Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted?
- en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Simon Bentholm Hansen Speciale Sommer 2011 Medievidenskab Syddansk Universitet Vejleder: Heidi Philipsen
208.010 anslag (inkl. figurer) 99 normalsider
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion
3
1.1 Problemformulering
5
1.2 Struktur
6
2.0 Overordnet teori
8
2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring
10
2.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt
11
2.3 Forskningsoversigt
12
2.4 Metodologi
14
2.4.1 Anvendte metode(r) og indsamling af empiri
15
2.4.2 Tolkning og analyse af empiri
17
2.4.3 Kodning og signaturforklaring
18
3.0 Teknologi vs. Kultur - deterministiske tendenser
22
3.1 Mediets in-der-Welt-sein og modsatrettet kausalitet
23
3.2 Dynamiske responsive processor over multiplekse tidsskalaer
24
4.0 Facebook overordnet
26
4.1 Konvergens
26
4.2 Mobilitet
27
4.3 Objektdeling
29
4.4 Det sociale medie
31
4.4.1 Identitetsprojekt
31
4.4.2 Social kapital
33
4.5 Facebooks økologi
34
4.5.1 Det digitale netværkssamfund
35
4.5.2 Flow i netværket
38
5.0 Politikernes (strategiske) kommunikation 5.1 Dialogisk kommunikation
40 41
5.1.1 Facebook - den dialogiske kommunikations matrix?
42
5.1.2 Politikerinitieret dialog?
43
5.2 Troværdig kommunikation
45 Side 1
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
5.2.1 Individuelle og fælles netværksnarrativer
48
5.2.2 Hvem sagde noget?
50
5.3 Politikernes troværdigheds- og autenticitetsstrategier på Facebook
53
5.3.1 Det kommunikerende “jeg”
53
5.3.2 Objektdelingens distribuerede ethosforhandling
55
5.3.3 Konsonant kommunikation
58
5.3.4 Sags-ethos-kontinuumet
59
5.3.5 Situationelt konstituerende og transcenderende ethosforhandling
60
6.0 Netværket
63
6.1 Hvorfor politisk kommunikation i netværket?
64
6.2 Netværks(re)aktioner overordnet
65
6.3 Responsive monologiske netværksreaktioner
67
6.3.1 Heterogent socialt netværk med homogent informationsflow
68
6.3.2 At kommunikere kommunikation
70
6.4 Autoteliske dialogistiske netværksreaktioner
71
6.4.1 Netværksfælleskaber
75
6.4.2 Det autonome ekskluderende fællesskab
78
6.4.3 Det autonome selvregulerende og selvrekursive netværk
79
6.5 Analytiske forbehold og nuanceringer
81
6.5.1 Tid i netværket
82
6.6 Facebook som online demokrati?
83
7.0 Konklusion
86
8.0 Perspektivering
90
Abstract
91
Litteraturliste
93
Efterfølgende vedlagt: Bilag 1-6 samt bilag LL N1-N31, LB N1-N11, VS N1-N16, HT N1-N9, MV N1-N171 . Vedlagt er endvidere en cd med ovenstående bilag i bedre opløsning, samt bilagene LL 1-31, LB 1-11, VS 1-16, HT 1-9, MV 1-17 og screenshots fra hver indsamlingssession, sorteret i mapper efter politiker. 1
Forklaring følger i specialet. Side 2
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
1.0 Introduktion Facebook giver enhver mulighed for at kommentere Margrethe Vestagers live opdateringer fra folketingssalen, tilkendegive sympati for Helle Thorning-Schmidts brødbetyngede forklaring om en Polo leaset i Tyskland med et “synes godt om” klik (SGO) og videredistribuere billeder fra Lars Løkke Rasmussens besøg hos Obama. Men er dette udtryk for hypermedieret transparent demokrati med horisontal magtstruktur eller et kollektivt accepteret kontinuerligt kommunikativt røgslør? Skaber politikernes tilstedeværelse på Facebook nærhed, dialog, transparens og interesse hos den enkelte deltager i demokratiet, eller flytter den “overkommunikerende” politiker fokus fra demokratiets egentlige formål og skaber en hyperreel virkelighed, der overstiger den virkelige virkelighed, de demokratiske deltagere burde forholde sig aktivt til? In time, those Unconscionable Maps no longer satisfied, and the Cartographers Guilds struck a Map of the Empire whose size was that of the Empire, and which coincided point for point with it (Borges, 1998: 160). I forfatteren John Luis Borges’ On Exactitude in Sciences fantastiske univers daterer dette videnskabeligt minutiøse folkefærd sig til år 1658, og synkront med Borges’ egen flirt med idealismen vågner de efterfølgende generationer op og indser, at en repræsentation, der er ækvivalent, hvis ikke identisk, med det repræsenterede, ikke er synderligt bevendt. Som Borges returnerer til den magisk realisme, overleveres kortet til naturen, ‘The Desert of the West’, hvor resterne i dag habiteres af dyr og tiggere (Ibid). I den poststrukturalistiske fortolkning af Borges’ fortælling udført af sociologen Jean Baudrillard i bl.a. Simulacra and Simulation (1994) frasiger de efterfølgende generationer sig imidlertid ikke repræsentationen som distinktionen mellem denne og virkeligheden udviskes, tværtimod hyldes den. Ifølge Baudrillard har menneskeheden gennemløbet to epoker (‘simulacra’): naturalismen og produktionismen, som tilstræber henholdsvis rekonstruktion af verden i Guds billede og, som Prometheus i den græske mytologi, at frigøre og materialisere energi til menneskeheden. Det tredje og præsente simulacra, som Baudrillard særligt sætter fokus på i sin forskning i den amerikanske kultur, er baseret på flow af information med et mål om den totale operationalitet og kontrol. En ‘hyperreal’ virkelighed, der imiterer virkeligheden så minutiøst, at den, grundet manglende distinktion til det repræsenterede, ophører med at eksistere (og derved overstiger det hyperreal simulacra virkeligheden); i hvert fald for de eksistenser, som beboer denne. I stedet for autenticitet har beboerne fået kopier, og erfaringer er udskiftet med Side 3
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
observationer gjort gennem mere eller mindre metaforiske skærme, som når 300 timers live nonstop broadcasting af An American Family (1971), ender med at udgøre en nations kollektive referentielle praksis (Baudrillad, 1994: 27). Intet er virkeligt og alting er blevet erstattet af simulacra og simulation (Ibid: 20-23) – som det så tydeligt visualiseres i The Matrix (1999), hvor Neo står i et stort uendeligt hvidt ingenting efter afkobling fra det hyperreal matrix, som befolkning lever i, og Morpheus med velfunderet eklekticisme kobler Baudrillards og Borges’ begreber med udtalelsen: “Welcome to the desert of the real”.2 Rent kartografisk står i dag Google Earth som et eksempel på en hyperreal virkelighed, der nedbryder tidligere faste, “kedelige” konventioner om tid og rum, og lader den enkelte rejse jorden rundt, se alle kendte og ukendte seværdigheder og sågar holde øje med egen baghave. Nu skal Borges ikke nødvendigvis tages bogstaveligt, og Baudrillard (forud for sin tid) retter heller ikke primært fokus mod kartografien, men mod kulturelle fænomener som de sociale medier, hvor det link, der går forud for enhver interaktion, er præetableret til samtlige “friends”, “followers”, etc. Den ekstreme overrepræsentation af det enkelte individ, som det kunne argumenteres for foregår på eksempelvis Facebook, medvirker til en afmystificering af individet, gennem en såkaldt ‘dobbelt obskønitet’ (Baudrillard, 1992: 38), som gennem hyldest af det hyperreal menneske blotlægger det virkelige (offline) menneske og gør dets eksistens til en desert of the real (Ibid: 31-58).3 Eller som Marshall McLuhans nok mest berømte citat opsummerer det: “The medium is the message” (McLuhan, 1964/1994: 7). Det er i midlertidig langt fra alle, der deler Baudrillards medienegativistiske apokalyptiske samfundsdiagnose, og formålet med denne indledning er ligeledes ikke at referere, angribe eller forsvare diagnosen, men derimod at indramme den polariserede debat, som relativt nye mediefænomener til alle tider synes at skabe. Andre teoretikere hylder det digitaliserede mediebilledes frie informationsflow og forudsiger den længe ventede online demokratiske offentlighed, den deraf følgende horisontale magtstruktur og individets endegyldige fuldbyrdelse af egenkontrol og indflydelse. Så tidligt som 1994 blev Amsterdams digitale by, De Digitale Stad, launch’et, med det formål at skabe et nyt netværk for Amsterdams offentlige digitale kultur. I dette netværk, der i høj grad kan ses som en forløber til Facebook, kunne hver resident skabe sit eget
2 The Matrix, 1999, klippet kan ses her http://www.youtube.com/watch?v=tgBViHeiSKM (lokaliseret d. 27/6-2011). 3
Hvorvidt Baudrillard ser mediebilledet som årsag eller symptom på den menneskelige deroute skal ikke uddybes her. Side 4
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
“hjem”, uploade billeder, udtrykke følelser, kommentere debatter, organisere protester og stemme online om De Digitale Stads politik (Van den Besselaar, 2001: 280-288). Hvorvidt Baudrillard og skaberne af The Matrix eller idékvinderne bag De Digitale Stad, Caroline Nevejan og Marleen Stikker (verdens første virtuelle borgmester), har monopol på den korrekte perception af det senmoderne menneskes plads i en gennemmedieret virkelighed synes hverken relevant eller muligt at besvare. Derimod er det tydeligt, at de hver især er repræsentanter for de dikotomiske tilstande, der præger både lægmands debatter og det akademiske felt med, hvad professor i demokratisk politisk kultur, Henrik Kaare Nielsen, kalder “[...] uklarheder, kortslutninger og dækningsløse generaliseringer” (Nielsen, 2007: 115).
1.1 Problemformulering En blank afvisning eller tilkobling til en af ovennævnte poler vil formentlig ikke vise sig særlig frugtbar – dét at lægge sig fast på en given deterministisk kausalitetskæde vil være en barriere for eventuelle empiriske overraskelser. Det er i stedet nødvendigt at undersøge, hvorledes politisk kommunikation på Facebook faktisk foregår samt hvad der er konstitueret af Facebooks egenskaber som medie. Derfor lyder problemformuleringen således: Hvordan influerer det sociale medie Facebook den kommunikation, der udføres på politiske profiler op mod folketingsvalget 2011? Ovenstående formulering rummer, udover et meget eksplicit post-fænomenologisk standpunkt om forholdet mellem medier og kulturen,4 også en empirisk samt metodisk rammesætning for nedenstående. Rent empirisk arbejder jeg med en afgrænset periode, en måneds facebookkommunikation, op til det kommende folketingsvalg. Jf. denne afgrænsning af empirien er det ikke dette specialets perspektiv komparativt at udrede hvorvidt (og hvorledes) facebookkommunikationen er anderledes op mod et folketingsvalg. Som jeg vil anskueliggøre, er forskningen inden for sociale medier, herunder særligt Facebook, i nogle tilfælde stærkt præget af traditionelle fagskel og i andre af “[...] fallacy of simpel location” (Whitehead, 1997: 58), så det er samtidig grundtanken, at det afgrænsede felt 5
4
Som uddybes og diskuteres i afsnittet “Teknologi vs. kultur; deterministiske tendenser”.
5
I Bourdieusk forstand. Side 5
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
omhandlende politisk kommunikation på Facebook også kan bidrage til en bredere forståelse af det generelle fænomen online sociale netværks services (SNS). 2011 bringer med sikkerhed et dansk folketingsvalg, det første siden Obama i 2008 blev valgt til USAs præsident. Ifølge sociologen Manuel Castells formåede Obama bl.a. via SNS at mobilisere en af vælgergrupperne, som traditionelt har haft lav valgdeltagelse (Castells, 2009: 381). Som medieanalytiker antager jeg, at den (kommende) danske valgkamp, blandt andet inspireret af dette, vil sprede sig til de sociale medier. Dette er et felt hvor politikere, kommunikationsrådgivere og sågar vælgerne stadig er relativt uprøvede. Ovenstående problemstilling er tilgået ud fra to arbejdsteser omhandlende både politiker-til-vælger-, vælger-til-politiker- samt vælger-tilvælgerkommunikation: 1) Uanset om politikerne fastholder den traditionelle top-down kommunikation eller ej, er Facebook mere end blot en ny transmissionskanal, og mediets strukturelle samt kommunikative egenskaber vil derfor påvirke både den strategiske kommunikation og receptionen heraf. 2) Kommunikativ deltagelse på en politikers facebookside handler i videre udstrækning om social ageren end deliberative demokratiske processer.
1.2 Struktur Efter denne korte gennemgang af strukturen i nedenstående, følger i afsnit 2 en gennemgang af den mest essentielle teori. Herefter følger en kort afgrænsning og begrebsafklaring, en udspecificering af det videnskabsteoretiske udgangspunkt samt en forskningsoversigt, primært indeholdende de mest signifikante studier inden for feltet politisk kommunikation på internettet. Dernæst følger i afsnit 2.4 en gennemgang af den anvendte metode til indsamling af empiri, pragmatiske og videnskabsteoretiske overvejelser herom samt en eksplicitering af de kategoriseringer, der er anvendt til at skabe en visuel repræsentation af den store mængde empiri. Den visuelle repræsentation indeholder både kvalitative og kvantitative elementer. Repræsentationerne er benævnt ‘netværksanalyser’. De er at finde i bilagene og i højere opløsning på medfølgende cd. I afsnit 3 udredes teoretisk forholdet mellem medie og kultur gennem nedslag i en række forskellige forskningstraditioner. Herigennem vil dette speciales perspektiv på sammenspillet medie og sociologiske tendenser blive præsenteret. I afsnit 4 følger et perspektiv på Facebooks mediemæssige egenskaber, hvorigennem der argumenteres for en revurdering/revitalisering af McLuhans “glemte” begreb ‘medieøkologi’ (McLuhan 1977/2004: 271) i forlængelse af dette speciales forståelse af Side 6
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
kultur-teknologi-forholdet. Afsnit 5 beskæftiger sig primært med top-down-kommunikationen fra politiker til bruger i netværket gennem dialog mellem empiri og teori omhandlende (strategisk) troværdig kommunikation og retoriske strategier. I afsnit 6 fokuserer jeg på netværkets reaktioner i empirien, dog til stadighed i dialog med teorien. Inden konklusionen i afsnit 7 bliver resultaterne udsat for en bredere generalisering gennem refleksion over større makrosociologiske tendenser præsenteret i teorien. I afsnit 8 slutter jeg med en kort perspektivering, som blandt andet rummer metodiske og empiriske refleksioner.
Side 7
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
2.0 Overordnet teori Da undertegnede er tilhænger af at facilitere et flow i læsningen uden konstante afbrydelser, (Csikszentmihalyi, 1993: 197), vil det for en stor del af teoriens vedkommende gøre sig gældende, at denne bliver udfoldet og anvendt samme sted, hvorved også eksemplificering med empirien gøres enklere. Dog præsenteres de mest anvendte teorier/teoretikere kort i dette afsnit. Overordnet anvender dette speciale de to sociologer Baudrillard og Castells som en form for metateoretisk motivationsramme, idet de antager hver deres dikotomiske og kompromisløse position, der i mødet med pragmatismen ofte rammes af hård virkelighed. Således skete det eksempelvis med Baudrillards påstand om, at Golfkrigen var en “[...] fake war, deceptive war, not even the illusion but the dissilusion of war (Baudrillard, 1995: 68). Denne påstand pirkede til den amerikanske patriotisme, 6 men formålet var at pointere, at USA kæmpede en moderne ‘kirurgisk virtuel’ krig, mens irakerne kæmpede en traditionel, og at disse to krige aldrig mødtes, hvilket, da vindere, tabere, etik og moral skulle opregnes, resulterede i et behov fra begge sider om at kommunikere en grusom/heroisk krig, som aldrig fandt sted (Ibid: 61-70). Nu er det ikke ærindet at diskutere Golfkrigen her, men eksemplet tjener det formål at konkretisere en gennemgående pointe i Baudrillards forfatterskab: at kommunikation om eksistens er “gående mod” (og undertiden overstigende) eksistensens substans, hvilket i Krystallens Hævn 7 begrebsliggøres med dobbelt obskønitet (Baudrillard, 1992: 39). Castells’ ideal om netværkssamfundet er mindst lige så utopisk i sin udformning, idet hans neomarxistiske beskrivelser af sociale bevægelser i det post-industrialistiske samfund ofte tager udgangspunkt i irreduktible sociale dynamikker, som anvendes til argumentation for bl.a. netværkssamfundet på både et metafysisk og et meget konkret plan. Dette gør sig f.eks. gældende i hans analyse af Obamas valgkampagne på de sociale medier, hvor de store monetære bidrag skabt herigennem bliver et empirisk fokus for Castells, mens begreber som ‘power for the powerless’ (Castells, 2009: 366) udredes metateoretisk uden sammenligning med andre valgkampagners forsøg på at gøre Obama kunsten efter. At de monetære bidrag til Obama i høj grad flyder som informationer i det ‘space of flow’, som er de sociale medier, bliver for Castells et argument for den online valgkampagnes sociokulturelle effekt (Ibid: 389-396). Omend Castells
6 7
Se f.eks. Norris, 1992.
Titlen i sig selv rummer, som hele værket, et angreb på Gilles Deleuze og dennes positivistiske perspektiv på simulacras “means of difference”, som førerende til positiv udfordring af det etablerede (f.eks. Deleuze,1989 & 1995). Side 8
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
anerkender traditionelle magtpositioner i samfundet, giver netværketssamfundets udformning i sin ultimative konsekvens den enkelte borger total autonomi til at tilkoble sig det informationelle flow, denne ønsker (Ibid: 429). Castells ser i høj grad internettet som værende en teknologisk udvikling med netværkssamfundets idealer indlejret (Castells, 2001:26), og i modsætning til Baudrillards kommunikationssyn, mener Castells, at medieret kommunikation fører til fysisk ageren; kommunikationen skaber ‘policy change’ gennem responsive ‘change of mind’ processor mellem magthavere og offentligheden (Castells, 2009: 334-335). I tråd med beskrivelser af mulighederne for en teknologisk kulturrevolution vil professor i medievidenskab og kommunikation, Nick Couddry, også blive anvendt. Dette gælder særlig hans nyeste værk Why Voice Matters (2010), idet han heri bl.a. følger Castells’ tænkning og beskriver, hvorledes den enkelte borgers mulighed for at blive hørt i ‘space of voice’ er det eneste, som kan gøre op med mere end 30 års neoliberalistisk markedsdiktatorisme (Couldry, 2010: 21-43). Udover dette anvendes stærkt medievidenskabsfaglige traditionelle forskere som Jay David Bolter & Richard Grusin og deres Remediation (1999), som synes at have modtaget en del (berettiget) kritik,8 og derfor suppleres disse med bl.a. teori fra lektor i medievidenskab, Bo Kampmann Walther. Rent sociologisk anvendes og diskuteres de traditionelle dramaturgiske begreber fra sociologen Erving Goffman samt Pierre Bourdieus kapitalformer og nytænkning af disse hos bl.a. professor Robert Putnam. Den primære analyse af de enkelte interrelationelle kommunikationer i empirien, som er grundlag for netværksanalyserne i bilagene, er udført og kategoriseret på baggrund af medievidenskabs professor Jens E. Kjeldsens teori om moderne retorik og lingvisten Norman Faricloughs kritiske diskursanalyse. Dette er ikke udtryk for en større tilslutning til den ideologikritiske socialkonstruktivisme, men et resultat af at Fairclough har nogle pragmatiske redskaber til analyse af kommunikativt indhold. Hans lettere problematiske dialektiske forhold mellem diskursiv og social praksis9 vil i den kontekst ikke være en fejlkilde, idet hans begreber anvendes i en meget tekstlig konkret kontekst; perspektivering til større makrosociologiske processor sker med andre teoretikere såsom førnævnte Kjeldsen, sprogforsker Herbert P. Grice og sociolog Jürgen Habermas. Kjeldsens retorik anvendes endvidere til at udrede forskellige elementer af den meningsdannelse hos recipienten (Kjeldsen, 2008: 115-124), som finder sted under
8
Bl.a. af Bolter selv, se f.eks. Bolter, 2007.
9
Se f.eks. Jørgensen og Philips, 1999: 101-102. Side 9
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
ethosforhandling i top-down-kommunikationen fra politikerne. Kjeldsens ethosbegreb er, modsat retorikkens traditionelle, dynamisk og handler “[...] om mottagernes vurdering av avsenderens troverdighet” (Ibid: 116). Sidst skal nævnes, at selvom den svenske interaktionsforsker Per Linell i sit forfatterskab ikke forholder sig meget til medieret interpersonel kommunikation, danner hans perspektiv (særligt i Rethinking Language, Mind and World Dialogically (2009)) på mellemmenneskelig betydningsdannelse gennem et opgør med subjekt-objekt dikotomien grundlag for en del nye teoretiske koblinger, idet det interaktionistiske paradigme, som i nedenstående også vil tælle Sune Steffensen og Stephen Cowley, stort set er fraværende i medievidenskaben.
2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring Helt konkret forholder dette speciale sig til meget lokale kommunikative fænomener på de givne politikeres facebooksider og vil herigennem afsøge de kommunikative strategier og sociologiske (inter)aktionsmønstre, som bl.a. opstår grundet Facebooks egenskaber som medie. Dette meget specifikke felt synes at rumme uudtømmelige mængder af perspektiver, som bør analyseres. Derfor anvendes en del sociologiske, politologiske, kommunikative og medievidenskabelige teorier, uden videre uddybning, idet en ontologisøgende teoretisk udregning ved ethvert anvendt begreb i sidste ende vil begrænse resultaterne. I forlængelse af dette skal det pointeres, at det nært forestående folketingsvalgs indvirken på f.eks. diskurser og mængden af kommunikation ikke vil blive redegjort for, da et sådant studie ville kræve en empirisk indsamlingsperiode på mere end et halvt år. På trods af empiriens afgrænsning er der stor sandsynlighed for, at de analyserede fænomener ikke blot er lokale (tidsligt og rumligt), men kan siges at rumme en del ‘non-locality’ (Steffensen & Cowley, 2010: 332), idet de udvalgte politikere er partiledere for de største partier (som anvender facebookkommunikation). For at undgå at det kun er resultater af analysen af top-downkommunikationen, som har elementer af ikke-lokalitetsprincippet, vil analysen af netværkenes reaktionsmønstre blive sammenholdt med en del af teorien og forskningen inden for feltet politisk kommunikation på de sociale medier. Det skal endvidere pointeres, at det eneste formål med anvendelse af termerne “sociale netværkssider/services”, “computer mediated communication” (CMC) eller endnu bredere “new media” er at differentiere medierne fra traditionelt envejskommunikation, hvor beskueren blev anset som passiv modtager. Omend opgøret med denne terminologi synes relevant,10 får det ikke plads
10
Se f.eks. Hansen, 2011: 7-18 og Gauntlett 2008: 151. Side 10
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
her, da dette i den dialogiske fremgangsmåde med teorien ville skabe sproglige forvirringer. Dette gør sig principielt også gældende for terminologien omhandlende de “almindelige” brugere på Facebook, som benævnes med “brugere”, “borgere”, “noder”11 etc., alt efter hvilken terminologi der anvendes i den teori, der primært anvendes i det givne afsnit, og ellers benyttes det rimeligt neutrale “recipient”.
2.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Problemformuleringens udtalte post-fænomenologi afslører naturligvis dele af det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Mere specifikt danner det mundaniserede individ i fænomenologiens epistemologi (Kockelmans, 1994: 82-91 & Husserl, 1891: 37) det helt centrale ontologiske grundlag for nedenstående både i konkret forståelse af relationelle meningsdannende processer og i den analytiske og aksiologiske konsekvens heraf.12 Det er dog langt fra hele Edmund Husserls fænomenologi, der danner grundlag for nedenstående, idet den eksistentielle fænomenologi hos bl.a. Husserls elever Maurice Merleau-Ponty, som søger ophævelsen af dualismen (eksistentialisme (Merleau-Ponty, 1994: 20)) og Martin Heidegger, der afdækker fænomenernes gøren i verden (fundamentalontologi (Heidegger, 1971: 174)), synes mere relevant i dette speciale. Endvidere er det husserlske intentionalitetsbegreb (Husserl 1891: 72) med årene blevet en smule fragmenteret, hvorved f.eks. skellet mellem fænomenologiske betragtninger og de mere specifikke hermeneutiske analyser synes forsvindende lille, som når fænomenologen Lawrence Ferrara udvikler en musikalsk-analytisk metode med repetitive åbne lytninger (Ferrara, 1984: 359-365). Altså ekstreme eidetisk reduktioner, hvis ultimative konsekvens synes drevet af ønsket om at udsige apodiktiske domme, hvilket netop var Husserls grundlæggende kritik af samtiden (Hussel, 1891: 74). Den holistisk dialogiske tradition præger også nedenstående, i det der bl.a. anvendes dennes syrebadsmetafor på metateoretisk basis for at skabe kohærens (ikke at forveksle med holistisk multiperspektivisme). Holismen tager sit grundlæggende udgangspunkt i den fragmenterede anerkendelse af objekter i et simpelt systemteoretisk perspektiv, som Ludwig von Bertalanffy udførte i 1945 med sin skelnen mellem ‘summative komplekser’ og ‘konstitutive komplekser’. Holismen forholder sig til sidstnævnte i det perspektiv, at elementers relationer relaterer sig til andre
11
Fordanskning af Castells’ terminologi.
12
Mere om dette i afsnittet “Metodologi”. Side 11
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
relationer, og herigennem opstår en helhed, som redefinerer det enkelte elements funktion/form (Bertalanffy, 1969: 54) gennem komplekse (organiserede som uorganiserede), dynamiske og responsive processer. Denne tænkning bør ikke forveksles med kompleksitetsteorien, og ligeså skal den holistiske ontologi ikke forveksles med holipsisme, hvor kun helheder eksisterer (Rorty, 1995: 29-35). Den holistiske epistemologi er fuldt kompatibel med fænomenologiens subjekt-opfattelse, hvoraf Linell udvikler begrebet ‘interworld’ (den relationelle sammenhæng mellem det perciperende individ og dennes omverden), som metaforisk skal gøre op med dikotomien mellem subjektivisme og objektivisme (Linell, 2009: 145-161). Den momentvise anvendelse af socialkonstruktivistiske termer i nedenstående skal forstås i denne videnskabsteoretiske ramme og ikke som et udtryk for eklekticisme. Selvom den holistiske epistemologi ikke tilslutter sig det socialkonstruktivistiske paradigme, ophører eksempelvis diskurser ikke med at eksistere. Den aksiologiske konsekvens af disse bliver “blot”, at diskurser ikke udelukkende determineres af sociale og diskursive praksisser, som Fairclough ellers ville udtrykke det (Fairclough, 1995: 60).13 Kort sagt er det specifikke videnskabsteoretiske udgangspunkt en symbiose af holismens realistiske paradigme og fænomenologiens epistemologi og (oprindelige) intentionalitet, hvor der ikke gøres falske forhåbninger om at opnå essentialistisk evidens, men i stedet anerkendes partikularismen i al mellemmenneskelig interrelationel eksistens og analytisk virksomhed heraf.
2.3 Forskningsoversigt Forhåndenværende speciale inddrager forskning fra en mængde mere og mindre fagspecifikke felter, og for at undgå en altomfattende forskningsoversigt, som dækker både nye medier, retorik/ interaktionistisk lingvistik, sociologiske tendenser, dialogisk og strategisk kommunikation samt demokratiske og samfundsfaglige felter, fokuseres herunder på feltet SNS og politik, hvorefter faglige traditioner samt litteratur i de ovennævnte felter vil blive præsenteret undervejs i det omfang, det synes relevant og kan bidrage til indsigten. “In the early years of the twenty-first century, both in the US and in the world at large, politicians were reluctant to trust the fate of their campaigns to the internet” (Castells, 2009: 389). Nogle af de første studier af sammenhæng mellem internetbrug og politik var derfor fokuseret på, hvor politisk aktiv brugere var offline sammenlignet med deres internetvaner. Ikke overraskende fandt man, at sociorekreativ anvendelse af internettet havde en negativ indflydelse på politisk aktivisme. Til
13
Det skal endvidere pointeres, at dele af holistiske felt er begyndt at genoverveje den kritiske diskursanalyse. Side 12
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
gengæld viste studierne blandede resultater mht. be- eller afkræftelse af Putnams gennembrydende revidering af Bourdieus kapitalbegreber i Bowling Alone – The Collapse and Revival of American Community (2000) (Shah, Kwak, & Holbert, 2001: 141-162; Wellman et al., 2001: 442-452; Putnam 2000: 31-47). Efterfølgende fulgte studier med fokus på online sociokulturelle og politiske aktiviteter af bl.a. Kaye & Johnson og Moy et al., som konkluderede, at politisk online aktivitet har indflydelse både på politisk ‘behaviour’ og ‘attitude’ (Kaye & Johnson, 2006: 159), samt (og retrospektivt mest signifikant) at politisk online aktivitet både er informationelt og socialt motiveret (Ibid: 147-16114; Moy et al., 2005: 571-586). I dansk kontekst var Jakob Linaa Jensen absolut også banebrydende, da han i 2004 indleverede sin ph.d. dissertation, som fokuserede på online politiske debatter med habermaske deliberative demokratiske processor som en uopnåelig målestok (Jensen, 2006: 59-61). Indtil omkring 2006 forholdt studierne sig primært enten til konkret vælgerageren i debatfora designet til politisk deltagelse, eller, som det kan eksemplificeres ved f.eks. medie- og kommunikation professor, Peter Dahlgrens, artikel fra 2005, til internettet som rumlig metafor indeholdende en potentiel ny offentlig sfære. Dog gør Dahlgren sig ingen teknorevolutionistiske tanker og modererer bl.a. Habermas’ idealer til et mere realistisk paradigme: “High standards are useful and necessary to define directions, even if we realize that reality often falls short of the ideals” (Dahlgren, 2005: 156). Herefter opstår en del fokus på den politiske aktivitet på platforme designet til social networking, der for langt de flestes vedkommende er meget deskriptive, kvantitative studier som f.eks. hos Vassia Gueorguieva, der dog også forudsiger den kommende online ‘Obama-effect’ (Gueorguieva, 2008: 296), Yeon-Ok Lee og Han Woo Park, der på baggrund af Yahoo-data beskriver anvendelsen af internettet i den sydkoreanske valgkamp (Lee & Park, 2010: 30-47), samt lingvisten Presley Ifukor, der anvender samme kvantitative tilgang til det nigerianske valg (Ifukor, 2010: 398-408). Herefter indtræder naturligvis den føromtalte Obama-effekt (Castell, 2009: 391), og det akademiske felt synes at flyde over af mere og mindre kreative studier, som kvantitativt forsøger at give forklaringen på denne. Det er for omfattende at referere blot en procentdel af disse, men blandt de mere signifikante hører f.eks. Jody C. Baumgartner og Jonathan S. Morris samt Homero Gil De Zúniga, Eulália Puig-I-Abril og Hernando Rojas studier af nyhedsflowet på SNS og dets uopfyldte potentiale i forbindelse med politisk deltagelse (Baumgarten & Morris, 2009: 33-38; Zúniga, Puig-
14
Se f.eks. også Kaye & Johnson 2004, og Johnson & Kaye 2003 for casespecifikke studier. Side 13
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
I-Abril & Rojas, 2009: 560-564) og den forskningsmæssigt dimentrale modsætning fra Karin Knorr Cetina, som laver en funktionel symbolistisk analyse af Obamas online artefakter (Cetina, 2009: 130-137). Selvom hans teori vil blive uddybet grundigt senere, skal her nævnes Castells’ netværksperspektiv, som primært anvendes til udredning af Obamas fundraising i SNS (Castells, 2009: 364-410), idet denne synes at have inspireret en række af følgende studier: David Wills and Stuart Reeves studie af SNS politiske informationsflow i britiske sammenhæng (Will & Reeves, 2009: 268-274) (hvis repræsentation af kvantitative data har inspireret dette speciales metode) samt medieforskerne Monika Ancu & Raluca Cozma, som med en sociologisk kvalitativ interviewundersøgelse finder, at online politisk deltagelse næsten udelukkende er forhandling af social kapital (Ancu & Raluca, 2009: 574). I forlængelse af den akademiske produktivitet omkring Obama-effekten opstår i 2010 med f.eks. Jay G. Blumler og Stephen Coleman nogle metateoretiske, refleksive artikler omhandlende de (ofte negative) effekter, SNS har på den politiske kommunikation fokuserende på tabet af journalistikken som [...] a key mediating role between politicians and citizens, not translating one into the language of the other as if they were distant tribes, but helping both to recognize what the other has to endure (Blumler & Coleman, 2010: 152). Et interessant modperspektiv til ovenstående gives bl.a. af Couldry, der gennem flere kvantitative og indholdsanalytiske studier beskriver netop journalistikken som barrieren for den ideelle politiske kommunikation (f.eks. Couldry, 2010: 130; Couldry, Livingstone & Markham, 2007: 111-127). Slutteligt skal nævnes et relativt nyt større kvantitativt studie udført af Zhang et al., som i den grad bakker op om Ances & Ralucas resultater, idet konklusionen lyder: “[...] reliance on social networking sites such as YouTube, Facebook, and MySpace was positively related to civic participation but not to political participation or confidence in government” (Zhang et al., 2010: 86-87).
2.4 Metodologi Feltet politisk kommunikation i online SNS har, som gennemgået ovenstående, primært været præget af kvantitative analyser suppleret med en del studier, som metareflekterer over disses resultater. Metodevalg og analyse af empirien i dette speciale ligger i forlængelse af Husserls tanker, men differentierer sig ved at følge Heideggers og Merleau-Pontys videreudvikling og udbredelse af fænomenologien til det menneskelige ontologiske felt. Et autoritært forhold til Side 14
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
empirien er ikke nødvendigvis problematisk for fænomenologiens fader, Husserl, idet ‘descriptio’ allerede er ‘scriptio’ (Husserl, 1891: 72). Denne påstand er siden blevet fejltolket 15 i en mængde sammenhænge, idet Gottlob Frege gengiver denne scriptio løsrevet fra den transcendentale fænomenologiske filosofi (som Husserl endnu i 1890’erne kun lige havde grundlagt), og fejler derfor fundamentalt i at forstå, hvorfor beskrivelsen allerede er erkendelse (Olesen, 2006: 35). Den anvendte metode er valgt og udviklet med bevidsthed om, at den vil blive anvendt partikularistisk; som en tolkning af tolkninger. Andre analytikere kunne have fået andet ud af empirien, men med en holistisk abduktivt funderet læsning med denne ‘In-der-Welt-Seinerkendelse’, hvori åbenhed over for verden består af erkendelsen af eksistens (Heidegger, 1971: 39), skabes en validerende dialog mellem subjekt (undertegnede), empiri og anden teori, som ikke burde skabe modstridende resultater i det tilfælde, at andre analytikere anvendte samme empiri. Dette kan uddybes med sociologen William Thomas’ ‘teorem’, som også danner grundlag for den holistiske aksiologi, der kan opsummeres til, at hvis subjekter definerer situationer som virkelige, er disse virkelige i deres konsekvenser (Merton, 1995: 380). Analytikerens position og analysens processer påvirker altså ikke blot repræsentationen af objektet, men tillige objektet selv.
2.4.1 Anvendte metode(r) og indsamling af empiri Ovenstående burde i undertegnedes optik i den grad diskvalificere Karl R. Poppers krav om ‘metodens enhed’ for “[...] såvel naturvidenskaberne som samfundsvidenskaberne“ (Popper, 1957/1996: 170), men fra 70‘erne og frem er opstået en ny humanistisk version af metodens enhed (Langer & Beckmann, 2005: 199). Som professor David Silverman skriver, synes de humanistiske fags metodologi at have opbygget en tradition, hvor kvalitative metoder betragtes som det eneste rigtige, mens kvantitative har fået påklistret mærkatet ‘bad research’ (Silverman, 2000: 1). Denne tradition indeholder et ensidigt fokus, og Silverman fremhæver endvidere at ”[...] the choice between different research methods should depend on what you are trying to find out” (Ibid). Dette speciales metode kobler netop den kvantitative og den kvalitative, da der adopteres elementer fra onlinemarkedsforsker Robert Kozinets’ netnografiske analyse; en terminologi, der opstår i dét, Kozinets benævner etnografisk kvalitativ online metode (Kozinets, 2006: 134). Den kvalitative del kan i Kozinets metode f.eks. være ‘fields notes’ eller observation af brugeren via webcam (Kozinets, 1998: 366), men da dette speciales fokus er den interaktionistiske online ageren og ikke
15
Se bl.a. Olesen, 2006: 30-41. Side 15
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
den individuelle brugeroplevelse, er denne del udeladt. I stedet er en stringent indholdsanalytisk tilgang anvendt for at kvalificere analysemetoden, idet den interaktionelle kommunikation er i fokus. Dataindsamlingen været fokuseret på statusopdateringer og interaktioner på facebooksiderne fra fem partiledere. Disse fem er fra de største partier der anvender facebookkommunikation, og er nogenlunde ligeligt fordelt over det politiske spektrum: Lars Løkke Rasmussen (V), Lars Barfoed (C), Margrethe Vestager (B), Helle Thorning Schmidt (A) og Villy Søvndal (F).16 Indsamlingen er systematisk foretaget to gange dagligt (kl. 10 og kl. 16) over en måned (7/3-11 til 7/4-11). Idet facebookkommunikation er asynkron samt emergent, er hver eneste kommunikation på siderne blevet gemt i et dokument, hver tråd for sig, da trådene potentielt ændrer sig undervejs med sletning eller redigering af kommentarer og statusopdateringer.17 Således er al interaktion på de fem politikeres facebooksider fra d. 7/3-11 til 7/4-11 arkiveret i specialets bilag, som for overblikkets skyld endvidere er navngivet efter politiker og statusopdateringsnummer.18 Kozinets’ fokus på at indsamle den indholdsmæssige udveksling mellem brugere er således adopteret, mens den egentlige kvalitative indblanding i denne udveksling er udeladt. I stedet er der fokuseret på kvalitativ tolkning af indholdet, som naturligvis indeholder de partikularistiske fejlkilder; fejlkilder som ikke elimineres i Kozinets metode, disse er “blot” placeret andetsteds. En konkretiserende analogi til neurofysiologiens tredje bølge kunne drages, da det her intet formål tjener at betragte de enkelte hjernecellers evner, idet anvendelse af disse er bestemt af emergente synaptiske koblinger, som er situationelt transcenderende og præprogrammeret til nogle givne mest sandsynlige reaktionsmønstre (Raastad, Enríquez-Denton & Kiehn, 1998: 10252). Nedenstående fokuserer på de mere eller mindre emergente interaktionistiske koblinger brugerne imellem og på den delte (shared) betydningsdannelse af verden, disse udtrykker i koblingerne (Linell, 2009: 13). Juridisk er der ingen problematik i at tilgå, gemme og gengive data fra politikernes facebooksider, da disse er offentligt tilgængelige. Dog bør der rent forskningsetisk stilles spørgsmålstegn ved at være ‘professional lurker’ i mellemmenneskelige interaktioner (Kozinets, 2002: 65). I hans tidlige metodologi er Kozinets ikke i tvivl om, at forskeren skal afsløre
16
Herefter blot Løkke, Barfoed, Vestager, Thorning og Søvndal. Valgt for at undgå sammenfald med andre brugeres efternavne i de respektive netværk. 17
Disse er at finde i bilag LL 1-31, VS 1- 16, HT 1-9, MV 1-17, LB 1-11, på medfølgende cd, hvor der også er vedlagt screenshots fra hver politikers side ved hver indsamling, således eksempler kan visualiseres. 18
Bilag LL 1 svarer altså til Løkkes 1. statusopdatering og så fremdeles. Side 16
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
sin tilstedeværen, men efterfølgende er dette blevet revideret til et ideal, som kun bør udføres i fald det ikke påvirker resultaterne. Ifølge Kozinets bør forskeren efter endt indsamling dog altid give sig til kende i netværket (Kozinets, 2006: 136), hvilket også er gjort i dette speciales tilfælde. Som Kozinets ligeledes anbefaler er brugerne i specialet anonymiseret, via initialer (ibid). 19
2.4.2 Tolkning og analyse af empiri Da de indsamlede data er af betragtelig mængde (88 statusopdateringer og 9621 kommentarer) opstår et behov for ‘deductive coding’ (Ibid: 159), og da statusopdateringernes indhold i det følgende er analyseret med retorikken og det dialogiske kommunikations paradigme, opstår dette behov primært med kommentarerne. Kozinets beskriver kodningen som en tre-trins-raket, hvor flere forskningsassistenter krydsrefererer deres systemiske kodninger af to omgange og derudaf opretter en kategorisering og slutteligt udfører den endegyldige kodning (Kozinets, 2009: 161). En lignende tilgang har lingvisten Peter E. Jones i sin kritik af den kritiske diskursanalyse, idet han beskriver dennes kategoriserende indholdsfokus som uden evne til at producere: “[...] any critical purchase on communicative processes and actually get in the way of a proper appreciation of how we communicate in real life situations” (Jones, 2007: 338). Ved at trække på den systemisk funktionelle lingvistiks sprogforståelse fra bl.a Michael Halliday (1985) foreslår Jones en relativistisk tilgang, hvor flere forskere ekskommunikeret (og hermeneutisk) analyserer den samme empiri og derefter kun anvender de dele, der er enighed om. Jones’ (ad hoc-) løsning er grundet ressourcemæssigt omfang ikke en mulighed i dette speciale. I stedet er der udført en kategorisering på baggrund af elementer fra den kritiske diskursanalyse (omend kritikken af denne ikke er helt ubegrundet) og retorikken. Herefter har den enkelte kommentars primære tilhørsforhold i denne kategorisering ført til en farvekodning i netværksanalyserne. 20 Det er især i denne proces, partikularismen kommer til udtryk, men kategoriseringen af kommentarerne skal primært bruges til at spore større tendenser i reaktionsmønstret og kun i meget få tilfælde anvendes på ‘micro-’ eller ‘picoscale niveau’ (Cowley, 2010: 48). Sporingen af tendenser i reaktionsmønstret indeholder også partikularisme, idet empirien behandles efter de meningskondenserende principper (Kvale, 2000: 189; Holliday, 2009: 89-112). 19
Eksistensen af disse og deres kommentarer skal dog kunne verificeres i bilagene, og her de nævnt med deres profilnavne. Da der er tale om bilag på cd er disse dog kun synlige for en stærkt begrænset (forsknings)kreds, og ikke direkte publiceret, hvilket er minimumskravet i Kozinets’ ‘high standards’ (Kozinets, 2009: 135). 20
Se bilag LL N1-N31, VS N1- N16, HT N1-N9, MV N1- N17, LB N1-N11. Findes også på medfølgende cd i højere opløsning. Side 17
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Datamængden gør det umuligt (og relativt ufrugtbart) at arbejde på mindre niveauer såsom den konversationsanalytiske metode, som Linell iøvrigt mener, er ligeså prækonstitueret af de lingvistiske koder som diskursanalysen, hvilket videnskaberne må acceptere, fordi de altid er en del af den interworld, de undersøger (Linell, 2009: 188-198). 2.4.3 Kodning og signaturforklaring Dette afsnit har til formål at præsentere, hvorledes netværksanalyserne, som er en visuel model af den interaktionistiske kommunikation, der opstår på baggrund af 88 statusopdateringer, skal læses. Med inspiration fra Wills & Revees og naturligvis Castells og Kozinets er de 88 netværksanalyser udført, således at de enkelte kommentarer illustreres med en cirkel og en linje til den/de kommentarer, den primært forholder sig til (Wills & Revees, 2009: 274). I nogle enkelte tilfælde forholder kommentaren sig ikke direkte til nogen eksisterende diskurs og er mest ‘ud i rummet’ (Jensen, 2006: 142-156) ofte helt uden for kontekst eller metareflekterende over facebookkommunikation. Disse kommentarer er ikke forbundet til andre med linjer. For samtidig at vise den asynkrone kommunikationsbevægelse i tid symboliserer de stiplede ringe trådens tidsmæssige udvikling fra centrum og ud, således at alt inden for første stiplede ring sker inden for en time efter den oprindelige statusopdaterings (centrum) publicering etc. I Figur 1 ses en udvidet forklaring af netværksanalysens elementer.21
21
Undertegnede skal gerne medgive, at det ikke i alle tilfælde er lige overskueligt, men det manglende visuelle respræsentationsredskab i litteraturen, som kombinerer kvantitet, kvalitet, interrelationelle forhold og tid har gjort, at et sådan måtte udvikles til lejligheden. Manglen skyldes måske netop kompleksiteten i det, som skal repræsenteres. Side 18
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
FIGUR 1
De enkelte kommentarer, som er placeret i ringene efter tid, således det i langt de fleste tilfælde er muligt at se rækkefølgen i “talerækken”, er kodet i kategorier, som har fået hver sin farve. Disse er opstået på baggrund af de mest hyppigt forekommende kommentarer i dialog med bl.a. Faircloughs kritiske diskursanalyse samt retorikken. I tråd med Faircloughs tænkning er en holistisk deskriptiv tekstanalyse ikke anvendt, men der er fokuseret på den interrelationelle ‘interpretative’ anvendelse af de analytiske elementer, som giver mening for metoden (Fairclough, 1992: 61). Der er altså for hver kategori nogle diskursive og retoriske egenskaber, som er fremtrædende i kommentarerne. Idet der er flere diskursive praksisser i netværket på samme tid, og disse tillige ændrer sig over tid, giver det ikke mening at kode “top-down”, altså efter politikerens diskurs. Derfor er hver enkelt kommentars kodning bestemt ud fra dens forhold til diskursen (samt nogle gange diskursiv praksis) på den kommentar i netværket, den primært forholder sig til. Kategorierne er som følger:
! Den rene tilslutning til diskursen: ofte indeholdende hyldest af diskurs samt eksplicit !
22
udtrykt sammenfald mellem ‘initial ethos’22 og den ethos, teksten tilbyder (Kjeldsen, 2009:
Ethosbegrebet uddybes yderligere i afsnittet “Hvem sagde noget?”. Side 19
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
!
125) . Her anvendes også ofte ‘interdiscursivity’ og ‘modality features’ såsom tidsangivelser
!
for at gøre den diskursive praksis kategorisk, idet denne er delt (Fairclough, 1992: 236). ! Tilslutning med afledt diskurs: som ovenstående, men med en “ekstra” diskurs, som oftest
!
opstår på baggrund af ‘intertextual chains’ fra tidligere tråde eller andre medier (Ibid: 130). ! Forhandlerdiskurs: udtrykker modalt forbehold over for diskursen ved ofte at sætte
!
spørgsmålstegn ved tekstens ‘transitivity’ niveau, dog med et ‘positive face’ for at konstituere
!
relationen (Ibid: 162-179). ! Sætter spørgsmålstegn ved diskursen: er skeptisk og kræver uddybning på sagsniveau
!
(Kjeldsen, 2009: 124), ofte antydes tekstligt en modvilje mod den ‘interactioncontrol’, der
!
lægges op til (Fairclough, 1992: 152-158). ! Accepterer, at det er den givne persons diskurs, men har selv en anden: ofte stærkt
!
ethospræget med en ‘grammar’, der minimerer fokus på uenighed og maksimerer fokus på
!
individualitet (Ibid: 77). Fungerer ofte som en ‘synekdoke’, med sagen skabes en
!
medforståelse af uenighed (Kjeldsen 2009: 199). ! Ironiserer over diskurs: den mest hyppige her er den ‘foraktfulle ironi’, men også den
!
‘dannete’ eller ‘sjamante ironi’ er undertiden tilstede (Ibid: 201-203). Denne findes ofte som
!
en ‘manifesteret intertekstualitet’, hvor dele af den oprindelige diskurs gentages med
!
den hensigt at udtrykke negativt forhold til denne (Fairclough, 1992: 123). ! Modsiger diskursen: en ren afvisning af diskursen med ‘negationer’ uden umiddelbare
!
intention om en !forhandlende interactioncontrol (Ibid: 121-122). ! Personangreb: præsenterer en helt modsat ‘derived’ ethos, ofte uden nogen form for
!
manifesteret intertekstualitet inden for netværket (Kjeldsen, 2009: 125). ! Forholder sig ikke til eksisterende diskurser i netværket: har ingen intertekstualitet. Kan dog
!
undertiden eksplicit være målrettet en bruger i netværket. ! Metadiskurs: ofte reflekterende over den diskursive praksis i netværket eller mediet generelt. ! Politikeren: den givne politikers statusopdatering. Kan i meget få tilfælde også findes som
!
kommentar i netværket. ! Objektdeling: denne findes i alle kategorier, men det gradvist hvidere centrum signalerer, at
!
den diskursive praksis, denne udøver, gøres med en objektdeling såsom link, billede etc. Side 20
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Er der endvidere en rød streg over cirklen, betyder det, at kommentaren er blevet slettet. Det skal ekspliciteres, at det ikke er selve kategoriseringen, der er målet med opgaven, men denne udføres for at visualisere og overskueliggøre netværkets interaktionelle kommunikative forhold, som så gør det muligt at spore udbredte reaktionsmønstre.
Side 21
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
3.0 Teknologi vs. Kultur - deterministiske tendenser Inden et egentligt perspektiv på mediet Facebook vil de ontologiske grundlæggende antagelser, som sociohistorisk konstituerer den polariserede debat præsenteret i introduktionen, blive uddybet gennem præsentation af forskellige opfattelser af kausalitetsforholdet mellem kultur og teknologi fra internettets udbredelse, samt gennem begyndende inddragelse af empiri. Den baudrillardske teknologideterminisme har været en udbredt position inden for det akademiske felt siden de spæde teknologiske fremskridt og meget eksplicit med udbredelsen af internettet til den almene befolkning i den sidste halvdel af 90‘erne. Fra Stanford og Pittsburg University kom to af de første større (og bredt accepterede) studier af forholdet mellem offline sociabilitet og anvendt tid online, som viste resultater, der understøttede Baudrillards beskrivelse af mennesket som teknologisk determineret. Begge studier rummer dog betragtelige fejlkilder, som i højeste grad kan have påvirket resultatet. Robert Kraut et al. præsenterede i 1998 et studie af relationen mellem 169 familiers internetbrug og husholdningens interne kommunikation, og konkluderede bl.a. at “Use of the Internet, like watching TV, may represent a privatization of entertainment, which could lead to social withdrawal and to declines in psychological well-being” (Kraut et al.,1998: 1029).23 Empirien var dog baseret på familiernes første to års erfaring med computermedieret kommunikation og rummer derfor den store fejlkilde, at det ganske simpelt kræver en mængde af ressourcer at lære et helt nyt komplekst medies anvendelsesmuligheder at kende. Internettets inkubationstid i den enkelte familie blev simpelthen overset. I Stanfordstudiet udført af Nie & Erbrings blev der på baggrund af et kvantitativt online spørgeskema konkluderet, at blandt ‘heavy users’ af internettet var der en tendens til formindsket offline sociabilitet (Nie & Erbring, 2000: 279). De primære fejlkilder i dette studie ligger i, at der ikke skelnes mellem de offline aktiviteter, som internettet tog tiden fra, samt at kategoriseringen af heavy users i høj grad har tendens til at omhandle en socialgruppe i befolkningen, som også før internettet havde lav sociabilitet. Sidstnævnte problematikker blev også behandlet af Di Maggio et al. i forbindelse med deres studie fra 2001, hvor resultaterne var direkte modstridende med ovennævnte studier (Di Maggio et al., 2001: 314-319).
23
I øvrigt en forskning, der er helt i tråd med tidens sociologiske tendenser. I 1995 havde Robert Putnam fundet lignende resultater i sammenhængen mellem sociabilitet og TV (Putnam, 1995). I retfærdighedens navn skal det ydermere pointeres, at Kraut et al. selv modificerer resultaterne i deres “follow-up” studie (Kraut et al., 2001). Side 22
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
3.1 Mediets in-der-Welt-sein og modsatrettet kausalitet Ovenstående kan ses i relation til den ultimative (og noget ensidige) genfortolkning af Heideggers ofte latterliggjorte citat ”The thing things” (Heidegger, 1971: 174), altså mediets “gøren i verden”, som umiddelbart i 2011 kan synes mere relevant end nogensinde.24 Det arabiske forår er blusset op, og TV2’s udenrigskorrespondent Steffen Jensen har adskillige gange på live tv givet de nye sociale medier skylden/æren for, at oprørske kræfter (i f.eks. Egyptens tilfælde) efter 31 års undertrykkelse, har formået at mobilisere og udmanøvrere det eksisterende styres forkæmpere, som udover militær og politi, meget sigende, tæller landbefolkning på kameler. At betragte alene mediets indvirken på situationen og deraf drage konklusioner er dog at simplificere kausalitetskæden unødvendigt. Uden en undertrykkende diktator, en modstandsbevægelse, generel utilfredshed og en mængde andre sociokulturelle faktorer ville Facebooks indflydelse være uden betydning. Dette forhold ses tydeligt i eksempelvis Saudi Arabien. Den post-fænomenologiske tolkning af Heideggers citat er da også en del mere nuanceret; “tingen”, i dette tilfælde mediet, er: “[…] concrete artifacts that play a role in the relation between human beings and their world” (Verbeek, 2005: 47). Samtidig med at fungere som et argument mod at præsentere et lineært kausalitetsforhold gående fra teknologi til kultur, fremstår post-fænomenologen Peter-Paul Verbeeks citat også som en advarsel mod en modsatrettet kausalitet. Et ensidigt fokus fra sociologien er ligeså ufrugtbart som et fokus udelukkende centreret om teknologien. Dette er bl.a. tydeligt, når (Linaa) Jensen præsenterer det online sociale netværk, som på én gang havende omnoptisk karakter og samtidig, i en genfortolkning af Goffmans mikrosociologiske dramaturgiske begreber og Joshua Meyrowitz tidlige forskning, præsenterer ageren på Facebook som: “[...]”middle region,” en slags mellemscene” (Jensen, 2009: 93). Disse to begreber er direkte inkompatible og er et resultat af et ensidigt sociologisk fokus på den fysiske placering af brugeren. Hvis Facebook er omnoptisk, er den ‘front-stage performance’, som den enkelte udfører i sin ‘impression management’, et produkt af afkodning af tilskuernes reception af det performerede (Goffman, 1959: 207-222). Derved ender brugeren potentielt med at skulle afkode “alle” brugere, og begrebet ‘hyperfront-stage’ er en mere præcis terminologi. Ovenstående er i øvrigt et fremragende eksempel på, hvorledes forkert anvendt sprog skaber forkert viden (Wittgenstein, 1961: 43). Hele den akademiske retorik omhandlende SNS omtaler ofte online eksistens som en regulær modsætning til det virkelig liv, f.eks. som en ‘augmented reality’ (Jensen,
24
Ikke at Baudrillard m.fl. nogensinde ville anvende Heidegger som argument. Side 23
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
2009: 91). Som en af de få i opposition mener Søren Schultz Hansen, at det er væsentlig at gøre op med dette paradigme, da det kun giver mening med henblik på reference til tidligere tiders mediebrug (Hansen, 2011: 181-186).
3.2 Dynamiske responsive processor over multiplekse tidsskalaer ! It is a self-organizing enterprise that, like life [...] is its own designer, while at the same time – also like life itself – formed by societal dynamics (Steffensen & Cowley, 2010: 348) Når det er væsentligt at medtage et mere overordnet rammesættende fokus på forholdet mellem teknologi og kultur, skyldes det, at en manglende forståelse for fænomeners virke på forskellige tidsskalaer ville skabe meget reduktionistiske og lokale resultater (Ibid). Det enkeltstående dialogiske element, f.eks. en given statusopdatering eller kommentar på Facebook, er, med interaktionsforskeren Per Linells terminologi, situationelt transcenderende, således at flowet af givne fænomener transformerer en konstant dynamisk sociokulturel og sociohistorisk kontekst (Linell, 2009: 41-68). Ovenstående citat fra Steffensen og Cowley tager med afsæt i økolingvistikerne, Jørgen Bang & Jørgen C. Døør (2000), udgangspunkt i kulturen i det akademiske felt for med et metateoretisk perspektiv at argumentere for ‘non-locality’25 og ‘non-localizability’ i analytisk sammenhæng. “[...] how we feel, think and act – is co-determined by social and ecological factors deriving from a history of actions[...]” (Steffensen & Cowley, 2010: 332). Med andre ord er resultater af lokale fænomener aktive på multiplekse tidsskalaer og rummer derfor både potentiale til at beskrive dele af de ikke-lokale fænomener, de delvist er en konstruktion af, samt at beskrive dele af den ikke-lokale kontekst, der er med til at konstruere fremadrettet praksis. Løkkes statusopdatering d. 28/3-11: “Tillad mig en apolitisk kommentar: Hvor er det rart med sommertid, der tillader en pragtfuld udsigt over Bagsværd sø her kl. 19.20, mens jeg sidder på kontoret på Marienborg og arbejder” (bilag LL 24:1) er ikke opstået ud af den blå, men er et (dynamisk) produkt af en medieret autenticitetsstrategi, som trækker tråde til Uffe Ellemanns EU-sokker i 1992 samt Poul Nyrup Rasmussens famøse cykelhjelm i protesten mod de franske atomprøvesprægninger i 1995. En strategi, som Baudrillard ville kalde præsentationen af en ‘anden af ham selv’ (Baudrillard, 1992:33-35), hvor mere end bare den professionelle politiker skal præsenteres, da tillid og 25
Et perspektiv der bl.a. bakkes op af David Kirsh (2010) samt delvist af Linell (2009). Side 24
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
troværdighed, ifølge politisk rådgiver og professor Dominique Moïsi, til stadighed vægtes højere af vælgeren i takt med, at kompleksiteten i det politiske felt stiger bl.a. som følge af globaliseringen (Moïsi, 2010: 9-12). Endvidere er Løkkes “apolitiske” kommentar langt fra enestående, og tendensen med bl.a. på Facebook at kommunikere stærkt ethosstrategisk vil fremadrettet (samt nutidigt) medvirke til at konstituere den sociokulturelle og sociohistoriske kommunikationspraksis på mediet. Eksempelvis kommunikerer Vestager på så apolitiske ting som programmet X-factor (bilag MV 12:1) samt tidsfordriv i forbindelse med sygdom (bilag MV 9:1). Som forskeren i organisationelle dynamikker, Ralph D. Stacey formulerer det fra den holistiske videnskabsteoretisk position, med en afvisning af feltets tidligere funktionalistiske samt symbolistiske kulturforståelse, sker (og er) kultur et dynamisk produkt af “[...]complex responsive processes that can be understood in terms of interacting propositional and narrative themes” (Stacey, 2007: 390). Selvom dette naturligvis resulterer i, at en komplet helhedsforståelse af et fænomens sociokulturelle og historiske ophav, herunder også dets nutidige eksistens, bliver umulig at klarlægge, skal det ikke bremse forskningen i, i et holistisk perspektiv, at stræbe efter utopien26 (Ibid). Nedenstående resultater anerkendes altså som værende “blot” en repræsentation af et øjebliksbillede af den politisk kommunikative praksis på Facebook; samtidig rummer dette øjebliksbillede en mængde af de processer, der udgør de responsive dynamiske sociokulturelle praksisser, som cokonstituerer fremtidige anvendelsesstrategier. Denne kulturforståelse er ikke et autotelisk isoleret projekt i specialet, men fungerer som ontologisk fundament og forståelsesramme for den (kulturelle) “væren” og “gøren”, hvorudfra facebookkommunikationen i empirien analyseres.
26
Inspirationen fra Gadamers forhold mellem helheden og delene er tydelige i dette realistiske paradigme (Gadarmer, 2007: 227). Side 25
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
4.0 Facebook overordnet Både den centrale og den decentrale teknologiske udvikling på en konvergerende medieplatform som Facebook går så hurtigt, at en karakterisering af mediets egenskaber risikerer at være forældet inden for kort tid.27 Når det alligevel er væsentligt at betragte Facebooks egenskaber som medie, skyldes det, at et hyppigt anvendt medies funktionelle teknologi samt interface har kulturel betydning og er med til at forme den måde, brugeren tænker, perciperer og agerer på (Hansen & Pold, 2007). At forsøge at skelne mellem egenskaber, som er baseret på Facebooks ‘captologiske’ design, fokuserende på de ‘endogene persuasive’ intentioner (Fogg, 2003: 16-22), og den del af mediet, der opstår på baggrund af sociologiske processor, er i praksis en utopi. I det holistiske perspektiv, som dette speciale er udformet i, anerkendes et enten-eller forhold mellem teknologiske og sociale egenskaber ikke; helt ned til pico-scale niveau er der stadig tale om både-og (Stacey, 2007: 2-18). Der må endvidere gøres opmærksom på den nedarvede cartesianisme, der eksisterer i sproget, som med den epistemologiske subjekt-omverden-adskillelse i bedste fald skaber lingvistiske faldgrupper så snart konstituerede opfattelser skal revideres.28 Den interworld, som er den kommunikative adfærd og Facebooks captologiske design, er nærmere et dynamisk produkt af, hvad lingvisten og medieforskeren Paul J. Thibault ville kategorisere (medieret) ‘distributed social meshwork’ (Thibault, 2004: 248). De mere eksogene udviklinger, der finder sted gennem f.eks. brugerpåvirkning og tredjeparts integration (i begge retninger), hænger uløseligt sammen med det captologiske design. Med det forbehold in mente vil nedenstående, primært teoretisk, udpege nogle af de mest centrale teknologiske egenskaber, som mere er årsag til opståelse af nye emergente kulturelle anvendelsesstrategier end et resultat heraf, samt efterfølgende redegøre for de overordnede kulturelle og sociologiske elementer i anvendelsen af mediet.
4.1 Konvergens Facebook er, som alle nye medier, et digitale konvergensmedie rummende en større mængde remedieringer og et relativt stort rekursivitetspotentiale (Walther, 2005: 17-21). Digitaliseringen er ontologien, og konvergensen grundlaget for både remedieringerne og rekursivitetspotentialet. 27
I følge Facebook selv integreres 10.000 nye sider hver dag og påvirker derigennem Facebooks flow. (http:// www.Facebook.com/press/info.php?statistics lokaliseret: d.13/6-2011). 28
Samme arv er skyld i, at f.eks. Bolter & Grusin’s ‘twin logics’ (1999) formuleres lettere kryptisk, samt at nyere forskningstraditioner som f.eks. HCI (Human-computer interaction) generelt er overbebyrdet med faglige forbehold. Side 26
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Konvergens spreder sig primært over tre forskellige domæner: økonomi, medieformat og mediepublikum (Ibid: 36-37), hvoraf sidstnævnte vil blive behandlet senere og førstnævntes relevans i dette speciale er minimal. Convergence is taking place within the same appliances, within the same franchise, within the same company, within the brain of the consumer, and within the same fandom. Convergence involves both a change in the way media is produced and a change in the way media is consumed (Jenkins, 2008: 16). I det konvergensbegreb, medieforskeren Henry Jenkins her præsenterer, er ekspansion reduktionismens modsætning, men samtidig står disse i et gensidigt afhængighedsforhold; konvergens er afhængig af divergens og omvendt. Som konsekvens af konvergensen (og divergensen) bliver det nærmest umuligt at afgrænse mediereception, medieproduktion og mediedistribution; ganske almindelige brugere er aktive deltagere i arkiverings-, forvandlings- og recirkuleringsproces (Jenkins, 2003: 283). Med andre ord skabes, hvad Walther, med en omskrivning af William Ulricchios begreb ‘participatory turn’ (Ulricchio, 2004: 139), kalder ‘transmediale fællesskaber’ (Walther, 2005: 20-49), hvor fælleskabet er primært og hverken underlagt mediet eller medieplatformen, men udnytter de strukturelle fordringer til at bevæge sig på tværs af en mængde transmissionskanaler. Forholdet mellem konvergens og divergens giver mulighed for at fremstå hypermedieret og transparent på Facebook på samme tid. Derved bliver kommunikative strategier, der søger at nedtone mediet mellem politiker og vælger, samtidig også hypermedierede strategier. Dette beskriver Bolter & Grusin som ‘the double logics of remediation’ eller ‘twin logics’ og henviser via McLuhan (1964/1994: 8) til, at dette ikke er et nyt paradoks. Den immersive ‘immediacy’ opstår af en generel menneskelig ‘desire for the real’, mens ‘hypermediacy’ på en gang rummer eksistensmulighederne for immediacy og samtidig ofte har sin egen ‘playful and subversive’ dagsorden (Bolter & Grusin, 1999: 40-49; Bolter, 2007: 205-208). Fælles er, at de er hinandens modsætninger og samtidig gensidige forudsætninger, og da “[...] all mediation is remediation” (Ibid: 55), er konvergens og divergens’ dobbelte logik ligeledes en forudsætning.
4.2 Mobilitet Divergens opstår i høj grad, når der er meget specifikke invariante krav til mediet. Et af disse krav er ofte mobilitet (Walther, 2005: 40). I No Sense of Place (1985) flytter Meyrowitz Side 27
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
medieforskningens fokus fra det kommunikative budskab til mediet.29 Foruden bruddet med tidligere sociale distinktioner præsenterer Meyrowitz også, hvordan fjernsynet rykker ved tid/rumequilibriet og f.eks. gør ekskommunikativ afstraffelse af børn umulig (Meyrowitz, 1985: 235-239). Som det også er præsenteret i indledningen, er Meyrowitz langt fra ene om at se ændringer i den rumlige forståelse i det hypermedierede samfund; Meyrowitz skriver nemlig videre på sin mentor, McLuhans, tænkning: “There are no remote places. Under instant circuitry, nothing is remote in time or in space. It's now” (McLuhan i Benedetti & DeHart, 1997: 77). Med smartphones, iPods og diverse andre divergerende medieapparater er online tilkobling ikke længere afhængig af en fysisk internetforbindelse. Dette giver en nærmest eksponentiel vækst i apokalyptiske profetier, ofte refererende til Meyrowitz, i relation til tabet af fysisk sted.30 At mediekonvergensen og -divergensen har skabt medieret mobilitet på den politiske kommunikative scene, er der dog ingen tvivl om. Bortset fra Barfoed anvender alle politikerne den mobiliteten i facebookkommunikationen, og selv når opdateringen gennem det kommunikative budskab og ved brug af f.eks. iPhone afslører, at politikerne fysisk befinder sig langt væk fra Danmark, ændrer dette ikke på reaktionen i netværket. I figur 2 vises de fem tråde fra Vestagers side, som har fået flest SGO,31 og det fremstår, at personerne i hendes netværk er indifferente over for den dobbelte transmissionkanal. Hvadenten opdateringen er sendt via RSS-feeds, iPhone eller Facebook, findes i empirien intet mønster, der påviser, at netværket foretrækker den mest immersive kommunikation.
Tråd
Type
Antal SGO SGO i % fans Antal kom. Kom. i % af fans
MV 3
Statusop.
335
2,9245!%
43
0,3754!%
MV 1
Statusop. (RSS)
255
2,2261!%
47
0,4103!%
MV 4
Statusop. (RSS)
240
2,0952!%
42
0,3667!%
MV 2
Statusop.
210
1,8333!%
29
0,2532!%
MV 7
Statusop. (iPhone)
160
1,3968!%
27
0,2357!%
FIGUR 2
29
Meyrowitz referer til et antropologisk studie udført af Albert Mehrabian i Silent Messages (1971), som konkluderer, at 90 % af det kommunikerede er non-verbalt. 30
Hvorledes dette udspiller sig i politisk kommunikation på Facebook, vil blive præsenteret i afsnittet “Flow i netværket”. 31
Lignende skemaer for de resterende politikere viser samme tendens og kan ses i bilag 1. Side 28
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
4.3 Objektdeling “The monolithic empires of mass media are dissolving into an array of cottage industries [...]” (Negroponte, 1995: 57). Således lød arkitekten Nicholas Negropontes forudsigelse om de analoge medier i begyndelse af 90‘erne i Being Digital (1. udgave 1990). I samme værk foretager Negroponte en hård skelnen mellem ‘passive old media’ og ‘interactive new media’, og forudser endvidere, at al fremtidig statslig regulation af medierne vil blive overflødig (Ibid: 219). Som Walther skriver, er der ingen tvivl om, at Negroponte er overentusiatisk i forhold til de nye interaktive medier: “Den logik, hvormed mediernes egenart gensidigt forudsætter og udelukker hinanden, skal ses i sammenhæng med, at de enkelte medier stadig besidder invariante træk” (Walther, 2005: 39). Også Jenkins tilslutter sig den betragtning og beskriver f.eks. internettes konvergerende indvirkning på broadcastmedierne som værende identisk med den konvergerende effekt, automobilen havde på hesten (Jenkins, 2008: 5). At nye medier konstant skaber et nyt mediebillede, hvor de på én gang finder plads til sig selv og samtidig redefinerer gamle medier og disses funktion, synes i dag i medieforskningen at være den mest udbredte opfattelse. Facebook er med en forholdsvis åbne og let integrerbare struktur skabt til interaktion med andre medier, andre medieformater og -elementer. Castells beskriver hvorledes Facebook bl.a. har opnået status som et ‘reprogramming communication network’, hvor (re)distributionen og (re) publiceringen af alle former for digitalt medieret indhold er gjort tilgængeligt og enkel for den almindelige bruger (Castells, 2009: 324). Fotos, videoer, weblogs osv. lader sig med et enkelt klik integrere i en facebookkommunikation, og derved bliver ‘den objektorienteret anvendelse’, som Jensen kalder den, ikke bare til en kommunikativ strategi, men ofte til en integreret del af både afsender og modtagers profil, herunder også af den online identitetsudformning. Derfor bærer Jensens opdeling af facebookanvendelse i fem kategorier (‘selvfremstilling’,’ venneorienteret’, ‘objektorienteret’, ‘publicering’ og ‘den “sjette sans”’) også præg af at være et teoretisk redskab (Jensen, 2009: 91-97). Som politologen Gøsta Esping-Andersen beskriver den anarkistiske gaveøkonomi, er det muligt, at varen i kapitalistisk forstand dekommodificeres, men samtidig rekommodificeres denne i mikrosociologisk relationel forstand, de udvekslende parter imellem, og får derved stor repræsentativ værdi i forhandling af forskellige bourdieuske kapitaler (EspingAndersen, 1999: 2). På samme måde som anvendelse kan være multitelisk, er det også væsentligt at pointere, at traditionelle semiotiske redskaber er utilstrækkelige til at skabe forståelse for læsningen af det Side 29
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
komplekse medie, Facebook er. I en statusopdatering d. 25/3-1132 poster Søvndal en video med opfordring til at “gi’ en hånd med” i valgkampagnen, og skriver samtidig: “ønsker god weekend til alle!” (bilag Vil 9: 1). Som det fremgår af screen shot’et, 33 fylder videoen (med tilhørende tags og tekst) næsten hele opdateringen, mens ønsket om en god weekend, som Søvndal selv har skrevet, godt nok er placeret øverst, men med så lille skrift, i forhold til videoen, at denne nemt kan overses. Alligevel forholder cirka halvdelen af kommentarerne sig til ønsket om en god weekend, og de resterende er rettet mod mobiliseringen af arbejdskraft til valgkampen. Den kommunikation, der her udføres, prioriteres altså forskelligt fra bruger til bruger, eller som Morten Boeriis beskriver det i sin ph.d. afhandling: “Hierarkiet mellem de forskellig involverede modes er således ikke prædefineret, men instantieres forskelligt fra den ene kommunikationssituation til den anden” (Boeriis 2009: 103). Og ikke bare varierer salienshierarkiet de enkelte modi imellem fra kommunikationssituation til kommunikationssituation; som Gunther Kress, multimodalitetens ophavsmand beskriver det, varierer disse også fra kultur til kultur, miljø til miljø, læser til læser (Kress, 2010: 95). Det er dog ikke denne empiri forundt at kunne teoretisere over, hvorledes recipienten tolker de enkelte elementer på Facebook, hvilket undertegnede iøvrigt heller ikke mener, at det multimodale felt har mulighed for, så længe den er nært knyttet til den systemiske funktionelle lingvistik. Det er dog relevant at pointere, at de enkelte kommunikative elementer virker på flere forskellige modi og på flere forskellige tidsskalaer, således at disse eksogene objekteranvendelser bidrager til Facebooks egen evne til rekursivitet. Lige som kommunikationsmediet er multimodalt, er det væsentligt at huske, at det enkelte billede eller videoklip er multimedialt. En tale holdt af Løkke på Venstres landsmøde er ikke (længere) forbeholdt venstremedlemmer med et rent autokommunikativt formål; den redistribueres og republiceres (og refortolkes) i høj grad på et medie som Facebook, ofte via de større broadcastingselskaber, som Negroponte for godt tyve år siden erklærede uddøende. Den objektorienterede anvendelse er da også yderst præsent i empirien. I figur 3 ses således fordelingen af opdateringer hos de enkelte politikere, og selvom Thorning og Vestager har en del opdateringer, som kun er tekstbaseret, ses det, at både billeder, videoer samt links til blogs, interne og eksterne artikler forekommer hyppigt. Med henblik på links til egen blog hos Søvndal og Vestager samt til interne artikler (i Løkkes tilfælde f.eks. Venstres hjemmeside) er der tale om en
32
Bilag VS 9.
33
Bilag 2. Side 30
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
dobbelt repræsentation af politikeren. Den allerede eksisterende kommunikation, politikeren har foretaget, remedieres altså i en facebookkontekst.
Tråd
Kun statusop.
Statusop. m. billede
HT
44,44!%
11,11!%
LB
18,18!%
36,36!%
LL
35,48!%
MV
41,11!%
VS
12,50!%
Statusop. Statusop. m. link Statusop. m. link Statusop. m. link m. video til egen blog til eks. artikel til int. artikel 11,11!%
11,11!% 22,22!%
27,27!%
9,09!%
9,09!%
3,22!%
16,12!%
45,16!%
37,50!%
6,25!%
29,41!%
Note
29,41!% 18,75!%
25,00!%
FIGUR 3
4.4 Det sociale medie En helt central kilde til forståelse af hvorledes Facebook i samspillet med brugeren adskiller sig fra tidligere mediers anvendelsesstrategier, skal dog findes i det interaktive real-time-interface, der åbner for spatial affektiv før-individuel registrering af kommunikative potentialitaler (Thomsen, 2007), ved at perceptionen passerer [...] gennem det menneskelige (den observerende syntese), som egentlig ikke kan opfattes med sanserne og ikke kan syntetiseres inden for den tidsbane, der er almindelig for menneskelig perception og eksisterende (analoge) medieformer (Hansen, 2004: 19). Hvadenten man tilslutter sig medieforsker Mark Hansen, der her tager den fænomenologiske konsekvens af Deleuzes og Guattaris afsubjektivering (og samtidig kritiserer denne) ved at fastholde Husserls og Merleau-Pontys subjekt-og-objekt-begreber, eller eksempelvis Patricia Pisters, der betragter subjektet som ikke-personligt, “[...] da det formes i det visuelle felts materialitet” (Pisters, 2004: 152), er det den spatiale affektivitet i real-time-mediet, der giver subjektet mulighed for at sanse sig selv gennem en (medieret) anden. 34 Netop denne sansning af selvet i potentielle kommunikationer bliver på sociale medier, herunder også Facebook, helt central, da entreen til dette netværk går gennem oprettelse af en personlig profil. 4.4.1 Identitetsprojekt “Selv om man altså skal “være sig selv”, er der imidlertid et stort socialt arbejde (og muligheder) forbundet med at opbygge sin identitet” (Jensen, 2009: 92). Real-time-kommunikationen er dog 34
Se Deleuze (1992) og Guattari (2000) samt Thomsen (2007) for diskussion om disse og Mark Hansen. Side 31
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
langt fra den eneste kommunikation, der foregår på Facebook. Opbyggelsen af profil, kommentarer, objektdeling osv. kan foregå asynkront og derfor rumme muligheder for større reflekteret strategisk selvfremstilling, end det er tilfældet ved offline kommunikation. Sociologen Christine Rosen beskriver den strategiske præsentation, brugeren giver af sig selv, som ‘new narcissism’, og sammenligner det online identitetsprojekt med tidligere tiders udformning af selvportrætter, som hun beskriver således: Self-portraits can be especially instructive. By showing the artist both as he sees his true self and as he wishes to be seen, self-portraits can at once expose and obscure, clarify and distort. They offer opportunities for both self-expression and self-seeking (Rosen, 2007: 15). Det er dog væsentligt at pointere, at Facebook i høj grad anvendes til at vedligeholde eksisterende relationer og kun i meget lille grad til at opsøge nye, (Jensen, 2007: 90; Castells, 2009: 68) så den new narcissisme, der praktiseres, er hverken en anonym identitetsleg eller for den sags skyld en dekonstruktion af selvet, men er nødvendigvis nødsaget til at forholde sig til individet bag.35 I et studie af 236 facebookprofilers strategiske præsentation af selvet sammenholdt med individets offline identitet finder Back et al. da også, at “[...] there was no evidence of self-idealization” (Back et al., 2010: 373). I goffmanske termer skal publikum (facebookvennerne) kunne koble den strategiske impression management, som brugeren afgiver hyperfront-stage, til den front-stage performance, brugeren normalt viser offline (Goffman, 1959: 241-247). Den norske professor i medievidenskab, Knut Lundby, betragter ikke muligheden for strategisk selvfremstilling så negativt som Rosen, men beskriver den som digitale narrativer om selvet, der langt fra er forbeholdt de sociale medier. Mere eller mindre bevidst konstruerede narrativer om selvet er et kulturelt værktøj, et ‘equipment for living’, der hjælper til at skabe forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid både eksternt og internt individet (Lundby, 2008a: 6). Den narcissisme, Rosen beskriver, er således hverken ny eller forbeholdt Facebook, men er almen menneskelig. Profiler på Facebook og deslige er blot en visuel repræsentation af de narrativer, det enkelte individ konstruerer; forskellen fra tidligere tider er blot, at alle har mulighed for at skabe disse repræsentationer, og at disse ikke er forbeholdt en (subtil) impression management gennem interaktion (tale, gestik etc.) med andre individer under flygtige
35
Skal ikke forståes som en fast substans. Side 32
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
daglige fysiske møder. Facebook giver altså muligheden for at substantiere de narrativer, den enkelte i den daglige ageren implicit performer. De tidligste kritiske studier af internettet tog ofte udgangspunkt i det skadelige aspekt ved den manglende subjektregulering og den herigennem anonyme “leg” med identiteten. Disse studier havde en psykologisk og sociologisk forståelse af selvet som en konstant størrelse (Castells, 2001: 131-135). På samme måde kunne der ligge en ontologisk misforståelse bag de mange studier, som hævder, at Facebook fremelsker flygtige relationer.36 Dette vil blive redegjort for i det følgende.
4.4.2 Social kapital [...]the most important role of the internet in structuring social relationsships is its contribution to the new pattern of sociability based on individualism (Ibid: 130). I forbindelse med udbredelsen af internettet opstod, udover studier af offline sociabilitet, også en række sociologiske og etnografiske studier, som skulle belyse online relationer med det udgangspunktet, at face-to-face-kommunikation skaber mere værdifulde for interpersonelle relationer.37 Omend dette synes selvevident, er kvalificeringen af relationer mere end almindeligt problematisk. Dette kvalificeringsproblem blev oftest ignoreret, og i stedet blev der refereret til tidligere samfundsstrukturer – samfundstrukturer, hvis eksistens Castells drager i tvivl: “It is highly doubtful whether such culturally homogeneous and spatially bounded communities ever existed [...]” (Ibid: 125). Med nærmest skolastisk snilde lykkedes det Putnam med en revurdering af Bourdieus ‘sociale kapital’ at argumentere for, at interpersonel kommunikation kan opdeles i ‘bridging social capital’ og ‘bonding social capital’, hvor den førstnævnte med løse kobling (‘weakties’) er særligt fremtrædende ved computermedieret kommunikation (Putnam, 2000: 22-24). Selve kapitalforhandlingen havde dog samme mål som Bourdieu formulerede det, nemlig at en given kapital “[…] provides each of its members with the backing of the collectivity-owned capital, a ”credential” which entitles them to credit, in the various senses of the word” (Bourdieu, 1985: 103). For så vidt at Putnams resultater skulle tilnærmelsesvis have tilfredstille begge fløje, varede det ikke længe. Mediesociologerne Barry Wellmann og Milena Giulia argumenterer således for, at det gennemsnitlige menneske har mere end ét tusinde interpersonelle koblinger, hvadenten disse er
36
Ikke at Facebook af den grund ikke kan være netop et flygtigt og overfladisk kommunikationsmedie.
37
Se f.eks. John Perry Barlow (1995). Side 33
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
offline eller online. Mindre end halvtreds af disse er bundet sammen af, hvad Putnam vil kalde ‘strong ties’, mens kun seks kan klassificeres ‘intimate ties’ (Wellman & Gulia, 1999: 179-182). Byggende på Arlene Hochschilds studier (1997) konkluderer de, at geografisk placering i de interpersonelle relationer ikke har den store betydning,38 men at kernefamilien samt udførelsen af “tasks” i fælleskab er to nøglefaktorer i udformningen af sociabilitet , herunder også udveksling og forhandling af social kapital (Ibid). At Facebook, og online kommunikation generelt, skulle være mere end et “symptom”, en visuel digital repræsentation af den måde interpersonelle relationer er konstrueret på, er der således ikke meget, der tyder på. I stedet for at være destruerende for interpersonelle offline relationer er der noget, der tyder på, at “[...] the Internet is effective in maintaining weak ties, which otherwise would be lost in the trade-off beween the effort to engage in physical interaction[...]” (Castells, 2001: 129). Netop dette er Facebooks styrke: strukturering af en stor mængde interpersonelle relationer, som ville være gået tabt i den fysiske verden; at “alle” brugere anerkender den førindividuelle registrering af potentialitet – at tilstedeværelse altid (allerede) er potentiel kommunikation, der på én gang forhandler social kapital og de involverede parters identitet gennem afkodning af reaktion på den udførte impression management og en kommunikation, som, ikke mindst for den enkelte, med en omskrivning af Descartes argument for subjekt-verden adskillelse kunne lyde mottoet: Communicatio ergo Sum. Ovenstående tankerække er i hvert fald herligt naturalistisk forførende,39 og det sidste tilslutter Jensen sig, da han anvender Jenny Sundéns (2003) formulering “[...] to type yourself into being” (Jensen, 2009: 92). Ræsonnementet er således, at kommunikeret liv er levet liv. Nedenfor undersøges denne ontologiske, nærmest nativistiske, kommunikationsopfattelse, samtidig med at der søges mod revurdering af McLuhans ofte oversete begreb, mediets økologi.
4.5 Facebooks økologi Det er væsentligt først at pointere, at termen økologi er blevet anvendt i en mængde forskellige forskningsretninger og derfor også delvist blevet udvandet. McLuhan satte med begrebet fokus på mediets psykologiske samt sociologiske påvirkning af nærmest passive percepienter (McLuhan, 1977: 291), mens Meyrowitz snævrede dette ind til de sociologiske implikationer (Meyrowitz,
38 39
F.eks. har et menneske i gennemsnit 12 naboer, men maksimalt kun en nabo hvor relationen er gennem strong ties.
Beklager at måtte anvende et sådant meta-tekstuelt trick, men det tjener netop det formål at vise, hvor forførende tankerækken er. Næsten så forførende, at den ikke behøver argumentation. Side 34
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
1985: 20). I nyere tid har både Luhmann (1989), Bateson (i Harries-Jones, 1995) og endog Bolter & Grusin (1999) taget en mere systemisk og til tider æstetisk tilgang til kommunikativ økologi. Måske er netop spredningen i begrebets forståelsesrammer grunden til, at det mere neutrale begreb ‘medium theory’ i dag synes at være den mest udbredte arv fra McLuhan. I denne videnskabsteoretiske ramme synes det dog oplagt at anvende begrebet, her oversat fra den første litterære definition fundet hos den tyske biolog Ernst Haeckel i 1866: “We understand ecology as the total science of the organism’s relations to the surrounding environment, to which we can count in a wider sense all ‘conditions of existence’” (Bang & Dørr, 2007: 173). Med udgangspunkt i Haeckel og under indflydelse fra østlig filosofi præsenterer Bang & Dørr en ‘deep dialectic ecology’, som tager udgangspunkt i den økologiske interdependens mellem menneske og miljø gennem kommunikation af information og energi (Bang & Dørr, 2007: 169-210). Altså forstås miljøet i denne kontekst som værende Facebook, men også andre medieelementer og den generelle omverden, da den dobbeltvirkende responsive radikale subjektivisme gør både en praktisk og teoretisk afgrænsning umulig. De foregående egenskaber oplistet i afsnittet her er givetvis en væsentlig del af Facebooks økologi, men der redegøres nedenstående for den mest centrale egenskab i Facebooks økologi, som, ironisk nok, er relationel og interdependent: den troløse netværksstruktur. Hvor netværkstrukturen er selvevident, er den samtidig troløs, fordi mediet er baseret på spatiale affektive (før-individuelle) registreringer af kommunikative potentialer. Forståelse af mediets deep dialectic ecology er fundament for forståelsen af mediets placering og indvirkning i de kommunikative processor, som vil blive præsenteret gennem empirien. Udredning af kommunikative strategier giver således ingen mening, hvis ikke disse placeres i den økologi, de er en del af. Derfor følger nedenstående nogle af de mest centrale egenskab, Facebooks økologi indeholder, hvori sociologi, psykologi, captologisk design etc. er interdependent.
4.5.1 Det digitale netværkssamfund Som hovedelement i artiklen Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk, beskriver Jensen, at Facebook overvejende er et socialt onlinenetværk, der til forskel fra onlinefælleskaber ikke er struktureret omkring brugerstratificeringer, men i stedet imiterer hele internettets decentrale relationer på må og få i netværket (Jensen, 2009: 91). At bruge termen socialt/online netværk til at beskrive Facebook synes bredt accepteret: Side 35
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
[...] the best-known social networking site is Facebook” (Rosen, 2007: 17). [...] networkingsites like Flickr, Facebook and YouTube” (Drotner, 2008: 63). [...] the use of online social networking sites (SNSs) like Myspace and Facebook has exploded” (Brake, 2008: 63). Måske endda for bredt accepteret. Ikke mange teoretikere stiller spørgsmålstegn ved egenskaberne implicit indlejret i begrebet (udover Jensen, der, som allerede understreget, nuancerer begrebet en smule), og endnu færre forsker i netværksstrukturen og dennes sociale ageren. Det er bl.a. denne fundamentale mangel på forståelse bag SNS, dette speciale håber at kunne, om ikke dekonstruere, så udpege, i tråd med den post-ontologiske tænkning. Der skal sætte fokus på [...] difference and relational functionality that constitute objects. This functionality, however, can never be grounded in ontological rationality, cleverly disguised as a new kind of sociophilosophical and quasi-technical metaphysics [...] (Walther, 2007: 42). I Castells’ forståelse er sociale netværk et paradigmatisk bevis på den nutidige samtidstruktur. De rummer teknologier, psykologier og sociologier, der er transformative, fleksible, adaptive, komplekse, selv (re-)produktive, internt og eksternt interdependente etc. (Castells, 1996: 470). Castells beskriver netværkssamfundet som opstået på baggrund af patriarkalismens krise samt afvisning af traditionelle kernefamilieværdier. Strukturen i netværkssamfundet er centreret omkring individer, kaldet ‘nodes’,40 der afviser de primære relationer til fordel for de sekundære, der substantieres i (delte) assosiationer (Castells, 2001: 128). Argumentet for Facebook som en digital repræsentation af netværkssamfundet ligger i åbenlys forlængelse af karakteristikken af Facebook som et online netværk. Dette medfører dog opfattelsen af Facebook som en augmenteret virkelighed, som ovenstående er blevet argumenteret imod. Med egenskaberne til at håndtere langt større og langt mere komplekse før-individuelle netværkstrukturer er Facebook mere end blot en repræsentation af offline sociabilitet. Opsummeret af Wellman i beskrivelsen af strukturering af online relationer i internettets tidlige alder: “[...]complex social networks have always existed but recent technological developments in communications have afforded their emergence as a dominant form of social organisation” (Wellman, 2001: 1). Det er dog samtidig væsentligt at pointere, at Facebooks sociale netværksstruktur ikke er et hermetisk lukket system, men konstant indgår i 40
Herefter “fordansket” til ‘noder’. Side 36
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
dynamiske responsive evolutionerende processer med den omverden, Facebook eksisterer i, som Castells her anfører: [...] what we observe in our societies is the development of a communication hybrid that brings together physical place and cyber place [...] to act as the material support of networked individualism (Castells, 2001: 131). Da Facebook består af en uendelig mængde af før-individuelle kommunikationspotentialer, og fordi netværket er en samtidsstruktur, hvori den enkelte potentielt kan realisere individets postontologiske drifter, opstår et paradoks, hvor formålet for/med netværket rækker ud over den enkelte. Netværkets mulighed for individualisme er et socialt mønster og ikke en samling af isolerede individer. Derfor bliver netværket samlet set autotelisk. Uden den enkeltes bidrag til dettes opretholdelse gennem forskellig social ageren kan individet ikke gøre sig forhåbninger om udlevelse af eget formål (netværket), hvilket modsiger Jensens reduktionistiske (og forførende) argument om individuel kommunikeret eksistentialisme. Netop heri ligger den deep dialectic økologi, der er Facebooks. Dette opsummeres også i Walthers læsning af Castells’ netværksstruktur, omend terminologien er en anden. Her beskrives den komplekse dialektisme som: “What goes inside the networks, the channelling of various content, patterns of communication, is complex; and networks, in themselves, on a structural level, are complex” (Walther, 2007: 14). Altså er et netværk konstitueret af noder og relationer, der er produkt af de relationer, der former noderne etc. Selvom denne definition anvender en del systemteoretisk terminologi, er det væsentligt at pointere, at Facebook, i luhmannske termer, ikke er autopoetisk (Luhmann, 1995: 106). Ikke alene er grænserne for mediets ageren ikke mulige at identificere; netværket på Facebook er mere end almindeligt afhængigt af eksogene komponenter for at skabe og opretholde sig selv (Maturana & Varela, 1980: 66). Når den enkelte bruger logger ind på sin facebookprofil kommer denne, medmindre vedkommende har ændret i “default-indstillingerne”, direkte til en helt personlig startside, hvor samtlige relationers ageren på Facebook er samlet rangeret efter tid, type og/eller antal brugere i netværket, der har forholdt sig til denne ageren. Denne “startside”, som den hedder på dansk, er altså centrum for den enkelte brugers online ageren, og er individuelt udformet med det formål at kompleksitetsreducere den enorme mængde af prækommunikative potentialer. I stedet for at surfe igennem hundredevis af profiler, fungerer startsiden som samlingspunkt for alle nodernes (i brugerens netværk) sociale ageren. Dette kan anskues som et symbol på at Facebooks økologi består af netværkets (dialektiske) Side 37
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
responsive dynamiske processor til Facebook (selvrekursivitet), dets noder og den omverden, Facebook eksisterer i.
4.5.2 Flow i netværket “As place and information access become disconnected, place-specific behaviors and activities begin to fade” (Meyrowitz, 1985: 149). Hvorvidt Facebooks udbredelse med tiden vil føre til et samfund, hvor sociabilitet er anti-stedsligt (i medieret kommunikation), som Meyrowitz skriver det, er naturligvis svært at spå om. Ikke desto mindre lader eksempelvis Thorning til, i en statusopdatering fra d. 28/3-11, at kunne kommunikere multistedsligt (i geografisk forstand): er i Bruxelles hele dagen for at orientere mig om europagten og forventningerne til det kommende danske EU-formandskab. Er nu på vej til NATO's hovedkvarter for at tale med Anders Fogh Rasmussen. Danmark har brug for et stærkt europæisk samarbejde (bilag HT 8: 1). Her kommunikerer hun samtidig også på en mængde tidsskalaer; dagen i dag, det kommende danske EU-formandsskab (2012) og endnu bredere om Danmark i et generelt fremtidsperspektiv. Fremtiden bliver altså opslugt af nutidens presserende nødvendighed, som Couldry beskriver den medierede politik: “The multiple temporabilities inherent to politics [...] collapse into one temporability, the immediate” (Couldry, 2010: 83). Ovenstående eksempel og den centrale placering af startsiden i anvendelsen af mediet kunne tyde på, at Facebook, mere end et anti-sted, er et medie med retning mod den ultraradikaliserede forestilling om ‘space of flow’. 41 Ifølge Castells refererer space of flow til “The technological and organizational possibility of practising simultaneity without contiguity [...] the possibility of asynchronous interaction in chosen time” (Castells, 2009: 34), hvilket må siges at være, hvad Thorning gør med opdateringen fra d. 28/3-11. At space of flow er et resultat af teknologiske landvindinger gør dog ikke, at det automatisk er et ikke-sted. Space of flow er konstrueret af tre ‘layers’, hvor det lokaliserbare sted er ikke-eksisterende i første lag, da dets noder kun er defineret af udvekslingen af informationelt flow. Det andet og tredje lag, fysiske medier (computere, servere, hubs, sendemaster osv.) og, i nærmest neo-marxistisk forstand, de kontrollerende agenter er dog stadig bærere af et lokaliserbart sted (Castells, 1996: 446). Castells bevæger sig frem og tilbage
41
Dette begreb anerkendes som værende en utopi og skal tolkes som sådan, men i det efterfølgende bruges lidt mindre radikalt for at undgå konstante sproglige forbehold. Side 38
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
mellem virtuelle utopiske opfattelser af virilioansk karakter (f.eks. Virilio, 2000: 12) og yderst identificerbar banal materialisme, og ender, lidt ironisk, også med at eksemplificere space of flow med en lufthavn, som i den grad er lokaliserbar. I facebooktermer kan det udtrykkes således, at de enkelte brugere konstruerer en profil, som umiddelbart er adgangsgivende til netværket, mens netværket er centreret om den langt mere dynamiske startside, der repræsenterer netværkets inkontingente ageren i ‘timeless time’ (Castells, 1996: 466). Ultimativt, med tid/rum kontinuumet in mente, medfører dette ikke det stedløse sted, men ‘spaceless space’ bundet sammen af lokaliserbare steder (jf. de to ovennævnte layers). Der kommunikerers altså fra et ikke-identificerbart spaceless space, men der kommunikeres lokaliserbar stedslighed, som Thorning gør det i ovenstående opdatering. Netop muligheden for at kommunikere (multi)stedsligt ikke-rumligt er en væsentlig del af Facebooks økologi, som samtidig gør mediet yderst anvendeligt til kommunikere monotemporalt om flere tidskalaer, hvilket ifølge Couldry er en udvikling opstået af medier og politkeres gensidige afhængighed. Begrebet “her og nu” kan potentielt i facebookkommunikations timeless time og spaceless space rumme flere lokaliserbare steder og flere tidslige modi.42
42
En tænkning, som er meget kompatibel med Deleuzes tidsbillede i filmtaksonomien (Deleuze, 1989). Side 39
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
5.0 Politikernes (strategiske) kommunikation Et samfund er konstitueret af en stor mængde overlappende og interagerende sociospatiale netværk af magt (Mann, 1986: 1-10), hvilket bevirker, at forskere af magtstrukturerer bør, med Castells ord [...] rather than looking for territorial boundaries, we need to identify the sociospatial networks of power (local, national, global) that, in their intersection, configure societies” (Castells, 2009: 18). Der foretages ikke i nedenstående en sådan magtanalyse, da dette vil være for omfattende.43 Til gengæld er det væsentligt at pointere, at Castells m.fl. ikke anser sociale netværkskonstruktioner som havende et horisontalt ligeligt distribueret flow af magt, men anerkender, at de noder, som i deres gensidige forbundenhed skaber netværket, kan have variabel relevans for de(t) netværk, de(n) er en del af. I dele af netværksteorien bliver særligt essentielle noder beskrevet som ‘centres’ 44 – disses funktion og mening(sdannelse) er dog stadig afhængig af interaktion med andre noder i netværket (Ibid: 19-53). Formålet med dette afsnit er at undersøge netværkets ‘center’-noders (politikernes) appelformer i den anvendte kommunikation med netværket for bl.a. at belyse, hvorledes en lille del af de sociospatiale netværk, der konstituerer samfundet, agerer på forskellige kommunikationsstrategier fra de mest indflydelsesrige noder i netværket. Siden Aristoteles og Homer grundlagde retorikken som en akademisk disciplin, er det overordnede kommunikationsfelt gennemløbet en mængde paradigmeskift. Den (næsten) ligeværdige dialogiske kommunikation i ‘det radikale informationsdemokrati’ (Nørretranders, 1997: 141), som forfatteren Tor Nørretranders optimistisk omtaler nettets flade magtstruktur med, synes dog ikke at have fået fodfæste i litteraturen ifølge kommunikationsforskerne Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard: “De fleste kommunikationsplanlægningmodeller på markedet bygger eksplicit eller implicit på enten en afsenderorienteret tilgang [...] eller en modtagerorienteret” (Andersen & Smedegaard, 2009: 9). Kommunikationen er således altid belagt med en intenderet retning, og særligt inden for det politiske felt har denne være præget af top-down ‘push’-medierede strategier, ofte forklædt som journalistik repræsenterende en mere eller mindre fiktiv offentlighed (Couldry, 2010: 27-29). Som Luhmann beskriver det i det manifestlignende værk Massemediernes realitet, er der tale om en repræsentation i kontraherende reduktionistisk forstand, der kan spores tilbage til, at “Den offentlige tilgængelighed af kommunikationer i det politiske herredømmeapparet [sic] udvides 43
Udover det nuværende afsnit vil distribueret magt i forbindelse med den diskursive praksis dog blive diskutereret i afsnittet “Det autonome selvregulerende og selvrekursive netværk”. 44
Lettere misvisende terminologi; derfor fastholdes Castells’ enkelte citationstegn. Se f.eks. Castells, 2009 og Monge & Contractor, 2003. Side 40
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
[...] ved hjælp af trykpressen” (Luhmann, 2002: 133). I det journalistiske fags selvkontrollerende systemer (Pressenævnet etc.) omtales autonomibegrebet som essentielt; Luhmann omdøber ironiserende dette til “relativ autonomi”45 (Ibid: 134). Med Facebook som medie undgås dog, at det journalistiske felt gennem foucaultske magtprocesser tillægger den politiske kommunikation (elitær/’managerial’) magt. I Facebooks hypermedierede univers kan det simple, transparente (immediacy) budskab stå frem som det “bør”: fra politiker til potentiel vælger, og tilbage igen via kommentarfunktionen; den rene, næsten umedierede og samtidig hypermedierede, kommunikation, som kun tåler sammenligning med en habermask borgerlig offentlighed på det 18. århundredes ‘coffeehouses’ (Habermas, 1980: 34-39). Nedenstående vil det dialogiske kommunikationsparadigme blive diskuteret og revideret gennem dialog med empirien og teorier fra bl.a. retorikken.
5.1 Dialogisk kommunikation Det simple faktum, at muligheden for at skrive en kommentar til en given statusopdatering er tilgængelig for alle i netværket, vidner om et medium med en udbredt horisontal magtstruktur. Som det vil blive diskuteret i afsnittet “Facebook som online demokrati?”, er den ultimative liberalisering med Facebook og internettet generelt dog ikke nødvendigvis det samme som en udvidet demokratisk offentlighed, og da slet ikke, som det vil blive vist i dette afsnit, det samme som, at enhver har mulighed for dialog med de politkere, som repræsenterer offentligheden. At det dialogiske kommunikationsparadigme har relevans i analysen af kommunikation i politiske facebooknetværk skyldes, at meningsdannelse af det kommunikerede i netværket aldrig, uanset asymmetrien i magtforholdet, kan reduceres til en af de kommunikerende parter. “[...] there is always a greater degree of influence of one actor over the other. However, there is never absolute power” (Castells, 2009: 11). På trods af uligevægt i magtbalancen sker lagring af kommunikative budskaber på baggrund af forhandlinger de involverede parter imellem. Den dialogiske kommunikation baseret på Hallidays socialsemiotiske tænkning om ‘sensemakingens’ kobling til den sociale verden (Halliday & Hasan, 1989: 4) beskrives af Andersen og Smedegaard som allerede eksisterende, den strategiske kommunikation mangler blot at tage konsekvensen af dette, således at strategisk dialogisk kommunikation
45
Bemærk, at selv med brugen af ordet relativ føler han en trang til at sætte lettere ironiske anførselstegn. Side 41
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
[...]skal forstås som en gensidig og længerevarende udveksling mellem afsender og modtager. Opfattelsen af, at vi kan tale om kommunikation, når en afsender meddeler sig, og en modtager knytter an til det meddelte, sikrer nemlig ikke i sig selv en velfungerende og udbytterig kommunikation (Andersen & Smedegaard, 2009: 10). Overordnet er den strategisk dialogiske kommunikation konstrueret omkring tre metafunktioner, adopteret fra socialsemiotikken, som tilsammen danner et betydningssytem: ‘den interpersonelle’, ‘den ideationelle’ og ‘den tekstuelle metafunktion’, som hhv. forholder sig til, hvem der kommunikerer til hvem, hvad der kommunikeres om og hvor (og hvorledes) kommunikationen foregår (Ibid: 145-159).
5.1.1 Facebook - den dialogiske kommunikations matrix? Hvad angår den interpersonelle metafunktion, er det kun få gange i empirien, at politikerne anvender de længerevarende udvekslinger inden for samme kommunikative tråd. Af de 88 tråde er det således kun i tolv tilfælde, at den politiker, som startede tråden, optræder med andet end den oprindelige statusopdatering. Endnu mere sigende om politikernes evne/vilje til længerevarende kommunikative udvekslinger med netværket, hvorigennem meningsdannelse af det kommunikerede forhandles, er det faktum, at pånær en enkelt kommentar af Løkke, som iøvrigt kun forholder sig til hans egen oprindelige statusopdatering,46 kommer de resterende elleve tråde med reelle dialogiske elementer fra Vestager.47 Løkke kommunikerer i den nævnte kommentar på det ideationelle niveau med henblik på at korrigere sin oprindelige statusopdatering. Dette viser et kommunikationsperspektiv, hvor fokus ligger på de enkelte elementer, som i menneskelig (intrapersonel såvel som interpersonel) betydningsdannelse skaber et fænomen gennem ‘konfigurationelle’ og ‘sekventielle’ processer (Halliday & Matthiesen, 1999: 48).48 Med dette “forhandler” Løkke således kun om elementet, og får derved ingen indflydelse på den proces, der i mindst lige så høj grad bidrager til meningsdannelsen gennem konfigurationel og sekventiel (re)kontekstualisering til den sociale verden (Andersen & Smedegaard, 2009: 152-153).
46
Bilag LL 18: 2.
47 Bilag: 48
MV 1, 3, 4, 7, 8, 9, 10, 13, 14, 15 & 16.
Hhv. elementets forhold til andre elementer, der tilsammen danner en figur, som forholder sig til andre figurer, der tilsammen danner en sekvens. Helheden af denne proces er betydningsdannelsen. Side 42
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Det samme gør sig gældende for Søvndal, Barfoed og Thorning, som i alle tråde “blot” bidrager med ét kommunikativt element, hvis efterfølgende betydningsdannelse forhandles gennem konfigurationelle og sekventielle processer i et (autonomt) netværk uden udnyttelse af den mulige dialogiske indflydelse fra den givne politiker. Ydermere er det påfaldende, at ud af de 9621 kommentarer i empirien, kun forefindes to kommentarer fra folketingskolleger. Dette gør sig i begge tilfælde gældende på Løkkes statusopdatering, hvor daværende undervisningsminister, Tina Nedergaard, poster en kommentar, 49 som i bedste fald er i periferien af de diskurser der er på tråden, og denne kommentar afføder heller ingen reaktion i netværket.50 I det andet tilfælde er det daværende menige folketingsmedlem, Søren Pind (V), som ironiserer over Løkkes opdatering, 51 hvilket afføder to ethosangreb på Søren Pind fra netværket, dog af hver sin karakter:52 Èn som ironiserer yderligere gennem videreførsel af Lars Løkkes oprindelige metaforiske diskurs (LH) samt en kommentar, der angriber Pinds mangel på seriøsitet (BB). Sidstnævnte samt Pinds kommentar bliver slettet igen.53 5.1.2 Politikerinitieret dialog? Hvorvidt den manglende vilje/evne til dialogisk kommunikation opstår på baggrund af reaktionære kommunikationsstrategier eller er et resultat af gennemkalkulerede analyser, der antyder, at udbyttet af forskellige kapitalformer samt forbedringer af et politisk brand er minimalt ved dialogisk facebookkommunikation, er det ikke muligt at få indsigt i med dette empiriske materiale. En sådan indsigt ville samtidig ikke medføre entydige svar, jf. den multikausale kulturopfattelse, der opereres med i forhåndenværende. Tilfældene af reel dialogisk kommunikation fra politikernes side er, som nævnt, begrænset til elleve tråde fra Vestager, hvoraf hun tre gange54 kommenterer to gange på netværkets reaktioner på hendes oprindelige statusopdateringer. I de resterende tilfælde er der tale om en enkelt kommentar, som dog i næsten alle tilfælde, i modsætning til Løkke, forholder sig til netværkets reaktioner.55 I næsten 49
Bilag LL 20: 2.
50
Bilag LL N20.
51
Bilag LL 5: 8.
52
Bilag LL N5.
53
Bilag LL 5. Desværre er det ikke muligt at se hvem der har udført sletningen.
54
Bilag MV 1, 8 & 16.
55
Se bilagene MV 1, 3, 4, 7, 8, 9, 10, 13, 14, 15 & 16 og tilhørende netværksanalyser. Side 43
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
halvdelen af de nævnte tråde (fem ud af elleve) opstår ingen reaktioner i netværket, der forholder sig til Vestagers kommentarer.56 I den pragmatiske og meget bredt accepteret bog Groundswell (2008), hvori Charlene Li & Josh Bernoff ekspliciterer faldgrupper og ‘best practices’ i forbindelse med organisatorisk strategisk kommunikation i SNS, beskrives netværkets autonomi således: “[...] some customers are just stubbornly insistent on depending on each other, not on listening to you” (Li & Bernoff, 2008: 125). Hvorvidt der i Vestagers tilfælde er tale om et relativt autonomt netværk, som hellere vil kommunikere med hinanden end med netværkets ‘centernode’, er dog yderst tvivlsomt. I to af tilfældene57 er manglen på reaktion formentlig en følge af, at den asynkrone kommunikation baseret på timeless time efter alt at dømme har sine tidslige begrænsinger. Med andre ord er det ikke helt så tidsløst, som Castells’ ideal antyder. Begge kommentarer fra Vestager, som ellers specifikt henvender sig til dele af netværket med navns nævnelse, postes lang tid efter de første tolv timer, der oftest er netværkets primære reaktionsspektrum,58 faktisk som hhv. næstsidste og sidste reaktion overhovedet i trådene inden for empiriens indsamlingsperiode. Endvidere har Vestagers kommentarer i trådene startende med statusopdateringer fra d. 18/3-11 og d. 25/3-1159 karakter af yderligere information, som primært forholder sig til hendes egen statusopdatering. Der er altså ikke tegn på, at netværket afviser hendes initierende dialogiske kommunikation her. I det sidste tilfælde, hvor kommentarerne fra Vestager ikke afføder reaktion fra netværket,60 er der i høj grad tale om, at Vestager udfører en respons på en ‘initierende ytringsfunktion’ uden yderligere ytringsfunktioner (Halliday, 1985: 109): “Tak for kommentarerne. @Ole: Ja. Gid det går hurtigt” (bilag MV 1: 2), hvorved dialogens ytring/respons-proces (i interaktionismens termer ‘turntaking’) uden en ny ytringsfunktion kan opfattes som afsluttet af de involverede parter (se bl.a. Andersen & Smedegaard, 2009: 146; Steffensen & Cowley, 2010: 335). Det ville være relativt simpelt, jf. ovenstående gennemgang, at konkludere, at det er politikernes kommunikative ageren, der hindrer en længerevarende dialogisk udveksling på Facebook, men faktum er, at en enkelt politikers spæde forsøg og relativt begrænsede succes hermed er for tyndt et
56
Bilag MV 1, 3, 4, 7 & 10.
57
Bilag MV 3 & 4.
58
Se netværksanalyser.
59
Bilag MV 7 & 10.
60
Bilag MV 1, 2 & 5. Side 44
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
grundlag at drage så radikale konklusioner på. Samtidig er spørgsmålet, hvorvidt manglen på dialogisk kommunikation skyldes brugernes mangel på lyst til at indgå i dialog med politikerne eller omvendt; en paradoksal enten-eller opstilling af et komplekst spørgsmål. Facebooks captologiske struktur er oplagt til udførsel af det dialogiske kommunikationsparadigmes idealer, og manglen på dialogisk kultur er nok snarere et resultat af et meshwork af dynamiske responsive processer imellem brugere, politikere, medie og omverden. Dog kan det konkluderes, at eksistensen af længerevarende udvekslinger mellem repræsentationelle demokratiske magthavere og vælgere på Facebook er minimal. Den kommunikative kultur på Facebook udnytter ganske simpelt ikke det demokratiserende potentiale, som Nørretranders m.fl. hævder, at mediet har.
5.2 Troværdig kommunikation Den strategiske kommunikationsteori har gennem årene forsøgt at konstruere en model med det formål at sikre troværdig kommunikation, men er ofte kommet frem til “en ligning med for mange ubekendte”. Inden for den “populære” læsning har Anne Katrine Petersen og Helle Lunds Det sku’ være så godt (1999) fået en del opmærksomhed, men dennes eksplicitte mål, at skabe en ‘stabil troværdig’ gennem kohærens mellem identitet, image og ethos (Lund & Petersen, 1999: 122), kan påstås at være kompleksitetsreducerende i en sådan grad, at dens pragmatisme ikke gør op for det manglende perspektiv på den komplekse omverden. I den mere idealitiske ende af spektret har Habermas fremført fire gyldighedskrav, hhv. ‘syntaktisk forståelighed’, ‘kognitiv sandhed’, ‘normativ og social rigtighed’ og ‘oprigtigt meddelt’, som værende konstituerende for troværdigheden (Habermas, 1985: 58). Begreber som kognitive sandheder og normativ oprigtighed bærer meget præg af Habermas’ ekstremt idealistiske samfundsperspektiv, og pragmatisk anvendelse synes at have veget pladsen for hans utopiske tro på det rene, nonhierarkiske samfund. Grice tager med sine ‘cooperative principles’ del i Habermas’ forsøg på at pålægge afsenderen fire maksimer 61 til udførsel af troværdig kommunikation, hhv. ‘kvantitets-’, ‘kvalitets-’, ‘relations-’ og ‘mådemaksimen’ (Grice, 1991: 41-57). Omend Grice til tider har et nærmest socialkonstruktivistisk perspektiv på ord – “How could we do without them?” (Ibid: 49) – eller måske netop derfor, synes konteksten langt mere præsent hos ham end hos Habermas. Alle fire maksimer har således blik for den distribuerede situationelle kontekst, kommunikationen befinder sig i. Dog vil en udvidelse af mådemaksimen, således at denne ikke bare
61
Disse er af Grice forsøgt afsubjektificeret i forhold til Immanuel Kants moralfilosofi (se f.eks. Pybus, 1990). Side 45
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
rummer kommunikationens men også mediets kontekst og egenskaber, være yderst relevant i dette tilfælde. Som eksempler på denne relevans kan tre af Barfoeds statusopdateringer fra d. 15/3-1162 fremhæves, hvori han “blot” uploader tre plakater med hver deres budskab uden at vedhæfte yderligere tekst eller links etc. Barfoeds remedierering af plakaterne er altså overvejende flermedial; en strategi, som, ifølge lektor i medievidenskab Helle Kannik Haastrup, ikke anvender tværmedialitetens relationelle intertekstualitet, hvori kommunikationen omfunktionaliseres til mediets faktuelle genre (Haastrup, 2007: 205-217). I figur 4 ses de statusopdateringer, Barfoed har postet i indsamlingsperioden og netværkets reaktioner på disse rangeret efter kommentarer i procent af fans. Markeret med rød er de tre tråde, som er startet med den flermediale præsentation af plakaterne.
Tråd
Type
Objekter
Antal SGO
SGO i % fans
Antal Kom.
Kom. i % af fans
LB 5
Statusop.
60
2,8749!%
23
1,1021!%
LB 8
Statusop. m. billede (plakat)
25
1,1979!%
10
0,4792!%
LB 1
Statusop. link til artikel i Politiken
17
0,8146!%
9
0,4312!%
LB 4
Statusop. m. video
18
0,8625!%
7
0,3354!%
29
1,3896!%
4
0,1917!%
LB 11
Note
LB 9
Statusop. m. link til Kons.
15
0,7187!%
4
0,1917!%
LB 7
Statusop. m. billede (plakat)
19
0,9104!%
3
0,1437!%
LB 3
Statusop. m. video
8
0,3833!%
3
0,1437!%
LB 2
Statusop. m. video
5
0,2396!%
3
0,1437!%
LB 6
Statusop. m. billede (plakat)
13
0,6229!%
2
0,0958!%
LB 10
Statusop. m. billede
11
0,5271!%
1
0,0479!%
FIGUR 4
Det ses her tydeligt, at til trods for at to af statusopdateringerne modtager relativt lille respons, kan der ikke ud fra dette drages entydige konklusioner om f.eks. reaktioners udeblivelser i forbindelse med flermediale kommunikationsstrategier. Endvidere kunne det påstås, at netop her visualiseres den kvantitative metodes begrænsninger. Betragtes kommentarerne i stedet kvalitativt, 63 bliver det tydeligt, at disse i mange tilfælde sigter mod regulært at latterliggøre kampagneplakaterne, ofte med anvendelse af en ironiske diskurs, som Grice beskriver således: “I cannot say something ironically unless what I say is intended to reflect a hostile or derogatory judgement” (Grice, 1991: 54). Dette sker f.eks. gennem repetition af den initierende ytring, således at man udtrykker sin negative 62
Bilag LB 6, 7, 8, samt bilag 3 for visualisering opdateringen.
63
Bilag LB N6, 7 & 8. Side 46
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
holdning til denne (Fairclough, 1992: 123), som brugeren JC gør det med en “lille” omskrivning af teksten på plakaten omhandlende socialpolitik64: “Grundlæggende mener jeg, at vi IKKE skal tage ansvar for vores eget liv og og i fælleskab IKKE tage hånd om samfundets udsatte” (bilag LB 6: 1). Den forholdsvist høje aktivitet i de to andre tåde skyldes i stor udstrækning lignende angreb. Med en statusopdatering, som har et relativt enkelt og unuanceret kommunikativt budskab, formår Barfoed at sætte det overordnede tema, men får faktisk ingen mulighed for indvirken på den diskursive praksis herefter og meget lille indflydelse på den sociale praksis i netværket. Plakater er i al sin enkelthed skabt til at kommunikere kort, præcist og troløst til potentielle vælgere i det urbane miljø, mens plakatens appelform i facebookkontekst kun formår at anslå det overordenede tema, og står derfor med forsvindende lille indflydelse på diskursen, som ikke blot er repræsentativ, men også skabende og konstituerende af det sociale netværk, der indirekte eller direkte former og begrænser denne (Fairclough, 1992: 64). Grundet plakaternes simple appelstruktur, som indeholder en stor mængde af ‘Leerstellen’ 65 (Iser, 1974: 110), tager det autonome netværk magten over den diskursive praksis (og derved også den sociale praksis) i netværket gennem tekstproduktion til udfyldelse af disse Leerstellen. Dette ses tydeligt eksempelvis i bilag LB 8, hvor plakaten rummer et ønske om at give lærerene i folkeskolen mere tid til børnene. I netværkets diskursive praksis bliver det til en diskussion om forældrerettigheder i skilsmisser, ligestilling, Konservatives angreb på lærerfaget, skolelukning, facebookfejl og én kort kommentar, der forholder sig til den oprindelige tekst på plakaten. Barfoeds flermediale kommunikation fejler i det dialogiske kommunikationsperspektiv fundamentalt i at “...kommunikere på en måde, som vores [hans] modtager finder interessant, og som er tro mod os selv [ham selv]” (Andersen & Smedegaard, 2009: 10), ved at viderebringe et massemedieret top-down kommunikationsformat til en medieplatform med en dialogisk netværksstruktur uden at omfunktionalisere indholdet, således at det “nye” medies kommunikative egenskaber tilgodeses. Det antages, at plakaterne for modtagerne i netværket er uinteressante, og modtagerne tager derefter kontrol over den diskursive praksis. Indifferencen over for det kommunikerede, opsummeres eksemplarisk med JKs meget korte ironiske kommentar: “Kontroversielt budskab” (bilag LB 6: 1).
64 65
Se plakaterne i bilag 4.
Undertiden oversat med “tomme plads” og nogen gange med “tomplads”. For at undgå en terminologisk diskussion fastholdes det oprindelige udtryk. Begrebets betydning i denne kontekst vil blive uddybet yderligere i næstkommende afsnit. Side 47
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Argumentationen for udvidelsen af Grices mådemaksime til også at gælde mediets kontekst og egenskaber kan desværre ikke efterprøves reciprokt gennem komparation, da der i empirien ikke er andre politikere, der uploader plakater. Dog findes en mængde tilfælde, hvor en given politiker uploader et billede ledsaget af tekst. Dette kan f.eks. ses i bilag MV 10, hvor Vestager uploader et billede af hende selv og to nigerianere med den medfølgende tekst “Pastor James Movel Wuye og imam Muhummad Nurayn Ashafa fra Nigeria aflagde dybt engagerende besøg: fred og forsoning er mulig!” (bilag MV 10: 1). Netværkets reaktion på dette er markant anderledes end hos Barfoed, og selv kritiske røster i netværket som RKL med kommentaren: “" Mulig "....” (bilag MV 10: 2) forholder sig til den diskurs, Vestager initierer. Kompositorisk skal billede- og tekstforholdet således ikke i traditionel barthesk forstand tænkes som enten forankring eller afløsning (Barthes, 1964/1980: 48), men som både-og; som to tekstelementer, der tilsammen bidrager til den samlede kommunikative praksis på mediets præmisser og derved efterlever Grices mådemaksime i den lettere udvidede tilstand, denne er blevet præsenteret i. I selvsamme tråd er der endvidere en del kommentarer, der i højere grad forholder sig til Vestager som person ud fra den diskurs, hun initierer, eksempelvis kommentaren fra FBJ: “Margrethe... det er præcis sådan et Danmark vi skal have, på tods [sic] af religion, farve eller bagrund! Tak margrethe [sic], godt vi har dig!” (bilag MV 10: 2), og netop dette kommunikative aspekt vil blive belyst yderligere i næste afsnit.
5.2.1 Individuelle og fælles netværksnarrativer I ovenstående eksempel med Barfoeds plakater kommunikeres der ganske simpelt ikke troværdigt ift. bl.a. mådemaksimet og kvantitetsmaksimet. Dette leder til en mængde Leerstellen, som, med professor i komparativ litteratur Peter Brooks’ terminologi, gør det muligt for netværket og den enkelte node selv at skabe en (fælles)narrativ om Barfoed, der passer ind i den ethos, han i deres øjne besidder, (Brooks, 1992: 16). “Forfatterens” ethos går umiddelbart ikke i spænd med den receptionsæstetiske teoridannelse, hvorfra Wolfgang Isers begreb Leerstellen er hentet; receptionsæstetikkens væsentligste mission var netop en forflyttelse fra det hermeneutiske fokus på teksten som forlængelse af forfatterens intention til den betydningsdannelse, der skabes i samspillet mellem læser og tekst (Iser, 1974: 120-132). Begrebet skal således ikke bidrage til en diskussion om, hvorvidt teksten er og konstituerer forfatteren (politikeren) eller omvendt, men i stedet være et terminologisk redskab til at italesætte de tekstlige tomrum, den medforfattende recipient udfylder i det kommunikative budskab. Side 48
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Som nævnt tidligere med Moïsi, er tillid og troværdighed de vigtigste parametre for vælgerne, når disse skal udpege repræsentanter til et komplekst felt, eller sagt med lektor i statskundskab Johannes Andersens ord “[...] flere og flere vælgere afgør deres politiske præferencer med udgangspunkt i den måde, man oplever det politiske på” (Andersen, 2008: 11). Det generelle menneskelige desire for the real, som også er en katalysator i stræben efter medieret transparens, gør det fuldstændig essentielt for politikere at kommunikere autenticitet. Dette beskriver Couldry som værende et krav til alle mennesker generelt og i særdeleshed til politikere opstået på baggrund af the twin logic i forbindelse forskellige former for reality tv og journalistik. Couldry løfter endvidere og beskriver mediekulturen og politikkens forhold som rummende en ‘enforced authenicity’; nødvendigheden af at performe autenticitet med et “[...] unseen audience in mind” (Couldry, 2010: 76-77). I den terminologi, Couldry her anvender, er det væsentligt at være opmærksom på den passive part, der samtidig performer strategisk. Netop spørgsmålet om, hvorledes autenticitet performes, har været undersøgt i en lang række studier lige fra det tidligere nævnte retoriske felt over ledelse og organisationskommunikationslitteraturen, som opererer med ‘walk the talk’/’talk the walk’ (Christensen & Morsing, 2005: 73; Andersen & Smedegaard, 2009: 32). Stacey tilbyder dog en mere antisubstantiel og relativ beskrivelse, idet han påstår, at ethvert menneske arrangerer interpersonelle hændelser i sit liv i narrativer: ”People relate to each other through complex responsive processes that can be understood in terms of interacting propositional and narratives themes” (Stacey, 2007: 390). På linje med Stacey betragter Peter Brooks narrativer som et strukturredskab til håndtering af en kompleks omverden, men ekspliciterer endvidere nødvendigheden af at betragte forholdet mellem narrativer og ‘plot’: ”Plots are not simply organized structures, they are also intentional structures, goal-oriented and forward-moving” (Brooks, 1992: 12). Plottet er således et produkt af narrationen og læseren, og netop derigennem opstår mening af det oplevede. En tænkning, der er komplementær med det dialogiske kommunikationsparadigmes forhandlende betydningsdannelser i relationel ageren, og som synes at indkapsle den kommunikationssituation, der opstår på en given politikers facebookside. I det perspektiv skal den dynamiske relationelle autenticitet i kommunikationen ikke søges i det kommunikative budskab, men i stedet bør netværkets evne til i en given kommunikativ situation at skabe en plotstruktur ud fra ordning af den politikerinitierede kommunikation i narrative forløb, der Side 49
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
passer i den enkeltes, og i nogen tilfælde hele netværkets, mere overordnede konstituerende (fælles) narrative forløb. Det er åbenlyst, at der med 9621 kommentarer i empirien er en næsten uendelig mængde af eksplicitte plotkonstruktioner af narrativer, men et eksempel herpå kunne være TEZs kommentar til Søvndals statusopdatering fra den 29/3-11 omhandlende den manglende skattebetaling fra de multinationale selskaber: Jeg mener, at Villy bruger de multinationale som syndebukke. Villy siger jo mere eller mindre, at alt ville være godt, hvis bare de multinationale kunne tvinges til at betale noget mere i skat (bilag VS 12: 131). I hht. den narrativ, brugeren her producerer om sin egen relation (og holdning) til Søvndal, giver statusopdateringen således kun mening, hvis han kommer frem til plottet, at Søvndal anvender de multinationale som syndebukke. Brugeren kan ikke tilslutte sig Søvndals diskurs, men forsøger i stedet at skabe en ny diskurs, stadig ud fra den oprindelige statusopdatering, i et narrativt forløb, der fører til et plot, hvori Søvndals statusopdatering kan give mening for brugeren. I afsnittet “Politikernes troværdigheds- og autenticitetsstrategier på Facebook”, der fungerer som sammenfatning af dette afsnits teori, i større dialog med empirien, gives flere eksempler på dette. Ovenstående citat fra TEZ er langt fra enestående i at omtale en given kommunikation fra en politiker som værende et mundtligt udsagn: “Villy siger”. Dette perspektiv uddybes i det følgende.
5.2.2 Hvem sagde noget? Ifølge (Schultz) Hansen er det samlede mediebillede gående mod en tendens, hvor den konstruerede selvfremstilling, som Christine Rosen benævner narcisisme, i længden bliver uinteressant. For de yngre generationer, som er Hansens primære fokusgruppe, “[...] er det ikke æstetikken, der gør det interessant, men autenticiteten” (Hansen, 2011: 43). Selvom årgang 201266 endnu ikke har fået stemmeret, er det et interessant perspektiv at forfølge. I empirien, som eksemplificeret i ovenstående citat, er terminologien “X siger” udbredt, og det til trods for at “man” på Facebook “skriver” eller “poster” en statusopdatering, og at Facebook med sin asynkrone kommunikationsform giver mulighed for, at enhver ytring fra politikere såvel som almindelige brugere kan være mindst ligeså gennemkalkuleret og strategisk som statsministerens nytårstale. Alligevel synes terminologien omkring kommunikation på Facebook at være formuleret således, at det rent faktisk er noget, der kommer ud af munden på Søvndal (hvilket i øvrigt peger på, at 66
Den årgang der fylder 18 i 2012. Hansens terminologi. Side 50
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
brugerne af mediet ikke ser det som den augmenterede virkelighed, men som en medieret kommunikativ forlængelse af selvet). Det er netop i mødet mellem tekst og tale, at Facebook adskiller sig fra tidligere udførsel af dialogisk kommunikation. Med the twin logics og den medfølgende transparens, yderst præsent, har opfattelsen af den kommunikerende person en stor indvirkning på perceptionen af det kommunikerede. Strategisk (dialogisk) kommunikation kan ikke reduceres til tekstproduktion på baggrund af imageanalyser, men er nødt til at inddrage elementer fra retorikken, idet kommunikation på Facebook i høj grad opfattes som tale, og derfor er det kommunikative budskab tæt forbundet med kommunikatøren. Som Kjeldsens i sin omfattende gennemgang af det retoriske fag skriver i Retorikk i vår tid: “En spin-doktor anvender mange forskjellige teknikker og retoriske greb [...] Men uden troverdighet er det intet verd” (Kjeldsen, 2009: 119). Derfor er den enkelte politikers ethos nært forbundet med de kommunikative budskaber og strategier, denne har mulighed for at udføre. Traditionelt set omtales ethos som konstitueret af ‘arete’, ‘eunoia’ og ‘fronesis’, som udgør hhv. talerens moralske karakter, hans velvilje over for publikum67 og hans forstandighed/ kompetence (Ibid: 115-124). Disse begreber udgør et fundament til bedre at forstå talens struktur, omend opdelingen kan forekomme meget teoretisk. I praksis kan det ofte være svært at skelne mellem de tre begreber, da de påvirker hinanden indbyrdes, og er stillet til forhandling ved enhver retorisk fremstilling. Netop denne forhandlingssituation vælger Kjeldsen at fokusere på gennem en temporal opdeling af ethosbegrebet: ‘initial ethos’, som værende den ethos en taler tildeles af recipienten, før han begynder at tale. ‘Derived ethos’ er den ethos, en taler tildeles under kommunikationen, og ‘terminal ethos’ som værende det indtryk, tilhørende har af den talende efter endt kommunikation, og som i øvrigt er næste kommunikative begivenheds intitial ethos (Ibid: 125-135). Ethosbegrebet er således ikke knyttet til politikeren, men til et interpersonelt forhandlingsanliggende involverende (minimum) en recipient, en politiker, et initial ethos, samt et kommunikativt budskab. Det kan endvidere ofte være nyttigt at opdele retorisk kommunikation i to overordnedede kategorier, som Kjeldsen gør det ved skelnen mellem ‘ethosorienteret’ og ‘sagsorienteret’ kommunikation (Ibid: 124), men det er væsentligt at pointere, at opdelingen skal betragtes som et kontinuum; ingen kommunikationsituation er kun sagsorienteret eller ethosorienteret. Dette skyldes, at ethos er væsentlig i bestræbelserne på at få et publikum til at lytte, samt, helt afgørende, for chanchen for at 67
Bemærk, at terminologien “publikum”, “tilhører” etc. trækker stærke konnotationer til en passiv part i kommunikationen. Side 51
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
overbevise dette publikum. “Vi vurderer nemlig ikke bare det som sies, men også hvem som sier det” (Ibid: 118). Alle politikerne i empirien burde være tildelt en ethos med store mangler i eunoia’en, idet den manglende dialogiske kommunikation må efterlade recipienterne med en fornemmelse af, at den givne politiker besidder stor velvilje over for dem; og noget kunne tyde på, at dette er tilfældet. Løkke gør, som den eneste af de fem, eksplicit opmærksom på, når en statusopdatering er forfattet af redaktionen. Betrages en top ti af Løkkes tråde rangeret efter flest SGO (figur 5), tegnes et tydeligt billede af, at statusopdateringer skrevet af redaktionen ikke får samme respons som når personen og politikeren Løkke står bag (statusopdateringer udført af redaktionen er ellers i overtal (18 ud af 31)).68
Tråd
Type
Antal SGO
SGO i % fans
Antal Kom. Kom. i % af fans
LL 24
Statusop.
768
1,5080!%
128
0,2513!%
LL 17
Statusop. (Email)
556
1,0917!%
113
0,2219!%
LL 5
Statusop.
500
0,9817!%
74
0,1453!%
LL 14
Statusop.
413
0,8109!%
85
0,1669!%
LL 2
Statusop. (Email)
385
0,7559!%
96
0,1885!%
LL 18
Statusop.
379
0,7442!%
61
0,1198!%
LL 6
Statusop. (red.)
375
0,7363!%
90
0,1767!%
LL 13
Statusop. (red.)
325
0,6381!%
145
0,2847!%
LL 30
Statusop.
324
0,6362!%
70
0,1374!%
LL 4
Statusop. (red.)
294
0,5773!%
59
0,1158!%
FIGUR 5
At kommunikere transparent går i dette tilfælde ud over autenticiteten på siden, da brugerne i netværket ved, hvem Løkke er, men ikke hvem redaktionen er. Der er dog intet, der tyder på, at dette skulle gøre noget ved Løkke ethos – måske snarere tværtimod, da der kommunikeres forholdsvis transparent i disse situationer, som i øvrigt mest af alt konnoterer envejsautokommunikation, ofte indeholdende et link til en artikel etc. Som overgang til kommende afsnit, hvori nogle af de anvendte autenticitetsstrategier fra politikerne i deres facebookkommunikation analyseres, gives et eksempel på en kommentar, der eksplicit viser, at anvendt eunoia også på Facebook i den grad kan forbedre en politikers (terminal-) ethos. Kommentaren vil blive gengivet i sin fulde længde, da denne rummer en mængde aspekter udover 68
Se bilag 5. Side 52
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
eksplicit ethosforhandling, såsom oppositionelle kommunikationsstrategier, metareflektion over facebookkommunikation etc. På Vestagers opdatering fra d. 5/4-11, hvori hun rapporterer direkte fra folketingssalen om støtte til et nyt forslag fra Enhedslisten, kommenterer NB asynkront og udnytter herigennem timeless times ubestemmelighed til at kommunikere en på én gang situationelt konstitueret og samtidig situationelt transcenderende ethos over for Vestager: @Margrethe Vestager. Jeg syntes lige, du skal have ros for at give respons - her på Facebook. Det er afgjort ikke alle politikere, som går i dialog eller svarer på selv helt oplagte spørgsmål. Det syntes mere somom [sic] majoriteten finder tryghed i envejskommunikation. Det er klart, at man ikke har tid og mulighed for at give respons på alt. Men du gør det - her og der. Alt ære og respekt for din måde :) (bilag MV 16: 3).
5.3 Politikernes troværdigheds- og autenticitetsstrategier på Facebook Omend både kommunikationsforskeren Irving J. Rein på det amerikanske samfunds vegne og retorikforskeren Elisabeth Hoff-Clausen på det danskes, beskriver oplevelsen af en valgkampagne som imiterende ‘product launches’ (Rein et al. 2005: 76; Hoff-Clausen, 2008: 78), hvor forskellige brands med forsvindende små funktionelle forskelle skal differentiere sig fra hinanden (Olins, 2008: 24-31), synes Socialdemokraterne stadig at modtage monetære bidrag fra fagforeningerne, mens Venstre modtager støtte fra bl.a. A.P Møller-Mærsk. De funktionelle forskelle eksisterer, og med internettet (og i særdeleshed Facebook) som kommunikationsmedie er der opstået en mængde nye strategiske kommunikative muligheder, der overstiger alt, den politiske kommunikation endnu har oplevet.69 I en tid med finanskrise, redningsplaner, vækstpakker og en mængde mere eller mindre fiktive fremskrivninger, som menig vælger grundet samfundskompleksiteten ingen mulighed har for at gennemskue, betyder troværdighed og tillid til de folkevalgte repræsentanter alt – den autentiske politiker er det brand, der strategisk stræbes efter (Andersen, 2008: 14). I dette afsnit vil en række af de i empirien mest udbredte autenticitetsstrategier samt nogle af de mere alternative blive præsenteret i dialog med den ovenstående præsenterede teori.
5.3.1 Det kommunikerende “jeg” Helt overordnet er anvendelsen af personlige pronominer meget udbredt i politikernes statusopdateringer, hvilket naturligvis i sig selv er en autenticitetsstrategi (Kjeldsen, 2009: 204). Det er således ikke bare en kommunikationsrådgiver, et parti eller for den sags skyld en politiker på 69
Kommunalvalget 2009 bragte bl.a. en video med en veninde, der strippede til fordel for Anna Mee Allerslev (R). Et næsten for konkret eksempel på Baudrillards dobbelte obskønitet. Side 53
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Christiansborg, men personen, som kommunikerer. Særligt hos de mere venstreorienterede (og midtersøgende) politikere er denne form for primært ethosorienteret kommunikation kontinuerlig, og eksempler på dette er nævnt i andre forbindelser,70 men også i regeringen synes politikerne at kommunikere ethosorienteret, omend denne appelstruktur her er mere sporadisk, som når Løkke på én gang signalerer menneskelighed og arbejdsomhed med kommentaren om udsigten over Bagsværd Sø fra kontoret, eller når Barfoed efter den nylige udnævnelse som partiformand gennem en statusopdatering d. 4/4-11 forsøger at forbedre særligt arete og fronesis ved at signalere dedikation til oprindelige Konservative dyder: “For mig handler det at være konservativ om meget mere end at sætte kryds i en stemmeboks [...]” (bilag LB 11: 1). Facebooks økologi kræver eksplicit nærvær i statusopdateringerne for, at kommunikationen bliver autentisk, hvilket i nogle tilfælde tilsidesættes fra bl.a. Løkkes side for at holde flowet af information oppe. Dette gør sig eksempelvis gældende i en statusopdatering fra d. 5/4-11 oprettet af redaktionen: I regeringen har vi som mål, at så mange som muligt skal have et liv med uddannelse og job. Vi ser, at unge har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, når tiderne er trange. Det risikerer at sætte spor resten af arbejdslivet, og derfor skal vi især give unge en hjælpende hånd, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (bilag LL 29: 1). Selvom der her anvendes en del personlige pronominer, er der tale om en dobbelt afsubjektivering; ikke alene er det ikke Løkke, der har oprettet statusopdateringen, det er også Inger Støjbergs budskab, denne indeholder. I netværket kommer den ethosorienterede del af kommentarerne også til at handle om Inger Støjberg, og den interrelationelle ethosforhandling kommer i høj grad til at omhandle hendes fronesis, som f.eks. i kommentaren fra PEB: Hvor lang tid er det, at Inger Støjberg har siddet på posten?? Og hvor mange gange har hun ikke sagt det?? DET kan da ikke komme som en større overraskelse!! Der er stadig ikke sket en skid!! (bilag LL 29: 1) Tilstedeværelsen af den personificerede politiker og dennes ethos i statusopdateringen, mhp. at aktivere netværket kan relativt simpelt illustreres ved en komparation mellem Søvndal og Barfoed, som begge skriver en statusopdatering omhandlende deres nært forestående politiske duel mod hinanden. I Barfoeds tilfælde er statusopdateringen blot et link uden personificering – altså ingen
70
F.eks. Vestagers apolitiske statusopdateringer fra. 24/3 og 25/3-11. Side 54
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
ethos at forhandle71 – og antallet af kommentarer i procent af antal fans er 0,0479 %, mens Søvndal følger linket op med en simpel beskrivelse af, at han er klar til en ny politisk duel med Barfoed, 72 og opnår denne personificering en kommentarprocent på 0,2050%. For så vidt at eksplicitte personificerede autenticitetsstrategier i politisk kommunikation er et yderst velkendt fænomen i retorikken (Ibid: 53-66), vil disse ikke blive uddybet yderligere. Der fokuseres i nedenstående i højere grad på ethosforhandlinger og autenticitetsstrategier, der påvirkes af Facebooks struktur. Dog inddrages et enkelt eksempel mere, der viser, at kvantitetsmaksimen ikke nødvendigvis betyder, at politikerne skal gøre informationerne så adækvate, at læsningen på forhånd er givet. D. 16/3-11 anvender Vestager en ‘kharientismós’-strategi, en ironi som symboliserer humor og vid snarere end ironiens oftest spottende karakter (Ibid: 204). Ved at poste en statusopdatering fuld af Leerstellen får hun “fuld” kontrol over den derived ethosforhandling, der herefter foregår i netværket: “Cirkus Arenas sæsonpræmiere. Jeg elsker cirkus. Tror det forklarer meget :-)“ (bilag MV 6: 1). Der er altså tale om et udsagn, der i høj grad er ‘konsonant’ med netværkets mentale forestillinger (Ibid: 156), altså bekræfter disse, og det ses også i netværketsanalysen af denne statusopdatering, 73 at konsonansen ekspliciteres af netværket.
5.3.2 Objektdelingens distribuerede ethosforhandling Betrages den samlede oversigt over de 88 tråde, der i alt befinder sig i empirien (bilag 5), er der en signifikant mængde af statusopdateringer (50%), som indeholder links til artikler om/af den givne politiker, dennes parti eller blogs, denne har forfattet. Dette kan til dels tilskrives et maksimum på 419 anslag i en statusopdatering, som i enkelte tilfælde får Thorning og Barfoed til at anvende notefunktionen, der ikke er belagt med omfangsmæssig begrænsning.74 Facebooks strukturelle indretning gør det ganske simpelt besværligt for poltikerne at opfylde Grices kvantitetsmaksime75 for troværdig kommunikation. Rationalet bag den objektdelende facebookkommunikation synes logisk, idet en statusopdatering på 419 anslag sætter nogle kommunikative begrænsninger for politikerne, når disse skal kommunikere
71
Bilag LB 10: 1.
72
Bilag VS 11: 1.
73
Bilag MV N6.
74
Bilag HT 5 & 9 samt LB 11.
75
Begrænsningen påvirker naturligvis også kvalitetsmaksimet. Side 55
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
visioner, holdninger og generel politik. Således kunne der argumenteres for, at Facebooks økologi ift. den objektdelingsbaserede kommunikation tager til genmæle over for påstande om en angiveligt overfladisk, ligegyldig kommunikation, som f.eks. Silicon Valley entrepreneuren Andrew Keen påstår (Keen, 2008: 159). I stedet for, eller i virkeligheden sammen med, korte, klare kommunikative budskaber giver Facebook konvergerende struktur politikerne mulighed for at skabe et kvantitativt og kvalitativt bredere udbud af narrativer, og herigennem mere nuancerede kommunikative budskaber, som den enkelte bruger i netværket kan til- og frakoble sig, når (i hht. den asynkrone kommunikation) og hvis (i hht. udbudet af potentielle narrativer) den enkelte denne ønsker det. Denne argumentationsrække er formentlig ikke adækvat beskrivende for de processer og strategier, der ligger bag objektdelingen, og tjener i høj grad også det formål at illustrere, at apokalyptiske profetier er lige så nemme at argumentere imod, som dét at fremsætte disse; særligt hvis ikke de komplekse og ofte modsatrettede dynamikker i mediets økologi udsættes for ontologisøgende grundforskning. Ud over muligheden for at opfylde kvantitetmaksimet, kan objektdelingen også give brugerne en opfattelse af, at kvalitetsmaksimet opfyldes, selv hvis disse ikke læser de delte artikler, interviews og blogs, idet størstedelen refererer til et af de større mediehuse i Danmark. Dette giver politikerne mulighed for, under forhandling af derived ethos, at profitere på mediehusets, ofte dagbladets, ethos, eller mere specifikt dennes fronesis.76 Denne strategi anvendes således af alle politikere, og det samme gør sig gældende for ekspliciteringen af mediehuset/dagbladets navn i selve den tekstmæssige del af statusopdateringen – på trods af at det automatisk kommer til syne sammen med linket. Som eksempel kan nævnes Søvndals statusopdatering fra d. 15/3-11, hvori han skriver: Jeg besøgte for nylig Egypten sammen med SFs medlem af Europa-parlamentet, Emilie Turunen. I dag har vi en fælles kronik i Politiken, hvor vi fortæller om vores oplevelser og kommer med vores bud på, hvad vi kan gøre for at støtte demokratiets fremvækst. (bilag VS 5: 1) Nu er det angiveligvis langt fra tilfældigt, at netop ovenstående anvendes til at eksemplificere en ethosforhandling, der bevæger sig over flere medier og med flere indflydelsesrige noder, ligesom det langt fra er tilfældigt, at Søvndal anvender Politiken. Skal disse distribuerede ethoselementer have indflydelse på f.eks. Søvndals potentielle vælgere, er det naturligvis væsentligt at anvende et
76
Som, ligesom alle temporale versioner af ethos, er individuelle og relationelle. Dette forbehold antages som selvfølgeligt i det følgende. Side 56
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
dagblad, som i vælgernes optik besidder en stor fronesis; alternativt er der ingen chance for, at denne har en positivt afsmittende effekt på Søvndals ethos. Det ses i bilag 5, at når valget står mellem Danmarks to største dagblade, vælger Vestager og Thorning, ligesom Søvndal, i næsten alle tilfælde Politiken, der traditionelt set appellerer til venstreorienterede vælgere, mens Løkke og Barfoed i stor udstrækning anvender Jyllands-Posten, som appellerer til de mere højreorienterede, og derfor besidder en større mængde fronesis i deres optik. Anvendelsen af objektdelingen rummer altså muligheden for at lade ethosforhandlingen være distribueret, både tværmedialt og over flere indflydelsesrige noder (som end ikke er aktive i netværket selv). De indflydelsesriges noder, eksempelvis Politiken og Jyllands-Posten, giver poltikeren mulighed for at tilbyde den enkelte bruger et udvalg af narrativer, alle potentielt inden for relationsmaksimen, at tilkoble sig, hvorigennem denne kan få udfyldt nogle af de Leerstellen (der er medskaber i den enkeltes ordning i narrativer hen mod “det ønskede” plot), der måtte opstå i forhold til det kommunikerede og til politikerens ethos gennem distribueret fronesis. Dette ses ofte i responsen på denne slags statusopdateringer, som når brugeren DJ forholder sig meget sagsorienteret til ovennævnte statusopdatering, og skriver: “Meget interessant artikel mht. hvordan EU/DK kan og bør støtte op om, de lande i Nordafrika der har kæmpet sig fri af diktatur” (bilag VS 5: 22). I dette tilfælde tilbydes DJ en narrativ struktur, der, bl.a. gennem artiklen og den initial ethos Søvndal har, udfylder nogle tekstuelle Leerstellen og lader vedkommende nå frem til et plot, hvori det ikke er til forhandling, men i stedet er et ‘underliggende alment synspunkt’ (Kjeldsen, 2009: 157), hvorvidt Danmark/EU er i stand til (og bør) hjælpe, hvilket langt fra er gældende for resten af netværket.77 Dette er blot et af utallige eksempler, hvor den distribuerede fronesis har relativ stor indvirkning på de narrativer, de enkelte brugere skaber for at bringe de kommunikerende elementer til en meningsfuld helhed for den enkelte. Den distribuerede ethos er i høj grad også præsent, når f.eks. Thorning d. 26/3-11 i en statusopdatering skriver, at hun netop har holdt åbningstalen på Natteravnenes landsmøde og beskriver, hvilken stor indsats de gør for trygheden i gaderne,78 samt i Søvndals statusopdatering fra d. 5/4-11, hvor han gør reklame for en støttefest, hvor bl.a. Broken Beats spiller og han vil være bartender. 79 At Broken Beats eksplicit nævnes i statusopdateringen,
77
Se bilag VS N5.
78
Bilag HT 7.
79
Bilag VS 13. Side 57
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
skaber en appelstruktur med den hensigt, at bandets ethos, i særdeleshed blandt de yngre vælgere, skal smitte af på Søvndal.
5.3.3 Konsonant kommunikation I forbindelse med ovenstående skal yderligere nævnes to statusopdateringer fra hhv. Søvndal d. 8/3-1180 og Barfoed d. 11/3-11,81 der faktisk peger på det modsatte. I begge tilfælde objektdeles med artikler i dagblade, der må betragtes som modpartens foretrukne. Tilstedeværelsen i modpartens dagblad har naturligvis sin helt egen strategiske politiske dagsorden. I Søvndals tilfælde forsøges med påstanden om, at Løkke klæber til taburetterne, at påvirke Jyllands-Postens læsere i deres forhandling af Løkkes ethos, mens der i Barfoeds tilfælde er tale om regulært forsøg på stemmefiskeri hos de Radikale Venstre vælgere, der mener, at alle EU-forbeholdene skal til en ny afstemning, hvilket formentlig ikke vil ske hvis SF, som de Radikale bakker op om, kommer i regering. Ved objektdelingen i netværket tjener disse artikler dog et noget anderledes og langt mere autokommunikativt formål – de skaber en konsonans, da disse bekræfter publikums mentale forventninger i forbindelse med Søvndals ethos. I Søvndals tilfælde reagerer netværket som forventet på det autokommunikative budskab med en stor mængde af kommentarer, der bekræfter diskursen, og hvor de dialogiske elementer viger til fordel for den gruppekonstituerende sociale praksis.82 Omend Barfoeds objektdelingsstrategi på Facebook i dette tilfælde er sammenlignelig med Søvndals, er netværkets reaktioner i hans tilfælde noget anderledes. Ingen i netværket formår at udfylde de Leerstellen, som lægges op til med artiklen, og den autokommunikative strategi kan Barfoeds ethos i netværket ikke “bære”. I stedet bliver det eksempelvis til flere personangreb på Barfoed for hans manglende dialogiske kommunikation. Kommunikationen “vækker” en alternativ konsonant ethosforestilling i netværket end den, der omhandler Konservatives forhold til EU, som det ses i HHTs svar på en anden brugers krav om dialog fra Barfoed: “Det ser åbenbart ikke ud til at Lars Barfod vil nedværdige sig til, [sic] men så må de jo bare klare sig selv, det er jo også det nemmeste for dem hvis de er fri for alle de besværlige vælgere...[sic]” (bilag LB 1: 1). Autokommunikationen er, som den udføres både af Søvndal og Barfoed, i sin natur monologisk, 80
Bilag VS 2.
81
Bilag LB 1.
82
Se bilag VS N2, hvor koncentrationen af “ren tilslutning til diskurs” og “tilslutning med afledt diskurs”, (hhv. rød/ lyserød), som forholder sig til den oprindelige statusopdatering er relativt stor. Side 58
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
men pga. Barfoeds initial ethos i netværket ender han om muligt med en endnu dårligere terminal ethos, særligt med et fald i eunoia, da kommunikationen er konsonant med en alternativ ethos end den, han ønskede. Dette tydeliggør, hvor kompleks den troværdige kommunikation er, og hvor lidt Grices fire maksimer kan bruges til, hvis ikke samtidig forståelsen for mediets økologi inddrages. 5.3.4 Sags-ethos-kontinuumet “Naturligvis er det ikke mulig å skille helt mellom ethos- og saksorienterert kommunikasjon” (Kjeldsen, 2009: 124), og med den autentiske kommunikationspraksis, politikerne ofte anvender i facebookkommunikationen, bliver dette ikke nemmere. Ethos anvendes ofte i sagsorienteret retorik til at overbevise tilhørende, og i mange tilfælde når politikerne i løbet af en statusopdatering (maksimalt 419 tegn) at udnytte sags-ethos-kontinuumet til fulde og herigennem skabe et narrativt forløb, som netværket kan tilkoble sig, og nå frem til en terminal ethos, der som initial ethos påvirker efterfølgende kommunikationer. Faktisk er dette fænomen så udbredt og så veltilrettelagt (og -udført), at det ligner en dialog, selvom der i flere tilfælde er tale om en monologisk push-kommunikation. Denne udspænding af sags-ethos-kontinuumet er så udbredt i empirien, at den må benævnes som en strategisk appelstruktur, hvor der i første omgang præsenteres en sag, relativt simpelt og kortfattet (og derfor ensidigt), som i det interrelationelle (enkelt) tekstuelle narrative forløb konstruerer nogle underliggende almene synspunkt, der efterfølgende fungerer som argumentation i kombination med meget eksplicit inddragelse af den enkelte politikers ethos.83 Som eksempel herpå kan nævnes Søvndals statusopdatering fra d. 15/3-11: Liberal Alliance kræver [i]dag nye skattelettelser for 70 mia. kroner. Det vil i virkelighedens verden betyde voldsomme massefyringer på skolerne, hos politiet og på sygehusene. Jeg tror, at et trygt velfærdssamfund med et velfungerende uddannelsessystem og et godt, effektivt sundhedsvæsen er en del af løsningen – ikke problemet. (bilag VS 4: 1) Først præsenteres sagen (Liberal Alliances skattelettelser), så ekspliciteres (ikke debatteres eller argumenteres for) det underliggende almene synspunkt (at det medfører forringelser i det offentlige). Læg i øvrigt mærke til ethosforhandlingen af Liberal Alliance omkring “virkelighedens verden”; den interrelationelle udfyldning af Leerstellen, der her lægges op til, er, at Liberal Alliance
83
Udspændingen af kontinuumet foregår nærmest præcist efter denne skabelon i følgende bilag: VS 4, 12 & 16, MV 4 & 13, LL 6, 14, 27 & 29, LB 11, HT 1, 3, 6 & 8. Side 59
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
og deres politik ikke hører til i “virkelighedens verden”. Herefter kommer et “jeg tror...”, hvor Søvndal fuldstændig forlader den sagsorienterede kommunikation og “kun” argumenterer med ethos.
5.3.5 Situationelt konstituerende og transcenderende ethosforhandling Den enkelte politiker har naturligvis hverken behov eller mulighed for at oparbejde den samme form for ethos som andre politikere, da denne er et produkt af recipientens opfattelse af politikeren, imiterende den radikale subjektivisme afledt fra en mængde tidligere kommunikative situationer. Samtidig er den enkelte politikers forsøg på at opnå den rette balance mellem arete, eunioa og fronesis konstitueret af den impression management, denne ønsker, at netværket skal udsættes for. Med andre ord har politikerne differentierede (også intrapersonelt) ethosprojekter, som ikke redegøres for her. Dog har Løkke, hvad Linell ville kalde et overordnet kommunikationsprojekt (Linell, 2009: 145-161), med et særligt fokus på én specifik ethos i netværkets og vælgernes øjne, som er så tydelig, at denne ikke kan gå ubemærket hen. Der er helt evident tale om en troværdighedsstrategi, der er rettet mod etablering af ham selv som statsminister. En megafonmåling fra d. 2/2-11 viste, at kun 28% af vælgerne mente, at Løkke er en statsmand; altså blev han til stadighed betragtet som vikar for Anders Fogh Rasmussen.84 Strategien, bl.a. på Facebook, har helt tydeligt været at ændre denne ethosopfattelse. Således er ikke færre end ti statusopdateringer i empirien rettet mod at placere ham i kontekster, hvor den afledte ethos må forventes at påvirke hans fronesis i denne retning.85 Ikke mindre end fire af disse er foretaget af redaktionen omhandlende et møde med Obama i Det Ovale Kontor. 86 Med et alternativt kommunikationsprojekt har Løkke altså valgt momentvis at ignorere autenticitetskravet og lader således redaktionen være kommunikatør fra hans facebookside. Selv når det er Løkke selv, som opdaterer, er dette kommunikationsprojekt i fokus, som f.eks. i statusopdateringen af d. 24/3-11: “Er i Bruxelles til Det sociale Trepartsmøde med fagforeninger og arbejdsgivere. Vi diskuterer beskæftigelse og vækst” (bilag LL 20). Det samme gør sig gældende i statusopdateringerne af d. 19/3-11 og d. 25/3-11,87 hvor møder i Paris og EU-regi kommunikeres med stærkt ethosorienteret 84
http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-28266209:megafon-f%C3%A5-kalder-l%C3%B8kke-statsmand.html (lokaliseret d. 14/6-2011). 85
Bilag LL 3, 4, 7, 8, 9, 10, 17, 18, 20 & 22.
86
Bilag LL 4, 7, 8 & 9.
87
Bilag LL 17 & 22. Side 60
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
retorik. Selve ‘temaet’ i de sagsorienterede elementer er allerede afsluttet, og der forsøges heller ikke initieret ethosforhandling om politiske med- og modstandere (Kjeldsen, 2009: 124). Den geografisk forankrede medierede ageren, som Meyrowitz dømte til udfasning i 1985, er her et helt centralt element i Løkkes bestræbelser på at kommunikere statsmandsskab i Facebooks timeless time og spaceless space. Ethosforhandling i kommunikationen bliver altså på én gang situationelt konstituerende for diskursen, den diskursive praksis og den sociale praksis i netværket og samtidig, med Kjeldsens dynamiske ethosbegreb, situationelt transcenderende. Denne form for geografisk stedslighed er dog langt fra kun gældende Løkkes særlige kommunikationsprojekt. Som vist tidligere, anvender Thorning en lignende strategi, og dette gælder faktisk for en relativt stor del af statusopdateringerne i empirien. I figur 6 ses det, hvor mange statusopdateringer fra den enkelte politiker, der indeholder en konkret stedslighed.88
Politiker
Opdateringer i alt
Stedslighed
I procent
MV
17
5
29,41!%
VS
16
5
31,25!%
LL
31
18
58,06!%
HT
9
6
66,67!%
LB
11
0
0,00!%
FIGUR 6
I stedet for, og måske i frygt for, i netværkets perspektiv at blive reduceret til Castells’ første lag i netværkets space of flow, hvor hver enkelt node kun defineres gennem udveksling af informationelt flow (med den virilioanske antispatiale virtualitet som ultimativt endeligt), bliver det nødvendigt for politikerne, hvis disse skal kommunikere troværdighed og autenticitet, at lade kommunikationen være bærer af en fysisk placering af politikeren i rum (og for såvidt også i tid, jf. bl.a. eksemplet med Thorning i afsnittet “Flow i netværket”). Hvorvidt frygten89 for dette scenarium, hvor politikerne reduceres til informationel flowudveklsing, er reel eller blot et resultat af fravær af kompleksitet i politisk kommunikation, giver det i dette speciales videnskabsteoretiske (samt kulturforståelses-) perspektiv ingen mening at reflektere over. 88
Medtalt er kun geografiske placeringer og ikke begreber. Dvs. Danmark som nationalt begreb er naturligvis ikke talt med, hvorimod Danmark som en geografisk placering er. 89
Bevidst eller subtil. Side 61
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Til gengæld er der ingen tvivl om, at når årgang 2012 og dennes generation bliver vælgere, vil mediets gøren i de dynamiske responsive processer, dette indgår i, endnu engang have ændret den medierede politiske kommunikation markant (Hansen, 2011: 173). I hvert fald er det påfaldende, hvor præsent stedsligheden er i kommunikationen til netværket, og som Walther skriver i sin postontologiske læsning af Castells: When the space of flows appear uncontrollable, societies tend to recover their identity – otherwise swallowed by flows – by constructing material and immaterial symbols that expose their own reality. This is predominant in postmodern architechture, the erection of buildings that wish to restore the sense of geographical place. (Walther, 2007: 37) Bevidste strategier eller ej, er det påfaldende, hvor mange gange politikerne har behov for at konstruere immaterielle symboler, som kan forankre kommunikationen og i særlig grad den del af ethosforhandlingerne, de reelt har indvirkning på, i et geografisk sted, måske netop fordi mediets økologi fordrer et komplekst space of flow, som mildest talt er ukontrollabelt, jf. f.eks. eksemplet med Barfoed i afsnittet “Konsonant kommunikation”. Faktum er imidlertid, at de kommunikative autenticitetsstrategier på Facebook i høj grad trækker på en stor spændvidde i sags-ethos-kontinuumet samt den distribuerede ethosforhandling gennem objektdeling; en ethosforhandling, der bl.a. grundet mediets asynkrone kommunikationsmuligheder på én gang er situationelt konstituerende og samtidig situationelt transcenderende. Derudover tyder det på, at Facebooks omnilogiske økologi synes at være for kompleks og ukontrollabelt et kommunikativt redskab. Derfor “falder politikerne tilbage til” monologiske kommunikative strategier, hvori der samtidig opbygges immaterielle symboler på stedslighed, idet spatiale placeringer ikke er indlejret i Facebooks spaceless space. Slutteligt for dette afsnit skal det pointeres, at ovenstående, omend komplekst nok i sig selv, langt fra adækvat beskriver forholdet mellem mediets økologi, dets kommunikative egenskaber samt den reelt udførte politiske kommunikation, men belyser nogle af de perspektiver og teoretiske delenheder, som er manglende i den akademiske litteratur herom.
Side 62
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
6.0 Netværket “Electronic empowerment is a direct result of access to social media by more citizens who constitute the electorates” (Ifukor, 2010: 407). Således konkluderer Ifukor, i en artikel på baggrund af data fra den Nigerianske valgkamp i 2007, og dette står, i en bred vifte af lignende studier, ikke til diskussion. Gennem bearbejdning af kvantitative data og ofte faktorisering af symboler, således at de lader sig kvantificere, når studierne frem til en elektronisk empowerment gennem bottom-up kommunikation. Tilsyneladende stopper forskernes nysgerrighed ved f.eks. at kunne præsentere en stigning af aktive vælgere som et resultat af vækst i blogs og deltagelse i politiske debat på sociale medier. Dette gælder også Castells, som skriver: “The youth mobilization in the 2008 primary campaign [USA] was significant” (Castells, 2009: 368), og på trods at han tager højde for racefordele, republikanertræthed, generel fremgang hos Demokraterne, Obamas appel til ungdommen, minoriteter osv., konkluderer han stadig – og dette bl.a. på baggrund af elektroniske optællinger af spredning af “Yes we can”-kampagnens symbolske artefakter (Castells, 2009: 397) – at Obamas største fordel var kampagnens evne til at mobilisere og distribuere budskabet “change” over internettet, således at ‘the message’ og ‘the messenger’ skabte synergieffekt (Ibid). Denne form for teknologi- og trackingfetichisme, som ofte fører til en opdeling mellem gamle og nye medier (Kraidy & Mourad, 2010: 15), har tendens til at bidrage til forståelse af den politisk online deltagelse som værende simpel tilstedeværelse. Spørgsmålet om, hvorledes denne udleves bliver, som vist i forksningsoversigten, ofte besvares med informationelt flow og meningsdannelse i online SNS, som det så overlades til sociologien at beskrive, ofte, som i Jensens tilfælde, med traditionelle sociologiske termer, som sammenkobles med begreber fra f.eks. HCI-forskningen (se f.eks. Gueorguieva, 200: 289-291; Gillespie, 2010: 352-355). Således skabes en selvrekursivt, hermetisk lukket cirkulation mellem to forskningfelter, som har det med at producere dikotomiske enten-eller opfattelser (f.eks.: enten er brugeren på et givent tidspunkt virtuel eller virkelig). Den medierede politiske deltagelse består, hvor præsent twin-logic-paradokset end er i den givne situation, stadig af sociale interagerende agenter. [M]edia do have agency, but that agency […] is constrained and hybrid […] the agency of cultural change is located on the interaction of formal, material, and economic logics that slip into and out of the grasp of individuals and social groups” (Bolter & Grusin, 1999: 78).
Side 63
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Derfor vil nedenstående afsnit fokusere på, hvorledes disse sociale agenter faktisk agerer politisk deltagelse i den konstruktion, der er Facebooks økologi.90 Det er naturligvis principielt umuligt at sige noget adækvat og konkret om Facebooks space of flow, da noder og deres interrelationelle flow af information er konstitueret i nuet og derfor konstant foranderlige. Endvidere differentierer det sig fuldstændigt afhængigt af de enkelte noder i netværket og disses forhold til andre netværk, hvorved kompleksiteten af det empiriske materiale langt overskrider de strukturelle rammer for et speciale. Som Baudrillard beskriver det med en kritik af Goffmanns mikrosociologi: “Vi eksisterer ikke længere som dramaturger eller skuespillere, men som terminaler for talrige netværker” (Baudrillard, 1992: 36). Alligevel forsøger nedenstående at indkapsle nogle af de reaktionsmønstre, der synes mest præsente i politikeres netværk på Facebook. Fokus er på de interaktionelle forhold de enkelte noder i netværket imellem, da dette synes at være forholdsvis fraværende i den akademiske litteratur, omend stadig anerkendt som fundament for, hvorledes demokrati og demokratiske processer konstitueres: “How this public sphere is constituted and how it operates largely defines the structure and dynamics of any given polity” (Castells, 2008: 80).
6.1 Hvorfor politisk kommunikation i netværket? I en analyse udført af (Johannes) Andersen på baggrund af tal fra Gallup i Politiken d. 15/2-11 konkluderes det, at valgkamp på Facebook er mere eller mindre spild af tid, da danskerne ikke er klar til politik på dette medie. “Det er nemlig kun omkring 3 procent af den danske befolkning, der søger informationer om politik på denne måde” (Politiken, 15/2-11: 10). Umiddelbart er der også langt fra de næsten 700.000 potentielle vælgere, der kan kommunikeres til via f.eks. Nyhederne på TV2.91 Den strukturelle barriere for politikerne er der, er at det kræver, at deres budskab har en form for nyhedsværdi, hvilket ofte bevirker, at symbiosen mellem medier og politikere sætter “[...] media attention ahead of policy formalization” (Couldry, 2010: 84). Når man som f.eks. Thorning, som det fremgår af bilag 6 (der viser udviklingen af antal fans over empiriens indsamlingstid), har godt 100.000 potentielle vælgere at kommunikere til med hende selv som eneste gatekeeper, og hun derved frigøres fra de strukturelle koblinger til pressen, burde Facebook være en besnærende kommunikationsplatform.
90
I virkeligheden relativt simpelt og fuldstændig ækvivalent med, at man ved en undersøgelse af, hvorledes en given rytter rider, er nødt til at betragte selve interaktionen mellem rytter og hest (ridningen) og ikke finde svar i en opmåling af, hvor ofte denne interaktion har fundet sted. 91
Fra TV-meter, uge 21: http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/default.htm (lokaliseret d. 5/6-2011). Side 64
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Samtidig, og måske vigtigst af alt, vil en given nodes interaktion med Thorning blive postet på dennes væg og samtidig på hele vedkommendes netværks startside. Couldry beskriver, som den teknopositivist han er, i tråd med professor i medier og kommunikation, David Gauntlett (f.eks. Gautlett, 2008: 260-269) og Lundby (f.eks. Lundby, 2008a: 5-12), sociale medier som “[...] the emerging space of digital storytelling” (Couldry, 2009: 372), hvori den enkeltes ageren på poltiske sider er funderet i ønsket om at skabe en individuel narrativ om sig selv som en social politisk agent (f.eks. Ibid: 386). I modsætning til dette beskriver bl.a. Keen (f.eks. Keen, 2008: 94) og professor i medier og kultur, José van Dijck (f.eks. Dijck, 2009: 42-52), de sociale medier som konstitueret af magtens logik, hvori almindelige mennesker gennem co-produktion af informationelt materiale udnyttes af de med størst økonomiske kapital i det globale samfund; en tænkning kaldet ‘mediatisation thesis’ (Sørensen, 2009: 47).92 Faktum er dog, at der i empirien er blevet indsamlet 9621 kommentarer, som alle, plus SGO-klikkene på både den oprindelige statusopdatering og på de enkelte kommentarer, har bidraget til, at politikerne kan nå ud til et ufatteligt intrikat mesh-work af potentielle vælgere, om disse kommentarer så er del af de enkelte (co)distribuerende noders digitale storytelling/autonarrativ eller ej. De udførte netværksanalyser har det formål at skabe en kvantitativ og samtidig kvalitativ overskuelig repræsentation af de interpersonelle medierede relationer og interaktionelle reaktioner mellem de enkelte noder i informationsnetværket. Grundet kompleksiteten i informationsflowet, som konstituerer netværket, skal undertegnede gerne medgive, at enkelte af de visuelle repræsentationer ikke opfylder målet om overskuelighed, eksemplificeret med bilag VS N5, men processen med at skabe disse netværksanalyser har givet overblik og klargjort tendenser, således at der selv i de mest uoverskuelige informationsflow kan trækkes eksempler ud med en vis repræsentativitet.
6.2 Netværks(re)aktioner overordnet De få studier af netværksreaktionsmønstre, der er at finde i forskningsoversigten (f.eks. Jensens ph.d. dissertation), anvender et objektificeret tekstbegreb, hvilket medfører, at analyser af netværket baserer sig på en kategorisering ud fra den enkelte kommentars tekstlige egenskaber, altså baseret på et tekstligt ideal om den enkelte kommentars præsubjektive fremstilling og som ultimativ
92
Det skal retfærdigvis nævnes, at Couldry i Media Consumption and Public Engagement anerkender denne mediatisation thesis, ved at beskrive sociale medier med netop den dualitet som bevidst skal balanceres (Couldry, Livingstone & Markham, 2007: 179-194). Side 65
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
konsekvens heraf også, at denne reciperes således.93 I den interaktionistiske kontekst, som det forhåndenværende er forfattet i, gøres der ingen utopiske forestillinger om tekstens objektive appelstruktur løsrevet fra det modtagende subjekt. Med fænomenologen Mikel Dufrennes begreb og samtidige kritik af hermeneutikken er teksten et ‘perciperet objekt’ (Dufrenne, 2001: 93-105); den er intet forud for receptionsakten, i en facebookkontekst bl.a. konstitueret af tidligere interaktioner de involverede parter imellem, jf. den situationelt transcenderende ethosforhandling. Naturligvis er kategoriseringen af den enkelte kommentar i netværksanalysen baseret på dennes primære diskursive praksis, idet en afsøgning af de interrelationelle og inter(kon)tekstuelle referencer ikke vil kunne udføres adækvat med de strukturelle begrænsninger, et speciale er belejret med, men de konkluderende resultater, der præsenteres i nedenstående, er fokuseret omkring den enkelte kommentar som udsagn fra et perciperende subjekt. Meget simplificeret og overordnet er det påstanden, at der fundamentalt eksisterer to forskellige sociale og diskursive reaktioner i netværket; ‘den responsivt monologiske’,94 hvis værdi (og formentlig heraf også eksistens) konstitueres af mediets omnoptiske økologi, og ‘den autoteliske dialogistiske’,95 som er en del af en længerevarende udveksling af synspunkter mellem noder i netværket bl.a. forhandlende interrelationel betydningsdannelse samt multisubjektiverede ethosperspektiver. Inden en uddybning af disse to kategorier er det væsentlige at pointere, at en længerevarende udveksling af synspunkter mellem flere noder med en konsensussøgende praksis er ikke-eksisterende i empirien. I stedet er der tale om en alternativ dialogisk praksis, som tangerer Per Linells metateoretiske ‘dialogismebegreb’, der med sin ‘double dialogicality’ er en praksis, som involverer [...]the use, development, circulation and modification of linguistic resources, other cognitive and communicative artifacts, interactional routines, ways of thinking, talking and acting, social representations etc. (Linell, 2009: 54). Omend den udførte dialogisme kan have deliberative formål, kan den sociohistoriske kontekst i hvert af de givne netværk umuligt give de involverede noder indtrykket af, at idealistiske begreber, som f.eks. det stærkeste arguments ‘tvangløse tvang’ (Habermas, 1980: 34), efterleves i de enkelte netværk. Begge overordnede reaktionsmønstre rummer elementer fra Linells dialogisme, omend 93
Jensen anvender kategorier såsom ‘humoristen’, ‘prædikanten’ osv. (Jensen, 2006: 149).
94
Umiddelbart synes terminologien modstridende, men dette vil blive uddybet nedenstående.
95
Forklaring følger ligeledes nedenstående. Side 66
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
den autoteliske dialogistiske er defineret ved eksplicitte interactional routines, hvorimod den responsivt monologiske er defineret af autokommunikative praksisser eksternt den enkelte politikers netværk.
6.3 Responsive monologiske netværksreaktioner Den første overordnede netværksreaktion er nært knyttet til den manglende dialogiske kommunikationsform fra politikernes side. Der er tale om kommentarer, der, som navnet antyder, responsivt forholder sig til statusopdateringen fra politikernes side, og som ikke forventes at føre til en længerevarende dialogisk udveksling. Typiske eksempler på denne reaktion er: “Godt gået Lars, håber på alt det bedste nu .. ! !” (bilag LL 2: 1) og “er rigtig glad for din indsats :-)” (bilag HT 8: 3). Dog er der med denne strategi ikke kun tale om responsive monologiske kommentarer, der tilslutter sig diskursen fra politikeren, men også kommentarer, der modsætter sig denne, som f.eks. Villy Søvndal er virkelig ikke glad for virksomheder og beskæftigelse. Danmark bliver et meget fattigt land, hvor der ikke er råd til et sundhedsvæsen, uddannelse og social hjælp, hvis Villy får noget at skulle sige efter valget (bilag VS 2: 5). Disse kommentarer er oftest meget ethosorienteret og graden af udtalt ethosforhandling stiger proportionalt med anvendelsen af ethos i politikerens statusopdatering som i sidstenævnte eksempel, der svarer på en statusopdatering fra Søvndal, hvis appelstruktur trækker på hele sagsethos-kontinuumet.96 Denne kategori har mange lighedspunkter med den, Jensen finder i sin undersøgelse af online politiske debatfora som Nordpol97 og benævner som ‘ud i rummet’ (Jensen, 2006: 156). Kommentarens deliberative egenskaber er ikke eksisterende, argumentation er intern og ofte ikke eksplicit. Ethosforhandlingen er også intern og reduceret til tilkobling eller afvisning af det tilbudte kommunikative ethos (ibid: 150). På trods af at der i facebookkontekst simuleres en reciprocitet med en eksplicit modtager, er denne en falsk reciprocitet (ibid: 134), jf. den interne forhandling, og den responsive monologiske reaktion er meget sjældent selv udsat for respons. Temporalt befinder langt den største koncentration af disse reaktioner sig inden for de første par timer, hvilket tyder på, at brugeren primært reagerer, fordi politikerens statusopdatering er på vedkommendes startside, mere end fordi brugeren har et væsentligt deliberativt aspekt at bidrage til
96
Se bilag VS 12: 1.
97
Nordjyllands Amt debatforum iværksat forud for amtsrådsvalget i 2001; eksisterer ikke længere. Side 67
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
debatten med. I figur 7 og figur 8 ses et udsnit (1. time) af trådene fra hhv. Thornings statusopdatering fra d. 19/3-11 og Løkkes statusopdatering d. 29/3-11.98
FIGUR 7
FIGUR 8
Den massive koncentration af kommentarer, der forholder sig den oprindelige statusopdatering via tilslutning til den diskursive praksis (rød) eller tilslutning med en mindre udvidelse af diskursen (lyserød), er evident for udbredelsen af dette reaktionsmønster; særligt, som vist her, inden for en time efter oprettelse af statusopdateringen.
6.3.1 Heterogent socialt netværk med homogent informationsflow Som nævnt ovenstående, er denne reaktionsform langt fra forbeholdt de kommentarer, der tilslutter sig den diskursive praksis, og den store mangfoldighed i politisk tilhørsforhold er præsent i de fleste af netværksanalyserne.99 Som det er pointeret af en del forskere i netværksdomænet, herunder også medieforskeren Vincent Miller,100 er behovet for plot-struktur i den digitale storytelling gennem narrativer et individuelt behov – derimod er det samlede netværk konstitueret af ‘ad-hoc sociability’ og ‘non-narratives’ (Miller, 2008: 393). Som det vil blive vist nedenstående, konnoterer termen adhoc sociability måske lidt for løse sociale koblinger i forhold til de danske politikeres 98
Se de fulde figurer i bilag HT N3 og bilag LL N24.
99
Se f.eks. Figur 9, 10 & 11 nedenstående.
100
F.eks. Castells, 2009: 63-71 og Wittel, 2001: 66. Side 68
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
facebooksider. Endvidere kunne der argumenteres for, at fællesnarrativen for netværket er det informationsflow, som flyder mellem de enkelte noder. I hvert fald synes netværket i vid udstrækning, når der fokuseres på de responsive monologiske reaktioner, at kopiere tidligere informationsflow, 101 hvilket bedst kan illustreres i tråde med relativt få kommentarer, eksempelvis med en sammenligning af figurene 9, 10 og 11, som viser et udsnit af netværksanalyser fra tre på hinanden følgende statusopdateringer fra Løkke af hhv. d. 10/3-11, 11/3-11 og 14/3-11.102
FIGUR 9
FIGUR 10
FIGUR 11
Fokuseres der udelukkende på de kommentarer, der forholder sig til Løkkes statusopdatering, er det tydeligt, hvor mimisk informationsflowet distribuerer sig, særligt over de første 3 timer efter statusopdateringen blev oprettet. Zhang et al. argumenterer for, at “The development of homogeneous social networks reinforces existing political dispositions” (Zhang et al., 2010: 79). Dette kan dog modificeres, således at hvor Zhang et al. beskriver homogenitet som et udtryk for mangel af diversitet i politiske standpunkter internt i netværket, kan denne empiri pege på, at heterogenitet i politisk standpunkt i netværket nemt kan efterfølges af homogenitet i informationsflow i de enkelte kommunikativebegivenheder ift. de responsive monologiske reaktioner.
101
Der er naturligvis særlige kommunikationssituationer, især ved alternative kommunikative strategier fra politikerne, som fordrer differentierede netværksreaktioner. Nogle af disse vil blive påpeget i det følgende. 102
Se de fulde netværksanalyser i bilag LL N5, N6 & N7. Side 69
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
6.3.2 At kommunikere kommunikation Ovenstående reaktionsstrategi mimer en top-down internetkommunikationsopfattelse mellem politikere og borgere, også kaldet ‘e-government’, med strukturelle interaktionsrestriktioner (Dahlgren, 2005: 153). Facebooks økologi rummer meget få strukturelle restriktioner, som fordrer top-down-kommunikation, så mangel på horisontal kommunikation i netværket skyldes den sociale praksis. Ifølge Gil de Zúñiga et al. opstår den øgede politiske deltagelse blandt unge på internettet ofte som et resultat af muligheden for at udvide social kapital – særligt Putnams bridging sociale kapital – som trives online (Gil de Zúñiga et al, 2011: 558). Ud fra rationalet at det er attraktivt i forhandling af social kapital i disse weak-ties, at hele den aktive brugers netværk, via de respektive startsider, kan se, at vedkommende har kommenteret på f.eks. Thornings statusopdatering. Dette konnoterer i høj grad Baudrillards dobbelte obskønitet: der kommunikeres (på politikerens facebookside) for at kommunikere politisk deltagelse til hele vedkommendes netværk, således at vedkommendes sociale kapital øges til (og i) næstkommende sociale interaktion. Grundet de store og komplekse politikertråde vil vedkommendes netværk i de færreste tilfælde vurdere kvaliteten af den politiske deltagelse, hvorved forhandlingen af den sociale kapital i selve kommunikationshandlingen er uden overjelse for kvalitetsmaksimet. Den responsive monologiske reaktion er altså for den enkelte bruger en relativt ukompliceret og til dels troløs strategi til at skabe et digitalt narrativ om f.eks. politisk aktivisme. Den responsive monologiske reaktion har endvidere også en indvirkning på den enkelte politikers netværk, da dette reaktionsmønster fortrinsvis er konstitueret af den prækommunikative netværksstruktur via overvejende fastholdelse af det informationsflow, som tidligere har bundet de enkelte noder sammen i en given struktur gennem repetitive processer af tidligere kommunikationer (Castells, 2009: 47-53). Dette kan dog modereres en smule med resultaterne fra et studie af Ancu og Raluca som gennem interviews af besøgende på politikeres myspacesider har fundet, at én af de primære faktorer for internetbesøgene er at finde ud af, hvad andre støtter af politikeren ytrer sig om vedkommende (Ancu & Cozma, 2009: 574). Undersøgelsen svarer dog ikke på, hvorfor det så skulle være nødvendigt at være aktiv i netværket, og ej heller på hvorfor politiske modstandere skulle udføre den responsive monologiske reaktion, når denne reaktion ingen deliberative egenskaber besidder. I stedet tyder den massive udbredelse af responsive monologiske reaktioner på, at det handler om at skabe et informationsflow i netværket, der konstituerer dette og den enkelte nodes position. En konklusion, som ikke ligger langt fra Baudrillards beskrivelse af hyperrealitetens konsekvenser i afslutningen af ‘overskridelsens æra’: Side 70
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Hvis man ikke længere kan forlige tingene med deres inderste væsen, er det fordi, de har overskredet deres egen definition og gjort den til grin. De er netop blevet mere sociale end det sociale (massen), tykkere end den tykke (den fede) [...] (Baudrillard, 1992: 71). Altså i denne kontekst mere politiske kommunikerende end den politiske kommunikation, altså der kommunikeres politik for at kommunikere at der udføres politike kommunikation.
6.4 Autoteliske dialogistiske netværksreaktioner Den responsive monologiske reaktionsstrategi rummer også elementer fra Linells paraplybegreb dialogisme, der er opstået som en modreaktion på normative dialogbegreber (Linell, 2009: 4-7). Disse er dog netværks- og situationstranscenderende, idet de som nævnt er elementer i forskellige sociale praksisser og kapitalforhandlinger primært eksternt den enkelte politikers netværk. Dialogismen fokuserer på den interaktionelle og kontekstuelle sensemaking, som foregår i mødet mellem menneske og omverden. Mennesket er af natur, påstår Linell, altid (og allerede) interaktionerende både med omgivelser og mellemmenneskeligt (Ibid). I denne kontekst anvendes begrebet dog lettere simplificeret, idet der med autoteliske dialogistiske netværksreaktioner menes menneskelig interaktionel sensemaking i mødet med den givne politikers netværk og dets noder. Gennem anvendelse af dette begreb undgås konnotationer knyttet til det normative dialogbegreb og dets underliggende deliberative processer. Disse autoteliske dialogistiske netværksreaktioner karakteriseres ved primært 103 at være rettet mod en social praksis, herigennem sensemaking, kapitalforhandling etc., i den givne politikers netværk; altså er den situerede interaktion primært konstitueret af det tilhørsforhold, den kommenterende har til den interworld, som er politikerens netværk. Dette skal ikke forstås således, at der ikke kommunikeres mhp. kapitalforhandling, men at kommunikationen er rettet mod kapitalforhandling, i det space of flow, der er politikerens netværket; derfor autotelisk. At dette reaktionsmønsters ageren er målrettet det netværk der faktisk kommunikeres i, gør at det ofte vil være den situationelt konstituerende mest hensigtsmæssige praksis der udføres (Steffensen, Thibault & Cowley, 2010: 212-217), og ikke sociabilitet eksternt netværket der definerer hvorledes kommunikativ praksis i politikerens netværk udføres. Omend kommentarerne for begge de overordnede reaktionstrategiers vedkommende er udført i en given politikers netværk, er det bl.a. spørgsmålet om, hvilken interworld de er rettet imod, der gør
103
Bemærk primært, der er i Linells terminologi altid givne fællesskaber og sammenhænge, som påvirker den enkeltes ageren mere end andre (Linell, 2009: 145-161). Side 71
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
det væsentligt at differentiere disse fra hinanden. Typiske eksempler på den autoteliske dialogistiske netværksreaktion kan være svære at udpege, idet de netop er baseret på interaktionisme og ikke på det singulært tekstlige niveau, men en appelstruktur, som oftest findes i denne form for kommentarer, er først en konkret tiltale til den givne node i netværket, der henvises til, herefter tilslutning eller afvisning af denne nodes diskurs. Ved tilslutning ydes ofte en form for uddybning gennem intertextual chains, perspektivering eller generalisering ud fra den oprindelige diskurs’ tema (denne er meget sagsorienteret), mens der ved afvisning anvendes sagsorientierede kontraargumenter. Undertiden afsluttes den enkelte kommentar med et spørgsmål, ofte retorisk eller ironisk, men dette sker langt fra hver gang. Et eksempel kunne være en kommentar fra JB, som eksplicit forholder sig til en kommentar fra en anden bruger i netværket, der har kommenteret på en af de mange diskurser, der verserer i netværket: Morten: endelig et fornuftigt og meget sagligt indlæg – ikke noget med at slå de røde i hovedet – fint :) Men vi er jo på hver vores side og bliver [aldrig] enige på alle punkter – jeg giver [...] ret, men [sic] kan godt forstå dine synspunkter (bilag VS 4: 49) Omend det er åbentlyst, at JB forholder sig til en kommentar fra MS, er metareflektionerne over debatkulturen generelt (og mere specifikt netværkets debatkultur) situationelt transcenderende, men ikke netværkstranscenderende. Kommentaren er derimod konstituerende og forhandler primært social kapital i den interworld, som er JBs, og som indeholder en mængde noder fra netværket, både politiske med- og modstandere. I figur 12 er kommentarens placering i netværksanalysen104 angivet med en rød pil (nederste venstre hjørne).
104
Bilag VS N4. Side 72
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
FIGUR 12
Det ses heraf (endnu tydeligere i bilaget), hvorledes de enkelte noder (og JB), gentagne gange anvender kommunikation til at udføre sociale repræsentationer. Læses kommentarerne igennem,105 er der på trods af mindre forsøg på deliberative strategier meget lidt, der tyder på forhandlinger af politisk sensemaking, og slet intet der tyder på politisk “omvendelse”. Det politiske som tema fungerer i dette reaktionsmønster som et, med kognitionsforskeren Andy Clarks begreb, ‘surrogate phenomena’; “some kind of prior and identifiable stand-ins for the absent phenomena [‘target phenomena’]” (Clark, 1998: 74). Targetfænomenet kan i denne kontekst oversættes til det mere abstrakte sociabilitetsbegreb. Som blandt andre Linell skriver, er sociabilitet og interaktion med omverdenen grundlaget for individets sensemaking.106 Dette sker på kulturelt varierende sociale scener, hvor meget specifikke ‘affordances’ har indvirkning på socialt accepterede kommunikationsformer: nemlig de situationer, hvor individer skaber mening af sig selv og omverden. Disse scener er i et linellsk perspektiv kun afgrænset temporalt, rumligt og socialt af accepteret kommunikativ ageren (Linell, 2009: 79-80). Selvom ovenstående kan lyde teoretiserende og måske overfortolket, så summeres det alt sammen eminent op i en velkomst til et nyt medlem af den autoteliske dialogistiske del af Søvndals netværk: 105
Bilag VS 4 eller for den sags skyld alle andre netværk.
106
Yderligere perspektiver på dette vil blive præsenteret i afsnittet “Netværksfællesskaber”. Side 73
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
! @[...TS] - Du må da være glad for at vi her inde har ytringsfrihed, så vi også har plads til dig. Glæder mig til at se flere af dine indlæg, for jeg tror jeg taler for de fleste, at det får smilet frem :-) velkommen vi har brug for flere af din slags (bilag VS 3: 25)
FIGUR 13
I figur 13107 er begge kommentarernes (den citerede og TSs) placering i netværket markeret med røde pile, og det ses bl.a., hvorledes begge noder fortsætter den interaktionelle praksis både med hinanden og med andre noder, som indgår i det dialogistiske netværk, mens de samtidig ikke forholder sig til de responsive monologiske reaktioner (dog kan nogle af de monologiske undertiden adoptere dele af en diskursiv praksis hos de dialogistiske reaktioner). Ovenstående kan opfattes som en afvisning af Facebooks demokratiske potentiale, men det er væsentligt her at pointere, at på baggrund af den anvendte metodologi, betragtes de konkrete interaktioner i netværket og ikke deres placering i den enkeltes fremadrettede ageren i online og offline interaktioner. Som ovenstående eksempel antyder, kan der være noget om det, når Zhang et al. opsummerer: “Studies suggest that discussion of politics with those of different perspectives generates positive democratic outcomes such as increased political knowledge and tolerance” (Zhang et al., 2010: 79).
107
Udsnit fra bilag VS N3. Side 74
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
6.4.1 Netværksfælleskaber De to præsenterede netværksreaktioner skal ikke betragtes som en lineær dikotomisk opstilling, idet der naturligvis er kommentarer, der rummer træk fra både den responsive monologiske reaktion og fra den autoteliske dialogistiske.
FIGUR 14
FIGUR 15
Som både figur 14108 og figur 15109 illustrerer, er der tale om to reaktionsmønstre, der reelt set deler netværket i to dele. Den responsive monologiske opstår relativt kort tid efter politikerens oprindelige statusopdatering og forholder sig kun til denne, og den autoteliske dialogistiske, der temporalt spreder sig over hele trådens levetid, forholder sig sjældent direkte til politikerens statusopdatering, men anvender (undertiden) diskursen heri til at etablere kontakt til andre i netværket. Systemteorien ville formentlig benævne det autoteliske dialogistiske netværk som et ‘subsystem’, der sammen med Facebooks økologi danner’ suprasystemet’ (den enkelte politikers side), men komponenternes position og ageren i de enkelte subsystemer er for foranderlige til denne terminologi, som endvidere også rummer en subjekt-objekt-adskillelse (Stacey, 2007: 26-41) og
108
Udsnit fra LL N23.
109
Udsnit fra VS N2. Side 75
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
derved er inkompatibel med den overordnede videnskabsteoretiske ramme. 110 F.eks. er netværkets ‘centernoders’ (politikerens) rolle i den responsive monologiske reaktion tilstede ved en enhver interaktion, idet det er den, kommentaren forholder sig til, mens denne i den autoteliske dialogistiske reaktion “blot” har den initierende diskursive magt, som netværket herefter kan bearbejde. Som det senere uddybes, er denne diskursive magt langt fra given og konstant. I stedet er der med Castells terminologi tale om to netværk – to differentierende space of flow – der deler nogle fælles noder og informationsflow fra disse noder. Det dialogistiske reaktionsmønster er konstitueret af noder, som før den enkelte kommunikative aktion har et kendskab til hinanden qua tidligere kommunikationer. Dette kan ses i REs kommentar, hvori det er tydeligt, at vedkommende har haft flere tidligere kommunikative møder med RH: “[...RH] undskyld mig men det er noget af det mest tåbelige du har skrevet til dages dato” (bilag VS 12: 96). Denne interaktion er forhandling af kapital og dynamisk rekonstituering af weak-ties de enkelte medlemmer af det dialogistiske netværk imellem; en dialogistisk praksis, som transcenderer den enkelte tråd, der skabes på baggrund af en politikers statusopdatering, og som er relativt upåvirket af denne statusopdatering. Sammenlignes to på hinanden følgende statusopdateringer fra Søvndal netværksanalytisk, som i figur 16 og 17111, ses det eksempelvis, at netværksnoderne MC og MW (markeret med rød cirkel) slutter af med en længerevarende udveksling af synspunkter i figur 16, og at denne udveksling fortsætter i figur 17. I selvsamme netværksanalyser er der naturligvis en stor mængde noder, som både er gengangere på siden, og i deres interaktion med andre af netværkets noder. Bl.a. fortsætter også interaktion mellem MC og MJ på tværs af de to netværksanalyser. For at eksemplificere politikernes statusopdateringer placering i dette dialogistiske reaktionsmønster kan MCs sidste kommentar i Figur 16 sammenlignes med vedkommendes første i Figur 17 : “[...] Rød vil gerne have flere arbejdspladser !! hvem vil ikke det, men samtidigt tvinger i virksomhederne til at, flytte produktionen til udlandet [...]” (bilag VS 3: 58-59) og “[...] Hvem er Sf nu ?? Skattestigninger hvor mange arbejdspladser vil så ryge til udlandet??[...]” (bilag VS 4: 4). Mellem disse to er kommet statusopdateringen fra Søvndal, der sagsorienteret handler om Liberal Alliances udmeldning om ønskede skattelettelser, og ethosorienteret omhandler Søvndals tro på, at en velfungerende offentlig sektor er en del af løsningen, ikke problemet (bilag VS 4: 1). Det ses heraf, hvorledes Søvndals 110
En uddybning af denne vil ikke finde sted, da traditionen er alt for kompleks. I disse dage synes debatten dog reduceret til spørgsmålet om, hvorledes det kantesianske ‘as if systems’ skal forståes (Se f.eks. Stacey, 2007: 34). 111
Udsnit fra bilag VS N3 og VS N4. Eksemplerne er indrammet med rød. Side 76
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
statusopdatering rummer en diskurs MC kan indskrive i sit narrative forløb og den diskursive praksis (samt afvisning af diskurs), som er hans dialogistiske sociale interaktioneelle praksis, og som er transcenderende den enkelte tråd (ikke netværket) trækkende på (multiplekse) diskurser fra multiplekse tidsskalaer.
FIGUR 16
FIGUR 17
Denne dialogistiske interaktionelle praksis er altså i Facebooks spaceless space, multispatial, da det informationsflow, der binder de enkelte noder sammen i (på samme tid) flere kommunikative koblinger, i meget lille grad er påvirket af eksogene faktorer, såsom politikernes statusopdateringer. Hvor Linell ville påstå, at denne praksis er i menneskets natur, vil Gauntlett m.fl. (f.eks. Jantzen & Østergaard, 2007: 93-97) med henvisning til neurofysiologiske studier og mentalhistorik, argumentere med opfyldelse af basale behov i det senmoderne samfund, hvorefter det hedonistiske individs ultimative mål om lykke kan nås gennem ‘connecting’, som fører til udveksling af kapital gennem deling af symbolske og/eller lingvistiske kommunikative artefakter (Gauntlett, 2011: 115-127).
Side 77
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
6.4.2 Det autonome ekskluderende fællesskab Selvom den autoteliske dialogistiske af netværket trækker konnotationer til Jensens onlinefællesskaber, mangler den meget centrale stratificering, i hvert fald eksplicit, idet netværkets interaktionelle reaktionsmønster faktisk synes at rumme både inkluderende og ekskluderende gatekeeperstrategier, dog ikke i traditionel forstand som den beskrives af professor i kommunikation Gregg A. Payne: “Gatekeeping controls over the agenda setting process produce a homogenized news product that curtails opportunities for robust public discourse” (Payne, 2009: 199). Der eksisterer naturligvis reelle administratorer, der indimellem ekskluderer en bruger fra netværket, som det f.eks. sker i en tråd opstået på baggrund af Løkkes statusopdatering d. 25/3-11,112 og disse administratorer er både i dette tilfælde og andre113 meget eksplicitte omkring, at de udfører en ekskluderende praksis samt begrundelserne for denne. Formentlig fordi netværket er stærkt fokuseret på denne praksis i sammenhæng med ytringsfriheden,114 og er særligt opmærksom på den politiske modstanders sides censurerende praksisser. Dette er f.eks. tilfældet med Thornings netværk, der på baggrund af en statusopdatering af d. 13/3-11 debatterer Løkkes administratorer: “[...] Selv folk, der kommer med saglig information og fakta, får deres oplæg slettet – jeg syns [sic] det er så groft og barnligt, at man på fejeste vis censurere [sic] indlæg :( “ (bilag HT 2: 8) Denne form for gruppekonstituerende praksis via (ofte selvkonstruerede) narrativer om omverdenes pres på gruppen, hvorigennem denne definerer sig selv som opposition til den konfliktatoriske omverden, er en velkendt gruppekulturel ageren (Sørensen, 2010: 252-259), der her blot skal påpeges, men ikke uddybes yderligere. Det er dog interessant at betragte, hvorledes den autoteliske dialogistiske del af netværket faktisk vælger ikke at inkludere alle brugere, der synes at ønske det. Der er meget lille grad af ekskludering, når først en bruger er indlemmet i netværket – i empirien er der fundet enkelte beskrivelser af kortvarig blokeringer fra andre brugere i netværket115 på grund af sprogbrug men ikke politisk uenighed. At blive inkluderet i dette netværk synes umiddelbart ikke så enkelt som tidligere eksemplificeret med velkomsten til TS. Der er i empirien mange eksempler på en node, som ønsker en dialogistisk praksis, men bliver ignoreret af den del af netværket, der udfører denne form for interaktion. Dette fører ofte til, at brugeren kommer med flere og flere og mere og mere 112
Bilag LL 22.
113
F.eks. bilag MV & VS 4.
114
F.eks. bilag LL 3 & VS 2.
115
Se f.eks. bilag LL 23: 26. Side 78
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
rabiate kommentarer, som bevæger sig gradvist længere væk fra de diskursive praksisser, der verserer i netværket og som stadig ikke besvares. Et godt eksempel på dette er YS, der på baggrund af en statusopdatering fra Thorning d. 29/3-11 gerne vil diskutere EU og valgkamp og efter flere dages forsøg (og en mængde kommentarer) stadig uden respons ender i en analogi over globalisering og elektronisk musik.116 I netværksanalysen tegner denne slags reaktioner en klyngeform, som vist i figur 18, hvor det ligeledes ses, at ingen responderer på vedkommendes kommentar. Disse er tilstede i større eller mindre grad i næsten hver eneste netværksanalyse, og viser, hvorledes den autoteliske dialogistiske del af netværket undlader at inkludere nogle brugere.
FIGUR 18
Der er altså klart tale om et dialogistisk fællesskab, der, som de fleste andre fællesskaber, definerer sig selv med dets ydre grænser 117 (Stacey, 2007: 62-65).
6.4.3 Det autonome selvregulerende og selvrekursive netværk De dialogistiske netværk er oftest selvregulerende og meget opmærksomme på medlemmernes reaktioner, særligt hvis disse differentierer sig fra tidligere performance, samme bruger har udført, altså hvis der mangler konsistens i den udførte impression management. Som f.eks. GC gør opmærksom på med en kommentar til ACHs minimale kritik af Løkkes kommunikative evner fra 116 117
Bilag HT 8: 21.
Terminologi baseret på en Weicks systemteori, som anvendes i mangel på bedre. For yderligere diskussion af dette, se Stacey, 2007: 26-75, som er et langt opgør med systemteori i organisations dynamik. Side 79
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
hans statusopdatering d. 29/3-11:118 “Enig, [...ACH]. Det er da positivt, at selv en meget ivrig tilhænger af regeringen kan få øje på det[...]” (bilag LL 25: 11). I forhold til den politiske kontrols bureakrati er netværkets interaktionelle reguleringer, ifølge Castells, meget mindre rigide, idet reguleringer heri er baseret på ad-hoc ageren “[...]which is characterized by shared sovereignty and responsibility, flexibility of procedures of governance, and greater diversity[...]“ (Castells, 2008: 88). Selvom dette kan lyde meget idealistisk, er der en del eksempler i empirien på, at netop det autoteliske dialogistiske netværk er selvregulerende ud fra delte (shared) normer i netværket. F.eks. når CZ, der er en aktiv del af netværket, i en statusopdatering fra Søvndal d. 6/4-11 overskrider netværkets delte normer og irettesættes af flere i netværket, både politiske med- og modstandere: “Til [...CZ], på [sic] den måde du omtaler Villy Søvndal på er direkte uforskammet [...]” (bilag VS 14: 19) og “[...CZ], jeg gider ikke at kommentere dine personangreb på Villy, det virker mildt sagt som en noget snærvertsynet [sic] debat og det deltager jeg ikke i” (bilag VS 14: 20) Ovenstående eksempel anskueliggør, hvorledes netværket er selvregulerende og samtidig i fællesskab gennem delte normer udøver en magt, som ikke udøves af traditionelle gatekeepere. Enten fordi disse ikke er tilstede, eller fordi disse ikke deler sociale interaktionsnormer med denne del af netværket. Inden for politikerens netværk bliver der altså udøvet en symbolsk magt af netværket; en symbolsk magt der, som Bourdieu beskriver det, kun kan udøves, idet den anerkendes i netværket og derfor er delt (Bourdieu, 1989: 17). Netop denne form for netværksdistribueret magt anerkendes også af Lundby, omend på et mere makrosociologisk niveau: “The participatory potential in self-representational digital storytelling may challenge established patterns of authority based on various forms of institutional legitimacy” (Lundby, 2008b: 369). At denne symbolske magt på en gang konstituerer og konstitueres af diskursiv magt, blev bl.a. vist ovenfor, jf. politikerens statusopdaterings minimale effekt på praksis i den autoteliske del af netværket. Et endnu mere eksplicit eksempel på, at den reelle diskursive magt over det autoteliske dialogistiske netværks diskursive praksis er tilstede (og delt) i netværket og ikke hos politikeren, kan findes i MWs kommentar i en tråd opstået på baggrund af en statusopdatering fra Søvndal d. 7/3-11:119 “Min tur til en lille provo,,,,hvis [sic] VKO skulle fortsætte ved magten og skabe deres ultra liberale samfund som de ønsker,,,så [sic] tror jeg sgu de havde det bedre i DDR” (bilag VS 1: 68). Den
118
Bilag LL 25.
119
Bilag VS 1. Side 80
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
diskursive magt, retten til at komme med udspil, som netværket skal forholde sig til, er altså placeret i netværket og ikke konstitueret af, som Lundby skriver, institutionel legitimitet. Denne opfattelse af netværkets distribuerede magt er ifølge Couldry det ontologiske grundlag for idealet ‘spaces for voice’, der har slående mange lighedspunkter med de habermaske coffeehouses, som praktiserer deliberativt demokrati med almenvellets bedste som udgangspunkt (Habermas, 1980: 37): “Spaces for voice are therefore inherently spaces of power; their link to power does not just derive from institutions [...] (Couldry, 2010: 130). Som eksemplet ovenfor viser, er idealet om spaces for voice, som minder meget om det space of flow, der foregår i det autoteliske dialogistiske netværk, måske netop det: et ideal. Der kan i den grad kan sættes spørgsmålstegn ved, om det har politisk og demokratisk værdi at diskutere, hvorvidt VKOs “liberalisme” skaber værre tilstande end DDRs regime, men diskursen opstår i kraft af netværkets diskursive magt. Derimod kan der ikke sættes spørgsmåltegn ved den forhandling af social kapital, der foregår i den autoteliske dialogistiske del af netværket gennem det interaktionelle informationsflow, som skaber deres indbyrdes weak-ties og, som tidligere nævnt med Zhang et al. gennem diskussion med politiske modstandere, kan føre til positive demokratiske resultater så som øget politisk viden og tolerance. Med mediets økologi in mente kan den praktiserede dialogisme i stedet for den ovennævnte utopiske idealisme benævnes som direkte politisk deltagelse med indirekte demokratisk potentiale.
6.5 Analytiske forbehold og nuanceringer Ovenstående opdeling i to primære reaktionsmønstre er naturligvis stærkt simplificeret og et resultat af den mængde empiri, som ligger bag dette speciale, og den eksplicitte (uundgåelige) partikularisme, denne er blevet analyseret med. Empirien rummer mange flere og meget mere nuancerede resultater, men den teoriskabende praksis på baggrund af beviste eller forkastede hypoteser er kun en repræsentation af virkeligheden, og må aldrig som i tilfældet med Borges kort blive ækvivalent med virkeligheden, idet teorien hermed mister sin funktion. Der findes naturligvis noder i netværket, hvis reaktionsmønster rummer elementer fra både den responsive monologiske og autoteliske dialogistiske reaktion. Endvidere synes fans af Vestagers side at have et reaktionsmønster tættere på den dialogiske idealisme, mens Barfoeds netværk primært synes at være politiske modstandere med det mål at eksplicitere forhandlingen af hans ethos ud i space of flow. Det har nok en sammenhæng med det lave antal af brugere, som igen kan
Side 81
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
skyldes, at hans indtræden som partiformand stadig var forholdsvis ny (14/1-11), da empirien blev indsamlet. Endvidere er der, som det fremgår ved gennemgang af netværksanalyserne, en tendens til, at netværket ignorerer andre brugeres objektdeling og altså ikke forholder sig til kommentarer, der indeholder links, videoer etc. Denne tendens er stik modsat, når det handler om politikernes objektdeling. Om dette skyldes, at kvantitetsmaksimen for ‘centernoder’ og “menige” noder er forskellige, eller om den er forskellig for statusopdateringer og kommentarer, kan ikke besvares med forhåndenværende empiri.
6.5.1 Tid i netværket I empirien synes at være en del sammenhæng mellem hvor ethospræget den oprindelige statusopdatering er og mængden af responsivt monologiske reaktioner inden for den første time. Dette kan eksemplificeres med en komparation mellem Løkkes tidligere nævnte apolitiske kommentar i figur 19120 og netværksanalysen over hans statusopdatering af d. 9/3-11 i figur 20,121 hvor flowet af information fordeler sig mere ligeligt over tid.
FIGUR 19
120 121
FIGUR 20
Bilag LL N24.
Bilag LL N1. Der skal iøvrigt gøres opmærksom på, at manglen på kommentarer i denne efter 6. time skyldes ny statusopdatering. Side 82
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Samtidig skal det nævnes, at den autoteliske dialogistiske del af netværkets bevægelse i tid synes at være diskursivt gående mod de samme temaer, medmindre radikale politiske dagsordener opstår (ministerrokader, flyveforbud i Libyen etc.) og tager den diskursive magt. Således er den sagsorieterede side af debatten i “roligere” politiske tider på Søvndals side altid gående mod Stalins rædselsregime, ofte med en afstikker omkring Ole Sohn og DKP, mens temaet på Løkkes side er gående mod Anders Fogh Rasmussens nære bånd til George Bush (Jr.) med en afstikker omkring privatisering af det offentlige.122 På samme måde som politikernes kommunikative praksis sigter imod at kommunikere stedslighed i Facebooks spaceless space, er der flere statusopdateringer, som eksplicit anvender tidslighed som et modtræk til den asynkrone kommunikation. F.eks. i Vestagers statusopdatering af d. 18/3-11, hvor der opdateres og kommenteres under et møde i folketinget, og hvor et par af noderne i netværket følger med og kommenterer synkront, som eksempelvis MR umiddelbart efter Venstres integrationsordfører har været på talerstolen: “Hold kæft, hvor er Karsten Lauritzen fræk! At kalde det følelsesporno at varetage børns tarv!” (bilag MV 8: 3). Denne synkrone real-time-medierede politisk deltagende kommunikation trækker naturligvis konnotationer til Baruch de Spinozas ‘absolutte demokrati’ (Spinoza, 2007: 22), men da den er meget lidt udbredt i empirien, ville det være en overtolkning at påstå, at Facebook er mediet, der realiserer denne næsten 500 år gamle utopi.
6.6 Facebook som online demokrati? Når Facebooks captologiske design betragtes i kommunikativt perspektiv med dens hypermedierede transparens og omnoptiske egenskaber, er der ikke langt fra, med inddragelse af Couldry og Moïsi, at kunne konkludere, at politikernes kommunikation i den direkte strategisk autenticiterede form til flest mulige vælgere om muligt vil nedbryde tidsskalaer endnu mere, end det er tilfældet i dag; samt blive endnu mere ethospræget (og hyperreal), idet den rene sagsorienterede kommunikation er for kompleks til menig vælger. På den anden side er anvendelse af Habermas’ deliberative demokrati ikke sjælden i beskrivelser af internettet som en kulturel revolution, hvor menig vælgers kollektive ageren gøres til subjekt i en ‘bottom-up take over’ gennem deling i ‘participatory democracy’ (Kelly, 2005: 3).123 Omend knap så teknooptimistisk giver Couldrys begreb spaces of voice i den online virkelighed en repræsentativ påmindelse til de magthavende om, at ‘voting 122
Se f.eks. bilag VS 5 & LL 7.
123
Se f.eks. også Hague & Loader, 1999: 12. Side 83
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
power’ også er for ‘the powerless’ (Castells, 2009: 336), idet “[...] governments cannot any longer say they don’t hear” (Couldry, 2010: 140). Beskrivelsen af samtiden som et regulært netværkssamfund er i den grad også blevet udsat for kritik, og en af de mere plausible af disse kritiske røster er påstanden om ‘nodocentrism’, hvorigennem det ‘paranodiske’ overses; altså de nodekonstituerende faktorer, der ikke er den enkelte node eller dennes informationsflow. Som medieforskeren, Ulises Mejias, skriver, er rummet mellem de enkelte noder og deres informationsflow “[...] not empty. It is inhabited by multitudes that do not conform to the organizing logic of the network“ (Mejias, 2009: 612), og terminologien omkring netværkssamfundets borgere som skiftende fra ‘mass’ til ‘public’ (f.eks. Castells, 2009: 21) er overoptimistisk. Mejias konkluderer, at skal der opstå en kulturel kommunikativ revolution, skal denne ikke findes ved at gå nodecentrisk til værks: “[...] an authentic challenge to the prevailing system of authority must come from the conceptual outsides of the network” (Mejias, 2009: 609). I forlængelse af dette advarer Nielsen stærkt imod at sætte lighedstegn mellem den ultimative liberalisering af informationsflowet og det frie deltagende direkte demokrati, idet dette ville være at forveksle markedslogik med Marxs samfundsmæssighed, og forudsætte, at det deltagende og delende subjektet kan ”[...] modificere eller give køb på den umiddelbare egeninteresse” (Nielsen, 2007: 116). Sidstnævnte synes den autoteliske dialogistiske del af Søvndals netværk, som bl.a. diskuterer prissættelse af en brugt motorcykel, 124 ikke umiddelbart at formå. Endvidere synes netop egeninteresser at motivere de responsive monologiske netværksreaktioner, der på baggrund af, at “ [...] the public itself has become less deferential, more culturally fractured, and volatile in its media consumption and electoral choices” (Blumler & Coleman, 2010: 144), anvender sociale mediers demokratiske potentiale til at skabe individuelle og eksplicitte narrativer (primært rettet mod brugerens eget netværk). Nu var det aldrig dette speciales fokus at belyse, hvorvidt Facebook kan fordre et deltagende demokrati, som kunne føre til en kulturrevolution med en horisontal magtdeling som mål, men derimod at belyse anvendelsen af mediet i den politiske kommunikation, samt hvorledes mediets sameksistens med kulturen fordrer en særlig form for kommunikation i det, Verbeek, med en slet skjult reference til Don Ihdes begreb ‘politics of artefacts’ (Ihde, 1993: 112), beskriver som “[...] the social and political consequences of the artifact when it is manufactured and used” (Verbeek, 2005:
124
Bilag VS 10: 72-77. Side 84
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
69); altså de komplekse dynamiske responsive processer, hvori den gørende kultur og mediet gensidigt påvirker hinanden, og bringes til anvendelse i den politiske kommunikation på Facebook.
Side 85
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
7.0 Konklusion Den strategiske politiske kommunikation på Facebook tilpasser sig ikke umiddelbart Facebooks forholdsvist horisontale magtstruktur – faktisk er manglen på dialogiske elementer meget udbredt i empirien. Hvorvidt der er tale om reaktionære kommunikationsopfattelser eller kyniske inputoutput analyser, kan hverken denne empiri eller teori afklare. Til gengæld er det evident, at selvom den strategiske kommunikation er bærer af et traditionelt kommunikationssyn, er denne ikke upåvirket af mediet, særligt ikke når troværdighed/ethos er så centralt for vælgerne. Troværdighed er dog langt fra substantiel og er endvidere konstitueret af autenticitetsstrategier, som naturligt nok varierer fra politiker til politiker. Derfor er det også tydeligt, at de enkelte kommunikationsprojekter, som en given politiker udlever, konstitueres forskelligt. Ethosforhandlingen på Facebook er, som anskueliggjort i min undersøgelse, kompleks og på én gang situationelt konstituerende og transcenderende samt faktisk, gennem objektdeling, distribueret over flere agenter, som kan tilbyde et bredt spektrum af narrativer, som den enkelte vælger kan tilkoble sig. Ethosforhandlingen rummer endvidere det paradoks, at den er tværmedial, netop fordi den foregår på ét medie, idet Facebooks konvergerende egenskaber giver rum for remedieringer, som synliggør en mængde distribuerede ethosforhandlinger, der tidligere var forbeholdt individets kognitive processer. Dermed åbnes også for netværkets potentielle delte tilkobling til fællesnarrativer af troløs karakter, hvor det tidligere var nødvendigt med længerevarende interaktionelle udvekslinger (og delvist fælles referencerammer) at kunne tilkoble sig fællesnarrativer. Idet en facebookstatusopdaterings omfang er begrænset til 419 tegn, anvendes objektdelingen i den politiske top-down-kommunikation, som muliggøres af mediets konvergerende evner til at guide brugernes udfyldning af Leerstellen gennem oprettelse af multiple konsonansrum i det kommunikerede. Således udfyldes ligeledes kvalitets- og kvantitetsmaksimet. I forlængelse af de 419 tegn er det interessant hvor udbredt en strategi, det er blevet at udspænde sags-ethoskontinuumet i løbet af en statusopdatering, for inden for mediets strukturelle rammer at kommunikere både konkret politik og ethos vedrørende personen bag, idet sidstnævnte er yderst præsent jf. den medierede transparens, Facebooks twin logic, præsenterer politikeren i. Dette er blot en enkelt af de måder, hvorpå mediet påvirker den politiske kommunikation, og således fordrer denne til at antage nye former. En af de mere overraskende elementer i ovenstående er desuden behovet for at kommunikere stedslighed i autenticiteten. Facebooks spaceless space er for den almindelige bruger ikke en Side 86
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
identitetsleg, men en medieret forlængelse af selvet. Derfra og til at være et medie, der strategisk kan opbygge arete og fronesis hos en politiker, er dog stadig et stykke igen. Derfor bærer den kommunikative praksis i mange tilfælde præg af at være konkret stedslig for således at kunne indgyde autenticitet (eksistens) og ikke risikere at blive forbundet med et virtuelt space of flow. Samtidig giver Facebook ifølge min undersøgelse og de refererede teorier, politikerne en udvidet mulighed for at kommunikere multispatialt; en tendens, som langt fra er ny, men som i høj grad trives i spaceless space. Timeless time, som er indlejret i mediets asynkrone kommunikation, giver endvidere politikerne mulighed for at kommunikere multitemporalt, idet kommunikationen ikke nødvendigvis er bundet til en given sag i massemediernes kredsløb. Statusopdateringerne er generelt præget af at ville kommunikere et “her” og et “nu”. Det kan således uddybes, at politikerne for ikke at tabe autenticitet synes at have et behov for at eksplicitere den tid og det rum, som er ontologien for andre kommunikative situationer, da denne ontologi er mere abstrakt i Facebooks økologi. Med baudrillardske termer får det virtuelle hyperreal rum i Facebook politikeren til at kommunikere en konkret stedslighed eksternt dette abstrakte rum. Man risikerer - i terminologien i det akademiske felt - at begå nogle fundamentale fejlslutninger, når Facebook beskrives som et socialt online netværk. Dette skyldes bl.a. Facebooks captologiske design, som imiterer Castells’ netværkssamfund. Et netværk skabes dog i Castells’ forstand af noder og det informationelle flow i rummet herimellem, og, som anført og dokumenteret qua min empiri, eksisterer der i en given politikers netværk minimum to netværk baseret på forskellige informationelle flow. Man kunne endvidere argumentere for yderligere opdeling i de inaktive noder og de, som “blot” trykker “synes godt om”, men da dette speciales fokus er på interaktionel meningsdannelse, ligger denne opdeling uden for perspektivet. Derimod er det evident, at defineres netværk af interaktionel deling af kommunikative artefakter, bør politikernes netværk deles i de to: 1) Det responsive monologiske, som rent politisk måske er heterogent, men dets autokommunikative reaktionsmønster er homogent, repetitiv og målrettet kapitalforhandlinger eksternt det politiske netværk. Dette netværk anvender reelt set ingen form for dialogisk kommunikation og koncentrerer sig i netværksanalyserne meget tæt på centrum. Derved er reaktionen på politikerens opdatering et resultat af dennes eksistens på brugerens startside og ikke af et ønske om at udføre deliberative horisontale demokratiske processer; hvilket også antydningen af det forhøjede antal af responsive monologiske reaktioner på stærkt ethosprægede statusopdateringer peger på. Selvom disse reaktionsmønstre ofte forholder sig meget konkret til en Side 87
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
given statusopdatering fra en politiker, er kommentarerne mest ud i rummet, hvis eneste funktion i politikerens netværk kan være at kommunikere et tilhørsforhold til en given politisk position. Fraværet af yderligere kommunikation i netværket antyder i stedet, at noder, der reagerer sådan, reelt set ingen interesse har i agere socialt i netværket. Derimod er de netop den type af brugere, som bl.a. Rosen og Lundby beskriver som praktiserende en sociabilitet, der primært er rettet mod at konstruere en digital (narcissistisk) storytelling baseret på at kommunikere kommunikation i den selvpromovering, Facebooks økologi også fordrer. 2) Den autoteliske dialogistiske del af netværket synes heller ikke at gøre sig de store illusioner om en horisontal, deliberativ demokratisk praksis og det stærkeste arguments tvangløse tvang, men interaktionen er dog rettet mod sociabilitet internt i netværket. Dette netværk har, analogt med det transmediale netværk, fællesskabet som primært fokus og politikken som surrogatfænomen, og har herigennem en kommunikativ praksis, som ofte transcenderer den enkelte tråd, og derved ofte også politikerens diskursive magt. Idet fællesskabet i dette netværk er det primære, er den diskursive og sociale praksis situationelt konstitueret og ofte et eksplicit forhandlingsobjekt, hvorigennem netværket i det informationelle space of flow (re)konstituerer sig selv og samtidig udøver en forholdsvis delt horisontal symbolsk magt gennem eksplicitering af fællesskabets normer og værdier – både over diskurs, diskursiv praksis og social praksis – i form af bl.a. ekskludering. Facebooks captologiske design rummer reelt set en meget lille grad af medieret hierarkisk stratificering, men da det autoteliske dialogistiske netværks reaktionsmønster har indlejret både den anerkendende og udøvende distribuerede magt, må behovet for en vis form hierakisering primært ses som en menneskelig tilføjelse til Facebooks økologi. Det kan i hvert fald ud fra min undersøgelse konkluderes, at dette behov ikke opstår i mediets strukturelle rammer. Det autoteliske dialogistiske netværk kan, i tråd med det senmoderne samfunds fokus på det hedonistiske individ, i sig selv siges at være et slags modargument til Baudrillards hyperreal dobbelte obskønitet, da kommunikationen ikke handler om hypertransparent præsentation af de enkelte noder i netværket, men om interaktionistisk relationel forhandling af sociale symboler netop med det interaktionistiske konstituerende fællesskab som mål. Det må dog også konkluderes, at de teknopositivistiske kulturrevolutionære teorier heller ikke finder opbakning i min undersøgelse, idet mediet måske meget rammende bærer mulighederne for deliberative horisontale demokratiske processer, men til den interworld, som udgør mediets økologi, skal endvidere også regnes den menneskelige ageren herpå, og i dette tilfælde er Spinozas absolutte Side 88
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
demokrati ikke tilnærmelsesvis tilstede. Jeg vil dog ikke konkludere, at den politiske kommunikation på Facebook bevæger sig væk fra denne utopiske drøm, som også Habermas argumenterer for. De selvregulerende autonome processer i det autoteliske dialogistiske netværk har i hvert fald brudt med den traditionelle top-down-medierede symbolske magt. Hvor der kan være tvivl om retningen i bevægelsen, er der ikke tvivl om, at mediet, i postfænomenologisk forstand, interagerer med menneskelig kultur og herigennem former Facebooks økologi (også i konkret teknologiske forstand), og konstant skaber nye og foranderlige kommunikations- og sociabilitetsstrategier. Mediets dialektiske økologi kan ikke forklares gennem reducering til binære persuasive strategier, men er et resultat af dynamiske responsive processer mellem mennesket, (kommunikerende) kultur og mediet; altså den interworld, som kommunikation på Facebook er. De kommunikative strategier er altså ikke teknologisk determineret, som Baudrillard ellers anfører, men netværksreaktionerne på Facebook er på én gang et produkt af mediets egenskaber og samtidig en afvigelse herfra.
Side 89
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
8.0 Perspektivering Dette speciale rummer reelt set kun en lille del af de resultater, som blot venter på at blive analyseret frem i empirien, men som det ofte er tilfældet med sådanne undersøgelser, særligt med den abduktive holistiske tilgang, opstår i analysen overraskende elementer, som bør forfølges. På trods af at jeg på forhånd havde afgrænset feltet således, at empirien var yderst lokal, både platformsmæssigt (de fem politikeres facebooksider) og temporalt (op mod Folketingsvalget 2011), har det vist sig, at mængden af resultater nærmest er uendelige. Særligt den tydelige opdeling i to vidt forskellige typer af netværksreaktioner, når først empirien er placeret i netværksanalyserne, er et element, som ikke kunne have været forudset. Endvidere har det skabt en del udfordringer at udvikle en ny metode, som jeg langfra påstår er færdigudviklet, men dens gyldighed i forskningen er evident i dette speciale, og man forestiller sig nemt, at denne i fremtiden kan revideres og justeres, særligt mhp. Repræsentation og kategorisering. Rent etisk synes jeg der er nogle problemstillinger med den manglende anonymisering i bilagene, men, som Kozinets skriver, har reflekteret over netop dette siden udbredelsen af SNS, og endnu har man, så længe der insisteres på højere etiske standarder inden for det akademiske felt, ikke nået frem til nogen pragmatisk konsensus, der ikke kræver store mængder af ressourcer (Kozinets, 2006: 136). I mit perspektiv er den største empiriske overraskelse den måde, hvorpå politikerne forsøger at ophæve det virtuelle spaceless space, Facebook besidder, ved at kommunikere konkret stedslighed. Dette fænomen er så udbredt og er analogt med Gilles Deleuzes tænkning; “In fact, there is no virtual which does not become actual in relation to the actual[...] (Deleuze, 1989: 68) som han udtrykker under indflydelse af bl.a. Marcel Prousts “[...] real without being actual, ideal without being abstract (Proust, 1927/1999: 264). Denne kommunikative praksis, som “remedierer” Deleuze over i Facebooks økologi havde været nok til at udfylde et helt speciale i sig selv, og er definitivt et fænomen, der inspirerer til fremtidig forfølgelse. Så endnu engang (og ikke overraskende) kan jeg kun give direktøren for forskningscenter Vidensteori og Videnspolitk, Lars Qvortrup, ret i, at det eneste man ved med sikkerhed under opstart af et forskningsprojekt er, at konklusionen vil påpege et behov for mere forskning inden for feltet (Qvortrup, 2004: 55).
Side 90
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Abstract In 2008, Barack Obama became the first black president of USA, whilst he was not only the first in racial sense; many studies, for instance by Manuel Castells, have retrospectively concluded that much of Obama’s success has been due to an effective mobilising campaign on social network services such as Facebook. Since the birth of the internet, media positivists like Castells and Couldry, a.o., have pleaded for its political participatory potential. Whether Obama’s campaign is proof of the internet’s democratic potential or a case of wishful thinking, is not the focus of this paper. The often reductionist conclusion drawn by both media positivists and by those subscribing to the mediatisation thesis is, along with the the imminent election to the Danish Folketing (nov. 2011), the motivation for this thesis. Through collection and subsequent analysis of every communication made on the Facebook pages of five party leaders, this paper seeks to explore the post-phenomenological effects of that exact medium. This regards studying the top-down political communication and the reactions from the network. Inarguably, Facebook is a communication platform, or in Castells’ terms: a network with the idealistic horizontal power and communication structure of Web 2.0, at least as long as the perspective is on the captological design exclusively. Exploiting Castells’ metaphorical terminology, the network is constituted solely of the (emergent) flow of information between nodes. It even has its own spaceless space and timeless time following the possibility of asynchronised communication based on pre-established communication potentials. However, the political communication, or any other communication, is not solely constituted by the captological design of the medium. The medium is “only” a part of the ‘interworld’, which shapes the interactive communication. Some of the findings in the data are that, based on the geopolitical focus on a politician as a person and the voter’s mandatory request for reliability, the spaceless space is an obstacle. As a result of this, the politicians are somewhat concentrated on communicating a spatiality in geographical terms; communicating an authentic politician and not some virtual node in the flow of space. Furthermore, the convergence nature of Facebook allows the politicians to share objects (links, videos etc.) in their communication, which is widely used. As a consequence thereof, the negation of the politician’s ethos by the recipient is distributed across media and nodes. The derived ethos of a politician in a given communication situation is influenced by the initial ethos, for instance the newspaper which is hosting the shared object, is having/given. By merging the quantitative methodology of Robert Kozinet’s netnographical analysis with the qualitative textual analysis of the critical discourse analysis and the traditional rhetorical theory, this master’s thesis Side 91
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
develops a new method to visually (re)present a large amount of well-arranged data with interactional, qualitative, and specific analysis as the aim. Hereby it is made clear that, within the networks of the politicians, two strategies of reactions are present. One reaction is the responsive monological, which has no intention of being part of a deliberative dialogue in the network. This reaction is mostly auto-communicative stating either an affiliation or an oppositional position to the politician, and is aimed at communicating political participation in the user’s network. The other kind of reaction is the autotelic dialogistic, based on Linell’s description of dialogism as interaction with others (and the environment) and not the idealistic though of deliberative democratic dialogue. This part of the politicians’ network is mostly self-regulating, self-recursive, and autonomously performing sociability within itself. Facebook is not just a new media of transmission, but also an active element in the dynamical complex responsive processes, which constantly (re)constitutes the way communication is performed and perceived within the interworld of medium.
Side 92
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Litteraturliste Ancu, Monica & Cozma, Raluca (2009): “MySpace Politics: Uses and Gratifications of Befriending Candidates”, in Journal of Broadcasting & Electronic Media, Vol. 53, No. 4, 2009, pp. 567-583 Andersen, Johannes (2008): “Partiskiftere og politik som oplevelse”, in Mediekultur, Vol 44., 2008, pp. 6-15 Andersen, Johannes (2011): “Valgkamp. Facebookprofiler er spild af tid”, in Politiken 15/2-2011, Kultur, 2011, p. 10 Andersen, Thomas Hestbæk & Smedegaard, Flemming (2009), ”Kommunikations Planlægning”, Samfunds litteratur, ISBN: 978-87-593-1406-7 Back, Mitja D., Stopfer, Juliane M. Vazire, Simine, Gaddis, Sam, Schmukle, Stefan C., Egloff, Boris & Gosling, Samuel D. (2010): “Facebook Profiles Reflect Actual Personality, Not SelfIdealization”, in Psychological Science, Vol. 21, No. 3, 2010, pp. 372-374 Bang, Jørgen C. & Døør, Jørgen (2000): ” Ecology, Ethics & Communication” In A.V. Lindø, J, Bundsgaard (eds.). Dialectical Ecolinguistics – Three Essays for the Symposium 30 Years of Language and Ecology in Graz December 2000, Odense: Research Group for Ecology, Language and Ideology, Odense University, Intet ISBN, available at: www.jcbang.dk/ main/ecolinguistics/Dialecticalecolinguistics.pdf (lokaliseret 27/6-2011) Bang & Døør (2007): “Language, Ecology and Society”, Steffensen & Nash (eds.), Continuum, ISBN: 978-0-8264-4642-8 Barthes, Roland (1964/1980): “Billedets retorik” in Fausing, B. & Larsen, P.: Visuel Kommunikation Vol. 1, 1980 Baudrillard, Jean (1992): ”Den anden af ham selv”, i Krystallens hævn, Ove Christensen (ed.), Slagmarks Skyttegravsserie, Århus, ISBN: 8798308254 Baudrillard, Jean (1994): ”Simulacra and Simulation”, trans. Sheila Faria Glaser The University of Michigan Press, Michigan, ISBN: 0-472-06521-1 Baudrillard, Jean (1995): ”The Gulf Wat did not take palce”, trans. Paul Patton, Indiana University Press, ISBN: 978-0-253-21003-6 Baumgarten, Jody C. & Morris, Jonathan S.:”MyFaceTube Politics - Social Networking Web Sites and Political Engagement of Young Adults” in Social Science Computer Review, vol. 28, no. 1, 2010, pp. 24-44 Benedetti, Paul & Dehart, Nancy (1997): “Forward Through the Rearview Mirror: Reflections on and by Marshall McLuhan”, MIT Press, ISBN: 978-0-262-52233-5 Side 93
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Bertalanffy, L. von (1969): “General Systems Theory. Foundations, Development, Applications”, George Braziller, New York, ISBN: 978-08-076-0453-3 Besselaar, Peter Van den (2001): ”E-community versus e-commerce, the rise and decline of the Amsterdam Digital City” in AI & Society, Vol. 15, No. 3, 2001, pp. 280-288. Bourdieu, Pierre (1985): ”The forms of capital”, in Richardson, John G, Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, Greenwood Press, ISBN: 978-0-313-235290 Bourdieu, Pierre (1989): “Social space and symbolic power”, in Social Theory, Vol. 7, 1989, pp. 14–25 Blumler, Jay G. & Coleman, Stephen (2010): “Political Communication in Freefall: The British Case—and Others?”, in The International Journal of Press/Politics, Vol. 15, No. 2, 2010, pp. 139-154 Boeriis, Morten Søndergaard (2009): “Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder” ph.d dissertation. Bolter, Jay David (2007): ”Digital Essentialismen and the Mediation of the Real” in Philipsen, Heidi & Qvortrup, Lars (2007): Moving Media Studies – Remediation Revisited, Samfundslitteratur Press, Frederiksberg C, ISBN:978-87-593-1261-2 Bolter, Jay David & Grusin, Richard (1999): ”Remediation: Understanding New Media”, The MIT Press, London, ISBN: 0-2625-22799 Borges, Jorge Luis (1998): “On exactitude in science” in Collected Fictions, trans. Andrew Hurley (org. 1923), Penguin Books, ISBN: 978-01-402-8680-9 Brake, David (2008): “Shaping the ‘me’ in MySpace: The framing of profiles on a social network site”, in Lundby, Knut (ed.), Digital Storytelling Mediated Stories - Self-representation in New Media, Peter Lang Publishing, ISBN: 978-1-4331-0273-8, pp. 285-300 Brooks, Peter (1992): ”Reading For The Plot”, Harvard University Press Cambridge, London, ISBN: 0-674-74892-1 Castells, Manuel (1996): “The Rise of the Network Society, The Information Age: Economy, Society and Culture Vol. I” Blackwell. ISBN: 978-0631221401. Castells, Manuel (2001): “The Internet Galaxy - Reflections on the internet, Business and Society”, Oxford University Press, ISBN: 978-0-19-925577-1 Castells, Manuel (2008): “The New Public Sphere: Global Civil Society, Communication Networks, and Global Governance” in The Annals of the American Academy of Political and Social Science, Vol. 616, No. 1, 2008, pp. 78-93 Side 94
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Castells, Manuel (2009): “Communication Power”, Oxford University Press, ISBN: 978-0-19-956704-1 Cetina, Karin Knorr (2009): “What is a Pipe?: Obama and the Sociological Imagination”, in Theory Culture Society, Vol. 26, No. 5, 2009, pp. 129-140 Clark, Andy (1998):”Being There - Putting Brain, Body, and World Together Again”, Bradford Books, ISBN: 0-262-53156-9 Christensen, Lars Thøger & Morsing, Mette (2005):” Bagom Corporate Communication”, Samfundslitteratur, ISBN: 87-593-1045-6 Couldry, Nick (2009): “Mediatization or mediation? Alternative understandings of the emergent space of digital storytelling”, in New Media and Society, Vol. 10, No. 3, 2009, pp. 373-391. Couldry, Nick (2010): “Why Voice Matters - Culture and Politics After Neoliberalism”, Sage, ISBN: 978-1-848-60-662-3 Couldry, Nick, Livingstone, Sonia & Markham, Tim (2007):” Media Consumption and Public Engagement - Beyond the presumption of Attention”, Palgrave Macmillan, ISBN: 978-0-230-24738-3 Cowley, Stephen J. (2010):” Beyond symbols: Interaction and the enslavement principle” in Streeck, Jürgen (ed.), New Adventures in Language and Interaction, John Benjamins Publishing Company, ISBN: 978-90-272-8814-1 Csikszentmihalyi, Mihaly (1993): ”The Evolving Self”, HarperCollins Publishers, New York, ISBN:0-06-092192-7 Dahlgren, Peter (2005):”The Internet, Public Spheres, and Political Communication: Dispersion and Deliberation”, in Political Communication, Vol. 22, No. 2, 2005, pp. 147–62. Deleuze, Gilles (1989): “Cinema 2”, University og Minnesota press, ISBN: 978-0-816-61677-0 Deleuze, Gilles (1992): “On sur et sous communications. Three Questions about six fois deux”, in Bellour, Raymond & Brandy, Mary Lea (eds.) (1992) Jean-Luc Godard, pp. 35-41, Son + Image 1974-91, MoMA, New York pp. 35-41, intet ISBN. Deleuze, Gilles (1995):”Difference and Repetition”, Trans. Patton, Paul, org. 1968, Columbia University Press, ISBN: 978-0-231-08159-7 Dijck, José van (2009): “Users like you? Theorizing agency in user-generated content”, in Media, Culture & Society, Vol. 31, No. 1, 2009, pp. 41-58. DiMaggio, Paul, Hargittai, Eszter Neuman, W. Russell & Robinson, John P. (2001):”Social implications of the Internet”, in Annual Review of Sociology, Vol. 27, 2001, pp. 307-336 Side 95
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Drotner, Kirsten (2008): “Boundaries and bridges: Digital storytelling in education studies and media studies”, in Lundby, Knut (ed.), Digital Storytelling Mediated Stories - Self-representation in New Media, Peter Lang Publishing, ISBN: 978-1-4331-0273-8, pp. 61-84 Dufrenne, Mikel (2001): “Det æstetiske objekt som perciperet objekt”, in Periskop, Vol. 10, 2001, pp. 93-105 Esping-Andersen, Gøsta (1999): "Social foundations of post industrial economics"; Oxford University Press, ISBN: 0-19-874200-2 Fairclough, Norman (1992): “Discourse and Social Change”, Polity Press, ISBN: 0-7456-1218-0 Fairclough, Norman (1995): ”Media Discourse”, Bloomsbury Publishing, ISBN: 978-0-340-58889-5 Guattari, Félix (2000): “The Three Ecologies”, Trans. Pindar, Ian & Sutton, Paul (org. 1989), New Brunswick, ISBN: 978-0-485-00608-7 Ferrara, Lawrence (1984): ”Phenomenology as a Tool for Musical Analysis”, in The Musical Quartly, Vol. 70 No. 3, 1984, pp. 355-373 Fogg, B.J. (2003):”Persuasive Technology: Using Computers to Change What We Think and Do (Interactive Technologies), Morgan Kaufmann, ISBN:978-1-558-6064-32 Gadamer, Hans-Georg (2007):” Sandhed og metode - Grundtræk Af En Filosofisk Hermeneutik, org. 1960, Academica, ISBN: 978-87-7675-491-4 Gauntlett, David (2008): “Media Studies 2.0: a response”, in Interactions: Studies in Communication and Culture, Vol. 1 No. 1, 2009, pp. 147-157 Gauntlett, David (2011): “Making is Connecting”, Polity Press, Cambridge UK / Malden USA, ISBN: 978-0-7456-5001-2 Gillespie, Tarleton (2010):”The politics of 'platforms'”, in New Media Society, Vol. 12, No. 3, 2010, pp. 347-364 Goffman, Erving (1959): ”The Presentation of Self in Everyday life”; Penguin Books, London, ed. 1990; ISBN: 978-0-140-13571-8 Grice, Herbert. P. (1991): “Studies in the Way of Words” , Harvard University Press, ISBN: 978-0-674-85-271-6 Gueorguieva, Vassia (2008): “Voters, MySpace, and YouTube: The Impact of Alternative Communication Channels on the 2006 Election Cycle and Beyond”, in Social Science Computer Review, Vol. 26, No. 3, 2008, pp. 288-300 Side 96
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Haastrup, Helle Kannik (2007):”Oplevelser på tværs - en tværmedial analyse af relationer mellem tv-serie og website, in På tværs af medierne, Peteresen & Rasmussen (eds.), Ajour, ISBN: 8791620333, pp. 201-224 Habermas, Jürgen (1980): ”Borgerlig offentlighed – dens framvekst og forfall. Henimot en teori om det borgerlige samfund”, trans. Elling Schwabe-Hansen, Helge Høibraaten og Jon Øien (org. 1962), Fremad, Oslo, ISBN: 87-557-0237-6 Habermas, Jürgen (19845): “Theory of communication action, volume 1: Reason and the rationalization of society”, trans. Thomas McCarthy, Beacon, ISBN: 978-0-807-01-507-0 Hansen, Lone Koefoed & Pold, Søren (2007): “Introduktion: Det æstetiske interface”, in Pold, Søren & Hansen, Lone Koefod, Interface - digital Kunst & Kultur (2007), Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, ISBN: 978-87-7934-241-5 Hansen, Mark (2004): “The Time of Affect or bearing Witness to Life” in Critical Inquiry, Vol. 30, No. 3, 2004, pp. 584-626 Hansen, Søren, Schultz (2011): “Årgang 2012 - Socialliv og samværd i en tid med nye medier”, Informations Forlag, ISBN: 978-87-7514-2965 Halliday, Michael A.K. (1985):”An Introduction to Functional Grammar, Hodder Arnold, 978-0-674-46120-8 Halliday, Michael A.K. & Hasan, Ruqiayan (1989): “Language, context and text: Aspects of language in a social-semiotic perspective”, Oxford University, ISBN: 978-0-194-37-154-4 Halliday, Michael. A.K. & Matthiessen, Christian M. I. (1999):”Construing experience through meaning: a language-based approach to cognition”, Cassell, ISBN: 978-0-826-48-892-3 Hague, Barry N. & Loader, Brian D. (1999): “Digital democracy. An Introduktion”, in Hague, Barry N. & Loader, Brian D. (eds.), Digital democracy: Dicourse and decision making in the information age, Routhledge, New York, ISBN: 978-0-415-1973-80, pp. 3-22 Harries-Jones, Peter (1995):” A Recursive Vision: Ecological Understanding and Gregory Bateson”, University of Toronto Press, ISBN: 978-0-8020-7591-8 Heidegger, Martin (1971): “Poetry, Language, Thought”, trans. Albert Hofstadter, Harper & Row, London, ISBN: 978-00-606-3848 Hochschild, Arlene (1997): “The Time Bind: When Work Becomes Home and Home Becomes Work”, Metropolitan Books, ISBN:978-0-8050-4470-6 Hoff-Clausen, Elisabeth (2008):”Online Ethos”, Narayana Press, ISBN 978-87-593-1409-8 Side 97
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Holliday, Adrian (2009): “Doing and Writing Qualitative Research”, 2nd ed. Sage Publications, London, ISBN: 978-1-4129-1130-6 Husserl, Edmund (1891): “Philosophie Der Arithmetik - Psychologische und Logische Untersuchungen”, Halle-Saale, Intet ISBN (erster Band) Ifukor, Presley (2010): “''Elections'' or ''Selections''? Blogging and Twittering the Nigerian 2007 General Elections”, in Bulletin of Science, Technology & Society, Vol. 30, No.6, 2010, pp. 398–414 Ihde, Don (1993): ”Postphenomenology - Essays in the Postmodern Context”, James M. Edie (ed.), Northwestern University Press, ISBN: 0-8101-1275-2 Iser, Wolfgang (1974): “Die Appelstruktur der Texte” trans. Gunver Kelstrup I Olsen, Michel & Kelstrup, Gunver (red.), “Værk og Læser - en antropologi om receptionsforskning” (1996), Borgens Forlag, Århus, ISBN:87-418-3170-5 Jantzen, Christian & Østergaard Per: (2007), ”NYD DET! NYD DET! Den moderne hedonisme og dens mentalitetshistoriske forudsætninger” in Jantzen, Christian & Rasmussen, Tove (red.), (2007), Oplevelsesøkonomi. Vinkler på forbrug, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, ISBN: 978-87-7307-782-5 Jenkins, Henry (2008): “Convergence Culture - Where Old and New Media Collide”, New York University Press, ISBN: 978-0-8147-4295-2 Jenkins, Henry (2003): “Rethinking Media Change: The Aesthetics of Transition. Media in transition” ,MIT Press, ISBN 0262201461. Jensen, Jakob Linaa (2006): “ Den virtuelle kaffestue – deliberation og demokratisk inklusion i politiske debatter på internettet.”, Ph.d- dissertation, Politica, Århus, ISBN:87‐7335‐132‐6 Jensen, Jakob Linaa, (2007): ”The Internet Omnopticon – surveilliance or counter-insurgency”, i, Bang, Henrik & Esmark, Anders (eds.): ” New Publics with/out Democracy”, Samfundslitteratur, ISBN: 978-8-759-31-149-3, Jensen, Jakob Linaa (2009):” Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk - Facebook som augmentering af den sociale virkelighed”, in MedieKultur, Vol. 46, 2009, pp. 86-99 Johnson, Thomas. J., & Kaye, Barbara. K. (2003): “A boost or a bust for democracy? How the Web influenced political attitudes and behaviors in the 1996 and 2000 presidential elections”, in Harvard International Journal of Press/Politics, Vol. 8, No 3, 2003, pp. 9-34. Jones, Peter E. (2007): “Why there is no such thing as ‘‘critical discourse analysis’’, in Language & Communication, Vol. 27, 2007, pp. 337–368
Side 98
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Jørgensen. Marianne Winther & Phillips, Louise (1999):”Diskursanalyse som teori og metode”, Roskilde Universitets Forlag, ISBN: 8778670756 Kaye, Barbara. K., & Johnson, Thomas. J. (2004): “A web for all reasons: Uses and gratifications of Internet components for political information”, in Telematics and Informatics, Vol. 21, No. 3, 2004, pp. 197-223. Kaye, Barbara. K., & Johnson, Thomas. J. (2006): “The age of reasons: Motives for using different components of the Internet for political information” In Williams, Andrew & Tedesco, John C, (Eds.), The Internet election: Perspectives on the Web in campaign 2004, Rowman & Littlefield, ISBN: 978-0-74254-096-5, pp. 147-168 Keen, Andrew (2008): “The cult of the amature”, Nicholas Brealey Publishing, ISBN: 978-1-85788-520-0 Kirsh, David (2010): “Thinking with external representations” in Ai Society, Vol. 25, No 4, pp. 441-454 Kjeldsen, Jens E. (2009): “Retorikk i vår tid - En innføring i moderne retorisk teori”, Spartacus forlag, Oslo, ISBN: 978-82-430-0395-8 Kockelmans, Joseph J. (1994):”Edmund Husserl's Phenomenology”, Purdue University Press, ISBN: 978-15-57530-509 Kozinets, Robert V. (1998): “On netnography: initial reflections on consumer research investigations of cyberculture”, in Alba, Josep h& Hutchinson, Wesley (eds), Advances in Consumer Research, vol. 25, 1998, pp. 366–71 Kozinets, Robert V. (2002): “The field behind the screen: using netnography for marketing research in online communities”, in Journal of Marketing Research, Vol. 39, 2002, pp. 61–72 Kozinets, Robert V. (2006): “Netnography 2.0”, in Belk, Russell W. (ed.), Handbook og Qualitative Research Methods in Marketing, Edward Elgar Publishing Limited, ISBN: 978-1-84542-100-7, pp. 127-142 Kozinets, Robert V. (2009): “Netnography - Doing Ethnographic Research Online”, Sage Publications Ltd., ISBN: 978-1-848-60645-6 Kraidy, Marwan M. & Mourad, Sara (2010):”Hypermedia and Global Communication Studies: Lessons from the Middle East”, in Global Media Journal, Vol. 9, No. 16, 2010, pp. 1-19 Kraut, Robert, Patterson, Michael, Lundmark, Vicki, Kiesler, Sara, Mukopadhyay, Tridas & Scherlis, William (1998):” Internet paradox. A Social Technology That Reduces Social Involvement and Psychological Well-being?“, in American Psychologist, Vol. 53, No. 9, 1998, pp. 1017-1031
Side 99
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Kraut, Robert, Kiesler, Sara, Boneva, Bonka, Cummings, Jonathon, Helgeson, Vicki & Anne Crawford (2002): “Internet paradox revisited”, in Journal of Social Issues, Vol. 58, No. 1, 2002, pp. 49-74 Kress, Gunther (2010):” Multimodality: A Social Semiotic Approach to Contemporary Communication”, Routledge, ISBN:978-0-415-32-061-0 Kvale, Steinar (2000): ”InterView: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, Hans Reitzels Forlag, København, ISBN: 978-87-412-2816-7 Langer, Roy & Beckmann, Suzanne C. (2005) .”Sensitive research topics: netnography Revisited”, in Qualitative Market Research .– An International Journal, Vol. 8, No. 2, 2005, pp. 189–203 Lee, Yeon-Ok & Park, Han Woo (2010).” The Reconfiguration of E-Campaign Practices in Korea A Case Study of the Presidential Primaries of 2007”, in International Sociology January, Vol. 25 No. 1, 2010, pp. 29-53 Li, Charlene & Bernoff, Josh (2008) ”Groundswell – winning in a world transformed by social technologies”, Forrester Research INC., ISBN: 978-1-4221-2500-7 Linell, Per (2009):”Rethinking Language, Mind and World Dialogically”, Information Age Publishing, ISBN: 978-15-931-1995-9 Luhmann, Niklas (1989): “Ecological Communication”, University of Chicago Press, ISBN: 978-0-226-49-651-1 Luhmann, Niklas (1995): “Autopoiesis 2 - Udvalgte Tekster”, Politisk Revy, ISBN: 978-87-7378-119-7 Luhmann, Niklas (2002): ”Massemediernes Realitet”, trans. Nils Mortensen (org. 1996), Hans Reitzels Forlag, København, ISBN:87-412-2630-5 Lund, Anne Katrine & Petersen, Helle (1999):”Det sku vær så godt. Organisationskommunikation cases og konsekvenser”, Samfundslitteratur, ISBN: 978-87-593-0725-0 Lundby, Knut (2008a):”Introduktion: Digital storytelling, mediated stories”, in Lundby, Knut (ed.), Digital Storytelling Mediated Stories - Self-representation in New Media, Peter Lang Publishing, ISBN: 978-1-4331-0273-8, pp. 1-20 Lundby, Knut (2008b): “Editorial: mediatized stories: mediation perspectives on digital storytelling”, in New Media Society, No. 10, Vol. 3, 2008, pp. 363-371 Maturana, Humberto & Varela, Francisco (1980): “Autopoiesis and Cognition: The Realization of the Living”, D. Reidel Publishing Company, ISBN: 978-9-027-71-016-1 Side 100
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Mann, Michael (1986):”The Sources of Social Power: Volume 1, A History of Power from the Beginning to AD 1760”, Cambridge University Press, ISBN: 978-0-521-31-349-0 McLuhan, H. Marshall (1964/1994): “Understanding media: The extensions of man”, MIT Press, ISBN: 978-0-262-63-159-4 McLuhan, H. Marshall (1977/2004):” Understanding Me: Lectures and Interviews, by Marshall McLuhan”, Stephanie McLuhan and David Staines (eds), MIT Press, ISBN: 978-0-262-13-442-2 Mehrabian, Albert (1971): “Silent Messages”, Wadworth, ISBN:978-0-534-00-059-2 Mejias, Ulises A. (2009):”The limits of networks as models for organizing the social”, in new media & society, Vol. 12, No. 4, 2010, pp. 603–617 Merleau-Ponty, Maurice (1994): “Kroppens Fænomenologi”, trans. Bjørn Nake (org. 1945), Det lille forlag, ISBN: 87-90030-09-5 Merton, Robert K. (1995): “The Thomas Theorem and the Matthew Effect”, in Social Forces Vol. 74, No. 2, 1995, pp. 379-422 Meyrowitz, Joshua (1985): “No Sense of Place”, Oxford University Press, ISBN: 978-0-195-04231-3 Miller, Vincent (2008): “New Media, Networking and Phatic Culture”, in Convergence, Vol. 14, No. 4, 2008, pp. 388-400 Moïsi, Dominique (2010): “The Geopolitics of Emotions”, Anchor Books, ISBN: 978-0-385-52376-9 Monge, Peter R. & Contractor, Noshir (2003):” Theories of Communication Networks”, Oxford University Press, ISBN: 978-0-195-16-037-6 Moy, Patricia, Manosevitch, Edith, Stamm, Keith & Dunsmore, Kate (2005): “Linking dimensions of Internet use and civic engagement”, in Journalism & Mass Communication Quarterly, Vol. 82, No. 3, 2005, pp. 571-586. Negroponte, Nicholas (1995): ”Being, Digital”, Knopf, ISBN: 978-0-679-43-919-6 Nie, Norman H. & Erbring, Lutz (2000): “Internet and Society - a preliminary report” Stanford Institute For The Quantitative Study of Society, available at: www.vermario.com/wiki/lib/exe/ fetch.php/internet_society_report.pdf (lokaliseret: 26/6-2011) Nielsen, Henrik Kaare (2007): ”Internettet og den demokratiske offentlighed” in samme Konsument eller samfundsborger?, Klim, Århus, ISBN: 978-87-7955-560-0
Side 101
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Norris, Christopher (1992):”Uncritical Theory: Postmodernism, Intellectuals and the Gulf War”, University of Massachussets Press, ISBN: 978-0-87-023-818-5 Nørretranders, Tor (1997): “Stedet som ikke er - fremtidens nærvær, netværk og Internet”, Aschehoug, ISBN: 978-87-111-1194-9 Olesen, Søren Gosvig (2006): ”Dialog med Dekonstruktionen”, Museum Tusculanum, ISBN: 978-87-635-0451-5 Olins, Wally (2008): “The Brand Handbook”, Thames & Hudson, London, ISBN: 978-0-500-52408-5 Payne, G. Andrew (2009): “Information control and imperiled public discourse: A general process model of gatekeeping, agenda setting, and news content homogenization” in Journal of Global Communication, Vol. 2, No. 1, 2009, pp. 199-208 Pisters, Patricia (2004): ”Touched by a Cardboard Sword: Aesthetic Creation and Non-Personal Subjectivity in Dancer in the Dark & Moulin Rouge”, in Bloois, Joost, S. Houppermans, F.-W. Korsten, Discer(e)ments. Deleuzian Aesthetics/ Estétique deleuziennes, Rodopi, ISBN: 904-2-018-127, pp. 151.169 Popper, Karl R. (1957/1996): “Philosophy of science: A personal report”, in Sarkar, S. (Ed.), Science and philosophy in the twentieth century: Decline and obsolescence of logical empiricism (pp. 237-273). New York: Garland. (Rep. from British philosophy), ISBN:978-0-81-532-266-5 Proust, Marcel (1927/1999): “Time Regained”, Trans. Stephen Hudson, available at: http:// ebooks.adelaide.edu.au/p/proust/marcel/p96t/ (Lokaliseret 27/6-2011) Rastaad, Morten, Enríquez-Denton & Kiehn, Ole (1998):”Synaptic signaling in an active central network only moderately changes passive membrane properties”, in Proceedings of the National Academy of Science of United States of America, Vol. 98, No. 17, 1998, pp. 10251-10256 Rein, Irving J, Kotler, Philip, Hamlin, Michael & Stoller Martin (2005):”High Visibility: Transforming Your Personal and Professional Brand” McGraw-Hill, ISBN: 978-0-071-45-680-7 Putnam, Robert (2000): ”Bowling Alone - The Collapse and Revival of American Community” Simon & Schuster Ltd, New York, ISBN: 978-07-4320304-3 Pybus, Elizabeth (1990):”Immanuel Kant's Moral Theory”, in Philosophical Books, Vol. 31, No. 3, 1990, pp. 149–151 Qvortrup, Lars, (2004): ”Det vidende samfund - mysteriet om viden, læring og dannelse”, Unge Pædagoger, ISBN: 978-87-902-2011-2 Rorty, Richard (1995) "Dewey between Hegel and Darwin." In Herman Saatkamp (Ed.), Rorty and Pragmatism, Vanderbilt Press, Nashville, ISBN:978-0-826-51263-5 Side 102
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Rosen, Christine (2007), ” Virtual Friendship and the New Narcissism”, in The New Atlantis – A journal of Technology and society, vol. 17, summer 2007, Silverman David (2000): ” Doing Qualitative Research: A Practical Handbook”, Sage Publication, ISBN: 978-0761958239 Shah, Dhavan V., Kwak, Nojin, Holbert, Lance R. (2001):”"Connecting" and " Disconnecting" With Civic Life: Patterns of Internet Use and the Production of Social Capital”, in Political Communication, Vol. 18, 2001, pp. 141-162 Spinoza, Baruch de (2009):”Teologisk-politisk afhandling”, trans. Niels Henningsen, Anis, ISBN: 978-87-7457-477-4 Stacey, Ralph D. (2007): ”Strategic Management and Organisation Dynamics – The Challenge of Complexity” 5th ed, Pearson Education, ISBN:978-0-273-70811-7 Steffensen, Sune.V. & Cowley, Stephen .J. (2010): “Signifying bodies and health: a non-local aftermath. “, in: Cowley, Stephen J. Major, Joâo C., Steffensen Sune V. & Dinis Alfred (eds.), Signifying Bodies: Biosemiosis, Interaction and Health, Braga: Catholic University of Portugal, 978-972-697-191-7 Steffensen, Sune.V., Thibault, Paul J. & Cowley, Stephen .J. (2010) :“Living in the social meshwork: the case of health interaction”, in: Cowley, Stephen J. Major, Joâo C., Steffensen Sune V. & Dinis Alfred (eds.), Signifying Bodies: Biosemiosis, Interaction and Health, Braga: Catholic University of Portugal, 978-972-697-191-7 Sundén, Jenny (2003): “Material Virtualities: Approaching Online Textual Embodiment”, Peter Lang Publishing, ISBN: 978-0-820-46-204-2 Sørensen, Anne Scott (2009): “Social media and personal blogging: Textures, routes and patterns”, in MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, Vol. 47, 2009, pp. 66-78 Sørensen, Ib (2010): “Leg med ilden - Pentekostale trosfællesskaber og problematiske omverdensrelationer”, Ph.d dissertation, available at: http://www.sdu.dk/~/media/Files/ Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/phd_hum/afhandlinger/2010/ Ib_Soerensen.pdf (lokaliseret 27/6-2011) Thibault, Paul J. (2004):”Agency and Consciousness in Discourse: Self-other Dynamics as a Complex System”, Continuum, ISBN: 978-0-826-4742-61 Thomsen, Bodil Marie Stavning (2007): ”Real-time interface - om tidslig simultanitet, rumlig transmission og haptiske billeder” in Pold, Søren & Hansen, Lone Koefod, Interface - digital Kunst & Kultur (2007), Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, ISBN: 978-87-7934-241-5
Side 103
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Uricchio, William (2004): “Television's Next Generation: Technology/ Interface Culture/Flow, in Lynn Spigel & Jan Olsson (eds.) Television after TV: Essays on a medium in transition, Durham: Duke University Press, ISBN: 978-0-822-3339-37 Verbeck, Peter-Paul (2005): “What Things do”, The Pennsylvania State University Press, ISBN: 978-0-271-02540-7 Virilio, Paul (2000): “From Modernism to Hypermodernism and Beyond”, Sage, ISBN: 978-0-761-95-902-1 Walther, Bo Kampmann (2005): ”Konvergens og nye medier”, Academica, Århus, ISBN: 87-7675-211-9 Walther, Bo Kampmann (2007): “The Theoretical Rationality of the Concept of the Network Society” in Niels Lehmann, Lars Qvortrup & Bo Walther Kampmann (eds.): The Concept of the Network Society: Post-Ontological Reflections, Samfundslitteratur Press/NORDICOM, ISBN: 978-87-593-1189-9 Wellman, Barry, Anabel, Quan Haase, Witte, James & Hampton, Keith (2001):”Does the Internet Increase, Decrease, or Supplement Social Capital? Social Networks, Participation, and Community Commitment”, in American Behavioral Scientist, vol. 45 no. 3, 2001, pp. 436-455 Wellman, Barry., & Gulia, Mona (1999): “The network basis of social support: A network is more than the sum of its ties” In B. Wellman (Ed.), Networks in the global village (pp. 83-118). Boulder, CO: Westview Press, ISBN:978-0-813-31-150-0, pp. 83-118 Wellman, Barry (2001): "The Rise of Networked Individualism." in Leigh Keeble (ed.) Community Informatics : Shaping Computer-Mediated Social Networks, Taylor & Francis, ISBN 978-0-415-23-112-1 Whitehead, Alfred N. (1997): ”Science and the Modern world”, Free Press, ISBN: 978-06-848-3639-3 Wills, David & Reeves, Stuart (2009):”Facebook as a political weapon: Information in social network”, in British Politics, Vol. 4, No 2, 2009 , pp. 265-281 Wittgenstein, Ludwig (1961), “Tractatus logico-philosophicus” trans. Pears & McGuinnes, Routhledge, ISSN: 0-7100-3004-5 Zhang, Weiwu, Johnson, Thomas J., Seltzer, Trent & Bichard, Shannon L. (2010): “The Revolution Will be Networked : The Influence of Social Networking Sites on Political Attitudes and Behavior”, in Social Science Computer Review, Vol. 28, No. 1, 2010, pp. 75-92 Zúñiga, Homero Gil De, Puig-I-Abril, Eulàlia & Rojas, Hernando (2009): “Weblogs, traditional sources online and political participation: an assessment of how the internet is changing the political environment”, in New media & Society, Vol. 11, No. 4, 2009, pp. 553-574 Side 104
Simon Bentholm Hansen
Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på
Internet Kelly, Kevin (2005): http://www.wired.com/wired/archive/13.08/tech.html? pg=3&topic=tech&topic_set= (Lokaliseret d. 27/6-2011) http://www.youtube.com/watch?v=tgBViHeiSKM (Lokaliseret d. 27/6-2011) http://www.Facebook.com/press/info.php?statistics (Lokaliseret d. 27/6-2011) http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-28266209:megafon-f%C3%A5-kalder-l%C3%B8kkestatsmand.html (Lokaliseret d. 27/6-2011) http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/default.htm (Lokaliseret d. 27/6-2011)
Side 105
Bilag 1 Top 5 af politikernes tråde rangeret efter flest SGO Tråd
Type
Antal SGO
SGO i % fans Antal kom. Kom. i % af fans
MV 3
Statusop.
335
2,9245!%
43
0,3754!%
MV 1
Statusop. (RSS)
255
2,2261!%
47
0,4103!%
MV 4
Statusop. (RSS)
240
2,0952!%
42
0,3667!%
MV 2
Statusop.
210
1,8333!%
29
0,2532!%
MV 7
Statusop. (iPhone)
160
1,3968!%
27
0,2357!%
Tråd
Type
HT 9
Note
HT 2
Antal SGO
SGO i % fans Antal kom Kom i % af fans
1452
1,4076!%
344
0,3335!%
Statusop.
940
0,9112!%
113
0,1095!%
HT 7
Statusop. (iPhone)
914
0,8860!%
47
0,0456!%
HT 1
Statusop.
832
0,8065!%
90
0,0872!%
HT 3
Statusop.
817
0,7920!%
171
0,1658!%
Antal SGO
SGO i % fans
Tråd
Type
Antal kom Kom i % af fans
LB 5
Statusop.
60
2,8749!%
23
1,1021!%
LB 11
Note
29
1,3896!%
4
0,1917!%
LB 8
Statusop.
25
1,1979!%
10
0,4792!%
LB 7
Statusop.
19
0,9104!%
3
0,1437!%
LB 4
Statusop.
18
0,8625!%
7
0,3354!%
Tråd
Type
Antal SGO SGO i % fans Antal kom Kom i % af fans
LL 24
Statusop.
768
1,5080!%
128
0,2513!%
LL 17
Statusop. (Email)
556
1,0917!%
113
0,2219!%
LL 14
Statusop.
413
0,8109!%
85
0,1669!%
LL 2
Statusop. (Email)
385
0,7559!%
96
0,1885!%
LL 18
Statusop.
379
0,7442!%
61
0,1198!%
Antal kom
Kom i % af fans
Tråd
Type
Antal SGO SGO i % fans
Vil 2
Statusop.
1560
1,8071!%
410
0,4750!%
Vil 14
Statusop.
1314
1,5222!%
185
0,2143!%
Vil 12
Statusop.
1151
1,3333!%
1296
1,5013!%
Vil 3
Statusop.
961
1,1132!%
391
0,4529!%
Vil 10
Statusop. (RSS)
946
1,0959!%
510
0,5908!%
Bilag 2 Screenshot fra Villy Søvndal d. 25/3-11 kl. 16
Bilag 3 Lars Barfoeds tre plakater i facebook kontekst:
Bilag 4 Lars Barfoeds tre plakater:
Bilag 5 Oversigt over alle statusopdateringer samt reaktioner herpå (fortsættes på næste side): Tråd
Type
Objekter
Antal SGO
SGO i % fans
Antal kom
kom i % fans
HT 1
Statusop.
Link til interview m. hende selv
832
0,8065!%
90
0,0872!%
HT 2
Statusop.
m. billede af besøgende
940
0,9112!%
113
0,1095!%
HT 3
Statusop.
817
0,7920!%
171
0,1658!%
HT 4
Statusop.
543
0,5264!%
59
0,0572!%
HT 5
Note
746
0,7232!%
258
0,2501!%
HT 6
Statusop.
559
0,5419!%
29
0,0281!%
HT 7
Statusop. (iPhone)
914
0,8860!%
47
0,0456!%
HT 8
Statusop.
521
0,5051!%
123
0,1192!%
HT 9
Note
1452
1,4076!%
344
0,3335!%
LB 1
Statusop.
link til artikel i Politiken
17
0,8146!%
9
0,4312!%
LB 2
Statusop.
m. video
5
0,2396!%
3
0,1437!%
LB 3
Statusop.
m. video
8
0,3833!%
3
0,1437!%
LB 4
Statusop.
m. video
18
0,8625!%
7
0,3354!%
LB 5
Statusop.
60
2,8749!%
23
1,1021!%
LB 6
Statusop.
m. billede (plakat)
13
0,6229!%
2
0,0958!%
LB 7
Statusop.
m. billede (plakat)
19
0,9104!%
3
0,1437!%
LB 8
Statusop.
m. billede (plakat)
25
1,1979!%
10
0,4792!%
LB 9
Statusop.
m. link til Kons.
15
0,7187!%
4
0,1917!%
LB 10
Statusop.
m. billede
11
0,5271!%
1
0,0479!%
LB 11
Note
29
1,3896!%
4
0,1917!%
LL 1
Statusop. (red.)
293
0,5753!%
115
0,2258!%
LL 2
Statusop. (Email)
385
0,7559!%
96
0,1885!%
LL 3
Statusop.
138
0,2710!%
43
0,0844!%
LL 4
Statusop. (red.)
294
0,5773!%
59
0,1158!%
LL 5
Statusop.
500
0,9817!%
74
0,1453!%
LL 6
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (JP)
375
0,7363!%
90
0,1767!%
LL 7
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (JP)
275
0,5400!%
76
0,1492!%
LL 8
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (JP)
245
0,4811!%
60
0,1178!%
LL 9
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (V)
292
0,5733!%
44
0,0864!%
LL 10
Statusop.
222
0,4359!%
59
0,1158!%
LL 11
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (JP)
223
0,4379!%
100
0,1963!%
LL 12
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (V)
205
0,4025!%
38
0,0746!%
LL 13
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (V)
325
0,6381!%
145
0,2847!%
LL 14
Statusop.
413
0,8109!%
85
0,1669!%
LL 15
Statusop. (Email)
200
0,3927!%
37
0,0726!%
LL 16
Statusop. (red.)
274
0,5380!%
57
0,1119!%
LL 17
Statusop. (Email)
556
1,0917!%
113
0,2219!%
LL 18
Statusop.
379
0,7442!%
61
0,1198!%
LL 19
Statusop. (red.)
117
0,2297!%
37
0,0726!%
LL 20
Statusop. (Email)
132
0,2592!%
58
0,1139!%
LL 21
Statusop. (red.)
151
0,2965!%
38
0,0746!%
LL 22
Statusop. (Email)
190
0,3731!%
48
0,0942!%
m. link til kampagnekontor
m. link t. artikel (V)
m. link t. artikel (V)
m. link t. artikel (V)
m. link t. artikel (V)
m. link t. artikel (V)
Tråd
Type
Objekter
LL 23
Statusop. (red.)
LL 24
Statusop.
LL 25
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (V)
LL 26
Statusop. (red.)
LL 27
m. link t. artikel (V)
Antal SGO
SGO i % fans
Antal kom
kom i % fans
249
0,4889!%
157
0,3083!%
768
1,5080!%
128
0,2513!%
187
0,3672!%
71
0,1394!%
m. link t. artikel (V)
166
0,3259!%
53
0,1041!%
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (V)
267
0,5242!%
76
0,1492!%
LL 28
Statusop.
m. link t. artikel (JP)
288
0,5655!%
98
0,1924!%
LL 29
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (V)
215
0,4221!%
58
0,1139!%
LL 30
Statusop.
m. link t. video (TV2)
324
0,6362!%
70
0,1374!%
LL 31
Statusop. (red.)
m. link t. artikel (V)
54
0,1060!%
3
0,0059!%
MV 1
Statusop. (RSS)
m. link t. blog (pol.)
255
2,2261!%
47
0,4103!%
MV 2
Statusop.
210
1,8333!%
29
0,2532!%
MV 3
Statusop.
335
2,9245!%
43
0,3754!%
MV 4
Statusop. (RSS)
240
2,0952!%
42
0,3667!%
MV 5
Statusop.
87
0,7595!%
44
0,3841!%
MV 6
Statusop.
60
0,5238!%
23
0,2008!%
MV 7
Statusop. (iPhone)
160
1,3968!%
27
0,2357!%
MV 8
Statusop.
m. bink t. blog (RV.)
146
1,2746!%
43
0,3754!%
MV 9
Statusop.
54
0,4714!%
23
0,2008!%
MV 10
Statusop.
m. billede
113
0,9865!%
13
0,1135!%
MV 11
Statusop.
m. billede
41
0,3579!%
11
0,0960!%
MV 12
Statusop.
m. billede
59
0,5151!%
27
0,2357!%
MV 13
Statusop. (RSS)
m. link t. blog (pol)
84
0,7333!%
25
0,2182!%
MV 14
Statusop. (iPhone)
94
0,8206!%
32
0,2794!%
MV 15
Statusop. (RSS)
m. link t. blog (pol)
115
1,0039!%
37
0,3230!%
MV 16
Statusop.
m. billede
122
1,0650!%
21
0,1833!%
MV 17
Statusop.
62
0,5412!%
10
0,0873!%
VS 1
Statusop.
m. link t. video (TV2)
842
0,9754!%
417
0,4831!%
VS 2
Statusop.
m. link t. artikel (JP)
1560
1,8071!%
410
0,4750!%
VS 3
Statusop.
m. link t. artikel (BT)
961
1,1132!%
391
0,4529!%
VS 4
Statusop. (RSS)
m. link t. blog (Pol.)
624
0,7229!%
386
0,4472!%
VS 5
Statusop.
m. link t. artikel (Pol.)
264
0,3058!%
1278
1,4805!%
VS 6
Aktivitet
31
0,0359!%
0
0,0000!%
VS 7
Statusop. (RSS)
596
0,6904!%
138
0,1599!%
VS 8
Begivenhed (oprettet)
130
0,1506!%
4
0,0046!%
VS 9
Statusop.
m. video
435
0,5039!%
73
0,0846!%
VS 10
Statusop. (RSS)
m. link t. blog (Pol.)
946
1,0959!%
510
0,5908!%
VS 11
Statusop.
m. link t. artikel (SF)
337
0,3904!%
177
0,2050!%
VS 12
Statusop.
m. link t. artikel (Pol.)
1151
1,3333!%
1296
1,5013!%
VS 13
Statusop.
m. link t. artikel (Pol)
395
0,4576!%
97
0,1124!%
VS 14
Statusop.
m. link t. side
1314
1,5222!%
185
0,2143!%
VS 15
Statusop.
m. video (og fejl-link)
395
0,4576!%
72
0,0834!%
VS 16
Statusop. (RSS)
m. link t. blog (Pol)
295
0,3417!%
140
0,1622!%
m. link t. blog (pol.)
m. billede
m. link t. blog (Pol.)
Bilag 6 Udviklingen i fans under indsamlingsperioden
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0 07/03
Lars Løkke Villy Søvndahl
16/03
26/03
Lars Barfoed Helle Thorning
04/04
Margrethe Vestager
Bilag VS N1
Bilag VS N2
Bilag VS N3
Bilag VS N4
Bilag VS N5
Bilag VS N6
Bilag VS N7
Bilag VS N8
Bilag VS N9
Bilag VS N10
Bilag VS N11
Bilag VS N12
Bilag VS N13
Bilag VS N14
Bilag VS N15
Bilag VS N16
Bilag MV N1
Bilag MV N2
Bilag MV N3
Bilag MV N4
Bilag MV N5
Bilag MV N6
Bilag MV N7
Bilag MV N8
Bilag MV N9
Bilag MV N10
Bilag MV N11
Bilag MV N12
Bilag MV N13
Bilag MV N14
Bilag MV N15
Bilag MV N16
Bilag MV N17
Bilag LL N1
Bilag LL N2
Bilag LL N3
Bilag LL N4
Bilag LL N5
Bilag LL N6
Bilag LL N7
Bilag LL N8
Bilag LL N9
Bilag LL N10
Bilag LL N11
Bilag LL N12
Bilag LL N13
Bilag LL N14
Bilag LL N15
Bilag LL N16
Bilag LL N17
Bilag LL N18
Bilag LL N19
Bilag LL N20
Bilag LL N21
Bilag LL N22
Bilag LL N23
Bilag LL N24
Bilag LL N25
Bilag LL N26
Bilag LL N27
Bilag LL N28
Bilag LL N29
Bilag LL N30
Bilag LL N31
Bilag LB N1
Bilag LB N2
Bilag LB N3
Bilag LB N4
Bilag LB N5
Bilag LB N6
Bilag LB N7
Bilag LB N8
Bilag LB N9
Bilag LB N10
Bilag LB N11
Bilag HT N1
Bilag HT N2
Bilag HT N3
Bilag HT N4
Bilag HT N5
Bilag HT N6
Bilag HT N7
Bilag HT N8
Bilag HT N9
