>-.
r-''II *<.l
^A
m
>\ 4å
V4
HX^
Digitized by the Internet Archive in
2011 With funding from University of Toronto
http^//www.arcliive.org/details/skoledrengeOOI
^^é
SKOLEDRENGE,
SKOLEDRENGE. AF
EN AF DEM
KJØBENHAVN. P.
G.
PHILIPSENS FORLAG. TRYKT EOS
J.
JØRGENSEN *
1886.
Oo.
Fj/
SS
Okjøndt den nævnt ved Navn,
med det
tænkt;
er
at
let
er
Skoler
ikke saa talrige
ere
Valget kan være tvivlsomt.
være en
vil
ikke
henlagte,
det ikke være vanskeligt
vil
Opdragelsesanstalt
Danmark,
hvilken de efter-
til
ere
paa hvilken der
udfinde,
at
Skole,
Skildringer
følgende
Sag
af
mange
i
Og
spredte Hen-
tydninger ogsaa at udregne omtrent den Tidsperiode,
Det turde derfor ikke være
gaae. at
hvilken Handlingen er tænkt at fore-
i
bemærke,
ere
og
benyttede
mange Steder
virkelige
lagte
Oplevelser
Grund,
til
Noget netop
heder
som
og Hændelser
omformede Maade.
saaledes,
og
Kun har
i
ere
sin
paa i
stræbt
Baade
behandlede,
frit
Helhed, ikke
paa
dog
eller fortalt
det foregik.
kombinerede
FremstiUingen
her
er
hverken skildret bestemte Personer
Personer
overflødigt
at ihvorvel personlige Erindringer
forskjellig
sine Enkelt-
at
give
et
sandt Billede af Skoleliv og Skoledrenge, saaledes
som de tegne
sig
i
Forfatterens Erindring.
INDHOLD. Side
Indtrædelse
I
Indvielse
9
Bal
18
Røvere
33
.
Mytteri
Den
første
44
Examen og Sommerferie
56
Marked
70
Lækkerraunde
77
Næveret
En
Juleferie
i
Kjobenhavn
89 100
Paa Skøjter
119
Kolonisation
126
Søndage
135
Finantsoperationer
150
Fugleskydning og Exkursion
160
Avisen
173
Erotik
191
Koncert og Komedie
201
Novellen
226
Statscoup
240
Artiumslæsning
259 278
Examen artium og Rusgilde
Indtrædelse.
s,'ommerferien
dengang hele Au-
varede
Den
gust Maaned.
sidste
Dag
det næste
før
Skoieaars Begyndelse var der Prøve af de nye
og det Aar var der mange af dem,
Elever,
ikke
ganske
blot
smaa
tiaars
skulde begynde helt nedefra,
næsten halvvoxne Fyre, staae fra
fra
højere Klasser.
til
Landet,
fra
og
rige
skræmmede og pyntede
i
der
,
ældre,
der skulde see at be-
Fra Hovedstaden og
Herregaarde og Præstegaarde,
fattige
broget
underlig
Drenge
men ogsaa
og
Hjem samledes de forvildet
Flok,
halvt
halvt raske paa det.
,
en for-
Alle vare
Anledning af den vigtige Dag, men
Dragterne vare ligesaa forskjellige som Ansigterne;
de blegnæbbede kjøbenhavnske Drenge
vare mere Skoledrenge.
eller
mindre
paa Moden I
og
følte
INDTRÆDELSE.
medens de rødmussede Præste- og For-
sig,
pagter-Sønner mødte i
der gjorde
bjemmesyet Tøj,
myndere
dem
fulgte
værede Prøverne
som om de -jo
mel
om
Dørtærskelen
til
med
selv vare
en
til
da ogsaa paa en
Fyr,
dem plumpe og af
den
Huslærere og Gouvernanter over-
lærde Bane;
lille
vel
tildels
Fædre og Mødre, Onkler og For-
bondske.
de
hjemmelavet,
i
med
Halsen,
vis
kommen
var
En
Maade.
enkelt
Haar og en kruset Strim-
hørgult
alene og havde
Spænding,
nervøs
Examen, og det vare
ganske
rejsende
paa egen Haand meldt
sig
til
Rektor; han selv fandt dette ganske naturligt
og
selvfølgeligt,
Aar været vant Lærerne for
ham,
han at
til
allerede
fik
havde
ham, klappede
formanede deres Sønner
ham.
skjøtte
derved
og Forældrene,
rørte over
Det havde ikke
Virkning;
en
stor,
allerede sig
i
flere
selv,
men
en vis Interesse
især Mødrene,
vare
ham paa Hovedet og
til
at
være
flinke
den
altid
tyk Dreng,
der
imod
forønskede
havde
et
særdeles talrigt Familiefølge, benyttede Lejlig-
heden
ved
det
næste
Fag
knibe den Anbefalede bagfra
af i
Prøven Laaret
til
at
med de
IXDTKÆDELSE.
>Du
Ord:
er
nok
3
fordi
vigtig,
Du
Dig
ikke
gik
og
»de
hvad?«
selv,
Den meget
Nye«
Examen
foreløbige
Dybden, var
i
at vide,
fik
Byen, søgte hen
deres nye
med
deres
og Kammerater.
fæller
farende
om
endt,
hurtig
De, som skulde boe nede til
her Bekjendtskab
som
,
hvilken Klasse de havde at
i
møde næste Dag.
Hjem og
vild-
tomme
de
i
de
hvilken
i
nu af skulde leve og færdes, ængstelige for
men
hinanden,
endnu
ængsteligere
hørte'
Skum-
Vognene at komme, dem rumle igjennem den hvælvede
Port for Enden af Alleen,
gede de op
for
Trappen
og snart
efter svin-
Det var Vogne
af
nogle tæt fyldte af snakkende og
Slags,
Drenge,
leende tause
I
begyndte ogsaa
ringen
man
»de
for
Gamle«, som nu snart kunde ventes.
alle
Hus-
Resten flakkede
paa de lange Gange og
i
gjorde
fremtidige
Værelser af den store Bygning, fra
er for
andre
med
og tvære Passagerer.
en
eller
et
Der var ikke
Par udelt
Henrykkelse over Feriens Ende og Skoleaarets Begyndelse,
Ro som sig selv
men de
Fleste
tog det dog
noget Uundgaaeligt.
med
med
Enhver hjalp
Kufferter og Rejsetøj,
kun nogle I*
«
INDTRÆDELSE.
4
fandt det hensigtsmæssigt strax
af de Største at
hævde
tjene
Myndighed og lade
deres
:
—
»Sej
kom og bær op paa Nummer Firel« Nye,
af Jer
to
der,
mig denne Kuffert
Hele Klyngen styrtede
Kamp om
blev formelig
betjene en af de Store strax vinde en
der nogen af
din
ivrig,
have den
at
kan
Orden
Du
Fa '^ers Frakke
Pandekage- Fjæset
i
at
fra
Kammer? der med og Du med
mit
fat.
iforfjor
Du
1
stod paa
der
Ære
Geledderne! Er
til
tage
Aftensmaaltidet blev ikke skab",
der
til,
og saaledes maaskee
som hører
Jer,
Ikke, ja saa
tjenstvillig
mægtig Beskytter.
— »Ikke saa
—
be-
sig
nydt
i
Fælles-
Bordene store Fade med
Terriner med Mælk og et Batteri men Enhver kom og gik, som han havde Lyst til, og Mange forsmaaede denne Paa Kamrene var første Aften Skolekosten.
Smørrebrød,
af Ølflasker,
der en Pluddren og Snakken, en Kufferter, en Forevisning af
Udpakken
heder, baade tilladte og forbudte, en livlig
vexling af Beretninger af
bittre
Beklagelser
om over,
af
medbragte Herlig-
Ud-
Feriens Glæder og at
man nu
igjen
INDTRÆDELSE. skulde
paany
»Trædemøllen«,
i
Udtrykket
Slaveri«.
i
5
»det gamle
i
de unge Ansigter tydede
dog ikke paa nogen dyb Nedstemthed, det var nok saa
frejdigt
gjaldede
en
og
der fra et af
af en yndet Vise,
Strofe
hjemme, blev
den
det
af.
før
Sovesalene.
et
over
i
knap
tredive
paa
Langs Væggene
af
paa
at
skulle
lave,
hver
at
tye
klæde
alle
Vaskebordene
De
dem
Erfarne vare
Seng,
Puden,
kun
perlemalede
Sovesal,
vare
i
til
Tabouret ved
lille
med Hane.
Klæderne og
Hovedet
fri.
anbragte og imellem
Ængsteligere vare de Nye, underligt
helt
lange Rækker,
Gange, de
deres Tinfade
Nu
fortsat
gamle og nye,
Der stod
høje Vandtønder i
Ferien
i
Lærere var der ingen
nummererede og med deres Siden.
glemt
og
op
den bestemte Sengetid begyndte
adskilte ved smalle
med
lød en
og Spasen var saaledes
Drenge,
trætte
Senge,
den lange
var jo endnu ikke rigtig holdt op at
Ferie,
Længe de
Øjeblik
Kamrene
halvt
tagen
ned gjennem Rækken.
være
ned ad
Latter
lystig
Gang, og naar
hvert
fornøjet;
førend
de havde de
sov.
de fandt det saa sig
af imellem
de
6
INDTKÆDELSE,
mange fremmede Drenge og midt
en
i
saa
de foldede deres Klæder omhyggelig
stor Sal;
sammen og
stablede
gled
saa forsigtig
laae
med
dem op paa
imellem Lagenerne og
ned
mens
store Øine.
Tabouretten,
alt det
Mærkelige,
de idag havde oplevet og fremdeles skulde op-
dem
løb
leve,
rundt
i
Hovedet og holdt dem
vaagne.
Klokken var henad
lO
,
Senge lød den sunde Søvns
Døren
dræt, da
til
Elendige !« ledes,
I
—
raabte den ene
—
modtage Eders Herskere
Maaneds Fraværelse? halse,
og
kom
endnu med Rejsetøjet paa.
ind,
Op med
tolk Jeres Følelser
Hyldingh
alle
Aande-
næsten voxne
to
begge af øverste Klasse,
Drenge,
fra
den ene af Sovesalene blev
smækket op med Larm, og
mende
næsten taktfaste
stor
vHa.
^Er det saaefter
en hel
Skab-
I
Jer,
ved en passende
Hovedpuderne blev revne
fra
de
nærmeste Senge og med Kraft slyngede imod fjerne
Maal.
Men
danne Kastevaaben
som
snart
og andre
i
alle
der for at
behøvedes
ikke
saa-
vække de Slumrende,
sad overende,
nogle grinende
gnaven Søvndrukkenhed.
INDTRÆDELSE.
»Aftenens Rekruterne. en
rask,
— to — tre
efter Størrelsen
Hele
vi?
.
du store Chineser,
Nu
sige
I
Vittigheder
ninger;
et
hvad
Giv
er.
I
Agt,
—
om
Nr.
der
bHve Krop!^
et
helt
i
rigtigt
Seng med
i
saa
vover
Ben
Jer,
at
i
Seng
igjen,
skilles I ad.
din Natskjorte,
Moder,
din
til
stikke
I
her op ad Gangen og
som træder
skulde have syet
af Jer,
I
Kakkelovnen, 7,
fulgte
for hele Livet.
marschere
skrive
denne
allerede ved
fik
som
>See saa, nu kan
først
uden
ikke
,
dem Skolen hængende ved dem imellem
igjennem og blev
saa
og sikke
nærgaaende Bemærk-
Par Stykker
Kammeraterne
kan
Række
i
tydelig,
igjennem
og
Lejlighed det Øgenavn,
der,
og
højt
gaaet
blev
Listen diverse
rundt
Jer
stil
begynd!«
I,
men
Hærskuet over
Hvor mange have
godt!
.
og hvad Eders Fader
hedde, Nr.
Herhen,
!
.
er
nye Elever op af Sengen,
elleve,
yndige Børn.
Pligt
første
Alle
at
hun
Du Du
hellere
Slæb paa den.
Og
men Gud naade den snorke,
tilbage
i
der
hans
skal
ikke
syndige
INDTRÆDELSE.
8
Det var den samme
Nye!
lige
lystige
Imorgen
blevet
stille,
Stemme:
tidlig
efter
hos sin Kammerdux Pligter. Sov nu, men ingen hver
skal
.
.
.!«
saa lød
»Det
atter
er sandt,
Mælkemad møde og
lære
Snorken,
I
I
Eders
eller
jeg
Indvielse.
De
første
Der
nok.
beredelser
Dage
af Skoleaaret ere magelige
Arbejdet,
til
Anskaffelse
man med sit Navn, Forsyning med med Blyanter og Penne. Bøger,
lig
Nye
i
kun For-
ingen Lektielæsning,
er
hvilke
ordenlig lige
i
sirlig
af
Andagt
Stile-
nye
skriver
og Notebøger,
Ivlan er
saa umaade-
Og
Begyndelsen.
alt
det
Omgivelserne er saa interessant og im-
i
ponerende, baade Lærerne og Klasseværelserne,
baade de store Fællesmaaltider og Legepladsen, Haven, Søen, Skoven.
man
fortrolig
med
Lidt efter
Kammeraterne, og det
bekjendt
saa ganske, at der ikke bliver Tid
paa og længes
bliver
lidt
med nye Hjem optager En
Forholdene,
til
at
tænke
efter det gamle.
Paa hvert Kammer boede
fire
eller
Elever af forskjellig Alder, som her skulde
fem til-
I
o
INDVIELSE.
bringe Læsetiderne og havde hver
til
Skab og
dette
man
stolt af saaledes at
havde
have sine egne lukkede Giem-
Kammerduxen, som
altid hørte
til
øverste
næstøverste Klasse, var uindskrænket Souve-
eller
ræn med en
af Rektor
dighed og
med
og Lærere anerkjendt MynAnsvar.
et vist
Kammerfuxen, havde
Den Yngste,
sine bestemte Pligter:
rydde op paa Kammeret,
Læsetid,
hver
før
i
Hele
besørge,
at
af
>vde
men
Læsetiden,
Tællelys
Stores
Stores
der .
skulde
Øverste
mastede Ingen der var Tvivl
Klasses Ret,
svævende sig
udover
om
ogsaa
i
sig
Vand
to
fælles
desuden
navnlig at gaae
det
i
regnes
til
i
Byen og
Det var noget omstridt, at
for
høre
»de
til
og næstøverste Klasse
sjette)
om
saa
frisk
de
hvad der paalagdes ham af
udføre Smaatjenester.
hvem
pudse
flittig
at
have
at sørge for at
den fælles Flaske fyldt med rent og
en
Nøglen
Servanteskuffen
til
til
Raand om Halsen og var ganske
et sort
i
mer.
Skab
sit
daglige Klæder og Smaating.
Bøger,
at
nægte
Privilegiet,
for-
men
den derefter følgende fjerde
og paa samme Maade var det
Spørgsmaal, nederste tredie
var
om
Hoveriet
et
strakte
og næstnederste Klasse, pligtig.
Paa
det
om-
II
INDVIELSE.
blev Afgjørelsen
Territorium
tvistede
enkelt konkret Tilfælde truffen
en stærk Dreng
Forhold;
elle
Knægt
lille
Nej, naar
i
med Hensyn
vis
der
Ceremonien,
lo
Byen.
som de
at
iforfjor
havde gjennemgaaet
haanlig ad de Frygtsomme, det
Hele havde Ingenting vis Fornøjelse
i
at
at
betyde; Andre fandt
udmale den med
Hjertebanken var der hos
Farver.
hørte,
Nogle af de yngre Kamme-
og
ifjor
i
at sige
Ængstelse imellem de Nye
den Daab,
til
der forestod dem.
en
vovede ikke
tredie
han blev kommanderet
Der var en
rater,
fjerde Klasse
uden Modsigelse de Stores Privilegium,
tiltog sig
og en
individu-
efter i
hvert
i
alle
grelle
dem,
der den første Lørdag
Aften blev tilsagte
møde paa Badebroen.
Det var dog ikke saa
slemt.
af
til
»De Døbendes« maatte klæde
godt ned
i
eller
begge Ben og dyppede ham
V^andet; hvis han skreg eller gjorde
Modstand, dukkedes han sprællede han, glippede,
mere,
sig helt
Bæltestedet; saa tog en af de Store Fyren
ved det ene
men
til
og
et
kunde det at
Par Gange ned. og
vel
hænde,
hele Personen
det var ikke dybt,
faldt
at i
Taget
Vandet,
og der var gode Svøm-
som nok kunde have
bjerget,
hvis
En
INDVIELSE.
12
Anden havde været
eller
hjælpe vare
sig
fra
Land
selvtilfredse
Naar en Nydøbt, ved
at
for fortumlet
De Døbte
selv.
Vidner
til
kom
at
Aar
Akten.
og halvt
halvt rystende
have overstaaet Prøven,
til
forrige
fra
iland,
stolt
be-
troede de ham, at dette var endnu ikke Noget,
men Sneedaaben, der forestod til Vinter, var Den var dog, da den kom, heller rædsom. ikke
slem
saa
begravet
Synderen blev
gaae paa.
en Bunke Snee, og naar han paa et
i
Signal
givet
at
arbejdede
blev han bombarderet
frem
sig
med
af
i
Sandt
Sneeboldte.
Vaadt ned
nok, der kunde kom.me en Haandfuld
indenfor Kraven, eller en
Dyngen,
Vand dyppet Sneemen det
boldt kunde gjøre nederdrægtig ondt,
døde der Ingen af
Den
Daaben følgende Søndag var
efter
Strax efter den
det straalende Septembervejr.
Middag spredtes Alle
tidlige
mørke Grønne brune
aarets
langtfra
lige
begyndte
Skjær.
modne,
i
Skovene,
at
antage Efter-
Nødderne
men dog
dem
endnu
vare
spiselige,
det meget praktiske Raisonnement,
bedre
hvis
og
at
selv
at
spise
dem grønne end
sidde
og
blive
brune for Andre,
efter
det var at
lade
gjorde
3
INDVIELSE.
Enhver
Der
1
Bedste for at fylde sine Lommer.
sit
gik en Bragen og Susen
som
af Hasselgrenene,
gjennem Skoven
blev trukne ned for at
undersøges og ofte knækkede under de ivrige
Hen paa Eftermiddagen samledes en Flok ved et Skovløberhus, som laae
Hænder. hel
i
Skovbrynet gyndte at
ved
tæt
Man
be-
kjende hinanden og slutte Venskaber,
at
En
danne Kliker.
havde
allerede
Landevejen.
af
Aars Erfaring,
Par
et
samlet omkring sig en
Klasse,
tredie
lille
der
havde
Kreds, mest af Re-
kruter.
—
»Jeg synes,
Herinde
Løgsaus.
nok
til
vi
Otte
eller
skulde spise Kartofler
hos
Per
kan
Ibs
Ti for to Mark.
vi
Hvem
Penge? Jeg har sgu brugt hver eneste
med faae
har
Skilling,
med hjemmefra, og mine Ugepenge Men I Nye er vist bedre ogsaa gaaede.
jeg havde ere
beslaaede.c
Det tilveje
viste sig, at de to
ved Sammenskud af
og den Erfarne paatog
Mark
lod sig bringe
forskjellig Størrelse,
sig at arrangere Festen.
Kartofler
med Løgsaus
befandtes at være en
Herreret,
der blev nydt
med
stor Appetit,
og
INDVIELSE.
14
der
noget Rask
var
saaledes
i
paa
at spise
offenlige Steder.
—
»Seer
Per Ibs er
I,
men
Kartofler;
Sukker
for
Fad
om
Tykmælk,
To med Brød og Næste Sommer skal
naar jeg er ved Muffen, traktere
Lad
med Tykmælk.
see,
for
til
sex Skilling.
jeg engang, Jer
udmærket Sted
her er ogsaa brillant
meget ordenligt
et
et
der
os nu styre
hjem og
noget Ordenligt paa Aftens-
er
maden.«
Det var en saa
Søndag,
fornøjelig
med Længsel imødesaae den
at
man
Imens
næste.
forandrede Vejret sig imidlertid, det var blevet koldt til
med Biæst og
Middagsbordet, gik
kring
»Du Kl.
tii
en halv Snes
ved den
De
En vovede Tid,
skrevet,
Par af de Store om-
i
en
men
modtog
Ordren
Grunden uden
der
var
Noget,
lille
at
den.
han havde
han skulde
den Besked,
ganske venskabeligt
nogen
uden forstaae
at
Bemærkning om,
fik
Du møder
Trappe!«
lille
Fleste
Indsigelse,
ikke
et
samledes
Smaa med den Besked:
ud og plukke Rønnebær.
skal 2
Da man
Byger.
have
ledsaget af
Knubs,
at
noget Sludder var det bedst ikke at
et
saadant
komme
INDVIELSE.
Dette syntes
med.
som maatte Tilsagte,
og
efter
den Tendens,
Nogle
en Opposition.
til
paa een nær, mødte
Vink vare de
givet
Stykke,
rette Tid,
til
deres sletteste
i
Forsynede med Sække
Klæder.
5
at neHslaae
findes hos
De
I
gik de under
de naaede Lande-
Opsigt
et langt
vejen,
hvor de højstammede,
indtil
skjævt kappede
Rønnebærtræer svajede med deres røde Duske i
Det var
Vindstødene.
de
og
vaade
drøjt at
Stammer,
glatte
men
saa
komme op ad To eller Tre
hjælpes
Sag
plukke Klaserne og samle
at
dem
i
let
Sæk-
Et Par Timer gik dog hen dermed, det
kene.
var
ad,
det en
var
maatte
koldt,
saa Drengene
som
fik
sig
to Slave-
en Hjertestyrkning inde
Desto varmere blev det
Kroen.
de tynde
i
og det var kun de
Sommerklæder, fogder,
rystede
at
i
slæbe de
tunge Sække hjem og saa helt op paa Loftet,
hvor Rønnebærrene
Brug
for
Snavsede,
Vinter.
hjem koldt der,
lidt
spredtes
før
for
at
tørres
til
kommende vaade og trætte kom de
Kramsfugle-Doner
Skumringen,
og uhyggeligt,
ikke
i
den
allevegne et eneste
hvor de kunde hvile sig ud
i
var
der
Sted var
Ro.
denne Tid drikke de Thee hjemme; der
»Paa er et
6
INDVIELSE.
1
Fad med ganske tyndt Franskbrød og Moders lækkre smaa Kringler med den
stort
saa
Smag
dejlige
hjemme
Hvem
af Citronskal.
der nu sad
I«
Udeblivelsen
den ene Dreng var ikke
af
men
bleven videre omtalt,
ubemærket.
derfor ikke bleven
Efter Aftensmaden blev den Skyl-
dige attrapperet og ført afsides; der hørtes
derpaa
saa
Tale,
højrøstet
Par
et
glødende Kinder befordret
med
naturlige
sin
og
med tykke Øjne og
Synderen
blev
lidt
stærke Klask,
lidt
Gang hen
til
end
hurtigere
en Gruppe af
Jevnaldrende, der spændt havde fulgt Begiven-
hedernes
Udvikling.
Det
Forsøg paa
første
Oprør var mødt med en exemplarisk Afstraffelse,
og Lektionen gjorde
—
»Hvorfor blev
imod de Store,
lystre,
det
er
at sætte sig
meget bedre
at
c-
—
A
saadan.
skulde
sin Virkning.
ogsaa borte, Stjern-
Det kan ikke nytte noget
krone?
op
Du
er fejge, at
Fa'er hertil,
kujonere,
men
ogsaa slaaet
I vil
sagde at
jeg
selv
til
mig,
da jeg
lade
mig
min Ret, og jeg
vilde
ikke
staae paa
igjen,
lade Jer tyrannisere
men de
skulde
holdt mine
Hænder
c
1NDVIEL>E.
Uh, hvor jeg hader de Skurke, og hvor her
Naar jeg kommer
utaaleHgt at være
i
er
fjerde
Klasse, skal jeg ordenlig tyrannisere de Smaa.* /Ja,
resten
det er der
jeg
vil
Noget
næste
Gang
paa Snuden, naar de ikke
med til Mand til
igjen
at
pille
til
^Men
for-
hellere tage et Par
end være
er værre,
Rønnebær
femte Klasses Dør!
Skoledrenge.
endnu.
.
.
.
Første
Bal.
Det var Vinter med Snee og Slud, da det
For
første af de to aarlige Baller blev givet.
den
lille
By og
givenhed,
Omegnen
for
hvorom der
imødeseet
med
af Eleverne
forinden
blev
det
store Forventninger, af nogle for
Dandsens Skyld,
af
andre
Nydelser, der kunde falde
baade Dagen og Dagen der
længe
taltes
og
og længe bagefter,
var dette en Be-
havde Familie
i
de forskjellige
for
af,
af
dem
efter vare
alle,
frie.
fordi
Hvem
Nærheden, kunde ogsaa
regne paa ved den Leilighed at see Forældre
og
Søstre,
og
efter
gammel Skik kunde hver
Elev indbyde en dandsende Dame, saa at ved
Kammeraters
Hjælp
selv
Søstre og Kusiner og
komme
med.
en
større
Flok
af
deres Veninder kunde
BAL.
Man begyndte
og man
dengang,
tidlig
Fem
Allerede fra Klokken
længe ud.
holdt
19
var der travlt paa Sovesalene og paa Kamrene,
blev vasket og børstet og spejlet og
der
Smaa de
For de
og parfumeret over en lav Sko.
seret
fri-
med men de
var den reglementerede blaae Dragt
blanke Knapper
en
herlig
Gaia,
Store undlod ikke at udstøde bittre Beklagelser
som
over
den
kjedelige
Skoledrenge -Uniform,
ikke gav deres Forfængelighed
frit
rum, og som idelig blev for kort paa
En Time
Ben.
»Lovsangssal«,
i
Arme og og
Lysekronerne
vare
efter
Armstagerne tændte
Spille-
Vestibulen og den store
hvor Gjæsterne skulde samles,
og som saae ganske anderledes straalende ud end
til
Hverdagsbrug,
mere end
tarvelig
skjønt Møbleringen var
og egenlig kun bestod
i
de
sædvanlige Tabouretter langs Væggene, højst
med
Sofa
eller
to
smaa Drenge
vare
først
en
for
Honoratiores.
paa Pletten,
De vand-
kjæmmede, med tynde Skoe og hvide Strømper,
med
struttende
hvide
Handsker,
halvt
tryk-
kede og halvt opsatte paa Spilopper; de større
kom
først senere,
Grunden
forlegne,
overlegne
i
men sammen
Holdning,
og klumpede
sig
2*
i
i
20
BAL.
Hjørnerne af Salen
eller
med
studerede
paa-
tagen Grundighed Ballisten, der var slaaet op
paa Væggen
Rektor
Lærere stod
parate
alt
til
med Frue og at
kelser
op
lange
for
Gang
indrettet
ilede
gjennem den
et af Klasseværelserne, der var
til
et tarveligt
til
Vognene
sig.
Trappen, og formummede Skik-
Kaaber og Shawler
i
Par
modtage Gjæsterne,
og de lod ikke længe vente paa kjørte
et
Dametoilette,
for kort
efter at
vende tilbage som yndige Feer
af Flor
og Tyl med Blomsterkrandse og Bando-
leerskoe, hvis
Baand
i
om Fod
gratiøst slyngede sig
og Ankel, rødmussede og
friske efter
Skyer
i
Kjøretouren
den kolde Aften, straalende af Balfeber
Herre-
gaardene og Præstegaardene, der leverede Hovedkontingentet af de unge Damer,
vare præcise,
medens Byens Folk vare langsommere finde sig, thi der
Vogne
ialt,
og
kunde kun opdrives
disse
til
tre
at ind-
lukkede
maatte kjøre mange Gange
frem og tilbage, inden Alle vare befordrede. I
af en
den store Sal var nu den ene dobbelt og tredobbelt
og yngre Damer. Klynger,
Væg
Række
besat
af ældre
Ligeoverfor stod Herrerne
i
de kastede prøvende og iagttagende
Blikke over
til
Fjenden, hviskede af og
til
lidt
1
BAL.
2
sammen paa en aandsfraværende Maade Kraven
rettede paa
purrede op
eller
Der blev budt Thee om med
men næsten den
Julekage,
Kopperne.
Ingen syntes
gagere nogen Dame,
at
imod
vove at
ville
en-
og dog kunde det kun
hørte allerede fra Spisesalen ved Siden
gav
hvorledes Klarinetten
denter
Et Par Stu-
brød omsider Isen og fulgtes ad hen-
Gulvet
over
havde
af,
snøvlende A, og
sit
hvorledes Violinerne blev stemte.
til
en
sig.
flere
Andre
Bevægelse
Klynge Damer,
Det hævede
udseet
og gav
stik-
man
eneste Lyd,
førend Ballet skulde begynde,
vare et Øjeblik,
man
Haaret.
Bakker af
store
ogsaa Theskeernes Klappren
var
hørte,
i
og
der
]\Iod,
kom
lidt
Liv og
Skolens Gymna-
de døde Grupper
i
som de
Fortryllelsen
og Dandselærer, der havde staaet med en
Mine som en General erfaren
til
at
men
før Slaget,
gribe ind
nu de Tøvende, og da
i
var for
animerede
før
Tiden,
det
Samme Fløjdørene
gik op, og Tonerne af en Marsch lød inde fra Balsalen,
kom
der Fart
Drenge valgte Damer, de
selv.
En
lille
i
Tingene.
som
Rest af
vare
Damer
bage uden Kavaleer, de søgte
De
fleste
end
større
blev dog
at see ud,
til-
som
22
BAL.
men
brød de sig ikke derom,
dem
det lykkedes
Der
ikke ganske at skjule deres Forlegenhed.
maatte anvendes
Pres for at faae
lidt
dem
for-
sørgede, og nogle halvvoxne Drenge, der egenlig
end
hellere
men
Flugten,
været med,
vilde
vare
alle
at see
for
Marschen
til.
tog
de Unge
og den ældre Del af Selskabet
bragte, efter
gjerne tilsidst
an-
fulgte
gik over
en
i
og Dandsen begyndte.
sagte Vals
Vestibulen var en Flok mindre Drenge
I
bleven
tilbage.
De
tog
Theen og Julekagen, og dristig
Haand
kim en
lille
forsvandt
i
i
nu af
og
Sukkerskaalen
Del gik
deres til
Regres
i
hentede en
et Bytte,
hvoraf
Koppen, medens Resten
i
Lommen.
Spillebordene
i
et
til-
stødende Klasseværelse havde lokket de ældre Herrer
til
sig,
pladsen for sig
og de havde saa temmelig Valselv.
— »Vil du dandse?« — »Jeg veed ikke, om jeg gider; Du?« — »Nej, jeg troerikke-, jeg bryder mig ikke vil
om
de Tøse.
være
fri.
Det
Først skulle
hold Stykket saadan smelter,
er
meget morsommere vi
brænde Sukker.
op ved Voxlyset.
og lad det saa dryppe
at
See, til
ned paa
det et
BAL.
Det smager
Stykke Papir.
Længe kunde denne Der kunde
sætte dem.
den
i
brillant
lange
videre morsomt,
.
.
.
Au
—
hvor jeg brændte migl^
for Satan,
pet
23
Idræt dog ikke sysselleges Tagfat paa
Gang,
men
Tæp-
var
det
og Festdragten generede.
ikke
Mere
Sjou var det at pynte Statuerne af Platon og Aristoteles, der
stod
Damernes
i
med
Vestibulen,
Hatte,
og lade dem galant bære
der sad paa Snur, efterladte
Overstykker
paa
deres
men ogsaa det blev man kjed af. En Adspredelse var det, da første Dands var tilende, og da man forberedte sig til Frangaisen hvide Arme,
ved
at
om
engagere og træffe Aftale
medens Gulvet
Vand og
Balsalen
med
blev stænket
en ganske svag Anelse af Lavendel-
Men
essens.
i
zns-a-vis,
blev
atter
sneg
sig
det var snart forbi,
tomme.
og Stuerne
Nogle enkelte
bag om Kadrillerne og
ved Orkestret, hvor de nøje iagttog de
Smaafyre stillede
sig
forskjellige
Instrumenter og især fandt sig tiltrukne af et
Klaphorn. drev
Resten af de ikke dandsende
omkrmg
eller
karmene og sad
hoppede
der dinglende
op
i
Smaa
Vindues-
med Benene.
24
BAL.
Endnu
var der langt frem
til
Aftensmaden, og
dette begyndte at blive kjedeligt.
>Vi
plejer
spille Lotteri
.
er tændt, og jeg skal hente
og Brikkerne inde paa
Sedlerne
De
Deres Værelse, hvis
Det slog
vil
mig Nøglen.«
give
Sværmen
hele
an,
foer
afsted,
hvem Dandselysten havde begyndt
selv de, hos at røre sig,
Vi kan godt være inde
osr
anden Klasse, der
Posen med
komme til at vil De ikke
Aa, Hr. Hansen,
med
spille Lotteri i
gjerne at
ellers .
.
og snart var Lotteriet
i
Gang
fuld
med en Mark som Gevinst for den første Kvine. Den Heldigste var Lindbom, en Hlle Knægt med krøllet Haar og spillende brune Øjne, der utaalmodig
saae
Tid
passe
til
at
op
L'draaberen og fandt
til
saavel
sine
egne
som
sine
Naboers Sedler; to Gange vandt han, og den tredie var
handlet
han
med
lige
ved
]\Iaalet.
Han
blev be-
særlig Venskabelighed, da Spillet
afbrødes ved det velkomne Budskab om, at nu skulde der spises.
En munter Summen nu var Liv
i
Tingene.
trak Vejret dybt,
vidnede om,
Damerne
at
der
blussede og
medens Mødrene omhyggelig
hængte Shawler og Mantiller om de blottede
BAL.
havde
Herrerne
Skuldre.
25
med
travlt
deres
Lommetørklæder og udvexlede deres Erfaringer om, hvem der dandsede godt, og hvem der var »en hel der
Ko
baaret
Fade
Fra Gangene blev
slæbe paa^.
at
ind
af skaaret
med
Borde
lange
Smørrebrød
bugnende
højst appetitlige
i
Tegninger og Figurer af Paalæg, høje Stabler
og Karafler med
af Tallerkener, Rødvinsflasker
Punsch.
Midten
I
Smørrebrødenes
med
af
en Mangfoldighed
Herligheder
nede hos Økonomen
i
for
sig.
vare samlede, større Elever
I
Udvalgte
Tanter.
mere
Man
igjennem
see,
var
for
der
og
tii
at
fra
hvor Gjæsterne
de langs Væggene,
sad
og
hvorledes det Hele
de Værelser,
bød galant rundt
tende Leiligheden tes
Alle disse
ukjendte
Kjælderetagen,
Gaarden havde man kunnet gik
af
Bord
et
og braset og smurt Smørrebrød
bagt
blevet
ganske
Dagen
hele
flankeret
stod
af Kager.
ikke
vare
Ungdommen:
hver Sal,
Hovedstyrke,
til
og de
dem, benyt-
begunstige deres Hjer-
indynde
sig
hos Mødre og
Hvor de mindre Elever havde det
for
sig
selv,
stod
i
Geledder
Tallerken
i
Haanden,
gik det efter
Kommando.
med
sin forventningsfulde
idet
man rekognoscerede
26
BAL.
med
Valpladsen og forud gjorde sig fortrolig
Laxen, de runde Stykker
de lækkreste Fade:
Æg
med
og Anchiovis,
Paa
grønne Ost.
Sildesalaten
som
blev
tilbage
om, det var Tradition,
og
man
Smørrebrødet var færdigt,
ny
paa Kagerne,
og
førend
det
gik
som
var Aftenens Glandspunkt,
med
ikke ringe Spænding.
blev imødeseet
hugget var
egnede
men sig
fordi til
ikke
gaae
at
fyldt,
just
de
fordi
smagte
de bedre end de bløde Kager
den store Opgave, Tallerken
Ind-
da endelig
Krandsekagerne og Makronerne
mest søgte,
bedst,
løs
derfor ogsaa vældigt,
Signalet kom.
vare
Da en
indtraadte
Øjeblik,
Pause, dette
sig ikke stort
Punschen ikke duede,
at
»smagte som Blæk«.
Rødvinen
at
det første Ind-
efter
brod
Drikkevarerne
hug.
styr-
og det var ikke
tede Alle løs paa een Gang,
Meget,
og den
Signal af Læreren
et
at
muligt fra den ned
i
naar
Lommen, thi det man havde faaet
sin
saa
meget som
Trøje- eller
Buxelommen
praktisere i
var
Forsigtig maatte
til
senere Nydelse.
thi
Læreren holdt skarpt Udkig
til
man
være,
alle Sider,
men
han var ene imod Mange, og de unge Røvere vidste at passe deres Snit
Ingen var saa fræk
:
1
til
27
og saa behændig
fylde sin Tallerken
at
at lade de bedste
med
en Dreng
og
tykke Kinder og
Haar,
Heldet gjorde
som han
just
en
stak
ham
hurtigt Glimt Lærerens Øje.
ikke
allerede, alle
Noget,
sagt at
og
Der blev Synderen
Stuer skrabede
af i
haabede
Men i
et
imidler-
Rovet ikke var opdaget.
Fade vare tomme, og da man
dri-
Ring
hel
Krandsekage ind paa Brystet, mødte han
tid
til
Stykker forsvinde som i\ttrup,
stridt
smaa polidske Øjne. stig,
AL,
da
de andre
med Stolene, lød det kom lidt herhen!'
»Aa, Attrup,
Læreren tog en Tallerken, holdt den hen ved hans
Lommer og
dem
hentede op af
en
hel Ladning.
— strax,
»Nu
er
Du
saa god at byde
dem
og hvis jeg fanger Dig engang
plyndre,
din
Slubbert,
kan
Du være
rundt
til
vis
i
at
paa
en ordenlig Lussing.^
Borddansen var
la
Tempéfe, der begynder
som en mild Luftning, voxer op ender afsted,
med
en Storm,
i
hoppe og svinge
Blæst og
Par fare
alle
rundt.
Der var Liv
og Munterhed over det Hele, umulig skyldes de
til
hvilken
og
det
nydte Bacchi Gaver.
kunde Ad-
28
BAL.
de Smaa, der hidtil havde holdt sig
skillige af
sig
af
Stemningen og vo-
i
en af Inklinations-
med en En Elev
ældste Klasse førte
paa Gulvet
ud
men
tourene,
altid
fulgte Cotillon.
i
han havde
op,
kunne
sit
til
med nye
og som
Ideer
fem Par ud og snart kun
»Damerne hver Damer-^^
blev
som
var
Reseda og
i
latinsk
Det
tre Par,
var snart
ene
tydningsfuldeste
meget morsomt
Øjeblik:
at
med
at
vælge
mellem
en
Grammatik, den med
Hjørne,
Buketter og Sløjfer.
knælende
tre
en Rose,
Lommetørklædet det
berigedes
til
dannet Pyramider og
Touren
imellem
Rundtenom og en kaste
fra
en Dame«, snart
imellem
fordeltes
der
Knude
Række
der var Ringene og Buketten og
Kjæde,
en
at
og med
og Herrerne hver
Herrer
to
der
l
Damen
Aspiranter,
at
og
af
Hovedstaden.
fra
2>Herren en Herre og
Kurven,
helt
for
vigtige Kald,
ordnede han den lange
henfarne Tider,
gjort
Dame
Siden
som Traditionen havde bevaret
af Toure,
to
Dame.
stor
ingen
selv
hellige sig
utrættelig Iver
snart
med
blev revne
tilbage,
vede
og
med
en
Ballets
be-
den
tilsidst
Inklinationen
For de Nye var see paa,
og
alt
med dette
Smaaklynger
BAL.
dem
af
sad oppe
i
Vinduesfordybningerne
Men
Musik-Estraden.
ved
29
saadan
en
eller
rigtig
Cofillon af den gamle Skole varede sine halv-
anden
to Timer,
eller
og
de
hvirvlende
Par,
Musikens gjentagne, monotone Rhytmer virkede
En og Anden bemed Hovedet, men foer op, mere aarvaagen Nabo kildrede ham
efterhaanden søvndyssende.
gyndte naar
at nikke
en
under Næsen.
—
*Jeg synes,
vi
skulde gaae
i
Seng, jeg
er saa knusende søvnig.«
—
»Er
er færdig,
Du
skal
Du
gal?
Nu om
og Kirsebærsuppe.
faae vi Bouillon
drikke Bouillon
naar Cotillo?i tn
lidt,
efter Kirsebær-
først,
suppen smager den saa ækelt.
Medens man var beskjæftiget med denne Nydelse, fra før, til
de
kom
Attrup
grinende Kammerater,
hans Ansigt
straalede
vel udført Bedrift.
Kop
til,
Det
til.
var
Udtryk
forsvundet,
af Tilfredshed
»Vent,
til
over en
jeg har faaet en
saa skal jeg vise Jer Noget.«
paa Kammeret aabnede han
dem
flaue
da han maatte byde sine Kager rundt
sit
en Stilebog fuld af Kager,
end han havde maattet udlevere.
Skab og
Oppe viste
adskillig flere,
BAL.
30
— —
»Hvor har Du dem »|o, jeg saae,
at
dit Jern?«
fra,
Fru Lind, hende den
høje magre, hængte et sort Pose fra sig
da de gik ind
duet,
Smørrebrød et
disse
dem ud og
tog jeg
Tempeten.
til
og fandt
bede jeg
den
fyldte
som
af et Fad,
Det
andet Vindue.
Kager
naar hun nu imorgen
med
er
Den
snub-
den.
Saa
i
Stedet
i
med i
bliver vældig grinagtigt, skal
de søde Børn,
vise
dem
til
forvandlede
fra Ballet,
Kalvesteg
til
Asie.«
Endnu
var der to Timer,
til
Ballet skulde
imod saa
sluttes,
og det var haardt
længe.
Søvndrukne og udmattede sad de
dandsende Drenge omkring det knap,
naar
gaae
i
Seng.
stride
at
i
Krogene, de hørte
at
de
nu
kom
Slutning
den lange relser,
hellere
Det kunde dog ikke
Klokken Fire skulde der
Endelig
den
Række
jo
Fra
fejende ind
sig
falde
skulde
Nogen
være Kaffe.
^>Kehraus«
som
Dandsesalen
foer
overgivne
af det Hele.
bugtede
ikke-
en forbigaaende Lærer kaldte
paa dem og sagde,
ind.
Vin-
var blevet glemt
hvad Moer har bragt hjem
og saa Kagerne
i
i
de øvrige Væ.-
som en Slange
tversover
dem, passerede Vestibulen og Spilleværelserne,
BAL.
31
hvor nu kun et enkelt Bord var besat,
paa
ud
sig
den
Gang og
lange
under Latter og smaa Hvin tilbage
Dandse-
til
Tempo
kilede
paa »Forgangen Nat vor sultne Kat«.
Dette
Musiken
hvor
salen,
løs
snoede
foer derpaa
være det
skulde
Allersidste,
men netop
der-
Ende
det ingen
for vilde
tage; et Par Gange som ved Rektors Bort-
den Adjunkt,
løftede
raskeste
i
gang havde taget Kommandoen, Hænderne at
for
men man bad ham om et lille endnu, man holdt paa hans Hænder,
klappe
Øjeblik
og medens
af,
han leende
faldt
til
Føje,
sprang
de ivrigste Dandsere omkring blandt de næsten
Damer med forstyrret Frisure og bølgende Barm og foer afsted med dem under Løsenet »Kun en eneste Gang rundt endnu«. Saa kom endelig Fanfaren, der vækkede de forrevne
Sovende,
og
var
Ballet
Kopper,
Par
Greb
i
at pine
ud af
til
Hvile
endnu
der
et
et
sidste
med god var
ikke
det.
Paa Sovesalene var dødstrætte og hæse,
—
var
have tømt
Sukkerskaalen, kunde Enhver
Samvittighed gaae
Mere
efterat
med
maaskee
Kaffen
tilende.
og
yderst velsmagende,
der, skjøndt Alle vare
livlig
Snakken.
BAL.
32
— Blege
»Du dandsede
jo
Dandse med den
tre
Rostrup«.
fra
— bedes derud Paaskeferien.« jeg — »Saae Gouvernanten fra Valbylille, hvor vil
^Ja,
i
I
hun gjorde Øjne blev gal vi
kalde
—
i
til
Hovedet,
ham
»Jeg
Adjunkt Winding? da jeg
for Tællelyset.
— »Kun een,
men den
at
^
hvor mange
fik tre Sløjfer,
Hun
fortalte hende,
fik
Du?«
var af jette Westrup,
det er en Satans rask Tøs.<'
— Jer.
»Hold nu ]Mund, og skrup
Gudskeelov, imorgen kan
Klokken
Mand
Ni,
op"
uden
Seng med
man da
sove
til
at Tællelyset brøler sit 'Alle
og banker En
spidsen, det Dyr.«
i
i
Hovedet med Pibe-
Røvere.
Da
Foraaret bragte mildere Vejr og læn-
gere Dage, var der
at
man
Aftenen
efter
megen Tale om,
Om
nu snart skulde lege Røvere.
Læsetiden og det hurtig tilendebragte Maaltid der forhandlet
blev
mindre Grupper,
komme til
at
et
større
i
men man kunde
Enighed, da
værdigedes
derom
livlip;
ikke rigtig
Par af de Større, som
være med, vare af ulige Menin-
og ingen af dem havde saa megen An-
ger,
seelse,
beredte
at
hans Ord var Lov.
man
sig
Imidlertid
som jo Hos Bogbinderen smykkede
blev der bestilt store Skjolde af Pap,
med Kors, heraldiske
Stjerner,
Mærker
,
Ørne, Falke saaledes
Ingemanns Romaner, og
bøde
et ordenligt Slag;
Skoledrenge.
for-
paa Begivenheden,
uundgaaelig maatte komme.
fra
oe
eller
som de i
Stand
andre
kjendtes til
at
af-
denne Pragt blev dog 2
BØVEEE.
34
som havde henvendt
fordunklet af Nogle, til
Blikkenslageren og hos
som
løbne Skjolde,
med
raterne prydede
ham
faaet blaat an-
Kamme-
Talent blandt
et
sig
indridsede Hestehoveder.
Drost Peder Hessel og Carl af Rise, Claus Skirmen
og Rane Kammersvend svævede
lagte
faae
med
til
Skoven,
i
Tørring nede ved Bagerovnen for at
ud
Foraarssaften
Pareerplade
telse for
Tanken.
for
Forsvarhge Hesselkjæppe blev skaarne
dem og
af
eller Vidiefletning
En
Haanden.
krigersk
forsynede Beskyt-
til
Aand
hvilede
over Skolens tre nederste Klasser, Fostbroderlag
stiftedes,
ene
eller
hvad enten det nu
den
anden
de
af
og Officeers-Emnerne
Generals-
blev
stridende
i
den
Hære,
begyndte
at
voxe frem af Mængden. Endelig blev det
afgjort,
Om
staae næste Søndag.
megen for
Strid
,
skulde
men omsider bestemte man Skov,
Grøftebjerg
Terræn og
at Slaget
Valpladsen var der
sine
der
ved
sit
sig
bakkede
Moser frembød gunstige
Betin-
gelsen for et interessant Felttog,
og som
uden havde den store Fordel
være mindre
bekjendt
end
de
Antal blev ansat
at
nærmere Skove. til
Tolv,
des-
Røvernes
medens Resten, der
EØVEEE. vilde blive to eller
Gange saa
tre
Den
være Soldater.
35
megen Tvivl udsete
efter
Røverhøvding
skulde have
Mand
og saa en
forlods
at
vælge
fire
tre,
som
hver
men
sin Flok,
til
Gangen,
ad
Klasse
Lov for
Soldaternes Anfører udtog
een
skulde
stor,
Valget
var
af
høj
i
Grad spændende,
thi naturligvis vilde Alle helst
være Røvere; de
fleste
kom
den rent personlige Fortjeneste
Røverne
ning.
men
spring,
Hule
i
have
skulde
vare forpligtede
den
dem ved
at
Skovfogdens
naae
om
eller
List
de
forinden
vælge deres
at
til
af
Skoven,
og
om
i'.et
afhænge
eller
Hus dette
af,
Kamp ved
Betragt-
i
Times For-
en
Del
nordvestlige
Sejr eller Nederlag skulde
lykkedes
kun
Aftaler sprængtes,
derfra
at
Landevejen,
Sted
gjordes
til
Fange. I
Lgens Løb var der ikke nogen saa lang
samlet Fritid,
ven og tilbage; det nogle
komme
derud
kjendte
med
de talte kun
først
og gjøre
fra
sig
begge
vare
Sko-
yderst
Sider
at
hdt nærmere be-
Terrænforholdene.
med
til
Lørdag Aften lykkedes
de Ivrigste
af
begge Sider
man kunde naae ud
at
Førerne
for
hemmelighedsfulde,
deres Adjudanter og højeste 3*
EØVEEK.
36
Menige
Officerer; de
af Skole
jo sladdre
raade Krigsplanen
mærke
om
De
see
at
om
og bestræbte
Livet
ud som muligt;
vilde
sig enkeltvis
bag
de befærdede Veje
til
da
marscherede,
i
det
nens Vogtere
Timen
og
og uden-
derimod
omme,
var
Møde-
aftalte
og Geled gjennem Byen, følende
sig
for at
samlet Trop,
om Byen
Soldaterne
Skovfogedhuset.
sted,
Lomme-
dem havde bundet
af
Karakteren gik de ikke
men sneg for
saa
for-
Kjende-
sig afsted lige efter ]\Iid-
fleste
farvede Tørklæder
i
Som
Fjenden.
den venstre Arm.
Røverne skyndte dagsbordet
blive
endog skjændig
eller til
skulde Soldaterne bære et hvidt
tørklæde bundet
for
de kunde
fik Intet at vide,
sig
Række
i
som Orde-
Ildgjerningsmænds Ud-
alle
ryddere.
Gjennem Skoven
som
netop
afskar
strakte
det
sig et
paa en smal Dæmning en Vej
bevoxet
med
medens der Bund,
men
Ellekrat.
ingen Vej,
i
lige Linie,
Mosen paa
som
paa begge
Hjørne,
tversover den gik
hvor Røverne skulde være;
ikke langt fra denne var
Mosedrag,
nordvestlige
stod halvt
i
Vand,
Yderkanter var
langs
med de
og
Stykke
et
fast
Gjærder,
EOVEKE.
37
som mod Xord og Syd begrændsede Skoven. sluttet Trop indSoldaterne rykkede frem i
til
tæt ved Dæmningen,
og
først
Krigsraad
for
at
Generalen sin
sit
Godkjendelse
forresten
en ubetinget
i
Visdom havde
sin
at
en Lieutenant,
langs
det
der
skulde
otte
Mand
nordre
Gjærde udenom Mosen; hver
havde omtrent
de
verne
skulde
den
havde
lang
lige
fra
begge
Banke,
de,
1
6
og standse
til
men mar-
de
men hvor
have seet Fjender for en sikker
saa
medens de
to
dem
Dæmningen og Kun en enkelt Røst hævede
sig
i
Baghold
mindre
tachementer samlede skulde forfølge afskjære
Vej
Hærens Hoved-
20 Mand, skulde ligge
dem,
dem
upaatvivlelig
og drive dem frem ad
efterat
paa begge Sider, vilde ansee
styrke,
at
jage
Sider,
hvor
slaaet deres Lejr,
Dæmningen, som
Fristedet,
\'ej
og sig
de forene sig ved at falde Ro-
Flanken
i
fra
for
være svagere end Røverne,
de vel
schere,
ned
i
paa
søndre vilde
bestaae
hvad han
Afdelinger,
to
under
af,
hver
sendes
til
som
Planen gik ud paa,
besluttet.
da
forelægge det
Plan og indhente dets Raad,
mest passende kunde
her samlede
De-
dem paa
Tilbagetoget.
imod denne
RØVERE.
38 en
Plan;
snilde
frem
til
midt paa selve
udsende Spejdere,
vilde
rykke
Dæmningen og
derfra
ordenlig Krig kunde
ingen
og naar man holdt
uden Spioner,
føres
Rival
tilsidesat
sammen, kunde man med
de
altsaa^
Hæren
Flankekorpser
to
om
strenge Ordrer
paa
Hvil
om
paa
vidde
efter
lægge
Opgave
Røvernes vare
aaben
en
for siden at
nøje at passe
medens Plovedhæren,
have udsat Forposter,
inde
paa Maven
krybende
,
Samvirken,
forenet
nøjagtige og
fik
gjennem Græs og Buske, og
efterat
delte sig
at snige sig forsigtig frem,
paa Indianervis
helst
foreløbig gjorde
Plet sig
var
udenfor SynsBaghold.
i
mere
passiv,
Sagens Natur indskrænkede
De
rent Defensive.
Træerne og
i
Krattet
om
Signal,
saasnart Fjenden maatte vise
hvilken TilbagetogsHnie
de det
under
deres Bakke og ud-
begge Sider
Spejdere
til
til
udstillede Vagtposter
sendte
at
give
sig,
men
for
de saa skulde vælge,
maatte beroe paa Fjendens Operationer.
Aarvaagenhed
men
han saa tog;
hvilken Vej
over Fjenden,
han blev haanlig overstemt.
sig
Styrken falde
hele
og Snedighed
!
Robin
Kjækhed og Dick Turpins Snildhed
!
I
Kun Hoods værste
EOVERE.
Fald
skulde Banden
efter
sit
sig
var
igjennem;
skulde
kæmpe
Høv-
Fristedet.
til
kom
hvad det
at
List
eller
Kamp imod Overmagten
ikke
nødvendigt at gribe at
bruge Magt hen
selv
dingen indskjærpede,
slippe
og hver Enkelt
spredes
bedste Skjøn
for at frelse
39
an paa,
men
,
at
være
imidlertid
det
Vaaben, saa gjaldt det
til
for Livet for at
undgaae Galgen.
Ventetiden blev begge Parter noget lang
under den omgaaende Bevægelse.
Soldaternes
General fandt det passende tilligemed Adjudanten
Endnu
at inspicere Stillingen. fra
hinsides Mosen,
de endnu nøgne Træer ind
i
Skoven hinsides
Feltherrens
Blik
men
Sted
i
Stub
til
Det
tilhøjre,
laae
saa
ikke vilde
at
4
denne
da
,
som
en Overgang,
eller
at
springe
vare
ikke
500 Alen
Bagholdet
kunne naae derhen
Fjenden skulde
vælge
en
sig.
imidlertid
ved
hvor Tuerne
Stub,
Stykke
viste
Her var aabenbart
Stillingen,
Røverne kunde benytte
nok.
Intet
formørkedes
Fred,
stille
i
at see et
tillod ,
det faldt paa Ellekrattet et svagt
hørtes der Intet
Alt hvilede
ved i
fra
faste
længere
Dæmningen
rette Tid, hvis
have
været
dristig
Udvej.
Den
blotte
nok
til
at
Mulighed
40
RØVERE.
Et Detachement af Hoved-
maatte forebygges.
maatte besætte EUekrattets nærmeste
styrken Del,
og det maatte ikke være
kunde
komme
for
da det
lO Mand,
at operere alene;
til
maatte sendes derhen.
helst 12,
lille,
Vel blev det
egenlige Baghold herved stærkt svækket, det
finde
vilde
men
de to omgaaende
hos
Støtte
naar de havde forenet sig og paa
AfdeHnger,
Dæmningen
den
forfulgte
flygtende
Fjende.
Saaledes skete det da.
Hvor bevæget
de to Afdelinger end havde
forsigtig
vare de dog blevne sete
sig fremad,
som
af Røvernes Spejdere,
meldte, fra
kom og
forpustede
store
Troppemasser rykkede frem
Sider.
Der kunde ikke være Tale
at
begge
om
at
der
var
kun
som
laa
ganske
møde
nogen af Delingerne Haab,
det ene
kunde frembyde en Udvej blev hurtig givet
Bakkekammen og
til
at
Dæmningen,
at
foran dem,
fri
til
snige
enkeltvis,
var ubesat og Frelse. sig
Ordre
nedenunder
Løb passere den Dæmning. I Skyndingen blev glemt en Spejder, som var' sendt op et Træ. Da de vare midt paa Dæmningen hørte de Soldaternes Raab fra et
Par
hundrede
i
,
saa
i
Alen
fuldt
lange
RØVERE.
Bakken, som de nys havde sted
med
gyndte
sig hvide
vise
Men
dem.
saa foran
og
forladt,
da
forøget Fart,
at
41
der
pludselig
nu var der
Styrke,
imod
uforfærdet
sig
deres Forbauselse
af-
be-
Lommetørklæder ogintet
Valg,
lille
Bande
det gjaldt Sejr eller Døden, og den
styrtede
foer
Fjenden.
Til
han dem underlegen
var
de kastede sig
Falanx imod
sluttet
i
ham, og nu opstod der
i
et Øjebliks forfærdelige
Kamp, hvor Hesselkjæppene hvinede igjennem bragede imod Skjoldene og sprang
Luften,
Stumper over Hoveder og Skuldre,
Haandgemæng,
vildt
det næsten var umuligt
hvori
Ven
at skjelne
et
i
fra Fjende.
Allerede vare For-
dem naaede ud paa Dæmninfaa Øjeblikke, og Hæren vilde overvældende stærk. Med en Kraft-
følgerne bagved
gen
være
—
kun nogle
anstrengelse brød Røverne igjennem og spredte sig strax
til
fortumlede
alle
friske Kræfter,
Faa
kunde
som kom
efter de Flygtende,
en spredt Forfølgelse,
paa egen Haand.
To
de
inden
Sider,
Soldater
til,
men hvor
eller
Kampen De paa Maa og af
samle satte fra
nu af var det
hver tre
sig.
Enkelt
gik
Røvere fange-
des efter fornyede Træfninger og førtes afsted
42
RrtVERE.
Bedækning.
under
Egekrattet var sidst
tilsølede,
at see,
der
Detachementet
til
af
og
med
de sakramentale Ord:
sin
Da han
Træet.
først
sig
sit
og
ladet uforstyrret,
men
men
Lommetørklæde om Armen,
og saaledes var han bleven tagen
Der blev
indtil
stor Strid,
Resultatet
i
og havde ubemærket
ned
Halen af Soldatertroppen,
til
bundet
Det
»Helle mig!«
hvorledes det Hele gik,
saae,
han sprunget
sluttet
sit
som var bleven glemt
var Røver-Spejderen,
var
som tog
Armen og ganske rolig gik Haand paa Husets Væg
hen
lagde
midt paa
Røvere nu vare komne, var
alle
der en Dreng imellem Soldaterne,
Lommetørklæde
og
flaue
holdt Mandtal for
blev
tilsidst
Friste-
til
møde,
at
til
dem pjaskvaade
nogle af
Da om
Livet.
naaede
og forpustede.
forrevne
det, fra
Resten
om
blev,
være uhæderlig Svig
dette
at for
Soldat
for
han nu slog
medens en
sig
fri.
var tilladeligt, vilde
Sligt
Soldat
var
det
en meget passende Krigslist for en Røver.
Hjemtouren skete bedste Harmoni.
i
Fællesskab og
Næse
den
Der var endel blaae Striber
baade paa synlige og usynlige Steder, en blodig
i
eller et
hist
og her
blaanende Øje, adskillige
RØVERE.
Trøjer
og Buxer vare flængede, Papskjoldene
vare forrevne og Blikskjoldene
men Stemningen Alle fandt var
43
neppe
Dagen forbi,
tagerne søgte
til
var
alligevel
vel
anvendt.
førend
fulde
udmærket,
og
Aftensmaden
saagodtsom
Sovesalene.
af Buler,
alle
Del-
Mytteri.
Foraarsluften
voldte
Alt som Livet begyndte
Uro at
Gemytterne.
i
pulsere
Mark og Skov, bragte Knopperne Insektverdenen
bygge Rede,
til
at
det Hele,
en efter
til
i
at svulme,
vaagne og Fuglene
gav det sig ogsaa
at
at
til
gjære
i
Der kom noget Febrilsk over
de unge Sind.
paa Lur
til
kraftig
der ligesom laae
vis Pirrelighed,
Noget
at
aaret har den Virkning
og Ungdomsalderen.
Krig om.
føre
langt ud
For-
over Skolen
Muligt er det ogsaa,
at
den krigerske Aand, som var vakt ved Røverfejden,
drog
selv et L'dslag af Foraarsrørelserne,
ophidse Stemningen.
at
til
gaaet saa
rolig
uden noget Disciple
,
hen
bi-
Vinteren var
under jevnt Arbejde
og
Sammenstød imellem Lærere og
men nu begyndte
der
at
vise
sig
truende Skyer.
Skolens Traditioner vare middelalderlige
og udøvede
i
det Hele noget
stor
Magt;
lige-
MYTTERI.
som var
ved bestemte
fastsat
Karakteren en der
en
en
af
Grad
vis
om
,
og var
Lærernes
det
paa
dette var en Titel,
som
^
Dreng«,
mildere Flertal,
—
fra
En til
for
Krig,
at
uvægerlig at
Foragt
lystre,
for
til
den yngste, en
Kamme-
Et Overgreb, en
var en
Krænkelse af
Repressalier.
Og
sammen
,
Enhver
naar
havde
hvad der saa blev befalet
dyb
vilde
være
ligeoverfor
for
haard,
den,
under saadanne Omstændigheder svigtede sladdrede.
det
saa var det ubetinget Pligt
holde
ham, og ingen Straf ingen
om
selv
Enhed, sammenknyttet ved
til
Hæ-
man til Nød fandt sig at kaldes
Alle, der berettigede
Alle
et
Eftertryk
holdtes for en For-
den ældste
Uretfærdighed imod
kom
med
man
ratskabets hellige Frimureri.
det
var
var »Elev-, ikke »Discipel«,
nærmelse, hvorimod
solidarisk
saaledes
til
og dens Grænd-
-Vlagt
hvilket
man
»Elementer«
endog
dette Spørgsmaal udgjorde
—
at blive omtalt i
eller
Livegenskab,
og Hgeoverfor
gjorde Krav,
Normer og havde
forudgangne Slægter nedarvet
samtlige Elever
dersnavn
Smaa
og
Store
Vasalstat
af et
de
fra
Tradition ser,
imellem
Forholdet
45
som eller
Ingen Trusler, ingen Pinsler maatte
MYTTEBI.
46
kunne formaae en Dreng
Kammerat,
En
det hed. af-
begavet og sympathetisk Personlig-
med
læste Latin
hed,
som
>at bekjende«,
til
nogen
Lærer, forøvrigt baade dygtig og en
holdt,
at forraade
til
var nogle vidtløftige
nederste
Ramser
i
Der
Klasse.
Badens
latinske
Grammatik, som Klassen trods gjentagne Re-
havde kunnet
petitioner ikke
med den
sig
viklede
eller villet tilegne
Tider
Konjugationerne
af
Halvt som Straf og halvt
klik.
heldig Virkning bestilte han
møde Lørdag Eftermiddag fri
Der var
enkelt Gang,
i
som slog Haab om
5,
kun Tale
til
altsaa
som
om
ind-
at
efter
ellers
var
en ganske
og det angik kun den nederste Klasse, Individer uden
altsaa Heloter,
kun med
jo
,
da Klassen
Kl.
og paa en Aften,
Skoletiden helt
og nogle
tilbørlige Sikkerhed,
Pligter,
mente man ikke saadant Indgreb
i
men at
for
Rettigheder Principets
kunne lukke Øjet
og
Skyld for
hele Folkets Rettigheder.
et
De
smaa Drenge turde ikke trodse imod Befalingen, de indfandt sig
Forventning om, sens Vinduer
lidt trevent,
men med spændt
hvad der vilde
vendte ud
til
skee.
Klas-
en Legeplads og
Keglebanen, og her var næsten hele den øvrige Be-
MYTTEEI.
sætning »Batik« et
En Del
forsamlet.
som
eller,
naar
meget yndet
Jorden var
man
Spil;
og tyk Stok
spidset kort
Jorden, saa
dem
af
man
langt
eller
rige
Det
omkuld.
gode
giver
heldig slaae
Knippel ned
gjerne
i
er
morsomt
et
men
det
kan
Slag
højt
ordenlig
til
Bule.
med
Taushed, kun
Snakken.
Den
kaldtes sædvanlig
for
være
Siden
og kan
Ellers
gik
dumpt
et
engang en have
sit
given
der dreves eller:
»Vil
Sag,
^^Ji-hib!«
Du
Jorden, see.
Lærer
Oprindelsen der-
men
det var nu
hver Lærer skulde
at
som Drengene. i
Du
høj-
der laae ingen
og de kjendte dem
Øgenavn,
ligesaa godt
--
deri.
kjendtes ikke engang mere,
;
da
Spillet
nidkjære
altfor
»Strop«
fornærmelig Hentydning til
for-
der
Spil,
ved hvert Slag, men denne Aften var der røstet
i
idet
efter,
søge at slaae den
Armkræfter,
rettet
en
til-
undertiden springer en Stok ved et
thi
farligt,
og
en
ved en svingende
kan,
deres »Batøk«
blød
driver
Armbevægelse, og de Næste følge de med
spillede
det sædvanlig kaldtes, >Batøk«,
Foraarstiden,
i
fugtig,
47
»Væk, Strop
lød
det:
kan
humme
Paa Keglebanen var det
selv
For hver Batøk,
Dig, Strop
Skik,
at
1« 1«
Kegle-
MYTTERI.
48
Hurra
raabte
rejseren
for
Honnør -Slag
alle
som »Otte om Kongene, »Otte om Forhjørnet« »Alle
eller
ham Ordre
om
ni«, til
at
Drengene stemte
i
— lød
fuissenf,
den, Strop
for hvert Slag,
og
Skjæve<:,
1«
fæ,
det eller:
—
fa
fra
alle
deres skingrende Dis-
Klassen hakkede sig
i
fuissemus,
bumrede
Pladsen:
futssef'S,
;vDer
fik
»Tre Lange, Hurræh!«
Du Der
megen Andagt ved den Læsning. var bleg, men holdt udi han ønskede
ikke
var
vStrop vist,
at
han ikke havde indladt
Aftentime, efter
men nu kunde han
uden Ydmygelse.
blev ved, et
med
i
var der givet
Anfistes, vates, adolescens eller
amati,
i
»to
Naar de oppe
kanter.
frem
Hurra
raabe
kun blev
saa
det
men den Aften
derede Klassens Dør
som
paa denne
jo
ikke give
Raabene
og da de stadig ikke
Par af de Store,
sig
gik
dernedefra
hjalp,
var der
op og bombar-
med Brænde,
idet de
klogelig flygtede strax efter endt Bedrift.
haanden voxede deres Dristighed
,
dog
Efter-
men
just
som de engang igjen nærmede sig Døren med hver Haand, blev de uhelet Stykke Brænde i
digvis
overraskede af en anden Lærer,
delig kaldet »Onkel«,
almin-
som havde mærket Uraad
MYTTERI.
Og var kommen
Han
listende
med
nøjedes ikke
gav hver af dem Umiddelbart Uhret
de sex Klokkeslag
lod
Dage!
Roms
i
bedre
Strop var glemt, hans Brøde sank ned
Alt vendte sig nu alene
en Ubetydelighed,
Ved
imod Onkel.
havde Inspektion,
som
Taushed,
Aftensbordet,
Taushed
lige idet
varslede til
om
en
Paa
Storm.
denne ligefrem uhygge-
føjet en Krigserklæring,
Onkel lukkede Døren
enstemmigt
han
hvor
var der en skjæbnesvanger
Sovesalene blev der lige
en ny
Klasse havde
sjette
Det var uhørt
paa Øret.
fra
tilende.
der skeet noget Nyt,
var
Retskrænkelse: to Elever af
til
dem, men
Gangen, og Straffetimen var
i
Men nu faaet
Hjørnet af Gangen.
at attrapere
Par ordenlige Nakkedrag.
et
efter
om
49
idet der.
efter sig, lød et
vildt Hyl, strax afløst af
den
samme
Gravens Stilhed.
Oprørsaanden
Omstændighed,
med
altsaa
næredes
mægtig ved den
den næste Dag var Søndag,
at
en Overflødighed af Fritid.
delen af Eleverne skulde været
Onkels
Ledelse;
Kirkepligtige
kom
ikke
Skoledrenge.
ikke
vare
hjem
en
spredte
for
i
eneste til
^Middag.
Halv-
Kirke under
mødte, Sider
alle
Rektor, 4
de
og
som
MYTTEBI.
50 naturligvis strax tionen,
og
følte
havde faaet Melding
om
Situa-
blev underrettet onn dette nye Mytteri
Nødvendigheden af en hurtig og
ener-
Denne blev ham endnu mere
gisk Indskriden.
indlysende, da der efter ^Middagsbordet fandtes
Værelse en stor Onkel!« tionelle
men
vedkommende Lærers Plakat med Ordene: »Syn for
paa Døren
opslaaet
Hvad Etymologien Vending,
det vidstes,
efter
denne
til
at
Rigens Akt, en Formu-
hvor han skulde gribe
paa hvem han
ind,
vare udeblevne fra Kirke,
men
ikke blive nogen saa haard Straf,
krævede, og desuden
:
Maal rammer Halvdelen er ikke
at
nogen Straf mere.
om Lørdagen
det kunde
som den bag
Aand en Straf, som
ved Udeblivelsen liggende oprørske
fra
Selvfølge-
maatte der skee Noget ved dem, der mod-
villig
lig
imod
tilladt
^len Vanskeligheden for Rektor
kunde lægge den straffende Haand. lig
tradi-
opklares,
den indeholdt en yderste i
hvilken Alt vilde være
den Banlyste. var,
var
har aldrig kunnet
Haan, en Erklæring lar,
til
af en
egeni
lige
Skoles Elever,
Demonstrationerne
vare ogsaa for almindelige,
til.
nogen Enkelt kunde udpeges som særlig an-
svarlig
Der blev da ikke Andet
tilbage end
1
3IYTTERI.
at slaae
ned paa de To, som vare grebne
Brændestykker tuere
Haanden, og paa dem
i
den Ene
deres Udflugter,
fra
den Anden:
til
Lund og Falkenskjold skal Alle
Forhør
i
At man rater
Meningerne gjøres
for
holdte
i
er satte
med
at sta-
Eleverne det fra
lød
Du
;^Har
hørt det:
Kachotten, og
i
^<
ikke kunde lade
Stikken,
i
Da
Exempel.
advarende
et
vendte hjem
vi
5
KammeMen
de to
var indlysende for Alle.
vare
dem.
hvad der skulde
delte
om,
Efter
mange Overlægninger,
en Fart og under en stadig Skræk for
Overrumpling, blev det vedtaget som det under de foreliggende Omstændigheder mest Passende, at
begge Arrestanterne skulde sættes
og
at
man
skulde hjælpe
Hvad
dette
Ingen
sig
allerværste
skulde
egenlig
paa
dem
nærmere
Straf,
til
i
Frihed,
»at løbe bort -<.
nytte
indlod
til,
Den
undersøge.
at
som kunde tænkes
at
blive
anvendt imod dem,
urimelig streng efter An-
ledningen,
men som
sagt den allerværste, vilde
være den
at blive viiste
var
dem
derfor
en
selv rende
Flugten
aabenbar Urimxelighed bort fra den,
mislykkedes,
og det
ud af Skolen,
det
at
lade
tilmed da,
hvis
Sidste
vilde
blive
MYTTERI.
52
Men som
værre end det Første. smaaligt og
At
lod Ingen sig. for
et
filisteragtigt
sagt,
løbe bort fra Skolen stod
de unge Brushoveder som en
og
ridderlig Bedrift,
saa
til
Raisonnement ned-
hjælpe
at
i
dem
sig
selv
dertil var
en fortjenstlig Gjerning, en kammeratlig PHgt.
Der blev
om
det skeet
nu
blevet
allerede
02:
selv
Alt,
et
Vaj-
dybt Skaar
hvad der kunde
udgjorde 2 Rdl.
dette Resultat naaedes
en højsindet Sjæl to
Flugten.
men Søndagen
større,
gjort
knappe Ugepenge. bes sammen,
til
Lørdagen, Udbetalingsdagen, vilde
Udbyttet være
havde
samlet ind
altsaa
meget passende
offrede
Indskrift:
Fædrelandets Alter«.
Sk.,
kun derved,
at
en Reservekapital af
som bar den
Markstykker,
skra-
Mk. 14
i
de
i
til
Lejligheden
»Frivilligt Offer
paa
Endvidere blev der gjort
en IndsamUng af uldne Halstørklæder, Handsker, stærkt Hyssing og andre lig
til
en Flugt forment-
passende Ting foruden af Cigarer og Piber,
hvoraf der indkom ret Forbindejse
med
Arrestanterne
særdeles vanskeligt;
paa Sygestuen,
rigelig.
hvis
At
sætte sig
var
ikke
i
saa
de sad under Anholdelse
Vinduer vare
lavt
nede
ved Jorden og tilmed paa den ene Side vendte
MYTTEEI.
ud
til
De havde Løbet men der var ikke
den øde Kirkegaard.
af Mandagen været kommet Noget ud
i
i
Forhør,
deraf,
de havde ikke
villet
og Rektor havde været rasende.
sige Noget,
De
53
vare mere end villige
til
Mandag
at flygte.
Aften blev derfor de indsamlede Ting bragte tid
til
et hult
lons Elm,
Natten,
Træ
som
naar
lige
bag ved Haven, Absa-
var
Kirkegaarden, hvis store Port snige
sig
ud
de
skulde
stille,
altid stod
Landevejen og gaae
til
om
og
det sædvanlig kaldtes,
Alt
over
aaben, lige Vl
Kjøbenhavn.
Kun
de
Enkeltheder,
vare
Store
kun
de
Men Tirsdag Morgen
i
Skjøndt
gik det
og
i
dem,
Planens
som en Løbeild
der
blev
føre
dem
sendt
om
at
tilbage,
Stafetter
anholcje
ere
og det skete da
naaede virkelig
efter
Savn Kjøbenhavn.
til
de
Flygt-
har der neppe
været noget synderlig varmt Ønske fat
i
og Maade.
Nat!«
nærmeste Jurisdiktioner ningene
Tid
^Lund og Falkenskjold
igjennem Skolen: løbne bort
indviede
vidste
om
at faae
heller nkke.
De
mange Besværligheder og Den Ene var den for-
kjælede Søn af en ret formuende Enke, og han
MYTTERI.
54
benyttede Lejligheden
at slippe bort fra
til
Anden havde en
ham
bragte
Grunden
helst
klærede,
at
som
streng Fader,
vilde
selv strax
men da
Rektor,
være
for
tilbage,
Straffen
Andet nu ikke kunde
fri
blive ringere
som
Fyren,
og
Flugten
for
de
Den
forhadte Studeringer for at blive Officeer.
i
er-
d£t
alt
end Udviis-
ning af Skolen, foretrak Faderen at rejse igjen
med Sønnen og hjemme.
give
Begge
ham
en ordenHg Tugtelse
INIalefikanterne
Der blev
borte og ude af Spillet
Skyld holdt Forhør, men der
som kunde udpege
frem,
af Optøjerne,
strenge
ser,
for et
kom
Syns
ikke Noget
Anstiftere eller Ledere
Alle havde været lige gode,
Straffe
Anvendelse.
vare saaledes
og
kunde saaledes ikke bringes
i
Et Par Stykker af de ældre Klas-
som kavde
gjort
sig
særlig
bemærkede,
mistede deres Legater, Andre blev satte nederst
Par -Stykker, som
i
Klassen for en Maaned,
i
Forvejen vare paa det sorte Bræt,
arrest
De
eller
rettere
et
Husarrrest
for
fik
Stue-
en
Vge.
udeblevne Kirkegjængere maatte møde den
følgende
Skolen
Søndag tilsagdes
paa
,
til
hvilken
Kirke,
og
altsaa
denne
hele
Gang
MYTTERI.
fandt
man
5 5
det ikke raadeligt at udeblive.
alvorlig Straffetale af
Rektor paa Ugens
En
sidste
Dag og
en almindelig Amnesti afsluttede Epi-
soden.
Den
fik
ikke videre Følger,
denne elektriske Udladning løbig atter
til
Ro.
faldt
og
efter
Skolen
fore-
Den
Examen og Sommerferie.
første
Der blev arbejdet godt og
støt
Allerede Klokken
maanederne.
i
Sommer-
Fem om
Mor-
genen blev der ringet op paa Sovesalene, den
Morgenstund gjorde Alle gan-
friske
lyse,
ske anderledes aarvaagne end
Før og
og Kulde. en
Smørrebrød blev der Tid ned
i
Saa
rere
af den
fulgte
ligesom
to
i
Aftenen
skærpe
ikke
den
nok
til
lille
Løb
eller
til
Morgensolen glittrende Sø.
lettere
at
i
hvilken
og ordnede
forud.
gyndte, gaves igjen en brød,
Stykke
tyndt
netop et
til
Timers Læsetid,
nemmedes
end
et
Maaltid af
hvor Duggen funklede,
Haven,
Bredden
Vinterens Mørke
i
efter det lette
varm Mælk og
Skaal
og
lille
Inden
Alt
sig kla-
Skolen
be-
Ration af Smørre-
mætte,
just
nok
ungdommelige Appetit.
til
De
Skoletimer afbrødes af et Frokostkvarter,
at fire
hel-
DEX FØRSTE EXAMEX OG S0^!MERFER1E. liget
til
Nydelsen af det reglementerede tørre
Hvedebrød og saa meget
aldrig meget,
værdig
sig fra
12
toges
vilde
^Æblemo'rs«
til
var,
I
af
Gymnastik
vSommer som Vinter,
vis
Grød
Farve
vare
Lørdagen var broget,
Om
Vanry. kruterne, huset,
at
og eller
at
Kolorit
blaae.
efter
bringe;
ville
Tirsdag
vare
Meningerne
fordi
og
gamle Kjællinger
afgjort
i
fortalt
maatte
Re-
Fattig-
fra
som Lørdag Morgen kom nede
kenet for at faae Levninger,
delte,
den frembød den
Enkelte Retter vare
Bankekjødet blev det de
kun
uvilkaarlig an-
Fredagens Karakter med
og Fisk
største Variation.
til
vidt
Hver Dag havde,
den vidstes
om
men
sin faste Spiseseddel,
Mandag og Onsdag dens
helliget
Skoven,
i
faa Variationer,
Torsdag graae,
viist
omkring, inden Middags-
strejfes
det Traktement,
sig ind
Fritimen
Tillid.
klokken kaldte Alle tilbage.
en
vove
Sang,
eller
Spadseretoure længere ud
tog Dagene
Dage
naar den ikke uheldigvis op-
til
med ganske
tillod,
sidste
Skraaplan og havde
farlige
kunde der ikke
Øjeblikket
i
Ugens
i
medmindre man
intet,
paa Kreditens
Brødkonens Kurv,
fra
som hver Enkelts Finantser og det var slet
57
i
til
KjokGjen-
DEN FØESTE EXAMEX OG SOMMERFERIE.
58
sidde og tygge
gjæld
man
mørt;
det blev
men Bankekjødet
det
sejge
Kjød,
vakte dog
altid
Modbydelig-
Desto mere skjønnede
hed, alene ved Tanken.
man paa Oxestegen om Mandagen og eller
Lammestegen om Onsdagen,
tale
om
med
de
et rødt
hvor der gaves Gaase-
om
og To
en Gaas
der spist saaledes
Tallerken
eller
Andesteg,
Af
en And.
som
halv
Time
Middagen, saa overs fra
2
til
at
en rask
til
Opmuntring
til
for
var rigelig
at
Fem om
Intet
blev
lille
Leg,
til
sin
egen
Naboer.
Time
blev
til til-
førend Læsetiden
umiddelbart
Skolens to Eftermiddagstimer,
og med
tilstrækkelig
en anden halv
begyndte,
3
ikke
af Kraasesuppe. den ene
Brødstumper markerede man Tallet
En
for
Kalve-
Kors mærkede Dage,
forsvandt efter den anden,
Efterretning og
indtil
troede just ikke derpaa,
fulgt
af
de drøjeste paa
de varme Sommerdage, naar Solen stod langt ind
i
Klasserne,
Skoletidens
og Fuglene kvidrede udenfor.
Ophør bragte Dagens mest popu-
lære Maaltid;
det bestod
brøds-Rundtenom,
skaaren
kun af en tyk Rugmidt over og lagt
sammen uden noget Paalæg, men denne Fem>>
mad« smagte
kongelig, og var Appetiten altfor
DEN FØRSTE EXAMEN OG iSOMMERFERIE. stærk
med den
nøjes
at
til
ene Rundtenom,
kunde man nok, naar man stod
med
Var man
til.
Thøger Reinhardt
Smaa ned
for
at
Thøger,
en
til
til
og han fortærede disponibel
atter
sendte
om
en
En
Lege
eller
de
af
Femmad
en extra
Reinhardt og en alle fire.
til
som hed
Herren,
for
Møller,
bede
Kjøkkenet,
i
kunde man faae
fræk,
Æder
en vældig
flere;
med
godt
sig
de underjordiske Magter nede
faae en
59
Møller,
til
Fritime var nu
og
Vandringer,
derpaa fulgte Aftenens to Læsetimer, bestemte for Lektierne
og Stilene
næste Dag.
til
Aftens-
maden Klokken Otte med dens Paalæg og Ost skulde synes
Reglen ikke
det
meste
atter
om
den,
levnedes.
men man brød
sig
det var Tradition,
at
Indtil
Sengetid var der
halvanden Times Frihed,
Sommeraftener enten
til
fandt
lystige
sværmeriske Toure
den maleriske
den
og
herhg
i
de
lyse
Anvendelse
Lege paa Plainen i
Kjød
være mere fristende
at
end det bare Smørrebrød, i
af
eller
til
den store Have langs med
Sø og over »Flommen
<:,
som
den store Mose kaldtes, med dens hvide Aftentaager.
Hvor sov man
saadan Dagl
ikke
herlig
efter
en
DEN FØRSTE EXAMEN OG SOMMEEFERIE.
60
om
Nutildags høres der saa Meget læsselsen
der
i
sløver
Legemet
om
Skolerne,
Aanderne,
ubeføjede,
men
Hjernen skjør og visselig ikke
hænge sammen med noget
de
den Kvantum af Tid, der an-
Andet end
selve
vendes
Skolen og
til
gjør
Klagerne ere
blodfattigt.
til
Timers
aandeligt
Arbejde
medførte ingen Overanstrengelse. af Fritimer
som næsten
med Lege
aaben Himmel
Sex
Forberedelsen.
Timers Skole og fem Timers Læsetid, elleve
Over-
det forcerede Arbejde,
altid
altsaa
hver
De
Dag,
afbrødes
tilbragtes under
og
eller V^andringer,
Kræfterne holdtes oppe ved sund og nærende,
men
Vigtigst af Alt var selve
tarvelig Kost.
Livets Regelmæssighed
,
der lod den ene
Dag
følge uforandret paa den anden uden nogen
de
som med Rette
Adspredelser,
Navn,
fordi
de
hidse Fantasien
sprede
Sindet
sund Fejl
med
frisk
Skolens
og kjerne-
med Drenges og Drenges stundom ustyrlige Lyster, men Slægt,
Drenge
uden Blaserthed, vis,
dette
og Tankerne,
og slappe Nerverne.
Elever vare gjennemgaaende en
føre
af
maaske noget til
tilbunds,
uden Gammelklogskab. for
Traditionen,
En'
fornem Ærekjærhed hørte
og mellem Drengene
selv
1
DEN FOESTE EXAMEN OG SOMMERFERIE. herskede en Disciplin,
som
elser,
der forhindrede Udskej-
undgaae
ofte
6
selv
den aarvaagneste
Lærers Øje.
som med Nødvendig-
Forberedelsestiden,
hed var ansat ens Natur være
maatte
for Alle,
efter
rundelig for Nogle,
for
Sagens
ikke helt
tilstrækkelig for Andre, alt efter de forskjellige
Anlæg og ikke
dette
naar de vare færdige Tilladelse disse
Men praktisk voldte De Flinke kunde, med deres Arbejde, faae
Begavelser.
store Ulemper.
til
tvungne Læsetimer
som maaskee
og de skylde
Morskabslæsning,
et aandeligt L'dbytte,
ellers aldrig
var blevet deres Eje.
De Tungnemme maatte hjælpes frem hvem der endda ikke kunde følge med, gjorde
derved,
deringerne
at
laae
den
ham
lærde
for
Skole
godt-
og
Stu-
En Kammer-
højt.
x^nsvar og
men
dux,
der
ikke
forsømme
at
passe paa sine L'ndergivne
og holde dem
til
at
følte
sit
gjøre
naar de døsede Tiden hen,
sin Pligt,
deres eller
vilde
Skyldighed,
naar Hovedet
sank træt ned over Bogen; m.en der kunde jo
ogsaa være dem, som
ken Fald
eller
selv
sakkede
gav
et
gjerne
tillod forstyrrende slet
hele
Exempel,
og
Snaki
saa
Kammeret bagud.
62
DEN FOESTE EXA:MEN OG SOMMERFERIE.
For de Allermindste og en
der
var
fælles
for enkelte Efternølere
Læsesal
og da det her var
Tilsyn,
under en Lærers
Summen og
lød
der
i
dette Værelse
len
som
i
en orientalsk Skole.
som kunne fraværelse
drive det
under
den
Der
Samme og
men uden
at
og blev ved
og
kjendte Digt til
et
et i
gjen-
deres
Tanke
for
tilegne
at
skikkelig,
i
en
gjor sig,
men
at gjentage for sig selv, idet
han rokkede frem og tilbage med
ningsstrofen,
de
Samme
Dreng sad en Aften paa Læse-
ringe begavet
hver Linie
]Mum-
Drenge,
det
En godmodig og
læse.
er
<,
en fuldstændig Aands-
til
mindste Anstrengelse
hvad de
salen
en
deres Lektielæsen,
tage mekanisk det
Uendelighed,
læse højt
tilladt »at
et
Ryk
stigende Tonefald ved Slut-
Vers
af
Oehlenschlågers
vLangelandssejsen«
:
be-
»Saa huldt
den hellige Bøgeskov det vinkte mig«
:
Den arme Stakkel! Den arme Mand! De arme Mænd, Som uden salige Glæder kan Gaae Livet hen;
Som ej begribe, hvad Gud har gjort, Som ene veed, At Munden er den nærmeste Port Til Salighed.
ved
DEN FOESTE EXÅMEN OG SOMMEEFEEIE.
Da
havde varet en halv Times Tid
dette
hen og greb
med Ordene:
Du
stirrede
ham
pludselig
;>Naa, Kelstrup,
—
har læst?«
Øjne
der havde
gik Læreren,
mere,
eller
ham.
6^
iagttaget
Skulderen
i
hvad
er det saa,
Med aaben Mund og
stive
Drengen op paa ham^ han havde
Men Reglen ordenlig og med
ikke den fjerneste Anelse derom. var dog,
Forstand,
at
der
skabsforraadet
til
Allerede
og
tionen«, sig,
blev læst
og Korn
Korn samledes Kund-
respektable Dynger.
efter alt
for
begyndte
Pintse
som Examenstiden nærmede
voxede Sneeboldten; der repeteredes oppe
og nede,
Time
tidlig
tidligere
længere
oppe
Kongerække
og op for
rigtig
de Ivrigste
silde,
eller
fik
Lov
til
Ro
at
større
i
fast
i
Hovedet
Herrer over en knuddret Paragraf tiken.
Artium kom forud
Skole-Examen, hed
»Repeti-
for
alle Klasser,
trods
al
lige
til
til
at de,
Aldersforskjel
nu vare ifærd med Forvandling
at
eller i
sidde
faae
en
blive
Gramma-
den almindelige
og det var en vigtig Begiven-
det var saa interessant,
endnu
for
stod en
at
den alleryngste;
med hvem man var
Kammerat,
undergaae den mystiske
Studentens højere Væsen, denne
DEN FØKSTE EX AMEN OG SOMMEEFEKIE.
64
Metamorfose,
der
var
det
Maal,
store
fælles
og hver Dag, baade under Skriftligt og Mundblev Karaktererne hørte
ligt,
Interesse,
Men
Grundigste.
det
staaet;
kom
Ære og
Værdighed,
Vee og
nu
var
Examen
gjaldt
største
drøftede paa
Artium
da
egen
Skolens
overfuld
til
Ens eget
det
Vel.
For de Smaa
Gang
første
med den
hver Enkelts Chancer
i
som
nederste Klasse,
gjennemgaae
skulde
for
Ildprøven,
Examen som noget rædselsfuldt Ophøjet, De helligt, men forfærdeligt Mysterium.
stod et
gjorde
i
Forvejen hinanden saa ængsteHge som
og nærede dog en kildrende Læng-
vel muligt
Frygtehge.
sel efter det
den
viste
Ting, gjør
sig
i
det Hele at være en fornøjelig
Dygtighed
ikke
smaa Examinander^ Uheld
sig
Mennesker« hen
Udslaget,
selv
i
en saa
for eller
tidlig
den Forskjel imellem »Examens-
og deres Modsætning,
der senere
meget
faae
et
Par
morsomme Uheld
Discipel,
der
Livet
selv
Element af Held
og
Vel
Tillokkelse.
kan
i
Der var
En
altid
et
spiller ofte ind,
Alder viser
den endelig kom,
Spænding og
af
fuld
Da
saa
havde lært
alle
at i
sine
betyde. Klassen.
Konge-
DEX FØRSTE EXAMEN OG SOMMERFERIE.
rækker
Punkt og Prikke, gik
til
om
blev spurgt
dem
samtidig
hver af
fra
han kunde
;
kun Ramsen paa langs og var hjælpe-
netop løs,
levet
da han
istaa,
Par Regenter
et
havde
der
,
65
En
naar han skulde gaae paatvers.
som havde anvendt sig narre
samme
af,
at
paa
stor Flid
sættelsen af den latinske
med
Lærer og Censorer, sig
Synderen.
til
]\Ien
stor i
Over-
I\Ioro
lod
begyndte med de
to Kapitler
hed den forkerte Oversættelse, selse for
at lære
Læsebog udenad,
Ord, og afleverede
klarede
i\nden,
frejdig
Færdig-
stor
Forbau-
til
indtil Fejltagelsen
for Alle
undtagen
det Hele gik det godt,
og
kun en ganske Enkelt sank ned paa Bunden
om at komme op næste Klasse. De Sangvinske søgte en lille Trøst deri, at de foreløbig kom til at sidde øverst deres gamle Klasse, indtil de fik nye Medbejlere at kæmpe uden Haab
i
i
med.
Den almindelige Glæde over den endte Examen bragte ialfald til at glemme de Faa, hvis Uheld
eller
Resultater,
Dovenskab havde og ogsaa
disse
ført
til
sørgelige
havde jo deres Del
Jubelen over den forestaaende Ferie,
den
for
dem
Skoledrenge.
vilde
selv
i
om
begynde med nogle Skyer -
«
DEN FOESTE EXAMEN OG SOMCMEHFERIE.
66
Der
Horisonten.
i
De,
rigtig overstaaet. at
for
naae deres
man dengang
saadant kunde
aflevere sine to
at
Dokument,
blaaei Haar
i
hvilket
Mark og
sig herfra
lyst
^
til
Fyen
eller saa,
eller
—
bemeldte
—
passere
Eleve
saa
saa
—
agtede
ingen«
Lolland og igjen
eller
sit
ȯjne
Væxt og Bygning
om
samt anmodede Alle og Enhver
bage, lade
—
det
faae
Byfogden under
særlige Kjendetegn
middel-,
et
ikke passere noget
Segl forkyndte, at »Eleve« saa
—
uden
thi
Det var ligefrem en For-
af Færgestederne.
store
fornøjede
som skulde over VanHjem, hastede med at
Pas paa Politikammeret,
løse deres
nøjelse
og
Jubel
endnu førend det Hele var
Rejseforberedelser,
det
var
til-
at
uhindret
»her paa Stedet er ingen smitsom
Sygdom. Translokationen var en glædefuld Højtide-
Længe med
Hghed.
i
var lang og studeret
af de
ening,
og
ogsaa
de
Klaveret
der
indviklet Musik,
bleven ind-
forskjellige
Stemmer og
var holdt
Generalprøve,
i
Forhvori
som
støttede
Akkompagnementet, havde
deltaget.
enkelte i
Forvejen var Kantaten, der
Instrumenter,
Foruden Ungdommens glade Skare og Lærerne,
DEX FØRSTE EXAMEX OG SOMMERFERIE. der lod
gene
være ligesaa oprømte som Dren-
at
til
Tanken om Ferien,
ved
Embedsmænd og Kantatens
Efter
67
havde Byens
Honoratiores indfundet
Professorerne en Tale
sig.
holdt en
Afdeling
første
af
den var af almen-pæda-
•,
gogisk Indhold og vistnok meget fortræffelig, de, som bagefter studerede men da den blev læst op fra med et alt Andet end tydeligt
det sagde ialfald
den paa Tryk, Papiret,
og det
Foredrag, hørte
De
efter.
bøgerne
eller
ingen
der
var
af
puffede opmuntrende
til
naar de troede sig ubemærkede, og
end ikke Anledning Foredraget
langt
Et
Befrielsens
Professoren
og saa
Horisont.
»efter
sine Blade
Talen« blev sunget
Hovedakten:
Oplæs-
i
nye i
Resultaterne
Klasser.
Forvejen,
men hvad
der
kun havde været en underhaands Med-
delelse, fik lig
og samlede
fulgte
kjendtes naturligvis hidtil
deres
opnaaede Hovedkarakterer og
de
Opflytningen
saaledes
Suk gik over Forsamlingen, da
Afsnittet
af
over
hinanden,
fik
hvor uendelig
at erfare,
var færdig
med
ningen
til
laae
sammen. Liv,
som
Drengene,
og hviskede bag Node-
sad
var
nu
sin officielle Stadfæstelse.
den lange Liste færdig,
Ende-
og af fulde 5*
!
DEN FØESTE EX AM EN OG SOMMERFEKIE.
68
Hjerter
sagdes
istemtes
ført fra
den latinske Feriesang, som
længst forsvundne
i
England og nu
alt
i
Dage at være indmange Aar havde
været sunget af glade Drengestemmer: Ajyprojnnquaf, ecce
felix,
Hora gaudioruni Selv de Mindste rigtignok
latinske,
Text,
kunde følge med alt
Andet
end
den var forud bleven tydet
det var
med
for
i
den
klassiske
dem, og
fuld Forstaaelse. at de sang:
Heiis,
auriga! ler cahalJos!
Eja, nunc eamns!
Jam domus
imtriæ
Limen amahile Suavifer en repetamns!
Og lende
efter
hvert Vers
fulgte
saa
det jub-
Omkvæd: Bomtim, domum, dulce domum! Dulce, duJce, didce
domum
Besonemns!
Som sig.
en mylrende Bisværm spredte Skaren
Vognene holdt
allerede
for
Døren,
Her-
DEN FØESTE EXAMEN OG SOMMEEFERIE.
69
skabsekvipager, Præstegaardskjøretøjer og stive
Bøndervogne imellem hinanden. Rejsegodset blev anbragt i>
Hurra,
en Fart under Meddelelser jeg
Jens,
^)Er
eller:
—
i
der
Endnu kun
man imod stegen
al
er
kommen op
nogen Jordbær et hurtig
med
sit
i
som
skingrende Hurra.
var begyndt.
fjerdel«
tilbage,
at
Ole?«
yde Kyllingeog
man
foer
afsted
hver
Den
store
hvid-
og Rødgrøden Retfærdighed,
graae Bygning laae
:
besørget Maaltid, hvor
Sædvane undlod
stormede paa Vognene,
Kudsken
til
som uddød, Sommerferien
Marked. To Gange om der
var
som
givenheder, Interesse,
Store,
af de
som
med levende de mange Nydelsers
imødesaaes
altid
Smaa
for
og dernæst
kedspenge^ et
fordi
kom
der altid
,
Supplement
Dækning
af de
overlegent saae ned paa det simple
Gjøgl, fordi de gav Anledning
middag,
Det var Be-
Byen.
i
der aabnede sig Udsigt,
hvortil
Sky-Id,
Foraar og Efteraar,
Aaret,
Krammarked
til
til
en Fri-Efter-
der tilstodes »Maryderst belejlig
de knappe Ugepenge og
af en pinlig Underballance.
vet og
Hovedgade
afdeltes
sedes Stænger ster,
Stykke af den Lodder,
ellers
saa
Torstille
hvor der aflæs-
og Sejldugsruller og store Ki-
som rummede
HerUgheder;
i
til
Allerede
Forberedelserne havde deres Tillokkelser. et langt
som
der
det
blev
Utrolige
af
alskens
hamret og banket og
MARKED.
men om Aftenen
rejst Telte,
ud,
som om
De
i
det
ved
at
altid
havde
Hjørne paa
en
var
Byen
Torvet.
men
ikke,
kom som
heder
et
ikke
farlige Fristelse for
desto mere skjønne-
Hans
Gjæst.
og
havde
selv
i
extra Lejlig-
Udstilling
Erfaring
tidUgere
fra
var
ældre Kammeraters Meddelelser vidste
eller fra
man, hvad der var
man være
ikke
var nogen
godt
for,
varsom, passe paa,
Lærer
i
Nærheden,
medens Glasset
i
Paa Markedet var der mange Christiansfeldt
og
Megen Ry men med dem
at foretrække.
gik der af visse røde Snapse,
maatte
Konditorbutik,
der ved disse
meget tillokkende,
Tolv
Gang.
bestemte Plads oppe
sin
des der paa ham,
Klokken
fuld
i
nogen Konditor, denne saa
Drenge fandtes
Orden, og naar
i
Ophør
Skoletidens
derned, var det Hele
om
dog
kunde
Disciple
Alt var
Hovedtillokkelsen
som
saae det alligevel
skulde blive færdigt.
aldrig
Byen boende
Morgenen melde,
man kom
71
fra
en
Fart
Telte,
Kjøbenhavn,
at
der
og staae tømtes.
baade
fra
med Hon-
ningkager, store røde Hjerter og hvidglacerede
Peberkager, at søge
til
men
det var
ikke standsmæssigt
dem, de kunde være gode nok
for
MAEKED.
72
Bønderne og Drenge
i
og
Roeskilde
med
man kunde tænke
Brokker Disk var
med
fyldt
og
gik han
Bord og
spillede
snakke
at
sit
de lystigste Melodier paa en
Skomagere
Harmonika.
al
han en
og ned bag
op
af
store
Briller
naar
Gang ingen Kunder havde
Varer paa,
sine
Hans
Saxe,
Knive,
Slags Isenkram og Legetøj, enkelt
Mand
sammensat
sig,
Landes Dialekter.
fra alle
alle
til
og det morsomste Tunge-
spillende Øjne
maal,
rundt
og førladen
rødmusset
en
Markeder,
Landet
drog
Meget po-
hed han, boede
Italieneren«; Borello
pulær var
men
Rang,
lavere
af
passede ikke for den lærde Skole.
Skræddere,
Hatte-
magere og Bundtmagere vexlede med Guldsmede,
Blikkenslagere,
Teltene
slagere. tøjer
og simple ]\Ianufacturvarer
altid Jøder,
dem de
friste
og det var en Bønderpigerne
unge Karle
kunde overskære snedig havde
ven
Ryk.
Pottemagere og Reb-
med Tørklæder, Baand,
og
,
et
Moro
Indkjøb
til
hvorledes
tilhørte
stor
deres
Kjole-
næsten at høre
eller våse
Barberknive
Haar, som de nemlig meget
viklet
om
en Lillefinger før Prø-
saaledes kunde gjore kort ved et
Beværtningerne,
baade
i
lille
Telt og under
MARKED. fri
Himmel,
Lirekasser
soderne
med
i
ud af Byen
strakte sig helt
og
Heste
hvor
Pladsen,
73
med
Kreaturer
indtil
solgtes.
maleriske Fremstillinger af Epi-
den sørgelige Vise, som blev sungen
stedse hæsere og hæsere
Stemme, sørgede
ligesom Panoramaerne og Lykkehjulene for den
mere æsthetiske Del alt
dette bølgede
en
tæt
der
hen ad
af
svedende
Eftermiddagen
og
pustende
sædvanlig ganske tause,
kun med
Trængsel
Bønderfolk,
nogle
Og mellem
Festen.
af
og
Hilsener
korte
maal, indhyllede
i
Spørgs-
stereotype
en tæt Dunst af kistegjemte
Klæder og simpel Tobak. Det kunde hænde,
med
en Karoussel
eller
af
Nadveren
Leonhardi
fuld,
sla'e
dog
et
gjorde
sjelden
Et Voxkabinet med en Frem-
gode Affærer.
rore, skjøndt
Markedet beæredes
maaske endog med
som
Kuriositets-Kabinet,
stilling af
at
di
»efter
Vinzi--^
det berømte Maleri
gjorde et
Aar
stor Fu-
Figurernes Mekanisme var mangel-
saa at navnlig Judas, der skulde »rejse sig og
med Pengepungen
maatte mindes spiller,
som
forsikkre
om,
om
ikke at
sin
i
Bordet«,
Skyldighed.
havde behøvet det Hele gik
til
flere
Gange
En
Tasken-
saa
ofte at
uden Trold-
MARKED.
74
dom og
Magi,
kom
Sjeldnere
hørte
som blæste
melet Bajads,
skingrende Trompet der
Tilskuere,
paa Teltet,
de jevnlige Gjæster.
til
til
for
aandeløs
sig
op,
imellem
disse
halve Timer stod og stirrede
i
Klynger,
at
eller
om
Kjøbslaaningen
følge
de
i
En ganske særHg
Adspre-
som paa een Gang kræ-
og Dristighed
Forsigtighed
for-
Bønderpiger sammen,
sye
at
det var en Idræt,
vede
op
driv^e
spiste
høre Passiaren
Stort,
det
var
delse
men
morsomt
det
Grupper.
skjellige
en
i
at overskride Rubicon.
var
om Smaat og
en
nogle af de
faae
at
Naar Markedspengene vare slupne
med
en ynkelig Beridertrup
den
naar
,
ikke skulde medføre Ubehageligheder, og fremfor
henad
var
dengang
Den
det
i
stillet
Opmærksomhed at placere sig
til
lange
i
at
eller
Tid,
saa-
anden
ville tildrage
længere
gik
Rækker,
Naar en
op foran en
i
Udførelsen
Bønderpigerne
Haanden.
som kunde ventes
om
Tid
paa Marked
dan Række stod Butik,
Samvirken imellem
bedste
Skumringen.
altid
holdende hinanden
deres
god
udfordredes
Alt
de i\gerende.
sig
gjaldt
bagved og efterhaanden
MAEKED. Stikke en Stoppenaal
med
garn
igjennem
tykke
dem
allesammen.
det
75
en lang Ende
Lag
Det kunde skee
Trængsel, uden at de mærkede
ført af
paa
en Smule
i
thi
Laget
solid
Naal,
det,
og krævede en
tæt
var usigelig
Sejl-
Skjørter
Naar Naalen havde
en kraftig Haand.
passeret det sidste Skjørt, blev begge Enderne af Sejlgarnet
bundne sammen, og nu kom det
Man
Øjeblik.
kritiske
andet Raab,
Flokken
til
saa atter
saasom
en
vejebringe
søgte
om
pludselig fare
at
førte
da ved et
løbske Heste,
fra
hinanden
,
ikke kunde slippe
løs.
I
og
at
til-
og
faae
hvad
der
Forstyrrelse
Skrig og Hvinen,
til
eller
naar
for sig var
de
denne
Spas jo temmelig uskadelig, men blev man opdaget af Pigernes landlige Riddere, kunde Sagen blive farlig
nok
for
»de storsnudede
latinske
Drenge.«
Andendags-Marke-
Glandsen var kortvarig. det,
som maatte
fortsættes
kun en sørgelig Ruin. havt Selvbeherskelse nok tilbage
af
deres
til
De til
Klokken Faa,
Konditoren
havde
beholde noget
at
Markedspenge
gode Forretninger.
der
Et, var
,
kunde gjøre solgte
ud
til
MARKED.
']6
halv Pris
eller
nedværdige
Dag
ældre,
udstaaet
sig
endnu til
lavere,
at prutte.
det er sandt,
Kampagne, men
naar
man
vilde
Kagerne vare en
o^ bar Spor det tage
af en
Drenge ikke
saa nøje, de see mere paa Kvantiteten.
Lækkermunde. Mad dem til
er
spiller
en stor Rolle for Drenge,
Munden
om
Salighed«,
end
for
»den nærmeste Vej
virkelig
Den
den eneste.
ikke
ensformige og tarvelige Kost gav denne med-
Lækkersultenhed
fødte
men som
desto
ringe
mangfoldigere
eller kildre
forbudt at have til
i
og umiddelbart
velsma-
Det var ikke
sit
Skab
et
aldeles
Stykke Ost
efter Ferierne var der indtil
den ikke længere lod
tede saa stærkt,
Kammerduxen.
man
Paafund,
eller
Forherligelse af det bare Smørrebrød,
paa saadant Paalæg, at
de
den længselsfulde Gane m.ed
en extra Lækkerbidsken.
Pølse
vare
Maden mere
gik ud paa at gjøre
gende
Tilfredsstillelse,
ikke
at
Til
sig skjære,
den at
Velstand
Osten blev saa eller
tør,
lug-
blev kondemneret af
kjøbe Viktualier havde
Raad uden ved ganske
særlige Lejlig-
LÆKKEEMUNDE.
yS
Derimod var der en Nydelse, som man
heder.
saa nogenlunde hele Vinteren igjennem kunde tillade sig,
havde, faae,
kunde
eller sit
brugte
kunstig
slyngede
Cirkler
og Ovaler, eller
Kammerater synderligt
Forlangende
paa
ialfald
Stykke Have, og medens
lille
anlagte Sjæle
vendler
Hver Elev
nemlig stegte Kartofler.
Iris
deres
Gange
mellem
indfattede
Arbejde
gav
af La-
mere praktiske
sig efter Kartoffelavlen,
egen Høst udtømt,
med
diminutive
Hække
i
de
lagde
,
ideelt
Blomster
til
som uden Var
Udbytte.
rigt
kunde man nok
til
Dati-
dens Priser overkomme at kjøbe en Skjæppe,
og den kunde række gik
i
Asken under de
paa Komfurerne
i
Stegningen
langt.
Brænde nede
store Baal af
Kjøkkenet
skuffen af Kakkelovnen
eller
fore-
til
Nød Askei
paa selve Kammeret;
man kunde ogsaa faae dem møre ved at vikle dem Papir og stikke dem ned Kakkelovnsi
i
røret
gjennem Spjeldet,
ningsproces,
man
men den
altsaa egenlig en
var
svinede sig altid slemt
Røg-
noget usikker, til
i
Røret.
og
Den,
der ikke har smagt en middelstor Kartoffel, helst »af de langen,
bagt langsomt
Skallen er bleven let sprød,
i
Asken, saa at
medens Indholdet
LÆKKEEMUNDE.
som
ligger
Kartofler
paa
han veed
et fint Mel,
En saadan
er.
79
ved
tænke
at
derpaa
hvad
maset ud
Kartoffel
Stykke Rugbrøds-Smørrebrød
et
Ret
er en
Vand blot mange, mange
Guder, Tænderne kunne løbe
for
ikke,
efter
i
Aars Forløb.
lidt
Af og
til
Bidrag
til
Dage,
kunde Middagsmaaltidet afgive det
hvor der gaves Gaase-
kunde det nok, langt
Læreren,
fra
Vinge
hvis
eller
man
lykkes
Kileben
et
Skjødet og derfra videre aarlige Pølsegilde,
lod det sig ogsaa
Kvarter
et
der
var
erobrede
eller
en
i
Spisesalen,
paa Bordet,
og
mer*,
to
til
til
næste
værd,
som han
fik
for at
det
i\lenvis,
Engang
Elev,
som
Gang; medens
allerede
Lyn
rigelig
i
Dag.
i
dampede
en sort Pølse
i
den anden Haand
med dem op ad Trappen var
Ved
i
sneg han sig ind
hvor Fadene et
Papir
borteskamotere
bjergsom
Bordet,
greb som
Fangsten
et
hvor der spistes at
en
praktisere
paa
Alen paa een
sig
tilstrækkelig
Lommen.
den ene og en hvid Pølse foer
at
nok gjøre
særdeles
flere
man samlede
Andesteg,
eller
sad
ned i
Paa de
Fadebur.
private
til
sit
Kam-
den Irettesættelse
komme
for sent
til-
LÆKKERMUNDE.
80 bords.
da
]\Ien
paa den samme
Aaret
han
vilde prøve
efter
var han saa uheldig
Historie,
hver Haand lige at løbe med en Pølse Armene paa en Lærer, som kom ned ad Trapi
i
pen;
han maatte da slukøret bringe
tilbage at faae
Fadet
til
ham med
den
sit
Bytte
og blev saa sendt op uden Rette tilkommende Part
af Pølserne.
Frugten
og Pærer,
fra
blev
den store Have, navnlig Æbler i
Efteraarsmaanederne
given
som Dessert ved Middagsmaaltidet, men det Par Stykker, som kunde tilfalde hver, kunde naae at vække Lyst
just
ved
sig
naar
man kunde
at stjæle,
til
Man
mere.
hjalp
plyndre Træerne paa egen Haand,
at
see
Det kaldtes ikke
sit Snit.
ikke engang at plyndre,
det eneste
admitterede Udtr^^k var »at hole«.
Samvittig-
hedsskrupler hos Rekruterne blev enten bragte til
Taushed ved Haan
Forklaring, til
stor
beroligede ved den
at al Frugten jo
dog var bestemt
man ved
den selv
Eleverne,
hindrede
eller
at
Gartneren
en Part
fra
deraf,
og
at tage at
tilegne
at
man
sig
altsaa
for-
for
kun
»holede« fra hinanden,
hvilket
var ærlig Krig
og
vi
alle
vare lige gode
lige
Leg,
eftersom
LÆKKERMUXDE. at tage,
til
hvad
hans Medhjælpere
paa
passe
Have og til
man
vidste,
— og
og
stod
,
Gartneren og
faae.
havde en
Røverne
Frugttræerne
—
kunde
vi
8i
især
drøj
Tid med
Tusmørket
i
meget spredte
i
den store
kjendte nøjagtig ethvert af
hvad Æblerne
eller
Trusel,
dem
Pærerne duede
Af
de kunde ikke holde Vagt overalt.
med
blev en Synder nappet; han slap
til
men
hvis det var første Gang,
Rektor,
Gjentagelsestilfælde
for
alvorlig
medens
Straffetale,
at thi
,
som
hans
en
førtes
holdt
i
en
smaa Øjne
funklede af undertrykt Lune.
En meget men
yndet Nydelse var Æggesnapse, der slugte
det var en kostbar Fornøjelse,
mindst Halvdelen af den Mark, hvortil stigste
Æg for
Tilfælde
Ugepengene beløb
var mindst tre Skilling, to
hvidt
Skilling
to
for
fælde
Rom.
Skilling
kunde
den
nemlig naar en forsigtig
mens Lade havde Hønserede med
man
særdeles
I
ledet
endnu
To
og skulde det
krævedes
der
endnu
heldige Til-
Udgiftspost
første
gun-
man maatte have
Sukker,
Hele være fuldstændigt,
i
sig.
spares,
Afsøgning af Økonotil
Opdagelsen af en
friske
Æg,
og naar
saa havde kunnet modstaae Fristelsen
Skoledrenge.
6
til
LÆKKEEMUNDE.
82 at
dem
Stege
kunde en
Asken
i
strax.
Til Gjengjæld
Æggesnaps udfylde
behandlet
vel
Det tog
en hel lang Søndag-Eftermiddag.
Par Timer,
man ved
inden
med Skeen havde
det Par
faaet
To
en tæt, hvid Dejg.
til
Blommer
til
og forvandlet de gule
at fylde det halve Glas
Æg
et
uafladelig Pidsken
eller
gode
tre
Kammerater kunde sidde saa hyggeHg sammen ved
Arbejde
dette
i
en
Krog,
paa dem og sende dem ganske
lidt
lidt
i
Enden
paa
man
naar
imellem,
men men
af
hvilede
hvilket saligt Øjeblik,
var hældt
i,
Skeen de
at være. i
Engang
Arme,
Rom-
naar endeHg
og det Hele maatte nydes
man
—
sammen! ikke
Raad
var Fællesindkjøbet af
til
Rom
en Medicinflaske, som antoges at være
men som
en Rest
Gang
en
trætte
rask for ikke igjen at falde
skeet
fat
Der smagtes
Byen.
Altfor nøjeregnende havde
ren,
anden gjemt
eller
hvor ingen af de Store kunde faae
siden våste sig at have indeholdt
af Terpentin,
der
afsatte
sig
i
store
Fnug; det var en vanskelig Kasus, men Ingen tænkte
paa
derfor
blev blot hældt
om
at et
opgive
Rommen, den
Par Gange, saa at det
Værste holdtes tilbage som Bundfald, og
der-
LÆKKERMUNDE. paa benyttet. til
Tilsætningen egner sig dog ikke
Anvendelse
finde almindelig
at
83
Terpentin-Æggesnaps smager man den
ja
efter,
Række
efterlader
en saadan
•,
flere
Erindringer
Dage en
for
af Aar.
Æggesnapse
Til
Hviden heldes
fra.
bruges
maatte vække Eftertanke. en
bragte
der
Elev,
hidtil
Blommen-,
Efter en Ferie med-
var
hengiven
til
en Anvisning
til
særlig
denne Søndagsbeskjæftigelse, at benytte de
kun
økonomiske Tab
Dette
bortødslede Hvider:
naar
man med en Kniv eller tynd Spaan pidskede dem til stivt Skum og blandede dette med stødt hvidt Sukker, kunde man ved at lægge det
Klatter paa et Papir bage paa Kakkel-
i
ovnen de
som
det
dejligste
^Meringues«,
og
i
Det
viste
de nærmeste Uger efter vare
Kakkelovne fulde af Papirer med Klatter
af pidsket spiste, i
eller
nok egenlig skulde hedde.
sig probat, alle
:>>]\Iarins«
Æggehvide; naar
kunde der endda gjøres en
Papirerne,
Hoved
selve
som
lod sig suge.
Kagerne vare lille
Efterslæt
Et opfindsomt
fandt paa at blande reven Chokolade
Æggehvideskummet, og Meringues,
der næsten
see,
man
overgik
fik
i
Chokolade-
dem ved 6*
Bal-
;
LÆKKERMUXDE.
84 lerne.
Skolen blev greben af en Kagebagnings-
Mani,
man
forsøgte sig
mensætninger,
men
mere kunstige Sam-
i
de lykkedes ikke ret
i
Bag-
ningen, og da engang en Kakkelovn blev fyret
næsten rødglødende, brændte det Hele op under en saa forfærdelig Stank, af Lærerne,
den hidkaldte en
at
og der blev nedlagt Forbud imod
Kukkenbageriet.
Engang ved af de
Vintertid
Smaa ude
hændte
Skoven
i
Stores Donegange,
et
for
faae
god
hængende
dem
tilværks,
kunde
stegte.
saa
beredelserne
Vanskeligheden var nu at
jo
Sagen røbes,
mindre behagelige i
de
Aabent kunde man ikke gaae
vilde
have
maatte skee
i
Naturligvis blev de erklærede
Men
Prise.
at nogle
Par Kramsfugle,
en Skovskade og en Solsort,
nærmeste Doner.
det,
paa en af de
den var røgtet af
førend
Ejermand, og fandt
sin rette
traf
Følger;
dybeste Hemmelighed,
vare
mange.
I
og det
tre
Dage
blev
Smørret skrabet af Femmaden, som nødes det afgav Beholdningen af
Smør
til
Alt
og For-
tør
Stegningen.
For en biUig Penge kjøbtes en Lerpande med' tre Ben,
indvendig glasseret.
Da Lørdag
Efter-
LÆKKERMUNDE.
middag kom, lukkede man hvor Ilden
værelserne,
Her blev
op.
i
85
sig inde
i
et af Klasse-
Kakkelovnen fyredes
Vildtet plukket,
hvilket
var et
meget besværligt Arbejde og derfor ikke blev drevet
skaaret op
var
nogen
til
med
Yderlighed,
pertentlig
debatteret,
om
ikke
Snepper burde steges
hele.
Kramsfugle
ligesom
Det var mærkeligt,
hvor bitte smaa Fuglene blev
denne Be-
efter
Nu kom det højtidelige Lerpanden med Fuglene og det
handling.
hvor
bogstavelige
Forstand
Det kneb
skulde over Ilden.
endnu mere kneb det med
med
at faae
uden at brænde holdt
op
ÆrHg
talt,
at
at
rigtig
sig altfor meget, da
sprutte
kunde disse
slides
med.
til
fra
placeret,
vende Stegen og
Fuglene havde
og blev ganske mørke.
Kramsfuglene smagte ikke
lige
Ordets
faae den ind
at
den
allersidste
Benene, og
godt',
de
Røg, hvad der
da heller ikke var saa underligt. de
i
den glohede Pande ud igjen
vare forbrændte og lugtede af
blev
ØjebHk,
sammenskrabede Smør
igjennem Kakkelovnsdøren og
allermest
og
en Pennekniv, efterat det længe
Men
spiste
Trevl,
som
tilsidst
knasedes
LÆKKEEMUNDE.
66
nemmere gik det med Udbyttet
Lidt
Søen og de
Fisketoure.
i
Par Timers Tid at fange en Snes Aborrer
et
og
Naar man havde
store Skaller.
man nok
Orden, kunde
visning
at
til,
hvor
kenet,
Ting
sine
faae en Lærers
de skulde koges nede
i
An-
Kjøk-
forresten den Slags Extraydelser
og
ikke vare vel sete, til
af
den gravede Kanaler
og det var ikke vanskeligt
vare fulde af Fisk, i
fra
Fad varm Fisk
et stort
Aften var rigtignok noget Andet end den
sædvanUge
nemt gik
med
at
Kost
tørre det,
Ligesaa
man havde været
naar
krebse.
af Smørrebrød.
Til
heldig
denne Idræt maatte
man
man vadede ud
have bare Ben og bare Arme;
langs Kysten, og inde under større Stene eller
hule Træstykker kunde
som
det gjaldt
bryde
om
sig altfor
meget om,
Fingrene tilblods I
man da
at gribe
med
i
der gik
i
finde Krebsene,
en Fart uden at
at
de kunde knibe
deres takkede Saxe.
Haven var der bygget
Kaniner,
et
Arv ved Gave
og hvis Besiddelse gav en
vis
lille
Dyr
flere
Gange
slaaes
Grønt
Hus
til
eller
Kjøb,
Anseelse.
Det
var besværligt og dyrt at holde dem,
meren maatte der
i
til
om Som-
de graadige
om Dagen, om
Vinteren
LÆKKERML'NDE.
87
maatte der kjøbes Kartofler og Korn,
i
Ferierne
De men
maatte der betales for Tilsynet med dem. holdtes ikke
til
Nytte, kun
de blev for
naar
forhindredes fra at
kunde
Om
sig
at
heller
godt
Kaniner
stege
én
i
hvilket
man
hen-
Naar Dyrene vare
til.
ved
skete
ikke kunde
Her maatte der extra
Kjøkkenet.
til
Foranstaltninger tede,
Noget, som
en Kakkelovn kunde der dog ikke
i
godt være Tale,
vende
at her var
og maatte smage ligesaa
spises
som Haresteg. Lerpande
derved at Hannerne
talrige,
dræbe deres Afkom, frembød
den Tanke,
sig naturlig
Fornøjelse,
til
at
tyk Stok over Baghovedet,
slaae
slag-
dem med en
medens de holdtes
hængende ved Ørene, blev de hemmelig bragte anden Ledevogter, som var
ud
til
en
til
at
hjælpe unge Mennesker ud af en For-
eller
legenhed,
og her blev saa holdt
paa stegte Kaniner, ningen
at
de
Ferie
Udgifterne ved Tilbered-
et
fra
indføre
Rotter
stegte
ikke
an.
Et
en Herregaard medbragte efter
Par
som de havde
at
Nydelser slog
extra
Par Brødre en
Gilde
fordele paa de indbudte Gjæster.
Et Forsøg paa blandt
stort
villig
fede
faaet
Rotter deres
fra
Kornladen,
Husjomfru
til
at
LÆKKEEMUXDE.
88 stege,
egenlig
forvalteren,
som
hvem
smage,
men end nok
at
de
drive
Spas med
serveredes
Nogle Faa havde
Kyllinger.
Villieskraft spist.
for
til
ikke
disse
at beholde,
Avls-
ituskaarne
Mod
til
Faa havde
at alle
hvad de havde
Næveret.
Den Stærkeres Ret mellem Drenge, end man
har
mindre
at
Mange
skulde troe.
andre Hensyn gjøre sig gjældende:
sige
Dygtighed,
Begavelse, Villiestyrke, Flothed, Frækhed, baade
onde og gode Sider af Karakteren, ialfald aandelige
Indflydelse i
sin
i
Hvem
Magter.
Klassen
eller
men dog
der skal have
være den Styrende
Klike, afgjøres ikke efter den fysiske
lille
Styrke,
men
som
nedlagt
er
efter i
det Maal af Herskertalent,
hver Enkelt.
Ofte er det
tæmmer Kæmperne om sin
netop den Svageste, der regerer, han de Gjenstridige lille
lige
Finger.
Moment
I
og
sidste Instans,
ikke
Udslaget,
eller
igjennem
et
vikler
er
naar det aande-
stærkt nok
naar det gjælder
Misbrug
hævne en Fornærmelse
af ,
til
at
gjøre
om
at
bryde
Overlegenheden og
maa
der
imidlertid
go
NÆVERET.
appelleres
til
bliver altid
den fysiske Magt, og Næveretten
ultuna ratio puerorum, som Krigen
Kongernes.
er
Det hørte med
Noget
ikke
der
søgt
at
og Jansen i
Indvielses-Ceremonierne, sin
man med
Var
saa blev der
og kunde den
skulle slaaes
den nederste
Holmgang.
om,
strides
en Anledning,
findes, saa nøjedes
Fem
til
Dreng skulde have
at hver
slet
at dekretere'
ikke
»Du
Eftermiddag Klokken
i
GangU
Det var
slet
ikke
nogen fornøjelig Ordre; Lidenskaben, som skulde opflamme,
Tørsten
gjøre følesløs,
manglede
Omstændigheder
Hævn,
efter
jo,
det
var
som
skulde
og under saadanne naturligt
at
,
man
tænkte mere paa de Hug, man vilde faae, end
paa dem, man skulde uddele.
da ogsaa
Appel
De Agerende
Hele.
færdige snarest muligt,
blive
at
maatte
der var ingen Energi eller
derefter,
det
i
Slagsmaalet blev
i
Et
væk
anspore
der
tilfældigvis
gjorde den i
Tingene.
faldt
Anden
et
arrig,
vel
og Tilskuerne
dem
stærkere fat og slaae ordenlig
søgte blot
til.
rettet
kunde der
til
at
tage
Kun
naar
Slag,
som
komme
Liv
NÆVfZRET.
Ganske anderledes
gik det
Afgjørelse af
gammel Trætte
I mange man med at
nærmelser. nøjedes sige Dig,
var en
at
fra
hen
To, ofte ner, fra
eller
nye For-
af
Uenighed
Tilfælde
erklære:
nu af
»Jeg
som
eller
talte
længe
soningen et Par Dage skiftevis
vare
Aaret rundt, fortsættes livet
i
Det
at
de
dette Øjeblik uadskillelige Ven-
indtil
sammen, ikke saae
hinanden, vare Luft for hinanden.
som
bare
ikke udtaltes
Vejret, thi den medførte,
i
nu af ikke
kort
vil
Uvenner!«
er vi
højtidelig Formular,
letsindig
vare
naar Ba-
til,
fandt Sted efter egenlig Udfordring og
taillen til
91
:
ofte
efter,
Venner
igjennem.
Fremfor
Det kunde
indtraadte
For-
og der var dem, og Uvenner hele
men Uvenskabet
lange Tider,
til
kunde ogsaa
stundom hele Skoledette
Muleri,
som
under det ideHge Samliv kunde blive ligefrem utaaleligt, foretrak
paa
een
Mange
at afgjøre deres Tvist
Gang ved ærlig Strid. Lige strax var man ganske vist ikke videre stemt imod hinanden, men naar man
efter Slaget
velviUig
havde vexlet ærlige Hug, var dog gjerne Naget
og Harmxen svundne bort med det Samme, og der kunde sluttes Fred.
Slagsmaalene vare
i
NÆVERET.
92
Grunden ganske uvidenskabelige.
Selvforsvarets
ædle Kunst blev ikke dyrket systematisk, Ingen forstod den egenlige Boxning,
Kampregler:
vedtagne
og skjær
ren
Ansigt saa godt som muligt og af bedste
Evne tildænge I
og der var ingen var
den eneste Opgave var den at værge
Natur, sit
det
sin
Modstander
i
Øjne og Næse.
enkelte Tilfælde kunde dog en saadan Træf-
ning
blive
meget
Tolstrup
alvorlig.
og Ludvig Holst
Klasse
fjerde
i
almindelig
tredie,
i
kaldet »Stjerten«, to legemlig stærkt udviklede
Drenge paa imellem engang Blod
været Venner,
imellem
kejtede, Drilleri,
dem.
men
der var
som indbyde
de slet ikke kunne eller
og Ingen
havde bedre Greb paa Sider end Tolstrup.
Klæder,
drillede at finde
Han kunde
hans
Bøger,
Manerer gav Anledning
til
ham
Flok Spurve.
en saadan Tilstand blot saae vist
være Fred,
hans
Haar,
i
eller
>
hans
Stjerten«
som en Ugle
var han bragt
af Irritation,
paa ham
tiere eller
hans ømmeste
Spot, og
Tilsidst
til
ville for-
aldrig
blev forfulgt uden Barmhjertighed af en
kommet
var en af de
»Stjerten'<
indesluttede Drenge, fordi
staae Spøg,
hans
og femten, havde
fjorten
at
naar
i
man
holdt Pegefingeren
XÆVERET.
93
komme
ud imod ham, kunde han
Raseri; det
i
var saa nemt og saa taknemhgt at drille ham,
og bestandig var Tolstrup
i
Spidsen.
Uheld kom nogle Slægtninge til
Mand;
Mennesker,
brave og fortræffelige
at det var
at
til
kun Øje
for
Komiske
det
i
med denne
deres ydre Fremat
drille
-Nu
skal
Onkel og Tante!« og gav
sig
see Stjertens
I
at
til
gaae
Ganske ligbleg styrtede Holst
dem.
og
der
vilde
den blodigste
Bataille, hvis ikke
forhindret
videre
i
en
Lærer,
det
Aften,
var at
farlig
i
det
Samme
Haandgribeligheder.
i
at
sig over
deres Klasse og
De To skjævede et Par Dage men Familien blev ikke oftere følte,
efter
paa Stedet have udviklet
Læreren havde sendt Alle ind derved
Holst
Familie, og det kulminerede en Dag,
da Tolstrup raabte:
ham,
havde
de
det,
Det var evige Løjer
træden.
Skolen,
i
de ikke have
vilde
de vidste
hvis
hans
hjalp
ham
at holde
Drengene ikke og
vidste
brudt sig om,
som
det var dem,
ubemidlede Forældre
det
Besøg
i
Byen, en noget forvoxen Tante og hendes
aparte
sig
Til alt
ham
af
Grund.
til
hinanden,
berørt,
man
Saa hændte
Begge sad nede hos den
der kaldtes »Onkeh,
ogr
sammen med
XÆVERET.
94 et
Kammerater
Dusin
Traktement blev givet af og
Nødder blev
sat
Nødder-,
spiste
dette
en stor Skaal
til,
frem paa Bordet, og Enhver
maatte spise saa mange han kunde, kun at der
men
ikke maatte bruges Nøddeknækker,
medens
for Kjerne,
Bunke og
Da han
»Stjerten« samlede sine
snart havde
der
Bunken og
fik
For
Udfordring. rundelig Tid
næste talte
til
at
passedes
i
der en formel
blev den
De
to
hvor
Sted
man
paa
at
ingen
udsat
af
et
Hjørne
af
til
Klasser
Lærerne
der fik
Bataillen
Kirkegaarden,
var sikker imod Forstyrrelse, og åen.
var ikke noget Legeværk.
omtrent
Ro og
Dage om Andet, men
paa.
det.
at flyde over,
mindste Nys om, hvad der forestod. fandt
Greb
Munden,
der kunde være
Affæren,
disse
nøje
i
forhindre til
fulgte
Lørdag Eftermiddag. ikke
dristigt
et
kunde
Denne Draabe bragte Bægeret og endnu samme Aften
til
sig.
Siden,
til
Byttet proppet
den Plyndrede
førend
foran
nu troede at kunne
aabne en ny Krigsskueplads, i
Hob
en hel
Øjeblik vendte Hovedet
et
gjorde hans Fjende,
ind
alene
Tolstrup var af dem, der spiste Kjerne
Kniv.
lige stærke;
Modstanderne vare
den ældre havde sværere
XÆVERET.
Lemmer og
større
Vægt
Yngre var smidigere opveiede
raa Kraft, ved
sine Slag,
men den og han
sine Bevægelser,
i
hvad
ialfald,
i
95
der
manglede ham
i
Med
en tindrende Lidenskab.
sammenbidte Tænder og gnistrende Øjne begyndte han Træfningen og rettede strax sine Slag imod sin IModstanders Øjne; han
men mange
haarde Nævestyvere, ogsaa at undgaae, og lykket Udfald
fik selv
han
forstod
efter hvert saaledes mis-
Næve som et Lyn Efter en Omgang paa
hans
var
den Andens Ansigt.
i
nogle Minuter, der syntes en hel Evighed, vare
Kæmpende
de i
dem
have
aandeløse af Spænding, at
til
holde
hvæsede stønnende, sig,
og
efter
hinanden
paa
sin
ham
at
en kort
Som
igjen.
Fjende,
og rendte saa
og Tilskuerne, der stod
trætte,
en tæt Ring,
drev sit
op,
men
vilde
»Stjerten«
han ikke
give
vilde
paa
Hvile foer de løs
rasende sprang han ind
ham
først et
Slag
Hoved imod hans
i
Øjet
Bryst, rev
derved omkuld og styrtede sig over
sit
Han kunde have myrdet ham, skamham for Livet, han var som et vildt Dyr.
Offer.
bidt
De Omkringstaaende maatte kaste sig over ham og rive ham løs, medens han sparkede til
NÆVERET.
96
brølede
af
Harme og
han sank sammen næsten
indtil
De
og
Sider
alle
saae
Vand
Begge
Nøgler
Besvimelse.
i
hverken koldt
forfærdelig ud,
eller store
Kjød kunde
eller raat
forhindre, at deres Øjne lukkede sig
og
Raseri,
blaae og
i
Ansigterne svulmede op
sorte
Svulster,
indtil
Uformelighed.
Naturligvis
kunde det nu
at der
havde været
et Slagsmaal,
ikke skjules,
men Rektor maa det
ved
formodenlig have fundet,
klogest
var
vidste
Noget,
at
lade,
at
som om han
der blev ikke
thi
Venskabet mellem
Sagen.
ikke
gjort Videre
To
de
blev
»Stjerten«
ikke gjenoprettet,
at
blev
snarere
en-
indesluttet end før, men at ham vovede Ingen mere han havde viist, hvad der kunde blive af, naar han først kom Raseri, og man \^ar bange for ham.
sommere og mere drille
\
i
Kamp
Næsten en Parodi paa denne en
Række
nogen Tid
af Slagsmaal, efter.
I
som
var
fandt Sted nogen
fjerde Klasse var der imel-
lem de Nederste en stor stærk Prygl, en ondskabsfuld
voxet kaldet
Knægt med ned
helt
»sorte
Fornøjelse
i
i
tætte
Panden og
Svende. at
det
drille
Han
af
sorte
den
fandt
Haar
Grund
en særlig
og mishandle
alle
de
KÆVERET.
med
Yngre, ikke blot ved
dem
tvivlsom Ret at jage
men ogsaa ved at dem, stille dem Strømpe-
allehaande Ærinder,
i
slaae
97
dem, knibe
i
fødder op paa en varm Kakkelovn, skjære
Kors
i
Panden
paa Næsen og anden
eller
Han
dan Morskab.
med
for
men han
saa-
som en
var hadet af Alle
nederdrægtig Tyran, binde an
dem
var for stærk at
de Enkelte, og hans Klasse-
kammerater og de Ældre, der burde have skredet ind traf
imod ham, det
sig
ham have
lod
engang,
Disciple tilfældig
at
frit
Saa
Spil.
en halv Snes yngre
mødte ham alene paa en af
Gangene, og uden nogen Aftale, ligesom ved Inspiration, styrtede de sig alle
over ham, rev
ham
overende og dængede ham,
trods hans Modstand,
længe bar Mærker
som een IMand
saa grundig
deraf.
at
til,
Fjerde Klasse
han deli-
bererede om, hvad der skulde gjores for at gjenoprette den
krænkede
Disciplin,
og kom
til
det
Resultat, at »sorte Svend« skulde udfordre alle
dem, der havde banket ham,
og saaledes be-
dem En for En. Det var ulige de Mindre, men der var jo ikke Noget tale
derved. rene.
Afbankningen foregik paa
Fjerde Klasse sad
Skoledrenge.
Parti for at gjøre
et af
Kam-
som Areopagus, medens 7
XÆVEBET.
98 )
sorte
Svend« expederede af hvilke
vindere,
Modstand
gjøre
sine
kun ganske at
eller
slaae
blaae Øje
billigere at tage sit
Værdighed ansaaes dermed Baand paa nogle til
at tyrannisere
større
lem
Spøg og
halvt
hænde,
for
at
som
der
og under
Noget imellem kunde
den blanke Klinge
i
det
til
et
nok
en Ud-
den næste
Hoved og Krop havde man
Hugge-Time.
af
tykke Plastron, ordenligt
halvt
Alvor udfægtedes imel-
Tvisten gav Anledning
dækket
lægge
at
Dueller,
Klasse,
sjette
i
fordring paa
her
de
Kom
Øje.
Elever
men
Elevers Tilbøjelighed
de Større paa Gymnastiksalen
Lærerens Par
krænkede
de Smaa.
RidderUgere vare for
Næse-
for retableret,
dog den Virkning
havde
Historien
var
det
sin
eller
Fjerde Klasses
Kvarter.
et
faa forsøgte at igjen;
Exekutionen varede
styver og saa være færdig.
neppe
pygmæiske Over-
og
Staaltraads- Hjelmen
men
Prim-Hug
for ikke at tale »lige
oven
i
om,
jo
den at et
Krukken« nok
kunde mærkes igjennem Læder og Krølhaar, saa var der det fatale Sted fra Albuen op
deren paa højre Arm.
paa
hvis
til
Skul-
Der skulde passes godt
ikke ^^odstanderens Klinge efter en
NÆVKEET. Feinte
i
Kvart skulde
oppe ved Skulderen i
Laser og
Og
af blaae Striber
fuld
imellem dem, og det værkede
helt igjennem Rygraden
tunge Huggert,
den
en alvorlig Flænge
Skjorteærmet kunde hænge
;
Armen være
med Blodet piblende
en høj Terts svippe
i
En
over Paraden og give
99
at
holde
Armen med
men man gav
sig
ikke.
Gymnastiklæreren kunde ganske godt
disse
Kampe, de gav ham Anledning
lide
til
at
fortælle forskjellige højst
mærkelige Træfninger
og Feinter,
ved
illustrerede
dramatisk Hand-
de kjøbenhavnske Fægtesale.
ling,
fra
ning
var derfor ogsaa
i
Hug-
det Hele langt mere
yndet end Floret-Fægtningen, skjøndt denne saa meget finere og gratiøsere.
er
En Juleferie
blev
Vinteren
Allerede
tidlig.
Kjebenhavn.
i
streng
først
i
Masser af Snee, og snart
som
Frost,
porten
om
begyndte,
der ikke
der
en stærk
Belter.
Istrans-
og allevegnefra hørte man For de Elever,
dens store Besværligheder.
hvis Forældre
faldt
efter fulgte
Sunde og
tillagde
Aar og kom
dette
December
boede hinsides Vandene,
godt være Tale
om
at
kunde
komme hjem
Julen, og for Mange stillede det sig derfor som en truende Mulighed at skulle tilbringe den Ferie, som de nu vare tilbøjeHge til at
til
ansee for Aarets allerbedste, paa Opdragelses-
Det var
anstalten.
galt
gik
det
Slægtninge fra
selv
til
at
i
ikke.
lyse Udsigter
Adskillige,
Kjøbenhavn,
1
Dog, saa
som
fik Tilladelse
havde
hjemme-
besøge dem, og de Enkelte, som ikke
havde noget Tilhold,
fik
Indbydelser
til
at
1;
EN JULEFEEIE
KJOBENHAYN.
I
som boede
ledsage Kammerater,
10
den nær-
i
mere Omegn. Lærerne vare ligesaa interesserede
som Drengene bage, med hvem
at
i,
der ikke blev
Nogen
der skulde føres Opsigt.
Befordringsmidlerne vare dengang
deres
i
Fæstebønderne paa Godset havde
Barndom.
gammel Tid Ret
til-
til
fra
at kjøre Eleverne, uanseet de
strenge Vognmandsprivilegier, og den billigste,
om
end ikke
just
som
med
saa
det
halve Snes Mil at
bekvem,meste Maade
Kjøbenhavn paa var
til
til
at leje
komme
samme Par Heste kjørte den for Dagen efter
Hovedstaden
vende tom hjem og atter ved Feriens Udløb
kom
ind
til
Byen
for at hente sine Passagerer.
Der kunde sidde Fire paa de der
bredt
var
Kudsken,
som
tog tiltakke stabledes
Hynder
de
fire
Reisende, hel
eller
thi
Dag
det
gik
Kufferter.
Men
til
Sæde
Det var
Kralliker, især
;
et
selv,
bagi drøjt
ved Vintertid,
mindre streng
ikke
hvilke
i
med Uld
Gaardmanden
en Fodersæk
for
de
luntede kun langsomt frem,
med,
Agestole kjendte
der Fjedre.
to Agestole,
stoppede
,
gjerne var
med
Læs for de smaa men Touren var en
at
en Bondevogn,
til
og hverken Fadding den Luxus, som hed-
enhver Vej er kort, naar det
EN JULEFERIE
102
K.TOBENHATX.
I
om man
gjælder en Juleferie, og
naar den bidende Vind spottede
end knagfros,
Halm og Dæk-
saa hjalp paa den anden Side
kener,
Skrumplen paa den knuddrede Vej Blodet
i
til
Vognens at hclde
Omløb.
Der var syv
eller otte
Vogne, som skulde
til
Kjøbenhavn, men man
at
Følgeskabet sjelden varede mere
af Erfaring,
vidste
end
den
forste Mils Vej,
saa tog de rappeste Gangere
og den
Kudsk Teten, medens Resten
kom
villigste
efter,
ken Sex
som de bedst kunde. Allerede Klok-
om Morgenen
Vognparken
holdt hele
og skjondt
parat nede ved den brede Trappe, det baade
var koldt og mørkt, var der Ingen,
som den Morgen i
var tung at vække, eller
som
en Fart smuttede ned igjen under det lune
Tæppe, naar Læreren forsvandt vandre over
var hurtig besørget, at
der var
Is
i
sit
vanlige kogte veret
Kaffe,
for at
Toilettet
i
Kufferterne,
Nummer.
Mælk øst
op
der
Forvejen, blev slæbte
og kylede paa Vognene,
en Fart
havde hver
Døren
og det gjorde Ingenting,
Vandtønden.
i
stod færdige fra Aftenen
ned
i
den anden Sovesal.
til
Istedetfor
blev der den
færdig
lavet
den sæd-'
Morgen af
som ser-
en stor
Terrin
i
I
Tinskaalene,
og af Smørrebrød var
der saa meget,
som man kunde proppe
Det skete med en god at
lægge en
man
saa at
solid
ikke for tidlig skulde være nødt
givet saa at
bedt
gode Løfter
de havde faaet
af en saadan Over-
om
Lov
for
at føre sig
at
til
mand, og hans Kjendskab
sig
gjorde
ubestridt
Høvding; de
Rosen-
til
til
alle
Hovedstadens
to
Lejlighed
Brødre Kaas, som
besøge en gammel Bedstemoder,
skulde
og
godt op,
slippe.
ham ved denne
Herligheder
fra Jylland
brav
længe
saa
Kjøbenhavner, Søn af en høj Embeds-
falk var
havn
en af
sætte
villet
for at blive »tyranniserede«
havde
tredie
en Vogn;
paa dem, men af Skræk
at passe
de
og
anden
fra
sammen om
den styrende Lærer havde til
at
i
Jevnaldrende
Fire
til
som hver fik Rejsepenge.
Klasse havde slaaet sig
mand,
Opgaven var
thi
Villie,
sig.
i
Bund, som kunde holde ud,
angribe den Rigsdaler,
de Store
IO3
KJØBENHAVN.
EN JULEFERIE
og havde
aldrig før været
i
vare
Kjøben-
Jensen var fra Svendborg og talte endnu
;
fyensk,
kaldtes
derfor
var blevet
Bonden,
til
som
han sagde
»D«
eller
Guj
istedetfor
>,De-Mand<',
»Demantc^ og atter kjørte
for
dem,
til
gik
Gud,
hvilket
»Diamant<^.
sædvanUg
104
JULEFERIE
I^^'
KJØBENHAVN.
I
men
under Navnet »Tørve-Jens«, hidrørte
holdt han ikke
medmindre der
men
Rad,
let
nok
Thingsted,
fjerne
men da
skete-,
mørke Miner havde skulde faae
det her
bange
i
og
havde
Rigsdaler,
dighed:
thi,
ham,
at for
sin Hals,
han nok den Gjer-
»saa
at
faae
med
Synderen
med Vær-
men efter
det er
dem
derinde.«
de første to Mil be-
Naturen
at
gjøre
sit
gjældende, og efter den kolde Kjøretour,
faae
fri
halvtredsindstyve
vel huske paa, at det er ikke
Paa Bedestedet
snart skulde
staaer
for
sagde Birkedommeren
allerede
med
var Tørve-Jens bleven
mig, der skal smøres,
gyndte
til
saa
rykke ud
.Du maa
at
hvilket
arresteret,
Sønnen
at
bøde med
igjen maattet
laae
Sagn om,
han havde slaaet
forklaret
Loven«,
som
Ting et
saa Birkedommeren
Hævn, og
maatte
ning
ellers
var en sveden
halvvoxne Søn
sin
fordi
og forlangt ham
Moderen, ogsaa
i
Der gik
han engang havde bragt det
Han
at narre
over hans Horisont.
en
af at høre det,
Snaps med,
en
fulgte
han hedde Jens Olsen.
vilde
Omgang med
noget mislig
en
fra
Naboes Tørv,
eftersom det
fortsættes,
noget Varmt
i
følte
Livet.
Krav
som
man Trang til Men det vilde
at
jo
EN JULEFERIE gjøre falk
Skaar
føleligt
et
formanede
ivrig
stelser
og vente
drikke
Chokolade
spise
om
sagde Jensen;
til,«
men
vil,
jeg
De Andre men da de Tænderne
jeg
V\\-
vente fem Timer
for
mig gjøre
hva'
og Wienerbrø'.«
imod det bedste de kunde,
stod
og hørte Jensen sætte
saae Kaffen
med en
lækkre Flækkebrød
det
i
vil
kan
>I
og
»aldeles brillante
ha'e Kaffe
vil
der kunde de
Det var haarde
Jer.^<
»Nej gu,
alle Fri-
Gjæstgivergaarden
paa
jeg
siger
—
kaar.
I
modstaae
at
Kager hos Konditoren,
Kager,
og Rosen-
Daleren,
i
til
Roeskilde;
til
IO5
K.JØBEXHAYX.
I
en hel Skorpe af brændt Sukker, blev de over-
En
mandede og
fulgte
bukkede
Rosenfalk under for Fristelsen.
Med
selv
efter
fornyede Kræfter kjørte
Bæsterne havde faaet jens
selv
havde
et
En,
for
tilsidst
man
videre,
godt Foer, og Tørve-
heller ikke
nægtet
sig
Noget.
Solen skinnede paa Sneebunkerne langs Vejen,
og de beklagede
at
,
Vognen
ikke
var
paa
Kjelker istedetfor paa Hjul, saa vilde det Hele
være endnu mere
som
I
sommenste til
fornøjeligt.
har Forstand at
til,«
»Ja,
I
snakker,
mente Jens;
»hvis-
Sneen hun nu tøede helt væk,
jeg skulde hjem, hvor skulde jeg saa
komme
io6
EN JULEFERIE
med
afsted l-øber
nu
de arme Bæster.
altid rundt,
Samtalen gik
livlig,
og
om
fortælle
det
det er
g^^^
om
om
gjør.«
fulgte i
paa
og han
med en
Jens
Besyv med
sit
Hesten
Vagtparaden,
skjønt
gjerne,
jevnlig
hun
at
vist,
Rosenfalk maatte holde for
lidende Overlegenhed. <^g
Hjulet hun
Nej,
Østergade,
Kongens Nytorv, gjorde
KJOBENHAVN.
I
vis
med-
nøje
med
Laget,
han
kjendte godt nok Kjøbenhavn, hvor han havde ligget inde
til
Tjenesten
tre
i
Aar.
Hans bedste
Erindring var en Kammerraads Frue, hvor han
havde børstet Støvler og skaaret Brænde,
og
saa Flyttedagene, hvor en Soldat magelig kunde tjene
sine syv
Flyttegods gade,
som
eller otte
Mark ved
for
ham
at befordre
Tæt ved
paa Bærebøre.
Vester-
var Byens egenlige Hjerte,
var der et Hjørne, sagde han, hvor han
en Fridag havde staaet
et
Sted,
galanteste
hvor
man
Kop
Kaffe,
vilde ønske sig.
vil
for
lige
tre
for
tæt ved var der Skilling
fik
den
som nogen Præstemadame
Ja det var lige godt ikke saa
vovt at være Soldat, Sessionen,
med en Kammerat
og
at faae tilfældigt Sjou,
mangen
man
men jo
man
skal
paa
slippe.
Og
saa
naar
helst
sang Jens en lang Vise om,
hvordan Bønder-
EN JULEFEillE
paa
karlene hittede
I
KJOBEXHAV>-.
alleslags
10/
Svageligheder for
at blive kasserede:
Da er de halte, da er de kromme, Da har de Brok, kanskee en Lomme, Og Nogle døve, brystsvage somme, i
Ja Nogle rent fra Forstanden
er.
— »Men see nu er det, om vi skal bede drevskroen
paa
jo altid
eet Stød
vente
eller
til
gie Noget,
naae
eller
at
lige
til
man opholdt
— Ja
heller
to
Hvad en
Det
be-
dette
Beløb
for
at
Ousted med det samme, uden
at
sig videre ved,
vilde ikke
og tog
gaae
til
om
derved ogsaa
Bonden smed Tømmerne til
ind.
Kroen,
sig af
men
til
de unge
Drojt var det rigtignok
igjennem Vinduet ind
Jens sad
i
og en Flaske 01;
gjøre det Hele.
Staldkarlen og hastede
at see
Over-
det skulde natyrlig være
sammenskyde
var vundet Noget.
Fyre
i
fortner
kunde tage det Hge
vi
lod det sig kanskee gjøre.«
IMarks Penge kunde sluttedes
Det
Ousted, og hvis at Studenterne vilde
det skulde være?
en Snaps
hvis
det,
Ousted.
til
i
Kjelderstuen, hvor
den vel forsynede Mad-
med 01 og Brændevin foran sig; men nu maatte man holde ud. der var jo kun halvanden
pose
I\Iil
til
Roskilde.
EX JULEFEBIE
I08
Først efter
Porten rede
svingede
»Prindsen«
til
flere
To
Vogne
merat var at
i
see.
>
man
men
Skynd
om
Jer saa, ellers er der
og 01
er ottetyve
01.
Andre
vilde
Tale;
saa
deres
foer
de
Butik,
Dør
var
Navnet »A.
flankeret
Billeder
Pozzi,
kom
de
kager«,
over
hvis
følge med,
i
De
de
til
af Skilte
en
med
Kager og
Her fandt de og sandt var de
paa høje Tid;
af
vilde
et
lækkreste
Par Stykker »Stænder-
uforligneHge
Flødeskum og Creme drev ned
Fingrene,
blev spist
to Mark,
Ben
af kunstige
Konditor^<.
Fade vare næsten tomme, kun var der tilbage
Kartof-
Kager.«
stivfrosne
de forud ankomne Kammerater, at
kun til
vil
maa
Karbonaje
I,
ned ad Gaden hen
bære dem, hvis
Mark
—
høre paa denne forføreriske
ikke hurtig
meget falmede
Seer
er fire, det er
saa har jeg endda næsten tre
jeg
Jomfru,
med mange
en Karbonaje
og en halv Flaske
alle-
Kam-
Kom, Dikkemant!«
have noget ordenlig Ma".
jeg be'
det,
ikke een
jeg er saa rædsomt sulten,
»Nej Tak, først
ind igjennem
Roskilde; der holdt
Gaarden,
i
sgu ikke en Kage tilbage.
ler
KJØP.EX'HÅVN.
I
naar
man bed
i
dem.
en Fart, Jomfruen kunde
hvad hver Enkelt havde
Der
slet
ikke
faaet,
men
EN JULEFtEIF.
man
holdt
ærlig
ved
I
nøjagtigt
selv
hver
lOQ
KJØBENHAYX.
Regnskab og stod
Mundfuld,
med
Selv
den
bedste Villie var det dog ikke muligt at naae
end
videre
mæt
to
til
eller tre
Øjnene.
før
da
men
Trods
vare omtrent færdige,
bonaden kunde han sætte
som nogen
Maven blev de Andre
Mark,
Jensen kom, til
ligesaa
Kar-
for
meget
tillivs
af dem.
Der blev
Ophold
et langt
i
Roeskilde,
og
Jens var
grumme
lig efter
gjentagne Opfordringer forlod Kjælder-
rød
stuen og spændte for,
Kjørsel,
det
nu
men
til
Kammen, da han
det gjorde Drengene med, skjøndt
var
igjen
knugende
og
koldt,
Hele var Stemningen trykket.
see
at
faae
en
det
i
»Uh, jeg
Kvalme«, sagde en af dem, »skal
—
frit
nikkede under den videre
helt
Kro?«
ende-
Heller ikke var det
for.
han af og
at
i
varm Kop Thee
i
har ikke
vi
Roeskilde
»Jeg kunde da sige noget Bedre, er
Fjerdingvej længere
fremme har
møUe Kro, og
Bare
nødUdendes.
hvis at Studenterne
der faaer
man
vi
for
Røde ti
en
V^ejr-
Skilling
en stor Spølkum Æggesobe, som er noget af det DejHgste, et IMenneske kan drikke paa denne Jord.
De kunde
jo saa gie
mig en med.«
3^Ian
HO
EX JrLEFEEIE
KJOT'EyHAVN.
I
havde jo endnu Penge paa Lommen, og varm
Æggesøbe maatte kunne hjælpe baade paa Kulden og Kvalmen. God var den, det er sikkert. For
at
undgaae Frederik.sberg Bakke,
Vejfarendes Rædsel
saa forbi
maae
Nej
vi et Hlle
Stykke hen og
og hvad Tørve-Jens midt inde
i
sin
Sving
løse Seddel.
'<
at
om.
tale
Portbetjentene
efter,
de gjorde et
med deres lange Jernsøgere som Tegn man kunde passere. Det gik smaat,
at
sig
ud og
med
de
svære
røde
men
Broen over
Stadsgraven
Træbomme paa Siden var ganske snever^ naaede man den lille Runding foran
tilsidst
Vesterport fri,
en
og
efterat
rumlede
Hvælving.
han
for
Vejbanen var smal, den bugtede
ind.
var
sise,
fandt han det ikke
og gad ikke see videre
paa,
at
havde af den Slags
selv
Fodersæk,
hensigtsmæssigt
thi
Noget
vi
Ingen havde konsumtionspligtige Varer,
,
frøs
mægtige Indtryk
første
»Har
Kjøbenhavn.
saa
Gamle Kongevej og
til
Trommesalen ud ved Friheds-
Det var det
støtten.
af
om
Fasanvejen
ad
kom
alle
man
bøjede
de Tider,
i
man
Tørve-Jens
Herskabskusk,
have ventet, igjennem slog
og
til
den
Smæld,
Banen lange-
som
uvilkaarlig
var
raabte
EN JULEFERIE
Drengene højt
for at give deres
men,
ikke just Hurra,
hyl.
Ved Vagten
ten ud
og forhørte
noterede ned sen«
:
KJØBEXHAYX.
I
men
et
Bidrag
kom
Sergean-
»Eleverne Rosenfalk, Kaas og Jen-
gik det ved alle Stadens
Porte,
fire
saadan
at
og
at Listen
ankomne Rejsende hver Morgen blev
over de
præsenteret Kongen. blive tilsagte lende.
iLar-
de Rejsende, hvorefter han
Kjøbenhavneren betroede dem,
;
til
Slags Glædes-
indenfor Volden
om
I I I
Ved
*Guj
om
vee',
skulde
vi
bemærkede Jensen
Taffel?«
til
Filosofgangen,
tviv-
Bredgade og
i
Aabenraa maatte Jens afsætte
i
sine Passagerer,
førend han selv og Bæsterne henad Ni naaede
Garvergaarden paa Vestergade. Julens ad,
men
Familiefester
det var
skilte
at
aftalt,
Kammeraterne
møde en
de skulde
Eftermiddag hos Ludvig Rosenfalk og saa bringe Resten
af
Dagen sammen.
til-
Der havde
været mange Overvejelser og Planer om, hvad de
saa
skulde tage sig
man
bleven enig
ter:
at kjøre
i
Pantomimer
theater.
et
Det var
at
men
Program
Droschke,
rigtig Konditor,
ces
om
for,
at
tilsidst i
fire
spise Is
hos
ryge Cigar og at see
paa aftalt,
Vesterbroes at
var
Punken Pri-
Morskabs-
af de Penge,
som
EN juleferip:
112
naturligvis ikke
have
hver
kunde udeblive en
fandt sig paa Slaget
med
men de
imod dem, var
ind
særdeles
vare
Baade venlige
og
vare yderst geneerte,
neppe muligt
Desto
dem. slap
ind-
som Familien
Middag, og de blev bedte
sin
og Fruen
Etatsraaden
det
just
Fire,
Dagligstuen for at drikke Kaffe.
i
skulde
idetmindste
Begge Kaaserne og Diamanten
var færdig ind
Jul,
og medbringe
sparet
Mark.
fire
kjøbexhavn.
i
livligere
faae et
at
Ord ud
Samtalen,
blev
da
af
de
paa Ludvigs Værelse og her kunde
meddele hinanden, hvad Julen havde bragt dem af Gaver.
Der var den sædvanlige Tribut
Tegnebøger, Skrivemapper, Lommeknive osv.
uden Silkepunge med
En
af Kontanter.
af Kaas'erne
megen
Stykke, som vakte
en Blændlygte^
større eller
af for-
mindre Indhold
havde faaet
Misundelse,
et
nemlig
man havde ikke videre Brug men det blev anseet
for et saadant Instrument, for flot at eje det, at snige sig sin
og det var
omkring
Lygte og blænde
stak
dog dem
pistol,
alle
i
og Andre.
Jensen
producere en
Lomme-
sig selv
ved
højst interessant
mørke Vinteraftener med
at
som kunde afskyde rigtige for dette Vaaben var
Interessen
Knaldperler; saa stor,
at
.
EN JULEFERIE
KJØBEXHAVN.
I
han omstændelig maatte
Han havde
storie.
seet den ligge
den
hvem han
hos
ten, villet
havde han sendt
Tan-
tre;
havde ikke
tilbragte Ferien,
hans
forstaae
men den
den,
efter
og han ejede kun
Mark,
ni
Dag
allerførste
Egholms Vindue og var bleven
i
optændt af Begjærlighed kostede
Gavens Hi-
fortælle
selv
II3
men saa gammel Peber-
Hentydninger, en
sin Gudfar,
svend paa Frederiksberg, følgende Brev:
»Kjære Gudfader! Tredie Juleaften skal her jo
være Juletræ,
paa,
sige Dig,
en
Du
hvad
at
yndig
der
lille
men da Du
Du kan
og
vil i
ikke
vist
forære mig.
Jeg
finde
derfor
vil
Vinduet hos Egholm ligger
Den
Pistol.
koster
ikke plejer at give
mig
Mark,
ni til
Jul for
mere end en Rigsdaler, har jeg idag deponeret hos Egholm de andre
nok saa god
tre
]\Iark.
Saa
mig med den.
at overraske
Din hengivne Gudsøn
Da baade
Pistolen
og
vare tilstrækkelig beundrede, Farten.
Torvet
»Nu tage for at kjøre
Skoledreage
vi
Du
er
den
snilde
«
Plan
man paa
skulde
en Droschke henne paa
hen
til
Pedrin og spise ^
Is',
EN JULEFEEIE
114
I
KJOBENHAVX.
saa ryge vi Cigar, og Klokken
være ude paa Vesterbro.«
—
Sex kan
saa
vi
Men imod denne
Rækkefølge af Nydelserne protesterede Jensen paa
dog ondt
jo
saa
»Det
det Bestemteste.
at spise Is først
de
af
ræjsomt dumt
er
og saa ryge Cigar;
og hvad Nytte har
alle Fire,
Penge,
vi
har
Og
Is.«
hvor
Munden
man
drev
saa langt ud
i
Drag vare Lidelse,
i
saa
bodersdreng,
skilte
de
bestilte
for
viselig
de Andre rigtig
i
den
Par
første
blev
snart
havde gjort Be-
Stump sig
kom
en Rigsort
med Flothed
som de fortærede
for siden at faae
De
forære sin
inden Kvalmen
Saa kjørte
ad Smaagaderne,
men Nydelsen
itide at
Pedrin.
om lang.
og da Jensen
gyndelsen ved
deres,
hos
Pilestræde
i
dem smurt over med de tændtes, og med dem
rigtig
herlige,
Droschke og
i
fik
Byen som muligt
Droschketuren
til
kjøbte
man
Vanillevand, førend
vi
Isen?
til
saaledes blev det da ogsaa.
blev
Cigarerne
Radekop,
ud
givet
Nej, lad os ryge først, saa kjøre
saa spise
faaer
vi
i
til
en Ny-
ved
ogsaa til
Udbrud.
Droschke
til
»fire Vanille-Is<,
paa denne Tid
Dagen ganske tomme Bagstue, ubehagelig
af
over-
grinte af et Par halvvoxne italienske Opvartere,
EN JULEFERIE
Og vandrede derpaa uanselig
lonnade,
I
Morskabstheatret,
til
Træbygning med en der
laae
paa
II5
K.JOBEN'HATN.
tarvelig
V^esterbro
en
Ko-
lille
ligeoverfor
Skydebanen. Plakaten
var
Mad. Rosa og Mad.
Price,
stødte Rosenfalk
Det
imod.
til
»See ham,
Venstre ved Prosceniet;
med
de
i
der
med tager
Løvepladserne
Hjørnet oppe
man kunde læne
ud over dette og saaledes nyde Alting
første i
—
Cassander!«
paa ^Morskabstheatret vare
helt
Skelet
de Andre og hviskede
Munden:
er
Hr. Luin
Da
-<
af
Haanden passerede Indgangen,
i
for
af
Solo
»Harlekin
sam.t
Forskrækkelser.
deres Billetter
Haanden
Engelsk
Pas de deux
Flora Price
Pjerrots
eller
»Kæmpehanen
lovende:
Fødsel«,
Harlekins
eller
Haand,
stundom endog faae
sig fra
et Indblik
Naar Pjerrot
Hemmeligheder.
Maskineriets
til
havde ladt Cassander og Columbine spadsere
Skoven og han
altid
fra især
sat
sig
ned
med Madkurven,
Plads lige ved Løvebænken,
tog
det sig glimrende ud,
slugte det ene haardkogte
Æg
og proppede det
ned med
sidste
og
her-
naar han
efter det
medens han vendte det Hvide ud
i
tog
andet
Fingeren,
af Øjnene o
Il6
EN JULEFERIE
var halvt kvalt
havde
det Allermorsomste var,
ved Siden af
stillet
mistænkte
saa
tende paa Hatten,
De
stand.
fire
det
Glas,
sig
og
haanHg
løf-
flyttede
dem,
fra
Pjerrot
og naar denne
sig,
Drengene og
Madkurv langt væk
sin
KJOBENHAVX.
havde tømt
Harlekin
naar
men
i
I
naar han var
Latinere følte sig
i
i
sikker Af-
Begyndelsen
noget forlegne, de havde en Fornemmelse at
Løjerne vare noget for barnagtige og
skabet
i
Grunden
for
simpelt
for
af,
Sel-
men
dem;
Lystigheden rev dem med, de klukkede ad den
mageløse Pjerrot og kaldte
De
Nogen.
vare
enige
ham
om,
at
frem det
trods
var
en
yderst vel anvendt Dag.
Kun
altfor snart var Ferien tilende.
jens var
mødt bestemt med
hentede
tidlig
omkring
i
i
deres
Hjem.
Jens«,
Kop
og
Xær
var
det
gaaet
hvor Fruen, der ikke var
Forholdene, kaldte
men da
sine to Krikker
paa Morgenen sine Passagerer
galt hos Etatsraadens,
inde
Tørve-
ham
^i'rare
Hlle
Torve-
dette var ledsaget af en vældig
Kaffe og en blank Mark, fandt Jens Olsen
som Ingenting. Nu var det faldet ind med Regn og Slud, Vejen laae som en mørk Stribe imellem de
det
hensigtsmæssigt
at
lade
EN JULEFEEIE
over Hovedet.
som de havde
»Hvis
Mad
Konditoren, saa taer
Det
vi ind
paa Bordet hele Dagen
til
Dette Forslag blev
nen.«
jo ogsaa nu
om
i
Gamle Postgaard.
to
Mark
for Perso-
det gjaldt
billiget,
det størst mulige Beløb
Menneskehjerte kunde
Bordet
alt
det,
et
gjære,
og
den
gamle Vært med
den
korte
under idelige:
>Spis
dog,
unge
kjære
Mennesker; Spis bare, det koster akkurat meget.
Han havde
^<
dem, de gik
til
Gjæster
Postgaard, neste paa at
til
skulde
sig.
Gamle
Kusken, som længtes ,
manede
Tørve-Jens
altid
paa
ikke blive stor Fortje-
de to Mark.
lad
med god Villie, og der mange saa-
Kom
Frokostbordet der
komme hjem
»Aa skidt, kommer vi
lige
ikke behøvet at opfordre
Gjerningen
de havde Tiden for
efter
be-
Paryk og de krumme Ben stavrede om-
kring
danne
til
Frokosten var udmærket, der var paa
af dem.
sorte
hae
vil
rende
inte
ikke at tære for stærkt paa Rejse-
men redde
pengene,
og
og der staaer Frokost
galant Sted,
er et
/
trukket helt
Studenterne
at
Roeskilde
i
I I
og Drengene krøb sammen
graahvide Marker,
under Dækkener,
ordenlig
KJØBENHAYX.
I
vente.
tidsnok tilbage.«
til
Opbrud.
Til
Skolen
—
»Hvem
.
Il8
EN JULEFERIE
der bare kunde til
sin
I
KJØBENHATX.
hugge den Ende Spegepølse
Femma' imorgenc
Halv\^aade,
forfrosne
de Skolen efter Sengetid.
ved strax ret
at
og forkomne naaede Alverden var glad
søge Køjen, og en tvær, deprime-
Stemning rugede over Sovesalene.
Paa Skejter.
Fra
Frosten
imødesaae
begyndte,
Alle
med spændt Forventning det første Skøjteføre. Sneen kunde jo være morsom nok, give Anledning til store Batailler med Sneeboldte eller Bygningen af store Sneemænd og Huler, til hvis Vægge kunde blive helt gjennemsigtige Men det og taale en formelig Illumination. var en Fornøjelse, man temmelig hurtig blev kjed
af,
under
og
Kane
i
Ens Værdighed
—
Kun
fin
Slæder laae kostbart,
altfor
der havde deres
de.
Nærheden, kunde vente
en
var
—
naar hver Vinter kunde præstere
det var højt,
een Kanetour. i
kjøre
at
at
hentede
blive
Kane med Bjørneskindstæppe
Vognfading
paa
imellem
hvide
de
og Pidskesmeld.
Meder
og
at
Hjem
fare
eller
i
en
afsted
Marker under Klokkeklang Isen
var
ganske
anderledes
I20
PAA SKØJTER.
aabnede
den
populær,
og lod den
Adgang
lige
individuelle
Alle
for
komme
Dygtighed
til
sin Ret.
Før
Søen kun sjelden
Jul lagde
det en enkelt Gang. igjen,
Men
Nydelsen.
og
klar
stille
adskillige
sigt
til
Søen,
stærkt derved saa
paa,
imellem og forstyrrede
naar det hen
Frostdag,
ud
forventningsfuldt
Fra
saa blev Isen strax blød
kom
Ferien
eller
i
Januar blev en
saa stirrede
over den
Klasseværelser
blanke
var
der
Spejl,
især naar det faldt ved
og naar det
det
en Fart,
i
lynsnart
det
frem
til
Men
ligvis
kunde
komme
Banen ubrugelig.
indtil Isen
taale Blæst
uden
var at
der dan-
begyndt,
gik
Isdække bredte
bebudede mildere Vejr,
vilde gjøre
ved,
kunde
lige-
sig
der var endnu langt
Det
Skøjteføre
igjen, eller der
først var
tynde
snart over det Hele.
see
hen over det mørke
det var de første Is-Krystaller, sig,
Ud-
man godt
Passede
Timerne.
i
fare
nede
Flade. fri
og Opmærksomheden aflededes
kunde man,
Pile
Øjne
alle
Eftermiddagstid og Solens Nedgang,
som
hændte
til;
stærk
falde
Snee,
som
og som
Men nok
Tø
rimeialfald
blev Frosten
til
bryde op, og
i
at
faldt
kunne det
i
PAA SKØJTER.
med
121
klart Vintervejr, saa var Alt godt.
Mange
Gange om Dagen prøvede man ved Kanten,
om
nu
Isen
ogsaa
naar Fiskeren at
var stærk nok,
som markerede
Banen erklæret
med ned adlød
De Ældre flere
af
Uerfarne
i
kunne
at
nødig
de Ris-
det sikkre Terræn, blev
12
Liv og Lystighed dernede.
slaget
til
for aabnet.
Hver Dag imellem
terne
først
og hans Folk havde været ude
prøve Styrken og hugget Huller
kviste,
men
og
var
i
der da
Man havde
Skøj-
Klassen for strax ved KlokkeIsen,
og kun
man Middagsklokkens
Kalden.
vare
fare
afsted
næsten
alle
til
gode Løbere,
Lærerne vare Mestere gjorde
deres
Bedste
i
Kunsten;
for
at
og de
komme
med og slog ufortrødent Stjerner Isen baade med Pande og Nakke under deres usikkre Forsøg. En Time om Dagen var altfor kort en Tid til en saa herlig Idræt, hvor man flyver en Fugl og drømmer at have faaet let som Men om Søndagen, eller naar Syvmilestøvler. man kunde faae Rektor til at bevilge en »MaaSaa var man nedslov's tog man sin Regres. paa Isen, saa længe den korte Dag varede, og man gav ikke op, om saa Skøjternes Snore i
PAA SKØJTER.
122
snærede helt ind Fødder,
dem, naar
ømme og
de
i
opsvulmede
man knap kunde støtte paa Skøjterne kom af. Byens Folk kom
saa
at
da gjerne ned paa Isen det muntre
og
Damer,
hvem
for
være Vidner
for at
Skuespil,
livlige
og de unge
dengang blev anseet
det
til
for
upassende selv at løbe, fandt nogen Erstatning
ved at
lade
skjødes
frem
rig Lejlighed
Dame,
Her var der
Skøjteløberne.
af
at gjøre sig behagelig for sine
til
Bal-InkHnationer; Hjertes
man
foer
bortførte jo formelig
afsted
med hende
Fader og Moder og kunde
fra
hende de ømmeste Ting havde turdet
eller
om man
Slæde ved
og
til
sin i
sin
have
sit
langt
hvisket
man bare Stemmen frem
Øret, hvis
i
kunnet faae
over den underlige Klump, Selv
som
kjøre paa høje Slæder,
sig
som sad
i
Halsen.
ikke var saa heldig at faae en
Raadighed,
kunde man
brillere
Elegance og Smidighed, løbe baglænds
Kredse,
skrive
Ottetal
mærkelige Spiralsving,
i
eller
hvilke
udføre
de
Skøjteløberen
synes at trodse selve Tyngdens Love og duver
som til
et Skib, hvis Sejl fyldes af
den sidste Kunst maa
ker,
det er yderst
flaut,
Vinden.
Men
man være meget sikman vil glimre,
naar
PAA SKØJTER.
komme ud
saa at
123
af Ballancen og slaae ufrivil-
lige Kulbøtter.
Skøjteløbningen var ikkun
indhegnede
Stykke og
under
paa det
tilladt
Gymnastiklære-
Det var strengt forbudt
rens Opsigt.
at
gaae
ud paa egen Haand, og dette var nødvendigt, da der fandtes
farlige Steder,
Men
var svag
altid
bud kan staae
more
at
til
længere
sig
ned
Isen
til
uden
at
Naar Frosten havde varet
sig.
og
Tid.,
Mange
og
kom
der
med
bryde
imod Drenges Lyst
Prøve
sin
hvor Isen næsten
ingen Fare og intet For-
deres
tog sig
sig
om
Maaneskin,
Skøjter
godt
et
Riskvistene
Maaneskinsnat blæste det skarpt en bidende Vind,
eller
sex
Elever
i
i
af
og
.skjon it
fra Vest,
Skyer foran
Følge
paa Skøjter op imod Blæsten, gik det fremad,
Løb En saadan
langt
r^t
hen over Isen og
foer
smaa Sneepartikler
fejede
Fem
der
sneg
under Trøjen
arbejdede
sig.
sig
kun langsomt
Sveden sprak ud
Panden ved Anstrengelsen, klapprede Tæn-
derne
i
Munden, og Hænderne vare snart
stive
Over en halv Time tog det
naae
af Kulde.
at
op under Skoven paa den modsatte Bred, og her blev der
pustet ud
et
Øjeblik.
Men
saa
124
I*AA SKØJTEE.
gjorde Flokken omkring, og holdende hinanden i
Hænderne
nu
de
strøg
med Vinden.
afsted
Det gik med eventyrlig Fart, knap
at
og Trøjer og jog dem
krandsen
omkring
med dem gHmtede den de mange Lys.
]\Iinuter,
Scenens
denne
for fulde
spejlede Skov-
og
fulde
den
blaae
]\Iaane;
foran
hvide Bygning
store
dem
Skjønhed,
talte,
en
i
Gliden afsted
sørgeHgt Bevis
Extase
stille
af
fik
for.
un^e Pi^er;
de
over
Forbudet ikke
de allerede Dagen Iblandt Tilskuerne et
Par
legende og leende henad
løb
og vare komne
et
godt Stykke udenfor
den indhegnede Plads, da der pludselig lød skjærende Skrig:
den
ene
af
var traadt igjennem den tynde
afmærket Vaage og Kanten.
Der
bragt Stænger,
ilede
Reb
ti
de vare grebne af
Byen var der en Haandværker med
Isen
med
den tause Nat.
i
deres Overtrædelse
havde været uden Fare, efter et
Frakker
Hjemtouren varede neppe
Ingen af
lette
At
den
i
som
afsted
Bredderne
Vinterhimmel
fra
tog
Den blanke og mørke Sø
Sejl.
behøvede
de
Blæsten
røre Benene,
i
de Is
et
unge Piger over en ikke
Farten gleden ind under
strax
Hjælp
til,
og Baadshager,
der
men
blev det
PAA SKØJTER. varede længe,
lil
den
lykkedes at faae den
inden det
Hun
Druknede halvt frem. nærliggende
og
baaret
hen
Oplivelses-
men de vare forgjækom til, kunde han
og da Lægen omsider
kun konstatere Døden.
Skøjteløbningen
med det Samme som om Glandsen var
for
tilende var,
blev
Badebro,
forsøg anstilledes strax, ves,
125
ved denne Ulykke. sin
Orden,
et
tæt
Man
over
Is
al
og det
gaaet af det Hele
efter lagde sig
og Vaager,
det indtrædende Tøvejr for
Ende paa
var
fandt det ligesom
da Sneen kort
Dække
den Dag,
Skøjteløbning.
dette
i
som
og da
Aar gjorde
Kolonisation.
Paa
anden
den
Side
Land, en
knap en Snes Alen
fra
bestaaende
Sten
Bøgetræ
af løse
og
forresten
med
den
i
sig
Breden.
I
i
for
Buskads;
den
Længden og
det
nogen Afstand fortonede
opdage
at
Toure og krævede henved
var
bleven Gjenstand
i
indbyrdes,
Gjenstand.
fordi
i
Øjnene, den
bestandig stær-
en
for
Paa Vande længere
Par Timer, havde
et
en
som mere og mere havde
men, maaskee mest lige
til
stukket nogle af Eleverne
kere Attraa, og Samtalerne Tre,
man maatte
den.
dringer omkring Søen, der hørte
denne
0, mest
lille
sammen med Skoven,
være tæt ved
der,
et enkelt større
tæt
et
holdt neppe tredive Skridt
Halve
Søen laae
af
lille
Kreds af
sluttet sig
de vare saa
vendte idelig tilbage
sam-
forskjeltil
denne
KOLONISATIOX.
—
»Nu
fundet
sicre
hvad jeg har for
vi
Eftermiddagen
hele
og saa tage
Otte,
til
Jer,
Næste Søndag sørge
paa.
Svømmebaaden
faae
To
jeg
skal
\2J
over
vi
at fra
Øen og
til
kolonisere den.^
— at
»Hvordan
skal detgaaetil'
aldrig faae
vi
Du
Baaden mere end
veed
jo,
Timer
to
ad Gangen.«
—
til
Fæ, det har jeg naturhgvis tænkt
vDit
Stjernkrone
paa.
giver
Lindbom,
Du,
Fire,
Sex og jeg saa
om Baaden
beder
fra
til
Sex
faaer den
nogle
Tællelyset
fra Fire
Hver
Otte.
til
fra
af
To til
af os opførste
og
anden Klasse, som skulle være med ham, men siger
til
demi.
at
har at holde sig borte
de
man
hele Eftermiddagen, saa
og den lykkedes uden
Ideen var sindrig,
Vanskelighed. blev
et
til
styrtede
— bom
Badebroen,
og
et
lige
Nybyggerne ned ^>Attrup
Formiddag
en Øxe, nogle Brædder,
og andet Tilbehør samt ned
Søndag
Allerede
Par Spader,
ikke seer dem.^<
til
tager den
den agterste Aare.
dansk Flag bragte fra
Middagsbordet
deres Baad. forreste,
Jeg
skal
og Lind-
nok
Stuv Agerdyrkningsredskaberne nederst
i
styre.
Lasten,
128
KOLONISATION.
men
pas paa,
dem*, Værktøjet kan ligge lidt,
have
jeg skal
See
stang.
x^aretag
Jeg troer nok, Vinden staaer
kommanderende; men der Banker derude om.
ikke synes vi
maae
vor
gjøre
neppe an
Pligt
lægge
at
til
om
.
Vi
.
.
.
er
.
mørke
som
jeg
stærk,
og
Det gaaer
lige
.
Aften, Næst-
i
Vest,
til
her
imod det aabne Hav.
Norden
til
Skuden
Naa,
Manne!
Ret saa!
ligger nogle
Sydvest
i
Flag-
til
væk,
En, To!
En, To!
.
Ro
af!
til
Vent
Forstavnen.
i
kappet en Gren
sæt
saa,
.
.
kommer Søvand
der ikke
at
vist
Brændingen
i
maae
løbe
hellere
hende, jeg har observeret
et
Ko-
ralrev
paa den anden Side, og der maa være
smult
Vande
hugger,
Erkeengle
.
.
.
.
Vel
af Stød,
tag .
.
lad falde
Landgangen blev og
roet,
for
Manne!
Satan og
Pligt
alle
hans
Anker!«
heldig iværksat,
Ladningen
Baaden
bragt
iland.
blev
gjort
Med
vajende Dannebrog gik Erobrerne rundt
om
hele
fast
Øen og
de tog Landet
Kongen
af
i
plantede derpaa Flaget, Besiddelse
>å
Danmarks og de
Vikingers Navn« samt affyrede
Tin-Kanon.
idet
Hans Majestæt tre
Fostbroder-
tre
Skud
af en
KOLONISATION.
— fatning
maae
»V^i
129
give det nye
Land en For-
og indsætte en Øvrighed. Jeg vil være saa kan Lindbom anføre Hæren og
Guvernør,
Attrup forestaae Administrationen.«
—
»Jeg veed
ikke,
hvorfor du altid
være Guvernør. Det bliver
og hvor
ligt,
—
skal jeg faae
Hær
derer Hæren,
maae
først
vi
Guver-
blive
medens Mini-
og den, som komman-
egenlig regerer,
steren
frar<^
kun
lad Stjernkrone
»Jo,
nør, det er bare en Hæderspost,
skal
noget kjede-
tilsidst
Men
er Rigets virkelige Herre.
kalde
Øen
for
Noget.
Hvad
skal
den hedder«
Mange Forslag Strandholm,
Ny
bleve
Fernando Po,
gjorte:
Skovland,
Tristan
d'Acunha,
Fundland, Sprogø.
—
»Kan
dikterede
Geografien,
at
høre
for
Sale,
Gurri,
af
Munding'. en af
sen,
huske den Ramse, som
til
glad
Gruppe
I
:
og som han
'Galam,
.
Onkel«
Anny, WuUy, Bissagos-Øerne syv Øer Skal
vi
i
Rio
saa
er
Bambuk, Pondu, Grande
,
en
Flodens
ikke kalde vores
efter
demr«
—
»Nej, saa skulde den
hedde hele Ram-
og
det er altfor langt.
Navnet
Skoledrenge.
9
skal
være
1
KOLONISATION.
30
og
kort
Skal
rask.
Bogstav
første
i
ikke
vi
vore
lave
af det
et
Navne?
tre
fore-
Jeg
slaaer Sal.«
—
—
»Det
'Asl
der kun
og
tilbage.
Du
—
»Jeg sidder
er
der ikke nogen
er
.
.
Hvad
.
og regner ud.
Bog-
at tre
om
fire
paa mindst
omsættes
der er nogen
for det.«
»Det er sgu ogsaa Noget at tænke paa
Bare
vi
Inderst
i
Saa
Mening.
hedder
Jeg gad vidst,
rydde Urskoven
inde
da vel ikke kalde
der
Tag nu
en Søndag Eftermiddag!
Bu.ske,
'Sla'
kunne ordnes paa sex Maader, men
Formel
Mais.
ikke
vi
paa Attrup?«
tyve Maader.
os
først?«
kan
'Als'
Det
Bogstaver maae kunne
—
være
Forvexling.
let
vil I
paa Jorden,
grubler
staver
der
'Lsa' give ingen
'Sal'
anden
altid
rimeligt.
og Las'
passer ikke, \,
da
er
saa opstaaer
bruge,
den
Du
»Hvorfor skal
i
for
at
blev
og lad
kunne dyrke vor
turde brænde den
Krattet
fat
der
og af Sten og Græstørv
af!«
fældet
nogle
lavedes
der
Aabningen en ganske antagelig Græs.
bænk, foran hvilken
et
medes ned
og
i
Jorden,
Par tykke Grene ramet
Stykke Bræt afgav
KOLOXISATIOX.
her
Men
Bord.
et
131
var strengt Arbejde
det
paa den varme Sommer-Eftermiddag, og skjønt
Sundhed ved
der blev sørget for Mandskabets
gaae
at lade det
beg^mdte
i
Vandet paa den
Helbredstilstanden
østre Kyst, foruro-
blive
at
ligende.
—
»Det er
paa Proviant. her
til
Hvem
at
kan
Saa kunde
og faae Tykmælk
det kan ikke slaae
Attrup
vor
holde det ud
til.
.
.
.
Saa
leve
at
fem
lait
nogle af de Andres, de er dog ude
^Du
er
god!
henter
i
»Tak og saa
med
før Otte.
til.
dét
forlade
Nej,
det
I
bare
Samme, vil
til
jeg
skynde
Nej,
Øen og opgive
det skal jeg ikke være
Men Lindbom kan
er
hole
hjem allesammen.«
bliver jeg alene tilbage
naar
dig,
Skoven, c
den svære Baad alene frem og tilbage.
Baaden
Skil-
Troer Du, jeg gider roe
lad os saa hellere tage
—
til
er det bedre,
Femmad hjemme; naar Du skynder Du komme saa tidlig, at Du kan
—
af.
roe over
vi
med Baaden og
over
roer
have tænkt
at vi slet ikke
Otte uden at faae Noget har Penge?
Parnas ling,
galt,
Vi kan umulig
skal
Jer.
roe
med.
Saa
Øens Forsvar, men finde
Og
mig
deri,
pas godt paa, 9*
KOLONISATION.
132
af de Store
at ingen i
fanger Jer og sender Jer
Byen.<^
Det blev da Enden paa
To
de
at
det,
roede den lange Vej hjem og sneg sig forsigtig
op
Kamrene, hvor Alt var
til
saa
stille
og tomt,
det ikke var vanskeligt at tilegne sig
at
•
mere end dobbelt Ration af Femmad, og med denne Proviant
skyndte
de
Ved Badebroen
Baaden.
og drev om, kjed af
sig
ned
atter
til
gik der en enlig Fyr
sig
og den lange
selv
Eftermiddag.
—
»Du, Lindbom!
Skal
saa kan han roe den ene Aare,
med, skiftes
—
til
strup,
og
vi
den anden.« det kan vi gjerne.
»Ja,
nøren bliver formodenlig gal
i
Skjøndt Guver-
Hovedet.
Kol-
vil Du med over til en 0, vi Men du skal roe den forreste Aare og tilbage, og Du faaer ikke noget
Øg,
dit
har lavet?
baade frem af
tage Kolstrup
vi
Maden.«
Det var vraget, laae
et
altfor
godt Tilbud
og de Tre roede
paa Ryggen under Træet
og forsikkrede bagefter,
ham
tilbage.
lige
i
at
i
til
at blive
Guvernøren Skjorteærmer
Hungeren
stirrede
Ansigtet, da den hollandske Flaade
KOLOXISATIOX.
Opdam
under Admiral
133
endelig slog sig gjennem
Sundet og bragte Undsætning og Proviant.
— Hvem
j>Men hvad
har havt
— komme
at
han gjerne maatte
naar han vilde
med,
for?
efter Dig, Kolstrup?«
har sagt,
vi
>Jo,
med
den Bavian
skal
Bud
Han
roe.
skal
være vor Negerslave, det passer han netop
— —
»Naturligvis
de
i
til
for
Danmark
dyrke Jorden,
at
tropiske
bagefter
Egne
vi
kunne
at
var en af de Stater,
give
hvil-
overstiger
Desuden maae
Europæernes Kræfter. Slaver
skal
til?«
Arbejde
ket
Hvad
noget Vrøvl.
»Sikke
bruge Slaver
til.«
vi
have
dem
fri.
som under Kron-
prinds Frederiks milde Scepter forst forbød den
skjændige 3klenneskehandel.«
Inden
man
forlod Øen,
højtidehg frigiven,
gen
at
da Kolstrup
først fra ]\Iandag
Mor-
Hænder blev snærede Reb, som saa skares over, og hans
regne;
sammen med
men
blev
et
det danske Flag svingedes over hans Hoved,
hvorpaa fri
han
Mand.
ledes
Raad
store
Mers
fik
tre
Spark og erklæredes
Paa Hjemtouren havde man til til
at
have en
at varskoe
for
saa-
Mand paa Udkig
om mødende
i
Sejlere.
KOLONISATION
134
Guvernøren over
Sal,
hans General og første
Minister gjorde en Afstikker gjennem Kjøkken-
haven
forbi
Gulerødder.
visse
Bede
Det overlodes
med Grønærter og til
den emanciperede
Slave at bringe Agerdyrkningsredskaberne
Skovhuggerøxen hjem
fra
Baaden.
og
Sendage.
I
den
barske
være seig nok.
Klokken
og saa havde man To Gange om Maaneden
Ni,
for sig. i
Skole,
Mand
Konfirmationen
i
man
Aarhundredets
Bjergene«,
vare,
for-
høre og forstaae dem, ube-
men som
var det ikke mindre,
staaende Formularer,
Sæt Konfirmander forud
efterfølgende,
saasom
forklaredes
Bønder, der
fortalte
det
»de Dyr, der leve paa
at
som
gjeden og Murmeldyret« to norske
Dagen
skulde
og aandløse; hans Forberedelse
oplivedes ved visse det ene
hele
af den rationa-
Prædikener
hans
man kunde
skrivelig tørre til
som blomstrede og
Begyndelse, saavidt
Søndagen
og det var ikke nogen Fornøjelse.
Kirke,
Præsten var en gammel listiske
kunde
Aarstid
Læsetiden var tilende allerede
,
»Antilopen,
Sten-
og en Historie
kom
i
Strid ude
i
om Fjel-
136
SØNDAGE. hvis Slutning
dene,
Skyd Du kuns.«
laadne Bryst og sagde: disse Kuriosa
kunde Drengene udenad,
omgav Præsten med fremmede
et
Og
i
ske
var
det var gjerne bitterlig at stirre
den smukke og ærværdige gamle Kirke,
mange
hvilken der knyttede sig saa
til
Alle
og de
Psalmesangen
Tiden gik saa som saa med
koldt.
sit
komisk Skjær, der ikke
Opbyggelsen.
tynd og slæbende.
rundt
han
»saa blotted
var:
Minder,
betragte
Koret med
Krucifix,
kraftig
udskaarne
Kannikestole,
dets
Kongegravene hinsides
store Altertavle,
Munkegangen,
det
hvoraf
et
histori-
Hjørne
den
Alteret,
kunde
sees,
endelig de adelige Skjolde og Slægtnavne, der i
Rækker vare malede
lange
Hvælvingerne.
i
Stolestaderne vare fulde af ind-
skaarne Navne paa fordums Elever,
indtil
Aarhundreder gamle, kunstfærdig udførte ninger og
Rammer,
bolum; de kunne lig
andægtige
havt Tid tioner.
forevige sjelden
til
under
Frisen
ofte
med
heller ikke
i
Slyng-
tilføjet
Sym-
have været synder-
Kirkegjængere, saa
et
flere
de
siden
omhyggelig udførte
have
Inskrip-
Den yngre Slægt forsømte ikke at sig paa samme Maade, men havde Forgængernes Udholdenhed
eller
Sir-
SØNDAGE. lighed
med
eller truet, indtil
kunde
Havde En
Udførelsen.
i
forsynet sig
vel
137
Naboerne
endog hænde,
fik
høje Sidestykke af Stolestadet til
at læse
til
med
i
sit
en ikke absolut
benyttede det
som en Skjærm
gudelig
Bog
Blyant at fuldende Kladden
dagens latinske
til
Grunden dog mindre
Mange
man nok holde
sig
eller
Man-
Det var ikke den mest
Stil.
passende Beskjæftigelse paa dette Sted,
en Lur, som
Det
deres Part.
man
at
Anden
eller
blev der tigget
lidt Slikkeri,
at
laste
gjorde.
men
i
end at tage sig Forresten kunde
vaagen ved Hjælp af en
og der var Perioder, hvor forme-
kraftig Pris,
Hge Snus-Epidemiier rasede imellem de Unge.
Den
inspektionshavende
hele
Klyngen, saa
at
Lærer sad
han kunde
bagved var Kirken næsten
NaarRegn
om til
eller
altid
forrest
af
Intet see,
og
tom.
Slud holdt fangen inden Døre
Søndagen, var det ikke nemt at faae Tiden at gaae.
Det skulde jo være en Fest- og Hvile-
Dag, men den kunde
blive
den kjedeligste og
tungeste af hele Ugen.
De
Store kunde endda
bevæge
sig
frit,
paa Kamrene de
Smaa
de kunde slaae en Passiar af
eller drive
gjaldt det
om
anden Moro, men
at hytte sig, at
for
gjemme
SOKDAOE.
138 sig
for
sagte
til
ikke
sendte
blive
at
andet Hoveri.
den
bog,
sig
i
de
i
tomme
med
Bygning, nogle
men andre
til-
smaa
Klasse-
krybende sammen De gjorde da hinanden om »Lindormen«, som
fortælle
at
i
en Morskabs-
ofte blot
Kulden og Uhygget. bange ved
eller
paa de ubegribeligste Steder
eller
vidtløftige
Byen
Enkeltvis eller
Klynger forputtede de værelser
i
i
huserede oppe paa Loftet inde under de tykke Bjælker, hvor
man
som hver Aften
ikke kunde
lidt før
Man
og rallende Skrig.
men
den,
dog
det var
komme
Ti udstødte
og
ind,
pibende
troede just ikke paa
et
^Moment mere
kue Modet og gjøre forknyt.
Dag kommer Hjemveen
sit
til
at
Paa en saadan
stærkt frem, selv hos
de haardeste Naturer; Alt bliver saa graat, saa
man
trøstesløst,
med at
sig selv.
denne
gladere
og
sig
føler
og kan faae Taarer
Heldigvis er Barnesindet saa
Stemning
hurtig
friskere
Indtryk,
Magt med en Dreng, Virkning
langt
baade hans trykt
saa forfærdelig ene
Øjnene af Medlidenhed
i
Villie
saa
fortager
men
og Evne, gjør ham
og ulykkeligt Væsen.
faaer
strækker
ud over Søndagen
sig
,
den
let,
for
den sin
svækker til
et for-
SØ>-DAGK.
Om
en Lærer er skikket
en Opdragelsesanstalt,
om
139 at virke
til
paa
navnlig vise sig ved,
vil
han forstaaer umærkelig
at hjælpe
Drengene
dem til sig, give dem nye
udover saadanne Kriser, at drage at
ledige Timer,
udfylde deres
Interesser.
Der var Lærere, som
vanskelige
Kunst;
især
de mindre,
gav
sig
lidt af
sættelser,
anskaffet
saae
forstod denne
gjerne
i
fandt paa Syssel-
En Tid
til
var
Lærer havde
en
stærkt Flor,
Rammer
Eleverne,
paa deres Værelser,
hos sig
med dem og
som kunde more dem.
Bogbinderiet
ser
de
Indheftning,
Knive, Pres-
og andet Tilbehør, der blev hver Aften og
navnlig hver Søndag falset og syet og klistret
og beskaaret
efter
en stor Maalestok,
Klæder og Fingre stank
af Klisterbøtten.
mærkeligste Bind blev sat bøger,
og
man svælgede
marmorerede Hefter bøger.
til
baade
om
blaae,
i
De
forrevne Skolegule
og
Noter og Dag-
Stile,
Vindt og skjævt var det meste af
det,
men Tiden gik saare fornøjelig. En anden Gang var Portrættegneriet højeste Mode; Skyggebilledet af Profilet blev afridset paa et Ark Papir, derefter reduceret med Storkesnabelen«, eller »Pantografen«, som allerede og for sig ^*
i
SØNDAGE.
I40
var et højst interessant Redskab,
med
handlet videre
den gode Aarstid holdt Ingen sig hjemme,
I
den store Bygning stod da
Middagstid
fra
Natur med Søen og Skovene,
afvexlende
gyngende Udsigterne
til
frugtbare Marker, venlige Lands-
byer og hvide Kirker udøvede
sin
uimodstaae-
og virkede betagende paa de
lige Tillokkelse
Fra de
unge Sind.
de
nøgne Bakkedrag med
de
iMoser,
til
Den smukke og
Aften ganske øde og tom.
tes
og saa be-
Blyanten.
første Foraarsvarsler fulg-
Vaarens Frembrud og Løvets Pippen gjen-
nem de brune Knopper med en ubevidst Fr}'d. fulde Drag henunder Sommeren blev nydt Lovet'<, som et yndet Mundheld lød, og endnu i
:^
hen paa Efteraaret benyttedes
langt solklar
Dag
i
Inde
det Frie.
i
enhver
Skovens Tyk-
ning, gjemte fra de alfare Veje, eller ved Brin-
ken af en af de fjernere
Søer,
Nogen kom uden Ræven og Skik
at lave sig
havde Fem-,
sit
at
eget
Skytten,
aldrig
var det
Græsbænke, og enhver saadan
lille
>^have
hvor
Kammeratskab
af Fire eller
Græsbænk sammen« var Ud-
trykket for et inderhgere Venskabsforhold end det sædvanlige,
at
optages
i
et
saadant Samfund
SOKDAGE.
var en
Ære og
141
en Begunstigelse, hvormed der
ikke ødsledes.
Under det beskedne Navn
for-
Bænken
var
stodes et ikke ringe
Anlæg
;
selve
det Mindste, skjøndt den maatte være solid og
rummelig og
kunde tage ind
til
den,
lighedsfulde
holdt
vel
med Bord
omkring den, saa
blev ryddet op
godt
sig
ud,
naturligvis
som
saa
muligt,
der
foran; at det
der
Hele
anlagdes Stier
skjulte
og hemme-
og saa var der to
saare vigtige Ting: Gjemmestedet og Ildstedet.
Græsbænkene vare nemlig ingenlunde bestemte til
idyllisk Naturnydelse,
som man ikke
var at drikke Thee. lig I
Hovedtingen ved dem fik
til
dag-
og derfor betragtede som en særlig Nydelse. en Banke
eller
en Grøftevold var der
ud-
med Grene og Mos, med et Stykke Bræt og omhyggeUg skjult med Græstørv og Løv; her opbevaredes Blikkjedlen, den sorte Theepotte, saa mange hulet en Fordybning, foret
lukket
Par Kopper, drive
som Firmaet havde kunnet
op-
og bevare imod Undergang, samt endelig
»Sølvtøjet«,
der sjeldent bestod
een Tinskee.
raadeHgt at gjemme IMyrer fortære,
af
mere end
Thee og Sukker var det ikke
men
der,
dem kunde Mus og
forresten strakte
Evnerne
SØNDAGE.
142 ikke
heller
indkjøbe større Partier,
at
til
der medgik hver Gang.
op af at et
løse Stene,
og den
første Gjerning var altid
samlede tørre Grene
Ilden
knittrede,
dan Thee mere
i
En anden
Der
laves
Idræt
knyttede
sen
men
den forbudt,
skjulte Fristeder
disse
sig
netop
egnede
derfor til
Og
For en meget
Sandhed.
i
Græs-
til
NaturUgvis
sig fortrinlig
den vanskelige Kunst.
af
var den
ikke saa-
Verden.
bænkene, det var Tobaksrygning. var
Dyrkel-
vanskelig
billig
Penge
kunde man faae en saakaldt Ypsilanti-Pibe, tyndt Trærør et
Hoved
kostede
af
ti
med
en
tolv
Herligheden
hele
Et Fjerdings-
Skilling.
Melange havde man
af Varina
samme Sum, og
et
bøjet Hornspids og
lille
brændt Ler;
eller
pund Tobak for
og
korte Stød futtede ud ad Tuden, og
i
den Thee smagte!
hvor
Det var
Brændsel.
til
naar
Syn,
frydefuldt
Dampen
end
var bygget
Ildstedet
det var en Selskabskapital,
som kunde vare længe. Piber og Tobak maatte gjemmes sikkre
stoppe
noget
i
Skjulestedet
,
men
imod Mus og Utøj. sin
Pibe
vanskeligt
efter
at
den faae
vare
Det var første Ild
i
jo
ogsaa
herligt at
Kop den
Thee, fugtige
SØNDAGE.
Tobak
og
ryge den.
ikke
For
var
en Lidelse.
den
for
at
nogen ublandet Nydelse
at sige
det
Stemningen blev
naar Piben var halvt røget ud, største
Lyst
som
til
Skam
det holdtes for en
»en Polak«, ved,
:
at
Men man maatte igjennem
og man havde den
men
den fulde Sandhed
lære Kunsten.
gjerne trykket,
op,
143
nu
at
holde
at efterlade
og saa blev man
det hed,
En
skjøndt det kvalmede
forfærdelig,
og
skjøndt den kolde Sved sprak ud paa Panden.
Stundom kunde en ny Kop varm Thee
men
det
mere
til
hændte ogsaa, maatte
hindrede dog ikke, at terede
Laus Tabaci Felix
begge Kopperne og
at
offres for
Tobakken.
man
for
qiii
Det
hinanden
af Poul Møller:
fer,
hjælpe,
pusio
VirkU juventa
Artium primaria Hansit elementa. Især Linierne:
Pefum nulU eractant Nisi sinf in fantes
Bacunt cenuni fistulas Firmo pede stantes.
forcite-
.
SØN DA Gi:
1^4
Og
Kraft
i
conando ogsaa
den gamle Sætning:
af
docilis sollerha vincit lykkedes det jo
tilsidst
tillivs
de Fleste at lære Kunsten,
for
saa at de kunde
skee to
sætte en hel Pibe eller maa-
uden
Men
at blegne.
anden Afdeling
gjerne
af
Studiet,
endnu vanskeligere,
næsten
Om7iia
nemlig
kom
saa
var
der
ryge
at
Mængde Thee
uden at spytte; det krævede en
og var endda gyselig kvalmende. Heldig
de
med
stillede
Slægtninge boende
nok faae Tilladelse til
Besøg
i
deres
som havde
Elever,
i
til
Søndage vare Forældre
deres
Man kunde
Nærheden. anvende
at
Omegnen, og
eller
sin
Helligdag
hvis der ikke sendtes
Vogn efter En, var det billigt at slaae sig sammen om en Bondevogn for hele Dagen. De mange større Gaarde et Par Mils Omkreds i
og Præstefamilierne og her var der især rigeHg
viste
jo altid
Adgang
til
som Drenge nu engang »blive
sig
nok
meget at
more
gjæstfrie,
sig
med,
de Kjødets Nydelser, sætte saa højt.
At
tagen hjem med« var derfor en Begun-
stigelse,
som
der sattes
megen
Pris
paa,
og
den maatte undertiden kjøbes med Valuta, ikke just
i
Penge,
men med
forskjellig Riddertjeneste,
O
SØNDAGE.
saasom Stil for
den Paagjældendes
at skrive
ham
145
eller
i
Dage
fjorten
latinske
»stoppe« hans
Seng.
En
af
Herremænd
de
Omegnen, som
i
mest omtaltes, var Hofjægermester Stjernkrone
paa Store Ebberup, Elever.
Han
excentrisk,
lighed
til
altid
sig,
at
fra
adelstolt
den ene Yder-
Gaarden var
den anden.
af Skolens
to
Mand,
endnu højere Grad
i
springende
gammelt Herresæde med det hed
til
hidsig
men
Latterlighed,
indtil
Fader en
var
ærværdigt
et
men
fortrinlige Jorde,
Ejeren sad daarlig
havde
det,
i
gjort urimelig Gjæld og næppe kunde hænge
ved Ejendommen. Stil
ikke
Alligevel
broute
deres
af
til
i
stor
og Sønnerne undlod
paa Store Ebberup, at
gik det
yngre af dem havde længe
Den
Hjem.
flotte talt
om
at »tage
En hjem med« og paa den Konto opnaaet adskillige Villigheder men endelig havde han sluttet Akkord med Attrup, at denne skulde ,
blive
den Lykkelige, paa det Vilkaar,
saa tog Stjernkrone
med
til
gaard en følgende Søndag.
havde Attrup søgt
som den
at faae
sin
Som
trofast
ogsaa Lindbom
tredie Fostbroder-Viking,
Skoledrenge.
at
han
Onkels Præste-
men var I
Ven med
bleven
SØNDAGE.
146
for det Første fordi
afviist,
boede ovre
i
Lindboms Forældre
saa at han
Jylland,
kunde gjøre Gjengjæld, og dernæst og WienervQgnen rummede
end
Fire.
den
fordi
ældre Stjernkrone ogsaa skulde have en hjem,
ikke
altsaa
Ven med mere
ikke
Lindbom fandt begge Grunde meget
men betingede sig blot, at de skulde Noget med hjem til ham. noget Spiseligt,
rimelige,
tage
hvad
det
nu
kunde
kom Vognen med paa Bukken, bort under skjulte
et
sig
Hyl
til
ude
i
Kudsk og Tjener
for,
kongeUgt,
af
sig
spiste
ganske
og
de
kjørte
bag hvilken der
Haan,
Hvert
dyb Misundelse.
morede Parrene
med Ponyen,
Fire
Alting
Søndag Morgen
blive.
for
sig
kjørte
fortræffelig,
Sandkage med Anchiovis
Spisekammeret, drak Fløde hos Mejer-
sken og Solbærrom hos Forvalteren, hvis Bøsse
Baghaven. Lov at prøve forhørt havde forud de som dagen, de
fik
i
Til
Mid-
sig
om
i
Kjøkkenet, indfandt de sig pyntede og friserede,
og Maaltidet gik ogsaa meget glandsfuldt, til
en af Tjenerne,
hvide
formodenlig uvant
Bomuldshandsker,
tabte
skaal ned ad Fruens Kjole.
blev rasende,
han
foer
en
hel
ind-
med de Sauce-
Hofjægermesteren
op af Stolen, sparkede
SØNDAGE.
147
Synderen ud ad Døren, bandede paa, lagde
og
Middagen
for
forbi
sig
det
nær, eftersom de
fik
skulde hjem
var det ikke Firspandet, til
det
videre
om Aftenen,
som mødte, de maatte
Takke med en ordinær Arbejdsvogn,
trukken af et Par Plougheste.
mange
der ikke
men
Heldigvis var
Kammeraterne
af
Hjemkomsten, saa Øjeblikket, lig
med ikke
deres Dessert ude hos Hus-
men da de
holdersken,
ham,
ruinere
Drengene tog
erklærede
Samme.
tage
ham og
an paa at ærgre
at Alle
ved
tilstede
de undgik Forhaanelser
at
i
de udeblev ikke bagefter, navn-
ikke fra Lindbom,
til
hvem de
naturhgvis
ikke bragte Noget.
Attrups Søndag
længe
faldt ikke
da Præstegaardsvognen havde Plads
til
efter,
og
Tre
for-
uden Kudsken, var Trekløveret denne Gang
Særløse laae en Times Kjørsel borte,
stændigt.
og Præstens fulde
to
Smaapiger stod forventnings-
Der blev
paa Havegjerdet, da de kom.
dog ikke taget videre Notice Attrup nikkede nedladende Kirke,
sten var
i
P>okost
til
alle
fuld-
Tre ud
dem, i
til
dem,
kun
Kusinerne.
Præ-
af
men Præstekonen havde og
lige
efter
Jordbærbedene.
den
Her
lidt
styrtede
tilbragte de
SØNDAGE.
148
med
Afbrydelser Tiden
faa
Middagen,
indtil
en rigtig Sommer-Præstegaards-Middag: Kyllingesteg
suppe,
Præsten tilbød hvor
kirken,
men
dem
Sago-
og Jordbær med Fløde.
med
kjøre
at
der skulde være
Annex-
til
Tjeneste,
sidst
de foretrak at blive hjemme, og hvordan
det nu end gik
Forholdet
bærrene.
mere
fortroligt,
Du
A^eed
saa
til,
men
til
kom
fuld af
—
dem
til
igjen
i
aften er
pille
Jordbær,
>^for
Præstekonen sagde.
os en
Kurv
os
Vog-
til
ude af Gaarden
;
i
saa har
Ved Aftensbordet
imorgen.«
—
sagde Attrup
Jordbær og stikke den op
nen, naar vi
Jord-
Pigebørnene var blevet
og Jutta kunde egenlig
>.Du
i
overlegent var det endnu.
Marie«
hvad,
de igjen ud
vi
der
var
Drengenes Skyld«, som
Kommissionen var
besørget af Pigebørnene,
der lønnedes
rigtig
med
et
naadigt Nik, da de bag Kirkegaardsmuren rakte
den
tilbundne
Kurv op
i
Vognen.
Kvarters Forløb sagde Attrup see,
om
:
et
gad dog
>-'Jeg
de har plukket af den rigtige Slags.«
Han prøvede ogsaa, om Smagen rette. De Andre fulgte Exemplet. er
Efter
ganske
Stjernkrone.
sur
—
i
Tænderne,«
var
»Uh, jeg
sagde
>Det har jeg været
den
tilsidst
lige siden
SØNDAGE.
Middag, men lad os er,
det er dog ikke
faaer
Ingen
ondt
lige
nemmere!«
spise,
lige
hvad der
gjemme, og saa
at
Øjnene.
Hans saa tage Kurven er
godt
Noget i
149
med
Desuden kan tilbage,
det
Finantsoperationer.
Den som man kunde bringe med sig
Penge kneb det pital,
altid
længe
Ferie, slog aldrig
med.
til;
Ka-
lille
efter
der var saa
en
mange
uimodstaaelige Fristelser: Frugt og Hvedebrød
hos Sælgekonen,
en
ny Slags Chokolade hos
en af Kjøbmændene, for ikke at forbudne Sager første
Uger var
hinanden
Pengene
efter ihjel,
som
tale
det et Slaraffenliv,
bedste
men
om
Cigarer og Tobak.
saa
med
Evne
kom
de
og Smalhans blev Kjøgemester.
rent I
de
man
hjalp
at
slaae
magre Køer,
De
reglemen-
Lommepenge vare knapt tilmaalte, otte Skilling om Ugen for de Smaa og som Maximum, selv for de Ældre, en Mark. Det skulde terede
ikke række langt.
det Hele,
om
Havde Søndagen
ikke slugt
var der ialfald sjelden Noget tilbage
Tirsdagen.
Lidt kunde
man
jo
nok hjælpe
FIXANTSOPERATIONER.
paa Borg, men blev Gjælden
at give
til
staaende ud over Ugen,
med
ket
var denne Udvej luk-
De
Samme.
Beløb,
som
ved enkelte Lejligheder saasom
ved
det
tilstodes
5 I
»Æblemo'er« var ikke aldeles
sig ved Kredit, uvillig
I
extra
Fastelavn, Markeder og første Kaneføre, kunde
dække Underballancen og havde jo desuden
ikke
et tilsvarende
Noget,
Der
sammen
ere givne ud.
de
til
deres
Ødselhed,
fleste
bruge
til
Højre
til
Alting,
og Venstre
af den igjen;
altid
flotte
farlig Tilbøjelighed,
leder ofte
Ro, førend de
de maae have Slikkerier,
til
gjerne deres Nydelser
og
de
finde ikke
Samvittighed med,
komme ud næsten
men
Enkelte have en uimodstaaelig
maae være med
Gjæld
Solen.
hvad de have, Pengene brænde dem
paa Lommen, og de
Trang
for
medfødt,
Ingenting,
af
strax op,
som Dug
kom
hvem den økonomiske Sands og som kunne spare
Drenge,
er
altid
der van-
overhovedet
der
hvis
,
forsvandt
er saa at sige
Hvad
Udgifts-Budget.
kede hjemmefra
til
og de gjøre
uden
at
plage
hvorledes
de
skulle
til
at
Gjengjæld ere de traktere
med Andre.
den er
altid
mislige Ting.
,
de
Det
dele er
en
depraverende
FINANTSOPERATIONEE.
152
Laanesystemet
og
ning,
der
var
med
ninger
Udstræk-
stor
Konto
å
Det var en Æressag
men
Skyld,
ledes op,
i
vidtløftige Mellemreg-
Afbetalinger
Gjældsposter. sin
florerede altid
nye
undertiden var den løbet saa-
den
at
og
at afgjøre
segnede
ulykkelige Debitor
under Vægten.
Attrup var en stor Synder
denne Retning;
aldrig
han
skulde
standig
men
Skillingevis,
højere
stadig
løb
kun
var
det
laane;
det
Hans Kredit stod paa paa
sig
Laan,
yderligere
skyldte han Stjernkrone en Rigsdaler,
havde borget
lige
efter
bom havde han ved faaet
en Gjæld paa
er sandt,
at
Laangiverne
til,
op.
Række
Rdl.
af
Mk.
3
og
havde
han
og Andre,
villet
men nu som han Lind-
til
Smaalaan
Det
8 Sk.
han ikke havde været ene
sætte disse Penge
med
en Ferie,
en i
om
men
han anerkjendte dette desto saae
Gange ter,
sig
istand
til
villigere, jo
at
betale.
at
baade
delt
at
skyldte Pengene, var en uomtvistelig Sag,
han
i
yderlig svage Fødder,
de to Venner vare de Eneste, som havde indlade
i
havde han Noget, be-
han
og
mindre Utallige
blev han manet og gav de bedste Løf-
men
holdt
dem
aldrig
eller
kunde ikke
FINANTSOPERATIONEE.
og Venskabet truede
holde dem,
paa dette Skjær,
at strande
I
Drenge hører Gemytligheden op han endelig
sagde
Kreditorer,
»Hør nul Paa
Hestemarked, saa kommer min
Onsdag
er her
Onkel,
Forpagteren
fra xAUersløv,
og han
kjøbe Heste og Køer,
mig Noget.
give
Pengesager.
i
sine
Dag:
en
med
alvorlig
ogsaa imellem
thi
Haardt presset af begge
53
Gang om en Femdalerseddel
for
Pengesager helt arrangerede,
og saa
min Salighed betale
hver
Jer
altid
at
ham denne
bede
skal
Jeg
hertil for at
plejer
mine
at faae
skal
jeg
Det
SkilUhg!'^
blev befundet rimeligt, der var endogsaa noget Tiltalende
i
dette
sine Pengesager,
Likvidation
middag en ter, i
hvor
man
en Bagstue
andre
til
Søndag
Efter-
Christian Ledevog-
gode Ord og BetaHng kunde
for
faae Kaffe
med Hvedebrod og
xA.ttrup
var
blank
men Lindbom havde en
servebeholdning, betalingen
den forestaaende
Vennerne
Udflugt
Delikatesser.
sædvanlig,
helt at arrangere
for at fejre
foretog lille
om
Udtryk
og
og
i
Betragtning
nu var saa nær,
med et nyt Laan; men Attrup var
selv i
saa
af,
som
lille
Re-
at
Af-
rykkede han
ud
var han meget frugal,
godt Humør,
at
han
I
FINANTSOPERATIONER.
54
nødvendig maatte traktere,
var den
i
Rdl.
Mk.
5
men
der var jo
Paa
Markedsdagen
;
nu
en hel Kapital,
8 Sk.,
den
ned paa Gjæstgivergaarden
Mk.
hele 2
nu kun faa Dage gik
kom
og inden de
med
hjem, var Gjælden voxet
til
Onsdag.
Skyldbetyngede For-
træffe
at
for
pagter-Onkelen, medens de to Andre holdt Vagt udenfor; han fandt ham ogsaa ganske
og de
rigtig,
ud paa Marken,
fulgtes ad
Kreaturerne vare udstillede to Kreditorer
holdt sig
men uden
ved,
at tabe
var ubeskrivelig
en
i
dem
elskværdig
signaliserede imens
Salg,
til
vis
fem Fingre.
Seddelen?« det
—
Samme.
han
vil
igjen,
paa
kom han nok med
saa
—
om.«
Spejlet,
i
bare,
at det er
Forpagteren
som han
spørgende
igjen trøstende ling at kjøbe
Fem,
forsvandt
befølte
og
kig-
og hver Gang de dukkede frem
rystede Attrup paa Hovedet
de
idet
at udspile
»Troer Du, at han har faaet »Nej,
inde imellem Køerne,
gede
Attrup
af Sigte.
imod Onkelen og
bagud med Hænderne,
Han mener
bede
medens de
Afstand bag-
han stadig endte med udtryksfuldt alle
hvor
Blikke
»Fem«.
,
Det
men er
som Svar
signaliserede
en sen Bestil-
Køer, og Fritimen løb ud.
Meget
FINANTSOPEEATIONER.
kom
slukøret
Attrup
god Handel,
men
vilde
var
opsøge ham,
igjen
vise
til
i
Rad bag
saa gemytlig
»Du
er
endelig.
en
—
til
til
rigtig
tre
En
flikt.
8 Sk., disse
og
just
nykjøbte Heste
frygtelig
Attrup!«
Snyderi«
—
Taushed. lød
det
»Hvor kan
Hvis Onkel bare havde
fem Minuter længere,
magelig givet mig Pengene.« bitter,
derved.
gjøre
at
Vognen, nikkende nok
Skurk,
en
jeg nu gjøre for det? ventet
med
Drengene.
»Ja,
og
Gjæstgivergaarden, kjørte For-
pagteren ud af Porten
bundne
gjort
flot
meget lovende,
ikke
jo
Noget
ikke
sig
Alle Tre mødte igjen Klokken Fem,
som de kom
men
kjøbslaae;
at
han nok
Det var
ud.
der
Onkelen,
og hvis han havde
saa var han færdig,
punge
af
og 6 vilde han
5
med
talt rigtig
han var saa optagen imellem
det havde ikke
tilbage,
været muligt at faae
155
saa
—
havde han Striden blev
men den førte dog ikke til nogen KonDen endte med, at Attrup laante endnu saa
at
Midler
det
strax
»lige
blev 2 Rdl«,
anvendtes
til
og
at
Tamarinther
inde paa Apotheket.
Betales det
skulde jo imidlertid Gjælden,
lykkedes
ogsaa
ved
en
genial
og
Finans-
I
FINANT
56
Attrup havde to af Ingemanns Ro-
Operation.
maner
i
pænt Bind, en Gave af en
der;
dem
tyve
Nummere, ligesom
han paa
satte
Nummeret, Trækningen trol af
en
fra
Lodder antoges
Det
sig.
4 Mk. 8 Sk., hvis
tagne,
altsaa
hen
i
flere
til
ind-
ville
Nummere ']2
blev
Sk. over
det gik ikke saa nemt, det trak
Uger, førend Lodderne blev afsatte
og helt betalte,
hvilket
uvederhæftige Entreprenør
bom som
alle
Overskud af
rent
et
men
at
være en Totalsum af
vilde
3 Rdl.
Gjælden;
4 Sk.
til
under Kon-
at foretage
hver af de nederste Klasser,
hvilke Salget af
skrænke
Tallotteriet,
i
Mo-
elsket
halvfemsinds-
Lotteri,
Hovedkreditor,
ikke
skete
selv,
men
og
endda
den
til
Lind-
til
maatte
baade han og Stjernkrone gaae ind paa
selv
Nummere for at Trækningen skete med stor
faae
at
tage
en
halv
Listen fuld. tidelighed
en
Snes
Lørdag
Eftermiddag
i
Højaf
et
Nummerne blev skrevne paa Smaasedler,. rullede sammen og kastede en Kaskjet, hvoraf en af de mindste Elever med Klasseværelserne;
i
bar
Arm, ligesom Vajsenhusdrengen ved
lotteriets
Nummer.
Trækning
,
udtog
det
Tal-
vindende
FINANTSOPERATIONER.
Experimentet ikke at skulle
a
en
fulgte
—
Stykke
Kam
i
Sk. eet
Lodder
alfabetisk ordnet,
to brugte latinske
i
til
til
paa
2
til
og Spejl
—
57
frem-
satte
Nummere
Spejlet let beskadiget
opklæbet
besad
som han
og en Seglsamling,
Sk.
I
Børste,
godt
for
Attrup
halvfemsindstyve
Lotteri,
Saa
lykkedes
var
gjentages.
en Botaniseerkasse,
deles
I
Stilebøger,
med
en Tillægsgevinst af tre mærkelige Konkylier, til
samme
Passion,
Pris.
Skolen blev greben af en Lotteri-
hver
Uge var der Trækninger, man Nummere; de samme Gjen-
ruinerede
sig
i
stande blev satte op igjen og igjen af de Vindende.
sig
til
Gevinster,
høre bestandig
man blev kjed samme Bøger og
udtømt,
om
de
samlinger og unyttige Nipsting, slappedes.
Selv en Drage
garn
ikke mere,
trak
havde til.
I
skiftet
en
som egnede
Kredsen af Løsøre,
Tilsidst blev
Hænder.
hemmelig
Attrup Planen
til
et
Istedetfor Gevinster,
Der
den
tre
Sejl-
Gange
m.aatte noget
Raadslagning
Nyt
udviklede
indbringende Foretagende.
som Ingen brød
og som derfor ikke kunde vække skulde
Segl-
og Interessen
med 700 Alen
efterat
af at
der udsættes Penge:
sig
om,
Spillelysten,
»kontante Penge,
FINANTSOPERATIONER.
158
hvad
til
Du
siger
vinst af 3
til
man kunde udsætte
Eller
og gjøre Lodderne
daler
Overskudet blive
godt
komme
til
2
4
Sk.
Mk.
5
være
og de
200,
efter endel
vilde
hvorfor
vilde
rigtig de to
jo
nok
imod
Kompagniskabet,
Imod
der blev
trevent,
til
Forventning i
med
Lindbom skulde
at
Regnskabet og forvare Kassen;
Rdl.
Andre,
Indvendinger gik de dog
dog staaende ved de 90 I
saa
med, naar der kunde vindes rede Penge. i
føre
Rigs-
Og
Store
Det smagte Førstningen ikke
i
Sk.,
Mk.
en
med 90 Nummere? Der kunde
egenlig nøjes
men
En Ge-
Sk. vilde give et rent Overskud af 2
I
10 Sk.
jo
—
Guvernør?«
det,
Mk. og halvfemsindstyve Nummere
man
blev
2 Sk.
og Gevinsten
gik
Afsætningen
første Uge kun solgt Den beregnede Fortjeneste
den
en fyrretyve Nummere.
oversteg jo imidlertid den herfor indkomne Sum,
og det lykkedes Attrup til
strax
skab
at diskontere
bruge
Uheldigvis til
et
kom
at faae
Udbyttet
Par Mark dette
ud
i
af
Kammeraterne og det
i
Fælles-
Indkomne.
Publikum, og Tilliden
Foretagendets Solvens blev derved saa rok;
ket, at
de, der
Ingen vilde tage nye Nummere, medens
havde
taget,
insisterede
paa,
at
Træk-
rrS'ANTSOPEEATIONEE.
ningen
skulde
skee
skulde gaae ærlig
skabet
strax,
til.
og
at
Hele
det
Dette satte Kompagni-
en vanskelig Stilling;
i
159
vel
havde
det
en Chance for selv at vinde Daleren paa et af
de
tagne
ikke
men
halvtredsindstyve
det kunde ogsaa risikere,
det imod,
og
Rigsdaler
for
at
en
sluttet,
tilbage,
Indtægt
af
5
Lodder
blev
betaltes Stjern-
Attrup blev debiteret
Part deraf og lagde derved Grunden
til
for
en
Men Lotterimed det Samme, denne Generations Vedkommende. for
Lidenskaben ialfald for
en
hvoraf
og Udlæget maatte gjøres af
ny Konto
gik
med
Mk.,
En Akkord
hvorefter de tagne
krone og Lindbom; sin
Xummerei Lykken
det m.aatte rykke ud
endda en Part var forbrugt. da
at
Mellemværende.
var
udslukt
Fugleskydning og Exkursion.
Hvert
Foraar
blev
ning. rejst to
høje Stænger,
temmelig
farligt Projektil,
sigtighed eller Uheld
Sæt,
I
for
et Telt
til
Halen; det var
fuldeste Sager,
til
til
lystelse ret var
ligeoverfor
ramme, hvor
Guldkjæden eller
for
Skrivemap-
Reglen ikke de værdi-
som vare mest
Skydepladsen.
en vis Kulde
et
vare Gevinsterne, et fra
Kniven i
at
Strax efter Middagsbordet drog sion
hvis
dersom de ved Ufor-
kom
udstillede,
Kongeskuddet ned pen
og
sin Fugl,
stærke Flitsbuer,
udfyldte
dobbelt
Skoven var der
med
med Bly og kunde være
Pile vare
de ikke skulde.
i
hver
Skydningen skete med
holdt Fugleskyd-
der
Paa en aaben Plads
De
eftertragtede.
man
Store
denne
i
Proces-
affekterede
barnlige For-
med Flitsbuer, men naar Skydningen kommen Gang, voxede deres Iver, og i
l6l
FrCTLESKYDXIXrj OG EXKUR8I0N.
da
de
Reglen
i
skyde
maatte
som knap kunde magte de svære de godt
Raaschou skyder, Nr. 24 A.
»Nr. 23
sen holder sig færdiges
op,
naar de,
og
gjemte
naar
der
ikke
kunde
samle Pilene
ofte fjernt fra Maalet,
saa
Det
Løvet.
i
den
førend
man
C. Peter-
ingen
,
sig
første
var
faldt
varede
Gevinst
bleven
ned altid
faldt,
bekjendt
lidt
til:
taaltes
havde
selv,
længe,
og
De Smaa som travlt med at
Standsninger.
skyde
Buer, holdtes
Det gik meget akkurat
/\ande.
i
de Smaa,
for
men med
Buernes Rækkeevne, og naar Fuglen var bleven rystet løs ved
mange
selvfølgeHg
rask,
Ud paa
Hurraer.
Træffere, gik det ganske
hver
med
Gang
rungende
kom
Eftermiddagen
Til-
skuerne,
Herrer og Damer, og det Hele frem-
bød da
et
om
dingen altfor
man
meget
længe, til
for
Pladen
inden
Skiverne,
blev den,
under Spæn-
livligt Billede
Varede det
de to Hovedgevinster.
hvem
og
efter
kom et
ned,
der faldt det bedste Skud,
erklæret for Fuglekonge samt prydet traditionelle
tyede
Omgange
Par
grønne Silkebaand.
I
med
det
en Fart blev
saa Skiverne ved Hjælp af afhugne Grene for-
vandlede
til
Skoledrenge.
Triumfbaarer, overhvælvede af lyseI i
1
rUGLESKTDNI>sG OG EXKURSIOX.
62
grønt Løv, og under Sang og IJurraraab blev
de to Monarker, ikke uden adskillige vippende Stød, førte hjem,
maaltid og en
hvor saa
Dands
lille
et rundeligt Aftens-
sluttede Festen.
Det hændte engang,
Skydningen hos
at
længe
det ene Parti trak usædvanlig
Skumring, at
saa
ud,
den lange Junidag næsten gik over
at selv
endelig
det
førend
Gradmann,
en Elev
blev
forkyndt,
var
nederste Klasse,
i
Der
ved en Andens Skud bleven Fuglekonge. kaldtes paa ham,
og
finde,
med
men han
efter lang
at
langt inde
tørklæde
om han turdet
at i
styrtende
skulde
lige ifærd
med
forvil-
de havde fundet
han havde
til
et
et Træ Lomme-
Munden og saae ud, som kvæles, men at de ikke havde
stoppet
løse
at
han stod bunden
Skoven, at
at
tom Triumfbaare,
en
dede Miner og berettede,
Gradmann,
intetsteds
Søgen var man
op med Drenge kom
bryde
da et Par
var
til
i
ham, førend der kom Flere
til.
Deres Mangel paa Aandsnærværelse indbragte
dem
et
Par kraftige Ørefigen, og et Par Lærere
skyndte sig hen, hvor de anviste Vejen.
arme Dreng blev fra
Knebelen,
og
gjort
da
fri
fra
sine
Den
Baand og
han havde faaet grædt
FUGLESKYDNING OG EXKURSION.
1
ud, fortalte han, hvorledes det var gaaet
Han havde ældre
Elev
havde
»for
63
ham.
sammen med en noget Navn Wormer, og denne
spadseret
ved Løjers
Skyld«,
blev gjort nogen Modstand,
Træ; men da
og
uden
bundet
det først var skeet,
der
at
ham
til
et
havde han
banke ham med en Hasselkjæp, og
begyndt
at
Offerets
Skrig
havde ligesom gjort ham
ra-
sende, saa at han havde slaaet endnu stærkere til,
proppet
paa ham og
Den
stakkels
fuld af blaae
fortumlet see
sig
da
tilsidst,
ind
i
Munden
han var bleven træt
var løben bort længere ind
af at slaae,
ven.
Lommetørklæde
sit
lille
Fyr,
og ophovnede
ved
lige
omgiven
fra
af
hvis
havde han ikke
lidt,
dog den Aften ikke
mer havde ikke
blev rent
Striber,
som den
Nogen alvorligere Skade men Munterheden vilde ret
komme
siden viist sig,
han
i
Wor-
igang.
han
kom
fortvivlet
at
kunne snige
mærket ind paa Sovesalen,
men
først
Anger
over sin Gjerning havde flakket omkring,
og ventede
at
kongehg Værdighed, og
tilbage fra Skoven, hvor
Sengetid
Sko-
denne Mishandling
det var en noget forknyt Fuglekonge,
Aften bares hjem.
i
Krop var
efter
sig ube-
der blev pas-
FUGLESKYDNING OG EXKURSION.
164 set
og han toges
paa ham,
Nogen
næste Morgen.
aldrig
for
Spøg,
havde
men da
sige,
over ham<^,
smøre ham,
at
han
begyndt, blev
Lommen
i
at
og selv
hindre
ved
til,
at
dertil;
»kom
det
det vilde være mor-
han
efterat
hidsig
først var
og slog haar-
Knebelen havde han anbragt
dere;
skjøndt
hvorledes det gik
Hyssing
ha\i:
kun
virkelig
saa den Lille var bunden,
pludselig
somt
kunde endog
han
han havde bundet ham,
at
indtil
Gradmann havde
ham, og det var
lide
han ikke kunde han
give;
ham Noget,
gjort
Forvaring
rigtig Forklaring af sin
Adfærd kunde han ikke ganske godt
i
for at forat
kalde
selv bleven
bange
og var løben bort uden at tænke paa,
hvor-
Offeret
Hjælp
og
til,
fra
sine
saa var han
ledes det skulde
Skrig
Han
gaae den Bundne.
for-
sikkrede, at han strax efter havde været yderst
angerfuld og ulykkeHg,
bage et
for at løse
Par
andre
men da han kom
Gradmann, saae han
Elever
til-
allerede
og flygtede da paany.
Wormer var ellers ikke nogen ond Dreng, men efter denne Paroxysme af Lyst til at ty-. rannisere
holde
mente Lærerraadet ikke
ham
i
Skolen,
og Faderen
at
kunne
fik
et
be-
Vink
fuctLeskydning og exkuesion.
om
ham
at tage
inden han blev formelig
ud,
Begivenheden vakte Opsigt udenfor
relegeret.
kom endogsaa
Skolens snevre Kreds og
hvad
dene,
Mere end
dengang
der
Bla-
i
sige adskilligt
vilde
nu.
Længere
hen
Pintse og
Examen,
flugt eller,
som den
Sommeren,
paa
imellem
den aarlige Ud-
foretoges
:>Exkur-
traditionelt kaldtes, stor
Affære, som optog
den
tidlige
Morgenstund
og Maalet var sædvanlig en
større Herre-
Det var en
sionen«.
Dagen
hele af,
165
gaard
eller
eller
fire
lige
fra
en særlig naturskjøn Egn, ofte Mile
borte.
afgaves
Befordringen
udelukkende af Bøndervogne, hvoraf der
mødte
Tilsigelse
Stykker gjerne,
Mads ved
eller
fra
Godset
kom
altid
ikke blot for Betalingens og den gode
Skyld,
den
hele
men ogsaa Tour
og
,
hinanden
om
de fineste
Vogne og de
Et meget skulde
efter
hundrede
et halvt
og Bønderne
mere,
tre
kjøre
at
for
Fornøjeligheden
de
møde med de
vigtigt
kappedes med fedeste Heste,
blødeste Hynder.
Punkt var
sammen.
Den
det,
hvem
forreste
der
Snes
Vogne var forbeholdt Lærerne og deres Damer,
men Resten optoges
af Eleverne,
og naar
1
FUGLESKYDM^G OG EXKUR
66
Fire eller højst
Fem
meldte
sig
som
et
nu ikke blot
kom
herved
det
Selskabet,
Vogn-
Det var
denne Aftale respekteret.
blev
lag,
an
paa, skjøndt det jo altid spillede en stor Rolle,
om man
under den lange og trættende Kjøre-
tour skulde
med Kammerater,
eller
med gode Venner hvem man stod
være sammen til
i
mindre sympathetisk Forhold. i
Man
skulde
tillige
Fællesskab udruste sig saavel m.ed Proviant
og Drikkevarer
for selve
Hen- og Tilbagetouren
som med andre Nødvendigheder, og hertil krævedes enigt Sammenhold. De Store lod sig
med Mindre end Vin Smaa var det allerede en
ikke nøje
de
for
en Flaske Himbærsaft
Flag maatte
med Tillæg man jo have
til
fordredes
Et
Vognen, men
her-
Dannebrog,
et
broget Silketørklæde paa
et
kunde godt gjøre
Men
maatte
man
det.
have,
imod Solens Straaler
ikke
langt
just
eller
fire
to opslaaede Paraplyer forud
var
man
sikker
imod
men
Tobaksrygningen-,
med
al
Paraplyer
mulige Byger,
som
for
et
Bambusrør
Beskyttelse
til
nødvendigt
Skjul
Svir at have
af lidt SHkkeri. til
absolut
ikke
Punsch;
noget Citronlimo-
eller
nade, maaske
eller
og to bagud
Observation
fra
Lærer-
FUGLESKYDNING OG EXKURSION.
16/
vogne og kunde med Tryghed hengive sin
sig
til
Hovedpassion.
Det var en hvUg Scene, naar de lange Vognrækker holdt færdige, og naar de mange glade
Gamle og Unge, under Snakken
Mennesker,
og Latter søgte deres Plads. utaalmodig
under
disse Forberedelser
alle
at give Afgangssignalet,
det lange
Vogntog
den store
Plaine.
Sommermorgen dejlige
Rektor ventede
og endelig rullede saa
afsted,
svingende rundt
den
I
friske
om
og lysende
gik det saa afsted igjennem de
og frugtbare sjællandske Egne, gjennem
duftende Skove og smilende Landsbyer,
Alverden hge
fra
til
Kjællingerne
tighuset stod og stirrede paa
Tak
for
Hurraerne,
Sletter
og
over
Cigaren
eller
lidt!
havde man
Toget og hilsede
henover
vindomsuste
de
frugtbare
Bakker.
kom
tilpas,
Hvor
altid
En
den Udvej at til
og
naar det ligesom
Blev Tobakken
modige og byde Resten aldrig Nej.
Fat-
i
Piben smagte bag Paraplyen,
hvor Limonaden svimlede
hvor
med hans Madame
Præsten
og rødmussede Pigebørn
til
for
altfor stærk,
spille
den Høj-
Kudsken, han sagde
1
68
FUGLESKYDNING OG EXKUBSION.
Naar Maalet var naaet, lange
Frokostborde
Frie,
enten
paa
under Skyggen en
ærværdig
var
altid
alle
sig
og
som
nem Maden
i
for
til
de
det
var
—
støttede
ligesom
hun,
eller
Eventyret, slyngede sig igjen-
—
gjøre den fed
at
Lejligheder opvartede med,
Saa spredte man
ydet
Øgenavn og han
at
i
Appetiten
»Madaalen«
fælles
eller
Linde
blev
der
det
i
Skoven
i
de
gjerne
Herregaards- Allee.
Sagnet om,
Medisterpølsen
stod
dækkede
hundredaarige
de
glimrende,
Økonomers til
Lysning
en
af
Sager,
lækkre
allerede
sig
slige
fuld Retfærdighed.
Skoven, drog
i
ved
i
Klynger
Egnens mærkelige Steder og berømte UdSædvanlig
sigter.
Fornøjelse
af
hans
frihed,
omkring
til
at
gjorde
udfolde
Forvaltere alt
det
Jorddrotten
sig
en
rundhaandet Gjæst-
og
Skovridere
Smukke,
og
oppe
førte
paa
Gaarden var den lange Suite af kostbart udstyrede Stadsværelser aabnet
som
til
en Fest,
Have og Drivhus maatte
afgive
af Frugt og Delikatesser,
og Vinen perlede
de
med ster
blanke
Glas.
Siden
deres Bedste
som Gjæsom skulde
Familie og hans Funktionærer til
Skolens Middag
i
kom Herremanden,
eller
Aften,
FUGLESKYDNING OG EXKURSION.
69
Saa blev der drukket Skaaler
afslutte Festen.
med ganske
1
korte
og
Taler,
mige Kor, der klang fortryllende
Det kneb
Sommeraften. op,
man
der
maatte skarp
endte
kun nødig en
men
Fanerne
af
saa gik
stille
bryde
at
Fest,
for
til
firstem-
den
i
slig
Kommando
under Svingen
i
med
altid
Alle paa Vognene,
som
Sangerne,
lod sig høre
vare ypperlig indøvede,
og faae
at
Toget hjemad
som
og Hurraer,
under
Borgporten.
Det
var
gjerne Midnat,
forend
man naaede
hjem,
og
hvem
ligefrem
gjaldede
igjen
der ikke
sov,
var
idetmindste
søvndrukken.
Men
det
kunde
ogsaa
jo
med
Vejret,
lig.
Et Par Byger brød man
men tid,
Himmel i
med
vaadt.
til
om,
Maalet, den truende
gjorde Alvor af det, og naar det faldt
en
Dagregn,
umiskjendelig
Træerne drivende og dryppende, og Humøret forknyt.
En
kursionerne blev særlig mindeværdig.
om Morgenen dækket
metret
lyste-
ikke
sig
naar henad Middags-
trist,
ved Ankomsten
helt opblødt
var
uheldig
og saa var Touren ikke saa
det var noget lige
gaae
stod
lavt,
og
Græsset i\Iaden
af
Ex-
Himlen
af lave Skyer, Baro-
der
var
faldet
nogen
FUGLESKYDNING OG EXKURSION.
1/0
Regn; man var
i
og ventede derfor nogle Timer, men
beslutte,
da der henad Kl blaa Himmel,
buxer«,
De
lo
viste
sig
»akkurat nok
et
man Mod og gav Ordre
fik
Stykke
lille
Par Soldater-
et
til
til
Opbrud.
gunstige Varsler holdt imidlertid ikke Stik,
efter
og
en halv Times Tid begyndte det at regne,
det
snart
blev
være
kaldte da
og
hvad man skulde
Tvivl om,
i
med
om
Krigsraad
nogen Diliberation blev
efter
tilbage,
et
man
,
vende om.
vaade som druknede Mus.
Dagens
sin
Vogn,
det
anseet
Hele Selskabet
endda ikke det Værste. hele
vilde
sammen-
Rektor
gjennemblødt.
Hast
for klogest at
var
og tættere
tættere
kom
Dog, dette
Bagagevognene
Bespisning
vare
afsendte
Aftenen forud, og skjøndt der strax var blevet skikket Stafet tilbage,
Sex.
for
at
kalde
dem skyndsomst
kunde de neppe ventes
Indtil
før
Fem
da var der Intet for de hundrede
hungrige Maver.
Med
noget Besvær lykkedes
det imidlertid at opdrive
Mælk og Hvedebrød,
og hermed maatte der foreløbig tages
Da
saa Provianten kom,
statning, Frokost, ^liddag
sammen
til
eller
Eet,
fik
man
tiltakke.
rigelig
og Aften blev
Er-
slaaet
og der udførtes Underværker.
FUGLESKYDNING OG EXKUESION.
Man kom
Humør,
i
I
improviseret en
der blev
Dands, skjøndt Damerne vare faa
lille
og ikke endte
unge af Alder, saa
alle
Det var brød
søge Trøst
vilde
hans
at
Det var
et bittert Optrin,
til
Lindbom Dig,
at
»Nej
Tak
skal
af.
nu
fra
Du
Du var
og
hos mig,
af
ha'e, i
som endte med, er
vi
det
forrige
nu
spist
og det
meget,
for
det
viste
de afgjørende Ord:
udtalte
sige
den,
i
Kammerat havde
forslugne
Alting op alene.
gilde
havde de en Rest
da de naaede hjem, men da Lindbom
noget efter
Noget
De
paa Vogn sammen, og
private Proviant
af deres
det
at
og Lindbom.
Attrup
naturligvis været
tilbage,
førte
da Klæ-
dens melankolske Del,
i
imellem
ud
havde
sig,
Dagen dog
at
vare vaade og ^Maverne tomme,
derne
Tallet
i
Fornøjelighed.
al
i
/I
har
»Jeg
der
Uge
ikke
Chokolade-
til
Du
vil
—
Uvenner U
bliver
at
bedt
mig
til
Chokolade paa din Geburtsdag næste Onsdag.
Det lader jeg ikke saadan gaae
Onsdag kan der jeg
mig
snyde.«
—
bet først
vi
fra
mig.
gjerne være Uvenner,
skidt om,
men
Det blev da skulde
Fra
det bry-
jeg lader mig ikke
saaledes,
træde formelt
i
at
Uvenska-
Kraft
næste
FUGLESKYDNING OG EXKUESION.
172
Onsdag tages
Kl.
at
12^2*
være
naar Chokoladen kunde an-
Men hvad
fortæret.
denne Opsættelse betog Formularen Kraft,
eller
hinanden,
Par Dage.
de
To dog
saa varede
enten sin
nu
rette
vare uundværlige for
hele Uvenskabet
kun
et
Avisen.
Fjerde Klasse havde længet været beskjæftiget i
med Tanken om
en Avis.
Forening »Fædrelandet«
var
i
»Korsaren«
og
det Hele stærkt optagen af Tidens store
Spørgsmaal,
Nationalitetskampen
Frihedsrørelserne nationalliberal, sitionelle,
det
Klassen holdt
og
;
den
hvilket
Sympathier
gjennemgaaende
var
vovede
tilkjende
Slesvig og
dengang var det Oppo-
og de Enkelte,
Bestaaende,
i
af
som ikke
holdt at
Frygt
give
for
med
til
at
deres blive
haanede som Aristokrater, Slesvigholstenere og Reaktionære. Tillokkelse, Alle,
at
Avislæsningen udøvede en stor
og det blev efterhaanden
Klassen
eget Organ.
som trængte
nødvendig
maatte
Der var saa Meget til
Behandling
af
i
klart for
have
sit
hele Skolen,
frisindede
og
uforfærdede Penne, og Klassen havde desuden
AVISEN.
174
der nok kunde
særlige Anliggender,
sine
tjene en offenlig Drøftelse;
for-
nævne
ikke at
for
Andet, saa var der det vigtige Privilegium paa at
sende
og
oven
som
Byen, der paa een Gang truedes
i
af de
neden,
fra
to øverste Klasser,
og af de Smaa,
ikke vilde anerkjende det,
Man følte om de
der ikke vilde underkaste sig det.
ogsaa Trang politiske
Spørgsmaal,
fandt
man
lende
Maade følte
følte,
med
ikke altid
og
ganske
sidste
tydelig,
aandelige
Sagen
Alvor
Fem.
til
at
at
bleven
men
nogen Beslutning kunde
af
bestemtes
det, til
tilfredsstil-
man
Kræfter,
Man
Komme. og
et
Lørdag
altid
fattes,
Nu
sad
inde
som.
kun
udfolde
sig.
debatteret
fem Minuter af Frikvarteret,
kosten var fortæret,
ved Lærerens
Kritik
literære
besørget paa
ventede paa Lejligheden var
den
det kjøbenhavnske Blad.
i
betydelige
Ofte
sin Mening
sige
at
til
i
de
efterat Fro-
var man, førend
bleven forstyrret
maatte der gjøres
almindeligt Klassemøde
Eftermiddag
Klokken
Deltagerne indfandt sig punktlig, endnu
gnavende paa deres forsvarlige Femmad, det
fra
viste
ordenlig
sig
uventet
Forhandling
vanskeligt
igang;
der
at
var
faae
men en
Ingen,
AVISEX.
175
som kunde tage Ledelsen
sin
i
en vis Tilbøjelighed
viste sig
Haand, og der
til
snakke
at
mulige andre Ting end Avisen.
alle
En udbrød:
endelig brudt ved, at
om
Isen blev
»Hvad
skal
den hedder«
—
maae have
^Vi
et
Navn, som udtryk-
ker noget Højt; jeg foreslaaer 'Dania'.«
—
lad
»Nej,
være
os
terede; 'den Frisindede' er
— »Et 'Hejmdal'
— meget
eller
»Ja
det
børste';
nordisk
for
det Affek-
meget bedre.« Helst
skal det være.
'Mimer' eller 'Ygdrasil'.«
vist,
er
Navn
frie
'Sæhrimner'
eller
eller
'Gullin-
noget mythologisk Vrøvl,
saa
hellere 'Spionen' eller 'Hævneren'.«
—
»Skulde
vi
saa ikke hellere tage 'Pose-
kigeren'?«
være
— —
»Hvad mener
—
»Aa Sludder
om
'Argus'?«
»Jeg vilde foretrække 'Kilian'.«
et flot
— —
I
1
'Fribytteren',
Navn.«
»'Sluddrebøtten'«.
»'Bankekjød'«.
—
»'Sokrates's Lygte' c.
—
»'For to SkiUing'.«
det vilde
176
AVISEN.
Der kom ingen Enighed om Navnet,
man
da over
gik
til
Det var Alle enige om,
Klassens indre An-
at
og Hævdelsen af dens
liggender
og
andre Sider af Opgaven.
Fædrene
fra
nedarvede Privilegier skulde være Hovedsagen.
Dernæst skulde Skolens Velfærd det Hele, i
Forholdet
elt
Det
vilde
alle
Lærerne,
til
Lærerne,
komme
Betragtning.
være en glimrende Ting en for en,
endende med Rektor.
sigt over
Dagens
politiske
En
kort Over-
Begivenheder burde
men kunde
savnes,
efter de store
behandle
at
kritisk -biografiske
i
Artikler,
ikke
i
speci-
jo
ogsaa
kjøbenhavnske Blade;
laves
let
man
ven-
tede sig en betydelig Læsekreds for dette Stof i
de
de
tre
store
Klasser,
laveste
Aviser
laae.
over hvis Horisont
Æsthetiske
og viden-
skabelige Kritiker maatte ikke mangle,
hæve Bladets Anseelse,
vilde
Afhandlinger
af
andre
af
Bidrag
udelukkes.
filosofisk
æsthetisk
og det
hvis det indeholdt
Natur.
og
Digte
Natur burde
ikke
Jens Lund, som havde Passion
for
Genealogi og allerede besad en hel Samling af
gniddrede Notitser at levere en tre
Grene
til
Personalhistorien,
tilbød
»næsten fuldstændig^^ Stamtavle over af Familien
Marsvin,
men
afvistes
AVISEN.
med den
haanlig
megen
rigtig
Besked,
Satire,
tegnet Billeder
men
og
Lind
i
Femte
som Marginerne
om,
og han kunde maaskee vindes For
tagendet.
alle
Anekdoter og gode Vittigheder,
om
staaende
løbig
burde optages, eller
maaskee
kunde man ingen, at
for Fore-
og
livligt
af-
»helst originale«.
Honorars Ydelse blev stcspenso.
tn i
bril-
maatte der ikke spares paa
vexlende Indhold
Spørgsmaalet
denne
hans Bøger vidnede
frembringe et
at
i
tegnede
lant,
i
faae
trække umaadelig;
Klassen intet Talent
i
Satire,
man kunde
hvis
vilde det
til,
uheldigvis var der
Retning,
kunde han
det
at
Derimod skulde der være
være.
selv
177
Begyndelsen
fore-
x^vertissementer til
en
billig Pris,
helt gratis for iVbonnenterne, saa
altid
senere lægge paa.
saa var det
Kom
egenlig det Nobleste
der ikke
have den Slags ligesom »Fædrelandet«. Udgivelsen af det paatænkte Blad frembød
adskillige
ikke
Da man
praktiske Vanskeligheder.
havde noget Trykkeri,
rerne afskrives;
det kunde
maatte Exempla-
man
jo
ogsaa nok at
man
mindre
efter
overkomme, og det havde den Fordel, kunde gjøre Formatet Stoffets
Omfang.
Skoledrenge.
større eller
Derimod
vilde det blive galt 12
AVISEN.
178
med Tegningerne, medmindre man kunde overføre dem fra Originalen ved Hjælp af chinesisk Silkepapir, hvad der med den alt heri fra Tegnetimerne erhvervede Øvelse maaskee nok lod sig gjøre.
Prisen maatte ikke være for høj, to Skilling
Nummeret ansaaes for passende. Det Værste hvem der skulde holde det. Klassen selv jo Udgiver, Redaktør, Medarbejder
og den kunde
for
da kun tilbage de
tre nederste Klasser,
passende kunde tvinges
For
Avisen.
at
sit
eget
Der blev
Blad, den maatte have Friexemplar.
fandt, at de
var
og Afskriver,
da ikke betale
jo
var,
til
og man at holde
forebygge Misbrug burde det
ial-
fald »erklæres for sjofelt^ at laane Bladet af
nogen
Anden, man skulde
for at
have Lov
gaae ind paa,
om som
et
at
Tre
eller
Abonnement, men
skiltes ad,
fuld
vidtrækkende Planer. talt
meget om,
begynde, at
i
kommet
ud,
I
at
næste
mer udkomme. var
maaskee kunde man
Fem al
slog sig
sammen
Udlaaning skulde
sagt ansees for uhæderlig.
Man der
være Abonnent
selv
at læse det;
til
af høje Forsætter
og
de følgende Dage blev
nu skulde
Uge burde
Rygtet
om
man
snart
det første
til
at
Num-
det Forestaaende
og Skolen imødesaae med
AVISEV.
1
Men
spændt Forventning det nye Organ.
det
og naaede stadig ikke ud over For-
ud
trak
79
beredelserne.
Lindholm havde været en Planen og
for
ikke blev
til
Han
Noget.
der boede Noget
komme
af de Ivrigste
følte stor Skuffelse ved,
var sig bevidst,
som trængte
ham,
i
frem paa denne Maade,
Bestræbelser
Gang som
faae
at
som
Alt,
som om
var,
hele
Men
Dag
»Veed
til
ham,
de Drog,
Du
hvad?-^
—
Noget.
altfor
udtalt sig
sin
for
Og
for-
om
Harme
over
Du
om
det
desuden,
Mange ogsaa om
der blev jo Ingenting
til
,
og
Stjern-
vor egen Reg-
Det var noget Kludder,
være saa Mange
sig af det,
ikke vilde gjøre x^lvor af det
- vDet er meget fornuftigere, at
til
i
sagde Attrup en
da han udtalte
som
krone og jeg udgiv^er Avisen ning.
sat
Interessen var
efterat
—
Tingen
gad tage
rigtig
man havde faaet hvad Bladet skulde være.
duftet,
at
til
et Fællesforetagende vare forgjæves,
der var Ingen,
og det
for
at
her var en
at
Skueplads, paa hviken han kunde glimre.
hans
den
at
at
vi
skulde
saa bliver det aldrig vi
vilde
være blevne
at
dele
Fortjenesten,
Hver.« 12*
i8o
AVISEN.
Themaet blev og en Uges Tid
flittig
drøftet imellem
efter,
da
Klassen
havde glemt hele Historien, udkom det
Nummer
dem,
omtrent første
af
UNKAS, Organ
Redigeret af
S.
for fjerde Klasse.
Lindbom og H.
Udgivet af
Bladet vakte rede Navnet tryk,
tvistet
den
i
Roman
kaner*, og
i
umaadelig Sensation.
Klassen
for
var Coopers
til
Tiden
»Den
Alle-
gjøre Ind-
at
mest be-
sidste
Mohi-
fortroUge Samtaler var det et om-
Emne, om man
ædle Indianer,
hvilket atter var en
foretrak den
V. Attrup.
var vel skikket
den
thi
undrede
P.
Stjernkrone.
være Unkas,
helst vilde
eller
mørke Cora
Heyward,
Kapitain
Omskrivning eller
for,
om man
den blide Alice.
Det var endog nær revet ud imellem
to
af
Vennerne, da Attrup, efterat Stjernkrone havde bestemt
sig
for
Unkas,
faldt
paa
at
omtale
hans Fader som »den gamle Chingachcook«.
—
»Hvad mener Du med
det,
din Flab?c
«
AVISEN.
—
Du
»Naar
vil
8I
I
være
maa
Unkas,
Fader jo være Chingachcook, det
din
er saa lige-
frem.«
—
jeg
>:'Maa
Vittigheder.
værsgo"
'
—
Naar
om
taler
Hofjægermesteren'
»Du kan
mig dine daarlige
frabede
Du
.
-:<
Nej
troe
Du
Far, siger
,
din
storsnudede
sig
imellem
Gouvernør.
Lindbom
maatte
minde dem om, for Alt
lægge
at deres
nye Foretagende
krævede Enighed,
det Væsenlige.
>
frem.-
Enighed
i
<:<
»Unkas«
Navnet Sindene,
ialfald
og
skjøndt
det
som
slog
var
ned
sagt
vanskeHgt
hvad den heltemodige Rødhud havde
at
i
sige,
at bestille
med et journalistisk Organ for fjerde Klasse En misundelig Spotters Hentydning til. at en af
Lærerne havde en Hund,
Unkas, og hans Forsøg paa
der
hed
ogsaa
at bringe
Organet
i
Miskredit ved at kalde det »Hundebladet« faldt
afmægtigt vexlende. forkyndte,
til
Jorden.
Indholdet var yderst
Det aabnedes med at
holdene saavel
»Unkas« i
vilde
hele Skolen
et
underkaste
som
Klasse en uforfærdet Drøftelse,
af-
Program, som
særlig
i
Forfjerde
med Sandhed
1
82
AVISEN.
Og Retfærdighed som redigeret
en
i
»med Tiden« Honorar.
at
om
for Skolen.
Overskrift:
til
om
i
Den ledende
i
en
de
tre
at
I ^
;
Artikel havde
Danskhed
og
den
den var stort anlagt,
den Snes Linier, som var Alt, hvad der
havde kunnet finde Plads mer,
især
deres egen Interesse
»Slesvigs
skandinaviske Union,
men
i
Alle,
til
Foretagende, der vilde indvie en ny
et
Æra
og
Abonnementsvilkaarene
Klasser,
laveste
og
knyttedes saa praktiske Op-
indtrængende Opfordring
støtte
det Hele
i
Medarbejdere
man haabede kunne byde dem et passende
Hertil
lysninger
Tid
af sin
velkomne,
være
skulde
Aand og
frisindet
paa Højden
staae
IMotto; det vilde blive
sit
kom
i
dette første
Num-
Forfatteren (S. L.) ikke ud over Ind-
som gav den interessante Oplysning, Tydsk og Dansk kæmpede om Herredøm-
ledningen, at
met
Slesvig,
i
samt
at
Kalmarunionen
var
Dronning Margrethes Værk og sluttedes 1397. H. Stjernkrone begyndte en Artikler
gaaet
i
om
Række
berømte Adelsmænd,
Skolen,
historiske
der
havde
og da han herved kom
til
at
berøre Christian den Fjerde, gav dette Anledning
til
en mere kortfattet end egenlig ny
eller
AVIsEN.
interessant
183
Opregning af Hovedbegivenhederne
under denne Konges Regering.
I
Titelen:
vFaae
Skolens
Have?«
Angreb
saavel paa Gartneren
vi
den Frugt,
vi
rettede
\'.
han lod Rektor
idet vilde
P.
forstaae,
megen Lykke, og
—
»Tællelyset
Dansk betyder
og indeholdt en Allusion
til
kraftigt
et
som Økonomen, at
Samme
det
en
Spartacus med Motto:
lig
A.
Misbrug
visse
fra ov^en førtes
Denne djærve Paatale gjorde
det rette Tilsyn.
paa
skulde have, fra
være umulige, dersom der
med:
med
en Opsats
for
Tilfældet
var
Karakteristik
Kiodo^
ui
af
hvilket
skammelig Vinding<
>^en
Skoleverdenen strax
»Tællelysets«
fatte-
borgerUge Navn.
Et meget sentimentalt Digt, hvori Forfatteren, »Balder i
mistvivlede
,
om,
at
hans
Elskede
nogensinde vilde kunne besvare hans Følelser,
optog temmelig megen Plads, og hvad der blev anvendtes
tilovers,
som
have
vilde
Læserne,
Stiløvelser«.
afgjort
mere
vel kjendte fra
Men
Succes;
Exemplarer,
tre eller fire
men
det
Alt
i
i
for
Forvejen
Grønbergs »Tydske
Alt var
første
Anekdoter,
oplivende
de ikke allesammen
hvis
havde været
til
været
-Unkas
Oplag var paa
det var udsolgt
en ni
samme Lørdag
AVI>EX.
184
som
Eftermiddag,
det udkom,
Søndag Formiddag
skrives sex
og Udgiver
Redaktion
nær havde
og der maatte hvilket faldt
til,
meget
da Attrup
bandte paa, at mere end eet skrev han
hed til
kommet den af et til
lig
ind
skulde efter Løftet være ud-
men »paa Grund
følgende Lørdag,
i
Trykkeriet indtruffet L'held« varede det
i
den følgende Uge, Uheldet var dog egen-
hændet
begge skulde og
A
Klassen var
andet Sted.
et
Fag, navnlig
gen,
Klasse for det andet.
fra tredie
Nummer To
latinsk Stil, delt
i
dagen.
i
først
at
benytte A's Erfaringer
deling
B og
aflevere
ifærd
med
til
til
altsaa
Tirstil
at
Mandag Mid-
en Mulighed for at faae rettet
Lindbom, som var Dux
værste Fejl.
og
igjen
kom om
da gjerne
sig
trække det ud med Afleveringen
og dette aabnede
Mandag Mor-
endnu samme For-
sine rettede
Heraf benyttede B
visse
i
to Afdelinger;
aflevere deres Stile
fik
middag, hvorimod B's Tour
<^sg'
sin Salig-
maatte betales to Skilling
ikke, saa at der
en Afskriver
og
besværligt
forstyrret deres Samvirken,
skulde samle
for
de Af-
Stilebøgerne
dem, var netop en Mandag Middag
at give sin Stil en
tionsarbejdet
dobbelt
paa Grund af Redak-
nødvendig,
korrigerende
AVISEN.
Overhaling
185
ved Hjælp af en laant
rettet
Stil
A, da han blev greben paa fersk Gjerning
fra
Læreren
af selve
Du
gjør
Du
af
Det skulde Du
1
der?
som
Latin,
i
»Ih see, rare
Situationen.
lille
snyder nok,
strax
fattede
Lindbom, hvad
Du
skriver
nok
min
lille
hellere lade være,
Ven, for det gaaer ikke, nej det gjør ikke, din Æsel.
Afskum
dit i
Jeg skal lære Dig, din infame Slubbert, .
.
Du
,
.
.
Denne
.'
Begyndelsen ledsaget af Noget,
men
Klap,
efterhaanden
blev de
til
over
forsvarlige
til
som Tonen
og de endte med
Klaps,
var
Tiltale
der lignede slog om, at
gaae
Denne Episode
Ørefigen.
greb som sagt forstyrrende ind
i
Redaktions-
arbejdet.
Fortsættelsen
Istedetfor
om
Slesvig
ledende Artikel tinsk Stil i
sine
Frederik
ganske
i
af
xA.fhandlingen
og Skandinavien bragte Nr.
»Om
2
en
Karaktergivningen for
la-
fjerde Klasse
historiske
IV,
Studier
hvortil
ukjendte
«
var
H. Stjernkrone var avanceret knyttet
Notitser
»Karakteristikkerne«
om
frem
nogle
til
ikke
Tordenskjold.
blev ikke fortsatte denne
Gang, men der bebudedes en
om
»Onkel«.
Det
sentimentale Digt havde affødt en meget nær-
1
86
AVISEN.
gaaende Parodi;
»Balder« havde blandt
Andet
sunget:
Kan Du
elske dette matte Øje.
Der kan blusse kun ved dine Blik?
Kan Du
fatte dette Store,
Banen, som jeg
Kan Du
tidt
i
Træk
elske disse
Høje,
Aanden gik? saa blege,
Der dog rødme højt ved dine Træk? Ikkun da de Glædens Trin bestege, Skjønt af Øjet styrted Taarens Bæk.
Parodien,
der frækt var mærket »Hødur«,
havde Versene: Kan Du
elske disse blege Kinder,
Denne Mund, som proppet er med Skraa, Dette Øje, som bestandig rinder. Disse Ben, som neppe mer kan staae?
Kan Du
som
elske mig,
Naar jeg synge skal
Kan Du O. hvis
fatte mig.
Du
ej
altid snøvler,
dine
Træk?
naar værst jeg vrøvler?
kan, saa er jeg væk!
Skjøndt »Balder« tiveret Afsigelse,
om
strax
indsendte en mo-
vilde Bladet
maaskee snarere
have vundet end tabt ved denne skammelige Prisgiven
af en Medarbejder,
men
ligevel umiskjendelig gaaet tilbage,
paa
sidste Side
det
var
al-,
og da man
fandt »Stamtavle for Familien
AVISEN.
187
Marsvins ældste Linie, Buskerudsholm, første Afblev det enstemmig erklæret for neder-
snit,«
drægtig kjedeligt. var Oplaget
nogen Bekostning
men
I
strax
Tillid
—
til
den høstede Erfaring
med megen Besvær og
— gjort
til
femten Exemplarer,
der blev ikke kjøbt mere end
det var jo
fire;
rigtignok erklæret for sjofelt at laane det ud, og
man
det gjorde
heller ikke,
Kjøbere solgte det fra
Haand
til
Udgiverne
sad
man
mindre
fire
hver Klasse,
i
mere end de oprindelige
fik
Dette gav Foretagendet
ling.
de
med
inde
et
første
og saaledes gik Bladet
igjen,
Haand
men
sit
uden
at
to Skil-
Der
Dødsstød,
dødt Restoplag paa ikke
end elleve Exemplarer!
»Unkas« ud-
kom
ikke mere, og da dets Tilværelse omsider
blev
bekjendt
for
det
imod
Disciplinen,
tiklen
om
Rektor og Lærere,
fandt
klogest at ignorere de Forsyndelser
disse
som
Karakteristiken og Ar-
Skolens Frugt havde indeholdt.
Helt vare de journalistiske Tendenser dog ikke kvalte.
»Korsaren«
Der gik det Rygte, honoreredes
Anonyme, og faaet
5
at
meget
at Bidrag højt,
selv
til
til
engang en Indsender havde
Rdl. for tre Linier, nemlig:
:
1
!
88
AVISEN.
Aprilsnar hænger en Konstitution.
der
A.
See,
B.
Hvor ?
A.
Aprilsnar
man da kunne
Saadant Noget maatte
det kunde vel aldrig være saa svært. det blev
komme
betalt
—
ikke
for
at tale
paa Tryk.
virkelig
.
lave,
Og hvor om det at
Trekløveret pinte
paa noget
sig aarle
og
Vittigt.
Fandt de engang imellem paa Noget,
silde for at hitte
rigtig
saa
kunde
det
blev ligesom borte imellem Fingrene paa
de
dem, naar de
ikke
fik
Pennen
skrevet
det
faae
ned,
de
eller hvis
fat;
fik
det formet, saa blev det saa underlig fladt paa Papiret, de følte selv, at det ikke var morsomt.
Der var den-
Endelig hittede de paa Noget.
gang
i
»Korsaren«
Overskriften I
paa'^^;.
en
Række
»Ny Maade danske Time at
af Billeder
havde
den
med
Klassikerne
læse
de
havt
Linierne
Rohg,
thi
Slag af en
Dog taalte han Mø beskjæmmer
Slaget ej
Helten.
Det maatte kunne gjøre en komisk Virkning,
naar denne Text
kom
under
hvor en arrig KjæUing bankede
et Billede,
sin fulde
Mand.
189
AVISEN.
Saa sendte de da saren
men den kunde Svaret
Billet i
til
»Kor-
Bladet jo ogsaa godt selv be-
A.
S.
Reitzels
til
for dristigt,
Den i
2 Rdl.,
en
Rdl. i
dog nok være
Svir hos
lille
5
ialfald
den skulde
skulde ikke deles,
Forening,
Boglade
At vente
men
Rdl. maatte en saadan Vittighed
værd.
i
den vilde bilve afhentet.
hvor
Det var en spændende Uge. var sagtens
angivet,
indsendes
skulde
Forfatteren
mærket L.
Kjøbenhavn,
tæres
til
Derimod blev det omhyggelig
sørge. at
denne Idee ind
Tegningen kunde de ikke præstere,
^<.
for-
Christian
Ledevogter vilde være en passende Anvendelse;
man jo altid skrive Mere. »Korsaren« kom næste Gang uden denne nye Maade at læse Klassikerne paa, men der havde vel ikke været Plads det første Nummer. Det næste siden kunde
i
havde
heller ikke Vittigheden,
som endnu
blev imødeseet
og da det
tredie,
med et svagt Haab, man vedgaae for
ikke havde taget den, maatte sig
at
selv,
nu var der ingen Udsigt længere.
For en Sikkerheds Skyld skrev Lindbom
til
Kjøbenhavn og bad ham høre
sig
en Fætter for
hos
ligge
et
i
Reitael,
Brev,
der
som
kunde foreslog
jo
dog maaskee
den
ærede Ind-
AVISEN.
190 sender en var
let
eller
at
paa, eller
anden Ændring, skjønt det ikke
hvad den skulde gaae ud
indsee,
som
af Begejstring over denne første
ham til at blive stadig Medarbejder. Men Fætteren svarede tilbage — efterat have
Prøve indbød
ladet vente
paa
sig utilbørlig
længe
hos Reitzels ikke var noget Brev
og
at de inde
i
og
dog til
vist
—
at der
L. S. A.,
Bogladen havde spurgt, hvad
det skulde være
var
til
om,
Noget
blev omtalt
i
som
og det,
grint ad
ham.
Der
naar »Korsaren« af
et simpelt Blad.
Erotik.
Indtil
ere
Alderen af tretten
Drenge
tilbøjelige
at
til
fjorten
eller
behandle Kvinde-
kjønnet, ialfald den yngre Del deraf,
legen
De
Ringeagt.
som Væsener undergaaer
Forandring
grundig
Døb, men hvorledes den udvikler høj
af Familielivet,
hvor
Omgang med unge samt næsten
deres
der
Veninder
umærkelig;
man efterhaanden
er
—
Piger
fra
—
imod,
Paa
en
hvor Drengene
beroer
at
rig Dejlighed
skeer
det
til
gradvis,
og den
bliver
erotiske
sige ubevidst,
—
eller
fordi
mange
Opdragelsesanstalt leve
i
Indflydelse
Søstre og Kusiner
den aldrig savner en Gjenstand Gjenstande.
Tidens
Degekammerat
Kavaleer,
Stemning voxer op saa
Følelse
i
sig,
Under
Grad paa Forholdene.
over-
»Tøsene«
Denne
af en lavere Art.
en
med
ned paa
see
Aar
der-
Dag ud og Dag
EROTIK.
192
ind uden kvindelig Paavirkning,
Omgang
fortrolige
livets
skeer Overgangen ofte
og Ringeagten Et over
eller
Hjemvejen
til
Ugers
flere
sendtes
eller
og
mangen en Tanke
ikke og vålde derfor
ikke
engang vare
til
uden
længe,
førend
man
kunde
sin
bedste
Ven
han kjendte hende jo
ikke føle nogen Interesse
Men
for Meddelelserne. først
thi
til-
^len saa
bevares
sv^undne;
om dem
Kammerater,
i
med de brune
ikke
varede
det
ikke engang tale
blandt
gjorde
der
de blonde Lokker.
Stemninger vare
disse
med
Skolen dobbelt ubehagelig, og
til
spæd en Flamme kunde Næring,
smaa
Svingninger,
visse
det nydelige Pigebarn
Fletninger
til
Samliv
Adelaide var
eller Justitsraadens
i
den første Tid
bage
Ligegyldigheden slaaer med
efter
Præstens Jette sat
et pludseligt Spring,
kunde give Anledning
Ferierne Forelskelser^
Hjertet
imellem de to Kjøn,
med
Modsætning.
sin
i
uden Familie-
satte
naar Hjertets Strenge i
Bevægelse,
behøve-
vedes der kun en svag Tone for atter at bringe
dem
i
Svingning.
tænde Luen,
Og
fandtes
den Gnist, som atter kunde
som
Det afgjørende Kriterium
oftest
var,
paa Ballerne.
om
en Dreng
i
3
EROTIK.
denne Overgangsalder
Den i
et
193
Lyst
fik
at
til
dandse.
forsmaaede Idræt viste sig da pludselig
hidtil
ganske nyt Lys, omgiven af en hemmelig-
hedsfuld
Tillokkelse
hvorom
,
Tale
om
længere
klodse
at
at fylde
sine
den
optagen
var
brudt
Ballets
det
efter
ikke
der
ikke
om
og Drikkevarer,
Lommer; man af
før
var
Lotteri,
spille
sig af alle 'Spise-
i
man
Nu
havde havt nogen Anelse.
at
om
var helt og hol-
Saasnart
Idee.
Isen
forlegne Kvarteer,
første
man sig at engagere for hele Natten, omhyggehg fordelende sine Damer efter den
skyndte
Rangforordning,
velbekjendte
Vals bestemmes af Pligten, heden,
Kotillon'en
Frangaiserne
Man
til
til
de
livligste
dandsende
bedst
Damer.
man
man
ikke
stille
sig saaledes frem, at
blev overseet, naar det var Damerne,
Man
nerede.
vendte stor verserede
til
og
forsømte ikke nogen Inklination, og
passede at
især
første
anden af Kjærlig-
helliges
de
hvorefter
i
var beleven og ådret,
Omhu
paa
Toilette,
sit
sorri
inkli-
man anman kon-
og gjorde aandrige Bemærkninger,
den
satiriske
Retning
;
istedetfor at holde
med Røverbanden derude
elskværdig Skoledrenge.
ved
at
byde
man
gjorde
om og
sig
forsømte saa 1
EROTIK.
194 Lejligheden
ikke
Havde man bragt
valgte.
man
turde vove
m.an
paa,
at
det
blev
som man
men
at lade
tillige
man havde
den Rigtige mærke,
Paa Udviklingens
sværmede
for.
denne Maade
fjerde
eller
vare
saa til
og femte Klasse.
Bedre tog de tiltakke;
være
i
Velten,
Folk,
halvvoxne Drenge,
især
bringes
til)
dog
kun
er
altid
hos
naar det er nette og
opvakte unge Mennesker. var denne
det
som
Mangel paa
af
det smigrer
om
i
vel sagtens
(eller
Men
selv
en
i
deres Kavallerer
De havde
reelle Hensigter.
Arv
i
som
den anden,
vare Noget og kunde antages
have
som paa
gaaede
sige
at
Aar havde havt
af
som man
derover,
lidt
hellere seet noget ældre Tilbedere,
at
sig.
Stadium var det
første
Der var Skjønheder,
ene Slægt
den
Række
at
at det
man udmærkede
voxne Damer, Ungmøer mellem de Tyve
og de Tredive
fra
passede
ikke brød sig videre om,
hendes Skyld, at
var for
at
vidt,
op,
hvor
en,
Ud-
sine
saa
det
Dands
at føre en
en Dame,
altid
begunstige
at
til
Og
for
disse
selv
Maade at prøve deres Vinger paa med nogen Risiko for at blive
ikke forbunden
drillede eller stukne
ud af ældre Kammerater^
EROTIK.
de
havde
jo
og
Stadium,
mindes
gjennemgaaet
selv
de
vare
noget Bedre,
naar
til,
betænke
at
Først senere vovede
jevnaldrende unge Piger.
men
til
koncentrere
serne
Kusiner
man
sig
som de betegnedes
men
sørgede
disse
var et tilstrækkeligt fylde
hele
kunde de ikke
ogsaa
af de tre
for,
at der til
Nogen dybere Fø-
en
anderledes
femtenaarig
var
det
Skjønhed
brune Øjne og tykke Fletninger, der laae lede
om
det fine Hoved,
C: Femtenaarig ældre boede i
Skolen,
i
at
dog ikke bag denne Opmærk-
Ganske
Amalie Bech,
Pigebørn,
Sæt af Kammerater
deres Balliste.
lelse skjulte sig
somhed.
to
>Jordbærdet fortro-
i
nette
Ballerne,
mere Følel-
Attrups
—
Dands med hver
alene regne paa en
Venner,
vare
Lag med
Tallet
stærkere.
—
at
var faste
kunde
Kusinerne«,
og naar de kom paa
i
Her var
Særløse Præstegaard
Omgangssprog
til
ikke
en Inklination.
eller
fra
ligere
nok
der
Gjengjæld
sig
samme
disse Skolens
Sværmerier med en Dands
indskrænket,
det
højhjertede
ved af og
det
195
kan
slank og koket,
være
det.
med med vik-
som
Hendes For-
Byen, og en yngre Broder gik
men hun havde længe været upåagtet,
EROTIK.
196 det engang
indtil
at
som
ned
slog
Venner,
tre
alle
hun var
Lyn hos
et
og
dejlig,
at her
var et værdigt Maal for deres Hjertes dybeste
dommelige, Jalousi
hed
,
de
at
dyrke
Det generede ikke
de to Andre havde udkaaret
at
den samme Hjertes Dame,
forhøjede Nydelsen,
om
det
det
sine Følelser,
sammen
var ligesom en ridderlig
Hele Klassen
kjendelse om,
AmaUe hende, men
i
det
tvertimod.
tillod at tale
Væddestrid.
elskede sig
af
Vanskelig-
kj endelig
Kompagni.
i
det Ejen-
synderlig
plages
ikke
de lade sig uden
nogen af dem, sig
have
Drenge-Forelskelser
Følelser.
at
kom
til
Er-
og
for-
snart
var nydelig,
det blev aUigevel
er-
og
kjendt, at Trekløveret
havde
man
gaae
dem
altfor stærkt
»Balder«,
hvis
Elskovsdigt havde
ikke burde
Selv
dene.
hende
havt
til
Gjenstand,
Prioriteten,
jomfruehge Bøge i
Barken
,
Alfabetets
parret
blev
med næsten
og omgivet
Søndag Formiddag var det en
man tet
i
Grupper paa To
som muligt,
dette.
Skoven paa
Amalies Navn skaaret
sammen
Bogstaver
i
Be-
i
respekterede
Paa Navnetræerne og dybt inde
at
eller
spadserede
alle
Hjerter.
af
sat Regel,
Tre, saa
fint
igjennem
at
pyn-
Byens
EROTIK.
Hovedgade og i
dybt ved det lave Vindue
hilste
med
hvor Amalie sad
Stue-Etagen,
sit
Bro-
og med vel holdt Overraskelse bøjede
deri
Hvem
Svanehals.
der
Hensyn,
Skolen,
Frokost
Hjælp
der
laae
mest ved
det
med
langt
hans Trin
over
end nogen Anden og savnede aldrig vanskelig
en
Fyren
Stil.
meget godt Besked og tog imod
nytte
i
kunde gjøre fordelagtigere Bytte af
til
stigelser
sin
blev behandlet
tjente
Han
Hele, var Broderen. et
197
alle
vidste
Begun-
At
uden noget Samvittighedsnag.
be-
ham som Mellemmand for at tolke stille men alligevel forstod
Følelser faldt Ingen ind,
han al
at
HemmeUghed aabnede han en
med Lokker rede
af sin Søsters
kom
al
fælles Eje;
at
Ved næste
varie-
Alligevel
altid paalagt.
som hver Enkelt
være ene om, mistede pludselig
Værdi, da det viste
sig,
at
de vare
desuden udbredte sig det Rygte, at
de ikke engang
yngre
I
Handel
Haar; Prisen
det ud, og disse Lokker,
havde troet næsten
lille
Vedkommendes Evner, men den
efter
dybeste Taushed blev
en
indbringende.
sig Situationen
gjøre
vare
Søster,
ægte,
men
som Ingen
klippede
brød
sig
af
om.
Bal besluttede Trekløveret at sikkre
EROTIK.
198 sig
om
Noget,
rejses Tvivl,
om
passede
de
som de
Stykke af Fryndserne, imellem
sig.
lommen,
fjer-
Person.
Amalie havde hængt
og afklippede
derhen
sig
en
og under en af Dandsene
sin sorte Mantille,
sneg
i
^^-Gjenstandens«
hvor
paa,
der ikke kunde
det kun stod
med
Forbindelse
nere
De
Ægthed
hvis
selv
Attrup puttede
hvor den
langt
et
saa
fordelte
sin Part
i
Veste-
og rodedes
blev liggende
sammen med Kniv, Uhrnøgle, Knapper, Topviskelæder og andre rare Sager sin
i
havde pir
en
Skindpose
sin
opklistret
med Roser
om paa
Lindbom
Halsen; et
Amor
virentis et
Boctæ
psallere
Stykke Pa-
sirligt
med
Hjørnerne og
i
Stjernkrone bar
•,
.
Underskrift:
.
.
AmaVm
Fidchris excnhat in genis. Q. Horatius Flaccus, Carm
Det var
fra
nu af væsenUg Amalie,
gav Ballerne Tillokkelse, hende hørte
Glæde
til,
deraf.
Toilettet
han
først
havde
kom
for at
ned,
som
skulde have nogen et
da han engang taget
13.
og en Dands med
man
Det var derfor
for Stjernkrone,
IV,
ham
efterat
saa
haardt Slag
kom
bagefter
lang Tid,
\
at
hun havde givet
EROTIK. sine
alle
som
Dandse
gjerne
199
selv
bort,
»fjortende Extra«,
dandset
blev
den
før
Ganske ærlig var det nok ikke gaaet var Grund
Men
Engagementer. yttrede
der
Mistanke om, at Broderen havde
til
Kommissionær
været
første. til,
for
engang
ikke
anticiperede
flere
og Amalie
fuld var Listen,
nogen
Beklagelse
der-
over.
—
»Hvad
Du
skal
dandse
med hende?«
spurgte han Attrup.
—
»Cotillon,
den allerlængste Dands^ jeg
var den Allerførste
— — være
— Attrup vil
»Du 1
lade
—
Den
ind
vil
»Lad gaae »Godt,
Ord
V"en,
saa
Du kunde
ej.
jeg eftergive Dig,
Nødder
— til
min
af-
jo
en Mark af mig imorges,
til
Du
Men
vil
Du
til?«
I«
af de
store spanske!
Nogen, førend
Cotillon.«
hvis
Cotillon«.
meget værd.
er ikke
— ikke et
gjør jeg
mig faae den
give en Pot
er
itide.«
laante
»Den
engagere hende.«
den Dands«.
vNej saagu
kommen
at
Du
»Attrup, hvis
Du mig
staaer
til
vi
Men
lige skal
sig
gaae
200
EEOTIK.
Da hen
øjeblikket var kommet, hinkede Attrup
Amalie med Vennen under Armen og
til
meget,
beklagede fejl
han
at
lige
Stjernkrone
ham
vilde
have
hos Frøkenen.
hende en rigtig
lille
jo ikke risikere,
Ære
den
var
at
ham
*Det var da
Fod kom
sig saa snart igjen.«
i
af Stjernkrone
til
»Ja,
at
til
en Inklina-
rigtig heldigt, at
—
istand.
bemærke
Deres
Frøken!
gnide den
Men jeg har forresten min Nød dandse med en Anden end Dem!«
med.
Stjern-
kom
saa at Byttet
traf
Noget
kunde man
og desuden dandsede
tionstour:
fik
hængte
det ikke
at
Hævn
eneste
da
erstatte
at
at sidde over
hun siden
Hendes Attrup,
at
Maaskee opsteg der hos
Anelse om,
sammen, men
krone meget bedre,
Jeg
havde traadt
paa Foden og ikke kunde dandse, men
ved at
Koncert og Komedie.
Musiken blev dyrket med Lyst og
Iver.
Mand med
livlig
Musiklæreren Interesse for
dygtig
en
var sit
Fag, og han fandt god Støtte
hos Rektor, som selv var en smagfuld Musiker.
Man kunde
efter frit
Valg lære Pianoforte
eller
bekjende, at denne
men Sandheden byder at Form af Musiken, som kræ-
vede
og
et
andet Instrument,
flittig
Øvelse
Del af Fritiden, nok, tal
altsaa Opofifrelse
Mange;
ikke tiltrak
som begyndte
derpaa,
manglede Udholdenhed
men
der var
det store Flerat
til
af en
arbejde
sig
igjennem Skalaernes og Fingerøvelsernes golde
og
Ørken, Anlagte,
Land.
det
var
som banede
Vokalmusiken
kun de særlig musikalsk sig
Vej
til
det forjættede
stillede ikke saa strenge
Fordringer og gav hurtigere Udbytte, optraadte
med
en
vis
Tvang,
thi
og den
Enhver, som
202
KONCERT OG KOMEDIE.
overhovedet havde Stemme, skulde synge med.
Det var forholdsvis betydeHge Resultater, som
Naar
opnaaedes.
og der
enkelte
Stemmer
vare
holdtes
og muntre Sange, som lød
livlige
for
de
om Lørdagen Sammensang, indstuderedes saaledes en stor Mængde
indøvede,
de
Stemmer,
fire
og ved
fortræffelig Lejlig-
festlige
heder, særlig under Exkursionerne, kunde Skolen
møde med
et
Men
hørerne.
veges
ved
ikke
den
Sørgefester, store
en
Ting
Kantate
med som
en
udført
aarlige
stor
og
Kor,
fulde
Gjentagelse varige
hvortil
gjorde et
Erindringer.
Begivenhederne ude
altid
den
i
spillede det musi-
Fra
en væsenhg Rolle.
Musiklærer var
der
Par omfattende Kompositioner
i
nedarvet
et
Oratorie-Stil,
som kostede Eleverne megen Møje ved studeringen,
Til-
Højtider og ved de Glædes- eller
Element
fordums
for
større
for
Verden gav Anledning,
kalske
ikke
til
blev
dybt Indtryk og efterlod
Ved Skolens
end
Ved Konfirmationen
Kvartetter
Solopartier,
netop
Sangerne
for
heller
der tilbage.
der fra Orgelet
Repertoire;
anseeligt
mindre Fornøjelse
Ind-
men imponerede dem som noget
KO>:CERT OG KOMEDIE.
særdeles
En
Højtideligt
203
med Text
af dem,
begyndte med Ordene:
af Thaarup,
Æonen fødes, den forgaaer, Men Du, o Jehovah bestaaer!
Hvad Ȯonen^
vidste
men
selv
forhøje
at
mentet skjellige
havde
af
fuldt
agtbare Lærere,
tiltroet
rede Violin
saadanne
eller
Bratsch,
Sit
Orkester,
hvor
for-
hvem man
slet
ikke
Færdigheder,
trakte-
Fløjte eller Klarinet, sig fra
at
i
fungere
Braaby,
som
besørgede Dandsemusiken ved de mindre naar
Baller,
Musik
at
Og Akkompagne-
men rigtignok maatte finde sammen med Spillemændene ellers
flaut
denne Uvidenhed bidrog
Indtrykket.
udførtes
ingen
ialfald
smaa Sangere, og det var saa
af de
spørge, til
var,
var for kostbart at forskrive
Kjøbenhavn.
fra
kviteter,
det
som
tidehgheder,
heller
Hine musikalske Anti-
ikke passede
til
hvor de skulde bruges,
de Højblev dog
efterhaanden afskaffede og maatte vige Pladsen for
mindre kunstlede Kompositioner,
kun
led-
sagede af Pianoforte.
Af og
til
gjæstedes Byen af rejsende Vir-
tuoser eller af Sangere fra det kongelige Theater.
KONCERT OG KOMEDIE.
204
gav dem da Lokale
Skolen sale,
en af sine Fest-
i
hvor Byens Herrer
og Koncerterne,
og
Damer samledes med Lærere og Elever, havde Men et vist tiltalende Præg af Familiefester. efterhaanden som den musikalske Indøvelse skred fremad, vovede man sig til Koncerter væsenlig ved egne Kræfter, hvortil da Honoratiores ster.
By og Omegn
fra
Man skyede end
ikke
kombinerede Nummere Operaer
af
som Gjæ-
indbødes
fra
større
Opgaver,
de halvt forglemte
Weyse og Kuhlau,
Kunzen
og
som
Schulz,
nye Ting af Hartmann og Gade,
allerede
dengang straalede paa vort musikalske
Firmament.
Indstuderingen var vanskelig nok,
og Prøverne vare
morede, og Enhver gjorde betroet et
lille
Soloparti,
en enkelt Strofe Scener
fra
i
men ogsaa
utallige,
de
sit
om
Bedste;
disse
at faae
det saa kun var
morsomme og melodiske
»Hugo og Adelhejd«, regnedes
en Udmærkelse.
Store Korsange
fjerne Bjerge blaane«
som »Vestens
eller
Hyænen bygger sin Hule, Han kradser Jorden haard; ^^
i
Ham Den
kan
selv Byttet ej
hellige
Kirkegaard«.
for
skjule
KONCERT OG KOMEDIE.
være yderst populære, og baade Koncerten kunde man høre
—
de snurrige Ord dillen lurer i
i
og
før
efter
med
disse Melodier
»Kroko-
især tredie Vers:
— blive
Sivet«
205
paa Kamre og
brølte
med Ved Kirkekoncerter med saadanne Smaating som
Gange, Disse Ensemble-Nummere vexlede
Solosang og Kvartetter.
man
nøjedes
ikke
en Motetto af Haydn: eller Soloarier
liggende stod«,
som den
»Ensomt
hisana for
sig
vana cura
Brølebas udmærket
Herrens
men man gav
et
Bjerg
med med
ilag
Mozarts berømte Requiem og
Ørknen
i
Partier af
indviklede
Chor som det af Mendelssohn-Bartholdys Oratorium:
und
>->Ergret/t
bindet
thn<^.
Selv paa
man sig ind, med Haydns Sym-
den store Orkestermusik vovede
men
det var rigtignok kun
foni
for Børneinstrumenter.
somme
og
dengang,
med
Hovedstaden
nøj-
laae
en
Tilhørerne vare altid meget
Dagsrejse borte. tilfredse
Tiderne vare
de Nydelser,
og dog morede de
sig
der
næppe
tilbødes
halvt
dem,
saa godt
som de Udførende.
En
stærk Impuls
fik
Kvartetsangen ved
Par Besøg af udvalgte Sangere sangforeningen
ved
i
Kjøbenhavn.
Pintsetid, naar
et
fra Studenter-
De kom
gjerne
den dejlige Natur udfoldede
206 sig
KONCERT OG KOMEDIE.
man ligesom indMed danske Sange dengang endnu temmelig fattigt, men
altid store Fester,
viedes
i
var det
desto
ved hvilke
en højere Verden.
Repertoiret
var
rigere
—
Bellman i
deres
forssens hr.
—
A.
fulde
vare
Sange som y>Sått
fall<^,
Af ->.
Kjøreturene
i
over Søen lød
det
barelser
^Hbr jag
næsten ukjendte Repertoire
søgte
y^Hartwig und Nathusius
udførte
Sangere,
indøvede
og slog
man
af det,
at
vare
Medtcus<~<
dybt
ned
i
de
som Aabenunge Sind.
Naar saa de elskværdige Gjæster vare
nydelsesrige
hine
og mange
ut
tydske
deres rige Harmonier, fortrinlig
i
evigunge
machinen tgdng,
Sankt Paulus war ein
meget yndede.
og
den
Lindblad og Otto Lindblad
dengang nye og
Parodien
eller
F
om
»Vintern ras at
,
herhjemme.
Ting som
tale
at
Glorie.
vilda
kaptenc
flere
ikke
for
og
tydske
af
og navnlig stod
svenske Kompositioner,
Dage
og det var
Foraarspragt,
friskeste
sin
i
opfriske
Dage ved
man havde
Erindringen
at indstudere det
hørt,
og
at stræbe
borte,
om
de
Bedste
hen
til
KONCERT OG KOMEDIE.
20/
Hvad
en ligesaa fuldendt Udførelse.
det kneb
mest med, var Primo-Tenoren; den falder
men
sparsomt,
altid
er især yderst vanskelig at finde
imellem Skoledrenge, hvis Stemmer næsten tid slaae til
over lige fra Alt
noget hæst Noget,
som
men
Bas.
til
der
Bas
Nød kan bruges
til
hæve
ikke formaaer at
de
høje
Toners
var
der
Præsten
klingende Tenor
klangfulde
sig
til
Heldigvis
Flugt.
Nabosognet,
i
al-
eller ialfald
malm-
hans
kunde gjøre Fyldest
for
tre,
han kjendte Alting og sang Resten fra Bladet,
med
og naar han stillede sig
fuld Kraft,
de Unges
i
frejdige,
sit
glade Ansigt
Rækker og
komme
maatte der
satte
Liv selv
med
i
i
den
Trægeste.
Det var
efter et
man vovede sig man kunde præstere at
Besøg til
i
af Kjøbenhavnerne,
et
Forsøg paa,
hvad
En
dejlig
det
Frie.
Juniaften blev alle Sangerne tilsagte
Baade ud paa Søen, der
laae
at
til
paa Badebroen, og derfra roede saa
møde
tre fulde
blank uden en
Krusning og spejlede sine skovkrandsede Bredder,
sank,
sine
og
romantiske det
lange
Odder og Øer.
Solen
Tusmørke svandt under
Sangene, der klang hen over den
stille
Flade
KOKCERT OG KOMEDIE.
208
Og gav Ekko
man
saae
fra
i
Omrids
som
lyttede
Herrer og Damer, tende
som
Inde paa Bredden
Skovene,
ubestemte
Klynger
Sandheden
Bifald;
De
til.
Lommetørklæder tog man
til
vif-
Indtægt
de mindre vare
var, at
Myggesværme,
helligede Sangerne end de tætte
men naar man ikke vidste det, gjorde det Maanen steg op og kastede ikke Noget. sittrende
af
jo sit
Skjær henover Vandet, fyldte Skovene
med Lys og Skygge.
Der var ikke en Dreng,
saa kaad og tankeløs
han
af
Skjønhedsindtryk,
skjønne Hjem, Stort
i
den
den Aften fyldtes
grebet
dejlige
Sengetid,
langt over selv
regelmæssige
de
Kjærlighed
af
Fædrelandet,
til
hele
men
til
alt
til
det
Godt og Det var
Verden.
Fortryllelsen havde
strengeste
Hævdere
Omsider
Orden.
kunde være,
ellers
uden at hans unge Hjerte
Hartmanns saa stemningsrige
*
af
den
intoneredes
Snart er Natten
svunden«, dengang endnu jomfruelig ny, og da
de sidste Toner vare døde hen, plaskende
i
Vandet.
maatte lægges tilbage
—
.Pas
nu
godt
Aarerne
faldt
Men ogsaa Vejen hjem i
Sang. paa,
Sekundbasserne
Markeer godt den dobbelt hurtige Takt
i
1
de to
KONCERT OG KOMEDIE.
Og
første Linier.
med
du
tycker
.
209
Primobasserne, fald rigtig ind
To
.
A — cis — e — a! Og
Komedierne
men
afholdt
men
som
ellers
sin
Værk;
eget
selv,
meget
ikke var
hans staaende Øgenavn var »Oxen«,
—
man sjelden Komedietiden Bistand som Instruktør og skaffede
det hørte
ydede
.«
.
.
blev taget af Eleverne
en af Lærerne,
—
Skolens
vare
dem
til
dur,
To
En,
i!
Sd lunka vi sd smdningom
Initiativet
A
Fjerdedels Takt.
saa sæt
i
herved Sagen udmærket Støtte, ligesom Musik-
som
lærerens Assistance
tydning
oftest var af stor Be-
Det var
Hele.
det
for
en
altid
af
Aarets vigtigste Begivenheder, og det regnedes for
Ære
en stor
Selvfølgelig
var
at
det
havde Ledelsen, og aktørerne,
unge
men
Piger,
Drenge,
hvis
til
komme de fra
til
højere
dem
spille
med.
Klasser,
som
at
udvalgtes Hoved-
Damerollerne, navnlig
Stemme endnu ikke dem kom
det da for-
an paa
antages at Dragt.
ville
Man
Skoledrenge.
de
halvvoxne
der
gang, og ved Valget af trinsvis
til
bruges
maatte
et kjønt
var
i
Over-
Udseende, som kunde
tage sig godt ud
var ikke bange for at
i
kvindelig
stile
14
højt L
2IO
KON'CERT OG KOMEDIE.
synderlig
havde
dengang den eneste Scene
om seet
frygtede
ikke
Sammenligning med det konge-
for
lige Theater,
staden;
og
Forsøg
dramatiske
disse
end de
fleste
samme Stykker
de
Hoved-
udførte derinde
som da
af de fremragende Kunstnere,
des paa Theatret,
i
af de ældre Tilskuere
man,
vidste
flokkevilde
disse
at
være lemfældige Dommere over de ungdommelige
Forsøg,
ude af Stand
medens hele Resten at
til
Et Stykke af Holberg maatte nødven-
ning.
med
dig høre
det parredes eller et af
kom
Aftenens Forestilling, og
til
saa
en
af
den kunde
at
holde
saadan
en
i
udenfor Studenter-
spilles
»Gjenboerne« og »Spurv
med
frem
først senere
og det blev da Hostrup med
nes egen Kreds,
Faber
med
Heibergs Vaudeviller
Henrik Hertz's Lystspil;
Studenterkomedien
Form,
i
Tranedands«,
»Stegekjælderen«
,
som
Peter
maatte
for.
Man havde rik
være
vilde
drage nogen Sammenlig-
og
spillet
Pernille«
Heibergs
og
»Jean de France
:*det
»Aprilsnarrene«
og
lige«,
Hertz's »Flyttedagen«.
efter
ma^ge Raadslagninger
»de
Pulver«, Uadskille-
Nu havde man besluttet sig
for
!
KONCEKT OG KOMEDIE.
»Debatten
i
og
Politivennen«
211
Julestuen«,
og
De
tre
)!>
Fordelingen af Rollerne var begyndt.
Venner vare ved denne Lejlighed
Række,
havde
de
ved
Sporer
tiske
forreste
i
allerede tjent deres drama-
Smaaroller
forskjellige
de
i
foregaaende Aar, og nu var deres Tour kom-
men
at
til
brillere
selvskreven
var
Elsker
og
.
vilde
de
i
den
elegante
om nogen
høre
ikke
slet
Stjernkrone
større.
Elskeren,
til
anden Rolle; han sukkede ved Tanken om, det ikke var faldet
von
nant ledes
Stein
vise
Samtid
i
sig
i
for
hans Lod at
i
men
spille Lieute-
og
»de Uadskillelige«
saa-
Amalie og en beundrende
dog
militær Uniform eller
kunstige Knebelsbarter
—
at
—
I
ialfald
med
Guder, Knebelsbarter
fandt nogen Trøst
i
Tanken om Emil
Hallings høje Silkehat samt Leanders Pudder-
paryk og længe han
i
slingrende
Tvivl
egenlig
være,
og
med
Kaarde. sig
selv,
kunde udføre,
vaklede
imellem
Lindbom
var
han syntes,
hvad
det
at
skulde
Madamen, Hørhan
kræmmeren, Andreas og Langhalm,
indtil
endelig slog sig ned paa den Første,
men med
det udtrykkelige Vilkaar, at
spille
den
at
holbergske
han saa
kom
Skolemester. 14*
til
At
KONCERT OG KOMEDIE.
212
Attrup maatte optræde
i
det lavkomiske Fag,
som en given Sag, og
betragtedes
han Langhalm og Arv.
saa blev
Egenlig var den
sidst-
nævnte Rolle tiltænkt Kolstrup, men det sig umuligt
kort Tid;
for
ham
at lære
han blev degraderet
af Børneflokken
:
til
saa
i
den ældste
»Christoffer, Henning, Peer, Else,
Anne« og gjorde som saadan umaadelig
Marie,
Virkning ved usminket Naturlighed.
unge
viste
den udenad
Piger,
Elever
i
Petrea og Marie,
fjerde Klasser,
anden brunet,
begge
blev
Til de to
udseet to
den ene blond og den kvikke
og med gode
dem havde man jo saa Man forPernille. søgte sig frem for at faae alle de mange andre Roller besatte, og efterat et Par Stykker, som og
Sangstemmer,
i
tillige
en Leonora
havde
viist sig
med Andre,
og en
aldeles umulige, vare
man paa
var
Hele undtagen Magdelone. turde Ingen indlade
nogen Tid med, strande herpaa, alle
at
indtil
Stemmer imod
hele
det
ombyttede
Rene med det
Hende
paa,
een, at
give sin Skolemester, faae besørget,
sig
det
vilde
eller
og det truede
»Julestuen«
skulde
blev vedtaget
med
Lindbom skulde
som man
af-
sagtens kunde
og være Magdelone; han
prote-
KONCERT OG KOMEDIE. sterede længe
med
i
havde allerede
han kunde ikke være
lært Magisterens Rolle, tjent
han
forgjæves,
at vise sig for
Publikum (og Amalie^
gamle Fruentimmer-Roller, de havde Alle-
to
sammen
lovet
blive opfyldt;
ham at hans Vilkaar skulde men hvad enten han peb eller ,
maatte han finde sig
sang,
sin
i
Hver Aften
Stykke Arbejde.
Haanden,
i
gjaldt
man
med nogen toning,
med
og da
om
at lære
at lære
det
heller
sig
selv,
eller
ved aldrig
give
dem
det
var
det,
hvor
spillede
med
videre
indtil
at sige
ikke
RepHkerne
saa
stor
Hast
ufor-
Medspillende
For-
at falde ind
han var morsom nok sigt
det
kun Attrup var
bederlig og bragte sine tvivlelse
kunde
Det kom efterhaanden
udenad.
og ligesom af
hin-
og med fornuftig Be-
Naturlighed
havde
efter
Førstningen
I
naturligvis Ingen sin Rolle,
Bogen
Fritimen
i
snart paa Hertz
atter prøvet,
og snart paa Holberg.
nærmest
et vidtløf-
mange Uger
blev der
anden prøvet og
den.
og det var
Prøverne begyndte,
før Sengetid
Skjæbne, og
med
efterhaanden forsonede han sig
tigt
213
rigtige i
sin
ofte
paa
Stikord
til
rette Sted ,
Gjengivelse.
der
i
det
skjøndt
Puddaglige
KONCERT OG KOMEDIE.
214 Skoleliv
kom
andet Citat
Lejlighed
fra
maader slog
sig fast
i
af
eller
det ejendommelige Sprog,
hvoraf hver Skole har Indøvelsen
benytte et
at
til
Komedierne, og adskillige Tale-
Samtidig gik
eget.
sit
Musiknummerne
Gang, og
sin
her var der store Vanskeligheder at overvinde,
de
især
mange kombinerede Nummere. da Prøverne
var et stort Øjeblik, til
at omfatte det Musikalske,
heller ikke
mere end
den store Aften,
gyndt
fjorten
Fragtmanden
men Dage
Det
kom
der var da tilbage
til
og hele Personalet var besaa at der nok kunde be-
at blive træt,
Et nyt Incitament kom,
høves en Opmuntring. da
tillige
indtraf
fra
Kjøbenhavn
og
med holbergske Dragter, mandlige og kvindeUge, med Tilbehør af pud-
bragte en stor Kiste
drede
Parykker,
kunstige
Sæt,
trekantede
Hatte, Kaarder osv., det Hele fra en af Byens
Maskerade-Garderober
\
man kunde
træt af at prøve alt dette Stads
undring
studere
Dragter forud
til
gjort
Spejlet
som en Paryk
Forandring,
kan gjøre
i
i
et
Ansigt.
den eller
For
ikke blive
og med Forfuldstændige et
de
Hovedsæt borgerlige
det første Stykke var der allerede
Udveje
ved
Laan rundtomkring,
KONCERT OG KOMEDIE.
hvorved
Aktørs
enkelt
Sindrighed
paa haarde Prøver, og Aftale var
stillet
om,
hver
215
Damerne skulde pyntes,
hvor
blev
truffen
dette
thi
maatte skee hos venskabelige Familier nede
Byen,
medens den
sidste
nødvendige Omklædning
og
Tilretning
i
den
kunde foregaae bag
Tæppet.
Godt var Forhaanden, et Arbejde,
man var saa rigelig den sidste Uge var optagen af
det,
thi
at
i
som næsten
helt absorberede Inter-
essen, nemlig det at invitere Tilskuerne.
Ære
var
forbeholdt
og den lod man
de
sig ikke betage.
der
imidlertid
alle
Skolens Kalligrafer satte
skrives
Denne
optrædende Aktører,
Plakater, i
Først skulde
og
her
blev
Virksomhed
;
til
Rektor blev der af Tegnetalentet, en vordende Kunstner, forfærdiget et sandt Pragtstykke, et
med mythologiske Figurer og Emblemer, med fint udførte Portræter af Holberg og Wessel, med Bogstaver saa snørklede
helt
Folioark
og kunstige,
at
var simplere, fra
de knap kunde læses.
de fineste Honoratiores ned
Mængde^ man kunde godt forordning,
Resten
men med passende Gradationer
om
ikke just
til
den store
finde en Slags
Rang-
den kongelige,
i
de
;
2l6
KONCERT OG KOMEDIE.
Det var vanske-
forskjellige Trin af Udstyring. ligt
nok
vilde
brød
faae Indbydelserne fordelte,
at
Rektor,
til
om
sig
Der var
lidte.
præsentere
Alle
til
sig
med
hendes Forældre,
som
Lærere,
de
stor Strid
vare
ilde
om, hvem der skulde
Plakaten
for
maatte
det
Alle
Amtmanden, Ingen
Amalie og
tilsidst
afgjøres
ved Lodtrækning, og Lindbom blev den Lykkelige,
hvilket
dog ikke indbragte ham nogen da Amalie
synderlig Fornøjelse, sig,
og
da
slet
ikke viste
Moder affærdigede ham
hendes
temmelig kort uden
byde ham Vaadt eller Sammenhænget med de
at
Tørt; det er muligt, at
manglende Fryndser var blevet røbet værdige Dame.
Tilsidst var
dium overvundet,
der
vis e
paa Gaden imellem 12 og Elever
med
Ruller
af
i
for
den
ogsaa dette Stasig
ikke længere
pyntede, friserede
Papir
under
Armen;
Gjæsterne vare stævnede, det gjaldt nu
om
at
præstere Gjæstebudet.
Komedierne blev
altid,
sens Skyld, givne en Søndag.
for
Tidsbesparel-
Allerede tidlig
paa Formiddagen indfandt Damerollerne
sig
i
de venskabelige Familier, hvor de skulde pyntes,
og her gik det
til
med
stor
Hemmelighedsfuldhed
KOKCERT OG KOMEDIE. ingen
Uvedkommende
kammer,
Adgang
fik
Forvandlingen
hvor
21/ det Løn-
til
under
foregik
dyb Forlegenhed hos det unge Mandfolk, som skulde puttes
Næsten det ^lorsom-
Skjorter.
i
af det Hele
ste
gaae
var det at
i
Kaabe og
rigtig Dame med en Kammerat gjennem Gaderne op til Skolen, Armen under lukket thi en saadan Forfinelse som at kjore heller havde jo Vogn tænkte Ingen paa, og det Folk kom til Vinikke været nær saa pikant.
Hat som en
i
og gjættede, men
duerne
man røbede 1'
;
ham;
imod
Elev,
som
nede
hente hende
—
om
alle
havde
til
at
nu af sagde
thi fra
—
til
han vilde
man
»hun«'
og han havde været
nu
allerede
af sin Kavaleerdragt
med den og som skulde
aftalt
AmaHe,
hos
Damerollerne
snedig nok
og
Loddets Uretfærdig-
for
han
skulde spille Petrea,
klædes paa
tæt,
Stjernkrone havde snilde-
sig ikke.
sikkret sig Regres
hed
Sløret var
om
at iføre sig
en Del
Aftenen, overbeviist
om, at den ganske anderledes end Skoleunifor-
men Han for
men
vilde
fremhæve hans gryende Mandighed.
var heldig nok
egne og fandt
til
talrige
til
at
træffe Gjenstanden
Kammeraters Beundring,
sin Skuffelse,
at
hun
lo
ad ham,
8
KONCEET OG KOMEDIE.
21
Og han
selv
ikke kunde
paa Andet
finde
end hvad der stod
sige,
at
hans Rolle, hvilket
i
aldrig vilde passe rigtig.
Generalprøve var der
med
paa
afholdt
Forvejen
osv.,
<
,
som
Theater,
lille
ikkun bærende
og med yderst primitive Dekora-
tioner var oprejst
den ene Ende af Lovsangs-
i
salen,
medens den tilstødende Vestibule var
stort
fælles
for
Men
Paaklædningsværelse.
Prøve
allersidste
i
Kostume
man
Fire,
at der
kun imellem Styk-
som
de uvante Klæder neppe kunde faae ned.
i
Pigebørnene blaat
saa
henad
til
blev spist en hastig Middagsmad,
kerne
et
en
blev endnu anseet
nødvendig, og den optog Søndagen
Klokken
i
»Naar Dig Nogen Karper
det Vesselske Vers:
byder
det
Grunden Aftenen
Lærredstæppe
hvidt
et
i
med
vare
nydelige,
den
lange blonde Krøller,
ene
i
Lyse-
den anden
i
Rosenrødt med endnu længere ravnsorte Lokker;
der
blev
man
slog
sig
Halsen,
gjort
stormende Kur
endog op
til
at kysse
til
hvilket de erklærede for ækelt,
to eller tre Lærere,
der hjalp
til,
var
den værdige
og de
vare ligesaa
betagne af Illusionen som Kammeraterne.
bom
dem,
dem paa
Lind-
Moder ogsaa udenfor
KONCERT OG KOMEDIE.
219
Scenen og holdt de to Pigebørn under streng
Det gik ganske udmærket, Alle kunde
Opsigt.
]\Iusiknummerne præsteredes som
Ting,
deres
og man
en Snor,
efter
kunde
Aars Komedie gjøre Epoke
dette
De
Skolens Historie.
man dog
ikke
Generalprøve,
løbe an paa,
vovet
at
anlægge ved
man
man maatte naar man
besværligt;
for
sidste
igjen have skif-
det nok vilde gaae,
^scenevant«.
var
først
at
i
holbergske Dragter havde
saa skulde
og det var
tet,
at
selve Forestillingen blive ligesaa vellyk-
vilde
ket,
følte sig sikker paa,
Bare
det
lige
strax
Men der vilde endnu hengaae og man følte sig allerede træt,
kunde begynde! et
Par Timer,
Reaktionen
efter
sig gjældende.
kunde lig
Dagens stærke Spænding gjorde
Alle vare skrupsultne,
det Værste af det Hele,
feberen
fri
men Ingen
Denne Ventetid var egen-
spise Noget.
Tumleplads,
thi
uden
nu
at
fik
Lampe-
noget Andet
kunde optage Tankerne.
Der
bliver lagt
den sidste Haand paa Herrers
og Damers
Toilette,
Bord
af Sminke og brændte Propper, han
giver
fuldt
En
Tegnelæreren sidder ved
et
røde Kinder og mørke Øjenbryn, sætter
Sort under Øjnene og Streger ved Munden.
Man
220
KONCERT OG KOMEDIE.
hinanden
kjender ikke
og generet, det trækker
stiv
Gummi,
Hænder?
gjøre af sine
havde
Og
der tørres.
i
Ansigtet som af
man dog som om man
hvor
Det
ganske
er
skal
er,
kunde faae
sex Par og ikke
eller
fire
man
igjen,
—
dem anbragte nogetsteds. Og Rollen man ikke har glemt hvert Ord, naar man til
Bare det var
det!
Og
overstaaet!
i
maa dog hen og kigge
der
der
Særløse,
er
sgu nok, os!«
der
—
i
saa
sort Silkekjole
dige«,
fuld. vi
—
Række
der stiv
fra
knejser
som
en
—
der
og der
med
jo,
hvide Perler
tilvenstre.
»Aa, hvad Fanden!
Salen
Det gaaer
kan da ikke mere end prostituere
Klokken
som
Fortæppet
sidder Præstens
Rektors Familie,
Halsen, paa fjerde
næsten
i
næsten ikke muligt at
Krogs Madame
sidder Amalie
Men man
ryster!
der er Kammerjunkerens,
Pind,
er
er
man hvor
Nej,
dernede, der er saa mørkt
og den,
den
man
komme,
Stolene,
af Hullerne
et
Det
ud.
Overlærer
om
til
Nogen
er
med
Salen
at
og dæmpet Latter.
Hjertet banker, og hvor
kjende
bare det var vel
forbi,
nu begynde Folk
der skrabes dernede
hører Hvisken
blot skal
er slaaet sex, de to
»Firhæn-
skulle erstatte Orkestret, sætte sig
221
KONCERT OG KOMEDIE.
ved Flygelet og gaaer
kile
paa med Kraft.
Rum
mørke
det
op,
Tæppet
foran
med Hoveder, der svæve Taage, man som en Drøm, man har Følelsen af
er lige-
i
i
to
Personer
ene hed, leet
paa een Gang,
han siger
der bliver
nu blev der
ja,
endogsaa klappet, saa gaaer jo Alting
og man
bliver sikker
i
sin Sag,
søg
af
havde
brillant,
Hgesaa sikker
som paa Generalprøven. Maalt med en dramatisk Alen stillingen
var Fore-
men som hvem Alle
et For-
naturligvis gyselig,
unge Dilettanter, den
alligevel
kjendte,
og
Interesse
sin
Der var
more denne Tilskuerkreds.
den
sin Skyldig-
sine Repliker rigtig,
nede imellem Publikum,
være
at
hvoraf kun
Komedie, men han gjør
spiller
fyldt
er
kunde
adskillige
smaa Uheld, som dog kun forhøjede Moroen. Stjernkrone
vilde
synge
sin
meget smægtende
Sang med en hemmelig Adresse og forsømte derved at
ud der
han intonerede af i
at
Hele
og dette bragte ham
han
voldte
saa at den rullede
»hende«
høre efter Flygelet, saa
falsk,
Koncepterne, det
til
tabte
sin
ham meget
Silkehat,
Besvær,
ned ved Lamperækken og
var lige ved at svides^
den Effekt var ganske
222
KONCERT OG KOMEDIE.
meget Liv,
helt
hen
Jutta
sammen med
paa
første
i
han hjalp
ved
sig
at
om
de
tillige
Fart,
men Med-
— Mere Blikkenslager —
>Kvable«
tilende.
første
fun-
Akt
efter
misforstod
ned,
Det maatte
et
skjøndt
hejses
op
det
med atter at komme slap man over. Glimrende
de
syngende Matrosdrenge;
og det kneb
gjorde
i
døsigt,
der
Nemheds Skyld
Tæppet gaae
lod
men ogsaa
for
—
som Maskinmester,
ansat
han
fordi
,
Lamper, naar de brændte
Akten ikke var
Virkning
sine
til
havde faaet Kvable«
Signal og
igjen,
Byens
som Lampist og var
halvt
Salen: »Bryd Jer aldrig
kaldt
Ensemblenummer
stort et
sine
i
at
det,
gjerne
»vist
gerede
at sige,
bare mine egne Kusiner!«
forvirrende var
han blev sagde
den højeste Henrykkelse,
og halvt ud
det, det var
Række, hvor Marie og
endel andre halvvoxne Piger
sad hensunkne
om
saa
meste af Indholdet røg
det
at
med altfor ivrig med et
spillede
gestikulerede
fyldt Vinglas,
spillende
som
Attrup,
mankeret.
lidt
i
gamle Theatergængere vedgik,
at
de ikke paa
den kongelige Scene havde oplevet Mage.
Man
var meget vel tilfreds
da »Debatten«^ var tilende;
man
bag Tæppet, fandt, at
man
KONCERT OG KOMEDIE.
havde
næsten bleven overmodig. en forskrækkelig Tid,
Sag
man
godt ved sine Ting,
sig
skilt
223
det
at faae den holbergske
var
Mellemakten varede
nogen
var ikke
Omklædning
og navnlig kneb det med Damerne.
let
istand,
Tilskuerne
blev da ogsaa utaalmodige, og der blev endog forsøgt
den Trampen
paa
som
korte Slag, et
gik
pudsige Indfald
næsten
er det traditionelle Signal for
under
kvaltes
»Julestuen«
altfor
sidste
stolte
,
men
,
Tyssen.
misbilligende
af
Slagsmaalet
Bifald efter
og Skuespillerne
Tæpsig
følte
anstrengte
saa
foreløbig i
disse
fornøjelig
Udførelse
livlig
Fald
skyndte sig
men
med mange under Pantelegene og med en meget
Der var stormende
tiisidst.
pets
lange og tre
Publikums V'enten,
misfornøjet
Forsøg
to
i
,
Seng endnu med Sminken
de
at i
An-
sigtet.
Der var
om
at
give
i
Dage nogen Tale Forestillingen en Gang til,
de nærmeste
hele
men denne Gjentagelse Pind
satte
Den dramatiske
for.
Rektor
viselig
en
gav
sig
Interesse
da Udslag ved en Mangfoldighed af Theaterkritiker;
i
hver Klasse blev der produceret et
Par Stykker,
og
da
ikke
to
af
dem
stemte
KONCERT OG KOMEDIE.
224 overens
hvem de
i,
roste,
og hvem de dadlede,
kunde hver af de agerende Kunstnere nyde
sin
Tribut af Beundring.
Heldet ansporede yderligere drifter
følgende Aar.
i
Man veg
»den Stundesløse«, ikke
Dyret«
eller »Nej«.
havde Stemme over
i
til
større Be-
ikke tilbage for
og
»Recensenten
for
Lindbom, der ikke længere
de kvindelige Roller, var slaaet
for
det højkomiske
Fag og
spillede
Link med Bravour. Det gav Anledning
Klokker
til,
at
han
ogsaa indstuderede »Ja« og gav den en Fastelavns-
Mandag
for
et
Par Lærere og Kammeraterne
En Uges Tid
under stort Bifald.
alene
efter
skulde der være en Koncert af den ovenfor be-
skrevne Art, og ansat
En
et
større
som dens Slutningsnummer var
Nummer
Hovedstemmerne
af
af
Forfald,
og
for
Nummer
fik
Rektor den Idee
optræde
i
den
at
Weyses »Faruk«.
fik
erstatte
sidste
i
Øjeblik
det umulig blevne at lade
Lindbom
morsomme Monolog, som Musik
Det
jo
ogsaa
indeholder
allerede
Søndag Eftermiddag, og der blev sendt
Bud
efter
Dag
ikke
Lindbom
adskillig
allevegne;
var
han havde den
vandret Dydens Baner, han havde
Skovens Indre hengivet
sig
til
i
den forbudte
KOXCEET OG KOMEDIE.
Tobaksrygning, kaldt
og da han saa uventet blev
ham,
Tobak røget. ket,
andre Stykker var ganske
eventuelt at
til
og det var ham en Vi
mener
vi?«
kunde
»Ja« iaften
—
»Jo,
samme
sorte
Klæder
vi er jo
nok
jo
vi
bare
at laane af
—
Lindbom
til
træde for
et kunstforstandigt
Gange
i
en
i
Og
I
for-
snever
Hvad
Det kan
vi
kan faae de
Tæ
.
.
.
saaledes
een Saison
at
jeg
kom op-
og paaskjønnende
Publikum.
Skoledrenge.
ikke
paa Koncerten.
mener Adjunkt Winding.« to
da Rek-
stor Lettelse,
Hr. Professor
meget godt, naar
have
at
derfor noget tryk-
»Naa, Lindbom;
vel?
altfor stærkt af
kunne fragaae
Hans Optræden var
Vending give
saa
i
han endnu lugtede
at
tor sagde:
knyt,
som
Rektor, sagde hans Samvittighed,
til
forresten heller ikke ren,
22 5
I c
Novellen.
»Balder« var
kommen paa
borgerlige Liv
det
han var tyk og og
drivelse,
svarede
der
rødmusset
fed,
var
i
i
sit
Over-
som
Intet,
den elegiske Grundstemning
til
I
Jespersen,
indtil
hans Ydre
Heller ikke var han
Digte.
Sygestuen.
Navn
var hans
i
hans
Væsen melan-
kolsk anlagt, tvertimod var han en lystig Fyr, altid
opsat paa
Flinkeste
Leg og Munterhed, en
af de
Langboldt og Fodboldt, istand
i
til
at slaae en hel Saltomortale uden Springbræt.
Under en
vild
Fangeleg
i
den lange Kjælder-
gang var han tørnet imod den skarpe Kant
af
en jernbeslagen Kiste og havde slaaet sig
et
dybt Hul
i
Laaret",
det var en sen
han havde allerede ligget
i
fjorten
skjøndt den gamle Doktor trøstede at
der
ikke
var nogen
Fare,
Historie,
Dage,
og
ham med,
»naar
da ikke
XOVELLEN.
Uheld
slaaer
nævne nogen og
endnu ikke
hvor han kunde
Frist,
komme op
som Blommen
det
omhyggelig passet
blev
i
et
»Syge-
af
men medens Kammeraterne misundte
mutter«
ham
han
vilde
til«,
Han havde
af Sengen.
Æg
sig
227
gode Dage,
hans
han
fandt
selv
Tiden
ganske forskrækkelig lang; han slugte det halve
MorskabsbibUothek og skrev Vers med Blyant
men han længtes
over en lav Sko,
bage
til
Legepladsen, ja selv
som han
Læsetiden,
før
til
inderlig
til-
Klassen og
til
havde fundet saa ube-
skrivelig kjedehge.
Hans bedste Ven, Borch, som var yngre og spinkel
tede
i
og
ham
men sværmerisk
sky,
ikke
et i\ar
Henseender hans Modsætning,
alle
i
af Natur, svig-
denne trange Tid.
Hvad
To sammen, men Tingen var,
egenlig havde knyttet disse
en Gaade for de Fleste,
den Ene trængte
Anden
var
villig
til
Beundring,
den dybeste Veneration
for sin
at
var at
den
Han nærede
yde den.
at
til
og
der
begavede Ven,
han troede ubetinget paa ham, han var overbeviist
net
om,
at
Jespersen
den
Dag
vilde
vilde
komme, da Nav-
overstraale
Literaturs største Heroer.
Han
den
danske
var altid parat
228 til
NOTELLEX.
nye Poemer, og jo
at lade sig forelæse
ful-
dere de vare af Fortvivlelse og »zerrissen Welt-
schmerz«,
For højt kunde de
ninger.
kunde
varmere
desto
smigrer mig, Borch!
Lovtale og var
Borch
Digteren
»Du
Hoved:
sit
Jeg fortjener det ikke
Men han
U
ikke endnu
aldrig gaae.
han bøjede
idet
sige,
hans Lovpris-
blev
slugte alligevel enhver
Mere.
altid sulten efter
redehg næsten
tilbragte
sine
alle
Fritimer ved Vennens Sygeleje, besørgede
hans ov^er
utallige
—
Kommissioner og
faldt
i
som vare
de Oder og Tankedigte,
alle
Paroxysmer fødte
En Lørdag Eftermiddag havde overrasket ham med »Beridersken.
paa Sygestuen. Jespersen
En vare
Cyklus
skrevne,
Digterens
syv
af
medens Resten endnu hvilede
som ufuldbaarne
Sjæl
Par ]\Iaaneder
i
Fostre.
i
Et
Forvejen havde Gautiers Be-
riderselskab givet Forestillinger dejlige
hvoraf de tre
Sonetter«,
Therese Gautier
med
i
Byen, og den
de spillende Øjne og
de yndige Ben havde gjort stor Ravage
i
de unge
Hjerter: det var gaaet over igjen under senere Indtryk,
men under Sygestuens
Stilhed var den
glemte Begejstring flammet op paany i Jespersens Hjerte
og havde
sat
Frugt
i
Kvad.
Digteren
NOVELLEN.
tænkte
han
at
sig,
og var bestemt
tilhørte
en
for
229
en
adehg Slægt
rig,
glimrende Løbebane,
men at Synet af Therese havde bragt ham til glemme Fædrehjem, Ære og Storhed, at han nu fulgte hende som en Skygge, idet han dog
at
ikke vovede at tolke sine Følelser,
om
i
den mørke Nat,
medens Mængden jublede
Hænder vovede
»den
naar
Bifald,
slanke
Tøndens
»igjennem
meget gribende,
lette
i
derinde,
tilklappe
at
men vandrede
indhyllet
sin
Kappe,
og plumpe
hans Ideal deres
Liljevaand'<
Baand«.
sprang
Det
var
og Borch sparede ikke paa
Begejstring.
— kan
»Det
Du
sammen sig, men ,
højere
ikke
til
er frygtelig svært at skrive Sonetter,
troe,
Borch!
saa at hver Sonet bliver et Hele for
at
til
— —
Og
komme ud »
Therese
mere end de fem.
Rim
skal
alligevel
Harmoni.
Rim paa
Stroferne skal slynge sig
de saa
af.
alle
syv udgjøre en
er
Rimene næsten
Jeg har fundet syv
men ikke endnu brugt Kan Du ikke hitte paa et
'<,
'Bajads'?«
»Fjas.«
»Sludder, det rimer jo slet ikke.
Nej,
NOVELLEN.
230 jeg har »Glas« og vil
>/
og »hvas«, men det
tilpas«
ikke rigtig passe.«
De
sank
Tusmørket
Tanker
i
over
faldt paa, fra
Kakkelovnen
lang Ildstribe hen over Gulvet.
Pause
sagde
nærmest
skulde
historierne
at
med Hverdags-
Stil
i
og Carl Bernhard, men mere
genialt,
gjennemglødet af en kraftigere Poesi.
og søgt
ligget
efter et
Det
en Novelle.
skrive
være
en
faldt
Efter en lang
»Veed Du, jeg har
Jespersen:
længe tænkt paa
Problem.
dette
passende Stof,
Jeg har
men
har
ikke fundet noget endnu.«
—
»Det
Jespersen.
er brillant,
Naar Du saa
end af Digte. ville
Du
gjøre,
er bleven berømt,
de ogsaa læse dine poetiske Arbejder.«
—
»Aa, det skal jeg nok tvinge dem
alligevel.
Men
en Novelle.
men
det skulde
Folk holder meget mere af Noveller
jeg har nu Lyst
Jeg
føler,
det kan ikke forme
at
til
det gjærer
sig,
til
skrive
at
mig,
i
førend jeg faaer
et Stof.^:
— »Jeg kom
i
har hørt, at den nye Adjunkt,
forrige
Skjoldvigholm
som
Maaned, har været Huslærer paa
og var bleven
ældste Komtesse,
men da han
forelsket
i
den
saa friede, sagde
KO VELLEN.
23 I
den gamle Greve, at han ikke kunde give Datter, Arving logisk
Kandidat,
Greve
eller
sked,
blive
han
vilde
sin
en theo-
til
hun maatte have en anden
idetmindste
kunde godt
Det
hele Grevskabet,
til
men han
Baron,
en
ved at være Huslærer
han tog
ikke,
og man kan godt see paa ham,
Kan Du
bærer paa en Hjertesorg.
for det.
fortvivlet sin Af-
han
at
ikke bruge
det?«
—
»Ja,
vilde blive
Lejlighed
Og
Herregaardsliv. til
indeholder
det
at
til
Moder,
men have
skildre
det højere
Greven kunde man gjøre
en aristokratisk Tyran.
engang have været
Der
Momenter.
forlovet
Han kunde ogsaa med Huslærerens
forraadt hende
Det
vilde
forresten gjøre større Effekt, hvis det var Grev-
inden selv
—
Grevens anden Kone,
Kvindeskikkelse,
Ægteskab
—
som
en yndig
var bleven tvungen
han havde
forelsket sig
i,
jeg saa lader Greven overraske dem,
Huslæreren knæler vil flygte
— — føje
for
hende og
siger,
til
og
sit
om
medeni at
han
bort for ikke at forstyrre hendes Ro.«
»Det
er mageløst!«
»Jeg skal tænke nærmere over det og
Mere
til.
Der maa ogsaa være en dannet
NOVELLEN.
232 Familie,
borgerlig
maaskee
Og
som
selv
arrig
have Huslæreren;
vil
Og
til.
nu kommer i
en
for
et
Kjøbenhavn,
i
gammelt Handelshus,
et
Embedsstanden.
Modellen
inde
helst
Gouvernante,
hende har jeg
gammelt Testamente, som
Dagen ...
en Novelle, især
I
Begyndelsen af Kapitlerne, plejer
at gjøre nogle Betragtninger,
om
eller
Kjærlighed,
Det
Svagheder.
f.
om
eller
efter
lige
man
gjerne
om
Livet,
Ex.
de menneskelige
saadan
gjør
man
naar
Virkning,
ogsaa af
eller
udmærket
en
en rigtig spæn-
dende Scene begynder næste Kapitel
i
et gan-
ske andet Hjørne og siger saadant Noget som:
»Kvindens lighed«,
Had
kun begyndende Kjær-
er ofte
»Kvindens Kjærlighed
eller:
ved en Knivsod
skilt
fra
kun
er
Det
hendes Had«.
kan man saa udvikle nærmere, førend man tæller videre.
Del Tanker af den Slags,
Du
kunde skrive
ind,
det
i
for-
Jeg troer nok, at jeg har en hel
som kunde
forresten, naar der falder
det ned,
passe.
Dig Noget
saa skal jeg nok bringe
Stil.«
—
»Det
skal
jeg.
Og
hvis
Noget, skal jeg saa vise Dig det?«
jeg
læser
>'OYELLEy.
—
hvis det ikke er hos de bekjendte
»Ja,
Der
Forfattere.
ere
233
som
er ingen Ting,
værre efter end Plagiat
Kritikerne
man maa være
i
frygteUg forsigtig.«
— »Begribeligt for
Begynd barel
det igjen.
Papir
skreven
nok
optog
i
vilde
strække
til,
at
Navn:
der ikke
Anagram
Stoffet
det
voxede
til,
det blev
Form
ikke læn-
maatte
blive
en
Borgerlig«, en Nutidsroman
af E. S. B. Jespersen. et fingeret
lagt
den bragt
blev
ofte
fortrolige Samtaler,
Roman: »Adehg og
var
der
var dog ikke der-
Novellens beskednere
klart, at
Produk-
Jespersen blev ud-
førend
Den
tvertimod,
de mang-
eller
Digterens
nye Episoder føjedes
bestandig,
ligt,
at
det,
Novellen.
opgiven;
paa Bane
er
Sygehuset,
fra
Haand paa
gere
Ingen kjender
Skal jeg hole mere
Stoffet for vidt,
Sonetter
fire
tionskraft;
for
mageHg Mand
er at
Dig?«
til
Enten var lende
Men Du
I
det saadan om,
at lave
»af lod
Eller
maaskee
Axel Eremita«. sig lave
hellere
Kjede-
noget brugeUgt
af E. S. B. Jespersen.
Nogle ]\Iaaneder senere, paa en lang Søndagstour
dybt
inde
i
den
nys
udsprungne
NOVELLEN.
234 SkoV;
aabenbarede Digteren
hans Plan en
»Seer Du,
Forandring.
tænkt paa,
at
vi
og Carl Bernhard
til
drukne
dansk
er saa
Mængden.
i
som
noget Nyt, Xoget,
Der maatte kunne
vejen.
at
Roman
af
jeg har
og Folk
,
den
i
daar-
Slags,
man
Der trænges ikke har
vi
i
For-
en brillant
skrives
Slags
Dumas's og Eugéne Sues:
er
mange
og Romaner af den
lige Noveller
at
Ven,
have jo allerede Hverdags-
Grunden kjede af dem, der
risikerer
sin
den senere Tid havde undergaaet
i
væsenlig
historierne
for
som Alexander
en
Mængde
over-
raskende Begivenheder og spændende Bedrifter
og ved
Siden
brydelser,
hemmelighedsfulde
deraf
udklækkede
imod uskyldige
Piger,
i
som
artet
end
Vi trænger
Dem
alt til
kan jeg
nok,
dette
mulige
»Kjøbenhavs Mysterier«.
skrive,
deres
at rose
stor-
borgerlige Theevandspjat.
at faae først
og besøgt uden
alle
Det er ganske anderledes
naar jeg er bleven
Student og selv har sat mig ind
Liv
Værtshuse
skumle
saa frelses af ædle,
fornemme Mænd, der kunne antage Forklædninger.
For-
mig
Huler. selv,
i
Forbrydernes
Men
at jeg
jeg troer
ud af mig
«
NOVELLEN.
235
kunde skrive Noget af den Slags
selv
en
til
Begyndelse.
—
er
;>Det
Synd
for Novellen,
Jeg havde glædet mig saa meget sigt,
naar en ung
det vilde gjøre,
sexten
Aar
.
—
.'<
.
at
.
.
.
og naar man var
opdage ham som
Men
historie«.
Mand paa
Sandhedskjærlighed.
»Vel, paa næsten sytten
Bernhard,
den Op-
»Næsten sytten!« indskjød
med beskeden
Jespersen
Jespersen! til
»Forf.
fordunklede Carl ligesaa
af en
for
ivrig
Hverdags-
jeg synes forresten ogsaa,
den franske Skole
er
—
at
Du
Bare
noget raskere.
vilde tage fat snart.«
Det
gjorde
Oktavblade skrev han fulde Skrift. i
Hele
ogsaa.
Jespersen
med
tre
en gniddret
Handlingen var henlagt hos Guldsmeden
Baggade, en overmaade skikkeUg Mand, som maatte
imidlertid
holde
for
Mangel
af
nogen Anden og fungere som Hæler Røverbande, der der.
Medlemmer
i
alle
en
Stæn-
Fra hans tarvelige Butik
førte
en Fald-
en muret Hvælving,
som
laae fuld
dør ned af
talte
paa
for
i
kostbare
mystiske
Smykker.
Hæleren
førte
Hentydninger opfyldt Samtale
to af Banden,
en
en
af
med
udbrudt Slave og en Mand,
NOVELLEN.
236 der
Da
en Gejstligs beskedne Dragt«.
»bar
lød der tre
dumpe Slag paa Hvælvingens tykke
Egedør, Guldsmeden trykkede paa en Fjeder, saa at Døren lydløst gled
som
»en Skikkelse,
til
Side,
skulle
vi
og indtr?adte
beskrive
vort
i
næste Kapitel.« Uheldigvis blev dette næste Kapitel aldrig
endnu ikke
skrevet, rimeligvis fordi Forfatteren
havde afgjort med
sig
Skikkelse skulde være.
kom
Sommerferie
kelig Torso.
hvordan bemeldte
Examen og derpaa
imellem, og de tre Oktavblade
som
blev henliggende
selv,
Først
et
Da Skolen
Fragment, som en mær-
var
kommen Gang i
igjen,
og Efteraaret bragte de lange Aftener, mindede Borch
ofte
om
det afbrudte Arbejde
»Nej, jeg har overvejet
fandt ikke Gehør.
nærmere, og jeg lige
Novelle
Roman
Men han
at
finder,
og
den
demoraliserede
franske
ere tilbagelagte Standpunkter.
Dickens,
det
store Mønster,
Tidens
er
som
Tingen
baade den borger-
Mand!
det gjælder
om
Charles
Der at
er
det
omplante
Talentet maa have Humor og Lune. Jeg
paa Fædrelandets Grund. fri
Tumleplads
for
sit
har tænkt mig at give en dansk Mr. Micawber
og
et
Sidestykke
til
Sam
Weller; det er
dumt
«
NOVELLEN. at plage
sig
23/
meget med
altfor
udspinde en
at
Intrigue istedetfor at give sin Vittighed Tøjlen.
Og
jeg
troer
nok,
det
at
vittigt
Veemodige
ligger godt for mig.«
—
»Det gjør
Eden
persen.«
Beroligelse,
Tvivl
lille
satte
han paa mest
dybest
thi
om Vennens
»Men Du
ning.
Fanden gale mig,
det,
til
sin
Jes-
egen
nærede han en
inde
Begavelse
i
denne Ret-
da ikke rent opgive det
vil
Andet.
—
»Vi faaer at see.
det maaskee.
Hvordan
trrevocabile temptis,
men
dan,
nej,
Med Tiden kommer det: Omne vtncit
er
nok ikke
det er
saa-
der er et rigtig kjønt Citat om,
at
Tiden overvinder Alt.« Heller ikke den danske Micawber og
kom dog
Weller
til
at
see Lyset.
Sam
Jespersen
blev atter greben af det Elegiske og faldt
bage
dem
i
de
sorgfulde Vers.
trolig,
men
det
blev
til-
Borch beundrede for
høre hans Roes, der trængtes
ensformigt til
at
noget Mere.
Ikke uden Vanskelighed stiftede Jespersen da Forening,
bestaaende af
en
æsthetisk
sex
Medlemmer og med Navnet »Oasen«. Den
literær
skulde samles hver Søndag Eftermiddag Klok-
XO VELLEV.
238
ken
To
man
var sikker paa at blive uforstyrret-, der skulde
et
i
Tjenerkammer paa
hvor
Loftet,
oplæses originale Digte, novellistiske Arbejder
og æsthetiske Afhandlinger, som saa skulde kritiseres
paa Stedet, og hvis der
Uge
fremkom
tye
til
man
de store Digteres Værker, som da
lige-
sattes
at
underkaste en kritisk Be-
Det ugenHge Medlemskontingent
lysning.
to Skilling
til
vendes en
være
vilde
ledes
til
for
som
hver,
]\rark; dette
Skyld.
levende nok, der var
Bidrag
Men
til
til
ti
for
som men han bar
var et Offer for Jespersen,
Sagens
for
fast-
skulde an-
Fællesindkjøb af Cigarer
ikke havde kunnet lære at ryge, det
en enkelt
i
originale Bidrag, skulde
ikke
flere,
Møderne
begyndte
som bebudede
større
næste Gang og endog angav Titlerne.
Produktion
Jespersens
Andre, han kvalte deres
overvældede
Væxt under
de
sin Fro-
dighed og blev saa at sige ene paa Pladsen.
En Tidlang
var
det
ret
morsomt og m.eget
mageligt at patte paa sin Cigar og høre
ham
om
hans
op
læse
Værker fra
Men
J. i
for i
I>.
saa at sige sin Mening
Vendinger,
Heibergs
Længden
som
navnlig vare laante
æsthetiske
Afhandlinger.
blev det kjedeligt ikke at hore
NOVELLEN.
239
Andet end Jespersens Digte, og da Kritiken efterhaanden antog mindre urbane Former og
nedlod sig
Det var Grund
det
sen. sit
—
maaskee
at
det
han kunde godt I
udi
—
noget
Poesi
en Kritiker paa
han
vilde
taale
retfærdig
ind-
og
rundhaandet Brug
for
saa
krænket.
nyttige
Ord
»mon'«
»monne« havde kaldt ham Monne -JesperForeningen vaklede allerede,
Dødsstød
derved,
dens Tilværelse
mer
med Rette
sig
særlig irriterende,
urban Kritik af
han
følte
af et
rømme,
eller
plumpe Personligheder og brutale
til
Vittigheder,
kom
af en ondskabsfuld
overleve,
den
opløste
saae sig atter reduceret
Borchs Beundrinsf.
og
ud,
Øgenavnet »OAsenerU
da den
fik
Hemmeligheden ved
at
Fyr
at i
dens Medlem-
sjette
Klasse
fik
Det kunde den ikke sig til
selv,
og Jespersen
den aldrig svigtende
Statscoup.
Han
Der var kommet en ny Rektor. ikke fremmed
havt Lejlighed
med
bekjendt fast
i
Sadlen.
Tid gaae hen,
til
allerede et Par
han traadte
førend
af den
fra første
vilde
at gribe ind,
og han foretrak
ikke
udeblive længe.
sikker
Skolen trængte uimodsigelig
Haand, som ikke var bange
store
Styrke,
som
var
hersket af Traditioner, der
dens
men
hvor
Færd havde været
at afvente en
at optræde,
til
Den
op
han dog ikke handle
Lejlighed
Nelderne.
positivt
hele Skoleskik;
bestemt han end
om
at blive
han endnu nogen
Alligevel lod
paa
vil 'le
Aar
Forholdene og sad derfor strax
som Reformator
overilet,
var
Skolen; tvertimod, han havde
for
i
i
paa,
til
passende at
den
en kraftig
for at gribe fast alt
berørt
be-
nogle Stykker vare
andre
Henseender
6
241
STÅTSC'OUP.
og som
havde væsenlige Skyggesider,
med den
ikke længere passede I
heller
forandrede Tid.
Kraft af Skolens hele Karakter og glimrende
Historie følte
man
kunde gjerne paa Disciple
Væsener der
kun
en ikke ringe Stolthed,
andre
lærde
ganske lige
havde
styrke
til
af den særlige
den kammeratlige Aand
og vække en
kalde feudal- aristokratisk;
men
Uni-
Forfatningen var, hvad
og Læreres Myndighed uskrevne,
plejes
Gjengjæld den gode Side at
korporativ Æresfølelse.
man kunde
kunde
undtagelsesvis
Fod; men denne Indbildsk-
som noget næredes
form.,
som paa med hvilke
Skoler
af en noget lavere Art,
Omgang paa hed,
og saae ned
Arrogance,
siges i
der
Rektors
begrændset ved
var
derfor ikke mindre skarpt hæv-
dede Haandfæstninger, og den egenlige Magt laae
i
de Stores Hænder,
vare ansvarlige sige
for,
Gang, men saa ogsaa
Hals-
som
og Haandsret over
til
Jevnlige.
var
god
en vis Grad
Gjengjæld havde
alle
gjorde Krav paa selv kun at
Der
til
gik sin regelmæs-
at Alt
Yngre og
de
dømmes
Disciplin
af deres
imellem
Eleverne indbyrdes, og dette er særlig paa en Opdragelsesanstalt af væsenlig Betydning, fordi Skoledrenge.
1
BTATSCOUP.
242
den gjensidige
Justits
opdager og
Ting,
som
rerne,
og forhindrer Meget,
have været skjulte
vilde
mange
straffer
imod
Læ-
for
hvilket de
være magtesløse*, Misligheden var den,
vilde
Myndigheden Store
let
kom
fristede
at tyrannisere
til
Herremændene
Misbrug,
til
Med
deres Undergivne.
at
de
at
som
de Smaa,
Dage
gamle
i
og
mishandlede
Disciplinen
Forhol-
i
det imellem Lærere og Disciple stod det ikke
saa
godt
til.
Det
vilde
være
vanskeligt
sige, hvorpaa det egenlig beroede,
Adjunkt skulde
med
komme
om
at staae
til
Disciplene og nyde Respekt,
godt
sig
eller
at
en ny
om
han
skulde blive Gjenstand for deres Had,, et Offer for deres kaadeste ser.
og hensynsløseste Forfølgel-
Uendelig Meget kunde her beroe paa det Ord, en
allerførste Indtryk-, et kejtet
løshed
kunde
ruinere
en Lærer
ofte
være for
lille
tilstrækkelig
evige Tider.
Takttil
Solid
at
og
overlegen Dygtighed trængte dog altid igjennem tilsidst,
og den, der med nogen Gave
handle Drenge forbandt for
en
virkelig
til
at be-
Interesse
dem, kunde være sikker paa at vinde stor
Magt over
Sindene,
men
ligeoverfor Vigtighed,
der ikke havde Valuta at betale med, var
man
STATSCOUP.
Vedkommende pukke
uskaansom, og vilde den
paa
sin formelle
Magt,
Haardt imod Haardt,
enhver Svaghed
Drengene
de
lod
sig
og havde de
kunde de jage det
ikke
i
det Hele var
teredes for sin
til
Papir;
hans Time
at
man
smykke
lade
men
hjerteløs Gru-
En Lærer,
eller
uvidende
sig
med
stive
af
hvidt
gamle Mand
om
han
men
virkeat der
vidste,
fandt det klogest
kunde Ingen
derom,
for
at tilfredsstille
Manschetter
omx den elskværdige
lod sig skuffe,
blev gjort Nar ad ham, at
Spilopper,
og som respek-
afholdt,
Fadermordere og store
lig
de
i
Lærdom, havde en Svaghed
hvidt Lintøj, og den søgte
ved
narre af
de ganske godmodige
fra
ikke kunde taales.
slet
Tyndhed
let
først faaet et Offer,
som vidnede om
saadanne,
somhed og
som
lige
tillod sig,
indtil
en
for
uden Barmhjertighed.
tildøde
Der var mange Grader
man
dristig
ansaae dette
ja
Karakteren, enhver
i
Kundskaberne,
laante Fjer,
satte
Deres Falkeblik opdagede strax
ligefrem Ret.
i
243
sige,
det blev ialfald ved denne uskyldige Spas,
og Undervisningen
led ikke følelig derunder.
ReHgionslærerne havde
lægge de mest
man
intrikate
En
af
fundet paa at fore-
dogmatiske 16*
Spørgs-
STATSCOUP.
244
om vanskelige bibelske om Enkeltheder ved det
maal, snart ger, snart
og gottede
sig
om
Rede
Tingen
for
til
indlade
at
af
Timen
maal
med
gik hen
kompromittere
de absurdeste Spørgs-
]\raader friste
Elever
Former;
Skabet,
i
Kakkelovnen,
og
idelig
hvor
de
at
lukke
at
putte
sprang
Knald, at slaae en Sneeboldt op saa eller
at
Draaberne
Nakke,
Papirskugler osv. af disse Løjer.
at
til
eller
der
var
gav
sig
den drengeagtige Kaadhed
ustyrlige
Kathedret,
ham
Imod een Lærer,
antog
ir.de
paa Bog
at
til
Befindende efter Barselsengen
ganske ualmindelig taktløs
ligefrem
sig lokke
ved indiskrete Meddelelser
sig
Maver.
Blottelser,
mindst Halvdelen
han lod
at
paa de underfundigste
om Konens
at
husHge Anliggender, kunde man
sine
Børnenes
at
Grene af den menneskelige Viden,
fra alle
om
søgte
»de indre
til
Lærer nogen Tendents
vis paa,
og mærkede man, tale
Knæ
Henhold
i
Silke-
paa uvedkommende Sager,
sig
kunde man være
ene
det
en
Viste
Kriterier«.
andet Liv,
med
naar han
inderlig,
lommetørklædet gjøre
Fortolknin-
vare
Om
at
et
med i
et
i
højt
Loftet over
dryppede ned
bombardere
blandt
Par
Kastanier
de
med
uskyldigste
Eftermiddagen blev
de^.
STATSCOUP.
tændte Tællelys omkring paa Bordene og
sat
to
245
'
paa Kathedref, det ene Lys
efter det
andet
Flammen naaede den lille Krudtbeholdning, som var praktiseret derind. røg
i
Luften,
naar
»Hver Dreng svarer
og da
forbittret,
i
raabte Læreren
Lys«,
til
samme
Øjeblik et
af
dem
paa Kathedret exploderede, havde han Aandsnærværelse
at føje
til
Da han engang følgere, blev
til:
vilde
samme Nu
i
»og Duxen en
tugte alle
Lysene slukkede,
og der opstod en Brydekamp, gik af
med
Fordelen,
Fred imellem af gjensidig
Rektor.
ham og
men
for mit!«
af sine For-
hvori
han ikke
der blev slutttt en
paa
Klassen
Grundlag
Amnesti og ingen Anmeldelse
til
Undervisningen havde naturligvis ikke
mindste Art, Gjøgler,
og rent galt blev
som kunde
havde givet en
Forestilling,
da en
det,
Fuglestemmer,
efterabe
hvor han
i
en hel
Fjederham optraadte som Papegøje og udstødte
Navn »Jacob« med en særegen Betoning; dette Raab blev optaget af Drengene, og da først en af dem engang havde ladt det sit
fingerede
lyde midt
i
en Time,
fra alle Sider,
uden
blev det snart repeteret
at det var
muligt at finde
de Skyldige.
Værst
var
det
naturligvis
,
naar
Disci-
STATSCOUP.
246
plinen bristede for de Lærere,
paa Sovesalene, ved Maaltiderne, skulde
tiderne
ordenlig
til;
føre
Tilsyn
imod nogle
af
med,
dem kunde
i
Læse-
Alt
gik
det ikke
den kaadeste Dreng ind at forsøge
falde selv
men
det mindste Brud paa Respekten, for
at
In-
og som
paa Opdragelsesanstalten,
spektionen altsaa
som havde
andre troede
og de vare
i
man
at
kunne
ligeover-
tillade sig alt,
Grunden magtesløse ligeoverfor
denne Bande, der ubetinget holdt sammen imod dem*,
man
sig slide istykker,
en Kammerat, ikke Trusler,
kunde aflokke en Bekjendelse.
ind
imod
heden var at
man
vidne imod
Det var nødvendigt lig
end
jesuitisk List
vilde
kun
før lod
udpege
disse
at finde
den
at skride eftertrykke-
Excesser,
men
den Skyldige,
mest
Skyldige
Mange, som havde deltaget
i
Vanskelig-
eller
rettere
imellem
de
de kaade Løjer.
Heller ikke gik det an at desavouere Læreren;
hvor uskikket han
og
til
at
end var
til
Skolegjerning
omgaaes Drenge, maatte han
big bevares og
ved Andres Hjælp
forelø-
hævdes
i
den Myndighed, han ikke selv forstod at opretholde.
Rektor valgte
de nys beskrevne Optøjer
først i
at
tage fat paa
femte Klasse; han
STÅTSCOUP.
247
gjorde nogle Forsøg paa at fremkalde
men da de
Tilstaaelser,
han
tede
Der var
statuere
at i
en
Klassen
som
Prygl
sextenaarig
Grunde havde været paa det var en af de Drenge,
beslut-
Exempel.
alvorligt
et
stor
som længe og
ved Navn Moberg,
frivillige
ikke frugtede,
mange
af
han
sorte Bræt;
kunde see
aldrig
ordenlig ud, hans Buxer vare flængede^ Trøjen
manglede Knapper, paa Kaskjetten dinglede
Skyggen ved en Traad, Støvlerne vare gaaede skjæve,
saa
han var
at
fuldt
værdig
Øgenavn »Lazzaronen«, og det var han ikke var prydet med Bule
i
Nemme og
Panden
skjødesløs, ret
Drenge synes
en
eller
manglede han
at
i
ikke,
et
til
blaat
Øje,
men han
en
Næse.
opsvulmet
var doven
den Lømmelalder, som skulle
sit
sjeldent, at
alle
baade
gjennemgaae,
behandlede han med men skulde der gjøres Spekførste takler, kunde man altid finde ham Række. Han var alle Læreres Fortvivlelse, og
sine Lektier
og
sine Stile
trodsig Ringeagt,
i
skjøndt Kammeraterne af esprit de corps holdt
med ham, skaanede kunde ikke en
Dag
lide
ham.
de
ham
ikke
Det hændte,
paa en af Gangene hørte
indbyrdes, at
Rektor
ham kvække
248
STATSCOUP.
og skjøndt der ikke var
det omtalte »Jacob«,
nogen Forsyndelse ved Raabet slog Rektor
og paa det Sted,
ham
ned paa
Uden
som en Glente paa en Markmus.
at ind-
nogen videre Forklaring tog han
lade sig paa
ham
Øjeblik
det
i
ved Vingebenet,
ham
førte
paa
ind
sit
Værelse
og gav ham en grundig Afprygling
uden
bryde
at
videre
at plaidere sin Sag,
bedste
om
Evne
han nøjedes med
afparere Slagene og
at
Exekutionen uden Modstand
efter
kaldt Tjener fore
til
Deltager
havde
faaet
holdt tre
Spektakler,
i
alvorlige
Dage
han kom ud,
i
en
til-
af
ganske kort
en
som
Prygl
sin Arrest.
forefaldt
sig
Moberg som
Tale, hvori han meddelte, at
flere
efter
lod
Næste Morgen
Kachotten.
ved Lovsangen holdt Rektor
risk
hvor Spanks-
,
»Lazzaronen« prøvede ikke engang
røret traf.
paa
sig
noto-
Alle kjendte,
og
blive
vilde
Hvis
naar
der,
Optøjer
i
femte
Klasse, vilde han blive jaget ud af Skolen, og
der vilde
derefter
paa
Maa og Faa
blive
ud-
som vilde faae ganske samme Behandling, atter med Udsigt
taget en anden Elev af Klassen,
til
at jages bort,
ved,
indtil
og saaledes
vilde
det
blive
der var fuldstændig Orden og Ro.
STATSCOUP.
249
man mærkede, at det var Alvor, og Korpsaanden kom nu til Hjælp, man kunde jo ikke udsætte en Kammerat for saaDet
hjalp;
netop
danne
man
Konsekventser.
nøjedes
med
Optøjerne
som haanlig
Lærer en kold Foragt, alle
hørte
op,
den vedkommende
vise
at
afviste
Forsøg paa Tilnærmelse, og det var hverken
Rektor kort
Disciplene uvelkomment,
eller
kaldtes fra Skolen
efter
et
at
han
andet
Em-
Det statuerede Exempel virkede
bede.
og der indtraadte
vistnok
Lærerne paa deres
at
uden
ikke
varsommere med
kraftig,
det Hele en bedre Disciplin,
i
ogsaa hjulpen derved, Side,
til
at
et
givet Vink,
blev
udæske Stemningen uden
derfor at give slappe Tøjler.
Der maatte det
Indre,
i
det
Store og Smaa. ]\Iaadehold
i
et
forrette
ogsaa ryddes op
indbyrdes
De
fleste
Forhold
Ærinde ned
i
fra
Byen
ikke,
deres beskyttende
kunde
vel
de kunde
lade
ham
men de
pla-
eller
en ubetydelig Tjeneste,
dem
imellem
de lavere Klas-
gede ikke de Smaa, m.ishandlede serede
i
Ældre brugte med
deres traditionelle Magt,
da sende en Dreng
nu og ser
imidlertid
eller tyranni-
endog udstrække
Haand over dem.
Men
der
250
STATSCOUP.
var altid nogle
som
tale Fyre, i
fandt Morskab
holde en
at
ondskabsfulde og bru-
enkelte
dag Eftermiddag
i
det mulige
for
de kunde faae Brug for ham,
Smaa
og
at drille
Dreng hjemme en
lille
pine,
hel Søn-
Tilfælde,
eller
at
paalægge de
som vare upassende og oversteg
Arbejder,
deres Kræfter.
Der var Drenge, som fandt en
Fornøjelse
kommandere de Smaa
at
i
»tage paa Torsken«,
skulde bøjet
sig ret
stille
den
til
maatte
Offeret
Og
Side i
til
at
at
de
i
Slaget
naar
afvente,
dem
at tvinge
at »staae
til
et saa kraftigt
Næsen
paa
styrtede
ofte
sige,
og med Hovedet bekvemt
som bestod
for et Fur«, at
ene
falde, eller
hvilket vilde
Spark,
derved.
undertiden kunde de Store falde paa
som
samlet Korporation at misbruge deres Ret
som
de Stærkere.
Der
forefaldt
netop
Exempel
et
af denne
En omvandrende Bissekræmmer havde sit Forraad af Sæber, Pommader
Art.
udkrammet
og Essentser, Elever,
gaaet
større
til,
troede
have seet en
Lommen
omgiven
uden
af
og mindre; en Elev
af sjette
en
hel
Kreds af
hvordan det nu var af
stikke
fjerde Klasse
en
at betale for den,
lille
Flaske
og han
at i
hvi-
251
STAT.-COUP.
skede dette
med
de Ord,
at
Flasken blive vel
han
at Meilinger
det ud,
havde beskyldt »røde Mikkel«
for
have
ikke gaae hen,
var Følelsen af Klassens
dertil
Ære
og Skolens
sjette
i
kunde naturHgvis
Sligt
stjaalet.
var
fjerde
i
Klasse at
det
havde seet
ikke
heller
Da Bissekræmmeren
betalt.
kom
borte,
som bekræftede
en Nabo,
til
og
altfor levende,
Klasse
sjette
sammen til Raadslagning. Den Sigtede med Varme Beskyldningen, Flasken havde han vel taget, men han havde ogsaa erlagt sin Mark for den, og hvis Kræmmeren traadte
fralagde sig
kunde
skaffer
bekræfte
Man
Han
forklarede
det Hele var gaaet sin
formentlige
kammerat
Olsen,
ikke
omtalt
for,
kunde
Videre
ikke
ret,
men
Nogen.
Olsen
imidlertid
slet
ikke
han havde bekræftet Mis-
var
ikke
»Røde Mikkel« var ikke
ham
af,
Da
til
han
Klasse-
sin
til
stod ved Siden
den
at
til
hvorledes
oprigtig,
han havde kun hvisket
til;
som
toges
tanken.
nu
imidlertid
jo
Iagttagelse
ellers
længere huske,
var
og Meilinger blev da kaldt
borte fra Byen,
Forhør.
han sikkert ogsaa
vilde
tilveje,
dette.
men
at
afholdt,
efter
i
Sagen.
man
troede
oplyse
det
Foreliggende
252
STATSCOUP.
kunde man umulig
dømme ham som
fordrede, at Mistanken
nu
imod ham erklæredes
for
maatte Meilinger have en Afstraf-
uberettiget,
man nu havde
Hvis
felse.
give
ham
Men
istedetfor
ved
at drøfte
stemte
med
nøjedes
at
Par ordenlige Lussinger strax paa
et
der ikke været Noget
havde
Stedet,
skyldig,
Ære
og da paa den anden Side Klassens
denne hurtige
Justits
Sagen frem og
sige.
blev
man
tilbage
og be-
næste
Lørdag
Meilinger
at
tilsidst,
at
Aften skulde
straffes
exemplarisk for sin For-
mastelighed.
Denne
Opsættelse
næsten
var
værre, end selve Straffen kunde blive, og satte
Skolen
hele
febrilsk
i
hvor hele
mer,
Mand
lagde
sjette
ham
Tamp
med
:^røde Mikkelc<
Da til
Klasse
var
et
samtlige
sjette
som den
Kam-
samlet; fik
to
han
Klasses Elever
første
i
Meilinger mørbanket og forgrædt
Rækken.
kom ud
den ventende Flok af blege Kammerater,
sagde han, gjort,
ved
paa
ind
over en Stol, og saa
sine
af
Lørdag
Bevægelse.
Aften blev Meilinger kaldt
at
hvor ondt Pryglene end havde
havde han ikke de
haardeste Slag,
følt
saadant et Raseri
som da >Jomfruen«,
en affekteret og pigeagtig Fyr
i
sjette Klasse,
STATSCOUP.
havde
sidst
ham med
i
Rækken
253
Tampen og
taget
han havde da samlet
den;
tjattet
alle sine
Kræfter og givet »Jomfruen«
et eftertrykkeligt
Spark
han
Maven,
i
havt endnu
Dux
hvilket
for
men
Prygl,
flere
da Skolens
slap,
erklærede, at han havde faaet nok.
Rektor da den var
Noget
fik først
om
at vide
og paa Grund
forbi,
skride
Forløb
ind
han
enhver alvorlig
fra
var
paa
lade et
forrette
Indgreb
direkte
Skolens
Privilegier,
imod
dem
at
at
tabelse at undlade
havde
i
Ret,
Traditioner
sendt
grebne undervejs,
rejse
sende
i
energisk
Smaa under
og
hvis
der
sig
i,
sig selv
Modstand. før,
kun
deres Livs For-
enhver Angivelse
dem,
de
i
støttede
man baade Byen som
Byen Dette
og det kunde man ikke finde
blev ved
det
var
dem
sende
Adelens
i
dette Forsøg skyldte
paalagdes det de
der
at
Yngre
de
af
saaledes
andet Hoveri.
ældgamle
og Efterslægten
Man
to øverste Klasser,
straffet,
Dato absolut forbudt
eller
for klogt
nogen Tids
efter
de
MishandHng
at ligesom vilde
blive
Men
strax.
forkyndte
Sagen,
af de særlige
Omstændigheder ansaae han det ikke at
skulde
først
de
var
af,
skulde
virkelig
hvem blive heller
STATSCOUP.
254
som
En,
ikke
kunde det ikke undgaaes,
engang
og
Jespersen, der nu var
som han
Som
alle
som
andre
som
Just
om
stod og
forskjellige
have hentede,
vilde
blev han
kaldtes »Kalmuk-
Øgenavne
absurd Etymologi*,
en aldeles
dette
de Store
Dag
en
sjette,
i
overrasket af en Lærer, keren«.
komme.
Elev Besked
gav en mindre Ting,
en
at
Krisen
maatte
naturligvis
af
greben paa fersk Gjerning,
vilde blive
saa
Men
sladdrede.
havde
den paa-
gjældende Lærer havde for Skik, naar det gik rent galt i
de mathematiske Timer, at rive sig
i
Haaret og udbryde: »Uhu, hvad har jeg dog
gjort Forsynet,
at jeg skal plages
Uhu i«
af Dumrianer?
dant Sæt var blevet
til
med
et saa-
Dette »Uhu«
»Hula-Khu«, og da denne ifølge
Khan for KalmukRækken ganske næste Trin
Estrups Verdenshistorie var
nær.
det
laae
kerne,
Da
i
»Kalmukkeren«
greb
Jespersen
i
Overtrædelsen af det nys udstedte Forbud, gav
Rektors
udtrykkelige
han ham,
sikkert
Instrux,
Par Ørefigen og sendte
paa
sit
mærke, det
var
et
Kammer.
men at
at
efter
Slagene slaae
en Elev
lægge Haand paa
ham
neppe
vare i
sjette
til
ind at
Klasse
Cajus Marius,
STATSCOUP.
Og det maatte hævnes. erklæret
blev
Sovesalen, borte,
han
at
—
dige
midt
der
Stilheden
i
—
der
blev
han kom paa
naar
men
saa
altid
langt
kunde opdage den Skyl-
ikke
udstødt lød
timerne
»Kalmukkeren«
Rigens Akt;
i
255
Hyl
og Knurren,
ude paa
Gangen
vildt Krigsraab,
et
Læse-
i
og
af
til
hvis Be-
tydning Alle forstod, ved Maaltiderne blev der
men
ikke talt et Ord, af
Døren
blev
,
der
saasnart Alle
trampet
hem.mehghedsfulde Mening var
tre
vare ude
Trin
hvis
,
En-
vitterlig for
med >^Gaa din VejU- eller j>Ned med Kalmukkeren!^; blev opslaaede paa hans
hver, Plakater
Dør, kort sagt. Krigen var erklæret, og
hvormed
Rædsler, søge
plage
at
bragte
i
Nihilisterne
i
Fjender,
Livet af deres
komme, og havde
anvende Magt imod hele igjen
sige
vilde
maaskee det
vilde
blev
imod
have
derved.
været
at dette
Plan færdig.
sin
At
sjette Klasse,
hvilket
Skolen,
kunde
hele
Længden have
i
mange Elevers lagt
de
Dage
Anvendelse.
Rektor havde naturligvis forudseet, vilde
alle
vore
en
hele Stilling
ført
til
haard
Sejr,
Kamp,
men og
kunde været øde-
Der maatte anvendes Snildhed,
STATSCOUP.
256
Og der blev igjen udvalgt
et enkelt Offer efter
Reglen fiat experimentum in corpore mli.
En
Oprøret var Borch,
hvis
af de Allerivrigste
paa
Æresfølelse faaet
i
Vegne havde
Klasses
sjette
en Tilsætning af personlig Forbittrelse
Kraft
Venskab
hans
af
Men
Jespersen.
Beundring
og
Borch
var
i
for
populær
ikke
imellem sine Kammerater, han var den Yngste
og Mindste
lig
Sympathi
Da
derfor Borch
stillet
for
han ikke
faldt
Dag
have synder-
vilde
han blev
hvis
sig,
en
Fælde og gav
mukkeren«,
og Rektor havde meget
Klassen,
i
rigtig beregnet, at
gik
et næsvist
Rektor over
straffet.
en
for
Svar
til
i
ham >:'Kal-
ham med
en
Strenghed, der vilde have været ganske umoti-
den store Konflikt havde ligget
veret, hvis ikke
bagved.
Han
hvilket var en
derede
ham
ham som Kammerdux,
afsatte
meget ydmygende »De«
fra
til
Straf,
degra-
»Du«, hvilket var en
endnu lavere Grad end »Vi«, og da han saaledes havde faaet Fyren nedsat
anden Klasse, for
enhver
i
blev han ved at forfølge
lille
Uregelmæssighed, alle
konfiskere
Piber,
lod
forbudte Varer,
Skab ransage og
Tobak og
først
de Meniges
ham hans
særlig
og underkastede
7
STATScorp.
ham
en
aabenbarede
altsaa
ogsaa
at
smaa
nye
nye
Forsyndelser,
Samtidig
Straffe.
vidste
Stemningen hos Resten af
vinde
at
han gav
øverste Klasse, troe,
som
det Yderste gaaende Kontrol,
til
stadig
Rektor
257
sig
Udseende af
Borch var Anstifter af det Hele,
at
og
beklagede, at han vistnok, hvis Mytteriet vedblev,
var
maatte
Betingelsen
Da
Skolen.
for,
Afstand
fra
han, kunde »for
ferie
som
blive
Synderen og
man
følte
faldt
Ge-
man
tog
at
sig
bedre end
ovenikjøbet vise Højsind ved indstille
kom
belejlig til
længe,
Fjendtlighederne.
ikke
imellem.
Rektor var
lade Borchs Straf
at
han indsaae,
at
han
vilde
vare
være
bedre Herre over Situationen ved at have
Syndebuk Borch paa
Skræk
i
til
sin
Skoledrenge-
havde
Side
Kroppen,
men han
ny Afbenyttelse.
eventuel
gav ham en Spore op;
i
bort efterhaanden, især da en Paaske-
meget
klog nok for
Folkets Synder,
al
Borchs Skyld« at
De døde
han kunde
at
og samtidig med,
Ro,
i
Friplads,
der saaledes var fundet en Buk,
som kunde bære mytterne
ham den
fratage
følte
faaet
som holdt ham til
i
i
en i
sin
Og
gavnlig
Ave og
det Hele at tage sig
sit
stille
Sind, 1
at
han
STATSCOUP.
258
havde været brugt som
han
med
et
Redskab, og skjøndt
kom han ham
det Ydre igjen
i
Rektor, tilgav
Da
først
Principet
var
paa i
i
Praxis.
Fingre med, at de neste
for
rimelige blot
at
Lyster.
Der
Grunden
hævdet,
ikke længere taget saa strengt holdelse
med
blev
Smaa af og men gik
de Ældste,
Grændser,
behøvede
rynke Brynene
for
god Fod
en
at
dets Over-
seet til
aldrig.
blev det
igjennem
gjorde Tje-
det
ud
Rektor tøjle
over
ogsaa
Adelens
Artiumslæsning.
Undervisningen
Skolen stod
i
som
var ganske vist enkelte Fag,
paa
aandløse
sank ned
men
til
Lærere
vigtigste
til
og de
til
Græsk med de
og han besad en vidunderlig
at sprede Lys,
Klarhed og Fylde over
af disse Fag.
Læste man Cicero
alle
Sider
Herodot, Livius
blot
Texten og de grammatiske,
syntaktiske Former,
dens
for,
men
Aands-
dyrkede
Rektor selv læste
eller
Rede
for
blev
Discipliner
sine Tider ogsaa
øverste Klasser,
Gave
eller
en blot og bar Udenadslæsning,
med Alvor og Grundighed. Latin og
Der
Hænderne
i
ringeagtede
blev
det var rene Undtagelser,
dannelsen
højt.
som
der
hele Oldtiden,
Institutioner
var det ikke
eller Plato,
særlig
de
præcist gjordes
dens
og borgerlige
Liv
Historie,
voxede
frem af de Kommentarer, som ledsagede Tyd17*
260
AETIUMSLÆS^-I^G.
og som forlangtes lærte ikke mindre
ningen,
Behandlingen
nøjagtig end det rent Sproglige.
Homer
endnu mere fængslende,
af Digterne var
kunne unge Mennesker forstaae uden Vejledog
ning,
gen
af,
med i
de ikke ere blaserede fra Vug-
hvis
den plastiske Skjønhed gribe
vil
Samme, om end
uimodstaaelig Magt^ det
svagere Grad, gjælder
om
Virgil, der visselig
ikke er den poetiske Stokfisk,
gjøre
som en moderne
Retning herhjemme overlegent har
kritisk
ham
Men
til.
uden kyndig Hjælp
en
villet
Horats kunde ikke magtes til
og
Forstaaelsen,
Epistlerne, Satirerne, Oderne,
Rektor var
dem
at læse
Ars poetica med mindre
Ikke
aandelig Fest.
energisk drev han den latinske
Stil,
denne saa
haardt angrebne Gren af Sprogundervisningen,
om
hvilken det
dog maa
den
siges, at
i
højere
Grad end nogetsomhelst Andet skjærper Tanken og øver Logiken, hvad fornuftig met.
Eleverne
midtvejs
matik,
ledet i
at
den
for
er
Gymnastik
er
Aanden
for
Lege-
øverste Klasse havde omtrent
Skolen gjort den yderst vanskelige
i
Overgang
og
fra
og
Badens
det
Timer, at de
fik
var
til
Madvigs
latinske
Gram-
efter
mange
bittre
først
Øjet opladt for hele den nye
1,
26
ARTIOISLÆSXIXG,
Methode og blev væsenlig
hvilket
til
skete
gjennem den
Naar Rektor kom
Stil.
Bunken buttede
af de
Arm
paaskjønne den,
istand
at
ind
Klassen
i
latinske Stilebøger
og
latinske
Mave, kunde hans
sin trinde
kvikke Øjne lyse af Lune og Iver:
kunde
blive en
Bunke Gjødning.«
blev
vracret,
Indfald
Hdt Stil,
aldrig
som han
rettede højt
i
det nu
Et morsomt
om
selv
og det holdt Alle
saftigt,
da Rektor spurgte:
paa
loctiin'^.«
gang læstes Latin lige
— De fra
at faae
vidt,
at
i
som
den-
nederste Klasse,
og paa dette var det forholdsvis
saa
let
Grundlag, at
bygge
Fransk og Tydsk, som dreves
selv
en
jevnt
begavet Dreng
øverste Klasse uden Vanskelighed læste de
mindelige Forfattere skrive lettere Stile. let
med
.
Trin end senere, i
leverede det sikkre grammatikalske
Undervisningen
.
quod gaae
dette
tidligere
et
.
Krampelatter,
klassiske Sprog,
Tiaarsalderen
fra
en
i
Øvelse for Alle,
til
»Skal
var
det
Humør;
forekom Vendingen devenit ad loann, quod
og hele Klassen var ved
her
»Ja,
Bunke Møg*, bare
bringer jeg en hel
med
imellem, sin
i
i
al-
begge Sprog og kunde
Modersmaalet blev behand-
ypperlig Forstaaelse af Drengenaturen,
262
AFvTIUMSLÆSXING.
Og taget mere fra
fra
den literære og æsthetiske end
den grammatikalske Side;
vare ikke
mange og blot
hvad
sagt,
der var daarligt
i
der var godt og hvad
men
Udarbejdelsen,
hvori Manglerne bestod,
paaviist,
man
de danske Stile
højst forskjelligartede, der blev
skulde
bære
sig
ad
for
at
det blev
og hvordan faae
noget
Helt og Harmonisk ud af en Besvarelse, selv en
indenfor
Skolestils
Skolen læstes
et
Udvalg
af vor skjønne Literatur
saaledes, at Skjønhedssandsen vaktes
pedes, og der var ingen Elev
uden stor
sig
og skjær-
øverste Klasse,
at
Literatur.
vor
Historie var
blev tarveligst ledet
i
dengang
Prosa-
fattige
Skoletiden,
Skelettet af
men Kjød og Blod manglede.
imod dyrkedes Naturhistorie og Fysik tydelig videre
Skik
i
Omfang,
tildels
i
ind-
Deret be-
end det dengang var
Landets øvrige Skoler,
Lærere, der
for
maaskee det Fag, som
Kongerækker og Aarstal blev omhyggelig prentet,
en
Henrik Hertz og Chri-
Heiberg og Paludan-]\ luller,
om
tale
for
Holberg og Ewald, Oehlen-
schlåger og Ingemann, stian Winther,
ikke
i
han havde gjennempløjet og
at
Del tilegnet
Paa
snevre Grændser.
og det under
senere have indlagt sig et
anseet
AETIUMSLÆS^'IXG.
263
Navn blandt Videnskabsmænd.
Med
Mathematiken gik det som sædvanligt: havde
Anlæg
naturligt
og hurtig gjennem det
let
sum og
løste
det
for
ret
de,
som
kom
Exakte,
omfattende Pen-
Opgaver med samme Færdighed,
som de knækkede Nødder, medens
de, der ikke
havde mathematisk Sands, og hos
hvem Lære-
ren
trods
Gnisten,
sled
igjennem,
udenad,
al
Møje ikke kunde fremkalde
sin
sig
hvad
der
og uden Forstaaelse
tungt
indskrænkede
væsenlig
kunde
lære
at
til
paa denne
tilegnes
Maade.
Det var saaledes forberedte Hold,
som
Reglen
i
aarlig tog
ved Skolen: nogle Sinker
hvem Ingenting kan
helt
virker,
er der jo altid,
ogsaa
den
Middelmaadighed har et vist Krav. et
lavere
Det var
meget spændende Tidspunkt, naar det
dan
omtrent
ved
paa
og som man dog ikke
eftersom
afvise,
og vel
flinke
Examen artium
Pintsetid
skulde
saa-
afgjøres,
hvem af sjette Klasses øverste Hold der ansaaes Dette for modne til at underkastes Examen. Aar var Spændingen saa meget større, som de indre Forviklinger rimeligvis
vilde
og de
komme
dertil i
knyttede Straffe
ikke mindre Betragt-
264
AETIUMSLÆS>-ING.
end
ning
Forraadet
Kundskaber og den
af
hele aandelige Udvikling.
Otte
Lov at som
fik
kandidater«,
Resultatet blev,
indstille
sig,
blev
Det var
det hed.
at
»Artiumsførst Lind-
bom, Attrup og Stjernkrone, denne Sidste dog ikke
uden nogen Betænkelighed
ikke
at
Trekløveret ad^
skille
og mest
for
den
fremdeles
ældste Kaas, Rosenfalk, Diamanten Jensen samt endelig
og
Jespersen
hans
Ven
troe
Borch,
denne Sidste dog kun under udtrykkelig kjendegivelse
af,
mende havde
ladet
man
ventede af
kunde
man
at
for
Naade gaae
ham
Til-
Vedkom-
hans
for Ret,
og
ham
viste
Designation
som
imod
den
retfærdiggjøre
at
som
en Kraftanstrengelse,
Mildhed.
med
Allerede
Artiumskandidater Frihed.
en ganske betydelig
Kandidaterne mødte ikke længere paa
Skolen uden
ganske undtagelsesvis,
ialfald
de reglementerede
dem,
denne fulgte
Læsetider
gjaldt
ikke
og for
de blev selv raadige over deres Tid og
over den Maade, paa hvilken de vilde repetere,
og
for at
To ikke
af
de kunde være uforstyrrede,
dem
et
udtrykkelig
eget
Kammer.
tilladt
at
fik
hver
Det var dem
ryge Tobak,
men
265
ARTIUMSLÆS^-I^-G.
der
om
blev
igjennem
seet
dermed,
Fingre
Emancipationens
Dette
maatte naturligvis det var
den
i
selvfølgelig
Kommission
maatte det
sørge
at
meldte Lars var en
for
fik
Madvarerne.
i
Be-
som ved Maal-
Tjener,
gift
Lars
det Frie.
i
og da
et Gilde,
dejligste Foraarstid,
finde Sted
Stadium
første
med
fejres
selv
Kammeret.
det nu og da skete paa selve
tiderne opvartede de Ældste", det var en Lurendrejer af første Skuffe,
Higen
efter
en
lille
som omgav ham. han
umaadelig komisk
Brøkdel af
al
Familien; han havde anskaffet sig et foret
kunde have svarlig
inde
bag
hvilket
godt Stykke Steg
for-
og
et
sammen med blev et
eller
som kunde
et Foder,
et
Snørebaand,
Gjemmested
for
hvorfor det var en yndet Morskab til
med
han ubemærket en
ogsaa
Lars
lille,
til
Pakke Smørrebrød under Armen, Hatten havde han
i
trækkes der
Slag,
sin
Fra Middagsbordet bragte
en god Portion Levninger hjem
altid
Rødt
i
den Lærdom,
at
hilse,
naar
han
kom
fra
saa at
Proviant, at
tvinge
IMiddag,
Hat.
ham balancere med den bovenlastede Men han var ogsaa lærd anlagt. Han
holdt
>
og see
Aarhus Avis« og hentede
fra
den
sin
AETIUMSLÆSXING.
266
Kundskab om den Gang,
tiks
han
Nummer
ugenlige
Røverhistorierne,
Han
inden-
ligesom
og udenlandske i
af
Bladet,
hvilke
han
var selvfjerde
om
at
troede paa.
at holde »Flyveposten«,-
afskrive Bladets
Eugéne Sues sidst
ter,
at
indvirke
»Laertiaden«,
hvordan, rimeligvis
Feuilleton,
nioghalvfjerdsindstyve,
bestemte
som
hun
kaldtes.
som Haandpant han kommen
for i
Bresemanns tydske Parleur og
dens Hjælp lagt sig efter Tydsk;
havde han udbedt
Øvelse
til-
til
forædlende paa hans Dat-
drig betalt Gjæld, var af
Timer
som han
ulæseHge Oktavhefter,
temmelig
engang
i
flere
spændende
»den evige Jøde«,
havde staaende
indeholdt
der
alle
og hver Eftermiddag tilbragte han
med
Poli-
Grad nød det
høj
sig
Uvist
en
al-
Besiddelse
havde ved
til
af
yderligere sine
unge
Patroner at maatte skrive sine Regninger paa
— »Schwelholser«, — »ein Bøf mit Spiegeleier«, —
Tydsk:
»Butter zu
den Gans zu braten«,
»meine und meine Fraue Ungelegenheit«, hvilken sidste
Post
blanco
y
med
zart Finfølelse gjerne var ladt in
overladt
til
Vedkommendes
Generøsitet.
Lars snød, hvor han kunde, men han var ved
mange Lejligheder
den
Eneste,
man kunde
267
AETIUMSLÆS^'I^'CT.
henvende Kredit,
sig
om
ham.
lang
Madkurven blev
det skulde være.
altsaa betroet
man
og han gav Kredit,
til,
For Drikkevarerne sørgede
Solbærrom og Minis Arraks-Extrakt
selv:
fra
Apotheket, to Flasker gammel Xeres Nr. 2
fra
Kjøbmand Svendsen,
til
3
Hundrede
Rdl. pr.
For
blev disse til
en Kontorist paa
fra
som havde kjøbenhavnske
Godskontoret, bindelser.
50 »Udskuds-Havanna«
forebygge
at
50 Cigarer strax
al
For-
senere Strid
med
fordelte
sex
hver og to ved Lodtrækning.
Det havde regnet
om
men
Formiddagen,
ved Middagstid brød Solen frem, og det blev
Det
den yndigste Foraarsdag.
Løv havde
helt udfoldet sig
duftede
formelig
af
grønne
friske,
under Regnen, det
Grøde,
vaarlig
og
den
blanke Sø spejlede Krandsen af lyse Skove.
—
»Jeg
tilmode,
er
som om
omfavne den hele Verden
Hvem
!
jeg
kunde
har Lyst
at tage et ordenligt Livtag?«
—
»Lad os nu bare være
løftigheder
— violblaae
»Ja
komme
og ,
lad
Hav,
at
os vi
fri
for
Vidt-
afsted.«
med Aarerne snart
slaae
det
kunne bænkes og
tilsammen nyde de usigelige Kjødstykker, som
268
ARTIOISLÆiKING. det Asen,
Lars,
har
ved Arne-
tilrede
gjort
baalets ofte drejede Spid.«
— min
»Skynder
Salighed
I
de
selv
Jeg synes allerede,
— 'Yuo
»Spaa
mv^EQi]
lagt:
sTit
Intet
er
I
»Her,
ham
seer
^ftcrr^'^i
ovre paa
Madkurven.«
i
saa rædsomt,
ej
y.ivTSQov
skjøndt iv
uJ./.o,
det
t/
er ud-
Sandhed mere hundsk end en
i
ulykkelig Mave.«
—
kigge
at
Kjødstykker.
usigelige
at jeg
med
Parnas ifærd
fortærer Lars
nu ikke,
Jer
—
Du
vældige Ætling
af Atreusl
Forstavnen af den skummende Snekke hen-
som glæder de kummer-
stuver jeg den Saft,
betyngede Achæeres Hjerter.«
—
»Saa Aarerne
i
Vandet og op med en
Sang:« Vort Dag\^ærk er tilende,
Som
frie
og muntre Svende
Vi samles nu ombord!
Ikke
saameget
der altid var parat, dig
man
Tradition først
klassiske
og
for
at
som
til
samle en Appetit,
Ære
den skjønne
en Spadseretour op
Navn paa en
lille
til
for
en ærvær-
Aften
gjord«
Helikon, det
Høj,
til
hvilken
ARTIUMSLÆSNING.
269
Vejen gik igjennem Skoven og over en Eng, mylrede
der
tige
Samtalen
Blomster.
af
naturligvis
sig
om
først
Saa
Udsigter.
man
at
af
ud
dristig
i
hvad
drøfte,
vilde være.
— bom;
»Selvfølgelig
min Fader,
af
har
erklæret,
Kandidat kan bruges
juridisk
en Hartkornsmatrikulering Indbydelse
en
gynde
—
erklærede
Jurist,«
»jeg har hørt
hejme-Statsminister
Kancelliet
i
»Tak
Bøgerne, erklærede
mig,
for
naar jeg
Kaas;
til
»jeg
Alt lige
Jeg
har
faaet
til
Muserne.«
»Det hgner Dig,
bleven
er
fra
vil
be-
nok af
Student,«
være Landmand og
vil
—
ellers
flink
en Ligsynsattest
til
jeg
»Jeg
bare paa,
en Ge-
en
at
Middag.
først
—
vil
til
at
Lind-
«
have Faders anden Gaard
til
den
bøjede
og man begyndte
Fremtiden,
mig
vig-
Examen, og hver Enkelt var optagen
sine
eller
drejede
den forestaaende
i
Forpagtning.«
være Theolog, men saa hellige
Jespersen,
monne Du
i
Stedet
men let
pas
gaae
Rotterne.«
—
»Lad Poeten være
Borch blive gal
i
i
Fred, ellers
Hovedet,«
afbrød
monne Stjern-
AKTIUMSLÆSNI^'G.
270
»Min Bane
krone.
Jeg
vil til
store Verden,
den
bliver
diplomatiske.
og London, bevæge mig
Paris
i
den
skulde Fanden have kilet
ellers
saadan paa Fransk.«
—
nu flyver
vist,
»Jo
det
niker,
Maskinbygger, det til.
Og
—
det,
er
være
vil
»Jeg
og forpagte dem
som Tiden trænger Jeg
rig.
til
i
mig de
Milli-
kjøbe Godser
Jeg sender Stjern-
hemmelige Missioner »Betal
samle
vil
vil
Borch skal bygge
Kaas.
mine Fabriker og Jernbaner.
—
Civilingeniør,
Du, Attrup?«
oner, Penge beherskeVerden, Jeg
krone
Polytek-
Nej,
vi.
den rigtige Vej.
er
til
Rothschilds.«
[Mark,
tre
Du
skylder
mig, ud af dine Millioner, o min Attrup!
hvad mener Jensen? Søje
lille
Dikkemant,
Men hvil-
ken Indfatning vælger Du?«
— kommer vije,
vee' jeg
..Det til
hvad der
er
mindst
cinere eller Jurister,
— »Du Ædelsten,
jeg see
vil af,
og det
Naar jeg at faa at
Theologer, Medivil
jeg saa være.«
en Ædelsten, Jensen, en usleben
er
men Du
bliver gjemt. at faae
ikke endnu.
Kjøbenhavn,
bliver
nok god, naar
Du
Allerførst skulde vi nu ellers see
Artium.«
"•*""
:
AETIUMSLÆSNING.
—
»Nej,
2/1
skulde
allerførst
vi
see
at
faae
Kom
Aftensmad.
Op
I
gjæve Sønner
Af den hvide Gaard, Glædens Time slaaer, Soldet forestaaer!«
^Nlaaltidet
var
fra
man
saae
med Bøgholms og
i
ud
paa
anrettet
skrænten udskaaren
lille
over
i
Bakke-
stensat Terrasse, hvor-
Baadebroen
Kuppel
fyldige
det Fjerne et
en
i
til
Søen
Forgrunden
Glimt af den store hvide
Lars stod tankefuldt beregnende og
Bygning.
Men Bordet var ogsaa overdaadigt; det bugnede af Lammesteg og Ost; der var endog et stort Fad med Spejlæg og en lille Assiet med Anchiovis. Dem vilde Attrup strax kile paa, men Rosenfalk beundrede
sin
egen Opdækning.
snubbede Assietten
Du
Vielfrassl
Hånd«.
En
til
skal
fra
ham:
nu
altid
Jer hver
og
to
»Nej stop,
Du
være
-bei
der
mig som
den,
til
der frelste Jer for at see alle Hvalfiskene blive slugte
af
denne Jonas.«
—
Solbærrommen og
den gamle Xeres Nr. 2 forsvandt sammen med de
usigelige
Kjødstykker, og der blev ryddet
!
ARTICMSLÆSNING.
2/2 af
Bordet
Punschen.
til
— »Jeg en at
til
Lejligheden.
han synger den, og
—
læn2:e
sig:
troer nok, at Jespersen har skrevet
Sang
Hlle
som
Borch,
havde været nervøs, rømmede
at vi
Jeg
foreslaaer,
Andre
»Jeg protesterer imod,
.
.
den
at
.«
dejlige
Aften fordærves os med Jespersens Elegier.«
—
»Det
er ingen Elegi,
en lystig Vise, lad mig bare
— gildet,
Vi
saa
.
.
.«
meget desto værre,
»Saa
Afskum.
er tvertimod
det
Vent
ikke høre den.
vil
Du
skal
faae
dit
Lov
at
lyriske til
Rus-
skrive
tre
Men see See dernede ved Søen! Der kommer en Digter, som er næsten større end Du, Jespersen. Saa op med en Sang, som han har skrevet!« Og med blottede Hoveder, med løftede Viser.
Glas
1
intonerede
de
kraftige
unge
Stemmer
under Løvtaget:
Der
er et
yndigt Land
Oehlenschlager var, som hanjevnlig plejede,
kommen ning,
til
Byen
for at
besøge en nær Slægt-
og ogsaa ham havde det huldt vinket
den hellige Bøgeskov.
Da han
til
hørte Sangen,
S
ARTIUMSLÆSNING.
2/3
ment som en Hyldest,
forstod han, at den var
standsede og tog ogsaa sin Hat
Det ædle,
af.
Hoved, hvor nu Ungdommens Skjønhed
stolte
var parret
med Oldingens Værdighed,
løftede
op imod de Unge, og Øjnene funklede.
sig
Da
de
Bænken
og
der et
Saa sprang Lindbom op paa
med
raabte
Og
Endnu engang
Stemme:
dirrende
Adam
»Nordens Digterkonge,
længe leve!«
kom
vare sungne,
tre V^ers
Øjebliks Pause.
Oehlenschlager,
der fulgte ni kraftige Hurraer.
Digteren og vandrede
hilsede
videre.
Der blev Stilhed imellem de Unge. egenlig have sagt:
—
have sagt: .
.
.
Eller:
I
vist
Etatsraad Oehlenschlager.«
yttrede Jespersen,
»Jeg,«
Ende-
»Du skulde dog
sagde Stjernkrone:
lig
»vilde hellere
Nordens Ungdoms Navn
Et Leve
for
hilse vi
Hakons og Aladdins
udødelige Digter.«
— Fæ?
»Hvorfor
Det var
sagde
jo lige
uden saa meget som
—
»Ja
Lindbom. Skoledrenge.
vist
saa
Det var
et I
Du
ved,
det saa at
ikke,
dit
han var gaaet
Hurra.«
Det var rask underligt,
saa
gjort
af
det rislede I
ARTIUMSLÆSNING.
274
mig ned ad Ryggen, da han stod der og saae op paa os med sine underlige, dybe Øjne.''< Det varede en Stund falde ind sat sig
som
Du
deltagende hen
lige
i
at
Da han
det for mig,
ham
Jeg det,
—
maa
Hu.sk
skulde skrives
da
løftede Hatten
som om han
op
til
mig
rakte
Ar-
til
Digt inat og sende
et
Du
hellere lade være, Jes-
paa vor Aftale, et
at
har
mere
end
ikke
der
eneste Vers fra nu af
Du
Artium.
efter
skulde
der var Tale
ganske anonymt.«
.Det skulde
persen!
det er lige-
og indsatte mig
skrive
som
Borch,
til
^at
Adam Oehlenschlåger
Nordens Digterharpe ving.
ham,
til
det Øjeblik,
Sang.
var
saae tankefuld ud.
han
sagde
ikke,'^
et Varsel,
komme om min os,
Træ og
kunde
Jespersen havde
den gamle Tone.
et kløftet
i
»Synes
kom
i
de
førend
,
til
den
før
halve
Historie at repetere.«
—
»Jeg
kan ikke læse ste Følelser
Fra Fleste
nu
Det maa ud!
maa, Borch! et Ord,
Jeg
førend min Sjæls dybe-
har faaet Luft.«
af blev
der
hængt svært
i.
De
havde allerede forud begyndt paa Re-
ARTIUMSLÆSNING.
2J$
og der blev læst paa Kraft,
petitionen,
af
Nogle med jevn og udholdende Sindighed, af
Andre
Stød af Ivrighed, som saa
i
slappe Perioder.
med
megen Tid
Jensen tilbragte
lave Snydesedler
at
til
afløstes af
skriftlig
Examen;
paa smaa Stykker Papir, der kunde gjemmes en Vestelomme, nedskrev han tiv,
med
i
en diminu-
næsten ulæselig Skrift Kongerækker, matheFormler,
matiske
syntaktiske
Regler,
Gloser,
kort sagt et helt Arsenal, og han udspekulerede
den sindrigste taktiske Fordeling af
Nordens Kongerække lands
i
i
sine
Vaaben:
højre Vestelomme, Eng-
venstre, Frankrigs
og Spaniens
Buxe-
i
lommerne, de mathematiske Formler inde
Han anvendte
Uhrkasse. paa,
at
det
saa
megen Tid
gjorde et væsenHgt Skaar
i
i
sin
der-
hans
Kaas tog Sagen systematisk, han
Læsning.
Par Dage
anvendte
et
som han
kaldte
til
at
udarbejde en Plan,
:
SCHEMA for
Erik V. Kaas's Repetition
Examen Artium.
til
AKTIUMSLÆSNIXG.
2/6 Heri
Punkt
paa
angivet
var
og Prikke
med
under arabiske og Romer-Tal,
Bogstaver,
baade af det latinske og det græske Alfabet, hvad der skulde læses hver Formiddag og Efter-
middag
af de forskjellige
Alt
før Skriftlig, saa at
blev færdig
Systemet
Mandag,
med
sit
først var fik
Fag
fik
lige indtil
Dagen
en Overhaling.
Han
Schema en Fredag, men da
tænkt
han derved
at skulle
begynde næste
snildelig to Fridage,
som
han nød med inderhgt Velbehag og en god Sam-
Mandag og Tirsdag
vittighed.
Onsdag blev der en
Forsæt,
holdt han
sit
Restance,
lille
Torsdag og Fredag naaede han paa Grund af
Varmen neppe Pensum, til
et
Halve
det
af
sit
foreskrevne
maatte hele Lørdagen anvendes
saa
Mellem nye Restancer og
nyt Schema.
nye Schemaer gik efterhaanden den systematiske
Læsning otte
rent
i
Skuddermudder, og
Dage smed han
bord
og
foer
anden uden
fra
om
han
ene
at blive færdig
sig;
;^paa
Disciplin
med til
nogen. et
lille
til
den
^Skidt, haud,<^
Landet spørge de ikke
man havde Møje med
Karakteren, naar
Jespersen
de sidste
fortvivlet alle Planer over-
den
jeg faaer vel nok drevet det trøstede
i
bare er Student.« at holde sin
—
Pegasus
AETIUMSLÆSNING.
paa Stald, men da Drapaet var expederet
—
der
skjøndt det ligesom af
kom
til
2// Oehlenschlåger
noget Svar,
aldrig
Uagtsomhed var
paa Brevpapir med Bogstaverne E.
skrevet
S. B.
J.
—
lykkedes det Borchs ihærdige Bestræbelser at
afholde
ham
fra flere
Hver
Ridetoure.
Efter-
middag passiarede man sammen en Times Tid nede under Lindetræerne
med
Plankeværket af en
streget
med
et
Haven, og
Blyant
Almanak blev den
formindskedes var
i
et
paa
Brudstykke
anlagt
Dag
over-
Det blanke
Rum
forløbne
tykt Kors.
med
i
stigende Hurtighed, og snart
den længselsfuldt
meget frygtede Dag begynder Skriftlicum.
imødesete
lige for
og dog saa
Haanden
:
Imorgen
Examen
Ved
skriftlig
Skoledreng,
den nu saa dentens lig
frie
i
i
saa
stumpet at
Væggen og
og da
for
stirrede
en maade-
Hænderne og ved Situationen mang-
selve
Udarbejdelserne
fore-
Festsal,
som
den
til
anvendtes
Dronning
i
den ydre Fremtræden ikke
Men
Forværelset ikke
Uniformen,
Dragt, var den gjerne
lede ikke Højtidelighed.
ellers
endnu
var
snart skulde vige Pladsen for Stu-
var prunkende.
gik
man
Examen
man mødte
Forfatning,
Anklerne,
og Rusgilde.
artium
til
store
Skolebrug,
og
fra
Frederik den Sjette strængt
Sophie
Marie
Frederikke
op-
muntrende ned paa den unge Skare, hvis Hjerter
bankede omkap;
de
to
Billeder
blev
be-
tragtede saa ofte og saa nøje under de Overvejelser,
hvortil
somt Konjunktiv
man hengav eller
sig over et tvivl-
en mathematisk Gaade,
EXAMEX ARTIUM OG EUSGILDE. de
blev
fortrolige
Borde
vare
anbragte
at
smaa
Otte
Række,
dobbelt
saa-
den vagthavende Adjunkt kunde spad-
ledes at sere
Bekjendte. i
2/9
op og ned imellem dem, og saa langt
hinanden, at see
at
Noget
tilstede,
der skulde meget skarpe Øjne af
Naboens Arbejde.
fra til
Rektor var
naar den forseglede Seddel aabnedes,
og medens Opgaven dikteredes, men naar han
om
havde overværet denne Akt og iagttaget, Ansigterne lysnede maet,
eller
og overlod Pladsen
han
forsvandt
formørkedes ved Thetil
Adjunkten.
Examen bliver altid til en vis Grad opsom en Kamp imellem den Enkelte og
fattet
Institutionen,
efter
eller Universitetet.
af
Omstændighederne
Det
den ene Part bliver
som de bonne guerre. byder
Læreren
at
ialfald
betragtet
naar det kniber, og
yde den, naar Nødssignalet
er der jo for at passe paa, at
konfereres indbyrdes, er
Skolen
Selvopholdelsesdriften
der ikke bruges utilladelige
saa
en Krig, og
lidt Krigslist
at skaffe sig Hjælp,
Kammeratskabet gives.
er
Hjælpemidler
og opdages
Hundrede og Et ude,
eller
der Noget,
begge Parter
risikere ligefrem at blive viste bort fra Plx:amen.
EX AMEN AETIUM OG RUSGILDE.
280
Men
netop fordi
Assistance saaledes er led-
al
man
saget af dobbelt Livsfare, føler vittighedsnag,
man
Held
har
Forsøget
hvis
narre
at
til
Menneske med
ungt
et bønligt
Blik fra
Hjertet paa
lille
længe modstaae
han burde gaaer over
vove
egen Trøje
vil
sin
Men
Haandsrækning.
ikke
megen
almindelig Skrift
læse
,
som
kunde
havde Øjne som en Falk,
Attrup
halv Snes Alen,
den
Hjælp
paa
og det kom ham
til
Stil,
drog Fordel af Lindboms Naboskab. gjæld kunde han, tiker,
som
ydes.
han kunde
en Afstand
franske og tydske
latinske,
var en flink
af en
Nytte
i
hvor han Til Gjen-
Mathema-
bringe sine Naboer paa ret Kjøl, da han
opdagede,
at
de vare ifærd
med
at kuldsejle
den geometriske Opgave, og det lykkedes
endog
der
og det
blev passet meget skarpt paa det Aar,
var
Sted
men Naturen
og han en
give
for at
Intet
rette
en Kammerat:
naturligvis gjøre det,
Optugtelsen,
og hvis
Argus.
sin
kan ved en saadan Lejlighed
Sam-
intet
lykkes,
i
ubevogtet Øjeblik at sende en
et
sende Papirskugle over
hensunken
i
til
Jespersen,
kom ham
ikke
ham frel-
som sad
elegisk Fortvivlelse ligeoverfor
Jensens Snydesedler
i
til
ham.
nogen
251
EXAMEN ARTIUM OG RUSGILDE. han turde ikke hente dem frem
Nytte,
malet
som
Gjemmeri
skjulte
sine
Kompendium men da han
af
ikke
hans
den
tyde
svedte
af Angst,
blev
saa at han ikke længere
Noterne viskede ud,
kunde
Lommen og
i
Varmen og
baade af
stærkt,
bHve opdaget havde
at
maattet holde Hænderne
mikroskopisk
et
Data og Aarstal,
historiske
for
han
havde
Reserve
med
Negle fulde
de
fra
fine
Omhu ham dog
til
kom
Indirekte
Skrift.
Nytte,
under
thi
al
denne Skriven Snydesedler var der blevet en hel
det
hængende
Del hjalp
ham
i
hans
flere
i
Hukommelse,
vanskelige
og
Tilfælde.
Jespersen var begyndt at skrive den ene af de
danske itide,
bage
til
Alt lig.
paa
Stile
at det
i
Alt
kom man
Et Par af de
Der var
struktion
men
endnu
indsaae
og vendte
til-
den ædrueUgere Prosa.
de kunde neppe non.
V^ers,
var en farlig Vej,
med
godt over
ret
latinske Stile
nok vente
at
lagt en snedig
dubito
slupne helskindede
an,
over den,
kunde der dog nok
blive.
vare slemme,
komme
Fælde
og
Skrift-
kun
men
i
vix
en Kon-
i
To
fire
Rosenfalk
vare
lauder havde
ved en ^Tanketorsk«, som Rektor udtrykte
sig,
EXAMEN ARTIUM OG RUSGILDE.
282 troet, at
han skrev tydsk
Stil
De
Cato^ ved liber Cato.
og oversat »kjære
danske Afhandlinger
men To havde dog Verdensbegivenheder, som beteg-
vare gjennemgaaende gode,
imellem
»de
nede Slutningen af det femtende og Begyndelsen af det sextende Aarhundrede«, glemt KonIndtagelse
stantinopels
var Forskjellen
dem
vare
i
Tyrkerne.
Størst
de mathematiske Opgaver, af
meget tynde, og
adskillige
ene havde Kaas
af
kun
som Attrup havde
givet
hjulpet
det rigtige Facit,
ham
til,
men
gode Grunde ikke givet Beregningen. havde
sin
i
tydske
Stil
ved »Geschichtsgrafc<.
I
oversat
ved
Examen
i
Byen,
kjendtes
hvor
og
;
af
Jensen
»Historiograf«
den franske
Ingen kunnet oversætte »Aal«
paa Tale nede
den
i
havde
Stil
kom
da dette
Enkeltheder
alle
mente
drøftedes,
Kammerjunkeren, som væsenlig havde studeret Fransk
i
Ferrinis Spisesedler,
mærkeligt, at det
hed
at
at
det
dog var
de unge Mennesker ikke vidste, det havde
fnatelotte,
han saa
tidt
seet: matelotte af Aal.
Der var endnu
mens mundlige Yderste
at
Del,
ti
eller tolv
Dage
og det gjaldt
til
om
Exa-
til
det
benytte denne Frist for at befæste
EXAMEX ARTIUM OG EUsGILDE.
kom
en slem Forstyrrelse imellem.
deren
i
meget
Hnger
som
Kjøbenhavn,
vejen havde været af
Men
Viden og udfylde dens Lakuner.
sin
liberal
i
disse
i
havde overtaget
og Sommerfrakkerne, de
Dage samt-
urimelig vanskeligt
og
flot
at
som Alt
at besørge.
Klæder
lyse Benklæder, Vestene,
som
Hattene,
Alt
fremfor
For-
høje, sorte Hatte,
dette maatte jo prøves, baade de sorte
men
i
Tilstaaelsen
Kredit faaet rundelige Bestil-
fra alle Otte, indtraf
ligeledes
her
Fra Skræd-
Par Uger
et
Byen og ved
Hge Pakker, inklusive de
han
283
faae
dog med en
til
det
saa
at sidde rigtig,
Anstand.
vis
var
Det var
ikke saa ganske faa Timer, der tilbragtes foran Spejlet
Side:
med denne hvor
Øvelse,
oplivende
men paa den anden
var
det
ikke
efter
fem, sex Timers strenge
Læsning
at
Dragt og lade
beundre
af en
hel
Kammerat,
hvis
sig
Befrielses
en
prøve en
Time endnu
yngre ikke
var saa nær.
Ved Mundtlig mødte man per anticipade sorte Klæder og med hvidt tionem i
Halstørklæde,
man
uden
selv
at
lignede Konfirmander.
egne Lærere vare to
ane,
hvor meget
Foruden Skolens
af Universitetets Profes-
EX AMEN ARTIUM OG RUSGU.DE.
284
som
sorer tilstede
fra
Paa en
Byen.
Spænding Prøve,
Kundskaber
Vanskelighed, til
ja
i
paa
et
Græsk, lod ligesom
stor Frejdighed
Talemaader en Mand, politiske
i
der
et
dristigt
længe,
som
eneste*^
Synderligheder, i
lille
op
Kneb
Historie
i
»Men
.
staaende
Stilicho
hører .
haardt Bekneb
men da han
falde
til
»det at
noget
nogle af Lære-
blevne
;
en
den Hero-
og det
afleveret
godt
et
var
allerede
vare
sig
Frækhed kunde
tilfældig
Skolesproget:
og den
Geografi var han amerika,
virkelige
gjøre
Examinator,
havde
Attrup
bogens Fraser,
paa
til
han kunde,
,
Betragt-
i
mangen
over
Rosenfalk,
han lagde hen Sted
skriftlige
af de
en vis
selv
Nytte.
dot,
lykkedes.
den
andre Evner
hjælpe
tynd
med
ved
Siden
og
var den nervøse
Aandsnærværelse og
kunde
Snakketøj
var altid
Skolen
fra
Personligheden
ogsaa
noget gjældende,
komme
end
kunde ved
her
ning,
Maade
kom
her
der
baade
vis
stærkere
men
og
Censorer,
en talrig Tilhørerkreds,
.«
var
til
de
osv.
I
med Syd-
var Rio Grande Floden
Par hundrede Mile nær, gjorde han et Spring indtil
derop
han med
og stor
manøvrerede
saa
Tungefærdighed
fik
EXÅMEN ÅETIUM OG RUSGILDE.
Ramsen:
anbragt
dens
syv smaa Øer
af
og han slap
fra
det Hele
fortrak ikke en Mine,
Sprog
laudtr og
gik
havde
med
Hovedkarakter, og tæt efter
slap
medens
Kaas fandt
i
Grad
sig
nærmede
for
vel
sex
som længe
præ
ceteris
forskrækkelig et
til
sit
en
i
i
knebent
An-
fortvivlede
sig
i
fulgte Borch,
kom højere end til med Resignation
haud,
og
at
være
haud,
fordi
i
betænkelig
noji.
Den Dag, paa efter
trods
Som
der
det sorte Bræt.
akkurat
lige
ikke mindre glad for
Points til
ham
var paa
Jensen
strengelser ikke
det
et
som havde bomret
Mathematik,
blev
Lindbom,
to haud'&Y.
som nu ikke længere
bagerst,
haud.
Glands,
varslet,
havde været Dux, var nær ved
laud,
lille
Baade de gamle
lært godt.
allerede
Jespersen,
et
vidnede Examinationen om, at der
nye
de
Skriftlig
en
mistænk-
lidt
Sydamerika med
var læst godt og
og
Pondu,
Rio Grande Flo-
i
Læreren saae
Munding<^.
som paa ham, men han
I
Bambuk,
vGalam,
Anny, Wully, Bissagos-Øerne,
Sale, Gurry,
Gruppe
28$
hvilken det unge Menneske
overstaaet
Examen
akademisk Borger
,
er
artium
den
erklæres
lykkeligste
i
286
EXAME^' ARTIUM OG RUSGILDE.
hans
Hele
Liv.
han
ham,
føler
med
Skolelivet
og Afhængighed
Slid
sig
ligger
og
fri
Ansvar,
i
Bekymring kaster
ingen
over Glæden,
Man maa
Alt er
Lykønskninger,
til
paa
Rosenskjær
mente,
oprigtig >>
Skygge
Det regnede med baade
fra
fordums Lærere og
Kammerater«, hviskede man gjorde
sin
Intet
sig selv for ikke at
Loftet.
Lærere og Kammerater,
i
og Lyksalighed.
Solskin
gjøre Vold
springe jublende
—
som Fuglen
ham og byde ham Velkommen.
foran
tor
bagved
afsluttet
let
Livet og V^erden straale
Luften,
Møje,
dets
til
Rek-
sig selv.
Proklamationshøjtideligheden
kort
med Skolens egen med en lille Tale.
der var endnu Travlhed
—
Examen
og nøjedes
inden han overrakte hver Enkelt det paa Latin affattede
len
da
akademiske Borgerbrev, som Sko-
havde Ret
til
at
Det
inde-
af den
unge
Bestilling
eller
udstede.
holdt en kort Levnetsbeskrivelse
Borger
—
Titel ofte
sættelsen
den
hvorved
voldte store V^anskeligheder
—
hans Skolegang
bestaaende
Ordene:
Faderens
Examen
og
i
Over-
og L^dfaldet af sluttede
med
EXAMEN
ARTIU-M OG RUSGILDE.
Qttæ omnia festamur, ho7iestis
perada
sic
quum arthtm
et.
hisce literis
esse,
liberalium profectus
quoque moribus htc noster alujiinus
conjidimus fore,
ornet,
287
ut,
institutus
sic
præparatus, ea quæ laudabiliter incepit,
et
ulte-
rius persequendo patrice aliquando non vulga-
rem
oper
am pr æstet.
Et præ
ceteris
i
insignem operam,
Hovedkarakter
vilde give
hatid maatte nøjes
et
med
uf Hem.
Ved Middagsbordet, som et festligt i
de
Øjeblik
Blik yttrede
før
at
Det var
Klæder. ,
naar
bød Cigarer
sammen
havde
Præg, mødte de nye Studenter endnu
sorte
fuldt
selv
naturligvis
sin
strax
Rektor
saa
betydnings-
et
ved
dem og med
til
Forbauselse over,
kunde
have prøvet
ryge
at
poliske
de Alle-
uden nogensinde
Men
det.
Kaffen
sit
Festens Glands-
punkt var det dog, da de otte nybagte Herrer i
Aandernes Rige
viste
sig
Silkehat
i
efter en hastig
Frakke,
lyse
og med Cigar
gjennem Byens Gader, thi overalt
kom Folk
Amalie manglede
,
til
og
i
Omklædning
Benklæder
og høj
Munden spadserede
hilsende
til
alle Sider,
Vinduerne, heller ikke
hun
fik
den
dybeste
EXAMEN ARTIUM OG RUSGILDE.
288 Hilsen
af
Kammerjunkeren
alle.
med Haand og
aaben
en
Port
en
Cigarkasse
Portvinsflaske
uden
sans
»Et
mine
fagon,
den
det
De
vidste
Studenter!
Men
ha!
sgu dog ikke!
lære de unge Kavalerer nok inde
i
mate-
Naa,
det
Kjøbenhavnl«
komme
Alle længtes efter at
anden;
Glas ganske
lille
ha,
ene
og Kammer-
Herrer
...
Gratulerer, gratulerer lotte
sin
i
den
i
i
Tjeneren holdt Glassene parate, junkeren var charmant:
stod
afsted for
i
Hjemmet at forevise Borgerbrevet og brillere med Sommerfuglevingerne, saa at Rusgildet Det ansaaes var bestemt til samme Aften. at fjerne sig saa langt,
ikke for tilraadeligt
man
skulde tilbage over Søen efter Gildet, thi dette
var anlagt
og man var opsat paa
stor Stil,
i
Det holdtes
at slaa et ordenligt Slag.
kede Døre,
kunde
borte
tage
fra
løftet,
tionen
sig
den varet
gjældende
var naaet,
Naar
blev
det
som man havde
efter
som havde
i
for luk-
profane Øjne,
alle
Forargelse.
imidlertid skal siges,
saa
at
som
Sandheden
Hele ikke nær
indbildt sig; Reak-
stærke
Examens- Spænding,
saa
mange Dage, gjorde
i
samme
og hvor
Øjeblik,
inderlig
som
Resultatet
Glæden end
var,
EXAMEX AETIUM OG EUSGILDE.
manglede der den
som udkræves
rette
faldende længe,
Spændstighed af den Art,
Det varede paa-
et Sold.
til
man kom
inden
der var det Mærkelige,
den Tale, han brændte var
fet
mægtigt,
for
reddede
Viser havde
som kunde holde Stof-
overvældede
dem.
det
Situationen
han skrevet en
han trods
al
;
foruden
Triumf.
komme ham Bevidstheden om i
Skrevet
Examens-Spænding,
den havde
men
til
lære den udenad var der ikke blevet Tid,
Borch med Papiret
at
ham,
hvilket
Gange.
Maaltidet slog Digteren
Her
Og
at
saa
maatte soufflere
skafl'ede Tilhørerne
at faae Alting to
gyndte
sig
for
to
versificeret Tale,
vilde
Forkjøbet, nød han langsomt
kommende
Humør, og
efter at aflevere,
og da øjensynlig Ingen
sin
i
at skjøndt alle Hjerter
vare saa fulde, var der Ingen,
Jespersen
289
den Nydelse
Først langt hen paa
paa
sit
og
Glas
be-
:
er vi
det
nu forsamlet,
er
for
vort
et
Gravøl drikke
Skoleliv,
som nu
vi.
er
længst
forbi.
^>Ja
trup,
for hele
men
syv Timer siden«, indskjød At-
der blev tysset paa ham, og Jespersen
Skoledrenge.
in
EXAMEX ARTIUM OG RUS GILDE.
290
Lov
fik
med
fortsætte
at
Lignelse,
sin
der
dog ikke dvælede længe ved det Gravmæssige,
men
snart tog Flugt op
Uendelighed
en
aflagde
og
naar
da,
der
men
,
højere Regioner
af store Løfter
kom det
en
over
vreden Kon-
altfor
Hele
dog skikkelig
gik
godt, og der var kraftig Stemning
som
og
Lidt Munterhed brød frem nu
Gravølbægeret.
struktion
i
hilsede Skaalen.
det Hurra,
i
havde Jespersen
Helst
dem strax efter begynde ogsaa paa men Kaas erklærede, at han Fanden
seet
Viserne,
gale sig
ikke vilde synge dem, førend han var saa vidt, at
han kunde være sikker paa ikke
Noget
af dem,
at forstaae
og maaskee vare Viserne bedst
tjente med, at det skete saaledes, ialfald vandt
det senere Stadium
de paa Jespersen
ellers
efter fandt
man
komme ud
i
Støvle ud
paa han videre.
ikke i
et Bifald,
hvortil
L^middelbart
vant.
det paatrængende nødvendigt at
Nede ved Søen
klæde
kom dog
var
det Frie og lufte sig
Sommernat. absolut
ikke
sig
af
vilde
og gaae
videre end
det formentlige
til
i
at
Rosenfalk
Seng,
men
kyle sin ene
Sovekammer, hvor-
under Protester blev
Lindbom og Kaas
den dejHge
i
fort
hinkende
fandt det passende
EX AMEN ARTIUM OG EUS GILDE. at oplive
med
Nattens Stilhed
2gi
ved at ringe stærkt
Elevernes Madklokke^ dette hidkaldte
Væg-
men ham ved at ned med ham midt paa Stenbroen og traktere ham med ublandet Punschextrakt, hvoraf han for mødende Tilfældes Skyld havde medtaget en endnu halvfyldt Flaske. Hvad teren,
Attrup
fik
forsonet
sætte sig
der er hændet efter dette Tidspunkt, har ingen af Deltagerne siden kunnet afgive nogen sikker
Forklaring om.
man Dagen
Lidt fortumlet og ør var paa.
i\Ien
Vognene vare
Formiddagen
tilsagte
Hver
at befordre
for
til
om
Sit,
og
til
Lige
en Rus-Ruus har sjelden varige Følger.
man
inden to
Venner
— Amalie, mig,
skulde til
»Jeg I
skilles,
—
I
vil
bare sige
maae skal
Du
cere, jeg overlader
»Det
at jeg
om med
opgiver sig
for
den Barne-
gjerne have hende.«
Lindbom-, »men jeg
—
Jer,
som nu aabne
de Sfærer,
»Tak
tog Stjernkrone sine
en Side.
kan jeg ikke slæbe
historie.
der-
tidlig
have, Guvernør!« svarede vil
rigtignok ogsaa renon-
hende
er rigtig
pænt
til
Attrup.«
af Jer, at
Jeres gamle, aflagte Kjærester
ud
til
I vil
mig. 19*
stikke
Det
c
EXAMEX AETIUM OG EU5GILDE.
292
skal jeg ellers ikke
dog
lige
videre
.
have Noget
af.
.
Naa
.
Farvel,
jeg
Allesammen!
glædelig Studenter-Sommerferie!
og maaber ikke Noget,
—
Men
godt holde hende paa Haanden
»Jo,
efter, I
I
Hvad
vil
indtil
Og
staaer
I
elendige Elementer? Er der
skulde have sagt?'
længe leve Studenterne! Hurra!
DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET PLEASE
UNIVERSITY OF
PT 8100 Ål 35
(
TORONTO
Skoledrenge
LIBRARY
Z'
o^
—s ^^^ Ht:5 LJJ^ ^=co > ^^^O ^=Q. O =^ ^=
C/)
.« Uj in
f^
""^
2^^
= =^=iu
LL —1
^ ^^^ ^co o O ^— o LJ ^i^ >«^ H-^'^^55 ^ ^=m o oc
•
'
ry*
;-:
