INTERNATIONAL ØKONOMISK ANALYSE
Finansiel regulering i EU Nyt kapitel
EU er kommet langt i arbejdet med at støbe fundamentet til en stærkere og sundere finansiel sektor, hvor en lang række reguleringsinitiativer er besluttet siden den finansielle krise materialiserede sig i 2007-08, jf. tabel 1. Derudover har EU-Kommissionen fremsat andre forslag, hvor lovgivningsprocessen endnu ikke er afsluttet, jf. tabel 2. Initiativerne har i vid udstrækning baggrund i erfaringerne i forbindelse med krisen. Nærværende oversigt gør status for det pågående arbejde i EU med at styrke den finansielle regulering. Initiativerne behandles som udgangspunkt efter den såkaldt almindelige EU lovgivningsprocedure. Her træffer Ministerrådet og Europa-Parlamentet sammen beslutning om et forslag, efter at Ministerrådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed hver for sig. Nogle af initiativerne har fået virkning, mens andre vil få virkning fremadrettet. Initiativerne omtalt i tabel 1 og 2 hører under Ministerrådet i dets sammensætning af økonomi- og finansministre (ECOFIN). Den skærpede regulering af den finansielle sektor i EU sigter overordnet særligt på: En højere grad af finansiel og økonomisk stabilitet via en styrket robusthed af den finansielle sektor, hvor risikoen for og dybden af kriser og tilbageslag er reduceret Sundere incitamenter og risikotagning i den finansielle sektor og et skærpet tilsyn hermed, så det sikres, at sektoren kan udfylde sin rolle i samfundsøkonomien og understøtter et højt og stabilt niveau af velstand og beskæftigelse Klare og effektive rammer for håndtering af kriser i den finansielle sektor, så risikoen for, at skatteyderne påføres omkostninger ved kriser, mindskes Bedre investor- og forbrugerbeskyttelse, fx via mere gennemskuelige vilkår og risici forbundet med investering og finansielle tjenester Balance mellem fleksibilitet, så et medlemsland fx kan imødegå specifikke risici, og ensartede regler, som understøtter EU’s indre marked og lige konkurrence Bekæmpelse af misbrug af det finansielle system til kriminelle formål såsom terrorfinansiering og hvidvask samt insiderhandel og kursmanipulation Hensyn til de administrative og økonomiske byrder for den finansielle sektor, som reguleringen indebærer, med øje for de samfundsmæssige mål med reguleringen. Initiativerne vedrører EU’s indre marked, kreditinstitutter, det styrkede banksamarbejde (bankunion), kapitalmarkeder, forsikring og pension, samt investorer og forbrugere. Initiativerne er i form af både direktiver og forordninger. Direktiver har ikke direkte retsvirkning i medlemslandene, men medlemslandene skal gennemføre direktiver i national lovgivning inden en tidsfrist, som er fastsat i direktiverne. Forordninger har umiddelbar retsvirkning i medlemslandene. EU-Kommissionen kan i et direktiv eller en forordning – inden for fastlagte rammer – få delegeret en beføjelse til at vedtage såkaldte almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer nogle ikke-væsentlige bestemmelser i et direktiv/forordning (delegerede retsakter). Kommissionen og Ministerrådet kan også i direktiver og forordninger – ligeledes inden for fastlagte rammer – gives såkaldte gennemførelsesbeføjelser om nogle bestemmelser i et direktiv/forordning, når der gælder ensartede betingelser for gennemførelsen heraf (gennemførelsesretsakter). Sådanne former for retsakter anvendes også på det finansielle område.
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
1
2
Tabel 1 Finansielle reguleringsinitiativer behandlet og vedtaget i EU siden 2008 (rangordnet efter tidspunkt for godkendelse i Ministerrådet af en opnået aftale), august 2014 Initiativ (Titel, nr. på EU-Kommissionens forslag, nr. på EU-lovtekst)
Etablering af europæiske tilsynsmyndigheder (European Supervisory Authorities – ESA’er) for banker (European Banking Authority – EBA), forsikring og pension (European Insurance and Occupational Pensions Authority – EIOPA), værdipapirer og markeder (European Securities and Markets Authority – ESMA), et europæisk organ for overvågning af systemiske risici (European Systemic Risk Board – ESRB), samt et omnibusdirektiv (Omnibus I) EBA: KOM(2009)501, 2010/1093 (forordning), EIOPA: KOM(2009)502, 2010/1094 (forordning), ESMA: KOM(2009)503, 2010/1095 (forordning), ESRB: KOM(2009)499, 2010/1092 (forordning), Omnibus I: KOM(2009)576, 2010/78 (direktiv)
Område
Procesdatoer for forslag: Anvendelsesdato** 1: Fremsat af EUKommissionen 2: Enighed i EU’s Ministerråd *3: Aftale mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet (godkendt og senere vedtaget af Ministerrådet)
Indre marked, 1: EBA/EIOPA/ESMA, ESRB: bank, forsikring og september 2009, pension, værdipa- Omnibus I: oktober 2009 pirer og markeder 2: EBA/EIOPA/ESMA: december 2009, ESRB: oktober 2009, Omnibus I: april 2010 3: EBA/EIOPA/ESMA, ESRB, Omnibus I: september 2010 (godkendt), november 2010 (vedtaget)
EBA/EIOPA/ESMA, ESRB: januar 2011, Omnibus I: januar 2012
Formål/indhold
De tre europæiske tilsynsmyndigheder, EBA/EIOPA/ESMA, har fra 2011 erstattet de tre eksisterende tilsynskomitéer for hhv. banker, forsikring/pension og værdipapirer. Dette er sket mhp. at understøtte EU’s indre marked og tilsynssamarbejdet på tværs af grænser i EU. De tre europæiske tilsynsmyndigheder er givet beføjelser til at udstede bindende tekniske standarder, mægle i tvister mellem nationale tilsynsmyndigheder, udføre nogle krisehåndteringsopgaver og udøve egentlige tilsynsbeføjelser over for udvalgte aktører, fx kreditvurderingsbureauer. EBA/EIOPA/ESMA kan desuden rette anbefalinger generelt til nationale tilsynsmyndigheder, der vurderes at afvige fra kravene i direktiver eller i bindende tekniske standarder. (Det er fortsat som hovedregel de nationale tilsyn, som varetager det konkrete tilsyn med de finansielle virksomheder.) ESRB skal bidrage til at identificere og imødegå opbygning af systemiske risici i EU. ESRB kan i den forbindelse, hvis det vurderes påkrævet, rette vejledende henstillinger til EU-landene. Systemiske risici, fx størrelse og kompleksitet af det finansielle system samt en vedvarende høj udvikling i boligpriser og kreditinstitutters udlån, kan påføre det finansielle system og realøkonomien væsentlige forstyrrelser, hvis risiciene materialiserer sig. Omnibus I tilretter eksisterende finansielle direktiver mhp. at tildele de tre europæiske tilsynsmyndigheder konkrete beføjelser i den finansielle regulering.
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
3 Direktiv om regulering af forvaltere af alternative investeringsenheder (Alternative Investment Fund Managers Directive – AIFMD)
Kapitalmarked
1: april 2009 2: maj 2010 3: november 2010 (godkendt), maj 2011 (vedtaget)
Juli 2013
Direktivet indfører regulering og tilsyn med alternative investeringsenheder (fx kapital- og hedgefonde) for at forbedre overvågning og tilsyn med systemiske risici som følge af sådanne investeringsenheder. Det gælder regulering og tilsyn for den enkelte investeringsenhed og for enhederne set samlet (dvs. på hhv. mikro- og makroniveau). Direktivet har til formål at forbedre investorbeskyttelsen, forbedre de finansielle markeders effektivitet og integritet, samt øge gennemsigtigheden i situationer, hvor alternative investeringsenheder opnår ejerskab og kontrol med selskaber. Direktivet indeholder på den baggrund regler om autorisation, løbende drift, gennemsigtighed mv. vedr. alternative investeringsenheder.
Bank, forsikring, kapitalmarked
1: august 2010 2: november 2010 3: juni 2011 (godkendt), november 2011 (vedtaget)
Juni 2013
Direktivet skal sikre, at finansielle konglomerater (dvs. koncerner der har aktiviteter inden for mindst to finansielle sektorer, heraf mindst ét forsikringsselskab), der opererer i flere EU-lande, er underlagt samme krav og tilsyn, og at eventuelle huller i tilsynet, som utilsigtet er opstået med tidligere ændringer i sektorspecifikke direktiver, lukkes. Direktivet sigter på at inddæmme de potentielle risici, der kan opstå specifikt for finansielle konglomerater, herunder risici for regnskabsmæssig anvendelse af samme kapital flere gange samt koncernrisici, fx risiko for afsmitning, forvaltningskompleksitet og interessekonflikter, som kan opstå, når flere forskellige finansielle enheder og tjenester kombineres inden for samme koncern.
Kapitalmarked
1: september 2010 2: maj 2011 3: november 2011 (godkendt), februar 2012 (vedtaget)
November 2012
Forordningen vedr. regulering af short selling og nogle forhold vedr. handel med kreditderivater (Credit Default Swaps – CDS’er) sigter på at skabe ensartede regler, forbedre gennemsigtighed og reducere risici ift. short selling og CDS’er. Short selling indebærer lån og efterfølgende salg af et aktiv, fx en aktie, mod aftale om fremtidig tilbagelevering af aktivet. CDS’er er afledte finansielle instrumenter, som forsikrer mod manglende betaling fra et underliggende aktiv, fx en obligation. Forordningen indebærer bl.a., at tilsynsmyndighederne på nationalt plan og den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA) kan gribe ind over for short selling og handel med CDS’er i ekstraordinære tilfælde.
KOM(2009)207, 2011/61
Revision af direktiv om finansielle konglomerater (Financial Conglomerates Directive – FICOD II) KOM(2010)433, 2011/89 (direktiv)
Forordning vedr. short selling mv. KOM(2010)482, 2012/236
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
4 Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro mv. (overgang (migration) til det indre marked for betalingstjenester i euro – Single Euro Payments Area – SEPA)
Indre marked
1: december 2010 2: juni 2011 3: december 2011 (godkendt), februar 2012 (vedtaget)
Marts 2012
SEPA sigter på at skabe et indre marked for betalingstjenester i euro. SEPA skal gøre elektroniske betalinger i euro inden for EU ensartede, let tilgængelige og forbrugervenlige. Elektroniske betalinger kan fx være brug af betalingskort eller bankoverførsler. Forordningen fastlægger ens regler i EU for kreditoverførsler og for direkte debiteringer i euro, og forordningen fastlægger slutdatoer for overgang hertil. Der er med den efterfølgende ændring af forordningen fastlagt en overgangsdato 1. august 2014. Denne overgangsdato var oprindeligt 1. februar 2014. For ikke-eurolande fastsættes en overgangsdato 31. oktober 2016 i betragtning af et mindre omfang af betalingstransaktioner i euro i disse lande.
Kapitalmarked
1: september 2010 2: oktober 2011 3: marts 2012 (godkendt), juli 2012 (vedtaget)
August 2012
Forordningen skal øge gennemsigtighed og forbedre stabiliteten på derivatmarkederne i EU. Derivater, fx forwards, futures, swaps og optioner, er finansielle instrumenter, hvis værdi afhænger af værdien af et andet underliggende aktiv, fx en aktie, obligation eller en råvare. Forordningen sigter på at fremme clearing via såkaldte centrale modparter (dvs. finansielle virksomheder som står for afviklingen af en handel ved at agere køber for sælgeren og sælger for køberen i handlen), der er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder. Forordningen indebærer bl.a. krav om clearing via centrale modparter af alle handler med såkaldt standardiserede OTC-derivater (Over The Counter-derivater) og krav om passende sikkerhedsstillelse af finansielle aktører i den forbindelse.
Kapitalmarked
1: CRA I: november 2008, CRA II: juni 2010, CRA III: november 2011
CRA I: december 2009, CRA II: juni 2011, CRA III: juni 2013 (forordning), december 2014 (direktiv)
CRA I indførte krav om, at kreditvurderingsbureauer i EU skal være registreret, foranstaltninger til at imødegå interessekonflikter samt krav om større gennemsigtighed ifm. kreditvurderinger. Med CRA II overgik ansvaret for tilsyn med kreditvurderingsbureauer fra de nationale tilsynsmyndigheder til den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA). Endvidere blev der med CRA II indført skærpede oplysningsforpligtelser ifm. kreditvurderinger for udstedere af strukturerede finansielle produkter, dvs. finansielle produkter der er sammensat af ét eller flere underliggende finansielle aktiver, fx obligationer. CRA III sigter på at mindske afhængigheden af eksterne kreditvurderinger for forskellige in-
KOM(2010)775, 2012/260 – senere ændret med KOM(2013)937, 2014/248
Forordning om regulering af handel med finansielle derivater (European Market Infrastructure Regulation – EMIR) KOM(2010)484, 2012/648
Forordning om kreditvurderingsbureauer (Credit Rating Agencies – CRA I, II og III) CRA I: KOM(2008)704, 2009/1060 (forordning), CRA II: KOM(2010)289, 2011/513 (forordning – ændring af CRA I), CRA III: KOM(2011)747, 2013/462 (forordning – ændring af CRA I) og KOM(2011)746, 2013/14 (direktiv)
2: CRA I: januar 2009, CRA II: november 2010, CRA III: maj 2012 3: CRA I: marts 2009 (godkendt), juli 2009 (vedtaget), CRA II: december 2010 (godkendt), april 2011 (vedtaget),
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
5 CRA III: februar 2013 (godkendt), maj 2013 (vedtaget)
Revision af kapitalkravsdirektivet (Capital Requirements Directive/Regulation – CRD IV/CRR) CRD IV: KOM(2011)453, 2013/36 (direktiv), CRR: KOM(2011)452, 2013/575 (forordning) CRD IV/CRR erstatter det tidligere kapitalkravsdirektiv (CRD III). Forslaget til CRD III blev fremsat i juli 2009. Der blev opnået enighed i Ministerrådet om CRD III i november 2009, og en aftale mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet blev vedtaget af Ministerrådet i oktober 2010. CRD III havde anvendelse fra januar 2011.
Bank, indre marked
1: juli 2011 2: maj 2012 3: marts 2013 (godkendt), juni 2013 (vedtaget)
vestorer, og forhindre at kreditvurderingsbureauer har incitament til at give kreditvurderinger, som ikke afspejler reelle risici. CRA III indeholder skærpede krav til offentliggørelse af metoder, priser og kreditvurderinger. Ligeledes skærpes kravene ifm. kreditvurdering af stater. Desuden skal CRA III fremme kreditvurderinger fra andre kreditvurderingsbureauer end de tre største. I den forbindelse indeholder CRA III bestemmelser om periodevis rotation af kreditvurderingsbureauer mellem udstedere af resecuritiseringer. Det vil på et senere tidspunkt blive evalueret, om en udvidelse af rotationsprincippet er hensigtsmæssigt. Ved securitisering udstedes værdipapirer med sikkerhed i de forventede betalingsstrømme fra et underliggende aktiv, fx en obligation. Ved resecuritiseringer indgår én eller flere securitiseringer som underliggende aktiver. CRA III-direktivet ændrer UCITS-direktivet (se nedenfor) og AIFM-direktivet (se ovenfor) mhp. at reducere afhængigheden af eksterne kreditvurderinger ifm. kapitalforvaltning. Januar 2014. Nye kapitalkrav indfases gradvist fra 2014 til 2019.
CRD IV/CRR består af et direktiv og en forordning, som skal gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig over for finansiel uro og konjunkturtilbageslag. CRD IV/CRR gennemfører de seneste globale bankstandarder (de såkaldte Basel III-standarder fra december 2010, udarbejdet af Baselkomitéen) i EU. CRD IV/CRR indeholder i den forbindelse en lang række skrappere krav ift. regulering af kreditinstitutter mv., herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af egenkapital, krav til kapitalbuffere (kapitalbevaringsbuffer, modcyklisk kapitalbuffer og ekstra kapitalbuffer for systemisk vigtige finansielle institutter – SIFIer), krav vedr. modpartsrisici, ny likviditetsregulering samt begrænsninger på udlånsgearing. CRD IV/CRR indebærer, at EU-Kommissionen skal vedtage en delegeret retsakt, der definerer et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR). CRD IV/CRR fastlægger en proces for stillingtagen til, om et bindende krav til kreditinstitutter til minimum kapitalgrundlag ift. ikke-risikovægtede aktiver (et gearingskrav) og et krav om stabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR) skal indføres i EU i 2018. CRD IV/CRR indeholder en række elementer, der skal skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt single rulebook) på
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
6 tværs af EU. CRD IV/CRR indeholder også elementer vedr. god selskabsledelse (corporate governance), skærpede krav til sanktioner ved brud på reglerne samt begrænsninger vedr. aflønning af ledelse og andre væsentlige risikotagere i kreditinstitutter, som ligger udover de væsentlige skærpelser af aflønningsreglerne besluttet med CRD III. CRD III indebar derudover stramninger af kravene til kreditinstitutters kapital ifm. såkaldt securitisering og resecuritisering (se CRA III herover) samt vedr. markedsrisici. Forordning om en fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM) og revision af forordningen om den europæiske tilsynsmyndighed for banker (EBA)
Det styrkede banksamarbejde (bankunion), indre marked
SSM: KOM(2012)511, 2013/1024 (forordning), EBA: KOM(2012)512, 2013/1022 (forordning)
Transparensdirektivet (Transparency Directive) KOM(2011)683, 2013/50
1: september 2012 2: december 2012 ***3: april 2013 (godkendt), oktober 2013 (vedtaget)
SSM har sin opstart i november 2014. EBA: oktober 2013
*** SSM-forordningen har hjemmel i EU-traktatens artikel 127, stk. 6, hvor Ministerrådet træffer beslutning med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.
Kapitalmarked
1: oktober 2011 2: maj 2012 3: maj 2013 (godkendt), oktober 2013 (vedtaget)
November 2015
En fælles tilsynsmekanisme (SSM) er et led i det styrkede banksamarbejde i EU/euroområdet. SSM-forordningen indebærer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil få det endelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet. Ikke-eurolande kan vælge at indgå i tæt samarbejde med ECB om tilsynet med kreditinstitutter i det pågældende land. Forordningen indebærer, at de centrale tilsynskompetencer for kreditinstitutter overdrages til ECB, herunder – inden for fastlagte rammer – godkendelse og fratagelse af licens til at udøve virksomhed som kreditinstitut, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store engagementer samt muligheden for at sætte makroprudentielle krav, og sanktionering af brud på disse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder i de deltagende lande. ECB vil skulle føre det daglige tilsyn med de største kreditinstitutter, mens de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt varetager det daglige tilsyn med de mindre institutter inden for fælles rammer. ECB vil have det endelige tilsynsansvar for alle kreditinstitutter og har instruktionsbeføjelser over for de nationale tilsynsmyndigheder. Ændringen af EBA-forordningen indebærer bl.a. ændringer af afstemningsreglerne i EBA. Dette er for at sikre balance i EBA mellem EU-lande inden for og uden for SSM. Direktivet opdaterer og effektiviserer reglerne på området. Direktivet sigter på at øge gennemsigtigheden af ejerstrukturer i selskaber, hvis udstedte værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (fx børser), ved at udvide de situationer, hvor der skal offentliggøres meddelelse om aktuel eller poten-
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
7 tiel besiddelse af stemmerettigheder i et selskab. Dette er mhp. at imødegå såkaldt skjult ejerskab, hvor indflydelse i et selskab opnås gennem ejerskab af andre selskaber. Direktivet sigter også på at mindske de administrative og økonomiske byrder for selskaber ved at være optaget til handel på et reguleret marked for at gøre disse markeder mere attraktive for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Direktiv vedr. kreditaftaler ifm. fast ejendom til beboelse (boligkreditdirektivet – Mortgage Credit Directive (MCD))
Investor, forbruger 1: marts 2011 2: maj 2012 3: maj 2013 (godkendt), januar 2014 (vedtaget)
Marts 2016
MCD er et led i at skabe et indre marked for boliglån i EU og komplementerer forbrugerkreditdirektivet fra 2008. Direktivet fokuserer på bedre forbrugerbeskyttelse og på at reducere kreditrisikoen for kreditorer for dermed at styrke den finansielle stabilitet. MCD indeholder bl.a. krav til den informationsudveksling, der skal finde sted mellem kreditorer og privatkunder ifm. optagelse af boliglån, og der stilles i den forbindelse krav om, at der foretages en grundig kreditvurdering af en potentiel låntager. Direktivet indeholder endvidere krav om, at forbrugeren får ret til førtidig indfrielse af sit lån, og at kreditformidlere og kreditgivere, som ikke er kreditinstitutter, skal have en tilladelse, før de må yde eller formidle boliglån til forbrugere.
Kapitalmarked
1: oktober 2011 2: december 2012 3: juni 2013 (godkendt), april 2014 (vedtaget)
Juli 2016
MAR styrker regelsættet til imødegåelse af markedsmisbrug på de finansielle markeder, fx markedsmisbrug i form af insiderhandel og kursmanipulation, som kan skade tilliden til de finansielle markeder. MAR sikrer også konsistens ift. det nugældende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) vedr. værdipapirhandel generelt og opdaterer reglerne i lyset af markedsudviklingen. Med EU-Kommissionens senere forslag til ændring præciserer MAR, at svigagtig adfærd i relation til benchmarks (fx LIBOR og EURIBOR) er at betragte som markedsmisbrug. Dette er mhp. at imødegå manipulation af sådanne benchmarks, hvilket skal ses i lyset af sagerne herom. Benchmarks bruges som reference for finansielle instrumenter, fx til værdiansættelse.
Forsikring, kapitalmarked
1: januar 2011 2: september 2011 3: november 2013 (godkendt), april 2014 (vedtaget)
Januar 2016
Omnibus II udpeger de områder i Solvens II-direktivet (vedr. kapital- og risikostyring i forsikringssektoren) og Prospektdirektivet (vedr. oplysningskrav ved værdipapirudstedelser), hvor de europæiske tilsynsmyndigheder for forsikring/pension, EIOPA, og værdipapirer/markeder, ESMA, skal udarbejde ud-
KOM(2011)142, 2014/17
Revision af markedsmisbrugsdirektivet (Market Abuse Regulation – MAR) MAR: KOM(2011)651 – senere ændret med KOM(2012)421, 2014/596 (forordning) Initiativet indebærer også et markedsmisbrugsdirektiv (MAD) om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug. Direktivet er forhandlet i Ministerrådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA). MAD er trådt i kraft samtidig med MAR.
Ændring af de tilsynsmæssige rammer vedr. forsikring mv. (Omnibus II) KOM(2011)08, 2014/51 (direktiv)
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
8 kast til bindende tekniske standarder. Omnibus II tilpasser desuden de to direktiver til den nye procedure, hvor EIOPA og ESMA kan mægle mellem nationale tilsynsmyndigheder, og i sidste instans træffe beslutning, hvis der er uenighed mellem de nationale tilsynsmyndigheder. Derudover foretager Omnibus II konsekvensrettelser i de to direktiver, fx ift. udveksling af information mellem nationale tilsynsmyndigheder og de europæiske tilsynsmyndigheder. Direktiv om rammer for genopretning og afvikling Bank, indre maraf kreditinstitutter mv. (Bank Recovery and Resolu- ked tion Directive – BRRD)
1: juni 2012 2: juni 2013 3: december 2013 (godkendt), maj 2014 (vedtaget)
Januar 2015. Der er mulighed for at udskyde anvendelsen af bail-inbestemmelserne til januar 2016.
BRRD tilstræber fælles rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter mv. BRRD indeholder bl.a. mulighed for nedskrivning af aktiekapital, garant- og andelsbeviser og anden ansvarlig kapital samt nedskrivning af tilgodehavender for kreditinstitutters kreditorer og/eller konvertering heraf til egentlig kernekapital (såkaldt bail-in). Dette skal finansiere en ordnet afvikling og dermed mindske risikoen for, at de offentlige finanser og dermed skatteyderne påføres omkostninger ved kriser i den finansielle sektor. BRRD indebærer krav om opbygning af nationale afviklingsfonde på mindst 1 pct. af de dækkede indskud i et medlemslands kreditinstitutter. Der kræves som udgangspunkt bail-in af passiver svarende til mindst 8 pct. af et nødlidende kreditinstituts samlede passiver (balance), førend afviklingsfonden kan bruges til rekapitalisering af instituttet. Nationale afviklingsfonde og nationale indskydergarantifonde kan administreres samlet. Se omtale af DGS herunder.
1: juli 2010 2: juni 2011 3: februar 2014 (godkendt), marts 2014 (vedtaget)
Juli 2015
DGS-direktivet tilpasser og harmoniserer det tidligere direktiv, herunder vedr. dækning, risikobaserede bidrag og finansiering af indskydergarantiordninger, samt vedr. udbetalingsfrister. Desuden sammentænkes DGS-direktivet med direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD – se herover). Direktivet viderefører det gældende dækningsniveau i EU for indskydergaranti på op til 100.000 euro. Direktivet indebærer opbygning af nationale indskydergarantifonde på mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud i et medlemslands kreditinstitutter. Nationale indskydergarantifonde og nationale afviklingsfonde kan administreres samlet.
KOM(2012)280, 2014/59
Revision af direktiv om nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS) KOM(2010)368, 2014/49 (direktiv)
Bank, indre marked
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
9 Revision af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (Markets in Financial Instruments Directive/Regulation – MiFID/MiFIR)
Kapitalmarked
1: oktober 2011 2: juni 2013 3: februar 2014 (godkendt), maj 2014 (vedtaget)
Januar 2017
MiFID/MiFIR består af et direktiv og en forordning, som opdaterer det gældende direktiv, bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Initiativet indebærer en række forskellige tekniske elementer, herunder introduktion af en ny børstype, den organiserede handelsfacilitet, OTF (Organised Trading Facility), krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for standardiserede OTC-derivater (Over The Counter-derivater), regulering af højfrekvent computerbaseret automatisk handel, bestemmelser for værdipapirhandlere (fx kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber) om god selskabsledelse, regulering af adgangen til værdipapirmarkeder i EU for værdipapirhandlere fra lande uden for EU, regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbeskyttelse og uafhængig rådgivning, og den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder, ESMA, tildeles en større rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU.
Kapitalmarked
1: marts 2012 2: september 2013 3: februar 2014 (godkendt), juli 2014 (vedtaget)
Evt. august 2014 eller senere afhængig af ikrafttrædelse
CSD-forordningen sigter på at øge sikkerheden ifm. afviklingen af værdipapirhandler (dvs. betaling for og levering via en værdipapircentral af mellem køber og sælger handlede værdipapirer). Forordningen indebærer en fælles regulering af værdipapircentraler på EU-niveau, herunder regler om hvilke kerneaktiviteter en værdipapircentral kan udøve, hvilke aktiviteter en værdipapircentral kan udøve som accessorisk virksomhed, dvs. aktiviteter som et supplement til kerneaktiviteterne, samt fælles regler om godkendelse af og tilsyn med værdipapircentraler.
Det styrkede banksamarbejde (bankunion), indre marked
1: SRM: juli 2013 2: SRM: december 2013 3: SRM: marts 2014 (godkendt), juli 2014 (vedtaget),
SRM: Nogle bestemmelser har virkning fra januar 2015. Afviklingsværktøjerne i SRM kan anvendes fra januar 2016. Bestemmelser vedr. kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond har også virkning fra januar 2016.
En fælles afviklingsmekanisme skal sikre en effektiv og ensartet krisehåndtering af nødlidende banker inden for det styrkede banksamarbejde uafhængigt af det enkelte medlemsland. Se også SSM ovenfor. En fælles afviklingsmekanisme skal således styrke den finansielle stabilitet og bidrage til at bryde den negative spiral, der har gjort sig gældende særligt i euroområdet, hvor skrøbelige banksystemer i et land påvirker og påvirkes af svage offentlige finanser i det pågældende land. SRM-forordningen indebærer, at der etableres en fælles afviklingsinstans, som sammen med EU-Kommissionen/EU’s Mi-
MiFID: KOM(2011)656, 2014/65 (direktiv) MiFIR: KOM(2011)652, 2014/600 (forordning)
Forordning om afvikling af handel med værdipapirer og om værdipapircentraler mv. (Central Securities Depositories – CSD) KOM(2012)73
Forordning om en fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) og mellemstatslig aftale om én fælles afviklingsfond (Intergovernmental Agreement on Single Resolution Fund – IGA on SRF) SRM: KOM(2013)520, 2014/806 (forordning)
IGA: maj 2014 (underskrivelse af aftalen af alle EU-lande på nær Sverige og UK)
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
10
Hensigten er, at SRM, inkl. IGA (hvis ikrafttræden afhænger af ratificeringsproces i de lande, som har underskrevet aftalen), skal være fuldt operationel fra januar 2016.
nisterråd og nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande skal forberede, beslutte og udføre krisehåndteringsopgaver vedr. kreditinstitutter i de deltagende lande. Den fælles afviklingsinstans vil skulle håndtere de største kreditinstitutter, som indebærer træk på den fælles afviklingsfond (se nedenfor), såfremt de måtte blive nødlidende, mens de nationale afviklingsmyndigheder som udgangspunkt skal håndtere nødlidende mindre institutter. Den mellemstatslige aftale (IGA) om én fælles afviklingsfond indebærer en gradvis overgang fra nationale afviklingsfonde til én fælles afviklingsfond i løbet af en otteårig periode. Midlerne i den fælles fond vil derefter skulle udgøre mindst 1 pct. af dækkede indskud i kreditinstitutter i de lande, som deltager i det styrkede banksamarbejde. Den fælles fond skal finansieres af bidrag fra kreditinstitutter i de deltagende lande. Brugen af den fælles fond til rekapitalisering af et nødlidende kreditinstitut kan først ske, når der er gennemført bail-in af passiver svarende til mindst 8 pct. af instituttets samlede passiver (balance) (se BRRD ovenfor vedr. bail-in), og fonden kan i så fald højst bidrage med midler svarende til 5 pct. af instituttets balance inden krav om yderligere bail-in. Brug af fonden til rekapitalisering herudover forudsætter yderligere bail-in. Medlemslandene er kommet med en erklæring, hvorefter der skal sikres ligebehandling af alle deltagende lande i både overgangsperioden til den fælles afviklingsfond (ift. brofinansiering, dvs. midlertidige offentlige lån, hvis bail-in og anvendelse af den fælles afviklingsfond ikke er tilstrækkeligt), og på permanent basis efter at den fælles fond er opbygget. Det er endnu ikke afklaret, hvordan denne ligebehandling skal sikres.
Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities – UCITS V) KOM(2012)350 (direktiv)
Investor, forbruger 1: juli 2012 2: december 2013 3: marts 2014 (godkendt), juli 2014 (vedtaget)
Frist for gennemførelse af direktivet i national lovgivning er 18 måneder fra ikrafttrædelse. Depositarer har yderligere hertil 24 måneder til efterlevelse af direktivets bestemmelser.
Direktivet skal øge investorbeskyttelsen i omfattede investeringsinstitutter (fx investeringsforeninger), herunder styrke tilliden til, at disse investeringsinstitutter tilbyder en høj investorbeskyttelse. Direktivet fokuserer på tre hovedområder: For det første udvidelse, præcisering og justering af regler om depositarer, fx pengeinstitutter, som opbevarer et investeringsinstituts finansielle aktiver. For det andet nye regler om begrænsninger på aflønning af ledelsen og andre væsentlige ri-
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
11 sikotagere i investeringsinstitutter, samt for det tredje harmonisering af sanktioner for overtrædelse af reglerne. Adgang til basale betalingskonti mv. (Payment Account Directive – PAD) KOM(2013)266 (direktiv)
Forordning om dokumenter med central information om sammensatte detailinvesteringsprodukter (Packaged Retail Investment Products – PRIPs)
Investor, forbruger 1: maj 2013 2: december 2013 3: april 2014 (godkendt), juli 2014 (vedtaget)
24 måneder efter direktivets ikrafttrædelse
PAD skal sikre alle forbrugere i EU ret til en basal betalingskonto samt lette de enkelte forbrugeres adgang til information om gebyrer i den forbindelse og sammenligneligheden heraf. En basal betalingskonto er en indlånskonto, hvor der kan hæves og indsættes penge, ske direkte debiteringer, ske betalingstransaktioner via kort og netbank samt overføres penge til og fra. PAD skal også lette adgangen til at skifte pengeinstitut. PAD indebærer i den forbindelse regler for, hvor lang tid et skifte af pengeinstitut højest må tage, samt regler for, at et skifte af pengeinstitut som udgangspunkt skal være omkostningsfrit for kunden.
Investor, forbruger 1: juli 2012 2: juni 2013 3: april 2014 (godkendt, afventer vedtagelse)
24 måneder efter direktivets ikrafttrædelse
PRIPs-forordningen indebærer regulering af sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investeringsforeningsbeviser, unit-link livsforsikringer og strukturerede indlån, dvs. indlån hvis forrentning afhænger af et andet aktiv, fx en aktie, valuta eller råvare). Forordningen skal sikre, at forbrugerne får den rette information og rådgivning ifm. investering i sammensatte detailinvesteringsprodukter samt skabe lige konkurrencevilkår for alle sådanne produkter i EU. Forordningen stiller krav om, at detailinvestorer, inden de foretager en investering i et sammensat detailinvesteringsprodukt, skal have adgang til et dokument med central information om produktet, som for hvert produkt skal følge en fælles standard. Det gælder fx information om det enkelte produkts væsentligste karakteristika, risici, omkostninger og afkastmuligheder.
Investor, forbruger 1: juli 2010 2: november 2011 3: udestår
EU-Kommissionens forslag: 18 måneder efter ikrafttrædelse
Forslaget skal øge effektiviteten og sikre ensartede konkurrencevilkår i EU på området for investorgarantiordninger. Forslaget reviderer det gældende direktiv fsva. bl.a. dækningsniveau, finansiering og midler i investorgarantifonde, udbetalingsfrister, information til investorer mv. Investorgarantidirektivet beskytter investorer ifm. værdipapirinvesteringer mod risikoen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, hvor et investeringsselskab, fx et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut, som på vegne af kunder foretager handel med værdipapirer, ikke kan tilbagelevere kunders værdipapirer. In-
KOM(2012)352
Revision af direktiv om investorgarantiordninger (Investor Compensation Schemes – ICS) KOM(2010)371 (direktiv)
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
12 vestorgarantidirektivet beskytter ikke mod markedsrelaterede tab ifm. værdipapirinvesteringer. Revision af tredje hvidvaskdirektiv (Anti Money Laundering Directive/Regulation – AMLD/AMLR) AMLD: KOM(2013)45 (direktiv), AMLR: KOM(2013)44 (forordning)
Indre marked
AMLD: 1: februar 2013 2: juni 2014 3: udestår AMLR: Forhandlinger i EU er endnu ikke indledt.
AMLD: Frist for gennemførelse af direktivet i national lovgivning er ifølge EU-Kommissionens forslag 24 måneder efter ikrafttrædelse. AMLR: Anvendelsesdato er ifølge forslaget den samme som gennemførelsesfristen for AMLD.
Forordning vedr. europæiske langsigtede investeringsfonde (European Long Term Investment Funds – ELTIF) KOM(2013)462
Investor, forbruger 1: juni 2013 2: juni 2014 3: udestår
Ligger endnu ikke fast
Forslaget består af et direktiv (fjerde hvidvaskdirektiv) og en forordning. Forslaget skærper de gældende EU-regler om pengeoverførsler og om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget indarbejder nye anbefalinger fra FATF (Financial Action Task Force), som er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og spredning af masseødelæggelsesvåben. Forslaget til direktiv skal fremme en mere målrettet såkaldt risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Medlemslandene vil som med det tredje hvidvaskdirektiv kunne fastsætte strengere krav end fastlagt i direktivet. Forslaget til forordning indebærer særligt, at pengeoverførsler nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodtager. Formålet med forslaget er at fremme muligheden for fælles langsigtede investeringer, fx i infrastruktur og i små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) ved at give mulighed for etablering og markedsføring af langsigtede investeringsfonde overfor investorer på tværs af landegrænser inden for EU. Målgruppen i den henseende er særligt mindre forsikringsselskaber og pensionsfonde, der ikke kan rejse tilstrækkelig kapital som enkeltinvestorer, samt detailinvestorer.
Anm.: * Når der er nået en aftale om en retsakt mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet, godkendes aftalen umiddelbart herefter begge steder. På et tidspunkt herefter, når en videre teknisk behandling af retsakten er afsluttet, finder den formelle vedtagelse sted begge steder, jf. den almindelige EU lovgivningsprocedure. Tidspunktet for godkendelse og vedtagelse i Ministerrådet er nævnt ovenfor. ** Det generelle tidspunkt for anvendelse af de nye regler i retsakterne er nævnt. I nogle retsakter er der undtagelser for nogle bestemmelser fra den generelle anvendelsesdato. Anvendelsesdatoen for nye regler vil ofte være den samme som gennemførelsesfristen fsva. direktiver, og den samme som ikrafttrædelsesdatoen fsva. forordninger, men kan også være senere. Kilde: EU-Kommissionen (http://ec.europa.eu/internal_market/top_layer/financial_capital/index_en.htm) og EU’s Ministerråd (http://www.consilium.europa.eu/press/press-releases/economicand-financial-affairs?lang=da&BID=93). Mere information om de enkelte initiativer og regeringens holdning hertil kan findes i regeringens grund- og nærhedsnotater samt samlenotater til Folketingets Europaudvalg, som kan findes på Folketingets hjemmeside.
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
13
Tabel 2 Finansielle reguleringsinitiativer i EU hvor forslag er fremsat af EU-Kommissionen (rangordet efter tidspunkt for fremsættelsen af et forslag), august 2014 Initiativ
Område
Forslag fremsat af EUKommissionen
Foreslået anvendelsesdato
Formål/indhold
Forsikring
Juli 2012
Ikke foreslået
Forslaget sigter på at øge harmoniseringen, skabe lige konkurrencevilkår og højne forbrugerbeskyttelsen i EU på området for forsikringsformidling. EU-Kommissionen begrunder forslaget med, at det er nødvendigt med klare og fælles regler for forsikringsmæglere, fx forsikringsselskaber, hvis der skal garanteres fri udveksling af forsikringsydelser på tværs af grænserne i EU, og forsikringstagerne skal i den forbindelse sikres et højt beskyttelsesniveau.
Juli 2013
Gennemførelsesfristen for direktivet er 24 måneder efter vedtagelse.
Forslaget består af et direktiv og en forordning. Betalingstjenestedirektivet regulerer betalingstjenester (fx tjenester vedr. kort-, internet- og mobilbetalinger) mhp. at skabe et effektivt og konkurrencedygtigt betalingsmarked for forbrugere hvad angår både indenlandske og udenlandske betalinger. Forslaget har til formål at fremme den videre udvikling af markedet for elektroniske betalinger i EU. Direktivforslaget skal således opdatere og udbygge de nuværende rammer for betalingstjenester, fastsætte regler, der forbedrer gennemsigtighed, innovation og sikkerhed for detailbetalinger og forbedre overensstemmelsen mellem de nationale bestemmelser på området. Direktivforslaget vedrører desuden bestemmelser, så det bringes i overensstemmelse med initiativet om et indre marked for betalingstjeneester i euro – Single Euro Payments Area (SEPA). Se omtale af SEPA ovenfor. Forordningsforslaget indfører grænser for interbankgebyrer ved transaktioner med debet- og kreditkort, og tillægsgebyrer på disse typer af kort forbydes. Interbankgebyrer betales af en kortindløser til en kortudsteder, fx et pengeinstitut, for at kortudsteder kan få dækket sine omkostninger ved udstedelse og brugerens brug af kortet.
September 2013
12 måneder efter ikrafttrædelse
Formålet med forslaget er at sikre en øget pålidelighed af benchmarks, og modvirke at der kan ske manipulation af benchmarks. Benchmarks bruges som reference for finansielle instrumenter handlet på regulere-
(Titel, nr. på EU-Kommissionens forslag) Revision af forsikringsmæglerdirektivet (Insurance Mediation Directive – IMD II) KOM(2012)360 (direktiv)
Revision af betalingstjenestedirek- Indre marked tivet (Payment Services Directive and Regulation on Multilateral Interchange Fees – PSD II/MIFR) KOM(2013)547 (direktiv), KOM(2013)550 (forordning)
Forordning om benchmarks KOM(2013)641
Kapitalmarked
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
14 de markeder, fx til værdiansættelse. Forslaget fastlægger krav til, hvordan benchmarks fastsættes, og regler for markedsdeltagere (fx kreditinstitutter), der medvirker til at fastsætte benchmarks. Forslaget skal ses i lyset af sagerne om manipulation af benchmarkene LIBOR og EURIBOR. Markedsmisbrugsforordningen (MAR – se ovenfor) præciserer, at svigagtig adfærd i relation til benchmarks er at betragte som markedsmisbrug. Forordning til regulering af pengemarkedsfonde (Money Market Funds – MMF)
Kapitalmarked
September 2013
Fra ikrafttrædelse
Forslaget er fremsat i forlængelse af EU-Kommissionens arbejde med at regulere det såkaldte skyggebanksystem (shadow banking, dvs. den kreditformidling der omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksystem, fx pengemarkeds-, kapital- og hedgefonde). Forslaget vedrører i forlængelse heraf specifikt regulering af de såkaldte pengemarkedsfonde for at adressere de systemiske risici, som er forbundet med pengemarkedsfondes virksomhed. Pengemarkedsfonde tager imod indskud (investeringer) af indskudslignende karakter mhp. investering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsinstrumenter, men indskud er i modsætning til indestående i almindelige kreditinstitutter normalt ikke omfattet af nogen form for garanti – som indskydergarantier for almindelige kreditinstitutter (se DGS ovenfor) og kan derfor i højere grad blive udsat for destabiliserende ’runs’, hvor en betydelig mængde af investorer ønsker at trække deres investerede midler ud på samme tid. Forslaget har til formål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pengemarkedsfonde. Forslaget supplerer direktivet vedr. investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forvaltere af alternative investeringsenheder (AIFMD), jf. ovenfor.
Bank
Januar 2014
Fra ikrafttrædelse. Forbuddet mod handel for egenbeholdning skal gælde 18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse. Regler vedr. adskillelse af handelsaktiviteter fra kernebankforretningen mv. skal gælde 36 måneder efter forordningens ikrafttrædelse.
Forslaget sigter på at reducere de systemiske risici, der følger af de større, komplekse og forbundne kreditinstitutter. Forslaget omfatter således de største kreditinstitutter i EU, og indeholder forbud mod disse kreditinstitutters handel for egenbeholdning uden sammenhæng til kundeaktivitet (proprietary trading) samt regler for disse institutter om adskillelse af nogle handelsaktiviteter (fx investeringsbankaktiviteter) fra kernebankforretningen (som fx at tage imod indlån og give kredit til husholdninger og virksomheder). Forslaget er fremsat i opfølgning på Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012, som kom med anbefalinger om strukturelle reformer af den europæiske banksektor, fx om adskillelse af investerings/handelsaktiviteter fra bankernes øvrige aktiviteter, herunder særligt indskudsforretningen. Forslaget lægger op
KOM(2013)615
Strukturreform af banksektoren (Banking Sector Structural Reform – BSSR) – opfølgning på Liikanenekspertgruppens rapport KOM(2014)43 (forordning)
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
15 til nogle undtagelser for medlemslande, som allerede inden fremsættelsen af forslaget har vedtaget lignende strukturelle tiltag vedr. deres respektive banksektorer. Forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipapirfinansieringstransaktioner (Securities Financing Transactions – SFT)
Kapitalmarked
Januar 2014
Fra ikrafttrædelse
Forslaget skal gøre nogle værdipapirfinansieringstransaktioner, der bl.a. omfatter såkaldte genkøbstransaktioner (repo’er) og udlån af værdipapirer, mere gennemsigtige i lyset af risikoen for, at disse aktiviteter flyttes over i skyggebanksektoren (shadow banking – se MMF ovenfor). Det sker ved at parter, fx kreditinstitutter og pengemarkeds-, kapital- og hedgefonde, der deltager i disse transaktioner, skal indberette oplysninger om disse aktiviteter til transaktionsregistre, hvor der skal indsamles og vedligeholdes data om transaktionerne.
Pension
Marts 2014
Januar 2017
Forslaget skal bl.a. sikre bedre ledelse og mere gennemsigtighed i relation til arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Hensigten er i den forbindelse at tilvejebringe de nødvendige tilsynsmæssige redskaber samt at øge arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter på tværs af EU-landene mhp. at styrke det indre marked.
KOM(2014)40
Revision af pensionskassedirektivet (Institutions for Occupational Retirement Provision – IORP) KOM(2014)167 (direktiv)
Anm.: Se anm. til tabel 1. Kilde: EU-Kommissionen (http://ec.europa.eu/internal_market/top_layer/financial_capital/index_en.htm).
Økonomi- og Indenrigsministeriet ∙ International Økonomisk Analyse ∙ September 2014
