Did you mean? silkeborg Et udviklingsprojekt på Silkeborg Bibliotek En erfaringsopsamling og et idéoplæ g ved Karen Thomsen, Jørgen Bech Pedersen, Lars Born æs og Per Hofman Hansen.
Silkeborg Bibliotek. 7. oktober 2003
Indhold Hvordan undgår vi, at 2 ud af 3 brugere går forg æves? - 2 Erfaringer fra usability-undersøgelser Brugervenlighed og brugbarhed - 3 Bedst p å Nettet Forst å else af problemerne - 4 Kombination med undersøgelser af brugervenlighed - 5 Søgning og søgeproblemer - 5 Rankering og sortering - 8 Relevans - 9 Projektidé - 9 Kilder. Navne og adresser - 10 Bilag A - 11
Hvordan undgår vi, at 2 ud af 3 brugere går forgæves?
• • • • •
"Du søgte p å lti=EDB LITTERATUR – det gav desv ærre ikke noget resultat", svarede computeren, da Jørn ikke kunne se, at han søgte i feltet til titelsøgning. "Søgningen 'Chemical permeation enhancers handbook' "resulterede ikke i fundne poster", meddelte computeren til afdelingsingeniør Oluf Sørensen, da han søgte p å dette udenlandske specialv æ rk. "Fejlbesked. Empty request", spyttede computeren tilbage på Bente, da hun glemte at skrive et ord i søgefeltet inden hun trykkede på SØG. "Søgningen resulterede ikke i fundne poster. Prøv søgning hvor alle termer er trunkerede", sagde computeren, da Ruth søgte p å Susanne Broegger. "Fejlbesked: Syntax error in query", var svaret, da Ole søgte p å Noam Chomskys bog 9/11 om 11. september.
Kilde: S ådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt. UNI-C, 2003.
Disse "letforst å elige" og "meget instruktive" svar får to ud af hver tre brugere tilbage fra computerne, når de søger i bibliotekernes databaser: "Søgninger giver kun sj ældent det ønskede resultat, idet kun 36% af alle søgninger medfører, at brugerne kan reservere materiale, som opfylder deres behov", konkluderer UNI-C i sin brugerundersøgelse fra efteråret 2002 af 5 bibliotekssystemer. (Se bilag A). Det er un æ gtelig alarmerende og s æ rdeles utilfredsstillende. Nu har bibliotekerne v æ ret p å internettet med søgeadgang til deres databaser i hen ved 7 år, og så er vi ikke nået l ængere! OK. Det var i orden, at vi og systemleverandørerne skulle famle os frem i de første par år - før der var nogen, der anede, at der var noget, der hed brugervenlighed. Hvis ikke man fandt, hvad man søgte, ja s å var det sikkert ens egen skyld. Men det kan vi ikke blive ved med at bruge som undskyldning. På mange fronter er der dog sket noget: Nogle biblioteker har med ildhu forsøgt at "lappe" p å de eksisterende systemer og forbedre dem, så godt som det nu er muligt, når man ikke har
2
adgang til kildekode eller har formået at få systemleverandørerne til at indg å i et konstruktivt samarbejde om opgaven med at håndtere brugernes forespørgsler kreativt frem for at lave kosmetiske lapperier. Skal systemerne håndtere brugernes forespørgsler anderledes konstruktivt, kræver det dybgående ændringer og helt nye tænkemåder. Her kommer studierne om brugervenlighed ind i billedet.
Brugervenlighed og brugbarhed Der er de senere år udgivet adskillige gode bøger og artikler om brugervenlighed og brugbarhed, men man kan nemt få den opfattelse, at de ikke er blevet læst eller i alle tilfælde ikke er blevet brugt. Ikke mindst Jakob Nielsen er i dag en international guru med sit store amerikanske firma www.useit.com indenfor usability, ligesom Rolf Molich er international kendt ekspert bag brugervenlighedsvirksomheden www.dialogdesign.dk. De to har sammen med mange andre argumenteret og undervist for at gøre websteder s å brugervenlige, at brugerne kan finde rundt og finde de relevante informationer. Men skal man have relevante informationer kommer søgning ogs å med i billedet - ikke som eneste mulighed for brugbare resultater, men som en væsentlig mulighed. Således viser undersøgelser, som Jakob Nielsen og Rolf Molich har lavet, at ca. 81% af deres brugere i test af kommercielle websteder brugte søgning frem for at oplede information gennem navigationen. Og Jared Spool har fundet, at 1/3 af alle brugere de testede med, prøvede søgning som deres indledende strategi, og flere vendte sig til det, når de ikke kunne finde svar ved at følge links. Og er informationerne i en database, som vi keneder det fra biblioteksdatabaserne, vil det v æ re endnu mere udtalt, at man søger efter informationen. Skal webstedet derfor v æ re brugbart må både websted og søgefunktion kunne fremskaffe og pr æsentere relevant information for brugeren på en brugervenlig og tilg æ n gelig måde. For brugere med specielle behov, det v æ re sig handikap, nedsat funktionsevne, sproglige problemer eller nedsat læse/skrivef æ rdighed, stiller det yderligere krav til brugbarheden, idet disse brugere oftere end andre har problem med den traditionelle navigation. Institutioner som Blindebiblioteket, Statens Information, HjælpeMiddelInstituttet og Dansk Center for Tilgængelighed har i en årr æ kke udgivet hjemmesider med hjælp og vejledninger til at opnå brugervenlighed for specielle grupper af brugere. Men har alle argumenter og vejledninger hjulpet? Det synes ikke at v æ re tilfældet endnu - og slet ikke når man ser p å søgningen. Bedst p å Nettet Folketinget og forskningsministeriet var som de første i Europa ude med kvalitetsmålinger i form af Bedst p å Nettet inden for det offentlige. Det satte for alvor skub i bevidstheden om brugervenlighed hos stort set samtlige offentlige institutioner med hjemmesider. Omkring 1800 hjemmesider er blevet bedømt hvert år siden 2001, og der er ikke tvivl om, at der er sket markante forbedringer hvad angår de tre områder brugervenlighed, nyttev æ rdi og åbenhed. Men ogs å kun til en vis grad. For naturligvis kan s å store undersøgelser ikke nå i dybden og de m å af gode grunde blive rimeligt kvantitative i deres evalueringer. Positivt har det dog ogs å v æret at bibliotekerne har kunnet levere langt de bedste hjemmesider om end forskellen mellem dem er alt for stor. For 2 år siden blev vi (i Silkeborg) klar over hvor langt (eller kort) vi kunne n å ved at bruge resultaterne fra Bedst på Nettet. For vi vidste, at ét var hvad Bedst på Nettet-vurderingerne sagde, ét andet var, hvad brugerne sagde. Derfor var tiden inde til at inddrage brugerne i kvalitetsvurderingen: Kunne de bruge hjemmesiderne? Fandt de, hvad de søgte? Fandt de det hele? – og kun det? Var det relevant? Fik de nogle nyttige "till æ gsgevinster" med i købet? Resultaterne af det viste, at hvis der skal flyttes grænser, er det selve databasens håndtering og brugergrænseflade, der radikalt skal ændres.
3
Forståelse af problemerne Før vi kan komme s å langt er det nødvendigt at analysere og identificere problemerne nærmere. Først på baggrund af en sådan analyse, kan der opstilles modeller til løsning af de enkelte problemer. Der findes forskellige redskaber, man kan bruge til at indsamle oplysninger omkring brugernes problemer med at anvende bibliotekskataloget, og et af dem er at logge (registrere) brugernes søgninger. Det kan fort æ l le os hvilke ord, der er blevet anvendt til en søgning og hvor mange hits søgningen gav. Resultatet af analysen giver efterfølgende mulighed for at udvikle søgefaciliteter, der kan støtte brugerne i søgesituationen. For at afprøve metoden, har vi foretaget en test med logning på søgninger i Silkeborg Biblioteks database for at undersøge, om man kan indsamle oplysninger, der er tilstrækkelige til en grundigere analyse. Logundersøgelsen kunne afsløre søgetidspunktet, søgefeltet, søgetermerne og antallet af hits, som brugeren fik. Derudover kunne den vise faustnummeret for de poster, som brugeren havde valgt at klikke på. Et eksempel fra logfilen ser således ud (linienummereringen er indsat manuelt): 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
08:00:04|POST: OPR_BL=og&OPR_REL=EQ&nopfx=Et+dukkehjem 08:00:04|Søgestreng: ET og DUKKEHJEM 08:00:04|I alt 15 resultater 08:00:22| Sæt faustnummer op: 06165699 08:00:33|Søgestreng: 08:00:33|I alt 15 resultater 08:00:42| Sæt faustnummer op: 01548360 08:09:02| Sæt faustnummer op: 22176943
Linie 1 viser, at brugeren søgte p å ”et dukkehjem” kl. 8.00.04 om morgenen, og at søgningen resulterede i 15 resultater (Linie 3). Koden ” OPR_BL=og&OPR_REL=EQ” i linie 1 viser, at søgningen blev foretaget i standardsøgefeltet (fritekst), der kaldes ”Søgning” p å bibliotekets hjemmeside. Desuden kan man se, at brugeren først har undersøgt posten med faustnummeret 06165699 (linie 4), hvorefter han vendte tilbage til oversigten over søgeresultatet (linie 5-6) og s å p å 2 andre poster (linie 7-8). Eksemplet viser, at man meget nøje kan følge brugernes handlinger og systemets output. Som de følgende eksempler vil vise, kan man på samme måde f å et meget detaljeret billede af de typer problemer, som brugerne støder ind i . Logfilen indeholder også eksempler på søgninger, der gav 0 hit. I dette tilfælde er det søgningen ”lambin”, som resulterer i meldingen ”ikke noget resultat.” 1. 00:34:48|POST: OPR_BL=og&OPR_REL=EQ&nopfx=lambin 2. 00:34:48| Ikke noget resultat. Søgestreng: LAMBIN Man finder ligeledes eksempler på søgninger, der blot giver meldingen ”fejl i søgning: Ingen resultater” (linie 2, 4 og 6): 1. 2. 3. 4. 5. 6.
01:40:35|POST: lfo=Vagn+Oluf+Nielsen 01:40:36|Fejl i søgning: Ingen resultater 01:40:59|POST: lfo=Nielsen+Vagn+Oluf+ 01:41:00|Fejl i søgning: Ingen resultater 01:41:16|POST: lfo=Nielsen+Vagn+Oluf+ 01:41:17|Fejl i søgning: Ingen resultater
Kronologien i logfilen giver mulighed for at studere brugernes adf æ rd over flere søgninger. Som man kan se i det sidste eksempel, har brugeren forsøgt at finde personen ”Vagn Oluf Nielsen”. Brugeren har inverteret navnet på forskellige måder, men systemet giver stadigv æ k kun en fejlmelding tilbage.
4
Kombination med undersøgelser af brugervenlighed Ulempen ved logfilsanalysen er, at den ikke kan fortælle noget om brugernes motivation for at handle, som de har gjort. Derfor kan analysen med fordel kombineres med brugerundersøgelser. En brugerundersøgelse kunne f.eks. afsløre, om brugeren har problemer med at skelne imellem de enkelte søgefelter til emnesøgning eller titelsøgning. På samme måde kan brugerne inddrages til at afprøve de tiltænkte hj ælpefunktioner, der skal forbedre brugervenligheden af systemet. Selvom brugerne måske f å r bedre søgeresultater, kan de sagtens have problemer med at forst å , hvordan hj ælpefunktioner får søgesystemet til at fungere – specielt hvis hjælpefunktionerne kr æver, at brugeren aktiverer dem først.
Søgning og søgeproblemer Nedenfor har vi skitseret en del af problemerne og i et vist omfang ogs å givet nogle bud p å deres løsning. Om disse bud er realistiske at gennemføre vil dels afhænge af, om de vil give brugerne mere relevante resultater og informationer, dels om de rent teknisk kan gennemføres på en sådan måde, at de for brugeren giver en så forst å elig og effektiv grænseflade (både kompleksitet og tid er vigtigt), at brugeren vil vente p å resultatet. Problemerne er mangeartede, men kan dog grupperes efter art: 1. Stavefejl og stavem åder A. Enkeltord Der er deciderede stave- og slåfejl, hvor der enten er et bogstav for meget eller for lidt eller der måske er byttet rundt på to bogstaver: hjememeside eller hjemmedise. Der kan v æ re fejl i forhold til retskrivningsordbogen (brændn æller for brænden ælder) eller forlag og forfatter kan have ønsket at stave f.eks. en titel anderledes end man vanligt ville gøre det: Konkyliesamlerne (konkyliesamlerne) . Løsningsmodel Systemet kunne f.eks. konfigureres til at se bort fra specialtegn, som bindestreg, accenter, mm, eller systemet kunne foretage en automatisk trunkering af ordet, så man undgår entalog flertalsvariationer. I den yderste konsekvens af denne løsningsmodel kunne man fjerne flere stavelser af søgeordet indtil man kun bruger ordets stamme til at søge på.
5
B. Fraser og sammensatte ord (flerordssøgning) Mange brugere kan v æ re i tvivl om, hvorvidt udtryk skal skrives som et eller flere ord: acetylensvejsning ikke acetylen svejsning; adgangsforhold ikke adgangs forhold; sadomasochisme ikke sado-masochisme Løsning Hvis en søgning ikke giver nogen resultater, kan søgningen gentages ved at opdele de indtastede ord efter delordene evt. afsluttet i trunkeret form. C. Søgninger med flere ord Brugere anvender i gennemsnit 2 ord pr. søgning, men det kræver kun, at systemet ikke kan identificere det ene af begreber, før søgningen mislykkes. Brugeren har ikke nødvendigvis lavet en fejl, men årsagen kan lige s å vel v ære, at det ene ord simpelthen ikke findes i basen. Derfor kunne en meget simpel løsning v æ re at æ n dre systemets måde at koble de to begreber sammen på. Søgninger knyttes automatisk sammen med en "OG" operator, der betyder at begge begreber skal v æ re til stede i den samme titelbeskrivelse for at bogen genfindes. Hvis systemet ikke kan finde titelbeskrivelser, hvor begge søgeord indgår i, er de fleste bibliotekssystemer sat op til at operatoren OG erstattes med ELLER med ofte meget store og ubrugelige resultater til følge. 2. Kontrollerede (emne)ord Kontrollerede emneord (stenalder frem for stenalderen; afrocubansk musik for afro-cubansk musik men ikke afro-amerikansk musik, derimod afroamerikansk musik) og konventioner og egennavne (Suzanne Brøgger, Johannes Møllehave (ikke Johs. Møllehave)), Marianne Fredriksson (ikke Marianne Frederiksson), Nikita S. Chrustjev (ikke Nikita Krustjev, selvom titlen på bogen faktisk staves således) Løsningsmodeller Et søgeord eller kriterium, som ikke findes umiddelbart, kan søges i en f æ lles ordliste, og systemet vil på det grundlag generere en oversigt over ’nærliggende’ ord eller fraser, som derefter vil kunne aktiveres af brugeren, evt. b å de ordet 'før' og 'efter', fra listen. Query expansion Her er der tale om et redskab, der kaldes "query expansion," eller søgeudvidelse. Ved query expansion vil systemet analysere brugerens søgning og give forslag til forbedringer. Brugeren står nemlig ofte på bar bund, hvis søgningen ikke lykkes første gang. Systemet kan f.eks. g å i dialog med brugeren og præsentere ham for besl æ gtede søgeord, som brugeren så selv kan søge videre på. Eller systemet kan selv tage initiativet og udvide søgningen, s å brugeren ikke bliver irriteret over at skulle træffe en række nye valg for at finde det ønskede. Et praktisk eksempel p å query expansion finder man i Jørgen Pedersens speciale (2003). På baggrund af en logfilsanalyse af brugerne søgninger fremstiller han en model for query expansion, der skal løse de situationer, hvor brugerne har fået 0 hit. (Se nærmere i J. Bech Pedersen). En sammenligning kræver en 'afstandsfunktion', dvs. en måde at afgøre hvilke af to ord, der er tættest på hinanden. Da fejl kan betyde manglende eller for mange bogstaver er det ikke en s æ dvanlig bogstav for bogstav metode. 3. Ordlister Der skal utvivlsomt bygges p å flere samtidige løsningsmodeller for data til ordlister: A. Én model kan v æ re via logfilanalyser at opsamle de søgeord og søgefraser, som brugerne rent faktisk bruger. I de tilfælde, hvor resultatet i logfilerne har v æ ret 0 hits, skal der udarbejdes en liste over måske de 300 mest anvendte udtryk, som derefter placeres i en konkordans med relation til søgeord og –fraser, der vil give relevante resultater. B. En anden model vil v æ re at lave ordlister med udtr æ k af databasen på forfatternavn, emneord og titler. C. En tredje model er anvendelse af en ’negativ-liste’ eller stopordsliste indeholdende ord (fyldord som den, det, en, et, i, the, die, das m.fl.), der skal ses bort fra i søgning. Et opslag i sådan en liste kan angive, at ordet helt skal udgå .
6
A. Emnem æssige relationer i brug af ordlister En ordliste, hvor stor den end er, indeholder naturligvis ingen emnemæssige relationer. Derfor skal der arbejdes med metoder til at angive relationer mellem ord og fraser. En metode er at konstruere en elektronisk thesaurus, hvor ordene indbyrdes er forbundet, enten i en form for træstruktur eller koblet sammen via DK5: 58.8 58.88
Fugle Enkelte ordener Ynglefugle +58.83, 58.86, 58.87 58.881 Andefugle Edderfugle Gæs Svaner Ænder [samt 6 andre fugle] 58.882 Rovfugle Falke Høge Musvåger Spurvehøge Ørne 58.883 Hønsefugle Agerhøns Fasaner Kalkuner +63.659 B. Klynger En anden måde at skabe eller knytte relationer på er at udnytte, at ord, begreber og navne ofte hører sammen i forskellige konstellationer eller klynger. Det v æ re sig emnemæssige, udgivelsesmæssige, mediemæssige eller endda socio-kulturelle sammenhænge som f.eks. ”Oprør fra midten” med Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen; Ritt Bjerregaards ”kaffeklub” eller kunstnergrupper som ”COBRA” med Asger Jorn, Egill Jacobsen, Heerup m.m.fl. Kunne man forestillet sig konstrueret klyngedannelser, som kunne give brugbare relationer og associationsmuligheder? 4. Specialtegn eller Syntax error in query De fleste søgesystemer (herunder også bibliotekssystemer) har ikke taget højde for, at specialtegn kan indgå i søgekriterier, f.eks. titlerne - & Co. (Bergsøe & Co.), 4 ½ (Agatha Christie: Afgang 4 ½ fra Paddington), 9/11 (Noam Chomsky's bog om 11. september), 100% (CD-titel med Birthe Kjær), +1 service (Clauys Helmann Hansens bog om +1 service inden for kundebetjening), + - balancen (Julia Vøldan: Plus-minus-balancen). De fleste systemer melder i de tilfælde "Syntax error in query". Løsningsmodel En løsning er at anvende ordlister også for specialtegnene: De placeres i en s æ rlig ordliste, s å de vil blive opfattet som valide tegn og ikke som tegn i programmeringssproget. 5. Ordenes r ækkefølge i et søgekriterium Jens Christian Grøndahl - Grøndahl Jens Christian - Grøndahl, Jens Christian – Systemet skal kunne håndtere alle tre varianter. Løsningsmodel Hvis brugeren anvender "forfattersøgning" skal navnet inverteres på den rigtige måde. Den letteste løsning er at ændre langordssøgingen til en enkeltordssøgning, så de tre led i navnet "jens christian grøndahl" kombineres med boolesk "OG".
7
6. Ingen fundne poster Løsning kunne v æ re at foreslå brugeren 'relaterede' ord at søge p å . Her vil man kunne inddrage erfaringerne med metoderne udarbejdet omkring stavefejl og anvende disse metoder til automatisk at foretage alternative søgninger. Det er her v æ rd at bem æ rke, at klassem æ rkerlister er en speciel form for stoplister, og de har den fordel, at de kan udtrækkes mere generelt end kun til logfilernes søgeord. Brugeren kunne også pr æsenteres for et opslag i databasens register, hvor de nærmest besl æ gtede ord til søgeordet bliver præsenteret i alfabetisk rækkefølge.
Rankering og sortering Pr æsentationen af et givet resultat er næsten lige så vigtigt som fangsten af det. Google's store popularitet skyldes bl.a. at den er i stand til at præsentere væsentlige og relevante dokumenter øverst i et resultatsæt. Det bygger for en stor del på linkrelationer. En sådan relation kan ikke uden videre overføres til en biblioteksdatabase, men man kunne eksperimentere med at v æ gte forskellige elementer forskelligt. Søgemaskinen skal naturligvis kunne kende forskel på, om der søges p å et emne, en forfatter eller en titel. Det kunne ske ved skjulte opslag i interne registre. 1. Søgning p å en forfatter Søges der p å en forfatter kunne der tildeles v æ g tningspoint afhængig af hvor og hvor ofte navnet forekommer i en post. Forekommer det i forfatterfeltet tildeles det f.eks. 10 point. Forekommer det i medforfatterfeltet (medforfatter, overs æ tter, illustrator, udgiver) tildeles det måske 6 point. Forekommer det i notefeltet tildeles det 3 point. Forekommer det som emneord tildeles det ogs å 10 point. Forekommer navnet alle 4 steder gives i alt 19 point. Er forfatteren "kun" redaktør eller overs æ tter opnås kun 6 point. Er forfatteren blot omtalt i noten gives 3 point. 2. Søgning p å en titel Søges der p å en titel kunne der tildeles v æ gtningspoint afh æ n gig af hvor og hvor ofte titlen forekommer. Forekommer den i titelfeltet gives der f.eks. 10 point. Forekommer den i noten, gives 3 point. Er det en analytisk titel gives 6 point. Findes titlen som emne gives 6 point. Optr æ der bogtitler kun kodet som materiale bog tildeles yderligere 5 point. Optr æ der bogtitler både kodet som materiale bog og lydbog gives der ikke ekstra point. Optr æ der bogtitler både kodet som materiale bog og stor skrift gives der ikke ekstra point. Musiktitler kodet som cd-udgivelse tildeles 10 point, kodet som noder tildeles de 8 point, kodet som kassettebånd tildeles de 4 point og som lp-plader tildeles de 2 point. 3. Emner Emner og emneord kan optr æ der flere steder i en katalogiseringspost. Først og fremmest naturligvis som kontrollerede og ukontrollerede emneord, men desuden i titel, undertitel og i noten. Optr æ der ordet som emneord tildeles 10 point, i titlen tildeles det 8 point, i undertitlen 6 point og i noten 4 point. Pryor, Karen Klikkertr æ ning af hunde / Karen Pryor ; oversat af Dinny Lund. - 1. udgave, 1. oplag. [Kbh.] : Aschehoug : i samarbejde med Dansk Kennel Klub, 2003. - 110 sider : ill. i farver. Originaltitel: Clicker training for dogs. Om træning af hunde ved hjælp af en klikker - en lille plastikæske med en blikplade, der giver et hurtigt dobbeltklik ved tryk. Emner: hunde * hundedressur * dressur
Ovenst å ende bog om hunde vil med pointsystemet f å tildelt 32 point ( 2 x 10 som emneord, 8 for titlen og 4 for noten)
8
4. For mange resultater, n år søgeordet eller søgeordene ikke er pr æcise nok En kombination af to ord giver ofte irrelevante resultater, da de to ord ikke har andet til fælles end at de optr æ der i samme post. Løsning Der bør arbejdes med mulighed for ’nærliggende’ ord og fraser. Her vil man kunne inddrage erfaringerne med metoderne udarbejdet omkring stavefejl og anvende disse metoder til automatisk at foretage alternative søgninger.
Relevans Et aspekt af rankering og sortering er relevans. Information bliver mere attraktiv, jo højere relevansen er for modtageren. Modtageren er mere motiveret for at modtage information, som er præcis, nem at få fat i og som kan relateres til noget, som brugeren ved i forvejen. Argumentet er at den viden, som brugeren har i forvejen, kan f å endnu større betydning, hvis han får tilføjet den rigtige information på det rigtige tidspunkt, og som sætter den eksisterende viden i et nyt lys. Det er en kendt sag at vellykket kommunikation foregår på modtagerens pr æmisser. Det betyder at en vellykket formidling p å internettet kun kan forekomme, hvis afsenderen har noget relevant at sige til den besøgende p å webstedet. Med andre ord: Et stykke information indgår kun optimalt i kommunikationen med brugeren, hvis brugerens eksisterende viden kan sættes i sammenhæng med det webstedet prøver at formidle. Har brugeren fået opfyldt sit grundl æ ggende informationsbehov – det brugeren som udgangspunkt eftersøgte, kunne historien slutte her. Men under gunstige omst æ n digheder er brugeren modtagelig for yderligere information, hvis informationen vel at m æ rke har relevans. Har vi som udbyder mere af samme slags, er det rette tidspunkt nu indtruffet til, at det kan v æ re p å sin plads at præsentere det for brugeren som en slags dessert efter hovedmåltidet. Lykkes det, taler man om seducible moments – forførende øjeblikke, hvor vi som bruger er højt motiveret for at modtage yderligere relevant information. Et stykke hen ad vejen kan en god sortering og rankering skabe relevans og sammenhæng i den præsenterede information, men kan vi som udbyder også berige det basale informationsbehov med yderligere raffinementer og højrelevant information fra måske helt uventet side, ja s å er der gode chancer for, at brugeren hellere end gerne vil se nærmere på det tilbudte. Information fra "uventet side" kunne eksempelvis v æ re fra webstedet i øvrigt, ikke umiddelbart tilgængelige betalingsdatabaser eller f.eks. mange af bibliotekernes ofte ukendte nettjenester. Lykkes det at forene disse forskelligartede informationer og lykkes det at skabe disse forførende øjeblikke, taler man om overbevisende design (persuasive design).
Næste generation N æste generation af et bibliotekssystem vil kunne inddrage udlånsfrekvens og kollaborativ filtrering trækkende på data fra udlån og sammenh æ n g mellem udlån, således at der også kan v æ gtes efter kriteriet "det populære er også det vigtigste", som benyttes hos Google.
Projektidé Igennem opsamling af de tilgængelighedsproblemer, der er for slutbrugeren i de eksisterende bibliotekssystemer, opstilles en problemkatalog som i oversigtsform systematiserer problemfelterne. Her t æ nkes specielt p å søgeproblemer, men ogs å p å sortering, rankering og relevans samt systemernes generelle brugbarhed. Der udvikles en metode til beskrivelse og analyse af problemfelterne. Tilgængelighedsproblemerne i forhold til eksisterende bibliotekssystemer kan derefter identificeres, beskrives og analyseres i forhold til metoden. På baggrund af beskrivelserne og analyserne udvikles konkrete løsningsforslag til afhj ælpning af søgeproblemerne og de øvrige vanskeligheder i forbindelse med anvendelighed. Prototyper af relevante søge- og tilg æ n gelighedsfunktioner udvikles.
9
De nye funktioner testes undervejs gennem bl.a. fokusgrupper og usabilitytests. De udviklede funktioner stilles til rådighed for systemleverandørerne, således at de kan implementeres i de kommende generationer af danske bibliotekssystemer.
Kilder: Andersson, Bjarne og Søren Møller: Forsøg med internet-søgeteknik til Rubikon, Roskilde Universitetsbibliotek online-katalog. URL: http://mary.ruc.dk/sql/paper.html Jørgen Bech Pedersen: Query expansion i BibHit. Løsningsforslag til 0 hit-søgninger. Utrykt speciale fra Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Afd., 2003. URL: http://www.silkeborg-bibliotek.dk/rapporter/did-you-mean/query-expansion.pdf Google's technology playground – URL: http://labs.google.com/ Hofman Hansen, Jens: Når texanere går på netbiblioteket. Om hvorfor relevans er afgørende, når Library of Texas vil henvende sig til brugere på internettet. Utrykt speciale fra Århus Universitet, Institut for Informationsvidenskab. 2003. URL: http://www.webdezign.dk/studie/texas_rev2.pdf. Bilag: http://www.webdezign.dk/studie/bilag_b_personaer.pdf Hofman Hansen, Jens: Relevans på Silkeborg Biblioteks hjemmeside. Opl æ g med afsæt i projekt Libraries of Texas. 22. sept. 2003. 3 bl. Hofman Hansen, Jens: Søgefunktionen skal væ re synlig. URL: http://design.emu.dk/artik/02/45-molichref.htm. Lerche, Anette: Google er Gud (i: Bibliotekspressen, 2003, nr. 16, s. 470-72). URL: http://www.bibliotekspressen.dk/pdf/2003/2003-16.pdf Molich, Rolf: Effektiv søgning p å web-steder. URL:http://www.dialogdesign.dk/tekster/soegning.doc Nielsen, Jakob, Rolf Molich, Carolyn Snyder og Susan Farrell: E-commerce user experience: Search. Nielsen Norman Group, 2000. URL: http://www.nngroup.com/reports/ecommerce/ Spool, Jared: Why Amazon Succeeds. And Why It Won't Help You. User Interface Engineering, 2002. URL: http://www.uie.com/Articles/why_amazon_succeeds.htm S ådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt. Best practice rapport baseret p å usability-test af danske folkebibliotekers websteder. Samlet rapport af Jens Madsen, Julia Gardner, Jens Hofman Hansen. UNI-C, 2003. URL: http://www.uni-c.dk/produkter/usability/nyheder/bibliotek-rapport.html
Navne og adresser Lars Born æs Udviklings- og personalechef –
[email protected] - tlf. 87 22 19 89 Karen Thomsen Systemudvikler, datalog –
[email protected] - tlf. 87 22 19 98 Jørgen Bech Pedersen B&U’s webredaktør, cand. scient. bibl. –
[email protected] - tlf. 87 22 19 39 Per Hofman Hansen Webredaktør og IT-konsulent, bibliotekar –
[email protected] - tlf. 87 22 19 85
10
Bilag A:
Der er mange årsager til at søgninger ikke lykkes
mellemøsten Susanne Broegger
9/11 [Søgning uden indhold] Grieg Chemical permeation enhancers Jensen, Johannes V.
763 poster
Intet relevant i søgeresultatet Søgningen "susanne broegger" Intollerance over resulterede ikke i fundne for stavefejl poster. Prøv søgning hvor alle termer er trunkerede Prøv søgning i bibliotek.dk Fejlbesked : Syntax error in Tekniske fejl query Fejlbesked : Empty request Anføres i titelfeltet i stedet for i forfatterfeltet Søgningen "Chemical permeation enhancers handbook" resulterede ikke i fundne poster.
16% 14%
10%
Søgefeltets formål 9% er uklart Biblioteket har ikke 6% materialet Link p å forfatternavn vildleder Diverse
3% 6%
Kilde: S ådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt. UNI-C, 2003.
11
