Dimensionering af udskiller anlæg Da DS 432 kun anviser overordnede krav og forudsætninger, er der i dette materiale, valgt at beskrive de europæiske standarder. For olie udskilleranlæg er det DS/EN 858-2: 2003, der er gældende. For fedtudskilleranlæg, er det DS/EN 1825-2:2002, der er gældende. Dimensionering af udskillere falder ofte uden for kloakmesterens opgaver, da afløbsprojekter i en størrelsesorden, hvor der er behov for udskillere, ofte projekteres af ingeniører mv. Det betyder, at ansvaret for korrekt dimensionering er placeret ved den projekterende ingeniør. I byggesager, hvor arbejdet er udbudt på funktionskrav, dvs. at der i udbudsmaterialet henvises til gældende regler og normer, kan kloakmesteren pådrage sig ansvaret for korrekt dimensionering. Ligeledes er der tilfælde, hvor en bygherre henvender sig direkte til en kloakmester. Her bliver kloakmesteren både projekterende og udførende og har hermed ansvaret for korrekt dimensionering. På den baggrund er der i kloakmesterens uddannelse, valgt at dimensionere udskillere efter ovennævnte standarder, for at give alle et dimensioneringsværktøj, der sikre muligheden for korrekt dimensionering til egne arbejdesopgaver.
DS 432:2009 Afløbs normen stiller følgende funktionskrav til udskiller anlæg: • Skadelige stoffer skal tilbageholdes under normal drift og forudsigelige uheld. • Afløbsinstallationer skal udføres, så udskillelse ikke foregår andre steder end i udskilleranlægget. • Der må ikke anbringes vandlåse i afløbsinstallationer før olie- og
benzin udskilleranlæg. • Der skal være vandlåse på installationsgenstande før
fedtudskilleranlæg. • • • •
Udskilleren skal have en passende opsamlingskapacitet. Udskillere skal være sikret mod tømning ved hævertvirkning. Udskillere skal være tætte for ind- og udsivning. Udskilleren og afløbsinstallationer på udskillerens tilløbsside, udføres af materialer, der er modstandsdygtige over for de påvirkninger, de udsættes for.
DS 432:2009 angiver ikke retningslinjer, der kan sikre, at ovennævnte krav bliver overholdt. Derfor henviser der at man tager udgangspunkt i de europæiske standarder: • For olie- og benzinudskilleranlæg er det DS/EN 858-2:2003 • For fedtudskilleranlæg er det DS/EN 1825-2:2002
Side 10.02 i kompendie materialet Eksempler på steder, hvor der skal anvendes /bruges olieudskilleranlæg: • Påfyldningspladser for olie eller benzin, hvor der overfyldes fra tankvogn til tankanlæg. • Værksteder for biler og landbrugsmaskiner m.v. • Større garageanlæg. • Salgspladser for dieselolie. • Værksteder for undervognsbehandling. • Vaskepladser for biler og maskiner. (erhverv) • Vaskepladser for landbrugsmaskiner. • Vaskepladser generelt, før nedsivning. • Gulvområder ved kedler i større oliefyrede kedelcentraler. • Oplags og rensepladser for autoskrot. • Metalbearbejdnings industrier. • Øvrige steder, hvor der forekommer olie benzin i afløbsvandet
I jeres kompendie materiale, skal i se på side 10.07 Her ser i et skema, der viser valg af udskilleranlæg. Her kan i se hvilke anlægs typer man skal bruge til den valgte opgave. Ret vigtig skema at sætte sig ind i, da mange anlæg kræver man vælger det rette anlæg, samt man får små advarsler til de kemiske påvirkninger. Bemærk i kan også her se hvor det behandlende anlæg skal føres til offentlig kloak eller må tilledes en åben recipient. Et skema som erfaringsmæssig ikke bliver brugt så ofte, som ønsket.
Side 10.03 i kompendie materialet.
Dimensioneringsforudsætninger for gravitations olie-/benzinudskillere Følgende skal være oplyst: 1. Mængden af regnvand (fritliggende areal i m² x afløbskoefficient x regnintensitet). 2. Mængden af spildevand (antal tapsteder, installationsgenstande mv.) 3. Det udskilte produkts massefylde (g/cm³ v/15-20 ºC). 4. Anvendes der højtryksrensere? Hvilken type? Hvor mange? 5. Anvendes der autovaskeanlæg? Hvilken type? 6. Anvendes der reservedelsvaskemaskine? Hvilken type? 7. Anvendes der gulvvaskemaskiner? Hvilken type?
8. Anvendes der kemikalier, motorrens, koldaffedtning m.m.? Produkters spaltetid i minutter skal oplyses. 9. Er der fra kommunal myndighed fastlagt et udlederkrav (ppm eller mg/liter, restindhold i spildevand).
De 8 punkter er dem i kan stille til den projekterende, i byggeansøgningen /tilladelsen, som kontrol punkter, for at sikre at den projekterede har været det hele igennem. Det 9. punkt skal myndigheden svare på, og huske at stille. Det er her kontrollen er, om der bliver valgt den rette udskiller type. Hvis myndigheden ikke stiller krav, vælger den projekterede jo den billigste løsning. Derfor oplever man rigtig mange klasse II OBU til opgaver hvor der vitterlig burde være anvendt en klasse I udskiller. Dette er myndigheden der er medansvarlig her. Alle de gamle OBU vi har, rundt omkring, er alle klasse II udskillere og burde for længst være udskiftet og om dimensioneret.
DS 432:2009 § 2.4 Tilslutning til hovedafløbsledninger. Stk. 2.4.1 Sikring mod skader på hovedafløbssytem Citat: Myndigheden kan angive krav til det afløbsvand, der tilføres hovedafløbsledningerne. Såfremt der ikke stilles særlige krav, bør afløbsvandet overholde følgende: - Slamindhold < 300 mg/l (maks. Døgnmiddel) - Fedtindhold < 50 mg/l ( maks. Døgnmiddel) - Olieindhold < 25 mg/l (maks. Døgnmiddel) - pH-værdi: 6,5 < pH < 9 - vedvarende temperatur < 50 ºC. De angivne koncentrationer relaterer til middelværdier målt over et døgn.
Side 10.05 i kompendiet
Olieudskiller typer: Klasse I (coalescens) udskiller er testet, i afprøvningssituationen, til at skulle overholde et krav på 5 ppm (mg/l) efter DS/EN 858-1. Klasse II (alm. gravitations) udskiller er testet, i afprøvningssituationen, til at skulle overholde et krav på 100 ppm (mg/l) efter DS/EN 858-1. Der gøres opmærksom på, at det er i afprøvningssituationen, at disse kravprofiler skal overholdes, og at det ikke kan overføres direkte til de faktiske forhold og/eller målsætninger. Lad være med at bruge disse tal, som et udleder krav. Det kan ikke overholdes, og fastsætter i et udlederkrav på 5 ppm, skal i kontroller at fx 5 ppm overholdes. Hvordan gør i det? Her er det bedre man nævner hvilken klasse der ønskes, og så håbe på det bedste resultat. Erfaringer med klasse I udskillere, ligger på ca. 20-30 ppm, og det er flot. Erfaringer med klasse II udskillere, ligger på ca. 120-150 ppm.
Følgende formel kan anvendes: se side 10.03 i kompendie materialet
NS = (Qr + fx × Qs)fd
Formel 1
Hvor: NS = udskillerens nominelle størrelse i liter pr. sekund. Dette er ikke en hydraulisk størrelse, men en betegnelse, fabrikanterne anvender.
Qr = er den dimensionsgivende regnvandsstrøm i liter pr. sekund (140 l/s/ha eller 0,014 l/s/m²) se note *) fx = rensemiddelfaktor for påvirkning af detergenter og tensider (sæbe og rensemidler)
Qs = dimensionsgivende spildevandsstrøm, beregnet efter summen af de forudsatte spildevandsstrømme fra de anvendte installationsgenstande og afløb
Fd = densitetsfaktor (Bruges ikke ved beregning af slamfang)
Nyt til EN 858-2 I 2013 kom der forslag til, løsning vedr. den stigende anvendelse af biobrændstoffers tilsætning til bl.a. dieselbrændstof. Det har medført at der er kommet endnu en faktor på dimensionerings formlen:
NS = (Qr + fx × Qs)fd
Formel 1
Så nu skal vi være forberedt på at denne formel kommer til at se således ud:
NS = (Qr + fx × Qs)fd x ff ff = FAME faktor, er et nyt begreb for den tilsatte let flydende biomasse, FAME. Skal bruges som ekstra faktor for massefylde, fd. Denne FAME faktor er godkendt ifølge DIN EN 858 og DIN 1999-100/101, det betyder at Tyskland har indført denne FAME faktor, i deres beregninger, og England har også indført dette begreb. Så ved næste revision af DS/EN 858-2 må vi forvente at FAME faktor bliver indført, også i Danmark. Hvis nogen ønsker kopi af den tyske DIN EN 858-2 med FAME. Så kan vi få den eftersendt til jer.
FAME faktoren er givet efter hvor mange % biomasse, der er tilsat til diesel brændstoffet. Her er det igen anlægstypen der er afgørende. FAME faktor ff og massefylde fd faktor, skal ikke anvendes ved beregning af slamfang.
*) Note: fra DS 432—Norm for afløbsinstallationer: se side 10.03 i kompendiet
Regnintensitet og klimafaktor. Hvis der skal tages hensyn til de forventede kommende klimaændringer, kan regnintensiteterne ganges med følgende faktorer, der er beregnet for en fremskrivningshorisont/ forventet teknisk levetid på 100 år. Regnens Gentagelsesperiode
2 år
10 år
100 år
n=
1/2
1/10
1/100
Klimafaktor
1,2
1,3
1,4
Begreb forklaring: Når der på en tegning eller beskrivelse står fx: Der dimensioneres efter n = ½ Så menes der, at det er noget der sker 1 gang hver 2. år. Klimafaktor: Det vil sige at hvis regnintensiteten er fx 140 l/sek./ha, så er det de 140 der ganges med klimafaktor 1,2 = 168 l/sek./ha. Hvilket giver et større anlæg.
se side 10.04 og 10.05 i kompendie materialet Tapventiler Hvor det ikke er muligt at fastlægge den maksimale vandstrøm ved måling, ansættes de efter nedenstående tabel. Tabellen tager udgangspunkt i sandsynligheden for, at alle tapventiler bruges samtidig uden hensyn til størrelsen. Beregningerne skal foretages ved, at første tapventil altid er den største jf. eksempel. Qs1 = Tapventiler (vandhaner) Nominel diameter i mm (tommer)
Vandstrøm fra tapventiler Qs1 i l/s 1. tapventil 2. tapventil 3. tapventil 4. tapventil 5. tapventil og videre DN 15 (½”) 0,5 0,5 0,35 0,25 0,1 DN 20 (¾”) 1,0 1,0 0,7 0,5 0,2 DN 25 (1”) 1,7 1,7 1,2 0,85 0,3 Værdierne er for et vandtryk i ledninger på 4 bar til 5 bar, andre forsyningstryk kan give andre Q værdier. Eksempel: 1 stk. DN 15, 1 stk. DN 20 og 2 stk. DN 25. 1. tapventil DN 25 = 1,7 l/s 2. tapventil DN 25 = 1,7 l/s 3. tapventil DN 20 = 0,7 l/s 4. tapventil DN 15 = 0,25 l/s
Qs1 = 4,35 l/s
Qs2 = Autovaskeanlæg (se Note a) 2 l/sek. (minimum) pr. vaskelinie Hvis autovaskeanlæg er med højtryksspuling + 1 l/sek. for hver enhed Note a: Autovaskeanlæg kan være med indbygget renseanlæg og recirkulation af alt spildevand. For sådanne anlæg regnes kun med en spildevandsstrøm, hvis den kan forekomme, f.eks. ved driftsstop på recirkulationssystemet. Der må ikke reduceres på Qs2 for anlæg med recirkulation, hvis det har afløb til afløbsanlægget. Dimensioneringsreduktion på grund af genindvinding (recirkulation) af spildevandet er ikke tilladt. Andre anlæg regnes til den del af fabrikanters anførte værdi, dog minimum 2 l/sek. Har anlægget højtryksrenser, tillægges 1 l/sek.
Qs3 = Højtryksrenser: 2 l/sek. for den første + 1 l/sek. for de efterfølgende ____________________________________________________________ Qs4 = Andre installationer, der giver anledning til afløb, f.eks. vaskebarer, der ansættes efter den afløbsstrøm, de giver anledning til. (Se note b) Note b: Faktiske afløbsoplysninger fra leverandøren kan anvendes. Da afløbsvandet fra reservedels- og gulvvaskemaskiner normalt er stærkt emulgeret, anbefales det, at denne væske opsamles og afleveres til den kommunale ordning for indsamling af kemikalieaffald eller tilsvarende. Afløbet skal i så tilfælde ikke medregnes. Her kan anbefales at lave en pumpesump i lokalet, så afløbsvandet kan styres til opsamling. Dvs. ingen gulvafløb.
Qs5 = Reservedelsdels vaskebar/maskine, med bundprop: skal vurderes særskilt ______________________________________________________________ Qs6 = Andre installationsgenstande. Note: Der foretages et kvalificeret skøn blandt andet ud fra oplysningerne for ovennævnte installationsgenstande.
Ovennævnte værdier (Qs) anvendes ved dimensionering ud fra afløbstekniske kendskab og kendskab til vandinstallationerne. Kendes de virkelige vandstrømme, bør disse anvendes.
fx = Rensemiddelfaktor Forureningstype/ Anlægstype: a) b) c)
fx 2 Ikke relevant p.g.a. kun regnvand 1
Tabel 2
Udskilleranlæg kan være installeret ved en eller flere af følgende situationer: a) Spildevand fra industri, affedtning, vask af biler, pladser ved tankstationer. Brug af højtryksrensere. b) Olieforurenet regnvand fra P-pladser, veje i industriområder. c) Tilbageholde ethvert spil af lette væsker, samt beskytte omkringliggende arealer.
Når der anvendes rensemidler, skal udvælgelsen foretages med omhu. Der bør altid bruges mindst mulig mængde af rensemiddel. Rensemidler skal, så vidt det er muligt, vælges således, at de ikke påvirker udskilningseffekten og ikke forårsager bestandig emulsion. Påvirkningen fra rensemidler, specielt på grund af doseringen, er meget forskellige. Hvis brugen af rensemidler ikke kan undgås, kan rensemiddelfaktoren bestemmes ud fra: tabel 2 Vi anbefaler kun at anvende produkter, der står opført i keminøglen jvnf. Miljøstyrelsens vejledning. Se www.keminoeglen.dk Brug af højtryksrenser skaber også emulsion. Derfor skal der anvendes en høj rensemiddelfaktor a), når der anvendes højtryksrenser. Der bør altid tages forbehold for tilført eller naturligt forekommende kemi- og sæbemidler, der har en spaltetid større end 10 min. Se tabel 2.
Højtryksrensers indvirkning på dråbestørrelse og opstigningshastighed
Opdrift forhold for dråbestørrelsen
Stige evne efter dråbe størrelser
Stokes lov.
fd = densitetsfaktor Se side 10.05 i kompendiet Førnævnte spildevandsstrømme kan anvendes, når de olier mv. der skal udskilles, har en densitet på højst 850 kg/m³. Er det tungere produkter, der skal udskilles, skal Qs+Qr ganges med fd, i ht. tabel 3. Se forskellige densiteter side 10.06 i kompendie materialet Valg af olieudskilleranlægstype er afhængig af recipient kvalitetsmålsætning og de kommunale eller regionskommunale udlederkrav. Den europæiske standard DS/EN 858-1:2002 angiver to klasser af udskillertyper: Klasse I og klasse Ib med coalescenselement eller lang opholdstid og Klasse II og klasse IIb, der er almindelig gravitation. Klasse Ib og klasse IIb er med by-pass. Mere om by-pass senere.
Densitet faktor fd. En belastende faktor i beregningerne Udskillertype
fd Almindelige type II udskiller: Type I udskiller med coalescens element, af måttetypen, eller udskiller med beregnet lang opholdstid: Speciel udskiller, f.eks. udskiller med bikube coalescens element: Tabel 3
Densitet 900
3
1,5
2
1 1 Fabrikantanvisning Fabrikantanvisning
Note: I forbindelse med dimensionering af uafdækkede udendørs vaskepladser skal beregning for Qr fastsættes efter den største dimensionsberegnede genstand. Regnintensitet eller tapsteder. Eks.: 100 m² befæstiget plads, vil give 1,4 l/s. Hvis der er et ¾" tilslutningsventil/tapsted = 1,0 l/s, så skal tapstedet ikke medregnes. Eks.: 100 m² befæstiget plads, vil give 1,4 l/s. Hvis der er 4 stk. 1" tilslutningsventil/tapsted = 5,45 l/sek., så er det tapstederne, der er dimensionsgivende, og man kan se bort fra Qr På disse pladser skal der vælges et slamfang der tilpasset brugen at vaskepladsen. Det er ikke ligegyldigt om det er til personbiler eller det er entreprenørmaskiner. Se under slamfangs dimensionering side 10.08
Kan i forestille jer en entreprenør maskine, der kommer hjem på en regnvejrsdag, og hele dagen har kørt i mudder. Prøv at vej denne maskine før og efter en vask. Så forstår i hvorfor der skal bruges store slamfang.
Opdrift forhold for densitet
Forklaring/beviser for begreberne i fd, gange 1 - 2 - 3
Gennemstrømningshastighed < 0,05 m/sek. Mineralske oliedråbers opførsel, ved forskellige vægtfylde, (densitet) Samme dråbestørrelse pr. tidsenhed. Gennemstrømningshastigheden ikke større end 0,05 m/sek. Dråbestørrelse ikke mindre end ø 200 my = (0,2 mm)
Sammenhæng mellem dråbestørrelse, stigehastighed og temperatur.
I jeres kompendie materiale, skal i se på side 10.06 Her ser i et skema, der viser densitetsfaktor ”Fd” for partikulær lette væsker og kombinationer. Her kan i se produkternes densitet, og i får at vide om produktet er separerbar. Ret vigtig skema at sætte sig ind i, da mange produkter slet ikke er separerbare, på grund af densiteter er for høj eller produkter er vandopløselig. Her kan man se om man skal bruge densitetsfaktor ”Fd” 1 - 1,5 - 2 – 3 i sine beregninger.
Funktion af olieudskiller efter EN 858-1
Mineralske oliedråbers opførsel i en udskiller – samme vægtfylde og størrelse Ved normal belastning er dråbestørrelsen > ø 200 my ( 0,02 mm) udskilbare. Mindre oliedråber flyder igennem udskilleren. Det er her man skal bruge en anden udskiller fx med Coalescens element
Om keminøglen
Krav til kemileverandøren selv test 1-2.
Krav til kemileverandøren selv test 2-2
Vi anbefaler man tager dette forbehold i projekteringen
Dimensionering af olie-/benzinudskilleranlæg Jeg vil anbefale kursisterne, at i ser på siderne 10.10, 10.11 og 10.12 i kompendie materialet. Her vil kunne se dimensioneringseksempler Side 10.10 Dimensioneringseksempel 1: almindelig klasse II udskilleranlæg. Side 10.11 Dimensioneringseksempel 2: Almindelig klasse I udskilleranlæg med måttecoalescens element. Side 10.12 Dimensioneringseksempel 3: Almindelig klasse I udskilleranlæg med kuber/lamel element Dimensionering af slamfang, finder i på side 10.08 NB! Hvis nogen af jeg har løst til give jer i kast med dimensionering af fedtudskiller anlæg. Så starter dimensionering på side 10.13. Men det hører til et andet kursus.
Jeg har valgt kun at beskrive et dimensionerings eksempel Dimensioneringseksempel 1: almindelig klasse II udskilleranlæg: Autoværksted - ny installation 100 m2 befæstet areal, uafdækket
(Qr)
1 stk. rengøringsvask, ½” bl. armatur, ført til afløbsskål(vask af autodele m.m.)
(Qs1)
1 stk. 3/4" tapsted (værksted tilslutning)
(Qs1)
1 stk. højtryksrenser
(Qs3)
Vask af autodele foregår med miljøvenlig rensevæske, udvalgt efter www.keminoglen.dk Der forekommer spild af smøreolie og undervognsolie (densitet < 890 kg/m³). Udskilleranlægget beregnes således: NS = l/sek Qr = 0,014 l/sek. x 100 m² Qs = 1,0 + 0,5 + 2,0 Qr + Qs = fd = 2 Q = NS = 2 x 4,9 l/sek. = 9,8 l/sek
= 1,4 l/sek. = 3,5 l/sek. = 4,9 l/sek.
Man vælger således en udskiller med en nominel kapacitet på mindst 9,8 l/sek.
Se side 10.08 i kompendiet Slamfang Generelt For at beskytte udskillerens kapacitet mod slamaflejringer, skal der altid anbringes et sand-/slamfang foran denne. Sand-/slamfang skal udføres således, at spildevandet ikke tilføres fra oven, som det sker i en nedløbsbrønd. Herved vil sand og grus hvirvles op og rives med ind i udskilleren. Når sand/slam lejres på bunden af udskillerkammeret, vil vandets hastighed forøges og langsomt ødelægge udskillerens kapacitet og effekt. Det er vigtigt at fremhæve, at man i dag ved, at ca. 85-90 % af olierester er bundet til det bundfældende materiale (sand, grus, jord m.m.) - og at et sandkorn på ca. 1/2 mm2, eventuelt påhæftet olie, synker ca. 6 cm pr sekund i vand hastighed. Et sand-/slamfang med overfladeareal på ca. 0,4 m2 x I/sek. vil give en passende bundfældningsgrad. Under udløbshøjden skal der være plads til en passende mængde bundfældet materiale.
Anlæg under 10 l/sek. i nominel størrelse: Udskillerens nominelle størrelse i l/sek.
Slamfangets Rumindhold
___________________________________________________________ NS NS
3 l/sek. 3 – 10 l/sek.
600 liter 2500 liter
Anlæg over 10 l/sek. I nominel størrelse: Slammængde Type af afløbsvand
Slamfangets rumindhold
_______________________________________________________________ Ringe
Procesvand med minimalt slamindhold. Regnvand fra befæstet areal eller delvis befæstede arealer.
100 x NS fd
Anlæg over 10 l/sek. I nominel størrelse: Slammængde
Type af afløbsvand
Slamfangets rumindhold
_______________________________________________________________ Middel
Servicestationer. Vaskepladser for køretøjer. Reparationsværksteder. Maskinfabrikker m.m.
200 x NS fd
Over middel
Vaskepladser for bygge og anlægsmaskiner. Vaskepladser for lastbiler. Automatiske vaskeanlæg
300 x NS fd
Slamfangets rumindhold skal dog mindst være 2500 liter, målt under Udløbsrørets underkant.
Slamfang dimensioneres uden densitetsfaktor. (300 × NS)
(fd) Ved lokaliteter, hvor der foregår vask med højtryks/damprensere, skal slamfangets rumindhold, uanset den faktiske vandmængde, være på min. 2500 liter. Ved autovaskeanlæg, skal slamfangets rumindhold være på min. 5000 liter.
HUSK! At jo større slamfang, der er foran en olie-/fedtudskiller. Jo bedre virker udskiller anlægget.
NS = Qr x m²
Diverse slamfangs typer, som kan fås fra 500 liter og op til uendelig størrelser
Udendørs arealer Afløb fra udendørs pladser, hvor der kan forekomme oliespild føres normalt til regnvandssystemet. Nogle kommuner forlanger afløb fra vaskepladser og andre udendørs pladser med oliespild ført til spildevandssystemet. Den lokale myndighed skal derfor altid kontaktes. Afløb fra store garager til erhvervsmæssig brug skal altid føres til den øvrige installation gennem slamfang og olieudskiller. Der må ikke være vandlukker på den del af afløbsinstallationen, der ligger før olieudskilleren. Omfang og antal af afløb i en garage afhænger af konstruktionens art, da der skal være fald mod afløbene. Et gulvafløb pr. ca. 200 m2 gulvareal vil normalt være passende. Hvis der er sprinkleranlæg i garagen, skal afløbsinstallationen, herunder pumpeanlæg, dimensioneres for sprinkleranlæggets ydeevne, normalt 20-30 l/s. Regnvand fra eventuelle ramper skal opsamles og bortledes, fx ved en afskærende afløbsrende. Det kan overvejes, at udføre garager uden afløb, hvis olien kan fjernes på anden måde. I mindre garager er det ikke nødvendigt at afvande til olieudskiller. Normalt gives garagegulvet fald mod porten til en nedløbsbrønd eller til en afløbsrende placeret ca. 1 m uden for porten. Afløb fra bilvaskepladser og bilvaskehaller skal ske til slamfang og olieudskiller som angivet i DS/EN 858 og DS 432.
Store udendørs anlæg, fx P-Pladser m.m. Kun slamfang Dimensionering: Man ser på hvor mange m² der skal afvandes. Her skal ses på arealet, om det er fuldt befæstet eller der er grus arealer eller græs arealer. Her henviser vi til DS 432, hvor man kan se vand gennemtrængning, for de forskellige areal typer. (Afløbskoefficienter)
Hvis man har et areal på x m², skal disse m² x med den valgte regn intensitet Eksempel: 5.450 m² åben plads fx P-plads, kommunen har valgt regnintensiteten til 110 l/sek/ha = 0,011/m² uden klimafaktor. Det giver: 5.450 x 0,011 = 59,95 l/sek. x 100 = slamfangs volumen på 5995 liter. Dvs. man vælger et slamfang på 60 m³. Anbefalet diameter, 60 m³ l/sek x 0,4 m² = minimum 24 m² overflade i slamfanget, vil give en passende bundfældningsgrad. Det er vigtig man kontakter sin kommune for at få regn intensiteten, normalt anvendes 140 l/sek./ha men man kan jo også vælge 110 l/sek./ha det afhænger af recipient følsomheden, da de store pladser typisk skal kobles til regnvandssystemet. Der skal også bestemmes hvilken klimafaktor myndigheden har valgt der skal anvendes.
DS 432:2009 side 37 Afløbskoefficienter Afløbskoefficienten kan fastsættes efter følgende retningslinjer: 1,0
for tagflader og tætte terrænbelægninger, fx af asfalt, beton eller belægninger med tætte fuger.
0,8
for belægninger med grus- eller græsfuger
0,6
for grusbelægninger
0,1
for havearealer og arealer uden belægning.
Den gennemsnitlige afløbskoefficient må normalt ikke overskride den, der er fastsat af myndigheden for den pågældende afløbsinstallation. Kan afløbskoefficienten ikke holdes under den af myndigheden fastsatte, etableres forsinkelsesbassin eller lignende efter nærmere aftale, med myndigheden.
Udskiller til regnvand. Dimensioneringseksempel til By-pass oliudskiller anlæg Her vil jeg anbefale at i læser side 10.09 i kompendiet.
Her kan læse om udskiller til regnvand og se et eksempel på beregning af By-pass olieudskilleranlæg, hvor i vil opdage at man nu bruger en anden formel end tidligere, hvor man sagde man skal have 1/10 del ført gennem udskilleranlægget, og 9/10 i omløb. Det er i dag 1/5 del i udskilleren og 4/5 i omløbet. Her er der vist et eksempel, hvor man kan se hvordan man bruger beregnings formlerne. Her er det vigtig man samarbejder med den lokale myndighed i valg af regnintensiteten. En anden måde er at udnytte fx et regnvands bassin, hvor vandet forsinkes og spildevandet får reduceret gennemstrømningshastigheden. På den måde bliver alt afløbsvandet behandlet.
By-Pass udskillere eksempler til Regnvand
Regnvands bassin med udskilleranlæg Padborg.
Regnvandsbassin Principskitse Tegnet af Lars Konradsen i samråd med fa. Miljøplan Søborg
Regnvandsbassin Principskitse
Regnvandsbassin med olieudskilleranlæg Vamdrup
Overfalds brønd Regnvandsbassin Vamdrup
CY cyklonbremsedykket opstillet Stor anvendelighed •Der findes en CY regulator for enhver kapacitet mellem 8-10 l/s og 600 l/s, se diagram. •Fås også i tørtopstillet udførelse (tørtopstillet: se produktblad CY/D-) •Fås med fast indløbsåbning (type CY/C) eller justerbar indløbsåbning (type CY/A). •Regulatorer med justerbar indløbsåbning kan reguleres til ca. +/-25% af kapaciteten i midterstilling. •Kan anvendes til alle typer afløbsvand.
God regulering
Vedr. regnvands bassiner m.m. Når man påtænker at lave en regnvands bassin i forbindelse med et udskilleranlæg, er det vigtigt man indregner de økonomiske aspekter. De store udskiller anlæg kan være temmelig dyre, og de er volumenmæssig store, det vil bevirke at de også skal tømmes. Så udskiller størrelsen skal vurderes ud fra hvor stor buffer kapacitet man har i bassinet, regnvands kassetter, eller kan opbevares på det 100 % tætte areal, hvor man bruger brønde og rør som buffer. Sidst, men ikke mindst, hvor skal regnvandet ledes hen? Beregnings modellen kan være lidt kompliceret, men jeg bruger regneark hvor jeg ligger alle oplysninger ind og får resultatet i løbet af samtalen.
SAG:
XXXXXXX Kolding Havn
1 ha = 10.000 m² Regn intensitet N: Den nedbørsmængde i liter, der kommer pr. sek. på 1 ha. beregnet på N = ½ (betyder, noget der sker 1 gang pr. andet år i 10 min..) Regn intensitet: Der er valgt 140 liter/sek./ha = 0,014/m², og der brugt klimafaktor. Der er valgt at bruge en oliudskiller på 20 l/sek. Beregnings model: Areal, der skal afvandes: 3433 m² Klimafaktor: 1,2 Det gør at de 3433 m² giver 57,7 l/sek. Vandmængde i 10 min. = 600 sek. (areal x 0,0168/m² x 600 sec.) = 34,6 m³ Opstuvning bagud til bassin, areal m.m.: Ved en max: tilladt vandmængde gennem en udskiller på: 20 l/sek = 12m³ ved gennemstrømning i 10 min. Det vil det give en rest vandmængde på: 22,6000 m³ der vil stuve op på areal eller skal opbevares i et bassin. På frie og tætte arealer vil man i ca. 10 min. Måske opleve en opstuvning. Restvandmængde: 22.6000m³ divideret med areal 3433 m² = 7 mm
opstuvning.
Ud over denne teoretiske opstuvning over 10 min., vil der også ske en samling af vand i rør og brønde, dette skal også tages i betragtning. Det vil sige at opstuvningen sandsynligvis vil blive mindre end de 7 mm
