eksportfokus Morgengry i staterne

eksportfokus 0213 Juni

Morgengry i staterne Optimismen er tilbage i de amerikanske konjunkturer efter den største krise i nyere tid. Det mærkes på dansk USA-eksport, som sidste år steg med 25 procent. USA-tema 14 – 25

LONDON NAIROBI HELSINKI WASHINGTON SÃO PAULO VILNIUS DUBAI

VERDEN VENTER

Icelandair flyver til 10 nordamerikanske destinationer i 2013 Stopover i Island i op til syv dage uden merpris i flybilletten

Nyhed! 4 ugentlige afgange til Newark (NYC) fra 28. oktober 2013 + Bestil rejsen på www.icelandair.dk

EKSPORTFOKUS I INDHOLD

Der har været en tendens til at se piratkopiering som en oﬀerløs kriminalitet. Men det er det jo ikke.

Næste nummer af Eksportfokus udkommer 21. sept. 2013

Barbara Suhr-Jessen, Patent- og Varemærkestyrelsen

FOKUS

Pas på kopisterne Kopiering af produkter går i vejen for dansk eksport. Kina er – stadig – den helt store skurk.

FOTO: POLFOTO

FOTO: COLORBOX

FOTO: SCANPIX/SØREN BIDSTRUP

s. 30-37

ANALYSE

Mysteriet om konkurrencevnen Produktiviteten må op, hvis dansk konkurrenceevne skal give udlandet baghjul. s. 40

USA

Find din drømmepartner

På brasiliansk bane

USA blev i 2008 ramt af den værste økonomiske krise i nyere tid. Nu peger væksttallene op. Fire kraftcentre kalder på dansk ekspertise, og en frihandelsaftale baner måske vejen. s. 14-25

Tænk dig om, inden du vælger, hvem du vil ﬂette forretningsﬁngre med i udlandet. s. 26-29

Nyt innovationscenter i São Paulo skal give danske virksomheder luft under vingerne. s. 38-39

TEMA

JUNI, NR. 2 /2013 redaktionen afsluttet 13. juni

redaktion Redaktør Charlotte Dahlsgaard, Anja Solvang, Lene Alrø Stoktoft E-mail: [email protected] Telefon: 33 92 01 34 eksportfokus udgives af Eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon: 33 92 05 00 ansvarshavende for eksportfokus Susanne Hyldelund, chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet

abonnementsservice PortoService Aps [email protected] Telefon: 96 44 45 08 annoncer DG Media as Telefon: 70 27 11 55 Telefax: 70 27 11 56 E-mail: [email protected] www.dgmedia.dk layout India produktion og tryk Rosendahls Schultz Graﬁsk

få et gratis abonnement Bestil på: eksportfokus.um.dk Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse. Forsidefoto: United States Capitol building, Washington D.C. Foto: Tim McGuire/Polfoto ISNN 1601-4669 Kontrolleret oplag: 16.879 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012 kontrolleret af

eksportrådets hjemmeside eksportraadet.um.dk

FORORD I EKSPORTFOKUS

GO WEST FOTO: POLFOTO/JOHAN VISSER

Jarl Friis-Madsen Generalkonsul i New York

Peter Taksøe Jensen Danmarks ambassadør i USA

Klippeformation i The Joshua Tree National Park, California.

Der var engang, hvor danske virksomheder havde vanskeligt ved at ﬁnde fodfæste på det amerikanske marked, hvis de da overhovedet havde haft ressourcer til at gøre forsøget. De tider er forbi. I 2012 passerede vare- og tjenesteeksporten til USA 100 milliarder kroner. Vareeksporten alene steg med 20 procent. Igennem de seneste år har en stribe danske virksomheder fået succes i USA ved kloge strategier kombineret med en positiv markedsudvikling og en dollarkurs, som har ligget relativt stabilt over eller omkring 5,50 kroner. Et stigende antal virksomheder betragter USA som et nøglemarked og med god grund. For USA er med et BNP på over 15 billioner dollars stadig verdens største marked og dobbelt så stort som det kinesiske og større end alle BRIK-landene tilsammen. Konkurrencen er også større end de ﬂeste steder i verden, forbrugernes valgmuligheder er endeløse, og markedet bevæger sig hurtigt. Men i den konkurrence står danske virksomheder stærkt. De er kendt for at producere varer af høj kvalitet, i ﬂot design og med innovative løsninger, og for at afsætte de ressourcer, der skal til for at få succes på så stort et marked.

04 / eksportfokus nr. 2, 2013

Samtidig betyder Danmarks tradition for at udvikle miljørigtige løsninger, at danske virksomheder er førende inden for grønt byggeri, grøn energi og bæredygtige produkter. Det giver et forspring på et marked, hvor energivenlige løsninger i stigende grad efterspørges. USA er verdens største forbruger af energi, og både virksomheder, forbrugere og politikere kan se fordele i at nedbringe energiforbruget. Obama har allerede i sin første periode søsat en række initiativer til at reducere USA’s CO2-udledning, og den kurs agter han at intensivere. Det giver udsigt til ﬂere incitamenter til bæredygtige løsninger for virksomheder og offentlige institutioner og dermed store potentialer for danske virksomheder. Også på sundhedsområdet er der efterspørgsel på danske produkter og løsninger. Eksportrådets medarbejdere i USA er fordelt over fem kontorer med erfarne eksportrådgivere, der er specialiseret i en sektor. Vi kender danske virksomheders udfordringer og muligheder, når de vil etablere sig i USA. Og lige nu har vi fornøjelsen af at beﬁnde os på et marked i opsving.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL ORDREN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

I dag skal der mere end et godt produkt til at få succes på eksportmarkedet. Mange især mindre virksomheder oplever, at de får Ja til ordren, fordi de kan til4de kunden en ³nansieringslHsning. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksportkredit kan vi stille en garanti, så dine udenlandske

kunder får kredit i anken til at kHe dine varer, og du får din betaling med det samme. Vel at mærke uden at du selv tager unHdig risiko. Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde en ³nansieringslHsning på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

MARKEDSNYT I VERDEN

KINA

Døren åben til kinesisk ældrepleje Danmark skal være foretrukken leverandør af viden og produkter til plejehjemssektoren i Kina. Det arbejder Danish Care Group målrettet på.

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i Chongqing Hans Halskov Tlf.: +86 (23) 6372 5280 E-mail: [email protected]

FOTO: COLOURBOX

I takt med at den kinesiske befolkning bliver ældre, vokser behovet for plejehjemspladser. Der skal i den nuværende femårsplan opføres 3,4 millioner pleje- og alderdomshjemspladser – det er mere end en fordobling af det nuværende antal. Af de cirka 10.000 nye institutioner vil et stigende antal blive opført i høj kvalitet for at dække behovet hos den voksende middelklasse. Eksportrådet i Kina har med generalkonsulatet i Chongqing i spidsen startet Danish Care Group (DCG), der er en åben medlemsgruppe. Styregruppen består af Eksportrådet, VIA University College, Investeringsfonden for Udviklingslande og Welfare Tech. Visionen er at brande Danmark som en foretrukken leve-

randør, når det drejer sig om drift, teknologi, plejeuddannelser, plejehjemsarkitektur og systemer for forvaltning. DCG arbejder endvidere på at etablere et danskinspireret demonstrationsplejehjem i Chongqing eller Chengdu, det såkaldte D’Care projekt. Med et medlemskab af DCG vil danske virksomheder skyde en praktisk genvej til markedet gennem synergier, videndeling og fælles indsatser. Til efteråret gennemføres endnu en delegationstur til Kina med fokus på plejesektoren.

I Kina spiser de svin Halvdelen af verdens svin slagtes og spises i Kina. Forbruget stiger hastigt, men produktionen halter bagefter. Dansk teknologi og knowhow byder sig til. Svinekød er blevet populært på de kinesiske spiseborde. Så populært, at svineproduktionen inden for landets grænser har svært ved at følge med. De tungt belastede ﬂoder og den svært belastede landbrugsjord samt den seneste historie om dumpninger af op imod 15.000 døde svin i en ﬂod i Shanghais omegn vidner om et stærkt behov for ny teknologi i alle grene af produktionen. Når man samtidig tager i betragtning, at den kinesiske regering har et brændende ønske om at intensivere den animalske produktion, bliver timingen unik for danske virksomheder, der ønsker at træde ind på det kinesiske marked for svineproduktion. Eksportrådet i Kina er i år særligt fokuseret på at fremme kendskabet til danske producenter af miljøløsninger, staldindretninger, foder og avlsmateriale. Danske virksomheder har netop udstillet på den årlige China Animal Husbandry Expo og haft mulighed for at tale ved seminaret Safe and Sustainable Pig Production - Danish Experiences. Også Fødevarestyrelsen deltog i seminaret. Senere i år holder ambassaden i samarbejde med det kinesiske landbrugsministerium et rundbordsmøde om svineproduktion. Mødet er en opfølgning på de aftaler, som den danske fødevareminister og den kinesiske landbrugsminister indgik hen over sommeren sidste år. Rundbordsmødet vil være en anledning for danske virksomheder, der gerne vil ekspandere i Kina på svineproduktionsområdet, til at møde både kinesiske myndigheder og erhverv på en gang.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Beijing Marie Louise Flach de Neergaard Tlf.: +86 139 1023 5271 E-mail: [email protected]

I 2050 vil der i Kina være ﬁre gange så mange ældre som i dag. Den kinesiske regering investerer i disse år voldsomt i ældreplejesektoren for at kunne tage sig af de mange ældre.

06 / eksportfokus nr. 2, 2013

www.dpd.com

Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet… Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet. 24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og med dem dine kunderelationer. Ring på 70 10 05 10 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 07

MARKEDSNYT I VERDEN

FOTO: COLOURBOX

FILIPPINERNE

Danske virksomheder skal bygge bro med Filippinerne. Erhvervsdelegation besøger til november øriget.

Erhvervsbro til øernes land Dansk Industri inviterer erhvervsdelegation til at udforske forretningsmulighederne på Philippinerne. Udenlandske virksomheder har fået øjnene op for det ﬁlippinske marked, og udenlandske investeringer til øriget vokser støt med en vækstrate på 5,8 procent. Det er et land fuld af erhvervsmuligheder, og derfor inviterer Dansk Industri og den danske ambassade i Kuala Lumpur danske virksomheder til at deltage i en erhvervsdelegation til Filippinerne

4.-7. november 2013. Delegationen vil give virksomhederne en introduktion til det ﬁlippinske marked samt viden omkring tendenser og eksportmuligheder til landet. Deltagerne vil desuden få mulighed for at opbygge netværk med både offentlige myndigheder og repræsentanter fra de relevante industrier igennem et skræddersyet program. Filippinerne har et stort hjemmemarked med høje vækstrater og giver en geograﬁsk nem adgang til resten af Sydøstasien. Lave lønninger, højt uddannelsesniveau samt gode

engelskkundskaber blandt befolkningen bidrager desuden til en voksende økonomi inden for servicefagene og produktion.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Kuala Lumpur Shen Ho Tlf.: +60 12 2112 017 E-mail: [email protected]

RUSLAND

Speederen i bund på de russiske veje Dansk Vej Konsortium skal bane vejen for danske virksomheder, der vil ind på det russiske marked for infrastruktur. Det russiske vejmarked er et af de mest uberørte eksportmarkeder i Rusland. Et som endog besidder et nærmest ubegrænset vækstpotentiale. Kvaliteten af det nuværende russiske vejnet er yderst kritisk. En lind strøm af nye projekter bliver løbende iværksat. Senest har den russiske regering lanceret en strategi, som skal udvide det nuværende vejnet med 54 procent indtil 2030. I et land som Rusland, hvor efterspørgslen er konstant, har man et stærkt behov for kvalitetsbevidst udenlandsk ekspertise. Dette skal også ses

08 / eksportfokus nr. 2, 2013

i lyset af de kommende storprojekter i form af de olympiske vinterlege i Sochi 2014 samt det kommende World Cup i fodbold i 2018. I den forbindelse vil Eksportrådet i Rusland invitere dig og dit ﬁrma til at deltage i et projekt, der giver mulighed for at starte op på det russiske vejmarked. Dansk Vej Konsortium vil bestå af 3-6 andre danske virksomheder, som afsætter komplimentære produkter på forskellige markeder. Vi giver jer mulighed for at deltage i et 15 måneder langt projekt, som har til formål at skabe salg indenfor projektets levetid. Ved at deltage i dette konsortium kan vi assistere jeres ﬁrma med tilgangen til markedet og give adgang til større mulige partnere. Vi vil have en industriel ekspert indenfor

vejsektoren til at agere projektleder og som en direkte salgssupport til jeres produkter og ydelser. Udenrigsministeriets BRIK-pulje har gunstige muligheder for medﬁnansiering af dette initiativ.

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i Skt. Peterborg Klaus Sørensen Tlf.: +7 (812) 703 39 00 E-mail: [email protected]

VERDEN I MARKEDSNYT

BRASILIEN

INDONESIEN

FOTO: COLOURBOX

Dansk mode og design i millionbyen Jakarta Udstilling af dansk mode og design i et af Jakartas mest fremtrædende indkøbscentre skal få indonesernes øjne op for dansk mode og livsstil.

Vindenergi er på fremmarch i Brasilien.

Vindenergi på vej frem

Der blæser positive vinde i Brasilien for vindenergi. Selv om vindmøllekraft er en forholdsvis ny energikilde i landet, er det en energiform, der vinder frem. Det forventes, at produktionskapaciteten af vindenergi i de kommende år vil blive udvidet med mellem 20 og 35 procent årligt. Det brasilianske vindmarked rummer derfor et stort potentiale for danske virksomheder med knowhow og kapacitet til at imødekomme den kraftigt stigende efterspørgsel. I løbet af de seneste år er brasilianske produktionsomkostninger faldet og er blevet konkurrencedygtige med andre energikilder såsom vandkraft. Konferencen og udstillingsmessen Brazil Windpower forventes at tiltrække 3.500 gæster og 170 udstillere. Messen er et godt sted for danske virksomheder at få kontakt til andre branchefolk samt fremtidige partnere og kunder. Eksportrådet arrangerer business-tobusiness (B2B) programmer for deltagerne på den danske pavillon. Fællesstanden arrangeres af Dansk Eksportforening.

FOTO: DENMARK.DK

Fra 3. til 5. september afholdes Latinamerikas største vindenergimesse i Rio de Janeiro.

Det ligger ikke længere så langt ude i fremtiden, at indoneserne tager dansk modetøj eller dansk design til hjemmet ned fra butikshylderne. Rige indonesere og en voksende middelklasse har midlerne til det, og til efter-

året bliver de præsenteret for dansk mode og livsstil i en dansk popup-shop i hovedstaden. Der er gode muligheder for danske modeog designvirksomheder på det indonesiske detailmarked. Dels vokser detailmarkedet med 15 procent om året, dels er der en middelklasse på 25 millioner med en købekraft på vestligt niveau, og gruppen vokser eksplosivt. Hertil kommer en ekstremt rig overklasse på over to millioner mennesker. Til efteråret arrangerer den danske ambassade i Jakarta sammen med Indonesiens største distributør af mode og livsstil en popup-shop i et af de mest fremtrædende indkøbscentre i hovedstaden for at promovere dansk mode og design. Interesserede virksomheder, der ønsker at deltage i eventen, kan kontakte ambassaden i Jakarta.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Jakarta Karina Charlotte Mosgart Tlf.: +62 21 576 1478, ext. 105 E-mail: [email protected]

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i São Paulo Peter Eﬂand Tlf.: +55 (21) 2127 0750 / +55 (21) 2255 7600 E-mail: peteﬂ@um.dk

Indoneserne vil gerne bruge penge på mode og design.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 09

MARKEDSNYT I VERDEN

QATAR

SAUDI ARABIEN

FOTO: COLOURBOX

Olieriget satser grønt Efterspørgsel på grøn teknologi giver danske virksomheder gode eksportmuligheder.

Der kan være store sikkerhedsmæssige og miljømæssige risici ved udvinding af gas og olie. En konference i Qatar sætter til efteråret fokus på mulighederne for at forebygge ulykker.

Sikkerhed på dagsordenen Ulykker i forbindelse med olie og gasproduktion har store konsekvenser for folks sikkerhed og for det omkringliggende miljø. Derfor skal de undgås. Til efteråret mødes en række af de olie- og gasproducerende lande for niende gang til Health Safety and Environment Forum in Energy i Qatar, der er et forum, som har til formål at forebygge ulykkerne. Qatar har det sidste årti oplevet en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på knap 10 procent. Væksten er primært drevet af olie- og gasindustrien, og staten udmærker sig i dag ved at være verdens største eksportør af ﬂydende naturgas (LNG). Ligesom andre Golfstater har Qatar taget en række initiativer for at etablere en velfungerende oile- og gasindustri, der minimerer risici for medarbejdere og miljøet. Health Safety and Environment (HSE) Forum in Energy er et af disse initiativer. Forummet sætter fokus på virksomheders ansvar for at forbedre medarbejdernes gængse arbejdsvilkår

10 / eksportfokus nr. 2, 2013

samtidig med, at miljømæssige hensyn imødekommes i strategi- og forretningsprocedurer. Forummet er mødested for over 400 HSEprofessionelle, blandt andre deltager de ledende olie- og gasvirksomheder i regionen, samt de regionale administrative institutioner og myndigheder. Health Safety and Environment Forum in Energy ﬁnder sted i Qatar fra den 30. september til den 2. oktober på Doha Grand Hyatt Hotel.

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i Dubai Tlf.: +971 4 348 0877 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.fae.um.dk

Med det nuværende olieforbrug og en årlig befolkningsvækst på cirka tre procent vil det olierige Saudi Arabien ifølge beregninger ikke være i stand til at eksportere olie efter år 2030. Landets hovedindtægtskilde vil dermed tørre ud. Saudi Arabien har derfor signaleret milliardinvesteringer i grøn energi. Vedvarende energi med kapacitet svarende til 54 gigawatt forventes installeret inden 2032, hvoraf størstedelen er fra solenergi og ni gigawatt fra vindenergi. King Abdullah City for Atomic and Renewable Energy (KACARE), der er en ‘grøn by’ i Saudi Arabiens hovedstad, står i spidsen for regeringens grønne ambitioner. KACARE forventes at huse produktionsfaciliteter og mellem 30.000 og 70.000 mennesker, heriblandt forskere, der alle skal medvirke til at realisere landets grønne energiprojekter. Energibesparende koncepter og standarder indtænkes også i alle bygge- og anlægsprojekter. Den saudiske regering besluttede for nylig at gøre isolering af alt nybyggeri i landet obligatorisk. Det rekordstore nationalbudget på 1,3 billioner danske kroner for 2013 indeholder planer om at bygge 539 nye skoler, fem ‘sundhedsbyer’ samt 19 nye hospitaler – byggerier som også vil være underlagt den ny lov.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Riyadh Laleh M. Safa Tlf.: +966 11 488 01 01 ext. 104 E-mail: [email protected]

VERDEN I MARKEDSNYT

MEXICO

CHILE

Kronprinspar tager erhverslivet i hånden

Gigantisk energiareal udpeget

Bliv en del af den danske virksomhedsdelegation til Mexico.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Mexico City Jakob Tvede Tlf.: +52 555255 3405 E-mail: [email protected]

FOTO: SCANPIX/KELD NAVNTOFT

Til november rejser H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen til Mexico. Under deres besøg vil de deltage i en række virksomheds- og kulturarrangementer med det formål at promovere Danmark og danske virksomheder. Arrangørerne er lige nu i gang med at planlægge de kommercielle aktiviteter. Virksomhedsdelegationen er åben for deltagelse af alle danske virksomheder. Speciﬁkke sektorprogrammer vil ﬁnde sted inden

for energi og miljø, sundhed og landbrugssektoren. Besøget giver en unik mulighed for danske virksomheder at styrke deres proﬁl i forhold til eksisterende såvel som potentielle partnere.

Et areal på over 58.000 fodboldbaner er i det nordlige Chile blevet identiﬁceret som velegnet til projekter inden for vedvarende energi. CCIRA (Sammenslutning for Innovation og Konkurrencedygtighed i Atacama-Regionen) har for nylig offentliggjort et studie, der kortlægger 29.000 hektar land i Atacama-regionen i det nordlige Chile til projekter for vedvarende energi. Undersøgelsen inkluderer tekniske, geograﬁske og lovmæssige parametre og mulighed for at tilslutte eventuelle nye anlæg til det eksisterende forsyningsnet. Det er første gang, at en regional offentlig institution i Chile leder denne slags kortlægning for at tiltrække investeringer til energisektoren. Ifølge studiet er der kortlagt 20.000 hektar til at udvikle solenergiprojekter, som kan ende med at bidrage til en udvidet kapacitet på 10.000 megawatt. Derudover har man kortlagt 9.000 hektar til vindkraftprojekter. De 29.000 hektar svarer til cirka 58.000 fodboldbaner. Ifølge Gerardo Canales, projektleder for Center for Vedvarende Energi, er der ingen tekniske eller lovmæssige forhindringer for virksomheder, som er interesseret i at tage fat på projekter af den type.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Santiago Carsten Bidsted Tlf.: 56 (2) 2941 5100 E-mail: [email protected]

H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen leder en dansk virksomhedsdelegation til Mexico i november 2013.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 11

MARKEDSNYT I VERDEN

USA

FOTO: DONG

Ældre møller kalder på modernisering marked for ’aftersale’ og ’retroﬁt’. De to fagtermer dækker over produkter til ældre møller og teknologi, der kan forbedre vindmøllens effektivitet. ’Aftersale’ betegner salg af produkter til almindeligt vedligehold af møller, der ikke længere er dækket af deres garantiperiode, mens ’retroﬁt’ betegner teknologi, der forbedrer vindmøllers energieffektivitet. Møller kører i mange år, og en optimering, der kan forbedre en vindmølles udnyttelse af vinden med blot en enkelt procent, bliver på sigt en stor gevinst for møllens ejer. Danske virksomheder har et stærkt renommé på det amerikanske vindmarked, og en række danske virksomheder har fået øjnene op for mulighederne. Eksportrådet i Chicago har et team af specialister, der kan hjælpe danske vindvirksomheder ind på det amerikanske marked. Der er penge at hente på optimering af gamle vindmøller.

Siden 2005 er antallet af vindmøller i USA vokset markant. Nu vokser også behovet for vedligehold og optimering af de opsatte møller.

Der skyder vindmøller op i USA som aldrig før. Udviklingen har været i gang i ﬂere år, og nu trænger de ældste møller til eftersyn og optimering. Det betyder, at der er opstået et

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i Chicago Ali Mushtaq Tlf.: +1 312 852 2224 E-mail: [email protected]

JAPAN

Oplever du problemer med eksport? Danske virksomheder opfordres til at rejse problemstillinger i relation til japanske importkrav. Den første forhandlingsrunde for EU-Japanfrihandelsaftalen er netop overstået. De overordnede rammer for de fremtidige forhandlinger er fastlagt, men danske virksomheder opfordres fortsat til at rejse spørgsmål om tekniske handelshindringer, kvoter og toldsatser, når de er til gene og ulempe for den danske eksport til Japan. I forhandlingerne er et af hovedkravene til Japan, at tekniske handelshindringer i videst muligt omfang elimineres. Forudsætningen er dog et indgående

12 / eksportfokus nr. 2, 2013

kendskab til de problemer, som danske virksomheder eventuelt oplever i forbindelse med eksport til Japan. Danske virksomheder opfordres derfor til hurtigst muligt at gøre såvel brancheorganisationer som den danske ambassade i Tokyo opmærksom på problemstillinger, som kan tages med i de kommende forhandlinger. Om en problemstilling prioriteres i forhandlingerne kommer an på en række forhold, som for eksempel hvor stor del af en given sektor eller hvor mange lande der er berørt af problemstillingen. Hvis en hel sektor er berørt, bør det overvejes at rejse problemstillingen gennem relevante brancheorganisationer også.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Tokyo Hans Peter Kay Tlf.: +81 (0)3 3780 8724 E-mail: [email protected] For fødevarer og landbrugsprodukter: Katja Goodhew Tlf.: +81 (0)3 3780 8736 E-mail: [email protected]

VERDEN I MARKEDSNYT

KENYA

Frygt aﬂøst af fremgang Efter en langtrukken valgperiode kigger Kenya nu fremad. Spidskompetencer inden for energi og klimaløsninger kan gøre en forskel. Kenya er fortsat Østafrikas største og mest alsidige økonomi med kvaliﬁceret arbejdskraft og et væld af oplagte partnere for danske virksomheder, der vil ind på det afrikanske kontinent. Særligt virksomheder inden for bæredygtighed og olie- og gassektoren har gode muligheder for at klare sig godt i Afrika. Blandt andet skal samtlige nybyggerier i Kenya nu udstyres med solceller til opvarmning af vand, og eksisterende bygninger har fem år til at følge trop. I det nordlige Kenya står

Vestas over for en ordre på 365 vindmøller og ﬂere større projekter er på vej. Kenya ﬁk i april en ny regering, som vil lade privatsektoren drive landets udvikling. Frygt for en gentagelse af valguroligheder i 2008 er nu aﬂøst af optimisme: ”Valget i marts dette år forløb fredeligt og den ny regering er kommet godt fra start. Det demokratiske fundament for stabilitet, vækst og øget samhandel med Danmark er på plads,” siger ambassadør Geert Aagaard Andersen. Danske leverandører har desuden muligheden for at være med fra start, når der for alvor kommer gang i landets olie- og gassektor. Nye fund annonceres fortsat, og udstyr, support og services skal på plads. Desuden invi-

terer ambassaden danske vandvirksomheder til den internationale IWA-konference i Nairobi, 14.-17. oktober.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Nairobi Carol Olale Tlf.: +254 700 418 407 E-mail: [email protected]

VI DÆKKER ALTID ERHVERV: VI FINDER VÆKSTMARKEDER, HVOR DU MINDST VENTER DET. Historier, billeder og oplevelser fra Afrika, Asien og Latinamerika om udvikling, politik, kultur og erhverv.

DANMARKS GLOBALE MAGASIN

Abonnér ved at scanne koden eller på www.udvikling.dk

eksportfokus nr. 2, 2013 / 13

TEMA I USA

Morgen i Amerika

FOTO: SCANPIX/SØREN BIDSTRUP

USA blev i 2008 ramt af den værste økonomiske krise i nyere tid. Nu peger væksttallene for verdens største økonomi imidlertid kun et sted hen: opad. Selv under krisen har danske virksomheder oplevet rekordhøje stigninger i USA-eksporten. Mere af slagsen er på vej.

Dogwalker på arbejde i New York City.

TEMA I USA

Det, der kommer til at drive opsvinget, er imidlertid det private forbrug. Og vigtigst bliver boligbyggeriet, som for alvor er på vej op. Det vil frigive råderum for den amerikanske forbruger. Peter Taksøe-Jensen, ambassadør

AF ANNEGRETHE RASMUSSEN

”Om krisen er ovre? Det ved jeg ikke. Men jeg byggede kun ﬁre swimmingpools fra 20092011, det laveste tal nogen sinde. Nu er vi i april, og jeg har allerede ordrer på seks.” Ordene, der bliver fremsagt med et bredt smil, kommer fra Marty Aquino. Han har sin egen håndværksvirksomhed og bygger derudover swimmingpools. De seneste år har været trange. Markedet for nye pools har været helt nede at vende i både Virginia, Maryland og Washington, D.C., hvor Marty opererer. Men nu er udviklingen vendt. De seneste meldinger om både huspriser og byggeaktivitet i det nordøstlige USA tegner lyst: Salgsskiltene bliver sat op og pillet ned i et hurtigere tempo end før, og på gaderne ser man tilbygninger og ombygninger vende tilbage til kvarteret. I midten af maj kom de nye væksttal med samme historie: væksttal på omkring 2,5 - 3 procent og arbejdsløshedstal på 7,5 procent. Ikke prangende, men solide. Gælden på vej ned ”For første gang i seks år betaler USA nu af på sin gæld. Det er også værd at lægge mærke til,” siger Danmarks ambassadør i Washington, D.C., Peter Taksøe-Jensen. Ud over at være ambassadør er Peter Taksøe-Jensen også formand for Eksportrådet i USA. I sin seneste markedsanalyse slår Eksportrådet positive toner an. Dels på grund af den generelle positive udvikling, dels fordi en

16 / eksportfokus nr. 2, 2013

række af Danmarks store virksomheder har etableret sig stærkt på det amerikanske marked og fortsætter med at øge omsætningen kraftigt. Eksporten til USA steg med 25 procent i 2012. Væksten i 2012 alene kan omsættes til 6.000 arbejdspladser i Danmark. Ambassadøren er da også sikker på, at det går den rigtige vej: ”Vi står over for 2,5 procent vækst i år, og tre procent næste år. Men amerikanerne står også stærkt på længere sigt. Energipolitikken bliver en kolossal game-changer. Det amerikanske erhvervsliv vil blive selvforsynende fra 2020. Den form for forudsigelighed betyder virkelig meget for erhvervslivet og vil bringe ﬂere virksomheder tilbage til USA,” siger han og fortsætter: ”Det, der kommer til at drive opsvinget, er imidlertid det private forbrug. Og vigtigst bliver boligbyggeriet, som for alvor er på vej op. Det vil frigive råderum for den amerikanske forbruger.” Washingtons rolle Men hvad med den amerikanske Kongres? Politikernes manglende evne til at producere holdbare kompromiser har længe været set af mange økonomer som en alvorlig hæmsko for ny amerikansk vækst. Russel Price, seniorøkonom ved det uafhængige ﬁnanshus Ameriprise Financial, formulerer det således: "Washington er den største forhindring for en stærkere økonomisk vækst.” En anden amerikansk økonom, Mark Vitner fra banken Wells Fargo, udtrykker det mere

USA – kort sagt • Består af 50 stater og 14 territorier. • Tredjestørste land i verden og verdens største økonomi samt stærkeste militære magt. • Antal indbyggere: 315,809 millioner. • Hovedstad: Washington, D.C. • Er et stærkt urbaniseret land – 82 procent af befolkningen bor i byer. • Største by er New York City. • USA’s kongres har to kamre: Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne p.t. har ﬂertallet, og Senatet, hvor demokraterne er i overtal.

FOTO: SCANPIX/SØREN BIDSTRUP

Præsident Barack Hussein Obama valgt for demokraterne for første gang i 2008 og genvalgt i 2012, hvor han besejrede Mitt Romney.

Danmarks vareeksport til USA i perioden 2009-2012 (milliarder kroner) 2012

50,000 40,000 2009

2010

2011

30,000

30.00% 20.00% 10.00%

20,000 0.00%

10,000

-10.00%

0 Samlet vareeksport

Vækst i pct.

Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed

positivt. Han roser den amerikanske befolkning og USA’s erhvervsliv for at “komme stærkt igen, ved simpelt hen at ignorere al den støj, der kommer fra Washington. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at vi nu ser vækst, uanset at vi står over for så meget politisk usikkerhed.” Peter Taksøe-Jensen bakker op: ”Markederne har allerede indregnet de negative – eller rettere: manglende – signaler fra

Washington. Aktiemarkedet galopperer derudad, og væksten på 2,5 procent er kommet i stand på trods af den manglende forudsigelighed. Men hvis der kunne blive løst op for den politiske situation i Washington, kunne man forestille sig en ketchupeffekt, der kunne resultere i en langt højere vækst. De private virksomheder sidder på en opsparing, som de ikke tør bruge, fordi de mangler klarhed i ﬁnanspolitikken; såsom en bedre

kontrol med de offentlige udgifter og reformer for velfærdsprogrammerne. Hvis de får klarhed om disse ting, vil forudsætningerne for et langt større opsving være til stede. Det politiske system kan med andre ord kun overraske positivt.” Danske virksomheders unikke chance På det amerikanske marked er potentialet for danske virksomheder særligt stort inden for vedvarende energi, grønt byggeri, sundhed samt it. Eksempelvis skal amerikanerne de kommende år investere 300 milliarder dollars i vandsektoren, hvor Danmark sidder med verdensførende knowhow og teknologi. Det samme gælder på sundhedsområdet. I den seneste markedsanalyse fra februar måned udpeger Eksportrådet ﬁre kraftcentre, der kan have særlig interesse for Danmark: Nordøstkysten: design, mode, pharma, medico og sundheds-it. Midtvesten: maskinindustri, fremstillingsindustri, vedvarende energi og landbrug/fødevarer. Californien: it, sundheds-it, cleantech og uddannelse. Texas: olie og energi (Se USA-kort side 20). Danske Rockwool har netop påbegyndt byggeriet af en ny fabrik i Mississippi. Rock-

eksportfokus nr. 2, 2013 / 17

TEMA I USA

Fordelingen af dansk eksport til USA i 2012

5%

6%

7%

Energi og råstoffer

38%

Halvfabrikata

44%

Fødevarer

Maskiner og transport

Pharma og kemikalier

Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed, december 2012

Sektortrends • Det amerikanske marked for vindteknologi er fortsat verdens største med 20 procent af verdens samlede installerede vindkapacitet. • Høj vækst i andelen af grønne byggerier skaber muligheder for danske eksportører. • USA er verdens største medicinalmarked og udgør cirka 28 procent af verdensmarkedet på området. • Høj vækst og stærkt politisk fokus skaber god timing for at indtræde på det amerikanske marked for sundheds-it. • Dansk design og møbler stormer frem i USA med en eksportstigning på 27 procent de første tre kvartaler af 2012.

wool forventer fortsat en tocifret vækstprocent på det amerikanske marked i de kommende år. Optimismen bunder i en stigende efterspørgsel på bygningsisolering. En anden dansk, grøn succeshistorie er Grundfos, der lige har etableret sit ny hovedkvarter i Chicago, Illinois. Firmaets mål er at fordoble sin amerikanske omsætning i 2013 til en milliard dollars. Grundfos har femdoblet sin vækst i USA over de seneste 10 år og havde i 2012 en fortjeneste i USA på 500 millioner dollars. Den danske ambassadør fremhæver derudover også særligt fødevaresektoren og dansk design som to interessante vækstområder: ”Virksomheder som Arla og Danske Slagterier samt hele den interesse, der p.t. eksisterer for det nordiske køkken, kan være bannerførere især på de to kyster, hvor man interesserer sig mere og mere for økologi. Det samme gælder dansk design. I opgangstider stiger efterspørgslen på bæredygtigt design. Her har danske virksomheder en enestående chance for at komme i dialog med den kvalitetsbevidste amerikanske forbruger.” Frihandelsaftalen alle vil vinde på En sidste brik i puslespillet kan blive planerne om en ny omfattende frihandelsaftale mellem Europa og USA. Udenrigsministeriets specialkonsulent på området, Kenneth Lindharth Madsen, peger på, at timingen er på plads: ”Både Europa og USA er ved at udarbejde forhandlingsdirektiver. I forbindelse med G8-topmødet i Nordirland 17.-18. juni vil såvel Barack Obama som EU’s ledelse være til stede, og processen kan få det politiske blå stempel. Når processerne er kommet i stand på begge sider af Atlanterhavet,

18 / eksportfokus nr. 2, 2013

kan forhandlingerne muligvis allerede gå i gang i juli.” Eksperter peger på, at både USA og EU vil høste enorme fordele af en succes. Ifølge en analyse fra Europa-Kommissionen kan EU-27 løfte sit samlede BNP med to procent, hvilket svarer til to millioner nye arbejdspladser. Det kan løfte EU’s globale eksport med seks procent – hvis hele EU’s frihandelsdagsorden bliver realiseret, også inkluderende blandt andet Japan og Canada. Men der er også knaster, som skal fjernes, inden aftalen er beseglet. ”EU har på forhånd udtrykt en vis bekymring for fødevaresikkerhed og fødevarestandarder – noget, der især har optaget Frankrig. Fra USA's side mener man omvendt, at Europa ikke baserer sig på videnskab, men på følelser. At den europæiske skepsis over for eksempel klorrens af kyllinger og hormonbehandlet kød i virkeligheden er skjult protektionisme,” fortæller Kenneth Lindhardt Madsen. Ligesom EU har en defensiv interesse på fødevareområdet, har USA også sine ømme punkter, for eksempel på området for offentlige indkøb. Efter de nuværende regler har USA kun åbnet det, der svarer til 32 procent af det amerikanske marked for offentlige indkøb for virksomheder fra EU. ”Og det er noget, EU har tænkt sig at agere offensivt overfor,” påpeger Kenneth Lindhardt Madsen.

DO´S

1. 2. 3. 4. 5.

DON´TS Læg en strategi. Det amerikanske marked er i virkeligheden en masse forskellige markeder med forskellige regler. Opsøg ekspertise, der kan undersøge, hvor markedet for dit produkt er, og hvilke standarder, reguleringer og lovgivninger der gælder for det pågældende marked.

Hav tålmodighed – men ryk hurtigt når det gælder. Det kan tage tid at få adgang til chefgangen og de mennesker, der har beføjelse til at tage beslutninger. Accepter, at kontakten til en ny samarbejdspartner i første omgang går via en lavere rangerende medarbejder. Dørene åbner sig, når du har vist, at du er seriøs. Og vær så klar til at rykke, når mulighederne åbner sig.

Lav et velforberedt salgsoplæg. Konkurrencen i USA er hård, så der er ikke mange chancer for at få solgt sit produkt. Læg vægt på, hvordan dit produkt har vist sig at fungere. I USA er der stor fokus på høj og lav risikofaktor.

Vær tilgængelig. Forretningerne i USA går hurtigt, og samarbejdspartnere forventer, at de kan få fat i dig og få svar på henvendelser inden for 24 timer. Arbejdsdagene er længere end i Danmark, og folk har generelt mindre ferie.

Skab et netværk. Personlige kontakter er afgørende, og amerikanerne er gode til at etablere relationer. Opsøg relevante mennesker ved konferencer og sociale sammenkomster.

1. 2. 3. 4. 5.

Sælg skindet, før bjørnen er skudt – giv dig ikke i kast med det amerikanske marked, før du er sikker på, at du kan levere tilstrækkelig volumen inden for en passende leveringstid. Passende leveringstid afhænger af, hvilken branche man beskæftiger sig med.

Lade tilfældet råde. Tilfældig indgang på markedet og tilfældigt udvalgte partnere øger risikoen for ﬁasko. Opsøg viden om dit relevante marked i USA og ﬁnd de samarbejdspartnere, der er rigtige for dig. Ellers risikerer du at skulle bruge ressourcer på rådgivning og ny strategi, når det er gået skævt.

Ekspandere uden organisationens opbakning. Ledelse og medarbejdere skal bakke op om, at virksomheden går ind på det amerikanske marked. En halvhjertet indsats betyder spildte ressourcer. Uden lokalt set-up er der stor sandsynlighed for, at kunderne vælger en virksomhed fra.

Misforstå ros. Amerikaneres omgangstone er meget positiv og kan med danske briller virke overvældende. Sørg for at rose andres gode idéer og deltage aktivt i møder, og forvent ikke, at ros af et produkt betyder interesse for at købe produktet.

Bryde en aftale. Kan en aftale ikke overholdes, så meld ud i god tid, vær åben og ærlig omkring, hvorfor aftalen ikke kan overholdes. Tag problemerne i opløbet, og spil med åbne kort.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 19

TEMA I USA

De ﬁre kraftcentre – her ﬁnder du Eksportrådet CALIFORNIEN

MIDTVESTEN

It, sundheds-it, cleantech og uddannelse.

Maskinindustri, fremstillingsindustri, vedvarende energi og landbrug/ fødevarer.

Det danske generalkonsulat i Chicago Den danske ambassade i Washington, D.C

Det danske generalkonsulat i New York

Innovation Center Denmark, Silicon Valley Handelsafdelingen i Atlanta

NORDØSTKYSTEN Design, mode, pharma, medico og sundheds-it.

For yderligere information: Lina Gandløse Hansen Tlf.: +1 (202) 797-5326 E-mail: [email protected]

20 / eksportfokus nr. 2, 2013

TEXAS Olie og energi.

USA I TEMA

NORDØSTKYSTEN

Nordic cool på fremmarch FOTO: FRITZ HANSEN

Det kølige skandinaviske udtryk er efterspurgt i New York-området. Det mærkes hos Fritz Hansen, hvor salget sidste år steg med knap 40 procent på det amerikanske marked.

Favn-sofaen er et af de nyere designklenodier, der sælger godt på det amerikanske marked. Spanske Jamie Hayon har designet sofaen for Fritz Hansen.

AF JOACIM PRÆST NIELSEN

Den hæderkronede danske møbelproducent Fritz Hansen har en stærk tro på, at det amerikanske marked bliver en stadig større del af deres samlede indtægter. Derfor forventer de fortsat vækst på det amerikanske marked inden for de nærmeste år og et øget salg af klassiske Arne Jakobsen- og Poul Kjærholmmøbler, men også nye møbler friske fra tegnestuerne. Det er ikke blot hos Fritz Hansen, at de mærker en øget interesse for det nordiske. Tina Pilgaard fra Generalkonsulatet i New York oplyser, at salget af design-, arkitektur- og kulturprodukter sidste år steg med 27 procent på det amerikanske marked.

”Det skandinaviske udtryk er for alvor slået igennem i USA. Mange forbrugere vil gerne høre, se og lære mere om dansk kultur. Det er blevet eksotisk på en god måde, og noget som man skal prøve,” siger hun og forklarer, at danske virksomheder ofte rammer en gylden åre med et unikt udtryk, kvalitet og originalitet i det enkelte produkt. Forståelse for forbrugeren Direktør for Fritz Hansen Nordamerika David Obel Rosenkvist mener, at man i forsøget på at forstå den amerikanske forbruger er nødt til at forstå diversiteten hos amerikanere. For det amerikanske marked er spredt, geograﬁsk som kulturelt, og man kan hurtigt komme til at handle overilet. ”Det samlede amerikanske marked er meget stort og derfor ikke let at penetrere

på en gang. Det er ganske enkelt umuligt for vores virksomhed at angribe hele markedet fra en samlet front,” siger han og forklarer, at Fritz Hansen følger en metropolstrategi, hvor New York og andre storbyer på Østkysten er i fokus, da det nordeuropæiske islæt passer godt ind i smagen. Tina Pilgaard peger på, at behov og smag er meget forskelligt fra sted til sted i USA, og at man som design- og møbeleksportør er nødsaget til at forstå, hvordan folk lever i de enkelte dele af USA. Tina Pilgaard påpeger, at mulighederne er store selv for små virksomheder, der vil slå igennem i USA. Der er gode muligheder for distributøraftaler, men man skal være indstillet på, at markedsføring er dyrt, og at udbuddet er stort. Hun opfordrer derfor til, at man som virksomhed skal ﬁnde sin niche og sin egen platform, hvad enten det handler om æstetik, logistik eller et mere praktisk produkt.

Fritz Hansens 3 råd 1. Hav tålmodighed. Det tager tid at opbygge relationer til kunder, distributører og slå sit brand fast. 2. Fokuser på de geograﬁske markedsandele, hvor efterspørgslen er. Man kan hurtigt fortabe sig i det næste amerikanske delmarked og drukne i iveren efter udbredelse. 3. Vær parat til at gå ind på markedet, når du kan udfylde de servicekrav, der er. Amerikanere forventer et højt serviceniveau, og de forventer markant hurtigere respons end europæere.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 21

TEMA I USA

MIDTVESTEN

Væksten støbes i stålbæltet FOTO: STØTEK

Produktionen i USA er igen stigende. Det har givet luft under vingerne til danske Støtek, der sælger støbeovne til bilindustrien i det nordlige USA. stri. Støtek har derfor skruet op for ambitionerne på det amerikanske marked. t”For få år siden havde jeg ikke turdet sige det, men nu satser vi på, at USA i løbet af få år bliver vores største marked,” siger organisationschef i Støtek, Per Høegh. Forventningen er en vækst på 20 procent i løbet af de næste to år. ”Vi ligger placeret det helt rigtige sted i USA; midt i det gamle stålbælte, hvor mange bilproducenter og underleverandører til bilindustrien har hjemme. Og så er vi hjulpet af, at de biler, der tidligere blev produceret i Japan og Korea, nu ﬂytter tilbage til USA,” siger Per Høegh.

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Stedet kaldes det gamle stålbælte. Det var her, amerikanerne i gamle dage fandt stål i jorden til at bygge jernbaner, og det er her, en stor del af USA’s tunge industrivirksomheder fortsat har hjemme. Blandt dem ﬁndes nu også en dansk. Med blot fem medarbejdere i byen Pewaukee har danske Støtek støbt sig en solid fremtid hos den nordamerikanske bilindustri. Støteks produkt er en aluminiumsovn, der med energibesparelser på op til 70 procent støber ﬂydende aluminium om til faste bildele. Det har en bilproducent som Chrysler set fordelene i. Det samme har ﬂere underleverandører til den amerikanske automobilindu-

22 / eksportfokus nr. 2, 2013

’Made in the USA’ Ifølge Eksportrådet i Atlanta vil amerikanske virksomheder trække godt to millioner arbejdspladser hjem fra oversøiske markeder i løbet af de næste ﬁre-fem år. Lange shippingtider, tidsforskelle og stigende lønninger er ved at minimere begrebet ’Made in China’. Det kommer ikke bare Støtek til gode, men også andre danske industrivirksomheder, der måtte have drømme om eksport til USA. ”I det hele taget er der altid et marked for en dansk virksomhed med et veldifferentieret kvalitetsprodukt i USA. Amerikanere er åbne over for europæiske produkter, og landet er pivåbent for forretninger,” siger eksportrådgiver Carsten Rosendahl fra Eksportrådet i Atlanta. Han har – gennem det såkaldte Vitusprogram – hjulpet Støtek til at få styr på sin eksportstrategi for USA. Snart vil de fem mand blive til seks, når Støtek placerer endnu en salgsmedarbejder på det amerikanske kontinent.

Uoverskueligt marked Spørger man Per Høegh, så gælder det om at bearbejde staterne én ad gangen. ”Det amerikanske marked er i begyndelsen fuldkommen uoverskueligt. Man må tage en bid ad gangen; en stat ad gangen, og så vokse ud fra den. Vi har som sagt kun dyrket nogle få stater oppe omkring Wisconsin. Men markedet er enormt, og vi oplever, at det er et marked, hvor vi som danskere har gode muligheder,” siger Per Høegh.

Støteks 3 råd 1. Vær lokal forankret. Skal man være til stede på det amerikanske marked, må man have et kontor derovre, hvorfra man kan møde amerikanerne og servicere dem. 2. Vær opmærksom på, at USA består af en masse lande, ikke ét land. Der er forskellige kulturer at forholde sig til, forskellige skattesatser og så videre. 3. Tag ét marked ad gangen. Man kan godt få et chok over, hvor stort et marked, det egentlig er.

VÆR ET SKRIDT FORAN LEAD rådgiver om internationale køb og salg. LEAD sikrer, at dine salgs- og leveringsbetingelser respekteres i udlandet. LEAD bistår med optimering af din salgsstruktur. LEAD informerer om virksomhedskulturer på fremmede markeder. LEAD skaber kontakter.

Du vil ud på nye markeder? LEADs advokater hjælper med at overvinde kulturelle og sproglige barrierer for at sikre din succes.

Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K, Danmark Telefon +45 4445 5000, E-mail [email protected] www.leaddenmark.com

FOTO: POLFOTO/AMDI TORKILD

TEMA I USA

CALIFORNIEN

Silicon Valley: Norden er et stærkt brand Torsten Kolind, 32 år, er teknisk direktør (CTO) i YouNoodle i San Fransisco. Han er uddannet civilingeniør og startede sin iværksætterkarriere allerede som gymnasieelev med webdesignselskabet Worldweb.

Torsten Kolinds 3 råd 1. Sæt pris på, at Danmark er et godt land for iværksættere med gratis velfærd og gode muligheder for støtte fra det offentlige. 2. Tænk globalt fra den første dag, det nytter ikke noget med et produkt, der kun retter sig mod det danske marked. 3. Sørg for at give til andre, før du beder om noget selv, når du netværker i Silicon Valley og globalt.

24 / eksportfokus nr. 2, 2013

Den svenske musiktjeneste Spotify og den danske opﬁndelse Skype har været med til at gøre Norden til et stærkt brand i Silicon Valley. Torsten Kolind har gjort succes i det californiske it- og iværksættermekka.

AF POUL KJAR

“Investorerne er blevet mere og mere interesserede i Norden. Det nordiske brand har udviklet sig til en fordel for danske it-virksomheder og iværksættere i Californien.” Sådan siger teknisk direktør Torsten Kolind fra it-virksomheden YouNoodle i San Francisco. YouNoodle er en online-platform, der hjælper iværksættere over hele verden med at få adgang til netværk, præmier og rådgivning. Ifølge den danske iværksætter har ’nordic cool’ bredt sig til Silicon Valley, og det positive omdømme får yderligere medvind af en dansk succeshistorie som iværksætterkometen Podio, der for nylig blev solgt til amerikanske Citrix. Han fremhæver også Tradeshift (digital platform, der gør det muligt for virksomheder at fakturere elektronisk) og Zendesk (internetbaseret løsning til håndtering af kundehenvendelser) som eksempler på danske iværksættervirksomheder, der har etableret sig i den californiske it-dal og hermed bidrager til fortællingen om et stærkt nordisk brand. ”Danske iværksætteres succeshistorier er med til at sætte yderligere skub i udviklingen. Mange af dem bliver selv engleinvestorer, og bistår nye iværksættere med at komme ud over rampen og etablere sig i Californien eller i iværksættercentre som London eller Berlin,” siger Torsten Kolind.

App-boblen Men hvor ligger guldkalven begravet for nye iværksætter-virksomheder, der ønsker at prøve lykken i Silicon Valley? ”Der er rigtig mange, der slår sig igennem på at lave mobile applikationer. Det kan gøres uden ret mange penge, og venture-kapitalen går i retning af mindre projekter med et hurtigt afkast på bekostning af investeringer i mere grundforskningsorienterede projekter, siger YouNoodles danske direktør. Men de mange kapitallette app-projekter bør ifølge Kolind ikke afholde danske projektmagere med kapitaltunge projekter”, inden for it eller clean tech og bioteknologi fra at søge mod Californien. Torsten Kolind fremhæver de danske innovationscentre i blandt andet Californien, når det gælder om at hjælpe danske iværksættere ud på det globale marked. Dog bør der lovgivningsmæssigt gøres endnu mere for at styrke iværksætteri i Danmark, mener han. ”Det er stadig svært for talentfulde udenlandske iværksættere at få visum til Danmark og starte en virksomhed op. Det er nemmere for udlændinge at få et job hos Novo Nordisk, men det fremmer jo ikke iværksætterkulturen i Danmark,” siger Torsten Kolind.

USA I TEMA

TEXAS

Olie udvindes af danske robotter Den amerikanske olieindustri er i rivende udvikling, og danske eksportvirksomheder kan levere til industrien. Det gør de blandt andet hos teknologivirksomheden Welltec.

Welltecs aﬂange robot letter adgangen til oliebrønde. Foto: Welltec

AF JOACIM PRÆST NIELSEN

Tiltroen til det amerikanske oliemarked er stærk, og markedet efterspørger innovative løsninger. En sådan kan danske Welltec levere med sin robotteknologi til oliefelter, som i gennem ﬂere år har været på det amerikanske marked. Teknologien, som Welltec sælger til det amerikanske marked, nærmere betegnet Texas-regionen, gør det lettere at skabe adgang til en olie- eller gasbrønd og vedligeholde brøndens produktion. Virksomhedens robotter optimerer produktiviteten af hver enkelt brønd, forklarer administrerende direktør i Welltec, Jørgen Hallundbæk. ”Ved at vedligeholde oliebrønde kan man optimere sin produktion markant og få op imod 15-20 procent mere produktion ud af brøndene. Det er det, vores teknologi gør nemmere,” siger han. Og USA har taget godt imod Welltec og er blevet et af virksomhedens største eksportmarkeder. Det amerikanske oliemarked er et marked i vækst, siger handelsrådgiver Morten Siem Lynge. Oliemarked i vækst ”Texansk olieproduktion steg fra 28,9 millioner tønder i 2007 til 42,9 millioner i 2012. Tilmed viste The Texas Petro Index den stærkeste start på et år i hele indeksets historie,” siger Morten Siem Lynge og forklarer optimis-

men i markedet med, at den texanske jernbanekommission udstedte 3.722 boretilladelser i slutningen af 2012. Handelsrådgiveren mener, at danske eksportører til olieindustrien kan noget ganske særligt: ”Olieudvinding i Nordsøen medfører høje miljøkrav, hvilket har presset danske virksomheder til at tilpasse og udvikle innovative og banebrydende teknologitiltag,” siger han. Man skal være, hvor det sker Jørgen Hallundbæk har erfaret, at amerikanere i olieindustrien forventer hurtig respons, hurtige leverancer og generelt hurtighed i processerne. Det ser Welltec-direktøren både som en fordel og en ulempe, da det ofte kræver et godt setup på markedet. ”Når man handler med selskaber i de nordamerikanske lande, så skal man være klar over, at de reagerer meget hurtigt. Det er bestemt en fordel, at der er kort vej fra tanke til handling, og det gør, at man kommer hurtigt i gang, hvis man har noget at tilbyde sine kunder,” siger han. Dog peger han på, at virksomhedens leverancesystem og forretning skal sættes op til at reagere hurtigt og have det fornødne beredskab parat. Det kan virke som en stor forpligtigelse og give følelsen af, at man som virksomhed skal investere relativt mange ressourcer i begyndelsen. Alligevel mener Jørgen Hallundbæk, at pengene med tiden kommer igen:

”Gøres det rigtigt, så forstår amerikanere at værdsætte den determinisme, man viser, og de sætter pris på, at man bygger sin forretning op, så man er i stand til at kunne støtte dem,” siger han og fortsætter: ”Vi er ret stolte af den udvikling, vi har haft i Nordamerika. På et årti er det lykkedes os at etablere os med et net af baser i alle de vigtigste områder, hvor der produceres olie over hele det nordamerikanske kontinent,” siger han og forklarer, at det både gælder land- og offshoreboringer samt løsninger til små olievirksomheder og verdens største ditto.

Welltecs 3 råd 1. Sørg for, at det du vil sælge, giver en reel værdi for din kunde – det er ikke nok, at der er et stort marked – du skal have en særlig værdi, hvis du skal have succes. 2. Du er under deres tag – lad være med at tro, at en succesfuld forretning i et andet land kommer ved, at man laver et lille stykke Danmark i udlandet. 3. Byg din forretning op omkring lokale folk – det giver en langtidsholdbar forretning, og viser kunder, at man har tænkt sig at etablere sig permanent.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 25

PARTNERSØGNING

Find din drømmepartner Den rette partner er et vigtigt redskab, når dig og din virksomhed vil eksportere. Men hvilken løsning er den rigtige?

AF MARIE SJÖDIN OG JOACIM PRÆST NIELSEN

”Vi skal gå hånd i hånd”, hedder det i en kendt dansk vise. Og sådan skal man tænke om sin eksportpartner. Derfor er det vigtigt at tænke sig ordentligt om, inden man vælger, hvem man vil ﬂette forretningsﬁngre med i udlandet. Sådan lyder rådet fra Eksportrådet, der i mange år har fungeret som matchmaker mellem lokale partnere og danske virksomheder på markeder så forskellige som Kina, Kroatien og Kazakhstan. Undgå tilfældigheder ”Mange virksomheders partnernetværk er bygget op på en tilfældig måde, enten via internationale messer eller henvendelser fra udenlandske virksomheder, der ønsker at repræsentere den danske virksomhed. Men tilfældigheder kan ikke anbefales. Et forkert partnervalg kan koste en virksomhed ﬂere års tab på markedet, hvor en given konkurrent kan nå at overtage vigtige markedsandele”, siger handelsrådgiver Mette Diego-Roll fra Eksportrådet. Det hele begynder med grundige overvejelser: Hvad kan man gøre for at være en attraktiv samarbejdspartner? Hvad forventer man af en udenlandsk partner, og hvordan kan man støtte virksomheden på bedste måde? Hvilke konkrete mål arbejder man mod, og hvordan skal disse opnås? ”For at ﬁnde den rette partner har det en stor betydning at have en klar value proposition, som partneren kan få øje på, så denne

26 / eksportfokus nr. 2, 2013

kan arbejde målrettet for at skabe et gensidigt udbytterigt samarbejde. Der skal opstilles krav til partneren, udarbejdes en partnerproﬁl og overvejes, hvordan man bedst støtter sin fremtidige partner,” forklarer Mette Diego-Roll. For begynderen Hovedparten af dansk eksport foregår via udenlandske partnere, hvad enten det er en distributør, agent eller datterselskab. Distributører er det typiske valg. ”Distributørpartnerskab er en velafbalanceret model. Her indgår den danske virksomheds produkt i en palette af andre produkter, og distributøren tager sig af markedsføring, kundesupport i forbindelse med salget og at yde eftersalgsservice ved at håndtere reklamationer, serviceaftaler, reservedele med mere. Det giver en god service for slutkunden,” fortæller Mette Diego Roll. Et distributørpartnerskab har mange fordele, men det kræver, at man ﬁnder den rigtige partner, hvilket nødvendiggør tålmodighed, indsigt i forretningskulturen, og at man prioriterer at besøge partneren for at opbygge et tillidsforhold. ”Partnerne skal føle, at de kan få støtte fra det danske ﬁrma, men også mærke, at den danske samarbejdspartner puster dem lidt i nakken.” Du er vigtig Som dansk virksomhed skal man tænke på sit eget produkt som en gevinst for partneren. Din distributør skal gøre sig fortjent til at få eksklusivitet på produktet. Ellers kan det komme til at koste penge. Eksportrådet

Hjælp til partnersøgning • Eksportrådet har hjulpet tæt på 7.000 danske eksportvirksomheder med at ﬁnde partnere i udlandet. Danske virksomheder med eksportpotentiale kan få hjælp til at ﬁnde den rigtige partner og kickstarte salget til det udvalgte marked. Start dit eksporteventyr ved at ringe til Eksportrådets hotline på 33920500. • Eksportrådet har udviklet et nyt program ‘Regional Sales Manager’, hvor danske eksportvirksomheder har mulighed for at gå sammen om at hyre en rådgiver, der agerer som en salgsplatform på et givent strategisk eksportmarked. Fordelene er en hurtig og mindre omkostnings- og risikofyldt indtræden på et lokalt marked samt adgang til vigtig markedsinformation og netværk. • Danske eksportvirksomheder kan med fordel bruge Startvæksts Partner Håndbog, som er en guide, der kan hjælpe med at sikre større succes med internationale partnere. For yderligere information se: http://www.startvaekst.dk/ ﬁle/139359/partnerhaandbogen.pdf

Mette Diego-Roll, Eksportrådet

FOTO: COLOURBOX

PARTNERSØGNING

Partnere i udlandet vælges ofte tilfældigt. Men god kemi er ikke nok, hvis eksportsamarbejdet skal op at ringe.

anbefaler, at du først tilbyder distributøren en eksklusiv kontrakt efter nogle år. Så kender du virksomhedens arbejdsmetoder og effektivitet, og ved, om du stoler nok på virksomheden til at gøre samarbejdet mere bindende. Det er også vigtigt at forholde sig til størrelsen på den virksomhed, man indgår partnerskab med. Mange tænker måske, at en stor partnervirksomhed er at foretrække. Men Mette Diego-Roll pointerer, at man hurtigere bliver væk i mængden hos de store drenge. Skik følge eller partner ﬂy Ligegyldigt, hvilket partnerskab på hvilket kontinent, bør man sætte sig ind i, hvilke skikke og kutymer der er i det land, man prøver at etablere sig i. I Sydamerika må man forvente, at aftaler ikke altid overholdes til tiden, i Mellemøsten er den personlig relation af stor betydning for indgåelse af tætte forretningsforbindelser, og i Asien holder man

Forskellige former for partnere Agenter En agent består ofte af et enmandsﬁrma og kan hjælpe med at skabe et netværk i landet. En agent hjælper med kontakter til aftagere og at ﬁnde en salgsstrategi, der fungerer til det marked, du vil afsætte på. En agent er ofte mest hjælpsom indledningsvist eller til salg, og kan være svær at bruge i et længerevarende handelsforløb. Distributører En distributør tager sig oftest af arbejde med markedsføring og teknikaliteter, og vælger du en distributørløsning, er der overordnet set mindre arbejde i det pågældende land i kraft af, at eksportøren har distributøren som eneste kunde på markedet. Til gengæld kan distributøren sætte sit eget navn på og fastsætter selv en pris, og du har som eksportør begrænsede midler til at fremme salget af dit produkt. Joint venture I en joint venture-aftale deler du både investering, økonomiske risici og dermed også proﬁt. En sådan aftale indgås som regel med et selskab, der er stedkendt i landet, har et godt netværk og kan hjælpe din virksomhed med at ﬁnde de bedste afsætningsmuligheder på det ny marked.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 27

PARTNERSØGNING

Hvad var den største udfordring? Ole Kring er adm. dir. i SMB, der sælger diagnostikprodukter til brug på kæledyr. SMB har været på det mexicanske marked i ni måneder og fandt en distributør gennem kontakt med ambassaden i Mexico City.

”Sprogbarrieren har helt klart været den væsentligste hindring, idet der oftest kun tales spansk i Mexico. At forstå, hvordan ens produkt passer ind i markedet, har også været en udfordring, og så er der behov for en både kontant og konstant opfølgning på, at aftaler overholdes.” ”I Mexico er det helt nødvendigt, at man får hjælp til det lokale marked. Det skal være en hjælp, som kan kommunikere på spansk, og som kan navigere i et miljø, der er meget anderledes end det europæiske forretningsmiljø. Det sværeste har helt sikkert været sproget, idet rigtigt mange ikke taler engelsk. Og de, som gør, bruger et stærkt begrænset engelsk, hvilket kan give anledning til mange misforståelser, som gøres ekstra besværlige af en meget forskellig social/kulturel kontekst.” Frederik Senger er eksport- og marketingchef i Little Miracles, der sælger økologiske energidrikke til et bredt udsnit af europæiske markeder. Virksomheden fandt en distributør gennem ambassaden i Helsinki.

”At ﬁnde en partner i Finland var relativt let, og ﬁnnerne har taget godt imod produktet. Den største udfordring var for os, at Finland var endnu et nyt nordisk land med endnu et unikt retursystem. Det betød, at speciel label og så videre skulle fremstilles for et marked, hvor salget var svært at forudsige.” ”Rent kulturelt, socialt og humoristisk ligner ﬁnnerne os, så det er en stor fordel og på den måde nemmere at ﬁnde en partner i Finland. Derudover skal man tage sig tid til at forstå markedet. Mange overser det ﬁnske marked, og det er en skam – Finland er på kort tid blevet et rigtig godt marked for os.”

Jens Meyer er adm. dir. for Ivory Shoes, der producerer brude- og selskabssko. Han har gennem handelskontoret i Hamborg fundet frem til adskillige agenter, også i Schweiz og Østrig. Agenterne er i forvejen tøjforhandlere med kollektioner, der passer til Jens Meyers danske sko.

”Sproget, mentaliteten og serviceniveau. De ﬂeste tyskere er formelle og taler ikke gerne andet end tysk. Desuden forventes hurtig reaktion på henvendelser.” ”Om tyskere generelt – både kunder og partnere – gælder det, at de bruger en mere formel tone. Det skal man være opmærksom på. Jeg har otte agenter i Tyskland, kun én er jeg dus med. Men ellers vil jeg sige, at Udenrigsministeriet gør meget for at hjælpe med at ﬁnde de rette partnere. De skimmer jo markedet på forhånd og leverer bud på potentielle partnere inden for netop dit område, så det er lige til at gå til.”

28 / eksportfokus nr. 2, 2013

PARTNERSØGNING

Partnerne skal føle, at de kan få støtte fra det danske ﬁrma, men også mærke, at den danske samarbejdspartner puster dem lidt i nakken. Mette Diego-Roll, Eksportrådet

FN’s internationale købelov – brug den! Når du som dansk eksportør indgår kontrakt med en partner i udlandet, er der risiko for, at du bliver underlagt de retsregler, der gælder i det land, du handler med. Hvis du bruger FN’s internationale købelov, kan du undgå dette. • CISG – i folkemunde FN’s internationale købelov – er et godt redskab til at få en international kontrakt med en partner på plads. Den er genkendelig ved, at den på mange måder har samme funktion som den danske købelov. Endvidere ﬁndes loven på seks autentiske sprog og kan derfor bruges i en version, som alle har mulighed for at forstå. • De ﬂeste af de lande, som Danmark samhandler med, har tiltrådt De Forenede Nationers konvention om internationale køb (CISG). Loven er for Danmarks vedkommende trådt i kraft den 1. marts 1990 og gælder for køb af løsøre.

meget på formerne, herunder forretningspåklædning. Kulturforskelle er noget af det, som de ﬂeste danske virksomheder har svært ved, når det drejer sig om at etablere et partnerskab. ”I en globaliseret verden kan man nemt glemme vigtigheden af kulturel forståelse. Den måde, vi gør forretninger på i Danmark, er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig i andre lande. For at skabe et gensidigt udbytterigt samarbejde bør man ikke undervurdere den vigtighed, kulturforståelse har, når man begår sig i et internationalt miljø,” siger Mette Diego-Roll og fortæller, at hun før har mødt virksomheder, som har fravalgt en partner på grund af kulturelle sammenstød. Det er ærgerligt, mener hun. ”Vi er jo på deres hjemmebane, og vi er nødt til at være ydmyge og gå forskellene i møde med indsigt og tolerance,” siger hun. Eksportrådet har hjulpet tæt på 7.000 danske virksomheder med over 16.000 partnersøgninger verden over. ”Mit råd er, at danske virksomheder skal bruge Eksportrådet som en tæt samarbejdspartner i forbindelse med deres internationalisering for at sikre den mest optimale samarbejdsform og dermed undgå de faldgruber, som nogle danske virksomheder allerede har oplevet.”

• CISG indeholder et overnationalt sæt af køberetlige regler, som en køber og sælger i forskellige lande kan aftale skal gælde for købsaftalen. CISG har således samme funktion som den danske købelov, som gælder i forholdet mellem to danske parter. • Forudsætningerne for, at du kan bruge CISG, er for det første, at parterne har forretningssteder i forskellige stater. Det skal fremgå af aftalen. Derudover skal parternes forretningssteder ligge i stater, der har tiltrådt CISG. • FN’s internationale købelov gælder for eksempel mellem en dansk eksportør og en amerikansk importør. Både Danmark og USA har sat konventionen i kraft, og det er derfor uden betydning for de køberetlige virkninger af aftalen, om en eventuel retssag mellem parterne anlægges ved en dansk eller amerikansk domstol. • På trods af at FN’s købelov på mange områder minder om den danske købelov, skal du dog være opmærksom på, at den på enkelte punkter er væsensforskellig. Blandt andet er køber forpligtet til at respektere, at sælger er berettiget til at afhjælpe mangler – også efter leveringstidspunktet.

Kilde: Advokat Anders Hedetoft

eksportfokus nr. 2, 2013 / 29

FOKUS I PIRATKOPIERING

Pas på kopisterne Kopiering af produkter, varemærker og designs er et støt stigende problem for danske virksomheder. Og det rammer ikke længere kun kendte luksusvaremærker som Georg Jensen og PH-lamper – stort set alle slags produkter er i farezonen. Kina er – stadig – den helt store skurk.

AF JEPPE VILLADSEN ILLUSTRATION MORTEN VOIGT

Fra småkager over designermøbler til VVSartikler. Kopiering af produkter og designs er et støt voksende problem for danske virksomheder. Og i dag går det ikke kun ud over kendte brands som PH-lamper og Georg Jensen. Stort set alle produkttyper er i farezonen. Også maskiner, teknologier, forretningskoncepter og varemærker bliver stjålet. Op mod ti procent af det samlede verdensmarked menes i dag at bestå af kopiprodukter. Den helt store synder er Kina. 85 procent af de kopiprodukter, der kommer til EU, kommer i dag fra Kina, viser tal fra EUkommissionen. Tre ud af ﬁre stykker tøj konﬁskeret af EU’s toldere i 2010 var ’Made in China’, og det reelle tal er sandsynligvis endnu højere, vurderer den europæiske paraplyorganisati-

30 / eksportfokus nr. 2, 2013

on Euratex. Faktisk er antallet af falske kopivarer, som opsnappes ved EU's toldgrænser, tidoblet på ti år, fremgår det af rapporten ’The Globalization of Crime’ fra 2010, der er udarbejdet af FN's kontor for Drugs & Crime i Wien. ”Vi er hårdt ramt i Danmark, fordi vi er meget tunge på produkter, der har brug for beskyttelse. En stor del af de ting, vi sælger og lever af, er enten opfundet eller designet – der ligger meget knowhow bag,” forklarer chefkonsulent Anne Ehrenreich fra Eksportrådets handelspolitiske kontor. Flertallet uden strategi Alligevel har ﬂertallet af danske virksomheder ikke en strategi på området og sløser med deres varemærker i Kina. Kun 38 ud af 156 danske virksomheder havde i 2011 ofret de omkring 8.000 kroner, det koster at få deres brand registreret i Kina, viser en undersøgelse foretaget af det danske

generalkonsulat i Guangzhou. Der er også undtagelser som termostatgiganten Danfoss, der har 26 medarbejdere ansat alene til at beskytte virksomhedens produkter. Af disse sidder næsten hver tredje i Kina. Men mere end hver fjerde danske virksomhed har slet ikke truffet nogen forholdsregler til at beskytte sig mod piratkopiering af sit patent eller varemærke, viser en undersøgelse gennemført sidste år af rettighedsspecialisten Awapatent. Konsekvensen er, at et stærkt voksende antal kinesiske virksomheder nu overtager danske varemærker. Den seneste i rækken af danske virksomheder er Charlotte Sparre, som især er kendt for sine tørklæder med print, applikationer og broderier. Sidste år blev hun fra den ene dag til den anden udelukket fra at sælge sine varer i Kina, da entreprenante kinesere satte sig på retten til hendes varemærke ved at lade det registrere ved de kinesiske varemærkemyndigheder.

PIRATKOPIERING I FOKUS

eksportfokus nr. 2, 2013 / 31

FOKUS I PIRATKOPIERING

FOTO: POLFOTO/ESKESTAD MIK

Destruktion af 54 kopier af designlænestole fra Italien. Destruktionen overværes af toldkontrollører.

32 / eksportfokus nr. 2, 2013

Køleskabet Stelton Den danske virksomhed Stelton – dem med termokanderne – har været ude i pressen med beklagelser over den kinesiske lovgivning, efter at kinesiske forretningsfolk havde erhvervet rettighederne til Steltons varemærke i Kina og lanceret et køleskab

under navnet Stelton. Steltons danske ejer bad den kinesiske ambassadør i Danmark om at tage affære. Men faktisk fejler de kinesiske regler ikke noget, påpeger jurister og varemærkeeksperter. Den kinesiske varemærkelov er på dette punkt næsten identisk med den danske, så

PIRATKOPIERING I FOKUS

hvis virksomheder ønsker at beskytte deres varemærke i Kina, kan det opnås for et beløb svarende til cirka 4.000 kroner for en tiårig periode.

Når først man har sikret sit varemærke i Kina, mister piraterne interessen for at registrere ens navn. Johan Løje, advokat

vurderer Johan Løje, der er advokat og har specialiseret sig i at rådgive om IPR (Intellectual Property Rights = intellektuel ejendomsret) og beskyttelse af varemærker i Kina. Han behandler løbende omkring 25 sager om krænkelse af danske ﬁrmaers rettigheder – de ﬂeste om kinesiske ﬁrmaer, der har kopieret danske varemærker. Når natholdet tager over En af grundene til at så stor en del af piratkopieringen foregår i Kina er helt enkelt, at det også er her, at en meget stor del af den legale produktion foregår. Der ﬁndes eksempler på virksomheder, der producerer legalt om dagen, og når så produktionen lukker ned, tager natholdet over og laver kopiprodukter. Kreativiteten fejler i det hele taget ikke noget blandt kopilystne kinesere. Folk udklædt som skadedyrsbekæmpere møder uanmeldt op og har fået adgang til danske fabrikker i Kina, der beredvilligt har givet dem oplysninger. Men der er også en kulturel forklaring. Det ligger dybt i den kinesiske tankegang, at det er i orden at kopiere. Det kinesiske ord for at ’lære’ betyder at ’imitere’. Den konfucianske tradition foreskriver, at man kopierer sin mester til perfektion. Den kinesiske regering er dog begyndt at tage IPR-beskyttelse seriøst, og Kina er i de senere år gået helhjertet ind i kampen om selv at vinde patentkapløbet. Ifølge de amerikanske myndigheder har Kina som mål at registrere to millioner patenter i 2015, og allerede i 2011 oversteg antallet af nye kinesiske patenter USA's – med 526.412 til Kina mod 503.582 nye patentregistreringer i USA. Økonomisk gulerod For at fremskynde processen tilbyder den kinesiske regering gratis rådgivning om

patentbeskyttelse til kinesiske virksomheder. De kinesiske virksomheder, der opnår et vist antal patenter, får skattefridage og bonusser. ”Den kinesiske centralkomité har iværksat et program, der skal fremme kinesiske virksomheders patentering af opﬁndelser både i Kina og udenlands, og kinesiske selskaber opfordres også i højere grad til at søge varemærker registreret rundt om i verden. Kineserne har for længst set fordelene ved at beskytte deres rettigheder ude i verden, og i takt med at deres ﬁnansielle kapacitet stiger, vil de blive en meget seriøs spiller på det internationale IPR-marked. De tager dette område meget alvorligt,” siger Johan Løje. Udviklingen er dog langt fra uproblematisk. En nylig rapport fra det Europæiske Handelskammer i Kina vurderer, at det halter gevaldigt med patentkvaliteten. Den økonomiske belønning til virksomheder, der søger patenter, medfører, at en stor del af de kinesiske patentansøgninger er brugsmodeller med lav opﬁndelseshøjde. Ligeledes opsplitter ﬁrmaerne patenterne alene for at øge antallet af patentansøgninger. Fra Gucci til vaskepulver Hvor det tidligere især var luksusvarer, der blev udsat for piratkopiering og varemærkeforfalskning, sker det i stigende grad også for hverdagsprodukter. ”I dag er det også hverdagsprodukter, der kopieres og sælges, som for eksempel tandpasta, vaskemiddel, kosmetik, legetøj, medicin, fødevarer og drikkevarer. Og disse produkter kan potentielt være farlige for forbrugernes sundhed og sikkerhed, da de illegale producenter ikke har noget incitament til at overholde lovgivningens almindelige krav til indholdsstoffer,” siger Barbara SuhrJessen, chefkonsulent hos Patent- og Varemærkestyrelsen og koordinator for Ministeriernes Netværk om Piratkopiering – et samarbejde mellem en bred vifte af ministerier og styrelser, politi, anklagemyndighed og SKAT om at bekæmpe piratkopiering. Det europæiske politisamarbejde Europol advarer i sin seneste rapport fra marts 2013 om, hvordan forfalsket medicin kan forhindre en effektiv behandling og forværre sygdomsforløb. Europol nævner samtidig, at der er fundet forfalsket tøj med skadelige mængder af formaldehyd, og forfalskede løbesko, der indeholder ulovlige mængder ftalater og kviksølv. I rapporten udpeger Europol IPRkriminalitet som ét ud af syv fokusområder i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 33

FOKUS I PIRATKOPIERING

Vi er hårdt ramt i Danmark, fordi vi er meget tunge på produkter, der har brug for beskyttelse. Anne Ehrenreich, Eksportrådet

Unfair konkurrence ”Der har nok tidligere været en tendens til at se piratkopiering som en offerløs kriminalitet, men det er det jo ikke. Det skaber unfair konkurrence, hvilket går ud over legitime virksomheder i form af tabte arbejdspladser og tabt indtjening,” siger Barbara Suhr-Jessen. Europol peger på, at IPR-kriminalitet blandt andet medfører mistede indtægter hos de lovlydige virksomheder, skade på deres omdømme og mindre incitament til innovation. De negative konsekvenser for samfundsøkonomien forstærkes yderligere af, at piratkopiering resulterer i tabte samfundsindtægter fra skatter og afgifter. De senere år har IPR-kriminalitet i stigende grad tiltrukket organiserede kriminelle, der søger over mod kopivirksomhed, fordi risikoen her er mindre, straffen mildere, og proﬁtten er høj. Faktisk er handlen med piratkopier blevet et af de allerstørste forretningsområder indenfor organiseret kriminalitet, vurderer Europol. Salget af kopivarer er direkte forbundet med andre kriminelle markedsområder som narkotikahandel, cigaretsmugling, skattesvig og pengehvidvask. ”De organiserede kriminelle beskæftiger sig ofte med ﬂere forskellige kriminalitetstyper på samme tid. Det betyder, at når man køber kopivarer, kan man risikere at være med til at støtte personer og netværk, der også bedriver menneskehandel, våbenhandel, narkohandel,” siger Barbara Suhr-Jessen. De danske myndigheder har dog oprustet indsatsen imod piratkopiering de senere år. Blandt andet med en væsentlig skærpelse af strafferammerne, så det kan give op til seks års fængsel for alle typer af IPRforbrydelser, hvilket er højt i europæisk sammenhæng. Og desuden ved at oprette det føromtalte Ministeriernes Netværk

34 / eksportfokus nr. 2, 2013

om Piratkopiering, som samarbejder om at bekæmpe piratkopiering. Patent- og Varemærkestyrelsen indgår desuden i et samarbejde med de kinesiske IPR-myndigheder med henblik på at styrke danske virksomheders muligheder på det kinesiske marked

og har blandt andet indgået en aftale med det kinesiske patentkontor (SIPO), der giver ansøgerne en hurtigere sagsbehandling af deres patentansøgninger.

Sådan sikrer du dig • Først og vigtigst: Sørg for, at virksomheden har de nødvendige patenter og varemærkeregistreringer, ikke mindst hvis du er på vej ind på det kinesiske marked. I Kina tildeles rettighederne efter, hvem der kom først. • Få overblik over virksomheden og læg en strategi: Prioriter, hvilke IP-rettigheder der er vigtigst. Deﬁner også, hvordan virksomheden vil håndhæve sine rettigheder over for sine krænkere, så virksomheden er klar til at handle hurtigt. • I Kina er lokal tilstedeværelse afgørende: Tillid er godt – kontroler bedre. • Ved etablering af virksomhed i Kina, skal der være klare regler for data- og dokumenthåndtering og for, hvem der må besøge virksomheden og hvornår. • Overvej at beskytte knowhow og andre former for rettigheder med fortrolighedsklausuler og en underskreven aftale med forretningspartnere, der tydeligt deﬁnerer ejerskab og overførsel af rettigheder. • Overvåg konkurrenterne og markedet for at fange krænkelser tidligst muligt. • Uddan alle relevante medarbejdere, så de er bevidste om og klædt på til udfordringen. • Undersøg mulighederne for IPR-forsikring. Der ﬁndes forskellige muligheder for at tegne IPR-forsikring, som dækker omkostningerne ved at håndhæve patentrettigheder over for krænkere. Flere oplysninger på www.dkpto.dk • Benyt særlige kendetegn på varerne eller emballagen, som er vanskelige at kopiere. Endvidere giver det god mening at informere forbrugere – for eksempel på hjemmesiden – om, hvordan de undgår at købe forfalskede udgaver af virksomhedens produkter. Kilde: Eksportrådet & Patent- og Varemærkestyrelsen

&&&63466#130,546*506$053,130-+56)24+-.*#5054& !.*65+-%.4/54530565,,5462*%.4/5453056)24+-.*#506,2)5466.'/56*0/ *506536*3(056+41)6'416 545-6+$3054&6 !!6+136# ,%56 546*5061/62*05+.**5602--56+41)66$13-5/6.*605/ (,0546%4.0$+/54/2'25423(6/2,6-%52'2++56,1305623-%5+/2.35461'6)145435 2305361'-+2323(6'416 13*14+65,,546+)1,2/5/-+.3/4.,61'6 545)14546+/626$0,1305/& 26+136,2(5,505-6# ,%56*5061/6-2+456-.21,613-)14,2(#506#.-6 545,5)54130454&

,(6!!63460$6#1464$(6'.46536$)2,02(6%14/354

.46*545623'.4*1/2.36+.3/1+/

!0)5-/)5 66&6-1, ""6,.-/4$% ,'&66666""6 *12, 6-(-&053*14+ -(-&.*

!!64$%%536*506#.)50+.3/.4626535)56#14626.)546646)45/6'453056230536'.46$1'#3(2(6+)1,2/5/-+.3/4.,& 26546',54565306 "&"""613-1//56266,13056*506-/.4654'1423(6.(65+-%54/2-56230536'.461$02/-623-%5+/2.3654/2'25423(6.(6,1.41/.425/5-/323(&

FOKUS I PIRATKOPIERING

Langt mere end krummer Kagekoncernen Kjeldsens står midt i et kæmpemæssigt kinesisk småkageeventyr – men samtidig angriber kagekopister virksomhedens indtjening og omdømme.

AF JEPPE VILLADSEN

Det er en succes af svimlende omfang. Den midtjyske kagekoncern Kjeldsens sælger årligt 1,5 milliarder småkager i Kina. Trefjerdedele af dem ryger over disken i de hektiske uger frem til kinesisk nytår, der falder i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Det er takket være en ihærdig salgsindsats lykkedes at gøre den kongeblå runde dåse med de danske småkager til en af kinesernes foretrukne nytårsgaver – en æske med danske butter cookies er blevet en populær værtindegave, når familier besøger hinanden i forbindelse med nytåret. ”Vi startede i Hong Kong helt tilbage i 1965, og har siden da langsomt fået oparbejdet en position som mærkevare i Kina. Samtidig har vi nydt godt af kinesernes enorme optur,” forklarer Erik Høj, salgsog marketingdirektør i Kelsen Group, som noget af forklaringen på, at omsætningen i Kina de sidste tre år er mere end fordoblet, så den i dag har rundet en halv milliard kroner og udgør halvdelen af virksomhedens totale omsætning. De forventer ny for-

36 / eksportfokus nr. 2, 2013

dobling i løbet af de kommende ﬁre år. Det er først og fremmest den hastigt voksende kinesiske middelklasse, som småkageproducenten kan takke for udviklingen. “Vores småkager er det, vi kalder for en ’affordable luxury’. Et kilo småkager i gaveæske og indpakning koster 118-120 yuan – godt 110 kroner, så her kan de ﬂeste være med,” siger Erik Høj. Han fortæller, at virksomheden netop har fået lavet et såkaldt awareness study, der viser en kendskabsgrad blandt kineserne, der næsten er på niveau med Coca Cola. I Hong Kong kender 99 procent Kjeldsens, og i andre storbyer som Shanghai ligger tallet omkring 90 procent. ”Men i dag bruger vi også tæt på 100 millioner kroner årligt på markedsføring i Kina,” siger Erik Høj. Snedige snyltere Midt i succesen udfordres Kjeldsens imidlertid af kagekopister. Producenten Danisa markedsfører aggressivt en lignende småkagedåse, som med kongekrone, dannebrog, folkedansere og påskriften ’Original Danish Recipe’ forleder kunderne til at tro, at der er tale om et dansk produkt. Men kagerne bliver fremstillet i Indonesien.

Danisa ejes af en stor indonesisk fødevarekoncern, der har registreret et ﬁrma i Danmark ved navn Danish Speciality Food ApS. Det bruger de i markedsføringen til at henvise til, at kagerne er importeret fra Danmark. Kagedåsens design er i øvrigt stort set identisk med Kjeldsens småkagedåser, før de midt i 1980’erne ændrede designet til det nuværende. ”Danisa er de største kopister, men der er faktisk også andre, for eksempel ’Imperial’ fra Thailand, ’Americana’ i Mellemøsten og ’Danesita’ fra Portugal – som i parentes bemærket betyder ’de små danskere’. De snylter alle på det fænomen, vi kalder danske småkager i en dåse. Det lever vi med, og forsøger så gennem reklamer at gøre opmærksomme på, at vi er den ægte vare,” siger Erik Høj. Han fortæller, at der i Kina også med mellemrum dukker producenter op, som laver deciderede kopier af Kjeldsens dåser og gaveæsker, men dem er det muligt at komme efter med fogedforbud og få standset i løbet af få uger. ”De bliver solgt for 20-30 kroner – og det er ikke god kvalitet. Det har ingenting med småkager at gøre. Danisa er en anden sag. De er smarte, de går kun lige

FOTO: KJELDSEN GROUP

PIRATKOPIERING I FOKUS

Den runde dåse med de danske butter cookies er blevet en af kinesernes foretrukne nytårsgaver. Her reklamerer Kjeldsens på en søjle i Hong Kongs metro.

Her får du hjælp

De snylter alle på det fænomen, vi kalder danske småkager i en dåse. Erik Høj, Kjeldsen Group

lidt over grænsen, og tager for eksempel næsten samme pris som os, så de fremstår ikke som et underlødigt discountprodukt,” siger Erik Høj. Han er dog optimistisk for fremtiden. ”På det seneste kan man se og mærke, at kineserne går mere og mere op i patentrettigheder. Og det næste, tror jeg, bliver, at de kommer til at fokusere meget mere på forbrugerrettigheder – at man ikke må snyde forbrugerne. Så jeg tror, vi har fremtiden med os.”

http://kina.um.dk/en/the-trade-council/ – Eksportrådet i Kina kan assistere med patentrådgivning, hvis du overvejer at kaste dig ud på det kinesiske marked. Eksportrådets IPR-guideline kan være nyttig læsning. Den ﬁnder du på hjemmesiden ved at trykke på ’services’ og herefter ’Intellectual Property Rights’. Du kan også kontakte Søren Bindesbøll på e-mail: [email protected] eller tlf.: +0086 13 601351430. www.stoppiraterne.dk – hjemmesiden for Ministeriernes Netværk om Piratkopiering, der er det offentliges portal til bekæmpelsen af piratkopiering. Her ﬁnder du et bredt udvalg af information skræddersyet til både virksomheder, borgere og offentlige myndigheder. www.china-iprhelpdesk.eu – særdeles brugbart site, der hjælper små og mellemstore virksomheder, der er aktive i Kina, med at beskytte og håndhæve deres intellektuelle rettigheder. www.ip-handelsportal.dk – her kan du bl.a. ﬁnde information om handel med IPR og standardkontrakter for hemmeligholdelse ved handel med patenter. www.dkpto.dk/information/ipr-pakken.aspx – handler om, hvordan virksomheder kan skabe vækst gennem IPR. Blandt andet information om en IPR-mentorordning og et tilbud fra de regionale Væksthuse om at hjælpe vækstvirksomheder med at kortlægge behov og muligheder for at anvende IPR til at skabe vækst i virksomheden. www.styrkdinide.dk – her kan man se, hvordan IPR kan bruges til at fremme innovation og entreprenørskab for virksomheden.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 37

FOTO: POLFOTO/HOLGER LEUE

INNOVATION

Innovation for globalister I løbet af i år etablerer Danmark tre nye innovationscentre ude i verden. Centrene, der er placeret i Indien, Sydkorea og Brasilien skal hjælpe danske virksomheder med at ﬁnde de rette innovationspartnere på et stadig mere globalt marked. Men hvordan kan centrene gøre en forskel for danske eksportvirksomheder? Det spørger Eksportfokus de nye chefer om i de kommende numre. Vi lægger ud med Nicolai Prytz, nyudnævnt chef for Innovationscenteret i São Paulo. Centrene er blevet til gennem et partnerskab mellem Udenrigsministeriet og Uddannelsesministeriet.

Brasilien er som en af de ﬁre BRIK-nationer et af verdens helt store vækstlande. Nu åbner Danmark et innovationscenter i landet.

38 / eksportfokus nr. 2, 2013

INNOVATION

Dansk innovation på brasiliansk bane Med åbningen af et nyt innovationscenter i São Paulo gives der nye muligheder for sparring mellem Danmark og Brasilien på forskning, udvikling og innovation. Danske virksomheder kan hente stor inspiration i det enorme landbrugsland.

AF JOACIM PRÆST NIELSEN

Med et nyt dansk innovationscenter – placeret i Brasiliens økonomiske centrum São Paulo – får danske virksomheder en direkte forbindelse til førende brasilianske forsknings- og produktionsmiljøer først og fremmest inden for landbrug og fødevarer samt energi. I spidsen for det ny center står Danmarks nuværende generalkonsul i São Paulo, Nicolai Prytz. Han har efter fem et halvt år på posten som generalkonsul god erfaring med landet og ser frem til at tiltræde den ny stilling som leder af innovationscentret. “Det vil tilføre en hel ny dimension til vores indsats i Brasilien til fordel for danske virksomheder,” siger han. Nicolai Prytz kalder danske spidskompetencer og brasiliansk forskningsmiljø inden for landbrug og fødevarer for ’et godt match’. Landbrug og bioethanolproduktion er særligt de senere år blevet sværvægtere for Latinamerikas største og mest folkerige nation. ”Både på føderalt og statsligt plan investeres der i disse år store summer i at udbygge og styrke innovationsindsatsen og det offentlig-private sammenspil inden for landbrug og fødevarer,” siger han. Inspiration at hente Dog kan det brasilianske landbrug godt bruge en hjælpende hånd fra dansk land-

brugsforskning og blive mere effektivt, vand- og ressourcebesparende. Nicolai Prytz ser det dog som essentielt, at det ikke kun bliver en dansk bidragsfest: ”Når vi taler om innovation og innovationscentrets services, er det vigtig ikke kun at stille spørgsmålet ’Hvad kan danske virksomheder bidrage med?’, men også spørgsmålet ’hvad kan danske virksomheder få igen?’,” siger han og henviser til Brasiliens enorme landbrugsressourcer og de massive investeringer, myndighederne har lagt i innovation. Nye tider for akademisk samarbejde Store danske virksomheder har tidligere kritiseret brasilianske universiteter for at være knap så samarbejdsvillige. ”Traditionelt har forbindelsen mellem de akademiske forskningsmiljøer og erhvervslivet her i Brasilien ikke været så godt eller udbredt, som vi for eksempel kender det fra Danmark,” siger Nicolai Prytz. Men det er ved at ændre sig i takt med, at universiteterne i storbyer som for eksempel São Paulo Brasília og Campinas bliver bedre, og at de brasilianske myndigheder sætter ﬂere midler af til at fremme samarbejdet mellem den akademiske verden og private virksomheder, forklarer generalkonsulen. For den ny centerleder bliver der nok at se til, da han fortsætter sit arbejde som generalkonsul ved handelskontoret i São Paulo sideløbende med det ny job.

Traditionelt har forbindelsen mellem de akademiske forskningsmiljøer og erhvervslivet her i Brasilien ikke været så godt. Nicolai Prytz, innovationschef

Landbrugets sværvægter • Brasilien er en sværvægter i det globale landbrug. Alene i perioden fra 1996 til 2006 er markedsværdien for landbrugssektoren steget med 365 procent. • Brasilien er verdens førende leverandør af oksekød, soja og appelsinjuice. • Massiv forskning inden for landbrug og fødevarer har medvirket til, at ni procent af verdens videnskabelige artikler på området i dag kommer fra Brasilien. • Brasilien har over den seneste femårsperiode haft en gennemsnitlig årlig økonomisk vækstrate på knap ﬁre procent. Landet er i dag verdens sjette største økonomi.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 39

ANALYSE I WARBURG

Mysteriet om konkurrenceevnen Danmarks højtspecialiserede eksport redder konkurrencevnen her og nu. Men på længere sigt skal produktiviteten op.

lyser, at udviklingen i produktiviteten faktisk har været på niveau med vore europæiske konkurrenters. Baggrunden for den generelt lavere produktivitet i Danmark skal derfor især ﬁndes i de private serviceerhverv, som kun i mindre grad er udsatte for udenlandsk konkurrence – som detailhandelen, advokater, tandlæger med videre.

Er dansk konkurrenceevne god eller dårlig? Det har været diskuteret i ﬂere år, og derfor er to nye, uafhængige vurderinger fra henholdsvis Produktivitetskommissionen1 og fra Det økonomiske Råd2 (Vismændene) af særlig interesse. Muligvis overraskende for nogle konkluderer begge analyser, at dansk konkurrenceevne er i ganske god forfatning. Når danske lønninger er steget mere end lønningerne i udlandet, og den danske produktivitetsudvikling samtidig har været langsommere end i udlandet, burde det umiddelbart forringe konkurrenceevnen. Alligevel konkluderer analyserne, at det ikke er tilfældet. Vismændene skriver, at analyserne kan tyde på en neutral til god konkurrenceevne. Hvordan kan en langsommere udvikling i produktiviteten og hurtigere udvikling i lønningerne undgå at forringe konkurrenceevnen? Dette er mysteriet, som nu måske er ved at blive afdækket. Forklaringen er, at Danmark ikke producerer de samme ting som udlandet, og at vi handler meget med udlandet. Det er den danske specialisering, som gør, at vi kan bevare konkurrenceevnen, selv om lønningerne er steget hurtigere end i udlandet, og udviklingen i produktiviteten generelt ikke har været lige så god som i udlandet. Denne specialisering indebærer, at vores eksportpriser generelt er steget hurtigere end importpriserne, og det er den øgede værdiskabelse i virksomhederne, som har givet plads til højere lønstigninger. Eksportvarer af høj værdi Eksempelvis importerer Danmark blandt andet biler og it-udstyr, begge områder, hvor stigningen i produktiviteten har været meget kraftig, og konkurrencen om kunderne benhård. Dette fører til, at priserne falder eller kun stiger langsomt. Omvendt eksporterer Danmark blandt andet medicin, fødevarer og mange nicheprodukter, hvor produktivitetsudviklingen ikke er lige så høj, og konkurrencen ofte ikke er tilsvarende hård. Priserne på danske eksportvarer er derfor steget mere end på vores importvarer, uden at det går ud over konkurrenceevnen. Hertil kommer, at for de konkurrenceudsatte erhverv, primært industrien, viser Produktivitetskommissionens ana-

40 / eksportfokus nr. 2, 2013

Risikabel strategi På kort sigt er en god konkurrenceevne vigtig for beskæftigelsen, men på længere sigt vil økonomien tilpasse sig, og lønninger og omkostninger ﬁnde et niveau, som genopretter konkurrenceevnen. Velstanden i Danmark bestemmes på længere sigt af udviklingen i produktiviteten og værdiskabelsen i dansk produktion. Vi har nu i en årrække haft fordele af relativt høje eksportpriser og relativt lave importpriser, og det har kunnet dække over en generelt lavere produktivitet i Danmark. Men på længere sigt er dette en risikabel strategi, som udsætter os for konkurrence fra lande med en højere produktivitetsudvikling, øget arbejdsløshed og et generelt tab af velstand. Derfor er det vigtigt generelt at forbedre produktiviteten, også selv om konkurrenceevnen er i ganske god forfatning.

FOTO: COLOURBOX

AF JACOB WARBURG UDENRIGSMINISTERIETS CHEFØKONOM

1. Produktivitetskommissionen: Analyserapport 1: Danmarks produktivitet – Hvor er problemerne? April 2013. 2. Dansk Økonomi, Forår 2013. Det økonomiske Råd, maj 2013.

EUROPA I MARKEDSNYT

ISRAEL

LITAUEN

Vandmesse i knastørre Israel

Kongeligt besøg brander Danmark

Messe til efteråret sætter fokus på teknologier, der kan være med til at løse den globale vandmangel.

H.K.H. Kronprinsen kommer til efteråret på ofﬁcielt besøg i Vilnius.

FOTO: COLOURBOX

Vandbehovet er stort i det udtørrede Israel. Som følge af stabil økonomisk vækst og et opadgående befolkningstal vokser det israelske vandmarked årligt med 7-8 procent. Israel står derfor med en udfordring, der giver den danske vandsektor muligheder. Ambassaden i Tel Aviv og Uddannelsesministeriet inviterer derfor danske virksomheder og forskere til den internationale konference WATEC 2013. WATEC 2013 løber af stablen fra den 22.24. oktober 2013, og det er en af de største vandmesser i verden. WATEC tilbyder en effektiv netværksplatform mellem førende forskere og, offentlige og private beslutningstagere. Det er en

ideel mulighed for at brande sin virksomhed, møde fremtidige kunder og globale kollegaer. 20.000 deltagere fra hele verden vil formentlig deltage på messen. Uddannelsesministeriet og den danske ambassade i Tel Aviv organiserer en dansk fællesstand på messen. Danske virksomheder inden for bæredygtige løsninger, der ønsker at gå den internationale vej, styrke udviklingen og øge eksporten, anbefales at deltage.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Tel Aviv Lasse Holm Grønning Tlf.: 00-972 (3) 608 5850 E-mail: [email protected]

Når Kronprins Frederik til oktober kommer på besøg i Vilnius, har den danske ambassade i Litauen sammen med Dansk Industri organiseret adskillige arrangementer, der skal være med til at markedsføre Danmark. I programmet vil der være fokus på, hvad dansk erhvervs- og kulturliv kan tilbyde den litauiske befolkning. Kronprinsen gæster under sit besøg det dansk-litauiske erhvervsforum, hvor førende beslutningstagere fra Litauen og Danmark vil udveksle erfaringer. Erhvervsforummet er en god platform for sektor-workshops og B2Bmøder. Dansk- litauisk erhvervsforum ﬁnder sted 9.-10. oktober. Erhvervsforummet overlappes af ’Danish Days’, som er en event, der forsøger at matche danske og litauiske virksomheder. Danish Days indvies af Kronprins Frederik den 10. oktober og ﬁnder sted i et af de største indkøbscentre i Vilnius. De deltagende virksomheder kan få ﬁn eksponering i forhold til både litauiske og udenlandske forbrugere ved at have deres egne stande, borde med mulige B2B-møder samt showrooms. Danish Days byder på mange kulturelle arrangementer for hele familien og foregår den 10.-13. oktober.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Vilnius Vilma Jarasiuniene Tlf.: +370 (5) 264 8782 E-mail: [email protected]

Bjergged i Ramon-krateret i Israels Negeu-ørken.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 41

MARKEDSNYT I EUROPA

TYSKLAND FOTO: DONG

E-handel boomer Flere og ﬂere tyskere tager smartphonen i brug, når de skal shoppe online.

Tyskerne kigger ofte mod nord efter ny viden og teknologi samt unikke løsninger og produkter.

Det blæser op Tyskland er blandt verdens førende indenfor udviklingen af vindenergi. Det kommer også Danmark til gode. Den tyske vindindustri omsatte i 2011 for næsten ni milliarder euro. Dette samt den geograﬁske nærhed til Danmark gør det oplagt for danske virksomheder at se nærmere på de mange forretningsmuligheder. Ambassaden i Berlin ser specielt gode vækstmuligheder indenfor offshore-vind og repowering: det at udskifte ældre og mindre møller med moderne og større. Offshore-industrien, der længe har kæmpet med opstartsvanskeligheder på grund af problemer med ﬁnansiering og byggetilladelser, er nu for alvor ved at røre på sig. I 2012 stillede Tyskland kun 68 havmøller op, hvilket er langt fra landets ofﬁcielle mål om, at 10 gigawatt skal komme fra offshorevindenergi i 2020. Men på nuværende tidspunkt er 440 offshore-møller på vej til at blive opført, og med yderligere 8,5 gigawatt godkendte pro-

42 / eksportfokus nr. 2, 2013

jekter, samt 20 gigawatt planlagte projekter, ser fremtiden lys ud. En anden spændende niche med gode vækstmuligheder er repowering. I 2011 oplevede markedet en fremgang på 30 procent i nye anlæg. Den tyske brancheforening for vindmølleindustrien, forudser, at markedet kan vokse med 1,5 milliarder euro årligt i de kommende år. Ambassaden i Berlin understreger vigtigheden af, at de danske vindvirksomheder både er aktive og synlige på det tyske vindenergimarked.

For langt de ﬂeste tyskere er det blevet hverdag at købe ind på nettet. 2012 var således et rekordår inden for e-handel i Tyskland, hvor der blev shoppet online for mere end 276 milliarder danske kroner. Det er en stigning på 27 procent i forhold til 2011. Hele 41 millioner tyskere i aldersgruppen 14-69 år køber varer eller tjenesteydelser på nettet. De største varegrupper er beklædning, computere og anden elektronik samt bøger. Især inden for mode er onlinehandel populært. Sidste år blev der solgt beklædning, sko og accessories for 115,5 milliarder kroner online i Tyskland. Modehandlen udgør dermed 41 procent af den samlede tyske e-handel. Tendensen er, at både producenter og den stationære detailhandel stadig hyppigere supplerer deres salgskanaler med webshops for bedst muligt at nå ud til deres kunder. Vigtige kriterier hos kunderne er webside-layout, brugervenlighed, udvalg, pris, service, forsendelse og levering. Hvor danskerne ofte køber ind i udenlandske webshops, foretrækker tyskerne at købe ind på tyske sider. Kun en ganske lille del af omsætningen lægges i udenlandske webshops. Derfor gør danske forhandlere, der vil eksportere til Tyskland, klogt i at tilpasse deres webshop til det tyske marked.

YDERLIGERE INFORMATION Generalkonsulatet i Hamborg Heidi Kusch Tlf.: +49 40 41 40 05 37 E-mail: [email protected]

Før du opretter en tysk webshop YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Berlin Dennis Holte Albertsen Tlf.: +49 160 741 1736. E-mail: [email protected]

• Lav en markedsanalyse • Tænk totalpriser ind (inkl. fragt, kundeservice, marketing) • Brug tysk kundeservice • Registrer din tyske ﬁlial • Få setup, der håndterer 14-dages fortrydelsesret

EUROPA I MARKEDSNYT

FINLAND

Forbrugere sultne efter økologi Økologiske madvarer går som varmt brød. Madmesse i Helsinki kan promovere danske produkter.

danske virksomheder nå ud til mange forbrugere. Derudover har begge grupper butikskæder på det russiske og baltiske marked.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i Helsinki Jonas Rosenberg Tlf.: +358 9 684 10 522 E-mail: [email protected]

FOTO: COLORBOX

Økologi er blevet populært i Finland, alene sidste år steg salget af økologiske varer med 24 procent. Eksportrådet i Helsinki arrangerer en madmesse til efteråret, der giver danske virksomheder mulighed for at markedsføre deres produkter over for potentielle ﬁnske partnere og kunder. I Finland vokser efterspørgslen efter et bredere sortiment af økologiske varer og mad

uden tilsætnings- og konserveringsmidler. Det er især produkter som økologisk kød, frugt og grønt samt mejeriprodukter og brød, som ﬁnnerne efterspørger. Det ﬁnske udvalg af økologiske varer i disse varegrupper er begrænset eller ikkeeksisterende. Der er herudover en stor efterspørgsel efter fødevarer og drikkevarer, der kan frembringe en positiv sundhedsmæssig effekt. Den ﬁnske detailhandel domineres af de to førende kæder: Sgruppen og K-gruppen. De sidder tilsammen på 80 procent af det ﬁnske marked. Ved at bruge S-gruppen og K-gruppen som distributører kan

De finske forbrugere viser stigende interesse for finere madlavning, hvilket har ført til, at efterspørgslen på kulinariske kvalitetsprodukter og førsteklasses konfekture er steget.

eksportfokus nr. 2, 2013 / 43

MARKEDSNYT I EUROPA

FOTO: COLOURBOX

VESTBALKAN klar til EU-eksport. Landbrug og fødevarer udgør tilsammen den største delsektor i den serbiske økonomi.

Grønne reformer skaber muligheder

Udsigt over Dubrovniks tage i Kroatien. Landet tiltrækker ﬂere og ﬂere turister i disse år.

Økonomisk fremgang åbner for salg Albanien, der søger om EU-kandidatstatus, har siden starten på den globale krise gjort bemærkelsesværdige fremskridt og fastholdt sidste år en vækst på 1,6 procent og en gennemsnitsinﬂation på 2,2 procent. Hovedimportvarer er maskiner til industriog byggesektor, reservedele, fødevarer, mineraler og brændstof, mens de vigtigste eksportgrupper er mineraler, råolie, hydroelkraft samt forarbejdning af tekstiler og sko. Albanien satser i disse år i samarbejde med blandt andet EU massivt på at udvikle sin turistindustri. Handelsrelationerne begrænses til en vis grad af det forholdsvis ikke-udviklede marked. Der er også interessante opgaver for rådgivende virksomheder inden for landbrug, vand og energi, affaldshåndtering og rensning af spildevand ﬁnansieret af internationale donorer. Desuden vil man også kunne få

44 / eksportfokus nr. 2, 2013

forarbejdet sko og tekstiler, ligesom man kan søge komplementær produktion ved for eksempel ﬁskekonserves.

Kroatien er fra den 1. juli 2013 medlem af EU og kommer som marked endnu tættere på de danske eksportører og investorer. Kroatien er især kendt for at have en stærk turistsektor, som er en af drivkræfterne i økonomien. Men det kommende EU-medlemsskab foreskriver yderligere reformer i infrastruktur og økonomi, som giver muligheder for danske ﬁrmaer. Blandt andet inden for energisektoren, hvor der satses grønt. For eksempel foreskriver en ny energilov, at der installeres termostater og varmemålere. Andre interessante sektorer set med danske øjne er eksempelvis spildevands- og affaldshåndteringssektorerne. Infrastrukturprojekter kan ﬁnansieres via EU-strukturfondsmidler i størrelsesordenen 1,5 milliarder per år fra tiltrædelsesdatoen.

Stærk arbejdsstyrke

Internationalt marked med lokalt kendskab

Serbien har siden 2012 kandideret til at blive medlem af EU. Landet er med sine godt syv millioner indbyggere især interessant for produktionsvirksomheder, da Serbien har en stærk arbejdsstyrke inden for både metalbearbejdning, tekstil og it. Derudover er der gode økonomiske incitamenter for udenlandske investorer og frihandelsaftaler med blandt andet EU, Tyrkiet og Rusland. Som led i et større reformarbejde skal energisektoren optimeres og gøres mere grøn. Serbien satser blandt andet på biomasse, men vindsektoren er også i udvikling. Afsætningsmuligheder for danske varer findes ligeledes inden for udstyr til landbrugssektoren, der også skal optimeres og gøres

Slovenien er et åbent og internationalt orienteret marked. Forretningsmiljø og kultur er ikke meget forskellig fra i Danmark, og som medlem af EU er standarder og krav som i resten af Europa. Samtidig rummer Slovenien også tætte forbindelser til resten af Balkan. Slovenien har en højtuddannet arbejdskraft og en traditionelt teknologisk orienteret industri, og både den offentlige og private sektor er velfungerende. En veludbygget infrastruktur udnytter placeringen som knudepunkt for transport og distribution både nord/syd og øst/vest. Som et ’grønt land’ satses der på miljørigtig teknologi. Samtidig prioriterer de slovenske beslutningstagere sundhed, og turistsektoren udbygges.

EUROPA I MARKEDSNYT

ENGLAND/STORBRITANNIEN

Rygvind til britiske cyklister

Eksporthjælpen rykker tættere på ”Med den ny aftale får vi ﬂere folk på opgaven og kan dermed give sparring til langt ﬂere virksomheder. Fremover skal virksomheden kun ind ad én dør for at få overblik over den brede vifte af tilbud, som ﬁndes på eksportområdet.” Også i Eksportrådet er der stor tilfredshed med de muligheder, det ny samarbejde giver virksomhederne: ”Væksthusenes fokuserede forberedelse af virksomheder med eksportplaner kombineret med Eksportrådets mulighed for at assistere på et konkret marked bagefter, er et program, vi er rigtigt glade for at kunne tilbyde”, siger kontorchef Karen Eva Abrahamsen.

Briterne vil de næste par år investere milliarder i at forbedre cykelforholdene i London. I Storbritannien har det længe været den lokale ’tube’ (metroen) og andre former for offentlig transport, der har domineret transporten, mens cyklen har været parkeret. I dag er det kun to procent af alle briternes rejser, der foregår på cyklen. Men det skal være slut nu. Borgmesteren i London har netop igangsat en storstilet omlægning af hovedstadens transportvaner. I løbet af de næste 10 år vil der blive investeret otte milliarder kroner årligt i cykling. Målet er at gøre det mere sikkert og komfortabelt at være cyklist i London. Det skal opnås ved at opgradere vejforholdene og skabe et ’Tube Network’ for cyklister. Tube Network skal være et netværk af cykelstier, som løber parallelt med tuben og de største busruter. Investeringerne forventes at skabe nye forretningsmuligheder for cykelproducenter og leverandører af cykeludstyr i Storbritannien fremadrettet. Der bliver årligt omsat cykler og cykeludstyr for cirka 26,5 milliarder kroner i Storbritannien. Briternes interesse for cykling har været stigende de senere år, og det kulminerede sidste år med OL. London er derfor også vært for lanceringen af verdens største cykelevent Prudential Ride London den 3.-4. august, hvor der vil være cykelløb for borgere, motionsryttere og de professionelle.

YDERLIGERE INFORMATION Den danske ambassade i London Frida Ferdinand Tlf.: +44 (0) 20 7333 0223 E-mail: [email protected]

Kontakt dit regionale Væksthus for mere information om eksportsparring:

Virksomheder med vækstpotentiale kan nu glæde sig over et nyt tilbud kaldet eksportsparring. Målet er at øge de mindre virksomheders eksport.

AF MARC GRØNLUND

Eksporthjælpen kommer nu tættere på de virksomheder, som i dag mangler konkrete metoder til at igangsætte eksport og gerne vil i dialog med lokale eksportrådgivere. Det sker gennem Væksthusene og Eksportrådets ny tilbud om eksportsparring. Det ny tilbud giver mulighed for sparring samtidig med, at virksomheden får lagt en målrettet eksportplan. Tilbuddet er gratis og bliver forankret i Væksthusene for at sikre en god kontakt til de små og mellemstore virksomheder. Hos Væksthus Hovedstadsregionen ser vækstkonsulent Henriette Freris frem til at give virksomhederne bedre muligheder for at komme i gang med eksport.

Væksthus Hovedstadsregionen: Vækstkonsulent Henriette Freris, 5213 8505, [email protected] Væksthus Midtjylland: Vækstkonsulent Lis Brink, 4033 2799, [email protected] Væksthus Nordjylland: Vækstkonsulent Lars Juhl Hansen, 5354 5696, [email protected] Væksthus Syddanmark: Vækstkonsulent Steen Nymann Andersen, 4186 5967, [email protected] Væksthus Sjælland: Vækstkonsulent Martin Amdi Pedersen, 5372 7191, [email protected] Eller læs mere om Eksportsparring på Eksportrådets hjemmeside: www.eksportraadet.um.dk

eksportfokus nr. 2, 2013 / 45

EKSPORTRÅDSNYT

Få ‘råd’ til eksport Fra 1. april i år har danske virksomheder fået kortere vej til ﬁnansiering af deres eksportforretninger. Det sker med ansættelsen af syv nye ﬁnansrådgivere placeret på følgende markeder: Brasilien, Rusland, Tyrkiet, Thailand, Sydafrika, Kina og Polen. Rådgiverne giver gratis råd til, hvordan man ﬁnansierer sin eksport til det pågældende land. Mulighederne for eksportﬁnansiering ﬁndes for eksempel inden for eksportkredit,

bistand og garantier. Det er Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, der lancerer den ny rådgivningsmulighed, som også indebærer et nyt team i København med medarbejdere fra både Eksportkreditfonden og Udenrigsministeriet. Vil du benytte det ny tilbud, så kontakt: Eksportrådet, tlf.: 33 92 05 00 EKF, tlf.: 35 46 26 00.

Nyt fra Eksportrådet på nettet

FOTO: STEFAN KATIC

HOLD DIG ORIENTERET OM EKSPORTRÅDETS ARRANGEMENTER http://eksportkalender.um.dk FÅ NYHEDER FRA EKSPORTRÅDET DIREKTE I DIN INDBAKKE Tilmeld dig via http://eksportraadet.um.dk MØD EN EKSPORTRÅDGIVER FRA UDLANDET Læs mere på http://eksportraadgiver.um.dk De nye ﬁnansrådgivere i selskab med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og kontorchef Karen Eva Abrahamsen (t.h.).

FØLG EKSPORTRÅDET PÅ LINKEDIN www.linkedin.com/company/the-tradecouncil

Jorden rundt på tre timer FOTO: JOACIM PRÆST NIELSEN

Over 300 danske virksomheder var 'jorden rundt', da Eksportrådet bød indenfor til møde med handelschefer fra hele verden til Global Match-konference 15. marts. Fra handels- og investeringsministeren lød opfordringen til de fremmødte: ”Det er jer, der er fremtiden for Danmark og kan være med til at gøre en forskel.” Ministeren opfordrede virksomhederne til at søge ud på de globale markeder og ikke mindst gøre brug af Eksportrådets ekspertise og aktive tilstedeværelse på de globale markeder.

Mød en eksportrådgiver Eksportrådet i Udenrigsministeriet er repræsenteret cirka 90 steder verden over. Få en individuel samtale med en af dem i Danmark på følgende datoer:

24. juni – 5. juli 2013 Partner Jens Peter Weinreich fra About Mobile taler med handelschef Mette Ehlers Mikkelsen og handelsrådgiver Søren Westerberg fra ambassaden i Stockholm. Sverige kan blive det første eksportmarked, virksomheden kaster sig over.

Tanja Asmussen – [email protected] Helle Lund – [email protected] Tyskland Individuelle møder aftales ved at kontakte den pågældende eksportrådgiver per mail.

46 / eksportfokus nr. 2, 2013

Udvalgte services: » Import, eksport og crosstrade » Webbooking med Track & Trace » Stykgods, delpartier og full loads » Stor toldafdeling med specialviden og markedskendskab

Til tiden – på den rigtige måde For Blue Water Shipping handler ikke kun om at levere gods til tiden. Det handler også om at gøre det på den rigtige måde. Vi er din ekspert i transport og logistik, og vi tilbyder individuelle logistikløsninger, der er tilpasset netop dine varer, dit marked og dine behov. Vores erfarne og kompetente medarbejdere sikrer dig tryghed og kvalitet i hele transportfasen gennem vores globale setup med egne kontorer og et omfattende netværk af agenter.

Scan koden og læs mere om Blue Water Shipping

Blue Water Shipping er et internationalt transport-, shipping- og speditionsfirma med over 1.000 ansatte, 60 kontorer i 27 lande samt et omfattende globalt netværk af agenter og samarbejdspartnere. Firmaet blev grundlagt i 1972 i Esbjerg, hvor hovedsædet ligger.

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk

SMALL ENOUGH TO KNOW YOU – BIG ENOUGH TO SERVE YOU

ICT LOGISTICS – CONNECTING EAST AND WEST BY ROAD, AIR, SEA AND RAIL Transport to Russia, CIS, The Baltics or Central Eastern Europe? Danish owned ICT Logistics specializes in providing transport and logistic solutions between Russia, CIS, The Baltic, Central East Europe, Western Europe, Asia and North America. ICT Logistics was founded in 1997 and today we have 13 ofﬁces in 9 countries where we employ more than 100 people. We have more than 600 trailers and our experience in logistics includes general cargo, oversize cargo, dangerous goods, transport of containers and individual setup for dedicated solutions. We offer transportation by road, air, sea, rail and inland waterways based on our many years of experience working in these areas. Our multi lingual and highly experienced staff is based in our local ofﬁces in: Denmark, Poland, Lithuania, Latvia, Russia, Belarus, Ukraine, Romania and Kazakhstan.

ICT Logistics A/S Phone: +45 70 266 288

Services tTailormade, individual logistic solutions tRegular services tDocumentation tCustoms procedures and border crossing issues Transport tAny kind of cargo or loads tProject shipments tRail solutions in Russia and CIS tBarge and river solutions inside Russian water ways Equipment tNormal standard tilt- and reefer trailers tExtendable equipment/straight framed units up to 21,5 metres and step deck extendable up to 19 metres tTrailers for transport of heavy cargo tHanging garment units

eksportfokus Morgengry i staterne

Recommend Documents