Familien i alkoholbehandling - metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune
Alkoholbehandlingen Århus Kommune
Forsorg og Misbrug
Socialforvaltningen
”Familien i alkoholbehandling - metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune” Udgivet af Socialforvaltningen i Århus Kommune, Alkoholbehandlingen, Forsorg og Misbrug. Tekst: Grethe Hedegaard, Dorthe Mikkelsen, Helene Bygholm Risager og Marianne Müller Redaktion: Helene Bygholm Risager og Lise Wraa Foto: Kåre Viemose Layout: Lise Wraa Marts 2009 Oplag 1000 Trykkeri: CS Grafisk A/S ISBN: 978-87-88357-18-9 Billederne er taget i Alkoholbehandlingen og viser behandlingssituationer i familieorienteret alkoholbehandling. Alle fotos er modelfotos, og modellerne er medarbejdere og deres familier. Alle navne i artiklerne er opdigtet på grund af deltagernes anonymitet. Deres navne er kendte af behandlerne i Alkoholbehandlingen. Kontakt Alkoholbehandlingen for yderligere eksemplarer og information: alkoholbehandlingen.info
FORORD Jeg er glad for at kunne præsentere denne metodebeskrivelse om familieorienteret alkoholbehandling. Århus Kommunes Alkoholbehandling har igennem de seneste 4 år arbejdet med at udvikle et behandlingstilbud, hvor hele familien inddrages i behandlingsforløbet. At arbejde med hele familien på en gang giver gode resultater – både for den forælder, der har misbrugsproblemet og for familiemedlemmerne. Måden at arbejde på inddrager på en ligeværdig måde alle familiemedlemmerne i behandlingen sammen og i grupper for sig. Metodebeskrivelsen er henvendt til fagpersoner med særlig interesse for området. Det er en beskrivelse af teorien og metoden bag familieorienteret alkoholbehandling. Der suppleres med eksemplar fra behandlingssituationer. Metodebeskrivelsen udsendes samtidigt med temahæftet ”Fortællinger om alkohol – erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling”, der er en række artikler om familier i alkoholbehandling – set fra flere vinkler. Jeg håber, at disse udgivelser kan bidrage til at understøtte og videreudvikle metoderne på området om udsatte børn i familier med alkoholproblemer. Rigtig god læselyst! Gert Bjerregaard Socialrådmand
Skribenter Helene Bygholm Risager er leder af Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Hun er uddannet cand. psych. aut., ph.d. og har tidligere arbejdet på Center for Rusmiddelforskning, hvor hun blandt andet har lavet ph.d. afhandling om børnefamilier med alkoholproblemer. Grete Hedegaard er uddannet pædagog og efteruddannet familiebehandler indenfor systemisk teori og metode. Har været ansat i projetk ”Flerfamiliegruppe” siden maj 2004 og har her fokusområdene: samtalen, undervisning, børne- og ungegrupper. Har familiebehandlingserfaring fra Familieværksted og Kræftens Bekæmpelse. Dorthe Mikkelsen er uddannet socialrådgiver med efteruddannelse som certificeret psykodynamisk psykoterapeut. De sidste seks år har hun arbejdet i Alkoholbehandlingen i Århus, hvoraf de sidste fire år har været i Familieteamet med parsamtaler, individuelle samtaler, undervisning og voksengrupper. Hun har været ansat på Psykiatrisk Hospital i Århus og tidligere arbejdet inden for psyiatrien med unge skizofrene og deres familier (OPUS). Marianne Müller er uddannet socialpædagog og efteruddannet som psykoterapeut. Har arbejdet i Alkoholbehandlingens Familieteam siden maj 2006 med fokus på samtalen, undervisning, børn- og ungegrupper. Hun har erfaring med familiearbejdet fra dagog døgninsititionsområdet i Århus Kommune.
INDHOLD Indledning..................................................................... 6 Kapitel 1: Introduktion til område............................8 Præsentaiton af Alkoholbehandlingen i Århus......8 Familieorienteret alkoholbehandling......................8 Formål...........................................................................9 Teoretisk og metodisk tilgang til familieorienteret alkoholbehandling.................... 10 Kapitel 2: Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen................................................................. 12 Formål........................................................................ 13 Den første samtales rammer og struktur............. 13 Underretningspligten............................................... 14 Visitation til familieorienteret alkoholbehandling................................................... 15 Kapitel 3: Familiesamtaler..................................... 16 Formål med familiesamtaler.................................. 16 Forberedelse af børnens inddragelse i familiesamtalerne.................................................... 17 Familiesamtalen hvor børnene deltager............. 18 Et fælles tredje......................................................... 19 Kapitel 4: Parsamtaler............................................ 22 Formål........................................................................ 23 Parsamtalens rammer og struktur......................... 23 Gennemgående metoder i parsamtalerne......... 23 Metoder i fase 1 - Krise, overvejelse og beslutningsfasen....................................................... 24 Metoder i fase 2 - Handlingsfasen...................... 28
Kapitel 5: Psykoedukation..................................... 34 Formål........................................................................ 35 Undervisningens rammer og struktur.................... 35 Undervisningsprogram dag 1............................... 36 Undervisningsprogram dag 2............................... 37 Kapitel 6: Voksengruppen..................................... 42 Formål........................................................................ 43 Voksensgruppens rammer og struktur.................. 43 Kommunikation mellem parret............................... 44 Etablering af grundregler for kommunikation i voksengruppen....................................................... 44 Møder i voksengruppen......................................... 45 Kapitel 7: Børnegruppen........................................ 50 Formål........................................................................ 52 Børnegruppens rammer og struktur...................... 52 Metodeelementer i børnegruppen....................... 53 Kapitel 8: Undegruppen......................................... 58 Formål........................................................................ 59 Ungegruppens rammer og struktur....................... 60 Indhold og metoder i ungegruppen..................... 60 Afslutning af gruppeforløbet................................ 63 Kapitel 9: Afslutning af familiebehandlingsforløb......................................................................... 64 Referencer................................................................. 66
Alkoholbehandlingen
Indledning
I slutningen af 2004 fik Alkoholbehandlingen i det tidligere Århus Amt finansieret et fireårigt projekt af Socialministeriet ”Behandling af flerfamiliegrupper – integration af den kommunale familiebehandling og den amtskommunale alkoholbehandling – med afsæt i metoder udviklet af Mc Farlane”. Projektmidlerne fra Socialministeriet udløb i midten af 2008, hvorefter Århus Kommune har valgt at finansiere størsteparten af driften af den familieorienterede alkoholbehandling frem til udgangen af 2011. Alkoholbehandlingen i Århus Amt havde indtil 2004 ikke haft tradition for at inddrage familien i alkoholbehandlingen. I vores metodeudvikling ønskede vi derfor at tage afsæt i metoder, der var veldokumenterede inden for behandlingsarbejde med udsatte børnefamilier, og vi ønskede en organisering, der var både velstruktureret og fleksibel, således at behandlingen kunne tilpasses de enkelte familiers forskellige behov og samtidig kunne integreres med Alkoholbehandlingens øvrige behandlingsydelser. Metodevalget faldt på Mc Farlanes flerfamiliemodel. I denne model arbejdes med fleksible elementer: Individuelle samtaler, familiesamtaler, undervisning og flerfamiliegruppebehandling. Den metodemæssige tilgang bygger på den kognitive og systemiske tilgang med primært fokus på kommunikation, struktureret problemløsningsstrategi og undervisning. Metoder, som passede rigtig godt ind i den øvrige metodetilgang i Alkoholbehandlingen. McFarlanes psykoedukative flerfamiliegrupper er udviklet i USA af den amerikanske psykiater McFarlane (McFarlane et al, 1991, 1995). McFarlane udviklede en form for psykoedukativ flerfamiliegruppe, som bygger på samarbejde og undervisning under hensyntagen til netop de problemer, som målgruppen – mennesker, der lider af skizofreni, og deres pårørende – har. Målet med arbejdet i flerfamiliegrupper var at undgå tilbagefald og fremme funktionsniveauet ved at bryde isolationen og at danne netværk. Det blev søgt opnået ved at nedbringe ”high expressed emotions”, bedre kommunikationen og øge patienternes og de pårøren-
6
Alkoholbehandlingen Indledning
des kompetence til at samarbejde i kraft af en større viden og mere hensigtsmæssig forholden sig til den psykiske sygdom. Formen er struktureret, konkret og forudsigelig, hvilket gør den egnet for deltagere med kognitive og affektive forstyrrelser og et højt angstniveau. I Danmark blev metoden indført i 1998 i psykiatrien i Århus Amt i OPUS-projektet, der arbejdede med tidlig opsporing og behandling af unge psykotiske patienter (Nordentoft, m.fl. 2002). Erfaringerne fra OPUS peger på positive resultater ved at arbejde med psykoedukation og strukturerede problemløsningsstrategier med familien samlet i gruppe med andre familier. Psykoedukation er en metode, hvor der gennem undervisning arbejdes med at give familier eller enkeltpersoner indsigt i fysisk eller psykisk sygdoms kendetegn og konsekvenser. Struktureret problemløsningsstrategi er en metode, hvor der struktureret arbejdes med at øge familiens evne til at løse konkrete her-og-nu problemstillinger for herigennem at udvide familiens generelle kompetencer til at løse problemer på en hensigtsmæssig måde. Inden for psykiatrien har McFarlanes metode vist sig anvendelig i sin direkte metodetilgang. Her er samtlige familiemedlemmer samlet i alle gruppesessioner. Modellen er baseret på, at patienten er en ung med skizofreni, det vil sige, at patienten oftest ikke selv har børn. Men derimod har forældre, der sammen med deres skizofrene søn eller datter deltager i gruppeforløbet sammen med andre familier. Forældrene til den unge skizofrene ses som støtte, ressource og udviklingspotentielle voksne, der er i stand til at tage aktiv del i ansvaret og problemløsningsstrategierne, der bliver arbejdet med i gruppeforløbet. Hos familier med alkoholproblemer forholder det sig ganske anderledes. Her er det en voksen, der har et alkoholproblem, og en pårørende, der er påvirket og belastet heraf. Børnene i familien er ligeledes belastet af alkoholens konsekvenser, men de har brug for, at de voksne tager ansvaret og således giver børnene ”fri”. Derimod kan børnene profitere af at møde an-
dre ligestillede børn i børne-gruppe. Således har det været en væsentlig ændring i oversættelsen til alkoholområdet af McFarlanes oprindelige Flerfamiliemodel at få børnene i egen børnegruppe. Den metodebeskrivelse, vi her præsenterer, er en udbygning af Alkoholbehandlingens første, korte beskrivelse af familieorienteret alkoholbehandling ud fra Mc Farlanes flerfamiliegruppe (Mikkelsen & Iversen, 2003). Metodebeskrivelsen er skrevet af de behandlere, der dagligt arbejder med familieorienteret alkoholbehandling i Alkoholbehandlingen i Århus Kommunes socialforvaltning. Den er primært skrevet til andre professionelle, der ønsker at blive inspireret i arbejdet med børnefamilier med alkoholproblemer. De enkelte elementer i den familieorienterede alkoholbehandling beskrives hver for sig: Kapitel 1 er en kort introduktion til Alkoholbehandlingen i Århus Kommune, et samlet overblik over elementerne i den familieorienterede alkoholbehandling og en kort introduktion til de teorier, der anvendes i den familieorienterede alkoholbehandling. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af opstarten på et familieorienteret alkoholbehandlingsforløb. Kapitel 3 beskriver familiesamtaler. Kapitel 4 beskriver metoder i parsamtaler. Kapitel 5 beskriver psykoedukation. Kapitel 6 beskriver voksengrupperne. Kapitel 7 præsenterer metoderne i børnegrupperne. Kapitel 8 beskriver metoderne i ungegruppen. I kapitel 9 beskrives, hvordan familiebehandlingen afsluttes. De enkelte kapitler kan læses samlet eller hver for sig. Det er således hensigten, at metode-beskrivelsen kan anvendes som inspiration, både hvis man ønsker at gå i kast med hele pakken og hvis man blot ønsker at igangsætte et af elementerne. Metodebeskrivelsen udgives samtidig med et temahæfte ”Fortællinger om alkohol – erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune”, som blandt andet beskriver familiernes egne oplevelse af at deltage i den familieorienterede alkoholbehandling (Anneberg, 2009). Indledning Alkoholbehandlingen 7
Kapitel 1 Introduktion til området I Danmark er der omkring 500.000 personer, der drikker over Sundhedsstyrelsens genstands-grænser. Heraf vurderes 160.000 at være afhængige af alkohol (Sundhedsstyrelsen, 2006a). Alt efter hvordan snittet lægges, vurderes der at være mellem 60.000 og 250.000 børn under 18 år, der vokser op med en far eller mor, der drikker for meget (Sundhedsstyrelsen, 2006b). International forskning omkring familier med alkoholproblemer peger entydigt på, at alkohol-problemer belaster familien og de enkelte familiemedlemmer: Familiens samspil er ofte karakteriseret ved højt konfliktniveau, benægtelse og tabu omkring alkoholproblemet, vold, omsorgssvigt, uforudsigelighed og rolleombytning mellem børn og voksne. Ægtefæller til den drikkende er ofte psykisk belastede i form af stressreaktioner, depression, psykosomatiske lidelser og angst (Bygholm Christensen, 2000). Børnene har forhøjet risiko for at udvikle en bred vifte af psykiske, sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer samt selv udvikle misbrug senere i livet (Bygholm Christensen & Bilenberg, 1999). Socialforskningsinstituttet har for nyligt vurderet, at ca. halvdelen af alle anbringelser uden for hjemmet er relateret til misbrug hos en eller begge forældre (Christoffersen & Soothill, 2003). Der er forskningsmæssig dokumentation for, at inddragelse af familien i alkoholbehandling generelt øger effekten af alkoholbehandlingen og øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige søger behandling. Endvidere bidrager alkoholbehandling i familien til at forebygge og behandle alkohol-relaterede, dysfunktionelle familiemønstre og individuelle psykosociale problemstillinger hos de pårørende – både børn og voksne (Sundhedsstyrelsen 2006b). Præsentation af Alkoholbehandlingen i Århus Alkoholbehandlingen i Århus Kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling til personer med alkoholproblemer og deres pårørende efter § 141 i Sundhedsloven. Kerneydelserne består af åben rådgivning, 8
Alkoholbehandlingen Introduktion til området
kortlægningssamtaler, individuelle samtaler og parsamtaler, ambulant gruppe-behandling og intensiv dagbehandling. Alkoholbehandlingen har mulighed for at henvise til døgnbehandling. Behandlingen tager udgangspunkt i metoder med dokumenteret effekt i forhold til alkoholproblemer, særligt motivationsøgende samtale, kognitiv terapi og familieorienteret alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen, 2006a, Alkoholbehandlingens virksomhedsplan 2009). Alkoholbehandlingen har organiseret indsatsen i tre faser: Indslusningsfasen, behandlingsfasen og udslusningsfasen. Hver fase indeholder en række forskellige ydelser (Se figur 1). Der er ansat 32 medarbejdere i Alkoholbehandlingen, størsteparten er socialrådgivere/socialpædagoger med terapeutisk efteruddannelse indenfor kognitiv terapi mv. Derudover er der ansat tre psykologer og fire HK’ere. Alt behandlingsarbejdet er organiseret i teams, sådan at hvert enkelt team er særlig kompetent inden for et specifikt område, fx indslusningen, behandlingsfasen, familieorienteret alkoholbehandling mm. Alkoholbehandlingen har kontinuerligt indskrevet ca. 360 borgere i behandling og har årligt kontakt med ca. 800 borgere. 35 % af de borgere, der er indskrevet i Alkoholbehandlingen, har børn under 18 år og er således potentiel målgruppe for den familieorienterede alkoholbehandling. Ud af de 35 % med børn under 18, har 17 % hjemmeboende børn under 18 år. Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling er en del af den samlede ydelsespakke i behandlingsfasen i Alkoholbehandlingen i Århus. Familieorienteret alkoholbehandling er rettet mod alle borgere i Alkoholbehandlingen med børn under 18 år. Når en person med børn under 18 år møder op i Alkoholbehandlingen første gang, får han/hun automatisk den første samtale med en af behandlerne fra Familieteamet.
Indslusning
Åben rådgivning Telefonisk kontakt Motiverende samtaler ASI-udredning Behandlingsplan påbegyndes Intro-forløb
Behandling
Behandling
Individuelle samtaler Parsamtaler Målsætningsgruppe Intensiv dagbehandling Familiebehandling Dagprojekt
Individuelle samtaler Fokusgruppe Selvhjælpsgruppe
Ambulant afrusning Antabusordination Psykiatrisk/ psykologisk udredning
Afrusning under indlæggelse Døgnbehandling Satellitfunktion Samsø
Rådgivningscafeen Aros botilbud
Fig. 1
De fire behandlere, der arbejder i Familieteamet, er efteruddannet inden for såvel alkoholbehandling som familiebehandling, hvilket betyder at der arbejdes med både alkoholproblematikken og familieproblematikken samtidig – altid med alkoholproblematikken i forgrunden. Da dette samtidige fokus ofte er vældig komplekst at arbejde med, tilstræbes, at der er to behandlere tilstede ved samtalerne med parret/familien og i grupperne.
dringsproces. Herudover er der følgende behandlingsformål:
Når en familie visiteres til familieorienteret alkoholbehandling, vil størsteparten af behandlingen – også den drikkendes behandling for alkoholafhængighed – foregå i den familiebaserede kontekst. Der er dog altid mulighed for at henvise den drikkende til andre af Alkoholbehandlingens ydelser (for eksempel psykiater, psykolog, intensiv dagbehandling eller Introgruppe), hvis familieteamet og parret vurderer, at dette er hensigtsmæssigt for at få intensiveret arbejdet med alkoholproblematikken enten forud for eller samtidig med den familieorienterede alkoholbehandling.
• At ændre alkoholvaner og reducere risikoen for og konsekvenserne af tilbagefald. • At bryde tabuet om alkohol i familien. • At give familien viden, støtte og råd. • At styrke familiens relationsmønstre. • At træne kommunikationen inden for familien og familierne imellem. • At give familien mulighed for at arbejde med en struktureret problemløsningsmodel i forhold til konkrete dagligdags problemstillinger. • At arbejde med en forebyggende indsats. • At træne mestring af samlivet med en drikkende eller tidligere drikkende i dagligdagen og i vanskelige situationer. • At forebygge næste generations risiko for alkoholproblemer. • At hjælpe, støtte, rumme, tage ansvar og give håb. • At øge hver enkelt familiemedlems livskvalitet.
Formål Formålet med at inddrage hele familien i behandlingen er at give familien et samlet behandlings-tilbud og derved mulighed for at indgå i en fælles foran-
Den familieorienterede alkoholbehandling er opbygget af elementer som vist i fig. 2, der illustrerer de samlede elementer i den familieorienterede alkoholbehandling i Alkohol-behandlingen i Århus. Ikke alle Introduktion til området Alkoholbehandlingen 9
Familiesamtaler Parsamtaler / Individuelle samtaler
Supervision Undervisning
Børnegruppe
Ungegruppe
Voksengruppe Fig. 2
familier modtager det samlede tilbud. Det vil være individuelt fra familie til familie, hvilke af elementerne familien skal have og i hvor lang tid. I nogle familier er den familieorienterede alkoholbehandling udelukkende baseret på parsamtaler, og i andre er det hele tilbuddet, de modtager. Det vurderes løbende mellem behandlerne og familierne, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind og hvornår. Teoretisk og metodisk tilgang til familieorienteret alkoholbehandling I dette afsnit introduceres kort de overordnede teoretiske og metodiske perspektiver, der danner baggrund for arbejdet i den familieorienterede alkoholbehandling: Kognitiv metode, motiverende samtaler, Systemisk og narrativ teori, eksternalisering og imago terapi. Der henvises til de anførte referencer for uddybende beskrivelser af de enkelte teorier/metoder. Den kognitive tilgang til familiearbejdet Den mest centrale tilgang til den familieorienterede alkoholbehandling er den kognitive terapi. Kognitiv terapi er en indsigtsgivende terapiform, som primært er rettet mod udvikling af individets evne til at tænke realistisk, rationelt og analyserende med henblik på at øge individets handlemuligheder og bedre oplevelsernes følelsesmæssige kvalitet. I kognitiv terapi er der elementer af psykoedukation og social færdighedstræning. Der anvendes en række teknikker, der alle har som formål at hjælpe klienten med at udforske hvilke hændelser, der udløser symptomer, hvilke dysfunktionelle tanker der automatisk er forbundet hermed samt hvilke alternative tanker og dermed handlinger og følelser, der kunne være (Mørch & 10 Alkoholbehandlingen Introduktion til området
Rosenberg, 1995). I den familieorienterede, kognitive tilgang rettes behandlingsmetoderne både i forhold til den drikkende og den pårørende – fx udfyldes skemaer, laves problemlister, hjemmearbejde mm. både af den pårørende og den drikkende. Motivationsøgende samtaler Motivationsøgende samtaler fokuserer på afklaring af ambivalens i forhold til ændring af drikke-vaner og på at styrke selve beslutningen om ændring af drikkevaner – primært gennem forstærkning af klientens formulering af selvmotiverende udsagn (Miller & Rollnick, 2007). I den familieorienterede alkoholbehandling anvendes metoderne både i forhold til den drikkende og de øvrige familiemedlemmer. Motivationsøgende samtaler anvendes primært i indslusningsfasen og opstarten af behandlingsfasen – forud for anden behandling. Metoden anvendes dog også i selve behandlingen, ved ambivalens eller svigtende motivation for forandring. Systemisk tænkning – fra det intrapsykiske til det interpersonelle I den systemiske tænkning ses individet som et system, der er en del af et større familiesystem, som igen er en del at et større udvidet familiesystem osv. I systemteorien anskues problemer og symptomer som interpersonelle og ikke individuelle: Når et problem opstår hos en deltager i systemet, ses problemet ikke som isoleret inde i det enkelte individ, men som udtryk for en fastlåsthed i systemet. Måden, hvorpå deltagerne i systemet fungerer, relaterer sig til og kommunikerer med hinanden, har indflydelse på, om et problem kan opstå og/eller blive opretholdt. I systemisk tænkning
opereres der således ikke med en simpel årsag-virkning sammenhæng, men med et væld af faktorer, der er indbyrdes forbundne med hinanden. Det kan derfor være formålsløst at forsøge at udrede årsagen til et problem, men i stedet fokusere på her og nu situationen med det mål at inspirere til nye forståelser og derved nye handlemuligheder. Grundlæggende for systemisk tænkning er, at familien som system selv rummer løsningen på dens problemer (Trembacz, 2002). Det narrative perspektiv Den narrative tænkning har sine rødder i socialkonstruktionismen. Udgangspunktet er, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed, men kun en socialt forhandlet konstruktion af virkeligheden. Vores viden om menneskelige forhold er socialt konstrueret, hvilket betyder at den er en ideologisk størrelse, der er blevet forhandlet frem igennem de sociale relationer og formidlet via sproget. I det narrative perspektiv forstås vores liv som historier, hvor vi selv spiller hovedrollen, og hvor vi ved at genskabe historien på nye måder kan åbne for nye måder at handle på. Den narrative tilgang er således ret optimistisk. Den guider os ind i et detektivarbejde i folks historier, hvor vi søger efter færdigheder og ressourcer, der er blevet skjult af et eller flere problemer. Når disse færdigheder er fundet, er vejen banet for at skabe mere nuancerede historier og dermed nye handlemuligheder. Den narrative tilgang beror på en grundlæggende forståelse af, at fortællinger, identitet, mening og handlinger er snævert forbundne og har indflydelse på vores relationer og på vores liv. Eksternalisering Den narrative terapi gør brug af eksternalisering, som indebærer et helt andet sprogbrug, en anden holdning og dermed også en anden forståelse af, hvad der skaber folks problemer. Den måde, hvorpå en person omtaler sine problemer, har betydning for, hvordan vi opfatter personen, og hvordan personen opfatter sig selv. At eksternalisere problemet er en sproglig konstruktion, hvor man taler om personen adskilt fra pro-
blemet. Modsætningen er at internalisere problemet og se det som identisk med personen. Når vi eksternaliserer sygdommen eller problemet, kan vi tale om det som en ting eller noget, som personen kan betragte udefra og forholde sig til. Man kan give problemet et navn, men før det kan ske, må det udfoldes, så man kan få et grundigt kendskab til det og den måde, det viser sig på. Dette arbejde kaldes for ”dekonstruktion”. At eksternalisere fx alkoholproblemet er ikke det samme som at frikende personen fra ansvaret for at gøre noget ved det, men det giver nye handlemuligheder, så man derved selv kan tage stilling til og få indflydelse på, hvor meget og hvordan alkoholproblemet skal have indflydelse (Nordenhof, 2008). Imago relationsterapi Imago, der betyder billede, henviser til de indre billeder, som er dannet af vores erfaringer og følelser fra barndommen. Imago er den skabelon, vi bruger til at finde en partner, der repræsenterer både det velkendte og det, vi selv mangler. Terapien bygger blandt andet på at gøre op med overlevelsesstrategier, som kan spærre vejen for nærhed og intimitet og forståelse for hinandens reaktionsmønstre, både når der er alkohol imellem parret, men primært når alkoholen er trådt i baggrunden, og parret måske for første gang i mange år skal til at lære hinanden at kende. Terapien har fokus på den intime parrelation og har baggrund i den systemiske teori og nyere neuroforskning. I samspillet mellem genetik og erfaringer, natur og opdragelse udvikler vores hjerner neurale forbindelser, som ligger til grund for tanker, følelser og adfærd (Hendrix, 2005, Hendrix & Hunt, 2006). Terapien går ud på at skabe og aktualisere de neurale kredsløb i hjernen, der indeholder refleksion og omtanke, hvilket tillader par at træde et skridt tilbage fra den automatiske reaktion og skabe nye forbindelser. Dette sker ved hjælp af øvelser. Introduktion til området Alkoholbehandlingen 11
Kapitel 2
Familiens første kontakt
til Alkoholbehandlingen 12 Alkoholbehandlingen Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen
Når en person med børn under 18 år henvender sig i Alkoholbehandlingen, får han/hun den første orienterende samtale med en af behandlerne fra familieteamet – ikke, som det ellers er praksis, med en behandler fra Alkoholbehandlingens indslusningsteam. Personen opfordres til at tage sin ægtefælle/samlever eller anden nærtstående pårørende med til samtalen. Denne praksis er indført for at sikre, at familieperspektivet er i fokus helt fra starten af behandlingen og samtidig formidle til drikkende/pårørende, at det er helt naturligt at inddrage familien i behandlingen og tale om familiemæssige konsekvenser af alkoholproblemet.. Det er således ikke personen, der søger behandling, der i første omgang skal tilvælge familiefokus i behandlingen, det er et professionelt valg, Alkoholbehandlingen tager med baggrund i den viden, der eksisterer omkring børnefamilier med alkoholproblemer. Formål Formålet med den orienterende samtale i familieteamet er:
• At samtalen skal være informationsgivende – en gensidig orientering mellem den drikkende, den pårørende og behandlerne. • At der bliver etableret en indledende kontakt, som giver tryghed og afsæt til videre behandling. • At introducere familieperspektivet. Den første samtales rammer og struktur Samtalen indledes ofte med at fortælle den drikkende og den pårørende, at behandlerne arbejder i Alkoholbehandlingens familieteam, hvor der kommer familier, hvor en forælder har et alkoholproblem, og at familieteamet indledningsvist taler med alle familier, der har børn under 18 år. Behandlerne fortæller om deres viden og erfaring, bl.a. at: • Når én i en familie har et problem, har det ofte indvirkning på hele familien. Det kan sammenlignes med, hvordan alvorlig sygdom kan påvirke hele familien. Dette kan være meningsfuldt, fordi familierne nogle gange har brug for at se deres egne problemer i et andet perspektiv, inden de kan forholde sig til deres egen familiesituation. • Det har positiv betydning for alle i familien at blive inddraget i behandlingen. • Det har positiv betydning for prognosen i forhold til den drikkendes alkoholbehandling at inddrage familien i behandlingen.
Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen 13
Behandlerne beder den drikkende om at fortælle sin historie med alkohol, hvis det er første gang de er der. Det er for mange uvant at fortælle om alkoholproblemet, så der skal gives god tid til at finde ordene og formuleringerne, så detaljer og nuancer kommer frem. Behandleren spørger under-søgende og interesseret undervejs og anerkender den drikkendes fortælling, og anerkender at det kan være svært at tale om. Behandlerne spørger også til deres børn og ægtefælle og til, hvordan den drikkende tror, de har oplevet alkoholproblemet. Hvis den pårørende deltager i samtalen, spørges denne også til egne oplevelser. I måden at spørge på forudsætter behandlerne, at de pårørende har mærket betydningen/konsekvenserne af alkoholproblemet, ”Hvordan har din kone reageret, når..?” For mange er det tydeligt, at deres alkoholforbrug har påvirket alle i familien, andre har en helt klar oplevelse af, at børnene ikke har bemærket noget. Mange med et alkoholproblem er skamfulde over, at det er kommet så vidt, at de ikke selv har styr på det mere, men må have hjælp udefra til deres problem. De føler sig skyldige over at have påført deres familie skuffelser, pinlige situationer, skænderier og manglende nærvær. For ikke at understøtte denne selvforståelse er det hensigtsmæssigt, at behandlerne kan tale om både det svære og det, der går godt, og kan tale om alkoholproblemet som et problem, der ikke er identisk med personen, men som et adskilt problem, der kan handles i forhold til og derved ændres. Behandlerne introducerer helt fra starten et ”både-og” ved ikke kun at spørge til familiens problemer, men også have
fokus på den enkelte og familiens ressourcer: Hvad er børnenes interesser, hvad er de gode til, og hvad kan parret stadig finde sammen om på trods af problemerne? I denne første samtale er det endvidere væsentligt at formidle, at behandlerne har viden og erfaring i forhold til alkoholbehandling og har redskaber, der kan hjælpe dem og deres familier gennem den forandringsproces, de står overfor. Det har stor betydning i forhold til fastholdelse i behandlingen og mulighed for senere inddragelse af familien/børnene, at den drikkende og eventuelt pårørende har følt sig trygge og professionelt behandlet i den første samtale. Underretningspligten Til den orienterende samtale orienterer behandlerne altid den drikkende og den pårørende om den skærpede underretningspligt (§ 153, Serviceloven). Uanset forældrenes egen forståelse af alkoholproblemernes konsekvenser for børnene er det vigtigt, at behandlerne her er tydelige i udsagnet om, at alkoholproblemer i familien påvirker børnene, og det er positivt, at familien nu arbejder på at ændre på alkoholproblemet og de konsekvenser, det har for familien og børnene. Behandlerne orienterer om underretningspligten sådan, det bliver tydeligt for forældrene, at der oftest er tale om et samarbejde mellem behandlerne og forældrene og at underretningspligten er der for at sikre, at barnet får den hjælp og støtte, det har brug for. Det kan være hensigtsmæssigt at spørge, om forældrene har nogle ”skrækforestillinger” i forhold til underretningspligten og hjælpe til med at få afmystificeret disse forestillinger.
CASE Per og Jette kommer til den orienterende samtale og fortæller, at deres børn ikke er påvirkede af
alkoholforbruget, da de ikke har set, at der er blevet drukket, og at børnene ikke har set Per fuld. Per fortæller, at han kun har drukket om aftenen efter børnenes sengetid, og at flaskerne er skjulte, eller at der kun er blevet drukket uden for hjemmet – på vej fra arbejde, på værtshus, i skuret eller lign. Det er først, når vi begynder at tale om konsekvenserne af alkoholforbruget, at Per og Jette opdager, at det har haft en negativ betydning for deres børn. Per og Jette fortæller, at alkohol-forbruget har ført til mange skænderier og dårlig stemning i hjemmet, at de er blevet isoleret både derhjemme og i forhold til omgivelserne, og at kommunikationen og samspillet i familien er blevet påvirket af det usagte, der lå imellem dem. For Per og Jette er det første gang, de begynder at se sammenhængen mellem børnenes trivsel og alkoholens konsekvenser.
14 Alkoholbehandlingen Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen
Helt konkret kan behandlerne fx fortælle, at de løbende i behandlingen vil tale med forældrene om, hvordan børnene har det og hele tiden være opmærksomme på, om forælderens ændrede alkoholvaner har betydning for, at børnenes trivsel bliver bedre. Hvis ikke alkoholbehandlingen med inddragelse af børnene får den ønskede virkning, skal kommunens socialforvaltning kontaktes i samarbejde med forældrene for derigennem at skaffe barnet yderligere støtte og hjælp. Behandlerne orienterer også om, at hvis de er bekymrede for barnet, og familien ikke ønsker at samarbejde med socialforvaltningen eller udebliver fra alkoholbehandlingen, vil behandlerne alligevel taget kontakt til kommunens socialforvaltning med henblik på, at barnet og familien får den nødvendig hjælp og støtte. I sådanne tilfælde vil familien altid blive informeret. Visitation til familieorienteret alkoholbehandling Ved afslutningen af den orienterende samtale informeres om mulighed for inddragelse af hele familien i alkoholbehandlingen. Behandlerne fortæller ikke altid om alle elementer i den familieorienterede alkoholbehandling, da det kan virke overvældende, men fortæller om, at de gerne vil møde forældrene til nogle samtaler, så de sammen kan afklare og skræddersy netop det tilbud, der tilgodeser familiens aktuelle behov.
holbehandling og/eller en af Alkoholbehandlingens øvrige ydelser. Hvis familier med børn ikke henvises til familieorienteret alkoholbehandling, er det oftest på baggrund af stor modstand hos den drikkende, og at visitationen derfor vurderer, at det er bedre at få den drikkende startet op i individuel behandling end helt at miste forbindelsen til familien. Det kan også være på baggrund af, at familien har så massive familiemæssige eller psykiske problemer samtidig med alkoholproblematikken, at det familiemæssige/psykiske behandles i andet regi, samtidig med at alkoholbehandlingen fokuserer på den individuelle alkoholbehandling. I de tilfælde, hvor en forælder starter i individuel behandling, vurderes altid, om det er nødvendigt at supplere den individuelle behandling med kontakt til kommunens socialforvaltning for at sikre, at børnenes behov bliver vurderet og tilgodeset. Hvis den drikkende påbegynder individuel behandling, orienteres om, at han/hun er velkomme til at henvende sig i familieteamet igen på et senere tidspunkt. Behandlerne skriver et journalnotat om, at der er børn i familien, og at der skal arbejdes med familieperspektivet løbende under behandlingsforløbet og arbejdes med motivation for inddragelse af familien i behandlingen.
Efter den orienterende samtale vurderes den drikkendes behandlingsbehov systematisk ud fra Addiction Severity Index (ASI) (McLellan et al, 1992). ASI-udredningen danner baggrund for en behandlingsplan, som fremlægges på en ugentlig visitationskonference. Med udgangspunkt i behandlingsplanen henvises den drikkende og familien til den familieorienterede alko-
Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen 15
Kapitel 3 Familiesamtalen er den familieorienterede alkoholbehandlings omdrejningspunkt og finder sted under hele forløbet. Familiesamtalerne kan både være med den ene forælder, parret eller med hele familien samlet. De familiemedlemmer, der ikke er fysisk til stede ved samtalerne, bliver bragt ind i samtalerne, ved at der fx spørges til, hvad de ville sige, hvis de var her. Til alle familiesamtaler er alkoholperspektivet og familieperspektivet et tydeligt fokus. Familiesamtalerne suppleres ofte af parsamtaler (se kapitel 4), hvor fokus primært er på de voksnes indbyrdes relation og kommunikation og på at arbejde med at skabe forandring i forhold til alkoholproblemet. Formål med familiesamtaler Formålet med familiesamtalerne er at skabe den ønskede ændring i forhold til den drikkendes alkoholmålsætning, og at familien og de enkelte medlemmer får hjælp til at bearbejde konsekvenserne af alkoholproblemet. I forløbet arbejdes der på at ændre kommunikationen og relationerne i familien. Familiesamtalen skal også være med til at skabe sammenhæng mellem de forskellige behandlingsydelser, som familiemedlemmerne deltager i, og skabe et fællesfokus på, hvilken betydning de enkelte tiltag har for familiens forandringsproces. Det er også i familiesamtalerne, at behandlingsplansmålene for den familieorienterede alkoholbehandling aftales, og her de justeres og evalueres. I familiesamtalerne følges forandringsprocessen, og det vurderes, om der er behov for individuelle tiltag, såsom den drikkendes deltagelse i Alkoholbehandlingens øvrige tilbud, samtaler med de pårørende, eller om børnene har det på en måde, så der skal yderligere indsatser til eventuelt i samarbejde med kommunens socialforvaltning. Hvis alkoholproblemet har en sådan karakter, at ambulant behandling ikke slår til, og der derfor bliver tale om døgnbehandling eller frafald fra behandlingen, forbliver de pårørende i behandling imens – både i grupperne og til samtalerne. Fælles for samtalerne er, at uanset familiens problemstillinger præsenterer behandlerne et ”både-og”. Hermed menes, at behandlerne også spørger til det, der går godt og er almindeligt i familien og til børnenes interesser og ressourcer. Familien har ofte den forståelse, at den ingenting kan, og at alt er ved at gå i opløsning på grund af alkoholproblemet. Behandlerne hjæl16 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler
per med at finde den lille flig, som også kan give håb og fortællelyst, når der bliver spurgt til det. Hermed skabes en mere nuanceret og alternativ fortælling, så det ikke kun er de helt fastlåste mønstre, der er i fokus. Forberedelse af børnenes inddragelse i familiesamtalerne Når en familie er henvist til familieorienteret alkoholbehandling, indledes behandlingsforløbet med samtaler med forældrene eller den enlige forsørger, inden børnene eventuelt inddrages. For mange forældre er det til disse samtaler, at tabuet og tavsheden reelt bliver brudt og her de for første gang får fortalt om, hvordan de har haft det og om deres tanker og følelser. Samtalerne kan medføre, at der opstår både vrede og frustration over de ulykkelige, fastlåste mønstre og uhensigtsmæssige konsekvenser, som alkoholproblemet har medført, og som nu begynder at træde tydeligere frem. Efter flere år med benægtelse, løgne, isolation og magtesløshed er mange familier så
slidte, at alkoholbehandlingen er sidste udkald inden en eventuel skilsmisse. Det er i disse situationer vigtigt, at behandlerne sammen med forældrene får lavet en plan for, hvordan der både kan tales om det, der fylder og er svært, og samtidig hjælpe dem til at få skabt ro omkring alkoholproblemet, inden børnene inddrages (se kapiitel 4). At der indledningsvist kun tales med forældrene betyder ikke, at familieperspektivet træder i baggrunden. Behandlerne arbejder hele tiden med at inddrage børnenes perspektiver ved blandt andet at tale med forældrene om børnene, og om hvad de aktuelt har behov for. Når forældrene begynder at se konsekvenserne af alkoholforbruget, bliver det ofte tydeligt, at børnene er påvirkede, og at deres nuværende og tidligere reaktioner kan ses i sammenhæng med alkoholproblemet. Forældrene har måske en forestilling om, at de har
Familiesamtaler Alkoholbehandlingen 17
kunnet skjule alkoholproblemet for børnene. Når problemet bliver italesat, bliver det tydeligt for mange, at alkohol har ligget som et spøgelse i familien, der har påvirket kommunikationen og samspillet imellem dem. For mange forældre er det svært at forestille sig at tale med børnene om alkoholproblemet. De vil måske gerne holde børnene udenfor og skåne dem. Forældrene kan også være bange for, at børnene mister respekten for dem, hvis de fortæller om problemerne – og derved viser, at de ikke har styr og kontrol over livet. Behandlerne taler med forældrene om, hvordan de kan tale med barnet, og hvad der kan være vigtigt at få formidlet til barnet, for eksempel, at: • Det vigtigste i første omgang er at få børnene fortalt, at forældrene nu har taget ansvar for alkoholproblemet og er gået i gang med at gøre noget ved det. • Forklaringen skal hjælpe barnet til at forstå, at det ikke er barnets skyld, at familien har det svært, og at de ikke har indflydelse på alkoholproblemets omfang. • At forældrene forklarer problemet med ord og eksempler, som børnene kan genkende fra dagligdagen og oplevelser i familien. Behandlerne videregiver også deres viden og erfaringer fra andre familier om, at det ofte giver lettelse for barnet at få at vide, hvad der er, der reelt er problemet i familien. Når børn ikke får sat ord på det, der sker, men tydeligt mærker det, skaber det forvirring og tilbøjelighed til at tænke, at det har noget med dem at gøre. Familiesamtalen hvor børnene deltager Efter et antal samtaler med forældrene, hvor der har været fokus på alkoholproblematikken, parforholdet og forældrerollen, inviteres børnene med til en familiesamtale. De fleste forældre er klar til at inddrage børnene efter de indledende forældresamtaler og parsamtaler (se kapitel 4). De har til de indledende samtaler lært behandlerne at kende, hørt hvordan de taler om alkoholproblemet i et dagligdags og almindeligt sprog, og oplevet, at behandlerne kan tale om alkoholproblemet adskilt fra personen, sådan at alle dermed bliver friere til at forholde sig til det problematiske. Behandlerne har fået mulighed for at vise 18 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler
forældrene, hvordan tilgangen i behandlingsarbejdet er, og at det er forandringsprocessen, der er i fokus. Behandlerne forbereder familiesamtalen med forældrene. Det er vigtigt, at forældrene er trygge, og at strukturen for samtalen er forudsigelig, så de ved, hvad det er, børnene inviteres med til. Behandlerne fortæller forældrene, at et vigtigt fokus er, at børnene kommer og ser det sted, hvor deres forældre kommer til samtaler, og at de møder de behandlere, forældrene taler med – også inden børnene skal møde dem til undervisningsdagene (se kapitel 5). Behandlerne fortæller om rammerne for samtalen, hvor folk skal sidde, at der er tegnegrej og legetøj, og at det er i orden for behandlerne, at børnene går til og fra. Det har stor betydning for både børnene og forældrene at vide, at børnene har en ”flugtvej”, hvis samtalen bliver for svær. Ofte giver det roen til, at barnet faktisk kan blive siddende til samtalen uden at være fyldt af tanker om, hvad han/hun skal gøre, hvis det bliver for svært. Den første familiesamtale kan indledes med, at familiens børn præsenterer hinanden. Denne præsentation kan indeholde både det, som de er gode til, deres roller i familien, og hvordan de oplever problemerne i familien. Præsentationen på denne måde fritager den enkelte for at skulle fortælle om sig selv og om det, som har været svært, hvilket for mange børn er uvant og kan være grænseoverskridende. At fortælle og blive interviewet om en anden søskende er derimod meget lettere, og der kommer flere informationer frem. Det har også en stor betydning for den, der bliver fortalt om, at de andre ved så meget om en, at de har lagt mærke til så meget, og at der i det hele taget er nogen, der har kæret sig om en – ofte har de følt sig ensomme og isolerede i familien. Det er derfor dejligt at blive fortalt om, og det skaber en samhørighed. Behandlerens opgave i denne øvelse er at stille spørgsmål, der hjælper børnene til at kigge på det, der er godt, hinandens kompetencer, det positive ved hinanden og at hjælpe børnene med positivt at reformulere drilske og negative bemærkninger. Herefter bevæger behandleren sig hen imod spørgsmål omkring, hvad den anden søskende har svært ved, hvordan alkohol har påvirket ham/hende, og hvad der bekymrer. Eksempler på spørgsmål kan være:
• • • •
Hvad kendetegner ham? Hvad gør ham glad? Hvad er hans rolle i familien? Hvad tror du, han har lagt mærke til med alkohol?
Et fælles tredje Andre måder at møde familierne på, når børnene deltager, kan være at mødes i et ”Fælles tredje”. Det kan være en fælles opgave, et fælles tema på tavlen eller at behandlerne underviser familien i et relevant tema. At se og høre på noget fælles betyder, at der bliver skabt en pause i den nære/svære relation og i øjenkontakten. Samtalen bliver lidt lettere og flyttet til et sted, hvor alle kan byde ind og bidrage. Det fælles tredje kan sammenlignes med at køre i bil eller gå en tur i skoven, hvor samtale ofte bliver lettere, fordi der er et fælles, synligt fokus. Når behandlerne møder familierne i dette fælles tredje, får dialogen ofte en større klarhed, og der bliver skabt mulighed for mere frie refleksioner. Behandlerne kan eksempelvis: • Tegne familiens stamtræ op på tavlen. • Lave familiens mind-map og sammen se på mønstre og sammenhænge: Hvor er det, mønstrene er blevet fastlåste, og hvad skal hver enkelt gøre for at bryde de fastlåste mønstre? Det kan føre til små individuelle opgaver, som signalerer, at alle har indflydelse på forandringsprocessen. Det kan også være sådan, at familiens aktuelle kommunikation er blevet ordfattig eller er druknet i vrede og beskyldninger. Så er det ikke hensigtsmæssigt, at der anvendes metoder, der stiller store krav til dialog og kommunikation. Her kan det være hensigtsmæssigt, at familien sammen laver en konkret opgave, fx en planche over, hvordan alkohol har påvirket deres familie. Planchen kan laves af udklip fra ugeblade, tegninger, sætninger og lignende. I en sådan konkret opgave bliver kontakten og nærværet styrket og kan efterhånden føre til en mere direkte dialog. Det er vigtigt, at alle deltager og kommer til orde, og der bliver sat ord på familiens ressourcer og problemer. Ved at børnene får mulighed for at fortælle, hvordan de har det, får forældrene også ny forståelse og mulighed for at støtte deres børn på nye måder.
CASE Niels og Kirsten har sammen børnene Mikkel på 17 år, Vera på 16 år, Julie på 11 år og Camilla på 9 år. Forældrene har haft tre samtaler forud for denne samtale. Familien har forinden talt med deres børn om, at de kommer her og får hjælp til Niels’ alkoholproblem. Vi spørger forældrene om, hvad de har fortalt børnene om samtalen i dag, og hvad de har fortalt om Alkoholbehandlingen. De siger, at de ikke har fortalt så meget. De tænkte, at vi skulle snakke om det i dag. Niels går derefter spontant i gang med at fortælle om sit alkoholproblem og om, hvad han har brugt alkohol til. Han fortæller blandt andet, at han har brugt det til at slappe af på, til at falde til ro på, når han kom sent hjem fra arbejde og for at falde i søvn. Han fortæller, at han nu er i gang med at finde nye måder at slappe af på. Det er ikke i orden for ham at bruge alkohol til det. Han fortæller, at han og Kirsten kommer her for at få hjælp til hans alkoholproblem, og at han nu vil være tørlagt i en længere periode. Vi spørger Mikkel om, hvad han kender til alkoholproblemet, og han fortæller, at han har kendt til det i en længere periode. Han kan blandt andet mærke det på den måde, at når Niels har drukket, så vil han tale med ham om vigtige ting, og at han taler med en meget høj stemme. Niels synes også, at det er vigtige ting, men han har ikke lyst til at snakke med sin far, når han kan mærke, at han har drukket. Mikkel fortæller, at han er bekymret for sin far, og at han har tænkt på, at han havde alt for travlt, og at arbejdet stresser ham for meget. Han har også bemærket, at det påvirker hans far, at han deltager i så mange møder. Han har lagt mærke til, at der er meget alkohol forbundet med disse møder. Han har også tænkt, at det her med alkohol kan blive farligt, at det kan blive en glidebane, der kan føre til noget ubehageligt. Vi spørger derefter Vera, hvad hun kender til alkoholproblemet. Hun fortæller, at hun ikke har set sin far fuld, men at hun kender til hans alkoholforbrug. Hun har længe haft lyst til at Familiesamtaler Alkoholbehandlingen 19
spørge ham om det, men han er kommet hende i forkøbet, og har selv fortalt hende og Mikkel om det. Hun har også tænkt, at Niels har for travlt, og at arbejdet er for meget for ham. Hun har også tænkt på, at det kunne have noget med dem at gøre. Det tænker hun ikke mere, efter at hun har snakket med Niels. Julie siger, at hun ikke vidste så meget om det, og at hun tror, at hun og Camilla er for små til at vide noget om det. Vi fortæller børnene, at vi har mødt deres forældre nogle gange, og at forældrene også har fortalt lidt om børnene, men at vi gerne ville høre noget mere om dem. Vi beder dem om at præsentere hinanden – de ældste præsenterer de yngste og omvendt. Børnene er meget gode til at fortælle om hinanden, og fortællelysten er stor. Vi spørger, og de fortæller om hinandens stærke sider, svage sider, om interesser, om rollerne i familien og om ligheder og forskelle. De får også fortalt, hvem der roder på værelserne og går ind uden at have fået lov. De fortæller også om, hvordan de tror, at alkoholproblemet har påvirket den, de fortæller om – at de yngste nok mest havde lagt mærke til den dårlige stemning og skænderierne, og at de store var kede af det. Forældrene har mest siddet stille og lyttet til børnene, dog kommer der indimellem nogle supplerende og drillende kommentarer. Vi spørger til det, de har hørt og om de har noget at tilføje. De er både overraskede og imponerede over, hvordan børnene har fortalt om hinanden. Camilla tager pludselig ordet og siger med en klar og høj stemme, at der er noget, hun gerne vil sige. Hun vil gerne sige, at hun syntes, at hendes far er alt for meget væk hjemmefra, og at hun savner ham, og at hun også tror, at det var svært for ham at være så meget væk fra hjemmefra. - Jeg bliver helt rørt, når jeg snakker om det, siger hun og græder, siger hun. Kirsten er hurtig til at få hende på skødet og trøste hende – Niels skal på toilettet. Da Camilla er faldet til ro hos sin mor, springer hun ned, og går i gang med at sjippe og lege med den store bold. Julie slutter sig til hende. Niels kommer tilbage, og Vera fortæller om sin kroniske sygdom og om en forestående indlæggelse 20 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler
på sygehuset. Niels skal være indlagt sammen med hende. Afsluttende spørger vi hver enkelt, hvordan det har været at være her til samtalen i dag. Kirsten siger, at hun synes, at der har været en god balance mellem at tale om alkohol og det, de er gode til i familien. Hun er meget overrasket over, at Camilla kan formulere sig så godt, og at hun har insisteret på at få det sagt, som hun har på hjertet. Hun er overrasket over, at Camilla er så berørt over det, og at det betyder så meget for hende, at hendes far er så meget væk. Niels er også overrasket over Camillas reaktion. Han ved godt, at hun savner ham, men at det betyder så meget, vidste han ikke. Niels fortæller børnene, at han lige nu er nødt til at arbejde så meget over, fordi han har brugt for mange penge på alkohol, men at det vil blive anderledes til foråret. Derefter vil han få mere fri. Niels siger, at han havde været glad for samtalen. Camilla siger, at hun synes, at det har været godt at få tingene sagt, og at det letter. Hun vil ønske, at hendes familie kan være noget mere sammen. Julie synes, det har været godt at være her. Hun vil også gerne have, at hendes familie kan være mere sammen og tage på ferie sammen. Mikkel har været mest glad for at høre, hvordan hans søskende har det. Det havde han været en del i tvivl om. Han har også et ønske om mere samvær i familien – ikke at de behøver at lave det samme, men bare dét, at alle er i huset og laver hver sit. Han savner samhørigheden og siger, at det jo kan ende med en skilsmisse, hvis de ikke holder mere sammen. Vera har været glad for samtalen. Hun har været glad for, at de kunne snakke om alkoholproblemet. Hun er mest vant til at gemme det indeni og trække sig væk, når det bliver svært. Afsluttende aftaler vi, at vi skal ses igen til undervisningsdagene, og at børnene igen vil blive inviteret med til samtale sammen med deres forældre.
Malet som en øvelse i forbindelse med eksternalisering (se side 56) Familiesamtaler Alkoholbehandlingen 21
Kapitel 4
Parsamtaler Parsamtalen kendetegnes ved, at det primært er de voksnes indbyrdes relation og kommunikation, der er fokus på. Det er i parsamtalerne, at det bliver tydeligt, hvilke konsekvenser alkoholen har haft for parret.
22 Alkoholbehandlingen Parsamtaler
Mange par kommer til familieteamet og har op til henvendelsen været i kriselignende tilstande igennem mange år på grund af den drikkendes alkoholmisbrug og heraf følgende konsekvenser for deres parforhold og familieliv. Deres forhold halter, og der ligger ofte en trussel i luften fra den pårørende om, at hvis den drikkende ikke holder op med at drikke alkohol, vil den pårørende kræve separation/skilsmisse og flytte væk med børnene. Mange par udviser tegn på, at de er overinvolveret følelsesmæssigt i hinanden og har vanskeligt ved at føle, tænke og handle selvstændigt. Andre par viser tydeligt, at de lever adskilte liv. Det er centralt for behandlerne tidligt i samtalen at være opmærksom på, om alkoholen har været imellem parret, allerede da de mødtes første gang, og de derfor ikke kender hverken sig selv som partner eller hinanden uden alkohol. Formål Det overordnede formål med parsamtalerne er afdækning og udredning af alkoholens omfang og konsekvenser for parret samt afdækning af, hvilke problemområder parret skal arbejde med, inden børnene inddrages i behandlingen. For mange par er det væsentligt i denne fase at få afdækket, om de ønsker at indgå i denne forandringsproces sammen. Spørgsmål om separation og skilsmisse kommer ofte på tale i denne fase, og det er vigtigt at få afklaret, om dette kan parkeres eller skal være et centralt tema, inden der arbejdes videre, så spørgsmålet om skilsmisse ikke bliver en konstant ”blind makker”, der forstyrrer parret i at arbejde konstruktivt med problemet i fællesskab. Et andet formål med parsamtalerne er, at de voksne tager ansvar og træffer beslutninger samt viser villighed til at arbejde hen imod det aftalte uden at inddrage børnene som ligeværdige samarbejds-partnere. Børnene får nu mulighed for, måske for første gang i mange år, at holde fri og lade de voksne om at tage det ansvar, der hører voksne til i en familie. Parsamtalens rammer og struktur Samtalens varighed er fra 1 til 1½ time. Samtalerne afholdes med forskellige intervaller. I starten af et parsamtaleforløb er der oftest en parsamtale per uge.
I parsamtalen er der altid to behandlere tilstede. Det er væsentligt, fordi der er brug for at have rettet en ligelig fordeling af opmærksomhed på begge parter, og udvise forståelse og empati for hver parts svære situation. De to behandlere kan ligeledes have forskellige positioner under parsamtalen. For eksempel kan den ene behandler være aktiv og mere udforskende, mens den anden behandler er mere observerende, bevarer overblikket og sørger for, at fokus holdes inden for den aftalte ramme. En anden positionering kan være, at den ene behandler har sit fokus rettet på den drikkende, mens den anden har fokus rettet på den pårørende. I den familieorienterede alkoholbehandling er det ofte hensigtsmæssigt at inddele parsamtalerne i to faser: Fase 1: Krise, overvejelse og beslutningsfasen og fase 2: Handlingsfasen. Nedenfor vil først blive præsenteret overordnede metoder til arbejdet med parret. Dernæst vil der mere specifikt blive beskrevet metoder, der kan anvendes der, hvor parret endnu ikke har taget beslutning om forandring og måske fortsat er uafklaret og i krise (fase1). Afslutningsvist vil blive beskrevet metoder, der kan anvendes, når parret er i godt i gang med at skabe forandring i forhold til alkohol og familielivet (fase 2). Gennemgående metoder i parsamtalerne Brug af tavle Der gøres gennem hele forløbet ofte brug af tavle til at beskrive, illustrerer og tydeliggøre parrets problemstillinger. Brug af tavlen medvirker samtidig til, at det helt nære følelsesmæssige bringes ud i ”det fælles tredje” og herved bliver tydeligere for parterne at se og opleve. Mange par fortæller, at de oplever deres problemer anderledes ved at se det udefra skrevet på tavle – de kan nemmere arbejde konstruktivt med svære følelsesmæssige problemer. Herudover giver det parret en fælles oplevelse, som tidligere har været den ene parts indre oplevelse. Det giver parret mulighed for at få større indsigt og kendskab til hinanden. Problemlister Det er ofte hensigtsmæssigt at bruge problemlister, når en familie eller et par kommer sammen til alkoholbehandling. Hvert enkelt familiemedlem får mulighed for at fortælle, hvilke problemer den enkelte er mest fyldt af og ønsker løst. I nogle familier eller blandt par viser det sig ofte, at det er de sammen problemer, Parsamtaler Alkoholbehandlingen 23
de ønsker løst, men de har ikke tidligere sagt noget, eller den enkelte har kaldt problemet noget andet. Hjemmeopgaver De fleste familier og par får opgaver med hjem imellem samtalerne. Det kan være alt lige fra at gøre praktiske ting sammen, gå ture, holde i hånd til at arbejde med kommunikations-øvelser. Skemaer Der findes mange forskellige skemaer til brug både i samtalerne, primært parsamtaler, men også til hjemmeopgaver. Følgende er eksempler på skemaer, der bliver anvendt til både den drikkende og den pårørende: • Kortlægning af den drikkenes højrisikosituationer. • Forandringscirklen. • Fordele og ulemper ved at fortsætte med at drikke og ved at stoppe. • Tilbagefalds-registreringsskema (SFTAK). At undersøge hos den drikkende og hos den pårørende, hvilken betydning tilbagefald konkret bringer frem af tanker, følelser, adfærd og konsekvenser. (se skemaerne i Rosenberg & Mørch, 2005). Arbejde med skemata, dysfunktionelle antagelser og negativ automatisk tænkning Under en samtale mellem to eller flere mennesker flyder der ofte en understrøm af negative tanker hos den enkelte person. Negativ automatisk tænkning er konkret og bundet til en bestemt, aktuel situation. De opstår uvilkårligt og kan udtrykkes som eksplicitte udsagn eller forestillinger. De er helt afgørende for typen og intensitet af personens emotioner og adfærd i en given situation. Tankernes negative indhold skyldes, at de farves af personens skemata. Hos ”psykisk” raske mennesker er den tænkning, der opstår spontant i situationen, mere eller mindre afpasset denne. Negativ automatisk tænkning er derimod dysfunktionel i situationen. Den er forudindtaget, øger ubehagelige følelser og nedsætter evnen til konstruktiv adfærd. (Mørch & Rosenberg, 2005). Hos mange af de familier, hvor alkohol har været en del af det daglige liv i mange år, er der hos de fleste familiemedlemmer opstået negativ automatisk tænkning. Eksempelvis kan en pårørende sidde under en samtale med følgende: 24 Alkoholbehandlingen Parsamtaler
• Skemata: ”Jeg er intet værd.” • Dysfunktionelle antagelser: ”Derfor kan jeg lige så godt opgive at stille krav om, at min mand skal stoppe med at drikke” og ”Jeg opgiver”. • Automatisk negativ tænkning: ”Det er alligevel meningsløst, det nytte ikke noget”. I parsamtalerne arbejdes kontinuerligt med at få tydeliggjort denne underliggende tænkning og kommunikation, der foregår mellem parret eller imellem familiemedlemmerne. Samt få hver enkelt til at undersøge betydningen heraf, således at samtlige implicerede parter får en større indsigt i sig selv men også i de betydningsfulde nære relationer. Øvelser fra Imagoterapi • Dialog-Spejling: At øve sig i at lytte til hinanden ved at gentage det, den anden siger med den andens ord uden at vurdere det sagte. • Opmærksomheds-øvelser: At øve sig i at blive opmærksom på hinanden på en ikke-vurderende måde. • Faciliterings-øvelser: At hjælpe parret med at facilitere ”rummet” imellem dem ved for eksempel at kigge på, hvad der binder dem sammen. • Lytte, indleve og empati-øvelser: At lære parret at lytte, indleve og udvise empati for hinanden mere end at kæmpe mod hinanden (Simon 2005). Metoder i Fase1 – Krise, overvejelse og beslutningsfasen Mange par har været i krise op til deres henvendelse i Alkoholbehandlingen, og der har oftest været en konkret situation, der har udløst henvendelse. Parrene oplever også kriser under samtaleforløbet. Arbejdet med kriserne udelukker ikke, at der kontinuerligt arbejdes med alkoholproblematikken, da der ofte findes en sammenhæng mellem alkoholproblemer og de udløste kriser. Inden parret kommer til samtale, har behandlerne forberedt et eller flere konkrete arbejdspunkter ud fra parrets situation og problematik. Parret er i forvejen bekendt med dagens arbejdspunkter, der bliver aftalt sidst i foregående samtale. Ved en af de første samtaler med parret er der blevet udarbejdet en behandlingsplan, hvori det fremgår hvilke mål, der skal arbejdes med under samtalerne.
En del par har brug for flere parsamtaler til at arbejde med den krise, som har udløst henvendelse og for at få stabiliseret familiens situation. Det er her nødvendigt at undersøge og afdække parrets ressourcer med henblik på, om der er brug for yderligere hjælp og støtte til familien.
lerne og kan fortælle, hvor belastet de har været af alkoholmisbruget, bliver alvoren af alkoholens konsekvenser synlige for forældrene. Eksempelvis fortæller en del børn, at de er bange, når deres forældre skændes, eller når der er tavshed, og at de er angste for, at den drikkende forældre er syg eller dør. En del børn udtrykker også stor bekymring for den ikke-drikkende forælder. Det er ofte i sådanne situationer, der sker et gennembrud hos forældrene, de bliver ramt af deres børns ord og mærker, hvor slemt det står til.
I enkelte tilfælde er parret ikke interesseret i at få kommunens socialforvaltning inddraget, selv om børnenes velbefindende er truet. Her må behandlerne motivere for en sådan indsats, inden der eventuelt laves en underretning. Dette kan foregå ved at få forældrene til selv at fortælle om forholdene i hjemmet blandt andet set fra børnene perspektiv. Helt konkret kan det være centralt at spørge parret om, hvad de frygter allermest, og hvad det er, andre mennesker ville få øje på, når de kigger ind i deres familie. Eller man kan spørge parret direkte ”Hvis jeres datter sad her lige nu, hvad tror I så, hun ville fortælle os om, hvordan hun har det?” Det kan også hjælpe at få parret til at fortælle om tiden før alkoholproblemet. De kan eksempelvis fortælle om familietraditioner, hvilke aktiviteter de lavede og om de var mere sammen med andre mennesker. På denne måde kan parret måske få øje på, hvordan forholdene kan være i deres familie og sammenligne dette udgangspunkt med de vilkår, der er for barnet på nuværende tidspunkt. Dette kan være med til, at parret selv bliver opmærksomme på, at barnet kan have behov for yderligere hjælp og støtte.
Såfremt behandlerne vurderer, at børnene har behov for yderligere hjælp, og de ikke formår at få forældrene til at acceptere en inddragelse af de sociale myndigheder, er det behandlernes pligt at lave en underretning. Andre par har vanskeligt ved at forstå alvoren i alkoholens konsekvenser. De forsøger gentagne gange at bringe andre samlivsproblematikker frem. Her er det behandlernes opgave hele tiden at vende tilbage til alkoholens konsekvenser. Hvis dette ikke bliver tydeliggjort fra starten, viser det sig ofte et stykke henne i forløbet, hvor parret oplever at sidde fast i uløselige problemstillinger. Mange gange har parret ikke fået taget stilling til, hvorvidt der er brug for en længerevarende pause fra alkohol, således at begge parter bliver i stand til at arbejde med problemerne. Der forestår ofte et motiverende arbejde med at få især den drikkende til at give alkoholpausen en chance (Miller & Rolnick, 2007). I denne motivationsfase er det hensigtsmæssigt at gøre brug af kognitive skemaer. Begge parter må inddrages aktivt, og det er væsentlig at spørge den pårørende på lige fod med
Nogle par fastholder, at deres børn ikke kender til alkoholproblemet og derved ikke er belastede af det. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at motivere parret til at få inddraget børnene i samtalerne (se kap. 3). Først når børnene er inddraget i samta-
Fortsætte med at drikke
Holde op eller ændre adfærd
Fordele
Fordele
Ulemper
•
•
• • • • •
Hjælper med til at slappe af Nemmere at falde i søvn Hjælper mig til at udholde pres Får mig til at glemme Mere social/udadvendt
Ulemper • • • • • •
Risikerer at miste min familie Er et dårligt eksempel for mine børn Skadeligt for mit helbred Bruger mange penge Dårligt humør Svært ved at huske
• • •
Færre familiekonflikter Mere tid sammen med børnene Få det bedre fysisk og psykisk Bedre økonomi
• • •
Jeg kan godt lide rusen Hvad med mine venner? Hvordan håndterer jeg stress? Hvordan håndterer jeg svære følelser? Fig. 3 Parsamtaler Alkoholbehandlingen 25
den drikkende. Se figur 3 om fordele og ulemper og figur 4 og 5 om SFTAK. Aftaler med parret om alkohol Det er vigtigt, at behandlerne tidligt i forløbet tydeliggør vigtigheden af en pause fra alkohol og får lavet konkrete aftaler for at få skabt den nødvendige ro til at arbejde med parrets problemstillinger. Parret bliver informeret om, at det er i pausen fra alkohol, at det mere langsigtede mål med alkoholbehandlingen – spørgsmålet omkring total afholdenhed eller at lære at drikke kontrolleret – vil blive aktuelt at drøfte og arbejde med. I den konkrete aftale skal der aftales alle detaljer omkring pausen fra alkohol: Stopdato, afrusning, medicin, eventuelt indlæggelse, inddragelse af egen læge, tidsinterval med eller uden antabus, hvem skal informeres og hvordan mv. Ligeledes aftales, hvad der skal ske, såfremt den drikkende ikke er i stand til at overholde de aftaler, der er indgået i fællesskab (se figur 6). Nogle par kommer i denne fase til at sidde fast i ikke at kunne træffe en beslutning om, at den drikkende har brug for en pause fra alkohol. Behandlerne kan her foreslå en periode på fx 1-3 måneder og fastsætte en midtvejsstatus sammen med parret. Denne periode bliver en afprøvning af, hvorvidt den drikkende 26 Alkoholbehandlingen Parsamtaler
Den drikkende Situation Klienten til møde i beboerforeningen
Tanke De andre vil nok ikke tale med mig - jeg er isoleret
Konsekvens Køber flere øl efter mødet og kommer sent hjem
Adfærd Køber en øl under mødet for at slappe af
Den pårørende Situation Jeg forsøger at overtale min mand til at blive hjemme Konsekvens Ude af den, ophidset og græder
Følelse Urolig, trist og nervøs
Tanke Gad vide om han drikker? Følelse Desperat og panisk
Fig. 4
Følelse Urolig, bange og nervøs Adfærd Ringer til ham flere gange - uden held Fig. 5
Start parsamtaler - illustration af 3-trins modellen 3-6 måneder
3-6 måneder
Total afholdenhed
- alkohol + evt. Antabus
- alkohol - Antabus
Kontroldrikning
Sæt dato - klar aftale med parret Fig. 6
ændrer sin alkoholproblematik/vaner og herunder, hvordan parret oplever forandringer i forholdet mellem dem og i deres daglige familieliv. Nogle par oplever tydelige forbedringer i forbindelse med drikkestop, andre oplever, at andre problemstillinger kommer til at fylde rigtig meget, og andre igen oplever, at de er uenige om, om der overhovedet er sket en forandring i forbindelse med, at den drikkende er stoppet. Behandlerne må tage et skridt tilbage til udgangspunktet for parrets henvendelse og igen undersøge sammen med parret, hvilke forandringer de hver især og sammen ønsker sig. Denne undersøgelse kan tage flere samtaler, og det er vigtigt at give sig god tid og gå i samtlige detaljer omkring behov og ønsker for en forandring i forhold til alkoholen imellem parret. Det kan nu blive tydeligt, at den drikkende ikke er motiveret for en forandring og klar til at tage dette skridt og starte med en længerevarende pause fra alkohol. Den pårørende har ventet længe, ofte i mange år, og frustrationen og magtesløsheden fylder meget. Det er vigtigt, at behandlerne giver mulighed for i en anerkendende og accepterende atmosfære, at begge parter får givet udtryk for, hvor de hver især befinder sig i forhold til at skabe en forandring i forhold til alkohol. Nogle par forbliver i denne
CASE Jan og Gitte er henholdsvis 43 og 41 år og sammen har de Lea, der er 6 år. Jan og Gitte har været til tre parsamtaler, og ved første samtale besluttes, at Jan skal holde en pause på tre måneder uden alkohol. Da parret kommer til fjerde parsamtale, har Jan taget flere tilbagefald siden sidste samtale. Gitte siger: - Jeg orker ikke mere og har tænkt, at det er bedst at jeg flytter med Lea. Jeg ved nu, at Lea mærker den dårlige stemning og vores utallige skænderier rigtig meget. Jeg bruger al min energi på at tænke på den forbandede alkohol og har ikke overskud til at tage mig ordentlig af Lea. - Jeg synes, du overdriver igen, svarer Jan. Behandleren spørger Jan: - Hvor vigtigt er det lige nu for dig at ændre på dit drikkemønster? - Jeg har svært ved at svare på det, men jeg har det sådan, at jeg selv vil bestemme – og jeg vil selv bestemme, om jeg vil drikke en øl indimellem, og lige nu kan jeg ikke forestille mig en længere pause uden alkohol, selvom det bliver anbefalet fra jer behandlere og det er dit ønske, Gitte, svarer Jan. Behandlerne vælger at være ærlige og siger til Jan: - Lige nu er vi i tvivl om, hvorvidt du ønsker at lave en forandring i forhold til alkohol, og hvor vigtigt det er for dig. Vi vil bede dig om at bruge noget tid hjemme og undersøge, om du vil det her. Hvis du vil, er der hjælp, men hverken Gitte eller vi kan bestemme eller træffe beslutninger for dig. - Og Gitte, du må hjem og tænke over, hvor du står lige nu, når Jan har valgt alkoholen, fortsætter behandleren. Gitte er meget ked af det, og vi aftaler at hun kommer alene om en uge til en samtale. Jan bliver opfordret til at ringe og bestille en tid, hvis han får brug for at komme igen. Gitte kommer ugen efter til samtale og fortæller, at de er blevet enige om at skilles. Hun fortsætter hos en psykolog. Jan ringer efter 14 dage og beder om at få en samtale. Han er ked af situationen, og at han skal skilles, og oplever nu, hvordan alkoholen har ødelagt så meget. Han udtrykker ønske om for alvor at komme i gang med alkoholbehandling.
fase meget længe, og her er det behandlernes ansvar at sætte et tidsperspektiv op og sammen med parret aftale et sluttidspunkt for behandlingen. Behandlerne bliver her rollemodeller for grænsesætning og ofte en hjælp til den pårørende. Det er centralt at give den pårørende forslag til forskellige typer støtte, der kan hjælpe vedkommende til at blive afklaret og træffe beslutninger i fremtiden for sig selv og børnene. Såfremt børnene/de unge eller den pårørende er startet i gruppeforløb, kan de fortsætte et sådan forløb. Der kan også fortsættes med familiesamtaler, selvom den drikkende ikke ønsker at fortsætte sin alkoholbehandling eller er i aktivt tilbagefald og ikke kan møde frem. De vil også blive informeret om hvilke tilbud, der i øvrigt findes i kommunen, samt henvisning til andre behandlingsinstanser såfremt det skønnes nødvendigt. Det kan være hensigtsmæssigt at få kon-
takt til en sagsbehandler i kommunen, således at der inden afslutningen i Alkoholbehandlingen er kontakt til en med kendskab til familien. Nogle par vælger at slutte behandlingsforløbet på dette tidspunkt. Det kan være frustrerende for behandlerne, men man må huske på, at der er sat noget i gang hos begge parter. Det viser sig ofte, at parret eller den ene part vender tilbage i behandling. Det er vigtigt, at afslutningen foregår i en accepterende tone, så parret oplever, at de trygt kan vende tilbage. Andre par har, forinden de kommer i Alkoholbehandlingen, truffet en fælles beslutning om, at uanset hvilke foranstaltninger der skal til for at skabe en forandring i forhold til alkohol, vil de tage det alvorligt og gennemføre forløbet. Disse par bevæger sig over i næste fase af parsamtalerne. Parsamtaler Alkoholbehandlingen 27
Metoder i fase 2 – Handlingsfasen Denne fase kendetegnes ved at alkoholen er trådt mere i baggrunden. Der har typisk været en længerevarende pause fra alkohol og i pausen har den drikkende haft mulighed for at tænke sig grundigt om og især tænke på, hvilke konsekvenser alkoholen har haft. Den drikkende har i pausen mærket forskellen på at være tørlagt eller påvirket, og den indflydelse det har på relationerne i familien. Der er kommet ro mellem parret til at arbejde videre. Kommunikationen og relationen mellem parret og mellem parret og behandlerne kan derfor komme mere i fokus i denne fase. Selvom der er kommet mere ro, er det centralt at arbejde med tilbagefald, således at parret er forberedt på, at tilbagefald kan være forventeligt. Parret bliver introduceret til Forandringscirklen (se figur 7). Forandringscirklen er udviklet af amerikanske psykologer (Prochascka et al, 1992). Forandringscirklen handler om at skabe en forandring, her en forandring i forhold til alkohol. Modellen beskriver de ændringsfaser, hvor man går igennem processerne cirkulært. Bevægelserne igennem faserne sker i forskellige tempi, og man kan bevæge sig frem og tilbage i cirklen afhængig af, hvor man befinder sig i forandringsprocessen. Behandlerne tegner Forandringscirklen på tavlen, og begge parter får nu mulighed for at arbejde med faserne igennem en forandringsproces. Behandlerne er ansvarlige for kontinuerligt at inddrage og spørge til tanker om tilbagefald og højrisikosituationer. Der kan tegnes skema på tavlen med højrisikosituationer, og her sikrer behandlerne, at der er fokus på såvel den drikkende og den pårørende. Den pårørende har måske observeret noget andet end den drikkende. Højrisikosituationer omfatter følgende: • • • • • •
Lokaliteter (steder) Ting (genstande) Personer Tidspunkt på dagen, ugedag, højtid, årstid Følelser Tanker.
Mange par har fokus forskellige steder i forhold til, at den drikkende er i gang med en længere pause fra alkohol – også selvom den drikkende ikke tager tilbagefald. Det viser sig ved, at den pårørende har sit 28 Alkoholbehandlingen Parsamtaler
fokus på de tidligere drikkeperioder samt på angsten for et eventuelt nyt tilbagefald. Den drikkende har ofte sit fokus på de ædru perioder og på, at nu går det jo godt. Behandleren kan illustrere problemstillingen ved at tegne nedenstående model på tavlen (se figur 8). I handlingsfasen har parsamtalerne ofte fokus rettet mod en reorganiseringsproces, hvor parret må gå på opdagelse i at lære sig selv og hinanden at kende, uden at alkohol fylder mellem dem. Mange par har ikke kendskab til hinandens opvæksthistorie, og hvad de hver især bringer med af positive og mindre hensigtsmæssige erfaringer, samt hvordan det får betydning i deres parforhold. Behandlerne kan undersøge, hvor godt parret kender hinanden og deres historie. En metode til at undersøge og afdække parternes historie kan være, at de enkeltvis får mulighed for at fortælle konkrete historier fra deres barndom. Ex. kan behandleren spørge ”Hvor er du vokset op, har du søskende, voksede du op hos begge dine forældre, arbejdede dine forældre, kunne du lide at gå i skole, hvordan fejrede I jul/ferier og fødselsdage?” Den ene part fortæller, og der bliver skrevet op på tavlen, mens den anden lytter. Efterfølgende kan behandleren spørge den lyttende part, hvor meget af det fortalte han kender til. Det viser sig ofte, at mange par ikke kender hinandens historie særlig godt. Efterfølgende skifter parterne roller. Behandlerne sørger for, at begges historie skrives i en overskuelig og let forståelig overskriftsform på tavlen, og at historierne kommer til at stå ved siden af hinanden. Under dette arbejde opdager mange par, at der er nogle lighedspunkter, men også forskelligheder, som er centrale og giver mening i forhold til deres nuværende parforhold. Denne metode kan være hensigtsmæssig, når parret er følelsesmæssigt overinvolveret i hinanden. Det bliver tydeligt for parterne, at de er to adskilte mennesker med hver deres levede liv, og jo tættere de kommer på sig selv, des mindre bliver behovet for at være infiltreret i hinanden. Parterne finder en passende afstand imellem sig, og dette får en afsmittende virkning på deres indbyrdes relation, men også på deres relation til deres børn og andre mennesker. En del par har i denne fase svært ved at kommunikere og være opmærksomme på hinanden på en hensigtsmæssig måde. Behandlerne laver ofte aftaler med parret om at holde ”våbenhvile” derhjemme. De pro-
Forandringscirklen
Tegn: Har prøvet andre forandringer, har ikke noget håb. Afviser at have et probllem. Bagatelliserer. Aggressiv: ”Du skal ikke blande dig!”
Før-overvejelse
Falder tilbage til gamle handlemønstre. Det var for svært. ”Jeg vidste godt, det ikke ville gå!”
Overvejelse
(Evt. tilbagefald)
Begyndende problemerkendelse. Ser udbytte af forandring. Erkender uoverensstemmelsen mellem ønsket og reel adfærd. ”Det ku’ godt være, jeg sku’ drikke lidt mindre”
Beslutning Beslutningen medfører konsekvenser for andre livsområder. ”Det er svært, men det går!”
Vedligeholdelse Handling Har påbegyndt konkret handling. Præges af optimisme/eufori - tror på det.
Udtrykker ønske om forandring. ”Nu skal der ske noget!” Beslutter at iværksætte konkret handling. Fig. 7
Familiens fokus på alkoholforbruget Den voksne misbruger: Kroniske løfter - fokus på det positive Den voksne misbrugers fokus Ædru periode
Drikke periode Pårørende/barnet: Kronisk usikkerhed - fokus på det negative Ædru periode
Den pårørende/barnets fokus
Drikke periode For de pårørende er uforudsigeligheden det mest uudholdelige. Derfor kan de ædru perioder være de mest pinefulde (hvor længe varer det?)
Fig. 8
Parsamtaler Alkoholbehandlingen 29
CASE Jim er 28 år og Doris er 25 år. Doris og Jim har været i behandling et halvt år, og Jim har ikke drukket i fem måneder. Under en samtale, hvor parret er uenige om børneopdragelsen af deres to børn, siger Doris til sin mand: - Nogle gange ønsker jeg, at du ville begynde at drikke igen. Det er så hårdt. Jeg kan ikke finde ud af, hvem jeg er mere. Dengang du drak, bestemte jeg jo det meste, og nu hvor du er holdt, så blander du dig og vil bestemme. Det ved jeg ikke, om jeg kan lide”.
CASE Lars og Lene er henholdsvis 34 og 29 år. Lene fortæller til start i samtalen, at det ser noget anderledes ud end ved sidste samtale. Lars har drukket nogle dage, og en dag er han kommet beruset hjem efter at have drukket med en kammerat. Lene er ked af det og skuffet. Lars synes, hun kører det hele op og kan ikke forstå, at det skal fylde så meget. Han synes ikke, at Lene kan tale om andet, og at hun i øvrigt overdriver. Lene oplever modsat, at Lars ikke vil tale om tilbagefaldet, og at han går sin vej, når hun forsøger.
30 Alkoholbehandlingen Parsamtaler
blemstillinger, der dukker op, opfordres de til at gemme, til de kommer til samtalerne, som er hyppigere i starten af forløbet. Ved at gemme problemstillingerne til samtalerne kan der komme nye vinkler på problemstillingerne, og parret kan danne sig erfaringer med at løse problemerne på en ny konstruktiv måde. Samtidig frigives der kræfter derhjemme til at få fokus på det, der fungerer. Parret kan gives små opgaver med hjem, som der er stor sandsynlighed for, at de kan løse. Parret har ofte brug for at lære at blive opmærksomme på en ikke-vurderende måde, lære at lytte, indleve sig og udvise sympati for hinanden mere end at kæmpe mod hinanden.
Nogle par har gennem årerne levet hvert deres liv fuldstændig adskilt og med alt delt op i dit og mit. Her kan det ligeledes give god mening at arbejde med parrets historie på tavlen. Behandlerne kan spørge til, hvordan parret har mødt hinanden. Behandleren skal sørge for at få mange konkrete oplysninger samt detaljer og herunder spørge til, hvordan de hver især oplevede deres første år sammen. Metoden er anvendelig til at få par til at genskabe deres historie sammen. En del bliver berørte under dette arbejde og kan mærke, at følelserne, både de positive og negative, til den anden part har været gemt langt væk og ofte i flere år.
Til dette arbejde kan eksempelvis bruges DialogSpejlingsøvelse. Behandlerne beder den ene part om at fortælle om en konkret, vigtig episode, mens den anden part lytter. Efterfølgende skal den lyttende part gengive ordret, hvad han har hørt. Den talende part korrigerer, hvis der ikke er overensstemmelse. Derefter skifter parterne position. Denne øvelse er god at gentage, indtil parret mestrer hensigtsmæssig kommunikation. Det er en øvelse, som med fordel kan gives med som hjemmeopgave til næste samtale.
Behandlerne kan i dette arbejde tegne to øer på tavlen og bede hver part på skift fortælle, hvordan det er at bo på en øde ø. Parrene fortæller hver især om ensomhed, isolation og ofte om følelsen af opgivelse. Parrene bliver ofte overrasket over at høre, at den anden part har været ensom, og det giver genklang mellem parret. Behandlerne kan tegne en bro mellem de to øer og på skift bede parret om at gå på besøg på den andens ø (se figur 9 på næste side). Når alkoholen har været i baggrunden i en længere
CASE Lise og Poul er henholdsvis 29 og 48 år. Lise og Poul kommer til anden samtale og er begge højttalende og opkørte. Poul har haft en pause fra alkohol i tre uger. Parret har tre mindreårige børn og er begge selvstændige erhvervsdrivende. De har en travl hverdag. Poul giver udtryk for, at han føler sig presset, og at der bliver hevet i ham hele tiden. - Jeg bliver forstyrret hele tiden og kan ikke få to minutters fred og ro. Jeg kan ikke få lavet noget af det, jeg gerne vil, og jeg kan aldrig slappe af, fortæller Poul. - Du tager aldrig del i børnene og alt det praktiske, det er mig, der står for det hele. Du er egoistisk og tænker kun på dig selv. Og i øvrigt er du tit vred og råber høj, svarer Lise. - Det er da dig, der altid er pissesur og råber af mig og børnene, svarer Poul. Parret råber højere og højere i samtalerummet. Der er ingen af dem, der hører et ord, hverken fra hinanden, eller da behandlerne forsøger at stoppe skænderiet. Til sidst siger den ene af behandlerne: - Jeg må stoppe jer begge to nu. I skal være stille og høre på, hvordan det her påvirker os. Vi sidder og får ondt i maven og bliver utilpasse af at overvære jeres skænderi, der kører i ring, og I bliver mere og mere støjende. Når vi sidder her og bliver utilpasse, hvordan tror I så, det er at være lille barn hjemme hos jer i denne atmosfære? Parret bliver stille og fortæller, at de bliver berørte over vores reaktion. De fortæller, at det ofte er sådan, det foregår hjemme, når de forsøger at få en samtale i gang. Behandlerne introducerer dem til Dialog-Spejlingsøvelsen. Parret arbejder først med små enkelte episoder, og i starten er behandlerne styrende og hjælper med at holde øvelsens struktur. Parret får øvelser med hjem og aftaler, at de to gange om ugen vil sætte en time af til at lave Dialog-Spejlingsøvelsen. Parsamtaler Alkoholbehandlingen 31
periode, dukker der ofte nye problematikker op mellem parret. En del pårørende har i flere år, mens der blev drukket, skullet træffe beslutninger, tage det praktiske ansvar i det daglige og i forhold til alt omkring børnene osv. Når den drikkende er stoppet, vender interessen for at deltage og tage ansvar oftest tilbage. Det gælder også interessen for nærhed og kontakt. Det kan være vanskeligt for den pårørende at være en del af denne forandring, for det kræver jo også en forandringsvillighed hos den pårørende, for eksempel at afgive ansvarsområder eller være villig til mere nærhed og kontakt.
Børnene inddrages i samtalerne, når parret har fået ro på den aktuelle krise, er indgået i et samarbejde omkring behandlingen af alkoholproblemet og har arbejdet med deres egne forestillinger om, hvilken betydning alkoholproblemet har haft for deres børn (se kapitel 3).
A Ø
Ø
Alkohol
B Ø
Ø
C Ø
Broen
Ø
Fig. 9
Af Per Nielsen og Bodil Leth Thomsen © Mørch, M. M. og Rosenberg, N. K. (red): Kognitiv terapi - modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005
32 Alkoholbehandlingen Parsamtaler
Parsamtaler Alkoholbehandlingen 33
Kapitel 5
Psykoedukation 34 Alkoholbehandlingen Psykoedukation
Formål Formålet med undervisningen er at formidle viden om alkohol, dens konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt, herunder hvilken konsekvenser alkoholen har i familien fx i forhold til kommunikation og relationerne i og omkring familien. I forbindelse med undervisningen får familierne, måske for første gang, mulighed for at møde andre familier i lignende situation. Undervisning er det indledende skridt til at gøre familiens medlemmer klar til at komme videre i grupper (voksengruppe, børne- og ungegruppe). På undervisningsdagene bliver der skabt et fælles vidensgrundlag og en fællesskabsfølelse, som bringes med videre i gruppeforløbene. Herudover er det i denne fase, at tabuet omkring alkohol bliver brudt for alvor, både i familien internt og i forhold til de andre familier.
Psykoedukation kan defineres som brug af undervisningsmetoder til at hjælpe klienter og familier til at forstå og håndtere deres sygdom/ symptomer – i dette tilfælde alkohol og dens konsekvenser. Psykoedukation er en kognitiv metode, hvor åbenhed, information samt samarbejde mellem familien og behandler betragtes som vigtige forudsætninger for det bedst mulige behandlingsforløb (Mikkelsen & Skanning, 2002). I den familieorienterede alkoholbehandling kaldes psykoedukationen i daglig tale for undervisning.
Undervisningens rammer og struktur Inden undervisningen starter, er der sendt indbydelser ud med dato, klokkeslæt og mødested. Behandlerne har inden undervisningen haft familiesamtaler, hvor de har haft mulighed for at hilse på familiemedlemmerne (se kapitel 3). Hos en del familier, især hos de voksne, er det centralt at tale om hvilke tanker og eventuelt forbehold, de gør sig inden undervisningen. Hos en del børn og unge er det vigtigt at fortælle dem, at der kommer andre børn og unge på deres alder. Det kan være væsentligt at nævne for familierne, at de øvrige familier, de skal møde til undervisningen, ligeledes har givet udtryk for forbehold i retning af, at de tror, de skal møde ”manden på bænken” eller familier, der er meget hårdere ramt end dem selv. Det er behandlernes opgave i disse indledende familiesamtaler at afmystificere disse forestillinger, således at de ikke bliver en forhindring i forhold til at deltage i undervisningsdagene. Familierne mødes første gang til to undervisningsdage – to lørdage fra kl. 9.00-13.00, som afvikles med 14. dages interval. På undervisningsdagene deltager de fire alkoholbehandlere, som er tilknyttet familieteamet. Der inviteres mellem fem og otte familier, bestående af både børn, unge, voksne og eventuelt voksne børn, der er flyttet hjemmefra. Ofte en samlet gruppe på op til 30 personer plus behandlerne. På dagene er behandlerne opmærksomme på at tage godt imod familierne. Det er vigtigt, at alle føler sig velkommen. Behandlerne har et særligt ansvar for at optræde som gode og ansvarlige værter for samtlige familier. Undervisningen foregår i store, lyse og rummelige lokaler, hvor der er mulighed for, at børnene kan gå fra og til samt mulighed for leg og bevægelse. Psykoedukation Alkoholbehandlingen 35
Behandlerne sørger for, at der er papir og farver, så børnene kan sidde og tegne, mens de lytter. Behandlerne kan stille lette opgaver, eksempelvis kan børnene tegne ud fra ”Hvad gør dig glad?” eller ”Hvad gør dig ked af det?” Erfaringerne viser, at nogle børn gerne vil lave noget ved bordet, mens andre går mere til og fra og nøjes med at lytte. Nogle har brug for at sidde tæt hos deres forældre hele tiden, mens andre løber omkring og leger. Undervisningsdagene starter med fælles morgenkaffe, et indbydende morgenbord bløder stemningen op og mildner den nervøsitet og usikkerhed, familierne kommer med. Den første undervisningslørdag er familierne ofte mere stille og placerer sig tæt sammen som familie. Bordene er stillet op i hestesko, så alle kan se hinanden. Behandlerne fordeler sig blandt familierne og deltager i morgenbordet Undervisningens indhold og form Når et familiemedlem udvikler et alkoholmisbrug, har familien ofte ingen viden om afhængigheden og konsekvenserne heraf. Det er væsentlig at tage højde for dette og tilrettelægge undervisningen herudfra. Undervisningen skal indholdsmæssigt tilgodese noget til samtlige familiemedlemmer, den voksne drikkende, den voksne pårørende samt børn og unge i forskellige aldre. Undervisningen skal indeholde oplæg, som er relevante for hele gruppen og noget, der kan ryste deltagerne sammen. Det skal være en blanding af noget sjovt og let samt noget, der bringer alkoholen i fokus. På de to undervisningsdage er der undervisning om alkohol samt aktiviteter, der skal give familierne nogle anderledes oplevelser sammen – både i den enkelte familie og på tværs af familierne. Det er centralt, at der benyttes en interaktiv undervisningsform. Undervisningsprogram dag 1 Undervisningsprogrammet for første dag kan se således ud: 1. 2. 3. 4. 5.
Morgenkaffe – velkomst og præsentation. Oplæg – Forandringscirklen. Pause. Aktivitet. Oplæg – Hvorfor inddrage familien i behandlingen? 6. Pause. 36 Alkoholbehandlingen Psykoedukation
7. Gruppearbejde i den enkelte familie. Emne: Hvilken betydning har alkohol i jeres familie? 8. Opsamling af gruppearbejdet. 9. Afrunding af dagen. 10. Fælles frokost. Ad 1 Præsentation Behandlerne præsenterer sig. Herefter bliver familierne bedt om ganske kort at præsentere sig for hinanden i forhold til, hvad de hedder, hvor gamle de er, hvilken familie de hører til samt hvem i familien, der har et alkoholproblem. Ad 2 Oplæg: Forandringscirklen Behandlerne introducerer familierne til forandringscirklen (se kapitel 4, side 29). Herefter gennemgås de mest almindelige kendetegn for de forskellige faser i forandringscirklen (Prochascka et al, 1992). Det kan være en fordel at bruge eksempler på andre forandringer end alkohol eksempelvis skilsmisse, sygdom eller vægttab, således at emnet bliver genkendeligt for flertallet af familierne. Ad 3 og ad 6 Pauserne Der lægges vægt på at holde pauser, fordi de har stor betydning for, om familierne begynder at tale sammen på tværs. Nogle har brug for at ryge eller trække frisk luft, og det er ofte i pauserne, familierne begynder at snakke sammen mere frit og får taget hul på at begynde at lære hinanden at kende. Behandlerne har fortsat et ansvar som aktive værter og går med ind i dialogerne, og sørger for at være med til at skabe en god stemning. Ad 4 Aktiviteter Imellem undervisningen arrangerer behandlerne fælles lege, hvor familierne blandes. Erfaring viser, at det er en god ide at finde lege og aktiviteter, der ikke er almindeligt kendte. Et eksempel på lege er at spille Slik-memory, Kluddermutter med tove samt Frugtsalat. Legen har den funktion, at de voksne begynder at interessere sig for hinandens børn, og familiemedlemmerne hjælper hinanden. Nogle børn og unge er generte over for de familier, de ikke kender, men legen bløder de fleste op og skaber en lettere stemning. Ad 5 Oplæg: Hvorfor inddrage familien i behandlingen? Behandleren kan starte oplægget med at fortælle, hvorfor de ønsker at inddrage familien. For at få fa-
Mind-map om at inddrage familierne i behandlingen - familiernes bud
Man er ikke alene - hverken børn eller voksne
Får talt om betydningen
Være sammen med hinanden giver håb
Hvorfor inddrage familierne i behandlingen Synligt - der bliver taget hul på det
Sætte ord på problemet
Fokus på problemet - ikke på personen
Løsningen ligger i familien
Fig. 10
milierne aktivt inddraget i oplægget, kan behandleren eksempelvis tegne en mind-map med centralt fokus på, hvorfor man inddrager familien i alkoholbehandlingen. Deltagerne får mulighed for med egne ord at bidrage til mind-mappen, der tegnes på en stor tavle, som alle kan se (se figur 10). Ad 7 Gruppearbejde i den enkelte familie Efterfølgende kan der skiftes til gruppearbejde, hvor familierne sidder sammen med egne familiemedlemmer. De får blade og aviser udleveret samt saks, lim og karton. De skal nu arbejde sammen om at lave en planche ud fra spørgsmålet om, hvilken betydning alkohol har haft i familien. Familien får mulighed for at italesætte alkoholproblemets indflydelse på familien i et andet sprog. Den kreative og visuelle proces, distanceret fra den direkte kommunikation, giver nye muligheder. Ad 8 Opsamling på gruppearbejdet Efter gruppearbejdet kommer familierne tilbage til fælleslokalet, og hver enkelt familie bliver opfordret til at hænge deres planche op. De bliver bedt om at fortælle, hvad der er på planchen, og hvordan det var at lave den sammen. Erfaring viser, at brugen af billeder og visualisering gør, at familierne på en lettere måde kan få sagt, hvad de er optaget af i forbindelse med alkoholmisbruget.
Behandlernes opgave i fremlæggelsen er at styre processen og stille uddybende spørgsmål til fremlæggelsen og processen omkring fremlæggelsen – fx om de andre må afbryde og spørge ind, hvordan det var at lave planchen. Ad 9 Afrunding af dagen Dagen rundes af med at spørge, hvordan det har været at deltage i dagens program. Der kan bruges en kastebold, hvor den, der får bolden, skal sige lidt om, hvad han/hun vil huske særligt fra dagen. Det er i orden ikke at sige noget, men blot deltage i aktiviteten. Ad 10 Fælles frokost Dagen afsluttes med fælles frokost. Det skaber en god stemning samt muligheden for at snakke mere uformelt, inden man går hjem. Undervisningsprogram dag 2 Undervisningsprogrammet for anden dag kan se således ud: 1. 2. 3. 4.
Morgenkaffe og velkomst – siden sidst runde. Oplæg – Afhængighed. Pause. Gruppearbejde: Hvordan har afhængighed påvirket dig som pårørende, drikkende, barn eller ung. 5. Opsamling fra gruppearbejdet. 6. Pause. Psykoedukation Alkoholbehandlingen 37
7. Aktivitet. 8. Information om gruppetilbuddene 9. Afrunding på dagen. 10. Frokost.
Herefter holdes et kort oplæg om WHO`s definition på alkoholafhængighed (WHO, 2006) samt Frid Hansens definition på, hvornår der eksisterer et alkoholproblem (Hansen, 1994).
Ad 1 Morgenkaffe og velkomst Den anden undervisningsdag har samme fælles morgenbord og velkomst som dag 1. Under morgenkaffen spørges til, om der er dukket tanker op siden den første undervisningsdag. Ved anden undervisningsdag, når familierne mødes igen, vil nogle af børnene automatisk finde sammen igen og sætte lege i gang. Familierne blander sig ofte mere, når de sætter sig ved morgenbordet. De placerer sig ikke kun sammen med deres egen familie. Ad 2 Oplæg om afhængighed Et eksempel på oplæg kan være at begynde med at tegne en mind-map, hvor ordet afhængighed er i fokus. Familierne involveres aktivt og får sat ord på, hvad de tænker om afhængighed. Efterfølgende samler behandlerne op på familiernes input (se figur 11).
Ad 3 og 6 Pause – se under første undervisningsdag. Ad 4 Gruppearbejde om afhængighed Derefter følger et gruppearbejde, hvor familierne deles op i henholdsvis pårørende, drikkende, børn og unge. Hovedtemaet i gruppearbejdet er, hvordan afhængigheden har påvirket dig som henholdsvis pårørende, drikkende, barn eller ung. I hver gruppe deltager en behandler for at sætte arbejdet i gang, være til stede og støtte gruppen. Herefter arbejder gruppens deltagere sammen om at lave en planche om emnet afhængighed. På planchen skriver de stikord til brug for fremlæggelsen. For de mindste børn er emnet afhængighed for abstrakt.
Mind-map om afhængighed - familiernes bud
Dårlig økonomi
Nedbrydende
Svigt Vrede
Konsekvensen for sig selv og andre Utryghed
Afhængighed
Skuffelse
Dårlig troværdighed Skyld og skam
Grænseløs Fysisk belastende
Kemisk afhængighed
Ensomhed
Tidsrøver
Sygdom
Løgn og fortielse
Kontrol
Besættelse Fig. 11
38 Alkoholbehandlingen Psykoedukation
WHO’s definition på alkoholafhængighed
Frid Hansens definition på alkoholafhængighed
Du skal have mindst tre af følgende symptomer samtidig eller gentagne gange inden for et år for at være afhængig:
Der eksisterer et alkoholproblem når:
• Craving (trang til alkohol). • Tolerans (stingende forbrug). • Abstinenser (uro, rastløshed, hjertebanken, sved mv.). • Drikker videre trods bedre viden om de negative konsekvenser. • Mindre interesse i den sociale verden grundet alkohol. • Kontroltab (fortsætter med at drikke trods beslutninger om at stoppe).
• Brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien. • De følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens alkoholforbrug.
Psykoedukation Alkoholbehandlingen 39
Behandleren kan i steder spørge om, hvad det enkelte barn ved om alkohol. Ad 5 Opsamling af gruppearbejdet Gruppen har valgt en eller flere til at fortælle om deres arbejde og vise planchen frem. Under gruppearbejdet, hvor deltagerne har været sammen med ligestillede, er det blevet tydeligt, hvilke problemstillinger de har gået med – ofte i mange år. I fremlæggelsen får deltagerne sat mange vigtige ord på, hvad der kendertegner problemerne i familien. Under denne proces bliver mange af deltagerne berørte, både de lyttende og de, der fremlægger. Ad 7 Aktivitet Som ved første undervisningsdag lægges der vægt på at finde aktiviteter, som kan samle familierne på tværs. Hvis vejret indbyder til det, er udendørs aktiviteter gode. Eksempler på sådanne udendørs aktiviteter kan være Stafet eller Kluddermutter. Ad 8 Information om gruppetilbuddene Behandlerne introducerer voksen-, børne- og ungegrupperne (se kapitel 6, 7 og 8). Der orienteres om rammer, struktur og indhold samt tidspunkt. Familierne vises rundt i grupperummene, og der fortælles, hvilke erfaringer der tidligere er gjort med grupper, samt hvad tidligere gruppedeltagere har fortalt om deres udbytte af gruppedeltagelsen. Undervisningsdagene er en optakt til det videre gruppeforløb. Der lægges op til, at det er naturligt, at familierne fortsætter i grupperne. Det er vigtigt, at der allerede inden undervisningsdagene er afsat et starttidspunkt for grupperne, og at der ikke går for lang tid fra undervisningen til gruppestart. Erfaringer viser, at motivationen er størst, når familien lige har deltaget i undervisningen. Ad 9 og 10 – se under første undervisningsdag. Når de to undervisningsdage er afholdt, fortsætter de fleste familier behandlingen i grupper kombineret med familie- og parsamtaler (se kapitel 3 og 4). Metoderne i henholdsvis voksengruppen, børne- og ungegruppen bliver beskrevet i de næste tre kapitler.
40 Alkoholbehandlingen Psykoedukation
Planche fra voksengruppen - hvordan har afhængighed påvirket dig? • Som en lus mellem to negle - mellem børn og partner. • Grænseoverskridende. • Kan familien klare et tilbagefald? • Glemmer sig selv. • Lavt selvværd. • Elsker sin partner. • Medafhængig.
Planche fra ungegruppen - hvordan har afhængighed påvirket dig?
Planche fra børnegruppen - hvad ved I om alkohol og afhængigihed?
• • • • • • • • • • • • • • • • • •
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Svigt. Trækker sig fra det sociale. Tilliden ryger. Utryghed. Den drikkende sover mere. Har mindre appetit. Fraværende i forskellige situationer. Børnene får en skærpet opmærksomhed. Børnene får større ansvar. Børnene overtager voksenrollen. Ydmygende. Skuffende. Man kender tegnene. Mange skænderier i hjemmet. Isolation. Flovt. Bekymring - hvad skal der ske? Man får en ”sten” i maven.
Øl, vin og whisky - nogen gange i chokolade. En sygdom - man kan dø af det. Fuld, laller, synger, danser og har det sjovt. En vandrende ølflaske. En lyserød elefant. En usynlig elefant, der er gal. Kan blive bange og ked af det. Savner gode stunder. Bekymring. Hjernen kapper af. Man kan få ondt i maven. Man ved ikke, hvad man skal tro. Rød i hovedet, underlig stemme. Svimmel - går ind i alting. Skummel at være sammen med. Holder ikke aftaler. Bare det ikke var opfundet. ”Den” skal gå væk. Har følt mig alene - den eneste i klassen. Forvirring og stress.
Psykoedukation Alkoholbehandlingen 41
Kapitel 6
Voksengruppen I voksengruppen samles en gruppe af forældre (par) for at arbejde med de voksnes alkoholrelaterede problemstillinger ud fra en struktureret, konkret og forudsigelig metode.
42 Alkoholbehandlingen Voksengruppen
Formål Formålet med voksengruppen er at lære forældrene at løse dagligdagsproblemer skridt for skridt ud fra en struktureret problemløsningsstrategi. Filosofien er at lade parret starte med at løse overkommelige problemer, og efterhånden som de får succes med det at gå videre til mere komplekse og følelsesladede problemstillinger. Herudover er formålet at begynde at arbejde med kommunikation og relationen på en ny måde. Målet er, at parret efterhånden lærer at generalisere de funktionelle løsningsstrategier og kommunikationsmåder til øvrige områder i livet – at det funktionelle og sunde breder sig som ringe i vandet. Voksengruppens rammer og struktur Hver voksengruppe består af de voksne fra fire til seks familier og 2 behandlere. Disse mødes en gang hver 14. dag i 2½ time om eftermiddagen fra kl. 15.00 til 17.30. Gruppen er i samme tidsrum som børnegruppen, så børn og forældre følges ad til Alkoholbehandlingen. Det er individuelt fra familie til familie, hvor langt et gruppeforløb er, men oftest følges gruppen i et forløb på 15 gange. Forløbet bliver løbende evalueret til familiesamtalerne, hvor processen følges, og hvor der tages stilling til, om børn og voksne skal fortsætte i gruppe. Der er mulighed for at inkludere en og helst to nye familier, når der er plads i gruppen. Den/de nye familier skal først have deltaget i undervisning (se kapitel 5). Gruppemøderne kører efter en særlig struktur, som gentages ved hvert møde fra tredje gruppemøde, første og andet gruppemøde adskiller sig fra de øvrige ved, at gruppemedlemmerne fortæller, hvem de er og hvordan alkoholen har påvirket deres liv. Gruppen må ved nystartede familier repetere første og andet gruppemøde. Formålet med dette er, at den/ de nye familier bliver inkluderet og får samme viden om gruppen, som de andre gruppedeltagere har. Det skaber tryghed og tillid i gruppen, både for de gamle deltagere og de nye familier.
Der tilstræbes så stor tryghed i gruppen som muligt, idet det fremmer arbejdet. Trygheden opnås gennem en fast struktur og forudsigelighed, klart definerede rammer, praktisk orientering og en venlig og accepterende tone. Afbud med begrundelse bør meddeles i så god tid som muligt, og behandlerne informerer gruppen, hvis afbuddet ikke er blevet meddelt på sidste gruppemøde. En del praktiske forhold bør være i orden, inden gruppen begynder: 1. 2. 3. 4. 5. 6.
Valg af dag og tid. Lokale. Placering af stole. Nødvendigt udstyr. Servering af frugt, kiks, kaffe/the og vand. Pauser.
Ad 1 – Valg af dag og tid Man vælger en ugedag, som passer for flest mulige af deltagerne. Gruppen bør lægges sent på eftermiddagen eller om aftenen med henblik på, at flest mulige kan deltage uafhængigt af arbejde eller skole. Ad 2 – Lokale Det er vigtigt, at lokalet er velegnet til formålet, gerne med plads til 20 personer og med rigeligt lys og luft. Ad 3 – Placering af stole Stolene skal placeres i en ring, dette giver den bedste oversigt for behandlerne, og alle gruppedeltagerne kan se hinanden. Et lille bord i midten kan være godt at stille kaffe mv. på. Ad 4 – Nødvendigt udstyr Tavle, problemløsningsskemaer og skriveredskaber er nødvendige redskaber til problemløsningen.
Voksengruppen
Alkoholbehandlingen 43
Ad 5 – Servering af frugt, kiks, kaffe/the og vand Der serveres kaffe/the, vand og eventuelt kiks og frugt på gruppemøderne.
har mere fokus på personen. Når man fokuserer på adfærden, bliver det lettere at konkretisere og skabe grundlag for at bruge problemløsningsmodellen.
Ad 6 – Pause Der er indlagt faste pauser under hvert gruppemøde.
Kritik og udryk for negative følelser bunder ofte i et ønske om, at den anden skal ændre adfærd. Når negative følelser og kritik kommunikeres i gruppen, er det behandlernes opgave at hjælpe parret til at reformulere budskabet til konkrete problemstillinger baseret på adfærd. Mange behandlere finder dette særdeles vanskeligt, hvorfor det også er nødvendigt med øvelse og vejledning for at blive god til det.
Kommunikation mellem parret Problemløsningsmetoden kræver hensigtsmæssige kommunikationsfærdigheder. Nogle familier med et drikkende familiemedlem kommunikerer godt, mens andre har forstyrrede kommunikationsmønstre, som ofte er et resultat af lang tids belastning, frustration og magtesløshed. De mest typiske kommunikationsproblemer er vanskeligheder med at udtrykke specifikke negative og positive følelser, problemer med aktiv lytning og med at kunne stille spørgsmål i stedet for at fremkomme med krav og kritik. Måden, familiemedlemmerne kommunikerer på, har stor betydning for behandlingsforløbet. Ved kriser kan god kommunikation reducere den emotionelle spænding i familien og bedre problemløsningsevnen. Omvendt kan uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre forhindre problemløsning og bidrage til at skabe en dårlig atmosfære i familien. Kommunikation af negative følelser og kritik Familiemedlemmers meget forskellige reaktioner på alkoholens konsekvenser og den måde, det enkelte familiemedlem håndterer det på, kommer til udtryk ved forskellige former for følelsesmæssige udbrud. Der er brug for at få luft for disse følelser indimellem, deriblandt også de negative. Når de negative følelser skal kommunikeres, er der stor risiko for overgeneraliserede personangreb, som den drikkende er særligt sårbar overfor. Det bliver her behandlerens opgave at hjælpe den enkelte til at rette opmærksomheden mod den adfærd, som udløste denne følelse for herigennem at reducere sådanne personangreb. Således vil udsagnet: ”Jeg bryder mig ikke om den måde, du gjorde tingene på” være væsentligt lettere for modtageren at tage imod end udsagnet: ”Du er den mest sjuskede og dovne rad i hele verden”. Det første udsagn har fokus på adfærden, mens det andet 44 Alkoholbehandlingen Voksengruppen
Etablering af grundregler for kommunikation i voksengruppen En god måde at forbedre kommunikationen på er at etablere et sæt af grundregler, som gælder i gruppen og træne gruppemedlemmerne i at respektere disse. Inden for de første gruppemøder arbejdes der med at få etableret følgende kommunikationsregler: 1. Kun én person taler ad gangen. Erfaringerne viser, at familiemedlemmerne ofte taler i munden på hinanden. Behandleren kan introducere denne regel ved at sige, at det er umuligt for hende at lytte til to personer samtidig, og da hun ønsker at høre, hvad hver enkelt person har at sige, er det nødvendigt, at kun én person taler ad gangen. At mestre denne grundregel betyder, at familiemedlemmerne har øget deres selvkontrol med hensyn til det bagvedliggende emotionelle pres, samt at de viser mere respekt for hinanden. 2. Tal til personerne, ikke om dem. Dette er ofte vanskeligt for familiemedlemmerne. Det er let for behandlerne at bryde dette kommunikationsmønster ved at påpege det, hver gang det sker. For mange af os vil det at blive talt om opleves, som om man ikke er tilstede, og hvis man i forvejen har en skrøbelig selvfølelse, bidrager det negativt. Som behandler kan man for eksempel sige ” Det, du sagde lige nu, er vigtigt, vil du være rar at sige det direkte til din kone”. En anden fordel ved direkte kommunikation er, at det nedtoner de negative følelser. Det er meget vanskeligere at sige til nogen. ”Du er svag”, end at sige ”Han er svag”. 3. Alle skal have taletid. Det sker ofte, at et familiemedlem tager meget
taletid, sådan at der bliver meget lidt tid tilbage til de andre. Behandleren må forklare, at det er vigtigt at høre på alle familiemedlemmerne og må forsøge at ”styre” de mest talende og opmuntre de mindre talende. Behandleren må udvikle en stil, der er bestemt, men taktfuld. Brug af humor kan være vigtig her. Af og til er det umuligt at styre familiemedlemmerne på denne måde. Så kan det blive nødvendigt med en mere formel struktur ved at give hvert familiemedlem samme antal minutters taletid. Møder i voksengruppen Første møde i voksengruppen Målet med første møde er, at deltagerne skal lære hinanden at kende. Behandlerne har inden mødet stillet stole og borde op samt sørget for forfriskninger. Når mennesker mødes i gruppe for første gang, ønsker de fleste at vise sig fra deres bedste side, og de er som regel opsat på at skabe en god atmosfære. Behandlerne fortæller, at formålet er at lære hinanden at kende, og det kan være ved at fortælle, hvor man bor, hvad man laver, hvilke interesser man har og lignende. Behandlerne præsenterer sig selv på lignende måde. Ligeledes fortælles, at man næste gang skal tale om, hvilken betydning alkohol har haft i ens liv, og at dette undlades denne første gang, fordi det har betydning i mødet med nye mennesker at præsentere sig og rette fokus på det menneske, man er uden alkohol. Behandlerne starter runden for at vise, hvad der er naturligt at sige, og fungerer som rollemodel for hvilke typer informationer, man ønsker gruppemedlemmerne skal dele med hinanden. Det at skulle dele personlige oplysninger med klienter vil for nogle behandlere være noget nyt. Det er dog en essentiel del af denne model, idet det understreger, at behandlerne blandt andet vil være samarbejdspartnere i dette forum. Eksempelvis kan behandleren fortælle, hvor man er vokset op, hvor mange søskende man har, familiestatus og interesseområder. Sædvanligvis vil de øvrige deltageres præsentation lægge sig op af behandlernes. Hvis der er nogle af deltagerne, der har svært ved at sige så meget, kan behandlerne spørge interesseret med henblik på yderligere uddybning. Behandlerne benytter lejligheden til at fremhæve eventuelt fællesinteresser i gruppen.
Behandleren kan afbryde hvis: • Et familiemedlem taler for et andet. • Et familiemedlem begynder at tale om misbruget. Man kan eksempelvis sige: ”Det er naturligt at have behov for at tale om misbruget, og det kommer vi til næste gang. I dag vil vi meget gerne høre noget mere om dig”. Gruppemødet afsluttes med, at behandlerne takker for, at deltagerne kom og minder om næste møde. Andet møde i voksengruppen Formålet med det andet møde er, at hver enkelt deltager fortæller, hvordan misbruget har påvirket deres liv. Behandleren kan starte med at sige: ”Jeg er glad for at se alle igen. Sidste møde brugte vi til at lære hinanden lidt bedre at kende – som personer uden alkohol. I dag skal vi fokusere på, hvordan misbruget har påvirket vores liv. Jeg vil starte med at fortælle om mine erfaringer.” Som ved det første møde vil deltagerne også her følge behandlernes eksempel. Det har stor betydning, at behandlerne deler så meget som muligt af professionel og personlig erfaring. Fra den professionelle side kan behandlerne fortælle, hvordan de blev interesseret i alkoholområdet, og hvordan de er blevet følelsesmæssigt berørt af at være behandler, gerne ved at tale om både frustrationer og succeser. Det er vigtigt, at behandlerne er rollemodeller, og tør tale om følelser i forbindelse med disse erfaringer, da det ofte er det, som familien kan have vanskeligt ved eller vægrer sig ved at tale om. Nogle familiemedlemmer vil have vanskeligt ved at tale om egne erfaringer, og enkelte oplever det vanskeligt at sætte ord på svære oplevelser og i det hele taget have svært ved at sætte ord på følelser. Behandlerne hjælper den enkelte på gled, men præciserer samtidig, at den enkelte selv styrer, hvor lidt og hvor meget han eller hun har lyst at fortælle. Efter at hvert gruppemedlem er færdig med sin beretning, takker behandlerne for bidraget. Dette møde er indholdsmæssigt ofte præget af sorg, tristhed og frustration. Men mødet er også præget af gode følelser i form af, at familiemedlemmerne giver Voksengruppen
Alkoholbehandlingen 45
Malet i forbindelse med familieorienteret alkoholbehandling
46 Alkoholbehandlingen Voksengruppen
hinanden god støtte og omsorg igennem den fællesskabsfølelse, de får ved at genkende reaktioner og følelser fra sig selv. Mødet sluttes med 5 min. ”løst og fast” (se nedenunder). Tredje gruppemøde og fremover Efter de to indledende gruppemøder er strukturen på møderne herefter den samme hver gang, nemlig: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Løst og fast – 15 min. Runde i gruppen – 40 min. Pause – 15 min. Problemvalg – 10 min. Afdækning af problemet – 20 min. Problemløsning – 45 min. Pause – 15 min. Løst og fast – 10 min.
Ad 1 – Løst og fast (socialisering) Målsætningen er at bløde stemningen op og blive kendt med den enkeltes ressourcer. ”Løst og fast” er en meget vigtig del af arbejdet i voksengruppen. Løst og fast begynder til tiden, uafhængigt af om nogen kommer for sent. Under dette punkt handler det om hverdagslivet, der ikke har med alkohol at gøre. Dette giver deltagerne mulighed for at knytte kontakter og finde hinanden, både gennem alkoholen, men også gennem gruppedeltagernes interesser og øvrige hverdagsliv. Erfaringerne viser, at gruppedeltagerne bliver interesserede i og optaget af hinanden. Denne fase er vigtig for at skabe en fællesskabsfølelse. Familiemedlemmerne oplever at få et sted, hvor de hører til, og hvor de kan komme, også når det er svært. En del familier har gennem årerne trukket sig fra sociale kontakter, blandt andet fordi de har svært ved at tale om alkoholen, der er blevet tabu.
I starten af et gruppeforløb er det behandlerne, der tager ansvaret for at bringe emner frem. Behandlerne er modeller for den type small-talk. De stiller spørgsmål og hjælper samtalen i gang. Eksempler på gode temaer kan være ferie, helligdage, børn, hobbyer, film, sport, TV eller lokale nyheder. Klager eller kritik vedrørende den drikkende i denne fase bliver afledt, ignoreret eller reformuleret. Behandlerne henviser til næste fase, eksempelvis ”Det vil vi gerne høre noget mere om. Vi kommer tilbage til det i runden. Der skal vi fokusere på problemer.” Behandlerne har ansvaret for, at alle så vidt muligt får sagt noget under ”Løst og fast”. Alle skal opmuntres til at deltage, men ingen bør presses, hvis det ser ud til at blive for ubehageligt. Behandlerne tager ansvar for, at enkelte ikke dominerer samtalen. Deltagerne får besked på at tale direkte til hinanden og bliver opmuntret til at opføre sig på socialt passende måde. Behandlerne passer på at stoppe sidekonversationer og passer på ikke selv at blive trukket ind i en sådan, eksempelvis ved at sige ”Undskyld, jeg vil gerne høre, hvad alle har at sige, men jeg kan kun høre en person ad gangen”. Behandlerne sætter også grænser for afbrydelser og det at tale på andres vegne. ”Løst og fast”-samtalen bringer gruppen videre til næste fase og er en god overgang til at begynde at fokusere på problemer og vanskeligheder. Det kan være en forudsætning for vellykket problemløsning. Ad 2 – Runde i gruppen Formålet med denne runde er både at tjekke familiens bekymringer og de problemer, de oplever, der har relation til den drikkende, og på baggrund af disse informationer vælges et problem til problemløsning. De 40 minutter skal fordeles på alle gruppemedlemmerne. En af behandlerne begynder runden med at spørge den drikkende eller pårørende, som havde Voksengruppen
Alkoholbehandlingen 47
problemløsning på mødet gangen før, hvordan det er gået. Hvis forgangne problemløsning ikke har givet resultat eller på anden måde været en hjælp, går behandleren gennem detaljerne og ser på, hvilke faktorer der måske er overset. Behandlerne tager ansvaret, hvis det ikke er lykkedes, således at hverken den drikkende eller den pårørende oplever et nederlag. For eksempel kan behandlerne tale højt om, hvorfor de tror at forslaget ikke hjalp og årsagen hertil. Behandleren kan eksempelvis sige ”Måske var det en for stor mundfuld – vi gik for hurtigt frem”, eller ”Vi havde ikke taget højde for andre vigtige faktorer”. Således påtager behandlerne sig ansvaret for ikke at have været opmærksom på disse ting, og familien kan derefter foreslås en anden løsning eventuelt ud fra de sidst udarbejdede løsningsforslag. Ofte kan en manglende succesfuld gennemførelse ledes tilbage til en problemstilling, der ikke var konkret nok, eller en planlægning af gennemførelsen, der ikke var tilstrækkelig detaljeret. Derefter fortsætter runden. Formålet med runden er at høre hver enkelt om, hvilke bekymringer de har aktuelt, for derefter at vælge det problem, der skal arbejdes med i dagens session. Erfaringen viser, at det er i runden, tiden er svær at overholde, derfor er den anden behandler tidholder. Ud fra sit kendskab til den enkelte familie og dennes problemer spørger behandleren hver enkelt efter tur i forhold til de problemområder, der er specielle for dem. Hvis et ellers kendt problemområde ikke nævnes, er det vigtigt, at behandleren spørger direkte til det. Der er kun afsat tre til fem minutter til hver enkelt, hvorfor der må stilles meget specifikke spørgsmål til den enkeltes nuværende situation. Spørgsmål som ”Hvordan er det gået siden sidst?” er for ukonkrete og vil betyde, at tiden skrider. Ad 4 – Valg af problem Behandlerne har 10 min. til at udvælge et problem. Nogle problemer har større vægt end andre og bør prioriteres: • Advarselssignaler på tilbagefald. • Sikkerhed i hjemmet. • Særlige familiebegivenheder. Advarselstegn på tilbagefald skal hele tiden ligge i baghovedet på behandlerne og være det første, man griber fat i. 48 Alkoholbehandlingen Voksengruppen
Behandlerne repeterer højt med hinanden, hvad de hørte af problemer i runden, men med prioriteringen af problemudvælgelsen i baghovedet. Når der præsenteres mere end et problem, må behandlerne bruge deres vurderingsevne til at vælge det rette problem til problemløsning. For at finde ud af det, spørger behandlerne uddybende til problemet. Når behandlerne bestemmer sig for ikke at arbejde med et specielt problem, er der flere muligheder: • Give et direkte forslag til løsning og bede familien om på næste møde at rapportere om, hvordan det gik. • Hvis det er en krisesituation, skal der tilbydes en samtale uden for gruppen. • Referere til en tidligere løsning og foreslå, at de kan prøve dette. Når behandlerne udvælger et problem at arbejde med, er det vigtigt at vælge et med overkommelige udfordringer frem for det vanskeligste og mest sammensatte. Det er også hensigtsmæssigt skiftevis at vælge problemstillinger der præsenteres af henholdsvist en drikkende og en pårørende. Ad 6 – Problemløsning Når man står midt i problemerne, er man ofte for følelsesmæssigt involveret til at kunne komme med en konstruktiv løsning. Ved at bruge en struktureret problemløsningsmodel gøres problemet forståeligt for alle i gruppen, samtidig med at det bliver muligt at løse. Problemløsningsmetoden deles ind i seks stadier: a) b) c) d) e) f)
Definere problemet (20 minutter). Løsningsforslag. Fordele og ulemper. Valg af bedste løsning. Planlægge opgaver og implementering. Evaluering.
Følgende enkle regler er også gode at holde sig for øje: • • • • •
Gå stille og roligt frem. Vær på et følelsesmæssigt lavt niveau. Sæt grænser. Gør det enkelt. Løs problemerne skridt for skridt.
Ad a – Definere problemet Problemløsningsprocessen starter med en grundig udforskning af problemet for at få det belyst på bedst mulige måde:
• • • •
• • • •
Ad c – Fordele og ulemper Gruppemedlemmet vurderer nu fordele og ulemper ved de indkomne forslag fra ”brainstormen”.
Præcis beskrivelse af problemet. Afklaring af, hvem der er involveret. Hvor, tidspunkt, på hvilken måde mv. Det er godt at bede gruppemedlemmet beskrive en konkret situation og hvor problemet opstod. • Behandlerne skal finde en definition på problemet, skrive det på tavlen og notere det på problemløsningsskemaet. Ad b – Løsningsforslag Næste trin i problemløsningsmetoden er at finde løsningen på problemet. Denne proces kaldes ”brainstorm”. Her bør alle gruppemedlemmer deltage og komme med løsningsforslag. Princippet er, at alle løsningsforslag er lige gode. Det er ikke tilladt at komme med vurderinger af forslagene på dette stadie. Alle forslag skrives på tavlen. Når problemet bliver tilgængeligt for alle gruppemedlemmer, vil de bidrage med deres tidligere erfaringer, som har været nyttige for dem. Vi får flere forslag til løsning, end vi ville have fået, hvis familien skulle problemløse alene. Dette giver håb om, at forandring er mulig. I ”brainstorm”-fasen er der fire hovedprincipper:
Negativ kritik udelades. Alle ideer er gode – uanset hvor ”vilde” de er. Kvantitet fører til kvalitet. Når det totale antal ideer øges, øges også antallet af værdifulde ideer.
Ad d – Valg af bedste løsning Gruppemedlemmet skal nu vælge den løsning, som han eller hun finder bedst og mulig at udføre. Det er en god ide først at sortere de forslag fra, som ikke fører til løsning på problemet. Det er i denne fase vigtigt at være accepterende; det er ikke sikkert, at gruppemedlemmet vælger den løsning, som resten af gruppen synes bedst om. Ad e – Planlægge opgaver og implementering Herefter planlægges, hvordan de valgte løsningsforslag trin for trin skal føres ud i livet. Behandleren spørger gruppemedlemmet, og de drøfter højt detaljerne i planlægningen. Den anden behandler udfylder et skema, som gruppemedlemmet får med sig hjem som sit arbejdspapir og huskeseddel. Det er ofte nødvendigt med en meget konkret planlægning: Hvad skal der gøres, hvem gør det og hvornår?
Problemløsning trin for trin: 1. Hvad er problemet og hvad er målet? Lyt gerne til andre, stil spørgsmål og skriv ned præcis, hvad problemet er. 2. Find en del mulige løsningsforslag. Skriv ALLE ideer op - også de dårlige. Prøv at lave en liste med mange forslag uden at diskutere det - det gøres senere. 3. Drøft alle mulige løsninger. Gå hurtigt igennem listen og drøft fordele og ulemper ved hvert forslag. Vælg den bedste løsning. 4. Lav en plan for at føre løsningsforslaget ud i livet - trin for trin. Hvad behøves? Problemer, som skal overvindes mm. 5. Gennemgå senere problemløsningsforsøget og vurder, om problemet er løst. Ændr eventuelt i planen.
Voksengruppen
Alkoholbehandlingen 49
Ad f – Evaluering Evalueringen af hele problemløsningen sker på næste gruppemøde. I runden bliver gruppemedlemmet/familien spurgt, om de har prøvet løsningsforslaget. Hvis det er lykkedes, får de anerkendelse for dette. Hvis det ikke er lykkedes, tager behandlerne ansvaret på sig. Der kan være flere årsager til, at problemløsningsforslaget ikke lykkes:
Kapitel
• Problemet var for stort. • Det var for tidligt i processen. • Behandlerne var for ivrige for at finde en løsning og glemte at tage hensyn til gruppemedlemmet/familien. • Behandlerne har ikke udforsket problemet godt nok. • Andre faktorer. Hovedpointen er, at gruppemedlemmet/familien ikke skal føle et nyt nederlag. Afslutning Hver gruppesession afsluttes med 5-10 minutters ”løst og fast”. Formålet er at gå fra det lidt tungere og problemorienterede til det lettere, inden forældrene skal forlade gruppe og tilbage til børnene og dagliglivet.
50 Alkoholbehandlingen Børnegruppen
Børnegruppen Børnegruppen er et tilbud til børn i alderen 8-12 år, hvor en eller begge forældre har et alkoholproblem, og hvor forældrene er i behandling i Alkoholbehandlingens familieteam.
7
Børnene deltager i en eller flere familiesamtaler (se kapitel 3) og to undervisningslørdage (se kapitel 5), inden de bliver inviteret til at deltage i børnegruppen. Invitationen sker altid i et samspil med forældrene, da det er vigtigt, at forældrene giver børnene deres tydelige accept og forståelse af børnenes deltagelse i børnegruppen. Denne accept og forståelse fra forældrene er vigtig for børnene, så de ikke kommer i loyalitetskonflikt i forhold til, hvad de må sige – og i forhold til hvor frie de kan være i børnegruppen. Det er ligeledes vigtigt for børnene, at de til familiesamtalerne mærker og hører, at forældrene tager ansvaret for alkoholproblemet. Dermed kan børnene bedre koncentrere sig om, hvordan det er – og har været – at være barn i en familie med alkoholproblemer. Tilladelsen fra forældrene er også en forudsætning for, at barnet kan opleve sig selv på nye måder, skabe nye historier og billeder af sig selv og af egen oplevelse af sig selv i familien. Ovenstående betyder, at når børnene kommer i børnegruppen, er tabuet omkring alkohol brudt og italesat til en eller flere familiesamtaler. Samtidig har børnene på undervisningslørdagene fået kendskab til de problemstillinger, alkohol har haft for de andre familier. Derved har de på forhånd et vist kendskab til både deres egen og de andre børns alkoholhistorie, når børnegruppen mødes første gang. Alkohol er altid i forgrunden og et tydeligt fokus, når gruppen mødes. Der er ingen tvivl om, at alkohol er den fælles reference, hvilket behandlerne tydeliggør, når gruppen mødes første gang. Det betyder dog ikke, at det ikke kan parkeres, og gruppen kan være sammen om andre aktiviteter og temaer. Under forløbet i børnegruppen er behandlerne opmærksomme på, at børnegruppen ikke bliver en isoleret ø, men sørger for, at der er en passende kobling til det, der i øvrigt sker for barnets familie i behandlingsforløbet. Ligesom det er vigtigt i familiesamtalerne at tale med forældrene om, hvilken betydning det har for familien, at de voksne deltager i voksengruppen; ligeså vigtigt er det at tale om, hvilken betydning det har for familien og barnet, at barnet deltager i børnegruppen. Det er ikke meningen, at barnet skal referere fra børnegruppen, men det kan være hensigtsmæssigt, at behandlerne hjælper barnet med at bringe problemstillinger og relevante temaer med til familiesamtalerne (se kapitel 3). I børnegruppearbejdet er det væsentligt at have et godt kendskab til børns sunde og almindelige udvikling, og samtidig have den specifikke viden om de problemstillinger, der er særlige for børn, der vokser op med forældre med alkoholproblemer. Man skal kunne se børnenes kompetencer og udviklede strategier som nødvendige i en svær og kompleks situation. Behandlerne skal anerkende deres strategier og sammen med børnene tilføre disse strategier relevant mening, frem for at opfordre dem til ændring af disse. Ændringerne for barnet vil ofte finde sted, når familiens forandringsproces med de nye strategier er blevet en mere integreret del af familiens dagligdag. Det er vigtigt, at behandlerne ser helheden i barnets liv og møder dem der, hvor indsatsen giver mening, og der hvor forandringspotentialet er størst. For nogle børn er det vigtigt at bruge lang tid på at opnå tillid og tryghed, og så er det dér, fokus skal være, for at man senere kan opnå et samspil, hvor der også kan sættes ord på de svære oplevelser i barnets liv. Andre vil gerne tale om alkoholproblemstillingerBørnegruppen Alkoholbehandlingen 51
CASE En pige på 12 år fortæller, at hun synes, at det er så pinligt, at hun stadig får læst godnathistorie, for det gør hendes jævnaldrende veninder ikke. Hun fastholder det alligevel, for når hendes mor læser højt for hende, kan hun med sikkerhed konstatere, om hendes mor har drukket. Moderen har ikke drukket i en lang periode, men pigen er ikke klar til at slippe denne tillærte kontrol.
ne på et mere generelt plan. Gennem disse erfaringer kan de senere nærme sig egne problemstillinger. Det enkelte barn arbejder med udgangspunkt i sin egen fortælling og sine egne oplevelser. Fortællingerne deles med de andre i gruppen, så børnene dels støtter hinanden, og dels bidrager til forståelse af hinandens historier og hinandens forandringsproces på en måde, som er helt unik, og som ikke kan etableres af voksne behandlere. Det har stor betydning for børnene at høre andre børn fortælle om noget, der er genkendeligt for dem selv, og herigennem føle sig forstået og ikke forkert. De får mulighed for at spejle sig i hinandens historier, og der sker på den måde en læring og en fælles erfaringsdannelse. Behandlernes vigtigste og fornemmeste opgave er derfor at bringe centrale temaer ind og skabe rammerne for, at samtale om disse temaer kan finde sted. Det er vigtigt, at behandlerne tilbyder forskellige vinkler, som børnene kan koble sig på, da de ofte er meget uerfarne i at tale om sig selv og det svære, de har oplevet. De tanker og følelser, alkoholproblemet har sat i gang, har ofte været svære for barnet at tale med nogen om. Dels kan det være svært for barnet at sætte ord på disse ukendte følelser, og dels kan barnet opfatte sin reaktion som unaturlig og forkert. Da forældrene ofte i lang tid har benægtet problemet, kan de komme til ubevidst at støtte den antagelse hos barnet, at der ikke er sammenhæng mellem dét barnet ser og oplever og dét de får fortalt. Formål Formålet med børnegruppen er at styrke barnets trivsel og mestringsstrategier samt forebygge risikoen 52 Alkoholbehandlingen Børnegruppen
for at udvikle adfærdsmæssige, sociale og emotionelle forstyrrelser i forhold til at vokse op i en familie med alkoholproblemer, herunder: • At bringe børnene beroligelse ved at de hører og mærker, at deres forskellige tanker, følelser og reaktioner er genkendelige for andre. • At give børnene mulighed for at spejle sig i og udveksle erfaringer med andre i lignende situationer. • At sørge for trygge rammer hvor det enkelte barns oplevelser og udsagn respekteres, og der er en tilstrækkelig åben og tillidsfyldt atmosfære til, at børnene kan dele dét, der er svært og tabubelagt. Det er behandlernes ansvar, i respekt for den unikke, individuelle historie, at gøre problemstillingerne fælles. Børnegruppens rammer og struktur Børnegruppen mødes hver 14. dag i 2½ time om eftermiddagen fra kl. 15.00-17.30. Gruppen er i samme tidsrum som voksengruppen, så børn og forældre følges ad. Gruppestørrelsen er fra fire til seks børn i alderen 8-12 år. Det er individuelt fra familie til familie, hvor langt et gruppeforløb er, men oftest følges gruppen i et forløb på 15 gange. Forløbet bliver løbende evalueret til familiesamtalerne, hvor processen følges, og hvor der tages stilling til, om børn og voksne skal fortsætte i gruppen. Når børnene kommer sammen med deres forældre, bliver der hilst på og sagt velkommen, og grupperne går hver for sig. Børnegruppen finder sted i to sammenhængende lokaler, det ene er stort og med bord og stole samt siddepuder, så gruppen kan sidde i rundkreds på gulvet, og en reol med legetøj og tegnegrej. Det andet lokale er mindre og indrettet
med madrasser, bolde, balanceting, puder, sjippetove, ribbe og hvad man ellers kan bruge i arbejdet med kroppen og i fysisk leg og aktivitet. Mødelokalet er indrettet, så børnene kan se, at de er ventede, og legetøjet står på de vante pladser. Strukturen er tydelig og genkendelig med faste ritualer. Behandlerne har planlagt et program til hver gang. Programmet indeholder hver gang noget kendt, de faste ritualer, og nye aktiviteter og temaer, som relaterer sig til alkohol på nye måder. Temaerne kan tage udgangspunkt i noget, børnene tidligere har været optaget af, og som behandlerne så løfter op på et mere generelt plan, eller det kan tage udgangspunkt i den viden, behandlerne har om børn i familier med alkoholproblemer generelt, eller noget der ser ud til at være fælles for netop deres familier. I planlægningen tages højde for, at der er en passende balance mellem aktiviteter/leg og samtale/fordybelse. I starten af forløbet skrives programmet op på tavlen, og behandlerne gennemgår det, så det er forudsigeligt for børnene, hvad de kan forvente, der skal ske. Senere i forløbet, når børnene er mere kendte med strukturen, bliver programmet oftere ændret, og udgangspunktet bliver mere det, som børnene er optaget af, og det som sker spontant. Det kan være, at der pludselig opstår en fordybende samtale, lige efter der er blevet slået koldbøtter, stået på hænder og sjippet, og så er det jo fint at ligge og snakke på madrasserne. Disse spontane samtaler er ofte samtaler, der bliver husket, og samtaler, der gør indtryk. Metodeelementer i børnegruppen Børnegruppen har et tydeligt behandlingsfokus, og de metoder, der anvendes, skal være med til at muliggø-
re og synliggøre forandringer i børnenes måde at forholde sig på i de sammenhænge, de færdes i. Nogle af de gennemgående metoder i det praktiske arbejde i børnegruppen går ud på, at behandlerne sætter sig ved siden af barnet og ud fra barnets perspektiv taler om det, som barnet ser. Behandlerne skal anerkende børnenes udviklede strategier og samtidig have øje for, om de forandrer sig i takt med, at der kommer ro på i forhold til alkoholproblemet i familien. Det er væsentligt, at behandlerne taler med børnene om den forandringsproces, de gennemgår, mens de er i børnegruppen. Det kan være forskellene mellem før og nu og fremtiden med de håb, ønsker, angst og bekymringer, der er i forhold til det. Børnene får en mappe, når gruppen starter, hvori de kan gemme tegninger, billeder, plancher, historier, de har skrevet, og opgaver, de har lavet. Denne mappe kan også være med til at synliggøre den forandringsproces, børnene har været igennem – hvad var de optaget af i starten, og hvad er de optaget af nu? Mappen kan også være med til at skabe dialog om barnets oplevelser i børnegruppen til en familiesamtale. Børnegruppen er opbygget ud fra en fast struktur, men hvor indholdet hele tiden tilpasses og justeres i takt med den udvikling, der sker i børnegruppen. Nedenstående er eksempler på metoder og indhold i den valgte struktur. Mødet Børnegruppen mødes altid først omkring bordet til brød, frugt og saft. Det har en vigtig funktion at få Børnegruppen Alkoholbehandlingen 53
sulten stillet og derved få energien op. Behandlerne er opmærksomme på, hvad der serveres, så det både er let og sundt. Det er rart at mødes om noget kendt og trygt, og gruppen taler om løst og fast. Det kan være om, hvordan har deres dag været, hvordan de har det og om oplevelser og aktiviteter. Efter maden er der oprydning og en lille pause, hvor der leges eller laves noget fysisk – gerne i et andet rum. Runde med ”Talking stick” Talking Stick er en tryllestav med stjerner og stjernestøv. Ideen med tryllestaven er, at når barnet holder den, opstår der en magi, så man frit kan tale uden at blive afbrudt, mens de andre lytter. Når det enkelte barn har Talking Stick, er det den pågældende, der har ordet og den, der bestemmer, hvornår de andre børn må spørge ind til det fortalte. Tryllestaven giver mulighed for at lave en opsamling siden sidste gruppegang og derved skabe en sammenhæng og betydning om det, gruppen er sammen om. Runden med tryllestaven foregår oftest i en rundkreds på gulvet på store gulvpuder. Tryllestaven kan også have et bestemt fokus og tage udgangspunkt i spørgsmål som: ”Hvad har været godt og sjovt siden sidst – og hvad har været svært og udfordrende?” eller ”Hvad har du gjort/lavet, som du er stolt over og glad for siden sidst?” Børnene øver sig her i at sætte ord på oplevelser og følelser, mens andre lytter til dem – de er i fokus, og de er betydningsfulde. De øver sig også i at lytte til andres fortællinger. Tema om alkohol Temaet kan tage udgangspunkt i børnenes egne oplevelser med at være i en familie med alkoholproblemer. Det er vigtigt, at det bliver italesat tidligt i gruppeforløbet, så børnene tydeligt mærker, at det er den fælles overskrift for gruppen. Selv om tabuet imellem børnene er brudt på undervisningsdagene, er det godt at repetere det, da gruppen er en ny sammenhæng for dem. Når de lytter til hinandens historier og fortællinger, er det tydeligt, at de føler sig forstået, og at de endelig oplever, at der er nogen, der ved noget om, hvordan det er at være dem. I starten præsenterer de sig selv og deres familie. Dette kan foregå på flere forskellige måder. Det kan 54 Alkoholbehandlingen Børnegruppen
være, de tegner deres familie, og derefter fortæller de andre børn om deres familietegning. Hvem er i familien, hvor gamle er de, hvor bor de, hvad er de gode til, hvordan ser alkoholproblemet ud og hvem drikker. Alle må spørge ind og kommentere. Behandlerne kan også tegne børnenes genogram – deres familiestamtræ – op på tavlen, mens de andre ser på. Genogrammet er en god måde at synliggøre familierelationerne på, og det kan bruges på flere måder. Dét, børnene bliver glade for ved genogrammet, er, at de på afstand kan betragte deres familie og få synliggjort, hvor mange der er omkring dem. Vi kan tale om, hvem de særligt er forbundet med og tegne røde streger mellem dem. Vi kan tale om hvem i familien, der kender til alkoholproblemet, hvem de kan snakke med om det, hvem der passer på dem og hvem de kan være hos, hvis det bliver for svært derhjemme. Hvem ligner barnet i familien, og hvad kendetegner den familie, som de ser på tavlen? Hvem er den sjove i familien og hvem er udenfor? Børnene er gode til at se sammenhængene, og der går ofte sport i at få genogrammet til at blive så stort som muligt. Til sidst tages et billede af genogrammet, som bliver sat i barnets mappe. Eksternalisering giver god mulighed for at adskille problemet fra personen – at det er alkoholproblemet og ikke forælderen som person, der er problemet. Det kan være hensigtsmæssigt for barnet at arbejde med eksternalisering i forhold til den drikkende forælder. Barnet er mest fyldt af for eksempel ”far, der drikker”. Billedet af ”far uden alkohol” er fortsat i baggrunden, også selv om far er stoppet med at drikke. ”Far med alkohol” kommer til at fylde det hele, og at de har mistet ”far uden alkohol”. Ved at arbejde med eksternalisering får børnene et mere nuanceret billede, og det bliver tydeligt, at forælderen uden alkohol stadig er der. Udover eksternalisering bringes temaer om alkohol ind i gruppen på mange forskellige måder og ud fra så mange forskellige vinkler som muligt. Gruppen ser film, læser bøger og fortæller historie, der relaterer sig til det at være en familie med alkoholproblemer. Da børnene har det meget forskelligt og er forskelligt påvirkede af alkoholproblemet, er det vigtigt, at der bringes forskellige vinkler ind, så alle får mulighed for at kunne koble sig på og spejle sig i temaet.
Efter det aktuelle tema bruges der tid på at tale om det, gruppen har hørt eller set, eller børnene bedes om at tegne det, der gjorde størst indtryk på dem, eller det de husker fra filmen eller bogen. I samtalen efterfølgende kommer børnene ofte til at tale om sig selv og de oplevelser, de kender til i forhold til det, de har set eller hørt. Behandlerne hjælper med at skabe dialog mellem børnene ved fx at spørge om, hvad de ville have gjort i en lignende situation, hvis de skulle give et godt råd til en af de andre, hvor fik de ideen fra til at gøre, som de gjorde, hvad de ville gøre en anden gang, og hvad de andre synes vedkommende skulle gøre. Det er vigtigt at få koblet handling på børnenes svære oplevelser, når de fortæller, således at det ikke bliver traumatisk for dem at fortælle om det, men at der bliver skabt en ny og alternativ historie til problemhistorien. De andre børn er ofte gode til at komme med forslag og ideer ud fra deres egne erfaringer til, hvad de ville gøre, eller hvad man kan gøre, hvis noget lignende opstår. Dialogen mellem børnene er meget væsentlig, da det er her, de mærker, at det er ok at tale om alkoholproblemet, at de ikke er alene og allervigtigst, at de ikke er forkerte og ikke er skyld i problemerne. De får mulighed for at få bekræftet og bearbejdet svære oplevelser. Lege og aktiviteter Til hver gruppe er der planlagt en aktivitet eller leg, som kan være både ude og inde. Legen og aktiviteterne giver børnene mulighed for at vise andre sider af sig selv og mulighed for at give sig hen i legen. Det synliggør også, at man kan gå ud af og ind i noget, der er svært, og at det er ok, at man det ene øjeblik er ked af det og det andet glad. I løbet af gruppeforløbet kommer legen og aktiviteterne til at fylde mere og mere, og interessen for at tale om alkoholproblemet træder lidt i baggrunden for børnene. Når børnene vælger, hvilke lege der skal leges, har de helt klart deres favoritter og gengangere. ”Simon siger” og stafet leg er uden tvivl de store hit. I aktiviteterne er der fokus på kroppen med blandt andet afspænding, fantasirejser, tumlelege og boldspil.
CASE En dreng på 11 år fortalte i runden, at han havde været ked af det siden sidst, fordi han havde fundet en vinflaske der, hvor hans far tidligere havde stået, når han drak. Han var blevet meget bange og var gået op for at se, hvordan hans far så ud. Da han så, at han ikke var rød i hovedet, havde han spurgt ham, om det var ham, der havde drukket vinen, hvilket blev afkræftet. Faderen havde anerkendt ham, fordi han spurgte, og de kunne sammen tale om, at der jo også var andre, der drak der. Drengen fortalte efterfølgende om en god oplevelse, han havde haft. Den gode oplevelse, drengen havde haft siden sidst, var, at hele hans familie havde været på tur i Mindeparken, hvor de havde spillet fodbold, hvilket de aldrig havde gjort før.
CASE En dreng i gruppen blev meget optaget af sit genogram, og da vi talte om, hvem han var mest forbundet til i sin familie, blev han helt optaget af at fortælle en lang og dejlig historie om sin bedstemor. Hun boede i samme by som ham, og han cyklede næsten dagligt forbi hendes dør. Hun smurte hans yndlingsmadder, og de hyggede sig sammen. De havde en fælles interesse for sport, og nogle gange inviterede hun ham til sportsaftener, og han fortalte, at hun engang havde inviteret ham til at se en boksekamp midt om natten. Han var tydeligt glad for og stolt af sin bedstemor, og det var tydeligt, at det havde stor betydning, at de andre var vidner til hans historie – den blev på den måde både vigtig og blev en alternativ historie til problemhistorien.
”Gemmekassen”, som er en flot skattekiste, er et fast Børnegruppen Alkoholbehandlingen 55
CASE Stine er 12 år. Hendes mor er i behandling for sit alkoholproblem. Stine bor mest hos sin far, men bor også hos sin mor. Stine har to mindre halvsøskende, som bor hos moderen. - Alkohol får mor til at vælte rundt og miste balancen. Hun ringer til mig og undskylder, at hun er en dårlig mor. Hun gør mig ked af det, hun lugter af øl, taler højt og er generelt mere vred på folk – særligt min far. Hun sanser ikke, hvad der sker omkring hende, og hun er tynd og passer ikke på os børn, fortæller Stine. Herefter maler hun, som hun mener det ser ud, et billede af dét, som ændrer hendes mor, når hun drikker alkohol. Hun maler et meget dramatisk billede, som er voldsomt både i form og farvevalg. Stine fortæller om sin mor uden alkohol: - Så er hun mere glad og har styr på tingene. Hun kan bedre overkomme tingene, passer bedre på pengene og nemmere at snakke med. Hun går almindeligt og taler mere almindeligt. Og så har hun det bedre med andre mennesker, ser sundere ud og passer på sine børn. Ved at arbejde med eksternalisering fik Stine mulighed for også at tale om sin mor uden alkohol og fik øje på, at den mor kom mere og mere på banen. På den måde blev billedet ændret fra det fastlåste problembillede til et mere nuanceret billede.
56 Alkoholbehandlingen Børnegruppen
Malet som en øvelse i forbindelse med eksternalisering - se side 21 for stort billede
CASE Søren på 12 år har gået i børnegruppen i to forløb. Da han skulle stoppe i gruppen, spurgte vi ham, hvor meget alkohol fyldte for ham nu på en skala fra 0 – 10. Han svarede, at det fyldte ½, hvilket betød, at han stadig reagerede, hvis hans far stemme lød underlig, eller hvis der pludselig stod en øl i køleskabet. Han troede, at alkohol altid ville fylde ½. Da alkoholproblemet fyldte mest, fyldte det 10. Da var hans far underlig, og Søren var bange og mærkede det hele tiden i skolen og kunne ikke koncentrere sig.
Om forløbet i børnegruppen skriver Søren: - Det har været sjovt at møde andre, der kender det samme problem. Sjovt ikke at være den eneste, og følte jeg ikke var alene. Før følte jeg, at jeg ligesom var lukket inde i en kasse, sådan er det ikke mere. Det er blevet nemmere efter at have snakket om det. De andre i skolen ved, at jeg har gået i børnegruppe, og jeg kan godt snakke med dem om det. Jeg ved, at når min far lyder mærkelig hæs i stemmen, så er det, fordi han har sovet, og at det går over igen efter måske en time. Det er ikke, fordi han har drukket. Jeg stoler på min far. Det har været godt at komme her sammen med min far. Jeg har lært, at andre kender til det problem, at det ikke kun er mig. Jeg har været glad for det, vi har lavet i gruppen, det har været sjovt at komme her. Synes ikke, at det har været svært at komme eller snakke med de andre om det. Tak for hjælpen.
ritual, som er med hver gang. Til hvert gruppemøde putter et af børnene ved mødets start en ting ned, der har betydning for dem, som de har med hjemmefra. Tingen er hemmelig for de andre, indtil låget åbnes. Det barn, der den dag har lagt en ting i ”gemmekassen”, fortæller om tingen. Tingen kan være alt fra en bærbar computer, et kort over det Olympiske Stadion i Berlin eller noget, de har lavet i skolen. Gemmekassen er altid meget spændende og giver børnene en anden mulighed for at fortælle om sig selv og derved vise andre sider af sig selv. Barnet får sin ting hjem igen, og gemmekassen er tom indtil næste gruppemøde.
Afslutningsritual Afslutningsritualet skal være med til at synliggøre, at gruppen nu er slut for denne gang, og alle siger farvel til hinanden. Der kastes en bold til hinanden med forskellige spørgsmål. Det kan være om, hvad den enkelte vil huske fra i dag, hvad vil vedkommende fortælle derhjemme fra i dag, hvad har været bedst i dag og hvad har man lagt mærke til hos de andre. Børnene kan også komme med forslag til spørgsmål. Når gruppen er færdig, følges behandlerne med børnene hen til forældrenes grupperum, og der bliver sagt farvel.
Børnegruppen Alkoholbehandlingen 57
Kapitel 8
58 Alkoholbehandlingen Ungegruppen
Formål Da både formål og metoder i ungegruppen er de samme som beskrevet i kapitlet om børnegruppen, vil vi i dette kapitel mest koncentrere os om det, der er anderledes i forhold til børnegruppen. Da puberteten er den udviklingsperiode, hvor der sker flest ændringer både fysisk og psykisk på kortest tid, har de unge et særligt behov for stabilitet og forudsigelighed hos forældrene. De har brug for et fast holdepunkt at spille bold op ad og brug for at spejle deres identitetsudvikling. Dette er netop ikke tilfældet i familier med et alkoholproblem, som ofte er præget af uforudsigelighed og mindre energi. Disse unge har generelt en meget stor ensomhedsfølelse og er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til den løsrivelsesproces, de står foran, og den forvirring, som det medfører. Relationerne til jævnaldrende har i denne periode særlig stor betydning, og de unge fra familier med alkoholproblemer udtrykker ofte, at det sociale liv med vennerne kan være svært, da de på den ene side ikke ønsker, at vennerne skal komme i hjemmet, og på den anden side har de ofte behov for at være tæt på familien, og tager derfor ikke så meget ud. De fleste unge er trods deres egen udvikling meget opmærksomme på, hvordan alkoholproblemet fylder og er en stressfaktor i familien. De vælger derfor ofte at være stærke og gemme deres egne følelser og reaktioner for forældrene. De undlader måske at fortælle derhjemme, at de bliver mobbet i skolen for ikke at belaste et i forvejen belastet system. De tager på en måde en maske på, og savner ofte omsorg og opmærksomhed. Mange unge blive bundet til hjemmet og har svært ved at slappe af, når de ikke er tæt på forældrene og eventuelt yngre søskende og kan følge dem og vide, hvordan det går. Andre reagerer omvendt og flygter ud af hjemmet og ind i aktiviteter, hvor de kan undgå konfrontation med problemet. Nogle trækker sig fra vennerne, og andre søger dem i endnu højere grad. Nogle får flere konflikter med forældrene, medens uoverensstemmelserne fuldstændig forsvinder for andre, og den frigørelsesproces, der ville være naturlig, udsættes. Ud over de samme formål som beskrevet i børnegruppen, skal ungegruppen kunne rumme det særlige dilemma, som det er at være ung i en familie med alkoholproblemer – at være tæt på og kontrollere og samtidig være i en løsrivelsesproces fra forældrene. Ungegruppen Alkoholbehandlingen 59
Ungegruppens rammer og struktur Ungegruppen er for unge fra 13-17 år, hvis forældre er indskrevet i Alkoholbehandlingen. Gruppen er et afgrænset forløb på ca. seks mødegange og et opfølgningsmøde omkring tre måneder efter. Gruppen mødes hver 14. dag i to timer. Gruppen består af fire til syv deltagere. Inden gruppestart har de unge mødt hinanden til undervisningsdagene, hvor de har været i gruppe sammen. Her har de blandt andet talt om og lavet en planche, der viser, hvordan alkohol har påvirket dem og fremlagt den for de øvrige familier. Ungegruppen er tilrettelagt som et afgrænset forløb, da de unge har mange gøremål med skole og fritidsinteresser. Da forløbet er afgrænset og dermed mere intensivt, er det vigtigt, at de unge kan komme hver gang. Vi taler derfor indledningsvist om tidspunkterne for mødegangene og finder de dage, hvor de alle kan komme, eller dage, hvor der er færrest, der må aflyse noget. Ungegruppen kommer i Alkoholbehandlingen på andre tidspunkter end voksen- og børnegruppen, der altid forløber samtidig. Mødelokalet er bevidst ikke det samme som børnegruppens møderum. I mødelokalet er der et bord med stole omkring og en rundkreds med stole, så vi kan skifte imellem, hvor vi sidder. Mødelokalet signalerer mere samtale end aktiviteter. Der er en fast og planlagt struktur for mødet, som er lavet i samarbejde med de unge. Såvel de unge som behandlerne har indflydelse på indhold og form. Behandlerne lytter til gruppen og planlægger ud fra deltagernes ønsker og behov, og de tilfører erfaringer fra andre ungegrupper samt relevante temaer og viden. Hver møde starter med at spise lidt brød og frugt. Herefter tages en runde med ”siden sidst”, hvor der tales om løst og fast. Her får de unge mulighed for at følge med i hinandens liv. Det kan handle om konfirmation, rejser, nye mobiler mm. Indhold og metoder i ungegruppen Den første mødegang præsenterer behandlerne sig selv, sin alder, bopæl, børn og lignende samt om egne erfaringer og viden inden for alkohol, familie og ungearbejdet, så de unge hører, at behandlerne kender til problemstillinger, der knytter sig til det at være ung i en familie med alkoholproblemer. Ved at fortælle om egen viden og erfaringer med andre ungegrupper bliver deres problemstillinger også almengjorte, så de 60 Alkoholbehandlingen Ungegruppen
ved, at der er andre, der kender til at have brug for hjælp, når man er ung i en familie, hvor der er alkoholproblemer. Der informeres og tales om rammerne og formålet med ungegruppen, og at ungegruppen er et fortroligt rum, hvor der kan tales om det, der er svært, og det, som har påvirket den unge. Behandlerne orienterer om, at der ikke refereres til forældrene, men at behandlerne kan samarbejde med den unge om, hvordan de viderebringer temaer til forældrene, som de gerne vil tale med dem om. Derefter får de unge en opgave med at lave et interview af hinanden to og to. I interviewopgaven er der fokus på både det der går godt, det, der kendetegner den unge, og det, der er svært og har med alkohol at gøre. Når de har interviewet hinanden, skal de i det fælles rum præsentere og fortælle om den, de har interviewet. Metoden er god til at komme til at fortælle om sig selv på en anden måde, end hvis de skulle præsentere sig selv. Det er også en måde, hvorpå tabuet bliver brudt i den nye gruppesammenhæng, og det er nemmere at høre om sig selv og sine egne problemstillinger, når det bliver sagt af en anden. De unge interviewer hinanden i et kvarter og bytter derefter roller. De skal tage notater undervejs, så de kan huske det, de har hørt. Efter præsentationen laves en ”brainstorm” og der noteres på tavlen med overskriften ”Forventninger til ungegruppen”. Behandlerne bruger dette i den videre planlægning af gruppeforløbet og får mange gode og brugbare ideer. For eksempel opstod der i en gruppe et ønske om, at gruppen hver gang slutter med 10 minutters ”Spørgetid”, hvor de unge både kan spørge behandlerne om for eksempel hvordan Antabus virker, men de kan også spørge til hinandens hverdag – også hverdagen uden alkohol. Erfaringsudveksling I ungegruppen er der stor interesse for hinanden og for at erfaringsudveksle med hinanden. Selv om de unge ofte er meget forskellige og forskelligt belastede, er de meget optagede af hinandens historier om alkohol og meget interesserede i at supplere historierne med egne erfaringer. Det er en stor lettelse for den unge at blive forstået, anerkendt og lyttet til af andre, der kender til det samme. Behandlerne griber muligheden for at tale om det almindelige ungdomsliv, når den viser sig, og introducerer dermed, at der altid er et ”både og”, og at det er godt også at kunne give
sig selv lov til at grine og pjatte. Det giver de unge mulighed for at komme i kontakt med de positive følelser og dermed komme i bedre balance med sig selv. I starten og under forløbet spørges de unge om, hvor meget alkoholproblemet fylder for dem på en skala fra 0-10. Denne skala gemmes, så den senere kan bruges til tale om før, nu og fremtid. Den giver mulighed for at følge forandringsprocessen, nu hvor de kommer i ungegruppen og deres familie kommer i alkoholbehandling. Det kan være godt visuelt at få anskueliggjort, at når der kommer ro på alkoholproblemet, bliver der mere og mere plads til det almindelige ungdomsliv. Oplæg og undervisning Til hver mødegang har behandlerne forberedt et oplæg eller en opgave, som er udgangspunkt i den efterfølgende samtale. Oplæggene kan være film, bøger eller historier fra andre unge om, hvordan alkohol i familien har påvirket dem. De kan derefter tale om det, de har hørt, og koble det på oplevelser, de kender fra sig selv. Samtalerne har ofte ført til fælles temaer som for eksempel, hvem kender til alkoholproblemet, bekymringer for mindre søskende og måske ansvar for mindre søskende eller kommer der tilbagefald. Herudover kan der gives undervisning i emner som Antabus, alkoholafhængighed, forandringscirklen mv. At der bliver sat ord på oplevelserne og at få historierne bevidnet af de andre i gruppen, som kender til det samme, har en stor betydning. Byrden bliver lettet og ensomheden mindre. At der kan tales om det, de har gået alene med så længe, og at det kan føre til en dialog, hvor der kommer flere nuancer frem, og at historierne bliver uddybet af interessen fra de andre. Når fortællingerne kommer frem i lyset, får de også en anden fylde for de unge. Historier, der ikke må slippe ud, har ofte den konsekvens, at de hele tiden presser sig på og kræver energi at holde væk.
CASE De unge ser filmen ”Hemmeligheden” og fortæller om egne oplevelser:
En 14-årig dreng fortæller: - Det er ikke så slemt i vores familie som på filmen. Vi har hele tiden kunnet snakke om problemet. Vores far har sovet meget og tit været sur og skældt ud. Det har også været dyrt, at han har brugt mange penge på alkohol. Vores lillebror har trukket sig meget op på værelset foran computeren, ligesom drengen i filmen. Han har gjort det, når der blev råbt højt, eller når der var skældud i luften. Han kan stadig ikke lide, når der bliver råbt højt. - Jeg har ikke snakket med mine venner om min fars alkoholproblem, jeg er bange for, at de vil drille mig. Det er godt at komme her og snakke, og her er der nogen, der virkelig gider at lytte – i helt op til 20 minutter ad gangen. Jeg vil have svært ved at tage på efterskole, for jeg vil nok tænke for meget på, hvordan det går derhjemme, og om min far kan styre det. Jeg vil ønske, at han også helt stopper med at drikke Superlight og alkoholfri vin også, fortsætter han.
Tema om de unges egne alkoholvaner Et centralt tema for ungegruppen er at tale om egne eller kommende alkoholvaner. Flere af de unge har allerede haft deres alkoholdebut og er optaget af det. Andre gør sig forestillinger om, hvordan de skal komme til at drikke. Et gennemgående tema er, om deres forældres alkoholproblem har fået indflydelse på deres måde at forholde sig til alkohol på og deres måde at drikke på. Ungegruppen Alkoholbehandlingen 61
CASE
De unge ser filmen ”Hemmeligheden” og fortæller om egne oplevelser:
En pige på 16 år fortæller: - Hos mig har det kun været virkelig svært i kortere tid. I sommer, hvor min mor drak og sad sammen med sutterne, da var det frygteligt pinligt. Jeg fik det at vide af en i skolen, at hun havde set min mor sidde der. Heldigvis har jeg en veninde, hvis mor også sad på en bænk og drak. Det gjorde det lidt nemmere, at jeg ikke var den eneste. Min far forsøgte at snakke med mig om det, men jeg havde ikke lyst til at åbne mig for min far, for det har vi aldrig gjort i min familie. - Jeg tog meget af sted hjemmefra og brugte mine veninder. De lytter, og det er ok, men de forstår det ikke helt og ved ikke, hvad de skal sige – de har jo ikke prøvet det selv. Min mor har det bedre nu, og hun ser bedre ud. Vi kan snakke mere sammen i familien efter, at vi er startet her. Da min mor drak, turde jeg ikke helt at sige til hende, at det gjorde mig ked af det. Jeg var bange for, at hun skulle blive vred og ked af det og blive indlagt igen. Så jeg har nok villet passe på hende, runder hun af.
62 Alkoholbehandlingen Ungegruppen
Nogle fortæller, at de kan drikke voldsomt meget, og stort set ikke kan mærke det dagen efter, og det er almindeligt, at de til en fest drikker op til 20 genstande. Andre er blevet så tilbageholdne, at de slet ikke vil drikke – de er bange for, at de ikke kan styre det. Gruppen ser filmen ”Menneskedyret”, der er en faktuel film fra DR2, som giver et godt indblik i alkohol og dens virkning. Behandlerne underviser herefter i, hvad afhængighed er og konsekvenserne af et for stort forbrug. Derudfra har gruppen og behandlerne en dialog om deres tanker om og oplevelser med alkohol. Tema om tilbagefald Sidst i gruppeforløbet dukker tanker om forældres tilbagefald op. I starten var det glæden over, at forældrene havde stoppet med at drikke, der fyldte, men senere kommer bekymringerne. Behandlerne taler med de unge om, at det er naturligt, at der kan forekomme tilbagefald, når man er gået i gang med alkoholbehandling. Behandlerne fortæller, at tilbagefaldene oftere er af kortere varighed, og at det ikke betyder, at det hele er spildt, og at alt er tilbage på nul igen. Det er vigtigt at formidle, at de erfaringer og forandringer, der er skabt i familien, stadig er der, og at det er derfra, man starter igen – så intet er spildt. Et tilbagefald kan også bruges som vigtige erfaringer – for den drikkende og for familien. Gruppen taler om, hvordan de unge vil forholde sig, hvis der kommer et tilbagefald, hvilken rolle de vil have i det, og hvilke handlemuligheder har de. Der kan også være
behov for at dele det med forældrene, så de sammen i familien kan lave en plan for, hvad der skal ske, hvis der kommer et tilbagefald. Det er godt at være foran et muligt tilbagefald, således at de unge får mulighed for på forhånd at tænke på handlemuligheder, at kunne være aktiv og dermed være forberedt. Afslutning af gruppeforløbet Den sidste gruppegang evalueres ungegruppen og behandlerne taler med gruppen om deres tanker om fremtiden, om deres drømme og håb. Dette gøres fx ved, at der lægges mange postkort (Go-Card) med alle mulige motiver ud på gulvet. Behandlerne beder de unge om at finde de kort, som passer på deres fremtidsdrømme om sig selv, og derefter fortælle gruppen om deres kort. Her er det ofte glæde og store fremtidsvisioner, der kommer i spil – store biler, god stil, uddannelse, rejser og lignende. Det er vigtigt afslutningsvist at give de unge plads til fremtidsdrømmene og at de tør tænke på sig selv. Behandlerne taler også med dem om, hvorvidt de fortsat har behov for ”gruppe” eller samtaler. Det er muligt, at de kan komme med i den næste ungegruppe eller mulighed for, at de kan få individuelle samtaler. Efter gruppens ophør bliver den unge stadig inviteret med til familiesamtalerne, hvilket kan være hensigtsmæssigt i forhold til at arbejde videre med den adskillelsesproces, som puberteten er. Der kan også laves aftale om, at gruppen mødes igen efter en periode på nogle måneder. Ungegruppen Alkoholbehandlingen 63
Kapitel 9 Som tidligere nævnt er det individuelt fra familie til familie, hvilke elementer familien har fået tilbudt i familieteamet, og hvor længe et familieorienteret alkoholbehandlingsforløb varer. Et forløb kan typisk strække sig fra nogle måneder op til 1½ år. Det optimale er, at afslutningen af behandlingen er noget, der er planlagt i samarbejde mellem familien og behandleren. Beslutningen om at afslutte behandlingen beror på en vurdering af den forandring, familien har opnået, og de ressourcer de nu vurdere at have til at håndtere de problemstillinger, de kommer ud for, i det liv de lever med eller uden alkohol. Når en familie afsluttes, har den drikkende som udgangspunkt arbejdet med sin beslutning i forhold til et reduceret eller tørlagt alkoholforbrug. Der har i familiesamtaler og gennem hele behandlingsforløbet været talt om og arbejdet med alkoholens konsekvenser i familien op til henvendelsen og aktuelt. Der har ligeledes under hele forløbet været arbejdet med familiens kommunikation og relationsmønstre, således at der er igangsat en proces og udvikling, som familien på egen hånd vurderes klar til selv at arbejde videre med. Uanset behandlingsforløbet og længden heraf er det altid en løbende vurdering og evaluering mellem familien og behandlerne, hvornår familien oplever sig klar til på egen hånd at fortsætte den proces og udvikling, der er sat i gang. Hos nogle familier vurderes det, at der er behov for anden støtte, og i forbindelse med afslutningen er behandlerne behjælpelige med at få etableret den relevante kontakt til andre instanser. Det kan være kontakt til psykiatrien, psykolog, socialforvaltningen, skolepsykolog eller andre. Når en familie afsluttes, er det altid med mulighed for, at familien eller den enkelte kan henvende sig igen.
64 Alkoholbehandlingen
Afslutning på familiebehandlingsforløb
Afslutning på familiebehandlingsforløb Alkoholbehandlingen 65
Referencer Alkoholbehandlingens Virksomhedsplan (2009): www. alkoholbehandlingen.info. Andersen J & Burian B (2002): Den medskabende familie. Socialpædagogisk bibliotek. Anneberg I (2009): Familiefortællinger om alkohol – erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune. Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Bygholm Christensen H & Bilenberg N (1999): Behavioural and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers. European Child and Adolescent Psychology, 9, 219-226. Bygholm Christensen H (2000): Børnefamilier med Alkoholproblemer. Center for Rusmiddelforskning. Christoffersen MN & Soothill K (2003): The Long-therm Consequences of Parental Alcohol Abuse: A Cohorte Study of Children in Denmark. Journal of Substance Abuse Treatment 25(2), 107-116. Dallos R & Draper R (2005): Familieterapi. Hans Reitzels forlag. Hansen FA (1994): Rusmisbruk i familieperspektiv. Fra avmakt til handlekraft. Er det barnet eller den voksne der skal behandles. Borgestadklinikken, Skien. Norge.
McFarlane WR, Lukens E, Link B et al. (1995): Multiple – family groups and psycho education in the treatment of schzophrenia. Arch. Gen. Psychiatry. McLellan AT, Kushner H, Metzger D, Peters R, Smith I, Grissom G et al (1992): The fifth edition of the Addiction Severity Index. Journal of Substance abuse Treatment 9(3): 199-213. Melau M, Spendborg A, Hansen T & Alsinger B (2002): Inddragelse af de pårørende. Kapitel 6 i Nordentoft M m.fl. (2002): Unge med psykose – En integreret indsats. Hans Reitzels Forlag. Mikkelsen D & Skanning D (2002): Psykoedukation. Kapitel 7 i Nordentoft M m.fl. (2002): Unge med psykose – En integreret indsats. Hans Reitzels Forlag. Mikkelsen D & Iversen LL (2003): Oversættelse af McFarlanes flerfamiliemetode til alkoholområdet. Internt notat, Alkoholrådgivningen Århus Amt. Miller WR og Rollnick S (2007): Motivations samtalen. Hans Reitzels Forlag. Mørch M og Rosenberg N (1995): Kognitiv behandlingsformer ved psyiske lidelser. Kapitel 1 i Mørch et. al (red) Kognitive behandlingsformer. Hans Reitzels Forlag.
Hendrix H (2005): Kærlighed og samliv. Borgen.
Mørch M og Rosenberg N (2005): Kognitiv terapi – Modeller og metoder. Kapitel 1. Hans Reitzels Forlag.
Hendrix H & Hunt HL (2006): Kærlighedens alkymi. Borgen.
Nordenhof I (2008): Narrative familiesamtaler. Akademisk forlag.
McFarlane WR, Deakins S, Gingerich SL, Dunne E, Horen B, Newmark M.(1991): Multiple-family Psychoeducational group treatment manual. Biosocial treatment division. New York State Psychiatric Institute.
Nordentoft M m.fl. (2002): Unge med psykose – En integreret indsats. Hans Reitzels Forlag.
66 Alkoholbehandlingen
Referencer
Prochaska JO, DiClemente CC & Norcross JC (1992): In search of how people change. Application to Addictive Behaviour. Simon JS (2005): Imago – kærlighedens terapi. Dansk Psykolog forlag. Sundhedsstyrelsen, 2006a: Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering. 8(2). Sundhedsstyrelsen, 2006b: Familieorienteret alkoholbehandling – et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. Trembacz B (2002): Familier med Alkoholmonstre. Psykologisk forlag. WHO (2006): ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: Klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard. Anden relevant litteratur: Burnham J (1989): Familieterapi. Hans Reitzels forlag Glistrup K (2006): Hvad børn ikke ved – har de ondt af. Hans Reitzels forlag. Hansen FA (1996): Børn som lever med forældres alkohol og stofproblemer. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet.
Rosenbeck A & Thormann I (2000): Når mor og far drikker. Hans Reitzels forlag. Trembacz B (2002): Det grønne alkoholmonster. Psykologisk forlag Trembacz B (2002): Min familie har et alkoholmonster. Psykologisk forlag Wassberg G (1994): Børns følelser. Dansk Pædagogisk forum Øvreeide H (2004): At tale med børn. Hans Reitzels forlag. Inspiration til aktiviteter i børne- og ungegruppen: Stæhr J (2006): Ide-katalog – aktiviteter for børn med psykisk syge forældre. Sinds pårørende rådgivning. Bøge P & Dige J (2005): Når bånd brister” Når hjertet gør ondt. Kræftens Bekæmpelse. Sommerskov C (2002): Du ka – du er god nok. Mentaltræning for børn fra 8- 12 år. CD Film: Hemmeligheden. Sundhedsstyrelsen og socialministeriet. Film: Menneskedyret. DR2 Mandalamønstre tilpasset alderstrin.
Lundby G (2000): Narrativ terapi. Socialpædagogisk Bibliotek Mousten L (1998): Identitet og udvikling. Leif Moustens forlag Nielsen AS (2008): Alkoholbehandling i praksis. Hans Reitzels Forlag. Referencer
Alkoholbehandlingen 67
34 Alkoholbehandlingen
