Biofag. Nr.5 november 2012

Biofag Nr.5   november  2012

Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen

Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen [email protected] og trykkeren [email protected] Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms.

Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580

Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til [email protected]. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde­ angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.

ISSN 0106-1038

Adresseændringer

Forsidefoto: Varm kilde, Disko © Svend Erik Nielsen, 2012

Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir

Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet 20.10. 2012 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455

Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]

Foreningen af Danske Biologer Formand: Svend Erik Nielsen [email protected] Næstformand: Jane Burkarl [email protected] Kasserer: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen 15 8541 Skødstrup [email protected] Revisorer: Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Nyt fra fagkonsulenten 8 Referat fra generalforsamling i FaDB 12 Anmeldelse: Bioteknologi 6 13 Anmeldelse: Vinterbotanik 14 Aorta – Arteriosklerose – Blodtryk 18 Hardy-Weinberg modeller i Excel 24 Budget 2013 – FaDB 26 Materialehjælp til “Den innovative” 26 Om foreningens nye hjemmeside 28 Kursus: Fra byg til bryg 30 Kursus: Skriftlighed og bedømmelse © Jesper Ruggaard Mebus, 2012

i biologi A 31 Kursus: Gær på mange måder 32 Kursus: Blodets kemi 33 Kursus: Sexologi 34 Kursus: Eksperimentel genteknologi

Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB

Hvor var I henne? Tak til de mere end 40 medlemmer som kom – og ”bare ærgerligt Sonnyboy” for de 800 som blev væk. De gik nemlig glip af noget – det skal jeg komme tilbage til. Den 4.-5. oktober var folk kaldt af huse – der var traditionen tro indbudt til den årlige biokonference og generalforsamling i FaDB. Som jeg antydede i sidste nr. af biofag så fik vi der deltog noget at snakke om. Torsdag var helliget sidste nyt indenfor bakterier og biofilm, professor Per Halkjær Nielsen, Aalborg universitet stod for flere spændende og vedkommende oplæg på stribe. Om eftermiddagen løftede fagkonsulent Kresten Cæsar Torp lidt af sløret for hvordan de kommende studentereksamens opgaver kan komme til at se ud, bl.a. med Hardy Weinberg i spil. Tak til Kresten fordi vi fik lov til at kigge lidt over skulderen og komme med besyv. Generalforsamlingen blev livlig og konstruktiv, godt nok uden nye forslag eller nye medlemmer til bestyrelsen. Og alligevel med nyt under solen. Der var et nyt medlem som sagde noget i retning af ”at foreningen bør vise aktivitet og sætte skibe i søen for at vise sin synlighed i stedet for at puge penge”. Godt sagt. Og netop derfor har bestyrelsen som noget nyt sat fokus på regionssamarbejdet. Vi ønsker at sætte regionale skibe i søen fremover og til dette vigtige arbejde skal vi finde og støtte de regionale folk. Vi tror at det regionale arbejde er vigtigt i forbindelse med at hverve nye unge ”grønne” medlemmer. I den forbindelse vil jeg gerne rose ”gamle kendinge” fra fx Næstved og Holstebro Gymnasium. De havde taget fat i deres unge kollegaer og 4

vupti så var de med på biokonferencen. Et godt initiativ som vi gerne ser sprede sig som ringe i vandet. Og sørme om foreningens nye hjemmeside ikke også så dagens lys. Nu er det muligt at tilmelde sig til kurserne direkte online. Se www.biofag.dk samt andet steds i dette blad. Efter generalforsamlingen stod programmet på middag incl. et musisk indslag fra Jørgen Hvidtved. Den efterfølgende sensoriske oplevelse stod på ølsmagning – hvilket fik den efterhånden ret gode stemning til at stige til kogepunktet. Fredag blev vi indført i smertens mysterier og så hvordan man måler kroppens informationsflow når vi fx bevæger os, det foregik på institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet. Og hvordan med biologi A som adgangsgivende til de videregående uddannelser? Og hvad med Antorini var hun der? Til det sidste kan der svares nej – men nu var hun jo heller ikke inviteret. Og til det første må man sige at bolden lige nu ligger ovre på universiteternes banehalvdel. Og så et hjertesuk. Hvorfor er det ikke en selvfølge at de nye gymnasielærere i biologi melder sig ind i foreningen? Og hvorfor er det ikke en ligeså stor selvfølgelighed at deltage i den årlige biokonference? Det er der sikkert mange gode grunde til, MEN I går altså glip at et vigtigt socialt samvær og I får ikke bygget det kollegiale netværk som er så vigtigt op. Ses vi næste år?

Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp

Tak for sidst til jer jeg var sammen med på biokonference i Aalborg.

til kernestoffet (ændringer er markeret med fed skrift):

2010-læreplanen og den skriftlige prøve 2013

– udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder muskler, blodkredsløb, åndedræt samt hormonelle og neurologiske reguleringssystemer

Mange tak til deltagerne på biokonferencen for deres gode kommentarer til første udgave af de vejledende skriftlige opgaver til biologi A efter 2010-læreplanen. Kommentarerne indgår i arbejdet med at få opgaverne færdige til udsendelse. Det foregår lige nu. Jeg har nævnt de nye opgaver tidligere, men vi er nu så langt, at jeg kan melde nogle generelle forhold ud, som man skal være opmærksom på, hvis man har biologi A-elever. I november udsendes 2-3 vejledende opgavesæt. Det tredie udsendes muligvis først senere. Sættene introducerer spørgemåder i forhold til de ændringer der er sket i læreplanen i 2010, samtidig med at de afspejler den vægtning der vil være i sættene til de kommende eksamener. Dvs. at hovedparten af opgaverne vil være velkendte, mens nogle vil afspejle de nye elementer i kernestoffet. Sammen med opgaverne udsendes også et følgebrev med kommentarer til opgaverne og en revideret typeordsliste. Vejledningen til biologi A rettes først til, til sommer, idet vi ikke ønsker at have flere versioner til at versere indenfor samme skoleår. Jeg håber på lejlighed til at komme rundt i landet og orientere om opgaverne. Indtil videre er der planlagt et eftermiddagskursus om skriftlighed i Aalborg den 4. december og jeg deltager ved gærkurset i Solrød den 12. december (se andetsteds i bladet). 2010-læreplanen indførte følgende tilføjelser

Præciseringen skal imødekomme det problem vi har haft, at det har været svært at spørge konkret ind til muskel- og kredsløbsfysiologi i de skriftlige opgaver, så disse emner kan komme mere til deres ret i opgavesættene. – eksempler på anvendt bioteknologi, herunder bioinformatik Med den gældende skriftlige eksamensform er det ikke muligt at inddrage arbejde med databaser eller lignende. Eksempler på hvordan der kan spørges har tidligere været præsenteret, fx i opgaven ”Endosymbiose” fra i sommers eller ”Truede tigre” fra de tidligere vejledende opgavesæt. Derudover kan bioinformatik også optræde som sammenligning af sekvenser og en forståelse af genetisk diversitet, eksempler på dette kan ligeledes findes i tidligere opgaver. – populationsbiologi og populationsgenetik, herunder Hardy-Weinberg-loven Tilføjelsen indebærer bl.a. en kvantificering af populationsgenetikken, så eksaminanden vil blive bedt om at beregne frekvenser, evt. på baggrund af Hardy-Weinberg-ligevægt, kan regne mellem genotyper og fænotyper, og kender forudsætningerne for Hardy-Weinberg-ligevægt. 5

– eksempler på undersøgelses- og analysemetoder samt statistisk resultatbehandling inden for områderne fysiologi, genetik, evolution, biokemi, immunologi og økologi.

handling til konkrete forsøg. Første skridt er selvfølgelig at kontakte matematiklæreren I deler klasse med.

Dette indebærer igen mere fokus på fagets kvantitative aspekter til den skriftlige eksamen, knyttet til resultatbehandling. Mere konkret vil eksaminanderne i forhold til deskriptiv statistik forventes at kunne bruge relevante IT-værktøjer fra matematik til at finde foreskrifter for lineære og eksponentielle sammenhænge ved regression og vurdere om sammenhængen er datamæssig og biologisk relevant. Det kan være ved at vurdere R2-værdi, visuelt bedømme målepunkternes fordeling og overveje om resultatet kan forklares med relevante biologiske processer. De vil også forventes at kunne forholde sig til variation, angivet i diagrammer som spredning i form af fejllinier eller fx som spredte målepunkter omkring en kurve. I forhold til statistiske tests, vil der være tale om χ2-test, idet de kender denne test fra matematik B, som biologi A jo er bundet til i flg. bekendtgørelsen.

Fagsærtræk i innovation

Som det fremgår, forventes det, at de databehandlingsværktøjer eleverne kender fra matematik B, også kan anvendes i biologi A, indenfor bestemte områder (foretage forskellige beregninger, afbilde data, regression, evt. χ2-test). Der er ikke krav om bestemte værktøjer. Opgaverne stilles, så både Maple, Excel, TI-Nspire eller andre programmer kan anvendes. Det er vigtigt at understrege, at der i opgaverne lægges vægt på at matematikværktøjer anvendes med en biologisk pointe. Dvs. at det ikke bare handler om at kunne foretage en beregning eller finde en foreskrift, men også om at forstå de processer der ligger bag. Jeg vil opfordre jer til at dele gode måder at arbejde med disse redskaber, fx ved indlæg her i bladet. Det kan være i form af databe6

Der arbejdes for øjeblikket med innovation på mange skoler, og jeg er også involveret i dette i andre sammenhænge. I den forbindelse har fagkonsulenterne skrevet kort om hvordan de ser deres fag i innovationstemaer og innovationsprojekter. Det konkrete fokus er på AT, men implikationerne er nu mere generelle. For jer der arbejder med dette, vil jeg gøre opmærksom på fagsærtrækkene, som findes nederst på siden på følgende link: http:// www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/ Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-ogfag/Forsoegsfag-i-de-gymnasiale-uddannelser/ Innovation-i-AT Tak for kommentarerne fra jer som jeg var sammen med på AT-konferencerne i september. Innovation høres i rigtig mange sammenhænge for øjeblikket, og i et overraskende stort antal betydninger. Som jeg ser udfordringen, skal vi på det gymnasiale område have begrebet konkretiseret, særligt i forhold til to overvejelser: • Ikke al god innovation er relevant i gymnasiet. Vi beskæftiger os med faglig baseret innovation. Måske får studenterne på den måde også nogle generelle kompetencer til at få gode ideer, men vores fokus er på at være fagligt innovative. Hvor er biologi særligt nyttigt? Faget indeholder jo en række både teknikker og metoder som kan anvendes nyttigt, og vi beskæftiger os med en række problemstillinger, hvor innovative løsninger kan være relevante. • Undervisning i innovation, som udvikler og fornyer fagligheden i gymnasiet er særlig interessant at få frem. Hvor kan biologiundervisningen tilføres noget

interessant? Det kan fx være ved at eleverne motiveres til konkret at anvende fagets metoder. Det kan også være nye måder at opbygge et undervisningstema, hvor der arbejdes på at finde løsninger på problemer, ikke kun forstå dem. Et grundlæggende didaktisk spørgsmål kan være: Lærer eleverne biologi de ellers ville have lært på andre måder med innovationsundervisning, eller lærer de biologi de ellers ikke ville have lært af innovationsundervisning. Det første er fint, det sidste er

jo rigtigt interessant. Jeg tænker ikke her nødvendigvis på nyt stof, men på at få nye vinkler og tilgange på undervisningen, fx i det eksperimentelle arbejde. Det kan være gennem det at skulle bruge eksperimenter til at udvikle løsninger. Didaktisk kan der evt. være inspiration at hente i den konstruktionistiske pædagogiske skole, selvom den ofte har haft fokus på brugen af IT. Jeg vil ønske jer et fortsat godt efterår, SRPperiode, og en god jul, når vi når så langt.

nyhedsbrev Nyhedsbrev

aldrig har det været lettere at blive opdateret

nyheder · tilbud · inspiration · artikler A/S Søren Frederiksen, Ølgod Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod

Tlf. 7524 4966 Fax 7524 6282

[email protected] www.frederiksen.eu

®

Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J 8220 Brabrand

7

referat

Generalforsamling i FaDB Torsdag d. 4. oktober 2012, kl. 18.00, på First Hotel, Aalborg

1. Valg af dirigent og referent

Lisbeth Bødker Nielsen blev valgt til dirigent og Johanne Jensen som referent.

2. Bestyrelsens beretning ved Svend Erik Nielsen:

Oprettelse af den politiske tænketank med henblik på synliggørelse af biologi gennem medierne. Det er et ønske at Biologi A bliver adgangsgivende fag. Der har derfor bl.a. været henvendelse til politikere på Folkemødet på Bornholm. Bolden ligger nu hos universiteterne som er positive overfor ideen. Der har været møde med GL og rektorforeningens formand om at holde kurser i de faglige foreninger og reetableringen af de faglige udvalg. Fagligt forum for NV og biologi. Der har været en evaluering i begge fora. Biofag laves af Jesper Mebus og Svend Erik Nielsen. Særnummer om klima senere på året. Afsluttede konsortier: • Biologi-idræt fagsamarbejde er afsluttet med konference • Blodets kemi afsluttet med et kursus som afholdes i januar Konsortier der er i gang: • Biologi som fremmedsprog • Det biologiske eksperiment. Afsluttes med en konference til foråret • Biomatematik, samarbejde med biologi og matematik

8

De nye konsortier, hvor interesserede kan melde sig: • Det skrevne sprog i bioteknologi • Eksperimenter i bioteknologi. • Hvordan skabes nysgerrighed i NV? • Biokemiske processer Hvis du har lyst til at deltage i det faglige udviklingsarbejde i et af de nye konsortier, kan henvendelse ske til Svend Erik Nielsen, [email protected] Biologiolympiade (IBO) ved Birthe Zimmermann, Kirsten Wøldike: Orientering om materiale der viser tidligere olympiader samt det der er relevant for den kommende olympiade, ligger på emu´en: http://www.emu.dk/gym/fag/bi/inspiration/ biol/index.html Det er en udfordring at få fat i de bedste elever, og lærerne opfordres til at få eleverne til at deltage, både elever i 2. og 3.g. Deltagelse i 1. runde kan tælle som en skriftlig aflevering. Birthe orienterede endvidere grundigt om forløbet i forbindelse med udtagelsen til den internationale biologiolympiade. Beretning fra Nucleus ApS ved Ole Kunnerup: ”Bioteknologi” nr. 5 og 6 er udkommet, ”Immunologi – globale udfordringer og infektionssygdomme” er lige udkommet, kommende udgivelse er ”Kroppen i fokus”, som er beregnet til studieretningen med biologi og idræt. Kommende udgivelse bliver en elektronisk grundbog til c-niveau. Elektroniske bøger kan kun købes gennem Gymportalen.dk.

Der blev efterlyst bøger om eksperimentelt arbejde. Jane Burkarl: Bestyrelsen vil gerne have mere gang i det regionale arbejde. Man opfordres til finde på aktiviteter, der kan foregå i regionerne. Christian Rix: Præsentation af nye hjemmeside for FaDB, www.biofag.dk På hjemmesiden vil der bl a. ligge tilmelding til kurser, elektroniske udgaver af Biofag m.m. Hjemmesiden vil blive linket fra emu´en. FaDB-kurser: Har fundet sted: • Eksperimentel genteknologi • Vaden i forandring • Malaria og antistoffer • Rejsekursus til Østnepal • Tilpasning til kulde • Muskelfysiologi Kommende kurser: • Gær på mange måder • Blodets kemi • Økotoksikologi • Sexologi • Eksperimentel genteknologi • Fedt og fedme • Muskelfysiologi • Byg og bryg 2 kurser gav underskud men ellers er der kr. 20.000 i overskud på kursuskontoen. Beretningen blev godkendt af forsamlingen.

regionalsekretærer med det formål at styrke det regionale arbejde, arbejde i redaktionen for biofag. Regnskabet giver 22.242 i underskud, kassebeholdning på 640.389 kr. med det indregnede underskud. Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.

4. Budget for 2013, herunder fastsættelse af kontingent.

Joan Ilsø Sørensen: Der budgetteres med både lidt lavere indtægter og lavere udgifter. Der afsættes 20.000 kr. til det regionale arbejde, så medlemmerne ikke skal betale for fyraftensmøder. Der blev opdaget en regnefejl i budgettet. Dirigenten foreslår at der kommer et korrigeret budget i næste nummer af Biofag og kontingentet fastholdes på det samme beløb. Dette forslag blev vedtaget.

5. Behandling af indkomne forslag. Ingen forslag.

6. Valg til bestyrelsen.

Genvalg af Svend Erik Nielsen, Jane Burkarl, Ole Kunnerup.

7. Valg af revisorer til FaDB:

Genvalg af Benny Silvert. FaDB-kurser: Genvalg af Jesper Mebus.

8. Eventuelt. Intet.

3. Fremlæggelse af regnskab for 2011 til godkendelse.

Joan Ilsø Sørensen: Lille medlemsfremgang så der næsten er 900 medlemmer. Største poster af udgifter er udgivelse af Biofag og medlemsfortegnelse, Biokonference, møder bl.a. med 9

Biokonference 2012

Fotos: © Jesper Ruggaard Mebus, 2012

10

Bioteknologi 5

Bioinformatik Forfatter: Frank Grønlund Jørgensen. 91 sider, kr. 98 ekskl. moms E-bog på vej Bioinformatik kan benyttes som supplerende stofområde i bioteknologi A og biologi A/B.

Bioteknologi 6 handler om bioinformatik, dvs. matematisk analyse af biologiske data, typisk DNA, RNA eller proteiner. Tema 12 ’Molekylær evolution’ tager udgangspunkt i Darwins evolutionsteori og forklarer hvordan man vha. en række bioteknologiske teknikker og matematiske algoritmer og analysemetoder kan fastlægge slægtskab mellem nulevende arter og deres fælles forfædre. Vores egen art, Homo sapiens, bruges som gennemgående eksempel. Tema 13 ’Genetisk variation’ arbejder med genomets opbygning og de specielle sekvenser som anvendes i studier af genetisk variation. Metoderne kan bruges til bestemmelse af slægtskab, beregne risikoprofil for en række sygdomme og i retsgenetikken. I forbindelse med populationsgenetik gennemgås Hardy-Weinbergloven og Χχ2-test. Bogen henvender sig først og fremmest til studieretninger med bioteknologi eller matematik B og biologi A/B idet den lægger op til tværfaglige samarbejder. På hjemmesiden lægges øvelser og opgaver.

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

anmeldelse

Bioteknologi 6 Af Jesper Ruggaard Mebus

Bioteknologi 6 er lige udkommet fra Nucleus Forlag og bogen indeholder to temaer nemlig; molekylær evolution og genetisk variation. Det har ikke været muligt at efterprøve linksene i bogen, da de endnu ikke er fungerende på Nucleus´ hjemmeside, men forventes snart at fungere ligesom ved de øvrige hæfter i bioteknologiserien. Det er sjældent man glæder sig meget til en ny bog udkommer, men netop denne bog har været savnet længe og indholdet om bioinformatik er noget der mangledes udgivet på dansk, i et sprog så eleverne kunne forstå det. Begge temaer lægger godt op til de nye læreplansændringer der er foretaget i biologi a, hvor netop bioinformatik og genetisk variation og brug af Hardy-Weinberg-loven og chi-i-anden naturligt kommer til at indgå i et biologi a forløb. Der er ingen tvivl om at det er et godt gennemarbejdet materiale der lægges frem. Temaerne indeholder rigtigt meget information og figurerne er godt valgte og gode til at uddybe detaljer i teksten. Som sædvanligt er brug af links i teksten udnyttet – dog måske ikke helt så meget som i andre af bøgerne i serien, men Titel: Bioteknologi 6 Forfatter: Frank Grønlund Jørgensen Forlag: Nucleus Forlag, Aarhus Antal sider: 91 Vejledende pris: 98,00 + moms ISBN: 978-87-90363-62-8

12

der er dog en del links. Nogle steder må man sige, at informationsmængden er rigtig stor. Der er meget information i de enkelte afsnit og der er mange fremmedord. Det er derfor et brud med at serien i øvrigt har brugt det didaktiske princip, at temaerne vendte tilbage til kernestoffet flere gange, så man fra flere temaer fik belyst samme kernestof – det er selvfølgeligt vanskeligt når emnet er helt nyt. I temaet om molekylær evolution står der meget på forholdsvis få sider, og dermed er temaet velegnet til opslagsværk om molekylær evolution. Nogle gange synes jeg, at en gennemgang af et vanskeligt stof fx dotplots bliver lidt for kort til en fornuftig forståelse af emnet. Temaet om genetisk variation er mere i balance i forhold til indholdsmættethed. Det er et meget spændende område, hvor genetisk variation på et molekylært plan behandles og det er rigtigt interessant i forhold til, at vi normalt har arbejdet med genetisk variation i populationer. Netop at se på genetisk variation på molekylært plan giver nogle muligheder for at binde økologi og genetik sammen på en spændende måde. Man må nyde den henvisning der er til at arbejde med genetisk drift i forbindelse med bevaring af arter og i forbindelse med generelle spørgsmål om biodiversitet, hvor man faktisk kan modellere sig til en kritisk bestandstørrelse rent genetisk. Et meget spændende bud på at løse nogle af de nye dele til læreplanen i biologi – og som supplerende stof i bioteknologi.

anmeldelse

Vinterbotanik Af Jesper Ruggaard Mebus

Hvordan skal man anmelde en flora? Og så med træer og buske i vintertilstand. Man kan huske at ask har sorte modsatte knopper og ellers plejer man at se ned i skovbunden efter visne blade indtil blæsevejr har flyttet så meget rundt på dem, at man ikke kan finde ud af hvad træ de stammer fra. Til det er en vinterflora sagen. Jeg forsøger her at give en overordnet beskrivelse af floraens opbygning og ser på den i forhold til Gram og Jessens Træer og buske i vintertilstand fra 1960. Vinterbotanik er en bog til bestemmelse af vildtvoksende træer og buske i vintertilstand. Bogen dækker 165 arter og er meget omfattende og rigt illustreret. Oprindeligt har man været henvist til Gram og Jessens ”Træer og buske i vintertilstand” fra 1960, og det er også en udmærket bog, der med en lang indledning giver nøgler, man kan arbejde ud fra. Indledningen i Vinterbotanik er væsentlig kortere og mere illustreret af flotte, skarpe farvefotos. Hovednøglen er da også bygget væsentligt anderledes op end i den gamle bog og de 5 undernøgler virker rigtigt lette at gå til. Når man har været igennem en af de 5 undernøgler når man frem til en familie/slægt eller art, hvorfra man ved gode illustrationer relativt nemt kommer til en korrekt artsbestemmelse. Bogens brug af illustrationer gør den meget let at bruge til at finde de karaktertræk der spørges efter i nøglerne, hvor man uden at skulle slå op forrest i bogen i en stor indledende tekst nemt kan se nøglekaraktertræk. Det der er bogens absolutte force er også dens

Titel: Vinterbotanik Forfattere: Signe Frederiksen og Bo B. Johansen Forlag: Forlaget Epsilon, København Antal sider: 168 Pris: 175,00 inkl. moms ISBN: 978-87-995114-3-3

håndterbarhed. Det er en høj ikke særlig dyb bog med 170 sider i et hardback-format, som gør den velegnet som feltbog, og det er da også således at voksested (habitus) er gengivet netop med sigte på feltarbejde ligesom der på inderopslaget er trykt en lineal til feltbrug. Bogen har selvfølgelig et register med både videnskabelige navne (kursiv) og de danske navne. Ligeledes er der en liste over fagord, men det første fagord jeg ikke kendte var ordet vanris, og det stod ikke i listen, så helt fuldkommen er fagordslisten ikke, men det er også det eneste negative man kan sige om denne bog. Og ud over at det er et meget flot og omhyggeligt arbejde de to forfattere har lavet både hvad angår tekst og billeder, så er det en meget billig bog, hvilket vi kan takke fonde for, nemlig Aage V. Jensens Fond, 15. juni fonden og Veluxfonden, der alle har været med til at sponsere dette arbejde. En god bog til bogdepotet og et fint julegaveønske til privaten – ellers skynd jer ud og køb den selv. 13

Aorta - Arteriosklerose - Blodtryk

Til mine kollegaer Jeg har skrevet to øvelsesvejledninger, hvor eleverne bygger en eksperimentel pædagogisk model til belysning af systolisk og diastolisk blodtryk, tryk i venstre hjertekammer og betydningen af aortas elasticitet og arteriosklerose. Den første øvelsesvejledning er ”Den guidede udgave”, et rigtigt kogebogsforsøg, hvor der er en rimelig stor sikkerhed for at eleverne får nogle brugbare resultater og en forøget faglig forståelse. Der kan være mange gode pædagogiske argumenter for den type af øvelsesvejledninger, meeæeenn… det er lidt kedeligt. Vi må kunne stille større krav til vore elever end at reproducere! Vi må øve vores elever i at arbejde innovativt, eksperimentelt med biologien, dyrke deres kreative påhitsomhed, kaste dem ud på dybere vand! Jeg har derfor omskrevet øvelsesvejledningen til ”Den innovative…”. For de elevhold, der kan bruge deres fantasi på en kreativ måde, er det forhåbentlig en inspirerende vejledning, men…… for de hold, der ikke bobler af gode indfald, er det frustrerende. Jeg har derfor tilføjet et hjælpeark - to måleserier fra en model - som kan udleveres på et passende tidspunkt i forløbet. Som yderligere hjælp har jeg lavet et separat hjælpeark med en materialeliste. Men husk at hjælpearkenes informationer virker innovationsbegrænsende, ensretter løsningen og er på alle måder ødelæggende for kreativiteten! Jeg har selv prøvet at se bort fra hjælpearkene og startet forfra på en ny løsning, men det er meget svært. For når man først…..!

Men hvor kreative er vi som lærere?

Prøv i jeres faggruppe, at lave øvelsen ”Den innovative…”. Brug eventuelt (men kun hvis det er nødvendigt) informationerne i materialehjælpearket. Dette hjælpeark er trykt andet steds i dette nummer af Biofag. Lad vær med at læse det! I næste nummer af Biofag kommer så ”Den guidede udgave”, som kan fungere som redningskrans. Rigtig god fornøjelse, Ulrik Ravnborg 14

Aorta, arteriosklerose og blodtryk – Den innovative… Af Ulrik Ravnborg, Gribskov Gymnasium

Øvelsen gå ud på at I skal etablere en eksperimentel pædagogisk model til belysning af systolisk og diastolisk blodtryk, tryk i venstre hjertekammer og betydningen af aortas elasticitet og arteriosklerose. Modellen skal kunne generere måleserier, der illuderer blodtrykket i venstre hjertekammer og i aorta hos en rask person og tilsvarende hos en person med arteriosklerose.

Forberedelse til øvelsen:

I skal i grupper af 4 personer i første blok diskutere og give et kort fælles skriftligt svar på følgende punkter: Modellen 1. Hvad forstås der ved en model? 2. Hvilke fordele er der ved at anvende modeller? 3. Hvilke ulemper er der ved at anvende modeller? 4. Hvad betyder det, at modellen I her skal arbejde med, er en ”eksperimentel model”? 5. Hvad betyder det, at modellen I her skal arbejde med, er en ”pædagogisk model”? 6. Giv en kort fysisk forklaring på tryk. 7. Hvordan vil I kunne måle tryk? 8. Giv en kort fysisk forklaring på strømning. 9. Hvad skal der til for at få en gas eller væske til at strømme gennem et rør? 10. Hvad afhænger strømningshastigheden af? Sammenlign med Ohms lov.

Fysiologien 1. Hvad er aorta, arterier, arterioler, kapillærer, vener? 2. Hvad forstås der ved det systoliske blodtryk? 3. Hvad forstås der ved det diastoliske blodtryk? 4. Hvilken funktion har hjerteklapper? 5. Hvorledes skabes der et højt tryk i hjertekamrene? 6. Hvornår er hjerteklapperne lukkede? 7. Hvornår er hjerteklapperne åbne? 8. Hvorledes er karvæggen i aorta opbygget? Hvilke egenskaber giver det aorta? 9. Hvad er arteriosklerose? 10. Hvilken betydning har arteriosklerose for arteriernes elasticitet? 11. Hvilken betydning har arteriosklerose for det systoliske og det diastoliske blodtryk? 12. Gå på nettet og undersøg den lægelige betydning af arteriosklerose.

Den innovative øvelsesvejledning

I skal arbejde sammen i grupper af 4 personer om at udvikle en eksperimentel pædagogisk model til belysning af; systolisk og diastolisk blodtryk, tryk i venstre hjertekammer og betydningen af aortas elasticitet og arteriosklerose. Modellen skal kunne generere måleserier, der illuderer blodtrykket i venstre hjertekammer og i aorta hos en rask person og tilsvarende hos en person med arteriosklerose.

15

Åreforforkalning. © Smartdraw 2013 INC, Jesper Ruggaard Mebus, 2012

Modellen må tage udgangspunkt i de anatomiske forhold – delelementer – omkring: Blod, hjerte, hjerteklapper, aorta og arterier. Hver af disse dele må også i modellen have en fysisk eksistens. Overvej hvilke egenskaber, hver af de anatomiske dele har og prøv at ”oversætte” dem til et delelement af en model. 1. Forberedelse: Ingen kan være innovative på kommando. Det kræver tid, hvor man tænker over problemstillingen, leger med tanken, pusler med opgaven. I skal derfor på dette sted i øvelsen have en pause på mindst en uges tid, hvor I en gang imellem vender tilbage til opgaven, i håb om den geniale ide pludselig er der. Husk at notere - skitsere; den gode ide er gjort af et flygtigt stof! 2. Idéfase i gruppen – hvor I ikke må tale sammen: Start med minimum 10 -15 min, hvor I med brug af blyant og papir skriver ideer, mindmaps, skitserer hvorledes I hver for sig ville løse opgaven, idet I tager udgangspunkt i jeres overvejelser, ideer fra forberedelsesfasen og de materialer I evt. har fået stillet til rådighed. 16

3. Udveksling af ideer: Hver deltager får et til to minutter til – ukommenteret – at fremlægge egne ideer. Når alle har fremlagt tages en runde med kommentarer. 4. Samarbejde: Vælg de ideer I synes er gode og prøv i fællesskab at videreudvikle dem. 5. 5. Lav en skitse som I kan bygge jeres model efter. 6. Hypotese: Skitser i et koordinatsystem, hvilke måleresultater I forventer at opnå med jeres eksperimentelle model. Giv en kort forklaring af jeres hypotese. 7. Det praktiske: Byg jeres model og afprøv om den virker som I forestiller jer det. 8. Måleresultater og evaluering: Hvis modellen ikke lever op til jeres forventninger, er det så muligt at forbedre den eller bliver I nødt til at kassere modellen? 9. 9. Hvis modellen er OK, er der så mulighed for at korrigere den, så den kommer til at fungere bedre? 10. Formidling: Skriv en kortfattet vejledning gerne indeholdende billeder således, at andre hold kan bygge jeres model. 11. Fremlæggelse: Forbered en kortfattet mundtlig fremlæggelse af jeres model gerne understøttet af en PowerPoint præsentation.

Hjælp til

”Aorta, arteriosklerose og blodtryk – Den innovative øvelsesvejledning” Jeres model skal kunne give måleresultater svarende til disse:

Den ene måleserie illuderer blodtrykket i venstre hjertekammer og i aorta hos en rask person, den anden tilsvarende hos en person med voldsom arteriosklerose. Beskriv forskelle og ligheder mellem de to måleserier og forklar disse. 17

Modeller i Excel til udregning af Hardy-Weinberg-loven Af Helle Hvitved, Ribe Katedralskole og Jesper Ruggaard Mebus, Sct. Knuds Gymnasium

Vi har arbejdet med at lave 4 modeller i Excel, som kan gøre det lidt mere interessant at arbejde med Hardy-Weinberg loven som et værktøj til at modellere populationers størrelse i et matematisk perspektiv. Vi har valgt at anvende Excel til at lave modellerne i, da det er et værktøj, der normalt bruges af elever. De fire modeller består af beregninger af allelsammensætningen i en population foretaget trinvis på baggrund af allelfrekvensen fra den foregående generation. Man kan derfor ved udregninger i kolonner modellere allelsammensætningen i en population og samtidig afbillede denne allelsammensætning grafisk. De fire modeller er: 1. Udryddelse af en fænotype. Eksemplet er med DDT og fluer og tager udgangspunkt i udryddelse af dominante karaktertræk, nemlig manglede resistens over for DDT. Modellen kan lige så let laves på den dobbelt recessive, hvis det drejer sig om et andet karaktertræk. 2. Eksemplet med seglcelleanæmi er der to grupper der har lavere overlevelseschance, nemlig begge homozygoter. Ved at indtaste en lavere overlevelsesrate kan man modellere nye Hardy-Weinbergligevægte. 3. Udregning af relativ overlevelse for en bestand af vinterhvide harer på Færøerne. Modellen tager udgangspunkt i at finde den faktor hvormed vinterhvide harer har en lavere overlevelse end vinterbrune harer. 4. Sidste eksempel er om man kan udrydde 18

et gen i en ekspanderende befolkning (et eksempel på genetisk beregning af nazismens race- og befolkningspolitik). Til disse eksempler er der en elevvejledning og et regneark (som lærerne kan bruge). Elevvejledning og regneark kan hentes på adressen: http://goo.gl/xrmwE. Filerne hedder ”Selektion” og ”Elevvejledning modeller”. Hvor mange generationer man skal modellere frem, afhænger af selektionstrykket. Jo mindre selektionstryk man udsætter en given population for des længere varer det før en ny ligevægt opstår. Dette er et generelt aspekt der skal tages hensyn til når eleverne bygger deres egne modeller.

Udvidelse af modellen fra Biofag 2012/3

Modellen i Biofag 2012/3 kan udvides, så man kan få en ligevægt ud fra tilfældigt valgte fordelinger i modsætning til den anvendte model, der forudsatte, at der var en HardyWeinberg-ligevægt. Der gives et par eksempler og bagefter vises udregningerne: 5 blåøjede nordboer (aa) slår sig ned hos 95 homozygote brunøjede (AA) i Shang-ri-la. Det vil i et regneark se ud som det ses på figur 1. Her er udregningen fra Biofag 2012/3 til venstre, og den nye udregning er sat tal ind i de blå felter.

Hvis man sætter andre tal ind, får man en anden ligevægt, som ses på figur 2:

Figur 1

Startfrekvensen for aa var endda den samme som ovenfor, så man kan altså ikke bare bruge de dobbelt recessive, med mindre man er overbevist om, at der allerede er HW-ligevægt. p og q beregnes ved : i.    p = sandsynligheden for AA + ½ sandsynlighed for Aa ii.  q= sandsynligheden for aa + ½ sandsynlighed for Aa

Figur 2

Total udryddelse af dominant fænotype

Egentligt er det et gammelt eksempel med stuefluer fra en eksamensopgave fra Naturfaglig gren august/september 1981, hvor man blev bedt om at regne allelfrekvensen ud efter at have sprøjtet med DDT, og man forudsatte, at alle fluer der ikke var resistente, ville dø. Derefter skulle den nye allelfrekvens regnes ud for fluerne efter sprøjtning, og man kunne konstatere en ændring, der gjorde populationen mere resistent over for DDT. Regneark gør det let at gentage udregninger (copy paste, eller træk i cellens hjørne), og dermed kan man i stedet for at se på en beregning, udregne og vise, at DDT som fluebekæmpelsesmiddel ikke virker, når der findes resistente fluer - de vil simpelthen dominere i antal efter ganske få generationer. Regnearkets opbygning ses af figur 3.

Figur 3

Figur 4 Udryddelse på 95 % af ikke resistente stuefluer

Man kan nu arbejde med at indtaste forskellige grader af udryddelse. Se figur 4 og 5.

Den matematiske baggrund

Hvis man lader alle de recessive dø, skal man justere sandsynligheden for de to andre genotyper, så de får summen 1: 𝑃𝑛𝑦AA=

𝑃(𝐴𝐴) (𝑃𝐴𝐴)+𝑃(𝐴𝑎)

og 𝑃𝑛𝑦(𝐴𝑎)=

𝑃(𝐴𝑎) 𝑃(𝐴𝐴)+𝑃(𝐴𝑎)

Figur 5 Udryddelse på 80 % af ikke resistente stuefluer

19

Her er brugt betegnelsen P(AA) = sandsyn­ ligheden (probability) for hændelsen AA. Man skifter mellem at udregne en HardyWeinberg ligevægt for fænotyperne, og så bereg­ ner man p og q efter selektion. Man kan også udregne de nye sandsynligheder matematisk: iii. p𝑛𝑦 =

1 1+𝑞

iv. 𝑞𝑛𝑦 =

Se udregningerne under opgaver.

𝑞 1+𝑞

Seglcelleanæmi

Et klassisk eksempel på selektion og evolution er eksemplet med seglcelleanæmi helt tilbage fra Biologisk Forskning (Gyldendal, 1967). I de læste eksempler er seglcelleanæmi dødeligt, hvilket ikke er tilfældet i dag. Derved kan regnearket fungere som en model også for andre sygdomme. I eksemplet fra Biologisk forskning står der, at når de afrikanske slaver førtes til USA ændrede deres genetiske sammensætning, således at de i dag havde en meget lav frekvens af genet for seglcelleanæmi (s). Det kan, når man regner på det, ikke alene tilskrives et ændret selektionstryk, men også at populationen i USA er mere åben og alle slaver ikke kommer fra samme område i Afrika. Selektionstrykket er nemlig ikke så stort, at det alene kan forklare den lave frekvens af s. Flere opslag på seglcelleanæmi giver i dag en forventet middellevealder på mere end 50 år og den selektionsmæssige betydning er derfor ikke ret stor og eksemplet fra Biologisk forskning til at vise evolution ad den vej er måske ikke helt farbar. Det er dog stadigt muligt at modellere sig til en beskrivelse af en populationsgenetisk ændring og dermed få forståelse for en evolutionær udvikling. Rent matematisk kan man begynde med at definere to selektionskonstanter. Man vælger, hvor meget fertiliteten nedsættes hos genotypen ss pga. seglcelleanæmi (incl. malariadødsfald), og hvor mange af genotypen SS, der dør 20

af malaria. Det hele ses i forhold til Ss, hvis værdi regnes for 1, se figur 6. I regnearket begynder man med en værdi for p og q. Herfra beregnes Hardy-Weinberg ligevægten. Lad selektionen virke på SS og ss, og beregn så de nye p og q ved v. 𝑞𝑛𝑦 =

vi.  p𝑛𝑦 =

P(SS)+0,5∗P(Ss) P(SS)+P(Ss)+P(ss)

P(ss)+0,5∗P(Ss) P(SS)+P(Ss)+P(ss)

Her er p og q igen justeret, så deres sum er 1. Herefter kan man fortsætte i det ønskede antal generationer og lave kurver over p og q som funktion af antal generationer. Resultatet vises som en graf over 30 genera­ tioner. Se figur 7.

Sneharer - et eksempel med fitness

Nordharen (Lepus timidus) er hvide om vinteren med et dominerende gen W og gråbrun med et recessivt gen w. Historien stammer fra en ældre eksamensopgave (maj-juni 1977), hvor man udsatte norske vinterhvide harer på Færøerne. Det viste sig, at det i løbet af 100 generationer (100 år, hvis man regner med, at harer på Færøerne kun får et kuld om året) kun havde vinterbrune harer. Rovdyr (rovfugle?) havde fjernet de vinterhvide, og i de forholdsvis grønne færøske vintre var de vinterhvide udryddet. Regnearkets opbygning går ud på, at man ved at indsætte værdier for, hvilken overlevelse de hvide har i forhold til de brune (en værdi mellem 0 og 1), kan pusle sig frem til en frekvens, hvormed de hvide harer har en lavere overlevelse end de brune, se figur 8. Ud fra en lavere fitness for den vinterhvide hare vil man kunne tegne kurver med ændringer i populationens allelsammensætning. Dette forudsætter at harernes populationsstørrelse er nogenlunde konstant efter få generationer (i modellen forudsættes det fra begyndelsen).

Figur 6 Der er forskellige mulighederne for indtastning. Man kan bestemme frekvensen af S (p) og populationsstørrelsen og man kan sætte, hvor stor dødeligheden af seglcelleanæmi og malariadøde er, alt sammen i forhold til dødeligheden af Ss (heterozygot). For at opretholde en konstant frekvens af p og q på hhv. 0,8 og 0,2 kan dødeligheden for seglcelleanæmi sættes til 1 og andelen af malariadøde (SS) sættes til 0,25.

Figur 7

Figur 8 Opbygning af regneark. Overlevelsesraten i indtastes for de vinterhvide harer i forhold til de vinterbrune.

Figur 9 En relativ overlevelse for de vinterhvide harer på 0,86 i forhold til de vinterbrune

En rimelig antagelse når man påtænker, at et kuld harer er i størrelsesordenen 5-8 killinger (se i øvrigt næste opgave). Regnearket modellerer derfor frekvensen af W og w som p og q. Det ses på figur 9 at p ”går i nul” ved en relativ overlevelse på 0,86, medens det ikke helt opnås ved frekvensen 0,9 (se figur 10).

Figur 10 En relativ overlevelse for de vinterhvide harer på 0,90 i forhold til de vinterbrune

Udryddelse af en race i et ekspanderende samfund

Regnearket tager udgangspunkt i en SRP-opgave, hvormed man ønskede at sammenligne Det Tredje Riges jødeudryddelser med, om man faktisk kan udrydde et (postuleret) (jøde) gen. Det kan man ikke samtidig med, at man 21

Figur 11 Med en befolkningstilvækst på 3 % pr. generation ses det, at man ikke kan få et gen til at forsvinde.

 Lav samme udregning for qny i sætning iv).

C. Induktionsbevis

Omskriv sætning iii) og iv) til

fører en ekspansiv befolkningspolitik. Regnearket modellerer en udryddelse af alle de dobbelt recessive rr, samtidig med at populationen øges eksponentielt. Som i alle de andre tilfælde, må vi forudsætte tilfældig parring. p og q udregnes med iii) og iv). Her indføres så en populationsstørrelse, og antallet af genotyper beregnes med simpel multiplikation. Men lader vi nu populationsstørrelsen øges hver generation med fremskrivningsfaktoren a, så vil der være nogle værdier af q og a, hvor de heterozygote Rr godt nok falder i sandsynlighed, men øges i absolut størrelse på grund af populationsvækst. Derfor vil man efter et antal generationer se, at q begynder at stige igen. Se figur 11.

Opgaver

1 1+𝑞𝑛−1

iii. 𝑝𝑛=

iv. 𝑞𝑛=

og kald startværdierne for p0 og q0.

𝑞0 1+𝑛𝑞0

 Vis med et induktionsbevis, at 𝑞𝑛= og find et tilsvarende udtryk for pn.

D. Regn Hardy-Weinberg ligevægten ud den lange vej Først lader   vi far og mor mødes i et 3 x 3 skema:     M  O  R   F   A   R  

  AA   Aa   aa  

AA   AA  x  AA   Aa  x  AA   aa  x  AA  

Aa   AA  x  Aa   Aa  x  Aa   Aa  x  Aa  

aa   AA  x  aa   Aa  x  aa   Aa  x  aa  

   

 

2

2

Hvis sandsynligheden for A i en kønscelle er P(A) = p, og sandsynligheden for a er P(a) = q, så er p + q = 1 og P(AA) = p2, P(aa) = q2 og P(Aa) = 2pq, fordi vi kan få A fra hhv far og mor. Vi bruger nu sætning ii) til at finde p i næste generation: 𝑝2+0,5∗2𝑝𝑞=𝑝𝑝+𝑞=𝑝∗1=𝑝, altså uændret.

Gør rede for, at sandsynlighederne for, at forældrene mødes, har summen 1 (udregn først en formel for (p+q)4). Forældrenes generation kaldes P = parents. Den første børne-generation kaldes F1, hvor F står for filio = søn. Sandsynligheden for at få AA i F1 er

 Lav samme udregning for q.

v. P(AA) = 1*p4 + 0,5*4*p3q + 0,25*4p2q2 =  p2*(p2+2pq+q2) = p2*(p+q)2 = p2.

B. Udregning af p og q ved udryddelse af dobbelt recessive

 Udregn selv P(Aa) og P(aa) i F1. Følger de Hardy-Weinbergs ligevægt?

Bevis for sætning iii): 𝑝𝑛𝑦=

22

𝑝 𝑝2+2𝑝𝑞

=

𝑝 𝑝(𝑝+2𝑞)

=

1 (𝑝+𝑞)+𝑞

=

FORÆLDRE     Aa  x  Aa 0,25       1   2pq*2p

Bemærk, at er deres kønsceller,   det ikke     Aa  x  AA   der AA  x  aa   AA  x  AA   AA  x  Aa   aa  x  AA   mødes, det erB   far og mor selv. AA   1   0,5   0   Ø   Aa   0   0,5   Her ser vi (skema 2), at der er 6 forskellige   R   0   0     kombinationer, ogaa   vi ser på, N   sum   1   hvilke1   børn de 1   kan få. Sandsynligheden  for  at   p  *p  =   2*2pq*p =     forældrene  mødes:      Udfyld selv de tomme pladser i skemaet og fuldfør udregningerne i nederste række. 2

A. Udregning af p og q ved HardyWeinberg ligevægt

𝑞𝑛−1 1+𝑞𝑛−1

1 1+𝑞  

aa  

aa  x  AA  

Aa  x  Aa  

Aa  x  aa  

  AA  x  AA   1   0   0   1   p2  *p2  =  

Aa  x  AA   AA  x  Aa   0,5   0,5   0   1   2*2pq*p2=  

     

   

B   AA   Ø   Aa   R   aa   N   sum   Sandsynligheden  for  at   forældrene  mødes:    

FORÆLDRE   AA  x  aa     aa  x  AA   Aa  x  Aa   0   0,25           1   1     2pq*2pq  =  

E. Seglcelleanæmi - malaria

Vi kalder dødeligheden ved seglcelleanæmi for x og dødeligheden ved malaria for y. Vi ser her kun på tilfældet y > 0, for hvis y = 0, er vi i eksemplet med DDT. Vis, at sætning v) og vi) kan skrives som 𝑝𝑛𝑦 = 𝑞𝑛𝑦 =

p2∗(1−y)+pq p2∗1−y+2pq+𝑞2∗(1−x)

og

𝑞2∗(1−x)+pq p2∗1−y+2pq+𝑞2∗(1−x)

Vis, at forholdet mellem pny og qny kan skrives 𝑝𝑛𝑦 som = 𝑝𝑞 * 1−𝑝𝑦 𝑞𝑛𝑦 1−𝑞𝑥 Bemærk, p og q er ikke startværdierne, men er bare p og q i generationen før. Ved ligevægt er

𝑝𝑛𝑦 𝑝 𝑞𝑛𝑦 ≈ 𝑞

Find herfra et udtryk for

Så må 𝑝 𝑞

1−𝑝𝑦 ≈ 1−𝑞𝑥1

1

udtrykt ved x og y.

F. Betingede sandsynligheder

Først lidt om regneregler for sandsynligheder: Vi regner ikke med mutationer eller delingsfejl,   så derfor vil forskellige gener ikke kunne optræde samtidig i en kønscelle. Vi siger derfor, at hændelserne A og a er disjunkte, og der gælder, at P(enten A eller a) = P(A) + P(a). Da de to alleler tillige dækker hele populationen af kønsceller, gælder der, at P(A) + P(a) = 1.

Aa  x  aa   aa  x  Aa   0       1    

  aa  x  aa   0       1    

Skema 2

heden for at to uafhængige hændelser sker samtidigt, er produktet af sandsynlighederne. Altså er P(både A fra far og A fra mor) = P(AA) = P(A)*P(A), mens P(Aa) = P(A fra far og a fra mor eller a fra far og A fra mor) = P(A fra far og a fra mor) + P(a fra far og A fra mor), da hændelserne er disjunkte. Når vi skal beregne sandsynligheden for allelen A i en kønscelle, så er vi nødt til at se på betingede sandsynligheder. Hvis forælderen er AA, så ved vi med sikkerhed, at kønscellen indeholder A, og hvis forælderen er Aa, vil halvdelen af kønscellerne indeholde A, og endelig vil ingen kønsceller have A, hvis forælderen er aa. Vi skriver P(A|AA) = 1, P(A|Aa) = ½ og P(A|aa)=0. Den lodrette streg betyder ”betinget af ”, Da AA, Aa og aa er disjunkte hændelser gælder der, at vi. P(A) = P(A|AA)*P(AA) + P(A|Aa)*P(Aa) + P(A|aa)*P(aa).  Opskriv en tilsvarende ligning for P(a)  Sammenlign de to ligninger med 1   i) og ii) I skema 2 har vi f.eks., at P(AA|AA x AA) = 1.  Omskriv udregningen v.) til en sætning med betingede sandsynligheder.

 Skriv et par af ligningerne op for fænotyperne: f.eks P(enten AA eller Aa) og P(AA) + P(Aa) + P(aa).

Når vi i genetik opskriver krydsningsskemaet Aa x Aa, regner vi f.eks. ud at P(aa|Aa x Aa) = ¼.

En forudsætning for Mendels første lov er, at de to alleler fordeles i hver sin kønscelle, og at kønscellerne mødes tilfældigt. Sandsynlig-

Mere udførlig teori for sandsynligheder og betingede sandsynligheder findes i ældre matematiklærerbøger. 23

Budget 2013 På generalforsamlingen 4/10 2012 blev Budget 2013 følgende ændringer til budgettet vedtaget På generalforsamlingen 4/10 2012 blev følgende ændringer til budgettet vedtaget.

Indtægter Kontingent Abonnement (40 á 300 kr) Renter Copydan Portostøtte I alt

315.000 10.000 1.400 2.000 17.000 345.400

316.400 10.400 1.440 2.366 19.481 350.087

Udgifter Biofag Særnummer Biofagredaktion Møder Biokonference Regionalsekretærårsmøde Gebyrer Kontor, div. Porto, tlf., it Løn, Nucleus sekretær Fagdidaktiske kurser Regionsmøder

150.000 0 21.000 40.000 45.000 24.000 1.000 8.000 11.000 19.200 5.000 20.000

145.641 14.063 27.140 36.264 70.848 37.298 970 5.025 10.604 18.284 4.900 0

1.200 345.400

1.194 372.230

Gaver m.m.

 

Budget 2013 Faktiske tal 2011

Aarhus august 2012

24

Joan Ilsø Sørensen

Bioteknologi 5

ORDLISTE Hjemmeside med links, ord­liste,­rejsebreve,­figurer­ og­fotoserie­via­nucleus.dk 120­sider. P-bog:­kr.­180­ekskl.­moms E-bog:­kr.­60­ekskl.­moms

Immunologi –­globale­udfordringer­og­infektionssygdomme Grundbog­til­biologi­A­og­temabog­til­både­biologi­A­og­B. •­ Immunsystemet­og­dets­funktion­inkl.­afsnit­om­ immunologiske­metoder. •­ De­globale­sygdomme­malaria,­tuberkulose,­hiv og­diabetes­type­2.­ •­ Sygdommenes­interaktion. •­ Cases­og­diskussion­af­hvor­forskningen­står­lige­nu. Bogen­er­skrevet­af­to­førende­forskere­inden­for­immu­nologi,­Ib­ Christian­Bygbjerg­og­Palle­Høy­Jakobsen,­og­den­er­illustre­ret­af­ Henning­Dalhoff­som­også­har­tegnet­til­Fysiologibogen,­Biokemibogen­ og­Kroppen­i­fokus.

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

Om foreningens nye hjemmeside I forbindelse med generalforsamlingen blev foreningens nye hjemmeside præsenteret. Hjemmesiden skal ses som et supplement til emu’en, men vi forestiller os en lidt mere dynamisk side, hvor filer kan hentes og kurser kan tilmeldes og man også kan læse deltagerlister. Adressen er: http://www.biofag.dk Indholdet vil blive løbende udvidet.

Materiale-hjælp til ”Den innovative...” LÆS IKKE DETTE – Det er stærkt skadeligt for dine innovative evner ! Silikoneslange 6 mm i diameter, ”T-rør”, luftreguleringsventiler, slangeklemmer, cykelslange-ventiler, cykelpumper, gummipropper med 1 eller 2 huller, balloner, slange samlerør, et antal ”Vernier Gas Pressure Sensor”, et antal ”Vernier LabQuist”. Man kan inddrage andre materialer, hvis der er behov for det.

Materialer I kan anvende til jeres model 26

BiologiBogen

Se iBog® bio.systime.dk Biologibogen som iBog® – og som trykt bog i 3. udgave

Nyklassikeren kommer nu også som iBog®. Udgivelsen bygger på 2. udgave af den trykte bog, nu med ajourført, revideret og udvidet indhold. Økologikapitlet er restruktureret og udvidet med endnu et økosystem: De ferske vande. Desuden er der i iBogsversionen nyproducerede animationer med bl.a. spildevandsrensning, N´s kredsløb, celledelinger og proteinsyntese.

Kapitlerne Økologi, Fysiologi, Sexologi, Mikroorganismer og immunologi, Cellebiologi og Genetik dækker læreplanernes beskrivelse af biologi på C-niveau og fra foråret 2013 også fuldt ud på B-niveau. Biologibogen udkommer også som trykt bog i en ny, 3. udgave til skolestart 2013. Også den vil dække både C- og B-niveau.

Grethe Hestbech, Hans Marker, Ingelise Kahl, Lisbet Marcussen og Niels Søren Hansen | Anna Marie Thøstesen (red.) | iBog® bio.systime.dk: Lærer/Klasselicens pr. bruger 3 mdr. kr. 50,- | ½ år kr. 60,- | 1 år kr. 70,- | 2 år kr. 80,- | 3 år kr. 90,- | Bog ca. 260 sider kr. 318,- | Udkommer skolestart 2013 | Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime

Member of European Educational Publishers Group

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

iBog®

Fordi den digitale fremtid er nu

kursus

Fra byg til bryg Titel Fra Byg til Bryg Fag Biologi Arrangør Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Kursusledere Underviser Kursusform Deltagerantal Pris Tid og sted Tilmeldingsfrist Målgruppe

Kursusledere: Christian Rix og Svend Erik Nielsen Christian Rix (ølbrygning) Internat Min 25, maks. 30 Kr.  3.350,- inklusiv forplejning og udstyrs kit. D. 14.-15. november 2013, Rødkilde Gymnasium, Vejle D. 15. oktober Undervisere i Biologi og Bioteknologi i gymnasieskolen

Indhold Kurset vil forklare principperne, og relevante biokemiske processer, der foregår under en brygning. Selve brygningen består af: knusning af malt, mæskning, fraløb og eftergydning, urtkogning og urtkølning. Ud over det praktiske med at brygge øl med elever vil kurset give en indføring i: Enzymer og deres optimum, kulhydrater og deres strukturer, spirringsprocessen og herunder respiration, gæring, mikrobiologi, sterilteknik, samt påvisning af sukker og alkohol. Både teori og praksis vil kunne bruges direkte til undervisningen i gymnasieskolen. Kurset vil ud over ølbrygningen indeholde praktiske forsøg med data logger, samt mindre forsøg, som har en biologisk og biokemisk tilgang til ”fra byg til bryg”. Desuden vil der torsdag aften være sensorik med fokus på smag og dufte. Efter kurset tager du dit eget nybryggede øl og gær med hjem og gærer det færdigt. Du får selvfølgelig en instruktion i at flaske dit eget bryg.

28

Nyhed

176 sider, kr. 200 ekskl. moms

KroppeN i foKus Biologi A og Idræt B

her er bogen som kombinerer biologi og idræt på en ny måde. Bogen er skrevet af erfarne gymnasielærere, som har undervist i begge fag i en årrække. Bogen fokuserer på alle aspekter omkring den arbejdende krop. Bogens primære målgruppe er elever på studieretninger, hvor Biologi A og idræt B mødes i et sam­ spil. den kan også anvendes til idræt B og give inspiration til studieretningsprojekter m.m. Bogens kapitler er skrevet og arrangeret således at elever og undervisere både kan arbejde med stoffet på Biologi A­niveau og på idræt B­niveau. som nødvendigt baggrundsmateriale til bogens mange forskellige temaer

gennemgås relevante fysiologiske syste­ mer så som åndedræt, kredsløb, muskler, nerver, bevægeapparatets knogler, led og sener samt madens indholdsstoffer. følgende aktuelle temaer uddybes: • Styrketræning • Konditionstræning • Træning i højderne • Dykning • Kostens betydning for præstations­ evnen • Opvarmning og temperatur regulering • Idrætsskader og genoptræning • Doping Bogens forfattere er Kirsten hede og paul paludan­Müller.

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

regionalt kursus

Skriftlighed og bedømmelse i biologi A Kursusudbyder FaDB Tid og sted Tirsdag d. 4/12 2012 fra kl. 16.00 -18.30 på Aalborghus gymnasium. Pris Gratis for medlemmer af FaDB. Pris for ikke medlemmer: 250 kr. (opkræves elektronisk via skolen efter tilmeldingen). Tilmelding Foregår via foreningens nye hjemmeside: www.biofag.dk - Find kurset under menupunktet ”Regioner” Tilmeldingsfrist 25/11 2012. Indhold Kursets formål er at styrke den enkelte lærers arbejde med skriftlige opgaver. Der er fokus på biologi A, men også for lærere med bioteknologi er kurset relevant. Forud for kurset vil hver deltager modtage anonymiserede elevbesvarelser af sommerens eksamensopgaver, som gennemlæses og gives en bedømmelse. Disse bedømmelser vil så kunne indgå i en fælles diskussion af bedømmelseskriterierne og karaktergivning. På kurset, vil der også blive kigget på de nye vejledende opgaver, der som noget nyt rummer populationsgenetik, statistisk resultatbehandling samt muskler og blodkredsløb. På kurset deltager Fagkonsulenten og skriftlige censorer.

GærforsøG til biologi og bioteknologi i de gymnasiale uddannelser Claudia Girnth-Diamba Bjørn fahnøe Barbara Wilken

Kursus i gær baseret på hæftet:

Gærforsøg – til biologi og bioteknologi i de gymnasiale uddannelser

Af Claudia Girnth-Diamba Bjørn Fahnøe og Barbara Wilken

30

Hæftet indeholder fem forsøgsvejledninger: • Undersøgelse af gærcellers vækst • Undersøgelse af gærs genetik • Hvorfor laver gærceller alkohol? • Krydsning af mangelmutanter • Sporedannelse hos gærstammer   36 sider, kr. 32 ekskl. moms – bestilles på www.nucleus.dk

kursus

Gær på mange måder Formål Indhold

At vise hvordan gær kan bruges i mange forskellige sammenhænge – bl.a. genetik, bioteknologi, cellebiologi, stofskifte, toksikologi. Vi vil både lave forsøg og demonstrere eller omtale de mange forsøg man kan udføre med gær. Gær er en god mikrobiologisk forsøgsorganisme, da der ikke er særlige sikkerhedsregler, som ved brug af bakterier. De forskellige forsøg vil øve eleverne i mange forskellige færdigheder. Vi vil også diskutere pædagogiske principper om inddragelse af forsøg til forskellige niveauer og til forskellige temaer. Følgende eksperimenter laves på kurset: Genetik • C-niveau, undersøgelse af genetik hos gær, genotype og fænotype ved hjælp af forskellige mutanter. Da gærmutanterne er haploide giver det en let forståelig demonstration af de genetiske principper. • A- og B-niveau, krydsning af gærmutanter. Ved at undersøge kryds­ ninger af stammer med forskellige mutationer i synteseveje for Adenin, kan man demonstrere hvordan man har fundet frem til principper i biosyntesen. Stofskifte • Hvorfor laver gærceller alkohol? NADH har en afgørende rolle i gærcellers stofskifte og det kan demonstreres ved to enkle forsøg. Bioteknologi • Sporedannelse hos gærstammer. Meiose skaber en genetisk mangfoldighed, men ved f.eks. ølproduktion er dette uønsket. Ved at undersøge sporedannelse hos bl.a. produktionsstammer kan man diskutere fordele og ulemper ved kønnet og ukønnet formering. Undersøgelse af tilsætningsstoffers giftighed • Et modelforsøg til undersøgelse af forskellige stoffers giftighed (konserveringsmidler, tungmetaller m.m.).

Tid og sted Tilmelding Pris Kursusledere

Mandag den 10. december, Solrød Gymnasium www.biofag.dk Kr.  500,Bjørn Fahnøe og Claudia Girnth-Diamba Fagkonsulent Kresten Cæsar Torp deltager også. 31

kursus

Blodets kemi

Indhold Forud for dette kursus har der fundet et udviklingsarbejde sted, med henblik på at samle materiale og udvikle forsøg, som kan anvendes i studieretningssamarbejdet i biologi og kemi. Kurset vil indeholde faglige foredrag om emner som gastransport i blod, pH-balance hos skildpadder og lipidomsætning. Herudover vil der være mulighed for at afprøve eksperimenter samt diskutere og videreudvikle materialet til brug i undervisningen og studieretningsprojekter. Tid Torsdag d. 17. januar til fredag d. 18. januar 2013 Sted Aalborghus Gymnasium, Sohngaardsholmsvej 60, 9000 Aalborg Indkvartering på Cab Inn, Fjordgade 20, 9000 Aalborg



Program Torsdag d. 17. januar Kl. 11.00 -11.30 Ankomst og velkomst Kl. 11.30 -13.00 Foredrag Kl. 13.00 -14.00 Frokost Kl. 14.00 -17.00 Eksperimentelt arbejde/workshops Kl. 17.00 -18.30 Foredrag Kl. 18.30 -19.30 Diskussion af SRP-projekter Kl. 20.00 Spisning og kollegialt samvær Fredag d. 18. januar Kl. 09.00 -10.30 Foredrag Kl. 10.30 - 02.30 Diskussion af muligt studieretningssamarbejde og SRP Kl. 12.30 -13.30 Frokost Kl. 13.30 -14.30 Opsamling og evaluering af materialet Arrangør FaDB-kurser ved Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium. Tlf. 4824 9226, [email protected] Kemilærerforeningen ved Johanne Jensen, Aalborg Katedralskole. Tlf. 2946 8832, [email protected] Pris Kr. 2950,- inkl. indkvartering Tilmelding Bindende tilmelding på FaDB´s hjemmeside: www.Biofag.dk Tilmeldingsfrist Senest d. 10. december 2012 Deltagerantal Max. 20 deltagere. Medlemmer af foreningerne har fortrinsret

32

kursus

Sexologi

Er du også træt af den gamle præventionskasse? Få ny inspiration til undervisningen i sexologi!

Indhold

• Præsentation af seksualundervisningens didaktik. Vigtigheden af dialogisk, handlingsorienteret og normkritisk seksualundervisning • Sexsygdomme, præventionsformer og graviditet. Nyeste viden • Unge og seksualitet – kort signalement af unges seksuelle liv i 2013 • Arbejdet med sexologi undervisningen i gymnasiet. Undervisningsmaterialer, kampagner og hjemmesider • Gode øvelser til sexologiundervisningen. Caseøvelser, vurderings- og dilemmaøvelser, quizzer, film og billeder

Tid Sted Deltagerantal Underviser Arrangør

Tirsdag den 19/3 2013, fra kl. 9.00 – 15.00 Nørresundby Gymnasium og HF, Studievej 14, 9400 Nørresundby. Min. 15, maks. 30 Morten Emmerik Wøldike, sociolog. Ansat i den Nationale afdeling i Sex & Samfund og anvarlig for undervisningsaktiviteterne målrettet ungdomsuddannelserne Fredag den 1/3 2013 Kr. 600,- som opkræves gennem skolen Meld dig til kurset på foreningens nye hjemmeside: www.biofag.dk – Vælg FaDB kurser i menuen og find kurset på listen.

Tilmeldingsfrist Pris Tilmelding

33

Eksperimentel genteknologi Kompetencegivende kursus

Kursusudbyder

FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde med fagkonsulenten i biologi. Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet.

Målgruppe

Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi.

Indhold

Foreløbigt program: DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00 • at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet, • at afprøve genteknologiske eksperimenter, • at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf DAG 2 – kl. 8.15-17.00 • at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen • at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske laboratorieteknikker, • at introducere og afprøve forskelligt udstyr • at introducere og afprøve forskellige kemikalier

Tid Titel Undervisere Arrangør Sted Tilmelding Forplejning Kursusform Deltagerantal Pris

34

D. 04/04/2013 - D. 05/04/2013 Eksperimentel genteknologi Birgit Sandermann Justesen og Christian Rix FaDB-kurser ved Svend Erik Nielsen Rødkilde Gymnasium, Vejle Først til mølle Til: www.biofag.dk eller [email protected] Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød Prisen inkluderer frokost, aftensmad (dag 1) Kaffe, kage, frugt, sodavand Eksternat Minimun 18 / maksimum 21 deltagere Kr. 3700,-

Foreningen af Danske Biologer

Kontakt til IBO: Joan Ilsø

E-mail til hele bestyrelsen: [email protected]

Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl

Formand: Svend Erik Nielsen, 4824 9226 [email protected]

EMU Biologis hjemmeside: Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi

Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284 [email protected]

Kontakt til videregående uddannelser: Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Jane Burkarl (SDU)

Kasserer: Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402 Kløvervangen 15 8541 Skødstrup [email protected]

FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Ole Fristed Kunnerup Christian Rix

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484 [email protected]

Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen Fagligt forum for biologi/bioteknologi: Svend Erik Nielsen

Christian Rix, 3142 1976 [email protected]

GMO-høringer: Marianne Johansen

Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838 [email protected]

Revisorer: Benny Silvert (FaDB) Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862 [email protected] Suna Thomsen, 7250 5885 [email protected] Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser: Kresten Cæsar Torp [email protected] Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Svend Erik Nielsen Regional kontakt: Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.biofag.dk

Forlag Nucleus’s bestyrelse: Formand: Peter Abildgaard Andersen Tlf. 3860 1653 [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels Jørgensen Ole Fristed Kunnerup Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33, 8000 Århus C. Tlf. 8619 0455 Fax: 8619 6355 Mail: [email protected] Web: www.nucleus.dk

35


 


  )   
  



  
 ' 
 



 
25%


 
 
 

50% 50%25% Få rabat

på Bogservice bøger Følg med i de nye udgivelser til biologi. Tilmeld dig Bogservice og få rabat på Bogservice bøger.

Rabatten er 50 % når du er tilmeldt som privatperson og 25 % for skoler/institutioner. Bogservice giver dig mulighed for at få tilsendt nye bøger så snart de udkommer. Der udsendes mellem 1 og 5 Bogservice bøger om året. Du binder dig ikke til at abonnere på et bestemt antal, og kan når som helst framelde dig ordningen. Tilmeld dig på www.nucleus.dk

Bogen til biologi for stx og htx. Næste bogC i Bogservice: På

Kroppen i fokus – udkommer november 2012. www.biologitiltiden.dk findes

opgaver, forsøg og bogens figurer.

190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 C, 86Århus 19 04 55 NUCLEUS FORLAG • Lundingsgade 33Århus • 8000 C • 86 19 04 55

Afsender: Afsender: BiofagBiofag c c /o Nucleus ForlagForlag ApS ApS /o Nucleus Lundingsgade 33 Lundingsgade 33 8000 8000 ÅrhusÅrhus C C