Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach
Generalforsamlingen Lektion 11
WWW.PLESNER.COM
Dagens program
•
Generalforsamlingen
– JSC kap. 18
GENERALFORSAMLINGEN
Generalforsamlingen Begreb og funktion
Generalforsamlingen → Det primære forum for aktionærernes udøvelse af indflydelse på selskabets forhold •
Selskabets øverste myndighed
•
Generalforsamlingen forkortes ofte til ”GF”
•
GF træffer beslutninger, mens ledelsen sørger for at føre beslutningerne ud i livet
•
Udøvelse af indflydelse
–
Kapitalejerne skal udøve deres indflydelse på selve generalforsamlingen
Generalforsamlingen Begreb og funktion
(fortsat) •
•
En række beslutninger kan alene træffes med generalforsamlingens godkendelse (enekompetence), fx: –
Valg af flertallet af bestyrelses- eller tilsynsrådsmedlemmerne, jf. SL § 120, stk. 1
–
Valg af revisor, jf. SL § 144, stk. 1
–
Godkendelse af årsrapport og beslutning om anvendelse af overskud og fordeling af tab, jf. SL § 88, stk. 1
–
Erhvervelse af egne andele, jf. SL § 198, stk. 1
–
Anlæggelse af erstatningssag mod selskabets ledelse på selskabets vegne, jf. SL § 364, stk. 1, og U1999.497Ø
–
Beslutning om at lade selskabet give større gaver
–
Vedtægtsændringer (de fleste vedtægtsændringer)
–
Opløsning af selskabet, jf. SL § 217, stk. 1
–
Fusion, jf. SL §§ 246, stk. 1 og 128, stk. 1
–
Spaltning, jf. SL §§ 264 og 301
Ved visse generalforsamlingsbeslutninger skal DCL involveres (fx ved at stille eller godkende forslag)
Generalforsamlingen Begreb og funktion
•
Instrukser til DCL
–
Generalforsamlingen kan udstede konkrete instrukser til DCL, men må ikke reelt overtage ledelsen af selskabet •
DCL skal overholde SL og vedtægterne
•
DCL uenig i instruks, hvad så ?
Generalforsamlingen Begreb og funktion
•
Indgivelse af konkursbegæring
–
HR: Generalforsamlingen træffer beslutning om selskabets egen indgivelse af konkursbegæring mod selskabet selv
–
U: Hvis generalforsamlingens beslutning om indgivelse af konkursbegæring ikke kan afventes uden skade for selskabet, kan bestyrelsen træffe beslutning herom, jf. ASL § 127, stk. 1
–
Hvem indgiver formelt begæringen?
Generalforsamlingen Elektronisk generalforsamling
•
SL § 77 åbner mulighed for, at et selskab kan holde hel eller delvis elektronisk generalforsamling
•
Delvis elektronisk generalforsamling –
•
Fuldstændig elektronisk generalforsamling –
•
DCL kan beslutte, at der – foruden fysisk fremmøde – gives adgang til at aktionærer kan deltage elektronisk, herunder at stemme, jf. SL § 77, stk. 1
Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, jf. SL § 77, stk. 2
•
Indholdskrav til beslutning – se SL § 77, stk. 2.
•
Optages i vedtægterne
•
Vedtagelseskrav: 2/3 flertal – SL § 106, stk. 1
Alternative løsninger ?
Generalforsamlingen Elektronisk generalforsamling
•
Generelle krav til fuldstændige og delvist elektroniske generalforsamlinger
–
DCL fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, jf. SL § 77, stk. 3.
–
Indkaldelsen skal indeholde oplysning om, at der er tale om en elektronisk generalforsamling samt vilkår for tilmelding, deltagelse m.v., jf. SL § 77, stk. 3, 2. pkt.
–
Det kan i selskabets vedtægter bestemmes, at de kapitalejer, som deltager elektronisk, skal stille eventuelle spørgsmål til dagsordenen m.v. forud for generalforsamlingen inden for en bestemt frist
Generalforsamlingen Elektronisk kommunikation
•
Generalforsamlingen kan beslutte at anvende elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post (elektronisk kommunikation) i stedet for papirbaserede dokumenter, jf. SL § 92
•
HR: Dette gælder som UP uanset eventuelle formkrav til sådanne dokumenter, dog således at meddelelser til kapitalejere, der skal ske ved offentlig bekendtgørelse eller indkaldelse i Statstidende eller E&S IT-systemer, fortsat skal ske i papirform
•
U: offentlig indkaldelse til GF, hvor selskabets har udstedt ihændehaverkapitalandele, SL § 92, stk. 3, 2. pkt-
Generalforsamlingen Elektronisk kommunikation
•
Generelt om elektronisk kommunikation –
Hvem kan fremsætte forslaget?
–
Det skal fremgå af beslutningen:
•
hvilke meddelelser der er omfattet
•
hvordan den elektroniske kommunikation skal og kan foregå, jf. SL § 92, stk. 2
•
hvor aktionærerne kan finde oplysninger om krav til de anvendte systemer
–
Beslutningen skal indsættes i selskabets vedtægter, jf. SL § 92, stk. 3
–
Vedtagelseskrav: 2/3 flertal
–
Selskabet skal anmode navnenoterede aktionærer om deres e-mail adresse
•
Det er aktionærernes eget ansvar at sørge for, at selskabet til enhver tid har den korrekte email adresse
Generalforsamlingen Elektronisk kommunikation
•
Alternative løsninger
–
Alternativt kan kapitalejerne træffe ad hoc beslutninger om at anvende elektronisk kommunikation, såfremt alle kapitalejere samtykker heri
–
Ofte bruger selskaber også deres hjemmeside som kommunikationsplatform (supplerer meddelelser som fremsendes pr. e-mail)
Generalforsamlingen Indkaldelse
Hvem indkalder til generalforsamlinger?
•
DCL er ansvarlig for at indkalde til generalforsamling, SL § 93, stk. 1
•
Ordinære generalforsamlinger – DCL skal af egen drift indkalde til ordinær GF – Skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til E&S senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning •
•
4 måneder for børsnoterede og statslige aktieselskaber
Ekstraordinære generalforsamlinger
Generalforsamlingen Indkaldelse
Hvem indkalder til generalforsamlinger? (fortsat)
•
Retsvirkninger af manglende (rettidig) indkaldelse
– Hvis DCL ikke indkalder til GF (rettidigt), kan et medlem af DCL eller ØL, selskabets revisor eller en kapitalejer forlange at E&S indkalder generalforsamlingen, jf. § 93, stk. 2 – Styrelsen kan også tilsidesætte et krav om afholdelse af elektronisk generalforsamling og beslutte at der skal ske fysisk fremmøde, jf. § 93, stk. 4 •
Frister for indkaldelse
– HR: Indkaldelse til generalforsamlinger skal ske tidligst 4 uger og senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, jf. SL § 94, stk. 1 – U: Vedtægterne fastsætter en længere frist
Generalforsamlingen Indkaldelse
Udsættelse af generalforsamlingen (efter indkaldelse)
•
Generalforsamlingen kan i visse tilfælde udsættes, hvis der fx opstår tvivl om lovligheden eller hensigtsmæssigheden af en mulig beslutning
•
Korte udsættelser
•
–
GF suspenderes og genoptages senere samme dag
–
Kan besluttes af dirigenten og kræver ikke accept fra aktionærerne
Længere udsættelser –
GF udsættes til en anden dag
–
Kræver aktionærernes accept (med simpelt flertal), jf. SL § 105
–
Hvis udsættelse sker til en dag, der ligger mere end 4 uger efter den pågældende GF, anses der at være tale om en ny GF
Generalforsamlingen Dagsorden og forslagsret
Dagsorden •
Indkaldelsen til GF skal indeholde en dagsorden, jf. SL § 96, stk. 1
Dagsordenens indhold •
Dagsordenen for selskabets ordinære GF skal (mindst) indeholde følgende punkter: –
Godkendelse af årsrapporten
–
Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
–
Eventuel ændring af beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter ÅRL eller anden lovgivning
–
Andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen, jf. ASL § 88, stk. 1, nr. 4
• Selskabets vedtægter vil ofte indeholde en udvidet dagsorden for den ordinære GF – •
(Eventuelt)
For ekstraordinær GF afhænger dagsordenen af hvilke emner der ønskes behandlet
Generalforsamlingen Dagsorden og forslagsret
Dagsordenens indhold
•
Ved forslag om vedtægtsændringer skal det væsentlige indhold heraf gengives i indkaldelsen, jf. SL § 96, stk. 1, 2. pkt.
•
Hvis der gælder særlige vedtagelseskrav (9/10 flertal eller samtykke), skal indkaldelsen indeholde den fulde ordlyd af forslaget, jf. § 96, stk. 2.
Generalforsamlingen Dagsorden og forslagsret
Forslagsret •
Den enkelte aktionær/anpartshaver har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen (indvidualret) –
Ved navneandele er det en betingelse, at ejeren har fået sin andel noteret i ejerbogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse overfor selskabet, jf. SL § 49, 1. pkt.
Generalforsamlingen Dagsorden og forslagsret
Beslutninger udenfor dagsordenen •
”Eventuelt” –
HR: Der kan ikke træffes beslutninger om anliggender, der ikke er sat på dagsordenen forud for generalforsamlingen
–
U1: Sager, der ikke er på dagsordenen, kan dog behandles, hvis samtlige aktionærer samtykker heri, § 91, 1. pkt. • Gælder alle ejere og ikke blot de fremmødte
–
U2: På en ordinær GF kan der altid træffes beslutning om forhold, der efter vedtægterne skal behandles på denne GF, jf. SL § 91, 2. pkt., samt beslutning om granskning, jf. SL § 150, stk. 1
–
Man kan godt drøfte et emne under ”eventuelt”, men ikke træffe beslutning herom
Generalforsamlingen Dagsorden og forslagsret
Modforslag og ændringsforslag
•
Modforslag eller ændringsforslag til de forslag, der fremgår af dagsordenen i indkaldelsen til GF, kan fremsættes helt frem til det tidspunkt, hvor punktet behandles på GF –
Forudsætter at modforslaget/ændringsforslaget relaterer sig til et punkt, der allerede er sat på dagsordenen
Generalforsamlingen Dagsorden og forslagsret
Øvrige forhold vedr. dagsordenen
•
§ 98. I aktieselskaber skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport gøres tilgængelige til eftersyn for aktionærerne senest 2 uger før generalforsamlingen.
–
”gøres tilgængelig”
–
Fravalg af tilgængeliggørelsen (fremlæggelsen)?
Generalforsamlingen Stedet for generalforsamlingens afholdelse
•
HR: Generalforsamlingen skal afholdes på selskabets hjemsted
•
U1: Vedtægterne fastsætter at afholdelse kan ske på et andet nærmere angivet sted, jf. SL § 87, stk. 1.
–
Hvis afholdelse skal ske uden for hjemstedskommunen, skal dette fremgå af vedtægterne
–
Det er en betingelse, at alternativer skal angives med en vis klarhed, fx ”Storkøbenhavn” hvor selskabet har hjemsted i Københavns Kommune
• Henvisninger til fx ”Danmark” og ”Sjælland” antages ikke at være tilstrækkeligt præcist • Generalforsamlingen kan e.o. henlægges til udlandet, forudsat at alle aktionærer samtykker heri
Generalforsamlingen Stedet for generalforsamlingens afholdelse
•
U2: Samtlige aktionærer samtykker i, at generalforsamlingen kan holdes et andet sted –
•
Gælder uanset hvad der måtte være fastsat i vedtægterne
U3: Særlige omstændigheder gør det nødvendigt at afholde generalforsamling et andet sted end loven eller vedtægterne angiver, jf. SL § 87, 2. pkt. –
Fx ved force majeure situationer såsom naturkatastrofer og krigsudbrud m.v.
–
Fx hvor der ikke er egnede/ledige mødefaciliteter i hjemstedskommunen
Generalforsamlingen Møde- og taleret
• Møderet på generalforsamlingen – Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, jf. SL § 78 • Det samme antages at gælde for anpartsselskaber – Retten til at møde på GF er uafhængig af, om aktionæren har stemmeret eller ej – Hvis aktierne er pantsat og pantsætningen omfatter stemmeretten, vil panthavers fremmøde på GF indebære, at pantsætter afskæres fra at møde • Legitimation – Aktionæren skal legitimere sig som aktionær ved fremmødet
Generalforsamlingen Møde- og taleret
•
Møderet og fuldmagter
–
Kapitalejeren kan vælge enten at møde selv eller at give fuldmagt til en anden til at møde på sine vegne, jf. SL § 80
–
Aktionæren kan også vælge at udstede en fuldmagt til selskabets ledelese – max 12 mdr. og til bestemt GF
–
Krav til fuldmagten: • Skal være skriftlig og dateret (og underskrevet) og skal kunne tilbagekaldes
Generalforsamlingen Møde- og taleret
•
Deltagelse med rådgiver
–
En kapitalejer har ret til at møde på GF sammen med sin rådgiver, fx en advokat eller revisor, jf. SL § 81
Generalforsamlingen Møde- og taleret
•
Taleret på generalforsamlingen
–
Kapitalejeren (eller dennes fuldmægtig) har ret til at tage ordet på generalforsamlingen, jf. § 78
–
Taleretten gælder uanset størrelsens af ejerens aktiepost, og uanset om han har stemmeret eller ej
Generalforsamlingen Sprogkrav
•
HR: Det forudsættes generelt, at generalforsamlinger i danske selskaber afholdes på dansk
•
Undtagelser:
•
Stk. 2. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, samtidig med at der skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.
•
Stk. 3. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.
•
Stk. 4. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og § 107, stk. 2, nr. 6, og § 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.
Generalforsamlingen Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage
Ledelsens pligt til at deltage i generalforsamlingen
•
Selskabets ledelse har ret og pligt til at deltage i generalforsamlingen –
Det er ikke et krav, at alle medlemmer af ledelsen deltager, når blot begge organer er rimeligt repræsenteret
•
HR: Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning om at udelukke medlemmer fra selskabets ledelse fra at deltage i eller tale på generalforsamlingen
•
U: Medmindre generalforsamlingen skal afgøre spørgsmål om fx beslutning om sagsanlæg mod ledelsen og/eller om ledelsens aflønning
Generalforsamlingen Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage
Ledelsens pligt til at besvare spørgsmål •
HR: Selskabets ledelse skal svare på spørgsmål, der stilles af ejerne på generalforsamlingen, forudsat at sådanne spørgsmål er af relevans for bedømmelsen af selskabets årsrapport, selskabets stilling i øvrigt eller for anliggender, der skal behandles af generalforsamlingen, jf. 102, stk. 1. –
Husk væsentlighedskriterium:
•
U1: Ej pligt til at besvare spørgsmål, der falder uden for væsentlighedskriteriet
•
U2: Ej pligt til at besvare spørgsmål, som efter bestyrelsens rimelige skøn vil kunne påføre selskabet væsentlig skade, jf. 102 stk. 1, 1. pkt. –
Fx hvor bestyrelsen ønsker at beskytte forretningshemmeligheder, herunder forsknings- og udviklingsprojekter
Generalforsamlingen Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage
Generalforsamlingen Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage
Revisors pligt til at deltage og besvare spørgsmål m.v.
•
Revisor har ret til at være tilstede på generalforsamlingen, og har endvidere pligt til at være tilstede, såfremt et medlem af ØL, DCL eller kapitalejer anmoder herom, jf. SL § 103, stk. 1. –
•
I børsnoterede og statslige aktieselskaber skal revisor altid være tilstede på generalforsamlingen, jf. 103, stk. 4
Revisor skal svare på spørgsmål om selskabets årsrapport m.v., som behandles på den ordinære generalforsamling, jf. 103 stk. 2 –
Svarpligten er dog begrænset af revisors profesionelle tavshedspligt om selskabets forhold
Generalforsamlingen Stemmeret
Generelt om stemmeret på generalforsamlingen •
HR: Enhver andel i selskabet har stemmeret, jf. 46, stk. 1
•
Mulighed for at indføre stemmebegrænsninger og stemmelofter m.v., jf. 46, stk. 1, 2. pkt.
Generalforsamlingen Stemmeret
Generelt om stemmeret på generalforsamlingen (fortsat)
•
Et kapitalselskab kan ikke afgive stemmer på egne andele, jf. § 85
Generalforsamlingen Stemmeret
Generelt om stemmeret på generalforsamlingen (fortsat)
•
Kapitalejeres inhabilitet –
En kapitalejer må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod ejeren selv eller om ejerens eget ansvar over for selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets, jf. § 86
Generalforsamlingen Dirigentens rolle
•
Generalforsamlingen ledes af en dirigent
•
Udpegning: Dirigenten vælges af generalforsamlingen blandt kapitalejerne eller uden for disses kreds (medmindre vedtægterne fastsætter andet) med simpelt flertal, jf. 101, stk .1
– •
Fx kan vedtægterne bestemme at bestyrelsen udpeger dirigenten
Afsættelse: Dirigenten kan afsættes igen af generalforsamlingen med simpelt flertal, jf. SL § 105
Generalforsamlingen Dirigentens rolle
•
Dirigenten skal: –
Optræde uafhængigt og sagligt
–
Må ikke varetage særinteresser
–
Sikre sig, at vedtægtsmæssige bestemmelser, hvorefter aktionærer og andre skal have anmeldt deres deltagelse i generalforsamlingen, bliver iagttaget, og at der foretages kontrol af adgangskort ved indgangen til generalforsamlingen
–
Undersøge, om der gælder noteringsfrister, stemmeretsforskelle, stemmelofter eller andre vedtægtsbestemmelser af relevans for generalforsamlingen
–
Undersøge hvilken aktiekapital der er noteret på generalforsamlingen og hvor mange stemmer, der er knyttet til disse aktier
–
Undersøge at de fuldmagter, som aktionærer har udstedt til fuldmægtige, rådgivere eller bestyrelsen, er gyldige
–
Påse, at elektroniske systemer fungerer hvor der anvendes elektronisk generalforsamling og kommunikation
Generalforsamlingen Dirigentens rolle
•
•
Dirigenten skal (fortsat):
–
Påse om generalforsamlingen er lovligt indvarslet og at fristerne for indkaldelse er overholdt
–
Undersøge om generalforsamlingen er beslutningsdygtig, herunder om eventuelle quorumkrav i vedtægterne er opfyldt
–
Tilrettelægge og lede afviklingen af punkterne på dagsordenen, herunder spørgsmål og svar
–
Tage stilling til, om der skal afholdes afstemning eller om det er klart, at der foreligger den nødvendige tilslutning
–
Fastlægge afstemningstemaer og afstemningsmåde
–
Tage stilling til spørgsmål om eventuel inhabilitet
–
Konstatere når dagsordenen er udtømt
–
Underskrive generalforsamlingsprotokollatet og selskabets årsrapport (ved ordinære generalforsamlinger)
Dirigentens ansvar
Generalforsamlingen Generalforsamlingsprotokollatet
•
Der skal føres en protokol over forhandlingerne og de trufne beslutninger på generalforsamlingen, som underskrives af dirigenten, jf. 101, stk. 3
•
Dirigenten er ansvarlig for, at protokollatet er korrekt
•
En kapitalejer kan i visse tilfælde anmode om at få et standpunkt eller forbehold tilført protokollatet
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 105
•
HR: Almindelige beslutninger træffes med simpelt stemmeflertal, jf. SL § 105
•
U: SL eller vedtægterne fastsætter større vedtagelseskrav
•
Eksempler på beslutninger omfattet af ASL § 105: –
Valg af selskabets bestyrelse
–
Valg af selskabets revisor
–
Godkendelse af årsrapport
–
Meddelelse af decharge til bestyrelsen
–
Udlodning af udbytte
–
Aflønning af bestyrelsen
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 105 (fortsat)
•
Der sondres mellem absolut simpel stemmeflerhed og relativ simpel stemmeflerhed
•
Absolut simpel stemmeflerhed = Et flertal af de stemmer, som afgives på generalforsamlingen, jf. SL § 105
•
Relativ simpel stemmeflerhed = Krav om, at fx en bestyrelseskandidat eller et forslag skal opnå flere stemmer end modkandidater eller modforslag
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 105 (fortsat)
•
Stemmelighed –
HR: Forslaget bortfalder (da der ikke er opnået flertal) • Dette gælder også i tilfælde af uafgjort lodtrækning
–
U: Vedtægterne fastsætter andet
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 106, stk. 1
•
Beslutninger om ændring af selskabets vedtægter skal tiltrædes af såvel (i) mindst 2/3 af de afgivne stemmer som (ii) 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. SL § 106, stk. 1
•
SL § 106, stk. 1 suppleres af bestemmelserne i SL § 45, 1. pkt. (ligeretsgrundsætningen), § 107 (9/10 flertalskrav), § 108 (generalklausulen) samt de eventuelle yderligere krav, som måtte være indeholdt i selskabets vedtægter
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 106, stk. 2 (fortsat) •
Det dobbelte majoritetskrav
–
–
(1) 2/3 af de afgivne stemmer
•
Der kan ikke udøves stemmeret på egne andele
•
Der ses bort fra blanke og ugyldige stemmer
•
Ikke-afgivne stemmer tælles ikke med
(2) 2/3 af den repræsenterede, stemmeberettigede kapital
•
Egne andele tælles ikke med
•
Eventuelle stemmeløse andele tælles ikke med – men være tillagt rep.ret jf. 46, stk. 2
•
Andele med reduceret stemmeret (fx stemmeloft) medregnes med deres fulde nominelle værdi
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 107, stk. 1
•
Beslutninger om vedtægtsændringer, hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldige, såfremt de tiltrædes af samtlige aktionærer.
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 107, stk. 2
•
For vedtægtsændringer af særligt indgribende karakter er der skærpede vedtagelseskrav (dobbelt 9/10 flertal) –
Opremsningen af beslutningstyper i ASL § 107, stk. 2, er udtømmende
–
Beslutninger, som ikke er omfattet af ASL § 107, stk. 2, kan som UP træffes med dobbelt 2/3 flertal efter 106, stk. 1
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 107, stk. 3
•
Findes der flere kapitalklasser i selskabet, kan en vedtægtsændring, der medfører en forskydning i retsforholdet mellem disse, gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes
Generalforsamlingen Beslutninger på generalforsamlingen
SL § 108
•
Generalforsamlingen må ikke træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning
Generalforsamlingen Ugyldige beslutninger
•
Generalforsamlingsbeslutninger kan erklæres ugyldige, når: –
(1) de efter deres indhold eller virkning er i strid med selskabslovgivningens præceptive regler (herunder SL §§ 45 og 108) eller selskabets vedtægter
–
(2) de er truffet uden overholdelse af lovens og vedtægternes krav til tilblivelsen af beslutninger af den pågældende type, og dette må antages at have haft betydning for resultatet • Fx indkaldelse, majoritetskrav, inhabilitet m.v.
•
Der gælder dog en vis bagatelgrænse for, hvilke beslutninger der kan erklæres ugyldige
Generalforsamlingen Ugyldige beslutninger
SL § 109 •
En kapitalejer, et medlem af ledelsen kan anlægge sag med henblik på at få en beslutning, der ikke er vedtaget lovligt eller strider mod loven eller selskabets vedtægter, erklæret ugyldig, jf. SL § 109, stk. 1
•
HR: Sagen skal anlægges senest 3 måneder efter at beslutningen er truffet, jf. SL § 109 stk. 1
Generalforsamlingen Ugyldige beslutninger
SL § 109 (fortsat) •
Sagsanlæg om ugyldighed skal rettes mod selskabet
•
Det er kun aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og direktører, der kan anlægge søgsmål efter ASL § 81 (medmindre beslutningen har forårsaget skade for tredjemand)
•
Retten kan: –
Erklære beslutningen ugyldig
–
Ændre beslutningen
•
•
Forudsætter at der er nedlagt påstand om ændring og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen skulle have haft, jf. 109, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Retsvirkninger: –
Rettens beslutning har gyldighed for alle aktionærer (også de, som ikke deltager i søgsmålet, jf. 109, stk. 4
Selskabsret – kapitalselskaber
Advokat Nicholas Liebach
WWW.PLESNER.COM