Boom i eksport af solteknologi

POLITIKEN 3

Onsdag 19. januar 2011

ØKONOMI

www.politiken.dk

DELTAG I BÆREDYGTIGHEDSDAGEN 2011 Læs mere på www.dscert.dk

i samarbejde med

Boom i eksport af solteknologi Både på solvarme og -strøm har danske virksomheder udviklet succesfulde nicheprodukter. Men der bliver ikke tale om et nyt vindmølleeventyr.

Serie Comeback til solen Efter at have været nede i en bølgedal har den danske solenergisektor igen fået medvind. Både hjemme og især ude. Politiken ser den næste uges tid nærmere på væksten i markedet for solvarme og -strøm.

MICHAEL ROTHENBORG

anske virksomheder er godt i gang med at erobre ﬂere nicheområder på det hastigt voksende verdensmarked for solenergi. De seneste måneder har budt på ﬂere markante eksportordrer, der også imponerer tidligere skeptikere over for energiformen. »Det ser meget lovende ud for de danske solenergiﬁrmaer, der udvikler intelligente teknologier«, siger Henrik Lund, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Eksportordrerne kommer både på produktion af varme fra solfangere og på strømproduktion fra solceller. »Danmark har dels en særlig viden og erfaringer i forhold til store solvarmeanlæg, der er integreret i fjernvarmeforsyningen, dels ﬂere virksomheder, der leverer specialiserede komponenter til solceller«, siger klima- og energiminister Lykke Friis (V). Marstal Fjernvarme på Ærø har fået 45 millioner kroner fra EU til at udvide og udbrede sit solfjernvarmekoncept. Potentialet er især stort i Østeuropa, der på grund af den kommunistiske fortid har erfaringer med fjernvarme. Men selv i USA er der muligheder: Amerikanernes første anlæg til solfjernvarme blev her i vinter leveret til St. Paul i Minnesota af danske Arcon. På solcelleområdet har Danfoss Solar Inverters succes med at omsætte jævnstrøm til vekselstrøm, så den kan bruges i boliger. Især i Tyskland, hvor staten giver høj støtte til solenergi. En anden milliardvirksomhed på Als, Linak, har problemer med at følge med den tyske efterspørgsel på små motorer, der drejer paneler med solceller efter solen. I Tyskland bebuder politikerne nu mindre støtte til solenergi, men nedskæringen vil ikke ske hurtigt eller drastisk. Desuden har EU en klar målsætning om, at 12 procent af den samlede elproduktion skal dækkes af sol i 2020.

D

»Solvarme vil uden tvivl blive en af de energikilder, som vil fylde mere i fremtidens energiforsyning. Teknologien er et godt eksempel på, at klimaindsatsen sagtens kan gå hånd i hånd med nye job og forsyningssikkerhed«, siger EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard (K).

Danmark slået tilbage Internationale eksperter og branchefolk er heller ikke i tvivl om, at der fortsat er stort vækstpotentiale i energiformen. Exxon Mobil vurderer, at solcelleindustrien vil være den hurtigst voksende energikilde frem mod 2030, og General Electrics cheﬁngeniør, Jim Lyons, mener ligefrem, at den vil blive større end vindindustrien. Den samlede danske eksport er dog stadig ikke oppe på et trecifret millionbeløb, og hverken toppolitikere eller eksperter tror på, at Danmark kan få så stor markedsandel som på vind og gentage eksporteventyret der. Da VK-regeringen kom til i 2001, skar den kraftigt ned på solprojekterne, og siden er vi blevet overhalet af især Tyskland, USA og Kina. »Vi har været for langsomme til at komme i gang og kan slet ikke konkurrere på arbejdslønninger. Men nogle af vores nicheteknologier har potentiale til at blive kæmpesucceser«, siger Peter Garnry, energianalytiker i Saxo Bank. Administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard peger på, at strøm fra sol stadig langtfra er konkurrencedygtig med vind – og med kul, olie og gas. »Men danske enkeltvirksomheder, der kan sænke prisen på solceller, så det kan mærkes, kan blive rigtig store«, siger han. [email protected]

NY ENERGI. Verdens største solvarmeanlæg til fjernvarme i Marstal skal nu være endnu større. Samtidig skal man med EU-støtte eksportere konceptet fra Ærø til 20 andre steder i EU. Foto: Per Folkver

Knald eller fald for lille solﬁrma Side 4

NU ER JEG JO IKKE DEN FØDTE TALER... Lær at kontrollere din præsentation til glæde for dig selv og dine tilhørere Analyse, budskab og træning – 70 272 373 – www.rhetor.dk

rådgivende retorikere

...

2 økonomi

Vi har erklæret krig mod Murdoch Vince Cable, britisk erhvervsminister

Side 10

Da Vince Cable i december bramfrit erklærede, at han ville tryne mediemogulen Rupert Murdoch, var det en katastrofal fejl. Kort efter blev hele ansvaret for mediebranchen fjernet fra hans ministerium. Nu er Cable også røget i karambolage med bankbranchen i verdens vigtigste ﬁnansområde, London City. Faktisk har han kun succes et sted: på dansegulvet

INDHOLD Knald eller fald for lille dansk solﬁrma............................................. 4 Kommentar: Globaliseringen på retur i 2011..................................... 5 Piraternes nye værktøj: 3D-printeren ................................................6 Har du printet en kanin i dag?..............................................................6 Analyse: 2011 ligner genopretningens år........................................... 8

ONSDAG 19. JANUAR 2011 POLITIKEN

SIDE 2 TAGE OTKJÆR ERHVERVSREDAKTØR

Debatten om ’ikke at have råd til’ er et vildspor. Vi skal skabe råd – gennem uddannelse og satsninger. Så bliver der også plads til efterløn. ette er en selvangivelse: Skribenten har en baggrund som økonom. Sådan en kan vel kun være tilfreds med, at vismændene, regeringen og oppositionen mener, at der skal skæres i velfærdsydelser og arbejdes mere. Hvis man nu summerer alle planerne. Som økonom kan svaret næsten kun være ja. Men nej, alligevel ikke. Kun få kan vel være i tvivl om, at vi fremover bør sikre, at offentlige udgifter ikke bare vokser og vokser, at ændringer i arbejdstid går op og ikke ned – enten i det daglige, i løbet af et enkelt arbejdsår eller over en lang periode. Samt – siger økonomen – at samfundet fremover er gældsat så lidt, at vi ikke havner i græske problemer. Det er lige netop det, vismænd, Finansministeriet og ledende politikere taler for. Lever vi op til det, går det nok rimeligt for dansk økonomi. På sigt. Det er vel i forlængelse af det, at mange politikere og vismænd siger, at vi for

D

Økonomidagsordenen skygger for virkeligheden at bevare velfærdssamfundet er nødt til at afskaffe enkelte velfærdsydelser, her og nu efterlønnen. Afskaffe – for at bevare? Logikken halter. Det handler mest af alt om politiske budskaber om at spare. Det kan have sin egen ret. Men ser man på den økonomiske logik, holder argumentet ikke Har vi ikke råd til efterløn, har vi vel næppe råd til et forsvar, der kæmper ude i verden for at fjerne mennesker i den arbejdsduelige alder. Eller til centraladministrationen. Eller til kommunale chefer på femårskontrakter, der får tre års fratrædelse, når aftalen ikke forlænges. Eller til folkepension. Eller til?

Vi tror ikke på os selv ’Har ikke råd til’-diskussionen er baseret på ét bestemt grundlag. En formodning om, at vi kun er smågode. At vi fremover ikke kan opﬁnde det bedste, ikke kan være blandt de mest produktive. Og slet ikke de mest innovative. Mistanken er ikke ubegrundet. Dansk produktivitet har set sygeligt svag ud i årevis. Og det uddannelsesforspring, vi havde engang sidst i 1950’erne og igen i 1970’erne, har vi ikke mere. Men bekymringen for, at vi internationalt er blevet dummere, end vi ønsker at være, betyder vel bare én ting: Uddan ﬂere mere og bedre. Så vi i handling mere end tale bliver et videnssamfund. Hvis vi vil være velhavende og vores børn og børnebørn skal være det, skal

vi fokusere på uddannelse og industriel udvikling – næppe på afvikling af offentlig service. Brabant – i dag en region delt mellem Holland og Belgien – var i nogle hundrede år før den egentlige industrialisering af Europa et mekka for veluddannede håndværkere. Det var ikke en indhegnet fæstning for hollændere eller belgiere. Det var et immigrationsområde for alle i og nær Europa. Bekymringen Det samme gæl(...) betyder vel der Danmark i bare én ting: dag. Hvis vi formår at opdyrke nye Uddan ﬂere mere og bedre værdiskabende virksomheder i stil med Novo Nordisk, Vestas, Bestseller og Jysk, så er vi på rette vej. Pointen er, at det i første omgang er ligegyldigt, om det er danskere, polakker eller andre nationaliteter, der arbejder for de videns- og innovationsvirksomheder, vi skaber. Kan vi generere værditilvækst her i landet skabt af smart grænsende til genial tænkning og udvikling, er det ligegyldigt, om det er en etnisk dansker eller en udlænding, der står bag selve udførelsen. Kan den økonomiske dagsorden komme i nærheden af industriel evolution, vil vi være nået langt. [email protected]

Ugens proﬁl: Vince Cable – ministeren, der danser med gribbe ... 10 Lunde på nettet....................................................................................12 Kontorliv: Kåring af Volapykpriserne 2010.......................................12

Økonomi [email protected] Ansvarshavende redaktør: Tøger Seidenfaden Erhvervsredaktør: Tage Otkjær, [email protected] Foto: Gurinder Osan/AP

Redaktør af Økonomi: Adam Hannestad, [email protected] Telefon: 33 47 21 69 Fax: 33 15 41 17 Annoncer telefon: 33 47 29 82 The Financial Times Limited (2010) har fuld copyright på alle artikler i dette tillæg, hvor forfatteren angives som Financial Times. Politiken har det fulde ansvar for nøjagtigheden og kvaliteten af oversættelsen.

Da benzinprisen steg igen, ﬁk befolkningen nok Indien. I de seneste år har Indien været kendt som en fremstormende økonomisk magt på vej mod en plads i den absolutte elite. Landet har allerede verdens 11. største økonomi, lige foran Spanien, og er tæt på at overhale to G8-lande, Rusland og

Canada. Derfor kan det være let at glemme, at det er på basis af verdens næststørste befolkning, ca. 1,2 milliarder – og at hovedparten af dem er fattige. Men da de statslige benzinselskaber i lørdags hævede benzinprisen fra 6,83 kroner literen til

7,14 kroner, var det tydeligt, at det ramte befolkningen hårdt. Det udløste ﬂere dages protester – som her i New Delhi i går, hvor politiet tog vandkanoner i brug. Befolkningen lider i forvejen under hastigt stigende fødevarepriser. (aha)

...

JEG UDVIKLER, UDRULLER OG UDVIDER. JEG HAR CLOUD POWER.

Få en gratis tag reader app til din mobil på http://gettag.mobi

Med Windows Azure får du én samlet platform til test, udvikling og drift af applikationer i skyen. Du forenkler de daglige opgaver, så du kan koncentrere dig om at drive din forretning – og ikke din it. Det er blot én af dine mange fordele med Cloud Power. Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud

...

4 økonomi

ONSDAG 19. JANUAR 2011 POLITIKEN

Overblik Kassen er åben i Kina Kina betegnes stadig som et udviklingsland og modtog så sent som i 2009 over 90 millioner kroner i bistand fra Danmark. Men Kina er også en økonomisk stormagt, der de seneste to år har lånt ﬂere penge ud til andre udviklingslande end Verdensbanken, viser en opgørelse fra Financial Times. De to statslige banker CDB og China Export-Import Bank har i 2009 og 2010 ydet lån til udviklingslande for 612 milliarder kroner. I samme periode har Verdensbanken tegnet låneaftaler med udviklingslande for 557 milliarder kroner. Mange af de kinesiske udlån er knyttet til aftaler om køb af råstoffer. (tp)

Venezuela bugner af olie

Foto: Antarctic Heritage Trust via the Canterbury Museum, Paul Terry

Venezuela har overhalet Saudi-Arabien som landet med verdens største oliereserver. Præsident Hugo Chávez og hans regering siger, at landet ved udgangen af 2010 havde adgang til 297 milliarder tønder råolie, en stigning på 41 procent i forhold til 2009. De nye forekomster er registreret i det såkaldte Orinocobælte, skriver Thomson Reuters. Kritikere har tidligere hævdet, at Saudi-Arabien og Venezuela overdriver størrelsen af deres reserver. Ifølge olielandenes sammenslutning, Opec, var Saudi-Arabiens reserver i 2009 på 265 milliarder tønder olie. (tp)

En gammel sjus – on the rocks Den indiske spiritusproducent Vijay Mallya har sikret sig tre ﬂasker whisky af mærket Mackinlay’s Scotch, som den britiske opdagelsesrejsende Ernest Shackleton efterlod sig i Antarktis i 1907. Han vil forsøge at genskabe whiskyen og eventuelt sætte den i produktion. Flaskerne lå på køl under isen i Antarktis, indtil de blev fundet i 2007, skriver Financial Times (tp).

Sygemelding tirrer investorer Apples topchef, Steve Jobs, har meldt sig syg på ubestemt tid uden at forklare, hvad han fejler. Han har overdraget den daglige ledelse til direktør Tim Cook. Jobs sendte nyheden til sine medarbejdere i mandags, der var en fridag i USA, for at begrænse en forhastet reaktion fra aktiemarkedet. I Tyskland faldt Apples aktier med 8 procent. Apples stifter gennemgik en levertransplantation i 2009, og sygemeldingen har vakt bekymring for, at hans kræftsygdom er vendt tilbage. Apple vil ikke kommentere sygdommens art. Investorer har tidligere kritiseret Apple for hemmelighedskræmmeri, og den kritik fremsættes nu igen. Toni Sacconaghi, analytiker hos Sandford Bernstein, siger til Financial Times: »De anerkender ikke, at hans helbred har afgørende betydning, og vil ikke orientere om det, og det er forkert«. (tp)

Svenske chefer får livvagter I takt med at Sveriges topchefer bliver rigere, vokser risikoen for røveri, kidnapning og afpresning. Truslen tages dybt alvorligt af de ﬂeste store virksomheder, skriver Dagens Nyheter. Gothia Protection Group, et af syv ﬁrmaer, der må tilbyde livvagtsbeskyttelse i Sverige, har i dag over 20 virksomhedsledere på kundelisten. For nylig blev en ﬁnansmand i Stockholm holdt fanget i ﬂere døgn, inden gerningsmændene forsvandt med 15 millioner svenske kroner. (tp)

Knald eller fald for lille Danske SunSil har fået verdenspatent på et solcellepanel, der gør strømproduktionen langt mere effektiv. Men kan ﬁrmaet virkelig nå en omsætning på 2 milliarder på under fem år? e få medarbejdere og plader med solceller kan slet ikke fylde SunSils fabrikshaller i Toftlund ud. Så umiddelbart er det svært at tro på direktør Erik Hansen, når han opruller en usædvanlig lys fremtid for det lille sønderjyske ﬁrma: »Om mindre end fem år vil her være 200 mand, der vil producere mere end 500.000 solcellepaneler om året, og vores omsætning vil have rundet 2 milliarder årligt«, siger Erik Hansen, mens hans stemme runger i de tomme fabrikshaller. MICHAEL Ordene klinger minROTHENBORG dre hult, når man ser nærmere på Erik Hansens fortid: Oppe på administrationsgangen står for eksempel DI’s iværksætterpris 1999, og samme år solgte Hansen sit ISDN-boks-ﬁrma, Partner Electrics, til britiske National Westminster Bank for i alt 750 millioner kroner. Fire år efter afhændede han en anden opﬁndelse, et termostatstyresystem, til Danfoss. Denne gang har Hansen dog kastet sig ind på et område, mange andre iværksættere har brændt sig gevaldigt på. Men heller ikke her sætter han sit lys under en

D

skæppe. Den 70-årige mand med de meget yngre bevægelser er overbevist om, at netop han har fundet måden til at gøre strøm fra solceller konkurrencedygtig med elektricitet produceret af vind, gas, olie og kul. »Den her teknologi er exceptionelt epokegørende«, siger Hansen. Ideen kom til ham i 2000, da han funderede over, hvorfor i alverden et helt solcellepanel satte ud, bare fordi en enkelt af cellerne blev ramt af et blad eller forstyrret af en ﬂagstangs skygge. Årsagen til nedbruddene var, at de enkelte solceller var indbyrdes forbundne med lange ledninger. Men behøver de nu også at være det, spurgte den elektroingeniøruddannede Hansen. Seks år efter havde han udviklet et panel, hvor hver celle har sit eget system, der omsætter solen til strøm. Og som tillige er nemmere at installere.

Investorer står på spring Det blev grundlaget for SunSil, som Hansen etablerede sammen med 38 andre investorer, der har skudt godt 100 millioner kroner i ﬁre års videreudvikling i samarbejde med Danmarks Tekniske Universi-

tet. Nu er der taget verdenspatent på panelerne, der ifølge DTU kan levere 30-40 procent mere energi end traditionelle solpaneler over en levetid på 25 år. I første uge af februar bliver en prototype placeret på et parcelhus i Freiburg i Tyskland – det suverænt største marked for solenergi med en række støtteordninger. For eksempel får tyske forbrugere med solceller dobbeltpris for den solcellestrøm, de ikke selv kan nå at bruge og i stedet sender ud på nettet til elselskabet og andre strømkunder. Virker prototypen i Freiburg efter hensigten, står ﬁre europæiske ventureﬁrmaer ifølge SunSil på spring med i alt 120 millioner kroner. Det er nok til, at man kan købe produktionsfaciliteter, så hallerne i Toftlund ikke længere vil runge tomt, men rumle af aktivitet og sende lastbiler ud af fabrikken med kurs mod det store eksportmarked mod syd. Sunsils 21 medarbejdere søger allerede nu efter 5 nye kolleger, og til nytår vil der ifølge Erik Hansen være mindst 56 ansatte i Toftlund og København. Selv om eksperter og branchefolk fremhæver SunSil som den næste mulige danske eksportsucces, tror de færreste på, at det vil gå så hurtigt, som Hansen spår. Energiaktieanalytiker Peter Garnry fra Saxo Bank mener, at det i et land med høje lønninger er helt rigtigt at satse på et nicheprodukt og en næsten fuldautomatiseret fabrik.

økonomi 5

...

POLITIKEN ONSDAG 19. JANUAR 2011

GIDEON RACHMAN

Kommentar

Globaliseringen kan komme på retur i 2011 Inden for tre så forskellige områder som immigration, valutakurser og handel er der tegn på, at de store økonomier isolerer sig. Det er på grund af krisen. de seneste to år har verden oplevet sin dybeste økonomiske krise siden 1930’erne. Men trods mange eksperters bekymringer har det ikke udløst vidtgående tilfælde af protektionisme. Globaliseringen, den altdominerende økonomiske og politiske tendens i de sidste 30 år, er stadig i højsædet. Men da USA’s præsident, Barack Obama, for nylig var på statsbesøg i Indien, advarede han sin vært om, at diskussionen om globalisering er blusset op igen i Vesten. Det er der indlysende årsager til. Den vestlige verden er i en langt dårligere forfatning oven på ’den store recession’ end de nye vækstøkonomier. I USA ligger arbejdsløsheden stadig tæt på de 10 procent. EU står over for en bølge af statslige budgetunderskud og social uro. De vestlige magter kan mærke, at de mister økonomisk og politisk styrke i forhold til vækstøkonomierne. Både amerikanere og europæere har det mere og mere skidt med ’den nye verdensorden’, der opstod oven på den kolde krig. Konsekvensen er, at der er ved at opstå en modreaktion mod globaliseringen – og den vil formentlig blive stadig stærkere. Fænomenet ’globalisering’ består i en nedbrydning af de nationale grænser for varers, penges og menneskers fri bevægelighed. Den proces har taget fart de sidste 30 år, hvor der er sket et boom i international samhandel, investeringer på tværs af landegrænser og migration. Men i de højtudviklede økonomier er der nu et stigende pres for at genindføre barrierer på alle tre områder.

I

solﬁrma DOMINO . Iværksætter Erik Hansen er overbevist om, at han kan erobre de store solen ergilande et efter et med sit specialudviklede panel. Foto: Per Folkver

Succes kræver, at solcellernes driftseffektivitet virkelig kommer så højt op – og prisen så langt ned – som Sunsil stiller i udsigt Peter Garnry, energianalytiker

»Men en succes kræver, at solcellernes driftseffektivitet virkelig kommer så højt op – og prisen så langt ned – som Sunsil stiller i udsigt«, siger Garnry.

Nye muligheder i Indien Administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard mener, at det er »superfedt med sådan en virkelyst og optimisme«. »Men der skal rigtig meget til for at få et konkurrencedygtigt produkt, der kan skabe en niche og et gennembrud på det her marked«, siger Aagaard. Erik Hansen fastholder dog, at gennembruddet er lige om hjørnet. »Vi har både et stort fransk og et stort indisk selskab, der er interesserede i at blive licenstagere, så snart vi selv har fået produktion i gang. Især Indien venter vi os meget af, for landet har netop stort set kopieret de tyske støtteordninger for solceller«, siger Erik Hansen. Efter eget udsagn er han ikke bekymret over, at de tyske politikere netop har bebudet, at landets støtteordninger til sol skal begrænses og en del penge kanaliseres over til vind. Hansen er nemlig overbevist om, at prisudviklingen fortsætter, så olien bliver dyrere, og silicium – hovedingrediensen i solceller – bliver billigere. »Allerede i 2013-14 vil vores solceller være konkurrencedygtige helt uden støtte«, siger Erik Hansen – og får det igen til at runge højt i den tomme fabrikshal. [email protected]

eaktionen mod immigration er særlig tydelig i Europa. I Storbritannien har den nye koalitionsregering lovet at reducere antallet af immigranter fra et seks- til et femcifret beløb om året. Internationale banker og multinationale selskaber klager allerede over, at det har alvorlige konsekvenser for deres forretning. Det seneste år har immigrationsfjendtlige partier fået et gennembrud i Holland og Sverige – og i Tyskland er en bog, der hudﬂetter de kulturelle konsekvenser af immigrationen, en stor bestseller. I USA har den populistiske Tea Party-bevægelse øget presset

R

ISOLATION. Migranter – som her afrikanere i en lejr på den spanske ø Tenerife – er i stigende grad uvelkomne i et verdenssamfund, hvor de enkelte områder lukker sig om sig selv. Arkivfoto: Manuel Lerida

for at slå ned på den illegale indvandring fra Mexico. n fornyet regulering af kapitalstrømmene er også på vej op på den internationale dagsorden, mens der tales om en ’global valutakrig’. Mens alle verdens større økonomiske magter forsøger at eksportere sig ud af krisen, er spændingerne også steget. USA klager over, at Kina bevidst undervurderer sin valuta for at bevare et enormt handelsbalanceoverskud, som er medvirkende årsag til arbejdsløsheden i USA. Kineserne siger til gengæld, at USA lader pengepressen køre for at tvinge dollarkursen ned. Usikkerheden om euroens fremtid har fremmanet et spøgelse – at kontrollen med kapitalens frie bevægelighed i Europa en skønne dag kan blive genindført som led i bestræbelserne på at opløse euroen. På et mere ubetydeligt plan, der dog har praktisk betydning, har visse vækstøkonomier – navnlig Brasilien – sidste år indført kontrol med tilstrømningen af ’varme penge’ (aktiver, der er lette at omsætte, så pengene hurtigt kan trækkes ud af landet under en krise, red.). Det er sket for at forhindre, at deres valutaer bliver opskrevet til et niveau, der fuldstændig ødelægger deres konkurrencedygtighed. Da der næppe bliver indgået en ny global valutaaftale i 2011, vil denne tendens formentlig vinde frem.

E

en mest fulgte udvikling er naturligvis truslen om handelsprotektionisme. Tilhængere af

D

frihandel kan få noget at fejre i 2011, når USA og Sydkorea indgår en ny handelsaftale. Men den vigtigste handelsrelation i verden er den mellem USA og Kina – verdens to største økonomier – og her er udsigterne langt mindre lovende. I september vedtog Repræsentanternes Hus en lov, som vil give amerikanske ﬁrmaer mulighed for at ansøge om, at der lægges afgifter på bestemte kinesiske varer som straf for Kinas valutapolitik. Det er ikke sikkert, at loven bliver endeligt vedtaget i år. Men uanset enkelte lovtiltags skæbne vil de protektionistiske tilbøjeligheder formentlig blive stærkere i 2011. Kineserne er tilsyneladende ikke særlig tilbøjelige til at give de indrømmelser, som kunne få amerikanerne til at komme på andre tanker. Arbejdsløsheden i USA holder sig stædigt på samme høje niveau. Og protektionismen som økonomisk ﬁlosoﬁ bliver gradvist rehabiliteret, idet fremtrædende økonomer argumenterer for, at toldafgifter kan forsvares som svar på en ’merkantilistisk’ politik som den, Kina beskyldes for at føre. lobaliseringen trivedes og slog rod i en periode, hvor alle større økonomiske magter i verden oplevede stærk økonomisk vækst. Den trues af en ny verdensorden, hvor nye vækstøkonomier klarer sig mærkbart bedre end Vestens etablerede økonomier. Truslen mod globaliseringen vil vokse, medmindre der sker en koordineret global økonomisk genrejsning.

G

[email protected]

Gideon Rachman er Financial Times’ chefkommentator inden for udenrigspolitik. Han er bl.a. forfatter til en ny bog om globaliseringspolitik, ’Zero-Sum World’.

Oversættelse: Lorens Juul Madsen Under licens fra Financial Times

...

6 økonomi

ONSDAG 19. JANUAR 2011 POLITIKEN

Piraternes nye værktøj: 3D-prin Nu er det muligt at ’printe’ fysiske genstande på skrivebordet. Det skaber udfordringer for designﬁrmaer, der synes at gentage musikindustriens naive tilgang til piratkopiering, siger eksperter. ANDERS HAUBART MADSEN

ørst blev teksterne angrebet. Så var det musik og ﬁlm. Nu kan 3D-printere betyde, at designvarer bliver det næste offer for massiv piratkopiering. Det forudser en række eksperter, der har fulgt udviklingen mod, at man i dag kan printe fysiske ting hjemme i stuen på en maskine, der koster helt ned til 7.000 kroner. 3D-printere arbejder ved at printe små lag af et materiale – typisk plastik – oven på hinanden. Maskinerne har potentiale til at kunne printe for eksempel Bodumkander eller Georg Jensen-skåle, hvis udviklingen fortsætter i det tempo, eksperterne forventer.

F

»Jeg forudser det samme enorme slagsmål, som vi har set musik-, ﬁlm- og bogindustrien have med piratkopiering«, siger Anders Bjerre, seniorforsker ved Institut for Fremtidsforskning. Han peger på, at det hovedsagelig er producenter af nicheprodukter og dyre designvarer, som i fremtiden er truet af 3D-printeren, fordi man selv kan printe dem i stedet for at købe dem i en butik. Samme udfordring ser man på Teknologisk Institut i Aarhus, hvor man allerede bruger en 3D-printer til at producere prototyper for designvirksomheder. »Det er især med design i plast og voks, at det bliver farligt. Der ved vi, at de teknologiske muligheder er til stede for, at man kan kopiere varerne«, siger Jeppe Byskov-

Nielsen, konsulent ved afdeling for produktudvikling på Teknologisk Institut. Han mener, at det kun er behovet for investering i en udvikling af teknologien, der står i vejen for, at 3D-printeren også bliver en trussel for producenter af design i andre materialer end plastik: »Metalemner vil blive sværere at kopiere. Men potentialet er til stede, og det afhænger af, hvad der sker i løbet af de næste fem til ti år. Det handler bare om, hvor mange penge der bliver investeret i det, for mulighederne er nærmest uendelige«, siger Jeppe Byskov-Nielsen.

Hjemmelavede legoklodser De billigste 3D-printere er allerede i stand til at printe legoklodser. Men selv om nogle måske vil ﬁnde det interessant at printe familiens ansigter på en legoﬁgur, vurderer Teknologisk Institut, at det vil blive for dyrt at konkurrere med Legos masseproduktion. Hos Lego mener man heller ikke, at 3D-

Det handler bare om, hvor mange penge der bliver investeret i det, for mulighederne er nærmest uendelige Jeppe ByskovNielsen, Teknologisk Institut

printeren udgør en reel trussel for virksomheden. »Der er mange producenter, der allerede laver klodser, der ligner vores meget. Diskussionen vil være, om man selv vil lave klodser i hjemmet. Men i sidste ende tror vi på, at folk lægger meget i den inspiration og vejledning, der følger med i en Legoæske«, siger Charlotte Simonsen, kommunikationschef i Lego. Georg Jensen producerer derimod design, der i fremtiden vil kunne erhverves billigere, hvis man selv printer det frem for at købe det originalt. Virksomheden betragter dog heller ikke teknologien som en udfordring, der er større end de eksisterende asiatiske kopivarer. »Vi er meget opmærksomme på kopieringsproblematikken, og vi vil til enhver tid forsvare vores rettigheder – uanset hvor og hvordan man forsøger at kopiere«, siger Annemette Moesgaard, kommunikationschef i Georg Jensen.

NYE MEDIER JON LUND

Har du printet en kanin i dag? Når ny teknologi ﬂytter mikroproduktion ind i hjemmet, hælder det ikke blot benzin på piratkopieringsbålet. Det kan også booste både ideudvikling og kundekontakt. n tredimensional printer i alle hjem. Det er målet for det lille New York-ﬁrma Makerbot og deres nye Thing-O-Matic 3D-printer. Hvor almindelige printere skriver med blæk, skriver Thing-O-Matic med plastik – i 3D. Printerhovedet kører over de samme områder igen og igen, og opbygger på den måde skaksæt, kageforme eller kaninﬁgurer – eller hvad du nu har bedt den om at printe. Så længe det kan laves i plastik og ikke bliver for stort, er der stort set ingen begrænsninger. Alt, hvad du kan tegne på din computer, kan ’skrives ud’ af Thing-O-Matic. Med en præcision på 0,02 mm. 3D-printere kostede indtil for få år siden ustyrlige summer og blev kun brugt i forskning og industri. Men det har ændret sig. Thing-O-Matic – som er Makerbots luksusudgave – koster 1.225 dollar, omtrent 7.000 kroner (inkl. et halv kilo plastik til at printe med), og er designet til at kunne stå på dit skrivebord, koblet til din computer. Tryk på ’Print’, og maskinen går i gang. Thing-O-Matic og de øvrige husmands-3D-printere på markedet bruges stadig mest af (hjemme)opﬁndere

E

ve. De forbedrer og laver om i produktdesignet, før de skriver ud. Hvorfor skulle man nøjes med de lidt kønsløse hoveder, som legoﬁgurerne er udstyret med fra fabrikken, når du i stedet selv kan designe ansigterne? En lille legoridder med sønnikes ansigtstræk vil garanteret vække lykke! Den slags sker allerede. På nettet lægger 3D-print-entusiasterne hjemmelavede modeller af alskens ting ud. Så ændrer de løs, forbedrer hinandens design og lægger de nye udgaver ud til fælles brug.

til at lave prototyper og rette dem endeligt til, før de sendes til produktion. Eller til at lave gimmicks. Men perspektiverne er store: Mangler du ﬁre kopper til fødselsdagsbordet? Intet problem, dem printer vi! En ny tandbørste? En tøjklemme? Bare sig til!

Flere pirater – og ﬂere ideer 3D-printerteknologien vil, hvis den bider sig fast, gøre piratkopiering næsten umuligt at stoppe. Når først en legoklods eller en margretheskål er blevet digitaliseret af en nørd, kan tegningen deles på nettet og skrives ud i millionvis fra private printere. Alt det, der skete for musik- og ﬁlmindustrierne i vores årtusindes første tiår, kommer i så fald til at gentage sig for fysiske produkter. Her så vi antipiratpatruljer jage rundt på nettet og forsøge at fange syndere, der hele tiden slap gennem nettets En lille mange huller, i legoridder et forsøg på at med sønnikes holde sammen ansigtstræk på den gamle vil garanteret forretning. Men vi så ogvække lykke så pladeselskaber, der tog skeen i den anden hånd og lod kunderne høre alt det musik, de orkede, med frit valg fra millioner af sange – uden at de behøvede at købe noget som helst. Til gengæld for en månedlig abonnementsbetaling. Tabet af copyright trækker dog ikke kun ned. Det giver også noget igen. Ideer – og, hvis du håndterer det rigtigt, et tættere forhold til dine kunder. 3D-print-piraterne er nemlig kreati-

Brug de glade entusiaster

TREDIMENSIONAL. Man skal ikke fylder toner, men derimod plastik på 3D-printeren Thing-O-Matic. Og står du lige og mangler en ekstra tallerken, en opvaskebalje eller en kanin, er det bare at tegne den på din computer og printe den ud. Foto: Scott Beale/Laughing Squid

3D-printerne hiver på den måde fat i en kreativ kraft, som hidtil har været forbeholdt software og viden, og som de seneste år har skabt fænomenet crowdsourcing. Projekter, hvor du ikke outsourcer til en enkelt samarbejdspartner – men til den kæmpe mængde af mennesker ude bag de mange millioner internetopkoblinger. Det kendes f.eks. fra Wikipedia, verdens største leksikon, der alene er skabt af brugernes mange artikler og kollektive korrekturlæsning. Eller fra softwareudvikling, hvor selve programmeringen lægges i hænderne på store ubetalte fællesskaber, mens virksomhederne tjener penge på at samle og teste gode softwarepakker, distribuere dem og yde support. Lige nu er skrivebordsprinterne som Thing-O-Matic stadig for entusiaster. At printe en kanin tager en time og er dyrt i materialer. Første skridt i 3D-revolutionen vil derfor gå over butikker, der printer på bestilling. Men hvis det går, som det plejer i itbranchen, hvor alting hele tiden bliver hurtigere, smartere, mindre og bil-

økonomi 7

...

POLITIKEN ONSDAG 19. JANUAR 2011

ligere, går der ikke mange år, før der kan stå en fuldt brugbar 3D-printer ved siden af den almindelige. Eller måske i køkkenet på mikroovnens plads. Der vil forskere på Massachusetts Institute of Technology gerne have den placeret. Deres seneste bud på en 3D-printer – Cornucopia, hedder prototypen – ’skriver’ med fødevareingredienser og kan både blande og opvarme, før retten sprøjtes ud. Hvis det lykkes at få den i produktion, får både fastfoodindustrien og den molekylære gastronomi noget nyt at se til. [email protected]

Jon Lund er selvstændig konsulent med speciale i nye medier. En gang om måneden analyserer han tendenser, udvikling og magtforhold inden for den nye medieverden for Politiken Økonomi.

Et udvandet begreb Ifølge Jim O’Neill er begrebet ’udviklingsøkonomier’ blevet intetsigende, fordi det omfatter lande med vidt forskellige økonomiske perspektiver. Mexico og Sydkorea står for hver 1,6 procent af hele den globale økonomi målt på bruttonationalproduktet (BNP) i nominelle tal. Tyrkiet og Indonesien er henholdsvis 1,2 og 1,1 procent værd. Kina er med sine 9,3 procent af det globale BNP verdens næststørste økonomi, mens USA med sine 23,6 procent er den største. Brasilien, Indien og Rusland står tilsammen for yderligere 8 procent. Begrebet ’udviklingsøkonomier’ blev lanceret for 30 år siden af daværende økonom i Verdensbanken Antoine van Agtmael, som i dag er bestyrelsesformand for investeringsselskabet Emerging Markets Management. Hans mål var at erstatte udtryk som ’den tredje verden’. [email protected]

Oversættelse: Lorens Juul Madsen Under licens fra Financial Times

– og tillad dig lidt mere ...

Klik ind på www.sydinvest.dk og læs mere om mulighederne i Kina og de andre stærke økonomier i Fjernøsten.

600

Sydinvest Fjernøsten Sammenligningsindeks

500 400 300 200

2011

0

2010

100

2009

Kina har stadig en stor eksport til Vesten, men i de kommende år vil en større andel gå til andre Emerging Markets-lande som Brasilien og Indien. Samtidig foregår der en stor vandring af ledige i Kina fra de store landområder til storbyerne, hvor lønningerne er højere, og mulighederne for job og uddannelse er meget bedre. Det betyder, at middelklassen vokser med 10 millioner mennesker hvert år. Og en større middelklasse øger efterspørgslen på forbrugsgoder som fx mobiltelefoner, tv og boliger. Derudover kommer den kinesiske vækst også fra de store investeringer i infrastrukturen.

Værdiudvikling for Sydinvest Fjernøsten

2008

I Sydinvest Fjernøsten udgør selskaber fra Kina og Hongkong over 55 % af investeringerne. Det gør de, fordi de forventede årlige vækstrater i Kina ligger på 9,5 % i de næste fem år (ifølge Den Internationale Valutafond, IMF).

OM AFKAST OG RISIKO Sydinvest Fjernøsten er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum fem år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure og prospekt og spørge din rådgiver til råds. Det er vigtigt at overveje risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

2007

Hvis du lige nu overvejer, hvor du skal investere dine penge, kan det være en god idé at kigge nærmere på Sydinvest Fjernøsten. I syv ud af de sidste 10 år har afdelingen præsteret bedre end benchmark, og over de seneste 10 år er det blevet til 352,1 % afkast – det svarer til knap 16,3 % om året*).

2006

... eller man kan samle sin egen 3Dprinter gratis: Da printerne kan laves af plastik, kan de bygge sig selv. Det udnytter de hos RepRap, hvor brugerne printer dele til hinanden. Kræver både fingernemhed og tålmodighed. Meld dig til på www.reprap.org.

J

2005

Her er tre forskellige mærker af 3Dskrivebordsprintere: Thing-O-Matic, set til lidt over 7.000 kr. hos www.makerbot.com. Rapman, set til lidt over 7.000 kr. hos www.bitsfrombytes.com. UP!, set til 15.500 kr. hos www.pp3dp.com/.

im O’Neill, der opfandt betegnelsen ’Brik-landene’, er på vej med en ny deﬁnition af de nye økonomiske vækstlande. Hvis det står til O’Neill, der er leder af den amerikanske bank Goldman Sachs’ porteføljeafdeling, skal der føjes endnu ﬁre lande – Mexico, Sydkorea, Tyrkiet og Indonesien – til listen over Brik-lande – Brasilien, Rusland, Indien og Kina. O’Neill kalder de nuværende Brik-lande for ’vækstøkonomier’. »Det er latterligt at kalde disse ﬁre økonomier for emerging markets, siger han. Den nye deﬁnition vil blandt andet se med nye øjne på målingen af, hvor risikable aktieinvesteringer i vækstlandene er – for eksempel ved at tage højde for bruttonationalproduktet, væksten i det private erhvervslivs indtjening og udsving i afkastningsgraden. »Visse udviklingsøkonomier er og bliver udviklingsøkonomier. De er små og savner likviditet, og det må man ikke glemme som investor (...) Men enhver økonomi i et af verdens udviklingslande, som allerede står for 1 procent eller mere af det globale BNP, og som har et yderligere vækstpotentiale, skal tages alvorligt«. Begrebet ’Brik’ er ofte blevet afvist som en reklameﬁdus. Den ni år gamle betegnelse har ikke desto mindre været genstand for regeringskonferencer og affødt investeringsfonde og forretningsstrategier, ligesom mange lande stræber efter at blive optaget i gruppen.

Spar op i Sydinvest Fjernøsten

2004

3D-PRINTERE KØB – ELLER BYG SELV

JENNIFER HUGHES, FINANCIAL TIMES, LONDON

2003

[email protected]

Mexico, Sydkorea, Indonesien og Tyrkiet er nu så vigtige, at de skal tælles med som vækstøkonomier, mener en af verdens førende eksperter.

2002

Flere eksperter advarer industrien mod at tage for let på truslen fra den teknologiske udvikling, som man så det, da musikbranchen blev udsat for gratis ﬁldeling. »Lige så snart vi har de elektroniske ﬁler, der skal bruges for at kunne printe en genstand, så kommer der også en risiko for piratkopiering. Derfor er det måske lidt naivt, at man ikke er villig til at se på problemet, før det er over én«, siger Jeppe Byskov-Nielsen fra Teknologisk Institut. Peter Cordsen, der er projektleder og ekspert i patenter ved Teknologisk Institut, har et håb om, at industrien alligevel vil tage ved lære af musikindustriens fejltagelser: »Folk er faktisk mere ærlige, end vi går og tror. Vi køber i stigende grad musik over nettet på tjenester som iTunes og TDC Play, selv om det stadig kan hentes gratis. Mon ikke designindustrien vil tage ved lære af underholdningsindustrien«, ﬁlosoferer Peter Cordsen.

2001

nteren

Nye navne i klubben af globale stræbere

Mere information Bestil vores brochure og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.sydinvest.dk eller sms FJERNØSTEN til 1241 og få tilsendt vores brochure. Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.

*) Pr. 31/12 2010. Der er tale om afkastudviklingen over 10 år med geninvestering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

...

8 økonomi

ONSDAG 19. JANUAR 2011 POLITIKEN

Økonomisk barometer

Leveret af Handelsbanken

2009

Seneste periode

Prognose

Prognose

2010

2010*

2011*

-5,2

(årsvækst, pct.)

2,0

Prognose

2009

2010

2010*

2011*

USA EU Japan

-2,6

3,2 (3. kvart.)

2,8

2,5

-4,0

1,9 (3. kvart.)

1,7

1,4

-5,2

5,3 (3. kvart.)

3,0

1,5

-0,4

1,5 (dec.)

1,6

1,5

0,3

2,2 (dec.)

1,2

1,6

-1,4

0,1 (nov.)

-0,8

-0,3

1,2

Inflation (pct.)

Eksport

-9,7

(årsvækst, pct.) (å

Betalingsbalance (mia. kr.) Forbrugerpriser (årsvækst, pct.)

Arbejdsløshed**

4,6 (3. kvart)

2,4

10,7 (nov.)

87,0

73,0

1,3

2,8 (dec.)

2,3

1,8

8,0 (nov.)

4,2

USA EU Japan

2,8

59,0

3,6

(pct. af arbejdsstyrken) * Handelsbankens prognose

3,3 (3. kvart)

Prognose

Vækst (BNP) (pct.)

Danmark Vækst i BNP

Seneste periode

Arbejdsløshed** (pct.) USA EU Japan

4,6

9,3

9,4 (dec.)

9,6

9,4

9,4

10,0 (nov.)

10,0

9,9

5,1

5,1 (nov.)

5,1

4,9

** Arbejdsløsheden for Danmark og EU opgøres efter forskellige metoder, der får EU-arbejdsløsheden til at fremstå højere.

Arbejdsløshed (procent) EU

Japan

12 10 8 6 4 2 0

Nov. 2009

Nov. 2010

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE JES ASMUSSEN

12 10 8 6 4 2 0

Nov. 2009

Nov. 2010

12 10 8 6 4 2 0

Dec. 2009

Dec. 2010

Nov. 2009

Nov. 2010

2011 ligner genopretningens år – men der er ﬂere faresignaler

Både EU’s gældskrise og lavvækst i Kina eller USA kan sabotere opsvinget.

ning bygger imidlertid på antagelser om, at disse stramninger hverken kvæler væksten eller fører til store prisfald på hverken boliger eller aktiemarked – og dermed også, at Kina ikke får en hård landing.

ret 2010 blev på alle fronter et lige så spændende og udfordrende år, som man kunne have forventet. Heldigvis har den globale økonomi bevæget sig ind i 2011 med, hvad der ser ud til at være et positivt momentum. Forventningerne for 2011 er da også, at den globale økonomi vil fortsætte med at vokse i et tempo, der ligger en smule over den langsigtede trend. Det er dog primært høj vækst i emerging markets-universet (fællesbetegnelse for ’nye’ økonomier med høj vækst, red.), der trækker. Væksten i de større industrialiserede økonomier ventes således stadig at være relativt afdæmpet. Det betyder også, at det underliggende inﬂationspres vil forblive afdæmpet i de industrialiserede lande. Som et resultat vil pengepolitikken formentlig forblive lempelig. Den seneste tids stigning i råvarepriserne udgør dog en risiko for, at især Den Europæiske Centralbank kan komme på banen med rentestigninger på et tidligere tidspunkt. Inﬂationsbilledet ser imidlertid mindre positivt ud i emerging markets med yderligere risiko for opbygning af nye bobler i aktivpriserne, og her er der udsigt til, at de monetære forhold vil blive strammet igennem 2011. Troen på en fortsat økonomisk genopret-

Usikkerhedsmomenterne

Å

Danmark

USA

12 10 8 6 4 2 0

Et afgørende spørgsmål er også, om Kina formår at skabe balance i sin økonomi, så kineserne skruer op for privatforbruget og begynder at købe ﬂere udenlandske varer – hvilket vil få handelsoverskuddet over for især USA til at falde. Sker det ikke, er risikoen for protektionisme fra amerikansk side fortsat til stede. En anden vigtig antagelse er også, at gældskrisen i euroområdet ikke løber løbsk. Der er ingen tvivl om, at gældskrisen vil være et hovedtema i det nye år. Grækenland, Irland og muligvis også Portugal er efter min bedste overbevisning insolvente og kun holdt i live som Hvis gældskrisen følge af støtten fra IMF, EU og Den Euroeskalerer, vil pæiske Centralbank. billedet af den Spørgsmålet på økonomiske kort sigt er dog, om udvikling se knap politikkerne kan få dæmmet op for, at så rosenrødt ud krisen breder sig til mere systemisk betydningsfulde lande som Spanien og Italien. Hvis gældskrisen eskalerer, vil billedet af den økonomiske udvikling se knap så rosenrødt ud.

Arkivfoto: Matthias Rietschel/AP

Afgørende er også, at usikkerheden om holdbarheden af opsvinget i den amerikanske økonomi forsvinder. Styrken af det økonomiske opsving har hidtil været relativt begrænset, og en tydelig akilleshæl har været manglende bedring på arbejds- og boligmarkedet. Skattelettelser i kombination med en fortsat ultralempelig pengepolitik giver imidlertid grobund for, at den økonomiske genopretning kan blive stærkere end hidtil antaget i første del af 2011.

Det er imidlertid også en understregning af, at den underliggende økonomiske aktivitet i USA endnu ikke er parat til at stå på egne ben. Samtidig illustrerer det, at den økonomiske politik i USA fortsat i høj grad er fokuseret på at få sat skub i efterspørgslen snarere end på at løse de mere langsigtede strukturelle problemer, som bl.a. den fortsatte negative udvikling i de offentlige balancer udgør. Det betyder også, at den regning, der skal betales på et senere tidspunkt, vokser – og det samme gør risikoen for, at der begynder at opstå mistillid til de offentlige balancer i USA. Så selv om jeg venter, at det globale økonomiske opsving vil vise sig intakt i 2011, er billedet imidlertid fortsat, at den globale økonomi og det ﬁnansielle system er skævvredet af ekstrem intervention fra myndighedernes side samt af en på længere sigt uholdbar økonomisk politik. Som tilfældet var det i 2010, ser jeg således sandsynlighed for, at det økonomiske vækstbillede vil være ujævnt i 2011, præget af perioder med pæn økonomisk aktivitet, iblandet perioder med skuffelser på den økonomiske front. Og i baghovedet vil der hele tiden være en fortsat bekymring omkring de udfordringer og implikationer, som en normalisering af den økonomiske politik kan få på den økonomiske udvikling på længere sigt. [email protected]

Jes Asmussen er cheføkonom for Handelsbanken i Danmark.

...

Kan man stole på et parti, der gerne vil manipulere sig til en valgsejr? En ny husstandsomdelt folder fra Socialdemokratiet atiet med titlen ‘EN ANDEN N VEJ’ tager meget let på sandheden i sit forsøg på å at for forklare vælgerne, at socialdemokraterne kan få dansk økonomi tilbage på rret kurs. t

%FS MZWFT PN TLBUUFO Socialdemokraterne påstår, att re regeringen har givet ufinansierede skattelettelser for 20 mia. kr. Sandheden er, at vores såkaldt ‘borgerlige’ regering har givet os verdens højeste skattetryk ttetryk og verdens verden ens største offentlige sektor, og at de vil hæve skatterne med ed 11 mia. mere. mere me

t %FS MZWFT ZWFT PN JOEUHUFSOF Socialdemokratiets løsning på å krisen er at hæve skatterne med d hele 31 mia. – og man fremhæver ‘millionærskat’ og skat på ‘aktiespekulation’ ekulation’ som de væsentligste nye indtægtskilder. Sand San heden n er, at indtægterne herfra vil være forsvindende små, og at det øgede skattetryk re reelt vil skulle finansieres af den almindelige danskers løn! t LIBERAL ALLIANCE støtter en borgerlig regering og har fire mærkesager: SKAT: Skatten skal ned på 40%. Væk med topskatten og efterlønnen. Pensionsopsparing skal belønnes. VÆKST: Sundhed, uddannelse, pension og socialt sikkerhedsnet er dyrt. Erhvervslivets vilkår skal styrkes, så der bliver råd til at betale regningen. EFFEKTIVITET: Vi får mest ud af skattepengene ved at vise tillid til offentligt ansatte og fokusere på resultater frem for kontrol og bureaukrati. FRIHED: Mindre ’Big Mother’ og mere personlig frihed. Vi er voksne og ansvarlige mennesker, der sagtens selv kan beslutte, hvordan vi vil leve.

4.4AMJCFSBMUJMPHTUU PTNFELS QMVTOPSNBM 4.4UBLTU &MMFSCSVH WPSFTCBOLLPOUP 5BLGPSIKMQFO

ANDERS PÅ BESØG? "OEFSTLPNNFSHFSOF Få Anders på besøg! UJMEFCBUBSSBOHFNFOUFS "OEFSTLPNNFSHFSOF NWPHUBMFSPNWLTUPH UJMEFCBUBSSBOHFNFOUFS WFMGSEJ%BONBSL.BJM ANDERS PÅ BESØG? NWPHUBMFSPNWLTUPH WFMGSEJ%BONBSL.BJM JOGP!MJCFSBMBMMJBODFEL "OEFSTLPNNFSHFSOF JOGP!MJCFSBMBMMJBODFEL UJMEFCBUBSSBOHFNFOUFS NWPHUBMFSPNWLTUPH WFMGSEJ%BONBSL.BJM

JOGP!MJCFSBMBMMJBODFEL

%FS MZWFT PN BSCFKETNBSLFEFU Socialdemokratiets løsning på de 200.000 job, vi har mistet, er at bruge flere penge på at renovere skoler, sygehuse og veje. Man glemmer bare to ting: For det første kan det aldrig give 200.000 varige nye job. For det andet skal disse opgaver i udbud, hvor de uden tvivl bliver vundet af polske og tyske firmaer, der jo er billigere end de danske.

Den sørgelige sandhed er, at Socialdemokratiet og SF ikke har en reel plan for, hvordan Danmark skal klare sig ud af den økonomiske krise. Der er absolut ingen substans bag den fine retorik og de omhyggeligt valgte floskler. %FS mOEFT FO USFEKF WFK .FO EFU LSWFS NFSF FOE SFUPSJL PH nPTLMFS Man skal ikke være Einstein for at indse, at krise, massivt tab af arbejdspladser og regningen for en kæmpe 68-generation, der skal på pension, kræver mere end floskler og manipulation. Her er en plan, der kan levere det ønskede: #FTQBSFMTFS Lad os afskaffe uretfærdige og ineffektive ordninger som efterr løn (18 mia.), aktivering (20 mia.) og erhvervsstøtte (15 mia.). Brug pengene på kerneydelser som sundhed, socialt sikkerhedsnet og uddannelse. .FSF WLTU PH JOEUKFOJOH Sæt skatten ned til 40 %. Så bliver Danmark igen konkurrencedygtigt og kan skabe vækst og nye arbejdspladser. .FSF GPS QFOHFOF Lad os få fokus på et effektivt offentligt system. Bedre indkøb og bedre udlicitering. Beløn de dygtige, og fjern de uduelige (ganske som i det private erhvervsliv). Skab systemer, der leverer ydelser og service til borgerne frem for administration, bøvl og kæmpe udgifter. Det kræver en målrettet indsats på alle tre områder at få Danmarks økonomi tilbage på ret køl. Lad os skabe en velfærdsmodel, der sikrer de svageste og leverer de nødvendige kerneydelser til alle. Lad os få en smidig og effektiv offentlig sektor. Lad os skabe de bedste rammebetingelser for vækst og nye job. Og lad os belønne det hårdtarbejdende Danmark for at levere den indsats, der skal til for at holde hjulene i gang. (JW PT EF BGHSFOEF CPSHFSMJHF NBOEBUFS 'Ì %BONBSL QÌ SFUUF LVST

Med venlig hilsen

Anders Samuelsen

...

10 økonomi

ONSDAG 19. JANUAR 2011 POLITIKEN

Ugens profil VINCE CABLE

Minister danser med gribbe ver for den tidligere Labourleder John Smith skiftede Vince Cable atter bane for sin karriere og gik over til det private erhvervsliv. I 1993 blev han cheføkonom for olieselskabet Shell i Storbritannien. Fortiden har, indtil videre, ikke fået nogen indvirkning på Vince Cables forståelse over for de britiske bankers lyst til at fortsætte deres bonusfest. Han ses af mange liberaldemokrater og utilfredse britiske skatteborgere som manden, der kan sætte en stopper på nye bonuseventyr i Londons City. Ikke mindst hos banker, der har modtaget tilskud fra den britiske statskasse for overhovedet at kunne overleve midt i ﬁnanskrisen. Hans modstander i den sag er blandt andre den konservative ﬁnansminister, George Osborne, der mener, at bankerne skal have frihed til at selv ﬁnde ud af at belønne deres medarbejdere. En anden modstander er Bob Diamond, som er direktør for den britiske storbank Barclays. Han har netop udtalt, at han for første gang i tre år overvejer at indkassere en bonus, som menes at være på omkring 8 millioner pund.

Den britiske erhvervsminister, Vince Cable, er på rekordtid gået fra stjernestatus til at tabe slag mod både Rupert Murdoch og globale storbanker. et er ikke nemt at være Vince Cable for tiden. Manden, der som britisk erhvervsminister skal føre landets banker og erhvervsliv gennem den globale ﬁnanskrise, er kommet i modvind. Indtil sidst i december var han bedst kendt for at sige de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. Som en af de få i Storbritannien forudså den økonomisk uddannede Vince Cable, at Labours økonomiske eventyr ikke kunne holde og advarede højlydt sine landsmænd om farerne ved at leve sit liv i en evig balancegang mellem kreditkort og banken. LONE THEILS, Så kom ﬁnanskrisen, KORRESPONDENT, og den liberaldemokraLONDON tiske Vince Cable blev udråbt som en økonomisk profet. Det i en sådan grad, at hans politiske kolleger i det konservative parti irriterede gav ham øgenavnet ’Sankt Vince’. De britiske vælgeres respekt blev endnu større under nedsmeltningen af pengeinstituttet Northern Rock. Som den første politiker indså Vince Cable, at banken måtte nationaliseres for at overleve. Intet kunne Vince Cable tilsyneladende gøre galt i den britiske befolknings øjne. Inden sidste års valgresultat lå klart, var det tydeligt, at briterne helst ville have den liberaldemokratiske ﬁnansordfører som deres næste ﬁnansminister. Ligegyldigt, hvem der end ellers kom til magten. Det kom ikke til at ske. I stedet blev det den konservative George Osborne, der løb med titlen, mens Vince Cable ﬁk den magtfulde post som erhvervsminister. I første omgang så det ud til at være et velfungerende kompromis. Men premierminister David Cameron måtte erkende, at Cables glæde over at være i regering var ved at krakelere, efter han blev bedt om at gennemføre en reform af de britiske uddannelsesgebyrer. Reformen var så upopulær blandt liberaldemokraternes vælgere, at Cable udtrykte tvivl om, hvorvidt han som minister kunne stemme for et forslag, han selv skulle gennemføre.

D

Skjulte optagelser Værre blev det sidst i december, da erhvervsministeren talte over sig til en ung kvindelig journalist fra den britiske avis The Daily Telegraph. Hun havde en båndoptager på sig, mens Vince Cable øste ud af sin virkelige holdning til mediemogulen Rupert Murdochs forsøg på at overtage Sky i Storbritannien. »Vi har erklæret krig mod Murdoch«, forklarede Cable til båndoptageren og er nu helt blevet frataget ansvaret for at tage stilling til sagen om Sky og Murdochs NewsCorps mulige køb af en endnu større aktieandel.

Finansiel foxtrot

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Det er en degradering, men det er også et bevis på, at Vince Cable er en overlever. En politiker med mindre format ville formentlig have været nødt til at forlade posten. Politisk har hans karriere mildest talt været broget. Han begyndte sit politiske liv for Liberaldemokraterne, skiftede herefter til Labour, som han blandt andet tjente som medlem af byrådet i Glasgow. Men Labour var ikke radikalt nok i sin fordømmelse af kapitalismen, så Vince Cable skiftede videre til Social Democratic Party (SDP), der senere blev fusioneret med Liberaldemokraterne.

Bryllup i Kenya Det var for Liberaldemokraterne Vince Cable efter en række forsøg endelig ﬁk en plads i parlamentet i 1997, da den konservative regering blev udraderet af Tony Blairs New Labour. Vince Cable er født og opvokset i York, og han studerede i første omgang natur-

videnskab på University of Cambridge. Senere tog han sin ph.d. i økonomi fra universitetet i Glasgow. Med den kvaliﬁkation i baglommen rejste han til Kenya, hvor han ﬁk arbejde i landets ﬁnansministerium. Rejsen gav ham også mulighed for at være sammen med den kenyanske Olympia, der senere blev hans kone. Parret havde mødt hinanden på et hospital for psykisk syge i York, hvor de begge arbejdede som assistenter i en sommerferie. I 1960 blev de gift i Nairobi på trods af begge familiers bekymringer, der især gik på, at ægteskaber mellem sorte og hvide dengang var usædvanlige. Parret ﬁk sammen tre børn, der i dag er voksne. Olympia døde i 2001 af brystkræft, og selv om Vince Cable senere har giftet sig med Rachel, bærer han stadig sin første vielsesring ved siden af sin nuværende. Efter en periode som økonomisk rådgi-

Sagen om Murdoch og de hemmelige optagelser menes nu at have svækket den 67-årige Vince Cable så alvorligt, at han ikke længere har så stor vægt til at sætte sig i respekt over for George Osborne. I en slags forsøg på igen at blive populær har Cable i stedet dyrket sin store fritidspassion, dans, på britisk tv, hvor han i julen medvirkede i den britiske version af ’Vild med dans’, ’Strictly Come Dancing’. Her begik den tidligere ﬁnansordfører sig med en foxtrot i folkelighedens navn. Overskuddet gik til velgørende formål. Der er kritikere, der har peget på, at det mildest talt er en bizar opførsel, netop som Storbritannien forsøger at tackle den økonomiske krise. Vince Cables tilhængere mener derimod, at det er den slags ting, der er med til at gøre politik mere folkeligt og forståeligt for vælgere med politikerlede. I mellemtiden kan Rupert Murdoch godte sig over, at han skal danse med en langt mindre fjendtligt indstillet konservativ kulturminister i spørgsmålet om, hvorvidt han kan udvide de i forvejen mere end 60 procent, han ejer af Sky i Storbritannien. Indtil videre er spørgsmålet sparket til hjørne, mens en kommission ser på, om det overtræder konkurrencereglerne. Vince Cable har mistet enhver indﬂydelse i sagen på grund af sine udtalelser. I den korte tid siden han blev regeringsminister, er han gået fra at være manden, der sagde det rigtige på det rigtige tidspunkt, til at være ministeren, der sagde det forkerte til den forkerte person. Det er en titel, Vince Cable formentlig ikke er stolt af, men skulle det komme så vidt, at politik ikke længere trækker, ligner den britiske erhvervsminister en mand, der altid har en plan B i baghånden. [email protected]

økonomi 11

...

POLITIKEN ONSDAG 19. JANUAR 2011

Stillinger Lederstillinger THE WINE COMPANY CHIANTI COLLI SENESI 2009

Ringsted Kommune

● Teknisk Forvaltning ●

Denne Chianti er lavet i en specialaftapning kaldet Sassi v Bianchi, som betyder de hvide sten. Du får 12 ﬂasker Chianti fra den gode 2009 årgang. Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.193 kr.

Drifts- og anlægschef:

Vinen sæwlges kun online. Prisen er inkl. levering. Læs mere og køb på politiken.dk/plus.

Klik ind på www.lundgaar g d-konsulenterne.dk eller www.ringst g ed.dk og læs mere.

www ww ww.lundgaard-k w w.l d-ko -ko kon ons nsul nsu sule ulen ule len ente ent nter nte tern erne ern rne ne.d ne. e.dk e.d .dk dkk

MELOU VANGGAARD ISLAND DREAMS (SUNBLIND)

MIE MØRKEBERG Særtryk. Mål: 69x75,2 cm. Pluspris 190 kr. Alm. pris 230 kr.

Særtryk. Mål: 83,5x69 cm. Pluspris 190 kr. Læs æs mere og kkøb på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37, København V p

Køb på politiken.dk/plus - under ‘galleri’ eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37, København K.

Hver uge sakser vi det bedste fra Politiken, og sender det til danskere i udlandet... politikenweekly

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Vil du være en rigtig Drifts- og anlægschef med hoved, hjerte, arme og ben?

...

12 økonomi

ONSDAG 19. JANUAR 2011 POLITIKEN

Lunde på nettet

NIELS LUNDE

Se her, hvis du netdater

Tip til iværksættere 1

På datingsitet OkCupid ligger de inde med mange interessante tal, som giver mulighed for tankevækkende iagttagelser. De har vurderet 5.000 kvinders proﬁler og kørt dem igennem en matematisk model. Det viser sig, at det ikke nødvendigvis er en fordel for en kvinde at være smuk, når hun dater på nettet, i hvert fald ikke, hvis alle mænd synes, at hun er smuk. Faktisk får en kvinde ﬂere henvendelser, hvis hun deler vandene. På OkCupid forklarer de fænomenet ved hjælp af disciplinen spilteori. Hvis en mand tror, at han kun har få konkurrenter, sender han en besked, men ikke, hvis han tror, at hun får mange henvendelser. Derfor får en kvinde, som alle er enige om ser sød ud, relativt få henvendelser. På sitet marginalrevolution.com diskuterer økonomerne iagttagelsen og forkaster spilteori som forklaring. I stedet tager de værktøjet heteroskedasticitet i brug, hvilket er et statistisk udtryk for asymmetrisk adspredelse. En kvinde med mange tatoveringer, for eksempel, støder ganske vist mange mænd fra sig, men hun har en stærk appel til en mindre gruppe mænd, og det er vigtigt. Økonomernes konklusion er, at hvis du dater på nettet, bør du understrege dine særlige egenskaber, også selv om det giver dig en lavere score i forhold til det gennemsnitlige ideal. Hvis du er overvægtig, har en stor næse eller har tatoveringer, så gør det ekstra synligt frem for at skjule det. OkCupid oplyser i øvrigt, at de om kort tid vil udsætte deres mandlige kunder for den samme analyse.

Kreative forretningsfolk i USA har ramt en økonomisk guldåre, skriver erhvervsmagasinet BusinessWeek. I en række af de store byer er særlige sportsbarer for homoseksuelle dukket op, og resultatet viser sig at være over al forventning. Sportsbarer for homoseksuelle er blevet et lukrativt marked. Hos Nellie’s Sports Bar i Washington siger ejeren, Douglas Warren Schantz, der har en fortid i marketingﬁrmaet Ogilvy & Mather: »Jeg er ikke engang sportsfan; jeg har bare en masse erfaring i salg og marketing«. Witeck-Combs Communications vurderer, at homoseksuelles købekraft er høj, at de ofte bor i de store byer, og at de sjældent har børn, hvilket betyder, at de gerne går i byen en onsdag aften for at se en fodboldkamp i tv. En attraktiv målgruppe.

Tip til iværksættere 2

DUR IKKE PÅ NETTET. Man skulle tro, at Miss Universe ville have nemt ved at netdate. Men nej, viser ny økonomisk forskning. Arkivfoto: Isaac Brekken/AP

Pas på hæveautomaten Hæver du ofte kontanter fra en dankortautomat? Pas på med det. Det britiske analyseﬁrma BioCote har undersøgt forskellige hæveautomater, og det viser sig, at knapperne er lige så smittefarlige som offentlige toiletter, skriver The Daily Telegraph. Alternativet til hæveautomaten er at bruge dankortet oftere eller at hæve ﬂere kontanter ad gangen.

Giv nødhjælp uden pr Tim Harford skriver i Financial Times om

en ny analyse fra Verdensbanken af de psykologiske konsekvenser af jordskælvet i Pakistan i 2005. Det viser sig, at udlandets nødhjælp havde en varig positiv effekt på befolkningens syn på udlændinge. To tredjedele af befolkningen tæt på jordskælvet siger, at de har tillid til europæere og amerikanere, mens tallet kun er en tredjedel 50 km væk. Konklusionen er, at nødhjælp godt kan skabe tillid, men kun hvis man hjælper ofrene, fordi de er ofre, og ikke udnytter situationen til at få pr.

Joe White har skabt virksomheden New Image Plants, som sælger kunstige hashplanter, og resultatet er en kommerciel succes, skriver erhvervssitet msnbc.com. Joe White havde egentlig et idealistisk mål med virksomheden, nemlig at give folk et mere afslappet forhold til hash, men nu viser det sig, at der er gode penge i kunstige hashplanter. Kunderne er især politiet, som bruger de kunstige hashplanter til undervisning. Joe White har blandede følelser over for at få penge fra politiet, men erklærer, at indtægterne går til et godt formål. [email protected] WWW Du kan ﬁnde de præcise links på blog.politiken.dk/lunde.

LUCY KELLAWAY, FINANCIAL TIMES

Kontorliv

Vinderne af volapykpriserne for 2010 er .... I 2010 blev der sat helt nye standarder for avanceret brug af managementvrøvl. Her er nogle af årets perler. vert år i januar uddeler jeg priser til de virksomheder og personer, der gennem de seneste 12 måneder har demonstreret udtalt tæft for at maltraktere sproget og lukke sludder ud. Hver januar konstaterer jeg, at det forgangne års sludder har været det hidtil bedste, men i 2010 har kvaliteten været så høj, at vi er rykket op i en helt ny klasse. Mine første priser i Ledelsesvolapykprisuddelingen 2010 gives i en helt ny kategori for ’Tåbelige nye betegnelser for navneord’. Ian Freed, vicekoncerndirektør for Amazon Kindle, får en sølvmedalje for at omdøbe bøger til »læsebeholdere«, men guldet går til Toyota, der har relanceret bilen som en »bæredygtig mobilitetsløsning«. En anden ny pris går til ’Bedste kombination af vildledende ord’. De skamredne ord ’levere’ og ’vindue’ – der kun er acceptable, når man henviser til noget, der kan transporteres i en varevogn, og noget, man kan kigge ud ad – kombineres og bruges af Royal Dutch Shell til at skabe to-

H

tal sproglig tåge. Olieselskabet meddelte for nylig, at det befandt sig »i et leveringsvindue til ny vækst« – en formulering, der simpelthen kalder på en fanfare. Jeg har tidligere uddelt masser af priser for eufemismer, men årets vinder af ’Det gyldne figenblad’ er noget ganske særligt. Børsmæglerﬁrmaet JM Finn gav sine klienter følgende forklaring på, at det ville opkræve højere gebyrer: »Vi har besluttet at yderligere fremskynde et gebyrelement«. Noget negativt giver sig ud for at være noget positivt, og så får vi lige en delt inﬁnitiv med i købet. 2010 blev vi præsenteret for en række nye ’Forskønnende omskrivninger for at fyre folk’. Den bedste kom fra en amerikansk bank, der i stedet for ’fyringer’ skrev »afgange på bankens initiativ«. Men jeg har valgt at underløbe denne pris ved at give den til den britiske industrivirksomhed HB Fuller for meddelelsen: »Vi har investeret i adskillige centrale talenttilføjelser«. Det er forkert, men forståeligt, at man forsøger at kamuﬂere fyringer med dårligt sprog. Det er til gengæld uforståeligt, at man bruger dårligt sprog til at fortælle om nyansættelser. Prisen for ’Bedste blandede metafor’ går til de britiske myndigheder, hvis princip-

I

Da jeg i en rapport fra revisionsﬁrmaet Ernst & Young læste formuleringen »opkvaliﬁkation af arbejdsstyrken«, var jeg lige ved at opkaste min frokost

per for god selskabsledelse proklamerer »et vendepunkt i krigen mod den kræftsvulst, som breder sig i erhvervslivet i skikkelse af tomt, opstyltet robotsprog«. Jargon kan begynde i det små, for eksempel med misbrug af forholdsordet ’op’. Da jeg i en rapport fra revisionsﬁrmaet Ernst & Young læste formuleringen »opkvaliﬁkation af arbejdsstyrken«, var jeg lige ved at opkaste min frokost, men jeg valgte i stedet at give bidraget prisen for ’Mest irriterende brug af ’op’’. en pris, der hvert år er skarpest konkurrence om, gives for ’Tåbeligste jobtitel’. Jeg vil give hædrende omtale til konsulentvirksomheden Frost & Sullivan for titlen »chef for klientværdiforbedring« og til den selvudnævnte »internationale storbank«, der averterede efter en »chef for modiﬁkation af kunderejsen«. Men prisen går til Andy Roach fra konsulentﬁrmaet FBM, der er begyndt at kalde sig »prosulent« i stedet for konsulent. Det er lige så enkelt, som det er rædselsfuldt, og jeg har en ubehagelig fornemmelse af, at betegnelsen vil brede sig. Trods et imponerende kandidatfelt var jeg ikke i tvivl om, hvem der skulle have den eftertragtede pris ’Den gyldne varmluftsballon’ for at udtrykke sig helt og aldeles uforståeligt. Vinderen af prisen

D

for 2010 er investoren Chuck Davies, der i Financial Times blev citeret for følgende iagttagelse: »Han er en dybtdykkende, grynet, research-orienteret person, der virkelig forstår virksomheders indre mekanik, og så er han bare en investor, som virkelig har fødderne solidt plantet i den frie pengestrøm og de hårde aktiver«. Han talte om en af de mænd, der måske skal aﬂøse storinvestoren Warren Buffett. Efter denne karakteristik at dømme må man næsten håbe, at de ﬁnder en anden. Sidst, men ikke mindst, skal vi have uddelt ’Verdensvolapykprisen’, der gives til en af de kandidater, som ikke blot skal koncentrere sig om at vrøvle, men også gøre det på et andet sprog end modersmålet. Prisen går til Folkerepublikken Kina, der har taget et stor spring fremad på volapykområdet. I en gul kasse nederst i oversættelsen af landets nye femårsplan skriver den kinesiske ledelse: »Vi står ved en ny historisk startlinje med ansigtet vendt mod fremtiden«. Og det er jo lige præcis den slags indholdsløse sniksnak, der vil få den nye økonomiske stormagt til at føle sig helt hjemme blandt Vestens erhvervsspidser. [email protected]

Oversættelse: Tonny Pedersen Under licens fra Financial Times

Boom i eksport af solteknologi

Recommend Documents