eksportfokus riget i midten

eksportfokus riget i midten Kina er mulighedernes land. Middelklassen bliver stadig større og efterspørger vestlige varer. Også de små og mellemstore danske virksomheder kan være med. stort tema om kina på siderne 12-33 opløb om ol-kontrakter i london

side 4 erhvervslivet mødte danmarks ambassadører

side 11-12

0405

indhold

det kinesiske vækstlokomotiv

> opløb om ol kontrakter

4

> markedsnyt

5

> erhvervslivet mødte danmarks ambassadører

10

> fremstød i kina

12

> markedsnyt

34

> mød en eksportrådgiver

41

0405

Det går godt for de danske virksomheder i Kina. Så godt, at der i Kina - medregnet Hong Kong – i dag er 268 danske virksomheder repræsenteret på 509 forretningsadresser og hele 80 danskejede fabrikker. En omfattende undersøgelse, som Danmarks Eksportråd har gennemført blandt de danske virksomheder i Kina, viser, at virksomhederne er meget tilfredse. De er glade for deres kinesiske medarbejdere, og de tjener penge. Undersøgelsen viser også, at danske virksomheder i Kina har høje forventninger til de kommende år. Rapporten, ”The 2005 Report on Danish Companies in China“, kan frit downloades på www.eksporttilkina.dk. Det er også værd at bemærke, at Danmarks samhandel med Kina reelt er langt større end tallene fra Danmarks Statistik (16 milliarder kroner i 2004). Årsagen hertil er, at kun lidt over halvdelen af danske virksomheder i Kina primært producerer til eksport. Den anden halvdel producerer primært til det kinesiske marked, og den erhvervsaktivitet optræder ikke i handelstallene. Hertil kommer, at Danmark har et stort overskud på tjenesteydelser, navnlig søtransport. I 90erne var det primært ”Tordenskjolds soldater“, der holdt deres indtog på det kinesiske marked, men i de sidste ﬁre-fem år har stadig ﬂere små- og mellemstore danske virksomheder valgt at starte salgseller produktionsselskaber op i Kina. I nyere tid har mange valgt at placere sig i området omkring Shanghai, men trenden fremover vil givet vise et mere geograﬁsk spredt dansk investeringsmønster. ”Nye“ regioner i Kina er i dag af Shanghai-standard. Centralregeringen har med blandt andet ”Go West“-politikken ydet massiv økonomisk bistand til Kinas kystfjerne regioner. Her vil jeg gerne henvise læseren til artiklen side 26-27 om det seneste skud på stammen i Danmarks Eksportråd i Kina, vores femte repræsentation i Kina – handelskontoret i Chongqing. Har din virksomhed planer i Kina, er I velkomne til at kontakte Danmarks Eksportråd. I kunne for eksempel tage med os og vores Goglobal-partnere (Danida, IFU og EKF) til investeringsmesse i Xiamen 8.-11. september. Dér møder vi alle kinesiske provinser, alle de store vækstcentre, alle investeringszoner og erhvervsparker i Kina. God læselyst om Kina på siderne 12-33.

Laurids Mikaelsen danmarks ambassadør i kina

❮ MA RK EDS NY T foto: OL 2012

Danske virksomheder skal på banen nu, hvis de vil have del i de mange OL kontrakter, siger Erik Ovesen fra Den Danske Ambassade i London. Her er en model af et af de kommende projekter ”aquatic centre“, skabt af arkitekten Zaha Hadid.

OPLØB OM OL KONTRAKTER af signe jønsson – Selv om der er syv år til, er det ikke for tidligt at komme i gang, siger Erik Ovesen, chef for handelsafdelingen på Den danske Ambassade i London. Ambassaden forventer nemlig, at de første spadestik til De Olympiske Lege i 2012 tages i løbet af de næste par måneder. Bygge- og anlægsinvesteringerne vil skønsmæssigt beløbe sig til 89 milliarder kroner. Omkring 65 milliarder kroner vil blive anvendt til veje og jernbaner (anlæg og forbedringer), mens cirka 18 milliarder kroner vil blive investeret i det olympiske stadium og Den Olympiske Landsby. Sidstnævnte konverteres til lejligheder til omkring 15.-16.000 mennesker, når den sidste ﬂamme er slukket. Andre omfattende anlægsopgaver er først og fremmest Crossrail (en ny jernbanelinie på tværs af London) og Thames Gateway. Projekter, som ligeledes kræver investeringer i milliardklassen. Det forventes, at De Olympiske Lege får afsmittende effekt på investeringsniveauet i både London og hele Storbritannien – det loko-

motiv, der igangsætter nyinvesteringer og byforbedringer, der ellers var udsat på ubestemt tid. En af vittighederne, der ﬂorerer på Londons pubber for tiden, er, at OL skal holdes i en bydel i Østlondon, hvor de bedste lejligheder er dem uden udsigt. Om ikke andet fortæller det lidt om, hvor meget der i de kommende år skal renoveres. Nyhedsbrev – Virksomhederne bør allerede nu overveje at sætte gearet op. En mulighed er for eksempel at holde det nyhedsbrev, som vi vil lave. Det er vigtigt at gøre sit forarbejde godt, for at virksomheden kan positionere sig godt, siger Erik Ovesen. Han påpeger, at det ikke alene er bygge- og anlægssektoren, der får gode muligheder, men også andre sektorer bør være på dupperne. I forbindelse med Den Olympiske Landsby bliver der brug for boliginventar, belysning, tæpper med mere. Danmarks Eksportråd i Storbritannien vil senere på året tilbyde danske virksomheder et nyhedsbrev, der vil indeholde detaljeret information om licitationer, kontrakter, konferencer og udstillinger. Nyhedsbrevet vil indeholde beskrivelser af de direkte afsætningsmuligheder – men

også afdække de indirekte muligheder. Inden årsskiftet er det planen at udgive 2-3 nyhedsbreve, fortæller Erik Ovesen. De største bygge- og anlægsinvesteringer, der allerede er godkendt og udgjorde en væsentlig del af Londons vindende præsentation overfor IOC, er: • Vandsportscenter £66 mio • Olympiske stadion £254 mio • Håndboldarena £24 mio • Kanobane £8.5 mio • Cykelbane £26 mio • Bmx Circuit £7.5 mio • Hockey center £21 mio • Softball center £ 0.6 mio • Nyhedscenter £121 mio • Olympiske landsby £590 mio

yderligere information erik ovesen, den danske ambassade i london telefon: +44 020 7333 0200 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.amblondon.um.dk

SKOTTERNE INTERESSERET I DANSK SUNDHED Før jul er det planen at holde et dansk eksportfremstød om sundhed i Skotland. Handelsafdelingen på Den Danske Ambassade i London har netop besøgt sundhedsmyndighederne i Skotland, og de vil gerne støtte et dansk eksportfremstød. Den foreløbige dato er den 6. december 2005.

4

Fremstødet vil strække sig over hele dagen. Formiddagen bliver afsat til indlæg om den nye skotske indkøbsstruktur, der er særdeles omfattende. Efterfølgende er der mulighed for individuelle samtaler for de deltagende virksomheder med skotske indkøbere. I forbindelse med fremstødet planlægges også en plancheudstilling.

yderligere information erik ovesen eller per kaag andersen den danske ambassade i london telefon: +44 020 7333 0200 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.amblondon.um.dk

❮ NYE SKINNER TIL LONDONS TRAVLE LUFTHAVN KONFERENCE OM EU’S STRUKTURFONDE foto: baa

Heathrow lufthavnen i London er en af verdens travleste. For at få traﬁkken til lufthavnen til at glide bedre, har der derfor længe været en plan i støbeskeen om at lave en Crossrail fra det østlige til det vestlige London med en afstikker til Heathrow lufthavnen. Der har hidtil været en del usikkerhed om Crossrail projektets fremtid. Men efter at London har vundet værtskabet for De Olympiske Lege i 2012 anses det for næsten sikkert, at Crossrailen bliver gennemført. Den britiske Traﬁkminister Alistar Darling antager, at den vil komme til at koste cirka £16 milliarder, og planen er at selve anlægsarbejdet skal gennemføres mellem 2008 og 2015. Udover Crossrail initiativet åbner den planlagte Airtrack togforbindelse fra London Waterloo til Heathrows terminal 5 i marts 2008. BAA, British Airports Authority, gør store fremskridt i forhold til ønsket om at øge antallet af passagerer som benytter offentlig transport til og fra Heathrow lufthavnen. På længere sigt er intentionen at få 50 procent af passagererne overbevist om, at offentlig transport til lufthavnen er at foretrække.

Den offentlige transport til Londons travle lufthavn - Heathrow - skal opgraderes. Her er byggekraner ved Heathrows terminal 5 i gang med Airtrack forbindelsen, som skal køre fra Londons Waterloo. Togforbindelsen skal være klar i 2008.

yderligere information erik ovesen eller per kaag andersen den danske ambassade i london telefon: +44 020 7333 0200 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.amblondon.um.dk

SLOVENERE ØNSKER NEM MAD Også de slovenske borgere har travlt i dagligdagen og grundet den øgede levestandard, kan Sloveniens borgere nu tillade sig at købe sig til nemme løsninger i hverdagen. Derfor er der stor efterspørgsel efter fødevarer og andre Fast Moving Consumer Good’s (FMCG) af høj kvalitet samt økologiske produkter. Efterspørgslen gælder specielt fødevareprodukter inden for ready-to-eat og ready-to-cook segmentet. Samlet udgør Sloveniens import af fødevarer 4,8 milliarder kroner. For at øge salget inden for disse områder har Handelsafdelingen lanceret en Business Platform, som skal forstærke relationerne mellem danske og slovenske virksomheder. Læs mere om Business Platformen på www.ambljubljana.dk.

yderligere Information eksportstipendiat thomas mortensen handelsafdelingen på den danske ambassade i ljubljana, slovenien. telefon: +386 143 80 800 e-mail: [email protected]

Danmarks Eksportråd afholder konference om de kommercielle projektmuligheder under EU’s strukturfonde i de nye EU-lande, onsdag den 5. oktober 2005 i København. EU’s strukturfondspolitik er en af hjørnestenene i EU-samarbejdet, og hvert år afsættes der mange penge til udvikling af nye projekter i de mindst udviklede egne. De nye EU-lande har længe været et fokusmarked for dansk eksport og modtager nu betydelige midler gennem strukturfondene. I perioden 2004-2006 har EU afsat cirka 165 mia. kr. i støtte til landene, et beløb som ikke ventes at blive mindre fremover. På konferencen vil centrale aktører fra de nye EU-lande og Kommissionen blandt andet skitsere, hvordan danske virksomheder kan arbejde med fondene både i forhold til afsætning af ydelser og produkter.

yderligere information projekteksportattaché christina pind danmarks faste eu-repræsentation i bruxelles e-mail: [email protected] telefon: +32 2 233 08 30 hjemmeside: www.projekteksport.dk

❮

MA RK EDS NY T

FREMTID FOR PRÆCISION I SINGAPORE

Som følge af bedre købekraft er mobiltelefoner også ved at være et udbredt fænomen blandt sydafrikanere.

SYDAFRIKAS MIDDELKLASSE KØBER IND Den sorte middelklasse i Sydafrika er vokset i antal siden 1994 – og det er en af hovedårsagerne til, at der er et salgsboom inden for beklædning, møbler og biler i Sydafrika. Bilsalget er en klar indikator for den stigende købekraft. I 1995 købte sorte forbrugere 5 procent af de nye biler og i 2004 cirka 20 procent. I juni i år steg bilsalget til mere end 50.000 køretøjer – det højeste nogensinde og 31 procent højere end sidste år. Tøjbutikker har oplevet en årlig stigning på 15-20 procent i deres omsætning. Det samme gør sig gældende inden for møbelsalget. Men indkøbsfeberen har ikke ramt de hvide husstande, de har i stor udstrækning opfyldt deres behov for møbler og andre husholdningsartikler. Til sammenligning er det kun 55 procent af de sorte husstande, der har et køleskab, og når det gælder andre husholdningsartikler er den sorte middelklasses andel endnu lavere. Det voksende forbrug ses som en naturlig udvikling, hvor ﬂere og ﬂere sorte sydafrikanere ﬂytter til traditionelle hvide villakvarterer og handler i traditionelle hvide indkøbscentre og byggemarkeder. Dette giver sig udslag i huspriserne, som siden 1997 er steget med 244 procent.

yderligere information den danske ambassade i pretoria telefon: +27 12 430 9340 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.ambpretoria.um.dk

6

Singapores regering går målrettet efter at sætte nationen på kortet i forhold til præcisionsfremstilling, og man er i færd med at gøre Singapore til en ”hub“ i verdensklasse for produktionsløsninger til det globale marked. Der er et betydeligt potentiale for danske virksomheder, hvad enten man ønsker at source eller outsource eller etablere egen produktion. Præcisionsfremstilling i Singapore spiller en vigtig rolle i landets økonomi, mere end 15 procent af landets samlede produktionsaktiviteter er relateret til præcisionsfremstilling og elektronikindustrien. Singapore har et særdeles ”pro-business miljø“ og især etablering af udenlandske virksomheder støttes af staten med blandt andet skatteincitamenter (såvel ﬁrmasom personskat) med mere. Singapores placering midt i Sydøstasien giver adgang til et stort marked – inden for en syv timers ﬂyveradius kan man nå et marked bestående af 2,8 milliarder mennesker. Danske virksomheder indenfor eller med relation til præcisionsfremstilling spås således gode muligheder, og der vil for fremtiden blive gjort en ekstra indsats i handelsafdelingen på ambassaden i Singapore for virksomheder med interesse i præcisionsfremstilling.

yderligere information martin just pedersen den danske ambassade i singapore telefon : +65 63 55 50 10 e-mail: [email protected] www.ambsingapore.um.dk

❮ SEMINAR OM CREDIT MANAGEMENT

FLERE KONFERENCECENTRE I SYDAFRIKA

Det er ingen kunst at ﬁnde nye dårlige kunder. At identiﬁcere nye forhandlere og kunder der har vækstpotentiale – og opretholde og udvide rentable samarbejdsaftaler – kan derimod være ganske udfordrende. Med henblik på at sætte fokus på lønsomt mersalg og vækst arrangerer Danmarks Eksportråd i samarbejde med Civiløkonomerne med ﬂere, et seminar ”CREDIT MANAGEMENT – et værktøj til mersalg og indtjening“ onsdag den 5. oktober 2005 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, 1448 København K. Seminaret gentages torsdag den 6. oktober 2005 på Århus Rådhus.

Sydafrika vinder stærkt frem som en populær destination for konferencer – og dermed er der behov for, at der bygges ﬂere konferencecentre. Fra april til maj 2005 var Johannesburg (Pretoria) den mest populære destination i Sydafrika med 38 procent af arrangementerne. Cape Town havde 26 procent og Durban 17 procent. Set i lyset af værtskabet for VM 2010 i fodbold, formodes det, at konferenceindustrien fortsat vil være i vækst, da værtsbyer tit oplever efterfølgende stor popularitet som kongresbyer. Det anslås, at forretningsturisme i Sydafrika har en værdi på 19,5 milliarder kroner og skaber cirka 260.000 jobs i sektoren.

yderligere information danmarks eksportråd svend lykke schmidt telefon: +45 33 92 08 16 e-mail: [email protected]

yderligere information den danske ambassade i pretoria telefon: +27 12 430 9340 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.ambpretoria.um.dk

Til Osaka, Shanghai eller Delhi? 14 destinationer i Fjernøsten og Australien. Mere end 50 ugentlige afgange.

Austrian Airlines flyver til 14 destinationer i Fjernøsten og Australien med mere end 50 ugentlige afgange. Vi

Ny destination!

Mumbai

flyver dig nemt og bekvemt via Wiens moderne lufthavn og til konkurrencedygtige priser. Optjen samtidigt bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus. København via Wien til Beijing, Bangkok, Delhi, Katmandu, Kuala Lumpur, Osaka, Shanghai, Singapore, Tokyo, Colombo, Male, Melbourne og Sydney. Mumbai er vores nye destination fra september 2005 med 5 ugentlige afgange. www.austrianairlines.dk

September 2005 5 ugentlige afgange

3047_AUA_ExpFoc-Osa-NY 1

23/02/05 12:28:23

7

❮ ❮ MA RK EDS NY T ABENA RYKKER TIL POLEN Ambassaden har rådgivet om køb af grund, strukturfondsmuligheder og bistået ved forhandlinger med de polske myndigheder.

yderligere information den danske ambassade i warszawa telefon: +48 22 565 2900 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.ambwarszawa.um.dk

Abena A/S er en af de danske virksomheder, som tager springet til en af de nye økonomiske zoner i Polen, Goleniow. Den 7. juli overrakte den polske Erhvervsminister Jacek

foto: den danske ambassade i warszawa

En af de danske virksomheder, som netop har taget springet til en af de nye økonomiske zoner i Polen, er den danske virksomhed Abena – producent af sygeplejeartikler. Placeringen af det nye Abena Polska i den økonomiske zone i Goleniow, som ligger 20 kilometer uden for Szczecin, er fordelagtig, for eksempel i forhold til indkomstskattefritagelser på nogle områder. Den polske afdeling af Abena skal fungere som lager og distributionscenter til det østeuropæiske marked. Abena forventer i første omgang at forøge salget på det polske marked, men målet er også at bygge bro til nye markeder i Ukraine, Hviderusland og Rusland. Investeringen indebærer skabelse af 20-30 job i Polen, men det forventes samtidig, at den øgede markedsandel spreder sig som ringe i vandet og fører til nyansættelser i produktionen på moderfabrikken i Danmark. Den Danske Ambassade i Warszawa har været fødselshjælper for Abena.

ØKOLOGI PÅ POLSK Økologi er populært i Polen, det viser i hvert fald besøgstallene sidste år på den økologiske messe POLEKO. Sidste år fandt 826 udstillere fra 24 lande vej til messen, som er den største i Central- og Østeuropa. Messen afholdes igen i år fra den 15.-18. november 2005, hvor blandt andet miljøminister Connie Hedegaard vil aﬂægge besøg. Den Danske Ambassade i Warszawa oplyser, at der på messen bliver rig lejlighed til at møde lokale politikere og beslutningstagere. POLEKO er derfor en god mulighed for danske ﬁrmaer til at positionere sig i forhold til det polske marked – og måske en indgang til de øvrige østeuropæiske lande.

yderligere information eksportrådgiver izabela jakobsen den danske ambassade i warszawa telefon: +48 22 565 2900 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.ambwarszawa.um.dk

Piechota (tv.) skødet til Abenas eksport manager Jens L. Abrahamsen.

NYT TEAM I POLEN Hvordan får man støttemidler fra de polske EU strukturfonde? Hvordan fungerer de økonomiske zoner i Polen? Det er nogle af de spørgsmål, som ofte rejser sig i forbindelse med danske virksomheders investeringer i Polen. Derfor har Danmarks Eksportråd sammensat et specielt team af danske og polske medarbejdere med erfaringer inden for de polske EU strukturfondsmidler og ansøgningsprocedurer. Teamet rykker ud til alle dele af Polen. Danske virksomheder kan blandt andet få hjælp til selskabsregistrering, køb af grunde eller bygninger, forhandlinger af skattelettelser med lokale myndigheder og hjælp til ansøgning til de specielle økonomiske zoner, som skyder frem i Polen. Allerede nu samarbejder Ambassaden med en gruppe danske virksomheder om etablering i Szczecin-området og i Gdansk-området i det nordlige Polen.

yderligere information: handelskontoret i gdansk, polen telefon: +48 58 628 6406 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.dtcgdansk.um.dk

8

Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new Scandinavian Transport Centre at Køge is the perfect location.

The Scandinavian Transport Centre at Køge The smart place for your business! Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt. Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge. The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and offers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m. Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, he'll be happy to discuss the benefits of The Scandinavian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them.

It may be the smartest thing you do today

Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66 E-mail: [email protected] www.stc-koege.dk

RE PO RTAG E

G LO B A L N E T WO RK I N G

ERHVERVSLIVET MØDTE DANMARKS AMBASSADØRER Danske ambassadører fra hele verden og det danske erhvervsliv mødte hinanden til et globalt netværksmøde, som var arrangeret af Danmarks Eksportråd. Mødet var et stort tilløbsstykke og viste, at danske virksomheder er opsatte på at være med, når det gælder det globale eksportmarked. af signe jønsson foto claus clausen Ofte må danske erhvervsfolk pakke kufferten og rejse ud til nye eksportmarkeder, men i går kom verden til dem – i form af Udenrigsministeriets 100 ambassadører. Over 120 virksomheder havde taget imod tilbudet om at møde de danske ambassadører til et globalt netværksmøde. Muligheden for at drøfte forretningsmæssige, økonomiske, juridiske og politiske udfordringer med de danske ambassadører havde tiltrukket mange brancher og Eigtveds Pakhus, som var rammen om begivenheden, var spækket til bristepunktet. Mødet blev åbnet af videnskabsminister Helge Sander og Danmarks Eksportråds bestyrelsesformand Henning Dyremose. De understregede begge vigtigheden af, at danske virksomheder kender de nye trends, hvis de skal klare sig i den stadig skarpere konkurrence på det globale eksportmarked. Nem og billig rejse Næppe var den sidste tale forbi, før end de første samtaler mellem ambassadørerne og erhvervsfolkene kunne høres. Ambassadørerne var til lejligheden udstyret med

10

røde kort og erhvervslivet med blå, og kunne man ikke lige ﬁnde en samtalepartner, var der hjælp at hente hos de grønne – Danmarks Eksportråds medarbejdere. På en nem, behagelig og ikke mindst billig måde, kunne erhvervsfolkene på under en time nå ﬂere ”rejsedestinationer“. Thomas Jensen fra NetTest, som producerer overvågningssystemer til mobile netværk, ﬁk talt med både den danske ambassadør i Polen, Michael Metz Mørch, og den rejsende ambassadør i Kiev, Christian Faber-Rod. – Det er altid godt med uformelle samtaler. Blandt andet var jeg meget interesseret i at høre mere om situationen i Ukraine, da jeg har potentielle kunder i landet. Og så er det også interessant at se, hvilke andre virksomheder der er på banen, siger Thomas Jensen. Han understreger, at personlige kontakter er utrolig vigtige, når det gælder eksportvirksomhed. Tete a tete Ole Bressendorf fra Ulveco, som blandt andet producerer strømforsynere, transformatore og medicotekniske produkter, havde to vellykkede samtaler med ambassadørerne i Indien og Kuala Lumpur. Men dagen bød også på en overraskelse for ham, da han tilfældigt løb ind i generalkonsulen i Hong Kong, Søren Kragholm. For en måned siden mødtes Ole Bressendorf med Søren Kragholm i Hong Kong – men det viser sig, at Søren Kragholm kan give ham helt nye interessante informationer i forhold til salg af medicotekniske produkter på det kinesiske marked.

ØVERST Mødet blev åbnet af videnskabsminister Helge Sander og Danmarks Eksportråds bestyrelsesformand Henning Dyremose. De understregede begge vigtigheden af, at danske virksomheder kender de nye trends, hvis de skal klare sig i den stadig skarpere konkurrence på det globale eksportmarked. MIDTEN Thomas Jensen (th.) fra NetTest ﬁk et stort udbytte af at møde ambassadørerne. – Personlige kontakter er utrolig vigtige, når det gælder eksportvirksomhed, siger han. Han var specielt interesseret i markedet i Ukraine. NEDERST Blandt andet designbranchen var kommet for at møde ambassadørerne. Her er det Anne Møller-Andersen fra Øresund Design, som blandt andet samarbejder med Danmarks Eksportråds program BornCreative. – At være tete a tete er klart at foretrække, siger hun.

– Det viser, at det virkelig går stærkt på eksportmarkederne, det gælder om at være tilstede og ikke gå glip af noget – lige pludselig dukker der noget vigtigt op, siger Ole Bressendorf. Og der var bud efter generalkonsulen i Hong Kong. Anne Møller-Andersen fra Øresund Design, som er en platform i Øresund Science Region gruppen, der skal fremme kendskabet til Øresundsregionernes designkompetencer, ﬁk sig en god lang snak med Søren Kragholm om et kommende fremstød i Hong Kong. – Jeg ﬁk mere udbytte end forventet. Blandt andet ﬁk jeg via min snak med Søren Kragholm en rigtig god fornemmelse for muligheden for blandt andet at lokalisere danske designvirksomheder i Hong Kong og bruge lokaliteten som hub for et internationalt praktikprogram for danske designere. Jeg ﬁk en bedre fornemmelse for de små nuancer og har sparet en del mails. Det er at foretrække at være tete a tete, siger Anne Møller-Andersen. På minussiden nævner hun dog, at hun godt ville have haft ﬂere forhåndsinformationer om mødet, så de deltagende virksomheder vidste, hvem de kunne møde. Ikke kun deltagerne fra erhvervslivet var tilfredse med arrangementet, men også ambassadørerne syntes, det var behageligt at få sat ansigter på folk, som de ofte kun er i elektronisk kontakt med.

11

K IN A

KINAS MIDDELKLASSE PÅ FREMMARCH I takt med at det kinesiske vækstlokomotiv buldrer derudad, får kineserne stadig ﬂere penge mellem hænderne. Det åbner endnu ﬂere muligheder for danske virksomheder og produkter. Og Kina er ikke kun forbeholdt store danske virksomheder – også de mindre kan være med. tekst og foto claus clausen Porsche, BMW, Audi og Mercedes. Vestlige luksusbiler går som varmt brød i Kina. Riget i midten har i dag over 230.000 dollar-millionærer, og de higer efter vestlig livsstil. For en bilkoncern som BMW er Kina i dag et af de vigtigste markeder overhovedet. Kontrasterne er dog stadig store i Kina. Kommer man væk fra de store millionbyer på østkysten og ind i landområderne, er der fortsat mange fattige. Alligevel er tendensen helt klart, at ﬂere kinesere får del i Kinas vækst. – Middelklassen bliver stadig større og sætter sit præg på forbrugsmarkedet. De har en købekraft, der nærmer sig den, som vi kender fra Europa, siger den danske ambassadør i Kina, Laurids Mikaelsen. Og alt peger på, at de høje vækstrater, der siden 1992 typisk har ligget på 8-10 procent årligt, vil fortsætte mange år endnu. Den nylige

opskrivning af den kinesiske valuta, renmimbien, er blevet positivt modtaget over hele kloden. Opskrivningen og indførelsen af et nyt valutasystem ses som endnu et skridt mod en global lederrolle i den internationale økonomi. Erhvervslivets interesse for at få del i den kinesiske vækst er også stadig stigende. De fem danske repræsentationer i Kina melder om gennemsnitligt 20-25 ugentlige henvendelser fra danske virksomheder om markedsmulighederne i Kina. For bare et par år siden, var niveauet halvt så mange. En nylig undersøgelse fra Danmarks Eksportråd viser også, at antallet af danske virksomheder med base i Kina er vokset støt gennem de sidste ti år. I 1994 var der 97 danske virksomheder med 132 forretningsadresser i Kina og Hong Kong. I dag er 268 danske virksomheder repræsenteret på 509 forretningsadresser. Også for de mindre Også små og mellemstore virksomheder er hurtigere til at tage springet til Kina end for blot få år siden, viser undersøgelsen fra Danmarks Eksportråd. – Kina er ikke kun forbeholdt de store virksomheder. Vi ser rigtig mange små og mellemstore virksomheder i Kina. Hvis de mindre virksomheder har en vis international fortsættes på side 14 >

12

Prognoser peger på, at 15 millioner kinesere årligt vil rykke op i middelklassen i den næste ti-års periode. En kinesisk middelklasse som higer efter vestlig livsstil. Her en far og hans to døtre fotograferet i den kinesiske kystby Qingdao.

SEKTORER AF SÆRLIG STOR DANSK INTERESSE Den Danske Ambassade i Beijing peger på ﬁre områder, hvor der er særligt gode muligheder for danske virksomheder. • Energi rummer et meget stort potentiale. Specielt vedvarede energi. Fjernvarme er nok den stærkeste danske sektor. Derudover hele kraftsektoren. • Design og arkitektur. • Hele high-tech området som vokser i Kina, og hvor danske og vestlige virksomheder stadig har et stort forspring. • Sundhedssektoren. Dette område er nyt og uudforsket i Kina. Danmark er velrenommeret på området. Finansiering er hovedproblemet, idet de færreste har sygesikring som i Danmark.

GODE RÅD • Grundig forudgående analyse af virksomhedens parathed til Kina er nødvendig. • Inddrag en organisation der kender Kina godt. • Find en kinesisk partner og brug mange kræfter på at sikre, at der er tale om den rette. • Se ikke Kina som ét marked. Start realistisk, test markedet og udvid derefter aktiviteterne i et fornuftigt tempo. • Send få – men dygtige personer fra Danmark til Kina. Så hurtigt som muligt bør aktiviteterne kunne styres af færrest mulige udstationerede.

GRATIS RAPPORT I år er det 55 år siden, at Danmark etablerede diplomatiske forbindelser med folkerepublikken Kina. I den anledning har Danmarks Eksportråd udarbejdet en rapport om, hvordan danske virksomheder klarer sig i Kina. Undersøgelsen viser blandt andet, at de danske virksomheder klarer sig stadig bedre i Kina, og tilfredsheden med proﬁt, erhvervsaktivitet og kinesiske medarbejdere er generel høj. Rapporten, som er på engelsk med et dansk resumé, kan downloades gratis på www.eksporttilkina.dk

13

K IN A

– Virksomhedens størrelse er på ingen måde det eneste afgørende. Nichevirksomheder kan ofte opleve meget stor markedsmæssig succes i Kina, siger den danske ambassadør i Kina, Laurids Mikaelsen.

>

erfaring, et godt produkt og i øvrigt griber tingene fornuftigt an, så har de rigtig gode chancer i Kina. Virksomhedens størrelse er på ingen måde det eneste, der er afgørende. Det er langt vigtigere at følge en række grundregler i Kina. Nichevirksomheder kan ofte opleve meget stor markedsmæssig succes i Kina, siger Laurids Mikaelsen. Han peger på, at det med Eksportrådets nye inkubatorordning bliver lettere for mindre virksomheder at prøve mulighederne af i Kina. Ordningen er et totalkoncept, som netop skal gøre det lettere for virksomhederne at etablere sig på et nyt marked. Med base på en dansk repræsentation får virksomheden mulighed for at prøve kræfter med markedet uden at skulle kaste sig ud i store investeringer til lokaler og personale. Samtidig kan virksomhederne få assistance til markedsanalyser, partnersøgning, etablering og sourcing. Inkubatorkonceptet går i luften i løbet af efteråret på ambassaden i Beijing og tilbydes allerede nu af handelskontoret i Chongqing. Ambassadøren gør samtidig opmærksom på, at de fem danske repræsentationer i Kina (Hong Kong, Shanghai, Guangzhou, Chongqing og Beijing) tilbyder danske virksomheder én indgang til Kina – det såkaldte ”one-stopshop“-princip. – Det vil sige, at repræsentationerne arbejder sammen som én enhed. De henvendelser som vi får fra danske virksomheder drøftes på en ugentligt videokonference repræsentationerne imellem. På den måde sikrer vi, at virksomhederne får en samlet tilgang til Kina, og at alle regionale markedsmuligheder bliver vendt, siger Laurids Mikaelsen. Succes kræver etablering Uanset om man er en større eller mindre virksomhed,

14

kræver det en grundig afklaring af, om man er ”parat” til Kina. Investeringer i Kina giver sjældent afkast på kort sigt. Der er ofte en række barrierer, som man må kæmpe med i begyndelsen. Ikke blot af kulturel og sproglig karakter. Det handler i høj grad også om at opnå den fornødne forståelse for markedet. Etablering i Kina bliver også mere og mere en forudsætning for succes. – I dag er det ikke nok at sende velkendte vestlige varer til Kina eller at sætte en simpel produktion op. Der kræves i stigende grad en indsats, der nøje tilpasses det kinesiske marked. De dygtige aktører igangsætter derfor både forskning, udvikling og markedsføring på det kinesiske marked. Ved direkte eksport skal der på en eller anden måde være tale om unikke produkter og ydelser. Det skal rumme en speciel teknologi eller på anden måde være speciel og innovativ – som for eksempel dansk design er god til, siger Laurids Mikaelsen.

Luksusbiler sælger Nyrige kinesere shopper luksusbiler som aldrig før. Her er det en BMW, som er under overvejelse.

Markedsmuligheder i Kina hitter Erhvervslivets interesse for Kina kan også afspejles under ”Markedsmuligheder“ på Eksportrådets hjemmeside

Vækst i Vestkina Det sidste årti er det især Shanghai, som danske virksomheder har haft fokus på. Men Laurids Mikaelsen forventer, at danske virksomheders muligheder i de kommende år vil sprede sig til især Vestkina. – Vi har stor tillid til den Go West-politik, som den kinesiske regering har formuleret. Derfor tror vi også på, at vi vil komme til at se stor vækst i Vestkina – herunder Chongqing, Sichman og Xian. Hele dette område vil også være interessant på sourcingsiden, hvor man vil være meget konkurrencedygtige på arbejdslønnen. Du kan på de næste sider læse mere om markedsmulighederne i Kina.

www.eksportraadet.dk Her er Kina den absolutte topscorer blandt de markeder, som erhvervslivet søger oplysninger om. ”Markedsmuligheder“ gik i luften i februar i år og en top ti over de mest søgte markeder, fordeler sig således: Kina: 4.197 besøgende Polen: 2.593 Tyskland: 2.488 London: 2.096 Sverige: 2.007 Spanien: 1.855 Frankrig: 1.827 USA: 1.740 Australien: 1.549 Italien: 1.463

15

K IN A

KINA VIL SPARE Det enorme energiforbrug, som følger i kølvandet på den massive vækst i Kina, åbner muligheder for danske virksomheder med knowhow inden for energibesparelse. Et nyligt dansk fremstød i Kina om energi, fjernvarme og design blev et tilløbsstykke og har for alvor åbnet døren for dansk erhvervsliv. tekst og foto claus clausen Kina har brug for energi – masser af energi – for at holde dampen oppe under den rivende udvikling. På bare tre år er forbruget øget med 65 procent, og Kina lægger nu beslag på knap 14 procent af verdens energiforbrug. Samtidig står det sløjt til med at spare på energien. I sommerhalvåret, hvor temperaturerne sniger sig op på mellem 35-40 grader, vil kineserne have vestlig kølighed og airconditionanlæg kører på fuldt drøn overalt – ofte for åbne døre og vinduer. Om vinteren kører anlæggene videre – her for at holde temperaturen oppe hos de mange, der ikke har indlagt varme. De, der har indlagt varme, kan som regel ikke regulere temperaturen direkte på radiatorerne. Her må man så åbne for vinduerne, hvis det bliver for varmt. Det store energiforbrug – og spild – er begyndt at udgøre en trussel for den kinesiske vækst. Blandt andet har man i for eksempel Shanghai set sig nødsaget til at lukke for strømmen på bestemte tidspunkter af ugen – der er simpelthen ikke kapacitet til at følge med forbruget. At kineserne for alvor er begyndt at interessere sig for at nedbringe det store energiforbrug, viste også en nylig dansk konference i Kina om energi, fjernvarme og fortsættes på side 18 >

16

PÅ ENERGIEN Shanghai er som Kinas vækstdynamo en af de store slugere af energi. Her har man set sig nødsaget til at lukke for strømmen på bestemte tidspunkter af ugen – der er simpelthen ikke kapacitet til at følge med forbruget.

17

K IN A

>

design arrangeret af Danmarks Eksportråd og Dansk Industri. Fremstødet var bygget op over besøg i Beijing og kystbyen Qingdao, der i 2008 skal være værtsby for sejlsportsdisciplinerne ved OL. Begge steder var interessen over al forventning, og alene til åbningen af fremstødet i Beijing mødte godt 320 kinesiske forretningsfolk frem i en stuvende fuld balsal på Kempinski Hotel i Beijing. Kender Danmark Dansk erhvervsliv har to gange før – i 2000 og 2002 – været på bygge- og energifremstød i Kina for at sælge deres viden og produkter. Men denne gang kunne ﬂere af de deltagende virksomheder i fremstødet mærke, at energiforbruget for alvor er rykket op på kinesernes dagsorden. Kolding-ﬁrmaet Invensys APV, der leverer varmeveksler-stationer til fjernvarmesektoren, har haft fabrik i Beijing siden 1994 og mærker den stigende interesse. – Der er et enormt marked inden for fjernvarme i Kina. Samtidig ser kineserne Danmark som et foregangsland, når det kommer til fjernvarme og vedvarende energi. Når vi kommer ud til de kinesiske kunder, kender de til vore kompetencer, siger Adam Forchhammer, projektmanager i APV. De kinesiske ledere har besluttet, at alle byer nord for Den Gule Flod – som ligger i det nordlige Kina – skal forsynes med fjernvarme. Får danske virksomheder bare ﬁngre i en brøkdel af det marked, vil det betyde store ordrer. Danske Brunata, som producerer varmemålere, forsøger at overbevise kineserne om det fornuftige i, at hver lejlighed afregner eget varme- og vandforbrug individuelt. – I Kina sker afregningen pr. kvadratmeter, og det giver jo ikke det store incitatment til at skrue ned for varmen. Med varmemålere og individuelle afregninger ved vi jo alle, at vi bliver mere bevidste om vores energiforbrug.

18

Lars Gullev, formand for Danish Board of District Heating: Alene i kystbyen Qingdao skal man de næste år udvide, så 8-10 millioner kvadratmeter bebyggelse får fjernvarme hvert år. Til sammenligning er der i Københavns området 50 millioner kvadratmeter bebyggelse, som er omfattet af fjernvarme.

Men den tankegang har endnu ikke helt vundet indpas i Kina, siger Klavs Fischer Hansen fra Brunata. Virksomheden har i halvandet år opereret fra industribyen Tianjin, der ligger et par timers kørsel fra Beijing. Forretningen giver endnu ikke overskud på bundlinien, og det handler fortsat om at skabe nye kontakter og markedsføre virksomhedens produkter. Brunata har dog allerede deltaget i ﬂere demonstrationsprojekter, som har vist kineserne værdien af at benytte varmemålere. – Her har de godt kunnet se, hvor stor en effekt det har at måle forbruget. Så vi tror på, at det nok skal lykkes, siger Klavs Fischer Hansen. Ministermøder Sideløbende med at de danske virksomheder holdt møder med kineserne, havde Økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), som

fremstødets frontﬁgur politiske samtaler med blandt andre de kinesiske ministre for handel, kommunikation og konstruktion. Under mødet med handelsministeren var ﬂere af de danske virksomheder i fremstødet med. Grundfos var repræsenteret på mødet ved Lars Fournais, Group Senior Vice President i Building Services. – Bendt Bendtsen har på meget fornem vis repræsenteret de danske virksomheder på dette fremstød. Mødet med handelsministeren var også meget positivt. Man kan høre, at kineserne nu virkelig mener det, når de taler om energibesparelser og bæredygtighed. Vi forventer, at de kinesiske energiregulativer fremover bliver taget seriøst. Det betyder blandt andet, at alle nye bygninger skal have energivenlige produkter, siger Lars Fournais. Også Bendt Bendtsen var positiv efter møderne med de kinesiske ministre.

> Grundfos (th.) var repræsenteret på fremstødet med Lars Fornais, Group Senior Vice President i Building Services (nr 3 fra venstre) samt Torben Kynde Nielsen, Business Development Manager. Her fotograferet med en håndfuld af Grundfos’ kinesiske medarbejdere. – Mødet med handelsministeren var også meget positivt. Man kan høre, at kineserne nu virkelig mener det, når de taler om energibesparelser og bæredygtighed, siger Lars Fournais.

– Den kinesiske ledelse har sat energibesparelser og – effektivisering højt på dagsordenen. Vores fremstød viser, at det danske erhvervsliv har den teknologiske kompetence, som Kina efterspørger. Døren står nu åben, konkluderede Bendt Bendtsen. Lovende møder Ingen af virksomhederne rejste dog hjem med nye kontrakter i kufferten, men det var heller ikke forventningen til fremstødet. Kina er et marked, som kræver tålmodighed og længere tids bearbejdning. – Enkelte af virksomhederne har været i Kina for første gang og fået appetit for markedet. Men størsteparten af virksomhederne i fremstødet har plejet eller udvidet eksisterende kontakter. De mange møder med kinesiske forretningsfolk har været meget lovende. Det samme gælder møderne med offentlige potentielle kunder – de nationale såvel som de lokale. Der er blevet identiﬁceret væsentlige nye og spændende projektmuligheder, siger Birger Riis-Jørgensen, chef for Danmarks

Eksportråd. Konkrete fjernvarmeprojekter På fjernvarmeområdet blev der også drøftet konkrete projekter. I såvel Beijing som Qingdao blev der holdt rundbordsmøder, hvor de danske virksomheder mødtes med kinesiske selskaber og repræsentanter for fjernvarmesektoren. I kystbyen Qingdao, som har syv millioner indbyggere, var man meget interesseret i den danske knowhow, og der er nu aftalt konkret opfølgning med en workshop mellem danskerne og det kinesiske fjernvarmeselskab Qingdao Kaiyuan Group. – Selskabet er inde i en rivende udvikling og har de seneste tre år leveret ligeså meget fjernvarme som de foregående 17 år tilsammen. Energiforbruget til opvarmning pr kvadratmeter er i dag dobbelt så stort som i Danmark, og Qingdao Kaiyuan Group er meget interesseret i samarbejde med danske leverandører på fjernvarmeområdet for at nedbringe forbruget, siger Lars Gullev, formand for Danish Board of District Heating – en organisation, der over for udlandet repræsenterer

de danske fjernvarmevirksomheder. – Alene i Qingdao skal man de næste år udvide, så 8-10 millioner kvadratmeter bebyggelse får fjernvarme hvert år. Til sammenligning er der i Københavns området 50 millioner kvadratmeter bebyggelse, som er omfattet af fjernvarme, siger Lars Gullev. Udbyttet af fremstødet kommer dog nærmere i løbet af måneder end uger. Workshoppen med det kinesiske fjernvarmeselskab skal afholdes i løbet af efteråret og yderligere information kan fås hos Danish Board of District Heating – www.dbdh.dk.

Underleverandører til vindmøller Også vindmølle-industrien ser et større marked foran sig i Kina. Selvom danske Vestas har godt fat i det kinesiske marked, er der potentiale for en bredere dansk tilstedeværelse i Kina. – Når vi taler underleverandører, rådgivning og service, er der en bred vifte af danske virksomheder inden for vindmølle-industrien, som kan gøre sig gældende i Kina, siger Claus Bøjle Møller, konsulent i Vindmølle Industrien. Vindmølle Industrien mødtes under fremstødet også med den kinesiske organisation for vindenergi.

– Vi argumenterede blandt andet for det fornuftige i mere gennemsigtige regler og rammebetingelser for vindmølleprojekter i Kina, siger Claus Bøjle Møller.

Underleverandører til vindmølleindustrien kan også gøre sig gældende i Kina, påpeger Claus Bøjle Møller, konsulent i Vindmølle Industrien.

19

K IN A

DANSK ARKITEKTUR TIL KINA Danske arkitekter bør gøre deres ekspertise gældende i det kinesiske byggeboom. De kan højne standarden arkitektonisk og er gode problemløsere, når det kommer til for eksempel energi og miljøhensyn. Samarbejde mellem danske ingeniør- og arkitektﬁrmaer er oplagt, lyder det fra Dansk Arkitektur Center, som også var med på fremstødet i Kina. tekst og foto claus clausen ”Prøv lige at se de store boligblokke derovre. Ikke specielt kønt at man har placeret aircondition-anlæg på ydersiden af lejlighederne. Det kunne gøres smartere“. Munden står ikke stille på de to kvinder fra Dansk Arkitektur Center (DAC), mens vi i en taxi drøner gennem Beijings hektiske traﬁk. Med arkitektbrillerne på er der nok at kommentere på i Kina. Overalt i Beijing er byggekraner i gang. De små grå karakteristiske gårdhave-huse, hutongerne, der blot for få år siden dækkede stort set hele byen bliver nu aﬂøst af høje knejsende bygninger. Malene Mærsk Lippmann og Anne Nørgaard Pagh er med på fremstød i Kina for at promovere dansk arkitektur og undersøge mulighederne på det kinesiske marked. – Kina er selvfølgelig et vanskeligt marked at komme ind på, men også et marked som vi ikke kan tillade os at ignorere. De efterspørger mange af de kompetencer og problemløs-

20

ninger, som vi kan byde ind med. Det er jo samtidig et marked, der lønner dem, som tager springet og risikoen, konstaterer Malene Mærsk Lippmann, projektchef hos DAC. Arkitekt hos DAC, Anne Nørgaard Pagh, supplerer: – Den hektiske byggeaktivitet overalt er udtryk for en massiv efterspørgsel, der ikke lader meget tid til eftertænksomhed. Set med kritiske danske arkitektøjne er der room for improvement. Arkitektur i traditionel vestlig forstand er ikke kendt. Vi kan i høj grad gøre vores byggeekspertise gældende. Pakkeløsninger Inden afrejsen til Kina var DAC i kontakt med den danske ambassade i Beijing, som har sørget for at etablere kontakt til relevante organisationer og virksomheder. I alt ti møder er det blevet til, og DAC er blevet meget klogere på, hvad kineserne efterspørger. – Det er vigtigt at forstå, at kineserne ikke kun efterspørger den æstetiske arkitektur. De går først og fremmest efter den funktionelle og problemløsende arkitektur og byplanlægning. Vi har blandt andet fået bekræftet, at kineserne er interesserede i pakkeløsninger med dansk ingeniør knowhow og arkitektur som en ekstra branding faktor. Vi har her på fremstødet været i dialog med COWI om netop den mulighed, og vi håber i løbet af efteråret at få etableret et samarbejde, siger Malene Mærsk Lippmann.

De to kvinder havde desuden møde med det nyoprettede danske kulturinstitut i Beijing, ligesom de havde held til at få et møde med det kinesiske ministerium for byggeri. – Ministeriet er dels interesseret i at lære af den danske model, hvor vi har en lang tradition for at tænke mennesket ind, når vi tegner bygninger – dels vores miljøvenlige byggeri. Helt konkret er de også interesserede i at invitere danske virksomheder til at udstille på en stor messe for byggeri ultimo 2006, siger Anne Nørgaard Pagh. Arkitekturbiennal i Beijing Beijing er i 2006 vært for den såkaldte arkitekturbiennal – en slags verdensudstilling for arkitektur, som ﬁnder sted hvert andet år. Et succeskriterium for DACs deltagelse i fremstødet var at etablere kontakt til organisationen bag arkitekturbiennalen i Beijing. – DAC vil gerne bidrage til, at både etablerede danske tegnestuer og unge talentfulde arkitekter kommer til arkitekturbiennalen i Beijing næste år. Det blev modtaget meget positivt af organisationen bag biennalen i Beijing. De var meget interesseret i vores tanker om at fremme det danske vækstlag af unge arkitekter og byplanlæggere. Vi har nu modtaget en ofﬁciel invitation til biennalen næste år, siger Malene Mærsk Lippmann. Netop det unge vækstlag af arkitekter og byplanlæggere har DACs store opmærksomhed. I marts måned var kulturminister Brian

> Anne Nørgaard Pagh (tv) og Malene Mærsk Lippmann i aktion under fremstødet. – Alle ti møder vi havde under fremstødet ledte til ”next stop-punkter“, som vi skal arbejde videre på.

>

Mikkelsen (K) vært ved en konference på DAC om arkitekturpolitik. Her var de to væsentligste punkter netop det unge vækstlag af arkitekter og arkitektur-eksporten.

Malene Mærsk Lippmann (tv) og Anne Nørgaard Pagh på Den Himmelske Fredsplads i Beijing. De to kvinder har været på fremstød i Kina for at promovere dansk arkitektur: – Den hektiske byggeaktivitet overalt lader ikke meget tid til eftertænksomhed. Kineserne efterspørger mange af de kompetencer og problemløsninger, som vi kan byde ind med, lyder det fra de to kvinder.

Born Creative DACs administrerende direktør, Kent Martinussen, mener, at danske arkitekter skal blive bedre til at sælge sig selv uden for Europa. – Derfor vil vi også i de kommende år forsøge at åbne dørene til blandt andet Kina og Nordamerika. Forhåbentlig kan vi få hjælp til opgaven fra blandt andet Kulturministeriets Designpulje og Danmarks Eksportråd, siger DACs administrerende direktør, Kent Martinuswsen. Eksportrådet var med på konferencen i marts for blandt andet at fortælle om BornCreative-programmet, der er målrettet kultur- og oplevelsesindustrien. DAC planlægger at følge op i efteråret med endnu et seminar, der skal sætte fokus på mulighederne i BornCreative-programmet. I øjeblikket har Malene Mærsk Lippmann og Anne Nørgaard Pagh travlt med at følge op på deres tur til Kina. – Alle ti møder vi havde under fremstødet ledte til ”next stop-punkter“, som vi skal arbejde videre på. En håndfuld danske tegnestuer er allerede i gang på det kinesiske marked. På siderne 32-33 kan du også læse om mulighederne for dansk arkitektur i regionen omkring Chongqing.

21

K IN A

KINA I NOTER tekst og foto claus clausen

Plantemedicin vurderes at blive en meget stor milliardindustri i de kommende år. TCM Denmarks direktør (th) Bjørn Petersen har netop landet den første ordre i Kina. Her sammen med Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt Kinas kvindelige viceminister for konstruktion, Fu Wenjnan.

FIK ORDRE PÅ PLANTEMEDICIN Danmark kan også gøre sig, når det kommer til plantemedicin. Det viste det nylige Kina-fremstød, hvor det fynske konsortium TCM Denmark ﬁk en ordre i hus. Fynboerne skal hjælpe det kinesiske ﬁrma China Beijing Tongrentang med at introducere plantemedicin på det europæiske marked. TCM Denmark skal vurdere plantemedicinens dokumentation og rådgive omkring EU-krav, og ordren betyder, at kineserne vil investere mellem en halv til halvanden millioner kroner i det fynske ﬁrma. TCM Denmarks direktør, Bjørn Petersen, havde hægtet sig på i periferien af fremstødet, der jo havde energi, byggeri og design som temaer.

– Vi ville udnytte effekten af, at der er fokus på Danmark og at Bendt Bendtsen er her. Ordren er den første, vi indgår med en kinesisk virksomhed, og det er et lille gennembrud for os, siger en glad Bjørn Petersen. Det globale marked for plantemedicin vokser eksplosivt i disse år. Verdenssund hedsorganisationen WHO anslår, at det globale marked for plantemedicin i dag er på 360 milliarder kroner. Ifølge Verdensbanken vil det tal stige til 1.200 milliarder kroner allerede i 2008. TCM Denmark er et samarbejde mellem blandt andet Syddansk Universitet, Fyns Amt og Dansk Jordbrugsforskning.

På Den Himmelske Fredsplads står en stander med nedtælling til OL 2008

VIL BRUGE 240 MIA. KR PÅ OL OL i 2008 er et stort prestigeprojekt i Kina. Alene i hovedstaden Beijing forbereder man 860 moderniseringsprocesser op til OL i 2008, som løber op i 240 milliarder kroner. En meget stor del skal bruges på at forbedre infrastrukturen: Blandt andet skal metro- og tognettet udbygges og vejnettet opgraderes.

22

BUREAUKRATISK BANKVERDEN Det er ikke umiddelbart let for udenlandske virksomheder at operere ﬁnansielt i Kina. Der er ofte vanskeligheder med overførsel af kapital til og fra Kina, ligesom der ofte er begrænsninger i mulighederne for at disponere frit over midler, som er i Kina – ikke mindst i den kinesiske valuta renmimbi. Den ﬁnansielle sektor opererer efter restriktive regler, og det har to hovedårsager: Pengepolitikken er fortsat et vigtigt styringsinstrument i Kina og der er stadig store problemer i det kinesiske banksystem på grund af de såkaldte ”bad loans“. Danske virksomheder som overvejer at eksportere – eller endda måske etablere sig i Kina – har dog mulighed for at få assistance. De danske repræsentationer i Kina kan være behjælpelig med kontakter til kinesiske advokater og specialister. Og i forhold til det ﬁnansielle lånemarked er der hjælp at hente hos de større danske banker, hvor de ﬂeste i dag har solide erfaringer i at gøre forretninger med Kina. De kan hjælpe virksomhederne med at trænge igennem den kinesiske bankverden. – Selv en stor dansk virksomhed bliver betragtet som en lille kunde i en kinesisk bank, der som regel har ﬂere tusinde ﬁlialer. Her er det, at vi kan bruge vore samarbejdspartnere i Kina, som tæller alle de væsentligste kinesiske banker. De kender os som bank og når vi kender virksomheden, kan vi give den vores anbefaling og om nødvendigt stå inde for virksomheden overfor den kinesiske bank med et såkaldt ”Stand-by Letter of Credit“, siger Egil Rindorf, leder af eksport og projektﬁnansering i Nordea. Også i den danske bankverden mærker man erhvervslivets interesse for Kina. – Interessen er stadig intens. Vi har i en lang årrække ﬁnansieret dansk eksport til Kina, men i de senere år har vi også været involveret i det stigende antal etableringer i form af salgs- og produktionsselskaber, siger Egil Rindorf. Samme billede tegner sig hos Danske Bank. – Interessen er fortsat meget stor og vi oplever, at stadig ﬂere små og mellemstore virksomheder vender blikket mod Kina. Det er ikke længere kun større virksomheder, siger seniorøkonom, Thomas Harr. Danske Bank har også positive forventninger til den fremtidige udvikling i Kina. – Det er stadig ekstremt billigt at producere i Kina og privatforbruget stiger jo støt. Der er ikke noget, som peger på, at Kina ikke fortsat vil være et attraktivt marked, siger Thomas Harr., siger chefanalytiker Steen Bocian.

>

Egil Rindorf, leder af eksport og projektﬁnansiering i Nordea: Selv en stor dansk virksomhed bliver betragtet som en lille kunde i en kinesisk bank.

KNOW YOU – TRUST YOU Når du skal gøre forretninger i Kina, er det afgørende at beherske disciplinen ”guanxi“. Guanxi kan vel bedst oversættes med at ”networke“ og er utroligt vigtigt. Stort set alt i den kinesiske forretningsverden bygger på gode forbindelser, dét at være sammen og gøre hinanden tjenester – eller på kinesisk ”renging“. Kineserne er professionelle og seriøse forretningsfolk, og vil man som udlænding gøre forretning i Kina, skal man være vedholdende, ordholdende og troværdig. Det handler om at opbygge tillid og troværdighed – det er ”know you, trust you“.

Heller ikke i Kina bør man få folk til at tabe ansigt. Faktisk er det sådan, at man med god gammeldags dansk høﬂighed og respekt kommer langt. Til forretningsmødet er det en god idé at sende en højtrangerende leder de første gange. Det viser respekt. Samtidig er det en god idé at lære nogle få høﬂighedsfraser. Ligesom i Japan er visitkortet meget vigtigt – engelsk på den ene side og kinesisk på den anden. Kortet modtages med begge hænder og studeres nøje inden der udveksles den anden vej.

23

K IN A

KINA I NOTER tekst og foto claus clausen

foto: tvilum scanbirk

KINA INDTAGER VESTEN Kina er traditionelt set ikke forbundet med mærkevarer af høj kvalitet. Men det arbejder en række kinesiske fabrikanter målrettet på at ændre. Det er de nok de færreste danskere, der vil nikke anerkendende til mærker som Haier, TCL, AUX, Huawei eller Heilan. Men ikke desto mindre er det kinesiske mærker, som er godt på vej til få solidt fodfæste på vestlige markeder. Navnene dækker over varegrupper som køleskabe, dvd-afspillere, mobiltelefoner og køkkenmaskiner. Det absolutte ﬂagskib i Kina er Haier Group, der producerer alt fra køleskabe over tv til mobiltelefoner og vaskemaskiner. Haier, der i dag har 50.000 ansatte og giver milliardoverskud, arbejder på at indtage de vestlige markeder. Blandt andet har man allerede et godt tag i det amerikanske marked. Senest har koncernen budt på USA’s stolte hvidevareproducent Maytag for at befæste markedspositionen yderligere.

Tvilum-Scanbirk har netop åbnet showroom i Shanghai. Her bliver John T. Jørgensen, direktør for Tvilum Scanbirk i Kina, interviewet af den lokale presse i forbindelse med åbningen.

VIL SÆLGE KØKKENER I KINA

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen var under det nylige fremstød i Kina på besøg hos Haier Group, der producerer alt fra køleskabe over tv til mobiltelefoner og vaskemaskiner. Haier er, som mange andre kinesiske virksomheder, i gang med at indtage de vestlige markeder.

PARADE Sådan begynder arbejdsdagen mange steder i Kina. Chefen ridser dagens mål op, og arbejdsdagen slutter med endnu en parade, hvor dagens resultater gøres op.

24

En af de danske virksomheder, som nu tager springet fuldt ud og satser på det kinesiske marked, er danske Tvilum-Scanbirk. Virksomheden, som er en af verdens største producenter af saml-selv-møbler til boligen, vil nu sælge billige køkkener til den kinesiske middelklasse. Produktionen af køkkener kommer imidlertid til at foregå hjemme i danske Fårvang mellem Århus og Viborg, hvor virksomheden har 1.700 mennesker beskæftiget. – Vi har så avanceret robotteknologi og moderne produktionsmetoder, at det faktisk ikke kan betale sig for os at producere køkkener i Kina, siger John T. Jørgensen direktør, for Tvilum Scanbirk. Udgifterne til skibscontainertransport fra Danmark til Kina er relativt beskedne. I øjeblikket går den store transport af varer fra Asien til Europa. De mange tomme returcontainere fra Europa til Asien gør, at transporten faktisk ikke er dyrere, end hvis der havde været tale om en transport fra Fårvang til Nordeuropa. På den måde kan et dansk produceret køkken sælges til kineserne for en pris i underkanten af 2.000 danske kroner. Køkkener som vel at mærke har højere speciﬁkationer end i Europa. – Kineserne lægger vægt på, at køkkenet er solidt og kan modstå fugt og vand. Derfor har vi fuldkantet emnerne og bruger tykkere materialer, siger John T. Jørgensen. Bendt Bendtsen åbnede under det nylige Kina-fremstød et nyt showroom for Tvilum-Scanbirk-køkkener i Shanghai. Virksomheden har også netop åbnet eget salgskontor i Shanghai. Den forventede omsætning vil Tvilum-Scanbirk ikke ind på, men vil godt oplyse at den første prøveordre til Kina var på godt 500 køkkenopstillinger alene til Shanghai. Målet for Tvilum Scanbirk er at blive en synlig aktør, der dækker hele Kina inden for såvel køkkener som møbler. – Vi skal nu i gang med at markedsføre os i Kina. For at skille os ud på markedet, skal vi tilføre produkterne en værdi i form af brand og præsentation, siger John T. Jørgensen.

INGENIØRFIRMA ETABLERER SIG I KINA

COWI satser målrettet på Kina med et nyt datterselskab i landet. Her er det Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt Qingdaos viceborgmester ved COWIs stand under det nylige Kina-fremstød. Til højre direktør i COWI Beijing, Henrik Dalsgård.

tekst og foto claus clausen Veje, broer, lufthavne, industri, miljørådgivning, fjernvarme og vindenergi. Der er nok at tage fat i for dansk ingeniørekspertise i Kina og det rådgivende ingeniørﬁrma COWI A/S har nu åbnet et datterselskab i Kina for at få en større bid af kagen. Virksomheden har i ﬂere år været med i et joint venture i Kina, men da det sidste år blev opløst, har man nu valgt at tage skridtet fulgt ud og åbne egen afdeling – COWI Beijing. – Vi tog kontakt til ambassaden i Beijing, som har hjulpet med registrering og forskellige praktiske forhold. Og nu er vi så i fuld gang med at etablere ﬁrmaet på det kinesiske marked, siger Henrik Dalsgård, direktør for COWI Beijing. En af de første opgaver er at opbygge en stab af kinesiske ingeniører. En udfordrende opgave, som kræver den rigtige tilgang. – De gode medarbejdere hænger ikke på træerne, med mindre man kan give en meget høj løn. Lønniveauet er allerede højt her på

østkysten. Mange har gode bonusordninger og personalegoder. Det kan vi ikke hamle op med. Blandt andet fordi vi ikke har de samme skattemæssige muligheder og fordele med den lokale regering om frie bygninger og forsyninger, som for eksempel mange kinesiske designinstitutter har. Vi håber i stedet at kunne konkurrere på, at en international ”videnbutik“ som COWI er et attraktivt miljø at arbejde i, siger Henrik Dalsgård. Forsigtige kinesere Strategien er langsomt at opbygge medarbejderstaben i takt med opgaverne kommer. – Vi går ikke ud og ansætter en masse folk, uden at have arbejde til dem, fastslår COWIdirektøren, der er positiv over niveauet hos de kinesiske ingeniører, han har mødt. – De er dygtige, interesserede og arbejdsomme. Men danske ingeniører har en stor fordel i det innovative og det at sætte kendt teknologi sammen på nye måder, siger Henrik Dalsgård, der selv er civilingeniør af uddannelse. COWI satser til at begynde med på at opbyg-

ge forretningen omkring energi og miljø. – Kineserne er meget lige til. De er interesserede i at diskutere teknik og høre om, hvad vi gør i Danmark. De er dog lidt forsigtige med at gå nye veje, så der kan være en del pessimisme, når man kommer med nye idéer. Referencer og gode bekendtskaber er ofte vejen frem til opgaver. Af samme grund satser COWI Beijing også på lokale samarbejdspartnere i deres projekter. De har netværket men nok så væsentligt har de lov til at designe – hvilket den danske virksomhed ikke har lov til i Kina. Ingeniørvirksomheden kalkulerer med, at den nye Kina-afdeling i de kommende år vil betyde ﬂere arbejdspladser også i hovedsædet i Lyngby. – Det vil forhåbentligt blive i størrelsesordenen 25-35 arbejdspladser som følge af endnu større efterspørgsel på dansk ekspertviden, anslår Henrik Dalsgård. Kina tiltrådte fra 1. januar i år en WTO-aftale, som gør det lettere for udenlandsk-ejede virksomheder at etablere sig i servicesektoren.

25

K IN A

PORTEN TIL KINA Danmarks Eksportråd er tilstede på fem danske repræsentationer i Kina med i alt 32 medarbejdere. Det giver virksomhederne én indgang til det store rige.

dukter i Kina, source underleverancer eller eksportere varer må man nødvendigvis først starte i et bestemt geograﬁsk område. Og hvilken kinesisk region skal det så lige være? Her er gode råd vigtige.

af claus clausen Kina er et rige, der strækker sig 5.500 kilometer fra Himalaya i vest til det sydkinesiske hav, og tæller ufattelige 1,3 milliarder mennesker. For femten år siden var det meste af Kinas udenrigshandel centralt dirigeret fra Beijing. Tre fjerdedele af alle danske forretningsadresser i Kina var placeret i Beijing. Det billede er i dag ændret. Kina er ikke ét marked, men ﬂere regionale delmarkeder. Derfor har Udenrigsministeriet de sidste ti år åbnet generalkonsulater i Shanghai og Guangzhou (Canton) og senest i 2005 et handelskontor i Chongqing. I et stort land som Kina er alle regioner i udgangspunktet interessante for de ﬂeste danske eksportvirksomheder. Men når en dansk virksomhed vil producere egne pro-

26

Samlet rådgivning Eksportrådets medarbejdere på de fem danske repræsentationer i Beijing, Shanghai, Guangzhou, Hongkong og Chongqing arbejder som ét forretningskontor – Danmarks Eksportråd i Kina – og rådgiver danske virksomheder samlet. Uanset hvilken repræsentation, der modtager en henvendelse fra en dansk virksomhed, vurderes henvendelsen samlet af alle fem repræsentationer. På den måde får danske virksomheder en optimal rådgivning, der ikke kun er en vurdering af regionale markedsmuligheder, men også en vurdering af mulighederne på det samlede kinesiske marked. Ofte vil der i besvarelsen af en henvendelse indgå bidrag fra eksportrådgivere fra ﬂere af de danske repræsentationer i Kina.

kas sak a k h sta s tan n heilongjiang

mongoli et jilin

xinjiang

liaoning indre mongoliet

beijing ■

gansu

tiamjim ningxj a

k i na

shandong

qinghai il angsu shanxi xizang (tibet)

henan

■ shanghai

anhui

chongqing sichuan

hubei

■ chongqing

zhej l ang jiangxi

hunan

pakistan

fuil an

guizhoij yuan nan guangxi

guangd ong

■ ■ hong kong & macau

in dien

guangzhou hajnan

■ danske repræsentationer i kina

De store regionale delmarkeder i Kina giver også forskellige forretningsmuligheder: • Beijing i Nordkina giver mulighed for tæt kontakt til Kinas nationale regering og nationale institutioner. Mange store danske virksomheder har hovedkontorer i Beijing. • Shanghaiområdet er i dag ved at indtage sin tidligere position som Kinas førende handelscenter. I dag er Shanghai det område i Kina, hvor de ﬂeste danske virksomheder har etableret sig. • Perleﬂodsdeltaet i Sydkina har de sidste 25 år været et af Kinas vigtigste vækstcentre med Kinas største eksportvolumen. • Hongkong er med sine ﬁnansielle institutioner og retslige system stadig en vigtig indgang til det kinesiske marked – ikke mindst i Sydkina. • Handelskontoret i Chongqing fokuserer på det nye kommercielle marked i Vestkina, blandt andet i den store Sichuanprovins. På de næste sider kan du læse mere om markedsmulighederne i Shanghai, Hong Kong, Guangzhou og Chongqing.

Danmarks Eksportråds medarbejdere i Kina.

27

KI N A

SHANGHAI FORTSÆTTER VÆKSTEN foto: lars grunwald

Ved udmundingen af den 6.300 kilometer lange Yangtze-ﬂod ligger Kinas økonomiske vækstdynamo, Shanghai, med 17 millioner indbyggere. Byens høje vækstrater har bidt sig fast, og der er fortsat masser af markedsmuligheder. Design, miljø, sundhed, maskiner og udstyr til industrien er blandt de oplagte områder. tekst og foto claus clausen Carsten Boyer Thøgersen, generalkonsul i Shanghai: – Danske designprodukter får stadig større potentiale, efterhånden som der kommer ﬂere købedygtige forbrugere.

28

Sydende, sprudlende og sprællevende. Shanghai er på alle måder et sansechok, når man besøger byen første gang. Et inferno af traﬁklarm, neonlys og byggepladser. Det er ikke uden grund, at byen har fået tilnavnet ”verdens største byggeplads“. Overalt er der hektisk byggeaktivitet og det har der været i mange år. Efter sigende beﬁnder op mod en fjerdedel af alle verdens byggekraner sig i Shanghai, hvilket også afspejler sig i byens skyline, der har knap 3.000 skyskrabere med over 20 etager. Det er placeringen ved den store transportvej Yangtzeﬂoden, der historisk set – og i dag – har gjort byen til Kinas vækstdynamo number one. Med ﬂoden og Kinas suveræn største havn har Shanghai en stærk position for både eksport og import.

Carsten Boyer Thøgersen, generalkonsul i Shanghai, peger på, at der fortsat er mange markedsmuligheder i Shanghai. – Der er for eksempel et stort behov for forbedringer på miljøsiden i Shanghai og Yangtzeﬂodsdeltaet generelt. Et andet område er detailsiden og forbrugermarkedet. Danske designprodukter har stadig større potentiale, i takt med at der kommer ﬂere købedygtige forbrugere. Samtidig ejer et større og større antal kinesere egen bolig og lægger vægt på boligindretning. Sundhedssektoren er også højt prioriteret i Kina, ikke mindst efter SARS. Shanghai-regionen vil med sit høje udviklings- og indkomstniveau være ”foregangsby“ med udbygningen af sundhedssektoren, vurderer generalkonsulatet. Her kan det være oplagt for eksempelvis den farmaceutiske industri at undersøge mulighederne for forskning og samarbejde med kinesiske virksomheder. Maskiner og udstyr I en helt anden boldgade, maskiner og udstyr til industrien, er der også muligheder. – Her taler vi om hele Yangtzeﬂodsdeltaet. Målgruppen er udenlandske og kinesiske virksomheder, der skal opgradere kvalitetsniveauet for at være konkurrencedyg-

> tige. Vi ser allerede ﬂere danske virksomheder ﬂytte til området for at være tættere på de kunder, som har etableret produktion i området. Etablering her giver også gode muligheder for at eksportere til de øvrige asiatiske markeder – for eksempel Japan, siger Carsten Boyer Thøgersen. Der påbegyndes i dag sjældent større produktion i selve Shanghai af danske eller udenlandske virksomheder, fordi lønomkostninger og jordpriser er blevet for høje i forhold til andre områder. Den største koncentration af danske produktionsvirksomheder i Kina i dag ligger i byen Suzhou cirka halvanden times kørsel fra Shanghai samt Ningbo cirka ﬁre timers kørsel fra Shanghai. Dansk arkitektur Byggeaktiviteten er fortsat meget høj i Shanghai, og det giver muligheder for danske arkitekter. Motorveje, broer, udbygning af undergrundsbanesystemet, udvidelse af

lufthavnen, forberedelse af verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai, det store havneprojekt Yangshan Deep Water Port, kontorbygninger og lejlighedskomplekser er nogle af de mange store projekter i Shanghai. Det er dog få af projekterne, som giver åbninger for danske leverandører til bygge-branchen. – Danske byggematerialer er ofte i et kvalitetsniveau, som kineserne i øjeblikket ikke er villige til at betale ekstra for med et stort udbud af billige byggematerialer i Kina, siger Carsten Boyer Thøgersen. yderligere information generalkonsulatet i shanghai tlf: +86 (21) 6209 0500 e-mail: [email protected] www.denmark.cn/shanghai

Ved promenaden The Bund i Shanghai tøffer ﬂodprammene natten igennem ad den mudderbrune ﬂod Huangpu med rissække og andre varer til Shanghais 17 millioner indbyggere. På den anden side af den travle ﬂod, står byens vartegn, Oriental Pearl Tower, som er et 468 meter højt tv-tårn.

K INA

Hong Kongs skyline. Siden Storbritannien i 1997 overdrog Hong Kong til Kina, har byen haft en høj grad af selvstyre.

BREDE MULIGHEDER I PERLEFLODSDELTAET En bred vifte af varer fra pelsværk til byggematerialer kan afsættes i Perleﬂodsdeltaet, Kinas rigeste område. Her ligger Hong Kong som et ﬁnansielt center og området Guangzhou, hvor mange danske virksomheder har slået sig ned. af claus clausen Den sydkinesiske Guangdong-provins er Kinas rigeste med en meget stærk købekraft hos befolkningen. Det var her i Perleﬂodsdeltaet, at det kinesiske vækst-eventyr begyndte og regionen har også fået tilnavnet ”Verdens Værksted“.

30

I Guangzhou, som er hovedstad i Guangdongprovinsen, har en række større danske virksomheder valgt at etablere sig, fordi der er god infrastruktur – med blandt andet en stor containerhavn – og mange underleverandører. En række danske virksomheder har også outsourcet produktion til området. Samtidig er mulighederne for eksport gode på grund af den store købekraft i området. Lønningerne til de kinesiske medarbejdere er dog kravlet i vejret i Guangzhou, og der er en tendens til, at ﬂere virksomheder nu søger længere ind i landet i Guangdong-provinsen. For eksempel Qingyuan Amt cirka 100 kilometer nordvest for Guangzhou, hvor den ene

Dansk design og fødevarer I Hong Kong er der efterspørgsel efter en bred vifte af produkter, som også danske virksomheder fremstiller, oplyser generalkonsulen i Hong Kong, Søren Kragholm. Han remser op: Lifestyle produkter som designmøbler og gaveartikler, pelsværk og huder, fødevarer, kommunikationsudstyr, elektronik, byggematerialer, maskiner og udstyr til industri, hospitalsudstyr og medicin, energi og miljøudstyr. Danmark eksporterede i 2004 varer for over ﬁre milliarder kroner til Hong Kong, hvoraf en stor del blev reeksporteret til Kina.

– Mange udenlandske virksomheder vælger Hong Kong som basis for handelen med Kina, dels fordi valutaen her er fuldt konvertibel og i et fast forhold til US-dollaren, dels fordi de her kan operere i et vestligt orienteret samfund, hvor der er retssikkerhed og et åbent og frit forretningsklima – uden korruption, siger Søren Kragholm. Siden Storbritannien i 1997 overdrog Hong Kong til Kina, har byen haft en høj grad af selvstyre. Hong Kong og Kina har en frihandelsaftale – CEPA – som blandt andet giver Hong Kong-baserede ﬁrmaer ret til at eksportere forskellige varer til Kina toldfrit. Ved årsskiftet blev aftalen udvidet (CEPA II) til at omfatte ﬂere varer og servicesektorer.

foto: lars grunwald

fabrik efter den anden skyder op, fordi lønningerne fortsat er lave der. – Billig og kompetent arbejdskraft er der stadig nok af i Guangdong provinsen. Men den typiske etablering er ikke i Guangzhous centrum, men lidt længere inde i landet, hvilket gør det logistisk en anelse mere besværligt. Men der er ﬂere infrastrukturprojekter i gang, som vil gøre transport nemmere og billigere mellem det kinesiske bagland og østkysten, siger Jens Alsbirk, generalkonsul i Guangzhou.

Søren Kragholm, general-

Jens Alsbirk, generalkonsul

konsul i Hong Kong: – Mange

i Guangzhou: – Der er stadig

udenlandske virksomheder

nok af billig og kompetent

vælger Hong Kong som basis

arbejdskraft i Guangdong

for handelen med Kina, dels

provinsen.

fordi valutaen her er fuldt konvertibel og i et fast forhold til US-dollaren, dels fordi de her kan operere i et vestligt orienteret samfund.

yderligere information generalkonsulatet i guangzhou tlf: +86 (20) 8666 0795 e-mail: [email protected] www.dk-embassy-cn.org/ guangzhou generalkonsulatet i hong kong tlf: +852 2827 8101 e-mail: [email protected] www.gkhongkong.um.dk

31

KI N A

VOKSEVÆRK I DET VESTLIGE KINA Chongqing er en af de nye vækstregioner i Kina og regnes for spydspidsen i Kinas Go West Politik. Dag for dag forbedres infrastrukturen, og byggeaktiviteten er hektisk. For nylig åbnede Danmarks Eksportråd et handelskontor med et tilknyttet ”væksthus“, hvor danske virksomheder kan leje sig ind - hvis de har mod på at ride med på Go West bølgen. af kent dahl Stålsøjler bankes i jorden og cementen ﬂyder fra travle entreprenørﬁrmaer, der arbejder sig hen imod Olympiaden i Beijing i 2008 og verdensudstillingen i Shanghai i 2010. Alligevel har det danske arkitektﬁrma, Wilhelm Lauridsens A/S, valgt at angribe Kina godt 2400 kilometer op af Yangtze Floden, i midten af landet. – Her er byggeaktiviteten tilsvarende stor, men konkurrencen er langt mindre, forklarer Jakob Skaarup Nielsen, der er chef for Danmarks Eksportråds kontor i Chongqing i den kinesiske Sichuan-provins. Det er Danmarks Eksportråds femte repræsentation i Kina, som blev indviet af Danmarks Ambassadør, Laurids Mikaelsen, den 8. juli. Kontoret har haft en hektisk opstart siden begyndelsen af året, og er bemandet med to lokale handelsmedarbejdere ud over den kinesisk talende Jakob Skaarup Nielsen. Desuden har man netop færdiggjort et såkaldt ”væksthus“ i tilknytning til handelskontoret. Her har danske ﬁrmaer mulighed for at eksperimentere med Chongqing og den omkringliggende region, der huser over 250 mio. mennesker. Væksthuset består af ﬁre kontorer på 12 kvadratmeter, hvor danske ﬁrmaer kan installere udsendte eller lokalt ansatte. De har egen telefon, men deler reception, mødelokale, café,

32

bogholderi og andre servicefunktioner med handelskontoret. Wilhelm Lauridsens Arkitekter er det første ﬁrma, som har installeret sig i væksthuset og har ligeledes lejet en af handelskontorets medarbejdere i 10 timer om ugen. – Han skal lokalisere og opdyrke kommende byggeprojekter for Wilhelm Lauridsen. Forhåbentlig vil ﬁrmaet kunne ansætte deres egen fuldtidsmedarbejder på sigt, siger Jakob Skaarup Nielsen. Arbejdet har allerede givet pote. Således har Wilhelm Lauridsen nu fået sin første ordre i hus i Chongqing. Muligheder for underleverandører Netop serviceydelser og underleverancer indenfor miljø, bygge- og anlægssektoren er et af de områder, som han opfordrer danske ﬁrmaer til at undersøge nærmere. Der er nok at tage fat på. I et forsøg på at udjævne indkomstfordelingen og balancere den økonomiske udvikling i Kina, investerer centralregeringen meget store beløb i infrastruktur i specielt Chongqing. Omkring 138 mia. kr. vil være brugt på 105 ambitiøse infrastrukturprojekter i 2010. Vej- og jernbanenettet udbygges med blandt andet otte motorveje og en monorail jernbane. Byen får ny kloakering, og der skal opføres fem yderligere lufthavnsterminaler ud over de to eksisterende. Centralregeringen er i færd med at udvide Yangtze-ﬂoden i forbindelse med dæmningsprojektet ved de ”De Tre Kløfter“. Dermed vil containerskibe kunne sejle til Chongqing via Yangtze-ﬂoden i 2009 og give byen direkte adgang til verdenshandelen. – De offentlige investeringer breder sig som ringe i vandet til den private sektor, forklarer Jakob Skaarup Nielsen. Chongqing er spydspids for regeringens udviklings-

politik, og den private sektor står nu for halvdelen af økonomien sammenlignet med 30 procent for seks år siden. Den økonomiske vækst var på 12 procent i fjor og 11 procent i 2003. De private investorer er også aktive indenfor byggeindustrien, hvor de opfører alt; hoteller, indkøbscentre, fabriksanlæg og boligkomplekser – eller en kombination af dem alle. Lige nu opføres der fem femstjernede hoteller ud over de fem, som allerede ﬁndes.

Butikskæden Bestseller har mere end 20 salgssteder i Chongquing med mærkerne Only, Vero Moda og Jack og Jones.

Chongquing er nummer 1 i Kina, når det gælder motorcykelproduktion.

”Beverly Hills“ – Danske arkitektﬁrmaer skal gå efter de mere avancerede projekter, og det kan både være enkeltstående bygninger eller områdeplanlægning. Oftest vil det være underleverancer i form af dele af et projekt, hvor vi har en speciel ekspertise, siger Jakob Skaarup Nielsen og fortsætter: – Jeg bor selv i et typisk moderne forstadsområde, som hedder ”Beverly Hills“. Det er stærkt amerikansk inspireret uden nogen som helst forbindelse til kinesisk kultur. Men grundet boomet indenfor byggesektoren, så er bygherrerne fremover nødsaget til at differentiere, hvis de vil sælge deres projekter. Derfor ser vi en begyndende tendens til, at bygherrerne efterspørger arkitektur, som blander vestlig og kinesisk kultur. Danske arkitektﬁrmaer er normalt gode til de salgsopgaver Eksempelvis er arkitektﬁrmaet Smith, Hammer og Larsen med i et større projekt i Chongqing ved YangtzeFloden, hvor der opføres boliger, offentlige institutioner, en skole og et indkøbscenter. Indtil videre har især engelske ﬁrmaer godt fat i både offentlige og private projekter indenfor miljø og byggesektoren i Chongqing. Ifølge Jakob Skaarup Nielsen hænger det uden tvivl sammen med, at englænderne var de første til at etablere et generalkonsulat i byen. Nu er Danmark det andet land, som har en ofﬁciel diplomatisk repræsentation i byen. – Det er noget, som myndighederne lægger stor vægt på, siger Jakob Skaarup Nielsen. Af samme grund bliver vi informeret om nye projekter, hvilket ikke er en selvfølge i Kina. Vi får svar, når vi spørger myndighederne om noget. Og vi kan arrangere møder med de rigtige personer, når danske ﬁrmaer har deﬁneret deres projekter. Selvom der kun bor 1000 udlændinge og ganske få danskere i Chongqing, så behøver danske besøgende ikke føle sig helt fremmedgjorte. Eksempelvis sælger en forretning dansk badeværelsesudstyr, og Jakob Skaarup Nielsen ser et lignende marked for andet dansk boligudstyr. Desuden er det eksempelvis muligt at købe forbrugsvarer fra Bestseller, Ecco, og Jamo i byen, ligesom Carlsberg har investeret i bryggerier i de nærliggende provinser.

Jakob Skaarup Nielsen, som taler ﬂydende kinesisk, er konsul på handelskontoret i Chonquing – Danmarks Eksportråds nyeste spydspids i Kina.

33

❮

MA RK EDS NY T foto: den danske ambassade i sydney

BEDRE INFRASTRUKTUR I NEW SOUTH WALES

Der er mangel på arbejdskraft i Hew Zealand og Australiens havne.

KONSULENTER TIL INDUSTRIHAVNE Det bugner ikke ligefrem med jobansøgninger til marineindustrien i New Zealand og Australien. – men den store mangel på kvaliﬁceret arbejdskraft giver gode muligheder for danske konsulentvirksomheder med speciale i kompetenceudvikling. Havnene mangler kvaliﬁcerede operationelle medarbejdere, lodser og havnearbejdere. Problemet er så stort, at Australien har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge hvordan knapheden tackles. Anbefalingerne fra den australske arbejdsgruppe agter New Zealand også at anvende i løsningen af deres problemer. Allerede nu bliver der brugt store summer på at træne og uddanne medarbejdere både i private virksomheder og i offentligt regi. Ifølge ﬂere kilder vil behovet for arbejdskraft fortsat stige.

yderligere information jakob andersen danmarks eksportråd i auckland e-mail: [email protected] telefon: +64-9 379 3119 eller tirsdag og torsdag inden kl.11.00: +45 46 92 82 04

DANSK KULTUR ROCKER I AUSTRALIEN Dansk kultur skal markedsføres i Australien i starten af 2006. I øjeblikket arbejder Handelskontoret i Sydney på et kulturfremstød med titlen FashionRocks. Formålet er at skabe opmærksomhed samt efterspørgsel efter danske kulturprodukter indenfor musik, ﬁlm, mode, møbler og madkultur. Fremstødet vil foregå som en uges ”trade fair” og åbnes med et kombineret koncert/modeshow i et af Sydneys største underholdningssteder. I forbindelse med fremstødet støtter Handelskontoret i Sydney med partnersøgninger og sonderinger af det australske marked for alle deltagende danske virksomheder.

yderligere information: eksportrådgiver helle myrthue danmarks eksportråd i sydney telefon: +61 2 9247 2224 e-mail: [email protected]

34

Den australske delstat New South Wales, som er landets mest folkerige, begynder nu på en kraftig opprioritering af infrastrukturen. Der vil blive tale om vand-, elektricitets-, transport- og hospitalsinvesteringer. I et nyligt udsendt statsbudget afslørede New South Wales ﬁnansminister, at der frem til juni 2009 skal investeres AUD 34,7 milliarder (cirka 165 milliarder danske kroner) på delstatens infrastruktur. Der er tale om en 30 procent stigning i forhold til forbruget i denne sektor i de seneste 4 år. Udliciteringen af byggekontrakterne forventes snart at begynde, og der er muligheder for danske ﬁrmaer.

yderligere information eksportrådgiver helle myrthue danmarks eksportråd i sydney telefon: +61 2 9247 2224 e-mail: [email protected]

TEKSTILPRODUKTION I KAZAKHSTAN Kazakhstan vil opbygge en klynge af tekstilvirksomheder i den sydlige del af landet i nærheden af Shymkent. Her er hele landets bomuldsproduktion samlet, og der er desuden let adgang til den meget store bomuldsproduktion fra Uzbekistan og Turkmenistan. Der er allerede fastlagt særregler for investorer, herunder skattelempelser og særlige forhold. Der planlægges opført forskningscentre og laboratorier for at sikre høje kvalitetsstandarder. Kazakhstan tilbyder med sine veluddannede arbejdskraft og lave lønninger en god mulighed for outsourcing af produktion fra højindkomstlandet. Gennemsnitslønnen er omkring 900 kroner om måneden

og en managerløn ligger på 3000 kroner. Handelskontoret har erfaring med etablering i Kazakhstan, opstart af lokal produktion og ansættelse af lokale medarbejdere. Det er vigtigt at planlægge processen udførligt med angivelse af vigtige tidsrammer og heraf følgende deadlines i forhold til leverandører, myndigheder og andre interessanter.

yderligere information michael viberg pedersen det danske handelskontor i almaty telefon: 007 3272 777 00 e-mail: [email protected]

35

❮

MA RK EDS NY T foto: profitul agricol

SPANIEN SKAL PÅ ENERGI SLANKEKUR Den spanske regering har sat sig for, at Spanien skal på slankekur, i hvert fald når det gælder landets kolossale energiforbrug. Derfor godkendte regeringen den 8. juli 2005 en omfattende handlingsplan, der har til formål at nedsætte det primære energiforbrug i Spanien med 8,5 procent og importen af råolie med 20 procent. Dette mål forudsætter en samlet energibesparelse på 12 millioner tons råolie og en reduktion i CO2 udslippet på 32, 5 millioner tons. Handlingsplanen fokuserer på 3 mål: Energibesparelse, mindre forurening og en forbedring af den spanske økonomis konkurrenceevne. Blandt de konkrete mål fokuserer handlingsplanen på udførelsen af en energirevision for udvalgte virksomheder samt programmer med offentlig støtte til projekter, der omhandler energibesparelse. I byggesektoren vil der blive godkendt et direktiv for energiudnyttelse, og i den offentlige sektor ønsker regeringen at forbedre belysning, forsyning og rensning af drikkevand samt at højne kravene til rensningsanlæg. Planen åbner døren for danske virksomheder, der kan tilbyde ydelser, udstyr eller andre produkter, der kan bidrage til energibesparelse.

yderligere information den danske ambassade i madrid telefon: +34 91 431 8445 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.ambmadrid.um.dk

CRYPRIOTISK LUFTHAVNSBYGGERI De to lufthavne Larnaca og Paphos på Cypern skal i fremtiden kunne servicere et væsentligt større passagerantal, og det betyder at begge lufthavne skal udvides. Dermed åbnes der mulighed for, at danske leverandører kan komme på banen. Projektplanerne for de to lufthavne er meget omfattende og kræver leverancer fra ﬂere forskellige sektorer for eksempel: Bygge- og anlæg, IT, design og catering. De første spadestik tages allerede i 2005, og i 2008 skal den første fase af projektet være afsluttet. Planen er, at Larnaca i 2008 skal være i stand til at servicere 7, 5 millioner passagerer årligt, mens Paphos skal øge det årlige passagerantal til 2 millioner årligt. For bygge- og anlægssektoren er der gode muligheder, idet der i begge lufthavne skal opføres nye terminalhaller, landingsbaner, forpladser til ﬂy samt omfattende vej- og anlægsarbejde. Desuden får begge lufthavne brug for omfattende IT løsninger og systemer til lysstyring på landingsbanerne. Den danske Ambassade i Nicosia tilbyder at sondere terrænet for interesserede danske virksomheder.

yderligere information den danske ambassade i nicosia telefon: +357 22 376 093 e-mail: [email protected]

36

Rumænsk landbrugsjord er af meget høj kvalitet, men der er stor prisforskel i landet – og der er fordele ved et køb nu.

BLIV LANDMAND I RUMÆNIEN Landbrugsjorden i Rumænien kan være attraktiv for danske landmænd med udlængsel. Jordkvaliteten er meget høj - og der er kunstvanding i mange dele af landet. Der er fordele ved at købe nu, for set i lyset af Rumæniens forestående EU-tiltrædelse vil priserne inden længe stige. Prisen på landbrugsjord ligger på mellem 1500 og 3000 euro per hektar. Den store variation i pris skyldes, at italienske, østrigske og hollandske investorer gennem de seneste år har opkøbt store landbrugsarealer i det vestlige Rumænien, mens der er betydeligt færre investorer i den østlige og sydlige del af landet. Rumænsk lovgivning tillader ikke udlændinge at opkøbe jord direkte, men det er muligt at erhverve jord ved at etablere et rumænsk selskab med dansk kapital. Den Danske Ambassade i Bukarest besidder betydelig erfaring på området og kan hjælpe interesserede med at sammenstykke og opkøbe.

yderligere information eksportrådgiver razvan stroe den danske ambassade i bukarest telefon: +40 21 312 03 52 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.ambbukarest.um.dk

'MZBXBZ

BJSGSBODFEL

(SBUJTCPOVTQSPHSBNGPSTNÇPHNFMMFNTUPSFWJSLTPNIFEFSIWFSHBOH EFBOTBUUFSFKTFSNFE "JS'SBODF PQUKFOFSEJOWJSLTPNIFEQPJOUT EFS LBOCSVHFTUJMGMZCJMMFUUFSFMMFSVQHSBEJOHT

5JMNFMEEJOWJSLTPNIFEQÇBJSGSBODFELFMMFSLPOUBLUEJUSFKTFCVSFBV

Sidste år var der mere end 200.000 konkurser i Europa...

Du var helt sikker på, de ville betale ! Men pengene kom aldrig. Nu står du med et stort tab og et forklaringsproblem. Med en kreditforsikring fra Euler Hermes er du sikret mod økonomiske tab, når dine kunder ikke kan betale. Vi tilbyder: • • • •

Erstatning når din kunde ikke kan betale, hvad han skylder dig Løbende overvågning af dine kunders kreditværdighed Rådgivning i forbindelse med kreditsalg Global inkasso

Få en gratis vurdering af dine fem største debitorer. Ring allerede i dag på 88 33 33 88 og hør mere om hvordan Euler Hermes kan gøre din hverdag mere sikker.

YO U R B U S I N E S S G U I D E

■

E U LE R H E R M E S I S T H E WO R L D W I D E LE A D E R I N C R E D I T I N S U R A N C E - W W W. E U LE R H E R M E S . CO M / D K

❮

MA RKE DS NY T I GANG MED EKSPORT

Med bare ét kontaktsted bearbejdes ﬂere markeder på én gang – let og ligetil. Multimarkedsenheden hos Danmarks Eksportråd i København har erfarne eksportrådgivere, som tilbyder eksportinteresserede virksomheder hurtig og effektiv service.

kontakt Berit Basse Telefon: 33 92 16 66 E-mail: [email protected] Christian d’Auchamp Telefon: 33 92 12 06 E-mail: [email protected]

NORDISKE ENERGI- OG MILJØ DAGE I KROATIEN

ØSTRIGERE VIL BO I TYPEHUSE

Den nordiske vind blæser i Kroatien i dagene den 21.-22. november 2005, hvor der afholdes et stort arrangement for den nordiske energiog miljøsektor i Zagreb. Hensigten er at bringe kroatiske og nordiske virksomheder indenfor energisektoren i kontakt med hinanden. Der bliver rig lejlighed til at udveksle idéer og skabe nye kontakter. Det forventes, at 100-120 nordiske virksomheder vil deltage og 300400 kroatiske virksomheder. I år er der planlagt cirka 2100 møder mellem nordiske og kroatiske virksomheder. Desuden vil den kroatiske præsident Stepanje Mesic aﬂægge besøg. Kroatien er ikke det land, som først kommer ind på nethinden, når virksomheder tænker i nye eksportmarkeder. Men det billede prøver den danske handelsafdeling på Ambassaden i Zagreb at ændre. Kroatien er nemlig interessant både i forhold til eksport og outsourcing. I disse tider nyder Danmark en del goodwill på det Kroatiske marked, idet Rockwool netop har offentligtgjort en plan om at etablere verdens støreste stenuldsfabrik i Kroatien – og projektet er en af de større udenlandske investeringer i Kroatien i disse år.

Det er ikke idylliske alpehytter eller arkitekttegnede huse, som er eftertragtet hos de østrigske borgere – men derimod ganske almindelige en- og to-families typehuse. På trods af en stagnerende ordretilgang til Østrigs byggebranche, forventer typehusproducenternes brancheforening, at typehusenes andel vil stige fra 35 procent til cirka 50 procent i de kommende år. Denne optimisme begrundes med, at de ﬂeste typehusproducenter har fulgt tidens udvikling inden for energibesparelse. Samtidig har producenterne udviklet produktprogrammer med stor variation, som giver kunden et indtryk af individuelle skræddersyede produkter. Den optimistiske holdning bunder derudover i et stort potentiale for typehuse i de nye EU-medlemslande Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, hvor østrigske virksomheder traditionelt har opbygget stærke positioner.

Læs mere på om det nordiske energi- og miljø dage: www.nordicdays.info

yderligere information den danske ambassade i wien telefon: +43 (1) 512 79 04 –0 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.ambwien.um.dk

Yderligere information: Ricki Toftelund Larsen, Chargé d’Affairses Den Danske Ambassade i Zagreb Telefon: +385 1 4855 299 E-mail: [email protected]

39

ANNONCE

Kortet som redder liv

Godt for både ansat og virksomhed I følge World Medical Center ser mange virksomheder, som anvender kortet, en mulighed for at mindske sygefraværet og samtidigt styrke deres virksomhedsprofil. Kortet er et globalt koncept og passer derfor godt til globale virksomheder. ”Vi er utroligt glade for alle de positive reaktioner vi får fra markedet,” siger Frederik Nielsen, chef for World Medical Center i Danmark.

Tryghed for alle En del af dem, der ankommer til skadestuen, er ikke er i stand til at fortælle om deres helbredsforhold. Hvert år indtræffer dødsfald som følge af lægemiddelreaktioner og allergiske reaktioner over for medicinske behandlinger. Takket være World Medical Card® kan den bedst mulige behandling nu igangsættes umiddelbart.

også bryde forseglingen og læse informationen på kortets inderside. Foruden medicinsk information indeholder kortet praktiske informationer om nærmeste pårørende m.m. Den medicinske information findes kun på kortet og hos den læge, som registrerede den.

Pludselig indtræffer ulykken - langt fra hjemmet og sygejournalen. Minutterne er kostbare, og information om patientens helbredsforhold er en kritisk faktor. dahlberg assurance brokers, som er det største, danskejede forsikringsmæglerfirma, introducerer i samarbejde med World Medical Center dét kort, som kan være med til at redde liv. Med World Medical Card® har man sin medicinske journal i ét kort, og dermed vil både patient og læge opnå større tryghed for korrekt behandling. ”I dahlberg har vi lagt vægt på, at produktet er af høj kvalitet med høj sikkerhed ved overførsel og anvendelse af data om kundernes helbred,” udtaler direktør Lars Neumann, dahlberg assurance brokers, som introducerer produktet i Danmark. I danske virksomheder er der stor fokus på at forebygge sygdom og død og tilbyde medarbejdere ydelser, der knytter dem til virksomheden. Kortet supplerer dermed de tilbud, danske virksomheder har til deres medarbejdere. World Medical Card World Medical Card® er på størrelse med et kreditkort og indeholder relevant medicinsk information om diagnoser, allergier, vaccinationer og medicinforbrug. Informationen er skrevet ved hjælp af WHO’s internationale koder og anvender en terminologi, som kan læses af læger og sundhedspersonale over hele kloden. Krypteret på kort eller i mobil Relevant sundhedspersonale kan læse den krypterede information på kortet med en optisk læser eller mobiltelefon. De kan

Fakta: World Medical Center har udviklet konceptet World Medical Card® siden 1998. Selskabet har hovedkontor i Genève og lokalkontorer i USA, England, Tyskland, Grækenland, Schweiz og Skandinavien. Telefon: 33 11 48 28 dahlberg assurance brokers/Frederik Nielsen www.world-medical-center.dk

40

❮

KOMMENDE EKSPORTFREMSTØD

september 2005 8.9. 17.-23.

Tyskland Rusland

H.K.H. Prins Joachim besøger “Nordbau”-udstillingen i Neumünster Danske Dage i Ural (Jekaterinburg og Tjeljabinsk) under ledelse af H.K.H. Prins Joachim

Mexico

Statsbesøg i Mexico

oktober 2005 5.-12.

november 2005 November (t) 20.-25. 21.-22.

Kina Ukraine Kroatien

Erhvervsfremstød i Beijing og Chongqing i.f.m. Udenrigsministerens besøg i Kina Erhvervsfremstød i Donetsk og Dnepropetrovsk Nordiske energi og miljødage i Zagreb

Indien

Erhvervsfremstød i New Delhi og Chennai i.f.m. Statsministerens besøg i Indien

Grækenland

Statsbesøg i Grækenland

april 2006 3.-7. (t)

maj 2006 24.-26.(t)

❮

❮

MØD EN EKSPORTRÅDGIVER september 5.-9. 26.-30.

beskrivelse Bryssel, Belgien Thomas Wilhelmsen Syd- og Sydøstasien med eksportrådgiverne: Kuala Lumpur, Malaysia Steen Hommel Hanoi, Vietnam Thomas Bo Pedersen Singapore Anthony Leong Bangkok, Thailand Poul Skov-Petersen Bangalore, Indien Sune Kjeldsen Jakarta, Indonesien Marie Thrane

oktober 31.10.-4.11.

Få sat større fokus på følgende sektorer: • Olie og gas • Life Science /farmaceutiske produkter • Sundhedssektoren • IT- elektronik og software. • Sourcing • Outsourcing • Vand og miljø

tid og sted Paris, Frankrig

Stig Fugl Lund

Haag, Holland

Flemming Crawfurd

november 21.-25.

REGIONAL EKSPORTKONSULTATION: SYD- OG SYDØSTASIEN

26. september 2005, 08.30-17.00, København 27. september 2005, 08:30-16.30, Aarhus 28. september 2005, 08:30-16:30, Aalborg 29. september 2005, 08:30-16:30, Vejle 30. september 2005, 08:30-16:00, København

rådgiver og marked Malaysia Singapore Vietnam Indien Indonesien Thailand

Steen Hommel Anthony Leong Thomas Bo Pedersen Sune Kjeldsen Marie Thrane Poul Skov-Petersen

41

nr. 4/2005 eksportfokus udgives af

danmarks eksportråd Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00

ansvarshavende for Eksportfokus Ambassadør, Chef for Eksport og Internationalisering Anne H. Steffensen

abonnementsservice Oxygen Media Service Postbox 865 2400 København NV [email protected] Telefon +45 38 16 80 18 (Hverdage ml. 9–13) Fax +45 39 16 26 17

annoncer DG Media as Telefon: 70271155 Telefax: 70271156 E-mail: [email protected] www.dgmedia.dk

redaktion Redaktør Claus Clausen Signe Jønsson Maria Schmarh

design produktion og tryk Datagraf Auning AS Salogruppen a/s

danmarks eksportråds hjemmeside www.eksportraadet.dk Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt efter nærmere aftale med redaktionen. ISNN 1601-4669 Kontrolleret oplag: 7.727 i perioden 1. juli 2003 – 30. juni 2004 Kontrolleret af

42

Eksportfokus Postbox 7777 7000 Fredericia Maskinel Magasinpost B Id. nr. 42122

Mellem disse to pladser er der en lufthavn. Men den opdager du næsten ikke. Hvordan forhindrer vi, at du møder forhindringer på din rejse? Svaret er Economy Flex. En billet der gør, at du kommer smidigt og ubesværet fra gade til gate. Du kan checke ind allerede hjemmefra på www.sas.dk eller på vej til lufthavnen via mobiltelefonen. Hvilket betyder, at du styrer uden om alle køer i afgangshallen. Og ved sikkerheds-

kontrollen får du også anvist den direkte vej, for vi byder dig velkommen gennem SAS Fast Track i Københavns Lufthavn. Om bord sidder du i den forreste del af ﬂyet, så du er blandt de sidste, der går om bord, og de første der går fra borde. Velkommen på Economy Flex. Der er fri passage.

Economy Flex. Så er du flyvende allerede inden du flyver Få mere at vide på www.sas.dk, hos dit rejsebureau eller SAS på 70 10 20 00

Recommend Documents