Biofag. Nr.5 november 2013

Biofag Nr.5   november 2013

Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen

Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen [email protected] og grafikeren [email protected] Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms.

Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580

Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til [email protected]. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde­ angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.

ISSN 0106-1038

Adresseændringer

Forsidefoto: Pygmy Rain Frog © Svend Erik Nielsen, 2013

Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir

Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet 28.10. 2013 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455

Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]

Foreningen af Danske Biologer Formand: Svend Erik Nielsen [email protected] Næstformand: Jane Burkarl [email protected] Kasserer: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen 15 8541 Skødstrup [email protected] Revisorer: Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

Indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 6 Nyt fra fagkonsulenten 7 Referat FaDB generalforsamling 10 Biokonferencen 2014 12 Populationsbiologiske opgaver 16 Biologer på mission i Coste Rica 18 Typeord 20 Anmeldelse: Viden om drab 21 Anmeldelse: Skrivelyst i fagene 22 Biologi - et helt naturvidenskabeligt fag 25 Kursus i Lund: Græsser 26 "Del og stjæl" for biologilærere 27 Kursus: Kaffe og koffein 28 Kursus: Fedt og fedme III 30 kursus: Genetisk variation i teori... 30 Kurser i støbeskeen

© Jesper ruggaard Mebus, 2013

Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB

Et varmt efterår

”Det er så røvsygt og meningsløst, at gymna­ sieelever skal lave forsøg, som tusindvis af elever har lavet før, og levere de samme svar. De burde få lov til at designe masser af forsøg selv.” Ja selv indenfor egne rækker må der kæmpes mod uforstand og vrøvleri. Citatet er fra en artikel om professor Eske Willerslev i Gymnasieskolen. Han har øjensynlig ikke megen idé om, hvad der bedrives af forsøg og eksperimenter i den danske gymnasieskole nu om dage. Det er altså ikke kun inden for den politiske verden, at den reelle viden om, hvad der sker i gymnasiet er minimal og uden forbindelse til virkeligheden. For virkeligheden er jo, at der eksperimenteres og designes forsøg og eksperimenter på livet løs; faktisk er biologi et af de faglige områder som er blevet udviklet mest inden for de sidste 40 år, og det gælder både fagligt og didaktisk. Jeg kunne bare skrive IBSE, men også en række udviklingsprojekter om fx det biologiske eksperiment og om eksperimentet didaktik, vidner om at Eske Willerslev tager fejl. Også undervisningen i NV, har bevirket at faget er helt fremme på beatet, når det gælder om at udvikle og designe forsøg og eksperimenter. Biologi er om noget med til at udvikle nysgerrighed og undren hos eleverne. Måske skulle man invitere Eske til et af 4

vore arrangementer som udspringer af fagets udviklingsarbejde, så han kan blive bevidst om, hvad der rent faktisk foregår i gymnasiet. Måske kunne FaDB endda bruge ham som en slags faglig ambassadør i kampen for at gøre biologi A adgangsgivende til Universitetet.

Og så til noget helt andet

Foreningens DNA - 60 tons kilobaser - var samlet til den årlige generalforsamling og biokonference 26.-27. september. Gentofte Hotel emmede af konstruktivitet, godt humør og hygge. Iblandt tidligere og nuværende formænd og fagkonsulenter, var der mange nye ansigter, en god blanding, hvor der blev der fortalt historier, spist god mad, drukket god vin. Under kyndig ledelse af Claudia Girnth Diamba blev der om aftenen smagt på choko­ lade på den videnskabelige måde. Claudia som nu har valgt at forlade bestyrelsen efter 12 aktive år med eksperimenter og gentek. Også Joan Ilsø Sørensen, vores kasserer gennem en række år har valgt at takke af i denne omgang. Kæmpe stor tak skal der lyde til dem begge for deres store indsats. Og så kunne vi fejre et jubilæum. Foreningen hjemmeside har eksisteret i 1 år. Tillykke til den og tak til de to skabere Frank Grønlund Jørgensen og Christian Rix. Selve konferencen havde hjernen og læring som tematisk omdrejningspunkt. Jesper

Mogensen, KU, Center for kognitiv Neuro­ science, tryllebandt os i tre timer med ny viden om hjernens plasticitet, muligheder og begrænsninger herunder epigenetiske aspekter. Poul Jennum, Dansk center for Søvnmedicin, indviede os i søvnens mysterier og Karsten Kristiansen, KU, Biologisk Institut, førte os fra tarmens myriader af forskellige bakterier op til hjernen funktionalitet. Mennesket bedste venner er disse horder af bakterier som er med til at bestemme vort velbefindende og sundhed. Som afslutning på den meget vellykkede konference kom psykolog, Signe Vangkilde, KU, Psykologisk Institut, med en række bud på forskellige memoteknikker og forsøg til illustration af kort og langtidshukommelse. Midt i konferencen, lige før generalforsamlingen fortalte fagkonsulent Kresten Cæsar

Torp om MBUs tanker om bioteknologi og innovation. Men hvorfor overskriften ”Et varmt efterår”? Fordi det har været varmt og fordi to problematikker gør, at jorden kan komme til at ryste under os. Dels kampen mod hvad man kunne kalde det ”evige arbejde” og så problematikken om, at matematik kan erstatte de naturvidenskabelige fag på B-niveau. Disse problematikker vil ligge øverst i bunken hos den politiske tænketank. Med dette sidste nr. af Biofag i år vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for året som er ved at gå på held, når BioFag ligger i dine hænder.

Praktisk lysbord med LED-lys

Nyhed

:

Lysbord et e r b a tt e gne r s ig derfo eridrevet og r godt ti elek trofo l be re laborato segeler i biolo lysning af giriet. Mål lysp lade (L x B): 17 Bruger 8x 4s (f.eks. 3 tk. LR6 (A A) b 127 mm. 510.05) a – medfø tterier lger ikk e. 5444.2

0 .... ..

.....8

90,00

®

A/S Søren Frederiksen, Ølgod Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod

Tlf. 7524 4966 Fax 7524 6282

[email protected] www.frederiksen.eu

Afd. Aarhus: Samsøvej 21 DK-8382 Hinnerup

5

Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp

Tak for sidst til biokonference, regionalmøder, biologilærerdag i Århus, fagdidaktiske kurser og hvor vi ellers er stødt på hinanden.

Studieretningsprofiler

Vi kan have en tendens til at fokusere på A-niveau, når vi taler om faget. Jeg vil i de kommende numre fokusere på, hvordan vi kan profilere de studieretninger vi indgår i, også mht. B- og C-niveau.

Skriftlige opgaver

Jeg har i oktober-november været til flere regionalmøder i foreningen, fordelt over hele landet. Det har været hyggeligt at møde jer alle, dejligt med lidt faggruppesamvær og tid til dialog. Der har på alle møderne været fokus på skriftlige prøveopgaver og bedømmelse. Begrundelsen er en konstatering af at mange eksaminander har svært ved at skrive gode faglige forklaringer og begrundelser til den skriftlige prøve. På møderne har jeg også præsenteret den reviderede typeordsliste (se side 18). Typeordslisten er en liste over de mest brugte spørgemåder i de skriftlige opgaver med kort uddybning af hvad der forventes af eleverne. Den offentliggøres i årets evaluering af den skriftlige prøve. I år har vi arbejdet med disse uddybninger, og knyttet dem til bedømmelseskriterierne fra læreplanen. Jeg vedhæfter dem her i bladet. Jeg vil særligt henlede opmærksomheden på beskriv, forklar og diskuter, hvor vi særligt med forklar har forsøgt at understrege vigtigheden af at eksaminanden begrunder med faglige årsags-virkningssammenhænge i form af processer og mekanismer. 6

Jeg vil også henvise til ordene afbild, bestem, vis og vurder, som bl.a. indeholder nogle af de statistiske databehandlingsaspekter som er præciseret i 2010-læreplanen. Jeg vil i øvrigt henvise til rettegruppe 9´s (Peder, Frank, Hans og Jesper) udmærkede artikel i sidste nummer om netop afbildning og modeller. Væn eleverne til at overveje hvilke modeller der er relevante at bruge. Forbindes punkterne? Anvendes regression? Hvilken funktions­ type er matematisk og biologisk relevant? Hvorfor? Fordi den passer godt, og derfor kan give en god aflæsning? Fordi den afspejler en bestemt biologisk proces? Giv eleverne hjemmeopgaver, hvor de ser forskellige modeller, og diskuter dem på klassen.

Indberetning af censorer

Indberetning af censorer sker nu fra skolerne både når det gælder mundtlig censur, skriftlig censur og SRP. Det var mit indtryk, at det sidste snød flere, som forventede, at censorkorpset i SRP blev overført automatisk fra sidste år. Jeg vil bede jer være opmærksomme på at lade skolen indberette jer, hvis I kunne tænke jer censur. Om I får tildelt censur vil afhænge af det aktuelle behov, men lad jer endelig indstille. Hermed vil jeg ønske jer fortsat god SRPperiode og god jul!

referat

Generalforsamling i FaDB den 26. september 2013 på Gentofte Hotel

© Svend Erik Nielsen, 2013

Af Marianne Johansson

Formand Svend Erik Nielsen indledte generalforsamlingen kl. 18.55 med en velkomst til de fremmødte på Gentofte Hotel.

1. Valg af dirigent

Jesper Ruggaard Mebus blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Dagsorden fremgår af Biofag nr. 4, september 2013, s.7.

2. Valg af referent

Marianne Johansson blev valgt til referent.

3. Bestyrelsens beretning

Svend Erik Nielsen fremlagde bestyrelsens beretning for 2012. Årsberetningen kan endvidere læses i Biofag, september 2013, s. 17-19. Den nuværende bestyrelse (Joan Ilsø Sørensen, Suna Thomsen, Jane Burkarl, Claudia Girntn-Diamba, Frank Grønlund Jørgensen, Ole Kornerup, Christian Rix og Svend Erik Nielsen) blev præsenteret. Her følger nogle af hovedpointerne fra året: 7

• Der har været meget stor aktivitet i den politiske tænketank vedr. biologi som adgangsgivende fag. På trods af brevvekslinger og politisk kontakt hersker, der stadig stor usikkerhed om den politiske velvilje. Tænketankens arbejde forsætter.

at der i det kommende regnskabsår venter en større regning på ca. 70.000 kr for Biofag særnummer om klimaforandringer. Posten til mødeaktiviteter er betydelig og forklares med at bestyrelsen kommer ”fra hele landet”. Medlemstallet er stabilt.

• I forbindelse med kurser og konsortier har der også været meget stor aktivitet. Der er stor interesse fra medlemsside i forhold til deltagelse i kurser. Det er uvist, om den nye tidsregistrering vil få betydning for mulighederne for deltagelse.

Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

• FaDB’s synlighed er blevet styrket ved etablering af en hjemmeside og Facebook. Desuden er procedurer ved kursustilmelding optimeret, hvilket bl.a. har medført 30 nye medlemmer og hurtigt respons vedr. optagelse/venteliste. • Det regionale samarbejde kører, trods mange gode intentioner, lidt trægt. Der udtrykkes et ønske om øget fokus. • Biofags redaktion har været flittige med 5 ordinære numre og et særnummer om klimaændringer. De gamle numre kan nu findes på hjemmesiden.

6. Budget 2014

FaDB’s budgetforslag for 2014 blev fremlagt. Der indføres en ny mødestruktur i bestyrelsen, så udgifterne til møder reduceres. Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen

7. Behandling af indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag.

8. Valg til bestyrelsen

Suna Thomsen, Frank Grønlund Jørgensen og Christian Rix genopstillede og blev af forsamlingen genvalgt til bestyrelsen. Peter Windfeldt og Daniel Woo Shing Hai blev af forsamlingen valgt ind som nye medlemmer af bestyrelsen.

• FaDB-kurser 2012 regnskab blev præsenteret – kan ses i Biofag nr. 4 s. 10. Det bemærkes, at der er et lille underskud på konsortierne i modsætning til et lille overskud på kurser.

9. Valg af revisorer

4. Beretning fra Nucleus ApS

Intet.

Beretning fra Nucleus ApS kan læses i Biofag nr. 3 s. 19.

5. Fremlæggelse af regnskab for 2012 til godkendelse

Kasserer Joan Ilsø Sørensen fremlagde det revisorgodkendte regnskab for 2012, som kan ses i Biofag nr. 3, s. 8. Det fremhæves, at der i år er et overskud på 36.544 kr, men 8

Benny Silvert blev valgt som revisor til FaDB. Jesper Ruggaard Mebus blev valgt som revisor til FaDB-kurser.

10. Evt.

Der blev udtrykt stor ros til bestyrelsen for verdens bedste fag: Biologi! Generalforsamlingen afsluttede i god ro og orden kl. 19.35.

9

© Svend Erik Nielsen, 2013

Biokonference om det biologiske eksperiment - moderne metoder - dataopsamling og databehandling

Der planlægges en konference den 12-13/3 2014, hvor bl.a. professor Ole G. Mouritsen og fagkonsulent Kresten Cæsar Torp deltager. Omdrejningspunktet er biologiske eksperimenter med fokus på at kvantificere resultaterne og databehandle og fremstille grafiske afbildninger af resultaterne. Konferencen skal ses i lyset af at biologi er knyttet til matematik i studieretningerne og der ligeledes er en øget opmærksomhed på at inddrage matematik i de skriftlige eksamensopgaver i biologi. Konferencens sigte er at give elever og lærere kompetencer til at kunne håndtere de fremtidige udfordringer med henblik på at inddrage matematik både mundligt og skriftligt i biologiundervisningen. Program og yderligere oplysninger om pris og andre praktiske forhold kommer i Biofag 1/2014 samt på hjemmesiden www.biofag.dk i januar 2014.

10

© Jesper Ruggaard Mebus, 2013

11

© Jesper Ruggaard Mebus, 2013

Populationsbiologiske opgaver er inspireret fra opgaver Nedenstående forskellige regneopgaver. Opgaverne er velegnede til bl.a. at lave X2-tests

Af Jesper Ruggaard Mebus

1 Farveblindhed er i Danmark udbredt hos 7% af drenge. Farveblindhed sidder på x-kromosomet, som drenge kun har et af.

1. Hvad er genhyppigheden (q) i Danmark for farveblindhed? 2. Hvad er genhyppigheden (p) for normalsyn? 3. Hvor mange procent af kvinderne er farveblinde? 4. Hvor mange procent af kvinder bærer farveblindhedsgenet?

2 Redegør for, at hvis man krydser heterozygoter i en 2-genspaltning giver det forholdet 9:3:3:1, hvis de ikke er koblede. Tegn et krydsningsskema.

3 En majsplante har 2 egenskaber: Farvet og manglende voks i endospermen,

hvilket er dominante træk. Den farvede kombination kaldes F og den uden voks kaldes V. De modsvarende recessive træk kaldes f og v. En heterozygot majsplante for begge træk FfVv selvbestøves og fordelingen af frøene ser således ud: Farvet, ikke voks: 1776 Farvet med voks: 263 Farveløs, ikke voks: 277 Farveløs med voks: 420 I alt: 2.736 a) Opskriv mulige genotyper for de fire udspaltninger. b) Beregn den procentvise fordeling af genotyperne. c) Hvilken fordeling af de 4 fænotyper ville man forvente når man skulle krydse 2.736 planter? d) Find ud af med hvilken sandsynlighed denne fordeling ville forekomme tilfældigt (brug χ2 og 3 frihedsgrader (klasser) svarende til antal muligheder (FV, Fv, fV, fv) fratrukket en). e) Forklar afvigelsen.

12

4

”Map Unit” er en måleenhed for, hvor langt gener (loci) er fra hinanden på samme kromosom. 1 map unit er defineret som den afstand der er mellem 2 loci, hvor der sker overkrydsning i 1 % af tilfældene. Map Unit relaterer altså til den fysiske afstand, der er mellem 2 gener på samme kromosom og er derfor et længdemål.

Ovenstående figur viser placeringen af tre gener på kromosom 9 i majs. Afstanden er målt i map units. a) b) c) d)

5

Hvor lang er afstanden mellem S og W? Hvor lang er afstanden mellem S og G? Hvor lang er afstanden mellem W og G? Hvis man krydser 2 genotyper som nederst er vist, hvor stor en andel af afkommet er homozygot recessive, hvis vi alene ser på sandsynligheder for overkrydsning mellem de 3 gener? HUSK at man arver halvdelen af generne fra hver sine forældre.

Det er faktisk sådan, at der, hvis en overkrydsning lige har fundet sted, er en nedsat evne til at krydse tilbage igen på det stykke af kromosomet der kommer lige efter en overkrydsning. Normalt er det sådan, at tilfælde, hvor der ikke sker overkrydsning ligger ca. 10 map units fra første overkrydsning, og 45 map units fra overkrydsningen er der normal sandsynlighed for at overkrydsning sker igen. Man siger at tilfældighedskoefficienten er 0 når der ikke er sandsynlighed for overkrydsning og 1 når der fuld sandsynlighed for overkrydsning. Ud af 2.000 majsplanter fra ovenstående krydsning kom der 10 planter, der var recessive for alle tre træk. Beregn tilfældighedskoefficienten. HUSK at man arver halvdelen af generne fra hver sine forældre.

6

En population af stuefluer, der aldrig havde været udsat for DDT, og som var i Hardy-¬Weinberg-ligevægt med hensyn til allelparret A/a, havde følgende sammensætning i P-genera¬tionen: 99 % AA eller Aa og 1 % aa Genet A dominerer over genet a. Individer med genotypen aa er DDT-resistente, mens individer med genotypen AA eller Aa dør, når de udsættes for DDT. a) Hvor stor er P-generationens hyppighed af AA-individer og Aa-individer?

13

Ovenstående P-generation udsattes for DDT-behandling, således at 95 % af de ikke-resistente individer døde, inden de havde nået den forplantningsdygtige alder, mens alle resistente individer overlevede. b) Hvor stor var genhyppighederne for A og a i P-generationen efter DDTbehandlingen? c) Udregn genotypehyppighederne i F1-generationen, det vil sige generationen efter DDT-behandlingen, idet det forudsættes af ny HardyWeinberg-ligevægt.

7 I et forsøg med bananfluer lod man hunner med lange vinger og sorte øjne

krydse med hanner med korte vinger og røde øjne. Den resulterende F1-generations individer havde alle lange vinger og røde øjne. Tilfældig parring blandt F1-generationens individer resulterede i 242 individer med følgende fænotypiske fordeling: • • • •

49 med lange vinger og røde øjne 44 med lange vinger og sorte øjne 55 med korte vinger og røde øjne 6 med korte vinger og sorte øjne.

Forklar, hvad der menes med begrebet koblede gener. Analyser ovenstående forsøgsresultater og forklar, om der er kobling mellem de gener, der betinger vingernes længde, og de gener, der betinger øjenfarven (rød/ sort) hos bananfluer.

8 Et krydsningsforsøg med høns gav følgende resultater med hensyn til fjerenes udseende:

Farvet/krøllet  ♀   iiFF    

Hvide/normal ♂   IIff  

F1 generation: alle hvide, krøllede fjer Analysekrydsning (= krydsning med den homozygote recessive) af F1 gav følgende resultat for 160 afkom: 18 hvide/krøllede 65 farvede/krøllede 14 farvede/normale 63 hvide/normale a) Hvilken genotype har F1-generationen? b) Opskriv genotyperne for analysekrydsningen. c) Hvilket resultat af analysekrydsningen vil man forvente, hvis generne fordeles uafhængigt af hinanden? d) Hvad er forklaringen på den fordeling analysekrydsningen faktisk gav?

14

INSPIRATION TIL DIN UNDERVISNING TJEK DTU’S TILBUD TIL GYMNASIET På DTU kan du og dine elever lave forskellige øvelser og høre endnu flere foredrag. Vi har camps og konkurrencer, hvor eleverne dyster og samarbejder – enten på DTU, på jeres gymnasie eller et helt tredje sted.

Få input til undervisningen på DTU’s gymnasielærerkurser. Brug vores tekster, videoer og øvelser i undervisningen. DTU’s gymnasietilbud finder du på www.dtu.dk/gymnasier. Læs mere i folderen på www.dtu.dk/gymnasiefolder.

15

Biologer på mission i Costa Rica

© Svend Erik Nielsen 2013

Af Svend Erik Nielsen 10. oktober havde 21 biologer og fugleinteresserede sat hinanden i stævne under uret i terminal 3 i Kastrup Lufthavn. Den fælles mission var at studere biodiversitet, ressourcer og naturbevarelse i Costa Rica. Det skulle vise sig at blive en tur med et bombardement af store naturoplevelser.

© Svend Erik Nielsen 2013

16

En af de største oplevelser var nok at opleve mere end 20.000 rovfugle svævende i en lind strøm på en motorvej i luftrummet over Costa Rica på vej mod overvintringspladserne i Sydamerika. Et af mine mest elendige billeder fra rejsekurset viser nogle æggeskaller i en hul på en strand. Historien er derimod spændende. Den handler om skildpadderne som kommer ind på standen og lægger deres æg for derefter drage til havs igen og komme tilbage til den samme strand gang på gang. Costa Rica er et land med 25 % fredede områder - nationalparker – som indeholder en enorm biodiversitet, som gør det muligt at se dyrene på tæt hold: dovendyr, bladskæremyrer, brøleaber, slanger, amerikanske krokodiller, frøer i surrealistiske farver, hvaler, flagermus og et enorm antal forskellige fugle, fra tukaner og papegøjer til rovfugle i hobetal. I næste nr. af Biofag vil læseren kunne stifte bekendtskab med en række gode anekdoter, skrevet af deltagerne, om forskellige former for tilpasning hos dyr og planter i Costa Rica – God fornøjelse!

17

© Svend Erik Nielsen 2013

l e Tringes n e m v r a   v o k t e g a p si ud Typeord

Listen uddyber typiske spørgemåder i de skriftlige opgavesæt i biologi

Afbild: Grafisk fremstilling af data. Aksebetegnelser og enheder angives. Besvarelsen skal vise din evne til bearbejde og formidle eksperimentelt arbejde eller biologiske data. Analyser: En grundig og systematisk behandling af data, figurer eller oplysninger i opgaven. Analysen kan indeholde en forklaring på årsagssammenhænge. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. Besvarelsen skal vise dit faglige overblik og din evne til analysere og vurdere biologiske data. Angiv: Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere biologiske data. Baggrund, på baggrund af: Besvarelsen skal tage udgangspunkt i det materiale, figur eller lignende, der henvises til. Besvarelsen skal vise din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger og din forståelse af bestemte biologiske begreber. Begrund: Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag dit svar. Besvarelsen skal vise din evne til at strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst og delresultater i et sådant omfang, at din tankegang er klar. Angiv enheder. Bestem: Ud fra data eller oplysninger i opgaven, bestemmes for eksempel en forskrift eller en værdi. Forklar kort hvordan bestemmelsen er foretaget, og angiv de forudsætninger eller antagelser, der er grundlag for bestemmelsen. Eventuelle enheder skal angives. Beskriv: Giv en uddybende objektiv beskrivelse af det, der bedes om ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Beskrivelsen skal vise din evne til at strukturere og anvende relevante fagbegreber i forhold til oplysningerne i opgaven. Du skal bevare det faglige fokus i formidlingen. Diskuter: Belys en sag ved at fremdrage forskellige sider og aspekter af den. Argumenter for og imod, inddrag forskellige betragtninger fx miljømæssige, medicinske eller politiske. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. Besvarelsen skal vise dit faglige overblik og din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger.

18

a d es jeg d e v e g oghet i   e d ene Forklar: Forklaringen skal angive en eller flere årsager, årsagssammenhænge, mekanismer eller processer, der kan forklare det der spørges til. Anvend relevant teori og fagbegreber på de konkrete resultater, figurer eller oplysninger i opgaven. Besvarelsen skal vise din evne til at inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling. Forslag, giv forslag til: Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkeligt. Giv en faglig begrundelse for dit eller dine forslag i et sådant omfang at tankegangen er klar. ...forsøg/eksperiment. Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af et relevant eksperiment, en forsøgsopstilling, en metode eller dens princip. Overvej reglerne for godt forsøgsdesign. ...hypotese. Opstil en hypotese der kan testes. Besvarelsen skal vise dine eksperimentelle kompetencer og din evne til at forstå biologiske problemstillinger. Inddrag: I besvarelsen skal du inddrage de figurer, data, citater og lignende der henvises til. Besvarelsen skal vise din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger. Redegør, for: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en biologisk problemstilling eller sammenhæng. Besvarelsen skal vise din evne til at kunne strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk. Skitser: Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebetegnelser, et forsøg, en forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser. Skriv: Skriv en kort tekst med relevant brug af fagbegreber, der lever op til den type af tekst der bedes om, fx en konklusion eller en figurtekst. Vis: En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende dokumentation og/eller argumentation, som viser at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan for eksempel inddrage beregninger, fremstilling af graf, regression, vurdering af data eller tegning af struktur. Det er væsentligt at dokumentationen knyttes sammen med en tekst, som efterviser påstanden. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere og vurdere biologiske data. Vurder: Foretag en afvejning af forskellige muligheder eller synspunkter i forhold til en faglig problemstilling. Vurderingen foretages på baggrund af biologisk viden og evt. en statistisk analyse og kan inddrage synspunkter for og imod en faglig problemstillingen. Konkluder, når det er muligt. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere og vurdere biologiske data. Udfyld: Et medfølgende bilag skal benyttes og vedlægges besvarelsen. Rev. 19.06.13

19

Anmeldelse

Viden om drab Af Jesper Ruggaard Mebus En helt igennem tværfaglig, genial bog om mord. Det er selvfølgelig med dyb ydmyghed at man kaster sig over en tværfaglig bog med titlen ”viden om drab”, og denne anmelder kan da heller ikke vide om andre fagdiscipliner end den biologiske/naturvidenskabelige er relevant, men det virker som om at de humanistiske og samfundsvidenskabelige vinkler er velbeskrevne og egner sig til fx AT-samarbejde eller i forbindelse med en SRP, som begynderlæsning. Bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og er nummer to i serien efter ”Viden om vand”, der udkom i 2005 og som virkede som en god bog til nv. Det faglige niveau i denne bog er højere og tværfagligheden bredere. Som appetitvækker til bogen står der: "Mens du læser dette, er der med stor sandsynlighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals”? Og der er ikke tvivl om at drab er interessante i form af spænding i serier og i som en del af kriminallitteraturen - en vis portion uhygge og gys er også en motivationskilde. Elever ser i dag serier som CSI (Crime Scene Investigators), hvor videnskabsfolk i løbet af 50 minutter for analyseret sig frem til en morder. Bogens indhold lægger sig inden for det naturvidenskabelige område netop op ad de teknikker man ser i disse film. En del af disse undersøgelser er foretaget af retsmedicinere og retsgenetikere og disse kapitler er velegnede (om end ind imellem makabre) som biologiundervisning. Specielt ligger de retsgenetiske undersøgelser tæt op af vores biologiundervisning i øvrigt (man kunne måske endda gerne have set kapitlet 20

Titel: Viden om drab Redaktion: Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen Forlag: Aarhus Universitetsforlag Antal sider: 229 Pris: 249,95 kr. inkl. moms ISBN: 978-87-7124-056-6

udbygget), men der er fokus på den praktiske anvendelse og det er godt i forhold til fx AT og også i forhold til at supplere de bøger vi allerede har der dækker molekylærgenetiske arbejdsmetoder. Også de øvrige kapitler om at rekonstruere en persons udsende ud fra knogler og tandmæssige undersøgelser er biologisk interessante. Den øvrige naturvidenskab (kemi og fysik) dækkes ind ved forskellige kemiske analysemetoder som fx gaskromatografi og væskekromatografi og fysik er repræsenteret ved ballistiske undersøgelser og afsat energi af projektiler. Samlet virker de tre fagområders input rigtigt fornuftigt i forhold til tværfaglig undervisning. Den samlede natuvidenskabelige del fylder lidt mere end halvdelen af bogen. Herefter kommer der to afsnit med overskrifterne ”mediemord” og straffesagen. Afsnitte om mediemord dækker forskellige litterære genre, nemlig krimi, den journalistiske mordfortælling (Der er fokus på fx Ekstra Bladets fremstilling af mord), krimiens åsteder og til sidst om forbrydelsens ondskab. Afsnittet om straffesagen er den mere samfundsvidenskabelige del inddraget. Der er et historisk rids fra Vikingetidens hævnmotiver frem til menneskerettigheder. Der er afsnit om, hvordan man straffer og om det hjælper

samt statistik der belyser området. Bogens billedmateriale er også her meget opdateret med et billede af Sonja Richter i sin rolle i filmen efter Jussi Adler-Olsens bog: ”Kvinden i buret”, som lige har haft præmiere. Afslutningsvis fortæller en pensioneret politimand om drabsefterforskningen i den virkelige verden, og han begynder med lakonisk at konstatere at de fleste drab der begås herhjemme opklares inden for 24 timer og kræver ikke særlige ressourcer, fordi det ofte er bekendte eller familie der står bag, men til gengæld er drab af personer der ikke har relation til hinanden komplicerede.

Bogen er fantastisk helstøbt og formår at bringe fornuftige videnskabelige forklaringer ind i et spændende fagområde og med billeder i farver af alt fra slagmærker og bidemæker til forkullede lig og obduceret frilagt lever med stikmærke, hjerne med skader fra brand og lunger med røgskader. Der er virkeligt noget der stimulerer læselysten visuelt. Mange steder påfyldes teorien cases der understreger pointerne, hvilket igen fremme læselysten. En virkelig anbefalesværdig bog. Jeg vil forsøge at få min danskkollega til at lave et AT-forløb om krimigenren og mordmetoder til det næste AT-forløb, jeg skal være med i.

Anmeldelse

Skrivelyst i fagene Af Jesper Ruggaard Mebus Der er i øjeblikke stor fokus på skriftlighed i alle fag og med baggrund i dette fokus kunne det være interessant at læse om skrivelyst; for hvordan får man unge mennesker til at have lyst til at skrive i vores fag? Bogen er inddelt i kapitler der generelt introducerer skrivning i alle fag og behandler hvilke læringsdesign, man kan anvende og inddrager elevernes præmisser i skrivningen. Disse gennemgange er sådan set fornuftige og fører frem mod værktøjer man kan anvende og argumentationer for, hvorfor skrivning er vigtig. Et sjovt kapitel er skrivning i bevægelse der omhandler skrivning i idræt. Herefter kommer et kapitel om skrivning i naturfag og matematik, og det er kun det, det handler om: Skrivning i naturvidenskabelige fag og i matematik, men det handler ikke om skrivelyst. Det er som om den præmis er givet på forhånd, at hvis man anvender skrivning i fagene, så har eleverne også lyst til det?! Det efterfølgende kapitel er et kapitel der har overskriften ”Når jeg skriver, hvad jeg tænker, finder jeg ud af, hvad jeg me-

Titel: Skrivelyst i fagene Redaktion: Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis Forlag: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 288 Pris: 341,00 kr. inkl. moms ISBN: 978-87-7706-821-8

ner - om skrivelyst i matematik, og det kapitel (selvom det er grundskoleorienteret og rettet temmelig specifikt mod matematik) er måske det eneste der handler om lyst til at skrive. Jeg anerkender, at bogen indeholder megen god skrivepædagogik, men kan ikke undgå at blive en smule skuffet over indholdet, da jeg ikke synes at LYSTEN til at skrive ekspliciteres - og det er ærgerligt. 21

Biologi - et helt igennem naturvidenskabeligt fag Af Jesper Ruggaard Mebus og Svend Erik Nielsen

© Svend Erik Nielsen 2013

Sandhed nummer 1

Biologi har gennemgået en rivende udvikling siden opdagelsen af DNA’s struktur - ja faktisk siden Darwins epokegørende værk om arternes oprindelse i 1859. Videnskabsfaget biologi ligger i dag milevidt fra det naturhistoriske fag, det oprindeligt udspringer af. Fagets udvikling og historie minder på alle måder om de øvrige naturvidenskabelige fags. Og alligevel er de kompetencer som opnås i biologi ikke adgangsgivende til de natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det er en tilbagevendende undring når biologer mødes til fx årsmøder og konferencer, at dette stadigvæk er holdningen på borgen og i det universitære miljø. Bag dette lægger der mange forskellige ”sandheder” til grund, som man møder, når man forsøger at diskutere biologis evne til at kvalificere elever til et videregående studium. Fysik og kemi har igennem tiden gennemgået samme faglige udvikling som biologi, idet observationer ligger til grund for de videnskabelige forklaringer og modeller der gælder for fysik og kemi. Så langt er vi også nået inden for biologi. Vi kan faktisk forklare de allerfleste observationer i dag og derved også opstille matematiske modeller for en meget stor del af forklaringerne. 22

Man regner ikke i biologi som man gør i fysik og kemi. Det er ikke rigtigt man ikke laver beregninger på samme måde som man gør i fysik og kemi. Forskellen er at biologi består af mange forskellige organisationsniveauer (molekyler,­ celler, organer, individer, populationer og økosystemer) og beregninger på det ene niveau kan ikke føres direkte op til det næste niveau - man vil komme til at lave en såkaldt skalafejl. Populært sagt kan man ikke, selvom man kender alle molekylære reaktioner og deres hastigheder, sige noget om, hvordan et organ endsige et økosystem fungerer. De beregninger man laver er derfor tilknyttet et organistionsniveau og måden at få dem flyttet fra et organistionsniveau til et andet er ved at verbalisere processerne, og det er det der for biologi til at virke som et ”talefag”. Dette problem eksisterer ikke i kemi, hvor man bliver på det molekylære plan eller i fysik hvor man måler på modeller af virkeligheden og i princippet får en værdi der ligger meget tæt på tabelværdien hver gang man opstiller et forsøg. Beregninger i biologi er ofte komplekse og har derfor måske ikke traditionelt været prioriteret højt, men brug af computere og nye beregningsværktøjer gør det muligt at arbejde med fx statistik, modeller og bioinformatik, hvilket også er en del af læreplanen i biologi.

Sandhed nummer 2

Biologi har aldrig været adgangsgivende. Det er rigtigt, at videnskabsfaget biologi ikke har været et krav for at skulle optages på etvideregående studium. Biologi har dog været med dengang man skulle have en

matematisk studentereksamen for at komme ind på en videregående uddannelse. Det var faktisk adgangskravet til rigtigt mange uddannelser frem til 2007. Med afskaffelsen af begrebet matematisk studentereksamen blev også afskaffet, at man med biologi kunne tage en matematisk studentereksamen, så biologi har været adgangsgivende til de sundhedsvidenskabelige uddannelser og til biologi og geografi. Til uddannelser hvor matematik a ikke har været nødvendigt tidligere har været et krav. Reelt set er der sket det at man forlanger en matematik-fysik studentereksamen for at komme ind på alle uddannelser også selvom det ikke er det man har mest brug for når man begynder en universitetsuddannelse. Mange biologilærere har, når de har talt med tidligere elever der fx har læst til tandlæge eller medicin, oplevet at eleverne har fortalt dem, at det er biologi fra gymnasieskolen de bruger på studiet og som har hjulpet dem gennem de svære fag. Så biologi er i den grad kompetencegivende, men bare ikke, hvad angår optag.

Sandhed nummer 3

Biologi er bare naturhistorie med planter og dyr. Ja, det er det også - for vi bruger organismer i biologi, men i dag er det mere bakterier og gær, som bruges som modelorganismer for fx biokemiske processer eller som organismer der skal gensplejses. Proteinkemi og elektroforese er noget alle biologi-a-elever arbejder med, ligesom sekvensanalyse og bioinformatik er en del af kerenstoffet i biologi a. For mange af de beslutningstagere og det embedsværk der er tilknyttet politikerne, husker tilbage på det biologi de selv har haft for mange år siden, og har slet ikke fulgt med den faglige udvikling faget har gennemgået. Derved bliver faget vurderet med en målestok der slet ikke er aktuel længere. Det er ærgerligt og en skam for det udelukker og får naturvidenskab til at fremstå meget lukket og for nogle personer uattraktivt. I en verden hvor kompetencer kommer til at betyde mere og mere er det mærkeligt at hvis man laver dataopsamling på det skrå kast

i fysik er det i højere grad kompetencegivende end at lave dataopsamling på fotosyntesens iltproduktion.

Når sandhederne viser sig at være fordomme!

God naturvidenskab fremkommer ved at man undre sig og diskuterer sine observationer og komme frem med tolkninger som skaber nye teorier der kan bære. Når almindelige iagttagelser vedrørende biologi viser, at faget i den grad er et fag man kan regne med og som tidligere har vist sig at være kompetencegivende og reelt set er det, er der ikke andet for end at observere på ny og se om man ikke kan komme frem til en ny konklusion der ikke ekskluderer biologi som et kompetencegivende naturvidenskabeligt fag. I Danmark har vi en stolt tradition med fysikere der som Bohr og Ørsted har bidraget til videnskab i absolut verdensklasse. Vi har haft afbilledet Niels Bohr på vores 500-krseddel, men der findes også andre videnskabsmænd, hvis portræt pryder pengesedler rundt omkring i verdenen. Fx har Storbritannien Darwin på deres 10£-seddel og Sverige har Linné på deres 100-kr-seddel. (At der i USA står ”In God we trust” er en anden sag). Og måske er der også plads til at disse videnskabsfolks iagttagelser, metoder og teorier også kunne kvalificere danske unge til at komme på universitetet. Det er nemlig fikst at have en adgangsvej ind på universiteterne, men der er ingen grund til at gøre døren smal for en del fag kunne med fordel også rekruttere fra biologiske studieretninger, selvom det måske skulle betyde at man så havde fysik på cniveau eller matematik på b-niveau. I en moderne verden hvor biokemisk viden ligger til grund for sygdomsbehandling og medicin produktion er det uforstandigt ikke at udnytte den store ressource af biologisk viden som opbygges i den danske gymnasieskole, hos den kommende generation af unge mennesker der med stor entucisme arbejder nysgerrigt med eksperimenter. 23

Biofag-annonce 16/10/2013 18:23 Side 1

Vi har altid masser af nyheder i vor webshop - her er et par smagsprøver: OPTIKA

Verdensnyhed

Optisk DO-sensor for ilt i væske

Vernier´s nye optiske ilt-sensor gør det nu meget enklere at måle opløst ilt i vand. Kræver ikke membran, elektrolyt, kalibrering eller opvarmning, lige som omrøring er unødvendig. Indbygget temperatur- og trykkompensation. Område: 0-20mg/L - nøj. 0,006mg/L - alt. 0-100% PRIS kr. ODO-BTA

4.169,-

Bajonetlukning - Spar 15 %

Autoklave PBI Auto Timo 23L Fuldautomatisk bordautoklave med mikroprocessorstyret temp.regulering, PT100 føler og digitaldisplay for indstilling af temperatur og sterilisationstid. ● Rumindhold 23 liter ● Maks.temperatur 121oC - 1 ATO ● Automatisk udluftningsventil 2 sikkerhedssystemer ● Bemærk! Har bajonetlukning ● Totaldimension: 470mm diameter x 500mm højde Normalpris kr. 15.975,Best.nr. 481-0266

PRIS kr.

13.578,-

Mikroskop B192PLi binokulær E-plan Moderne binokulært mikroskop med Spar fantastisk optik, krydsbord og lækkert design fra Optika

25%

Objektiver: Infinity korrigerede DIN E-Plan-akromatiske - 4x/0.10, 10x/0.25, 40x/0.65, 100x/1.25 olieimmersion Okular: Vidvinkel WF10x/18mm i par Forstørrelser: 40x, 100x, 400x, 1000x Kondensor: Abbe kondensor N.A. 1.2, Indbygget irisblænde. Justérbar i højden. Belysning: X-Led2 3W klar hvid LED (6300K), trinløs regulering Fokusering: Koaksial grov- og finindstilling (grad.0,002mm) med præparatsikring Objektbord: Krydsbord 125x115mm, X-Y område 76x30mm, 0,1mm Normalpris kr. 3.885,Best.nr. 97201

PRIS kr.

3.108,-

PCR-maskine GeneQ - lynhurtig professionel PCR maskine Max. ramp rate på op til 5 °C/s. Med mere end 10 års udvikling af PCR maskiner er Bioer Technology en af verdens førende producenter. ● Inklusiv blok på 24 x 0,2 ml rør/strips. ● Med temperaturkontrol i 4-99°C. ● Opvarmningen i låget kan justeres op til 105°C. ● Opvarmning 5°C/sek. - køling 4°C/sek. ● Blokkens temp.nøjagtighed og homogenitet er ± 0,3°C. ● Programmerbar - kan gemme op til 100 programmer. ● Inklusive RS232 interface. Kan også leveres med blok til 18x0.5 ml rør. Blokken er udskiftelig.. Best.nr. 4966101 Normalpris kr. 15.800,-

PRIS kr.

Spar 1 5%

13.430,-

Alle priser er excl.moms og gældende til 31.12.2013

Se mere på vores webshop: www.skolebutik.dk - eller ring 4470 4000 LEVERANDØR TIL DE NATURVIDENSKABELIGE FAG

24

Kursus i biologi (og geografi)

Græsser - økologisk mangfoldighed, anvendelse og potentiale Fredag d. 31. januar 2014 i Lunds Botaniske Have Havens Rødder* har gennem et års tid samarbejdet med besøgstjenesten i Lunds Botaniska trädgård, som er en del af Lunds universitet. Her har vi blandt andet planlagt kurset om græsser, som er tilrettelagt for danske og svenske gymnasielærere. Der er plads til ca. 10 danske og 10 svenske lærere på kurset. Sproget bliver både dansk og svensk (muligvis også engelsk).Vi satser på at kunne klare transporten i private biler, som vi fylder op fra København. Pris for kurset inklusiv frokost 300 kr. (inkl. moms). Transport 200 kr. fra København. Vi regner med 4-5 personer i hver bil. Kurset er arrangeret af: Helena Persson, Lunds Universitets Botaniska trädgård Lene Vagn Rasmussen, HFC Efterslægtningen og Dorte Hammelev, Havens Rødder Program 9.00 Introduktion og kursets ide, Lene, Dorte og Helena 9.20 Vad gör Botaniska trädgården? Helena 9.45 Föreläsning om gräs. Fra bambu til ceralier** (kornprodukter), Helena 10.30 The effects of allelic variation and horizontal gene transfer on drought tolerance in Festuca ovina (Fåresvingel), Olle Lindestad, Uppsala universitet 11.00 Pause. 11.15 Tropiske ceralier (kornprodukter), en udfordring, Sven-Erik Jacobsen, LIFE, KU 12.15 Lunch/Frokost Kl 13.00 GMO - hot eller möjlighet, Tina D'Hertefelt, Lunds universitet 13.30 Visning och rundvandring i växthusen, Helena 14.15 Ideer til praktiske undersøgelser i forbindelse med et besøg i den botaniske have/trädgård, Katarina Schiemann, Polhemsskolan, Lund 15.20 Kaffe och avslutning 15.30 Kursen avslutas Tilmelding: Send en mail til Dorte på [email protected] med oplysning om navn, skole og skriv desuden telefonnummer, så transport kan aftales. Tilmelding er først gyldig når der er indbetalt 500 kr. på reg: 5018, konto: 1119814. Angiv her navn og skole samt mærket: Lundkursus . Tilmeldingsfrist: torsdag 5. december

* Havens Rødder er en netværksgruppe bestående af forskere fra Botanisk Have, Biologisk institut, LIFE og Pharma, gymnasielærere med fagene biologi, kemi og geografi samt andre der er interesserede i Botanisk Have. Formålet er at skabe muligheder og interesse for at anvende Botanisk have i undervisningen i biologi/geografi/kemi på gymnasialt niveau bl. a. med udgangspunkt i hæftet Brug Botanisk Have i Undervisningen http://brughaven.dk/ – et projekt støttet af private fondsmidler og UVM. ** Ceralier. kornprodukter, levnedsmidler med korn som en væsentlig del af indholdet. Disse omfatter hele kerner, gryn, mel, bagværk, pasta og visse morgenmadsprodukter. Kornprodukter betegnes også cerealier efter Ceres, den romerske gudinde for korn og plantevækst.

25

‘Del og Stjæl’ for biologilærere i STX, HF og HTX Regionalt arrangement i Nordjylland FaDB og NTS-centeret inviterer til “Del og Stjæl”-dag for biologer den 22. januar 2014 på Brønderslev Gymnasium og HF. Formålet med dagen er at blive inspireret og få vidensdelt gode forløb, praktiske øvelser og små tips og tricks til den daglige undervisning - også den tværfaglige. Vi vil gerne have, at du medbringer (gerne digitalt i forvejen) en forløbsbeskrivelse eller lignende for dine to-tre yndlingsforløb samt dine to-tre favoritforsøg i form af apparatur eller rapport. Du er velkommen til at deltage, selvom du ikke ligger inde med noget, som er stort og forkromet, eller måske er mest til bare at “stjæle”. Der vil desuden blive opsat en computer, hvor der gives en lille præmie til den, som kan levere flest dokumenter med øvelsesvejledninger. Tilmelding foregår senest den 10. januar på FaDB’s hjemmeside: www.biofag.dk. Klik på fanebladet ”Regionerne” og find kurset på siden. Deltagelse i inspirationsdagen samt forplejning på dagen er gratis. Vi vil gerne på forhånd vide lidt om de materialer, som du medbringer, så send venligst en mail med forløb/øvelser til Rune Therkildsen på [email protected]. Program: 9.30 Kaffe og evt. opstilling af apparatur 10.00 Intro til dagen og NTS-centeret 10.20 Speeddating om yndlingsforløb/-eksperiment 11.30 Frokost 12.15 “messe” med praktiske øvelser, tips og tricks 14.15 Afrunding 14.30 Farvel og Tak Arrangører: Rune Therkildsen, NTS Centeret Ole Kunnerup, FaDB, Region Nordjylland

26

kursus

Kaffe og koffein Fag Arrangør Titel Kursusform Forplejning Deltagerantal Pris Tid Sted Underviser Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe

Biologi og Bioteknologi FaDB-kurser Kaffe og koffein Eksternat Prisen inkluderer forplejning. min. 15, max 20 2100 kr. for medlemmer / 3100 kr. for ikke medlemmer 23.-24. januar 2014 København Morten Münchow www.biofag.dk 15. januar 2014 Lærere der underviser i Biologi eller Bioteknologi

Indhold Kaffens historie Kaffens voksesteder: Robusta – Arabica Kaffens rejse: Plukning, tørring, transport, ristning og maling Kaffe: sundhed og sygdom Kaffens indholdsstoffer: koffein, garvesyre, eteriske olier Kaffebønnens biologi: kaffetræet, kaffebærret og kaffebønnen Koffein som beskyttelse Kaffe: tilberedning og brygning Kaffesmagning og koffeinprodukter som Red bul Kaffe og mælk: en god blanding og det rette skum

27

Fedt og fedme part III Fag Arrangør Titel Kursusform Forplejning Deltagerantal Pris Tid Sted Underviser Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe

Biologi og Bioteknologi FaDB-kurser Fedt og fedme part III Eksternat Prisen inkluderer forplejning. min 10, max 16 2100 kr. for medlemmer / 3100 kr. for ikke medlemmer Torsdag 20. februar 2014 København Pia Kiilerich og Karsten Kristiansen www.biofag.dk 15. januar 2014. Lærere der underviser i Biologi eller Bioteknologi

Indhold Fedt og Fedme part III – aka Metagenom-analyse af dine tarm-bakterier. Kan gammel ost eller kaffe påvirke sammensætningen af bakterier i din tarm? Og kan man øge mængden af lactobacillus bakterier ved at spise A38? På den tredje del af ”Fedt & Fedme” kigger vi nærmere på tarmbakterierne hos gymnasielærere. Efter at have indsamlet og oprenset bakterielt DNA fra gymnasielærer-fæces har vi sekventeret DNA’et og identificeret bakterierne. Nogle forsøgspersoner har spist gammel-ost, nogle har drukket mindre kaffe og andre igen har indtaget bakterier fra a38 eller lignende. Formålet med denne dag er at lede efter forskelle og ligheder mellem i bakteriesammensætningen hos forsøgspersonerne før og efter deres intervention. Kan vi finde flere eller færre patogene bakterier efter øget indtag af gammel ost? Påvirker kaffe overhovedet sammensætningen af bakterier i tarmen? Kommer der flere bifidobakterier i tarmen når man spiser A38? Vi udleverer datasæt (i Excel-format) fra forskellige interventioner foretaget af deltagere på en tidligere del af kurset og eksempler på hvordan man behandler og fortolker disse data bliver gennemgået. Derefter arbejdes der individuelt eller i små grupper med data for at undersøge effekten af forskellige interventioner eller bare tilstedeværelsen af udvalgte og interessante bakterie-arter. Resultaterne man har fundet, i form af diagrammer, figurer eller tabeller, præsenteres kort for de andre deltagere inden vi samler op på de vigtigste koncepter angående tarmbakterier, metabolisme, fedme og sundhed. Husk at medbringe en bærbar PC. Rimeligt kendskab til Excel er en fordel. 28

Bioteknologi 5

BIOINFORMATIK Forfatter: Frank Grønlund Jørgensen. P-bog, 91 sider, kr. 98 E-bog, kr. 30 Bioinformatik kan benyttes som supplerende stofområde i bioteknologi A og biologi A/B.

Bioteknologi 6 handler om bioinformatik, dvs. matematisk analyse af biologiske data, typisk DNA, RNA eller proteiner. Tema 12 ’Molekylær evolution’ tager udgangspunkt i Darwins evolutionsteori og forklarer hvordan man vha. en række bioteknologiske teknikker og matematiske algoritmer og analysemetoder kan fastlægge slægtskab mellem nulevende arter og deres fælles forfædre. Vores egen art, Homo sapiens, bruges som gennemgående eksempel. Tema 13 ’Genetisk variation’ arbejder med genomets opbygning og de specielle sekvenser som anvendes i studier af genetisk variation. Metoderne kan bruges til bestemmelse af slægtskab, beregne risikoprofil for en række sygdomme og i retsgenetikken. I forbindelse med populationsgenetik gennemgås Hardy-Weinbergloven og χ2-test. Bogen henvender sig først og fremmest til studieretninger med bioteknologi eller matematik B og biologi A/B idet den lægger op til tværfaglige samarbejder. På hjemmesiden lægges øvelser og opgaver. Priser er ekskl. moms

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

29

Genetisk variation i teori og praksis Fag Arrangør Titel Kursusform Forplejning Deltagerantal Pris Tid Sted Underviser Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe

Biologi og Bioteknologi FaDB-kurser Genetisk variation i teori og praksis Eksternat Prisen inkluderer forplejning min 12, max 26 Kr. 1500 for medlemmer og kr. 2500 for ikke medlemmer Torsdag 27. februar 2014, kl. 9.00-16.30 Tørring Gymnasium Frans Grønlund www.biofag.dk/kurser. 15. januar 2014 Lærere der underviser i Biologi eller Bioteknologi

Indhold Kursets formål er at få genopfrisket teori omkring genetisk variation og populationsgenetik, samt få ideer til populationsgenetiske eksperimenter i undervisningen. Det teoretiske fokus vi være på populationsgenetik hos diploide organismer, herunder Hardy-Weinberg ligevægten, genetisk drift og selektion, samt statistiske tests. Kurset vil veksle mellem en eksperimentel undersøgelse af PV92-locuset hos deltagerne og arbejde med relevant teori. Den eksperimentelle undersøgelse er baseret på et kit fra Bio-rad og indeholder isolering af DNA, PCR opformering af PV92-locus og bestemmelse af personernes genotype ved hjælp af gelelektroforese af PCR-produkterne. Den teoretiske del af kurset vil være en blanding af forelæsninger og mere praktisk arbejde med stoffet. Denne del vil blandt andet inkludere udvalgte eksempler på hvordan populationsgenetik kan inddrages i den daglige undervisning samt arbejde med skriftlige opgaver om genetisk variation og statistiske tests.

Kurser i støbeskeen I FaDB-kurser går vi og sysler med en række idéer til mulige kommende kurser. Nedenfor kan I se hvad der i øjeblikket ligger i støbeskeen og som forhåbentlig snart kommer over i smeltediglen.

30

• • • • • •

Tilpasninger til ekstreme forhold Plantefysiologi Plantebestemmelse Rejsekursus Madagaskar Øl-produktion i Belgien Matematiske modelleringer i biologi

Foreningen af Danske Biologer E-mail til hele bestyrelsen: [email protected] Formand: Svend Erik Nielsen, 4824 9226 [email protected] Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284 [email protected] Kasserer: Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402 Kløvervangen 15 8541 Skødstrup [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Christian Rix, 6020 7537 [email protected]

Regional kontakt: Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl Kontakt til IBO: Jane Burkarl EMU Biologis hjemmeside: Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Kontakt til videregående uddannelser: Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Jane Burkarl (SDU) FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Ole Fristed Kunnerup Christian Rix Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen

Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838 [email protected]

Fagligt forum for biologi/bioteknologi: Svend Erik Nielsen

Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862 [email protected]

GMO-høringer: Marianne Johansen

Suna Thomsen, 7250 5885 [email protected] Peter Windfeldt, [email protected] Daniel Woo Shing Hai [email protected] Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser: Kresten Cæsar Torp [email protected] Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Svend Erik Nielsen

Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.biofag.dk

Revisorer: Benny Silvert (FaDB) Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser) Forlag Nucleus’s bestyrelse: Formand: Peter Abildgaard Andersen Tlf. 3860 1653 [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels Jørgensen Ole Fristed Kunnerup Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33, 8000 Århus C. Tlf. 8619 0455 Fax: 8619 6355 Mail: [email protected] Web: www.nucleus.dk

31


 


 
 

 
  

GRUNDBØGER TIL B- OG A-NIVEAU

p-bog e-bog



  
 ' 
 



 



 
  ) 

kr. 240 kr. 50

p-bog kr. 224

p-bog e-bog

kr. 248 kr. 50

Ny genetikbog samme forfatter udk. primo 2014 som p- og e-bog

p-bog e-bog p-bog e-bog

kr. 180 kr. 40

kr. 240 kr. 50

Bogen til biologi C for stx og htx. Alle priser er ekskl. moms

På www.biologitiltiden.dk findes opgaver, forsøg og bogens figurer. E-bøger med elevlicens som gælder så længe elevens Uni-login er aktivt 190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 800033 Århus C, www.nucleus.dk NUCLEUS FORLAG • Lundingsgade • 8000 Århus C • 86 19 04 55

Afsender: Afsender: BiofagBiofag co c / Nucleus ForlagForlag ApS ApS /o Nucleus Lundingsgade 33 Lundingsgade 33 8000 8000 ÅrhusÅrhus C C