ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - FEBRUAR 2013
BILLEDKVALITETEN I PA CERVIKALIS KONTRA AP 1612-17 SIDE
I DETTE NUMMER:
6
ÅRHUS HAR VUNDET KRIGEN OM PARTIKELKANONEN
18
NY METODE HJÆLPER HJERTEPATIENTER
20
POLYPPER I GALDEBLÆREN
EMNEORD
RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: 2.000 eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse.
REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på E-mail:
[email protected]
FORMAND: Charlotte Graungaard Falkvard Tlf. 2213 8620 E-mail:
[email protected]
HOLD IND ÅRHUS HAR VUNDET KRIGEN OM PARTIKELKANONEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 ”Krigen”, der har raset hele efteråret fik den 19. december en afgørelse, da det ekspertudvalg Sundhedsstyrelsen havde nedsat entydigt pegede på Aarhus som geografisk placering af det nationale center for partikelterapi. Men freden har langtfra sænket sig over sagen...
PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv. 1879 Frederiksberg C. Giro 2 22 35 03 Tlf. 3537 4339 · Fax 3537 4342 E-mail:
[email protected] Homesite: www.radiograf.dk Mandag-torsdag. 9.00 - 14.30 Fredag 9.00 - 13.00
BILLEDKVALITETEN I PA CERVIKALIS KONTRA AP.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Dette studie sammenligner den anteroposteriore og den posteroanteriore projektion med henblik på diagnostisk kvalitet, for at vurdere brugbarheden af PA -projektionen.
NY METODE HJÆLPER HJERTEPATIENTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Aarhus Universitetshospital indfører en ny type undersøgelse til gavn for hjertepatienterne. De kan se frem til hurtigere undersøgelser og mere præcise diagnoser.
ISSN 0906-2459 Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S – trykt CO2 neutralt
POLYPPER I GALDEBLÆREN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Polypper i galdeblæren er ofte et tilfældigt fund ved abdominale ultralydsskanninger, som findes hyppigere, pga. udbredt brug af ultralyd. Symptomerne på galdeblærepolypper er uspecifikke, og typisk findes polypper i forbindelse med ultralydsskanning af anden årsag. Langt de fleste galdeblærepolypper er benigne, men malign transformation er en bekymring.
DEADLINES Leveringsfrister
2013
Stof og annoncer til redaktionen
Udkommer ca.
41. ÅRGANG
Marts
28.02
22.03
April
02.04
23.04
Maj
30.04
24.05
Juni
31.05
21.06
I HVERT NUMMER
LEDER 3 KORT NYT 4-5
STUDIESIDEN 25 KURSUSKALENDEREN 26 2 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
FORMANDEN HAR ORDET
BRAVO SIS Af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand ”Senskader er kræft eller genetiske skader i næste generation. Selv meget små doser kan give senskader. Skaderne skyldes forandringer i cellernes arvemateriale.” ”Risiko for kræft: Hvis 100.000 personer hver udsættes for en dosis på 1 mSv, kan det forventes, at 5 af dem udvikler en dødelig kræftsygdom senere i livet. Dette skal ses i sammenhæng med, at ca. 30.000 af disse personer vil dø af kræft af andre årsager. En ekstra dosis på 1 mSv pr. person vil derfor øge kræftdødeligheden i gruppen fra 30.000 til 30.005 dødsfald.” Ovenstående to citater stammer fra SIS’ nye publikation: Strålingsguiden. Det er jo ikke noget, der overrasker en radiograf. Vi ved det jo godt, og vi har råbt op om det i årevis. Hidtil har vi nok antaget, at SIS og resten af ”samfundet” ikke rigtigt har kunnet se konsekvenserne ved selv små mængder overflødig bestråling, men det er åbenbart ikke tilfældet. SIS har tydeligvis selv samme indsigt – en indsigt
som de åbenbart mener, er vigtig nok til at udbrede - nu.
årligt modtager en dosis på omkring 1 mSv fra medicinske undersøgelser.
Måske står vi ikke alene om at se perspektiverne for den danske befolkning ved at arbejde med at reducere den ioniserende stråling.
SIS siger, i hvert fald når jeg hører det med mine ører, at selv små doser har en betydning.
Måske er SIS ved at være parat til at se på ideen om strålepas til at registrere alle udsættelser for menneskeskabt stråling, som Radiograf Rådet foreslog allerede i 2012. Og måske vil de arbejde stringent ud fra det faktum, at det er vigtigt at de, der udfører undersøgelser og behandling med ioniserende stråling, har de nødvendige kompetencer. Som radiografer arbejder vi ALTID for at reducere bestråling af patienterne efter ALARA-princippet – ind imellem føles det som om vi er de eneste med dette fokus. Selvom gasarten radon står for langt størstedelen af den stråling vi som befolkning udsættes for, så er den medicinske stråling ikke uvæsentlig.
Kan det regnes ud som følger: Hvis vi i Danmark er 5.5 millioner og bruger SIS’ tal fra før hvad angår risici, så induceres 275 mennesker årligt med en dødelig cancer (til sammenligning døde 162 mennesker i trafikken i 2012) og så er der intet nævnt om alle de andre som får stråleinduceret kræft og overlever. På trods af, at ovennævnte tal kan beskyldes for at være spekulativt på en usikker baggrund, så er budskabet klart: Det har stor betydning, at være omhyggelig og fagligt skarp i arbejdet med at reducere den ioniserende stråling mest muligt. SIS har anerkendt, at der dør mennesker i Danmark på baggrund af menneskeskabt stråling. Hvad mon de har tænkt sig at gøre ved det?
Sundhedsstyrelsen skriver endvidere i publikationen at den danske indbygger
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 3
KORT NYT
§
OMFAT TENDE REFORM
A F F L EK S JOB OG FØRTIDSPENSION Den 1.1. trådte de nye regler for fleks-
arbejdsevne, men der er ingen mini-
job og førtidspension i kraft. Der sker to
mumsgrænse for antallet af arbejdsti-
væsentlige ændringer på fleksjobom-
mer.
rådet: Fleksjob bliver midlertidige, og
Den væsentligste ændring på førtids-
tilskuddet bliver ændret, så man frem-
pensionsområdet er, at unge under 40
over får løn for den arbejdsindsats, man
år som udgangspunkt ikke kan få be-
reelt yder. Kriterierne for bevilling er de
vilget førtidspension. De får i stedet en
samme. De personer, der kan komme
helhedsorienteret indsats i et eller flere
i betragtning til et fleksjob, skal fort-
ressourceforløb, som skal udvikle ar-
sat have en varig og væsentlig nedsat
bejdsevnen og hjælpe dem videre i livet.
id en st rå li n gs gu lin g rå st e io ni se re nd
2013
SAMLET GUIDE OM IONISERENDE STRÅLING Sundhedsstyrelsen udgiver for første gang en samlet oversigt over, hvilke naturlige og menneskeskabte kilder til ioniserende stråling der er i Danmark. Omkring 74 procent af den ioniserende stråling, som indbyggere i Danmark er udsat for, er af naturlig oprindelse, og 26 procent er menneskeskabt. Guiden indeholder information om, hvor
store strålingsdoser indbyggere i Danmark i gennemsnit modtager fra strålingskilder som eksempelvis radon, fødevarer og medicinske undersøgelser. De største doser kommer fra gasarten radon, der findes i bygninger og fra visse typer af medicinske undersøgelser. Guiden beskriver desuden, hvordan ioniserende stråling påvirker kroppen.
NATARBEJDE MED FÆRRE GENER – INSPIRATION FRA ARBEJDSPLADSER I REGIONERNE
Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet har udgivet en pjece, som har til formål at skabe opmærksomhed om og anerkendelse af natarbejdere. Pjecen er sat i verdenen for at inspirere dig og dine kollegaer til at arbejde med at minimere omfanget, generne og risiciene ved natarbejde.
4 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
Synk Let — Mad til dig med synkebesvær
KOGEBOG TIL FOLK MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR ’Synk Let’ er titlen på en ny kogebog, der skal give inspiration til lækker mad, der er let at synke. Bogen er tiltænkt patienter med kræft i hals- eller mundhule og som ofte får problemer med at tygge og få maden rundt i munden, og hvis sociale liv tit bliver påvirket, da mange har ikke længere mod på at spise sammen med andre. Værd at anbefale næstegang du står over for en af de godt 1.700 mennesker som hvert år får hvert år konstateret sygdommen. Bogen kan hentes eller bestilles gratis på Center for Kræft’s hjemmeside.
OK 13 ROAD SHOW I REGIONERNE Det er besluttet at Radiograf Rådets formand Charlotte Graungaard Falkvard tager ud i regionerne og orienterer og diskuterer med medlemmerne i forhold til overenskomstforhandlingerne – OK 13. Det forløber således:
R EGION SY DD A NM A R K. . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 . M A R T S R EGION S JÆ L L A ND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 . M A R T S R EGION HO V E D S TA DE N . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 . M A R T S
RADIOGRAF RÅDET REGION MIDTJYLLAND MEDLEMSARRANGEMENT onsdag, den 27.februar 2013 Palle Juul Jensen auditoriet AUH, Nørrebrogade 44, bygning 10
DIALOGMØDE Hvad er ”fup” og hvad er fakta? Hvornår afdækker vi patienten?
R EGION MID TJ Y L L A ND. . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 . M A R T S R EGION NOR D J Y L L A ND . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 . M A R T S
KLAGESAGER? Har du oplevet at få en klagesag på halsen? Det er der ifølge vores oplysninger flere og flere der gør. Som medlem af Radiograf Rådet kan du få professionel hjælp, hvis du bliver involveret i en klagesag eller tilsynssag. I første omgang får du hjælp til udarbejdelse af en partshøring. Skulle det blive nødvendigt har vi også gennem vores samarbejdsaftale med DSR mulighed for at yde juridisk og retslig bistand. Så tøv ikke. Henvend dig, hvis du får en patientklage.
KALENDERUNDERSØGELSE HVORDAN BRUGER DU RADIOGRAF RÅDETS KALENDER? Hovedbestyrelsen vedtog på mødet den 6. december at der i starten af det nye år skal iværksættes en undersøgelse om behovet for de almindelige kalendere der er blevet sendt ud gennem de sidste mange år. Deltag i undersøgelsen via Radiograf Rådets
Hvad er optimal strålehygiejne? Genopfrisk din viden, Kom og hør hospitalsfysiker Stine Groth-Pedersen og radiograf medicotekniker Nicolai Kragh-Nielsen. Alle radiografer, rtg.sygeplejersker og studerende, der er medlem af Radiograf Rådet eller DSR er velkommen. Der udleveres spisebillet til de tilmeldte. Der er kaffe/the fra kl. 16.30, foredrag kl.17.00-19.00, og spisning kl.19.00-20.00. Tilmelding senest tirsdag den 19. februar 2012 til
[email protected]
hjemmeside og vind en T-shirt.
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 5
ÅRHUS HAR
VUNDET
KRIGEN OM PARTIKELKANONEN ”Krigen”, der har raset hele efteråret fik den 19. december en afgørelse, da det ekspertudvalg Sundhedsstyrelsen havde nedsat entydigt pegede på Aarhus som geografisk placering af det nationale center for partikelterapi. Men freden har langtfra sænket sig over sagen… Af Michael Dreyer
Allerede den 20. december fastslog regionsformand Vibeke Storm Rasmussen, at Hovedstadsregionen ikke har nogle planer om at opgive, at tilbyde kræftpatienter partikelterapi på Rigshospitalet. Som tidligere nævnt i Radiografen har Region Hovedstaden planer om at købe deres egen partikelkanon, uanset ekspertudvalgets beslutning."Hvis regeringen vil bruge 1,4 milliarder kroner på forskning i Aarhus, kan jeg jo ikke gøre noget ved det. Vi bør gå videre med, så hurtigt som muligt, selv at få startet egen patientbehandling," udtalte Vibeke Storm Rasmussen. "Vi har afsat penge til at købe et nyt og mere kompakt anlæg selv, da vi prioriterer patientbehandlingen højest, og det kan få stor betydning for at kunne hjælpe kræftpatienterne." Vibeke Storm Rasmussen får opbakning fra to kandidater til at afløse hende på posten som regionsformand. Først var Sophie Hæstorp Andersen (S) ude og
6 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
udtale, at "Selv om der kun er lagt op til, at der skal være ét stort partikelanlæg i Danmark – og at det skal ligge i Aarhus – kan jeg sagtens forestille mig på sigt både en partikelkanon i Aarhus og en på Rigshospitalet. For få år siden troede vi også, at der kun var brug for en håndfuld MR-scannere i Danmark, og nu står der næsten en MR-scanner på hvert hospital."
Regning uden vært Også fra den anden spidskandidat, Martin Geertsen (V) har kommenteret sagen. "Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg mener, at de bestræbelser, der har været i Region Hovedstaden for at få en partikelkanon, også burde give dem mulighed for at få et anlæg. Jeg vil sikre mig, at ministeren ikke udelukker Region Hovedstaden,« siger Martin Geertsen. Men måske har Region Hovedstaden her gjort regning uden vært. Det er nemlig Sundhedsstyrelsen der skal godkende et anlæg, og umiddelbart er der ikke
noget der tyder på at en sådan godkendelse er nært forestående. »Alle har været enige om, at der kun skulle være ét center i Danmark, og alle har været enige om processen for at finde en placering. Begge ansøgere har haft indflydelse på sammensætningen af ekspertpanelet og haft samme mulighed for at sende supplerende materiale og få foretræde for at adressere de uddybende spørgsmål, panelet måtte have,« understreger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm. Region Hovedstaden vil ikke fortsætte dialogen med Sundhedsstyrelsen, men på trods af Sundhedsstyrelens afvisning lever drømmen om et partikelanlæg forsat i regionen. Den har derfor bedt Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg vedrørende specialeplanlægning diskutere, om det var den rigtige præmis for det internationale ekspertpanels arbejde, at partikelterapi kun skal tilbydes ét sted i landet.
Byggeriet Byggeriet, som skal huse den kommende partikelkanon til kræftbehandling, indledes hurtigst muligt i Skejby, og Region Midtjylland har allerede gjort klar til den partikelaccelerator, som fra 2017 skal behandle kræftramte børn og voksne med andre kræftformer på en særlig skånsom måde. Region Midtjylland er i forvejen gang med at opføre DNU, som med et budget på 6,35 mia. kr. skal samle de nuværende hospitaler i Aarhus i Skejby. På byggepladsen ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, er der gjort klar til det nye center. Dermed kan byggeriet begynde hurtigst muligt, fastslår Region Midtjylland. Anlægget forventes at koste ca. 770 mio. kr. (bygning 295 mio. kr., udstyr 475 mio. kr.). Region Midtjylland har stillet grunden gratis til rådighed, og Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har givet 50 mio. kr. til projektet. Byggeriet vil kunne være klar til at modtage den første patient i 2017.
FAKTA OM PARTIKELTERAPI Et center for partikelterapi vil tage cirka 4 år at etablere og forventes at kunne gavne blandt andet børn med særlige kræfttyper. Danske patienter, der har behov for partikelterapi henvises i dag til udlandet, og denne ordning vil fortsætte indtil et kommende dansk center er klar til at modtage patienter. Partikelterapi, der også kaldes protonbehandling, er en særlig form for stråleterapi. Partiklernes fysiske egenskaber gør, at virkningen afsættes inden for en veldefineret dybde i kroppen, så strålerne kan koncentreres i det syge kræftvæv og dermed gives med højere dosis og mindre skade på det raske væv. Danske patienter bliver allerede i dag sendt til partikelbehandling i udlandet. Med etableringen af et dansk center for partikelterapi vil forskning og behandling blive styrket for danske patienter. For nogle patientgrupper forventes behandlingen at være bedre end den strålebehandling, som tilbydes i dag. Partikelterapi vurderes blandt andet at være særligt velegnet til behandling af visse kræftformer hos børn. I udlandet foregår der en del forskning på området, og der etableres løbende nye partikelterapianlæg. Partikelterapi er dermed ved at bevæge sig fra forsøgsbehandling til en mere veletableret behandling. Det vurderes, at op imod 1.200-1.800 patienter om året potentielt vil kunne få gavn af partikelterapi. KILDE: Sundhedsministeriet
CT-Kvalifikationskursus Indhold CT-teknik: Tværsnitsanatomi, patofysiologi, strålehygiejne m.m. Kurserne har tidligere været udbudt af Peter Lasborg, Hirtshals. Målgruppe Radiografer og røntgensygeplejersker, med min. 2. års erfaring fra billeddiagnostiske afdelinger, samt yngre læger. Nr. 135073 – Kurset afholdes i perioden 8. – 12. april 2013 i Aarhus Tilmeldingsfrist: 8. marts 2013 Yderligere information og tilmelding: www.rm.plan2learn.dk – Skriv ”CT” i søgefeltet. Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Uddannelseskonsulent Rikke Willemoes, direkte tlf. +45 7841 0902 E-mail:
[email protected]
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 7
OK 13 Overenskomstforhandlingerne er nu ved at tage fart og forhandlingerne mellem Sundhedskartellet og de politiske repræsentanter fra Danske Regioner er gået i gang.
Forhandlingerne på regionernes område forventes afsluttet den 22.februar 2013.
Med de meget skarpe og tydelige meldinger fra arbejdsgiverne i regionerne står det allerede nu klart, at forhandlingerne bliver krævende.
Du kan følge med i overenskomstforhandlingerne på Radiograf Rådets hjemmeside, hvor du kan læse mere om Radiograf Rådets forventninger og målsætning med vores krav i Kravkataloget og Debatoplægget.
Derfor har vi ved disse overenskomstforhandlinger få, men meget klare krav om konkurrencedygtig løn, der sikrer købekraften, faglig udvikling, indflydelse på egen arbejdstid, medindflydelse og ligestilling.
Skulle du have spørgsmål til overenskomstforhandlinger er du meget velkommen til at kontakte os eller søge oplysningerne på Radiograf Rådets hjemmeside.
8 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
Du kan få en eksklusiv studiekonto Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af Radiograf Rådet. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder. Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien. Brug din fordel! Klik ind på studiekonto.dk, eller ring på 3378 1987. Lån & Spar er en bundsolid bank – og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig.
NY Studiekonto – ganske kort 2,5% i rente på de første 50.000 kr. – derefter 0,25% Kassekredit på op til 50.000 kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard - samme pinkode StudieBudget – din egen budgetkonto StudieOpsparing – 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1987 eller gå på studiekonto.dk
Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Radiograf Rådet. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 21. Januar 2013.
EVENTYRLØB 2013, TILMELDING TIL LØB EVENTYRLØB
Traditionen tro byder Syddanmarks regionsbestyrelse samt Radiograf Rådet velkommen til Eventyrløb ”Radiograferne”. Kr. himmelfartsdag d. 9. maj. Starttider: 2,3 km børneløb 10.00 10 km løb starter 10.30 5 km løb starter 11.15 Efter løbet er det er i år koncert med Rugsted & Kreutzfeldt.
Startsted: Højstrupvej 5 ved Odense Idrætspark. Radiograf Rådets stand vil stå det sædvanlige sted med pølser, brød, øl og vand. Priser: 5 og 10 km: 0 - 8 år 60 kr. 9 - 14 år 100 kr. Fra 15 år 150 kr. Børneløb: 5-14 år: 80 kr. Dette beløb dækker kun tilmeldingen til løbet. Radiograf Rådet samt vores sponsorere vil iklæde dig en løbe T-shirt og servere mad og drikke efter løbet.
10 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
Tilmelding: Tilmelding skal ske senest den 23. marts 2012. Først overføres der penge tilsvarende alder og løb til Radiograf Rådets konto: Reg. 3001 konto 310 106 5545, i bemærkning på indbetalingen oplyses: navn, eventyrløb. VIGTIGT!! SKRIV PÅ INDBETALINGEN AT DET ER TIL EVENTYRLØBET OG NAVNET PÅ INDBETALER. Derefter sender I en mail til
[email protected] hvor I skriver: • Navnene på deltagere • Antal km der skal løbes og forventet tid (eller samme tid som sidst) • T-shirt størrelse • Beløbet I har indbetalt på Radiograf Rådets konto • Mailadresse I kan kontaktes på Der vil derefter komme info ud til alle tilmeldte. Dette skal gøres hurtigst muligt og allersenest 22. marts 2013 da der skal bestilles T-shirts i god tid og prisen for deltagelse stiger efter denne dato. De der ikke når at tilmelde sig via Radiograf Rådet inden 22.marts 2013 bedes selv tilmelde sig via www.eventyrlobet.dk (Man vil dog ikke kunne nå at få Radiograf Rådet- T-shirt med i prisen).
one
total Delivery Solution for CT Optivantage™ DH CT-injektor
• Touch screen også på sprøjtehovedet • Frontplade også til forfyldte kontrastsprøjter • Patency Check™ function – minimerer risikoen for extravasal injektion
Optiray™ (ioversol) kontraststof Hvis du vælger forfyldte kontrastsprøjter: • Reducere du risikoen for kontaminering og fejladministrering1 • Sparer tid og øger patient –flowet1 • Reducerer risikoen for skader2 Hør mere – kom og besøg os på vores stand, Expo C318 på ECR 2013. Venlig hilsen, Covidien Danmark A/S Pernille B. Nissum, Hanne Mikkelsen, Rune W. Kristensen & René Duvander
Mallinckrodt Referencer: 1. Enterline DS. A multicenter time-efficiency trial. Imaging Economics 2003. 2. Recommendations on the use of contrast media prefilled syringes in radiology: a roundtable discussion. Hospital Pharmacy Europe. May/June 2007 COVIDIEN, COVIDIEN with Logo and ™ marked brands are trademarks of Covidien AG or an affiliate. © 20123 Covidien. All rights reserved.
NOR/01/2012
BILLEDKVALITETEN I PA Baggrund ABSTRAKT I Danmark er der omtrent 40.000 cervikalundersøgelser om året (1). Den frontale optagelse af cervicalis kan, hvor patienten er i stand til at stå, udføres i posteroanterior (PA) positionen. Denne påfører patienten mindre effektiv dosis (2, 3, 4, 5, 6). De radiologiske afdelinger er forpligtigede til at holde stråledosis til patienter så lav som muligt og stadig holde billedkvaliteten på et klinisk brugbart niveau. (3, 4). Dette studie sammenligner den anteroposteriore og den posteroanteriore projektion med henblik på diagnostisk kvalitet, for at vurdere brugbarheden af PA -projektionen. METODE 20 forsøgspersoner deltog og blev optaget både i AP- og PAposition. 4 radiologer vurderede forekomsten af anatomiske strukturer på hver optagelse, herunder antal af friprojicerede intervertebralrum (I.V rum), fremstilling af det centrale cervikalcorpus´ endeplader som en enkelt linje og antallet af vertebrae, hvor trabeculum var synlig. RESULTATERNE De deltagende radiologer så signifikant flere I.V-rum på PA- projektioner. AP-projektioner viste gennemsnitligt 2,8 I.V-rum, PA-projektioner 3,2 (p<0,05). Der fandtes ikke en signifikant forskel i fremstillingen af endepladerne eller antal af vertebrae med synligt trabeculum. En lille, men signifikant højere DAP-værdi blev fundet ved PA-projektionen.
Anvendelse af den posterioanteriore (PA) projektion ved frontaloptagelser af columna cervicalis er ikke udbredt i Region Hovedstaden. Undersøgelser af radiologiske afdelinger viser, at anterior-posterior (AP) projektion er den mest udbredte af de to frontaloptagelser (9, 10). Det er en grundsætning indenfor radiologi, at objektet, der skal undersøges, skal så tæt på detektoren som muligt. Dette er formentlig grunden til, at AP-projektionen vælges på mange røntgenafdelinger, da columna cervicalis er placeret posteriort i halsen. PA-projektion har dog den fordel, at den giver mindre effektiv dosis til patienten. Mange studier har påvist en reduceret dosis til patienten eller patientens strålefølsomme organer ved anvendelsen af PA-positioneringen til frontaloptagelse af columna (2, 3, 4, 5, 6), klavikel (11) og os sacrum (12). Et Monte Carlo studie tyder på mulighed for at reducere effektiv dosis med 50 % for en patient af normal vægt (75kg) ved 63 kV (6). Studiet udregner absorberet dosis for alle relevante strålefølsomme organer, inklusiv medulla spinalis, som er placeret posteriort. Dosisreduktionen ligger i, at strålefølsomme organer, inklusiv glandula thyroidea, er placeret anteriort i kroppen og derfor er delvist afskærmet ved PA-projektionen. Cervikale PA-projektioner yder en dosisbesparelse til patienter i forhold til AP.
Geometrisk uskarphed KONKLUSION: PA-frontalprojektion gengiver flere I.V-rum og leverer ellers en ækvivalent diagnostisk billedkvalitet. Jeg takker Lone Morsél Carlsen, de deltagende radiologer, Professionshøjskolen Metropol og Radiologisk afsnit Glostrup for deres støtte til dette studie.
Af: Peter Low, Radiograf, Glostrup Hospital
PA-projektionen for columna cervicalis skulle teoretisk set give større geometrisk uskarphed, da cervicalis’ posteriore placering i kroppen medvirker en større objekt-detektorafstand (ODA). Dette kan være grunden til, at AP-projektionen foretrækkes (4,5). Indenfor digital røntgen er forholdet mellem ODA og geometrisk uskarphed dog ikke lineært eller proportionelt. For en given fokus-detektorafstand (FDA) er den overordnede skarphed ved øgning af ODA afhængig af systemets fokus- og pixelstørrelse. Et røntgensystem med pixler på 0,15 mm og fokusstørrelse på 0,6 mm opnår faktisk en beskeden forbedring i dets overordnede geometriske skarphed, op til en forstørrelsesfaktor på 1,2. Dette svarer til cirka 18 cm med en FDA på 110 cm. Skarpheden bliver desuden ikke værre end det ved ODA = 0, indtil en forstørrelsesfaktor på 1,5 er nået (13). Dette svarer til en ODA på 37 cm. Ved PA-projektionen bør objektet være indenfor denne grænse og dermed opnå en geometrisk uskarphed, der ikke er større end ved AP-optagelse. En sammenligning af skarphed mellem AP- og PA-optagelser på DR systemer kunne være interessant for at bekræfte teorien. Dog
12 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
CERVIKALIS KONTRA AP er det ikke oplagt. Vores udgangspunkt er, at AP-billederne må være tilstrækkelig skarpe, og PA-projektionen bør ikke give en ringere skarphed. Derfor er det hensigtsmæssigt at vurdere den diagnostiske værdi af PA-projektioner kontra AP, ved i stedet at udføre et billedkvalitetsstudie, der anvender anatomiske billedkriterier (14). Hvis der ikke er en påviselig forskel i klinisk billedkvalitet mellem AP- og PA-projektionerne, kan det anbefales at bruge PA til at reducere dosis i henhold til europæiske og danske bekendtgørelser om medicinsk brug af røntgen (7, 8).
Intervertebral (I.V) rum Studier af columna lumbalis, der sammenligner AP og PA, tyder på at lordosens kurve kan være en fordel ved PA-projektionen af columna cervicalis, i forhold til visualisering af I.V-rummene. Dette er ønskeligt, da friprojektion af I.V-rummene på et frontalbillede er en fordel for vurdering af cervikal patologi. Det divergerende strålebundt udnyttes optimalt, når den konkave side af columna lumbalis vender mod røret (16, 17). Det er logisk at antage, at dette forhold også vil gælde for fremstillingen af columna cervicalis, der har lordosekurven til fælles med lumbalis. Dette studie sammenligner derfor antallet af synlige I.V-rum mellem AP- og PA- projektioner.
Formål Dette projekt har til mål at undersøge, om konventionel digital røntgen (DR) kan give projektionen columna cervicalis PA samme ækvivalente diagnostiske billedkvalitet i sammenligning med AP-projektionen.
Materiale og me
Billedkriterier for columna cervicalis Diagnostisk billedkvalitet undersøges bedst ved brug af kliniske billeder (14). Det anbefales at gøre brug af billedkriterier, så en korrekt præsentation af den gældende anatomi kan vurderes. Er præsentationen korrekt er der bedst mulighed for at stille diagnose (15). De europæiske retningslinier for columna cervicalis påkræver: • visualisering af intervertebralrum og processus spinae • visualisering, som en enkelt linje, af de øvre og nedre corpusendeplader i det centrale billedområde • visualisering af kortikale og trabekulære strukturer • projicering af hele columna cervicalis, inklusiv den øvre cervicalis og 7. vertebra Dette projekt gør brug af de første tre kriterier.
Figur 2 viser, hvorfor strålegang bør friprojicere flere I.V rumi PA positionen
Endeplade Det er ønskeligt, at endepladerne i det centrale billedområde ses som en enkelt skarp linje, da dette vil kræve korrekt centrering, medføre friprojicering af det centrale I.V-rum og derudover give bedst mulighed for friprojicering af de øvrige I.Vrum. Opfyldelse af kriteriet afhænger af kipningen af røret, om patienten læner sig forover eller bagover og af centreringen. Centralstrålen skal nemlig flugte med discus intervertebralis i den centrale del af den cervikale lordose. For at undersøge om PA-projektionen er mere problematisk med henblik på positionering, kipning og centrering, sammenligner dette studie opfyldelsen af kriteriet mellem AP- og PA-projektionerne.
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 13
De små detaljer De trabekulære strukturer er de mindste anatomiske detaljer på et røntgenbillede. Deres visualisering afhænger ikke blot af skarpheden i billedet, men også kontrasten af strukturerne, som kan påvirkes af airgap mellem objektet og detektoren. Airgap og forstørrelse af anatomien varierer AP/PA og kan derfor påvirke forekomsten af trabeculum (13). For bedre at belyse forholdene er det valgt at vurdere antallet af vertebrae, hvor trabeculum visualiseres. Fremstilling af corticalis bør variere ens med trabeculum og udelades for at forenkle billedvurderingsprocessen.
Billedkriterier i dette studie Formålet med dette studie er at undersøge forskellene mellem AP- og PA-projektionerne, i forhold til at visualisere anatomien i columna cervicalis, herunder: 1. Antallet af friprojicerede IV-rum 2. Endepladerne af corpora cervikalt midt i billedet fremstilles som skarpe linjer 3. Antal af vertebrae, hvor trabekulære strukturer visualiseres
Metode For at opfylde studiets mål, blev der planlagt en mindre undersøgelse, finansieret og materielt støttet af Glostrup Hospital og Professionshøjskolen Metropol København. Fire erfarne radiologer deltog i en subjektiv bedømmelse af APog PA-cervicalisoptagelser. De vurderede visualiseringen af den cervikale anatomi med udgangspunkt i fastsatte billedkriterier. Hverken den effektive dosis eller eksponeringsfeltet blev målt, men dosis-areal- produktværdien blev noteret.
Patientgruppen For at undgå case-sample variation, blev alle forsøgspersoner undersøgt med både AP- og PA-projektion. 20 patienter (11 kvinder, 9 mænd) blev henvist til radiologisk afdeling fra primærsektoren med indikationen degenerativ artrose og blev tilbudt deltagelse i studiet. Patienterne blev informeret om den ekstra stråling, der ikke var nødvendig for deres primære radiologiske undersøgelse. Alle patienterne gav skriftligt samtykke, og projektet blev godkendt af Region Hovedstadens etiske komité i overensstemmelse med Helsinkideklarationen af 1975. Patienterne var alle over 50 år (gennemsnitligt 63,7 år; s. d ±8,8) og af nogenlunde normal vægt (gennemsnitligt BMI 24,8; s. d ±2,8). Alle undersøgelser blev foretaget stående.
TABEL 1 viser tilstanden af patienternes cervikale bøjning, ifølge beskrivelsen tilknyttet undersøgelsen. BESKRIVELSE
ANTAL PATIENTER
Øget lordose
1
Normal lordose
11
Udretning af lordose
3
Udslettet lordose
1
Moderat kyfose
3
Veludtalt kyfose
1
14 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
Den cervikale lordose kan, hos patienter med degenerative forandringer, være rettet ud eller endda blive kyfotisk. Ved PA-projektionen bør den divergerende strålegang udnyttes, således at flere I.V-rum friprojiceres. Dog, hvis lordosen er udrettet eller kyfotisk, vil denne fordel blive mindsket eller have negativ indflydelse på antallet af synlige I.V-rum. Derfor blev der efterfølgende indsamlet data om disse forhold fra de radiologiske beskrivelser af deltagere i studiet, som vises i tabel 1.
Optagelse Der var ingen omfoto for hverken AP- eller PA-projektionerne. Alle billeder i dette studie er dermed førsteforsøgsbilleder, er taget med patienten stående, med samme apparatur: en Philips Digital Diagnost vægstativ og af samme radiograf. For at sikre mest mulig ensartethed mellem AP- og PA-optagelser samt sammenlignelighed med rutineoptagelser, blev afdelingens standardprocedure for columna cervicalis AP brugt til både AP og PA, med rørkipning som undtagelse - se tabel 2. Eksponeringsparameteren mAs blev tilpasset for hver patient ud fra radiografens vurdering, med 16 mAs som udgangspunktet. Den samme mAs blev anvendt til både AP og PA for den enkelte patient. TABEL 2: Tekniske faktorer for det anvendte billedsystem. Parameter
AP
PA
Kilovolt
63
63
FDA
110 cm
110 cm
Rørkipning (grader)
+5
-5
Fokusstørrelse
0.6 mm
0.6 mm
Raster?
Nej
Nej
Detektor pixelstørrelse (μm)
143
143
Til PA-projektionen blev patienten bedt om at få overkroppen så tæt på detektoren som muligt. Os occipitalis og mandibula blev placeret for bedst at sikre overprojicering, og der blev centreret midt mellem protuberantia occipitalis externa og spinosus vertebralis cervicalis 7. For at sikre at alle 7 vertebrae er med på billedet var 7. vertebra palperet, og der var sørget for, at de øverste vertebrae også var med. Afdelingens standard postprocessing (Philips UNIQUE) blev brugt til alle billederne. Billederne blev arkiveret i PACS (Philips iSite) og senere anonymiserede og markerede elektronisk med en kode. Bit-dybden for alle optagelser var på 8-bit.
Billedbedømmelse 3 radiologiske overlæger og en afdelingsradiolog, alle med en gennemsnitlig erfaring indenfor radiologi på 23 år, deltog i studiet. Billederne via afdelingens PACS blev vist på diagnostiske skærme (Philips 2 megapixel). Skærmene var testet for overensstemmelse med standarderne for luminans (18). Alle informationer vedrørende projektionstype blev fjernet fra selve billedet og den medfølgende DICOM informationsfil. Alle radiologer blev orienteret om retningslinjerne og billedkriterierne. De 40 projektioner blev præsenteret et af gangen.
”
3 radiologiske overlæger og en afdelingsradiolog, alle med en gennemsnitlig erfaring indenfor radiologi på 23 år, deltog i studiet.
Bedømmelsen var delt i to omgange af 20 billeder, og radiologerne var instrueret i at tage en pause mellem de to. Rækkefølgen af billeder blev randomiseret, men var ens for alle radiologer. Der blev sørget for, at en given patients to billeder ikke var med i samme omgang, samt at patientrækkefølgen var forskellige de to omgange imellem. Hver seance startede med to billeder (som opvarmning) og disse var ikke inkluderede i studiet. Radiologerne måtte justere på zoom, window og level, som de normalt ville gøre. Hvert billede blev vurderet én gang af hver radiolog.
PA-projektionerne. Denne forskel var signifikant for 3 af radiologerne, som vises i tabel 3. Det gennemsnitlige antal af observerede I.V-rum for hvert billede på tværs af radiologerne blev også beregnet, og en parvis t-test viste signifikant forskel mellem AP og PA til fordel for PA (en-halet P<0,01). Gennemsnitligt for alle radiologer samlet blev der observeret 2,8 I.V-rum på AP projektioner og 3,2 på PA. Overensstemmelsen (inter-observer variation) mellem radiologerne var lav på 0,49 (intraclass correlation).
Statistik Alle ikke-parametriske databeregninger blev udført vha. SASstatistikprogrammet. Parametriske T-testdataanalyse blev udført i Excel. Den parrede en-halede t-test blev brugt til at vurdere de parametriske data for kriterie 1 og to-halet for kriterie 3. Enighed mellem radiologerne blev analyseret ved brug af intraclass correlation. Til kriterium 2 blev Fishers exacttest for signifikante forskelle anvendt.
Resultater Anatomiske kriterier. Alle radiologer vurderede gennemsnitligt flere synlige I.V-rum på
Kriterie 2 blev opfyldt på flere PA-billeder for 3 ud af 4 radiologer - dog er den fundne forskel ikke statistisk signifikant (p<0,05) for nogen af radiologerne. For kriterie 3 var der ikke målt en signifikant forskel (p<0,05) mellem AP- og PA-optagelser. Gennemsnittet for alle radiologer og billeder er på 4,1 vertebrae med synlige trabeculum på AP-optagelser, kontra 4,2 for PA. Overensstemmelsen mellem radiologerne var lav på 0,26. Tabel 3 viser resultaterne for hver radiolog.
TABEL 3 Viser resultaterne for alle kriterier. Fundne forskelle er kun signifikante, hvis p-værdien er mindre end 0,05
KRITERIER
1: Gennemsnitligt antal I.V-rum
2: Er den centrale vertebras endeplader gengivet som en enkelt linje? 3: Gennemsnitligt antal vertebrae med synlige trabeculum.
RADIOLOG
A
B
C
D
AP
3,15
3,05
3,5
1,45
PA
3,55
3,6
4,0
1,65
P-værdi
0,04
0,03
<0,01
0,25
Antal opfyldt AP
9
17
14
11
Antal opfyldt PA
12
17
15
14
0,53
1,0
1,0
0,51
AP
3,1
3,5
4,8
5,15
PA
2,75
3,9
5,25
5,05
P-værdi
0,18
0,24
0,27
0,74
P-værdi
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 15
DAP Der blev brugt 16,05 mAs i gennemsnit (s. d ±1,68). Den gennemsnitlige DAP værdi for AP billederne var 0,64 dGycm2 og for PA billederne 0,69 dGycm2. Forskellen var signifikant (Pværdi = 0,035).
er ikke noget, der er påvist til synligt at påvirke små strukturers forekomst på billedet. Overensstemmelse mellem radiologerne var generelt lav i dette studie. Forskellene radiologerne imellem skyldes variation i grænsen for, hvornår kriteriet er opfyldt for den enkelte radiolog og er anerkendt som en af studietypens svagheder.
FIGUR 3 – DAP-værdier for AP- og PA-optagelserne.
Patientstabilitet
DAP værdier 1,2 1 q1
dGycm2
0,8
min 0,6
Gennemsnit maks
0,4
Til PA-positionen kan patienten holde fast i detektoren, og det hjælper dem til at holde balancen. En patient blev ekskluderet fra studiet, fordi han ikke var i stand til at stå stille under optagelsen af AP-billedet. Patienten blev forsøgt sat på en stol, men havde stadig svært ved at holde positionen. Til PA-positionen kunne han støtte sig til detektoren med overkroppen, hvile hagen direkte på detektoren og dermed også undgå at sænke hagen. PA-positionen var tydeligt nemmere for patienten at holde, og derfor kan PA-projektionen gøre billedoptagelsen nemmere for ældre og/eller svage patienter.
q3
DAP 0,2 0 AP
PA
Diskussion Anatomiske kriterier. Tre ud af fire radiologer vurderede signifikant flere friprojicerede I.V-rum på PA-optagelser, og alle radiologer så gennemsnitligt flere I.V rum på PA-optagelserne.. Der var lav overensstemmelse mellem radiologerne (intraclass correlation 0,49). Den gennemsnitlige forskel for alle radiologer er på 0,4 I.V-rum til fordel for PA, på trods af, at 5 af patienterne havde en udrettet lordose eller delvis kyfose i columna cervicalis. Det har en betydning for brugbarheden af PA-projektionen i praksis, da det er aktuelt for den ambulante patientgruppe, som typisk har undersøgelsesindikation degenerative forandringer. Resultaterne viser alligevel, at det divergerende strålebundt udnyttes bedre til at friprojicere I.V-rum, når patienten står med ansigt mod pladen. Tabel 3 viser resultaterne for 2. kriterie. Der var ingen signifikant forskel på AP og PA for nogen af radiologerne. Det ser derfor ud til, at metoden til at positionere patienten inklusivt og vende rørkipningen fra +5 (AP) til -5 grader (PA) har sørget for, at centralstrålen har været lige så tæt på 90 grader til columna på PA-optagelser, som den er ved AP. Overensstemmelsen mellem radiologerne var lav. De trabekulære strukturer fremstilles i lige mange vertebrae på AP- og PA-optagelser. Trabekulum blev set i gennemsnitligt 4,1 og 4,2 vertebrae på henholdsvis AP- og PA-optagelser. Forskellen var ikke signifikant, så forskellen i airgap og forstørrelse
16 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
PA-projektionerne opnåede signifikant højere DAP-værdier. Da mAs for den enkelte patient var ens for både AP- og PA-optagelse kan man konkludere, at eksponeringsfeltet mest sandsynligt ofte var større ved PA-optagelse. Det kan skyldes at projektionen var noget uvant for radiografen, som derfor har villet være på den sikre side og være sikker på, at al relevant anatomi er med og derfor har blændet mere ud. Dette havde så forøget DAP-værdien. En anden årsag kan være, at patienten under PA-projektionen bliver rykket tættere på røret. For at fremstille hele cervicalis er radiografen nødt til at blænde en lille smule mere ud, netop på grund af forstørrelsen af anatomien. Dette havde også kunnet forårsage højere DAP-værdier. PA-projektionens formentlig større eksponeringsfelt har medført en DAP værdi 7,3 % højere end AP. Desuden bør indgangsdosis ved PA også være lidt forøget, som konsekvens af en beskeden mindre fokus-objekt-afstand. Det viser, at dosisforholdene mellem AP og PA ikke er entydige. Til gengæld peger litteraturen på en dosisbesparelse på 50 % (6) for PA-projektionen, og det virker sandsynligt, at der overordnet er en dosisbesparelse at yde til patienter ved valget af PA-projektionen. Dog er forholdene ikke klare.
Konklusion: PA-projektionen på DR giver signifikant flere friprojicerede I.Vrum, samtidig med, at endepladerne af corpora cervicalis stadig kan projiceres som en lige linje i området med centralstrålen. I øvrigt fremstilles trabeculum lige godt på AP- og PA-projektioner. En signifikant større DAP-værdi blev fundet ved PA-projektionen.
Litteraturliste - D anish Board of Health. Statistics of number of cervical x-rays in Denmark, 2003-5. 2011. 10-10-2011. - Winslow M, Huda W, Xu XG, Chao TC, Shi CY, Ogden KM, et al. Use of the VIP-Man model to calculate energy imparted and effective dose for x-ray examinations. Health Phys 2004 Feb; 86(2):174-82. - B rennan PC, Madigan E. Lumbar spine radiology: analysis of the posteroanterior projection. European Radiology 2000;10(7):1197-201. - H ansen J, Jurik AG, Fiirgaard B, Egund N. Optimization of scoliosis examinations in children. Pediatric radiology 2003;33(11):752-65. - F rank ED, Stears JG, Gray JE, Winkler
- D irective C. 97/43 Euratom, on health protection of individuals against the dangers of ionizing radiation in relation to medical exposure, and repealing Directive 84/466 Euratom. Official Journal of the European Communities No L180:22-7. - Danish Board of Health. Statute on medical x-ray apparatus for the examination of patients. Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter. 1998. 16-12-1998. - Al-Bayatti SS, Low P, Mukthar S. Røntgenundersøgelse af Columna cervicalis: Dosisreduktion ved udførelse af PA frontale og oblique projektioner. Den Flere Faglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden; 2008.
NT, Hoffman AD. Use of the posteroanterior projection: a method of reducing x-ray exposure to specific radiosensitive organs. Radiologic technology. 1983 54(5):343. - M ogaadi, M et al. EFFECTIVE DOSE FOR SCOLIOSIS PATIENTS UNDERGOING FULL SPINE RADIOGRAPHY. Radiation Protection Dosimetry.2012;149(3):297-303.
- M uharemovic O, Nielsen MD, Sauer MR. Optimering af columna cervicalis undersøgelser Sygepleje- og Radiografskolen Kbh. Amt ; 2006. - McEntee, M., Kinsella, C. THE PA PROJECTION OF THE CLAVICLE: A DOSEREDUCING TECHNIQUE. Radiation Protection Dosimetry.2010;139(4):539–545. - Mekios, N. et al. PA positioning significantly reduces testicular dose during
-
-
-
-
-
sacroiliac joint radiography. Radiography.2010;16:333-338. Boyce SJ, Samei E. Imaging properties of digital magnification radiography. Medical Physics 2006;33: 984. C.J. Martin, P.F. Sharp, D.G. Sutton. Measurement of image quality in diagnostic radiology. Applied Radiation and Isotopes. 1999; (50): 21-38. Busch H.P, Decker C., Schilz C., Jockenhofer A., Busch S., Anschutz M. Final Report - Image Quality and Dose Management for Digital Radiography. 2004. Heriard JB, Terry JA, Arnold AL. Achieving dose reduction in lumbar spine radiography. Radiologic technology 65(2):97. Tsuno MM, Shu GJ. Posteroanterior ver-
sus anteroposterior lumbar spine radiology. J Manipulative Physiol Ther 1990;13: 144-51. - Samei E, Badano A, Chakraborty D, Compton K, Cornelius C, Corrigan K, et al. Assessment of display performance for medical imaging systems: executive summary of AAPM TG18 report. Medical Physics 2005; 32: 1205.
Mindeord for
Greta Dacke Jørgensen (5/1-2013) Det er med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om, vores RIS/PACS systemadministrator Greta Dacke Jørgensens alt for tidlige død. Greta blev kun 64 år gammel og valgte trods indædt kamp til en progressiv og ubarmhjertig ALS, at lørdag d. 5.1.2013 var en god dag at dø på. En barsk - men også meget værdig beslutning. Greta Dacke Jørgensen har været ansat som klinisk projektleder siden 1.9.2004. Greta blev ansat med henblik på at implementere det daværende Storstrøm Amts udviklingsplan vedrørende RIS/PACS
på de 7 sygehuses røntgenafdelinger, nuklearmedicin, kliniske afdelinger samt praktiserende læger. Et kæmpe projekt som blev Gretas hjerteblod og som hun nåede at opleve fuldt udrullet på alle afdelinger kort før, hun desværre ikke magtede arbejdet mere. Vi sidder tilbage med gode minder om det varme og humoristiske menneske som Greta var.
På vegne af: Nuklearmedicinsk afdeling Næstved Radiologiske afdelinger Næstved og Nykøbing F.
Ledende oversygeplejerske Jonna Bryld
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 17
NY METODE
HJÆLPER HJERTEPATIENTER Aarhus Universitetshospital indfører en ny type undersøgelse til gavn for hjertepatienterne. De kan se frem til hurtigere undersøgelser og mere præcise diagnoser.
Som et af de første centre i Europa tilbyder Aarhus Universitetshospital nu en ny højt specialiseret undersøgelsesmetode til gavn for hjertepatienter. Med det radioaktive sporstof 82-Rubidium kan en PET/CT skanning på blot en halv time afsløre, om patienten har behandlingskrævende kranspulsåreforkalkninger. Dermed kan hjertepatienter hurtigere få den rette og mest skånsomme behandling.
cinsk Afdeling & PET-Center, som står for den nye metode.
felt helt frem i den internationale liga, supplerer han.
Fra dage til en halv time
I forvejen samarbejder afdelingen internationalt med afdelinger i Uppsala og Amsterdam om forbedret hjertediagnostik. Et arbejde, som sker i meget tæt samarbejde med hjertelægerne på Skejby.
Tidligere var det sådan, at patienter med brystsmerter skulle gennem to skanninger på to adskilte dage, før diagnosen kunne stilles og behandlingen iværksættes. Det er de skanninger, som med den nye teknologi kan udføres på bare en halv time, og som vil give bedre information end den gamle teknik. Undersøgelsen foregår i en PET/CT-skanner, hvor hjertet både undersøges i hvile og under øget belastning. Det radioaktive sporstof 82-Rubidium sprøjtes ind i kroppen, og ved PET/CT-skanningen ses detaljer om blandt andet hjertes pumpefunktion og blodforsyning.
Begejstring hos hjertelægerne Og med hensyn til de nye hjerteundersøgelser kan resultatet allerede drøftes dagen efter med læger fra Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og behandlingsforløbet planlægges. Nuklearmedicinsk Afdeling & PETCenter har et tæt samarbejde med hjertelægerne, og derfor glæder den nye undersøgelsesmetode også her.
Frontforskning - Vi er meget glade for, at regionen har afsat midler til at indføre den nye teknologi. Metoden er langt mere præcis og følsom, og den kan hurtigt vise, om patienten har brug for eksempelvis en bypass-operation eller en ballonudvidelse, siger Anni Morsing, ledende overlæge på Nuklearmedi-
18 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
- Det er med stor tilfredshed, at vi nu sammen med regionens hjertelæger får mulighed for at yde den størst mulige faglige ekspertise, siger professor Jørgen Frøkiær. - Denne udvidelse af afdelingens undersøgelsesrepertoire bringer os også på dette
Professor på Hjertemedicinsk Afdeling Hans Erik Bøtker forklarer, at som led i Sundhedsstyrelsens pakkeforløb skal diagnosen være bestemt indenfor kort tid hos patienter med brystsmerter, og det forløb gør skanningen nu lettere.
LEDERNETVÆRK At være leder er ikke let. At finde tid til at reflektere og udvikle sine lederevner er endnu sværere. Derfor tilbyder Radiograf Rådet i 2013 vores ledere en unik mulighed for skabe et rum til ledelsesrefleksion og udvikling, i samspil med andre ledere. Over seks netværksmøder i perioden marts-oktober, får du mulighed for at vende dine ledelsesmæssige udfordringer og sparre med 6-8 lederkolleger uden for din daglige omgangskreds. Sammen får I mulighed for at udgøre et kvalificeret og målrettet fora, hvor udvikling af egne lederevner er i fokus. Tilmeldingsfristen er torsdag den 28. februar 2013, hvorefter netværksgrupperne, af Radiograf Rådet, bliver sammensat efter ledelsesniveau og geografi. Tilmelding sendes pr. e-mail til
[email protected] (Husk at oplyse EAN nr.). Pris: er 4.950 kr. ( Medlemspris; 3.495 kr.). Læs mere på radiograf.dk under Radiograf Kurser
CT STRÅLEBESKYTTELSE Der har været stor interesse for vores kursus i CT-strålebeskyttelse. Så meget, at vi sidste gang måtte afvise flere medlemmer. Nu udbyder vi kurset igen til april, så skynd dig at få din tilmelding på plads. KURSETS FORMÅL: At opdatere dig med den seneste viden omkring CT og strålebeskyttelse og inspirere dig til at udvikle dosisoptimering omkring CT og implementere den på din afdeling. MÅLGRUPPE: Radiografer, og andet personale, som arbejder med CT i dagligdagen, enten helt eller delvist. UNDERVISNINGSFORMEN: En vekselvirkning mellem foredrag, dialog, workshops og CT-øvelser. STED OG ARRANGØR: Radiograf Rådets kursusafdeling, Radiografkurser. Kurset finder sted i København. PRIS OG TILMELDING: Kurset koster 5.245 kr. ( Medlemspris; 3.495 kr.) og er inklusiv forplejning under kurset. Overnatning for to nætter er ca. 2.000 kr. gennem Radiograf Rådet (så længe værelser haves). Tilmelding sendes pr. e-mail til
[email protected] (Husk at oplyse EAN nr.). Sidste frist for tilmelding er onsdag den 27. marts. Læs mere på radiograf.dk under Radiograf Kurser
RADIOGRAF KURSER Som radiografernes faglige organisation har Radiograf Rådet et unikt indblik i, hvilke udfordringer radiograferne møder i deres dagligdag. Derfor finder vi det også naturligt, at bruge vores indsigt til at udvikle og udbyde kurser, der kan give de kompetencer, der er brug for lige nu. Radiograf Kurser er først og fremmest for medlemmer af Radiograf Rådet. Derfor får du som medlem kurserne til en reduceret pris, samtidig prioriteres medlemmer før ikke-medlemmer ved pladsmangel.
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 19
POLYPPER I GALDEBLÆREN – follow-up kan undlades ved polypper under 6 mm Malene Roland V. Pedersen, Claus Dam, Søren Rafael Rafaelsen.Radiologisk afdeling, Vejle Sygehus - del af Sygehus Lillebælt.
Introduktion Polypper i galdeblæren er ofte et tilfældigt fund ved abdominale ultralydsskanninger, som findes hyppigere, pga. udbredt brug af ultralyd (UL). Omkring 5 % af den raske befolkning forventes at have polypper i galdeblæren [1]. Symptomerne på galdeblærepolypper er uspecifikke, og typisk findes polypper i forbindelse med ultralydsskanning af anden årsag. Langt de fleste galdeblærepolypper er benigne, men malign transformation er en bekymring [1-4]. Patienter med polypper i galdeblæren, bliver typisk kontrolleret hver 6. måned i en 2-årig periode. Størrelsen af polyppen er afgørende for patientens videre kontrolforløb. Polypper mindre end 10 mm, som ikke har ændret sig under kontrolperioden, afsluttes typisk efter 2 år. Patienter med polypper, som er større end 10 mm tilbydes henvisning til organkirurgisk afdeling med henblik på cholecystektomi [4]. Polypper i galdeblæren er typisk benigne, og når galdeblæren fjernes ved cholecystoctomi findes typisk adenomer, kolesterolpolypper, slimhindefolder eller galdesten. Solitære polypper er oftere adenomer, hvor de bredbaserede typisk er mere malignsuspekte end de stilkede polypper [4]. Galdeblærecancer varierer meget imellem forskellige populationer. I Danmark var antallet af nye tilfælde pr. år (incidens) i 2005-2009 på 197, fordelt mellem 84 mænd og 113 kvinder [5]. I USA er den årlige incidens 1-2,5 nye tilfælde per
20 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
100.000 [6]. Galdeblærecancerprognosen er nedslående, hvor den relative 1 års overlevelse for mænd er 35% og 29% for kvinder. 5 års overlevelsen med galdeblærecancer er 11% for mænd og 13% for kvinder [5]. Maligne polypper i galdeblæren er sjældne, men risikoen øges, hvis polyppen er over 10 mm, ved patienter over 50 år, samtidig har galdesten eller ved hastig vækst af polyppen [7]. Flere internationale studier fremhæver at polypper større end 10 mm bør antages
som maligne [7, 9, 10l], eller bør anses som markør for videre udredning [8]. Risikoen for cancer er minimal når polypper er mindre end 10 mm [11]. Det er bredt accepteret i verden at polypper større end 10 mm typisk udløser cholecystoctomi [12-14]. Galdeblærecancer er sjælden, mens polypper i galdeblæren er meget hyppigt forekommende. Da små polypper i galdeblæren yderst sjældent udvikler sig til galdeblærecancer, kan det nuværende kontrolforløb give mange unødige UL skanninger, hvilket belaster sundhedssy-
Claus Dam, Malene Roland Vils Pedersen og Søren Rafaelsen.
stemet, og skaber unødig nervøsitet hos patienterne.
ningen ikke var noteret i undersøgelsesbeskrivelsen.
blæren. Samtidig blev cholecystolithiasis fundet hos 10 (5 %) patienter.
Formålet med dette studie er at bestemme størrelsesfordelingen af polypper i galdeblæren og udfaldet af UL kontrollerne af små galdeblærepolypper, samt evt. forekomst af galdeblærecancer.
Resultater
Middel polyp størrelsen var 5 mm med spredning på +/- 3,9(SD). Polypstørrelsen varierede mellem 2 - 40 mm I figur 2 ses størrelsesfordelingen af de fundne polypper.
I alt blev der fundet 231 patienter med galdeblærepolypper i inklusionsperioden. 28 patienter blev ekskluderet; en patient var under 18 år, og hos 27 patienter var polypstørrelsen ikke angivet i ultralydsbeskrivelsen.
Hos 175 patienter (86 %) var polypperne 6 mm eller mindre, og hos 143 (70 %) patienter var polypperne 5 mm eller mindre. Hos 9 patienter var polyppen 10 mm eller større. Se figur 3.
Materiale og metode
En galdeblærepolyp blev defineret som forhøjning i galdeblærevæggen, og uden akustisk skygge på ultralyd. I de tilfælde hvor patienten havde flere end 1 galdeblærepolyp, var det kun den største polyp, som blev registreret. En ændring i polyp størrelsen anses i dette studie for at være signifikant, når ændringen er lig eller større end 2 mm. Patienter under 18 år blev ekskluderet. Eksklusion skete ligeledes af patienter, hvor polypstørrelsen på baseline skan-
Ud af de 203 patienter blev 27 henvist til organkirurgisk afdeling med henblik på cholecystektomi. Ud af de 27 patienter fik 13 foretaget en cholecystektomi. De resterende 14 patienter ønskede ikke at få
På baseline tidspunktet havde 103 patienter (50,7 %) 1 polyp, 29 patienter (14,3 %) havde 2 polypper, og 60 patienter (29,5 %) havde 5 eller flere polypper i galde-
FIGUR 1 203 Ultralydsundersøgelser
127 203 Ultralydsundersøgelser
140
antal
120 100
antal
Databasen Webpatologi blev krydschecket hos alle patienterne med galdeblærepolypper for at finde oplysninger om patologi hos de patienter der senere fik fjernet galdeblæren. Patologirapporterne blev gennemgået med henblik på cancer, galdesten, polypper m.m.
Af de 203 patienter gennemførte kun 31 (15 %) et fuldt 2 årigt kontrolforløb. Allerede til den første follow-up skanning (6 måneder efter baseline), var der nedgang af deltagere i kontrolforløbet, hvor der deltog i alt 120 patienter.
I alt blev 203 patienter inkluderet. Gennemsnitsalderen var 54 år (range 19-95 år). Der var 89 (44 %) mænd og 114 (56 %) kvinder.
80 140 60 120 40 100 20 80 0 60 40 20 0
Kliniske indikationer
127 25 3
2
21
15
2
5
3
Kliniske indikationer
Tidl gb obs aorta Vægttab 25 polypper aneurisme 3 2
Smerter abd
obs occult Led i Blod i urin cancer udredning 15 3 2 symptomer
Forhøjet Kit farvet levertal aff/veksl aff 21 5
Tidl gb obs aorta Vægttab polypper aneurisme
Smerter abd
obs occult Led i Blod i urin cancer udredning
Forhøjet Kit farvet levertal aff/veksl aff
symptomer
203 polypper
45 FIGUR 2
Antal
Alle ultralydsundersøgelserne er gennemført af henholdsvis erfarne radiologer og/eller ultralydsradiograf. Patienterne har fastet minimum 4 timer inden undersøgelsen. Patienterne blev undersøgt i rygleje, og evt. venstre sideleje til skanningerne. UL undersøgelserne blev udført på 3 forskellige moderne skannere (2 Siemens, 1 Hitachi) med curved array transducere.
Den primære årsag til at patienterne fik foretaget UL skanninger skyldtes oftest abdominale smerter (127 patienter, 62 %), og på grund af forhøjet levertal (21 patienter, 10 %). Øvrige indikationer er vist i figur 1.
Antal
Studiet er godkendt af datatilsynet. I Røntgen Information System blev der søgt på alle patienter, som har fået foretaget en abdominal ultralydsskanning i perioden primo januar 2008 til ultimo december 2009. Alle beskrivelserne blev gennemlæst, og patienter med diagnosen galdeblære polyp(per)/polyp vesicae felleae blev inkluderet. Herefter blev hver patients skanningsforløb gennemgået retrospektivt. Alle patienter blev undersøgt på Vejle røntgenafdeling.
40 35 30 25 45 20 40 15 35 10 30 5 25 0 20 15 10 5 0
41
42
30
30 41
30
203 polypper
32
42
Baseline 30
32
10 5
4
2
1
1
1
1
1
1
1 mm 2 mm 3 mm 4 mm 5 mm 6 mm 7 10 mm 8 mm 9 mm 10 11 mm mm 5 4 2 1 0 Polyp størrelse i mm
12 mm
16 mm
17 mm
19 mm
30 mm
40 mm
1
1
1
1
1
1
1 mm 2 mm 3 mm 4 mm 5 mm 6 mm 7 mm 8 mm 9 mm
12 mm
16 mm
17 mm
19 mm
30 mm
40 mm
0
10 mm
1
11 mm
Baseline
Polyp størrelse i mm
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 21
FIGUR 3
FIGUR 3. Ultralydsbillede af en 9 mm stor galdeblære polyp (se pil) hos en 61 årig mand, som var henvist fra egen læge grundet konstante abdominale smerter igennem 1 år. Kontrolskanning efter 2 år viste ingen ændring. Patienten fik året efter fjernet galdeblæren, da han stadig havde abdominale smerter. Cholecystektomi viste inflammation, intet malignt, og ingen polypdannelse.
cholecystektomi, en enkelt på grund af fremskreden alder. Ni patienter havde en polyp på 10 mm eller mere. Af disse 9 fik 6 patienter foretaget en cholecystektomi, hvor der ikke blev fundet maligne galdeblærepolypper. Otte patienter oplevede at polyppen voksede i follow-up perioden. Fire polypper voksede 3 mm, tre polypper voksede 2 mm, og én polyp voksede 6 mm. Patienten som oplevede vækst fra 4 mm til 10 mm fik foretaget en cholecystektomi,
som afslørede let en kolesterolpolyp, og intet malignt. De resterende 7 patienter har ikke fået foretaget kolecystektomi i kontrolperioden.
Diskussion
Den endelige histopatologiske diagnose af de 13 patienter som fik foretaget cholecystektomi viste at 5 patienter havde kolesterol polypper, 5 patienter havde galdeblæresten, 2 patienter havde inflammatoriske polypper, 1 patient havde en normal galdeblære og ingen havde galdeblærecancer eller maligne galdeblærepolypper.
Størstedelen af polypperne var 6 mm eller mindre (86 %), hvilket stemmer overens med andre studier [15,16]. Der blev fundet meget få patienter hvor galdeblære polyppen voksede, hvilket også er tilfældet i andre studier [11,15]
[5] NORDCAN, Association of the Nordic Cancer Registries. http://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/ frame.asp (nov. 3 2011)
bladder polypoidal lesions detected by transabdominal ultrasound scanning: a nine year experience. World Journal Gastroenterol, 2005, 11:2171-2173.
[6] Randi G, Franceschi S, La Vecchia C. Gallbladder cancer worldwide: geographical distribution and risk factors. Int J Cancer 2006, 118:1591-1602.
[9] Lee KF, Wong J, Li JCM, Lai PBS. Polypoid lesions of the gallbladder. American Journal of Surgery 2004, 188:186-190.
I dette studie blev der ikke fundet nogen forekomst af galdeblærecancer hos de 203 patienter med UL påviste galdeblærepolypper.
Som forventet, på grund af den lave incidens af galdeblærecancer, og kun 9 patien-
REFERENCE: [1] Afzal A, Kristiansen VB, Rosenberg J. Galdeblærepolypper. Ugeskrift for læger 2001; 163:5003-6. [2] Jørgensen T, Jensen KH. Polyps in the gallbladder. A prevalence study. Scand J. Gastroenterol, 1990, 25:281-6. [3] Myers Rp, Shaffer EA, Beck PL. Gallbladder polyps: Epidemiology, natural history and management. Can J Gastroenterol 2002; 16:187-184. [4]Rosenberg J, Strandberg C. Polyp I galdeblæren påvist ved ultralydsskaning, 2005, Ugeskrift for læger, 167:2637.
22 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
[7] Koga A, Watanabe K, Fukuyama T, Takiguchi S, Nakayama F. Diagnosis and operative indications for polypoid lesions of the gallbladdet. Arch surg 1988,123: 26-29. [8] Chattpadhyay D, Lochan R, Balpuri S, Gopinath BR, Wynne KS. Outcome of gall
[10] Terzi C, Sökmen S, Seckin S, Albaryrak L, Ugurlu M. Polypoid lesions of the gallbladder:report of 100 cases with special reference to operative indications. Surg 2000;127:622-7. [11] Ito H, Hann LE, Dángelica M, Allen P, Fong Y,Dematteo RP, Klimstra DS, Blumgart LH,Jarnagin WR. Polypoid Lesions of
ter med polyp på over 10 mm (4 %), blev der ikke fundet nogen maligne tilstande, galdeblærecancer eller adenomer. Andre studier har fundet få adenomer hos patienter med galdeblærepolypper på 7-9 mm [11,15,16], men ingen adenomer ved polypper på 6 mm eller mindre. Det er stadigvæk uklart om galdeblære adenomer er forstadie til galdeblærecancer, og da kun 19 ud af 203 patienter havde polypper på 7-9 mm, er det ikke muligt at drage nogen konklusion for polypper af denne størrelse. Det bør dog bemærkes at alle maligne galdeblærepolypper til dato har været 6 mm eller større [18]
Vores resultater peger på, at polypper i galdeblæren sjældent ændrer sig fra benigne til maligne tilstande, idet vi ikke observerede maligne polypper i galdeblæren hos vores patienter. Alle vores 203 patienter er efterfølgende gennemgået i det landsdækkende webpatologi, med henblik på at finde patienter der kunne være cholecystektomeret et andet sted i landet. Ingen af patienterne udviklede galdeblærecancer. Corwin et al. [15] fandt, at ud af 346 patienter, observerede de ingen maligne tilstande. Desuden anbefaler de, at polypper mindre end 6 mm ikke indgår i kontrolforløb.
størrelse over tid, samt at 50 (34 %) ikke kunne genfindes til næste kontrolskanning. Vi fandt at 8 (4 %) polypper voksede, hvorimod Corwin et al. [15] kun fandt 1 polyp (1 %) som voksede. Mens Ito et al. [11] fandt at ud af 417 patienter var der vækst hos 8 (6 %) patienter. Den kliniske indikation var primært smerter i abdomen, som var tilfældet hos 127 (62 %) patienter i dette studie. Hos 25 (12 %) var vægttab indikationen, mens 21 (10 %) havde forhøjet levertal.
Konklusion Set i lyset af den nuværende evidens, anbefales at patienter med små galdeblærepolypper mellem 6-9 mm følges med ultralydsundersøgelser hver 6. måned i 2-år. En af svaghederne ved dette studie er, at mange patienter ikke deltog i UL kontrolskanningerne. Årsagen til dette er ej undersøgt. En mulig årsag kan skyldes at symptomerne i den mellem liggende periode kan være forsvundet, og patienterne derfor ikke følte behov for at møde op til kontrol. En anden mulig årsag kan være at både patienter og henvisende læge har antaget at små galdeblærepolypper var benigne, især i de tilfælde hvor der ikke var observeret vækst.
Csendes et al. [16] fandt at 89 (80,2 %) ud af 111 patienter havde en polyp på 5 mm eller mindre. Vores resultater peger i samme retning, idet 143 (70 %) havde en polyp på 5 mm eller mindre. Samme tendens ses hos Corwin et al. [15]. Vi fandt at, 100 (49 %) polypper ikke ændrede størrelse over tid, 8 (4 %) polypper voksede, og 5 (2,5 %) blev mindre og 15 (7,5 %) ikke kunne genfindes. Vi måtte udelade 75 (37 %) patienter, fordi der ikke var angivet polypstørrelse ved de øvrige kontrolskanninger.
I dette studie fandt vi kun godartede polypper, og ingen maligne tilstande. Hos 70 % af patienterne var polypperne 5 mm eller mindre. Det bør derfor overvejes, om polypper mindre end 5 – 6 mm, bør UL kontrolleres. UL kontrollerne bør i stedet tilbydes de patienter, som har polypper over 6 mm, for at udnytte ressourcerne bedre. Alternativt kan det overvejes om kontrolforløbenes intervaller kan ændres f.eks. til årlige i stedet for halvårlige, for at opnå bedre patient compliance. Ved polyp vækst bør galdeblærepolypper dog altid ultralydskontrolleres tæt, og patienterne eventuel tilbydes cholecystektomi.
Corwin et al. [15] fandt på samme måde at 90 (60 %) polypper ikke ændrede
Artiklen er trykt med tilladelse fra DMJ.
[15] Corwin MT, Siewert B, Sheiman RG, Kane RA. Incidentally detected gallbladder polyps: Is Follow-up Necessary? – Long term clinical and US Analysis of 346 patients (2011) Radiology vol. 258:277282.
[18] Zielinski MD, Atwell TD, Davis PW, Kendrick ML, Que FG. Comparison of surgically resected polypoid lesions to the gallbladder to their pre-operative ultrasound characteristics. J Gastrointest Surg, 2009: vol 13 (1):19-25.
[13] Tublin ME. Question and answer:sonographic follow-up of patients with gallbladder polyps. AJR Am J Roentgenol 2001; 177 (2): 467.
[16] Csendes A, Burgos AM, Csendes P, Smok G, Rojas J. Late Follow-up of Polypoid Lesions of the Gallbladder Smaller Than 10 mm. 2001, Annals of Surgery, vol 234 (5): 657-660.
[19] Konstantinidis IT, Bajpai S, Kambadakone AR et al. Gallbladder lesions identified on ultrasound. Lessons from the last 10 years. J. Gastrointest Surg 2012;16:549-53.
[14] Mainprize K.S, Gould SW, Gilbert JM. Surgical management of polypoid lesions of the gallbladder.Br J Surg 2000;87, 414-417.
[17] Trivedi V, Gumaste VV, Liu S et al. Galbladder cancer:adenoma-carcinoma or dysplasia-carcinoma sequence? Gastroenterol Hepatol (NY) 2008;4:735-7.
[20] André-Sandberg Å. Diagnosis and management of gallbladder polyps. North Am J Med Sci 2012;4:203-11.
the Gallbladder:Diagnosis and Follow up. 2009, American College of surgeons vol. 208:570-575. [12] Boulton RA, Adams DH. Gallbladder polyps: When to wait and when to act. Lancet 1997; 339:817.
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 23
E D N E R E DIMIT T 2013 R A U N A J UC NORDJYLLAND
HOLD R 09S
: Bagest fra venstre Christina Sloth, ristensen, Anna Ch h ric ed Kasper Fri Martin Nørgaard Ejlskov Pedersen, Christina Carøe ing. llw Veje og Peter He Pedersen, Ulrich : Midten fra venstre ul Thaarup, on, Ane Marie Ju ils W z ne rti r, Alexis Ma rich, Signe Kiefe y, Henriette Kiile . nd Cecilia Hørgren Vib elu Eg rk Ma Iftime Nielsen og Simona Denisia tre: ns Nederst fra Ve Inger Tøsti Nielsen, Pernille e sid rd Malene Fjo h Martens, a Maria Hasselbalc Christensen, Nann og g jer ing, Hanne Alsb Ditte Marie Døss n. Haugaard Bendtse e len Christina He
UC LILLEBÆLT HOLD
509
: Bagest fra venstre sen, us sm Ra æk rb en, Thor Skjæ Anne Brandt Niss n, Sigurd Bjørn Peter Otto Obel, Nellemann Larse us sm Ra ai, ur yth dle Du fra venstre: Dayan Midterste række ndergaard, Sø e n, Lone Sparr , Julie Alexanderse tad tes eymakers, Ot Ra es De dr Liv An nsen, Sarah Lund Joha Grau Skriver, ristensen, Karina sen, Pia Hedegaard Ch e, Torkil Lund Clau Vanja Gram Iovan tre: ns ve fra st Forre jouri, Ko reh ha Ba , ilu nsen, Aynur Kans sen, Katrine Herbst Ha rg Hørby Jørgen h, Anja Skindbje de di. ara m m Melika Khanza ha Fahimeh Mo
PH METROPOL HOLD
67
up Risager, Sass, Janne Onstr Carsten Karkov Søndergaard, Denkel, Karoline Janus Waidtløv rtevig, son, Michelle Ke Leslie Diane Harri m-Holm, or St hansen, Brian Tina Ringsted Jo sbjerg Ri a tin ris Carøe, Ch Christina Louise n, rse La is nn De n, Larse Clausen, Dennis , lam Thorup, Farhat As Dennis Frøstrup Bakr, as Ikl , en ns lth Christia Fatma Gül, Ida He , en bs ko Ja s run, Klau Jakob Munthe-B yer, en, Lærke Ramse ns Ha h ag Kr Leise Peter , n, Mutiaa Sandos Margit Jørgense tt, Bu sen, Saleha Vinther Rasmus ard Jensen sen, Trine Højga om Th Bo Thomas hi Dirie. Warsan Abdulla
STUDIESIDEN http://www.radiograf.dk/studerende/
NY KONSTITUERET LANDSFORMAND D. 18. januar var en stor dag. Først holdt RSD landsmøde i Aalborg med afstemning om de nye vedtægter, som var præsenteret i Radiografens novemberudgave. Vedtægterne blev vedtaget, tak til alle som mødte op. Samme dag skulle vi også sige farvel til RSD bestyrelsesmedlemmerne Mirko fra UCL samt Maja og Christina fra UCN. Christina Bendtsen har de sidste 3 år fungeret som landsformand for RSD. I forbindelse med at Christina stoppede som landsformand skulle RSD konstituere en ny. Den post har jeg, Kit, meldt mig til. Mit navn er Kit Stausholm, jeg går på modul 7 på UCL og har været bestyrelsesmedlem i RSD siden sommeren 2012. RSD har været i en rivende udvikling de seneste år, og det glæder jeg mig meget til at skulle fortsætte sammen med jer medlemmer. Da Mirko desværre har valgt at overflytte til PH metropol, kan han ikke være repræsentant for UCL længere. RSD mangler derfor et bestyrelsesmedlem på UCL til at repræsentere UCL i RSD og være en del af det samlede fælleskab. Skulle nogen være interesseret i denne spændende post kan I kontakte mig på nedenstående mail. Sidst men ikke mindst på vegne af RSD: En kæmpe tak til Mirko, Maja og Christina for den store indsats de har gjort. RSD ønsker jer alt held og lykke i fremtiden.
STUDIEFONDEN Husk at søge Radiograf Rådets studiefond, hvis du har planer om at tage på et studieophold eller en studietur. 1. april er ansøgningsfristen og fonden uddeler 5.000 kr., der fordeles mellem ansøgere – dog med maksimum 2.500 kr. pr. person. Du kan læse om alle studieophold på radiograf.dk/studerende.
Venlig hilsen Kit Stausholm RSD’s konstituerede landsformand (
[email protected])
RSD VEDTAGER NYE LOVE De studerende vedtog fredag den 18. januar, et nyt sæt love, som fremover vil være med til at mindske bureaukrati og frigive resurser til studenteraktiviteter. De nye love er kulminationen på en længere proces som bestyrelsen påbegyndte i efteråret 2012. Lovene kan læses på radiograf.dk/studerende og i november nummeret af Radiografen.
25 | RADIOGRAFEN | DECEMBER 2012
2013
KURSUSKALENDER DATO
SENEST TILMELDING
TEMA
STED
ARRANGØR
FOR YDERLIGERE INFORMATION
PRIS
13/3 2013
6. februar 2013
PET-scanner
PET-Centeret Odense Universitetshospital
Danske Bioanalytikere
http://www.dbio.dk/dbiokurser
1.675 kr.
Scientific Symposium on Imaging Women's Health
San Georg Hotel, St Julians, Malta.
EMCoR and MMRRG
www.e-radiography.org
180 €, studerende 85 €
17-19/3 2013 19-22/3 2013
medio januar
Radiograf Rådets årskursus
Vejle
Radiograf Rådet
[email protected]
Gratis kun for TR
2013
28/2 2013
Ledernetværk
Defineres senere
Radiograf Kurser
www.radografkurser.dk
4.950 kr. Medlemspris 3.495 kr.
20-22/3 2013
Først til mølle
Stråleterapi
Oslo
Norsk Radiografforbund
www.radiograf.no se under kurs
NOK 5700
8-10/4 2013
27/3 2013
CT strålebeskyttelse
H. C.Ørstedvej 70, 2th, 1879 Frederiksberg C
Radiograf Kurser
www.radografkurser.dk
5.245 kr, medlemspris 3.495 kr
8–12/4 2013
8/3 2013
CT-Kvalifikationskursus
Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N
Region Midtjylland, CFK
www.rm.plan2learn.dk
4.463,- kr.
8-12/4 2013
Først til mølle
MR-teknink, med fokus på parameterhåndtering
Arne Jacobsens Alle 13, 2300 Kbh. S
Bayer HealthCare og Bo Haugaard Jørgensen
[email protected]
5.200 kr + moms
7-10/5 2013
Først til mølle
CT-kolografiskolen
Oslo
Norsk Radiografforbund, Den Norske Legeforening og Oslo Universitetssykehus
www.radiograf.no se under kurs
NOK 6000
13-17/5 2013
Først til mølle
MR kursus 1
Philips, Frederikskaj 6, 1708 København V
MR centeret på Herlev Hospital
[email protected] Tlf.: 3868 4393
5.750 kr.
22-24/5 2013
26/9 2011
Nordisk Kongres
Radisson Blu Royal Hotel Bryggen Wharf – city of Bergen
Norsk Radiografforbund
www.nordiccongress.org
Ikke oplyst
3/6 2013
15/5 2013
Landskonference for Stråleterapeuter
Odense Universitetshospital
Stråleterapier i Danmark & Radiograf Rådet
www.rttkonference.dk
Gratis
5-7/6 2013
Først til mølle
Skjelett
Oslo
Norsk Radiografforbund
www.radiograf.no se under kurs
NOK 5700
16-18/9 2013
Først til mølle
MR kursus 3 (del 1). Betaling er for del 1 og 2 samlet
Herlev Hospital
MR centeret på Herlev Hospital
[email protected]
5.750 kr.
24-26/9 2013
31/8 2013
Radiografikursus om børn
Rigshospitalet
Børnegruppen Rigshospitalet Radiologisk Klinik
[email protected]
4.500 kr.
26/9 2013
2/5 2013
Kend dit y-kamera
Glostrup hospital
Danske Bioanalytikere
www.dbio.dk
1675 kr.
KURSUS I DIGITAL BILLED-OPTIMERING. 3 DAGE
MED TEORI OG PRAKTISKE ØVELSER,
FOR RADIOGRAFER OG LÆGER DER ARBEJDER MED DIGITAL RADIOGRAFI.
14.-16. MAJ 2013
Gennemgang af billedbehandlingsværktøjer i DR og CR. træning i vurdering af billedkvaliteten på det digitale billede. indsigt i parametre der har indflydelse på billedkvaliteten. billedoptimering i forhold til modaliteter. problematikker i kommunikationen mellem modaliteterne og PACS nyeste viden indenfor digital radiografi.
Undervisningen er planlagt med teori om formiddagen og workshop i røntgenrum om eftermiddagen. Herved vil den teoretiske viden resultere i en praktisk kompetence. Kursusafgift (inkl. forplejning) : kr 2.900.Se yderligere information og tilmeldingsblanket på : www.glostrupradiologi.dk
26 | RADIOGRAFEN | FEBRUAR 2013
RADIOGRAF TIL BILLEDDIAGNOSTISK AFDELING CCBR BALLERUP CCBR Ballerup søger en engageret radiograf til et spændende forskningsmiljø. Klinikken er udstyret med et GE Discovery 650 digitalt røntgenapparat, en GE Discovery CT 750 HD scanner, en Siemens Mammomat 3000 og en Esaote 0,2 T ekstremitets MR scanner. Endvidere har vi 4 GE- DXA scannere. Afdelingen er fuldt digitaliseret med RIS/PACS. Der kommer dagligt ca 60 – 100 deltagere i klinikken. CCBR er et privat forskningsfirma, der har specialiseret sig i at rekruttere deltagere til kliniske forsøg. Vi deltager hermed i processen med at udvikle nye og bedre lægemidler og devices. CCBR har 22 klinikker heraf 3 i Danmark og resten udenfor landets grænser i Europa, Kina og Sydamerika. Røntgenafdelingen i Ballerup har 7 medarbejdere fordelt på 2 radiografer og 5 DEXA teknikere. Vi har en ledig radiografstilling, da vores ene radiograf har søgt nye udfordringer. Vi søger en radiograf der kan varetage alle opgaver i afdelingen med vægt på CT scanninger og konventionelle røntgenundersøgelser. Erfaring med CT scanning og kvalitetsarbejde vil være en fordel. Ansættelse er i henhold til overenskomst for sygeplejersker, radiografer og bioanalytikere ansat i CCBR. Arbejdstiden vil være 37 timer /uge i tidsrummet 7 – 16. Vi lægger vægt på at ansøgeren kan indgå konstruktivt i en fagligt engageret gruppe med teamwork, kommunikation , glæde og kvalitet som grundlæggende værdier. Klinikken er centralt placeret i Ballerup med gode transportforbindelser. Du er velkommen til at kontakte Klinikchef Søren Jensen, 44 70 44 17, for yderligere information om stillingen. Løn og ansættelsesforhold efter aftale. Ansættelse snarest. Ansøgning sendes inden 15. Marts 2013. til klinikchef Søren Jensen, gerne digitalt på
[email protected]. Samtaler påregnes afholdt i uge 12.
Radiograf søges til 30 timer på
PRIVAT RØNTGENKLINIK Frederiksberg
Vi ønsker en erfaren radiograf til bl.a. konventionelrøntgen- og mammografiundersøgelser. Personen vi søger er: Fagligt kompetent, engageret og selvstændig Omstillingsparat, hjælpsom og positiv Fleksibel i forhold til ad hoc opgaver
Ansøgningen sendes til
MRI, ULTRALYD- OG RØNTGENKLINIKKEN ApS Peter Bangs Vej 3 2000 Frederiksberg Att.: Ajay Chauhan Eller til e-mail:
[email protected] Ansøgning snarest muligt.
Løn i henhold til overenskomst mellem Radiograf Rådet og klinikken.
FEBRUAR 2013 | RADIOGRAFEN | 27
Afsender: Radiograf Rådet, H.C.Ørstedsvej 70, 2. sal, 1879 Frederiksberg C
Sorteret Magasinpost SMP
ID nr. 42779
Radiograf Rådets hovedbestyrelse:
Region Sjælland:
FORMAND
REGIONSFORMAND
Charlotte Graungaard Falkvard T:. 2213 8620 E:
[email protected]
Ninna Friis T: 5577 3797 E:
[email protected]
Medlem af tillidsrepræsentantudvalget
Region Midtjylland:
NÆSTFORMAND
REGIONSFORMAND
Christian Göttsch Hansen T: 2231 2285 E:
[email protected]
Alice Munk T: 5070 6034 E:
[email protected]
Uddannelsesansvarlig
Region Nordjylland: Region Hovedstaden:
REGIONSFORMAND
REGIONSFORMAND
Susanne Kornbeck Thomsen T: 3028 9220 E:
[email protected]
Gladys Geertsen T: 2245 2286 E:
[email protected]
Arbejdsmiljøansvarlig
RSD’s (Studerendes) repræsentant:
Anette Rosenklint T: 2065 4848 E:
[email protected] [email protected]
FORMAND FOR RSD
Eva Holst T: 3583 5763 E:
[email protected]
Radiograf Rådets Kontor:
Region Syddanmark:
Kit Stausholm T: 2829 5540 E:
[email protected]
H. C. Ørstedsvej 70, 2. sal, 1879 Frederiksberg C T: 3537 4339, F: 3537 4342, Giro: 2 22 35 03 E:
[email protected] www.radiograf.dk
REGIONSFORMAND Lars Vagn Jensen T: 6617 6682 E:
[email protected]
Formand for tillidsrepræsentantudvalget
FAGLIGE KONSULENTER
SEKRETÆR
Erik Roland T: 3537 4339 M: 2281 1182 E:
[email protected]
Jeanette Fischer T: 3537 4339 M: 4050 8003 E:
[email protected]
Michael Dreyer T: 3537 4339 M: 4236 7292 E:
[email protected]
Troels Jeppesen T: 3537 4339 M: 2214 2414 E:
[email protected]
KOMMUNIKATIONSKONSULENT Réne Gordon Larsen T: 4217 1829 E: rene.gordon.larsen@ ouh.regionsyddanmark.dk.
