Døren lukket for fleksjobber

Finansforbundets magasin nr. 10, 2007

Døren lukket for fleksjobber Bankerne vil tilsyneladende ikke åbne døren for en ansøger, der ikke kan klare et fuldtidsjob Straarup er en beskeden mand med en enorm magt Akademikere stormer ind i sektoren TEMA: OK-2008

Indhold

8

12

Døren lukket for fleksjobber

Straarup er en beskeden mand med enorm magt

45-årige Hanne Birgit Olsen er af kommunen visiteret til fleksjob, men ingen banker vil ansætte hende

24

28-37

Kasseret uden nærmere forklaring

Tema: OK-2008

Arbejdsgivere er dårlige til at afskedige

Finansforbundets er forberedt på en hård duel med FA om en ny overenskomst

46

44 I fagforeningens selskab Næsten 500 deltog i Finansforbundets medlemsmøde i Aalborg

Et smil fra hverdagen En rådgiver blev bedt om at yde lån til prostituerets arbejdsredskab

20

Journalist skriver bog om Peter Straarup. Finans bringer uddrag af et kapitel

Bankuddannede brandmænd I Nationalbanken aktiveres en køreplan for brandslukning, når it-systemer går ned

40 Akademikere stormer ind i sektoren Antallet af akademikere er fordoblet på fem år

Internationalt Medlemsservice Frikvarter Spørgehjørnet Ajour med Finansforbundet Ledige og seniorer

2

Finans november 2007

38 47 48 50 52 52

Månedens resultater

Vi tror på det Det er ikke videnskabeligt bevist, men vores investering i sunde medarbejdere er nok 16 millioner kroner værd Helse arbejdsliv

De 850 ansatte i BRFkredit i Lyngby har sundhed som en del af deres overenskomst, og pengene går til at komme i bedre form og spise sundere. Medarbejderne er mindre fraværende, mere arbejdsdygtige og mere produktive

Straarup både i top og i bund Danskerne mener, at Danske Bank-top-chef Peter Straarup er den mest troværdige af ti erhvervsledere Berlingske

For nogle år siden fik Peter Straarup plastret prædikatet ”Gebyrgribben” på sig, men en stor pose image-penge har ændret på det. En Gallup-måling kårer Straarup som den mest troværdige. Til gengæld er hans karisma i bund sammen med Mærsk McKinney Møller

Saxo Bank sorterer ud i medarbejderne Den hurtigt voksende investeringsbank, Saxo Bank, fyrede i august 39 medarbejder, fordi de ikke sikrede nok handel Berlingske

Sådan er liberalismen. Sælg nok eller forsvind! I Saxo Bank føler ledelsen sig ikke forpligtet til at støtte sine medarbejdere til at fungere og præstere i deres job

Banker dropper traditionelle finanselever Som den første af de store banker har Jyske Bank valgt helt at droppe at tage finanselever ind til fordel for finansøkonomer Berlingske

Det klæder en virksomhed som Jyske Bank rigtig dårligt, at de bare vender ryggen til den traditionelle bankelev, der har lært faget på en praktisk orienteret måde. Akademikere kan ikke klare alt i bankverdenen

Finans november 2007

3

Nyheder

En milliard afsat til eventuel konflikt Finansforbundet har reserveret 1.094 millioner kroner til konfliktstøtte, hvis overenskomstforhandlingerne går helt i hårknude Traditionen siger, at overenskomstforhandlingerne mellem Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) munder ud i et forlig. Skulle denne tradition blive brudt, når parterne mødes i januar for at indgå ny overenskomst, er Finansforbundet dog forberedt. I årsregnskabet for 2006 har forbundet således reserveret 1.094 millioner kroner af sin samlede egenkapital på 1.771 millioner kroner til konfliktkapitalen. Konfliktkapitalen skal dække en konfliktstøtte til medlemmerne på 92 procent af lønnen på løntrin 17. At støtten udgør 92 procent af det pågældende løntrin, hænger sammen med, at

man ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag på otte procent af en konfliktunderstøttelse. Finansforbundet kalkulerer med, at 80-90 procent af medlemmerne vil blive inddraget i en eventuel storkonflikt. De resterende forventes at blive udtaget til frikreds. Det vil sige, at de i henhold til hovedaftalens bestemmelser er friholdt for konflikt. Med det reserverede beløb på knap 1,1 milliarder kroner kan der udbetales konfliktunderstøttelse i seks uger./ET Læs tema om OK – 2 008 side 26

Flere kameraer på bankfacaderne Spar Nord fører an med tv-overvågning fra røvernes omklædningsrum. Alle 80 filialer vil 1. januar være udstyret med kameraer på facaden i forsøget på at forebygge bankrøverier. Danske Bank har også besluttet at sætte kameraer op på alle filialers facader

Spar Nord er ikke specielt hårdt ramt af bankrøverier. I 2006 blev der slet ikke begået røverier mod banken, mens man i år har været udsat for to. Alligevel har det nordjysk-baserede pengeinstitut valgt at gå forrest for at få sat overvågningsudstyr op på bankfacaden, som kan filme eventuelle bankrøvere, umiddelbart inden de træder ind i banken. Dette giver en ny lov mulighed for med virkning fra 1. juli i år. Senest den 1. januar 2008 vil alle facader i Spar Nords 80 lokale banker være overvåget af kameraer, og HR-direktør Inge Møller opfordrer andre pengeinstitutter til at gøre det samme. ”Hvis lovgivningen skal have den effekt, vi alle håber på, er det vigtigt, at branchen som helhed benytter det potentiale, der ligger i den. Det dur ikke, at det kun er Spar Nords banker, der er overvåget – så sender vi bare røverne over i de andre banker. Og det er jo ikke holdbart”, pointerer hun. Danske Bank kvitterer ligeledes for den nye lov om tv-overvågning. Inden for en overskue-

4

Finans november 2007

lig tidshorisont vil samtlige filialers facader være udstyret med overvågningskameraer. De første 50 er sat op inden nytår, oplyser arbejdsmiljøchef Kaj Larssen til Nyhedsbrevet Finans. Nordea har været hårdt ramt af bankrøverier i år. Over halvdelen af de røverier, som har fundet sted i perioden 1. juli-1. oktober, har været rettet mod Nordea-filialer. Ved årsskiftet vil banken have overvågningsudstyr på 90 filialer, og i løbet af 2008 vil yderligere 50 filialer være i stand til at optage levende billeder fra røvernes omklædningsrum. Dermed vil knap halvdelen af Nordea-filialerne have dette forebyggende tiltag mod røverier. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er glad for, at pengeinstitutterne tager tv-overvågning af facaderne i brug og dermed følger op på det årelange lobbyarbejde, som Finansforbundet og andre i finanssektoren har udført for at få loven vedtaget. ”Man må rose de pengeinstitutter, som tager det her alvorligt. Vi tror på, at overvåg-

ningskameraer i røvernes omklædningsrum foran pengeinstitutterne har en effekt”, siger han./CJO

Danske Bank stævnes for millionbeløb Finansforbundet stævner Danske Bank for et tocifret millionbeløb i krav om medarbejderaktier. Sagen omfatter omkring 500 fratrådte medarbejdere og rejses i kølvandet på en dom fra Sø- og Handelsretten, hvor tre tidligere ansatte i Jyske Bank fik rettens ord på, at gratis medarbejderaktier er omfattet af funktionærloven og derfor er at betragte som løn Finansforbundet stævner nu Danmarks største bank, Danske Bank, for et tocifret millionbeløb i krav om medarbejderaktier. Sagen omfatter et meget stort antal fratrådte medarbejdere i Danske Bank, omkring 500 personer, og er den hidtil største sag, som forbundet har kørt om medarbejderaktier. Samtidig har Finansforbundet også stævnet Alm. Brand. Her er kravet dog mindre, omkring en million kroner. Derudover har Finansforbundet allerede otte verserende sager ved Sø- og Handelsretten, som behandles i april 2008, og herefter vil der gå nogle måneder, førend der er dom. Det drejer sig om sager mod følgende banker: Sydbank, Amagerbanken, Sparekassen Faaborg, Nordjyske Bank, Lollands Bank,

Sparekassen Lolland, Fionia Bank og Nørresundby Bank. Det store boom i sager om medarbejderaktier har rod i spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderaktier skal betragtes som en del af den almindelige løn eller ej. Hvis de skal det, skal de også udloddes, selvom de berørte personer sidder i en opsagt stilling – eller rent faktisk er holdt op på arbejdspladsen. Det mener Finansforbundet efter Sø- og Handelsrettens afgørelse i december 2005, hvor Finansforbundet på vegne af tre tidligere ansatte i Jyske Bank fik rettens ord på, at gratis medarbejderaktier er omfattet af funktionærloven og derfor er at betragte som løn. I alt vedrører kravene 36 forskellige virksomheder inden for finanssektoren,

og indtil nu skønner Finansforbundet, at adskillige millioner kroner er sivet fra bankernes pengebokse ud til medlemmernes lommer som følge af disse sager./SF

Esben Lunde forlader Hovedbestyrelsen Kritisk presseomtale af hans hverv som menighedsrådsformand har fået Esben Lunde til at opsige sit job i Sydbank. Dermed forlader han også Sydbank Kreds og Finansforbundets hovedbestyrelse Flere mediers kritiske omtale af økonomiske transaktioner i Taksigelseskirken i København, hvor Esben Lunde tidligere har været menighedsrådsformand, har fået Esben Lunde til at sige sit job op i Sydbank. Dermed udtræder han også øjeblikkeligt af Sydbank Kreds og Finansforbundets hovedbestyrelse, hvor han har siddet i en årrække. ”Jeg har med baggrund i presseomtalen selv taget beslutningen om at sige mit job op”, understreger Esben Lunde over for Finans. Esben Lunde har været faglig aktiv siden 1985 og har ud over sin post i hovedbestyrelsen blandt andet været medlem af FTF-A´s hovedbestyrelse og på Finansforbundets vegne siddet i

Forbrugsforeningens bestyrelse. I kredsbestyrelsesregi var Esben medlem af forhandlingsudvalget og af bankens samarbejdsudvalg (SU). Nyhedsavisen og Radioavisen refererede i oktober et revisionsnotat fra Taksigelseskirken, som viste, at Esben Lunde i sin tid som menighedsrådsformand havde fået udbetalt 80.000 kroner i kørselsgodtgørelse uden bilag. I januar indgik han et forlig med menighedsrådet, hvor han indbetalte 40.000 kroner og trak sig fra sin post. Sydbank Kreds havde ved redaktionens slutning endnu ikke udpeget en ny person til Finansforbundets hovedbestyrelse. /CJO

Finans november 2007

5

Nyheder

Syv lokalbanker meldes til politiet Selv om Konkurrenceankenævnet frikender syv lokalbanker for at have haft et kartelsamarbejde i klassisk forstand, vil Konkurrencestyrelsen melde bankerne til politiet. Professor Peter Møllgaard fra Copenhagen Business School vurderer dog, at bankerne helt kan slippe for en bøde

Konkurrenceankenævnet stadfæstede onsdag den 3. oktober Konkurrencerådets påbud om ophævelse af samarbejdet mellem de syv lokalbanker – Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank. Til gengæld mener ankenævnet ikke, at de syv lokale banker har brudt konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde, sådan som Konkurrencerådet i marts i år vurderede. Ankenævnet slår fast, at samarbejdet mellem lokalbankerne ”må anses at have konkurrencebegrænsning som formål”. Samtidig bliver det i kendelsen gjort klart, at samarbejdet mel-

lem bankerne har været mærkbart og derfor ulovligt, også selvom bankerne kun har en beskeden markedsandel på det samlede detailbankmarked. Bankdirektør Carsten Roth fra Skælskør Bank, der er en af de syv banker i det ulovlige samarbejde, er glad for afgørelsen. ”Vi er frikendt for det, vi synes er vigtigt, siger Carsten Roth til Berlingske Tidende. Konkurrencestyrelsen vil nu sende sagen videre til politiet, som vil tage stilling til, om der er tale om ikke blot ulovlige handlinger, men også et strafbart forhold, der i givet fald betyder, at bankerne skal betale bøde. Professor Pe-

ter Møllgaard, der er leder af Økonomisk Institut på Copenhagen Business School (CBS), tror, at hele sagen ender med, at bankerne helt slipper for bøde. ”Der vil være meget lidt belæg for at udstede bøder med den kendelse, Konkurrenceankenævnet har givet. Så det er en god nyhed for bankerne”, siger han til Ritzau. Kendelsen kan læses på Konkurrencestyrelsens hjemmeside ks.dk./ET + CJO

Sektoren har forbedret sit image Finanssektoren har det seneste år øget sin score med to point fra 74 til 76 på en skala op til 100 over kundetilfredshed, viser en undersøgelse blandt 2.950 bankkunder, som Dansk KundeIndex har foretaget.

Skal man tro den årlige kundetilfredshedsundersøgelse, som Dansk KundeIndex ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har finanssektorens image det bedre end nogensinde. I 2001 scorede pengeinstitutterne 71 point på skalaen over kundetilfredshed, hvor 100 er bedst. Det seneste tal for 2007 er på hele 76, hvilket er to point mere end sidste år. Både Danske Bank og Nordea har fået et bedre tag i deres privatkunder og er gået et par point frem i 2007-målingen, hvorimod flere af de mindre og mellemstore banker har oplevet et fald i samme størrelsesorden. Det betyder, at den forskel, der sidste år var på omkring 10 indekspoint mellem de store og de mindre banker, i dag er halveret eller i nogle tilfælde reduceret til kun et par point. Jyske Bank, som sidste år lå på en score på 82 sammen med de mindre banker er faldet ned til 79, og kundetilfredsheden

6

Finans november 2007

med Sydbank er ligeledes faldet fra 80 til 76 point ifølge Dansk KundeIndex. Begge banker er dog fortsat over Danske Bank og Nordea, hvor kundetilfredsheden er på 74. I undersøgelsen har man også spurgt kunderne om deres forhold til deres bankrådgiver. 19 procent af de adspurgte svarer, at de vil skifte bank, hvis deres rådgiver fik nyt job. Det er niende gang, at Dansk KundeIndex tager pulsen på kundetilfredsheden i bankverdenen. Data er blevet indsamlet i august og september efter et standardiseret spørgeskema, som er blevet brugt i alle de nordiske lande. På nordisk plan har de danske pengeinstitutter den næsthøjeste score for kundetilfredshed. Den finske finanssektor har det bedste image blandt kunderne, mens kundetilfredsheden i Norge er nede under 70 på skalaen, der går fra 0 til 100./CJO

Leder

VIND ELLER FORSVIND I SAXO BANK

Ordnede forhold med en god personalepolitik, fokus på CSR og et godt samspil mellem ledelse, tillidsmænd og medarbejdere er noget, både sektorens arbejdsgivere og vi værner om og lægger vægt på at udvikle. Det betyder, at medarbejderne generelt trives, og at virksomhederne kan skabe gode og bæredygtige resultater. Derfor er det også ærgerligt, at mediernes fokus for nylig netop skulle rette sig mod Saxo Bank, hvis personalepolitik i den grad er i modstrid med måden, vi normalt agerer på i sektoren. Billedet af sektorens personalepolitik blev fortegnet, og det generelle image fik ridser. Vind eller forsvind. Sådan lyder den korte udgave af personalepolitikken i Saxo Bank. Omsat til forventninger til en ny medarbejder kunne det lyde: Du skal arbejde benhårdt. Du skal regne med at arbejde langt mere end en normal arbejdsdag og i et højt tempo. Du starter på en lav løn, men kan måske arbejde dig op til en særdeles god indtægt. Din kollega er din konkurrent. Du skal være en succes. Ellers ryger du ud.

pen på et tidspunkt sige stop. Det siger både erfaring og undersøgelser. Og det gælder også for de unge. Det har vi desværre set alt for mange eksempler på. Det handler om værdier, anstændighed og menneskesyn. Spørgsmålet er også, om det er en klog politik. Hvis den vigtigste ledelsesmæssige funktion er at belønne de stærke og sortere de svage fra, så har ledelsen forspildt sin chance for at skabe dynamik gennem medarbejdernes kreativitet, samspil og ideudvikling. Udvikling skabes i en kultur, hvor medarbejderne er trygge og derfor tør prøve nye ideer af. Al erfaring siger, at gode resultater begynder med gode medarbejdere. At medarbejderne og medarbejdernes udvikling er virksomhedens vigtigste ressource. Det perspektiv har ledelsen i Saxo Bank ikke øje for. Og det er en skam. Både i forhold til medarbejderne i banken og i forhold til Saxo Banks udvikling og fremtid. n

Det kan lyde besnærende, at hvis man knokler, kan man ved egen hjælp nå millionen. At man ikke behøver at rette sig efter stive regler for arbejds- og hviletid, men kan køre derudad for at nå den store gevinst. Det kan lyde besnærende, ikke mindst for unge med en stærk tro på egne evner og uden den store erfaring med livets op- og nedture. Men der er en grund til, at vi i det danske samfund har indrettet arbejdslivet med aftaler om arbejdstid, ferie, der skal holdes, og fyringer, der skal begrundes. Og der er en grund til, at vi indgår kollektive aftaler om løn- og arbejdsforhold. Det handler om at undgå sygdom, stress og udbrændthed. Ingen kan i længden performe 14 timer i døgnet syv dage om ugen. Hvis vi konstant befinder os i det røde felt, vil krop-

Kent Petersen Næstformand

Allan Bang Formand

Michael Budolfsen Næstformand

Finans november 2007

7

Socialt ansvar ”I bankerne går det så godt for tiden, og der er brug for alle, men det passer jo ikke”, siger Hanne Birgit Olsen, som forgæves har forsøgt at få et fleksjob i finanssektoren.

Døren lukket for fleksjobber I det nordsjællandske område har bankerne svært ved at give plads til en bankuddannet, der kræver et særligt hensyn. 45-årige Hanne Birgit Olsen er af kommunen visiteret til fleksjob, men bankerne vil tilsyneladende ikke åbne døren for en ansøger, der ikke kan klare et fuldtidsjob

Af Carsten Rasmussen, [email protected] Foto: Ricky Molloy

Hanne Birgit Olsen ærgrer sig godt og grundigt, når avisen endnu en gang skriver om, at de danske banker skriger efter kvalificerede medarbejdere. ”I bankerne går det så godt for tiden, og der er brug for alle, men det passer jo ikke. Vi har ikke noget rummeligt arbejdsmarked”, siger Hanne Birgit Olsen, der i maj 2006 blev godkendt til et fleksjob. Lige siden har Hanne Birgit Olsen søgt stillinger i banker overalt i det nordsjællandske område, men resultatet er bare, at hun sidder med et ringbind fyldt med afslag. Hun kan ikke klare et fuldtidsjob som kundemedarbejder på grund af slidgigt i hænderne. Derfor er hun visiteret til et fleksjob, så hun kun behøver arbejde 20 timer om ugen. ”Bankerne burde se sig selv i spejlet. Når de råber og skriger på arbejdskraft, så har de selv et ansvar, når de ikke vil åbne døren for folk, der står og banker på med en dansk bankuddannelse. Men der er ikke plads til os, der skal tages et særligt hensyn til på bestemte punkter”, siger Hanne Birgit Olsen, der er bankuddannet fra Handelsbanken i 1985 med et flot cv, der både indeholder merkonomkurser og en juridisk sekretæruddannelse.

Opereret for tryk på nerverne Omkring 1992 tager problemerne i hænderne fat for alvor, og det spidser til, da Hanne Birgit Olsen skal have sit første barn. Hun bliver faktisk opereret for tryk på nerverne i begge hænder med så kort mellemrum, som man nu kan: ”Man kan jo ikke undvære begge hænder, når man har et nyfødt barn”, siger hun. Men det bliver nødvendigt med flere operationer. Dels i

8

Finans november 2007

håndledet og dels i fingrene. Når man først har været inde og pille ved et sart område som hånden, er hånden ikke det samme redskab. ”Det viser sig, at jeg har begyndende slidgigt i ledene. Det ene kan hænge sammen med det andet. Jeg har haft mellem fem og ti springfingre, det vil sige, at du ikke kan rette fingeren ud, fordi en sene sætter sig fast.” Op gennem 1990’erne føder Hanne Birgit Olsen tre børn og er ude af fast job. ”Jeg gik hjemme med de små børn, mens jeg håbede, at problemerne med hænderne kunne blive bedre.” Undervejs tager hun et juridisk sekretærkursus, inden hun for alvor skal i gang igen. Efter et job hos Nybolig, bliver hun i 2004 ansat som vikar hos Nykredit i Hillerød, hvor hun bliver hængende 1½ år.

Magter det ikke På det tidspunkt er det ikke et erkendt problem for hende, at hun faktisk ikke kan bestride et fuldtidsjob. Men i 2005 bliver

Fleksjob? Fleksjob er job på særlige vilkår med offentlige tilskud for personer med varige begrænsninger i arbejds­ evnen. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte, men kom­ munen giver tilskud til lønnen, ½ eller 2/3 af lønnen. Læs mere på www.dch.dk

ggg

Finans november 2007

9

Socialt ansvar

ggg

hun ansat i Nordea i et helt almindeligt job som kundemedarbejder, hvor hun sidder i kassen samt tager sig af forekommende ekspeditioner ved disken. Ganske almindelige privatkundeopgaver. Her løber hun ind i en frygtelig sandhed. ”Jeg magter det ikke. Det tempo, der kræves, kan jeg fysisk ikke leve op til. For eksempel magter jeg ikke kassearbejdet og har svært ved at håndtere møntposer og mønttæller og lukke bokse. Det er tunge ting, der kræver en normal fungerende fysik”, fortæller Hanne Birgit Olsen. Bogstaveligt talt kan hun ikke løfte opgaven, og med blødende hjerte vælger hun at sige sin stilling i Nordea op efter at have rådført sig med tillidsmanden og en HR-konsulent. En længere sygeperiode fører hende ind i det kommunale system, hvor man behandler sagen som, hvad der skal ske, hvis der er tale om et permanent problem. Dialogen med kommunen fører til, at Hanne Birgit Olsen får en arbejdsprøvning med henblik på en visitation til et fleksjob. Den viser, at hun kan arbejde 18-20 timer om ugen, svarende til 50 procent af normalen. Foråret 2006 går Hanne Birgit Olsen ud af kommunen med

en tilladelse til at finde et fleksjob, og hun mener stadig at have en bankfaglig viden, der kan bruges, så hun søger mange banker. Uden at få job.

Salmonellainfektion I august er hele familien på sommerferie i Jylland, da Hanne Birgit Olsen og hendes mand får en salmonellaforgiftning. Manden er tæt på at dø og ryger direkte ind på operationsbordet. Selv er Hanne Birgit Olsen efter et par måneder nogenlunde på benene. Hun begynder at køre bil og handler ind. Hun er alene med tre børn, en dødelig syg mand og en fleksjobbevilling, som hun lige nu ikke rigtig kan bruge til noget. Ikke desto mindre bliver hun flere gange kontaktet af kommunen, på trods af at hendes læge har fremsendt en lægeerklæring til kommunen, så de er klar over, at Hanne Birgit Olsen ikke er parat til at blive sendt i job. I december ringer de igen fra jobcenteret, men situationen er stadig uoverskuelig, for nu er Hanne Birgit Olsens mand død. ”Jeg forklarer kommunen, at jeg ikke lige oven i min mands

Hundredvis af fleksjobbere i sektoren Det er vigtigt for bankerne at have en social profil, og man beholder gerne allerede ansatte medarbejdere i fleksjob. Det hører til på en attraktiv arbejdsplads Hvordan vi end vender og drejer det, er det et paradoks, at ”mangelen på hænder og hoveder” af statsminister Anders Fogh Rasmussen er udråbt til landets største problem, når der samtidig er over 800.000 personer i den arbejdsduelige alder, der står uden for arbejdsmarkedet. Tilsvarende har den populære fleksjobordning fra 1998 betydet, at der i 2006 er 42.000 personer ansat i fleksjob, mens der samtidig på landsplan yderligere er visiteret 12.300 personer til fleksjob, men da der i den grad er mangel på job på særlige vilkår, er de nye fleksjobbere ufrivilligt blevet parkeret som ledige. Begejstringen for fleksjobordningen er også udtalt i den finansielle sektor. I hvert fald når det gælder allerede ansatte medarbejdere. I Nordea er antallet af fleksjobbere steget som udtryk for

10

Finans november 2007

en positiv holdning til personer, der har varig nedsat arbejdsevne, siger HR-chef Niels Gregers Hansen: ”I det omfang vi kan finde en plads, prøver vi at beholde medarbejdere, der er visiteret til et fleksjob. Vi prøver at hjælpe, men det gælder først og fremmest dem, der allerede er inde i banken”, forklarer Niels Gregers Hansen og tilføjer, at Nordea har 78 på fleksjob ud af de 8.000 medarbejdere i Danmark. ”Hos os er det et incitament at gøre noget for medarbejderne, fordi man som nyansat eller bare ansøger ser på, hvordan virksomheden behandler sine ansatte. Det betyder noget, at kolleger behandles godt og anstændigt”, siger Niels Gregers Hansen. På samme måde ønsker Spar Nord Bank at

være en social bevidst arbejdsplads, forklarer HR-konsulent Else Liltorp: ”Hvis en medarbejder bliver syg og får nedsat arbejdsevnen, går vi meget op i at fastholde vedkommende, gerne i et fleksjob. Når det gælder fleksjobbere udefra, har vi kun ansat et par stykker. Det er ikke sådan, at vi afviser en ansøgning fra en fleksjobber, fordi vedkommende er fleksjobber. Men det skal naturligvis passe med de arbejdsfunktioner, vi har i virksomheden”, siger Else Liltorp. I Danske Bank oplyser HR-afdelingen, at Danske Bank har 115 personer i fleksjob, og der er endnu ingen medarbejdere, der har fået afslag på ønsket om et fleksjob. Danske Bank har cirka 17.000 medarbejdere. n

død kan gå ud og søge job. Der er meget sorg, der skal bearbejdes.”

Ingen fleksibilitet Straks efter nytår genoptager hun jobsøgningen med brask og bram. Hun søger over telefonen, via nettet, sender uopfordrede ansøgninger, søger på stillingsopslag. Uden resultat. ”Jeg oplever bare at løbe panden mod en mur, hver gang jeg viser mig. Jeg diskuterede med mig selv, om jeg til jobsamtalen skal fortælle, hvorfor jeg er alene med tre børn, eller det bare vil skræmme dem væk”, fortæller Hanne Birgit Olsen og holder fast ”Trods alt det jeg har gået igennem, er der stadig mange gode arbejdsår i mig.” Hun mener stadig at have en bankfaglig viden, der kan bruges. ”Jyske Bank er ret grove. De sender et afslag af sted samme dag, som de har modtaget ansøgningen. De er fuldstændig afvisende. Den slags oplevelser får mig til at se sagen sådan, at når man er visiteret til et fleksjob men ikke ansat i banken, så er døren lukket. Hvis jeg havde fået visitationen,

mens jeg var i Nordea, havde det formentlig været anderledes, for der sad folk i fleksjob”, fortæller Hanne Birgit Olsen og fortsætter: ”Det er nedbrydende at høre på, at bankerne mangler ansatte, og at de må hente butiksassistenter ind. Men der er ikke et job til mig, fordi jeg ikke kan sidde på præcis den stol, som de har udformet i jobprofilen. De gider ikke være fleksible over for en fleksjobber, som ikke kan arbejde fuld tid. Men det nytter altså ikke at sætte mig til at sidde i kassen. Det er helt konkrete ting, jeg ikke kan gøre. Derfor burde det være muligt i en stor afdeling at finde en plads”, siger Hanne Birgit Olsen og ser sin egen situation i en større sammenhæng: ”I bankerne går det så godt for tiden, og der er brug for alle, men det passer jo ikke. Vi har fået en sortering, for der er ikke er plads til os, der skal tages et særligt hensyn til.” Hanne Birgit Olssen er godt i gang med at søge andre veje end i den finansielle sektor. n

FlexFinans® – f å pa p i r p å d i n e ko m p e t e n c e r Er du …

kontor-, butik- eller salgsuddannet eller er du bankansat uden formel erhvervsuddannelse.

… så

… er FlexFinans® et målrettet og fleksibelt uddannelsestilbud til dig som vil have en kompetencegivende og offentligt godkendt uddannelse med titel af finansassistent. Forløbet er på mellem 15 og 18 mdr.

… interesseret? Du kan finde datoer og yderligere information på www.Finansraadet.dk/kurser samt læse om Finansrådets øvrige uddannelser og karriereveje. Du er altid velkommen til at kontakte Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000.

Finans november 2007

11

Biografi

Straarup er en beskeden mand med enorm magt Bogen ”Straarup”, skrevet af finansjournalist Ole Mikkelsen, tegner et samlet billede af, hvordan den ordførende direktør i landets største finanskoncern arbejder. Det vil komme bag på de fleste – også internt i Danske Bank – at Peter Straarup er chef for sin søster

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Ricky Molloy

Peter Straarup frabad sig udtrykkeligt, at der blev skrevet en bog om ham, da finansjournalist Ole Mikkelsen foreslog det for et års tid siden. Bankens udvikling er et produkt af mange menneskers indsats og ikke af en enkelt persons, argumenterede den ordførende direktør i Danske Bank. ”Det har Peter Straarup ret i. Men han har udstukket linjerne siden 1998, og det er alene hans beslutning, at Danske Bank er vokset så stærkt i udlandet. Han står i spidsen for den største finanskoncern i Danmark og har stor indflydelse på både samfund og erhvervsliv. Derfor er det oplagt med en bog om ham”, siger Ole Mikkelsen. Han trodser topchefens ønske og udgiver på onsdag den 7. november bogen ”Straarup”. ”Det er ikke falsk beskedenhed, når Peter Straarup siger, at han ikke er en bog værd. Det er ærligt ment. Han kender betydningen af den post, han bestrider. Han mener bare ikke, det handler om hans person”, siger Ole Mikkelsen. Ud over interview med cirka 40 mennesker har forfatteren trukket på sin viden som finansjournalist siden 1995 hos Reuters, Dagbladet Børsen, Lokale Pengeinstitutter og nu på Berlingske Tidende. I bogen beskriver Ole Mikkelsen, hvordan Peter Straarup har gjort karriere i Danske Bank siden elevtiden i Fredericia. Han går tæt på hans rolle i skandalerne om Hafnia, Baltica og Færøbanken, han fortæller indgående, hvordan det gik til, da Peter Straarup købte den finske Sampo Bank, og han fører læserne med bag bankens store it-nedbrud, der i marts 2003 lammede Danmark.

12

Finans november 2007

”Jeg var spændt på, om Peter Straarup ville modarbejde mig, men det har han ikke gjort. Flere af mine kilder spurgte ham, om det var i orden, at de medvirkede. Havde han sagt nej, er jeg overbevist om, at de havde efterlevet det. Så stor respekt er der for hans person Men selv den største topdirektør er forfængelig, så selvfølgelig er han beæret over, at der nu kommer en bog om ham”, vurderer Ole Mikkelsen.

Chef for sin søster Bogen byder ikke på store, saftige afsløringer, men er en samlet fremstilling af Peter Straarups karriere og hans måde at arbejde på. Det fremgår dog, at han formøblede ti millioner dollars i løbet af det år, han var filialdirektør i New York, hvorfra han blev kaldt hjem til en plads i direktionen i 1986. ”Peter Straarup snød ikke, men han skjulte, at han havde tabt penge, fordi der skulle udnævnes nye direktører. Der er ingen tvivl om, at han er gået efter at gøre karriere i banken”, siger Ole Mikkelsen. Først et par år senere blev tabet præsenteret for bestyrelsen, men det kom aldrig frem, hvorfor pengene blev tabt. En blotlægning ville givet have svækket Peter Straarup i kampen om at nå helt til tops i Danske Bank, konkluderer forfatteren i bogen. Peter Straarup hæger om sit privatliv, så det vil være nyt for de fleste, også internt i Danske Bank, at hans storesøster er kreditchef i bankens midtjyske område. Da Peter Straarup blev en del af direktionen, måtte Ingrid

”Det er ikke falsk beskedenhed, når Peter Straarup siger, at han ikke er en bog værd. Det er ærligt ment. Han kender betydningen af den post, han bestrider. Han mener bare ikke, det handler om hans person”, siger Ole Mikkelsen.

Koed gøre op med sig selv, om hun ville blive i banken. Hun valgte at fortsætte, men brugte ikke navnet Straarup og holdt i det hele taget lav profil med slægtskabet. Og Peter Straarup gjorde det klart for sine kolleger, at han ikke ville kende til sin søsters ansættelsesforhold, velvidende at beskyldninger om nepotisme kunne ødelægge hans troværdighed og muligheder i banken. ”Ingrid Koed sagde først, at hun ikke kendte Peter Straarup, da jeg ringede til hende. Men til sidst kunne hun godt høre, at hun lød utroværdig, og så sagde hun ja til at medvirke i bogen”, fortæller Ole Mikkelsen.

på Slotsholmen. Som chef for den største danske bank bliver han spurgt til råds, inden politikerne farer ud med lovforslag, som kan påvirke bankerne”, fortæller Ole Mikkelsen. Peter Straarup svinger ikke øksen ret tit, men alene truslen er nok. ”I Danmark er topfolk bevidste om ikke at overspille deres rolle, men i Danske Bank er der en særlig ydmyghed, som kan føres tilbage til bankens krak i 1922. Jeg har læst taler, hvor Peter Straarup omtaler krakket, og kan se, at det præger ham. Et krak er enhver bankdirektørs mareridt”, siger Ole Mikkelsen. n

Goodwill hos politikerne

”Straarup” udkommer onsdag den 7. november på Gyldendal. Bogen er på 288 sider og koster 299 kroner.

Nok har Peter Straarup kolossal magt, men han er bevidst om ikke at spille med musklerne. ”Selv om Peter Straarup ikke fik sin vilje med gebyret på 50 øre i sagen om dankortet for fire år siden, opnåede han goodwill hos politikerne, og den har han indløst. For eksempel vandt de store banker slagsmålet om de nye SDO-lån. Politikerne kan ikke vedvarende lægge sig ud med Danske Bank og Peter Straarup”, siger Ole Mikkelsen. Der er tale om et gensidigt afhængighedsforhold, som bunder i, at alle danskere har en lønkonto, og at bankerne rapporterer til SKAT om kundernes økonomiske forhold. ”Mange opfatter bankerne som halvoffentlige institutioner og ikke som aktieselskaber, der skal tjene penge til ejerne. Omvendt giver det Peter Straarup stor indflydelse på, hvad der sker

Finans bringer på de følgende sider et fyldigt uddrag af kapitel 7 i ”Straarup”, som blandt andet handler om, hvordan han arbejder på sit kontor i Holmens Kanal.

Finans november 2007

13

Kapitel 7

Ingen over eller ved siden af Straarup Finans bringer her uddrag af kapitel 7 i bogen "Straarup" Detaljens og overblikkets mester Peter Straarup benytter en ”sidevender”, når han sidder og arbejder bag mahogniskrivebordet på sit kontor i Holmens Kanal. Det er et lille stykke nubret gummi, der sættes på det yderste af en finger, så det er nemmere at vende siderne i en bog eller bladre i en bunke papirer. Men imod sædvane sætter han den på tommelfingeren, og mange har gennem tiden haft lidt svært ved at holde masken, når de har haft foretræde på kontoret. Her har de kunnet møde Peter Straarup siddende med en strittende tommelfinger, hvor det yderste er beklædt med et stykke brunt gummi, mens der er blevet diskuteret renter, gebyrer eller opkøb i milliardklassen. Men gummidutten er uhyre praktisk for Peter Straarup, der har et enormt pensum hver eneste dag. Han angriber opgaven med at sætte sig ind i de mange sager ganske lavpraktisk ved at opdele papirerne i bunker efter vigtighed. For enden af bordet står skraldespanden nede på gulvet, og bunken yderst på bordkanten er i største fare for at blive kasseret. Mængden af dokumenter, der passerer hans skrivebord, er enorm, men han slipper aldrig et stykke papir, uden at have besluttet sig for, hvad der skal ske med det. Og han har opstillet fire muligheder: 1. 2. 3. 4.

Udføre nu Udføre senere Til senere læsning Papirkurven

Den fjerde mulighed, papirkurven, er ifølge topchefen selv den mest benyttede mulighed, når han arbejder sig igennem bunkerne. Papirerne i den første bunke omfatter opgaver, som skal ordnes her og nu. Hvis der ikke er tale om en hasteopgave, havner papiret i bunke to, mens den tredje bunke typisk puttes ned i tasken og tages frem, når der er lidt tid tilovers. Den tredje bunke er ofte så stor, at den ikke umiddelbart kan være i hans taske, og papirerne må derfor fragtes hjem i poser. Han kaster sig aldrig ud i noget, der kan tage flere timer, hvis han ved, at han kun har en halv time til rådighed. Med andre ord ønsker han sagerne lukket, når han først er gået i gang med dem. Medarbejdere i banken fortæller, at de næsten altid får en tilbagemelding på en indstilling til en beslutning eller et oplæg dagen efter, at de har afleveret papirerne til topchefen. Selv om han hver morgen typisk møder på kontoret kl. 7.45 i de historiske omgivelser i Holmens Kanal i København, er han er pisket til at prioritere opgaverne benhårdt, fordi døgnets timer ganske enkelt ikke rækker, hvis han skal sætte sig ind i det hele. De fleste er såre forbløffede over, hvor meget han rent faktisk kan overkomme at sætte sig ind i og efterfølgende have en kvalificeret mening om og stille kritiske spørgsmål til. Som eksempel kan nævnes en episode i 2005, da en gruppe medarbejdere igennem et stykke tid havde arbejdet på et

14

Finans november 2007

aggressivt udspil på værdipapirhandelsområdet. Danske Bank havde igennem flere år mistet markedsandele på det lukrative forretningsområde, fordi det var en udbredt opfattelse blandt danskere, der køber og sælger aktier og obligationer, at Danske Bank var dyrere end de andre. Danske Banks priser var rent faktisk højere end nogle, men ikke alle andre. Den lille arbejdsgruppe havde gennemtrevlet konkurrenternes priser og produkter, og beskrevet markedet for værdipapirhandel for private kunder særdeles grundigt. Det var der kommet et cirka 100 sider omfattende dokument ud af. Rapporten beskrev ikke bare markedssituationen og Danske Banks position i forhold til konkurrenterne. Den indeholdt også en stribe beskrivelser af indviklede, tekniske udfordringer i forbindelse med et fremstød, der var ønske om at føre ud i livet. Og rapporten beskrev en stribe knaster, der forhindrede en opbremsning af kundeflugten, men også hvorfor det ville være svært at ændre befolkningens billede af Danske Bank som en dyr bank. Da arbejdsgruppen var til møde på hans kontor, blev flere af gruppens deltagere overraskede over, at han ikke blot havde læst resumeet, men hele rapporten til ende, og at han var i stand til at anvise løsninger på problemerne, der havde givet flere hovedbrud indtil da. Peter Straarup slog op på udvalgte sider i rapporten for at diskutere problemstillinger og anviste løsninger. Kort tid efter søsatte Danske Bank en offensiv, der satte en voldsom klemme på de andre banker. Flere af konkurrenterne blev tvunget til at sænke priserne, men mange gjorde det ikke, og Danske Bank tog langsomt endnu et skridt for at få fjernet den brede befolknings indtryk af, at Danske Bank er en dyr bank. Både Peter Straarup og mange andre i banken er overbeviste om, at det er et fejlagtigt indtryk. Detaljerede prissammenligninger afslører da også, at mange små banker og sparekasser faktisk er et dyrere bekendtskab for almindelige danskere end storbanken, men det nytter som bekendt ikke noget, hvis der findes et andet indtryk i offentligheden. Danske Bank er på mange måder en gammel og konservativ bank, men beskrivelsen passer kun delvist. Med Peter Straarup ved roret er der ingen risiko for, at banken forholder sig passivt og selvtilfreds til udviklingen. Tværtimod viser eksemplet fra 2005, at det ikke er noget problem at få taget beslutninger i den store organisation. Det er der i det hele taget mange eksempler på. Flere højtplacerede ansatte i banken fortæller således uafhængigt af hinanden, at de ofte blot skitserer en problemstilling for Peter Straarup, når de for eksempel møder ham på gangen i hovedsædet i Holmens Kanal. For det meste behøver Peter Straarup ikke mere for at sige ”go” eller ”stop” til projektet. Der er i det hele taget ikke langt fra tanke til handling i den store bank, og der indledes ikke, som mange måske tror, straffeekspeditioner mod medarbejdere, der begår fejl. Det forventes ligefrem, at de ansatte tager initiativ, selv om der kan være risici forbundet med det. Medarbejderne har retten til at tage beslutninger, men ikke dumme beslutninger, som det udtrykkes. ”Det er faktisk sådan, at hvis noget lyder fornuftigt, så gør vi det. Det resulterer i forbløffende få skæverter,” siger Steen Reeslev, der står i spidsen for bankens kommunikation og markedsføring. Den lige vej til beslutninger kom bag på mange i BG Bank, da de blev indlemmet i koncernen i 2000. En tidligere ansat fortæller, at de var vant til, at der i BG Bank groft sagt blev produceret tre analyser af alting, og derefter blev der gennemført en undersøgelse ved hjælp af fokusgrupper, inden der blev truffet en beslutning. Men ikke nok med det, så kunne beslutningen ende med et plenum i ledelsen, som ikke tog stilling, men ønskede at tænke over det. Sparekassekulturen fra Bikuben og foreningskulturen fra Realkredit Danmarks fortid levede i bedste velgående i BG Bank, da Danske Bank trådte ind ad døren. Masser af medarbejdere i Bikuben og senere BG Bank og Realkredit Danmark er gået fra møder, hvor der er truffet fremadrettede beslutninger, men på vej ud af døren har størstedelen af mødedeltagerne sagt til hinanden, at ”det bliver aldrig til noget”. Der var langt fra tanke til handling i BG Bank, mens det modsatte er tilfældet i Danske Bank.

ggg Finans november 2007

15

Kapitel 7

ggg

På trods af, at det tilsyneladende er nemt at få grønt lys hos Peter Straarup til at søsætte nye initiativer, er frygten en følgesvend for mange i hovedsædet. Mange taler om en brutal ledelsesstil, som også er årsag til, at mange har forladt banken. De færreste af dem ønsker at fortælle om deres oplevelser med Peter Straarup som chef, og de, der rent faktisk godt vil fortælle om deres tid i banken, ønsker at være anonyme. ”Lige så faglig dygtig som han er, lige så dumt et svin er han. Han er enerådende og magtfuld. Han beder godt nok om input, når en sag er på bordet, men det er ham alene, der træffer beslutningen,” siger en tidligere ansat på højt niveau i organisationen. Mange fortæller, at selv små ting passerer forbi Peter Straarups bord, inden de bliver til virkelighed. ”I Danske Bank er der kun én, der bestemmer. Det er Peter Straarup. Der tages ingen beslutninger, uden at han har godkendt dem. Selv en simpel filiallukning skal ind over Peter Straarup,” siger en kilde.

Straarup bestemmer det hele Det er ikke så underligt, at der er respekt om topchefen, mener John Andersen, der blev ansat til at revitalisere bankens internetbank i 1999. ”Det er klart, at man får respekt for et menneske, der favner så bredt, som Peter Straarup gør. Han kan sætte sig ind i tingene og diskutere sager på et niveau, så han næsten er bedre ind i dem end én selv. Derfor er det så vanskeligt at lave oplæg til ham. Man kan ikke bare smide en blød formulering ind og springe over, hvor gærdet er lavest. Det fører usvigeligt sikkert til, at han slår ned på det, og spørger ind til det,” siger John Andersen. Der er reelt ingen over eller ved siden af Peter Straarup i Danske Banks hierarki. I hele fire år fra 2002 til 2006 var der kun to mand i Danske Banks direktion. Peter Straarup og hans tro følgesvend igennem mange år Jakob Brogaard. Mens Peter Straarup har tegnet banken udadtil, har Jakob Brogaard ført en tilbagetrukket og mere anonym tilværelse som meddirektør, hvor han haft ansvaret for bankens udlån. Det er meget usædvanligt, at en bank i den størrelsesorden har en direktion med blot to mand. Målt på udlån er Danske Bank over 50 gange større end Forstædernes Bank, der har en tre mand stor direktion. Tidligere så det anderledes ud i Danske Bank. Efter overtagelsen af BG Bank og Realkredit Danmark i efteråret 2000 kom direktionen til at bestå af hele ni mand, men det varede ikke længe, før Peter Straarup på brutal vis beskar direktionen. Blot et år senere fjernede han fem mand fra direktionen, og da Søren Møller Nielsen gik på pension i løbet af sommeren 2001, kom den nye direktion blot til at bestå af Peter Straarup, Jakob Brogaard og Kjeld Jørgensen. Allerede på det tidspunkt havde Peter Straarup en endnu slankere ledelse i tankerne, men bankens vedtægter spændte ben for de planer. Ifølge vedtægterne skal ledelsen i Danske Bank bestå af mindst fire personer. Men Peter Straarup fik et forslag vedtaget på generalforsamlingen i foråret 2002, så direktionen godt kunne bestå af blot to personer, og da Kjeld Jørgensen nogle måneder senere valgte at gå på pension, blev magten i landets største finanskoncern samlet hos Peter Straarup og Jakob Brogaard. De tidligere, men nu detroniserede medlemmer af direktionen blev placeret i en såkaldt eksekutivkomite sammen med blandt andre økonomidirektøren. I takt med at Peter Straarup samlede magten omkring sig selv, begyndte mange af lederne at sive. Søren Møller Nielsen valgte at gå på pension, selv om han kun var 58 år på det tidspunkt, og Kjeld Jørgensen lod sig også pensionere. Derudover forsvandt Karsten Knudsen til konkurrenten Nykredit, og Jeppe Christiansen fortrak til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Økonomidirektøren Jesper Ovesen forlod også skuden til fordel for et job hos Lego. Bjarne Wind forlod Danske Bank for at vende tilbage til Post Danmark. Han var oprindeligt leder af GiroBank, som udsprang af Post Danmark. GiroBank gik sammen med Bikuben og blev til BG Bank, inden den fusionerede med Realkredit Danmark.

16

Finans november 2007

I hele fire år var der kun Peter Straarup og Jakob Brogaard i direktionen, men i sommeren 2006 trumfede bestyrelsen alligevel en beslutning igennem, der betød, at direktionen blev udvidet til fire mand. Beslutningen var en direkte konsekvens af, at Jakob Brogaard meddelte, at han ville gå på pension i 2007. Men bestyrelsen ønskede også at blive orienteret om driften i banken af andre end Peter Straarup og en enkelt mand mere. Mange har betegnet den nuværende bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen som svag i forhold til forgængeren Poul Svanholm, der bedre kunne tøjle arbejdshesten Peter Straarup. Men beslutningen om at udvide direktionen har givet været en slags styrkeprøve mellem Peter Straarup og Alf Duch-Pedersen, og bestyrelsesformanden vandt tilsyneladende første runde. Den officielle forklaring er lidt mere diplomatisk. ”Direktionen blev udvidet, fordi banken er blevet større, og der er flere opgaver. De nye i direktionen refererer mere direkte til bestyrelsen og ikke igennem Peter Straarup, som det var tilfældet tidligere, da de ikke var i direktionen,” siger bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen. Bestyrelsen får dermed mere hånd i hanke med den daglige drift, men Alf Duch-Pedersen afviser, at det skyldes utilfredshed med Peter Straarup på nogen som helst måde. Bestyrelsen rykkede Tonny Thierry Andersen, Sven Lystbæk og Per Skovhus frem i bussen, så de nu sidder i direktionen sammen med Peter Straarup. De tre nye har nu adgang til bestyrelseslokalet, og bestyrelsens medlemmer får et bredere grundlag at træffe deres beslutninger på, og de får mulighed for at se nogle af de andre ledere an. Men det er ikke som hos A. P. Møller – Mærsk, hvor bestyrelsen åbent sagde, at direktionen blev udvidet i 2006 for at have et bredere felt af kandidater til at tage over efter den daværende topchef Jess Søderberg. Jakob Brogaard benytter samme begrundelse som Alf Duch-Pedersen, når han skal forklare baggrunden for udvidelsen af direktionen i Danske Bank. ”Bestyrelsen vurderede, at der var kommet så meget ind i virksomheden, at der var behov for, at nogle flere fik adgang til bestyrelseslokalet. Straarup og jeg skulle igennem en lang periode redegøre for alle forhold, når bestyrelsen stillede spørgsmål om alt lige fra forsikring, pension, it-sikkerhed, regnskabsregler eller noget helt femte,” fortæller Jakob Brogaaard, der akkurat som Peter Straarup kommer fra Fredericia og har været ansat i banken i hele sit voksenliv. Den nuværende struktur i Danske Bank er som nævnt en direktion med fire medlemmer. Derunder befinder sig en såkaldt eksekutivkomite, men den har ikke den udøvende magt, som ellers ligger i ordets betydning. Eksekutivkomiteen mødes fire gange om året i to dage ad gangen, og det foregår gerne på Havreholm Slot i Nordsjælland. Men det arrangement har mere karakter af hygge end at være et forum for konkrete beslutninger og diskussioner om strategi. Danske Banks stabschefer, landechefer og cheferne for HR og kommunikation får mulighed for at møde hinanden og lære hinanden lidt bedre at kende. Den lille direktion er ikke det eneste opsigtsvækkende i Peter Straarups måde at lede banken på. I en årrække har han gennemført omfattende organisationsændringer næsten hvert år, og helt usædvanligt har han offentliggjort ændringerne. Det er et kolossalt stilskifte i forhold til, hvordan den slags skete tidligere. For det første blev posen med medarbejdere aldrig rystet så voldsomt og så ofte som nu, og for det andet blev der ikke talt højt om ændringer. Op gennem 1980’erne og 1990’erne måtte medarbejderne slå op i den interne telefonbog for at se, hvem der nu var forsvundet eller havde fået ny titel eller placering.

I 2008 kan Peter Straarup se tilbage på 10 år, hvor han har forvandlet banken totalt. Han har gjort det med succes, og netop derfor er det så svært at sige ham imod internt i organisationen. Den stør-

ggg Finans november 2007

17

Kapitel 7

ggg

18

ste fare er derfor ifølge flere kilder internt i banken, at han overvurderer egne evner både med hensyn til dømmekraft og arbejdsindsats. 2008 er også året, da han har været i banken i 40 år, og hvis han lavt sat blot arbejder to timer mere hver dag end den gennemsnitlige ansatte i banken, så ”bliver det til noget”, som en kollega siger. Peter Straarups simple arbejdsfilosofi er, at ”det, man ikke når, får man stress af.” Som en kilde tæt på ham siger, griber man ham aldrig i ikke at nå noget. I Danske Banks hovedsæde er der en helt særlig kultur, som ikke findes i andre dele af koncernen. Det er specielt Peter Straarups ledelsesstil, der forplanter sig i organisationen i Holmens Kanal, hvor der arbejder flere tusinde mennesker. Andre ledere i hovedsædet har en tendens til at benytte samme stil over for deres medarbejdere, som Peter Straarup benytter over for lederne. For mange føles det som at få fjernet en sæk cement fra skulderen, når de flytter fra en position i hovedsædet til et andet sted i koncernen. Peter Straarup lægger ikke skjul på, at magten i Danske Bank er samlet hos en lille gruppe mennesker. ”Konsolideret, hierarkisk ledelse er faktisk kernen i det at drive privat virksomhed. Der er selvfølgelig indbygget masser af kontroller og støddæmpere i systemet, men princippet står fast: Ledelsen kan beslutte og gennemføre ændringer. Fuldt diktatur – punktum. Bagefter tager kunderne, aktionærerne og medarbejderne stilling til, om de kan lide resultatet. Det er ikke altid, de kan det, og det har så nogle konsekvenser,” forklarede Peter Straarup, da han holdt et indlæg om fusioner i 2005. Ledelsesstilen kan til tider være brutal, selv om Peter Straarup absolut er blevet mere rund med årene. Der er længere imellem de store raserianfald, men mange husker for eksempel en episode få dage før juleaften i 2000. Her kom det frem, at tusindvis af kasserede computere fra Danske Bank dukkede op i Litauen, og hvad værre var, så indeholdt computerne fortsat masser af personfølsomme oplysninger. Der bliver gjort meget for at værne om bankhemmeligheden, fordi den er helt afgørende for kundernes tillid til bankerne. Derfor var det en rigtig møgsag, da det kom frem, at der var oplysninger om både personnumre, navne og konti på de kasserede computerne. Danske Bank handlede i god tro, da banken solgte de brugte computere til virksomheden IT-Genbrug, fordi der var en klar aftale om, at harddisken skulle slettes fuldstændigt, Det havde IT-Genbrug efterfølgende bare ikke gjort. Lederen af statens it-sikkerhedsråd, professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet, var foruroliget over situationen, og Danske Bank standsede øjeblikkeligt med at sende udrangerede computere til genbrugsvirksomheden. Selv om Danske Bank ikke var direkte ansvarlig, fik det ikke Peter Straarup til at se på problemet med milde øjne. En gruppe mellemledere i banken fik en veritabel skideballe på hans kontor, og der blev talt med endog store bogstaver. Der er blevet længere mellem skideballerne i de senere år. Nogle tolker det på den måde, at Peter Straarup har fået sine ambitioner opfyldt et meget langt stykke ad vejen. Hans stærke ønske om at forandre banken er blevet opfyldt, og hans ønsker om forandring er mindre i dag, end da han tiltrådte som ordførende direktør i 1998. Det er også værd at bemærke, at det er hans folk, der sidder på de afgørende poster. Det vil sige ledere, som han har ansat, mens ledere, som blev ansat, før han blev chef i banken, og som ikke er enig i linjen, er væk for længst. Der er lutter loyale mennesker placeret i umiddelbar nærhed af Peter Straarup i dag. ”Der står ufattelig stor respekt om ham i organisationen. Men der er faktisk forskel på, om vi taler om nogle af de gamle Danske Bank-folk, der har været med hele tiden, og andre fra for eksempel BG Bank. De første har respekt grænsende til næsegrus beundring kombineret med frygt, mens de andre også har respekt, men ikke så overvældende,” siger en tidligere medarbejder.

Finans november 2007

Hysterisk godt forberedt Peter Straarup er ikke til overraskelser. Derfor er næsten alt i hans liv planlagt ned i mindste detalje, og metodikken i hans daglige arbejde blev grundlagt på et kursus, som han gennemførte for flere end 20 år siden i USA. Det var såmænd blot et kursus i time management, men Peter Straarup blev så forelsket i metoden, at han har holdt fast i den lige siden. En gang om ugen sætter han sig ned for at spørge sig selv om, hvad han skal nå i den kommende tid. Der er tale om en løbende 30-dages kalender, som også fungerer som en ”to do-liste”. En gang om ugen bliver kalenderen og opgavelisten evalueret, og topchefen ved hele tiden, hvad der er på programmet i den kommende uge. Det giver mulighed for den grundige forberedelse, som Peter Straarup sætter så høj pris på, og som han er kendt for viden om. Selv om internationaliseringen af banken har betydet, at Peter Straarup i dag rejser langt mere end tidligere, og at han derfor har mere både transporttid og ventetid til for eksempel læsning, betyder det ikke, at det er blevet nemmere for ham at nå det hele. Langt de fleste af de dokumenter, der havner på hans skrivebord, kan han ikke tage frem i en lufthavn eller i et fly for at læse dem, da der vil være for stor risiko for, at andre kan læse over skulderen. Det tåler næsten ingen af dokumenterne at blive udsat for. Tiden bliver derfor benyttet på at læse ”ufarlige” ting som skønlitteratur, men også faglitteratur og magasiner, så han er opdateret inden for specielt ledelse og personaleudvikling. Peter Straarup er meget bevidst om sin rolle som topchef i landets største finanskoncern. Han er godt klar over, at hvis han beder nogen i organisationen om noget, så smider de alt, hvad de har i hænderne, for at parere ordre. Men det er faktisk sjældent, Peter Straarup udstikker en ordre til en medarbejder. Ifølge topchefens filosofi bør hver enkelt have travlt med sit eget ansvarsområde. ”Hvis de ikke har travlt med det, er organisationen ikke sammensat godt nok. Og så ved de ikke, i hvilken retning de helt generelt skal gå,” forklarede Peter Straarup i en forelæsning i foråret 2006 for et MBA-hold på Copenhagen Business School. ”Det er sjældent, jeg bryder ind for at give direkte ordrer, men jeg stiller ofte spørgsmål. Hvorfor gør du det på den måde? Har du tænkt over det?,” forklarede Peter Straarup i sin forelæsning. Til gengæld deltager han i et hav af interne møder, hvor projekter bliver vurderet og evalueret for at sikre fremgang i processerne. Det har næsten katolske dimensioner, når organisationen i Danske Bank går til bekendelse i stedet for at fejre sejrene. I et forsøg på at gøre tingene bedre holder Peter Straarup som en anden pater således skriftestolsseancer, hvor der bliver fokuseret på alt det, der ikke er godt nok. Både Peter Straarup og mange andre i banken er aldrig tilfredse med tingenes tilstand. Der bliver ikke stoppet op for at fejre succeser, men for at fremføre selvkritik. Peter Straarup indrømmer, at han har et hysterisk forhold til det at planlægge arbejdet og tiden. Men han tilstår også gerne, at det samme gælder forberedelse af opgaver, som kan være alt lige fra et møde med de nærmeste medarbejdere til et oplæg for bestyrelsen. Det er således ikke usædvanligt, at han holder en generalprøve forud for en tale. Selv den tale, han skal holde for pressen i forbindelse med præsentationen af halv- og helårsregnskaber, foretages der generalprøve på, og den gennemføres så realistisk som overhovedet muligt. Det vil sige, at han ikke nøjes med at sidde på sit kontor og læse talen indenad. Han går faktisk på talerstolen i ”Filmsalen” i Danske Banks hovedsæde. Her læser han talen højt for en tom sal og foretager de sidste sproglige rettelser, inden pressens repræsentanter dukker op. Sidevenderen på tommelfingeren gemmer han af vejen, inden finansjournalisterne ankommer. n

Finans november 2007

19

Arbejdspladsen

Bankuddannede brandmænd Når it-systemerne i Nationalbanken eller andre centralbanker verden over går ned, aktiverer Nationalbankens regnskabsafdeling en køreplan for brandslukning og genopretning af betalingskredsløbet, så bankerne igen kan hente penge ud og ind af systemet

Af Berit Villadsen [email protected] Foto: Christoffer Regild

To computerskærme. Tre telefoner. Og en manual. Det er de primære redskaber, som 23-årige Sara Andersen og 51-årige Eva Kvist bruger til at ’slukke brande’ med sammen med deres otte bankuddannede kolleger i bankområdet under Nationalbankens regnskabsafdeling. ’Brandene’ kan have forskellige årsager, et it-nedbrud i Danmark på grund af et kabel, som er gravet over mellem Roskilde og København, en strømafbrydelse i Malmø i Sverige eller et systemnedbrud i England på grund af oversvømmelser. Konsekvensen af it-nedbruddene er, at al handel med værdipapirer og euro i det pågældende land stopper, og det får telefonerne til at gløde hos Sara og Eva i regnskabsafdelingen, når de har brandvagten med at overvåge TARGET, det fælleseuropæiske eurobetalingssystem. ”Hvis et land har haft et nedbrud, så står man der. Alt er sort. Intet virker, og så handler det om at bevare roen og få det til at fungere igen. Deltagerne kan ikke forstå, hvad der sker, og hvis der er problemer, ringer de fra New York og Tyskland. Sektoren herhjemme mangler måske likviditet, og det giver udfordringer, hvis man hverken kan få penge ind eller ud

20

Finans november 2007

af systemet”, fortæller Eva Kvist, som har været ansat i banken i 30 år.

Bankuddannede i mindretal Da Eva blev ansat i 1977, udgjorde de bankuddannede rygraden i Nationalbanken. Det gør de ikke længere. I dag udgør akademikere som økonomer og jurister den største medarbejdergruppe, og dernæst kommer gruppen af bank- og kontoruddannede. I Eva og Saras afdeling arbejder flere faggrupper sammen, og det er kendetegnende for Nationalbanken. Medarbejdergruppen er en blanding af mange forskellige faggrupper, fra it-folk og trykkere i seddeltrykkeriet over egne gartnere og håndværkere til køkken- og rengøringspersonale. ”Man mødes med mange faggrupper, og det synes jeg er sjovt. På afdelingsniveau er der et miks af økonomer og bankog kontoruddannede, og vi har også et godt kendskab til de folk, som sørger for elektronik. Der er ikke så langt til stort set alle funktioner, lige med undtagelse af seddeltrykkerifolkene, som man ikke ser i det daglige arbejde på grund af sikkerhed. Men man møder dem i kantinen, ser dem til et socialt arrange-

Eva Kvist har benyttet sig af Nationalbankens interne jobrotation og været rundt i flere afdelinger gennem de 30 år, hun har været ansat.

ment i banken eller i en af bankens mange idrætsforeninger”, fortæller Jan Thorndal, leder for bankområdet under regnskabsafdelingen i Nationalbanken. Regnskabsafdelingen arbejder primært med tre områder, hvor Nationalbanken agerer som et pengeinstitut. For det første er Nationalbanken bank for bankerne, der fører konti i banken. Via bankens betalingssystem afvikler landets pengeinstitutter deres indbyrdes mellemværende og deres mellem værender med Nationalbanken. Dernæst agerer Nationalbanken bank for staten med flere, herunder bankens egen personalebank, andre offentlige institutioner og centralbanker i verden. Desuden fungerer Nationalbanken som bank for sig selv, hvilket indebærer afviklingen af alle de forretninger, banken laver. Bankens portefølje er stor. Den har en valutareserve på 200 milliarder, og det giver en del arbejde med værdipapirer i dollars, euro og krone, som en gang imellem skal handles og lægges om.

En form for terrorberedskab Hovedparten af arbejdet i regnskabsafdelingen fungerer elek-

tronisk, og når et af de mange elektroniske systemer ikke virker, stiger aktiviteten i regnskabsafdelingen, hvor de må træde til med alternative forretningsgange, som for eksempel at bogføre i hånden. I sådanne nødsituationer har regnskabsafdelingen flere nødprocedurer og instrukser, som er tænkt ned til mindste detalje. ”Hver opgave i bankområdet er beskrevet generelt. Det betyder, at man altid kan gå i gang med en opgave, og at man ved, at man har gjort det, som har stået i instruksen”, fortæller Eva Kvist og bliver suppleret af sin yngre kollega Sara Andersen: ”Det er tankevækkende. Vi har lidt en form for terrorberedskab. Vi har instrukser, hvad gør vi, når vi møder ind kl. 6.15, og bygningen ikke er her, eller vi ikke kan komme ind. Den situation er der tænkt på”. At arbejdet er præget af forretningsgange, kan ses på Sara og Evas arbejdsplads, hvor alle medarbejdere arbejder med to skærme. En skærm til at følge instrukser og dagens opgaver på, og en anden skærm til at udføre opgaverne på. Sara har kun været ansat i Nationalbanken i knap et halvt år. Tidligere

ggg 21

Fakta om Nationalbanken Nationalbanken er en selvejende institution, som ligger ved Holmens Kanal, København. Bygningen er tegnet af Arne Jacobsen og opført i 1965­78 og er i dag arbejdsplads for 530 medarbej­ dere. Nationalbanken har eneret på at fremstille og udsende danske pengesedler og mønter. Mønterne bliver produ­ ceret på Den Kongelige Mønt i Brøndby, mens penge­ sedlerne fremstilles i seddeltrykkeriet i Nationalbanken. Den store rotationspresse er placeret her, og penge­ sedlerne produceres i en kombination af kobbertryk og bogtryk. Der foregår en løbende kontrol, opskæring og pakning af sedlerne i en særlig afdeling, som er afskær­ met. Her sidder to medarbejdere og kontrollerer sed­ lerne under konstant videoovervågning.

22

Finans november 2007

arbejdede hun som pensionsrådgiver i Lån og Spar Bank i København og havde ingen forudsætninger for at søge jobbet, og hun havde også sine betænkeligheder ved at sende en ansøgning. ”Jeg troede, det var mere konservativt, lidt økonomernes højborg, men det er meget up to date, hvor vi sidder. Omdrejningspunktet er, hvad der sker i USA og Tyskland. Man skal lige vænne sig til, at der er lidt flere nuller på betalingerne på kontiene. Men et af de største plusser er, at dem, du taler med, er professionelle. Det er på et højt fagligt niveau, og man forventer lidt mere af hinanden. Det er dejligt, og jeg føler, jeg får brugt mere af den akademiuddannelse, som jeg er i gang med at tage”.

Fra Nationalbanken til Bundesbank Sammenlignet med andre centralbanker er der en forholdsvis høj gennemsnitsalder og medarbejderomsætning i Nationalbanken. Det sker af og til, at en medarbejder forlader banken til fordel for et pengeinstitut, og banken mærker også til efterspørgslen på medarbejdere i den finansielle sektor.

23-årige Sara Andersens forventede at blive ansat på en konservativ arbejdsplads, da hun i foråret søgte job i Nationalbanken, men den fordom blev hurtig gjort til skamme.

”Vi tager typisk folk ind med erfaring fra den finansielle sektor, men vi oplever også flere og flere, der skifter tilbage til den private sektor efter at have været her en overgang. Tidligere var det især økonomer, der gjorde det, men det er også blevet mere normalt hos bankuddannede. Selvom det kan være irriterende, at folk siger op, kan vi også glæde os over, at der stadig er mulighed for at komme videre herfra og få et godt job eventuelt til en højere løn. Det ser vi som et sundhedstegn, for det er vigtigt for os, at man ikke gror fast herinde og ikke kan bruges andre steder i sektoren”, siger Jan Thorndal. Nationalbanken tilbyder også intern jobrotation, hvor medarbejdere har mulighed for at rykke rundt blandt bankens flere afdelinger. Eva er en af de medarbejdere, som har benyttet sig af muligheden. Hun har tidligere blandt andet været i sekretariatet og i pengepolitisk kontor. Mulighederne for intern jobrotation ser Sara også som et potentiale i jobbet, og især mulig-

heden for en udvekslingsaftale med en anden centralbank ligger højt på hendes ønskeliste. ”Jeg kan lave nøjagtig det samme i Bundesbank i Tyskland, som jeg laver herhjemme, bare på et andet sprog”, fortæller hun med begejstring i stemmen. Sproget betyder meget for Sara, som håber på en gang i fremtiden at komme til Tyskland og bruge sine tyskfærdigheder. Og muligheden er nært forestående. I øjeblikket har Sara og Eva midlertidigt skiftet det åbne kontorlandskab i regnskabsafdelingen ud med et lukket kontor med to skriveborde. De udgør en del af en projektgruppe, der arbejder for indførelsen af et TARGET 2-system, en fremtidig fælles it-platform for de europæiske centralbanker og de godt 35 danske pengeinstitutter, som deltager i det europæiske betalingssystem. Når TARGET 2 efter planen bliver indført den 19. maj, kan det være, at turen går til Bundesbank for Sara. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø... • Slut med unødige løft af tunge møntsække! • Slut med daglig tømning af mønttællere! Professionel mønttæller med indbygget pengeskab

Penguin 701 med pengeskab

Med møntkar i boks

CTcoin har videreudviklet Penguin kundebetjent mønttæller, så den nu også leveres med indbygget boks og reduceret støjniveau. MØNTKAR ELLER MØNTSÆKKE Pengeskab med møntkar rummer op til 175 kg mønter - det svarer til ca. 25 almindelige fyldte møntsække. Pengeskab med fast sækkeholder til møntsække fås i 2 udgaver - sorterende med 9 sække eller ikke sorterende med 6 sække. Kontakt CTcoin for en nærmere præsentation - og få et individuelt løsningsforslag!

CTcoin Danmark A/S

100% dansk produceret! Med møntsække i boks

Odense: Tlf. 6312 7540 København: Tlf. 3636 3535 www.ctcoin.dk • [email protected]

Finans november 2007

4596 - Fohlmann.com

CTcoin Penguin 701 Safe

23

Respektløshed

Kasseret uden nærmere forklaring Det rammer hårdt at blive afskediget, også selvom det måske nok var ventet. En uprofessionel gennemført afskedigelse kan være med til at gøre det vanskeligere at komme videre, viser en undersøgelse, som Teglkamp og Co. og StepStone A/S har foretaget

Af Sabina Furbo [email protected] Illustration: Morten Voigt

Ingen forklaring, ingen støtte, ingenting. Bare en fyreseddel på det bord, hvor hun plejede at hente sin lønseddel. Det var, hvad et medlem af Finansforbundet oplevede, da hun mødte op på arbejde som rengøringsassistent i en bank. ”Jeg var fuldstændig chokeret. Det var forfærdeligt. Bare det at man ingen forklaring fik, at jeg selv måtte opsøge ham og bede om en forklaring. Man føler sig kasseret, og det slår virkelig benene væk under en”, fortæller medlemmet, der ønsker at være anonymt. Et andet grelt eksempel, som Finansforbundet har kendskab til, var, at et medlem blev kaldt ind på arbejde i sin sommerferie under påskud af, at der skulle være et kundemøde. Men i stedet for et kundemøde blev medlemmet mødt med en fyreseddel. Det er ifølge Rådgivningssekretariatet i Finansforbundet

desværre ikke enestående, at medlemmer oplever uprofessionelle fyringer. ”Der er desværre intet i juraen, der siger, hvordan det er etisk mest forsvarligt at fyre folk, men det betyder jo ikke, at man ikke har et moralsk ansvar som ledelse. Det er sørgeligt at se, at der bliver sjusket med den side af ledelsesansvaret, især med tanke på hvor mange kræfter der bliver brugt på at ansætte folk”, lyder det fra konsulent i Finansforbundet Kurt Wahl.

”Badwill-ambassadører” Konsulentfirmaet Teglkamp og Co. og jobportalen StepStone A/S har i en ny undersøgelse spurgt 618 danskere, hvordan de har oplevet at blive afskediget. Og her karakteriserede hver tredje afskedigede medarbejder fyringen som meget uprofes-

Overordnede konklusioner fra undersøgelsen • Dårligt samarbejde med chefen er hyppigste afskedigelsesårsag • De færreste afskedigelser bliver gennemført professionelt • Private virksomheder, der hjælper medarbejderne videre, opfattes mere professionelt • Samarbejdsproblemer med chefen øger risikoen for uprofessionel afskedigelse • Professionel afskedigelse bringer hurtigere folk i job igen • Mere hjælp til medarbejdere, hvis årsag til afsked findes hos virksomheden

ggg 24

Finans november 2007

Finans november 2007

25

Respektløshed

ggg

sionelt gennemført, mens kun hver femte betragtede processen som professionelt gennemført. Direktør i konsulentfirmaet Teglkamp og Co. og karriererådgiver Susanne Teglkamp mener, at virksomhederne burde – også for deres egen skyld – lære at tackle afskedigelserne bedre, mere professionelt og frem for alt med en passende respekt. ”Når virksomhederne ikke bruger ret meget energi på at gennemføre en ordentlig afskedigelsesproces, så skyder de på mange måder sig selv i benene. For det skaber en række ’badwill-ambassadører’ gennem de afskedigede medarbejdere. De fortæller efterfølgende gerne vidt og bredt om de dårlige oplevelser, de har haft på navngivne arbejdspladser”, siger hun. Hun mener også, at det har stor betydning internt i virksomhederne. ”De fleste afskedigede medarbejdere har gode kollegaer, som har det dårligt med at se en kollega få en dårlig og uprofessionel behandling. En uprofessionel håndtering af en afskedigelse skaber uro og kan i nogle tilfælde få andre medarbejdere i virksomheden til at søge væk”, siger Susanne Teglkamp.

Private bedre end offentlige Når forholdet mellem chef og medarbejder er anstrengt, er der risiko for, at samarbejdet på et tidspunkt må ophøre. Således har mere end hver fjerde deltager i undersøgelsen prøvet at blive afskediget på grund af dårligt samarbejde med chefen.

Den konklusion har den lille hage ved sig, at undersøgelsen meget tydeligt viser, at når det drejer sig om samarbejdsproblemer mellem chef og medarbejder, så bliver det meget svært for chefen at håndtere afskedigelsen professionelt. Der er stor forskel på, hvilken slags virksomhed man arbejder i, og måden man bliver fyret på. Ifølge undersøgelsen fra Teglkamp og Co. og StepStone A/S har hver femte af de privatansatte oplevet, at deres afskedigelse blev håndteret professionelt mod kun hver femtende offentligt ansat. Og virksomheder, der hjælper medarbejderne videre, opfattes også som mere professionelle end virksomheder, der intet gør for at hjælpe medarbejderne på vej. ”Det kan på mange måder svare sig at give afskedigede medarbejdere hjælp til at komme videre. For det første kommer medarbejderen lettere gennem afskedigelsen, for det andet kommer medarbejderen hurtigere i job, og for det tredje opfatter den afskedigede virksomheden langt mere positivt”, siger Susanne Teglkamp. Men om den fyrede medarbejder får hjælp, afhænger også af årsagen til fyringen, viser undersøgelsen. Virksomheden påtager sig et større ansvar for at hjælpe medarbejderne videre, hvis årsagen til afskedigelsen skal findes hos virksomheden, eksempelvis ved generelle besparelser, bortfald af arbejdsopgaver eller ved masseafskedigelser. Hvis årsagen til afskedigelsen skal findes omkring medarbejderens person og særligt ved dårligt samarbejde med chefen, så er der mindre hjælp at hente. n

Sagt om fyringer ”Min nærmeste chef ringede og hørte, hvordan det

følge med i vores samtale. Det var meget ubehage­

det ville se pænere ud på mit CV, hvis jeg selv sagde

gik med min depression. Hun ville gerne have, at jeg

ligt og ydmygende”.

op. Det gjorde jeg ikke”.

på det. Hun var faktisk oversød. Da jeg kom, så

”Det gik først op for mig lidt efter, at jeg egentlig

”Jeg er faktisk pissesur på virksomheden 4 år efter”.

fyrede hun mig”.

var blevet fyret”.

”Jeg blev afskediget på en parkeringsplads”.

”Jeg blev kaldt til samtale kl. 14.00, da kl. var

der rigtig meget for ens person, føles det som et

13.55, og fik ikke lov til at sige farvel til kollegaer­

dødsfald eller en skilsmisse (at blive fyret red.)”.

kom forbi og sagde hej en dag, hvis jeg havde mod

”Da arbejdet og den status, du har på dit job, bety­

”Fik indstillingen pr. telefon, men den skriftlige

ne, skulle aflevere alt med det samme. Jeg havde

opsigelse blev afleveret til min kæreste, som

været ansat i fem år i virksomheden og blev sat på

viderebragte den til mig”.

gaden uden mere”.

”Det er ydmygende, nedværdigende og kan være direkte identitetstruende at blive afskediget”. (Kilde: Konsulentfirmaet Teglkamp og Co. og jobportalen Step­

26

”Samtalen foregik i en åben kantine, hvor andre

”Jeg fik pr telefon og uden varsel valget mellem selv

Stone A/S – undersøgelse af 618 danskeres oplevelser ved at

medarbejdere gik forbi, hentede kaffe og kunne

at sige op eller at blive afskediget. Chefen mente, at

blive afskediget)

Finans november 2007

PRØV KRÆFTER SOM

TILLIDSMAND DET ER SJOVERE END DU TROR

Så er der igen tillidsmandsvalg. Alle arbejdspladser skal inden den 31. december 2007 vælge en tillidsmand. Læs mere på www.finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg

Finans november 2007

27

TEMA: OK-2008

28

Finans november 2007

Styrkeprøve Finansforbundets forhandlere er godt forberedt til den hårde duel med FA om en ny overenskomst. Arbejdsgiverne skal ikke forvente, at de slipper med småpenge. Foto: Jakob Mark

Finans november 2007

29

TEMA: OK-2008

Seje forhandlinger i vente Vi er parate til at gå så langt, det skal være, for at få et resultat, som medlemmerne kan stemme ja til, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, forud for overenskomstforhandlingerne i januar Af Elisabeth Teisen [email protected]

R”Sektorens økonomi er bragende god. Virksomhederne har haft det ene rekordoverskud efter det andet i de seneste år. Samfundsøkonomien er godt med. Og de overenskomster, der blev indgået i 2007, har øget prisen på arbejdskraft. Det er økonomiske realiteter, som vores overenskomstresultat nødvendigvis må matche, hvis vi vil have medlemmerne til at stemme ja. De vil se lønstigninger, der kan mærkes”, lyder det kontant fra Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. Tallene taler deres klare sprog. Indtjeningen pr. medarbejder i sektoren var i 2006 gennemsnitligt på 1,02 millioner kroner – en vækst på 95 procent fra de 524.000 kroner, hver medarbejder tjente i 2002. Danmark har i de seneste år oplevet en kraftig højkonjunktur, og også i 2007 forventes en pæn fremgang – en fremgang, der har medført en markant stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft. Men selvom tallene taler deres klare sprog, er Kent Petersen ikke i tvivl om, at det bliver seje forhandlinger: ”Arbejdsgiverne vil forventeligt forsøge at male et billede af en sektor, der står over for uoverskuelige udfordringer. Men det er ikke en sektor i knibe, arbejdsgiverne bliver ikke tvunget fra hus og hjem ved at honorere rimelige krav, så det vil blive svært at finde en grimasse, der kan passe, hvis jeg gætter rigtigt”. Gisningen er ikke grebet helt ud af luften, idet FA’s direktør, Steen A. Rasmussen, allerede har været i medierne med et budskab om, at der er udsigt til en krise af samme dimension som i starten af 1990’erne med økonomisk afmatning og fyringer i tusindvis, hvis ikke de finansansatte holder igen med deres krav.

derne vil have større fleksibilitet, så de kan få hverdagen til at hænge sammen, og trivslen skal der også sættes fokus på i forhandlingerne”. I den sammenhæng kan det godt bekymre Kent Petersen, at noget tyder på, at arbejdsgiverne vil kompensere for manglen på arbejdskraft ved at indskrænke mulighederne for at gå på deltid. ”Det er jo helt klart ikke måden at løse problemet på. Fleksibilitet vil alt andet lige være et parameter, der lokker flere til sektoren. Nej, ansæt dog nogle flere elever, vil mit budskab til arbejdsgiverne være”. Ifølge Kent Petersen er det ved de forestående forhandlinger vigtigt at få slået fast, at pensionen er medlemmernes penge. ”Gennem mange år har Finansforbundets medlemmer selv valgt at bruge kroner til pension i stedet for løn. Det er helt urimeligt, at de ikke har fuld råderet over de penge, og det skal der gøres noget ved nu! Det har været dyrt at lade arbejdsgiverne have den reelle indflydelse på placeringen”. Kent Petersen ved, at Finansforbundet har medlemmernes opbakning til kravene. Medlemsundersøgelsen i det tidlige forår og efterfølgende debatter i det faglige system har givet ham en solid fornemmelse for medlemmernes prioriteringer og også for, at de ønsker, at der skal være kamp til stregen. ”Vi er parate til at gå så langt, det skal være, for at få et resultat, som medlemmerne kan stemme ja til”. n

Arbejdsmiljøet sælger vi ikke Omkostningen ved de kolossale overskud er, at medarbejderne i de senere år har været under pres. ”Der er blevet knoklet igennem”, siger Kent Petersen. ”Og et ordentligt arbejdsmiljø skal vi ikke give køb på. Medarbej-

30

Finans november 2007

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen

”FA slipper ikke med småpenge denne gang” Løn og ligestilling var blandt de debatindlæg, som høstede mest bifald blandt talerne i salen på Aftalekonferencen torsdag den 4. oktober på Hotel Nyborg Strand, hvor byggestenene blev lagt til Finansforbundets kommende overenskomstforhandlinger Af Berit Villadsen, [email protected] Foto: Alex Tran

En hvid ballon, som minder mest om et yver, bliver pustet op og efterfulgt med ordene: ”Løn, løn og atter løn og flere hænder”. Optrinnet fra Majbritt Tobberup fra Kreds Nordea bliver belønnet med spontan latter og klapsalver fra de knap 100 delegerede på Finansforbundets aftalekonference på Hotel Nyborg Strand. Stemningen er god i salen og på talerstolen, hvor byggestenene til forårets overenskomstforhandlinger er i gang med at blive støbt. Diskussionslysten blandt de delegerede er stor. I løbet af syv timer bliver talerstolen taget i brug 70 gange. De centrale pointer fra debatten bliver løbende vist på et stort lærred bag talerstolen og giver de tilstedeværende mulighed for at påvirke ordlyden af de hovedkonklusioner, formandskabet drager fra debatten og tager med til forhandlingsbordet med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Flere kredsmedlemmer benytter sig af denne mulighed og forsøger at præge forhandlingspapiret og dermed repræsentere deres medlemmers krav bedst muligt. Debatten på aftalekonferencen tager udgangspunkt i 98

sammenskrevne overenskomstkrav, som er blevet kogt ned fra 200 overenskomstkrav, som Finansforbundets ti finansog virksomhedskredse har sendt ind i august på baggrund af medlemsundersøgelser og miniaftalekonferencer i deres respektive bagland. Det altoverskyggende overenskomstkrav fra samtlige kredse og medlemmer er mere i løn, og lønkravet er også den sikre vinder på dagens aftalekonference både hos de delegerede og formandskabet. ”FA slipper ikke med småpenge denne gang”, lyder det fra næstformand Kent Pedersen. Ud over løn kredser debatten om seks andre temaer; overordnet, pension, arbejdstid, socialt, kompetence og tillidsvalgtes vilkår. Efter syv timers ivrig diskussion takkede formand Allan Bang for en god debat. Bærbare computere blev slukket, alt imens printeren spyttede hovedkonklusionerne fra dagens debat ud. De mange timers debat og indlæg var blevet kortet ned til halvanden sides konklusioner, som røg med i forhandlingstasken og indgår i forbundets overenskomstforhandlinger med FA den 14. januar 2008.

ggg

Finans november 2007

31

TEMA: OK-2008

ggg

Finansforbundets krav • Sektorens resultater og samfundsøkonomiens udvikling gør, at overenskomstresultatet skal indeholde markante lønstigninger • Overenskomstperioden skal være to-årig • Medlemmerne skal have afgørende indflydelse på hvor og hvordan deres pensionsmidler placeres, hvilket betyder, at pensionsprotokollatet tages op til revision • Pensionsbidragene skal forøges for alle, så medlemmerne kan være sikre på en økonomisk tryg alderdom • Alle løndele skal være pensionsgivende • De lokale puljer skal have en størrelse, så der er passende råderum ved forhandlinger om virksomhedsoverenskomster • Finansforbundet ønsker en aftale om trivsel i arbejdet, hvor Arbejdstilsynet fastholdes som tilsynsmyndighed på virksomhederne • Alle virksomheder skal udarbejde og offentliggøre køns- og funktionsopdelte lønstatistikker • Fri fredag efter Kr. Himmelfartsdag • Reglerne for merarbejde, overarbejde og tillæg skal forbedres • Den enkelte medarbejders mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden skal styrkes • Reglerne om barselsorlov med løn skal gøres bedre og mere fleksible • Overenskomsten skal understøtte en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv • Medlemmerne skal have ret til individuel kompetenceafklaring • Medlemmerne skal have ret til selv at vælge kompetencegivende uddannelser, som tages i arbejdstiden og betales af virksomhederne • Protokollatet om uddannelsespuljen skal revideres og forbedres • De tillidsvalgte skal have den fornødne tid til uddannelse og udførelse af tillidshvervet • Der skal indføres en udligningsordning mellem virksomhederne i finanskredsene om frihed for kredsbestyrelsesmedlemmer

32

Finans november 2007

Krav om højere pension Pensionsindbetalingerne skal op, hvis vi skal være klædt på til en fremtid, hvor de offentlige ydelser bliver beskåret, mener Finansforbundet Af Elisabeth Teisen [email protected]

Hvordan vil du leve dit liv som pensionist? Vil du have råd til at gå på aftenskole, højskole eller rejse, vil du kunne invitere børnebørnene på middag og børnene i teatret? Penge er ikke alt, men penge er forudsætningen for frihed og valgmuligheder, der er vigtige bestanddele af det gode liv. En tommelfingerregel er, at man skal op på en pension, der svarer til 65 procent af den løn, man har, når man fratræder, hvis man ”vil leve som før”.

Det beløb kommer kun de allerfærreste medarbejdere i den finansielle sektor op på med de pensionsindbetalinger på minimum 15,75 procent, der nu er aftalt i overenskomsterne. På sigt er målet at nå op på et pensionsbidrag på 20,5 procent. Arbejdsmarkedspensionen – den, der er i spil, når der forhandles med arbejdsgiverne – er ikke længere ”bare” et supplement til folkepensionen, ATP og andre overførsler til pensionister. I takt med at der bliver flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet, må vi indstille os på, at det snarere bliver omvendt, så den pension, du optjener, mens du er på arbejdsmarkedet, bliver dit økonomiske fundament i pensionisttilværelsen. Der er nok ingen politikere, der vil afskaffe folkepensionen, men den vil sandsynligvis blive kraftigt beskåret for de grupper, der har haft mulighed for at spare op selv. Samtidig lever vi længere og længere, så pengene – både din egen opsparing og dem fra det offentlige – skal også strække længere.

Saltet til ægget Hvis for eksempel en 20-årig vælger at trække sig tilbage som 60-årig, kan vedkommende med den nuværende bidragsprocent og med en risikodækning (til sygdom, invaliditet og død) på 25 procent forvente at modtage en arbejdsmarkedspension på cirka 35 procent af den hidtidige indkomst.

Samtidig kan man af Finansforbundets medlemsstatistikker læse, at størstedelen af sektorens nyansatte er mellem 20 og 30 år, når de begynder på deres pensionsgivende job i sektoren, og at der yderligere er tendens til, at medarbejderne bliver ældre og ældre, inden de starter. Derfor er målet at nå op på et pensionsbidrag på 20,5 procent. Hvis der bliver indbetalt så meget, opnår man 65 procent af sin lønindkomst, hvis man arbejder, fra man er 25 år, til man er 67 år. Mange af sektorens midaldrende og ældre medarbejdere, der allerede har en pensionsordning med en gennemsnitlig bidragsprocent på 15,75, vil nå op på en pensionsdækning på knap 25 procent, hvis de trækker sig tilbage som 60-årige. Den procent kan de få op på 30 ved at vente med at forlade arbejdsmarkedet, til de er 62 år. På trods af at ældre medarbejdere i sektoren har haft en lidt lavere gennemsnitlig bidragsprocent, så kan de forvente en højere pension end fx en 40-årig, fordi renten i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne var væsentlig højere. ”Hvis man er enig i den forudsætning, at pension er en fælles sag, og at Finansforbundet er garant for, at medlemmerne sikres en god levestandard som pensionister og økonomisk tryghed ved invaliditet og død, så er det nødvendigt, at forbedringer prioriteres højt ved de kommende overenskomstforhandlinger”, siger Kent Petersen. n

Finans november 2007

33

TEMA: OK-2008

Stort ønske om fælles pensionsordning Arbejdsgivernes indflydelse på, hvor pengene skal placeres, er et levn fra de allerførste pensionsordninger, hvor det udelukkende var arbejdsgiverne, der betalte til dem. Det bør der ændres ved i den kommende overenskomst, mener Finansforbundet Af Elisabeth Teisen [email protected]

Én ting er, hvor meget arbejdsgivere og lønmodtagere tilsammen indbetaler til pensionen. Men lige så væsentlige størrelser er, hvordan pengene bliver administreret og forvaltet i de mange år, de står i pensionsselskabet. Det viser sig, at der er rigtig store forskelle på, hvor meget de forskellige pensionsselskaber bruger på at administrere deres ordninger, på hvor dygtige selskaberne er til at få pengene til at give afkast, og endelig på, hvor stor en del af afkastet der bliver sendt videre til medlemmerne. Omkostning i kroner pr. forsikret strækker sig i 2006 ifølge Finanstilsynet fra 1.985 kroner i den dyreste ende til 318 kroner i den billigste ende. Nettoafkastet er naturligvis af største betydning for, hvor meget der står på kontoen, den dag du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det viser sig, at selskabernes afkast efter skat hverken afhænger af pensionsselskabets størrelse eller af omkostningerne til administration. Et højere afkast kunne retfærdiggøre de høje administrationsomkostninger, hvis det var, fordi selskabet brugte mange ressourcer på at få anbragt pengene bedst muligt. Men sådan hænger det ikke sammen. Det er ikke selskaberne med de højeste administrationsomkostninger, som præsterer de højeste afkast.

34

Finans november 2007

Højeste afkast hos Bank//Pension Resultaterne af pensionsselskabernes placeringer strækker sig i 2006 lige fra det lille Bank//Pension – pensionskasse for finansansatte – med et afkast på 10,2 procent efter pensionsafkastskat over Nordea, der præsterer et afkast på 3,8, Danica på 2,7 procent og til SEB Pension med et afkast på 1,3 procent. Først når det så yderligere er gjort op, hvor meget af årets afkast der faktisk går videre til kunderne, kan man få overblik over, hvor god den aktuelle pensionsordning var for medlemmet lige det år. Også her er der store forskelle, hvor Bank// Pension ligger i spidsen, idet kontorenten udgør 74 procent af det akkumulerede afkast i perioden 2003-2006, mens et selskab som Industriens Pension kun tilskriver omkring 40 procent af det akkumulerede afkast direkte via konto- eller depotrenten. Det kan også konstateres, at der er flere kommercielle selskaber, hvor ejerne har fået et væsentligt større afkast end pensionsopsparerne. ”Arbejdsgivernes indflydelse på, hvor pengene skal placeres, er et levn fra de allerførste pensionsordninger, hvor det udelukkende var arbejdsgiverne, der betalte til dem. Men nu er arbejdsmarkedspensionen uden diskussion medlemmernes egne penge – også den del, som arbejdsgiverne indbetaler. Medlemmerne betaler selv arbejdsgivernes del af pensionsbidraget via den centralt aftalte overenskomst. Derfor er det

Overenskomstønsker Hvad er vigtigst for dig i den næste overenskomst? Niels Jørgen Sønder­ gaard, 57­årig kunderåd­ giver i Ringkjøbing Landbo­ bank igennem 40 år:

Lone Højbak, 42 år. i Sønderhå­Hørsted Sparekasse (Thy): ”Det må helt klart være større pensionsbidrag. Det er jo vores tredje alder, og den skal nydes. Derfor er det vigtigt, at betingelser­ ne er i orden – at man har penge til at kunne få det bedste ud af den. Derudover mener jeg også, at gode seniorordninger er vigtige”.

”Forbundet skal fortsat arbejde med at fastholde et fokus på seniorpolitik og en fleksibel måde at komme ud af arbejdsmarkedet på. Jeg forestiller mig stadig en arbejdsuge på 37 timer, men det kunne være rart, hvis man kunne lave en af­ tale med banken om ekstra ferie”.

ikke indlysende, at virksomheden har medbestemmelse, og jeg synes, vi skal arbejde på at få ændret den paragraf i Standardoverenskomstens pensionsprotokollat så hurtigt som muligt”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Samlet pensionsordning er fordel

Jytte Andersen, 58 år. Kundemedarbejder i Spar Nord Direkte i Aalborg: ”Det vigtigste for mig er pensionsbidraget. Det skal være større. Og så vil jeg altså også sige, at vi skal have fri om fredagen efter Kristi himmelfartsdag. Og jeg vil ikke give afkald på feriedage eller omsorgsdage for at få den”.

“Arbejdsgivernes indflydelse på, hvor pengene skal placeres, er et levn fra de allerførste pensionsordninger, hvor det udelukkende var arbejdsgiverne, der betalte til dem”, siger Michael Budolfsen.

For Michael Budolfsen ville det være en rigtig god løsning, at medlemmerne kunne gå sammen i en pensionsordning, som medlemmerne selv havde indflydelse på. Her kunne man påvirke selskabets administrationsomkostninger, løbende forhandle prisen på forsikringsdækningerne og ikke mindst sikre, at medlemmerne fik så stor andel i investeringsafkastet som muligt. ”Med den store spredning er der en betydelig risiko for, at medlemmers arbejdsmarkedspension er for dyr, opkræver for dyre forsikringspræmier og ikke giver nok i afkast”, siger Michael Budolfsen, der også vurderer, at et sådant selskab kan blive en stor fordel i en sektor, hvor medarbejderne bliver mere og mere mobile: ”Teoretisk set bør det øge arbejdsmobiliteten i sektoren, hvis man etablerer én samlet pensionsordning, så medlemmet, der ønsker at skifte job til en anden virksomhed, ikke behøver at overveje, om også pensionsordningen skal flyttes – med alle de ulemper og omkostninger, det kan føre med sig”. n

Finans november 2007

35

TEMA: OK-2008

Lønstatistik sikrer ansatte det, de har krav på Danske Bank-koncernen stiller som eneste virksomhed statistisk lønmateriale til rådighed til tillidsmændene – i dette tilfælde Danske Kreds. Det er med til at sikre, at medarbejderne får de penge til udbetaling, som overenskomstforliget har bestemt

Af Elisabeth Teisen [email protected]

For medlemmerne er det godt med dygtige og hårde forhandlere, der kommer tilbage fra møderne med arbejdsgiverne med gode resultater. Men det er endnu bedre, hvis de er i stand til at sikre, at det, man blev enige om ved forhandlingsbordet, faktisk bliver udmøntet i praksis. Det er de i Danske Kreds. I koncernen taler vi om lønkroner på i alt omkring ni milliarder kroner om året, der fordeles på koncernens omkring 23.500 medarbejdere. Det er ikke nok med en kugleramme, hvis man skal sikre sig, at alle får det, de har krav på. ”Jeg ser det for mig som et stort badekar – med prop i – fyldt med de penge, vi har forhandlet os frem til. Det gælder om at sikre, at alle de penge kommer til udbetaling til medarbejderne – lige til den sidste guldmønt i bunden, inden proppen ved aftaleperiodens udløb bliver hevet op”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Danske Kreds. Derfor fik kredsen i 2003 en aftale med banken om, at den stiller et statistisk lønmateriale til rådighed for kredsen. Det handler om materiale, der dækker de omkring 11.000 danske medarbejdere omfattet af VOK’en (virksomhedsoverenskomsten). Det er en detaljeret statistik over godt 4,5 mia. lønkroner. Disse medarbejdere får alle en grundløn, men derudover er der op til 10 forskellige tillæg. Stort set er det eneste, man ikke kan læse ud af statistikken, hvad den enkelte navngivne

36

Finans november 2007

medarbejder tjener. Der er ingen cpr-numre eller anden identifikation. Men alt omkring jobfunktioner, tillæg, køn, alder og geografi kan man blive klog på. Udeholdt fra statistikken er dog alle, der er gået op og ned i løn på grund af jobskift eller ændringer i tid. Det er for at rense statistikken for de lønpåvirkninger, der ikke har noget med overenskomsten at gøre.

Fortrinligt samarbejde ”I 2002 havde vi en drøftelse med ledelsen, fordi Finansforbundets statistiker stillede spørgsmålstegn ved, om alle fik de stigninger, de var berettigede til. De drøftelser, vi var igennem på den baggrund med Finansforbundets medarbejder på sidelinjen, førte til, at vi blev enige om, at kredsen to gange om året skulle have alt lønmateriale stillet til rådighed, og at vi fik carte blanche til at sende det videre til beregning i Finansforbundet”, fortæller Per A. Toubro, formand for Danske Kreds. Et ikke uvæsentligt element i de komplicerede beregninger er systemtillæggene, der blev indført, da koncernen gik over til ny løn i 2001. Systemtillæggene blev indført for at sikre, at ingen gik ned i løn, selvom der måtte blive sat en lavere pris på den stol, de sad på, end deres hidtidige løn. I takt med de overenskomstaftalte lønstigninger skulle systemtillægget trappes ned. I alt 3.500 medarbejdere gik dengang over til det

nye lønsystem med et systemtillæg i posen. Nu er der kun omkring 900 tilbage. ”Samarbejdet med bankens ledelse om løntallene har fungeret fortrinligt”, siger Per A. Toubro. ”Som regel når vi frem til samme resultat, og når der er divergenser, finder vi sammen – med Finansforbundets hjælp – frem til, hvad forskellene i regnestykkerne skyldes”. Faktisk har det som regel været sådan, at banken har betalt lidt for meget, og når det bliver konstateret, nøjes ledelsen med at sige tillykke med det. De gange, det har vist sig, at medarbejderne var i underskud, er det resterende beløb enten blevet udbetalt eller blevet gemt og lagt til puljerne det følgende år. ”Men vi bruger ikke bare statistikkerne til at sidde og fedte med små restbeløb”, understreger Solveig Ørteby. ”Blandt andet har vi over for ledelsen påpeget, at det er bemærkelsesværdigt, at der i så stor en bank kun bliver udbetalt få midlertidige funktionstillæg – tillæg, man, som navnet siger, gør sig fortjent til, når man er vikar for en anden i en højere stilling (for eksempel souschefen, der midlertidig er chef). Måske har koncernen glemt at give nogle tillæg?”.

”Det er vigtigt at afmystificere ny løn, og det er da klart, at medarbejderne gerne vil have dokumentation for, at puljerne er brugt”, siger underdirektør i HR Bent Jespersen, der også finder det naturligt, at Finansforbundet kigger med. ”Danske Kreds er jo en del af Finansforbundet, så hvis kredsen har brug for den faglige kompetence i forbundet, er det naturligvis i orden med os”. I Danske Bank er man allerede på udgave 2.0 af ny løn – og et udvalg arbejder på version 3. ”Vi har for mange forskellige tillæg”, siger Per Toubro: ”Vi ønsker os en højere grundløn og færre tillæg, så lønsystemet bliver mere gennemskueligt. Ledelsen har nogle lidt andre interesser, så nu må vi se, om vi kan blive enige”. Målet er, at et nyt lønsystem skal være på plads i forbindelse med OK 2008. Men uanset om det lykkes at forenkle elementer i lønsystemet, vil statistikken fortsat være aktuel, forsikrer Per Toubro. Ifølge magasinet Finans’ oplysninger er der ikke andre virksomheder i finanssektoren, som stiller lønstatistisk materiale til rådighed for de faglige organisationer. n

Ønsker troværdigt lønsystem Bankens interesse i at lægge alle oplysninger åbent frem er at skabe troværdighed omkring lønsystemet.

Finans november 2007

37

Internationalt

Stjålne penge

Af Elisabeth Teisen [email protected]

Tysk bankfusion i sigte Stjålne penge retur FN og Verdensbanken har sammen lanceret ”Stolen Asset Recovery Initiative” (StaR). Det skal sikre, at de mange milliarder, der hvert år røves fra fattige stater og befolkninger, bliver sendt tilbage. Hvert år forsvinder enorme beløb fra fattige stater ned i korrupte statslederes lommer. For eksempel vurderer U4 Anti-Corruption Ressource Center, at 25 procent af Afrikas samlede årlige BNP forsvinder på den måde. Heraf havner ifølge FN op mod 40 milliarder dollar på konti i velstående og veludviklede landes banker. I alt vurderer FN, at penge fra illegale aktiviteter udgør op mod 1,6 trillioner dollar. De penge vil Verdensbanken og FN nu have frigivet fra vestlige banker og sendt tilbage til de lande og befolkninger, der er ofre for den omfattende korruption. Hver gang der bliver sendt 100 millioner dollar tilbage, bliver der råd til at vaccinere 4 millioner børn, sikre 250.000 husholdninger rent vand eller behandle over 600.000 for hiv/aids i et helt år. ”Der skal ikke længere være nogen fristeder for dem, der stjæler fra de fattige”, lød det fra Verdensbankens præsident, Robert B. Zoellick, da han lancerede initiativet og meddelte, at Verdensbanken støtter FN’s antikorruptionsprogram, UNCAC-konventionen. Et program, der skal gøre det juridisk muligt at spore, fastfryse og efterfølgende sende ”korrupte” penge tilbage til de lande, de er stjålet fra. Blandt andet Schweiz har nu ratificeret FN-konventionen. I den forbindelse annoncerede chefjurist fra det schweiziske udenrigsministerium Paul Seger, at ”diktatorer, der ulovligt sætter penge ind på schweiziske bankkonti, i fremtiden skal tænke sig om en ekstra gang”.

38

Finans november 2007

Nu er forhandlingerne mellem Tysklands to største offentligt ejede banker nået frem til avisernes forsider, og gætterierne begyndt: er Tysklands nye næststørste bank og Europas tiende-største i støbeskeen? Landesbank Baden Württemberg (LBBW) og BayernLB har indledt fusionsforhandlinger, som, hvis de lykkes, vil skabe en bank, der i Tyskland kun overgås af Deutsche Bank – og som også på europæisk plan vil blive en af de største. Den nye storbank vil have aktiver på over 1.000 milliarder euro. De to store sydtyske stater Baden Württemberg og Bayern har traditionelt været rivaler, og når de overhovedet sætter sig til forhandlingsbordet, må det ifølge Financial Times være, fordi presset er stort. Avisen citerer en anonym kilde for, at noget ubetinget vil ske på grund af nødvendigheden af at konsolidere sig. Ifølge Financial Times vil en fusion være gnisten, der sætter den længe ventede transformation af den tyske banksektor i gang. I sidste måned købte LBBW Sachsen Landesbank, og blandt analytikere er LBBW også favoritten til at købe den Düsseldorfbaserede Landesbank WestLB. Går den handel hjem, bliver LBBW Landesbank for omkring halvdelen af Tysklands 80 millioner indbyggere. Offentligt ejede banker dominerer stadig det tyske bankmarked, til stor irritation for de privatejede og for Europa-Kommissionen. I Tyskland er der omkring 300 private kommercielle banker, næsten dobbelt så mange offentligt ejede sparekasser, over 10 offentligt ejede, statsstøttede ”Landesbanken” og mere end 2.000 andelskasser. Hermed er Tyskland et af de mest fragmenterede bankmarkeder i Europa. Sparekasser og Landesbanker står for 45 procent af udlånet til virksomheder og selvstændige.

London vinder

London vinder på valuta London er uden konkurrence verdens førende center for valutahandel. Fra april 2004 til april 2007 voksede Londons andel af den samlede valutahandel fra 31,3 til 34,1 procent. Det er mere end det dobbelte af New Yorks andel, hvis andel i samme periode faldt fra 19,2 til 16,6 procent. Det er endnu et slag mod Wall Streets position som finanscenter. ”De største investorer vil handle, hvor der er likviditet”, sagde David Woo fra Barclays Bank til Financial Times, ”og når du én gang har opnået kritisk masse, er der tendens til, at det forstærker sig selv”. City er blandt andet den foretrukne handelsplads for de asiatiske centralbanker, der har samlet betydelige reserver i udenlandsk valuta i de senere år. Den globale handel med valuta eksploderede i den omtalte periode med en vækst på 71 procent fra i gennemsnit 1.880 milliader dollar om dagen i april 2004 til 3.210 milliarder dollar i april 2007.

Medarbejderne holder vejret Så blev der endeligt sat punktum i verdenshistoriens største finanshandel. På direktionsgangene i Royal Bank of Scotland, Santander og Fortis – og hos konsortiets rådgivere – blev der formodentligt drukket champagne, da 86 procent af den hollandske bank ABN Amros aktionærer accepterede konsortiets tilbud på omkring 520 milliarder kroner. Men de ansatte går en usikker fremtid i møde. Konsortiet har annonceret, at det vil skære 19.000 stillinger væk. Hvordan det vil ske, er der endnu ingen informationer om, selv om UNI Finance – den globale fagforening for alle finansansatte – følger sagen tæt. Tilsyneladende vil konsortiet i løbet af de kommende år splitte ABN Amro op. Efter planerne overtager Santander den

hollandske storbanks aktiviteter i Brasilien og Italien, Fortis får de hollandske privatkundeaktiviteter inkl. hele filialnettett, og endelig snupper Royal Bank of Scotland hele erhvervsdelen, inkl. den givtige investeringsbank. Det er en opsplitning, Financial Times vurderer, vil kræve mange ressourcer og mange år. ”UNI Finance etablerede allerede i juni et netværk mellem alle de involverede fagforeninger,” fortæller Allan Bang, formand for Finansforbundet og præsident for UNI Finance, Europe: ”Og vi har holdt møde med topledelserne i de involverede pengeinstitutter. UNIs fornemmeste mål er at bevare så mange job som muligt – i Europa, Brasilien og alle de andre steder, bankerne er repræsenteret. Lige nu er UNI’s prioritet

at få skabt et fast forhandlingsforum mellem UNI og konsortiets ledelse, ligesom vi også vil presse på for at få en global rammeaftale.”

Forsikringer for milliarder Den britiske forsikringsindustri er den største i Europa og den tredjestørste i verden med en nettoindkomst på 315 milliarder dollars (167 milliarder pund). London er verdens førende marked inden for international forsikrings- og genforsikringshandel. Den samlede forsikringspræmiesum på markedet i London nåede i 2005 op på 50,4 milliarder dollars (26,7 milliarder pund). (Kilde: International Financial Services London (IFSL) og Think London.)

Finans november 2007

39

Rekruttering

Akademikere stormer ind i finanssektoren Antallet af akademikere er fordoblet gennem de sidste fem år, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Hurtig tilpasningsevne og analytiske egenskaber er årsagen til, at de er eftertragtede af pengeinstitutterne Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Jakob Mark

40

Finans november 2007

Der kommer stadig flere og flere akademikere til finanssektoren. Tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, at der i 2006 var 5.032 akademikere ansat i sektoren, hvilket er 500 flere end året før og dobbelt så mange som for fem år siden. Antallet af akademikere i sektoren i dag kan endda være endnu højere. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 2006 6.968 ansatte med en lang videregående uddannelse. Akademikernes indtog sker som en konsekvens af samfundets udvikling, der går mod mere kompleksitet, og i takt med at bankerne skal til at konkurrere på globalt plan i stedet for kun at orientere sig mod den danske andedam. ”Vi ansætter akademikere, fordi vi har god erfaring med dem. De har nogle gode kompetencer i forhold til eksempelvis analyse- og udviklingsarbejde, som vi får mere og mere af. Dertil må vi se i øjnene, at vi ikke har kunnet følge med udviklingen, til trods for at vi har fordoblet vores antal af elever i år”, siger Erik Beckmann, der er chef for Personaleafdelingen i Nykredit. Han oplyser i øvrigt til Finans, at Nykredit ved årsskiftet havde 558 ansatte med en lang videregående uddannelse, og at det tal er steget siden da.

Lærenemme medarbejdere Samtidig med at bankerne skal operere i en mere åben verden, er der stadig en generel mangel på arbejdskraft i finanssektoren. Her kan akademikerne ofte være en god løsning, da de kun kræver en kort ekstrauddannelse eller et stramt struktureret trainee-program, typisk er af et års varighed, for at kunne gå ind i rådgivende stillinger. ”De er hurtigt inde at gøre nytte. Man kan sige, at de hurtigt bliver uddannet til at kunne gå selv. På tolv måneder gør vi dem til erhvervs- eller investeringsrådgivere via vores trainee-program”, siger Anne Olsen, der er HR-direktør i Forstædernes Bank. Hun fortæller videre, at programmet er blevet til som en konsekvens af netop manglen på arbejdskraft i finanssektoren, samtidig med at banken ønsker at imødekomme kundernes flere og mere forskellige krav. Her er akademikerne med deres forskellige uddannelsesmæssige baggrunde hurtige til at omstille sig. Erik Beckmann peger ligeledes på, at den hurtige tilpasning til ny viden gør akademikerne attraktive. ”Akademikerne har en god og hurtig indlæringsevne, hvilket ofte er nødvendigt i en organisation som vores, der udvikler sig hele tiden. For femten år siden var vi kun en realkreditforening, og i dag har vi hele spektret. Det giver et mere

kompliceret billede, og derfor er man ofte nødt til at kunne noget ekstra, og det kan de”.

Broget skare Akademikerne kommer oftest med en cand.merc.-uddannelse, men ifølge Anne Olsen er feltet efterhånden blevet mere og mere blandet. Der har tilmed været en filosof på et af trainee-holdene i Forstædernes Bank, der hidtil har været med ti akademikere ad gangen, men bliver udvidet til femten til næste år. Tendensen med det stigende antal akademikere i sektoren ser ud til at fortsætte. Hos Nykredit forventer Erik Beckmann at se flere kolleger med en lang videregående uddannelse i kantinen ved frokosttid fremover. ”Jeg tror, at den udvikling, vi ser i øjeblikket, vil fortsætte, da mange unge vælger den akademiske vej frem for en faglig uddannelse. Det har noget at gøre med den generelle samfundsudvikling, hvor uddannelsesniveauet hele tiden bliver højere”, siger han. Niels Gregers Hansen, der er personalechef i Nordea, mener i den forbindelse ikke, at det kun er pengeinstitutterne, der vinder ved at hyre akademikere: ”De får et godt job med mange forskellige muligheder. Det medfører, at de ikke kun bliver ansat til at sidde i en bestemt funktion resten af deres liv, men har mange muligheder for avancement og mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt hele tiden”. Selvom udviklingen peger på flere og flere akademikere i finanssektoren, betyder det dog ikke, at det er slut med de traditionelle elever. I alt fald ikke, hvis man skal tro Anne Olsen: ”Der vil stadig være brug for elever. Det skyldes, at vi ser forskelligheden blandt medarbejderne som en styrke. Det er godt at få blandet kompetencerne, og kombinationen af traditionelt uddannede og akademikere er med til at løfte virksomheden og udvide den rådgivning, som vi kan tilbyde vores kunder”. n

ggg Finans november 2007

41

Rekruttering

”Jeg kan godt lide ideen om, at det er noget forholdsvis nyt og uprøvet at indarbejde filosofien i bankverdenen”, siger Christian Hansen.

Filosof i sparekassen Christian Hansen er med sin baggrund som magister i filosofi et atypisk billede på en akademiker i finanssektoren, hvor han forsøger at stille lige netop de spørgsmål, der kan være med til at fremme udviklingen i Middelfart Sparekasse Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Jakob Mark

Kan man bruge filosofi til noget i et pengeinstitut? Ja, mener man i Middelfart Sparekasse, som har ansat magister i filosofi Christian Hansen til at skabe nye refleksioner og ideer i virksomhedens udviklingsprojekter. Sparekassen har gennem en årrække arbejdet med at skifte regler og kontrol ud med rammer og værdier, og det har betydet, at mange flere ting skal undersøges og diskuteres. Derfor blev Christian Hansen ansat i starten af maj 2005 som erhvervsforsker, hvor han deler sin tid mellem sparekassen og Aarhus School of Business, hvor han gennem en årrække har forsket i selvorganisering. Christians arbejde i Middelfart Sparekasse går blandt andet ud på at stille spørgsmål ved de eksisterende rammer for sparekassen og dens fremtidige udvikling. Et eksempel på, at Christian stiller spørgsmål til sparekassens nuværende funktioner, er medarbejderudviklingssamtalerne, der nu har fået en radikalt anderledes udformning, hvor man med det nye koncept for medarbejderudviklingssamtaler blandt andet er gået fra ”en længere samtale om året” til ”en kortere samtale hver måned”. Samtalerne sigter samtidig imod en dialog, der ikke tager udgangspunkt i et stringent skema, men derimod i overordnede temaer, som medarbejderen og lederen skiftes til at vælge efter behov. ”I starten af eller undervejs i et projekt om eksempelvis medarbejderudviklingssamtaler kan jeg finde på at stoppe op

42

Finans november 2007

og dvæle ved et spørgsmål som, ”hvad vil det sige at føre en god samtale”? Min opgave består så efterfølgende i at samle op på de svar, der kommer fra deltagerne i projektet, og slå ned på de overordnede og principielle ting, vi i fællesskab finder frem til. Dem kan vi så bruge til at nærme os nogle konkrete forslag til, hvordan vi udvikler medarbejderudviklingssamtalerne”, forklarer Christian Hansen. Selvom nogle vil mene, at en filosof og et pengeinstitut er to uforlignelige størrelser, finder Christian det utrolig givende at arbejde med filosofi og selvorganisering i finanssektoren: ”Branchen er spændende og ikke umiddelbart en nem løsning for mig. Jeg kunne måske godt sidde og være vildt kreativ ude i en reklamevirksomhed, men jeg kan godt lide ideen om, at det er noget forholdsvis nyt og uprøvet at indarbejde filosofien i bankverdenen”. Christian er selv bevidst om, at han skal holde sig langt fra kundebetjening og gøre det, han er bedst til, nemlig at deltage i arbejdet med at udvikle Middelfart Sparekasse. Samtidig ser han på ingen måde sig selv som en alvidende ekspert, der dikterer, hvordan medarbejderne skal tænke. ”Filosoffer er jo ikke de eneste, der kan tænke sig om. Det er der da ret mange andre, der kan lige så godt, hvis ikke bedre," siger Christian Hansen. n

”Der er en mulighed for at blive dygtig og komme langt i branchen”, siger revisoruddannede Morten Hvilsom Larsen, som nu arbejder i Forstædernes Bank.

En branche med muligheder i Efter en mislykket tid i et revisorfirma blev revisoruddannede Morten Hvilsom Larsen ansat i Forstædernes Bank, hvor han i dag er erhvervskunderådgiver, og det er han rigtig godt tilfreds med Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Stig Stasig

Morten Hvilsom Larsen læste på Aalborg Universitet i fem år for at blive revisor. Kort efter at han sikrede sig sin kandidattitel, blev han ansat i et revisorfirma. Det viste sig at være en stor fejltagelse, da han skulle starte helt fra bunden i en elevrolle, hvor han skulle igennem flere års oplæring. Det havde Morten ikke tålmodighed til, og derfor valgte han at søge nye græsgange. I dag er 27-årige Morten Hvilsom Larsen ansat som erhvervskunderådgiver i Forstædernes Banks Erhvervs- og Investeringscenter i Taastrup, efter at han sidste år gennemførte bankens etårige trainee-program. Morten skulle ikke bruge lang tid på at overveje sit skifte til bankverdenen, da han stadig ville komme til at arbejde med tal og penge, som han altid har interesseret sig for. ”Her kunne jeg stadig få brugt min uddannelse, med de kompetencer jeg har fået med regnskab og revision. Koldt og kynisk kunne jeg også se, at der var en mulighed for at blive dygtig og komme langt i branchen”. Som akademiker har man tid til at fordybe sig i tunge teorier og problemstillinger. I banken oplever Morten den markante forskel, hvor han nu skal kunne træffe hurtige beslutninger og være orienteret mod kunderne. ”Man er jo som akademiker meget videbegærlig og vil finde ud af, hvordan alting hænger sammen. Det må jeg bare indse, at det er der ikke tid eller ressourcer til her. Man må acceptere,

at man kun kan få en overfladisk viden omkring nogle områder, mens man skal specialisere sig på andre. Det kan være hårdt, når man kommer fra en akademisk verden, hvor man føler, at man skal kende de dybere baggrunde i alting”. Morten er bevidst om, at han er blevet ansat i banken for at kunne bidrage med noget ekstra. Det føler han også, at han kan, uden at han på nogen måde er sine kolleger overlegen. ”Der kan være helt basale spørgsmål, som jeg nogle gange ikke kan svare på. Jeg har prøvet at sidde til et møde og flottet mig med store teorier, og så kom der et simpelt spørgsmål, som alle med en bankuddannelse kendte svaret på. Sådanne situationer oplever jeg stadigvæk, fordi jeg ikke har gået den klassiske bankvej. Og det er da irriterende, at man har nogle sorte huller, men de bliver forhåbentlig mindre og mindre hen ad vejen”. Selvom Morten har skullet vænne sig til en ny måde at tænke på, savner han ikke sine tunge teoribøger i hverdagen. Han bærer ikke rundt på et ønske om at vende tilbage til sin tidligere levevej, da han har fundet sig godt til rette i sin nye tilværelse i Forstædernes Bank. ”Det er dejligt at arbejde med noget praktisk, hvor man også kan se, hvor langt man er nået i sin udvikling. Det havde jeg svært ved tidligere. Jeg er faldet for den finansielle sektor, og jeg er sikker på, at det er her, jeg hører til”. n

Finans november 2007

43

Medlemsmøde

I fagforeningens selskab Næsten 500 medlemmer af Finansforbundet mødte op i Aalborg for at høre Allan Bangs vurdering af de forestående overenskomstforhandlinger og opleve musiker og sangskriver Allan Olsen

Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Tao Lytzen

Der var en kraftig summen af smalltalkende stemmer i Aalborg Kongres & Kultur Centers foyer, da op mod 500 medlemmer af Finansforbundet afventede underholdning af Allan og Allan, med efternavnene Bang og Olsen mandag den 8. oktober. Låneaftaler og vekselgebyrer var for en kort stund lagt i baggrunden denne aften, da medlemmerne satte sig til rette i foredragssalen for at høre formand Bangs budskaber om de forestående overenskomstforhandlinger. Finansforbundets formand befandt sig godt på hjemmebanen i det nordjyske, hvor han serverede flere historier om overenskomstforhandlingerne, der blev krydret med en passende portion lune. Blandt andet skabte det stort bifald, at Allan Bang løftede sløret for, at det, ligesom ved kortspil i Nordjylland, helst skal blive lidt mørkt, før pengene kommer på bordet hos de noget ”fjette” (fedtede red.) arbejdsgivere.

Hele sektoren er med I kølvandet på Allan Bangs oplæg fulgte en debat med meget forskellige emner, der spændte fra tvungen fædreorlov over krav til en fridag om fredagen efter Kristi himmelfartsdag til, hvorvidt det kunne blive aktuelt, at Finansforbundet kun skal forhandle overenskomst for egne medlemmer i fremtiden. Her var Allan Bang meget klar i sit budskab: ”Vi kunne ikke drømme om at lave en kollektiv overenskomst, der kun gælder for vores medlemmer. Vi forhandler overenskomst for hele sektoren”, fastslog han. Med medlemmernes tilsagn om, at de var klar til en eventuel konflikt, kunne Allan Bang lukke debatten. I snorlige rækker forsvandt medlemmerne ud af salen for at følge duften af

44

Finans november 2007

kulinariske fortræffeligheder, der lokkede fra den ventende buffet. Allan Bangs tale om overenskomst blev vendt og drejet under spisningen, før medlemmerne lige nåede at blive opdateret på hinanden, før sidste del af aftenens arrangement kunne begynde.

Sangeren gav vinger En veloplagt Allan Olsen gik alene på scenen, hvor hans eneste selskab var en guitar. Alligevel fyldte han rummet ud til sidste mursten med sine dybe og til tider underfundige sange, der kun blev afbrudt af sangerens anekdoter fra det virkelige liv. Salen blev til stor morskab underholdt af blandt andet historien om mænds forhold til tara, brutto og netto, når de kigger på en kvinde, og forskellen på at få en check og en ”checks”. Efter en aften med underholdning af Allan Bang og Allan Olsen forsvandt medlemmerne igen ud af salen med sidstnævntes sang ”Lille Gråspurv” i baghovedet. Sangen slutter med disse fire linjer: ”så smut lille gråspurv flyv væk mod solen som viben og lærken så ses vi til april” På samme måde kunne medlemmerne flyve ud i oktoberaftenen med tanken om forår og veloverstået overenskomst. n

Medlemsmøde I alt inviterer Finansforbundet til seks medlemsmøder i efteråret. Møderne i Aalborg, Århus og Billund er afholdt, og den 6. november foregår det i Odense. Du kan stadig nå at tilmelde dig med­ lemsmødet i Ringsted den 12. novem­ ber og København den 19. november via www.finansforbundet.dk.

Finans november 2007

45

Smil

Et smil fra hverdagen Af Henrik Stanek, freelancejournalist

På Finans møder vi masser af livlige og underfundige mennesker, når vi interviewer ansatte fra banker, sparekasser og andre finansvirksomheder. Vi har sat os for at vise, at medarbejderne er af kød og blod og både kan lave sjov og anbringe sig selv i mere eller mindre pinlige situationer. Vi vil også gerne have dit bidrag – hvad enten det er noget, du selv eller en af dine kolleger har oplevet. Både stort og småt er velkomment. Historien behøver ikke være splinterny, så hold dig endelig ikke tilbage. Tip din oplevelse til freelancejournalist Henrik Stanek, [email protected] eller 86 18 15 22.

Penge til ny feltmadras En kvinde omkring de 40 år, godt stadset ud og mere end almindeligt velformet, henvender sig i Provinsbanken og spørger om lån til en ny seng. ”Den gamle er brast sammen”, forklarer hun. Kvindens økonomi har altid været lidt stram, så privatkunderådgiver Peder Guldbrandt fra bankens afdeling i Vejle spørger, om det dog ikke kan vente med en ny seng, til hun har sparet pengene op. Damen rødmer let og indrømmer, at det er meget vigtigt, at hun hurtigt får en ny seng ”Den er faktisk mit arbejdsredskab”, lyder det lavmælt.

46

Finans november 2007

Så mange penge har vi ikke! Under et tjek af en konto opdager en rådgiver i det østjyske, at et ægtepar har 1,3 millioner kroner stående på en anfordringskonto. Hun ringer og foreslår et møde, så de kan få et bedre afkast af beløbet. ”Det kan ikke betale sig med det lille beløb, vi har stående”, siger konen. ”Jeg synes nu ikke 1,3 millioner kroner er et lille beløb”, svarer rådgiveren. "Så stort beløb har vi overhovedet ikke", siger konen. Rådgiveren kommer i tvivl og går igen ind på kontoen, hvor hun finder ud af, at der er gået en gevinst på en million kroner ind fra Klasselotteriet. Det har ægteparret bare ikke opdaget.

Kompetenceudvikling

Saftige bøffer og hestekræfter Nu står forbundet parat med to nye medlemskurser. Et kun for mænd med masser af mandehørm, ølsmagning og moderne madlavning, og et for begge køn, der hjælper dig til at træde i karakter, når det gælder, ved hjælp af træning af heste

Af Sabina Furbo [email protected]

Få ølskum i skægget, find din yndlingsdrue og bliv klogere på produktionen af vin, samtidig med at du lære at trylle i køkkenet og får tips til alternative motionsformer. Lyder det som noget for dig, og har du testosteron i blodet, så kan du komme med på Finansforbundets todages kursus KUN for mænd. En statistik, som Finansforbundet har lavet over deltagerne på medlemskurserne, viser nemlig, at der er et stort overtal af kvindelige deltagere på de kurser, som forbundet tilbyder medlemmerne. Således viser statistikken, at kun hver fjerde deltager er mand, og at det specielt er de helt yngre mænd, der er sværere at få fat i. Så hvis du gerne vil have nye retter til din gastronomiske værktøjskasse, hvad enten det er til grillen eller i køkkenet, og få nye oplevelser og historier at brillere med til havefesten, så er dette kursus ”Saftige bøffer, sved på panden og kolde øl” lige noget for dig. Desuden vil kursusset byde på en speciel aktivitet a la en fisketur fra kyst eller med kutter. Fangsten benyttes så senere til madlavning. Aktiviteterne vil være knyttet til årstiden.

Heste kommunikerer nemlig gennem kropssprog, og de er utroligt sensitive over for signaler fra artsfæller og i høj grad også fra mennesker. Heste mærker alt hos dig, og vi træner i at opnå respekt, i at aflæse signaler og at arbejde med i stedet for imod. Hensigten er, at du bliver bedre til at nå dine mål gennem din kommunikation. Kursusset henvender sig primært til medlemmer, som er helt uerfarne i arbejdet med heste og ridning, men alle medlemmer er velkomne. Alt foregår på en helt sikker, tryg, rolig og rar måde. n

2

ST Y RK DIG S 008 KURSER FORELV ÅR

Sæt hestekræfter bag din kommunikation Hvis du allerede er en ørn i et køkken, og det der med motionen ikke er et problem for dig, så kan det være, at et unikt tilbud om træning i at sætte hestekræfter bag din kommunikation, så den går i takt med dine hensigter, mål og ønsker, lige er det, du står og mangler. Finansforbundet tilbyder nu et endags kursus, hvor heste er det centrale omdrejningspunkt i arbejdet med dig selv, din kommunikation og personlige power.

15 KOLLEGIAL

COACHING

FŒ viden om, hvilken relation du indgŒr i, nŒr du bliver coachet.

19 LEDELSE AF VIRKELYST

Den daglige motiva tion og trivsel er enhver leders udfordring.

22 HORSESENCE

Hesten er omdrej ningspunkt i arbejdet med at l¾re om dig selv, dit kropssprog og din personlige gennemslagskr aft.

32 MANDELIVS

STIL

Bryd uvanen med for meget kontorstol og for lidt frisk luft og kombinŽr med nye retter til den gastronomiske v¾rkt¿jskasse .

Finans november 2007

47

Frikvarter

Ude med riven Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator

Kritisabel kampagne fra Danske Bank Danske Bank er Danmarks største finanskoncern, og det stiller krav til etikken. Det ser banken ud til at have glemt i forbindelse med datterselskabet RD's seneste nyskabelse ”Rentedyk”. Med Rentedyk kan renten kun falde, og det lyder jo smart. Sikkert også lidt for smart. For hvis RD og Danske Bank skal tjene penge, så kan det kun ske ved, at enten renten eller bidraget ligger over det normale. Ønsker man en fast ydelse og muligheden for at spare penge, når renten falder, tilbyder markedet allerede glimrende produkter. Hvad med et fastforrentet lån eksempelvis? Tager man et fem procent-lån med afdrag, er det 300 kr. billigere end Rentedyk per lånt million kroner. Og hvis renten skulle falde, er det ikke forbudt at bede sin bank om at holde øje med, at om det kan betale sig at konvertere. Hertil kommer, at man med Rentedyk afskærer sig fra at opkonvertere sit lån - en sport, der ellers kan skære mange penge af restgælden. Rentedyk er et lån, der ifølge RD kan være det rigtige for lånere med et mindre lånebehov, som ikke er interesseret i at følge markedet. Men hvad er det lige, der gør, at disse personer ikke blot skulle tage et fastforrentet lån? Det er næsten umuligt at svare på. Man får ganske vist et lån, der kun kan blive billigere, og det er måske sagen for dem, der godt kan lide

48

Finans november 2007

at spille, men som ikke kan lide at tabe. Den slags mennesker findes utvivlsomt, og derfor skal banken nok få solgt nogle lån. Men i spil, hvor der er gevinst hver gang, ved vi jo godt, at gevinsten må være endog meget lille. En ting er, at selve produktet er slemt. Det bliver ikke bedre af, at det markedsføres ved hjælp af metoder, der overtræder almindelige grænser for god markedsføringsskik. Som frontfigur for kampagnen har man nemlig valgt den tidligere ankermand på DR Nyheder Torsten Jansen. Det er sagt og skrevet mange gange før, at Torsten Jansen har trådt i spinaten ved at misbruge sit ansigt, sin stemme og sin troværdighed ved at markedsføre et kommercielt produkt. Torsten Jansen er til og med ansat som presseattaché ved den danske ambassade i Washington og altså statsbetalt embedsmand med ansvar for at varetage danske interesser ved vores absolut vigtigste repræsentation. Han burde selv have vidst, at det er utilstedeligt at medvirke i en kommerciel kampagne som denne. En ting er imidlertid, at Torsten Jansen lader sig friste til gå på kompromis med sin journalistiske integritet. Det har man set mange gange før. Men Danske Bank-koncernen begår en historisk fejl ved at bruge en tidligere DR-ankermand, der oven i købet er ansat ved diplomatiet, som frontfigur for en så stor

Har du

hørt at....

I Saxo Bank skilte man sig af med 28 medarbejdere med dårlige præstationer, for så at ansætte 46 nye medarbejdere. Her er ingen kære mor under liberalismens faner i Saxo Bank.

kampagne. Banken nasser på et navn, som DR har brugt mange år på at opbygge, for at fordreje hovedet på en masse mennesker. Der er ingen tvivl om, at det vil appellere til dem, der ikke er i stand til at adskille det kommercielle budskab fra det faktum, at Torsten Jansen ind til for ganske nylig har været en landets mest eksponerede og troværdige nyhedsværter. DR eller RD? Det kan åbenbart komme ud på ét. Nu er det ikke første gang, at RD benytter en DR-kendis til at markedsføre deres lån. I mange år indgik Hans Bischoff i realkreditkæmpens annoncekampagner, men det var i en anden tid, hvor produkterne var mere enkle, og efter at Bischoff var gået på pension. Dengang blev der også rynket på næsen, men nu fortsætter man i dette spor, og det rejser spørgsmålet, om RD's reklamebureau virkelig ikke kunne finde på noget mere kreativt? Åbenbart ikke. Så ud over at produktet er underlødigt, markedsføres det også ved hjælp af tvivlsomme metoder. Man fristes til at tro, at banken og reklamebureauet udmærket har vidst, at der var tale om et lån, som de færreste vil kunne gennemskue, og som derfor krævede ganske særlige overtalelsesmetoder. Denne sag burde trække ned, når banken næste gang skal

lave sit etiske regnskab. Men her slipper banken let udenom. For markedsføring indgår ikke i bankens CSR-politik. Der står en masse fine ord om CSR på bankens hjemmeside, men markedsføringen er åbenbart ikke et område, der er omfattet af de fine politikker. Det kunne være, at bankens procedurer trænger til et eftersyn. n

“Den finansielle innovation kender snart ingen grænser. Nu skal vi også have lånet, for dem, der både vil blæse og have mel i munden. Rentedyk hedder misfosteret, der bliver markedsført ved hjælp af tvivlsomme metoder”.

Klummen udtrykker forfatterens egen holdning.

Finans november 2007

49

Spørgehjørnet Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Appelbys Plads 5, 1411 København K.

Socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick og juridisk konsulent Rikke Agervig Helles

På deltid med fuld løn Jeg fylder 58 år snart og hørte forleden om en tidligere kollega, som gik på deltid med fuld løn, da han fyldte 58 år. Kan jeg også det? Med venlig hilsen Louise Nielsen Svar: Hvis du er omfattet af Standardoverenskomsten, vil du have mulighed for at komme på deltid, når du fylder 58 år, hvis det kan forenes med virksomhedens drift. Du vil kunne nedsætte din arbejdstid med mellem 80 % og 100 % af fuld beskæftigelse. Efter arbejdstidsnedsættelsen vil både du og din arbejdsgiver betale pensionsbidrag baseret på din hidtidige beskæftigelsesgrad. Standardoverenskomsten hjemler ikke ret til fuld løn svarende til din hidtidige beskæftigelsesgrad, men du kan naturligvis aftale det med din arbejdsgiver – eller måske have retten til fuld løn i jeres virksomhedsoverenskomst/lokalaftaler. Med venlig hilsen Rikke Agervig Helles

Forflyttet under barselsorlov Jeg er blevet gravid og skal føde i maj måned 2008. Men jeg er imidlertid blevet lidt bekymret for mit fremtidige job, fordi en anden af mine kolleger i afdelingen blev flyttet fra sit job i afdelingen, så hun pludselig skulle køre med tog i 40 minutter

50

Finans november 2007

hver vej, da hun kom tilbage fra barsel. Og jeg har hørt, at det er meget almindeligt, fordi man er "ude af øje". I min kontrakt står der, at ansættelsen er i hele banken, og hvor mit tjenestested er. Betyder det så, at man også kan rykke mig langt væk, hvis man synes bedre om den vikar, der bliver ansat i stedet for mig? Venlig hilsen Mette Lauersen

Svar: Jeg tror ikke, du skal være så bekymret for dit job, når du skal på barselsorlov. Du vil være beskyttet af ligebehandlingsloven, hvori det hedder: "Forældre, der har udnyttet retten til fravær efter barsellovens §§ 6-14, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær." Og endvidere "En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter barsellovens §§ 6-14, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption." Det betyder, at hvis din stilling væsentligt bliver ændret i henseende til geografisk beliggenhed, i henseende til arbejdstid, charge, eller du bliver sat ned i løn, vil det være at sidestille med en opsigelse. Og det vil være din arbejdsgiver, der skal bevise, at stillingsændringen/opsigelsen ikke har noget at gøre med den omstændighed, at du har været på barselsorlov. Der er intet loft på, hvor meget lønmodtageren kan få i godtgørelse i den situation, men retspraksis ligger mellem seks og 12

Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN 0907-0192 Nr. 10, 2. november 2007, 16. årgang Næste nummer 30. november 2007

måneders løn i godtgørelse. Så hvis man ændrer din stilling, når du kommer tilbage fra barsel, kan jeg anbefale, at du henvender dig her i forbundet med det samme. Med venlig hilsen Sussi Castellani, juridisk koordinator

Ferie under sygdom Jeg er blevet opsagt den 31. august og fritstillet. Mit opsigelsesvarsel løber til 29. februar 2008. Jeg har været sygemeldt siden 1. juli og er stadig sygemeldt. Jeg mener at have hørt, at man ikke kan holde ferie, når man er syg. Betyder det, at jeg ikke behøver at holde al min ferie inden udløbet af mit opsigelsesvarsel, hvis jeg er syg i hele opsigelsesvarslet? Venlig hilsen Karen L. Andersen

Svar: Sygdom er en lovlig feriehindring, som i dit tilfælde indtil videre har medført, at du ikke har kunnet nå at holde din hovedferie inden udløbet af hovedferieperioden den 30. september. Når du har været forhindret i at holde din hovedferie på grund af sygdom, kan du kræve at få ferien udbetalt. Hvis du er sygemeldt i resten af din opsigelsesperiode, vil du også kunne kræve at få din restferie udbetalt, når opsigelsesperioden er udløbet. Venlig hilsen Rikke Agervig Helles

Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 telefax 3296 1225 www.finansforbundet.dk Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, [email protected] Redaktionsleder: Carsten Jørgensen (DJ) [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Berit Villadsen [email protected] Sabina Furbo (DJ), [email protected] Mads Anker (DJ), [email protected] Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7, 1455 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 12. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: 54.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Ricky Molloy

Finans november 2007

51

Ledige & seniorer

Ajour

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk NordjyllaNd

MEDDELELSER Lidt for meget af det gode Et nyt temahæfte sætter rådgiverne under luppen. Rådgiverne er den største enkeltgruppe af medarbejdere ifølge ”Smil du er på”-undersøgelsen fra 2006. De udgør 37 pct. af samtlige medarbejdere i finanssektorens virksomheder. 28 pct. er privatkunderådgivere og 9 pct. erhvervskunderådgivere. Det er en gruppe, hvor det store flertal generelt er godt tilfreds med deres arbejde. De oplever meget ofte, at de har haft en god dag på arbejdspladsen, hvor de har haft det godt sammen med kollegerne, og hvor stemningen har været god. Mange går glade hjem med følelsen af, at de har lavet et godt stykke arbejde, som andre kan være tilfredse med. De oplever stor tryghed i ansættelsen, og de ser optimistisk på fremtiden. Men når det er sagt, er der også nogle minusser. De knytter sig især til anvendelsen af mål, salgsmål og salgskonkurrencer. Sammenlagt har omtrent 8 ud af 10 rådgivere mål eller salgsmål til de fleste eller nogle af deres arbejdsopgaver. Tilsvarende gælder ”kun” for omtrent 5 ud af 10 blandt de øvrige medarbejdere. Også salgskonkurrencer er langt mere udbredte blandt rådgiverne end blandt de øvrige medarbejdere, idet 68 pct. af rådgiverne deltager i salgskonkurrencer det meste af tiden eller af og til. Kun 30 pct. af de øvrige medarbejdere svarer ja til, at de deltager i salgskonkurrencer. Omkring 2/3 af medarbejderne finder, at det er OK med mål og salgsmål, og opfatter det som en naturlig del af arbejdet, mens kun 42 pct. har den samme holdning til salgskonkurrencer. Du kan downloade temahæftet om rådgivere fra finansforbundet.dk Stort rykind til weekend for service/teknikere og betjente Den 21.-22.september 2007 gennemførtes den årlige medlemsweekend for service/tekniker og betjente. 55 glade deltagere forlod Kobæk Strand Kursuscenter ved Skælskør efter et rigtigt godt arrangement som fredag aften bød på oplæg og debat med næstformand Kent Petersen samt peptalk fra Jens Ladegaard tidligere Jyske Bank og Realkredit Danmark. Om lørdagen hørte deltagerne om uddannelsesmulighederne i AMU systemet ved Viktor Fossing Danske Kreds og om de tilbud Finansforbundet har om kompetenceafklaring og karrieremuligheder ved Morten K Stick fra Finansforbundets sekretariat. Weekenden sluttede lørdag eftermiddag med en sejltur med udflugtsskibet MS Skælskør, hvor sensommeren viste sig fra den allerbedste side. Ni medlemmer stod på venteliste før arrangementet, men antallet af pladser blev udvidet, så alle kom med. Næste år hæves antallet af pladser, og weekenden holdes 19.-20. september igen på Kursuscenteret Kobæk Strand.

52

Finans november 2007

Julefrokost VJulen nærmer sig og dermed også årets sidste arrangement – julefrokost i Papegøjehaven. Tid: 30. november kl. 12 Sted: Papegøjehaven, Aalborg Pris: Gratis Frist: 22. november Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, [email protected] eller tlf. 3296 4600 Netværk FyN Julehygge Vi starter med morgenkaffe hos City Bowling. Kl. 9.50 har vi reserveret bowlingbaner til en times julebowling. Efter den fysiske udfoldelse er der dækket op med en let juleanretning på Hotel PLAZA kl. 11.30. Tilmelding er bindende. Husk at oplyse, om du ønsker at bowle. Tid: 23. november kl. 9. Sted: City Bowling, Rugårdsvej 46, Odense Pris: Gratis Frist: 9. november Tilmelding: Egon Skovgaard, Kornmodvænget 25, 5210 Odense NV Netværk SøNderjyllaNd Teateraften Vi er nu klar med en tur i ”Det lille Teater” i Mariegade i Flensborg. Vi skal til premiere på forestillingen ”Et juleeventyr” af Charles Dickens. Vi mødes på Nørretorv i Flensborg (v. Marienkirche/Sydbank), hvor vi følges ad til ”Det lille Teater”. Forestillingen begynder kl. 16. Vi kører selv – evt. parkering ved havnen. Bagefter vil vi finde et sted, hvor vi kan spise. Husk pas. Tid: 10. november kl. 15.30 Sted: Nørretorv i Flensborg Pris: Ledsager kr. 150,Frist: Jf. tidligere udsendte Tilmelding: Aase Holdt, Egevej 7, 6529 Toftlund – [email protected]

Netværk FrederikSborg Udflugt til Sverige Vi mødes v. Hillerød St. kl. 8.20 og har opsamling i Helsingør kl. 8.50 ved Sundkroen ud mod vandet. Efter ankomst til Helsingborg fortsættes til Höganäs Keramikfabrik. Her kan man gøre gode køb. Herefter køres til Kullahalvøens Nordside til Tunneberga gæstgivergård, hvor vi nyder stedets skånske julebuffet efterfulgt af kaffe. Vi kører hjemad via Sofiero. Tid: 23. november kl. 8.20 Sted: Hillerød St. v. Carlsbergvej Pris: Gratis Frist: 12. november Tilmelding: Lisbeth Wegmann, Mariagervej 15, 3000 Helsingør. Hvis du efter tilmelding bliver forhindret i at deltage, bedes du ringe afbud på tlf. 4921 8115 Netværk købeNhavN Julefrokost Inden vi slutter året, vil vi invitere ledige medlemmer til vor årlige julefrokost – denne gang spiser vi på restaurant Frederiks Have. Tid: 5. december kl. 12.30 Sted: Restaurant Frederiks Have, Smallegade 41, 2000 Frederiksberg (indgang Virginiavej) Pris Gratis Frist: 26. november Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, [email protected] eller tlf. 3296 4600 Netværk riNgkøbiNg Julefrokost Igen i år vil vi afslutte året med en dejlig julefrokost og invitere ledige medlemmer til hyggeligt samvær på Hotel Bording. Hotellet vil forkæle os, så vi vil komme til at høre englene synge. Det er ren hygge den dag, og vi glæder os til at se så mange som muligt. Tid: 20. november kl. 17.30 Sted: Hotel Bording, Bredgade 2, 7441 Bording Pris: Drikkevarer for egen regning Frist: 13. november Tilmelding: Birthe Mikkelsen, Bodholtvej 5, 7441 Bording, tlf. 8686 1610 eller mail [email protected]

SeNiorgrUPPeN hovedStadeN Julefrokost i Restaurant Brøndby Tid: 29. november kl. 12 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion, VIP-lounge Pris: 100 kroner Frist: 12. november Tilmelding: kupon her i bladet vedlagt check kr. 100,00 som sendes til Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund. Eller på mail : Hanne.Alex.Wagner@4syd. dk og samtidig indsættelse af kr. 100 på konto 0284 2561400213 med angivelse af navn og telefonnr. SeNiorgrUPPeN roSkilde Julefrokost Julefrokosten foregår på Restaurant Herthadalen, Slangealleen 1, Lejre Tid: 29. november kl. 10.30 Sted: Solrød Center nr. 47, Hyrdehøj Centret i Roskilde kl. 11.00 Der er masser af p-plads ved centret. Bus fra Roskilde Station (Busterminalen) mod Hyrdehøj Bus nr. 602 kl. 10.33 og Bus nr. 229E kl. 10.40 Hjemkomst ca. kl. 17 Pris: Medlemmer: kr. 50 – ledsager: kr. 350 Betaling vedlægges ved tilmelding eller indsættes på reg.nr. 3191 kontonr. 3191551273 senest den 14. november med oplysning om afsendernavn og tlf.nr. Frist: 14. november Tilmelding: Søren Højgaard, Fuglebakken 11, 4000 Roskilde, tlf. 4636 4020 – mobil 28 55 53 41 Der er begrænset deltagerantal SeNiorgrUPPeN SøNderjyllaNd Julefrokost Årets julefrokost afholdes i år den 30. november på den kgl. privilegerede Tyrstrup Kro, Christiansfeld. Vi mødes kl. 12.30 til lækker julemad og hyggeligt samvær indtil ca. kl. 17.30. Bus afgår kl. 11.00 Kirketorvet, Sønderborg kl. 11.20 Banegården, Gråsten kl. 11.40 Madevej, Aabenraa kl. 12.10 Hertug Hans Plads, Haderslev Tid: 30. november Sted: Se ovenfor

Pris: Kr. 150 Frist: 15. november Tilmelding: Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Gråsten. Tilmelding på hosstående tilmeldingsblanket med angivelse af antal personer, telefonnr. og påstigningssted SeNiorgrUPPeN FyN Før­julemøde Vi starter med kaffe og kringle. Overlæge Rolf Bang Olsen holder foredrag med emnet ”Hvordan kan jeg snyde min dåbsattest?” Herefter vil der være Frimurerlogens store julebuffet samt musikalsk underholdning ved pianist Poul Lundgreen. Tid: 30. november kl. 9.45 Sted: Frimurerlogen, Albanigade, Odense Pris: Medlemmer kr. 50 – ledsager kr. 250 Frist: 26. november Tilmelding: Lis Larsen, tlf. 6616 1413, J.E. Jørgensen, tlf. 6616 4484, Weber Jeppesen, tlf. 6597 4325, Ingvard Petersen, tlf. 6594 2119, C.O. Olsen, tlf. 6611 8158 SeNiorgrUPPeN riNgkøbiNg Julefrokost Kom og få en festlig aften i samvær med gamle kolleger, nyd Hotel Schaumburgs kæmpe julebuffet, julehygge, fællessang og pakkespil. Begrænset deltagerantal, så derfor benyttes ”først til mølle-princippet”. Tid: 21. november kl. 17 Sted: Hotel Schaumburg, Nørregade 26, Holstebro Pris: Gratis, men medbring pakke til ca. kr. 20,Drikkevarer for egen regning Frist: 12. november Tilmelding: Else Marie Møller, tlf. 9740 2660, mail [email protected] SeNiorgrUPPeN ribe Julefrokost med underholdning fra Amatørscenen Syvkanten Bus: Ribe Vandrerhjem kl. 10.30/ca. 18 Esbjerg Museumsplads kl. 11/ca. 17.30 Varde Banegård kl. 11.30/ca. 17.00 Oplys, om du kører selv Tid: 29. november 2007 kl. 12.30-16.00 Sted: Billum Kro, Vesterhavsvej 25, 6852 Billum

Finans november 2007

53

Ledige & seniorer

Pris:

Medlemmer kr. 100, ledsager kr. 200. Drikkevarer for egen regning Frist: Tilmelding og betaling senest d. 16. november 2007. Konto i Nordea reg. 2430 nr. 6 266 790 293 Tilmelding: Lis Lauridsen, Spættevænget 4, 6760 Ribe, tlf. 7542 0075, mail [email protected] SeNiorgrUPPeN ÅrhUS Julefrokost på Nilles Kro Vi skal høre Jesper Bruun-Jensen og Anne Lise Quorning, som vil underholde med populære sange fra opera, operette og musicals og bagefter er der julefrokost. Tid: 28. november kl. 10 Sted: Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro (Buslinie 111 kan benyttes) Pris: Gratis Frist: Tilmelding senest d. 20. november Tilmelding: Birgit Degnehave, Nørregade 1 A, 8660 Skanderborg

jeg tilmelder mig arraNgemeNtet: Netværk Nordjylland Julefrokost Aalborg, 30. november

Netværk Ringkøbing Julefrokost Bording, 20. november

Seniorgruppen Ringkøbing Julefrokost, 21. november

Netværk Fyn Julehygge Odense, 23. november

Seniorgruppen Hovedstaden Julefrokost Brøndby, 29. november

Seniorgruppen Ribe Julefrokost, 29. november

Netværk Sønderjylland Teateraften, 10. november

Seniorgruppen Roskilde Julefrokost Lejre, 29. november

Seniorgruppen Århus Julefrokost, 28. november

Netværk Frederiksborg Udflugt til Sverige, 23. november

Seniorgruppen Sønderjylland Julefrokost, 30. november

Netværk København Julefrokost, 25. december

Seniorgruppen Fyn Før-julemøde, 30. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finansøkonom/Akademiøkonom Som bankernes bank er vore bankmæssige opgaver anderledes end i en bankfilial med rådgivning og salg til kunder. Opgaverne ligner i højere grad opgaverne i hovedsædefunktioner.

med interne og eksterne parter – både indenlandske og udenlandske.

JOBBET Dine arbejdsopgaver vil være en blanding af faste forretningskritiske opgaver, sagsbehandling og projektorienterede opgaver. Vi forventer, at du både kan arbejde selvstændigt og teamorienteret. En del af arbejdet foregår i samarbejde

ANSØGNINGSFRIST 19. november 2007.

VIL DU VIDE MERE? Læs mere på www.nationalbanken.dk.

Nationalbankens hovedopgave er at tilrettelægge penge- og valutapolitikken, så kronen er stabil over for euroen, og at fremstille mønter oag sedler. Nationalbanken bidrager desuden til effektive finansielle markeder, udarbejder finansiel statistik og er bankforbindelse for staten og pengeinstitutterne. Nationalbanken repræsenterer Danmark internationalt i en række sammenhænge. Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække, motivere og udvikle dygtige medarbejdere. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet og prioriterer den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling højt.

54

Finans november 2007

Finansmedarbejder til Trade Finance

Haldor Topsøe er førende inden for heterogen katalyse og leverer katalysatorer og procesdesign til olieraffinaderier, miljørigtige energiprocesser og fremstilling af kemiske produkter. Miljøet spiller en væsentlig rolle i Topsøes forskning og produktion, og gennem introduktion af nye teknologier understøttes en mere bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. Årsomsætningen udgør ca. 3,5 milliarder kroner genereret af vores 1700 engagerede medarbejdere verden over.

Til vores finansafdeling søger vi en medarbejder til håndtering og afvikling af remburs-, garanti- og inkassoforretninger og til i et mindre omfang at assistere med andre opgaver i afdelingen. Vi tilbyder et udfordrende job i en stor og internationalt orienteret virksomhed med et spændende og ambitiøst fagligt miljø. Afdelingens 6 medarbejdere beskæftiger sig med håndtering af likviditet, valuta, eksportfinansiering og forsikringer m.v. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde med firmaets øvrige divisioner og udenlandske kontorer, i særdeleshed shipping og expediting. Jobbet • modtage, gennemgå og registrere eksportremburser • kontakt til kunder og banker • sikre at porteføljen giver os sikkerhed for betalinger • kontrollere og fremsende remburs- og inkassodokumenter • følge op på betalinger • udstede og håndtere forskellige bankgarantier relateret til vores eksportleverancer

Du • • • • •

er engageret arbejder selvstændigt og struktureret har øje for detaljen uden at miste overblikket har et godt humør har gode kommunikations- og samarbejdsevner

Kvalifikationer Du har flere års erfaring med eksportremburser. Dit eventuelle kendskab til dokumentinkasso og internationale bankgarantier vil være en fordel, men er ingen betingelse. Det er et krav, at du behersker engelsk i skrift og tale. Yderligere oplysninger Finanschef Carsten Andersen, telefon 4527 2698 Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning på dansk eller engelsk vedlagt relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer senest 18. november 2007. Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside topsoe.com/jobs.

56

Finans november 2007

K>A9J6G7:?9:;DG:C 7ADBHIG:C9:£@DCDB>4 AKD:;Hv:=?L;H;J?BA¤8;D>7LDE=vH>KI B:G@JGDEA:K:GHIDGK¢@HID<G>K:C9:J9K>@A>C<# 9:G;DGH£<:GK>@JC9:Gu9<>K:G:!9:GH:G:C J9;DG9G>C<>6I6G7:?9:>:ICHI>IJI! 9:G6G7:?9:GB:97¢G:9N<:EGD?:@I:G#I>AKDG:H 6;9:A>C<:G>@£7:C=6KCD<uG=JHH£<:GK>A><:CJ '@JC9:Gu9<>K:G:I>A=:C=DA9HK>H:G=K:GKH"D< EG>K6I@JC9:G#9>IEG>B¢G:6G7:?9HDBGu9: K>AK¢G:EA:?:6;:7H0 ™ :C7G:9D<HDA>976C@;6<J996CC:AH:  >C9:C;DG:G=K:GK:AA:GEG>K6I ™ CI:G:HH:;DGB>A?£!H6B;JC9H;DG=DA9  D<B:G@JGHBu9:6I9G>K:76C@Eu ™ BD9Eu6II¢C@:CN:I6C@:GD<:I:C<6<:B:CI  >6IK>9:G:J9K>@A:B:G@JG>H6B6G7:?9:B:9  A:9:AH:CD<£KG><:B:96G7:?9:G:# L?J?B8O:;H0 ™ :IJ9;DG9G:C9:6G7:?9:B:9B6C<:CN:  HE¢C9:C9:EGD?:@I:G!9:G6;HE:?A:GB:G@JGH  6G7:?9:>C9:C;DG9:I£@DAD<>H@:!9:IHD8>6A:  D<9:I@JAIJG:AA:DBGu9: ™ A£7:C9:@DBE:I:C8:J9K>@A>C< ™
7DI¤=D?D=I7LD0 B:G@JG!9:C6AB:CCNII><:6C9:AH@6HH: 6II#6;9:A>CG:@I£G86GDA>C:E6CJB K:HI:G7GD<69:)% &+'%@£7:C=6KCK I;D::?D7DI¤=D?D=J?B7<:;B?D=;D?vH>KI0 B:G@JG!9:C6AB:CCNII><:6C9:AH@6HH: 6II#6;9:A>CG:@I£G86GHI:CG>C<<66G9 H8I#8A:B:CHIDGK&, EDHI7D@H*&*9@"-&%%uG=JH8 K>A9JK>9:B:G:!:G9JK:A@DBB:CI>A6I@DCI6@I: 6;9:A>CG:@I£G;DG@£7:C=6KC"6;9:A>C<:C 86GDA>C:E6CJBEuIA;#,%',',%+:AA:GK>6 :"B6>AE6CJB@B:G@JG76C@#9@ :AA:GuG=JH6;9:A>CG:@I£G86GHI:CG>C<<66G9 IA;#-,(%.,+%:AA:GK>6 :"B6>AG>C<<66G9@B:G@JG76C@#9@#

B:G@JG=6G<:CC:B'*uG6G7:?9:I;DG6I;G:BB: :C7¢G:9N<H6B;JC9HJ9K>@A>C<#B:G@JGH K¢H:CIA>K>I:I:GA><<:G>C9:C;DG £@DAD<>H@:!HD8>6A:D<@JAIJG:AA:EGD?:@I:G H6BI7:I?:C>C<6;KDG:HEG>K6I@JC9:G# A¢HB:G:EuLLL#B:G@JG76C@#9@

<³bb[iWdilWh Finans november 2007

57

LZWWVc`™DeheVg^c\™A³c`dcid™@VhhZ`gZY^i™7ZiVa^c\hhZgk^XZ™EZch^dc™ckZhiZg^c\™7da^\a€c™7^aa€c™GZVa`gZY^i™7³gcZdeheVg^c\™G€Y\^kc^c\

Vil du være med til at give de store drenge bank? banktrelleborg.dk/job

58

bankTrelleborg er måske ikke så kendt som visse andre pengeinstitutter. Men vi arbejder på sagen. Og det går faktisk så godt, at vi har brug for mange nye kolleger. Vi tilbyder en karriere i en flad organisation, som du skal være med til at gøre endnu stærkere. Så tjek banktrelleborg.dk/job, hvis du også vil være med til at give de store drenge bank.

Finans november 2007

Synes du også, at livet er for kort til kedelige job?

I Jyske Bank er vi ikke bange for at gå anderledes veje for vores kunder – og heller ikke for vores medarbejdere.

• Investeringsrådgivere til fx København, Hjørring, Silkeborg og Aalborg.

Som rådgiver i Jyske Bank vil du opleve, at relationen til kunderne er præget af ligeværd, åbenhed og inspiration. Og vi har indrettet banken derefter: SpørgBar, PrøvBar, Oasen – og mødelokaler, der gør, at dit møde med kunden aldrig vil blive det samme.

Tjek jyskebank.dk/job

• Bankrådgivere til fx Charlottenlund, Taastrup, Silkeborg, Fredericia og Odder.

Dette er kun et lille udpluk - se mange andre spændende job på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden flere muligheder til.

Lige nu søger vi rådgivere, der ikke gider kede sig. Vi har brug for kolleger i hele landet. • Erhvervsrådgivere til fx København, Hellerup, Køge, Hjørring, Esbjerg, Padborg, Randers og Aalborg.

Finans november 2007

59

Finansforbundet Telefon 3296 4600 www.finansforbundet.dk ID-Nr: 41028

Med F SP P ension P lu s f år du r åd til et b edre li v s om p ensionis t

Helle og Ulrik nyder, at der er højt til loftet – også i økonomien Det skal de da bare blive ved med ® FSP Pension Plus er et supplement til din nuværende pensionsopsparing hos FSP. Der kan være mange gode grunde til at supplere din nuværende opsparing – først og fremmest stiger levestandarden over årene, så du vænner dig til at have flere penge mellem hænderne. Dernæst lever vi længere, så opsparingen skal holde længere. Desuden vil vi gerne have større frihedsgrader til selv at bestemme, hvornår vi vil starte vores tredje alder. Så hvis du vil vide, hvordan FSP Pension Plus giver dig bedre råd til et endnu bedre liv som pensionist, bør du læse mere på www.fsp.dk.