Regnskab & årsberetning. Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6

Regnskab & årsberetning 2013 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6

Borgmesterens forord Årsberetningen for 2013 sætter fokus på det samlede regnskabsresultat, befolkningsudviklingen, personaleudviklingen og trivslen blandt de ansatte, på udviklingen i likviditeten og den langfristede gæld, det aktuelle udgifts- og serviceniveau og de overordnede rammevilkår for Faaborg-Midtfyn Kommune. Herudover beskrives en række centrale indsatser og resultater inden for de enkelte fagområder. Som eksempel er der iværksat et omfattende arbejde med implementering af folkeskolereformen. Der er lagt vægt på en høj grad af involvering og dialog med lærersiden og forældre m.fl. om den konkrete udmøntning af reformen. Målet er at skabe en folkeskole der kan udfordre alle elever, mindske betydningen af elevernes sociale baggrund og styrke tilliden og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. På dagtilbudsområdet er der i 2013 passet i alt 2.793 børn. Der er foretaget en omfattende brugertilfredshedsundersøgelse og resultatet viser en høj graf af tilfredshed med de kommunale dagtilbud. Samtidig er området præget af en stor mangfoldighed i opgaveløsningen og flere forskellige institutionsprofiler. 2013 blev også året hvor der blev afholdt den første Faaborg Outdoor Event, hvor 2.500 borgere lagde vejen forbi Fynske Fristelser og hvor den sidste udvidelse af lystbådehavnen i Faaborg blev taget i brug. Alt dette og meget mere er omtalt på de næste sider. Som nyvalgt borgmester vil jeg gerne takke den afgåede kommunalbestyrelse og de mere end 3.300 medarbejdere for den store indsats og de mange gode resultater, der er opnået i årets løb. Jeg vil samtidig sætte mig i spidsen for den videre udvikling af Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi skal arbejde målrettet på at styrke den samlede bosætning og udnytte vores centrale placering tæt på Odense, der står foran massive investeringer de kommende år. Vi skal samtidig frigøre flere ressourcer til udvikling, forbedre kommunens omdømme og sikre bedre rammevilkår for det lokale erhvervsliv. Det er min bedste overbevisning, at Faaborg-Midtfyn Kommune i et tæt samarbejde med foreninger, lokalråd, borger- og brugergrupper, Udvikling Fyn, repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og øvrige interessenter vil lykkes med at indfri vores fælles ambitioner og mål. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde og vil gøre mit til, at vi kan bygge videre på de mange gode resultater der er opnået i den forgangne periode, så vi kan få skabt en positiv befolkningsudvikling, et stigende indtægtsgrundlag og en bedre kommunal service. Faaborg-Midtfyn Kommune, den 3. april 2014 Borgmester Christian Thygesen

Årsberetning 2013

Side 2

Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 5. maj 2013 aflagt årsregnskab for 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens § 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision.

Faaborg-Midtfyn Kommune, den x. maj 2013

____________________

___________________

Borgmester

Kommunaldirektør

Årsberetning 2013

Side 3

Budget og regnskab Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2013 budgetteret med en samlet indtægt på 3.063,4 mio. kr. og et samlet driftsbudget inklusiv renter på 2.929,8 mio. kr. (eksklusiv pulje til driftsoverførsler). Resultat af ordinær driftsvirksomhed var dermed budgetteret til et overskud på 133,7 mio. kr. Regnskabet viser et overskud på 152,6 mio. kr. Herunder vises det budgetterede driftsresultat pr. indbygger for Faaborg-Midtfyn Kommune og det gennemsnitlige driftsresultat pr. indbygger for kommunerne under ét. Desuden viser opgørelsen det gennemsnitlige udgiftsniveau til anlæg og jordforsyning.

Kilde: Nøgletal for kommunernes styring, KORA

Faaborg-Midtfyn Kommune budgetterede med et samlet resultat eksklusiv jordforsyning på 62 kr. pr. indbygger. Til sammenligning har kommunerne under ét budgetteret med et underskud på -385 kr. pr. indbygger. Medtages jordforsyning fås et samlet resultat på henholdsvis -208 og -325 kr. pr. indbygger. Faaborg-Midtfyn Kommunes budgetterede nettoanlægsudgifter eksklusiv jordforsyning udgør 2.512 kr. pr. indbygger. Det budgetterede investeringsniveau er dermed 20 pct. højere end for kommunerne under ét. Der er tale om en valgt strategi, der skal understøtte en mere effektiv drift og nye investeringer på udvalgte områder. Det endelige regnskab viser et overskud på 34 mio. kr. Det positive resultat skyldes både mindre udgifter til drift og anlæg. På næste side ses de procentvise budgetafvigelser på de 10 største driftsområder i forhold til de oprindelige og de korrigerede budgetter.

Årsberetning 2013

side 4

Budgetafvigelser på fagområder

Med undtagelse af det tekniske område er de afholdte udgifter lavere end de korrigerede budgetter. Der har været et merforbrug inden for Teknik i forhold til det oprindelige budget på 52,6 mio. kr. eller 45,9 pct. Det skyldes primært, at der er flyttet 37,3 mio. kr. vedrørende central organisering af bygningsvedligehold, service-/pedelfunktion samt el, vand og varme i 2013 fra de øvrige aftaleområder til det tekniske område. Korrigeret for tillægsbevillinger fås et merforbrug på 7,4 mio. kr., svarende til 4,7 pct. Direktionens og stabenes mindre forbrug skyldes færre udgifter til diverse tværgående projekter for hele organisationen (forsikringsområdet, lederuddannelse, sundhedsfremme, trepartsinitiativer mm.). Herudover har Itstaben et opsparet overskud, som skal anvendes til ændring af styresystem på serverplatform. Social- og arbejdsmarkedsområdets oprindelige budget er i løbet af året reduceret med 39,6 mio. kr. Dette skyldes primært forsikrede ledige, hvor budgettet er reduceret med 42 mio. kr. 10,8 mio. kr. af dette beløb blev modsvaret af en midtvejsregulering i 2013. De øvrige reguleringer skyldes hovedsageligt den særlige uddannelsesordning for ledige, der mistede dagpengeretten, regulering vedrørende seniorjob, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse samt fleksjob. På undervisningsområdet er der det samlede forbrug 34,3 mio. kr. mindre end det oprindelige budget og 25,9 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Afvigelserne findes primært i fagsekretariatet og skal ses i sammenhæng med, at området fik overført et overskud på 17,1 mio. kr. fra 2012. Fagsekretariatet har planlagt at anvende 15,7 mio. kr. i 2014 til uddannelse, it, inventar mm. i forbindelse med skolereformen. Børne- og Ungerådgivningen har et underskud på 12,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, men et overskud på 16,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at området fik overført et overskud fra 2012 på 23,5 mio. kr. Samtidig har området overført 5 mio. kr. til kassen ved budgetopfølgningen pr. 31.5.2013. Plan og Kultur har et samlet overskud på 8,7 mio. kr. En stor del af disse stammer fra forskellige flerårige projekter og den eksterne udviklingspulje. Derudover er der en tidsforskydning i betalingen til Fynbus. Borgerservice har brugt 17,1 mio. kr. mindre i forhold til det oprindelige budget og 3,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Den store forskel til det oprindelige budget skyldes, at der er sket en tilretning af budgetterne efter at administration af førtidspension er flyttet til Udbetaling Danmark. Overførselsudgifterne viser et samlet mindre forbrug på 2,5 mio. kr.

Årsberetning 2013

side 5

Sundhed og Handicap har et underskud på 31,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og et overskud på 7,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der blev ved budgetopfølgningen pr. 28.2.2013 og pr. 31.5.2013 givet en samlet tillægsbevilling på 20,4 mio. kr. til fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Heraf var 9,1 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne og 11,5 mio. kr. til en merudgift på det specialiserede socialområde. For en nærmere beskrivelse af afvigelser mellem regnskab og budget/korrigeret budget inden for de enkelte fagområder henvises til bemærkningerne i regnskabet. Det korrigerede anlægsbudget eksklusiv jordforsyning udgør 150,1 mio. kr. Der er til sammenligning afholdt anlægsudgifter for 122,5 mio. kr., hvilket er 27,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Dette giver en forbrugsprocent på 81,7 pct. Der er tale om en relativ høj gennemførselsprocent, som bl.a. skyldes en tæt opfølgning i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger, herunder en overførsel af udskudte anlægsprojekter til 2014. Jordpuljen finansierer køb af arealer til byggemodning og erhverv og skal finansiere sig selv over tid. I 2013 indbragte salg af jord 9,6 mio. kr. Der blev samtidig anvendt 14,6 mio. kr. til byggemodning og køb af jord. Der har dermed været et samlet udlæg på 5 mio. kr. i 2013. Til sammenligning udgjorde det korrigerede budget 5,1 mio. kr.

Overholdelse af servicedriftsrammen Efter vedtagelsen af budgetloven er der kommet yderligere fokus på kommunernes overholdelse af servicedriftsrammen. Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme er opgjort til 2.065,5 mio. kr. i 2013. Til sammenligning viser regnskabet et forbrug på 2.019,3 mio. kr. inden for servicedriftsområdet, hvilket er 46,2 mio. kr. eller 2,2 pct. mindre end budgetteret. For kommunerne under ét er der brugt knap 5 mia. kr. mindre på den kommunale velfærd end beregnet (DKNYT, 13.3.2014). Dermed vil regnskabssanktionen ikke blive taget i anvendelse.

Serviceniveau og rammevilkår Faaborg-Midtfyn Kommune har et lavt udskrivningsgrundlag pr. indbygger og et udgiftsbehov pr. indbygger lige over landsgennemsnittet.

Kr. pr. indbygger Udskrivningsgrundlag Udgiftsbehov

Faaborg-Midtfyn 143.504 58.410

Region Syd 147.314 58.866

Hele landet 158.201 57.718

Kilde: ECO-nøgletal 2014

Faaborg-Midtfyn Kommunes udskrivningsgrundlag ligger 9,3 pct. under landsgennemsnittet. Samtidig er det opgjorte udgiftsbehov 1,2 pct. over landsgennemsnittet. Den mellemkommunale udligning kompenserer delvist for forskellene i udskrivningsgrundlag og udgiftsbehov. Det ændrer imidlertid ikke ved, at Faaborg-Midtfyn Kommune har nogle svære rammevilkår. I 2013 fik Faaborg-Midtfyn Kommune bevilget 7 mio. kr. i særtilskud. Som en konsekvens af vanskelige rammevilkår har Faaborg-Midtfyn Kommune en udskrivningsprocent på 26,1 pct. mod 24,9 pct. på landsplan. Samtidig har Faaborg-Midtfyn Kommune et lavt udgiftsniveau inden for de store serviceområder. Det høje beskatningsniveau kombineret med lave driftsudgifter kommer desuden til udtryk ved et skat/serviceforhold på 102,4.

Årsberetning 2013

side 6

Udgiftsniveau på 12 udvalgte områder, budget 2013 (hele landet = indeks 100)

Den sorte linje svarer til det gennemsnitlige udgiftsniveau for alle kommuner i hele landet (indeks 100). Faaborg-Midtfyn Kommune har budgetteret med et lavt udgiftsniveau på områderne børnepasning, folkeskole, børn og unge med særlige behov, ældre og handicap, kultur og fritid samt administration. Omvendt har kommunen et højt udgiftsniveau på områderne sygedagpenge og førtidspensioner, som delvist modsvares af lavere udgifter til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Diagrammet giver desuden mulighed for at sammenligne udgiftsniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune med udgiftsniveauet i kommuner i Region Syddanmark henholdsvis kommuner med nogenlunde sammenlignelige rammevilkår. ECO Analyse opgør hvert år en balanceindikator for de enkelte kommuner. Balanceindikatoren er defineret som forholdet mellem beskatningsniveauet og det faktiske udgiftspres. Indikatoren viser dermed, om beskatningsniveauet er tilstrækkeligt til at dække de skattefinansierede nettodriftsudgifter, givet det ressourcegrundlag som kommunen har. En balanceindikator under 100 indikerer en ubalance, hvor kommunen er nødsaget til at hæve skatten og/eller reducere udgifterne. Faaborg-Midtfyn Kommunes balanceindikator er i 2013 100,4 og i 2014 101,8.

Ny økonomisk politik og finansiel strategi Økonomiudvalget godkendte på sit møde den 4. februar 2013 en ny økonomisk politik og en revideret finansiel strategi. Som en del af den nye økonomiske politik er der godkendt seks økonomiske mål og seks økonomiske principper. Blandt de økonomiske mål er en målsætning om, at administrationen skal anvise et økonomisk råderum over en fireårig periode på 180 mio. kr. En væsentlig del af de frigivne midler skal anvendes til ny strategisk drift, der kan understøtte Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi ved at skabe en positiv udvikling i forhold til bosætning og erhverv. Målsætningen om en langfristet gæld på maksimalt 500 mio. kr., en gennemsnitlig likviditet i henhold til kassekreditreglen på minimum 150 mio. kr. og en ultimobeholdning på minimum 50 mio. kr. fastholdes. Af de økonomiske principper fremgår det bl.a., at de enkelte budgetter skal baseres på realistiske og gennemsigtige forudsætninger og at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger. For en uddybning henvises til den økonomiske politik http://www.fmk.dk/politik/strategier-og-politikker/oekonomisk-politik.

Årsberetning 2013

på

kommunens

hjemmeside:

side 7

I forbindelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes udbud af de daglige bankforretninger og kapitalforvaltning godkendte økonomiudvalget desuden en ny finansiel strategi. Den finansielle strategi skal sikre, at kommunalbestyrelsen til hver en tid har kendskab til kommunens finansielle risici. Som en central del af den finansielle strategi er der fastlagt nogle overordnede rammer for investering af kommunens kapital. Kontant Danske stats- og realkreditobligationer Kreditobligationer (virksomhedsobligationer og statsobligationer fra emerging markets) Aktier i investeringsforeninger

0-2 pct. 70-100 pct. 0-20 pct. 0-20 pct.

Ved valg af investeringsforeninger stilles der krav om etiske investeringer. Konkret ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte og internationale konventioner og normer, herunder at investeringer screenes ud fra FN’s principper om ansvarlige investeringer. Det samlede afkast i 2013 udgjorde 4,1 mio. kr. eller 1,6 pct. Til sammenligning udgjorde afkastet 5,5 pct. året før. Det beskedne afkast i 2013 skal bl.a. ses i forhold til en lav eksponering i aktier kombineret med et svært marked for obligationer. Faaborg-Midtfyn Kommune havde ved udgangen af 2013 252,9 mio. kr. i forvaltning fordelt hos henholdsvis Nordea og SEB. Fordelingen på aktivklasser var følgende:

Likviditet og langfristet gæld Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret mellem 207 og 218 mio. kr. hen over året. Målsætningen om en ultimo beholdning på 50 mio. kr. er ligeledes opfyldt ved årets udgang.

Årsberetning 2013

side 8

Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet og ultimo beholdning

Kommunens langfristede gæld ultimo 2013 (eksklusive ældreboliger, lån til byfornyelse og finansielt leasede aktiver) er opgjort til 441,9 mio. kr. Dermed overholdes Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning om en langfristet gæld på maksimalt 500 mio. kr. Af det samlede beløb er 437,5 mio. kr. pr. 31.12.2013 finansieret via lån i kommunekredit og valutalån i Danske Bank. 53 pct. af den samlede låneportefølje er fast forrentet, mens 47 pct. er variabelt forrentet. Den gennemsnitlige rente er opgjort til 1,71 pct. Medregnes lån til ældreboliger, byfornyelse samt finansielt leasede aktiver udgør den samlede langfristede gæld 486,9 mio. kr. eller ca. 9.531 kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige langfristede gæld for kommunerne i hele landet ca. 14.988 kr. pr. indbygger.

Økonomistyring Faaborg-Midtfyn Kommune har fokus på en tæt og effektiv økonomistyring. Der udarbejdes månedlige økonomioversigter og der gennemføres kvartalsvise budgetopfølgninger. Formålet er at afdække et eventuelt merforbrug så tidligt, at der kan gives de nødvendige tillægsbevillinger finansieret via kompenserende besparelser. Det er nu lykkedes for femte år i træk. 1.000 kr. Drift Direktion Administration og Service Pleje og Omsorg Social og Arbejdsmarked Børn - Dagtilbud Børn - Undervisning Børn og Unge Rådgivning Plan og Kultur Teknik Sundhed og Handicap Finansiering Anlæg Total

28.2.2013 8.446 0 474 2.800 -409 99 0 0 -72 0 5.554 4.303 -1.168 11.581

31.5.2013 -7.577 -5 -3.450 -220 -11.993 -423 -544 -5.333 -169 -323 14.883 4.823 5 -2.749

30.09.2013 -19.382 0 -2.877 3.397 -26.000 100 0 215 0 5.783 0 -5.773 -3.752 -28.907

I alt -18.513 -5 -5.853 5.977 -38.402 -224 -544 -5.118 -241 5.460 20.437 3.353 -4.915 -20.075

Der er ved de tre kvartalsvise budgetopfølgninger givet en negativ tillægsbevilling på -20,1 mio. kr. Årsberetning 2013

side 9

Som et vigtigt element i økonomistyringen har kommunens aftaleområder, dvs. daginstitutioner, skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre et merforbrug mellem årene på op til 4 pct., ligesom der kan overføres et ubegrænset overskud. Enkelte aftaleområder er kommet ud af 2013 med et merforbrug på over 4 pct. Der er godkendt handleplaner for de pågældende aftaleholdere, som skal sikre en fremtidig budgetoverholdelse. Generelt har hovedparten af aftaleholderne haft en positiv opsparing i 2013.

Udviklingen i de akkumulerede over- og underskud samt nettooverførsler

Der er opgjort et samlet overskud på netto 103,4 mio. kr. ved udgangen af 2013. Heraf søges 92,4 mio. kr. overført til 2014. Til sammenligning blev der overført 96, 86 og 40 mio. kr. de tre foregående år. For udgifter uden overførselsadgang, primært overførselsudgifter, er der et nettounderskud på 6,4 mio. kr.

Forbrugsprocent pr. aftaleholder

Årsberetning 2013

side 10

De aftaleholdere, der har de laveste forbrugsprocenter og de største budgetafvigelser er for hovedpartens vedkommende fagsekretariater og stabe. Det skyldes forskellige forhold. Bl.a. overførte overskud fra tidligere år, forskydninger i betalinger mellem årene samt flere eksterne forhold, som det ikke er muligt at tage højde for. Endelig er en del af fagsekretariaternes nettobudgetter relativt små, hvorfor selv mindre ændringer indvirker kraftigt på forbrugsprocenten.

Forbrugsprocent og over-/underskud

. Præcision ved de kvartalsvise budgetopfølgninger I forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger angiver de enkelte aftaleholdere et forventet årsforbrug. Figuren viser afvigelsen mellem det forventede regnskab og det faktiske regnskab pr. 28/2, pr. 31/5 og pr. 30/9 2013.

Pr. 28/2 2013 var det forventede årsforbrug 86,2 mio. kr. mindre end det endelige regnskabsresultat. Pr. 30/9 2013 var differencen faldet til 56,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 2,5 pct. Der kan være gode forklaringer på, at det endelige regnskab er mindre end forventet. Med det formål at forbedre den kvartalsvise budgetopfølgning vil Økonomistaben indgå i en tæt dialog med de aftaleområder, hvor forskellen mellem forventet regnskab og faktisk regnskab har været størst.

Årsberetning 2013

side 11

Befolkning Indbyggertallet pr. 1. januar 2013 var 51.412. Ved årets udgang var indbyggertallet faldet til 51.083, svarende til 329 borgere eller 0,6 pct. Til sammenligning var der forventet et fald på 273 personer eller 0,5 pct. Indbyggertallet på landsplan steg i samme periode med 0,4 pct. Det samlede fald i antal indbyggere fordeler sig på en fødselsbalance på -157 indbyggere, en netto indvandring fra udlandet på 116 indbyggere og en mellemkommunal flyttebalance på -284 indbyggere. Her ses flyttebalancen fordelt på kommuner og ind- og udland.

Til- og fraflyttere i 2013 Tilflyttere

Fraflyttere

Netto

152 51 76 30 58 115 866 328 54 540 2.270 414 2.684

173 56 126 40 53 114 930 349 76 637 2.554 298 2.852

-21 -5 -50 -10 5 1 -64 -21 -22 -97 -284 116 -168

Assens Kerteminde København Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Århus Øvrige kommuner Subtotal Ind- og udland I alt

Der sker en naturlig fraflytning af unge, som påbegynder en uddannelse i Odense, Århus og København. Fraflytningen til andre kommuner opvejes delvist ved en positiv nettoindvandring fra udlandet. Faldet i indbyggertallet forventes at fortsætte de kommende år. I 2025 forventes det samlede indbyggertal ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognoses hovedscenarie at være faldet til 51.018 indbyggere ved udgangen af 2025. Der arbejdes med et alternativ vækstscenarie, der er baseret på en større boligudbygning end forudsat i den officielle prognose. Der regnes således med omkring 90 ekstra boliger om året i årene 2019-2025, svarende til i alt 613 ekstra boliger. Derved forventes en befolkningstilvækst på 2.000 indbyggere i perioden 2014-2034. De ekstra boliger er placeret i tre udviklingsområder i henholdsvis Årslev, Ringe og Nr. Lyndelse. Vækstscenariet skal ses i forhold til de igangværende planer for udbygning af Syddansk Universitet og et nyt universitetshospital mv.

Brugertilfredshed Undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet bygger på en grundlæggende præmis om, at dokumentation af indsatsen er en forudsætning for at kunne styre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Regeringen og KL anbefaler, at kommunerne hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet på de store serviceområder. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser over en treårig periode inden for følgende områder: 2012: 2013: 2014:

Folkeskoler, SFO og botilbud Dagtilbud, klubber, sårbare børn og unge Hjemmehjælp og plejeboliger

Årsberetning 2013

side 12

Tidsangivelserne er vejledende. Alle områder skal dog have gennemført undersøgelserne ved udgangen af 2014. Der er i 2013 gennemført undersøgelser af den brugeroplevede kvalitet inden for dagtilbudsområdet. Resultaterne heraf er beskrevet i afsnittet Dagtilbud. Det gælder generelt, at Faaborg-Midtfyn Kommune har en målsætning om at levere en brugeroplevet kvalitet, som svarer til den brugeroplevede kvalitet på nationalt niveau, og som lever op til kommunens egne kvalitetsstandarder.

HR og Innovation Med virkning fra 1. januar 2013 blev den strategiske arbejdsmiljøindsats udbygget, idet HR og Innovation har foretaget en dialogbaseret arbejdsmiljø-screening af samtlige kommunale arbejdspladser. Som en del af arbejdet blev der opstillet tre indikatorer for måling af de opnåede resultater; trivsel, sygefravær og personaleomsætning. Der blev i foråret 2013 gennemført en trivselsundersøgelse for alle arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Undersøgelsen tog udgangspunkt i begrebet Social Kapital, som omhandler arbejdspladsens evne til at samarbejde om kerneopgaven, baseret på tillid og retfærdighed. Den sociale kapital blev omregnet til et gennemsnitstal, som kan sammenlignes med en landsdækkende undersøgelse, Det Nationale Forskningsinstitut (NFA) har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere både i det private og offentlige regi. Den gennemsnitlige sociale kapital i Faaborg-Midtfyn Kommune blev opgjort til 10,9 mod et landsgennemsnit på 10,2. Trivselsundersøgelsen viste også, at 76 pct. af de ansatte i høj grad eller i meget høj grad er tilfredse med og trives i jobbet som helhed.

Trivselsundersøgelsen vil blive gentaget på et senere tidspunkt. Det skal blive interessant at følge udviklingen over tid. Målet er at opnå en stadig højere trivsel. Det samlede fravær er faldet fra 6,0 til 5,6 pct. fra 2012 til 2013. Udviklingen tyder på, at det massive fokus på arbejdsmiljø har en positiv effekt på det samlede fravær.

Det samlede fravær fordelt på fagområder

Årsberetning 2013

side 13

Det samlede fravær i 2013 er 11,6 dage pr. medarbejder mod 11,9 dage på landsplan, og det fordeler sig med 81 pct. på sygdom og 19 pct. på andet fravær, herunder barns 1. sygedag, graviditetsgener, delvis sygdom, tilskadekomst i tjenesten og fravær i medfør af § 28. Personaleomsætningen faldt fra 16,1 til 14,2 pct. fra 2011 til 2012. I 2013 er personaleomsætningen faldet med yderligere 1,7 procentpoint og er nu nede på 12,5 pct. Personaleomsætningen i 2013 inden for de større fagområder varierer fra 7,1 pct. inden for social- og arbejdsmarkedsområdet til 19,7 pct. inden for det tekniske område. Hvert år udarbejder HR og Innovation et HR Regnskab. Som noget nyt er HR regnskabet indarbejdet som en del af det samlede årsregnskab. Her findes yderligere oplysninger om resultatet fra trivselsundersøgelsen, fravær samt personaleomsætning. HR regnskabet sætter herudover fokus på udviklingen i antal medarbejdere, medarbejdernes sammensætning fordelt på alder og køn, andelen af medarbejdere med ikke vestlig herkomst og lønudvikling. I det omfang det er relevant medtages sammenlignelige nøgletal baseret på et gennemsnit for samtlige kommuner.

Udvalgte nøgletal fra HR Regnskabet •

Antal medarbejdere i december 2013 eksklusive elever og ansatte i løntilskud og servicejobs er 3.375.

•

Andelen af kvindelige ansatte udgør 80 pct. i dec. 2013 mod 81 pct. året før

•

Gennemsnitsalderen for kvinder og mænd er for tredje år i træk 46 år

•

Andelen af medarbejdere af ikke vestlig herkomst er i 2013 1,92 pct. hvilket er mindre end kommunalbestyrelsens måltal på 2,17 pct.

•

Den gennemsnitlige lønudvikling for en medarbejder i Faaborg-Midtfyn Kommune ansat i samme stilling har i 2013 været 1,1 pct. mod 1,4 pct. for alle kommuner.

Herunder vises udviklingen i antallet af ordinært ansatte (eksklusiv elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i Faaborg-Midtfyn Kommune, kommunerne i Region Syddanmark og i hele landet. Årsberetning 2013

side 14

Udviklingen i antallet af ordinært ansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte)

Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor

I 2007 udgjorde antallet af ordinært ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune 3.265 årsværk. I gennem årene har kommunerne overtaget opgaver fra staten og regionerne, ligesom kommunerne har afgivet personale til Udbetaling Danmark. Samtidig har den løbende omstilling og effektivisering resulteret i nedlæggelse af stillinger. I 2013 er antallet af medarbejdere faldet til 2.935,1 årsværk, svarende til et samlet fald på 10,1 pct. siden 2007. Til sammenligning er antal stillinger i kommunerne i Region Syddanmark og i hele landet reduceret med henholdsvis 8,0 og 6,3 pct. i samme periode. Fra 2012 til 2013 er antallet af medarbejdere faldet med 45,9 årsværk eller 1,5 pct.

Fremme af en stærk innovationskultur I 2013 deltog Faaborg-Midtfyn Kommune i Mandag Morgens Projekt Velfærdens Innovatører. Der var repræsentanter fra Faaborg-Midtfyn i forskellige projektgrupper herunder Tænketank om Innovation, Velfærdsinnovation og borgerinddragelse. Derudover understøttede HR og Innovation enkelte institutioner i særligt efterspurgte innovationsforløb og kreative processer. Ultimo 2013 blev der ansat en innovationskonsulent med kompetencer inden for ledelsessparing, facilitering og undervisning. HR og Innovation har via Infolet og Nyt fra stabene annonceret muligheden for at få bistand til konkrete innovationsforløb, og der er allerede efterspurgt bistand til innovationsforløb. Derudover har HR og Innovation selv afholdt en temadag om innovation, og hvordan HR og Innovation i sin understøttelse af lederne kan arbejde med udvikling af kerneopgaven. Koncernmålet om en stærk innovationskultur er blevet formuleret som en udvikling af kerneopgaven, og det er med dette udgangspunkt, at der arbejdes videre med koncernmålet.

Fejring af gode initiativer En festlig aften på Ryslinge Højskole var rammen, da vi den 11. april fejrede initiativer, der har bidraget til at skabe udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Prisfesten blev brugt til at koble borgeres, virksomheders og organisationers daglige aktive indsats med kommunens udviklingsstrategis målsætninger og vision, og den skulle markere og synliggøre at mange aktører bidrager til, at de langsigtede mål bliver til virkelighed. Årsberetning 2013

side 15

Gennem hele februar havde der været åbent for at lave indstillinger til de fem priser, og vi fik i alt 55 indstillinger. Ved prisfesten blev der uddelt følgende priser: • • • • •

Årets borger: Erik Sønderskov Årets lokalsamfund: Bøgebjerg Lokalråd Årets organisation: 18Frames Årets erhvervspris: Mark & Storm A/S Årets klimapris: Eldan Recyckling A/S

To lokalsamfund inviterede lægefamilier på besøg I september 2013 drog en busfuld lægefamilier fra Odense Universitetshospitals midlertidige lægeboliger i Odense til Nr. Lyndelse og Sdr. Nærå. Busturen var planlagt og blev gennemført i et samarbejde mellem frivillige borgere i de to lokalsamfund sammen med medarbejdere fra Fællessekretariatet. I alt 13 lægefamilier (53 personer) tilmeldte sig og deltog i turen. Formålet med turen var at vise de to lokalsamfunds herligheder frem og samtidig inddrage aktive borgere i et bosætningsinitiativ. Busturen var nøje målrettet lægefamilier, da de alle står til at skulle flytte fra deres lejebolig indenfor en overkommelig fremtid, og de to lokalsamfund er meget attraktivt placeret i forhold til det nye OUH. Busturen var en succes, og samtlige familier evaluerede turen positivt. Mange nævnte efterfølgende, at de havde fået et godt indtryk af to lokalsamfund, som de ikke havde tidligere kendskab til. De to borgergrupper var tilfredse med arrangementet, og fandt det givende at deltage i et konkret og meget relevant arrangement. Fællessekretariatet fik brugbar viden om lægefamiliernes præferencer og flytteønsker samt erfaring med at arbejde med borgerinvolvering.

Kampagne for at få flere til at stemme ved kommunalvalget Deltagelsen ved både kommunalvalg og regionalvalg har vist en faldende tendens gennem den seneste årrække. Alene kommunevalget 2009 viste et fald i stemmedeltagelsen på 3,7 pct. Tendensen var meget markant blandt specielt unge og marginaliserede grupper. Derfor gennemførte KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet en kampagne i forbindelse med kommunevalget den 19. november 2013. Kampagnen blev understøttet af en lovændring, som nu gør det muligt at brevstemme op til tre måneder før et valg. I Faaborg-Midtfyn Kommune valgte vi at støtte kampagnen gennem en række lokale initiativer, som skulle medvirke til at vende den nedadgående kurve i stemme– og brevstemmedeltagelsen. Førstegangsvælgere har traditionelt en lav valgdeltagelse og derfor var de en særlig målgruppe i vores lokale initiativer. Alle førstegangsvælgere fik tilsendt et postkort, der gjorde dem opmærksom på, at de nu stod over for deres første valgdeltagelse. Der blev ligeledes omdelt postkort på Center for Aktiv Indsats, Jobcenteret, bibliotekerne, Føtex i Faaborg, borgerservice, produktionsskolerne i Ringe og Faaborg samt på kommunens to gymnasier. Kampagnebudskaberne blev desuden spredt via bannere, plakater og reklamer på kommunens biler. På annoncerede datoer kom vores mobile stemmeboks forbi Center for Aktiv indsats, Jobcenteret, bibliotekerne, produktionsskolerne og de to gymnasier, ligesom der blev arrangeret valgmøder på gymnasierne. Kampagnen gav anledning til et godt samarbejde med gymnasierne, produktionsskolerne og kommunens institutioner. Valgdeltagelsen steg fra 73 pct. i 2009 til 76,5 pct. i 2013, og antallet af brevstemmer steg fra 893 ved kommunalvalget i 2009 til 1.269 i 2013. Heraf blev 220 afgivet til den mobile stemmeboks.

Borgerservice

Årsberetning 2013

side 16

Udbetaling Danmark Den1. marts 2013 overgik de sidste store områder, pension og boligstøtte, til Udbetaling Danmark. På pensionsområdet varetager kommunen stadig helbredstillæg og personlig tillæg og på boligstøtteområdet er lån til beboerindskud stadig en kommunal opgave. Der er udsendt brev til samtlige berørte borgere, men der er stadig mange borgere, som henvender sig til Borgerservice. Enten fordi de ikke helt er klar over, at området er flyttet eller fordi de har svært ved at forstå breve og lignende. Boliglånesystem I forbindelse med overgang til nyt økonomisystem, Prisme, er der skiftet til et nyt system til beboerindskudslån. Det fælles inddrivelsessystem i SKAT Det fælles inddrivelsessystem i Skat (EFI) er gået i gang fra sommeren 2013, hvilket betød, at sager til inddrivelse skulle klargøres til overgang til nyt system. Digitalisering I efteråret 2013 startede et nyt fælleskommunalt samarbejde blandt 19 kommuner med henblik på at yde telefonisk støtte til selvbetjening i aftentimer. Projektet gik i luften den 1. februar 2014. Anden bølge af obligatorisk selvbetjening rullede ud fra november 2013. Fra 1. november 2013 blev det obligatorisk for alle virksomheder at have en digital postkasse. Ganske få søgte om fritagelse i Borgerservice.

Undervisning Der er i skoleåret 2013-2014 indskrevet 4.183 elever på 0. - 10. årgang fordelt på 13 skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 20,1 elever. Kommunen har herudover 2 heldagsklasser m e d i a l t 4 4 e l e v e r samt flere specialklasser med i alt 129 elever. Hertil kommer elever i regionale specialundervisningstilbud og andre kommuners specialskoler. Endelig har Faaborg-Midtfyn Kommune en væsentlig andel af elever, som går i friskoler/privatskoler. Der er i skoleåret 2013-2014 indmeldt 1.913 elever i friskoler, svarende til ca. 30 pct. af det samlede elevtal. 2013 har været præget af mange forskelligartede initiativer på undervisningsområdet. De områder, der har været særlig fokus på er følgende:

Interaktive tavler Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne, så alle faglokaler og undervisningslokaler i 2014 er udstyret med Interaktive tavler. Der er opsat 256 smartboards og der er lavet en serviceaftale til registrering og vedligeholdelse af udstyret, hvilket sikrer, at tavlerne er klar til undervisningen. Arbejdet med at integrere tavlerne i undervisningen understøttes af kurser og workshops samt i det daglige arbejde på skolerne. Indsatsen skal være med til at understøtte visionen om den digitale kommune til gavn for elever og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten i undervisningen for både fagligt stærke og svage elever. Studie- og inspirationstur til Ontario I løbet af 2013 har flere ledere været på studiebesøg i provinsen Ontario i Canada for at hente inspiration til den kommende folkeskolereform. Baggrunden for besøget er de seneste års erfaringer i Canada, der i 2003 iværksatte en omfattende reform af skolesystemet; en reform, hvor man allierede sig med førende uddannelsesforskere i landet og inddrog

Årsberetning 2013

side 17

dem i at reformere uddannelsessystemet. I dag ligger Canada blandt top 5 i PISA, og har topplaceringer i andre internationale undersøgelser. Uddannelsesreformen havde tre mål, som også er målene i den kommende folkeskolereform: • • •

At øge præstationsniveauet for alle elever At reducere forskelle i elevernes præstationer At skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem.

Faaborg-Midtfyn Kommunen har en interesse i at opnå kendskab til, hvordan man er lykkedes med at eliminere/minimere elevernes socioøkonomiske baggrund som en væsentlig faktor i elevernes præstationer. Konkrete temaer for det videre samarbejde bliver følgende: • • • • • • •

Lederen som pædagogisk leder Øget anvendelse af data i evalueringen og udviklingen af elevernes præstationer Pædagogisk støtte til skolerne Konsensus om færre, men tydelige mål, som er rettet mod elevernes læring Øget bevidsthed om anvendelse af fælles faglige mål Høje mål som motivationsfaktor for elever og ansatte Udvikling af inklusionsbegrebet i retning af ”skolen-for-alle”.

Inklusionsarbejdet i skolerne Inden for den almene specialundervisning er fokus stadig rettet mod øget inklusion af elever med særlige behov. De konkrete erfaringer og talopgørelser viser, at de valgte strategier, herunder kompetenceudvikling og udlægning af økonomiske ressourcer, giver positive resultater. Som led i kommunalbestyrelsens strategi på området er der løbende blevet udlagt ressourcer til skolerne for netop at give skolerne mulighed for at tilbyde eleverne kvalificeret undervisning på alle niveauer. Udlægning af ressourcer er sket ud fra følgende overvejelser: • • • • • •

Skolernes mulighed for inklusion øges Skolerne fastholder ansvaret for eleven Skolerne kender eleverne bedst og ved, hvilke tiltag den enkelte elev har brug for Skolerne kan yde en hurtigere og mere fleksibel indsats Skolerne kan udvikle solide inkluderende strukturer (ressourcecentre/specialafdelinger) Skolerne har mulighed for kompetenceudvikling af personalet.

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse - sidste uddannelsesår for LP-modellen Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret 2010-2011 i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LP-modellen, hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien. I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene foregår i, samt hvilke handle- og forståelsesmuligheder, der kan være. Skolerne har i 2012-2013 haft fokus på at anvende LP-modellen i praksis. Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde i teamet, samarbejde med forældre osv. Skolerne udtrykker fortsat, at modellen har været med til at kvalificere det daglige arbejde. Derfor vil LPmodellen være et naturligt redskab at bruge i de kommende skoleår.

Årsberetning 2013

side 18

Udvikling af pædagogiske læringscentre på skolerne I skoleåret 2012-2013 har vi kørt en proces for at udvikle skolernes biblioteker til læringscentre, der skal fungere som løftestang for den enkelte skoles faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Denne vision for fremtidens læringscenter blev politisk godkendt i juni 2013. Der er herefter sat gang i udviklingsprocessen på de enkelte skoler. Alle skoler har udformet en procesplan for implementering af visionen, og i skoleåret 2014-2015 igangsættes en lokalt funderet uddannelse af skolebibliotekarerne. Arbejdet med udviklingen af læringscentret ligger i tråd med tankerne i den nye folkeskolereform, hvor der netop tales om udvikling af nye undervisningsmetoder og værktøjer samt mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Folkeskolen skal udfordre de enkelte elever, så de bliver så dygtige, de kan – og her kommer læringscentret til at spille en væsentlig rolle som inspirator og sparringspartner for den enkelte lærer.

Flest mulige unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Der er igennem flere år arbejdet intensivt med at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. En af strategierne er at bringe folkeskolerne og ungdomsuddannelserne sammen. Der er etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne, de to gymnasier i kommunen samt Svendborg Erhvervsskole, og fra de involverede parter opleves en langt højere grad af kendskab og videndeling mellem de to skoleformer. I dag findes således et unikt samarbejde på en lang række områder og fag: Science (science cup), naturfag, matematik (matematikkens hus), sprog og samfundsfag, som har betydet, at eleverne får et langt bedre indblik i og interesse for ungdomsuddannelserne og deres muligheder. De involverede parter udtrykker alle stor tilfredshed med samarbejdet og udbyttet af dette. Elevoptaget på Faaborg Gymnasium er fra 1998 til 2013 steget fra 87 til 136 og på Midtfyns Gymnasium fra 122 til 206, heraf 10 elever i vores aspergerklasse. Udviklingen er ekstra positiv som følge af, at det samlede elevtal i målgruppen er faldet i samme periode.

Udvikling af en Kulturel rygsæk Skolerne vil i samarbejde med en lang række kulturaktører sikre, at børn og unge får mulighed for at lære kulturens sprog. Derfor udvikles en kulturel rygsæk til alle skoleelever, som skaber møder med sublim kunst og kultur. Børn og unge skal præsenteres for og fordybe sig i kunstens forskellige udtryk og i den fælles kulturarv. Selve beslutningen og planlægningen af arbejdet med den kulturelle rygsæk har fundet sted i 2013. I skoleåret 2014-2015 afvikles de første undervisningsforløb i den kulturelle rygsæk for eleverne i indskolingen (0.–3. klasse). De efterfølgende skoleår udvides den kulturelle rygsæk med undervisningsforløb til eleverne på de øvrige klassetrin. Den kulturelle rygsæk skal indeholde følgende undervisningsforløb: • • • • • • • • • • •

Teater Musik Sang og opera Moderne dans og ballet Kulturarv Arkitektur og design Billedkunst og street art Performance Film Litteratur og spoken word Kunst og innovation

Folkeskolereformen Årsberetning 2013

side 19

Der er politisk indgået en ambitiøs aftale om en ny folkeskolereform, som overordnet har det formål, at alle elever skal lære mere, så de rustes bedst muligt til uddannelse og arbejdsmarked. Reformen samt de nye enkle og fleksible rammer skal udfyldes af målrettet ledelse på alle niveauer i kommunen med det formål at forbedre folkeskolens resultater. Reformens tre mål er følgende: • • •

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.

Det har været afgørende for kommunalbestyrelsen, at processen omkring folkeskolereformen sker med størst mulig involvering af såvel ledere og medarbejdere som forældre og øvrige relevante aktører omkring folkeskolen. Arbejdet udføres derfor med udgangspunkt i forskellige arbejdsgrupper. Arbejdsgruppe 1 Med reference til Børne- og Undervisningsudvalget har arbejdsgruppen til opgave at beskrive den overordnede politiske retning for reformens udmøntning i Faaborg-Midtfyn Kommune. Gruppen skal med udgangspunkt i et udarbejdet kommissorium, reformens tre hovedmål og resultatmål udarbejde principper, mål og retning for reformens implementering i Faaborg-Midtfyn. Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppen har til opgave at beregne de samlede økonomiske konsekvenser af skolereformen for personalenormeringen for Faaborg-Midtfyn kommune og udarbejde forslag til ny ressourcetildelingsmodel. Arbejdsgruppe 3 Arbejdsgruppen skal foretage en analyse af reformens konsekvenser for SFO og klubtilbuddet samt beskrive forslag til fremtidig organisering og indhold af området. Decentrale arbejdsgrupper En arbejdsgruppe på hver skole har til opgave at skabe mest mulig involvering af ledelsesteams, medarbejderne og skolebestyrelserne, som ud fra mål og indhold i folkeskolereformen samt styregruppens signaler, udarbejder forslag til konkret udmøntning for, hvordan en skoledag ser ud for indskoling, mellemtrin, overbygning og SFO. Skolernes arbejdsgrupper skal præsentere deres produkter overfor Børne- og Uddannelsesudvalget og skolebestyrelserne på et møde den 9. april 2014.

Arbejdsgruppe 1 har udarbejdet et forslag til ”Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune”, som sidenhen er blevet politik vedtaget i kommunalbestyrelsen. Gruppen har udarbejdet forslag hen over fem møder, hvor møderne har været præget af en konstruktiv indstilling og et stort engagement fra deltagernes side. Politikken er bygget op omkring seks temaer, hvor der til hvert tema er kommet med forslag til, hvad ”kommunen vil kendes på” og hvad ”det betyder”. De seks temaer er: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Stærkere fokus på elevernes læring Flere undervisningstimer og en anden skoledag Den pædagogiske ledelsesopgave Rammer for samarbejdet mellem skolens forskellige aktører og mål for elevernes læringsudbytte En styrkelse af tilliden til folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis Tilsyn og evaluering af undervisningens effekt

Årsberetning 2013

side 20

Arbejdsgruppe 2 har beregnet de samlede udgifter til folkeskolereformen til 5,4 mio. kr. pr. år. Merudgiften finansieres de første år af staten. Samtidig skal lærerne i gennemsnit undervise 750 klokketimer pr. år mod tidligere 690 klokketimer pr. år. Der ansættes desuden lærere og pædagoger til varetagelse af den understøttende undervisning. For elevernes vedkommende betyder det, at de skal være væsentligt længere tid på skolen.

Reformen betyder, at det samlede antal lærere forventes at stige med 14,2 årsværk, mens antallet af pædagoger og pædagogmedhjælpere forventes at stige med 7 årsværk. Uddannelse af matematikvejledere I overensstemmelse med udviklingsstrategien og de politiske indsatsområder på undervisningsområdet arbejdes der til stadighed på at udvikle og kvalificere undervisningen på kommunens skoler. Derfor har Fagsekretariat Undervisning sammen med folkeskolerne gjort et yderligere tiltag, der betyder, at alle folkeskolerne i kommunen, som minimum får uddannet én matematikvejleder, som er færdiguddannet 1. juli 2014. I alt uddannes 24 matematikvejledere i samarbejde med UC Lillebælt og der gøres brug af jobrotationsydelse. Overgange fra dagtilbud til skole

Årsberetning 2013

side 21

I daginstitutionernes og skolernes aftaler for 2013, er der fokus på at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole, som sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte barn. Der skal desuden skabes rammer for, at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne under og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den målrettede indsats overfor børn med særlige støttebehov skal der i lokalområderne tages afsæt i den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats over for barnet. En inkluderende tænkning skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang fra dagtilbud til skole for alle børn. Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skoler lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, fælles lokale aftaler og en fælles planlægning af de lokale processer for overgange. Sproglig opmærksomhed og faglig læsning Fagsekretariat Undervisning har sammen med skolerne ekstra fokus på læsning. Der er iværksat et udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse af en kommunal læsestrategi, projektet faglig læsning og et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Arbejdet med en strategi for læsning er snart færdig. Den indeholder en strategi for læsning på overordnet niveau samt beskrivelse af forventninger til skolernes arbejde med området.

Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen samt sætte fokus på deres motivation for at læse, ved: • • • •

at fremme elevernes læseforståelse i fagene gennem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten rigtig godt at udvikle lærernes undervisningspraksis - i praksis at have fokus på lærernes læring såvel som elevernes læring at have fokus på samarbejdet mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse.

Tilbagemeldingerne fra de involverede er meget positive. De oplever, at de får konkrete redskaber til at gøre læseindsatsen bedre. Læsetilbuddet til elever i læsevanskeligheder består af et undervisningsforløb og et kompetencecenter. Undervisningsforløbet henvender sig til elever i store læsevanskeligheder og foregår dels i et særligt tilrettelagt forløb og dels i hjemklassen. Tilbuddet er for 8-10 elever på 4.–6. klassetrin. I kompetencecenteret skal personalet i læsetilbuddet yde supervision og konsulentbistand til alle kommunens skoler indenfor færdighedsområderne læsning, skrivning og stavning, og indenfor området digitale læremidler.

Ungdomsskolen Ungdomsskolen er et tilbud til alle unge fra 7. klasse - 18 år i Faaborg-Midtfyn Kommune. Tilbuddet indeholder almen undervisning, prøveforberedende undervisning, specialundervisning, undervisning for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold, undervisning i færdselslære og knallertkørsel, heltidsundervisning, ungdomsklubber og juniorklubber, understøttende undervisning i 10. klasse, internationale aktiviteter, SSP og diverse projekter.

Årsberetning 2013

side 22

U-Art er et af ungdomsskolens populære projekter

Ungdomsskolen er populær. 60 pct. af alle unge fra 7. kl. og til 18 år har sidste skoleår deltaget i et eller flere af Ungdomsskolens tilbud. Flest i aldersgruppen 14-15 år.

Ungdomsskolens tilbud Tabellen herunder viser, hvordan elevtilmeldingerne fordelte sig. Knallertundervisning indeholder også deltagerne på de obligatoriske 1.hjælpskurser.

De unge var fordelt på i alt 212 forskellige aktiviteter. Mange af Ungdomsskolens elever deltager i flere aktiviteter. Det samlede antal elever var 2.147, mens antallet af holdelever var 3.634. I gennemsnit deltog hver af Ungdomsskolens elever altså på 1,7 hold. Ferieaktiviteter og andre projekter Der har vist sig et stigende behov for at tilbyde aktiviteter for de unge i ferierne, hvor forældrene måske stadig er på arbejde. Ferien giver også mulighed for at lave længerevarende og anderledes tilbud. Det kan f.eks. være ”Sommersportsjov”, kanoture i Sverige og Danmark, musiklejr, ture til udlandet osv. Af andre projekter kan nævnes:

Årsberetning 2013

side 23

• • • •

Drøngod Efterårsferie. Et trafiksikkerhedskursus i samarbejde med FynsLand Børnekulturfestivals i Faaborg og Nr. Lyndelse. Ca. 1.000 børn og unge plus en masse forældre har deltaget i nogle spændende dage HB-børn. Et samarbejde med Tingagerskolen om at tilbyde højtbegavede børn en særlig tilrettelagt undervisning Tilbud om 1.hjælpskursus til 8. kl. i alle folkeskoler.

Klubber Ungdomsskolen har 5 ungdomsklubber og 8 juniorklubber. Ungdomsklubberne ligger i Årslev, Broby, Ringe, Gislev og Faaborg. 615 unge har benyttet ungdomsklubberne eller deltaget i klubaktiviteter. Juniorklubberne er beliggende i Faaborg, Svanninge, Korinth, Ringe, Ryslinge, Kværndrup, Brobyværk, Allested-Vejle. 419 unge benyttede tilbuddet om juniorklub.

SSP Det kriminalitetsforebyggende samarbejde SSP er forankret i Ungdomsskolen. Arbejdet er tilrettelagt ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor fokus er på den generelle forebyggelse. God trivsel i skolen og i fritiden er forudsætninger for et godt ungeliv. SSP har haft kontakt med alle unge i 6., 7. og 8. klasse – ca. 1.600 elever. Der har været afholdt 85 forældremøder, og SSP har derved været i kontakt med næsten alle forældre i pågældende klasser. Herudover har SSP undervist mange 9. og 10. klasser samt elever på Produktionsskolen.

Grafittiprojekt i samarbejde med Falsetten SSP undersøger ved hjælp af anonyme ”klikkere” de unges holdning til og brug af alkohol, euforiserende stoffer mm. Også de unges generelle trivsel og sociale liv undersøges. SSP har derfor et rigtig godt billede af, hvordan de unge i vores kommune har det og kan hurtigt gribe ind, hvis der bliver behov for det. Eksempel på resultat af undersøgelse i alle kommunens 6. klasser.

Årsberetning 2013

side 24

Kan du lide at gå i skole?

Der er et tæt samarbejde på flere niveauer mellem parterne i SSP. Repræsentanter fra skoler, Børne- og Ungerådgivningen, UU-vejledere, politi og klubledere mødes jævnligt for tidligt at opfange unge med udfordringer. På lederniveau er der et godt samarbejde i Politiets Lokalråd, hvor Politi og Ungdomsskole mødes med fagcheferne fra Sundhed, Undervisning samt Børne- og Ungerådgivningen. Ungdomsskolen har sammen med politiet deltaget i en tryghedsundersøgelse forestået af Det kriminalpræventive råd. Resultaterne giver et overblik over, hvor i kommunen borgerne føler sig utrygge. Generelt er tryghedsniveauet højt. Det er af Folketinget vedtaget, at forebyggende arbejde mod radikalisering og ekstremisme skal udbygges i alle kommuner. Ansvaret for indsatsen i Faaborg-Midtfyn er ligeligt delt mellem politiet og SSP. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet vejledninger til alle relevante parter.

Kriminalitet Der er en positiv udvikling i kriminaliteten i Faaborg-Midtfyn er positiv. Grafen herunder viser udviklingen i den samlede mænge anmeldelser fra 2011-2013. Den giver et godt billede af ungdomskriminaliteten, da de 15–24årige står for langt hovedparten af den begåede kriminalitet (på landsplan ca. 70 pct.).

Årsberetning 2013

side 25

Kilde: Danmarks Statistik, STRAF 11.

Heltidsundervisning Heltidsundervisningen er et tilbud til den gruppe af unge, som har sværest ved at indgå i uddannelse/arbejde – ofte på grund af personlige og sociale udfordringer. I heltidsundervisningen har vi rettet skarpt fokus på at kompetenceudvikle personalet til den virkelighed, vores elever præsenterer os for og til de krav, som stilles til os fra mange sider. Vi har ligeledes interesseret os for at kunne dokumentere, hvad vore heltidselever er beskæftigede med 1, 2 og 3 år efter de er udgået fra heltidsundervisningerne, Søagerskolen og Heltidscentret. Dette har vi gjort for at få et indtryk af, i hvor høj grad vi er med til at opfylde 95 pct. målsætningen. Resultaterne er her samlet for alle 73 udgåede elever fra de sidste tre år. Hvad bliver der af eleverne fra heltidsundervisningen 1 til 3 år efter, at de er gået ud?

Årsberetning 2013

side 26

På elevsiden er ”samarbejdet” mellem enkeltmandsundervisningen, heltidsundervisningen og undervisningen af de ”ikke uddannelsesparate” intensiveret yderligere. Vi søger i videst muligt omfang at tilbyde disse unge et individuelt tilrettelagt udviklingsforløb, som primært benytter allerede eksisterende tilbud med støtte af forskellig art fra Ungdomsskolen. Vi samarbejder med produktionsskolerne, erhvervsskolerne om både faglig støtte samt mentorstøtte, hvor der er elever, der har behov for dette. Ligeledes tilbyder vi et udviklingsår i heltidsundervisningen med såvel fagligt som personligt fokus til dem, det har relevans for. Vi har i skoleårene 2012/13 og 2013/14 haft kontakt til 16 unge, som fra UU-side har været erklæret ”ikke uddannelsesparate”. Af de 8 fra skoleåret 12-13 er de 7 nu uddannelsesparate og i gang med uddannelse. Den sidste er sygemeldt.

Dagtilbud-børn På dagtilbudsområdet er der i 2013 passet i alt 2.793 børn. De er fordelt på 913 børn på 0-2 års området og 1.880 børn på 3-5 års området. Udvikling i børnetal fra 2010 til 2013 fremgår af tabel 1.

Børnetal 2010 - 2013 0-2 år* Kommunal dagpleje Privat pasning Kommunal vuggestue Privat vuggestue 3-5 år* Kommunal og selvejende børnehave Privat børnehave I alt 0 – 5 år

2010 1.132 893 65 155 20 1.816 1.587 229 2.948

2011 1.126 878 71 144 33 1.825 1.545 280 2.951

2012 1.018 747 91 142 38 1.898 1.581 318 2.916

2013 913 623 108 135 47 1.880 1.531 349 2.793

* I marts 2012 indførtes opstart i børnehave ved 2 år og 11 måneder. Der er to overordnede tendenser i udviklingen i børnetal siden 2010 •

Et markant fald i antal passede 0-2 årige. Faldet skyldes primært, at der siden 2010 er født færre børn i kommunen og sekundært, at der i 2012 blev indført opstart i børnehave, når børnene fylder 2 år og 11 måneder. Det faldende fødselstal siden 2010 vil for alvor slå igennem på 3-5 års området i 2014.

•

En stigning i andelen af børn i private tilbud. På 0-2 års området udgør de private tilbud 17 pct. i 2013. I 2010 var det tilsvarende tal 7,5 pct. Mere end en fordobling. På 3-5 års området udgør de private tilbud 18,5 pct. i 2013. I 2010 var det tilsvarende tal 12,6 pct. En stigning på ca. 50 pct.

Årsberetning 2013

side 27

Kvalitets- og tilsynsrapport Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene efter Dagtilbudsloven, og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Herunder at de mål og rammer, som kommunen har fastsat, efterleves. På den baggrund har fagsekretariat Dagtilbud-Børn gennemført et kvalitets- og tilsynsforløb i 2013. Samlet set givet tilsynet i 2013 indtryk af et dagtilbudsområde med stor mangfoldighed i opgaveløsningen. Området er præget af mange forskellige institutionsprofiler, forskellige størrelser, forskellige rammevilkår i form af bygninger mv.

Toftegårdens børnehaver – idræt og skov med høj kvalitet ”Institutionen arbejder samlet set med en meget tilfredsstillende kvalitet i forhold til lærings- og udviklingsmiljøet. Institutionen arbejder med Howard Gardner som fagligt afsæt for aktiviteter og tilrettelæggelse af læringsrum både ude og inde. Der udarbejdes kompetencehjul på alle børn, og barnets udviklingsniveau drøftes med forældrene på 3 måneders samtaler. Herudfra tilrettelægges individuelle indsatser. Personalet foretager løbende en systematisk vurdering og drøftelse af alle børn ud fra børnelinjen (handleguiden). Den samlede vurdering er, at institutionen arbejder fagligt kompetent med både voksen- og børneinitierede aktiviteter, læreplaner, overvejelser om de fysiske rum og det enkelte barns udviklingsniveau. Personalet arbejder bevidst med bl.a. video som metode til at reflektere over egen praksis. Institutionen arbejder med bevidste profiler i form af skov og idræt, og der er systematiske overvejelser omkring personalets kompetencesammensætning i den forbindelse. Kvaliteten i institutionen er langt over gennemsnittet i kommunen.” Uddrag fra kvalitets- og tilsynsrapport 2013

Størstedelen af institutionerne løser opgaverne på et tilfredsstillende niveau i forhold til de politisk vedtagne rammer og retningslinjer. En god håndfuld institutioner har et meget højt fagligt niveau, der ligger over gennemsnittet i kommunen. Heriblandt findes både kommunale, selvejende og private institutioner. En række institutioner ligger under gennemsnittet i kommunen, og nogle institutioner løser opgaverne på en mindre tilfredsstillende måde. Generelle opmærksomhedspunkter fra tilsynet er: • • •

Institutioner med meget få ansatte er mindre robuste overfor at gennemføre udviklingsprojekter, der kræver tid til skriftligt arbejde og "ud-af-huset-aktiviteter" som f.eks. kompetenceudvikling Den pædagogiske kerneopgave anno 2013 stiller store krav til det pædagogiske personale omkring skriftlighed, evne til fagligt at begrunde sine handlinger overfor kolleger og forældre samt forandringsvilje Området er i gang med en kulturel og faglig omstillingsproces, og det udfordrer trivsel og arbejdsglæde i nogle institutioner.

For yderligere information henvises til Børne- og Undervisningsudvalgets dagsorden fra den 18. december 2013.

Årsberetning 2013

side 28

Temperaturmåling 2013 Som en del af Kvalitets- og Tilsynsrapporten gennemførte Fagsekretariat Dagtilbud-Børn en kvalitetsmåling (temperaturmåling), hvor forældre, ledelse og personale blev spurgt om deres oplevelse af kvaliteten i egen institution. Her er et lille udpluk af den samlede besvarelse for hele kommunen

Forældrenes besvarelser: • 85 pct. er helt eller delvis enig i udsagnet: ”Personalet begrunder deres valg af metoder og aktiviteter med faglig viden” • 83 pct. er helt eller delvis enig i udsagnet: ”Det er muligt for børnene at fordybe sig/koncentrere sig om det de er i gang med” • 90 pct. er helt eller delvis enig i udsagnet ”Mit barn får passende udfordringer i forhold til at lære nyt” • 94 pct. er helt eller delvis enig i udsagnet: ”Mit barn virker glad for at komme i dagtilbuddet” • 86 pct. er helt eller delvis enig i udsagnet: ”Jeg har et klart billede af, hvordan det går mit barn i dagtilbuddet"

Personalets besvarelser: • 97 pct. er helt eller delvis enig i ”Jeg er glad for mit arbejde” • 86 pct. er helt eller delvis enig i ” Det er muligt for børnene at fordybe sig/koncentrere sig om det de er i gang med” • 99 pct. er helt eller delvis enig i ” Jeg giver forældrene et klart billede af, hvordan det går deres barn i dagtilbuddet”

Evaluering af ny dagtilbudsstruktur I forbindelse med beslutningen om indførelse af en ny dagtilbudsstruktur i 2012, blev det besluttet ultimo 2013 at foretage en evaluering af elementerne i strukturen. Derfor er der i 2013 gennemført evaluering af de nye og mere økonomisk effektive ledelsesformer, som i alt har medført effektiviseringer på ledelse på 3,9 mio. kr. årligt på dagtilbudsområdet. Ledelsesform og økonomisk rationale Fra tre til én Dagpleje Driftsmæssigt rationale: 1.250.000 kr./år Tre dagplejeområder fusionerede den 1. juni 2011 til én samlet dagpleje med et ledelsesteam bestående af én leder og én souschef.

En områdeledelse Driftsmæssigt rationale: 270.000 kr./år

Årsberetning 2013

Konklusioner fra evaluering Etableret ny struktur og defineret roller og forventninger. Iværksat omfattende kompetenceudviklingsproces indenfor bl.a. sprog og tidlig forebyggede indsats, i overensstemmelse med kommunens Udviklingsstrategi og Sammenhængende Børnepolitik. Samlet pladsanvisning og derigennem opnået en højere kapacitetsudnyttelse bl.a. ved mere effektive gæstepasningsløsninger. Sikret godt arbejdsmiljø på trods af afskedigelser af en stor gruppe medarbejdere (grundet faldende børnetal) siden fusionen. Udfordret på de administrative opgaver, herunder økonomisk styring af de ekstraordinære udgifter, der følger af afskedigelser. Medarbejdere, ledelse og bestyrelse er tilfredse med områdeinstitutionen. Det er især samspillet i ledelsesteamet, der opleves at give merværdi i forhold til sparring og vidensdeling mellem ledelseskolleger.

side 29

5 institutioner fusionerede den 1. juni 2011 til én områdeinstitution på 5 matrikler, med 1 områdeleder og 5 daglige ledere.

Seks fælles ledelse Driftsmæssigt rationale: 518.000 kr./år 12 matrikler fusionerede den 1. august 2012 til 6 institutioner med fælles ledelse bestående af 1 leder og 1 souschef for hver institution. Landsbyordninger Driftsmæssigt rationale: 1.595.000 kr./år 5 skoler/daginstitutioner er etableret som landsbyordninger. Landsbyordningen har fælles ledelse og fælles bestyrelse for skole, SFO og dagtilbud. Selvejende Netværkskonstruktion Driftsmæssigt rationale: 290.000 kr./år Som del af den ny dagtilbudsstruktur indgik KB driftsoverenskomster med de 7 selvejende institutioner organiseret i en netværkskonstruktion. Ledelsen i de selvejende institutioner består af en leder i hver institution, som får støtte fra ledelses- og bestyrelsesnetværk.

Den ledelsesmæssige udveksling af viden og idéer øger den ledelsesmæssige kvalitet og dermed den faglige kvalitet i institutionen. Opstartsfasen var presset for ledelse og personale i kraft af mange designopgaver, samling af økonomi, mv. Personalet tilkendegiver at have haft en forventning om at se daglige ledere mere ”på gulvet”, hvilket ikke har kunnet indfries samtidig med gennemførelse af en fusion, som har betydet effektivisering for 270.000 kr./årligt. De nye lederroller har haft en positiv indvirkning på det strategiske og udviklingsorienterede niveau i de fælles ledede institutioner. Der har enkelte steder været udfordringer i rolle- og opgavefordeling mellem leder og souschef. Forældre og samarbejdspartnere oplever det som problematisk at omplacere ledere indenfor eget regi. Der opleves ikke at være mere synlig og nærværende ledelse i de enkelte matrikler. Det pointeres fra de tværfaglige samarbejdspartnere at samarbejdet på tværs opleves lettere og mere effektivt. Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte et dialogmøde med repræsentanter fra landsbyordningerne i juni 2013. Forældre, medarbejdere og ledelse er tilfredse med de muligheder landsbyordningerne giver for at skabe sammenhæng i tilbuddet til børn i lokalsamfundet. Det er en styrke, at der udarbejdes fælles værdier, principper, traditioner mv., for hele landsbyordningen, idet dette skaber retning og helhed for alle. Det tilkendegives på tilsynsbesøg, at såvel ledelse som personale kan mærke, at der er færre ledelsespersoner, og mindre ledelsestid, end før strukturændringen. De selvejende institutionernes netværksledelse er ikke evalueret, men tilsynet i 2013 viser: De selvejende ledere oplever, at netværkskonstruktionen giver et kvalitetsløft i forbindelse med sparring og rådgivning med kollegaledere i ledelsesnetværket. Der er stor variation i kvaliteten i de selvejende institutioner, og enkelte institutioner er udfordret med skiftende leder/leders sygefravær. En række selvejende institutioner har behov for at styrke den målsættende og opfølgende ledelse, så målene for institutionens udvikling og krav til det faglige niveau, bliver tydelige, konkrete og tidsbestemte.

Læreplaner og læringsmiljø I den dialogbaserede aftale for 2013 og 2014 er der opstillet et mål vedrørende læreplaner og læringsmiljø. Målsætningen er, at der udarbejdes nye pædagogiske læreplaner med tydelige mål for børns læring og med beskrivelser af, hvilke metoder der anvendes. Endelig skal der etableres en systematisk evalueringskultur. På den baggrund blev der i 2013 iværksat et kompetenceudviklingsforløb for alle pædagogiske medarbejdere i kommunens daginstitutioner og dagplejen. Den 24. august var der opstart af den del af indsatsen, der retter sig mod daginstitutionerne. UCC - Professionshøjskolen University College Copenhagen - afholder forløbet som bl.a. indeholder tre dages uddannelse for samtlige 350 medarbejdere. Det er obligatorisk for kommunale og selvejende institutioner samt landsbyordninger at deltage. De private institutioner har fået tilbud om at deltage, og det er der syv ud af 12, der har taget imod. Forløbet rækker ind i 2014, hvorfor udarbejdelsen af nye læreplaner i alle institutioner først forventes afsluttet i juni 2014. Udover et kompetenceudviklingsforløb indebærer indsatsen desuden, at der er udarbejdet •

en fælles kravspecifikation, som er gældende for samtlige institutioners læreplaner. Kravspecifikationen udgør en disposition for læreplanen, men afgør ikke indholdet og dermed institutionens måde at arbejde på i hverdagen.

Årsberetning 2013

side 30

•

Fælles læringsmål for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-5 årige. Ud fra Dagtilbudsloven og ministeriets vejledningsmateriale er der udarbejdet almengyldige og gennemarbejdede mål for samtlige institutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Dagplejens organisering er væsentligt forskellig fra institutionerne, idet hver enkelt dagplejer arbejder alene. Derfor er det besluttet, at der gennemføres et uddannelsesforløb særskilt for dagplejen. Dette forløb starter op i februar 2014 og der er indgået aftale med University College Lillebælt om forløbet.

Plan og kultur Byfornyelse Som en del af udviklingsstrategien arbejdes der gennem større og mindre byfornyelsesindsatser med at sikre levende og attraktive byer og landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune. De seneste år har en vigtig indsats på dette område været indsatsen mod dårlige og forfaldne boliger. I takt med, at flere flytter fra landet og ind til byerne, vil der naturligt blive boliger tilovers. Her er det afgørende, at vi holder trit med udviklingen, så de tomme og nedslidte boliger ikke står i vejen for de mange gode boliger vi har i kommunen. Kommunen har her haft mulighed for at benytte midler fra Indsatspuljen under ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. En ordning, der udløb med udgangen af 2013 og nu erstattes af en ny ordning "Pulje til landsbyfornyelse" fra samme ministerium. Områdefornyelse I 2013 fik kommunen tildelt reservation på 6,4 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til områdefornyelse i det centrale Faaborg. Reservationen skal følges op af et program for indsatsen, der skal afleveres i foråret 2014 til endelig godkendelse i ministeriet. Indsatsen i Faaborg er en del af den samlede indsats for at sikre attraktive byer i kommunen med gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling. I Faaborg handler det bl.a. om at støtte op om renoveringen af byens bevaringsværdige og smukke huse, skabe mere byliv, omdannelsen af Helios til kulturhus, en revitalisering af Byskolen og endeligt et løft af byrummet mellem Helios og Banegårdsbygningen. I Kværndrup gennemføres der også en områdefornyelse og her blev 1. fase gennemført i 2013. De grønne arealer midt i byen fik tilført nye kvaliteter i form af bl.a. en æble- og pærelund med 100 frugttræer - alle gamle fynske sorter, der gennem generationer har vist sig at være hårdføre i det fynske klima. Desuden fik byen en "ny" sø - eller rettere blev en tilgroet en af slagsen trukket frem i lyset og der blev bygget en platform ved bredden, så byens skoleelever og andre naturnysgerrige kan kom helt tæt på livet i søen. Områdefornyelsen fortsætter de kommende 2-3 år. Her vil bl.a. hallen og gaderummet gennem byen blive centrale indsatsområder. Kultur I 2013 er der blevet arbejdet med en lang række af de forslag til handlinger, som er beskrevet under Kulturstrategiens fem indsatsområder. I forhold til indsatsområdet Børn og unges kulturelle dannelse er der gjort en stor indsats for at inddrage relevante aktører inden for både skole- og kulturområdet i udformningen af en kulturel rygsæk til skoleelever. Udviklingsarbejdet fortsætter de kommende år, og de første undervisningsforløb skal afvikles på skolerne i løbet af skoleåret 2014-2015. Der er gode muligheder for, at den kulturelle rygsæk kan blive et aktiv for kommunen i forhold til implementeringen af folkeskolereformen. Kommunen har overtaget to af sygehusbygningerne i Ringe, som skal indgå i en ny KulturZone i centrum, hvor biblioteket og multibanen på Centrumpladsen også indgår i den samlede planlægning. Der skal bl.a. indrettes lokaler til musikskolen og til unge i KulturZonens bygninger samt udvikles på flere tværgående kulturaktiviteter for børn, unge og familier.

Årsberetning 2013

side 31

Gårdrummet på Byskolen er blevet renoveret, så det nu fremstår væsentligt mere indbydende og tidssvarende. Der er bl.a. etableret en udendørs scene, skabt et mindre grønt område og lavet en langt bedre lyssætning af gårdrummet. Det renoverede gårdrum blev indviet i forbindelse med Børne- og Ungdomskulturfestivalen i Faaborg og projektet var første fase af den samlede modernisering af Byskolen. Den Fynske Sangskole i Faaborg-Midtfyn har for alvor fået luft under vingerne i 2013 og arbejder på at understøtte sang- og kormiljøet i hele kommunen. Musikskolen og Ringe Kirkes pigekor er vigtige aktører i Den Fynske Sangskole, som arbejder med både at udbrede sang og korsang til flere borgere og med at styrke tilbuddene til talentfulde sangere. Sangskolen bidrager også til udviklingen af den kulturelle rygsæk.

Fritidsområdet Udviklingsplaner i idrætshallerne skal være med til at sikre en sund og bæredygtig udvikling i kommunens idrætsfaciliteter. De sidste par haller ud af kommunens 16 selvejende idrætshaller er ved at igangsætte forløb med udviklingsplaner. Det er afgørende, at kommunens fritidsfaciliteter løbende vurderes, moderniseres og kan leve op til fremtidens forventninger til kvalitet, herunder at flere af dem også tilbyder nye typer aktiviteter, der efterspørges af nye målgrupper. Flere haller har investeret i udstyr til mere fleksible træningsformer, men der bliver også investeret i energibesparende løsninger i mange haller. Haltilskudsmodellen fra 2012 skaber incitamenterne til bæredygtige og udviklingsorienterede løsninger – modellen indeholder bl.a. puljer, hvor hallerne kan søge tilskud til f.eks. energibesparende løsninger og nye aktivitetsformer. Forum Faaborg og Midtfyns Fritidscenter går forrest i udviklingen og har begge skabt mange nye tiltag med en stor forøgelse af antal brugere i begge centre. Brobyværk hallen lykkedes at finde finansiering, som modsvarede Lokale- og anlægsfondens støttebeløb på 5,5 mio. kr. til ombygning af hallen, som skal stå færdig efteråret 2014. Flere andre haller har moderniseringsprojekter i støbeskeen til de kommende år. Med tilskud fra Sundhedsministeriet og DIF er der igangsat et to-årigt projekt ”Foreninger i forandring”. Projektet understøtter foreningers arbejde med at udvikle nye tilbud til nye målgrupper og generelt understøtte nye tiltag til at fastholde og udvikle et velfungerende foreningsliv. Herunder også tiltag til at lette foreningerne for administrative byrder. Der er i 2013 taget initiativ til et tættere samarbejde på tværs af de frivillige områder i kommunen – det folkeoplysende, det frivillige sociale og det kulturelle område. Der er bl.a. i værksat en plan for ligestilling af områderne i forhold til lån af kommunale lokaler, og der er arbejdet på en fælles fejring af det hele frivillige foreningsliv. Kommune- og lokalplanlægning I juni 2013 blev Kommuneplan 2013-2025 endelig vedtaget. Kommuneplanen indeholder bl.a. en helt ny planlægning for jordbruget, hvor der er udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, og områder til store husdyrbrug. Af andre større ændringer er en revision af vejreservationerne og udlæg af nye arealer til byudvikling i bl.a. Årslev og Ringe. I løbet af 2013 er ti lokalplaner blevet endelig vedtaget. Der er vedtaget lokalplaner for et boligområde i Dalager, et blandet bolig- og erhvervsområde ved Odensevej i Ringe og en bevarende lokalplan for Kildetoften-Assensvej i Faaborg. I Ringe bymidte er der både vedtaget en lokalplan for byomdannelse af stationsområdet, og for kulturzonen i Ringe. Lokalplanen for Kulturzonen skal sikre rammerne for omdannelsen af en del af det tidligere sygehus til kulturområde. Endvidere er der planlagt for et butiksområde ved Ørbækvej. I Ferritslev er der skabt mulighed for en ny dagligvarebutik. I Nr. Broby har en ny lokalplan sikret udvidelsesmuligheder for et autoværksted, og i Haastrup er der skabt mulighed for et fjernvarmeværk. Endvidere er der vedtaget en ny lokalplan for sommerhusområdet ved Horne Sommerland.

Årsberetning 2013

side 32

Herudover er der i 2013 fremlagt syv forslag til lokalplaner, som skal endelig vedtages i 2014. Forslagene spænder fra en plan for et nyt biogasanlæg ved Heden, som når anlægget står færdigt vil kunne behandle 50 pct. af kommunens gylle og husdyrgødning, til en bevarende lokalplan for de tidligere funktionærboliger ved Søbygaard, som skal sikre områdets kulturhistoriske interesser.

Lokalplaner i 2013 1484498

2012-04

Kildetoften-Assensvej

Vedtaget 12. marts 2013

1744981

2012-05

Vedtaget 12. marts 2013

1839738

2012-06

2048622

2013-1

Bolig- og Erhvervsområde Odensevej - Ringe Boligområde i Dalager - Ringe Fjernvarmeværk i Haastrup

Vedtaget 11. juni 2013

2138661

2013-02

Centerområde, Ferritslev

Vedtaget 11. juni 2013

2039881

2012-07

Vedtaget 13. august 2013

2254498

2013-03

2254621

2013-04

2316659

2013-07

2261862

2013-05

Sommerhusområde ved Horne sommerland Erhvervsområde Faaborgvej/Assensvej, Nr. Broby Butiksområde ved Ørbækvej, Ringe Nyt byomdannelsesområde ved stationsområdet i Ringe Kulturzonen, Ringe

Vedtaget 16. april 2013

Vedtaget 10. september 2013 Vedtaget 10. september 2013 Vedtaget 8. oktober 2013 Vedtaget 10. december 2013

Lokalplanforslag 2261861

2013-06

Bukhavegård, Kværndrup

Vedtaget 14. januar 2014

2678543

2013-10

Vedtaget 11. februar 2014

2673829

2013-11

Område til tekniske anlæg (biogas) Heden Søvej, Nr. Søby

2673830

2013-12

Forslag 15. oktober 2013

2678545

2013-9

2716492

2013-13

2648479

2013-08

Bevaring og omdannelse af Helios Karréen Sommerhusområdet Hesseløje/Fruerlund Solcelleanlæg ved Pottemagervej MC-Camp Fyn, Ringe

Forslag 15. oktober 2013

Forslag 15. oktober 2013 Forslag 13. november 2013 Forslag 21. januar 2014

Fynske Fristelser Fynske fristelser flyttede i 2013 op i det gamle købsstadsmiljø i Holkegade og i Øhavsmuseets gårdrum. De snævre gyder og toppede brosten skabte en herlig markedsstemning. 2500 besøgende fandt vej til markedet, og der var dagen igennem en livlig trængsel omkring boderne med fynske delikatesser. Ligeså vigtigt var det, at udstillerne var tilfredse og glade for den nye placering: - Øllet smager bare bedre, når det bliver serveret i en gård med toppede brosten inde i en historisk købmandsgård. Direktør Eddie Szweda, Midtfyns Bryghus, var blandt lørdagens cirka 30 udstillere på Fynske Fristelser, og han er ovenud begejstret for de nye rammer i bymidten. De er meget, meget mere charmerende end sidste års placering på Havnepladsen, og det er en kæmpe fordel, at markedsgæsterne bliver lokket op i byen og ind på museet, mener han.

Årsberetning 2013

side 33

2013 blev også starten på et tættere samarbejde mellem Fynske Fristelser og Øhavsmuseet. Kommunen, Fynske Fristelser og Øhavsmuseet har i fællesskab skabt projektet "Kulinariske Oplevelsespakker", et projekt delvist finansieret via Grøn Vækst midler. I fællesskab skal der skabes en produktsammensmeltning af kulinariske- og kulturhistoriske oplevelser til glæde for både herboende og turister. Projektet skal køre fra marts 2014 - oktober 2015.

Faaborg Outdoor Event 2013 blev året, hvor foreningen Faaborg Outdoor Event blev stiftet og en bestyrelse blev rekrutteret. Dermed er der fremadrettet skabt et forankringspunkt for eventen. Bestyrelsen består af repræsentanter fra Faaborg Orienteringsklub, Faaborg Havkajakklub, Faaborg Ski og Motionsklub, Naturturisme I/S, Skolerne i Oure, Udvikling Fyn, Faaborg-Midtfyn Kommune, Dansk Firma Idrætsforbund og erhvervslivet i Faaborg. 2013 bød på unikke og kompromisløse race-aktiviteter med en høj kvalitet primært rettet imod de erfarne udøvere. Herudover introducerede vi No Stress|Try It konceptet. Et tiltag, som skulle skabe et rum, hvor en meget bred gruppe af mennesker kunne snuse til et aktivt friluftsliv uanset forudsætninger. Gennemførelsen i 2013 har tydeliggjort, at eventen har stor brandingværdi for området, men at det også tager tid at få skabt et deltager-volumen, der kan sikre den nødvendige bæredygtighed på sigt. Bestyrelsen arbejdet hårdt på at udleve en strategi, hvor der arbejdes hen imod bæredygtighed i 2016. Dette giver anledning til, at vi fremadrettet nødvendigvis må indlemme aktiviteter, der kan skabe en større deltagermæssig volumen. Dette til trods for, at de ikke nødvendigvis har den store brandingmæssige berettigelse. Faaborg Outdoor Events aktivitetsprogram skal således fremover tegnes af en række branding aktiviteter – som er unikke og kompromisløse - og en række aktiviteter, som bidrager til at skabe kritisk masse. Sidstnævnte skal også fungere som rugekasse for nye og kommende outdoor udøvere, for hvem branding aktiviteterne er for hardcore.

Strategi Fyn I 2013 har Faaborg-Midtfyn i samarbejde med de øvrige fynske kommuner udarbejdet en fælles Udviklingsstrategi for den fynske byregion. Målet er overordnet, at strategien skal danne et stærkt grundlag for udviklingen af Fyn og fremme den fynske konkurrenceevne. Strategien er bygget op om fire overordnede temaer, der ud over at opstille målsætninger, hver indeholder forslag til handlinger:

Fyn samarbejder (Fælles politisk lederskab) Fokus er på nødvendigheden af et fynsk samarbejde og på styrken ved at agere som en samlet byregion, med en fælles vision og fælles stemme.

Fyn på Banen (Tilgængelighed) Temaet sigter på at udnytte timemodellen som den afgørende forudsætning for, at den fynske byregion kan udvikle sig som en del af den østdanske byregion. Omdrejningspunktet i afsnittet er at gennemføre en fælles infrastrukturplanlægning. Den skal formulere rammerne for bedre tilgængelighed på Fyn inden for nærområdet af de store danske vækstcentre.

Fyn i vækst (Erhverv og viden) Afsnittet fokuserer på, hvordan Fyn kan knytte vidensinstitutioner, studerende, virksomheder og kommuner sammen i tættere samarbejder. Både for at skabe vækst i erhvervslivet og for at øge bosætningen. Konkret skal unge under uddannelse i højere grad knyttes til jobmarkedet gennem studiejobs. Fyn skal udvikles som ”laboratorium” for nye teknologier og løsninger baseret på Fyns styrkepositioner. Nye markeder og vækstområder skal i højere grad opdyrkes på basis af offentlige og private samarbejder.

Årsberetning 2013

side 34

Attraktive Fyn (Bosætning og omdømme) Afsnittets omdrejningspunkt er at styrke den fynske byregions omdømme, som det sted i Danmark, hvor man har de bedste muligheder for at kombinere karriere og fritid. Et liv i flere hastigheder. Der fokuseres på at styrke kendskabet til den fynske byregion, gennem folk, der allerede har en tilknytning til regionen, og især på at fastholde unge studerende efter endt uddannelse. Der fokuseres også på behovet for at investere i at udvikle byerne i sammenhæng. Det kan være gennem byfortætning, omdannelse af bymidter, understøtte kollektiv trafik, energirenoveringer mv. Strategi Fyn er udarbejdet med inddragelse af en lang række interessenter, der via konferencer, workshops, drøftelser og input har bidraget til strategien. Strategien forventes behandlet i de fynske kommunalbestyrelser i løbet af foråret 2014, sendt i offentlig høring og derefter endeligt vedtaget. Strategi Fyn er ikke en planstrategi efter planlovens regler. Der er tale om kommunernes fælles strategiske overlægger, som skal udmøntes i den fysiske planlægning gennem kommunernes planstrategier og kommuneplaner.

Beskæftigelse (Social- og arbejdsmarked) Arbejdsmarkedsområdet dækker over kommunens Jobcenter og Ydelseskontor, som begge har til huse på Bygmestervej 23 A i Ringe. Desuden hører Center for Aktiv Indsats på Faaborgvej 17 i Gislev til arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsområdet skal udover aftaler i det dialogbaserede aftalesystem også leve op til årlige ministermål for området. 2013 har i vid udstrækning været præget af de mange og omfattende reformer på beskæftigelsesområdet. Implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen har stillet store krav til etablering af relevante faglige fora, hvor der kan arbejdes målrettet med helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde. Der er etableret et rehabiliteringsteam med repræsentanter fra Sundhed og Handicap, praktiserende læger og arbejdsmarkedsområdet. Endvidere arbejdes der med koordinerende sagsbehandlere i forhold til ressourceforløb. 2. halvår af 2013 har desuden været præget af klargøring til opstart af kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014. Der har været gennemført visitationssamtaler med borgere, da matchgrupper er ophævet og der arbejdes med nye målgrupper. Det helt store fokus i kontanthjælpsreformen er unge under 30, hvorfor der også har været lagt mange ressourcer i en omstilling af den aktive indsats, så intentionerne i kontanthjælpsreformen kan efterleves.

Overordnet for 2013 Aftalerne for 2013 har været centreret om de 4 ministermål: • • • •

Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder.

De 4 ministermål er samtidig hovedelementer i beskæftigelsesplanen, som godkendes af kommunalbestyrelsen for et år af gangen. Generelt har indsatsen i 2013 været tilfredsstillende. Der har gennem 2013 været en positiv udvikling i både ledighed og i beskæftigelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. I løbet af 2013 har knap 10.800 borgere i FaaborgMidtfyn Kommune modtaget en forsørgelsesydelse i kortere eller længere tid. Der har været et fald på 8 pct. af 1 borgerne på forsørgelse, så der i december 2013 er 6331 fuldtidspersoner i offentlig forsørgelse . Dette er 1 procentpoint bedre end de sammenlignelige klyngekommuner. Kommunen/jobcenteret har hidtil været indplaceret i en klynge med sammenlignelige kommuner, der har været anvendt som benchmark for indsatsen. I 2013 er såvel måden at definere klynger på, som klynge indplace1

Inkl. fleksjob og førtidspension

Årsberetning 2013

side 35

ringen ændret. Det betyder, at det ikke som hidtil er muligt at tale om placering i klynge. Derimod kan der sammenlignes i forhold til region og klynge på hvert enkelt ministermål. På trods af de beskrevne udfordringer med en høj andel af borgere på offentlig forsørgelse, har FaaborgMidtfyn Kommune det seneste år haft en bedre udvikling i antallet af offentligt forsørgede sammenlignet med sammenlignelige kommuner. Faldet i 2013 er på 6,5pct., som bl.a. dækker over: • • •

Faaborg-Midtfyn har haft et kraftigt fald i ledigheden det seneste år, reduktionens størrelse er større end regionen som helhed Antallet af førtidspensionister falder som følge af fokus på at begrænse ny-tilgangen til førtidspension, samt effekten af implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. Faaborg-Midtfyn har nogenlunde samme andel af befolkningen på kontanthjælp som klyngen.

Fuldtidsledige i procent af samtlige forsikrede (foreløbige) efter område og tid

Vurderes indsatsen indenfor kontanthjælp og dagpenge er indsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune mere effektiv med i alt 23,1 million kroner, jf. arbejdsmarkedsstyrelsens besparelsespotentiale i forhold til sammenlignelige kommuner. Der er besparelsespotentiale på sygedagpenge og på permanent forsørgelse, hvor der er igangsat målrettede indsatser for at forbedre dette resultat.

Resultater i forhold til de 4 ministermål •

Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse

I 2013 er antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp faldende i både Faaborg-Midtfyn Kommune, Region Syddanmark og Klyngen. Faldet i 2013 i Faaborg-Midtfyn Kommune har været på 4,8 pct. hvor det i klyngen har været på 7,3 pct.

Årsberetning 2013

side 36

•

Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension

I 2013 er ny-tilgangen til førtidspension faldet kraftigt i Faaborg-Midtfyn Kommune, faldet er på 62 pct. Der er også et fald i Region Syddanmark på 54,7 pct. og i klyngen på 45 pct. Faldet i tilgang er større i FaaborgMidtfyn Kommune i forhold til Region Syddanmark og klyngen. Det kraftige fald skyldes dels implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, men også en prioriteret indsats i arbejdsmarkedsområdet. •

Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes

I 2013 er antallet af langtidsledige reduceret med 27,6 pct. Faldet i Faaborg-Midtfyn Kommune er væsentligt større end Region Syddanmark (16,9 pct.) og klyngen (15,9 pct.). Indsatsen i forhold til langtidsledighed startede foråret 2012, og blev forstærket i forbindelse med akutpakken, hvor der i efteråret 2012 blev ansat tre personlige jobformidlere. De tre personlige jobformidlere har nået markante resultater, der kan aflæses i de gode overordnede resultater. Kommunalbestyrelsen valgte i august 2013 at gøre indsatsen med personlige jobformidlere permanent ved at give en fast driftsbevilling i budgettet. •

Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Andelen af virksomheder, der samarbejder med Faaborg-Midtfyn Kommunes jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er på niveau med både Region Syddanmark og klyngen. Arbejdsmarkedsområdet valgte i efteråret 2013 at få foretaget en større analyse ved 250 virksomheder i kommunen for at få oparbejdet en mere præcis viden om samarbejdet og potentialer for at udvikle dialogen og samarbejdsniveauet. Erfaringerne fra denne undersøgelse er indarbejdet i tilrettelæggelse af opsøgende virksomhedsindsats.

Årsberetning 2013

side 37

Ministerens mål

Periode

Niveau

Udvikling

Ift. periGrad i 2 oden før, pct./Antal 2 pct. 1

Uddannelsesgrad A-dagpenge Kontanthjælp 3 Tilgang til førtidspension Antal langtidsledige personer A-dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Forsørgelsesgrupper

Jan-apr 13 Jan-apr 13 Jan-apr 13 Dec 2013 Dec 2013 Dec 2013 Dec 2013

7 8 7 74 355 200 155

Periode

Niveau

Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspers. nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec 2013 Kontanthjælp Dec 2013 Sygedagpenge Dec 2013 Revalidering Dec 2013 Ledighedsydelse Dec 2013 Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec 2013 Sygedagpenge Dec 2013 Revalidering Dec 2013 Ledighedsydelse Dec 2013 Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec 2013 Sygedagpenge Dec 2013 Ledighedsydelse Dec 2013 Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec 2013 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2013 Førtidspension - fuldtidspersoner Dec 2013 4 Ukendt match – fuldtidspersoner

1 -1 1 -24 -1 -2 1

Antal

ift. måneden før, pct.

6.331 1.550 948 276 237 1 89 986 626 292 48 20 354 165 184 5 11 632 2.765 33

-1 -4 -0 -9 -11 0 2 -0 2 -4 -0 -6 -2 -2 -1 -17 17 1 -0 15

ift. samme periode året før, 2 pct.

-3 1 -3 -61 -28 -53 150

Sammenligning Bedste Gnsn. ududvikling vikling i i klyngen klyngen ift. perioift. perioden året den året 2 2 før, pct. før, pct.

1 26 1 -73 -42 -69 21

-2 0 -3 -48 -26 -55 105

Udvikling Sammenligning ift. Bedste Gnsn. udsamme udvikling vikling i måned i klyngen klyngen året før, ift. året ift. året pct. før, pct. før, pct. -8 -11 -7 -25 -33 -20 -29 -42 -29 4 -47 5 -38 -25 -16 0 -87 -20 3 -13 21 -10 7 30 -1 11 12 -39 1 11 -28 3 -29 -75 -7 -24 -53 -23 -18 -77 -33 -29 -57 -20 0 -16 19 33 -83 3 3 -3 8 -3 -4 -3 -30 -62

Kilde: Jobindsats.dk

Børne- og Ungerådgivningen For Børne- og Ungerådgivningen blev 2013 året, hvor der blev taget hul på flere nye reformer på området til beskyttelse af sårbare børn og unge.

Årsberetning 2013

side 38

Socialtilsyn Syd Et enigt folketing indgik i efteråret 2012 en ambitiøs aftale, som sendte stærke signaler om, at folketingspolitikerne ville have mere kvalitet og en højere grad af uvildighed i tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier. Aftalen betød, at opgaven skulle samles i fem centrale tilsynsenheder for at styrke kvaliteten. I Faaborg-Midtfyn Kommune havde vi gode erfaringer med en regional model, da vores center for opholdssteder i forvejen løste opgaven for de fynske kommuner. Vi lagde billet ind på opgaven og blev i starten af 2013 udpeget som tilsynskommune i Region Syddanmark. Socialtilsyn Syd gik i luften den 1. januar 2014 og vi er nu myndighed i hele regionen og på Frederiksberg i forhold til tilsyn med og godkendelse af bosteder og plejefamilier. Etableringen af den nye tilsynsenhed blev til i et tværfagligt samarbejde på tværs af stabe og fagsekretariater, og med udgangspunkt i en involverende proces med et højt informationsniveau kom vi godt i mål. Også på de eksterne linjer fyldte denne opgave godt i 2013, idet der mellem de fem tilsynskommuner og KL, Socialministeriet og Socialstyrelsen blev samarbejdet om at skabe de lovgivningsmæssige, økonomiske og kvalitetsmæssige rammer for de nye tilsyn. Der er god grund til at være stolt over udpegningen som tilsynskommune, da den er en anerkendelse af vores faglighed på området. At vi så i samme ombæring kunne byde velkommen til 70 nye arbejdspladser gjorde bestemt ikke glæden mindre.

Implementering af ”Overgrebspakken” Den nye lovgivning til beskyttelse af børn mod overgreb, ”Overgrebspakken”, trådte i kraft 1. oktober 2013. En del af indholdet i overgrebspakken var allerede en del af Børne- og Ungerådgivningens praksis, mens andre dele blev igangsat pr. 1. oktober 2013. Fagchefen i Børne- og Ungerådgivningen deltog i det ekspertpanel, der var med til at udarbejde oplæg til lovændringen. Overgrebspakken består af 4 hovedtemaer: 1. 2. 3. 4.

Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats Vurdering af alle underretninger inden for 24 timer samt styrket opfølgning Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb.

De vigtigste nye tiltag/ændringer overgrebspakken har medført i Børne- og Ungerådgivningen er:

Vurdering af alle underretninger inden for 24 timer samt styrket opfølgning Børne- og Ungerådgivningen har siden 1. april 2009 haft et fremskudt underretningsteam, hvor der bliver handlet på alle underretninger på hverdage i prioriteret rækkefølge afhængig af underretningens karakter. Der foretages måling på, hvor lang tid der går fra Børne- og Ungerådgivningen har underretningen til vi har den første kontakt til borgeren. På den baggrund blev underretningsteamet fra januar 2012 udvidet til to socialrådgivere. Og med de nye skrappere krav er underretningsteamet pr. 1. november 2013 blevet udvidet med yderligere en socialrådgiver i en tidsbegrænset stilling. Overgrebspakken stiller yderligere krav til vurderingen af underretninger, idet det kræves, at alle underretninger skal vurderes indenfor 24 timer på alle årets dage. Dette løses dels ved, at det er blevet tydeligere oplyst på kommunens nye hjemmeside, hvor en underretning kan afleveres såvel elektronisk som via post. Der er således sat en postkasse op i administrationsbygningen i Broby, hvor underretninger pr. post kan afleveres. Det er et krav, at postkasserne (både den elektroniske og postkassen i Broby) åbnes dagligt af den sociale døgnvagt året rundt, så tidsfristen på 24 timer overholdes. Ydermere er der nu krav om, at når der kommer underretninger på børn, hvor der i forvejen er en sag, skal der ske ”second opinion” på de foranstaltninger, der i forvejen er iværksat.

Årsberetning 2013

side 39

Beredskabsplan I overgrebspakken er der krav om, at alle kommunalbestyrelser skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Denne er udarbejdet på tværs af de tre børnefagsekretariater og godkendt i kommunalbestyrelsen den 10. september 2013.

Børnehuse Det blev politisk besluttet at etablere et af de regionale børnehuse for voldsramte og seksuelt misbrugte børn i Odense Kommune med en satellit i Esbjerg Kommune. Børnehusene er oprettet, så børnene kan modtage hjælp og behandling ét trygt sted, hvor relevante fagligheder vil være til stede i stedet for, at barnet skal pendle frem og tilbage mellem politi, sygehus og socialforvaltning. Der er indgået forpligtende samarbejde med Børnehuset. Børnehusets leder blev rekrutteret fra Børne- og Ungerådgivningen.

Projekt forebyggelseskommune – MDvuns-huset Børne- og Ungerådgivningen har siden sommeren 2012 deltaget i forsøgsarbejdet ”Projekt forebyggelseskommune”, som er medfinansieret af Socialministeriet. I 2013 er følgende indsatser/grupper i drift: • • • • • • •

Gruppeforløb til forældre med børn med ADHD Gruppe for børn i familier med skilsmisseproblematikker Forebyggende samtaler - barn/ung Forebyggende samtaler – familie Gruppe- sårbare børn/unge Forudsigelsesmøder Familierådslagninger som forebyggelse for at undgå at barnet bliver en ”sag” i Børne- og Ungerådgivningen

Visitationen til forebyggelsesgrupperne sker via underretningsteamet og de tværfaglige teams, hvor barnet er vurderet til at være i Børne- og Ungerådgivningens målgruppe (jf. kap. 11 i Serviceloven) og vurderes at kunne profitere af et råd- og vejledningsforløb. 88 børn har i 2013 taget imod ovenstående tilbud, heraf er der gennemført 12 forudsigelsesmøder og 20 forebyggende familierådslagninger. Forsøgsarbejdet udføres tværfagligt i Børne- og Ungerådgivningen. Forsøgsarbejdet afsluttes i december 2014 og det er hensigten, at Børne- og Ungerådgivningen hele tiden via kategorisering af underretninger skal være skarpe på, hvilke behov der opstår hos sårbare børn og familier, så vi kan tilpasse vores tilbudsvifte herefter. Det har hele tiden været hensigten, at resultaterne af forsøgsarbejdet implementeres i Børne- og Ungerådgivningens fremtidige arbejde og det er planen, at opgaverne fortrinsvis lægges i MDvuns-huset, jf. nedenstående. Der blev for 2013 indgået aftale om, at Børne- og Ungerådgivningen skulle etablere et ”multihus”, hvor det er hensigten at opprioritere forebyggende familiearbejde. I løbet af 2013 er der udarbejdet og godkendt kommissorium for det kommende MDvuns-hus (MDvuns betyder straks), som får til huse i Vester Hæsinge Gl. Skole. Der er i efteråret 2013 nedsat 6 arbejdsgrupper, som skal se på, hvilke nye og/eller eksisterende opgaver, der med fordel kan lægges i det nye MDvuns-hus. I 2014 forventes ombygningen af Børne- og Ungerådgivningens andel af skolen at kunne gå i gang. Sideløbende har lokalrådet i Vester Hæsinge søgt og fået bevilget 3 mio. kr. af LOA-fonden til ombygning af den resterende del af skolen – Det nye X-hus (et kultur- og aktivitetscenter). Børne- og Ungerådgivningen har været (og er fortsat) i tæt dialog og samarbejde med de lokale i Vester Hæsinge omkring etableringen af MDvuns-huset. Det er en del af tankerne omkring MDvuns-huset, at borgerne over tid vil blive tilbudt ydelser, som leveres af frivillige. Disse ydelser vil altid være ud over Børne- og Ungerådgivningens kerneopgaver. Det forventes, at aktiviteterne så småt går i gang i løbet af eftersommeren 2014.

Økonomi og statistik Udviklingen i det samlede forbrug inden for Børne- og Ungerådgivningen Årsberetning 2013

side 40

Det fremgår, at forbruget i 2013 er næsten 12 mio. kr. større end forbruget i 2012. Imidlertid svarer forbruget nogenlunde til det oprindeligt budgetterede og Børne- og Ungerådgivningen kan derfor i 2013 overføre 16,8 mio. kr. af det fra tidligere år opsparede beløb til 2014. Herudover har Børne- og Ungerådgivningen i 2013 afleveret 5 mio. kr. til kommunekassen. Udvikling i antal anbringelser 2008 – 2014 i Børne- og Ungerådgivningen (betalingskommune)

Den faldende tendens i antallet af anbringelser stoppede i 2013, hvor der i stedet kom en nettotilgang på 19 anbringelser, stigende fra 122 fra starten af året til 141 i slutningen af året. Tilgangen dækker over 30 nye anbringelser (23 nye i 2012), mens der for første gange i flere år blev hjemgivet færre end der blev anbragt, nemlig 11. Nettotilgangen har følgelig medført stigende udgiftsniveau, jf. ovenstående.

Årsberetning 2013

side 41

Udvikling i antallet af underretninger

I modsætning til det stigende antal anbringelser, har vi i 2013 for første gang siden kommunesammenlægningen modtaget færre underretninger. I 2012 toppede antallet af underretninger med 1.184. I 2013 faldt antallet til 993. Ca. 60 pct. af underretningerne vedrører ”nye” børn (altså børn, der ikke i forvejen er kendt i Børne- og Ungerådgivningen). Man kunne tænke, at faldet i antal underretninger måske skyldtes skolernes lockout periode i sommeren 2013. Men en sammenligning med de to foregående år viser, at antallet af underretninger måned for måned fra 2. kvartal stort set er lavere end i 2012.

Konklusionen må derfor være, at vi har opnået det, vi oprindeligt ville, da Børne- og Ungerådgivningen opfordrede til altid og konsekvent at underrette, når aftaleholdere var i tvivl. Antagelsen er, at skoler og institutioner nu er blevet bedre til at vurdere, om der skal underrettes eller om opgaverne skal løses indenfor eget sektorområde. Samtidig er der lovgivningsmæssigt åbnet op for en dialog mellem Børne- og Ungerådgivningen og samarbejdspartnerne, hvilket kan være med til at afklare, hvorvidt og hvordan barnet kan hjælpes i skolen/institutionen, så det undgås, at det bliver nødvendigt at sende en underretning, jf. Handleguiden. En anden forklaring kan være, at Børne- og Ungerådgivningens socialrådgivere i samarbejde med socialrådgivere i dagtilbud, giver lokale refleksioner, som nedbringer underretningstallet. I 2014 er der på forsøgsbasis også placeret en socialrådgiver på Sundskolen. Denne ordning søges udvidet til samtlige skoler. Statistikken viser, at godt en fjerdedel af underretningerne kan lukkes fra Børne- og Ungerådgivningen efter forebyggende indsatser, jf. nedenstående.

Underretningssager der lukkes efter råd og vejledning

Antal underretninger i alt Antal underretninger med afgørelse om ikke iværksættelse af socialfaglig undersøgelse, jf. Lov om social service § 50 (lukkede sager): Antal lukkede sager i procent

2009 617

2010 756

2011 898

2012 1.184

2013 993

I alt 4.448

166 27%

201 27%

222 25%

300 25%

282 28%

1.171 26%

Området er komplekst og det vigtigste må til enhver tid være, at vi sikrer os at hjælpe de udsatte børn og unge hurtigt og effektivt. Årsberetning 2013

side 42

Børne- og Ungerådgivningen har i 2013 haft i alt knap 1.000 sociale sager, hvoraf knap 500 er blevet lukket og 500 nye er kommet til. Det er et flot resultat, som bl.a. er udtryk for, at mange familier har kunnet profitere af de tilbud Børne- og Ungerådgivningen har givet dem. Sagsbehandlerne sidder hver især med 35-40 børnesager (1 barn = 1 sag). Forebyggende arbejde (Pædagogisk psykologisk arbejde) Børne- og Ungerådgivningens pædagogiske psykologiske arbejde har siden 2009 taget afsæt i Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Kvalitetsstandardens primære sigte og formål har været at skabe rum for at øge medarbejdernes fleksibilitet og tilgængelighed for både de decentrale samarbejdspartnere i institutioner og på skoler samt for familierne – med henblik på hurtigere og mindre indgribende indsatser. Herunder at understøtte institutionernes og skolernes inklusionsarbejde. Siden 2009 har den markant øgede tilgængelighed og tilstedeværelse decentralt medført et markant fald i antallet af indstillinger til Børne- og Ungerådgivningens pædagogiske psykologiske funktion; fra 756 i 2008 til 152 i 2013. Intentionerne i Barnets Reform samt den reviderede Folkeskolelov, lægger samlet set op til et langt mere alsidigt og flerfacetteret forebyggende arbejde end en mere traditionel opdeling og adskillelse mellem socialfaglig og pædagogisk/psykologisk (PPR) forebyggelsesarbejde. I løbet af efteråret 2013 har samtlige institutioner og skoler derfor været indbudt til deltagelse i udarbejdelse af en ny kvalitetsstandard for det forebyggende arbejde i Børne- og Ungerådgivningen. Kvalitetsstandarden blev godkendt på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i november 2013 og er trådt i kraft pr. 1. januar 2014.

Sundhed og Handicap Som en konsekvens af strukturreformen fik kommunerne fra 2007 ansvaret for mange af de opgaver, der tidligere lå i amterne – eksempelvis genoptræning, den specialiserede tandpleje, specialinstitutioner og misbrugsbehandlingen. Opgaver, som Faaborg-Midtfyn Kommune har taget på sig med et stort politisk engagement og høj faglighed i bevidstheden om, at kommunen har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar i forhold til et stigende antal opgaver med høj kompleksitet. På såvel sundhedsområdet som på det specialiserede socialområde er det i samfundets interesse at sikre borgerne en effektiv indsats baseret på evidens og faglighed – i et tæt samspil mellem kommunerne og de regionale tilbud. På sundhedsområdet styres dette på regionalt niveau af sundhedsaftalerne, patientforløbsprogrammer og praksisplaner, og på det specialiserede socialområde styres det af rammeaftalen - også kaldet styringsaftale og udviklingsstrategi. Siden strukturreformen er udviklingen gået i retning af, at kommunerne selvstændigt løser flere og flere opgaver såvel på sundhedsområdet som på det specialiserede socialområde. Dette sker i et tæt samspil med de regionale tilbud, der løser opgaver med stigende kompleksitet og i accelererede forløb. En virkelighed, som KL i 2012 har valgt at kalde ”det nære sundhedsvæsen” og Danske Regioner ”det hele sundhedsvæsen”. Det stigende antal opgaver, som kommunen skal løfte, stiller krav til at alle ressourcer benyttes bedst muligt. Det gælder også de ressourcer, der ligger hos den enkelte borger, når denne bliver en aktiv medspiller i eget liv og velfærd. En bevægelse som Mandag Morgen har kaldt ”den aktive borger”. Indsatserne i Sundhed og Handicap har derfor også i 2013 taget udgangspunkt i begreberne ”det nære sundhedsvæsen” og ”den aktive borger”.

Årsberetning 2013

side 43

Det nære sundhedsvæsen

Big Bang 2 Ovenstående figur benævnes også ”Big Bang 2”, idet den viser udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor et stigende antal opgaver i stigende hast flyttes fra region til kommuner og endda videre ud til forenings- og privatlivet og til den enkelte borger, som gøres aktiv i sit eget liv. Denne udvikling understøttes af en takstfinansiering, hvor kommunerne finansierer 1/3 af udgifterne til det regionale sundhedsvæsen og udviklingen stiller krav til medarbejderne i kommunerne om at fokusere på forebyggelse og i højere grad understøtte borgerens sundhed fremfor at ”overtage” og behandle. Kort sagt komplementerer begreberne ”det nære sundhedsvæsen” og ”den aktive borger” hinanden. Efterfølgende beskrives eksempler på, hvordan ”det nære sundhedsvæsen” og ”den aktive borger” er forsøgt styrket i 2013 indenfor Sundhed og Handicap.

Kronikerområdet Med KL´s fokus på det nære sundhedsvæsen er der sat fokus på sundhedsfremme, herunder støtte til den stigende gruppe af kroniske patienter. I 2013 er der således etableret patientuddannelser for borgere, der er ramt af kræft og for borgere ramt af diabetes. Patientuddannelsen for diabetes køres blandt andet gennem brug af Skype. Tidligt i 2014 starter patientuddannelse for borgere med kroniske ryglidelser, hvilket gør, at Faaborg-Midtfyn Kommune nu har rehabiliteringsprogrammer for de store kronikerområder KOL, hjertesygdomme, diabetes, kræft og kroniske ryglidelser. I 2013 har Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat haft et markant fokus på Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som løbende er blevet implementeret og vurderet op imod kommunens sundhedspolitik.

Forebyggelse og sundhedsfremme I forhold til forebyggelse har Faaborg-Midtfyn Kommune især fokus på rygning hos unge, fysisk aktivitet generelt og mental sundhed specifikt. Den mentale sundhed er i 2013 søgt styrket gennem angstkurser, mindfullness og ”på sporet af en løsning”, som handler om at forebygge indlæggelser og behandling på psykiatrisk afdeling.

Årsberetning 2013

side 44

I forhold til forebyggelige indlæggelser er det lykkes gennem et tæt samarbejde mellem Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap i 2013 at nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter til et minimum.

Genoptræningsområdet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 80 pct. af alle genoptræningsplaner varetages som generelle i kommunerne, mens de sidste 20 pct. varetages af sygehusene som specialiserede. I Faaborg-Midtfyn Kommune varetager træningsafdelingen (TAR) selv de 86 pct., mens kun 14 pct. varetages som specialiserede i regionalt regi. Træningsområdet nåede herved op på 1.754 almene genoptræningsplaner i 2013.

Den Kommunale tandpleje I 2013 har Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med Odense, Assens, Nyborg, Nordfyn og Kerteminde kommuner arbejdet på et fælles tandreguleringscenter beliggende i Odense. Et center der med al sandsynlighed bliver en realitet fra 2015.

Hjælpemidler 2013 blev også året, hvor debatten kom til at handle om nødkaldeanlæg udlånt som hjælpemidler. En debat, som blev udløst af, at Sundhed og Handicap reviderede sagerne om tryghedsalarm, hvilket førte til ændrede bevillinger begrundet i nye teknologiske muligheder. Generelt har Sundhed og Handicap meget fokus på en effektiv administration, herunder af hjælpemiddelsagerne. Som det kan ses af nedenstående diagram er udgifterne på hjælpemiddelområdet (hjælpemidler, invalidebiler og boligindretning) faldet fra omkring 36 mio. kr. i 2010 til 27 mio. kr. i 2013.

Udgifter på hjælpemiddelområdet (funktion 5.35) i perioden 2009-2013

Det er magtpåliggende, at borgernes retskrav sikres. Som ét mål på dette blev 11 sager anket til Ankestyrelsen i 2013. Faaborg-Midtfyn Kommune fik medhold i samtlige sager.

Årsberetning 2013

side 45

Det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde dækker et bredt ansvarsområde, hvor opgaven især er fortsat at være attraktiv som leverandør af specialpladser, hvor de enkelte institutioner udviser endda en meget stor rummelighed i forsøget på at matche de behov, som borgere med væsentlige funktionsnedsættelser har. Som eksempler kan nævnes: • • • • • •

Etablering af bofællesskabet på Lunden som nu er oppe på 8 pladser Udvidelsen af bo- og aktivitetscentret Palleshave (organiseret under Viften) Udviklingen af misbrugscentret i Faaborg organiseret sammen med psykiatriområdet Sundhed i hverdagen på Solskrænten (forbedring af sundheden hos borgere med sindslidelser) Fortsat implementering af den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse Formulering af en strategi på psykiatriområdet.

Samtidig har Sundhed og Handicap gennem taskforce handicap og taskforce psykiatri haft fokus på at rationalisere driften, hvor eksempelvis taksterne i eksterne tilbud udfordres. Udfordringer Men der har også været mange udfordringer i 2013. Især forbundet med ændret efterspørgselsmønster, hvor institutionen Pegasus med 16 døgnpladser, nu kun har en belægningsprocent på 75. Samtidig har der bredt sig en nervøsitet om, at søgningen til aflastningspladser på Lunden vil være vigende i takt med, at Odense Kommune fra 2015 vil få deres egne aflastningspladser. Ovenstående udfordringer har foreløbig ført til, at en planlagt renovering af Solskrænten er sat på stand by, idet kommunalbestyrelsen har bedt om en kapacitetsundersøgelse.

Kompleksiteten omkring de mellemkommunale køb og salg af pladser kan illustreres af nedenstående diagrammer, som viser hvor store forskydninger, der på få år er i såvel indtægter som udgifter til andre kommuner og regioner. Diagrammerne viser også det finansielle pres, som det specialiserede socialområde befinder sig i, idet indtægterne er faldet mere end udgifterne. Betalinger til kommuner, regioner og private opholdssteder i perioden 2009-2013

Årsberetning 2013

side 46

Betalinger fra kommuner i perioden 2009-2013

Pleje og omsorg Plejehjem Humlehaven I 2013 blev det ”Gamle Humlehaven” revet ned, og opførelsen af det ”Nye Humlehaven” igangsat. Byggeprocessen forløber efter den fastlagte tidsplan. Beboerne flytter tilbage fra Præstekærgaard til det nye Humlehaven, når dette står færdigt den 1. november 2014.

Faaborg-Midtfyn Kommune har pr. 31.12.2013 356 plejeboliger. Faaborg-Midtfyn Kommune lever op til loven op plejeboliggaranti. Loven betyder, at kommunen inden for to måneder skal kunne tilbyde borgere, der er visiteret til en plejebolig, en bolig på et af kommunens plejehjem.

Rehabiliteringscenter Bakkegården Ultimo 2013 var der etableret 25 pladser til midlertidigt ophold ud af 26 pladser på Rehabiliteringscenter Bakkegården, hvilket betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune nu har et fuldt udbygget rehabiliteringscenter. I 2013 blev et af de væsentlige formål med Bakkegården indfriet, hvilket handler om nedbringelse af antallet af færdigbehandlede patienter, som ligger på regionens sygehuse. Siden februar 2013 har der således ikke ligget færdigbehandlede patienter på regionens sygehus.

Hjemmeplejen/Sygeplejen I 2013 har der været fortsat fokus på implementering af ny struktur på hjemme- og sygeplejeområdet. Baggrunden for den nye struktur var ønske om øget sammenhæng og koordinering til gavn for borgeren, samt at

Årsberetning 2013

side 47

koordinere videndeling mellem faggrupperne. Personalet er flyttet til to mødesteder henholdsvis Faaborg sygehus (Hjemmeplejen Område Vest) og Floravej i Ringe (Hjemmeplejen Område Øst.)

Sygeplejeklinik Der blev i 2013 indviet sygeplejeklinik i Faaborg, hvor borgerne kan møde ind og modtage en række forskellige sygeplejeydelser. Dette tiltag er blevet rigtig positivt modtaget af borgerne.

Kostområdet Kostforplejningen har i 2013 haft sikker drift vedrørende produktion og levering af madservice til borgere i eget hjem og brugerantallet er stabiliseret efter overgangen fra varmholdt mad til kølemad. Der er fortsat et givende samarbejde med Ældrerådets Madpatrulje, som er med til at teste og udvikle nye retter. Der er i køkkenerne på plejehjemmene arbejde med ”det gode måltid”, herunder ”den nye hverdag på Tingager”, hvor der i samarbejde på tværs af to aftaleområder er arbejdet på at forbedre rammerne omkring måltiderne for beboerne.

Velfærdsteknologi Digitalisering og velfærdsteknologi var oprindeligt to separate projekter i OEI strategien med forankring i henholdsvis It-staben og Fagsekretariatet Pleje og Omsorg. Med udgangspunkt i sammenfald af projekter for de to områder, igangsatte projektejerne i starten af 2013 en proces, der skulle optimere indsatsen på områderne. Konklusionen var, at et tæt samarbejde på tværs ville styrke begge områder. Den nye styregruppe skulle arbejde med fælles projekter, hvilket ville give en bedre koordinering og styrkelse af den projektfaglige tilgang. For at have et fælles udgangspunkt, blev Sekretariatet for digitalisering og velfærdsteknologi dannet. Bemandingen består af de to eksisterende projektledere og en projektmedarbejder i en to-årig stilling. Det er hensigten, at projektmedarbejderen efter de to år skal finansieres af en del af effektiviseringsgevinsten. Et af sekretariatets hovedfunktioner er at understøtte forandringsprocesserne indenfor området bl.a. ved en meget aktiv inddragelse af borgere, personale og ledelse.

Teknik Energibesparende foranstaltninger

På budgettet er der fast hvert år afsat 5 mio. kr. til udførelse af energibesparende projekter i de kommunale bygninger. Hvert år, når projekterne er gennemført, skal der være opnået en årlig driftsbesparelse på mindst 700.000 kr. på energiforbruget. I 2013 er der igangsat 6 projekter med en tilbagebetalingstid på mellem 5 og 8 år.

På Horne Skole i Faaborg udføres isolering, nye pumper, varmestyring, styring af ventilation og bevægelsessensor til belysningen.

På Svanninge Skole i Millinge udføres varmestyring, efterisolering af hulmur med papirisolering, efterisolering af loftrum og bevægelsessensor på belysningen. På Espe Skole udføres udskiftning af gaskeddel, nye pumper, styring af varmesystem, nye brusepaneler, bevægelsessensor til belysningen og efterisolering. På Broskolens afdeling i Rolfsted udføres nye pumper, styring af varmesystem, nye brusepaneler, styring af ventilationsanlæg, bevægelsessensor til belysningen og efterisolering. På Allested/Vejle Skole udføres udskiftning af gaskeddel, nye pumper, styring af varmesystem, nye brusepaneler, styring af ventilationsanlæg og bevægelsessensor til belysningen. Årsberetning 2013

side 48

På Gislev Skole udføres nye pumper, styring af varmesystem, nye brusepaneler, styring af ventilationsanlæg, bevægelsessensor til belysningen, efterisolering samt 80 kW jordvarmeanlæg (som på Palleshave) som supplement til naturgaskedlen.

Vintertjenesten Regnskabet for vinteren ligger over det afsatte budget. Der var afsat 11,5 mio. kr. Regnskabet viser et samlet forbrug på 16,6 mio. kr. Årets resultat viser dermed et underskud på 5,1 mio. kr. Det akkumulerede underskud udgør herefter 12,2 mio. kr.

Det bemærkes, at der i 2010 og 2012 blev givet tillægsbevillinger på henholdsvis 5,6 mio. kr. og 6,2 mio. kr. Beløbene er indeholdt i det angivne budget.

Klima og Erhverv Kommunen er blevet medlem af et Offentlig Privat Partnerskab (OPP) - organisationen Grøn Erhvervsvækst. Her arbejdes der sammen med en række private virksomheder og andre kommuner for at skabe flere grønne jobs - jobs som relaterer sig til en omstilling af samfundet, så der bruges mindre energi, men mere vedvarende energi. Initiativet har kastet en række konkrete aktiviteter af sig, som energihåndværkeruddannelse for håndværkere i kommunen, energimesser og en fælles ansøgning til et EU-projekt om energioptimering i kommunale bygninger og anlæg.

Faaborg Havn Den sidste udvidelse af lystbådehavnen i Faaborg Havn blev færdigbygget og ibrugtaget. Der er nu 646 bådepladser, hvoraf de 70 er gæstepladser. I øjeblikket er 430 af bådepladserne udlejet på kontrakter. Faaborg Havn har 12.000 overnattende lystbåde om året.

Årsberetning 2013

side 49

Driftsregnskab på aftaleniveau Noter

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. (Udgiftsbaseret resultatopgørelse)

Regnskab 2013

Korrigeret budget

Budget 2013

A. Det skattefinansierede område 1

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Direktionen Fællessekretariatet Økonomi*) HR & Innovation IT Borgerservice Pleje og omsorg Social og arbejdsmarked Børn – Dagtilbud Børn – Undervisning Børn og Unge Rådgivning Plan og Kultur Teknik Sundhed og Handicap Driftsudgifter i alt

Driftsresultat før finansiering Renter mv.

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED 15/16

17

Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og trafik Undervisning og Kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

18

C. RESULTAT I ALT (A + B)

2.020.941 1.035.888 3.056.829

2.020.591 1.035.782 3.056.373

2.016.116 1.047.314 3.063.430

-17.739 -39.318 -49.871 -14.291 -18.099 -325.930 -352.996 -464.985 -180.017 -451.114 -161.573 -120.726 -167.093 -540.463 -2.904.215

-17.855 -47.527 -50.853 -19.386 -20.160 -329.120 -360.945 -474.549 -186.690 -477.058 -179.731 -129.418 -159.668 -547.957 -3.000.917

-16.010 -51.970 -127.789 -20.002 -20.723 -343.023 -354.706 -514.162 -184.489 -485.448 -149.206 -121.798 -114.509 -509.054 -3.012.889

153.614

55.456

50.541

-45

17

-772

152.569

55.473

49.769

-49.044 -61.447 0 -10.289 -1.738 -122.517

-59.706 -70.938 0 -11.509 -7.898 -150.051

-36.285 -60.337 0 -19.214 -13.283 -129.119

9.572 -14.610 -5.038

10.556 -15.625 -5.069

11.829 -25.210 -13.381

25.014

-99.647

-92.731

8.991

0

0

34.005

-99.647

-92.731

Udgifter er angivet med (-)

*) I det oprindelige budget under Økonomi er der indeholdt en pulje til driftsoverførsler fra 2012 på 83,075 mio. kr.

Årsberetning 2013

side 50

Driftsregnskab på udvalgsniveau Noter

Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. (Udgiftsbaseret resultatopgørelse)

Regnskab 2013

Korrigeret budget

Budget 2013

A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og miljøudvalget Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og fritidsudvalget Sundhedsudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og planlægningsudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt

Driftsresultat før finansiering Renter mv.

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Teknik- og miljøudvalget Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og fritidsudvalget Sundhedsudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og planlægningsudvalget Økonomiudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

C. RESULTAT I ALT (A + B)

2.020.941 1.035.888 3.056.829

2.020.591 1.035.782 3.056.373

2.016.116 1.047.314 3.063.430

-124.084 -784.701 -58.784 -285.816 -1.239.880 -83.766 -13.200 -313.984 -2.904.215

-120.538 -805.458 -61.949 -286.997 -1.250.412 -89.230 -15.546 -370.787 -3.000.917

-110.494 -797.318 -59.472 -273.983 -1.247.019 -107.668 -11.920 -405.015 -3.012.889

153.614

55.457

50.541

-45

17

-772

152.569

55.473

49.769

-42.255 -49.702 -15.016 0 -4.757 0 -2.608 -8.179 -122.517

-59.282 -51.255 -20.482 0 -6.560 -1.184 -6.955 -4.333 -150.051

-26.708 -46.050 -24.130 -18.002 0 -12.401 -1.828 -129.119

9.572 -14.610 -5.038

10.556 -15.625 -5.069

11.829 -25.210 -13.381

25.014

-99.647

-92.731

8.991

0

0

34.005

-99.647

-92.731

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 51

Balance

Noter

Balance i 1.000 kr.

Ultimo 2013

Ultimo 2012

AKTIVER 19

20 21

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Grunde Bygninger Tekniske anlæg mv. Inventar Anlæg under udførelse I alt FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER Aktier og andelsbeviser m.v. Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder I alt

158.333 607.890 43.996 38.092 204.010 1.052.321

158.333 594.950 45.236 35.807 177.577 1.011.903

1.051.226 130.558 -8.991 1.172.793

1.016.181 105.615 1.121.796

2.225.114

2.133.699

873

873

86.198

109.325

151.508

-41.463

12.370

12.760

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

250.949

81.495

LIKVIDE BEHOLDNINGER

120.260

154.451

2.596.323

2.369.645

ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER – VAREBEHOLDNINGER OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG 22

OMSÆTNINGSAKTIVER – TILGODEHAVENDER OMSÆTNINGSAKTIVER – VÆRDIPAPIRER

23

AKTIVER I ALT Negative tal er lig gæld

Årsberetning 2013

side 52

Noter

Balance i 1.000 kr.

Ultimo 2013

Ultimo 2012

-13.177 -1.126.215 0 -106.895 -1.246.288

-13.971 -1.108.129 0 -85.632 -1.207.733

PASSIVER 24

EGENKAPITAL Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto I alt

25

HENSATTE FORPLIGTIGELSER

-385.486

-356.554

26

LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER

-486.866

-472.097

-6.093

-2.946

-471.590

-330.315

-2.596.323

-2.369.645

NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. 27

KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER PASSIVER I ALT

Negative tal er lig gæld

Herudover indgår følgende noter: Note 14 – Personaleoversigt Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser Note 29 – SWAP-aftaler

Årsberetning 2013

side 53

Noter til driftsregnskab og balance Note 1 – Skatter, tilskud og udligning Skatter og generelle tilskud (1.000 kr.) Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Samlede skatter i alt Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Generelle tilskud i alt Refusion af købsmoms Skatter og generelle tilskud m.v. i alt

Regnskab 2013 1.882.857 18.784 764 117.135 1.401 2.020.941 854.640 -22.776 -6.348 210.960 1.036.476

Korrigeret budget 1.882.857 18.784 300 117.242 1.408 2.020.591 854.647 -22.774 -6.345 210.954 1.036.482

Budget 2013 1.879.541 18.784 300 116.083 1.408 2.016.116 855.439 -22.774 -6.345 221.694 1.048.014

-588 3.056.829

-700 3.056.373

-700 3.063.430

Regnskab 2013 -48 -100 -69 -1.213 -27 -667 -4 -100 -3 -9 -10 -61 -30 -53 -164 -55 -55 -34 -21 -9 -17 -19 -44 -62 -150 -7.064 -175 -1.038 -3.468 -13.642 -2.033 -8.874 -39.318

Korrigeret budget 215 -13 -106 -1.209 -32 -748 0 -93 -9 -34 -12 -55 -24 -82 -173 -65 -71 -44 -21 -11 -45 -21 -57 -77 -200 -7.117 -211 -946 -3.710 -14.975 -2.862 -14.719 -47.527

Udgifter er angivet med (-)

Note 2 – Fællessekretariatet Fællessekretariatet (1.000 kr.) 00.25.10 Fælles formål 00.25.13 Andre faste ejendomme 02.22.05 Driftsbygninger og –pladser 02.32.33 Færgedrift 02.35.40 Havne 03.22.01 Folkeskoler 03.22.05 Skolefritidsordninger 03.32.50 Folkebiblioteker 03.35.64 Andre kulturelle opgaver 03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 04.62.85 Kommunal tandpleje 05.25.10 Fælles formål 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning m.m. 05.38.45 Behandling af stofmisbrugere 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) 05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats 06.42.40 Fælles formål 06.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.42.43 Valg m.v. 06.45.50 Administrationsbygninger 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love 06.52.74 Interne forsikringspuljer Fællessekretariatet, i alt

Budget 2013 0 -121 0 -1.144 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 -200 -6.935 -212 -946 -10.423 -16.570 -2.408 -13.011 -51.970

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 54

Note 3 – Stab Økonomi Stab Økonomi (1.000 kr.) 00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri 02.22.01 Fælles formål 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.32.30 Ældreboliger 05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.53 Jobcentre 06.45.57Voksen-, ældre- og handicapområdet 06.52.70 Løn- og barselspuljer 06.52.72 Tjenestemandspension Stab Økonomi, i alt

Regnskab 2013 -543 1.160 15.033 -713 1.755 -325 -3.252 0 -202 -550 -41.208 -1.358 4.717 0 -24.385 -49.871

Korrigeret budget -639 1.160 13.383 -713 1.963 -616 -3.252 0 -202 -550 -39.184 -1.333 4.717 -1.456 -24.130 -50.852

Budget 2013 -639 1.160 0 -1.002 1.963 -616 -3.391 -592 -217 -293 -6.859 0 0 -92.955 -24.348 -127.789

Regnskab 2013 -2 -14.199 -90 -14.291

Korrigeret budget 0 -18.191 -1.196 -19.387

Budget 2013

Regnskab 2012 -3.488 -14.416 -4.578 -27.553 -36.065 -184.852 -22.588 -13.655 -61 -11.483 -7.206 13 -325.932

Korrigeret budget -4.774 -12.807 -6.493 -27.955 -36.490 -185.403 -23.241 -12.188 -100 -12.547 -7.128 6 -329.120

Budget 2012 -4.447 -20.297 -6.493 -28.836 -36.584 -183.751 -23.270 -11.183 -198 -20.929 -7.041 6 -343.023

Udgifter er angivet med (-)

Note 4 – Stab HR Stab HR (1.000 kr.) 05.72.99 Øvrige sociale formål 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.52.70 Løn- og barselspuljer Stab HR, i alt

0 -18.171 -1.831 -20.002

Udgifter er angivet med (-)

Note 5 – Borgerservice Borgerservice (1.000 kr.) 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning 05.48.67 Personlige tillæg m.v. 05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion 05.48.69 Førtidspension med 35 pct. refusion 05.48.70 Førtidspension med 35 pct. refusion 05.57.76 Boligydelser til pensionister 05.57.77 Boligsikring 05.72.99 Øvrige sociale formål 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.59 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark 06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love Borgerservice, i alt Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 55

Note 6 – Pleje og omsorg Pleje og omsorg (1.000 kr.) 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 05.32.30 Ældreboliger 05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet 06.52.70 Løn- og barselspuljer Pleje og omsorg, i alt

Regnskab 2013

Korrigeret budget

Budget 2013

0 -3.107 -339.642 -753 -2.250 -390 -1 -6.853 0 -352.996

0 -3.079 -348.443 -897 -1.644 -284 4 -7.122 520 -360.945

1.120 -3.079 -344.317 -899 -1.944 -191 0 -6.416 1.020 -354.706

Regnskab 2013 -86 -468 -2.766 -5.634 -7 -83.859 -1.107 -58.491 -33.634 -122.096 -9.346 -4.828 -53.937 -304 -14.582 -15.815 -1.035 50 -8.771 -1.922 -46 -17.288 -29.012 -464.984

Korrigeret budget -272 -479 -3.348 -6.198 -62 -86.247 -1.482 -56.561 -30.158 -117.168 -8.960 -5.006 -52.425 -464 -19.938 -18.516 -1.511 -71 -7.815 -3.248 -28 -22.571 -32.023 -474.551

Budget 2013 -291 -479 -2.518 -5.249 -62 -92.552 -1.482 -58.565 -28.293 -129.370 0 -6.696 -58.965 0 -32.126 -36.326 -1.960 82 -3.217 -1.893 -28 -18.108 -36.064 -514.162

Udgifter er angivet med (-)

Note 7 – Social og arbejdsmarked Social og arbejdsmarked (1.000 kr.) 00.25.11 Beboelse 03.30.44 Produktionsskoler 05.46.60 Introduktionsprogram 05.46.61 Introduktionsydelse 05.48.67 Personlige tillæg m.v. 05.57.71 Sygedagpenge 05.57.72 Sociale formål 05.57.73 Kontanthjælp 05.57.75 Aktive kontanthjælpsmodtagere 05.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige 05.57.79 Uddannelsesordning for ledige 05.58.80 Revalidering 05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob 05.58.82 Ressourceforløb 05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats 05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 05.68.95 Løntilskud til ledige ansat i kommunen 05.68.96 Servicejob 05.68.97 Seniorjob til personer over 55 år 05.68.98 Beskæftigelsesordninger 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.53 Administration vedr. jobcentre Social og arbejdsmarked, i alt Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 56

Note 8 – Børn – Dagtilbud Børn – Dagtilbud (1.000 kr.) 05.25.10 Fælles formål 05.25.11 Dagpleje 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 05.25.19 Tilskud til privat institutioner, privat dagpleje 05.72.99 Øvrige sociale formål 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Børn – Dagtilbud, i alt

Regnskab 2013 -16.472 -59.544 -26.892 -47.197 -3.322 -21.098 -207 -5.285 -180.017

Korrigeret budget -23.476 -58.168 -28.251 -46.167 -3.553 -20.972 -207 -5.897 -186.691

Budget 2013 -28.951 -55.343 -25.033 -45.486 -3.645 -21.108 -207 -4.716 -184.489

Regnskab 2013 -224.680 -19.622 -518 -24.423 -4.635 -3.292 -44.761 -71.197 -13.001 -4.392 -336 0 -6.328 -716 -18.475 -130 -1.357 0 -2.706 -6.491 -17 -4.035 -451.112

Korrigeret budget -218.417 -22.148 -717 -27.567 -3.114 -3.710 -58.165 -72.043 -13.290 -4.557 -343 0 -6.289 -497 -18.375 -320 -1.646 -137 -2.023 -7.619 -8 -16.073 -477.058

Budget 2013 -245.138 -17.690 -809 -27.041 -3.114 -3.710 -61.430 -72.043 -13.290 -4.557 -343 -73 -6.289 -497 -16.885 -320 -2.023 0 -1.886 -7.690 0 -620 -485.448

Udgifter er angivet med (-)

Note 9 – Børn – Undervisning Børn – Undervisning (1.000 kr.) 03.22.01 Folkeskoler 03.22.02 Fællesudg. for kommunens samlede skolevæsen 03.22.03 Syge- og hjemmeundervisning 03.22.05 Skolefritidsordninger 03.22.06 Befordring af elever i grundskolen 03.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 03.22.08 Kommunale specialskoler 03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 03.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 03.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 03.25.32 Elevtilskud 03.30.44 Produktionsskoler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser 03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 03.38.78 Kommunale tilskud til selvejende uddannelsesinst. 05.25.10 Fælles formål 05.25.11 Dagpleje 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske tilbud 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger Børn – Undervisning, i alt Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 57

Note 10 – Børn og Unge Rådgivning Børn og unge rådgivning (1.000 kr.) 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 03.22.05 Skolefritidsordninger 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 05.25.10 Fælles formål 05.25.11 Dagpleje 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 05.57.72 Sociale formål 06.45.50 Administrationsbygninger 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.58 Det specialiserede børneområde Børn og unge rådgivning, i alt

Regnskab 2013 -12.402 -291 0 -90 -207 -169 -52 0 -54.051 -34.337 -18.066 -3.320 -435 -8.106 -14 -9.378 -20.657 -161.575

Korrigeret budget -11.481 -268 0 -40 -226 -196 -162 -12 -42.565 -38.158 -25.159 -2.597 -1.563 -10.804 -202 -10.758 -35.541 -179.732

Budget 2013 -10.979 -268 5.157 -40 -226 -196 -162 -12 -42.772 -38.028 -25.175 -2.597 -1.563 -11.300 0 -3.218 -17.827 -149.206

Regnskab 2013 -29 -534 -8.196 -3.277 -589 -3.209 -947 -114 -817 -1.935 -236 -18.448 -18.572 -3.356 -14 50 -6.580 -1.681 -215 -1.397 -1.359 -19.425 -1.377 0 -13 -14.017 -1.105 -8.133 -1.027 -2.706 -1.468 -120.726

Korrigeret budget -21 -529 -8.241 -3.142 -875 -2.975 -775 -199 -1.151 -1.875 -552 -18.828 -19.038 -4.071 0 -513 -7.560 -2.099 -283 -1.303 -1.521 -19.734 -2.168 -52 -148 -15.064 -1.086 -9.920 0 -4.077 -1.619 -129.419

Budget 2013

Udgifter er angivet med (-)

Note 11 – Plan og Kultur Plan og Kultur (1.000 kr.) 00.25.13 Andre faste ejendomme 00.25.15 Byfornyelse 00.28.20 Grønne områder og naturpladser 00.32.31 Stadion og idrætsanlæg 00.32.32 Idræts- og svømmehaller 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 00.38.50 Naturforvaltningsprojekter 00.38.53 Skove 00.48.70 Fælles formål 00.48.71 Vedligeholdelse af vandløb 02.22.05 Driftsbygninger og –pladser 02.32.31 Busdrift 03.32.50 Folkebiblioteker 03.35.60 Museer 03.35.61 Biografer 03.35.62 Teatre 03.35.63 Musikarrangementer 03.35.64 Andre kulturelle opgaver 03.38.70 Fælles formål 03.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning 03.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 03.38.74 Lokaletilskud 03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 03.38.78 Kommunale tilskud til selvejende uddannelsesinst. mv. 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse 06.48.62 Turisme 06.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer 06.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri 06.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder Plan og Kultur, i alt

0 -527 -7.863 -3.296 -1.727 -3.184 -1.484 -199 -1.027 -2.071 -426 -18.186 -19.326 -3.521 0 -179 -7.120 -2.052 -206 -1.703 -1.457 -19.255 -1.056 -52 -149 -12.872 -1.094 -3.637 0 -6.043 -2.086 -121.798

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 58

Note 12 – Teknik Veje og forsyning (1.000 kr.) 00.25.10 Fælles formål 00.25.11 Beboelse 00.25.13 Andre faste ejendomme 00.25.15 Byfornyelse 00.28.20 Grønne områder og naturpladser 00.32.31 Stadion og idrætsanlæg 00.32.32 Idræts- og svømmehaller 00.52.85 Bærebare batterier 00.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 00.55.91 Skadedyrsbekæmpelse 00.55.92 Skorstensfejerarbejde 00.58.95 Redningsberedskab 02.22.01 Fælles formål 02.22.03 Arbejder for fremmed regning 02.22.05 Driftsbygninger og –pladser 02.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. 02.28.12 Belægninger m.v. 02.28.14 Vintertjeneste 02.32.33 Færgedrift 02.35.40 Havne 02.35.42 Kystbeskyttelse 03.22.01 Folkeskoler 03.22.05 Skolefritidsordninger 03.32.50 Folkebiblioteker 03.35.60 Museer 03.35.61 Biografer 03.35.64 Andre kulturelle opgaver 03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligehold.træning 04.62.85 Kommunal tandpleje 05.25.10 Fælles formål 05.25.13 Børnehaver 05.25.14 Integrerede daginstitutioner 05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) 05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.50 Administrationsbygninger 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse 06.45.56 Byggesagsbehandling 06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love Teknik, i alt

Regnskab 2013 -861 197 -2.081 -757 -2 -133 -1.365 -113 -408 -344 583 -8.384 -202 2.429 -1.076 -37.518 -11.569 -16.605 -9.144 1.801 -99 -41.154 -5 -1.216 -19 -39 -1.091 -247 -179 -874 -434 -1.507 -4.831 -42 -352 -1.414 -67 -61 -28 -86 -314 -632 -3 -8.327 -9.131 -6.541 -2.889 40 -167.094

Korrigeret budget 729 138 -962 -1.004 0 -183 -1.166 -191 -3.160 5 162 -8.498 -4.618 0 -974 -36.539 -12.133 -4.365 -8.658 1.399 -165 -40.436 0 -1.315 -34 -35 -1.004 -178 -205 -928 -693 -1.710 -3.524 -49 -504 -1.394 -70 -113 -25 -56 -319 -717 -7 -7.910 -9.015 -6.387 -2.909 47 -159.673

Budget 2013 1.159 54 -970 -1.004 0 -95 -83 -191 -1.079 0 138 -8.439 -488 0 -1.080 -31.037 -10.221 -11.598 -8.712 1.322 -165 -16.923 -25 -595 0 -35 -503 -63 0 -541 -383 -1.360 -2.046 -49 -103 -355 -70 -113 -25 -56 -169 -90 -7 -1.530 -12.440 -4.586 0 47 -114.509

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 59

Note 13 – Sundhed og Handicap Sundhed og handicap (1.000 kr.) 02.32.31 Busdrift 03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 03.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinan. af sundhedsvæsenet 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeh.stræning 04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysio terapeut 04.62.85 Kommunal tandpleje 04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 04.62.90 Andre sundhedsudgifter 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 05.32.30 Ældreboliger 05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning 05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 05.38.42 Botilbud for pers. Med særlige sociale problemer 05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 05.38.45 Behandling af stofmisbruger 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) 05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) 05.57.72 Sociale formål 05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats 05.68.98 Beskæftigelsesordninger 05.72.99 Øvrige sociale formål 06.42.42 Kommissioner, råd og nævn 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet Sundhed og handicap, i alt

Regnskab 2013 -2.609 -1.779 -12.553 -184.523 -29.412 -7.444 -18.392 -3.076 -9.076 -3.423 0 330 -1.109 -868 -31.233 -34.410 -26.764 -272 -393 -1.086

Korrigeret budget -4.186 -2.237 -11.483 -182.487 -30.563 -7.877 -18.569 -3.087 -9.079 -3.119 0 2.130 -660 -799 -30.144 -34.601 -28.427 -174 -401 -1.240

Budget 2013 -4.186 -2.274 -9.240 -174.919 -27.887 -6.506 -18.633 -2.837 -9.040 -2.721 6.486 3.385 -660 -399 -25.281 -32.331 -28.697 -176 -401 -1.794

-2.803

-2.617

-2.794

-5.941 -91.731 -24.459 -1.915 -5.902 -25.930 -1.227 -1.804 -830 -1.638 -37 -12 -8.141 -540.462

-8.286 -94.186 -25.213 -1.916 -5.971 -26.089 -1.631 -2.579 -823 -1.728 -59 -31 -9.824 -547.956

-8.009 -89.402 -25.379 -1.928 -5.109 -24.802 -1.631 -1.809 -830 -1.729 -59 0 -7.462 -509.054

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 60

Note 14 – Personaleoversigt Personaleoversigt over antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte Område

Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration I alt

Regnskab 2013 **/109,6 0,0 79,2 **/714,9 116,0 **/1.978,6 **/428,8 3.427,1

Regnskab 2012 72,7 0,0 72,3 767,9 114,0 2.049,0 444,7 3.520,6

Regnskab 2011 72,5 0,0 82,0 777,9 114,1 2.126,2 435,2 3.607,9

Regnskab 2010 */71,9 0,0 91,0 */806,8 117,5 */2.204,9 443,0 3.735,2

De samlede lønudgifter i 2013 udgjorde 1.398,4 mio. kr.

*/Fra 2010 er alt rengøringspersonalet (62,8) samlet i et rengøringskorps på funktion 00.25.10. **/Fra 2013 er alle tekniske servicemedarbejdere (42,0) samlet under Intern Drift – Servicefunktionen på funktion 00.25.10.

Note 15 – Anlægsudgifter (1.000 kr.) Fællessekretariatet IT Pleje og omsorg Børn - Dagtilbud Børn – Undervisning Plan og Kultur Teknik Sundhed og Handicap Afsluttet anlægsregnskab 2013 Anlægsudgifter i alt

Regnskab

Korrigeret budget

Budget

-4.909 -2.119 -1.073 -408 -4.671 -23.874 -69.575 0 -15.888 -122.517

-938 -2.803 -1.041 -500 -4.367 -44.566 -80.424 0 -15.412 -150.051

4.720 -1.800 -14.694 0 -36.202 -30.952 -44.708 -1.000 -4.483 -129.119

Udgifter er angivet med (-)

Årsberetning 2013

side 61

Note 16 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr. Anlægsudgifter - projektopdelt Byggemodning Møllehøjvænget, Sdr. Nærå

Bevilling -3.030.000

Rådighedsbeløb 2013 0

Regnskab -3.029.564

Kommentar: Indtægt fra salg af grunde til boligformål.

Køb af areal af landbrugsejendom i Svanninge Udviklingsstrategi - Kunstgræsbane

2.700.000

0

2.736.000

Kommentar: Der er købt 11,5601 ha, der bl.a. er anvendt til 2 boldbaner.

2.900.000

155.000

2.857.412

Kommentar: Der er givet tilskud til opførelse af 6 kunstgræsbaner i kommunen

Rundkørsel i krydset Rolighedsvej/Søvej, Ringe

Vejbelysning, krav om afregning efter måler

2.000.000

1.561.000

2.006.021

Kommentar: Krydset Rolighedsvej/Søvej er ombygget med smallere til- og frakørselsveje samt med en hævet flade. Samtidig er strækning på Rolighedsvej ombygget til 30 km. zone.

2.307.000

0

2.306.993

Kommentar: Der er opsat målere på den del af vejbelysningen, hvor afregning af strømforbrug tidligere blev beregnet i forhold til lyskildernes wattage. Vejbelysningen bliver nu afregnet efter måler i hele kommunen.

Broskolen, afd. Bøgehøj Ny indskolingsdel

39.996.000

1.435.000

39.992.492

Kommentar: Ny indskolingsdel til 200 elever. Samtidig er resten af skolen blevet renoveret og ændret fra at være 2sporet til at være 3-sporet. Alle faglokaler er også blevet renoveret.

Fjernelse af PCB på Carl Nielsen Skolen

3.345.000

3.345.000

3.402.294

Kommentar: Der er foretaget PCB sanering på den del af skolen hvor der er fundet PCB. Fuger er fjernet og forseglet, samt rengøring af ventilationsanlæg.

Udviklingsstrategi – Byskolen, modernisering, fase 1 Renovering del 2 af Klokketårnet i Faaborg

3.349.000

1.661.000

3.326.410

Kommentar: Midlerne er anvendt til renovering på Byskolen, herunder renovering af skolegård.

5.500.000

0

5.500.078

Kommentar: Der er givet et tilskud til menighedsrådets renovering af Klokketårnet.

Palleshave – Jordvarmeanlæg m.m.

2.110.000

678.000

2.110.457

Kommentar: Der er monteret et 160 kW jordvarmeanlæg, til produktion af varme og varmt vand, som har gjort at, det gamle oliefyr kunne nedlægges.

Årsberetning 2013

side 62

Note 17 – Jordforsyning Jordforsyning

Korrigeret budget -318.000

Regnskab -910.386

Fælles formål

Kommentar: Der har været en merindtægt på forpagtninger på 558.508 kr. Der har været et anlægsprojekt på 200.000 kr. til udskiftning af rørlagte vandløb på kommunale arealer.

Boligformål

Kommentar: Der var budgetlagt med en udgift på 10,364 mio. kr. samt et salg på 4,925 mio. kr. Den største udgift i 2013 har været 10,9 mio. kr. til køb af jord i f.m. den nye udstykning i Nr. Lyndelse. Af andre større udgifter kan nævnes 2,2 mio. kr. på udstykningerne Møllehøjvej, etape 4 og 5 i Sdr. Nærå. Der har været en salgsindtægt på 4,1 mio. kr. vedr. Møllehøjvej, etape 4. Regnskabet blev en nettoudgift på 9,1 mio. kr.

Erhvervsformål

Kommentar: Der var budgetlagt med en udgift på 4,448 mio. kr. samt et salg på 6,22 mio. kr. Den største udgift vedr. Energivej i Faaborg og har været på 277.480 kr. Endvidere har der været en udgift på 113.898 kr. vedr. tidligere afsluttede udstykninger. Der har været en salgsindtægt på 2,9 mio .kr. vedr. industriområde Faaborg Vest. Regnskabet blev en nettoindtægt på 3,2 mio. kr. kr.

Ubestemte formål

Kommentar: Der var oprindeligt budgetlagt med en udgift til køb af jord på 10 mio. kr., samt salg af et areal i Svanninge til Forsyningen.

7.932.000

-1.884.000

-661.000

Årsberetning 2013

9.115.895

-3.166.919

0

side 63

Note 18 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene

Til 2014

Til 2013

(mio. kr.)

(mio. kr.)

Drift: (underskud er angivet med (-) Fællesudgifter og administration Pleje og omsorg Social og arbejdsmarked Børn - Dagtilbud Børn - Undervisning Børne- og Ungerådgivning Plan og Kultur Teknik Sundhed og handicap

18,8 7,9 10,9 7,4 18,2 18,2 8,7 -6,8 9,1

19,7 -3,5 7,1 5,6 17,1 25,3 9,6 3,9 11,2

I alt overførte driftsbevillinger til næste år

92,4

96,0

Anlæg: Skattefinansieret område Jordforsyning - udgift Jordforsyning - indtægt

35,3 1,0 -0,9

28,4 0,7 -3,4

I alt overførte anlægsbevillinger til næste år

35,4

25,7

127,8

121,7

7,8

-0,7

I alt overførte bevillinger Overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb

Årsberetning 2013

side 64

Note 19 – Anlægsoversigt Anlægsoversigt i 1.000 kr.

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg m.v.

Inventar m.v.

Materielle anlægsaktiver under udførelse

I alt

Kostpris 01.01.2013 Tilgang Afgang Overført Kostpris 31.12.2013

158.333 0 0 0 158.333

825.723 0 0 41.228 866.951

236.404 5.978 -675 0 241.707

134.460 13.668 0 2.081 134.460

177.576 69.743 0 -43.309 204.010

1.532.496 89.389 -675 0 1.621.210

0 0

-230.773 -28.288

-191.168 -6.543

-98.653 -13.464

0 0

-520.594 -48.295

0

-259.061

-197.711

-112.117

0

-568.889

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2013

158.333

607.890

43.996

38.092

204.010

1.052.321

Samlet ejendomsværdi 31.12.2013

241.499

695.950

Finansielt leasede aktiver udgør

0

0

1.382

0

0

1.382

Værdi af aktiver tilhørende selvejende institutioner

2.608

10.533

0

36

0

13.177

Opskrivninger 01.01.2013 Årets opskrivninger Opskrivninger 31.12.2013 Ned- og afskrivninger 01.01.2013 Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Ned- og afskrivninger 31.12.2013

937.449

Reserve ved evt. opskrivning til ejendomsværdi

Afskrivning (over antal år)

Årsberetning 2013

ingen

15-50 år

5-30 år

3-10 år

ingen

side 65

Note 20 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele Aktier, ejerandele og andelsbeviser (mio. kr.)

2012

Faaborg Forsyning

100,00

Indre værdi 986,6

Grundkort Fyn A/S

14,5

13,8

2,0

Klintholm I/S

28,9

21,4

6,0

14,22

324,2

46,1

0,73

39,1

0,3

33,33

30,0

10,0

Naturgas Fyn I/S

Ejerandel

AFT 2005 A/S (tidl. TARCO A/S) Tarup Davinde I/S Film Fyn, Udvikling Fyn m.fl.

Kommunal andel 986,6

0,3

I alt

1.051,3

Note 21 – Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender

(nominel værdi) 129

-6

Balanceværdi (nedskrevet værdi) 123

Udlån til beboerindskud

10.814

-649

10.165

Andre langfristede udlån og tilgodehavender

70.597

-1.060

69.537

Deponerede beløb

50.733

0

50.733

132.273

-1.715

130.558

(i 1.000 kr.) Tilgodehavender hos grundejere

I alt

Status

Forventet tab

Landsbyggefonden skal jf. ØIM’s regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 104,2 mio. kr. ultimo 2013.

Årsberetning 2013

side 66

Note 22 – Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender i 1.000 kr. Refusionstilgodehavender Andre tilgodehavender hos staten Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender i øvrigt Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst. Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner Kortfristede tilgodehavender i alt

Primo

Ultimo

-319 17.048 92.753 487

22 6.516 59.293 66.655

-167.052 12.303 3.317 -41.463

7.042 9.699 2.280 151.507

Note 23 – Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt i 1.000 kr.

Budget

Korrigeret budget

Regnskab

Likvide beholdninger primo

154.451

154.451

154.451

-92.731 43.493 61.536

-99.647 35.918 -22.530

34.005 35.918 -83.261

-133.652 0 60.731

-19.778

-19.760

-19.756

-4

-1.097

1.097

120.260

-71.828

Tilgang af likvide aktiver: +/- Årets resultat +/- Lånoptagelse +/- Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån Kursregulering m.v. vedr. likvide aktiver Likvide beholdninger ultimo

Årsberetning 2013

146.971

48.432

Korrigeret budget vs. regnskab

side 67

Note 24 – Udvikling i egenkapital Udvikling i egenkapital

1.000 kr.

Egenkapital 01.01.2013

-1.207.732

+/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver

794

+/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver

-18.087

+/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning

0

+/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført

0

+/- udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner +/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen

-34.005

+/- billån

-2.812 771

+/- henlæggelser udvendig vedligeholdelse +/- regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes finansielle resultat

8.991

+/- regulering af aktier og indskud i selskaber mv.

4.830 962

+/- afskrivning af restancer +/- reguleringer vedr. hensættelser

0

Egenkapital 31.12.2013

-1.246.288

Note 25 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger Kommunen har valgt at være selvforsikret vedrørende nedenstående områder og har generelt anvendt følgende metoder ved fastsættelse af præmier. Præmierne er fastlagt ud fra en vurdering af hvad det koster at forsikre personalet inden for de enkelte hovedkonti, og hvad det koster at forsikre de forskellige bygninger og løsøreeffekter. Nedenfor er der redegjort for de enkelte forsikringsordningernes over-/underskud i forhold til ”hvile i sig selv” og det fastlagte budget. Selvforsikringsområde I 1.000 kr.

Budget 2013

Korrigeret budget

Forbrug

Over-/underskud

1

Arbejdsskader

7.050

4.734

-2.496

7.230

2

Tingskader

5.962

9.984

11.370

-1.386

Årsberetning 2013

side 68

Note 26 – Langfristede gæld Langfristet gæld i 1.000 kr. Selvejende institutioner med overenskomst Ældreboliger Færgedrift Finansielt leasede aktiver Øvrig gæld Langfristet gæld i alt

Primo

Ultimo

-475 -35.309 0 -4.054 -432.259 -472.097

-414 -34.051 0 -3.830 -448.571 -486.866

Afdragsprofil Kommunen har flere forskellige lånetyper med forskellige afdragsprofiler. Den aktuelle afdragsprofil spænder fra udløb i 2014 til udløb i 2038.

Note 27 – Kortfristet gæld Kortfristet gæld i 1.000 kr. Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld Mellemregningskonto Selvejende institutioner med overenskomst Kortfristet gæld i alt

Årsberetning 2013

Primo

Ultimo

-14.492 -1.243 -185.234 -120.189 1.491 -10.648 -330.315

-18.198 -783 -186.907 -167.945 -89.387 -8.370 -471.590

side 69

Note 28 – Kautions- og garantiforpligtigelser 2013

2012

0,0 1,3 539,3

0,0 1,3 370,7

2,2 0,3 2,5 27,3 572,8

2,5 0,4 6,5 30,9 412,3

25,8 221,7

29,2 227,6

247,5

256,7

820,3

669,0

Andre eventualforpligtelser Opsat momsforpligtelse vedr. udstykningsregnskaber

1,8

1,9

Samlet kautions- og garantiforpligtigelser

822,1

670,9

Kautions- og garantiforpligtigelser (i mio. kr.) Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser
Fælleskommunale selskaber
Naturgas Fyn
Film Fyn – Mål-2 midler
Udbetaling Danmark
Idrætsformål
Idrætshaller
Øvrige
Andre lokale selskaber og institutioner
Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån I alt Kautions- og garantiforpligtelser vedr. boligforanstaltninger
Regaranti for statslån
Garanti for statslån
Andre kommunale I alt

Kautions- og garantiforpligtigelser i alt

Eventualrettigheder Eventualrettighed – Grundejer

Årsberetning 2013

0,0

0,0

side 70

Note 29 – SWAP-aftaler Modparten (i 1.000 kr.)

Opr. hovedstol

Nom. restværdi pr. 31/12

Markedsværdi pr. 31/12

Udløb

Rente

Valuta

DKK

Danske Bank

9.500

2.714

-140

10.08.16

Variabel til fast

Danske Bank

5.587

3.225

-252

28.06.19

Variabel til fast

Danske Bank

60.350

54.591

-7.081

30.12.25

Variabel til fast

DKK

Danske Bank

42.073

42.073

2.144

19.12.37

Variabel til fast

DKK

5.213

4.245

576

11.01.27

Variabel til fast

DKK

KommuneKredit

DKK

Som led i sikring af indregnede og ikke indregnede transaktioner anvender kommunen sikrings-instrumenter, så som valutaterminskontrakter, valutaterminsoptioner samt rente- og valutaswaps. Ifølge lånebekendtgørelsen skal der endvidere oplyses herom ved brug af øvrige finansielle instrumenter.

Årsberetning 2013

side 71

Anvendt regnskabspraksis Generelt Faaborg-Midtfyn kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af nye udmeldinger fra ØIM ændret på følgende område: Økonomi- og Indenrigsministeriet har i orienteringsskrivelse af 15. april 2013 ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavende. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Bortset fra ovennævnte ændring er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet på hovedkonti m.v. Ekstraordinære poster Der har ikke i 2013 været nogen ekstraordinære poster. Årsberetning 2013

side 72

Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. • Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget indenfor de enkelte fagområder.

Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af ØIM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er optaget med samme startdato, som de var i de 5 gamle kommuners omkostningsregnskaber og er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over 100.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start / nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype

Levetider

Bygninger

15 – 50 år

Installationer

10 – 30 år

Tekniske anlæg, maskiner mv.

5 – 10 år

Inventar, it-udstyr mv.

3 – 5 år

Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ØIM er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Årsberetning 2013

side 73

Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Faaborg-Midtfyn Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Faaborg-Midtfyn Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet.

Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Iflg. ØIM’s regler er der krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Årsberetning 2013

side 74

Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I Egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restgælden på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage.

Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ØIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.

Årsberetning 2013

side 75

Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand Endelige takster 2011

2012

Foreløb. takster 2013

328 394 464 464 464

334 394 481 481 481

333 393 481 481 481

330 389 478 478 478

56 51

57 47

60 49

Fritvalgstakster Hjemmepleje (kr. pr. time): Praktisk hjælp Personlig pleje i dagtimer Personlig pleje i dagtimer, weekend Personlig pleje, aften Personlig pleje, nat Madservice (kr. pr. portion): Almindelig hovedret + biret, leveret Almindelig hovedret + biret, uden levering

Før 1/7 68 47

2011 Borger egenbetaling Madservice (kr. pr. portion) Almindelig hovedret + biret, leveret Almindelig hovedret, leveret Lille hovedret + biret, leveret Lille hovedret, leveret

56 46 53 43

Efter 1/7 61 53

Efterkalkulerede takster 2013

Vedtaget takst 2012 2013

57 47 54 44

60 48 57 45

I loven om frit valg stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal beregne priskrav på fritvalgsområdet (praktisk hjælp og personlig pleje) mindst en gang om året. Taksten for det pågældende år beregnes med udgangspunkt i de seneste regnskabsdata med pris- og lønfremskrivning til det efterfølgende år. Der er fortsat et loft for egenbetaling til madservice. For 2013 udgør taksten 48 kr. for en hovedret. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der opkræves 12 kr. for en biret.

Årsberetning 2013

side 76

Opgaver udført for andre myndigheder I kommunernes årsregnskab optages i det år, hvor en opgave udført for en anden myndighed, afsluttes en regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelse i forhold til omkostningskalkulationen. Baggrunden for disse bestemmelser er hensynet til at sikre en tilstrækkelig åbenhed om den kommunale opgavevaretagelse, herunder at sikre en efterfølgende kontrol med, at opgavevaretagelsen ikke har medført en konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor. Vandløbsarbejde for nabokommuner/grænsevandløb udgik i forbindelse med udlicitering af vandløbsvedligeholdelse. Der udføres ikke længere vintervedligeholdelse for Vejdirektoratet, men kun læsning af salt. Der er udført græsklipning og grøn vedligeholdelse for ikke kommunale skoler, grundejerforeninger, forsyningsvirksomheder og Naturstyrelsen for ca. 400.000 kr. Der er udført vejopgaver for forsyningsvirksomheder for ca. 200.000 kr. Opgaverne er opgjort og afregnet efter timeforbrug, og timepriserne er beregnet på baggrund af bestemmelserne i Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Der foretages ingen efterkalkulation og/eller efterregulering. Dog sker der årligt en justering af timepriserne. I kommunens ressourcestyringsprogram foretages en løbende registrering af de med opgaverne forbundne omkostninger og indtægter.

Årsberetning 2013

side 77

HR Årsregnskab 2013

2. Faaborg-Midtfyn Kommunes medarbejdere Generel note: Tallene fra KRL og KomLis kan ikke direkte sammenlignes, da de opgøres på forskellig måde og på forskellige tidspunkter. Tallene i KRL er statiske – d.v.s. de ændres ikke, når de først er indberettet, mens tallene i KomLis er dynamiske og ændres hele tiden, når/hvis der sker fejlrettelser og andre ændringer. Tallene i KomLis tages direkte fra kommunens lønsystem, mens tallene fra KRL samkøres med Skat og Danmarks Statistik.

2.1 Fagområder I december 2013 havde Faaborg-Midtfyn Kommune ifølge kommunens eget Ledelsesinformationssystem (KomLIS) 3.681 månedslønnede medarbejdere (incl. folk i løntilskud, elever, folk i servicejobs), hvilket er en stigning på 89 medarbejdere i forhold til året før. Tallene er opgjort i hoveder, ikke omregnet til fuldtidsstillinger. Tallene i parentes angiver antal medarbejdere uden folk i løntilskud og andre støttede jobs. Derudover er der ca. 500 timelønnede medarbejdere, d.v.s. medarbejdere med under 8 timer om ugen i gennemsnit Fordelingen og forskydningerne fremgår af nedenstående tabel: Antal ansatte fordelt på fagområder Fagområde Pleje og Omsorg Undervisning Dagtilbud Børn Sundhed og Handicap Social- og arbejdsmarked Teknik Plan og Kultur Børn og Ungerådgivning Borgerservice Fællessekretariatet Økonomi HR IT Direktionen Total

2011 924 (890) 782 (693) 519 (505) 554 (515) 141 (126) 209 (198) 72 (66) 118 (108) 45 (42) 51 (37) 29 (29) 30 (29) 15 (13) 3 (3) 3492 (3254) Kilde: KomLIS

2012 940 (901) 779 (699) 464 (450) 627 (577) 165 (149) 210 (197) 109 (102) 131 (124) 40 (38) 47 (35) 29 (29) 31 (31) 17 (13) 3 (3) 3592 (3348)

2013 962 (909) 791 (713) 421 (405) 653 (599) 187 (160) 261 (216) 118 (109) 130 (122) 35 (33) 39 (30) 32 (31) 31 (30) 18 (15) 3 (3) 3681 (3375)

Den største enkeltstående overenskomstgruppe er fortsat social- og sundhedspersonalet, som udgør 21% af kommunens faste månedslønnede personale.

2.2 Alder og køn De kommunale arbejdspladser er overordnet set præget af mange arbejdspladser indenfor traditionelle kvindefag. Dette afspejler sig også i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor ca 4 ud af 5 ansatte er kvinder. Ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), der medregner månedslønnede (dog ikke personer i løntilskud), som har fået udbetalt løn i december måned 2011, 2012 og 2013, ser køns- og aldersfordelingen således ud:

Årsberetning 2013

side 78

Køns- og aldersfordeling 2011-2013

Alder -19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70Total

Kvinder 35 74 137 226 334 362 464 472 453 171 23 4 2.755 (82%)

2011 Mænd 3 20 22 52 84 79 69 93 128 63 6 2 621 (18%)

Total 38 94 159 278 418 441 533 565 581 234 29 6 3.376

2012 Kvinder Mænd 27 2 74 10 139 28 206 51 293 83 371 93 450 76 483 92 447 138 169 67 24 8 1 1 2.684 649 (81%) (19%) Kilde: KRL

Total 29 84 167 257 376 464 526 575 585 236 32 2 3.333

Kvinder 22 65 128 177 313 350 456 442 487 180 17 3 2.640 (80%)

2013 Mænd 7 21 32 41 79 90 76 84 141 74 14 2 661 (20%)

Total 29 86 160 218 392 440 532 526 628 254 31 5 3.301

Gennemsnitsalderen ligger uændret for 3. år i træk på ca. 46 år: Gennemsnitsalder 2011-2013

Kvinder

2011 Mænd

Total

45

47

46

GennemsnitsAlder

Kvinder

2012 Mænd

46 47 Kilde: KRL

Total

Kvinder

2013 Mænd

Total

46

46

47

46

Selvom der ikke sker nogen markant stigning, er det en forholdsvis høj gennemsnitsalder, hvilket kan give udfordringer i forhold til fremtidig rekruttering af arbejdskraft indenfor flere områder. Kønsfordelingen (lige over 80% kvinder, lige under 20% mænd) har ligget nogenlunde uændret over flere år.

2.2.1 Ligestilling mellem kvinder og mænd Alle offentlige myndigheder skal, indenfor deres område, arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Efter ligestillingslovens § 5a skal alle kommuner hvert andet år i ulige år udarbejde en ligestillingsredegørelse. Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både indenfor personaleområdet og kerneopgaverne. Ligestillingsredegørelserne bidrager til videndeling og erfaringsudveksling kommuner og regioner imellem, den samlede rapport på landsplan kan hentes på www.ligestillingidanmark.dk. Nedenfor er et overblik over fordelingen af kvinder og mænd pr. overenskomstgruppe og kønsfordelingen på de forskellige ledelsesniveauer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opgørelsen er i antal årsværk

Årsberetning 2013

side 79

Ledere Ledergruppe

M

K

Total

M(%)

K(%)

M Alle(%)

K Alle (%)

Topchefer

2

1

3

67

33

76

24

Chefer (inkl. Topchefer)

11

5

16

69

31

56

44

Ledere

91

138

229

40

60

40

60

I alt

104

144

248

42

58

42

58

Personale Faaborg-Midtfyn Overenskomstområde

M

K

Total

M (%)

K (%)

Akademikere

36

66

102

35

65

Dagplejere

5

177

182

3

97

Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst.

51

174

224

23

77

Kontor- og It-personale

40

246

286

14

86

Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv.

43

95

138

31

69

Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter

34

100

134

26

75

Pæd. pers., daginst./klub/skolefr.

38

200

238

16

84

Rengøringsassistenter

7

60

68

11

89

Social- og sundhedspersonale

46

738

784

6

94

Socialrådg./socialformidlere

14

94

108

13

87

Specialarbejdere mv.

65

9

74

89

12

Syge- og sundhedspersonale - basis

15

213

228

7

93

Teknisk Service

54

8

62

87

13

Øvrige under 50 total

86

189

276

31

69

I alt

534

2369

2902

18

82

Kilde: Kommunernes Løndatakontor april 2013, der er afrundet til hele tal. 2.2.2 Måltal for medarbejdere af ikke-vestlig herkomst

Årsberetning 2013

side 80

Kommunalbestyrelsen vedtog i februar 2013 et måltal for, hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund, jf. trepartsaftalen 2007. Trepartsaftalen indebærer, at Faaborg-Midtfyn Kommune hvert år skal opstille måltal for, hvor stor en andel af kommunens medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Formålet med måltallet er, at andelen, af indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund, af den enkelte kommunes ansatte, kommer til at afspejle det omkringliggende samfund. Målopfyldelsen vurderes en gang årligt på baggrund af data, om andelen af kommunalt ansatte indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund, leveret af KL. Måltal 2013 I februar 2013 vedtog kommunalbestyrelsen et samlet måltal på 2,17% for andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund blandt Faaborg-Midtfyn Kommunes ansatte og målopfyldelsen skal nu vurderes og der skal igen opstilles et måltal for 2014. De nyeste tal fra 2013 viser, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke har nået måltallet på 2,17%. Andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund blandt Faaborg-Midtfyn Kommunes ansatte er i 2013 på 1,92%. I 2011 var den på 2,06% (diagram 1). Andelen af indvandrere eller efterkommere med ikk vestlig-baggrund i Faaborg-Midtfyn Kommunes arbejdsstyrke (i alderen 16-66 år) er 2,04%. Diagram 1

Tallene er baseret på en særkørsel fra Danmarks statistik og KRL 2011 og 2013 (16-66år) Diagram 2 viser fordelingen af de ansatte med ikke-vestlig baggrund blandt de ansatte i kommunen på de 5 fagområder i hhv 2011 og 2013.

Årsberetning 2013

side 81

Tallene er baseret på en særkørsel fra Danmarks statistik og KRL 2011 og 2013 Måltallet fra 2013 på 2,17% betragtedes som et langsigtet mål, da det er gældende for alle fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Udgangspunktet er, i henhold til kommunens Ligestillingspolitik, at det altid er den bedst kvalificerede kandidat, der ansættes til en stilling afhængig af opgaven og arbejdsstedet, men samtidig udvikler en rummelig mangfoldighedskultur.

2.3 Lønudvikling En medarbejder ansat i samme stilling i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2013 har i gennemsnit haft en lønudvikling på 1,1%, mod 3,2% i 2012. Den gennemsnitlige lønudvikling for alle kommuner var i 2013 på 1,4%. Dette dækker over både den lønudvikling, der er aftalt i de centrale overenskomster, og den lønudvikling, der er resultat af lokale aftaler. Af nedenstående tabel fremgår det, at lønudviklingen i 2013 har været større for mænd end for kvinder, mens den var større for kvinder i 2012. Kønsopdelt lønudvikling for personale ansat begge år i samme stilling.

Køn Mænd Kvinder

Kapitel 7 3.

Gns månedsløn dec. 2012 36.625 33.413

Gns månedsløn dec. 2013 37.418 33.645 Kilde: KRL

Lønudv. i procent 2012 3,1 3,3

Lønudv. i procent 2013 2,2 0,7

Personaleomsætning

Alle oplysninger om personaleomsætning i Faaborg-Midtfyn Kommune er taget fra kommunens eget Ledelsesinformationssystem. Årsberetning 2013

side 82

Personaleomsætning beregnes ud fra antal fratrædelser i forhold til ansatte medarbejdere – og antal fratrædelser ud af kommunen. Der beregnes på baggrund i månedslønnet personale. Elever og personer i løntilskud samt vikarer er ikke medtaget, da disse grupper i sig selv medfører en høj personaleomsætning. Der vil altid være en vis personaleomsætning, idet der altid vil være et vist antal medarbejdere, der vil søge nye udfordringer, gå på pension eller fratræde af andre årsager. Endvidere vil reduktion i medarbejderstaben i sig selv give en personaleomsætning, da den jo måles på antal fratrædelser i forhold til antal ansatte medarbejdere. Der er traditionelt forskel på personaleomsætningen i forskellige faggrupper – indenfor nogle faggrupper er det naturligt at søge nye udfordringer efter en vis ansættelsesperiode, mens andre faggrupper bliver i et ansættelsesforhold så længe som muligt. En høj personaleomsætning kan være udtryk for et dårligt arbejdsmiljø og at folk søger væk, men kan også være et udtryk for en nødvendig tilpasning af organisationens ressourcer og kompetencer.

3.1. Personaleomsætning fordelt på fagområder Personaleomsætningen i 2013 er markant lavere end i 2012 og også lavere end i 2011. Herunder kan ses personaleomsætningen fordelt på fagområder. Det skal bemærkes, at i de mindre enheder (bl.a. stabene) vil nogle få medarbejdere give et procentuelt stort udsving. Personaleomsætning fordelt på fagområder Fagområde 2011 Pleje og Omsorg 17,04% Undervisning 14,30% Sundhed og Han15,06% dicap Dagtilbud Børn 12,85% Social- og ar14,81% bejdsmarked Teknik 26,97% Plan og Kultur 5,45% Børn og Ungeråd12,70% givning Borgerservice 4,35% Fællessekretariatet 13,64% Økonomi 9,38% HR 0% IT 6,25% Fællesindkøb 0% Total 16,05% Kilde: KomLIS

2012 13,79% 12,72% 10,13%

2013 12,72% 9,92% 8,92%

24,25% 7,05%

17,59% 7,14%

19,15% 9,91% 13,89%

19,70% 9,24% 17,33%

13,33% 10,26% 3,33% 3,23% 14,29% 9,09% 14,16%

17,5% 14,71% 3,23% 6,06% 16,67% 9,09% 12,48%

Udviklingen i personaleomsætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger meget tæt op ad landsgennemsnittet for samtlige kommuner.

4.1 Trivselsundersøgelse I foråret 2013 blev gennemført en trivselsundersøgelse for alle arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Undersøgelsen tog udgangspunkt i begrebet Social Kapital, som omhandler arbejdspladsens evne til at samarbejde om kerneopgaven, baseret på tillid og retfærdighed. Den sociale kapital blev omregnet til et gennemsnitstal, som kan sammenlignes med en landsdækkende undersøgelse, Det Nationale ForskningsinÅrsberetning 2013

side 83

stitut (NFA) har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere både i det private og offentlige regi.

Område Pleje og omsorg Sundhed & Handicap Dagtilbud børn Undervisning BUR Teknik Plan og kultur Social og Arbejdsmarked Stabe og Borgerservice

Tilfredshed generelt** 66%

Trivsel generelt**

84% 85% 69% 75% 71% 72%

82% 84% 70% 72% 72% 77%

83%

81%

73%

72%

65%

FMK samlet

76% 76% (2010: 76*) (2010: 78*) * Tallene fra 2010 er ikke helt sammenlignelige, da der blev brugt en anden skala. Tendensen er dog, at Tilfredshed og Trivsel generelt samlet set er nogenlunde status quo. **Ved spørgsmålene ”om du er tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning”, og ”om du trives som helhed i dit job” er procentsatserne for ”I meget høj grad” og ”I høj grad” lagt sammen

4.2 Fravær Siden 2010 er sygefraværet faldet i Faaborg-Midtfyn Kommune – dette fald er det lykkedes at fastholde i 2013. Da kommunerne bruger lidt forskellige opgørelsesmetoder, skal man bruge KRLs statistikker for at sammenligne med andre kommuner. Her fremgår det, at Faaborg-Midtfyn Kommune har et fravær der ligger lidt under landsgennemsnittet (iflg. KRLs opgørelsesmetode har Faaborg-Midtfyn Kommune 11,6 fraværsdage mod 11,9 på landsplan). 4.2.1. Fravær fordelt på fagområder Af nedenstående tabel fremgår det, at faldet i sygefraværet har været fordelt på næsten alle fagområder. Som det også fremgår af tabellen er der store forskelle i fraværet, afhængig af fagområde – og dermed også af arbejdets art. Fraværet er opgjort blandt alle månedslønnede medarbejdere (inkl. Elever, medarbejdere i løntilskudsjob, flexjob og skånejob) og udregnet i forhold til det normtimetal, medarbejderne er ansat på. Fravær, der er indberettet som sygdom, barns 1. og 2. sygedag, delvis syg, graviditetsgener, nedsat tjeneste, par. 28-aftale og tilskadekomst i tjenesten, er medtaget i opgørelserne. Det skal bemærkes, at i mindre områder (f.eks. stabene) vil en enkelt eller ganske få personer give et stort udsving procentuelt.

Fagområde Pleje og Omsorg Undervisning Dagtilbud Børn Sundhed og Handicap Årsberetning 2013

2012 6,6% 5,1% 7,1% 6,5%

2013 5,8% 5,6% 6,4% 6,3% side 84

Social- og arbejdsmarked Teknik Børn og Unge Rådgivning Plan og Kultur Borgerservice Fællessekretariatet HR Økonomi IT Total

6,9% 5,4% 6,7% 2,8% 4,5% 5,2% 2,1% 4,2% 2,2% 6,0%

5,3% 5,4% 5,7% 2,4% 6,1% 1,4% 1,0% 3,1% 1,9% 5,6%

4.2.2. Årsager til fravær Ca 80 % af fraværet er registreret som fravær på grund af sygdom, mens de resterende 20 % fordeler sig på en række andre fraværsårsager. Generelt er der ikke de store udsving i fordelingen af fraværsårsager. Dog er der i 2012 en stigning i fraværsårsagerne Nedsat tjeneste/delvis syg og et tilsvarende fald i fravær på grund af sygdom. Dette kan skyldes overgangen til nyt koncernløsningssystem i 2012 og problemer med konvertering af årsagskoderne.

Fraværsårsag

Barns 1. sygedag Graviditetsgener Nedsat tjeneste/delvis syg Paragraf 28aftale Sygdom Tilskadekomst i tjenesten Total

2010 Procent af samlet fravær 4 17.128 Timer

2011 Timer Procent af samlet fravær 4 17.324

2012 Timer Procent af samlet fravær 3 11.008

2013 Timer Procent af samlet fravær 14.811 4

28.578

7

29.189

7

18.946

5

15.289

4

24.357

6

21.926

5

44.017

12

19.457

6

8.088

2

8.113

2

9.044

2

12.713

4

330.218 5.475

80 1

332.384 5.475

81 1

270.057 12.829

74 4

276.348 3.738

81 1

413.842

100

414.411

100

365.900

100

342.356

100

4.2.3. Fraværets længde Der er sket en mindre forskydning mod det kortere sygefravær, mens det lange sygefravær er faldet. Fraværsperiode 1 dag 2-7 dage 8-14 dage 15-21 dage 22-56 dage Over 56 dage

Årsberetning 2013

2012 10% 26% 7% 4% 17% 36%

2013 11% 28% 7% 4% 12% 38%

side 85