Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse
Først 2 ord om KAB……… KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer i Storkøbenhavn med godt 40.000 boliger samt en række institutioner og erhvervslejemål.
Vi er grundlagt i 1920 og har stået for opførelse af mere end 90.000 boliger i Danmark gennem tiderne.
KAB har altid arbejdet med at gøre byggeriet bæredygtigt gennem energibesparelser.
Det er i nybyggeriet at det oftest at afprøve nye tiltag.
har været muligt
Men også indimellem i forbindelse med renovering
1.
Hvordan har vi arbejdet med energibesparelser hidtil?
2.
Hvilke udfordringer står vi overfor?
3.
2 projekter der måske viser vejen
4.
En brændende platform og en affyringsrampe
Vi har kunnet indarbejde bæredygtighedstiltag der lå udover almindelig snusfornuft når der var eksterne støttemuligheder. Da der var højkonjuktur var der ikke stemning for det. Nu er der en gryende bevidsthed…..
Når kommunen har ambitioner, kan vi også have det…
Den almene sektor er det ejendomsområde i Danmark, der til dato har gennemført projekter med de største energi-besparelseseffekter. Årsagen til dette er, at renovering af byggeskader i store samspilsramte boligområder, ofte er løst med en kombination af efterisolering og indklædning af facader med nye materialer, nye vinduer og glasinddækning af altaner. Dette har medført betydelige varmebesparelser i meget store bebyggelser.
Lundegården i Ballerup - renoveret i 2006 Oprindelig betonfacade
Isolering
Ny muret facade
Stjernen på Frederiksberg - renoveret i 1996
Før
Efter
Det primære formål med disse renoveringer var, at løse store byggetekniske problemer – og sekundært, at opnå udseendemæssige forbedringer der kunne medvirke til et bedre image. Energibesparelserne i den forbindelse er naturligvis inddraget i overvejelserne, men det har ikke været en udløsende faktor.
Der kunne have været gjort betydeligt mere ud af den energibesparende side af renoveringerne, men økonomien gav kun mulighed for det nødvendige minimum af efterisolering. Det har dog betydet at mange af disse bebyggelser er gået fra 7 cm isolering med mange kuldebroer til 17 cm med lavenergiruder. Det er der rigtigt mange varmekalorier i……..men det kunne gøres endnu bedre
Der er stadig mange bebyggelser fra 60érne og 70érne der kunne have behov for en renovering, både af udseende/imagemæssige og energimæssige grunde. Vi har dog i stigende omfang fokus på de bebyggelser fra 40érne og 50érne som hidtil har fungeret rigtigt fint. Vores øgede forbrug af bolig m2 og vores krav til øget komfort har bragt disse bebyggelser i farezonen udlejningsmæssigt. Her er der også store energibesparelsesmuligheder, men også fare for at miste betydelige arkitektoniske værdier.
Fortunbyen i Lyngby opført 1955
Det er en meget krævende opgave vi her står overfor. Der er et stort behov for at omdanne og opgradere boligerne. Det er meget bekosteligt. Samtidig skal vi finde veje til energibesparelser der ikke ødelægger de betydelige arkitektoniske værdier, som disse generationer af boligbyggeriet repræsenterer. Udfordringen er, at gøre energirenovering til brugsværdiøgende og samtidig styrke bebyggelsernes arkitektoniske værdi. - og så skal husleje kunne betales…….
Der er en stor sympati for bæredygtig udvikling i den almene sektor.
Vores grundlæggende erfaringer er, at det ikke er den gode vilje alene der skaber udvikling.
Energibesparende tiltag vil blive indarbejdet i det eksisterende byggeri: - i det omfang det medfører her og nu besparelser for de der beslutter - i det omfang der kan ydes økonomisk støtte der eliminerer risiko og evt ekstraudgifter - hvis det bliver et decideret lovkrav at tiltagene etableres trods økonomiske konsekvenser
Incitamentsstrukturer der vil være virksomme:
Pisk: Markant højere energipriser og omfordeling af fjernvarmeudgifter så mindsket forbrug belønnes Lovkrav om nedbringelse af forbrug
Gulerod: Tilskud til etablering samt evt billige lån og underskudsgarantier
Som sagt: Vores grundlæggende erfaringer er, at det ikke er den gode vilje alene der skaber udvikling. Og alligevel sker der indimellem noget betydningsfuldt……..
2 projekter hvor andre motiver har ført til energibesparelser
Boelholm 1 og 2
Renoveringsprojektet består af en energirenovering af 218 gårdhavehuse på i alt 15.000 m2 med fokus på energioptimering og miljøvenlige energikilder. Der foretages en fordobling af isoleringen på tag og facader Den eksisterende el-opvarmning ændres til centralvarme, hvor varmen kommer fra et af Nordens største jordvarmeanlæg. Varmeslangerne er udlagt i jorden i græsarealet mellem de to boligbebyggelser med et areal på 16.000 m2.
Jordvarmeslanger
Det nuværende el-forbrug er 1.735.000 kwh. pr. år. Det bliver reduceret til 300.000 kwh. pr. år efter renoveringen. Den samlede CO2 besparelse bliver 760 ton pr år.
Avedøre Store hus
Avedøre Store hus
- der fremover hedder Solhuset
Varmeforsyning Solfangerne på taget dækker et areal på ca. 750 m2 og energi- en herfra indgår i den samlede lokale fjernvarmeforsyning, men solfangerne vil primært levere varme til opvarmning af varmt brugsvand og til opvarmning af boligerne i Store Hus. Ydelsen til varmtvandsproduktionen fra solfangerne svarer til forbruget af varmt brugsvand i sommerperioden i Store Hus, som har 430 boliger. CO2-reduktionen svarer til ca. 70 tons/år.
El-forsyning Solcelleprojektet er et bygningsintegreret anlæg, hvor syd- gavlen på Store Hus er beklædt med solceller med en over- flade på ca. 300 m2. El-produktionen herfra vil svare til ca. 21.000 kWh/år ved normal solindstråling, hvilket giver en CO2-besparelse på ca. 11 tons/år. El-produktionen indgår primært i el-forsyningen til Store Hus men er også koblet på el-nettet således, at der kan blive tale om salg af el, såfremt der opstår en overproduktion.
Vi står på en brændende platform, men råder over en affyringsrampe
Vi SKAL nedbringe vores CO2 udslip og fortsat holde en sund økonomisk balance.
Vi har med den almene sektor et redskab til at generere viden gennem eksperimenter og understøtte en markedsudvikling gennem storskala investering.
I det almene byggeri bliver der i disse år investeret massivt i renoveringer. Over en periode på 6 år støttes renoveringer for mere end 24 mia.kr. Disse renoveringer trækker betydelige energibesparelser med sig, som ellers ikke ville være gennemført.
Det er godt, men slet ikke godt nok……
Der er behov for nytænkning, hvis vi for alvor skal løfte en bygningsstrategi ”to the next level”. De almene boliger kunne være et oplagt og velorganiseret fremtidslaboratorium. Nu renoveres op til den nuværende energistandard, men med et målrettet indsats kan vi sikre et løft og rykke standarderne. Vi kan teste nye metoder, og man vil være sikker på, at pengene går til noget reelt nyt og udviklende, der ikke alligevel ville blive lavet. Bygningerne kan blive tænkt sammen med energisystemet og bliver intelligente og fleksible.
Der er et stort energibesparelsespotentiale. Der er en grundlæggende vilje til at medvirke aktivt til, at nedbringe energiforbruget hos beslutningstagerne i den almene sektor. Der er dermed en mulighed for at opbygge en efterspørgsel og dermed skabe et marked for energibesparelsestiltag der batter. Som alle nye markeder skal det blot have lidt hjælp til at skubbes i gang…….
Den internationale bæredygtighedsdagsorden presser mere og mere på det eksisterende byggeri.
Det nordiske ministerråd gennemfører en proces for at skabe en fælles nordisk strategi for arbejdet med bæredygtighed i byggeri. Målet er at fastholde det stærke skandinaviske – og her især stadig væk det danske brand globalt set.
Nordic Built er et af de seks såkaldte fyrtårnsprojekter, der blev lanceret i forbindelse med den nye industri- og innovationspolitiske samarbejdsaftale, som blev vedtaget i oktober 2011. Nordisk Ministerråd og Nordisk Innovation giver finansiel støtte til projektet og sidstnævnte bidrager også til realiseringen af projektet sammen med de nordiske lande.
