ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF 2006
Gymnasievej 2, 3060 Espergærde 49 13 42 22 Kontoret: Telefax: 49 13 57 23 Lærerværelset: 49 13 57 68 Hjemmeside: www.eg-gym.dk E-mail:
[email protected]
Kontortid Mandag-fredag
9.30-14.00
Rektor Jens Per Nielsen
49 17 60 12
Vicerektor Henrik Arbo-Bähr
49 17 60 11
Inspektorer Hardy Andersen Ulla Badsberg Lis Bjerre Jan Sørensen
49 17 60 20 49 17 60 21 49 17 60 19 49 17 60 18
Kontor Tina Klintenberg Trine Pedersen Karin Reynheim
49 17 60 16 49 17 60 17 49 17 60 14
Studievejledning Gymnasiet 49 17 60 30 Lene Klejs Engelberg Suzanne Gudbjerg-Hansen Kirsten Hede Torsten Jøhncke HF Inge Jensen Ulrik Wiwe Studiecenter Merethe B. Stein
49 17 60 25
Redaktion Hardy Andersen, ansv. Per Juul Larsen Helge Scholz Elevrepræsentant Filip Lauritzen Fotos Hardy Andersen samt lærere og elever, der var på stedet på det rette tidspunkt
49 17 60 22
Layout Kirstine Vejbæk Hindhede Hardy Andersen
Bogdepot Mona T. Brandt
49 17 60 24
Pedel Ole Jensen
49 17 60 27
Tryk Nofoprint
Kantine Bjarne Hansen
49 13 43 35
Oplag: 3000
Indhold Rektor 4 Bestyrelsen 6 SKOLENS HVERDAG 7 Elevernes talerør 8 En hverdag på skolen 10 Almen studieforberedelse 13 Almen sprogforståelse 14 Naturvidenskabeligt grundforløb 16 Danmarksmestre 17 Særlige dage på skolen 18 SKOLEN OG VERDEN UDENFOR 23 Billeder af globaliseringens paradoks 24 EG-MUN 28 Aerospace 30 Galathea 3 31 Til Spanien 35 Operation Dagsværk 37 Kaffe og vindmøller 38 ABC 42 Lærere 52 Øvrige ansatte 56 Afgangsklasser 57 Legater 59 Plan over skolen 60 Kalender 62
4
Skolen i en global virkelighed AF REKTOR JENS PER NIELSEN
Regeringen har lige udsendt sin globaliseringsstrategi med overskriften „Fremgang, fornyelse og tryghed“. Om uddannelser lister man 14 fokusområder bl.a. • Verdens bedste folkeskole • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse • Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning • Uddannelse med globalt perspektiv. Udfordringen er reel nok: unge med asiatisk baggrund tager de fleste pladser på top-universiteterne i USA og i England, alene delstaten Karnataka i Indien uddanner 44.000 ingeniører om året, outsourcing af vidensjob er en reel udfordring for danske unge og for Danmark. Regeringen fremmaner også skræmmebilleder af det danske uddannelsessystem, hvor de unge ikke i tilstrækkelig grad er målrettede, hvor det faglige ikke i tilstrækkelig grad er i fokus – og skræmmebillederne er reelle: • Mere end 1000 tillidsrepræsentanter fra den danske folkeskole er samlet i Odense. Stemningen er ophidset – undervisningsministeren har foreslået, at faglighed i folkeskolen skal stå først i formålsparagraffen… • En mor henter sin 9-årige søn i SFO. Det første, hun siger, er: „Hvordan havde du det i skolen i dag?“. Hvorfor spørger hun ikke „Hvad lærte du i skolen i dag“? • En hf-elev kommer ind på rektors kontor, han har forsømt 21%, mangler et utal af opgaver. Nu skal han smides ud. Han er helt uforstående, „Jamen, nu tager jeg mig sammen…“ Rektor er et af de mennesker i Danmark, der kan flest synonymer for „at tage sig sammen“. Derfor er det vigtigt, at Espergærde Gymnasium og HF tager udfordringen op og er med til at skabe de rigtige rammer for fremtidens uddannelser – er med til at forme den rigtige indstilling til uddannelse. Næsten 400 unge afslutter hvert år en uddannelse fra EG. De skal have den faglige og sociale ballast, der sætter dem i front i globaliseringens kapløb om en bedre fremtid.
5
Espergærde Gymnasium og HF er derfor en skole, hvor vi aldrig vil hvile på succesen. Vi skal hele tiden være i front fagligt og pædagogisk. Vi skal lave forsøg, vi skal lave projekter, vi skal udvikle. Det er ikke uden grund at Undervisningsministeriet bruger EG som rollemodel for gennemførelsen af gymnasie- og HF-reformerne. Derfor ser vi også hvert år en stadig stigende tilgang til skolen, og med overgangen til selveje får vi nu også muligheden for at skabe endnu bedre fysiske rammer, som også kan rumme en øget tilgang. Og midt i alle skræmmebillederne og udfordringerne vil vi aldrig glemme, at en skole også skal være et rart sted at være, et sted, hvor man glæder sig til at møde sine kammerater om morgenen, et sted med respekt for forskelligheden, et sted, hvor man hele tiden lærer.
6
En selvejende skole Den 1. januar 2007 overgår Espergærde Gymnasium og HF til selveje. Allerede nu er vi i bestyrelsen ved at forberede skolen på de nye udfordringer og sikre, at afviklingen i forhold til Frederiksborg Amt foregår på en god måde, og at skolen får de nødvendige ressourcer og kompetencer tilført. Selvejet vil give Espergærde Gymnasium og HF helt nye muligheder for at handle i takt med udviklingen. Beslutningsprocesserne bliver hurtigere, samspillet mellem skole og en bestyrelse med en reel kompetence styrker muligheden for lokal indflydelse.
AF THOMAS LYKKE PEDERSEN, BESTYRELSESFORMAND
Som et af landets største gymnasier står EG rigtig godt udrustet til at blive selvejende. De mange elever sikrer en god økonomi, de bygningsmæssige rammer er rigtig gode, og skolen har allerede nu en stor og velfungerende administration. På en række områder er EG allerede i dag langt foran mange andre gymnasier, og især på IT-siden står skolen rigtig stærkt. De mange projekter, som skolens elever deltager i både i Danmark og i udlandet – ikke mindst deltagelse i Galathea 3 - viser også det drive i lærergruppen, der er nødvendigt, for at sikre de unge det bedste udgangspunkt for videregående uddannelse. Bestyrelsen ser det derfor som sin vigtigste opgave at være den perfekte sparringspartner for rektor og skolen i bestræbelserne på at skabe den bedst mulige skole. Derfor glæder vi os også over, at EG igen i år har haft elevfremgang. Mere end 20% flere elever har søgt EG, og det sætter fokus på skolens kapacitet. Nogle ansøgere har desværre ikke kunnet optages på grund af manglende plads. Derfor er der sendt 1 klasse til Helsingør Gymnasium og ½ klasse til Rungsted Gymnasium. Det bekymrer bestyrelsen, at ikke alle unge, der søger EG, kan få plads. Derfor vil vi meget aktivt i det kommende skoleår arbejde for, at der sker en begrænset udbygning af EG, så vi både fremtidssikrer skolen kapacitetsmæssigt og optimerer de fysiske rammer, så de endnu bedre passer til gymnasie- og hf-reformen. På den måde kan vi sikre, at de unge i skolens optageområde også kan få plads på den skole, de søger som 1. prioritet. Thomas Lykke Pedersen Bestyrelsesformand
7
Skolens hverdag
8
Elevernes talerør AF ELEVRÅDSFORMAND FILIP LAURITZEN, 3.Y
Elevrådet på Espergærde Gymnasium og HF består af elever, som har lyst til at være et led i processen med at skabe et godt miljø og hverdagsliv på skolen. Dette opnås bedst ved den åbne dialog, som man frit kan deltage i, hvad enten man er elevråds-repræsentant eller ej. Elevrådet er nemlig ikke en lukket organisation, men et talerør for alle ca. 850 elever. Vi holder møde hver torsdag i det store frikvarter, og døren er altid åben, da elevrådet er skabt for at varetage alle elevers interesser og ideer!
Ideer og debat
Espergærde Gymnasium og HF består af virkelig mange kreative elever, som igennem hele skoleåret har bidraget med alt, hvad de har på hjerte. Til møderne opstiller elevrådsformanden dagsordenen og de punkter, der skal diskuteres og desuden deltager næstformanden og formænd fra de forskellige udvalg som f.eks. festudvalget, caféudvalget, udvalget for Operation Dagsværk osv. Og til sidst de allerallervigtigste, som elevrådet ikke ville kunne eksistere foruden: ELEVERNE. Dagsordenens punkter bliver diskuteret, og til sidst kommer punktet eventuelt, som ofte er det mest interessante punkt, da det er her, eleverne bidrager med alle deres ideer og forslag.
Skoleåret 05/06
Efter lidt reklame og et par foredrag blev elevrådet hurtigt en succes for såvel de nye som de gamle elever. Ved hvert møde var der omkring 60-80 deltagere. Dette medførte en meget positiv energi, og elevrådsdeltagerne formåede at arbejde som et team over for de udfordringer, som skulle løses. Den 3. oktober rejste hele elevrådet på godt 70 deltagere til Holte i to dage for at holde møde om dagen og feste om aftenen. Elevrådsturen bød på mange gode oplevelser og et 6 timers vellykket møde. Her blev DGS valgt som elevernes fagforening, budgettet blev gennemgået og forslag til skolens investeringer og fremtid blev diskuteret. Det blev også bestemt, at skolen skulle støtte AIDS fonden i kraft af nogle plastikarmbånd, hvor der skulle stå „www.eg-gym.dk“ med sloganet „EG STØTTER SEX“. Derudover blev der vedtaget emner til debat med udenrigsminister Per Stig Møller, som senere på året skulle aflægge skolen et besøg i forbindelse med kommunalvalget. Ja, skoleåret bød på mange gode beslutninger, og eleverne har både været kritiske og loyale, hvilket er vejen til succes.
9
Det har været et absolut fantastisk år for mig i formandens stol. Jeg har lært, at det kræver overblik og kontrol at styre et møde, og at man både lærer af de gode og de dårlige beslutninger. Året har samtidig været en gave fra start til slut, da jeg som formand har fået mulighed for at blande mig politisk. Først ved at debattere krigen i Irak med mit store idol Per Stig Møller, hvor min mission var at få ham til at indrømme, at Danmark deltagelse i krigen var en fejl (hvilket selvfølgelig ikke lykkedes, selvom jeg havde brugt lang tid på SF’s hjemmeside). Senere som ordstyrer under kommunalvalget, hvor vi havde besøg af spidskandidaterne fra hvert parti. Dette møde bød også på mange sjove og alvorlige diskussioner, som politik nu engang skal. Igennem mit år som elevrådsformand har jeg ligeledes prøvet at holde fast i, at det skal være sjovt at være i elevrådet. Først ved elevrådsturen i oktober og senere ved at slutte året af i DGI-byen med klatring, svømning og til slut et møde angående skoleåret 06/07, da jeg har personlig interesse i, at elevrådet klarer sig mindst lige så godt i fremtiden. Jeg ønsker elevrådet held og lykke og takker for min værdifulde tid på Espergærde Gymnasium og HF.
Nyt billede
Formanden har ordet
10
En hverdag
Fotograferet af
Gustav 3u
11
12
Fotograferet af
Gustav 3u
13
Almen studieforberedelse Alle 1.g’ere har ved den nye gymnasiereform stiftet bekendtskab med Almen Studieforberedelse, i daglig tale AT. Overordnet er idéen med Almen Studieforberedelse at bygge bro mellem forskellige fag. Koncentreret i en uge ad gangen, arbejder man emner igennem med forskellige deltagende fag og synsvinkler.
AF FREDERIKKE PRESKOU OG ANNE
SOFIE ANKER, 1.F
Det første AT-forløb gjorde meget ud af at give os en forståelse for forskellige fags metoder og indgangsvinkler til samme emne. Alle 1.g’ere blev bombarderet med argumenter og påstande for og imod månelandingens faktiske eksistens. Faget fysik repræsenterede den naturvidenskabelige indgang til emnet, mens dansk og historie udgjorde den humanistiske og samfundsvidenskabelige del. Dette var en god forberedelse til de efterfølgende AT-forløb, da det gav et godt grundlag og den rette tankegang. Alene evnen til at skelne mellem gode og dårlige argumenter og kilder er en kunnen, som alle har haft gavn af.
Hvem har ret?
De næste AT-forløb behandlede emnerne „Verdensbilleder“ og „Krop og identitet“, dog med variationer fra klasse til klasse. Også produktformerne varierede, og vi stiftede bl.a. bekendtskab med synopser og fremlæggelser. Igennem disse projektuger har vi både oplevet undervisning, oplæg og gruppearbejde, som til slut resulterede i et afsluttende produkt.
På tværs af fagene
Især fjerde AT-forløb behandlede emner, der tog udgangspunkt i de enkelte studieretninger, og elevernes stigende engagement viste sig tydeligt. Vi kunne hurtigt mærke de forrige AT-forløbs positive virkning på områder som kildekritik, argumentation, gruppearbejde, bevidsthed om forskellige produktformer, fagenes metoder og i det hele taget evnen til at kunne arbejde på egen hånd. Netop produktformen, en featureartikel, som vi arbejdede med i femte AT-forløb, stillede meget store krav til overblikket og evnen til at flette fag sammen til en større sammenhæng.
Det store overblik
En ting, der også har hjulpet AT godt på vej, er lærernes engagement. Det har været helt klart, at lærerne har gjort meget for at få det til at fungere, trods meget ekstra arbejde.
Godt rustet
14
Med dette tilbageblik må vi sige at målene, for første og andet semester, er nået. Flere AT-forløb venter os i 2. og 3.g, men med en bagage fyldt med erfaringer på området er vi godt rustet.
AF CAROLINE BRÜEL, 1.J
Almen sprogforståelse Et helt nyt fag, og hvorfor nu det? Var det ikke fint, som det var? – Nej, og det blev endnu bedre! Tilpasset os, en moderne og fyrig ungdom: ingen tid at spilde, relevant stof - ja tak. Drop de tunge gamle grammatikbøger og erstat dem med nye, sammensat af den grammatik, der er nødvendig. Grammatik er noget, som er nødvendigt at kunne. Det er grundlaget for at kunne lære sig et nyt sprog. Samtidig med at det er så vigtigt, er det også det, som skræmmer de fleste og det, vi alle kører død i. Men i dette halvår med Almen sprogforståelse har vi opnået en generel forståelse af de grammatiske grundbegreber. Det er netop det, der er det smarte. I stedet for i hvert sprogfag at skulle gennemgå basisgrammatikken, har vi her et halvt år, som giver en god almen forståelse (aha, deraf navnet!). Det er
15
et kursus, der giver dig nogle redskaber og fordele til at gå i krig med sprog! Det er de latinske betegnelser for grammatikken, som du lærer, dette er dog blot et spørgsmål om tilvænning, hvis du ikke har været vant til det. Ak ve, mange sarte sjæle blev afskrækket af dette frygtindgydende, sagnomspundne fag – latin, som alle nu skulle have! Skulle dette være enden? Ville dette ødelægge en ellers lykkelig gymnasietid? Nej, bare rolig! Kære venner, det viste sig, at vi overlevede! Vi kom ud på den anden side med et nyt syn på verden – vi hører alle sammen sammen, stammer fra den samme sproggren! Ord, som du aldrig har drømt om, stammer fra latin, du forstår pludselig meningen og sammenhænge, du aldrig havde troet du ville fatte. Okay, kort sagt, det er ikke noget tungt fag, det er en let gennemgang, som skal give et indtryk af fælles begreber, ord og sproglig afstamning. Mange grammatiske funktioner går også op for en, når man har fanget de elementære regler på latin, endnu et redskab, som gør det lettere at fordøje de nye sprog. Summa summarum (læg nu fx mærke til, hvordan vi mestrer begreber som dette) Almen sprogforståelse er en hjælp til dig, og en ny begyndelse for alle.
Latin? Ingen grund til panik
16
Naturvidenskabeligt grundforløb AF ANNE CECILIE FENNEBERGHANSEN, 1J
NVG - Naturvidenskabeligt grundforløb - er et forløb på et halvt år, hvor man bliver introduceret til de forskellige naturvidenskabelige fag, fysik, kemi m.fl. som man skal beskæftige sig med i løbet af gymnasietiden. Dette grundforløb er lavet som en overgang fra folkeskolen til gymnasiet, så man kan få en dybere forståelse af de forskellige fag. NVG-fagene vil også indgå i AT-forløb, derved vil man lære hvordan de kan samarbejde med andre fag. Det afhænger af ens linje, hvilke naturvidenskabelige fag man har, da det kan variere fra linje til linje. Man vil få et overordnet emne, som man vil arbejde med i løbet af det halve år. Vi havde f.eks. et energi-forløb. Lærerne fra de forskellige fag vil arbejde sammen om at give eleverne en bred viden om dette emne. Man vil få rapporter fra de forskellige fag som øvelse til en endelig rapport, som man laver i december måned, hvor alle fag vil indgå. Formålet med dette er først og fremmest at få en bedre forståelse af hvilke fag man synes er interessante, da man senere på året skal vælge, hvilke fag man vil have fremover i gymnasiet. Jeg syntes, at dette forløb var rigtig interessant fordi det vakte en nysgerrighed efter de forskellige fag, så man netop vidste, hvilket fag man ville opgradere til et højere niveau. Det var også rigtig godt, fordi man i timerne lærte om nogle ting, man ikke havde hørt om i folkeskolen, og man lavede nogle spændende forsøg.
17
Danmarksmestre Klokken var 06.30 en tidlig fredag morgen i oktober, da 16 fodboldgale gymnasieelever samt 2 lærere drog af sted til Fyn for at spille de afgørende kampe i DM for gymnasier. I den anden kamp stod vi over for sidste års mestre fra Fyn, men heller ikke denne modstander kunne stoppe os. En drønsikker 1-0 sejr kom i hus på et fabelagtigt frisparksmål af Christian Pind. Med denne sejr var semifinalepladsen hjemme. Indtil videre var der kun lukket ét mål ind – hvilket skyldtes vores stensikre keeper Martin Kaas samt et usvigeligt sikkert forsvar bestående af: Thomas og Andreas Midtgård, Christoffer Klinkby, Morten Gade, Jacob „Gaxe“ Koch samt Mark Jeller. I semifinalen spillede vi ikke prangende, men hev alligevel en 21 sejr i land på et mål i sidste sekund af Mark Jeller. Dermed var vejen banet til finalen, hvor vi skulle møde en flok bomstærke jyder. I finalen styrede vi begivenhederne fra start, og med to sublime mål af Jakob „Tordenfod“ Jensen kom sejren i hus med 2-0. Der var på intet tidspunkt tvivl om, hvem der ville vinde og vi spillede nok vores bedste kamp i turneringen. Efter denne sublime kamp var det en kendsgerning at EG havde vundet DM i gymnasiefodbold for første gang i EG’s historie. Jublen ville ingen ende tage, og det var en stolt anfører, der modtog den luksuriøse pokal. Ud over pokalen og æren som Danmarks bedste gymnasium i fodbold, har vi også fået den ære at være vært for næste års turnering. Her håber vi selvfølgelig på en stor opbakning fra elever samt lærere her på gymnasiet.
AF CHRISTOFFER KLINKBY OG CHRISTIAN
PIND, 2Z
18
Særlige dage på skolen
Hyttetur for 1g
MUN
Udflugt til vadehavet
Eksamensplan
Idrætsdag
19
Årets Danmarksmestre i fodbold
Forsøg i det fri
20
Huemål
Modeopvisning
Galathea 3
Drama
21
Særlige dage på skolen
Dans
Forårskoncert
Særlige dage
22
Fødselsdagsfest
Særlige dage på skolen
Translokation
23
Skolen og verden udenfor
24
Billeder af globaliseringens paradokser AF JENS PER NIELSEN
En kommentator udtalte i anledning af globaliseringsrådets rapport: „Har I tænkt på, at jeres børnebørn efter al sandsynlighed kommer til at arbejde i en indisk eller kinesisk ejet virksomhed?“ 1 måned før havde jeg besøgt Trankebar og Bangalore i Indien sammen med en gruppe rektorer. Formålet med rejsen var at se globaliseringens udfordringer på nærmeste hold. Jeg havde taget initiativet til rejsen, oplevelsen fylder stadig mit mentale fotoalbum. Jeg henter billederne frem, prøver at forstå og bliver hele tiden slået af globaliseringens paradokser.
1. billede fra Indien
Midtvejs mellem Bangalore og Mysore ligger en café, hvor alle stopper deres 4-hjulstrækkere med egen driver i hvid skjorte og går ind til en cappuccino eller en latte med en bagel. Møblerne kunne stå på en hvilken som helst café i verden, stål, læder – der er pæne toiletter. Man sætter sig ud på terrassen med sin kaffe, kigger henover den 4-sporede vej. På den anden side af vejen ligger en lille hytte, taget er lavet af palmeblade, og der står en inder i lændeklæde med en machete og hugger toppen af kokosnødder. Han sælger til mørke mennesker, der i en evig strøm bevæger sig langs vejen – nogle til fods på bare fødder, andre driver en ko eller en flok geder.
25
En time på en parodi af en vej 30 km. fra Bangalore – hullerne er større end asfaltstykker, baghjulsakslen knager, kun oksekærrerne kommer ubesværet frem. Ved vejsiden et skilt – et billede af en bebyggelse – Build your own Paradise! – et af de utallige luksusbyggerier. Så er vi fremme ved et stort gitter, 3 vagter tager imod – indenfor skimter man en række hvide bygninger bygget i græsk-romersk stil. Bangalores fineste internationale skole med egne rideheste, swimmingpool etc. „In omnia paratus“ står der over hovedindgangen. Formanden for bestyrelsen tager imod, brigadegeneral, tidligere øverstbefalende for de indiske styrker i Kashmir. Hans stålgrå øjne kan få enhver muhammedtegner til at gribe viskelæderet og enhver selvmordsbomber til at stivne i bevægelsen – „In omnia paratus, we focuse on shaping children into leaders of tomorrow!“
2. billede fra Indien
Chamundi Hills ligger højt over Mysore. Fra et udsigtspunkt ser man Mysore Palace, maharajaens palads, røde løgkupler designet af en engelsk arkitekt som et forvokset Nimb. Pludselig overdøver glade børnestemmer klokkerne og bedetrommen fra templet. Det er rural Indias stemme, 70% af befolkningen, 700 mill. mennesker – det er en landsbyskole. Forsigtigt går vi ind gennem døren. Mørket falder om os, men blødes hurtigt op af lysindfald fra et vindue – der er ikke elektrisk lys, ingen borde, ingen stole, ingen tavle. 40 vidunderlige børn sidder på gulvet, 6-årige, 1-klasse. Børnene jubler hver
3. billede fra Indien
26
gang blitzlysene tænder rummet. Læreren taler næsten ikke engelsk, men vil gerne kommunikere med os – 2 små piger synger en sang på det lokale sprog, mens de laver en lille dans. Deres øjne stråler, de andre børn lytter, synger med – glæden er uimodståelig. 7 danske rektorer kvitterer med at synge „Lille Peter Edderkop“, børnene jubler.
4. billede fra Indien
Sidste billede
Dansborg lyser gult i ruinbyen Trankebar. En ko har lagt sig foran mindestenen for Bartholomaeus Ziegenbalg, den dansktyske missionær, som brugte 4 år af sit liv på at lære tamil og fik oversat og trykt de første tamilske bibler. Den bengalske bugt sender tunge dønninger ind over stranden, et hindutempel er næsten opslugt af bølgerne. Et tårn ligger i sandet ved siden af templet. Jeg husker slutscenen i Abernes Planet. Charlton Heston på en hest, en strand, i sandet ligger Frihedsgudindens fakkel. Dansk kolonihistorie er historien om fejlslagne projekter. Om et lille land med stormagtsdrømme, drømme, som forvandlede sig til mareridt, sygdom, underskud, katastrofe. Og katastrofen ramte Trankebar 2. juledag 2005. Fiskerne var på havet. Da de sejlede hjem, ventede de som altid at se kvinder og børn på stranden, spændte på dagens fangst. De så ingen, de så intet. Tsunamien havde taget sit, après nous le déluge…400, mest kvinder og børn, mistede livet. Jeg gik en tur i fiskerbyen, i døråbningerne sad glade børn, nogle var på vej hjem fra skole i pæne rene skoleuniformer, de omringede mig, tog min hånd, ville fotograferes, en lille pige rakte hånden frem mod mig: „School pen, school pen“. Jeg havde ikke nogen på mig, men jeg tog et billede af hende. En midaldrende mand klædt i orange munkedragt går på
27
talerstolen. Swami Sukhabodhananda, en af Indiens mest læste forfattere. Han fortæller en historie: Det er om en viftesælger. „Min vifte vil holde i 100 år og den koster 200 rupees“, råber viftesælgeren på markedet. Maharajahen hører dette og køber en vifte, men siger samtidig: „Hvis en så dyr vifte ikke holder, som du lover, bliver du halshugget“. Viften går selvfølgelig i stykker efter kort tid, viftesælgeren bliver fanget, og lige inden han skal halshugges, spørger han kongen: „Hvordan brugte du egentlig viften, siden den gik i stykker?“ Kongen svarer: „Som man nu bruger en vifte!“ „Jamen, der er hele problemet, hvis du havde bevæget hovedet i stedet for viften, ville den have holdt i hundrede år.“ Måske skulle vi også se på vores uddannelsessystem i et helt andet perspektiv, hvis det skal holde i de kommende 100 globaliserede år – det er udfordringen for gymnasiet, det er den udfordring, jeg tager op sammen med de kommende elever.
28
EG-MUN INTERVIEW MED EMILIE ANDREASSEN, 2X AF SYLVIANE SCHELDE
Hvad er EG-MUN?
EG-MUN er et elevstyret projekt, et politisk rollespil. MUN står for Model United Nations, og vi simulerer en FN-generalforsamling med kommissioner og råd - bl.a. Sikkerhedsrådet. Formålet er at skabe større bevidsthed omkring international politik og konflikter i verden. Det blev startet i 2003 af nogle elever, der havde deltaget i en konference i udlandet. De kom hjem og var meget ivrige efter at deltage i noget lignende herhjemme og startede den første EG-MUN-konference i Danmark. Lige siden er der blevet holdt en konference hvert år.
Hvem kan deltage?
Alle elever er velkomne. Man skal kunne tale engelsk, da det hele foregår på engelsk. Det er jo en international konference! I år deltog bl.a. Copenhagen International School, Herlufsholms internationale afdeling, en skole fra Tyskland og en fra Sverige. Vi har skabt kontakter til mange flere, som vi har tænkt os at invitere næste gang.
Hvordan fik du lyst til at være med?
Jeg fulgtes med en veninde, som var involveret. Jeg syntes, at det lød spændende og fik lyst til at være med. Der er en blanding af, hvad vi kalder "the MUN spirit". De politiske diskussioner, mødet med en masse nye mennesker - og festerne med dem - de gode debatter, hvor alle er seriøse, engageret. Vi tager hinanden alvorligt.
Hvordan foregår en konference?
Hver deltager repræsenterer et land i en kommission, og så er det bare med at forsvare sit lands holdninger og
29
forhandle resolutioner om aktuelle emner som f.eks. Irans atomprogram, forebyggelse af fugleinfluenza, ytringsfrihed, udryddelse af fattigdom. Det handler om at få de andre delegationer med på ens egne synspunkter! I år havde vi en meget vellykket konference. Vi fik nogle hede debatter i gang, og der blev udtænkt en masse løsninger på de internationale problemer. Nogle af mine venner var meget engageret i arbejdet. De sørgede for at give os nogle gode oplevelser, og jeg fik lyst til at føre det videre. Vi fordeler ansvaret for forskellige opgaver iblandt os. Nogle tager sig af indbydelserne, andre af landefordelingen, indkvarteringen, underholdningen osv. Det handler om at leve op til sit ansvar. Vi har ikke lyst til at svigte de andre i gruppen.
Hvordan organiserer I EGMUN?
Ja, mange. Jeg hører tit fra dem via Messenger. Vi mødes også på andre konferencer i udlandet. Ofte er det de samme mennesker, der deltager. Det er en fed måde at ses på!
Har du kontakt med tidligere deltagere?
Jeg har været til MUNOL i Lübeck to gange og til BRIMUN i Bremen én gang. Bremen er på universitetsniveau, så det var lidt svært, men sjovt. Det er også dejligt at deltage i og nyde en konference uden at planlægge den!
Hvilke andre steder har du været?
Jeg har 1 år tilbage med EG-MUN, så er det slut med styregruppen, men jeg vil stadig meget gerne give råd, hvis der er brug for det. Der findes også mange universitetsMUN at deltage i! Og efter det, ja, der er vel kun det rigtige FN tilbage!
Hvordan ser fremtiden ud?
30
Aerospace
INTERVIEW MED DENNIS FRIE, SIDSEL LARSEN OG ALEXANDER MICHELSEN AF HENNING BRANDT
Dennis, 1d, Sidsel, 1a, og Alexander, 1b, deltager i august 2006 i en sommerskole om areospace-teknologi på Cranfield University i England. Opholdet varer en uge, og de tre elever skal bl.a. prøve selv at sidde ved roret i fly med fast vinge og i en helikopter. Der er deltagere fra ti lande, som skal konkurrere om at løse forskellige opgaver om aerospaceteknik. Eleverne blev udvalgt blandt mange andre ud fra en test i matematik og fysik. Inden opholdet på Cranfield University skal de lave en opgave på engelsk om stealth teknologi. Opgaven indgår i den indbyrdes konkurrence mellem holdene. Hvad har I størst forventning til ved opholdet på Cranfield University? Alexander: Det er at komme op at flyve, specielt i helikopter. Sidsel: Jeg regner med at få en god oplevelse - komme over og lære noget og prøve nogle ting. Hvordan tror I at jeres chancer er i konkurrencerne? Sidsel: Det er jo ikke til at vide, hvilket niveau de andre er på. Dennis: Nogen er måske meget bedre, men vi regner da med at få en placering i den bedste halvdel. Har i overvejet en fremtid inden for aerospace-teknologi? Sidsel: Jeg har ikke rigtig overvejet så meget, hvad jeg vil efter gymnasiet, og heller ikke dette her. Alexander: Det er jo klart, at man bliver interesseret, når man kommer derover. Hvor langt er I kommet med den opgave, som skal sendes til England? Sidsel: Vi er i gang med at svare på fire konkrete spørgsmål. Alexander: Det er jo et helt nyt emne, så vi bruger meget tid på at researche.
31
Galathea 3 Elever fra EG på sejlads omkring jorden AF ANDREAS NYMARK JAKOB NORSK ANNE METTE ANDERSEN MATIAS LETH, 1B
Den 14. maj 1845 modtog Det Kongelige Videnskabernes Selskab et brev fra kong Christian VIII, der blandt andet var kendt for sin store naturhistoriske interesse. Det var begyndelsen til den første Galathea-ekspedition. I brevet stod blandt andet følgende: „Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske Øer og navnlig de Nicobariske Øer, over hvilke Vi have Højhedsret, for at foretage en videnskabelig Undersøgelse over denne Øgruppes Naturproducter og anvendelse til Dyrkning og handel.“ I sin instruks opfordrer kongen desuden selskabet til at udpege „Naturkyndige med disses medhjælpere“. Adskillige år senere, i 1950, blev ekspedition nummer 2 sendt af sted. Det var oprindeligt tanken, at Galathea 2 skulle udsendes præcis 100 år efter Galathea 1, altså i 1945, men det måtte opgives på grund af Verdenskrigen. Forskerne på Galathea 2 fulgte op på arbejdet fra den første Galatheaekspedition for at måle udviklingen over den forløbne tid. Ekspeditionen besøgte således flere af de destinationer, som også Galathea 1 havde lagt ruten forbi mere end 100 år tidligere - blandt andet den tidligere men ikke særligt kendte danske koloni Nicobarerne i Den Bengalske Bugt. Nu her i år 2006, tager skibet Vædderen af sted i august, på den 3. Galathea-ekspedition, og denne gang bliver det med deltagelse af elever fra 1.b fra Espergærde Gymnasium og HF.
Galathea 1 og 2
32
Et projekt bliver til
Det var en ganske almindelig morgen, og hele klassen sad og ventede på Henning, vores biologi- og klasselærer, men denne morgen skulle vise sig ikke at blive helt almindelig. Henning havde nemlig et forslag om, at vi skulle deltage i den store Galathea-konkurrence. Vi skulle derfor finde på et godt projekt. Der var allerede udarbejdet mange forskellige projekter af de professionelle forskere, som skulle ombord på Galathea 3, så mulighederne for at vælge et parallel-projekt var overvældende. Når vi valgte at beskæftige os med fisks immunsystemer, var det, fordi hjørnestenen i alle immunsystemer er antistoffer, som bliver dannet ud fra forskellige proteiner. Og da proteiner var det, vi havde arbejdet mest med i 1g, var det derfor oplagt for os at vælge lige netop dette projekt. Hele klassen var enige om, at det lød meget spændende, og det ville vi gerne fortsætte med.
Den afgørende runde
Af 40 indsendte projektforslag fra gymnasier over hele landet blev i alt 7 projekter udtaget til den store finale, der blev afholdt den 22. april på Eksperimentariet. Vi mødtes klokken halv tolv ved den store scene for at blive briefet af Henning. Vi iførte os vores blå EG-trøjer og var klar til tage kampen op med de seks andre gymnasier, som gik efter de fire pladser. Vi var alle en smule nervøse for, om vi kunne vinde, men de, der var mest nervøse, var Matias og Annemette. Det var dem, som skulle fremlægge vores projekt for dommerkomiteen. Mens vi andre sad og diskuterede vores chancer og de andre gymnasiers projekter, stod de to uden for salen og øvede præsentationen om og om igen. Heldigvis for dem var vores klasse den sidste, der skulle fremlægge, men det betød samtidig, at der ville gå lang tid, før det blev vores tur.
33
Hver klasse havde et kvarter til rådighed, så der gik et pænt stykke tid, før Mette og Jakob kunne gå på scenen og præsentere vores fremlæggelse. Vi havde valgt at opdele vores præsentation i to halvdele: Et filmklip, der præsenterede vores klasse, og en powerpoint-præsentation af vores projekt, som blev fremlagt af Matias og Annemette. Efter vores fremlæggelse ventede vi på, at dommerne blev færdige med at votere. Da en af dommerne endelig gik op på scenen, var der musestille i salen.
Kamp til stregen
Der var fire ekspeditionspladser, der skulle fordeles, og syv deltagende klasser, så vores chancer var på den gode side af 50%. Den første vinder blev annonceret, men det var ikke os. Heller ikke de to næste pladser faldt ud til vores fordel. Vi troede alle sammen, at vores chance for at komme med var forpasset. Men pludselig blev Espergærde Gymnasium og HF annonceret som den fjerde vinder. Vi styrtede alle op på scenen for at modtage vores diplom og blive hyldet af den skrigende menneskemængde i salen. At have været med i Galathea-konkurrencen har været som en gave, der har knyttet klassen sammen og givet os en masse selvtillid, hvad angår vores studier af bioteknologiens forunderlige verden.
Vi er med!
Vi forventer ved deltagelse på Galathea 3 ekspeditionen at få en bredere viden om immunsystemets opbygning og funktion - både hos fisk og mennesker - og derved forsøge at finde frem til, hvilke kendetegn der specifikt karakteriserer et overlevelsesdygtigt immunsystem. Helt eksakt vil den forskning, vi vil udføre ombord på „Vædderen“, fokusere på at samle yderligere viden om, hvordan de forskellige fisks antistoffer er opbygget, samt hvordan de udfører deres funktion i fisken.
Forskning på Galathea 3
34
Kernen i vores projekt er, populært sagt, at karakterisere de immunsystemer, som har klaret sig specielt godt i havenes barske miljø. Håbet med den grundforskning, vi vil stå for, er at kunne belyse nogle af de mekanismer og sammenhænge, som antistoffer indgår i. Det overordnede perspektiv er at generere ny viden om fisks immunsystemer, som forhåbentlig en dag vil kunne udnyttes til gavn for mennesker. Derudover håber vi at kunne sætte fokus på nogle af de etiske problemstillinger, der dukker op i forbindelse med forskningen i immunsystemer. Bl.a. det, at levealderen i vores del af verden sandsynligvis vil blive mange gange højere end i tredjeverdenslandene. Ny viden og forskning har altid både en for- og en bagside!
De hjemlige farvande
Mens de to heldige elever fra klassen sejler med Vædderen i ca. 14 dage, vil forskningsprojekter i lighed med dem, der foretages ombord på skibet, blive afviklet herhjemme i danske farvande. Vores klasselærer, Henning Agesen, er allerede nu i fuld gang med at skaffe sponsorer for at muliggøre dette. Så selvom det kun er to elever, der får den unikke mulighed at komme til destinationer som Galapagos, Solomon Islands eller Antarktis, får resten af klassen samtidig en hel masse spændende at se til herhjemme. Hvilken del af rejsen vi skal være ombord på, er i skrivende stund ikke besluttet endnu, dette afgøres bl.a af projektets sponsorer, Politiken, Experimentariet, Gyldendal og TV2-Vejret. Men sikkert er det dog, at to elever fra 1.b samt vores klasselærer vil være at finde på enten togtet i Stillehavet, Antarktis eller Indonesien i foråret 2007.
35
Til Spanien AF KUNO HABSBO, 2V
I marts i år var vi i Spanien, i Madrid og oplevede her på nært hold den spanske kultur eller man kunne sige den spanske verden, hvilket var noget af en oplevelse. Vi fik i løbet af den uge, vi var der, oplevet Spaniens hovedstad på nært hold med alt hvad den indebærer af smukke parker, flotte museer – hvor vi fik set Picasso og Velásquez – og gamle monumenter og bygninger fra Franco-tiden. Vi fik oplevet almindelige spaniere og opdagede lidt om, hvordan hverdagen og verden hænger sammen, når man er spanier.
Madrid
Udover alt det flotte, vi så, var der et par lidt specielle ting ved Madrid, som vi lagde ekstra mærke til. Der var utroligt mange ulækre ludere, der dukkede op over alt på gaderne omkring centrum allerede fra ved 17-tiden om aftenen og råbte ulækre og vulgære ting efter folk, der gik forbi. På den måde fik man også set en skyggeside af Madrid. Der var utroligt mange politifolk på gaderne. Man kunne ikke gå en tur uden at møde i gennemsnit en politibil pr. gade og derudover politifolk, som bare stod rundt omkring.
Luddere og politibetjente
Af det, vi så på turen, var Valle de los Caídos (de faldnes dal) det jeg fandt mest fantastisk. Det er et kæmpe mindesmærke for de faldne soldater i den spanske borgerkrig, bygget af Francos krigsfanger kort efter, at han havde vundet borgerkrigen. Monumentet ligger på en bjergside, en times kørsel nord for Madrid. Det består af et over 150 m højt granitkors, der rager højt op mod himmelen og er placeret på bjergtoppen, og en kæmpe plads foran en storslået kirke, som er bygget ind i bjerget. Hele stilen er meget pompøs, f.eks.
Francos grav
36
flankerer 5-8 meter høje skulpturer af engle gangen ind til hovedsalen i kirken, hvor der i hvert hjørne står engle som mindst må være 15 meter høje. Her ligger Francisco Franco begravet. På Francos grav lå der en krans af friske blomster, og man fik lidt den der følelse af, at her lå den elskede landsfader begravet. Det fandt jeg lidt underligt, da jeg hjemmefra i historietimerne ikke havde hørt et eneste godt ord om Franco, og det undrede mig derfor, at han stadigt skulle være så afholdt. Dette var den sidste dag, før vi skulle flyve hjem.
Brikkerne falder på plads
Da jeg om aftenen tog fat på det „sociale samvær“ og skulle ud og nyde Madrid en sidste aften, endte jeg sent på aftenen på et irsk værtshus i snak med nogle unge spaniere. Da jeg stadig undrede mig over det med Francos grav, forklarede jeg dem min undren og spurgte dem om, hvad de mente om Franco. De fortalte mig, at de på ingen måde kunne lide Franco og at de fleste andre heller ikke brød sig om ham. Men de fortalte også, at der stadig er mange i Spanien, som holder meget af Franco. De forklarede mig, at Spanien stadig er et meget delt land, og at den generelle holdning til hele borgerkrigsemnet derfor er at lade det ligge og komme videre. Ingen har rigtig lyst til at tale om det og diskutere det. Og så blev jeg jo så meget klogere. Den aften fandt jeg desuden også ud af, hvorfor der var denne enorme politimængde på gaderne. De fortalte mig nemlig, at der for nylig var blevet udstedt en lov mod indtagelse af alkohol på gaden, og for at denne lov skulle have en hvis virkning, havde man været nødt til at håndhæve den med masser af politi på gaderne. Dette fandt jeg som sagt først ud af den sidste aften, hvor jeg vist uheldigvis havde overtrådt loven en del gange.
37
Operation Dagsværk Ved sidste års afslutning satte vi os et mål i skolens Operation Dagsværk-gruppe: Skolens indsamlingsrekord på OD-dagen skulle slås ved den kommende OD-dag. Det betød, at vi skulle indsamle mere end 128.000 kr. til de arbejdende børn i Kirgistan. Derfor opfordrede vi alle skolens elever til at deltage aktivt på dagen. Det resulterede i at størstedelen af skolens elever stillede kampstærkt op på dagen. Indsamlingsresultatet endte på 150.606 kr., og dermed slog vi skolens rekord betydeligt, hvilket vi kun kan være stolte af!
Camilla Bergmann fra 1k fortæller om OD-dagen, hvor hun med 3 veninder samlede mere end 4.000 kr. ind til projektet: „Vi blev enige om at lave noget anderledes og prøvede derfor at benytte os af hvert eneste lille talent, hvert medlem i gruppen besad. Én kunne spille guitar, én var i besiddelse af et utroligt snakketøj, og to kunne synge. Vigtigst af alt satte vi os ind i, hvad pengene skulle gå til, for troværdighedens skyld og for at tænde gnisten hos os selv, hvilket skulle hjælpe os med at brænde for denne sag. Vi øvede sange og skrev endda én til lejligheden, vi fandt brochurer, skaffede postkort og raslebøsse. Kl. 8 om morgenen på OD-dagen var vi ude af døren. Vi fangede morgentrafikken og charmerede os ind hos konduktøren, der gav os lov til at spille i toget. Der stod vi, i stor amatørstil med en guitar, to skrålende 1.g’ere og en smilende og veltalende pige med en raslebøsse i hånden. Vi sang en enkelt sang i hver kupé, og da toget stoppede på Nørreport var raslebøssen tung og mere en halvt fuld. På Nørreport station fangede vi folk til og fra stationen, og efter 2 timer kunne vores raslebøsse ikke rumme mere. Dér endte vores OD-dag: En positiv og anderledes oplevelse med et enormt resultat.“ Husk OD-dagen onsdag den 8. november 2006, hvor vi samler ind til Sydafrikas udsatte unge. Igen håber vi at kunne slå skolens indsamlingsrekord.
AF MARIE OXFELDT, 3Y
38
Kaffe og vindmøller AF FILIP LAURITZEN, 3.Y
Australien
Det er blevet til en tradition at elevrådsformanden interviewer en gammel elev fra Espergærde Gymnasium og HF, som har ført sine drømme og talenter ud i livet. Den tradition vil jeg gerne være med til at holde, så jeg kontaktede Adrian Nygaard Lema, alias Adi, som færdiggjorde sin 2-årige hf i 1999. Adi var også elevrådsformand et år. Han lever i dag i bedste velgående på Frederiksberg tæt på sin skole, Copenhagen Business School, bedre kendt som Handelshøjskolen, der hvert år modtager mange studenter fra Espergærde Gymnasium og HF. Jeg møder Adi på Handelshøjskolen en tirsdag eftermiddag, hvor han står foran biblioteket med sin taske i hånden. Han giver mig et fast håndtryk og har en udstråling af selvsikkerhed og erfaring, som ikke er til at tage fejl af. Det eneste, jeg på det tidspunkt ved om Adi, er, at han har været ude at rejse og opleve en masse, og jeg tror i virkeligheden, at han først lige er startet i skole efter flere års jordomrejse. Men jeg bliver meget klogere efter efter et par minutter i Adis selskab. Adi har nemlig taget en 3-årig bachelor-uddannelse på RUC direkte efter gymnasiet, efter en sommerferietur til Cuba.
39
Under sin uddannelse på RUC har han taget et semester i Sydney, Australien, og skrevet speciale. Denne tur blev bl.a. finansieret af Randrup Legatet, som han modtog ved translokationen på Espergærde Gymnasium og HF.
Nicaragua
Efter uddannelsen på RUC starter han så direkte på Handelshøjskolen, hvor han læser International Business and Development. Da han starter på Handelshøjskolen, har han brugt sommeren på at søge DANIDA om et legat til at rejse til Sydamerika og lave et radioprogram for DR. Legatet på omkring 100.000 kr. modtager Adi og hans ven, som desuden er freelancejournalist, og begge rejser de til Sydamerika for at lave deres radioprogram, som kommer til at hedde: „Bønnens vej til Danmark“, (findes på DR’s hjemmeside under P1 og Agenda). Turen var et spændende projekt: en kombination af hans studier i økonomisk udvikling i den tredje verden og et projekt som skulle ende ud i et radioprogram. Adi og hans ven kommer hurtigt i kontakt med lokalbefolkningen i Nicaragua, og de finder vejen til kaffeplukkerne, hvor de for første gang ser de mennesker, som før bare var et billede i deres hoved. Adi fortæller om mødet med de fattige plukkere: „ Det var en stor omvæltning at bevæge sig fra Handelshøjskolen, som er meget fin, til et samfund hvor børnene render rundt i laser og uden sko. Men de var enormt venlige til at tage imod os, og vi boede hos dem og legede med deres børn for at komme tæt ind på deres miljø“.
40
Radioprogrammet bliver en succes, og Adi og hans ven opnår stor succes med at konfrontere danskerne med, at deres kaffe er en del af en dybt uretfærdig proces, hvor hele værditilvæksten forekommer i Danmark. Sydamerika var et ekstra projekt, og da jeg spørger Adi om, hvordan han kan gøre det samtidig med skolen, smiler han bare og siger: „Det er et projekt, som baseres på vores uddannelse, så derfor kan vi tillade os det“.
Chile
Et år efter rejser Adi igen til udlandet, denne gang til Chile, i praktik i United Nations Economic Commision for Latin America, en FN-organisation som beskæftiger sig med økonomisk og social udvikling i Sydamerika.
Kina
Da han kommer hjem efter et halvt år i Chile, begynder han på sit speciale om vindmøller og energiindustrien i Kina. Det ender med en tur til Kina i 1½ måned sammen med hans rejsekammerat, og det bliver til endnu et P1-radioprogram. Adi forklarer, at dette projekt har to aspekter. 1. Kina er gået fra at være eksportør til at være importør af olie, og deres forbrug er på længere sigt uholdbart. 2. De bruger mest kul, hvilket gør landet til det land i verden, der næstefter USA forurener mest.
41
Da jeg spørger Adi til hans fremtidsplaner, svarer han stolt: „ Jeg er netop blevet ansat i DI (International Business Development), et firma, som rådgiver danske virksomheder, der vil investere i den tredje verden, og i fremtiden er min drøm at arbejde for FN i Sydamerika.“ Og efter mit møde med Adi er jeg slet ikke i tvivl om, at den drøm vil gå i opfyldelse.
FN i Sydamerika
42
ABC Administration
På kontoret kan du henvende dig med spørgsmål og problemer, som ikke løses af din lærer, klasselærer eller studievejleder. Se først på info-skærmen og opslagstavlerne på Torvet eller på hjemmesiden.
Befordringsgodtgørelse
Du betaler de første 300 kr. pr. måned, resten betaler amtet. Du skal vælge det billigste offentlige transportmiddel. Blanket til befordringsgodtgørelse fås hos studievejlederne.
Bogdepot
Skolens bogdepot ligger i kælderen (T001). Daglig leder: Mona Testmann Brandt. Tlf. 49 17 60 24. Bogkoordinator: Lotte Grün. Tlf. 49 17 60 24. Åbningstider: Se opslag ved bogdepotet og på Torvet.
Bøger
Du låner bøger gratis. Hver gang du får udleveret en bog, skal du kvittere på en klasseliste. Bøgerne skal forsynes med navn, klasse og årstal. Hvis en bog bliver væk, skal du selv erstatte den. Lommeregner og nogle ordbøger skal du selv købe, men vent, til du har talt med dine lærere.
Caféaften
Caféudvalget under Elevrådet arrangerer i løbet af året en række caféaftener med musik, øl, backgammon og hygge - og naturligvis fodboldaftener på storskærm.
Cykler
Cykler skal stilles i stativerne. Vi er næsten 1000 mennesker, der dagligt færdes på skolen, og alle skal kunne komme ind og ud.
Edb
Alle arbejdsstationer kører Windows XP med Office XP og er derudover udstyret med en lang række fagprogrammer. Der er fri adgang til internettet for alle godkendte brugere. Computerne i Stilleområdet i H- og N-fløjene samt i Studiecentret er frit tilgængelige i skolens åbningstid. Desuden er der installeret trådløst netværk, der dækker hele skolen.
Elevbog
I starten af skoleåret laves en bog med fotos, navne, adresser og telefonnumre på skolens elever.
Elevrådet
For at eleverne kan få indflydelse på skolens hverdag, har eleverne dannet et elevråd og tilhørende underudvalg. Herudover deltager repræsentanter fra elevrådet også i skolens bestyrelse og faste udvalg. Elevrådet er fælles for gymnasiet og HF og består af en repræsentant og en suppleant fra hver klasse, som vælges i starten af skoleåret. Derudover er alle interesserede velkomne, så hvis du vil være med til at skabe en god skole, så stiller du op!
43 Turen er til, for at elevrådsrepræsentanterne kan lære hinanden bedre at kende. Samtidig er der på turen tid til at gå i dybden med nogle af elevrådets mærkesager.
Elevrådstur
Elevskabe kan lejes for 100 kr. pr. år (+ depositum for hængelås). I samråd med elevrådet går overskuddet til forbedring af elevfaciliteterne på skolen. Vi opfordrer til, at to eller tre går sammen om et skab. Henv. til pedel Ole Jensen.
Elevskabe
I alle fag foretages to gange om året en skriftlig evaluering af undervisningen og arbejdsmiljøet i klassen. Derudover finder der en løbende evaluering sted, der skal sikre, at du har et klart indtryk af styrker, svagheder, fremskridt og udbytte af undervisningen.
Evaluering
Se kalenderen bagerst i årsskriftet. Skolens fødselsdag: Den første fredag i november fejrer vi skolens fødselsdag - i år bliver den 576 - med fælles spisning i klasserne af egne kulinariske mesterværker og afvikling af Les Lanciers på Torvet. Man modtager selvfølgelig grundig instruktion i den ædle dans i idrætstimerne op til fødselsdagen. Aftenen slutter med dans til rock- og jazzorkestre og diskotek.
Ferieplan Fester
Afgangsklassefest: Den sidste store fest for alle afgangsklasser. Øvrige fester: Festudvalget fastlægger antal og tidspunkter for de store fester, f.eks. idrætsfest om efteråret og karnevalsfest om foråret. Frederiksborg Amt har ikke nogen børneulykkesforsikring. Amtet dækker kun de skader, der måtte opstå, når ansvaret for skaden kan henføres til amtets forhold, herunder ansattes handlinger. Hvis eleverne ikke allerede er omfattet af en heltidsulykkesforsikring, må forældrene overveje, om en sådan skal tegnes.
Forsikring
Gymnasiet Da alle er interesserede i, at skolegangen forløber så problemfrit som muligt, afholdes der det første år 3 forældremøder, hvor du og dine forældre kan få en snak med lærerne. I starten af skoleåret bliver I inviteret til et kontaktmøde med klassens lærere og den studievejleder, der er tilknyttet klassen. På dette tidspunkt er der ikke givet karakterer, så mødet handler derfor ikke om den enkelte elevs standpunkt. De følgende 2 møder er organiseret som en konsultation hos de enkelte lærere. Her kan du og dine forældre sammen med den enkelte lærer drøfte dit standpunkt og forhold vedrørende dig og din klasse.
Forældremøder
HF På HF afholdes ikke forældremøder. Det skyldes, at mange elever er over 18 år, og at der ikke gives standpunktskarakterer. Men der er altid mulighed for sammen med den enkelte lærer eller studievejlederen at drøfte det faglige standpunkt eller andre forhold i forbindelse med skolegangen. Forældre kan altid henvende sig til rektor for at drøfte deres børns skolegang.
44
Forårskoncert m.m.
Hvert forår afholder faget musik en stor koncert med vokal- og instrumentalmusik i mange stilretninger. Billedkunst udstiller elevarbejder, og fagene dans og drama viser resultaterne af årets arbejde. Snyd ikke dig selv for en god oplevelse!
Frivillige aktiviteter
Frivillig billedkunst og design er et tilbud til alle skolens elever. Hvis du har lyst til at arbejde kreativt med dine hænder, er du velkommen i billedkunstlokalerne, hvor en faglærer vil hjælpe og vejlede dig. Du kan deltage, også selvom du ikke har arbejdet med faget tidligere. Tidspunktet for de frivillige timer bliver annonceret i begyndelsen af skoleåret. Efter skoletid kan du møde ligesindede og under musiklæreres vejledning dyrke sammenspil på forskellige niveauer og inden for mange genrer. Noget vil forudsætte nodekendskab og instrumentale færdigheder, mens andet vil udvikle din evne til at improvisere eller beherske forskellige percussioninstrumenter. Etablerede grupper kan tilbydes øvetid i musiklokalerne, i det omfang der er ledig kapacitet. Korsang kan dyrkes af de fleste og er både sundt og sjovt, uanset om man er få eller mange, om der synges a-capella, eller man akkompagneres af et bigband. I de frivillige musiktilbud koncentreres indsatsen omkring projekter som Gymnasierock, Musical, Gymnasiefælleskor og markering af skolens fødselsdag og andre festlige begivenheder. Frisport omfatter aktiviteter som basketball, volleyball, hockey, fodbold osv., men også aerobic og andre kropsaktiviteter. De forskellige tilbud kører to timer hver uge i en periode på 6-18 uger og er åbne for alle elever. Tilbudene kan ses på opslagstavlen. Hvert år bliver der afholdt turneringer, hvor der konkurreres både internt og med andre skoler i forskellige idrætsdiscipliner.
Fællestimer
Fællestimer planlægges af et udvalg bestående af lærere og elever.
Gl. elevers forening
Dimittendforeningen holder gamle elever i kontakt med skolen og arrangerer hvert år gamle elevers fest 2. lørdag i september.
Glemte sager
Glemte sager lægges i et glemmeskab i kælderen. Henv. til pedel Ole Jensen. I idrætshallen er der en glemmekasse. To gange om året - før jul og sidste skoledag - bliver alle glemte sager, der ikke er afhentet, lagt frem. Særligt værdifulde genstande opbevares på kontoret.
Hjemmeside
www.eg-gym.dk bringer de nyeste oplysninger om skolen og de forskellige uddannelser på stedet. Her finder du også en række vigtige oplysninger og faciliteter, som du dagligt har brug for: kalender, skema og skemaændringer, lektier, forsømmelser, karakterer, konferencesystem, portfolio, scrapbog, fagenes og klassernes sider osv.
Idrætsdag
Alle deltager i skolens idrætsdag. Her vil du under kammeratlige former komme til at dyste med elever fra de andre klasser i mange traditionelle og utraditionelle discipliner. Glæd dig til at få gratis motion.
Kantine
Her kan du få mad og drikke og søde sager. Kantinen er åben kl. 7.45-15.30, fredag til kl. 14.00.
Karakterer
I gymnasiet får man karakterblad tre gange om året. Desuden finder
45 der en løbende evaluering sted og du kan altid spørge dine lærere om, hvordan de synes, du klarer dig. På HF får man ikke standpunkts- og årskarakterer, men der foretages en løbende evaluering. Du kan altid spørge dine lærere, hvordan de synes, du klarer dig, og du har ret til en mundtlig bedømmelse 2 gange om året. Klasselærerordningen betyder, at du har en fast kontaktperson blandt lærerne. Klasselærerens opgaver er: - at sørge for, at den enkelte elev får den bedst mulige skolegang, herunder være opmærksom på den enkelte elevs forsømmelser. - at koordinere elevernes skriftlige arbejdsbyrde i de enkelte fag. Herudover taler klasselærerne med eleverne om evt. problemer, og de vil sammen med klassen arrangere morgenunderholdning, forældremødet i 1g, skolens fødselsdagsfest o.l.
Klasselærer
Har du brug for at kopiere noget, kan du mod betaling benytte kopimaskinen i studiecentret ved Torvet.
Kopiering
Til Espergærde Gymnasium og HF er der knyttet en række legater. De fleste uddeles efter lærernes indstilling. Randrups legat kan søges i forbindelse med afgangseksamen eller de efterfølgende år. Ansøgningsfristen - den 31. maj - offentliggøres i Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis i slutningen af april. Legatet står også i legathåndbogen.
Legater
Eleverne på skolen kan foreslå lærerne at oprette lektiehjælp. Så vidt muligt vil der være lektiehjælp i de fleste fag. Hjælpen foregår som regel efter skoletid - tiderne kan ses på skolens opslagstavler.
Lektiehjælp
Du skal selv anskaffe en lommeregner, men vent, til du i starten af skoleåret har talt med dine lærer om, hvilken type og model der vil være billigst og bedst.
Lommeregner
Du kan få særlig støtte af skolens speciallærere, hvis du har problemer med at læse eller stave. Tilbudet kan benyttes af elever, der af en eller anden grund - fx ordblindhed - har vanskeligheder med det danske sprog. Tal med din lærer eller med studievejlederne.
Læse-staveproblemer
En af skolens traditioner er "morgensamling" mandag og onsdag i første frikvarter. Her kan alle komme til orde med korte meddelelser. Om fredagen har vi morgenunderholdning. Her har mange store talenter haft deres debut i årenes løb. Mindre har dog også kunnet gøre det.
Morgensamling
Det er frivilligt at gå i gymnasiet eller på HF, men har man tilmeldt sig, så er der mødepligt. • Mødepligtsreglen kræver, at der føres protokol over tilstedeværelsen i hver time. • Du får noteret fravær i alle afholdte timer, hvis du ikke har været til stede, uanset fraværsårsagen. • I forbindelse med ekskursioner bliver fravær fra andre fag godskrevet efter nærmere fastsatte regler. • Du skal være opmærksom på, at manglende aflevering af skriftlige opgaver indgår i vurderingen af dine forsømmelser. Alle elever modtager en kopi af skolens forsømmelsesregler. De kan også læses på skolens hjemmeside.
Mødepligt
46
Operation Dagsværk
Elevrådet organiserer den landsdækkende kampagne Operation Dagsværk (OD). Elever i hele landet fra de gymnasiale uddannelser arbejder en skoledag for at samle ind til et uddannelsesprojekt i et udvalgt land. Operation Dagsværk har støttet mange forskellige lande og i de fleste tilfælde U-lande.
Oprydning
Det forventes, at du rydder op efter dig selv. Klasserne får desuden på skift ansvaret for ekstra oprydning efter frokost en uge ad gangen.
Pedel
Ole Jensen er skolens pedel og har sammen med sin medhjælper John Bengtsen opsyn med skolens bygninger og udendørs arealer. Pedelkontoret findes i kælderen under administrationsfløjen (A014).
Rejser
Det tilstræbes at give alle elever tilbud om mindst en studie- eller udvekslingsrejse. På hf kan man rejse med kultur- og samfundsfag om foråret i 2hf. I gymnasiet er der mulighed for en udvekslingsrejse i 1g. I 3g kan man rejse om efteråret i forbindelse med studieretningen. Udlandsrejser har et studieformål, og studierejser indgår i de pågældende fags eksamenspensum. Bestyrelsen fastsætter rammerne for, hvor meget rejserne maksimalt må koste den enkelte elev.
"Ringetider"
1. 2. 3. 4.
modul modul modul modul
8.05 10.00 12.05 13.50
-
9.40 11.35 13.40 15.25
Det ringer kun ind til de enkelte undervisningsmoduler, altså 8.05, 10.00, 12.05 og 13.50.
Skemaændringer
Se info-skærmen og opslagtavlen på Torvet. Ved akutte skemaændringer sættes klassens telefonkæde i gang. Forudsigelige skemaændringer for næste dag opslås inden kl. 13.
Skolekomedie/musical
Hvert andet år samles alle kræfter normalt om en stor forestilling. Det betyder, at alle i løbet af deres tid på skolen vil få lejlighed til at deltage i én af disse store opsætninger.
Statens Uddannelsesstøtte
Alle gymnasie- og HF-elever kan få SU og evt. lån fra kvartalet, efter at de er fyldt 18 år. Ansøgningsskema til SU kan hentes på SU-kontoret. Det udfyldte skema skal afleveres personligt på SU-kontoret (A109).
Studiecenter
Studiecentret ligger på Torvet og har åbent i skoletiden. Her finder du leksika og håndbøger, faglitteratur, ordbøger, romaner og dagens aviser. Du kan låne bøgerne på studiecentret, som har elektronisk udlånskontrol. Fra studiecentersiden, som du finder på skolens hjemmeside, er det muligt at søge i skolens bogbase. Så længe du er elev på skolen, har du via internettet adgang til en række licensbaser som f.eks. InfoMedia. Oversigt over baserne med passwords ligger på studiecentersiden. Har du internetadgang hjemme, kan du også herfra logge på baserne med skolens password, hvis du bruger linkene fra studiecentersiden som udgangspunkt for dine søgninger. Studiecenterleder: Merethe Bloch Stein. Tlf. 4917 6022, mail:
[email protected]
47 Skolen fremstiller studiekort til alle elever. I den forbindelse arrangerer vi i starten af skoleåret fotografering af de nye klasser. Kortet skal f.eks. bruges i forbindelse med kopiering, print og adgang til skolens fester. Desuden kan studiekortet i en række tilfælde anvendes til legitimation og til opnåelse af rabatter. Kortet er gratis, men hvis du mister det, koster et nyt 50 kr. Henvendelse på kontoret til Tina Klintenberg.
Studiekort
Studievejlederne har faste ugentlige træffetider, hvor man kan henvende sig for personlig vejledning. Endvidere giver studievejlederne kollektiv vejledning, der bl.a. omfatter studieteknik og orientering i forbindelse med valg af fag. Orientering om videregående uddannelser, studie- og erhvervsforhold foregår på skolen, men arrangeres af vejledere fra Studievalg København. Studievejledning for gymnasiet: Kontor H263. Studievejledning for HF: Kontor: A001 - ved siden af bogkælderen. Studievalg København: Kontor H113.
Studievejledning
På alle hold laves en telefonkæde, der bl.a. bruges ved pludselige skemaændringer. En kopi af telefonkæden afleveres til kontoret af læreren straks ved skoleårets start.
Telefonkæde
Skolen dækker ikke tyveri. Brug elevskabe med lås, som kan lejes for 100 kr. pr. år.
Tyveri
48
Studie- og ordensregler for Espergærde Gymnasium og HF FORMÅL Formålet med studie- og ordensreglerne er at sikre elevernes maksimale udbytte af undervisningen. Hele skolens virksomhed bygger på, at eleverne frivilligt har valgt skolens uddannelser og derfor udviser en adfærd og en interesse, som sikrer dem, skolens øvrige elever og personalet de bedst mulige arbejdsbetingelser. De adfærdsregulerende regler er derfor tænkt som en beskyttelse af flertallet og som retningslinier for de få, der savner viden om hensigtsmæssig adfærd i et skolemiljø for unge. Rektors og lærernes administration af reglerne, herunder iværksættelse af sanktioner, skal opleves retfærdig, og der skal altid være et rimeligt forhold mellem overtrædelse af reglerne og sanktionerne. Studie- og ordensreglerne er udstedt efter høring i bestyrelsen, pædagogisk råd og elevrådet. Jens Per Nielsen, rektor 1. juni 2005
1. Eleverne har pligt til at følge skolens studie- og ordensregler. 2. Eleverne har pligt til aktiv deltagelse i undervisningen, herunder ekskursioner og studierejser. 3. Elever skal udvise en adfærd i timerne, der sikrer opfyldelse af det overordnede mål for studie- og ordensreglerne. 4. Alle skriftlige afleveringer skal være selvstændigt udformede. 5. Alle elever skal medvirke til oprydning. 6. Tobaksrygning i skolens bygninger er forbudt. 7. Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler er forbudt på skolens område. Rektor kan dispensere for reglen om forbud mod alkoholindtagelse. 8. Der må ikke spises i undervisningslokalerne i undervisningstiden. 9. Der må ikke drikkes i lokalerne i N-huset, edb-lokalerne og musiklokalerne. 10. Opfordring til deltagelse i spil eller andre former for aktivitet, der indebærer en økonomisk risiko for de involverede, er forbudt. 11. Angreb eller forsøg på angreb på skolens computere og netværk betragtes som hærværk. 12. Mobiltelefoner skal være slukket i undervisningstiden. 13. Reglerne for deltagelse i ekskursioner og studierejser skal følges. 14. Eleven bærer ansvaret for udleverede undervisningsmaterialer. 15. Overtrædelse af skolens studie- og ordensregler medfører sanktion.
Den samlede udgave af skolens studie-og ordensregler findes på skolens hjemmeside under information. Det er alle elevers ansvar at orientere sig om det samlede regelsæt.
49
Ordensregler ved studie- og udvekslingsrejser De regler og påbud, den ansvarlige lærer aftaler med deltagerne, skal overholdes. Indtagelse af alkohol kan kun finde sted i overensstemmelse med de fastsatte regler. Ingen elev må færdes alene i byer, medmindre særlig tilladelse er givet af den ansvarlige lærer. Al overnatning finder sted på det anviste hotel/overnatningssted. Private besøg må kun finde sted med den ansvarlige lærers godkendelse. Alle skrevne og uskrevne regler skal overholdes. Det er elevens pligt at møde frem til hjemrejse på det aftalte sted og tidspunkt. I tilfælde af udeblivelse ved afrejse fra rejsemålet vil en evt. merudgift til hjemtransport, herunder også udgifter til lærers forlængede ophold og hjemrejse, påhvile eleven, medmindre eleven kan dokumentere en acceptabel årsag til udeblivelse. Hvis en elev ikke kan deltage i hjemrejsen (pga. hospitalsindlæggelse eller andet) sikrer rejselærerne/skolen, at eleven sikres betryggende hjemrejse samt tilsyn under det forlængede ophold. I praksis kan det ske på flere forskellige måder alt efter situationen. Det kan være en af lærerne, der bliver og rejser hjem efterfølgende med eleven – det kan være ved at overlade ansvaret til ambassaden e.l. I det tilfælde en elev nægter at følge lærerens henstillinger, medfører det alvorlige konsekvenser i form af bortvisning fra skolen ved hjemkomsten, jf. gymnasiebekendtgørelsen/hf-bekendtgørelsens regler om rektors kompetence ved overtrædelse af skolens ordensregler. En ekstrem situation kan opstå. Sker det kontaktes rektor. Rektor sørger for at orientere forældrene og gør dem opmærksom på konsekvenserne. Afgørelse om overtrædelse af ovenstående regler træffes suverænt af den ansvarlige lærer.
50
Lærere 2005-2006
Henning Agesen (AE) biologi, idræt, datavejleder, IT-koordinator
Erik Amelung (EA) historie, idræt
Bodil Andersen (BA) matematik
Hardy Andersen (HA) historie, fransk, inspektor
Lars Bugge Andersen (LA) samfundsfag, geografi
Steen Andersen (ST) fysik, matematik, naturfag, fysik-kemi, astronomi
Henrik Arbo-Bähr (AB) samfundsfag, historie, vicerektor
Bodil Bidstrup (BI) biologi, engelsk, pæd. koordinator
Hannah Margrethe Bilbo (HM) tysk, engelsk, internationalisering
Lis Bjerre (LB) samfundsfag, idræt, erhvervsøkonomi, inspektor
Bolette Bjorholm (BB) fransk, religion, spansk
Charlotte Bloch (BL) engelsk, dansk
Jonas Ingemar Blomqvist (JB) kemi, matematik, naturfag
Anne-Margrethe Brems (BS) fransk, latin, italiensk
Marianne Bühlmann (MB) dansk, billedkunst, design
René Bühlmann (RB) engelsk, billedkunst
Lars Bøje (BØ) kemi, fysik, fysikkemi, naturfag
Åge Børresen (ÅB) tysk, historie
51
Søren Dissing (SD) idræt, historie
Marie Koefoed Dyrberg (MD) musik, dansk, læsevejleder
Lene Engelberg (LE) engelsk, religion, studievejleder
Hanne Frederiksen (HF) idræt, geografi, psykologi
Winnie Andersen Færk (WF) dansk, historie, retorik
Lotte Grün (LG) biologi, bogkoordinator
Morten Grønbæk (MG) matematik, datalogi
Suzanne GudbjergHansen (SG) samfundsfag, dansk, studievejledning
Karen Margrethe Halstrøm (KM) engelsk, latin, oldtidskundskab
Bodil HauePedersen (BH) dansk, religion, pæd. koordinator
Barbara Tvede Hansen (BT) tysk, mediefag, film/tv, design
Kirsten Hede (HE) biologi, idræt, studievejleder
Kirstine Vejbæk Hindhede (KH) billedkunst, fransk
Steffen Holm (SH) fysik, matematik
Peter Holst (PH) dansk, idræt
Rikke C. Nielsen Hupfeld (RN) engelsk, dansk
Troels Jakobsen (TR) idræt, historie
Anne Marie Janus (AJ) engelsk, tysk
Bente Boeck Jensen (JE) engelsk, latin, læsevejleder
Henning Brandt Jensen (HJ) matematik, fysik, naturfag
52
Inge Jensen (IJ) idræt, biologi, studievejleder
Bo Reinholdt Jensen (BJ) dansk, latin, oldtidskundskab
Jon Nygård Johansen (JO) engelsk, dansk
Niels Jonassen (NJ) historie, engelsk
Torsten Jøhncke (TO) tysk, datalingvistik, studievejleder
Camilla Rye Jørgensen (CR) historie, samfundsfag
Jes Jørgensen (JJ) datalogi, matematik, datavejleder, pæd. IT-koordinator
Jørgen Jørgensen (JØ) fransk, idræt
Anne Marie Kastrup (AK) dansk, spansk
Peter Kjeldsen (KJ) kemi, fysik, naturfag
Mikael Klintorp (MK) matematik, engelsk, datavejleder
Grethe Kolda (GK) engelsk, russisk
Anne Kristensen (KR) engelsk, latin, idræt, drama
Torben Køldal (KØ) historie, samfundsfag, erhvervsøkonomi
Per Juul Larsen (PL) musik, religion
Anne Louise Lau (AL) engelsk, tysk, SU-vejleder
Lea Engelbrecht Lavtsen (EJ) religion, latin
Sys Leer-Andersen (SL) engelsk, religion
Niels Leifer (NL) spansk, samfundsfag
Dariya von Linstow (EL) historie, religion
53
Anne-Lise Marcussen (AM) dansk, religion
Ebbe Munch (MU) matematik, fysik, naturfag, fysik-kemi
Ellen Møllesøe (EM) dansk, film & tv, mediefag, pæd. koordinator
Michael Netschajeff (MN) dansk, musik, dans
Birgitte Strandby Nielsen (SN) dansk, musik
Jens Per Nielsen (JN) dansk, religion, rektor
Kirsten Nielsen (KN) engelsk, dansk
Mikala Nielsen (NI) fysik, idræt, matematik, naturfag
Abbass Mossaddeghi Nik (AN) fysik, matematik
Mogens Nørgaard Olesen (MO) matematik, fysik, astronomi
Ulla Badsberg Overgaard (UB) kemi, matematik, naturfag, inspektor
Jan Petersen (JA) historie, dansk
Anne-Marie Engelund Poulsen (AP) fransk, italiensk
Kristian Priisholm (KP) biologi, matematik
Kristine Rask Raae (RR) biologi, kemi
Bent Rasmussen (BR) matematik, datalogi
Dan Rasmussen (DR) matematik, fysik
Kirsten Tarding Rasmussen (KT) dansk, idræt
Thomas Hangaard Rasmussen (HR) mediefag, samfundsfag
Knud Rosted (RO) biologi, kemi, sikkerhedsrep.
54
Nanna Lykke Sattrup (NS) billedkunst, dansk
Annette Sauerberg (AS) engelsk, filosofi, oldt., psykologi, pæd. koordinator
Sylviane Schelde (SY) samfundsfag, historie
Christian Schnettler (CS) historie, tysk, oldtidskundskab
Helge Scholz (HS) geografi, dansk
Lene Skov (SK) musik, idræt
Manfred Steinberger (MS) tysk, idræt
Preben Søgård (PS) biologi, geografi
Jan Sørensen (JS) dansk, engelsk, inspektor
Martin Finnerup Wille (MW) fysik, dansk
Ulrik Wiwe (UW) samfundsfag, historie, studievejleder
Suzanne Aaboe (SÅ) fransk, dansk
55
Vi siger farvel til
Jeanette Dideriksen (JD) italiensk
Lasse Bo Jensen (LJ) historie, filosofi
Tove Steen Jensen (TJ) fransk, psykologi, japansk
Thomas Henrik Jørgensen (TH) fysik, matematik
Gunnar Mühlmann (GM) musik, dansk
Niels Bay Petersen (NP) geografi
Jeppe Schou (SC) biologi
Ole Sohl (OS) tysk, fransk, studielektor, vicerektor
Clementina Looms (CL) billedkunst, spansk
56
Øvrige ansatte Karin Reynheim (KA) fuldmægtig
Tina Klintenberg (TK) sekretær
Trine Hütten Pedersen (TP) sekretær
Betina Tausing Pedersen (BTP) sekretærvikar
Merethe Bloch Stein (MBS) studiecenterleder
Mona Testmann Brandt (MTB) bogdepotleder
Ole Jensen (OJ) pedel
John Bengtsen (BE) pedelassistent
Bjarne Hansen (BJH) kantineforpagter
Lilly Bundgaard (LI) kantinemedhjælper
Kirsten Pedersen (KP) tilsynsassistent
Marion Hansen (MHA) rengøringsassistent
Finn Boje Jensen (FBJ) IT-support
57
Afgangsklasser juni 2006 2o Peder Andreas M. Nicolaj Simone Tue Jens Kasper Bjørn Natashia-Zara Nina Schjøtt Naja Cecilie Mads Kjølby Morten Eva Linda Julie Anna Bonnie Mia Nathalie Bøgelund Tina Charlotte B. Malene Sascha Emilie Louise Johan Christian Christopher Niels-Christian
Bartholdy Berendt Bjellum Christensen Dolriis Jensen Jespersen Jessen Jørgensen Klinkby Larsen Monies Mørk Nielsen Pedersen Schmidt Schmidt Schou Svolgaard Taagaard Tonning
Daniel Andreas
Villadsen Wolff-Sørensen
2r Naja Erik Peter Louise Nordsted Nanna Vildershøj Cathrine Højrup Stine Lizzie Axel Philip Mads Marquard Mads Klavstrup Kasper Nøraa Peter Bastian Eva Baggesgaard Jacob Hermann Hidayet
Bilde Hagel-Sørensen Jacobsen Jensen Johansen Johansen Kallesøe Kirkebjerg-Storm Lund Mathiasen Pedersen Reisler Sterndorff Warrer Øzer
3a 2p Mohammed Aiad Mikkel Kjær Aynur Sarah von Mia Elisabeth Nicolas Cassandra K. Henrik Gorm Kira Feline Etidal Salim Shaghayegh Wisam Camilla Fleischer Jesper Ingemann Rasmus Mandrup
Al-Bazy Christensen Güclü H. L. Bidstrup Jürgensen Mathiassen Mendys Petersen Robinson Sabbah Salehi Salem Steffensen Stouenborg Winther
2q Henriette Mørkholt Andersen Sanya Coskun Bindslet Tejt Fabricius Dyg Aysegül Ekinci Morten Halfeld Magnus Herdin Hansson Simon Rosendal Høg Christian Spiridon Koutellas Vadims Krasavins Oliver Kring Linda Catrine Lauritzen Julie Sisse Pedersen Camille Saltby Poulsen Caroline Hermann Rasmussen Caroline Overgaard Rasmussen Sine Tanya Eugen Sahlberg Sibel Sütcü
Astrid Christine Ida Marie Linde Jakob Cathrine Herling Anna Isabel Cecillie Emil Lundedal Anne Nadezda A. J. Julie Marie Patrick Howe Natascha Sabrina Catharina Marie Sabrina Nynne M. Wiberg Kristian Anton Stefan Amalie Laulund Samira
Beck Bjerke Brygge Dreisig-Johansen Eckardt Figueiredo-Larsen Gustafsson Hammar Jensen Jensen Jevanord Jørgensen Kiel Munksgård Plambech Said Seifert Stender Tillstrøm Trudsø Zarnegar
3b Christian Saichon Bunjoeng Sandra Camilla Nadja Anna Buchholtz Anne Katrine Julie Kobbernagel Stine Kiersgaard Celestine Maria Christian von Nick Engberg Mikkel Rosengaard Nicholas
Bigom Bratholm Elsfort Fleron Frederiksen Greisen Hansen Hansen Jensen Jessen Jørgensen Knudsen Kyhl-Nielsen
Sabina Andreas Forsberg Kasper Bo Frederik Ane Katrine M. Maja Koefoed Sarah Bjørg Sofie
Mujcic Nielsen Nielsen Paludan Rasmussen Rasmussen Rømer Sigurdsson Wulff-Høyer
3c Jeanine Simone M. Barming Michael Brandrup Jens Dam Thomas Dünweber Karen S. Brøgger Egebo Trine Eliasen Jonathan C. R. Fjeldborg Kristiane Brogaard Frederiksen Klaudia Gram-Jensen Sidsel Lindberg Gregersen Rikke Marianne Herbst-Jensen Kathrine Snejbjerg Kellermann Stephanie Krups Julie Lage Nicole Larsen Marie Louise T. Lindskov Ida-Marie Mølstrøm Caroline Juul Nielsen Rasmus Nyborg Line Borup Pedersen Ida Sophie Poschmann Therese Sejr Julie Sonne Anna Wind Steffensen Mikkel Torp Thomsen Tania Vester Charlotte Helene Wichmand
3d Anna Haugen Louise Haaber Anne Sofie Lise Lasse Camilla Rikke Vang Iben Fink Troels Emilie Lykke Kamille Malte Aarenstrup Mads N. Bigum Elisabeth Cecilie Dorthe Anitta Signe Delcomyn Tina Skou FieTiedt
Baylund Borchers Byder Friisberg Garstad Jensen Johansen Kølln Larsen Launbjerg Launbjerg Nielsen Olsen Philipsen Pickardt Rasmussen
58 3u Julie Feit Claus Bo Bjerglund Gustav Björkman Frederik Peter Kasper Dürr Kristina Jacob Christian Christian Bech Katrine Marie Simon Huang Andreas Tyge Jonas Lars Breinholt Rasha Hacer Philipp Feldthaus Pernille Rahbek Sarah Malene Buch Frederik Ploug Ersen
Almberg Andersen Bentzen Birkvad Henriksen Hohlmann Jensen Jørgensen Markersen Mathiesen Møller Norsk Pedersen Saeid Sahin Schmidt Simonsen Staal Svendsen Søgaard Yeser
3v Frederik Daugaard Fie Jacky Christian Mads Emil Casper Jonas Fogh Katrine Lyskov Sara Lind Sarah Louise Thomas Dan Mia Schmidt Andreas Bjørn Signe Gro Vijitha Julie Louise Zack Morten Berg Thomas Egebro Lisbeth Stender Malene Sofie Marc Ahlquist
Andersen Blasen Dalby Hansen Hougaard Jensen Jensen Jepsen Jessen Jørgensen Laursen Madsen Møller Nagarajah Nielsen Nielsen Nissen Olsen Pagh Persson Rasmussen
3x Teis Anders Seneca Rebecca Cathrine Mette Funding La Mikkel Bech Jonas Leise Smidt Kristoffer Fabian Frederik Jes Jesper Morten Kent Michael Rasmus Dennis C. Skouboe Louise Bo Mark Ulrik M. Mathilde Rosmarin Martin Grøndahl Steffen Niran Thomas
Andrés Bang Bjørke Britze Cour Diemer Dienstrup-Hansen Dreijer Eriksen Gehrke Greve Hansen Heilmann Hytting-Andreasen Ingham Jacobsen Jensen Jensen Knudsen Malmberg Midtgaard
Sigrid Julie Bak Jens Christian R. Bahar Peter Emil
Møller Petersen Secilmis Sørensen
3y Natasha Chidekel Bergmann Thomas Neess Borup Peter Bundsgaard Thierry Rene R. Dufour Magnus Gregersen Anton Tvorup Hedegaard Christina Kilian Alexander Steen K. Larsen Filip Lauritzen Andreas Midtgaard Siri Kerta Møller Marie Oxfeldt Jasmin Rose Patel Simone Louise Petersen Jonas Rasmussen Anne Koefoed Ravn Boas Jehuda Schleien Christian Nicolai S. Strange Mia Dupont Søgaard Maja Lund Sørensen Kristoffer S. Tjalve Ann Højer Vilhelmsen
3z Troels Lie David Pretzel Christine Jojo Begüm Camilla Catharina E. Julie Blom Christopher Simon Andreas Tannaz Nana A. Retz Sofie Grundtvig Frederik Nicklas Marc Puge Peter Reenberg Betina Skelbæk Sune Lehmann Amalie Anna Marie Ann Andreas Thomas F. Nyboe
Andersen Bennetsen Biel-Nielsen Cakmak Christensen Dam Engelsholm Galliano Hansen Hashemi Johansson Larsen Lawaetz Lemaitre Mikkelsen Nielsen Nielsen Schachtschabel Simonsen Terkildsen Tolstrup Westenholz
2. lørdag i september Dimittendforeningen holder gamle elever i kontakt med skolen og arrangerer hvert år gamle elevers fest 2. lørdag i september.
59
Legater juni 2005
Morten Binderkrantz Bundgaard, 3.u Julie Axelsen, 3.z Camilla Göttsche Rahbek, 3.z
Nordea Danmark Fonden 4 legater a 1000 kr.
Skibsmægler Åge Randrups Legat 8 legater a 7.500 kr. + 1 legat a 10.000*
Rose Marie Kroner, 2q Frederik Johan Schnoor, 3c Niclas Alexander Hansen, 3x Theis Rinaldo Andersen, 3x
Birsen Cakmak Ditte Marie Jensen Jacob Thuren Jørgensen* Stefan Elgaard Kobbernagel Kenneth Kring Marie Kolding Lund Lars Mikael Stensman Mathias Kryspin Sørensen
Stadsphysicus Niels Klem og Hustrus Mette Klem, født Dinesen, Familielegat. 1 legat a 800 kr. Jakob Fester, 3.z
Kontorchef Sophus Sørensen og hustru Johanne Sørensens Mindelegat. 4 legater a 250 kr. Flidslegatet 19 legater a 400 kr.
Michael Heilmann, 2.x Esma Arslan, 2.p Alexander Nicolas Jesper Lund, 3.c Andreas Hjelm, 3.x
Direktør Peter F. Hansens Boglegat 3 legater a 250 kr. Ida Marie Overgaard Larsen, 1.y Frederik Ploug Søgaard, 2.u Christiane Hoffmann Bakkengen 3.a
Helsingoranersamfundets Legat 4 legater a 1000 kr. Robert Mørkegaard Gertsen, 3.a
,
Michela Zarah Ravn Jensen, 1.a Mai Charlotte Krogh Severinsen , 1.b Vibe Seide Pedersen, 1.c Tina Charlotte Bendix Pedersen, 1.o Mai Elisabeth Jürgensen, 1.p Peter Bastian Reisler, 1.r Maria Bejerholm Christensen, 1.u Michael Kræn Romby Holton, 1.v Simon Gray, 1.x Indika Vang Welikalage, 1.y Stephanie Melnik Albrectsen, 1.z Cathrine Herling Eckardt, 2.a Ane Rasmussen, 2.b Ida Sophie Poschmann, 2.c Kamille Launbjerg, 2.d Andreas Tyge Møller, 2.u Louise Zack Nielsen, 2.v Jonas Rasmussen, 2.y
60
Espergærde Gymnasium og HF
Rektor A111 Vicerektor A110 Sekretariat A112-113 Inspektorer A114, A116, A117 Studievejledere Gymnasiet H263 Studievejledere 2-årigt HF A001 SU vejleder A109 Pedelkontor A014 Rengøringskontor A019
61
D: E: G: T:
Depot Elevator Glemmeskab Toilet
62
Kalender 2005 - 2006 August
15. Skolestart for gymnasium og hf.
September
10. Gamle elevers fest. 14. Idrætsdag. 22. Forældremøde med valg af bestyrelse.
Oktober
10. Rejseuge for 1-årigt højniveau. 17. Efterårsferie til 21. oktober.
November
4. Skolens fødselsdagsfest. 29. Forældrekonsultation.
December
23. Juleferie til 3. januar.
Januar
4. Skolestart. 27. Orienteringsaften om gymnasiet og hf.
Februar
13. Vinterferie til 17. februar. 22. Forældrekonsultation.
Marts
13. Terminsprøver for 3g og 2hf. 10. Påskeferie til 17. april.
April Maj Juni
9. Sidste undervisningsdag for 3g og 2hf. Offentliggørelse af eksamensplanen. 2. 9. 22. 23. 26. 29.
Sidste undervisningsdag for 2g og 1hf. Sidste undervisningsdag for 1g. Årsafslutning for 1g, 2g og 1hf. Translokation for gymnasiet og hf. Sommerferie. Kontoret lukker kl. 12.
Espergærde Gymnasium og HF
Frederiksborg Amt