sat et mål om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Her gøres kort status på den danske energiproduktion.
Danmarks energiproduktion
Kilde: DAMVAD pba. Energistatistikken 2012 Note: Den samlede energiproduktion udgjorde i 2012 801.232 TJ
Stigende andel af vedvarende energiproduktion Energiforsyningens sammensætning har over tid ændret sig mod en større andel af vedvarende energi i Danmark. Produktionen af vindenergi er især steget kraftigt siden slutningen af 80’erne, hvilket ses af figuren nedenfor.
Fordelingen af Danmarks energiproduktion ses i figur 3.8, som viser, at over 15% af den danske energiproduktion er baseret på vedvarende energikilder, mens over 80 pct. af energiproduktionen er baseret på fossile brændstoffer i form af olie og naturgas.
31
FIGUR 3.6
Produktion af vedvarende energi i danmark 1980 – 2012 (PJ)
En yderligere udfordring er, at selv med individuel forsyning, kan der være brug for at trække på et kollektivt net i perioder, hvor den individuelle løsning ikke dækker tilstrækkeligt.
Miljø Det er veldokumenteret, at klodens befolkning samlet set udøver et pres på klodens ressourcer, som ikke er bæredygtigt. Vi tærer altså hurtigere på planetens ressourcer, end disse kan blive reproduceret. Derfor er det store spørgsmål i det 21. århundrede, hvordan vi kan bibeholde vores levestandard, inden for de ressourcer vores planet stiller til rådighed. Man kan sige, at der skal tages markante skridt i forhold til at nedbringe luftforurening og ressourceforbrug samt sikre den biologiske mangfoldighed, hvis vi i fremtiden stadig skal kunne trække på jordens ressourcer.
Det globale aftryk er stigende Kilde: Energistatistikken 2012
Økonomiske overvejelser om energi Kollektiv energiforsyning er en fordel, når boliger eller erhverv ligger tæt. I Danmark har man i tæt-bebyggede områder opbygget en forsyning, der baseres på kollektivitet. Dette kan ses som en slags lock-in investering, og det vil derfor, alt andet lige, være forbundet med ekstra omkostninger og tab, hvis forsyningen i fremtiden skal være mere individuelt baseret. Der vil være nogle, der først investerer i individuel forsyning, hvilket vil øge de faste omkostninger for de resterende tilknyttet kollektiv forsyning. Det vil skabe incitament for flere til at overgå til individuel forsyning, der så igen øger de faste udgifter for de tilbageværende, indtil der ikke længere er nogen, der er tilknyttet den kollektive forsyning.
32
Populært sagt bruger vi i dag, hvad der svarer til 1½ planet5 om året, i forhold til de ressourcer vi anvender, og affaldet vi producerer. Med andre ord tager det Jorden et år og seks måneder at regenerere, hvad jordens befolkning bruger på ét år. I 1961 var dette 0,7 planet, og ses der frem mod 2050, i en business-as-usual fremskrivning, forventes det, at vi anvender, hvad der svarer til tre gan-ge klodens ressourcer om året.
Det danske aftryk er markant Hvor energiproduktion fortæller én side af historien, fortæller vores forbrug den anden side. Det er opgjort, at hver dansker udleder ca. 19 ton CO2 årligt inkl. importeret forbrug. Hvis 5 Baseret på arbejde af National Footprint Accounts, der anvender et avanceret værktøj, der måler det økologiske ressourceforbrug sammen-holdt med den økologiske ressourcekapacitet. Målingerne er baseret på 6.000 datapunkter per land per år.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
eksempelvis 2 graders målsætningen skal nås, skal vi i 2050 reducere vores forbrug med 8095 pct, i forhold til forbruget i 1990. Hvis vi øger vores effektivitet, er der dog ikke nødvendigvis en direkte numerisk sammenhæng mellem forbrug og emissioner!
FIGUR 3.7
Det danske energiforbrug fordelt på anvendel-sesområde
I Danmark er meromkostningerne ved at have en fossilfri energiforsyning estimeret til 6-29 mia. årligt i 2050 (Energistyrelsen, 2014). Her vil over halvdelen af omkostningerne ligge i transportsektoren. I forhold til de scenarier, Energistyrelsen har stillet op på hhv. vind, biomasse, bio+ samt brint, vil den fossile løsning være billigst. Dette med en CO2-pris på 245 kr/t. Der vil dog være en række afledte gevinster ved at gå fra fossil til fossilfri, fx i form af reduceret udledning af kvælstof, SO2, NOX og partikler og forbedret biodiversitet. Desuden kan der også være afledte effekter ved at gå til fossilfri transport. Europas langsigtede scenarie hen mod et lavemissionssamfund i 2050 kan sammenlignes med Grønne Netværk scenariet, med ca. 80%. CO2-reduktion i forhold til 1990. Det forventes her, at overgangen til et lav-emissionssamfund vil booste Europas økonomi som følge af øget innovation og lav eller nul-emissionsenergi.
Kilde: Energistyrelsens energistatistik, 2012
FIGUR 3.8
Omkostninger ved forskellige scenarier
Dykkes der yderligere ned i det danske energiforbrug, kan det fordeles på hovedsektorer. Det viser, at transportsektoren står for størstedelen af energiforbruget, som i 2012 var på over 200 PJ, tæt efterfulgt af husholdningerne.
Økonomiske overvejelser om CO2neutralitet og fossilfrit samfund Omkostningerne ved omstilling til et CO2neutralt samfund afhænger i høj grad af udviklingen i, dels prisen på fossile brændsler, dels hvor hurtigt nye teknologier bliver markedsmodne og kommer ud på markedet. Derfor er der også et stort spænd mellem de laveste og højeste estimater omkring omkostninger.
Kilde: Energistyrelsen (2014): Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050
33
EU vurderer, at der skal investeres ekstra € 270 mia. (1,5% af GDP) årligt, i gennemsnit, i de næste fire årtier for at nå den målsætning. EU vurderer endvidere, at det vil skabe op til 1,5 mio. ekstra jobs allerede i 2020, hvis nationale regeringer bruger indtægter fra CO2beskatning og auktionering af CO2-kvoter til investeringer i sektoren. Hvis mere energi blev produceret vedvarende og lokalt i EU, vil det gøre EU mindre afhænigig af bl.a. import af olie og herved også øge forsyningssikkerhed. Noget der for øjeblikket er stort fokus på. Planen vurderer, at EU gennemsnitligt kan spare € 175-320 mia. årligt i brændstofudgifter over de næste ca. 40 år. Også når det kommer til renere luft, vil der være store besparelsesmuligheder for EU: Med større udbredelse og brug af renere teknologier og elbiler vil luftforureningen reduceres dramatisk i europæiske byer. Det vil føre til, at færre vil lide af fx astma, og færre ressourcer skal bruges på sundhedsvæsnet og til at kontrollere luftforurening. I 2050 kan EU spare op til €88 mia. årligt på de områder (EU: low carbon roadmap 2050 (2011))
For de scenarier der sigter mod en CO2reduktion, der er mere ambitiøs end i vores nabolande og /eller resten af Europa, kan det risikere at blive mere omkostningsfuldt, idet der i disse lande vil gælde andre forhold, som kan vanskeliggøre udviklingen herhjemme. For eksempel i forhold til at fastholde erhvervslivets konkurrenceevne og danske arbejdspladser, når vilkårene på kort sigt forværres i forhold til andre lande.
Erhverv og økonomi Den centrale udfordring ved den grønne omstilling er, at få den til at gå hånd i hånd med økonomisk vækst. Historisk har det ikke været muligt internationalt at nedbringe CO2-udledningen sideløbende med, at økonomien er vokset. I Danmark er vi dog lykkedes med at opnå denne afkobling jf. figur 3.9. Siden 1980 har energiintensiteten (energiforbrug pr. BNP) således været nedadgående. Globalt har det været noget sværere at få lavet en afkobling, da der er en stigende efterspørgsel i de økonomier, der
FIGUR 3.9
Udvikling i Danmarks energiforbrug, BNP og energiintensitet siden 1980
Kilde: Energistyrelsens energistatisitik 2012, Danmarks Statistik
34
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
er på udviklingsstadiet. Sammenholdt med den forventede globale befolkningstilvækst bliver det endnu sværere i de kommende år, da det vil påkræve et massivt energiforbrug, medmindre mere ressourceeffektive fremstillingsformer bliver normen, eller en grønnere energiprorduktion bliver virkelighed.
FIGUR 3.10
Transportmidlernes markedsandele, minutter pr. person, pr. dag.
Den grønne danske økonomi Vi har i Danmark en lang række virksomheder, der leverer ”grønne” produkter og services. De udgør fremtidens virksomheder, som er centrale for den grønne omstilling. Den grønne omsætning i Danmark var på over 250 mia. kr. i 2010, svarende til 9,2% af danske virksomheders samlede omsætning, og i 2010 blev der eksporteret grønne produkter for over 80 mia. kr. svarende til 10,4% af den samlede danske eksport og er således allerede i dag en vigtig del af den danske erhvervsstruktur. Den grønne produktion findes i næsten alle brancher, og omsætningen spænder over et bredt spektrum af varer fra solcelleanlæg, partikelfiltre og spildevandshåndtering til rådgivning inden for miljø og klima.
Transport og mobilitet
Kilde: DTU Transport, 2013
Mens udledningen er faldet for mange sektorer, er den for transporten steget 31% siden 1990, og er stadig stigende. Der ligger derfor en stor udfordring i at få vendt denne kurve, samtidig med at mobiliteten ikke forringes. Det er især centralt set i lyset af urbaniseringen, som giver markante udfordringer for mobiliteten i byerne.
Energiforbruget i transportsektoren udgør en tredjedel af Danmarks energiforbrug og dækkes hovedsageligt med fossilt brændstof. Samtidig udgør transport vores mobilitet og har stor påvirkning på både erhverv og privatpersoner. Omstillingen af vores transportsektor er derfor central for, både et grønnere samfund, og for vores mobilitet. Bilen er i dag danskernes foretrukne transportmiddel, som det ses af figur 3.10, hvor transportmidlernes respektive andele er opgjort.
35
4
4. Trends og strategiske usikkerheder 4.1 ARBEJDET MED TRENDS OG USIKKERHEDER I forbindelse med tre afholdte camps med deltagelse af op til 150 repræsentanter fra kommuner, regioner og statslige myndigheder samt fonde, organisationer og virksomheder er identificeret en række samfundsrelevante trends. Disse har været genstand for mere dybdegående analyse, test, nuancering og beskrivelse hos scenarieteamet, ligesom de har været genstand for diskussion med et ekspertpanel. På den baggrund er de identificerede trends blevet suppleret og justeret eller fravalgt. Resultatet er en liste med henholdsvis sikre trends, som påvirker alle scenarier på en lignende måde og en liste med usikkerheder, som har betydning for de specifikke udviklingsveje i hvert scenarie. Nedenfor redegøres for de vigtigste sikre trends og usikkerheder af betydning for scenarierne. At redegøre for alle de faktorer, der påvirker Danmarks byer og deres grønne omstilling frem mod 2050, er ikke muligt. Tendenserne er drevet af meget omfattende og langsigtede ændringer som globalisering, teknologiudvikling og demografiske ændringer.
4.2 TRENDS – SIKRE UDVIKLINGER Danmark internationaliseres Verdens magtbalance har efter al sandsynlighed ændret sig radikalt i 2050 med fremkomsten af en ny, global middelklasse. Goldman Sachs forudser, at Kinas BNP vil være dobbelt så stor som USAs i 2050. Det er i den tidligere ”3. verden”, at fremtidens forbrugere og efterspørgsel vil være, og alle lande og virksomheder vil konkurrere om at nå disse nye markeder. Dette skaber et
internationaliseringspres på Danmark og andre vestlige økonomier. Afhængigheden af vores omverden – særligt Asien – stiger i takt med at den internationale handel vokser, og økonomier integreres. Dertil kommer en parallel revolution inden for informationsteknologi, hvoraf vi kun har set begyndelsen. I dag har en tredjedel af verdens befolkning adgang til internet6, og andelen stiger hurtigt. Fortsætter det i samme tempo, vil hele verden være online i 2050. Informationsudvekslingen stiger og kommunikation over grænser effektiviseres hermed, hvilket yderligere peger frem mod, at landegrænsers betydning vil formindskes.7 Internationaliseringen gælder ikke mindst for virksomheder, der i stigende grad opererer i flere lande. Dette skaber et mere åbent arbejdsmarked, hvor Danmark i højere grad vil behøve ekspertise fra udlandet, og hvor danskere i større udstrækning kommer til at søge udenlands. Hoveddrivkræfter: Globalisering, teknologiudvikling, demografiske forandringer
Danmark urbaniseres For blot nogle år siden passerede vi for første gang punktet, hvor flere mennesker globalt boede i byer. FN forudser en kraftig urbanisering, især i mindre udviklede dele af verden frem mod 2050 , hvilket er tæt knyttet til fremvæksten af den nye globale middelklasse. Men selv i den vestlige verden mener FN, at urbaniseringen vil fortsætte. Dette har dog lidt andre årsager end eksempelvis Kina, hvor folk flytter fra et fattigt liv som bønder ind til byernes fabrikker. 6 6
http://www.internetworldstats.com/stats.htm http://esa.un.org/unup/pdf/WUP2011_Highlights.pdf
37
I vidensøkonomien er human kapital og kreativitet nøglen til innovation og dermed til vækst. For at være innovative, og dermed konkurrencedygtige, må virksomheder have samarbejde med vidensinstitutioner og adgang til veluddannet arbejdskraft, som oftest findes i storbyerne. Højtuddannede lokaliserer sig efter karrieremuligheder. Regioner omkring de større byer – regioner med stærke institutioner – besidder her en stor konkurrencefordel. De store byer har også større kritisk masse til at udnytte digitalisering og IT, opnå ressourceoptimering og blive smart-cities. Det tiltrækker de veluddannede, kreative og innovative virksomheder og de, som arbejder i virksomhederne.
Forsørgerbyrden øges med en højere andel af ældre og en mindre andel i den erhvervsaktive alder. Færre unge bliver nødt til at forsørge et stigende antal ældre, hvilket stiller krav til større effektivitet og muligvis en højere pensionsalder.
Hvordan urbaniseringen kommer til at se ud, er dog ikke indlysende. Faktorer som kan modvirke urbanisering er mindsket boligbyggeri, en mere decentraliseret produktion som følge af eksempelvis 3D-printning og succesfulde specialiseringer uden for de større byer. Selvom der forekommer eksempler på storbyer med meget store problemer (f.eks. Detroit), er de dog væsentligt færre end storbyerne, som vokser og trives. Hoveddrivkræfter: Teknologiudvikling, globalisering og demografiske forandringer
Erhvervslandskabet skrives om, når store mængder af information kan flyttes og bearbejdes på kort tid. Internettet, og de platforme vi dagligt bruger for at drage fordel af den digitale information, bliver det medium, som skabelsen af nye løsninger og tjenester udspringer af. Udviklingen fører til hypereffektive såkaldte ”smart cities”, hovedsageligt i større byer. Når alt bliver tilsluttet – internet of things – findes der ikke længere nogle grænser for, hvordan ”smart cities” eller virksomheder kan være eller se ud. Men det fører også til, at menneskelig integritet er truet, når alle kan spore data om alt.
Aldrende befolkning
Hoveddrivkræfter: Teknologiudvikling
Den danske befolkning bliver ældre ligesom befolkningerne i resten af den vestlige verden. Middellevetiden øges som følge af reduceret indvandring, lave fødselstal, bedre levevilkår og medicinske fremskridt. Andelen af befolkningen i alderen 65+ vil stige kraftigt i de kommende år i Danmark.
38
Hoveddrivkræfter: Demografiske forandringer
Digitalisering Digitaliseringen indebærer, at verden i stigende grad oversættes til digitale termer, og at vi lever en større del af vores liv, hvor digitale teknologier er allestedsnærværende. ”Alt som kan digitaliseres, vil blive digitaliseret” (Normann, R. 2001).
Klimaforandringer Klimaspørgsmål og verdens miljøproblemer er kommet mere i fokus de seneste årtier. Det videnskabelige samfund er enig i, at klimaændringerne sker som følge af menneskelig aktivitet. Den økonomiske produktion efterlader betydelige spor i form af emissioner, og jo mere konventionel vækst der er i verden, desto større bliver klimaaftrykket.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Med en øget temperatur stiger vandstanden gradvist ved kysterne, og der kommer kraftigere vinde og stormfloder. For at møde udfordringen med en øget global temperatur, vil det sandsynligvis kræve både mindre udslip af drivhusgasser, en økologisk holdbar produktion af mad, og at energi produceres på en bæredygtig måde. En grundlæggende forudsætning for at møde klimaudfordringen er derfor ikke mindst grøn teknologisk udvikling. Hoveddrivkræfter: Globalisering, demografiske forandringer
Grøn teknologisk udvikling Den teknologiske udvikling er en hjørnesten i den grønne omstilling for byerne. Samtidigt med at eksisterende teknologier udvikles og forbedres, sker der en nyskabende teknologisk udvikling, som kan påvirke den grønne omstilling stærkt. Radikale teknologiske udviklinger inden for energiteknologi vil frem mod 2050 påvirke, hvordan energi produceres og forbruges og har potentiale til radikalt at ændre måden, hvorpå vi anser energi som en ressource. Ny teknologi kan fx gøre energi til en ressource, der produceres helt lokalt, på fx individ- eller husstandsniveau. Sammen med smart gridteknologien kan huse være såvel forbrugere som producenter af energi. Der udvikles også nye grønne energiressourcer, der kan masseproduceres efter samme model som nutidens fossile brændstoffer og distribueres hvortil, det skal forbruges. Eksempler udgør her blandt andet store solenergianlæg. Hoveddrivkræfter: Globalisering, teknologiudvikling
Co-Creation Ændrede relationer mod det nære og det uformelle sammen med nye tekniske muligheder skaber co-creation. Det indebærer, at præferencer for at dele og have medejerskab øges. Ønsket om at samarbejde på tværs og dele viden og ressourcer bliver udbredt, f.eks. gennem crowd-funding, crowd-sourcing og collaborative consumption. Nye ”crowd”-løsninger drives stærkt frem af såvel økonomiske som miljø- og ressourcebesparende logikker. For den grønne omstilling kan crowd-innovation være noget, som både bidrager til udvikling og engagement i den bredere befolkning. Hoveddrivkræfter: Teknologiudvikling, globalisering I det følgende beskriver vi mere detaljeret de usikkerheder, som er kommet ud af scenarieprocessen.
4.3 USIKKERHEDER Kommer kollektive eller individuelle værdier til at dominere? Siden 1970’erne har de nordiske lande forandret sig fra at have kollektive og traditionelle værdier mod mere individuelle, postmoderne værdier (se fx World Values Survey). Det har også medført, at diversiteten er vokset, og at magtfordelingen i samfundet har forandret sig. Kvinderne har for eksempel fået mere magt og indflydelse, i såvel offentlige (politiske) sammenhænge, som i forretningslivet. I stedet for at gruppeidentiteter og traditioner sætter rammerne for mennesker, har individerne i stadig større udstrækning kunnet forme og organisere deres eget liv.
39
Det er muligt, at individualiseringen nu har nået et maksimum, og der kommer en kombination af kollektive-individuelle værdier, et slags ”Me-We society”, hvor man værner om egen frihed og selvbestemmelse men også forholder sig til det fælles gode. Såvel World Values Survey som Kairos Futures undersøgelser peger på, at vi kan være på vej mod en mere kollektiv fundering. I 2050-perspektivet er det usikkert, i hvilken grad kollektive eller individuelle værdier kommer til at dominere, men udfaldet har markante konsekvenser for den samfundsmæssige struktur.
Danskernes boligpræferencer? Hvad individer eller familier mener, er et godt liv, er ikke statisk. Det er stor forskel både på kulturer, sociale lag og over tid. Også boligpræferencer ændres og varierer. Særligt er der forskel på, om man vil bo centralt, nær job, kommunikation, kulturliv og andet, eller om god plads, smuk natur og vante, overskuelige omgivelser er vigtigere. Individernes boligpræferencer får en større og mere selvstændig betydning men hvilke præferencer, der i 2050-perspektivet dominerer boligefterspørgslen, er usikkert.
Politisk handlekraft eller paralyse? Politiske beslutninger lægger rammer for alle aktørers beslutninger, hvad enten det er regulering af markeder, beslutninger om offentlig beskatning og pengebrug eller vedtag om visioner/retninger for, hvordan samfundet bør udvikle sig de kommende år. Selv om der findes betydelig viden om behovet for at stoppe klimaskadelige udslip (specielt CO2) for at undgå vedvarende global opvarmning, er der ikke enighed om en egentlig globalt virkende forpligtende aftale om en reduktion af klimaskadelige udslip.
40
Manglen på en global aftale har imidlertid ikke forhindret mange lande og internationale myndigheder (EU) i selv at vedtage nationale forpligtelser. Det er imidlertid usikkert, hvor langt national politik virker. Det er også usikkert, om der over lang tid er vilje nok i mange lande til at påtage sig omkostninger, som andre ikke gør. Desuden kan andre faktorer, som geopolitisk ustabilitet (f.eks. Ukraine), få yderligere og mere vidtrækkende konsekvenser, så den politiske handlingskraft rettes mod andre områder, som prioriteres højere.
Tilstrækkelige eller knappe ressourcer? Verdens befolkning vokser og brugen af naturressourcer øges i takt med, at nye regioner skaber vækst og stræber efter øget velstand. Dette leder i højere grad til, at mange centrale ressourcer allerede i dag viser tydelige tegn på manglende adgang – eller at de er blevet markant dyrere at udvinde. Trods nye metoder som fracking er det ikke sikkert, at ressourcerne stiger. ”Peak oil is more relevant than ever” siger f.eks. Kjell Aleklett i et interview i European Energy Review8. Både de ideologiske og økonomiske incitamenter til at fremme en mere ressourceeffektiv produktion, energieffektivitet, bedre genanvendelse og smartere forbrug er derfor større end nogensinde. Disse incitamenter kan lede til, at knapheden på ressourcer faktisk bliver betydeligt mindre. Affald bliver fx en voksende ressource, hvilket betyder mindre forbrænding og mere genanvendelse.
8 Se http://www.europeanenergyreview.eu/site/pagina. php?id_mailing=509&id=4257
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Danmarks økonomiske forudsætninger? Det er svært at udtale sig med sikkerhed omkring den danske økonomis konkurrencekraft frem mod 2050. De seneste år ses en tendens til, at Danmarks økonomi vokser langsommere end andre landes økonomier. Vækstøkonomier er ikke længere kun verdens ”fabrikker” De konkurrerer allerede nu med videnøkonomier som Danmark og vil fortsætte med at gøre det i fremtiden. Hele den globale økonomi kan blive grundlæggende anderledes frem mod 2050. Asien går fra fabrik til udviklingslaboratorium, og store dele af Afrika kan komme til at kombinere tilgængeligheden af råstoffer med forarbejdningsvirksomheder. Mulighederne og truslerne for Danmark er flere, og udviklingen afhænger delvist af egne beslutninger. Dermed kan Danmarks økonomi i høj grad have gavn af de nye landes økonomiske udvikling i form af øgede eksportmuligheder, især for grønne virksomheder.
Flere eller færre grønne virksomheder og arbejdspladser i Danmark? Danske virksomheder er udsat for hård global konkurrence, og prisen på arbejdskraft er betydeligt højere i Danmark end i vækstøkonomierne. Dette sætter pres på industrien i dag og i fremtiden, selv inden for de grønne virksomheder. Samtidigt kan vi i dag se, at viden på det grønne område i Danmark skaber stadigt flere arbejdspladser med en voksende eksport af grønne løsninger til udlandet. Grønne virksomheder bliver mere produktive, og der er generelt flere faglærte i de grønne virksomheder end i andre virksomheder.
Usikkerheden handler her om, hvor langt den grønne omstilling gennemføres generelt i Danmark, og hvor hurtigt danske virksomheder drager nytte af denne udvikling. Virksomhederne kan drive udviklingen og samarbejde med den politiske udvikling. Ellers kan de sakke bagud og miste fordele.
4.4 STRATEGISKE USIKKERHEDER Scenarier baseres på usikkerheder. Vi ved ikke hvordan fremtiden kommer til at se ud, men vi kan skabe mulige fremtidsscenarier. Nogle af de seks usikkerheder, vi har beskrevet ovenfor, er afgørende for at beskrive mulighederne for grøn omstilling i Danmark frem til 2050. De to akser der angiver scenarierne, er fremkommet ved at kombinere de væsentligste og mest kritiske usikkerheder for byernes grønne omstilling.
Strategisk usikkerhed – en udvikling (ændring) i samfundet som er meget usikker, og som er af strategisk betydning for spørgsmålet
Fokus er på i hvilken grad, der er samspil mellem den grønne teknologiske udvikling og den politiske handlekraft og på, om samfundet præges af individuelle eller kollektive værdier og livsstil. Også udviklingen af samspillet mellem politik og teknik har en grundlæggende påvirkning på den grønne omstilling. Uden en stærk teknologiudvikling bliver det svært at sikre en grøn omstilling, ligesom det gør det uden politisk vilje og styring.. Men det handler ikke kun om teknologi eller politik, men om samspillet mellem de to. Her kan vi have
41
forhåbninger om udviklingen, men vi kan ikke vide hvordan det vil være – udviklingen er usikker. Disse to usikkerheder er uafhængige af hinanden. I det følgende dykker vi yderligere ned i de to strategiske usikkerheder.
Strategisk usikkerhed 1 – Dominerende værdier og livsstile i Danmark 2050 Hvad kendetegner menneskers livsstil? Hvilke er de dominerende værdimønstre? Skandinavien, inklusiv Danmark, har haft en stærk udvikling mod øget individualisering i de seneste årtier. Men dette er imidlertid ikke en udvikling, der kan tages for givet. Vi ser også flere tegn i retning af, at mere kollektive værdier bliver vigtigere, eksempelvis synes mange unge mennesker, at individualiseringen er gået for vidt (Global Youth, Kairos Future 2013). Vi kan derfor forestille os to udviklingsveje for de dominerende værdier og livsstile i Danmark i 2050: Enten forstærket individualisering eller en udvikling i retning af mere kollektive og delte (gensidige) værdier. Nedenfor er de overordnede linjer for et samfund med henholdsvis indidviduelle eller kollektive værdier i 2050, skitseret.
Individuelle værdier og livsstile – 2050 Mennesker er i 2050 blevet stadig mere individ-orienterede. De har en stærk vilje til at kunne påvirke deres egen hverdag og har derfor vanskeligt ved at overholde de fælles overordnede principper. Udvikling af samfundet sker nedefra – bottomup – hvor (nye) produkter og services tilpasses individuelle behov. Der er plads til stor mangfoldighed og diversitet i livsstil. Der er tolerance for forskellige typer adfærd men også for social ulighed.
42
Fleksible fællesskaber er normen, der tilvælges og fravælges efter skiftende behov med tydelige skift fra tribalisering, ikke mindst via virtuelle communities, som understøtter selektive valg. Vi ser fremvæksten af individualisering af offentlige og private tjenester. Små virksomheder har en betydelig mulighed for at påvirke udviklingen.
Kollektive værdier og livsstile – 2050 I 2050 er de tidligere stærke individuelle værdier erstattert af mere fællesskabsorienterede værdier. Da Millenniumgenerationen voksede op, så de, at det er nødvendigt at klare de store samfundsproblemer sammen. De startede igen med community-opbygning – på samme måde som i 1950’erne og 60’erne. Menneskers livsstil indrettes efter en top-down tilgang med en tro på, at der kan skabes fælles løsninger. Produkter og tjenester udvikles til at passe til flertallet, hvilket også medfører, at få og dominerende teknologier vinder frem. Ensartede offentlige og private tjenester udvikles for alle med kontinuerlig loyalitet over for fællesskabet. Offentlige myndigheder får store muligheder for at påvirke udviklingen.
Strategisk usikkerhed 2 – Samspil mellem politik og grøn teknologi Den grønne teknologiske udvikling vil fortsætte frem til 2050. Spørgsmålet er, i hvilken grad den grønne teknologi kan implementeres og anvendes i samfundet som følge af en mere eller mindre handlekraftig politik relateret til den grønne omstilling. I sidste ende handler det om, hvorvidt samspillet mellem politisk handling og grøn teknologi er stærkt eller svagt.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Gennem politiske tiltag kan de teknologiske muligheder påvirkes – også før de er økonomisk rentable (forskningspolitik, innovationspolitik, energiafgifter mv). Samtidigt kan teknologisk udvikling hos virksomheder og vidensinstitutioner påvirke hvilke muligheder, der er tilgængelige politisk. Det er usikkert, om politik og teknologisk udvikling formår at skabe synergi og drive udviklingen sammen mod grøn omstilling, eller om de kommer til at mangle støtte. Måske kan de endda modarbejde hinanden. Nedenfor er de overordnede linjer for et samfund med henholdsvis svagt eller stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi i 2050 skitseret.
Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi – 2050 Politik og teknologi er ude af trit: Når teknologien har gennembrud, er den politiske opbakning fraværende. Der udvikles ny grøn teknologi, men den politiske styring gør, at potentialet ikke udnyttes. Der er en manglende politisk forståelse for, hvad de teknologiske løsninger kan bidrage med. Der er mange teknologiske løsninger, men politikerne tager ikke aktive valg om, hvilke løsninger der primært skal arbejdes med. Svagt samarbejde mellem forskellige aktører gør, at grøn teknologi ikke slår igennem. Innovationsog forskningspolitikken har ikke tilstrækkelig gennemslagskraft, bl.a. fordi at der ikke afsættes tilstrækkelige midler til udviklingen af ny teknologi.
Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi –2050 Stærkt samspil mellem politik og teknologi; begge samvirker for at drive den grønne omstilling. Politiske instrumenter underbygger,
at ny teknik introduceres. Samtidig findes stærk vilje hos virksomhederne og forskningsinstitutioner til at udvikle grøn teknologi. Forsknings- og innovationspolitikken er stærk, prioriteres politisk med store bevillinger og underbygger derfor udviklingen af grøn teknologi. Væsentlige klimateknologier vinder stor udbredelse. Politikerne er oplyste om teknologiske muligheder, og har en stærk vilje til at tage oplyste, langsigtede teknologiske satsninger. Stærkt samarbejde mellem forskellige aktører gør, at grøn teknologi slår igennem. Offentligeprivate samarbejder er fx en væsentlig driver for den gode forståelse på tværs af institutioner, både private som offentlige.
4.5 FIRE SCENARIER På baggrund af de to strategiske usikkerhedsdiskussioner, har vi udviklet fire forskellige scenarier, som hver udgør en mulig beskrivelse af Danmark i 2050. I det følgende dykker vi ned i hvert af de fire scenarier.
Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi
Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
GRØNNE NETVÆRK
GRØN GUERILLA
GRØN STAT
GRØNNE KOMPROMISSER
Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi
43
5
5. Grøn Stat 5.1 2050: GRØNT FOR STATEN OG KOLLEKTIVET I 2050 har staten fået en revival og tager styringen på den grønne omstilling. Statens stærke rolle understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne stemmer rødt-grønt og prioriterer kollektive grønne løsninger finansieret over det fælles skatte- og afgiftssystem og igangsat og implementeret af offentlige aktører. Der er et stærkt samspil mellem den statslige politik og den grønne teknologiske udvikling og implementering.
Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi Kollektive værdier og livsstile dominerer GRØN STAT
hvordan folk relaterer til andre grupper og til samfundet som helhed
Det internationale samarbejde i EU, FN og i Norden gennemsyres af de samme kollektive strømninger, om end med nogle regionale variationer. Klimaudfordringer og grøn omstilling står højt på den internationale agenda, og der er stor konsensus mellem verdens avancerede økonomier om at forfølge fælles mål om CO2-reduktioner og energieffektiviseringer. Rammerne er forpligtende. De fleste lande, med Rusland som en vigtig undtagelse, har underskrevet aftaler, hvor de har forpligtet sig til år for år at reducere deres CO2-udledning.
Der er generelt et lavt internationalt konfliktniveau. Der er dog regionale spændinger og ind imellem væbnede konflikter både i Afrika og Østeuropa, hvor der er lande med store etniske mindretal. Konflikterne involverer i hovedsagen kun lokale parter. USA, EU, Rusland, Kina og Indien blander sig ikke i konflikterne. Spændingerne mellem Rusland og EU omkring Krim og Ukraine i 10’erne ansporede til en hidtil uset enighed mellem EU-landene om at frigøre sig af afhængigheden af gas fra Rusland og satse på vedvarende energikilder. Danmark og de største danske byer indgår ikke bare aktivt men er ledende i det internationale klimasamarbejde. I 2050 er Kina og Indien blevet økonomiske vækst- og magtcentre. Kinas BNP er dobbelt så stort som USA’s i 2050. De to lande har næsten fået styr på tidligere problemer med fattigdom, ulighed, forurening og korruption. Den enorme kinesiske og indiske middelklasse driver efterspørgslen og udviklingen i megabyer. Det fremmer innovationen, og den grønne omstilling i verden udspringer fra Kina i 2050. Danmark og andre vestlige økonomier orienterer sig derfor kraftigt mod de to store asiatiske lande. Klimaet står højt på dagsordenen i Asien. Allerede i 2040 udfasede Kina kulkraften i enerrgiforsyningen og satsede på sol, vand og vindenergi som de primære energikilder.Det er også her i de store asiatiske megabyer, at de de nye effektive byløsninger inden for byggeri, energi, affaldshåndtering og transport udvikles og testes i de store asiatiske megabyer. Hurtig herefter introduceres de i byer i andre dele af verden.
45
Af samme grund står CO2-reduktion og grøn omstilling også højt på den nationale danske dagsorden. Staten og kollektivet styrer igen men nu i forening med det stærke fokus på CO2-reduktion, vedvarende energi og anden grøn omstilling. Dermed er der også en prioritering af energieffektive løsninger og mere koncentreret befolkningsudvikling. I 2050 har Danmark dermed opnået at blive 100% uafhængig af fossile brændsler, og er i stedet blevet 100 % CO2-neutral og baseret på vedvarende energi. Det har skubbet yderligere til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt de mellemstore byer (de klassiske købstæder) er der nogle, der klarer sig godt og andre, der klarer sig mindre godt. De mellemstore byer, der klarer sig godt, er dem, der funktionelt er koblet på de fire store byers arbejdsmarked og erhvervsudvikling. De små byer og lokalsamfund prioriteres generelt ikke, de har mistet betydning, og udviklingen er stagneret med enkelte undtagelser. Den grønne omstillingsambition er generelt høj på tværs af byerne. Den cirkulære økonomi og det grønne BNP mål er blevet en realitet. Borgere og virksomheder prioriterer grøn livsstil, klimatilpasningen er proaktiv, og der en høj grad af central genanvendelse. Der bygges grønt, og der bygges i højden. Bygningmassen koncentreres og bliver mere homogen med standardiserede konstruktioner, som går igen på tværs af byerne. Energiforsyningen til boliger og erhverv er baseret på tværnationale storskalaløsninger med et højt niveau af vedvarende energi og med en prioritering af især vind og biomasse som forsyningskilder.
Der har været en lignende tendens til at erhvervslivet er blevet mere koncentreret. Big Business lokaliseres i og omkring de største byregioner eller i nogle tilfælde i de mellemstore byer, som funktionelt er koblet på de store byer.
5.2 SÅDAN SKETE DET Uoverensstemmelser melem Rusland, USA og EU efter annekteringen af Krim i 2014, og en efterfølgende destabilisering af flere lande i Central- og Østeuropa med store russiske mindretal fra midten af 10’erne og frem til 2020, bragte EU-medlemslandene sammen og gav en ny og tiltrængt brændende platform for det europæiske projekt. Et hovedmål i det nye fælles projekt var at sikre forsyningen af vedvarende energi, hvilket blev startskuddet til nye, massive investeringer i en grøn energiforsyning. Det skulle blandt andet gøre EU uafhængig af gas fra Rusland, som i 2014 udgjorde en tredjedel af EU’s samlede forbrug. Udviklingen gav samtidig et nyt mulighedsrum for forpligende politiske aftaler, på både et internationalt og europæisk plan. 20’erne blev en brydningstid, som i 2050 ses som årtiet, hvor den grønne omstilling ikke blot blev diskuteret, men også eksekveret. Der blev indgået flere klimaaftaler med meget ambitiøse målsætninger. Udover regionsspecifikke aftaler blev COP28 set som en hjørnesten i den internationale grønne omstilling. Samarbejdet på tværs har været en væsentlig driver for, at den grønne omstilling i 2050 er på et højt niveau. Det gælder både på tværs af kommunale, regionale og nationale skel, men også mellem offentlige og private organisationer.
Verden samarbejder Globalt står de internationale organisationer og samarbejder stærkt og velkoordinerede.
46
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
FIGUR 5.1
Kritiske faktorer, Grøn Stat 2050
Kilde: DAMVAD og Kairos Future, 2014
Konsensus i meningerne om vigtige emner har ført til udviklingen af stærke institutioner, brede politiske aftaler og en samarbejdsorienteret global agenda. Efter alarmerende rapporter i 10’erne om klimapåvirkningerne og deres betydning og voksende erkendelser af, at timeglasset var ved at løbe ud i forhold til at modvirke den menneskeskabte globale opvarmning, nåede det internationale samfund til enighed om vidtgående foranstaltninger i starten af 20’erne. På klimakonferencen COP28 i 2022 blev der fastsat ambitiøse kvoter og aftalt foranstaltninger til at minimere klimakonsekvenserne.
0 = Lav grad, 1 = Mindre grad 2 = Nogen grad, 3 = Høj grad
De økonomiske incitamentsstrukturer, der har været med til at drive omstillingen i Danmark, er afledt af EU aftaler, som har iværksat betydelige afgifter på fossile brændstoffer, flyrejser og brugsafgifter på motorvejsnettet for godstransport og privatbiler i hele EU samt afgifter på skibstransport. Enigheden om de ens afgifter på tværs af de europæiske lande og i flere tifælde også internationalt, har været med til at sætte skub i den grønne omstilling. De internationale klimaaftaler har også affødt internationalt samarbejde omkring forskningen, udviklingen og ikke mindst implementeringen af grønne tiltag. Ny teknologi inden for energiforsyning og transport er blevet til ved offentligt finansieret
47
forskning. Det gør teknologien frit tilgængelig for alle virksomheder. Ikke mindst takket være de store satsninger i det omfangsrige forskningsprogram Green 2050, som er en storebror til Horizon 2020. Det har desuden været medvirkende til, at en ny generation af prisvenlige og energieffektive solceller er blevet dominerende i 2050. De udnyttes i storskalaopsætninger. Der er samtidig et stort internationalt pres på de få økonomier, som stadig ikke har foretaget en tilstrækkelig ambitiøs grøn omstilling. Det gælder særligt Rusland og Indien samt nogle få lande i Afrika.
Danmark i en grønnere verden I Danmark står den grønne omstilling også højt på dagsordenen. Den er drevet af en vilje til fælles løsninger og gensidig tillid. Det har ført til, at Danmark var et foregangsland med indførelsen af et grønt BNP i 2020. Samfundsmodellen ”Danish Sustainable Society Solutions” blev hurtigt en eftertragtet eksportvare, fordi den illustrerede, hvordan langsigtet og stabil politisk planlægning har ført til et velfungerende grønt økosystem, hvor delelementerne understøtter hinanden, og hvor opvarmning, transport og produktion med fossile brændsler beregnes med højere omkostningsfaktor svarende direkte til miljøbelastningen heraf. Det ambitiøse fokus på grøn omstilling, satte ikke mindst de danske fødevareerhverv under et stærkt pres. Det medførte, især i 10’erne, en del modstand fra erhvervet. Men da forbrugerne og poltitikere generelt stod sammen bag ønsket om en grøn omstilling af fødevareproduktionen, fik det gradvist store dele af erhvervet til at rette ind og gennemføre ændringer i indhold af råvarer og produktionsprocesser. Som følge heraf
48
opnåede dansk landbrug en firstmover effekt og førerposition som et, i international sammenligning, både mere effektivt og miljørigtigt erhverv. I 20’erne og 30’erne er det igen blevet hipt at spise dansk bacon, omend i mere begrænsede mængder. I Danmark kan det også mærkes, at flytransporten er kommet under pres. Det er ikke lykkedes for producenterne at reducere brugen af fossile brændstoffer tilstrækkeligt. Sammen med introduktionen af store afgifter på fossile brændstoffer og flyrejser sender det indenrigstrafikken og turismetrafikken fra de danske lufthavne til tælling i løbet af 30’erne. De statslige initiativer og investeringer i mere effektiv togtransport mellem de fire største byer bidrager også til, at flyveture over kortere strækninger er blevet en luksus, som kun er tilgængelig for de få eller i særlige tilfælde. Mange indenrigsruter og ruter mellem de nordiske lande nedlægges helt som en konsekvens heraf.
Urbaniseringen styrkes i den grønne omstilling Urbaniseringen er fortsat frem til 2050, men takket være infrastrukturinvesteringer og nationale helheds- og effektivitetshensyn kobles de fleste mellemstore byer på de største byer og oplever derfor også en positiv vækst som del af de større funktionelle byregioner. Minimeringen af flytransporten sætter i sidste halvdel af 20’erne det nordjyske område under pres, men dette er kun midlertidigt, indtil der er sket en tilpasning i transportformer og adfærd. De små byområder, som ikke er tilstrækkeligt koblet op på storbyerne, er under øget pres, især fordi borgerne her udleder mere CO2 pr. indbygger, og fordi de store fælles løsninger fungerer bedst i store, bytætte miljøer. Det gælder ikke mindst den bynære kollektive
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
transport, den cirkulære økonomi og den effektive fjernvarme. Hovedstaden og det øst- og midtjyske bælte fra Randers til Kolding er vækstcentre med stærk bosætning og erhvervsudvikling. Odense blomstrer som vækstcenter for Fyn og Syddanmark og Aalborg for Nordjylland, omend i mindre skala. Prioriteringerne har også haft tanke på storbyen som et attraktivt sted at bo. I Odense har man eksempelvis med stor succes lukket store dele af midtbyen af for trafik, hvilket har redefineret centrum som et sted, hvor mennesker og livskvalitet kommer i første række. Fordi det er meget attraktivt at bo i den grønne bymidte af Odense med de mange grønne og kulturelle tilbud, er det også blevet en dyr fornøjelse. Nye grønne teknologier præger de mange gennemgribende renoveringer af bygningerne i byerne. Intelligente grønne vægge, plantager på tagene og nye vandløb præger byerne og har en væsentlig funktion som aftager af øgede regnvandsmængder og produktion af frugt og grønt i byen. Der er desuden blevet mere ro i byerne, efter at elbilerne for alvor har overtaget gadebilledet.
individet. Det, der startede som en reaktion mod individualiseringen hos små grupperinger, er blevet mainstream i slutningen af 20’erne. Materialismen spiller stadig en rolle i vores hverdag, men den har ændret sig radikalt i takt med omvæltning til cirkulær økonomi og en gennemgribende digitalisering. Danskerne identificerer sig primært gennem deltagelse i større fællesskaber, og vi identificerer os som en del af en større helhed. Det danske foreningsliv stortrives. Det understøttes gennem det digitale liv, hvor vi deler og låner af hinanden. Der samarbejdes på alle leder og kanter i takt med, at den søjleopdelte organisationslogik er blevet erstattet af tværgående enheder. Offentlig-private-partnerskaber (OPP’er) er normen, og de skaber gode resultater for alle parter. Uddannelse og forskning inden for grønne tekniske løsninger er blevet udviklet kraftigt. Det har høj status at være økologi-ingeniør. Talentmassen er koncenteret i og omkring Aarhus, København, Aalborg og Odense, hvor de fire campusser i relation til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er placeret.
Danskerne prioriterer fællesskab og sundhed
Den sunde livsstil er i fokus på alle niveauer i samfundet, og det spiller godt sammen med den kollektive satsning på grøn omstilling. Massestrømninger har gået igennem samfundet, og det forventes af folk, at de spiser sundt, motionerer, afholder sig fra at ryge, og i naturlig sammenhæng hermed, også afstår fra at belaste miljøet med for megen unødvendig fly- og biltransport.
Danskernes værdisæt har gennemgået markante forandringer de seneste 35 år. Fra et individfokuseret samfund, værdsættes og prioriteres fællesskabet nu i højere grad over
Teknologiudviklingen er for alvor rykket ind i vores hverdag. ”The Internet of Things” er blevet virkelighed, hvilket indebærer
I Fredericia har man ofte besøg af udenlandske delegationer, som vil lære mere om, hvordan byens langsigtede grønne strategi har ført til, at de offentlige bygninger og offentligt ansattes adfærd har en direkte positiv effekt på klimaet.
49
udviklingen af en intelligent fysisk infrastruktur. Med andre ord er vores hverdag blevet digitaliseret, og de fysiske produkter er blevet intelligente: Køleskabet bestiller automatisk basisvarerne, hjemmets funktioner monitoreres og styres via smartphone, sundhed og pleje er digitaliseret og så videre. Vores digitale hverdag er drevet af innovative virksomheder, som udnytter det nye gigabit netværk, der er op mod 100 gange hurtigere end internettet. Udviklingen har været som at gå fra brugen af telegrafen til telefonen. Innovationskraften er stærk, og mens internettets fremkomst radikalt ændrede industrier inden for boghandel, musik og postvæsenet, har gigabit netværket især vendt op og ned på brancher som sundhedsydelser og uddannelse, hvor ny videoteknologi dominerer. Gigabitnetværket har også medført markante forandringer i energisektoren, hvor det har banet vejen for det intelligente smart grid. Samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder har nået nye højder, ikke mindst takket være den politiske satsning på langsigtede løsninger på klimaudfordringerne. Det gode samspil mellem borgerne, de offentlige og private videninstitutionerne og virksomhederne, gør de danske virksomheder førende inden for grønne teknologier. Digitaliseringen er med til at styrke urbaniseringen, fordi de teknologiske muligheder bedst kan udnyttes, hvor der er en koncentration af brugere. Samtidig findes den største efterspørgsel, og dermed udbredelse, i storbyerne.
50
Energi planlægges centralt og langsigtet Det danske og europæiske energisystem har gennemgået en stor omlægning som resultatet af langsigtet planlægning. En hjørnesten i de internationale klimaaftaler, indgået som følge af klimatopmødet COP28 i 2022, har været globale aftaler for CO2-priser. Det har medført et velfungerede marked for CO2-kvoterne, hvor priserne er steget markant fra 2014-niveauet. Prisudviklingen har i 2050 udviklet sig, som man forudså i en rapport fra Europakommisionen i 2013, vist i figuren neden for. Klimakommisionens forslag til et grønt energisystemet, fremlagt i 2010, er blevet gennemført. Det har skabt en energiforsyning, der er fordelt som illustreret i figur 5.3. Vi er dermed blevet selvforsynende med grøn energi i 2050. Enorme havvindmølleparker har indtaget en central rolle, i samspil med store energieffektive biomasseanlæg. Varmepumper og solenergi bidrager også til den grønne energiforsyning.
FIGUR 5.2
CO2-kvote prisernes udvikling, 2015 – 2050, USD
Kilde: Europa-kommission: EU Energy transport and GHG emissions treds to 2050 reference sceanrio 2013
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
FIGUR 5.3
Danmarks energikilder 2008 vs. 2050 Kilde: Klimakommisionen, 2010 Energikilder
Varmepumper, solvarme m.m.
I Europa er energinettet allerede i 2045 blevet integreret med det nye smart grid. Det betyder en intelligent udnyttelse af den grønne energi i stor skala, og er der vindstille ved vindmøllerne i Nordsøen, leverer de sydeuropæiske og nordafrikanske landes enorme solcelleanlæg strøm til de danske forbrugere. Især solcellerne i Sahara, under konsortiet Deserttec, er markant, da det dækker 15% af Europas energiforbrug i 2050 og er under massiv udbygning. Smart grid løsningen har udgjort et fyrtårnsprojekt i Europa i årtier og manifesterer, at de europæiske lande står sammen og handler i samlet flok i forhold til at sikre en grøn energiforsyning og opretholde forsyningsssikkerheden. At vi tager kollektivt ansvar for den grønne omstilling, har været en afgørende faktor for, at det politisk har kunnet lade sig gøre at vedtage og gennemføre de grønne reformer. Flere spirende og lovende teknologier, der i 2010’erne
blev gisnet om potentialet af, har gennem langsigtede investeringer fra de europæiske og internationale forskningsprogrammer, nået til et stadie, hvor der ikke bliver talt om, det kan implementeres men om hvordan. For eksempel har megainvesteringer i forskning ført til, at EU-konsortiet DEMO, havde det første fusionskraftværk kørende i 2030 og åbningen af det første kommercielle fusionskraftværk skete i 20499. Forventningerne til den videre udvikling er derfor store. Potentialet er enormt for den globale energiforsyning, da fusionsenergien kan føre til endnu et paradigmeskifte. Et skifte hvor energi ikke længere er en knap ressource, da varm fusionsenergi kan producere energien ekstremt billigt og i uanede mængder. 9
www.efda.org/fusion
51
Cirkulær økonomi I 2050 har byerne omstillet til en cirkulær økonomi. Det indebærer, at produkter enten er nedbrydelige, og derved kan gå tilbage til naturen uden denne tager skade, eller, at de kan returneres til producenten, som genanvender produkterne i produktionen af nye. Det har for byerne krævet en stor omstilling, som de især har foretaget gennem 2030’erne. Byerne har fokuseret på at gøre den nødvendige infrastruktur tilgængelig for at understøtte forretningsmulighederne ved at gøre det muligt at sortere, indhente og genfabrikere de nedbrydelige eller genanvendelige produkter. Det første markante skridt hertil blev allerede taget i 2013 med den daværende regerings Ressourcestrategi 2013. I 2050 genanvendes 98% af al elektronik fra husholdninger. Ressourceeffektivitet er i 2050 blevet en konkurrenceparameter, som vejer tungere end adgangen til billig arbejdskraft, der hører et gammelt paradigme til. Det er især de stigende råvarepriser, der har medført dette.
Cirkulær økonomi er en realitet Den grønne økonomi er slået igennem i de fleste avancerede lande i 2050. Det er båret af indførelsen af et grønt BNP, hvor Danmark var et foregangsland i 2020’erne og omstillingen til en cirkulær økonomi. Den cirkulære økonomi, overtog gradvist den ”gamle økonomi” i takt med, at nye typer af produkter blev konkurrencedygtige med de traditionelle samtidig med, at det blev mainstream, at vi som borgere prioriterede disse genanvendelige eller nedbrydelige produkter. Udviklingen er teknologisk især
52
båret af nye avancerede materialetyper, som enten er 100% nedbrydelige eller kan genanvendes af producenterne. Pant er derfor indført på mange materialetyper og produkter. Dansk erhvervsliv er domineret af få meget store virksomheder, som er førende internationalt, omend konkurrencen er hård. Det dominerende tema for virksomhederne er grønne løsninger, og selvom nogle af dem beskæftiger titusindvis af ansatte, er de mindre brikker i den store sammenhæng som underleverandører til store multinationale selskaber. Inden for de grønne løsninger er det især inden for vindteknologi, hvor vidensinstitutionerne og virksomhederne arbejder tæt sammen, der trækker store dele af denne eksportsucces.
Transporten er kollektiv De kollektive transportformer har fået et markant gennembrud og anvendes af de fleste i 2050. Det gælder både til de kortere ture rundt i byer, længere ture, men i høj grad også når turen går ud over landets grænser. Nye højhastighedstog binder nu Europa tæt sammen. Teknologirådets bud på en fordeling af fremtidens persontransport, udgivet i 2013, havde få troet ville blive virkelighed. I 2050 viser det sig dog at holde stik med en sådan fordeling, som kan ses i figur 5.4. Færdslen er reguleret og styret effektivt ved hjælp af digitale systemer og massive data. Flytransporten har i 2050 længe været under under pres fra klimakrav og høje priser på fossile brændstoffer, og der flyves i mindre grad fra Københavns lufthavne. De andre mindre danske lufthavne har måttet lukke, da indenrigsflyvning i Danmark er ophørt, efter at nye højhastighedstog blev virkelighed. Elbilen er det foretrukne individuelle transportmiddel, hvor der nu er ens standarder i hele EU.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
FIGUR 5.4
Fordelingen af persontransport, antal personkm – 2010 og 2050 Kilde: Teknologirådet, 2013
Danmark 2010 Cykel/gang
Danmark 2050 Cykel/gang
Kollektiv Bil
Kollektiv
Bil
Radikal ny batteriteknologi, en omlægning af afgiftssystemet og samarbejde mellem stater og bilproducenter hjalp elbiler ud til forbrugerne i større omfang i løbet af 20’erne og starten af 30’erne. Fossilt brændstof er stadig tilgængeligt men er ekstremt dyrt. Erhvervslivet har opnået markante energieffektiviseringer men også indførslen af biomasse, som brændsel for de tunge køretøjer, har været en væsentlig driver for omstillingen af transportsektoren. Behovet for erhvervstransport er også faldet, fordi vi køber langt mere lokalt, og leveringsdroner står for større og større dele af de mindre pakkeleveringer.
53
5.3 TIMELINE FOR GRØN STAT Tidslinjen for at nå til Grøn Stat i 2050 går på en lang række trædested eller hændelser, som hver især har bidraget til resultatet. Fællesnævneren for de hændelser, der skitseres på den følgende side, er den stærke
statslige styring med udpræget samspil mellem politik og grøn teknologi koblet med tilstedeværelsen af kollektive værdier, der sætter deres præg på alt fra politik til menneskelig adfærd og samfundsudvikling.
Borgere og samfund
Transport og mobilitet
Økonomi og erhverv
Energi, klima og miljø
54
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
55
6
6. Grønne Netværk 6.1 2050: MÅL FRA OVEN – HANDLING FRA NEDEN I 2050 er by- og samfundsudviklingen i Danmark gennemsyret af værdier og adfærd, som hylder den individuelle valgfrihed. Den teknologiske udvikling og digitalisering, understøttet af ambitiøse mål om grøn omstilling med fokus på netværk, integration og funktionalitet på tværs af mange forskellige grønne løsninger og teknologier, har styrket mulighederne for, at borgere og virksomheder individuelt og lokalt har stor autonomi til at foretage egne valg. Der er et fravær af store tværnationale beslutninger omkring fysisk infrastruktur, som kan koble storbyerne og de mellemstore byer funktionelt sammen i større fungerende regioner – men aktører og systemer er forbundet digitalt
Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi
Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer til andre grupper og til samfundet som helhed
GRØNNE NETVÆRK
Der er store forskelle på valg af løsninger, og hvor godt byerne er lykkedes med at opretholde og styrke deres attraktivitet og udviklingsevne i konkurrencen med andre byer. Internationalt står klima højt på dagsordenen. Samarbejdet i EU og internationalt sker ud fra fælles og ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning og energieffektivisering. Men rammerne er ikke forpligtende. Lande, byer, virksomheder og borgere har mulighed for at vælge forskellige veje til grøn omstilling baseret på teknologiske muligheder, forskelligheder i markedet og forskellige traditioner, kulturer og muligheder. Internationalt har flere lande, og mest af alle Kina, investeret enorme ressourcer i at blive ledende inden for forskning og innovation i nye grønne teknologier. Kinas dominerende position i 2050 har stor betydning for danske virksomheders succes indenfor cleantech. Udfra ambitiøse danske satsninger på cleantech-klynger og eksport af grøn teknologi i 10’erne og 20’erne har de danske virksomheder haft god tid til at satse på udvikling af danske styrker på det kinesiske marked. De er således forberedt på, at standarder og udviklingsretning i høj grad sættes på det asiatiske marked i 2050. I Danmark står klimaet højt på dagsordenen. Den mindre forpligtende internationale rammesætning passer godt til den danske politiske selvforståelse, hvor statens rolle især er at forene nationen om de fælles mål og lade markedet og borgerne om at levere og vælge løsninger, som lever op til de overordnede mål. Grønt BNP og cirkulær økonomi er implementeret, og det udfyldes af en grøn livsstil og adfærd blandt borgere og virksomheder.
57
Der er en høj grad af sortering og genanvendelse på affaldsområdet, men det kommer til udtryk gennem mange forskellige løsninger. Energiforsyningen er divers men med et højt niveau af vedvarende energi. Der bygges meget grønt men også meget forskelligartet og ikke så meget i højden. Det vigtigste er, at de nye eller tilpassede byggerier fungerer energieffektivt og er integreret i storbyens økosystem. De ambitiøse mål for den grønne omstilling er der enighed omkring. Der er dog samtidig store udsving og mulighedsrum for byers forskellige udvikling. Nogle vokser kraftigt, andre stagnerer og går kraftigt tilbage. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for de fire største byer og for de små byer. De innovative muligheder og markedsudviklingen udfyldes bedst af de store byer med deres kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Jo større, jo bedre. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Aarhus har differentieret sig ved at satse stærkt på at blive en førende ”smart city”. Det tiltrækker mange nystartede virksomheder globalt, da Aarhus er det ideelle sted at teste ny smart city teknologi. Aarhus er stedet for teknologiens first movers – borgere som virksomheder. Udviklingen giver løbende diskussioner om grænserne for privatlivet, da smart city løsningerne indsamler store mængder information om borgerne. Udviklingsbetingelserne for de små byer er også gode, dog afhængig af deres specielle historiske fortrin, unikke herlighedsværdi og lokale ildsjæle. Logikken er, at der ikke skal så meget til for at skabe en succes i en lille by under de eksisterende betingelser. Under de frie rammer
58
trives bottom-up løsninger og de individuelle valg godt i de små byer, som har viljen. Derimod har de mellemstore byer (de traditionelle købstæder) generelt fået ondt i væksten i 2050. Med fraværet af statslig indblanding og tværnationale løsninger er de mellemstore byer ikke koblet tilstrækkeligt funktionelt op på de største byer, og de mangler i sig selv den kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Samtidig har borgerne og virksomheder forventninger om, at byerne kan levere på de fælles mål om grøn omstilling og attraktivitet, som er formuleret overordnet, uden at der er tilstrækkelige ressourcer dertil. Man kan sige, at de mellemstore byer er fanget i at være for små til at kunne udnytte de frie rammer til at vælge egne effektive løsninger og tilgange til grøn omstilling samtidig med, at de er for store til at have de muligheder for lokal herlighedsværdi, livskvalitet, lokale ildsjæle m.v., som nogle af de mindste byer har. Middelfart er en af de få undtagelser blandt de mellemstore byer. Med en tidlig, langsigtet strategi udformet i 10’erne, gik byen benhårdt efter at tiltrække mindre greentech virksomheder gennem en grøn profilering af byen. Det er lykkedes i 2050, hvor andre mellemstore byer, som ser faldende indbyggertal, prøver at efterligne Middelfarts model. Men det er svært, da det er opbygget gennem flere årtier. Logikken er den samme for erhvervslivet som for byerne. De store virksomheder har i dette marked alle forudsætningerne for at udnytte de frie rammer og den mere tilbagetrukne stat. De helt små trives også godt, fordi de har lavere omkostninger og stilles overfor færre krav. De mellemstore har det svært i konkurrencen med big business og small
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
business. Erhvervslokaliseringen sker primært i og omkring de største byer, hvor talenter og videninstitutionerne er lokaliseret med en vis kritisk masse. Der er dog en del små, særligt servicevirksomheder, som lokaliserer sig i de små byer, som formår at tiltrække ressourcestærke borgere som følge af deres unikke placering og herlighedsværdi. Samtidig er enkelte små byer blevet til det, man internationalt kender som egentlige ”Company Cities”. Dvs. at deres udvikling er helt og aldeles bundet op på én stor virksomhed, som af historiske grunde er lokaliseret i byen. Konturerne til dette sås allerede i løbet af 2010’erne, og disse små byer klarer sig også relativt godt som følge heraf. Billund-LEGO er (stadig) det bedste eksempel herpå i 2050. Men der findes også eksempler på en næsten ren Arla-by, Grundfos-by og Velux-by i Jylland i 2050.
6.2 SÅDAN SKETE DET Udviklingen kom nedefra Sammenbrud i de internationale klimaforhandlinger er i slut-20’erne blevet fulgt af en mere markeds-responsiv politik, som styrer på de brede rammer og grønne økonomiske BNP-mål. Udviklingen drives af markedet og borgergruppers engagement, private virksomheder og fonde, både multinationale og nationale. Det er kendetegnende, at der i større politiske organisationer er gode intentioner, men det tager ofte mange år at finde konsensus om egentlige aftaler. Det har eksempelvis udskudt implementeringen af det europæiske smart grid i årevis. Det koster på effektiviteten og eksekveringsevnen, men til gengæld skabes et samfund, som er tilpasningsdygtigt overfor at inkorporere nye teknologier i løsningen af samfundets udfordringer.
FIGUR 6.1
Kritiske faktorer, Grønne Netværk 2050
Kilde: DAMVAD & Kairos Future, 2014
0 = Lav grad, 1 = Mindre grad 2 = Nogen grad, 3 = Høj grad
59
Der er et godt internationalt markedsklima for innovation og samarbejde, som delvist er drevet af markedspres fra kunder, der efterspørger individuelle løsninger, som fungerer i det komplekse marked.
Nationale løsninger udfordres Den tværnationale dagsorden har tabt betydning i sammenhæng med, at lokale interesser og særinteresser dominerer politikken. Mediestøtten og licensbetaling er afskaffet, fordi den ikke i høj nok grad tilgodeså forskellighed. Det har givet dødsstødet til nationale klassiske medier, som er blevet erstattet af en opblomstring af lokale medier og interessebårne medier samt internationale medier, både sociale og mere kommercielle. Der er en stor variation og segmentering i forhold til, hvad folk ser, lytter til og læser. Det har igennem flere år haft afsmittende effekt på, hvad folk forstår som værende ”sandhed” og ”virkelighed”. Det danske samfunds polarisering betyder, at man kan vælge sin egen ”sandhed” og nyhedskilde. Det individbårne samfund har ikke desto mindre initiativrige og handlekraftige borgere og virksomheder, som bidrager aktivt til bottom-up løsninger på den grønne omstilling. De mange forskelligartede grønne løsninger har medført, at offentlige instanser har gennemgået markante ændringer for at tilpasse sig de nye samfundsstrukturer.
Urbaniseringen er for de største og de små Urbaniseringstrenden er forsat frem til 2050 men har tabt pusten noget siden de vilde 10’ere, og 20’ere, hvor København, Aarhus, Odense og Aalborg sugede næsten al økonomisk vækst til sig.
60
Delvist på grund af storbyernes udfordringer med at absorbere tilflytningen og væksten samt en manglende effektiv kobling til de mellemstore byer, som ellers ville kunne hjælpe hermed, er der en voksende del af befolkningen, som ønsker at realisere sig selv uden for de største byregioner. Politikerne følger vælgernes værdisæt og understøtter det frie valg. Der opstår stærke individuelle ønsker om at have lokalt tilhørsforhold til livet uden for storbyerne og de værdier omkring nærhed og livskvalitet, der værdsættes her. Det er de helt små byer, som kan tilbyde et sådan alternativ, ikke de mellemstore byer, som kæmper med at tilbyde det samme liv som de største byer til deres borgere. Flere små byer har således stor succes med at brande sig på unikke tilbud – især de naturskønne områder langs kysterne er populære. Andre har opnået at opbygge små grønne samfund, hvor energi, transport og affaldsløsninger fungerer i et semilukket grønt kredsløb. Der er dog også små byer, der ikke har formået at skille sig ud eller foretage en egen grøn omstilling. De har oplevet markante fraflytninger og decideret nedlukning. Storbyerne har stor opmærksomhed på, hvad andre storbyer gør, og de viser hinanden, hvad der virker og ikke virker. På overfladen ligner storbyerne hinanden mere og mere, men når man går ned på bydelsniveau, kan man se en ekstrem mangfoldighed og multifunktionalitet med en sammenblanding af oplevelsescentre, virksomhedsklynger, vertikale fødevarecentre og farme samt boligkvarterer side om side og integreret i de største byer. Også bydele begynder at ligne hinanden mere og mere på
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
tværs af de store byer, således at Østerbro i 2050 ligner Östermalm i Stockholm, som igen ligner Manhattans Upper East Side i New York i de løsninger, som vælges, inden for energi, transport og livsstil. Det er de interessebårne fællesskaber, som står stærkt og ikke det samlede kollektiv. Vi identificerer os i højere grad på tværs af nationale grænser end med nationalstaten.
Vedvarende energiteknologiske og transportteknologiske løsninger er baseret på teknologier, som tilskynder til individuelle og lokale tilpasninger samt til- og fravalg. Big data, robotteknologi, 3D-printning og innovationer inden for materialeteknologi giver nye muligheder for lokal produktion i Danmark, nye muligheder på bygge- anlægsområdet, såvel som for transport og energiforsyning.
Borgerne ønsker mangfoldighed
Det har samtidig en betydning for adfærden. 3D-printning har genskabt måden, vi forbruger på. Mindre forbrugsprodukter, som vi ikke lejer eller leaser, printes i nedbrydelige materialer og designes ofte selv af forbrugeren på interaktive hjemmesider eller direkte i de fysiske serviceshops.
I 2050 forventer borgere og forbrugere individuelt tilpassede produkter og services, både fra det offentlige og det private. Borgernes individualiserede adfærd motiveres og muliggøres af den teknologiske og digitale udvikling. En enorm mangfoldighed af subkulturer og interessefællesskaber kæmper om at påvirke samfundets indretning. Med en vis tilpasningsevne fra politisk side skaber det mangfoldighed i byrummet, med forskellige grønne løsninger udrullet. Det er generelt erkendt, at lokale ildsjæle og lokale organisationer er essentielle for at opnå holdbar grøn omstilling. Samtidig er det også accepteret, at den forskelligartede grønne omstilling, som herved kommer til udtryk, kan have forskelligartet betydning for byers og lokalområders attraktivitet, konkurrenceevne og økonomiske velstand. For det offentlige, nationalt som decentralt, er udfordringen hele tiden at kunne tilpasse infrastrukturen, så de mange løsninger arbejder med og ikke imod hinanden.
Teknologien understøtter mangfoldigheden I 2050 er udviklingen dikteret af avanceret teknologiudnyttelse og en intens digitalisering af alle samfunds- og erhvervsfunktioner.
Energisystem omlægges Energiforsyningen i Danmark har i 2050 gennemgået en omlægning, hvor der er skabt fleksible sammenhænge mellem mange forskellige løsninger; vind, biomasse, sol, bølgeenergi, brint. Det startede med, at den store Energiaftale fra 2012 blev genåbnet af forligspartierne, da faldende energipriser ændrer forudsætningerne for aftalen. Det blev på den baggrund besluttet, at de statslige investeringer i havvindmølleparker skulle halveres. Den manglende langsigtede forudsigelighed giver genklang i erhvervslivet og i samfundet, som begynder at åbne for flere forskellige energikilder, så længe disse bidrager til målet om grøn omstilling. De lave oliepriser er dog kun kortvarige. Fremskrivninger om stigende oliepriser fra Det Internationale Energiargentur viste sig at holde stik, hvilket betød en oliepris på over 200 USD per tønde allerede i 2040. Det medførte markante økonomiske incitamenter for at
61
investere i de mange nye energiteknologier. Energien produceres nu primært decentralt hos borgere, virksomheder og af byregioner. Det er konstant en udfordring at tilpasse energinettet til udviklingen inden for de forskellige løsninger, men til gengæld er både markedet og politikken indrettet til at have en stor åbenhed over denne udfordring. For at muliggøre denne forandring har man politisk gennemført en markant ændring af energiafgiftssystemet, således at det kan betale sig at dele energiforsyning mellem byer og erhverv og derved spare på energien samt vælge nye og lokale løsninger. Op igennem 20’erne har danskerne taget mange forskellige grønne energiteknologier til sig. Det satte de store centrale energiløsninger under pres, ligesom politikerne i 20’erne for alvor blev konfronteret med en afgiftsproblematik, da en stor del af statens budget var bundet op på afgifter lagt på energi. Allerede i 2015 blev der iværksat et gennemgribende eftersyn af det danske afgifts- og tilskudssystem. Det førte til en række lovændringer på området. I 2023 implementerede Danmark så en omfattende afgiftsreform, som efter flere års forhandlinger blev vedtaget af forligsparterne. Reformen indførte et simplificeret afgiftssystem, som samtidig havde klare incitamenter til omstillingen til et fossilfrit energisystem. Reformen bestod i en tredelt afgift10, bestående af: 1) En ressourceafgift 2) En afgift der følger miljøet og CO2 3) En afgift der følger den nationale/lokale forsyningssikkerhed Inspirationskilde: http://ing.dk/artikel/ fjernvarmedirektoer-og-raadgiver-danske-energiafgifterer-fuldstaendig-gakgak-160226 10
62
Efter omlægning af afgiftssystemet og ved at tage ny smart grid-teknologi i brug har man lykkedes med at etablere et system, hvor overskydende energi i et lokalområde kan sælges til andre områder via smart-grid-nettet. Dette system er især til fordel for Kalundborg, som i mange år har investeret i at kunne udnytte dette. Gennem nye elkabler til Sverige (2025), Norge (2033) og Tyskland (2029 og 2042) er Danmark blevet fuldt integreret i det europæiske elsystem. Danmark og danske byer er dermed forbundet til resten af Europa på energiforsyningsområdet, hvilket giver lokale muligheder for at balancere energi- og effektbehov.
3D-printeren 3D-printeren har udgjort den 3. industrielle revolution. Vi printer alt enten via vores små hjemmeprintere, hos den lokale printstation der printer større produkter eller via bestillinger på nettet, som leveres til os. Derhjemme printer vi legetøj, køkkengrej, værktøj mm., mens større redskaber og møbler klares via de større 3D-printere. Det har sat de gamle produktionsindustrier under pres, som kæmper med at genopfinde sig selv i nye forretningsmodeller. Det er samme problemstilling som musikindustrien stod over for i 00’erne. På hospitalerne printes menneskelige organer. Ved større humanitære katastrofer, anvendes 3D-printere i storformat, som kan printe midlertidige hytter, men også reproducere sig selv, således at produktionen kan øges på stedet. 3D-printeren har også givet udfordringer, da der i konflikområder kan printes håndvåben efter behov.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Nye økonomiske spilleregler Nye teknologiske og digitale innovationer og nye materialer har i 2050 givet ny kraft til forbrugskulturen. Det er især 3D-printeren, som har gjort sit indtog og revolutioneret produktionen af alt fra køkkenredskaber til mindre huse. Den nye teknologi og nye materialer skaber helt andre økonomiske forudsætninger og spilleregler.
Kollektiv transport under pres De store kollektive og tværnationale transportformer er nedprioriteret som følge af statens tilbagetrukne rolle og som følge af gennembrud i markedet for energieffektive og intelligente individuelle transportformer. Mange forskellige løsninger efterspørges – elbiler, hybridbiler, elcykler og deleordninger fungerer side om side. Førerløse køretøjer vinder også indpas. Benzinbilen er mindre rentabel som transportmiddel og får gradvist en mindre og mindre andel af bilmarkedet i perioden frem til 2050. På elbilstankstationerne eksisterer der forskellige løsninger side om side – forskellige typer af ladeteknologi, og batteriskiftestationer. Elbiler og –busser er desuden en vigtig del af det integrerede smart grid, da de kan lagre strømmen, når der er overkapacitet på energinettet. Der er ligeledes stort fokus på at kunne gå og cykle som transportform, især i de store byer. I København er det nye Nordhavn en realitet som en bydel helt uden privatbilisme og dermed uden parkeringsmuligheder for biler. I forhold til godstransport er situationen, at færre varer produceres i lande fjernt fra Danmark. Robotter, 3D-printning, digitalisering og nye materialer, samt et øget fokus på udledningsproblematikkerne koblet til fly og skibsfragt, har skabt et forbrugerønske og mulighed for at købe, reparere og dele varer lokalt i et omfang, så store dele af den
omfattende globale varehandel og transport har oplevet nedgang år for år siden 30’erne. A.P. Møller Mærsk, som i 2030’erne havde stor overkapacitet af skibe og var truet af konkurs som følge af den stærke nedgang i containertrafikken, har gennem en strategiproces udvidet fokus til også at omfatte persontransport. Denne ændring viste sig i 40’erne at være helt rigtig, fordi den realiseredes i sammenhæng med, at flytrafikken kom under tiltagende pres for sin store CO2-udledning. Det flyttede en stor del af langdistance passagertransporten fra fly til skibe. Halvdelen af alle containerskibe og fly tages ud af drift, og der bygges moderne hurtiggående skibe til passagertransport, som benytter sol og vind som primær drivkraft. Mærsks nye fokusområde har genrejst det gamle firma til tidligere tiders styrke.
Klima og miljø tænkes lokalt og varieret Der er stor prestige i at være miljørigtig, men det skal helst gøres på egen, personlige måde. Det er forbundet med social status at producere egne madvarer og købe cradle-tocradle certificerede produkter, så længe det er muligt at personalisere services og produkter. De individualiserede produkter og tjenester bidrager tilsammen til den grønne omstilling og tydelige miljøforbedringer. Også store dele af landbruget har klaret omstillingen, og dyrehold og dyrkning af jorden er oftest økologisk, ikke mindst for at efterkomme efterspørgslen fra de grønne byer, som endnu ikke selv har lokal produktion af fødevarer. De fleste danske byer har store farme integreret i byerne enten vertikalt eller som en del af anlæg, der også tjener andre formål. København, Aarhus og Aalborg har etableret centrale fiske- og muslingeopdrætsstationer, som leverer fødevarer til byernes befolkninger.
63
6.3 TIMELINE FOR GRØNNE NETVÆRK De hændelser, som har ført danske byer frem til Grønne Netværk samfundet i 2050, er alle karakteriseret ved at komme fra neden i markedet eller civilsamfundet. De er muliggjort af en offentlig politik, som nok har sat
ambitiøse mål for den grønne omstilling, men som har været lige så opsat på at give valgfrihed til borgere og virksomheder til valg af løsninger for at opfylde målene.
Borgere og Samfund
Transport og mobilitet
Økonomi
Energi, klima og miljø
64
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
65
66
Aarhus
København
By
•
• •
•
• •
• •
•
• • •
•
•
•
• •
•
•
• •
Grøn Stat
Stærk urbanisering, høj vækst Et vigtig hub for Skandinavien og til Nordtyskland (Berlin og Hamburg) Meget ny infrastruktur nødvendig – inkl. nye tog og linjer mellem metropoler og store byområder i Danmark Udvikling af helt nye bolig- og erhvervsområder, små lejligheder Lokalisering vigtigere end størrelse Stærkt specialiseret erhvervsliv og koncentration af talenter Big business dominerer men er flyttet ud af centrum Effektivitet i højsædet – derfor få og dominerende løsninger Talentmassen koncentreres i København og arbejder ofte specialiseret i store enheder Grøn omstilling: høj og ensartet Stærk urbanisering, høj vækst Er med lokal letbane og hurtigtog til København over Kattegat samt til Hamborg effektivt koblet op til omverdenen og et vigtigt center for det Midt- og østjyske bybånd Konkurrence med København om talenter og erhverv er tiltagende, men begge byer styrkes af kattegatforbindelse Aarhus Lufthavn er lukket Udvikling af helt nye bolig og erhvervsområder i Aarhus, mange små lejligheder. Store dele af centrale Aarhus holdes bilfri Lokalisering i centrum og ved havnen vigtigere end størrelse Stærkt specialiseret erhvervsliv (green tech og handel) og koncentration af talenter for hele det jyske og fynske område Big business dominerer Effektivitet i højsædet – derfor få og dominerende løsninger Grøn omstilling: høj og ensartet, centraliserede løsninger •
•
•
•
•
• •
•
• •
•
•
•
• •
Grønne Netværk
Stærk urbanisering, høj vækst Aarhus har den perfekte størrelse og mindset hos kommune, borgere og erhvervsliv til at blive avanceret smart city på højeste niveau I samarbejde mellem kommune, store og små virksomheder og forskningscentre udvikles digitale løsninger som tillader smarte løsninger for alt fra førerløse biler, droner, energi, vand og affaldshåndtering. De digitale løsninger tillader borgerne flere individuelle løsninger, og det muliggør, at Aarhusområdet kan absorbere væksten uden boligkrise eller trængselsproblemer Aarhus’ udfordring er at skabe en udvikling, som også giver synergi og samspil med de mange omkringliggende mellemstore byer, der kan se, at Aarhus løber med al væksten, eller at folk bosætter sig i små byer. Der bygges mange primært små lejligheder i Aarhus Grøn omstilling: høj og varieret
Stærk urbanisering, høj vækst Digitalisering reducerer mobilitetsbehovet og mindsker behov for ny transportinfrastruktur Meget smart (city) public transport, delebil, ride-sharing Borgerne finder mange individuelle løsninger Eksisterende off. bygninger (skoler, biblioteker, kommune) og store erhvervsbyggerier i byen ændrer funktion til lejligheder og fælles arealer Flere bor i små lejligheder Meget new small business (baseret på big data, crowdsourcing, micro tasks) Grøn omstilling: høj og varieret
•
•
•
•
•
•
•
• •
•
•
•
•
•
• •
•
Grøn Guerilla Mellem urbanisering, middel vækst Mindre inter-city transport Eksisterende infrastruktur opgraderes lidt Mere fokus på at cykle og gå (individuel gør-det-selv-transport) Hovedstaden multi-centreres og hvert kvarter udvikler sig forskelligt og egennyttigt. Grøn omstilling: Med stor variation mellem bydele og organisationer Erhvervsliv fokus på lokalt og brugerorienteret, mange små lokale klynger Folk med samme interesser og værdier deler også jobsted og bosted mere lokalt. Mellem urbanisering og vækst Eksisterende infrastruktur opgraderes ikke og forældes Samspil med omkringliggende byer mindskes. Udvikling sker i enkelte bydele og små byer Der etableres ikke hurtigtog eller Kattegatforbindelse Flere store virksomheder skaber egne grønne projekter på havnen og i Aarhus Ø i protest mod kommunens manglede evne til at realisere projekter Flere bydelskvarterer udvikler sig autonomt med mange græsrødder og studerende Grøn omstilling: Mellem med stor variation mellem bydele og organisationer Erhvervsliv fokus på lokalt og brugerorienteret, mange små lokale klynger Folk med samme interesser og værdier deler også jobsted og bosted mere lokalt. • •
•
•
• •
•
•
•
•
•
•
• •
•
•
•
Grønne Kompromisser
Mellem urbanisering, middel vækst Eksisterende infrastruktur opgraderes med fokus på vejnettet Aarhusområdet udvikles for biler med mange parkeringsmuligheder Mobilitet øges mellem store byer Big business dominerer men er flyttet ud fra Aarhus centrum på grund af trængsel Dele af Aarhus har svært ved at udvikle sig og står tomme på grund af manglende udvikling, udflytning af erhvervsliv og for højt prisniveau for boliger Flere unge flytter fra Aarhus til København for at få job eller til de omkringliggende byer for at få bolig og afgang til god service og ren luft. Grøn omstilling på et lavt niveau, Meget handel og kultur er flyttet uden for byen, og det er svært for kommunen at gøre centrum attraktiv
Mellem urbanisering, middel vækst Eksisterende infrastruktur opgraderes, mobilitet øges mellem store byer i hele landet København er et udbygget hub for flytransport men ikke tog. Offentlig transportløsninger Big business dominerer rundt om hovedstadsområdet, er flyttet ud fra centrum på grund af trængsel Talentmassen spredes uden for København Flere unge flytter ud af København for at få bolig og adgang til service og ren luft mv Grøn omstilling på et lavt niveau.
Matrix for 10 danske byer i 2050
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Storbyregioner
67
Storbyregioner
Sønderborg
Aalborg
Aarhus
Odense København
By
•
•
•
•
•
•
•
• •
• •
• •
• •
• • • •
• •
• • • •
•
•
• • • •
•
• •
• •
Grøn Stat
Presset pga. placering og negativ befolkningsudvikling Manglende national prioritering af Sønderborg og det sønderjyske område
Stærk urbanisering vækst urbanisering,og højhøj vækst Et vigtig hub for Skandinavien til Odenses placering er optimal tilogeffektivt Nordtyskland og Hamburg) at være koblet(Berlin op til andre store byer og København med effektive hurtigtogslinjer. Meget ny infrastruktur nødvendig – inkl. Odense tiltrækker store statslige nye tog og linjer mellem metropoler og store byområder i Danmark investeringer og laver en 10-årig genopretningsplan infrastruktur Udvikling af helt nyeforboligog Mobiliteten i Odenseområdet udvikles erhvervsområder, små lejligheder primært medvigtigere kollektiv end trafikstørrelse og letbane Lokalisering El-busser forbinder Odense medog opland Stærkt specialiseret erhvervsliv Mange af de mellemstore koncentration af talenter og små byer på Fyn har det svært. Odense trækker Big business dominerer men er flyttet ud væksten af centrum Odense er iblevet service og få og Effektivitet højsædet – derfor handelscenter for hele Fyn dominerende løsninger Syddansk Universitet har skiftet navn til Talentmassen koncentreres i København Fyns Universitet og ligger koncentreret i og arbejder ofte specialiseret i store Odense enheder Odense centrumhøj harog gennemgået Grøn omstilling: ensartet en stor forandring og er blevet Stærk urbanisering, højmere vækstattraktiv for bosætning Er med lokal letbane og hurtigtog til Store virksomheder dominerer København over Kattegat samtog til har lokalisereteffektivt sig rundt om Odense Hamborg koblet op til og samarbejder med omverdenen og etFyns vigtigtUniversitet center for og det kommunen om udvikling Midtog østjyske bybåndaf klynger og test af grønnemed løsninger. Konkurrence København om talenter Denerhverv grønneeromstilling er men høj og ensartet og tiltagende, begge byer styrkes af kattegatforbindelse Aarhus Lufthavn er lukket Udvikling af helt nye bolig og Stærk urbanisering og høj vækst erhvervsområder i Aarhus, mange små Aalborg er især koblet op på resten af lejligheder. landet medafeffektive Store dele centralehurtigtogslinjer, Aarhus holdes elbilfri busser forbinder Aalborg med resten af Lokalisering i centrum og ved havnen Nordjylland vigtigere end størrelse Mange af de mellemstore og små byer i Stærkt specialiseret erhvervsliv (green Nordjylland har det meget svært. tech og handel) og koncentration af Aalborg Lufthavn lukkes talenter for hele det jyske og fynske Store statslige investeringer og EU område programmer kommer Aalborg og hele den Big business dominerer nordjyske region til gode. Aalborg Effektivitet i højsædet – derfor få og Universitet spiller en central rolle i den dominerende løsninger grønne teknologiske udvikling, VEGrøn omstilling: høj og ensartet, udvikling og produktion af biobrændstof centraliserede løsninger Det har stor betydning for Aalborg, at hele havneområdet udvikles med nye smarte boliger og erhvervsområder. Store virksomheder samarbejder med Aalborg Universitet om udvikling af klynger og test af grønne løsninger. Byen er i stand til at tiltrække statslige og EU investeringer og kan skabe plads til nye boliger og virksomheder Den grønne omstilling er høj og ensartet
•
•
•
•
•
•
•
• •
•
•
•
•• •
• •
•• • •
•
• •
•
•
•
• •
biler, droner, energi, vand og affaldshåndtering. Stærk urbanisering høj vækst De digitale løsningerogtillader borgerne Aalborg er med undtagelse af nogle flere individuelle løsninger, og det små byer centrum for stort set al bosætning muliggør, at Aarhusområdet kan og erhvervsudvikling. absorbere væksten uden boligkrise eller Aalborg er centrum for meget smart city trængselsproblemer byudvikling, fordi såermeget nyt en bygges i Aarhus’ udfordring at skabe centrum vedogså havnen. udvikling,og som giverDigitaliseringen synergi og løser en med del afdemobilitetsudfordringerne samspil mange omkringliggende inden for bygrænsen. mellemstore byer, der kan se, at Aarhus Erhvervslivet udnytter løber med al væksten,teknologien eller at folk og de fælles målsig til iatsmå blive eksportør af VE og bosætter byer. højkvalitetsfødevarer. Der bygges mange primært små Meget newi small business udvikling i nye lejligheder Aarhus klynger (baseret høj på big data, Grøn omstilling: og varieret crowdsourcing, micro tasks) Der er stor variation i den måde Nordjyderne bor, men der skabes sammenhæng vha. teknologiske løsninger. Aalborgområdet er selvforsynende med VE Der er stor fokus på at adskille sig fra Aarhus og skabe plads til individuel frihed og bosætning Niveauet for den grønne omstilling er høj men er stærkt varieret for Aalborgs forskellige bydele og opland Mister betydning som selvstændig by i den nationale og regionale by-geografi Er presset af storbyers vækst og de små byer lokalt
Grønne Netværk Stærk urbanisering vækst urbanisering,og højhøj vækst Digitalisering reducerer Odense er med undtagelse af nogle små mobilitetsbehovet og mindsker behov for byer centrum for stort set al bosætning ny transportinfrastruktur og erhvervsudvikling på Fyn. Odense giver(city) rum for byudvikling, Meget smart public transport,hvor delebil, ride-sharing mobiliteten øges med fokus på både gang, cykling, elbiler, førerløse biler, Borgerne finder mange individuelle droner og kollektiv trafik. løsninger Odense tiltrækker store private Eksisterende off. bygninger (skoler, investeringer fra fonde og og store erhvervsliv, biblioteker, kommune) som muliggør en genopretning af funktion byen erhvervsbyggerier i byen ændrer og infrastrukturen i løbet af 20 år uden at til lejligheder og fælles arealer belaste budgetter Flere boroffentlige i små lejligheder Odense oplever stærk erhvervsvækst Meget new smallen business (baseret på inden for crowdsourcing, fødevareområdet, IT og big data, micro tasks) transportløsninger opblomstring af Grøn omstilling: højmed og varieret new small business Virksomhederne vil placeres i centrum med nærhed til universitetet Odenseområdet udvikler sig forsat i Stærk urbanisering, høj vækst bredden i parcelhusområder. Aarhus har den perfekte størrelse og Der er stor på at adskille mindset hosfokus kommune, borgeresig ogfra Aarhus og København og brande sig på erhvervsliv til at blive avanceret smart at skabe plads niveau til individuel frihed og til city på højeste frieremellem bosætning Ifamiliers samarbejde kommune, store og Niveauet for den grønne omstilling er høj små virksomheder og forskningscentre men er stærkt varieret for Odenses udvikles digitale løsninger som tillader forskellige bydelefor og alt nære opland smarte løsninger fra førerløse
•
•
•
•
•
•
• •
•
•
••
•
•
•
• •
• • •
•
•
• • •
•
•
• •
•
Grøn Guerilla
Sønderborg har drevet en undergrundsbevægelse for grøn omstilling Byen skaber egne grønne
Mellemniveau for urbanisering Mellem urbanisering, middel og vækst Odense vokser, men væksten Mindre inter-city transport udfordres af manglen på fælles Eksisterende infrastruktur mål og ukoordinerede aktiviteter. opgraderes lidt Det hæmmer Mere fokus påvirkningen at cykle ogafgå initiativer. gør-det-selv-transport) (individuel Transport mellem by og land er Hovedstaden multi-centreres og individuelt ansvar. hvert kvarter udvikler sig Trængsel hæmmer Odenses forskelligt og egennyttigt. udvikling, og byen er nedslidt. Grøn omstilling: Med stor En rækkemellem store projekter fra variation bydele og 10erne er skrinlagt organisationer Borgergrupper ogpå enkelte Erhvervsliv fokus lokalt store og virksomheder harmange taget ansvar brugerorienteret, små for egen grøn omstilling, men de er lokale klynger ukoordinerede og interesser mangler effekt Folk med samme og ud over lokalområdet værdier deler også jobsted og Odensebydelen Vollsmose er bosted mere lokalt. CO2 neutral allerede og i 2030 og er Mellem urbanisering vækst mønstereksempel for lignende Eksisterende infrastruktur boligområder i andre dele af opgraderes ikke og forældes landet ogmed i EUomkringliggende Samspil Odense vokser Udvikling på bekostning byer mindskes. sker iaf de mellemstore byer påbyer Fyn men enkelte bydele og små er selv i en skarp og Der etableres ikkekonkurrence hurtigtog eller mister talenter til både Aarhus og Kattegatforbindelse København Flere store virksomheder skaber egne grønne projekter på havnen og i Aarhus Ø i protest mod Mellemniveau for urbanisering kommunens manglede evne til og at vækst realisere projekter Aalborgs vokser, menudvikler vækstensig Flere bydelskvarterer udfordres med af manglen autonomt mangepå fælles mål og ukoordinerede aktiviteter. græsrødder og studerende Det hæmmer virkningen af Grøn omstilling: Mellem med stor initiativer. variation mellem bydele og Transport mellem by og land er organisationer individuelt ansvar. Erhvervsliv fokus på lokalt og Trængsel hæmmer brugerorienteret, mange små borgergrupper, lokale klynger og store virksomheder har taget ansvar for Folk med samme interesser og grøn omstilling. værdier deler også jobsted og Lavtliggende by- og boligområder bosted mere lokalt. oversvømmes Aalborg er i mindre grad koblet op på de omkringliggende byer, og der er stor ulighed på tværs af befolkningsgrupper. Aalborg vokser på bekostning af de mellemstore byer i Nordjylland men er selv i en skarp konkurrence og mister talenter til både Aarhus og København.
•
•
•
•
•
• •
•
• •
•
•
• • •
•
•
•
••
• •
•
• •
• •
•
•
•
Grønne Kompromisser
Kobles effektivt på Odense og Aarhus og på FlensborgHamborg med både tog og motorveje
Mellemniveau for urbanisering Mellem urbanisering, middel og vækst Landdistrikterne og de vækst. små byer affolkes. De Eksisterende infrastruktur mellemstore byer i detøges fynske opgraderes, mobilitet holder og deres mellemstand, store byer i heleudvikling landet foregår i sammenhæng medhub København er et udbygget Odenses for flytransport men ikke tog. Stærkt fokus på vækst betyder, at Offentlig transportløsninger al omstilling trænges i om Biggrøn business dominerer rundt baggrunden. hovedstadsområdet, er flyttet ud Odense er blot en storafdansk by, fra centrum på grund trængsel og byens vækstspredes er trængt af for Talentmassen uden Kattegatforbindelsen og af, at en København del udvikling går uden Flere unge flytter ud afom byen og placeres for i mere København at fånaturskønne bolig og dele af Fyn eller går om adgang til service oghelt ren uden luft mv Fyn Grøn omstilling på et lavt niveau. Stor fraflytning af talenter til København efter endt studie. Kollektive transportløsninger Mellem urbanisering, middel effektiviseres, men privatbilismen vækst prioriteres i hele det fynske Eksisterende infrastruktur område. opgraderes med fokus på Den teknologiske udvikling drives vejnettet af store virksomheder og er ikke Aarhusområdet udvikles for biler rettet mod grøn omstilling og med mange understøttes ikke af det offentlige parkeringsmuligheder Odenses bymidte er presset af, Mobilitet øges mellem store byer at handel er flyttet uden for byen Big business dominerer men er flyttet ud fra Aarhus centrum på Mellemniveau for urbanisering og grund af trængsel vækst. Landdistrikterne og de Dele af Aarhus har svært ved at små byer affolkes. De udvikle sig og står tomme på mellemstore byer i det nordjyske grund af manglende udvikling, holder stand, og deres udvikling udflytning af erhvervsliv og for foregår i sammenhæng med højt prisniveau for boliger Aalborg Flere unge flytter fra Aarhus til Stærkt fokus på vækst betyder at København for at få job eller til de al grøn omstilling trænges i omkringliggende byer for at få baggrunden. bolig og afgang til god service og Aalborg ren luft. lufthavn udvikles som vigtig jysk knudepunkt Det har Grøn omstilling på et lavt niveau, stor betydning for bosætning og Meget handel og kultur er flyttet erhvervslokalisering. uden for byen, og det er svært for Kollektive transportløsninger men kommunen at gøre centrum privatbilismen prioriteres i det attraktiv nordjyske. Den teknologiske udvikling drives af store virksomheder og er ikke rettet mod grøn omstilling og understøttes ikke af det offentlige Der er et stort fokus på klimatilpasning Dele af Aalborg bymidte og områder ved havnen er pressede af handelscentre uden for byen
Mellemstore byer (Købstæder) Storbyregioner
68
Kalundborg
Aarhus Middelfart
Fredericia
København Sønderborg
By
•
• •
•
• •
• • •
•
• •
• • • •
•
•
• • • •
• •
• • • •
•
•
Stærk urbanisering, højog vækst Presset pga. placering negativ befolkningsudvikling Et vigtig hub for Skandinavien og til Nordtyskland (Berlinprioritering og Hamburg) Manglende national af Sønderborg og det sønderjyske Meget ny infrastruktur nødvendigområde – inkl. pga. effektivitets-dagsorden nye tog og linjer mellem metropoler og store byområder i Danmark Grøn omstilling: Høj Udvikling afi helt nye bolig- og Stagnation væksten erhvervsområder, små lejligheder Lokalisering vigtigere end størrelse Stærkt specialiseret erhvervsliv og koncentration talenter Koblet effektivtafpå Aarhus-området og indgår i det østjyske bybånd sig Big business dominerer men og er klarer flyttet ud godt af centrum Har prioriteret en ekstrem grønfåoffentlig Effektivitet i højsædet – derfor og politik for de kommunale dominerende løsninger bygninger mm, som tiltrækker international Talentmassen koncentreres i København opmærksomhed og arbejder ofte specialiseret i store Grøn omstilling: Høj enheder Høj Grønvækst omstilling: høj og ensartet Stærk urbanisering, høj vækst Har koblet sigletbane på det og østjyske bybånd Er med lokal hurtigtog til og på Odense over Kattegat samt til København Grøn omstilling: Høj Hamborg effektivt koblet op til omverdenen og et vigtigt center for det Vækst Midt- og østjyske bybånd Konkurrence med København om talenter og erhverv er tiltagende, men begge byer styrkes af kattegatforbindelse Aarhus lukket Er kobletLufthavn på bådeerKøbenhavn og Aarhus Udvikling af helt nye bolig og med ny Kattegatforbindelse erhvervsområder i Aarhus, mange små Kattegatforbindelsen har gjort Kalundborg lejligheder. til en attraktiv pendlerby Store omstilling: dele af centrale Grøn Høj Aarhus holdes bilfri Lokalisering i centrum og ved havnen Vækst vigtigere end størrelse Stærkt specialiseret erhvervsliv (green tech og handel) og koncentration af talenter for hele det jyske og fynske område Big business dominerer Effektivitet i højsædet – derfor få og dominerende løsninger Grøn omstilling: høj og ensartet, centraliserede løsninger
Grøn Stat
klynger og test af grønne løsninger. Byen er i stand til at tiltrække statslige og EU investeringer og kan skabe plads til nye boliger og virksomheder Den grønne omstilling er høj og ensartet
•
•
•
• • •
•
•
• •
• •
• • • •
•
•
•
•
• • •
•
•
•
Stærk urbanisering, høj vækst Har fokuseret langsigtet grønneog Aarhus har den perfekte på størrelse værdier, somkommune, tiltrækker højtuddannede til mindset hos borgere og byen erhvervsliv til at blive avanceret smart Har specialiseret sit erhvervsliv og city på højeste niveau tiltrækker mindre, specialiserede greenog I samarbejde mellem kommune, store tech små virksomheder og forskningscentre Grøn omstilling: højsom tillader udvikles digitale Meget løsninger smarte løsninger for alt fra førerløse biler, droner, energi, vandikke og blev til Da Kattegatforbindelsen affaldshåndtering. noget, mistede Kalundborg langsomt De digitale løsninger tillader borgerne betydning flere individuelle løsninger, og det Dalende indbyggertal muliggør, at Aarhusområdet kan Grøn omstilling: Høj absorbere væksten uden boligkrise eller trængselsproblemer Aarhus’ udfordring er at skabe en udvikling, som også giver synergi og samspil med de mange omkringliggende mellemstore byer, der kan se, at Aarhus løber med al væksten, eller at folk bosætter sig i små byer. Der bygges mange primært små lejligheder i Aarhus Grøn omstilling: høj og varieret
Aalborgområdet er selvforsynende med VE Der er stor fokus på at adskille sig fra Aarhus og skabe plads til individuel frihed og bosætning Niveauet for den grønne omstilling er høj men er stærkt varieret for Aalborgs Grønne Netværk forskellige bydele og opland Stærk urbanisering, vækst Mister betydning somhøj selvstændig by i den nationalereducerer og regionale by-geografi Digitalisering mobilitetsbehovet og mindsker behov for Er presset af storbyers vækst og de små ny transportinfrastruktur byer lokalt Megetomstilling smart (city) public transport, Grøn er svært delebil, ride-sharing Borgerne finder mange individuelle løsninger Eksisterende off. bygninger (skoler, biblioteker, kommune) og store erhvervsbyggerier i byen ændrer funktion Mister betydning idet Aarhus og Odense til lejligheder og fælles arealer til sig suger erhvervsliv og bosætning Flere bor i små lejligheder som tiltrækker Er udfordret af Middelfart, Meget new small business (baseret på mange højtuddannede borgere big data, crowdsourcing, micro tasks) Grøn omstilling: Høj Grøn omstilling: høj og varieret
•
• •
•
• •
• • • •
• •
• •
• •
•
•
• • •
• •
•
•
Mellem urbanisering, middel Sønderborg har drevet en vækst undergrundsbevægelse for grøn omstilling Mindre inter-city transport Byen skaber egne grønne Eksisterende infrastruktur økosystemer med de mange opgraderes lidt lokale initiativer Mere fokus på at cykle og gå Tiltrækker ildsjæle (individuel grønne gør-det-selv-transport) Grøn omstilling: Høj Hovedstaden multi-centreres og hvert kvarter udvikler sig forskelligt og egennyttigt. Grøn omstilling: stor Mister betydningMed idet Aarhus og variationsuger mellem bydele ogog Odense erhvervsliv organisationer bosætning til sig Erhvervsliv fokus at påspecialisere lokalt og Har ikke formået brugerorienteret, mange små sig lokale klynger er faldende Indbyggertallet Folk sammeMellem interesser og Grønmed omstilling: værdier deler også jobsted og bosted mere lokalt. Mellem urbanisering og vækst Mister betydning idet Aarhus og Eksisterende infrastruktur Odense suger erhvervsliv og opgraderes ikke og forældes bosætning til sig Samspil med omkringliggende Har formåetUdvikling at specialisere byerikke mindskes. sker i sig enkelte bydele og små byer Indbyggertallet er faldende Der etableres ikke hurtigtog eller Grøn omstilling: Mellem Kattegatforbindelse Flere store virksomheder skaber Har en CO2 neutral by pba egneskabt grønne projekter på havnen og i Aarhus Ø i protestog mod langsigtede strategier kommunens manglede evne til at samarbejder realisere projekter best practice Er et internationalt Flere bydelskvarterer udvikler eksempel på den moderne by sig med høj livskvalitet og grøn autonomt med mange græsrødderi og bevidsthed alt,studerende hvad man gør Grøngrønne omstilling: Mellem medbåde stor Det image tiltrækker variation mellem bydeletilog erhvervsliv og borgere byen organisationer Grøn omstilling: Mellem Erhvervsliv fokus på lokalt og brugerorienteret, mange små lokale klynger Folk med samme interesser og værdier deler også jobsted og bosted mere lokalt.
Grøn Guerilla
Aalborg vokser på bekostning af de mellemstore byer i Nordjylland men er selv i en skarp konkurrence og mister talenter til både Aarhus og København.
• •
•
•
•
• • •
•
• • •
•
• •
• •
• •
• •
•
•
•
•
Grønne Kompromisser
Mellem urbanisering, middel Kobles vækst effektivt på Odense og Aarhus og på infrastruktur FlensborgEksisterende Hamborg med både togpå og opgraderes med fokus motorveje vejnettet Grøn omstilling: udvikles Lav Aarhusområdet for biler med mange parkeringsmuligheder Mobilitet øges mellem store byer Big business men er Oplever vækstdominerer som pendlerby flyttet udpåfra Aarhus på Kobles Aarhus ogcentrum København grundogafandre trængsel med storbyregioner Dele en af Aarhus har svært med kombineret bro ogved at udvikle sig og står på togforbindelse overtomme Kattegat grundomstilling: af manglende Grøn Lav udvikling, udflytning af erhvervsliv og for højt prisniveau for boliger Flere unge flytter fra Aarhus til København for at få job eller til de omkringliggende byer for at få bolig og afgang til god service og ren luft. Grøn omstilling på et lavt niveau, Meget handel og kultur er flyttet uden for byen, og det er svært for kommunen at gøre centrum attraktiv
Mellem effektivt urbanisering, middelog Kobles på Odense vækst og på FlensborgAarhus Hamborg medinfrastruktur både tog og Eksisterende motorveje opgraderes, mobilitet øges Lufthavn udvikles fra mellem store byer med i helehjælp landet store virksomheder og klynger København er et udbygget hub lokaliseret i området for flytransport men ikke tog. Udvikler som uddannelsesby Offentlig sig transportløsninger Grøn omstilling er dog generelt Big business dominerer rundt om lav hovedstadsområdet, er flyttet ud fra centrum på grund af trængsel Kobles effektivt på Odense og Talentmassen spredes uden for Aarhus og på FlensborgKøbenhavn Hamborg med både tog og motorveje Flere unge flytter ud af København for atLav få bolig og Grøn omstilling: adgang til service og ren luft mv Grøn omstilling på et lavt niveau.
rettet mod grøn omstilling og understøttes ikke af det offentlige Der er et stort fokus på klimatilpasning Dele af Aalborg bymidte og områder ved havnen er pressede af handelscentre uden for byen
Matrix for 10 danske byer i 2050
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
69
Storbyregioner
Aarhus
Taastrup
Høje-
Skjern
København Ringkøbing-
By
•
• •
•
• •
• •
•
• • •
• • •
• • • •
•
• •
• •
Stærk urbanisering, højog vækst Presset pga. placering størrelse samt manglende opkobling, og prioriteres Et vigtig hubeffektiv for Skandinavien til ikke tværnationalt Nordtyskland (Berlin og Hamburg) Grøn er svært Megetomstilling ny infrastruktur nødvendig – inkl. nye tog og linjer mellem metropoler og Stagnation i væksten store byområder i Danmark Udvikling af helt nye bolig- og erhvervsområder, små lejligheder Lokalisering vigtigere end størrelse Stærkt specialiseret erhvervsliv og koncentration af talenter men mister Koblet op på København betydning år for år som selvstændigt Big business dominerer men er flyttet ud bycenter/enhed af centrum Grøn omstilling: Høj – derfor få og Effektivitet i højsædet dominerende løsninger Vækst Talentmassen koncentreres i København og arbejder ofte specialiseret i store enheder Grøn omstilling: høj og ensartet Stærk urbanisering, høj vækst Er med lokal letbane og hurtigtog til København over Kattegat samt til Hamborg effektivt koblet op til omverdenen og et vigtigt center for det Midt- og østjyske bybånd Konkurrence med København om talenter og erhverv er tiltagende, men begge byer styrkes af kattegatforbindelse Aarhus Lufthavn er lukket Udvikling af helt nye bolig og erhvervsområder i Aarhus, mange små lejligheder. Store dele af centrale Aarhus holdes bilfri Lokalisering i centrum og ved havnen vigtigere end størrelse Stærkt specialiseret erhvervsliv (green tech og handel) og koncentration af talenter for hele det jyske og fynske område Big business dominerer Effektivitet i højsædet – derfor få og dominerende løsninger Grøn omstilling: høj og ensartet, centraliserede løsninger
Grøn Stat
•
•
•
•
•
• •
•
• • • •
•
• • •
• • •
Stærk urbanisering, høj vækst Aarhus har den perfekte størrelse og mindset hos kommune, borgere og erhvervsliv til at blive avanceret smart city på højeste niveau I samarbejde mellem kommune, store og små virksomheder og forskningscentre udvikles digitale løsninger som tillader smarte løsninger for alt fra førerløse biler, droner, energi, vand og affaldshåndtering. De digitale løsninger tillader borgerne flere individuelle løsninger, og det muliggør, at Aarhusområdet kan absorbere væksten uden boligkrise eller trængselsproblemer Aarhus’ udfordring er at skabe en udvikling, som også giver synergi og samspil med de mange omkringliggende mellemstore byer, der kan se, at Aarhus løber med al væksten, eller at folk bosætter sig i små byer. Der bygges mange primært små lejligheder i Aarhus Grøn omstilling: høj og varieret
Stærker urbanisering, høj vækst Byen blevet genskabt som turistdestination Digitalisering reducerer mobilitetsbehovet og mindsker behov for Mister dog betydning som selvstændig ny by transportinfrastruktur i den nationale og regionale bygeografi Meget smart (city) public transport, delebil, ride-sharing Har svært ved at tiltrække virksomheder til byen – Aarhus og Aalborg har bedre Borgerne finder mange individuelle forudsætninger løsninger Grøn omstilling: Eksisterende off.Høj bygninger (skoler, biblioteker, kommune) og store erhvervsbyggerier byenopændrer funktion Er koblet ekstremt igodt til København til lejligheder og fælles Er en pendlerby for folkarealer der arbejder i Flere bor i små lejligheder Hovedstaden Meget new smallHøj business (baseret på Grøn omstilling: big data, crowdsourcing, micro tasks) Grøn omstilling: høj og varieret
Grønne Netværk
•
•
•
•
•
•
•
• •
•
•
•
•
•
• •
•
Mellem urbanisering, middel Indbyggertallet er faldet markant, vækstden nye generation flyttede efter til storbyerne Mindre inter-city transport Det overvejesinfrastruktur hvad man skal gøre Eksisterende med de tomme opgraderes lidt huse, erhvervsbygninger og kommunale Mere fokus på at cykle og gå bygninger gør-det-selv-transport) (individuel Grøn omstilling: Lavt Hovedstaden multi-centreres og hvert kvarter udvikler sig forskelligt og egennyttigt. Grøn Misteromstilling: betydningMed somstor selvstændig variation mellem bydele og by i den nationale og regionale organisationer by-geografi Erhvervsliv fokusMellem på lokalt og Grøn omstilling: brugerorienteret, mange små lokale klynger Folk med samme interesser og værdier deler også jobsted og bosted mere lokalt. Mellem urbanisering og vækst Eksisterende infrastruktur opgraderes ikke og forældes Samspil med omkringliggende byer mindskes. Udvikling sker i enkelte bydele og små byer Der etableres ikke hurtigtog eller Kattegatforbindelse Flere store virksomheder skaber egne grønne projekter på havnen og i Aarhus Ø i protest mod kommunens manglede evne til at realisere projekter Flere bydelskvarterer udvikler sig autonomt med mange græsrødder og studerende Grøn omstilling: Mellem med stor variation mellem bydele og organisationer Erhvervsliv fokus på lokalt og brugerorienteret, mange små lokale klynger Folk med samme interesser og værdier deler også jobsted og bosted mere lokalt.
Grøn Guerilla
• •
•
•
• •
•
•
•
•
• • • • •
• •
•
•
•
Mellem urbanisering, middel vækst Eksisterende infrastruktur opgraderes med fokus på vejnettet Aarhusområdet udvikles for biler med mange parkeringsmuligheder Mobilitet øges mellem store byer Big business dominerer men er flyttet ud fra Aarhus centrum på grund af trængsel Dele af Aarhus har svært ved at udvikle sig og står tomme på grund af manglende udvikling, udflytning af erhvervsliv og for højt prisniveau for boliger Flere unge flytter fra Aarhus til København for at få job eller til de omkringliggende byer for at få bolig og afgang til god service og ren luft. Grøn omstilling på et lavt niveau, Meget handel og kultur er flyttet uden for byen, og det er svært for kommunen at gøre centrum attraktiv
Mellem urbanisering, middel Har opnået gode trafikale vækst forbindelser til især Aarhus Eksisterende infrastruktur Vækster ved tiltrækning af opgraderes, mobilitet øgesfra borgere og virksomheder mellem store byer landet mange mindre byeri hele i nærheden København er etLav udbygget hub Grøn omstilling: for flytransport men ikke tog. Offentlig transportløsninger Big business dominerer rundt om hovedstadsområdet, er flyttet ud fra centrum påstærkere grund af på trængsel Kobles endnu Talentmassen spredes uden for Hovedstadsregionen København Vækster ved tiltrækning af Flere unge ud af borgere og flytter virksomheder København for atLav få bolig og Grøn omstilling: adgang til service og ren luft mv Grøn omstilling på et lavt niveau.
Grønne Kompromisser
7
7. Grøn Guerilla 7.1 2050: MARKED OG CIVILSAMFUND STYRER I 2050 er den grønne omstilling i Danmark karakteriseret ved, at individuelle markedsaktører og borgergrupper selv tager ansvar og definerer mål og rammer. Der er et fravær af statslig styring og fælles oversigt og koordinering. Resultatet er en enorm variation med tusindvis af større og mindre lokale projekter, som hver for sig gør en forskel, men som ikke er integrerede eller forholder sig til andet end realisering af egne mål.
Individuelle værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
GRØN GUERILLA
Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi Bagtæppet for denne rene markedsdominerede bottom-up tilgang til grøn omstilling er det politiske systems langvarige handlingslammelse. Dette både internationalt, i EU og Danmark. På den internationale dagsorden og i EU er klimaproblemstillingen kun oppe med halvårlige mellemrum og ofte i forbindelse med, at man skal forholde sig til hvordan, man afbøder konsekvenserne af et mere ustabilt vejr og flere klimaflygtninge.
Diskussionerne leder ikke frem til konsensus om fælles mål endsige nogen former for forpligtende aftaler. Samtidig er den internationale agenda karakteriseret af et højt konfliktniveau med en række regionale konflikter i Østeuropa, Mellemøsten, Asien og Afrika som engagerer Rusland, EU, Kina og USA. I en verden uden mål og middel til grøn omstilling og med fokus på andre problemer er der ikke et stort mulighedsrum for et lille land som Danmark til at gå enegang og være mere ambitiøs end omverdenen. Det er da heller ikke den tilgang, danske politikere har valgt. Statens grønne lederrolle faser ud i løbet af 20’erne og mangler i 2050 både fokus og handlingskraft. Det har umiddelbar afsmittende effekt på erhvervsinvesteringerne og innovation, som begynder at gå udenom cleantechsektoren. Det betyder, at grøn teknologi ikke står på listen over de største danske eksportgrupper i 2050 på trods af, at der en væsentlig efterspørgsel på grønne løsninger fra store byudviklingsprojekter i lande som Kina, Indien, Brasilien og mange af de afrikanske vækstøkonomier. Et grønt BNP og den cirkulære økonomi er stadig noget, man diskuterer, men der er ingen politisk vilje til at gå i denne retning for Danmark som helhed. De største byer trækker væksten, men den er ikke fulgt af høje ambitioner for grøn omstilling. Trængsel, mangel på boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer søges løst lokalt og uden store offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning.
71
Det mindsker befolkningsvæksten og den økonomiske vækst hos erhvervslivet, der ikke kan absorberes som følge af manglende helhedstænkning i den grønne omstilling. Teknologiudviklingen er ligeledes mere anarkistisk, og der sker en uensartet udbredelse og anvendelse i og uden for Danmark. Der bygges spredt og meget forskelligartet men ikke altid grønt. Energiforsyningen er storskala og forældet med et relativt lavt niveau for vedvarende energi som følge af manglende offentlige ambtioner. Det har til gengæld skabt grobund for et ulmende oprør i form af selvstændige initiativer fra både enkelte store virksomheder og handlekraftige borgergrupper. Særlige genanvendelsesanlæg koblet til store virksomheder lokalt og små lokale vindmøller og solceller er eksempler på initiativer, der kommer fra neden. Men det sker afkoblet fra det eksisterende offentlige energisystem og uden statslige støtteordninger eller økonomiske incitamenter. Det er alene båret af ønsket hos aktørerne i de enkelte projekter om at gøre en forskel for klimaet og miljøet lokalt. Uden tværnationale løsninger på transport og energiområdet afkobles de mellemstore byer fra væksten i de største byer og mister generelt betydning. Mange af de lokale initiativer finder sted i storbyernes progressive kvarterer med en stor andel af unge og ressourcestærke talenter eller i små byer med stor helighedsværdi, lokale ildsjæle og små virksomheder, som kan samle interesse og kapital om deres projekter. De mellemstore byer, de klassiske købstæder, har svært ved at konkurrere med både de store og de små, og de er alvorligt klemte.
72
7.2 SÅDAN SKETE DET International udvikling i ubalance Tendenserne vedrørende liberalisering, fragmentering og individualisering, der forekommer i Danmark, er globale. Der er mange initiativer til grøn omstilling, men initiativerne er ikke koordinerede. Dette fører til, at udviklingen mod grøn omstilling heller ikke er ensartet eller vedvarende over tid. Nogle regioner i Rusland og Nordafrika er ”globale grå huller” med stærk afhængighed af fossile brændsler. Andre regioner, herunder flere i Kina, er næsten CO2-neutrale. Regioner i andre lande er inspireret af disse verdensledere og har i nogle tilfælde succes med at blive grønne. I stor skala mangler der dog oftest lederskab for at lykkes med at omstille hele lande. Efter flere mislykkede klimatopmøder opgav man i 20’erne at gå videre med det internationale samarbejde omkring klima- og miljøspørgsmål. Der er en vis handel med emissionsrettigheder, hvilket øger forskellene mellem regioner og lande. Udviklingen ”i gennemsnit” bevæger sig langsomt mod en grønnere verden, men den globale opvarmning fortsætter. Proaktive grønne områder/regioner formår at blive resistente og modstår kraftigt vejr og forhøjede vandniveauer. Andre regioner er blevet tømt for mennesker. I 2050 findes der ingen tydelig dagsorden med tydeligt definerede spørgsmål rangordnet efter almen betydning. I stedet findes der et væld af spørgsmål, som er ekstremt vigtige for nogle, mens de er irrelevante for andre.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Vækst og BNP-udvikling er generelt højt på agendaen i mange lande og regioner, da der er stærk konkurrence mellem forskellige dele af verden, som hver især værner om egne medborgere først.
Udviklingen kan ikke drives fra Christiansborg Selvom det danske samfund er grønt sine steder, er det på case-niveau, hvor der forekommer ”eksotiske” eksempler på lokal grøn omstilling. Dette er i regioner og kvarterer, som tidligt er blevet profileret og specialiseret i den grønne retning. Den grønne omstilling er således stærkt differentieret. På enkelte
områder sker der er en total grøn omstilling og CO2-neutralitet, mens det i andre regioner har stået næsten stille siden 2010’erne. Flere små byer er kommet langt i deres grønne omstilling som følge af et stærkt lokalt initiativ. Men hos de mellemstore og store er der stadig en stor afhængighed af ”sorte” energiforsyninger og transportformer. Den altoverskyggende udfordring for Danmark og de fleste byregioner er at bevare deres økonomiske konkurrenceevne. Det er der forskellige veje til.
FIGUR 7.1
Kritiske faktorer, Grøn Guerilla 2050
Kilde: DAMVAD og Kairos Future, 2014
0 = Lav grad, 1 = Mindre grad 2 = Nogen grad, 3 = Høj grad
73
Uensartede byer og regional udvikling Urbaniseringen fortsætter kraftigt men med en del ”livsstilsflugt” fra storbyer til visse mindre byer. Nogle af de mellemstore byer har også vækst i befolkningstallet igen. Der er blandt andet opstået en grøn bølge af tidligere storbyborgere, der er flyttet til Danmarks to CO2-neutrale byer, Kalundborg og Sønderborg, som begge har arbejdet intenst på at realisere og brande sig som centre for grøn omstilling og livskvalitet (beyond growth). I Sønderborg er man eksempelvis lykkedes med at understøtte en grøn undergrundsbevægelse, og byen skaber egne grønne økosystemer med mange lokale initiativer. De gode tiltag bliver dog inden for bygrænsen. Mens de store byer har alle fordelene og buldrer løs, så er der store forskelle i gruppen af små og mellemstore på, hvor godt de klarer sig. Nogle af de små byer oplever vækst som følge af deres omstilling til det specialiserede samfund, hvor de har prioriteret forskelligt, og derfor tiltrækker meget forskellige befolkningssegmenter. Lokale produkter er populære i storbyen såvel som i de mindre byer, og flere bydele er selvforsynende med fødevarer. Storbycentre bliver både større og mindre – samtidigt. Mens flere og flere lever i store byer generelt, bliver også de større byer opdelt i mindre kvarterer. Disse kvarterer er meget forskellige og tiltrækker forskellige subkulturer. Hovedstaden er blevet multi-centreret, hvor forskellige livsstilsgrupper har eget centrum for ”deres” København, og de forskellige værdigrundlag kommer til udtryk i adfærden. Nørrebro i København har prioriteret grøn omstilling i handling og er fokuseret på at skabe muligheder for ”guerilla gardening”, mens Frederiksberg ikke prioriterer grøn omstilling i særlig grad. 74
Forskelle i levestandard mellem byer og bydele bliver stadig mere markante.
What is in it for me? Efter en langstrakt økonomisk lavvækst besluttede mange lande i Europa, inkl. Danmark, sig for at indlede omfattende privatiseringer for at styrke konkurrenceevnen og reducere de offentlige udgifter. Fælles forpligtelser gennem en omfattende velfærds-stat blev generelt betragtet, som noget man ikke havde råd til i Europa. I stedet havde man tillid til, at enkeltpersoner og virksomheder havde evner til og tog ansvar for at skabe velstand for sig selv og derigennem også for andre. Samfundet er mere individualistisk i 2050 end nogensinde tidligere. Adfærden er præget af en ”anything goes” kultur med mange mindre grupperinger og subkulturer med helt forskellige livsstile. Der er en høj grad af tolerance for forskellighed, og mangfoldigheden er udstrakt. Danmark er et multikulturelt land med en høj grad af indvandring som følge af liberaliseringer omkring bevægelighed i EU i 2020’erne. Der hersker stor materiel ulighed mellem forskellige grupper, da politikken ikke er indrettet efter at skabe økonomisk lighed. Danskerne identificerer sig primært gennem deltagelse i interessebetingede fællesskaber. Det danske foreningsliv findes knapt nok, som det så ud i 10’erne. Mennesker organiserer sig istedet uformelt, midlertidigt og spontant ud fra devisen ”what’s in it for me? ”, hvor organisationer konkurrerer med hinanden om flygtige individer. Store samarbejdsprojekter (Offentlig-private samarbejder OPP) glimrer ved deres fravær. Partivalgsystemet er reelt erstattet med et individvalgssystem.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Uddannelsesystemet er fragmenteret på alle niveauer med en høj forekomst af meget specialiserede enheder og prioritering af uformelle og selvlærte kompetencer. Privatskoler og privatuniversiteter er udbredte, og de tilbyder forskellige retninger for uddannelse. Mange personer har fuldstændig taget personligt ansvar for deres egen uddannelse og deltager ikke i noget formelt uddannelsessystem.
Teknologiens mange spildte muligheder Konstant teknologisk udvikling og diffusion af denne er en stærk driver for den internationale økonomi. Teknologiudviklingen har mange facetter og sker hurtigt, men manglen på klare politiske regler hæmmer bredt gennemslag og ensartede teknologiske løsninger. Løsninger i mindre skala er rentable og finder mange anvendelsesmuligheder, mens løsninger i større målestok ikke finder stor udbredelse. Landbruget, i særdeleshed det lokalforsynende, spiller en stor rolle for den tekniske udvikling. Men ”dyrkningen” ser ikke altid ud som i 2010’erne. Små private forskningsinstitutter, NGO’er, byer og borgernetværk driver den teknologiske udvikling fremad, hvilket betyder, at den nye teknologi hovedsageligt kan bruges i nogle få bestemte netværk, kvarterer eller byer.
Velfærdsstat og arbejdsmarked under pres Avanceret robotteknologi og automatisering af vidensarbejde har revolutioneret økonomien og verden som arbejdsplads. Mange jobs er digitaliseret, og store grupper i samfundet står uden for arbejdsmarkedet – men nye jobfunktioner er også opstået. Velfærdssamfundet er under stort pres. Offentligt finansierede og offentligt drevne virksomheder og institutioner er hurtigt blevet afviklet i takt med, at de individualiserede danskere følte sig mindre forpligtede til at sørge for deres medborgeres ve og vel.
Eksempel på decentral privat energiproduktion – Arlas biogasanlæg Allerede i 2015 startede Arla et biogasanlæg tæt ved to produktionssteder i Videbæk. Anlægget producerede 31 m3 mio. biogas/ år, svarende til 16,4 m3 mio. naturgas. Med andre ord svarer dette til varmeforbruget i 12.000 parcelhuse. Anlægget var en del af Arlas strategi om, at 50% af virksomhedens energiforbrug i 2020 skulle stamme fra vedvarende energikilder. Anlægget blev udbygget i 2031 for at fordoble kapaciteten, da efterspørgslen efter biogas stadig øgedes. Arlas initiativ illustrerer en bredere tendens til at virksomheder tager teten for at imødekomme egne mål om en grøn omstilling – uafhængigt af centrale offentlige aktører. Kilde: http://www.arla.com/da/Baredygtighed/Miljostrategi-2020/Biogasanlag/
75
Dansk erhvervsliv har mange facetter og et stærkt iværksættersamfund. Innovationskraften er stærk, men der mangler muligheder for at skabe større, succesfulde virksomheder. Danmark er på mange måder et land med mange små virksomheder, som er stærkt specialiserede. Den enkelte byregion har fremdyrket egne styrker, og der konkurreres om arbejdspladserne, særligt på nationalt plan. Nogle mindre byregioner oplever en stærk udvikling takket være nærheden til virksomheder og iværksættere.
Opdelt energiforsyning Opdeling af energiforsyningen præger Danmark i 2050. Dele af energiforsyningen har opnået en total omstilling, mens andre dele kører på gamle fossile teknologier. De gode tiltag, som er drevet af individer, NGO’er og virksomheder, mangler integration op mod det eksisterende centrale energisystem. Flere store virksomheder producerer for eksempel egen energi, men denne kan ikke integreres med det øvrige energinet, som ikke har fået den teknologiske opkvalificering, der kræves, for at understøtte dette. For de som har råd eller bor i den rette region, er der mulighed for at de enkelte husholdninger kan være selvforsynende med elektricitet. Især i mindre byer består husenes tage af solceller, der sammen med privat vindenergi, er nok til at gøre en husstand selvforsynende med energi.
76
Energi forbruges efter individernes og husstandens behov og muligheder uden megen hensyntagen til, hvad der er bæredygtigt for landet som helhed. Større subkulturer har opnået grøn omstilling på basis af et bedre energiforbrug ved målrettet at indrette tilværelsen efter dette. De forsøger dog ikke i større udstrækning at påvirke andre til at omstille deres energiforbrug.
Bilen overlever men udfordres sporadisk Bilen er det foretrukne transportmiddel, men den findes i mange udgaver – el, brint, hybrid m.m. Disse kører side om side, men det giver store trængselsudfordringer, da der mangler integration på tværs. Det går dermed hånd i hånd med de fremskrivninger EU fremlagde for 35 år siden, og som viste en fremgang til privatbilismen frem mod 2050. Se figur 7.2.
FIGUR 7.2 Passsagertransport (gpkm)
Kilde: EU energy transport and GHG emission trends 2050
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Især i mellemstore og store byer har cyklerne overtaget bybilledet. Parallelt med cyklen findes andre individuelle transportmidler, men da infrastrukturen hverken er ensartet eller optimalt understøtter disse, bliver de primært brugt blandt subgrupper. Den offentlige transport har ikke udviklet sig, eftersom de offentlige investeringer ikke er blevet prioriteret. I nogle byregioner som profilerer sig på området, findes der dog almindelige transportmuligheder, der kan bestilles til at tage en gruppe af personer på en individuelt skræddersyet tur via et ordresystem. For dem der har råd til private jetfly, er det det foretrukne transportmiddel. Kastrup har mistet sin funktion som den centrale lufthavn og er erstattet med mindre lufthavne lokalt. Disintegrationen ses også i erhvervstransporten, hvor både diesel-drevne lastbiler og nyeste el-lastbiler kører side om side, beroende på om man profilerer sig som et ”grønt” erhverv, eller om man er mere indrettet efter priskonkurrence. En stor del af varetransporten som før skete med lastbiler er erstattet af delivery drones, som leverer varer direkte til husholdninger. Manglende ensartet regulering gør dog, at dronerne er markant mere udbredt i nogle byer og regioner end andre.
77
7.3 TIMELINE FOR GRØN GUERILLA De hændelser som har ledt frem til det samfund vi har i 2050 har alle det fællestræk at de er drevet udelukkende af markedet og civilsamfundet og næsten i oprør mod en handlingslammet stat.
De er samtidig ukoordinerede og generelt i utakt med hinanden og med de traditionelle løsninger som stadig eksisterer af historiske grunde.
Borgere og samfund
Transport og mobilitet
Økonomi
Energi, klima og miljø
78
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
79
8
8. Grønne Kompromisser 8.1 2050: VÆKST FOR STATEN OG KOLLEKTIVET I 2050 står staten stærkt, understøttet af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne ser ikke CO2-udledning og klimaforandringer som en del af trusselsbilledet. I stedet har flere årtier med lav vækst, gradvise velstands- og velfærdsforringelser og et generelt stigende internationalt konfliktniveau fået danskerne til at stå sammen om en stærk stat og tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling og vækst højere end grøn omstilling. De samme tendenser og mønstre ses i de fleste andre EU og OECD-lande, inklusiv Kina.
Kollektive værdier og livsstile dominerer hvordan folk relaterer sig til andre grupper og til samfundet som helhed
GRØNNE KOMPROMISSER
Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi Frem mod 2050 forsøgte globale NGO’er igen og igen at sætte den manglede grønne omstilling på dagsordenen men uden held, da nye internationale og geopolitiske konflikter satte dagsordenen. Urolighederne i Rusland og Østeuropa, som startede med Ruslands anektering af Krim og urolighederne i Ukraine i 2014, fortsatte langt ind i 2020’erne. Først i 2024 lykkedes det at sætte en dagsorden for forhandlinger og politisk stabilitet mellem Rusland, EU og USA.
Som følge af den ”russiske krise” opstod der et udbredt ønske i de fleste EU-lande om at blive uafhængig af gas fra Rusland. Som en konsekvens heraf øgedes efterspørgslen efter fossil energi, og Danmark begynder igen at investere kraftigt i udvinding i Nordsøen. Samme tendens til en ny fossil strategi sås i andre vestlige lande, og USA blev set som et mønstereksempel med landets succesfulde udvinding af skifergas. Samtidig var årene fra 2015-2040 stærkt påvirket af flere globale og internationale kriser og konflikter. Flere af disse var delvist afstedkommet af klimaforandringerne, der skabte folkevandringer og flygtningestrømme samt kampe om ressourcer, idet store områder blev ubeboelige. Reaktionerne på dette i Danmark og andre mere klimaheldige lande var økonomisk støtte til de ramte områder og hjælp til opbygning af beredskab hos modtagerlande for flygtninge. Udviklingen kædes ikke politisk sammen med menneskeskabte klimaforandringer. Andre udfordringer ses som vigtigere. Med en stærk stat og tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling i hele landet, er der ikke fokus på grøn omstilling. Alligevel har Danmark i 2050 opnået en 60% CO2-reduktion og 60% uafhængighed af fossile brændsler. Det skyldes den fortsatte udvikling og implementeringen af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme og kommunale affaldssystemer.
81
Der er fokus på at koble de mellemstore og små byer på Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg, så vækstmulighederne kan nå ud i hele landet. Det har den konsekvens, at urbaniseringstendensen, med den hidtil store tilflytning og vækst i de største byer, mister lidt af sin kraft. Det er dog ikke nok til at stoppe urbaniseringen. De største byer fortsætter således med at vokse, men fraflytningen fra de mellemstore er ikke dramatisk, og de får til gengæld indbyggere fra de små byer, som generelt går tilbage. Den lave grønne omstillingsambition hos politikerne stemmer godt overens med flertallets ønsker. Der opføres en del nybyggeri,
og der bygges spredt og forskelligt og sjældent grønt. Energiforsyningen er storskala. Der satses forsat på afbrændning og fjernvarme med et lavt niveau af genanvendelse og vedvarende energi. Transporten tænkes både kollektiv og tværnational, men uden at det har fortrin i forhold til privatbilismen. Hybridbiler er almindelige, men elbilen har ikke fået det gennembrud, man forventede i 10’erne. Dansk erhvervsliv består især af mange små virksomheder og enkelte meget store. Deres lokalisering er spredt ud over hele landet men med en tendens til koncentration i de største byregioner omkring Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg.
FIGUR 8.1
Kritiske faktorer, Grønne Kompromisser 2050
Kilde: DAMVAD og Kairos Future, 2014 82
0 = Lav grad, 1 = Mindre grad 2 = Nogen grad, 3 = Høj grad DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
8.2 SÅDAN SKETE DET FIGUR 8.2 Den intermationale klimadagsorden nedprioriteres
Globalt energimix 2050
EU, USA og Kina er dominerende magter i 2050. Rusland har endnu ikke formået at komme sig efter fiaskoen i Krim og i Ukraine. Besættelsen af disse områder blev dyrt købt og måtte til sidst opgives efter mange år med dyb russisk recession. Ukraine – inklusive Krim – kan nu fejre 15-årsdagen for befrielsen. Økonomisk vækst efter gængse BNP-mål er øverst på den globale agenda sammen med konflikthåndtering mellem de store globale magter. NGO’er søger globalt, såvel som lokalt, at sætte problemstillingen omkring grøn omstilling på dagsordenen, men gang på gang overtager nye internationale og geopolitiske konflikter dagsordenen. Konflikter og behovet for umiddelbare problemløsninger er delvist afstedkommet af klimaforandringer, som giver store folkevandringer og flygtningestrømme, fordi områder er i færd med at blive golde eller oversvømmes. Den grønne omstilling er en gammel, men vedholdende drøm for nogle men langt væk i bevidstheden for de fleste. Et gennembrud er hindret af en fælles følelse af, at den grønne omstilling ikke kan betale sig. Tilpasning foretrækkes frem for grundlæggende forandring. Økonomerne er enige om, at det mest rentable er at opgive de områder, som ikke længere er beboelige. På et globalt plan er der derfor heller ikke opnået nogen konsensus om vigtigheden af grøn omstilling. I OECD’s opgørelse over den globale energisammensætning udgør de fossile brændstoffer over 75 pct., som OECD fremskrev allerede i 2014 jf. figur 8.2.
Kilde: OECD environmental outlook 2050
Vækst – vækst og atter vækst Den grønne omstilling er nedprioriteret i Danmark, pga. presserende problemstillinger omkring vedvarende økonomisk vækst, klimaflygtninge og brugerbetaling af offentlige ydelser som følge af økonomisk recession m.m. Konservative og nationale kollektive værdier dominerer borgernes adfærd og den førte politik. Grøn omstilling er derfor ikke et fælles fokus for borgere og politikere. For mange er andre problemstillinger mere presserende. Fremfor alt domineres den nationale politik af ønsket om at styrke væksten og den økonomiske udvikling samt at bekæmpe stigende arbejdsløshed. Blandt nogle grupper findes en interesse for grøn omstilling. Som følge af globale klima- og miljøkatastrofer har De Grønne opnået 15% af stemmerne i de seneste to valg til Folketinget. Men Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale regerer i en stor-koalition for at fremme økonomisk vækst. De Grønne står dermed reelt uden indflydelse.
83
Storbyerne vokser på trods Det er de store byer, som vokser og som er motoren i den økonomiske udvikling, selv om man med tværnationale initiativer, støtte og omfordeling opretholder livet i de mindre og mellemstore byer. På trods af de offentlige initiativer og støttemekanismer så flytter folk efter job og bedre adgang til private servicetilbud i de største byer. Folk forudser også hvad, der venter på vejrfronten og flytter i tide til områder, som kan bære det varmere, vådere og mere ekstreme vejr. Uden for Danmark er der hele byer, som svinder ind, ikke mindst i det sydlige Europa og rundt om Middelhavet. Der kommer pres på skandinaviske byer i forhold til at tage et globalt ansvar og åbne for en indvandring, som dele af befolkningen er imod. De største byer er struktureret til at skabe maksimal effektivitet, men man har ikke haft tilstrækkelig fremsynethed til at kunne tage højde for klimaforandringer og deres effekter. Der findes dog muligheder for igangsættelse af større projekter. Eksempelvis har man i Aalborg bygget et nyt område med højhushaver, som både hjælper med indeklima, vandingsanlæg og forsyner beboerne med grøntsager.
Danmark for folket I Danmark har konservative og ofte populistiske strømninger domineret det sidste årti. Da urolighederne i verden aftog, stræbte man fremfor alt efter stabil vækst, ikke mindst for at kunne møde kravene fra en aldrende befolkning. Trods en vis modstand fra visse grupper har Danmark alligevel påtaget sig et stort ansvar for at tage imod store grupper af migranter, primært som en mulighed for at skabe noget befolkningsvækst i Danmark
84
og for at balancere den store andel af ældre i befolkningen. Det danske ses som det ”rigtige”, og det skaber spændinger mellem ”gamle” og ”nye” danskere. Danmark er blevet mere centraliseret og topdown-orienteret siden det 20. århundrede. Få store byer og organisationer dominerer og styrer udviklingen. Internationalt samarbejde inden for FN og EU er vigtigt, og Danmark følger i høj grad centrale direktiver. Foreningslivet stortrives, især de større organisationer, og symboliserer vores evne til at løfte samfundet i flok. Lejlighedsvis er der dog også konflikter, som fx når LO primært arbejder for jobvækst, mens miljøbevægelsen arbejder for grøn vækst og grøn omstilling.
Staten og big business styrer teknologien Store internationale firmaer driver den teknologiske udvikling. Fremfor alt har udviklingen af Big Data medført, at man har fuld kontrol over klimaforandringerne, således at man tidligt kan overvåge og registrere kommende oversvømmelser, orkaner med mere. Teknologiudviklingen fremmer derfor beskyttelse mod katastrofer, men man har opgivet forsøget med at mindske den globale opvarmning. Automatiseringen har skabt stor effektivitet – men den har været så stærk, at store grupper står uden for arbejdsmarkedet. De store globale virksomheder har stort set monopol på teknologiudvikling, hvilket fører til, at de dikterer hvilken teknologi, der bruges i samfundet. Politikerne anerkender deres afhængighed af disse giganter. Særligt Google og kinesiske BiDaiXio dominerer digitaliseringen. Ray Kurzweil, som allerede i 2005 spåede at ”singulariteten” skulle være
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
slået igennem i 2045, fik imidlertid ikke ret. Det er sandt, at menneske og maskine har nærmet sig hinanden med stormskridt siden begyndelsen af århundredet, men mennesket har stadig overtaget.
FIGUR 8.3
Energiimportafhængighed i EU, 2010 – 2050
Vedvarende fossilafhængighed Det danske energisystem er en hybrid mellem fossile og delvist grønne energiformer. Havvindmøller producerer betragtelige mængder strøm men et ensidigt fokus på denne energikilde gør energiforsyningen sårbar, når vinden står stille. Danmark har haft succes med sin satsning på naturgas og har erstattet meget af kulkraften, men der findes stadig kulkræftværker, som understøtter energiproduktionen. Biomasse blev en knap ressource internationalt og for dyr at fyre med, særligt da fødevarespørgsmålet er blevet vigtigt, som følge af klimaforandringerne. Nye udvindingsmetoder og nye områder har åbnet op for flere århundreder med fossile brændstoffer. Men priserne er steget markant på grund af stigende efterspørgsel. Den store stigning i efterspørgslen efter dansk og norsk fossilgas, som følge af Ruslandskrisen, medførte, at man endnu mere groede fast i brugen af fossile brændstoffer. Dog er Rusland ikke længere den dominerende leverandør af energi, som landet engang var. I EU er man nu stærkt afhængige af importeret energi fra de nordamerikanske megaselskaber, der udvinder skifergas i de arktiske områder. Derved kom EU’s fremskrivning af vores energiimportafhængighed til at holde stik. For over 60% af den anvendte energi i EU gælder det, at vi er afhængige af import uden for EU.
Kilde: EU energy transport and GHG emission trends 2050
Forbrugernes adfærd er styret af de økonomiske forudsætninger. Flertallet køber energi, hvor den er billigst, hvilket i mange tilfælde stadig er den sorte energi.
Økonomisk vækst hæmmer grøn omstilling Det traditionelle BNP-mål er stadig en toneangivende retningsgiver for nationers velstand. Stærk international konkurrence på prisen og policy-tiltag, der fokuserer på økonomisk vækst, uanset vejen dertil, hæmmer den grønne omstilling. Klassisk økonomiforståelse giver kortere økonomiske cykler og flere strukturelle kriser i OECD lande.
85
Idé- og vidensøkonomi dominerer de fremgangsrige lande. Også Danmark er i vid udstrækning blevet en vidensøkonomi, hvilket indebærer, at meget industri er forsvundet eller blevet automatiseret. De danske virksomheder med tydelig international profil er fremgangsrige og skaber efterspørgsel hos lokale underleverandører. Storbyregioner er drivende for udvikling og vækst. Gennem en central placering kan man satse på at minimere skaderne af klimaforandringer, og dette skaber en økonomisk drivkraft og udvikling. De små byer er afhængige af de store; indirekte gennem at det er der, forbrugerne og kompetencerne findes, men også direkte på grund af det regionale omfordelingssystem. I Ringkøbing-Skjern har man eksempelvis opnået en tæt opkobling til Aarhus og har formået at tiltrække mange borgere fra de mindre omkringliggende byer, som er under afvikling.
Nu dobbelt så mange biler som mennesker Investeringer i infrastrukturen har primært været rettet mod den kollektive trafik. Det europæiske tognet er blevet endnu bedre integreret og videreudviklet, så borgerne hurtigt og effektivt kan transportere sig mellem byerne.
86
Det ses eksempelvis i Høje-Taastrup, hvor opkoblingen til København er blevet så udbygget, at Høje-Taastrup anses for en integreret del af hovedstaden. Det er kommet Høje-Taastrup til gode med et stigende antal indbyggere, og flere virksomheder som vælger byen som hovedsæde pga. den gode opkobling. Et europæisk rejsekort er introduceret. Digitaliseringen har hjulpet til at gøre offentlig transport til en effektiv, prisvenlig transportform, som er gennemgående i hele landet. For to år siden indviede Kong Frederik Kattegatforbindelsen med en kombineret togog bilbro. Forbindelsen har været diskuteret siden begyndelsen af århundredet, men takket være en klar afgørelse i Folketinget for 23 år siden, har det nu kunnet gennemføres. Den globale persontransport er steget markant, hvilket i høj grad er båret af det stærkt stigende antal mennesker på kloden. Erhvervstransporten er stadig dybt afhængig af vejtransport for levering af varer, da de kortsigtede finansielle overvejelser har gjort, at man ikke har været i stand til at konvertere til alternative former for transport. Den danske shippingindustri bidrager betydeligt til dansk økonomi. Kastrup er et stærkt og vigtigt knudepunkt for både person- og erhvervstransport. Fly er et vigtigt transportmiddel, hvor nogle få store selskaber dominerer trafikken.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
Beskyttelse frem for forebyggelse Klima- og miljøspørgsmål har tendens til at være politikernes dårlige samvittighed. Siden århundredeskiftet har der været mange gode intentioner, men i store træk er vores adfærd drevet af et kortsigtet økonomisk rationale. Grønne løsninger ses som værende mange gange dyrere end de sorte – i det mindste i begyndelsen. De langsigtede politiske signaler og styresystemer mangler, hvilket medfører, at virksomheder ikke rigtigt tør satse på grøn teknik. Den grønne omstilling er derfor nedprioriteret og ses som en ”alternativ” bølge – gammel, men vedholdende.
Dog er der sket meget siden begyndelsen af århundredet. Der er indført veludviklet teknologi, hvor det gør gavn. Man efterstræber hele tiden at minimere omkostninger og nye tekniske løsninger indføres, alt efter om de viser sig rentable. Så på trods af at man ikke har fokuseret på grøn omstilling, så sker der alligevel en kontinuerlig udvikling. Problemet er, at den politiske styring er for svag, hvilket medfører, at midlerne der tages i brug er for små og sker for sent. Og de er ujævnt fordelte!
Trods dette findes en voksende støtte til en holdbar udvikling, og De Grønne har nu 15% af pladserne i Folketinget. Men man formår ikke at sætte fokus på sustainability, og det danske samfund har opgivet store dele af klimaarbejdet – i stedet fokuserer man på at beskytte Danmark mod klimaeffekterne. Der er en lav grad af grøn omstilling. Store internationale konflikter har afløst den grønne dagsorden. Sporadiske nationale tiltag, dog uden fokus og langsigtet strategi, har kun opnået en reduktion af drivhusgasser på 50% siden 1990-niveauet (primært drevet af markedskræfter).
87
8.3 TIMELINE FOR GRØNNE KOMPROMISSER De mange hændelser som leder os frem til et Danmark, som er Grønne Kompromisser i 2050, er alle karakteriseret af en høj vækstambition og fokus på tværnationale
løsninger og kollektive værdier. Den grønne omstillingsambition er samtidig lav hos både politikere, virksomheder og danskerne generelt.
Borgere og samfund
Transport og mobilitet
Økonomi
Energi, klima og miljø
88
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
89
Samfundspolitisk dagsorden og udvikling
Byernes udvikling
90
<50.000
Små byer
50.000+
(Købstæder)
Mellemstore byer
200.000+
Storbyregioner
Danmark / Nationalt
Internationalt konfliktniveau Lavt Klimadagsorden Højt Statens grønne rolle: Bottom-up, laver mål og giver incentiver for frit valg Vækst Høj Grøn omstillingsambition Høj Vækst Mellemstore byer mister generelt betydning Grøn omstillingsambition Høj Vækst Nogle små klarer sig godt andre ikke
Internationalt konfliktniveau Lavt
Klimadagsorden Højt
Statens grønne rolle: Top down/ dirigerende/ -bestemmer løsninger
Vækst Høj
Grøn omstillingsambition Høj Vækst Mellemstore byer kobles på storbyregioner
Grøn omstillingsambition Høj Vækst Små byer mister generelt betydning
Internationalt samarbejde Fælles mål Ikke-forpligtende rammer
Klimadagsorden Højt på dagsordenen
Klimadagsorden Højt på dagsordenen
Internationalt
Internationalt samarbejde Fælles mål Forpligtende rammer
Grønne Netværk
Grøn Stat
Kriterie
Grøn omstillingsambition Mellem Vækst Nogle små klarer sig godt andre ikke
Grøn omstillingsambition Mellem Vækst Mellemstore byer mister generelt betydning
Vækst Høj
Statens grønne rolle: Mangler fokus og handlingskraft
Internationalt konfliktniveau Højt Klimadagsorden Mellem
Internationalt samarbejde Ikke fælles mål Ikke-forpligtende rammer
Klimadagsorden Ind i mellem på dagsorden
Grøn Guerilla
Grøn omstillingsambition Lav Vækst Små byer mister generelt betydning
Grøn omstillingsambition Lav Vækst Mellemstore byer kobles på storbyregioner
Vækst Mellem
Statens grønne rolle: Prioriterer ikke det grønne
Klimadagsorden Lavt -
Internationalt konfliktniveau Højt
Internationalt samarbejde Ingen mål Ikke-forpligtende rammer
Klimadagsorden Lavt på dagsordenen
Grønne Kompromisser
Matrix for de fire scenarier
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
91
Samfundsudvikling Samfundspolitisk dagsorden og udvikling
Byernes udvikling
Små byer Miljø <50.000
50.000+
(Købstæder)
Mellemstore byer
Storbyregioner Erhverv 200.000+og økonomi
Transport og mobilitet
Danmark / Nationalt
Energi og klima
Internationalt Borgere og samfund
Kriterie
omstillingsambition Grøn økonomi/ Bnp Høj (+) Vækst Affald/ressourcer klarer sig godt -Nogle små Høj grad af central andre ikke genanvendelse
omstillingsambition Grøn økonomi/ Bnp Høj (+) Vækst Affald/ressourcer mister generelt -Små byer Høj grad af central betydning genanvendelse
omstillingsambition Grøn økonomi/ Bnp Mellem (-) Vækst Affald/ressourcer klarer sig godt -Nogle små Høj grad af decentral andre ikke genanvendelse
Vækst Høj Erhvervsstruktur Big business & small Grøn omstillingsambition is beautiful Mellem Vækst Erhvervslokalisering IMellemstore storbyer og byer enkelte mister generelt betydning små byer
Vækst Høj Erhvervsstruktur Small is beautiful Grøn omstillingsambition Høj Erhvervslokalisering -Vækst I storbyer og enkelte små byerMellemstore byer mister generelt betydning
Statens grønne rolle: Individuel Bottom-up, laver mål og givermen incentiver for frit valg Lokalt integrerede
Internationalt konfliktniveau Lavt Energiforsyning Diversificeret Klimadagsorden Højt energi Vedvarende 80 %niveau CO2-reduktion Højt
Klimadagsorden Grøn livsstil og præferencer Ind i mellem Lave genereltpåmen dagsorden høje for enkelte grupper af borgere og enkelte Internationalt samarbejde virksomheder Ikke fælles mål Ikke-forpligtende Byggeri, bolig og erhverv -rammer Der bygges spredt og forskelligt, ikke altid grønt Internationalt konfliktniveau Energiforsyning Højt Storskala med Klimadagsorden tiltagende oprør og Mellem diversificering 40 % energi CO2-reduktion Vedvarende Mellem niveau Statens grønne rolle: Kollektiv Mangler fokus og handlingskraft Lokalt og ikke integreret
Klimadagsorden Grøn livsstil og præferencer Højt på dagsordenen Høje blandt borgere og virksomheder Internationalt samarbejde Fælles Byggeri, bolig mål og erhverv Ikke-forpligtende Der bygges grønt, rammerog forskelligt spredt
Klimadagsorden Grøn livsstil og Højt på dagsordenen præferencer Høje blandt borgere Internationalt samarbejde og virksomheder Fælles mål Forpligtende rammer Byggeri, bolig og erhverv Der bygges grønt og iInternationalt højden, koncentreret og konfliktniveau homogent Lavt Energiforsyning – Storskala Klimadagsorden Højt energi Vedvarende 100 % CO2Højt niveau reduktion Kollektiv Statens grønne rolle: Top-down/ Tværnational dirigerende/ bestemmer løsninger Vækst Høj Erhvervsstruktur Big business Grøn omstillingsambition Høj Erhvervslokalisering -Vækst I og omkring storbyer - i mellemstore Mellemstore og byerbyer koblet kobles på storbyregioner på de store
Grøn Guerilla
Grønne Netværk
Grøn Stat
omstillingsambition Grøn økonomi/ Bnp Lav (-) Vækst Affald/ressourcer mister generelt -Små byer Lav grad af betydning genanvendelse
Vækst Mellem Erhvervsstruktur Big business Grøn omstillingsambition Lav Vækst Erhvervslokalisering Mellemstore Mere spredt byer kobles på storbyregioner
Statens grønne rolle: Kollektiv Prioriterer ikke det grønne Tværnational
Internationalt konfliktniveau Højt Energiforsyning Storskala Klimadagsorden Lavt energi Vedvarende 60 %Niveau CO2-reduktion Lavt
Internationalt Byggeri, boligsamarbejde og erhverv Ingen mål spredt og Der bygges Ikke-forpligtende forskelligt, sjældent grønt rammer
Klimadagsorden Grøn livsstil og præferencer Lavt på dagsordenen Lave
Grønne Kompromisser
9
9. Strategiske dilemmaer i den grønne omstilling Scenarierne, som beskrives i dette projekt, har ikke til formål at vise hvilke valg og veje, vi skal tage i forhold til fremtidens grønne omstilling. Men de giver et relativt klart indtryk af hvilke strategiske dilemmaer, som Danmark og danske byer står overfor. En god strategi for fremtiden må tage højde for de usikkerheder, som eksisterer og foretage valg derefter.
have enorme og uoprettelige økonomiske, sociale og politiske omkostninger. Afgifter på fossile brændsler er en væsentlig offentlig indtægtskilde. De bruges til at finansiere alt fra velfærdsstaten, uddannelser, pensioner, børnepasning, erhvervstøtte til nye togforbindelser og veje samt nye havvindmølleparker, ja alt.
I det følgende har vi sammenfattet de strategiske dilemmaer for grøn omstilling på tre områder, og vi kommer med en række bud på, hvordan dilemmaerne kommer til udtryk for Danmark og byerne:
Når vi sparer på energien eller bruger en større andel vedvarende energi med lavere afgifter eller direkte tilskud, så går det ud over statens indtægter. På samme vis med biomasse, som i nogle scenarier er en planlagt væsentlig del af fremtidens energiforsyning. Når den globale efterspørgsel efter biomasse til både energi og fødevarer øges, kan det lægge et voksende pres på den globale biomasseproduktion, og så kan priserne stige. Igen med store konsekvenser for statens indtægter og udgifter.
1. Uanset hvad må vi nedbringe brugen af fossile brændstoffer markant frem mod 2050. Hvordan gør vi det uden store økonomiske, sociale og politiske konsekvenser? 2. Teknologisk innovation er helt afgørende for den grønne omstilling, men hvilke støttemekanismer er mulige? 3. Livskvalitet handler ikke kun om økonomisk vækst og teknologisk innovation, men hvad er konsekvenserne af at vælge livskvalitet uden eller med mindre økonomisk vækst?
Brugen af fossile brændstoffer skal nedbringes Uanset hvordan fremtiden ser ud, så står Danmark overfor at skulle foretage en betragtelig reduktion i sit forbrug af fossile brændstoffer frem til 2050. Det er en udfordring, som deles med resten af verden, og den involverer alle danske byer. Hvis omstillingen af især vores energisystemer og transportsystemer ikke planlægges og implementeres med stor omtanke, kan det
Der er ikke kun én måde at planlægge og implementere en succesfuld omstilling af vores energiforsyning og transportssystemer. I scenariebeskrivelserne ser vi, at samfundet vælger to radikalt forskellige økonomiske tilgange, som viser sig at få stor betydning for de økonomiske incitamenter i samfundet og dermed for alle andre valg, som tages. I to af scenarierne, Grøn Guerilla og Grønne Kompromisser, baseres de valg, som tages, på en klassisk økonomisk vækstmodel. I de to andre scenarier, Grøn Stat og Grønne Netværk, har det internationale samfund implementeret en ny økonomisk model med cirkulær økonomi og grønt BNP. Afhængig af hvilke værdier og adfærd, der kommer til at dominere, og hvilke aktører der kommer til at lede forandringerne, vil initiativer og omstillinger forme sig meget forskelligt. Det må politikere, som skal træffe valgene nu, tage højde for.
93
Grøn teknologisk innovation er afgørende Teknologisk innovation har altid spillet en enorm rolle for samfundets og erhvervslivets udvikling. Det vil det også gøre for fremtidens grønne omstilling. Ny grøn teknologi kan let tænkes at blive en game changer for den grønne omstilling. Af samme grund har vi grøn teknologisk udvikling og samspillet med politikken som én af de to strategiske usikkerhedsakser for scenarierne. At kunne udvikle og implementere grønne teknologier bredt vil således få stor betydning for muligheden for at reducere CO2-udledningen og for den grønne omstilling. På transportområdet, som bidrager med en femtedel af CO2-udledningen, vil det få afgørende betydning for reduktionen af CO2 og opretholdelsen af mobiliteten i og imellem byerne, at teknologiske innovationer udvikles, og ikke mindst implementeres, så den elektricitet, der genereres fra vindkraft og solceller, kan lagres og herefter bruges effektivt i batterier til elbiler. Byggeområdet er et andet vigtigt område at tage fat på, idet bygninger står for hele 40% af Danmarks energiforbrug. For at nå målet om kraftige CO2-reduktioner må byggeerhvervet og dets kunder udvikle, teste og ibrugtage nye teknologiske og materialemæssige løsninger. Det kan antages, at netop satsningen på udvikling, test og implementeringen af grøn teknologi i fremtiden vil få stor erhvervsmæssig, og dermed samfundsøkonomisk betydning. Danmark har flere ledende erhvervsklynger på greentech-området. De er baseret på et stærkt triple helix samspil mellem myndigheder, virksomheder og videninstiutioner. Disse samspil er særligt stærke rundt om storbyerne,
94
hvor talentmassen, de innovative greentech virksomheder og universiteterne ligger. Understøttelsen af ny grøn teknologisk udvikling og implementering kan sandsynligvis ikke kun foregå top down via offentlige prioriteringer og dominerende løsninger fra big business. Hvis Danmark skal være omstillingsparat, må det givetvis også baseres på bottom-up udvikling fra decentrale markedsaktører og lokale teknologiklynger. Det kan ligeledes være mere effektivt at importere grønne teknologier og løsninger fra udlandet end at forsøge at blive markedsledende og udvikle egne klynger og produkter selv. På den anden side har det en betydning for erhvervsudviklingen og den økonomiske vækst, som kan tænkes genereret fra greentech udviklingen. Vi kan også forvente, at den grønne teknologiske innovation er ulige fordelt mellem byer og befolkningsgrupper. Den store bølge af teknologiske forandringer vil først komme i de største byer, som står over for de store udfordringer med at absorbere urbaniseringen og den stærke vækst og tilflytning. Den nye teknologi vil få betydning for alt fra mobilitet, byggeri, energiforbrug og affaldshåndtering. dvs. alt hvad der kan forbindes med udvikling af smart cities. I de mindre byer eller uden for byerne, vil udfordringen være af en helt anden karakter. Her drejer det sig om at kunne implementere decentrale teknologier efterhånden som disse er tilgængelige, så man kan opretholde mobiliteten og et moderne liv og livskvalitet. Det vil have stor betydning, hvilke politiske støttemekanismer man sætter op i form af skatter, økonomisk støtte, regler og mål for
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
at understøtte den grønne teknologiske innovation i storbyerne versus i de mindre byer. Samtidig bliver det vigtigt, hvilken autonomi man tillader, at byer, områder og endda individer kan foretage egne teknologiske valg. Som vi viser i scenarierne, vil de samfundsmæssige bevægelser mod kollektive eller individuelle valg kunne få enorm betydning. Det strategiske dilemma går ikke kun ud på, om man kan blive nødt til at forskelsbehandle store, mellemstore og små byer, men også om man måske skal tillade, at der skabes større skel mellem mere og mindre bemidlede befolkningsgrupper, rige og fattige. Ny grøn teknologi er i udgangspunktet attraktiv for alle, men mindre bemidlede vil ikke have de samme midler til at tage nye grønne teknologiske muligheder i brug. De har ikke samme adgang til nettet, ikke den nyeste mobiltelefon, kan måske ikke godkendes til en delebilsordning eller til et smart housing koncept i den nye hotte bydel med udsigt over havnen. Hvilke valg træffer vi da? Hvor meget vil kollektive vs individuelle værdier dominere, og hvor meget top down vs. bottom-up vil blive realiseret i årene fremover?
Livskvalitet er andet end økonomisk vækst Økonomisk vækst og stigende CO2-udledning er historisk to sider af samme mønt. Selvom vi i Danmark er kommet et stykke i vores grønne omstilling, og alligevel har opreholdt en vækst i BNP, så kan en vej for samfundet også være at acceptere mindre materiel velstand, lavere indkomst, og dermed lavere økonomisk vækst, som en del af vejen til grøn omstilling. En sådan vej er i stedet karakteriseret ved at lykke og livskvalitet kan måles på mindre tidsstress og færre køer til arbejdet, mere kvalitetstid, mere bytte og dele og mindre individuelt forbrug,
mere natur og mindre system, mere autonomi og mindre kollektiv styring. Et sådan vejvalg beskrives for borgergrupper i Sønderborg i Grøn Guerilla scenariet. Det er ikke urealistisk, når man tager debatterne, som er foregået som en del af scenariearbejdet i betragtning. Det er også et valg, som kan vinde bredere folkelig opbakning i særligt de mindre og mellemstore danske byer frem mod 2050. Et sådan større fokus på livskvalitet frem for økonomisk vækst kan også have en aldersside og social side. En antagelse kan således være, at jo mindre koblet en befolkningsgruppe er til arbejdsmarkedet, businesspulsen og den hastige teknologiske udvikling, jo mere vil der kunne være et ønske om at prioritere ”livskvalitet” med mere kvalitetstid og mindre forbrug. Hvis denne antagelse holder stik, vil man også skulle tage stilling til den demografiske profil på de danske byer og udviklingen heri. Forskellene på Sønderborg og København vil således også her kunne give udslag i, hvad der har folkelig opbakning og er realistisk. Det man politisk skal være opmærksom på i forhold til livskvalitetsvalget er to mulige konsekvenser, som nogle vil acceptere og andre ikke. Det kan for det første betyde, at den teknologiske innovation, og dermed den grønne omstilling, forsinkes, fordi der ikke er brug for nye teknologiske løsninger. Det kan også betyde, at man ikke foretager effektiviseringer, og det dermed bliver et dyrere vejvalg på længere sigt. Det skal betones, at det er dilemmaer frem mod 2050, vi taler om. Det vil sige, at det ikke er noget, der finder svar inden for de næste 3-5 år. Det tager tid. Men hvor lang tid har vi? Hvor lang tid må det tage?
95
Litteraturliste BØGER
Dansk Byplanlaboratorium (2014): Vejkantsdanmarks fremtid
Florida, R. (2007): The flight of the creative class: the new global competition for talent. New York, Collins.
Dansk Energi et al. (2013): Scenarier for udrulning af elbiler
Heijden, K. A. v. d. (1996): Scenarios: the art of strategic conversation. Chichester, Wiley.
Department for Business, Innovation and Skills (UK) (2013): Smart Cities : background paper
Lindgren, M. and H. Bandhold (2009): Scenario Planning – Revised and Updated Edition London, Palgrave Macmillan.
Ellen Macarthur Foundation (2013): Towards the circular economy, vol. 1 – Economic and business rationale for an accelerated transition
Lindgren, M (2012): 21st Century Management – Leadership and Innovation in the Thought Economy, London, Palgrave Macmillan
Ellen Macarthur Foundation (2013): Towards the circular economy vol. 2 – opportunities for the consumer goods sector
Normann, R. (2001): När kartan förändrar affärslandskapet. Stockholm, Liber.
Ellen Macarthur Foundation (2014): Towards the circular economy vol. 3 – Accelerating the scale-up across global supply chains
RAPPORTER OG ANDET Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011): Stigende social ulighed i levetiden Biorefining Alliance (2012): Danmark i et globalt biobaseret samfund Centre on Sustainable Consumption and Production (CSCP) et al. (2012); Scenarios for sustainable lifestyles 2050 Cowi et al: Byernes rolle i klimastrategien: Virkemidler for forebyggelse af klimaforandringer CSCP (2012): Scenarios for Sustainable Lifestyles 2050: From Global Champions to Local Loops, Centre on Sustainable Consumption and Production Danmarks Statistik (2013): Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP – Metoder og muligheder, PRinfoParitas
Energistyrelsen (2012): Danmarks Energifremskrivning Energistyrelsen (2013): Danmarks olie- og gasproduktion 2012 Energistyrelsen, (2013): Technology Data for Energy European Commission (2012): Paradigm Shifts Modelling and Innovative Approaches. Policy Brief on consequences of the paradigm shifts (s) on transport-energy-environment nexus European Institute for Urban Affairs – Liverpool John Moores University et al. (2012): Second Tier Cities in Europe Forum for the Future (2010): Megacities on the move – your guide to the future of sustainable urban mobility in 2040
97
Global Footprint Network (2009): Ecological Footprint Standards 2009. Oakland: Global Footprint Network Global Footprint Network (2011): Accounting for demand and supply of the Biosphere’s regenerative capacity: the National Footprint Accounts’ underlying methodology and framework Hammer, S. et al. (2011): “Cities and Green Growth: A Conceptual Framework”, OECD Regional Development Working Papers 2011/08, OECD Publishing HSBC (2011): The world in 2050 – Quantifying the shift in the global economy IDA (2013): Er Danmark på rette vej? – en opfølgning på IDA’s klimaplan 2050
Københavns kommune (2012): CopenhagenSolutions-for-Sustainable-Cities Københavns Universitet (2012): The Urban Turn McKinsey & Company (2013): Disruptive technologies: Technologies that will transform life, business, and the global economy McKinsey & Company (2013): How to make a city great Naturstyrelsen (2013): Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Miljøministeriet OECD (2012): Redefining Urban: a new way to measure metropolitan areas Pricewaterhousecoopers: Cities of the future PSFK: The future of cities
International Energy Agency (2010): Energy technology perspectives International Energy Agency (2013): First IEA regional technology study plots carbon-neutral Nordic energy system ISIS (2010): PASHIMIA – Qualitative scenarios Kairos Future (2013): Global Youth Kamal-Chaoui, L. and Sanchez-Reaza, J. (eds.) (2012): Urban Trends and Policies in OECD Countries, OECD Regional Development Working Papers 2012/01, OECD Publishing. Klimakommissionen (2010): Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
Realdania og Mandag Morgen (2012): 2050 – Der bli’r et yndigt land, Zeuner Grafik Realdania: Fremtidens by Transportministeriet (ikke offentliggjort) Køreplan for grøn transport United Nations (2012): Urban and Rural Areas 2011 World Economic Forum (2012): More with less WWF (2012) Counter currents – scenarios for the Baltic Sea towards 2030 WWF: Danskerne har en 4. plads i CO2udledning per indbygger
KPMG (2012): Expect the unexpected: Building business value in a changing world 98
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
ARTIKLER Andersen, Ulrik (2013): Borgmestre: Giv os højhastighedstog mellem København og Oslo, Ingeniøren 18. marts Bjerregaard, Peter (2013): Ny ressourcestrategi: På vej mod en cirkulær økonomi, Ræson 7. oktober Friedman, Thomas L (2014): Why Putin Doesn’t Respect Us, The New York Times, 4. Marts. Quass, Lisbeth (2014): Venstre vil have energiaftale åbnet igen, Berlingske 19. februar. Rasmussen, Michelle (2007): Danish Schiller Institute’s Maglev Proposal Sets Debate, Executive Intelligvence Review, 30 marts Rasmussen, Poul E (2006): Århus-København på 25 minutter med magnetsvævetog, Schiller Instituttets Kampagneavis nr. 1, juli Rifkin, Jeremy (2014): The Rise of Anticapitalism, New York Times 15. marts Ritzau (2012): Danmark rykker nedad på lighedsrangliste, Information 22. august Secher, Kristian (2014): Hvorfor fik vi ikke magnettog?, Videnskab.dk, 16. Januar Visby, Børge (2014): Frankrig sværger til atomkraft, Information 13. maj World Values Survey: http://www. worldvaluessurvey.org/
99
Appendix I – Nordeuropæiske storbyers erfaringer Vi har som inspiration til især de største byer i DK2050-projektet samlet eksempler på succesfuld grøn omstilling fra fem udenlandske storbyer: • Amsterdam • Stockholm • Berlin • Oslo • Rotterdam Udgangspunktet for indsamling af eksemplerne har været at give ny inspiration til de danske storbyer på områder, hvor de selv har fokus men endnu ikke selv har lignende initiativer.
Amsterdam – Smart city Amsterdam sigter mod at blive en af verdens mest bæredygtige byer i 2040. For at sikre at byen når sit mål, har man skabt et unikt partnerskab mellem virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner og indbyggerne i Amsterdam, kaldet Amsterdam Smart City (ASC). En smart city er, når investeringer i kapital og kommunikationsinfrastruktur starter en bæredygtig økonomisk vækst og øget livskvalitet, samtidig med at naturressourcer bruges effektivt. Siden opstarten af ASC i 2009, er ASC vokset til en bred platform, med mere end 70 partnere, der er involveret i en række projekter med fokus på energiomstilling og åbne samarbejder. Denne ’bottom-up’ tilgang til bæredygtighed fremmer aktiv inddragelse af borgere og erhvervsliv, og gør det hurtigere at tage nye teknologier i brug. Teknologier, der ellers vil have sværere ved at nå ud på markedet. ASC tester innovative produkter og services og bruger en kollektiv tilgang til at skabe kontakt
mellem partnere og hermed skabe nye lokale projekter. De bedste initiativer kan herefter implementeres i større skala. Viden og erfaring deles via ASC platformen. Her understøttes, at interessenterne inkluderes i udviklingen og testning af projekter. Netop muligheden for at teste teknologier/produkter/services/tilgange i konkrete områder er en af ASC’s største forcer. Alt foregår desuden ”open” – der er fuld information om al data, innovation, infrastruktur, alt. Målet for Amsterdam er, at man gennem de smarte, bæredygtige projekter reducerer CO2udledningen og indfrier lokale, nationale og europæiske reduktionsmålsætninger samtidig med, at den økonomiske udvikling sikres. For Amsterdam er det en reduktion af CO2udledningen på 40% i 2025 i forhold til 1990. Der er fem centrale temaer, som projekterne i Amsterdam Smart City spænder over: bolig, arbejde, mobilitet, offentlige faciliteter og åben data. Yderligere deles et væld af ordninger på ASC’s platform bl.a. en bæredygtig platform, der helt lavpraktisk giver naboer og venner tilladelse til sikkert at leje deres biler til hinanden. ASC projektet har ført til en enorm mængde innovative projekter. Projekterne er alle i forskellige skalaer og faser, og det er svært at se præcis, hvilke effekter de har eller vil have på byens langsigtede bæredygtighed. Ikke desto mindre er det tydeligt, at Amsterdam Smart City har fungeret som en platform og en inspiration for små og mellemstore virksomheder i deres søgning efter bæredygtige alternativer, og dette alene kan være med til at skabe et godt fundament for en bred ændring i måden at tænke byudvikling på.
101
Stockholm – Bæredygtig Järva Bæredygtig Järva er et ambitiøst pilotprojekt med en målsætning om at opgradere alle Stockholms bygninger fra 1960erne og 70erne i 2020 — det svarer til en tredjedel af alle lejligheder i byen. Bygningerne er en del af Sveriges ”million hem” program. Programmet gav moderne, betalelige offentlige lejligheder på et tidspunkt, hvor det var nødvendigt, men desværre var betonblokkene, de er bygget i, ikke særligt energieffektive, og de står nu over for en renovering. Udfordringen er ikke kun at øge bygningernes miljømæssige performance, men også at øge livskvaliteten for beboerne. Nogle af målsætningerne er at halvere energiforbruget, forbedre mulighederne for at cykle og skabe delebilsordninger, samt installere 10.000 m2 solpaneler. Pilotprojektet Järva tester forskellige renoverings metoder. For eksempel brug af præ-fabrikerede elementer, forskellige ventilationssystemer og spildevandssystemer. Projektet har haft et stort fokus på at engagere og mobilisere beboerne i de berørte områder. ”Järva dialogen” fx holder åbne møder for beboere, hvor de kan give deres mening til kende og holdninger til hvordan, de ser projektet skride frem. I de enkelte ejendomme deltager beboerne også i at planlægge renoveringen og har mulighed for at stemme om planerne. Entreprenørerne skal også sørge for at skabe jobmuligheder for lokale beboere, og ambitionen er at skabe mere end 100 jobs. Den fulde effekt af ”bæredygtig Järva” er endnu ikke set, men indtil videre har projektet haft succes med at nå målsætningerne, og mange beboere er også blevet engageret.
102
Der er ca 200 mil. lignende bygninger i Europa ,der står overfor samme udfordringer. Det her projekt kan ses som et godt eksempel, ikke kun for renoveringer, men også for udviklingen af bæredygtige småsamfund i hele regioner.
Berlin – sol-tagsbørs I mere end et årti har Berlin brugt solenergi som et af de vigtigste instrumenter til at øge forbruget af vedvarende energi. Et af nøgleprojekterne er “Solardachbörse”- en soltagsbørs. Børsen startede i 2005, og sigter mod at få private investorer til at udvikle solpaneler på offentlige bygninger – helt basalt ved at bruge gratis tagflader til at producere VE. Ideen er simpel: Kommunen tilføjer bygninger på en online database, hvor de indikerer det potentielle område, der er tilgængeligt for PV paneler. Private investorer kan så udvikle på sites’ene og modtage en økonomisk gevinst fra den elektricitet, der sælges. Mange kommunale bygninger omkring i byen, fra skoler til hospitaler og regeringsbygninger har nu solpaneler. Yderligere giver Berlin incitamenter for husholdninger til at tilføje solpaneler på deres huse. Berlin har Europas største solprojekt på beboelsesejendomme, hvor der produceres 25.000 kWh årligt. I 2010 udviklede Berlin et såkaldt ”solar Atlas” sammen med Osnabrück universitet. Det er et online værktøj, der viser alle bygninger i Berlin og demonsterer potentialet for solenergi baseret på faktorer såsom taghældning og geografisk orientering. Værktøjet tager også højde for omkostninger og potentielle besparelser for at, indikere om solpaneler ville være økonomisk levedygtige. Det har vist sig, at 220.000 tage er egnede til solpaneler, men kun 9000 har dem indtil videre. Projektet estimerede også, at solenergi kan producere 100 MWh, hvis al egnet og
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
tilgængeligt tagflade blev udnyttet. Det svarer til 2/3 af byens private husholdningers elforbrug. Initiativet er et forsøg på effektiv udnyttelse af den tilgængelige bygningsmasse til at skabe VE. Berlins holdning er, at tomme tage er en spildt ressource. Ved at forsøge at gøre brug af de ellers tomme områder er projektet et meget effektivt projekt, der involverer den private sektor i at producere og tilpasse solpanelerne, og således kræver begrænset offentlig støtte – og samtidig skaber job og indkomst i den private sektor. Berlins VE-forbrug blev næsten fordoblet mellem 2005-2010, og andelen af VE steg fra 0,8 pct. til 1,4 pct. Flere af Berlins solinitiativer såsom Solatlas kampagnen er meget innovative pionerprojekter, der efterfølgende er blevet kopieret andre steder. Solindustrien beskæftiger 5.000 mennersker i regionen. Udviklingen af solenergi spiller også en rolle i Berlins større energi- og CO2reduktionsstrategi, hvor byen også har været hurtig med initiativer, der skal til for at indfri CO2-målsætningen. I 2010 havde Berlin allerede nået sit første mål om 25% reduktion i CO2emissioner ift. 1990. Berlin sigter på at være carbon neutral i 2050.
Oslo – Intelligent gadebelysning Oslo har reduceret energiforbruget med 70% og CO2-udledningen med 1.440 tons om året ved at indføre en innovativ og energieffektiv form for gadebelysning. Initiativet er et joint venture mellem byen Oslo og Hafslund ASA, det største eldistributionsselskab i Norge. Hafslund har ansvaret for drift og vedligeholdelse af 250.000 gadebelysningspunkter i Oslo-området.
I projektet er gammelt inventar, der indeholder PCB og kviksølv, blevet erstattet med highperformance, high-pressure sodium lys og et avanceret datakommunikationssystem, der vil reducere behovet for vedligeholdelse. Systemet reducerer niveauet af lys, når behovene er lave og sparer hermed energi og reducerer forureningen. De nye lamper har elektronisk udstyr i hver lygte, der måler forbrug hos de forskellige forbrugere – herunder private virksomheder, offentlige parker og gader. Det betyder, at energiforbruget kan måles nøjagtigt og beskattes. Når forbrugerne ikke faktureres for forventede anvendte mængde (ældre systemer er ofte baseret på faste driftstimer), men deres faktiske forbrug, skabes incitamenter, og herved også en efterspørgsel efter mere effektive produkter. Den avancerede kommunikation betyder, at hver lygte kan dæmpes individuelt, når trafikken og klimaforholdene tillader det. Det øger den forventede levetid for lamper og udstyr og giver både økonomiske besparelser og CO2-besparelser (såfremt energi fremstilles af fossile brændsler). Desuden overføres data til en GIS-database, der indeholder oplysninger om hver enkelt armatur, så operatøren nemt kan identificere lamper, der er/snart vil brænde ud. Denne teknologi skønnes at øge effektiviteten med 30%. De 10.000 intelligente gadebelysningspunkter drives fra en central database, der overvåger og administrerer kommandoer. Systemet anvender telekommunikation (GPRS teknologi) mellem den centrale database og styreskabet i den enkelte gade.
103
En udbredelse til samtlige af byens 250.000 lys kan øge energibesparelserne, og emissioner reduceres betydeligt. En opskalering af projektet er nødvendig for at levere den skalaøkonomi, der skal til for at udnytte de betydelige økonomiske besparelser optimalt. Elforsyningen i Norge er 98% vandkraft. Belysning i Oslo er dækket af 100% vandkraft, men hvis olie var blevet brugt til at generere elektriciteten, ville byen have udledt 1.440 ton CO2 om året for de 10.000 lys. Potentialet for energibesparelser er blevet anslået til 4,5 GWh / år. Der er planer om løbende udskiftning af den gamle, ineffektive gadebelysning.
Rotterdam – Benthemplein Water Square: ”Benthemplein Water Square” er en innovativ måde at forhindre oversvømmelser i Rotterdam. Helt konkret er det en vandfirkant, et vandtorv, der holder på vand under spidsbelastninger, fx intensivt nedbør eller skybrud. Det letter presset på kloaksystemer og forebygger oversvømmelser i meget urbaniserede områder. Konceptet med et vandtorv er blevet skabt primært til områder, der kræver ekstra plads til opbevaring af vand, men ikke har de traditionelle muligheder, som fx kanaler.
rumme op til 1,7 millioner liter vand. Vandet bliver infiltreret i jorden under fortovet eller pumpes ud til kanaler andre steder i byen. Den Benthemplein vandtorv kan opbevare vand fra pladsens fortov samt regnvand fra hustage på omkringliggende bygninger. Som et resultat, er disse bygningers spildevandsledninger blevet afkoblet fra Rotterdams kloaksystem. Det hjælper med at forhindre oversvømmelser, og også med at undgå de betydelige udgifter forbundet med at opgradere kloakker i fremtiden. Folk rundt omkring i Benthemplein blev opfordret til at dele deres ideer om mulige funktioner for vandtorvet. Fx urbane sportsentusiaster der tidligt så alternative anvendelser for pladsen, og begyndte endda at fjerne hindringer for pladsen i weekenden inden byggeriet var færdig. Derfor bliver Benthemplein ofte anvendt til forskellige sportsarter. Mere plads til vand er nødvendig i hele Rotterdam, og efter at Benthemplein vandtorv har bevist at det er en succesfuld og levedygtig løsning, vil den højst sandsynligt blive kopieret.
Et vandtorv holder på regnvandet, der falder på selve pladsen, og fungerer samtidig som et opbevaringssted for regnvand, der falder på tagene af de omkringliggende bygninger. Et vandtorv har også en funktion som et urbant offentligt rum – de lavere områder, designet til at holde vand, kan bruges til sport rekreative aktiviteter, når det er tørvejr. Den Benthemplein giver plads til basketball, skateboard og performance art inden i firkanten, der også kan
104
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
105
Appendix II – Byforskning gennem tre årtier Byforskning gennem tre årtier Ved at gennemgå store mængder historisk akademisk litteratur, har vi set nærmere på udviklingen inden for forskning relateret til byernes grønne omstilling. Denne historiske baggrund er vigtig, da den er med til at fortælle historien om et skiftende fokus på byudvikling og miljø gennem tiden. Ved at dokumentere dette skiftende fokus, ses ikke blot hvilke forskningsområder, der har været fremherskende i forskellige årtier, men også sammenhængskraften mellem forskningsdisciplinerne. En analyse af forskningens fokus over tid, kan desuden ses som en afspejling af de store samfundsdebatter, der har præget tiden. Delanalysen, der er baseret på mere end 130.000 videnskabelige artikler, understreger store skift i fokus og sammenhængskraft over tid, hvilket er en væsentlig pointe relateret til, hvordan vi ser på fremtiden; vi skal være bevidste om, at forskningen og samfundsdebatten vil ændre sig markant de kommende årtier frem mod 2050. I arbejdet med at udvikle fremtidssenarier skal vi derfor søge at gøre os i stand til at se ud over de nutidige samfundsdebatter og tænke os frem til en situation, hvor andre paradigmer vil præge vores forskning og samfundsdebatten relateret til omstilling i byerne. En udfordrende tanke, men samtidig meget realistisk. Metoden bag denne co-word analyse er præsenteret i appendiks I sammen med illustrationer for to årtier. Kun det seneste årti er illustreret på følgende side.
Sådan læses netværkskortene Cirkler Cirklerne på kortene er emneordene, der er brugt i de udvalgte artikler. Størrelsen på cirklerne er afhængig af, hvor ofte ordene er at finde i artiklerne. Streger Stregerne mellem cirklerne er et udtryk for, at de to ord, der er forbundet af stregen, optræder i samme artikel. Tykkelsen på stregen og hvor tæt cirklerne er på hinanden, er et udtryk for, hvor ofte emneordene har stået i samme artikel. En tyk streg er lig med flere, og en tynd er lig med få gange. Farven Farven på noderne er givet, efter hvilken klynge ordene mest hører til. De forskellige farver er tilfældige. Netværket Netværket er genereret som følge af en analyse af hvilke ord, der hyppigst optræder i den samme beskrivelse af en artikel set i forhold til den frekvens, hvormed ordet bruges i hele datasættet. De ord, der oftest optræder sammen, er placeret tæt på hinanden og har stærke bånd (ties) mellem sig. Med dette som udgangspunkt kan vi identificere grupper (clusters) af ord, som ofte optræder sammen, og som derfor identificerer temaer, der er særligt fremtrædende i den litteratur, der udgives i det pågældende ti-år.
107
Forskningens fokus har ændret sig markant
Øget integration af forskningsfelterne over tid
Analysen viser, at der i hvert af de tre 10 års perioder er temaer, som i særlig høj grad diskuteres i den videnskabelige litteratur. I 80’erne havde byrelateret forskning et markant fokus på sociale aspekter af at bo i byen. Det ændrede sig markant frem til 90’erne, hvor det primære forskningstema var miljø og forurening relateret til byerne. Der ses igen et skifte til 00’erne, hvor byplanlægning relateret til urbanitet (Urban Areas) bliver et centralt tema, der kobler sig til størstedelen af de øvrige fokusområder.
Over tid er det en interessant trend, at de forskellige videnskabelige områder opnår en stadig større integration. Den stigende grad af publicering på tværs af emnerne kan indikere en stigende andel af tværfaglig forskning. Det kan skyldes, at forskerne har opdaget at løsningerne på de udfordringer, som byerne står overfor, ikke kan løses med ensidige indsatser, men at det kræver bredere forankring for at kunne lykkes.
108
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
FIGUR 0.1
International forskning relateret til byer og grøn omstilling, 1980-1989 Kilde: DAMVAD 2014
109
FIGUR 0.2
International forskning relateret til byer og grøn omstilling, 1990-1999 Kilde: DAMVAD 2014
110
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
FIGUR 0.3
International forskning relateret til byer og grøn omstilling, 2000 – 2009 Kilde: DAMVAD 2014
111
Metoden bag For at afspejle byforskning relateret til grøn omstilling, blev fem kritiske emner for byernes udvikling og grøn omstilling udvalgt. En simpel fremstilling af søgemetodikken ses i figuren nedenfor.
FIGUR 0.4 Søgeblokke
Som det ses af figuren er byen og det urbane rum et overliggende søgekriterie på tværs af de fem søgeblokke, hvilket sikrer, at den fremsøgte litteratur har et fokus på koblingen mellem byen og én af de fem søgeblokke. Ved hjælp af databaser11 er der hentet over 130.000 videnskabelige artikler i årene 1980 til 2009 globalt, som er anvendt i analysen. For at se nærmere på ændringer over tid, er resultaterne præsenteret i ti-år, for henholdsvis 1980-1989, 1990-1999 og 2000-2009. Da datamængden er enorm, bliver resultaterne præsenteret visuelt på netværkskort, hvor forskningens fokus og sammenhængen mellem forskningsfelterne for hvert årti, fremgår på. Det er der således kommet tre interessante netværkskort ud af.
Kilde: DAMVAD 2014
112
11 Databasen Scopus er anvendt, hvilket er en af de mest velrenomerede internationale bibliometriske databaser. Scopus indekserer og dækker flere end 21.000 forskellige internationale peer-reviewed tidsskrifter samt 200.000 forskellige bidrag til konferencer.
DK2050 – Fire veje til grøn vækst – DAMVAD
113
Partnerskabet bag DK2050
Støttet af
Arkitekter
Medkurator af ”Billeder af fremtidens Danmark”
Deltagende kommuner
Videnspanel
København, Aarhus , Aalborg, Odense, Ringkøbing-Skjern Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Kalundborg og Høje-Taastrup
Prof. Katherine Richardson KU, prof. Mark Lorenzen CBS, prof. Brian Vad Mathiesen AAU, prof. Gertrud Jørgensen KU
Deltagende regioner
Kurator af biennaleudstilling
Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland
Analysepartnere
Projektudvikler