Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Kommune samt Det Lokale Beskæftigelsesråd i Syddjurs Kommune
Ansøger Djurslands Erhvervsskoler, N.P. Josiassensvej 44, 8500 Grenaa. Viceforstander, Niels Ole Svit, tlf: 26367878,
[email protected]
Baggrund for ansøgningen Der blev i 2008 på Djurslands Erhvervsskoler tilrettelagt en særlig grundforløbspakke for Norddjurs Kommunes unge kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe 1-4, der skulle sikre de unge en formel erhvervsuddannelse med henblik på selvforsørgelse. Forløbet fik navnet: Kom godt i gang. Vi fik i 2008 bevilget 490.000 kr. af LBR Norddjurs til ansættelse af 2 mentorer i 7 måneder. Mentorerne skulle ”tage hånd om” de unges fulde liv. En opgave med omfang og ekstra socialpædagogiske foranstaltninger, som ikke kan løses indenfor en erhvervsskoles normale økonomiske ramme. Mentorerne viste sig at være en god investering. De har begge taget hånd om hver eneste af de unge, såvel i skoletiden som uden for skoletiden og effekten er ikke udeblevet: Af de 27 unge, der startede i uge 23, er der stadig 16 i gang på DJES, og der er meget stor sandsynlighed for, at de gennemfører deres uddannelse og kommer videre med et liv i beskæftigelse, hvis mentorordningen kan fortsætte i 2009. Af de 11, der faldt fra, gik én direkte i beskæftigelse, og de resterende 10 har særdeles tungtvejende grunde til frafaldet. Oven i købet er nogle af de 10 muligvis på vej tilbage til uddannelse igen. (se vedlagte bilag om årsager til frafald). I uge 45 starter DJES et nyt uddannelsesforløb: ”Klar, parat, start” for samme målgruppe. Uddannelsesforløbet er sammensat af 4 ugers afklaringsforløb, en 5-ugers grundforløbspakke, hvor der ud over fagligt indhold også arbejdes med uddannelses- og jobparathed og privatøkonomi. Endvidere arbejdes med KRAM-faktorerne, da det er vores erfaring at mange i målgruppen har en usund livsstil. Den 19. januar er deltagerne klar til at gå i uddannelse. DJES tilbyder uddannelse til industrioperatør eller butiksmedhjælper, og eleverne vil også kunne vælge en SOSU-uddannelse – alle tre flaskehalsområder. Terma har allerede på nuværende tidspunkt tilbudt at ansætte 10 industrioperatører om året. (brochurer for Klar, parat, start vedlægges som bilag). DJES’s nye model for, hvordan man får kontanthjælpsmodtagere flyttet fra overførselsindkomst til selvforsørgelse ved hjælp af uddannelse er præsenteret for arbejdsmarkedsudvalget i såvel Norddjurs som Syddjurs Kommuner – og begge steder syntes man, at idéen er god. Norddjurs som Syddjurs Kommuner har tilsammen købt 24 elevpladser på det indledende vejledningsforløb, og der er planlagt et yderligere forløb med start i foråret 2009, hvortil begge kommuner ligeledes rekrutterer kontanthjælpsmodtagere Med mentorstøtte kan man forvente den samme gode effekt, som på det igangværende forløb.
Formål og forventede resultater I samarbejde med Jobcentrene i hhv. Syddjurs og Norddjurs Kommune, er der tilrettelagt et særligt uddannelsesforløb for unge kontanthjælpsmodtagere, rettet imod henholdsvis det merkantile og tekniske erhvervsuddannelsesfelt. Selve uddannelsesdelen vil blive gennemført indenfor erhvervsskolernes økonomiske rammer, ligesom de unge fra start vil overgå til selvforsørgelse på S.U. 24 unge starter på dette forløb allerede i uge 45, 2008.
Fra starten vil vi sigte efter de 2 korte erhvervsuddannelser, butiksmedhjælper og industrioperatør, hvilket betyder at det samlede uddannelsesforløb vil være 2-2½ år. De unge vil også blive informeret om mulighederne for andre erhvervsuddannelser, bl.a. SOSU-uddannelsen. Formålet med dette ekstraordinære tiltag er, at de berørte unge får sig en ordinær erhvervsuddannelse, der gør dem i stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og dermed blive selvforsørgende. For at dette ambitiøse mål kan nås, vil det dog være påkrævet fortsat at sætte ekstra ressourcer ind på at fastholde de unge i de valgte uddannelsesretninger. En fastholdelse, der indebærer mere end blot den almindelige uddannelsesvejledning, der gives på en erhvervsskole. Det vil være nødvendigt at fortsætte med en helhedsorienteret støttefunktion via vores Mentorordning, som proaktivt kan sættes ind på truende frafald, foranlediget af eksterne årsager. DJES har ikke økonomi til at ansætte disse to mentorer via den ordinære drift, hvorfor der her søges om midler til dette.
Mål Som målbart kriterium for vores ansøgning om mentorstøtte i 2008 var, at 50 % af de unge skulle gennemføre den fulde erhvervsuddannelse. På nuværende tidspunkt er 59 % godt i gang, så det er ret realistisk at med fortsat mentorstøtte, vil det opstillede mål nås. For det nye hold, der starter i uge 45, vil der være et lignende mål: 50 % skal gennemføre den fulde erhvervsuddannelse, og endvidere skal 10 % visiteres videre til anden uddannelse eller direkte til beskæftigelse.
Målgruppen De 24 startende kommer fra matchgruppe 1-4, alle fra hhv. Syddjurs og Norddjurs Kommuner. Det samme vil gøre sig gældende for det hold, der starter i foråret 2009.
Opgavebeskrivelse for mentorerne/indhold Mentorerne skal bygge videre på de gode erfaringer, de har gjort i 2008, og de skal fortsat forankres i uddannelsesteamet omkring uddannelsesforløbet, sådan at de til enhver tid har fuld indsigt i den enkelte unges situation og dermed kan reagere meget hurtigt ved optræk til problemer. Mentorernes opgaver kan kort beskrives som følger: 1. Morgencheck omkring fremmøde og sygemelding 1.1. Daglig opfølgning på fravær (inkl. opkald og hjemmebesøg). En del af de unge skal ”lære at gå i skole”, d.v.s. møde hver dag- og til tiden. 1.2. Deltagelse i den daglige undervisning/aktiviteter i fornødent omfang 2. Iværksættelse af eksterne foranstaltninger, der kan modvirke frafald 3. Motivere til et aktivt fritidsliv – krop og hoved/ KRAM-faktorerne 3.1. fitness 3.2. sund levevis
3.3. sociale spilleregler 4. Gennemføre coachende samtaler 4.1. Støtte og inspirere til at overkomme evt. barrierer 5. I et vist omfang støtte og vejlede efter skoletid 6. Omdrejningspunkt i forhold til øvrige offentlige instanser 6.1. Jobcentret 6.2. SSP 6.3. Grenaa Produktionsskole 6.4. Ungdomsskolen 6.5. SOSU-Randers (Grenaa afd.) 6.6. Respektive vejledere på GTS og GHS 6.7. + øvrige relevante vejledere 7. De unges ”Hotline” i enhver sammenhæng Opgaven er på fuldtid, men kan af gode grunde ikke udføres fra 8-16.00, men når behovet er der, altså også i weekenden!
Visitation/Rekruttering Syddjurs og Norddjurs Kommune står for visiteringen til uddannelsesforløbet Klar, parat, start. Djurslands Erhvervsskoler fastholder de 2 mentorer, der blev ansat i forbindelse med bevillingen for 2008.
Organisering og medarbejdernes forudsætninger for at løse opgaven De 2 mentorer vil fortsat være tilknyttet uddannelsesteamet på Djurslands Erhvervsskoler. Dette team vil bestå af 2 tovholdere/teamledere, 2 uddannelsesvejledere, almene undervisere, merkantile og tekniske undervisere + de 2 mentorer. Mentorerne har hhv. en pædagogisk og socialpædagogisk baggrund med dyb indsigt og interesse i unges liv og livsvilkår.
Samarbejdspartnere Der vil fortsat være et meget nært samarbejde med Jobcentrenes sagsbehandlere. Herudover vil vi samarbejde med Grenaa Produktionsskole, Ungdomsskolen, SOSU Randers + øvrige relevante erhvervsskoler.
Økonomi 2009 Samlet pris for fuldtidsansættelse af 2 mentorer i hele 2009 samt kørsel, 360.000 kr. pr. år pr. mentor: Kørsel, 40.000 kr. pr. år pr. mentor I alt:
720.000 kr. 80.000 kr. 800.000 kr.
Finansiering: Hos LBR Norddjurs søges Hos LBR Syddjurs søges Egenfinansiering I alt:
250.000 kr. 250.000 kr. 300.000 kr. 800.000 kr.