Danmarks eksport falder i 2009

> side 6 – 7 

Tema: Det digitale Danmark skal op i tempo Sagsbunker skader miljøet

EU-udvidelse giver gevinst

Dansk fisk til russisk bjørn Danske virksomheder har på Rusland har genåbnet for kødtre år fordoblet eksporten til de importen. Og så skal sluserne også åbnes for danske fisk. nye EU-medlemmer.  > side 4  > side 8

Landmænd venter på miljøgodkendelser. Virksomheder venter med teknologien.



> side 3

Eksporten sendt i gulvet i 2009

Samlet vareeksport, årlig ændring Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 -2 -4 -6

År 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Danmarks eksport falder i 2009 Et forventet stort tilbageslag på især nærmarkederne vil ramme eksportvirksomhederne. Virksomhederne må derfor bruge krisen til at tilpasse sig nye tider, mener DI og professor. René Madsen [email protected]

Nummer 1 | 12. Januar 2009 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon 3377 3377, Fax 3377 3300, di.dk

Udsigterne for dansk økonomi er langt fra de bedste. Nye beregninger viser nu også, at dansk eksport vil blive ramt hårdere i 2009 end tidligere forventet. Årsagen er, at vores nærmarkeder – Tyskland og Sverige – tegner sig for over en tredjedel af den samlede danske eksport, og disse to lande forventes det næste par år at opleve negativ vækst, der er lavere end den gennemsnitlige vækst på verdensplan. Dermed bliver danske eksportvirksomheder ekstra hårdt ramt. Eksempelvis fylder den kine-

siske økonomi på verdensplan lige så meget som den tyske – men 18,3 pct. af den danske eksport går syd for grænsen, mens kun 1,9 pct. er til Kina. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder bruger den nuværende situation til at overveje, om de har rettet deres aktiviteter mod de rigtige markeder, eller om de måske skulle rette en større del af aktiviteterne mod vækstmarkederne – især BRIK-landene - som rummer store muligheder både for eksport, afsætning og sourcing, mener professor på Copenhagen Business School, Torben Pedersen. – Den finansielle krise vil yderligere forstærke den forskydning af verdens centrum over mod lande som Kina og Indien, som har været igang i det seneste årti. For dansk erhvervsliv er det vigtigt at være med på vognen og øge eksporten til BRIK-landene for at få andel i væksten, siger han.

Asien er bagefter, men avancerer

I DI mener cheføkonom Klaus Rasmussen, at det selvfølgelig er vigtigt at gøre,

hvad vi kan på eksportmarkederne, fordi der er tale om stærkt ekspanderende markeder med et betydeligt potentiale for fremtidig afsætning. – Men man skal være opmærksom på, at købekraften i Asien, som dog er voksende, fortsat er ret beskeden i forhold til luksusbetonede goder og goder af høj kvalitet, som kendetegner den danske produktion, siger Klaus Rasmussen. Disse varer afsættes, hvor købekraften generelt er høj, hvilket vil sige på de traditionelle eksportmarkeder. Derfor er det helt naturligt, at virksomhederne afsætter mest på de nære markeder, hvor transportomkostningerne også er beskedne. Han mener ikke, at afsætningsproblemerne er et kortvarigt problem og opfordrer virksomheder til at tilpasse sig i tide. – De bliver nødt til at reducere omkostningerne i takt med den lavere afsætning, så de er klar til de mindre gunstige afsætningsforhold, siger Klaus Rasmussen.

Få alle fordelene allerede i år med Pension For Selvstændige Læs mere på www.pfs.dk [email protected] eller tlf. 33 93 86 00

DI Business | 12. Januar 2009

2 Leder Mangel på kredit presser virksomheder Selv sunde virksomheder har problemer med at få adgang til finansiering i bankerne. Godt og vel hver tredje virksomhed melder om det problem, viser en DI-undersøgelse blandt 558 medlemsvirksomheder. Ved store virksomheder med mere end 500 ansatte har en ud af tre oplevet dårligere finansieringsmuligheder de seneste måneder. Ramt er især DI Transport, DI Handel og DI Fødevarer. Lidt overraskende er det, at oplevelsen for DI Byggematerialer ikke er ringere end det generelle billede, selvom denne branche er meget konjunkturudsat. //Colourbox

Gaskonflikt viser behov for energistrategi

Gasstriden i Rusland har vist, at der er behov for at udbygge EU's energiinfrastruktur og forsyningssikkerhed. DI mener, at det vil være oplagt at øremærke de knap 40 milliarder kroner, der er i overskud fra EU's landbrugsstøtte til at sikre udbygningen af energiinfrastrukturen og energisikkerheden til EU. Gasstriden giver stof til eftertanke i de EU-lande, der har været modstandere af Kommissionens 3. liberaliseringspakke for el- og gasmarkedet. I flere af de lande er energiinfrastrukturen ikke nok udbygget.

Inflationen falder i euroområdet

Inflationen er et udtryk for den samlede takt priserne stiger med, og den faldt fra november til december med et halvt pct.point fra 2,1 til blot 1,6 pct. Det er især de faldende priser på brændstof og fødevarer, der trækker ned. Dermed er inflationen under det mål, som den Europæiske Centralbank (ECB) styrer den pengepolitiske rente efter. Økonomer forventer, at ECB sænker renten på sit møde torsdag. Inflationen i euroområdet er på blot fem måneder blevet mere end halveret fra omkring fire pct. i juli til 1,6 pct. i december. Bortset fra en enkelt måned i 2006 har inflationen ikke været så lav siden 1999.

Bankpakke for vigtig til drillerier Det haster med at få løst op for den kreditklemme, der gennem nogle uger har gjort det næsten umuligt for virksomheder at låne penge til drift og nye investeringer. Derfor må vi opfordre politikerne til at løfte denne opgave hurtigt – og lade sagens kerne være solide løsninger frem for politiske drillerier.

Vi må opfordre politikerne til at få løst op for kreditklemmen – og lade sagens kerne være solide løsninger frem for politiske drillerier. DI foretog i midten af december en undersøgelse blandt knap 600 af vores medlemsvirksomheder. Herfra lød meldingen, at godt en tredjedel har oplevet dårligere finansieringsmuligheder de seneste måneder. Og virksomheder har blandt andet reageret herpå ved at nedbringe varelageret, sætte nye investeringer i bero, nedlægge stillinger og sat fokus på nedbringelse af gæld.

Hans Skov Christensen adm. direktør

Dette reaktionsmønster er med til at presse den i forvejen lave danske økonomiske aktivitet yderligere. Derfor er der et akut behov for at nå til et politisk resultat inden for højst et par uger. Oven i de hjemlige kreditproblemer kommer den kraftige nedgang i den økonomiske aktivitet på verdensplan og den internationale finanskrise. Nøglen til ny global fremgang ligger i en tæt koordineret politisk indsats i EU og i andre store internationale økonomier – både i form af at understøtte de finansielle markeder og i et skub til økonomierne. Danmarks dybe afhængighed af udviklingen i verdensøkonomien vil kunne aflæses i eksporttallene gennem de kommende måneder. Og som DI’s nye prognose vil vise senere på ugen, får de danske eksportvirksomheder et hårdt 2009. Det vil sende væksten et godt stykke under nul og ledigheden i vejret. Når det gælder finanspolitikken, bevirker dette års finanslov, at vi i 2009 vil opleve den mest ekspansive økonomiske politik, vi har set i mange år. Skulle der være brug for yderligere stimulanser, må det ske gennem den skattereform, der skal gennemføres i løbet af foråret. Og det kan blive nødvendigt at se på, om der er offentlige investeringer, der allerede er besluttet, som kan fremrykkes – herunder infrastrukturprojekter.

Nytårsgave til intelligent energi DI Energibranchen har med en sammenslutning af virksomheder og universiteter fået en halv million kroner til et projekt om intelligente energisystemer. Det er sket i konkurrence med 70 andre projekter. Et nyt såkaldt konsortium eller partnerskab om intelligente energisystemer har netop fået grønt lys og penge fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til at sætte fokus på koblingen af it og energiteknologi i 2009. EUDP under Energistyrelsen har således tildelt 12 erhvervsrettede energiprojekter et samlet beløb på næsten 50 mio. kr. i 2009. Pa r t nerskabet om intelligente energisystemer, består, foruden DI Energibranchen, af: Danfoss – DE-

di

Organisation for erhvervslivet

VI, Dantherm A/S, Dong Energy A/S, Ea energianalyse, EC Power A/S, IBM Danmark A/S, Siemens A/S, Vestas A/S, Aalborg Universitet og DTU Elektro og DI ITEK. Par tnerskabet’s fokus på sammenkoblingen af teknologier og it i energibesparende intelligente energisystemer er båret af motivet om en CO2-reduktion og indpasning af mere vedvarende energi. – I fremtidens intelligente energisystem kobler man flere energiteknologier sammen via it og kommunikation. Det kan give energibesparelser og økonomiske besparelser – eksempelvis når man bliver bedre til at lagre energi og udskyde forbrug af energi, siger konsulent Simon Dreyer, DI.

DI 1787 København V T: 3377 3377 | F: 3377 3300 di.dk

Ad m. d i rektør Per A lbæk , Dantherm Power A/S, forventer meget af projektet. – Vi beskæftiger os med ventilationsprodukter til boliger og har behov for input fra forskningsinstitutioner og virksomheder. Det vil være fint, hvis vores produkter kan spille sammen med solcelleanlæg eller brændselscelleanlæg eller andre systemer, som kan integreres i husene.  /fgb

DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald | Jens Fuglsang Edelholt | Martin Flink | Jonas Schmidt Hansen | Gordon Trier Holm | Karen M. Jeppesen | Lars Ole Løcke | René Madsen |Nick Nørbo Andersen, layout | e-mail: [email protected]

42 numre årligt, bestilles hos DI, Tina Bach, [email protected] | T: 3377 3978 DI-medlemmer gratis | Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 9. januar 2009 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S | T: 3377 8875, | e-mail: [email protected] | Tryk: KLS Grafisk Hus A/S | Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol | ISSN 1604-0708

12. Januar 2009 | DI Business

! ... 2.951 landmænd ventede i november på en miljøgodkendelse.

3

Bureaukrati forhindrer miljøforbedringer Miljøbureaukrati Ny teknologi skulle gøre landbruget mere miljøvenligt. Men indtil videre kommer teknologien ikke i brug i landbruget. Næsten 3000 landmænd venter nemlig på at få en miljøgodkendelse til at indføre den nye teknologi. René Madsen [email protected]

Teknologi, som begrænser udledningen af ammoniak og reducerer stanken fra svinestaldene. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Alligevel har den miljøvenlige teknologi svært ved at komme i brug i landbruget. For selv om teknologien er udviklet og klar til at blive taget i brug, så har landmændene svært ved at få lov til at bruge den. Årsagen er, at kommunerne er bagefter med behandlingen af landmændenes miljøgodkendelser. – Det er miljøteknologi til landbruget, som understøtter den lov, som trådte i kraft 2007. Den pålægger landmænd, som vil udbygge, om-

Der er en række ” kommuner, som er rystende langsomme. 

Landmænd vil gerne investere i ny og mere miljøvenlig teknologi. Men kommunernes efterslæb med miljøtilladelser bremser indførslen af teknologien.//Colourbox

bygge eller etablere sig, at de skal reducere deres ammoniakudledning og lugtgenerne. Men på trods af de gode intentioner, så bliver de ikke ført ud i livet, som situationen er nu, siger administrerende direktør Allan Skovgaard, Infarm, som blandt andet producerer udstyr, der kan begrænse ammoniakudslip.

bæk erkender, at der har været store problemer. – Vi er kommet ind i en ond cirkel. For der er ingen tvivl om, at kommunerne godt vil af med sagsbunkerne. Men de ting, som skulle ligge til grund for vores sagsbehandling, er ikke på plads endnu, siger Jens Stenbæk.

Ond cirkel

Miljøministeren: Loven fungerer

Siden 1. januar 2007 har det været kommunens opgave at behandle miljøgodkendelser til landbruget. Men kommunerne har fra starten haft store problemer med at behandle alle sagerne, hvilket har givet ventetider på op til næsten to år. Formanden for KL’s teknik og miljøudvalg Jens Sten-

Landbrugsleverandører taber millioner Virksomheder venter Landmændene venter på deres miljøgodkendelser. Og så længe de gør det, køber de ikke ny teknologi og produktionsudstyr til gården. Det kan mærkes på bundlinjen hos de virksomheder, som leverer teknologien til staldene. René Madsen [email protected]

Miljøminister Troels Lund Poulsen.

Der er god plads i ordrebøgerne hos de virksomheder, som leverer produktionsudstyr til landbruget. Mens landmændene venter på at få deres miljøgodkendelser, investerer de ikke i nye stalde og ny teknologi, og det kan mærkes på bundlinjen hos leverandørerne. – Det er svært at sige, hvor meget vi taber på det, men det er et stort tocifret millionbeløb, som det her koster os, siger administrerende direktør Jørgen Yde Jensen, SKOV. Hos det Grundfos ejede selskab Infarm, der laver forsuringsanlæg og teknologi, som kan reducere lugtgenerne fra gylle, er man også frustreret over situationen. – Det har ramt vores virksomhed og branchen dramatisk hårdt. Man har virkelig fået sat en effektiv prop i strukturudviklingen i dansk landbrug med det her, siger administrerende direktør Allan Skovgaard.

Men miljøminister Troels Lund Poulsen afviser, at der er problemer med loven. Problemet er først og fremmest kommunerne. – Loven fungerer. Ser du på kommunerne, findes der kommuner med mange sager, som har nogle flotte af-

Han vurderer, at Infarm kunne have tredoblet sit salg, hvis landmændene kunne få deres miljøgodkendelser.

Mangler udstillingsvindue

– Landbruget er midt en strukturudvikling, hvor der bliver færre landbrug, som producerer mere. Så vi havde forventet, at hele strukturudviklingen ville generere flere ordrer. Men proppen i hullet er den kommunale godkendelse, fordi så længe landmændene ikke får deres tilladelse, køber de ikke noget, siger Allan Skovgaard. Hos Kemira Water Service, som blandt andet laver gylleseparationsanlæg, stoppede salget næsten i 2007. Det er dog blevet lidt bedre i 2008. – Vi havde en kanonstart med vores produkter i 2006 og havde egentligt lagt op til et ligeså godt 2007, men der blev næsten ikke givet nogen tilladelser i 2007. Det betød, at vi stort set var i nul i forhold til budgettet. Og for 2008 må vi sige, at vi er tilfredse, men vi halter frygtelig efter 2006, siger projektmanager Morten Nørager.

gørelsespct.er. Men så er der en række kommuner, som er rystende langsomme, og som ikke er kommet op på et niveau, som lever op til mine forventninger, siger Troels Lund Poulsen. Men lige meget om det er kommunerne, der har syltet sagerne eller lovgivningen, som er mangelfuld, så er sagsbunkerne bare vokset. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at der ved udgangen af november var 2.951 landmænd, som ventede på en miljøgodkendelse, og i løbet af de første 11 måneder af 2008 nåede kommunerne kun at afgøre 721 ansøgninger. Det er dog en forbedring i forhold 2007, hvor der i hele året kun blev givet 139 godkendelser, og det får Troels Lund Poulsen til at se med fortrøstning på 2009.

KL: Ingen garantier

– Når 2009 er forbi, så skal den pukkel være nede på et acceptabelt niveau. Så skal man ikke vente et år på at få sin godkendelse. Sagsbehandlingstiden skal være nede på cirka seks til otte måneder, som det er forudsat i loven, siger Troels Lund Poulsen. Men KL’s Jens Stenbæk vil ikke udstede nogen garantier. – Det er rigtig svært at give garantier, og jeg tør ikke gøre det nu. Men jeg kan sige, at jeg havde møde med de ti kommuner, som har haft de største problemer, og deres tilkendegivelse var, at nu var de ved at få styr på det, og der ville komme en del afgørelser i starten af det nye år, siger Jens Stenbæk.

Problemerne med at få miljøgodkendelser i Danmark rammer ikke kun virksomhedens salg i Danmark. Også eksporten rammes, fordi der mangler anlæg, hvor udenlandske købere kan se teknologien i brug. – Danmark er formentlig blandt de bedste i verden inden for det her teknologiområde. Men vi har ikke noget udstillingsvindue, siger Morten Nørager. »» Loven Lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug trådte i kraft 1. januar 2007. Målet med loven er ifølge § 1, at den ”… skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Ifølge § 1, stk. 2, punkt 4, skal det blandt andet ske ved, ” at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi”.

DI Business | 12. Januar 2009

4

! ... De mest eksporterede varer fra Danmark til de 10 nye EU-lande er maskiner, kød og medicin.

Østudvidelsen har skæppet godt i kassen Marked Udvidelsen af EU i 2004 har på flere områder været en betydelig gevinst for dansk erhvervsliv, viser en evaluering DI har lavet fem år efter udvidelsen. Jens Fuglsang Edelholt [email protected] Der har været masser af kroner og øre i den historiske udvidelse af EU mod øst, som statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2002 forhandlede på plads i København og som nu har fem års jubilæum. Udvidelsen har øget samhandlen mellem de gamle EU-lande og de 10 nye medlemslande, og det har været godt for begge parter. Danske virksomheder har siden udvidelsen fordoblet eksporten til de nye EU-medlemmer til omkring 34 milliarder kroner i 2007. Den danske vækst er over gennemsnittet i forhold til de 15 gamle EU-lande, men ikke på niveau med Hollands, der har øget eksporten mest i samme periode. Desuden har østlandene fungeret som ganske glimrende leverandører af både uddannet og ufaglært arbejdskraft til danske virksomheder. Det viser en evaluering af de øko-

nomiske konsekvenser af udvidelsen, som DI har lavet fem år efter, at udvidelsen blev en realitet 1. januar 2004. Europapolitisk chef Henriette Søltoft, DI, glæder sig over, at udvidelsen har været en win-win-situation for både gamle og nye EU-lande. – Da det indre marked blev udvidet, gav det en øget eksport for både de gamle og de nye EU-lande. Men for Danmark har det i høj grad også været et spørgsmål om en øget adgang til arbejdskraft på et tidspunkt, hvor det var afgørende for Danmarks vækst og for dansk erhvervsliv, siger Henriette Søltoft, der desuden peger på, at det har været vigtigt for de danske virksomheder, at de lettere har kunnet outsource til de nye EUlande. De mest eksporterede varer fra Danmark til de 10 nye EU-lande er maskiner, kød og medicin. Men de udgør kun 2 3 pct. af den samlede danske eksport til de nye EU-medlemmer, så det er mange forskellige slags varegrupper, der eksporteres.

Fordele for de nye medlemmer

Det er især Tjekkiet, som danske virksomheder forholdsmæssigt sælger flere varer til. Eksporten til Tjekkiet er steget markant mere end eksporten til de andre nye EU-medlemmer. Men de nye medlemmer høster også klare fordele af medlemskabet med en eksport fra øst mod vest, der er steget markant, viser DI’s evaluering. Den blev i sidste uge fremlagt på konferencen "Europe Without Barriers", hvor Tjekkiets ambassadør i Danmark, Zdenêk Lyĉka, deltog. Han glæder sig over adgangen til et mere åbent marked, der dog ikke

Usikkerhed om voksenlærlinge er væk Uddannelse

DI er tilfreds med det forlig, der i december sikrede, at ordningen om voksenlærlinge bliver permanent. Jens Fuglsang Edelholt [email protected]

Usikkerheden er væk. De virksomheder, der har benyttet sig af ordningen om tilskud til voksenlærlinge, vil hele året få refunderet en del af voksenlærlingenes løn. I december blev ordningen gjort permanent af et flertal i Folketinget. Resultatet er, at tilskuddet til voksenlærlingene ikke længere afhænger af, om der er penge i kassen sidst på året. Fremover vil virksomheder permanent kunne få tilskud til voksenlærlinge, hvis de opfylder kriterierne. – Det er godt, at der nu er lavet en ordning, som virksomhederne kan regne med, siger chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser Flemming Larsen, DI.

Der er stadig nogle af de gamle EU-lande, der har tendenser til at føre en protektionistisk politik, mener Tjekkiets ambassadør i Danmark, Zdenêk Lyĉka , der her ses på DI’s konference sammen med adm. direktør Hans Skov Christiensen, DI. //Pfa

er så åbent, som navnet på konferencen lægger op til. – Nu gælder det om at få fjernet de sidste forhindringer. Der er stadig nogle af de gamle EU-lande, der har tendenser til at føre en protektionistisk politik. Det er vigtigt at få fjernet en del af restriktionerne, hvis vi skal nå et økonomisk stærkt EU, siger Zdenêk Lyĉka, der mener, at alle EU-landene skal spille "efter de samme regler". Det er en holdning, der deles af Henriette Søltoft, der også mener, at

– Den tidligere ordning var meget problematisk, fordi det var umuligt for virksomhederne og medarbejderne at planlægge efter ordningen, da de ikke på forhånd kunne vide, hvilke betingelser de indgik uddannelsesaftaler på, siger han. DI er desuden tilfreds med, at det ikke har krævet væsentligt flere penge at gøre ordningen permanent. For at finansiere aftalen sættes tilskuddet til virksomheder ned fra 35 kroner i timen til 30 kroner i timen. Derudover bliver den periode, hvor man kan få tilskud, sænket fra to et halvt år til to år. Ved at gøre ordningen permanent, kan de gode takter på området formentlig fortsætte. En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 4.972 begyndte et forløb som voksenlærlinge i 2007. Fire år tidligere var det cirka halvt så mange.

der er potentiale til mere i samhandlen og samarbejdet med de nye medlemmer af EU. – Vi er stadig et stykke vej fra målet om et reelt frit og åbent marked. Det gælder ikke kun de nye medlemmer, men hele EU. Vi ved, at bureaukrati, besværlige sagsgange og unødvendigt papirarbejde stadig fylder meget. DI har tidligere beregnet, at der er velfærdsgevinster for mindst 200 milliarder euro at hente, hvis det frie marked blev helt frit, siger hun.

»» Voksne lærlinge Ordningen om voksenlærlinge begyndte som en forsøgsordning i 1997. Den sørger for, at virksomheder kan få tilskud til lærlinge over 25 år. I 1999 blev den gjort permanent, og i 2006 blev den udbygget. I december 2008 sikrede et forlig i Folketinget, at ordningen modsat tidligere har penge til alle de uddannelsesaftaler, der bliver indgået i løbet af et år. W di.dk/virksomhed under uddannelse

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen

12. Januar 2009 | DI Business

5

BMW ReLeasing

Brugt er det nye frynsegode.

www.jan-nygaard.dk www.bmw.dk

Glæden ved at køre

BMW 520d Sedan. Ekstraordinær leasingafgift 0 kr. Månedlig ydelse 6.499 kr. Beskatningsgrundlag 380.000 kr.* Inkl. BMW Service Inclusive Ultimate. BMW ReLeasing. Brugte kvalitetsbiler. BMW ReLeasing henvender sig til de kunder, som ønsker en eksklusiv billøsning, der er nem tilgængelig, uden risiko og som på enhver måde indeholder sikkerhed for en forudsigelig ydelse i den aftalte periode. BMW ReLeasing tilgodeser både firma og bruger i kraft af den lave ydelse og det lave beskatningsgrundlag. Samtidig er De dækket af både BMW Mobile Care og BMW Service Inclusive Ultimate, som dækker service og reparation.

BMW 5-serie

Hk

Ekstraordinær leasingafgift

Månedlig. Ydelse

Løbetid

Km årligt

Beskatningsgrundlag

520d Sedan

163 hk

0 kr.

6.499 kr./md.

36 mdr.

20.000 km

380.000 kr.

523i Sedan

170 hk

0 kr.

6.899 kr./md.

36 mdr.

20.000 km

380.000 kr.

520d Touring

163 hk

0 kr.

7.099 kr./md.

36 mdr.

20.000 km

420.000 kr.

523i Touring

170 hk

0 kr.

7.099 kr./md.

36 mdr.

20.000 km

400.000 kr.

BMW ReLeasing; 36 måneder, 20.000 km/år, inkl. Service Inclusive Ultimate ekskl. brændstof, grøn ejerafgift, forsikring og dæk. Etableringsomkostninger 3.500 kr. Leasingprisen er ekskl. moms. Bilen er vist med ekstraudstyr. De viste priseksempler er baseret på en førstegangsregistrering i 2006 med standardudstyr og inkl. metallak. * Beskatningsgrundlagene er vejledende og gældende fra 1.1.2009.

Jan Nygaard AS København I Englandsvej 51 I 2300 København S I tlf. 3259 4611 I Nordsjælland I Firskovvej 31 I 2800 Lyngby I tlf. 4588 6600

DI Business | 12. Januar 2009

6

Tema: Strategiplan for offentlig digitalisering

Det offentlige har brug for en digital dagsorden Flere af de offentlige investeringskroner skal på digitalt overarbejde, hvis der skal effektiviseres og frigøres arbejdskraft i det offentlige. Derfor peger DI i en ny strategiplan på behovet for mere offentlig digitalisering på bl.a. sundhedsområdet.

D

I har udarbejdet en strategiplan for offentlig digitalisering og peger her på en række konkrete områder i det offentlige, hvor der er gevinster at hente ved mere digitalisering. Planen skubber på for at få flere af de offentlige investeringskroner kanaliseret over i digitalisering, der kan frigøre arbejdskraft. Regeringen har afsat tre

mia. kr. til arbejdskraftbesparende teknologi, heraf 200 mio. kr. i 2009, og DI vil gerne have disse penge hurtigere i arbejde på det digitale område. – Det går for langsomt, og 200 mio. kr. i år er for lidt, da det kun er omkring 50 mio. kr. der er i spil, fordi resten allerede er reserverede. Puljen på de tre mia. kr. er fin, men se nu at få dem hurtigere i sving, opfordrer branchedirektør Tom Togsverd, DI ITEK, direkte henvendt til finansministeren, der netop har modtaget DI’s forslag. Tom Togsverd peger på, at digitale investeringer bl.a. kan kompensere for den akutte mangel på læger og sygeplejersker.

Forståelse mangler

Han mener, at det offentlige allerede har gjort meget, men endnu mangler der en fælles forståelse på tværs af det offentlige område. Det giver sig udtryk på sundhedsområdet, hvor f.eks. hospitalerne har udviklet på hvert sit patientjournalsystem. I en årrække har man forsøgt at formulere en samlet offentlig it-strategi på tværs af stat, regioner og kommuner, men uden synderligt held. – Der har manglet et helhedssyn på digitalisering,

fordi alle har kørt deres eget løb. Men efter nogle års anarki, ser det nu ud til, at der er mulighed for at få mere samling på tropperne, vurderer Tom Togsverd og tilføjer: – I virkeligheden handler det om at få skabt en større forståelse af, at tingene skal hænge sammen. Og så få hentet de rationaliseringsgevinster, der ligger i det. Adm. direktør Stig Jørgensen, Dell A/S ser den decentrale offentlige beslutningsproces, som en hæmsko for digitaliseringen af centrale fælles opgaveområder og valg af fælles it-applikationer, som kunne omfatte løn, indkøb, borger service og sundhedsapplikationer. Han efterlyser en vision, der beskriver et Danmark, som et integreret digitalt samfund.

Sundhed i centrum

Stig Jørgensen fremhæver på linje med ITEK-direktøren sundhedsområdet, som det helt centrale indsatsområde. – Sundhedsområdet er det mest oplagte med mange besparelsesmuligheder og muligheder for bedre service, fortæller han. – Det handler bl.a. om at få skabt adgang til fælles data, der kan bruges af praktiserende læger og hospitaler, supplerer Tom Togsverd, der tillige

Digitalisering af skoleadministration frigør ressourcer

Finn Georg Bald [email protected] Jonas Schmidt Hansen [email protected] Gordon Trier Holm [email protected]

Det er blevet enklere for skolerne at klare intern administration med systemer fra virksomheder som Tabulex ApS. Men også kontakten mellem forældre og institutioner kan nu klares digitalt. Når skolelærerne skal aflevere karakterer, melde om elevernes fravær eller lave andre ting, der før er blevet klaret i hånden, kan de nu selv skrive det direkte ind i skolernes systemer. Så slip-

per skolerne nemlig for, at læren først skal skrive en seddel, der alligevel senere skal skrives ind på en computer af en sekretær. Flere og flere skoler og institutioner vælger at digitalisere meget af deres papirarbejde, der før blev klaret i hånden. Og det er kun en fordel for skolerne, mener adm. direktør Lars Fredsted, Tabulex ApS, der leverer programmer til en række skoler og kommuner. – Skolerne og kommunerne kan spare megen tid på administration, som lærernes papirarbejde og gøre kontakten til forældrene lettere, når de effektivt digitaliserer deres systemer. Så kan de frigøre ressour-

fremhæver telemedicin eller fjerndiagnosticering, som en af de lavthængende frugter, man hurtigt vil kunne plukke og derved kompensere for manglen på speciallæger. Effekten af en ny samlet strategi skulle ifølge Stig Jørgensen gerne blive, at man får elimineret dobbeltarbejdet ved individuelle systemer, simplif iceret arbejdsgangen med ens og sammenhængende systemer og frigjort arbejdskraft gennem mere egenservice hos borgerne. Endelig ser han også frem til større digital sammenhæng mellem virksomheder og offentlige instanser. I planen er der peget på fire fokusområder for digitaliseringen, som udover sundhed, er uddannelse, administrative systemer og offentlige indkøb. W itek.di.dk

cer t il a ndre ting, oplyser han. For et år siden afprøvede Tabulex ApS og Rudersdal Kommune en digital selvbetjeningsmulighed for forældrene, så de kan tilmelde deres børn til skolestart efter sommerferien. Med succes. I dag har 10 kommuner indført Tabulex ApS digitale tilmeldelses system. Til næste år vil i alt 30 kommuner bruge systemet. Og det kan Lars Fredsted godt forstå. – Flere og f lere kommuner sammenlægger skoler, så eleverne og deres forældre ofte har længere til skolerne. Derfor er det en lettelse for mange, at de kan klare mere af deres kontakt digitalt. Forældrene vil fremover kunne få børnenes karakterer, fraværstimer og tilmeldinger til arrangementer digitalt, forklarer han.

12. Januar 2009 | DI Business

7

Teknologi på venteliste til hospitaler Mange store hospitaler har mere end et halvt tusinde it-løsninger. Mangel på bedre diagnoseudstyr og mangel på koordinering af dataoplysninger er en stor hæmsko for hospitalerne. Men teknologien til at løse problemerne findes.

dineringen, kan det skyldes, at der findes et sted mellem 400 og 600 it-løsninger på de store hospitaler.

Mange hospitaler står med store koordineringsproblemer og mangler ny teknologi til arbejdet med at udføre en diagnose. Det betyder brug af unødig meget arbejdskraft. – Når der kan være problemer med koordineringen, kan det skyldes, at der findes et sted mellem 400 og 600 it-løsninger på de store hospitaler.

Et velkendt eksempel på et it-problem for hospitalerne er indførelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ), hvor lægerne er nødt til at skifte mellem syv til otte forskellige systemer for at få adgang til eksempelvis blodprøvesvar, røntgensvar el-

Altså er der et problem med den generelle it-arkitektur, forklarer adm. direktør Jukka Pertola, Siemens.

der kan være ” Når problemer med koor-

Øget digitalisering øger produktiviteten

»» Udpluk fra DI’s strategiplan for offentlige digitale investeringer Udpeg ét sygehus som udstillingsvindue for det ypperste af dansk sundhedsteknologi – eksempelvis det kommende Ålborg sygehus. Alternativt kunne udstillingsvinduet gøres virtuelt. DI foreslår, at sundhedsministeren udpeger og bidrager til finansieringen. DI foreslår at handlingsplanen om telemedicin, der nævnes i kvalitetsreformen, udarbejdes nu, samt at der fra en central pulje gives medfinansiering til forslagene. Regeringen har nedsat en forebyggelseskommission, som i begyndelsen af 2009 kommer med sine anbefalinger. Der bør indtænkes it, tele og elektronik i de handlingsplaner, der bliver resultatet af kommissionens redegørelse og som bør udvides til at omfatte ældre- og kronikerområdet. Incitamenterne til at udvikle og bruge digitale redskaber i undervisningen skal øges. Det kunne være i form af krav om test af it-færdigheder ved afslutning af folkeskolen, 50/50 medfinansiering af kommuners/skolers køb af digitale remedier og/eller støtte til udvikling af nye undervisningsformer etc. Mange myndighedskrav kan gøres mere forståelige via nettet som e-læringsprodukter. For eksempel er det muligt at lære og forstå reglerne for farligt udendørs arbejde på en byggeplads ved hjælp af e-læring. Mange offentlige ansatte er interesserede i at arbejde hjemmefra for at opnå fleksibilitet og for at kunne efteruddanne sig i fritiden. Hidtil har Finansministeriet være meget tilbageholdende med at tilbyde sådanne ordninger, herunder bruttolønsordninger. DI foreslår, at offentlige arbejdsgivere lemper deres restriktive holdning til brug af hjemmearbejdspladser.

Øget digitalisering i det offentlige vil betyde mere effektive og mobile medarbejdere. Offentligt ansatte kan holde møder, selv om de rent fysisk er placeret længere væk fra hinanden. Det er muligt med videokonferencer. Og når en offentlig ansat får besøg af en håndværker derhjemme, behøver han ikke længere tage en halv fridag, men kan arbejde hjemme. Flere og flere offentlige institutioner ser således fordelene ved at forbedre deres infrastruktur digitalt, så de bliver mere produktive og mobile. Det er digitale systemer, som dem it-virksomheden Atea A/S leverer, der gør den enkelte medarbejder i det offentlige mere effektiv. Adm. direktør Peter Trans ser masser af potentiale i digitaliseringen. – Tid er det dyrebareste, vi har, og det er det, alle har brug for mere af. Med digitale løsninger frigør vi mere tid til andre ting. Vi leverer produk-

ler bare patientens elektroniske journal (EPJ). Problemerne opstod, da de hedengangne amter købte programmerne enkeltvis uden at koordinere på landsplan. Siemens har selv en IT-systemløsning til EPJ, der hedder Soarian TM. Det er en platform og en elektronisk patientjournal, som binder hele plejeprocessen sammen ved hjælp af intelligent arbejdsflow og støtte til beslutninger.

Genveje til sikker diagnose

Men også når det gælder hurtigere og mere effektiv diagnose af patienter har Siemens gode bud. Dels med forskellige former for billeddiagnostisk udstyr såsom CT- og MR-skannere såvel som røntgen og ultralyd-skanning. Og man har udstyr til hurtig laboratorium-diagnostik. – Blot ved hjælp af en klud og noget væske kan man hurtigt eksempelvis få et bud på en genetisk profil eller en bestemmelse af blodtype, forklarer Jukka Pertola.

ter, der har fokus på at optimere infrastrukturen, så den enkelte medarbejder bliver mere produktiv. Det er vigtigt, at dem, der er i arbejde bliver mere effektive. Derfor skal de have de rigtige redskaber at arbejde med, forklarer han. Og den traditionelle kontorarbejdsplads, hvor man sidder det meste af sin tid, er efterhånden ved at blive afløst af andre muligheder. – Tag et eksempel som Skat. Her har 90 pct. af medarbejderne hidtil haft stationære arbejdspladser ved en fast computer. Men for et års tid siden begyndte de at indføre et nyt system, der gør, at medarbejderne bliver mobile, så de også kan lave deres arbejde, når de er ude hos ”kunderne” eller dem, de arbejder sammen med, siger han. Der bliver sparet meget papirarbejde og kræfter på digitale løsninger, og det gavner ifølge Peter Trans alle, men vi kunne godt blive bedre til at se fordelene ved digitalisering. – Vi har brugt megen tid og kræfter på at få dem, der er arbejdsløse, i arbejde. Men hvis man brugte lige så megen energi på at effektivisere den arbejdskraft, vi har, ville vi nå langt, mener han.

DI Business | 12. Januar 2009

8

! – Vi er tilbage på det marked, som tidligere aftog 15 pct. af vores produkter.

Rusland genåbner importen af dansk kød Eksportproblemer Rusland har genåbnet for import af kød fra fire danske virksomheder. Virksomhederne blev tidligere udelukket af de russiske myndigheder med påstanden om, at der var for meget antibiotika i kødet. Nu venter man blot på også at få åbnet for fiskevirksomhederne. Jonas Schmidt Hansen [email protected] Fire virksomheder har igen fået grønt lys til at eksportere kød til det store russiske marked. Oprindelig blev de udelukket, da de russiske myndigheder hævdede, at der var for meget antibiotika i kødet, selvom virksomhederne overholdte de generelle EU-krav på

Rusland tillader igen danske virksomheder at eksportere kød til det store russiske marked. De forbød oprindelig kødet med påstanden om et for højt antibiotikaindhold, selvom kødet levede op til EU-standarder. //Colourbox

lige fod med andre virksomheder, der også eksporterer til Rusland. TICAN a.m.b.a. er blandt de virksomheder, der atter får lov til at sælge kød på det russiske marked, og adm. direktør Ove Thejls er meget tilfreds. – Vi render rundt med armene oppe over hovedet. Vi er rigtig glade for den russiske beslutning om at lade os sælge kød til dem igen. Vi er tilbage på det marked, som tidligere aftog 15 pct. af vores produkter. Så vi har adgang til et marked med bedre salgspriser på visse produkter. For Rusland vil kunne tilbyde en højere pris end de markeder, vi er på i forvejen, for eksempel Tyskland, fortæller han.

Før Rusland blokerede for det danske kød, eksporterede TICAN a.m.b.a. ca. 20.000 tons kød til Rusland til en værdi af 200 mio.kr. om året. Genåbningen er især god for den hårdt prøvede svinebranche, mener Ove Thejls. – Det er kærkomment til en branche, som er trængt. Det her er positivt for de danske landmænd og svinebranchen. Det er altid kedeligt at blive udelukket fra et vigtigt marked, siger han.

DI: Åbn også op for fisk

I DI Fødevarer er man også tilfreds med, at Rusland igen tillader en række danske virksomheder at eksporte-

re til landet. Men ifølge chefkonsulent Christian Eskelund-Hansen er der en del områder, hvor der burde være mere samhandel, ikke mindst på fiskeriområdet. – Vi havde gerne set, at man fra russisk side, samtidig med at man atter åbnede for kød, også havde åbnet mere op for import af fisk fra Danmark. Danmark er i dag blandt EU's største eksportører af fisk, og det er DI Fødevares holdning, at der skal arbejdes på at få normaliseret handelsrelationerne mellem Danmark og Rusland, så denne position kan udbygges. Det er afgørende, at eksportører og importører får optimale muligheder for at indgå langsigtede aftaler. Det er desværre ikke tilfældet i dag, fortæller han. Rusland har netop givet mulighed for, at 15 udpegede virksomheder kunne begynde at åbne op for eksport af fisk og fiskeprodukter til Rusland. Men der burde åbnes op for flere, mener Christian Eskelund-Hansen. – Siden sommeren har der været arbejdet hårdt på at få åbnet op for samtlige danske fiskevirksomheder med interesse i det russiske marked, og som selvsagt lever op til EU's fornødne veterinære standarder. I forlængelse af den seneste tids glædelige åbning på kødområdet, ser vi frem til fornyede drøftelser med russerne om, hvordan man kan øge importen af fisk og fiskeprodukter fra Danmark, siger han.

Hvorfor er Erhvervskøbing virksomhedernes foretrukne kommune anno 2020? Få svaret på “2020 Erhvervskøbing” – DI’s konference for mindre og mellemstore virksomheder. > Læs mere og tilmeld dig på di.dk/erhvervskobing > Tid og sted: Torsdag den 22. januar 2009, Industriens Hus

12. Januar 2009 | DI Business

9

! ... Med aftalen vil danske virksomheder ikke i samme omfang halte bagefter.

Klimaaftale bidrager til klarhed EU-aftale Danske virksomheder har med EU’s energi- og klimapakke opnået større klarhed om vilkårene frem til 2020. Aftalen tager mere hensyn til virksomhedernes konkurrencevilkår end det oprindelige udspil fra Kommissionen. Nu bliver det helt væsentlige at nå frem til en global klimaaftale. Finn Georg Bald [email protected]

EU’s enighed om et kvotehandelssystem fra 2013 – 2020 vil på EU-niveau ligestille europæiske virksomheder. Med aftalen vil danske kvoteomfattede virksomheder ikke i samme omfang som tidligere halte bagefter deres europæiske konkurrenter, hvad angår konkurrenceevne. Samtidig er muligheden for en global klimaaftale i København til december blevet forbedret med flere længder. Sådan lyder konklusionen på den klima- og energiaftale EU's medlemslande indgik kort før jul. Som i dag vil virksomhederne også fremover skulle vurdere, om de vil reducere udledningen af CO2, redu-

cere produktionen eller købe supplerende kvoter udover de gratis tildelte. Men den afgørende forskel består i, at der kommer ens vilkår for EU’s virksomheder. Herved fjernes en betydelig konkurrenceforvridning imellem EUlande, ligesom der med anerkendelse af behovet for gratiskvoter er taget hensyn til, at der endnu ikke er en global klimaaftale og dermed også en global pris på CO2. – DI har de seneste år arbejdet tæt sammen med organisationerne i BUSINESS EUROPE på at sikre EU’s anerkendelse af, at reguleringen har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor hilser vi denne harmonisering velkommen. Samtidig er det positivt, at virksomhederne, da der ikke er en global aftale, er sikret tildeling af gratis kvoter, siger Lars Bach Jensen, konsulent i DI. Ellers ville der ifølge Lars Bach Jensen være en reel risiko for, at europæiske virksomheder flytter deres produktion til andre lande. Og det vil samtidig blive mindre attraktivt at investere i europæiske virksomheder, så længe CO2-udledning kun bliver indregnet som en omkostning for virksomhederne i EU. Udflytning af produktion gavner ikke klimaet. En global pris på CO2 vil løse det problem, men det kræver en global klimaaftale.

Forskellige udfordringer

Aalborg Portland A/S er en af de virksomheder, der får gavn af det nye kvotehandelsdirektiv. – Vi er glade for, at man anerkender, at de energitunge industrier i Europa har en særlig problemstilling på grund af konkurrerende import fra ikke kvoteregulerede virksomheder. Desuden er det udmærket, at tildelingsgrundlaget af kvoter bliver ens for de europæ-

– brugervenlig kemidatabase fra CRECEA

iske virksomheder, siger Frands Grex, direktør Aalborg Portland A/S. Der vil dog stadig være en række større udfordringer for danske virksomheder. Der er flere sektorer såsom fødevarer, landbrug og trafik, der i dag ikke er omfattet af kvoterne. Men nu bliver der efter EU’s beslutning også fastsat nationale reduktionsmål for disse sektorer. Det betyder, at landene i gennemsnit skal reducere deres udledning her med 10 pct. Danmark har fået den maksimale reduktionsforpligtigelse på 20 pct. Andre EU-lande har fået tilladelse til at øge udledningen. DI har meget vanskeligt ved at se, hvordan Danmark skal leve op til de danske forpligtigelser. Der er forståelse for, at man har fordelt reduktionsbyrden ud fra BNP pr. indbygger i de enkelte EU-lande, men det er beklageligt, at der ikke supplerende er skelnet til de enkelte landes potentialer for energibesparelse etc. – Danmark er det mest energieffektive land i Europa. Samtidig må en række lande, der har et stort potentiale, når det gælder energieffektivisering, nu øge deres udledning. Det giver en skæv incitamentstruktur og en dyrere løsning. Der er mange lavt hængene frugter i EU, som ikke bliver plukket først med denne aftale, påpeger Lars Bach Jensen. Til gengæld er DI tilfreds med, at det lykkedes EU-landene at blive enige om at forpligte sig til udbygningen af den vedvarende energi. Her blev det

fastsat, at 20 pct. af energiforbruget som helhed skal komme fra vedvarende energikilder i 2020.

Mere gennemsigtighed

Vestas Wind Systems A/S, der producerer vindmøller, ser også gode muligheder med det nye direktiv, der skal øge andelen af vedvarende energi. – For os giver pakken en gennemsigtighed i forhold til produktionen, fordi de nationale regeringer nu skal fremlægge en handlingsplan for, hvordan de vil opfylde målet om vedvarende energi. Her får vi en vejledning for, hvordan markedet vil udvikle sig indenfor vores produkt, siger Peter C. Brun, Senior Vice President for Governmental Relations. »» Indhold i Klima- og energipakken 1. En revision af det eksisterende kvotehandelsdirektiv der betyder, at der bliver et samlet loft for antallet af CO2 kvoter, som fremover forvaltes af EU. 2. Virksomheder udenfor kvotesystemet skal reducere udledningen af CO2. Det gælder blandt andet landbrug, transport og husholdninger. 3. Et direktiv om anvendelse af teknologien for geologisk lagring af CO2. 4. VE-direktivet om, at vedvarende energi skal i 2020 udgøre 20pct. af EU’s energiforbrug.

www.CRECEA.dk

Sæt kemikalierne i system med kemidata.dk

Tildelingsgrundlaget for CO2-kvoter bliver ens for de europæiske virksomheder efter EU’s aftale. //Colourbox

T: 70 10 8 6 0 0

DI Business | 12. Januar 2009

10

Noter

NYE VIRKSOMHEDER I DI F&J Rengøring Albertslund

*Alkalon a/s København V

Netbus Service ApS Hvidovre

*Bascon a/s Århus C

Schades Nordic A/S Skive

*Hans H. Bay og Mogens Elkjæ Rådgivende Ingeniører ApS Roskilde

*1st. Mile Kongens Lyngby

*BEE3 ApS København S

*2Proceed.com Aps København NV

*Boliga ApS København Ø

AB Vandskæring A/S Støvring AktivPersonale ApS Holstebro AktivPersonale Nord ApS Hjørring AktivPersonale Øst ApS Hammel Boel Jensen Interiør A/S Skive *Advizion ApS Hellerup

BVK Projektering ApS Holbæk Dansk Sække Import A/S Odense C Dencker Værktøj Aps Nykøbing M Blue Collar A/S Odense C

Godt arbejdsmiljø for krop og sjæl Undgå skader på krop og sjæl – det er temaet for DI’s årlige arbejdsmiljøkonference, som i år finder sted tirsdag den 27. januar i Odense Congress Center. På konferencen er der bl.a. mulighed for at høre om virksomhedernes indsats mod arbejdsulykker og stifte bekendtskab med Arbejdstilsynets erfaringer med tilsynet med arbejdsulykker i det forgangne år. Desuden optræder den fremtrædende stressforsker Holger Ursin fra Bergen Universitet, som præsenterer den nyeste tænkning på området. Arrangementet trækker sædvanligvis mange deltagere, men det er stadig muligt at tilmelde sig på [email protected] eller 3377 3377.

medlemsvirksomhederne i DI Transport, vil være en stor fordel for Danske Havnevirksomheder. Det gælder ikke mindst i forhold til at lægge pres på regeringen om, at de 20 mia., der endnu ikke er øremærket i regeringens investeringsplan for infrastruktur, skal gå til investeringer i erhvervshavnenes baglands-infrastruktur, siger foreningens formand T.B. Larsen ved indmeldelsen. Bestyrelsen består af: direktør Thorning Bonne Larsen (Formand), BonneAS, direktør Klaus G. Andersen (Næstformand), Fredericia Shipping A/S, adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen, Arctic Container Operation A/S, salgs-chef Henrik Dinnsen, Svane Shipping A/S, direktør Flemming Møgelmose, Dansk Landbrugs Grovvareselskab, direktør Hans P. Pedersen, Jørgen Schultz Shipping A/S, direktør Knud Svarrer, Jutlandia Terminal A/S og direktør Asbjørn Karlsson, Samtank A/S.

*Sigurd Brandt Rådgivende Civilingeniør ApS FRI Store Heddinge *Carnad A/S Løgstør

*Akustik ApS Valby

*CoCoCo IRS København N

*Alectia a/s Virum

* Confiware ApS Nordborg

BONI aps Glostrup

*ConsensusOnline København V

Boomtown ApS København V Brenntag Nordic A/S (Vejle) Vejle

* Associeret

Nyt om europæiske samarbejdsudvalg Danske Havnevirksomheder med i DI Foreningen Danske Havnevirksomheder er per 1. januar 2009 blevet meldt ind i DI. – Jeg er sikker på, at fællesskabet med de andre DI-medlemmer, herunder

Det reviderede direktiv om europæiske samarbejdsudvalg (ESU), der handler om arbejdstageres informations- og høringsret, er efter en lang proces blevet vedtaget. Direktivet kan have betydning for virksomheder med over 100 ansatte og afdelinger i mindst to EU-lande. Europæiske samarbejdsudvalg skal sikre arbejdstagere, der er ansat i multi-

Undgå skader på krop og sjæl DI’S ARBEJDSMILJØKONFERENCE, TIRSDAG DEN 27. JANUAR 2009, ODENSE CONGRESS CENTER Hør blandt andet: Arbejdstilsynets fokus og erfaringer fra tilsynet med arbejdsulykker

Stress i ledelsesperspektiv

Med sikkerheden i højsædet

Jens Skovgaard Lauritsen Tilsynschef, Arbejdstilsynet

Holger Ursin Professor dr.med., Bergen Universitet

Johnny B. Hansen Adm. direktør, Arriva A/S

> Tilmeld dig konferencen på di.dk/butik/arrangementer eller kontakt kursussekretær Ania Graasbøl-Schmidt på [email protected] eller 3377 3377

12. Januar 2009 | DI Business

11 nationale virksomheder/koncerner, placeret i flere medlemsstater, en ret til information og høring i forbindelse med væsentlige forhold i virksomheden. En virksomhed kan vælge frivilligt at indlede forhandlinger om oprettelsen af et ESU eller efter skriftlig anmodning fra mindst 100 medarbejdere fra mindst to forskellige lande. 18 virksomheder i Danmark er omfattet af de gældende regler om ESU.

at ingen del af efteruddannelsen må være mere end 12 måneder gammel, hvis den skal tælle med. Den obligatoriske efteruddannelse kan gennemføres under AMU med deltagerbetaling og mulighed for løntabsgodtgørelse. På Færdselsstyrelsens hjemmeside er der en oversigt over kurser, som kan benyttes til den obligatoriske efteruddannelse.

Lyster-Clausen, Vikargruppen Danmark, adm. direktør Heine Hansen, Jysk Vikarservice, adm. direktør Karin Brorsen, MatchMind, direktør Kim Bang, MEGA FLEX, adm. direktør Kenneth Overvad, TeamVikaren, adm. direktør Carsten Bo Pedersen, Jobsupply, managing director Mark Brands, Eurostar 25, country manager Charlotte Widing, Academic Work og driftchef Peter Graugaard, JKS.

>  Flere oplysninger hos konsulent Martin Yhlen, [email protected] eller tlf.: 3377 3402.

> Flere oplysninger hos chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, [email protected] eller tlf.: 3377 4821.

ATP-satserne stiger For første gang siden 2006 stiger ATPsatserne. Stigningerne har virkning fra 1. januar 2009. Bidraget til ATP bliver beregnet ud fra, hvor mange timer medarbejderen har været beskæftiget i en lønningsperiode. Virksomheder skal beregne ATPbeløbet for hver lønningsperiode og hensætte det på en skyldig-konto i bogholderiet. Det afregnes samlet til ATP en gang i kvartalet.

>  dk.dk/virksomhed under uddannelse > www.fstyr.dk

> Flere oplysninger hos chefkonsulent Tove Schultz-Lorentzen, [email protected] eller tlf.: 3377 3484.

Nyt affaldspanel i DI

>   Flere oplysninger hos miljøchef Bjarne Palstrøm, [email protected] eller tlf.: 3377 3033.

W di.dk/personale under personalejura Bright Green is a modern trend in international environmentalism, combining economic growth and sustainable

Konflikthåndtering ved salg technology. With the development of sustainable energy solutions, Danish industry is an international role model

for Bright Green, and will continue its efforts to spread the

mindset before, during and after the United Nations’ 15th Climate Change Conference in Copenhagen 2009.

Flere brightgreen.dk og flere salgsmedarbejdere oplever at skulle håndtere konfliktfyldte situationer, når de betjener kunder. Nogle konflikter opstår i det konkrete salg, mens andre bunder i forhold, som kunder tager med sig ind i butikken. Uanset grunden til konflikten er det vigtigt, at salgsmedarbejderen er klædt på til at kunne håndtere sådanne situationer. AMU-kurset ”konflikthåndtering for salgsmedarbejderen” giver salgsmedarbejderne nogle teknikker til at klare de vanskelige kunder. AMU-kurset varer en dag og koster 160 kroner per deltager. Der kan ydes VEU-godtgørelse svarende til højeste dagspengesats såfremt undervisningen foregår i arbejdstiden. DI | 1787 Copenhagen V | Denmark | Tel. +45 3377 3377 | [email protected] | di.dk

> Flere oplysninger hos chefkonsulent Birgitte Slot, [email protected] eller tlf.: 3377 4820.

Efteruddannelse for erhvervschauffører

W  di.dk/virksomhed under uddannelse

Færdselsstyrelsen har meddelt, at vejgodsområdet kan begynde på dele af den obligatoriske efteruddannelse allerede nu, selv om ordningen først formelt træder i kraft 10. september 2009. Efteruddannelsen består af et tre-dages obligatorisk kursus og to dage, som kan vælges fra en liste med godkendte kurser. Det er disse to dage med valgfrie kurser, som virksomhederne allerede nu kan lade deres chauffører deltage på. Man skal dog være opmærksom på,

VikarBranchen i DI dannet Over 50 deltagere skabte 17. december 2008 en lovende begyndelse for vikarbureauernes nye forening i DI, VikarBranchen, der bl.a. arbejder for at højne branchens omdømme. På den stiftende generalforsamling blev repræsentanter for ni vikarbureauer valgt ind i bestyrelsen. Bestyrelsen udgøres herefter af: Formand, direktør Torben

22. januar MMV-konferencen: 2020 Erhvervskøbing DI's konference for mindre og mellemstore virksomheder sætter fokus på kommunernes ansvar for at skabe gode vækstvilkår for mindre og mellemstore virksomheder. Derfor er overskriften ”2020 Erhvervskøbing”. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Sune K. Jensen [email protected] di.dk/butik under arrangementer

28. januar Den intelligente virksomhed DI Handel og DI ITEK holder Ebusiness konference og stiller skarpt på bl.a. e-handel, digital logistik og Business Intelligence. Konferencen byder derudover på prisoverrækkelse af dette års pris: "Den intelligente virksomhed" og debat. Dagens konferencier og ordstyrer: Ann Marker fra DR2's "Viden Om". Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Peder Søgaard-Pedersen, [email protected] handel.di.dk di.dk/butik under arrangementer

2. – 3. februar

Technologies for Sustainable Growth

Det meste af den en private affaldssektor samt mange virksomheder, der producerer, indsamler, sorterer, transporterer, genvinder, oparbejder og rådgiver om affald er organiseret i DI. Derfor har DI etableret et Affaldspanel med repræsentanter fra den danske affaldssektor, som skal styrke den faglige profil i eksempelvis nye love og bekendtgørelser på affaldsområdet. Affaldspanelet er sammensat af fagpersoner fra medlemskredsen, og supplerer DI’s Affaldsudvalg, der er etableret i forbindelse med moderniseringen af den danske affaldssektor.

Kalender

Technologies for Sustainable Growth Teknikken viser klimavejen

I en ny bog fra DI, Technologies for Sustainable Growth, vises, hvordan danske virksomheders store udbud af teknologier kan medvirke til at mindske den menneskeskabte påvirkning af klimaet. Teknologiske løsninger mindsker behovet for anvendelse af fossile kilder i energiproduktionen og sikrer en mere effektiv udnyttelse af den energi, der bliver produceret. I bogen diskuteres også, hvordan verdens nationer – på en og samme tid – kan få økonomisk vækst og vise hensyn til klimaet. Danmark er et eksempel på, at man ved brug af energiteknologiske løsninger kan gennemføre økonomisk vækst med et næsten konstant energiforbrug og med en stadig større andel af vedvarende energi i energiforsyningen. > Bestil bogen gratis på di.dk/butik under publikationer

Effektiv afsætning i Rusland I mange brancher i Rusland kan virksomheder med et godt fodfæste ikke følge med efterspørgslen. Rusland er desuden et svært marked, hvorfor seminaret bl.a. sætter fokus på anvendelige værktøjer til markedssegmentering, part-nerudvælgelse, partnerstyring og vurdering. Sted. Gl. Vindinge Kontakt: Peter Lykke Fich, [email protected] di.dk/butik

12. februar Evaluering af energiindsats DI Energibranchen inviterer til seminar om evalueringen af den danske energispareindsats. Evalueringen får betydning for indretningen af den fremtidige danske energispareindsats og dermed også for de rammer, danske virksomheder og husholdninger befinder sig i. Energistyrelsen giver sin vurdering af evalueringen. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Camilla Damsø Pedersen [email protected] energi.di.dk

DI 1787 København K di.dk

ID nr. 46581 Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst 3377 3377

HJÆLPER DIG FREM TIL DET RETTE VALG Som beslutningstager står du hver dag over for en lang række valg. Nogle valg er lette. Andre er komplekse og kræver nøje juridiske, kommercielle og strategiske overvejelser. Vi rådgiver dig inden for alle juridiske specialer og hjælper dig med at skabe den rette løsning for dig og din virksomhed.

Horten er blandt landets førende advokatfirmaer med en international profil. Vi har mange års erfaring med at skabe praktisk anvendelige og vedvarende løsninger til danske og internationale erhvervsvirksomheder, organisationer, fonde og foreninger samt den offentlige sektor. Vi kombinerer vores juridiske faglighed og rådgivererfaring med bred kommerciel indsigt og indgående kendskab til en lang række brancher og sektorer. Og vores rådgivning inddrager selvfølgelig ekspertise fra alle de juridiske specialer, som den rette løsning måtte kræve.

Gennem årene har vi opbygget et stærkt internationalt netværk og betydelig erfaring med rådgivning og sagshåndtering på tværs af grænser. Horten rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor om alle juridiske specialer. Vi er i dag 180 medarbejdere, heraf over 90 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. 7^acT]
~
ETS
BcaP]ST]
'
~
1^g
!"#  !
:ßQT]WPe]
:
~
C[U
#$
&&"
#$ 5Pg
#$
&&"
#&&
~
X]U^/W^acT]SZ

7>AC4=3: