Bilag 25 Transskribering af interview med Jacob Saxild 08.04.2010
Så aller først kan vi jo lige starte med at høre, hvad dit arbejde består i, i forbindelse med OPEN – Copenhagen? Ja, men jeg er sådan set Mr. Open, hvis man kan sige det sådan. Det er mig, der sidder som daglig leder og koordinator. Jeg sidder… Jeg skal lige ha’ computeren til at lukke op rigtigt op, så skal jeg nok… Det skal nok lykkes. Det plejer den i hvert fald. Så nej, altså det vil sige, jeg har selv en baggrund fra det der hedder Copenhagen Capacity, som er Hovedstadsregionens investeringsfremmende organisation, det er så en søsterorganisation til Wonderful Copenhagen og de to organisationer sidder sammen, så jeg har siddet her i huset i mange år med den kasket der hedder Copenhagen Capacity og lavet sådan business markedsføring og så på et tidspunkt, så talte vi i Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity sammen om at det var jo åndssvagt, at vi ikke forsøgte sammen at skabe en større synergi og sammenhæng i vores markedsføring og kommunikation af København. Og så sagde vi, at det ville selvfølgelig være endnu bedre, hvis vi spredte den ud, så det ikke kun var os to her som markedsføringsorganisationer, men at alle der på en eller anden måde kommunikerede København placerede sig på den samme grundfortælling og den samme branding platform. Det var så udgangspunktet for det, og der kan man så sige, at der sad jeg så og var ansvarlig for projektet som Copenhagen Capacity repræsentant, og så på et tidspunkt, da så projektet det voksede sig stort og det skulle have sit eget liv, blev jeg så samlet ansvarlig for det og det er så skilt ud nu, som skal vi sige en selvstændig organisation som har til formål at skabe opbakning til brandet, at til udbrede brandet og brugen af brandet og også sætte nogle initiativer i værk, som holder initiativet og hele processen og projektet i gang. Og det kan man sige, det sidder jeg så som ansvarlig for i dag, principielt over Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen, ikke sådan at jeg formelt kan banke nogen, men altså man kan sige, jeg sidder med den samlede paraply for markedsføring af København, og jeg har så en enkelt til at hjælpe mig med det i det daglige, og så kan man sige så trækker jeg meget på Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen i det daglige arbejde. Så man kan sige, de to hovedaktører som var med til at starte brandet op, det var Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen?
JA, og man kan så sige, ud over det så var også Region Hovedstaden med og de var med på kan man sige finansieringssiden, de finansierede faktisk hele udviklingsarbejdet med 2 millioner kr. i projektet ”Up Front” så vi på den led kunne løbe det i gang. Og så kom der så også meget hurtigt nogle virksomheder med, med Københavns Lufthavn især og en række andre virksomheder som sådan ligesom skabte fundamentet for det der gjorde at vi tænkte, nu kan projektet godt leve og komme op og flyve. Hvordan opstod brandet OPEN? Ja, det kan vi se, nu har jeg… Nu er computeren endelig ved at være nogenlunde klar, så skal jeg lige finde præsentationen frem, så skal vi se. Så kan vi lige tage en præsentation som både giver jer, skal vi sige lidt om baggrunden og ideen med det og i øvrigt hvordan vi, nu skal I se, I kan også få en lidt mere omfattende præsentation, så får I den med nogle engelske slides, den er nemlig fra et foredrag som jeg holdte i Stockholm, det er lidt mere omfattende. Den giver nemlig lidt mere omkring baggrunden for det også. Men er det det foredrag som du også skal holde til arrangementet d. 28? Nej, altså fordi der er det jo, det bliver sådan mere kan vi sige, selvfølgelig bliver det også noget af det her, det plukker jeg også ud, men det bliver sådan lidt forskelligt, men altså jeg fortæller jo mange af de samme ting måske bare lidt forskelligt. Det her det er bare en lidt mere omfattende præsentation som udover at vise selve brandet også giver lidt om baggrunden for det og også nogle sådan tankerne for det. Så nu får I sådan, man kan sige den store historie. Kan du se med? Ja, sagtens, sagtens. Man kan sige baggrunden for det at vi gik sammen i Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, det var at både på turistsiden og investeringssiden så kunne vi mærke at København havde en faldende markedsandel i de år, hvor det gik godt, så det vil sige at selvom det gik godt og turismen voksede og investeringerne voksede, så kunne vi se, at vi blev presset af konkurrenterne, fordi markedsandelene faldt på investeringer og på overnattende turister, og vi syntes jo at København var et ret godt produkt, så derfor sagde vi så, ”Hvad er det vi gør forkert, siden vi ikke kan sælge et i øvrigt godt produkt ligeså godt som vores konkurrenter kan?”, og noget af det vi jo kunne se, det var at de budskaber vi havde haft om København de var meget meget forskelligartede, og det her (peger på billede på computeren red.) det er sådan lidt karikeret, men det er bare taget ude fra Københavns Lufthavn, her er noget med havfruen og med Wonderful Copenhagen og der er noget med Øresundsregionen og der er noget med Environmental Capital of Europe og der er Tivoli
og der er sådan mange forskellige budskaber. Og vi sagde, kan vi ikke strømline de her budskaber og gøre dem klarere fordi det vil så også hjælpe os i konkurrencen med alle de byer, som vi kunne se at dem der var på vej frem, og her er der bare nogle eksempler på byer, som man kan se er typiske for dem, at de samler sig under et samlet brand og et samlet budskab og samler ressourcerne der, så i stedet for at chatte lidt her og der, så kommer der altså en knytnæve, en boksehandske, og det er klart, kommunikationsmæssigt så virker det meget bedre. Og jeg ved ikke, om I har sådan studeret nogle af konkurrentbyerne, men altså sådan en by som Berlin klarer sig jo rigtig godt for tiden nu og her har simpelthen hele erhvervslivet gået sammen om ”Be Berlin” paraplyen og laver kampagner og markedsføring. Amsterdam har også klaret sig rigtigt godt igennem de senere år efter at de har været presset af specielt de nye østeuropæiske byer, Budapest og Prag, hvor igen det er erhvervslivet og bystyret som er gået sammen omkring et ”I AMsterdam” brand, sådan hvor man forsøger at personliggøre Amsterdam og hvor rigtig mange kan slå til og man møder så brandet både fysisk i gadebilledet og men altså også i virksomhedernes kommunikation og i lufthavnen osv. Og det der jo så nok har været den ”røde klud” var, da Stockholm med deres ”Capital of Scandinavia”, hvor der var nogen der stillede sig op, ”bbrrr”, der findes ikke noget som en Capital of Scandinavia, for Skandinavien er ikke et land og der findes ikke en hovedstad i Skandinavien, og hvis der gjorde, så var det i hvert fald København der var hovedstaden. Hehe Men man kan sige, det viser jo måske meget godt hvad det er som branding handler om, man skal finde en position og så tager man den, så sætter man sig på den, og hvis man gør det overbevisende, jamen så bliver det ens brand, og det må man så sige at det har Stockholm, ikke mindst takket været temmelig mange økonomiske ressourcer, været rigtig dygtige til. Man kan så sige, at det er et rent offentligt initiativ, men de har så mellem 50 og 100 millioner til rådighed om året til markedsføring. Hold da op, hvor meget har I? Der kan man sige, at som udgangspunkt så har vi stort set ingen penge, det kan jeg lige komme tilbage til, fordi det var det der var omkring vores brand, en anden indgangsvinkel. Men man kan sige, udgangspunktet var at vi ville også skabe et samlet brand som både talte til turister og til erhvervsvirksomheder og investorer og så i øvrigt også til den sidste væsentlige målgruppe; expats trades, udenlandske studerende og medarbejdere som bliver vigtigere og vigtigere både for, hvad skal vi sige, at vi kan holde velfærden, men også for at vi fortsat kan holde os helt i front, så det er faktisk en lige så vigtig målgruppe som fx turister. Og så i øvrigt, at det kunne være sådan noget
som også Københavnerne kunne kende sig selv i og sige, det her det er sådan en by, som vi godt vil ha’ og den er vi stolte af. Og så endelig det væsentligste det var så også, at erhvervslivet og organisationer bakkede op omkring det og sagde ”det her, det vil vi godt støtte op omkring”, det var ligesom ambitionen. Og rent konkret så var tanken den at sige, der foregår i forvejen rigtig meget markedsføring af København, der kan fx være et hotel, en hotelkæde, der siger ”kom og bo på hotel…Royal eller Radisson Hotelkæden i København” og så fortæller de et eller andet om, hvad man kan se og opleve i København, eller det kan være en virksomhed som Microsoft der siger ”kom og arbejd hos Microsoft i København, på vores udviklingscenter i København”, og så fortæller de noget om, hvordan det er at leve og bo i København, og så kan det så fx være, det kan være en eller anden event, design event, Index, som siger ”kom og deltag i Index i København”, og så fortæller de noget om at København står som et arkitektur- og designcentrum, så man kan sige, at der blev kommunikeret rigtig meget København i forvejen, og tanken er så at sige, at hvis man så i alle de kommunikationssammenhænge kan fortælle den samme grundhistorie om København og sende de samme grundsignaler, jamen så bliver der pludselig en sammenhæng i den markedsføring der kommer over København internationalt, så kommer København til at stå stærkere, men dem der så læner sig op ad København brandet vil også selv komme til at stå stærkere, så der bliver skabt sådan både en effektivitet og synergi i det. Og det har sådan været grundideen i det. Så det har ikke været et spørgsmål om at sige, at nu skulle vi ha’ 100 millioner eller 50 millioner om året til at gå ud og lave international markedsføring, men sådan at sige kan vi strømline det og kan vi ensarte den kommunikation, der foregår af København. Det var så grundideen, og det var så opgaven at sige, kan vi så ligesom finde den grundlæggende værktøjskasse eller den grundlæggende kommunikationsplatform, som vi alle sammen kan bygge på i alle mulige forskellige sammenhænge og i mange forskellige målgrupper. Og det var ligesom, hvad skal man sige, relativt komplicerede krav at stille. Og det havde vi jo så, dels havde vi fået lavet en masse analyser og dels har vi jo så også haft kreative folk indover, og bare lige for at sige omkring brandet, så var vores målsætning jo at sige ”hvad er det, der differentierer København fra fx Stockholm, Amsterdam og Berlin”, kan vi finde et eller andet hvor vi kan sige, der kan vi i hvert fald kommunikationsmæssigt differentiere os på, og noget som er attraktivt og samtidig sætter fokus på et eller andet, så der kommer den her røde tråd igennem markedsføringen. Og nogle af de nøgleord som vi igennem analyser havde fundet frem til, både når det gælder, hvad kan man sige, businessdelen og turistdelen så kan man sige, på den ene side så bliver vi betragtet som meget sådan frisindede og afslappede og venlige og i øvrigt sådan et socialt samfund som er meget sådan bredt sammensat, og på den anden
side er vi også sådan et effektivt samfund, hvor tingene fungerer og hvor vi er stærkere på en række forretningsmæssige områder og hvor der sker meget udvikling og der kan man sige, det var sådan lidt nogle modsætninger, så det var så også opgaven ligesom at sige, hvordan kan vi så få skabt bro imellem ting, der er meget kontrasterende. Må jeg spørge om noget med hensyn til det der, hvorfra har I baggrunden, til at kunne sige de ting der? Jamen, der bliver jo lavet utrolig mange… Vi har selv fået lavet undersøgelser og der bliver lavet internationale benchmarks, fx så laver EU jævnligt undersøgelser, de viser, at vi bliver opfattede som nogle af de mest venlige og gæstfrie i Europa, og i øvrigt langt mere end man oplever nede i Sydeuropa, og der findes, skal vi sige, andre, fx har Wonderful Copenhagen lavet undersøgelser der siger ”hvad kendetegner København som by”, når du spørger turister som kommer her og har været andre steder, hvad kendetegner så København. Så man kan sige, det er ikke bare noget, som at vi selv går ud og ser, det er sådan nogle af de opfattelser som der ligger. Og vi har også sådan på forretningssiden lavet undersøgelser, så man kan sige, det kan godt være at vi selv har en ide om, specielt når vi sådan kigger på vores sådan egen daglige politiske debat, at vi er meget sådan snæversynede og fremmedfjendtlige her i København eller i Danmark, men rent faktisk så kan man sige, så er det ikke det, der kendetegner, hvis at du går ud og spørger sådan gennemsnittet af mennesker om, hvordan de er og hvordan udlændinge de opfatter os. Men hvordan måler du sådan noget? Altså nu kan man sige, nu bliver der lavet 117 forskellige målinger, og der bliver jo også lavet målinger på forskellige leder eller skal vi sige forskellige typer, og man kan sige, at det der så er kendetegnende ved disse er, at de måske peger hen i samme retning, selvom de kan være meget… Altså én kan fx være, at man går ud og måler på nogle økonomiske indikatorer eller tæller nogle forskellige ting sammen, som at vi fx er verdens bedste land at drive virksomhed i, og der går man ud og måler på noget med lovgivning og noget med, hvor store friheder virksomhederne har til at tage kapital ind og til at fyre og ansætte medarbejdere, og så kan man også gå ud og lave undersøgelser, hvor man går ud og spørger erhvervslivets ledere og siger ”hvor synes du, der er bedst at drive virksomhed” Og det er klart, at hvis de peger i nogenlunde samme retning, selvom at de er meget forskellige, så kan man ligesom samle de ting sammen og det er det, der kendetegner det, fx er der jo lavet undersøgelser af at danskerne er verdens gladeste folk, og det harmonerer så også med andre undersøgelser der peger på, at vi fx har en høj livskvalitet og sådan kan man sige. Så der er altid nogle ting, som man kan plukke ud og som går i samme retning. Så jeg tror i hvert
fald at nogle af de undersøgelser, som vi har brugt som basis for vores arbejde, jeg kan godt give jer en enkelt med som jeg har liggende, også mener jeg at på Wonderful Copenhagens hjemmeside der ligger – de har en liggende som de har brugt som udgangspunkt for hele deres turisme segmentering og positionering af København i forhold til andre storbyer, så I får noget statistisk dokumentation. Det ville være rigtig fint, så meget som muligt. I kan også få, jeg har noget liggende som PDF som I kan få, hvor jeg har plukket netop fra de her undersøgelser, så det kan man sige, det her det er ikke noget, sådan som vi bare går ud og siger og hiver ned fra himlen. Man kan sige, lige så langt hen ad vejen, er det jo så vigtigt, at de som kommer hertil opfatter det sådan, for det kan jo også godt være, at det sådan objektivt set er sådan, men hvis det ikke bliver opfattet sådan, så kan man sige, så duer det jo heller ikke. Så det er jo ligeså vigtigt, at dem der besøger og dem der bor her, opfatter det sådan. Lige præcis. Men man kan jo så sige, det var så baggrunden for at der var en masse kreative hoveder, der satte sig sammen, eller der var så konkurrencer, hvor forskellige gav bud på løsninger af opgaven, og dem der så vandt, det var jo så dem der hedder PeopleGroup, Wibroe, partner… som kom med en løsning. Lige i første omgang kan I så få ”Brand Story’en”, som var udgangspunktet for hele brandet, som det kom til at se ud. (Afspilles på computer) “Copenhagen is the perfectly proportioned city. Too concentrated to get lost in, but still big enough to offer everything you’d expect from a major capital. Copenhagen’s intimate layout makes for a friendly, welcoming atmosphere: everybody has a voice and a role to play in the life of the city. The city welcomes all with open arms. The Danes are downto-earth, can-do people. Those who live in Copenhagen are some of the most inspirational, artistic and driven people in the country. This gives the city a perfectly balanced character: on the one hand, refreshingly unpretentious, and on the other, dynamic and driven. Copenhagen offers a symbiosis of big city drive and small town common sense. The city is always open to new ideas, new business and new arrivals. No other capital is as flexible and inviting as Copenhagen. Small in size, big in opportunity, Copenhagen gives you the freedom to choose. Freedom to set your work/life balance. Freedom to find your own inspiration. Freedom to live the life you want. Always open-minded and friendly, Copenhagen is much more than another capital city. It’s your city. Copenhagen is open for you.”
Det her det er jo, kan man sige, det er en Brand Story, så det er ikke så meget det vi skal gå ud at sige, men ligesom forsøge på at koncentrere alt det, der skal ligge i brandet, og derfor bliver det meget sådan overvældende og næsten sådan flødeskumsagtigt. Ja, ja… Var det det, som People Group kom med? Ja, det var sådan det, som deres bud sagde, og det var så det der førte til, selvfølgelig er det ikke sådan, at man sidder og skriver nogle ting og så kigger man og så finder man på noget. De har jo siddet og været omkring de her analyser og de krav som vi har stillet, og så har der så været nogen, der har siddet og været vakse og så sagt hov, der står OPEN i Copenhagen og OPEN, jamen det er jo både en forudsætning for at man overhovedet kan invitere turister og investorer ind, man skal være OPEN, for ellers giver det ikke nogen mening, omvendt er OPEN også en værdi, som har mange mange positive aspekter, så kunne vi ikke bruge open i forhold til Copenhagen og passer det i forhold til Copenhagen og så kunne man gøre det sådan badgeagtigt og gøre det rundt og grønt, fordi det er jo sådan miljørigtigt og så en tagline ”Open for you”, det har sådan været en proces der har kørt, og det var så den vi blev præsenteret for, for godt et års tid siden. Hvor mange var inde over den der konkurrence? Der var, jamen det var et åbent EU-udbud og der var 30 konsortier, godt og vel 30 konsortier eller enkeltbureauer, der bød på opgaven og der var så 5, der blev valgt ud til at komme med løsningsforslag og af de 5, der var det så det her, der var vinderforslaget. Jeg vil sige, der var ligesom ingen af de andre, der sådan umiddelbart kunne bruges. Og ja, der var så i øvrigt to udover dem, der også havde arbejdet med åbent, openminded og andre ting, men man kan så sige, det her blev så valgt, som vi også kommer til at se om lidt, fordi det var meget meget kommunikationsegnet og meget meget kampagneegnet og tilpasningsegnet og som var vifte for at det her kunne fungere i dagligdagen så … Men for lige at tage den der, da vi så det for første gang tænkte vi også, jamen det ser da meget smart ud og men så var det at vi sagde, kan vi tillade os at sige, at vi er åbne ikke? Det var ligesom det første spørgsmål, for én ting er, at det ser godt ud og der står open i Copenhagen og man kan lave en masse fitlihut med det, men kan vi tillade os at gå ud og sige, at vi er åbne og det næste var, hvordan kommunikeres sådan et brand i forhold til de andre bybrands, så endelig var det her noget, som vi kunne få virksomhederne til at bruge og for lige at tage det første og det væsentligste med er vi åbne. Og det gode ved open er, at det har utrolig mange forskellige facetter, man kan tale om openhed i rigtig mange forskellige sammenhænge og så begyndte vi først at se på, altså sige, det er da rigtigt, at vi har en lukkelov som gør, at hvis man kommer som
krydstogtsturist en søndag eftermiddag, så vil man ikke opleve København som open, der kan også være nogle, der kommer fra Kina og vil hertil som turister og så kan de ikke få et visum og de vil heller ikke opleve København som open, så der er selvfølgelig nogle steder, hvor, der kan vi ikke tillade os at sige, at vi er de mest åbne i verden Det højeste skattetryk i verden? Det er, der skete det at så kan man så også sige, det kan også være et aspekt at sige, så får man så lagt en byrde lagt på skuldrene, så man kan ikke…hehe. Men rent faktisk kan man sige, der var så rigtig mange facetter og aspekter, hvor vi kunne sige, jamen der er vi så faktisk åbne. Noget så banalt som at vi stort set alle sammen taler engelsk, det betyder jo at – og formentlig sammen med Holland det land i verden, hvor der er den største andel, der taler bedst engelsk – og så i øvrigt også en hel del, der taler andre sprog, det betyder jo at vi bliver opfattede af udlændinge som venlige og, eller åbne også fordi vi så i øvrigt, hvis der kommer nogle og spørger om vej, så vil vi som regel være venlige. Så derfor opfatter udlændinge os meget som åbne personer og der siger vi, hvis vi tager samfundet, hvad med for eksempel med Muhammed-krisen, det var jo, er det et udtryk for åbenhed, men der kan man sige, jamen vi har jo faktisk ytringsfrihed, vi er et af de lande, eller blandt de lande, der har den største frihed til at vi kan sige, hvad vi vil og i øvrigt kan vi stort set også indrette vores liv, som vi vil. Der kan man sige, på den led er det et af de mest åbne samfund. Når det gælder sådan noget som erhvervslivet vilkår, der kan man jo fyre og hyre og man kan tage udenlandsk kapital ind, der er meget meget få begrænsninger på at drive virksomhed her i landet og meget meget lidt bureaukrati sammenlignet med de fleste andre steder. Men når du nu siger, at det er nemt for virksomheder, så er der jo også de høje lønninger og sådan noget, som følger med ved at bo i et land som Danmark, er det ikke en hindring? Jo, men der kan man så sige, men man kan sige, nu taler vi om åben-aspektet her og der er selvfølgelig en masse plusser og minusser, men nu har vi bare fokus på åbenhed og hvis man tolker åbenhed som et sted, hvor der er få regler, hvor man kan organisere og indrette sin virksomhed, som man vil, der kan man sige at, så er vi meget meget åbne. Så kan der godt være steder, hvor for eksempel lønnen er lav, men hvor man for eksempel ikke kan tage kapital ud eller hvor man ikke kan få kvalificeret arbejdskraft eller sådan noget lignende, så nu er det bare alene på, om vi kan tillade os at sige open. Og så kan man sige, også sådan noget som hele innovationssiden, der er vi også, eller måske nogle af de, måske det sted i verden, hvor vi er hurtigst til at tage nye ting til os og få dem integreret i samfundet og måske også kan man sige, få gjort dem mere brugervenlige og har ikke sådan en respekt for teknologi, så derfor er vi meget åbne overfor nye ting, hvad enten det er
facebook eller det kan være nye forskellige gadges og så kan man sige, det sidste der er, at hvis man kommer her som turist, så kan man opleve det du kan opleve alle andre steder, og så er der altså også lige de her små twists som, at man kan for eksempel komme gratis rundt på alle bycykler i byen, i det hele taget at man kan køre cykel i byen, at man kan hoppe i et havnebassin midt i byen, man kan også gå ud og besøge sådan noget som Christiania, så det gør jo at også, at København får et twist af noget som er lidt anderledes og spændende. Så man kan sige, alle de ting de gjorde, at vi sagde, at vi kan godt tillade os at sige Copenhagen som en open city og gå ud og markedsføre det, fordi det er et faktum og sådan er vi også opfattet, sådan vil det også blive opfattet hvis man kommer ind. Men så er det rigtigt, så er der måske 10 eller 15 procent tilbage, hvor vi så kan sige, der er vi ikke åbne, men der ser vi det her som en vision, og så kan man sige, at hvis København tager det her brand på sig, så pludselig så vil der blive en opmærksomhed omkring nogle af de steder, hvor vi ikke er åbne og så vil man begynde at arbejde med dem, for så vil man sige, hov, nu markedsfører vi os selv som en open city, så nytter det jo ikke noget, at butikkerne har lukket om søndagen for eksempel. Så det vil sige, det er også en vision om at nå helt ud, sådan at vi på et eller andet tidspunkt kan sige, så er vi ”The Open Capital of The World”, hvor alting kan lade sig gøre. Så det kan man sige, den der kombinationen af en realitet, som er solidt funderet, men stadigvæk også noget visionsagtigt over sig, det var så det der gjorde, at der var så rigtig mange der sagde, at det her brand vil vi gerne gå ind og støtte op om, det kan vi godt se en idé i. Og det her er bare for at nævne nogle eksempler på nogle af dem der, hvad kan man sige, der bakker op om det. Og der kan man se, der er både erhvervsliv og der er politikere og der er organisationer og der er udlændinge i mellem, der er nogle der repræsenterer turismen. Der er så nogle af dem, der ikke er i deres positioner mere, men derfor står deres udtryk jo stadigvæk tronende. Så på den led kan man sige, er det jo, er der en rigtig god opbakning til brandet. Og kommunikationsmæssigt, det var det andet spørgsmål, kan det så kommunikeres og det mener vi jo så at det står rigtig stærkt, for man kan sige de fleste af de andre bybrands er sådan lidt subtile i det, enten så er det svært at sige, hvad er det egentlig, de vil sige eller også er det rene ordspil som ”MADrid about you”, ”totally Lond on”, og de siger måske ikke så forfærdeligt meget, men man kan sige Copenhagen og open det er i hvert fald et løfte og en indholdsdeklaration, som bliver kommunikeret stærkt og så i øvrigt så kan man sige, så er den jo også grøn sammenlignet med mange af de andre som tilsyneladende, hvor der er meget rødt – jeg ved ikke, om det er et tilfælde - men det gør i hvert fald at kommunikationsmæssigt er vi sikre på, at det står stærkt og det har vi så efterfølgende fået tilbagemeldinger på at både udenlandske eksperter og konkurrenter der siger, at det er et rigtig godt
fungerende brand. Og så var der det sidste spørgsmål som, det var så at sige, kan man så få virksomheder til at bruge sådan noget her, vil de bare stønne og sige endnu et nyt logo og så er det oven i købet grønt og det vil se hæsligt ud sammen med vores fine B&O-design og hvis vi skal have det på, så kommer det til at stå som sådan en lille, nede i hjørnet og så er det næsten usynligt eller der kan de så se en idé i det og der kan man sige, der er det så udgangspunktet her at brandet er ligeså åbent, som det det kommunikerer, fordi man kan tage fat i alle de her forskellige åbenhedsaspekter som åbent for business, innovation, diversity, arrivals og hvad man ellers kan finde på og der kan brandet så tilpasses i alle mulige sammenhænge, så det vil sige at visuelt og budskabsmæssigt, så kan man tilpasse det til stort set til hvilken som helst situation og hvilket grafisk udtryk man har, så det kunne Magasin Du Nord med open for shopping og så en pangrød farve med en støvle i, det kunne være FC København open for entertainment eller open for sport og så med fodbolden her og det kunne være World Outgames med open for diversity og så med regnbuefarver og sådan kan man altså lave en tilpasning, så det passer ind i det, som man skal kommunikere. Og det kan man også se, når vi har været rundt og præsentere det, at det er netop denne her fleksibilitet som gør, at virksomhederne siger, det her, det er rigtig godt, det vil vi gerne bruge, fordi det er ikke noget, hvor man ligesom siger åhh, nu skal vi bare have endnu et lille logo på som bare ser grimt ud, men man kan faktisk bruge det aktivt i sin kommunikation. Så derfor er der rigtig opbakning til det og det er også derfor, at det er begyndt at dukke op i forskellige sammenhænge og I kan bare se, nu viser jeg bare en række eksempler på, det er så nogle initiativer, som vi selv har taget, som brandprojektet har taget blandt andet med at sende en række bycykler på gaden, som … og vi har også, vi gjorde også det at vi sendte - nu skal jeg lige se, nej de er ikke her – sendte nogle busser, satte det på nogle busser sidste sommer, da vi gik i luften for simpelthen at synliggøre brandet men ellers så kan man sige, at der er rigtig mange virksomheder som er begyndt at bruge det i forskellige sammenhænge og lavet varianter, det er VisitDenmark der har brugt det i en gay and lesbian kampange i USA, der er Bojesen ovre fra Axelborg der har som har caser i kvalitet, det er By & Havn, det er Ørestadsselskabet, det er SAS i en bestemt kampagnesammenhæng så man kan sige, bare for at vise, at det kan få utrolig mange forskellige udtryk og her er det fx eksempler på, at det er brugt af Micorsoft – ”open for your carrier” står der. Det er jo så fra Outgames (World Outgames red.) fra sidste år hvor de havde et hold med for at signalere, at i Microsoft der er altså plads til alle og det er nede fra krydstogtterminalen der står ”open for cruseguests” og som jeg siger spørgefuldt, så ligner det Titanic, som er ved at støde ind i en isblok, men forhåbentlig er den på vej ind i Københavns havn, og her er det Københavns
Universitet, som har brugt det i forskellige sammenhæng, hvor de bruger det, når de holder temamøder og debatmøder, så er det ”open for debate” og det her er noget som lufthavnen har hængt op i lufthavnen, hvor man byder turister og investorer og forretningsfolk velkommen i forskellige sammenhæng. Der er nogle af hotellerne der på egen vis er begyndt at bruge det, der er nogle enkelte, her på en hjemmeside, Hansen, der er mange der vil have deres logo ind og det er ikke alle sammen det bliver lige kønne, men man kan sige, at det er jo den frihed der til at lave tilpasninger, det tager vi ikke så tungt, detailhandlen, i forbindelse med søndagsåbent, bruger de ”open for shopping”, og så mange af de store events er begyndt at bruge…Blandt andet de første der brugte det var Outgames sidste år, hvor de så lavede en variant, ikke den med regnbuen men en hvor der stod ”open for tolerance”, hvor de så havde deres splash og hvor de brugte det på alle materialer, der blev brugt. Der blev udlevet badgets til de aktive, der skete en lang række ting så brandet blev meget synligt i den sammenhæng. Ved den netop afholdte fashionweek, var det også meget synligt i annoncer og i gadebilledet og i øvrigt på hotellet sad der doorhangers på dørene, hvor der stod ”open for fashion” og så en række sammenhænge… I en mindre sammenhæng var det verdensmesterskaberne i bueskydning, der forgik nede i selve Nyhavn, og så en måde at åbne byen op på kan man sige ”open for great events” og da den nye Copenhagen cocktail blev udviklet. Og så blev brandet også brugt i forbindelse med COP15 og der kan man sige, at Københavns Kommune havde så på det tidspunkt valgt at ligge sig op af den internationale Hopenhagen kampagne og man kan sige, at Hopenhagen var jo så sige, at udover at det jo var meget godt tænkt kan man sige, at det havde den begrænsning at det var jo møntet til konferencen og det kunne ikke leve efterfølgende og der gjorde vi det, for at spille sammen blandt andet vi havde stand ude i Bella Center og så udviklede vi ”open for hope” og i og med vi ikke havde så mange penge, så gjorde vi blandet andet det, at vi sendte en række små - det var jo december måned - en række små grønne nissepiger på gaden og de uddelte så badges og fortalte om openbrandet, I kan lige prøve at se her, hvis vi er heldige Der bliver afspillet en film på han computer fra cirka 33.35 til 35.04 …det er så ude i lufthavnen og de går rundt inde i centrum af byen og giver badges ud til københavnere og turister… Så det var bare sådan et eksempel på, hvordan det så ud, når vi forsøger at lave nogle aktiviteter og skabe lidt synlighed for brandet Kan alle i princippet benytte brandet eller hvordan? Altså man kan sige at alle, dvs. at der ikke er nogen begrænsninger for det, eller man skal have tilladelse, eller der skal være noget økonomi involveret i det, så er det at man kan få lov til at
benytte en basis version eller lave deres egne varianter. Det er heller ikke sådan, at vi skal godkende det de laver, så man kan sige at det på den led, at det også er meget åbent og teoretisk set kan man jo godt forstille sig, som jeg selv siger det at det umiddelbare som jeg kan forstille er mig, hvis Jønke optræder i fjernsynet, hvor han bruger brandet med ”open for violence” og så en stor bloddryppende med en kniv i sig, så har vi teoretisk set den mulighed at vi kan trække i nødbremsen, for vi har mønsterbeskyttet basisversionen af det, men ellers vil der selvfølgelig komme nogle op, som ikke er særlig kønne, som nogle af dem I har set eksempler på. Der vil også komme nogle, der er lidt anarkistiske fx her sidste sommer, hvor der var flere her i forbindelse med irakerne i Brorsons Kirken, der havde brugt denne her Copenhagen - open for you, og der havde de så skrevet nedenunder ”dog ikke for irakere” og sådan vil der selvfølgelig være nogle ting, hvor vi siger, at det er ikke det tiltænkte med brandet, det kønne brug. Men omvendt så er det jo også med til at fortælle historien om en åben by, så derfor har vi sagt at jamen principielt er det frit måske lige bortset fra de ganske få tilfælde, man kan forstille sig. For lige at afslutte det her kan jeg lige sige, for at vise hvordan det hele er organiseret kan jeg lige vise, så er vi der, hvor vi er nu, det er, at nu skal vi ud og have skabt synlighed, højere grad synlighed i gadebilledet. Vi har netop fået Københavns Kommune med i projekt efter de nu har skiftet overborgmester og ligesom har lagt COP15 bag sig, så det giver så muligheden for at skabe en hel anden synlighed ud over København, i det hele taget rundet i gaderne. Lufthavnen, som har været en af medinitiativtagerne til det her projekt, de skal også til at have gang i at indarbejde det grundlæggende design, det kunne fx være på skydedøre, det kunne være der, hvor der i gamle dage stod ”Welcome to Wonderful Copenhagen” og så i det hele taget komme ud nogle steder, hvor der er mange udlændinge. Infrastrukturen er vi også i dialog med i forskellige sammenhænge, sådan som en metrodør der åbner, hvor der står ”open for you”, det ville også være oplagt, og så er vi ved at forhandle os på plads med Københavns Kommune, hvor vi får lov til at lave, det bliver ikke den version men et, hvor det her open kommer til at stå meget meget tydeligt og det kan man stå og se på, når man kommer ind med krydstogtskibe eller hvis man i øvrigt bevæger sig gennem havnen, så vil det være meget synligt og B & W var en meget stor del af byen, så det kommer virkelig til at være synligt, så man kan sige, at der hvor vi er nu, at vi ligesom har fået skabt platformen og nu skal vi så, det er sådan lidt mere, når nu metroen er bygget færdig, at så kan det være at det kommer, man kan sige at vi står der nu, at vi skal have skabt en mere sammenhængende synlighed i København, vi skal ud og have skabt et endnu bredere økonomisk fundament, vi skal ud og have fat i københavnerne, via Københavns Kommune skal vi højere grad til at være synlige internationalt men grundlæggende
bliver synligheden betyder jo ikke, at jeg går ud og flager open, men at virksomhederne bruger det i forskellige sammenhænge. Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity bruger det internationalt og så har vi lavet et website, som så også skal bygges ud både med fortælling overfor målgrupperne, men også som værktøjskasse blandt andet en af de ting vi har lavet, er en såkaldt logo creator, hvor man selv kan gå ind og lave sit eget logo, så man kan ligge sit eget logo ind og billeder, man kunne lave en på jeres projekt, det er relativt nemt at gå til, og så lige afslutningsvis vil jeg lige sige, at forandringen af brandet har vi gjort det, at vi har skabt en forening for også at signalere, at det her ikke er Københavns Kommune eller Wonderful Copenhagen der ejer det her brandt men Købehavn, Wonderful Copenhagen har stadig sin havfrue og Københavns Kommune har stadig sine tårne, så det her er byens brand, det er noget, som alle kan bruge og derfor har vi lagt ejerskabet i en forening, hvor man så som virksomhed eller organisation kan melde sig ind og denne her forening bliver så ikke endnu en markedsføringsorganisation, fordi vi så sidder her og markedsføringen ligger så i at vi trækker på de markedsføringsorganisationer, og vi går ud og får andre til a bruge brandet De folk der sidder oppe i Members of Associations, det er de folk, nu har vi læst noget om, at de køber sig ind? Ja, det er virksomheder. Det er medlemslisten som den ser ud lige nu og det er nogle af de virksomheder, vi er i dialog med. Og jeg skal sådan rundt og tale med endnu flere, så man kan sige og det der er budskabet er, at hvis man melder sig ind her, så får man, dels så får man indflydelse på de ting der sker med markedsføring af København. Man får også selv en mulighed for at skabe en synlighed og så kan man sige, så støtter man op om et initiativ også, der ligger meget sådan kan vi sige, CSR i den her tanke, altså i det her, det er et godt projekt, det vil vi godt støtte op om. Fordi, man kan bruge det uden at være medlem, men hvis man melder sig ind, så kan man så melde sig ind på forskellige niveauer, og så får man mere indflydelse og mere synlighed. Og man kan sige Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity og også Københavns Kommune, de betaler 500.000, og i øvrigt Region Hovedstaden betaler 500.000 om året. Og så er der nogle virksomheder, der betaler 200.000, og så kan man betale 100.000 og 50.000. De penge går til puljen? De penge går til, kan man sige, til dels til det sekretariat, hvor vi sætter nogle ting i værk og dels også til at vi skaber sådan nogle enkle slags synligheder, på nogle enkelte udvalgte steder, så vi på den led får bragt brandet ud. Og så kan man sige, så her i sekretariatet går vi ud og får udbredt brugen, det er det, man er med til. Så udover at man selv som bruger eller som medlem kan
synliggøre brandet, så støtter man også, at det bliver synliggjort i andre sammenhænge. Og at hele projektet og processen lever. Og den der som I lige fik før, det er vores store forbillede (henvisning til slide med sponsor logo fra I AMsterdam). Det er den amsterdamske organisation, det er deres årsberetning og det kan man sige, det viser medlemmerne her på siden og det kan man sige, det er både nogle store og stærke medlemmer, men det er også et meget bredt sammensat skare. Og de betaler mange af dem noget der svarer til omkring 200.000 kroner om året hver, bare sådan fordi de synes det er godt. Og det er klart, at hvis vi kunne komme dertil, så ville vi måske, altså i Amsterdam der har de omkring en 15-20 millioner kroner om året. Altså en 15-20 millioner kroner om året er ingenting til, at lave en globalmarkedsføring for, men de har i hvert fald mulighed for at sætte nogle initiativer i gang. Og det er klart, at der vil vi også gerne hen engang, men vores ambition er i første omgang at få et sted mellem 5 og 10 millioner om året til at lave noget for. Er Amsterdam så jeres generelle inspirationskilde i sådan et fællesbrand? Ikke kun Amsterdam, men altså man kan sige, den måde vi har skruet det sammen på, med en forening og med samvirke med både det offentlige og det private, der har vi kigget meget på dem. Men altså kan vi sige, selve brandet og hvordan de så i øvrigt laver branding har vi sådan ikke. Der kigger vi selv eller der kigger vi bredere. Så det er meget omkring det organisatoriske setup, hvordan man har gjort det, at vi har kigget på dem. Også lige afslutningsvis så lige sige, at det har de, så selvom det her det ligner et logo (henvisning til cOPENhagen) så er det her ikke et logo, men det er et brand og en kommunikationsplatform og det vil sige, det er noget man kan bygge en kommunikation op omkring og nogle budskaber omkring, og man kan vise nogle billeder og man kan, så det er ikke bare et spørgsmål om at klistre et logo på en annonce, men hvordan kan jeg illustrere åbenhed og hvordan kan jeg kommunikere åbenhed, hvis jeg skal sælge mit hotel. Og dermed kan man sige, det er den grundlæggende historie vi gerne vil fortælle om København. Og det er det, vi godt vil have går igen. Så hvis man ser en annonce for SAS eller kommer ind på et hotel eller læser en PR-artikel omkring København, så er det ligesom nogle af de samme ting, som der bliver fokuseret på. Og man kan sige, sådan et logo vil under ingen omstædigheder skabe et brand. Det der skal, skal vi sige, virkelig skal vise, det er jo gennem en handling, man skal vise, at man er åben og derfor er det jo vigtigt for os at sætte forskellige initiativer i gang, og det gør vi jo så også via denne her forening. Så vi siger, kan vi skubbe til så det bliver nemmere at få visum til København, nu kan vi sige lukkeloven er nu på vej til at blive afskaffet, så det går altså af sig selv, men altså sætte nogle ting i gang. Og så er det jo også meget vigtigt for os, at vi har den der fleksibilitet og har den der opensource. Ikke fordi det skal være open opensource, men fordi det er
fundamentet, for vi kan bruge det her. Hvis det havde været en havfrue eller et hjerte, som man har i Danmarks sammenhænge, så havde man nok bare klistret det på. Hér er noget, man virkelig kan kommunikere ud fra. Og det kan man sige, det der er vores målsætning det er, at hvis det her skal kunne virke og have en effekt, så skal vi ud meget, meget bredt og det er derfor vi siger, at det er frit at bruge openbrandet og lave sine egne varianter. Fordi så længe vi ikke har de her mange hundrede millioner kroner, så den eneste måde vi kan komme ud på det er, at folk møder den, når de køber en flybillet eller læser om København i en annonce ude i verden, når de lander i lufthavnen, når de kører ind med metroen, når de kommer ind på hotellet, når de besøger Statens Museum for Kunst og de så støder på åben og tænker HOV, der var vidst noget med åben der, så når de rejser hjem, jamen der var noget med det her Open Copenhagen, det vil de godt prøve igen og så på den led kan man få skabt brandet. Og derfor kan man sige, derfor er det også, at det bliver en meget langvarig proces, det er ikke noget som vi siger, det her er en kampagne, det er ikke noget, hvor vi siger, nu kører vi på åben og så om to år, så er det noget andet; havfruen eller miljø eller det blå vand eller hvad pokker det nu kan være. Det her det skal være noget blivende, som skal kunne bruges i kommunikation i masser år. Og så bare lige en bonus fra Piet Hein. “If Copenhagen becomes the centre of the world, many will become happy about it and others will find it a little bit odd because they thought it already was it” I forhold til da I udviklede brandet i sin tid, havde I noget teoretisk baggrund i forhold til branding teori? Altså, vi kan jo sige, at flere af os der var involveret i arbejdet har jo arbejdet, altså jeg har arbejdet med place branding og city branding igennem en del år, selvfølgelig læst meget om det, Kotler og hvad der nu ellers er af fine bøger, Anholt og været til konferencer og vi har jo set hvad andre gør, også set hvad virker og hvad virker ikke. Vi kan ikke sige, at vi har haft en decideret teori omkring det, og det har vi jo så også diskuteret med nogle på Copenhagen Business School, blandt andet om man kan lave et brand, som også er en vision og sådan noget lignende. Så derfor kan det godt være, at vi måske ikke sådan 100 % vil kunne leve op til teoriernes krav, men til gengæld så mener vi, vi har noget der kan fungere i en dagligdag og det er jo selvfølgelig også vigtigt. Fordi selvfølgelig kunne man også sige, er det ikke svært med et brand, hvor man kan bygge det ind i forskellige sammenhænge og få det til at skifte udtryk og meget, og kan det så blive til noget. Men omvendt
kan man så sige, at hvis alternativet er, at det bliver til noget, hvor det ikke kommer til at optræde, eller bare kommer til at stå som et logo nede i hjørnet, så får det i hvert fald ingen effekt. Så man kan sige, at jeg synes det er en god blanding af teori og praksis. Og så havde vi selvfølgelig også nogen som, da vi endte med at vælge PeopleGroup, der kunne vi jo se, at de er eksperter i branding og er jo så med Grøn Tuborg og TDC og mange andre, altså de er jo nok de bedste til det i Danmark. Og vi havde jo nogle udlændinge med, eller enten rene udenlandske firmaer eller konsortier med, blandt andet et hollandsk firma, som var specialiseret i at udvikle bybrands. Og jeg vil sige, de kom ikke med noget, der var specielt imponerende, og så kan man sige, det ville ikke have skabt noget. Er det måske fordi de ikke kendte København så godt? Neeej, altså selvfølgelig kan man sige, det er jo altid nemmere, når man er en del af København, men altså de kom med et bud på noget der hed Simply Copenhagen, og det kan man sige, nå ja ik og hvad så? Altså man kan sige, der er det her både langt mere engagerende og plus jo, at det så netop har den mulighed for at man kan passe det til i alle mulige sammenhænge. Tidspunktet for brandet, er det tilfældigt, at det ikke kom for 3 år siden eller 3 år frem? Altså det er nok meget tilfældigt. Vi startede allerede med at overveje det tilbage i 2005, og man kan sige, det var så en lang proces, hvor vi så gik og talte med, det er sådan noget der kører samtidig med man har en dagligdag, hvor man skal lave daglig markedsføring også, plus hvis man skal udvikle, jamen så bliver det jo så noget, når man lige har tid til, og så samtidig er det også en proces, hvor vi skulle diskutere os til rette med Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity og så skulle man have engageret Region Hovedstaden, så skulle der findes nogle penge til det. Så derfor var det en proces, der tog noget tid, og den kunne måske være gået et år hurtigere, og så havde vi været ude et år tidligere, så på den måde var det tilfældigt. Man kan så sige, at det er både godt og skidt at vi kom ud lige der, hvor finanskrisen blev skudt i gang. Det gode er jo, at det et tidspunkt hvor alle bliver presset, og det er derfor vigtigt at man står sammen og får taget nogle initiativer der peger ind i fremtiden, men omvendt kan vi jo også mærke når vi skal ud og have medlemmer eller samle penge sammen, at der er enormt svært. Der er rigtig mange virksomheder, der får skåret deres budgetter og fyrer medarbejdere, som derfor siger: "vi vil gerne bruge brandet, men vi har ingen penge til at støtte op om det". Der kan man sige vores største problem er nu, at vi ligger kun på halvdelen af den økonomiske ambition vi havde haft. Hvis nu vi antager, at brandet bliver en succes hurtigt og I får tiltrukket en masse internationale virksomheder eksempelvis. Er byen så klar til at modtage alle de her
mennesker? Har byen eksempelvis den infrastruktur der skal til og de konferencelokaler der skal til for at opfylde deres krav? Altså det er jo en gensidig udvikling. Hvis du tager hotelsiden, så er der jo ved at blive etableret hotelværelser i et omfang, der aldrig nogle sinde tidligere er set. Der kommer et nyt konferencecenter, H.C. Andersen centret, nede ved siden af Kalvebod Brygge ved siden af "Wake Up" hotellet. Så man kan sige, at tingene kommer jo og hvis du tager så noget som infrastruktur, så er lufthavnen jo ekstremt velfungerende, metroen fungerer rigtig godt, og hvis man ser på trafikken på vores veje, sammenlignet med de fleste andre storbyer, så er vi jo i virkeligheden meget bedre stillet end de fleste andre storbyer. Bl.a. det at en tredjedel benytter cykel gør jo, at der faktisk er meget bedre plads på vejene end der er i de fleste andre storbyer i Europa, så derfor vil jeg umiddelbart sige at vi er rustede til det. Altså vi kan jo diskutere, at hvis der kommer en million mennesker rendende, der skal se om vi er åbne i "The Open Capital", om vi så er så åbne, så man kan sige ja, det her var... Men altså det er jo lidt skægt, fordi nogen gange når vi er ude med det her open, så er der nogen der siger arh, er vi nu så åbne i København? Så siger jeg så, hvis nu de ville nævne nogle byer i Europa som åbne, så er der én by som de fleste nævner og det er Amsterdam. Hvis man så tager Holland, sammenlignet med Danmark har Holland jo meget større problemer og meget skarpere fronter trukket op i forholdet mellem udlændinge, indvandrere, flygtninge og så den lokale befolkning, det ser man jo bl.a. med Gert Wilders parti, der fik over 20 % af stemmerne i nogle af de store byer. Det viser jo i virkeligheden, at Amsterdam kan godt fungere som en åben by, på trods af at Holland er meget mere ikke åben end Danmark er. Kan man ikke også sige, at Amsterdam har prøvet at smide det her åbenbrand lidt? At de skulle distancere sig lidt fra et brand, der bare handler om coffeeshops osv. til et lidt mere seriøst brand? Jo, det kan man jo godt sige med ”I AMsterdam”, hvor de får mange virksomheder og kendte til at sige: "Jeg er også Amsterdam", fordi Amsterdam er den her åbne markedsfaciliterede by, men det er ikke bare åben i den forstand, at det er coffeeshops og red light district. Har man oplevet i København, at man har haft nogle af de samme problemer med et gammelt brand som "eventyrbyen"? Ja, altså man kan sige, det var jo en af grundene til… Der er jo mange der siger, at nu har vi Wonderful Copenhagen og vi har havfruen, hvorfor bygger vi ikke videre på det? Det kan jeg dig give dig to grunde til. Den ene det er, at havfruen og Wonderful Copenhagen, som jo i dag er organisationen, der sidder her, men på mange måder også repræsenterer byen. På den ene side er det
jo snævert turist og taler ikke til at folk skal komme hertil og arbejde, og man skal placere en virksomhed her. Noget andet er, at det peger bagud, det er noget med Tivoli og noget eventyr, hvor det vi vil sælge København på som besøgsby, det er jo gastronomien og de mange Michellinstjerner, det er spændende arkitektur, det er de ting der foregår i byen med udstillinger og aktiviteter, det er en by, hvor miljøet er i højsædet, det er en by, hvor man trygt kan bevæge sig rundt. Og det er jo noget andet end sådan et bagudskuende eventyr og derfor har man prøvet at dreje København væk. Har det været svært at smide det gamle image? Vi støder på det i nogle sammenhænge men i og med at Wonderful Copenhagen selv har været frontløber i det her, og så er de jo nogle af dem som burde holde fast i det gamle, men så har det sådan set ikke været det store problem. Der er nogen der stiller spørgsmålet, men de kan jo også godt forstå argumentationen om, at der er nogle andre værdier og der er nogle bredere og andre målgrupper, som også skal være en del af brandet. Hvis nu man skulle prøve at kigge lidt frem i tiden. Du nævner selv, at I ikke har så mange penge at gøre godt med, men hvilke udfordringer står I med i fremtiden i forhold til at promovere brandet? Som jeg ser det, er der tre udfordringer og den første, det er den med at få en sund og robust økonomi, fordi hvis vi får dobbelt så mange penge som vi har i dag, det er ikke så meget et spørgsmål om vi så kan gå ud og lave markedsføring, men så kan vi måske være en eller to personer mere. Og den næste udfordring ligger i, at der er rigtig mange gode viljer i det her, der er rigtig mange der vil bruge det her, men man skal hele tiden være over virksomheder, man skal hele tiden sige: "Hov, I skal bruge det her, det er den her vinkel" og ligesom give dem inspiration og hjælpe dem med at huske på, at der er det her brand, fordi ellers så er der jo bare at man lige skal have rykket en annonce ind og det skal gå hurtigt og det er noget med ugens tilbud med billige billetter til København, så glemmer man, at man skal brande København på den her "open capital" eller "open city" og vi skal have brandet på og måske twiste budskabet lidt. Derfor er det vigtigt, at for at det virkelig kommer ud og rulle, jamen så skal vi være over virksomhederne. Den sidste udfordring det er at få Københavnerne til, ikke at de er imod brandet, men også få dem til at leve brandet. Altså det skal jo ikke være sådan, at hver gang man møder en turist, så skal man omfavne dem, men så virkelig er åben og hjælpsom og så også tænker branding af sin by, så man ikke bare smider pizzabakken på jorden, men "nu går jeg sgu hen og smider den i en papirkurv fordi, det er vigtigt at vi har en by som er indbydende".
Hvordan gør I det sådan helt konkret? Jamen, det er dem, kan man sige, der er aktive. Det er fx Københavns Kommune, som siger " det er vigtigt, at byen er ren, hvordan gør vi det?” Så må vi sikre, at der er mange affaldsspande. Så kunne man jo køre en open kampagne, hvor vi siger, "nu skal vi have en ren by, en åben og indbydende by overfor turisterne". Eller man kan måske få nogle af virksomhederne til at sponsere nogle affaldsspande - specielt dem der sørger for affaldet, McDonald’s og andre. Så det handler altså om at få nogle af aktørerne til at iværksætte nogle ting? Ja I højere grad end markedsføringen? Ja, altså det er et aspekt vi også gerne vil have overskud til ja. Du nævnte at I havde fået tilbagemeldinger fra eksperter. Hvorfra kom det? Jamen altså, jeg var jo fx oppe og holde den her præsentation oppe i Stockholm, ved sådan en stor branding konkurrence, hvor der var en masse svenske byer med. Ikke selve Stockholm by, men nogle af dem, der lå rundt omkring Stockholm, og de sagde at de kunne meget bedre lide det her brand end Stockholms, fordi de føler Stockholm hæver sig over de andre og sætter sig oven på de andre, hvor det her er åbent og inkluderende og det passer også meget bedre til København, og så har jeg jo så fået meldinger fra folk, der ude i verden arbejder med branding eller city branding: "Det her det er rigtigt, det er smart tænkt og det er flot, og det passer godt med billedet af København, med at man er sådan lidt fleksibel og kan få tingene til at fungere". Og så har vi i øvrigt spurgt turister, både internt her i København og vi har også spurgt internationalt: "Kan vi sige Open? Kombinere det med København?" Og der siger man ja, så på den led kan tingene også godt hænge sammen. Hvordan har I tænkt Jer fremover at lave effektmåling? Det er klart, jo flere ressourcer man har, jo bedre effektmålinger kan man lave. Wonderful Copenhagen laver løbende målinger af turistbesøg eller af Københavns image og benchmarking i forhold til andre byer, og der er det jo helt klart, at det vil være det her aspekt og forskellige facetter af åbenheden, man vil spørge om brandet og se, om der er en genkendelighed den vej rundt. Så det vil sige gå ud, når der bliver lavet undersøgelser af forskellig art og man spørger målgrupperne, så er det her en ting, og der skulle man selvfølgelig gerne kunne over tid, kunne måle en ændring. Og der kan man sige, at der kan vi muligvis også på et eller andet tidspunkt, i forhold til Anholts City branding- eller nation brandingindex gå ud og sige "kan vi registrere nogle ændringer her?", men det bliver selvfølgelig enormt komplekst, for det der er problemet ved et by- eller landebrand det er,
at det jo er påvirket af 117 andre ting, som er enkelte ting der lige popper op. Det kunne være en Muhammedkrise eller det ku være et eller andet der sker, som gør at der pludselig kommer noget uro. Den danske politik her med Pia Kjærsgaard, du siger godt nok at den slags politik ikke har påvirket Amsterdam brandet, kan det have indflydelse her? Altså der tror jeg indflydelsen er større herhjemme, fordi hvis du spørger både udlændinge og danskere om Open passer til Copenhagen, så siger udlændinge i langt højere grad end danskerne JA, men fx en af dem som, har bakket op om det her brand var direktøren for en forening der hedder Nydanskere, hans holdning til det her brand er, at det vil han godt støtte op om og det vil vi godt være med til at markedsføre og samtidig siger han, at Danmark er faktisk et af de lande i Europa som er allermest åbne, vi er nr. 2 på sådan en benchmark til at integrere udlændinge i det danske samfund, her taler vi altså om udlændinge som er lidt svære, vi taler ikke her om eksperter eller professorer, men dem som kommer som er flygtninge eller traditionelle klassiske indvandre, få dem integreret i samfundet, det er specielt virksomhederne som er meget gode til at få taget udlændinge ind og fordi uddannelsesinstitutionerne er gode til at få dem integreret i en god uddannelse. Vi er faktisk nr. 2 i europa, hvis man går ud og laver en sammenligning, så derfor er vi meget bedre end vores rygte. Er det nogle analyser, som du også har liggende eller nogle som de har? Det er nogle de har, jeg har ikke analysen liggende, men den blev offentlig gjort her en gang i efteråret, så I kan muligvis finde den på nydanskeres hjemmeside ellers så kan I jo prøve at kontakte ham, Torben Møller Jensen. Ellers kan I godt få en kopi af den her præsentation. Til sidst her, hvad er jeres forventning til, altså hvad har I af forventninger til brandet? Jeg vil hellere sige visionen, at på et eller andet tidspunkt, at vi kan nøjes med at vise det her badge med brandet, I kan jo tage dem på. Og så kan man nøjes med at vise det, og så skal der være noget mere konkret inden. Også siger man så at den er Copenhagen, det er København, hvis København kan det, lige som man kan sige Big Apple og så siger man New York, så vil jeg jo sige, at vi er kommet rigtig langt. Det er jo en vision og man kan jo sige, at forventningen er jo at bevæge os i den retning, men at det formentlig vil tage tid, selvom København rummer den her åbenhed i forvejen, at få det skabt som et brand og få det etableret som et brand det tager tid, så forventningen er jo at vi bevæger os fremad og stille og roligt bliver der flere og flere brugere og større og større opbakning.
