Fakta ark Om stamceller
Indhold •
Indledning
2
•
Spørgsmål og svar
3
•
Menneskets mangfoldighed
5
•
Behandlingsmetoder
6
•
Status over stamcelleforskningen
8
•
Jura på stamcelleområdet
11
•
Ordliste
13
NB. Fakta arket er blevet til i rådføring med Claus Yding Andersen, seniorforsker, Rigshospitalet Fakta arket er senest revideret den 18. november 2004.
side 1/14
Indledning Forskerne vurderer, at stamceller har det til dato bedste potentiale for at kunne afhjælpe og eventuelt behandle en række sygdomme hos mennesker. De forventer bl.a. at kunne hjælpe patienter med Alzheimers, Parkinson syge, diabetes, gigt og døvhed ved hjælp af stamceller. Nogle mener, at stamcellerne med tiden også vil kunne benyttes til behandling af de mest almindelige folkesygdomme, så som hjertekarsygdomme. At se perspektiverne i stamcelleforskningen, er imidlertid ikke det samme som at give grønt lys for den. Der er mange aspekter, der er væsentlige at tage stilling til: • • •
Kan vi styre de processer, som stamcelleforskningen lægger op til? Vil vi behandle med stamceller, hvis vi får muligheden? Vil vi satse på stamcelleforskning i Danmark, eller vil vi købe forskningsresultater og /eller stamcellebehandlinger i udlandet?
De eneste former for stamceller, som der er opnået succesfuld behandling af patienter med, er knoglemarvs stamceller. Mens behandling med andre typer stamceller endnu ikke er nået til behandlingsstadiet. Vi kender endnu ikke bivirkningerne ved teknologien. Samtidig skal der stadig megen grundforskning til, for at nå frem til effektive, sikre og gennemprøvede behandlinger med stamceller.
side 2/14
Spørgsmål og svar Hvad er stamceller? Stamceller er vores uspecialiserede eller ”oprindelige” celler. De kan dele sig – og dermed identisk kopiere sig selv – på samme stadige i det uendelige. Forskerne ved endnu ikke hvorfor, men på et eller andet tidspunkt begynder stamcellerne at ændre udvikling, og kan i princippet blive til en hvilken som helst del af kroppen – nerveceller, knogleceller, muskelceller mm. Disse celler kaldes differentierede celler. Forskerne har endnu ikke lært at styre stamcellernes udvikling i retning mod bestemte differentierede celler. Der findes tre former for menneskelige stamceller: Fosterstamceller (embryonale stamceller), voksne stamceller og kønsceller. Det er fosterstamceller og voksne stamceller, der er interessante, når vi taler om behandling af sygdomme. Fosterstamceller er celler, som bliver isoleret fra befrugtede æg. Voksne stamceller er celler, som bliver isoleret fra menneskers væv eller organer. Voksne stamceller findes også i navlestrengsblod. Hvor får man stamceller fra? Fosterstamceller findes i de meget tidlige stadier af et befrugtet æg. I dag får man især fosterstamceller fra overskydende æg fra behandlinger mod barnløshed (IVF – in vitro fertilisation). Det sker med samtykke fra donorerne. Men stamceller – og stamcelle linier – kan også opnås via transplantation af en voksen cellekerne til en tom ægcelle. Dette er forbudt i Danmark. (Læs mere om stamcelle lovgivning i Danmark og udlandet side 9 og 10. Du kan også læse mere om forsknings- og behandlingsmetoder på side 5.)
Hvordan virker det? Populært sagt kan stamceller – ved bestemte sygdomme – erstatte medicin og bevirke at kroppen kurerer sig selv. Det betyder, at f.eks. gigt eller Alzheimers patienter i fremtiden ikke behøver tage medicin resten deres liv, men at stamcellerne potentielt kan kurere dem én gang for alle. Flere forskere mener, at det er fosterstamceller, der har det største potentiale i kampen mod sygdomme. De voksne stamceller indeholder ikke de samme muligheder for at udvikle sig til forskellige typer celler. Tillige er stamceller mere sjældne i det voksne væv. Vi har så at sige alle stamceller i vores væv, men der er meget længere i mellem stamcellerne i voksent væv, end i fosterstamcellerne i befrugtede æg. Derfor er de voksne stamceller langt sværere at finde i og ”udskille” fra det voksne væv. Endelig deler de voksne stamceller sig heller ikke lige så effektivt, som fosterstamceller gør det. For at kunne bruge stamceller i behandling af en patient, må cellerne være forenelige med patientens immunsystem. Og for at det kan lade sig gøre, må der være vævstype
side 3/14
forenelighed. Forskerne anslår, at der globalt findes flere tusind forskellige typer væv. De anslår også, at der skal lige så mange stamcellelinier til, for at alle kan få en stamcelleterapibehandling (se behandlingsmetoderne side 5.), uden at afstøde stamcellerne. Med mindre man benytter en anden (endnu ikke lovlig behandlingsform i Danmark), nemlig kernetransplantation (se behandlingsmetoder side 5), hvor patienten bliver behandlet med sine egne stamceller. Hvordan kommer stamcellerne fra petriskålen ind i patienterne? Stamcellerne kan kun ses i mikroskop. Det er små mikroskopiske celler, som er ca. 1/100 del af en millimeter i diameter. De kan ikke ses med det blotte øje. Ved behandling af en Alzheimers patient f.eks. kunne forløbet meget vel se sådan ud: Lægerne scanner hjernen, for at identificere det område, hvor der er problemer. Helt konkret borer lægerne et lille fint hul i hjerneskallen. Dernæst tager lægen en injektionssprøjte med en tilpas mængde vævstype forlignelige stamceller (som han i forvejen har suget op fra en petriskål). En dosis på en halv ml. er formentligt tilstrækkeligt. Cellerne indføres nu i patienten det relevante sted gennem et lille hul i hjernen. I teorien sker der det, at de eksisterende hjerneceller ”fortæller” de nye stamceller, hvilke typer celler hjernen mangler, hvorefter de ny stamceller tilpasser sig behovet. Dernæst skulle patienten få det bedre.
side 4/14
Menneskets mangfoldighed Stamceller er menneskets byggesten. Men mennesker er forskellige. Siden menneskehedens begyndelse, har vi i stadig stigende omfang udviklet flere og flere vævstyper, i takt med en øget global integration. Det betyder samtidig at vores vævstype forskelligheder bliver flere og flere. Graden af vores forskellighed har indflydelse på mængden af forskellige vævstyper, vi har brug for på lager, for med tiden at kunne behandle alle med stamcelle terapi (læs mere på næste side). Menneskeheden repræsenterer flere tusind forskellige stamcellelinier, ca. 4-5000 vurderer forskerne. For at kunne behandle alle imod sygdomme med stamceller, som kroppen ikke automatisk afstøder, skal vi altså bruge mange forskellige stamcellelinier. I dag ligger forskerne formentlig inde med under 100 stamcellelinier på globalt plan. (Med især den amerikanske valgkamp in mente, ser det ikke ud til, at der kommer flere stamcellelinier til foreløbig.) Sagt på en anden måde, kan det være relativt let at finde en vævstype, der matcher en islænding fra et isoleret ø-samfund med en anden islænding. Eller en kineser fra et isoleret bjergdistrikt med en anden kineser fra samme isolerede bjergdistrikt. Men hvis islændingen og kineseren, fra hvert deres isolerede samfund får børn sammen, kan det være svært at finde en donor med en lignende vævstype. Der er ganske enkelt større sandsynlighed for at finde en tilsvarende vævstype mellem to nabo-folk, end mellem to befolkninger, som både geografisk og vævstypemæssigt ligger meget langt fra hinanden. Til sammenligning findes der globalt set fire blodtyper: A, B, 0 (nul) og AB – og herunder to undergrupper enten Rhesus positiv eller negativ. Vi har ikke engang blod nok i blodbankerne til at kunne levere blod til disse relativt få blodtyper. F.eks. er der under 1 pct. af befolkningen i Danmark, der har den sjældne kombination AB, Rhesus negativ. Så selvom fire blodtyper i princippet skulle være let at finde donorer til, er der kombinationer, som kan være svære at fremskaffe. Denne problemstilling er kraftigt forstærket, når vi skal finde donorer til stamcellebehandling. At dyrke eller fremskaffe vævstype foreneligt væv til flere tusinde typer er en meget stor opgave.
side 5/14
Behandlingsmetoder Der er forskellige veje til stamcellebehandlinger og forskerne arbejder på at udvikle forskellige former for stamcellebehandlinger. Men uanset hvilke former, der er tale om, begynder alle stamcellebehandlinger med stamceller fra mennesker. Vi ved ikke om cellerne begår kollektivt selvmord efter nogen tid. Eller om de bliver afstødt med tiden, eller har en bestemt ”holdbarhedsdato”. Overvejelserne omkring brugen af stamceller i behandlinger, vil selv – hvis – forskerne når så langt, stå overfor den basale overvejelse: Hvilke risici er der ved behandlingen i forhold til alternativet? Der kan stadig nå at ske meget på det konventionelle område i mellemtiden. Stamcelle terapi Siden september 2003 har det været tilladt at bruge overskydende befrugtede æg fra behandling mod barnløshed til at udskille stamceller. Det skal ske inden de befrugtede æg er 14 dage gamle. Forskerne får altså et befrugtet æg, f.eks. fra IVF-behandling. I Danmark udskiller læger og forskere typisk stamcellerne inden de befrugtede æg er fem-syv dage gamle1. Afbrydelsen af befrugtningens udvikling foregår ved at fjerne inder celle massen fra de celler som udvikler sig til moderkagecellerne (placentaen). Dermed er det ikke længere muligt for cellerne at udvikle sig til et foster. Stamcellerne placeres i en petriskål, hvor de begynder at dele sig. Efterhånden som de deler sig, bliver pladsen trang. Når de ligger tilpas tæt, tager forskerne dem ud af én petriskål, deler dem op og lægger dem i flere skåle, for at de kan få mere plads. På den måde kan cellerne fra et eneste æg dele sig i det uendelige – uden at ændre udviklingsstadie. Ligger stamcellerne derimod for tæt, begynder de nemlig at differentiere sig til andre typer celler. Princippet i stamcelle terapien er dernæst at bruge de ensartede celler til at behandle patienter. Behandlingen går i princippet ud på at cellerne, når de føres ind i patienten, kan kurere patienten. Dermed kan patienten kureres uden brug af konventionel medicin – eller i de situationer hvor den konventionelle medicin kommer til kort. Men det kræver som nævnt vævstype forenelighed.
Kernetransplantation (terapeutisk kloning) Når der tales om kernetransplantation, bliver der ofte brugt termen terapeutisk kloning, hvilket grundlæggende er noget sludder2. En klon er et individ, som er identisk med et andet, som f.eks. enæggede tvillinger. Der er først tale om en klon, når det materialiserer 1
Kvinder, der bruger spiral vil opleve en afbrydelse af det befrugtede ægs udvikling på samme stadie. Spiralen afstøder netop det befrugtede æg på syvende dagen efter befrugtning. 2 Når vi alligevel benytter termen i parentes, er det fordi, det er en term, der ofte bruges af andre. Så for at skabe klarhed om hvad vi taler om, vil vi konsekvent skrive det som ovenfor.
side 6/14
sig som et individ, og det sker netop ikke ved kernetransplantation. For at skabe afklaring og præcision om det emne vi taler om, har vi derfor valgt at pointere denne forskel. Ved kernetransplantation er udgangspunktet et ubefrugtet æg fra en kvinde. Det ubefrugtede æg placeres i en petriskål og cellekernen (dvs. arvematerialet) fjernes. Tilbage er æggeskal/hinde og cellesaft. Dernæst tager man f.eks. en cellekerne fra patienten, f.eks. fra en hudcelle. Denne cellekerne – som indeholder alt det oprindelige arvemateriale – indsættes i stedet for æggets oprindelige cellekerne i selve ægget. Æggeskallen og æggesaften er derfor i princippet ”renset” for arvemateriale fra det oprindelige æg. Æggets arvemasse går til grunde. Men hudcellen sættes i den oprindelige cellekernes sted, sammen med æggeskal og cellesaft. Man snyder ægget, så ægget nu tror, det er blevet befrugtet. Ægget begynder alligevel at dele sig, som vi kender det fra IVF-behandling (se afsnittet om stamcelle terapi på forrige side). Forskellen fra æg opnået ved IVF-behandling, er, at den celledeling, der sker med denne metode, resulterer i stamceller, som er vævstype forenelige med patienten. Det er nemlig patientens eget arvemateriale, som har udviklet sig i petriskålene. Kort sagt, vil patienten ikke afstøde denne form for celler, fordi de er mage til hans/hendes egne. Det øger sandsynligheden for en vellykket behandling. Samtidig kan forskerne med denne metode udvikle behandlinger, som er målrettet den enkelte patient, frem for at skulle have de førnævnte tusinde celletyper liggende på lager for at kunne behandle med stamcelle terapi.
side 7/14
Status på stamcelleforskningen – i globalt perspektiv Længst fremme med stamcelleforskningen USA Californien har primo november 2004 vedtaget at investere 3 mia. dollar – det svarer til 17,4 mia. kr. – i stamcelleforskning over de næste ti år. Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger anbefalede stik imod den republikanske partilinie den statslige støtte til stamcelleforskning. Han fik opbakning fra bl.a. tidligere præsidentfrue Nancy Reagan. USA’s præsident republikaneren George Bush er meget restriktiv mht. stamcelleforskning. Mens modkandidaten John Kerry vil have fart på stamcelle forskning og udvikling. Bush restriktive holdning skal ses i lyset af den stærke antiabort bevægelse i USA. Det betyder, at der tilføres minimale offentlige midler til stamcelleforskningen. Omvendt er der en stærk privat forskningstradition i Amerika, som betyder, at der i dag er mange steder, hvor der forskes i stamceller for mindre pengemidler. De første humane stamcellelinier blev etableret i USA 1998. Frem til august 2001 var der registreret 64 stamcellelinier, som stammer fra behandlinger mod barnløshed. I 2001 standsede Bush nyudviklingen af flere cellelinier, og forskningen måtte derfor fortsætte med de eksisterende linier. Af dem var der et mindre antal, som faktisk egner sig til forskning og potentiel behandling. De få egnede cellelinier blandt dem USA havde i 2001, er de samme cellelinier, som de amerikanske forskere i dag forsker i. Eksempel på forskningsresultater: Embryonale stamceller, er af amerikanske forskere transformeret til fuldt funktionsdygtige hjerteceller, der succes-fuldt er integreret på de steder i hjertet, hvor der er ar fra slagtilfælde. Andre amerikanske forskere har produceret nethinde celler, der vil kunne bruges til at forbedre synet hos svagtseende. Tests på mennesker vil kunne påbegyndes om to år. England I England har man slået et stort brød op. Danske forskere vurderer, at der er afsat 100 mio. kr. i den offentlige engelske stamcelle forskning om året. Englænderne har gjort et grundigt forarbejde for at etablere de bedste betingelser for seriøs forskning i stamceller. De har oprettet en stamcellebank, systematikken er i højsædet, og etablering og placering af de forskellige stamcellecentre er velovervejet. Ligeså udvælgelsen af stamcelleforskere. Australien I Australien ser situationen også lovende ud for forskningen i stamceller. Staten har også her doneret ca. 100 mio. kr. årligt til den offentlige forskning. De har valgt at koncentrere indsatsen om ét center for at skabe så gode muligheder, at Australien kan bevare sin position i Superligaen.
side 8/14
Langt fremme med stamcelleforskningen Sverige I Sverige forskes der i stamcellelinier, som stammer fra behandlinger mod barnløshed. Svenskerne arbejder på at styre udviklingsprocesserne fra rå stamceller til udviklingen af nerveceller. Forskerne i Lund er f.eks. de fremmeste inden for forskning i Parkinson syge. Blandt andet har, forskerne taget hjernevæv fra 6 aborter, som de har overført til Parkinson patienter, som var svært syge. Efter operationen, afventede man resultatet. Det viste sig at stamcellerne virkede på patienterne. De fik det markant bedre for en tid. Men da stamcellerne fra aborterne ikke var af samme vævstype som patienternes, afstødte patienterne det raske hjernevæv efter nogen tid. Patienterne faldt dernæst tilbage til den tilstand, de havde haft inden operationen. Teknikken kan med andre ord lade sige gøre i princippet, men der er endnu langt til en egentlig behandlingsform. Forskningen er ikke nået langt nok i sin grundforskning, og der er langt fra vævstyper nok til, at alle patienter, der træder ind på et hospital, kan blive behandlet med væv, som passer dem nøjagtigt.
Korea I Korea har man forsket i kernetransplantation/terapeutisk kloning. Som de første i verden, er det lykkedes koreanerne at gennemføre en kernetransplantation med humane æg. Tillige lykkedes det dem at etablere en embryonal stamcellelinie på baggrund af et kernetransplanteret æg.
Israel I Israel begyndte forskningen indenfor stamceller tidligt. Allerede i år 2000 publicerede de resultater, hvor ”rå” udifferentierede stamceller med forskernes hjælp blev udviklet til celler, som lignende nerveceller. Eksempel på forskningsresultater: Israelske og amerikanske forskere har med succes testet ”pacemakere”, der er lavet ved hjælp af embryonale stamceller.
Singapore Singapore har en liberal lovgivning. F.eks. er det amerikanske universitet John Hopkins i færd med at etablere et stamcelle miljø i Singapore og har engageret en af Australiens dygtigste stamcelleforskere som leder. Dermed er de ikke begrænset af amerikansk lovgivning. Rent lovgivningsteknisk kan de forske derud af i Singapore.
side 9/14
Nogen stamcelleforskning Kina og Brasilien Kina og Brasilien udgør 2. divisionsligaen og ligger et stykke efter 1. division. Lovgivningen på området er meget liberal, og de er i færd med at etablere egentlig stamcelleforskning. Eksempel på forskningsresultater: Brasilianske forskere har for nyligt vist at voksne stamceller kan bruges til at forbedre hjerte funktionen hos patienter med hjerteproblemer.
Mindre stamcelleforskning Danmark Danmark ligger ikke langt efter Kina og Brasilien. Men vi er ikke rigtig kommet i gang herhjemme endnu. Rigshospitalets Claus Yding Andersen vurderer, at det vil tage 4-5 år at indhente de lande, der lige nu ligger i Superligaen. En sådan udvikling vil under alle omstændigheder kræve helt andre og meget væsentlige ressourcer, hvis der skal ske noget seriøst i offentligt forskningsregi.
side 10/14
Jura på stamcelleområdet – i globalt perspektiv FN Samtlige 191 medlemmer af FN er enige om at forbyde kloning af mennesker. Forslaget har været fremsat tre år i træk siden 2001. Den endelige vedtagelse er blevet udsat, fordi bl.a. USA forsøger at få FN opbakning til at udvide forbudet til også at inkludere et forbud mod kernetransplantation/ terapeutisk kloning.
USA USA har ikke nogen føderal lovgivning på området endnu. Der er forbud mod offentlig finansiering af forskning på menneskelige befrugtede æg. Efter 2001 er lovgivningen blevet løsnet, og det er nu i visse tilfælde tilladt at forske i foster stamceller fra behandling mod barnløshed.
England England har i år besluttet at tillade kernetransplantation (terapeutisk kloning). England har ikke underskrevet bioetikkonventionen, fordi de ikke vil fraskrive sig retten til at forske på menneskelige fostre. England har valgt en professionel selvregulering, som bl.a. gør fosterforskning tilladt under skrap og megen kontrol. Forskning er tilladt på embryoner (indtil 14 dage). Forskning er tilladt med følgende formål: Forbedre behandling mod barnløshed, øge viden om årsag til abort, udvikle og forbedre svangerskabsprævention og udvikle metoder til afdækning af genfejl i embryoner. En ny lov fra 2001 udvider forskningsformålene. Målene er bl.a. at: 1. øge viden om de befrugtede ægs udvikling 2. øge viden om alvorlige sygdomme 3. gøre det muligt at anvende viden om 1) og 2) til behandling af alvorlige sygdomme 4. at inkludere kloning ved kernetransplantation Forskningen følges af et særligt udvalg. Allerede i marts 2003 doneredes der flere tusind overskydende befrugtede æg til forskningen fra britiske fertilitetsklinikker. I 1991-1998 donerede briterne 48.000 overskydende befrugtede æg fra behandling mod barnløshed til forskningsformål.
Tyskland I Tyskland er det forbudt at udvikle foster stamceller med henblik på forskning. Men tyskerne har noget overraskende i 2002 givet tilladelse til at importere embryonale stamceller. Den tyske forfatning har siden 1945 statueret, at det vigtigste for staten er at sikre individets ret, respekt og værdighed. Det gælder også i forhold til embryonale stamceller.
side 11/14
Sverige I Sverige er det tilladt at forske på embryoner, på stamceller og stamcellelinier, men det er forbudt og ikke muligt at patentere stamcelleforskningen3. Svenskerne har et videnskabsetisk organ, der tager stilling til spørgsmål om stamceller. Fordelen er hurtig procesbehandling. Embryonal forskning har været tilladt siden 1991. Den 27. maj 2004 overdrog regeringen et nyt lovforslag om tilladelse til at udføre kernetransplantation til den svenske Rigsdag. Forslaget er endnu ikke blevet behandlet. Men bliver det gennemført, vil svenskerne kunne udvikle stamceller til væv, der kan behandle syge. Regeringen har derfor foreslået, at der samtidig vedtages et klart forbud imod menneskelig kernetransplantation/reproduktiv kloning indenfor forskning såvel som i alle andre regi. Samtidig har regeringen foreslået, at det skal være muligt at udtage stamceller fra mennesker, som ikke kan reddes/er døende. Bliver forslaget vedtaget, vil svenske forskere have nogle af de mest fordelagtige betingelser for forskning i stamceller i Europa.
Norge Norge har forbud mod forskning i fosterstamceller.
Danmark Den danske lovgivning, er på linie med de mere restriktive lovgivninger i andre EU lande. Danmark tillader forskning på befrugtede æg indtil 14 dage efter befrugtning under forudsætning af, at formålet er at forbedre behandling mod barnløshed eller lignende. Ægdonation med henblik på forskning er forbudt. Kvinder må dog gerne donere æg til en kvinde i behandling mod barnløshed. Godkendelser skal igennem det videnskabsetiske komitésystem – som af mange forskere opfattes som en langsommelig proces – især i forhold til den svenske. Loven om kunstig befrugtning af 1997, stadfæster at forskning kun er tilladt med det formål at forbedre befrugtningsteknikker eller udvikle teknikker til genetisk testning.
Italien Italien har i 2004 forbudt udtagning af flere æg, end man forventer at sætte op i kvinden til behandling mod barnløshed. Det er forbudt at fryse evt. overskydende æg ned. Det betyder, at der pr. definition ikke er tilgængelige overskydende æg fra behandling mod barnløshed i Italien. Forskning i stamceller i Italien er derfor meget begrænset.
3
Til gengæld har svenskerne patenteret de væsker, som skal til for at kopiere netop svenskernes stamcelleforskningsresultater
side 12/14
Ordliste Embryo De tidlige stadier af et befrugtet æg fra en kvinde Embryonale stamceller Stamceller, der stammer fra et embryo= dvs. fra de tidlige stadier af et befrugtet æg fra en kvinde Celledeling Stamceller har en særlig evne til at dele sig - på et uspecialiseret stadie – i det uendelige, så længe de ikke ligger for tæt. Dette gælder både voksne og embryonale stamceller. Cellekerne overførsel En cellekerne overførsel, er det, der sker, når man tager en cellekerne fra én celle, f.eks. fra en levercelle og putter den ind i ubefrugtet æg. Teknikken bruges til at ”snyde” ægget til at tro, det er befrugtet, så det begynder at dele sig med arvemateriale fra den ny cellekerne fra patienten. På den måde opnår man vævstypeforenelighed i de stamceller, netop fordi de er baseret på patientens egne celler. Det samme som kernetransplantation og terapeutisk kloning. Differentierede celler Stamceller er udifferentierede celler. Stamceller vil på et – af forskerne endnu ukendt tidspunkt – naturligt begynde at dele sig og specialisere sig til andre celler. Disse specialiserede celler kaldes differentierede celler. Differentierede celler er f.eks. nerveceller, knogleceller, leverceller, muskelceller mm. De er fra naturens hånd blevet ”programmeret” til at udvikle sig en bestemt celletype. Forskerne har dog endnu ikke løst gåden om hvorfor denne udvikling sker, og hvordan den kan styres. Men hvordan denne ”programmering” sker eller hvad der er årsag til den, ved forskerne endnu ikke. Inder celle masse De celler af det befrugtede æg, som siden hen bliver til et barn. IVF behandlinger In Vitro Fertilitetsbehandlinger = kunstig befrugtning eller behandling mod barnløshed Kernetransplantation Se afsnit om kernetransplantation under Behandlingsformer Stamcellelinier Mange celler dyrket ud af den samme celle, kaldes cellelinier. Man kan sige at med blot ét befrugtet æg, kan man få et uendeligt antal tilsvarende celler.
side 13/14
Dog er ikke alle cellelinier lige velegnede til forskning og behandling. Det er derfor man taler om det problematiske ved kun at have under 100 cellelinier (typer af celler) på globalt plan. Omvendt er den viden, man har om de få cellelinier, der bliver forsket i, efterhånden meget stor. Og fordi så mange forskere forsker i de samme cellelinier, er det også muligt at udpege f.eks. årsagen til variationer i forskningsresultater. Forskerne kan med andre ord bruge hinandens resultater i deres egen forskning, netop fordi cellerne og dermed forskningsmaterialet er ens. Terapeutisk kloning Se afsnit om kernetransplantation under behandlingsformer Transdifferentiering Begrebet dækker over evnen til at tage en hvilken som helst form for stamcelle, f.eks. en knoglemarvscelle, og omdanne den til f.eks. en levercelle eller nervecelle. Det er endnu ikke lykkedes forskerne at transdifferentiere stamceller i praksis, men der er en spirende forskning, der tyder på, at dette med tiden vil kunne lade sig gøre. Voksne stamceller Stamceller, der er taget fra et født menneske. Det være sig navlestrengsblod, hudceller, knoglemarvsceller mm. Celler, der bliver udskilt fra udvokset væv, og ikke fra befrugtede ægs celler i en petriskål
side 14/14
