Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes strategi 2014 – 2017
1
Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes strategi 2014 – 2017 .................................................................... 1 Indledning...................................................................................................................................................... 3 Vigtige trends ............................................................................................................................................... 3 Vision ............................................................................................................................................................... 3 Mission ............................................................................................................................................................ 4 Udvalgte strategiske temaer................................................................................................................... 4 1.Biblioteket som lokalsamfundets fælles ressource ............................................................... 4 1.a Projektet ”Den Kulturelle Rygsæk” ............................................................................... 4 1.b Projektet Kulturzonen ........................................................................................................ 5 1.c Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne som attraktiv samarbejdspartner ................... 5 1.d Litterære former: fokus på det skrevne ord ............................................................... 5 1.e Bibliotekerne og fremtidens kreative erhverv........................................................... 6 2. Kulturelle udfoldelsesmuligheder for alle ............................................................................... 6 2.a. Drengene.................................................................................................................................. 7 2.b. De 14 – 16 årige ................................................................................................................... 7 2.c. Alle børn har brug for et bibliotek ................................................................................ 7 2.d Det fysiske bibliotek ............................................................................................................. 8 3. Aktivt medborgerskab ..................................................................................................................... 8 3.a IT-undervisning for ældre .................................................................................................. 8 3.b Lektie-café for ældre ............................................................................................................ 8 4. Moderne arbejdsformer.................................................................................................................. 9 4.a Kapacitetsudvikling. ............................................................................................................. 9 4. b Afvikling og udvikling må følges af............................................................................. 10 4.c Formidling i de ’Åbne Biblioteker’ ............................................................................... 10 4.d Fælles fynsk samarbejde ................................................................................................. 10
2
Indledning Bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder for at være tidssvarende og åbne kulturinstitutioner med blik for brugernes behov. F.eks. er Faaborg-Midtfyn den første fynske kommune med digital selvbetjening og ”Åbne Biblioteker”. Ved at omdanne lokalbibliotekerne i Broby og Årslev efter konceptet ’Åbent Bibliotek’ har FaaborgMidtfyn Bibliotekerne udvidet borgernes mulighed for adgang til bibliotekerne betragteligt. Antallet af ugentlige åbningstimer er steget med 160 timer ugentligt. Strategien 2014 – 2017 bygger videre på denne udviklings- og brugerorienterede tilgang. Samtidig forholder strategien sig til de stigende forventninger, der møder kommunens institutioner om aktiv deltagelse i den udvikling, som præsenteres i kommunens kulturstrategi. Med strategien ønsker Bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn at udvikle et aktivt engagement i regionale og nationale bibliotekssamarbejder, samt samarbejde med skolebibliotekerne, for at få bedste fælles løsninger til bedste pris.
Vigtige trends Biblioteksstrategien er udarbejdet i bevidstheden om en lang række trends i samfundet, der sætter dagsordenen og påvirker vilkår og muligheder for fremtidens bibliotek. Det gør: - Netværkssamfundet - Den økonomiske krise - Borgerdeltagelse, frivillighed og mangfoldighed - Digitalisering og elektronisk publicering - Performancekultur, mennesker vil skabe selv - Fortællersamfundet og branding - Urbanisering – fraflytning fra de mindre byer til større - Udviklingsorientering og efterspørgsel på innovation og kreativitet - Litteratur som værdifuld kulturel kilde - Fællesskaber - Kulturen som drivkraft i byudvikling - Byernes indbyrdes konkurrence om beboere og besøgende - Partnerskaber på tværs - Udenforskab (marginaliserede personer)
Vision (hvad Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne ønsker at skabe – hvad vil vi være kendte for) Alle borgere skal føle sig hjemme i et eller flere fællesskaber omkring bibliotekerne.
3
Mission (hvad er Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne til for - de værdier vi bidrager med, vores eksistensberettigelse). Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil understøtte udviklingen af det aktive medborgerskab, fremme borgernes kulturelle udfoldelsesmuligheder og give plads til mangfoldighed. Det vil vi gøre ved at arbejde udadvendt og eksperimenterende. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil understøtte oplysning, uddannelse og livslang læring i et demokratisk samfund. Det vil vi gøre, ved at skabe mulighed for refleksion og tilegnelse af ny viden på mange forskellige måder.
Udvalgte strategiske temaer 1. Biblioteket som lokalsamfundets fælles ressource I nyere tid har bibliotekerne åbnet sig mere mod verden i almindelighed og i særdeleshed mod de nye behov, der er opstået i lokalsamfundet. Derfor fungerer folkebibliotekerne i stadig højere grad som lokale igangsættere af projekter, der rækker udover biblioteket selv, som medspillere på andres initiativer, som projektledere/projektdeltagere, facilitatorer af borgerprocesser, sekretariat for kulturbegivenheder mm. Faaborg Midtfyn Bibliotekerne er allerede aktive i sammenhænge, der ligger udenfor den traditionelle virksomhed, og vores engagement heri fortsætter som en del af bibliotekets strategi. Det gælder: -
1.a Projektet ”Den Kulturelle Rygsæk”
Den Kulturelle Rygsæk skal sikre at børn i 0 til 10 klasse møder kunst og kultur, både som tilskuere/oplevere og som skabende deltagere. Samarbejdspartnere for at virkeliggøre projektet er folkeskolen, lokale kulturinstitutioner, nationale kulturinstitutioner og udøvende kunstnere. Rygsækken opdeles i 3 sektioner: Indskolingen, Mellemtrinnet og Overbygningen. Den implementeres over 3 år, startende i skoleåret 2014-15 med Indskolingen. Biblioteket har fået til ansvar at stå for litteratur-delen i Overbygningen. Litteratur forstået meget bredt. Det betyder, at biblioteket sammen med skoler, forfattere, performere m.v. skal tilrettelægge arrangementer og undervisningsmateriale, der kan understøtte unges litteraturforståelse. Arbejdet skal foregå på tværs af bibliotekets børne- og voksenafdeling. Dette arbejde har endnu ikke en startdato, men skal være færdigt og køreklart til skoleåret 2016-17. Endvidere er biblioteket blevet udnævnt til tovholder for tilrettelæggelsen af Indskolingens møde med scenekunsten, specifikt dans og teater. Dette arbejde skal være færdigt til sommeren 2014.
4
-
1.b Projektet Kulturzonen
Kulturzonen er en prioritering af unges mulighed for at møde kultur og selv være aktivt kulturskabende. Kulturzonen består af foreløbigt 3 bygninger omkring Centrumpladsen i Ringe. Bygningerne indeholder Musikskole, Bibliotek og Ungehus, der skal kobles sammen til et hele, hvor overgangene og brugen af de 3 huse glider sammen. Der kan og skal inddrages flere samarbejdspartnere undervejs, -ex billedskole. Biblioteket har til opgave at sprænge egne rammer og åbne sig fysisk og indholdsmæssigt mod en bredere kulturforståelse og finde andre veje specielt i forhold til unge-kultur. -
1.c Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne som attraktiv samarbejdspartner
Biblioteket skal bidrage til at nytænke udbuddet af kulturelle aktiviteter og sikre forskellige målgruppers adgang til kunstneriske oplevelser. Biblioteket vil aktivt udvikle og deltage i partnerskaber og netværk for at få erhvervs-, uddannelses - og kulturpolitiske indsatser til at understøtte hinanden f.eks. i forhold til bosætning. Allerede etablerede samarbejder er f.eks. Aftenskoler, Folkeuniversitet, Handelsstandsforening, Dansk Røde Kors. -
1.d Litterære former: fokus på det skrevne ord
Biblioteket er den eneste kommunale institution, der formidler litteratur til alle aldre. Biblioteket har derfor en forpligtigelse til at præsentere litteratur, der giver både inspiration, viden og holdning. Via biblioteket skal borgerne møde en aktiv formidling af et langt bredere udvalg af litteratur, end det boghandlerens udstillingsvinduer kan byde på. På biblioteket skal borgere i alle aldre finde litteratur, som overrasker. I den kommende strategiperiode vil Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne fortsætte formidlingen af litteratur. Biblioteket skal være på forkant med formidling af litterære former, f.eks. den eksperimentelle litteratur. Biblioteket skal sætte den digitale litteratur ind i en formidlingssammenhæng, og koble med f.eks. forfatterudstillinger i det fysiske bibliotek. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne tilbyder derfor litterære arrangementer, såsom forfatterbesøg, professionelle gennemgange af litterære værker, forfatterskole for børn og voksne samt læsekredse.
5
-
1.e Bibliotekerne og fremtidens kreative erhverv
En del af Faaborg-Midtfyn Kommunes fremtidige erhverv bliver små eller enkeltmands virksomheder, der arbejder hjemmefra eller fra et fælles kontor. Deres produkt er varer eller historier, nogle gange begge dele. En del af dem leverer kreative ydelser, det kan være tekst, billeder eller noget helt andet. Fremtidens kreative erhverv får brug for information, viden og netværk – alt sammen ting, hvor biblioteket kan være medspiller. Det kan helt enkelt være ved at stille til rådighed, men også som ”netværker”, enten via bibliotekets fysiske rum, hvor man kan mødes, eller via digitale rum, opslagstavler, mødesteder eller lignende. Det kan f.eks. være i form af FabLabs, en form for digitalt laboratorium.
2. Kulturelle udfoldelsesmuligheder for alle Bibliotekerne vil være for alle. En ambition, der er vanskelig at indfri. Uddannelsesbaggrund og kulturforbrug følges ofte ad. Jo højere uddannelse desto større kulturforbrug. Kommunes kulturstrategi viser, at Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er dygtige til at opfylde behovene hos seniorer og mindre børn, men at andre befolkningsgrupper nemt overses. F.eks. er færre drenge end piger kulturbrugere og flere børn af begge køn dropper kulturens tilbud ved 13-14 års alderen. Da uddannelsesniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune ligger lavere end landsgennemsnittet ser Kommunens Kulturstrategi en fælles udfordring for kulturinstitutionerne i forhold til de børn og unge, hvis forældre ikke benytter kulturlivet i noget særligt omfang. Kommunens kulturstrategi peger på de krav tiden stiller til borgerne. Det påpeges, at vi alle skal udvikle vores faglige og sociale færdigheder; satse på kulturel dannelse og opbygning af kreative kompetencer. Biblioteket har en central rolle som ressource for kommunens borgere i denne sammenhæng. Derfor vil Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne undersøge, hvordan biblioteket bedst indrettes og hvad biblioteket skal tilbyde for at understøtte den enkelte borgers udvikling af egne kompetencer og kulturel dannelse. Tiden stiller skærpede krav til kulturinstitutionerne om kvalitet, fleksibilitet, dynamik og opdaterede tilbud. Som eksempel på en potentiel brugergruppe, der har behov for stor fleksibilitet nævner kommunens kulturstrategi ’de travle børnefamilier’. Bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn anerkender de stigende krav og har ambitioner om at honorere disse gennem udvidelse og fortsat raffinering af konceptet ’Åbne Biblioteker’. Gennem arbejdet med de ’Åbne Biblioteker’ er det blevet tydeligt, at FaaborgMidtfyn Bibliotekerne har brug for at udvikle en ny faglighed omkring den voksende indirekte formidling. Dette kerneområde udtages som særlig indsatsområde under strategiens tema 4 om moderne arbejdsformer.
6
For at fremme en større lighed i adgang til bibliotekets ressourcer vil FaaborgMidtfyn Bibliotekerne over den kommende strategiperiode prioritere en forstærket indsats på følgende områder: -
2.a. Drengene
Færre drenge end piger er biblioteks- og kulturbrugere. Biblioteket har til opgave, at sætte fokus på en kulturindsats overfor drengene. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil målrette indsatsen for og med drenge. Målgruppen undersøges, og nye og skæve indfaldsvinkler til kulturel kontakt afprøves. For at styrke personalets kompetencer udvikles indsatsen i samspil med målgruppen og relevante partnere – både i og udenfor kommunen. -
2.b. De 14 – 16 årige
Flere børn af begge køn dropper biblioteket og kulturens tilbud ved 13-14 års alderen. Biblioteket vil prioritere en målrettet indsats overfor de 14 til 16 årige af begge køn. Målgruppen undersøges, og nye og skæve indfaldsvinkler til kulturel kontakt afprøves. For at styrke personalets kompetencer udvikles indsatsen i samspil med målgruppen og relevante partnere – både i og udenfor kommunen. -
2.c. Alle børn har brug for et bibliotek
Da uddannelsesniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger lavere end landsgennemsnittet er der en særlig udfordring til kulturinstitutionerne i forhold til at inspirere og understøtte børn og unge, især hvor forældrene ikke benytter kulturlivet i noget særligt omfang. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil prioritere en målrettet indsats overfor de børn, hvis forældre ikke benytter kulturlivet i noget særligt omfang. Nøgleordene for denne indsats er inspiration til udvikling af sociale færdigheder, kulturel dannelse og kreative kompetencer. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil undersøge og udvikle nye metoder til at opnå kulturel kontakt, ved fortsat raffinering af bl.a. børnehavebiblioteker og dagplejebiblioteker. Samt afprøve nye tiltag, der går på tværs af nye samarbejdspartnere, fx familiearrangementer og ”pop-up” biblioteker. For at få den størst mulige effekt vil vi udvikle i samspil med brugerne og relevante partnere – både i og udenfor kommunen.
7
-
2.d Det fysiske bibliotek
Ved at omdanne lokalbibliotekerne i Broby og Årslev efter konceptet ’Åbent Bibliotek’ har Faaborg Midtfyn Bibliotekerne udvidet borgernes mulighed for adgang til bibliotekerne betragteligt. Antallet af ugentlige åbningstimer er steget med 160 timer ugentligt. For at udnytte mere af bibliotekets ressourcer vil vi gå videre med konceptet. -
Der etableres Åbne Biblioteker i Faaborg og Ringe Formidlingen i de ”Åbne Biblioteker” raffineres Der tages fat i tidens ændrede brugerkrav og behov. Kodeordene er kvalitet, fleksibilitet, dynamik og opdaterede tilbud. Det betyder, fokus på et indhold, der aktivt og tydeligt arbejder med oplevelse, læring, performance, mellemmenneskelige møder og kulturskabelse - populært kaldet 4rumsmodellen.
3. Aktivt medborgerskab Aktivt medborgerskab er væsentligt i dagens samfund, både fordi alle medborgere skal have plads i en del af fællesskabet og fordi der kan tilføres mere værdi til de eksisterende tilbud gennem større borgerinddragelse. Biblioteket har en bred berøringsflade i forhold til frivillige og foreningslivet og hermed en god platform for at udvikle samarbejdet med frivillige/aktive borgere. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil invitere flere frivillige borgere til at medvirke til at skabe indhold i rummene. Det kan åbne for nye perspektiver og skabe puls i bibliotekets huse. Som strategisk indsatsområde, vil Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne engagere sig mere i arbejdet med de frivillige. For at fremme det aktive medborgerskab gennemfører Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne: -
3.a IT-undervisning for ældre
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil undervise ældre i IT, især med vægt på diverse offentlige selvbetjeningsløsninger. Et eksempel kunne være: -
3.b Lektie-café for ældre
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne arbejder på at få frivillige ind på biblioteket og etablere lektie-café for ældre. Tanken er, at de ældre kommer på kursus, og derefter har mulighed for at dukke op en eftermiddag om ugen og øve sig ved bibliotekets PC' er. Her vil være en eller flere frivillige til stede, der kan hjælpe. Der etableres et samarbejde med en eller flere frivillige foreninger. 8
4. Moderne arbejdsformer. Der er en lang række faktorer som tilsammen betyder, at bibliotekernes virkelighed er radikalt ændret i forhold til tidligere. Situationen udfordrer forståelsen af biblioteket – både eksternt og internt. Med tanke på de store forandringer, der finder sted i samfundsstrukturer og indretninger, er det ganske logisk, at bibliotekerne, som kultur- og vidensinstitutioner, oplever behovet for at finde og genopfinde sig selv. Vi må stille os nye spørgsmål, som: -
Hvad er bibliotekets rolle i det digitaliserede samfund? Hvordan påvirkes biblioteket af den globale deling af viden på nettet og hvordan skal vi gøre brug af situationen på en positiv måde? Hvordan bidrager biblioteket bedst til at understøtte og inspirere den enkelte borgers situation i en tid, der stiller nye krav til alle? Hvilke nye roller kan biblioteket fylde i forhold til kommunens ønskede udvikling? Hvad stiller biblioteket op med en stigende efterspørgsel på innovation, kreativitet og høj faglighed? Hvordan kvalificerer vi personalet til at medvirke som aktive spillere under de nye samarbejdsformer, på tværs af kendte grænser, som er en del af nutidens vilkår?
I den kommende strategiperiode må Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne se organisering og kompetencer grundigt igennem. Vi må finde ud af, hvad vi skal tage med os ind i fremtiden, og hvad vi skal tage afsked med. Vi må hjælpe hinanden med at indkredse og nydefinere de professionelle profiler og kompetencer, fremtiden kalder på. Vi må udvikle personalets kompetencer i forhold til de konkrete mål, vi skal indfri. Vi må løfte de lokale kompetencer til et regionalt og nationalt niveau. Og vi må arbejde sammen både internt og med eksterne partnere og deltagere for at få det hele til at gå op i en højere enhed. -
4.a Kapacitetsudvikling.
For at møde de nye forventninger, der direkte eller indirekte rettes mod biblioteket må Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne i en kommende strategiperiode ændre nogle arbejdsformer og metoder. Desuden udvikles vores kompetencer og professionelle selvforståelse. I den kommende strategiperiode igangsættes forløb der udvikler personalets kompetencer og professionelle profiler. I denne sammenhæng søges samarbejde med andre kulturinstitutioner og/eller bibliotekerne i Centralbiblioteksområdet. Det undersøges, om der findes eksterne midler, der kan understøtte dele af organisations- og kompetenceudviklingen.
9
-
4. b Afvikling og udvikling må følges af
Der er dele af historien, vi kommer til at lægge bag os. For at være opdateret, men også for at skabe tid, plads og økonomi til det nye må udvikling og afvikling følges ad. At afslutte opgavetyper og lukke ned for aktiviteter kræver ligeså stor omsorg og kreativ tankevirksomhed, som udviklingsinitiativer gør. I den kommende strategiperiode gennemføres afviklingsforløb for at skabe tid og plads til det nye. -
4.c Formidling i de ’Åbne Biblioteker’
Med ’Åbent Bibliotek’ og digitale brugerrelationer er fulgt nye udfordringer og muligheder til bibliotekets centrale formidlingsopgaver. Dette faglige felt vil vi udsætte for udforskning og forsøg, for at hente ny læring og erkendelse og opnå en større professionel klarhed. I den kommende strategiperiode udforskes og udfoldes begrebet indirekte formidling. -
4.d Fælles fynsk samarbejde
De fynske biblioteker har gennem de senere år udvidet samarbejdet, det ønsker vi at fortsætte. Borgerne flytter sig flittigt over kommunegrænserne, og politikerne begynder at se Fyn som en helhed. Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil bidrage til udviklingen af stærkere biblioteker ved at samarbejde med de fynske biblioteker. Herved opnås en synergi-effekt, der kan give øgede muligheder for at tage større opgaver op, og betyde større synlighed og gennemslagskraft.
10