DAMUSA NYT. Juni 2011

DAMUSA NYT Juni 2011

Projektet ”Samlebånd”. Foto: Lasse Schelde

Klummen........................................................................ 2 Præsentation af DAMUSAs bestyrelse......................... 3 Man kan også blive for dygtig..................................... 4 Musikken spiller hovedrolle i Horsens......................... 7 Bestyrelseskurser 2011................................................. 12 Klezmertoner og kædedans....................................... 13 Vær med på Spil Dansk Dagen 2011.......................... 17 Sigurd & Symfoniorkestrets Musikskolepris 2011..... 20

KLUMMEN Af Per Krogh Hansen, bestyrelsesformand, DAMUSA

Det er både en stor ære og en stor fornøjelse at få lov til at overtage formands­ posten for DAMUSAs bestyrelse efter Jens Hen­ rik Eilertsen, som havde besluttet at den ordinære generalforsamling i marts Per Krogh Hansen skulle være hans sidste. Som alle der har haft berøring med DAMUSA de seneste mange år vil vide, så har Jens Henrik Eilertsen været en eksem­ plarisk bestyrelsesformand – saglig, velre­ flekteret og fremadskuende. Som nyvalgt medlem af og formand for DAMUSA, vil jeg derfor gerne benytte denne lejlighed til på sammenslutningens vegne at takke Eilertsen for sin store indsats. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til min forgænger på posten. Det er en udfordring, jeg ser frem til. Igennem mit virke som bestyrelsesmedlem og -formand for Kolding Musikskole, har jeg lært DAMUSA at kende som en vigtig organisation for det danske musikskoleliv. Ikke blot fordi en lang række af sammen­ slutningens initiativer er af uvurderlig betydning for bestyrelsesarbejdet: Besty­ relseskurserne, samspillet med ministeriet, erfaringsudveksling igennem DAMUSA NYT, osv. Men især fordi DAMUSA er et fremragende og unikt organ for dialog og samarbejde mellem repræsentanter for ledelse, medarbejdere og brugere. I et demokratisk foreningsland som Danmark, kan denne konstellation måske nok synes triviel. Men sammenligner vi os med lig­ nende organisationer i udlandet, træder vores forskel frem. Iblandt såvel de nordi­

2

ske som de europæiske samarbejdspartne­ re er det kutyme, at det er ledelse og med­ arbejdere, der tegner organisationen, imens brugerperspektivet er udeladt. DAMUSAs store styrke er, at vi er et organ, der taler for hele den danske musikskole­ verden idet alle aktive parter er repræsen­ teret – ledere, undervisere og forældre og andre engagerede brugere. DAMUSAs indstillinger og konklusioner får på den måde en særlig vægt i det politiske spil – som man sagde i gamle dage: Enhed gør stærk. Sammen med den øvrige nye bestyrelse, ser jeg frem til at arbejde i og for denne enhed. Fra den tidligere bestyrelse har vi overtaget en række igangværende opga­ ver, som skal bringes til afslutning. Det drejer sig blandt andet om undersøgelsen af, hvorfor børn og unge vælger musik­ skolerne til og fra, og om endnu en runde musikskolebestyrelseskurser. På det første møde i den nye bestyrelse, tegnede sig konturer til en række temaer, vi også vil arbejde med i den kommende periode. Foruden en fortsat styrkelse af de natio­ nale relationer, drejer det sig blandt andet om de nordiske og europæiske samarbej­ der. Endvidere har en forælder efterspurgt materiale der beskriver, hvilke muligheder den elev, der gerne vil videre i musikkens verden har – det vil sige en samlet præ­ sentation af uddannelses-, udviklings- og karrieremulighederne. Det er jo en rigtig DAMUSA-opgave. Ikke blot fordi den vil være til gavn for alle musikskoleelever lan­ det over. Men også fordi den kommer ’nedefra’ – fra en bruger.

DAMUSAs nye formand DAMUSAs nye formand hedder Per Krogh Hansen, er 43 år og bosat i Kolding. Hér er han formand for Kolding Musikskoles bestyrelse. Han er far til tre musikskolebørn – en violinist, en cellist og en pianist. Per Krogh Hansen er lektor i dansk litteratur ved Syddansk Univer­ sitet og boganmelder ved Berlingske. Han spiller også selv musik, men i forhold til sine klas­ siskspillende børn er han, som han selv siger, familiens sorte får: Han spiller elguitar og rock.

PRÆSENTATION AF DAMUSAS BESTYRELSE På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i marts konstituerede bestyrelsen sig som følger:

Per Krogh Hansen Formand

Henning G. Rasmussen Næstformand

Ole H. B. Andreesen

Peder Linneberg

Bente D. Kristensen

Malene B. Wennerlin

Per Odgaard

Dorthe Græsborg

Bestyrelsen glæder sig til et frugtbart sam­ arbejde i bestyrelsen samt ikke mindst et godt samarbejde omkring udviklingen af de danske musikskoler i dialog med vores medlemmer. I er altid velkomne til at kontakte os på [email protected] eller telefon 2893 1969. Torben Samuelsen

Poul Thunbo Generalsekretær

3 DAMUSA NYT

MAN KAN OGSÅ BLIVE FOR DYGTIG Af René Gummer

Det er en skæg tanke: Det meste af det musik, vi forsøger at lære fra os rundt omkring på musikskolerne, er opstået steder, hvor en musiklærer er lige så kuriøs som en neger i Sibirien. Hovedsageligt stammer de fleste populære stilarter fra USAs sydstater: jazz, blues, soul, coun­ try- og folkemusik har alle deres rødder her i det varme og ekstremt fattige områ­ de af USA, hvor hverdagen i mange fami­ liers tilfælde leves fra hånden til munden, men alligevel ofte med en sang på læben. Områdets udbud af kunstnere inden for alle stilarter er overvældende, talentmas­ sen er enorm, overalt støder man ind i musikere og sangere, der får hårene til at rejse sig både i nakken og på armene. Men hvor lærer de unge amerikanere fra sydstaterne at spille og synge? I hvert fald ikke på kommunale, regionale eller statslige musikskoler, for dem er der

René Gummer

4

ikke nogen af. Hvis man er heldig – læs: har råd – er der masser af private lærere, der står til rådighed med deres ydelser, men vi er i et område af USA, hvor gen­ nemsnitsindkomsten for en husstand (ja, hele husstanden) for en stor del af befolk­ ningen ligger på omkring 100.000 danske kroner. Selv om mange ting er billigere at købe i USA, er der ikke luft til musikun­ dervisning i sådan en økonomi. Alligevel lader de fleste altså til at kunne mønstre et talent, der allerede i den tidlige ung­ dom synes fuldt udviklet. Hvor kommer det fra? Svaret er: Kirken. For troløse skandinaver som DAMUSANyts udsendte, kan det virke utænkeligt, at man kan lære noget som helst musi­ kalsk i Guds hus, i hvert fald da ikke i de danske kirker, der ofte nærmest er en lek­ tion i kedsomhed for dem, der ikke lige er blevet ramt af lyset eller er nødt til at dukke op for at blive konfirmeret, gift eller begravet. I sydstaterne er der ingen, der skal træk­ kes ind i kirkerummet, man kommer frivil­ ligt, det er en mulighed for at føle sig fri for snærende økonomiske bånd, en måde at holde dagligdagen fra livet. Lokkemidlet er musik, og børnene kom­ mer i kirken, fordi mødrene tager dem med allerede fra de er helt spæde; tre fjerdedele af publikum er kvinder. Hvis man da kan kalde de besøgende for pub­ likum, for der er ikke noget med at sidde og høre på præsten prædike, man er sna­ rere vidne til en musikalsk fest der gerne varer to-tre timer, og som børn og unge er med til hele vejen igennem. De fortæl­ ler om deres oplevelser for et lydhørt publikum, her er ingen fordømmelse, der er plads til alle mærkværdigheder. Musikken er en fælles udtryksmåde, man synger med i koret, sangene handler om

livet, hverdagen, trøst og selvfølgelig Jesus. Man skiftes til at være i centrum, og resten af tiden synger man med i koret, lærer stemmerne og teksten og får musikken og fraseringerne ind i blodet. ”Hvordan kan man nogensinde lære noget, hvis man ikke lærer af glæde? Det behøver ikke at være så svært, undervis­ ningen ligger i at være til stede. Alle kan synge og spille, de skal bare gøre det,” fortæller Reverend Cletus Samuelson fra kontoret i sin baptistkirke i Goodwater, Alabama. ”Alle børn og unge vil gerne lære noget, så hvorfor ikke lade dem være med til festen. Det er trods alt dem, der skal fort­ sætte den, når vi andre står med foden i graven” forklarer han DAMUSA-Nyts udsendte, der i et kort øjeblik vakler i sit ellers kyniske gudssyn under the Tabernacle, ganske simpelthen fordi musikken rammer lige, hvor det gør godt. Den bevæger sig væk fra at være en fore­ stilling eller en optræden, den bliver et sprog, en universel forståelse alle kan del­ tage i og bidrage til. Pædagogisk set er det en fremragende metode: Børn og unge bliver ikke behandlet som skrøbeli­ ge talenter i kirken, de skal ikke udleve deres forældres ambitioner og være med i American Idol. Musik er ikke en karriere, det er selve livet og de unge fyrer den af med så meget musikglæde, tilstedeværel­ se og ægte indlevelse, at det er svært at forstå, at de aldrig har modtaget nogen form for formel skoling. For de unge mennesker, der ikke synger eller spiller for at give en udsigtsløs tilvæ­ relse mening, findes der en enkel mulig­ hed for at få professionel undervisning uden at betale for det. NOCCA – New Orleans Center for Creative Arts, ligger i byens bedste musikkvarter, Marigny, med udsigt til Mississippifloden og er den ene­ ste skole i sydstaterne, der tilbyder gratis musikundervisning til unge. Der er omkring 70 lærere og 500 studerende og selve skolens drift og lærerlønningerne er

finansieret af staten Louisiana, mens instrumenter og studieudstyr er betalt ved hjælp af frivillige donationer fra for­ ældre og lokale firmaer. Undervisningen er gratis for eleverne. NOCCA har en musiklinje der tilbyder unge mellem 13 og 18 år en mulighed for at forberede sig til et liv som professionelle musikere. Vægten er lagt på to grene: klassisk og jazz. For at blive elev på NOCCA kræves der en arbejdsindsats og et engagement, det ellers kan være svært at mønstre hos en evigt søvning teenager. ”Men der er ingen vej udenom, de kan lige så godt vænne sig til det det,” fortæller Brian Hammell, hvis officielle titel er Director of Communica­tions & Campus Activities til DAMUSA-Nyts udsendte medarbejder. ”Det er en lang dag for eleverne, de kom­ mer efter deres normale skoletid for at få musikundervisning her. Nogle kommer langvejs fra, et par stykker helt fra Baton Rouge, mange rejser hundredevis af kilo­ meter for at kunne være her. De fleste er her to-tre gange om ugen, men der er også nogen, der kommer hver dag.” Men først drejer det sig om overhovedet at blive optaget. ”En elev skal til en prøve for at komme ind, det er ikke alle, der kan gå på NOCCA. Man søger ind fordi musikken er det, man vil med sit liv. De studerende fokuserer på

5 DAMUSA NYT

at komme videre på college med musik­ ken som hovedfag. Musik er et valg, de træffer. Og det kræver ofre. Der er ikke meget fritid til at være ung og gå i byen, når man går på NOCCA.” De lokale elever møder efter skoletid omkring klokken et, og dem der kommer langvejs fra møder klokken fire og er på skolen til klokken syv. ”Det er mere end en hobby at gå her. Der skal være passion. Og selvfølgelig talent. Men intet talent bliver til noget uden hårdt arbejde!” fortæller Brian Hammel og ser barsk ud. Han fortsætter: ”Vores elever kommer fra alle baggrunde og de fleste går her i fire år. De fleste bruger undervisningen som forberedelse til for eksempel Berkeley. Det er en gan­ ske unik mulighed for børnene.” NOCCAs lærere er professionelle musikere, det er de færreste der har en decideret uddannelse, i stedet skal ansøgerne godt­ gøre, at de har en bred, omfattende musikalsk erfaring og en professionel ind­ stilling til undervisningen. Selve undervisningen foregår enten i grup­ per eller som soloundervisning. ”Vi underviser i klassisk musik og i jazz. I jazz-delen foregår undervisningen sådan, at hele klassen arbejder sammen, de spil­

6

ler og har øvelser i hold, og der er ikke så meget teori. Man kan godt lære at spille blues eller rock, men vi har helt bevidst valgt at satse på jazzklasser, fordi selve stilarten er opbygget på en måde, der giver mere sofistikeret indsigt i rundgange og den slags, end i for eksempel blues. Vi opbygger et fundament som eleven så kan bygge videre på selv og det er jazz mest velegnet til. De klassiske elever har om­vendt en hel del teoretisk undervisning, og der bruger vi hovedsageligt en-til-en undervisning. For begge linjers vedkom­ mende er det også sådan verden kommer til at se ud, hvis de kommer videre på col­ lege. I det hele taget behandler vi de unge som college-kids, der er absolut ikke noget folkeskole over NOCCA, det hele er meget struktureret.” På mange områder minder NOCCA om skolen i den amerikanske tv-serie FAME, der kørte på dansk tv i begyndelsen af fir­ serne, og som af uforklarlige årsager fik temmelig stor succes. Det er en udklæk­ ningsanstalt for en professionel attitude og en benhård arbejdsmoral. Spørgsmålet er så, om der kommer særlig meget musik ud af det. Et eller andet sted virker det som om elverne er for dygtige, for perfek­ te i fremførslen, for fokuserede på at være skrappe og korrekte. Selv om DAMUSANyts udsendte bliver præsenteret for prø­ ver på indtil flere af elevernes kunnen, er det som om, det aldrig rigtig løfter sig og bliver andet end stiløvelser. Den umiddel­ bare glæde og spontanitet, der kendeteg­ ner de unges indgang til musikken i kirker­ ne, er sært fraværende. Og selv om NOCCA er et tegn på den gode vilje hos de offent­ lige myndigheder og det hele ser godt ud på papiret, kunne man godt ønske sig, at kirkens glade metoder fik vægt på et styk­ ke eksamenspapir. For det er i kirken, og ikke på NOCCA man finder musikken. Og dermed nok også de kommende musikere.

MUSIKKEN SPILLER HOVEDROLLE I HORSENS Af Martin Blom Hansen I Horsens har man i ti år gjort det, mange andre taler og drømmer om: Opgraderet musikundervisningen i folkeskolen ved at lade konservatorieuddannede musikpædagoger arbejde tæt sammen med folkeMartin Blom Hansen skolelærere. En krævende opgave, hvor børnene til gengæld er de klare vindere. Horsens har gennem de seneste mere end ti år formået at sætte sig selv på det dan­ ske landkort som byen med de store rock­ koncerter og spektakulære begivenheder.

Eventkulturen skylder Horsens ganske meget, og den østjyske by har været kvik til at markedsføre sig på den konto. Mere stille er man gået med et andet og nok så spændende projekt, som i allerhø­ jeste grad har med musik at gøre. I ti år har man på først tre og siden fire folke­ skoler i Horsens haft et tæt samarbejde med Horsens Musikskole. Projektet ”Musik til Alle” gør det, mange andre taler og drømmer om. Her bliver skolebør­ nene nemlig undervist i musik af teams, der består af konservatorieuddannede musikpædagoger og musikuddannede fol­ keskolelærere. To forskellige fagligheder mødes og skal finde frem til det vigtige: At give eleverne smag for musikken og få skabt levende musikmiljøer på skolerne.

Sangen om Kaj og Andrea og andre sange løfter sig, når 30 elever fra de to 0. klasser på Langmarkskolen i Horsens har musik på skemaet

7 DAMUSA NYT

”Den kunne I rigtig godt forleden, så den synger I igen. Var der nogen, der havde ost med i madpakken i dag?” ”Jahhh!!” lyder det, og en hær af fingre ryger i vejret. Børnene synger med uden dog at give den fuld gas. Knud Mortensen synger med en tydelig diktion, og han har konstant øjen­ kontakt med børnene. Han er på, kan man roligt sige. ”Ah, det kan I da gøre bedre, på med hjel­ men og lad os tage den igen!” Børnene synger af karsken bælg, og de er meget koncentrerede om opgaven. Så er det op at stå. Knud Mortensen slip­ per ikke hænderne fra klaveret, musikken er der hele tiden, mens han med levende gestik multitasker sig videre i dagens pro­ gram med en stribe sange, som eleverne skal lære og senere fremføre til forårskon­ certen sammen med de andre musikelever på skolen. Det med at skulle lære sangene til koncerten ser dog ikke ud til at være den primære motivation for børnene. De ser mere ud til at nyde øjeblikket og have mulighed for i fællesskab at gøre noget, der er rigtig sjovt: Synge og bevæge sig.

Synger børnene på plads Der er børn, der får et forhold til musik, som de ellers aldrig ville have fået,” siger Knud Mortensen, uddan­ net pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium i Køben­ havn og underviser på ”Musik til Alle” i Horsens

Liv er der for alle pengene, da DAMUSA Nyt besøger Langmarkskolen i det nordli­ ge Horsens en tidlig eftermiddag i maj. Ovre i SFO’en i fællesrummet ved 0. klas­ serne sidder cirka 30 elever pænt og nydeligt på gulvet. Sammen med dem sid­ der klasselærerne, de to pædagoger Malene Marker og Jeannette Grøn Johansen, der har fuld kontrol over situa­ tionen. Foran børnene sidder Knud Mortensen ved klaveret. Han lader toner­ ne rulle og fylder rummet med enkelte akkorder og anslag, mens han forklarer børnene, at nu skal de synge sangen med ostemaden.

8

Forskere har påpeget, at musik ikke blot er en gave i sig selv. At synge og spille kan blandt meget andet være med til at styrke koncentrationsevnen. Det må der være noget om. I hvert fald ligner de meget fokuserede børnehaveklassebørn her i Horsens et bevis. Men det kræver hårdt arbejde, og treklø­ veret med de to klassepædagoger på gul­ vet sammen med børnene og musikpæda­ gogen ved klaveret er under hele seancen nok cirka dobbelt så koncentrerede som eleverne. ”Mit mål med undervisningen er, at der skal være musik fra start til slut. Jeg sidder og spiller, når børnene kommer ind ad døren. Og jeg synger dem hen til deres plads. Jeg prøver at få så meget musik som muligt ind i det for at undgå brud i flowet, så der kan opstå uro,” fortæller Knud Mor­

tensen, der er uddannet pianist på Rytmisk Musikkonservatorium i Køben­havn og har været ansat på Horsens Musik­skole siden 2008. ”Jo, det er da et hårdt job med seks musik­ timer om dagen - tre til fire dage om ugen. I nogle af projektperioderne er jeg oppe på at have 25 musiktimer på en uge. Så man er baldret, når man rammer fredag eftermiddag,” siger han uden dog på nogen måde at ligne en stressramt løn­ modtager.

Noget der batter på den sociale skala ”Jeg er rigtig glad for det her. Og jeg synes, det er fantastisk at se de her børn blom­ stre. Mange af dem har det meget svært,” påpeger Knud Mortensen med henvisning til, at mange elever på skolen kommer fra socialt belastede familier eller fra miljøer, hvor musik og musikundervisning ikke er en del af dagligdagen. ”Der er børn, der får et forhold til musik, som de ellers aldrig ville have fået. Når man ser dem stå og synge solo til en kon­ cert… det er stort, for mange af dem ville ellers aldrig opleve et møde med musikken og have fået chancen for at optræde på en scene og synge.” ”I nogle kulturer har musik ikke høj status. Men jeg synes, vi begynder at få hul igen­ nem med musikkens status. Hvert år laver femte klasse en musical for hele skolen. Sidst lavede de Ronja Røverdatter. Når nog­ le af de børn, der går i OBS-klassen og har det svært, får en rolle og står med trådløs headmic på scenen i Forum, så er det er noget, der batter på den sociale skala. De vokser lige lidt,” siger Knud Mortensen.

Stærkt musikmiljø lig med stærk skole I 2008 stod Finn Holst, cand. pæd. og lek­ tor i musikpædagogik ved Danmarks Pæda­ gogiske Universitetsskole, bag en evalue­ ring af projektet ”Musik til Alle”. Her frem­ går det blandt andet, at musikundervisnin­ gens kvalitet er hævet voldsomt, at det har

En skole, der har et stærkt musikmiljø, er en stærk skole. Det er lykkedes på de fire skoler at få skabt et musikmiljø, som tidligere ikke eksisterede,” siger Jørn Steffensen, leder af Horsens Musikskole

haft stor betydning for elevernes selvop­ fattelse og måde at stå frem på, og at ele­ verne via musikoplevelsen har en glæde ved at gøre sig umage – ikke blot i musik­ lokalet. Jørn Steffensen, leder af Horsens Musik­ skole, mener, at modellen har vist sin styrke først og fremmest ved at få skabt gode musikmiljøer på skolerne. ”En skole, der har et stærkt musikmiljø, er en stærk skole. Det er lykkedes på de fire skoler at få skabt et musikmiljø, som tidli­ gere ikke eksisterede. At lave en musik­ forestilling, en musical, at have et kor… det er blevet selvfølgeligheder. Tidligere var musik et klemt fag, og mange ønskede

9 DAMUSA NYT

også, at det skulle være et glemt fag. I dag er det blevet et positivt fag,” siger Jørn Steffensen. En sidegevinst ved projektet har været, at flere børn vil gøre noget ved musikken og søger ind på musikskolen. ”Der er sket en massiv stigning. Men hoved­ opgaven er ikke at få flere elever til musik­ skolen. Hovedopgaven er at få lavet et rig­ tig godt musikmiljø på skolerne.” En skole, der har et stærkt musikmiljø, er en stærk skole. Det er lykkedes på de fire skoler at få skabt et musikmiljø, som tidli­ gere ikke eksisterede,” siger Jørn Steffensen, leder af Horsens Musikskole

Ikke ugens gæst Finn Holst’ evaluering fra 2008 beskriver også de problemer, man har bokset med i projektet. Her springer især samarbejdet mellem de to lærergrupper i øjnene. Der er tale om forskellige kompetencer med en vis musikfaglig fællesmængde i mid­ ten, og så ellers en stor almenpædagogisk kompetence for folkeskolelærernes ved­ kommende og en kunstnerisk kompeten­ ce hos de konservatorieuddannede. Nok så vigtigt og ikke særligt overraskende er det, at der er store individuelle forskelle. Som Jørn Steffensen siger, ”har vi øvet os på det samarbejde i nu ti år”. Det er umuligt at opstille en generel under­ visningsmodel, der virker hver gang. Det kan Knud Mortensen bekræfte, og sam­ men med sin kollega fra musikskolen, AM-. uddannede Lotte Gilbert Langseth, befin­ der han sig midt i øvelsen med at få sam­ arbejdet med folkeskolekollegerne til at swinge. ”Vi har et særligt samarbejde med hver enkelt lærer, for de har individuelle kom­ petencer. Det samme gælder os. Det er enormt vigtigt, at vi ikke kommer til at

10

være ’ugens gæst’. Det handler om, at vi skal arbejde sammen. Både i planlægnin­ gen, i den enkelte time, i gennemførelsen og i evalueringen. Vi skal have et ligevær­ digt samarbejde, for vi har begge parter vores styrker og svagheder,” siger Knud Mortensen.

Kræver opbakning fra ledelsen Ser vi igen på Finn Holst’s evaluering, har han formuleret fire klare resultater af ”Musik til Alle”: • Eleverne har fået bedre selvværd. • Kvaliteten af musikundervisningen er øget via samarbejdet mellem musikskole­ lærere og folkeskolelærere. • Eleverne har udviklet forbedret social kompetence. • Skolens image i lokalsamfundet er for­ bedret. I øjeblikket med store besparelser i kom­ munerne og herunder naturligvis også Horsens er ambitionerne om at udvide projektet til flere skoler lagt lidt på is. Det har været en kamp at bevare det, man har opnået, men det er lykkedes, mener Jørn Steffensen. Og for at vende tilbage til ind­ ledningen af denne artikel, så peger Jørn Steffensen på, at Horsens’ store kultureventsatsning havde en positiv virkning på lokalpolitikerne, da ”Musik til Alle” skulle stemmes igennem i byrådssalen i 2003. Den politiske bevågenhed er til stede. I dagligdagen ude på skolerne, som for eksempel når Knud Mortensen sidder ved klaveret foran 30 syngeglade 0. klasse-ele­ ver, er det enormt vigtigt, at skoleledelsen bakker op, påpeger Jørn Steffensen. ”På ledelsesniveau kræver det skoleledere, der vil det. Skoleledere, der virkelig står fast på det og også vil støtte det, når det er svært. Det er alfa og omega,” siger Jørn Steffensen.

Musik til alle Er et samarbejdsprojekt mellem Horsens Musikskole og fire folkeskoler i Horsens Kommune. I starten de tre folkeskoler: Vestbyskolen, Søndermarkskolen og Langmark­ skolen - senere udvidet til også at omfatte Midtbyskolen. Projektet gik i luften i 2001 og var de første to år et forsøgsprojekt med støtte fra Under­ visningsministeriet. Derefter blev ordningen permanent via kommunal finansiering. Idéen med projektet var at give musikundervisningen ekstra midler og ressourcer for især at styrke børnenes forhold til musik og deltagelse i musiktilbud, at skabe øget kvalitet i musikundervisningen ved at benytte både musikskolens lærere og folkeskolernes egne musikuddannede lærere samt at skabe et levende og aktivt musikmiljø ude på skolerne. Omkring 600 børn fra 0. til 5. klasse har gavn af ordningen. Projektet bliver fulgt af Finn Holst, cand.pæd., ph.d, lektor i musikpædagogik ved Insti­ tut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, der i 2008 udarbejdede en omfattende evaluering af projektet. Her kan man blandt andet se, at elevernes interesse for musik er steget markant på folkeskolerne. Før projektets start var musikundervisning og musikmiljø på flere af de deltagende skoler næsten ikke-eksi­ sterende. I dag er der eksempelvis på Langmarkskolen et orkester med cirka 25 elever, jævnlige elevkoncerter og et aktivt forhold blandt eleverne til musik. Andelen af elever, der deltager i musikskoletilbud, er også steget på skolerne. En ”pixie-udgave” af evalueringen kan hentes på www.musikskolen.horsens.dk

”Musikklasser i Horsens - og andre steder” Musikpædagog Grete Graneruds rapport ”Musikklasser i Horsens - og andre steder” (2009) begrunder idéen med at oprette særlige musikklasser, opstiller konkret plan for etablering, fortæller om Musik til Alle samt ikke mindst forsøg og praksis andre steder i Danmark og i Norden. Se mere: www.musikskolen.horsens.dk/files/files/rapport%20musikklasser.pdf

DAMUSA kårede i 2010 Horsens som Årets Musikskolekommune.

Musik Sprog Integration Sideløbende med Musik til Alle har et andet projekt fundet sted i Sønderbrokvarteret i Horsens med Søndermarkskolen som centrum. ”Musik, Sprog og Integration” er et tre­ årigt forsøgsprojekt, der har kørt fra august 2008 og afsluttes i august 2011. Omkring 600 børn – fra børnehavebørn til 16-årige – har fået ekstra undervisning i musik. Formålet har været at bruge musikken og de musikpædagogiske værktøjer til at øge børnenes sociale og sproglige færdigheder og bane vejen for en bedre integration. På Søndermarkskolen har omkring 60 procent af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk.

11 DAMUSA NYT

KURSER FOR MUSIKSKOLEBESTYRELSER SEPTEMBER 2011 DAMUSA holder en ny runde landsdækkende bestyrelseskurser på hverdagsaftener kl. 19 - 22 på følgende datoer og steder: Mandag 12. september, Vesthimmerlands Kulturhus Tirsdag 13. september, Københavns kommunes Musikskole Mandag 19. september, Rytmisk Efterskole i Middelfart Tirsdag den 20. september i Vordingborg Musikskole Kurserne vil byde på information og inspiration til brug i bestyrelsesarbejdet både lokalt og på et mere overordnet plan. Oplægsholdere: Niels Græsholm, Statens Kunstråds musikskolekonsulent, lektor i musik, dirigent Kunststyrelsen indhenter hvert år et omfattende statistisk materiale fra de danske musikskoler og har for nylig publiceret Rapport om musikskolevirksomheden 2006-10. Musikskolekonsulent Niels Græs­ holm er manden med et unikt overblik over musikskolerne før og nu samt lovgivning og retningslinier på området. En viden, han vil dele ud af på kurserne. Per Johannesson, udviklingskonsulent Per Johannesson tidligere musikskoleleder, inspirerer og provokerer bestyrelserne til at finde nye veje i bestyrelsesarbejdet og træde ind i diplomatiet som musikskolens ambassadører.

Esben Just, musiker, sanger, komponist Her får musikeren Esben Just, der er kendt fra den benhårde New Orleans trio SKIPPERJUSTFROST, lov til i musik og tale at give input og inspiration til de mennesker, som er ansvarlige for, at nye generatio­ ner betræder musikkens veje, hvad enten det er som udøvende eller kvalificerede amatører.

Prisen for kurserne pr. deltager er: 50 kr. for DAMUSA medlemmer og 100 kr. for ikkeDAMUSA medlemmer. Kurserne gennemføres ved min. 15 deltagere pr. kursus. . Regning sendes til musikskolen. Tilmelding til et af ovenstående kurser kan ske på mail til [email protected] senest den 25. august 2011. 12

KLEZMERTONER OG KÆDEDANS Af Christine Christiansen

900 børn fra en række københavnske skoler mødtes i maj på Rådhuspladsen for at danse kædedans til levende klezmertoner. Projektet, som hed ”Samlebånd”, satte fokus på fællesskab og tolerance. Christine Christiansen

Rådhuspladsen syder af dansende børn denne onsdag formiddag. Med hinanden i hænderne i lange, snoede kæder forsøger ca. 900 børn fra 4. og 5.

klasserne på en række københavnske skoler sammen at få deres koordinerede fodtrin til at matche musikkens markante rytmer. Projektet hedder ”Samlebånd”, og ideen er at få de indbudte børn fra forskellige køben­ havnske skoler til at mødes og mærke ener­ gien, kraften og sammenholdet ved at hol­ de hinanden i hænderne og danse kæde­ dans til levende klezmertoner. På den mobile scene for enden af pladsen har bandet Klezmofobia taget opstilling. Den festlige, fremmedartede klezmermusik drøner ud af højttalerne og overdøver alt andet i området. Musikerne er iført spraglet tøj. De fyrer den af på trompet, trommesæt,

Bandet Klezmofobia fyrede den af på Rådhuspladsen ved projektet ”Samlebånd” i maj

13 DAMUSA NYT

klarinet og det store strengeinstrument – basbalalajkaen. Og med fagter, munter mimik og sjove dansetrin på scenen. Det hele projiceres op på en storskærm. ”Så går vi crazy,” råber forsangerinden, Channe Nussbaum, mens hun ivrigt dan­ ser og vrider kroppen i henførte bevægel­ ser foran børnene på pladsen. Hun synger for i en melankolsk klingende klezmersang om en dreng, der forgæves forsøger at finde en kæreste, og hun får børnene til at skråle med på det iørefaldende omkvæd.

Samtidig var det Channe Nussbaums vision at knytte børnene sammen på kryds og tværs af geografiske områder og skoler. ”Med projekt Samlebånd har vi sat fælles­ skab, musik og dans på skemaet. Vores overordnede mål var at skabe sammen­ hængskraft i et byområde, der ofte præ­ ges af splittelse. Derfor har vi samlet børn fra alle dele af København, og gennem musikken og kædedansen fået dem til at samarbejde og knytte bånd på tværs af skoler og klasser, på tværs af skel og grænser,” siger hun.

Koncert og individuel øvning

Anderledes musik er fed

Channe Nussbaum er idekvinden bag ”Samlebånd”. Forud for den store, afslut­ tende kædedans-seance på Rådhusplad­ sen går både klezmerkoncerter for børne­ ne på Nørrebro-spillestedet Global i efter­ året og individuel undervisning i klezmer­ musik og kædedans ude på skolerne. Gennem Skoletjenesten, som har koordi­ neret hele arrangementet og rejst de for­ nødne økonomiske midler, har skolerne modtaget specielt designet undervisnings­ materiale, så de er rustede til at danse i samme retning og med identiske fodtrin, da dansen kulminerer i labyrintiske kæde­ formationer denne blæsende, men solbe­ skinnede maj-onsdag på Rådhuspladsen.

Ulla Hahn Ranmar er undervisnings- og . udviklingsansvarlig i Skoletjenesten. Hun ser også en masse positive perspektiver i ”Samlebånd”. ”Det drejer sig jo om at give eleverne en liveoplevelse af og med musikken. De bli­ ver inddraget aktivt i koncerten gennem dansen og får fornemmelsen af, at de bevæger sig i samme rytme til musikken og bliver en del af noget større. Der sker jo noget, når man på denne måde oplever musikken gennem dansen. Der opstår en helt speciel energi i samværet med så mange andre børn,” siger hun og under­ streger, at det ikke tilfældigt, at netop klezmermusikken skulle akkompagnere kædedansen: ”Projektet handler også om at præsente­ re børnene for noget musik, de nok ikke selv ville sætte på iPod’en til hverdag. Forhåbentlig har de fået en oplevelse af, at verdensmusikken, der måske er lidt anderledes, også kan være rigtig fed.” Derfor har klasserne også gennem under­ visningsmaterialet beskæftiget sig med klezmertraditionen, før de mødtes på Rådhuspladsen. ”Gennem undervisningsmaterialet er bør­ nene blevet instrueret i dansetrin og kædekoordinationer. Men materialet har også introduceret dem til klezmermusik­ kens jødiske rødder og dens historie gen­ nem tekster og lydfiler,” fortæller Ulla Hahn Ranmar.

Danse skaber særlig kontakt Samarbejde mellem klezmerorkestret Klezmofobia og Skoletjenesten på Sjæl­ land er nyt og kom i stand på Channe Nuss­ baums initiativ og opfordring. Selv kom hun med masser af positive erfaringer med både kædedans og klezmermusik i bagagen. ”Jeg gik på et tidspunkt til kædedans, og her følte jeg et stærkt bånd med dem, jeg dansede med. Det at holde folk i hænder­ ne og danse sammen skaber en særlig tæt kontakt,” siger hun og tilføjer: ”Det lyder helt religiøst, men det er det slet ikke. Det svarer jo egentlig bare til at gå i takt, uden at fællesskabet er rettet mod nogen. Det drejer sig mest om at være sammen.”

14

Sahra Menmannana (t.v.) og Jonna Dall’Agnol Lund var glade for at deltage i projektet ”Samlebånd” på Rådhuspladsen. Fotos: Lasse Schelde

I øjeblikket evaluerer Skoletjenesten på projektet. Ulla Hahn Ranmar håber, at kædedans-konceptet kan spredes ud til andre dele af landet. ”Vi vil meget gerne gentage projektet, hvis det er muligt at skaffe pengene. Man kan sagtens forestille sig, at det kan flyttes rundt til andre kommuner, fx Aalborg eller Aarhus. Eller måske til Sverige. Projektet giver skolerne i en kommune en unik mulighed for at arbej­ de sammen,” siger hun.

Begejstrede børn dansede kædedans DAMUSA-nyts udsendte fangede to piger fra Utterslev Skole, som deltog i projekt ”Samlebånd” Navn: Sahra Menmannana, 5. kl. . Utterslev Skole Hvad synes du om at være med til projekt ”Samlebånd”? ”Det er rigtig fint. Det er sjovt at møde børn fra andre skoler, og det var især sjovt at danse kædedans, fordi vi var forberedte hjemmefra og havde øvet trinnene. ”

15 DAMUSA NYT

Navn: Jonna Dall’Agnol Lund, 5. kl. Utterslev Skole Hvad synes du om at være med til projekt ”Samlebånd”? ”Det er rigtig sjovt. Det var også sjovt at være til koncert med orkestret i efteråret,

hvor vi lærte musikken at kende.” Hvad har været det allerbedste ved dagen? ”Det var at møde børn fra mange andre skoler. At danse med børn, man ikke ken­ de i forvejen, og holde dem i hånden.

Om ”Samlebånd” Projekt ”Samlebånd” løb af stablen onsdag den 25. maj, hvor ca. 900 børn fra en række københavnske skoler mødtes en time på Rådhuspladsen for at danse kædedans til live­ musik af bandet Klezmofobia. Ideen med ”Samlebånd” var at skabe fokus på fællesskab og tolerance mellem elever i 4. og 5. klasse i København. Projektet skulle gennem verdensmusik og dans samle ele­ verne og skabe bånd på tværs af skel og grænser – på tværs af skoler og klasser. Bag koordineringen og planlægningen af projektet stod Skoletjenesten. Projektet blev støttet af bl.a. Kunstrådet og de københavnske lokaludvalg. På hjemmesiden www.dinby.dk/kobenhavn-k/skoleborn-i-kaededans-faellesskabet fin­ des en video fra dansedagen på Rådhuspladsen.

Vi er altid med på en lytter! 16

Værkstedsvej 28 · 5500 Middelfart Tlf. 6441 1562 · Fax 6441 1729 www.mvtryk.dk

VÆR MED PÅ SPIL DANSK DAGEN 2011 Af Knud Brock, projektmedarbejder Spil Dansk Dagen, KODA

Torsdag den 27. oktober 2011 løber Spil Dansk Dagen af stablen for 11. år i træk. De danske musikskoler har lige siden den første Spil Dansk Dag i 2001 ydet uvurderlig støtte som medarrangører af dagen, og vi håber, at I igen i år vil bakke op om dagen, Knud Brock så Danmark endnu en gang vil genlyde af dansk musik og sang på musiklivets årlige festdag - den sidste torsdag i oktober. Hvorfor være med på Spil Dansk Dagen?

det lokale byliv, og på Spil Dansk Dagen bli­ ver der ofte tænkt kreativt. Der kan eksem­ pelvis være koncerter i lokale forretninger, på rådhuset, plejehjem, virksomheder, asyl­ centre, lokalradioer, biblioteker, kirker, museer, skoler og meget mere. Det kan være koncerter, akkompagnement til fælles­ sang og hvad end, man finder på. Man kan også bruge Spil Dansk Dagen til at holde Åben Musikskole, hvor alle kommunens børn og unge kan komme ind og overvære undervisningen og se faciliteterne. Husk at indtaste alle arrangementer i vores koncertkalender. På den måde bliver de synlige for omverdenen, da det også er et samarbejde med KultuNaut. Husk også at

Der er mange gode grunde til, at man skal være med på Spil Dansk Dagen. Frem for alt, så kan man bruge dagen som en ram­ me til at samle og afvikle mange udad­ vendte aktiviteter og koncerter. Publikum, medierne og politikerne er generelt meget opmærksomme på, hvad der sker på Spil Dansk Dagen. I et mere kulturpolitisk per­ spektiv, er det vigtigt, at vi denne ene dag om året sætter fokus på al den musik, som er skabt af danske musikere, komponister og sangskrivere. På Spil Dansk Dagen spilles der f.eks. kun danskproduceret musik på DR P2, P3 og P4 hele døgnet. Det smitter positivt af på vores musikforbrug resten af året. Samtidig støtter man dansk musik og musikliv ved at spille dansk musik. Med de mange projekter, konkurrencer og støtte­ muligheder som KODA står bag, sørger vi for at give noget tilbage til dansk musikliv og til danskerne generelt.

Hvordan kan jeres musikskole være med på Spil Dansk Dagen? Musikskolerne er hele året rundt dygtige til at stå for musikken på alle mulige scener i

Duoen Martin Lutz og Lone Selmer optræder foran kasserækkerne i Bilka i Field's på Amager på Spil Dansk Dagen 2010 Foto: Johan Rosenmunthe

17 DAMUSA NYT

bestille gratis Spil Dansk plakater på . www.spildansk.dk. Her kan du også læse om mulighederne for at søge støtte til ­særlige koncerter på Spil Dansk Dagen, om Spil Dansk Ildsjælsprisen og om diverse Spil Dansk konkurrencer.

Alle genrer, sprog, aldre og steder På Spil Dansk Dagen kan der spilles musik i alle genrer og på alle sprog, blot musik­ ken er lavet af danske musikere, kompo­ nister og sangskrivere. KODA har siden 2001 været initiativtager til Spil Dansk Dagen, og DAMUSA er med i Spil Dansk Dagens støttegruppe sammen med 35 andre danske musik- og kulturorganisati­ oner. De egentlige arrangører af Spil Dansk Dagen er dog de tusindvis af med­ virkende over hele landet, og ikke mindst de mange musikskolelærere og elever, som hvert år står for en stor del af de op mod 1.000 arrangementer på Spil Dansk Dagen.

Bliv Spil Dansk Kommune For andet år i træk uddeler KODA i samar­ bejde med nogle af de største danske musikorganisationer en Spil Dansk Kom­ munepakke til en række kommuner, som efterfølgende kan kalde sig for Spil Dansk Kommuner. Kommunepakken indeholder kontant støtte, koncerter, workshops, sangbøger, hjælp til markedsføring og meget meget mere, og pakken gives til kommuner, som er bredt organiseret indenfor det kommunale musik- og institu­ tionsliv, og som selv bakker op om Spil Dansk Dagen ved at medfinansiere lokale Spil Dansk initiativer. 14 Kommuner er alle­ rede officielt blevet Spil Dansk Kommu­ner i 2011, og musikskolen indgår i styregruppen i langt de fleste af dem. Der er stadig enkelte kommunepakker tilbage, så hvis dette lyder interessant for din kommune, så læs mere om kommunepakken og ansøg om at blive Spil Dansk Kommune på . www.spildansk.dk

VI ØNSKER ALLE MUSIKSKOLER EN RIGTIG GOD SPIL DANSK DAG 2011

18

2011

S T e v i l K i S mu e G i l R å DAG feST ObeR 7. OKT

AG 2 TORSD

.DK

ANSK SPilD

19 DAMUSA NYT

Er du modtager af Sigurd’s Musikskolepris 2011? Er du under 14 år, og spiller du et af instrumenterne i Symfoniorkestret - så kig ind på

www.damusa.dk

og se, hvordan du tilmelder dig konkurrencen!

Præmie kr. 25.000,Deltagelse i koncerter med Sigurd og DR Symfoniorkestret december 2011 Prisverrækkelseskoncerten foregår i koncerthuset i DR-byen

Prismodtagerne i 2010

DoMMErkoMitEEn Musikere fra DR symfoniorkestret, DaMusa samt sigurd Barrett. Frist for indstilling 15. september 2011, se nærmere på www.damusa.dk Dommerkomiteen inviterer herefter et antal kandidater til audition / forespilning i DR-byen. Bag prisen står DAMUSA, DR Symfoniorkestret og Sigurd Barrett.

Redaktionsudvalget: Henning G. Rasmussen, Torben Samuelsen, Ole H. B. Andreesen & Poul Thunbo DAMUSA c/o Odsherred Musikskole – Centervejen 4 A – 4550 Asnæs Generalsekretær Poul Thunbo – tlf. 28 93 19 69 www.damusa.dk – [email protected]