01 fagbladet nr16
05/09/06
11:40
Side 1
LÆRLING SNYDT FOR 123.000 KRONER 2.000 KRONER
NR. 16
VIND
8. SEPTEMBER 06
GAVEKORT TIL FRIDAGSFERIE
Dræbt på jobbet Mange år på kanten af arbejdsmarkedet så ud til at slutte, da 35-årige Dan Danhøj Christiansen 2. maj 2005 fik job med løntilskud i et nedrivningsfirma. 29 dage senere var han død. Fagbladet 3F fortæller historien om Dans liv.
VIND
TI KAMPTRØJER MED AUTOGRAFER FRA KVINDELANDSHOLDET
: MERE ORLOV TIL MÆND
Arbejdspladsen: RENT PÅ SYGEHUSET
Interview: HUMOR PÅ JOBBET
DTF travel fejrer 15 års jubilæum! Derfor tilbyder vi disse flotte kør-selv-jubilæumstilbud:
Fåborg 6 dages efterårsferie på Hotel Faaborg Fjord 5 overnatninger 5 morgenbuffeter 5 to-retters middage/buffet
6 DAG
E
1999,- Fart på Hessen
KR.
pr. pers
on i min
idobbelt
værelse
SPAR KR. 1439,-
Sydfyn er både hygge og ferie med fuld fart på! Det flotte Hotel Faaborg Fjord ligger ved strand og skov lige i udkanten af Faaborg, der året rundt præges af sin helt egen specielle købstadsstemning. På hele to tønder land har hotellet opført et adventureområde, hvor I kan udfordre jer selv, og indenfor på hotellet er der også masser af aktiviteter for både store og små. En køretur gennem det sydfynske landskab er en historisk rejse med godser, gamle møller og idylliske stråtækte gårde. Ankomst valgfri ankomst i perioden 13.10. - 17.10.2006.
4 dages miniophold på 3-stjernet hotel i Willingen, Hessen 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter 3 to-retters middage/buffet
4 DAG
KR.
E
1099,-
pr. pers
on i lejl
ighed
SPAR KR. 212,-
Det pragtfulde 3-stjernede i Ramada Treff Willingen i Hessen byder velkommen til en rigtig forkælelsesferie i et af Tysklands smukkeste områder. Der er plads til at brede sig i de store lejligheder, som har plads til hele familien - og selvom værelset er udstyret med køkken, kan I glæde jer til at få morgen- og aftensmaden serveret i hotellets populære restaurant - gerne efterfulgt af en drink i baren. Ankomst: Sept.: 17.-19., 24.-26. / Okt.: 01.-03., 08.-10., 15.-17., 22.-26., 29.-31. Nov.: 05.-07., 12.-14., 26.-30. / Dec.: 01.-18.
S
DE B ED
2 overnatninger • 2 morgenbuffeter 2 to-retters middage/buffet
E
KR.
pr. pers
799,-
on i min
idobbelt værelse
SPAR KR. 356,-
TER
3 dages weekend på 3-stjernet Hotel Medi i Ikast
3 DAG
T BA
Ikast
A
1 barn op til 6 år kr. 25,- pr. dag i forældres seng inkl. børnemenu. 1 barn op til 6 år gratis i forældres seng. 2 børn op til 15 år gratis 2 børn op til 14 år halv pris i forældres lejlighed. i forældres værelse. Gælder også ved kun én betalende voksen + BØRNER enkeltværelsestillæg. TE
Fredericia 3 dage på hotel i Fredericia 2 overnatninger 2 morgenbuffeter
3 DAG
E
KR. pr. pers
399,-
on i do
bbeltvæ
relse
SPAR KR. 361,-
Det 3-stjernede Hotel Medi er et af Ikasts in-steder. Specielt Café Chr. X har en særlig tiltrækningskraft på både gæster og byens borgere - og her serveres jeres morgenmad i en helt speciel og meget hjemlig atmosfære. Fra Hotel Medi er der desuden kun 500 m til det subtropiske vandland i Ikast Svømmecenter. Med beliggenhed på Rådhuspladsen i centrum af Ikast, har hotellet naturligvis også sin egen Rådhuskro, hvor der serveres årstidsbestemte menuer. Og der sker meget alle steder! Kulturen er noget, der både dyrkes i Utzonhuset, på det internationale kunstmuseum, ved Cronhammars spektakulære kæmpeskulptur, Elia, og på de trendy caféer.
Få masser af frisk søluft og oplev maritim idyl i Fredericia. Det hyggelige hotel, Fredericia Sømandshjem, er perfekt beliggende ved havnen samt ved byens charmerende centrum. Fredericia byder på masser af kulinariske oplevelser i de lokale restauranter. Og til dig, der vil shoppe, så finder du et stort udvalg af butikker i byens charmerende og brede gågader. Som gæst i Fredericia er der mange muligheder for at opleve den skønne natur, hvad enten I vil mærke Lillebælts friske vindpust, nyde den smukke udsigt på en rundfart eller gå en afslappende tur på en af de stemningsfyldte strande. Og hvorfor ikke også slappe af i Fredericia Kurbad!
Ankomst fredage frem til 15.12. samt valgfri ankomst i efterårsferien uge 42.
Valgfri ankomst frem til 31.12.2006.
2 børn op til 6 år kr. 100,- i forældres seng. 2 børn op til 12 år halv pris i forældres værelse.
Ekstra døgn kr. 199,-.
Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Kun inkl. slutrengøring. Ekskl. miljøafgift. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Børnerabatter gælder ved 2 betalende voksne.
Kan bestilles hos DTF travel på tlf.
Vind 1000 kr. hver dag! t Klik ind på www.dtf.nu/fagblade
70 23 14 10 eller på www.dtf-travel.dk
Indtast annoncekoden Fagbladet i tekstfeltet til venstre på hjemmesiden og få rejsen + mange andre gode tilbud til specialpris!!
60 fagbladet nr16.indd 1
05/09/06 8:10:46
03 fagbladet nr16
05/09/06
14:18
Side 1
VELKOMMEN · 16 · 08 09 06 ARBEJDSPLADSEN:
TEMA: En arbejdsmands liv Dan Danhøj Christiansens mangeårige kamp for at få fodfæste på arbejdsmarkedet sluttede brat, da en mur styrtede ned over ham på den byggeplads, hvor han var i løntilskudsjob.
14
De rocker ved kvindehandel The Kat har på få uger solgt 7.300 cd’er med sangen “Trafficking”, som Fagbladet 3F’s historie om 16-årige rumænske Carmen inspirerede dem til at indspille.
23
Tjenerelev groft udnyttet 21-årige Karin Lundgaard knoklede, men blev snydt for en lang række tillæg på en kro nord for København. 3F skaffede hende 123.000 kroner i efterbetaling.
Den rene tilfredshed Der er kort til toppen, frihed under ansvar - og ikke mindst rent på Centralsygehuset i Slagelse. Takket være et korps på 102 faste rengøringsassistenter og en lydhør ledelse.
20 INTERVIEW: 25
Rejsende i humor
Når sundheden skal frem Se de flotte billeder, der vandt i anderledes fotokonkurrence om folkesundhed.
30
Spillet om Lis’ knæ 3F Nordøstvendsyssel hjalp Lis Nielsen, der mistede arbejdsevnen som følge af et ødelagt knæ. Sæby Kommune stoppede hendes sygedagpenge på forkert grundlag.
Det er paradoksalt, at det første, vi smider overbord, når der er krise, det er humoren. Men en krise kræver kreativitet, og humor er en form for kreativ tænkning, siger forfatter Karen-Marie Lillelund.
34
26
ULOVLIG PROSTITUTION: Stockholms skarpe hjørne
3F sender radio til over 300.000 danskere Hver uge kan du på en række af landets radiostationer høre 3F’s radioprogram “Dagens Akkord”.
36
Gratis til kvindefodbold Alle 3F’ere og deres familier har mulighed for at komme gratis til den altafgørende VM-kamp mellem Danmark og Finland i Viborg 27. september.
41
VIND GAVEKORT PÅ 2.000 KRONER TIL DTF-TRAVEL – LÆS MERE SIDE 49
Købesex har været forbudt i Sverige i syv år. Alligevel fisker gadeprostituerede åbenlyst efter kunder. Fagbladet 3F kigger nærmere på den svenske indsats mod kvindehandel.
52
HVER GANG 4
Leder
13
Debat
38
Faglig aktiv
42
Spørg bare
44
X-ord
46
Gunnar & Anja
47
Danmark rundt
48
Navne og noter
48
Dagens ret
56
Digitalt
57
Arbejdsliv
58
3 FAGBLADET
Nyheder
NUMMER 1 6 2 00 6
CARLSBERG VIL NU SATSE SPONSORPENGENE PÅ FODBOLD I STEDET FOR GOLF, DA DET IFØLGE STATESTIKKEN IKKE DRIKKES SÅ MANGE BAJERE BLANDT GOLFSPILLERE SOM VED FODBOLDKAMPE.
04-06 fagbladet nr16
05/09/06
15:38
Side 1
“ LYSENDE KLART LØFTE
Gerda Larsen, rengøringsassistent, Centralsygehuset i Slagelse: -Jeg er nok tilbøjelig til at sige de ældre og børnene. Jeg synes, man skulle bruge penge på at give børnene mad på skolerne - så får de det rigtige mad. Ikke alle har madpakke med i dag.
HVAD MENER DU
“Det bør stå lysende klart for enhver, at man ikke bør sætte næsen op efter skattelettelser på denne side af et valg”.
Hvem skal især tilgodeses i den nye finanslov?
Jens Rohde, ordfører i Venstre
AF HELENE OLESEN OG THOMAS SÆHL
[email protected] [email protected] FOTO: ULRIK JANTZEN OG HARRY NIELSEN
KÆRE LÆSER
NYHEDER
LIS RAMT AF SYG REGEL
r
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
Nu har du været syg i 52 uger - nu er der ikke flere penge til dig. Den besked får 47-årige Lis Nielsen af Sæby Kommune, da hun efter 52 uger i sygedagpengesystemet lander lige pladask mellem to stole i systemet. Og dér ligger hun så sammen med knap 5.000 andre langtidssyge hvert år. Hendes ødelagte knæ gør hende så dårlig, at hun ikke kan magte et normalt job. Til gengæld siger loven, at man kun kan være sygemeldt i 52 uger - så er det ud i job igen - eller kassen smækker i. Og det er ikke første gang, at Fagbladet 3F beskriver historier à la Lis Nielsens, der oplever et ordentligt økonomisk hak fra sygedagpengene til SU’en, som hun nødtvungent vælger. Familien må skære ned og ægtemanden knokle endnu mere. 900 af de langtidssyge mister hvert år al økonomisk hjælp, når deres sygedagpenge stopper. Det er 900 for mange. I et samfund, hvor vi har råd til at skifte brødrister og bil ud to gange om året, kan vi også finde penge til forsørge mennesker, der helt uden skyld er røget ned i et økonomisk hul. Oven i købet samtidig med at de må kæmpe med en strid gigtsygdom eller et andet langtrukkent onde. Resten af de 5.000 langtidssyge har også brug for, at vi ophæver den tåbeligt fastlagte 52-ugers regel. Det må være rimeligt, at syge kan få sygedagpenge, 4 lige indtil de bliver raske, eller indtil der er fundet et fleksjob eller en anden varig løsning på deres problem. Alt andet er galimatias.
God læselyst, Palle Smed Ansv. redaktør
[email protected]
Københavns kommune, der giver mænd 10 ugers forældreorlov med fuld løn.
WWW.3F.DK
REGERINGEN AFSLØRER SIG SELV Regeringen er ikke interesseret i bedre offentlig service, men indskrænkninger og mere frit valg,
i Tidligere socialminister Karen Jespersen, der i sin brevkasse i Familiejournalen opfordrer til at bruge billige polske håndværkere.
lyder vurderingen fra 3F’s formand. REPRÆSENTANTSKAB: Regeringen afslører sig selv med hensyn til velfærdssamfundets udvikling. Det vurderer forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, der tirsdag aflagde beretning ved 3F’s årlige repræsentantskabsmøde med deltagelse af samtlige forbundets 78 afdelinger. Det er regeringens udspil om en bedre offentlig service, der er afslørende, mener formanden. - Udspillet skal tage initiativet i velfærdsdebatten fra oppositionen ved at love guld og grønne skove, nemlig bedre service til alle uden at det må koste en krone mere. Udspillet er ifølge 3F-formanden præget af lige dele varm luft og renlivet nyliberalisme med frit valg på alle serviceområder, systematisk inddragelse af private leverandører og fokus på den offentlige sektors kerneområder. - Heri afslører regeringen sig selv. Det er naturligvis regeringens ret at ville underminere velfærdssamfundet. Det kunne dog være ønskeligt, at den turde sige det. Forbundsformanden er i øvrigt heller ikke imponeret af
- 3F skal medvirke til at sætte den politiske dagsorden og få en anden regering, lød det fra forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på repræsentantskabsmødet.
Socialdemokraternes ageren. Det er ikke mindst partiets accept af skattestoppet, han ikke kan forlige sig med. - Det er ganske enkelt sådan, at skattestoppet er ensbetydende med skattelettelser til de rigeste i landet, finansieret ved at skære i de offentlige udgifter - sådan cirka 1 1/2 til to milliarder kroner om året. Poul Erik Skov Christensen noterede på repræsentantskabsmødet, at 3F har problemer med faldende medlemstal og sammenfattede de udfordringer, forbundet står overfor. Det handler om at vende medlemsudviklingen, det handler om medvirken til at sætte den politiske dagsorden og få en anden regering, og så handler det om at vedligeholde den danske arbejdsmarkedsmodel og slå alle forsøg på at undergrave den tilbage. AF TORBEN KRAGH
[email protected] FOTO: HARRY NIELSEN
Læs også leder side 13.
04-06 fagbladet nr16
05/09/06
15:38
Side 2
“ Heidi Frederiksen, serviceassistent, Centralsygehuset i Slagelse: -Man burde bruge nogle flere penge på forskning. Jeg tænker meget på, at så mange dør af cancer. Man burde bruge penge på at løse kræftens gåde - det ville også på sigt spare penge i sygehusvæsnet.
3F: NEJ TIL LAVERE ARBEJDSTID OKO7: 3F’s repræsentantskab har udtaget en bred vifte af generelle krav til de overenskomstforhandlinger, der efter nytår går i gang i industrien, byggeriet og på transport- og serviceområdet. Ingen ved deres fulde fem forventer, at alt bliver opfyldt. Men når kravene er rejst, kan de forhandles, og så er det op til forhandlerne i de enkelte brancher at prioritere. Listen bygger på de krav, 3F’s 78 afdelinger har sendt ind, og alt er med - næsten. Der står intet om lavere ugentlig arbejdstid, selv om det var ønsket af seks afdelinger. - Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at det krav lige nu ikke er relevant. Med arbejdskraftmangel visse steder vil det alene betyde krav om mere overarbejdsbetaling. Vi får ganske enkelt mere ud af at satse på de øvrige krav, sagde 3F’s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i sin fremlæggelse. Listen indeholder dog ønske om en - om end beskeden - forkortelse af arbejdstiden: At 1. maj og grundlovsdag bliver hele fridage. pan
DI: LÆNGERE ARBEJDSTID
Jeppe Jacobsen, arbejder på tankstation, Herning: - De arbejdsløse og sygehusene skal have nogle flere penge. Skolerne er også blevet forsømt alt for længe. Det går ud over undervisningen, når materialerne er slidte og forældede.
“
Magnus Buus, gymnasieelev, Frederiksberg: - Vi bør give flere penge i ulandshjælp. Der er skåret alt for meget ned på det område. Fattigdommen skaber både flygtningestrømme og grobund for krige. Et land, der er så rigt som Danmark, har råd til at føre en ordentlig bistandspolitik.
MERE ORLOV TIL MÆND Barselsløn til mænd er blandt kravene til de nye overenskomster. Opsvinget har øget forventningerne.
manglen på arbejdskraft har de industriansatte holdt igen med lønkravene ved de lokale forhandlinger. Lønnen stiger nu lidt mere end for et år siden, men det skyldes primært øgede udgifter til overarbejde. Til gengæld fornemmer Børge Frederiksen, at der er visse forventninger til overenskomstresultatet. - Vores medlemmer mener, de skal have del i opsvinget. Og at det skal afspejle sig i det resultat, vi får forhandlet os frem til næste år. Regeringen forventer tilsyneladende også, at det bliver svært fortsat at holde lønningerne i ro. Ifølge de seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening stiger lønningerne pt. med godt tre procent, men i finanslovsforslaget forudses en generel lønudvikling på over fire procent til næste år. - Det giver os da et vist råderum, siger Børge Frederiksen.
5
NUMMER 1 6
AF PETER ANDERSEN
2 00 6
OKO7: Længere fædreorlov og barselsløn øremærket til mænd bliver en del af dagsordenen, når der til foråret skal forhandles nye overenskomster. I hvert fald hvis det står til flere 3F-afdelinger, og formanden for forbundets Industrigruppe forudser, at de får ret. - Meget tyder på, at barselsorlov bliver et tema, og at vi kommer til at diskutere en form for fordeling mellem mænd og kvinder, siger gruppeformand Børge Frederiksen. Fra 3F-afdelingerne er der blandt andet indløbet krav om, at der ydes betalt fædreorlov i længere tid end to uger. Men der er også krav om, at man skal have ret til barselsløn ud over de nuværende 20 uger, og at en del af udvidelsen skal øremærkes til fædrene. Børge Frederiksen understreger, at hans vurdering alene gælder forhandlingerne om Industriens Overenskomst, som forhandles mellem Dansk Industri og COindustri. Men 3F’s repræsentantskab udtog i denne uge “fuld løn under barselsorlov” som et af de generelle krav - med tilføjelsen “herunder arbejde for mere orlov til fædrene”. Hvor meget ordningen skal udvides, og om der eventuelt skal indføres en fordelingsnøgle mellem fædre og mødre, er dog overladt til forhandlerne i de enkelte brancher. På trods af det økonomiske opsving og
FAGBLADET
OKO7: Længere arbejdstid kan løse problemerne med mangel på arbejdskraft, mener Dansk Industri, som vil sætte arbejdstiden på dagsordenen til overenskomstforhandlingerne. Det står ikke klart, om DI vil kræve en egentlig forhøjelse af den faste arbejdstid eller blot “mere fleksibilitet”, men formanden for 3F’s Industrigruppe, Børge Frederiksen, er ikke i tvivl om, at når arbejdsgiverne siger det sidste, mener de reelt det første. pan
“
04-06 fagbladet nr16
05/09/06
15:38
Side 3
BOOM I FORSIKRINGER MOD LEDIGHED
FÆRRE STREJKER FOR MERE I LØN
Genworth Financial, der er førende på området for ledighedsforsikringer, vurderer, at 80.000-90.000 lønmodtagere er forsikret mod økonomisk sammenbrud, hvis en fyring betyder, at man ender på dagpenge. Og firmaet vurderer, at markedet for ledighedsforsikringer vil vokse til op mod 200.000 inden for et par år, NET skriver Jyllands-Posten.
Antallet af overenskomststridige strejker på det private arbejdsmarked rasler ned. Først og fremmest er der blevet meget længere mellem de arbejdsnedlæggelser, der skyldes utilfredshed med lønforhandlingerne, viser den seneste konfliktstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). I andet kvartal af 2005 gik 11.705 arbejdsdage tabt som følge af lønkonflikter. I andet kvartal i år var antallet faldet med 65 procent.
NYHEDER
L Æ S
M E R E
P Å
W W W
.3
F
.
D K
KOMMUNER UDEN ANSVAR FOR AT SENDE LEDIGE I DØDEN
Dan Danhøj Christiansen blev dræbt, da en ustøttet mur væltede ned over ham, mens han var i aktivering.
Sidste år omkom den 35-årige familiefar Dan Danhøj Christiansen, mens han var i aktivering. Arbejdsmiljøet i det firma, hvor han arbejdede, var langt fra i orden. Men kommunerne har ikke særligt ansvar for de lediges sikkerhed.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
AKTIVERING: Som ledig på kontanthjælp eller løntilskud må man tage imod 6 tilbud om aktivering eller arbejde med løntilskud fra kommunen, uanset om det arbejde, man bliver sat til, foregår i brancher kendt for farligt arbejdsmiljø. Men når ulykken er ude, kan kommunen fralægge sig ansvaret, fordi arbejdsmiljø og sikkerhed er arbejdsgiverens ansvar. Det fremgår af en række svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Folketinget. Her har Enhedslisten stillet en række spørgsmål i kølvandet på en arbejds-
ulykke, der sidste år kostede Dan Danhøj Christiansen livet. Den unge mand var blevet sendt i aktivering hos et nedbrydningfirma af Aalborg Kommune. Sikkerheden i firmaet var langt fra i orden, og Dan Danhøj Christiansen blev dræbt, da en ustøttet mur væltede ned over ham. En af de få konsekvenser, sagen har fået, er et brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdstilsynet til landets kommuner. Her råder man kommunerne til at spørge Arbejdstilsynet, hvis der er tvivl om sikkerheden på en arbejdsplads, hvor kommunen vil sende ledige i aktivering. - Derudover er der ingen regler, andre end den kommunale sagsbehandlers moral og sikring af, hvad aktiverede sendes ud til, siger miljøkonsulent i 3F Peter Kirkegaard. AF HANS CHRISTIAN GRAVERSEN
[email protected]
Læs TEMA side 14-19
3F: TAM FINANSLOV Regeringen skal holde fingrene fra lejernes penge, siger 3F’s formand Poul Erik Skov Christensen. FINANSLOV: Danmarks største fagforbund 3F deler ikke finansminister Thor Pedersens begejstring for regeringens finanslovsforslag. Det er en tam affære uden de store overraskelser, lyder det fra forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. 3F vender sig imod regeringens planer om at trække flere milliarder ud af Landsbyggefonden. Penge, som tilhører lejerne. - Det vil skade nogle af de svageste grupper på boligmarkedet, mener Poul Erik Skov Christensen. Men 3F kan også finde enkelte gode takter i regeringens udspil. I finanslovsforslaget lægger regeringen nemlig op til, at der skal sikres flere praktikpladser ved at øge bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) - en ordning, som alle arbejdsgivere betaler til, og som belønner de virksomheder, der opretter ekstra elev- og praktikpladser. - Det er sød musik i mine ører. Vi har ofte anbefalet regeringen at sætte bidraget til AER i vejret for at skaffe uddannelse til de 7.000 unge, der står uden praktikplads, siger 3F’s forbundssekretær Per Christensen. Regeringen vil hæve beløbet til AER med 350 kroner pr. ansat - det løber i alt op i en halv milliard kroner. Dansk Arbejdsgiverforening kalder regeringens forslag for en “ekstraregning” til arbejdsgiverne. AF THOMAS SÆHL
[email protected]
Læs også “Fem skarpe” side 10.
PSST...
Vidste du, at hugsten af træ i landets skove med godt 2,9 millioner kubikmeter i 2005 blev hele 57 procent større end året før. Forklaringen er orkanen 8. januar 2005, som væltede store skovarealer i Nord- og Midtjylland.
WWW.WORKZONE.DK
WIN THE ULTIMATE JET EXPERIENCE WITH WORKZONE
VIND DIT LIVS OPLEVELSE I EN MILITÆR JET.
Du har nu muligheden for at vinde en tur i en tidligere russisk jager, som trækker 8 G, når det går rigtig stærkt. Konkurrenceperioden er fra den 1. sept. - 31. okt. 06. Nærmeste WorkZone forhandler oplyses på www.workzone.dk eller på tlf. 74 22 35 10.
DON´T WORK HARDER
60 fagbladet nr16.indd 1
WORK SMARTER!
05/09/06 8:13:00
08-13 fagbladet nr16
05/09/06
15:27
Side 1
BILLIGE HUSLÅN TIL 3F’ERE
FAGBEVÆGELSEN SAMLER IND TIL KRIGSOFRE
Fra 1. september har medlemmer af 3F kunnet spare 1.000 kroner ved huslån. Det sker via et samarbejde mellem realkreditinstituttet BRFkredit og LO Plus. Rabatten gives på omkostninger, der betales til realkreditinstituttet, når der optages eller omlægges pet et huslån. Læs mere på loplus.dk
3F sender 100.000 kroner til de civile ofre i det krigshærgede Libanon. Pengene skal gå til nødhjælp som mad og medicin. Det er ASF-Dansk Folkehjælp, der står bag indsamlingen, hvor også LO og Dansk Metal har givet store bidrag.
NYHEDER
L Æ S
M E R E
P Å
W W W
.3
F
.
D K
STUDENTER SNUPPER MESTERLÆREPLADSER Ny mesterlæreordning tiltænkt bogligt svage unge, tiltrækker i stedet unge med studentereksamen. UDDANNELSE: Unge med studenterhue snupper de nye mesterlærepladser for snuden af de bogligt svage unge. En rundringning til en række tekniske skoler, som Fagbladet 3F har foretaget, viser, at den nye mesterlæreordning, der var tiltænkt praktisk orienterede og bogligt svage elever, tiltrækker fagligt og bogligt stærke med for eksempel gymnasial baggrund. Socialdemokraterne anklager undervisningsministeren for at have oversolgt mesterlæren. - Det er en stor illusion, at det er lykkedes Bertel Haarder at sælge mesterlæren som noget for de svage unge. Mesterlæren løfter ikke de svage unge. Der skal meget større indsats til, siger gruppeformand Carsten Hansen (S). Da lovforslaget blev behandlet, sagde Bertel Haarder blandt andet til Folketingets Uddannelsesudvalg, at mesterlæren i udgangspunktet er tiltænkt de mere prak-
Elever med studentereksamen, HTX eller HF eller stor faglig erfaring går i mesterlære, viser rundringning til tekniske skoler.
tisk orienterede unge, hvoraf nogle er med udenlandsk baggrund. Ministeren regnede heller ikke med, at virksomhederne ville have særlig interesse
i at bruge mesterlæren til unge med gymnasial baggrund. Men ifølge studievejleder på byggeanlæg ved Århus Tekniske Skole Lotte Bang Larsen er det netop de superkvikke elever med studentereksamen, HTX eller HF eller stor faglig erfaring, der er interesserede i mesterlære. 3F’s forbundssekretær Per Christensen påpeger, at modellen for mesterlæren er udmærket med samme mål og samme svendeprøve som den ordinære uddannelse. - Men vi advarede tidligt om problemer i forhold til at ramme målgruppen. Mesterlære er ikke løsningen for den store gruppe af svage unge. Men det er jo dem, der skal fokus på, hvis regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal nås, siger han. Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, mesterlæren rammer forbi målgruppen. De nyeste tal viser, at der siden 1. august er tegnet 128 mesterlærekontrakter. AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN.
[email protected]
3 MENINGER - om skattelettelser inden næste valg
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
8 CHARLOTTE DYREMOSE, SKATTEORDFØRER, DE KONSERVATIVE: - Jeg har ikke nogen stor tålmodighed. Det er fuldstændigt afgørende for fremtidssikringen af velfærdssamfundet, at vi får lempet skatten på arbejde. Jeg ved godt, at det er nemmere at forklare, at man bare smider en masse penge efter velfærdssamfundet.
JENS ROHDE. POLITISK ORDFØRER I VENSTRE: - Der er ingen, der skal sætte næsen op efter skattelettelser hverken i forbindelse med 2015-planen eller på andre måder i denne valgperiode. Med velfærdsreformen besluttede vi at øge det offentlige forbrug med en procent i stedet for at give skattelettelser.
KRISTIAN THULESEN DAHL, FINANSORDFØRER I DANSK FOLKEPARTI: - Sandsynligheden er ikke særlig stor. Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at vi så sent som i 2004 havde problemer med høj ledighed, og at situationen hurtigt kan ændre sig igen, men min vurdering er, at de penge, vi har til rådighed de kommende år, vil blive brugt på forbedringer af den offentlige service.
08-13 fagbladet nr16
05/09/06
15:27
Side 2
SMÅTSKÅREN MIDDELKLASSE
“Jeg ville aldrig skamme mig over at blive kaldt proletar, og jeg bliver kun glad, hvis man kalder mig et overklasseløg. Men jeg skammer mig over at være middelklasse, for mere småtskårent bliver det ikke i Danmark”. Ib Michael, forfatter
BANE-ANSATTE HOLDER VEJRET PRIVATISERING: Medarbejderne i Banedanmark Entreprise må holde vejret 14 dage endnu, før de ved, om op mod 100 personer skal fyres. Inden for to uger besluttes det sandsynligvis, om Banedanmark Entreprise skal sælges til private, omdannes til offentligt aktieselskab - eller blot fortsætte som statsvirksomhed. Banedanmark behandlede på et bestyrelsesmøde 4. september Entreprises fremtid. Det har været på tale, at op mod 100 personer i entreprisedivisionen skal fyres, samt at sporombygningskolonnen skal sælges på grund af Entreprises usikre fremtidsperspektiver. Men ifølge Banedanmark har Transport- og Energiministeriet nu oplyst, at de skal bruge 14 dage endnu til at afklare Entreprises fremtid. Og Banedanmarks bestyrelse vil ikke effektuere sin beslutning om Entreprises fremtid og de eventuelle afskedigelser, før de 14 dage er gået. hko
NEDSKÆRING TRODS UG TIL AMU
AF FORBUNDSFORMAND POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN
VELDFÆRDEN TIL DEBAT I KLASSELOKALET
9
NUMMER 1 6
I denne tid sender 3F et nyt gratis undervisningshæfte ud til samtlige folkeskoler, privatskoler og efterskoler i Danmark. “Goddag eller farvelfærd” hedder det. Materialet er rettet mod eleverne i de ældste klasser med det formål at give dem en større viden om vores velfærdssamfund. Og der lægges i høj grad op til debat i klasselokalerne. Hæftet supplerer de øvrige materialer, 3F har ude i skolerne. Vores børn og børnebørn vokser op i velfærdssamfundet, og de skal overtage det og udvikle det efter os. Demokratiet fungerer bedst, når vi alle sammen er med til at diskutere, hvordan vi bedst indretter fremtidens samfund. De unge skal ikke påduttes bestemte holdninger. De skal stimuleres til at søge viden og informationer, så de på et kvalificeret grundlag kan tage aktivt stilling. 3F er også ude i klasselokalerne på anden vis. En række 3F’ere fungerer som gæstelærere i LO’s skolekontakt. Gæstelærerne indgår i skolens undervisning på forskellig vis. De kan for eksempel være på besøg et par timer og tale med eleverne om fritidsjob, eller de kan køre et forløb, hvor skoleklassen den dag laves om til en bolsjefabrik. Eleverne lærer om arbejdsmarkedet og fagbevægelsen på en spændende og anderledes måde, når en falckredder, et postbud, en buschauffør eller en faglig 3F-medarbejder træder ind i klasselokalet. Og ud over en større viden på et konkret område, så øges de unges Vores gæstelærere respekt for det fag, som gæstelæreren fortæller, at de unge repræsenterer. Også på de tekniske koler bidrager 3F generelt har en rystende her i efteråret med undervisningsmateringe viden om riale. Et nyt hæfte om udenlandske arbejdere i Danmark vil give eleverne et deres vilkår på godt grundlag for at skille fakta fra forarbejdsmarkedet. domme og deltage i debatten. 3F aftaler overenskomster, sikrer vores medlemmer gode løn- og arbejdsforhold og hjælper det enkelte medlem med konkrete sager. Det er vores primære opgaver. Men det er også vigtigt, at vi har kontakt til den del af befolkningen, som endnu ikke - eller kun lige- er kommet ud på arbejdsmarkedet. Vores gæstelærere fortæller, at de unge generelt har en rystende ringe viden om deres vilkår på arbejdsmarkedet. Og ofte er deres forældre heller ikke inde i reglerne. Derfor bliver mange unge snydt, når de har et fritidsjob. Og hvad værre er, en del udfører farligt arbejde. Derfor ser vi ulykkelige sager, hvor unge mennesker kommer til skade, fordi deres arbejdsgiver ikke overholder reglerne. Jo større viden, de unge har, jo bedre mulighed har de også for at sige fra over for urimeligheder. Jeg er sikker på, at når 3F investerer penge og kræfter i børn og unge, så investerer vi ikke blot i vores egen fremtid ved at øge de unges kendskab til fagbevægelsen. Vi investerer også i en ungdom, der får en større viden om vigtige emner, så de bliver i stand til at træffe deres valg på et solidt grundlag. Hvis du har børn eller børnebørn i skolealderen, så kunne du foreslå klasselæreren at gøre brug af 3F’s tilbud.
FAGBLADET 2 00 6
TOPKARAKTER: Arbejdsmarkedsuddannelserne AMU har netop scoret topkarakterer over hele linjen i en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet: AMU har klar positiv effekt på jobbet og giver mere produktive medarbejdere. Lysten til at videreuddanne sig stiger også. Det glæder 3F, men glæden overskygges af vrede over, at regeringen de senere år har skåret ned på AMU til skade for de kortuddannede, og at besparelserne fortsætter i regeringens Finanslovsforslag. - Det er himmelråbende at skære ned. Systemet virker. Både kursister og virksomheder er tilfredse - kursisterne lærer noget på AMUkurserne, som kan bruges på virksomhederne, siger 3F’s forbundssekretær Per Christensen. S og SF raser også over besparelser på arbejdsmarkedsuddannelserne og vil have nedskæringerne taget af bordet. DF afventer en god forklaring fra regeringen. AHE
KOMMENTAR
08-13 fagbladet nr16
05/09/06
15:27
Side 3
FEM SKARPE
EN LILLE NISSE REJSTE
FEM TIL SKARPE BORGMESTER I KØGE TORBEN HANSEN (S), MEDLEM AF
“Det ender med, at vi ejer hele verden”.
KOMMUNERNES LANDSFORENINGS UDVALG FOR TEKNIK OG MILJØ.
Thor Pederen, finansminister
REGERINGEN TAGER PIS PÅ VELFÆRDEN Thor Pedersen har offentliggjort et forslag til finanslov med et overskud på 60 milliarder kroner og sagde, at “vi ender med at eje hele verden”. I kommunerne ser virkeligheden imidlertid uanset politisk partifarve anderledes ud med forfald, mangelfuld vedligeholdelse og serviceforringelser.
1
- Er I da ikke med på at købe hele verden? - Det er helt utilstedeligt at gøre sig lystig på andres bekostning, for det er det, han gør. Han ved godt, at den kommunale virkelighed er, at vi ikke kan få tingene til at hænge sammen og er i gang med massive nedskæringer. I Køge Kommune er vi ved at forberede den værste serviceforringelse i kommunens historie.
2
- Thor Pedersen fortæller, at kommunerne har fået flere penge? - Ja, under ét har vi fået flere penge, men han glemmer en række regnestykker, samtidig med at kommunerne ikke er ens. Det er især vækstkommunerne, der rammes hårdt. Og sættes dynamoen i stå, går lampen i sort.
3
- Finansministeren kalder det kommunal klynk? - Han lever i en helt anden verden end os, der står for den borgernære service. Det er ham, der tvinger os til nedskæringer, men det tror jeg faktisk, mange borgere kan se.
4
- Kloge folk siger, I skubber en milliardbyrde foran jer på grund af mangelfuld vedligeholdelse af veje, kloakker og bygninger? - Ja, men det er desværre rigtigt, og det gør ikke mindst ondt på en gammel kloakmester, selv om jeg nu ikke synes, vores efterslæb i Køge er så slemt. Vi ved alle, at vedligeholdelsen bliver dyrere ved ikke at gøre det løbende. Men ingen kan fortænke kommunalpolitikerne i at skubbe den slags udgifter. Alternativet er endnu hårdere besparelser på børn og ældre.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
10
5
- Hvordan synes du egentlig, det går med det kommunale selvstyre? - Det er en by i Rusland. Det er imidlertid en bevidst strategi fra regeringens side, der ønsker at udstille os som uduelige, så de kan tage nye skridt til topstyring og op til næste folketingsvalg komme med milliardtilsagn for at forbedre på den service, som kommunerne har måttet forringe på grund af regeringens politik. Undskyld sproget, men regeringen tager pis på borgerne og velfærdssamfundet.
AF TORBEN KRAGH
[email protected]
NYHEDER
L Æ S
M E R E
P Å
W W W
.3
F
.
D K
LO’S MUSKLER SKRUMPER FAGBEVÆGELSE: LO’s dage som den stærkeste hovedorganisation herhjemme kan være talte. Magtbalancen mellem LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC) vil forrykke sig i de kommende år, forudser arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i Ugebrevet A4. Hvis de seneste ti års tilbagegang i LOforbundenes medlemstal fortsætter, vil der ikke gå mange år, før LO kun står i spidsen for omkring halvdelen af organiserede danske lønmodtagere. - Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som siden 1995, vil LO-forbundene nå 50 procents-grænsen i år 2024, siger Steen Scheuer. NET
NEJ TIL KLAPJAGT PÅ DELTIDSANSATTE TJENERE: Et stop for supplerende dagpenge for deltidsansatte vil være en katastrofe for hotelog restaurationsbranchen. Det siger formanden for Hovedstadens Reservetjener Klub under 3F, Vibeke Sax. Udtalelsen er en kommentar til forslag fra erhvervsorganisationer, som vil lukke for supplerende dagpenge til folk, der afviser fuldtidsjob. - Skal reservetjenerne være avisbude, er der ikke faglært og rutineret personale til at servicere store arrangementer i kongres- og messecentre over hele landet. Den slags klapjagt -qvist afviser vi, siger Vibeke Sax.
3F KÅRER ÅRETS ARBEJDSPLADS JOB: 79 arbejdspladser er med i Fagbladet og 3F’s konkurrence om Årets Arbejdsplads 2006. Det viste optællingen, da tilmeldingsfristen udløb 1. september. Det er 15. gang, at Årets Arbejdsplads skal findes. De indstillede virksomheder vil ikke alene blive vurderet efter hårde værdier som økonomi, indtjening og eksportandel, men også værdier som rummelighed, socialt ansvar, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og familiepolitik. Vinderen af årets konkurrence offentliggøres i november. Se mere om konkurrencen på LP www.3f.dk/årets06
08-13 fagbladet nr16
05/09/06
15:27
Side 4
MEST LÆSTE NYHEDER PÅ 3F.DK
DET SKER 09.09.06 - 18.09.06
1. Avisbude tvunget til at tisse i porten. 2. 3F’er fik millionerstatning for fire knuste tæer. 3. Danskerne vil inviteres med til lønfesten. 4. 100 ansatte hos Banedanmark risikerer fyreseddel. 5. OK-krav: Fædre skal have mere tid til baby. 6. 3F på vej med sag om halv løn til handicappet dreng.
Lørdag 9. september: Dansk Metal holder kongres frem til 14. september i Aalborg. Tirsdag 12. september: Fagmesse for Byggeri og Håndværk holdes i Messecenter Herning frem til 15. september. Søndag 17. september: Danske landmænd holder åbent hus. Se mere på www.aabentlandbrug.dk Mandag 18. september: Dansk Firmaidræt igangsætter kampagnen “Arbejdspladsen motionerer - 30 minutter om dagen”.
%
HALV LØN TIL HANDICAPPET 13-ÅRIG BLIVER PRINCIPSAG
13-årige Andreas Skjøde fik halv løn, fordi hans ene hånd er en klump med små fingre.
3F kræver godtgørelse for brud på forskelsbehandlingsloven fra gartner, der gav halv løn til handicappet dreng.
11
PSST... Vidste du, at antallet af personer i Danmark fra ikke-vestlige lande passerede 50.000 i 1980, 100.000 i 1989, 200.000 i 1997 og 300.000 i 2003.
NUMMER 1 6 2 00 6
AF PETER KEIDING
[email protected]
Endnu engang har de danske myndigheder afvist lovligheden af den såkaldte entreprisemodel, hvor arbejdsgivere hyrer østarbejdere gennem en udenlandsk stråmand og nøjes med at betale en symbolsk løn. Det sker i et udkast til den nye udgave af manualen om østarbejdere, som Beskæftigelsesministeriet udgiver. Her slår myndighederne fast, at det ikke er lovligt for en dansk champignonavler at hyre polakker til at plukke champignoner til polske lønninger. Heller ikke selvom det sker gennem en polsk mellemmand. Udkastet åbner op for, at der endelig kan falde dom i retssagen mod Juelsminde Planteskole, som er anklaget for ulovligt at have hyret billige polske arbejdere. En dom i denne sag åbner igen op for, at de ti underbetalte polske kvinder fra Christiansminde Champignon langt om længe kan få erstatning for deres manglende løn. I den aktuelle faglige sag omkring Christiansminde Champignon begrunder arbejdsgiverforeningen GLS-A nemlig en udskydelse med, at der først skal falde dom i sagen omkring Juelsminde Planteskole. PET FAGBLADET
HANDICAP: En arbejdsgiver skal ikke ustraffet kunne slippe af sted med at give en medarbejder halv løn, fordi han er handicappet. Det mener 3F’s juridiske afdeling, som derfor har fremsat krav om godtgørelse til den 13-årige Andreas Skjøde. Kravet kommer som en reaktion på, at Andreas Skjøde kun fik halv løn, da han denne sommer arbejdede på Gartneriet Søsted på Fyn. Ifølge Andreas Skjødes tidli-
gere chef var det i orden kun at give ham 25 kroner i timen, fordi Andreas’ venstre hånd er en stump med små fingre. - Vi vurderer, at der er tale om et klart brud på loven om forskelsbehandling. Ifølge denne lov må man ikke diskriminere medarbejdere, alene fordi de har et handicap, siger Karin Mette Thomsen, der er advokat i 3F. Hvis Gartneriet Søsted bliver dømt til at betale godtgørelse, kan en sådan dom få stor principiel betydning. Så vil der være tale om den første afgørelse for brud på forskelsbehandlingslovens paragraffer om diskrimination på grund af handicap.
SMUTHUL LUKKES
08-13 fagbladet nr16
05/09/06
15:27
Side 5
OFFENTLIGE SKAL KØBE MILJØVENLIGT
3F SENDER UNGDOMSRADIO
Når det offentlige køber ind for borgernes skattekroner, skal de firmaer, det offentlige handler med, leve op til en række strenge og præcise miljøkrav. Det mener næsten ni ud af ti danskere ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for SF. Og det uanset politisk opfattelse. Kun hos K-vælgere spores en vis modstand. Her er det 12 JHN procent, som ikke ønsker at pålægge private virksomheder krav.
Hver 14. dag vil et nyt radioprogram med nyheder og orientering om kommende arrangementer i 3F Ungdom blive sendt på 3FU’s hjemmeside. Hvis programmet bliver en succes, vil det også komme til at indeholde reportager og andre små indslag, oplyser 3FU. Lyt med på: www.3fu.dk
NYHEDER
L Æ S
M E R E
P Å
W W W
.3
F
.
D K
NEJ TAK TIL SYGEHUSSTJERNER RENGØRING: 3F vender sig mod indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) beslutning om at indføre en national karakterskala for samtlige sygehuse via en stjerneordning. Forhandlingssekretær i 3F’s Offentlige Gruppe Lone Hoffmann frygter, at sygehusene blot vil blive spillet ud mod hinanden, og at diskussionen for hygiejnedelens vedkommende vil ende i, at rengøringspersonalet på “dét og dét sygehus” ikke er godt nok. - Så længe der ikke er en fast standard for, hvor rent der skal være på sygehusene, kan man ikke bruge en karakterskala til noget som helst. Hvis hygiejne- og rengøringsstandarden på et sygehus får få stjerner, bliver det nødt til at være gennemskueligt, hvorfor standarden er, som den er. Er det, fordi sygehuset skulle spare penge, og så er besparelsen endt i rengøringen?, siger Lone Hoffmann. Hun foreslår, at man indfører fastlagte standarder for hygiejnen, som sygehusene skal følge. Og så må man give økonomi og reelle muligheder for at leve op til dem. AF HELENE OLESEN
[email protected]
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
12
Læs også side 20-22
PSST...
Vidste du, at næsten alle børn mellem tre og fem år bliver passet ude? 95 procent af alle børn mellem tre og fem går i børnehave. I alt bliver 59 procent af alle børn under 14 år passet ude.
AVISBUDE MÅ TISSE I PORTEN Så længe distributørerne ikke følger arbejdsmiljøreglerne, bør ingen tvinges til at gå med aviser, mener 3F Lager, Post & Service RÅDIGHED: Hvis ledige skal tvinges til at dele gratisaviser ud, skal arbejdsgiverne også overholde arbejdsmiljøreglerne. Så kontant er meldingen fra 3F Lager, Post & Service, som organiserer avisbude i København. - De kan blive tilbudt et arbejde, som de kan tage imod eller ej. Men som det kører nu, vil det være helt urimeligt at tvinge nogen ud som avisbud - og så er det for så vidt ligegyldigt, om det er dansk eller udenlandsk arbejdskraft. Jeg synes i stedet, Claus Hjort Frederiksen skulle sætte Arbejdstilsynet på sagen, så reglerne kan blive overholdt, siger Henrik Forchhammer, der er faglig sekretær i afdelingen. For avisbude gælder bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteder, og det betyder blandt andet, at de skal have adgang til toilet (inden for ti minutter), omklædningsrum, håndvask og et sted at spise deres mad, hvis de arbejder så længe, at de har ret til en pause. - Men sådan er det langt fra i virkeligheden. Faktisk oplever vi, at Bladkompagniet og dets distributører lukker lokaler, budene tidligere har kunnet bruge som varmestue.
Avisbude skal have adgang til toilet inden for ti minutter, men det er langt fra altid tilfældet.
Ofte må de stå og sortere aviserne udendørs, og efter den første eller anden tur skal de stå svedende og vente måske 20 minutter på næste læs, siger Henrik Forchhammer. Som eksempel nævner han, at en garage, der blev brugt til at sortere aviser, netop er blevet opsagt. Fordi budet i mangel af toilet havde tisset ved udlejerens udgang.
PAN
NY KONTROLAKTION MOD VEJPIRATER Vognmænd, der presser chauffører og snyder med løn og aftaler, risikerer at gå i et stort net i uge 38. Her vil chauffører, lager- og havnearbejdere sammen med 3F-afdelinger i hele landet kigge lastbiler og deres vognmænd efter i sømmene. Under en lignende kontroluge i foråret blev 524 vognmænd og deres lastbiler tjekket i de faglige kontroller af, om overens-
komster og andre forhold blev overholdt. Opfølgning efter kontrolugen har blandt andet givet efterbetaling af 184.000 pensionskroner til underbetalte chauffører. Samtidig gav kontrollerne arbejde til 3F’s afdelinger, fordi 81 af de 524 vognmænd ikke havde overenskomst. Det er lykkedes at tegne overenskomst eller indlede forhandH.C. linger med flere af vognmændene.
08-13 fagbladet nr16
05/09/06
15:27
Side 6
TRUER DET LOKALE FOLKESTYRE LEDER
Der er dømt reformpause i regeringens udspil til finanslov, men i pausen udhules velfærdsydelserne og forskellen på rig og fattig slår nye rekorder.
Udgives af Fagligt Fælles Forbund · Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 88 92 01 19 E-mail:
[email protected] Hjemmeside: www.3f.dk Ansv. og adm. redaktør: Palle Smed Redaktionschef: Brian Pabst Redaktion: Toril Steffensen, Karin Ravn, Carsten Jørgensen og Jesper Berg Layout: Lars Julsgård Thomsen Teknik: Fagbladet 3F Tryk: Graphx A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 Fagbladet 3F trykkes på miljøvenligt papir.
13
NUMMER 1 6
Ingen indblanding, tak! Ikke alene er det et utåleligt angreb på det lokale fol-
2 00 6
Forsidefoto: Søren Zeuth
Mytteri mod Christiansborg VK-regeringen har holdt kommunernes økonomi i et jerngreb, siden den trådte til i 2001, og har dermed reelt været med til at undergrave det kommunale selvstyre. Når regeringen samtidig benytter enhver lejlighed til at rose sig selv for en velfærdsvenlig politik, er det en torn i øjet på de lokale politikere, der dagligt står ansigt til ansigt med vælgerne. Så når en række fremtrædende borgerlige borgmestre nu opfordrer til mytteri mod regeringen, er det med god grund. De har for længst opdaget, at der ingen sammenhæng er mellem det, regeringen siger, og det, den gør. Svaret fra regeringen og dens trofaste støtteparti Dansk Folkeparti til de rebelske borgmestre er en trussel om endnu stærkere central styring af den kommunale økonomi. Med andre ord: Mere magt til Christiansborg og mindre magt til kommunerne.
kestyre. Det vil også føre til en farlig standardisering af den kommunale service, og dermed underminere den lokale idérigdom og lysten til at gå egne veje. For nok er det fint med et minimumsniveau i den service, vi kan forvente som borgere, men lad dog de lokale vælgere selv bestemme, hvilket serviceniveau de ønsker i den kommune, hvor de bor. Helt uden indblanding fra Anders Fogh og Thor Pedersen, tak! Udsultningen af den offentlige sektor skal dog også ses i en anden sammenhæng. Stigende utilfredshed med den kommunale service vil nemlig styrke kravet om en yderligere privatisering af velfærdsydelserne. Og de nye storkommuner giver bedre plads til det private marked end tidligere. Der er altså tale om en velgennemtænkt politisk strategi, der reducerer den offentlige service, hvor alle har lige ret og adgang til velfærdsydelser, og hvor udviklingen er resultatet af en god lokal demokratisk proces. Så nok er der dømt reformpause i regeringens udspil til næste års finanslov, men i pausen udhules velfærdssamfundets service der, hvor det gør allermest ondt, uligheden og forskellen på rig og fattig slår nye rekorder, alt imens regeringen og en række borgerlige politikere skændes internt om, hvornår der er råd til skattelettelser.
FAGBLADET
Oplag: Kontrolleret oplag: 323.554 i perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006 ISSN 0903.6326 Annoncer: DG Media 7027 1155 Telefax 7027 1156 www.dgmedia.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret.
Anders Fogh Rasmussens regering befinder sig midt i et vadested, og noget tyder på, at statsministeren og hans ministre hænger fast i dyndet. Udspillet til næste års finanslov er således noget af det mest blodfattige, der længe er set. Med rigelig luft til de nødvendige milliard-indrømmelser til Dansk Folkeparti, men rigtig langt fra nok til at kunne gøre en forskel der, hvor der er allermest brug for det. For hvordan kan det være, at vi skal finde os i, at den ugentlige hjemmehjælp bliver sparet væk? At døren til kommuneskolens toiletter er låst og lukket, fordi der ikke er penge til den nødvendige renovering? At der skæres i special- og støtteundervisning til skolernes svageste elever? Eller at sparekniven igen skal svinges hen over børnehaver og vuggestuer? Hvordan kan det være, at den ene kommune efter den anden må skære ned, mens finansministeren har 80 milliarder kroner i statskassen? Hundredtusindvis af borgere kommer til at bære de besparelser, der næsten over én kam rammer budgetterne i landets største kommuner næste år. Hverken børnepasningen, skolerne eller ældreområdet er fredet, fremgår det af en rundringning, som Ritzau har foretaget til landets ti største kommuner. I otte af de ti kommuner står besparelser i den store millionklasse helt øverst på dagsordenen, når politikerne i de kommende uger skal vedtage næste års budgetter og dermed også, hvor mange penge der skal bruges på den kommunale service.
14-19 fagbladet nr16
01/09/06
11:37
Side 1
Far, kæreste, en god dreng, arbejdsmand til fingerspidserne. Sådan beskriver Dan Danhøj Christiansens familie ham. Men i Myndighedernes statistikker vil han figurere som aktiveret, langtidsledig og kontanthjælpsmodtager.
DAN’S K FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
14
14-19 fagbladet nr16
01/09/06
11:37
Side 2
TEMA
En arbejdsmands liv AF MARIA MOGENSEN
[email protected] FOTO: SØREN ZEUTH, POLFOTO OG PRIVAT
Mange år på kanten af arbejdsmarkedet så ud til at slutte, da 35-årige Dan Danhøj Christiansen fik job med løntilskud i et nedrivningsfirma i maj 2005. Men siden 31. maj sidste år har Dans kalender været blank. For den dag blev han dræbt, da en mur styrtede ned over ham. 31. maj er Dans kalender blank. Den dag
En mur i denne villa i Støvring væltede ned over Dan.
sluttede hans liv.
S KAMP FOR AT FÅ ET JOB KOSTEDE HAM LIVET 15
- Hej, det er Dan. Jeg har det godt.
NUMMER 1 6 2 00 6
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
FAGBLADET
Dan, da han gik i 4. klasse.
Dans humør var i top, da hans mor talte med ham for sidste gang. Det var 2. maj 2005, og han havde ringet hjem til sin mor Bente Nybro i Stubbekøbing med gode nyheder. Han havde fået fast arbejde! Langt om længe. Job med løntilskud. Det kunne ikke være bedre, og han havde udsigt til fastansættelse i nedrivningsfirmaet senere hen. - Nu er jeg endelig fri for at skulle gå på kommunen og bede om noget som helst. Nu kan jeg klare mig selv, mor. Jeg behøver ikke takke nogen for noget. 29 dage senere ringede Bentes telefon igen. Denne gang var det hendes eksmand, Dans far, med beskeden om, at Dan var død i en arbejdsulykke. Men dér først i maj var Dans mor glad. Hendes knægt var endelig kommet på fode igen. Efterhånden var det længe siden, at Dan havde haft fast arbejde. De
14-19 fagbladet nr16
01/09/06
11:37
Side 3
Mekaniker eller murer. Dan prøvede begge uddannelser, for det var da det, han skulle. Men han egnede sig ikke, hverken praktisk eller bogligt. Han var og blev arbejdsmand.
Dan i blå skjorte omgivet af sine brødre og sin halvbror.
sidste fem-seks år havde været en rutsjetur med aktivering, småjob og arbejdsløshed. Knægten kom til verden 35 år tidligere, og med sit lyse sind tog han en lidt omskiftelig barndom med oprejst pande. Midterbarn mellem to brødre. Mor gjorde rent, og far var arbejdsmand. Adressen var Vesterbro, indtil familien flyttede til Brøndby. Forældrene blev skilt, og moderen fandt en ny mand og flyttede til Greve. Efter nogle år gik ægteskabet i stykker, og så blev postnummeret Solrød, hvor hendes nuværende mand Niels kom ind i billedet. Men Dan tog gladelig favntag med livet i fuld forvisning om, at han var elsket. I skolen stod det hurtigt klart for ham, at bøger ikke var sagen. Hænderne var derimod skruet rigtigt på, og det var den vej, han ville gå. Og hænderne blev flittigt brugt i jobbet som arbejdsmand på en fabrik i Vallensbæk. Samme virksomhed som faderen, Bjarne Danhøj Christiansen, der skaffede ham jobbet i sin tid. Hyren var god. Han var pligtopfyldende og glad for arbejdet, og han nåede at være der i otte-ni år indtil 1999, næsten uden sygedage. Fast parforhold med en kæreste, som Dan var fuldstændig forgabt i. Han ville gøre alt for hende og gjorde det også. Familien mente, at han fandt sig i for meget. Men de skulle ikke blande sig. Det styrede Dan selv.
En kombination af olieforurening i deres hjem og et fejlslagent sommerhuskøb gav Dan en økonomisk lussing, der satte så dybe mærker, at han aldrig rigtig nåede at komme over den. Kæresten smuttede med en anden, og Dans liv gik i sort. Det var vist sådan, det var, husker familien. Ingen ved det præcist. Dan fortalte aldrig rigtig noget om det. Men rykkere, køb på afbetaling og en plads i Ribers var nu evige påmindelser om, at økonomien sejlede, og til sidst røg huset på tvangsauktion. Det var også omkring det tidspunkt, at Dan skiftede arbejdsfunktion på fabrikken. Nu skulle han arbejde ved en anden maskine, og det brød han sig ikke om. Samtidig skulle han droppe det natarbejde, som han var så glad ved og i stedet arbejde på dag- og eftermiddagshold. Og så besluttede Dan, at han ville sige op. Nu var han træt af det hele! Hans far prøvede at tale ham fra det, men Dan var stædig. Kælderværelset i moderen og stedfaderens hus i Stubbekøbing blev Dans hjem det følgende år. De skubbede på for at få ham til at søge arbejde. Det burde jo være muligt, det var jo bare om at læse jobannoncerne i avisen eller søge uopfordret. I begyndelsen troede han selv på det. Men “bare” var ikke bare for
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
16
BØDE PÅ 45.000
SIKKERHED ER ARBEJDSGIVERS ANSVAR
10. januar i år faldt straffen til J.K. Nedbrydning. I byretten i Aalborg modtog Dans arbejdsgiver John Steffensen en bøde på 45.000 kroner for brud på sikkerhedsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven.
Dan Danhøj Christiansens død skabte en del debat om, hvem der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, når den ledige sendes ud i aktivering. For alle - hvad enten man er aktiveret, fastansat eller vikar - gælder det, at arbejdsgiveren har ansvaret for, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt. Men i et nyligt brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdstilsynet til alle landets kommuner skriver man, at “hvis kommunen konkret vurderer, at der på en bestemt arbejdsplads er rejst begrundet tvivl om sikkerhedsforholdene, bør kommunen få afklaret spørgsmålet, før ledige sendes i aktivering, ved at henvende sig til Arbejdstilsynet, der vil oplyse, om der er aktuelle arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.”
14-19 fagbladet nr16
01/09/06
11:37
Side 4
TEMA
Det sidste billede af Dan fra foråret 2005.
Dan. Selvtilliden var brækket midt over, og dage og uger gik i tomgang med arbejdsløshed og aktivering. I 2002 fik han sæsonarbejde på en fabrik. Men han havde svært ved at klare arbejdstempoet, og troede til sidst ikke på det mere. Så kom fyresedlen på grund af for mange sygedage. Mekaniker eller murer. Han prøvede begge uddannelser, for det var da det, han skulle. Men han egnede sig ikke, hverken praktisk eller bogligt. Han var og blev arbejdsmand. I mellemtiden havde Dan mødt Pernille Jensen i 2001. De flyttede hurtigt sammen, og Pernille blev gravid med deres første barn. Datteren Sandra. Fars pige, der fulgte i hans fodspor, selv når han blot skulle et smut til købmanden. Dan var lykkelig. Ovenpå igen. Han elskede børn, og de elskede ham. Og glæden blev kun endnu større, da Pernille i begyndelsen af 2004 blev gravid igen med datteren Nadja. Men der var knas i forholdet til Pernille, endnu inden Nadja blev født. Dan havde svært ved at tage sig sammen. Var sløv, når det drejede sig om jobansøgningerne. Hvis han ikke var i aktivering, kunne han sidde derhjemme og spille Playstation dagen lang. Han blev ligeglad med alting. Og dét havde Pernille svært ved at tage. De prøvede at redde stumperne af deres forhold af hensyn til børnene. Men forgæves. Det skulle ikke være de to.
En arbejdsmands liv AF MARIA MOGENSEN
[email protected] FOTO: SØREN ZEUTH, POLFOTO OG PRIVAT
Dans glæde over sit faste arbejde ses tydeligt i hans kalender.
Han mødte Gitte Hørby Madsen på en chat-side på tekst-tv i efteråret 2004. Hun havde to børn og boede i Aalborg. Dan boede i Nakskov, men de ville have hinanden. Så Dan flyttede til Aalborg i begyndelsen af 2005. Og det var som om, han var den brik, der fuldendte puslespillet hos Gitte og hendes børn. Han faldt til med det samme, lavede mad og ordnede hus og have. Dan skulle bare have et arbejde, og så skulle han og Gitte forloves og have et hus på landet. Så ville billedet være perfekt. Første skridt mod arbejdsmarkedet blev taget, da Aalborg Kommune sendte Dan i aktivering i april 2005. Virksomhedspraktik med kontanthjælp i nedrivningsfirmaet J.K. Nedbrydning i Suldrup. Han elskede arbejdet. Endelig var der noget, han kunne. Ikke at han fortalte meget om det hjemme. Gitte og børnene skulle næsten altid hive ordene ud af Dan. Det var som om, han ikke følte, at han var god nok. Men da han i starten af maj blev tilbudt job med løntilskud fra kommunen hos nedrivningsfirmaet, var glæden og stoltheden ikke til at tage fejl af, da Dan kom hjem og fortalte det. - Yes! Jeg har fået fast arbejde. Det var den sidste dag i maj 2005. Dan havde haft fast arbejde i tre uger. Og det skulle blive den sidste dag i Dans liv. Tidligt om morgenen gjorde Dan sig klar til endnu en dag på FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
17
NUMMER 1 6 2 00 6
Farlig aktivering som i Dan Danhøj Christiansens tilfælde er ikke enestående. Således var der i januar en lignende sag fra Højreby Kommune på Lolland, hvor fire aktiverede blev sat til at rive et hus ned uden ordentlig instruktion og udstyr. Arbejdet blev stoppet efter kritisk omtale i lokalpressen og fra 3F. Som beskrevet i Fagbladet i 2004 har også Frelsens Hær tegnet sig for farlig aktivering. Her arbejdede de aktiverede på genbrugscentrene i støv og skidt, uden arbejdshandsker og med risiko for at stikke sig på brugte kanyler Og i juli i år omkom en 55-årig familiefar i kommunal aktivering i Gladsaxe, da en ét ton tung metalpressemaskine væltede ned over ham, mens han var i gang med at flytte den på en palleløfter.
FAGBLADET
FARLIG AKTIVERING
14-19 fagbladet nr16
01/09/06
11:37
Side 5
Det var som om, Dan var den brik, der fuldendte puslespillet hos Gitte og hendes børn. Han faldt til med det samme, lavede mad og ordnede hus og have. Dan skulle bare have et arbejde, og så skulle han og Gitte forloves og have et hus på landet. Så ville billedet være perfekt.
Artikel om dødsulykken fra en nordjysk avis.
jobbet med sin faste morgenrutine: Kaffe og tre hjemmerullede smøger. - Jeg elsker dig, skat. Vi ses i eftermiddag. Dans stemme lød glad, og som sædvanlig kyssede han kæresten Gitte farvel, satte sig ind i sin gamle rustbunke af en bil og kørte fra det lille rækkehus i Aalborg til byggepladsen i Støvring, hvor firmaet var i gang med at rive en villa ned.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
Dan nåede ikke at være længe på jobbet den dag. Klokken halv ni var han ved at samle isoleringsmateriale sammen i den delvist nedrevne bygning. Skillevæggen i et af rummene var to meter høj og stod helt uden støtte. Stik imod alle regler om sikkerhed. Netop denne morgen væltede den ustabile mur. Og ramte Dans spinkle brystkasse. Hverken Falck eller lægen fra lægeambulancen kunne stille noget op. Klokken 08.58 blev Dan erklæret død. 18 Arbejdstilsynet konstaterede, at arbejdet ikke var foregået under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold. J.K. Nedbrydning og direktør John Steffensen havde ikke gjort noget for at forhindre sammenstyrtninger. Tilsynet nedlagde på stedet forbud mod at arbejde og færdes i bygningen, indtil sikkerheden var i orden. Men Dan var død. Samme formiddag var Gitte for længst mødt på sit arbejde som gravermedhjælper. Hun var i gang med at brænde ukrudt af, da hun blev prikket på skulderen. - Er du Gitte Hørby Madsen?, Hun så op og ind i øjnene på en politibetjent.
Han fortalte, at Dan var død. Hun troede ikke på ham. Kunne ikke tro det. Ikke Dan! Hun ville ikke køres hjem af politiet. I stedet tog hun sin knallert. Det må have regnet den dag, i hvert fald var hun gennemblødt, da hun kom hjem. Dan blev bisat i kapellet i Stubbekøbing til tonerne af “Kun en dag, et øjeblik ad gangen”. Det betød meget for hans mor at have ham i nærheden, og ingen var i tvivl om, at det var der, han skulle være. Han ville brændes og bare have en lille sten. Ikke noget, der skulle passes. Det havde han engang fortalt Pernille. Og sådan blev det. En aktiveret kan sige nej til aktivering, hvis han eller hun føler, at sikkerheden ikke er i orden. Det siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Men det er den kommune, der sender den ledige ud i aktivering, der afgør, om et aktiveringstilbud er rimeligt. Vidste Dan, at sikkerheden ikke var i orden på J.K. Nedbrydning? Familien ved det ikke, for Dan nævnte aldrig noget om det. Men én ting ved de: Selvom han havde vidst det, ville han ikke have sagt noget. For han var så glad for, at han endelig havde fået et job og chancen for at bevise, at også han duede til noget. ø
Denne artikel er skrevet på baggrund af samtaler med Dans forældre, hans ekskæreste og kæreste, artikler fra diverse medier, dokumenter fra Arbejdstilsynet, udskrift af retsbogen samt en række § 20-spørgsmål i Folketinget.
14-19 fagbladet nr16
01/09/06
11:37
Side 6
TEMA
En arbejdsmands liv AF MARIA MOGENSEN
[email protected] FOTO: SØREN ZEUTH, POLFOTO OG PRIVAT
ARBEJDSGIVER: JEG KAN JO IKKE RENDE OG SE, HVAD DE LAVER HELE TIDEN John Steffensen, direktør i J.K. Nedbrydning Suldrup, og tidligere direktør i det konkursramte J.K. Nedbrydning Øland, stod for oplæringen af Dan Danhøj Christiansen. - Jeg fortalte ham, hvordan han skulle gøre, og hvad han skulle lave. Men det var mest håndarbejde, han gik og lavede. Jeg ved ikke, om han skulle have haft noget mere instruktion. Så der var ikke noget om, at man skal stive bygninger af under nedrivning? - Det var meget uheldigt det der, det var det. Det var en fejl fra vores alle sammens side, at vi ikke passede ordentligt på der. Men det er jo dit ansvar som arbejdsgiver at sørge for, at sikkerheden er i orden? - Jo, men jeg kan jo ikke rende og se, hvad de laver hele tiden. Det er vel dig, der skal sikre, at væggen er støttet?
- Ja, det er rigtigt. Men han havde ikke fået besked på at gå derhen. Havde du sagt til ham, at han ikke måtte gå derhen? - Nej, det ved jeg ikke, om jeg direkte har sagt. Det ved jeg ikke. Så Dan vidste det ikke nødvendigvis? - Nej, det… nej. Men det er jo dit ansvar, at I overholder alle regler? - Ja. Har du gjort det så? - Jamen, det mener jeg da, jeg har. Ved ikke at sørge for, at væggen var støttet? - Det gider jeg ikke rigtigt sidde og snakke om, det der. Direktør John Steffensen har tidligere omtalt ulykken som hændelig, hvilket han fastholder i dag.
Er det kutyme for nedrivningsbranchen, at så kan man forvente, at man får en væg ned over sig? - Nej, det er da ikke. Det vil jeg ikke sidde og snakke om nu. Arbejdstilsynet har tidligere haft kig på John Steffensen. Første gang i 2004 for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. En sag, der endte med en bødestraf. Så kom arbejdsulykken 31. maj 2005, hvor Dan Danhøj Christiansen omkom. Direktøren mener, at han “helt sikkert” har lært noget af ulykken. Dog ikke mere, end at tilsynet ved et besøg på virksomheden i november 2005 konstaterede, at der var problemer med sikkerheden og gav virksomheden et strakspåbud om at sikre, at nedbrydningen foregik forsvarligt. Det har John Steffensen ingen kommentarer til.
19 FAGBLADET NUMMER 1 6 2 00 6
20-23 fagbladet nr16
04/09/06
12:49
Side 1
MERE DANSK, TAK På Centralsygehuset i Slagelse er der omkring ti rengøringsassistenter med anden etnisk baggrund end dansk. Det går okay, men tillidsrepræsentant Connie Christensen har en stor bøn: - De skal lære mere dansk på sprogskolerne, inden de bliver sendt i arbejde. Det er altså ikke godt nok i dag. Slet ikke på et sygehus, hvor du skal kunne forstå beskeder, bestille varer hjem og ikke mindst kunne tale med både patienter og pårørende. Det vil også give dem et andet og bedre arbejde, hvis de lærte mere dansk. For i dag er det jo kun rengøringsopgaverne, de kan stå for. Og det kan man godt løbe sur i, siger Connie Christensen.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
20
DEN RENE TILFREDSHED
20-23 fagbladet nr16
04/09/06
12:49
Side 2
“Hvis nullermændene kommer rendende ud fra hjørnerne, skal vi nok få det at vide” AF HELENE OLESEN
[email protected]
CENTRALSYGEHUSET I SLAGELSE
FOTO: ULRIK JANTZEN
Der er kort til toppen, frihed under ansvar - og ikke mindst rent på Centralsygehuset i Slagelse. Takket være et korps på 102 faste rengøringsassistenter og en lydhør ledelse.
eidi Frederiksen og Gerda Larsen tør godt røbe, at de høster roser for deres arbejde. Mange roser. For som de siger: Folk har nogle andre oplevelser fra andre sygehuse, men her i Slagelse er der altså rent. De to er fast makkerpar på medicinsk afdeling på Centralsygehuset i Slagelse. Her står de for rengøring og køkkenarbejde på en sengeafdeling, hvor der er plads til 20 patienter - men nogle gange ligger der 25. De lægger ikke skjul på, at de gør deres arbejde godt - sammen med 100 faste rengøringskolleger og 33 timelønnede afløsere. - Men vi bliver heller ikke tjekket hver dag, og det er ét af goderne her. Vi finder vores egen rytme, og selvfølgelig skal vi gøre vores arbejde med god samvittighed. Men vi kan tilrettelægge dagen og vende op og ned på det, som vi vil - bare her bliver rent og pænt, siger 52-årige Gerda Larsen, der har været i rengøringen siden 1988.
H
Lydhør for nye metoder - Hvis nullermændene kommer rendende ud fra hjørnerne, skal vi nok få det at vide. Men ellers er det frihed under ansvar, siger Heidi Frederiksen, der har været på sygehuset siden 2001. Ledelsen ved, hvad der rør sig af nye metoder. Den gør meget for
21
“Fru Frederiksen” er fast
arbejdet med at gøre rent.
2 00 6
Sygehus - og begge glade for
1 6
makkerpar på Slagelse
NUMMER
Gerda “Fru Larsen” og Heidi
FAGBLADET
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
20-23 fagbladet nr16
04/09/06
12:49
Side 3
at lette arbejdet og er lydhør over for rengøringsassistenternes ønsker - Der er ingen, der forlanger urimeligheder af os. Til gengæld skal vi turde sige til os selv: Hvad kan jeg overkomme i dag - for ellers bliver vi altså kørt ned, siger Gerda Larsen. For selvom de er utroligt glade for deres arbejde, er de “godt brugte” efter en arbejdsdag fra 6.30 til 14. - Du skal lære at “vende ryggen til”, når du gør rent på et sygehus. For det kan godt være, du gør det rent og pænt - men to minutter efter kan det se helt anderledes ud. Dér skal du altså lukke øjnene og sige: “Du har været der - du skal ikke vende om og gøre det hele en gang til”. Dét er svært, siger 44-årige Heidi Frederiksen, der til gengæld aldrig vender ryggen til patienterne og de pårørende: - Da jeg blev ansat, fik jeg at vide, at jeg skulle arbejde blandt meget syge mennesker. Jeg sagde ja tak, selvom jeg inde i mig selv tænkte “nej, det klarer du aldrig!” Nu efter fem år vil jeg arbejde på et sengeafsnit, ellers dør jeg! Det er så meget en del af min hverdag at have den menneskelige kontakt. Jeg ville slet ikke undvære det.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
Vælger selv sin makker Hendes tillidsrepræsentant, Connie Christensen på 57, gør rent et sted helt uden patienter, nemlig i mødelokalerne. Hun skal ene kvinde favne tillidsjobbet for de fastansatte rengøringsassistenter - og i øvrigt også dem på Korsør Sygehus. - Men vi har altså også meget få problemer. Der vil altid være tilfælde med personalesager, hvor jeg træder til. Men vi har et nært og godt forhold til ledelsen - vi kan få fat på hinanden og snakke sammen. Og på afdelingerne er der meget få problemer. Måske hænger det sammen med, at man selv er med til at vælge “sin makker”, når der skal ansættes nye, siger Connie Christensen. - Ja, jeg valgte selv Heidi - og jeg har fortrudt lige siden, spøger Gerda Larsen, der kalder sin makke “Fru Frederiksen” og selv går under navnet “Fru Larsen”. Begge har været på hygiejnekursus, da der blev indført egenkontrol: Hver dag skal de 22 kontrollere temperaturer i køleskab og fryser, tjekke mikroovn og opvaskemaskine med mere. Og fra 1. januar indfører Sygehus Vestsjælland, som Slagelse er en del af, INSTA 800 standarder. Det er en fælles nordisk rengøringsstandard, hvor der skal udfyldes vurderingsskemaer. Alle skal eller har været på kursus, hvor de lærer at måle og vurdere rengøringsstandarden. - Et eller andet sted er det vel det samme, som vi altid har gjort - vi skal bare til at skrive det ned. Det genererer mig ikke, at jeg skal kontrollere mig selv. Hvis der er noget at
STJERNER? MÅSKE Alle sygehuse skal fremover have karakterer i form af stjerner fra et til fem for kvaliteten af hygiejnen og den behandling, de tilbyder patienterne. Det skal lette patienternes valg af sygehus. - Jeg tror ikke, folk hér er bange for stjerneordningen, for vi har en god standard. Men hvis det betyder et øget arbejdspres, fordi vi skal have så og så mange stjerner, så er det ikke nogen god ide. Men betyder det til gengæld, at man får flere i arbejde og bedre tid til at gøre tingene, er det okay, mener Connie Christensen.
sætte en finger på, så må jeg jo bare gøre det noget bedre, siger Gerda Larsen. Ihærdig udviklingsafdeling - Hvis vi vil blive ved med at være lidt foran de andre, så er det jo sådan nogle ting, der skal til. Vi skal følge med det nyeste. Og så tror jeg også på, at vi kan blive ved med at beholde rengøringen i eget regi, siger Connie Christensen. Rengøringen på sygehuset har aldrig været udliciteret. Og det presser sig heller ikke på. - Vi kunne i hvert fald ikke ønske os noget andet. Så længe vi er et skridt foran og gode til det, vi gør, er der heller ingen grund til at lave det om, som Heidi Frederiksen siger. Servicecentrets Udviklingsafdeling er selv med til at sørge for, at alle personalegrupper er opdateret på det nyeste. Afdelingen står for kurser inden for kundeservice, ergonomi, sund kost og meget andet. Den sætter gang i projekter og er med til at lave uddannelser. For eksempel blev Heidi Frederiksen i foråret færdig som serviceassistent. - Det gav mig et år til at komme ud og lave noget andet. Jeg har altid godt kunnet lide at gå i skole, så det var et rigtigt godt tilbud,
som jeg altid kan bruge til noget, siger hun. På Slagelse Sygehus er der dog endnu ingen, der decideret arbejder som serviceassistenter, selvom der er uddannet 20. - Det er lidt synd, at de ikke gør brug af den. Men det handler om mange ting - økonomi - og så tror jeg tror heller ikke rigtigt, de ved, hvor meget vi kan, siger Heidi Frederiksen. Fra gulvklud til gulvmaskine Connie Christensen var også inde og vende på sygehuset “dengang i 1970’erne”, hvor der var mange flere rengøringsassistenter ansat. - Men vi havde altså heller ikke alle de tekniske hjælpemidler, som vi har nu. Meget er gjort nemmere. I dag er der for eksempel nogle, der tager alle gangarealerne med store gulvmaskiner. Dengang var det med gulvkluden. Der er FOA-folk og 3F’ere og enkelte kristelige mikset mellem hinanden i rengøringen. Det er der aldrig lavet de store konflikter ud af. Mange har haft 25-års jubilæum. En enkelt nærmer sig 40 år. - Og det er nok, fordi det er et godt sted at være, siger Connie Christensen. ø
20-23 fagbladet nr16
04/09/06
12:49
Side 4
Rockduoen The Kat har på få uger solgt 7.300 cd’er med sangen “Trafficking”, som Fagbladet 3F’s historie om 16-årige rumænske Carmen inspirerede dem til at indspille. AF KATE MAY LIND
[email protected] FOTO: ANDERS BACH
De rocker ved kvindehandel sad der med min bøf og min Jegcola, mens jeg zappede på fjernsynet, og så tilfældigvis udsendelsen om den 16-årige rumænske pige Carmen, som blev handlet for 15.000 kroner. Det kan sgu ikke passe, tænkte jeg. Der må gøres noget. Ordene kommer fra den 24årige sangerinde Katrine Thisted, der sammen med makkeren Morten Kronborg udgør rockduoen The Kat. De to gik prompte i studiet og indspillede sangen “Trafficking”, som netop handler om kvindehandel. Cd’en sælges nu på gaderne i Ålborg, Århus og København af sælgere, som rockduoen selv har hyret og holdt foredrag for om konsekvenserne af kvindehandel. Og der blev også hevet masser af sedler op af pengepungen til at finansiere optagelsen af en musikvideo i Berlin om trafficking. En video der er færdig i starten af denne måned. ø
Sangskriver Morten Kronborg og forsanger Katrine Thisted er indignerede over, at kvindehandel åbenlyst finder sted i Europa.
TÆT PÅ 100.000 UNDERSKRIFTER
1 6 2 00 6
Underskriftindsamling se næste side. Læs også side 52-55 3
NUMMER
På få uger er cd’en solgt i 7.300 eksemplarer til 50 kroner stykket. Nu kan cd’en også købes i 3F’s web-shop: www.shop.3f.dk I alt håber The Kat at sælge for 400.000 kroner til fordel for kampagnen mod kvindehandel. Læs mere om 3F’s kampagne på hjemmesiden www.stopkvindehandel.nu og lyt til radiointerviewet med The Kat på 3f.dk
23 FAGBLADET
KØB CD’EN I 3F’S WEBSHOP
Ved Fagbladet 3F’s deadline havde godt 91.000 danskere med deres underskrift bakket op om 3F’s kampagne mod kvindehandel. Det afslører barometret på hjemmesiden stopkvindehandel.nu Målet er at nå 100.000 underskrifter. 3F giver en krone pr. underskrift i støtte til krisecenteret Reden og til krisecenteret Reaching Out i Rumænien, hvor den 16-årige pige Carmen befinder sig, efter Fagbladet 3F’s journalist købte hende fri af sexhandlere sidste vinter. Det politiske mål med underskriftsindsamlingen er: - at oplyse og skabe opmærksomhed om et område i det danske samfund, hvor mennesker holdes som slaver og love sættes ud af kraft, imens samfundet vender ryggen til. - at politiets indsats over for menneskehandlere og alfonser øges. - at skabe bedre forhold for de piger, der enten bliver pågrebet eller forsøger at flygte. I dag bliver de automatisk sendt ud af landet efter 15 dage. 3F ønsker, at Danmark følger EU’s anbefalinger og giver kvinderne tre måneder til at komme til hægterne.
Udenlandske piger sælges som sexslaver - også i Danmark. Stop det med din underskrift. Målet er at samle så mange underskrifter, at de ansvarlige politikere får øjnene op for, at menneskehandel er et stigende problem. Og forhåbentlig kan din underskrift sammen med mange andres på www.stopkvindehandel.nu føre til, at der bliver sat en stopper for dette uværdige problem.
INDSENDT AF (NAVN)
ADRESSE
Sendes til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V Læs mere om den chokerende handel med kvinder på www.stopkvindehandel.nu
FAGBLADET
NUMMER
16
2006
24
24 fagbladet nr16.indd 1
- vi er en fagforening med hjerte og fornuft
04/09/06 11:40:02
25 fagbladet nr16
04/09/06
AF LARS P. BERGQVIST,
[email protected] FOTO: SØREN ZEUTH
UNDERBETALING 21-årige Karin Lundgaard knoklede, men blev snydt for en lang række tillæg på en kro nord for København. 3F skaffede hende 123.000
Side 1
UNG TJENERELEV GROFT UDNYTTET K
aldt på job uden løn, hvor hun skulle have været på skole. Manglende friweekender. Vagter på over 11 timer. Sådan ser et udpluk af de faglige overgreb ud, der mødte den 21-årige tjenerelev Karin Lundgaard, da hun var i lære på en kro nord for København. Listen, der er lang som en smørrebrødsseddel, omfatter også manglende betaling for overarbejde, forskudt tid, søgne-helligdage, kostpenge under skoleophold og pension. - Jeg knoklede, for jeg var glad for stedet i starten. Men der var alt for travlt, og tit var vi kun to tjenere til 100 gæster. I de to år, jeg var der, arbejdede jeg stort set altid uden faglært kollega, og det er ulovligt, fortæller Karin Lundgaard.
sig i fagforening, da hun begyndte som elev.
dem havde jeg heldigvis gemt alle sammen, siger Karin Lundgaard. I RestaurationsBranchens Forbunds københavnsafdeling, der siden blev til 3F Hotel og Restauration, var man ikke i tvivl. Karin Lundgaard var blevet groft udnyttet og underbetalt. Sagen blev rejst over for kroen, som i august efterbetalte 123.119 kroner. Der gik næsten 52.000 kroner ind på Karin Lundgaards lønkonto efter skat.
25
1 6 2 00 6
Glad for fagforeningen - Da jeg startede som elev, anbefalede en veninde, at jeg meldte mig i fagforening, for hvis nu der skulle ske noget. Det har jeg ikke fortrudt, jeg gjorde, for de cirka 300 kroner om måneden, jeg har betalt i kontingent, var godt givet ud, fastslår Karin. Hvad efterbetalingen skal bruges til, ved Karin og hendes samlever, der bor sammen i en etværelses i Albertslund, godt. For Karin er blevet gravid og skal nedkomme til nytår. Pengene skal gå til lille Emma. ø
NUMMER
Gemte alle lønsedler Hun var dog så bange for forpagteren, at hun skaffede sig ny praktikplads, før hun gik til fagforeningen. - Jeg skulle tage lønsedler og vagtplaner med, og
Karin Lundgaard er glad for, at hun meldte
FAGBLADET
kroner i efterbetaling.
12:39
Ifølge 90 procent af lønmodtagerne er humor det næstvigtigste på arbejdspladsen. Forfatteren Karen-Marie Lillelund, som har skrevet bogen ”Humor i ledelse” og rejser rundt og holder foredrag om emnet, får her 11 alvorlige spørgsmål om den humoristiske del af arbejdslivet.
REJSENDE
i
NU LAVER VI ET TANKEEKSPERIMENT. Jeg er 3F’er. Jeg arbejder på en industriarbejdsplads i Sønderjylland, og min leder har lige læst din bog. Han vil gerne have noget mere humor på arbejdspladsen, og det fortæller han medarbejderne. Hvad vil jeg sige til det? - Enten hører du til den type, der siger “Ja, hurra for dig - det tror jeg ikke på”. Eller også siger du: “Det var på tide. Han skal have en chance. ” I sådan en situation reagerer folk parallelt med, hvordan de i øvrigt reagerer på nye tiltag. Hvad skal være min motivation som 3F’er være for overhovedet at gå med på tanken om humoristisk ledelse. Med andre ord, hvad får jeg ud af det? - Først og fremmest skulle du jo gerne blive et mere muntert menneske. Du skulle gerne få mere overskud, blive mere glad for at gå på arbejde og blive mere glad hjemme. Men hvad er det der for argumenter, lederen skal bruge? - Han kan vise dig den undersøgelse, der viser, at 90 procent af alle lønmodtagere mener, at humor er noget det vigtigste på arbejdspladsen. Det kommer ind på andenpladsen efter det vigtigste, nemlig at have et spændende job. Det er hårde fakta, som vil glæde den medFORTSÆTTES NÆSTE SIDE
”En tommelfingerregel er, at man skal praktisere sikker
FAGBLADET
NUMMER
16
2006
26
26-29 fagbladet nr16.indd 1
humor, ligesom man praktiserer sikker sex. I begge tilfælde undgår man bevidst eller ubevidst at smitte andre med dårligdomme.”
04/09/06 12:31:25
AF KAREN LYNGGAARD FOTO: KENNET HAVGAARD
HUMOR
21 FAGBLADET NUMMER 14 2006
26-29 fagbladet nr16.indd 2
04/09/06 12:31:27
arbejder, der gerne vil have håndfaste argumenter. Men det er jo også en måde at sige til sine medarbejdere, at han synes, at de er noget værd. Det kan betyde meget, hvis medarbejderne for eksempel er ufaglærte, og måske har hårde fysisk krævende job uden fin status. Risiko og gevinst Mange 3F’ere har måske allerede fået sig et godt grin med Karen-Marie Lillelund, der i syv år før bogen “Humor i Ledelse” har arbejdet med humor og kommunikation på arbejdspladser. Det er blandt andet de erfaringer, hun bruger i bogen, der vil have ledere til at inddrage humor som et værktøj til at skabe et bedre klima på arbejdspladsen. Hun mener, at virksomhedsledere, der bruger humor, blandt andet kan skabe bedre omstillingsevne hos medarbejderne og bedre resultater på bundlinjen. Hvad kan jeg risikere at blive udsat for af min leder?
FAGBLADET
NUMMER
16
2006
28
26-29 fagbladet nr16.indd 3
- Du risikerer ikke noget. Højst at blive udsat for en leder, som fortæller en vittighed, der ikke er morsom. Kongstanken med humor i ledelse er, at det skal udspringe fra lederen og så brede sig til mellemledere og videre ud på arbejdspladsen. Det handler om at skabe en rar omgangsform, der gør folk godt. Det betyder, at folk for eksempel skal have nogle sjove og gode oplevelser, som kan være med til at “fodre” den fælles omgangsform. Og som er med til at skabe fundamentet for den måde, man gerne vil omgås på arbejdspladsen. Kan der ikke ske det modsatte af, hvad lederen forestiller sig. Nemlig at jeg blokerer, fordi jeg synes, at han er lalleglad og overhovedet ikke kan tage ham alvorligt? - Humor har statusproblemer, fordi man risikerer at blive opfattet som useriøs, når man bruger det. Men hvis lederen tager humoren alvorligt og dermed blåstempler det, vil det have en langt større effekt på hele arbejdspladsen. Humor i ledelse er blottet for røde næser. Det foregår på det menne-
skelige plan og handler om at kommunikere nærvær. Kan chefen det, er risikoen for at fremstå latterlig meget lille. Hvordan bruger chefen humor i ledelse? - Han kan for eksempel til et fællesmøde eller med en klumme i virksomhedens månedlige blad fortælle en munter historie. Det må gerne være fra hans eget liv og kan eksempelvis handle om, hvordan han fik sat ild til naboens hegn, da han skulle tænde grillen. Og så hvordan de blev gode venner igen efter den omgang. Når han viser, at han har humoristisk sans, og han tør bruge sig selv, vil det blive opfattet som, at han er kontaktsøgende (på den gode måde!), nærværende og åben. Det kan være en måde at vise, at det er ok at fejle, og at vi er nødt til at tilgive hinanden for at komme videre. Hjælpemiddel mod stress Men er der overhovedet nogen fællesnævner i den humor, de har på direktionsgangen, og den, der er på “gulvet” i produktionshallen? - Ja, det er der. En leder skal selvfølgelig aldrig joke med, at en medarbejder skal fyres. Men efter en fyringsrunde kan han bruge humoren til at motivere dem, der er tilbage. For eksempel ved at han fortæller en historie, der tager udgangspunkt i, hvordan han selv har håndteret en krise. Woody Allen siger, at humor er tragedie plus tid. Det vil sige, at man kan grine af næsten alt efter noget tid. Men som udgangspunkt skal man holde sig ude af andres tragedier og vente, til de er klar. Er det ikke overfladisk at foreslå, at man kan grine sig til et bedre klima på arbejdspladsen, når mange slås med alvorlige problemer som stress, jobusikkerhed og dårligt arbejdsmiljø? - Nej, men det er overfladisk at tro, at man ikke skal vide, hvad humor er. Humor er for eksempel er godt hjælpemiddel mod mild stress. Hvis vi knurrer af hinanden i hverdagen, så er det, fordi vi er stressede. Og når humoren helt har forladt hverdagen, så er det tegn på, at den rigtige stress er på vej, og så bliver det først alvorligt. Det er paradoksalt, at det første, vi smider overbord, når der er krise, det er humoren. Men en krise kræver kreativitet, og humor er en form for kreativ tænkning. Derfor skal lederen i tide sørge for at systematisere for eksempel en humoristisk omgangsform. Tag humoren alvorligt For Karen-Marie Lillelund er humor en kompetence på linje med konfliktløsning. Hun mener, at en leder bør se på humor som en værdi, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Selv mener hun, at den gode humor er den sikre humor. Det
04/09/06 12:31:28
man praktiserer sikker sex. I begge tilfælde undgår man bevidst eller ubevidst at smitte andre med dårligdomme. Men hvad hvis jeg slet ingen humoristisk sans har? - Hvis du har en normal hjerne, så har du humoristisk sans. Nogle kan slet ikke grine, mens andre er mere lattermilde. Men ingen af dem skal lægges ned af kravet om en særlig form for humor. Jeg kommer næsten aldrig selv galt af sted med min humor i forhold til andre mennesker. Det har at gøre med et slags mantra, jeg har lånt af en pensioneret overlæge fra Rigshospitalet, Ole Helmig. Han siger, at venlighed er humorens nærmeste nabo. Vi kan jo godt være venlige over for hinanden. Og man kan jo bare lade være med at lave sjov med folk, man ikke kan lide. Det gør jeg.
ø
KAREN-MARIE LILLELUND 29
16
er født i 1968, uddannet i dramaturgi og musik ved Århus Universitet, og privatuddannet sanger fra New York og London. Hun uddannede sig til kommunikationskonsulent ved Brogården på Fyn. Om sommeren er hun at finde på Bakkens Hvile som en af syngepigerne. I 2004 stiftede hun firmaet Potentiale, der arbejder med foredrag og kurser ud fra devisen: Det kan godt være klogt, selvom det er sjovt! Hendes bog “Humor i ledelse” har allerede fået de første humoristiske ledere ud af kontorstolene, og henover efteråret skubber hun på processen med at indarbejde humor ved at tage ud på arbejdspladser og forklare, hvad det er chefen vil, når han vil have folk til at have det sjovere, når de går på arbejde.
NUMMER 2006
26-29 fagbladet nr16.indd 4
at bestemme, hvad der er god og dårlig humor. Og en tommelfingerregel er, at man skal praktisere sikker humor, ligesom
FAGBLADET
vil sige den humor, der ikke krænker andre. Af samme årsag er forfatteren ikke meget for vittigheder. Dårlige vittigheder gør mere skade end gavn, fordi de går ud over nogen. Blondineeller racediskriminerende vitser er ikke god humor, og hun står helt af, når folk kan blive nødt til at “klare mosten”, altså for eksempel en særlig grovkornet humor, på en arbejdsplads. Hvorfor skal min leder eller du bestemme, hvad jeg skal grine af? - Jeg hverken kan eller skal bestemme, hvad du skal grine af. Det skal en leder heller ikke. Men både jeg og lederen kan bestemme, om det er ok at skabe latter på andres bekostning. Ligesom du ikke må slå dine kolleger fysisk, må du heller ikke slå dine kolleger psykisk oven i hovedet. Det er op til ledelse og medarbejdere i fællesskab
Stærkere medarbejdere Karen-Marie Lillelunds teori og erfaring er, at ledere, der har indarbejdet humor i deres ledelsesstil, har langt stærkere medarbejdere. De har evnen til at komme sig hurtigere oven på en krise, de har flere kræfter og større sammenhængskraft. Det er med andre ord grupper, som spiller bedre sammen med hinanden, og som et langt stykke ad vejen afholder sig fra at kalde chefen en idiot, når han ikke er der. De går nemlig i stedet direkte til kilden. Med bedre bundlinjer, gladere medarbejdere og et skønnere arbejdsmiljø skal 3F’erne så ikke bare se at komme i gang med at få cheferne til at bruge humor i ledelsen? - Som udgangspunkt skal medarbejderne ikke tage ansvar for ledelse. Men ved den årlige MUS-samtale, kunne man jo sige, at man er træt af, at der altid er en vranten stemning. Og at man godt kunne tænke sig, at arbejdspladsen blev lidt mere munter. Så er det op til chefen at få gjort noget ved sagen.
04/09/06 12:31:31
30-33 fagbladet nr16
12:24
Side 1
“Fastfood”. Fotograf: Ulrik Jantzen.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
30
04/09/06
“Rygerne på Riget”. Fotograf: Carsten Dalhoff
30-33 fagbladet nr16
04/09/06
12:24
Side 2
“Rygerne på Riget”. Fotograf: Carsten Dalhoff
NÅR SUNDHEDEN SKAL FREM Klicheerne kender vi til hudløshed. Danskerne ryger, drikker og spiser for meget. Og vi kan dø af det. Løftede øjenbryn og kampagner har ikke altid nogen effekt, og derfor vendte Det Nationale Råd for Folkesundhed det hele på hovedet og udskrev en anderledes fotokonkurrence. I stedet for forudsigelige pegefingre blev foto-
grafer bedt om at levere billeder, “der kan få os til at smile, glædes, overraskes og undres. Og inspirere til nye tanker, der måske kan præge os i en anden retning”. Alt sammen under sloganet “Når sundheden skal frem”. Billederne på de næste sider blev præmieret i konkurrencen. Læs mere på internettet: www.naarsundhedenskalfrem.dk SE MERE NÆSTE SIDE
“Grand Old Masters”.
31
Fotograf: Reimar Juul FAGBLADET NUMMER 1 6 2 00 6
“Plejehjemmet Lotte”. Fotograf: Uffe Weng
30-33 fagbladet nr16
04/09/06
12:24
Side 3
Du kan se alle vinderbilleder i en særlig multimedia-udgave, som du finder på www.3f.dk/naarsundhedenskalfrem
“Fastfood”. Fotograf: Ulrik Jantzen.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
32
“Grand Old Masters”. Fotograf: Reimar Juul
30-33 fagbladet nr16
04/09/06
12:24
Side 4
“Plejehjemmet Lotte”. Fotograf: Uffe Weng
FAKTA • Dårlig livsstil anslås i dag til at være ansvarlig for 40 til 50 procent af alle sygdomme. Det vil i 2020 være vokset til 70 procent. • De livsstilsfaktorer, der har størst betydning for helbredet, er dårlig kost, rygning, stort alkoholforbrug og for lidt motion.
• Halvdelen af alle rygere dør af deres rygning. Rygerne afkorter deres liv med cirka ti år.
2 00 6
Fotograf: Carsten Dalhoff
• Der er 250.000 børn, der vokser op i en familie, hvor enten faderen eller moderen drikker for meget.
1 6
“Rygerne på Riget”.
NUMMER
• 190.000 danskere er alkoholmisbrugere forstået således, at de drikker så meget, at det skaber fysiske og/eller sociale problemer. Halvdelen af de alkoholafhængige er under 30 år.
FAGBLADET
• Hvert år dør 12.000 danskere som følge af deres rygning, og 5.000 af disse har børn under 18 år.
33
34-35 fagbladet nr16
04/09/06
12:56
AF HELENE OLESEN
[email protected] FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN
Side 1
Spillet om Lis’ k
MEDLEMSSERVICE Da Lis Nielsens knæ går i smadder, går arbejdsevnen samme vej. Sæby Kommune mener noget andet og stopper for sygedagpengene. Men 3F Nordøstvendsyssel rejser erstatningskrav på 380.000 kroner mod kommunen og vinder sagen for Lis.
S
elvom Lis Nielsens knæ kan slå knuder om morgenen, så tager hun alligevel glad på arbejde. For hun har gode kolleger at støtte sig til på Cafeteriet Nikoline, hvor hun har været i fleksjob fra 1. januar 2005. 47-årige Lis Nielsen troede ellers aldrig, hun skulle nå så langt, efter hun vred om på sit knæ ved en barnedåb i 1997. - Jeg holdt på fadet med mad, i stedet for at holde på balancen, som hun siger. Hun har haft klippekort til lægen lige siden, og knæet har været igennem utallige behandlinger. Alt sammen uden det store resultat. Smerterne fra knæet har spredt sig til pengepungen, fordi hun sideløbende har måttet slås med Sæby Kommune og Statsamtet om at få ret til sygedagpenge og siden revalidering. Først da kommunen i foråret 2006 langt om længe accepterer en efterbetaling på 380.000 kroner, bliver der rum til at puste ud efter nogle svære år.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
34
- Jeg ville aldrig have nået så langt uden 3F - de har været en god støtte, siger Lis Nielsen, der nu har fået råd til en ny bil og lidt på kontoen - “og så er der blevet dækket nogle huller”.
Kan ikke være nogen steder Lis Nielsen er på dagpenge, da knæskaden sker. Knæet bliver lige så stille dårligere og dårligere. - Men jeg regner jo også med, at det går over igen, siger Lis. Men det går kun én vej, og det er tilbage. I 2001 sygemelder hun sig - hun kan ikke stå til rådighed i dagpengesystemet, for hun kan ikke være nogen steder. Hun tager piller for at dulme smerterne. Og giver ægtemanden et fur, når han kommer hjem fra arbejdet. - Han får skæld ud for alt det, jeg ikke selv kan lave, siger Lis. Hun kan som alle andre få sygedagpenge i 52 uger. Derefter er der mulighed for to gange 13 ugers forlængelse - blandt andet via en arbejds-
prøvning, hvilket det daværende SiD Sæby anbefaler for Lis. Men kommunen siger blankt nej. Den mener ikke, der er noget til hinder for, at Lis kan stå til rådighed for ufaglært arbejde. Lis og SiD Sæby anker sygedagpengestoppet, men kommunen fastholder og sender sagen videre til Statsamtet - der giver kommunen medhold. 1. september 2002 er pengekassen lukket for Lis. Ingen tager smerte alvorligt Valget hedder nu kontanthjælp eller - som Lis vælger - SU. Hun går på VUC, hvor hun tager 9. klasses eksamen. Men det er lidt af et spring fra sygedagpenge til SU. - Du får da mad på bordet hver dag, men du lærer også at skære ned. Og så knokler min mand i stedet for. Det værste er alligevel, at ingen tager hendes smerter alvorligt. - Det er, som om kommunen ikke tror på, at mit helbred ikke er i orden, siger Lis Nielsen. I foråret 2003 tilmelder hun sig nye fag for at holde forsørgelsesgrundlaget ved lige. I maj prøver hun at “gælle sild” i Skagen. I én måned. Hun er helt kvæstet. Med hjælp fra SiD Sæby beder Lis Nielsen derfor i september 2003 kommunen om at få genoptaget sin sag med henblik på en revalidering. I anden omgang - efter en partshøring - siger kommunen ja. Hun kommer i arbejdsprøvning i 2004 på Trafikcenter Syd på cafeteriet Nikoline. Hér tager de godt imod Lis - og omvendt. Nikoline er parate til at tilbyde Lis et fleksjob 1. januar 2005. - Jeg er bare så glad for at være der. De er søde til at snuppe en stol til mig, så jeg kan tage mig et
34-35 fagbladet nr16
04/09/06
12:56
Side 2
REVISION AF DE 52 UGER
’ knæ
Er man langtidssyg eller har været udsat for en ulykke, kan man i dag modtage sygedagpenge i 52 uger. I særlige tilfælde kan der forlænges med to gange 13 uger. Herefter stopper udbetalingen. Ikke fordi personen nødvendigvis er rask, men fordi der er et loft på et år. Cirka 5.000 danskere rammer hvert år loftet og mister forsørgelsen, selvom de stadig er syge, og før der er taget stilling til, om de kan erklæres raske, skal revalideres eller måske førtidspensioneres. Snart begynder der politiske forhandlinger om lempelser af 52-ugers reglen. Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten vil sikre, at ingen mister retten til sygedagpenge, før deres situation er afklaret. Regeringen er indtil videre kun indstillet på at forlænge de 52 uger med yderligere 52 uger. Og Dansk Folkeparti - tungen på vægtskålen - har endnu ikke taget stilling.
- Jeg holdt på fadet med
balancen, siger Lis Nielsen om det fald, der ødelagde hendes knæ og holdt hende uden for arbejdsmarkedet i årevis.
35
NUMMER 1 6 2 00 6
Dækket nogle huller Men i det, der nu hedder 3F Nordøstvendsyssel, mener man stadig, at Lis Nielsen er blevet snydt for sygedagpenge i over to år. Afdelingen anlægger derfor en erstatningssag over for Statsamtet på grund af fejlbehandling af anken over sygedagpengestoppet. Statsamtet genoptager sagen, og amtet træffer sluttelig den afgørelse, at Sæby Kommunes sygedagpengestop tilbage i 2002 var forkert.
Så ender sagen retur til Sæby Kommune, der får et efterbetalingskrav fra 3F-afdelingen på 380.000 kroner. Kommunen accepterer, og 1. marts 2006 ryger der 139.000 kroner af sted til Lis Nielsen. Beløbet er nu fratrukket SU og kontanthjælp. - Jeg ville aldrig have nået så langt uden 3F - de har været en god støtte, siger Lis Nielsen, der nu har fået råd til en ny bil og lidt på kontoen - “og så er der blevet dækket nogle huller”. Og knæet? - Jeg gør det, så godt jeg kan. Men min mand klarer det hele derhjemme, siger Lis Nielsen. ø
FAGBLADET
hvil, hvis de kan se, at jeg har været i gang for længe. Jeg laver mad, smørrebrød, persillesovs - og tager mere ansvar, fortæller Lis Nielsen.
mad, i stedet for at holde på
36-37 fagbladet nr16
04/09/06
13:05
Side 1
Hver uge kan du på en række af landets radiostationer høre 3F’s radioprogram “Dagens Akkord”. Her er vedkommende journalistik i højsædet, og over 300.000 lytter med.
3F SENDER RADIO TIL OVER 300.000 DANSKERE et er en gammel kæmpe, der hver uge rumsterer i landets lokalradioer. I 14 år har først SiD og nu 3F produceret et 30 minutters magasinprogram, og selvom kommercielle radiostationer har købt grundigt op i landet, så holder forbundets net af stationer fast. Og også fast i 3F “Dagens Akkord”, fordi programmet sætter den almindelige dansker og de faglige nyheder i centrum med en god garniture af fortrinsvis dansk musik. “Et godt og velformuleret program, der har mange faste lyttere”. Sådan lyder skudsmålet fra Radio Sydvest i Løgumkloster i det
D
AF KATE MAY LIND
[email protected]
spørgeskema, der hvert år besvares af stationerne. Og det faglige stof må falde i god jord. Radiostationerne melder om et samlet ugentligt lyttertal på over 300.000. Stationerne har mulighed for at downloade programmet direkte fra 3F’s hjemmeside, og alle interesserede kan - også på 3F’s hjemmeside - afspille de enkelte radioindslag. Udover radiomagasinet bidrager 3F-studierne til hjemmesidens mange multimedieproduktioner og senest også et elektronisk nyhedsprogram rettet mod forbundets unge aktive.
FOTO: HARRY NIELSEN
TIP EN RADIO OG EN HISTORIE Sender din lokalradio ikke “Dagens Akkord”, så gør noget ved det. Send os en mail med stationens navn til
[email protected] Du er også velkommen til at tippe os en historie, som kunne være interessant for andre at høre.
HER KAN DU HØRE DAGENS AKKORD: JYLLAND Aalborg Radio Aalborg Frekvens: 92,2 Tirsdag kl. 17.30 Aulum Haderup Lokalradio Frekvens: 88,4 Torsdag 18.30 Brønderslev Hele Byens Radio Frekvens: 101,2 Mandag kl. 18.30 Daugård Radio Vejlefjord Frekvens: 107,0 Mandag kl. 17.30 Fredericia Radio Mælkebøtten Frekvens: 91,5 - 102,9 (bynet) Lørdag kl. 20.00 og torsdag kl. 16.00
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
36
Grenaa Radio Djurslands FM Frekvens: 90,1 - 90,5 - 101,7 105,7 - 107,9 Torsdag kl. 18.00
Hjallerup DNR – Dronninglund Nærradio Frekvens: 99,8 – 104,3 Intet fast tidspunkt Hvide Sande Formiddagsradioen Frekvens: 91,3 - 104,1 - 104,5 Søndag kl. 11.30 Hvide Sande Radio Klitholm Frekvens: 91,3 – 96,4 – 104,1 – 104,5 – 107,1 Intet fast tidspunkt Kolding Den reklamefri Radio Frekvens: 107,2 Lørdag kl. 13.00 Kongerslev Radio Øst Frekvens: 104,5 – 107,0 – 107,1 – 107,8 Torsdag kl. 20.00 Løgstør Frederik d. VII's Kanal Frekvens: 90,9 - 106,6 - 101,7 - 104,1 Onsdag kl. 13.00
Løgumkloster Radio Sydvest Frekvens: 93,6 - 100,7 - 106,8 - 107,8 Onsdag kl. 13.00
Sindal Radio Sindal Frekvens: 104,1 Intet fast tidspunkt
Odder Lokalradio Odder Frekvens: 107,8 Fredag kl. 12.30
Skagen Skagen Nærradio Tiger FM Frekvens: 106,4 – 104,4 Søndag kl. 19.00
Randers Radio Randers – Byens Lokalradio Frekvens: 104,9 - Kabel: 94,4 Tirsdag kl. 15.30 og fredag kl. 12.30 Ringkøbing Weekend Radioen Frekvens: 89,4 og 105,9 Lørdag kl. 13.00 Rødding Radio Globus Frekvens: 99,1 – 106,7 Intet fast tidspunkt Rønde Syddjurs Lokalradio Frekvens: 90,1 - 90,5 - 101,7 105,7 - 107,9 Torsdag kl. 18.00
Ulfborg Radio Vest Frekvens: 94,6 – 104,3 Tirsdag kl. 19.00 Vrå – Løkken-Vrå Nærradio Frekvens: 106,7 - 102,2 - 93,0 - 87,7 Fredag kl. 16.00 Århus – Det Åbne Båndværksted Frekvens: 98,7 Intet fast tidspunkt
36-37 fagbladet nr16
04/09/06
13:05
Side 2
Radiostudierne i 3F er udstyret med den nyeste teknik. Her er redaktør Kate May Lind og journalistpraktikant Maria Mogensen i gang med produktionen.
ØERNE Albertslund Albertslund Nærradio Frekvens: 94,5 – 104,5 – 97,1 Torsdag kl. 16.00 Ballerup Radio Ballerup Frekvens: 90,2 - 92,7 Lørdag kl. 19.30, søndag kl. 18.30 og fredag kl. 21.30 Bogense Radio Nordfyn Frekvens: 94,1 Intet fast tidspunkt Fakse Radio Østsjælland Frekvens: 104,7 Fredag kl. 16.00
Hvidovre Nærradio Frekvens: 95,2 Tirsdag kl. 17.30 Hvidovre Radio Hvidovre Frekvens: 95,2 Intet fast tidspunkt Korsør Radio Storebælt Frekvens: 89,5 - 105,07 Fredag kl. 11.30
Nakskov Radio Lolland Frekvens: 107,5 - 103,9 - 95,5 - 87,5 101,8 Mandag kl. 18.00 Ringe Radio Midtfyn Frekvens: 104,7 Intet fast tidspunkt Rødovre Rødovre Kanalen Frekvens: 105,9 – Kabel: 88,9 Torsdag kl. 13.00
Sorø Radio1049 Frekvens: 104,9 Fredag kl. 16.00 Store Heddinge Stevns Lokal Radio Frekvens: 107,8 Torsdag kl. 18.25 Svendborg Radio Aktiv Frekvens: 106,5 - 106,1 - 101,4 Søndag kl. 12.30 Vejby Radio Kattegat Frekvens: 92,2 – 93,1 Kabel: 95,2 Fredag kl. 10.15 og Mandag 13.10 Vordingborg Radio Valde Frekvens: 89,7 - 95,6 - 103,2 - 104,6 Tirsdag kl. 19.30
37
2 00 6
København Station København Frekvens: 92,9 – 102,9 – 103,4 – 105,4 Intet fast tidspunkt
Køge Radio Køge Frekvens: 98,2 - 106,2 - 106,8 Søndag kl. 9.30
Skælskør Radio Solskin Frekvens: 93,7 - 95,4 - 104,15, 104,1 - 101,9 Torsdag kl. 16.30
1 6
Gentofte Gentofte Lokalradio Frekvens: 92,9 Søndag kl. 7.30
Hundested Radio Halsnæs Frekvens: 104,5 Søndag 19.30
København Radio Storkøbenhavn Frekvens: 92,9 - 102,9 – 103,4 – 105,4 Intet fast tidspunkt
Rørvig Radio Odsherred Frekvens: 107,0 – 107,9 – Kabel: 87,7 Søndag kl. 11.00
NUMMER
Frederiksværk Radio 10FM Frekvens: 98,2 - Kabel: 98,8 Mandag kl. 17.30
Helsingør Helsingørkanalen Frekvens: 92,8 - 95,2 - 96,8 - 106,6 Lørdag kl. 13.00
København Amager Lands Lokalradio Frekvens: 103,4 Intet fast tidspunkt
FAGBLADET
Fredensborg Radio Humleborg Frekvens: 104,3 – Kabel: 98,8 Lørdag kl. 16.00
Haslev Radio Haslev Frekvens: 105,4 Tirsdag kl. 17.00
FAGLIGT TALT Fagbevægelsen bør ved de kommende OK-forhandlinger kræve, at arbejdsgiverne i alle overenskomster anerkender det naturlige i, at medarbejderne er medlemmer af den overenskomstbærende organisation.
Nye aftaler skal fremme organiseringen De kommende overenskomstforhandlinger kommer til at foregå under pres. Flere og flere østarbejdere på dumping-forhold, medlemstilbagegang og trusler om udflytning af virksomheder er blevet virkelighed på arbejdspladserne. Vi må erkende, at vi på længere sigt kan miste kontrollen med vilkårene på arbejdsmarkedet, hvis ikke vi får vendt udviklingen. Men hvordan står det til hos vores modpart - arbejdsgiverne? De har fusioneret til få, store,
stærke organisationer, som kan sætte en politisk dagsorden, og de har medvind i medierne modsat os. De kan bruge den arbejdsro, som overenskomsterne giver, der hvor det er fordelagtigt, og samtidig benytte sig af underentreprenører uden overenskomst der, hvor der er profit i lav løn og usle forhold. Foruden de økonomiske og velfærdsmæssige krav må fagbevægelsens hovedkrav til denne overenskomstfornyelse være, at arbejdsgiverne forplig-
ter sig til at overenskomsten videreføres til deres underentreprenører, så den ikke undergraves til ugunst for arbejderne og for konkurrencen. Det politiske argument er svært at komme udenom og har stor opbakning i hele befolkningen: Vi ønsker at bevare den danske model på arbejdsmarkedet. Kravet kan ikke afvises med, at det vil gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne med mindre man da vil erkende, at man er nødt til at
omgå overenskomsten for at drive virksomheden. Efter at eksklusivaftaler er blevet forbudt i overenskomsterne må vi stille krav om aftaler, som fremmer organiseringen. En overenskomst mister sin virkning, hvis den ene part - arbejderne - ikke repræsenterer alle eller næsten alle på virksomheden. Derfor bør fagbevægelsen kræve, at arbejdsgiverne i alle overenskomster anerkender det naturlige i, at medarbejderne er medlem af den overenskomst-
DEBAT UTROVÆRDIGE TAL OM LØNSTIGNING
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2006
Lige en kommentar til psst … i Fagbladet nr. 12 på side 11. Der står, at vores løn er steget med 65 procent siden 1990, og priserne kun er steget med 34 procent, og derved er vor købekraft steget væsentligt! Ganske vidst har jeg kun gået syv år i skole, men jeg kan da regne ud, at skatten og ambidrag har spist cirka det halve, og dertil kommer, at vi i den periode har betalt til pension, hvilket også begrænser købekraften. Så der er højst 30-35 procent at købe for, og helt galt bliver 38 det for dem, der lige kommer op i topskatten med disse lønstigninger! Forfatteren tør jo åbenbart heller ikke at sætte navn på sin artikel, jeg gætter på, det er en overstuderet økonom, der aldrig har sat sine ben på en rigtig arbejdsplads bortset fra et blankpoleret skrivebord! (forkortet af redaktionen) Jens Andersen
38-40 fagbladet nr16.indd 1
SELVFORSKYLDT FLASKEHALS De flaskehalse, som danske rederier påstår findes i søfartserhvervet, kan kun stamme fra de champagneflasker, som rederne lod propperne springe på, da Danmark indførte Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og deponerede søfartspolitik og søsikkerhed på Filippinerne. Dette medførte en systematisk etnisk udrensning af danske søfolk, så der i dag næsten ingen er tilbage. Samtidig stoppede man for tilgangen til erhvervet for kommende unge danske søfarende, og derfor er der heller ingen danske søfolk, der længere kan blive officerer. Alle Sømændenes Forbunds protester mod DIS og forudsigelser om den nuværende situation blev konsekvent fejet af bordet og totalt siddet overhørig af både myndigheder og Danmarks Rederiforening. På verdensplan forventes det, at der i 2010 vil mangle omkring 46.000 officerer -
allerede nu mangler der 10.000. Folketinget, danske myndigheder og danske rederier har satset på billige underbetalte, udenlandske søfolk - især fra Filippinerne - på bekostning af danske søfolk og det danske søfartserhverv med arbejdsløshed og nedlæggelse af navigationsskoler til følge. Problemet med de manglende officerer kan sagtens løses nemt, bekvemt og hurtigt. Det kan gøres ved at uddanne de få danske skibsassistenter, der stadig er tilbage, til at være vagtgående styrmænd eller “ligeud styrmand”, som det også kaldes. En uddannelse, der kan tages på cirka 20 uger, hvis Søfartsstyrelsen ellers ville komme ud af starthullerne og få taget fat på at uddanne danske søfolk. Dette vil kunne hjælpe på den danske sømands beskæftigelsessituation og samtidig øge sikkerheden på danske skibe. (Forkortet af redaktionen) Morten Bach Faglig sekretær i Sømændene 3F
STØRSTE FORRINGELSE AF PENSIONSSYSTEMET NOGENSINDE Det såkaldt “historiske” velfærdsforlig blev lanceret som en blødere udgave i forhold til Regeringens udspil, blandt andet fordi efterlønsalderen “kun” hævedes til 62 år. Siden er hele forligsteksten kommet ud, og man er begyndt at læse det, som står “med småt” i forligets bilag. Herved står det tværtimod klart, at forliget over nogle år kan medføre, at den reelle efterlønsalder vil ligge på 67 år. Dermed betegner forliget faktisk den største forringelse af pensionssystemet i Danmark i mands minde, ja formentlig nogensinde. For forliget standser ikke ved at hæve efterlønsalderen til 62 fra 2019 til 2022 og pensionsalderen til fra 65 til 67 fra 2024 til 2027. Herudover reguleres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige.
30/08/06 8:32:26
Af Tue Tortzen, formand 3F Frederiksborg
bærende organisation, og forpligter sig til at fremme det i praksis. Det kunne være ved, at arbejdsgiveren betaler det faglige kontingent som en del af den forhandlede løn. For de, som ikke ønsker at være medlem af fagforeningen, kunne arbejdsgiveren så overføre et beløb til fagforeningen for administration af overenskomsten. Det vil koste arbejdsgiveren cirka 2,50 kroner i
timen at betale kontingentet det kan så modregnes i den overenskomstmæssige lønstigning. Frivilligheden er bevaret, men man kan ikke nasse ved at stå uden for og spare kontingent, for kun de organiserede får det betalt. Vores afdeling har indgået sådanne lokalaftaler med både bygge- og industrivirksomheder, og sammen med andre afdelingers resultater kan der opstilles en model, som passer i hovedoverenskomsterne.
Skriv til os. Adressen er: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten “Ordet frit”. E-mail:
[email protected] Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæggene. Du kan også skrive debatindlæg på www.3F.dk
som der nationalt er vide muligheder for selv at beslutte, hvordan man vil gennemføre. Per Sørensen skriver i et indlæg i Arbejdsmarkedsdirektiverne Fagbladet nr. 14, at EU’s arbejdsgennemføres i Danmark for 82 markedsdirektiver er en fare for procent af arbejdsmarkedets den danske aftalemodel og udgør vedkommende, ved indskrivgrundlaget for, at man kan anning i overenskomsterne. De sætte billig udenlandsk arbejdsresterende 18 procent - som kraft. Endvidere mener Per, at primært udgøres af ledere og formålet med EU’s sociale dimenspecialister - omfattes af lovsion er at sætte det danske aftagivning. Lovgivningen er udforlesystem under et voldsomt pres. met således, at den til enhver Det ville godt nok være snetid viger for en overenskomst. digt, om resten af EU havde rotEfter snart 15 år med eurotet sig sammen for at få afskaffet pæiske minimumsrettigheder er den danske model, og at den danske model stadig fuldt Maastricht traktaten og den solevedygtig - og det hænger ciale dimension blot var en langselvfølgelig sammen med, at de 39 sigtet plan for at nå dette mål! europæiske arbejdsmarkedsdiMen sådan hænger det selvrektiver ikke udgør nogen fare følgelig heller ikke sammen! for den danske model. Den ville EU’s sociale dimension har tværtimod have været under et tværtimod muliggjort, at man væsentligt større pres, såfremt har kunnet gennemføre en vi ikke havde haft EU’s sociale række beskyttelsesregler, der dimension. (Forkortet af redakgælder for alle lønmodtagere i tionen) hele Europa. Der er tale om diSteen Andersen rektiver indeholdende en række Næstformand i 3F minimumsregler - som man frit kan forbedre, hvis man vil - og
DANSK MODEL TRUES IKKE AF EU
NUMMER 1 6 2006
38-40 fagbladet nr16.indd 2
fastlægger samtidig, at der herefter hvert 5. år tages beslutning om videre regulering. Næste regulering vil således være i 2030. Og da restlevetiden aktuelt stiger med to år pr. tiår, er det så godt som givet, at efterlønsalderen igen forhøjes i 2030 - nu til 64 år, hvorefter folkepensionsalderen tilsvarende opreguleres. Og sådan fremdeles videre: Med stor sandsynlighed vil efterlønsalderen i 2035, senest i 2040, ligge på 65 år. Hermed vil forringelsen af tilbagetrækningsmulighederne være mere vidtgående, end hvis blot efterlønnen var blevet afskaffet. For så ville der da have været en folkepensionsalder på 65 år. (Forkortet af redaktionen) Henrik Herløv Lund, sekretariatschef, medlem af Den Alternative Velfærdskommission
FAGBLADET
Reguleringen går ud på, at enhver stigning i restlevetiden for 60-årige fra og med 2005 resulterer i tilsvarende forhøjelse af efterlønsalderen respektive af folkepensionsalderen. Første gang, der reguleres, er i 2025. Men forligspartierne vil give befolkningen et “tiårigt varsel”, så allerede i 2015 gøres regnestykket op, om udviklingen af restlevetiden giver grundlag for forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen. Og det er allerede sikkert, at der vil være et sådant grundlag. I øjeblikket stiger restlevetiden for 60-årige med godt to år pr. tiår. Så i 2015 vil det så sikkert som amen i kirken blive besluttet, at efterlønsalderen skal stige til 63 år i 2025, kun tre år efter forhøjelsen til 62 år. Samtidig forhøjes folkepensionsalderen til 68. Når forhøjelsen ikke bliver større, skyldes det, at forliget udtrykkeligt begrænser den første regulering i 2025 til maksimalt et år. Men herved stopper forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen ikke. For velfærdsforliget
30/08/06 8:32:27
MIN MENING
AF STEFFEN SELMAR PEDERSEN, FORMAND I MURERNES BRANCHEKLUB NORDJYLLAND
Bølge af angreb mod fagbevægelsen Regeringen har med Claus Hjort Frederiksen (V) i rollen som Terminator besluttet at ødelægge grundlaget for vores velfærdssystem ved at angribe fagbevægelsen. Først kom loven om tværfaglige a-kasser, som reelt medfører, at de forskellige fagforeninger nu skal slås om medlemmer indbyrdes i stedet for at udføre fagligt arbejde og kamp mod regeringens bagstræberiske arbejdsmarkedspolitik. Inden blækket var tørt på dommen om vores eksklusivaftaler, havde regeringen allerede
DEBAT
deres forslag til forbud mod vores fælles aftalefrihed. Analyserer man regeringens strategi, udleder man, at deres næste forbud bliver mod vores ret til at strejke. Dermed har regeringen indskrænket vores mulighed for at være en ligeværdig partner på arbejdsmarkedet. Regeringen har i deres kamp mod fagbevægelsen og deres undertrykkelse af lønmodtagerne fået hjælp fra vores kolleger i øst. Vilkår og løn for de østeuropæiske kolleger er ofte langt fra vores minimumsstandard, hvorfor de på sigt nemt kommer til at agere løntrykkere.
2006 1 6 NUMMER FAGBLADET
38-40 fagbladet nr16.indd 3
stemmer de rigtige steder, organiserer os de rigtige steder og i endnu højere grad engagerer os.
Skriv til os. Adressen er: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten “Ordet frit”. E-mail:
[email protected] Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæggene. Du kan også skrive debatindlæg på www.3F.dk
svage, under parolen uddannelse til alle. Samtidig arbejder man på at Vores regering kæmper for at korte uddannelsestiden ned. bevare velfærden, siger de. Og så Blandt andet ved at ville skære i lægger de ud med at foreslå en SU til de, som er længere tid om afskaffelse af den samfundsdet. mæssige velfærd. Afskaffelse af Når nu denne regering er så Fjumreår. Forringelse af efterlønforudseende, som den påstår at nen. Kortere tid til studierne. være. Hvorfor forudså den så Mere kontrol i folkeskolen. ikke denne mangel på veluddanAfskaffelse af 10. klasse. Højere net arbejdskraft? Og investerede pensionsalder og så videre, i tide i at få så mange som muligt smøren er lang. af den ledige styrke uddannet til Er målsætningen for regeringen det kommende arbejdsmarkedsi virkeligheden ikke den at skille krav. Var det mon mangel på forvindere fra tabere. Eller rettere at udseenhed eller udtryk for en sikre sig, at taberne forbliver ta40 forudindtaget holdning om, at bere. Vinderne skal nok klare sig de arbejdsløse er nogen, der ikke alligevel. gider arbejde. Og derfor bør alle Den brede debat er afskaffet, ressourcer sættet ind på, at finde fordi regeringen har sikret sig sit dem og tvinge dem. flertal gennem Dansk Folkeparti. Hvad pokker blev der af regeDerfor ingen grund til dialog eller ringens menneskelige ansigt og diplomatisk fnidder fnadder. Den de flotte ord om mennesket frem hårde linje er lang, godt camoufor systemet? (Forkortet af refleret af et menneskeligt ansigt daktionen) udadtil. Ole B. Jensen Man mæsker sig i sætninger Medlem af 3F Thisted som: Mere hjælp til de bogligt
DET MENNESKELIGE ANSIGT FORSVANDT
Når byggeboomet er overstået, vil vi for alvor mærke konsekvenserne af initiativerne imod os. Arbejdsgiverne sender ikke de polske håndværkere hjem, da de blot skal have 30 kroner i timen, og så slipper man også for at bruge penge på at overholde arbejdsmiljøloven. Når sikkerhedsstandarden falder, vil vi opleve flere arbejdsulykker, men ingen erstatninger, da dette ikke er lovkrav længere. Hermed har vi den første store branche, der er blevet til et discounterhverv. Det er bydende nødvendigt, at vi arbejdere står sammen,
RENT SVINDEL ELLER TYVERI I sidste nummer af Fagbladet bringer I en annonce for L'EASY. Køber jeg et Mirai 20” Flat TV kan jeg betale det med 99 kroner om måneden i 72 måneder til en samlet pris på 7.128 kroner. Køber jeg det i stedet kontant er prisen kun 2.999 kroner. Det giver i mit regnestykke en rente på 34,2 procent pr. år. Vil I være så venlige at anbringe min pensionsformue til de samme renter? Det er det vist ikke noget der hører hjemme i et fagblad.Der findes nok polske bagmænd, der får mindre ud af det, end det I reklamerer med. Svend Jensen, murersvend
cen, hvad kontantprisen er, hvis man som forbruger ikke ønsker at finansiere via en afbetalingsordning. Det skal også fremgå af annoncen, hvad den årlige omkostningsprocent er - og begge dele fremgår tydeligt af L'EASY’s annoncer. L'EASY oplyser, at kreditkøbsomkostningerne for tv'et er 3.538 kroner, og overholder altså i det nævnte tilfælde god markedsføringsskik. Jeg er temmelig sikker på, at 3F's medlemmer godt kan gennemskue den forretning ligeså godt som Svend Jensen, og selv er i stand til at afgøre, hvordan de vil finansiere købet af deres næste tv. Palle Smed, redaktør Fagbladet 3F
Svar: Fagbladet bringer annoncer, så længe de overholder god markedsføringsskik. I forbindelse med leasing eller leje af elektronik eller hårde hvidevarer skal det fremgå af annon-
30/08/06 8:32:28
41 fagbladet nr16
04/09/06
13:21
Side 1
FODBOLD 27. september spiller det danske kvindelandshold sin sidste VM-kvalifikationskamp mod Finland. Kravet er en sejr, hvis Danmark skal med til slutrunden i Kina i 2007 AF HELLE MØLLER RIIS
Kampen om Kina anske landshold har en tradition for at være pressede til det sidste. Deltagelsen i en slutrunde bliver ofte afgjort i den allersidste puljekamp, og opgøret 27. september på Viborg Stadion er ingen undtagelse. Her skal det danske kvindelandshold - der har 3F som sponsor - nemlig vinde, hvis de rød-hvide farver skal repræsenteres ved næste efterårs slutrunde i Kina. Trods presset mod danskerne er landstræner Kenneth Heiner Møller fortrøstningsfuld: - Vi har motivationen, og teknisk og spilmæssigt er vi finnerne klart overlegne, siger landstræneren, der ikke er bange for det krav om sejr, der hviler på ham og på holdet: - Jeg tog jobbet som landstræner for at komme ud og spille nogle altafgørende kampe. Sådan en kamp spiller vi 27. september i Viborg, og kan vi ikke klare det, så har vi ikke noget at gøre i en VM-slutrunde, siger Kenneth Heiner-Møller. Også landsholdsanfører Katrine Pedersen, der til daglig spiller sammen med en af Finlands profiler, Laura Kalmari, i den svenske klub Djurgården/Älvsjö, er optimistisk. - Vi er et klart bedre hold end Finland, og vi er mange, der har set frem til den her kamp. VM i Kina er vores store mål, og det er det, vi har kæmpet for det sidste år, siger landsholdsanføreren, der håber på stor opbakning fra publikum på Viborg Stadion. Sidst, det danske kvindelandshold spillede kamp i Viborg, var i april. Dengang vandt holdet 5-0 over Spanien foran mere end 4.000 tilskuere. ø
D
TAG MED TIL KAMP Alle 3F’ere og deres familier har mulighed for at komme gratis med til kvindelandskamp 27. september på Viborg Stadion klokken 18.00. Tilmeld dig senest 13. september i din lokale afdeling, og mød op i Viborg. Her vil alle medlemmer og deres familier blive budt på pølser og en øl eller sodavand.
DANMARKS VM-PULJE
VIND TRØJER MED AUTOGRAFER
NUMMER 1 6 2 00 6
Fagbladet 3F sætter ti kamptrøjer med spillernes autografer på højkant. Du er med i konkurrencen, hvis du kan svare på følgende: Hvor holdes VM i kvindefodbold 2007? Skriv svaret på et postkort, bag på en kuvert eller i en e-mail. Mærk kort eller e-mail: DTF. Alle svar skal forsynes med navn og adresse og sendes til e-mail
[email protected] eller Fagbladet 3F, postboks 151, 1791 København V. Fagbladet 3F skal have dit svar senest torsdag 14. september. Ansatte og valgte i 3F’s forbundshus kan ikke deltage.
41 FAGBLADET
Stillingen før kampen i Viborg: Finland, 7 kampe, 16 point Danmark, 7 kampe, 16 point Spanien, 8 kampe, 14 point Polen, 7 kampe, 6 point Belgien 7 kampe, 0 point
42-43 fagbladet nr16
04/09/06
13:11
Side 1
FAGLIG AKTIV AF TORBEN KRAGH
[email protected]
FOTO: HARRY NIELSEN
Stilladsarbejderne bruger utraditionelle faglige metoder - men de misbruges ikke, mener formanden for landets stilladsarbejdere
MED TUNGEN LIGE I MUNDEN et krævede tungen lige i munden, da John Jakobsen som formand for såvel landets som de københavnske stilladsarbejdere for et lille års tid siden for rullende kameraer blev bedt om at forklare, hvorfor nogle af hans københavnske kolleger havde grebet til selvtægt og pillet et par ulovlige udenlandske stilladser ned. - Det er rigtigt, at stilladsarbejderne fra gammel tid har brugt nogle faglige metoder, som måske er lidt anderledes end andre faggruppers. Metoderne bruges stadig, men de misbruges ikke, understreger John Jakobsen. At pille andres stilladser ned er det ultimative indgreb, som kun bringes i anvendelse, når stilladserne er livsfarlige. Når Arbejdstilsynet ikke rykker ud umiddelbart, ser stilladsarbejderne ikke andre muligheder end selv at sørge for, at ingen kommer til skade i forbindelse med arbejde på stilladserne. Om aktionerne i København i fjor oplyser John Jakobsen, at de opfyldte deres for42 mål: Livsfarlige stilladser blev erstattet med lovlige og brugbare stilladser. Man fik desuden fokus på de alvorlige sikkerhedsmæssige problemer, der følger med piratstilladserne. - Vi fik samtidig et tilsagn fra Frederiksbergs politimester, som lovede at rykke ud, hvis Arbejdstilsynet ikke har ressourcerne, til et ulovligt og livsfarligt stillads. FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
D
God samvittighed - Der skete 20 dødsulykker i byggebranchen sidste år. De fleste var fald fra ulovli-
ge stilladser eller lift. Tænk sig, hvis sjusk fra vores side havde været skyld i bare ét eneste af dødsfaldene. Derfor er vi meget ømskindede over vores ry og har en enorm selvjustits. Hvis vi opdager et uforsvarligt stillads, jager vi håndværkerne ned, også selv om det er en organiseret mester og organiserede kolleger, der har stillet det op. Det er ikke nødvendigvis noget, der giver venner. Men det giver god samvittighed. Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden. John Jakobsen afviser enhver snak om, at de københavnske aktioner ikke handler om sikkerhed, men er brødnid og sker for at holde jyske, tyske eller polske firmaer og kolleger borte fra byen. - Der er masser af kolleger fra både provinsen og udlandet, der stiller stillads op i København. De skal bare opfylde de samme krav som os andre: De skal have en uddannelse og stilladset skal være i orden, og vi anerkender de udenlandske uddannelser på området. Fra 15. juli i år er der lovkrav om at man skal have gennemgået mindst et tre ugers AMU-kursus for at måtte opstille stillads. Det betyder i praksis, at en ny mand i sjakket må blive på jorden, indtil han har gennemgået det nødvendige kursus. Stilladsarbejdernes Landsklub, som John Jakobsen har været formand for i godt fire år, har været i front i arbejdet for uddannelsen. - Og det er et rigtig godt skridt på vejen. Næste skridt skal være, mener han, at alle i branchen skal have den toårige
uddannelse. Det er ikke noget urealistisk skridt. Nedslidning største problem Også stilladsarbejderne kan mærke, at der er rigtig god gang i byggeriet. Ikke bare er alle mand af hus. Det er også alle stilladser. - Og så har man fundet det gamle grej frem. Vi skal derfor være ekstra opmærksomme på defekter, siger John Jakobsen og giver cadeau til de kolleger, der med hen-
42-43 fagbladet nr16
04/09/06
13:11
Side 2
FAGLIGE NYHEDER OG DEBAT - 3F’S HJEMMESIDE FOR FAGLIGT AKTIVE www.tillid.dk BLÅ BOG John Jakobsen er 45 år, gift, har 2 børn og 2 børnebørn og er bosiddende i Valby. Han har været stilladsarbejder i 21 år. Har de seneste fire år været ansat i AC Stilladser.
OPRYSTNING Der er ifølge John Jakobsen ikke de store problemer med underbetalt østeuropæisk arbejdskraft i stilladsbranchen. Alligevel deltager den københavnske stilladsklub ved demonstrationer og blokader, når Byggefagenes Samvirke kalder.
OPRØR John Jakobsen har som medlem af foreningen Oprør været aktiv i modstanden mod dele af den terror-lovgivning, som Folketinget vedtog før sommerferien og som giver myndigheder øgede beføjelser til overvågning.
AKTIV John Jakobsen er bestyrelsesmedlem i og formand for de københavnske stilladsarbejdere siden 2000, landsklubformand siden 2002. Han frikøbes i et vist omfang af såvel sin afdeling København Lager Post & Service og af forbundet.
1 5 2 00 6
ø
NUMMER
brug for lettere materiel. Aluminium er lige så godt et materiale som stål, hvis det behandles ordentligt, men er desværre dyrere. Skal vi branchens nedslidning til livs, er der behov for en målrettet indsats med udskiftning af gammelt tung materiel. Vi er en del, som godt kunne tænke os at holde et helt arbejdsliv i branchen, siger han.
43 FAGBLADET
visning til hensynet til liv, ære og velfærd nægtede at arbejde med defekt materiel. Det gamle grej er også med til at sætte fokus på et af stilladsarbejdernes allerstørste problemer: Nedslidning. Gennemsnitligt håndterer en stilladsarbejder 8-10 tons hver dag. - Vi har fået hjælpemidler, så vi skal have fat i stilladselementerne færre gange, men vi skal selv samle det og selv skille det ad. Det kan ikke mekaniseres. Derfor er der
Hvis vi opdager et uforsvarligt stillads, jager vi håndværkerne ned, også selv om det er en organiseret mester og organiserede kolleger, der har stillet det op.
44-45 fagbladet nr16
04/09/06
13:28
Side 1
SPØRG BARE Har du også fået lyst til at spørge om noget, kan du enten maile til
[email protected] eller skrive til: Fagbladet 3F Kampmannsgade 4 1790 København V Mrk.: “Spørg Fagbladet” Du må gerne være anonym i bladet, men brevkassens redaktør skal vide, hvem du er. Panelet udvælger de breve, der også kan have interesse for mange andre 3F’ere. Breve, der ikke optages, kan ikke forvente svar.
Dit spørgsmål skal være inden for emnerne: • Arbejdsmiljø • Arbejdsmarkedspension • Helbred og sundhed i arbejdslivet • Sociale forhold og det rummelige arbejdsmarked • A-kassespørgsmål • Juridiske spørgsmål Brevkassen tager sig ikke af spørgsmål om generelle løn- og arbejdsvilkår. Her skal du i stedet henvende dig i din 3F-afdeling, der jo har stor erfaring i overenskomstspørgsmål.
JEG BLIVER FORFULGT AF MIN LEDER Jeg er 21 år og har for ti måneder siden fået arbejde på en plastfabrik. Jeg føler mig forfulgt af min afdelingsleder. Han laver forskelsbehandling, og jeg er en af dem, han ikke kan lide. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Han har et hidsigt temperament. Det er sket før, at nogen er brudt sammen i gråd. Han havde truet hende med at gøre livet så surt for hende, at hun selv ville sige op. Nu er jeg bange for, at jeg bliver hans næste offer. Han får mig til at føle, at jeg gør alting forkert. Jeg tør ikke snakke med vores tillidskvinde, for jeg er bange for, at hun ikke vil tage mig alvorligt. Har I et godt råd? Jeg vil helst ikke lave et stort nummer ud af dette. Venlig hilsen Mette Det er meget opslidende at have en leSVAR der, der forskelsbehandler sine ansatte, især fordi det er så uretfærdigt. Det lyder ikke, som om du vil snakke direkte med din leder om dine oplevelser. Men der
skal jo være nogen, der skal sige det til ham. Hvis han ikke kan lide dig, så vil det nok være bedst, at en anden tager den snak med ham. Eller at I er to, der snakker med ham, for alene kan du nok ikke stille så meget op. Det er ikke i orden at lave forskelsbehandling eller at blive hidsig. Men hvis der ikke er nogen, der siger noget imod det, så begynder folk at tro, at det er tilladt. Først i det øjeblik I begynder at snakke sammen om, hvordan I gerne vil behandles, vil der komme forbedringer. De nyeste undersøgelser har vist, at de medarbejdere, der har mange kontakter til deres kolleger, bliver mobbet mindre end dem, der holder sig for sig selv. Så snak med de andre i kaffepausen og frokostpausen, selv om I måske ikke har samme interesser. Jo bedre jeres sammenhold er, desto sværere er det at lave forskelsbehandling. Jeg synes også, du skal give det en chance med din tillidskvinde. Undersøg om I har en sikkerhedsrepræsentant, du kan snakke med.
En sikkerhedsrepræsentant skal ligesom en tillidsrepræsentant tage sig af sager om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Du kan også få støtte hos din lokale 3Fafdeling. Held og lykke! Palle Larsen
ARBEJDSSKADE FOR SENT ANMELDT
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
Jeg har så ondt i mine skuldre og i min nakke. Min læge sygemeldte mig, og så fik jeg det lidt bedre. Men det blev værre igen, da jeg startede på mit arbejde. Jeg arbejder på vaskeri og bruger mine arme hele dagen til at ordne vasketøj. Jeg er også blevet behandlet hos fysioterapeut og kiropraktor. Det hjælper et stykke tid, men så kommer smerterne tilbage. 44 Da der var gået to år, hvor jeg havde haft nogle sygeperioder, blev jeg henvist til arbejdsmedicinsk klinik. De anmeldte min sygdom som arbejdsskade. Nu har jeg fået brev fra Arbejdsskadestyrelsen, hvor de afviser sagen. De skriver, at sagen er for sent anmeldt, og at jeg burde have anmeldt inden for et år, efter at jeg blev sygemeldt første gang. De skriver også, at jeg på det tidspunkt burde vide, at det måske drejede sig om en arbejdsskade.
Det kan jeg slet ikke forstå. Det var jo først, da jeg kom på arbejdsmedicinsk klinik, at de sagde, det var en arbejdsskade.
Du er desværre blevet offer for en meget dårlig praksis, som findes i Arbejdsskadestyrelsen og i Ankestyrelsen. Begge steder tolker man reglen om et års anmeldefrist på en meget meget restriktiv måde. Der er nemlig en etårig anmeldefrist for erhvervssygdomme, men der kan ses bort fra etårsfristen, hvis der er en rimelig begrundelse for, at anmeldelsen kommer for sent ind. Tidligere blev der givet dispensation tilbage til det tidspunkt, hvor man af en læge havde fået at vide, at det drejede sig om en erhvervssygdom. Men nu er der strammet op, og man går helt tilbage til det tidspunkt, hvor du som SVAR
skadelidt selv burde vide, at du havde en erhvervssygdom. Selv om ingen læge endnu havde sagt dette til dig. Det, synes vi, er meget uretfærdigt, og vi har derfor en række sagsanlæg mod Ankestyrelsen i sager, som ligner din. Vi vil have ændret denne meget snævre fortolkning af den etårige anmeldefrist, både for arbejdsulykker og også for erhvervssygdomme. Derfor har vi anlagt retssager mod Ankestyrelsen. Heldigvis er spørgsmålet om et års anmeldefrist med i det udvalgsarbejde om reform af arbejdsskadeloven, som nu er ved at være slut. Så vi må være optimister og håbe, at vi fremover får en bedre fortolkning af anmeldefristen.
Thora Brendstrup
44-45 fagbladet nr16
04/09/06
13:28
Side 2
TAGER DE MINE PENGE FRA KRITISK SYGDOM? Jeg er havnet på kontanthjælp efter længere tid på sygedagpenge med arbejdsprøvninger og revalideringsforsøg. Det er ikke mange penge, jeg har at gøre godt med, og jeg står også over for, at jeg ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet på grund af min sygdom. Jeg har talt med mit pensionsselskab for at spørge, om jeg muligvis kan få udbetalt et engangsbeløb ved kritisk sygdom, hvis min tilstand bliver værre. En fra min familie sagde, at hvis jeg søgte det, skulle jeg finde ud af, om det betød noget for min kontanthjælp. Vil de tage det som en formue? Kan de mene, jeg skal “spise det op”, inden de igen vil give mig kontanthjælp? Jeg skal heller ikke skjule, at jeg har nogle kreditorer på halsen. Kan brevkassen fortælle, hvad der vil ske, hvis jeg får penge fra kritisk sygdom i forhold til kreditorerne og i forhold til, at jeg er på kontanthjælp? Hilsen “Kontanthjælpsmodtageren” Jeg forstår virkelig, det er svært for dig, og jeg kan desværre ikke opmuntre dig i forhold til, at du kan beholde det engangsbeløb, du eventuelt kan få for kritisk SVAR
sygdom. Det er sådan, at man på bistandskontoret ikke vil lade dit beløb fra kritisk sygdom stå som en formue, de ikke vil røre. De vil mene, at du skal bruge dem til at leve for. Hovedreglerne for formue i kontanthjælpsreglerne er, at en kommune kan se bort fra en formue på 10.000 kroner for en enlig og 20.000 kroner for et ægtepar. Jeg har tidligere skrevet til beskæftigelsesministeren og bedt om, om man ikke kunne fritage personer med en kritisk sygdom for, at man tog fra deres formue, når man var på kontanthjælp, men det mente han ikke. Svaret på dit andet spørgsmål om det at være beskyttet mod kreditorer, når du får noget udbetalt fra kritisk sygdom, er desværre heller ikke opløftende, da de heller ikke vil kunne lade din formue være. De har således også mulighed for at komme og tage del af det beløb, du får, hvis du bliver kritisk syg. Altså - pengene kan ikke beskyttes mod kreditorer heller.
Jeg synes, det er urimeligt, at man kan tage fra et beløb, der gives, fordi du bliver syg. Beløbet skal hjælpe én i en svær tid og er ikke tiltænkt gamle kreditorer, når man skal leve på kontanthjælpen.
Ida Bang Andersen
MÅ JEG FLYTTE PENSION? Jeg skal til at arbejde som tømrer, men har en pensionsopsparing gennem mit tidligere arbejde. Jeg har kigget på opsparingen hos min tidligere arbejdsgiver og så den nye, jeg får i PensionDanmark. Jeg kan se, at omkostningerne er meget højere i min gamle ordning. Så jeg vil høre, om jeg kan flytte min gamle opsparing til Pension Danmark. Hilsen Tom
Da du har en pensionsopsparing gennem din tidligere arbejdsgiver, er der formentlig tale om en såkaldt firmapension. Den kan du godt flytte til PensionDanmark. PensionDanmark tager gratis imod opsparinger fra andre selskaber, men det kan være, at du skal betale et mindre gebyr til dit gamle pensionsselskab for overflytningen. Du får automatisk en velkomstpakke fra SVAR
PensionDanmark, når din nye arbejdsgiver har indbetalt pensionsbidrag første gang. I velkomstpakken er der en blanket om overflytning af opsparing, som du blot skal udfylde og sende til PensionDanmark, så sørger vi for resten. Der er flere fordele ved at samle opsparingerne et sted: Du slipper for at betale til administration to steder, og du får bedre overblik over din opsparing. Jesper Gideon
45 FAGBLADET
Thora Brendstrup arbejdsmediciner og lægekonsulent i 3F.
Juridiske spørgsmål
Arbejdsmiljø
A-kassespørgsmål
Henrik Juel Halberg advokat og partner i advokatfirmaet Bjørst.
Palle Larsen Leder af 3F’s Socialog miljøpolitiske Sekretariat.
Claus Jørgensen juridisk konsulent i 3F’s Akasse.
2 00 6
Ida Bang Andersen socialrådgiver i 3F’s Social- og miljøpolitiske Sekretariat.
Helbred og sundhed i arbejdslivet
1 6
Jesper Gideon Chefkonsulent i PensionDanmark.
Sociale forhold og det rummelige arbejdsmarked
NUMMER
Arbejdsmarkedspension
2
Løsning nr. 15: Seniorydelser Vindere 15/2006: J. Andersen, Kjellerup Kristensen, Rønne O. V. Hansen, Jerslev Sj. Denne uges løsning: Kuponen sendes til Fagbladet 3F, Postboks 151, 1791 København V. Mærk kuverten nr. 16. Løsning på e-mail:
[email protected] Mærk: Krydsord Løsningen skal være Fagbladet i hænde senest mandag 18. september 2006.
1 FØRST I KØEN FADERVOR VORES DEL AF VERDEN LEGOPRODUKTER PILESPIDS UBANE MEDIUM VEDBEND SPEJDE LANDSDEL TABE TVEJER
TRE VINDERE Blandt de indsendte løsninger trækkes lod om en Alfi termokande og to rygsække.
INTET IRRITERENDE
IND-
ÆLDRE
DYNE- KLOG KRUMT HEG- RELIGION FYLD MAND K NINGER A F T E N B N O R D E5 U K 6L O D S E VINDER SAMO D TYKKE E T T SKABE PARAM E T R O DISET SVENSK M FERIEMÅL I D R E REJSER FLOD7 UDLØB E F E U BAKKED KAMME INDHENTEDE S E SKÆNKE N Å E NEDBØR O R Ø TAL S N MAM I10 S T E SKINE HÅBE KURS HAVS E E R TÅGE Ø REGION E T KLÆDEE G 11N STOF ELENDIG N U L GRINE U S D R I L S K T E N E STRUDS E
NAVN:
NUMMER FAGBLADET
ADRESSE: POSTNR.:
BY:
KODEORD: Vinderen af krydsord 16/2006 vil blive offentliggjort i nr. 17/2006
46 fagbladet nr16 kryds.indd 1
IVRE
UD- LUTE- ILDREMP3INKLAMESEN- TIUM TAKT AFSPILLER DELSE (FORK.) STED GASSEN
F1 R A H I TID TIL EN R Y G E2 P SMØG EFTERSKRIFT E P I L O DRIVEROPLIV LEVET S E T FLYTTE D ØBO VAND3 HUL FINGER- I R E R LED PJALT FORD FAN K A TITEL R O L FISK FORSTANØ N DERE D E K A ON TRÆ R O P A HAFT E S UBLU SYET PRIS R GISPE Å G E R BILDEL KÆRLIG E R USET E J E G SKOVEN D A N N E RISIKO E YACHT L Y S T F A DERES PAPEGØJE E L T A FETAER A R SANGERE ISSE KORTD E BOLDK O R KLUB FARVE 8 KVÆG E KARAKO K S E R TER VÆK R O B O T BRAGE U FALCKMÆND S T SØMAND R E D D NÆSE SAMMENDRAG NOAS T U D R E SØN LATRIN UDÅNDER S E L DÆKD Ø R NING SLÆGT ENER E URAN K L A N LARGE M U DYREÆ S E L DELE
16
2006
TIPSTEGN
SPINDEREDSKABER
46
3F’S RADIOPROGRAM ...
DUFTENDE HØNSEBLOMST FUGLE
M L E N A U S E GRIS G LEDE S O A S E N SOLO S Ø OPERAE I4 G A N BEN E R RØRTE LET DESSERT P FORDI I S R I E T RADIUS O D UDEN R TØJ G E N E R T Ø J OMVENDT FØLGE A FISKENET G F M Å N9 E FÆL L E D JO KONGED E TILNAVN ERIK ... E ARABISK E R E FYRSTE S U M E BELØB GIVE S U M HALS G12 E N I Ø R E R simmer.dk
Løsningen på 15/06
16/06
X-ORD
.......SEKSAPPEAL ........TRYKORDRE ........TUE.PIE.V ........ESRA.ORME ........RESTER.ØR F......BESKEDEN.E OPERATION.EL.RIIS REGERING.IRIS.ES. TRETI.KRUS.EMIRAT EST.ETAER.VRED.BO LI.ORØ.OTTE.DELER TARM.SÆL.ØJNE.ULD ENAKTER.AJLE.HELE TENOR.ENSRETTE.AN HR.MATRONE.TORØ.S A.YNKE.VERDEN.VAT RADE.ABER.UDSTEDE BLE.SMAL.ØVE.ØL.M ATLET.SLUGE.SESAM RASTESTED.TREDELE ENE.LIERET.IREREN
04/09/06 9:07:58
Gunnar&Anja
RESUMÉ: GUNNAR har foreslået ANJA at opklare sagen om hendes egen forsvundne far ...
47 FAGBLADET NUMMER 16 2006
47 fagbladet nr16 gunn.indd 1
04/09/06 10:21:05
DANMARK RUNDT
I kø for at få job i Brande BRANDE: Der er fuld fart på hos Siemens Wind Power A/S i Brande, der lige har ansat 20 nye folk i produktionen og er i gang med at ansætte 20 mere. Men hvor andre virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, er det lige modsat på Siemens. Ventelisten af folk, der har lagt billet ind på et job, er så lang, at det ikke er nødvendigt for Siemens at annoncere, oplyser kommunikationschef Martin Olesen. - Folk kan se, at vi har vækst, og at de er sikre her. Og så er Siemens et kendt navn,
hvor man ved, at der er penge bag. Vi har altid haft en venteliste, siger han. Den har der været god brug for, for siden Siemens i 2004 købte det daværende Bonus Energy A/S, er antallet af ansatte vokset fra 850 til nu lige over 2.000 ansatte. Siemens Wind Power har hovedkvarter i Brande, hvor der før sommer blev udvidet med en fabrik på 15.000 kvadratmeter. Ud over den midtjyske produktion har Siemens også en vingefabrik i Aalborg, der også er blevet udvidet i løbet af de sidste to år. AHE
Satser på Danmark VEJLE: Vejle-virksomheden unichains A/S, en af verdens førende producenter af transportbånd- og kæder, har investeret 100 millioner kroner i et topmoderne støberi i Vejle. I en tid hvor flere og flere virksomheder flytter produktion ud af landet, senest LEGO, der flytter produktion til Tjekkiet, går uni-chains mod strømmen.
- Der er intet vundet ved at lægge produktionen til udlandet. Vores produktion kræver højt specialiseret arbejdskraft, ligesom vi har vores egen værktøjsfabrik og et bagland af serviceteknikere, der er med til at holde fabrikken kørende siger adm. direktør Lars Bugge. Investeringen skal være med til at sikre, at uni-chains fremover
kan klare den skærpede konkurrence og fortsætte væksten, der ligger på 15 procent om året. Tillidsrepræsentant Brian Andersen håber, at der på længere sigt skabes nye job. - Det er meget positivt, at virksomheden med støberiet har valgt at udvide stort i Danmark i stedet for at flytte ud, siger han. AHE
NAVNE Formanden for 3F Kalundborg, Flemming Lassen, er fra 1. september trådt ind i 3F's hovedbestyrelse som repræsentant for Industrigruppen. Han afløser den tidligere formand for 3F Århus Rymarken, Hans Max Rubin, som efter eget ønske har valgt at trække sig.
DM i stavgang
FAGBL A DE T
NUMMER
16
20 0 6
48 I parker og på gangstier i naturen møder vi flere og flere
stavgængere. Seniorer - men også unge - kan have stor gavn og fornøjelse af at dyrke stavgang. Alene eller sammen med andre. Søndag 1. oktober i Langvangen 6 i Randers afvikles det første uofficielle Danmarksmesterskab i stavgang. Ruten er på fem kilometer i et naturskønt område i det nordlige Randers, og på ruten møder deltagerne skovbund, asfalt og grusstier. Deltagerne bliver delt i seks grupper: Gruppe 1 er de yngre op til 29 år og gruppe 6 de ældste fra 70 år og opefter. Deltagelse koster 75 kroner inklusive frugt og væske samt medaljer til de tre første i hver gruppe. Tilmelding på www.dansk-atletik.dk eller telefon 43 26 23 07.
48-51 fagbladet nr16_ny.indd 1
FOTO: NILS ROSENVOLD
Ny i Hovedbestyrelsen
Tjenere dyster om at være bedst For første gang skal landets dygtigste tjenere dyste om titlen Årets Tjener. - Spotlight på kokke har vi haft i mange år, men faktisk er tjenernes rolle lige så vigtig, måske endda vigtigere end kokkenes, når gæsternes totaloplevelse skal vurderes, siger forhandlingssekretær Kenneth Novak fra 3F's Private Servicegruppe, der organiserer tjenerne, efter at RestaurationsBranchens Forbund er optaget i 3F. Formålet med konkurrencen er at øge unges interesse for tjenerfaget, fordi der er stor mangel på faglærte tjenere; en mangel, som anses for direkte truende for restaurationsbranchens fremtid. Konkurrencen finder sted på Silkeborg Tekniske Skole 19.-20. september. Tjenerne skal blandt andet gennem discipliner som borddækning, servering, menuplanlægning og flambering. 3F er mellem hovedsponsorerne sammen med blandt andet arbejdsgiverforeningen HORESTA. -qvist
20.000 bliver spurgt om job-miljø Festtaler og gode viljer er sjældent en mangelvare, når arbejdsmiljøet er i fokus, men hvad bliver der rent faktisk gjort ude på virksomhederne? Det spørgsmål vil Arbejdsmiljøinstituttet gerne have svar på i en ny undersøgelse, der er den største af sin slags herhjemme. 20.000 ansatte og ledere på 10.000 danske virksomheder vil i den kommende tid blive spurgt om, hvordan de oplever deres virksomheds arbejde med sikkerhed og sundhed. Det vil ske med spørgeskemaer, hvor der for eksempel bliver spurgt til, hvordan problemer med det psykiske arbejdsmiljø tackles eller håndteringen af ulykker. 3F opfordrer alle til at deltage i undersøgelsen, da der er brug for meget mere viden om, hvorfor der stadig sker så mange ulykker? Hvad virksomhederne gør? Og hvor både myndigheder og organisationer kan sætte ind for at hjælpe. Selve undersøgelsen ventes færdig til juni næste år og skal herefter granskes af et overvågningsudvalg under Arbejdsmiljørådet.
05/09/06 14:08:53
FAGBLADET 3F’S PROVINSREDAKTION MAIL:
[email protected]. TELEFON OG FAX: 7572 2399
TEGNING: BOB KATZENELSON FOTO: HANNE LOOP
Fyring og hyring i Odense ODENSE: Sengetøjsvirksomheden Nordisk Tekstil i Odense stopper produktionen i Danmark, så 26 3F'ere mister deres job til nytår. Omvendt tager en anden Odense-virksomhed, arbejdstøjproducenten Kansas, syarbejde hjem fra en lille engelsk systue. Så her vil tillidsrepræsentant Inge-Lise Holm Hansen nu gøre ledelsen opmærksom på den ledige branche-arbejdskraft fra Nordisk Tekstil. Hvor mange der bliver brug for på Kansas, er endnu uvist, men der vil i hvert fald blive brug for flere hænder, vurderer Inge-Lise Holm Hansen. De kommende job består i at sy for i kedeldragter. Ifølge tillidsrepræsentant John Wermuth, Nordisk Tekstil, har medarbejderne forudset lukningen de seneste fire år. NT hørte tidligere under den lukkede Nordisk Fjer-koncern og har ikke, siden moderkoncernens dramatiske krak, fundet en god, økonomisk form - desuden har der været en del ledelsesproblemer undervejs. 3F'erne på NT har for langt de flestes vedkommende en anciennitet på mellem 15 og 18 år. KR
Erkender fejl i mobbesag SLAGELSE: Efter lang tids massiv forfølgelse fra ledelsens side brød tillidsrepræsentant på Postcenter Slagelse Claus Salomonsen sammen sidste år (se Fagbladet 3F nr. 12, 16. juni) og blev afskediget. Post Danmark erkender nu, at de godt kunne have gjort noget anderledes. - Vi har undersøgt sagen, og vi kunne godt have gjort noget anderledes undervejs. Vi har derfor foretaget nogle justeringer, der gør, at vi kan handle anderledes, hvis vi kommer i en tilsvarende situation, siger områdedirektør i Post Danmark Lars S. Thomsen uden at ville uddybe. Han afviser, at Post Danmark har det fulde ansvar. Forfølgelsen, der var anført af postmester Else Mørkbo, tog hårdt på Claus Salomonsen, der på få måneder blev forvandlet fra en glad og anset medarbejder til en plaget mand. Sagen startede da han åbent protesterede over at fortvivlede kolleger blev slidt op af overarbejdspuklen, der var nået op på 15.000 timer på Postcenter Slagelse.
Claus Salomonsen kritiserede som tillidsrepræsentant åbent sin ledelse for at skabe et arbejdsmiljø, hvor de ansatte brød sammen. Det blev straffet.
Faglig sekretær i 3F Slagelse Niels Erik Danielsen glæder sig over, at Post Danmark erkender, at de kunne have gjort noget andet i sagen. Men er skuffet over, at Post Danmark ikke vil stå ved det ledelsesansvar, de har i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Claus Salomonsen er klar til et nyt job, men det har været svært rejse sig efter sådan en omgang, siger han. Sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen som arbejdsskade. AHE
Sæt pris på dit arbejdsmiljø
Vind gavekort på 2.000 kroner til DTF travel
Fortjener din virksomhed en pris for godt arbejdsmiljø? Så kan du og din lokale 3F-afdeling indstille den til at vinde! ArbejdsmiljøPrisen er en ny pris, som Arbejdsmiljørådet uddeler til fire virksomheder. De skal have udmærket sig inden for enten forebyggelse af arbejdsulykker, løsninger, der sænker støj, forebyggelse i forhold til psykisk arbejdsmiljø eller muskel- og skeletbesvær. Indstillingen kan enten komme fra virksomheden selv, en ekstern organisation, en rådgiver eller lignende. Ved indstillingen skal det oplyses, hvilken indsats der bør udløse en pris, og resultatet dokumenteres. Af indstillingen skal det fremgå: - hvilken pris indstillingen vedrører - hvilke elementer som er indeholdt i indsatsen - hvor mange medarbejdere der er involveret - de pågældende medarbejderes funktioner - hvornår indsatsen har fundet sted, dens længde, og om den er afsluttet - dokumenterede erfaringer/resultater af indsatsen. Sidste frist for at indstille virksomheder til ArbejdsmiljøPrisen 2006 er 1. oktober. Prisen uddeles på ArbejdsmiljøDagen 5. december. Indstillinger og yderligere information på Arbejdsmiljørådets hjemmeside: www.amr.dk. -qvist
Hvem kan ikke trænge til nogle fridage væk fra det hele? For eksempel tre dages miniophold på det trestjernede hotel i Kühlungsborn, Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland for 999 kroner pr. person i dobbeltværelse. Se flere muligheder på DTF travels hjemmeside: www.dtf-travel.com/ Sammen med DTF travel sætter Fagbladet 3F et rejse-gavekort på 2.000 kroner på højkant. Du deltager i konkurrencen, hvis du kan svare på følgende: På hvilken side i dette nummer af Fagbladet 3F bringer DTF travel en annonce?
NUMMER 16
Svar 1: send en sms med teksten DT1 til 1940 Svar 2: send en sms med teksten DT2 til 1940 Svar 3: send en sms med teksten DT3 til 1940
FAGBL A DE T 20 0 6
48-51 fagbladet nr16_ny.indd 2
1) Side 2 2) Side 25 3) Side 59
Sms-pris er almindelig takst. Du kan også sende svaret på et postkort, bag 49 på en kuvert eller i en e-mail. Mærk kort eller e-mail: “Gavekort”. Alle svar skal forsynes med navn og adresse og sendes til: Fagbladet 3F, postboks 151, 1791 København V. E-mail:
[email protected] Mærk kuvert eller e-mail "DTF travel". Fagbladet 3F skal have dit svar senest torsdag 14. september. Ansatte og valgte i 3F's forbundshus kan ikke deltage.
05/09/06 14:08:57
DANMARK RUNDT
Nedtur for medicinalfabrik
I kø for at få job i Næstved
gere udsigter, end man havde troet. De har ikke forhørt sig om muligheden for at sende folk på arbejdsfordeling, og når man sender folk hjem med fuld løn i tre måneder, tyder det jo på, at horisonten er længere endnu, siger Ronny Iversen. Ifølge Frederiksborg Amts Avis vil andre af de i alt 150 medarbejdere blive afskediget, men de fleste fyringer rammer ansatte i produktionen. PAN
De vandt Johnnys solo-cd
Sociale Sonny
NUMMER
BUKETTEN Marlene og hendes kolleger er meget glade for Sonny, for han er altid hjælpsom, altid i godt humør og meget social. Kim Sonny Følsgaard går ikke af vejen for at stille et bankospil op eller at banke en sommerfest sammen. Han er samlingspunktet for det sociale på arbejdspladsen, Jord og Beton hos Kommuneteknik i København. En rigtig guttermand, som de siger. Så derfor syntes Marlene Gam Hansen og hendes kolleger, at Sonny fortjente Buketten.
FAGBL A DE T
NAVNE
ugers kursus, efterfulgt af mindst tre måneders arbejde - og derefter forhåbentlig fast job i virksomheden. 3F i Næstved har hjulpet med at skaffe ledige til projektet. - Vi lagde hus til det første informationsmøde for 50-60 ledige for nylig. Forinden havde vi kontaktet cirka 25 af vores ledige medlemmer, og en del af dem mødte op til informationsmødet, siger Eva Obdrup, a-kasseleder i 3F Næstved, som endnu ikke har nogen opgørelse over, hvor mange af 3F Næst veds medlemmer, der kommer med i projektet.
FOTO: HARRY NIELSEN
NORDSJÆLLAND: Bavarian Nordic i Kvistgård ved Helsingør afskediger 38 ud af 59 ansatte i produktionen. Virksomheden venter på en milliardordre på koppevaccine fra USA, og den har ikke længere råd til at opretholde den nuværende bemanding. - Alle er ansat på funktionærlignende vilkår, så de vil blive hjemsendt med fuld løn i mindst tre måneder, siger Ronny Iversen, der er faglig sekretær i 3F Nordøstsjælland. De tilbageværende medarbejdere skal tage sig af den igangværende produktion, blandt andet af vaccine til kræftpatienter. Ifølge 3F Nordøstsjælland skulle der ikke være tvivl om, at ordren kommer. - Men det har åbenbart lidt læn-
NÆSTVED: Mens distributionsselskaberne tilsyneladende ikke kan få danske avisbude, og Post Danmark ikke kan skaffe nok arbejdskraft, står de ledige i kø efter job i virksomheden Novenco i Næstved. En virksomhed, der blandt andet laver ventilationsanlæg. For at skaffe arbejdskraft til produktionen har virksomheden i samarbejde med et konsulentfirma og Næstved Sprogcenter lavet et projekt, betalt af det lokale beskæftigelsesråd i Ny Næstved Kommune. Projektet har plads til 20 ledige, som vil få et 11-
Har du en kollega, der gør, at du glæder dig til at komme på arbejde? Så skriv en god begrundelse til Fagbladet 3F om, hvorfor han/hun bør tildeles Buketten. Skriv til: Fagbladet 3F, Postboks 151, 1790 København V. Mærk kuverten “Buketten”. Eller e-mail din begrundelse til:
[email protected] HUSK: Som indstiller skal du være medlem af 3F, så husk at skrive dit fulde navn, dit telefonnummer og hvilken 3F-afdeling, du hører til.
Svaret i konkurrencen i Fagbladet 3F nr. 15 - Hvor bor Johnny Hansen, når han ikke farter Danmark rundt med Kandis? - var: Hurup. Antal indsendte svar i alt: 581. De vandt Johnny Hansens solo-cd: P.B. Petersen, Viby J., E. Laursen, Kolding, E. Jensen, Odense NØ, G. Sørensen, Ruds Vedby, K. Christensen, Silkeborg, J. Degn, Havndal, E. SodeOlsen, Kgs. Lyngby, U.S. Sørensen, Hornsyld, K. Jensen, Esbjerg N, L. Damkjær, Viborg.
16
20 0 6
50
48-51 fagbladet nr16_ny.indd 3
05/09/06 14:09:00
FAGBLADET 3F’S PROVINSREDAKTION MAIL:
[email protected]. TELEFON OG FAX: 7572 2399
FOTO: SCANPIX
3F'er vinder 22,7 millioner i lotto HIRTSHALS: Der blev danset sejrsdans i Hirtshals' gader, da 21-årige Henrik Sørensen efter en våd nat i byen opdagede, at han havde syv rigtige på sin lottokupon. Gevinsten lød på 22,7 millioner kroner. Henrik arbejder til dagligt på filetfabrikken i Hirtshals, hvor han river hoveder af fisk. Men det er slut nu. Han siger til Ekstra Bladet, at han aldrig, aldrig mere vil arbejde. Til gengæld har den 21-årige fiskeriarbejder planer om at flytte fra det kælderværelse, hvor han bor nu, til et større hus i Hirtshals. Og så vil han købe en BMW og en kat. Derudover har Henrik en drøm om at komme til at være med i en af verdens største poker-
Brandtex rykker til udlandet
Henrik Sørensen (til højre) giver sin kammerat Nikolaj (til venstre) 20 procent af den rekordstore Lottto-gevinst.
turneringer, World Series of Poker. Henrik Sørensen modtog sin gevinst hos Danske Spil i Brøndby, hvor han havde taget sin mor, stedfar og vennen Nikolaj med. Han kan nu også kalde sig millionær.
Henrik gav nemlig vennen cirka 4,5 millioner kroner. De to venner havde for lang tid siden aftalt, at hvis den ene vandt, skulle den anden have 20 procent af præmien. Så der bliver nok festet en del i Hirtshals den kommende tid. BS
BRANDE: Fire 3F'ere skal se sig om efter et andet arbejde, efter at Brandtex oplyser, at man flytter en del af produktionen af tøj til udlandet. Det sker som led i en stor omorganisering af virksomheden. Brandtex laver en jobbank, så de fire 3F'ere sammen med 36 andre fyrede kolleger får hjælp til at finde et nyt arbejde. BS
Smugkig i køkkenet
ROBERT CAPA. COPYRIGHT © 2001 BY CORNELL CAPA/MAGNUM PHOTOS
Berømt krigsfotograf på arbejdermuseum
3F VESTEGNEN - EFTERLØNS- & PENSIONISTKLUB Siestavej 7, 1., 2600 Glostrup Telefon 70 300 840
Du skal påregne at skulle sagsbehandle inden for alle overenskomstområder, som afdelingen dækker, samt deltage i det opsøgende arbejde. Du skal selv kunne lægge bil til. Løn og arbejdsforhold ifølge lokalaftale. For yderligere oplysninger kan du kontakte Gunhild Hansen eller Gert Skov Rasmussen. Ansøgningen sendes senest 18. september til:
3F Vejle Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle Telefon: 70 300 910
51
20 0 6
Dagsorden ifølge love og vedtægter.
Vi forventer, du har kendskab til opmåling og et bredt kendskab til overenskomstforhold inden for bygge-anlægs-området.
16
Afdeling: 3F Vestegnen Efterløns- og Pensionistklub Afholder ekstraordinær generalforsamling Den: Mandag 25. september 2006 Kl.: 14.00 Sted: Glostrup Bibliotek i kælderen
Du skal indgå i afdelingens tværfaglige arbejde sammen med de øvrige sekretærer.
NUMMER
48-51 fagbladet nr16_ny.indd 4
Generalforsamling
3F Vejle søger faglig sekretær/opmåler
FAGBL A DE T
Robert Capas fotos er fyldt med dramatik. Hans foto af en antifascistisk soldat i dødsøjeblikket under en træfning i den spanske borgerkrig i 1930'erne er verdensberømt. Det og mange andre af hans fotos kan ses på Arbejdermuseet i København fra 15. september. Robert Capa døde som 40-årig i 1954, da han trådte på en landmine, mens han dækkede Frankrigs kolonikrig i Vietnam. Det berømte foto fra den spanske borgerkrig har været meget omstridt. Mange har ment, at det var arrangeret virkelighed. Døm selv og tag på Arbejdermuseet i Rømersgade 22 og se udstillingen. Åbent alle dage klokken 10-16. Gratis adgang til alle medlemmer af 3F med familie. Tilbuddet dækker også kaffe og sodavand. H.J.
Hagler bestillingerne fra restauranten ind, hedder det "bonryk" i fagsproget. En ny hjemmeside, www.bonrykket.dk, giver nu alle et smugkig på, hvor hektisk arbejdsmiljøet i et professionelt køkken kan være. Især elever inden for hotel og restaurant bliver klædt på til at møde den tit hårde omgangsform inde bagved. 3F har i Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser været med til at udvikle bonrykket.dk sammen med Erhvervsskolernes Forlag og undervisere fra Erhvervsskolen Hamlet. -qvist
05/09/06 14:09:02
52-55 fagbladet nr16
04/09/06
14:26
Side 1
STOCKHOLM SKARPE HJØ
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
52
SEXKØBERE FRYGTER AFSLØRING
200.000 KNALD OM ÅRET
“For mange sexkøbere vil risikoen for opdagelse, politiefterforskning og rettergang fungere som en stærkt afholdende faktor. Ikke mindst fordi familien, bekendte og arbejdskolleger kan få kendskab til sexkøbet.” (Argument for kriminalisering af sexkøb, hentet fra Prostitutionsutredningen 1993).
Hver femte mandlige stockholmer har erfaringer med købesex, konkluderer undersøgelsen Sex i Sverige fra 1996. Hvert år køber cirka 30.000 personer cirka 200.000 seksuelle tjenester.
52-55 fagbladet nr16
04/09/06
14:26
Side 2
ULOVLIG PROSTITUTION Købesex har været forbudt i Sverige i syv år. Alligevel fisker gadeprostituerede åbenlyst efter kunder. Fagbladet 3F tog til Stockholm for at høre om den svenske indsats mod kvindehandel.
LMS JØRNE
rænger du til selskab? Foran mig i aftenmørket står en pige iført åben vindjakke, opknappet bluse, kort nederdel og netstrømper. Hun smiler koket, men smilet isner væk, da jeg ryster på hovedet. Om dagen er hjørnet af Malmskillnadsgatan og Mäster Samuelsgatan en af de gader i det centrale Stockholm, hvor travle jakkesæt iler af sted. Men når mørket falder på, skifter scenen: Så bliver hjørnet mødested for byens gadeprostituerede. Op ad facaden til et højhus med en gigantisk Nordea-lysreklame står pigerne i små grupper og skutter sig, mens de fisker efter kunder eller spejder efter de biler, der langsomt kører forbi. Af og til stopper en bil, og vinduet rulles ned. Få minutter efter hopper en pige ind i bilen, der omgående kører væk.
T
72.000 kroner i bøde Stockholms skarpe hjørne ligger kun få hundrede meter fra den svenske Riksdag, der for syv år siden gjorde det strafbart at købe sex. Det er den sexkøbende kunde, der er kriminel, og straffen er 50 dagsbøder, som er afhængige af kundens indtægt. Den højeste bøde, politiet hidtil har udskrevet for et enkelt besøg hos en prostitueret, var på hele 72.000 kroner. Det er almindelig anerkendt, at forbudet mod købesex har mindsket antallet af gadeprostituerede markant i de svenske byer. Til gengæld er 53
AF ULRIK DAHLIN
FOTOS: SCANPIX
2 00 6
“… I løbet af vinteren 2004 blev den 16-årige pige alvorligt syg som følge af de sexuelle overgreb. Hendes alfons sendte hende hjem til Estland, hvor hun blev indlagt på hospitalet. Lige så snart den 16-årige var blevet opereret, blev hun omgående sendt retur til Stockholm for at fortsætte med at sælge sex.” (Uddrag af efterforskning fra Stockholm Politi, citeret fra Rikskriminalpolisens Lägesrapport for 2004).
1 6
[email protected]
NUMMER
GROV UDDYTTELSE AF 16-ÅRIG
FAGBLADET
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
52-55 fagbladet nr16
04/09/06
14:26
Side 3
DANSK FLERTAL MOD FORBUD
såkaldt skjult prostitution, for eksempel escort, der aftales via internettet, steget. På den baggrund er det relevant at spørge: Er det svenske forbud mod sexkøb en fiasko? Den 12-årige balkanpige - Forbudet er afgjort en fordel, for det tydeliggør, at det ikke er okay for mænd at købe sex, siger Patrik Cederlöf. Som ansat i prostitutionsenheden under Stockholms socialforvaltning har han sin vante gang blandt byens prostituerede. Som særlig opgave skal Patrik styrke indsatsen mod kvindehandlen, hvor især unge piger fra Østeuropa fragtes til Sverige. Arbejdet kan for eksempel være at finde en midlertidig bolig til en udenlandsk prostitueret, der er stukket af fra sin “hallick”, det vil sige sin alfons. Den slags piger har Patrik mødt en del af. - Min værste oplevelse var en 12-årig pige. Hun var transporteret den lange vej fra Balkan til sexkunderne i Malmskillnadsgatan, fortæller han. I tæt samarbejde med politiet blev pigen “befriet”, og hun har nu fast ophold i Sverige. Mere fokus på torskene Selv om den slags historier er hårrejsende,
Danske myndigheder vurderer, at der er cirka 6.000 prostituerede i Danmark. Heraf er omkring halvdelen udenlandske. Kun ét dansk parti, SF, støtter tanken om at kriminalisere sexkøberne, mens de fleste øvrige partier er delt på spørgsmålet.
mener Patrik, at der er for meget fokus på pigerne - og alt for lidt på kunderne. “Torskene”, som de prostituerede kalder mændene i bilerne. - Det er jo torskene, der så at sige sponsorerer hele prostitutionsmiljøet. Mange af dem er pæne familiefædre med barnesæde bagerst i Volvoen. Men hvis torskene holdt sig væk, tørrede miljøet ud af sig selv, understreger Patrik. Samme holdning har politiinspektør Ewa Carlenfors og politikommissær Kenneth Fredlund. De arbejder på syvende sal i Polishuset på Kungsholmen i det centrale Stockholm som ledere af politiets trafficking-gruppe (kvindehandel, red.). - Sexkøberne må stå til ansvar for deres gerninger. Men torskene tør ikke se virkelig-
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
54
Politiinspektør Ewa Carlenfors og politikommissær Kenneth Fredlund fra Stockholm Politis trafficking-gruppe har efterforsket ti sager om menneskehandel siden april 2004.
heden i øjnene. I stedet bilder mange af dem sig ind, at deres penge støtter nogle fattige østeuropæiske piger, siger Ewa. - Sandheden er, at pengene går til organiseret kriminalitet med tætte forbindelser til blandt andet våben- og narkosmugling, fortsætter Kenneth og tilføjer: - Den familiefar, der i al hemmelighed besøger en prostitueret, når han har kørt sin søn til ishockeytræning, finansierer derved også den narkosmugler, der sælger narko til hans egne børn. 14 kunder på en aften Trafficking-gruppen har efterforsket ti sager om menneskehandel siden starten i april 2004. I en af sagerne overvågede politiet et bordel med udenlandske prostituerede, hvor der i løbet af tre uger kom 540 mænd. - Jeg var selv ude og “spane”, det vil sige observere. Den aften fotograferede vi 14 kunder til én pige, fortæller Ewa. Ikke mange kunder føler sig stolte, når politiet konfronterer dem med fotos fra overvågningen. - Halvdelen af kunderne tilstår med det samme. Nok fordi de frygter den offentlighed, der ellers kommer, når de skal i retten, fortæller Kenneth. De fleste foretrækker ligeledes at få dagsbøderne sendt til deres arbejdsplads, så konen ikke får noget at vide. - Men det gør vi kun, hvis de udtrykkeligt beder om det, siger Ewa tørt. Rumaflytning forbudt Selv om civile betjente jævnligt overvåger de gadeprostituerede, bruger traffickinggruppen flest kræfter på den skjulte prostitution. Men Kenneth vil ikke gå i detaljer med hvordan. - Lad os sige det sådan, at vi bruger de almindelige efterforskningsmetoder. Dem er der bare ikke så mange af, tilføjer han og trækker på skuldrene. I Sverige er rumaflytning forbudt, men i valgkampen er det blevet et tema, om politiet alligevel skal få lov til at “bugge”, som svenskerne siger. Hverken Ewa eller Kenneth vil kommentere det spørgsmål. - Med forbudet mod køb af sex har politiet fået et redskab, der giver gode resultater, understreger de. Trafficking-gruppen er tilfreds med, at alfonserne får deres velfortjente fængselsstraf
52-55 fagbladet nr16
04/09/06
14:26
Side 4
- Min værste oplevelse var en 12-årig pige. Hun var transporteret den lange vej fra Balkan til sexkunderne i Malmskillnadsgatan, siger Patrik Cederlöf, der arbejder i prostitutionsenheden under Stockholms socialforvaltning.
og derefter udvises af Sverige, hvis de ikke er svenske statsborgere.
Året før forbuddet mod sexkøb var der cirka 280 gadeprostituerede i Stockholm. I 2003 var der kun 190 kvinder, der trak på gaden, svarende til et fald på 31 procent. Regnes også Gøteborg og Malmø med, er gadeprostitutionen faldet med 41 procent fra 1999 til 2003, viser tal fra de sociale myndigheder. Tallene er dog forbundet med nogen usikkerhed, da kvinderne ofte arbejder periodevis. Der er heller ikke sikre tal for, hvor mange af kvinderne, der er østeuropæiske. De fleste af de svenske gadeprostituerede er ifølge myndighederne misbrugere. I 2003 fik politiet i Stockholm seks anmeldelser om kvindehandel, i 2004 var tallet steget til 13. Samlet modtog det svenske politi i 2004 156 anmeldelser om overtrædelse af forbuddet mod sexkøb.
NORGE OVERVEJER FORBUD MOD KØBESEX
NUMMER
I Norge raser debatten om, hvor vidt en kriminalisering af sexkøberne er vejen frem mod et voksende antal gadeprostituerede. Især opfører hundredvis af unge piger fra Nigeria sig meget påtrængende på gaderne i Oslos centrum. Stortinget er indtil videre delt på spørgsmålet, men blandt andre Oslos politidirektør har nu opfordret justitsministeren til at gøre som i Sverige, nemlig indføre et forbud mod sexkøb. Det er nødvendigt, mener politidirektøren, hvis politiet skal have bedre muligheder for at håndtere den voldsomt stigende gadeprostitution.
55 FAGBLADET 1 6 2 00 6
Mange torsk i Stockholm Det svenske forbud er også blevet kritiseret for at føre til mere vold, fordi “de pæne” sexkunder nu holder sig væk, så der kun er “de slemme” tilbage. Men den tror Patrik ikke på. - Der har altid været vold og mishandling i prostitutionsmiljøet. I Holland, hvor prostitution er legalt, er der også vold, siger han. Meget af volden og mishandlingen foregår også mellem “hallickerne” og pigerne. Trafficking-gruppen kender flere tilfælde, hvor pigerne voldtages, hvis de ikke retter sig efter alfonsens ønsker. Tilbage på det skarpe hjørne ved Nordeahuset er klokken langt over midnat. Men selv om der nu står lidt færre piger og tripper, kører der stadig en lind strøm af biler langsomt forbi. Torsk er der åbenbart nok af. ø
FÆRRE TRÆKKER PÅ GADEN I SVERIGE
56-57 fagbladet nr16ny
05/09/06
10:07
Side 1
DAGENS RET AF NIKOLAJ KIRK
SMAGEN AF ØSTEN Der er noget herligt og lifligt ved at spise satay-spyd. Oprindeligt stammer denne måde at tilberede fjerkræ og kød fra det klassiske thailandske folkekøkken. Men i løbet 1980’erne og 1990’erne og frem til i dag har små hyggelige thailandske restauranter over hele landet lært os at nyde dette friske køkken. Hvis du som mig synes, at det er sjovt at kaste sig over udenlandsk mad i sit eget køkken, kommer her en chance for at slynge lidt eksotisk duft ud i hele huset. Den fedcremede peanut-sauce til spyddene er ikke svær at koge sammen, selv om det kan virke lidt kompliceret med alle ingredienserne, men når den først er lavet, holder den sig på køl i flere uger. Peanutsauce fungerer også godt til svine- og kalvekød og sprøde salater.
Satay-spyd med peanutsauce
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
4 stk. kyllingebryster 8-10 træspyd Olie til stegning Marinade: 8 spsk. Soja 5 spsk. Fiskesauce 5 spsk. honning Saft af 6 limefrugter Peanutsauce: 1 stk. løg, finthakket 5 stk. hvidløgsfed, finthakket 1 chili finthakket uden kerner 2 cm. frisk ingefær, fintrevet 3 spsk. jordnøddeolie 56 6 spsk. peanutbutter 1 spsk. rørsukker 1 dl. kokosmælk 4 spsk. soja Tilbehør: Krydderurter, plukket koriander, mynte, basilikum, fintsnittet forårsløg, sprød salat og rødløg skåret i skiver.
FOTO: SØREN ZEUTH
Fremgangsmåde: Skær kyllingekødet i rimelig små firkanter og kom disse på spyddene. Pisk så soja, fiskesauce, honning og limesaft sammen og hæld over spydene. Lad dem så ligge i dette et par timer. Steg nu løg, hvidløg, chili og ingefær i en gryde med jordnøddeolien. Rør i det, men lad det stege, indtil de bliver let brunet. Kom peanutbutter i og lad det så stege videre. Hæld nu sukker, soja og kokosmælk i og lad det så koge lidt sammen (2-3 minutter). Hæld den overskydende
marinade fra kyllingespyddene ned i peanutsaucen og kom også en kop vand ved. Lad nu det hele koge ved svag varme, indtil den bliver passende tyk i konsistens. Spyddene lægges nu på en varm grill eller grillpande (en almindelig pande kan også bruges), smør med lidt olie og steg dem brune på alle sider. Fordel nu salat, forårsløg og rødløg på et fad og læg så de varme kyllingespyd over, drys med krydderurter og server straks med peanutsauce ved siden af.
I næste nummer serverer Nikolaj tykke pandekager med blåbær og flødeskum
56-57 fagbladet nr16ny
05/09/06
10:07
Side 2
DIGITALT AF STEVEN SNEDKER
SJOVERE END TV Rune & Adam dyrker parkour, som er en form for moderne badutspring. Det betyder, at de kravler op ad vægge og springer over haveborde, som om det ikke var anstrengende. Det ser vildt blæret ud. Andetsteds i Danmark og verden mimes der til “Barbie Girl”, og andre igen danser hula hula. Folket har fået digitalkameraer, og nu bliver der vist videoer som aldrig før på nettet. Jeg kender ikke seertallene på Clements talkshow på DR. Men en dreng, der sidder og spiller Pachelbel på sin guitar, er blevet set otte millioner gange på nettet. Et par drenge, der danser til “Barbie Girl” - og de danser fantastisk! - er blevet set 350.000 gange. Der er noget, der tyder på, at tv på nettet på mange måder er større end gammeldags tv. Det er også mere demokratisk. Alle kan, som Rune & Adam, lægge en video ind på nettet og så se, hvad hele verden siger til den. De store videosteder lige nu hedder YouTube og Google Video, og de rummer allerede over en million videoer. Nogle af vidoerne er optaget fra tv, andre er hjemmelavede. De er alle i dårlig kvalitet, men det lader ingen sig mærke med. Videoerne fordeler sig i alle retninger. Der er masser af nyheder, sport, sex og musik. Men der er også alle de særlige ting, man aldrig rigtig oplever i tv. Rigtige mennesker, der laver noget, de synes er sjovt.
Heller ikke YouTube og Google Video kan tone rent flag juridisk set. Sådan er tv og video på nettet tilsyneladende. Det er der dog ingen, der lader sig standse af. I dag blev der efter al sand-
synlighed uploadet 65.000 nye videoer til YouTube, og der blev set over 100 millioner videoer. Så det er ikke et spørgsmål om hvorvidt man skal deltage i den fest. Det er kun et spørgsmål om hvordan.
1 6 2 00 6
1. Sørg for at have en bredbåndsforbindelse og et par højttalere. 2. Gør dig klar til at grine - eller uploade. 3. Spring på YouTube. Turen begynder på www.kortlink.dk/3
NUMMER
3 HURTIGE STEP
57 FAGBLADET
Også rigtigt tv Der er vistnok omkring seks måneders forsinkelse mellem, at tv-serier bliver udsendt i USA og i Danmark. Alligevel kender jeg et hunkønsvæsen, der har set de allernyeste afsnit af tv-serien Desperate Housewives uden at forlade lænestolen. For heldigvis er der en del flinke amerikanere, der optager tv-serierne fra fjernsynet, lige når de bliver udsendt. De mødes så med de andre fans på fildelingssteder og vupti! - så har alle de nyeste afsnit. I mange lande foregår den slags i en juridisk gråzone.
58-59 fagbladet nr16
04/09/06
13:44
Side 1
SKRIV TIL FAGBLADET OG VIND EN DAB-RADIO “Arbejdsliv” er en serie i Fagbladet 3F, hvor du har mulighed for at skildre dagliglivet på din arbejdsplads og de tanker, du gør dig gennem en lang arbejdsdag om jobbet, kollegerne, familien, vennerne - hvad som helst, der løber igennem hovedet. Hvis vi bringer dit indlæg, er honoraret en lækker DAB-radio. Skriv højst ét A4-ark, og send dine tanker til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Mærk kuverten “Arbejdsliv”. Eller e-mail til:
[email protected] FOTO: ANDERS BACH
ARBEJDSLIV Nydanske mælkechauffør Daniel Tamakloe fik et chok, da han så nøgenbadere på sin morgentur.
Sort mand hvid mælk Jeg kører ud med morgenmælk og andre mælke- og fødevareprodukter til blandt andet Kvickly, Super Brugsen, Fakta og Netto i Nordsjælland og københavnsområdet. Jeg står op klokken tre om natten. Alt er stille i villakvarteret, hvor jeg bor. Vejene er næsten tomme. Forleden på vej til Arlas lager i Ishøj blev jeg stoppet af to unge politibetjente. De bad mig høfligt om at blæse i ballonen, selv om jeg var iført mit grønne arbejdstøj. Jeg forsikrede dem, at jeg bare var på vej til job! Men blæse måtte jeg, og så kunne jeg fortsætte min tur en oplevelse rigere. Der er nemlig aldrig kontrol for spritbilister i Cameroun, hvor jeg kommer fra. Jeg er heller ikke vant til at drikke frisk mælk, for i mit hjemland bliver der mest produceret tørmælk og kondenseret mælk. Ikke alle har råd til det. Tørmælken bliver mest købt af mødre, som ikke kan amme deres børn. Andre køber kondenseret mælk med sukker til madlavning eller til te og kaffe. Jeg møder klokken 4.15 på Arlas lager. Jeg får lastet bilen med fyldte paller til de cirka ti forskellige stop på min rute. Jeg er selv med til at checke lastningen. Så er jeg sikker på, at alt er med og placeret i rette rækkefølge. Ellers kan jeg ikke holde min nøje tidsplan. På computeren kan jeg se mine stop med butikkernes adresser og forventede ankomsttid. Jeg skal indtaste ankomst og afgang ved hvert stop. Alle steder vil man hurtigt have fyldt varerne op i kølediskene. Jeg gør mit bedste for, at det skal lykkes.
Mange steder får jeg en lille snak med en fra rengøringen, uddeleren eller en butiksassistent. Det er hyggeligt! Adskillige steder er der blevet kigget en ekstra gang på mig, for man er ikke vant til at se en mørk chauffør. Selv på vejene kigger folk sommetider, når de opdager en afrikansk mand bag rattet på den store hvide lastbil. Fra stop til stop kan jeg nyde Nordsjællands smukke natur. En dag i juli fik jeg et mindre chok ved Vedbæk. På stranden ved havnen fik jeg øje på nogle nøgne mennesker. Over biltelefonen fik jeg senere at vide af en kollega, at det er ikke unormalt, at folk bader nøgne i Danmark. Det er helt utænkeligt at gøre i mit hjemland. Nu har jeg så vænnet mig til, at sådan er det bare i Vedbæk! Ledelsen i Arla og alle mine kollegaer har været meget hjælpsomme med at lære mig de forskellige arbejdsopgaver, så jeg er kommet godt ind i den daglige rutine. Jeg havde fået et praj om manglen på chauffører i Arla fra en kollega på mit gamle job, hvor jeg også var chauffør. Jeg tog chancen, opsøgte Arla og fik jobbet. Hvis jeg stadig havde arbejdet i Cameroun Radio and Television, hvor jeg har været journalist, skulle jeg på pension om to år. Pensionsalderen er nemlig 55 år i Cameroun. Men sådan skulle livet altså ikke være for mig. Jeg har fået min anden ungdom i Danmark, for her har jeg stadig en del år tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg har nu min fastansættelse med pension i Arla, og det er jeg meget glad for.
FAGBLADET
NUMMER
1 6
2 00 6
58
DANIEL TAMAKLOE, 53 år, bor i København og er dansk gift. Han kommer fra Cameroun, hvor han blandt andet har arbejdet som radio- og tv-journalist i 18 år. Som socialdemokrat er han aktiv med integrationsarbejdet i de afrikanske foreninger. I fritiden går han også ind imellem i haven, fælder træer og forsøger at holde ukrudtet nede. Og så elsker han at se fodboldkampe i tv.
58-59 fagbladet nr16
04/09/06
13:44
Side 2
59 FAGBLADET NUMMER 1 5 2 00 6
Sorteret magasinpost 41003 Kampmannsgade 4 1790 København V
PP
DANMARK
BLØD OG BØJELIG - STÆRK SOM STÅL Som professionel bruger, har du ret til at stille høje krav til de sko, du bruger på arbejdet
3
Nu har vi skiftet stål-sømværnet ud med blødt og bøjeligt kevlar... Model 350 Super-let og ekstremt ventilerende sikkerhedssko i sporty design, der indeholder alt, hvad du kan ønske dig! Sikkerhedsskoen er forsynet med blødt Kevlar-sømværn, der smidigt følger fodens bevægelser. Samtidigt kan du trygt bevæge dig rundt på arbejdspladsen imellem skarpe og spidse genstande.
Overdel: Fuldnarvet, imprægneret skind, slidstærk Keprotec i hele tåpartiet. Foer: Ventilerende Smartec® Air Plus. Fodbase: Bindsål med stabiliserende gelink i svangen, hel Poliyou® indlægssål, med svedtransporterende egenskab, stødabsorberende Energy Gel indbygget i hælen, Blødt og smidigt kevlar-sømværn uden metal. Sål: Stødabsorberende PU sål med skridhæmmende sålmønster. Andet: Let aluminium-tåhætte. Størrelse: 35-47 Godkendelse: EN 345-1 S1 P
BJERREGAARD sikkerhed...
Baldersbuen 33 • 2640 Hedehusene • Tlf. 46 55 00 0 60 fagbladet nr16.indd 1
05/09/06 8:09:42
