BRØNDBY STRAND PARKERNE
GRØNBY STRAND 02660
02660
INDHOLD
The job of buildings is to improve human relations: architecture must ease them, not make them worse - Ralph Erskine
INTRODUKTION HOVEDPRINCIPPER OVERBLIK
1 1 2
FORBINDELSEN TIL DET GRØNNE HELHEDSPLAN
3 4
DEN NÆRE SKALA LAVHUSENE HØJHUSENE
5 5 6
CENTERPLADSER - STRÆDET FORTÆTNINGSKATALOG
7 8
02660
INTRODUKTION
HOVEDPRINCIPPER
Fremtidens Brøndby Strand Parker er et område som både rummer store kvaliteter bymæssigt og som ligger midt i naturen – det rummer det bedste fra naturen og det bedste fra byen – naturen tæt på og et rigt byliv. Her tænkes klimaet ind i hvert aspekt af dagligdagen – og bliver et pejlemærke energimæssigt, transportmæssigt og socialt.
BÆREDYGTIGHED - DGNB FOR BYDELE Fremtidens Brøndby Strand Parkerne bliver Danmarks første og største bæredygtige almennyttige bydel. Det vil blive et pionerog pilotprojekt indenfor bæredygtige bydele, der sætter Brøndby Strand på Danmarkskortet som en grøn og attraktiv bydel at besøge og bo i.
PROBLEMATIKKEN I DAG Brøndby Strand Parkerne fremstår i dag lukket og bundet af den modernistiske tanke om separation af funktioner og separation af natur og by. Bebyggelsen vender sig indad, og viser området en statisk bagside på alle måder; uindbydende og oplevelsesfattigt. Som en anonym og fremmed klods i Brøndby tilfører bydelen hverken medspil eller modspil til byen. Infrastrukturen ligger som en brynje omkring bebyggelsen, der skiller den fra de omkringliggende grønne områder. Esplanadeparken, som kunne have været en stor kvalitet for bydelen, fremstår tom og uden indhold. Et indtryk der langt fra lever op til visionen om en by med stærke byrumsmæssige kvaliteter med naturen tæt på.
I Danmark har byggebranchen valgt at benytte en national tilpasset version af den tyske ordning DGNB til at måle og certicere bæredygtige bygninger. Netop nu er en tilpasning til danske forhold for bæredygtige bydele under udarbejdelse og et fuldstændigt system er klar ultimo 2014. Vi ønsker at fremtidens Brøndby Strand Parkerne skal blive den første danske almene bebyggelse, der certiceres. DGNB for bæredygtige bydele indeholder 45 kriterier som er opdelt i fem hovedkvalitetsgrupper. Vi anvender dem til at sikre og vurdere bæredygtighed i nye tiltag. Det vil fremgå af forslaget hvor og hvilke kvalitetsgrupper der anvendes.
HVAD SKAL FORVANDLE BRØNDBY STRAND PARKERNE? Klimaet er den helt overordnede driver for de kommende transformationer af vores byer – vores forbrug af fossile brændstoffer skal ned og vi skal tilpasse vores områder til øgede vandmængder som følge af klimaændinger. Vi skal transformere vores byområder så de indgår i naturens cyklus, arts-diversiteten skal øges, mere grønt, mere energi, mere mad, mere natur, det skal være nemmere at tage bussen, S-tog og cyklen. Det skal ikke bare være en klimaby der kun ser pæn ud - men også en klimaby hvor natur, klima, transport og boligområderne tænkes sammen, i form af nye naturområder, supercyklstier, shuttlebusser og nytænkende løsninger for energirenovering.
Helhedsplanens bygningsmæssige løsninger vil ligeledes blive vurderet efter DGNBs fem hovedkvalitetsgrupper. Dette sikrer at alle løsningerne vil være bæredygtige og følge det bæredygtige hovedgreb som er slået an i fremtidens Brøndby Strand. For at forankre bæredygtighed i helhedsplanen skal der udpeges en eller ere bæredygtighedskoordinatorer, som er dedikeret til at håndterer bæredygtighedsaspektet gennem hele projektet, fra de første tanker og skitser, gennem planlægning, projektering, udførelse til commissioning og drift. DE FEM HOVEDKVALITETSGRUPPER Miljømæssig Kvalitet Under denne kvalitet analyseres påvirkningen på det lokale og globale miljø, ressourceforbrug og genanvendelse af affald. Hvordan bliver miljøet påvirket af de valg som træffes?
Økonomisk Kvalitet Under denne kvalitet analyseres totaløkonomi og den økonomiske ydeevne. Er det et økonomisk fordelagtigt valg som bliver truffet? NATUREN TÆT PÅ Brøndby Strand Parkerne har på mange måder en fantastisk beliggenhed tæt på strand, tæt på S-togsstation og tæt på skov. Vi vil bringe naturen helt tæt på bebyggelsen – områder med tagrør, og vilde græsser etter sammen med bebyggelsen og giver den en ny identitet. Fremtidens Brøndby Strand Parker ligger lige op af en omdannet Esplanadepark hvor alt regnvandet fra de omgivende bebyggelser samles. Området er helt afkoblet fra det offentlige regnsvandssystem og regnvandsparkens store søer og tagrørsområder der modtager vandet, renser det før det løber i havet og gør det til en kvalitet for både dyr og mennesker. Den etableres i samarbejde med kommunen og bliver det nye rekreative område, med skøjtemulighed om vinteren. Vandspejl, tagrørsområder, engplantninger, træbroer, fugletårne og et rigt dyreliv bliver attraktiv for hele bydelen – og som supplerer strandene og skovene med et nyt englandskab, der byder den besøgende gavmildt velkommen. Naturen tæt på, en hverdagsnatur som indgår i beboernes daglige liv.
02660 SIDE
1
Sociokulturel og Funktionel Kvalitet Under denne kvalitet analyseres sociale kvaliteter, sundhed, komfort og beboere tilfredshed, funktioneller og designmæssige kvaliteter. Giver det valgte tiltag en ny eller øget positiv social adfærd i bebyggelsen? Tekniske Kvaliteter Under denne kvalitet analyseres den tekniske infrastruktur, vedligeholdelse og rengøring, mobilitet og transport. Kan det valgte tiltag sikre minimeret energiforbrug og optimeret vedligeholdelse? Proces Kvaliteter Under denne kvalitet analyseres brugerinddragelse, planlægning og sag-/myndighedsbehandling og kvalitet i den videre byggeproces. Er det nogle retvisende og kvalicerede tidsplaner som bliver udarbejdet?
ET SAMLENDE LANDSKAB Esplanadeparken har potentiale til at være bydelens samlende landskab, men voldene omkring den er en barriere for Brøndby Strand Parkernes forbindelse til resten af byen. Dele af den nordlige vold kan fjernes, uden den den øst/vestgående biltrak påvirkes. Af overskudsjorden anlægges et varieret, åbent og naturligt landskab med lokal jordbalance. Den resterende vold mødes med et let skrånende landskab, så ankomsten til centerpladserne etableres direkte fra parken og tunellerne nedlægges.
KLAR ENTYDIG ANKOMST Alle mødes på de nye centerpladser uanset om ankomsten foregår til fods, på cykel, med bus eller bil. Når ere mødes på pladserne, giver det bedre vilkår for et fremtidigt byliv og en højere grad af tryghed. Klyngerne af tre højhuse, der omgiver hver centerplads, gør det nemt at identicere ankomsten selv på lang afstand. Højhusene renoveres med nuanceforskelle klyngerne imellem, hvilket styrker pladsernes unikke identiteter. Beboerne har mulighed for at præge pladsernes identitet yderligere gennem forskelligartede aktiviteter og beslutninger om fremtidigt nybyggeri i menneskelig skala.
ATTRAKTIV FORBINDELSE Brøndby Strand Parkerne har et rigt foreningsliv, men det kan være svært at se for udefrakommende. Ved at styrke den langsgående forbindelse, udnyttes potentialet for de netværkssamlende og identitetsskabende aktiviteter. Det giver bedre vilkår for sammenhængskraften mellem beboerne og afdelingerne. Strædet giver en logisk forbindelse i ét sammenhængende niveau, tilgængeligt for alle og nemt at nde rundt i.
BESPARELSER GENNEM FORENKLING Alle forandringer, fra vinduesåbninger og klimastyring samt pladser og naturområder bliver en vigtig del af hverdagen for over 8000 forskellige beboere. Alt skal derfor være solidt udført, enkelt at bruge, gennemstestet og for så vidt muligt være vedligeholdelsesfrit. Eksempelvis genanvendes mange materialer under byggefasen og vild natur uplejede naturområder udlægges -til gavn for miljø og økonomi. Nye tiltag på bydels- og bygningsniveau vurderes ud fra DGNBs LCC totaløkonomiske beregningsmodel for de kommende 50 år.
VELFUNGERENDE BYDEL FRA DAG ET Brøndby Strand Parkernes samlede forandring kan ikke realiseres på een dag. Enkelte initiativer skal dog kunne igangsættes med det samme og fungere uafhængig af øvrige trin. Under de forskellige anlægsperioder, skal beboere og kommunens øvrige beboere forstyrres mindst muligt. Dette sikres blandt andet ved at genanvende store dele af den eksisterende infrastruktur, dæk, parkering, veje og stier.
OVERBLIK Velfungerende gårdrum i lavhuse bevares LAVHUS mulighed for sedumtag og solcellepark på taget
Cykelsti og landskab føres op til strædet i samme niveau Flere p-pladser ved lavhuse
HØJHUSE Mulighed for taghaver, terrasse m.m. NY BASE med dobbelthøj foyer samler parkerings-, park- og centerniveau. Fortættes med f.eks. institution, kiosk, cafe eller ejendomskontor Boliger med fællesfacilliteter for fraskilte med børn
Eks. bro fjernes Strædet forbinder i niveau Kollegium eller bofællesskab for unge
Mulighed for ældreboliger
Eksisterende p-pladser bevares og nye tilføjes
Tunnel nedlægges STRÆDET Aktiverede ader Mulighed for seniorbofællesskabe i ombyggede nordlejligheder
Mulighed for studieboliger
Ny imødekommende genbrugsstation og byttebiks i strædets niveau.
ARKITEKTUR - IDEOLOGI, IDENTITET OG MATERIALITET I strategien for facadeomdannelse er intentionen at forstå, forstæ forstærke og forny bebyggelsens kvaliteter med respekt for det arkitek arkitektoniske udgangspunkt i ét af modernismens danske agskibe. Bebyggelsens ikoniske kvaliteter er uomgængelige, den skulpt skulpturelle værdi har kvalitet, men monotonien er dræbende. Kvalite Kvalitet og diversitet i facaderne skal på den anden side ikke sløre d det industrielle udgangspunkt –variationen skal ikke være påtvun påtvungen, men grundlæggende afspejle den nødvendige reprogramm grammering af boliger og bygninger. Gener Generelt ser vi modulariteten i bebyggelsen som et potentiale, udfold udfoldet ved at den endeløse monotoni af ens betonelementer og vin vinduesformater erstattes af en palette af karakterfulde komponen ponenter. Farvede betonelementer, forskellige typer af støbninger / formsider / tilslag over paneler med solceller, grønlige stenpl stenplader til rødlige nuancer i keramik. En designmaual, som gensk genskaber relief og atter betoner, farvesætter og proportionerer bebyg bebyggelsens ”krop” og ikke tilfældige arkitektoniske elementer som vvinduesrammer eller lignende. INFRA INFRASTRUKTUR Biltrakken omkring Esplanadeparken omlægges på sigt. Dele af volden kan fjernes og dermed åbne parken mod Brøndby Strand Parke Parkerne uden at den øst-vestgående trak forstyrres. Bydelen kan he herefter forbindes med et forenklet stisystem uden tuneller.
Volden mødes af et let skrånende terræn Smal altan med mulighed for at åbne facaden helt op til bagvedliggende bolig Tunnel nedlægges Eks. trak ESPLANADEPARKEN Regnvejrspark med “hverdagsnatur” der supplerer skov og strand CENTERPLADS åbnes mod parken
Fortætning af bebyggelse, f.eks. klublokaler eller boliger med butik i bunden Cykelsti Oplevelsesrute Klart deneret område hvor trakanter mødes Mulighed for beboercafe eller institution Belysning: Nyt koncept for hele bebyggelsen (LED/lavenergi)
Fremt. trak
LAND LANDSKAB OG VANDETS CYKLUS Et nyt kuperet landskab etableres med overskudsjord, så jordbalancen opretholdes. Regnvand fra Brøndby Strand Parkerne og de øv øvrige naboområder kan herefter sive til området og bidrage til et m mangfoldigt naturområde midt i byen.
FACADEPALETTE, KOMBINATIONSMULIGHEDER Facader på lavhuse >
Facader på lav- og højhuse >
Brystningsmateriale som på nordfacaden
Termoglas med og uden solcellelm Ramme af vedligeholdelsesfrit karboniseret træ
Lokal aedning af regnvand
Beton- eller keramik elementer
Solcelle paneler
Grønlige indfarvede beton- eller keramikelementer
Rødlige indfarvede beton- eller keramikelementer
02660 SIDE
2
FORBINDELSEN TIL DET GRØNNE Højhusenes manglende ”base” etableres med det nye landskabssnit, som i varierende grad helt og delvist fritlægger den tidligere kælderetage. Vi forestiller os at indgangssituationen forstærkes som et foyerrum, som forbinder ankomstsituationen fra ere niveauer – og at foyerrummene samles for de tre højhuse i hver ”klynge” og i højere grad danner en helhed i samspil med bearbejdningen af udearealerne. I basen foreslås endvidere indarbejdet udadvendte funktioner som institutioner, butikker, væresteder mv., som vil forstærke diversiteten, aktiviteten og derved kvaliteten og trygheden omkring ankomstsituationen. UNGDOMSBOLIGER
UDSIGTSBAKKE
LAVHUSFACADE VÆK FRA GÅRDRUM KLUBHUS
SAMLENDE FOYER I TO ETAGER
TERRÆN KUPERET AF OVERSKUDSJORD FRA VOLD
REKRATIV UDNYTTELSE AF OPSAMLET REGNVAND
VEJ OG VOLD NEDLÆGGES
LANDSKABET MØDER STRÆDET
FLERE PARKERINGSPLADSER FORBEDREDE LYSFORHOLD
Principsnit gennem centerplads uden vold/vej foran Esplanadeparken, 1:500 Naturen trækkes helt ind i bebyggelsen
BEBOERHUS
BOLIG LAVHUSFACADE VÆK FRA GÅRDRUM
BOLIG FUGLETÅRN DETAILHANDEL SAMLENDE FOYER I TO ETAGER
REKREATIV UDNYTTELSE AF OPSAMLET REGNVAND
EKSISTERENDE VOLD MØDES AF LET TERRASERET GRØN CENTERPLADS
TRAFIKREDUCERET VEJ PÅ SHARED SPACE
FLERE PARKERINGSPLADSER FORBEDREDE LYSFORHOLD
Principsnit gennem centerplads med vold/vej foran Esplanadeparken, 1:500 Pladsen trækkes over vejen og møder parkens kuperede terræn
STUDIEBOLIG
PRIVATE GÅRDHAVER FORLÆNGES “KLØFT” TIL P-NIVEAU OVERDÆKKES FUGLETÅRN
REKREATIV UDNYTTELSE AF OPSAMLET REGNVAND
02660 SIDE
3
STRÆDET
LAVHUSFACADE MOD GÅRDRUM
STUDIEBOLIG STUDIEBOLIG
EKSISTERENDE VOLD MØDES AF LET SKRÅNENDE LANDSKAB
EKSISTERENDE VEJ
FLERE PARKERINGSPLADSER FORBEDREDE LYSFORHOLD
Principsnit gennem rækkehuse, 1:500 De private gårdhaver forlænges og dækker “kløften” til p-kælderen. Volden møder parkens let kuperede terræn
HELHEDSPLAN GRØNNE PASSAGER •Fremmer biodiversiteten •Fodgængere og cyklister opprioriteres
MATERIALER •Bæredygtige, robuste og vedligeholdelsesfri materialer •Termoglas, vedligeholdelsesfri FSC mærket træ. •Karboniseret træ, lamineret hårdtræ m.m.
SOLCELLER •Minimering af el-forbrug bl.a. til ventilation og fælles forbrug •Solceller på lavhusenes tage samt som mulighed som lm/solafskærmning i højhusets sydvendte vinduer.
SHARED SPACE •Opprioritering af fodgængere og cyklister •Flere mennesker, øget tryghed
BLANDEDE FUNKTIONER •Øget anvendelse gennem døgnet, dynamisk bydel •Forskellige boligtyper, differentieret beboersammensætning
BELYSNING •Belysningsstrategi for øget tryghed •Betoning af sociale mødesteder •Lys på indgangsparti, lobbyer, centerpladser, langs vej og sti mm. •Lavenergibelysning med driftsbesparelser
STRÆDET •Identitetsskabende forbindelse •Netværksskabende aktiviteter forbindes •Åbner bebyggelsen op mod naboområder •Fodgængere og cyklister opprioriteres •Forbedrede forhold for gangbesværede, svagtseende m..
GRØNNE HAVER •Individuelle beboerhaver •Lavhusene: Gårdhaver •Rækkehusene: Private haver •Højhusene: Taghaver
AKTIVITETER •Øgen anvendelse af gennem døgnet, levende bydel •Sociale mødesteder i bebyggelsens byrum •En levende bydel •Kan etableres og drives af foreninger: Øget ejerskab, færre udgifter
ny parkering ny parkering ny parkering
ny parkering
cykel- og gangst
i
ny parkering
parkering under strædet
parkering
parkering
parkering
parkering
parkering
boliger
ældreboliger
vand
strædet
kontor
kontor
strædet
strædet
ældreboliger
parkering under strædet
parkering under strædet
tagboliger
værksteder til skolen
landskabet forbindes til esplanadeparken
aktivitetslokaler boliger
boliger
legeplads ældreboliger
shared space
brætspil klatrevæg
strædet
parkpladsen
skrænt fjernes blødt landskab
tunneller fjernes høje græsser
værksteder
shared space
butik
regnvandsbassin
siv
enggræsser
skrænt
vej fjernes cykel- og gangsti
siv
Brønden
ny bred lys viadukt
siv
strædet lar
regnvandsbassin
træer
kirken
siv
høje græsser
siv høje græsser
scene
regnvandsbassin
iris
cafe nyttehaver
tagrør
skrænt blødgøres
grillplads
klub ungdomsboliger
træbro iris
høje græsser
iris
fugletårn
klub
skrænt udjævnes
gang- og cykelsti
landskabet bearbejdes i bløde kurver
træbro
siv
skate volley
enggræsser gang- og cykelsti
fugletårn
iris
ny parkering
shared space
vej i eksisterende niveau
bordtennis
fugletårn aktivitetshus
tagrør
boliger
kiosk
butikker
skrænt fjernes tunneller fjernes
parkering under strædet
boliger
boliger
ældrecenter
kiosk vej i eksisterende niveau træer
ungdomsboliger
butik
ophold
cafe
urban fitness
iris
træbro
tagrør enggræsser skrænt
træer
butikker
træbro butikker
SKILTNING I BEBYGGELSEN •Nemmere lokalisering •Synliggørelse af bæredygtige tiltag •Elektronisk skiltning om energi- og ressouceforbrug VANDETS CYKLUS •Lokal nedsivning med rekreative muligheder •Opsamling fra tage og befæstede arealer •Biodiversitet •Mindre risiko for oversvømmelser ved skybrud •Skaterbaner dobbeltudnyttes til forsinkelsesbassin •Driftbesparelser på kloaknettets dimensionering og vedligeholdelse •Synliggørelse af vandets cyklys bl.a. gennem åbne render •Ingen regnvandsnedsivning til off. kloak •Vand som synligt element, som små bassiner i gårdhaverne, som regnvandspark i Esplanadeparken etc.
enggræsser
FREMTIDSSIKRING AF BOLIGER •Større ejerskab •Lavere drift og mindre vedligehold •Efterisolering og energibesparelser •Lejlighedsoptimering •Handikaptoiletter •Niveaufri adgang m.m. KUPERET LANDSKAB •Dele af volden fjernes •Lokal jordbalance: Fjernet jord benyttes til nye landskabelige træk •Åbner bebyggelsen op mod naboområder •Rekreative muligheder alle årstider: Drageyvning, kælkebakke, skøjtesø, skesø •Fodgængere og cyklister opprioriteres •Forbedrede forhold for gangbesværede og svagsseende •Biodiversitet: Muligheder for at gå på opdagelse, naturen tæt på. •Uplejet natur og vegetation, minimal drift og vedligehold
KUNST I BYRUM •Indragelse af beboere, særligt de unge •Øget ejerskab til bebyggelsen, lavere risiko for hærværk •Lyskunst, som giver variation og tryghed Plan 1:6000
BEDRE ADGANG TIL STATIONEN •Offentlig transport opprioriteres •Incitament til at cykle og gå •Mindre forurening •Øges tryghed •Ingen tunnelbroer •Niveaufri adgang
02660 SIDE
4
DEN NÆRE SKALA LAV- OG HØJHUSENES TILSTAND Programmatisk er boligerne generelt velfungerende i størrelse og fordeling, men der mangler ajourføring af badeværelser og køkkener i forhold til moderne standard. Vi nder desuden, at forløbet fra de oprindeligt åbne altaner til de nu overalt glasinddækkede, uopvarmede udestuer giver anledning til revurdering af denne zones funktionelle og rumlige potentiale i boligernes fremtidige funktionalitet. Teknisk er overader og installationer nedslidte ude som inde. Herudover fordrer 2015 energistandard at stort set samtlige lette facader udskiftes og de tunge betonelementer efterisoleres og beklædes. Også i dette lys bør de tidligere åbne, nu glasinddækkede altaner være genstand for nyfortolkning – betondækket udgør en massiv kuldebro, ligesom de uopvarmede udestuer klimatisk bliver endnu mere udfordrende brugsmæssigt ved en fremtidig højisoleret klimaskærm.
LAVHUSENE FACADERENOVERING Æstetisk og kvalitativt ltrerer og kvalicerer facaderne dagslyset, tilgodeser udsigtsmuligheder og sikrer privatheden. Hvor de tunge, bærende betonelementfacader er forholdsvis bundne, er potentialet i de ”lette” facadepartier langt fra udfoldet – det gælder både udfyldningspartierne mod syd, øst og vest, hvor vinduesbåndmotivet hverken optimerer dagslysindfaldet eller facadebilledet og tillige ”dobbeltfacaderne” i form af det lette parti mellem køkken og altan + glasinddækningen. Vi bearbejder og fortolker derfor altanområderne intensivt. I den viste løsning inddrages altanen/udestuen delvist i boligens klimatiserede zone. Den resterende del af altandækket afskæres – og en ny smal altanzone etableres som ny kuldebrosisoleret konstruktion. Herved
Facadesnit, lavhus
forbedres køkkenet med mulighed for spiseplads, og ”zonerne” fra køkkenet og frem til facaden, og udsigten optimeres og forenkles i klimatisk-, funktionelt-, rumligt- og dagslysmæssigt henseende. Da vi antager at, at de åbne altaner har haft begrænset anvendelighed (pga. vind) og at den efterfølgende inddækning ikke fungerer optimalt, kombinerer den viste løsning muligheden for åben altan på gode dage (ved fuld oplukkelighed i facadepartiet, så spisestue og altan bliver ét) samtidig med at den ikke klimatiserede zone overgår til anvendeligt, klimatiseret boligareal. Løsningen kan naturligvis gradueres i en videre bearbejdning for optimering af alle forhold samtidig med at brugerønsker indarbejdes. Bedre udsigt over udearealerne samt fornemmelsen af at få omgivelserne helt ind i stuen, idet glasfacaderne
Facadesnit, højhus
stedvist kan åbnes helt op, er centrale temaer i facadebearbejdningen i høj- som lavhuse sammen med almindelig efterisolering, PCB renovering mv. – og i lavhusene genskabes de hængende haver (blomsterkasserne i et nyt og stærkere udtryk) mod de frodige gårdrum. Øst- og vestfacaderne, der vender væk fra gårdrummene, facaderefornys i farvetoner hentet fra nordfacaderne. Pergolaerne beklædes med bevoksede trælameller og de meget synlige taglandskaber belægges med sedum og solceller. TAGFLADE Regnvandshåndtering og LAR iværksættes allerede i tagaderne, forsyner de hængende haver og videreføres i haverum og belægninger.
Øst, vest og sydfacaderne mod gårdrummene facaderenovering i lyse farvetoner hentet fra nordfacaden, snit 1:200
TEKNISKE PRINCIPPER FOR HØJ- OG LAVHUSFACADER
Eks. forhold: Inddækket altan / lille køkken
Fremt. forhold: Lukket altandør / stort køkken
Fremt. forhold: Åben altandør / stort køkken
VENTILATION
OPVARMNING
VARMETAB 22
50
Eks. forhold: Ujævn temp. fordeling
Fremt. forhold: Jævn temp.fordeling sikrer komfort
Eks. forhold: Stort varmeforb. pga. utæt klimaskærm
Fremt. forhold: Lavt varmeforb. v. efterisolering og ventilation m. varmegenvinding
Eks. forhold: Stort varmetab gennem klimaskærm
Fremt. forhold: Minimum af varmetab v. efterisolering Øst- og vestfacaderne der vender væk fra gårdrummene facaderenovers i mørke farvetoner hentet fra nordfacaden, opstalt 1:200
02660 SIDE
5
HØJHUSENE
OPSTALTER 1:200
Højhus ”klyngerne”s identitet etableres altså ved social-, funktionel- og arkitektonisk-/rumlig bearbejdning af ”base” og ”top” Denne åbenlyse rafnering af bebyggelsens storskalamotiv skal løfte bebyggelsens kvalitet som landmark, hvor paletten og rigdommen i materialitet og farvetoner skaber nuancer, toner og fraseringer.
N
N
Nordlejligheden kan omdannes til f.eks. seniorbofællesskaber ved at ytte køkkenet. Derudover etableres handikaptoilet.
Nordlejligheden kan sammenslåes til to mindre lejligheder og der er mulighed for udbygning mod nord samt altan mod vest
N
Eks. forhold
Variant 1
Variant 2
Variant 3
Altan set fra køkkenet. Åben altandør/glasparti parkeret mod væggen til højre I facaderne ”åbnes” særligt højhusenes lidt ”tunge” hjørner og reliefvirkningen og den mere elegante, vertikale proportionering genskabes. Øvrige lette partier foreslås ligeledes grundlæggende ændret i proportionering, hvor høje slanke formater og lysindtag helt til loft vil forbedre lysindtag, udblik og understrege det ofte fantastiske udsigtsscenarie.
Facaderne skal genskabe den tætte og direkte kontakt mellem boliger og udearealer – privathed og fællesskab. I det store billede tilstræber vi tillige en større proportioneringsharmoni mellem bebyggelsens ”tunge” og ”lette” facader.
Altanvariationer: Den smalle altantype med fuldtoplukkeligt facadeparti kan udformes på forskellige måder. Variationen kan bruges til at give de forskellige højhusklynger forskellig karakter
N
Med en større udbygning mod nord etableres to store velfungerende lejligheder med bedre dagslys og udsigtsmuligheder
TEKNISKE TILTAG Lav- og højhusene facaderenoveres med præfabrikerede elementer, som sikrer en tæt og højisoleret klimaskærm. Vinduer og yderdøre udskiftes til nye med energiglas, som lukker lys og gratis passivvarme ind, men holder kulden ude. Klimaskærmens tæthed medfører mekanisk ventilation for at opnå et optimalt indeklima. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding på 80 % eller højere vil nedsætte behovet for opvarmning markant. Og med en højisolerende klimaskærm, kræves mindre varmekilder der medfører et mindre varmeforbrug til opvarmning af boligen. Faldstammer, brugsvands- og elinstallationer er nedbrudte og i utidssvarende stand og udskiftes i nødvendigt omfang, så bebyggelsens installationer er fremtidssikret i forhold til energiforbrug og vedligeholdelse.
02660 SIDE
6
OPSTALT 1:2000
FORTÆTNINGSKATALOG
Centerplads fortættet med f.eks. ældre- og studieboliger, bofællesskaber, detailhandel og ældrecenter
Centerplads fortættet med f.eks. klubhuse, lokaler til detailhandel og beboercafe
Emner til fase 2 •Detaljering af facade elementmodulerne og deres opbygning •Vurdering af behovet for solafskærmning •Beskrivelse af ventilationsprincipper •Vurdering af installations tilstand og plan for renovering og udskiftning •Beskrivelse af regnvandsopsamlingsprincipper (og kloak) •Totaløkonomiske beregninger af udvalgt løsning •Belysning af de driftsmæssige besparelser •Beskrivelse af brugerinddragelse og deres mulighed for valg og integrering i den forestående proces og gennem hele byggeforløbet •Ankomstforhold til lavhusene I et alment højhus er det naturligvis oplagt, at den attraktive top reserveres fællesskabet (og ikke eksklusive private penthouses). Ved fremtidig opgradering med boligventilation vil vi arbejde med nye decentrale anlæg, hvorved en stor del af teknikrummene på tagene kan elimineres. Vi forestiller os derfor tagaderne indrettet med forsamlingslokaler, orangeri / væksthuse, dyrkningshaver – sociale og bæredygtige aktiviteter, som sammen med basens udbyggede aktiviteter udspænder liv, samhørighed og identitet i højhusklyngerne og tilfører kvalitet og sammenhængskraft til de mange boliger.
02660 SIDE
7
•Vurdering af den energimæssige besparelse ved at gennemføre helhedsrenoveringen •Plantegninger som viser de renoverede lejlighedtyper
Centerplads forbindes med “Brønden”, Brøndby Strand Centret og Stationsområdet, og fortættes med detailhandel, institutioner, erhverv og et sundhedshus. I første omgang kan fortætningen evt. ske udelukkende på centerpladsen. Forbindelsen til stationen er en option der kan udvikles i samarbejde med Brøndby Kommune og andre aktører.
CENTERPLADSER OG STRÆDE ET RIGT BYLIV Brøndby strand har potentiale for et rigt byliv. Der bor mange mennesker på et relativt lille område. Vi har valgt at koncentrere aktiviteterne i og omkring strædet, der fungerer som en uformel mødested for hele bebyggelsen. Strædet har et rigt byliv, der ikke baserer sig på handel. Det er her hvor de mange forskellige aktiviteter mødes, skateranlægget, parkouranlægget, blomsterdyrkning, urbane haver for højhusene, motionsområde for pensionister, forsamlingshuset, basketboldpladsen, dirt jump, rosensamlingen, bordtennis, skak, hønsehold, drive-in bio for cykler –aktiviteterne skal favne bredt og ramme mange sociale grupper og alderstrin. Aktiviteterne omfatter både havedyrkning, idræt, sociale aktiviteter – der er plads nok til mange sjove og fantasifulde projekter. Strædet er mødestedet for alle, der kan lide at være aktive, udfordre sig selv og lege, eller bare være sammen. Aktiverne skal være blandede, urbane haver op ad skateranlægget, parkour op ad en petanquebane, sådan at unge, gamle, piger og drenge blandes. Dermed løses der op for rammerne for hvordan man tænker fysisk udfoldelse i Brøndby Strand Parkerne og nye fælles aktiviteter kan opstå på tværs af boligforeningerne. Bebyggelsen bliver mere uformel og lettere tilgængelig for en større gruppe af brugere. Aktiviteterne planlægges på tværs af boligforeningerne, og de skal naturligvis være brugerdrevne for at skabe ejerskab. Der skabes et nyt og inviterende fællesskab til gavn for beboere og borgere i området.
STRÆDETS MULIGHEDER
Ungdomsboliger Nye typer boliger til de unge skaber liv langs strædet og bryder det langstrakte rum mellem husene op.
Sport og Aktivitet Områdets mange aktiviteter koncentreres omkring strædet, og der bliver rig mulighed for sport og bevægelse for alle aldersgrupper.
Leg og Beboerhus Strædet bliver det naturlige mødested for alle, og en række nye arkitetoniske perler trækker besøgende udefra til.
FREMTIDENS KLIMABY I fremtidens Brøndby Strand Parkerne bydes man velkommen af et fantastisk naturområde, regnvandsparken, over spinkle træbroer og gennem bølgende tagrørsbeplantinger. Der er et rigt dyreliv og parken med dens vandmotiver skaber en evig foranderlig scene for beboerne med udsigt til den og for dem der færdes i området - belysningen iscenesætter naturområdet dag og nat. Det er blevet nemmere og hurtigere at komme til Brøndby Strand station enten via den nye supercykelsti eller via trygge stier, der gør gåturen til en fornøjelse. Bilerne har kun delvis adgang til Strand Esplanaden, hvorimod den elektriske shutlebus passerer tæt på de nye ankomstpladser. Det er simpelthen nemmere at tage det offentlige end bilen –hele Brøndby Strand er blevet en 5 minutter zone. De nye ankomstpladser ved højhusene er direkte forbundet til parken og skaber nye fælles ankomstpunkter til bebyggelsen. En ny og værdig ankomst til bebyggelsen hvor højhusene forbinder det øvre og nedre niveau gennem en samlende foyer, som også er højhusenes nye forsamlingshus med fællesvask og kaffeautomat. De nye gårdhaver har hver deres unikke tema, der gør dem forskellige. Beboere samles på tværs af foreningerne på strædet. Når de bevæger sig op i lejlighederne er der åbnet op for lyset og udsigten -naturen er helt tæt på. IDEKATALOG FORTÆTNING Naturcenter Klublokaler til unge Klubhus for spejdere Lokaler forberedt til detailhandel Genbrugsstation og byttebiks Studieboliger Ældreboliger Bofællesskaber for seniorer Bofællesskaber for fraskilte Beboercafé
AKTIVITETER Markedsplads Bi-avl Hønsehold Urbane haver Fårehold, der holder engen nede Sportslegepladser for skolebørn Skaterbane/vandreservoir v. skybr. Boldbaner Petanque Forhindringsbaner og parkour
Der er mange forskellige muligheder for at kombinere aktiviteter og nye bygningstypologier langs “Strædet”
02660 SIDE
8
02660
