Ordinær generalforsamling 2014 i Jelling Golfklub
Den ordinære generalforsamling i Jelling Golfklub blev afholdt onsdag den 19. februar 2014 på UCL, Auditoriet. (Jelling Seminarium) 1. Valg af dirigent John Sahlertz (JS) [medl nr 959] bød velkommen til 111 fremmødte medlemmer. JS foreslog Kurt Taanum (KT) [medl nr 1052] som dirigent. KT blev valgt med akklamation. KT konstaterede, at generalforsamlingen var lovmæssig indvarslet og dermed beslutningsdygtig. 2. Formandens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år. JS fremlagde beretningen: 2013 har været et år, der har været lidt anderledes: Ansættelse af ny klubsekretær Ansættelse af ny træner Lukning af aktieselskab Vejles Try-‐out model, der støvsugede en del af markedet for nye medlemmer Comweel Keller, der gik konkurs Flytning af shop Og så har vi fået større terrasse og nyt tag. Det har givet vores klubhus et fantastisk løft. Vi lavede sidste år en målsætning, og med udgangspunkt i den, kommer her min beretning for året 2013. a.
Udvise økonomisk ansvarlighed Vi kommer ud med et overskud på 52.000,-‐ , så det er da en forbedring på næsten 180.000,-‐
b.
Implementere visionen i klubben Jeg syntes, det går den rigtige vej, og det er også, hvad vi er nødt til at satse på, så både medlemmer, der har været en del af klubben længe, nye medlemmer og greenfee gæster, syntes det er dejligt at komme i klubben.
c.
Skabe fundamentet for et nyt klubhus Det fik vi næsten med ny terrasse og nyt tag
d.
900 aktive medlemmer i alt Vi er lige nu 808 medlemmer, så det har vi ikke nået. Jeg vender tilbage til målsætningen for 2014
e.
Øge sponsor indtægterne Det har vi heller ikke nået, men et fremragende nyt initiativ, som sponsorudvalget lavede med auktionen, så dagens lys. Det blev en succes med mange deltagere, gode sponsorer og indtjening til klubben.
f.
Fastholde og øge tilslutningen til klubbens aktiviteter Det har været et godt år på dette punkt, men er stadig et fokuspunkt
g.
Gennemføre planlagte baneforbedringer De er gennemført
h.
Fastholde den tidssvarende udvikling af hjemmesiden Her er også plads til forbedringer. Mere på indhold end form og jeg vil gerne påpege, at de konsulenter, der har været på besøg fra DGU, syntes rigtigt godt om hjemmesiden. Jeg vil gerne sige tak til Kenneth for en kæmpe indsats med at få hjemmesiden op og køre
i.
”vi hilser på hinanden i Jelling Golfklub” Det gør vi rigtig godt. Jeg hører mange positive kommentarer fra både medlemmer og gæster om den gode ånd der er i klubben
j.
Integration i lokalområdet
Det kan vi godt gøre bedre. Vi skal stadig have gjort os mere synlige k.
Vi skal være en grøn klub Vi overholder alle krav og standarder på banesiden og de nye tiltag, som Anders Steenkjær har været tovholder på med hensyn til EL, har været en succes både for miljø og pengepung. -‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐
Kigger vi så Frem mod 2014 er målene stort set de samme, da de ting, vi har sat i værk ikke er noget, der sker fra det ene øjeblik til det andet. Der er dog et par ændringer a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
i.
j.
k.
Nedbringe vores kassekredit Som det er i dag går 300 DKK af alles kontingent til at betale renter på kassekreditten dvs at rentebyrden er ca. 240.000 DKK pr. år, så den skal nedbringes. Vi beder derfor også om lov til, at omlægge vores lån i Nykredit, hvis det er muligt, så vi kan øge lånet i Nykredit og nedbringe kassekreditten. Udvise økonomisk ansvarlighed Meget i tråd på punkt et, men ment på den måde, at vi ikke sætter initiativer (der koster penge) i gang, uden at det er allermest nødvendigt Gøre klubbens vision til alles eje Som for 2013. Vi skal slå på de værdier, vi har i visionen, så de mennesker, der spiller golf, med samme værdier vælger Jelling Golfklub. 850 aktive medlemmer i alt Kan vi få en netto tilgang på 42 medlemmer med udgangen af 2014, vil det være med til at lette presset på økonomien. Vi skal ikke ud og lave Try-‐out som i Vejle, men ved at fokusere på nærområdet, vores måde at drive klub på, behandle hinanden og med jeres hjælp skal det nok lykkedes Øge sponsor indtægterne Det er én af de ting, der virkelig er en kamp i øjeblikket, men vores sponsorudvalg laver en kæmpe indsats, for at få det til at ske. Og så auktionen – den kommer igen. Fastholde og øge tilslutningen til klubbens aktiviteter Skal vi være en klub, hvor det er rart at komme, kræver det også opbakning omkring de aktiviteter, der sættes i gang, så vi kan føle os som en helhed. Specifikt vil jeg gerne nævne, at vi fra 2014 satser på, at gøre Abrahamsens match til en flagskibsturnering, så vi gennem den er med til at bevare vores historie. Fokuseret indsats. Vi følger iværksatte aktiviteter i mål Vi vil kun iværksætte ting, vi også kan følge helt til døren. Det betyder også, at det vi gør, gør vi så godt vi overhovedet kan, så tingene ikke ligger og er halvfærdigt, før næste aktivitet sættes i gang. Fastholde den tidssvarende udvikling af hjemmesiden til det sted, hvor information søges Vi vil bruge kalenderdelen på hjemmesiden, så det vil være muligt at se, hvad der sker i klubben -‐ også ud over turneringer. Opdateringer af indhold på hjemmesiden, vil fremover foregå fra sekretariatet, da det er det normale knudepunkt for informationer. Så er vi jo også gået på Facebook Opretholde en høj standard på banen Det betyder, at banen i 2014 skal stå i en rigtig flot stand – uden andre ændringer end flytning af teesteder på hul 12, som blev forberedt sidste år Integration i lokalområdet og samarbejde i kommunen Vi skal være så synlige som overhovedet muligt i nærområdet. Vi har indgået et samarbejde med Vejle, Give og arbejdsgruppen ”golf i Brejning”, om at skabe flere golfspillere i Vejle kommune. Det har blandt andet betydet, at vi sammen kigger på PR i forbindelse med Golfens dag, samarbejde vedrørende skolerne med tilbud til dem, evt. et kommunemesterskab og hvad der ellers måtte komme. Vi skal være en grøn klub Vi skal overholde lovgivningen på miljøområdet, og det kan betyde lidt mere ukrudt, men mon ikke keeperne finder en vej ud af det.
Husk firkløverordningen fortsætter, og det er en fantastisk mulighed for at spille andre baner. Vi taler nu om seks baner, da Herning også er kommet med.
Eliteafdelingen har kæmpet godt i år. Pigerne blev i 1. division, hvilket er flot. Der skulle ikke meget til, før det kunne være blevet nedrykning eller oprykning. Personligt tror jeg, det er fint med endnu et år i 1. division.Hos herrerne rykkede 4. divisionsholdet op i 3. division mens det desværre ikke blev til oprykning for 2. holdet. De var i oprykningsspil På juniorsiden er vi rigtig godt kørende med en positiv udvikling og adskillige unge talenter med muligheder for fremtiden. Det bliver spændende at følge dem i fremtiden. Og så selvfølgelig vores første spiller med plushandicap Mark Følbæk i +0,5 – super flot. På Personalesiden vil greenkeeperne være de samme som i 2013: Kevin, Lindy, Henning og Arne. Til gengæld er, som alle jo ved, Jesper skiftet ud med Rasmus Baun Mortensen, og Finn er erstattet af Søren Porsbøl. For god ordens skyld var det Jespers og Finns egne beslutninger. Det betyder også, at nogle ting sikkert vil føles lidt anderledes. Det er vigtigt at vi alle hjælper Rasmus og Søren bedst muligt tilrette og så husk: Det er Rasmus og Søren ikke en ny Jesper eller en ny Finn. Til slut vil jeg sige en kæmpe stor tak til alle hjælpere og sponsorer. Jeg har sagt det før, men det er stadig gældende: Uden jer ingen klub. Jeg håber, alle får en fantastisk sæson i Jelling Golfklub, og mange nye bekendtskaber og venskaber bliver knyttet. TAK Der var følgende kommentarer til formandens beretning: Ole Agerskov Hansen[medl nr 1863] ønskede oplyst, om hverdagsmedlemmer kan tegne Firkløver. Bestyrelsen oplyste, at firkløverordningen kun er for fuldtidsmedlemmer, og da hverdagsmedlemmer kategoriseres som flexmedlemmer er svaret benægtende. Flemming Hove Nielsen [medl nr 1234] efterlyste en bedre aftale med Vejle Golf Club. JS lovede at tage forslaget med i det kommende arbejde. Niels Wind [medl nr 1329 ] ønskede oplyst, hvor mange nye medlemmer der var kommet som følge af tilbuddet om medlemskab uden indskud. JS oplyste, at initiativet havde givet 42 nye medlemmer, som er inkluderet i de 808 aktive. Formandens beretning blev herefter taget til efterretning. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Regnskab for 2013 og budget for 2014 blev fremlagt samlet af revisor Per Tranekær (PT), Martinsen Rådgivning og Revision. Regnskabet har fulgt budget og årets resultat blev et overskud på godt 52.000,-. Driften forbedres fremover med ca 100.000 – 125.000 kr årligt som følge af aktieselskabets lukning. Erling Petersen [medl nr 2469] ønskede oplyst, hvad JGK betaler i renter på kassekreditten. JS oplyste, at renten er på 7,5 %. Da golfklubber ikke er ”et godt papir” i øjeblikket, har det dog ikke været muligt at sænke renteniveauet. JS henviste til beretningen, hvor det blev nævnt, at vi forsøger at nedbringe kassekreditten v.hj.a. et øget lån i Nykredit. Viggo Steffensen [medl nr 534] efterlyste status på aflevering af aktier til klubben. PT oplyste, at der er uddelt ca 250.000,- kr af depotkonto på 550.000 kr til 1080 aktier af i alt 3000 aktier. Likvidationen forventes afsluttet i løbet af kort tid.
Günther Friederichsen [1246] ønskede uddybet af revisorerklæring vedr daglig kasseopgørelse i cafe. PT henviste til, at der ikke var et skattemæssigt aspekt i cafe-regnskabet samt til revisorerklæring vedr Ledelsens ansvar. Flemming Hove Nielsen [1234] efterlyste forklaring på, at indtjeningen i cafeen var faldet med ca 25 % med uændret omsætning. Viggo Steffensen [medl nr 534] oplyste, at bespisning af frivillig hjælp er ikke bogført. Preben Schou [medl nr 1122] ønskede specifikation af skyldig kontingent. JS oplyste, at netop dette punkt var begrundelse for udvidelse af bestyrelsen med en kasserer. Preben Steffensen [medl nr 592] ønskede en redegørelse for, at nogle medlemmer ikke havde modtaget kontingentopkrævning for 2014. Søren og Grethe har gennemgået medlems- og opkrævningslister. 120 manglende opkrævninger er ”fanget” og udsendt manuelt i januar. Søren forklarede, at der er tale om fejl i Golfbox og bad derfor alle om at chekke, at mailadressen er korrekt. Bent Kjær [medl nr 1376] fik bekræftet af JS, at ikke betalt kontingent indberettes til DGU.
4. Fremlæggelse af budget 2014 og fastlæggelse af medlemskontingent og eventuelt indskud. Budget for 2014 viser et overskud på 198.000,- kr med et medlemskontingent, som hæves med 2 % mens indskud holdes uændret. Regnskab og budget blev godkendt samlet af generalforsamlingen 5. Forslag fra bestyrelsen Ingen 6. Forslag fra medlemmer Ingen 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 2 bestyrelsessuppleanter
Følgende er på valg: Søren Porsbøl (modtager ikke genvalg), Ole Duedal [medl nr 780] (modtager genvalg), Maja Vistesen Andersen [medl nr 1928](modtager genvalg). Bestyrelsen indstiller Ole Duedal og Maja Vistesen Andersen til genvalg samt nyvalg af Leif Bo Geisler [medl nr 642]. Desuden ønskes bestyrelsen udvidet med en kasserer. Bestyrelsen indstiller valg af Grethe Espesen [medl nr 973]. KT efterlyste kandidater:
Ib Spøer [medl nr 103]foreslog Kenneth Petersen [medl nr 621]som kandidat, ligesom Kim Lorentsen [medl nr 1204] ønskede valg. Kim har mange år i sponsorudvalget. Han går ikke efter specifik post, men vil gerne hjælpe fremadrettet i bestyrelsesarbejdet Kenneth har tidligere deltaget i bestyrelsen, og vil gerne fremad deltage i baneudvalgets arbejde Leif Bo ønsker at fortsætte Sørens arbejde i begynderudvalget.
Herefter skred generalforsamlingen til skriftlig afstemning mellem kandidaterne. Resultatet blev: Grethe Espesen blev valgt med 105 stemmer Maje Vistesen Andersen blev valgt med 98 stemmer Leif Bo Geisler blev valgt med 87 stemmer Kenneth Petersen blev valgt med 63 stemmer Ole Duedal fik 46 stemmer, mens Kim Lorenzen fik 35 stemmer. JS foreslog på bestyrelsens vegne Flemming Hove Nielsen [medl nr 1234] og Ivan Thorsen [medl nr 2454] som suppleanter. Flemming og Ivan blev valgt med akklamation. 8. Valg af revisor. Bestyrelsen indstillede genvalg af Martinsen, Gunhilds Plads 2, Vejle. Martinsen blev valgt med akklamation 9. Eventuelt. JS gjorde opmærksom på Vejlemessen i den kommende weekend, hvor JGK har en stand stand. Klubmestrene for 2013 blev hyldet: Mathias R Jensen (Junior drenge), Lars Mochau (Midt-age herrer), Bente Askjær Nielsen (Senior damer), Henning R Mathiasen (Senior herrer), Maja V Andersen (Veteran damer), Svend Erik Maigaard (Veteran herrer), Mathilde R Mathiasen (Åben række, damer) og Mark Følbæk (Åben række herrer). Der var i 2013 tre dygtige spillere, som lavede hole-in-one: Åse Seidelin på hul 10, Nicki Rye Schou på hul 7 og Bjarne Siersbæk på hul 9. Gert Petersen, Pleasure Wine, uddelte præmier til de tre. Finn Christensen [medl nr 2407] roste lokalet hvor generalforsamlingen blev hold og ønskede oplyst, hvordan medlemmers forslag til klubben blev behandlet. JS oplyste, at medlemsforslag blev behandlet i bestyrelsen, hvilket ville fremgå af referat. Desuden ville forslagsstiller få besked om behandling. Abrahamsen blev hyldet på forslag af Kenneth Petersen [medl nr 621], ligesom der var tak til Ole og Søren for deres arbejde i bestyrelsen. KT kunne herefter konstatere, at dagsordnen var udtømt og takkede for god ro og orden.
________________ Dirigent
Jan Frandsen Referent