BaptistKirkens Nyhedsbrev • uge 46 12. årgang • onsdag den 16. november 2011 Indhold God stemning på Landskonference 2 Kontor til leje Skomagere i Rwanda Julemarked i Korskirken ’Bob Dylan’ i Købnerkirken Præsten bagte morgenbrød... Nyt fra Papua Ny Guinea Er du mellem 18-30 år, og har du lyst til en rejse med mening... Støt IBTS
God stemning på Landskonference 2 Rosborg Gymnasium og HF dannede i lørdags for tredje gang rammen, da ca. 150 delegerede og interesserede baptister mødtes i Vejle. Efter en spændende orientering og efterfølgende drøftelse af den store undersøgelse om helbredsforhold blandt baptister og adventister i Danmark, startede dagens egentlige forhandlinger. Forslaget om at overføre udgifterne til landerepræsentanten for Burundi fra projektbudget til basisbudget blev trukket tilbage, og forsamlingen tilsluttede sig forslagsstillernes ønske om en grundig visionsdebat om hele området, inden en eventuel ny indstilling. Der er fortsat positive udsigter for BaptistKirkens økonomi for 2011 og budget 2012 blev fremlagt af vores dygtige regnskabsfolk og godkendt med stort flertal. Generalsekretær Lone Møller-Hansen gav et inspirerende oplæg til en missionsdrøftelse med overskriften: ”Hvordan kan vi udvikle os som enkeltpersoner og som menighed”. Et par relevante indlæg fra International Baptistkirke på Amager og fra Viborg menighed bidrog yderligere til samtalen i såvel grupper som i hele forsamlingen. Stor tak til alle som på forskellig vis bidrog til en vellykket dag.
Kontor til leje Baptistkirken i Danmark søger en lejer til et ledigt kontor på Sekretariatet i Lærdalsgade i Sundby på Amager. Kontoret er på ca. 16 m2 og derudover er der adgang til mødelokale og spisekøkken og mulighed for brug af kopimaskine. Huslejen er 2.500 kr. månedlig inkl. el og varme. Der er god offentlig transport til både Hovedbanen og lufthavnen. Henvendelse til Gitte Elleby Jørgensen på
[email protected] eller 3259 0708.
Skomagere i Rwanda Gennem BaptistKirkens børneprojekt er mange børn og unge i bl.a. Butare-området blevet sikret skolegang og nogle også en praktisk uddannelse. To unge mænd, Frederic og Joseph, er således blevet uddannede til skomagere. Med yderligere hjælp fra Østhimmerlands baptistmenighed har de kunnet starte eget værksted, hvor de fremstiller sko og bælter. - Vi er meget taknemmelige for hjælpen fra BaptistKirken og Østhimmerland, som har gjort os i stand til at være selvstændige håndværkere med eget værksted, betale husleje og klare os økonomisk, fortæller de.
Julemarked i Korskirken I år er det er 10. gang, at Afrikakredsen i Korskirken indbyder til Julemarked, hvor de sælger adventskranse, juledekorationer og andre juleting med mere. Der er også et lille loppemarked, tombola, fiskedam, lotteri samt café, og folke- og gospelkoret ”Eventyrkoret” synger ved åbningen af julemarkedet. Kig ind i Korskirken, Herlev Hovedgade 42 lørdag 19. november 2011 kl. 10-15.
’Bob Dylan’ i Købnerkirken En ret usædvanlig gudstjeneste finder sted i Købnerkirken på Amager 20. november kl. 11.00. Den består ’kun’ af Bob Dylans sange om den kristne tro spillet og sunget af fem musikere som kalder sig ”Evangeliet ifølge Bob”. Bob Dylan er en af vor tids mest indflydelsesrige kunstnere. Har udgivet mere end 40 albums, skrevet bøger, malet billeder og medvirket i film. En aften i 1978 skete der noget skelsættende i
Bob Dylans liv. Ved en koncert samlede han et kors op fra scenekanten og gemte det. Det blev en ny begyndelse for Dylan, der blev døbt i foråret 1979. I 1979-1981 turnerede han udelukkende med sine nyskrevne gospel-rock-sange. Han udfordrede sit publikum med sangtekster med et meget direkte budskab om at vælge Guds nåde og Guds kærlighed. Kom - lyt - og rock med i Købnerkirken, når EVANGELIET IFØLGE BOB gennem ord, sang og musik vil fortælle denne historie og formidle budskabet i Dylans gospelsange. Læs mere på www.koebnerkirken.dk.
Præsten bagte morgenbrød... Allan Ibsen, præst i Tølløse menighed, bagte morgenbrød til 110 indsamlere, der deltog i årets indsamling til Dansk Flygtninge Hjælp. Resultatet blev godt - både af indsatsen i køkkenet og af ’gudstjenesten’, der foregik på byens gader på ’apostlenes heste’ og på landevejene i moderne biler! De fleste indsamlere begyndte dagen i baptistkirkens krypt. Der blev indsamlet 46.800,- kr. på i alt 58 ruter, der dækkede hele ’den gamle’ Tølløse kommune. Byens udleveringssted var kirkens krypt, hvor der var morgenkaffe til alle indsamlere kl. 10.30. Inden da nåede Allan Ibsen også at holde en kort andagt i kirken kl. 10.00 for dem, der ønskede at begynde dagen på den måde. Krypten fyldtes med 50 elever fra Tølløse Privat- og Efterskole (’baptisternes’) og fra Tølløse Slots Efterskole, der deltog i indsamlingen. Herudover kom 60 flygtningevenner - mange som chauffører - for at dække landruterne også. Hver chauffør havde typisk 2 efterskoleelever med på turen. På den måde nåede de rundt i de fjerneste hjørner af området. - I Tølløse har mange fra menigheden arbejdet sammen med lokale flygtningevenner gennem mange år. I menigheden synes vi, det er en god måde at ’holde gudstjeneste på’ en enkelt søndag om året - til glæde for mange ’af disse mine mindste’, som Jesus ganske givet ville have betegnet også vor tids flygtninge i verdens brændpunkter. Så hermed er en god idé givet videre til andre menigheder, fortæller Bent Hylleberg. I 2012 finder indsamlingen sted søndag 11. november.
Nyt fra Papua Ny Guinea Lone og Winterford Barua, der er udsendt til PNG med støtte fra Østervrå Baptistmenighed, har netop udsendt et nyhedsbrev om livet i PNG og de opgaver, familien står i. Nyhedsbrevet ligger på deres hjemmeside www.gagapeinmission.dk, hvor der også findes mange andre informationer, og hvor der jævnligt kommer nyt på bloggen.
Er du mellem 18-30 år, og har du lyst til en rejse med mening... ...Brænder du for at arbejde med unge mennesker, og er du interesseret i at gøre en forskel? Så kan du være den person, BBU leder efter! BBU har nu haft gang i et projekt gennem et år, som skal hjælpe honduranske unge med at komme fra børnehjemmet Emmanuel og integrere sig i det honduranske samfund. Nu søger vi to danske ungdomsledere, som sammen med to honduranske ungdomsledere skal arbejde med på projektet - primært i Honduras. Se mere på BBUs hjemmeside om, hvad det kræver af dig, samt hvad du får ud af det. Alle rejseomkostninger dækkes af projektet. Spørgsmål rettes til Anna Gjerrild,
[email protected] / 5184 5961.
Støt IBTS International Baptist Theological Seminary, IBTS, der er placeret i Prag, er stedet, hvor også danske baptistpræster kan rejse til og få ”videregående” uddannelse, sammen med teologer fra hele Europa. Men skolen står en svær økonomisk situation, da reserverne er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise. Derfor arbejdes der på at nedbringe skolens udgifter, fx ved at flytte til en anden lokalitet i Europa. Men nu og her har IBTS brug for økonomisk støtte til bl.a. studerende på en etårig certifikatuddannelse i anvendt teologi for unge mennesker - især fra østeuropæiske lande, der ikke selv kan betale for deres uddannelse. Derfor har IBTS sendt breve til alle de baptistsamfund, der er medlem af Europæisk Baptist Føderation, EBF. Brevet er videresendt til alle danske baptistmenigheder, men også private kan give en gave til IBTS. Spørg efter brevet i din menighed og gå ind på IBTS’ hjemmeside og læs mere.
Baptistkirken i Danmark, Sekretariatet Lærdalsgade 7, st. tv. DK-2300 København S. tlf. +45 3259 0708, fax +45 9811 6850 E-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baptistkirken.dk Stof til nyhedsbrevet og gudstjenestelisten sendes til:
[email protected] Til - og framelding: http://www.baptistkirken.dk/index.php?id=78
Gudstjenestetider 20. og 27. november 2011 Søndag 20. november HOVEDSTADEN City Kirken: 11.00 Gudstjeneste, Alie og Martin Roland. International Baptistkirke på Amager: 15.00 Gudstjeneste, Trine Nymann. Korskirken: 10.30 Cafégudstjeneste, Lasse Åbom m.fl. Kristuskirken: 10.00 Bedemøde. 10.30 Gudstjeneste, Gert Rostrøm. 10.30 Spansk gudstjeneste. 13.30 Engelsk gudstjeneste. 15.00 Rumænsk gudstjeneste. Købnerkirken: 11.00 "Evangeliet ifølge Bob". Gudstjeneste med Bob Dylan's musik. Jan Kornholt m.fl. Lyngby: 10.30 Gudstjeneste, Lars Thorndal. Regen: . Rønne: 10.00 Gudstjeneste i LM-lejren i Pedersker, ingen gudstjeneste i Rønne, nadver, Lone Møller-Hansen. SJÆLLAND Holbæk: 10.00 Gudstjeneste, Finn Basnov. Nakskov: 14.00 Nadvergudstjeneste, Dorte Berntsen Nykøbing F.: 10.30 Gudstjeneste. Nyrup: 14.00 "Før-adventsgudstjeneste", Pia Duebjerg Andersen. Ringsted: 10.30 Gudstjeneste, Kurt Christensen. Roskilde: 10.30 Gudstjeneste for hele familien, Claus Bækgaard. Tølløse: 10.00 Gudstjeneste, Allan Ibsen. SYDDANMARK Odense: 10.30 Fællesgudstjeneste, Noh Dieu og den vietnamesiske gruppe. Indsamling til bladet baptist.dk. 10.30 Vietnamesisk gudstjeneste. 12.00 Chin / Burmesisk gudstjeneste. Oure: 11.00 Gudstjeneste, Gunnar Rasmussen. Ringe Chin Baptistkirke: 12.15 Sunday school Worship service, Indre mission i Ringe. Svendborg: 11.00 Gudstjeneste, Poul Erik Jensen. 13.00 Gudstjeneste i Faaborg, Dawt Hlei Kai. 15.30 Gudstjeneste, tamil, Bala Sinnathurai. Sydjylland, Esbjerg: 10.00 Gudstjeneste, Frank Korsbro. Sydjylland, Rødekro: Ingen gudstjeneste. MIDTJYLLAND Brande: 10.00 Gudstjeneste, Dominique Lachat. Give: 10.00 Fællesskabsgudstjeneste. Holstebro: 10.30 Gudstjeneste, Orla Lindskov. Randers: Ingen gudstjeneste. Silkeborg: . Sydøstjyllandskredsen: . Viborg: 16.00 Børnegudstjeneste, Poul A. Beck. Århus: 10.00 Nadvergudstjeneste, Afonso Waco.
NORDJYLLAND Birkelse: 19.00 De ni læsninger, Karin Kristiansen. Brovst: 10.30 Gudstjeneste, Anders Hyldgård. Familiekoret medvirker. Brønderslev: 10.00 Gudstjeneste, Henrik Kramer. Frederikshavn: 10.30 Besøg fra Ingstrup, Anne-Marie Winther. Frokost. Hirtshals: Se Hjørring. Hjørring: 10.00 Gudstjeneste, Torben Andersen. 19.00 Koncert med Mandskoret Arion. Ingstrup: 10.30 Frederikshavn Baptistkirke, Hanne Kiel. Afgang fra Ingstrup kl. 9.15. Nibe: Ingen gudstjeneste. Nørresundby: 10.30 Gudstjeneste, Kjeld Grarup. Sindal: 10.00 Gudstjeneste, Frank Bredahl. Skagen: 14.00 Besøger Østervrå frikirke. Anne-Marie Winther. Sæby: 10.00 Gudstjeneste, Ole Broholm Andersen. Thisted: 10.00 Gudstjeneste, Rune Kærlet. Tårs Baptistkirke: 10.30 Celebration, Birte Agerdal m.fl. 19.00 Stillegudstjeneste. Vodskov: 10.00 Gudstjeneste, Annette Grarup. Vrå: 10.00 Gudstjeneste, Andreas Højmark. Østervrå Frikirke: 14.00 Gudstjeneste ved Anne-Marie Winther, Fr.havn med besøg fra Skagen. Østhimmerland: 19.00 Ungdomsgudstjeneste ved "Refine". Bemærk tidspunkt. Bethelkirken: 9.30 Gudstjeneste. 11.30 Gudstjeneste. 13.00 Menighedsmøde. 17.00 Engelsk gudstjeneste/Service in English (at KFUM). Karmelkirken: 10.30 Gudstjeneste, Jacob Broholm Møller. Herefter forhandlingsmøde.
Søndag 27. november HOVEDSTADEN City Kirken: 11.00 1. søndag i advent. International Baptistkirke på Amager: 15.00 Gudstjeneste, Gilbert Rukundo. Korskirken: 10.30 1. søndag i advent. Gudstjeneste. Ole Lundegaard. Kristuskirken: 10.00 Bedemøde. 10.30 Gudstjeneste. Efter gudstjenesten menighedsmøde. 10.30 Spansk gudstjeneste. 13.30 Engelsk gudstjeneste. 15.00 Rumænsk gudstjeneste. Købnerkirken: 10.30 Adventsgudstjeneste, Jan Kaas Henriksen. 12.00 Menighedsmøde. Lyngby: 10.30 Nadvergudstjeneste, Holger Lam. Regen: . Rønne: 10.00 Gudstjeneste på chin. 14.00 Adventsfest. SJÆLLAND Holbæk: 10.00 De 9 læsninger, v/Udvalget. Nakskov: Ingen gudstjeneste. Nykøbing F.: 10.30 Gudstjeneste. Nyrup: 10.00 Nadvergudstjeneste, Ole Jørgensen. Kollekt til nødlidende. Ringsted: 10.30 Gudstjeneste, Hanne Wilki Nielsen. Roskilde: 10.30 Adventsgudstjeneste for hele familien, Jan Johannsen. Tølløse: 10.00 Børnegudstjeneste, Ane Hylleberg og Rikke Skårhøj. Efter gudstjenesten er der spisning i krypten. SYDDANMARK Odense: 10.30 Gudstjeneste, Bjarne Willer. - Indsamling til Frelsen Hærs Juleindsamling. 10.30 Vietnamesisk gudstjeneste. 12.00 Burmesisk gudstjeneste. 13.00 Tamilsk gudstjeneste 19.00 Adventskoncert med gospelkoret Joyful Voices og Odense Brass Band. Oure: 11.00 Gudstjeneste, Bent Marcussen. Ringe Chin Baptistkirke: 12.30 Gudstjeneste i Missionshuset Bethesda. Svendborg: 11.00 Gudstjeneste i Svendborg, Chin, Dawt Hlei Kai.
Sydjylland, Esbjerg: 15.00 Adventsgudstjeneste i "Spejderhytten Børgelund". Sydjylland, Rødekro: Ingen gudstjeneste. MIDTJYLLAND Brande: 14.00 Adventsfest v. Karin Grarup m.fl. Give: 10.00 Gudstjeneste, Flemming Laden. Holstebro: 10.30 Gudstjeneste for alle ved Hanna Ringgaard. Randers: 19.00 Adventsfest, Anita Lindholst Århus. Anna Christinas violinspillere. Silkeborg: . Sydøstjyllandskredsen: . Viborg: 10.00 Adventsgudstjeneste, Kirsten Lund og Johs. Kær. Århus: 16.00 Gospelgudstjeneste, v. Christian Bylund. Living Gospel medvirker. NORDJYLLAND Brovst: 19.00 Adventskoncert i Zionkirken, andagt v/ Inge Hansen. Brønderslev: 14.00 Menighedens julefest. Frederikshavn: 10.30 Spejdergudstjeneste i Jerup forsamlingshus, Anne-Marie Winther. Hirtshals: 19.00 Samtalegudstjeneste, Elise Gaust. Hjørring: 10.00 Gudstjeneste, Torben Andersen. Ingstrup: 10.30 Gudstjeneste i Saltum Baptistkirke, Per Christiansen. Nibe: 14.00 M/K klubben indbyder til Adventsfest. Bjarne Uhrenholt taler om: Evangeliet i Kunsten. Ranum-Malle Kirkekor synger. Servering og lotteri. Nørresundby: 10.30 Gudstjeneste, Annette Grarup. Pandrup: 10.30 Café Gudstjeneste, Anders Hyldgård. Sindal: 14.00 Adventsfest i Mosbjerg Baptistkirke. Sæby: 10.00 Gudstjeneste. Thisted: Ingen gudstjeneste. Tårs Baptistkirke: 10.30 Celebration, Lars Bavnbæk. 19.00 Stillegudstjeneste - Forbøn, Henning Olsen. Vodskov: 19.30 Adventsgudstjeneste, Annette Grarup. Vrå: 10.30 Gudstjeneste. Østervrå Frikirke: 16.30 Julecafegudstjeneste, Bente Højris. Østhimmerland: 10.00 Gudstjeneste, Raymond Jensen. Bethelkirken: 9.30 Gudstjeneste. 11.30 Gudstjeneste. 17.00 Engelsk gudstjeneste. 19.00 Fælleskirkelig samling i Vor Frelser Kirke. Karmelkirken: 10.30 Familiegudstjeneste.
GUDSTJENESTELISTEN BaptistKirkens gudstjenesteliste for de to førstkommende søndage udsendes med Nyhedsbrevet hver onsdag. Oplysninger vedr. kommende gudstjenester indsendes til BaptistKirkens Sekretariat