TekSam Nyt November 2014
Side
Sa
m
3
det, der sker i r e e hverdagen d j be Yara Praxair r Årsdag hørte fl a på m ere a S k e
nd arbejde o m a 900 s g n a mennesker a På rb e rd o jds hv glæ de forø ger væksten
Te
Side
8
Samarbejde er det, der sker i hverdagen SIDE 3
TekSam Årsdag SIDE 8
Mikael Kamber: Få arbejdsglæden til at smitte SIDE 13
Natarbejde påvirker kroppen SIDE 17
ANSVARSHAVENDE UDGIVER: TEKSAM SEKRETARIAT, DI/CO-industri
REDAKTION: SAMARBEJDSKONSULENTER JAN LORENTZEN, DI PETER DRAGSBÆK, CO-Industri
JOURNALIST: INGRID PEDERSEN GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: JANNIE JALLOH
FOTO: PALLE PETER SKOV, HELENE BAGGER, ISTOCK SAMT FRA DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
2
YA R AA I R P R AX
Samarbejde er det, der sker i hverdagen Et godt samarbejde er med til at give en god sikkerhedskultur på Yara Praxair, der tapper og sælger industrigasser.
TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: HELENE BAGGER
Bjarne Holm: - De er gode til at holde os informeret, blandt andet på vores intranet. Det betyder, at der ikke opstår alle mulige rygter om virksomheden. Hans-Ulrik Jernert: - Vi er jo nødt til at være på dupperne, for vi har selvfølgelig konkurrenter sydpå.
3
Godt samarbejde er også med til at skabe en god sikkerhedskultur.
Når det hakkede kød er pakket i beskyttet atmosfære, eller en redningsbåd til 150 mennesker på et krydstogtskib skal være pustet op på få øjeblikke, sker det ved hjælp af industrigas fra Yara Praxair i Fredericia. Det samme gælder, når bartenderen skal have kuldioxid for at få fadøllen til at skumme, balloner skal pustes op med helium, eller kirsebæravleren vil lægge frugthøsten på lager til priserne stiger. Industrigasser indgår hundredvis af produkter, vi bruger i vores hverdag. Gasserne fremstilles og fyldes på flasker i virksomheden Yara Praxair i Fredericia. Den er en af Skandinaviens største producent af industrigas og tøris. I en stor del af produktionen indgår det – i anden sammenhæng – udskældte CO2. - Man kan sige, vi genbruger CO2, forklarer administrerende direktør Hans-Ulrik Jernet. Når virksomheden Yara fremstiller gødning, opstår der CO2. I stedet for at lukke det ud i atmosfæren, bliver det tappet på flasker og genbrugt. Virksomheden sælger også en række andre gasser herunder oxygen, nitrogen, argon og en lang række andre industrigasser, som industrien bruger. FORSIGTIG Arbejdet med at fylde industrigasserne i aluminiumsog stålflasker foregår i tre store haller – og er omfattet af en stor sikkerhedsbevidsthed. Nogle af gasserne kan være eksplosions- eller brandfarlige, så alle er klar over, hvad de skal gøre, hvis der sker en ulykke. Bjarne Holm
Men det gør der ikke. Virksomheden har Arbejdstilsynets Elite-smiley, og det er syv år siden, en medarbejder senest har været sygemeldt på grund af forhold på arbejdspladsen, og en gang om året holder virksomheden en Safety Day, hvor forskellige sikkerhedsspørgsmål bliver drøftet. I år er temaet Stay Zero, og der fokuseres på, hvordan alle kan medvirke til, at der også i de næste mange år er nul ulykker. En måde at undgå ulykker på er også at fokusere på de ulykker, der kunne være sket, men blev forhindret. Når der har været en næsten-ulykke, bliver det rapporteret, så man kan lære af den – også selv om den skyldes, man har begået en fejl. - Sikkerhedsbevidstheden er blevet bedre i løbet af de syv år, understreger Hans-Ulrik Jernert. - Nogle sikkerhedstiltag er blevet regnet som besværlige, så nogle gange skal de nurses ind, understreger han. Mange synes for eksempel, at det er besværligt at tage sikkerhedssele på, når man bare lige skal køre ti meter med en truck, eller at sikkerhedsbrillerne sidder i vejen. De orange kedeldragter, som bruges, fordi de gør medarbejderne mere synlige, var heller ikke populære, da de afløste de gamle blå. - Men det er sådan noget, vi samarbejdede om at få
4
Yara Praxair
Har 80 ansatte, heraf 30 i produktionen på industrigas- og tørisfabrikkerne i Fredericia. Virksomheden er ejet af norske Yara, som er verdens største gødningsproducent og amerikanske Praxair, der er verdens tredjestørste producent af industrigasser. Virksomheden i Fredericia var oprindelig kulsyrefabrikken Union, der blev grundlagt i 1933.
indført. Det skal bare tages alvorligt, understreger Hans-Ulrik Jernert. SAMARBEJDER OM ALT Samarbejdet er afgørende for at få virksomheden til at fungere. Et godt samarbejde er med til at højne sikkerhedskulturen, for det bliver ikke taget ilde op, hvis man rådfører sig med en kollega, inden man går i gang med en ny opgave. De fremhæver også begge, at der altid er tid til at tænke sig om og læse sikkerhedsvejledningerne grundigt, når man skal i gang med at fylde en ny gas i en ny flasketype. - Vi springer ikke over, hvor gærdet er lavest, understreger Hans-Ulrik Jernert.
Alle på fabrikken er uddannet til at kunne passe flere forskellige maskiner, og der er altid mindst tre erfarne mænd, der kender hver eneste maskine grundigt. Derfor kan de ansatte altid flytte rundt, hjælpe eller afløse hinanden. Når der en sjælden gang er vikarer inde, arbejder de i pakkeriet, så de faste folk kan passe maskinerne og fyldeanlæggene. - Vi er trods alt kun omkring 30 personer i produktionen, og de fleste har været her længere end mig, erklærer tillidsmand Bjarne Holm, der har været ansat i 27 år. - Vi kender hinanden og ved, hvad hver enkelt kan, siger han. Derfor er det nemt at flytte folk rundt i produktionen, hvis der pludselig opstår spidsbelastning et sted.
Bjarne Holm understreger, at alle i produktionen har den samme timeløn. - Det mener jeg er med til at skabe et godt samarbejde, for vi undgår en masse fnidder-fnadder, og det gør det lettere at flytte folk fra en opgave til en anden, siger han. - Og når vi en sjælden gang får en ny kollega, er vi meget opmærksomme på, at få ham lært rigtigt op, tilføjer han. Selv om medarbejderne ofte kommer på kurser, er sidemandsoplæring centralt. Yara Praxair har et samarbejdsudvalg, hvor alt bliver diskuteret. - SU har møde 3-4 gange om året og efter behov. Men samarbejde er jo alt det, der sker i hverdagen.
5
Så selv om emner som: Hvor høj skal hækken være, og hvordan skal de nye baderum indrettes også drøftes på møderne, er det hverdagen der tæller. Og der er samarbejdet godt, erklærer tillidsmanden. Et af de store emner for nylig har været, om maling af flasker efter trykprøvning skal insources. Det vil give mere arbejde, men vil det være rentabelt? - Selvfølgelig er der også situationer, hvor vi står på hver sin side af hegnet, siger Hans-Ulrik Jernert. For år tilbage – under finanskrisen – måtte virksomheden afskedige folk, og det var svært, for der var tale om trofaste medarbejdere med høj anciennitet, og Hans-Ulrik Jernert fremhæver, at den slags jo skal foregå, så man kan se hinanden i øjnene bagefter. - Det er vigtigt, at det foregår åbent og ordentligt, og det gør det, understreger Bjarne Holm. Han tilføjer også, at efter mange år på Yara Praxair er man blevet meget specialiseret, men branchen er meget lille, så det kan være vanskeligt at flytte sine kompetencer til en anden virksomhed.
Ulykke er et af kodeordene i Michael Skovgårds arbejde. Han er ved at fylde gasflasker, der ligger sammen med Vikings redningsbåde på store skibe, og han er godt klar over, at hvis han ikke gør sit arbejde korrekt, så en redningsbåd i en katastrofesituation ikke puster sig op, kan det koste menneskeliv. - Lige præcis stationen her, hvor vi fylder flasker til redningsbåde, er jo lidt underlig, for vi håber, at vores produkt aldrig kommer i brug, siger tillidsrepræsentant Bjarne Holm, 3F.
LEAN ER GODT Et andet emne, der kræver diskussioner i SU, var indførelse af lean. Det var nemlig ikke så nemt. - Blandt kollegerne var der nogle med en vis skepsis, for de var bange for, at effektiviseringer kunne koste en kollega jobbet, siger Bjarne Holm. - Men vi er jo nødt til at være på dupperne. Selv om vi ikke eksporterer særlig meget, skal vi jo være opmærksomme på, at vi har konkurrenter sydpå, siger Hans-Ulrik Jernert. Resultatet er da også blevet, at lean er en succes, som har ført mange besparelser og effektiviseringer med sig – faktisk
6
TEKSAM NYT NOVEMBER 2013
6
Hans-Ulrik Jernert
CO2
Eller kuldioxid findes bl.a. i vores udåndingsluft. Planter er afhængige af det for at kunne gro. Verdens klimaproblemer skydes bl.a. CO2, fordi vores brug af fossile brændstoffer udleder mere CO2, end der bliver opsuget af planter. Derfor kommer der ubalance i systemet.CO2 i fast form er tøris. CO2 bruges utallige steder i de varer, vi køber: drikkevarer med kulsyre, bagepulver, der gør brødet luftigt, ildslukkere, hvor det ikke skader elektronisk udstyr, som drivgas i deodoranter og hårspray. Som tøris bruges det til transport og opbevaring af frisk frugt og korn. På slagterierne brugs det til at bedøve dyrene med, før de slagtes. Det kan også bruges til rensning af overflader. Iskrystallerne fungerer som ved sandblæsning, men er mere skånsomme.
er omkring 1200 gode forslag, som medarbejderne har sat på tavlen, blevet gennemført. Hver afdeling har sin egen leantavle, og i implementeringsfasen prøvede alle at have ansvar for tavlen. MED DE BEDSTE De understreger begge, at det gode samarbejde også viser sig i de medarbejdertilfredshedsundersøgelser,
der er lavet flere gange og i, at de for et par år siden blev nummer tre i 3F’s konkurrence om at blive Årets Arbejdsplads og også var en af de bedst placerede industrivirksomheder, da de deltog i konkurrence Best Place to Work.
7
AM TEKS AG D ÅR S
20 14
m o e d j e b r a Sam
T S K VÆ
Over 900 medlemmer af samarbejdsudvalg i industrivirksomheder deltog i TekSam Årsdag 1.oktober i Odense Congress Center
8
Mads Andersen, næstformand TekSam: - Dejligt, at så mange har valgt at bruge en arbejdsdag på at sikre virksomhedernes fremtid.
AM TEKS AG D ÅR S
Professor Steen Hildebrandt: - Forandring er ikke umuligt. Tænk på, hvordan arbejdspladserne var for 15 år siden, da både bajere og rygning var tilladt. I dag handler forandring ikke så meget om, hvor længe vi skal arbejde – glemt er alt om de 12 minutter mere, som regeringen i sin tid foreslog. Det det handler om er, hvordan vi arbejder. Jeg tror, vi er blevet bedre til at samarbejde, fordi vi har blik for, at vi har mange intelligenser. Den følelsesmæssige, den kropslige, den kreative, den sociale … børnehaven kan have påvirket den sociale intelligens, så vi er blevet bedre til at samarbejde.
20 14
9
Kim Graugaard, formand for TekSam: - DI og CO er gode til at samarbejde. Det er I også på virksomhederne.
TEKSAM NYT NOVEMBER 2012
9
Når en borerig ligger stiller, koster det op mod en million kroner i timen, så hurtighed er et konkurrenceparameter. Jacob Faurskov, director, manufacturing and assembly, og Erik Hennings, fællestillidsrepræsentant, Welltec, fortalte, hvordan de enkelte teams organiserer sig for at løse opgaven. Alle skal kunne løse flere opgaver, så de kan indgå i det team, der har brug for det. Welltec producerer udstyr til olieindustrien.
AM TEKS AG D ÅR S
20 14
Teater- og konsulentvirksomheden ACT! og ledelsesog organisationskonsulent, Bo Vestergaard, UCN, viste, hvordan forandringer kan styrke trivsel og vækst, når silotænkningen bliver afløst af fælles mål for produktionen.
10
BASF, GRENÅ Arbejdsglæde, samarbejde og vækst optog deltagerne på TekSams Årsdag, for arbejdsglæde er ikke noget, der nødvendigvis kommer af sig selv. Det er også noget, arbejdspladsen kan arbejde bevidst med at skabe. Vi spurgte nogle deltagere, hvordan de skaber arbejdsglæde på deres virksomhed:
AM TEKS AG D ÅR S
20 14
GLUD & MARSTRAND Tillidsrepræsentant Erik Rehné siger, at arbejdsglæden er til stede, men der er selvfølgelig altid nogle, der ikke kan se den. - Vi har et rimeligt godt samarbejde til hverdag. Det går meget godt, siger han. - Vi holder jævnligt dialogmøder med medarbejderne og tager en åben debat om mange emner i SU, siger fabrikschef Per Roland. Erik Rehné tilføjer, at de problemer, der ikke kan løses her og nu, bliver taget op senere. De bliver ikke bare glemt. - Jeg synes faktisk, arbejdsglæde næsten altid er til stede, men der er jo altid nogle, der brokker sig og er utilfredse, siger han. - Konstruktiv utilfredshed er med til at udvikle virksomheden, så selv om man ikke skal tage brok alvorligt, skal man være lydhøre overfor dem, der udtrykker utilfredshed. Og det synes jeg, vi er, siger Per Roland.
Teamleder Søren Thomsen og medarbejderrepræsentant i SU, Karen Emborg, er enige om, at deres arbejdsplads, BASF’s afdeling i Grenå, har været en fantastisk god arbejdsplads. - Vi har flere gange været nomineret i konkurrencen som Danmarks bedste arbejdsplads, fortæller Karen Emborg. Men de har lige fået at vide, at afdelingen lukker, så nu bruger de 67 medarbejder kræfter på at passe på hinanden i den sidste tid. Hun har selv kørt 75 kilometer på arbejde hver dag i flere år, fordi BASF er en helt specielt god arbejdsplads, og selv om hun og mange af kollegerne er optimistiske og regner med at finde andet arbejde, går fællesskabet og arbejdspladsen tabt. Gennem årene har de haft en masse udflugter og aktiviteter udenfor arbejdspladsen, som har været med til at knytte medarbejderne sammen.
11
RADIOMETER På Radiometer er de ved at udvikle en trivselspolitik, der skal bidrage til at forebygge stress på arbejdspladsen. - Vi er jo en high performance-virksomhed. Derfor er det vigtigt at gøre hvad vi kan for at undgå, at medarbejdere går ned med stress siger tillidsrepræsentant Lars Tager, Dansk Metal. Tillidsrepræsentant for ingeniørerne, Jens Høg Schou, siger, at det er samarbejdsudvalgets opgave at sørge for en politik og nogle værktøjer, der kan forbedre arbejdsmiljøet, så folk ikke bliver alvorligt stressede. - Mange af kollegerne er kvinder over 50, der har været mange år på arbejdsmarkedet. De er vokset op med en arbejdsmoral om, at man tager fat, og hos mange har det sat sig spor. Hvis vi skal forhindre, at de forlader arbejdsmarkedet i utide, må vi også her gøre en særlig indsats, siger Jette Jensen, tillidsrepræsentant, 3F.
AM TEKS AG D ÅR S
20 14
COLOPLAST, THISTED Gode arbejdsforhold og et menneskesyn præget af respekt er med til at skabe arbejdsglæde på Coloplast i Thisted. - Som medarbejder føler man sig værdsat, og man kan altid komme til sin leder. Det betyder meget, siger fællestillidsrepræsentant Torben Rasmussen, Dansk El-Forbund. Coloplast i Thisted er en udviklingsafdeling, der er med til at indkøre og udvikle nye maskiner og nye produkter. - Et krav om samarbejde er uundgåeligt, og mange kolleger har en høj anciennitet, siger han. Men samtidig kommer der nye, unge medarbejdere, og den kombination giver dynamik.
- Vi arbejder med innovation og samarbejde hele tiden. Det er vores mulighed for at overleve, siger han. Lagerchef Britta Mayann fremhæver også, at man oplever stor anerkendelse for arbejdet. - Og vi vokser jo alle med opgaven, konstaterer hun. Desuden betyder det meget, at virksomheden ansætter flex-arbejdere, så man for eksempel efter en sygeperiode kan komme langsomt i gang igen.
12
TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO: PALLE PETER SKOV
ARBEJDSGLÆDE Få den til at smitte EL M I K AB E R M A K
Arbejdsglæde er ikke bare en tilfældig størrelse. Det er et fænomen, man kan arbejde bevidst på at skabe – og videnskabelige målinger viser, at det fremmer produktiviteten. Nyhedsvært på TV, Mikael Kamber, afsluttede TekSams årsdag.
Mikael Kamber: - Jeg tror, vi kommer til at høre meget mere i fremtiden om, hvordan man skaber arbejdsglæde
13
En simpel ting som at sige godmorgen kan ændre hele arbejdsdagen. - Forestiller man sig nu, at I i morgen sidder en gruppe sammen og snakker om jeres oplevelse her på TekSams årsdag. Den har været sjov, og I er i godt humør. Så kommer der en anden person ind i lokalet. Han er i dårligt humør og er samtidig en dominerende person, så han får ikke alene ødelagt stemningen i lokalet – den dårlige stemning breder sig ud til hele virksomheden, når I forlader mødet. Sådan eksemplificerede studievært Mikael Kamber, hvor nemt en dårlig stemning kan brede sig og ødelægge en hel arbejdsplads. Mikael Kamber har mange års erfaring som leder bag sig, og efterfølgende uddybede han, hvor vigtig arbejdsglæde – målbart – er for en virksomheds trivsel. - Jeg arbejder jo i mediebranchen, og den er præget af
kreative mennesker, der er båret af en meget stærk motivation for deres arbejde. For mange er selve arbejdets indhold vigtigere end penge, siger han. GLÆDE KAN SES I HJERNEN De seneste 20 år har der været forsket meget i den menneskelige hjerne, og det begreb der hedder positiv psykologi.
gejstrede, samtidig påvirker hjernens indlæringscenter. - Man kan simpelt hen se, at når vi er glade, kan vi optage ny information hurtigere, og flere hjerneceller bliver aktiveret på én gang, så vi kan tænke mere kreativt og løse mere komplicerede opgaver, når vi lykkelige, fremhæver han. Omvendt, når vi er bange eller bekymrede. Så bruger vi hjernen på at fokusere på det, vi er bange for.
Mikael Kamber fortæller efterfølgende om den forskning, der gør det muligt at se reaktionen i et menneskes hjerne, når det bliver udsat for en påvirkning.
- Men det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at man ikke skal undertrykke negative følelser. Alle følelser er vigtige – også de negative, fremhæver han.
- Hidtil havde man kun kunnet se hjernen på døde og simple skabninger, men med en hjernescanner er det som at lukke et vindue op og se en aktivitet i hjernen, forklarer han.
GØR SU TIL EN FEST Michel Kamber nævner eksempler på virksomheder, der satser helt bevidst på at give medarbejderne arbejdsglæde, for det gør dem til mere effektive og mere servicemindede mennesker. Og gør virksomheden til en succes.
Når man samtidig ved, hvor hjernens indlæringscenter sidder, kan man se, at de stoffer – dopamin og serotonin – der bliver pumpet rundt i hjernen, når vi er glade og be-
14
MIKAEL KAMBER Han nævner blandt andet møbelkæden IKEA, der har over 300 varehuse i flere end 40 lande. År efter år bliver den kåret som en af verdens bedste arbejdspladser. - Medarbejderne nævner ofte følelsen af at være en del af en storfamilie som forklaring på, at de ikke kan forestille sig at arbejde andre steder, siger Mikael Kamber. Han fortæller også, at når ejeren, Ingvar Kamprad, har besøgt et af varehusene, er han rundt i alle afdelingerne, og medarbejderne føler, han har set hver enkelt af dem.
er nyhedsvært på TV2 og har gennem de seneste 20 år haft en række forskellige lederstillinger. Han var i tre år chefredaktør på dagbladet JydskeVestkysten og tidligere mediedirektør i DR.
Mikael Kamber: Man kan jo godt bruge SU til at diskutere, om alle medarbejdere føler sig set og værdsat.
Han skrev sidste år bogen Vi er bedst, når vi er glade og afsluttede TekSam Årsdag 2014 med et foredrag om, at succes og arbejdsglæde hænger sammen og gav gode råd til, hvordan man på arbejdspladsen kan dyrke arbejdsglæden, øge kreativiteten og den mentale sundhed.
Han nævner også net-skoforretningen Zappos, der giver folk mulighed for at sige nej til jobbet og få attraktive vilkår, hvis de siger nej til en ansættelseskontrakt efter et introduktionsforløb. Under én procent siger nej til det tilbudte job og ja til et rundhåndet pengebeløb i stedet for. Virksomheden er blevet en succes ved at have glade medarbejdere, glade kunder og glade leverandører – og et ekstremt højt serviceniveau. Han nævner også LEGO som en virksomhed med et stærkt værdigrundlag og meget tilfredse medarbejdere. - Derfor skal man da sørge for at gøre møderne i samarbejdsudvalget til en fest. Det er her, man skal fremhæve, hvad det allervigtigste i vores arbejdsliv er, og det er her, man skal tydeliggøre alt det, man brænder for, siger han og tilføjer, at alle de virksomheder, der
klarer sig godt, har meget tydelige pejlemærker.
Der er nok andet, man hellere vil savnes for.
- Alle ved, hvad virksomhedens værdier er, og alle synes, det er fedt at arbejde der, understreger han.
Han anbefaler også, at SU-møderne bruges til at drøfte, om der er personer eller faggrupper, der bliver overset.
Det er ikke noget, der komme af sig selv. Det er en holdning, der skal skabes bevidst. - Man kan jo evt. begynde med at lave ’nekrologtesten’. Man kan tænke på, hvad man kan tænke sig, der skal stå i ens nekrolog eller på gravstenen. Hvad man vil gerne have, det bliver fremhævet, at man er savnet for? Han mener, at de færreste vil ønske, at der står, de bliver savnet, fordi de ikke tjente penge nok.
- Konkurrenceudsættelsen betyder, at ingen medarbejdere bare er der af tradition. Ingen er overflødige, men nogle kan godt føle sig overset, og SU kan være den akse, hele virksomhedskulturen drejer om, siger han. - Det kan for eksempel også være her, man beslutter, at det er en del at kulturen, at man hilse på hinanden om morgenen.
15
Han fremhæver, at alle i en virksomhed er med til at påvirke stemningen, men de dominerende personer eller ledere gør det mere end andre, og SU kan være med til at skabe en kultur for, hvordan man opfører sig overfor hinanden. - Danske virksomheder står i en hård overlevelseskamp, så det er oplagt at bruge SU til at tale med medarbejderne om virksomhedens værdier og inddrage dem mest muligt, siger han. Mikael Kamber fremhæver, at Universal Robots, der holdt oplæg på TekSam Årsdag, netop er en virksomhed, der er skarp på medarbejderinddragelse. - Der var helt klart tale om en virksomhed, hvor medarbejderne ikke bare gør, som der bliver sagt, men hvor der køres samarbejde på alle niveauer. Når en leder spørger medarbejderne, hvordan det går og hører på svarene, får han også løsninger, for medarbejderne har alle svarene, siger han. - Når medarbejderne bliver hørt, får de en kæmpestærk motivation, og det skaber gejst til at stå imod det ydre pres, som mange virksomheder oplever i dag, siger han. MUS-SAMTALER ER ET SURROGAT Mikael Kambers egen erfaring som leder er også, at det er vigtigt at aflevere ros til folk, men det er også vigtigt, at den er fagligt begrundet. - Ellers tror medarbejderne ikke på det, siger han. Men et klap på skulderen vil få folk til at yde mere. Han understreger, at der ikke er noget hokuspokus over at skabe et godt arbejdsmiljø, men man glemmer det nemt
i hverdagen. Og det er selvfølgelig en forudsætning, at arbejdsvilkårene grundlæggende er i orden. Men alle medarbejdere skal føle sig set og værdsat. Det er nemt at have fokus på dem, der er tæt på én selv og på sine fagfæller, men resten må ikke føle sig understimuleret, så det er godt for en virksomhed, at lederen går rundt og snakker med alle. - De årlige MUS-samtaler er et surrogat. Hverken ros eller problemer skal gemmes til denne samtale. Begge dele skal håndteres straks, siger han. Mikael Kamber forudser, at arbejdsglæde er et emne, der kommer rigtig meget på dagsordenen i fremtiden, netop fordi glade medarbejdere er mere effektive, mere produktive. - Vi er et land med kæmpehøje lønninger og forholdsvis lav arbejdstid. Derfor vil virksomhederne satse meget på at skabe arbejdsglæde og højere effektivitet, siger han. LEVER LÆNGERE I sin bog Vi er bedst, når vi er glade fremhæver Mikael Kamber også, at glade mennesker nyder godt af stort set alle fordele. De bliver mindre syge, hurtigere raske og det er veldokumenteret, at de lever flere år længere end folk præget af et mere negativt livssyn. De klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, finder bedre løsninger på udfordringer og får mere i løn. Mikael Kamber: - Hjernescanninger beviser, at folk er mere effektive og bedre kan lære nyt, når de er glade.
16 16
TEKSAM NYT NOVEMBER 2014
N AT -D E J ARBE
NATARBEJDE
PÅVIRKER KROPPEN Anne Helene Garde er nyudnævnt professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun skal lede efter svaret på, om kroppen tager skade af natarbejde, og om vi kan organisere os væk fra risikoen. TEKST: INGRID PEDERSEN FOTO FRA: DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
17
Da Anne Helene Garde begyndte som ph.d.studerende på det daværende Arbejdsmiljøinstituttet i 1994, var der ikke interesse for, hvad skiftende arbejdstider og natarbejde betød for kroppen. - Man troede, man vidste det hele. Siden har vi fundet ud af, at der stadig er mange ting, vi ikke ved, erklærer hun. Anne Helene Garde er netop udnævnt som professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og hendes særlige opgave er at forske i, hvordan kroppen reagerer på det psykosociale arbejdsmiljø – herunder skiftende arbejdstider og natarbejde. - Der er ingen tvivl om, at kroppen reagerer på natarbejde, men det er usikkert, om det fører til sygdom hvorfor, siger hun.
DET GÅR VÆK IGEN Folk på skifte- og natarbejde oplever tit kortere søvn, træthed, mave-/tarmbesvær, humørforandringer, og at de laver flere fejl. Men det er problemer, der stort set holder op, når de ikke længere arbejder om natten. En arbejdsgruppe under IARC (WHO’s internationale kræftforskningsinstitut) har konkluderet, at skifteholdsarbejde med forstyrret døgnrytme er en sandsynlig kræftrisiko for mennesker. Der er foretaget flere studier om emnet. - Men man diskuterer stadig, om skiftende arbejdstider er den egentlige årsag, og hvordan man kan tilrettelægge arbejdet bedst muligt for at formindske risikoen for sygdom, siger Anne Helene Garde og tilføjer, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem den måde arbejdstiden bliver tilrettelagt på og folks helbred. Men man ved kun meget lidt om, hvad der er bedst.
18
NY PROFESSOR Anne Helene Garde har i 20 år været ansat på Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø/ Arbejdsmiljøinstituttet. De seneste godt 10 år som seniorforsker. De seneste par år har hun især fokuseret på konsekvenserne af forskellige former for arbejdstid, og hvordan kroppen reagerer på det. Hun har udviklet metoder til at måle fysiologiske reaktioner i relation til psykosocialt arbejdsmiljø, for eksempel søvn og biomarkører i blod, spyt og urin. Anne Helene Garde er netop udnævnt som professor, og hendes tiltrædelsesforelæsning på NFA handlede om arbejdstid og helbred.
I sin forskning har hun påvist, at sygeplejersker udskiller mindre af stoffet melatonin, når de er på arbejde om natten. Det kan man se ved hjælp af urinprøver. Man ved også, at melatonin hæmmer kræftceller, men derfor kan man ikke være sikker på, at den lavere udskillelse er årsagen til flere tilfælde af brystkræft hos kvinder med natarbejde.
73 POLITIBETJENTE I undersøgelsen Midt om natten har 73 politibetjente udfyldt spørgeskemaer målt hjerterytme og lavet spytog urinprøver i forbindelse med forskellige måder at tilrettelægge nattevagter på: to nattevagter efterfulgt af to dagvagter eller fridage, fire nattevagter efterfulgt af fire dagvagter eller fridage og syv nattevagter efterfulgt af syv dagvagter eller fridage. - Disse data skal vi bruge til at undersøge, om det er mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge natarbejde med to, fire eller syv nattevagter i træk, siger Anne Helene Garde. NÅR MAN HAR MEDINDFLYDELSE Forskere fra RUC og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø lavede fra april 2008 til september 2011 et interventionsprojekt, kaldet Prioriteret arbejdstid, hvor medarbejdere på 14 arbejdspladser med skiftende arbejdstider afprøvede tre forskellige modeller til selv at få indflydelse på, hvornår de skulle på arbejde. I alt medvirkede 840 personer fra 28 arbejdspladser i undersøgelsen ved runde ét og 785 personer i runde to.
De var fordelt på interventions- og referencearbejdspladser. I interventionsgruppen indførte de prioriteret arbejdstid, som nogle steder kaldes ønskearbejdstid. Det indebærer, at medarbejderne løbende kan angive, hvornår de ønsker at arbejde og ikke ønsker at arbejde via et computerprogram. Resultatet var overvejende positivt. Et flertal følte, de fik mere indflydelse på deres arbejde, og var mere tilfredse med arbejdstiderne, selv om der ikke var helt frit valg af arbejdstid. De følte også, det var godt for deres helbred. Der var tale om døgnbemandede arbejdspladser. Omring 70 procent var glade for det og ville gerne fortsætte med at have prioriteret arbejdstid, men nogle steder opstod også nye problemer. Nogle oplevede for eksempel, at det kunne være vanskeligere at bytte vagter, når der opstod uforudsete problemer, overlevering af viden og information kunne være vanskeligere, når der ikke længere var faste vagthold, og medarbejderne tog i nogle tilfælde for stort et ansvar for, at vagtplanerne gik op. Forskudte mødetider kunne skabe problemer, bl.a. for folk der boede langt væk og var vant til at køre sammen.
19
- Selv om folk var glade for medbestemmelse på deres arbejdstid, ved vi ikke, i hvor høj grad de ansatte fik deres ønsker opfyldt eller fik vagter, de ikke ønskede, og om nogle valgte arbejdstid for at undgå bestemte kolleger, siger Anne Helene Garde. Overordnet ændrede arbejdstiden sig ikke. Det samme antal mennesker skulle besætte det samme antal vagter døgnet rundt. - Men nogle valgte måske færre og længere vagter eller omvendt. Eneste betingelse var, at overenskomster og lovgivning skulle overholdes, tilføjer hun. De tre vigtigste faktorer, når folk skulle vælge arbejdstid, var hensynet til familien, sammenhængende fritid og fritidsinteresser. Søvnrytme, helbred og regelmæssighed i hverdagen spillede også en væsentlig rolle. - Men som sagt: Vi ved, at folk var overvejende glade for at være medbestemmende om deres arbejdstid. Men vi ved ikke, om det beskytter dem mod helbredsproblemer, siger Anne Helene Garde.
- Så mens man for 20 år siden troede, man vidste alt om helbredsproblemer og skiftende arbejdstider, ved vi nu, at der er meget, vi ikke ved. Derfor skal vi blandt andet forske i, om skiftende arbejdstider kan tilrettelægges, så de ikke skader helbredet, siger hun. Anne Helene Garde. Anne Helene Garde beklager, at der ikke findes forskningsresultater om natarbejde i industrien. - Vi har efterlyst industriarbejdspladser i forbindelse med vores projekter, men desværre har ingen meldt sig, siger hun. Resultatet af forsøget med at give folk indflydelse på deres arbejdstid blev offentliggjort i tidsskriftet Arbejdsliv nr. 3 2011. Læs hele artiklen her: http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/images/pdf/2011/ nr3/tfa3_2011_080_097.pdf
KONFERENCE I 2015 Også i resten af verden er der interesse for, hvordan natarbejde påvirker kroppen. Næste år holdes en stor international konference om emnet i Helsingør fra 8.-12. juni. Se evt. mere her: www.shiftwork2015.net/
20
Værd at vide
KONTAKT TIL TEKSAM Samarbejdskonsulenterne kan kontaktes via TekSams sekretariat: Jan Lorentzen, DI:
[email protected] Telefon: 3377 3632
Peter Dragsbæk, CO-industri:
[email protected] Telefon: 3363 8013 WWW.TEKSAM.DK
