RADIKALE UDSPIL PÅ UDLÆNDINGEOMRÅDET
Danmark i verden Verden i Danmark
Det Radikale Venstres folketingsgruppe, marts 2003
ET LUKKET DANMARK
side 2
Der er brug for en radikal reform af udlændingepolitikken i Danmark. Vores politik skal være præget af udsyn og ikke snæversyn. Fremfor at være en lukket ø, bør Danmark være en del af samarbejdet Europa. Vi lever i et stadigt mere globaliseret samfund. Uddannelse, underholdning og arbejde henter inspiration fra hele verden. De unge opfordres til at rejse ud, så de bliver dygtige til at begå sig. De skal være verdensborgere. Mennesker kloden rundt flytter sig med stadig større hast. De finder sammen på tværs af landegrænser og kulturer. De forelsker sig, gifter sig, får børn. Andre søger ly for forfølgelse, sult og elendighed. Nogle udnytter chancen til at finde sig en billig hushjælp. Globaliseringen rummer mulighed for en mere mangfoldig verden. Den udfolder sig imidlertid ikke uden problemer. Tvangsægteskaber, manglende integration og høj arbejdsløshed blandt indvandrerne er eksempler på udfordringer, som skiftende regeringer med større eller mindre held har forsøgt at gøre op med.
F Æ R R E A N S Ø G N I N G E R O M FA M I L I E S A M M E N F Ø R I N G Ansøgninger om familiesammenføring 2001 og 2002 Jan.
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Jun.
Jul.
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
TOTAL
2001 1.316
1.176
1.247
1.049
1.324
1.155
1.435
1.596
1.281
1.441
1.354
996
15.370
2002 1.550
1.214
1.105
1.045
1.114
1.165
957
694
677
678
616
380
11.195
Primære oprindelseslande (2001 & 2002): Afghanistan (særligt 2001), Irak, Somalia, Tyrkiet og Thailand.
K I L D E : Udlændingsstyrelsens „Foreløbige tal for 2002 på asyl- og familiesammenføringsområdet mv.“, jan. 2003 samt Familieansøgningstal (det justerede tal) fra Udlændingestyrelsens hjemmeside.
I dag har Danmark nogle af verdens skrappeste krav til indvandring. Regeringen forsøger at forskanse Danmark bag særregler og forbehold, således at færrest mulige udlændinge tager ophold i Danmark. Medens de øvrige EU-lande har vedtaget fælles regler for behandling af asylansøgere og fordeling af større flygtningestrømme, putter Danmark sig bag egne regler. I dag er det til eksempel langt nemmere for en EU-borger at komme til at leve sammen med sin ægtefælle her i landet end det er for en dansk statsborger. Takket været de danske EU-forbehold har regeringen kunnet gennemføre nogle af verdens strengeste krav til familiesammenføring.
FRI KÆRLIGHED – EN BY I SVERIGE Inden for det sidste år er flere hundrede dansk-udenlandske ægtepar flyttet til Malmø. Baggrunden er, at parrene, på grund af de nye stramninger vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti, ikke har fået mulighed for at bo sammen i Danmark. Det drejer sig ofte om
I disse dage behandler udlændingestyrelsen en sag om en dansk mand, som ikke kan få sin amerikanske kone gennem de sidste 18 år til Danmark. Ægteparret lever ellers op til alle krav – næsten. De er begge fyldt 24, der er ikke tale om noget ufrivilligt eller pro-forma ægteskab (de har været gift i 18 år!), manden er parat – og i stand – til at stille den økonomiske sikkerhed på 50.000 kr. for sin kone, o.s.v. Men familiens samlede tilknytning vurderes at være større til USA end til Danmark. Denne vurdering er da også åbenlys, som det vil fremgå af følgende regnskab: Den danske mand rejste til USA i sin ungdom, mødte kvinden han ville giftes med og boede og arbejdede derefter i USA i 18 år. Manden er i dag 42 år gammel, dvs. at hans tilknytning vurderes som 18 år til USA og 24 år til Danmark. Dertil skal imidlertid lægges konens 42 år i USA, og parret har nu en samlet tilknytning som lyder USA: 60, Danmark: 24. Men er det rimeligt at en dansk statsborger ikke kan bosætte sig i Danmark med mindre han opgiver samlivet med sin kone gennem 18 år?
side 3
F L E R E A F S L AG E N D T I L L A D E L S E R Familiesammenføringer fra 1. juli 2002 – 31. december, 2002 TILLADELSER
Afgjorte sager om familiesammenføring: Familiesammenføring indenfor ægteskab – heraf til herboende dansk eller nordisk statsborger – Heraf til herboende indvandrer – Heraf til herboende flygtning Familiesammenføring af mindreårige børn
AFSLAG
206
389
63
364
15 14 34
167 125 72
143
25
Den 1. Juli 2002 trådte de seneste ændringer af Udlændingeloven i kraft, og alle udlændinge som søger opholdstilladelse i Danmark fra d. 1. juli 2002 og fremefter, er omfattet af de nye regler. For familiesammenføring betyder denne lovændring bl.a., at indvandrere skal have permanent opholdstilladelse (hvilke tidligst kan opnås efter 7 år), før de kan hente ægtefælle og børn hertil, den samlede tilknytning til Danmark skal være større end til noget andet land. Endelig er aldersgrænsen for at søge familiesammenføring i dag 24 år Ovenstående viser tilladelser og afslag til ansøgninger om familiesammenførelse efter de nye regler.
KILDE: Foreløbige tal 2002 på asyl- og
familiesammenføringsområdet, januar 2003
side 4
DANSKERE I KÆRLIGHEDENS BY Tilflytninger fra Danmark til Malmø i 2001 og 2002: ÅR
I ALT
HERAF DANSKE STATSBORGERE
2001
944
830
2002
1432
1292
Malmø kommune registrerer ikke, hvor mange danskere, der er flyttet til Malmø på grund af arbejde, boligforhold eller familiesammenføring. Samtidig opgøres tallene for tilflytninger fra Danmark kun på årsbasis. Alligevel er det tydeligt at antallet at tilflyttere fra Danmark til Malmø steg markant i 2002, hvor regeringens nye regler for familiesammenføring trådte i kraft.
pæredanske statsborgere, som har fået afslag på at leve sammen med deres udenlandske ægtefælle her i landet. De har f.eks. ikke kunnet opfylde kravet om, at man skal være fyldt 24 år for at få lov til at bo sammen i Danmark. Eller deres ansøgning er faldet på, at familiens samlede tilknytning til Danmark er mindre end til et andet land. Derfor tvinges de til at bo i Sverige. Danske statsborgere er nødt til at forlade Danmark, hvis de vil bo sammen med deres hjertes udkårne. De nye regler har naturligvis også gjort det overordentligt svært for udlændinge bosiddende i Danmark at få familiesammenføring.
Æ G T E S K A B U D E N T VA N G O G VO L D Regeringen begrunder bl.a. sine stramninger med et ønske om at stoppe tvangsægteskaber. Det Radikale Venstre finder også tvangsægteskaber forkastelige. Men regeringen rammer en masse uskyldige mennesker i sin iver efter at løse et relativt begrænset problem. Som alternativ foreslår vi en særlig paragraf i straffeloven, som sikrer, at der er mulighed for at straffe de borgere, som tvinger et andet menneske til at gifte sig mod sin vilje. En sådan paragraf vil først og fremmest have en præventiv og afskrækkkende virkning. Samtidig må den forebyggende indsats udbygges, således at alle kommuner er i stand til at yde beskyttelse til borgere, der henvender sig som følge af et forestående tvangsægteskab. Visse ægteskaber mellem typisk herboende danske mænd og udenlandske kvinder fra f.eks. Østeuropa og Asien er måske et langt større problem end tvangsægteskaber. Krisecentrene beretter om et stigende antal problemer med udenlandske kvinder, som lever i et voldeligt ægteskab. For at forebygge disse problemer, foreslår Det Radikale Venstre at der indføres obligatoriske vejledende samtaler på de danske ambassader, således at de familiesammenførte på forhånd er klar over, hvad det er for et samfund, de kommer til. Vi foreslår ligeledes at den herboende forpligtes til at forsørge den udenlandske ægtefælle efter en eventuel skilsmisse og indtil denne har fået permanent opholdstilladelse. En forudsætning for at få familiesammenføring bør endvidere være, at den herboende ikke inden for de sidste 10 år (eller så længe dommen er registreret) har fået en dom for vold mod en ægtefælle/samlever.
JA TIL INTEGRATION Indtil nu har det offentlige ikke haft mulighed for at stille krav om integration af udenlandske ægte-fæller, hvis familien forsørger sig selv. Dette skal ændres, således at udlændingene får en reel chance for at lære deres nye land at kende. Derfor må forudsætningen for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark være, at familien er indstillet på integration. Konkret foreslår vi, at forudsætningen for at få den midlertidige opholdstilladelse forlænget skal være, at den familiesammenførte har udvist vilje til at lære dansk. Med forslaget ønsker vi ikke mindst at hjælpe den gruppe af udenlandske ægtefæller, hvor familien modarbejder, at hun eller han får det nødvendige kendskab til Danmark og det danske sprog.
UDENLANDSKE ÆGTEFÆLLER I DANMARK – RETTIGHEDER OG PLIGTER Dansk-udenlandske ægteskaber er et vigtigt aktiv for et Danmark, som i stigende grad lever af et globalt marked. Vi har brug for borgere med multikulturelle kvalifikationer. Vigtigst er imidlertid, at enhver borger selvfølgelig bør have – ja – frit valg af ægtefælle. For øjeblikket er vi i gang med et gigantisk kollektivt tvangsægteskab. Hvis man ikke vil have problemer, bør man gifte sig med en dansker. Skal staten virkelig blande sig i noget så grundlæggende som muligheden for at leve sammen med sin familie her i Danmark? Det Radikale Venstres forslag til nye regler for familiesammenføring for danske og nordiske statsborgere, samt udlændinge, som har boet i Danmark i 2 år, ser således ud: 1. Begge personer skal være fyldt 21 år. (EU’s fællesregler) 2. Begge personer skal kunne tale mindst ét fælles sprog. 3. Den herboende skal kunne forsørge ægtefællen, hvis denne er arbejdsløs.
side 5
side 6
FORBEHOLDENE REDDER REGERINGENS UDLÆNDINGEPOLITIK I slutningen af februar 2003 blev EU's ministre for integration og immigration enige om et kompromis, der er væsentlig mere liberalt end den danske immigrationlovgivning. F.eks. skal personer, der ønsker familiemedlemmer til EU’s medlemslande, iflg. EU reglerne, ikke have boet i pågældende land længere end 2 år, og det blev besluttet, at aldersgrænsen for at søge om familiesammenføring højst må være 21 år, i modsætning til Danmarks 24 år.
4. Den herboende er forpligtet til at forsørge ægtefællen efter en eventuel skilsmisse 5. Den herboende må ikke være dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever i ti år før ansøgningstidspunktet. 6. Den familiesammenførte er generelt forpligtet til at deltage i danskundervisning. Den midlertidige opholdstilladelse forlænges med 1 år ad gangen i takt med gennemførelsen af forskellige sprogmoduler. Hvis sprogmodulerne ikke gennemføres, kan det midlertidige opholdsgrundlag bortfalde. 7. I de kommuner, hvor andelen af udenlandske statsborgere overstiger 4 pct., kan kommunen kræve, at den herboende råder over egen selvstændig bolig af rimelig størrelse. Som hidtil har flygtninge ret til at genforenes med ægtefæller. De skal således ikke opfylde ovenstående krav.
KÆRLIGHED PÅ PRØVE På grund af de danske Edinburghforbehold på det retslige område er Danmark ikke tvunget til at gennemføre det kommende EUdirektiv om familiesammenføring. Når EU-direktivet træder endeligt i kraft i 2005, kan Danmark have ophævet Edinburgh-forbeholdene, som bl.a. regeringen ønsker så inderligt. Imellemtiden er det imidlertid netop de forhadte forbehold som redder regeringens udlændingepolitik.
Borgere, som ønsker at prøve kærligheden af med en udenlandsk kæreste skal have bedre muligheder. Derfor har vi fremsat forslag om et såkaldt kærestevisum. En udenlandsk kæreste skal have mulighed for at opholde sig her i landet i op til et år. Forudsætningerne for at opnå et kærestevisum er: 1. Begge parter skal være over 18 år. 2. Et kærestevisum er tidsbegrænset til et år, og der kan ikke skiftes til et andet kærestevisum i perioden. 3. Den herboende kan kun fungere som reference for et kærestevisum med tre års mellemrum.
4. Den herboende må ikke være dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever i ti år før ansøgningstidspunktet. Under opholdet har udlændingen følgende vilkår: 1. Ingen ret til offentlig forsørgelse. 2. Ret til arbejdstilladelse. 3. Gyldig sygeforsikring (typisk alm. rejseforsikring). 4. Skal indrejse med gyldig returbillet (alternativt deponere tilsvarende beløb). Parterne skal ved ansøgning om visum erklære, at: 1. de er i et kæresteforhold, 2. den herboendes folkeregisteradresse er fælles bopæl, 3. de er indforstået med, at den udenlandske kæreste ikke har krav på offentlige ydelser.
KÆRLIGHED FORPLIGTER – HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER Ud af 219 udenlandske kvinder, som har måttet forlade deres mand p.g.a vold, er 147 blevet sendt hjem. 2 ud af 3 kvinder smides ud efter at de har forladt deres mand p.g.a. vold. Det drejer sig om kvinder, som ofte ikke vil være i stand til at forsørge deres børn i hjemlandet, hvis de da overhovedet når at få børnene med sig. Det drejer sig om skrøbelige kvinder, der måske i årevis er blevet holdt som husslaver af en voldelig mand. En mand, der har ønsket sig en kone, som ikke kender for meget til de danske idealer om ligestilling og ligeværd. Langt de fleste udenlandske kvinder forsøger at udholde de voldelige ægteskaber. Alternativet er nemlig, om muligt, værre. Det Radikale Venstres forslag til nye regler, som beskytter disse kvinder, lyder: 1. Udenlandske kvindelige statsborgere, som ikke har varig opholdstilladelse, skal altid bevare deres midlertidige opholdsgrundlag, hvis de må bryde ud af (eller smides ud af ) et voldeligt ægteskab.
side 7
side 8
HENVENDELSER PÅ KVINDEKRISECENTRE
2. Udenlandske kvindelige statsborgere, som henvender sig hos politiet, på en skadestue eller til andre offentlige myndigheder som følge af vold i hjemmet, skal sikres en uvildig bisidder og tolk, som ikke må være et familiemedlem.
32% af alle henvendelser på kvindekrisecentre i 2001 kom fra kvinder uden dansk statsborgerskab.
3. Der skal iværksættes en oplysningsindsats over for politiet og relevant personale i sundhedsvæsenet med henblik på at indskærpe deres forpligtelse til at dokumentere kvindens fysiske og psykiske tilstand ved henvendelser som følge af vold. Politi og sundhedspersonale skal ligeledes oplyse kvinden om vigtigheden af at have kopi af denne dokumentation.
• 32% – eller 638 kvinder – af alle samtlige kvinder som henvendte sig på et krisecenter i 2001 havde ikke status som danske statsborgere.
4. På alle integrationsforløb skal oplysningsindsatsen over for udenlandske kvindelige statsborgere forbedres vedrørende deres rettigheder og muligheder, hvis de er udsat for vold i hjemmet.
• Udover Norden, EU, Nordamerika og Oceanien (øerne i det sydlige stillehav) viser oplysningerne, at kvindernes fødelande er fordelt over 74 forskellige lande. • For disse kvinder gælder at knap 52 % har status som familiesammenførte, 15 % har status som indvandrere, 13,6 % er flygtninge og 3 % er asylansøgere.
KILDE: Landsorganisation af Kvin-
dekrisecentre, http://www.lokk.dk/
PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE OG S TA T S B O R G E R S K A B – R E D S K A B E R I I N T E G R A T I O N E N I dag skal du have opholdt dig omkring 9 år i Danmark for at blive dansk statsborger. Ligeledes skal der gå 7 år før du kan få permanent opholdstilladelse. I alt for mange år lever udlændinge i uvished om, hvorvidt de får lov at høre til i Danmark eller ej. Det er ødelæggende for integrationen. Derfor fremsætter vi forslag til nye regler for permanent opholdstilladelse. Ligeledes er vi på vej med et forslag om tildeling af dansk indfødsret ved lov. Med forslagene vil vi sikre, at Danmark ikke splittes op i „dem“ og „os“. Et holdbart Danmark er et Danmark, hvor flest muligt får mulighed for at høre til.
MENNESKER PÅ FLUGT – DANMARKS FORPLIGTELSER
side 9
Krigen i Irak vil uvægerligt føre til store flygtningestrømme. Det samme oplevede vi i forbindelse med krigene på Balkan. Hele to gange har vi således måttet vedtage nødlove for at være i stand til at modtage flygtningene på værdig vis. Som udgangspunkt er vi imod særlove. Derfor har vi stillet forslag om et nyt kapitel i udlændingeloven vedrørende den danske indsats over for store flygtningestrømme til Danmark. Der skal være et regelsæt, som gør, at vi kan tage imod flygtningene uden at foretage en individuel asylbehandling. Vi skal sikre at også disse mennesker hurtigst mulig kommer i gang med et liv, som kan forberede dem enten til at vende hjem eller blive her i landet.
ASYLANSØGERE OG ARBEJDE Asylansøgere skal have mulighed for at bidrage til det danske samfund. I dag er reglerne sådan at kun særlige uddannelsesgrupper har mulighed for at tage arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Vi stiller forslag om, at alle asylansøgere skal have ret til at søge et almindeligt arbejde efter 3 måneders ophold i landet. Ingen har godt af at gå rundt med hænderne i lommen.
F L Y G T N I N G E P Å S TA R T H J Æ L P Regeringen har sat alle nye flygtninge på en ny fattigdomsydelse med henblik på at få flere i arbejde som man siger. Vi ønsker starthjælpen afskaffet. Den skaber hverken flere arbejdspladser eller fremmer flygtninges muligheder for at springe frem i jobsøgningskøen. Den betyder blot, at vi skaber en ny social klasse, som lever på samfundets bund.
KO N TA N T H J Æ L P V S . S TA R T H J Æ L P KONTANTHJÆLP
STARTHJÆLP
Enlig, ikke-forsørger, over 25
8.172
5.266
Enlig forsørger, over 25
10.859
6.583
Samlevende forsørger, over 25
10.859
5.458
Samlevende par m. 2 børn
21.718
10.916
s i d e 10
T R A U M AT I S E R E D E F LY G T N I N G E At sætte flygtninge på starthjælp er urimeligt. At sætte traumatiserede flygtninge på starthjælp er uretfærdigt. Her taler vi om mennesker, som ikke har en jordisk chance for at supplere starthjælpen med en arbejdsindkomst. Hertil kommer at Danmark har alt for få behandlingstilbud til denne gruppe flygtninge. Vi fremsætter derfor forslag om bedre og flere psykiatriske tilbud til traumatiserede flygtninge.
RETSSIKKERHED I den kommende tid vil vi bruge kræfterne på at vurdere retssikkerheden på udlændingeområdet. Hver dag får vi henvendelser fra ulykkelige mennesker, som ikke forstår den afgørelse, der er truffet i deres sag. Alt for ofte er der tale om skøn, som gør det svært for den pågældende at gennemskue præcis, hvorfor de har fået afslag og, hvad de kan gøre for at forbedre muligheden for en opholdstilladelse. Samtidig er sagsbehandlingstiden uendelig lang, f.eks. i behandling af asylsager, familiesammenføringssager og ansøgning om dansk indfødsret. Proportionalitetsprincippet – princippet om at der skal være en rimelig sammenhæng mellem straffens størrelse og forbrydelsens karakter – synes ligeledes under stort pres. Således har regeringen foreslået, at en flygning, der ikke rydder op på sit værelse på asylcentret, skal kunne komme i fængsel! Konkret har vi allerede stillet forslag om, at reglerne for tildeling af dansk indfødsret skal stå i en lov i stedet for – som i dag – i et kontorcirkulære, der kan ændres time for time, igen og igen og uden offentlig debat. Ligeledes arbejder vi med et forslag om oprettelse af et nævn for familiesammenføring, hvortil afgørelser om familesammenføring kan påklages.
s i d e 11
radikale.dk
Christiansborg 1240 København K telefon 33 37 47 47 telefax 33 13 72 51
[email protected] radikale.dk
