Undervisningsbeskrivelse
Termin
maj-juni 12/13
Institution
Favrskov Gymnasium
Uddannelse
stx
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer
Margrethe Kier Riisgård
Hold
3e 2010-13
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1
Borgen – dansk politik og medierne (Grundforløb 1.g)
Titel 2
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (1.g)
Titel 3
Velfærdsstaten – udvikling eller afvikling? (1.g)
Titel 4
Folketingsvalg 2011 (2.g)
Titel 5
Utøya, Anders Breivik sagen (2.g)
Titel 6
AT-forløb: Mindretal og kulturmøder i grænselandet. (Dansk, historie og tysk) (2.g)
Titel 7
Økonomisk krise – igen? (2.g)
Titel 8
Etnisk integration. Hvorfor integrationsproblemer? En sociologisk tilgang. (2.g)
Titel 9
Demokrati og EU (2.g)
Titel 10
Konflikten i Syrien i et internationalt perspektiv (3.g)
Titel 11
USA og det amerikanske valg i internationalt perspektiv (3.g)
Titel 12
Ulighed i Danmark og verden (økonomisk, sociologisk, international) (3.g)
Titel 13
Regeringens konkurrence- og vækstplan set ud fra et økonomisk, politisk og sociologisk perspektiv (3.g)
Titel 1
Borgen – dansk politik og medierne
Indhold
Kernestof Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, Columbus 2010 - 104-109 (Easton, demokrati) - 114-126 (Molin, partier, lovgivningsproces) - 127-138 (Ideologier) - 146-154 (medier) Kristiansen og Bülow: SamfNU c-niveau. Systime 2008 - Figur 1. Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati. - S. 119-121 (Lovgivningsprocessen) - S. 128-130 (Figur 2,3 og 4: Er det danske demokrati i krise?) Supplerende stof TV-serien: Borgen Artikler: Scener fra et dronningemord. Ugebrevet MandagMorgen, 9/8 2010 De borgerliges dronningeattentat. Politiken 22/8 2010. Helle T-historien er uden indhold. Politiken d. 23/8 2010. Debat: Derfor handler politik om personer. Politiken 10/8 2010. SU-reform splitter partierne. Jyllandsposten d. 17/11 2010. Her er S og SF’s krav til ansøgerne. Jyllandsposten d. 17/11 2010. SF siger god for omstridt pointsystem. Viborg Stifts Folkeblad d. 12/11 2010. SF-bagland vil lempe nye udlændingeregler. Herning Folkebald d. 12/11 2010. Overblik: S-SF – vælgere er imod aftale. Jyllandsposten d. 14/11 2010. S og SF stemmer imod pointsystem. Ritzaus Bureau d. 17/11 2010. Markante vælgervandringer siden 2007. www.dr.dk 13/9 2010. Politik er blevet et pokerspil. Politiken 22/8 2010. Spin er kommet for at blive. www.kommunikationsforum.dk d. 15. maj 2003. Valgdeltagelse ved valget til Europaparlamentet 4.-7. juni 2009 (Tabel fra www.EU-oplysningen.dk) Partiernes vælgerprofil 2007. Tabel 10.3. Danmarks Statistik 2010
Omfang
Forskellige artikler om nedsættelse af den kriminelle lavalder (Inspiration til rollespil om lovgivningsprocessen). 20 blokke
Særlige fokuspunkter Kompetencer Eleverne skal kunne: – formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering – formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer – formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber – formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi – på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling. Kernestof Politik: – politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme – politiske beslutningsprocesser i Danmark – demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet. Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, rollespil, søgning på internettet, aktualitetsoplæg på klassen.
Titel 2
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Indhold
Kernestof Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal 2009. - S. 9-11 + 28-30 (arv og miljø). - S. 30-37 (børns socialisering i det senmoderne samfund) - S. 40-54 (Familien i det senmoderne samfund) - S. 55- 63 (Familien mellem system- og livsverden. Habermas) - S. 64-76 (Ungdommens forvandling) Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, Columbus 2010 - S. 62-71 (Giddens og senmoderne samfund). - S. 72-73 (Selvrealisering) Balvig, Flemming oa.: Ungdomssociologi. Columbus 2002 - S. 28-37 (Socialiseringens byggesten. Eriksons udviklingsteori) - S. 54-55 (Denciks familieformer) Thordal, Morten Hansen: Sociologi ABC. Columbus 2008. - S. 16-18 (Indentitetdannelse. Mead og Goffman) Supplerende stof TV-serien Klovn DR dokumentar: Enæggede tvillinger Artikler: Kronik: Med indvandrere som forbillede. Berlingske d. 23. april 2009. Eksperter: Nye familieformer afspejler tiden. Politiken d. 29. december 2009. Her er kernefamiliens 37 afløsere. Politiken d. 29. december 2009. Den kinesiske mors kampskrig. Information d. 28. januar 2011. Tør forældre være forældre? Jyllandsposten d. 9. januar 2011. Nynarcissisme: mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? Information d. 1. februar 2008. Det vellykkede liv er ikke lykkeligt. Information d. 19. marts 2008.
Omfang
Skriftlige afleveringer: - For eller imod rygeforbud (3 elevtimer) - Lommefilm om det senmoderne samfund (5 elevtimer) - Opdragelse i det senmoderne samfund. (5 elevtimer) - Genskrivning af nr. 3 eller ’Individet i det senmoderne samfund’ (5 elevtimer) 15 blokke
Særlige fokuspunkter Kompetencer Eleverne skal kunne: – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre – skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Væsentligste arbejdsformer
Kernestof Sociologi – identitetsdannelse og socialisation – massemedier og politisk meningsdannelse – social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. Klasseundervisning, gruppearbejde, rollespil, søgning på internettet, oplæg på klassen, projektarbejde.
Titel 3
Velfærdsstaten – udvikling eller afvikling?
Indhold
Kernestof Oliver Boserup Skov og Richard Bundsgaard: B-bogen. Din grundbog om politik, økonomi og velfærd. Columbus 2009. - S. 88-95 (Velfærdsstatsmodeller) - S. 169-184 (Velfærdsstatens udfordringer. Interne og eksterne klemmer.) - S. 185-194 (Velfærdsstatens fremtidige udvikling). Benny Jacobsen og Ove Outzen: Liv i Danmark. Columbus - S. 98-100 (Velfærdsstatsmodeller) Christiansen og Bülow: Samf Nu B-niveau. Systime 2008. - S. 261-262 (Den danske velfærdsmodel under pres) Madsen og Jensen: Samfundets økonomi. Columbus 2004. - S. 11-13 (Økonomisk vækst/BNP) Per Henriksen: Økonomi ABC. Columbus 2009. - S. 64-69 ø. (Omfordeling). Bencke, Hansen og Schmidt: Danskerne og samfundet. Columbus 2005). - S. 26-28 (Argumentationsanalyse). Supplerende stof Velfærdsmodellernes solidaritetsprincipper (note af Margrethe Kier Riisgård) Globalisering – en definition (Note af Margrethe Kier Riisgård) Udviklingen i Danmarks konkurrenceevne over tid. Dansk Industri (di) d. 18. marts 2011. Er uddannelse en EU-vare? Artikel i ’Velfærden og EU’. Folkebevægelsen mod EU. Fremtidens velfærd skal optjenes. Politiken d. 28. marts 2011 Søvndal: Det er begyndelsen til enden for velfærdssamfundet. Politiken d. 28. marts 2011. Fakta: Her er Løkkes plan. Politiken 12. april 2011. Fakta: Forstå 2020-planen på fem minutter. Løkkes 2020-plan møder modstand hos blå vælgere. Ugebrevet A4. Nr. 15 d. 18. april 2011. Borgmestre byder private virksomheder indenfor. Berlingske d. 16. marts 2011. Forsikringer indtager velfærdssamfundet. Information d. 16. oktober 2004. De tre appelformer: Logos, etos og patos Peter Bejder og Kim Boye Holt: Goddag eller farvelfærd. Velfærdsstatens historie. http://www.e-pages.dk/3f/25/52 (udgivet af Fagligt Fælles Forbund).
www.dst.dk: Velfærdsstaten opbygges (Udvalgt statistik). Fra vugge til grav: DR dokumentar om den danske velfærdsstats opbygning. Michael Moore: Sicko. Filmdokumentar om det amerikanske sundhedssystem.
Omfang
Skriftlige afleveringer: - Velfærdsstatsmodeller og velfærdsstatens udvikling (5 elevtimer) - Tabel- figur og statistiklæsning om velfærdsstaten. (3 elevtimer) - Synopsis om velfærdsstaten (3 elevtimer) 22 blokke
Særlige fokuspunkter Kompetencer Eleverne skal kunne: – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger – forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring – formulere præcise faglige problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere – formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller, diagrammer og modeller – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Kernestof Politik – politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme Økonomi – velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund – økonomiske styringsprincipper – makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, oplæg på klassen, rollespil, taler, synopsisskrivning, film. Klassen var desuden til årsprøve i 1g (juni 2011).
Titel 4
Folketingsvalg 2011
Indhold
Kernestof Brejnrod: Sociologi. Gyldendal 2009. - S. 114-121 (Social arv og social ulighed). Kristiansen og Bülow: SamfNU B-niveau, Systime 2008. - S. 340-348 + 353-359 (Hvordan skabes samfundsfaglig viden? Kvantitativ metode) Skov og Bundsgaard: B-bogen. Columbus 2009. - S. 108-110 (Minervamodel og vælgeradfærd) Friisberg, Gregers: Politik ABC. Columbus 2009. - S. 95- 99 (skillelinjer)102 -108 (vælgeradfærd) Supplerende stof Vælgernes holdning rykker til venstre. DR.dk d. 11. september 2011. De røde er i lommen på offentlige ansatte. Politiken d. 27. august 2011. Unges politiske univers. (tabel og statistik over unges partivalg mv.). Rikke Erhardi, Haderslev Katedralskole. http://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=703#c2064 Politisk journalistik uden politik. Berlingske d. 21. februar 2011. DF-vælgere gik til S. Arbejderen.dk d. 20. september 2011. Dansk Folkepartis Vælgere Jonas Paludan:. I Solidaritet, Venstresocialistisk tidsskrift for analyse og debat. Teorier om vælgeradfærd. Note af Bodil Reintoft, Favrskov Gymnasium. Baseret på kap. 6 i J.P. Frølund Thomsen: Politologi, Hans Reitzels Forlag. 2010. Vælgervandringer fra folketingsvalg i 2007 - 2011. Samfundsstatistik 2011 tabel 10.6. -
Omfang Særlige fokuspunkter
Valgdebat på gymnasiet for alle skolens elever. Valgundersøgelse for elever på Favrskov Gymnasium. Oplæg v. Cand.Scient.Pol. Morten Petterson. Specialeoplæg om vælgeradfærd. Skriftlige afleveringer: - Chi-i-anden-test i samarbejde med matematik - Dansk Folkepartis (vælgeradfærd) 16 blokke – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse – forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring – demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere – anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser – skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier – formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Kernestof Kernestoffet er følgende:
Væsentligste arbejdsformer
Sociologi – massemedier og politisk meningsdannelse – social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. Politik – politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd – forskellige typer politiske systemer. Metode – komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode – statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, oplæg på klassen, synopsisskrivning, mat-samf samarbejde om chi-i-anden-test.
Titel 5
Utøya, Anders Breivik sagen
Indhold
Kernestof Henriksen, Per og Torben Steiner Nielsen: Fold dig ud. Columbus 2007. - S. 38-40 (Argumentation og analyse af tekster. Toulmins model) Supplerende stof Lad os bruge Anders Breivik rigtigt. Kronik af Sørine Gotfredsen i Berlingske d. 29. juli 2011. Spejlbilleder. Martin Krasnik i Weekendavisen d. 29. juli 2011. 3 blokke
Omfang
Særlige fokuspunkter Kompetencer Argumentation, aktualitet. Kernestof Demokrati og argumentationsanalyse. Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, klassediskussion.
Titel 6 Indhold
Omfang
AT-forløb om mindretal og kulturmøder i grænselandet. (Samarbejde med dansk, historie og tysk). Kernestof Kristiansen og Bülow (Red.): SamfNU c-niveau. Systime 2008. - S. 43-49 (Integrationsteori) Christoffersen oa.: Ungdomssociologi. Columbus 2001. - S. 232-233 (Identitetsvalg) Supplerende stof Besøg af elevambassadører fra Duborgskolen i Slesvig. Skriftlige afleveringer: Problemstillinger i forbindelse med en fremlægning for resten af klassen 4 blokke
Særlige fokuspunkter Kompetencer Kernestof Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, oplæg på klassen, interview med elevambassadører, selvstændigt arbejde.
Titel 7
Økonomisk krise - igen? Med fokus på DK og Grækenland
Indhold
Kernestof Henriksen, Per: Økonomi ABC. Columbus 2009. - S. 144-145 (Virker den økonomiske politik? Multiplikatorvirkning). Kureer, Henrik: ØkonomiNU. Arbejdshæfte. Systime 2011 - S. 48 (En græsk tragedie) Henriksen, Per og Kåre Clemmesen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver. Columbus 2007 - S. 34-52 (produktion og produktivitet). (minus boks s. 48) - S. 61-74 (Økonomiske mål) - S. 85-91 - S. 98-103 + fig. S. 57 Supplerende stof Dorsk og uopfindsom. Weekendavien d. 5. august 2011. Ørkenvandring truer dansk økonomi. Berlingske d. 4. november 2011. Unges arbejdsløshed mere end fordoblet. Politiken d. 11. september 2011. Politisk overblik: Hvad snakker de om? Politiken d. 24. august 2011. Her er regeringens finanslovsforslag. Altinget.dk d. 24. august 2011. Guide til subprime-krisen. DR.dk/penge d. 26. februar 2008. Finanskrisens anatomi. Berlingske d. 23. marts 2008. Hvad er det for noget med Grækenland? Politiken d. 14. september 2011. Den græske gældskrise. Politiken d. 10. november 2011. -
Radioprogram (P1 orientering) om finanskrisens historie: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/10/21/182716.htm Film: Inside Job (Finanskrisen) Vismandsspillet.dk
Omfang
Skriftlige afleveringer: - Skema over økonomiske politiker - Finanspolitik (sammenligning af bilag + diskussion) 12 blokke á 95 min.
Særlige fokuspunkter
Kompetencer Kernestof
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, oplæg på klassen, podcast, film, klassediskussion og debatoplæg.
Titel 8
Etnisk integration. Hvorfor integrationsproblemer? En sociologisk tilgang.
Indhold
Kernestof Ærkedansker -Perkerdansker, Morten Hansen Thorndal 2011, Columbus: s.13-16 (generelt om integration - assimilation, segregation og integration) s. 61-66 (Åben eller lukket indvandrer politik - teoretiske udgangspunkter i Rawls og Bloom) s.70-82 (minus grå boks s.74 & grå boks s.79-80 og afsnittet ”Mad - en del af en social kategori) s.83-92 (Stereotyper og fordomme) s. 93-101 (Bourdieus begreber) s.105-110 (Honneth - og den gensidige anerkendelse) Supplerende stof -
-
Omfang Særlige fokuspunkter
”Folk skal tænke wouw, han er vild nok, ham Hassan”. Information 9.marts 2008. ”Dansk kultur udelukker nydanskere fra elitefodbold”. Information d.2/2 2010. ”Danskhed - det er også os!”. Politiken d.28/7 2007. ”En dag bag slør”. Politiken d.22/3 2000. ”Værdier til forskel - mellem konservative og radikale. Berlingske 2/9 2011 (uddrag, lagt på Fronter under dokumentet ”Fra Radikale Venstres hjemmeside). Uddrag fra Radikale Venstres hjemmeside (Lagt på Fronter)
-
Tabeller og figurer: tabel 5.5, 5.6, 5.7, 5.8, 5.9, 5.10, 10.2 fra ”Værdier og normer blandt udlændinge og danskere” Fra tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark marts 2007. tabel 2.2a; 2.3, 2.2b, 2.2c fra ”Tal og fakta om integration” sept.2010 Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.
-
Filmen ”Crash” (om fordomme og stereotyper). Rollespillet ”Beskyttelsesrummet” (om fordomme og stereotyper) Indfødsretsprøven fra 2008
Skriftlige afleveringer: - Samf. Cup afleveringer i grupper (5 elevtimer) - SRO om integration (samarbejde med matematik og psykologi) 14 blokke á 95 min. Kompetencer – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere – anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser – skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Kernestof Sociologi – identitetsdannelse og socialisation – social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. -
Væsentligste arbejdsformer
Kvalitativ og kvantitativ metode (især i forbindelse med SRO) statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, projektarbejde og informationssøgning (i forbindelse med samf.cup.), oplæg på klassen, film, klassediskussion og debatoplæg (nyhedstimen).
Titel 9
Demokrati og EU
Indhold
Kernestof Hans Branner: Det politiske europa. Columbus 2008. - S. 79-82 (Demokratisk underskud i EU) - S. 127. (Grafisk oversigt over integrationsudviklingen inden for EF/EU. Jensen og Nielsen: Europa på vej. Systime 2011. - S. 33-37 (Integrationsteorier: føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme, intergovernmentalisme, Liberal intergovernmentalisme, multi-level governance). - S. 113-118 (EU - en demokratisk institution?) - S. 125-129 (EU’s fremtidige udvikling) NOTAT - magasin om demokrati og Europa. Udgivet af Oplysningsforbundet DEO. www.notat.dk -
Nr. 1226 august 2010; EU i grove træk: s. 2-5 (EU’s institutioner), s. 6-7 (beslutningsprocessen kort), s. 12-15 (EU’s historie og europaudvalget). Nr. 1239 september 2011; Hvor meget bestemmer EU?: s. 2-3 (Forskellige former for magt i EU), s. 4-7 (EU og dansk lovgivning). Nr. 1229 november 2010; EU og pressen: s. 2-3 (Aviser skærer ned på EU stof), s. 4-5 (Redaktør frasiger sig ansvar), s. 6-7 (Ud af reservatet ind på forsiden).
Supplerende stof - Informationssøgning om finanspagten (eleverne finder selv artikler) - EU fakta: Lissabon-traktaten. Folketinget november 2009. - Henrik Kureer: EU økonomisk set. S. 49-52. Danmark og euroen. (udleveret i forbindelse med en skriftlig aflevering). - Undervisningsfilm om EU’s historie fra Folketingets hjemmeside (www.ft.dk) - Undersøgelse af partiernes holdning til EU (partiernes hjemmeside og Folketingets hjemmeside) - Eurobarometer 74, 2010. Statistisk undersøgelse af danskernes holdning til EU. http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/information/eb74_repor t.pdf - Besøg af europaminister Nicolai Wammen i forbindelse med Dansk formandskab i EU. - Jesper Beinov: 10 gode grunde til at blive i EU. Berlingske d. 4. september 2008 - Statistik om danskernes holdning til EU. - DR Detektor: Kritisk udsendelse af statistisk undersøgelse af danskernes holdning til EU http://www.dr.dk/nu/popup/od/detektor/#/40005/00:04 Skriftlige afleveringer:
Omfang Særlige fokuspunkter
- Argumentation for medlemskab af euroen + beregning af økonomisk udvikling - Integration i EU (sammenligning og diskussion). - Skriftlig årsprøve 11 blokke á 95 min. Kompetencer – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold – undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse – forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser – skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier – formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Kernestof Politik – magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet – forskellige typer politiske systemer, herunder EU. International politik – Danmarks suverænitet og handlemuligheder – aktører, magt, konflikter og integration i Europa
Væsentligste arbejdsformer
Metode – kvalitativ og kvantitativ metode Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, oplæg på klassen, film, klassediskussion og debat, Jing podcast om demokratisk underskud.
Titel 10
Konflikten i Syrien i et internationalt perspektiv.
Indhold
Kernestof Hans Branner: Global politik. Grundbog til International Politik. Columbus 2006. - S. 8-16 (verdensorden, polaritet, nationale og internationale samfund) - S. 17-20 (USA og de andre) - S. 24-29 (Forskellig slags magt). - S. 70-76 (Sikkerhedspolitik) - S. 84-85 (Hvad er teorier i International politik?) Morten Winter Bülow og Tonny Brems Knudsen (red.): International politikNU magtbalance, værdier og samarbejde. Systime 2011. - S. 17 - 22 (Realisme, liberalisme, Den Engelske skole og International Politisk Økonomi). - S. 219-229 (Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik). Supplerende materiale - Tidslinje: Oprøret i Syrien. www.dr.dk d. 16. februar 2012. http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Udland/2012/2012/02/16133 859.htm - Syrisk opposition? Der er ikke en men mange oppositioner. Politiken 3/3 2012. Af Rune Friberg Lyme. - Syrisk borgerkrig deler danske partier. Berlingske d. 16. juli 2012. - FN ordømmer eget Sikkerhedsråd. Berlingske d. 3. august 2012. - EU svinger pisken over Assads regime. Berlingske d. 23. juli 2012 - Derfor holder Rusland og Kina hånden over Assad. Berlingske d. 20. juli 2012. - Klog magt. Berlingske d. 22. maj 2012 - Fra hård magt til smart magt. Politiken d. 23. februar 2009. - Kronik: En ny sikkerhedspolitik (uddrag). Jyllands-Posten d. 20. januar 2012. - Samfundslex 2000: FN, FN pagten og FN’s organisatoriske struktur. S. 122-124. - P1 orientering: Forsvarsminister: Stop Danmarks ensidige parløb med USA. Orientering 19. april 2012. http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/04/19/154445_1_1_1_1_1_1_1. htm - Undervisningsvideo med Tonny Brems Knudsen: ’Hvordan forholder stormagterne sig til hinanden?’ og ’Hvordan kan den stærkeste magt håndtere den aktuelle situation?’ http://ipnu.systime.dk/index.php?id=388 - Partiernes hjemmeside (Hvordan forholder de sig til DK’s udenrigspolitik?) Kristian Thulesen Dahls formandstale (aktualitet udenfor emnet): http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/09/16/113318.htm
Omfang Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Skriftlige afleveringer: - Magt og sikkerhed i international politik: Argumentation, sammenligning og diskussion. (6 elevtimer). - Notat til Kristian Thulesen Dahl. (4 elevtimer) - Synopsis over selvvagt problemstilling indenfor emnet (5 elevtimer) - Udenrigs- og sikkerhedspolitik (Argumentation, opstille model og sammenlign). (4 elevtimer) 13 blokke á 95 min. Kompetencer – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere – anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser – skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier – formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Kernestof International politik – Danmarks suverænitet og handlemuligheder – aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt. Metode – komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, elevoplæg, film, klassediskussion og debat, radiolytning.
Titel 11
USA og det amerikanske valg i internationalt perspektiv
Indhold
Kernestof Sune Finn Sunesen: USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne? Columbus 2009 - S. 8-17 (Det politiske system og valgsystemet) - S. 29-33 (partiernes ideologier ) Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer. Columbus 2012. - S. 46-56: Det politiske system og præsidentens opgaver. - S. 78-89: De politiske partier og politiske grupperinger - S. 92-102: Vejen til det hvide hus - S. 102-108: Portræt af den amerikanske vælger. - S. 108-114: (Valgkampen) Hans Branner: Global politik. Grundbog til International Politik. Columbus 2006. - S. 8-16 (verdensorden, polaritet, nationale og internationale samfund) - S. 17-20 (USA og de andre) - S. 38-42 (Amerikansk udenrigspolitik) Morten Winter Bülow og Tonny Brems Knudsen (red.): International politikNU magtbalance, værdier og samarbejde. Systime 2011. - S. 17 - 22 (Realisme, liberalisme, Den Engelske skole og International Politisk Økonomi). Supplerende materiale - Politikens hjemmeside om valget i USA: http://politiken.dk/udland/internationalt940px/usavalg/ - Præsidentkandidaternes hjemmeside - CNN election center http://edition.cnn.com/election/2012/results/race/president - Stemmeseddel fra Los Angeles - Youtube klip: Forstå det amerikanse valg. http://www.youtube.com/watch?v=ok_VQ8I7g6I - TV-duel mellem Romney og Obama - Undervisningsvideo med Tonny Brems Knudsen: ’Hvordan forholder stormagterne sig til hinanden?’ og ’Hvordan kan den stærkeste magt håndtere den aktuelle situation?’ http://ipnu.systime.dk/index.php?id=388 - Hvad nu hvis valget står lige? Politiken d. 1. november 2012. - Et valg - også i udenrigspolitikken. Politikken d. 6. september 2012. - Det stemmer de også om i USA: abort, fri hash og dødsstraf. Politiken d. 4. november 2012. - Præsidentiel og parlamentarisk styreform. Berlingske research 2013.
Omfang Særlige fokuspunkter
Skriftlige afleveringer: - Folder om det Amerikanske valg. (2 elevtime) 9 blokke á 95 min. + AT i uge 1 Kompetencer – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, globalt og diskutere løsninger – forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Kernestof Sociologi – massemedier og politisk meningsdannelse – politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd – magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet – forskellige typer politiske systemer. Økonomi – velfærdsprincipper International politik – aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt – globalisering og samfundsudvikling. Metode – komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, elevoplæg, TV-klip, klassediskussion og debat.
Titel 12
Ulighed i Danmark og verden (økonomisk, sociologisk, internationalt)
Indhold
Kernestof Morten Hansen Thorndahl: Sociologi ABC. Columbus - S. 80-89 (Social ulighed og social arv) - S. 95-98 - S. 100-101 (Gini koefficient) - S. 103-108 - S. 120-128 (økonomisk ulighed) - s. 172-179 (Bourdieu, Marx, Max Weber og Dürkheim) Gregers Friisberg: Dit samfund - tjek det ud! Columbus 2005. 2. udgave 2010. - S. 88-90 (Bernstein, klassesprog). Kristensen og Bülow: SamfNU B-niveau. - s. 230-233 (Gini koefficient) Branner, Hans: Global politik. Grundbog til International Politik. Columbus 2006. - s. 141 + 147-158 (Globalisering og ulighed i verden) Søndergård, Lars: Verdens syv udfordringer - s. 100-108 (teorier om udvikling: Vækstteori, Washington konsensus, Afhængighedsteori, Verdens system teori). Samfundsstatistik Supplerende materiale - Informationssøgning på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.dk - Lighed og ulighed (artikel om (u)lighedens filosofi). Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82) - ’Voksende ulighed udgør en trussel mod dansk velfærdsmodel’. Information 29. Januar 2012. - DR dokumentar: ‘Den usynlige arv’. - http://www.dr.dk/Undervisning/Hvorforfattigdom/Dokumentar/Dokumentarfil m/Om_filmene/Den_usynlige_arv.htm - DR Dokumentar: ’Penge, magt og den Amerikanske drøm’ http://www.dr.dk/Undervisning/Hvorforfattigdom/Hvorfor_fattigdom_forside_1 .htm#/62918/00:03. - DR Dokumentar: ‘Tyveriet af Afrika’ af Christoffer Guldbrandsen. - http://www.dr.dk/Undervisning/Hvorforfattigdom/Dokumentar/Dokumentarfil m/Om_filmene/Tyveriet_af_afrika.htm - Foredrag med Lars Olsen: ‘Det delte Danmark’ - Wiki: Robert Putnam (begrebet social kapital) - Poverty Walk. (Rundvisning af en hjemløs I Århus).
http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/ http://www.dr.dk/skole/Geografi/Hvorfor_fattigdom/Statistik/Statistikmodul www.gapminder.org Skriftlige afleveringer: - Argumentation, beregninger og Notat om ulighed (5 elevtimer) - Medieproduktion om udviklingslande og global ulighed (4 elevtimer) - Valgfri opgave: Synopsis eller undersøgelse og diskussion (5 elevtimer) Omfang
Ca. 20 blokke af 95 min.
Særlige fokuspunkter
Kernestof Sociologi − identitetsdannelse og socialisation − social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring Politik − politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer Økonomi − velfærdsprincippªer, herunder stat, marked og civilt samfund − Målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt International politik − Danmarks suverænitet og handlemuligheder − globalisering og samfundsudvikling Metode − komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode − statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel. Kompetencer – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold – sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger – undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold – forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring – forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og
Væsentligste arbejdsformer
diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – formulere præcise faglige problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere. – anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser – skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier – formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, informationssøgning, elevoplæg, TV-klip, dokumentar, projektarbejde, ekskursion, klassediskussion og debat.
Titel 13 Indhold
Regeringens konkurrence- og vækstplan set ud fra et økonomisk, politisk og sociologisk perspektiv (3g) Kernestof Friisberg, Gregers: Politik ABC. Columbus 2009. - s. 35-39 (Kåre Strøms model, Molins model, Medianvælgermodellen) - S. 95- 99 (skillelinjer) - S. 102 -108 (vælgeradfærd) Skov og Bundsgaard: B-bogen. Columbus 2009. - S. 108-110 (Minervamodel og vælgeradfærd) Rasmussen, Steen Borg: Økonomi i et sociologisk perspektiv. Columbus 2013 - s. 96-101 (tillid/sammenhængskraft og produktivitet) - s. 116-123 (Konkurrenceevne) Henriksen, Per: Økonomi ABC. Columbus. - s. 122-133 (økonomisk politik) - s. 144-149 + 154-157 (Økonomiske skoler og multiplikator) Henriksen, Per og Kåre Clemmesen: Økonomi – principper, praksis og perspektiver. Columbus 2007 - S. 34-52 (produktion og produktivitet). (minus boks s. 48) - S. 61-74 (Økonomiske mål) - S. 85-91 (økonomisk politik) - S. 98-103 + fig. S. 57 (Keynes og monetarister) Supplerende stof Deadline: Interview med Annette Wilhelmsen http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/seudsendelser.htm#/75572/28:22 Hos Clement Kjærsgård: Interview med Anne Vang (S) http://www.dr.dk/tv/se/hos-clement/hos-clement-24#!/00:36 Pressemøde: Regeringens konkurrence- og vækstplan http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/02/26/101530.htm Artikler: - SF vil vinde vælgere tilbage ved hårdt arbejde. Børsten d. 24. Marts 2013. - Valgforsker: Skattelettelserne blev dråben for vælgerne. DR.dk. d. 9. Marts 2013. - Sammenhængskraft i konkurrencestaten. Information 2. November 2007. - Konkurrencestaten. Wikipedia. Skriftlige opgaver - Note til skriftlig eksamen om multiplikator
Omfang
12 blokke af 95 min.
Særlige fokuspunkter Kompetencer – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold – undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger – forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring – forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed – anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser. – skelne mellem forskellige typer af forklaringer og teorier – formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller – formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Væsentligste arbejdsformer
Kernestof Sociologi – massemedier og politisk meningsdannelse Politik – politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd Økonomi – velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund – økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling – makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. International politik – globalisering og samfundsudvikling. Metode – statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel. Klasseundervisning, gruppearbejde, informationssøgning på internettet, oplæg.
